1. No category

#3
25.-27. februar 2015
MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER
OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV
DANMARK HAR STYR
PÅ BÆREPOSERNE
side 10-11
SÅDAN FOREBYGGES
SYGEFRAVÆR
CROWD VIL RYSTE
SAMFUNDET
27 % I SKAT PÅ
AKTIEINDKOMST
FÅ BERLINGSKE
TIL HALV PRIS
> 08-09
>9
> 12
> 16
Vi skal tage et opgør med myten om rygsmerter
Hver fjerde dansker ville blive hjemme fra arbejde,
hvis det gør ondt i ryggen, viser en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv. Men Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme anbefaler langt de fleste med
rygsmerter at fortsætte med at arbejde og i øvrigt holde
sig i gang, fordi smerterne så går hurtigere over. Det bekræftes af ledere og medarbejdere blandt Dansk Erhvervs
medlemsvirksomheder, der tager hensyn til dem, der
møder på arbejde trods ondt i ryggen.
arbejdsmiljø
Af Pernille Plougheld og
Kristian Kongensgaard
I årevis har vi talt om ondt i ryggen
som en folkesygdom. Netop sygemeldinger på baggrund af rygsmerter koster samfundet milliarder af
kroner årligt. Det er derfor tid til en
holdningsændring og et opgør med
myten, mener Dansk Erhverv, der
har fået foretaget en ny befolkningsundersøgelse. Ifølge den vil hver
fjerde dansker i dag blive hjemme fra
arbejde, hvis det gør ondt i ryggen.
”Myten om, at ryggen skal holdes i ro,
når den værker, har bidt sig så meget
fast, at mennesker helt fejlagtigt bliver sygeliggjort samtidig med, at det
er vanvittigt dyrt i sygefravær og tabt
produktionsevne,” siger Rikke B.
Ørum, underdirektør og chef for HR
& Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.
Kan trygt sige fra
I Videncenter for Reumatologi og
Rygsygdomme siger professor og
forskningsleder Tom Bendix:
”I modsætning til dagens viden lærte
vi befolkningen op igennem især
70’erne og 80’erne, at de skulle passe
på ikke at belaste deres ryg. Men den
intense fokusering, der fulgte med,
var ikke gavnligt for ryggen.”
I dag lyder Videncenterets anbefaling:
”Det er godt at gå på arbejde, selvom
du har rygsmerter. Bevægelse styrker ryggen, og mental trivsel mindsker oplevelsen af smerterne.”
Tom Bendix peger på, at det for
arbejdspladserne drejer sig om at
skabe et inkluderende miljø, hvor
medarbejderne har mulighed for at
have indflydelse på eget arbejde.
Det er netop, hvad blandt andre Silvan-kæden har gjort:
”Hvis folk må blive hjemme, så respekterer vi naturligvis det. Jeg kan
ikke vurdere, hvordan de har det, og
hvad der er bedst for dem. Men på
arbejde kan de også trygt sige fra,
hvis de har det dårligt. De har tillid til hinanden og er gode til selv at
finde konstruktive løsninger,” siger
Susanne Kristensen, varehuschef og
arbejdsmiljøchef.
Dansk Erhverv foreslår, at en del af
løsningen på at komme den sejlivede
myte til livs kunne være en national
oplysningskampagne.
”Det er selvfølgelig også vigtigt, at
vi på arbejdspladserne hjælper dem
med ondt i ryggen, hvor det giver
mening,” påpeger Rikke B. Ørum.
Læs mere om ondt i ryggen på side
2, 4, 5, 6, 7, 8 & 9.
Karsten Kristensen, der normalt arbejder på lageret hos Silvan på Rødegaardsvej i Odense,
er en af de medarbejdere, der fra tid til anden har problemer med ryggen. Men han bliver ikke
hjemme af den grund. I stedet får han en dag ved kassen, hvor han kan stå op på det bløde
underlag samt bruge den lille skrå-taburet til at skifte arbejdsstilling med. Susanne Kristensen,
der er varehusets chef, afløser så Karsten som truckfører. (Foto: Heidi Lundsgaard).
DANSK ERHVERV
leder
25.-27. februar 2015
S2
Aktuelle økonomiske nøgletal*
Vurderet af politisk-økonomisk chefkonsulent Mira Lie Nielsen
Af Laurits Rønn
Direktør
Dansk Erhverv
Slowmotion er bedre
end nomotion
Privat og på arbejde har vi meget længe haft den opfattelse, at ryggen
er svag og altid skal have ro, hvis den gør ondt. I dag ved vi, at det er
en sandhed med modifikationer. For læger og forskere fortæller os,
at ryggen i langt de fleste tilfælde kommer bedst over smerterne ved
at holdes i gang - også selvom ryggen har en skavank.
Ude på arbejdspladserne kan vores holdning til ryggen, der værker,
mærkes i form af sygemeldinger, når folk har ondt i ryggen. Det koster årligt 2 millioner sygedage - og nogle af dem burde vi altså kunne
komme til livs, hvis blot vi tør ændre vores holdning til ryggen.
Når det gælder rygsmerter, er det ofte sådan, at ”slowmotion” er bedre
end ”nomotion”. Jo mere passiv, man er med de ufarlige rygsmerter,
desto længere tid tager det at komme sig over dem. Men myten om, at
ondt i ryggen kræver hvile, lever desværre i bedste velgående, viser en
ny befolkningsundersøgelse foretaget for Dansk Erhverv. Hver fjerde
vil blive hjemme fra arbejde, hvis det gør ondt i ryggen.
Det er skidt, for forskningen viser, at blot 2 ugers sygefravær øger
risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet - 2 uger, der
måske kunne være undgået, hvis vi havde turdet bevæge os også i
starten af en periode med ondt i ryggen.
Danmark har brug for en fuld arbejdsstyrke for at sikre vækst og velstand. Det stiller krav - også til arbejdsgiverne. Ude på arbejdspladserne skal der tages hensyn og om nødvendigt ændres i arbejdsopgaverne, når en medarbejder får ondt i ryggen, så det kommer til at høre
til sjældenhederne, at smerterne fører til sygedage.
Tyskland, Norge og Australien har gennemført store nationale kampagner for at holde ryggen i gang. Australierne lagde ud under parolen: ”Back Pain: Don’t take it lying down!”. Måske har vi brug for det
samme.
BØRSEN
1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
Redaktion
morten bjørn hansen
(ansvarshavende redaktør),
johannes bøggild,
Kristian Kongensgaard,
Dorthe Pihl, ­Jesper Brønnum, ­­
tine larsen, anne birkelund,
pernille plougheld.
T. 33 74 60 00
F. 33 74 60 80
[email protected]
design: 1508 og essensen
layout og tryk:
rosendahls a/s
Oplag: 12.000
Annoncesalg: T. 70 22 40 88
Udgives 15 gange i 2015
ISNN: 1903-9093
Titel: Dansk Erhvervsavis
UDGIVES AF
Status
Beskæftigelse,
omregnet til fuld tid
3. kvartal 2014
Serviceeksport mia. kr.
3. kvartal 2014
2.766.194
+54
104,0
+2,4
Status
Bruttoledighed,
antal personer
December 2014
Ændring ift.
forudgående
kvartal
Ændring ift.
forudgående
måned
132.364
+407
9,1
+0,1 point
Konkurser
Januar 2015
341
+4
Detailomsætningsindeks,
2010=100
December 2014
95,9
-0,5
Vareeksport mia. kr.
December 2014
50,9
+0,6
8
+2 point
-13
+6 point
2
-4 point
Forbrugertillidsindikator
Målt i januar 2015
Konjunkturbarometre
Målt i januar 2015
• Serviceerhverv
• Industri
• Detailhandel inkl. biler
*Samtlige nøgletal, undtaget detailhandel inkl. biler, er korrigeret for normale sæsonudsving.
Kilde: Danmarks Statistik
FØLG OS PÅ ...
@DANSKERHVERV
DANSK ERHVERV
25.-27. februar 2015
S3
“En uddannelse som kan bruges i praksis.
Som ny leder så er det virkelig rart at få
nogle redskaber som man kan bruge i sin
dagligdag. Modulerne har en god sammenhæng således, at man virkelig føler, at
der efter hver gang bliver lagt noget i den
ledelsesmæssige værktøjskasse, og det er
på en måde at man efter hvert modul er
rustet til at bruge teorien i praksis”
Afdelingsleder
Dan Christian Østergaard
Nyfors
MINI MBA
Hér får du en dansk management-uddannelse, en “Mini MBA”,
som giver dig et massivt forretningsmæssigt løft, så du når dine
mål og resultater. Et anerkendt læringsforløb, som på samme tid
udfordrer og støtter dig i din udvikling som leder. Uddannelsen
er praksisorienteret og har et stærkt fokus på ledelse, forandringer, strategisk kommunikation og forretningsudvikling.
