Januar 2015 - VIA University College
Bachelorprojekter VIA Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Januar 2015 VIA University College Bachelorprojekter januar 2015 VIA Ergoterapeutuddannelsen Campus Aarhus N Ergoterapeuternes fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering, hvor målet er borgerens mestring af eget liv, er faglige kompetencer som efterspørges i stadig større grad i det danske samfund. Vi er derfor glade for, at endnu et hold studerende er blevet professionsbachelorer i ergoterapi. De skal nu bidrage med deres indsats inden for en profession som hviler på lange og stolte traditioner og som kan imødekomme nutidens efterspørgsel på målrettet faglighed. De studerendes afsluttende projekter rummer så meget viden med relevans for ergoterapi. Dén viden vil vi gerne bidrage til at bringe ud af eksamenslokalet og ind blandt alle dem, der er engagerede i ergoterapi som profession og som praksis. Vi udgiver derfor alle bachelorprojekternes resuméer i et samlet katalog. Nok skal bachelorprojekter udarbejdes så intenst, at der ikke er tale om undersøgelser i fuld skala, og nok er bachelorprojekter ikke forskning. Men det rokker ikke ved, at den viden bachelorprojekter frembringer, er både vigtig og væsentlig. Projekterne frembringer valid viden og fortæller såvel om faktiske forhold, faglige tendenser og mulig udvikling, som de påpeger faglige dilemmaer og paradokser – for ikke at tale om nye veje for professionen og dens udøvere. Vi vil have den viden ud dér hvor den kan inspirere, provokere eller rejse spørgsmål. Måske giver projekterne inspiration til andre undersøgelser, måske undrer resultatet, måske kalder det bare på faglig drøftelse...... De nye professionsbachelorer i ergoterapi vil med sikkerhed gerne dele viden og drøfte deres resultater med kommende kolleger og andre nysgerrige. God læselyst! Line Folsgaard Petersen Uddannelsesleder Bachelorprojekt – januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Unier visty College Aarhus Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt – Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N 2 Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri Bachelorprojekt udarbejdet af: Amalie Molzen Mette Regitze Cordius-Hansen Tina Pigsborg Jensen Ida Graugård Jessen Metodevejleder: Stina Bjørnskov Jensen Faglige konsulenter: Maja Melballe Jensen Ekstern vejleder på psykiatrisk hospital Afleveringsdato: 8. januar 2015 Bachelorprojekt – Januar 2015 Ergoterapeutuddannelsen VIA Univesity College, Aarhus N Billederne på forside: www.google.dk [02.01.15] 3 Resumé Titel Kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Problembaggrund I Danmark er antallet af patienter i hospitalspsykiatrien steget med 25 % siden år 2007, og i 2013 blev 125.000 danskere behandlet på de psykiatriske hospitaler. Litteratur og studier beskriver betydningsfulde aktiviteter som et basalt menneskeligt behov og som havende terapeutisk potentiale, da de kan helbrede syge kroppe, sind og sjæle. Samtidig kan Folketingets satspuljemidler lægge op til ansættelse af flere ergoterapeuter i hospitalspsykiatrien til at tilrettelægge målrettede aktiviteter. Ved indlæggelse kan en ændring i et menneskes aktivitetsmønster føre til aktivitetstab, og deraf følgende mistrivsel. Der har været fokus på beskæftigelse og aktiviteter siden ergoterapiens begyndelse, men i dag bliver behandlingen af akut psykisk sygdom hurtigt rettet mod medicinsk behandling. Selvom dette er bevist effektivt, må der også tages højde for patientens aktivitetsbehov. Kreative aktiviteter som behandlingsform anvendes ikke i samme omfang som ved ergoterapifagets begyndelse. Set i lyset af både ergoterapeutiske, grundlæggende antagelser, aktivitetsvidenskaben samt patiensgruppens sårbarhed, er det problematisk at den aktivitetsbaserede behandling bliver nedprioriteret, selvom videnskaben pointerer dens vigtighed for menneskets helbred. 4 Formål Formålet med dette projekt er at indhente viden om kreative aktiviteters potentiale i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri. Der undersøges, hvordan aktivitetsudøvelsen påvirker patienterne psykisk og fysisk. Med projektet ønskes der at åbne op for yderligere forskning på området for at sikre en evidensbaseret behandling, og bidrage til en bedre behandling på de psykiatriske hospitaler. Problemstilling Hvordan rapporterer patienter på psykiatrisk hospital deres følelse af afslappethed, stress samt mængde af tankemylder i udøvelsen af kreative aktiviteter sammenlignet med før aktivitetens start, og hvordan påvirkes patienternes puls i aktivitetsudøvelsen? Design/materiale/metode Den kvantitative undersøgelse anvendte et quasi-experimental design , hvor 13 patienter indlagt på psykiatrisk hospital deltog. Der blev foretaget spørgeskemaundersøgelse og pulsmål før og i udøvelsen af kreative aktiviteter. Data blev bearbejdet ved hjælp af deskriptiv og analytisk statistik. Resultater Patienterne var mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i udøvelsen af den kreative aktivitet end før aktivitetens start. Der fandtes statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen, mens der ingen signifikant forskel var på respondenternes puls eller følelsen af selvrapporteret stress. 5 Konklusion Projektets resultater viste at patienterne følte sig mere afslappede, mindre stressede og havde mindre tankemylder i aktivitetsudøvelsen end før aktivitetens start. Der blev fundet statistisk signifikant forskel på følelsen af afslappethed og mængden af tankemylder før og i aktivitetsudøvelsen. Der blev ikke fundet statistisk signifikant forskel på respondenternes puls og den selvrapporterede følelse af stress før og i aktivitetsudøvelsen. Kreative aktiviteter i ergoterapeutisk hospitalspsykiatri har potentiale. Behandlingsformen kan påvirke patienternes psykiske tilstand ved at øge følelsen af afslappethed, mindske følelsen af stress samt mængden af tankemylder. Holdt op mod CMOP-E-modellen vil dette kunne øge patienternes sundhed og trivsel. Søgeord (3-5 stk.) Kreativ aktivitet Aktivitetsudøvelse Psykiatri Puls Følelse 6 BORGERINDDRAGELSE PÅ ET DØGNREHABILITERINGSSTED Et kvalitativt studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Udarbejdet af Louise Johnsen Alrø, Louise Thidemann Jensen & Line Bonnez Ladefoged Grøn Januar, 2015 Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, VIA University College Metodisk vejleder: Mette Byrjalsen Jensen Faglig konsulent: Trine Gahrn Mathiesen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997 Resumé Titel Borgerinddragelse på et døgnrehabiliteringssted – Et kvalitativ studie om borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivation Problembaggrund Der er de seneste år sket en forandring på sundhedsområdet, idet der udvikles supersygehuse, med korte indlæggelser. Samtidig er der sket en stigning i befolkningstallet, særligt af danskere over 65 år. Disse faktorer betyder et øget pres på sundhedsvæsenet. Inden for rehabiliteringsområdet arbejdes der med klientcentrering og med at inddrage borgeren i alle beslutninger, eftersom borgeren er ekspert i eget liv. Der er kommet fokus på hjælp til selvhjælp for, at borgeren kan klare sig selv længst muligt, hvorfor rehabilitering planlægges ud fra disse rammer. Grundet rammerne for rehabiliteringen og det øgede pres på sundhedsvæsenet, kan der forekomme barrierer for klientcentrering, hvilken er vigtig for succesfuld rehabilitering. Formål At undersøge borgeres oplevelse af inddragelse og dennes betydning for motivationen. En viden, som ergoterapeuter på døgnrehabiliteringssteder kan anvende i deres arbejde og som kan bidrage til videreudvikling af den klientcentrerede praksis inden for ergoterapi. Problemstilling Hvordan oplever 3 borgere, på et døgnrehabiliteringssted, sig inddraget i eget rehabiliteringsforløb? - Hvilken betydning har denne oplevelse for deres motivation til træning og efterfølgende at kunne klare sig selv i eget hjem? Design, materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med tre semistrukturerede interviews. Dataene blev bearbejdet efter en fænomenologisk tilgang, og Steiner Kvale & Svend Brinkmanns fem trin til meningskondensering. Resultater Informanterne fortalte, at løbende kommunikation med personalet var vigtigt. To