Socialrådgiverdage 2015 - Trine Nanfeldt og Sisi Ploug Pedersen

Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013
Implementeres i resten af kommunen per 1. januar 2016
Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015
www.sverigesprogrammet.herning.dk
Socialrådgiverdage 2015
Sisi Ploug Pedersen og Trine Nanfeldt
Børn & Unge i Herning Kommune
86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015
.
Børn & Unge
Center for Udvikling
& Økonomi
Center for Børn &
Forebyggelse
Center for Børn &
Læring
Økonomi
Sekretariat
Udvikling
Børne- og Familierådgivning
Sundhedspleje
PPR
Skoler
Dagtilbud
Specialtilbud i tre
centre:
BFCH, HBC + HCH
Hvad kom vi fra ? I:
Situationen







Alt for mange sager (ca. 50 børn/unge)
Svingdørskollegaer
Bureaukrati
Økonomi
Halse bagefter
Angsten for en ”Tønder sag”
Klager
Hvad kom vi fra? II:
Konsekvenser





Sygemeldinger - stress
Afmægtighed
Utilstrækkelighed
Prioriteringer
Faglige kompromisser
Hernings Sverigesprogram
Et investerings- og omlægningsprojekt med inspiration i Hernings
erfaringer med evidensbaserede programmer, Sverige/Borås
(KREVI/KORA 2010, 2011 & 2012) og den eksisterende forskning (bla.
danske SFI, norske Tore Andreassen, svenske Bo Vinnerljung, Nilsson &
Wadeskog og amerikanske Heckman:
Ambition om en bedre, og billigere, indsats overfor de børn og unge og
deres familier, som er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme
det
En forandret tænkning:
Visionen for Hernings Sverigesprogram







Et normaliseringsperspektiv: At sikre børn og unge en tilknytning til
eget hjem og nærmiljø, samt udvikle og udnytte de ressourcer, der er i
børn og unges familie og netværk.
Et vidensperspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges, baserer sig på
den nyeste viden og forskning på området.
Et økonomisk perspektiv: Vi vil have mere for mindre på en klog måde.
Et tværfagligt perspektiv: At arbejde ud fra en helhedsorienteret tilgang
med fokus på det tværsektorielle arbejde, både indenfor Børn og Unge og
i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere
Et sundhedsfremmende perspektiv: At de indsatser og tiltag, der vælges,
er med til at fremme såvel børn, unge som deres families mulighed for at
leve sundt og med livskvalitet, både fysisk, psykisk og socialt.
Et inkluderende perspektiv: Så børn og unges mulighed for at være
livsduelige medborgere fremmes.
Et beskæftigelsesfremmende perspektiv: Så de indsatser og tiltag, der
vælges, er med til at fremme de unges mulighed for som voksen at kunne
ernære sig selv og en familie
Mål (1)





Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie.
Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og
at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution
og/eller folkeskole, evt. med støtte.
Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter.
Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje
og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser
på institution.
Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem
medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede
dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i
Herning Kommune
Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis
støttes massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb
med et beskæftigelsesmæssigt sigte.
Mål (2)




Tænkningen i indsatstrappen skal være
internaliseret blandt sagsbehandlere,
psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger,
lærere samt øvrige aktører i projektet.
Der skal udvikles en måde at tænke
sundhedsfremme ind, når der vælges indsats i
forhold til udsatte børn og unge i projektet.
Der skal udvikles metoder og andre måder at
være sagsbehandler, sundhedsplejerske og
psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde
og opfølgning i de valgte distrikter i projektet –
både monofagligt og tværfagligt.
Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra
2016 på anbringelsesområdet (SO 16 funktion
5.20).
SUP
BOF
PPR
9 socialrådgivere
1 teamleder
4 sundhedsplejersker
3 PPR-psykologer
3 distrikter
Sdr. Felding/Skarrild
Brændgård
Gjellerup
Trekanten = alle børn i Herning
Kommune:
 Børn i det røde felt er i en udsat
position
 Børn i det gule felt er i risiko for at
komme i en udsat position
 Børn i det grønne felt er ikke i en
udsat position eller i risiko
”Blomsten” = målgruppen for
Sverigesprogrammet:
Socialrådgivere med myndighed og de
specialiserede tilbud i Center for Børn og
forebyggelse arbejder primært med børn
og unge i udsatte positioner (den røde
cirkel), men også ud i gruppen af børn og
unge i risiko (den gule cirkel).