Ved tilmelding af to-fem personer; kr. 20.000 ex moms pr. person
(Normalpris: kr. 35.000 ex moms)
Ved tilmelding af seks-ti personer; kr. 17.500 ex moms pr. person
(Normalpris: kr. 35.000 ex moms)
Uddannelsen indfanger alle de elementer, der kræves af dig
som leder - uanset om du er direktør eller mellemleder. Som
enten nuværende eller kommende leder opnår du de nødvendige kompetencer for at kunne lede og motivere dine medarbejdere samtidig med, at du udvikler og driver arbejdspladsen
positivt fremad.
TILMELDNING
OBS. Tilbuddet gælder indtil 11. marts 2015.
Er I flere, der ønsker at tilmelde Jer en af vores uddannelser,
kal tilmelding ske gennem MARKETING GROUP SALES, på mail:
[email protected] eller på telefon: +45 45 76 58 58
og blive stillet om til Group Sales afdelingen.
LÆS MERE
OPSTART I KØBENHAVN ELLER ÅRHUS
januar / marts / maj / august / oktober / november
STED
Copenhagen Mariott Hotel, København
Radisson SAS Scandinavia, Århus
DELTAGERGEBYR
Normalprisen for uddannelsen er kr. 35.000,- ex moms,
men der gives 10.000 i rabat, så prisen bliver 25.000,ex moms ved at benytte rabatkoden GS2015 ved tilmelding.
PROBANA BUSINESS SCHOOL
A M A L I E GA D E 6 - 12 5 6 K Ø B E N H AV N K - DA N M A R K
WWW.PROBANA.COM
www.minimba.dk
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
25.-27. februar 2015
Ondt i ryggen giver
unødvendigt sygefravær
At ondt i ryggen er udbredt, bekræftes af en befolkningsundersøgelse, som Dansk Erhverv har fået gennemført
for at afdække omfanget af rygproblemer i befolkningen.
Alene inden for de seneste 12 måneder har 60 procent af
danskerne oplevet at have ondt i ryggen.
arbejdsmiljø
Af Malthe Mikkel Munkøe
og Kristian Kongensgaard
At have ondt i ryggen er ikke noget,
der kommer med alderen. Således
har over halvdelen af voksne danskere haft ondt i ryggen inden for de
seneste 12 måneder. Når det kommer til at melde sig syg på grund af
ryggen, varierer det fra landsdel til
landsdel.
Det er nogle af de resultater, man kan
læse ud af en befolkningsundersøgelse fra oktober 2014, som Norstat
har gennemført for Dansk Erhverv.
7 % har taget en sygedag
på grund af ryggen
Beregninger, som Dansk Erhverv
har udarbejdet på baggrund af tal fra
Statens Institut for Folkesundhed,
viser, at der årligt afholdes 2 millioner sygedage på grund af rygproblemer. Det samfundsøkonomiske
tab som følge heraf beløber sig til 2,6
milliarder kr.
Godt hver fjerde dansker vurderer i
undersøgelsen, at
de kunne finde på
at tage en sygedag,
hvis de fik ondt i
ryggen. Rygsmerter resulterer derfor i mange sygedage, der koster
arbejdsgivere og
samfundet dyrt i
tabt arbejdskraft.
Set inden for de seneste 12 måneder
er det i praksis 7 procent af de personer, som er i arbejde, der faktisk har
taget en sygedag på grund af ondt i
ryggen. Det svarer til knap hver 10.
person.
Det er ikke realistisk, at det samlede
sygefravær på grund af rygproblemer bør eller ville kunne reduceres.
Eksempelvis gælder det næppe i væsentligt omfang personer med egentlig rygsygdom såsom diskusprolaps.
Men ud fra Statens Institut for Folkesundheds tal beløber det unødvendige sygefravær sig i runde tal til
1 milliard kr., som kan henføres til
rygsmerter fremfor rygsygdom.
Ondt i ryggen rammer bredt
Ondt i ryggen rammer alle aldersgrupper - uanset om de er over eller under 30 år. Men det ser ud til,
at rygproblemer bliver lidt værre
med alderen. Gruppen 40+ er således dem, der hyppigst svarer ja til
oplevede rygsmerter med 65 procent mod eksempelvis 57 procent for
gruppen under 30 år.
Det ser også ud til, at mænd i højere
grad end kvinder kunne finde på at
tage en sygedag, hvis de fik ondt i
ryggen.
Bor man i Hovedstadsområdet, på
Sjælland i øvrigt og i Nordjylland, er
der lidt større tilbøjelighed til at tage
en sygedag på grund af ondt i ryggen
end i de øvrige to regioner.
29%
48%
29%
48%
21%
57%
21%
57%
Ja
Ja
Nej
Nej
Ved ikke
Ved ikke
22%
22%
Mand Mand
22%
22%
Kvinde Kvinde
Fakta om undersøgelsen
• Befolkningsundersøgelsen blev gennemført i oktober 2014 af dataindsamlingsbureauet Norstat på vegne af Dansk Erhverv.
• Undersøgelsen er gennemført som internetbaserede interviews.
• I alt har et repræsentativt udsnit på 1.005 personer af den voksne danske befolkning deltaget i befolkningsundersøgelsen.
1%
Har du inden for de seneste 1%
12 måneder oplevet at have ondt
i ryggen?
Ja
39%svarer,
Over halvdelen af de adspurgte
39%
at de har oplevet at have ondt i ryggen 60%
inden for de seneste 12 måneder - uanset om de er over eller under 30 år.
(Kilde: Norstat for Dansk Erhverv,
oktober 2014).
Nej
60%
Ved ikke
Har du inden for de seneste 12 måneder oplevet at have ondt i ryggen?
Andel der svarer ja
65%
60%
57%
55%
Under 30 år
30-39 år
40-49 år
50-99 år
Det er ikke udpræget aldersbetinget at have ondt i ryggen.
(Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, oktober 2014).
Kunne du finde på at tage
22%
en sygedag, hvis du fik ondt
i ryggen?
25%
22%
Ja
25%
Nej
Godt hver fjerde dansker kunne finde
på at tage en sygedag, hvis de fik ondt
53%
i ryggen.
(Kilde: Norstat for Dansk Erhverv,
oktober 2014).
Ved ikke
53%
Fordelt på region
Fynboer og sønderjyder i Region Syddanmark lægger afstand til hovedstadens
indbyggere i spørgsmålet om, hvorvidt de kunne finde på at tage en sygedag, hvis
de fik ondt i ryggen. (Kilde: Norstat for Dansk Erhverv, oktober 2014).
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
26%
24%
19%
20%
25%
Har du inden for de seneste
12 måneder taget en sygedag
på grund af ondt i ryggen?
Kunne du finde på at tage en sygedag, hvis du fik ondt i ryggen?
Det ser ud til, at
mænd i højere grad
end kvinder kunne
finde på at tage en
sygedag, hvis de fik
ondt i ryggen.
(Kilde: Norstat for
Dansk Erhverv,
oktober 2014).
S4
1%
Set inden for de seneste 12 måneder er
det i praksis 7 procent af de personer,
som er i arbejde, der faktisk har taget
en sygedag på grund af ondt i ryggen.
(Kilde: Norstat for Dansk Erhverv,
92%
oktober 2014).
1%
7%
7%
92%
Ja
Ja
Nej
Ne
Ved ikke
Ve
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
25.-27. februar 2015
S5
Sig fra - og byt arbejdsopgaver!
I Silvan-kæden respekteres det fuldt ud, når medarbejdere kommer på arbejde med rygsmerter og gerne vil lettes for fysisk belastende arbejdsopgaver.
arbejdsmiljø
Af Kristian Kongensgaard
Susanne Kristensen ved, hvad hun
taler om, når det kommer til, hvad
virksomhederne skal gøre, når medarbejdere har ondt i ryggen.
Hun er født med en skæv rygsøjle og
har nu i 28 år været ansat i Silvankæden, hvor der også er tunge ting
på hylderne. I dag er hun både chef
for varehuset i Odense M og arbejdsmiljøchef for hele kæden. Om sine
rygproblemer siger Susanne Kristensen:
”Smerterne er ikke blevet værre gennem årene, og jeg har lært at leve
med dem. I de 28 år i Silvan har jeg
aldrig haft en sygedag på grund af
ryggen. Ryggen har det bedst af, at
jeg bevæger mig og er i gang. Det
værste er at sidde ned. Faktisk er det
mest slemt, når jeg har haft ferie, eller jeg skal sidde i et fly.”
”På arbejde kan medarbejderne trygt sige fra, hvis
de har det dårligt. De har
tillid til hinanden og er
gode til selv at finde konstruktive løsninger.”
Susanne Kristensen,
varehuschef og arbejdsmiljøchef, Silvan
Ta’r smerterne i opløbet
Hun er ikke bange for at tage fat i varerne, når hun er på arbejde:
”Det handler om at løfte rigtigt og at
benytte de hjælpemidler, vi har til
rådighed. Har man
en dag ondt i ryggen, så betyder det
ikke noget, at det
måske tager 3 minutter længere at
flytte en stak tunge
loftsplader.”
Susanne Kristensen går til fitness,
og derhjemme står den på øvelser for
at styrke kroppen:
”Jeg er god til at tage eventuelle
smerter i opløbet,” siger hun.
