Skat skal skabe og ikke hæmme vækst

#1
14.-16. januar 2015
SUNDHEDSPOLITISK
TOPMØDE 2014
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
side 08-09
DIALOGEN VINDER
OFFENTLIGE UDBUD
HVIS DU FÅR NEJ
I BANKEN - HVAD SÅ?
CSR NEMMERE
FOR SMV’ER
VIKARJOB SAMLET
PÅ ÉT STED
> 04-05
> 06
> 07
> 16
Skat skal skabe og ikke hæmme vækst
Dansk Erhvervs 13 nye konkrete skatte- og afgiftsforslag
er præget af enkelhed, forudsigelighed og en styrkelse af
den danske konkurrenceevne med blandt andet 17.000
nye job til følge.
skat
Af Kristian Kongensgaard
Alle skal svare deres skat og afgifter,
men skatterne i Danmark har imidlertid nået et omfang, hvor de hæmmer væksten og lægger en dæmper
på beskæftigelsen.
60
50
40
”Dansk skattepolitik er præget af, at
reglerne er for uigennemskuelige,
og omfanget af skatter og afgifter er
så stort, at det har begrænset vores
samlede velstand. Hvis man gennemfører vores skattepolitiske forslag og sænker skatten, vil det løfte
velstanden for hele samfundet og
skabe i tusindvis af nye arbejdspladser,” siger direktør Christian T. Ingemann, Dansk Erhverv.
Skattepolitikken indeholder 13 konkrete initiativer. Gennemføres de
alle, vil det løfte Danmarks økonomiske velstand med 34,5 milliarder
kr. eller 6.130 kr. pr. dansker. Det viser beregninger foretaget af den uafhængige DREAM-gruppe. Beregningerne viser også, at beskæftigelsen
i Danmark netto vil stige med knap
17.000 fuldtidsstillinger.
Skatteindtægt i % af bruttonationalproduktet, 2013
Danmark ligger i top, når det gælder skattetryk. Diagrammet illustrerer situationen
i 2013, men som det ses inde i bladet på et tilsvarende diagram fra 1965, følger
Danmarks placering ikke en naturlov. Dengang var skattetrykket i Danmark langt
lavere end så mange andre lande. (Kilde: OECD).
30
20
Bliv Positiv Psykologi Vejleder
Læs i hele landet
Kr. 8.900
8 kursusdage over 8 uger
Bliv Body Language Practitioner
Læs på Frederiksberg
Kr. 8.900
6 kursusdag over 6 uger
Læs mere og tilmeld dig på www.atwork.dk allerede i dag.
Tlf. 44 48 61 00
[email protected]
Læs mere om skatteforslagene på
side 2 & 3.
N
SO ART
SÆ ST
P
O
S
O ÆS
PS O
TA N
RT
0
Mexico
Chile
Syd Korea
USA
Schweiz
Irland
Tyrkiet
Slovakiet
Israel
Canada
Estland
New Zealand
Spanien
Storbritannien
Portugal
Grækenland
Tjekkiet
OECD Gennemsnit
Island
Tyskland
Slovenien
Ungarn
Luxembourg
Norge
Østrig
Italien
Sverige
Finland
Belgien
Frankrig
Danmark
10
Fedtafgiften er et skræmmeeksempel på skattepolitikken
I forordet til publikationen ”Velstand frem for skattetryk - Dansk
Erhvervs skatte- og afgiftspolitik”
skriver Christian T. Ingemann, sammen med Ole Bendixen - formand
for Dansk Erhvervs Skattepolitiske
Udvalg, blandt andet:
”Skatter og afgifter påvirker de beslutninger, borgere og virksomheder
træffer. Derfor har de mange formål,
som skattepolitik i dag tjener, den
utilsigtede konsekvens, at der kommer et meget lille provenu i forhold
til de omkostninger, skatterne og afgifterne påfører borgere og virksomheder. Det blev blandt andet tydeliggjort med fedtafgiften.”
Dansk Erhverv anerkender, at skatter er helt afgørende for finansieringen af den danske velfærdsstat. Men
skattesystemet bør indrettes på en
sådan måde, at det ikke stiller danske virksomheder dårligere i konkurrencen med udlandet, og således at
systemet generelt ikke forskelsbehandler mellem forskellige brancher
inden for landets grænser.
Udformningen af skatter og afgifter skal i størst muligt omfang tage
hensyn til, at skattesystemet ikke
unødigt står i vejen for vækst og beskæftigelse.
DANSK ERHVERV
leder
14.-16. januar 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Christian T. Ingemann
Direktør
Dansk Erhverv
Skattetrykket
dræber væksten
Med et stop for nye skatter som det bærende princip blev VK-regeringen grundlagt. Selv om det langt fra var nok til at holde de offentlige udgifter i ro, så var det et princip, som bremsede kreativiteten i
Skatteministeriet og Finansministeriet, når de ledte efter nye måder
at hive skattekroner ud af borgere og virksomheder.
Nu, hvor skattestoppet er en saga blot, blomstrer kreativiteten på
ny. Desværre. Virksomheder og borgere er omringet af skatter og
afgifter, og et kortsigtet hensyn til at fylde statens kasser prioriteres
frem for langsigtet vækst og velstand i Danmark.
Når man opkræver en skat eller en afgift, forvrider man adfærden.
Skat på indkomst sænker lysten til at arbejde, hvilket tydeligt illustreres af danskernes dalende arbejdstid gennem årtier. Hæver man
afgifterne, er der råd til mindre og dermed færre beskæftigede.
Med det højeste skattetryk blandt alle OECD-lande er det helt åbenbart, at dansk skattepolitik også er en vækstdræber.
Den offentlige sektor skal naturligvis finansieres. Men det bør være et
indlysende rigtigt princip, at skatter og afgifter opkræves på mindst
mulig forvridende måde. Det sker ikke i dag, hvor skattepolitikken
ikke bare skal finansiere den offentlige sektor, men samtidig mindske
CO2-udledning, sukkerforbrug eller tilgodese andre politisk prioriterede samfundsanliggender. Det kan der være grunde til, men man bør
gøre sig klart, at det samtidig koster økonomisk vækst.
Dansk Erhverv mener derfor, at skattepolitik skal tilbage i den centrale del af den økonomiske politiks værksted. For mens politikerne
har ledt efter veje til vækst, har de overset skatteruten. Som Dansk
Erhvervs 13 konkrete skattepolitiske forslag viser, kan vi løfte den
samlede velstand med 34,5 milliarder kr., eller næsten 3 gange så
meget som de seneste 2 vækstpakker tilsammen. Det kræver bare et
skattepolitisk mod.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
Dorthe Pihl, ­Jesper Brønnum, ­­
tine larsen, emilie husted,
anne birkelund, pernille plougheld.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
[email protected]
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
Status
Beskæftigelse,
omregnet til fuld tid
3. kvartal 2014
Ændring ift.
forudgående
kvartal
2.766.194
+5.400
101,2
+1,9
Serviceeksport mia. kr.
3. kvartal 2014
Status
Bruttoledighed,
antal personer
November 2014
Ændring ift.
forudgående
måned
131.320
-822
6,0
-0,3 point
Konkurser
December 2014
341
-85
Detailomsætningsindeks,
2010=100
November 2014
96,4
+0,7
Vareeksport mia. kr.
Oktober 2014
51,4
+1,3
5
0 point
-19
-4 point
6
-2 point
Forbrugertillidsindikator
Målt i december 2014
Konjunkturbarometre
Målt i december 2014
• Serviceerhverv
• Industri
• Detailhandel inkl. biler
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
Dansk Erhvervs
13 skatteforslag
fremtiden starter
her...
VELSTAND FREM
FOR SKATTETR
DANSK ERHVER
VS
SKATTE- OG
YK
AFGIFTSPOLIT
IK
Som det fremgår af artiklerne i dette
blad på side 1, 2 & 3 indeholder
denne publikation Dansk Erhvervs
13 forslag til at nytænke dansk
skatte- og afgiftspolitik. De konkrete
forslag bliver præsenteret detaljeret
sammen med uafhængige konsekvensberegninger.
Introduktionen vil blive fulgt op i de kommende udgaver af Dansk Erhvervsavis, hvor de enkelte 13 konkrete initiativer vil blive gennemgået, og aktualiseret med kommentarer og virksomhedscases. Publikationen kan downloades
på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder” og
med linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 2014-2015”.
DANSK ERHVERV
skat
14.-16. januar 2015
S3
Skatteregler bør fremme forretning
i stedet for bureaukrati
Ifølge Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske udvalg, lider Danmarks skattesystem først og fremmest af mangel på sammenhæng.
DANSK ERHVERVS
13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG
•50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst
over 50.000 kr.
skat
• Forskerskatteordningen udvides.
Af Kristian Kongensgaard
• Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent.
Når man skimmer listen med Dansk
Erhvervs 13 nye skatteforslag, synes
der at være langt imellem punkter
som en udvidelse af forskerskatteordningen, fuld momsafløftning på
erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser, og etablering af et skattebyrdeudvalg.
Men Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk Erhvervs skattepolitiske
udvalg, der har udført det forberedende arbejde med skatteforslagene,
understreger, at de både hænger sammen og rammer meget bredt:
”Det har været et væsentligt kriterium, at forslagene skulle tilgodese
såvel store som små og mellemstore
virksomheder. Til eksempel kan det
umiddelbart se ud, som om en udvidelse af forskerskatteordningen udelukkende er til gavn for store videnvirksomheder. Men forskere står jo
ikke alene, de trækker stor aktivitet i
40
• Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019.
• Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes.
• Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.
• Der indføres fradrag for etableringsomkostninger.
•Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges.
•Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige
hotel- og restaurantydelser.
• Der indføres one-stop-shop på momsområdet.
•Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes.
Mikael Risager, taxpartner i revisionsvirksomheden RSM plus og medlem af Dansk
Erhvervs skattepolitiske udvalg.
• Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne.
gang, som ellers ikke ville blive etableret uden dem, til gavn for stort set
alle andre erhverv,” påpeger Mikael
Risager.
Det samme kan siges om indførelse
af fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser
samt lavere afgifter på de mest grænsehandelsfølsomme varer:
”Det vil ikke kun være en væsentlig
• Der etableres et skattebyrdeudvalg.
forbedring af hoteller, restauranter
og detailhandelens konkurrenceevne, men også gavne alle dem, der
køber ydelserne og varerne.”
Så er der ønsket om et skattebyrdeudvalg:
”En af de væsentligste mangler ved
Skatteindtægt i % af bruttonationalproduktet, 1965
35
30
det danske skattesystem er sammenhæng. Systemet er præget af at
lukke huller, og det medfører stor
usikkerhed og dermed brist i retssikkerheden. Det fører til øget behov
for rådgivning for at finde en vej gennem de kringlede regler - et skattebyrdeudvalg skal også fokusere på
at forbedre sammenhængen og den
samlede skatte-administrative byrde
for erhvervslivet,” slutter Mikael Risager.
”Det har været et væsentligt kriterium, at forslagene skulle tilgodese såvel
store som små og mellemstore virksomheder.”
25
20
15
Mikael Risager
fremtiden starter
her...
10
5
Frankrig
Østrig
Tyskland
Sverige
Belgien
Holland
Finland
Norge
Danmark
Storbritannien
Luxembourg
Island
Canada
OECD
Italien
Irland
USA
New Zealand
Australien
Japan
Grækenland
Schweiz
Portugal
Spanien
Tyrkiet
0
VELSTAND FREM
FOR SKATTETR
DANSK ERHVER
VS
SKATTE- OG
Det er ikke nogen naturlov, at Danmark skal have det højeste skattetryk. I 1965 havde vores nærmeste naboer og adskillige andre lande i blandt
andet Europa et højere skattetryk. (Kilde: OECD).
AFGIFTSPOLIT
IK
YK
DANSK ERHVERV
offentlige udbud
14.-16. januar 2015
S4
Dialog om offentlige udbud må ikke
udvikle sig til gratis konsulenthjælp
Af Kristian Kongensgaard
I dette interview håber Mark Skriver Ostersen Nielsen,
direktør for jura, IT- og softwarevirksomheden KMD, at
den nye udbudslov med nye muligheder for mere fleksible udbudsformer vil give bedre løsninger for både
kunderne og leverandørerne. Men det afhænger i høj
grad af, hvordan mulighederne i praksis bliver udmøntet.
offentlige udbud
Hvilken afgørende betydning vil
udvidede muligheder for fleksible
udbudsformer som konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling få for KMD?
”Vi har en forhåbning om, at de nye
muligheder med mere fleksible udbudsformer giver bedre løsninger for
både kunderne og leverandørerne.
Øget mulighed for en dialogbaseret
model vil medføre, at leverandøren
får en bedre indsigt i kundens behov
og ønsker og derved bedre mulighed
for at tilbyde den mest velegnede
løsning. Endvidere vil risikoen for
at blive erklæret ukonditionelle som
følge af ubetydelige fejl og andre
formaliteter blive væsentligt reduceret. Det vil dermed være med til at
sikre det grundlæggende hensyn bag
udbudsreglerne, at kunden får det
mest konkurrencedygtige tilbud,
både i forhold til pris og funktiona>
litet.”
Dialogen bliver den helt store vinder
i ny lov om offentlige udbud
Dansk Erhverv bakker
udspillet til en ny udbudslov op. Den vil sikre bedre
dialog mellem offentlige
indkøbere og private leverandører til gavn for
udvikling og anvendelse af
de endelige produkter og
serviceydelser.
offentlige udbud
Af Kristian Kongensgaard
Mens det nærmest har været kriminelt for offentlige indkøbere og
private leverandører at blive set i
nærheden af hinanden under udbudsprocessen, så vil de snart kunne
mødes frit og drøfte problemer, muligheder og videre samarbejde.
Efter et års intensivt arbejde præsenterede regeringens såkaldte Udbudslovsudvalg kort før jul en enstemmig
anbefaling til en ny dansk udbudslov. Dansk Erhverv har sammen med
repræsentanter for erhvervslivet, of-
Jakob Scharff, chef
for Offentlig-Privat
Samarbejde,
Dansk Erhverv.
fentlige organisationer og fagbevægelsen deltaget i udvalgsarbejdet.
”Den nye udbudslov bliver et tigerspring for dialogen mellem offentlig
og privat. Loven vil åbne op for mere
fleksible udbudsformer som for eksempel konkurrencepræget dialog,
hvilket vi kun kan bakke op om. Som
tilbudsgivere kan vi gå i dialog med
den offentlige kunde om de rigtige
løsninger. Det giver bedre, mere
innovative og effektive løsninger.
Men det skal bruges med omtanke,
og på en måde der holder omkostningerne nede,” siger markedschef
Jakob Scharff, Dansk Erhverv, der
har repræsenteret organisationen i
Udbudslovsudvalget.
Han påpeger, at der er behov for et
opgør med den nuværende udbudspraksis, hvor det offentlige på forhånd har lagt sig fast på bestemte
løsninger og en omfattende kravspecifikation.
Færre omkostninger
for erhvervslivet
Det har været et stort ønske fra erhvervslivet, at udbudsreglerne bliver
forenklet, og at omkostningerne til
udbud bliver sat ned.
Lovforslaget indeholder en række
vigtige tiltag, der gør det nemmere
for både offentlige og private. En
markant forenkling af reglerne bliver dog vanskeligt i praksis, vurderer
Jakob Scharff:
”Vi ser frem til at afskaffe udbudsreglerne for de mindre aftaler. De
nuværende regler har givet virksomhederne uforholdsmæssigt høje
omkostninger, der ofte er oversteget kontraktens reelle værdi. Det vil
samtidig gøre det nemmere for mindre virksomheder at komme til.”
Den nye udbudslov rummer desværre også elementer, der ifølge
Dansk Erhverv trækker i den forkerte retning. For eksempel er minimumstidsfristerne sat kraftigt ned,
og Jakob Scharff frygter, at det vil
betyde dårligere konkurrence, hvis
virksomhederne får mindre tid til at
forberede gode tilbud:
”Dansk Erhverv har dog opnået, at
de helt korte frister ned til 10 dage
for kommuner og regioner bliver en
undtagelse, der skal begrundes,” påpeger han.
Loven skal efter planen træde i kraft
den 1. oktober 2015.
DE 6 VIGTIGSTE NYSKABELSER
I FORSLAGET TIL NY UDBUDSLOV
• Øget adgang til fleksible udbudsformer
Det vil give bedre mulighed for dialog i udbuddene og dermed
bedre løsninger og mindre spild.
• Afskaffelse af annonceringspligt for mindre aftaler
Annonceringspligten for opgaver over 500.000 kr. og op til EU’s
tærskelværdier på henholdsvis cirka 1 million kr. for statslige indkøb og cirka 1,5 million kr. for kommuners og regioners indkøb.
Det vil nedbringe omkostningerne for både de private leverandører og de offentlige indkøbere.
• Ny udbud-light pligt for velfærds-, social- og sundhedsydelser
Der kommer som noget helt nyt regler for indkøb af sociale tjenester mv. over 750.000 euro. Det bliver med kun få procedurekrav.
Konsekvensen vil være mere konkurrence på velfærdsområdet.
• Gennemsigtighed ved evaluering af tilbud
Det offentlige skal fremover på forhånd oplyse om den metode
og de redskaber, der vil blive anvendt ved evalueringen. Konkurrencen bliver dermed skarpere, når virksomhederne bedre kan
optimere deres tilbud.
• Øget fleksibilitet ved ændringer af kontrakter
Løsningerne bliver bedre, når man kan tilpasse til nye behov.
• Ulovligt tildelte kontrakter skal bringes til ophør
Det vil være en klar konsekvens, hvis udbudsreglerne bliver overtrådt.
DANSK ERHVERV
offentlige udbud
14.-16. januar 2015
gæld har bedre mulighed for at vinde
opgaven.”
Dialogproces nærmer sig
gratis konsulenthjælp
Forventer KMD, at transaktionsomkostningerne for virksomheden som
følge af udvidet brug af fleksible udbudsformer vil stige?
”Det er vores erfaring, at udbudsomkostninger stiger med dialogbaserede udbudsformer. Men det skyldes
i høj grad den rigiditet, som ordregivere ofte vælger at bruge i dialogprocessen. Vi har set eksempler, hvor
4-5 leverandører over mange måneder ender med at aflevere tre fulde
tilbud. Forløbet har til tider næsten
karakter af gratis konsulenthjælp.
Man kan derfor overveje, om der
skal være en økonomisk kompensation for det. Det er i hvert fald meget
dyrt for virksomhederne. Vi mener
derfor, at det er vigtigt, at antallet af
mulige leverandører hurtigt i processen reduceres til nogle få, der til gen-
Risiko for meget rigide
dialogbaserede udbud
Vil øget brug af fleksible udbudsformer i sig selv fremme innovative
løsninger på offentlige udbud, eller
vil det kræve, at parterne inddrager
nye og flere kompetencer?
