#7 3.-5. juni 2015 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV DANSK ERHVERVS DIGITALE ÅRSDAG side 08-09 TEMA OM TEAMS OG VIRKSOMHEDSKULTUR VERDENSMESTRE I PRIVAT BRUG AF IT AFFALD SKAL VÆRE EN GOD FORRETNING FJERN UDBYTTESKAT FOR SELSKABER > 04-05 > 06 > 10-11 > 12 CSR-partnerskaber vinder frem Dansk Flygtningehjælp & Lauritz.com, Red Barnet & Bestseller, Dansk Supermarked & WWF Verdensnaturfonden. Flere og flere virksomheder og NGO’er bliver partnere, fordi der er et potentiale for at skabe værdi for både hinanden og resten af verden. Dansk Erhverv har sat de tre ”par” stævne på Folkemødet på Bornholm. csr Af Kristian Kongensgaard En af de store tendenser på CSRområdet i disse år er, at virksomheder og NGO’er byder hinanden ind til samarbejde. Der ér et stort potentiale for at gøre verden bedre og styrke forretningen, når NGO’ers kompetencer på social og miljømæssig udvikling kombineres med virksomheders evne til at skabe forretning og række ud i globale værdikæder. Men erfaringerne fra danske og internationale partnerskaber viser samtidig, at det ikke altid er en dans på roser, når virksomheder og NGO’er skal spille sammen. Til dette års Folkemøde på Bornholm sætter Dansk Erhverv tre erfarne virksomheds-NGO ”par” stævne. De skal debattere, hvordan partnerskaber kan skabe værdi for alle parter, hvad der skal til for at skabe det lykkelige partnerskab, og ikke mindst hvordan den perfekte virksomhedseller NGO-partner ser ud. Tre eksempler på CSR-partnerskaber De tre par, som man kan møde i paneldebatten på Bornholm, repræsenterer forskellige typer af partnerskaber. Dansk Flygtningehjælp og Lauritz. com har gennem seks år samarbejdet om at skaffe penge til at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter. Det gør de gennem en fundraisingmodel, hvor Lauritz.com stiller sin online auktionsplatform til rådighed for auktioner af særlige genstande eller oplevelser, som er doneret af kunstnere, firmaer eller privatpersoner. Hele indtægten går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælps arbejde. ”Gennem vores samarbejdsrelation formår vi i fællesskab at løfte helt konkrete humanitære opgaver og samtidig skabe sympatisk opmærksomhed omkring både Lauritz.com og Dansk Flygtningehjælp,” påpeger generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp. Red Barnet og Bestseller har siden 2011 samarbejdet om Work2Learn projektet i Bangladesh. Her gennemgår unge mennesker mellem 16-18 år en 9-måneders faguddannelse inden for syning, mekanik eller kvalitetskontrol, så de er kvalificerede til at få faglærte jobs i tekstilsektoren. Derefter sørger Bestseller for, at de unge mennesker kommer videre i en 3-måneders praktik hos en af deres leverandører, så de unge mennesker både får en teoretisk og praktisk uddannelse. Projektet er med til at skabe gode jobmuligheder for unge mennesker i udviklingslande, hvor fattigdom og arbejdsløshed ellers er Generalsekretær Mimi Jakobsen, Red Barnet: ”For os er styrken i Work2Learn projektet, at de unge mennesker ikke alene får en faglig uddannelse. De får også praktisk erfaring og adgang til jobmuligheder gennem samarbejdet med Bestsellers leverandører.” (Foto: Ken Hermann). hverdagskost. Samtidig kan Bestsellers leverandører ansætte velkvalificerede medarbejdere, som kan skabe værdi for virksomheden og samtidig tjene deres eget levebrød. Det tredje par udgøres af Dansk Supermarked og WWF Verdensnaturfonden, som har indgået et ambitiøst partnerskab over 3 år. Formålet er at gennemgå og løfte hele Dansk Supermarkeds sortiment af fisk og skaldyr, så det bliver dokumenteret bæredygtigt eller godt på vej dertil ved projektets afslutning. Projektet rækker fra hav til tallerken og dækker alle varer med fisk og skaldyr fra fiskefileter på frost til rejeost og hundemad. Her bygger projektet på Dansk Supermarkeds indflydelse og købekraft i globale leverandørkæder kombineret med WWF Verdensnaturfondens internationale netværk og faglige ekspertise inden for fisk og havbiologi. Det gode partnerskab ”Det gode partnerskab handler ikke alene om at få etableret projektmål og handlingsplaner. Mange erfaringer viser, at det i høj grad også handler om, at man får talt om tingene og skaber en fælles tillid og forståelse for hinandens forskelligheder. Det lyder jo næsten som opskriften på det gode ægteskab, men den er god nok,” siger CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv. Læs mere om partnerskaberne på side 3. DANSK ERHVERV leder 3.-5. juni 2015 S2 Aktuelle økonomiske nøgletal* Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Der venter en ny regering 5 opgaver Den kommende regering skal om et par uger formulere grundlaget for den efterfølgende periode. Selv om opsvinget er på vej, må en regering forholde sig til, hvordan vi skaber væksten, og ikke blot til hvordan vi fordeler den. Derfor er der fem temaer, som den kommende regering ikke kommer udenom. For det første skal opsvinget sikres ved, at det skal være lettere og billigere at drive virksomhed. Det er det private erhvervsliv, som skaber væksten, og danske virksomheder er udsat for en sand byge af regulering - også fra EU. Den er ofte meget svær at forstå - specielt hvis man er nystartet virksomhed. Derfor er der brug for et fortsat og konstant arbejde med at gøre livet lettere for virksomhederne. For det andet skal den offentlige sektor moderniseres. Den skal være mindre, og mere effektiv. Det kan ske ved, at flere velfærdsopgaver sendes i udbud. For det tredje er det nødvendigt at gøre noget ved det høje danske skattetryk. Vi har en uheldig topplacering på dette område. Erhvervslivet bliver ofte bebrejdet for altid at tale om dette, men årsagen er indlysende: Høj skat er en hæmsko for værdiskabelsen i Danmark. For det fjerde er det afgørende at sikre den nødvendige kvalificerede arbejdskraft for at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet. Flaskehalse forkorter opsvingets levetid, begrænser beskæftigelsen og koster virksomhederne ordrer. Vi kan hente velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark, vi kan opkvalificere arbejdskraftens kompetencer gennem uddannelse og efteruddannelse, og vi kan gøre det mere økonomisk attraktivt at tage beskæftigelse. Der er brug for alle løsningerne. For det femte skal den teknologiske revolution tages langt mere alvorligt. Virksomhederne mærker tydeligt, at den eksponentielle udvikling i den digitale teknologi både udvikler og udfordrer alle grene af erhvervslivet og ændrer vores beskæftigelse. Derfor er det væsentligt, at en kommende regering formulerer en digitaliseringsstrategi og allerhelst nedsætter en Teknologikommission. BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK Redaktion morten bjørn hansen (ansvarshavende redaktør), johannes bøggild, Kristian Kongensgaard, jesper Brønnum, tine larsen, anne birkelund, pernille plougheld, Louise Jaaks Sletting. T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 [email protected] design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: 12.000 Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Udgives 15 gange i 2015 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis UDGIVES AF Status Serviceeksport mia. kr. 1. kvartal 2015 106,8 Status Lønmodtagerbeskæftigelse, omregnet til fuld tid Marts 2015 Ændring ift. forudgående kvartal +1,8% Ændring ift. forudgående måned 2.599.400 +4.300 127.117 -1.465 Forbrugertillidsindikator Målt i maj 2015 13,0 -0,7 point Konkurser April 2015 399 -1 Detailomsætningsindeks, 2010=100 April 2015 96,4 -0,2 Vareeksport mia. kr. Marts 2015 56,7 +7,1% 6 +1 point • Industri -6 +5 point • Detailhandel inkl. biler 13 -5 point Fuldtidsledighed, antal personer Marts 2015 Konjunkturbarometre Målt i maj 2015 • Serviceerhverv *Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving. Kilde: Danmarks Statistik FØLG OS PÅ ... @DANSKERHVERV DANSK ERHVERV csr 3.