Som chef for et varehus med 33 medarbejdere går Susanne Kristensen aldrig
ind i en dialog om, hvorvidt medarbejderne kan arbejde trods rygsmerter:
”Hvis folk må blive hjemme, så respekterer vi naturligvis det. Jeg kan
ikke vurdere, hvordan de har det, og
hvad der er bedst for dem. Men på
arbejde kan de også trygt sige fra,
hvis de har det dårligt. De har tillid til
hinanden og er gode til selv at finde
konstruktive løsninger. Vi ser altid
på muligheder i stedet for begrænsninger. I et varehus som Silvan er der
rigtig mange forskellige jobfunktioner, så det lykkes stort set altid med
at lade medarbejderne rokere.”
Som Silvans arbejdsmiljøchef er det
også en praksis og holdning, hun udbreder til de øvrige varehuse i kæden.
Kan sige fra med
god samvittighed
En af Susanne Kristensens medar-
Silvan har en virksomhedskultur, hvor alle medarbejdere hjælper hinanden eller bytter arbejdsopgaver, hvis der er kolleger, der en dag har vrøvl med ryggen. Her er det afdelingschef
Susanne Hansen, der løfter bordplader sammen med varehuschefen, Susanne Kristensen.
(Foto: Heidi Lundsgaard).
Karsten Kristensen arbejder sædvanligvis på lageret i Silvan på Rødegårdsvej i Odense. Men hvis
han en dag har ondt i ryggen, kan varehuschefen, Susanne Kristensen, afløse ham i trucken. I
stedet får han en dag ved kassen, så han ikke behøver at melde sig syg. (Foto: Heidi Lundsgaard).
bejdere er Karsten Kristensen, der
i 10 år har arbejdet på lageret. Han
har fra tid til anden også ondt i ryggen:
”Jeg bliver ikke hjemme af den
grund. Det gør næsten mere ondt
at ligge derhjemme end at være på
arbejde og bevæge sig. I den tid, jeg
har været i Silvan, er det kun sket
en enkelt gang, at jeg ikke har kunnet komme ud af sengen på grund af
ryggen.”
Karsten Kristensen bekræfter, at der
bliver taget hensyn, hvis medarbejderne har ondt i ryggen:
”Man kan med god samvittighed
komme på arbejde og sige fra. Vi er
gode til at hjælpe hinanden.”
Bliver aldrig hjemme
på grund af ryggen
Gitte Lund er sælger i Silvans varehus i Odense M og har været ansat
i kæden i en årrække á 2 omgange.
Ved et fald for cirka 20 år siden pådrog hun sig en skæv ryg, som hun
fortsat bliver behandlet for hver 3.
måned af en kiropraktor:
”Ryggen bliver formentlig aldrig helt
i orden igen, og jeg skal nok fortsætte
med at gå til kiropraktor. Men jeg er
ikke plaget af ryggen i dagligdagen,
og jeg bliver aldrig hjemme fra arbejde på grund af ryggen. Får jeg
ondt, har jeg det bedre af at bevæge
mig. Så kan det godt være, at jeg
Varehus- og arbejdsmiljøchef Susanne
Kristensen demonstrerer en boldstol, som
Silvans medarbejdere med ondt i ryggen kan
benytte sig af i kantinen, hvis de har en dårlig
dag. (Foto: Heidi Lundsgaard).
ikke lige skal række så langt eller så
hurtigt efter varerne, som jeg plejer.
Hvis jeg siger, at i dag skal jeg ikke
løfte noget, så ved jeg, at mine kolleger altid vil hjælpe.”
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
25.-27. februar 2015
S6
Oplysningskampagner kan
give store gevinster
Rikke B. Ørum,
underdirektør og chef
for HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv.
Ondt i ryggen er så hyppigt forekommende i den danske befolkning, at den hører ind
under Sundhedsstyrelsens 8 definerede folkesygdomme. For at mindske unødvendigt
sygefravær foreslår Dansk Erhverv at gennemføre oplysningskampagner og henviser til
udenlandske erfaringer.
det, idet sidstnævnte blev reduceret
med 15 procent. Inspireret af denne
kampagne har Skotland, Canada og
Norge gennemført lignende informationskampagner, men med svingende resultater.
arbejdsmiljø
Af Malthe Mikkel Munkøe og
Kristian Kongensgaard
Det kan være vanskeligt at opgøre
de samfundsøkonomiske tab ved sygefravær på grund af rygproblemer.
Den seneste opgørelse stammer fra
en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i
2005. Dengang nåede man frem til
13 milliarder kr. i alt.
Hvis man på basis af denne analyse
alene ser på de samfundsøkonomiske omkostninger ved ondt i ryggen,
herunder det sygefravær, der ikke
skyldes egentlig rygsygdom og derfor kan tackles anderledes, løber de
formentlig op i omegnen af 1 milliard kr. i dag. Potentialet for gevinster
ved at nedbringe det unødvendige
sygefravær er derfor stort.
Det fremgår af Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, at 80
procent af alle danskere på et tidspunkt vil opleve, at de har ondt i ryggen. I 90 procent af tilfældene er de
rygsmerter, man har, ufarlige.
Ifølge videncenteret vil ”de, der lader sig sygemelde,
ikke klare sig
bedre, og jo mere
passiv du er på
grund af rygsmerter, desto længere
tid tager det for
dig at komme dig
over smerterne.”
”I 9 ud af 10 tilfælde med ondt i ryggen er det bedst at holde ryggen i
gang og gøre, som man plejer. Det er
paradoksalt, at hver fjerde af os tror,
at det er bedst at blive hjemme og
holde os i ro, når det nu er i direkte
modstrid med, hvad lægerne anbefaler, når ryggen værker,” siger Rikke
B. Ørum, underdirektør og chef for
HR & Arbejdsmiljø i Dansk Erhverv.
Ta’ ikke rygsmerter liggende
I flere lande har man gennemført adfærdsændrende oplysningskampagner med overordnet set opløftende
resultater. Kampagnerne gør op med
myten om, at man bør holde sig i ro,
når man har ondt i ryggen.
Den første kampagne, der havde til
formål at informere om, at aktivitet, snarere end hvile, er det bedste
svar på rygsmerter, var den australske ”Back Pain: Don’t Take it Lying
Down” i delstaten Victoria.
”Danmark har brug for en
fuld arbejdsstyrke for at
sikre vækst og velstand.
Det stiller krav - også til
arbejdsgiverne.”
Rikke B. Ørum, under­direktør og chef for
HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv
Kampagnen blev gennemført i årene
1997-1999 og kan ses som en prototype på en vellykket folkesundhedsstrategi designet til at forbedre folks
kompetencer til at håndtere ondt i
ryggen.
Kampagnen har vist sig at have en
positiv effekt på både folks vidensniveau og på sygefraværsrelaterede
omkostninger på arbejdsmarke-
Vi skal have modet
Set i lyset af det store potentiale for
at nedbringe sygefraværet foreslår
Dansk Erhverv, at der gennemføres
en informationskampagne i Danmark, eksempelvis af Sundhedsstyrelsen, for at udbrede informationer
og viden om ondt i ryggen.
”Vi skal have modet til at udfordre
og tage livtag med myten om, at ryggen skal have ro, når den gør ondt.
Det kræver en holdningsændring at
tage en pille ved lette rygsmerter og
gennemføre dagens dont. En sådan
holdningsændring kræver en indsats
af format og kan ikke løftes af én aktør alene. Derfor bør vi skele til de
lande, der har gennemført store nationale kampagner for at holde ryggen
i gang. Nu bør det være Danmarks
tur til at tage livtag med myten om,
hvordan rygsmerter kureres,” siger
Rikke B. Ørum.
Hvorfor den australske kampagne
var effektfuld, og hvorfor de andre
var knap så effektfulde, skal naturligvis indgå i en tilrettelæggelse af
den danske kampagne. Men her må
vi skele til kampagner, hvor vi ellers
har haft god succes med at få en hel
nation til at tage ”et godt råd” til sig.
Kampagnen er én af de løsninger,
vi bør stile efter. Som arbejdsplads
har vi selvfølgelig også et ansvar for
at gøre det muligt at komme på arbejde, selvom ryggen gør ondt:
”Danmark har brug for en fuld arbejdsstyrke for at sikre vækst og
velstand. Det stiller krav. Også til
arbejdsgiverne. Ude på arbejdspladserne skal der tages hensyn og om
nødvendigt ændres i arbejdsopgaverne, når en medarbejder får ondt i
ryggen, så det kommer til at høre til
sjældenhederne, at rygsmerter fører
til sygedage,” slutter Rikke B. Ørum.
Dansk Erhverv foreslår, at der gennemføres
en informationskampagne i Danmark for at
udbrede informationer og viden om ondt i
ryggen, og at det i langt, langt de fleste tilfælde er bedst at holde ryggen i gang.
(Foto: Colourbox).
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
25.-27. februar 2015
S7
Der har været alt for meget fokus på ryggen
Ifølge Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme er
det godt at gå på arbejde, selvom man har rygsmerter.