Skoler, dagtilbud, tandpleje,
sundhedspleje og dele af PPR arbejde
med alle børn/unge i Herning Kommune
(grøn), herunder børn og unge i
målgruppen
Vi er i proces med udvikling af et koncept,
så handicapområdet også bliver en del af
målgruppen for programmet
Kernekomponenterne
Sagstal
Mindset
Tilbuds
vifte
Mål
Kompe
-tenceudviklin
g
Opfølgninger
Tværfaglighed
Kompetenceudvikling og
proces
 Forandringsteori færdiggøres sammen med KORA og
metodecenteret
 Studietur til Borås
 Forskellige oplægsholdere (Tore Andreassen, Bo Vinnerljung
mm.)
 Uddannelse i inddragende netværksmøde
 Projektbeskrivelse færdiggøres
 Implementeringsplan
 Procesbeskrivelse
 Baseline
 Pilotprojektbeskrivelse
Hernings Sverigesprogram
Sagstal
Sagstal




20-25 børn/unge pr rådgiver
Forlæns ind i sager
Styrket sagsbehandling
Fokus på sagstyper
Ingen specialiseret modtagelsesenhed: Bekymringer og underretninger går direkte til
fast socialrådgiver via teamleder
 Færre sagsbehandlerskift for borgerne
 Socialrådgiverne sidder med både ‘svære’ og ‘lette’ sager
 Socialrådgiverne opnår kendskab til barnet, den unge og familien fra starten
Tilbudsvifte
Tidlig
forebyggel
se i almen
Fx
Sundhedspl
ejens og
PPRs
almene
tilbud
PALS/LP
UngMod
24/7
Hjemmebaserede
Forebyggeindsatser
lse
Fx
Fx
MST
Sundhedsplejen Familiebehandli
s behovbesøg ng
PPRs tilbud til Ungeteam &
børn med
Støttekontakt
særlige behov
”Broen”
DUÅ (Toddler
Anbringelse på
Basic)
eget værelse m
PMTO
støtte
FFT
Kost-/efterskole
Anbringelse
i slægt eller
netværk
Slægt- eller
netværksplejefamilie
Anbringelse i
plejefamilie
Fx
Alm.
plejefamilie
Kommunal
plejefamilie
Forstærket
plejefamilie
(Nordlys)
TFCO
Hybridløsninger
Anbringels
e på
institution
Fx
Tidsbegræn
sede
anbringelsesforløb,
6-12
mdr.(unge
og børn)
MultifunC
Døgnfamilie
-behandling
(Nordlys)
Alm.
institutionsanbringelse
 Indsatstrappen viser de forskellige indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i
hverdagen og afstanden til et almindeligt hjemmemiljø. Jo højere placering op ad trappen,
des mere afviger indsatsen fra et almindeligt hverdagsliv.
 Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen .
 Alle indsatstrin kan benyttes, der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et
almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen) igen.
Mindset
Et fælles mindset med fokus på indsatstrappen og det tilhørende
normaliseringsperspektiv









Børn og unge har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv
del af fælleskabet
Fokus på mestring og livsduelighed
Stor fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god
beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat.
Tidlig opsporing og indsats
Mest muligt ansvar til familien og netværket
Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket
Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt
Ved langvarige anbringelser benyttes plejefamilier
Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men
skal ses som en behandlingsindsats
Hyppigere opfølgninger
Anbringelser på institution:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge – ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen
skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr.