-5. juni 2015 S3 Fundraising, faguddannelse og fisk På det kommende Folkemøde på Bornholm vil 3 ”par”, bestående af henholdsvis en virksomhed og en NGO, fortælle og debattere om deres erfaringer og ønsker til CSR-partnerskaber. csr Af Kristian Kongensgaard Som beskrevet i artiklen på forsiden findes der mange modeller for samarbejde mellem virksomheder og NGO’er og med emner, der rækker fra hjælp til flygtninge i verdens brændpunkter, over faguddannelse for unge mennesker i Bangladesh, og til øget bæredygtighed i hele varekæden for fisk og skaldyr i supermarkedet. ”Vores samarbejdsmodel udspringer af et stærkt fælles ønske om at skabe værdi gennem kreative samarbejdstiltag, der passer ind hos os og gavner begge parter. For en organisation som Dansk Flygtningehjælp rummer Lauritz.com’s sunde forretningsidé et potentiale for spændende samarbejder, der rækker bredt ud i den danske befolkning til gavn for mennesker i nød. Gennem vores samarbejdsrelation formår vi i fællesskab at løfte helt konkrete humanitære opgaver og samtidig skabe sympatisk opmærksomhed omkring både Lauritz.com og Dansk Flygtningehjælp. Vores samarbejdsmodel er kort og godt lukrativ og meningsfuld for begge parter,” påpeger generalsekretær Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp. ”Uddannelse er den stærkeste vej til at skabe fundamentet for et godt liv og for bæredygtige samfund,” konkluderer generalsekretær Mimi Jakobsen, Red Barnet. For Dansk Supermarked og WWF Verdensnaturfonden er der ikke tale om et enkeltstående lokalt projekt omkring fisk og skaldyr, men om at flytte en hel varekæde i en mere bæredygtig retning: ”Det havde været den nemme løsning for alle bare at blackliste ”the bad guys”, der ikke har styr på bæredygtigheden. Men det er ikke en løsning, der flytter noget for alvor. Målet er at beholde leverandørerne og samtidig få dem til at kortlægge deres leverancer og efterspørge bæredygtighed hos deres leverandører. Dermed forventer vi også, at projektet får en effekt udover hylderne i Føtex, Bilka og Netto. Mange andre fødevareproducenter og supermarkedskæder køber fra de samme leverandører, som får et løft gennem projektet,” understreger CSR-chef Helene Regnell, Dansk Supermarked. En rapport fra Dansk Røde Kors og Deloitte, som Dansk Erhverv har bidraget til, opsummerer en række udfordringer og anbefalinger, som virksomheder og NGO’er kan holde sig in mente for at skabe et godt partnerskab. En af de meget vigtige anbefalinger er at involvere lokale samarbejdspartnere så tidligt som muligt, så der skabes ejerskab på projektet og fælles forståelse for roller og formål for de forskellige parter. For Dansk Supermarked og WWF Verdensnaturfonden foregår en stor del af arbejdet hos leverandørerne, som skal være villige til selv at rykke sig på området eller efterspørge mere CSR på Folkemødet på Bornholm Følgende deltager i Dansk Erhvervs debat om ”CSR-partnerskaber: One-night stand eller lykkeligt ægteskab?” lørdag den 13. juni 2015, kl. 13-14, på Dansk Erhvervs Scene 2: KURSUS ationms munik kom r og shitstor Krtilise af online-krise håndtering - Mimi Jakobsen, generalsekretær, Red Barnet. Mogens Werge, CSR- og kommunikationsdirektør, Bestseller. Helene Regnell, CSR-chef, Dansk Supermarked. Mie Oehlenschläger, CSR & public affairs rådgiver, WWF Verdensnaturfonden. — Læs mere om Dansk Erhvervs Folkemødearrangementer på side 7 Andreas Kamm, generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp. Mette Jessen, konceptudvikler, Lauritz.com. Louise Koch, CSR-chef, Dansk Erhverv. Hvis ikke du er med på Bornholm, kan du følge debatten live på Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk Ønsker du at følge med i Dansk Erhvervs nyheder og tilbud på CSR-området, så send en mail til: [email protected] med emnet ”tilmeld nyhedsbrev”. EN DEL AF — bæredygtige produktionsforhold hos deres leverandører. Her er det ikke altid nok, at WWF’s eksperter kommer og taler med leverandørerne: ”Vi løber ofte ind i, at leverandørerne først giver sig, når Dansk Supermarked bakker WWF’s budskab til leverandørerne op. Det kræver stor fingerspidsfornemmelse og en meget høj grad af tillid mellem WWF’s rådgivere og Dansk Supermarkeds indkøbere,” siger Mie Oehlenschläger, CSR og public affairs rådgiver fra WWF. Når repræsentanterne for de ovennævnte 3 ”par” mødes i en paneldebat på Folkemødet på Bornholm, skal de hver især afsløre, hvad der er deres ønsker til partnerens rigtige profil. ”Den foreløbige pejling viser, at NGO’er ønsker sig en virksomhed, der er troværdig og går seriøst ind i forholdet, har humor og er god til at kommunikere. Fra virksomhederne lyder ønsket, at den perfekte NGOpartner ikke blot tager dem for pengenes skyld, men også kan give medspil og modspil, samt ikke mindst at man er trofast og står skulder ved skulder, når bølgerne går højt,” siger CSR-chef Louise Koch, Dansk Erhverv. DANSK ERHVERV diversitet 3.-5. juni 2015 S4 Virksomhedskulturen kan veksles til kontanter Hvad gør man med virksomhedens sammensatte stab af fagligt meget dygtige medarbejdere fra ind- og udland, hvis de mangler kulturelle kompetencer til at forstå hinanden? Ifølge Heidi Rottbøll Andersen, stifter og direktør i konsulentvirksomheden Living Institute, er løsningen ikke at banke nogen af parterne på plads, men at finde den godt gemte fællesnævner. diversitet Af Kristian Kongensgaard En franskmand var blevet hyret til at lede en afdeling i en danskejet medicinalvirksomhed og med arbejdssted i Danmark. Fagligt i forhold til branchen var han meget kompetent. Men efter cirka 3 måneder var afdelingen stort set ryddet for de hidtidige medarbejdere. De sagde simpelthen op i bundter. Da han og andre af virksomhedens ledende medarbejdere blev sendt på et forløb i kulturel intelligens hos Living Institute, gav franskmanden frit løb for sine frustrationer over vanskelighederne ved at lede danskere. Han gav udtryk for, at hans oplevelse af at være leder for en afdeling med danske medarbejdere bedst kunne betegnes som ”kattehyrdeledelse”: Medarbejderne gør, som det passer dem, og forventer ikke, at deres leder blander sig i deres arbejde. Hans ledelsesproblemer undrede imidlertid ikke Heidi Rottbøll Andersen, der er stifter af og direktør for Living Institute: ”Han udviste micro-management. Det vil sige, at han overvågede og kontrollerede alt, hvad medarbejderne foretog sig. Han fortalte dem, hvordan de skulle udføre deres arbejde, og han forventede ikke, at de selv kom med løsningsforslag. Men danskere er generelt opdraget til at være autonome og selv finde ud af, hvordan de bedst når målet med arbejdet. Derfor vil de ikke kontrolleres og overvåges,” forklarer hun. Tyndslidte ledere Heidi Rottbøll Andersen understreger, at i kulturel intelligens handler det ikke om at udpege, om en kultur er rigtig eller forkert. Det handler om at forstå baggrunden for kulturen og finde de krydsfelter mellem forskellige kulturer, der giver det optimale resultat. Men hvordan gik det den franske leder? ”Under forløbet i Living Institute kom han selv frem til, at han skulle slippe kontrollen. Han skulle stole på, at medarbejderne kan regne baglæns, når de kender målet og har taget ejerskab til opgaven. Det er en umulig opgave at komme til et fremmed land som leder og selv finde ud af, hvordan arbejdskulturen er det pågældende sted. Der er stor forskel på, hvad der opfattes som god ledelse fra kultur til kultur. Nogle udenlandske ledere er derfor tyndslidte allerede efter et par måneder. Det er meget vigtigt at understrege over for de pågældende, at det ikke er dem, der er noget galt med. Men at det handler om at få nye ledelsesredskaber i værktøjskassen, som passer til den pågældende arbejdskultur,” forklarer Heidi Rottbøll Andersen. Hun og Living Institute mærker, at der er fuld fart på internationaliseringen af erhvervslivet. Uanset om det er med salg, produktion eller udvikling, så breder mangfoldigheden - diversiteten - sig blandt både ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Fra forskning til praksis Living Institute tilbyder en række ydelser og forløb med fokus på at udvikle både medarbejdernes og ledernes interkulturelle kompetencer. Formålet er at sikre, at virksomhederne høster det fulde potentiale af diversitet i deres aktiviteter i ind- og udland. ”Det er en umulig opgave at komme til et fremmed land som leder og selv finde ud af, hvordan arbejdskulturen er det pågældende sted.” Heidi Rottbøll Andersen, direktør, Living Institute Kultur kan nemlig veksles til kontanter: Går det godt med at få teams med en høj grad af diversitet til at samarbejde, kan der være mange penge at tjene. Fordi de har en mere