Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet
DS konference d. 16.04.2015
Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam
Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk
Næste info-arrangement: 29. maj 2015 i Herning
Kontakt: Stinne Højer Mathiasen: [email protected]
Besøg i Borås september 2011
Færre sager
Pointsystem
Kompetence
Fælles forståelse
”Tæt på en svensk kommune: Inspiration
fra Borås kommunes praksis på området
for udsatte børn og unge” (KREVI 2012):
http://www.kora.dk/media/275811/bora
s-rapporten_120312.pdf
www.sverigesprogrammet.herning.dk
Sverigesteamet
pr. 1. januar 2013
1 teamleder
9 socialrådgivere
4 sundhedsplejersker
3 PPR-psykologer
3 (4) distrikter:
By, land og forstad – udsnit af Herning kommune
Fælles tur til Borås
Hvis vi følger op for sent så bliver det hele tiden lappeløsninger
Socialrådgivere er en billig ressource i forhold til for mange dage på dyre
institutioner - det er indsatserne der koster pengene
Konsensus om indsatstrappen
Konsensus mellem alle der arbejder med børnene at det er en god ide at arbejde på
at de bevarer tilknytning til nærmiljø, At barnet har ret til sit nærmiljø
Et inkluderende menneskesyn – specielle børn skal ikke have specielle tilbud, men
specielle planer
Første dag på institution er også første dag på vej hjem
Mål:
Ændret fordeling af anbragte: flere i familiepleje og slægts-/netværkspleje
og færre på institution (75/25), bl.a. gennem tidsbegrænsede anbringelser
på institution.
Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder,
at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at
barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller
folkeskole, evt. med støtte.
Færre anbragte børn og unge i de involverede distrikter.
Mål:
Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere
i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse
af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune
Flere af de unge, der er anbragt uden for eget hjem eller på anden vis støttes
massivt, skal have en ungdomsuddannelse eller være i et forløb med et
beskæftigelsesmæssigt sigte.
Mål:
Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt
sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger,
lærere samt øvrige aktører i projektet.
Der skal udvikles en måde at tænke sundhedsfremme ind, når
der vælges indsats i forhold til udsatte børn og unge i
projektet.
Mål:
Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler,
sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i
de valgte distrikter i projektet – både monofagligt og tværfagligt.
Der skal ske en besparelse på 4,5 mio. kr. fra 2016 på anbringelsesområdet (SO 16
funktion 5.20).
Forandringsteori færdiggøres sammen med KORA og metodecenteret
Projektbeskrivelse færdiggøres
Implementeringsplan
Procesbeskrivelse
Baseline
Pilotprojektbeskrivelser
Officiel projektstart 1.8.2013
Ejerskab
Forandringsteori
Organisatoriske aktiviteter
Tværfagligt:
SUP’er, BOF’er og PPR’er flyttet sammen i Rio-huset
Tværfaglig projektgruppe
Interne distriktsmøder
Interne Sverigesteammøder og Stop op dage
Eksterne distriktsmøder
Faste tidspunkter for inddragende netværksmøder
Udvikling af nye samarbejdsformer
Distriktstirsdag
Faglige aktiviteter
Styrket sagsbehandling
20 til 25 børn pr. socialrådgiver (vs.45-65)
Forlæns ind i sagerne
Arbejder i alle sager
Indsatstrappe
Normaliseringsperspektiv
Hyppigere og bedre opfølgninger end lovgivningen foreskriver
Inddragende netværksmøder
Mere intervention i § 50 undersøgelsesprocessen
Sagsmodtagelse
Ingen specialisering – men med fokus på interesse
Indsatstrappen - Herning
Opfølgningsprocedure
Anbringelser på institution:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge – ved hver opfølgning tages
der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i
journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første
år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om
handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal
foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Anbringelser på eget værelse:
Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages
der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i
journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Forebyggende foranstaltninger efter § 52:
Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages
der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i
journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.
