1. No category

#5
REVOLUTION
Dansk erhvervs årsdag 2015
Tirsdag den 19. maj. vi mødes i TAP1, KBH.V
15.-17. april 2015
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
VIRKSOMHEDENS
FØRSTE AKADEMIKER
FULD FREMFØRSEL
AF UNDERSKUD IGEN
GENERALFORSAMLINGER
I DANSK ERHVERV
VIKARERNE
VISER VEJEN
> 08-09
> 10
> 12
> 13
Det er målene der rykker
Kim Simonsen,
formand, HK
Helle ThorningSchmidt,
statsminister (S)
Lars Løkke
Rasmussen,
formand for
Venstre (V)
Networked
Business
Initiative (NBI)
v. Jan Futtrup
Jens Klarskov,
adm. direktør,
Dansk Erhverv
Eva Bern
adm. dire
KMD
Tilmeld dig på www.danskerhverv.dk
I sin nye rapport om offentlig-privat samarbejde gør
Dansk Erhverv op med de senere års tendens til at skyde
alle mulige innovationsprojekter i gang for at udnytte potentialet i øget digitalisering og velfærdsteknologi, uden
at de reelt fører til noget. Kravet er, at vi nu skal have
mod til at investere og gå fra forsøg og pilotprojekter til
storskala. Det er også ad den vej, Danmark får succes
med at gøre velfærd til en international eksportvare.
Ops
Af Kristian Kongensgaard
Det er ikke mere forskning og viden
eller flere forsøg og pilotprojekter, der er behov for, for at udbrede
bedre og billigere velfærdstilbud i
Danmark.
Den nye rapport fra Dansk Erhvervs
OPS-tænketank med visioner og anbefalinger til ”En international styr-
keposition skabt gennem offentligprivat samarbejde” siger det ganske
klart:
”Initiativer på velfærdsområderne
og i undervisningssektoren har indtil nu været spredte pilotprojekter,
som aldrig er kommet videre. Der
er de seneste år sket en voldsom opblomstring af offentlig-private innovationsprojekter. Uanset at de hver
for sig rummer gode intentioner, så
fører de sjældent til reel innovation.”
være med til at fremskynde en hurtigere udrulning,” siger han.
Det går langsomt
På den baggrund efterlyser Morten
Langager, der er medlem af tænketanken og direktør for kommunikation og marketing i KMD, klare nationale målsætninger:
”Sammenlignet med andre lande har
Danmark et godt digitalt netværk,
og der er testet og justeret masser af
løsninger. Det, der nu er behov for,
er at få rullet løsningerne ud i fuld
skala. Men det går langsomt. Det er
tidligere bevist talrige gange, at mål
virker. I sin tid vedtog Danmark for
eksempel en national målsætning for
at udnytte vindteknologi, der både
har medført nye energikilder, bedre
miljø samt flere virksomheder og arbejdspladser. Vi bør gøre det samme
for digitalisering og velfærdsteknologi. Nationale mål kan i den grad
Volumen og erfaring tæller
En sådan udrulning på hjemmemarkedet vil også være forudsætningen
for at gøre dansk velfærd til en eksportvare.
Det kan direktør Emil Tang, Danske
Diakonhjem, der blandt andet driver
plejehjem, hospices og bofællesskaber, tale med om. Den selvejende institution er partner på driftssiden i et
stort plejecenterprojekt i Kina til 1,2
milliard kr.:
”Danske Diakonhjems volumen og
erfaring med ”hjemmemarkedet”
har naturligvis været en væsentlig
forudsætning for vores beslutning
om at involvere os i Kina. Men omvendt tror jeg heller ikke, at vi ville
være blevet valgt som partner af kineserne, hvis ikke vi netop var store
og erfarne med aktuelt 1 milliard kr.
i omsætning om året, cirka 4.000
medarbejdere og en vækst over de
seneste år på cirka 30 procent. Det
hjælper også os på vej, at udbygningen af plejesektoren i Kina er højt
prioriteret, og der er stor efterspørgsel på kompetencer på det område,”
påpeger Emil Tang.
Han kunne dog godt have ønsket sig
mere konkret rådgivning og vejledning fra officiel dansk side, da Danske Diakonhjem skulle etablere sig i
Kina.
Læs mere om emnet på side 2, 3, 4
& 5.
”Nationale mål kan i den grad være med til
at fremskynde en hurtigere udrulning,” siger
Morten Langager, kommunikations- og marketingdirektør, KMD, og medlem af Dansk
Erhvervs OPS-tænketank. (Foto: KMD).
WWW.DANSKERHV
DANSK ERHVERV
leder
15.-17. april 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Christian Ingemann
Direktør
Dansk Erhverv
Den offentlige sektor
trænger til konkurrence
Det er en bunden politisk opgave, at den offentlige sektor skal moderniseres. Blandt andet bliver der færre i den aktive arbejdsstyrke,
som skal forsørge en stadig voksende gruppe uden for arbejdsmarkedet. Denne demografiske udvikling er i høj grad en udfordring for
den offentlige sektor, som både rammes på indtægts- og udgiftssiden. Befolkningens aldring vil lægge et pres på de offentlige udgifter.
Status
Beskæftigelse,
omregnet til fuld tid
4. kvartal 2014
Serviceeksport mia. kr.
4. kvartal 2014
2.776.452
+6.194
104,3
+2,2
Status
Bruttoledighed,
antal personer
December 2014
Ændring ift.
forudgående
kvartal
Ændring ift.
forudgående
måned
132.364
+407
Forbrugertillidsindikator
Målt i marts 2015
13,9
+4,8 point
Konkurser
Marts 2015
394
+70
96,1
-0,2
For den offentlige sektor trænger til en stor dosis konkurrence.
Detailomsætningsindeks,
2010=100
Februar 2015
Målet er en mindre, men mere effektiv offentlig sektor. Det mål skal
vi nå ved at udvikle, og ikke afvikle, den offentlige sektor.
Vareeksport mia. kr.
Februar 2015
52,5
-0,3
8
+1 point
-16
-3 point
10
-4 point
Alene det øgede plejebehov betyder, at der skal ansættes 82.000 nye
par hænder i den offentlige sektor for at opretholde det nuværende
ydelsesniveau, såfremt der ikke effektiviseres. Derfor skal vi bruge
den innovations- og konkurrencekraft, der er en del af virksomhedernes DNA, til at løse udfordringerne med en presset offentlig
økonomi, færre hænder til at levere velfærdsservice samt borgernes
stigende krav til kvaliteten af offentlige ydelser.
Der skal sættes ind over en bred front. Vi skal styrke konkurrencen
om de offentlige opgaver. Borgerne skal have mere at vælge imellem
- og mere konkurrence skal gøre den offentlige sektor skarpere. Det
skal ske samtidig med, at vi fastholder det politiske ansvar for kvalitet og finansiering på offentlige hænder.
Konjunkturbarometre
Målt i marts 2015
Hvis vi får styrket alliancerne mellem offentlig og privat, kan vi
bygge videre på succeserne uden for Danmarks grænser. Hvis vi kan
samarbejde, innovere, digitalisere og sikre en intelligent indkøbspolitik, er vi nærmere det enorme eksportpotentiale, der er i de danske
velfærdsløsninger.
• Industri
Det er en udvikling, som vil skabe nye eksportmuligheder for de private virksomheder, der høster erfaring og får volumen til at træde ud
på de internationale markeder. Lykkes det, vil resultatet blive bedre,
mere moderne, effektiv og individualiseret velfærdsservice - både
ude og hjemme. Det er en udvikling, som vil skabe private arbejdspladser inden for pleje, IT, rådgivning, sundhed og meget mere samtidig med at kvaliteten af den offentlige velfærd vil blive styrket.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
jesper Brønnum, tine larsen,
anne birkelund, pernille plougheld,
Louise Jaaks Sletting.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
[email protected]
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
• Serviceerhverv
• Detailhandel inkl. biler
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
FØLG OS PÅ ...
@DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV
fremtiden starter her...
VISION | ANBEFALINGER
EN INTERNATIONAL
STYRKEPOSITION SKABT
GENNEM OFFENTLIG-PRIVAT
SAMARBEJDE
Dansk Erhvervs OPS-tænketank har netop
offentliggjort denne rapport med visioner
om og anbefalinger til ”En international
styrkeposition skabt gennem offentlig-privat
samarbejde”.
Rapporten er på 40 sider, og indeholder
primært en detaljeret gennemgang af omstående 15 konkrete forslag og deres baggrund:
”Det står helt klart, at den offentlige sektor
skal køre længere på literen. Vores offentlige
sektor hører i dag til blandt de absolut største
i verden, målt som andel af samfundsøkonomien. Pengene kommer fra skatter og afgifter, som borgere og virksomheder betaler.
Det er nødvendigt at sænke skatterne for at
øge den velstand, der skal finansiere velfærden fremover.”
POLITIK
15.-17. april 2015
S3
OPS-tænketankens
medlemmer
DANSK ERHVERVS 15 FORSLAG TIL
KONKRETE INITIATIVER TIL AT STYRKE OPS
Allan Gross-Nielsen
· Direktør
· AS3 Companies
Birgitte Hass
· Administrerende direktør
· IT-Branchen
Cecilia Bonefeld-Dahl
· Nordic Head
· Ciber A/S
Emil Tang
· Direktør
· Danske Diakonhjem
Martin Danielsen
· Direktør
· Schou-Danielsen Logistik
Martin Storm
· Direktør
· 3M
Morten Langager
· Direktør for kommunikation og marketing
· KMD
Nis Alstrup
· Administrerende direktør
· Aleris-Hamlet Hospitaler
Torben Qvist
· Administrerende direktør
· Honeywell.