inkluderende kultur, hvor alle bidrager til løsningerne, bliver de mere innovative og dermed mere produktive. Fungerer samarbejdet imidlertid dårligt, koster det rigtig store summer. Det er som regel her, der ringes efter assistance fra virksomheder som Living Institute. ”Vores arbejdsmetoder er forankret i at tilegne os forskningsbaseret viden - både analyseresultater og konkrete erfaringer hentet fra hele verden - og gøre den praktisk anvendelig,” understreger Heidi Rottbøll Andersen. Indere siger aldrig direkte nej Tidsopfattelse er en af de mest markante og konkrete kulturelle forskelle, der findes. Det kan irritere både danskere og andre vesterlændinge, at eksempelvis indere har svært ved at overholde aftalte deadlines: ”Det er der også forsket i. Resultaterne viser, at hvis der blot er en minimal chance for, at en foreslået deadline kan overholdes, så siger inderen ja. Men hvis en dansker ikke er noget nær 90 procent sikker på, at deadline kan nås, siger han eller Heidi Rottbøll Andersen: ”Det handler om at få nye ledelsesredskaber i værktøjskassen, som passer til den pågældende arbejdskultur.” (Foto: Living Institute). DANSK ERHVERV diversitet hun nej. Det er jo ikke, fordi inderne lyver. Men indisk kultur tilsiger, at man aldrig skal sige direkte nej. Svaret på det problem er ikke at forsøge at banke inderne på plads, for det fører intet konstruktivt med sig. Løsningen kan være at planlægge efter, at indere oftest afleverer for sent,” forklarer Heidi Rottbøll Andersen og giver endnu et eksempel med en menig medarbejder, der placeres i et andet land: ”Brasilianeren, der kommer til Danmark, ved ikke, hvad han skal gøre. Han kommer fra en hierarkisk machokultur, hvor man får klar besked fra sin leder. Men i Danmark fortæller ingen ham, hvordan han skal udføre arbejdet, for han forventes at løse opgaven selv. Han kan heller ikke forstå, at de danske kolleger går hjem før chefen. I mange lande bliver man på pinden, til chefen går hjem. Først dér kan man som menig medarbejder holde fyraften.” tion og fejlkommunikation, henvender kunderne sig som regel først, når skaden er sket: ”98 procent af vores opgaver er ”brandslukning”. Ofte bliver vi tilkaldt til virksomheder, hvor parterne er holdt op med at kommunikere. Der står en stor ”elefant” i rummet, som ingen kan tale om,” lyder Heidi Rottbøll Andersens beskrivelse. En af de sider af danskernes kulturelle dna, hvor vi virkelig skiller os ud, er vores ekstremt lave grad af gelotofobi. Det vil sige evnen til at føle skam, tabe ansigt eller gøre grin med sig selv og andre: ”Ud af de 72 nationaliteter, forskere på Zürich Universitet har sammenlignet, ligger danskerne som nr. 72 og dem, der tager lettest på at tabe ansigt og blive til grin. Vi tillægger det ikke nogen betydning, om vi træder lidt ved siden af: ”Herregud, det er jo bare for sjov,” siger vi og trækker på skuldrene. Men det kan få store forretningsmæssige konsekvenser, hvis vi praktiserer de normer over for andre nationaliteter,” siger Heidi Rottbøll Andersen advarende. 98 % er brandslukning Living Institute arbejder i både indog udland. Selv om formålet med at træne ledere og medarbejdere i at agere kulturelt intelligent, så diversitet bliver et plus for virksomheden og ikke et spændingsfelt af frustra- 3.-5. juni 2015 Rollespil til smedene At kulturel intelligens har mange sider, vidner en af de historier, som S5 Living Institute • Blev stiftet i 2004 af Heidi Rottbøll Andersen, der er direktør for virksomheden. Hun er bestyrelsesmedlem i Indian Danish Forum og jurymedlem i ISS’ Diversity Prize. • Har tilknyttet en konsulentstab på 22 landeeksperter, antropologer, virksomhedsledere, akademikere, forskere, skuespillere og journalister. • Har siden etableringen for 11 år siden samlet over 10.000 personer til seminarer, kurser, workshops m.m. over hele verden. • Havde i 2012 en vækst på 100 %. • Leverede i fjor flere end 150 workshops, seminarer og andre ydelser i 14 forskellige lande. • Gennemfører hver måned åbne kurser for udenlandske medarbejdere, der skal knække koden til dansk arbejdskultur. • Living Institute fusionerer i juni 2015 med et 60 mand stort konsulenthus med hovedkvarter i Oslo og kontorer i Sverige, Tyskland og nu altså også Danmark. Det bliver dermed Nordeuropas førende konsulenthus på dette område. • Homepage: www.livinginstitute.com hun holder mest af at fortælle. Den handler om et hold smede fra Vestas. De blev sendt til USA for at lære amerikanske kolleger, hvordan en vindmølle skrues sammen. Det blev et voldsomt sammenstød mellem vestjysk underdrivelse af egne kompetencer og amerikansk selvovervurdering: ”Gennem blandt andet rollespil, hvor vi gjorde brug af professionelle skuespillere, kom de vestjyske smede ud af deres komfortzone. De fik lagt beskedenheden til side og lært at slå ud med armene. Det var nødvendigt, for at danskerne kunne brænde igennem over for amerikanerne og opnå deres respekt og tillid til, at vestjyske smede kunne lære dem noget.” YOU WALK THE WALK, BUT DO YOU TALK THE TALK? Learn Business English visit studieskolen.dk Tailor-made corporate Danish and English courses will make you look good in no time. We teach where and when it suits you. Call +45 3318 7985 DANSK ERHVERV digitalisering 3.-5. juni 2015 S6 Vi er verdensmestre i privat brug af IT mens virksomhederne rasler ned ad listen Danske virksomheder anerkender, at investeringer i teknologi skaber vækst. Men interne barrierer gør, at udviklingen går langsomt. Dansk Erhverv og Microsoft opfordrer nu i fællesskab til en national vækstkultur, der kan skubbe til digitaliseringen og fremtidssikre danske virksomheder. digitalisering Af Pernille Plougheld og Kristian Kongensgaard Danmark, danske virksomheder og medarbejdere har længe været - og er fortsat - i den digitale elite. Men billedet er dog ikke så entydigt som tidligere. Der er derfor behov for, at vi går fra at tænke digitalisering som udelukkende værende en omkostningsøvelse til at skabe en dansk digital vækstkultur, hvis Danmark skal bevare sin teknologiske førerposition og vækst i fremtiden. Det er budskabet fra Dansk Erhverv og Microsoft, der fornylig offentliggjorde en analyse af virksomheders digitalisering i Danmark. Undersøgelsen tegner et billede af en villig, men tøvende digital tilgang blandt landets virksomheder. Teknologien er kilden til en stærk økonomi ”Virksomhederne synes, at digitaliseringen er svær at få armene omkring. Det er primært interne barrierer i virksomheden, der holder dem tilbage - herunder begrænsede ressourcer, fokus på kortsigtet afkast og at de nødvendige IT-kompetencer ikke er tilstede i virksomheden,” siger Malou Aamund, direktør for Marketing & Operations, Microsoft. Hos Dansk Erhverv finder Janus Sandsgaard, fagchef for IT & Digitalisering, at det er et alvorligt pro- blem, hvis danske virksomheder tøver med digitaliseringen: ”Det er netop værdien af at tænke forretningen digitalt, der skal bringe danske virksomheder og dansk økonomi tilbage som frontløber. Teknologien er kilden til en stærk økonomi i fremtiden,” siger han. Hvor er konkurrenceevnen? Sammen opfordrer Microsoft og Dansk Erhverv derfor til, at dansk erhvervsliv udvikler en digital vækstkultur. ”Reelt har man som erhvervsleder i en mindre eller mellemstor virksomhed i dag adgang til samme IT-teknologi, som før var forbeholdt de store i C20-indekset - for eksempel cloudløsninger, værktøjer til dataanalyse og sociale samarbejdsplatforme. Det skaber nogle helt nye forretningsmuligheder, der ikke kun handler om at sætte strøm til eksisterende processer, men om at gentænke sin forretning ud fra en digital optik. Det tragiske er, at den høje grad af digitalisering ikke omsættes i større konkurrenceevne,” påpeger Malou Aamund. Vi er ikke bange for det digitale World Economic Forum’s årlige Global Information Technology Report fortæller sort på hvidt, at Danmark er raslet ned fra sin førsteplads i 2008 over en 8. plads i 2013 til en samlet 15. plads i år. Mens de offentlige ITløsninger får en trist 40. plads, og erhvervslivet lander som nummer 8, så er danskerne helt suveræne i privat brug af IT: ”Vi er nummer 1 på listen over individuel brug af IT. Vi er en nation af gadget-freaks, der tager ny teknologi til os, mens den stadig er varm