informanter beskrev, at opmuntring fra personalet havde betydning for deres motivation til træningen. Alle informanterne berettede om, at personalet skulle vise vej og motivere til træning. Dog ønskede en informant ligeledes være medbestemmende. Én informant mente ikke, at personalet forstod hende. Alle informanter oplevede motivation, når træningen mødte deres interesser. Yderligere angav to informanter, at medpatienters fremskridt havde betydning for deres egen motivation. Motivationen for at komme hjem var dominerende for alle informanter. Konklusion Informanterne havde forskellige oplevelser af, hvordan de blev inddraget, dog var der overensstemmelser. De oplevede inddragelse ved kommunikation med personalet, herunder at blive behandlet med respekt. Derudover oplevede de inddragelse, når de fik tilstrækkelig information omkring forløbet, når personalet tog initiativ til træning, og når de blev opmuntret. Inddragelse havde en betydning for deres motivation til træning, men ikke for deres motivation til at kunne klare sig selv i eget hjem. Søgeord Inddragelse, borgerperspektiv, rehabilitering, klientcentrering Antal ord: 388 SenSit stolen i folkeskolen Forfattere Charlotte Reich Maria W. Jørgensen Line Sparre Malene H. Eskildsen Metodevejleder Marianne Lyngmose Nielsen Ergoterapeut, cand. Pæd. i pædagogisk antropologi, Adjunkt Ekstern vejleder Pouel Thomsen Ergoterapeut og salgskonsulent hos Protac A/S Dato for aflevering D. 8. januar 2015 kl. 12.00 Illustration på forside Protac.dk, 2014: http://www.protac.dk/kuglernes_virkning.aspx?ID=1363 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må VIA University College, kun offentliggøres med forfatternes Ergoterapeutuddannelsen som led i et tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et marts 1997 udtryk for forfatternes egne synspunkter Resumé Titel: SenSit stolen i folkeskolen Problembaggrund: Efter implementeringen af den nye skolereform er uro en stor udfordring i folkeskolen, og børnene oplever, at uroen påvirker deres koncentration i undervisningen. Det anslås, at 10% af alle børn har sanseintegrative dysfunktioner, hvilket kan resultere i, at barnet har urolig adfærd og ikke kan koncentrere sig i undervisningen. Ved at anvende sanseintegration i form af sansestimulerende kugleprodukter kan barnets proprioceptive og taktile sans påvirkes således, at barnet får en roligere adfærd. Ergoterapeuter kan bidrage med at skabe sammenhæng mellem børnene, aktiviteter og de omgivelser de befinder sig i samt have fokus på at fremme børns sundhed og trivsel, hvilket bl.a. kan muliggøres med sansestimulerende produkter. Formål: Formålet er, at finde frem til om SenSit stolenes angivelige effekt kan afhjælpe uroen og børnenes koncentration i undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse. Projektet tager udgangspunkt i to lærere og en pædagogs oplevelser af SenSit stolenes effekt. Problemstilling: Hvordan oplever lærere og en pædagog, i en 1. klasse på en folkeskole, at SenSit stolene påvirker uroen i klassen samt børnenes koncentration i den daglige undervisning? Design, metode, materiale: Projektet tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse, hvor vi gennem tre semistrukturerede interviewes af to lærere og en pædagog, indsamlede vores data. Til analyse af data anvendte vi Kersti Malteruds analysetrin samt Steinar Kvale og Svend Brinkmann hermeneutiske meningsfortolkning. Resultater: Informanterne oplevede, at SenSit stolene havde en effekt på uroen i klassen, når de urolige børn sad i stolene. Ydermere oplevede de, at børnene bedre kunne koncentrere sig, når de sad i stolene. En informant oplevede en eftereffekt af stolen, efter et barn havde siddet i den således, at barnet var i stand til efterfølgende at koncentrere sig. Konklusion: Informanterne oplevede, at særligt de urolige børn blev rolige, når de sad i stolene, og at dette formindskede uroen i klassen. Hertil forbedrede det de urolige børns koncentration, når de sad i stolene. Ikke alle børn ville sidde i stolene, hvorfor det muligvis havde været mere hensigtsmæssigt at fokusere på det enkelte barn. En informant oplevede en eftereffekt på et barn, det var dog ikke klart, om det skyldtes stolens effekt eller det, at der var indgået en aftale med barnet. To informanter oplevede ikke en eftereffekt, hvortil det var uvist, om dette skyldes spejlneuroner. Der skal tages forbehold for, at resultaterne kan være påvirket af placeboeffekten. Søgeord: SenSit stolene, sanseintegration, sanseintegrative dysfunktioner, urolige børn, folkeskolen. Side 3 af 3 ”Vil du bytte hva’ du har i dag, for en bajer? ” Livet efter endt afhængighed Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Antal anslag:74.573 Uddannelsessted: Via University, Campus Aarhus N Modul: Modul 14 Navn: Ditte Vissing, Maiken Dahl & Anne Katrine Overgaard Vejleder: Pia Even Hansen Ekstern vejleder: Lars Kirkeby Dato for aflevering: 08.01-2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Resumé Titel Livet efter endt afhængighed - Et kvalitativt studie omhandlende mænd og kvinders oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Problembaggrund I Danmark er forbruget af alkohol højt, og der skønnes at være omkring 160.000 voksne danskere, der er afhængige af alkohol. En undersøgelse viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen har en positiv indflydelse på ens velbefindende. Afhængighed er associeret med et fald i antallet af aktiviteter i hverdagen, hvilket kan føre til en reduktion af de afhængiges velbefindende. Formål Formålet med projektet er at undersøge, hvordan tidligere alkoholafhængige oplever deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed i forhold til at forebygge tilbagefald. Projektets betydning for klinisk praksis er at belyse behovet for en ergoterapeutisk indsats i rehabiliteringsfasen hos tidligere alkoholafhængige. Problemstilling Hvordan oplever voksne mænd og kvinder deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed med henblik på at forebygge tilbagefald? Design, materiale og metode Projektets undersøgelse er en kvalitativ interviewundersøgelse, med semistrukturerede interviews, af fire tidligere alkoholafhængiges oplevelse af deltagelse i hverdagen efter en endt alkoholafhængighed. Undersøgelsen er af den forstående forskningstype, og der benyttes hertil en fænemenologisk tilgang samt Kvale/Brinkmans analyse med fokus på mening. Resultater Resultaterne viser, at deltagelse i aktiviteter i hverdagen er vigtige, herunder kreative aktiviteter, og familien ses som værende en vigtig del af informanternes liv i dag, efter endt afhængighed. Alle informanter har følt sig nødsaget til at udskifte deres tidligere omgangskreds og har ligeledes alle oplevet at føle sig udelukket fra sociale arrangementer i forbindelse med deres beslutning om at blive afholdende. Alle informanterne oplyser at have kendskab til og anvender strategier i forhold til at undgå tilbagefald. Flere af informanterne deltager i selvhjælpsgrupper og tillægger det en stor værdi i forhold til at kunne forblive afholdende. Konklusion På baggrund af undersøgelsens resultater, sammenlignet med teori og forskning på området, kan vi konkludere, at omgivelserne, herunder sociale netværk samt deltagelse i aktiviteter i hverdagen, bl.a. kreative aktiviteter og selvhjælpsgrupper, er vigtige faktorer for tidligere alkoholafhængige. Faktorerne er vigtige både i forhold til at undgå tilbagefald, men også i forhold til at kunne opbygge en ønsket aktivitetsidentitet og derved opnå en følelse af velvære, som kan ses som opnåelse af aktivitetsadaptation. Søgeord Deltagelse, Alkoholafhængighed, Tilbagefald, Aktivitet, Netværk ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Ergoterapeutens rolle i borgerens hverdagsliv Bachelorprojekt 2014 0 ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Karina Jøhnk VIA UC ergoterapeutuddannelsen i Århus Ergoterapi, modul 14 Afleveringsdato: 31/10 - 2014. Vejledere: Jeanette Lindholm (JLI) og Lone Nielsen Antal anslag: 42.539 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af Denne opgave eller dette projekt – eller dele studerende ved VIA University College, heraf Ergoterapeutuddannelsen som led i et forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af uddannelsesforløb. 