”Fleksible udbudsformer og ikke
mindst det forhold, at der bliver mulighed for dialog med ordregivere
under forberedelse af udbud, kan
forhåbentligt føre til mere innovative
løsninger. Men det afhænger meget
af graden af fleksibilitet i den praktiske udmøntning.Der er en risiko
for, at kravet om ligebehandling og
risikoen for klagesager kan føre til, at
også de dialogbaserede udbud bliver
meget rigide. Omvendt kan en del af
problemerne med de nuværende udbudsregler tilskrives det forhold, at
kunden skal formulere alting skriftligt uden mulighed for dialog. Det kan
de nye regler hjælpe med at afbøde.”
Dialog kan forhindre
utilsigtede krav
På hvilke punkter svarer fleksible
udbudsformer til KMD’s B2B-forretninger, og på hvilke punkter vil
de fortsat adskille sig?
S5
3 veje til bedre udbud og
dermed bedre løsninger
Uanset valg af udbudsform finder
KMD, at følgende 3 erfaringsbaserede råd har meget stor betydning
for udbudsprocessen og det resultat, der kommer ud af anstrengelserne:
Mark Skriver Ostersen Nielsen, direktør for
jura, KMD: ”Der er en risiko for, at kravet
om ligebehandling og risikoen for klagesager
kan føre til, at også de dialogbaserede udbud
bliver meget rigide.” (Foto: KMD).
”De fleksible udbudsformer passer
fint med vores projektforretning,
som typisk retter sig mod de store
kommunale og statslige kunder.
KMD har imidlertid også en meget
stor produktforretning, hvor det
samme produkt sælges til mange
kunder.
Her har KMD allerede i dag en intens
dialog med kunderne. Så her har de
fleksible udbudsformer måske mindre relevans. Dog ser vi også her, at
kunder uforvarende kommer til at
formulere krav således, at det er vanskeligt at byde med noget, som må-
• Unødvendigt høje serviceniveauer
og dyre bodsregimer medfører
højere priser fra leverandørerne,
så vær kritisk i forhold til det reelle behov og lad bodens størrelse
være proportional med den gene,
kunden oplever.
• For mange detaljerede krav låser leverandøren, og for mange
mindstekrav reducerer udfaldsrummet og leverandørens muligheder for at foreslå den bedst
egnede løsning.
• Efterspørg standardløsninger. De
er billigere for leverandørerne at
levere og lettere - og billigere - at
flytte mellem leverandører. På
den måde undgår kunden et såkaldt ”leverandør lock-in”.
ske vil være den bedste og billigste
løsning. Muligheden for dialog med
leverandørerne under forberedelse
af udbud kan derfor være med til at
forhindre, at den slags sker.”
YOU
WALK THE WALK,
BUT DO YOU
TALK
THE
TALK?
Learn Business English visit studieskolen.dk
Tailor-made corporate Danish and English courses will make you
look good in no time. We teach where and when it suits you.
Call +45 3318 7985
DANSK ERHVERV
finansiering
Hvis du får nej
i banken - hvad så?
Hvis du har den rette kapitalplan, kan du måske undgå
det ellers så ofte hørte nej i banken. Det hævder Carsten
Færge, der er specialist i at sikre kapital og supplerende
finansiering til SMV’er. Den 22. januar 2015 vil han sammen med andre oplægsholdere indvie Dansk Erhvervs
medlemsvirksomheder i mulighederne.
finansiering
Af Kristian Kongensgaard
Penge er der nok af. Det gælder bare
om at få bankerne til at slippe dem.
Carsten Færge, partner i KapitalBørsen, der er specialist i at sikre kapital
og supplerende finansiering til SMVvirksomheder, mener ikke, at der
er tale om en generel kreditklemme
i Danmark. Der er snarere tale om,
at virksomheder ikke sælger sig selv
godt nok over for deres banker. Det
handler om at forberede sig ordentligt og dermed undgå et nej i banken.
”Der er ingen grund til at skyde på
bankerne og bebrejde dem, at de
ikke vil låne penge ud. Det vil de meget gerne, for det er det, de lever af,
og de har masser af penge. I stedet
skal man spørge sig selv og banken
om, hvad virksomheden mangler
for at sikre sig udvidet finansiering,
og hvad man helt praktisk kan gøre
for at forbedre mulighederne,” siger
Carsten Færge.
Ofte er et ”kludetæppe”
løsningen
På Dansk Erhvervs arrangement
”Hvis du får nej i banken - hvad så?”
torsdag den 22. januar 2015, vil han
sammen med en stribe andre oplægsholdere sætte fokus på finansiering af SMV’er. Se programmet
andetsteds på denne side.
Et af Carsten Færges budskaber er at
tænke i supplerende kapital og ikke
lade den ønskede finansiering stå eller falde med, om banken vil udlåne
det hele. Ofte er et ”kludetæppe” af
finansieringsmuligheder løsningen:
Carsten Færge,
partner,
KapitalBørsen.
”Der kan ligge en skjult finansieringsmulighed i tilgodehavender ude
hos kunderne, som kan sættes i spil
gennem factoring. Virksomhedens
kapitalapparat kan leases i stedet for
at være ejet, og det samme gælder
selve ejendommen. Vækstfonden og
Eksportkreditfonden samt helt ny
ansvarlig kapital via private investorer udgør andre muligheder. Men
man skal ikke betragte disse muligheder som alternativer til banklån
men som det supplement, der kan
blødgøre banken til også at åbne havelågen for en del af finansieringen.”
”Hvad har du selv gjort?”
Når Carsten Færge bliver bedt om
at grave ny finansiering frem til en
virksomhed, der har fået en kurv af
banken, lyder hans første spørgsmål:
”Hvad har du selv gjort?”
”Ofte ændrer opgaven sig hen ad vejen. Det handler om at få udarbejdet
en kapitalplan, og hvordan forskellige mulige finansieringsløsninger
bliver en del af den samlede plan for
virksomheden. Det er ikke et svaghedstegn at have en sådan dialog, for
det, bankerne først og fremmest interesserer sig for, er virksomhedens
tilbagebetalingsevne.”
Ifølge Carsten Færge er der imidlertid også bløde faktorer at være opmærksom på:
”Banken ser også på, hvilke andre
kompetente personer end ejeren, der
er tilknyttet virksomheden. Specielt i
bestyrelsen er det vigtigt, at virksomhedens aktuelle behov for kompetencer er dækket. Derfor er det både
nødvendigt og naturligt at skifte ud
i bestyrelsen i takt med virksomhedens udvikling. Det bidrager til at
give banken tryghed, ligesom eksempelvis løbende afrapportering,
produktudvikling og stabile kunde-,
leverandør- og medarbejderforhold
er væsentlige områder.”
14.-16. januar 2015
S6
Hvis du får nej i banken - hvad så?
• Torsdag den 22. januar 2015, kl. 14.30-19.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 21. januar 2015.
Det bliver en eftermiddag, hvor nye forretningsmodeller og finansiel praksis møder hinanden.
På trods af, at bankerne har overskudslikviditet, oplever mange virksomheder, at
de får nej til lån:
• Hvordan kan det hænge sammen?
• Hvad lægger bankerne vægt på i deres kreditvurdering?
• Hvad er mulighederne for at skaffe alternativ finansiering uden om banken?
Få svarene, når Dansk Erhverv inviterer til konference med fokus på finansiering
af små og mellemstore virksomheder.
Du oplever måske, at dit pengeinstitut ikke vil låne dig penge til en simpel kassekredit, investeringer i et nyt perspektivrigt marked, i nye lovende produkter,
til nye effektivitetsfremmende maskiner eller til et generations- eller ejerskifte.
Finansiering, som er helt nødvendig for at sikre din virksomhed en fremtid med
vækst og flere arbejdspladser.
”I nyhederne hører vi, hvordan bankerne har overskudslikviditet, fordi ingen vil
låne deres penge. Samtidig oplever mange virksomheder, at deres bank takker
nej til at finansiere deres vækstplaner. Det er klart, at det vækker undren rundt
omkring, og det er netop det paradoks, vi retter fokus på den 22. januar,” siger
dagens ordstyrer, chefkonsulent Louise Riisgaard, Dansk Erhverv.
Program
• Finansieringsbehov i danske SMV’er.
v/Lars Munk, direktør i Financial Advisory Services, Deloitte.
• SMV-finansiering - tendenser og konsekvenser.
v/Eivind Kolding, CEO, Novo A/S, og bestyrelsesmedlem i tænketanken
Axcelfuture.
• Alternativ finansiering - en international megatrend.
v/Ditte Rude Moncur, analysechef, Vækstfonden.
• Alternativ finansiering i praksis:
• P2P-lån via online markedsplads for virksomhedslån.
v/Asger Trier Bing, CEO, Lendino.
• • Likviditet gennem fakturasalg.
v/Juri Cetti, CEO, Dansk FakturaBørs.
• • Langfristet finansiering gennem børsnoterede erhvervsobligationer.
v/Rune Ledgaard Sørensen, kredit- og økonomidirektør,
Langfristet ErhvervsFinansiering - LEF.
• Paneldiskussion om alternativ finansiering - udfordringer og barrierer.
Moderator: Louise Riisgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv.
• Undgå endnu et nej til finansiering - sådan udarbejder du en god kapitalplan.
v/Carsten Færge, partner, KapitalBørsen.
• Netværk og sandwich.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt:
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Hvis du får nej i banken - hvad så?”
Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Lars Munk.
Eivind Kolding.
Ditte Rude Moncur.
Juri Cetti.
Rune Ledgaard
Sørensen.
Louise Riisgaard.
Asger Trier Bing.
DANSK ERHVERV
CSR
14.-16. januar 2015
S7
Nemmere for SMV’er at tage samfundsansvar
Ny alliance på den danske CSR-arena, bestående af
Dansk Erhverv, Deloitte og Green Network, skal gøre det
lettere for små og mellemstore virksomheder at arbejde
med forretningsdrevet samfundsansvar. Ambitionen er
at skabe en stærk platform med viden, værktøjer og sparring til virksomheder, som vil starte eller opgradere deres
CSR-indsats. De tre partnere udbyder nu et nyt træningsog strategiforløb i henholdsvis Jylland og København.
csr
Af Kristian Kongensgaard
73 procent af de danske SMV’er begrunder ifølge en undersøgelse foretaget af Erhvervsstyrelsen deres Corporate Social Responsibility-indsats
med, at CSR er en moralsk forpligtigelse.
Det er i og for sig positivt. Samtidig
er der imidlertid kun 23 procent, der
arbejder med CSR, fordi de mener,
at det kan betale sig økonomisk. Det
efterlader altså et betydeligt uudnyttet potentiale blandt det store antal
SMV’er i Danmark for at øge forretningsværdien af CSR. Den problematik vil Dansk Erhverv i samarbejde
med revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte og erhvervsnetværket Green Network komme til
livs gennem en ny alliance.
”90 procent af danske virksomheder er små eller mellemstore, men
de færreste udnytter forretningspotentialet i samfundsansvar. Flere
undersøgelser viser, at interessen for
at komme i gang er der, men mange
har svært ved at få sat en systematisk indsats i gang til gavn for forretningen,” fortæller CSR-chef Louise
Koch, Dansk Erhverv.
Konkret vil den nye alliance tilbyde
små og mellemstore virksomheder
træning i værktøjer og viden om
strategisk samfundsansvar samt
hjælp til at udforme en strategi og
handlingsplan tilpasset den enkelte
virksomhed.
Stor efterspørgsel på
starthjælp til CSR
Modevirksomheden BARBARA I
GONGINI har været en af deltagerne
i et CSR-forløb med Erhvervsstyrelsen i 2014. Nu, hvor projektet er
ved at være ved vejs ende, reflekterer virksomheden over arbejdet med
CSR:
”I forløbet med Erhvervsstyrelsen
og Deloitte har vi fået dybere indsigt
i etiske og miljømæssige retningslinjer. I fællesskab har vi fået belyst
de tiltag, der allerede var iværksat
af virksomheden, og udfærdiget et
CSR-værdisæt, der kendetegner
BARBARA I GONGINI. For os er
CSR i dag en konkret størrelse, og vi
har nu redskaberne til rådighed for
at nå i mål. Disse redskaber har vi
blandt andet kunnet bruge til at minimere miljøpåvirkning og optimere
ressourceforbrug, som ligger os meget på sinde. Det er vigtigt for os, at
vi fortsat tænker som mennesker.
Forløbet har altså givet os både viden
og redskaber til at opnå de mål, der
gør, at vi kan stå inde for det, vi gør,”
siger direktør Ole Gongini Jensen,
BARBARA I GONGINI.
Effektive 4 måneder
skal give en god start
Det nye trænings- og strategiforløb
fra Dansk Erhverv, Deloitte og Green
Network bygger videre på erfaringerne fra projekterne i Erhvervsstyrelsen:
”For mange mindre og mellemstore
virksomheder kan det være svært at
overskue, hvor man skal starte og
stoppe, når man gerne vil i gang med
Kom godt i gang med CSR
København
• Start: Mandag den 2. februar 2015.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 19. januar 2015.
Vejle
• Start: Onsdag den 18. marts 2015.
• Sted: Green Network, Lysholt Alle 6.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 25. februar 2015.
Pris
• Kr. 25.000,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 35.000,- + moms for ikke-medlemmer.
Program og tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Kom godt i gang med CSR”.
Eller kontakt CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv:
• E-mail: [email protected]
• Telefon: 33 74 62 94.
CSR. Et kursus hist og her er ikke
nok, og et langstrakt konsulentforløb
kan være for tungt i budgettet. Derfor har vi taget det bedste fra begge
verdener og udviklet et træningsforløb specifikt til SMV’er,” forklarer
Louise Koch.
De deltagende virksomheder gennemgår over 4 måneder et forløb
med 4-5 fælles træningsdage, hvor
de centrale CSR-begreber og værktøjer gennemgås. Desuden guides
virksomhederne igennem en systematisk proces med at afdække forretningspotentialet for CSR i deres
egen virksomhed, og de udvikler en
skræddersyet strategi og handlingsplan. Efterfølgende tilbydes deltagerne at indgå i et CSR-netværk
sammen med de øvrige deltagende
virksomheder, så der fremadrettet er
et sted at hente viden og sparring til
implementering og videreudvikling
af CSR-arbejdet.
CSR-forløb på begge
sider af Storebælt
CSR-forløbene gennemføres parallelt på begge sider af Storebælt.
Forløbet i København gennemføres
i samarbejde med Deloitte, som har
stor tyngde på CSR-området:
”Målet med kursusforløbet er at integrere CSR i virksomhedens forretningsstrategi, sådan at det bliver
en naturlig del af det daglige arbejde. Der er et enormt potentiale
for SMV’er i arbejdet med CSR. Indsatsen kan fungere som et konkurrenceparameter, der giver stolte og
engagerede medarbejdere, og gør,
at virksomheden lever op til kunde-
krav og i højere grad får adgang til
nye markeder,” understreger partner
Anne Mette Christiansen, Deloitte
Sustainability.
I Jylland har Dansk Erhverv indgået
samarbejde med erhvervsforeningen
Green Network. Administrerende direktør Kenneth Hald Jensen glæder
sig over, at kræfterne samles omkring SMV’ernes samfundsansvar:
”Virksomhederne prioriterer samfundsansvar, når det skaber værdi
for forretningen. Derfor fokuserer vi
på at konkretisere CSR i enkle, pragmatiske og produktive værktøjer
specielt udviklet til SMV’er,” forklarer han.
Louise Koch, CSRchef, Dansk Erhverv.
Ole Gongini Jensen,
direktør, BARBARA
I GONGINI.
DANSK ERHVERV
sundhed
14.-16. januar 2015
S8
Private virksomheder kan lette presset på su
I Danmark bruger det offentlige cirka 155 milliarder kr.
om året på sundhed, og efterspørgslen efter sundhedsydelser er stigende. På Det Sundhedspolitiske Topmøde
2014, arrangeret af Dansk Erhverv og en række brancheorganisationer, var hovedtemaet ”Frigørelse og udvidelse
af kapacitet i det danske sundhedsvæsen”.
sundhed
Af Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne
Arrangører
• Dansk Erhverv • Lif - Lægemiddelindustriforeningen • Dansk Biotek.
• Medico Industrien • BSF - Beskæftigelse, Sundhed og Forebyggelse.
• BPK - Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker • IT-Branchen.
Ved dette bord var temaet ”Fra offentlig forskning til nye sundhedsprodukter”.
Ordstyrer Lillian Gjerulf Kretz og sundhedsminister Nick Hækkerup.
Den politiske diskussion gik mellem sundhedsordførerne Sophie Løhde - Venstre, Flemming
M. Mortensen - Socialdemokraterne, Liselott Blixt - Dansk Folkeparti, og Sophie Hæstorp Andersen - formand for Region Hovedstaden.
”Finansministeriet opererer
desværre ikke i den verden,
hvor resultaterne af en forebyggende indsats først viser
sig om 5-6 år.”
Sophie Hæstorp Andersen,
formand, Region Hovedstaden
”Det farlige er at have en akademisk forskning, der ikke
kommercialiseres.”
”Vi kan udføre behandlinger
for 45 procent af den pris,
det koster det offentlige selv
at udføre dem. Trods det er
det offentlige ikke motiveret
tilstrækkeligt for at bruge os.
Der skal ikke privatiseres for
privatiseringens skyld. Men vi
har en del af æren for produktivitetsforbedringerne i det offentlige sygehusvæsen.”
Martin Bonde,
administrerende direktør,
EpiTherapeutics ApS
Nis Alstrup,
administrerende direktør,
Aleris-Hamlet Hospitaler
Her gik diskussionen på temaet ”Mere forebyggelse for pengene”.
”Hvis det giver mening for
patienten, så skal privathospitaler og -klinikker naturligvis
benyttes.”
Liselott Blixt,
sundhedsordfører, Dansk Folkeparti
DANSK ERHVERV
sundhed
på sundhedsvæsenet
”Når opfindere mødes af universitet og myndigheder, tager udviklingsprocessen for
gode idéer typisk 10 år, og de
færreste når i mål. Det skyldes, at det offentlige ikke har
fundet sin rolle endnu: Enten
at generere kapital eller tilgodese patienterne.”
Finn Bjarke Christensen,
chief executive officer, FBC Device
ӯget inddragelse af private
virksomheder er hovedsvaret
på sundhedsvæsenets kapacitetsudfordringer. Det gælder
både, når vi taler kommercialisering af forskning i lægemidler og medicinsk udstyr,
på forebyggelsesområdet, når
danskerne skal behandles på
hospital, men også når der
skal tages ny teknologi i brug
- for eksempel inden for telemedicin.”
