Læserbrev - forløbsvejledning

________________________________________________________________________________
Læserbrev - forløbsvejledning
Af Anja Qvist
Færdigheds- og vidensmål i forløbet
Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål
forløbet opfylder.
Niveau
5.–6. klasse
Tidsforbrug
Ca. 10-12 lektioner:
6-8 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen)
3 lektioner til skrivning (konferencer ikke medregnet)
1 lektion til evaluering
Mål
Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for læserbrevets genretræk. Når eleverne
kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere et læserbrev
og at skrive egne læserbreve, hvor de giver udtryk for deres personlige holdninger og bruger
argumentation som virkemiddel.
Metode
Hvad ved du?
Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved
at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret.
Analysér
Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får
indgående kendskab til genrespecifikke træk.
1
________________________________________________________________________________
Planlæg
Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive.
Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem
planlægningen og strukturerer deres svar.
Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen
tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren.
I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven.
Skriv
Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan
foregå i skoletiden eller derhjemme.
Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen
kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev.
Arbejdsform
I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der
er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde
alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler.
I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren
foretrækker det.
2
________________________________________________________________________________
Faglige mål
Forløbet og de faglige mål introduceres.
Indledning og målsætning for forløbet
Læreren introducerer læserbrevsgenren og de faglige mål.
Mål for forløbet:
• Eleverne skal lære læserbrevsgenren at kende ved at læse og undersøge læserbreve
• Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget læserbrev
Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet.
•
•
Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb?
Er der noget du vil arbejde særligt med?
Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en
målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren.
3
________________________________________________________________________________
1. fase: Hvad ved du?
Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab se læserbreve i aviser, blade og på nettet
og tale om deres kendskab til genren. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne
allerede har om genren, forberedes de på det forestående arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i
eksempelteksten Husk nu hundelorten.
På side A får eleverne nogle praktiske informationer.
Side B
Hvad ved I om læserbreve?
Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren,
hvad det bruges til og modellerer, hvordan man udfylder det.
Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I
den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre
kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært.
Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen.
På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet.
Side D
Hvad handler læserbrevet om?
Eleverne laver førlæsningsaktiviteter. De skal her forsøge at forudsige læserbrevets indhold ud fra
overskriften.
Side E
Læs teksten
Læserbrevet ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller
den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes.
Side F
Tal om læserbrevet Husk nu hundelorten
Eleverne skal svare på spørgsmål, hvor de med udgangspunkt i det konkrete læserbrev forholder
sig personligt til indholdet.
Side G
Tal om læserbreve
Eleverne taler generelt om læserbrevet som genre og svarer på, hvem der skriver, og hvem der
læser læserbreve.
4
________________________________________________________________________________
Side H
Hvorfor er teksten et læserbrev?
Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner et læserbrev og
skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan
byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten
får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side i er der mulighed
for fælles opsamling i klassen.
5
________________________________________________________________________________
2. fase: Analyse
Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Youtube er min fremtid. Læreren skal
introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse.
På side a introduceres eleverne til forløbet.
Side B
Lyt til din lærer
Åbn pdf’en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager
udgangspunkt i den tekst, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, men indeholder kun
den første side. På denne side er der påtegninger med læserbrevets genretræk.
Teksten i marginen er de
faglige begreber, som skal
have fokus i oplægget.
Eleverne skal både have
kendskab til formålet med
teksten, til de sproglige
træk, til tekstens opbygning,
indhold og andre kendetegn.
NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst.
Dvs., den der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op
på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser
eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til
niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter.
6
________________________________________________________________________________
Følgende emner bør omtales i læreroplægget
Formål
Formålet med et læserbrev er at udtrykke sin personlige mening om noget og at overbevise andre.
Opbygning
Et læserbrev er skrevet af en læser af en avis eller et blad. Afsenderen har en holdning til et emne,
som han eller hun vil fortælle om. Læserbreve er en af avisens subjektive genrer, også kaldet
opinionsstof (sammen med anmeldelser, kronikker mv.).
Læserbreve indeholder en overskrift, der kort fortæller, hvad brevet handler om. Brevet har tit en
indledning, der fanger læseren, så han eller hun har lyst til at læse videre.
Afsenderen skriver om sin personlige holdning til et emne og argumenterer for, hvorfor han/hun
er for eller imod noget. Ofte er der henvist til erfaringer fra afsenderens egen verden, som årsag til
at han/hun har en holdning til det pågældende emne.
Sprog
For at udtrykke sin personlige holdning bruger afsenderen mange ytringsudsagnsord (kræver,
mener, synes, føler). Der bruges også biord til at forstærke holdningen (temmelig, jo, faktisk,
virkelig).
Layout
Læserbrevet har en overskrift, der kort fortæller, hvad brevet handler om.
Læserbrevet er skrevet i spalter.