fra fabrikken. Vi fylder vores hjem med digitalt isenkram og færdes hjemJan Damsgaard, professor, CBS. (Foto: Kaj Bonne). Malou Aamund, direktør for Marketing & Operations, Microsoft, og Janus Sandsgaard, fagchef for IT & Digitalisering, Dansk Erhverv, har stukket hovederne sammen og fået analyseret, hvordan det står til med digitaliseringen i danske SMV'er. (Foto: Kaj Bonne). mevant på sociale medier og nye tjenester,” siger Janus Sandsgaard og konkluderer: ”Man kan derfor ikke beskylde os for at være bange for digitale teknologier. Vi har potentialet. Men det er alligevel noget andet at gentænke sin forretning digitalt end at være forbruger af teknologien som privatperson. Dette potentiale skal indfries via en digital vækstkultur - men det kræver en mentalitetsændring i virksomhederne. Det er afgørende, at erhvervsledere og direktioner tager digitaliseringsbrillerne på helt fra starten, når strategien tegnes. Opgaven drejer sig om at transformere sin forretning til den digitale verden.” Data skal bruges i realtime Under præsentationen af Microsofts og Dansk Erhvervs analyse ”Barrierer og muligheder for danske SMV’er i den digitale vækstkultur” under- stregede Malou Aamund betydningen af Big Data: ”Det er ikke længere et spørgsmål om, hvordan vi lagrer data, for de bliver hurtigt forældet. Der er tværtimod behov for at kunne reagere på data i realtime. Kundernes købsadfærd ændrer sig hurtigt, og det er vigtigt med indsigt i nye mønstre. Med data kan man se rundt om hjørner og opfange, hvad der er ved at ske.” Jan Damsgaard, professor og leder af Institut for IT-ledelse på Copenhagen Business School, gjorde under analysepræsentationen gældende, at digitaliseringen ruller meget hurtigt, at konkurrencen ikke forsvinder ved at digitalisere, og at de eksisterende forretningsmodeller vil blive stærkt udfordret: ”Nye udbydere som for eksempel Uber og Airbnb med nye forretningsmodeller nyder godt af asymmetrisk regulering,” betonede han. 5 SPØRGSMÅL FORUD FOR GODE IT-INVESTERINGER Microsoft og Dansk Erhverv har opstillet fem konkrete spørgsmål, som virksomheder bør forholde sig til i deres teknologi- og strategiudvikling: • Analyserer I konkurrencen med digitale briller? • Har I fundet konkrete punkter i værdikæden, hvor I kan sætte ind - for eksempel salg og logistik? • Sikrer I, at I har de rette kompetencer? • Tænker I digitalisering ind i den langsigtede strategi? • Ser I jeres interne og eksterne datastrøm som potentielle strategiske aktiver? Læs hele rapporten ”Barrierer og muligheder for danske SMV’er i den digitale vækstkultur” på: http://news.microsoft.com FØLG VOR DEBATTER ES LIVE ONLINE SERVICESAMFUND DANMARK DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET 2015 Global Con nect streamer d irekte TV p å www.dansk erhverv.dk MØD DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET OG DELTAG I VORES DEBATTER Kig forbi Dansk Erhvervs arrangementer ved Ydermolen på G6 (scene 1) eller G3 (scene 2 - Scandic To Go). TORSDAG D. 11. JUNI Kl. 15.00-15.50 på scene 1 NEW RULES FOR BUSINESS – HVAD KRÆVER DET AF LEDEREN? Mød bl.a. Eva Berneke, KMD, Peder Holk Nielsen, Novozymes og Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Kl. 15.00-15.50 på scene 2 ERHVERVSUDDANNELSER – ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER EN SIKKER FREMTID? Mød bl.a. Kate Ziegler, HK Handel Nordjylland, Mie Hovmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Palle Thomsen, Dansk Byggecentre, Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd og Louise Holm Sommer, Dansk Erhverv. Flemming Møldrup, Grizzly Cph,”Kender du typen” er moderator. Kl. 16.00-16.50 på scene 1 HVOR FRIT SKAL DET FRIE VALG VÆRE? Mød Rikke Hvilshøj, CEPOS, Jens Hauch, KRAKA og Frank Skov, CEVEA. Kl. 16.00-17.00 på scene 2 HVORDAN INDRETTER MAN FREMTIDENS BY? Mød Niels Buus, DTU, Martin Ruby, Google, Klaus Bondam, Cyklistforbundet og Thomas Møller Thomsen, FDM. Kl. 17.30-18.30 på scene 1 DANMARK PÅ STØTTEN – FRA VELFÆRD TIL FARVELFÆRD? Mød Claus Hjort Frederiksen (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Mona Striib, FOA og Laurits Rønn, Dansk Erhverv. Kl. 19.00-19.45 på scene 1 RETSFORBEHOLDET – FORTSAT TRYGT OG GODT? Debat mellem Morten Messerschmidt (DF) og Morten Bødskov (S) om den kommende folkeafstemning. FREDAG D. 12. JUNI Kl. 8:45-9:15 på scene 2 NASDAQ COPENHAGEN OG DANSK ERHVERV ÅBNER FONDSBØRSEN FRA FOLKEMØDET Mød Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen, Fondsbørsen, Karen Frøsig, Sydbank og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Kl. 9.00-9.50 på scene 1 JUBIII – VI SKAL HAVE VIKAR Mød Jan Villadsen, 3F’s transportgruppe og Laurits Rønn, Dansk Erhverv. Kl. 10.00-11.00 på scene 1 HVORNÅR SKAL VI TJENE PENGE PÅ DEN OFFENTLIGE SEKTOR? I debatten deltager bl.a. Allan Søgaard Larsen, Falck, Brian Mikkelsen (K), Jørn Pedersen, borgmester, KL’s Teknik- og Miljøudvalg og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Kl. 10.30-11.00 på scene 2 HVOR SKAL VI MØDES? OM POTENTIALET I MØDETURISME I DANMARK Mød Charlotte Mark, Microsoft og Meetingplace Wonderful Copenhagen, Jan Olsen, Visit-Denmark og Jens Mathiesen, Scandic Hotels Danmark. Kl. 11.30-12.20 på scene 1 FREMTIDENS DETAILHANDEL Mød Morten Messerschmidt (DF), Eva Steensig, Forbrugerekspert, Claus Juel-Jensen, Netto og Peter Fabricius, Magasin. Kl. 11.45-12.30 på scene 2 ERHVERVSFREMMESYSTEMET – GEVINST ELLER NITTE? Mød Mads Kragh, Væksthus Sjælland, Laila Pawlak, Dare2, Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen og Niels Milling, Dansk Erhverv. Kl. 13.00-14.00 på scene 1 TURISME GIVER VÆKST I VANDKANTEN Mød Pia Kjærsgaard (DF), Jens Mathiesen, Scandic Hotels Danmark, Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Kl. 13.00-14.00 på scene 2 HVORFOR ER USA RIGERE END DANMARK? Mød USA’s ambassadør Ruffus Gifford og Steffen Lüders, Mannov A/S og Dansk Erhvervs Rådgivningsog Videnserviceudvalg. Kl. 14.30-15.30 på scene 1 OVERIMPLEMENTERING – EN DYR KANELSNEGL! Mød bl.a. Eva Kjer Hansen (V). kl. 14.30-15.15 på scene 2 EU’S DIGITALE INDRE MARKED. HVAD MED KULTUREN? Mød Peter Schønning, specialist i ophavsret, Klaus Hansen, Producentforeningen og Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen. Kl. 15.45 -17.00 på scene 1 AKTIEMARKEDET – TOMME INVESTERINGER ELLER GAVNLIGT SAMFUNDSAKTIV? Mød Brian Mikkelsen (K), Ida Auken (RV), Jakob Ellemann-Jensen (V), Karin Gaardsted (S), Joachim B. Olsen (LA), Jonas Dahl (SF), Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen, Fondsbørsen, Karen Frøsig, Sydbank og Simon Kirketerp, Børsen (moderator). terer til branchegryde sammen med Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Cykelhandlere, Danske Guldsmede & Urmagere, De Samvirkende Købmænd, Design Denmark, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forlæggerforeningen, FSR - danske revisorer, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, IT-Branchen, Kreativitet & Kommunikation og Lægemiddelindustriforeningen. LØRDAG D. 13. JUNI Kl. 10.00-11.00 på scene 1 ER DANSK ENERGIPOLITIK GÅET I SELVSVING? Mød klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV), Steen Gade (SF), Otto Brøns-Petersen, CEPOS og Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Thomas Færgeman, Politiken er moderator. Kl. 11.30-12.20 på scene 1 ER FORBRUGERNE KLAR TIL EN VERDEN UDEN MADSPILD? Mød Rene Christensen (DF), Helene Regnell, Dansk Supermarked, Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk m.fl. 11.30-12.15 på Scene 2 EFFEKTIVITET, EFFEKTIVITET… HVAD BLEV DER AF KREATIVITETEN? Thomas Borgen, Danske Bank og Jens Klarskov, Dansk Erhverv udfordres af tv-vært Stéphanie Surrugue. Kl. 13.00-14.00 på scene 1 NATURVIDENSKAB – EN EKSPLOSIV AFFÆRE? Se om Rosa Lund (Ø) er bedre til kemi end Søren Bregenholt fra Novo Nordisk. Kan gymnasieeleverne fra Bornholm slå dekan Martin Vigild fra DTU, Jeppe Bruus (S) og Peter Juel-Jensen (V)? Kl. 13.00-14.00 på scene 2 CSR-PARTNERSKABER - ONE-NIGHT STAND ELLER LYKKELIGT ÆGTESKAB? Mød Helene Regnell, Dansk Supermarked, Mogens Werge, Bestseller, Mimi Jakobsen, Red Barnet, Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp, Mie Oehlenschläger, Verdensnaturfonden, Mette Jessen, Lauritz.com og Louise Koch, Dansk Erhverv. Kl. 14.30-15.20 på scene 1 BLAND-SELV-SKAT Mød skatteminister Benny Engelbrecht (S), Torsten Schack Pedersen (V), Thomas Nagy, Novozymes og Christian Ingemann, Dansk Erhverv. Kl 16.00-17.00 på scene 2 DET NY LÅNEMARKED: TRUSSEL ELLER MULIGHEDER? Mød bl.a. Asger Aamund, A.J. Aamund A/S og Asger Trier Bing, Lendino. Tom Vile Jensen, FSR – danske revisorer er moderator. Kl. 16.00-17.00 på scene 1 VÆKSTBATTLE – REFORMER ELLER HÆNGEKØJE? Hør Bjarne Corydon (S) og Jens Klarskov, Dansk Erhverv, i en åbenhjertig diskussion om vækst, offentlig-privat samarbejde, uddannelse, digitalisering og meget mere. Kl. 18.45-20.00 på scene 1 NETVÆRK MED DANSK ERHVERV OG BRANCHEFORENINGER Mød bl.a. Henrik Sass Larsen (S), når Dansk Erhverv invi- MODERATORER: Mød bl.a. Line Gertsen, Mads Brandstrup, Thomas Bernt Henriksen, m.fl. Mød os på Folkemødet YD ER G3 G6 MO LE N AL LIN GE VN FULDT PROGRAM WWW.DANSKERHVERV.DK E AD EG VN HA HA HER ER DANSK ERHVERV: SCENE 1 (G6) OG SCENE 2 - SCANDIC TO GO (G3) VED YDERMOLEN, ALLINGE HAVN. DE_avis_folkemode15_andenomgang.indd 1 27-05-2015 08:57:35 DANSK ERHVERV årsdag 3.