Giv tallene mere værdi – sådan gør du finansfunktionen til en strategisk partner i virksomheden Deloitte Aarhus, 23. april 2015 Gå-hjem-møde om lønsomhed - costing som styringsværktøj Deloitte klæder dig på med viden om, hvilke beslutninger der er lønsomme og rentable for din virksomhed – og giver dig indsigt i, hvilket grundlag der skal være til stede. Deloitte præsenterer resultater af en costing survey, der tager temperaturen på costing i danske virksomheder. Hør, hvordan sammenhængen mellem strategi, KPI’er og rapportering understøtter hele beslutningsprocessen i Arla Foods, og hvordan finansfunktionen understøtter processen, herunder roller / ansvar og kompetencer. PRAKTISKE OPLYSNINGER Tid og sted 23. april 2015 kl. 15.00 – 18.00 Deloitte Aarhus City Tower Værkmestergade 2, 21. etage 8000 Aarhus C Vi inviterer til tapas i forbindelse med gå-hjem-mødet. Parkering Grundet et begrænset antal parkeringspladser hos Deloitte henvises til parkeringshuset ved Bruuns Galleri. Se mere information på bruunsgalleri.dk/Om-Bruuns/Praktisk-info Tilmelding Tilmeld dig gå-hjem-mødet på costing.deloitte.dk Deltagelse er gratis. Program 15.00 – 15.30 Registrering og kaffe 15.30 – 16.00 Præsentation ved Henrik Gudiksen, seniormanager, CFO Services, Deloitte Om strategisk brug af lønsomhedsanalyser og Deloittes undersøgelse af danske virksomheders brug af costing. Virksomheder, der formår at integrere lønsomhedsanalyser, oplever en positiv effekt på bundlinjen. Men for at tage modige, strategiske beslutninger skal det rigtige grundlag være til stede. Hør, hvilke beslutninger lønsomhedsanalyser vil gøre dig i stand til at tage – og hvordan danske virksomheder bruger costing. 16.00 – 17.00 Præsentation ved Mogens Kaspersen, CFO i Arla Foods, Global Categories and Operations Lønsomhed – product costing. Når Arla Foods vurderer strategiske tiltag i produktionen, sker dette blandt andet på baggrund af lønsomhedsbetragtninger. Strategiske beslutninger varierer fra nye produktionsenheder og nye produktionslinjer til omlægning af produktionsprocesser mv. Til at understøtte lønsomhedsbetragtninger anvendes product costing og øvrige KPI’er. Mogens Kaspersen vil fortælle om, hvordan sammenhængen mellem strategi, KPI’er og rapportering understøtter hele beslutningsprocessen i Arla Foods. Han stiller i den relation skarpt på finansfunktionens kompetencer og giver ideer til, hvordan organisationen kan optimeres – herunder do’s and don’ts. 17.00 – 17.15 Afrunding ved Christian Harbo Madsen, partner, CFO Services, Deloitte Christian har gennem mange år beskæftiget sig med costing, herunder lønsomhedsprojekter. Christian vil facilitere en afsluttende debat om costing. 17.15 – 18.00 Tapas og networking Invitation til gå-hjem-møde om lønsomhed − costing som styringsværktøj Deloitte inviterer til gå-hjem-møde, hvor du bliver opdateret på den nyeste viden om costing som styringsværktøj. Du får indblik i, hvordan finansfunktionen i virksomheden kan blive en strategisk partner og bidrage med værdifuld indsigt, når der skal træffes beslutninger på direktionsgangen. Dagens program byder på Henrik Gudiksen, seniormanager i Deloitte Consulting, stiller skarpt på: • Hvordan danske virksomheder anvender costing som styringsværktøj. • Om mulighederne for omkostningsgennemsigtighed og strategisk beslutningsstøtte bliver udnyttet. Deloitte løfter sløret for resultaterne af en helt ny undersøgelse om costing i danske virksomheder. Mogens Kaspersen, CFO/vice president i Arla Foods, præsenterer sammenhængen mellem strategi og lønsomhedsopfølgning for cirka 30 produktionsenheder i Arla Foods, herunder implementering af en ny organisation, som han har stået i spidsen for at implementere og videreudvikle. Vidste du, at din virksomhed taber penge på 20 procent af kunderne ? Det kan der heldigvis rådes bod på. En analyse af virksomhedens lønsomhed giver et billede af, om virksomhedens omkostninger matcher ressourcerne. Og hvem er bedre til at lege med tal, grafer og skemaer end virksomhedens finansafdeling? Fra at se finansfunktionen som et led i virksomheden, der kun arbejder med interne regnskaber og analyse af omkostninger, skal funktionen ses som et værdifuldt led, der kan være med til at skabe sorte tal på bundlinjen. Controllere har nemlig mulighed for at gå udover rollen som dem, der kun leverer tørre tal til direktionen. De skal blot have de rigtige værktøjer. Et strategisk styringsværktøj er costing – omkostningsberegninger. Det handler kort og konkret om at undersøge virksomhedens indtjeningsevne, og i den relation kan finansfunktionen stille skarpt på: • Virksomhedens fortjeneste på både kunder og produkter – er det profitable parametre? • Procesanalyse – hvilke arbejdsgange er effektive, hvilke tjener virksomheden penge på, og hvilke taber den på? • Salgskanaler – er de optimale for virksomhedens produkter og kunder? • Indkøbsaftaler – kan de gøres endnu mere rentable for virksomheden? En skarp og grundig analyse af lønsomheden giver større gennemsigtighed, mindre ressourcespild og bedre beslutninger i virksomheden. For ved at udnytte finansfunktionens tekniske kunnen og forretningsforståelse og dermed gøre den til en strategisk partner kan direktionen træffe beslutninger på et kvalificeret og analytisk grundlag. Et grundlag, der ikke blot tager udgangspunkt i, hvad der skaber effekt på bundlinjen – men værdi i hele virksomheden. Om Deloitte Consulting – Fra idé til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idéstadie til implementering. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. © 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
© Copyright 2024