Læserbrev - forløbsvejledning
________________________________________________________________________________ Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.–6. klasse Tidsforbrug Ca. 10-12 lektioner: 6-8 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen) 3 lektioner til skrivning (konferencer ikke medregnet) 1 lektion til evaluering Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for læserbrevets genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere et læserbrev og at skrive egne læserbreve, hvor de giver udtryk for deres personlige holdninger og bruger argumentation som virkemiddel. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret. Analysér Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får indgående kendskab til genrespecifikke træk. 1 ________________________________________________________________________________ Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem planlægningen og strukturerer deres svar. Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden eller derhjemme. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. 2 ________________________________________________________________________________ Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Indledning og målsætning for forløbet Læreren introducerer læserbrevsgenren og de faglige mål. Mål for forløbet: • Eleverne skal lære læserbrevsgenren at kende ved at læse og undersøge læserbreve • Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget læserbrev Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet. • • Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget du vil arbejde særligt med? Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren. 3 ________________________________________________________________________________ 1. fase: Hvad ved du? Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab se læserbreve i aviser, blade og på nettet og tale om deres kendskab til genren. Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, forberedes de på det forestående arbejde. Arbejdet tager udgangspunkt i eksempelteksten Husk nu hundelorten. På side A får eleverne nogle praktiske informationer. Side B Hvad ved I om læserbreve? Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren, hvad det bruges til og modellerer, hvordan man udfylder det. Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært. Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen. På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet. Side D Hvad handler læserbrevet om? Eleverne laver førlæsningsaktiviteter. De skal her forsøge at forudsige læserbrevets indhold ud fra overskriften. Side E Læs teksten Læserbrevet ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes. Side F Tal om læserbrevet Husk nu hundelorten Eleverne skal svare på spørgsmål, hvor de med udgangspunkt i det konkrete læserbrev forholder sig personligt til indholdet. Side G Tal om læserbreve Eleverne taler generelt om læserbrevet som genre og svarer på, hvem der skriver, og hvem der læser læserbreve. 4 ________________________________________________________________________________ Side H Hvorfor er teksten et læserbrev? Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner et læserbrev og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de enkelte elever kan byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side i er der mulighed for fælles opsamling i klassen. 5 ________________________________________________________________________________ 2. fase: Analyse Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Youtube er min fremtid. Læreren skal introducere eleverne til genrens træk og til fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse. På side a introduceres eleverne til forløbet. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf’en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager udgangspunkt i den tekst, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, men indeholder kun den første side. På denne side er der påtegninger med læserbrevets genretræk. Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og andre kendetegn. NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst. Dvs., den der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter. 6 ________________________________________________________________________________ Følgende emner bør omtales i læreroplægget Formål Formålet med et læserbrev er at udtrykke sin personlige mening om noget og at overbevise andre. Opbygning Et læserbrev er skrevet af en læser af en avis eller et blad. Afsenderen har en holdning til et emne, som han eller hun vil fortælle om. Læserbreve er en af avisens subjektive genrer, også kaldet opinionsstof (sammen med anmeldelser, kronikker mv.). Læserbreve indeholder en overskrift, der kort fortæller, hvad brevet handler om. Brevet har tit en indledning, der fanger læseren, så han eller hun har lyst til at læse videre. Afsenderen skriver om sin personlige holdning til et emne og argumenterer for, hvorfor han/hun er for eller imod noget. Ofte er der henvist til erfaringer fra afsenderens egen verden, som årsag til at han/hun har en holdning til det pågældende emne. Sprog For at udtrykke sin personlige holdning bruger afsenderen mange ytringsudsagnsord (kræver, mener, synes, føler). Der bruges også biord til at forstærke holdningen (temmelig, jo, faktisk, virkelig). Layout Læserbrevet har en overskrift, der kort fortæller, hvad brevet handler om. Læserbrevet er skrevet i spalter. Afsenderens navn og adresse står over eller under læserbrevet. Andre kendetegn Alle kan skrive et læserbrev og få det trykt, fx i en avis. Afsenderen kan ikke være anonym, men skal altid give sig til kende med navn og adresse. Det kan stå enten over eller under læserbrevet. Afsenderen er subjektiv i modsætning til journalisten, der altid er objektiv. Læserbrevet indeholder retoriske spørgsmål, som skal få læseren til at tænke sig om. Side C Læs teksten Eleverne læser parvis læserbrevet og svarer på spørgsmål. I den efterfølgende klassesamtale er det vigtigt, at læreren bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye betegnelser. Side D Få styr på teksten med hv-spørgsmål Eleverne skal her svare på en række overordnede spørgsmål om afsender, medie og indhold. Spørgsmålene får eleverne til at reflektere over deres umiddelbare indtryk af teksten. 