Borgernes stemmer - om hjemmesygeplejen” ” Voice of

University College Nordjylland
Sygeplejerske uddannelsen
2. januar 2015
Vejleder: Karin Haugaard
” Borgernes stemmer - om hjemmesygeplejen”
” Voice of the citizens - in home care nursing”
Tina Bundgaard
Tanja Sørensen
S11S
7 semester/ modul 14
Bachelorprojekt
Udvalgte borgeres oplevelser med
hjemmesygeplejen i Norge og Danmark
Selected citizens’ experiences with home
care nursing in Norway and Denmark
Denne opgave indeholder: 68 713 tegn inkl. mellemrum
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse jf. Bekendtgørelse af
lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af:
Dette bachelorprojekt er udarbejdet i perioden oktober 2014 til januar 2015. Projektet er skrevet på
baggrund af rammer og kriterier for bachelorprojekter på sygeplejerskeuddannelsen, samt University
College Nordjyllands redaktionelle krav til skriftlige opgaver.
Undertegnede bekræfter hermed, at dette projekt er udarbejdet af:
______________________________________
Tina Bundgaard
______________________________________
Tanja Sørensen
Side 2 af 89
Resumé
Målet med dette projekt var at beskrive borgeres oplevelse og erfaring med hjemmesygepleje
i eget private hjem. Når sygeplejerskerne træder ind i en borgers hjem, opstår der
forventninger fra begge sider, hvilket kan have indflydelse på den sociale interaktion. Vores
projekt er kvalitativt og der er anvendt en fænomenologisk tilgang til indsamling og
analysering af de semistrukturerede interviews, fra tre borgere i Norge og fire borgere i
Danmark.
Under interviewene, fremkom fire emner, tillidsrelation, sygeplejerskens kompetencer,
oplæring og medinddragelse, fleksibilitet i hverdagen. Borgerne fortalte om visse oplevelser,
der kunne have indflydelse på deres relation med sygeplejersken, samt deres oplevelse af
sammenhæng. Vores konklusion viser at sygeplejersken bør tage del i borgernes ønsker om
fleksibilitet, for at give borgerne en høj oplevelse af sammenhæng i hverdagen. Yderligere bør
sygeplejersken ligge vægt på at styrke tillidsrelationen.
Abstract
The aim of this project was to describe patients’ experiences and perception of recieving
nursing care in their private homes. When nurses enter a patients’ home, there are
expectations from both sides which affect the social interaction. Our project is a qualitative
and a phenomenological approach was used to collect and analyze semi structered interviews
from three patients in Norway and four patients in Denmark.
During the interviews, four themes occured, trust in the relationship, the nurses knowledge,
learning and participation, flexibility in the patients’ day. Patients reported experiencing
certain things that could have influense on their relationship with the nurses and also on their
sense of coherance. Our conclusion shows that home care nurses should take part of the
patients wishes on flexibility to give the patients a highly sense of coherance. And also make
sure to strenghten the trust in the relationship.
Side 3 af 89
Indhold
Indledning ......................................................................................................................................... 6
Redegørelse ...................................................................................................................................... 6
Hjemmesygeplejens forudsætninger ........................................................................................................... 6
Afgrænsning til problemformulering ...................................................................................... 9
Problemformulering .................................................................................................................. 10
Metode............................................................................................................................................. 10
Videnskabsteoretisk position ..................................................................................................................... 10
Fænomenologi ..........................................................................................................................................................................11
Semistruktureret interview ........................................................................................................................ 11
Kvalitativt interview ..............................................................................................................................................................11
Interviewguide .........................................................................................................................................................................11
Udvælgelse af informanter .................................................................................................................................................12
Praktiske overvejelser ..........................................................................................................................................................12
Transskription af interviews .............................................................................................................................................13
Juridiske og etiske overvejelser ................................................................................................................. 13
Metode til analyse af empiri ........................................................................................................................ 14
Meningskondensering ..........................................................................................................................................................14
Valg af teoretikere...................................................................................................................................................................14
Litteratursøgning ............................................................................................................................................ 15
PubMed ........................................................................................................................................................................................16
CINAHL .........................................................................................................................................................................................16
SveMed+ ......................................................................................................................................................................................17
Analyse af empiri ......................................................................................................................... 17
Danske og norske borgeres oplevelser .................................................................................................... 17
Tillidsrelationen ......................................................................................................................................................................17
Kompetencer .............................................................................................................................................................................19
Oplæring og medinddragelse ............................................................................................................................................20
Tryghed ........................................................................................................................................................................................21
Fleksibilitet.................................................................................................................................................................................21
Forskellen ...................................................................................................................................................................................22
Sammenfatning af vores empiri .......................................................................................................................................23
Svenske borgeres oplevelser....................................................................................................................... 24
Tillidsrelationen ......................................................................................................................................................................24
Kompetencer .............................................................................................................................................................................24
Oplæring og medinddragelse ............................................................................................................................................25
Fleksibilitet.................................................................................................................................................................................25
Forskellen ...................................................................................................................................................................................25
Teorien ............................................................................................................................................................... 26
Borgerens oplevelse af hjemmesygeplejen ................................................................................................................26
Borgerens perspektiv på oplevelsen af sammenhæng .........................................................................................27
Valg af litteratur til diskussion ................................................................................................................... 29
Diskussion...................................................................................................................................... 30
Diskussion af metode ................................................................................................................. 32
Undersøgelses metode .................................................................................................................................. 32
Fund af informanter ....................................................................................................................................... 33
Reliabilitet og validitet .................................................................................................................................. 33
Side 4 af 89
Konklusion..................................................................................................................................... 33
Perspektivering ........................................................................................................................... 35
Referenceliste: .............................................................................................................................. 36
Bilagsliste ....................................................................................................................................... 39
Bilag 1 – Interviewguide ............................................................................................................................... 40
Bilag 2 – Transskribering af Danmark 2 .................................................................................................. 43
Bilag 3 – Transskribering af Norge 2 ........................................................................................................ 50
Bilag 4 – Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt på sygeplejerskeuddannelsen ......... 55
Bilag 5 – Meningskondensering af Danmark 3 ...................................................................................... 56
Bilag 6 – Meningskondensering af Norge 1 ............................................................................................. 59
Bilag 7 – PubMed litteratursøgning ........................................................................................................... 61
Bilag 8 – CINAHL litteratursøgning ............................................................................................................ 62
Bilag 9 – Artikel: ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between
obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” ................................................... 63
Bilag 10 –Artikel: ”Nurses as guests or professionals in home health care” ................................ 73
Bilag 11 – CASP på ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality
between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination” ................................. 86
Bilag 12 – SveMed+ litteratursøgning....................................................................................................... 89
Side 5 af 89
Indledning
Dette bachelorprojekt har fokus på hjemmesygeplejen i Danmark og Norge, set ud fra
borgerens perspektiv. Ideen til dette kom fra vores modul 6 praktik, som blev afholdt i
hjemmesygeplejen. Vi har henholdsvis været i praktik i hjemmesygeplejen i Rebild kommune,
Danmark og Harstad kommune, Norge. Igennem vores praktik har vi erfaret, at der er både
organisatoriske, men også praktiske forskelle på hvordan hjemmeplejen udføres i de to lande.
Derfor er vi interesserede i, at se på hvilke konsekvenser disse forskelle har for borgerne og
hvordan dette opleves af borgerne?
Redegørelse
I dette afsnit vil vi uddybe den problemstilling, vi ønsker at undersøge. Vi vil præsentere
hjemmesygeplejen i Danmark og Norge. Dette vil vi gøre ved at dokumentere, problematisere
og redegøre for vores refleksioner over hjemmesygeplejen.
Hjemmesygeplejens forudsætninger
I takt med en voksende sundhedssektor i både Danmark og Norge, hvor der sker en
specialisering af både funktioner og medarbejdere, samt en voksende andel af langvarigt syge
og kronikere, bliver kontinuitet, sammenhæng og samordning i sundhedsvæsenet et stadigt
mere aktuelt tema (Vinge, Kramhøft & Bøgh 2006, s.7).
Hjemmeplejen i de nordiske lande er offentligt finansieret og ydelserne udføres ofte af
offentlige instanser (Hansen 2014, s.329-332). Ser man på hjemmeplejen i Danmark, består
denne hovedsageligt af social og sundhedshjælpere, som udfører både personlig pleje og
rengøring i hjemmet. I Norge benyttes der hovedsageligt sygeplejersker i hjemmeplejen
(Velfærdskommissionen 2005, s.28). Hjemmesygeplejersken i Norge står overfor opgaver
som personlig pleje/hygiejne, påklædning, madlavning og toiletbesøg. Derudover er der
opgaver, som medicinadministrering, injektioner, sår- og kateterpleje (Fjørtoft 2012, s.26-29).