Christian T. Ingemann,
direktør, Dansk Erhverv
Administrerende direktør, Nis Alstrup, Aleris-Hamlet Hospitaler, fortalte om partnerskabet
med Region Sjælland om at drive en hel afdeling på Næstved Sygehus.
14.-16. januar 2015
S9
SUNDHEDSPOLITISK TOPMØDE
MED 4 CENTRALE TEMAER
Deltagerne var opdelt i 4 debatfora med hver sit tema
Tema 1 - Fra offentlig forskning til nye sundhedsprodukter
Hvordan sørger vi for, at forskningen inden for lægemidler og
medicinsk udstyr hurtigere bliver omsat til nye produkter?
Tema 2 - Mere forebyggelse for pengene
Hvordan får vi en mere forpligtende og resultatorienteret
tilgang i det forebyggende arbejde?
Tema 3 - Private sygehuse som regional samarbejdspartner
Hvordan inddrager og udnytter vi de private sundhedsaktører
bedre?
Tema 4 - Patienterne ud af hospitalet
Hvordan får vi i højere grad udnyttet det effektiviseringspotentiale, som de digitale velfærdsløsninger giver mulighed
for?
Bent Wulff Jakobsen, lægefaglig direktør for Aleris-Hamlet Privathospitaler og formand for
Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, lytter sammen med blandt andre forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, til sundhedspolitikernes debat.
”I processen fra offentlig
forskning til nye sundhedsprodukter ønsker jeg mere risikovillig kapital fra statens side,
så det ikke kun er private,
der investerer, og at der også
opstår partnerskaber mellem
det offentlige og private. Eftersom videnarbejdspladser er
forholdsvis billige i Danmark,
er der også basis for at kunne
tiltrække kapital udefra.”
Flemming M. Mortensen,
sundhedsordfører, Socialdemokraterne
Det Sundhedspolitiske Topmøde 2014 fandt
sted i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen i
København, med godt hundrede deltagere.
På billedet er temadiskussionerne ved de
runde borde i fuld gang.
”Det offentlige sundhedsvæsen og de private sundhedsvirksomheder er hinandens
forudsætninger. Derfor interesserer det mig ikke, hvor
mange MR-scanninger der
foretages i privat regi. Jeg er
interesseret i resultaterne af,
hvad der bliver præsteret, og
ikke i mængden. Derfor skal
vi også honorere og belønne
behandlingsresultater og ikke
kapacitet.”
Nick Hækkerup, sundhedsminister
”Det er ikke nok at have en
aftale om, at regionerne kan
anvende privathospitaler patienterne skal også sendes
derhen.”
Sophie Løhde,
sundhedsordfører, Venstre
DANSK ERHVERV
eksport
14.-16. januar 2015
S 10
Vitus og AM3D brød gennem
den kinesiske lydmur
Softwareudvikleren AM3D i Aalborg er en af de virksomheder, der med succes har benyttet sig af Udenrigsministeriets eksportfremmeprogram Vitus Vækst for at
komme ind på det kinesiske marked. Ifølge Senior Vice
President Jacob N. Andersen kunne AM3D sikkert godt
have opnået samme resultat ved egen hjælp. Men det var
ikke gået nær så hurtigt og med risiko for unødvendige
omkostninger og bommerter.
eksport
Af Kristian Kongensgaard
Hvis man vil ind på det kinesiske
marked, kan den kinesiske mur
være vanskelig - men ikke umulig at forcere. Det gælder også, selv om
produktet består af lyd. Derfor lagde
den nordjyske softwareudvikler af
audioprodukter, AM3D, billet ind på
at deltage i Eksportrådets såkaldte
Vitus Vækst-program. Det hjælper
danske SMV’er ud på nye eksportmarkeder.
Kort fortalt drejer det sig om software, der forbedrer lydkvaliteten i
audioprodukter:
”Der er tale om software, som umiddelbart kan implementeres i hardwareprodukter som eksempelvis
smartphones, tablets, headsets, ra-
Kasper Ernest,
chef for EU og International Afdeling,
Dansk Erhverv.
Susanne Hyldelund,
chef for Eksportrådet.
(Foto:
Lars Grundwald).
dioer, herunder udstyr i biler, samt
avanceret kommunikationsudstyr,
uden at hardwaren skal ændres.
Derfor er vores kundegruppe store
producenter af forbrugerelektronik,”
fortæller Senior Vice President Jacob
N. Andersen, AM3D.
Vitus-programmet
• Vitus er Eksportrådets program til små og mellemstore danske virksomheder,
som ønsker at erobre nye markeder eller ønsker endnu bedre fodfæste på et
eksisterende marked.
• Det er opkaldt efter den store danske opdagelsesrejsende Vitus Bering.
• Programmet gennemføres typisk i hold á 10 særligt udvalgte virksomheder.
• Forløbet er opdelt i to moduler på henholdsvis 3-4 måneders strategiudvikling
og 8-9 måneders eksekvering.
• Under første modul indstationeres en rådgiver fra Eksportrådet i virksomheden, og der gennemføres to workshops med en fact finding rejse imellem. Desuden udarbejdes der en Go-To-Market plan.
• Under andet modul eksekveres Go-To-Market planen med fokus på konkrete
salgsaktiviteter. Målet er at opnå den første eksportordre inden for 12 måneder.
• Eksportrådet yder virksomheden 265 rådgivningstimer med et tilskud på 65
procent af den normale timepris, som i 2014 var på kr. 935. Virksomheden skal
således selv betale cirka 87.000 kr. + rejseomkostninger samt eventuelle etableringsudgifter.
• Vitus-programmet har kørt siden 2010, og i alt er 90 virksomheder blevet
hjulpet ud på nye markeder. Baseret på tilbagemeldinger fra virksomhederne
har programmet skabt eksportordrer for mere end 380 millioner kr. og 180 nye
jobs.
• For at blive godkendt til Vitus skal
virksomheden have mellem 5-100
ansatte og under 150 millioner kr.
i årlig omsætning.
• Flere oplysninger på web:
vitus.um.dk
Teknologien er oprindeligt udviklet
på Aalborg Universitet og derfra købt
ud og etableret i en ny virksomhed,
der i dag tæller 20 medarbejdere.
AM3D er en del af koncernen Nordjyske Holding.
Over 150 kundemøder
AM3D begyndte på Vitus-forløbet i
april 2013 og afsluttede det 15 måneder senere. Som nævnt var målet
Kina, men i forvejen havde virksomheden kunder i Japan og Korea og
var etableret med to medarbejdere
hvert sted samt en enkelt på Taiwan.
”Vi har fokus på Kina, fordi en stor
del af verdens produktion af forbrugerelektronik er koncentreret her ligesom i det øvrige Asien, og som vi
gerne vil være en del af. Desuden er
forbrugermarkedet på de kanter inde
i en ekstrem høj vækst. Derfor så vi
Vitus som en spændende mulighed,
ikke mindst fordi det er en testet og
styret proces,” påpeger Jacob N. Andersen.
Den første eksportaftale som følge
af Vitus-programmet har AM3D allerede fået i hus:
”Det drejer sig om en kinesisk chipproducent, og der er flere salgsaftaler
på vej. Vi har fået etableret en omfattende kundedatabase, og under hele
Vitus-forløbet har vi holdt over 150
kundemøder derude.”
Lokal tilstedeværelse
er afgørende
Om forløbet generelt siger Jacob N.
Andersen:
”Det har været yderst relevant hele
vejen igennem. Der har været meget
fokus på praktiske forhold, og det
Jacob N. Andersen, Senior Vice President,
AM3D: ”Der har været meget fokus på praktiske forhold, og det tvang os virkelig til at
gennemtænke strukturen.”
(Foto: Mark Thyrring).
tvang os virkelig til at gennemtænke
strukturen. Jeg var lidt skeptisk over
for fact finding rejsen, fordi formålet
udelukkende skulle være at indsamle
informationer. Derfor valgte vi at
krydre rejsen med salgsmøder, fordi
vi nu alligevel var derude.”
Under Vitus-forløbet havde AM3D
tilknyttet en lokal kineser fra det
danske konsulat:
”Det var en meget stor hjælp at have
lokale folk til at åbne døre og finde
de rigtige personer med beslutningskompetencer i de kæmpestore
kinesiske foretagender. Lokal tilstedeværelse er afgørende på grund af
både sprog, kultur, tidszoner, hurtig
responstid og opmærksomhed i det
hele taget. Det er ikke noget, man
kan køre hjemme fra Danmark. Jeg
vil ikke sige, at vi ikke selv kunne
have gennemført forløbet i Vitusprogrammet. Men Vitus har accelereret processen markant for os, og
timingen er perfekt, for det er nu,
der skal smedes. Uden Vitus ville vi
ikke have gjort det væsentligt anderledes, men vi ville nok have brugt en
del unødvendige ressourcer og med
risiko for bommerter.”
I forbindelse med Vitus-forløbet deltog virksomheden AM3D også i det danske statsbesøg i
Kina i 2014.
DANSK ERHVERV
transport
To-do planen begynder
på den lokale ambassade
Kasper Ernest, chef for EU og International Afdeling, Dansk Erhverv,
opmuntrer organisationens medlemsvirksomheder til at søge hjælp
fra Eksportrådet:
”Hvis man skal i gang på et nyt marked, bør det stå på to-do planen, at
man skal opsøge den lokale ambassade for at blive orienteret om de
grundlæggende markedsmuligheder
og do’s and don’ts. Hvis man ønsker
et skræddersyet rådgivningsforløb,
sender ambassaden et tilbud på,
hvordan de forestiller sig at kunne
løse opgaven. Vitus-programmet er
ét blandt flere støttede forløb, hvor
man virkelig kan få fornuftig rådgivning til en rimelig pris. Tilfredshedsmålinger viser, at virksomhederne
generelt er meget glade for Eksportrådets rådgivning,” siger han.
