REFERAT Billedkunstrådet mandag d. 31. august 2015 kl. 09:00 Lemtorpskolen Mødet hævet kl. Deltagere og afbud: Amanda Christensen Gerd Rathje Klavs Weiss Kristian Tikøb Lars Olsson Michael Bank Christoffersen 11:00 2 Indholdsfortegnelse - åbent 1 Kunst i forbindelse med ombygning af Lemtorpskolen 2 Gensidig orientering 3 LINIEN - videre proces 4 Projektforslag. Moving Spaces- going places 5 BKF-seminar om kunst i kommunerne 6 Eventuelt Indholdsfortegnelse - lukket 7 Lukket punkt Billedkunstrådet mandag d. 31. august 2015 kl. 09:00 3 Åbent Møde. 1 Kunst i forbindelse med ombygning af Lemtorpskolen 20.04.10A30-0001 Sagsfremstilling Lemtorpskolen i Lemvig Østby er i gang med en renovering af de bygninger der rummer indskoling (0.-3. klasse) samtidig med at der gøres plads til at SFO tilbuddet kan rykke ind på skolen. I forbindelse med ombygningen er der afsat 110.000 kr. til udsmykning/indkøb af kunst til de ny renoverede lokaler. Ombygningen forventes afsluttet i oktobernovember måned 2015. Der er et ønske fra indskolingen og SFO’en om, at der eventuelt arbejdes med involvering af børn i forbindelse med udformning af kommende udsmykning/kunst. Til punktet medvirker skoleleder Jan Lilholt, Flemming Laursen (SFO leder) og Ulla Krabbe (indskolingen). Vi begynder mødet med en rundtur i de aktuelle lokaler/byggepladsen. Bilag: En tidlig skitse over ombygningsplanerne. Økonomiske konsekvenser I forbindelse med ny- og ombygninger afsættes der i Lemvig Kommune 1% af budgettet til udsmykning eller indkøb af kunst. I budgettet for ombygningen på Lemtorpskolen er der afsat 110.000 kr. Indstilling: Kan Billedkunstrådet pege på eventuelle samarbejdsparter til skolen og er der kendskab til eksisterende gode projekter af lignende type, som vi kan lære af? Beslutning: Jan introducerede planerne for ombygningen og rådet fik en omvisning på byggepladsen. Generel enighed om at tænke involvering af indskolingsbørnene i projektet. Videre forløb: Skolen udarbejder en kort beskrivelse af rammer og ønsker til projekt og proces (hvor meget og hvordan ønskes børnene involveret, hvor lang tid tænkes projektet at strække sig over, ønsker vedrørende produkt/materialer/stil, ude/inde, skal projektet følges op af kunstner på senere, skal der være elementer i værket, som kan tilføjes af kommende generationer af elever…etc.). Skolen sender beskrivelsen til Amanda der formidler skrivelsen til Rådet. Hvis der er kommentarer fra Rådet samler Amanda disse og sender dem til skolen. Rådet opfordres til at tænke i mulige kunstnere til projektet. Da det er anlægsmidler, som er afsat til projektet, er det vigtigt at der er en kvalitet i det endelig resultat som kan stå alene. Afhængig af det endelige kunstnervalg vurderes behovet for at supplere med ekstern finansiering. Sagen genoptages på næste møde den 24. november 2015. Billedkunstrådet mandag d. 31. august 2015 kl. 09:00 4 Åbent Møde. 2 Gensidig orientering 20.04.10A30-0001 Sagsfremstilling Gensidig orientering - nyt siden sidste møde i april 2015. Herunder status på diverse igangværende projekter i kommunen. Beslutning Gerd går på barsel fra december 2015. Rådet skal finde en suppleant og en midlertidig/ny formand. Tages op på mødet i november. Merete Nørby er gået på pension. Fremadrettet tilstræbes det at have en repræsentant fra planafdelingen til at informere om igangværende projekter, når det er relevant. Ellers er det Amandas opgave at sikre en vidensdeling mellem Rådet og Kommunen. Økonomien for en ny Kulturaftale i Midt-og Vestjylland er endelig kommet på plads. Det betyder, at en endelig aftale inden for kort tid skulle være klar til underskrivelse og projekter bliver sat i gang. Der er flere sideløbende initiativer i gang med relation til kunst i Lemvig by. Fra administrationens side tænkes de individuelle projekter som en samlet strategi, der har til formål at højne niveauet i den offentlige kunst i kommunen. Lemvig Kommune har modtaget 6 mill. kr. fra Staten til byfornyelse af Lemvig by. Arbejdet forventes igangsat i løbet af 2016. I efteråret 2015 begynder arbejdet med en ny fritids- og kulturpolitik for Lemvig Kommune. Åbent Møde. 3 LINIEN - videre proces 20.04.10A30-0001 Sagsfremstilling Orientering og drøftelse af beslutning vedrørende LINIEN, den videre proces, konservering og formidling. Beslutning: Flytning og omplacering af kunstværket LINIEN er blevet godkendt. Planafdelingen i Kommunen sætter en nabohøring i gang, hvorefter opstillingen kan komme i gang. Gerd skriver en kort formidlingstekst, som Kommunen får oversat til engelsk og tysk. Klavs bliver konsulent på udformning af formidlingstavle m.v. efter nærmere aftale med Amanda. Der tænkes en festlig genindvielse af værket, når alt er på