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. – må kun offentliggøres med ophavsret af 11. marts 1997. ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Forord Dette projekt er opstået på baggrund af en klinisk undervisning i en sundhedsenhed samt en valgfr i klinisk undervisning i sundhedsorganisationen på politisk niveau. Jeg vil rette en tak til min faglige vejleder Lone Nielsen, for råd og vejledning, i starten af dette projekt og til at tage kontakt til de deltagende informanter i projektet. Tak til disse informanter for deltagelse og engagement. Igennem hele forløbet har jeg fået solid støttet af min vejleder, derfor rettes der en særlig tak til Jeanette Lindholm. Projektet er udarbejdet af: Karina Jøhnk _______________________________________ ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resume Titel Ergoterapeuters rolle i borgerens hverdagsliv Problembaggrund Fremtidens ældresektor er under pres. Det skyldes at der kommer flere ældre mennesker og færre menneskelige og økonomiske ressourcer til at løfte opgaven. Nøglen til at løse fremtide n ældreudfordringer handler ikke kun om økonomi, men også om ny viden og kompetenceudvikling. Sundhedsprofessionerne i Danmark mærker hvordan tiltag med effektivitet og besparelser, fra politisk side, forandre deres arbejdsliv. Som et tiltag har kommunerne implementeret tværfaglige teams. De tværfaglige teams skal samarbejde om, at varetage borgerens behov i hverdagslivet. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan ergoterapeuter oplever, at de bidrager til borgerens hverdagsliv og om der ses udfordringer i at arbejde tværprofessionelt? Materiale og metode Der er anvendt et kvalitativt forskningsdesign med semistrukturerede interviews. Tre ergoterapeuter bidrog som informanter og interviewedes ved tre enkeltinterviews. Dataanalysen blev foretaget med en fænomenologisk tilgang og data blev bearbejdet efter Maltherud og Kvale og Brinkma nns analysemetode og meningskondensering. Teori Teorien der danner ramme for projektet er den Canadiske Model CMCE og teori om tværfagligt samarbejde fra Kirsten Lauvås og Per Lauvås. Professionsgrundlaget for ergoterapi inddrages løbende i projektet. ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Resultater Alle informanter oplevede at de bidrager til borgerens hverdagsliv. De bidrager fagligt til borgerens hverdagsliv og de bidrager til borgerens livskvalitet. Der ses både positive og negative udfordringer i at arbejde i tværprofessionelle teams. Konklusion Ud fra undersøgelsen må det konkluderes at ergoterapeuter bidrager til borgerens hverdagsliv. Tværfagligt ses der både positive og negative udfordringer. Undersøgelsen er ikke tilstrækkelig til at kunne give et forskningsmæssigt, validt svar på problemformuleringen. Søgeord Tværprofessionel, ældre borger, plejeboliger, hverdagsliv, livskvalitet, ergoterapi, monofaglighed, tværprofessionelt samarbejde, samarbejde og sundhedsenheder. Abstract Title The role of the occupational therapist within the daily life of the citizen. Background The Future of the service sector is under a lot of stress, due to the fact that there will be more old people and less economical and resources to fulfill this service task. The key to solve this challenge in the future is not only about economy but also new knowledge and development of competences. The political demand of efficiency and cutbacks has an impact on the daily working life of the health professions in Denmark. The municipalities have already implemented interdisciplinary teams with the intent to fulfill the needs in the life of the citizens. Purpose The purpose of this project is to research on how the occupational therapist experience the daily life of the citizen and if there are challenges within the interdisciplinary work. ERGOTERAPEUTENS ROLLE I BORGERENS HVERDA GSLIV Method The project is exercised through a qualitative research design with semi structured interviews. The occupational therapists contributed as informants and were interviewed at three individual intervie ws. The data analysis was performed within a phenomenological access and processed through the analyses method, condensation of opinion by Maltherud and Kvale, and Brinkmann. Results All informants experienced the feeling of contributing to the daily life of the citizen. They also experience contribution to life quality of the citizen. The challenges by working interdisciplinar y regards both positive and negative. Conclusion Based on the research the conclusion is that occupational therapist do contribute to the daily life of the citizen. In a interdisciplinary perspective it is experienced as being both positive and negative. The terms and validation of this research are not sufficient to give a clear answer questioned in the background of this project. Mesh terms Interdisciplinary, older citizen, nurseries, daily life, life quality, occupational therapy, mono professionalism, interdisciplinary teams, teamwork and health units. Ergoterapi og mindfulness kan gå hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser BACHELORPROJEKT Katrine Kaur Corbalan Uddannelse: Ergoterapeut uddannelsen – modul 14 Vejleder: Bente Würtz Jochumsen Afleveringsdato: 07.01.15 Anslag: 59.545 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 1 Forord: Jeg har i mit bachelorprojekt valgt at tage udgangspunkt i ergoterapi og mindfulness i en ergoterapeutisk indsats for personer med spiseforstyrrelser. Jeg synes det kunne være interessant at få belyst, om ergoterapeuter har en mindfulness tilgang, når de arbejder med muliggørelse af aktiviteter, så der kan fremmes betydningsfulde aktiviteter og hvilken betydning den ergoterapeutiske indsats har på spiritualiteten, som er essens af mennesket. Da det kan bidrage til at fremme sundhed og trivslen for personer med spiseforstyrrelser, så de på sigt kan slippe spiseforstyrrelsen. 2 Resumé Titel: Ergoterapi og mindfulness går hånd i hånd, i kampen mod spiseforstyrrelser Problembaggrund: I Danmark lever ca. 75.000 mennesker med en spiseforstyrrelse. Siden 2007 er antallet af personer der er kommet i behandling for spiseforstyrrelser stigende. Herudover får mange tilbagefald eller lidelsen bliver kronisk. Der opleves at disse personer ikke får den rette hjælp. Socialpsykiatrien spiller en væsentlig rolle i rehabiliteringsforløbet for, at personerne kan komme sig over deres spiseforstyrrelse. I rehabiliteringsindsatsen kan ergoterapeuterne bidrage til at fremskaffe betydningsfulde aktiviteter for personerne, der ikke er forbundet med spiseforstyrrelsen. Formål: Formålet med dette projekt, er at undersøge om ergoterapeuter bevidst eller ubevidst arbejder ud fra en mindfulness tilgang, for at fremme den menneskelige spiritualitet, så mennesker med spiseforstyrrelser kan genvinde selvbestemmelsen og derved blive i stand til, at udvælge og udfører betydningsfulde aktiviteter. Problemstilling: Hvordan bruger ergoterapeuter mindfulness i en ergoterapeutisk intervention i socialpsykiatrien til behandling af mennesker med spiseforstyrrelser, for at skabe nye betydningsfulde aktiviteter? Design, materiale og metode: Kvalitativ interviewundersøgelse med to informanter. Der er foretaget en systematisk tekstkondenseringen med udgangspunkt i Malterud samt Kvale/Brinkmanns meningsfortolkning; commonsense forståelse og teoretisk forståelse. Den udvalgte teori er fra: Sygdomslære om spiseforstyrrelse. Begreber fra Menneskelig aktivitet II; CMOPmodellen og CMCE-modellen samt fra Mindfulness. Resultater: Det fremgår af resultaterne, at aktiviteter kan frembringe tilstedeværelse i aktivitetsudførelsen hos beboerne med spiseforstyrrelser, så noget tyder op at beboerne er i being mode fremfor doing mode. Det opleves at beboerne fordyber sig i aktiviteterne og aktivitetsengagementet stiger. De bliver mere motiveret og der ses en glæde ved aktivitetsudførelsen på trods af, at mange af aktiviteterne er udvalgt for beboerne. 