-5. juni 2015 S8 Dansk Erhvervs Årsdag 2015 Meget symbolsk for servicevirksomhedernes indtog fandt Dansk Erhvervs Årsdag 2015 sted i en af Carlsbergs nedlagte tappehaller i København. Emnet var den accelererende teknologiske udvikling og de nye færdselsregler - New Rules for Business - som udviklingen fører med sig. Af Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne ”Jord, arbejdskraft og kapital er ikke længere tilstrækkeligt til at drive forretning. Nu kræves der også Big Data.” Kenneth Cukier, dataredaktør, The Economist I panelet, der debatterede forretningsmæssige udfordringer og muligheder ved den digitale udvikling, deltog fra venstre: Administrerende direktør Jens Klarskov - Dansk Erhverv, Kim Simonsen - formand for HK, administrerende direktør Eva Berneke - KMD, og administrerende direktør Steffen Lüders - Mannov A/S. Økonomidirektør Peter Fabricius fortalte om digitalisering i detailhandelsvirksomheden Magasin. ”Det er en flaskehals for digitaliseringen, at vi mangler IT-folk. Vi har brug for flere nørder.” Eva Berneke, administrerende direktør, KMD ”Medarbejderne vil gerne være omstillingsparate, men de vil også gerne belønnes for det.” Kim Simonsen, formand, HK ”Vi vil gerne have mindre erhvervsregulering, og den lovgivning, vi har, er baseret på fortidens teknologi.” Jens Klarskov, administrerende direktør, Dansk Erhverv Direktør Laurits Rønn - Dansk Erhverv, og økonomisk redaktør Thomas Bernt Henriksen, Dagbladet Børsen. ”Vi skal ikke byde os selv ringere vilkår end vores konkurrenter i udlandet.” Lars Løkke Rasmussen, formand, Venstre Mangler din virksomhed penge til vækst? Har du planer om at udvide din forretning eller købe en ny? Og kan din bank ikke komme med hele finansieringen? Så kan Vækstfonden måske hjælpe. KOM OG HØR HVORDAN Hør om mulighederne, og mød spændende virksomheder, som for nylig har fået finansiering fra Vækstfonden. Lyngby 16. juni / Odense 17. juni / Randers 18. juni Læs mere og tilmeld dig på vf.dk DANSK ERHVERV årsdag 3.-5. juni 2015 S9 ”Det er passé at dele erhvervslivet op i produktions- og servicevirksomheder. I dag er virksomhederne både det ene og det andet.” Steffen Lüders, administrerende direktør, Mannov A/S Fra venstre: Michael Kjær - formand for Dansk Erhverv, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, direktør Christian Ingemann - Dansk Erhverv, og Torben Qvist næstformand for Dansk Erhverv. Venstres formand og forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Jan Futtrup, online-værktøjs forskningsprojektet Networked Business Initiative. ”IT skal stå stærkere i undervisningen, for vi skal være parate oppe i hovederne til at tage ny teknologi til os.” Helle Thorning-Schmidt, statsminister Dansk Erhvervs administrerende direktør Jens Klarskov og formand Michael Kjær tog imod statsminister Helle Thorning-Schmidt. Dataredaktør Kenneth Cukier, The Economist, var en af hovedtalerne på Årsdagen. ”I det øjeblik, at digitalisering ikke længere er en udfordring, er det sandsynligvis heller ikke længere en unik forretningsmulighed.” ”Vi er klar til new rules for business.” Michael Kjær, formand, Dansk Erhverv Jan Futtrup, Networked Business Initiative Henrik har stiftet virksomhed og lancerer nu markedets mest avancerede sikkerhedssko med hjælp fra Vækstfonden. Kom og hør Airtox’ historie. DANSK ERHVERV miljø 3.-5. juni 2015 S 10 Affald skal være en god forretning Dansk Erhverv støtter regeringens strategi for et ”Danmark uden affald” og udkastet til ”Strategi for affaldsforebyggelse”. Men strategierne er ikke skarpe nok til at gøre genanvendelse til en god forretning for især SMV’er. miljø Af Anne Birkelund og Kristian Kongensgaard Der er mange måder at behandle affald på. I Danmark smider de fleste skoene i skraldespanden, når de ikke kan bruges mere, og ender deres dage i forbrændingsanlægget. Men lad os forestille os, at udtjent fodtøj i fremtiden i stedet kan afleveres i skobutikken eller i en særlig boks henne om hjørnet. På en genbrugscentral skilles læderet og gummiet i skoene ad og genanvendes - i stedet for at gå op i flammer. Skobutikkerne og producenterne kan sammen udvikle en sådan cirkulær forretningsmodel for genanvendelse af brugte sko på forretningsvilkår. ”Det er tættere på at være muligt i Tyskland, Frankrig og de fleste andre EU-lande, hvor de såkaldte ”udvidede producentansvarssystemer” er udbredte. Her er ikke så mange lovbarrierer som i Danmark. Produkter og emballage, der ellers ville blive til affald, bliver håndteret af private virksomheder for at blive genanvendt med høj materialekvalitet. Det kan der være både penge og incitamenter i,” siger miljøpolitisk chef Jakob Zeuthen, Dansk Erhverv. 102345_MIM_omslag_DK_uden_affald_A4_01.indd 1-3 Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse April 2015 29/04/15 15.43 Brug for bedre rammer Ovenstående er et eksempel på mere forretningsdrevne initiativer, som ifølge Dansk Erhverv skal være med til at øge genanvendelsen her i landet: ”Men vi mangler rammerne, og det er en af grundene til, at regeringens ressourcestrategi kan blive svær at føre ud i livet,” påpeger Jakob Zeuthen. Første del af strategien blev præsenteret for to år siden. Nu er anden del - ”Strategi for affaldsforebyggelse” - under forberedelse og med forslag til 72 initiativer, der skal få danske Regeringens initiativer i ”Strategi for affaldsforebyggelse” Blandt regeringens bebudede 72 initiativer til at begrænse mængden af affald, bakker Dansk Erhverv især op om følgende: Omstilling i danske virksomheder • En task force, der skal identificere reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet og komme med forslag til forenklinger. • Et vækstprogram, hvor op mod 1.000 små og mellemstore produktionsvirksomheder vil få et væksttjek med det formål at opnå øget produktivitet. • Fremme forskning i miljøteknologi inden for miljø, vand og ressourcer. • Styrke tilsynsmyndighederne og virksomhedernes viden gennem kampagnemateriale om ressourceeffektivitet. • Bidrage til EU’s indsats for ressourceeffektivitet i forbindelse med miljøkrav. Grønt forbrug • Udarbejdelse af en guide om, hvordan offentlige indkøb kan anvendes til at understøtte en cirkulær økonomi og forebygge affald. For eksempel gennem krav om produkters levetid og mulighed for at skille produkterne ad og reparere dem. • Mindre madspild. • Støtte til udvikling af en global protokol for, hvordan madspild defineres, måles og rapporteres. • Deltagelse i netværk til EU-projektet FUSIONS, der skal fremme ensartet overvågning af madspild, herunder en fælles definition. Tøj og tekstiler • Arbejde for at vedtage miljømål for offentlig indkøb af tekstil og tekstilservice. • Undersøgelse af mikroplast i eksempelvis tekstiler og kosmetik, der medfører ophobning af plastaffald i havmiljøet. Elektronik • Analyse af muligheder og barrierer for at fremme genbrug og reparation af elektronikaffald. • Udvikling af en fælleseuropæisk standard for genbrug af elektronikaffald. • Fremme ressourceeffektive produkter og miljøvenligt design igennem ecodesign-direktivet. Kilde: ”Danmark uden affald II - udkast til strategi for affaldsforebyggelse”, Miljøstyrelsen. virksomheder til at forebygge spild og