år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i
journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser på eget værelse:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen
skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Forebyggende foranstaltninger efter § 52:
Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen
.
skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning
Opfølgninger og kontakt
 Øget kendskab til borgerne, jf. forebyggende indsatser og
foranstaltninger,§50 undersøgelser, matchning og opfølgninger
 Hyppigere og anderledes borgerkontakt
 Hyppigere og anderledes opfølgninger på de iværksatte indsatser, herunder
handleplanerne
 Specialiserede indsatser/tilbud, der harmonerer med det nye mindset, jf.
udvikling af tilbuddene
 Udførere med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen
Understøtning af tværfaglighed








Implementeringsteam
Tværfaglig projektgruppe
Interne distriktsmøder
Interne Sverigesteammøder og Stop op dage
Eksterne distriktsmøder
Faste tidspunkter for inddragende netværksmøder
Udvikling af nye samarbejdsformer
Distriktstirsdag
– Sverigesteamets perspektiv tværfagligt
 Tættere tværfagligt samarbejde og sparring om (potentielle) sager
 Øget bevidsthed om sundhedsplejen som sporhund – sundhedsplejens
rolle i at opspore de udsatte børn og familier
 Tidlig opsporing af behovsfamilier og hurtig inddragelse af BOF
 Fokus på systematik herunder målrettethed, koordination og rollefordeling i
samarbejdet med rådgiverne
 Familierne er fælles – i modsætning til dine/mine. Vi får et fælles sprog
 Øget fokus på ressourcetænkning herunder fx i familien, netværk, slægten
og lokalområde, jf. tværfaglig indsatstænkning
– Sverigesteamets perspektiv
 ”Planlagt travlt” i stedet for hovedløst travlt. Går forlæns ind i sagerne
fremfor at brandslukke
 Tættere kontakt og relation til borgerne samt hyppigere opfølgninger på
iværksatte foranstaltninger
 Større sagskendskab – og styring (styrket myndighedsudøvelse)
 Arbejder i alle sager og ikke kun i de sager der ”larmer”
 Færre akutte sager og rødglødende telefoner
 Vores børn, unge og familier ved hvornår vi kommer igen og at der ikke er
lang tid til
- Skolernes og dagtilbuddenes perspektiv
PPR-psykologer, sundhedsplejersker, socialrådgivere, skoler og dagtilbud
er bragt tættere sammen ved hjælp af tværfaglig områdeorganisering og
mødefora. Understøtter et tættere og hurtigere samarbejde omkring de
udsatte børn, unge og deres familier. Fx
 Hurtigere adgang til velkendte socialrådgivere, PPR-psykologer og
sundhedsplejersker
 Inddragende netværksmøder og handling med kort aftræk
 Distriktstirsdage for skoler og dagtilbud
- Skolernes og dagtilbuddenes perspektiv
Øget fælles fokus på udsatte børns ret til en plads i almenmiljøet og
vigtigheden af en god skolegang. Fx
 Øget fokus på ”specielle planer fremfor specielle pladser”
 ELEVator-indsats med inspiration fra Bo Vinnerljungs forskning og
hans samarbejde med Helsingborg ”Skolfam”
”Vi havde et samarbejde med
dem før, men nu er de nemmere
at få fat på og vi har fået et godt
kendskab til hinanden. Vi bliver
som pædagoger også meget mere
inddraget og vi ser at der er en
meget tættere opfølgning på de
enkelte sager”. Dagtilbudsleder
Resultater efter pilotperioden på 2½ år I:
Fra evalueringerne og den løbende monitorering efter 2½ år:
 Skoler og dagtilbud oplever en større grad af tilgængelighed og kontakt med forvaltningens
socialrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker
 Skolernes og dagtilbuddene vurderer samarbejdet som godt; i sammenligningen med
oplevelsen af samarbejdet før Sverigesprogrammet ses en tydelig forbedring
 Foranstaltningsmønstret er forandret og bevæger sig i den ønskede retning
 En styrket forebyggende og inkluderende indsats overfor børn og unge i risikozonen
”Tidligere ind” og ”Tættere på”
 En styrket indsats overfor de børn og unge der anbringes udenfor eget hjem
 En umiddelbart bedre praksis: Den svenske praksis og eksisterende forskning peger i den
retning vi går, kontakt og opfølgninger, klager, aktindsigter, akuthenvendelser, sammenbrud,
MC og KORAs interview med medarbejdere, leverandører og et mindre antal borgere.