Endvidere ydes der i begge lande tilsyn, samtale og psykisk støtte, samt undervisning og
vejledning til borgere og pårørende (Ibid., s.28-29).
Ud fra dette, har vi reflekteret over vores praktikker, hvor vi i Norge oplevede helhedsplejen
omkring borgerne, som mere overskuelig end hjemmesygeplejen i Danmark, hvor
sygeplejersken kommer og udfører enkelte ydelser. Hvilken form for pleje ville være mest
ideel for borgerne, så de oplever en sammenhæng? Samtidigt har vi reflekteret over, om
Side 6 af 89
helhedsplejen er den bedste form for pleje for borgerne, da der hos borgere i Norge, kun
kommer få sundhedsfaglige personer. Vi undrer os derfor over, om der kan gå observationer
og informationer tabt ved, at der kun kommer en sundhedsfaglig person og observerer
borgeren. Til gengæld var oplevelsen, at sygeplejersken tog ansvar for hele borgeren.
De opgaver og ydelser der udføres i hjemmesygeplejen i Danmark, er blevet mere komplekse,
efter strukturreformen i 2007 (Blom 2014, s.31). De komplekse opgaver i hjemmesygeplejen,
kan være svære at dokumentere, da aktiviteten i hjemmesygeplejen er dårligt belyst, og der
arbejdes i disse år på, at skabe en bedre viden om ydelserne i hjemmesygeplejen (Vinge 2014,
s.169). I Norge har man ligeledes oplevet store udviklingsmæssige spring gennem vedtagelsen
af samhandlingsreformen fra 2012, hvilket har givet kommunerne en langt større rolle
indenfor sundhedsvæsenet (Fjørtoft 2012, s.166).
I hjemmesygeplejen kan der observeres forskellige konsekvenser, hvor af opgaveændring er
en af dem. Det skyldes at der i dag findes nye og bedre behandlingsmuligheder, samt at
teknologien til behandling har udviklet sig betydeligt (Ibid., s.163-169). Derudover er der sket
en opgaveglidning, som følge af de accelererede patientforløb, samt at der er flere ambulante
indlæggelser. Oplevelsen fra praktikken var, at der kom stor fokus på de mange borgere, som
blev udskrevet efter de accelererede patientforløb eller ambulante indlæggelser. Ofte stod
sygeplejerskerne uden viden om fx behandling med VAC maskiner eller CVK, hvilket gav en
følelse af usikkerhed omkring borgeren. Dette fik os til at reflektere over, om borgerne
oplever denne usikkerhed?
Demografien har ændret sig i løbet af de seneste år, hvilket ses i form af flere ældre over 65 år
(Vinge 2014, s.153). Tallene viser at Norge, ligesom Danmark, vil få en jævn stigning af ældre i
fremtiden (Velfærdskommissionen 2005, s.28). I Danmark er der ca. 25 % af de ældre over 65
år, som modtager hjemmepleje, hvorimod der i Norge er 16 % (Ibid., s.30). Hvilket er stigende
dels pga. demografien, og dels da liggetiden og antal sengepladser på sygehusene er blevet
reduceret i løbet af de sidste år (Birkeland & Flovik 2014, s.17).
Vi har oplevet, at det er svært, at finde sammenlignelige tal, fra Norge og Danmark. Og hvor er
hjemmesygeplejen og borgerne i disse tal? Dette bekræftes af Melberg, da han skriver, at det
er vanskeligt, at finde brugbare sammenlignelige statistikker, for at få noget, at arbejde videre
med (2014, s.259-269). Vi undrer os over, at dette er tilfældet, da Danmark og Norge er lande,
som vi ser sammenlignet på mange andre punkter.
Side 7 af 89
Ændringerne i demografien, sammen med ændringer i sygdomsbilledet, i retning af flere
kronikere og nye behandlingsmuligheder, er skyld i en opgaveøgning i hjemmesygeplejen
(Vinge 2014, s.163-169). Kombineret med ændringer i sygehussektoren i form af accelererede
patientforløb og omlægning fra stationær til ambulant virksomhed, kan det forventes, at
behovet for pleje og behandling i hjemmet øges (Ibid., s.154).
Dansk sundhedsinstitut belyser udviklingen i primærsektoren og peger på tre typer nye eller
væsentligt ændrede opgaver i hjemmesygeplejen. For det første fremhæves konkrete kliniske
opgaver i relation til fx medicinering, sårpleje, opgaver i relation til klargøring til elektive
indgreb (Ibid.). Derudover ses der en stigning af koordinerende og logistiske opgaver i
relation til ambulante udrednings- og behandlingsforløb. Til slut fremhæves de kortere
sygehusindlæggelser, hvilket betyder, at patienterne stiller flere spørgsmål til
hjemmesygeplejen, og har et større behov for både information og vejledning, men også mere
psykosocial støtte og pleje (Ibid.). DSI belyser opgaveændringerne, dog er det ikke muligt at
belyse omfanget af opgaver på baggrund af dette, da der ikke findes tilstrækkeligt materiale
(Ibid., s.170).
Igennem de ændrede opgaver, kan vi se, at der er flere borgere, som bliver visiteret til
hjemmesygeplejen, hvilket vi kunne mærke i praktikken. Det kunne opleves frustrerende, at
stå med en borger som skulle indlægges ambulant, da informationen til borgeren ofte var
sparsom. Der blev i praktikken brugt en del tid på, at kontakte afdelinger og finde svar, derfor
reflekterer vi over, om borgeren føler sig tryg i dette forløb?
S. Vinge skriver, at hjemmesygeplejen i Danmark kun er en lille del af en større organisation,
hvor der er et tværfagligt samarbejde mellem den kommunale plejeindsats og trænings- og
rehabiliteringsteam (2014, s.169-174). En stor del af sygeplejerskernes ydelser uddelegeres
til andet plejepersonale, hvilket giver sygeplejersken en koordinerende og uddelegerende
rolle (Ibid., s.170-173). Her er der behov for, at sygeplejersken kan prioritere, og samtidig give
et kompetent fagligt skøn til patienter og borgere, som hun ofte ikke har set selv.
Beslutningerne må træffes på baggrund af andre fagpersoners observationer (Ibid., s.174).
Side 8 af 89
En hjemmesygeplejerske udtaler, hvordan hun oplever udviklingen:
”Den sygepleje, vi laver, den foregår jo også via otte andre. Jeg vil sige at man i
højere grad også fungerer som konsulent end bare som sygeplejerske. Sygeplejen
udvikler sig fra det meget kliniske, hvor det er nogle konkrete ting man går ud og
gør ved borgerne. I dag er man meget mere den undervisende og vejledende og
koordinerende – man skal længere væk fra patienten, men man skal stadig
trække i alle trådende.” (Ibid.)
Fra praktikken i Danmark kan vi genkende dette, da der blev brugt meget tid på at koordinere
borgerens forløb, med andre sundhedsfaglige personer. Der skulle tages stilling til om
opgaver kunne uddelegeres, samt laves vejledninger til andet personale. Vi har reflekteret
over denne udvikling og tænkte på hvor borgeren er henne i dette? Kunne det muligvis skabe
en større sammenhæng for borgerens oplevelse, hvis sygeplejersken varetog opgaver som
personlig pleje og påklædning, i stedet for så meget skrivebordsarbejde, når vi alligevel kom
for at yde fx sårpleje og medicinering?
Tidsregistreringer i hjemmesygeplejen underbygger, at sygeplejerskerne bruger størstedelen
af deres tid på koordinering af sammenhængende forløb, medicinhåndtering og øvrige
kliniske opgaver (Dansk Sygepleje Råd 2011, s.5). Vi oplever, at den nye struktur har gjort, at
sygeplejersken i Danmark er gået fra at være en omsorgsfigur til, at være mere ledende og
koordinerende. Hvorfor er oplevelsen så ikke den samme fra Norge, når landende har udviklet
sig stort set ens gennem årene? Hvad er borgernes oplevelse af denne udvikling?
Afgrænsning til problemformulering
På baggrund af redegørelsen har vi fået et billede af, hvad hjemmesygeplejens forudsætninger
er i de to lande. Vi vil gerne belyse området fra borgernes perspektiv, men har ikke kunnet
finde tilstrækkelig information omkring dette. Det bekræftes fra flere sider, at der mangler
materiale om hjemmesygeplejen (Rokne 2013, s.104-105). Nielsen & Andersen konkluderer
yderligere, at det er meget sparsomt med studier, som er forskningsinitierede (2006, s.16).