7 ________________________________________________________________________________ Side E Undersøg afsenderens holdning På denne side går eleverne i dybden med afsenderens holdning: Hvad er det helt præcist, der skal ændres? Hvem skal gøre det? Hvad er hensigten med læserbrevet? osv. På side f lægges der op til opsamling i klassen. Side G Argumenter Eleverne introduceres på denne side for afsenderens argumenter. Ved at spørge ”hvorfor + holdning” kan eleverne få greb om de argumenter, der er brugt i læserbrevet og vurdere, hvordan de påvirker teksten. På side h lægges der op til opsamling i klassen. Side I Retoriske spørgsmål På denne side skal eleverne arbejde med retoriske spørgsmål. Retoriske spørgsmål er et sprogligt virkemiddel, der med en personlig henvendelse har til formål at gøre læseren delagtig i afsenderens holdning. De retoriske spørgsmål lægger op til eftertanke og skaber derfor en aktiv læser. Målet med øvelserne er at give eleverne et indblik i, hvordan de retoriske spørgsmål påvirker deres læser. På side j lægges der op til opsamling i klassen. Side K Undersøg sproget – Ytringsudsagnsord I læserbrevet er ytringsudsagnsord som mener, tror, føler med til at understrege, at afsenderen udtrykker sin personlige holdning til emnet. Målet med øvelsen er at vise eleverne, at visse ytringsudsagnsord er overflødige for forståelsen af teksten, og når de bruges, er det fordi, afsenderen forsøger at gøre budskabet nærværende for læseren. Side L Undersøg sproget – biord Eleverne får her forståelse for biordenes rolle som forstærkere. Biordene virker som sproglige udråbstegn og er på den måde med til at fremhæve de synspunkter, der udtrykkes i læserbrevet. På side m lægges der op til opsamling i klassen. Side N Sammenlign læserbrevene I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to læserbreve, men også om forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve abstraktionsniveauet fra de konkrete læserbreve til genren generelt. På side o kan eleverne sammenligne deres svar i klassen. Side P Opsamling 8 ________________________________________________________________________________ Som afslutning på analysen lægges der op til at eleverne kan samle op på den viden, de har fået gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte. 9 ________________________________________________________________________________ 3. fase: Planlægning Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget læserbrev med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet, besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de relevante elever. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen. Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige læserbrev, opfordres der til den fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. 10 ________________________________________________________________________________ Planlæg, del 1 Genretræk, modtager, emne og holdning Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af læserbrevsgenren, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De skal derfor have fokus på læserbrevets genretræk i den første øvelse. Herefter skal eleverne vælge det emne, de vil skrive om. De kan enten vælge et af de foreslåede emner eller finde på deres eget emne. Når eleverne har valgt et emne, er udfordringen for dem, at de skal kende deres personlige holdning til emnet. Det kan være svært for dem, der føler mere tryghed i et fællesskab, hvor man har den samme holdning til tingene. Læreren kan støtte sådanne elever ved at lade dem høre klassekammeraternes synspunkter og tage udgangspunkt i dem. Skrivekonferencen Lærer og elev afklarer formålet med læserbrevet (klasseavis, skolebladet, højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse). • Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det? Eleverne har inden konferencen truffet valg om emne, samt overvejet deres personlige holdning til emnet. I fællesskab gennemgår elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der hjælper eleven til at få et overblik over sin holdning. • • • Hvorfor har du valgt netop dette emne? Hvorfra har du viden om emnet? Har du diskuteret emnet eller et lignende emne med nogle? Planlæg, 2. del At udtrykke sin holdning I anden del skal eleverne skrive sætninger med ytringsudsagnsord, der understreger deres personlige holdning til emnet. Herefter skal de udbygge sætningerne med biord, der som sproglige forstærkere fremhæver deres synspunkter. Skrivekonferencen Eleverne præsenterer deres sætninger for læreren. Læreren stiller som vejleder kritiske spørgsmål til elevens valg for at tvinge eleven til at overveje, om han/hun har valgt de mest hensigtsmæssige formuleringer. • • • Hvorfor har du valgt disse ytringsudsagnsord/biord? Hvad sker der, hvis du bytter ytringsudsagnsordet/biordet med et andet? Hvad fungerer bedst? 11 ________________________________________________________________________________ Konferencen skal forløbe som en samtale, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste løsning for elevens tekst. Planlæg, del 3 At argumentere og bruge retoriske spørgsmål I tredje del skal eleverne argumentere for deres synspunkter. Det gør de ved at bruge sætninger med fordi… Efterfølgende går opgaven ud på at stille retoriske spørgsmål. De retoriske spørgsmål virker som en personlig henvendelse til læseren og har til formål at delagtiggøre læseren i afsenderens synspunkt. Eleverne skal derfor stille spørgsmål de steder i teksten, hvor de har brugt et argument fx ”Jeg synes bestemt, de sociale medier skal forbydes, fordi de forstyrrer undervisningen” bliver til ”Hvorfor skal de sociale medier egentlig have lov til at forstyrre undervisningen?”