3 Ergoterapeuterne muliggøre aktiviteterne for beboerne, ved at støtte og motivere beboerne til aktivitetsdeltagelse og –udførelse, ved at benytte sig af nogle ergoterapeutisk færdigheder. De graduere aktiviteterne, så de er i overensstemmelse med beboernes aktivitetskompetence og giver udfordringer, så beboerne kan få følelsen af flow. Konklusion: Ergoterapeuterne har en mindfulness tilgang og øger den menneskelig spiritualitet. Ved at muliggøre aktiviteterne for beboer med spiseforstyrrelser fremmes tilstedeværelsen i aktivitetsudførelse. Beboerne er i being mode når aktiviteterne udføres og gradueringen af aktiviteterne medfører at beboerne bliver udfordret, så de opnår en tilstand af flow. Der ses et øget selvværd og motivation. Beboerne kan mærke glæde ved aktivitetsdeltagelse og de får nye betydningsfulde aktiviteter med tiden. Søgeord: Spiseforstyrrelser, ergoterapi, mindfulness, socialpsykiatri Ord: 381 4 Undersøgelse for dysfagi – hvad vælger jeg? - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af ergoterapeuters valg af undersøgelsesredskaber for dysfagi til patienter med apopleksi i den akutte fase Forfattere: Lene Jønsson, Naja Christiansen Juhl, Christina Bækgaard Lei, Stine Bruun Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen Aarhus Metodevejleder: Hanne Grethe Nielsen Januar 2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Resumé Titel Undersøgelse for dysfagi – hvad vælger jeg? Problembaggrund Det angives, at mellem 30.000 til 40.000 danskere, med apopleksi, er præget af følger, heriblandt dysfagi. Når en patient har dysfagi, kan dette medføre underernæring, forringet resultat af rehabilitering, længere hospitalsindlæggelser, flere genindlæggelser, pneumoni og død. Det er oftest ergoterapeuter, der undersøger for dysfagi. Det er væsentligt, at der bliver benyttet et undersøgelsesredskab, som kan fremkomme med valide og reliable data, for at få bedst mulig prognose for patienten. En dansk landsdækkende undersøgelse fra 2002 viste, at ¼ af ergoterapeuter og sygeplejersker på hospitalerne benyttede sig af selvudviklede redskaber til undersøgelse for dysfagi. Formål Formålet var at undersøge, hvilke forskellige undersøgelsesredskaber ergoterapeuter på neurologiske afdelinger benytter til dysfagi i dag. Desuden at se på, hvorledes udvalgte faktorer måtte påvirke valget af redskab. Problemstilling Hvilke undersøgelsesredskaber for dysfagi benytter ergoterapeuten, hos patienter med apopleksi i den akutte fase på neurologiske afdelinger og hvilke faktorer har indflydelse på valg af redskaber? Design, materiale og metode Bachelorprojektet er en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, hvor data blev indhentet ved hjælp af spørgeskema. 85 ergoterapeuter, der arbejder på neurologiske afdelinger og undersøger for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase, deltog i besvarelsen. Data blev bearbejdet ved hjælp af beskrivende- og analytisk statistik. Resultater Resultaterne viser, at 95 % (n=56) af respondenterne angiver at benytte F.O.T.T. som undersøgelsesredskab, hvor 88 % (n=56) angiver at benytte Ansigt, mund og svælg. 21 % (n=56) angiver, at de benytter andre undersøgelsesredskaber. Den hyppigste faktor, der påvirker valget af undersøgelsesredskab, er respondenternes egne faglige kompetencer, som 75 % (n=55) har angivet. Faktoren rutiner på arbejdspladsen er placeret lige under, med 63 % (n=55), efterfulgt er faktoren tid, som 43 % (n=55) af respondenterne har angivet. I 16 % (n=55) af respondenternes angivelser, er det andre faktorer der påvirker valget. Konklusion De hyppigst anvendte undersøgelsesredskaber for dysfagi hos patienter med apopleksi i den akutte fase er F.O.T.T. og Ansigt, mund og svælg. De udvalgte faktorers påvirkning på valg af undersøgelsesredskab viste, at de faglige kompetencer og rutiner på arbejdspladsen er de faktorer, der er angivet til at have den højeste påvirkning. Søgeord Dysfagi, ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, apopleksi, akut fase. Ord: 356 Kognitive senfølger i arbejdslivet - Et kvalitativt studie af kvinder behandlet for mammacancer og deres oplevelser af at vende tilbage til arbejdet Forfatternavne: Vibeke Hartman Vestergaard, Lene Vangsgaard Larsen, Anne Mette Stenholt Nielsen og Ditte Holst Nielsen-Man Fag og modul: Bachelorprojekt, modul 14 Metodevejleder: Pia Even Hansen Ekstern vejleder: Line Lindahl-Jacobsen Forside illustreret af: Rikke Gjerulff Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Dato for aflevering: 8. januar 2015 Anslag: 74.988 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende Dette projekt – eller dele heraf – må kun ved offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør VIA University Ergoterapeutuddannelsen uddannelsesforløb. som Opgaven College, led i et foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Resumé Titel: ” Kognitive senfølger i arbejdslivet” – et kvalitativt studie af kvinder behandlet for mammacancer og deres oplevelser af at vende tilbage til arbejdet. Problembaggrund: I 2012 var incidensen for mammacancer 1.396, for gruppen af kvinder, i alderen 45-59 år. Der er ved denne type cancer størst overlevelse, dog oplever mange kvinder med mammacancer, kognitive senfølger som følge af sygdom og/eller behandling. Studier understøtter, hvordan de kognitive senfølger påvirker hverdagslivet, herunder arbejdet. Inden for ergoterapeutisk forskning, ses dog en begrænset viden om kognitive senfølgers påvirkning af arbejdslivet. Formål: At undersøge, kvinder med kognitive senfølger efter behandling med kemoterapi for mammacancer. Vi ønsker at få indsigt i, hvordan kognitive senfølger har påvirket kvindernes arbejdsliv, efter de er vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Problemstilling: Hvordan oplever midaldrende kvinder, færdigbehandlede med kemoterapi for mammacancer, at de kognitive senfølger har påvirket arbejdslivet, efter de er vendt tilbage til arbejdsmarkedet? Design, materiale og metode: Et kvalitativt studie baseret på to semistrukturerede interviews, som blev efterfulgt af to geninterviews for en uddybende besvarelse. Databearbejdningen blev foretaget med udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns analysemetode med henblik på en dybdegående forståelse. Endelig blev Kirsti Malteruds tværgående analyse anvendt til sammenligning. Resultater: Informanterne oplever en påvirkning grundet de kognitive senfølger. Denne påvirkning kommer til udtryk på forskellige måder hos de to informanter. Den ene informant giver udtryk for, at hun glemmer arbejdsopgaver, grundet hukommelsessvigt, hvor den anden informant primært oplever koncentrationsbesvær, og de må begge anvende strategier for at løse arbejdsopgaver på anden vis. Begge giver udtryk for, at arbejdet øger trætheden hurtigere end før sygdom og /eller behandling. Ligeledes beretter informanterne om, at øget sårbarhed resulterer i følelsesmæssige reaktioner i forskellige arbejdsrelaterede situationer. Konklusion: Hos begge informanter påvirkes arbejdslivet af de kognitive senfølger, hvilket kommer til udtryk i varetagelsen af arbejdsopgaver, arbejdsevnen, deltagelse i arbejdslivet samt en psykisk påvirkning. Søgeord: Mammacancer, kognitive senfølger, arbejdsliv, ergoterapi En begyndende face validity af den danske udgave af Sensory Profile School Companion (SPSC) Bachelorprojekt fra: VIA University College Ergoterapeutuddannelsen, Århus Januar 2014 Udarbejdet af: Renée Nanna Øland Metodevejleder: Jeanette Baagø Ergoterapeut, MR. Ad junk. Anslag: 68.196 inkl. tabeller og figurer Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Resumé Titel: En begyndende face validity af den danske udgave af Sensory Profile School Companion Problembaggrund: Der bliver der ofte talt om børn der er ”noget” med, uden der er en egentlig diagnose på barnet. Barnet er inkluderet i en klasse og har sin daglige gang i en almindelig folkeskole og er en del af fællesskabet. Disse børn ”hænger ofte i gardinerne” eller bliver betegnet som et følsomt barn. Der bliver i dag anvendt undersøgelsesredskabet Sensory Profile School Companion (SPSC), til at undersøge hvilken betydning omgivelserne har på disse børns deltagelsesevne i undervisningen. SPSC er endnu ikke valideret i den danske udgave, hvilket kan have konsekvenser for det resultat undersøgelsesredskabet giver. Formål: Dette projekt har til formål at påbegynde en face validity af Sensory Profile School Companion for derved at skabe en viden om relevansen for en videre valideringsproces. Fokus vil derfor være på informanternes umiddelbare forståelse for