1. No category

#6
REVOLUTION
12.-14. maj 2015
Dansk erhvervs
årsdag 2015
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
MARKEDER BLIVER
VENDT PÅ HOVEDET
OMNICHANNEL
HANDLER OM MIG
INTET FOLKEMØDE
UDEN DANSK ERHVERV
KØBENHAVN HAR
FÅET NY INDGANG
> 03
> 04
> 09
> 10-11
Vækst kræver skræddersyede digitale løsninger
Om få dage sætter Dansk Erhvervs Årsdag 2015 fokus på
virksomhedernes udfordringer og muligheder, når håndkraft og hestekræfter i stigende grad vil blive erstattet af
Big Data, avancerede robotter og intelligent computerkraft. I A.C. Perch’s Thehandel er forretningsmodellen
tro mod virksomhedens 180-årige historie, men driften
bag er i høj grad digitaliseret. Virksomheden finder imidlertid ikke, at IT-standardløsninger er tilstrækkelige, hvis
forretningen skal have vækst.
Af Kristian Kongensgaard
Digitalisering kan udrette meget,
men duften af alverdens theblandinger kommer endnu ikke frem ved
at klikke på hjemmesiden hos A.C.
Perch’s Thehandel. Duften skal man
ind i butikken for at opleve. Interiøret
har ikke forandret sig siden åbningen
for 180 år siden, men bag kulisserne
kører digitaliseringen i et højt gear.
Det gælder både indkøb og salg, personaleadministration og webshoppen.
Virksomheden drives af søskendeparret Stine og Christian Hincheldey. De tager al den digitalisering til
sig, der giver mening for dem - og det
er ikke alt:
”Der er masser af IT-standardløsninger, der kan bruges. Men det store
problem er, at så snart virksomheden skal vokse, skal der mere til.
Derfor kan det i reglen bedre betale
sig allerede fra starten at bygge det
op fra bunden og få helt sin egen løsning,” mener Christian Hincheldey.
A.C. Perch’s Thehandel drives af Stine og
Christian Hincheldey, der er søskende og 5.
generation i den nuværende ejerfamilie. Bag
de historiske rammer har virksomheden en
høj grad af digitalisering. (Foto: Kaj Bonne).
Han har på virksomhedens vegne
bidraget til Microsoft og Dansk Erhvervs analyse ”Barrierer og muligheder for danske SMV’er i den digitale vækstkultur.”
Nogle lukker og andre åbner
Analysen omfattede også begrebet
”disruption”. Det kan defineres som
ny teknologi eller ny forretningsmodel,
der gør op med et hidtidigt marked.
De fleste i analysen har svært ved at se,
at det kunne ske i deres branche. Det
skal de ifølge direktør Birgitte Hass,
IT-Branchen, ikke være helt så sikre
på:
”En disruptive technology er noget,
der radikalt udfordrer og vender
markeder på hovedet. Nogle markeder lukker helt, andre åbner, og indbyrdes styrkeforhold påvirkes. Det
er derfor både en vækstmulighed og
en konkurrencemæssig udfordring,
som alle virksomheder bør forholde
sig til på ledelsesniveau. Bliver den
nye teknologi anvendt med succes
af andre, er det naturligvis et problem for de virksomheder, der ikke
er med. Så det gælder om at forstå de
nye spilleregler og spille med,” siger
hun.
Revolution eller evolution
Som optakt til Dansk Erhvervs Årsdag i næste uge med temaet ”Revolution eller evolution - new rules
for business” siger Dansk Erhvervs
administrerende direktør, Jens Klarskov:
”Den nye digitale teknologi udfordrer i disse år velkendte forretningsmodeller, og skaber samtidig nye
muligheder for erhvervslivet. Alle
virksomheder vil blive påvirket, og
spørgsmålet er kun, om den enkelte
står over for en revolution eller en
evolution. På den ene side kan den
digitale teknologiske udvikling løfte
produktiviteten i erhvervslivet og på
den anden side sætte beskæftigelsen
under pres - og det kan endda gå meget hurtigt på visse områder.”
Læs mere på side 2, 3, 5, 6 & 7.
DANSK ERHVERV
leder
12.-14. maj 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Jens Klarskov
Administrerende direktør
Dansk Erhverv
Revolution eller
evolution
Om mindre end en uge mødes vi igen på Dansk Erhvervs Årsdag, den
9. i rækken. Udfordringerne for danske servicevirksomheder er ikke
blevet mindre og færre med årene. Men de er blevet anderledes.
Fokus vil i år blive rettet mod den uomtvistelige kendsgerning, at vi
står over for ”new rules for business”. Den nye digitale teknologi udfordrer i disse år velkendte forretningsmodeller, og skaber samtidig
nye muligheder for erhvervslivet. Alle virksomhederne vil blive påvirket, og spørgsmålet er kun, om den enkelte står over for en revolution
eller en evolution.
På den ene side kan den digitale teknologiske udvikling løfte produktiviteten i erhvervslivet og på den anden side sætte beskæftigelsen
under pres - og det kan endda gå meget hurtigt på visse områder. Vi
taler om såkaldt ”disruptive technology”, der ikke blot udmønter sig i
øget konkurrence på kendte parametre, men som udfordrer hele den
måde et marked fungerer på.
Det var teknologien, der forvandlede Danmark fra et overvejende
landbrugssamfund til et industrisamfund og sidenhen til et informations- og servicesamfund. Transformationen til et nyt samfund er i
gang, og i mange virksomheder er det på kort tid gået fra fremtidsvisioner til meget konkret handling. Håndkraft og hestekræfter er i
stigende grad ved at blive erstattet af Big Data, avancerede robotter
og intelligent computerkraft. Den afgørende forskel fra tidligere er
måske, at det denne gang går meget stærkt med forandringerne, og at
de kan vise sig meget vidtrækkende.
På vores Årsdag vil vi derfor rejse debatten om, hvordan erhvervslivet
kan udnytte de nye muligheder, så vi arbejder med teknologien og
ikke mod teknologien. En nødvendig forudsætning for dette er, at vi
som samfund åbner os mod de teknologiske muligheder og fjerner de
barrierer, som dæmper innovation og udvikling.
Derfor er det politiske budskab, at ”new rules for business” også
handler om hurtigt at kunne tilpasse samfundets regler, så de imødekommer de digitale teknologiske forandringer.
Status
Beskæftigelse,
omregnet til fuld tid
4. kvartal 2014
Serviceeksport mia. kr.
4. kvartal 2014
2.776.452
+6.194
104,6
+2,7
Status
Ændring ift.
forudgående
måned
127.117
-1.465
Forbrugertillidsindikator
Målt i april 2015
13,7
-0,2 point
Konkurser
Marts 2015
394
+70
Detailomsætningsindeks,
2010=100
Marts 2015
96,8
+0,4
Vareeksport mia. kr.
Februar 2015
52,5
-0,3
6
-1 point
-11
+5 point
18
+8 point
Fuldtidsledighed,
antal personer
Marts 2015
Konjunkturbarometre
Målt i april 2015
• Serviceerhverv
• Industri
• Detailhandel inkl. biler
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
På gensyn på Årsdagen!
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
jesper Brønnum, tine larsen,
anne birkelund, pernille plougheld,
Louise Jaaks Sletting.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
[email protected]
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
Ændring ift.
forudgående
kvartal
FØLG OS PÅ ...
@DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV
IT
12.-14. maj 2015
S3
Disruptive technology
vender markeder på hovedet
Det er ikke teknologien i sig selv, der revolutioner folks
hverdag: ”Revolutionen sker, når teknologien markant ændrer folks adfærd og dermed også hele den kommercielle
markedsplads,” påpeger IT-Branchens direktør, Birgitte
Hass, i dette interview om hendes medlemsvirksomheders
udfordringer og muligheder ved disruptive technology.
IT
Af Morten Bjørn Hansen og
Kristian Kongensgaard
”En disruptive technology er noget,
der radikalt udfordrer og vender
markeder på hovedet. Nogle markeder lukker helt, andre åbner, og indbyrdes styrkeforhold påvirkes. Det
er derfor både en vækstmulighed og
en konkurrencemæssig udfordring,
som alle virksomheder bør forholde
sig til på ledelsesniveau.
Bliver den nye teknologi anvendt med
succes af andre, er det naturligvis et
problem, for de virksomheder der
ikke er med. Så det gælder om at forstå de nye spilleregler og spille med.”
Hvad er disruptive
technology?
”Disruptive technology” fortrænger en etableret teknologi. For
eksempel har PC’en fortrængt skrivemaskinen og ændret den måde,
vi kommunikerer og arbejder på:
E-mail har afløst brevskrivning, og
den bærbare computer har skabt
en mobil arbejdsstyrke.
Hastighed kendetegner
branchen
Har IT-branchen de rette rammebetingelser til at kunne udnytte de nye
digitale teknologiske muligheder?
”Det, der om noget kendetegner ITbranchen, er den hastighed, vi tager
nye teknologier til os, skaber nye
markeder, og ser gamle markedspotentialer forsvinde. Det ses ikke voldsommere, hurtigere og mere globalt i
nogen andre brancher.
Hvis vi skal kunne udnytte potentialet i disruptive technologies, er det
vigtigt med adgang til kapital samt
attraktive IT-investeringsordninger,
så selskaberne kan investere og
vokse på det helt rigtige tidspunkt.