Igennem vores litteratur har vi erfaret, at sundhedsvæsenet i Danmark og Norge er stort set
ens, det samme er de opgaver, der skal udføres, men de to lande vælger alligevel at udføre
opgaverne forskelligt, hvordan er det at være borger i dette? Vi oplever, at opgaverne i
hjemmesygeplejen, bliver varetaget på forskellige måder i Norge og Danmark. Har det nogen
betydning for borgerne?
Side 9 af 89
Vinge beskriver udfordringer og kompetencer i hjemmesygeplejen, hvor hun kommer frem til,
at der pga. opgaveglidning mellem primær- og sekundærsektor, er stort behov for fokus på
hjemmesygeplejersken og borgeren (Ibid., s.151-176). Vi undrer os over, hvorfor der ikke er
lavet flere undersøgelser af dette, hvis behovet er der?
Vinge skriver endvidere, at aktiviteten på sygehusene findes godt beskrevet, men det er
sparsomt, hvad der findes af viden fra hjemmesygeplejen (Ibid., s.169). Det bekræftes af
Fjørtoft, at der også er behov for mere forskning af hjemmesygeplejen i Norge, selvom der i
kraft af samhandlingsreformen er kommet mere fokus på området (2014, s.248-249). Vi har
reflekteret over, hvorfor der er så lidt forskning om et felt som hjemmesygepleje, da vi ud fra
vores redegørelse kan se, at dette område har stået overfor store forandringer i løbet af de
seneste år både i Norge og Danmark. Borgerens oplevelser har vi ikke kunnet finde
information om, hvilket har ledt os frem til følgende problemformulering.
Problemformulering
Hvordan oplever udvalgte borgere hjemmesygeplejen i Norge og Danmark? Og hvordan
støtter hjemmesygeplejersken borgeren bedst muligt i oplevelsen af sammenhæng, ud
fra borgerens perspektiv?
Metode
I afsnittet beskrives og begrundes der for de videnskabsteoretiske positioner, valg af metode
og empiri, samt de etiske og juridiske overvejelser.
Videnskabsteoretisk position
Vi har valgt, at gøre brug af den humanvidenskabelige tilgang, herunder fænomenologi, da vi
ønsker at opnå indsigt i borgernes oplevelser.
Vi vil arbejde induktivt, da man her er data styret, hvilket gør, at vi begynder med empirien og
afslutter med teorien (Birkler 2005, s.69-71). Derfor har vi ikke valgt, hvilke teorier vi vil
bruge i problembearbejdelsen, inden vi har hørt vores interviews igennem. I forbindelse med
de interviews vi vil udfører, vil vi være åben overfor borgernes oplevelser med
hjemmesygeplejen.
Side 10 af 89
Fænomenologi
Ved udførslen af projektet vil vi forsøge, at have en fænomenologisk tilgang. Fænomenologi er
læren om fænomener, og har som mål at beskrive verden, gennem det oplevede og erfarede.
Herunder er der fokus på, hvordan den enkelte oplever virkeligheden. Målet med denne
tilgang bliver derfor, at undersøge borgernes livsverden (Birkler 2010, s.103-111).
Når vi vælger, at anvende fænomenologien, som videnskabsteoretisk tilgang, er det essentielt,
at vi gør os bevidste om, at sætte vores egen forforståelse i parentes, for at kunne opnå fuld
forståelse for borgernes livsverden (Ibid., s.109). I praksis betyder det, at vi som forskere
holder vores egne bevidsthedsfænomener og forudbestemte meninger og holdninger tilbage
og ikke lader dem påvirke vores undersøgelsesmateriale. Derfor vil vi forholde os
fænomenologisk under interviewene, samt ved meningskondenseringen. Herved vil
borgernes naturlige meningsenheder komme til udtryk, som de selv har beskrevet dem.
Semistruktureret interview
Kvalitativt interview
Vi har ud fra vores problemformulering valgt, at udføre semi-strukturerede
forskningsinterviews, da vi herigennem forsøger, at forstå den daglige livsverden, set ud fra
interview personernes egne perspektiver(Kvale & Brinkmann 2009, s.45). Gennem en
interview-guide får man et formål og en særlig tilgang og teknik til det semi-strukturerede
interview (Ibid.). Vores interview-guide er udarbejdet med en fænomenologisk tilgang
(bilag1), udarbejdelsen kommer vi ind på i næste afsnit.
Vi har valgt, at gå ud fra Kvale og Brinkmanns syv faser i interviewundersøgelsen, for at
strukturere forløbet. De syv faser er tematisering; bliver beskrevet i problembeskrivelsen,
design; kommer ind i metoden, interview; er selve interviewet, transskription; renskrivning –
fra tale til tekst – af interviews, analyse; bearbejdningen af interviewmaterialet, verifikation;
herunder metodekritik og til sidst er der rapportering; her ser man på hvordan man kan
anvende resultaterne (ibid., s.122-124).
Interviewguide
Med udgangspunkt i problembeskrivelsen og vores problemformulering, har vi udarbejdet
nogle forskningsspørgsmål til en interviewguide (bilag 1). Vi vil anvende interviewguiden
som støtte, så vi får vores overordnede emner belyst bedst muligt (Kvale & Brinkmann 2009,
Side 11 af 89
s.151). Herunder har vi taget udgangspunkt i en nogle forskningsspørgsmål, for at afdække
vores problemformulering bedst muligt. Kvale & Brinkmann skriver, at man bør oversætte
forskningsspørgsmålene til dagligdagssprog, for at informanterne kan give spontane og
indholdsrige svar (Ibid., s.135). Med tanke på dette, stiller vi vores spørgsmål i et let
forståeligt sprog og undlader fagudtryk.
Udvælgelse af informanter
Efter kontakt til hjemmesygeplejen i Thisted kommune i Danmark, samt kontakt til
gruppeleder i Oppegård kommune i Norge, blev der udvalgt informanter som modsvarer
vores inklusionskriterier.
Inklusionskriterier:

Borgeren skal være over 20.

Borgeren skal modtage hjemmesygepleje.

Borgerne skal kunne medvirke på de dage vi havde mulighed for at udføre interviews.

Borgerne skal kunne medvirke i et interview – kunne tale/forstå.
Ud fra kriterierne endte vi med otte informanter, fordelt på fire i Danmark og fire i Norge.
Kønsfordelingen var på to mænd og to kvinder i Danmark og tre mænd og en kvinde i Norge.
På interviewdagen, var der afbud fra en af mændene i Norge, på grund af sygdom.
Praktiske overvejelser
Ved forberedelsen af vores interviews, gjorde vi os nogle praktiske overvejelser omkring
udførelsen af interviewet. Vi valgte, at køre ud til borgerne og foretage interviews i deres
hjem, da dette var mest praktisk for vores målgruppe.
For at skabe en ramme omkring interviewet, gav vi inden interviewet en kort mundtlig
briefing og efter interviewet en mundtlig debriefing. Her fik informanterne mulighed for, at
opnå en yderligere viden om formålet med interviewet, samt mulighed for at knytte
afsluttende kommentarer til samtalen (Kvale & Brinkmann 2009, s.149). Interviewene blev
optaget på diktafon, hvilket gav os frihed til at koncentrere os om vores emne og selve
situationen. Lydoptagelsen gjorde at vi kunne vende tilbage til materialet, da vi skulle
transskribere og analysere. Diktafonen blev testet inden foretagelse af interviewene, så vi
blev fortrolige med funktionerne, og for at sikre at den fungerede optimalt (Ibid., s.201). Vi
valgte, at udføre interviewene sammen, samt at det var den samme person, som foretog alle
Side 12 af 89
interviewene. Den andens funktion var, at tage notater undervejs, betjene diktafonen og evt.
stille opfølgende/uddybende spørgsmål undervejs i interviewet. Dette gjorde vi for at sikre, at
udgangspunktet for interviewene blev så ens som muligt. Det var planlagt, at interviewet
skulle vare ca. 45 minutter, med tanke på at være fleksible, da informanterne skulle kunne
færdiggøre sine oplevelser på en naturlig måde.
Transskription af interviews
Interviewene har vi valgt at transskribere, ud fra Kvale & Brinkmann, for at kunne bearbejde
dem bedst muligt. Kvale & Brinkmann beskriver transskriptionen som en proces, hvor man
har til formål at strukturere samtalerne til en form, der egner sig til analyse (2009, s.202). Et
mundtligt interview kan omskrives til tekst på mange forskellige måder. Selve måden der
transskriberes på er afhængig af, hvad man ønsker at kunne opnå gennem tekstens
information (Ibid., s.202-206). Ifølge Kvale & Brinkmann kan der opstå en del udfordringer
ved transskription af interviews, da der i den mundtlige tale opstår en diskurs, som er svær at
få med over i den skriftlige form (Ibid., s.206-210).