Bevægelse styrker ryggen, og mental trivsel mindsker
smerterne. Professor Tom Bendix på videncenteret finder det glædeligt, at Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse viser, at kun 7 % inden for de seneste 12 måneder
har meldt sig syge på grund af ondt i ryggen.
arbejdsmiljø
Af Kristian Kongensgaard
Professor og forskningsleder Tom
Bendix, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Glostrup
Hospital, er 71 år og kan lige som de
fleste andre danskere få ondt i ryggen fra tid til anden. Men i langt de
fleste tilfælde går det over, uden at
han behøver lægge sig syg.
”Hvis jeg skal ud og holde foredrag
om rygsmerter med budskabet om,
at det er bedst at holde sig i gang,
så må jeg naturligvis hanke op i mig
selv - hvilket nu heller ikke er særlig
svært,” siger han.
Videncenter for Reumatologi og
Rygsygdomme er Danmarks største
reumatologiske afdeling. På hjemmesiden skriver videncenteret ligeud, ”at de, der lader sig sygemelde,
ikke klarer sig bedre, og at jo mere
passiv du er på grund af rygsmerter,
desto længere tid tager det for dig at
komme dig over smerterne.”
Derfor lyder anbefalingen:
”Det er godt at gå på arbejde, selvom
du har rygsmerter. Det skyldes, at
bevægelse styrker ryggen, og at mental trivsel mindsker oplevelsen af
smerterne.”
Ingen reel forværring
I Dansk Erhvervs befolkningsundersøgelse om rygsmerter, der er omtalt
andetsteds i bladet, tilkendegiver 60
procent, at de inden for de seneste 12
måneder har haft ondt i ryggen:
”I de videnskabelige undersøgelser,
vi kender til på videncenteret, ligger
procenten nærmere omkring de 45,
om end lidt højere i fysisk belastede
erhverv. Men antallet med rygsmerter er gennem året næsten det samme
i de forskellige aldersgrupper. Det
interessante er imidlertid ikke hvor
mange, der har ondt i ryggen, men
hvad det kommer af, og hvad man
bør gøre ved det,” siger Tom Bendix.
Selv om rygsmerter kaldes en folke-
sygdom, der især de seneste årtier
har været stor fokus på, så er der
ifølge Tom Bendix ikke fundet nogen
reel forværring sted:
”Befolkningen har altid haft ondt i
ryggen, og smerterne har formentligt været på samme niveau de sidste
tusind år - vurderet ud fra ”dagens
middelalderfolk: Eksempelvis aboriginals, Masai-krigere og kamelhyrder”. Indtil for 20 år siden troede vi,
at forandringer i brusk-skiven - diskus - hovedsageligt skyldtes fysiske
belastninger. Undersøgelser af tvillinger, hvor den ene har stillesiddende arbejde og den anden meget
mere fysisk betonet arbejde, viser
ikke nogen forskel. Fysiske belastninger kan give lidt hyppigere rygsmerter, men det sætter sig ikke som
skader i ryggens strukturer.”
Det tager tid at vende
en supertanker
”I modsætning til dagens viden lærte
vi befolkningen op igennem især
70’erne og 80’erne, at de skulle passe
på ikke at belaste deres ryg. Men den
intense fokusering, der fulgte med,
var ikke gavnligt for ryggen. Skal
man passe på ikke at belaste ryggen,
så er det da kun naturligt, at man
sygemelder sig med lav tærskel, hvis
man har fysisk belastet arbejde. Derfor er det glædeligt, at det i dag ifølge
Dansk Erhvervs undersøgelse kun er
7 procent, der rent faktisk har meldt
sig syge på grund af rygsmerter inden for det seneste år. Det går i den
rigtige retning, for
andelen har været
noget større. Men
det tager tid at
vende en supertanker, og i denne
her branche tager
det nok 30 år at
ændre den gamle
’Pas-på’-opfattelse.”
Professor Tom Bendix: ”I modsætning til dagens viden lærte vi befolkningen op igennem især
70’erne og 80’erne, at de skulle passe på ikke at belaste deres ryg. Men den intense fokusering,
der fulgte med, var ikke gavnligt for ryggen.” (Foto: Glostrup Hospital/Ty Stange).
I Dansk Erhvervs undersøgelse er
der ikke de store afvigelser i aldersfordelingen på spørgsmålet, om man
inden for de seneste 12 måneder har
haft ondt i ryggen. Det svinger mellem 55 og 65 procent. Hertil siger
Tom Bendix:
”Større undersøgelser viser, at tallet varierer mindre gennem forskellige aldersgrupper. Det bekræfter, at
langt de fleste rygsmerter går over.
Ellers ville kurven bare fortsætte
opad, jo ældre vi bliver. Så når nogle
får en periode med heftige rygsmerter, så må andre melde sig ud - altså
blive bedre igen.”
Han kan godt tilslutte sig en oplysningskampagne som foreslået af
Dansk Erhverv:
”Det er bestemt en god idé, som kan
benytte sig af den faglige ekspertise,
der findes rundt i verden. Imidlertid
skal resultaterne af en kampagne
kunne måles, og det tager som nævnt
lang tid at ændre folks holdninger,
før man kan måle en effekt. Skrækkampagnerne fra 70’erne og op i
90’erne virker desværre endnu.”
Skab et inkluderende miljø
Spørgsmålet er, hvad arbejdsgiverne
skal gøre i mellemtiden:
”På videncenteret har vi blandt andet et forskningsprojekt kørende,
hvor en ph.d.-studerende, Pernille
Frederiksen, undersøger, hvad et
par foredrag til arbejdstagere om dagens viden om rygsmerter kan gøre
for folks måde at håndtere deres rygsmerter på - for eksempel i forhold
til sygemelding. Studiet er blandt andet finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, og resultaterne offentliggøres i løbet af de kommende
måneder, blandt andet til Dansk Arbejdsgiverforening,” fortæller Tom
Bendix.
”Folk skal naturligvis ikke
gå på arbejde, hvis ryggen
er helt umulig. Men vi skal
lære dem, at ryggen er
stærkere, end de hidtil har
regnet med.”
Tom Bendix,
professor og forskningsleder,
Videncenter for Reumatologi og
Rygsygdomme
På arbejdspladserne drejer det sig
om at skabe et inkluderende miljø,
hvor medarbejderen har mulighed
for at have indflydelse på eget arbejde.
”Folk skal naturligvis ikke gå på arbejde, hvis ryggen er helt umulig.
Men vi skal lære dem, at ryggen er
stærkere, end de hidtil har regnet
med. Det væsentligste er, at vi med
hjernen registrerer smerter fra ryggen med tillid til, at ryggen ikke går i
stykker af at blive belastet - ligesom
med hovedpine. Så påvirkes vores liv
langt mindre af rygsmerten,” slutter
Tom Bendix.
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
25.-27. februar 2015
S8
Forebyggelse er vigtigt når
medarbejderne skal holdes fra sygesengen
Med 279 kædeejede butikker må Ditte Gullach varetage
sket ogsit
manjob
har som arbejdsmiljøkonsulent på distancen i MATAS.
yggen er det vigDerfor spiller detailhandelskædens engagerede arbejdsefter for, at
ens alvorlighed.
miljørepræsentanter en vigtig rolle, når sygefravær skal
ryggen/nakken?,
forebygges.
Mie Rosendahl Nikolajsen
Arbejdsmiljørepræsentant
Odense
cideret at være
er det en smerte
arbejdsmiljø
tegn på noget al-
Hvor kan jeg finde yderligere
hjælp og
ogcentrallageret
information?i Allerød i Norder så
sjælland.
riger ”Alarm” så
Www.barhandel.dk
gt læge.Hos Matas er ondt i ryggen et emne,
Under vejledninger kan du finde vejer ømhed/smerte
en
som arbejdsmiljø-,
uddannelsesog iGode
at og
finde
ledning
løft, til
skub
træk.løsninger
r for tung
bevæintegrationskonsulent
Ditte Gullach Det
er
et
kernepunkt
i bestræbelWww.At.dk
ten vil forsvinde
sjældent
støder
på:
serne
på
at
holde
medarbejderne
fra
er det vigtigt
Arbejdstilsynets hjemmeside.
”Om
noget
af
sygefraværet
stammer
sygesengen
at
tilpasse
arbejdsopgan yderligere indHer kan du finde alt om lov og belt efterfra
hvad
år-i ryggen, ved vi faktisk ikke
ondt
verne og arbejdsforholdene, så medkendtgørelser.
- kan man dulme
- for som arbejdsgivere har vi ikke arbejderne kan gå på arbejde, selvom
g.
krav på at kende årsagen til fravær. de ikke er helt på toppen. Matas tænkyldes en alvorlig
Det er heller ikke noget, personalet Telefonnumre:
ker selvfølgelig også i at forebygge:
u kan gøre er, at
taler
om,
selvom
der
må
være
nogle,
”I Matas er det en klar politik, at
Arbejdsmiljøleder:
sygemelding eller
æsten modsatte
der indimellem har ondt, når manDitte
vilkårene
skal tilpasses den enkelte
Schouw Larsen
ser på den undersøgelse, som Dansk medarbejder så vidt, det er muligt.