 En bedre økonomi
 Og senest: SWOT-analyse af ‘lille Sverige’ gennemført af Ankestyrelsen & Socialstyrelsen
 Vi er på rette vej og det vi gør ser ud til at være givet godt ud menneskeligt og økonomisk
 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen: Opgradering & udrulning
Resultater efter pilotperioden på 2½ år II:
2013**
2014
2015
2016
2017
Forventet/Faktisk besparelse på
anbringelser (SO 16)
0*
-3.700*
(- 2.000)
-3.700
(-3.000)
-4.500
-4.500
Opnormering - sagsbehandlere
(SO 20)
2.000
2.000
2.000
2.000
2.000
Forventet/Faktisk besparelse
(+ er et underskud)
+2.000
-1.700*
(0)
-1.700
(-1.000)
-2.500
-2.500
Foranstaltningsmønstret I
Sverigesteamet
Antal årsbørn i procent 30.06.13
Sverigesteamet
Antal årsbørn i procent 30.09.15
5%
[VÆRDI
]
[VÆRDI
]
Anbringelserhjemmebaserede i alt
14%
Familieplejeanbragte i
alt
[VÆRDI
]
Institutionsanbragte i
alt
81%
Faglig stolthed






Fordi:
Vi kender vores familier
Vores familier kender os
Større mulighed for at ”følge til dørs”
For-forebyggende
Færre klager
Rette indsats fra start
Arbejdsmiljø





Fast team
Ingen længerevarende sygemeldinger
Makkerpar
Faglig sparring
Faglig og økonomisk ansvarlighed
Nogle centrale forudsætninger
 Politisk opbakning & opmærksomhed
 Ledere der er stærke i det nye mindset og bedriver tæt og understøttende
forandringsledelse med fokus på at fremme mod, tillid og læring
 Kompetenceudvikling og ejerskab hos ledere og medarbejdere – fx via
vidensdage, fagfællemøde og processer der fremmer fælles forståelse for
opgaven
 Konstruktivt samspil mellem AC- og HK-kompetencer og fag-faglige
ledere/medarbejdere - fx procesledelse, monitorering og evaluering
 Ny modtagelsespraksis (BOF)
 Oprydning ved opstart (BOF)
 Screening og udvikling af tilbudsvifte så den matcher indsatstrappen og det
tilhørende normaliseringsperspektiv
 Økonomisk investering i flere socialrådgivere, PPR og SUP med forventning om
menneskelig og økonomisk gevinst + differentieret ressourcefordeling efter
distrikters grad af udsathed
 Organisering, der understøtter tværfaglighed, monofaglighed, evaluering &
monitorering (matrix)
Kort fortalt: ”Tættere på. Godt på vej”: Hernings Sverigesprogram (børn, unge og familier i en socialt udsat
position) Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse
Kernekomponenter -‘Back Stage’
Kernekomponenter -‘Front Stage’
• Politisk opbakning & opmærksomhed
• Ledere der er stærke i det nye mindset og
bedriver tæt og understøttende ledelse
med fokus på at fremme mod, tillid og
læring
• Kompetenceudvikling og ejerskab hos
ledere og medarbejdere – fx via
vidensdage, fagfællemøde og processer
der fremmer fælles forståelse for opgaven
• Konstruktivt samspil mellem AC- og HKkompetencer og fag-faglige
ledere/medarbejdere - fx procesledelse,
monitorering og evaluering
• Ny modtagelsespraksis (BOF)
• Oprydning ved opstart (BOF)
• Screening og udvikling af tilbudsvifte så
den matcher indsatstrappen og det
tilhørende normaliseringsperspektiv
• Økonomisk investering i flere
socialrådgivere, PPR og SUP med
forventning om menneskelig og
økonomisk gevinst + differentieret
ressourcefordeling efter distrikters grad af
udsathed
• Organisering, der understøtter
tværfaglighed, monofaglighed, evaluering
& monitorering (matrix)
• Nyt mindset og ny praksis med afsæt i
indsatstrappen og tilhørende normaliseringsperspektiv
• Børn og unge i socialt udsatte positioner
har ret til at få et normalt liv – være en del
af fælleskabet og udvikle sig til aktive demokratiske medborgere
• Øget tværfaglighed mhp. tidligere og bedre
indsats: Tværfaglige områdeteams (BOF,
SUP og PPR) + tættere relationer og nye
samarbejdsformer og mødefora med områdets skoler og dagtilbud
• Max. 20-25 børn per rådgiver (socialt
udsatte)
• Færre rådgiverskift for borgere og samarbejdspartnere samt bedre rådgiverkendskab til sagerne fra en start
• Forlæns ind i sagerne og planlagt travlt
fremfor brandslukning og akuthenvendelser
• Tættere kontakt med borgene og flere
opfølgninger på indsatserne
• Nye forebyggende indsatser med BOF,
SUP, PPR, skoler og dagtilbud som
omdrejningspunkt
• Anvendelse af specialiserede tilbud og
indsatser, der harmonerer med det nye
mindset bl.a. forstærkede plejefamilier,
hybrid-, netværks- og hjemmeplansløsninger, tidsbegrænsede
institutionsanbringelser
Fælles med Dk-praksis:
DUBU, ICS, Novax,
Visitation mm.
