1-16 Referat fra afdelingmødet - Leifgården

Referat af ordinært afdelingsmøde i afd. 1-16 Leifgården
Dato
14. juli 2015 kl. 17.00
Sted
Selskabslokalerne, Leifsgade 24, 1. sal
Deltagere
Fra afdelingen: 27 lejemål repræsenteret
Fra fsb: Bjarne Jensen, Birthe Qasem, Per Brogaard, Søren
Østergaard, Flemming Dam-Nielsen og Casper Løwenstein
(ref.)
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af forretningsorden for mødet
3. Beretning
4. Forslag
5. Regnskaber for
 rådighedsbeløb (intet forbrugt)
 aktivitetsmidler
 udlejning af beboerlokale
6. Budgetter for
 rådighedsbeløb
 aktivitetsmidler
7. Boligafdelingens driftsbudget for det kommende år
8. Valg
9. Eventuelt
Leifgårdens kontaktperson fra organisationsbestyrelsen, Bjarne Jensen bød
velkommen og foreslog Birthe Qasem som dirigent.
Drift
Rådhuspladsen 59
1550 København V
Tel 3376 8000
Fax 3314 1260
[email protected]
www.fsb.dk
Giro 7 02 51 30
CVR 10 35 51 17
Træffetider
man-tors 10-15
fre 10-14
Åbningstider
man-tors 10-15
fre 10-14
Ad 1 – Valg af dirigent
Birthe Qasem, medlem af fsb’s dirigentkorps blev valgt til dirigent og konstaterede
herefter, at afdelingsmødet var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtigt.
Ad 2 – Godkendelse af forretningsorden for mødet
Godkendt.
Valg af referent
Casper Løwenstein, fsb’s administration
Følgende personer blev valgt til stemmeudvalget
Vivi Falver
Per Brogaard
Side 1 af 5
2015
Ad 3 – Beretning v/ Bjarne Jensen
Bjarne Jensen fortalte, at man ved bygningsgennemgangen havde fundet nogle
småting, der skal ændres. Derfor kommer der blandt andet forslag om briknøgler.
Per Brogaard fortalte, at andel del af ventilationen er lavet i 2014, så nu skulle den
gerne fungere. Der er også blevet opsat fjernaflæste røgmeldere, hvilket betyder, at
Cloirus registrerer og udbedrer problemet med det samme, hvis en røgmelder går i
stykker.
Beretningen blev herefter godkendt.
Ad 4 – Forslag
1. Forslag om afdelingens egen hjemmeside samt valg af redaktører –
forslagsstiller: Kontaktperson fra organisationsbestyrelsen Bjarne Jensen
Bjarne Jensen motiverede til at stemme for forslaget. fsb stiller hjemmesiden til
rådighed. Det er gratis for afdelingen, og det er praktisk for driften i fsb. Der vil
komme nyheder om afdelingen og generelle nyheder om fsb, og hvis afdelingens
beboere har lyst til at lægge billeder fra livet i afdelingen på hjemmesiden, så kan de
gøre det.
En beboer mindede om, at en del af beboerne ikke har computer. Per Brogaard
understregede, at der stadig vil komme information på fjernsynet. Hjemmesiden vil
ikke erstatte noget, men tilbyder ekstra information.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
2. Forslag om energioptimering i Leifgården – forslagsstiller: Kontaktperson
fra organisationsbestyrelsen Bjarne Jensen
Flemming Dam-Nielsen præsenterede forslaget. Der er gennemført
forundersøgelser i afdelingen for at finde ud af, hvordan man kan få billigere lys i
afdelingen. Det er planen at opsætte LED-lamper, der tænder, når der er nogen til
stede og slukker, når der ikke er det. Alle gamle armaturer i gange, kældre og
cykelskure udskiftes, og nogle af armaturerne udenfor og i depotrummene udskiftes
også. Arbejdet kan finansieres ved lån i fsb’s energipulje. Lånet skal tilbagebetales
med den besparelse, som renoveringen forventes at give. Projektet vil således ikke
medføre huslejestigning. Det gennemføres under forudsætning af, at
organisationsbestyrelsen bevilger lån fra energipuljen, at energirenoveringen kan
tjene sig selv ind efter maks. 20 år, og at der kan bevilges tilskud via egen
trækningsret fra Landsbyggefonden.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
3. Forslag om at undersøge mulighederne for bedre og billigere forsyning af
TV (og måske telefon og internet) – forslagsstiller: Lone Erkland
Lone Erkland var ikke til stede. Flemming Dam-Nielsen præsenterede forslaget.
Beboerne er lige nu påtvunget en bestemt TV-pakke. Forslaget lægger op til, at den
Side 2 af 5
enkelte husstand får mulighed for at vælge TV fra, eller at vælge mellem lille,
mellem eller stor TV-pakke. Lige nu er der sløjfeanlæg i afdelingen, dvs. der er ikke
en ledning op til hver lejlighed. Hvis man skal have valgfrihed, må der laves et nyt
anlæg. Forslaget er derfor at afsætte et rammebeløb på 50.000 kr. til en
forundersøgelse af, hvordan et nyt anlæg kan opsættes i Leifgården og hvilke
leverandører i området, der kunne være relevante. Det vil også blive en del af
forundersøgelsen at finde ud af, hvordan man kan få billigere internet i Leifgården.