Forslagene fra Dansk Erhvervs OPS-tænketank falder inden
for 3 overordnede politiske temaer og et tværgående tiltag
KONKURRENCEUDSÆTTELSE, FRIT VALG
OG PRISGENNEMSIGTIGHED
yt politisk 2020-mål: Opgaver for yderligere 50 milliarder kr.
•N
skal i konkurrence.
•F
jern lovgivningsbarrierer for offentlig-privat samarbejde.
•P
risskilt på offentlige ydelser for at opnå prisgennemsigtighed.
•B
orgerens frie valg skal udvides og styrkes.
•K
onkurspakke for øget leveringssikkerhed.
•F
lere incitamenter til at gå nye veje i den offentlige sektor.
•N
ationalt overblik over offentlig-private partnerskaber - OPP.
DIGITALISERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI
onkrete og bindende mål for udbredelse af velfærdsteknologi.
•K
•M
ulighed for øget investering i digitale løsninger og velfærdsteknologi.
•T
urbo på datadrevet forretning og udnyttelse af Big Data.
INTELLIGENT OFFENTLIGT INDKØB
marte og innovative indkøb skal fylde 50 procent i 2020.
•S
•L
oft over transaktionsomkostningerne.
•S
tyrke mulighederne for serviceeksport.
MV-pakke til offentlig-privat samarbejde.
•S
TVÆRGÅENDE TILTAG
•S
amlet indsats i ny national OPS-enhed.
BRUG
KØBENHAVNS
ERHVERVSHUS
Københavns Erhvervshus er din virksomheds
indgang til Københavns Kommune.
Ring til os på 33 66 33 33. Vi sidder klar ved
telefonerne man-tors kl. 8-22 og fre kl. 8-18.
Læs mere på kk.dk/erhverv
Nu bliver det
nemmere at
være virksomhed
og iværksætter i
København.
DANSK ERHVERV
ops
15.-17. april 2015
S4
Løsningerne er klar - nu skal
vi bare i gang i stor stil
Morten Langager, medlem af Dansk Erhvervs OPStænketank, ønsker nationale mål for udbredelse af digitalisering og velfærdsteknologi i stor skala, for der er rigeligt med velafprøvede projekter og løsninger.
ops
Af Kristian Kongensgaard
Dansk økonomi er presset som følge
af den demografiske udvikling, hvor
befolkningen bliver ældre og ældre.
Det er et af hovedargumenterne bag
Dansk Erhvervs vision og anbefalinger i rapporten ”En international
styrkeposition skabt gennem offentlig-privat samarbejde” fra organisationens OPS-tænketank.
”Der bliver færre i den aktive arbejdsstyrke, som skal forsørge en
stadig voksende gruppe uden for arbejdsmarkedet. Denne demografiske
udvikling er i høj grad en udfordring
for den offentlige sektor, som både
rammes på indtægts- og udgiftssiden. Befolkningens aldring vil lægge
opadgående pres på de offentlige udgifter, men også et aldrende pres på
de offentlige arbejdspladser,” konkluderer OPS-rapporten.
Alene det øgede plejebehov betyder,
at der frem til 2040 skal ansættes
82.000 nye par hænder i den offentlige sektor for at opretholde det nuværende ydelsesniveau, såfremt der
ikke effektiviseres.
Samtidig vil arbejdsstyrken kun
vokse med 104.700 personer i den
samme periode. Denne arbejdsstyrke skal deles med ikke alene de
øvrige offentlige opgaver, for eksempel uddannelse, men også med de
private virksomheder, så der bliver
rift om arbejdskraften:
”Således er den aldrende befolkning
ikke kun en udfordring, fordi der bliver et større træk på de økonomiske
ressourcer - der bliver også en reel
mangel på de hænder, der skal varetage plejen,” står der i rapporten.
Digitalisering er et begavet svar
OPS-rapporten foreslår blandt andet
konkrete og bindende mål for udbredelse af digitale løsninger på både
sundheds-, pleje- og uddannelsesopgaver.
Et af OPS-tænketankens medlemmer, Morten Langager, der er direk-
fremtiden starter her...
VISION | ANBEFALINGER
EN INTERNATIONAL
STYRKEPOSITION SKABT
GENNEM OFFENTLIG-PRIVAT
SAMARBEJDE
Mange redskaber til rådighed
• I OPS-rapporten er omtalt en IT-løsning af sagsbehandlingen for voksenhandicappede og socialt udsatte, som KMD har udviklet i samarbejde med Herning
Kommune.
• KMD har også udviklet projektet VIVA, som bygger på videokommunikation
mellem borgere, læge og kommune, og som er rullet ud i en del kommuner.
• En tredje løsning, KMD Education, er rullet ud i fuld skala i foreløbig fire kommuner. Løsningen gør det muligt for lærerne at forberede, afvikle og evaluere
undervisningen digitalt. Samtidig er KMD Education et glimrende redskab til
at sikre mere differentieret undervisning.
tør for kommunikation og marketing
i IT- og softwarevirksomheden KMD,
kalder udbredelse af digitalisering
og velfærdsteknologi for en win-winwin-situation:
”Digitalisering af velfærdsområderne er et begavet svar på, hvordan vi på én og samme tid kan løfte
borgernes serviceniveau, frigøre offentlige ressourcer og skabe vækst i
Danmark,” siger han.
”Nu skal vi løfte digitaliseringen videre fra strategier og debatoplæg til reel
handling.”
Morten Langager, direktør for kommunikation og marketing, KMD
Det er ikke mere forskning og viden,
flere forsøg og pilotprojekter, der er
behov for:
”Initiativer på velfærdsområderne
og i undervisningssektoren har indtil nu været spredte pilotprojekter,
som aldrig er kommet videre. Der
er de seneste år sket en voldsom opblomstring af offentlig-private innovationsprojekter. Uanset at de hver
for sig rummer gode intentioner, så
fører de sjældent til reel innovation,”
fastslår OPS-rapporten.
Bindende mål er vejen
til forandring
På den baggrund efterlyser Morten
Langager klare nationale målsætninger:
”Sammenlignet med andre lande har
Danmark et godt digitalt netværk,
og der er testet og justeret masser af
løsninger. Det, der nu er behov for,
er at få rullet løsningerne ud i fuld
skala. Men det går langsomt. Det er
tidligere bevist talrige gange, at mål
virker. I sin tid vedtog Danmark for
eksempel en national målsætning
for at udnytte vindteknologi, der
både har medført nye energikilder,
bedre miljø samt flere virksomhe-
Morten Langager, kommunikations- og marketingdirektør, KMD.
der og arbejdspladser. Vi bør gøre
det samme for digitalisering og velfærdsteknologi. Nationale mål kan i
den grad være med til at fremskynde
en hurtigere udrulning,” siger han og
fortsætter:
”Der blev også for få år siden opsat
klare målsætninger om, at ved indgangen til 2015 skulle 80 procent af
kommunikationen mellem borgerne
og det offentlige foregå digitalt. Det
var et konkret pejlemærke, som
kommunerne, borgerne og virksomhederne, der skal levere løsningerne, arbejdede målrettede efter at
efterleve. Målet blev nået og før tid.
Konkrete, bindende mål er altså en
yderst farbar vej til forandring. De
næste skridt bliver derfor særdeles
afgørende. Nu skal vi løfte digitaliseringen videre fra strategier og debatoplæg til reel handling.”
Baggrunden for, at deres sættes
spørgsmålstegn ved bindende målsætninger, er ifølge Morten Langager
ofte manglende erfaringer om, hvilken effekt de nye velfærdsløsninger
vil have på kvaliteten og økonomien:
”Men vi skal være opmærksomme
på, at det ikke ender med hønen og
ægget-diskussionen. Så forspilder vi
en unik mulighed for at skabe den
efterspurgte velfærd i Danmark. Det
er unægteligt svært at få erfaringerne
fra projekter i stor skala, hvis man
ikke sætter dem i søen,” påpeger han.
Arbejdskraftudviklingen, behov fra 2015 til 2040
2015-2020
2021-2030
2031-2040
2015-2040
på grund af øget plejebehov
21.000
35.000
26.000
82.000
Arbejdsstyrkens stigning
26.700
30.000
48.000
104.700
Behov for ekstra offentligt ansatte
”Der er allerede mange digitale redskaber for velfærdsløsninger til rådighed i
markedet. De er velafprøvede, så nu gælder det om at få dem implementeret i
stor skala,” konkluderer Morten Langager.
KILDE: Dansk Arbejdsgiverforening, Arbejdsmarkedsrapport 2011 og Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV
ops
15.-17. april 2015
S5
Serviceeksport kræver et solidt
hjemmemarked og en god drejebog
Emil Tang, medlem af Dansk Erhvervs OPS-tænketank
og direktør for Danske Diakonhjem, der har udvidet sit
forretningsområde til Kina, efterlyser konkret vejledning
og økonomiske puljer som hjælp i den vanskelige startfase på serviceeksport.
ops
Af Kristian Kongensgaard
Succesen med et partnerskab mellem Danske Diakonhjem og en kinesisk investor om at drive et stort
plejecenter i Shanghai til 1,2 milliarder kr. har ikke kun givet genlyd i
Danmark og Kina.
Direktør Emil Tang, Danske Diakonhjem, kan fortælle, at han har fået
interesserede henvendelser fra Rusland, Tyrkiet, Spanien og Vietnam.