Resultater
• Høj grad af
målopfyldelse på 2½
år. På nogle punkter
overopfyldelse, Se
resultaterne indtil nu
+ Visionerne og
målsætningerne på
slides med
uddybninger samt
programmets
hjemmeside
Fælles pensum:
Sverigeskompendium version 1.0
Ramme- og
retning skrivet
Hjemmeside
Anbringelsessammenbrud
Tabel 11 Sammenbrud i anbringelsen (Ankestyrelsens definition) i 2014 for Sverigesdistrikter og
øvrige distrikter
Antal sammenbrud
Procent af alle anbringelser
Sverigesdistrikter
Øvrige distrikter
1
8
2,2 %
5,9 %
 I 2014 skete der sammenbrud i kun 2,2 % af alle anbringelser i
Sverigesdistrikterne. I de øvrige distrikter skete det i 5,9 % af
anbringelsessagerne
 Målt på antal anbringelsessammenbrud er der således ingen
indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en
dårligere kvalitet for de anbragte børn – snarere tværtimod.
30
Klager over sagsbehandling
Tabel 12 Klager til Herning Kommune over sagsbehandlingen i Børne- og Familierådgivningen i 2014 fordelt
på distrikter/teams
Sverigesdistrikter
Antal klager til
kommunen
I procent af alle
sager
Øvrige distrikter - Øvrige distrikter - Øvrige distrikter børneteam
ungeteam
modtagelsen
3
24
17
2
1,4 %
7,3 %
6,4 %
0,8 %
 I 2014 blev der indgivet klage over sagsbehandlingen i kun 1,4
% af alle sager i Sverigesdistrikterne. Dette er væsentligt lavere
end i de øvrige distrikter, med undtagelse af de kortvarige sager
i modtagelsen.
 Målt på antal klager over sagsbehandlingen er der således ingen
indikationer på, at Sverigesdistrikternes praksis medfører en
dårligere kvalitet – snarere tværtimod.
31
Eksempler fra praksis
Profil:
Jens går i 7. klasse på byskolen, hvor han har et usædvanligt højt fravær. Jens’ mor har svært psykiske problemer.
Sagsgang:
Socialrådgiveren deltager i et inddragende netværksmøde og går derefter i tæt dialog med Jens’ mor og klasselærer. Han
aftaler med moren, at han besøger dem og tager en samtale hver 4. til 6. uge, for at følge op på situationen og
sikre at Jens kommer i skole hver dag. Klasselæreren henvender sig løbende til socialrådgiveren, når fraværet
begynder at stige igen. Målet er, at han skal i skole hver dag indtil skoleåret er omme, da han skal på efterskole i 8.
klasses skoleår.
Ud over den tætte opfølgning er Jens begyndt til Motorsport og cykelløb. Han dukker ikke altid op til cykelløb og
socialrådgiveren får derfor arrangeret med træneren, at han kommer og henter og bringer Jens.