Transskriberingerne er foretaget af en person, dette har vi valgt for at få så ens
transskriberinger som muligt. Ved at udføre transskriberingerne så præcis og ordret som
muligt, får vi informanternes oplevelser i fokus (bilag 2 & 3).
Juridiske og etiske overvejelser
Vi har gjort os nogle etiske og juridiske overvejelser forud for undersøgelsen. Vi tager
udgangspunkt i et humanistisk perspektiv og ønsker, at indsamle data gennem interviews
med borgere i hjemmesygeplejen i Oppegård kommune i Norge og Thisted kommune i
Danmark.
Informanterne er blevet informeret om, at undersøgelsen er frivillig og uden konsekvenser for
deltagerne, hvilket er i henhold til De Juridiske Retningslinjer (Juridiske Retningslinjer 2013).
Derudover har informanterne til enhver tid ret til at trække sig fra interviewet.
For at sikre anonymiteten i undersøgelsen, har vi valgt, at henvise til informanterne, som
Norge 1, Norge 2, Norge 3 og ligeledes Danmark 1, Danmark 2, Danmark 3 og Danmark 4 i de
transskriberende interviews, samt i meningskondenseringerne. I selve opgaven vil vi henvise
til dem, som informanter eller borgere. Personer og steder der nævnes i interviews er
ligeledes gjort anonyme. Informanterne modtog inden interviewet mundtlig information om
Side 13 af 89
undersøgelsen, og de blev i bedt om, at underskrive en samtykkeerklæring (bilag 4).
Samtykkeerklæringerne opbevares indtil opgaven er blevet vurderet.
Metode til analyse af empiri
Vi vil i vores analyse gøre brug af vores videnskabsteoretiske position, hvilket vi tidligere har
beskrevet, samt tage udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns fortolkningskontekster.
Meningskondensering
Ved at tage udgangspunkt i Kvale & Brinkmanns fortolkningskontekster, starter vi med det de
kalder selvforståelse (2009, s.237). Her læser vi først interviewet igennem, for at få en
helhedsfornemmelse (Ibid., s.228). Derefter finder vi frem til de meningsenheder, som
naturligt udtrykkes af interviewpersonerne og der vedlægges to meningskondenseringer
(bilag 5 og 6). Meningsenhederne omformuleres, ud fra vores forståelse, så det tema der
dominerer udsagnene, bliver forenklet, hvilket har til formål at skabe overblik. Gennem
meningskondensering, gives der en kortere formulering til de lange udsagn
interviewpersonerne kommer med (Ibid., s.227-228).
Valg af teoretikere
I analysen har vi valgt, at arbejde videre med Kvale & Brinkmanns fortolkningskontekster, her
vil vi tage udgangspunkt i teoretisk forståelse(2009, s.239). Dette gør vi gennem, at anvende
Kari Martinsen og Aaron Antonovsky, som teoretisk ramme til fortolkning af informanternes
udsagn.
Kari Martinsen
Kari Martinsen, herefter KM, er en norsk sygeplejerske, filosof og fænomenolog (Kirkevold
2010, 184). Hun arbejder med udgangspunkt i en kritik af den positivistiske opfattelse af
virkeligheden, som hun mener, præger samfundet og sygeplejevidenskaben. Hun er inspireret
af den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup, der mener, at mennesket grundlæggende er
godt og født med de suveræne livsytringer, hvori begreber som tillid, barmhjertighed og håb
indgår (Ibid., s.184-186).
KM har fokus på omsorgen og relationen i sygeplejen, set fra sygeplejerskens perspektiv.
Dette vil vi anvende i vores analyse, til at belyse borgerens samspil med
hjemmesygeplejersken.
Side 14 af 89
Aaron Antonovsky
Aaron Antonovsky, herefter Antonovsky, var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk
sociologi (Antonovsky 2000, s.9-10). Han har udviklet den salutogenetiske idé og teorien om
Oplevelsen Af Sammenhæng, herefter OAS. Salutogenese henviser til, at man som person
fokuserer på sundhed i stedet for sygdom (ibid., s.11-12). Begreberne: begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed indgår alle i OAS, og dette vil vi anvende i vores analyse, for
at kunne belyse borgerens perspektiv på oplevelsen af sammenhæng.
Litteratursøgning
Vi har udført en litteratursøgning, da vi vil undersøge om emnet i vores problemformulering, er
blevet undersøgt af andre, og om der findes litteratur, som kan understøtte eller modsige vores
fund. Vi vil derfor beskrive vores litteratursøgning og begrunde vores valg af databaser i dette
afsnit. Vi startede med at lave en usystematisk søgning, for at undersøge om der fandtes litteratur
om vores emne. Vi søgte på databaserne:
-
www.google.dk
-
www.scholar.google.dk
-
SveMed+
-
Pubmed
-
Cinahl
Derefter lavede vi systematiske søgninger ud fra vores problemformulering, her har vi brugt flere
forskellige søgeord. Vi har blandt andet søgt på: Norway, Denmark, district nursing, community
based service, municipal car, perception, experiences, participation, interaction, coherence,
confidence, changeability, holistic care, citizens og patient perspective. Disse ord har vi forsøgt at
kombinere på kryds og tværs, og ikke fundet nogle brugbare artikler i de forskellige databaser. Vi
er derfor endt ud med følgende bloksøgning. I blokkene har vi søgt med OR og på tværs af
blokkene har vi søgt med AND.
Denmark
Norway
Sweden
Finland
Scotland
Nurse
Patient
Communication
Relationship
Side 15 af 89
Vi har valgt, at søge på landende Norge og Danmark, da det er de to lande vi beskæftiger os med.
Derudover har vi også valgt, at søge på Sverige, Finland og Skotland, da disse lande har et
sundhedssystem som kan sammenlignes med det danske og norske (Hansen 2014, s.329).
Vi har lavet nogle kriterier, som har været med til at indsnævre vores søgning, samt gjort den
mere relevant.
Kriterier er:
-
Artiklerne skal være publiceret i tidsrummet 2004-2014, for at sikre at artiklerne er
tidssvarende.
-
Artiklerne skal være peer-reviewed, da dette er en formel procedure, til sikring af
videnskabelig metode og kvalitet hvilket betyder, at artiklerne er, at betragte som valide,
når de er peer-reviewed (Wallin 2011).
I søgedatabasen SveMed+ bruger vi også nogle kriterier for artiklerne, dette er beskrevet senere
da disse ikke er de samme som overnævnte.
PubMed
Vi har søgt i PubMed (Public Medline), som er en søgemaskine under Medline. Medline indeholder
95 % af den samlede medicinske litteratur. PubMed indeholder især artikler inden for områderne
medicin og sygepleje, hvorfor der blev søgt i denne database (Willman, Stoltz & Bathsevani 2007,
s.89-94). Vi har lavet en fritekst søgning, ud fra bloksøgningen, og gjort brug af kriterierne, hvor vi
fik et søgeresultat på 37 (bilag 7). Vi har gennemgået alle overskrifterne og fandt intet brugbart.
CINAHL
Vi har søgt i CINAHL, som er en sundhedsfaglig database, der primært har artikler der beskæftiger
sig med sygeplejefaget (Willman, Stoltz & Bathsevani 2007, s.89-94). Vi har lavet en fritekst
søgning, ud fra bloksøgningen, og gjort brug af kriterierne, og vi fik et søgeresultat på 296 (bilag 8).
Vi lavede en gennemgang af titlerne og fandt frem til 8 artikler, hvor vi gennemlæste abstraktet.
Efter gennemlæsning af abstrakt fandt vi 2 artikler brugbare, dem har vi gennemlæst, og fundet
relevante.
Den ene er Patient’s experiences of homecare nursing: balancing the duality between obtaining
care and to maintain dignity and self-determination, skrevet af Holmberg, Valmari & Lundgren
i 2012 (bilag 9). Denne artikel vil vi anvende, som empiri i analysen.
Side 16 af 89
Den anden artikel er Nurses as guests or professionals in home health care, skrevet af Öresland
et al. i 2008 (bilag 10), som vi har valgt at bruge i vores diskussion, og som er beskrevet i et
senere afsnit.
Artiklerne er gennemgået med CASP og der er vedlagt CASP på artiklen: Patient’s experiences
of homecare nursing: balancing the duality between obtaining care and to maintain dignity and
self-determination (bilag 11).
SveMed+
Vi har søgt i SveMed+, der er en skandinavisk database som dækker området sygdomsbehandling i
Norden (Willman, Stoltz & Bathsevani 2007, s.94). Vi har søgt i databasen, da vi var interesseret i
sygeplejefaglige artikler fra Skandinavien. I SveMed+ har vi opstillet nye søgekriterier, da det ikke
var muligt at vælge årstal. Artiklerne skulle fortsat være peer review, samtidig med at søgeordene
blev lavet om til dansk og norsk.