Men politikerne skal også hurtigt
kunne forholde sig til om, og hvordan det danske samfunds allerede
vedtagne regler skal dereguleres eller
revideres. Vi er stærkt afhængige af
regler i både Danmark og EU - Regler, der typisk beskytter eksisterende
brancher som for eksempel hotel- eller taxabranchen.”
Derfor løber USA
og Asien foran
”På den korte bane kan lovgivning
beskytte og bevare status quo lokalt.
Men hvis målet er at øge danske virksomheders omsætning på et globalt
marked, så skal vi hurtigere tilpasse
samfundets regler, så de imødekommer forandringerne.
”Hvis målet er at øge
danske virksomheders
omsætning på et globalt
marked, så skal vi hurtigere tilpasse samfundets
regler, så de imødekommer forandringerne.”
Birgitte Hass,
direktør, IT-Branchen
Ofte oplever vi, at lande med mindre
offentlig regulering kan reagere hurtigere på ny teknologi. Det er en del af
forklaringen på, hvorfor eksempelvis
virksomheder fra USA eller Asien løber afsted som firstmovers og henter
store gevinster på bekostning af danske eller europæiske selskaber.
Andre gange ses modsat, at offentlig regulering eller kvalitetsstandar-
Telefonens udvikling fra stationær samtalestation til mobil smartphone er et eksempel
på, at teknologien markant kan ændre folks
adfærd og dermed også hele den kommercielle
markedsplads. (Illustration: Colourbox).
Birgitte Hass: ”Disruptive technology er
både en vækstmulighed og en konkurrencemæssig udfordring, som alle virksomheder
bør forholde sig til på ledelsesniveau.”
(Foto: IT-Branchen).
der kan hjælpe på vækstpotentialet.
For eksempel inden for databeskyttelse, hvor de lande, der var hurtigst
ude med cloud-løsninger, nu ikke ses
som sikre nok. Derimod er lande som
for eksempel Danmark pludselig attraktive, fordi vi netop har en skarp
regulering på persondata. Evnen til
innovativt og succesfuldt at anvende
og samtidig beskytte data kan dermed
blive et disruptivt ”knald eller fald”
for, hvilke virksomheder der overlever
på morgendagens marked.”
Revolution i folks adfærd
Hånden på hjertet - er det ikke bare
et spørgsmål om, at vores computere er blevet lidt stærkere, end de
tidligere var? Det er der vel ikke meget revolution over?
”Selvom de nye teknologier som for
eksempel Big Data og Internet of
Things naturligvis kræver mere datakraft, så er det ikke computerdelene
i sig selv, der skaber revolutionen.
Revolutionen sker, når teknologien
markant ændrer folks adfærd og
dermed også hele den kommercielle
markedsplads. Det så vi for eksempel
ske med internettet, smartphones og
sociale medier.
Det næste bliver sandsynligvis Big
Data i samarbejde med Internet of
Things, hvor mulighederne for at få
teknologien til at reagere proaktivt
og i realtid på dig og dine omgivelser
vil kunne skabe helt nye services og
adfærd hos os.”
DANSK ERHVERV
POLITIK
12.-14. maj 2015
S4
Sæt pris på medarbejderen
• ”KORT OM Personaleomkostninger 2015”
•4
9 sider
•2
1. udgave.
OMNICHANNEL
Torsdag den 4. juni 2015, kl. 8.30-15.00.
Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
Tilmeldingsfrist: Fredag den 29. maj 2015.
Få et grundigt indblik i, hvordan du bliver bedre til
at skabe en sammenhængende kundeoplevelse
på tværs af både fysiske og digitale kanaler.
PROGRAM
Kl. 8.30-9.00
Registrering, morgenmad og networking
Kl. 9.00-9.10
Arbejdet bærer langtfra lønnen i sig
selv. Der skal også regnes med en del
yderligere ydelser og bidrag for at have
medarbejdere ansat. ”KORT OM Personaleomkostninger 2015” er relevant for
alle, der arbejder med personalespørgsmål. Den giver et overblik over satserne
i 2015 for alle relevante ydelser og bidrag i forholdet mellem arbejdsgiver,
lønmodtager og det offentlige.
Pris
•K
r. 90,- + moms + forsendelse for
medlemmer af Dansk Erhverv.
•K
r. 120,- + moms + forsendelse for
ikke-medlemmer.
Fås også som e-bog.
Bestilling
• s [email protected]
Velkommen til og introduktion
Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv.
Kl. 9.10-9.50
Hvis det handler om mig, så køber jeg!
Rasmus Houlind, forfatter, omnichannel-ekspert samt
dagens konferencier.
Kl. 9.50-10.25
En omnichannel-strategi, der styrker
virksomhed og kunderelationer
Peter Fabricius, økonomidirektør, Magasin.
Kaffepause
Kl. 10.55-11.30
Hvordan skaber TOP-TOY en legende let
kunderejse på tværs af kanaler?
Jacob Borup, CRM & Omnichannel Development
Manager, TOP-TOY.
Kl. 11.30-12.00
Borddebat: centrale temaer i Omnichannel
Frokost
Kl. 12.45-13.30
Paneldebat: Perspektiver på Omnichannel
•
•
•
•
•
Heidi Boye, strategisk direktør, CARAT.
Anne Lene Hamann, marketingdirektør, Matas.
Lars Fløe Nielsen, co-founder, Sitecore.
Jan Overgaard, centerleder, IBIZ-center.
Lone Rasmussen, markedschef, Dansk Erhverv.
Kl. 13.30-14.30
Cases: Starten på et Omnichannel-eventyr
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 995,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
program og Tilmelding
www.omnichannelkonferencen.dk
Er udlicitering for godt
til at være sandt?
Økonomi- & udviklingskonferencen ”Udlicitering 2015 - for
godt til at være sandt?” sætter fokus på partnerskaber, udbud,
konkurrence og nye veje til bedst mulig fremme af kvaliteten
i opgaveløsninger for det danske velfærdssamfund.
• Torsdag den 21. maj 2015, kl. 8.30-16.00.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
Skeptikere af udlicitering som helhed hælder oftest til at hylde det gamle ordsprog, at ”hvis noget er for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet!”
Omvendt melder tilhængere meget klart ud om 2-cifrede milliardbesparelser - og det alene på at overføre tekniske opgaver til private hænder. Men
hvad gælder? En meget bred kreds af kompetente personer vil bidrage med
at finde svar herpå i løbet af konferencedagen. Det drejer sig både om topfolk
fra erhvervslivet og dets organisationer, borgmestre, folketingsmedlemmer,
chefer fra centraladministration og kommuner samt eksperter fra offentlige
og private institutioner.
Målgruppe
Private leverandører af rådgivning,
service og velfærdsløsninger til det
offentlige samt beslutningstagere i
offentlige, kommunale og regionale
råd og udvalg - både politiske og administrative aktører.
Tilmelding og yderligere info
• www.udlicitering2015.dk
• E-mail:
[email protected]
Konferencens arrangører
og samarbejdspartnere
Arrangører
• CSR Link.
• UdbudsMedia.
Samarbejdspartnere
• Dansk Erhverv.
• Kommunaldirektørforeningen
i Danmark.
• Lett Advokatpartnerselskab.
• Omsorgsvirksomheden Attendo.
• UdbudsVagten.
REVOLUTION
Dansk erhvervs årsdag 2015
Tirsdag den 19. maj. vi mødes i TAP1, KBH.V
DANSK ERHVERV INVITERER TIL ÅRSDAG I TAP1
TIRSDAG D. 19. MAJ 2015 KL. 13.00-17.00.
SAMFUNDET STÅR MIDT I EN ACCELERERENDE TEKNOLOGISK UDVIKLING, DER PÅ DEN ENE SIDE
KAN LØFTE PRODUKTIVITETEN I ERHVERVSLIVET OG PÅ DEN ANDEN SIDE KAN SÆTTE VISSE
BESKÆFTIGELSESOMRÅDER UNDER PRES.
Den teknologiske udvikling var bærende for transformationen fra landbrugssamfund til industrisamfund og sidenhen
til servicesamfund. I dag bliver muskel- og maskinkraft i stigende grad erstattet af Big Data, avancerede robotter og
intelligent computerkraft. Der er nye muligheder, og der er New Rules for Business.
Til Dansk Erhvervs Årsdag rejser vi debatten om, hvordan erhvervslivet får brugt de nye muligheder, så vi arbejder med
teknologien og ikke mod teknologien? Vil transformationen blive en revolution eller en evolution for virksomhederne?
Mød dit netværk, politikere og erhvervsliv tirsdag d. 19. maj kl. 13.00-17.00 i
TAP1, Ny Carlsberg Vej 91, København V, når Dansk Erhverv holder Årsdag 2015.
Mød:
Kenneth Cukier,
data editor,
The Economist
Helle ThorningSchmidt,
statsminister (S)
Lars Løkke
Rasmussen,
formand for
Venstre (V)
Eva Berneke,
adm. direktør,
KMD
Kim Simonsen,
formand, HK
Networked
Business
Initiative (NBI)
v. Jan Futtrup
Michael
Christiansen,
adm. direktør,
IDdesign
Jens Klarskov,
adm. direktør,
Dansk Erhverv
Tilmeld dig på www.danskerhverv.dk
WWW.DANSKERHVERV.DK
Computeren holder styr på bestillingerne i webshoppen i A.C. Perch’s Thehandel. Men de håndteres med en gammel apotekervægt med lodder og vægtskåle, for en digital vægt tager alt for lang
tid. (Foto: Kaj Bonne).