”Men vores bestyrelse har besluttet
foreløbig kun at satse på Kina. Mulighederne derude er meget store, og
vi har fået henvendelser fra andre
dele af landet. Derfor vil vi ikke tage
munden for fuld ved på nuværende
tidspunkt at involvere os i andre
lande,” siger han og tilføjer:
”Den form for serviceeksport har
også bidraget til at gøre Danske Diakonhjem mere synlig i Danmark og
givet os en dagsorden mange steder.
Jeg har på den baggrund fået henvendelser fra flere borgmestre, der
gerne vil samarbejde med os om deres kommuners plejeopgaver.”
gennem offentlig-privat samarbejde”
er Danske Diakonhjem nævnt som
eksempel på, at et stærkt hjemmemarked er forudsætningen for serviceeksport:
”Danske Diakonhjems erfaring med
pleje af ældre er afgørende for den
nylige etablering af et plejecenter i
Shanghai. For danske velfærds- og
teknologiløsninger er i høj kurs. Men
hvis vi som samfund skal lykkes med
at øge eksporten, så kræver det tættere alliancer mellem offentlig og
privat på det danske hjemmemarked. I sidste ende handler det om, at
fremtiden starter her...
VISION | ANBEFALINGER
EN INTERNATIONAL
STYRKEPOSITION SKABT
GENNEM OFFENTLIG-PRIVAT
SAMARBEJDE
Danske løsninger er i høj kurs
I Dansk Erhvervs nye OPS-rapport
med visioner og anbefalinger til ”En
international styrkeposition skabt
Danske Diakonhjem
• Driver i Danmark blandt andet plejehjem, hospices og bofællesskaber.
• Er i Shanghai i Kina i færd med at realisere en samarbejdsaftale med investoren Zhou Baoyun om at etablere Shanghai Yiheyuan Elderly Service Center
med 7.000 seniorboliger og 800 plejeboliger.
• Zhou Baoyun investerer 1,2 milliard kr. i byggeriet, mens Danske Diakonhjem
skal stå for pleje og praktisk bistand i såvel plejeboligerne som i ældreboligerne.
• I maj 2015 indvies plejecenterets såkaldte ”klubhus”, der som dagcenter bliver
en integreret del af plejecenteret med trænings- og genoptræningsfaciliteter,
bibliotek, svømmebassin, dansehal og værksted.
• Første etape af projektet, som består af 1.500 ældreboliger og 200 plejeboliger,
bliver officielt indviet i oktober 2015.
• www.diakon.dk
Danske Diakonhjem skal stå for pleje og praktisk bistand i Shanghai Yiheyuan Elderly Service
Center med 7.000 seniorboliger og 800 plejeboliger. Nr. 3 fra højre er direktør Emil Tang,
Danske Diakonhjem, der står ved siden af centerets kinesiske investor, Zhou Baoyun.
(Foto: Danske Diakonhjem).
offentlige myndigheder skal have tilliden til, at private kan løfte centrale
velfærdsopgaver lige så godt som det
offentlige,” står der i rapporten.
”Danske Diakonhjems volumen og
erfaring med ”hjemmemarkedet”
har naturligvis været en væsentlig
forudsætning for vores beslutning
om at involvere os i Kina. Men omvendt tror jeg heller ikke, at vi ville
være blevet valgt som partner af kineserne, hvis ikke vi netop var store
og erfarne med aktuelt 1 milliard kr.
i omsætning om året, cirka 4.000
medarbejdere og en vækst over de
seneste år på cirka 30 procent. Det
hjælper også os på vej, at udbygningen af plejesektoren i Kina er højt
prioriteret, og der er stor efterspørgsel på kompetencer på det område,”
påpeger Emil Tang.
Har lært det på den hårde måde
Emil Tang er også medlem af den
tænketank, der står bag Dansk Erhvervs OPS-rapport. Om vilkårene
for at drive serviceeksport siger han:
”På nuværende tidspunkt er vi ikke
stødt på et behov for at få ændret
generelle lovgivningsmæssige rammevilkår. I starten af partnerskabet i
Kina ville jeg dog gerne have haft nogen omkring mig, der konkret kunne
rådgive og vejlede. Fra officiel dansk
side har vi mødt stor interesse og
moralsk opbakning - men ingen klingende mønt. Nu har vi så lært det på
den hårde måde, og de erfaringer vil
vi naturligvis få gavn af fremadrettet.
Men andre og mindre virksomheder
med færre ressourcer tør måske ikke
gå i gang, og det vil være ærgerligt.”
Danske Diakonhjem har i forløbet
hentet bistand hos det lokale danske
konsulat og har ikke noget at udsætte
på dets kompetencer og engagement:
”Medarbejderne er dygtige til at
hjælpe, men det koster også hver
gang. Når vi eksempelvis har brug for
en tolk, kan det nemt løbe op i 8.000
kr. om dagen. Det ville fremme danske virksomheders muligheder ude
i verden, hvis der var udarbejdet en
drejebog til at komme i gang på markederne, og at der var afsat midler til
at komme over de første hurdler. Der
er behov for at få diskuteret igennem,
hvad der er brug for, og hvordan det
kan skrues sammen,” understreger
Emil Tang.
Serviceeksport smitter
Danske Diakonhjem har indgået aftale med Social- og Sundhedsskolen
i Silkeborg om at uddanne medarbejdere til plejecentret i Shanghai. Emil
Tang kunne forestille sig, at der fra
statens side var afsat en økonomisk
pulje til eksempelvis at uddanne
medarbejdere, der skal involveres i
serviceeksport:
”Jeg håber jo også, at vores samarbejde med SOSU-skolen i Silkeborg
ikke kun kommer os og plejecentret
i Kina tilgode. Men at det også giver
skolen viden og erfaring, der kan
anvendes i andre uddannelsessammenhænge.”
OPS-rapporten konkluderer netop,
at det ikke kun er de virksomheder,
der direkte driver serviceeksport, der
har gavn heraf.
REVOLUTION
Dansk erhvervs årsdag 2015
Tirsdag den 19. maj. vi mødes i TAP1, KBH.V
DANSK ERHVERV INVITERER TIL ÅRSDAG I TAP1
TIRSDAG D. 19. MAJ 2015 KL. 13.00-17.00.
SAMFUNDET STÅR MIDT I EN ACCELERERENDE TEKNOLOGISK UDVIKLING, DER PÅ DEN ENE SIDE
KAN LØFTE PRODUKTIVITETEN I ERHVERVSLIVET OG PÅ DEN ANDEN SIDE KAN SÆTTE VISSE
BESKÆFTIGELSESOMRÅDER UNDER PRES.
Den teknologiske udvikling var bærende for transformationen fra landbrugssamfund til industrisamfund og sidenhen
til servicesamfund. I dag bliver muskel- og maskinkraft i stigende grad erstattet af Big Data, avancerede robotter og
intelligent computerkraft. Der er nye muligheder, og der er New Rules for Business.
Til Dansk Erhvervs Årsdag rejser vi debatten om, hvordan erhvervslivet får brugt de nye muligheder, så vi arbejder med
teknologien og ikke mod teknologien? Vil transformationen blive en revolution eller en evolution for virksomhederne?
Mød dit netværk, politikere og erhvervsliv tirsdag d. 19. maj kl. 13.00-17.00 i TAP1, Ny Carlsberg Vej 91, København V,
når Dansk Erhverv holder Årsdag 2015.
Mød Blandt andre:
Kenneth Cukier,
data editor,
The Economist
Helle ThorningSchmidt,
statsminister (S)
Lars Løkke
Rasmussen,
formand for
Venstre (V)
Kim Simonsen,
formand, HK
Networked
Business
Initiative (NBI)
v. Jan Futtrup
Jens Klarskov,
adm. direktør,
Dansk Erhverv
Eva Berneke,
adm. direktør,
KMD
Tilmeld dig på www.danskerhverv.dk
WWW.DANSKERHVERV.DK
K
DANSK ERHVERV
årsdag 2015
15.-17. april 2015
S7
Big Data giver os noget nyt, bedre og anderledes
Kenneth Cukier er dataredaktør på nyhedsavisen
The Economist og en af hovedtalerne på Dansk Erhvervs
Årsdag tirsdag den 19. maj 2015.
årsdag 2015
Af Kristian Kongensgaard
Under et foredrag om Big Data
spurgte Kenneth Cukier tilhørerne,
hvad der var amerikanernes yndlingstærte. Publikum svarede ”æble”!
”Selvfølgelig er det æble, men hvordan ved vi det?”, spurgte han retorisk
og svarede:
”Det ved vi på grund af data. Man har
kigget på supermarkedssalget og på
salget af frosne 30-centimeter tærter. Her vandt æbletærter, uden konkurrence, for størstedelen af salget er
æble. Men så begyndte supermarkederne at sælge mindre 11-centimeter
tærter, og pludselig faldt æbletærter til 4. eller 5. pladsen. Hvorfor?”,
spurgte han igen.
”Jo, når man køber en 30-centimeter
tærte, så er hele familien nødt til at
være enig, og æble er alles 2. favorit.
Men når man køber en 11-centimeter tærte til sig selv, så kan man købe
den, man helst vil have. Man kan få
sit 1. valg. Man har mere data. Man
kan se noget, som man ikke kunne
se, da man havde mindre mængder
af det. Pointen er, at mere data ikke
bare lader os se mere af det samme.
Mere data tillader os at se noget nyt.
Det tillader os at se bedre, og det tillader os at se anderledes.”
Fra data til information
- og omvendt
Kenneth Cukiers pointe er, at en af
årsagerne til, at vi har så meget data
i dag, er, at vi ikke længere alene indsamler data og omsætter dem til information. På grund af ikke mindst
den teknologiske udvikling indsamler vi også enorme mængder af information og kan omsætte dem til data.