Vi lavede en fritekst søgning, ud fra bloksøgningen, og gjorde brug af kriterierne, hvilket gav et
søgeresultat på 1, som ikke var relevant (bilag 12).
Analyse af empiri
I følgende afsnit vil vi analysere vores egen empiri, derefter vil vi inddrage artiklen ”patients’
experiences of homecare nursing: blancing the duality between obtaining care and to maintain
dignity and self-determinination”. Ud fra fundene vil vi finde to overordnede emner, derefter
vil vi anvende teorier fra KM og Antonovsky, som teoretisk ramme til fortolkning af
informanternes udsagn.
Danske og norske borgeres oplevelser
Under interviewene fortæller vores informanter om, deres oplevelser og holdninger til
hjemmesygeplejen.
På trods af, at vi har været i både Norge og Danmark og interviewe borgere, så er der flere ens
emner i udtalelserne. Der er få ting, som skiller sig ud i udtalelserne fra Norge, hvilket vi vil
komme ind på i slutningen af afsnittet.
Tillidsrelationen
Da informanterne bliver spurgt om, hvordan de oplever, at modtage hjemmesygepleje, svarer
de alle sammen, at det er de godt tilfredse med. En borger udtaler det på denne måde:
Side 17 af 89
”Jeg har ikke noget negativt, de er vældig hyggelige og alle som jobber her er
positive og udadvendte. Hyggelige og hjertet på rette sted.”
Flere informanter nævnte yderligere, at deres kommune var bedre end nabo kommunen. Det
var ikke noget de havde belæg for, men de var alligevel sikre på, at det var bedst at være, der
hvor de var.
En informant fremhæver en oplevelse med en hjemmesygeplejerske, som tidligere kom i
hjemmet. Denne sygeplejerske havde formået, at få en speciel plads hos borgeren:
”Vi havde en sygeplejerske som kom her, som vi virkelig var glad for. Hun var
altid opdateret, hun vidste hvad hun havde med at gøre. Og hvis vi spurgte ind til
noget om det var medicin eller hvad det var, hvis ikke lige hun vidste det, så fandt
hun ud af det. Hun var også en af dem, der altid havde tid, når hun kom ind. Hun
havde tid til lige at stoppe op og sige: Hov, det kan da godt være jeg kommer for
at skifte og se til såret på mandens ben, men hvad med hans kone. Hvordan har
hun det? Er der lige noget omkring det der medicin vi skal have tjekket op
omkring, der eventuelt skal tages op med lægen. Hun gik ind og tog hånd om ikke
bare lige det der stod på sedlen. Hun var virkelig kompetent – hun er begrebet på
det, der er en kompetent hjemmesygeplejerske.”
Sygeplejersken, som borgeren refererer til, havde kompetencer, som borgeren kunne gøre
brug af og samtidig udviste hun fleksibilitet, da hun havde tid til, at være til stede hos
borgeren. Sygeplejersken havde tid til at stoppe op, og se på både borger og ægtefælle, hvilket
synes at skabe en tillidsrelation til sygeplejersken.
Alle borgerne føler et tillidsforhold til sygeplejersken. En borger uddyber:
”Jeg er tryg og har tillid til dem som kommer, men der er nogen, hvor jeg holder
øje med om, det de laver er rigtigt og så siger jeg det til dem. Det er jo ikke fordi
jeg skal være efter dem, men det er da fuldkommen tåbeligt, hvis de laver noget
der er forkert, så skal de jo bare komme senere og lave det om igen.”
Borgeren oplever sygeplejersker, der ikke er helt inde i den opgave de skal udføre. Han føler
det er nødvendigt, at overvåge sygeplejerskens handlinger, så han ikke har behov for at ringe
efter dem en ekstra gang. Uanset denne følelse, har han dog fortsat tillid til sygeplejersken.
Borgerne fortæller, at tilliden er vigtig for dem, og at den bør være der, for at relationen kan
fungere.
”…det er en god tillid og at den tillid må være gensidig. Og den tillid afhænger
også af at jeg opfører mig ordentligt og at jeg er en hyggelig person.”
Dette viser, at borgeren har en forståelse for, at relationen er afhængig af begge parter. Han
viser derigennem at begge parter bør vise gensidig respekt for hinanden.
Side 18 af 89
En borger fremhæver solidaritet i relationen:
”Hvor ofte hører man begrebet solidaritet i forhold til sygeplejen? Det synes jeg
er vigtigt i forhold til hjemmesygeplejen. Der må være en solidaritet mellem
borger og den som er på job. Der må være en forståelse og der må også være en
feeling…”
Borgeren mener, at der bør udvises solidaritet i relationen, hvor sygeplejersken gennem sin
handling udviser moralsk hensyn til borgeren. Solidaritet fremhæves af flere borgere, som
loyalitet i relationen mellem borger og sygeplejerske.
Kompetencer
Sygeplejerskens faglige kompetencer, bliver fremhævet af borgerne, som en viden borgerne
har forventninger til, og kan drage nytte af i hverdagen.
”Dejligt med hjemmesygeplejen, da der er mange ting jeg ikke ved om bakterier
omkring sårplejen. Der er mange ting jeg gerne vil spørge dem om.”
Borgeren udtaler, at hun ikke besidder den faglige viden omkring sårpleje, og derfor har en
støtte i sygeplejerskens merviden. Ud fra borgernes udtalelser, ses de sociale kompetencer,
som værende en stor del af tillidsrelationen mellem borger og sygeplejerske.
”Jeg oplever en god relation til hjemmetjenesten, jeg kan sige hvad jeg vil, på
både godt og ondt… Skal du have et godt forhold til hjemmetjenesten, så må du
have en god socialkompetence. Med det mener jeg, at man må kunne sige, at du
er ikke god nok til det… det er jo fordi folk skal have kompetence i det de laver.”
Her kommer borgeren ind på, de sociale kompetencer, som medvirkende til at skabe en god
tillidsrelation. De sociale kompetencer bliver fremhævet ved flere tilfælde og især gennem
humor. Borgerne fortæller, at humor skal være til stede i hverdagen, der skal være plads til at
kunne grine med hinanden.
”En ting som jeg ser, er hvor vigtigt er humor, du må have humor. Jeg tror nok at
humor skal ikke misbruges, men den må være der. Det går an at misbruge humor,
men den er god at have. Det går ud på at få den ind i samspillet.”
Dette viser at humoren anses som en vigtig del af samspillet mellem borger og sygeplejerske.
Dette får sygeplejerskens sociale kompetencer, til at virke næsten lige så vigtige som de
faglige kompetencer. Flere borgere fortæller om, hvor vigtigt det er anvende de sociale
kompetencer til, at få en forståelse for den anden person i situationen. Også da
hjemmesygepleje ofte er nødvendigt og ikke altid det borgerne ønsker.
Side 19 af 89
”Det at bruge hjemmesygepleje er noget jeg helst ikke vil. Det jeg prøver, at sige
når de er her, plejer jeg at sige, at det er faktisk mit hjem. Der er nogen som ikke
lærer det og aldrig kommer til at lære det, fordi de træder ind i en sygepleje
rolle.”
Borgeren så helst, at han ikke behøvede sygeplejerskens hjælp, men da det er nødvendigt at
modtage hjælpen, så har det stor betydning hvilken rolle sygeplejersken spiller i relationen.
Dette viser at relationen mellem borger og sygeplejerske, påvirkes af de sociale kompetencer
der er i samspillet, hvilket borgerne ligeledes mener, påvirker sygeplejerskens opfattelse i
situationen. Borgerne vil ikke opfattes som et begreb, eller som en sygdom. De vil ses, som en
person der har behov for hjælp til en opgave.
”Der er forskel på begrænsninger og grænser. Grænser er et begreb som alle har,
begrænsninger er ofte noget som sygeplejerskerne ikke har i samme grad som
for eksempel jeg har. Derfor klarer sygeplejerskerne ikke at sætte sig ind i min
person. For at kunne gøre et forsøg, må de sætte sig ind i den de møder og
derefter kommer sygdommen. Jeg har mødt nogle mennesker som har klaret det,
men ikke alle.”
Yderligere fortæller borgeren:
”De skal kunne forstå, at det her kører ikke på autopilot, det her er et levet liv.
Det er det her jeg har og overgangen fra det ene til det andet kan gå vældig
hurtigt.”
Borgeren fremhæver, at sygeplejersken ikke er i stand til, at sætte sig ind i hvordan det er at
være i hans situation. Sygeplejersken er nødt til at anvende sine sociale kompetencer for, at
sætte sig ind i personen og de faglige kompetencer for at kunne udføre den rette hjælp til
borgeren.