Afsenderens navn og adresse står over eller under læserbrevet.
Andre kendetegn
Alle kan skrive et læserbrev og få det trykt, fx i en avis. Afsenderen kan ikke være anonym, men
skal altid give sig til kende med navn og adresse. Det kan stå enten over eller under læserbrevet.
Afsenderen er subjektiv i modsætning til journalisten, der altid er objektiv.
Læserbrevet indeholder retoriske spørgsmål, som skal få læseren til at tænke sig om.
Side C
Læs teksten
Eleverne læser parvis læserbrevet og svarer på spørgsmål. I den efterfølgende klassesamtale er
det vigtigt, at læreren bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye betegnelser.
Side D
Få styr på teksten med hv-spørgsmål
Eleverne skal her svare på en række overordnede spørgsmål om afsender, medie og indhold.
Spørgsmålene får eleverne til at reflektere over deres umiddelbare indtryk af teksten.
7
________________________________________________________________________________
Side E
Undersøg afsenderens holdning
På denne side går eleverne i dybden med afsenderens holdning: Hvad er det helt præcist, der skal
ændres? Hvem skal gøre det? Hvad er hensigten med læserbrevet? osv.
På side f lægges der op til opsamling i klassen.
Side G
Argumenter
Eleverne introduceres på denne side for afsenderens argumenter. Ved at spørge ”hvorfor +
holdning” kan eleverne få greb om de argumenter, der er brugt i læserbrevet og vurdere, hvordan
de påvirker teksten.
På side h lægges der op til opsamling i klassen.
Side I
Retoriske spørgsmål
På denne side skal eleverne arbejde med retoriske spørgsmål. Retoriske spørgsmål er et sprogligt
virkemiddel, der med en personlig henvendelse har til formål at gøre læseren delagtig i
afsenderens holdning. De retoriske spørgsmål lægger op til eftertanke og skaber derfor en aktiv
læser. Målet med øvelserne er at give eleverne et indblik i, hvordan de retoriske spørgsmål
påvirker deres læser.
På side j lægges der op til opsamling i klassen.
Side K
Undersøg sproget – Ytringsudsagnsord
I læserbrevet er ytringsudsagnsord som mener, tror, føler med til at understrege, at afsenderen
udtrykker sin personlige holdning til emnet. Målet med øvelsen er at vise eleverne, at visse
ytringsudsagnsord er overflødige for forståelsen af teksten, og når de bruges, er det fordi,
afsenderen forsøger at gøre budskabet nærværende for læseren.
Side L
Undersøg sproget – biord
Eleverne får her forståelse for biordenes rolle som forstærkere. Biordene virker som sproglige
udråbstegn og er på den måde med til at fremhæve de synspunkter, der udtrykkes i læserbrevet.
På side m lægges der op til opsamling i klassen.
Side N
Sammenlign læserbrevene
I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to læserbreve, men også om
forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve
abstraktionsniveauet fra de konkrete læserbreve til genren generelt.
På side o kan eleverne sammenligne deres svar i klassen.
Side P
Opsamling
8
________________________________________________________________________________
Som afslutning på analysen lægges der op til at eleverne kan samle op på den viden, de har fået
gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved
du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte.
9
________________________________________________________________________________
3. fase: Planlægning
Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget læserbrev med hjælp fra den interaktive
assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen
med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med
input, læreren tænker højt og skriver.
For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet,
besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de
relevante elever.
Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis
læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en
mulighed.
Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver
del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til
skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er
altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen
kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen.
Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige læserbrev, opfordres der til den fjerde og sidste
skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige
skriveprojekter.
10
________________________________________________________________________________
Planlæg, del 1
Genretræk, modtager, emne og holdning
Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af
læserbrevsgenren, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De
skal derfor have fokus på læserbrevets genretræk i den første øvelse.
Herefter skal eleverne vælge det emne, de vil skrive om. De kan enten vælge et af de foreslåede
emner eller finde på deres eget emne.
Når eleverne har valgt et emne, er udfordringen for dem, at de skal kende deres personlige
holdning til emnet. Det kan være svært for dem, der føler mere tryghed i et fællesskab, hvor man
har den samme holdning til tingene. Læreren kan støtte sådanne elever ved at lade dem høre
klassekammeraternes synspunkter og tage udgangspunkt i dem.
Skrivekonferencen
Lærer og elev afklarer formålet med læserbrevet (klasseavis, skolebladet, højtlæsning,
afleveringsopgave, skriveøvelse).
•
Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det?
Eleverne har inden konferencen truffet valg om emne, samt overvejet deres personlige holdning
til emnet. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille
uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få et overblik over sin holdning.
•
•
•
Hvorfor har du valgt netop dette emne?
Hvorfra har du viden om emnet?
Har du diskuteret emnet eller et lignende emne med nogle?