21-72-14-08
Erhverv har fået udarbejdet. Det har Det kan være at flytte medarbejderen
Arbejdsmiljørepræsentant
heller ikke været til en butik, der er mindre travl, eller
Mie Rosendahl
Nikolajsen
bragt op i virksomtil en butik,
hvor der er bedre mulig66-12-76-12
hedens arbejdsmil- hed
for at tilbyde mindre krævende
jøorganisation,” si- arbejdsopgaver. Af driftshensyn kan
det naturligvis ikke altid lade sig
ger hun.
Matas tæller i de gøre. Men jeg synes, vi er gode til at
279 kædeejede bu- finde løsninger,” siger Ditte Gullach.
tikker mere end Når det gælder om at forebygge
2.500 medarbej- unødvendigt sygefravær, som for ekdere plus cirka 250 sempel ondt i ryggen, sætter Matas
på hovedkontoret også ind forskellige steder:
Pas på din ryg
Af Kristian Kongensgaard
smertefuld
Forebyg—frem for at
behandle
få nedbragt, hvor meget vores varer
vejer. Endelig - men ikke mindst har vi i Matas engagerede arbejdsmiljørepræsentanter, der er på stedet til at tage hånd om eventuelle
problemstillinger.”
”Det er vores erfaring, at
det giver større engagement, når de enkelte arbejdsmiljørepræsentanter
i en vis udstrækning kan
gøre tingene på deres egen
måde.”
Ditte Gullach, arbejdsmiljø-,
uddannelses- og
integrationskonsulent, Matas
M a t a s
Denne lille pjece om at forebygge problemer
med ryggen er et eksempel på, at de enkelte
arbejdsmiljørepræsentanter i Matas selv kan
tage initiativ til at udarbejde informationsog instruktionsmateriale.
”De ansatte instrueres selvfølgelig i,
hvordan de skal løfte korrekt. I alle
butikkerne hænger der laminerede
skilte med instruktion i at løfte rigtigt, og så arbejder vi konkret med at
På deres egen måde
Selv om arbejdsmiljøet skal forvaltes
på distancen i de mange forskellige butikker med en fælles virksomhedskultur, indebærer de forskellige rammer
- store og små, nye og gamle butikker
- at arbejdsmiljøarbejdet kan have forskelligt fokus rundt i butikkerne:
”Men vi forsøger ikke at brede dem
ud på en ganske bestemt måde. Det
giver størst positiv effekt, hvis det
sker på de enkelte butikkers egne
præmisser. Desuden er det vores
erfaring, at det giver større engagement, når de enkelte arbejdsmiljørepræsentanter i en vis udstrækning kan gøre tingene på deres egen
måde,” fortæller Ditte Gullach.
Mangler din virksomhed penge til vækst?
Har du planer om at udvide din forretning eller købe en ny?
Og kan din bank ikke komme med hele finansieringen?
Så kan Vækstfonden måske hjælpe.
KOM OG HØR HVORDAN
Hør om mulighederne, og mød spændende virksomheder, som for nylig
har fået finansiering fra Vækstfonden.
Vejle 24. marts / Glostrup 25. marts / Viborg 26. marts
Læs mere og tilmeld dig på vf.dk
>
DANSK ERHVERV
arbejdsmiljø
25.-27. februar 2015
S9
Crowd vil ryste
samfundets grundvold
I indeværende uge samler
Dansk Erhverv og en række
samarbejdspartnere et par
hundrede deltagere til en
2-dages konference om crowdsourcing og crowdfunding.
Af Kristian Kongensgaard
Selv om arbejdsmiljøet skal forvaltes på distancen i de mange forskellige Matas-butikker med
en fælles virksomhedskultur, indebærer de forskellige rammer - store og små, nye og gamle
butikker - at arbejdsmiljøarbejdet kan have forskelligt fokus rundt i butikkerne. (Foto: Matas).
Til Dansk Erhvervs forslag om en
oplysningskampagne møntet på rygsmerter siger hun:
”Det vil være helt fint, og det vil vi
gerne bakke op. Selv om vi ikke så
ofte støder på problemstillingen i
det daglige, kan der godt gå medar-
bejdere rundt derude med rygproblemer. I en bred oplysningskampagne, der skaber opmærksomhed
i hele befolkningen, kan vi i Matas
med egne initiativer være med til at
forebygge rygproblemer blandt medarbejderne.”
Crowdsourcing og crowdfunding er to
relativt nye begreber i Danmark. Men
mens interessen er stor, så er viden
og erfaring stadig begrænset. Men det
skal Crowd15, der er den første nordiske konference om de to begreber,
råde bod på i denne uge. Målgruppen
er primært start-ups, entreprenører
og iværksættere, men alle andre med
interesse er også meget velkomne,
herunder smv’ er, store virksomheder,
studerende og organisationer. Der
ventes i alt et par hundrede deltagere
over de 2 dage, Crowd15 varer. Konferencen, der gennemføres på engelsk,
giver både en grundig introduktion
til de to begreber og præsenterer den
seneste nye viden med spændende cases fra både ind- og udland. Desuden
får deltagerne værktøjer til at komme
i gang og få det fulde udbytte af crowdsourcing og crowdfunding.
De er kommet for at blive og skaber
en unik mulighed for virksomheder
til at hente kapital, udvikle samt markedsføre deres produkter, lyder det
fra Sigurd Schou Madsen, der er erhvervspolitisk konsulent i Dansk Er-
Arrangører og partnere
på Crowd15
Crowd15, der holdes i Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsbygningen
i København, arrangeres af:
• Dansk Crowdfunding Forening.
• Dansk Crowdsourcing Forening.
• GlobeEight.
I samarbejde med:
• Dansk Erhverv • Erhvervsstyrelsen • Scion DTU • Væksthus Hovedstaden • Via College University
• Elance-oDesk.
Konferencen: http://crowd15.dk
hverv og bestyrelsesmedlem i Dansk
Crowdfunding Forening:
”Crowdfunding rammer lige ned i
tidsånden. Nye og små og mellemstore vækstvirksomheders største
udfordring er at skaffe kapital, og
samtidig vil forbrugerne i højere
grad engagere sig. Banker og de traditionelle investorer siger langt oftere nej i kølvandet på finanskrisen.
Men idérigdommen og driften mod
at vækste er der uanfægtet. Crowdfunding skaber virksomheder og
jobs, der ellers ikke ville være blevet
skabt,” siger han.
Sigurd Schou Madsen: ”Crowd15 gør
deltagerne klar til
crowd samfundet, der
betyder helt nye spilleregler - men også
helt nye muligheder.”
”Vi havde en kæmpe ordrepulje og manglede kapital til at forudbetale produktionen af tøjet.
Heldigvis fik vi hjælp fra Vækstfonden.” Bjarne Jeppesen ejer af SPORTS GROUP.
DANSK ERHVERV
miljø
25.-27. februar 2015
S 10
Danmark har styr på plastikbæreposerne
Danskerne opfylder allerede nu de nye EU-mål, der skal
være opfyldt i 2019 ifølge et nyt direktiv om at begrænse
antallet af bestemte plastbæreposer. Men i 2025 skal
der gælde endnu skrappere målsætninger, og her er
danskerne ikke i mål. Derfor vil Dansk Erhverv styrke
den danske detailhandel med viden og inspiration, så den
bedre kan imødekomme de krav, der måtte komme
i fremtiden.
miljø
Af Kristian Kongensgaard
Det drejer sig alt sammen om noget så simpelt som de plastposer, vi
bærer varer hjem i fra butikkerne. I
EU bruges der cirka 100 milliarder
plastikposer om året, men hvad er
problemet?
”Det oprindelige udgangspunkt for
Europa-Kommissionens oplæg til
de nye krav var at undgå, at alt for
mange af de tyndere plastposer havner i naturen. Forbruget af disse
poser og dermed miljøproblemet er
størst i Sydeuropa, og især Middelhavet er belastet,” fortæller miljøpolitisk chef Jakob Zeuthen, Dansk
Erhverv.
Et EU-direktiv skal sikre, at der senest i 2025 vil blive brugt 80 mil-
liarder færre plastikposer om året i
EU. Hvert enkelt EU-land får valget
mellem to metoder til at reducere
plastikposeforbruget:
Enten stopper man inden udgangen
af 2018 helt med at tillade visse gratis plastikposer i alle landets butikker og således tvinge forretningerne
til at sætte pris på plastikposerne.
Eller også kan landene indføre bindende reduktionsmål på 50 procent
i 2019 og 80 procent i 2025. Det svarer til et gennemsnitligt forbrug på
80 poser pr. europæer i 2019 og 40
poser pr. europæer i 2025.
90 poser pr. dansker
Det danske forbrug af plastbæreposer ligger netop nu på cirka 90
poser om året pr. borger, hvor EU-
Det danske forbrug af plastbæreposer ligger netop nu på cirka 90 poser om året pr. borger,
hvor EU-gennemsnittet er på cirka 200 poser. Danmark overholder dermed allerede nogenlunde i dag målene for 2019. (Foto: Colourbox).
gennemsnittet er på cirka 200 poser:
”Danmark overholder dermed allerede nogenlunde i dag målene for
2019. Derfor kan Danmark godt tage
Bæreposer måles på kvalitet, miljø og pris
Dansk Supermarked bidrager til at begrænse forbruget af
bæreposer ved at indkøbe kraftige og holdbare poser.
miljø
Af Kristian Kongensgaard
Dansk Supermarked er en af de store
indkøbere af bæreposer men forventer ikke, at direktivet vil få den helt
store betydning for dagligvarekoncernen - i hvert fald ikke på kort sigt.