Oplæring og medinddragelse
Sygeplejerskens faglige viden, omtaler flere borgere, da denne viden kan anvendes til
oplæring af færdigheder. Borgerne udtaler, at de gerne vil opnå viden om deres sygdomme og
herigennem opleve en selvstændighed. Derudover fortæller borgerne, at sygeplejerskens
viden har været grund til, at de er blevet oplært i nogle færdigheder, hvilket opleves som
tilfredshed.
”Nu kommer de kun en gang i ugen. Det er jeg godt tilfreds med, jeg kan jo godt
selv nu. Jeg har lært det.”
Med hjælp fra sygeplejersken, er der mulighed for at blive selvhjulpen. Borgerne fortæller, at
de opnår en øget tilfredshed, ved at blive mere selvhjulpne. Borgerne giver udtryk for, at de
Side 20 af 89
går efter at bevare selvbestemmelsen og derfor vil de også gerne medinddrages i plejen.
Medinddragelsen synes, at give borgerne en sammenhæng i hverdagen.
”Det betyder meget, at de inddrager mig i målene og at jeg er med i den daglige
pleje. Jeg synes det er vigtigt, så jeg ved hvad der foregår i min hverdag.”
Det virker som en vigtig faktor for borgerne, at blive medinddraget i plejen. Flere fortæller
også om, at selvbestemmelse og det at blive selvhjulpen, giver dem en følelse af frihed. Mange
henviser til, at de føler sig bundet af hjemmesygeplejens tider og opgaver. Ved at blive
selvhjulpen på nogle områder, opnår borgerne større selvbestemmelse og derigennem frihed.
”Ja, helt rigtigt. Friheden består i, at jeg fikser det her selv.”
Tryghed
Borgerne viser, at de søger sygeplejerskernes støtte og føler sig trygge ved, at have sygeplejen
bag sig. Det kan være, borgeren kun kan udføre en del af plejen selv, men så er
sygeplejerskerne klar til at støtte op omkring borgeren og hjælpe med at finde sammenhæng i
det hele.
”I starten så kom de jo også og tømte æ pose, så sagde jeg til dem, at det tror jeg
godt jeg selv kan, men jeg kan ikke skifte æ plade. Det sagde de, at det skulle jeg
ikke tænke på, det sku de nok komme og gør.”
Borgerne kommer flere gange ind omkring den tryghed, det giver at have hjemmesygepleje.
Dette kan være i form af sygeplejerskens merviden, hvor sygeplejersken kan stoppe op og
eventuelt kontakte læge eller andet fagpersonale, som denne borger udtaler:
”Der er tryghed i, at sygeplejersken kommer og ved noget om medicinen, så kan
hun være med til at sige: hov, det der skal vi lige have kigget nærmere på og så
tager vi det op med lægen.”
Der synes også, at være en tryghed forbundet med, at hjemmesygeplejersken kommer i
hjemmet hos borgeren. Borgerne udtaler sig om, sygeplejerskens nærvær, som en positiv
indflydelse i hverdagen og flere fremhæver, hvad denne borger fortæller:
”Dengang jeg havde det mere skidt, følte jeg egentlig også en vis tryghed i, at der
kom en sygeplejerske. De kom til mig.”
Fleksibilitet
Flere af borgerne henviser til, at de kan tage telefonen og ringe efter hjemmesygeplejersken.
Dette synes at give en form for fleksibilitet i forholdet med hjemmesygeplejen.
”Jeg kan jo desuden altid tage telefonen og ringe til dem.”
Side 21 af 89
Fleksibiliteten kommer også til syne, i den måde plejen er lagt op på. Borgerne bliver
afhængige af hjemmesygeplejens tidsplaner og har svært ved, at få inddraget deres privatliv i
hverdagen.
”Man er afhængig, men også det at man ikke har noget privatliv. Andre kommer
og går og skal gøre det. Og så kan jeg bare delvist styre mit eget liv. Det er jo fordi
hjemmetjenesten er lagt op som den er, sådan må det være.”
Borgeren er her klar over, at han måske ikke har så stor indflydelse på hjemmesygeplejen,
men han har et ønske om fleksibilitet overfor hans privatliv. Flere borgere fremhæver
vigtigheden af, at de kan flytte på sygeplejerskens besøg i forhold til egne aktiviteter.
Borgerne mener, det er vigtigt, at der bliver taget hensyn til deres private liv. Det bliver
specielt fremhævet, at borgerne ønsker, at sygeplejerskerne er fleksible og lydhøre.
”De er jo fleksible i forhold til at passe det ind, den dag jeg skal til bankospil,
jamen så passer vi det ind, så de kommer lidt før og så kan vi så ringe til dem hvis
det går galt.”
Dog er det ikke altid, at denne fleksibilitet er til stede. Det kan være i hverdagen med
dagligdags opgaver, hvor sygeplejerskerne ikke er parate til at lytte til borgerens ønsker, eller
hvor sygeplejersken ikke har tiden til at være fleksibel.
”Jeg kunne ønske at nogen sygeplejersker var mere fleksible, det er ikke alle som
er dette. Det afhænger af mennesketyper, men også hvor meget arbejde de har i
løbet af dagen.”
Borgeren ønsker, at alle sygeplejersker kunne være fleksible i hverdagen, men han er klar
over at det både afhænger af personen og arbejdsplanen, for at kunne lade sig gøre.
Da borgerne bliver spurgt ind til hvad deres drømme kunne være, er denne borgers udtalelse
gennemgående for alle:
”…vil jeg også gerne have lov til at drømme, så at livet mit kunne bestå i, at
hvordan får vi lov at organisere det, så jeg får mindre gener af det.”
Borgeren giver udtryk for, at nu når han er der, hvor han er og har behov for sygeplejen, så
ville han gerne have mulighed for at få mere selvbestemmelse. Ved selv at have indflydelse, på
hvordan hverdagen bliver lagt op, så håber han på, at kunne mindske de gener, der kan være i
forbindelse med at modtage hjemmesygepleje.
Forskellen
Igennem vores interviews kan vi se, at borgerne lagde vægt på stort set de samme ting i
hjemmesygeplejen i Norge som i Danmark. Det der skiller sig mest ud, er at borgerne i Norge
Side 22 af 89
havde fået tildelt en assistent (BPA – Borgerstyret Personlig Assistance 1). Denne assistent var
tildelt til et antal timer, hvor borgeren selv rådede over tiden. Borgerne gav udtryk for, at
denne assistent kunne lette hverdagen og give lidt frihed til borgeren.
”Det er utrolig godt at have assistenterne her, jeg kunne godt tænke mig at
hjemmetjenesten kunne have et samarbejde med assistenterne.”
Borgeren her oplever, at samarbejdet mellem hjemmesygeplejen og assistenterne ikke
fungerer optimalt. Det er også assistenterne der deltager i ting ud af huset, hvilket en borger
har gode erfaringer med.
”Jeg synes i udgangspunktet, at der er en ting som jeg synes er veldig bra, i
samarbejdet mellem hjemmetjenesten og assistenterne. Så er det når jeg har
været i bassin, der har vi fået en god og tydelig samarbejde med
hjemmetjenesten, hvem der gør hvad og hvordan.”
Sammenfatning af vores empiri
Tillidsrelationen mellem borger og sygeplejerske, fremhæves flere gange og der lægges vægt
på den gensidige respekt. Borgerne fortæller, at de vil ses som en person, der har behov for
hjælp og ikke som begrebet sygdom, hvilket afhænger af sygeplejerskernes kompetencer,
både de sociale og de faglige. Begge dele er noget borgerne finder vigtigt for, at kunne have et
samspil med sygeplejersken. Kompetencerne drager borgerne nytte af, i form af viden
omkring handlinger og deres udførsel, samt oplæring med henblik på at få borgeren mere
selvhjulpen og dermed en øget frihed. Kompetencerne er også med til at skabe en tryghed for
borgerne, da de altid kan få vejledning hos sygeplejersken. Fleksibiliteten i hjemmesygeplejen,
bliver fremhævet af alle borgerne, hvor de fortæller, at fleksibilitet er vigtig i forhold til
udførslen af plejen, samt tid og sted.
Borgerne virker glade for, at kunne drømme sig til andre løsninger, men er dog oftest tilfreds
med den pleje de allerede modtager. Derudover var borgerne i Norge, meget tilfredse med at
have en BPA til rådighed, da dette synes at medføre en frihed til borgeren, da BPA har
mulighed for større fleksibilitet i arbejdet end sygeplejerskerne.