plads. Åbent Møde. 4 Projektforslag. Moving Spaces- going places 20.04.10A30-0001 Sagsfremstilling Kommunen har fået en henvendelse fra laboratoriet.org om at få projektet ”Moving Spaces – going places” til Lemvig. Projektet er støttet af fonden for Aarhus 2017. Kunstnerne bag beskriver projektet således: Billedkunstrådet mandag d. 31. august 2015 kl. 09:00 5 Projektet er et forsøg på at ‘bevæge’ byrum på en diskret, ikke-intimiderende måde, så de bliver oplevet på ny - og på en måde bliver ‘givet tilbage’ til dem, der egentlig ejer det, nemlig de borgere, der færdes i det hver dag. Vi har tidligere eksperimenteret med den måde at arbejde i byrummet på, bl.a. i Aarhus, og de eksperimenter kan man se mere om her: http://www.laboratoriet.org/experiments/series/moving-spaces-going-places Grundlæggende er vi interesserede i at gå i tæt samarbejde med den enkelte by om at definere en ramme for det, vi skal lave - både mht. formål (hvad skal effekten af interventionerne være), placering (er der bestemte steder, man gerne vil udvikle eller give opmærksomhed) og lokalt samarbejde (hvilke typer borgere vil man gerne involvere). Eller vi kan også simpelthen lave overraskelser ud fra stemningen og dynamikken i enkelte byrum! Projektbeskrivelsen er vedhæftet som bilag. De lægger op til at samarbejde med lokale om projektet. Der skal forventes en medfinansiering fra byen enten i form af økonomi eller timer i en eller anden form. Indstilling: Har nogen erfaringer med kunstnergruppen eller projektet? Kan der være perspektiv i eventuelt at tænke projektet ind i et samarbejde med det lokale kunstner netværk? Beslutning: Rådet har ikke ressourcer til at involvere sig i projektet, da der er lignende initiativer lokalt, som kommer til at trækker en del kræfter. Bilag til punkt nr. 4: - Projektbeskrivelse_Moving Spaces.. Åbent Møde. 5 BKF-seminar om kunst i kommunerne 20.04.10A30-0001 Sagsfremstilling BKF afholder den 17. september 2015 kl. 10.00-16.00 et seminar med titlen ”Hvordan styrker vi sammen kunstens vilkår i kommunerne”. Seminaret afholdes i Odense og er særligt rettet kommunale billedkunstråd. Deltagelse er gratis. Lemvig Kommune kan tilbyde transport samt honorering som ved almindeligt møde, sats 850 kr. PROGRAM: 10.00: Velkomst v. BKFs formand, Bjarne Werner Sørensen 10.05-11.30: Sådan får vi kommunale beslutningstagere til at satse på kunsten Søren Taaning, billedkunstner/kurator/projektleder Skovsnogen Art Space samt andre aktuelle projekter i Midt- og Nordjylland. Ulrikke Neergaard, kunstnerisk leder Somewhere - bureau for kunst og offentlige rum. Kurator på kunstprogrammet Omveje for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Kurator på KØS Museum for kunst i det offentlige rums projekt Det' vores kunst. Billedkunstrådet mandag d. 31. august 2015 kl. 09:00 6 Peter Winding, projektleder Favrskov Kommunes ’Kunsten ud i landsbyerne’ samt aktuelt lyskunstprojekt Thorsø. Spørgsmål fra salen og debat. 11.30-12.30: Finansieringsmuligheder for kunst i kommunerne Christine Buhl Andersen, Ny Carlsbergfondet Theis Petersen, Kulturstyrelsen Inger Krog, Kulturstyrelsen Spørgsmål fra salen og debat. 12.30-13.30: Frokostmingle 13.30-15.00: Workshops: Hvordan har de kommunale billedkunstråd det pt.? Facilitator: Jette Gejl Kristensen, billedkunstner, tidl. medlem af Aarhus Kunstråd samt tidl. formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. Workshopgruppe 1: Hvilke økonomiske rammer har de kommunale billedkunstråd? Fylder ansvaret for vedligeholdelse/registrering af kunst fx for meget i forhold til igangsættelse af aktiviteter? Workshopgruppe 2: Hvordan er billedkunstrådenes faglige viden og netværk? Hvad har kommunale billedkunstråd brug for fra Statens Kunstfonds/Kulturstyrelsens/BKFs side? Mere info om fx puljer, kontraktvilkår etc.? Fælles forening for kommunale billedkunstråd? Netværksmøder? Workshopgruppe 3: Hvordan er billedkunstrådenes samarbejde med det kommunale system? Hvordan bliver vi bedre til at sætte billedkunsten på kommunalpolitikernes dagsorden? Hvordan oplever vi kommunikationen mellem billedkunstrådene og kommunale beslutningstagere? Taler vi samme sprog? 15.00-16.00: Opsamling og debat i plenum: Hvad kan vi lære af hinanden? Facilitator: Jette Gejl Kristensen, billedkunstner, tidl. medlem af Aarhus Kunstråd samt tidl. formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg. 16.00: Afslutning, v. BKFs formand Bjarne Werner Sørensen Indstilling: Hvor mange kan og vil deltage? Beslutning: Klavs, Kristian og Amanda deltager. Åbent Møde. 6 Eventuelt 20.04.10A30-0001 Sagsfremstilling Eventuelt. Beslutning: Intet. Lukket Møde. 7 Lukket punkt Billedkunstrådet mandag d. 31. august 2015 kl. 09:00
© Copyright 2024