Mindset
Barnets ret til:
Normalisering
Nærmiljø
Børn skal ikke bo på institutioner
Sagsstyring via opfølgninger og relation
”Ud af boxen” indsatser, vi er fælles om at finde løsninger
Større fokus på hvad fungerer for barnet og familien og hvordan fremmer vi det
Tid til at lytte
Øget økonomisk bevidsthed
Indsatstrappen
Vi skal ikke skabe lykkelige familier, men mindske risikofaktorerne for børnene og
fremme det der fungerer, så deres liv bliver bedst muligt
Vigtige faktorer
Tidlig indgang i sagerne ( § 50 undersøgelse)
Mere dialog med familier og leverandører
Tværfaglighed
Tilgængelighed
Pilotprojekter
Netværksgruppe for anbragte børn
Sikkerhedsplaner
Familiecentral light
Eksempler fra praksis
Brug af netværk
Telefontid
For – forebyggende
Ønsker fra andre distrikter om at være med
Plejefamilier
Eksempler fra praksis
En god historie: Benjamin (årgang 99) var anbragt i plejefamilie. Plejefamilie sagde op
af personlige grunde, vi fik tid til at afdække foreholdende. På tre uger havde jeg
møde med plejefamilie, plejefamiliekonsulent, mor 2 x og 2 x børnesamtale. Imens
familieplejekonsulent havde taget for givet at han skulle anbringes i ny plejefamilie og
fandt "en god familie" I Vejle, valgte BOF at imødekomme mor og Benjamins ønske
om hjemgivelse. Der blev iværksæt MST-familiebehandling 14 dage før hjemgivelse
og Benjamin og jeg fandt efter hjemgivelse en efterskole til ham.
Fordel at vi arbejder distrikter, da det giver en tilknytning til et område, hvor vi kender
tilbuddene. Halvdelen af mine børn bor på samme vej.
Eksempler fra praksis
Organisatorisk har vi fået lettere adgang til §11 tilbud og bedre §11 tilbud, trods
venteliste til tider, men det betyder jo at de bliver brugt.
Peter (årgang 00) der bor hjemme ved mor. Jeg har aftale med familien om at jeg
kommer hver 3. måned. Derudover kommer jeg når skolen skriver, at Peters fravær
begynder at stige, så får jeg en snak med mor og der kommer ro på i nogen tid.
Derudover har jeg i samarbejde med fritidsvejleder i Brændgård og UngHerning
tilmeldt Peter til cykling, hvor han skal køre til Paris til sommer og han går til
motorlære i Ungdomsskolen. Vi holder Peter kørende på den måde indtil
sommerferien. Efter sommerferien skal han på specialefterskole
KORAs midtvejsevaluering (uddrag)
”Jeg tænker ikke som sådan på, at der skal spares. Men får børnene noget ud af de
foranstaltninger og de penge, vi bruger? Det tænker jeg mere over”
”Kvalitet på indsatstrappen. Det er jo ikke ensbetydende med, at man får den bedste
kvalitet på øverste trin. Det behøver jo ikke være sådan.”
KORAs midtvejsevaluering (uddrag)
”Når jeg tidligere har anbragt på institution, så har jeg tænkt 18 år. Altså det ved jeg
godt, det må man ikke sige, men det er da det, man har tænkt”
”Normaliseringsbegrebet er jo rigtigt centralt… Det er blevet det her med, at det er
barnets ret til det… At det faktisk er barnets ret til at være så normal som mulig”
”Man kan ikke bare tage det for givet, at fordi der er et stærkt netværk, så vil de også
gerne. For så er man optaget af sig eget… Det er ikke så nemt med de netværk”
KORAs midtvejsevaluering (uddrag)
”… det er sådan, at mange gange tidligere, så hvis du kom to gange om året, så kunne
du måske ikke huske, hvad du snakkede med dem om sidste gang. Og det kan man
nu.”
”Vi sidder jo ikke og tænker, at det er trin fem, eller det er trin tre. Det snakker vi ikke
om. Men vi snakker jo om, hvordan vi bringer dem tilbage til noget, der er mere
normalt”
Gode råd p.t.
Mindsettet skal rokkes – fx læsning, eksterne oplæg og lign. men også studietur,
hvor fagfæller møder fagfæller
Ejerskab fra teamet - fx igennem aktiv deltagelse i formuleringen af
forandringsteori
Men drift og udvikling er også hårdt
Styring og prioritering er nødvendig - fx stop op dage, projektgruppe,
implementeringsteam
Koordination er vigtig – fx klare ledelsesgange og ansvarsfordeling (tværfaglighed
og monofaglighed)
Projektarbejde og drift er hårdt
Det er både hårdt og berigende at arbejde tættere i relation – en anden rolle
Fejre sejre
Mottoet i Sverigesteamet …
med inspiration fra Borås
Is i maven, koldt hoved og varmt hjerte