Her digitaliseres for at bevare
Den personlige kontakt og individuelle service over for
kunderne har været grundlaget for A.C. Perch’s Thehandel igennem 180 år. Kunststykket er at holde fast heri og
samtidig brede forretningen ud på de digitale platforme.
digitalisering
Af Kristian Kongensgaard
A.C. Perch’s Thehandels erfaringer
og traditioner er ikke ensbetydende
med, at forretningen står stille: ”Må vi
altid forandre for at bevare” står der
på hjemmesiden. Men ude i baglokalet i Kronprinsensgade i det indre København, hvor thehandelen har haft
adresse i 180 år, er der også et eksempel på det modsatte: at bevare for at
forandre.
Her håndteres en del af kundernes
online-bestillinger på theblandinger. Bestillingerne toner frem på en
computerskærm, mens afvejningen
foregår med en gammel apotekervægt
med lodder og vægtskåle:
”Det tager simpelthen for lang tid
med en digital vægt, inden tallene
toner frem. Apotekervægten sparer
omkostninger - også selv om kunderne skulle få nogle gram the ekstra,” fortæller Christian Hincheldey.
Strøm til kartotekskortene
Han driver A.C. Perch’s sammen
med sin søster, Stine, og de er 5. generation i thehandelens nuværende
ejerfamilie. Det var forholdsvis tid-
ligt i den digitale tidsalder, at de greb
de nye muligheder:
”Inden jeg kom med i forretningens
drift, havde jeg arbejdet nogle år inden for IT. I 1998 foreslog jeg min
far, at vi skulle gå online. Han var
godt nok noget skeptisk men indvilgede. Jeg opbyggede selv den første
hjemmeside, og heldigvis blev det en
succes fra starten.”
I virkeligheden var det ikke det helt
store spring for A.C. Perch’s Thehandel, der i årtier forud havde drevet
postordrevirksomhed med theblandinger. Lidt forenklet sagt blev der
sat strøm til de gamle kartotekskort.
Går forsigtigt frem
Det er først de senere år, at A.C.
Perch er begyndt at åbne nye fysiske
forretningsenheder, og synergieffekten med webshoppen er stor. Først
blev der i 2006 åbnet en thesalon oven
på den gamle butik i det indre København, og i 2013 tilsvarende thehandel
og thesalon i det gamle latinerkvarter
i Aarhus. I fjor åbnede virksomheden
et tilsvarende koncept i Oslo, og A.C.
Perch er også repræsenteret i Japan.
Dog ikke med egne butikker men på
franchisebasis på hylder i over 100
forskellige eksklusive varehuse.
”Vi har planer om at åbne i flere
lande. Men vi går forsigtigt frem og
sætter ikke noget nyt i gang, før det
foregående fungerer, som det skal.
At vores første udenlandske konceptforretning blev placeret i Oslo,
skyldtes, at vi altid har haft mange
online-kunder i Norge,” siger Christian Hincheldey.
Digital integration
bag kulisserne
Thehandelens århundredgamle interiør og fremtoning skal ikke forveksles
med lige så ærværdige driftsmetoder
bag kulisserne. Bortset fra apotekervægten fra før, er økonomi- og personaleadministration med vagtplaner,
løn, lagerstyring, ind- og udbetalinger,
distribution etc. digitalt integreret.
A.C. Perch, der har en stab på 4050 medarbejdere, er en af de i alt
22 virksomheder, der har deltaget i
Microsoft og Dansk Erhvervs analyse
”Barrierer og muligheder for danske
SMV’er i den digitale vækstkultur”.
Analysens resultater er beskrevet i
artiklen på modstående side.
Analysen handler blandt andet om
virksomhedernes syn på digitale
standardløsninger:
”Der er masser af standardløsninger,
der kan bruges. Men det store problem er, at så snart virksomheden
skal vokse, skal der mere til. Derfor
kan det i reglen bedre betale sig allerede fra starten at bygge det op fra
bunden og få helt sin egen løsning,”
mener Christian Hincheldey.
Eksempelvis er A.C. Perch’s pakkerisystem 100 procent skræddersyet:
”En af vores services er, at kunderne
kan få helt deres egen theblanding,
og det kræver meget kodning.”
Meget aktiv på Facebook
og Instagram
I det hele taget er den individuelle
service over for kunderne den væsentligste del af forretningsgrundlaget. Selv om der ikke er fysisk
kontakt, kan de digitale platforme
sagtens være med.
For eksempel med en tea-timer-app
på mobilen, så kunden kan se, hvor
længe de enkelte theblandinger skal
trække.
A.C. Perch er også meget aktiv på
Facebook og Instagram:
”Markedsføring fungerer godt for os
på nettet. Med vores historie har vi
mange muligheder i storytelling, og
hver måned lægger vi tekst og billeder med 5-6 historier ud.”
En af de seneste var affødt af episoden med journalisten, der sagde du
til Dronning Margrethe ved et pressemøde. I A.C. Perch er personalet
fortsat De’s med kunderne:
”Det kan man så lide eller lade være.
Vi gør det fortsat for at signalere, at
vi er til for kunderne,” understreger
Christian Hincheldey.
Data udnyttes ikke fuldt ud
I dag udgør online-handelen cirka
DANSK ERHVERV
A.C. Perch’s Thehandel
• Blev etableret i slutningen af
1700-tallet, og har haft til huse
samme sted i Kronprinsensgade
i København siden 1835.
• Drives i dag af søskendeparret
Stine og Christian Hincheldey.
• Forretningen har i alt 40-50
medarbejdere.
• Foruden København har virksomheden thehandel og thesalon
i Aarhus og Oslo samt franchisesalg i Japan.
• Online-handelen udgør 35 procent af omsætningen.
Hjemmeside: www.perchs.dk
35 procent af virksomhedens samlede omsætning, og andelen er stigende. Webhandelen indebærer, at
virksomheden kommer i besiddelse
af en lang række data om kundernes indkøbsmønstre. Men Christian
Hincheldey er forsigtig med at udnytte dem:
”Vi kunne blive bedre til at udnytte
disse data. Men i et vist omfang ville
det også stride mod vores købmandsprincipper. Kunderne skal have lov
til at handle i fred og anonymt hos
os. Når kunderne handler på nettet,
kan de se, hvad de købte sidste gang.
Men tallene bliver ikke opdateret, så
vi kan se hvad og hvor meget, de har
købt i en bestemt periode.”
Således lagrer A.C. Perch ikke data
om den enkelte kunde. Men derimod er forretningen meget aktiv
med bredt at nå kunderne på de digitale platforme. Kernemålgruppen
er kvinder i alderen 25-65 år, og dem
køres der kampagner overfor - også
geografisk.
Online-marketing udliciteret
Betydningen af den digitale markedsføring fik allerede for tre år siden thehandelens ledelse til at gå nye veje:
”Online-marketing funktionen blev
udliciteret, fordi der skulle større fokus på, end vi kunne afse ressourcer
til i det daglige. Udlicitering betyder
ikke, at vi så bare kan slippe det helt.
Vi skal stadig være inde over og træffe
beslutningerne. Men processen er
bedre forberedt og mere professionel.”
Uanset hvad er der dog ét punkt,
hvor den fysiske butik er webshoppen overlegen. Når kunderne åbner forretningens hjemmeside, kan
duften af theblandinger endnu ikke
brede sig omkring computeren, mobilen eller tablet’en.
”Hvem ved, det kommer nok en
dag,” lyder det med et smil fra Christian Hincheldey.
digitalisering
12.-14. maj 2015
S7
Digitalisering er den eneste vej frem
Dansk Erhverv og Microsoft har gennemført en grundig
undersøgelse af muligheder ved og barrierer for digitalisering for at opnå et bedre grundlag at debattere digitalisering på og give konkrete anbefalinger til handling.
digitalisering
Af Kristian Kongensgaard
”Den digitale revolution kører for
fuld damp i alle dele af erhvervslivet og verden - og virksomheder, der
ikke har forholdt sig til nye forbrugsmønstre og digitale services, bliver
udfordret af digitale forretningsmodeller.”
Sådan skriver Anders Thomsen, direktør for politik og strategi i Microsoft, og Janus Sandsgaard, fagchef
for IT og digitalisering i Dansk Erhverv, i deres analyse ”Barrierer og
muligheder for danske SMV’er i den
digitale vækstkultur”.
Analysen bygger på interviews med
22 medlemsvirksomheder i Dansk
Erhverv inden for detail, transport,
engros og spedition.
Ambitionerne er højere
end digitaliseringsgraden
Hos de interviewede virksomheder
er der en positiv indstilling til digitalisering. De digitale ambitioner er
i overvejende grad højere end virksomhedens nuværende digitaliseringsgrad.
Det er tydeligt, at de fleste interviewede virksomheder i samme branche ser ens på fordelene ved digitalisering, da det er de samme termer og
værdikædeperspektiver, der fremhæves i interviewene. Men afhængigt
af, hvor langt man er i digitaliseringen, og hvor mange barrierer man
ser, enten nedtones eller fremhæves
mulighederne ved digitalisering.
Hvis man er langt bagud på digitalisering, fremhæver man for eksempel
vigtigheden af den gode fysiske kundeservice og kontakten med kunden,
som man risikerer at miste ved for
megen digitalisering. Hvorimod
frontløberne har fundet ud af, at man
faktisk kan forbedre kundeservicen
og komme endnu tættere på kunden
ved at digitalisere sig.