SPSC-spørgeskema. Problemstilling: Hvordan er den umiddelbare validitet af den danske oversættelse af Sensory Profile School Companion? Design, materiale og metode: Projektet er blevet lavet som et kvalitativt forskningsdesign med tre semistrukturerede interviews på uddannede lærere der har undervist en elev med umiddelbare sanseintegrationsvanskeligheder i mindst tre måneder. Der er blevet anvendt Malteruds systematiske tekstkondensering til at analysere dataene. Resultater: Informanterne giver udtryk for at SPSC-spørgeskema er let at forstå, og at der er en god sammenhæng mellem overskrift og spørgsmål. Der er dog enkelte ord hvor informanterne udtrykker en tvivl om hvordan ordet skal defineres, da det kan forstås på flere måder. Det er vigtigt at informanterne har et godt kendskab til eleven for at kunne besvare SPSC-spørgeskema fyldestgørende. Informanterne mener alle at undersøgelsesredskabet er godt, men at ikke kan stå alene. Konklusion: I dette projekt tyder det på at SPSC har god face validity. Dette skal dog undersøges yderligere idet informationsgrundlaget er for spinkelt med kun tre informanter. Søgeord: Sensory Profile School Companion, face validity, skolebørn, sanseintegrationsvanskeligheder ”Når følelserne stjæler tankerne” En kvalitativ undersøgelse af, hvordan voksne borgere med socialfobi oplever kognitive vanskeligheder kan påvirke deres arbejdsevne. Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus ”Når følelserne stjæler tankerne” En kvalitativ undersøgelse af, hvordan voksne borgere med socialfobi oplever kognitive vanskeligheder kan påvirke deres arbejdsevne, herunder deres evne til deltagelse i de sociale omgivelser på arbejdet. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Karina Jakobsen Annemette Bang Ingvartsen Metodevejleder: Hanne Lindberg Nejsum, Adjunkt, ergoterapeut, MHH. Ekstern faglig konsulent: Lone Søjberg, ergoterapeut Projektet afleveres: Torsdag d. 08.01.15 Antal anslag: 74.965 (inkl. figurer) Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Resumé Titel ”Når følelserne stjæler tankerne”: En kvalitativ undersøgelse af, hvordan voksne borgere med socialfobi oplever kognitive vanskeligheder kan påvirke deres arbejdsevne, herunder deres evne til deltagelse i de sociale omgivelser på arbejdet. Baggrund Socialfobi er en psykisk sårbarhed. Det er samværet med andre mennesker, og frygten for at blive kritisk vurderet, der udløser angsten. Socialfobi er den angstlidelse, der er forbundet med de største funktionsnedsættelser, sammenlignet med andre angstlidelser. Lidelsen påvirker især livsområderne uddannelse, karriere og kærlighedsforhold. I den angstfulde situation igangsætter det autonome nervesystem i kroppen en række processer, der gør personen klar til flugt. Disse nedsætter styrende, mentale funktioner i hjernen. Det bliver derfor vanskeligt at bevare overblikket i en travl hverdag på arbejdet. Der ydes i Danmark en tværfaglig, tværsektoriel indsats for at hjælpe de borgere, der ikke kan bevare en fast tilknytning til arbejdet. Til trods for dette er antallet, der får førtidspension på grund af psykiske lidelser, gået fra 27 procent i 1999 til at omfatte 49 procent i dag, især som følge af nervøse og stressrelaterede tilstande. Formål Vi ønsker med dette projekt at undersøge, hvordan borgere med socialfobi oplever, kognitive vanskeligheder kan påvirker deres arbejdsevne og medvirke til at fast deltagelse i arbejdet ikke er en umiddelbar mulighed for dem. Vi håber, vores undersøgelsen kan være med til at udbygge den allerede eksisterende viden på området. Problemstilling ”Hvordan oplever borgere med socialfobi, kognitive vanskeligheder kan påvirke deres arbejdsevne, herunder deres evne til deltagelse i de sociale omgivelser på arbejdet?” Design, materiale og metode Vi udførte kvalitative forskningsinterviews, som vi analyserede ud fra Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning på teoretisk forståelsesniveau. De valgte teorier var; neurobiologi og udvalgte begreber fra Model of Human Occupation til at skabe en forståelse af det dynamiske samspil mellem menneske, aktivitet og omgivelserne. Resultater Der tegner sig et billede af, borgere med socialfobi oplever, kognitive vanskeligheder som nedsat opmærksomhed, overblik, arbejdshukommelse samt evne til rationel tænkning og planlægning nedsætter kvaliteten, udholdenheden og produktiviteten i deres arbejde. Endvidere nedsættes deres evne til at samarbejde med kolleger i de sociale omgivelser. Omgivelserne har afgørende betydning for, om de kan mestre situationen og deltage. Konklusion Vores resultater peger på vigtigheden af at tilpasse arbejdspladsen og arbejdsopgaverne, så de modsvarer borgerens behov for klare rammer for, hvad der forventes af dem og følsomhed for sanseindtryk og stress. Vi vurderer, gyldigheden af projektet er moderat. Søgeord Socialfobi, kognitive vanskeligheder, funktionsnedsættelser. ””Så her skal du være. Færdig”ikke” - et kvalitativt studie af, hvordan ældre oplever, at flytningen til plejehjem påvirker deres aktivitetsidentitet ””Så her skal du være. Færdig”- ikke” Januar 2015 ””Så her skal du være. Færdig”ikke” - et kvalitativt studie af, hvordan ældre oplever, at flytningen til plejehjem påvirker deres aktivitetsidentitet Hold: EA11S Forfattere: Lærke Maria Nielsen, Tina H. Rosenberg, Sabine T. Dahm Metodevejleder: Pernille Qvist Engstrøm Ekstern vejleder: Mette Andresen Anslag: 73.421 – Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. – forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 1 ””Så her skal du være. Færdig”- ikke” Januar 2015 Resumé Titel: ““Så her skal du være. Færdig"- ikke.” - et kvalitativt studie af, hvordan ældre oplever, at flytningen til plejehjem påvirker deres aktivitetsidentitet. Problembaggrund: I Danmark bor ca. 5.700 borgere på plejehjem. For at komme på plejehjem skal man have en betydeligt nedsat funktionsevne og have behov for hjælp. Flere studier viser, at flere ældre ved flytningen til plejehjem får en depression, og ifølge Sundhedsministeriet får 27% af beboerne på danske plejehjem ikke deres aktivitetsbehov opfyldt. Det er vigtigt, at man som professionel sikrer den ældres autonomi og ikke fratager den ældre aktiviteter, som denne selv kunne udføre, da mennesket er et aktivitetsvæsen, som skaber sin identitet gennem de aktiviteter, det indgår i. Formål: Formålet med denne undersøgelse er - med udgangspunkt i plejehjemsbeboeres subjektive oplevelse - at undersøge, hvordan ældre, der flytter på plejehjem, oplever, at deres aktivitetsidentitet bliver påvirket, og på denne måde skabe fokus på området. Problemstilling: Hvordan oplever ældre, der flytter fra egen bolig til plejehjem, at flytningen påvirker deres aktivitetsidentitet? Design, materiale og metode Vi søgte problemstillingen besvaret gennem kvalitative interviews med tre plejehjemsbeboere. Disse interviews analyserede vi efterfølgende ud fra Malteruds systematiske tekstkondensering og 2 ””Så her skal du være. Færdig”- ikke” Januar 2015 Kvale/Brinkmanns fortolkninger. Vi har vekslet mellem at være fænomenologiske og hermeneutiske gennem hele projektet. Resultater: Generelt var alle informanter tilfredse med flytningen og gav udtryk for, at de havde affundet sig med situationen. Omgivelserne gav nogle nye muligheder, men også nye begrænsninger. De fysiske og de sociale omgivelser var to af de faktorer, som havde betydning bl.a. ift. informanternes roller. Omgivelserne fratog dem muligheden for at udøve visse aktiviteter, men gav dog også mulighed for at deltage i nye aktiviteter. Hvor stor betydning flytningen havde, afhang desuden af, hvordan den ældres udøvelseskapacitet var ved flytningen. Konklusion: Når vi sammenholder vores resultater med problemstillingen, kan vi konkludere, at informanterne oplever, at deres aktivitetsidentitet har ændret sig på flere områder efter flytningen til plejehjem. Det kan dog være svært at sige med sikkerhed, at ændringerne i informanternes aktivitetsidentitet kun er sket på baggrund af flytningen, da andre komponenter som fx en ændring i udøvelseskapaciteten også har betydning for aktivitetsidentiteten. Søgeord: Aktivitetsidentitet, plejehjem, flytning, ældre Antal ord: 352 3 “We focus on, to make the kids less useless in the community” En kvalitativ undersøgelse af