”Dels er forbruget i Danmark meget
lavt i forhold til det øvrige EU og til de
kommende krav. Dels tager vi i forve-
Produktchef Jesper
Mørck Pedersen,
Dansk Supermarked.
jen betaling for poserne i vores butikker. Desuden har vi rimeligt kraftige
poser, som kan anvendes igen og igen.
Det er i sig selv med til at begrænse
forbruget,” siger produktchef Jesper
Mørck Pedersen og tilføjer:
”Bæreposerne fungerer også som en
omvandrende reklame for de enkelte
butikskæder. Derfor er det også vigtigt, at kunderne oplever, at poserne
er holdbare og ikke blot hurtigt ender som affaldsposer.”
Dansk Supermarked indkøber sine
bæreposer ud fra en afvejning af
både kvalitet, miljø og pris:
”Man kan få poser af mange forskellige materialer som for eksempel
plast, sukkerrør, biomasse, folie og
papir, og de kan sammensættes på
mange forskellige måder. Vi bestræber os altid på at indkøbe poser med
så rene materialer som muligt.”
”Vi bestræber os altid på at
indkøbe poser med så rene
materialer som muligt.”
Jesper Mørck Pedersen,
produktchef, Dansk Supermarked
Når nu direktivet handler om miljø,
så hævder Jesper Mørck Pedersen, at
plast er mere miljøvenligt end papir:
”Papirposer fylder meget mere end
plastposer. Dermed bliver mængden,
der skal transporteres og opbevares,
tilsvarende større. Det belaster miljøet, og det indebærer en kraftig omkostningsforøgelse.” •
det roligt og undlade at beslutte,
hvilke af de to muligheder som er
vejen frem for det danske marked.
Da forbruget af plastbæreposer er
meget afhængig af købekraften hos
forbrugerne og konjunkturerne, kan
vi godt risikere at ryge et stykke over
direktivets 2019-grænse. Derfor vil
det være fornuftigt som detailhandler allerede nu at tage stilling til de
nye krav og eventuelt overveje, hvordan man kan bidrage til at opfylde
målene,” påpeger Jakob Zeuthen.
Hovedårsagen til, at forbruget af
plastbæreposer er forholdsvist lavt
i Danmark, er sandsynligvis, at de
Danskernes forbrug
af bæreposer
• Danske forbrugere købte i 2013
445 millioner bæreposer til at
bære deres varer hjem i.
• Det er en stigning på 5 millioner
poser siden 2012.
• Med godt 80 poser om året
pr. forbruger ligger danskerne
i bunden af EU-forbruget.
• Borgerne i EU bruger i gennemsnit cirka 200 poser om året.
• Kilde:
Plastindustrien/Danmarks
Statistik/Dansk Handelsblad.
>
DANSK ERHVERV
miljø
REAP - detailhandlens
europæiske miljøhandlingsplan
Hvilke plastbæreposer
drejer EU-direktivet sig
om?
Dansk Erhverv er medlem af den
europæiske detailhandelsorganisation Eurocommerce og vil igennem
REAP hente inspiration til sine
medlemmer, når det gælder om at
drive bæredygtig forretning. Dansk
Erhverv sidder i formandskabet for
Eurocommerces miljøkomité.
• Det er frivilligt for europæiske
detailvirksomheder at deltage i
Retail Forum, der driver Forums
Retailers’ Environmental Action
Plan - REAP.
• Deltagerne rapporterer årligt om
deres miljøforbedringer.
• Programmet sigter også på at
mindske affaldet fra detailhandlen, herunder også at nedbringe
emballagemængder.
• Hvordan man anvender plastbæreposer på en mere bæredygtig
måde, kan blive en del af REAP.
• For at være omfattet af direktivet skal posernes plast være mellem 15-50 mikromillimeter tyk.
Det har ingen betydning, hvor
meget poserne kan rumme.
• Selv om de helt tynde poser, som
udleveres til blandt andet frugt
og kød, ikke tæller med, skal
forbruget indrapporteres til EU,
som så vil vurdere behovet for
indgreb omkring 2017.
• Det er ikke fastsat i direktivet,
hvor meget en pose i givet fald
skal koste.
fleste butikker allerede i dag tager
penge for poserne. En løsning, der
kan sikre, at Danmark overholder
de kommende mål, kan blive, at de
butikker, der ikke tager penge for
plastbæreposer, skal gøre det inden
udgangen af 2019 - eller at de poser,
man tilbyder, ikke er omfattet af kravene.
Frivillighedens vej
er den bedste
”I Dansk Erhverv vil vi nu i samarbejde med vores detailhandelsmedlemmer kikke på, hvad der skal til,
for at Danmark overholder målene,
og, når tiden kommer, tage den
nødvendige dialog med myndighederne. Det bedste for detailhandlen
er selvfølgelig, at den kan finde sin
egen frivillighedens vej til at kunne
overholde de nye krav,” understreger
Jakob Zeuthen.
”Det er sandsynligt, at de
nye EU-regler kan skabe
et patchwork af forskellige
regler for plastbæreposer,
som virksomheder skal navigere imellem.”
Jakob Zeuthen,
miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv
Han glæder sig over, at Dansk Erhvervs input til det danske miljøministerium blev taget med i EU’s forhandlinger om direktivet:
”Vi har blandt andet arbejdet for at
undgå, at de helt tynde plastikposer
blev omfattet. Hvis de var kommet
25.-27. februar 2015
S 11
TJEN PENGE PÅ
DIT MEDLEMSKAB
Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab gør som 2.400 andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag.
NODECO INKASSO
Få effektiv og hurtig inkassoløsning for 475 kr. om året.
PARSIFAL SERVICES
Professionel efterforskning
til erhvervslivet.
med, ville det blot have øget forbruget af præemballage og ført til mere
affaldsemballage. De tynde poser
indebærer også god service over
for forbrugere, der eksempelvis køber frugt og beskytter varerne. Det
kom heller ikke med i direktivet, at
forbrugerne skulle kunne efterlade
emballage i den butik, som købet er
foretaget i. Dermed risikerer butikkerne ikke at blive affaldsstationer.”
Patchwork af forskellige regler
Direktivet og de nye krav til plastposer vil formentlig træde i kraft
i marts måned i år, og derefter har
EU-landene 18 måneder til at opfylde bestemmelserne.
Jakob Zeuthen forudser, at de mange
forskellige plastbæreposer også vil
resultere i forskellige regler:
”Det er sandsynligt, at tykkere plastbæreposer, der kan anvendes flere
gange og eventuelt indeholder en
andel genanvendt plast, er en mere
miljøvenlig og økonomisk løsning,
når man skal bære varer hjem, sammenlignet med alternativer som
stofposer eller poser af bionedbrydelig plast eller papir. På nuværende
tidspunkt er det ikke muligt at sige,
hvordan Danmark og de øvrige EUlande ønsker at håndtere de nye regler. Men det er sandsynligt, at de nye
EU-regler kan skabe et patchwork af
forskellige regler for plastbæreposer, som virksomheder skal navigere
imellem. Det vil være et af målene for
Dansk Erhverv at bidrage til, at byrderne her bliver så små som muligt.”
EUROCARD
Få glæde af Eurocard firma- og
privatkort til en favorabel pris.
DONG ENERGY
Få en attraktiv aftale med rabat
på naturgas og naturgasservice.
DANSK ERHVERV PENSION
Få pension med lave omkostninger
og fleksibilitet.
TELENOR
Få fordelagtige rabatter på
pakkeløsninger og almindelige
abonnementer.
UDBUDSVAGTEN
Få 10 % i rabat på modtagelse af
offentlige udbud og licitationer.
SVEA FINANS
Få rabat på fakturakøb, factoring,
fakturaservice og inkasso.
STATOIL
Få attraktive rabatter på brændstof
til virksomheder og private.
Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar, der primært går til dækning
af markedsføringsomkostninger.
Læs mere og tilmeld dig medlemsfordelene på: www.danskerhverv.dk
KONTAKT
Jakob Zeuthen,
miljøpolitisk chef,
Dansk Erhverv.
Hvis du har spørgsmål angående medlemsfordelene, så kontakt
Dansk Erhvervs konsulenter på:
• Telefon: 33 74 60 00.
• E-mail: [email protected]
DANSK ERHVERV
skat
25.-27. februar 2015
S 12
27 % i skat på aktieindkomst
Dansk Erhverv foreslår i sit skatte- og afgiftsudspil, at
der indføres en enhedssats på 27 % af aktieindkomst i
stedet for den nuværende progressive beskatning med
henholdsvis 27 % for aktieindkomst op til 49.900 kr. i
2015 og 42 % for aktieindkomst derover. Det vil gøre det
mere attraktivt at starte nye virksomheder og at investere
i virksomheder.