Interne barrierer
bremser digitaliseringen
Det er i høj grad virksomhederne
selv, der skaber barrierer for digitalisering, og i mindre grad eksterne
barrierer der bremser for digitaliseringen. De identificerede barrierer er:
• Begrænsede ressourcer.
• Højt fokus på afkast af investeringer.
• IT-kompetencen hos medarbejderne er ikke høj nok.
Dog angives der nogle få eksterne barrierer, som kan være væsentlige i forhold til digitaliseringen, for eksempel
manglende standardløsninger.
Cloud computing eller skyen er et
begreb, som dækker levering af software, service og tjenesteydelser via
internettet. Der er meget varierende
kendskab til cloud-baserede løsninger, hvilket hos 1/3 af virksomhederne skaber barrierer omkring
data- og driftssikkerhed.
Det vurderes, at en del virksomheder
mangler basal viden omkring cloudbaserede løsninger. Nogle af dem, der
har fravalgt cloud-baserede løsninger,
påpeger desuden manglende mulighed
for integration til eksisterende systemer
og manglende fleksibilitet som barrierer for at benytte cloud computing.
Digitalisering skaber
mulighed for differentiering
Mulighederne, som digitalisering skaber, er klassificeret i tre kategorier:
• Reduktion af omkostninger.
• Bedre kvalitet og service.
• Innovation og forretningsudvikling.
Lavere omkostninger er typisk det
sted, de fleste virksomheder er startet med at kigge på i forhold til mulighederne for digitalisering. Men
når de største procesoptimeringer er
gennemført, bevæger man sig typisk
videre til fokus på kvalitet og service.
Virksomhederne er alle bekendte med
disruption-begrebet, men har svært
ved at se, at det kunne ske i deres
branche. Den enkeltstående faktor,
der bliver nævnt i forbindelse med disruption, er internethandel set i forhold
til den traditionelle fysiske butik, især
hos engros- og detailvirksomheder.
Barrierer og muligheder
for danske SMV’er i
den digitale vækstkultur
Ingen peger fingre
Analysen er udarbejdet af Execution
Consulting Group, og partner Stig
Bach er blandt andet overrasket over,
at mange af virksomhederne peger på,
at det i høj grad er deres begrænsede
IT-ressourcer, der står i vejen for at
udnytte digitale løsninger:
”Jeg havde regnet med, at de ville pege
fingre ad dårlig IT-infrastruktur eller
rammebetingelser, som politikerne
burde ændre på. Ledelse og medarbejdere i en SMV-virksomhed har
imidlertid meget fokus på drift. Hvis
de ikke lige har IT-kompetencerne eller interessen for det, så kan det være
vanskeligt at gennemføre de helt store
forandringer. Der ligger i hvert fald en
opgave i at synliggøre mulighederne
og hjælpe virksomhederne med at
vælge,” siger han.
Anders Thomsen,
direktør for politik og
strategi, Microsoft.
Janus Sandsgaard,
fagchef for IT og
digitalisering, Dansk
Erhverv.
Stig Bach, partner,
Execution Consulting
Group.
TJEN PENGE PÅ
DIT MEDLEMSKAB
Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab –
gør som 2.400 andre virksomheder – tilmeld dig en af vores
fordelsaftaler allerede i dag
JOBZONEN
SVEA FINANS
Få kompetente medarbejdere
og spar 20% på Jobzonens produkter
Få rabat på fakturakøb, factoring,
fakturaservice og inkasso
BISNODE
STATOIL
Få minimeret dine tab, og
find lønsomme kunder med
medlemsrabat
Få attraktive rabatter på
brændstof til virksomheder
og private
CARNET OG CERTIFIKAT
TDC
Få 50 % rabat på legalisering
af eksportdokumenter
Få fordelagtige rabatter på
mobil, fastnet og bredbåndsabonnementer
COMET CONSULAR
SERVICES
Få visum, legaliseringer
og oversættelser
WIA ERHVERV
Få forsikring med lave
præmier og bred dækning
PENSION FOR
FUNKTIONÆRER
Få pension med lave omkostninger
og fleksibilitet
EUROCARD
Få glæde af Eurocard firma- og
privatkort til en favorabel pris
FRONTROW BUSINESS
TED ALERT
Få relevante offentlige
EU-udbud tilsendt hurtigt
og billigt
TELENOR
Få fordelagtige rabatter
på pakkeløsninger og
alm. abonnementer
UDBUDSVAGTEN
Få 10 % i rabat på modtagelse
af offentlige udbud
ØRESUNDSBRON
Få halv pris over Øresundsbron
og spar depositum på BroBizzer
Erhvervsklub med rabatter og
VIP oplevelser på koncerter,
sport, teater mv.
BERLINGSKE
PARSIFAL SERVICES
Professionel efterforskning
til erhvervslivet.
Q8
Få et godt tilbud på Berlingske og
spar mindst 50%
Få rabat på Q8 og F24 tankstationer
over hele landet
NODECO INKASSO
Få effektiv og hurtig inkassoløsning
for 475 kr. om året
Få del i fordelsaftalerne, kontakt
Læs mere om medlemsfordelene
Dansk Erhverv på: Tlf. 3374 6095
på www.danskerhverv.dk
mail:[email protected]
Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af produkterne, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger.
FØLG VOR
DEBATTER ES
LIVE
ONLINE
SERVICESAMFUND DANMARK
DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET 2015
Global Con
nect
streamer d
irekte TV p
å
www.dansk
erhverv.dk
MØD DANSK ERHVERV PÅ FOLKEMØDET OG DELTAG I VORES DEBATTER
Kig forbi Dansk Erhvervs arrangementer ved Ydermolen på G6 (scene 1) eller G3 (scene 2 - Scandic To Go).
TORSDAG D. 11. JUNI
Kl. 15.00-15.50 på scene 1
NEW RULES FOR BUSINESS – HVAD KRÆVER DET
AF LEDEREN?
Mød bl.a. Eva Berneke, KMD og Jens Klarskov, Dansk
Erhverv.
Kl. 15.00-15.50 på scene 2
ERHVERVSUDDANNELSER – ET HÅNDVÆRKERTILBUD ELLER EN SIKKER FREMTID?
Mød bl.a. Kate Ziegler, HK Handel Nordjylland, Mie Hovmark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Palle Thomsen,
Dansk Byggecentre, Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd og Louise Holm Sommer, Dansk Erhverv.
Flemming Møldrup, Grizzly Cph,”Kender du typen” er
moderator.
Kl. 16.00-16.50 på scene 1
HVOR FRIT SKAL DET FRIE VALG VÆRE?
Dansk Erhverv og Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker stiller to politikere spørgsmålet:
Hvilket frit valg skal danskerne have, og hvor skal
grænsen egentlig gå?
Kl. 16.00-17.00 på scene 2
HVORDAN INDRETTER MAN FREMTIDENS BY?
Mød Niels Buus, DTU, Martin Ruby, Google, Klaus Bondam,
Cyklistforbundet og Thomas Møller Thomsen, FDM.
Kl. 17.30-18.30 på scene 1
DANMARK PÅ STØTTEN – FRA VELFÆRD TIL
FARVELFÆRD?
Mød Claus Hjort Frederiksen (V), Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Mona Striib, FOA og Laurits Rønn, Dansk
Erhverv.
Kl. 19.00-19.45 på scene 1
RETSFORBEHOLDET – FORTSAT TRYGT OG GODT?
Debat mellem Morten Messerschmidt (DF) og Morten Bødskov (S) om den kommende folkeafstemning.
FREDAG D. 12. JUNI
Kl. 8:45-9:15 på scene 2
NASDAQ COPENHAGEN OG DANSK ERHVERV ÅBNER
FONDSBØRSEN FRA FOLKEMØDET
Mød Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen, Fondsbørsen,
Karen Frøsig, Sydbank og Christian Ingemann, Dansk
Erhverv.
Kl. 9.00-9.50 på scene 1
JUBIII – VI SKAL HAVE VIKAR
Mød Jan Villadsen, 3F’s transportgruppe og Laurits Rønn,
Dansk Erhverv.
Kl. 10.00-11.00 på scene 1
HVORNÅR SKAL VI TJENE PENGE PÅ DEN
OFFENTLIGE SEKTOR?
I debatten deltager bl.a. Allan Søgaard Larsen, Falck, Brian
Mikkelsen (K) og Christian Ingemann, Dansk Erhverv.
Kl. 10.30-11.00 på scene 2
HVOR SKAL VI MØDES? OM POTENTIALET I
MØDETURISME I DANMARK
Mød Charlotte Mark, Microsoft og Meetingplace Wonderful
Copenhagen, Jan Olsen, Visit-Denmark og Jens Mathiesen,
Scandic Hotels Danmark.
Kl. 11.30-12.20 på scene 1
FREMTIDENS DETAILHANDEL
Mød Eva Steensig, Forbrugerekspert, Claus
Juel-Jensen, Netto og Peter Fabricius, Magasin.
Kl. 11.45-12.30 på scene 2
ERHVERVSFREMMESYSTEMET – GEVINST
ELLER NITTE?
Mød Mads Kragh, Væksthus Sjælland, Laila Pawlak, Dare2,
Anders Hoffmann, Erhvervsstyrelsen og Niels Milling,
Dansk Erhverv.
Kl. 13.00-14.00 på scene 1
TURISME GIVER VÆKST I VANDKANTEN
Mød Pia Kjærsgaard (DF), Jens Mathiesen, Scandic Hotels
Danmark, Carlos Villaro Lassen, Feriehusudlejernes Brancheforening og Christian Ingemann, Dansk Erhverv.