. Skrivekonference Eleverne medbringer print af sine sætninger med argumenter og retoriske spørgsmål. Læreren stiller kritiske spørgsmål til elevens sætninger for at bringe eleven videre i processen. • • • • • Har du flere argumenter for dine synspunkter end dem, du har valgt? Hvilket argument i teksten vil interessere din modtager mest? Hvad tror du din læser ville svare på dine spørgsmål? Hvor i teksten er det ellers muligt at stille retoriske spørgsmål? Hvilke retoriske spørgsmål, synes du, er mest interessante at få svar på? Hvorfor? 12 ________________________________________________________________________________ 4. fase: Skriv I fasen Skriv skriver eleverne deres læserbrev og uploader teksten til sitet. Teksten lægger sig nu i deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iSkriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Formålet med denne skrivekonference: • Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt − Er du tilfreds med resultatet? − Hvad fungerer godt? − Hvad fungerer mindre godt? • Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter − Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 13 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse feb-15 Forløbet Læserbrev dækker de fremhævede mål i skemaet Kompetenceområde Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Faser Finde tekst Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge 1. 2. Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider Eleven har viden om søgerelaterede læsestrategier Forberedelse Eleven kan orientere sig i tekstens dele Eleven kan sammenholde Eleven kan gennemføre Eleven har viden om teknikker til billed- og teksters formål og billed- og fuldtekstsøgning fuldtekstsøgning indhold med læseformål Afkodning Eleven har viden om rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele Eleven har viden om teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 2. Eleven har viden om morfemer i danske ord Eleven har viden om ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten Eleven har viden grafiske modeller til Eleven har viden om grafiske om ordforståelses- at få overblik over teksters struktur og modeller strategier Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. 2. Forberedelse Fremstilling Eleverne kan Eleven har viden Eleven kan Eleven har viden om Eleven har viden om udarbejde om Eleven kan bruge it- og konkretisere ideer it- og kommenterende og tænkeredskaber til at få anmeldelser, tænkeskrivning, tænkeredskaber til forklarende gennem ideer instruktioner og fremstillingsformer brainstorm og ideudvikling tænkeskrivning fagtekster mindmap Eleven kan Eleven har viden tilrettelægge Eleven kan Eleven kan udarbejde om virkemidler i processer til udarbejde Eleven har viden Eleven har viden om forprodukter til drama og fremstilling af dramatiske, om synopse, manuskript dramatiske, dokumentar på faglige produkter fremstillingsproce dokumentariske og dokumentariske og storyboard film, i tv og på alene og i og interaktive sser interaktive produktioner nettet samarbejde med produkter andre Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Eleven kan læse med fordobling Dialog Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer 2. Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat Eleven har viden om scenarier og tidsforståelser Krop og drama Eleven kan sammenfatte sin fortolkning Eleven har viden om motiv og tema It og kommunikation Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster Eleven har viden om fagteksters struktur Sammenhæng Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne Eleven har viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan vurdere teksters anvendelighed Eleven har viden om kriterier for teksters anvendelighed Eleven kan anvende indhold Respons Korrektur Præsentation og evaluering Eleven har viden Eleven kan give Eleven kan Eleven kan Eleven har viden om Eleven har viden om sætnings- og og modtage fremlægge sit om modtageranvende afsnit og responsmetoder tekststruktur respons produkt for andre forhold sætte komma Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler Eleven kan Eleven har viden om revision af arbejdsproces og målsætning produktions-forløb revidere sin Eleven har viden om Eleven kan stave alle Eleven har viden om bøjningssystemer og arbejdsproces frem respons ud fra fastlagte almindelige ord ords oprindelse kriterier sikkert mod næste Vurdering Eleven har viden Eleven kan udtrykke Eleven har viden om Eleven kan anmelde om at læse på, Eleven kan undersøge Eleven har viden om sin tekstforståelse metoder til litteratur og andre gennem medskabelse fortællertyper medskabende fortællerpositioner mellem og bag æstetiske tekster af teksten arbejde linjerne Eleven har viden Eleven kan udtrykke om måder at Eleven kan undersøge en æstetisk teksts udtrykke teksters teksters rum og tid stemning stemning på Tekstforståelse* Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster Planlægning 1. Sprogforståelse Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid Perspektivering Eleven har viden om anmeldelsesgenrer Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven har viden om intertekstualitet Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid Eleven har viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Eleven har viden om Eleven kan bruge Eleven kan vurdere Eleven har viden om Eleven har viden om muligheder og Eleven kan indgå i Eleven kan trække Eleven har viden om kropssprog og stemme i Eleven har viden om konsekvensen af samspillet mellem frie og formaliserede sprogligt mangfoldige faldgruber for tråde fra et sprog til sprogets historie og sprog, kultur og sproglig oplæsning og mundtlig talerens virkemidler ytringer på samtaleformer situationer kommunikation på et andet sprogfamilier mangfoldighed fremlæggelse internettet internettet Eleven har viden om Eleven kan Eleven har viden om improvisation, Eleven kan videndele Eleven har viden om kommunikere i enkle Eleven kan iagttage Eleven har viden om Eleven kan skabe fælles ligheder og forskelle Eleven har viden om og samarbejde via samarbejdsmulighed situationer med kommunikationsmanuskript, en kommunikationsfortællinger sammen mellem dansk, norsk og debatroller internettet nordmænd og modeller koreografi og er på internettet situation med andre svensk sprog scenografi svenskere Alinea
© Copyright 2024