Eksempelvis kan man følge folk
alene ved hjælp af den mobiltelefon,
de har på sig. Tidligere skulle man
følge i hælene på dem og skrive deres
færden ned.
”Så hvad er værdien af Big Data?”,
spurgte Kenneth Cukier igen:
”Vi har mere information og kan
gøre noget, vi ikke kunne før.”
Men han havde også betænkeligheder:
”Vi står lige på tærsklen til ”big
data”-æraen, og vi er ikke særligt
gode til at behandle alle disse data,
Beyond Data
København
• Onsdag den 27. maj 2015, kl. 8.30-15.50.
• Sted: Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, København S.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. maj 2015.
Der ligger en enorm værdi i big data for din virksomhed, hvor de mange rådata,
der ofte flyder ustrukturerede rundt, kan fortælle dig, hvordan du kan forbedre
forretningen, processerne, salget og meget andet. Ved at strukturere de mange
data kan du øge virksomhedens indtjening og reducere omkostningerne.
Virksomhedens datamængder gemmer på værdifulde oplysninger om kunder,
indkøbsvaner, supplychain, lagerbeholdning, medarbejdere, pengestrømme
m.m., som både samlet og hver især kan anvendes til at optimere salg og interne
processer. På konferencen, der arrangeres af Berlingske Media og Computerworld, giver vi ordet til en række virksomhedsledere inden for forskellige sektorer
og fagområder.
Hør hvordan de helt konkret arbejder med big data for at forbedre forretningen.
Hvor ligger mulighederne og begrænsningerne, hvordan håndteres et big dataprojekt, når det først er sat i gang?
Pris
• Kr. 995,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.995,- + moms for ikke-medlemmer.
Tilmelding
• http://www.beyonddata.dk
For at opnå de oven for nævnte 50 procent rabat skal medlemmerne af Dansk
Erhverv ved tilmelding benytte koden ”beydat50”.
REVOL
Mød Kenneth Cukier, dataredaktør på The Economist, på Dansk Erhvervs Årsdag tirsdag den
19. maj 2015.
som vi nu kan indsamle. Det er ikke
kun et problem for den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Forretningsverdenen indsamler mange
data og bruger dem også dårligt. Vi
er nødt til at blive bedre til det, og det
vil tage tid. Det er lidt ligesom den
udfordring, stenaldermanden havde
med ild. Det er et værktøj, vi også
kan brænde os på, medmindre vi er
forsigtige.”
(Kilde: Creative Commons/TED
Talks).
Hvad er Big Data?
• Big data er et begreb inden for
datalogi, der bredt dækker over
indsamling, opbevaring, analyse,
processering og fortolkning af
enorme mængder af data. Som
mange andre IT-ord har Big data
ingen dansk oversættelse.
• Big data produceres ofte i realtid af for eksempel GPS-enheder
og digitale sensorer, som er
indlejret i blandt andet biler og
sygehusudstyr.
Kenneth Cukier fremdrager
tre karakteristika ved big data:
• At man er i stand til at analysere
store datamængder fremfor blot
en stikprøve.
• At man er villig til at håndtere
data, som er rodet og ikke nødvendigvis eksakte.
• At man ser efter sammenhæng
fremfor forholdet mellem årsag
og virkning.
(Kilde: Wikipedia).
Dansk erhvervs årsda
Tirsdag den 19. maj. vi m
En blændende formidler
Janus Sandsgaard, fagchef for IT og
digitalisering, Dansk Erhverv, giver
denne karakteristik af Kenneth Cukier:
”Han er en blændende formidler af
begreber som ”big data” og ”machine
learning”, som let kan virke abstrakt
eller som varm luft. Kenneth Cukier
argumenterer overbevisende for, at
datarevolutionen indebærer mindst
lige så store forandringer som industrialiseringen og digitaliseringen.
Han giver hypen en sober behandling og perspektivering. Ikke kun om
teknologiernes lovende sider, som
kan forhindre sygdomme og trafikuheld. Men også de kritiske og tru-
ende aspekter om for eksempel masseovervågning, og at maskiner og
avanceret matematik kommer til at
stjæle jobs fra nutidens videnarbejdere på samme måder, som maskiner tog opgaver fra fortidens industriarbejdere.”
DANSK ERHVERV
arbejdskraft
15.-17. april 2015
S8
Virksomhedens første akademiker
Peter Gloggengiehser Knudsen, Nordic Marketing
Manager, er den første akademiske medarbejder i Nordic
Service Group, der servicerer udstyr og udvikler løsninger
til hospitaler og laboratorier i hele Norden. Han er ledelsens strategiske højre hånd og har struktureret virksomhedens processer. Direktøren, Jesper Jørgensen, anbefaler
andre SMV’er at overveje at lukke akademikere ind.
arbejdskraft
Af Kristian Kongensgaard
Det har ellers altid været en virksomheds yngste mand, der havde det
privilegium at rydde op på lageret og
feje gårdspladsen.
Sådan er det ikke i Nordic Service
Group, der servicerer udstyr og udvikler løsninger til hospitaler og
laboratorier i hele Norden. Yngste
mand blandt de i alt 48 medarbejdere er Peter Gloggengiehser Knudsen, 29 år. Som virksomhedens
første akademiker og med en cand.
merc.-eksamen i international marketing og management fra Copenhagen Business School samt en japansk
økonomibachelor er det helt andre
opgaver, han skal løse.
Nordic Service Group har hovedadresse i et nedlagt mejeri lige uden
for Jyderup i Vestsjælland og afdelinger i Oslo, Stockholm og Helsinki.
Virksomheden producerer ikke selv
udstyr men varetager for en stor dels
vedkommende sit forretningsområde
via distributører og producenter.
Timerne slog ikke til
Direktør Jesper Jørgensen, der også
er firmaets stifter og ejer, indså for
flere år siden, at der skulle nye kompetencer ind i virksomheden:
Peter Gloggengiehser
Knudsen
• 29 år.
• Cand.merc. i international
marketing og management fra
Copenhagen Business School
samt en japansk bachelorgrad i
økonomi.
• Ansat i Nordic Service Group i
2012 som virksomhedens første
akademiker.
• Er ledelsens højre hånd med
at udvikle strategier, strømline
processer i salg og service samt
udvide forretningsområdet.
”Vi havde behov for at få styrket
salgssiden og for at få fastlagt strategier, der kunne udvikle virksomheden. Det var ikke tilstrækkeligt længere kun at have teknikere. Men jeg
havde ikke selv timer nok i døgnet til
at kunne arbejde visionært, og det var
meget frustrerende,” fortæller han.
Peter G. Knudsen og Jesper Jørgensen kom i kontakt med hinanden via
Holbæk Erhvervsforum. Omkring
sin kandidateksamen i 2012 løste
Peter nogle konsulentopgaver for
Holbæk Erhvervsforum, og Nordic
Service Group havde brug for en
kompetent person til blandt andet at
udarbejde tilbud på et udbud fra det
norske forsvar.
Det lykkedes at vinde udbuddet, og
så var vejen banet for at ansætte den
nyslåede akademiker. I dag er det
norske forsvar virksomhedens største kunde. Peter G. Knudsen blev
ansat under den daværende såkaldte
Videnpilotordning, hvor arbejdsgiveren fik tilskud til lønnen det første år af ansættelsen. Se omstående
faktabox med de nugældende tilskudsmuligheder!
Skeptiske kolleger
”Mine nye kolleger tog godt imod
mig. Men jeg erfarede siden, at de
havde været skeptiske. Jeg havde
stort set heller ingen viden om hospitals- og laboratorieudstyr, men jeg er
teknisk interesseret, så det hjalp mig
på vej,” siger Peter G. Knudsen, der i
dag er ansat på helt ordinære vilkår.
Han er Jesper Jørgensens højre hånd
og sparrer med ham og virksomhedens advisory board. Blandt andet
bidrager han med at skabe grundlaget for strategiske beslutninger. Han
har haft til opgave at fintune salgsstrukturen samt optimere og strømline processen mellem selve salget
og den efterfølgende service, så kunderne oplever at møde et team:
”Det er et forløb, hvor vi afstemmer
og indfrier kundens forventninger
med tjeklister og køreplaner,” påpeger Peter G. Knudsen.
Norden er ikke let
Efterhånden træffer han selv mange
af de overordnede beslutninger i
salgssupporten. Derfor er han nu
- for at formalisere praksis - blevet
udnævnt til salgschef med det fulde
ansvar for det danske marked. Samtidig fungerer han som marketingchef med blandt andet genforhandling og indgåelse af nye kontrakter
på det øvrige nordiske marked:
”Det er meget vigtigt, at vi er i stand
til at yde kunderne en ensartet service. Men Norden er ikke et let marked. De geografiske afstande er store,
og man kommer ikke bare lige forbi.
Hertil kommer kulturforskellene også blandt vores medarbejdere, som
Peter også har sans for at tackle,” understreger Jesper Jørgensen.
Peter G. Knudsen er direktør Jesper Jørgensens højre hånd og sparringspartner og bidrager blandt andet med at skabe grundlaget
for virksomhedens strategiske beslutninger.
(Foto: Karsten Bidstrup).
Peter G. Knudsen er yngste mand i Nordic
Service Group. Han kan sikkert noget med
en kost, men som virksomhedens første akademiker er det helt andre opgaver, han skal
løse. (Foto: Karsten Bidstrup).