hvad ergoterapeuter kan bidrage med i et habiliteringsforløb af børn med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus “We focus on, to make the kids less useless in the community” En kvalitativ undersøgelse af hvad ergoterapeuter kan bidrage med i et habiliteringsforløb af børn med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania Bachelorprojektet er udarbejdet af: Anne Sofie Bruhn Pernille Drejer Vejleder: Diana Astrup Nielsen Ergoterapeut, Cand. Pæd. Pæd. Psyk. Anslag inkl. Figur: 74.802 Projekt afleveres: Torsdag d. 08.01.2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelses forløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulær af 16. juli 1973 og bekendtgørelsen af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Resumé Titel: “We focus on, to make the kids less useless in the community”. Problembaggrund: Tanzania har den højeste rate af ekstrem fattigdom, og befolkningen oplever derfor mangel på sundhedsydelser, herunder habilitering, færdighedstræning og uddannelse. Det anslås at 8% af befolkningen lever med et handicap, og blot 2% af disse har adgang til habilitering. Befolkningen accepterer ikke mennesker med et handicap, og derfor skjules de i hjemmet, hvilket vanskeliggør etableringen af kontakt og påbegyndelsen af en habiliteringsproces. Formål: Vi ønsker at belyse hvilke muligheder børn med et mentalt og fysisk handicap har for habilitering i Tanzania, og hvordan en ergoterapeutisk intervention kan bidrage til habiliteringsforløbet. Problemstilling: Hvordan kan en ergoterapeutisk intervention bidrage til et habiliteringsforløb af børn med et mentalt og fysisk handicap i Tanzania? Design, materiale og metode: Projektets forskning er kvalitativ med en fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang. Undersøgelsen bestod af 4 semistrukturerede interviews og 4 deltagerobservationer. Informanter og aktører indgik alle på en eller anden måde i et habiliteringsforløb. Empirien er bearbejdet ved brug af en kombination af Kvale og Brinkmanns meningskondensering, de 8 trin i deltagerobservation, Malteruds matrise, samt Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning. Resultater: Informanterne udtrykker, at de oplever mangel på habiliteringscentre, og at befolkningen har begrænset viden om mennesker med et handicap. Igennem habiliteringsforløbet forsøges der at tillægge barnet en værdi og rolle i samfundet. Ydermere beretter flere informanter, at de oplever en udvikling i barnets funktionsniveau både under og efter et habiliteringsforløb. Igennem deltagerobservationerne fandt vi det svært for mennesker med et handicap at færdes i samfundets fysiske omgivelser, herunder offentlig transport. Vi fandt ligeledes, at børnene blev negativt påvirket af omgivelsernes stimuli under behandlingen. Konklusion: Ud fra undersøgelsen kan vi konkludere, at der er mangel på habiliteringscentre for børn med et mentalt handicap i Tanzania. De centre, der er etablerede, er afhængige af økonomiske donationer fra bl.a. Europa og Vesten. Vi kan yderligere konkludere, at de samfundsskabte barrierer, herunder fysiske og sociale, begrænser mennesker med et handicap i aktivitet og deltagelse. Det har ikke været muligt at finde evidens for, at behandlingen har effekt, men samtlige informanter oplever, at børnene udvikler sig. På baggrund af dette finder vi det relevant, at vi som ergoterapeuter indgår i den habiliterende proces. Vi er dog opmærksomme på, at den ergoterapeutiske intervention skal tilpasses de tanzanianske leveforhold og deres miljø. Søgeord (3-5): Tanzania, ergoterapi, habilitering, børn Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve Et kvalitativt studie af ergoterapeuters oplevelser på én retspsykiatrisk afdeling. Bachelorprojekt Forfattere: Nina Bossow, Kia Schacht Brogens & Jeanett Lindgaard Nielsen Modul 14, Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Vejleder: Zenta Kirstejn Frerks Afleveringsdato: 08.01 2015 Antal anslag inklusiv grafiske fremstillinger: 74.673 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 1 Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve Et kvalitativt studie af ergoterapeuters oplevelser på én retspsykiatrisk afdeling. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Nina Bossow Kia Schacht Brogens Jeanett Lindgaard Nielsen Metodevejleder: Zenta Kirstejn Frerks Master i idræt og velfærd, adjunkt og bachelor i ergoterapi Uddannelsessted: VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Projektets afleveringsdato: 8. januar 2015 2 Resumé Titel: Ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve. Et kvalitativt studie af ergoterapeuters oplevelser på én retspsykiatrisk afdeling. Problembaggrund: I retspsykiatrien er der sket mere end en fordobling af patienter fra 2007 til 2011, og en tredobling siden 2001. Indlæggelser på retspsykiatriske afdelinger er i perioden 20012011 steget fra ca. 1.400 til 4.300. Der findes forskellige udfordringer og begrænsninger på en retspsykiatrisk afdeling, både i det fysiske miljø og hvilke materialer, der kan være til rådighed. Under indlæggelse, kan det svært at opnå følelse af valgfrihed og kontrol, grundet de restriktive og fysiske omgivelser. På denne måde øges risikoen for inaktivitet og manglende udøvelse af betydningsfulde aktiviteter. Formål: Formålet med vores undersøgelse, er at tydeliggøre omgivelsernes betydning for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter for retspsykiatriske patienter. Problemstilling: Hvordan oplever ergoterapeuter omgivelsernes påvirkning af muligheden for udøvelse af betydningsfulde aktiviteter, hos patienter på én retspsykiatrisk afdeling? Design, materiale og metode: Til besvarelse af problemstilling, indsamling og analyse af data, blev projekttypen baseret på den kvalitative metode med udgangspunkt i tre individuelle semistrukturerede interviews. Interviewene blev foretaget med ergoterapeuter, der har sin daglige arbejdsgang med retspsykiatriske patienter, på baggrund af en udarbejdet interviewguide. Der tages udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns 7 faser i en interviewundersøgelse, som metodegrundlag. Analysen bliver bl.a. foretaget ud fra meningskodning, -kondensering og fortolkning. Resultater: Resultaterne viser, at der er mange former for begrænsninger i forhold til patienters udøvelse af betydningsfulde aktiviteter på en retspsykiatrisk afdeling. Begrænsningerne kommer til udtryk på baggrund af de restriktioner, der foreligger indenfor institutionelle, fysiske og organisatoriske omgivelser. Informanterne lægger stor vægt på blandt andet udgangstilladelse og fysiske omgivelser, herunder tilhørende muligheder, sikkerhedsrestriktioner, målsætning, hjemlighed, aktivitetsudøvelse og -valg. 3 Konklusion: Afdelingens indretning og restriktioner begrænser aktivitetsmulighederne for patienterne. Restriktionerne viser sig ved manglende personaleressourcer og høje sikkerhedsforanstaltninger, herunder udgang, som påvirker normalitetsfølelsen negativt. Patienternes livskvalitet påvirkes af de fysiske omgivelser, derfor er det vigtigt, at patienterne føler sig tilpas. Ergoterapeuternes fleksibilitet kan begrænses af restriktionerne, i forbindelse med at tilbyde aktivitetsmuligheder. Det er en nødvendighed, at finde andre aktiviteter, der skal opfylde patienternes aktivitetsbehov. Derfor er ergoterapeutisk kreativitet sat på prøve! Søgeord: Retspsykiatri, ergoterapi, begrænsninger, omgivelser og betydningsfulde aktiviteter. Antal ord: 352 4 Titel Friluftsaktiviteter -‐ Naturligvis En kvalitativ undersøgelse af friluftsaktiviteters indflydelse på børns aktivitetsudøvelse i hverdagslivet Bachelorprojektet er udarbejdet af Carina Hindkjær Siri Ea Råhede Nielsen Line Kaiser Povlsen Christina Sigaard Mortensen Metodevejleder Jytte Jensen (JYJ) Ergoterapiunderviser, MLP Ekstern faglig vejleder Ulla Bundgaard Westendorp Ergoterapeut Uddannelsessted VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, Aarhus Afleveringsdato 8. januar 2015 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven eller rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Denne opgave eller dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. RESUME TITEL Friluftsaktiviteter – naturligvis. En kvalitativ undersøgelse af friluftsaktiviteters