Planlæg, 2. del
At udtrykke sin holdning
I anden del skal eleverne skrive sætninger med ytringsudsagnsord, der understreger deres
personlige holdning til emnet. Herefter skal de udbygge sætningerne med biord, der som sproglige
forstærkere fremhæver deres synspunkter.
Skrivekonferencen
Eleverne præsenterer deres sætninger for læreren. Læreren stiller som vejleder kritiske spørgsmål
til elevens valg for at tvinge eleven til at overveje, om han/hun har valgt de mest hensigtsmæssige
formuleringer.
•
•
•
Hvorfor har du valgt disse ytringsudsagnsord/biord?
Hvad sker der, hvis du bytter ytringsudsagnsordet/biordet med et andet?
Hvad fungerer bedst?
11
________________________________________________________________________________
Konferencen skal forløbe som en samtale, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste
løsning for elevens tekst.
Planlæg, del 3
At argumentere og bruge retoriske spørgsmål
I tredje del skal eleverne argumentere for deres synspunkter. Det gør de ved at bruge sætninger
med fordi… Efterfølgende går opgaven ud på at stille retoriske spørgsmål. De retoriske spørgsmål
virker som en personlig henvendelse til læseren og har til formål at delagtiggøre læseren i
afsenderens synspunkt. Eleverne skal derfor stille spørgsmål de steder i teksten, hvor de har brugt
et argument fx ”Jeg synes bestemt, de sociale medier skal forbydes, fordi de forstyrrer
undervisningen” bliver til ”Hvorfor skal de sociale medier egentlig have lov til at forstyrre
undervisningen?”.
Skrivekonference
Eleverne medbringer print af sine sætninger med argumenter og retoriske spørgsmål. Læreren
stiller kritiske spørgsmål til elevens sætninger for at bringe eleven videre i processen.
•
•
•
•
•
Har du flere argumenter for dine synspunkter end dem, du har valgt?
Hvilket argument i teksten vil interessere din modtager mest?
Hvad tror du din læser ville svare på dine spørgsmål?
Hvor i teksten er det ellers muligt at stille retoriske spørgsmål?
Hvilke retoriske spørgsmål, synes du, er mest interessante at få svar på? Hvorfor?
12
________________________________________________________________________________
4. fase: Skriv
I fasen Skriv skriver eleverne deres læserbrev og uploader teksten til sitet. Teksten lægger sig nu i
deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter
gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iSkriv via
skuffen i lærerdelen.
Evaluering
Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer,
skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er
klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får
mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med
læreren sætte mål op for næste skriveprojekt.
Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan
læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens
vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt.
Formålet med denne skrivekonference:
• Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt
− Er du tilfreds med resultatet?
− Hvad fungerer godt?
− Hvad fungerer mindre godt?
• Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter
− Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive?
Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan
lærer og evt. elev orientere sig her.
Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor
eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet
med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen.
13
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse
feb-15
Forløbet Læserbrev dækker de fremhævede mål i skemaet
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
Læsning
Eleven kan læse og
forholde sig til tekster i
faglige og offentlige
sammenhænge
1.
2.
Eleven kan vurdere
relevans af
søgeresultater på
søgeresultatsider
Eleven har viden om
søgerelaterede
læsestrategier
Forberedelse
Eleven kan
orientere sig i
tekstens dele
Eleven kan
sammenholde
Eleven kan gennemføre Eleven har viden om
teknikker til billed- og teksters formål og
billed- og
fuldtekstsøgning
fuldtekstsøgning
indhold med
læseformål
Afkodning
Eleven har viden
om rubrikker,
billeder,
diagrammer og
grafik
Eleven kan læse
ukendte ord ved
umiddelbar
genkendelse af de
mest almindelige
orddele
Eleven har viden
om teksters
formål og om
læseformål
Eleven kan læse
ukendte ord i
fagtekster
Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i
skrift, tale, lyd og billede i
formelle situationer
2.
Eleven har viden
om morfemer i
danske ord
Eleven har viden om
ord og udtryk, der
forklarer nyt stof
Eleven har viden
om stavemåde og
betydning af ord i
fagtekster
Eleven kan udlede
dele af ords
betydning fra
konteksten
Eleven har viden
grafiske modeller til Eleven har viden
om grafiske
om ordforståelses- at få overblik over
teksters
struktur
og
modeller
strategier
Fortolkning
Eleven kan forholde sig til
almene temaer gennem
systematisk undersøgelse
af litteratur og andre
æstetiske tekster
1.
2.