Kulturforskellene får denne diplomatiske udlægning af Peter G. Knudsen:
”Man skal have forståelse for, at
svenskere sætter pris på, at alle rundt
om bordet bliver hørt, og at der er
konsensus om beslutningen. Nordmænd har let ved at finde et nyt job,
hvis de gerne vil prøve noget andet,
og finner går gerne deres egne veje,
når beslutninger skal føres ud i livet.”
Vækst på over 10 % om året
Nordic Service Group har pt. ingen
planer om at opdyrke markeder i nye
lande. Derimod satser virksomheden
på at udvide forretningsområdet på
det eksisterende geografiske marked. Det er en vigtig opgave for Peter
at implementere den satsning:
”Der er et meget stort uudnyttet
potentiale i Norden baseret på de
kundegrupper, som vi allerede har.
Vores kunder har et ønske om, at vi
kan tilbyde flere produkter. Med de
store afstande vil det være en fordel for kunderne, at Nordic Service
DANSK ERHVERV
Nordic Service Group
• Virksomheden servicerer udstyr
og udvikler løsninger til hospitaler og laboratorier i hele Norden.
• 48 medarbejdere.
• Hovedsæde i Jyderup på Vestsjælland og med afdelinger i
Norge, Sverige og Finland.
• Stiftet 1991 af virksomhedens ejer
og direktør, Jesper Jørgensen.
• Hjemmeside: http://
www.nordicservicegroup.com
Group kan yde support til en bredere
produktgruppe, når virksomhedens
teknikere alligevel er på stedet,” påpeger han.
Siden Peter G. Knudsen blev ansat i
2012, er Nordic Service Group vokset
fra 32 til 48 medarbejdere:
”Vi har de seneste år haft en vækst
på over 10 procent om året, og udviklingen i medarbejderstaben har
været parallel med både omsætning
og overskud. Det er ikke Peters fortjeneste alene, men han har i høj
grad været medvirkende hertil med
arbejdskraft
S9
for eksempel laboranterne, fortæller, hvor god service Nordic Service
Group leverer.”
Peter G. Knudsen anser sit gennemførte studium på CBS for at være
særdeles relevant i dagligdagen:
”Studiet er spot on og med kompetencer, som jeg skal bruge i virksomheden.”
Derfor taler Jesper Jørgensen og Peter
G. Knudsen gerne varmt for, at andre
især små og mellemstore virksomheder åbner dørene for akademikere:
”De udgør et stort potentiale for
mange SMV’er, men det skal være
praktiske akademikere. Det er meget
vigtigt, at de i virksomhederne får op-
gaver med udfordringer i. Vælger man
at tage en akademiker ind, skal man
derfor også være indstillet på, at det
flytter virksomheden. En god begyndelse kan være at lade ham eller hende
gå i gang med at realisere de idéer, der
allerede er i virksomheden og i særdeleshed at inddrage de øvrige medarbejdere i, hvordan de skal implementeres,” siger de samstemmende.
Siden Peter G. Knudsen, Nordic Marketing
Manager, blev ansat i 2012, er Nordic Service
Group vokset fra 32 til 48 medarbejdere. Det
er ikke hans fortjeneste alene, men han har
i høj grad været medvirkende hertil med sin
akademiske vinkel på problemløsninger. Her
ses han med kollegerne Ann Kristine Bohl,
Service Coordinator, forrest, og Annette
Funch Poulsen, Head of Administration.
(Foto: Karsten Bidstrup).
sin energiske akademiske vinkel på
problemløsninger,” lyder skudsmålet fra Jesper Jørgensen.
Spørgsmålet er, hvornår han rekrutterer den næste akademiker?
”Nu må vi se, men det er ikke udelukket,” lyder direktørens svar.
Praktiske akademikere
Foreløbig har den første akademiker
også travlt med at føre en ny markedsførings- og kommunikationsstrategi ud i livet:
”En ny hjemmeside er på plads, som
skal bringe Nordic Service Group
tættere på kunderne, som ikke kun
er beslutningstagerne. Vi skal blandt
andet brande os ved, at slutbrugerne,
Ønsker du også at ansætte en akademiker?
Medarbejdere som Peter G. Knudsen, der har en akademisk baggrund, kan medvirke til overskud og vækst i din virksomhed. De løser opgaverne på en måde,
der giver struktur og merværdi. For at sætte gang i væksten er der vedtaget forskellige ordninger, der gør det muligt for mindre virksomheder at opleve denne
værdi, før de ansætter en akademiker på ordinære vilkår.
InnoBooster
• Varighed: 6-12 måneder.
• Virksomhedens omsætning må højst være 50 millioner euro årligt.
• Virksomheden skal have 2-250 ansatte og have eksisteret i mindst 1 år.
• En højtuddannet må ikke være eller have været ansat i virksomheden og skal
ansættes på funktionærvilkår.
• Projektet skal indeholde nyskabende elementer. Det behøver ikke være noget
nyt, der aldrig er set før, men kan være nyt for branchen eller på anden vis
nyskabende.
• Virksomheder får et tilskud på 12.500 kr. pr. måned pr. højtuddannet.
Tilskuddet må udgøre halvdelen af den højtuddannedes løn.
• Virksomheden kan maksimalt få 250.000 kr. i tilskud.
• Ansøgning: http://innovationsplan.dk
Løntilskudsordningen
• Varighed: Max. 6 måneder.
• Der skal være tale om en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere.
• Jobbet skal derudover give den jobsøgende kompetencer, som kan føre til
beskæftigelse i virksomheden eller i en anden virksomhed.
• Virksomheden får et tilskud på 74,05 kr. pr. time for akademikere.
Tilskuddet må udgøre halvdelen af medarbejderens løn.
• Jobcenteret godkender virksomheden.
• Jobsøgende skal have været ledig i mindst 6 måneder.
Virksomhedspraktikant
• Varighed: 4 uger - dog 8 uger for nyuddannede.
• Virksomheden skal godkendes af jobcenteret, og der skal udarbejdes
en praktikaftale.
• Godkendelsen afhænger blandt andet af, om der på virksomheden er et
rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden tilskud.
• Der er ingen lønudgifter for virksomheden.
Yderligere oplysninger
• Djøf/telefon: 33 95 97 00.
• E-mail: [email protected]
• Hjemmeside: faamereoverskud.dk
15.-17. april 2015
En investering der giver vækst
og højere produktivitet
arbejdskraft
Dansk Erhvervs uddannelsesog forskningspolitiske chef,
Mette Fjord Sørensen, anbefaler SMV’er at følge Nordic
Service Groups eksempel med
at ansætte en akademiker.
For små og mellemstore virksomheder
kan der være potentiale i at ansætte en
akademiker. Flere undersøgelser viser, at produktiviteten og væksten stiger i virksomhederne, når de ansætter
en højtuddannet medarbejder.
Akademikeren kan bidrage med at
se udviklingspotentiale i virksomhederne, omorganisere processer
og udvikle forretningsmodeller. De
forskellige tilskudsmuligheder er en
god isbryderordning, mener uddannelses- og forskningspolitisk chef
Mette Fjord Sørensen, Dansk Erhverv:
”Vi skal holde os for øje, at det kan
føles som en relativ stor investering
for en mindre virksomhed at ansætte
sin første akademiker, hvis man
ikke er helt sikker på, hvad en sådan
medarbejder kan bidrage med. Derfor kan en god mulighed også være
at tage en universitetsstuderende i
praktik over et halvt år. Der er også
mulighed for, at virksomhederne kan
gennemføre konkrete projektsamarbejder med studerende i forbindelse
med deres uddannelse. På den måde
kan man som virksomhed smage lidt
på, hvad de højtuddannede kan - og
de studerende kan få en dybere praksis forståelse af, hvilke kompetencer
det kræver at være i en virksomhed,”
siger hun.
Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og
forskningspolitisk
chef, Dansk Erhverv.
5
3
4,5
2,5
4
2
DANSK
3,5 ERHVERV
1,5
3
1
2,5
0,5
2
0
1,5
skat
15.-17. april 2015
S 10
1
1965
5
1966
7
196
9
197
1
197
3
197
5
197
7
197
9
198
1
198
3
198
5
198
7
198
9
199
1
199
3
199
5
199
7
199
9
200
1
200
3
200
5
200
7
200
9
201
1
Fuld fremførsel af underskud igen
0,5
DANSK ERHVERVS
13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG
1965
5
1966
7
196
9
197
1
197
3
197
5
197
7
197
9
198
1
198
3
198
5
198
7
198
9
199
1
199
3
199
5
199
7
199
9
200
1
200
3
200
5
200
7
200
9
201
1
Fuld fremførsel af virksomheders underskud vil være
0
et signal til ikke mindst udenlandske investorer om, at
Danmark nu prioriterer et enkelt og forudsigeligt skattesystem. Derfor foreslår Dansk Erhverv som ét af sine
skatte- og afgiftsforslag, at virksomheders adgang til at
figur 7
modregne
tidligere års underskud i år med overskud genindføres.
45
•50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst
over 50.000 kr.
• Forskerskatteordningen udvides.
• Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent.
• Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019.
• Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes.
skat
40
figur 7
Af Kristian
Kongensgaard
35
4530
Med
finansloven for 2012 blev regeringspartierne sammen med En40 25
hedslisten
enige om tidsmæssigt at
begrænse
adgangen
til at modregne
3520
fremførte underskud i de år, hvor en
virksomhed
har overskud.
30 15
Folketinget ændrede derfor på den
25 10systematik om, at fremført
enkle
underskud fra tidligere år kan fra20
drages fuldt ud i overskud i et senere
år.15
Baggrunden for forslaget var et
ønske om at ramme multinationale
selskaber
ved at sikre, at de betaler
10
skat i år med overskud.