Nu udsteder Dansk
Erhverv også TIR-carneter
”Lokal tilstedeværelse er
afgørende på grund af
både sprog, kultur, tidszoner, hurtig responstid og
opmærksomhed i det hele
taget. Det er ikke noget,
man kan køre hjemme fra
Danmark.”
Jacob N. Andersen,
Senior Vice President, AM3D
Vitus-virksomheder får
et markant ”eksportløft”
”AM3D’s Vitus-forløb er et glimrende eksempel på den værdi, de
udvalgte virksomheder tilføres via
Vitus-programmet,” siger chefen for
Eksportrådet, Susanne Hyldelund.
Hun peger på kombinationen af et
intensivt forløb, hvor virksomhederne får mange nye værktøjer, et
tæt parløb med kompetente Vitusrådgivere og meget motiverede virksomheder som årsagerne til de gode
resultater.
”Virksomheder, som deltager i Vitus,
lykkes med de ofte store udfordringer på eksportmarkederne og får
et markant ”eksportløft”. Derfor er
Vitus-programmet også i fremtiden
en af Eksportrådets topprioriteter,”
understreger Susanne Hyldelund.
Hun opfordrer samtidig interesserede virksomheder til at kontakte
Eksportrådet for at drøfte en mulig
deltagelse i Vitus.
Virksomheder, der har behov
for at få udstedt dokumenter
under den internationale toldgaranti og toldtransitordning TIR,
har siden årsskiftet kunnet gøre
det gennem Dansk Erhverv.
Af Jesper Juul-Jensen
TIR-Carnetordningen kan benyttes,
hvis man transporterer gods ind eller
ud af EU. Formålet med ordningen
er at lette afviklingen af den internationale godstransport ved at fritage
transportøren for toldundersøgelser
ved hver grænseovergang.
Det sikres ved, at den internationale
garantikæde kautionerer for den enkelte transport over for toldmyndighederne.
Som transportør er du forpligtet til
at lade toldmyndighederne undersøge godset ved køretøjets afgang og
ankomst, samt lade det forsegle i et
køretøj godkendt til formålet. TIRtransporter forsynes med det blå,
letgenkendelige skilt.
”I Dansk Erhverv udsteder vi nu
også TIR-carneter. Men virksomheder, der ønsker at opnå adgang til
TIR-ordningen og dermed ret til at
få udstedt TIR-carneter, skal i første
omgang godkendes som TIR-bruger
14.-16. januar 2015
i henhold til TIR-konventionen. Det
indebærer blandt andet, at personer
og selskaber registreret i Danmark
skal have en autorisation fra DTL Dansk Transport og Logistik, der er
den garanterende TIR-organisation
i Danmark,” fortæller carnetchef Pia
Lind, Dansk Erhverv.
Derfor skal ansøgning om optagelse
i TIR-Carnet-ordningen ske via
DTL´s hjemmeside. Her findes der
også detaljeret information om TIRcarneter.
Hvor og til hvad gælder
TIR-ordningen?
Den internationale toldgaranti og
toldtransitordning TIR kan anvendes til kørsel til lande uden for EU.
Pt. vil det typisk være til østlande,
til lande på Balkan og til Tyrkiet. En
TIR-transport undgår at skulle toldklareres og stille sikkerhed på grænseovergangene.
Transport under TIR-carnet vil typisk være varer, der eksporteres. Det
kan dog også være emner, der udlejes - for eksempel mejetærskere og
operationsstuer. Udstillingsmateriel
køres ikke på TIR-carnet, men på et
ATA-carnet. Ifølge TIR-konventionen og bestemmelser for TIR-garantikæden skal virksomheden opfylde
S 11
TIR-Carnetordningen kan benyttes, hvis man
transporterer gods ind eller ud af EU. Den
fritager for toldundersøgelser ved hver grænseovergang. (Foto: Colourbox).
en række minimumsbetingelser for
at få udstedt den ønskede godkendelse. Se ansøgning om godkendelse
og mere information hos DTL:
• http://www.dtl.eu/raadgivning/
tir/bliv-en-del-af-tir-ordningen
Yderligere oplysninger om TIR-carneter og ATA-carneter kan fås ved
henvendelse til Dansk Erhvervs Carnet- & Certifikat-afdeling på telefon:
33 74 60 00.
Pia Lind, carnetchef,
Dansk Erhverv.
Flere ønsker at komme i fleksjob
• ”KORT OM Fleksjob”
• December 2014, 1. udgave
• 34 sider
Siden, at der 1. januar 2013 trådte
nye vilkår i kraft for at oprette fleksjob, er der et stigende antal personer,
der er og ønsker at komme i fleksjob.
Selv om fleksjobordningen blev etableret tilbage i 1998, er det først nu,
at DA Forlag lancerer ”KORT OM
Fleksjob” som en helt ny titel.
Bogen henvender sig til virksomheder, som ønsker en kort introduktion, basisviden og oversigt over reglerne for at ansætte en medarbejder
i fleksjob. Det er en mulighed for beskæftigelse med tilskud for personer
med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
”KORT OM Fleksjob” gennemgår
forholdene i forbindelse med visitation til fleksjob og ser på diverse an-
sættelsesforhold i relation til fleksjob.
Løn og tilskud, arbejdsvilkår, forskelsbehandling, sygdom og ferie er blot
nogle af emnerne. Bogen gennemgår
blandt andet de tre typer offentlige
ydelser, fleksjobordningen består af:
• Flekslønstilskud for personer, der
arbejder i et fleksjob.
• Ledighedsydelse for personer, der
er visiteret til fleksjob, men som
ikke har et job.
• Fleksydelse, som er den efterlønslignende tilbagetrækningsordning
for personer i fleksjob.
Bogen er forfattet af underdirektør
Erik E. Simonsen, Dansk Arbejdsgiverforening.
Pris
• Kr. 90,- + moms + forsendelse for
medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 120,- + moms + forsendelse for
ikke-medlemmer.
Fås også som e-bog:
• Kr. 79,- + moms for medlemmer af
Dansk Erhverv.
• Kr. 105,- + moms for ikke-medlemmer.
Bestilling: [email protected]
NYHED FRA DA FORLAG
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
14.-16. januar 2015
S 12
Revisionsvirksomhed med balance
på trivslens bundlinje
I Beierholm er der nultolerance, hvis medarbejderne og
ledelsen ikke trives. Revisionsvirksomheden har stor fokus på, at privatliv og arbejdsliv skal være i balance, og
resultaterne af indsatsen er synliggjort med blandt andet færre overarbejdstimer og flere afspadseringstimer.
Virksomheden har vundet titlen som Danmarks Bedste
Arbejdsplads i kategorien ”Store arbejdspladser”.
Da den globale konsulent- og rådgivningsvirksomhed Great Place to
Work® fornylig, for fjortende gang,
kårede Danmarks Bedste Arbejdspladser®, var det revisionsvirksomheden Beierholm, der løb med sejren
i kategorien ”Store arbejdspladser”
med flere end 500 medarbejdere.
De fleste forbinder nok revisionsbranchen med lange arbejdsdage og
travle perioder, så hvordan kan det
være, at det var Beierholm, der stod
øverst på sejrsskamlen?
Spørger du vicedirektør Liselotte
Jensen, Great Place to Work®, er
Beierholm ikke kommet sovende til
sejren:
”Virksomheden har i mange år arbejdet benhårdt og fokuseret med
medarbejdertrivsel. Hos Beierholm
er det en key performance indicator
på lige fod med omsætning og indtjening. Den årlige medarbejderundersøgelse drøftes altid tilbundsgående
• Revisions- og rådgivningsvirksomhed med 19 kontorer rundt
i Danmark og med hovedsæde i
Aalborg.
• Selskabet beskæftiger cirka 650
medarbejdere.
• Omsætningen var i seneste regnskabsår på cirka 506 millioner kr.
• Administrerende direktør er
statsautoriseret revisor Kenneth
Jensen.
arbejdsmiljø
Af Kristian Kongensgaard
Beierholm
i de enkelte afdelinger. Er der udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed, lægger HR-chef Lars Pertou
Vestergaard vejen omkring det lokale
kontor. Der sættes ind dér, hvor det
eventuelt skulle halte. Holdningen
er, at udfordringerne så vidt muligt
løses via åben kommunikation og en
målrettet indsats, der er synlig for
alle. Beierholm har anvendt Great
Place to Works spørgeskemaundersøgelse siden 2008 og har siden
dengang forbedret den gennemsnitlige medarbejdertilfredshed med 10
procentpoints. Det sker naturligvis
ikke uden, at man har fokus på det,”
siger hun.
Tilfredse medarbejdere
giver tilfredse kunder
Men at vinde titlen som Danmarks
Bedste Store Arbejdsplads har aldrig
været et mål i sig selv, understreager
HR-chef Lars Pertou Vestergaard:
”Vores vision er at være bedst til
mennesker - til kunder og medar-
• Bestyrelsesformand er statsautoriseret revisor Jørgen Kristensen.
• Web: www.beierholm.dk
bejdere, og vi har en nultolerance i
forhold til mistrivsel blandt medarbejdere og ledelse. Baggrunden er, at
mistrivsel koster dyrt - både for den
enkelte og for samfundet. Desuden
er vi af den helt klare overbevisning,
at det bedste grundlag for tilfredse
kunder er tilfredse medarbejdere.”