indflydelse på børns aktivitetsudøvelse i hverdagslivet. PROBLEMBAGGRUND Bevægelse i naturen har betydning for sundhed og livskvalitet. Den nye folkeskolereform har samtidig fokus på mere undervisning uden for klasselokalet. Denne undervisning bidrager til, at børn får oplevelser og erfaringer med bl.a. krop og sanser, bedre forudsætning for kommunikation, samt social interaktion. Det påpeges, at friluftsaktiviteter har en positiv indflydelse på børns udvikling af aktivitetsidentitet og aktivitetskompetence. En øget nysgerrighed er opstået omkring overføring af friluftsaktiviteter til hverdagslivet. FORMÅL Formålet med projektet er, at skabe fokus på friluftsaktiviteter, samt viden omkring overføring af disse til hverdagslivet. Desuden undersøges det, hvordan naturen kan anvendes som omgivelse i ergoterapi. PROBLEMSTILLING Hvordan oplever forældre til børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, at friluftsaktiviteter har haft indflydelse på barnets aktivitetsudøvelse i hverdagslivet? DESIGN, MATERIALE OG METODE Projektet er baseret på et kvalitativt forskningsdesign, hvor empiri blev indhentet gennem tre semistrukturerede interviews. Informanterne er forældre til børn med funktionsnedsættelse, som har udøvet friluftsaktiviteter ifm. deltagelse i naturklasse. Kvale og Brinkmann anvendtes til meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. Resultaterne blev analyseret på et teoretisk forståelsesniveau ud fra Gary Kielhofner, Modellen for Menneskelig Aktivitet (MOHO). RESULTATER Resultaterne viser, at børnene ved deltagelse i naturklasse opnår øget self-‐efficacy, nye fritidsinteresser, nye sociale relationer, samt udvikling af motorik. Kommunikation mellem skole og hjem har betydning for, at informanterne bliver bekendte med de aktiviteter barnet udøver i naturklasse og for at muliggøre overføringen af disse til hverdagslivet. KONKLUSION Informanterne oplever en positiv udvikling hos deres børn efter deltagelse i naturklasse, herunder; øget self-‐efficacy, nye fritidsinteresser, bedret motorik, samt nye sociale relationer. Kommunikation mellem skole og hjem har betydning for graden af transfer. Informanternes rolle har betydning for overførsel af friluftsaktiviteterne fra naturklasse til hverdagslivet og hermed fremme børnenes aktivitetsudøvelse. For at styrke transfer ses det som nødvendigt, at det tværfaglige team tilpasser informationen til informanternes individuelle behov ift. naturklasse. Undersøgelsen har en høj grad af intern validitet. Der kan ikke foretages en direkte sammenligning af denne undersøgelse med andre studier. Der ses dog sammenhæng mellem dele af resultaterne fra undersøgelsen og den anvendte litteratur, hvilket styrker undersøgelsens overførbarhed. SØGEORD Friluftsaktiviteter, børn, aktivitetsudøvelse, funktionsnedsættelse, natur. ”SÅ GAMMEL FØLER JEG MIG IKKE!” Et kvalitativt studie af hvordan de ældre, 60-74år, mestrer at fastholde deres aktivitetsidentitet efter at blevet hjælpemiddelsbruger fra 60års alderen Skrevet af: Súsanna Vilhelmsen, Jacob Giese, Tim Jessen og Daniel Elkrog RESUMÉ Titel ”Så gammel føler jeg mig ikke!”: Et kvalitativt studie af hvordan de ældre, 60-74år, mestrer at fastholde deres aktivitetsidentitet efter at blevet hjælpemiddelsbruger fra 60års alderen . Problembaggrund I aldersgruppen 60-74 indgår der en række livsforandringer, såsom tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, tab af familiemedlem eller ven, eller evt. tab af aktiviteter pga. funktionsnedsættelse, som medfører behov for hjælpemidler. Dette ses som en indledning på en ny livsfase, som kan have følger på individers aktivitetsidentitet. Manglende integration af hjælpemidler kan medføre tab af aktiviteter, hvorved ens roller kan mistes, og selvforståelsen kan ændres. Formål At få en dybere forståelse for, hvordan de yngre ældres aktivitetsidentitet fastholdes, efter at de er blevet brugere af mobilitetshjælpemidler og hvilke fænomener, der påvirker dem, og derved bidrage til udvikling af den ergoterapeutiske indsats på dette felt. Problemstilling Hvordan oplever yngre ældre at mestre at fastholde deres aktivitetsidentitet efter at være blevet bruger af et mobilitetshjælpemiddel fra 60 års alderen? Design, materiale og metode Undersøgelsen er baseret på et datastyret kvalitativt forskningsdesign med en fænomenologisk tilgang til dataindsamling og analyse. Empiri blev hentet gennem fire semistrukturerede livsverdensinterview. Databearbejdningen blev foretaget ud fra Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering og inspiration fra Kvale og Brinkmanns meningsfortolkning på teoretisk forståelsesniveau. De udvalgte teorier var aktivitetsidentitet ud fra Model of Human Occupation af Gary Kielhofner og mestring af Aaron Antonovsky. Patient i en ungdomspsykiatrisk verden -‐ Et ergoterapeutisk perspektiv gennem deltagende observation Bachelorprojekt VIA University College Ergoterapeutuddannelsen i Århus Udarbejdet af: Maja Lybek Christensen Sofie Bygholm Metodevejleder: Astrid Lykke Drachmann Ergoterapeut, Master i Sundheds-‐antropologi (MSA) Ekstern faglig konsulent: Lisbeth Nielsen Klinisk underviser, MLP Projekt afleveret: 8. januar 2014 Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Resumé Titel Patient i en ungdomspsykiatrisk verden – Et ergoterapeutisk perspektiv gennem deltagende observation Problembaggrund Den gennemsnitlige indlæggelsestid for børn og unge var i 2012 31 dage, hvilket må vurderes at være lang tid taget i betragtning af, at denne målgruppe som udgangspunkt bor hjemme i vante omgivelser hos familie. Der er derfor tale om en målgruppe, for hvem det ikke har været naturligt at være uden for hjemmet i længere tid. Hvis man i en periode i ungdomsårene er indlagt, kan der ske en forandring og/eller tab i de roller og vaner, som man selv og andre tillægger en, hvilket kan få betydning for identitetsdannelsen under og efter indlæggelse. Hvis en person ikke oplever at have tilstrækkeligt med roller, kan det have betydning for identiteten. Som følge af en indlæggelse kan man dermed, risikere at få en følelse af rolletab/rolleløshed. Formål Projektet har til formål at afdække, hvilken adfærd ungdomspsykiatriske patienter udviser under en indlæggelse, samt sætte fokus på vigtigheden af at arbejde specifikt med unges identitet i et ergoterapeutisk perspektiv. Problemstilling Hvordan kommer unge psykiatriske patienters adfærd til udtryk under hospitalsindlæggelse, og hvordan kan deres identitet og adfærd forstås ud fra begreber fra Model of Human Occupation? Design, materiale og metode Projektet er en kvalitativ undersøgelse baseret på seks ugers deltagende observation på et psykiatrisk hospital, hvor patientgruppen er i alderen 13-‐18 år. Observationerne er i løbet af de seks uger specificeret til ét bestemt fokusområde med udgangspunkt i den amerikanske antropolog James Spradleys model ”Focus in Ethnographic Research”. Feltnoterne er den empiri som danner sammenhæng mellem observationerne og analysen. Databearbejdningen er foretaget med inspiration i Corbin og Strauss Gounded Theory, som består af åben kodning, aksial kodning og selektiv kodning. Resultater Følgende fem temaer blev identificeret og præsenteret; relationsarbejde, interaktion mellem patienterne, mestring, aktivitetsdeltagelse og tvang. Personalet arbejdede med relationsarbejde på forskellige niveauer. Resultaterne viste at interaktionen mellem patienterne var positiv såvel som negativ. Mestring viste sig at afspejle patienternes sårbarhed. Resultaterne afspejlede patienternes motivation for aktivitetsdeltagelse. Tvang viste at have betydning for patienternes forandringsproces. Konklusion Der er mange aspekter under en hospitalsindlæggelse, der påvirker patienternes adfærd og selvbillede. Referencerammen Model of Human Occupation har bidraget til en forståelse af patienternes adfærd, dog var det nødvendigt at inddrage sekundær litteratur som supplement. Søgeord Hospitalsindlæggelse, ungdomspsykiatri, unge psykiatriske patienter, deltagende observation, Model of Human Occupation Ord: 385 En kvalitativ undersøgelse af spondylodesepatienters oplevelse af aktivitetsudøvelse i rygregimeperioden ”Man kan da godt komme til at sjuske med det, det har jeg da grebet mig selv i” Bachelorprojektet er