Dansk Erhverv foreslår, at fuld underskudsfremførsel genindføres. Organisationen betegner begrænsningen i
brug af fremførte underskud som politisk symbollovgivning, der har vist
sig at have store skadevirkninger.
For det første komplicerer det de
danske skatteregler yderligere. Begrænsningen rammer særligt virksomheder, der svinger mellem år
200.000
med overskud og underskud. Det
gælder
i høj grad nystartede virk180.000
Danmark sænker yderligere til
• Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.
22 pct. i 2016, som følge af
• Der indføres fradrag for etableringsomkostninger.
Vækstplan DK
Storbritannien sænker
Kvaliteten og
antallet
af DBO’er - dobbeltbeskatningsDanmark
ved
til 20 pct.•
i 2015
Dansk-Erhverv
overenskomster
øges.
forslag
•Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige
Danmark sænker yderligere til
DANSK ERHVERVS
hotel- og restaurantydelser.
22 pct. i 2016,
som følge af
SKATTE- OG
Vækstplan
DK
AFGIFTSPOLITIK
• Der
indføres one-stop-shop på momsområdet.
Storbritannien
sænker
Danmark ved
til 20 pct. i 2015
•Punktafgifterne
saneres, og de mest grænsehandelsDansk Erhverv
følsommeforslag
afgifter sænkes.
fremtiden starter her...
VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK
• Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne.
• Der etableres et skattebyrdeudvalg.
Publikationen med alle forslagene kan
downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder/
Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag” og med
linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 20142015”.
somheder, som i de første år ofte har
underskud og rammes hårdt, når de
første overskud kommer. Derudover
rammer reglerne navnlig forskningsog videnstunge virksomheder. Sær-
ligt denne type virksomhed kan have
lange perioder uden overskud, hvor
de opbygger underskud, der bør
kunne modregnes den dag, virksomheden får overskud.
Endelig ligger der en indbygget forskelsbehandling i reglen. To selskaber kan være helt ens i løbet af en
10-årig periode, men såfremt de har
investeret i aktiver i forskellige år, vil
underskudsreglerne medføre, at de
skattemæssigt bliver stillet forskelligt
efter udløbet af 10-års-perioden.
Genindførelse af fuld underskuds-
160.000
140.000 Mens de danske investeringer i udlandet og de udenlandske investe200.000
ringer i Danmark fulgtes nogenlunde ad indtil omkring 2006, så er de
120.000
180.000
udenlandske investeringer i Danmark sakket bagud - ikke målt i penge,
100.000
160.000
men i forhold til danske investeringer i udlandet. (Kilde: OECD).
UDDRAG AF
”DANSK ERHVERVS SKATTEOG AFGIFTSPOLITIK”
fremførsel vil være med til at gøre
skattesystemet mere enkelt og vil
være et signal til udenlandske investorer om, at Danmark nu prioriterer et
enkelt og forudsigeligt skattesystem.
Om manglen på fuld fremførsel af
underskud siger Erik Banner-Voigt,
der er partner i Deloitte og medlem
af Dansk Erhvervs Skattepolitiske
Udvalg:
”Dels rammer det skævt fra virksomhed til virksomhed, når der er sat
en øvre grænse på 7,5 millioner kr.
årligt for skattemæssig fremførsel
af underskud. Dels rammer det opstartsvirksomheder med store udviklingsomkostninger urimeligt hårdt.”
80.000
140.000
60.000
120.000
FULD FREMFØRSEL
AF UNDERSKUD
40.000
100.000
20.000
80.000
60.000 0
40.000
20.000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Danske investeringer i udlandet
Udenlandske investeringer i Danmark
0
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Danske investeringer i udlandet
En genindførelse af den
fulde fremførsel af underskud vil således hjælpe på:
• Stabile og klare
rammevilkår.
• Flere inden-/udenland-
ske investeringer.
•Effektiv
ressourceudnyttelse.
Udenlandske investeringer i Danmark
An
DANSK ERHVERV
generalforsamlinger
Valg af bestyrelser
I henhold til Dansk Erhvervs vedtægter og valgregulativ
har bestyrelsen opstillet en liste med kandidater til bestyrelserne for Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Valg af bestyrelsesmedlemmer sker i forbindelse
med generalforsamlingerne i TAP 1, Ny Carlsberg Vej 91,
1799 København V, tirsdag den 19. maj 2015.
15.-17. april 2015
S 12
BEMÆRrsKamlinger og Årsdagerg Vej 91,
sb
Generalfo
1, Ny Carl
et til TAP
tt
y
fl
r
å
i
r
e
vn V
Københa
generalforsamlinger
Af Christian Sestoft
Bestyrelsen foreslår nyvalg og genvalg af:
Nyvalg
Allan Søgaard Larsen Aage Dam
Falck Danmark A/S
Bürkert Contromatic A/S
Arbejdsgiver
Full-service
På valg
Carsten Andersen*
Cecilia Bonefeld-Dahl
Claus Winberg*
Emil Tang
Freddy Lauridsen*
Ghita Astrup
Hardy Christiansen*
Henrik Kronborg Iversen
Jens Mathiesen**
Lisbeth Dalgaard*
Martin Danielsen*
Mona Juul**
Torben Qvist
Torben Sneve*
Lyngby Turistfart A/S
GlobIT
Synoptik A/S
Danske Diakonhjem
Silvan Kæden A/S
Takeda Pharma A/S
Hardy’s Bageri
Ernst & Young
Scandic Hotel A/S
Dalgaard Super Marked
Schou-Danielsen Logistik A/S
Envision Reklamebureau A/S
Honeywell A/S
Adecco A/S
Arbejdsgiver
Basis
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Full-service
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Basis
Arbejdsgiver
Herudover består bestyrelsen af:
Charlotte Lundblad*
Henrik Kirketerp*
Jakob Schou Meding
Jan Haapanen**
Jørgen Rubæk Krebs*
Jørn Johansen
Martin Storm
Michael Christiansen*
Michael Kjær*
Morten Langager*
Nis Alstrup**
Ole Bang Jensen**
Per Thau*
Peter From
Peter Poulsen*
Steffen Lüders**
Terje List*
CSC Danmark A/S
FAKTA A/S
Hewlett-Packard Denmark
Novasol A/S
Zjoos
SKANLOG
3M a/s
IDdesign A/S
F GROUP A/S
KMD A/S
Aleris-Hamlet Hospitaler
Vognmandsforretning Ole Bang Jensen
Dagrofa
Andreas Jennow A/S
Dansk Supermarked A/S
Mannov A/S
MATAS (M Holding A/S)
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Full-service
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Basis
Basis
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Full-Service
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
Arbejdsgiver
**Også medlem af bestyrelsen for Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
**Også observatør i bestyrelsen for Dansk Erhverv Arbejdsgiver.
Bestyrelsen konstituerer sig efter valget på generalforsamlingen med en formand og en 1. samt 2. næstformand.
Generalforsamlingerne i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver finder sted i TAP1,
Ny Carlsberg Vej 91, København V, i forbindelse med Dansk Erhvervs Årsdag 2015 tirsdag den
19. maj. (Foto: TAP1).
Dagsorden for generalforsamlinger i Dansk Erhverv
I forbindelse med Årsdagen tirsdag den 19. maj 2015 i
TAP1, Ny Carlsberg Vej 91, København V, holder Dansk
Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver generalforsamling.
Dagsorden for mødet i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der begynder
kl. 10.30:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om Dansk Erhverv Arbejdsgivers virksomhed
siden sidste ordinære generalforsamling.
3. Godkendelse af regnskabet og meddelelse af decharge, herunder
regnskab for Dansk Erhverv Arbejdsgivers Hjælpefond.
4. Fastsættelse af kontingent m.v. i henhold til det forelagte
kontingentregulativ.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelse. Herunder udpegning af indtil otte medlemmer til
Dansk Erhvervs bestyrelse.
7. Valg af revisor.
8.Eventuelt.
Dagsorden for mødet i Dansk Erhverv, der begynder kl. 11.15:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om Dansk Erhvervs virksomhed siden sidste
ordinære generalforsamling.
3. Godkendelse af regnskabet og meddelelse af decharge.
4. Fastsættelse af kontingent m.v. i henhold til det forelagte
kontingentregulativ.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelse.
7. Valg af revisor.
8.Eventuelt.
Valg af bestyrelser i Dansk Erhverv
I henhold til Dansk Erhvervs vedtægter og valgregulativ opstiller bestyrelsen en liste med kandidater til bestyrelserne for Dansk Erhverv og Dansk
Erhverv Arbejdsgiver. Bestyrelsens liste ses til venstre på denne side.
Valg af bestyrelsesmedlemmer sker i forbindelse med generalforsamlingerne tirsdag den 19. maj 2015. De delegerede kan stille forslag til valg. Forslagene skal være underskrevet af en stiller og tiltrådt af kandidaterne, og
skal være indsendt til sekretariatet senest tirsdag den 5. maj 2015. Nærmere
oplysninger fås hos kommunikationskonsulent Jesper Brønnum, Dansk
Erhverv:
• E-mail: [email protected]
DANSK ERHVERV
innovation
Vær med i
kampen om
Videnstafetten
2015
Dansk Erhvervs Videnstafet er
en pris, der gives til innovative
videnvirksomheder, der har udviklet
nye ”state of the art” løsninger
med stort fremtidigt forretningsog markedspotentiale.
En ”state of the art” løsning kan være et nyskabende
produkt, en anderledes løsning, partnerskab, service,
eller intern proces, der giver virksomheden en komparativ fordel. Det vigtigste er innovationshøjden, og
at der er blik for, at nytænkningen kan omsættes forretningsmæssigt.