Socialrådgiveren kommer dybt ind i sagen og vurderer, at der ikke er tale om mistrivsel, men uhensigtsmæssige mønstre i
familien
Nu er Jens på efterskole og socialrådgiveren holder opfølgningsmøde med moren og Jens efter jul.
Forebyggende mindset i sagsbehandlingen
Tidlig indgang og tæt opfølgning (sag om højt fravær i skolen kan prioriteres)
Hyppig kontakt og dialog (Flere hjemmebesøg)
Tværfagligt samarbejde (tæt samspil med skolen)
Mindst indgribende foranstaltning for familien/normalitet (undgå familieterapi)
Ansvar tilbage til moren (socialrådgiverens besøg)
Aktivt almindeligt hverdagsliv/normalisering (fritidstilbud)
Hvad havde vi formentligt gjort før?
Sagen ville ikke blive prioriteret, da det ’kun’ handler om fravær
Foranstaltningen ville være familiebehandlingsindsats eller FFT (Funktionel Familie Terapi),
minimum pakke B, som er et længerevarende familiebehandlingsforløb med ugentlig
kontakt– og så havde der været ’ro på’
Socialrådgiveren holder et møde med moren, hvor man aftaler at hun skal forbedre sig. Derefter
indkaldes igen efter nogle måneder, for at se om der er sket noget i sagen. Derefter
vurderer man, at der skal familiebehandling til (processen kommer nemt til at tage 6
måneder
Hvilken betydning får det for forældre og den unge?
Klart mindre ventetid for resultatet samt mindre klientgørelse og mere autonomi til forældrene
Case 2: Indsats frem for anbringelse
Profil:
Britta har tre børn, Simon og Kasper på hhv. 8 og 12 år og Cecilie på 15 år. En socialrådgiver har modtaget flere
underretninger vedrørende Cecilie og Simon. Simons underretninger er især fra skolen, hvor han bl.a. er voldelig
og tisser på gangen.
Sagsgang:
Socialrådgiveren sætter behandlingen MST (multisystemisk terapi) i gang hjemmet for at forbedre familiesituationen og
hjemmemiljøet for børnene. Moren aflyser ofte aftalerne omkring MST, da hun ikke ønsker, at have en indsats i
hjemmet. Hun tager hellere imod behandlingen nede på Hedebocenteret (institution der bl.a. tilbyder ambulant
familiebehandling).
På baggrund af disse vanskeligheder med at komme ind i hjemmet, sætter socialrådgiveren en udredning i gang, hvor
Toften (Børne- og familiecenter Herning) laver observation i tre måneder både ved moren, faren og i skolen.
Konklusionen bliver, at forældrene har tilstrækkelige ressourcer til, at børnene kan blive i hjemmet. Indsatsen bliver
en kontaktperson fra Hedebocenteret og Simon kommer på Munkgård (behandlings- og heldagsskole). En
anbringelse af børnene bliver ofte efterspurgt og overvejet i processen.
Kontaktpersonen er i udfordringer med at komme ind i hjemmet hos familien, så der etableres et samarbejde mellem
Hedebocenteret og Munkgård. Kontaktpersonen kommer bl.a. ud på Munkgård hver 14. dag.
Socialrådgiver koordinerer mellem de tre faggrupper og de mødes (Socialrådgiver, Hedebocenteret og Munkgård) hver 3.
uge.
Udredningen viser, at der ikke er grundlag for anbringelse. Der er tale om adfærdsvanskeligheder hovedsageligt i skolen
og ikke en risiko i hjemmet. En stor del af problematikken var skolens håndtering af Simons udskejelser.
Forebyggende mindset i sagsbehandlingen
Tværfagligt samarbejde og koordination (tæt samspil mellem Hedebocenteret, Munkgård og
Socialrådgiver)
Mindst indgribende foranstaltning (afventer beslutning om anbringelse)
Kombination af mindre indgribende indsatser (MST og heldagsskolen Munkgård)
Hvad havde vi formentligt gjort før?
Det ville ikke være muligt at lave udredningen uden anbringelse, da der ikke ville være tid til at
lave den ambulant? De to drenge var sandsynligvis blevet anbragt og pige kommet på
efterskole
Hvilken betydning har det haft for forældrene og den unge?