Kl. 13.00-14.00 på scene 2
HVORFOR ER USA RIGERE END DANMARK?
Mød USA’s ambassadør Ruffus Gifford og Steffen
Lüders, Mannov A/S og Dansk Erhvervs Rådgivningsog Videnserviceudvalg.
Kl. 14.30-15.30 på scene 1
OVERIMPLEMENTERING – EN DYR KANELSNEGL!
Mød bl.a. Eva Kjer Hansen (V).
kl. 14.30-15.15 på scene 2
EU’S DIGITALE INDRE MARKED. HVAD MED KULTUREN?
Mød Peter Schønning, specialist i ophavsret, Klaus Hansen,
Producentforeningen og Christine Bødtcher-Hansen, Forlæggerforeningen.
Kl. 15.45 -17.00 på scene 1
AKTIEMARKEDET – TOMME INVESTERINGER
ELLER GAVNLIGT SAMFUNDSAKTIV?
Mød Brian Mikkelsen (K), Ida Auken (RV), Jakob Ellemann-Jensen (V), Karin Gaardsted (S), Joachim B. Olsen
(LA), Jonas Dahl (SF), Bjørn Sibbern, Nasdaq Copenhagen,
Fondsbørsen, Karen Frøsig, Sydbank og Simon Kirketerp,
Børsen (moderator).
and Private Equity Association, Danmarks Rejsebureau
Forening, Danske Cykelhandlere, Danske Guldsmede &
Urmagere, De Samvirkende Købmænd, Design Denmark,
Foreningen for Dansk Internet Handel, Forlæggerforeningen, FSR - danske revisorer, Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation, IT-Branchen, Kreativitet & Kommunikation og Lægemiddelindustriforeningen.
LØRDAG D. 13. JUNI
Kl. 10.00-11.00 på scene 1
ER DANSK ENERGIPOLITIK GÅET I SELVSVING?
Mød klima-, energi-, og bygningsminister Rasmus Helveg
Petersen (RV), Steen Gade (SF), Otto Brøns-Petersen, CEPOS og Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Thomas Færgeman,
Politiken er moderator.
Kl. 11.30-12.20 på scene 1
ER FORBRUGERNE KLAR TIL EN VERDEN UDEN
MADSPILD?
Mød Rene Christensen (DF), Helene Regnell, Dansk Supermarked, Camilla Udsen, Forbrugerrådet Tænk m.fl.
11.30-12.15 på Scene 2
EFFEKTIVITET, EFFEKTIVITET… HVAD BLEV DER AF
KREATIVITETEN?
Thomas Borgen, Danske Bank og Jens Klarskov, Dansk
Erhverv udfordres af tv-vært Stéphanie Surrugue.
Kl. 13.00-14.00 på scene 1
NATURVIDENSKAB – EN EKSPLOSIV AFFÆRE?
Se om Rosa Lund (Ø) er bedre til kemi end Søren Bregenholt fra Novo Nordisk. Kan gymnasieeleverne fra Bornholm
slå dekan Martin Vigild fra DTU, Jeppe Bruus (S) og Peter
Juel-Jensen (V)?
Kl. 13.00-14.00 på scene 2
CSR-PARTNERSKABER - ONE-NIGHT STAND ELLER
LYKKELIGT ÆGTESKAB?
Mød Helene Regnell, Dansk Supermarked, Mogens Werge,
Bestseller, Mimi Stilling Jakobsen, Red Barnet, Andreas
Kamm, Dansk Flygtningehjælp, Mie Oehlenschläger,
Verdensnaturfonden, Mette Jessen, Lauritz.com og Louise
Koch, Dansk Erhverv.
Kl. 14.30-15.20 på scene 1
BLAND-SELV-SKAT
Mød skatteminister Benny Engelbrecht (S), Torsten Schack
Pedersen (V), Thomas Nagy, Novozymes og Christian
Ingemann, Dansk Erhverv.
Kl 16.00-17.00 på scene 2
DET NY LÅNEMARKED: TRUSSEL ELLER MULIGHEDER?
Mød bl.a. Asger Aamund, A.J. Aamund A/S og Asger Trier
Bing, Lendino. Tom Vile Jensen, FSR – danske revisorer er
moderator.
Kl. 16.00-17.00 på scene 1
VÆKSTBATTLE – REFORMER ELLER HÆNGEKØJE?
Hør Bjarne Corydon (S) og Jens Klarskov, Dansk Erhverv, i
en åbenhjertig diskussion om vækst, offentlig-privat samarbejde, uddannelse, digitalisering og meget mere.
Kl. 18.45-20.00 på scene 1
NETVÆRK MED DANSK ERHVERV OG
BRANCHEFORENINGER
Mød bl.a. Henrik Sass Larsen (S), når Dansk Erhverv inviterer til branchegryde sammen med Danish Venture Capital
MODERATORER:
Mød bl.a. Line Gertsen, Mads Brandstrup, Thomas
Bernt Henriksen, m.fl.
Mød os på
Folkemødet
YD
ER
G3
G6
MO
LE
N
AL
LIN
GE
DE
GA
E
VN
HA
HA
VN
HER ER DANSK ERHVERV:
SCENE 1 (G6) OG
SCENE 2 - SCANDIC TO GO (G3)
VED YDERMOLEN,
ALLINGE HAVN.
FULDT PROGRAM
WWW.DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv har ofte kritiseret Københavns Kommunes behandling af erhvervslivet for at være for myndighedspræget og bureaukratisk. (Foto: Colourbox).
Erhvervshuset gav os den helt rigtige idé
Københavnske virksomheder har tidligere kritiseret Københavns Kommune for langsom sagsbehandling, mangel
på erhvervsvenlighed og manglende vilje til dialog. Det vil
kommunen nu gøre op med og har åbnet et nyt erhvervshus for at gøre det nemmere og mere attraktivt at drive
virksomhed i byen. En af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder roser Erhvervshuset for sine utraditionelle idéer.
erhvervsservice
Af Kristian Kongensgaard
De nye tilbud til virksomhederne
tæller blandt andet en rekrutteringsservice, hvor Erhvervshuset kan
sætte en jobsamtale op inden for tre
dage. Med dette tiltag er København
den første kommune, der tænker erhvervsservice sammen med beskæftigelsesindsatsen.
”Vi vil gøre det nemt for virksomhederne at finde de rigtige medarbejdere, samtidig med at vi vil hjælpe
arbejdsløse i job. Det er en ny måde
at tænke rekruttering på, som kan bidrage til større fleksibilitet - og målet
er at løfte jobskabelsen og væksten i
København,” siger beskæftigelsesog integrationsborgmester Anna
Mee Allerslev.
Speed dating satte
gang i rekrutteringen
e-conomic, der er Europas førende
leverandør af online regnskabsprogrammer, har så meget fart på, at
virksomheden har haft store problemer med at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.
”Der er som regel meget
mere i folk, end der står på
et stykke papir.”
Jacob Holm Jensen,
rekrutteringschef, e-conomic
I fjor blev der ansat 97 nye medarbejdere, og det samlede antal medarbejdere er nu steget til cirka 250. I løbet
af 2015 regner virksomheden med at
runde cirka 300 medarbejdere.
Igennem en virksomhedskonsulent
fra Københavns Kommunes Erhvervshus, som e-conomic havde
kontakt til på forhånd, fik virksomheden hjælp til at udtænke en anderledes måde at rekruttere på - hvor
man ikke skulle fokusere på ansøge-
res CV’er, men i stedet møde potentielle kandidater.
Erhvervshuset tog kontakt til Finansforbundet, som har mange ledige medlemmer med en finansiel
baggrund. Det resulterede i et ”speed
dating”-møde, hvor e-conomic med
det samme kom i snak med mulige
kandidater.
Guldkornene gemmer
sig bag CV’et
”Erhvervshuset hjalp med at give vores rekruttering en ny dimension, og
vi ville ikke selv have fået den tanke.
Det lød imidlertid spændende og nytænkende. Vi kom i direkte snak med
nogle rigtig dygtige mennesker, som
det måske ikke i første omgang ville
være naturligt for os at snakke med,
hvis vi bare havde modtaget et CV.
Men ansøgere til et job skal ikke vurderes på, om de er gode eller dårlige til
at skrive en ansøgning. Det gælder om
at kunne se ind bag CV’et, hvor guldkornene gemmer sig. Der er som regel
meget mere i folk, end der står på et
stykke papir,” siger rekrutteringschef
Jacob Holm Jensen, e-conomic.
Rekruttering ”with a twist”
Han fortæller, at virksomheden har
tænkt sig at tage denne rekrutteringsproces op igen senere på året og
videreudvikle den:
”De medarbejdere, vi skal bruge, skal
naturligvis være fagligt dygtige. Men
de skal først og fremmest være kundeminded og have en personlighed,
der kan brænde igennem, og de skal
Jacob Holm Jensen: ”Vores medarbejdere
skal først og fremmest være kundeminded
og have en personlighed, der kan brænde
igennem.”
kunne yde en service over gennemsnittet. Derfor er vi gået i tænkeboks
omkring, hvordan vi kunne videreudvikle vores rekrutteringsproces.
Vi har i øjeblikket flere idéer oppe at
vende, blandt andet brug af videoansøgninger.”
Jacob Holm Jensen er ganske godt
tilfreds med Erhvervshusets input:
”Det rigtig positive er, at Erhvervshusets medarbejdere er gået i dialog
med os og har taget udgangspunkt i
vores behov og så tænkt videre derfra. Processen har været meget professionel.”