Både nye og etablerede, store som små virksomheder
kan deltage – det afgørende er, om virksomheden
står på spring til at forløse et spændende potentiale.
deadline for indsendelse den 20. april.
FOR MERE INFORMATION
Læs mere om Videnstafetten på
www.videnstafetten.danskerhverv.dk
15.-17. april 2015
S 13
Danmarks Bedste Vikar 2015 hedder Karsten Fabricius, til venstre, der her får overrakt diplom, blomster og 10.000 kr. af Flemming P. Brüggemann, formand for Vikarbureauernes
Brancheforening og administrerende direktør for VIP Vikar. Til højre brancheforeningens
sekretariatschef Jakob Tietge. (Foto: Sune Tølløse/Keynote Pictures).
Vikarerne viser vejen til vækst
I lyset af, at vikarbureauerne i
2014 var de største jobskabere
i Danmark, har Vikarbureauernes Brancheforening for tredje
gang kåret ”Danmarks Bedste
Vikar”.
Af Kristian Kongensgaard
Vikarbureauerne var sammen med
øvrig jobformidling de bedste til at
skabe arbejdspladser i 2014. Branchen præsterede at oprette 2.650 nye
job fra 2013-2014 dokumenterer tal
fra Danmarks Statistik.
I vikarbureauernes egen medlemsstatistik fremgår det, at vikartimerne
voksede med 24,2 procent fra 20132014. Vikarerne er først og fremmest beskæftiget inden for ”sundhed
og omsorg”, ”produktion/industri”
samt ”transport, lager og logistik”.
Men forholdsmæssigt har der i den
forløbne periode været størst fremgang inden for ”undervisning, pædagogik og pasning” med 62,2 procent,
”produktion/industri” med 44,4 procent samt ”bygge/anlæg” med 40,8
procent.
Branchen tager fremgangen som et
tegn på, at det er dygtige medarbejdere, der bliver sendt ud som vikarer. For at give dem et skulderklap
og tiltrække endnu flere har Vikarbureauernes Brancheforening for
tredje gang kåret Danmarks Bedste
Vikar. Med æren følger 10.000 kr.
Ingen opgaver var for
trivielle eller komplekse
Dommerpanelet valgte Karsten
Fabricius fra vikarbureauet TempTeam. Han er uddannet informatikassistent og er i et længerevarende
vikariat hos legetøjskoncernen TOPTOY A/S, der indstillede ham til prisen med følgende motivation:
”Vi har haft Karsten Fabricius ansat som konsulent i efteråret 2014
med henblik på at udbedre mangler
og fejl i vores 300 butikkers kassesystemer og dermed sikre, at julehandlen kunne forløbe effektivt for
butikkerne. Julehandlen udgør en
betragtelig del af TOP-TOYs samlede
årsomsætning. Vi var ramt af sygdom og fratrædelser i vores tekniske
organisation i brugerservicecenteret.
Derved stod vi før julehandlen med
en meget stor back-log af uafsluttede sager og stor utryghed i butiksleddet. Karsten bidrog med sit gode
humør, rolige tilgang til samarbejde
og problemløsning og engagement
i at løse den udfordrende opgave
uanset tidspunkt på døgn eller uge.
Ingen opgaver var for trivielle eller
for komplekse. Karsten evnede på
bedste vis at sikre fremdrift og god
kommunikation.”
Temp-Team, hvor Karsten Fabricius
er ansat, var heller ikke i tvivl om
hans evner:
”Karsten var hurtig til at sætte sig ind
i at aflaste Service Desk for opgaver.
Hans gode humør bidrog til at flytte
stemningen i Service Desk fra passiv
beskuen af en umulig opgave til en
aktiv indsats for at lykkes sammen,”
skrev vikarbureauet blandt andet i
sin motivation.
DANSK ERHVERV
kurser
15.-17. april 2015
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Orlov
og fravær i forbindelse med graviditet og barsel
Kolding
• Onsdag den 29. april 2015, kl. 9.30-12.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
Reglerne om orlov og andet fravær i forbindelse med graviditet er komplicerede
og giver anledning til mange administrative overvejelser for arbejdsgiverne.
Underviser
Jesper Østergaard Hansen, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Orlov og fravær i forbindelse med
graviditet og barsel”.
Incitamentsordninger
Kolding
• Torsdag den 28. maj 2015, kl. 10-15.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. maj 2015.
København
• Tirsdag den 16. juni 2015, kl. 10-15.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 9. juni 2015.
Lær at håndter de regelsæt, der udfordrer og lægger rammerne for incitamentsaflønning af medarbejdere. Kurset sætter fokus på de problemstillinger, der relaterer sig til incitamentsaflønning.
Vi følger forskellige modeller fra ”fødsel til død” og gennemgår ud fra en praktisk
vinkel de udfordringer, der opstår særligt i forbindelse med aftalernes indgåelse,
fornyelse og ophør. Ligeledes vil hverdagens udfordringer ved sygdom og ferie
blive behandlet.Mulighederne for at indgå sygebonus og fastholdelsesbonus vil
tillige blive berørt.
Undervisere
• Katja Brandt, advokat.
• Katrin Seirup, advokat.
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Incitamentsordninger”.
S 14
Beskatning af medarbejdere
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Torsdag den 7. maj 2015, kl. 8.30-11.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Fredag den 1. maj 2015.
Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte til et halvdagskursus om beskatning af medarbejdere.
Vi gennemgår regler og praksis for beskatning og indberetning af personalegoder, som de ser ud primo 2015 samt den skattemæssige håndtering af andre
udbetalinger som for eksempel jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og
erstatninger.
Også skatteregler for dækning af rejse- og befordringsudgifter gennemgås, herunder mulighed for udbetaling af skattefrie godtgørelser - da selv en lille administrativ fejl kan få alvorlige skattemæssige konsekvenser.
Vi håber på en god dialog, og der er mulighed for at få svar på aktuelle spørgsmål
fra hverdagen.
Underviser
Niels Sonne, statsautoriseret revisor, Deloitte.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Beskatning af medarbejdere”.
Kapital til virksomheder med langsigtede vækstpotentialer
Aalborg
le
for al
• Torsdag den 7. maj 2015, kl. 15.30-18.30.
gratis
• Sted: Danske Bank, Algade 53.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 30. april 2015.
København
• Onsdag den 27. maj 2015, kl. 15.30-18.30.
• Sted: Danske Bank, ØK-Salen, Holmens Kanal 2, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. maj 2015.
Odense
• Torsdag den 28. maj 2015, kl. 8.30-11.00.
• Sted: Danske Bank, Flakhaven 1, Odense C.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. maj 2015.
Kolding
• Torsdag den 28. maj 2015, kl. 15.30-18.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. maj 2015.
Er din virksomhed inde i et langsigtet udviklingsforløb, og har du brug for tålmodige investorer?
Så er denne businessbrief måske noget for dig. Vi sætter fokus på, hvordan du uden at forlade Danmark - kan skaffe finansiering til din virksomheds fortsatte
udvikling. Du er i målgruppen, hvad enten du er en service-, industri- eller teknologibaseret virksomhed.
Dansk Erhverv, DVCA - Danish Venture Capital & Private Equity Association,
Danske Bank/Danica og Nasdaq København sætter på en række godmorgen- og
gå hjem-møder fokus på, hvordan flere danske virksomheder kan opnå adgang til
risikovillig kapital uden at skulle forlade dansk grund.
Det kan enten være ved investeringer fra en dansk venture- eller kapitalfond, ved
et ansvarligt lån eller ved en børsnotering på Københavns Fondsbørs A/S, Nasdaq Copenhagen.
Uddrag af programmet
• Investeringer.
v/repræsentant for en kapitalfond.
• Ansvarlig lånekapital.
v/repræsentant for Danske Bank.
• Vækst via den danske fondsbørs.
v/repræsentant for Nasdaq Copenhagen.
• Et billede fra den virkelige verden.
v/repræsentant for virksomheden Ivisys.
• Spørgsmål.
• Netværk og let traktement.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/
kurser-og-events, find: ”Kapital til virksomheder med langsigtede vækstpotentialer”.
Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
DANSK ERHVERV
KURSER
15.-17. april 2015
S 15
Forebyg og håndtér stress
Networking - Tør du lade være?
København
• Tirsdag den 5. maj 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 28. april 2015.
Kolding
• Onsdag den 6. maj 2015, kl. 9-16.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 29. april 2015.
Kolding
• Mandag den 18. maj 2015, kl. 15.00-16.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 4. maj 2015.
Stress er både bekosteligt og energidrænende for den enkelte, for virksomheden
og for kolleger. Men stress kan forebygges, håndteres og afhjælpes. Ved at forebygge stress eller hurtigt håndtere de første signaler, som viser sig, er der mange
ressourcer at spare.
Kurset tager afsæt i, at stress rammer den enkelte men kan ikke afgrænses til
udelukkende et individ- eller organisationsproblem. Ved arbejdsbetinget stress
skal man tænke forebyggelse og håndtering både i forhold til individet, gruppen,
lederen og organisationen - den såkaldte IGLO.
Dagen vil veksle mellem oplæg og øvelser. Derfor er det vigtigt, at du som deltager vil bidrage med egne eksempler.
Tid er en væsentlig faktor i vores hverdag, og fysiske netværk og networking
sluger som regel mange timer. Derfor sætter vi her maksimalt fokus på, hvordan
man - med forskningen i bagagen - kan effektivisere sin indsats og samtidig opnå
maksimalt udbytte.