Forberedelse
Fremstilling
Eleverne kan
Eleven har viden
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven har viden om
udarbejde
om
Eleven kan bruge it- og
konkretisere ideer
it- og
kommenterende og
tænkeredskaber til at få
anmeldelser,
tænkeskrivning,
tænkeredskaber til
forklarende
gennem
ideer
instruktioner og fremstillingsformer
brainstorm og
ideudvikling
tænkeskrivning
fagtekster
mindmap
Eleven kan
Eleven har viden
tilrettelægge
Eleven kan
Eleven
kan
udarbejde
om virkemidler i
processer til
udarbejde
Eleven har viden
Eleven har viden om
forprodukter til
drama og
fremstilling af
dramatiske,
om
synopse, manuskript
dramatiske,
dokumentar
på
faglige produkter fremstillingsproce dokumentariske og
dokumentariske
og storyboard
film, i tv og på
alene og i
og interaktive
sser
interaktive produktioner
nettet
samarbejde med
produkter
andre
Oplevelse og indlevelse
Undersøgelse
Fortolkning
Eleven kan læse
med fordobling
Dialog
Kommunikation
Eleven kan kommunikere
med bevidsthed om
sprogets funktion i
overskuelige formelle og
sociale situationer
1.
Eleven kan påtage
sig roller i
samtalesituationer
2.
Eleven kan tage
forskellige roller i en
styret debat
Eleven har viden om
scenarier og
tidsforståelser
Krop og drama
Eleven kan
sammenfatte sin
fortolkning
Eleven har viden om
motiv og tema
It og kommunikation
Eleven kan
gengive hovedindholdet af
fagtekster
Eleven har
viden om
fagteksters
struktur
Sammenhæng
Eleven kan vurdere
teksters perspektiv
på et emne
Eleven har viden
om metoder til
sammenligning af
teksters
perspektiver
Eleven kan vurdere
teksters
anvendelighed
Eleven har viden
om kriterier for
teksters
anvendelighed
Eleven kan anvende
indhold
Respons
Korrektur
Præsentation og evaluering
Eleven har viden
Eleven kan give
Eleven kan
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven har viden om
sætnings- og
og modtage
fremlægge sit om modtageranvende afsnit og
responsmetoder
tekststruktur
respons
produkt for andre forhold
sætte komma
Eleven kan
respondere
kriteriebaseret på
virkemidler
Eleven kan
Eleven har viden
om revision af
arbejdsproces og
målsætning
produktions-forløb
revidere sin
Eleven har viden om Eleven kan stave alle Eleven har viden om
bøjningssystemer og arbejdsproces frem
respons ud fra fastlagte
almindelige ord
ords oprindelse
kriterier
sikkert
mod næste
Vurdering
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke Eleven har viden om
Eleven kan anmelde
om at læse på, Eleven kan undersøge Eleven har viden om sin tekstforståelse
metoder til
litteratur og andre
gennem medskabelse
fortællertyper
medskabende
fortællerpositioner
mellem og bag
æstetiske tekster
af teksten
arbejde
linjerne
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke
om måder at
Eleven kan undersøge
en æstetisk teksts
udtrykke teksters teksters rum og tid
stemning
stemning på
Tekstforståelse*
Eleven kan
anvende
overskrifter og
fremhævede
ord til at skabe
forståelse af
tekster
Planlægning
1.
Sprogforståelse
Eleven kan vurdere
en tekst i lyset af
tekstens samtid
Perspektivering
Eleven har viden om
anmeldelsesgenrer
Eleven kan sætte
teksten i forhold til
andre værker
Eleven har viden om
intertekstualitet
Eleven har viden om
måder at vurdere
tekster på i forhold til
deres samtid
Eleven kan sætte det
læste i forhold til
tekstens samtid
Eleven har viden om
udvalgte historiske
og kulturelle
litterære perioder
Sprog og kultur
Sproglig bevidsthed
Eleven har viden om
Eleven kan bruge
Eleven kan vurdere
Eleven har viden om
Eleven har viden om
muligheder og
Eleven kan indgå i
Eleven kan trække Eleven har viden om
kropssprog og stemme i Eleven har viden om
konsekvensen af
samspillet mellem
frie og formaliserede
sprogligt mangfoldige
faldgruber for
tråde fra et sprog til sprogets historie og
sprog, kultur og sproglig
oplæsning og mundtlig talerens virkemidler
ytringer på
samtaleformer
situationer
kommunikation på
et andet
sprogfamilier
mangfoldighed
fremlæggelse
internettet
internettet
Eleven har viden om
Eleven kan
Eleven har viden om
improvisation,
Eleven kan videndele Eleven har viden om kommunikere i enkle
Eleven kan iagttage Eleven har viden om
Eleven kan skabe fælles
ligheder og forskelle
Eleven har viden om
og samarbejde via samarbejdsmulighed
situationer med
kommunikationsmanuskript,
en kommunikationsfortællinger sammen
mellem dansk, norsk og
debatroller
internettet
nordmænd og
modeller
koreografi og
er på internettet
situation
med andre
svensk sprog
scenografi
svenskere
Alinea