Anna Mee Allerslev,
beskæftigelses- og
integrationsborgmester, Københavns
Kommune.
DANSK ERHVERV
erhvervsservice
12.-14. maj 2015
S 11
Erhvervshuset er et godt tiltag
- men konkurrér ikke med private
Dansk Erhverv bakker intentionerne med Københavns
Kommunes nye Erhvervshus op, men forholder sig kritisk
til tiltag, der kan konkurrere med private virksomheder.
erhvervsservice
Af Kristian Kongensgaard
I 80’erne, da venstresocialisten Villo
Sigurdsson var byplanborgmester i
Københavns Kommune, blev lokalplaner, byggetilladelser, og hvad der
ellers kom fra hans magistrat, godkendt af en gruppe partimedlemmer,
der til dels bestod af gamle 60’er flippere. Gruppen blev kaldt Banjobanden, fordi der ofte lød banjomusik
fra Villo Sigurdssons kontor under
”sagsbehandlingen”.
Sådan foregår det heldigvis ikke længere. Men Dansk Erhverv har ofte
kritiseret Københavns Kommunes
behandling af erhvervslivet for at
være for myndighedspræget og bureaukratisk. Det har været en jungle
at finde rundt i for virksomhederne
på grund af de mange forvaltninger,
hvor eksempelvis en ansøgning om
udeservering lå et andet sted end
den tilknyttede byggesag. Til stor
forvirring og irritation for virksomhederne.
”Nem Indgang” er
et positivt tiltag
”Med det nye initiativ Københavns
Erhvervshus samles kommunens
erhvervsservice ét sted under navnet
”Nem Indgang”, hvilket er et positivt tiltag for erhvervslivet. Systemet
med én kontaktperson som indgang
er et skridt i den rigtige retning. Nu
skal man ikke længere det ene og det
andet sted hen i kommunen for at få
behandlet en sag. Det vil helt sikkert
gøre den rene erhvervsservice nemmere,” siger chefkonsulent Per Thye
Rasmussen, Dansk Erhverv.
”Man skal hellere få
det eksisterende system
til at fungere frem for nye
tiltag.”
Per Thye Rasmussen,
chefkonsulent, Dansk Erhverv
Erhvervshuset tilbyder også hjælp i
forhold til iværksætteri og opstart af
virksomhed, og det er Dansk Erhverv
mere kritisk overfor:
”Her er det vigtigt, at man arbejder
sammen med resten af erhvervsfremmesystemet, der er karakteriseret ved mange udbydere. Vores
holdning er, at man hellere skal få
det eksisterende system til at fungere
frem for nye tiltag. Vi er også modstandere af, at der skabes offentlig
konkurrence med private virksomheder, især hvis det er gratisydelser.
Det gælder både for iværksætter området og inden for rekruttering, hvor
der i forvejen er gode private udbydere,” påpeger Per Thye Rasmussen.
”Vi ser rekrutteringsbranchen som samarbejdspartnere, ikke som
konkurrenter.”
Heinrich Mortensen,
Key Account Manager,
Københavns Erhvervshus
Vores interesse er
at få ledige i job
Ifølge Key Account Manager Heinrich Mortensen, Københavns Erhvervshus, har kommunen ingen
planer om at gå privat jobformidling
i bedene:
”Vi ser rekrutteringsbranchen som
samarbejdspartnere, ikke som konkurrenter. Vores interesse er at få
ledige københavnere i job. Det kan
både private aktører og Erhvervshuset hjælpe med. Men hvor private aktører typisk vil finde nye medarbejdere blandt kandidater, der allerede
er i job, så hjælper vi hovedsageligt
kun med kandidater, der står uden
for arbejdsmarkedet.”
Heinrich Mortensen understreger,
at Københavns Erhvervshus med
hensyn til rekruttering så vidt muligt ikke tænker i kommunegrænser,
men ser bredt på at løse opgaverne:
”Vi vil gerne kunne udnytte alle muligheder for at formidle job. Men det
er klart, at skal der eksempelvis søges om en eller anden form for løn-
Københavns Erhvervshus
Formålet med Erhvervshuset er at være virksomhedernes dørtrin til Københavns
Kommune på følgende 3 områder:
Nem indgang
• Hjælpe virksomhederne med at afklare spørgsmål.
• Guide dem ind på den rigtige digitale løsning.
• Sætte dem i kontakt med den rette person i kommunen.
Rekruttering
• Yde gratis hjælp til rekruttering af medarbejdere.
• Komme med relevante kandidater inden for højst 3 dage.
• Rådgive om mulighederne for eksempelvis at få løntilskud til medarbejdere
eller få dem i praktik.
Opstart af egen virksomhed
• Gratis hjælp, blandt andet et skræddersyet iværksætterkursus.
• Telefon: 33 66 33 33 - Hverdage kl. 8-22, fredag dog kl. 18.
• E-mail: [email protected]
Alle henvendelser på telefon og e-mail besvares senest efter 24 timer.
• Hjemmeside: www.kk.dk/erhverv
tilskud, skal det foregå via de pågældendes hjemkommune.”
Svar inden 24 timer
Idéen med, at virksomhederne via
Københavns Erhvervshus kun skal
have én indgang til kommunen, skal
forstås helt bogstavligt:
”Vi tager imod alle henvendelser fra
virksomheder på telefon 33 66 33
33 i tidsrummet 8-22 på hverdage fredag dog kl. 18. Her vil vores virksomhedsteam kunne afklare spørgsmål, guide til digitale løsninger eller
sørge for at få sat stik i til den rigtige
enhed, hvis det er nødvendigt. Alle
forespørgsler vil blive besvaret senest efter 24 timer - det gælder også,
hvis virksomheden skriver en mail
på: [email protected]”
”Vi tilbyder også virksomheder én
fast kontaktperson i Københavns
Erhvervshus. Her vil virksomheden
altid have ét holdepunkt uanset hvil-
ken type sager, der er tale om. Ved
større sager aftales sagsomfanget,
og hvordan det skal forløbe konkret,
med den pågældende virksomhed,”
siger Heinrich Mortensen.
Heinrich Mortensen,
Key Account
Manager, Københavns Erhvervshus.
Per Thye Rasmussen,
chefkonsulent,
Dansk Erhverv.
DANSK ERHVERV
skat
12.-14. maj 2015
Virksomheder bør have fradrag
for etableringsomkostninger
S 12
fremtiden starter her...
VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK
DANSK ERHVERVS
SKATTE- OG
AFGIFTSPOLITIK
Den skattemæssige forskel mellem etablerings- og
driftsudgifter er en stor administrativ byrde for virksomhederne og giver anledning til unødvendigt mange
skattesager. Derfor foreslår Dansk Erhverv som ét af
sine skatte- og afgiftsforslag, at der indføres fradrag for
etableringsomkostninger. Forslaget vil samtidig øge
incitamentet til at etablere sig og udvide virksomheder
og dermed skabe nye arbejdspladser.
skat
Af Kristian Kongensgaard
Et grundliggende princip i skattelovgivningen er, at virksomheder kun
beskattes af deres overskud. Derfor
er der fradrag for de udgifter, der er
gået til at erhverve indkomsten.
En vigtig undtagelse fra dette princip
er imidlertid anlægs- og etableringsomkostninger. Denne undtagelse
skyldes, at man ikke mener, at anlægs- og etableringsomkostninger
direkte vedrører indkomsterhvervelsen.
Dansk Erhverv mener imidlertid, at
denne undtagelse bør fjernes. Først
og fremmest fordi virksomhederne
uden anlægs- og etableringsomkostningerne ikke ville have noget
indtægtsgrundlag, og at de derfor er
afgørende for selve indkomsterhvervelsen.
Derudover ville det skabe større enkelhed i skattereglerne og dermed
mindske virksomhedernes administration, hvis de ikke længere skulle
sondre mellem, om udgiften var enten en etablerings- eller en driftsudgift.
Administrativ lettelse
og nye arbejdspladser
Den skattemæssige forskel i dag mellem etablerings- og driftsudgifter
skyldes, at man allerede i statsskatteloven fra 1922 indførte en sondring
mellem anlægs- og etableringsomkostninger på den ene side og drifts-
DANSK ERHVERVS
13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG
•50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst
over 50.000 kr.
• Forskerskatteordningen udvides.
• Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent.
• Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019.
• Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes.
• Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.
• Der indføres fradrag for etableringsomkostninger.
•Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges.
•Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige
hotel- og restaurantydelser.
UDDRAG AF
”DANSK ERHVERVS SKATTEOG AFGIFTSPOLITIK”
omkostninger på den anden side.
Den akademiske sondring gav muligvis større mening i 1922. Men i
dag synes den at savne økonomisk
begrundelse og giver anledning til
unødvendigt mange skattesager.
Skattelovrådet foreslog allerede i
1991 at ændre statsskatteloven på
dette punkt, men det er aldrig sket.
En sådan ændring af statsskatteloven vil være økonomisk og retligt
velbegrundet og vil i væsentlig grad
kunne understøtte erhvervslivets bestræbelser på at skabe nye arbejdspladser.
”Sondringen mellem anlægs- og etableringsomkostninger på den ene side
og driftsomkostninger
på den anden side giver
anledning til unødvendigt
mange skattesager.”
Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at der fremadrettet også gives
fradrag for anlægs- og etableringsomkostninger. Herunder fradrag for
omkostninger til at udvide virksomheden og for forgæves afholdte omkostninger.