I al fald går det den rigtige vej for
virksomheden helt generelt. I perioden fra 2008 til i dag har Beierholm
øget omsætningen med 36 procent
fra 370-506 millioner kr.. I samme
periode er antallet af medarbejdere
steget med 31 procent fra 490-650.
Balancen er individuel
Det er Beierholms holdning, at balance i livet er afgørende for trivslen,
og at privatliv og arbejdsliv hører
nøje sammen. Siden 2008 har Beierholms værdilinje således været ”Vi
skaber balance”. Målet har været at
skabe en arbejdsplads, hvor alle fø-
Revisionsvirksomheden Beierholm blev
hædret som Danmarks Bedste Store Arbejdsplads 2014 ved en fest i Cirkusbygningen i
København. (Foto: Great Place to Work®).
ler, at der er plads til at opnå den balance i livet, de ønsker.
Ifølge HR-chef Lars Pertou Vestergaard handler balance mellem arbejdsliv og privatliv i høj grad om
forventningsafstemning, og at man
er bekendt med hinandens forventninger og ønsker:
”Udgangspunktet har været, at ikke
to mennesker er ens - heller ikke
når det kommer til balance mellem
arbejdsliv og privatliv. Det er individuelt og skifter i takt med den livsfase, man befinder sig i. Balance er et
subjektivt begreb og kræver dialog,”
påpeger han.
På den baggrund har begrebet været
højt på dagsordenen og drøftet i så
mange sammenhænge som muligt: I
forbindelse med opfølgning på trivselsundersøgelser, på strategiseminarer, på SU-møder og ikke mindst
ved Medarbejderudviklingssamtaler.
”Udgangspunktet har
været, at ikke to mennesker er ens - heller ikke når
det kommer til balance
mellem arbejdsliv og
privatliv.”
Lars Pertou Vestergaard,
HR-chef, Beierholm
Personlig planlægning
og stressminimering
Derudover har man i nogle afdelinger eksperimenteret med at holde
hinanden orienteret om de individuelle ”balanceaftaler” - altså aftaler
om overtid, som er indgået med den
enkelte medarbejder. For eksempel
om at vedkommende har behov for
at hente børn, men kobler op og arbejdere videre hjemmefra, når børnene er lagt. Det har gjort det lettere
for nogle medarbejdere at gå tidligt
hjem i statusperioden. Der har også
været gennemført kurser for at understøtte bevidstgørelsesprocessen
og kurser i ”Ledelse i balance”, personlig planlægning og prioritering
samt personlig effektivitet. Der har
været debatmøder om stressminimering, og begrebet indgår på flere niveauer som en del af lederuddannelsen. Endelig er der i HR-afdelingen
en uddannet stresskonsulent.
Fra 2008-2013 er antallet af overarbejdstimer pr. medarbejder faldet
med 52 timer, og antallet af afspad-
DANSK ERHVERV
oplevelse
Great Place to Work®
• Management konsulentvirksomhed, der pt. er repræsenteret i 48
lande over hele verden.
• Grundstenen blev lagt i 1981 i
USA med en bog om ”De 100
Bedste Arbejdspladser i Amerika”.
• I 2001 blev der etableret en filial
i Danmark.
• Listerne med de bedste arbejdspladser er baseret på spørgeskemaundersøgelser og kulturevalueringer på de deltagende
arbejdspladser.
• Web: www.greatplacetowork.dk
14.-16. januar 2015
Forbrugerforhold i top hos
fitnesscentre og idrætsklubber
Fitnesscentrenes indsats for at leve op til
kundernes ønsker og forventninger får høje
karakterer i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens nye analyse. (Foto: Colourbox).
Forbrugerne er meget tilfredse med forholdene i
de danske fitnesscentre og
idrætsklubber, viser en ny
analyse fra Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen.
oplevelse
Af Jesper Brønnum
seringstimer er steget med 9 timer.
I samme periode er resultatet på det
udsagn i trivselsundersøgelsen, som
omhandler balance mellem arbejdsliv og privatliv, forbedret med 10
procentpoints. Et resultat, som man
finder positivt, men fortsat ikke tilfredsstillende nok.
Usædvanlig tilgang
Ikke desto mindre glæder en meget,
meget stolt administrerende direktør, Kenneth Jensen, sig over Beierholms titel som Danmarks Bedste
Store Arbejdsplads 2014:
”Vi har nu bevist, at det er muligt at
skabe trivsel i en branche, der ellers
er kendetegnet ved sæsoner med
lange arbejdsdage suppleret med, at
fritiden for mange af medarbejderne
er påvirket af de studier, der skal
understøtte deres karriere. Gennem
en lang årrække har vi valgt en ret
usædvanlig tilgang til ledelses- og
medarbejdertrivsel. Nu får de mange
anstrengelser så det største skulderklap, vi kan forestille os.”
Fitnesscentre og idrætsklubber kommer helt i top - på en tredjeplads ud
af 50 - når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en ny analyse sammenligner forholdene inden for en lang
række danske forbrugermarkeder.
Resultatet viser, at forbrugerne er
meget tilfredse med forholdene inden
for idræt og motion, når man sammenligner med deres oplevelse af resten af det danske forbrugermarked.
DFHO: Utrolig flot resultat
”Det kan vi i de danske fitnesscentre og idrætsklubber kun være rigtig
stolte af. Det er et utroligt flot resul-
tat. Men i fitnesscentrene gør vi også
en stor indsats for at sikre, at vi lever
op til kundernes ønsker og forventninger. Det kræver et benhårdt fokus
på at levere god service i hverdagen.
Men samtidig skal man også have
modet til at udvikle nye idrætsformer og tilbud, som følger med udviklingen i kundernes behov,” siger
Morten Brustad, branchedirektør i
DFHO, fitnesscentrenes brancheorganisation.
Analyse af gennemsigtighed,
tillid og forventninger
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerforholdsindeks i den
Velkommen på Børsen
Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger
i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med)
de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer,
bryllupper, release af nye produkter eller som location for din
næste film.
Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed,
forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement
på Børsen.
Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk
Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler.
Kontaktoplysninger:
søren elley Calundann
Telefon: +45 3374 6573
e-mail: [email protected]
Vicedirektør Liselotte
Jensen, Great Place
to Work®.
S 13
nye analyse er baseret på surveys,
hvor forbrugerne har vurderet 50
forskellige forbrugsmarkeder. Det
vil sige, at indekset afspejler forbrugernes opfattelse af forbrugerforholdene inden for en lang række
områder. På hvert af de 50 markeder
har 500 forbrugere givet en karakter
fra 0-10 i forhold til tre temaer: Gennemsigtighed, tillid og opfyldelse af
forventning.
Det er på baggrund af de vurderinger,
at styrelsen har rangeret de 50 markeder. Overordnet set er forbrugernes vurdering af servicemarkederne
dårligere end på produktmarkederne. Men på trods af den tendens
ligger forbrugernes vurdering af
markedet for fitness og idrætsklubber alligevel helt i top.
Branchedirektør
Morten Brustad,
Dansk Fitness og
Helseorganisation.
DANSK ERHVERV
kurser
14.-16. januar 2015
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Godmorgen-møde
om deltidsloven
og tidsbegrænset ansættelser
København
• Torsdag den 22. januar 2015, kl. 9-12.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
gratismer af
edlem verv
m
r
fo
erh
dansk
Flere og flere virksomheder gør i stigende grad brug af deltids- og tidsbegrænsede ansættelser, og på godmorgen-mødet kan deltagerne få styr på de juridiske
faldgruber.
Undervisere
• Rikke Dencker Broch, advokat.
• Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig.
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Godmorgen-møde om deltidsloven og tidsbegrænset ansættelser”.
S 14
Nyhedsbreve og anden kommunikation
med kunderne - hvad må jeg, og hvad virker?
gratismer af
Kolding
dlem
• Tirsdag den 3. februar 2015, kl. 14.00-16.30.
for me k erhverv
dans
• Sted: Comwell, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 20. januar 2015.
København
• Torsdag den 19. februar 2015, kl. 14.00-16.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. februar 2015.
På dette kursus vil du kunne få tips og gode råd til, hvordan du kan sikre dig,
at dit nyhedsbrev og anden kommunikation med dine kunder får størst mulig
gennemslagskraft. Du får også at vide, hvordan du holder dig på den rigtige side
af reglerne, så du undgår at få en bøde af Forbrugerombudsmanden eller dårlig
omtale i pressen.
Desuden vil reglerne for at udsende elektroniske og fysiske nyhedsbreve samt anden kommunikation med eksisterende og potentielle kunder blive gennemgået.
Underviser
Martin Jørgensen, chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Nyhedsbreve og anden kommunikation med kunderne - hvad må jeg, og hvad
virker?”
Networking - Tør du lade være?
København
• Tirsdag den 3. februar 2015, kl.8.30-10.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 27. januar 2015.
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
I mange virksomheder trækker lederen det store udadvendte arbejde med relationer, alliancer og vidensdeling. Men kunne man få medarbejderne til at se fordelen i at fungere som netværksambassadører for virksomheden 24/7 - så bliver
potentialet enormt både for dem selv og for arbejdspladsen.
Hvad får du på mødet?
• Koden til, hvordan du i én og samme proces sparer tid og forstærker dit netværk: Networking Version2.
• Redskaber til at gøre medarbejderne til 24/7-virksomhedsambassadører.