I mange virksomheder trækker lederen det store udadvendte arbejde med relationer, alliancer og vidensdeling. Men kunne man få medarbejderne til at se fordelen i at fungere som netværksambassadører for virksomheden 24/7 - så bliver
potentialet enormt både for dem selv og for arbejdspladsen.
Hvad får du på mødet?
• Koden til, hvordan du i én og samme proces sparer tid og forstærker dit netværk: Networking Version 2.0.
• Redskaber til at gøre medarbejderne til 24/7-virksomhedsambassadører.
Underviser
Simone Lemming Andersen, journalist, cand.phil., foredragsholder og forfatter.
Hun har skrevet 3 bøger om networking.
Indhold
• Hvad er stress?
• Hvad stresser hvem?
• Hvornår og hvordan skal man
gribe ind - og hvem skal?
• Arbejdsmiljø og stress.
• Forebyggelse af stress.
• Håndtering af stress.
• Om at tage den vanskelige stress-snak.
• Stresspolitik - hvorfor?
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Målgruppe
Alle arbejdsmiljøudvalgsmedlemmer - ledere og arbejdsmiljørepræsentanter
- skal tilbydes supplerende kurser. Et kursus kan for eksempel handle om at forebygge stress i virksomheden.
Selvom kurset er udviklet til arbejdsmiljøudvalgsmedlemmer kan ledere og HRansvarlige også få stort udbytte af det.
Godmorgen-møde om den ny klausullov
gratismer af
edlem verv
m
r
fo
erh
dansk
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Networking - Tør du lade være?”
Underviser
Morten Svalgaard Nielsen, HR- og ledelseskonsulent, Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Forebyg og håndtér stress”.
Hvor tit går du død, på mærkning af kød
Kolding
• Onsdag den 22. april 2015, kl. 9.00-12.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
Hør eksperterne om regler, forventninger og foreløbige erfaringer.
Eksperter fra Fødevarestyrelsen vil på seminaret gennemgå reglerne for mærkning af kød samt præsentere forventninger og foreløbige erfaringer fra kontrollen. Fødevarestyrelsen vil desuden gennemgå fortolkninger og EU-retlige regler
for oprindelsesmærkning af oksekød og kød fra svin, får, ged og fjerkræ, samt
hvad de i praksis stiller af krav for både leverandører og detailhandlen.
Program
• Mærkning af kød - hvordan er reglerne, og hvordan fortolkes de af Fødevarestyrelsen?
v/Stinne von Seelen Havn, levnedsmiddelkandidat i kontor for Kemi og Fødevarekvalitet, Fødevarestyrelsen.
• Kontrol af mærkning af kød - forventninger og erfaringer fra kontrollen.
v/Lene Larsen, tilsynsførende Sjælland og Fyn, Fødevarestyrelsen.
Dialog/Workshop - ta’ konkrete eksempler på mærkninger med og drøft spørgsmål og muligheder i grupper, hvor I kan udveksle erfaringer, og hvor Stinne
Havn og Lene Larsen deltager i dialogen og hjælper konkret på vej.
gratis
le
for al
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/
kurser-og-events, find: ”Hvor tit går du død, på mærkning af kød”.
Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
København
• Onsdag den 13. maj 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 6. maj 2015.
Kolding
gratismer af
• Mandag den 18. maj 2015, kl. 9.30-11.30.
edlem verv
m
r
fo
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
erh
dansk
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 4. maj 2015.
Regeringen har netop sendt udkastet til den nye klausullov i offentlig høring. Loven vil medføre store ændringer i adgangen til at aftale konkurrence-, kunde- og
jobklausuler.
Et endeligt lovforslag forventes fremsat i Folketinget den 29. april 2015, og loven
forventes at træde i kraft den 1. juli 2015.
Informationsmøderne er planlagt til at finde sted kort tid efter, at vi kender det
endelige lovforslag, således at vores medlemmer har tid til at indrette sig på de
nye regler.
Udover de nye regler gennemgår vi naturligvis overgangsreglerne:
• Hvordan skal man forholde sig til klausuler, som allerede er indgået?
• Hvis medarbejderen får en ny kontrakt, gælder de nye regler så?
Hvis man bruger klausuler, skal nye klausuler fremadrettet tilpasses de nye regler for at være gyldige.
Vi berører også den beskyttelse, som findes i markedsføringslovens regler om
erhvervshemmeligheder og god markedsføringsskik, ligesom vi berører den loyalitetspligt, som medarbejderne har under ansættelsen.
Undervisere
• Charlotte Vester, ansættelsesretschef, (København).
• Jannie Merete Pedersen, advokat. (København og Kolding).
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Godmorgen-møde om den ny klausullov”.
international handel
15.-17. april 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
11 virksomheder udstillede
i år på den danske fællesstand på ”Mobile World
Congress” i Barcelona,
der er den største messe
i verden inden for IT- og
mobilindustrien. Virksomheden Seluxit, der deltog
for første gang, fik øget sin
synlighed på verdensplan
betragteligt.
international handel
Af Kristian Kongensgaard
Den danske fællesstand på messen
var etableret i samarbejde mellem
IT-Branchen, Dansk Erhverv, Eksportrådet og det danske handelskontor i Barcelona.
”Mobile World Congress” er den
største af sin art inden for IT- og
mobilindustrien, og samler hvert år
teknologier og virksomheder fra hele
verden:
”Det er et stærkt globalt udstillingsvindue for danske virksomheder med
ambitioner om eksport, og en unik
mulighed for at mødes med de vigtigste spillere på den globale arena,”
siger Janus Sandsgaard, fagchef for
IT og digitalisering, Dansk Erhverv.
Messen talte i år mere end 85.000
besøgende og 1.800 udstillere.
Eksporterer 90-95 %
Blandt de i alt 11 danske virksomheder
på messen var Seluxit, der har hjemsted i Aalborg. Virksomheden udvikler en ”Internet of Things” platform,
der gør det nemt at tilslutte tredje
parts enheder som termostater, elmålere eller solcelleanlæg til internettet.
Seluxit’s kunder er primært forsyningsselskaber og producenter af produkter, som gerne vil have deres enheder tilkoblet internettet. Med Seluxit’s
”Internet of Things” platform kan de
tilbyde deres kunder at følge og styre
installationer og deres forbrug i deres
hjem via internettet. Virksomhedens
produkter er hidtil primært blevet
afsat i Europa, og 90-95 procent af
omsætningen går til eksport.
Seluxit blev stiftet i 2006 af Daniel
Lux og Morten Frederiksen. Virksomheden beskæftiger i dag 12 personer, og Daniel Lux regner med, at
de bliver 5 mere inden årets udgang:
”Denne vækst svarer også til vores
forventninger til omsætningsudviklingen,” fastslår han.
Er det springbrættet til den øvrige
verden?
”Det kan det godt blive, for det øger
vores synlighed på verdensplan. Vi
fik en del gode kontakter fra mange
forskellige lande uden for Europa blandt andet fra Israel, Japan og USA.
Derudover knyttede vi forbindelse til
større virksomheder, eksempelvis
den multinationale chip-producent
Intel Corporation. Vi har hidtil deltaget i en messe i Amsterdam rettet
mod el-selskaber, og har ved at deltage på ”Mobile World Congress” ønsket også at få kontakt med virksomheder inden for telekommunikation,”
fortæller Daniel Lux.
Har styr på konkurrenterne
Man møder vel også sine konkurrenter på en sådan messe?
”Det er jo altid interessant at se, hvor-
dan markedet ser ud og vil udvikle sig.
Hjemmefra har vi imidlertid godt styr
på, hvad der rører sig og møder ikke
de store overraskelser. Vores produkter og forretningsmodel indebærer, at
vi har en stærk position i et marked,
der er i kraftig udvikling. Konkurrerende produkter og virksomheder er
med til at etablere et voksende marked for ”Internet of Things”, så vi ser
konkurrenterne mere som medspillere end modspillere.”
Forretningsmodellen i Seluxit hviler
på tre ben: Det primære er tilpasning
af virksomhedens platform, så kunderne i deres forretningsmodel kan
udnytte de digitale muligheder og
komme hurtigere til markedet. Det
andet ben er konsulentydelser, og
det tredje er licensindtægter på ”Internet of Things” platformen.
Modsat mange nystartede virksomheder har Seluxit tjent penge fra dag 1:
”Virksomheden kunne sikkert være
vokset hurtigere, hvis vi havde allieret os med eksterne investorer
og långivere fra starten. Vi valgte at
danne virksomheden på 2 grundprincipper:
• Vi vil udarbejde en ”state of the
art”-teknologi, der kan gøre hverdagen nemmere og sjovere.
• Vi vil skabe værdi i samfundet og
dermed tjene penge.
Vi har tidligere været i dialog med
interesserede investorer, men vi har
oplevet, at mange investorer har haft
et relativt kortsigtet og meget ensidigt finansielt fokus. Uden egentlige
produkter har vi ikke kunnet forklare
vores teknologiske visioner for investorerne. Inden for disse rammer har
vi ikke set muligheden for at få den
fornødne frihed til at vælge produktudvikling med tilstrækkelig innovationshøjde. Nu, hvor vi har etableret
denne platform, begynder investorer
imidlertid at blive interessante, og vi
er i dialog med nogle interesserede
virksomheder,” siger Daniel Lux.
Seluxit i Aalborg var for første gang i år
repræsenteret på ”Mobile World Congress”
i Barcelona. På den danske fællesstand ses
fra venstre virksomhedens medstifter Daniel
Lux og kollegaen Brian Boyles, der er EUprojekt manager hos Seluxit.
(Foto: Janus Sandsgaard).
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
IT- og mobilvirksomhedernes
springbræt til resten af verden