Der har været en mindre indgribende indsats for børn og forældre, men situationen er løst ved
forebyggende foranstaltninger.
Case 3: Fra institution til plejefamilie
Profil:
Michael har boet på en institutionen i 5 år. Han har problemer med relationer og udviser begrænset evne til
empati.
Sagsgang:
Socialrådgiveren får etableret en oplevelsesfamilie (aflastningsfamilie) til Michael, så han kan komme ud og få
indblik i en almindelig hverdag. Efter omkring 1,5 år med Michael i oplevelsesfamilien tilbyder de at tage
ham i pleje. Han er ved at opbygge en relation og har siden fået en bedre forståelse for empati.
Socialrådgiveren vurderer dog, at det kan være en stor udfordring for plejefamilien og vælger at sætte ekstra
foranstaltninger både som støtte til plejefamilien og til Michael, i form af kontaktperson til Michael, ART
(Aggression Replacement Training) forløb både til pleje familien og Michael og ekstra supervision til
plejefamilien. Foranstaltningerne udgør et sikkerhedsnet, som skal forebygge et sammenbrud.
Kontaktpersonen og socialrådgiveren har været den samme gennem hele forløbet.
Han har nu boet i plejefamilien i 2,5 år.
Der har været stort arbejde i at have dialog med forældrene og forældrenes advokat, hvormed socialrådgiveren
lige har fået samtykke til en psykiatrisk udredning.
Forebyggende mindset i sagsbehandlingen
Arbejde mod at få barnet i alment hverdagsmiljø (fra institution til plejefamilie)
Tidlig forebyggelse (ekstra foranstaltninger til plejefamilien)
Kontinuitet, mindre sagsbehandlingsskift (samme kontaktperson og socialrådgiver)
Tæt dialog med forældre (frivilligt samtykke)
Hvad havde vi formentligt gjort før?
Der havde været sparsom tid til at inddrage og samarbejde med forældrene, så et frivilligt
samtykke til fx udredning ikke var sikkert
Havde ikke foranstaltet plejefamilien og risikeret sammenbrud
Hvilken betydning har det haft for forældrene og den unge?
Michael er kommet i en familie, hvor han er en del af et almindeligt hverdagsmiljø. Han har
forbedret sine evner for relationer og empati. Forældrene føler sig set og hørt.
Case 4: Fra anbringelse tilbage til hjemmet
Profil:
På baggrund af mistanker om vold i hjemmet tvangsfjernes en afghansk dreng fra hans forældre.
Forældrene er ikke samarbejdsvillige og tvangsfjernelsen udløser voldsomme
frustrationer.
Sagsgangen:
Forældreundersøgelsen viser, at forældrene har potentiale for at tage ansvar. Socialrådgiveren
hjemgiver drengen til forældrene trods samarbejdsvanskelighederne, da de mener, der er
grundlag for en forbedring af hjemmemiljøet. Drengen har et stærkt bånd til sine forældre
og kommer fra en anden kultur, der vil være svær at matche i en eventuel plejefamilie.
Efter mange opfølgninger på frustrationer og faglige møder arrangeres det, at familien får en
omfattende hjælp af et support-team fra familiecenteret. Der kommer en supporter på
både mor og far.
Der skrues op og ned for indsatsen i timeforbrug alt efter behov og en netværksudredning er sat
i gang, for at få netværket i spil.
Forebyggende mindset i sagsbehandlingen
Arbejde mod at holde barnet i sit normale miljø (holde drengen i sin afghanske kultur)
Ansvaret tilbage til forældrene (omfattende indsats for forældrene)
Hvad havde vi formentligt gjort før?
Drengen var blevet anbragt permanent. Forældrene havde kæmpet mod kommunen og sagen
havde trukket drengen gennem et turbulent forløb.
Hvilken betydning har det haft for forældre og den unge?
Indsatsen har været mindre indgribende for barnet og forældrene, som bliver i sit normale
hverdagsliv. Forældrene mindre frustrerede og mere samarbejdsvillige, hvilket giver ro i
familien