minimere deres affald. ”I Dansk Erhverv deler vi klart ambitionerne om at reducere spild og undgå, at værdifulde ressourcer bliver til ubrugeligt affald. Vi er glade for, at strategien lægger vægt på, at løsningerne udvikles gennem partnerskaber og involvering af virksomhederne. Men der er brug for nogle bedre rammer og incitamenter - især for SMV’er. For der ligger et stort uudnyttet potentiale gemt her,” understreger Jakob Zeuthen og tilføjer: ”For de største virksomheder er det nemt nok. De store dagligvarekæder har eksempelvis i kraft af effektive logistiksystemer og store mængder affald skabt en sund forretning ved selv at håndtere affaldet. Den del af branchen kan sandsynligvis allerede i år leve op til målsætningen om, at mindst 60 procent af det organiske Dansk Erhverv bakker blandt andet op om at få analyseret muligheder og barrierer for at fremme genbrug og reparation af elektronikaffald samt at udvikle en fælleseuropæisk standard for genbrug af elektronikaffald. (Foto: Colourbox). affald skal anvendes som biogas. Det skyldes ikke ressourcestrategien, men at der er et klart incitament for virksomhederne. Jo mere effektivt de håndterer affaldet, desto mere tjener de.” ”Der er brug for nogle bedre rammer og incitamenter - især for SMV’er.” Jakob Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv. Betalingen skal være rimelig Derimod har de omkring 170.000 små virksomheder med under 10 ansatte i Danmark typisk ikke den nødvendige logistik, tilstrækkelige mængder affald og kompetencer til at høste fordelene af omstillingen. De har ofte ikke plads til at sortere affaldet effektivt og uden at genere naboerne. Mængderne er for små til, at det kan betale sig at sælge det. ”De må derfor betale for at komme af med affaldet til kommunernes affaldsselskaber. I takt med, at krav og investeringer til sorteringen af affaldet bliver større, bliver det sandsynligvis også dyrere for virk- > DANSK ERHVERV MILJØ 3.-5. juni 2015 S 11 TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. NODECO INKASSO Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året. Den hastigt voksende e-handel og de ændrede affaldsstrømme uden om de fysiske butikker og direkte til forbrugerne vil påvirke den fremtidige affaldslogistik. (Foto: Colourbox). E-handel bliver affaldssystemets blinde makker Den hastigt voksende e-handel kommer i høj grad til at påvirke fremtidens affaldsstrømme. Dansk Erhverv vil have regeringen til at indtænke det i den kommende affaldsstrategi. miljø Af Kristian Kongensgaard Det er ikke billetterne købt på nettet til flyet, festivalen eller biografen, der skaber affald af betydning. Men størstedelen af e-produkter er i dag udvalgsvarer som elektronik, tøj og andet, der kræver ekstra emballage af især pap og plast til at beskytte produkterne under forsendelse. ”Når vi derfor har oplevet en vækst i e-handel de sidste 5 år på mellem 15-19 procent årligt, og tendensen fortsætter, så vil affaldsstrømmene uvægerligt ændre sig. Der vil også komme mere affald,” forudser miljøpolitisk chef Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv. Han peger på, at det interessante i affaldssammenhæng er, at væksten i e-handel mest af alt bæres oppe af stigende indkøb i udenlandske e-butikker. Man regner med, at omkring 2020 vil over 1/3 af al e-handel foregå over udenlandske sites. > ”Når varehandlen skifter til e-handel, går varerne i overvejende grad også uden om fysiske butikker. De vil så opleve fald i deres affaldsmængder fra især emballage, når de skal pakke færre varer ud. Når varerne bestilles fra udenlandske webshops, ender der slet ikke affald op i danske fysiske butikker. Derfor skal den hastigt voksende e-handel og de ændrede affaldsstrømme uden om de fysiske butikker og direkte til forbrugerne indtænkes i den fremtidige affaldslogistik,” påpeger Jakob Zeuthen. Q8 Få rabat på Q8 og F24 tankstationer over hele landet. PARSIFAL SERVICES Professionel efterforskning til erhvervslivet. BERLINGSKE Få et godt tilbud på Berlingske og spar mindst 50 %. EUROCARD Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris. PENSION FOR FUNKTIONÆRER Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet. TELENOR Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og almindelige abonnementer. UDBUDSVAGTEN Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud og licitationer. SVEA FINANS Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso. Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk somhederne. Når den samlede affaldsmængde daler, er der en åbenlys risiko for, at regningen til de mange små virksomheder vil stige yderligere,” pointerer Jakob Zeuthen og slutter: ”Derfor foreslår Dansk Erhverv, at regeringen undersøger, hvad omstillingen kan have af økonomiske konsekvenser for blandt andet SMV’er, og sikrer, at betalingen bliver rimelig. Afgiften bør også sættes ned for de virksomheder, der gør en dyd ud af at sortere affaldet.” KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: • Telefon: 33 74 60 00. • E-mail: [email protected] DANSK ERHVERV skat 3.-5. juni 2015 Fjern udbytteskat for selskaber Udenlandske investorer i Danmark bliver ikke alene beskattet af deres udbytte. De kan også blive både dobbeltog tripelbeskattet. Derfor foreslår Dansk Erhverv som ét af sine skatte- og afgiftsforslag at fjerne skatten på alle udbytter til selskaber. Det vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og gøre det danske skattesystem meget mere enkel. skat Af Kristian Kongensgaard Investorer har fokus på afkastet efter skat, og skatteforholdene forvrider ofte den bedste investering før skat, så den ikke er den bedste investering efter skat. Investorer i danske virksomheder DANSK ERHVERVS 13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG •50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst over 50.000 kr. • Forskerskatteordningen udvides. • Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent. • Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019. • Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes. • Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes. • Der indføres fradrag for etableringsomkostninger. •Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges. •Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige hotel- og restaurantydelser. • Der indføres one-stop-shop på momsområdet. •Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes. • Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne. • Der etableres et skattebyrdeudvalg. UDDRAG AF ”DANSK ERHVERVS SKATTEOG AFGIFTSPOLITIK” bliver beskattet flere gange. Inden der udbetales udbytter og avancer, er der således allerede betalt dansk selskabsskat. Derudover bliver personer aktiebeskattet både ved salg og ved udbytte. Udbyttebeskatningen for selskaber, der investerer i andre selskaber, har ikke helt så enkle skatteforhold som personer. Hovedaktionærer er således skattefri af udbytte, mens danske selskaber, der ejer mindre end 10 procent, skal beskattes af deres udbytte i selskabet. Hvilket vil sige en form for dobbeltbeskatning. Endelig vil udenlandske aktionærer, der ejer mindre end 10 procent, blive kildebeskattet med helt op til 27 procent, hvis der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Kildeskatten er typisk 15 procent, hvis der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst med aktionærens hjemland. Udenlandske institutionelle investorer vil i deres hjemland typisk ikke kunne få lempelse for den danske kildeskat. De vil derfor ofte blive udsat for en tripelbeskatning. Reglerne vedrørende beskatning af udbytte, som selskaber - danske såvel som udenlandske - modtager, er således meget uens og en væsentlig barriere for at tiltrække udenlandsk kapital. Men også for at få danske virksomheder til at investere i andre danske virksomheder. Investorer er ikke vilde med Danmark Siden 2005 er der endvidere opstået et investeringsgab mellem indgående og udgående investeringer i Danmark. Indtil da fulgtes de stort set ad. Det kan være en indikator for, at det relativt set er blevet mindre attraktivt at investere i danske virksomheder end i udenlandske. En væsentlig medvirkende årsag er sandsynligvis, at afkastet efter skat S 12 fremtiden starter her... VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK DANSK ERHVERVS SKATTE- OG AFGIFTSPOLITIK Publikationen med alle forslagene kan downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside: www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder/ Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag” og med linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 20142015”. på de danske investeringer er lavere end afkastet efter skat på udenlandske investeringer. Det er et stort problem både i forhold til indenlandske investorers lyst til at lægge pengene i danske virksomheder, og i forhold til at udenlandske investorer ikke finder det attraktivt at investere i Danmark. ”Siden 2005 er der opstået et investeringsgab mellem indgående og udgående investeringer i Danmark. Indtil da fulgtes de stort set ad.” Ved at fjerne skatten på alle udbytter til selskaber vil vi samtidig kunne gøre det danske skattesystem væsentligt enklere. Der vil kunne fjernes talrige værnsregler. For skattefri porteføljeaktier ville beskatningen således blive ens, uanset om optjent overskud kommer ud som udbytte eller aktieavance ved salg. I de kommende udgaver af bladet vil Dansk Erhvervs øvrige skatteforslag også blive præsenteret. VÆK MED AL UDBYTTESKAT I stedet for, at selskaber bliver beskattet op til flere gange af deres udbytter, foreslår Dansk Erhverv, at Danmark ruller den røde løber ud til disse virksomheder og helt fjerner deres skat på alle udbytter. (Illustration: Colourbox). Hvis vi fjerner al udbytteskat, vil det hjælpe på: • Stabile og klare rammevilkår. • Flere inden-/udenlandske investeringer. • Effektiv ressourceudnyttelse. HVORDAN GÅR DET MED DIT AFKAST? Få bedre overblik over din pensionsordning Du skal blot udfylde dine oplysninger på MitPFA.dk og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os ca. 8 gange om året med personlige råd og anbefalinger - og en status på, hvordan det ser ud med dit afkast. DANSK ERHVERV kurser DANSK ERHVERV KURSER og arrangementer Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på www.danskerhverv.dk hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING www.danskerhverv.dk/kurser-og-events Det nye stort - Showcase Firma-event 2015 • Torsdag den 11. juni 2015, kl. 16.00-19.30. • Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Er det dig, der har ansvar for firmaets næste fest, eller står I og mangler underholdning til årets sommerfest/julefrokost, skal du deltage i ”Det nye stort”, hvor du vil få smagsprøver for både øjne, ører og smagsløg. Vi kan allerede nu afsløre, at du blandt andet kan opleve: • Human Beatbox Thorsen - vinderen af ”Danmark har talent 2015”. • ”Come and see the Zirkus” - 14 mand høje show- og swingorkester. • Sunny Cagara - Danmarks mestertyv nr. 1 med magisk show. • Mikkel R. Karlsen - landets førende tankelæser. • Dansk Rakkerpak - Reumertnomineret, komisk gyser remake af Alfred Hitchcocks ”PSYCHO”. • Nils Elmark – storyteller, trendspotter og klummeskribent på Berlingske Business. • Starpeople - festorkester. • Mystery Makers - vinderen af Creative Business Cup og titlen ”Danmarks bedste iværksætter fra et kreativt erhverv”. • Folkets Madhus - teambuilding og madoplevelser v/Michael Museth. • Jacob Gurevistch - virtuos på klassisk spansk guitar, kendt fra blandt andet ”Savage Rose”. I pauserne og efter showet er der mulighed for at møde kunstnerne, speakers og managers ansigt til ansigt for at drøfte din virksomheds specielle ønsker. Ud over showet får I en eventklub fra Billetsalget til jeres virksomheds personale helt gratis i 6 måneder. Arrangører Dansk Erhverv og Billetsalget. Pris • Kr. 5,- i billetgebyr. • Show og forplejning gratis. • No show-gebyr på kr. 500,- + moms. • Max. 2 pladser pr. virksomhed. Målgruppe Beslutningstagere for fester og events i virksomheden. Vilkår for billet For at deltage skal din virksomhed have en gratis event-personaleklub fra Billetsalget for medarbejderne i en prøveperiode på 6 måneder. Der er intet krav om, at virksomheden fortsætter med event-personaleklub efter prøveperioden. Men virksomheden skal være ”medlem” af Billetsalget. Efter at, du har reserveret billetter, vil du blive kontaktet af Billetsalget for at aftale, hvordan jeres event-personaleklub skal sættes op. Se hjemmesiden: www.fordel.nu Yderligere oplysninger & tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Det nye stort - Showcase Firma-event 2015”. 3.-5. juni 2015 S 14 Kend dine kunders digitale fingeraftryk • Tirsdag den 16. juni 2015, kl. 9.00-11.15. • Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. • Tilmeldingsfrist: Fredag den 12. juni 2015. Indsigt i brugeradfærd er kernen i alle succesfulde virksomheder og afgørende for, at du kan optimere din forretning. På Dansk Erhverv og KEA’s morgenseminar kan du blive klogere på, hvad der får forbrugerne til at købe netop dine produkter. Du får indblik i en værktøjskasse til dit arbejde med kundeforståelse. Hør om, hvordan du kan indsamle og udnytte viden om dine kunder til at forbedre din forretning, produkter, markedsføring og digitale kanaler. Hvad får du med hjem? Eksperten indvier deltagerne i, hvordan du kan optimere dine procedurer. Med en case får du indblik i, hvordan man konkret arbejder med Customer Insight. Gennem hele seminaret er der afsat tid til spørgsmål og dialog mellem oplægsholdere og deltagere. Målgruppe Arrangementet henvender sig primært til e-handelsansvarlige, marketing koordinatorer eller ledere/projektledere og webmastere, der ønsker at få opdateret deres viden og evne til at kunne håndtere arbejdet med data, kundeindsigt og dermed optimere produkt og salg i virksomheden. Program • Databaseret kundeindsigt vil styrke konkurrenceevnen. v/Ole Gregersen, specialist i konverteringsoptimering fra Optuner og facilitator på Customer Insight, KEA diplomuddannelse. Han arbejder dagligt med at indsamle data og analysere hjemmesiders potentiale for optimering. Temaer i hans oplæg er: • De mange online værktøjer til at indsamle data, deres styrker og brug på tværs af design, content, marketing og User Experience. • Databaseret kundeindsigt som styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne og bevægelighed i forhold til nye kunderelationer og teknologiske udfordringer. • Case: Hvordan designer man online oplevelser for et kræsent publikum? v/Thomas Visby Snitker, Senior Research Manager, LEGO. Han er forfatter til to bøger om User Experience og medforfatter til ”The Handbook of Global User Research”. LEGO arbejder løbende med børns adfærd og præferencer på nettet og dermed med bedre vilkår for at designe websider, der giver bedre oplevelser. Han kommer blandt andet ind på: • Hvorfor er brugernes præferencer ofte så stor en udfordring for selv de stærkeste hjerner blandt User Experience designere og udviklere? • Hvordan LEGO arbejder med Customer Insight. • Det juridiske aspekt i dataindsamling til markedsføring. v/Martin Jørgensen, advokat, Dansk Erhverv. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Yderligere spørgsmål Kontakt politisk konsulent Mette Katrine Thorhauge, Dansk Erhverv, på: E-mail: [email protected] Tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Kend dine kunders digitale fingeraftryk”. gratismer af dlem for me k erhverv dans Erfarne leder 2015 - Skab merværdi for dine nuværende og kommende kunder Dansk Erhverv har skabt et nyt lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld og moderne ledelse. • Varighed: Kurset kører over 5 moduler med start den 10. september 2015 og slutter den 2. februar 2016. • Tilmeldingsfrist: Torsdag den 20. august 2015. Pris • Kr. 24.500,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 32.500,- + moms for ikke-medlemmer. Yderligere oplysninger Kursusleder og chefkonsulent i HR og ledelse, Morten Svalgaard Nielsen: • E-mail: [email protected] • Telefon: 91 37 31 06 DANSK ERHVERV kurser Sådan skaber du intelligent B2B e-handel 3.