Forslaget vil medføre en stor administrativ lettelse for virksomheder,
da der ikke vil skulle sondres mellem
driftsomkostninger og etableringsomkostninger. Forslaget vil samtidig
øge incitamentet til at etablere sig
og udvide virksomheder og dermed
skabe nye arbejdspladser.
Fuldt fradrag koster
10 milliarder kr.
Omkostningen forbundet med at
give fuldt fradrag for etableringsomkostninger er sat til 10 milliarder kr.
Publikationen med alle forslagene kan
downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder/
Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag” og med
linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 20142015”.
Dette tal er dog meget usikkert, og
Skatteministeriet har ikke ment, at
det kan svare med sikkerhed på tallet. På den baggrund har Dansk Erhverv valgt et konservativt skøn over
udgifterne. Det kan således meget
vel være, at provenutabet for staten
vil være mindre.
Hvis det er tilfældet, vil effekten på
beskæftigelsen og bruttonationalproduktet naturligvis også være tilsvarende mindre.
Uhensigtsmæssig skat
For partner Erik Banner-Voigt,
Deloitte, der er medlem af Dansk
Erhvervs Skattepolitiske Udvalg, er
ønsket om fradrag for etableringsomkostninger ikke kun et spørgsmål
om lavere skat:
”Det er uhensigtsmæssigt, at virksomhederne skattemæssigt skal sondre mellem omkostninger til drift og
til etablering,” påpeger han.
I de kommende udgaver
af bladet vil Dansk Erhvervs
øvrige skatteforslag også
blive præsenteret.
FULDT FRADRAG FOR
ETABLERINGSOMKOSTNINGER
• Der indføres one-stop-shop på momsområdet.
•Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes.
• Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne.
• Der etableres et skattebyrdeudvalg.
Forslaget vil medføre:
• Flere inden- og udenlandske investeringer.
• Stabile og klare rammevilkår.
• Effektiv ressourceudnyttelse.
“DET ER JO
MEDARBEJDERNES
PENGE OG FREMTID
“
Brian Höyer
CFO, Illums Bolighus
”Pensionspakken er økonomisk attraktiv, fordi afkastet er i den høje ende og
stordriftsfordele holder omkostningerne
nede. Samtidig har personlig rådgivning
til hver eneste medarbejder gjort det
hele forståeligt og menneskeligt.”
Læs hele Brians historie på pfa.dk
DANSK ERHVERV
kurser
12.-14. maj 2015
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Expanding
your business on social media
and the future of social media in Denmark
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Torsdag den 21. maj 2015, kl.8-10.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 18. maj 2015.
Expanding your business on social media and the future of social media in Denmark - will be conducted in English.
Presentation by Social Media og Digital Manager Alex Sabour - Citrusmedia,
Advanced Social Media Strategist from Newhouse University, the first Hootsuite
Agency Partner in Denmark, and over 10+ years of working experience with
social media and online communities - clients include: Uropa/Warner Music,
MXIII/Discowax, TDC, LEGO, Saxo Bank, Maersk.
Content
• Introduction to social media.
• Social media today.
• Best practices.
• Relevant markets.
• Strategy.
• Social media in the future.
• Hiring SM managers.
• Conclusions.
• Q/A.
Who should participate?
Any company that is struggling to take their business on social media platforms,
or struggling to keep up with the speed that social media is changing at. Typically
persons in marketing and advertising departments, and also owners and HRmanagers.
Take aways
• Tools to audit own social media.
• Best practices on todays social media.
• Inspiration and motivation to enhance social media.
• A look into the future of social media.
S 14
Godmorgen-møde om den ny klausullov
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Onsdag den 13. maj 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
Kolding
• Mandag den 18. maj 2015, kl. 9.30-11.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
Regeringen har netop sendt udkastet til den nye klausullov i offentlig høring. Loven vil medføre store ændringer i adgangen til at aftale konkurrence-, kunde- og
jobklausuler.
Et endeligt lovforslag forventes fremsat i Folketinget den 29. april 2015, og loven
forventes at træde i kraft den 1. juli 2015.
Informationsmøderne er planlagt til at finde sted kort tid efter, at vi kender det
endelige lovforslag, således at vores medlemmer har tid til at indrette sig på de
nye regler.
Udover de nye regler gennemgår vi naturligvis overgangsreglerne:
• Hvordan skal man forholde sig til klausuler, som allerede er indgået?
• Hvis medarbejderen får en ny kontrakt, gælder de nye regler så?
Hvis man bruger klausuler, skal nye klausuler fremadrettet tilpasses de nye regler for at være gyldige.
Vi berører også den beskyttelse, som findes i markedsføringslovens regler om
erhvervshemmeligheder og god markedsføringsskik, ligesom vi berører den loyalitetspligt, som medarbejderne har under ansættelsen.
Undervisere
• Charlotte Vester, ansættelsesretschef, (København).
• Jannie Merete Pedersen, advokat. (København og Kolding).
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Godmorgen-møde om den ny klausullov”.
Networking - Tør du lade være?
Kolding
• Mandag den 18. maj 2015, kl. 15.00-16.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
Tid er en væsentlig faktor i vores hverdag, og fysiske netværk og networking
sluger som regel mange timer. Derfor sætter vi her maksimalt fokus på, hvordan
man - med forskningen i bagagen - kan effektivisere sin indsats og samtidig opnå
maksimalt udbytte.
I mange virksomheder trækker lederen det store udadvendte arbejde med relationer, alliancer og vidensdeling. Men kunne man få medarbejderne til at se fordelen i at fungere som netværksambassadører for virksomheden 24/7 - så bliver
potentialet enormt både for dem selv og for arbejdspladsen.
Hvad får du på mødet?
• Koden til, hvordan du i én og samme proces sparer tid og forstærker
dit netværk: Networking Version 2.0.
• Redskaber til at gøre medarbejderne til 24/7-virksomhedsambassadører.
Underviser
Simone Lemming Andersen, journalist, cand.phil., foredragsholder og forfatter.
Hun har skrevet 3 bøger om networking.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Expanding your business on
social media and the future of social media in Denmark”.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Networking - Tør du lade være?”
DANSK ERHVERV
kurser
Beyond Data
København
• Onsdag den 27. maj 2015, kl. 8.30-15.50.
• Sted: Radisson Blu Scandinavia, Amager Boulevard 70, København S.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. maj 2015.
Der ligger en enorm værdi i big data for din virksomhed, hvor de mange rådata,
der ofte flyder ustrukturerede rundt, kan fortælle dig, hvordan du kan forbedre
forretningen, processerne, salget og meget andet. Ved at strukturere de mange
data kan du øge virksomhedens indtjening og reducere omkostningerne.
Virksomhedens datamængder gemmer på værdifulde oplysninger om kunder,
indkøbsvaner, supplychain, lagerbeholdning, medarbejdere, pengestrømme
m.m., som både samlet og hver især kan anvendes til at optimere salg og interne
processer.
På konferencen, der arrangeres af Berlingske Media og Computerworld, giver vi
ordet til en række virksomhedsledere inden for forskellige sektorer og fagområder.
Hør hvordan de helt konkret arbejder med big data for at forbedre forretningen.
Hvor ligger mulighederne og begrænsningerne, hvordan håndteres et big dataprojekt, når det først er sat i gang?
Pris
• Kr. 995,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.995,- + moms for ikke-medlemmer.
Tilmelding
http://www.beyonddata.dk
For at opnå de oven for nævnte 50 procent rabat skal medlemmerne af Dansk
Erhverv ved tilmelding benytte koden ”beydat50”.
Kapital til virksomheder med langsigtede vækstpotentialer
København
• Onsdag den 27. maj 2015, kl. 15.30-18.30.
• Sted: Danske Bank, ØK-Salen, Holmens Kanal 2, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 20. maj 2015.
Odense
le
for al
gratis
• Torsdag den 28. maj 2015, kl. 8.30-11.00.
• Sted: Danske Bank, Flakhaven 1, Odense C.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. maj 2015.
Kolding
• Torsdag den 28. maj 2015, kl. 15.30-18.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 21. maj 2015.
Er din virksomhed inde i et langsigtet udviklingsforløb, og har du brug for tålmodige investorer?
Så er denne businessbrief måske noget for dig. Vi sætter fokus på, hvordan du uden at forlade Danmark - kan skaffe finansiering til din virksomheds fortsatte
udvikling. Du er i målgruppen, hvad enten du er en service-, industri- eller teknologibaseret virksomhed.
Dansk Erhverv, DVCA - Danish Venture Capital & Private Equity Association,
Danske Bank/Danica og Nasdaq København sætter på en række godmorgen- og
gå hjem-møder fokus på, hvordan flere danske virksomheder kan opnå adgang til
risikovillig kapital uden at skulle forlade dansk grund.
Det kan enten være ved investeringer fra en dansk venture- eller kapitalfond,
ved et ansvarligt lån eller ved en børsnotering på Københavns Fondsbørs A/S,
Nasdaq Copenhagen.
Uddrag af programmet
• Investeringer.
v/repræsentant for en kapitalfond.
• Ansvarlig lånekapital.
v/repræsentant for Danske Bank.
• Vækst via den danske fondsbørs.
v/repræsentant for Nasdaq Copenhagen.
• Et billede fra den virkelige verden.
v/repræsentant for virksomheden Ivisys.
• Spørgsmål.
• Netværk og let traktement.
Tilmelding
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt på: www.danskerhverv.dk/
kurser-og-events, find:
”Kapital til virksomheder med langsigtede vækstpotentialer”.