DANSK ERHVERVS
13 SKATTE- OG AFGIFTSFORSLAG
•50/50-model for topskatten - 50 procent i skat af indkomst
over 50.000 kr.
• Forskerskatteordningen udvides.
• Aktieindkomstskatten får en enhedssats på 27 procent.
• Selskabsskatten sænkes til 19 procent i 2019.
• Begrænsningen på fuld underskudsfremførsel fjernes.
skat
• Udbyttebeskatningen for selskaber fjernes.
Af Kristian Kongensgaard
Kapital er en vigtig forudsætning for
at drive virksomhed. Efter finanskrisen har man set, at det er svært for
særligt små og mellemstore virksomheder at låne penge i bankerne.
SMV’erne har svært ved at tiltrække
kapital fra institutionelle og finansielle investorer, og investorerne i
små og mellemstore virksomheder
er ofte privatpersoner.
Husholdningernes opsparede og investerede kapital er primært placeret
i 3 hovedgrupper:
• Boliger.
• Pensioner.
• Aktier.
Beskatningen af disse 3 grupper er
meget forskellig. For boliger er der
tale om en løbende beskatning af
afkastet i form af ejendomsskatter,
men ikke nogen afkastbeskatning
ved salg.
For pensioner er der tale om en lø-
UDDRAG AF
”DANSK ERHVERVS SKATTEOG AFGIFTSPOLITIK”
bende afkastbeskatning på 15,3 procent - den såkaldte PAL-skat.
For aktier er der tale om en sammensat beskatning bestående af aktieindkomstskat og selskabsskat, der
tilsammen er den højeste kapitalskat
i Danmark.
Beskatningsformerne er forskellige,
og det er svært at sammenligne dem
direkte. Der er dog ikke nogen tvivl
om, at den sammensatte beskatning
på aktier ligger væsentligt over beskatningen af både boliger og pensioner.
Denne forskel forvrider kapitalallokeringen til skade for investeringer
i det aktive erhvervsliv. Dansk Erhverv mener på den baggrund, at der
bør ske en tilnærmelse af de forskellige kapitalbeskatningsformer, som
giver mindre forvridning og gør det
mere attraktivt at investere i små og
mellemstore virksomheder.
fremtiden starter her...
VELSTAND FREM FOR SKATTETRYK
DANSK ERHVERVS
SKATTE- OG
AFGIFTSPOLITIK
Publikationen med alle forslagene kan
downloades fra Dansk Erhvervs hjemmeside:
www.danskerhverv.dk, under ”Nyheder/
Se Dansk Erhvervs 13 skatteforslag” og med
linket ”Dansk Erhvervs Skattepolitik 20142015”.
Dansk Erhverv foreslår
I dag har man en progressiv beskatning af aktieindkomsten med to
satser, henholdsvis på 27 procent
for aktieindkomst op til 49.900 kr.
i 2015 og 42 procent for aktieindkomst derover.
Da der inden udbetaling af udbytte
til aktionærerne, henholdsvis betaling af aktieavanceskat, også er betalt
selskabsskat på 24,5 procent, er den
reelle marginale sammensatte aktiebeskatning på 56,21 procent.
Skatten vil falde i de kommende år
som følge af den faldende selskabsskattesats, men det er ikke tilstrækkeligt til at udligne de ovennævnte
forvridninger.
Dansk Erhverv foreslår derfor, at
aktieindkomstbeskatningen generelt reduceres til 27 procent. Det vil
• Der indføres fradrag for etableringsomkostninger.
•Kvaliteten og antallet af DBO’er - dobbeltbeskatningsoverenskomster - øges.
•Der indføres fuld momsafløftning på erhvervsmæssige
hotel- og restaurantydelser.
• Der indføres one-stop-shop på momsområdet.
•Punktafgifterne saneres, og de mest grænsehandelsfølsomme afgifter sænkes.
• Der indføres større grad af neutralitet i energiafgifterne.
• Der etableres et skattebyrdeudvalg.
også medføre større enkelthed i beskatningen. En sænkelse af aktieindkomstskatten vil endvidere gøre det
mere attraktivt at investere i aktier,
hvilket vil medføre, at særligt mindre
ikke børsnoterede virksomheder vil
have lettere ved at tiltrække kapital.
Forslaget vil være med til at afhjælpe
de finansieringsproblemer, som særligt SMV’er har haft efter finanskrisen. Ganske vist vil forslaget koste
provenu for statskassen, men vil
også have en række positive effekter,
der vil opveje en del af provenutabet.
Samtidig må det forventes, at en
større del af husholdningernes opsparing lægges i aktier til gavn for
det aktive erhvervsliv. En sænkelse
af aktieindkomstskatten vil have en
stor grad af selvfinansiering, hvis
borgernes opsparing i større stil omplaceres, da statskassen selv med en
sænket skat fortsat vil få et større
provenu, end hvis kapitalen havde
været investeret i boliger eller pensioner.
En enhedssats for aktieindkomstskatten på 27 procent vil hjælpe på:
• Stabile og klare rammevilkår.
• Flere inden-/udenlandske
investeringer.
• Effektiv ressourceudnyttelse.
Nemmere at rejse kapital
Partner Erik Banner-Voigt, Deloitte,
er medlem af Dansk Erhvervs Skat-
I de kommende udgaver
af bladet vil Dansk Erhvervs
øvrige skatteforslag også
blive præsenteret.
tepolitiske Udvalg. For ham har det
været afgørende, at skatteforslagene
har til formål både at ramme så bredt
som muligt for at skabe nye virksomheder og arbejdspladser, og samtidig
opnå et mere sammenhængende
skattesystem uden uhensigtsmæssig
og urimelig forskelsbehandling:
”En enhedsskattesats på 27 procent
på aktieindkomst i stedet for 2 forskellige satser alt efter aktieindkomstens størrelse vil gøre det mere attraktivt at starte nye virksomheder
og at investere i virksomheder. Herved bliver det også nemmere at rejse
kapital på børsen for at fremme innovation i virksomhederne.”
Erik Banner-Voigt,
partner, Deloitte.
TJEK DIN PENSION
MED MIT PFA
Hvor meget har du sparet op, hvad har du fået i afkast og hvilke forsikringer har
du? Alt det får du hurtigt overblik over med Mit PFA app’en. Her kan du også
se dit Pensionstal og få en fornemmelse af, hvad du har at leve af den dag du
siger farvel til arbejdet.
Hent Mit PFA app’en i App Store eller på Google Play
DANSK ERHVERV
kurser
25.-27. februar 2015
DANSK ERHVERV
KURSER og
arrangementer
Uddybende oplysninger om
samtlige af Dansk Erhvervs
kurser og øvrige arrangementer
findes på www.danskerhverv.dk
hvor du kan tilmelde dig on-line.
TILMELDING
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events
Distanceledelse
København
• Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
Kolding
• Torsdag den 5. marts 2015, kl. 9-16.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
Underviser
Morten Svalgaard Nielsen, chefkonsulent, HR & Arbejdsmiljø, Dansk Erhverv.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Distanceledelse”.
Online salg og marketing i Kina
S 14
Få indblik i de nyeste forbrugertrends
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
Oplægsholder
Heidi Boye, strategisk direktør og ph.d. i forbrugeradfærd, Carat.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Få indblik i de nyeste forbrugertrends”.
Godmorgen-møde om omplacering
ved nedskæring og omstrukturering
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Onsdag den 11. marts 2015, kl. 9-11.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 4. marts 2015.
Underviser
Jesper Østergaard Hansen, advokat, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Godmorgen-møde om omplacering ved nedskæring og omstrukturering”.
Hvordan beskytter du din idé og viden?
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Tirsdag den 10. marts 2015, kl. 15.30-17.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. marts 2015.
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Onsdag den 11. marts 2015, kl. 14-17.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 4. marts 2015.
Kolding
• Torsdag den 12. marts 2015, kl. 14-17.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
Kurset afvikles sammen med Advokatfirmaet Magnusson Law og er ikke kun
relevant for eksport og salg af varer i og til Kina, men også for markedsføring af
varer og services i Kina fra Danmark - for eksempel undervisningsinstitutioner
og hoteller.
På kurset kortlægger vi den værdiskabende viden. Ved at kortlægge den viden,
der eksisterer i produkter og services eller i produktionsprocessen, kan vi identificere den viden, der er unik og et potentielt videnaktiv.
Vi gennemgår, hvordan du kan beskytte dine idéer og viden gennem offentliggørelse, hemmeligholdelse og registrering. Du bliver introduceret til værktøjer, der
er praktiske at bruge, når du skal beskytte idéer og viden.
Du har mulighed for efterfølgende at få et 1-1 møde, hvor vi vejleder dig med udgangspunkt i din virksomhed.
Efter kurset vil du modtage en elektronisk værktøjskasse, som skal hjælpe dig i
dit arbejde med at beskytte dine idéer. Vi vil derudover kontakte dig 3 gange over
12 måneder med tips og tricks til, hvordan du kan beskytte din egen viden samt
benytte andres idéer.