1 BPA = Borgerstyret personlig assistent er en ordning, tilrettelagt for mennesker med funktionsnedsættelser. Borgeren
bliver arbejdsgiver overfor assistenten, hvilket betyder at borgeren kan anvende de timer der er bevilget, til det der er behov
for, herunder personlig pleje, anretning af mad, praktiske gøremål eller fritidsaktiviteter. Her har borgeren dog selv mulighed
for at bestemme, hvornår han/hun har behov for hjælp i løbet af dagen/ugen (Norges Handikapforbund 2014).
Side 23 af 89
Svenske borgeres oplevelser
Ved gennemlæsning af artiklen ”Patients’ experiences of homecare nursing: balancing the
duality between obtaining care and to maintain dignity and self-esteem” har vi fundet
sammenlignelige udtalelser mellem vores empiri og artiklen, dog er der få ting som adskiller
sig, hvilket vi kommer ind på i slutningen af afsnittet. Artiklen tager udgangspunkt i
hjemmesygeplejen i Sverige og har til formål, at beskrive borgernes oplevelser af, at modtage
hjemmesygepleje (Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.705). Baggrunden for
undersøgelsen er, at den sociale interaktion påvirkes når hjemmesygeplejen kommer hos
borgeren (Ibid., s.705-706).
Da artiklens fund stemmer nogenlunde overens med vores fund, har vi valgt at sætte fundene
ind under samme emner, som vi har anvendt til vores empiri. Dog er der enkelte forskelle,
hvilket vi fremhæver i slutningen af afsnittet.
Tillidsrelationen
Tillid er en ting borgerne fremhæver igennem kontinuitet og sygeplejerskernes kompetencer,
både de sociale og de faglige (Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.708-709). Borgerne
kunne fortælle, at tilliden opstod gennem ærlighed og at sygeplejersken kunne træffes ved
behov, samt at sygeplejersken havde en merviden, som borgeren kunne drage nytte af (Ibid.).
I artiklen vil borgerne gerne opleve, at de har kontrol over sig selv og situationen, med mod til
selv, at kunne sige fra og udtrykke utilfredshed (Ibid.). Holmberg, Valmari og Lundgren
fremhæver derudover sygeplejerskens kompetencer, som noget der er med til at skabe tillid
(Ibid.).
Kompetencer
Borgerne fortalte, at de havde tillid til både kendte og ukendte sygeplejerskers kompetencer
(Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.707-708).
”Sometimes there are extra nurses. They are skilled too and know exactly what to
do… so I know I will get good help.”
Indimellem fortæller borgerne om, sygeplejersker der ikke udfører jobbet med den ønskede
kompetence, men dette blev ikke set som mangel på kompetencer, snarere som et tegn på
manglende tid (Ibid.).
De sociale kompetencer kommer til udtryk, da borgeren ifølge Holmberg, Valmari &
Lundgren, vil føle sig respekteret som et individ. Borgerne ønsker, at besøgene mellem dem
Side 24 af 89
og sygeplejersken er personlige (Ibid.). Fundene fra artiklen viser yderligere, at borgerne vil
behandles som individualister og sygeplejersken bør vise interesse gennem at tale med og
lytte til borgeren (Ibid.). Borgerne i artiklen udtaler, at sygeplejersken bliver set som en
professionel udøver, der kommer i hjemmet for at udføre sygeplejefaglige ydelser.
”They are all welcome because they do their job. They come here to do a job…”
Selv om sygeplejerskerne de fleste steder kan komme og gå, som de vil, bliver der lagt vægt
på, at de skal respektere borgerens privatliv og ikke tage opgaven for en selvfølgelighed.
Borgerne fortæller at de forventer, at sygeplejersken kan anvende sine kompetencer i forhold
til de opgaver, der er omkring borgeren (Ibid.).
Oplæring og medinddragelse
Holmberg, Valmari & Lundgren fremhæver også medinddragelse og selvbestemmelse i deres
fund (2012, s.707-708). Borgerne vil bevare følelsen af selvbestemmelse og uafhængighed og
ligger vægt på, at sygeplejersken kommer i hjemmet for at hjælpe dem (Ibid.).
Fleksibilitet
Ifølge Holmberg, Valmari & Lundgren har borgerne igennem fleksibilitet mulighed for, at
påvirke tid og sted for sygeplejerskens besøg, når der er behov for det (2012, s.707-708). Fra
artiklen udtaler en borger:
”It happens of course that I stay with my son. Then I say that tomorrow night I’m
not here. Can you prepare the drugs and I’ll take care of them myself?”
Der skal være mulighed for, at borgeren kan få en følelse af fleksibilitet i plejen og der
refereres til kontinuiteten i sygeplejerskernes besøg, da det fremhæves, hvor vigtigt det er, at
der dukker nogen op på det aftalte tidspunkt. Borgerne kommer let til, at sidde og vente på
sygeplejerskerne og mange gange er de nødt til at flytte på egne aktiviteter for at få tiden til at
gå op (Ibid.).
Forskellen
Holmberg, Valmari og Lundgren kommer i deres artikel ikke ind omkring tryghed, hvilket
vores informanter nævner i forbindelse med sygeplejerskens kompetencer, samt
sygeplejerskens tilstedeværelse hos borgeren.
Derimod skriver Holmberg, Valmari og Lundgren, at borgerne udtaler, at det kan føles som om
sygeplejersken dømmer deres hjem(2012, s.707-708).
Side 25 af 89
”It’s really hard – that they are looking at what my home is like. I don’t like that…”
Dette var ikke noget vores informanter lagde vægt på under interviewene.
Teorien
Til den videre bearbejdning af empirien, har vi valgt at samle emnerne fra empirien under to
hovedemner.
Borgerens oplevelse af
hjemmesygeplejen
Tillidsrelationen
Tryghed
Kompetencer
Borgerens perspektiv på oplevelsen af
sammenhæng
Fleksibilitet
Oplæring/selvhjulpen
Medinddragelse
Ud fra vores to hovedemner, har vi valgt at anvende KM og Antonovsky, som teoretisk ramme
til fortolkning af informanternes udsagn.
Borgerens oplevelse af hjemmesygeplejen
I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i KM teori om omsorg og relation, da borgerne igennem
vores interviews fortæller om tilliden til hjemmesygeplejersken, og at de møder
sygeplejerskerne med tillid.
”… jeg har i udgangspunktet tillid til sygeplejerskerne.”
Ifølge KM er tilliden det bærende element i omsorg (2006, s.144). Normalt møder vi andre
med tillid medmindre der er grund til mistillid (Ibid., s.148). Borgerne fortæller at de har tillid
til sygeplejersken og ved at den afhænger af begge parter.
”… det er en god tillid og at den tillid må være gensidig. Og den tillid afhænger
også af at jeg opfører mig ordentligt og at jeg er en hyggelig person.”
KM skriver, at parterne må udvise interesse overfor hinanden, for at kunne indgå i en relation,
og hermed opstår tilliden (Ibid., s.153). Dette kan de gøre ved, at vise sig imødekommende og
åben overfor hverandre, samt være oprigtige og pålidelige, så parterne bliver værdige til, at
modtage hinandens tillid (Ibid.). Holmberg, Valmari & Lundgren skriver, at tillid fremhæves af
borgerne, via kontinuitet og sygeplejerskens kompetencer. Yderligere skriver de, at der er
tillid til både kendte og ukendte sygeplejerskens kompetencer (2012, s.709). Vores
informanter udtaler også, at de sociale og faglige kompetencer spiller ind i relationen mellem
sygeplejerske og borger.
Side 26 af 89
”Jeg oplever en god relation til hjemmetjenesten, jeg kan sige hvad jeg vil, på
både godt og ondt. Ifølge det jeg har hørt, så er der respekt for det jeg siger og det
tror jeg går på, at jeg har fået den dialog med dem. Den har jeg bygget op igennem
mange år. Skal du have et godt forhold til hjemmetjenesten, så må du have en god
socialkompetence.”
Ifølge KM har man som sygeplejerske en faglig viden med sig, og denne viden skal
sygeplejersken kunne anvende, sammen med opnået erfaring, for at kunne foretage et skøn i
situationen før, hun handler (Martinsen 2001, s.61-62). I forbindelse med det faglige skøn,
skriver KM, at det er en blanding mellem sansning, forståelse, faglighed og etik (Ibid.).
Sygeplejerskens kompetencer, giver ifølge vores borgere, en form for tryghed, da borgerne
kan drage nytte af sygeplejerskens faglige skøn.
Igennem empirien, fortæller vores informanter, at de vil ses som en person. Sygeplejersken
bør ikke se sygdommen først, men i stedet se den person, som hun kommer ind til.
”… må de sætte sig ind i den de møder og derefter kommer sygdommen. Jeg har
mødt nogle mennesker som har klaret det, men ikke alle.”