Bemærk: No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
12.-14. maj 2015
S 15
Persondata og sociale medier
i ansættelsesforholdet
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Torsdag den 4. juni 2015, kl. 13-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 28. maj 2015.
Lær at håndtere personoplysninger om medarbejderne korrekt, herunder brug af
sociale medier - både ved rekruttering, under og efter ansættelsen.
Kend rammerne i persondataloven for virksomhedens håndtering af oplysninger
om medarbejderne.
Indhold
• Indsamling af oplysninger om ansøgere - herunder private forhold, strafbare
forhold og kreditoplysninger.
• Opbevaring af ansøgninger og CV’er.
• Brug af sociale medier til at indsamle oplysninger om ansøgere og ansatte.
• Hvilke oplysninger må opbevares på personalesagen?
• Hvordan skal oplysningerne opbevares, og hvornår skal de slettes?
• Medarbejderens indsigtsret/virksomhedens oplysningspligt.
• Virksomhedens behandling af helbredsoplysninger.
• Rammerne for at tage og give referencer - hvad må virksomheden spørge om
og oplyse med/uden samtykke fra medarbejderen?
• Virksomhedens kontrol af medarbejderens brug af e-mail og internet, herunder sociale medier.
• Anvendelse af navn og fotos af medarbejderen på nettet og i virksomhedens
materiale.
Undervisere
• Natasia Maria Lange, advokat.
• Camilla Mondrup Topp, advokat.
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Persondata og sociale medier i ansættelsesforholdet”.
Incitamentsordninger
Kolding
• Torsdag den 28. maj 2015, kl. 10-15.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 14. maj 2015.
København
• Tirsdag den 16. juni 2015, kl. 10-15.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 9. juni 2015.
Lær at håndter de regelsæt, der udfordrer og lægger rammerne for incitamentsaflønning af medarbejdere. Kurset sætter fokus på de problemstillinger, der relaterer sig til incitamentsaflønning.
Vi følger forskellige modeller fra ”fødsel til død” og gennemgår ud fra en praktisk
vinkel de udfordringer, der opstår særligt i forbindelse med aftalernes indgåelse,
fornyelse og ophør. Ligeledes vil hverdagens udfordringer ved sygdom og ferie
blive behandlet.
Mulighederne for at indgå sygebonus og
fastholdelsesbonus vil tillige blive berørt.
Undervisere
• Katja Brandt, advokat.
• Katrin Seirup, advokat.
Begge fra Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Incitamentsordninger”.
DANSK ERHVERV
videnstafet
12.-14. maj 2015
S 16
Videnstafetten var et ”wake up call” af den gode slags
Adfærdsdesign virksomheden /KL.7 vandt i 2013
Dansk Erhvervs Videnstafet i kategorien ”Rådgivning og
Kreativitet”. Direktør Mikkel Holm Sørensen svarer her
på, hvordan det er gået siden.
portræt af en vinder
Af Rikke Sander Matjeka
”Vi er vokset til 12 medarbejdere heraf 8 konsulenter - og mere end
fordoblet omsætningen. Vi har fået
hul på finans-, forsikring- og pharmamarkederne, som vi har sat os for.
Nu mangler vi blot energisektoren.
Vi har opnået international bevågenhed, internationale kunder og åbner
1. april kontor i Norge.”
Hvordan vil du beskrive det at få
Videnstafetten?
”Prisen og ikke mindst dommernes kommentarer var et ”wake up
call” af den gode slags. Dommernes
feedback gav os blod på tanden, idet
de fandt vores syn på markedet og
vækstpotentiale alt for uambitiøst.
Vi har været lidt tidligt ude, men
de seneste 6 måneder har vi kunnet
mærke, at markedet modnes hurtigt.
Både på antal konkurrenter, kundehenvendelser og de talenter, der søger job hos os.”
Vanekoncept til borgere
med livsstilssygdomme
Hvad er jeres seneste innovative tiltag?
”De fleste af vores opgaver er innovation, enten i indsigt, metode eller
løsninger i forhold til adfærdsændringer. Vi udvikler løbende et helt
nyt vanekoncept til for eksempel
borgere med livsstilssygdomme. Kan
vi opnå robuste metoder her, kan vi
tackle de største sundhedsudfordringer med helt nyt fokus.
Vi har etableret et samarbejde med
CBS Executive om at rådgive bestyrelser om bedre beslutningsprocesser
- altså en slags adfærdsdesign vendt
mod beslutningstagerne selv for at
nedbringe risiko og skabe transparens
i grundlag for større beslutninger - og
så har vi lige udgivet første bind i vores bogserie om adfærdsdesign.”
Vi skal takke pænt
nej til flere købstilbud
Hvordan har I, siden I fik prisen,
skaffet kapital?
”/KL.7 er vokset organisk i alle fire
år og udnytter friheden i at arbejde
for vores egne penge. Selv om vi fik
en større kapitalindsprøjtning, så er
det tvivlsomt, om vi ville kunne rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede
medarbejdere. Vi har store krav til
såvel dybden som bredden i deres
færdigheder. Vores felt er så nyt, at
Mikkel Holm Sørensen: ”Dommernes
feedback gav os blod på tanden.”
(Foto: Kaj Bonne).
det ville være umuligt at finde de
rette lokalt.”
Hvis du kigger et år frem, hvor er I
så henne med jeres forretning?
”Fortsat vækst i organisation og
omsætning. I 2016 bliver vi cirka 12
konsulenter og har en omsætning på
11 millioner kr. Vi har større opgaver
og mere internationalisering, både i
kundeporteføljen og blandt medarbejderne - og så skal vi takke pænt
nej til flere købstilbud fra store konsulentvirksomheder.”
Videnstafetten var et signal om vores potentiale
kedet, og vi begyndte at shippe dem
via udvikler-kits i starten af 2014.
Siden har vi arbejdet med at udvikle
teknologien, så eye tracker systemet
kan bygges ind i mobile devices.”
Hvordan har I, siden I fik prisen,
skaffet kapital?
”Vi har både fået crowdfunding til
produktion af vores eye tracker samt
investorfunding. I alt 4 millioner US
dollars.”
Virksomheden The Eye Tribe, der udvikler øjenstyringsteknologi, vandt i 2013 Dansk Erhvervs Videnstafet i
kategorien ”Digital og Teknologi”. CEO & Co-founder Sune
Alstrup Johansen fortæller her, hvordan det er gået siden.
portræt af en vinder
Af Rikke Sander Matjeka
”Da vi fik prisen, var vi stadig i udviklingsfasen. Vi har nu nået et stadie,
hvor vi shipper vores teknologi via
udvikler-kit til hele verden og er tæt
på et gennembrud. Som udgangspunkt shipper vi vores udvikler-kits
til hele verden, men vores primære
segment er mobil fabrikanter i USA
og Asien. Shipping af vores teknologi
betyder, at vi har fået en reel omsætning - og så er vi også vokset lidt
i størrelse. I dag har vi flere medarbejdere, end vi havde i 2013.”
Hvordan vil I beskrive det at få Videnstafetten?
”Da vi fik prisen, var vi stadig i den
Dansk Erhvervs Videnstafet
Følgende kriterier skal opfyldes for at vinde Dansk Erhvervs Videnstafet:
• Virksomheden skal være innovativ & videntung.
• Virksomheden skal have et forretnings- & markedspotentiale.
• Virksomheden skal være nytænkende & disruptive.
Videnstafettens kalender
• Onsdag den 13. maj 2015: Besked til de shortlistede
Når den samlede jury har afgivet point til alle de indsendte cases, shortlistes der
6 virksomheder - 3 i hver kategori.
• Torsdag den 21. maj 2015: Pitch af indstilling for juryen
De nominerede virksomheder præsenterer deres case på 20 minutter og får 20
minutters spørgsmål fra juryen.
• Onsdag den 3. juni 2015, kl. 16-18: Stafetten overrækkes
Ved et festligt og fagligt arrangement hos Dansk Erhverv i Christian IV’s gamle
Børsbygning i København giver de tidligere vindere stafetten videre.
Sune Alstrup Johansen: ”Det gav en del
opmærksomhed blandt danske investorer.”
(Foto: Kaj Bonne).
indledende fase, hvor vi ikke foretog
os andet end at udvikle teknologien.
Derfor var prisen med til at signalere
til omverden, at der var potentiale i
det. Så er det altid dejligt at få anerkendelse for det, vi har skabt. Skulderklap som dette betyder meget for vores
team, og det gav også en del opmærksomhed blandt danske investorer.”
Både crowdfunding
og investorfunding
Hvad er jeres seneste innovative tiltag?
”Det er integration af eye tracker
teknologien i mobile devices. Vi lancerede i slutningen af 2013 verdens
første prisvenlige eye tracker på mar-
Fabrikanterne skal
integrere teknologien
Hvis I kigger et år frem - hvor er I så
henne med jeres forretning?
”Vi er lige nu i fuld gang med at finde
samarbejdspartnere, så vi kan få integreret vores teknologi i mobile enheder - og det arbejde fortsætter de
næste 1-2 år. Denne del af processen
vil ændre rigtig meget for os. Vi skal
fremover levere teknologi og produkt
til fabrikanterne, som så bygger det
ind i deres produkter. Så den store
opgave fremadrettet er den kontinuerlige udvikling af det eksisterende
produkt samt at finde de rigtige
samarbejdspartnere og indgå aftaler
med de fabrikanter, der på bedste vis
kan integrere vores teknologi i deres
produkter.”