Underviser
Simone Lemming Andersen, journalist, cand. phil., foredragsholder og forfatter.
State-of-the-Art CSR Master Class
• Torsdag den 29. januar 2015, kl. 9.30-18.00.
• Sted: Københavns Kulturcenter, Drejervej 15, København NV.
Det siges at være svært at spise kirsebær med de store, men på CSR LINK’s CSR
Master Class konference kan alle gøre det.
Kæmper som Pandora, Toyota, Dansk Supermarked Gruppen, energiselskabet
OK, Brenntag, Bureau Veritas, GlaxoSmithKline, Novozymes, PostNord og G4S
giver dagen igennem praktiske cases på målrettede og effektive CSR-indsatser til
motivation og inspiration for såvel små som store virksomheder og andre med
interesse i CSR.
Blandt emnerne er bekæmpelse af madspild, Profit from Purpose, CSR integreret
i forretningsstrategien, inklusion af socialt udsatte, bæredygtig logistik og CSR i
børnehøjde - alle er unikke indlæg, der viser spændvidden i dansk CSR.
Pris
• Kr. 1.750,- + moms for ikke-medlemmer.
• Kr. 1.400,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
Skriv ”DE” ved tilmeldingen for at få rabatten.
Læs mere & tilmelding
www.csr-link.dk
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Networking - Tør du lade være?”
Ny Leder 2015
København
• Start : Torsdag den 29. januar 2015 - 5 moduler i alt.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 22. januar 2015.
Hvem kan deltage?
Nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring, der ikke har en
formel lederuddannelse, eller som trænger til ny inspiration.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Ny Leder 2015”.
DANSK ERHVERV
medlemsrabatter
Få nedbragt gravides sygefravær
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Onsdag den 4. februar 2015, kl. 8.30-11.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 28. januar 2015.
Cirka 2/3 af alle gravide har mere end 4 ugers sygefravær i løbet af deres graviditet. 1/3 har mere end 8 ugers sygefravær. Men det kan der gøres noget ved.
Så kom og bliv klogere på, hvordan I undgår sygefravær og/eller får den gravide
tilbage på arbejdet:
• Hvad er årsagerne til gravides sygefravær, og kan fraværet forebygges?
• Hvordan hjælper vi den gravide til at blive på arbejdspladsen så længe som
muligt?
• Hvilke pligter har vi, når en medarbejder bliver gravid - hvad siger arbejdsmiljøloven?
• Hvordan tager lederen samtalen med den gravide - i god tid?
• Hvilke barrierer og ”sandheder” er lederen oppe imod?
• Hvornår kan og skal lederen ikke gøre mere?
• Hvornår bør en gravid være sygemeldt?
• Sygefraværssamtalen og gravides rettigheder - hvad siger juraen?
Undervisere
• Rikke Bregendahl Ørum, underdirektør
og chef for HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv.
• Jean Vennestrøm, direktør og
Ph.d, Conopor/Kvindelivet ApS.
gratismer af
edlem verv
m
r
o
f
erh
dansk
Højere bøder og fængselsstraf følger efter de seneste stramninger af loven i kølvandet på overtrædelser af konkurrenceretten. Det er derfor en nødvendighed at
få et bedre overblik over, hvordan reglerne kan komme til at betyde noget for din
virksomhed i dagligdagen.
Da størrelsen af din markedsandel har stor betydning for, hvordan du må agere i
markedet, har Dansk Erhverv også allieret sig med en økonom, der belyser, hvordan myndighederne fastlægger det relevante marked.
Program
• Introduktion til konkurrencereglerne - forbuddet mod karteller og andre konkurrencebegrænsende aftaler, misbrug af dominerende stilling.
v/Henrik Peytz, advokat og partner, Nielsen Nørager.
• Konkurrenceretlige aspekter i dagligdagens aftaler med leverandører og kunder
- hvad må jeg og hvad må jeg ikke?
v/Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk chef, Dansk Erhverv.
• En økonomisk tilgang til konkurrencereglerne - hvordan og hvornår?
v/Simen Karlsen, økonom, Copenhagen Economics.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Konkurrenceretsseminar”.
TJEN PENGE PÅ
DIT MEDLEMSKAB
Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag.
NODECO INKASSO
Få effektiv og hurtig inkassoløsning
for 475 kr. om året.
EUROCARD
Få glæde af Eurocard firma- og
privatkort til en favorabel pris.
DANSK ERHVERV PENSION
Få pension med lave omkostninger
og fleksibilitet.
Tilmelding
• www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Få nedbragt gravides sygefravær”.
København
• Onsdag den 4. februar 2015, kl. 15.00-17.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 28. januar 2015.
Aarhus
• Onsdag den 25. februar 2015, kl. 15.00-17.30.
• Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 11. februar 2015.
S 15
DONG ENERGY
Få en attraktiv aftale med rabat
på naturgas og naturgasservice.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Konkurrenceretsseminar
14.-16. januar 2015
TELENOR
Få fordelagtige rabatter på
pakkeløsninger og almindelige
abonnementer.
UDBUDSVAGTEN
Få 10 % i rabat på modtagelse
af offentlige udbud og licitationer.
PARSIFAL SERVICES
Professionel efterforskning
til erhvervslivet.
SVEA FINANS
Få rabat på fakturakøb, factoring,
fakturaservice og inkasso.
STATOIL
Få attraktive rabatter på brændstof
til virksomheder og private.
Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar der primært går til dækning af
markedsføringsomkostninger.
Læs mere om medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk
KONTAKT
Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i
fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på:
• Telefon: 33 74 60 00.
• E-mail: [email protected]
arbejdskraft
14.-16. januar 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
Vikarjob samlet på ét sted
Sammen med de største aktører i vikar- og
rekrutteringsbranchen har Jobzonen lanceret
en ny jobportal under navnet Vihoo.dk, der for
første gang samler alle vikarjob ét sted.
Af Kristian Kongensgaard
De største bureauer i ryggen
Hen over efteråret har Jobzonen haft
en dialog med de implicerede parter
i markedet, og herfra blæser der kun
positive vinde:
”Vi har været i dialog med de største
vikar- og rekrutteringsbureauer. Det
er jo ikke nogen hemmelighed, at vikarmarkedet til tider har et lidt blakket image. I vores udvælgelse af partnere har vi derfor lagt stor vægt på, at
de respektive bureauer er organiseret
enten via Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv eller Vikarbranchen i Dansk Industri, og at de
er nogle af dem, der går forrest, når
det gælder etik og moral i markedet.
Samtlige af de vikarbureauer, som vi
Jakob Tietge,
sekretariatschef,
Vikarbureauernes
Brancheforening.
Baggrunden for den nye portal, der samler vikarjob i Danmark, er, at antallet af vikarer er vokset med 37 procent siden 2009, mens den samlede danske beskæftigelse i samme periode er
faldet med 2,3 procent. (Illustration: Colourbox).
har budt op til dans, har valgt at indgå
et samarbejde, så de også i fremtiden
bliver synlige i mediebilledet, når det
gælder vikarjob. Vi har i dag den allerstørste medieplatform i Danmark, og
den vil de respektive vikarbureauer
i fremtiden få adgang til,” påpeger
Henriette Rhod Lassen.
Vikarbureauerne er begejstrede
”Vi hilser jobzonens initiativ meget
velkomment - det er et unikt produkt, som ikke er set før. Dels tilbyder de enorm eksponering, og dels er
det et krav, at man som vikarbureau
skal være certificeret. Det skaber
tryghed for ansøgerne, at de er sikret
ordnede forhold i de job, der eksponeres, og det fremmer vikarbureauernes image. Det projekt vil vi gerne
støtte,” siger administrerende direktør Morten Højberg, Moment.
Vihoo.dk skaber overblik
Vikarmarkedet har altid været meget
Morten Højberg,
administrerende
direktør, Moment.
fragmenteret i Danmark. Der er mere
end 50 etablerede spillere, der varetager hver deres niche. Derudover
kommer der hele tiden nye, mindre
spillere på markedet. Hvis man som
privatperson ønsker at søge et vikariat, er det i dag nødvendigt at besøge
mange forskellige hjemmesider. Vihoo.dk samler alle vikarjob ét sted,
så brugerne hurtigt kan skabe overblik over mulighederne.
Styrker bevågenheden
om branchen
Hos Vikarbureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv, der organiserer størstedelen af vikarbureauerne,
er man glad for det nye tiltag:
”Det er glædeligt, at flere vikarbureauer står sammen om dette tiltag.
Det vil helt sikkert styrke bevågenheden om branchen og gøre det let
for kandidaterne at finde frem til vikarjobbene,” mener sekretariatschef
Jakob Tietge.
Henriette Rhod
Lassen, administrerende direktør,
Jobzonen.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Siden 2009 er regimentet af vikarer
vokset med 37 procent, viser nye tal
fra Dansk Erhverv. Til sammenligning er den samlede danske beskæftigelse i samme periode faldet med
2,3 procent. Netop den udvikling
har gjort, at Jobzonen satser stort på
dette område.
”Vi har længe gået med tanken om at
lancere en portal, der samler vikarjob i Danmark. Vikarjob har indtil
videre ligget mange forskellige steder på nettet, hvilket ikke er særlig
hensigtsmæssigt for vikarerne. Branchen er inde i en kolossal vækstperiode, og efterspørgslen efter vikarjob er støt stigende. Derfor mener vi
også, at tidspunktet for lanceringen
af Vihoo.dk er det helt rigtige,” siger
administrerende direktør Henriette
Rhod Lassen, Jobzonen.