-5. juni 2015 gratis er af lemm for med erhverv dansk • Onsdag den 17. juni 2015, kl. 9-11. • Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. • Tilmeldingsfrist: Mandag den 15. juni 2015. Hvordan kan du øge din produktivitet, indtjening og omsætning ved at skabe en online salgsplatform i din B2B virksomhed? Bliv på Dansk Erhverv og IT-Branchens morgenseminar klogere på, hvordan du kommer i gang - eller få mere viden om, hvordan du skaber en intelligent e-handels struktur i din virksomhed. B2B e-handel er i stor vækst, og mange danske virksomheder indkøber allerede via nettet men mangler måske selv at tilbyde en e-handelsløsning for sine kunder. E-handel kan være med til at lette forretningsgange for din virksomhed og dermed øge produktiviteten. Hvad får du med hjem? Du får på morgenseminaret konkrete råd til, hvordan du skaber en B2B e-handelsløsning og bliver skarpere på: • Muligheder og udfordringer ved B2B e-handel. • Hvilke overvejelser du skal gøre dig før valget af en e-handelsløsning. • Hvordan du skaber den bedste løsning for netop dine produkter og kunder. Program • Skab værdi i din B2B virksomhed med B2B e-handel! v/Tobias Høst, partner, 1st Web. Han vil med udgangspunkt i egne erfaringer med B2B e-handelsløsninger fortælle om mulighederne for at optimere dit salg med en e-handelsløsning. Desuden vil han komme ind på, hvordan du sikrer en skarp markedsføring for din webshop. • Hvordan vælger du den rigtige løsning? v/Klaus Kristensen, løsningsarkitekt, Amesto Solutions A/S. Han vil indføre deltagerne i, hvordan man indstiller sig på digitaliseringen af sin virksomhed og foretager valget af en løsning til sin e-handel. • Case: Brødrene AO Johansen A/S. v/Stefan Funch Jensen, e-handelsdirektør, Brødrene AO Johansen A/S. Virksomheden er en af de førende grossister i byggebranchen. På hjemmeside og app kan kunderne blandt andet bestille varer døgnet rundt, se varebilleder og fakturaer. AO.dk og app’en er under konstant udvikling, hvilket har medvirket til, at omsætningen via denne salgskanal har været stigende. • E-handel og B2B: Juridiske forskelle mellem den fysiske verden og online-salget. v/Sven Petersen, advokat, Dansk Erhverv. Pris • Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Sådan skaber du intelligent B2B e-handel”. S 15 Ny Leder efterår 2015 - skab resultater gennem dine medarbejdere Kolding • Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1. • Tilmeldingsfrist: Mandag den 10. august 2015. København • Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. • Tilmeldingsfrist: Onsdag den 19. august 2015. Dansk Erhvervs kursus for nye og kommende ledere. 5 dage med ny inspiration og faglig viden. Dette kursus klæder dig på til mange af de udfordringer, du vil opleve i din rolle som leder. På kurset kombinerer vi deltagernes ledererfaringer med teoretisk indblik i en række udvalgte ledelsesdiscipliner. Du får afprøvet og trænet ledelsesdisciplinerne i en form, der direkte kan overføres til din dagligdag. Undervisningen veksler mellem teoretiske input og konkrete øvelser - og med et klart fokus på, at deltagerne selv får afprøvet metoder, får feedback, reflekterer og prøver igen. Med hjemmeopgaver mellem hver undervisningsdag får du lejlighed til at anvende viden fra kurset i praksis. Varighed Kurset varer 5 dage fra kl. 9-16, spredt hen over cirka 4 måneder. Deltagerne må påregne tid til forberedelse før kurset samt mellem modulerne. Før kurset • Deltagerne udfylder en online JTI-personlighedsprofil - Jungs Type Indeks og modtager en 1:1 tilbagemeldingssamtale, der varer cirka 1,5 time. • Deltagerne sikrer målafklaring og ønskede effekter med nærmeste leder. • Velkomstpakke med opgaver inden kurset og praktisk information. Under kurset • Mellem modulerne arbejder du med konkrete forhold i din egen virksomhed. Arbejdet tager udgangspunkt i temaerne fra modulerne samt temaer fra målafklaringen med nærmeste leder. • Deltagernes JTI udviklingsprofiler integreres i undervisningen. Efter kurset • 3-måneders evaluering, der fokuserer på læring fra kurset samt effekt i deltagernes virksomhed og ledelse. • Som deltager bliver du tilbudt at indgå i socialt netværk via LinkedIn med de øvrige deltagere fra holdet samt tidligere deltagere på kurset. Modul 1: Din lederrolle - autoritet og integritet. • Kolding: Onsdag den 26. august 2015. • København: Onsdag den 2. september 2015. Modul 2: Arbejdsmiljøledelse og JTI tilbagemelding. • Kolding: Torsdag den 17. september 2015. • København: Mandag den 5. oktober 2015. Modul 3: Ret og pligt i ansættelsesforholdet & lederens samtaler. • Kolding: Onsdag den 21. oktober 2015. • København: Mandag den 9. november 2015. Modul 4: Motivation og kommunikation. • Kolding: Torsdag den 19. november 2015. • København: Tirsdag den 8. december 2015. Incitamentsordninger København • Tirsdag den 16. juni 2015, kl. 10-15. • Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K. • Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 9. juni 2015. Lær at håndter de regelsæt, der udfordrer og lægger rammerne for incitamentsaflønning af medarbejdere. Kurset sætter fokus på de problemstillinger, der relaterer sig til incitamentsaflønning.Vi følger forskellige modeller fra ”fødsel til død” og gennemgår ud fra en praktisk vinkel de udfordringer, der opstår særligt i forbindelse med aftalernes indgåelse, fornyelse og ophør. Ligeledes vil hverdagens udfordringer ved sygdom og ferie blive behandlet. Mulighederne for at indgå sygebonus og fastholdelsesbonus vil tillige blive berørt. Undervisere • Katja Brandt, advokat, Dansk Erhverv. • Katrin Seirup, advokat, Dansk Erhverv. Modul 5: Teamledelse. • Kolding: Tirsdag den 15. december 2015. • København: Tirsdag den 12. januar 2016. Hvem kan deltage? Målgruppen er nye eller kommende ledere samt ledere med nogle års erfaring, der ikke har en formel lederuddannelse eller som trænger til ny inspiration. Kursusledere København: Chefkonsulent Morten Svalgaard Nielsen: • E-mail: [email protected] Kolding: HR & ledelseskonsulent Iben Posniak: • E-mail: [email protected] Begge fra Dansk Erhverv. Pris • Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Pris • Kr. 15.200,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 21.500,- + moms for ikke-medlemmer. Priserne er inklusiv materiale og forplejning. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Incitamentsordninger”. Tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Ny Leder efterår 2015”. event 3.-5. juni 2015 Magasinpost MMP ID-nr. 42517 DANSK ERHVERV Svøm rundt om Christiansborg Igen i år inviterer Dansk Svømmeunion medlemmerne af Dansk Erhverv og deres medarbejdere, familie, venner og kolleger til stafet-konkurrencen om at svømme de i alt cirka 2 kilometer rundt om Christiansborg og Børsen. event Af Kristian Kongensgaard I hvilken anden europæisk hovedstad er vandet i havnen omkring regeringsbygningen så rent, at man kan gennemføre en svømmekonkurrencer deri, spørger Dansk Svømmeunion og giver selv svaret: København! Igen i år står svømmeunionen bag Krüger Stafetten rundt om Christiansborg. Konkurrencen er for firmahold, familiehold, klubhold mv. bestående af fire svømmere, der hver skal svømme cirka 500 meter. Deltagerne hopper i vandet ved Den Sorte Diamant, svømmer mod nord langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads og Gammel Strand, Frederiksholm Kanal og slutter med opløb ved Den Sorte Diamant. Der svømmes på samme rute som Christiansborg Rundt, der starter Svømmeturen rundt om Slotsholmen i København er cirka 2 kilometer lang. Her passerer svømmerne Børsen. (Foto: Michael Vienø). tidligere samme dag. Her svømmer deltagerne selv samtlige 2.000 meter. Som medlem af Dansk Erhverv får du 20 procent rabat på Krüger Sta- fetten. Såfremt du ønsker at opnå denne rabat, skal tilmelding foregå via Dansk Erhvervs hjemmeside. Prisen er for hele holdet! Se nedenstående faktabox! Krüger Stafetten 2015 - Christiansborg Rundt • Lørdag den 29. august 2015, kl. 12-16. • Sted: Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K. • Tilmeldingsfrist: Fredag den 14. august 2015. Pris • Kr. 680,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. • Kr. 850,- + moms for ikke-medlemmer. Flere oplysninger og tilmelding www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Krüger Stafetten 2015 (Christiansborg Rundt)”. Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København - og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Kontaktoplysninger: søren elley Calundann Telefon: +45 3374 6573 e-mail: [email protected] DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK Velkommen på Børsen
© Copyright 2024