Hvem kan deltage i kurset?
Du er ansat i en virksomheder eller ejer en virksomhed. Du arbejder inden for
ledelse, marketing, produktudvikling eller har berøring med jeres produkter,
brands og/eller forretningsstrategi.
Undervisere
• Alexander Schultz, Shanghai Jungle og Magnusson.
• Wenpeng Niu, chinese legal counsel, Magnusson.
• Karsten Duch Lynggaard, advokat og partner, Magnusson.
Shanghai Jungle er et dansk-ejet marketingsbureau, der
fokuserer på at hjælpe udenlandske firmaer ind i Kina.
Underviser
• Repræsentant for Patent- og Varemærkestyrelsen.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Online salg og marketing i Kina”.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Hvordan beskytter du din idé og viden?”
DANSK ERHVERV
kurser
25.-27. februar 2015
Målstyring for hotel- og restaurantbranchen
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Torsdag den 12. marts 2015, kl. 8.30-11.15.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 5. marts 2015.
De overordnede mål om øget omsætning og lavere lønomkostninger er ikke
svære at fastsætte og formidle. Men gode mål giver fokus og retning. At fastsætte
de rigtige mål og få handlekraft bagved - det er kunsten.
Der er mange udfordringer, når man ønsker at arbejde med målstyring. Det er en
løbende læringsproces at opstille mål, der rent faktisk giver den ønskede adfærd i
en organisation - og ikke mindst mål, som er meningsfulde for den enkelte.
Oplægsholdere
Asnæs & Vangstrup - forfatterene bag blandt andet bøgerne ”Fokus gør forskellen” og ”Skab oplevelser”, ophavsmændene bag RelationManager - Loyalitetsværktøjskassen til hotel-, restaurant- og oplevelsesbranchen samt indehavere af
branchen største konsulenthus.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
S 15
Design en skarp netbutik og styrk salget
gratismer af
lem
d
Kolding
for me k erhverv
ans
d
• Tirsdag den 10. marts 2015, kl. 14.00-16.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
København
• Torsdag den 12. marts 2015, kl. 14.00-16.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 5. marts 2015.
Underviser
Bo Dalsgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Design en skarp netbutik og styrk salget”.
Scenarieplanlægning for administrerende direktører
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Målstyring for hotel og restaurantbranchen”.
Rekruttering og ansættelse
Kolding
• Onsdag den 11. marts 2015, kl. 9.30-16.30.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
København
• Onsdag den 25. marts 2015, kl. 9-16.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Onsdag den 18. marts 2015.
Undervisere
• Jeanet Pilmark, juridisk konsulent.
• Steffen Kjøller Jensen, advokatfuldmægtig.
Begge fra Dansk Erhverv.
Aarhus
• Tirsdag den 17. marts 2015, kl. 9.00-15.30.
• Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. marts 2015.
København
• Tirsdag den 24. marts 2015, kl. 9.00-15.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Mandag den 16. marts 2015.
Som administrerende direktør er det afgørende at forstå markedet og have et
overblik over de scenarier og den fremtid, som kan ramme din virksomhed.
Ofte udarbejdes strategier uden at tage det fornødne hensyn til de parametre i
omverdenen, som kan påvirke virksomhedens fremtid. Planlægningshorisonten
er ofte de næste 1-2 år. Det lange lys i strategiarbejdet nedtones i forhold til, hvad
der minder om brandslukning på den korte bane.
Underviser
• Repræsentant for Instituttet for Fremtidsforskning.
Pris
• Kr. 4.930,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 5.800,- + moms for ikke-medlemmer.
Rabat på efterfølgende deltagere fra samme virksomhed.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Pris
• Kr. 990,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 1.990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Rekruttering og ansættelse”.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Scenarieplanlægning for administrerende direktører”.
Butiksoverenskomsten
Har du de rigtige eksportdokumenter?
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
Kolding
• Tirsdag den 3. marts 2015, kl. 9.30-13.00.
• Sted: Comwell Hotel, Skovbrynet 1.
København
• Tirsdag den 10. marts 2015, kl. 9.00-12.30.
• Sted: Dansk Erhverv, Tietgenhus, Børsgade 8, København K.
• Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 3. marts 2015.
Underviser
Katrine Bocianski, chefkonsulent, Dansk Erhverv.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find: ”Butiksoverenskomsten”.
gratismer af
dlem
for me k erhverv
dans
København
• Torsdag den 19. marts 2015, kl. 9-12.
• Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K.
• Tilmeldingsfrist: Torsdag den 12. marts 2015.
Kurset om certifikater og ATA-carneter sikrer, at du har de rigtige dokumenter, når
dit marked er uden for Danmark. På kurset gennemgår vi procedurer omkring certifikater og ATA-carneter, så du får den korrekte forståelse af dokumenterne.
Undervisere
• Pia Lind, carnetchef, Dansk Erhverv.
• Chefkonsulent fra SKAT.
Pris
• Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv.
• Kr. 990,- + moms for ikke-medlemmer.
No show-gebyr på kr. 500,- + moms.
Tilmelding
www.danskerhverv.dk/kurser-og-events, find:
”Har du de rigtige eksportdokumenter?”
medlemstilbud
25.-27. februar 2015
Magasinpost MMP
ID-nr. 42517
DANSK ERHVERV
Få Berlingske til halv pris
medlemstilbud
Af Kristian Kongensgaard
Som medlem af Dansk Erhverv kan
du benytte dig af Berlingskes fordelagtige samarbejdsaftale med Dansk
Erhverv. Aftalen giver medlemsvirksomhederne op til 55 procent rabat
på Berlingske abonnementer.
Med et abonnement på Berlingske
vælger du selv, hvor og hvornår du
vil læse nyheder - uden at skulle gå
på kompromis med dybden og kvaliteten. Avisen leveres hele ugen, og
der gives fuld adgang til alt indhold
på de digitale platforme.
Lisbeth Knudsen, koncernchef for
Berlingske Media, siger om aftalen
med Dansk Erhverv:
”Vi er utroligt glade for, at vi med
aftalen kan ramme Dansk Erhvervs
medlemsvirksomheder og deres
medarbejdere med en lang række
tilbud om businessnyheder og -baggrund på både print, pc, tablet, mobil, TV og på konferencer. Eksempelvis vil finansstoffet på TV2 News,
som Berlingske i forvejen bidrager
til, blive udvidet med en egentlig
businesskanal her i foråret.”
Ifølge Lisbeth Knudsen vil avisens
businessstof også i højere grad blive
mere brancherettet.
”Både det økonomiske og internationale stof betyder meget. Det er
Berlingskes ambition ikke kun at
have fokus på de store virksomheder og deres topledelser, men også
være noget for den brede del af alle
virksomheders medarbejdere. I vores dækning prioriterer vi vækstvirk-
Et godt match
Dansk Erhverv ser samarbejdet med
Berlingske som et godt match.
”Samarbejdet med Berlingske giver
Dansk Erhvervs medlemmer og deres ansatte muligheden for at læse
en avis, der trods sin høje alder er
fulgt med tiden. Berlingske tilbyder
en attraktiv blanding af nyheder og
baggrund, der både henvender sig
til dem med interesse for erhvervsliv
og investering, politik og samfund,
kultur eller sport. Det, tror vi på, er
et godt match til vores medlemmer,”
siger administrerende direktør Jens
Klarskov.
Koncernchef Lisbeth
Knudsen, Berlingske
Media. (Foto: Linda
Kastrup).
Administrerende direktør Jens Klarskov,
Dansk Erhverv.
SAMARBEJDSAFTALEN GIVER
FØLGENDE FORDELE
Som medlemsvirksomhed får man et årsabonnement
på Berlingske for:
2.499 kr. - Du sparer 55 %.
Som ansat i en medlemsvirksomhed får du et privat
årsabonnement på Berlingske for:
2.799 kr. - Du sparer 50 %.
Hvad får man?
Abonnementet på Berlingske giver ubegrænset adgang til b.dk
og business.dk samt Berlingskes e-avis på web, tablet og mobil. Derudover leveres den trykte avis enten på virksomhedens
adresse eller på medarbejderens hjemadresse.
Mere information
Hvis du vil vide mere om samarbejdsaftalen eller høre om Berlingskes digitale erhvervsløsninger, skal du kontakte Berlingske
Media på:
• Telefon: 33 75 33 00.
• E-mail: [email protected]
Husk at sige, at du er medlem af Dansk Erhverv.
Bestil her
www.danskerhverv.dk/Kampagner-og-temaer, find:
”Få Berlingske til halv pris”.
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
Medlemmer af Dansk
Erhverv og deres medarbejdere kan få Berlingske
til halv pris i 12 måneder.
somheder og iværksættere og deres
muligheder for at vokse til at blive
fremtidens store danske arbejdspladser. Med en Business-redaktion
på i alt cirka 50 medarbejdere er vi
rustet til at løse formidlingen af businessnyheder og -baggrund på alle de
nævnte platforme. Ikke mindst fordi
vi udbygger medarbejderstabens
kompetencer med især mere konkret
faglig viden,” siger hun.