udarbejdet af Anne Neertoft Sørensen, Anne Thune Pedersen og Kirsten Bruun Hansen, der er ergoterapeutstuderende ved University College Aarhus N på modul 14. Projektet på 74.965 anslag inklusiv grafisk fremstilling afleveres d. 08.01.2015 kl. 12. Metodevejleder er Marianne Lyngmose Nielsen Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen som led i et uddannelsesforløb. Rapporten foreligger ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter. Dette projekt – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. Side 0 af 2 Resumé Titel En kvalitativ undersøgelse af spondylodesepatienters oplevelse af aktivitetsudøvelse i rygregimeperioden. Problembaggrund Et af de største sundhedsproblemer i Danmark er ondt i ryggen. Antallet af rygkirurgiske operationer er steget med 18,4 % fra 2007-2010, hvoraf 80 % udføres for degenerative betingede tilstande. Der blev udført 3014 spondylodeser fra 2005-2006. Spondylodesepatienterne har et 3 måneders rygregime af hensyn til heling af muskler, væv og dybe sting omkring operationssåret. Der er ingen ergoterapeutisk opfølgning i rygregimeperioden, og forskningen har ikke rettet meget opmærksomhed mod den tidlige postoperative behandling af spondylodesepatienter. Derfor vides det ikke, hvorvidt og hvordan den ergoterapeutiske intervention har gavnet, og om spondylodesepatienterne kan anvende instruktion samt afprøvning ift. at overholde rygregimet og anvende hjælpemidler efter udskrivelsen. Formål At få en forståelse af, hvilke oplevelser spondylodesepatienter har af deres aktivitetsudøvelse ift. til at overholde rygregimet og anvende hjælpemidler samt at generere ny viden på området, som ergoterapeuterne kan anvende i deres intervention. Problemstilling Hvordan oplever spondylodesepatienter deres aktivitetsudøvelse med overholdelse af rygregimet samtidig med anvendelse af hjælpemidler efter udskrivelse? Design, materiale og metode Vi udførte 3 kvalitative interviews med spondylodesepatienter. Det videnskabelige grundlag for projektet var den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. I databearbejdningen anvendte vi Kvale og Brinkmanns analyseprocedurer. Side 1 af 2 Resultater Informanterne oplevede, at de kunne anvende instruktion og afprøvning, de fik på badeværelset eller stuen. Rygregimet begrænsede informanterne ift. huslige aktiviteter og egenomsorg. Desuden krævede det opmærksomhed og tog længere tid at udføre opgaver. En af informanterne nævnte, at det blev nemmere og hurtigere at udføre opgaver jo flere gange, han gentog dem. De anvendte alle skråpude, gribetang og toiletforhøjer. Nogle af informanterne anvendte skohorn, svamp på skaft, strømpepåtager og klodser til at forhøje møbler med. To nævnte, at de fandt hjælpemidlerne nyttige ift. at udføre opgaver, hvorimod en fandt dem besværlige. Lænderygsmerter begrænsede informanterne i aktivitetsudøvelse grundet pauser. De fik hjælp af konerne til nogle opgaver. Konklusion Informanterne oplevede, at de kunne overføre instruktion og afprøvning til eget hjem, dog var der forskel på deres abstraktionsevne. Rygregimet blev til tider overskredet, selvom de var opmærksomme på at overholde det. Hjælpemidlerne blev fundet nyttige, da de muliggjorde aktivitetsudøvelsen. Dog var der en informant, der fandt nogle hjælpemidler besværlige at anvende. Derudover var der hjælpemidler, nogle af informanterne manglede, hvorved de fik hjælp af konerne. Søgeord Spondylodese, ergoterapi, aktivitetsudøvelse, rygregime, hjælpemidler. Antal ord: 381 Side 2 af 2 VIRTUEL VEJLEDNING - ET SUPPLEMENT TIL PSYKIATRISK ERGOTERAPI? EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HVORDAN BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER OPLEVER VIRTUEL VEJLEDNING BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI - JANUAR 2015 VIA University College - Campus Aarhus N Ergoterapeutuddannelsen - Modul 14 UDARBEJDET AF: Anne Løvgren Bank Johanna Maria Rebecca Pettersson Kirstine Krogh Pelle Sanne Lillelund Paaske Jensen METODE VEJLEDER: Marianne Høllund Nielsen Ergoterapeut, MSI adjunkt FAGLIG KONSULENT: Nicolai Behrend Christensen Ergoterapeut, bostøtte i psykiatrien DATO FOR AFLEVERING: Torsdag den 8/1 - 2015 ANTAL ANSLAG: 74.167 (inkl. tabeller og figurer) BILLEDE PÅ FORSIDE: Rettigheder er købt på colourbox.dk Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 2 Resumé Titel Virtuel vejledning – et supplement til psykiatrisk ergoterapi? Problembaggrund Den demografiske og økonomiske udvikling i Danmark medfører et øget pres på det danske velfærdssamfund samt krav om fleksibilitet, effektivitet og produktivitet til ansatte – herunder til ergoterapeuter. På samme tid ses et voksende antal borgere med psykiske lidelser, hvilket medfører en byrde for samfundsøkonomien. Som en del af løsningen ses teknologiske løsninger som for eksempel telemedicin, herunder telepsykiatri. Derfor tilbyder socialpsykiatrien flere steder i Danmark telepsykiatri blandt andet i form af virtuel vejledning. Generelt set savnes der forskning og videnskabelig litteratur på området – især inden for ergoterapi, men også ift. borgerens oplevelse af virtuel vejledning. Formål At undersøge oplevelsen af virtuel vejledning hos borgere med psykiske lidelser. Problemstilling Hvordan oplever borgere med psykiske lidelser, at virtuel vejledning påvirker handleevne i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? Design, materiale og metode Kvalitativ forskningsmetode med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Fire semistrukturerede interviews er foretaget med tre kvinder og én mand. Interviewene blev transskriberet og derefter bearbejdet ud fra Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater Fire overordnede temaer blev udvalgt: tilgang til virtuel vejledning, fleksibilitet i virtuel vejledning, kommunikation samt indhold og udbytte af virtuel vejledning. Derefter blev flere subgrupper dannet til videre analyse. Resultaterne diskuteres ift. Gary Kielhofners teori om Model of Human Occupation samt Aaron Antonovskys ide og teori om oplevelse af sammenhæng og Albert Banduras begreb om self-efficacy samt videnskabelig litteratur. Konklusion Resultaterne peger på, at borgerne er overvejende tilfredse og til dels sidestiller virtuel vejledning med ansigt-til-ansigt vejledning. Dog kan virtuel vejledning ikke erstatte ansigt-til-ansigt vejledning, men bruges som supplement. Det opleves, at virtuel vejledning kan motivere til aktivitet og deltagelse i hverdagen, og vi konkluderer at virtuel vejledning kan påvirke følelsen af handleevne i positiv retning. Søgeord Telepsykiatri, virtuel vejledning, ergoterapi, telemedicin, psykiske lidelser. Kontaktliste, bachelorprojekter , januar 2015 Amalie Anne Katrine Reinhold Overgaard Anne Løvgren Anne Mette Stenholt Anne Neertoft Anne Sofie Anne Thune Annemette Carina Charlotte Berwald Zedlitz Magnussen Christina Bækgaard Molzen Christiansen Bank Nielsen Sørensen Bruhn Pedersen Ingvartsen Hindkjær Reich Lei [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Christina Sigaard Daniel Ditte Glintborg Mortensen Elkrog Vissing [email protected] [email protected] [email protected] Ditte Holst Nielsen-Man [email protected] Ida Graugård Jacob Jessen Giese [email protected] [email protected] Jeanett Lindgaard Johanna Maria Rebecca Nielsen Pettersson [email protected] [email protected] Karina Karina Jøhnk Katrine Kaur Kia Schacht Kirsten Bruun Kirstine Krogh Lene Lene Vangsgaard Line Line Bonnez Ladefoged Line Kaiser Louise Johnsen Louise Thidemann Jakobsen Jørgensen Corbalan Brogens Hansen Pelle Jønsson Larsen Sparre Grøn Povlsen Alrø Jensen [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Lærke Maria Maiken Maja Lybek Malene Holm Maria Westergaard Mette Regitze Nielsen Dahl Christensen Eskildsen Jørgensen Cordius-Hansen [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Naja Christiansen Nina Pernille Renée Nanna Juhl Bossow Drejer Øland [email protected] [email protected] [email protected] Sabine Thygesen Sanne Lillelund Paaske Dahm Jensen [email protected] [email protected] Siri Ea Råhede Sofie Stine Susanna Tim Donbæk Tina Højland Tina Pigsborg Vibeke Hartman Nielsen Bygholm Bruun Vilhelmsen Jessen Rosenberg Jensen Vestergaard [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected]
© Copyright 2024