Forundersøgelsen skal udmunde i et forslag til et kommende afdelingsmøde.
Forslaget blev vedtaget.
Afdelingsmødet gav Flemming Dam-Nielsen mandat til snarest muligt at opsige
kontrakten med YouSee.
Der blev valgt en beboergruppe, som skal være med til at udarbejde forslag til
afdelingsmødet, herunder valg af udbydere. TV- og internetudvalget udgøres af
Horst ”Rudi” Sommerlund.
4. Forslag om indkøb af hjertestarter – forslagsstiller: Claus Quinta
Claus Quinta motiverede forslaget. En hjertestarter kan redde liv og vil øge
trygheden i afdelingen. Den skal monteres på væggen på ydersiden af beboerhuset
ved indgangen til ejendomskontoret. Søren Østergaard fortalte, at udgiften på maks.
10.000 kr. kan findes i budgettet. Forslaget vil ikke medføre huslejestigning.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
5. Forslag om tydelig skiltning om rygning forbudt i opgange og elevatorer –
forslagsstiller: Lone Erkland
Lone Erkland var ikke til stede. Per Brogaard sagde, at han ville indkøbe skilte og
opsætte dem i opgangene og i elevatoren.
Forslaget blev vedtaget.
6. Forslag om ændring af låse (opgangsdøre) – forslagsstiller: Kontaktperson
fra organisationsbestyrelsen Bjarne Jensen
De nuværende låse kan fryse til om vinteren. Med forslaget vil man ændre
låsesystemet til briknøgler, ligesom der er i vaskeriet. Der vil være to briknøgler pr.
bolig, og hver ekstra briknøgle vil koste 100 kr. Prisen for arbejdet udgør ca.
130.000 kr. inkl. moms. Beløbet tages fra henlæggelserne, så det ikke medfører
huslejestigning.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
7. Forslag om ændring af låse (porte) – forslagsstiller: Kontaktperson fra
organisationsbestyrelsen Bjarne Jensen
Side 3 af 5
Problemet med disse låse er det samme som med låsene til opgangsdørene, og der
foreslås derfor at udskifte til briknøgler. Prisen er ca. 70.000 kr. inkl. moms for
briknøglesystem til porte og garageporte. Det vil være de samme brikker som til
opgangene. Beløbet tages fra henlæggelserne, så forslaget vil ikke medføre
huslejeændring.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
8. Forslag om uddelegering af kompetence til beboergruppe (festudvalg) –
forslagsstiller: Claus Quinta
Claus Quinta motiverede forslaget. Den nuværende gruppe vil gerne fortsætte, men
flere er meget velkomne. Der er planer om to havefester, hvor der ikke er
begrænsninger på, hvor mange gæster, der kan være. I beboerhuset kan der højst
være 50 personer. Derfor vil to havefester være bedre. Der er desuden planer om
en julefrokost og en fastelavnsfest. Claus bad afdelingsmødets deltagere tage
stilling til, om det skal være tilladt for afdelingens beboere at invitere gæster udefra,
som til gengæld betaler fuld pris.
Forslaget om uddelegering af kompetencer til et festudvalg blev enstemmigt
vedtaget. Festudvalget udpeger selv en ansvarlig til forvaltning af aktivitetsmidlerne.
Det blev besluttet, at det ikke er tilladt at invitere gæster udefra til Leifgårdens
arrangementer.
Ad 5 – Regnskab for rådighedsbeløb (intet forbrugt), aktivitetsmidler og
udlejning af beboerlokale
Regnskab for rådighedsbeløb på kr. 0 blev godkendt.
Regnskab for aktivitetsmidler på kr. 69.372 blev godkendt.
Regnskab for udlejning af beboerlokale på kr. 30.709,63 blev godkendt.
Per Brogaard fortalte, at beboerlokalets underskud på 18.110 kr. hovedsagelig
skyldes, at flere lejere har været dårlige til at gøre rent efter fester.
Ad 6 – Budgetter for rådighedsbeløb og aktivitetsmidler
Budget for rådighedsbeløb på kr. 15.000 blev godkendt.
Budget for aktivitetsmidler på kr. 80.000 blev godkendt.
Ad 7 - Boligafdelingens driftsbudget for det kommende år
Søren Østergaard gennemgik budgettet.
Budgettet blev herefter godkendt med lejeforhøjelse på 0% pr. 1.1.2016.
Ad 8 – Valg
Ingen stillede op. Afdelingen er derfor fortsat uden afdelingsbestyrelse.
Festudvalget udgøres af:
Vivi Falver
Claus Quinta
Side 4 af 5
Maria de Fatima Gomes da Silva
Jytte Meyer
Erna Vester
Hanne Mosebo Jacobsen
Ad 9 – Eventuelt
En beboer efterlyste ny beplantning til erstatning for den syge magnolia i
Halfdansgade. Per Brogaard vil se på sagen.
En beboer ønskede et træ til erstatning for det fældede kastanjetræ. Per Brogaard
sagde, at der er sat penge af til et nyt træ. Ønsker om træsort mv. er velkomne på
ejendomskontoret.
Bjarne Jensen beklagede, at der ikke var nogen, der stillede op til
afdelingsbestyrelsen, men glædede sig ellers over aktiviteten i afdelingen.
Dirigent Birthe Qasem takkede herefter for et godt møde og erklærede mødet for
hævet kl. 18.07.
Side 5 af 5