Holmberg, Valmari & Lundgren skriver, at deres informanter ligeledes vil behandles som
individualister og sygeplejersken bør vise interesse, gennem at tale med og lytte til borgeren
(2012, s.707-708). Borgerens synspunkter bør modtages med åbenhed, hvilket KM skriver, vil
resultere i, at borgeren føler sig respekteret, ligeværdig og hørt (2006, s.151). Sygeplejerskens
opgaver vil, ved inddragelse af borgernes synspunkter, blive tilrettelagt efter, hvad borgernes
situation fordrer. Gennem inddragelse af borgeren, fremmes tilliden (Ibid.). Sygeplejersken
bør se ud over egne fordomme, for at kunne se det unikke individ og derved forholde sig åben
og tillidsfuld, for på denne måde at komme nærmere borgeren (Martinsen 2001, s.28-29).
Borgerens perspektiv på oplevelsen af sammenhæng
I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i Antonovskys teori om OAS, for at kunne uddybe
informanternes oplevelse af sammenhæng. Borgerne giver udtryk for, at de skal tage hensyn
til hjemmesygeplejen, at det kan være svært at opnå selvbestemmelse i hverdagen.
”Man er afhængig, men også det at man ikke har noget privatliv. Andre kommer
og går og skal gøre det. Og så kan jeg bare delvist styre mit eget liv. Det er jo fordi
hjemmetjenesten er lagt op som den er, sådan må det være.”
Borgerne giver udtryk for, at de ved, hvordan de ønsker, at tingene skal være i dagligdagen.
Ifølge Antonovsky har borgerne en høj OAS i forhold til hverdagen og dens mange aspekter
(2000, s.34-35). Dog dukker der indimellem noget op, som borgerne udtrykker utilfredshed
Side 27 af 89
med, men ofte formår borgerne at rette det til, så det passer ind i hverdagen. Dette giver
tilfredshed hos borgerne, og de får lyst til at engagere sig i de ting, der sker med
hjemmesygeplejen, hvilket kan styrke OAS (Ibid.). Borgerne ønsker samtidig at blive
medinddraget i plejen, hvilket kan styrke tilfredsheden i samarbejdet med sygeplejersken.
”Det betyder meget, at de inddrager mig i målene og at jeg er med i den daglige
pleje. Jeg synes det er vigtigt, så jeg ved hvad der foregår i min hverdag.”
Medinddragelse, betyder også at sygeplejersken deler ud af hendes faglige viden, hvilket
borgerne giver udtryk for, at de kan drage nytte af. Gennem denne viden, giver borgerne
udtryk for at have mulighed for, at opnå en forståelse for de handlinger, der sker i hverdagen.
Medinddragelse af borgerens egne valg, kan være med til at give, borgerne mulighed for at
tage ansvar for egne mål, og derigennem skabe en motivation og meningsfuldhed (Ibid.).
Borgerne giver udtryk for, at de med støtte fra sygeplejerskens viden, på sigt opnår en højere
OAS, da den viden giver dem nogle redskaber til at håndtere de stressorer, der kan dukke op i
hverdagen (Ibid., s.157). Stressorer er hændelser, der ikke umiddelbart giver mening for
borgeren, det kan være daglige ting eller større kriser. Sygeplejersken kan let virke som en
stressor i hverdagen, da hun kommer og griber ind i dagligdagen. Personer med høj OAS
oplever verden som begribelig, og kan derfor handle ud fra deres mestringsstrategier, hvilket
er den måde, hvorpå vi håndterer stressorerne på. Det er altså ikke et spørgsmål om, hvilke
mestringsstrategier man anvender, men snarere hvor fleksibelt strategierne er, som man har
med i sin bagage, kan anvendes (Ibid., s.156-157). Borgerne havde mange positive ting, at
fortælle om hjemmesygeplejen, hvilket viser, at de fleste har en god mestringsstrategi. Dog
fortæller de alle om episoder, som fylder mere eller mindre for dem, og som kan være lette
eller svære at håndtere.
Borgerne oplever generelt stor forståelse fra hjemmesygeplejen, men der hvor der ikke er
mulighed for at borgerne får deres synspunkter ud, opstår der let irritation og magtesløshed
hos borgeren. Det kan være i hverdagen med dagligdags opgaver, hvor sygeplejerskerne ikke
er parate til at lytte til borgerens ønsker, eller hvor sygeplejersken ikke har tiden til at være
fleksibel.
”Jeg kunne ønske at nogen sygeplejersker var mere fleksible, det er ikke alle som
er dette. Det afhænger af mennesketyper, men også hvor meget arbejde de har i
løbet af dagen.”
Side 28 af 89
Antonovsky skriver, at denne følelse kan resultere i en lavere OAS (Ibid., s. 34-35).
Antonovsky skriver, at ressourcer bør være til rådighed for, at personen ikke føler sig som
offer for omstændighederne (Ibid.). Hjemmesygeplejen bør være en ressource for borgeren,
og dermed skabe en håndterbarhed for borgeren, gennem at stå til rådighed for borgerne. Ud
fra borgernes udtalelser, synes det at fleksibilitet fra hjemmesygeplejen side, kan gøre
hverdagen lettere overskuelig.
”Der har været meget fleksibilitet med hjemmesygeplejen, hvis jeg har nogle
aftaler, så finder vi ud af det.”
Borgerne ønsker, at fleksibiliteten kommer ind i hverdagen, så de samtidig kan bibeholde
egne aktiviteter og dagligdags gøremål. Antonovsky beskriver ressourcer i hverdagen, som en
del af OAS, gennem at borgeren opnår en følelse af håndterbarhed. Borgerne oplever, at der
findes de ressourcer, som de har behov for i hverdagen og dermed gøre situationerne mere
overskuelige (Ibid., s.34-37). Ud fra borgernes udtalelser, virker det som om fleksibiliteten i
hverdagen, har stor betydning for borgernes motivation i hverdagen. Igennem motivation, har
borgerne ifølge Antonovsky, mulighed for at se hjemmeplejen som meningsfuld, og
derigennem opnå forståelse for den situation, de befinder sig i (Ibid., s. 35-36). Antonovsky
skriver her, at borgere der har mulighed for at anvende denne form for mestring,
sandsynligvis vil have en høj OAS, som kan være med til, at forhindre at irritationsmomenter
med hjemmesygeplejen, omdannes til stress (Ibid.).
Valg af litteratur til diskussion
I dette afsnit vil vi præsentere artiklen Nurses as guests or professionals in home health care,
skrevet af Öresland et al. i 2008 (bilag 7).
Formålet med denne artikel er, at undersøge, hvordan svenske hjemmesygeplejersker
beskriver sig selv, imens de udfører omsorg for patienter i eget hjem. Forskerne har udført
interviews med sygeplejerskerne, og er kommet frem til, at hjemmesygeplejerskerne oplever,
at skulle vælge, om de er gæst eller professionel, når de er ude ved borgeren. Det går ikke
være gæst og professionel på samme tid. I artiklen konkluderer forskerne, at selvom
sygeplejersken ser sig selv som gæst hos borgeren, så ser de ikke borgeren som vært, men
som patient.
Side 29 af 89
Vi har valgt denne artikel, da den giver et sygeplejefagligt perspektiv på vores problemstilling.
Dette vil vi anvende til, at diskutere vores fund fra analysen med, da vi tager udgangspunkt i
borgernes perspektiv.
Diskussion
I følgende afsnit vil vi diskutere vores fund, samt inddrage artiklen ”Nurses as guests or
professionals in home health care”, der har et sygeplejefagligt perspektiv på det, at komme ud
til borgeren i hjemmesygeplejen.
Vores fund viser, at de fleste borgere har en positiv oplevelse af hjemmesygeplejen, og
borgerne kommer omkring emner, som tillidsrelation, tryghed, kompetencer, fleksibilitet,
medinddragelse og oplæring, der alle har indflydelse på oplevelsen med hjemmesygeplejen.
Borgerne ligger vægt på, at der skabes en tillidsrelation til sygeplejersken, hvilket Holmberg,
Valmari & Lundgren bekræfter. Ifølge KM, bliver man i relationen til den anden stillet overfor
to muligheder, hvor man kan vælge, at tage vare på den anden eller at nedbryde
tillidsforholdet (2006, s.152). Borgerne vælger, at møde sygeplejerskerne med tillid, dog er
der øjeblikke, hvor borgerne føler, at de er nødt til at kontrollere, det sygeplejersken laver,
uden at tilliden bliver en mistillid. Mistilliden opstår, ifølge KM, først når vi griber et andet
menneske i en løgn. Mistilliden kan forhindre den gode relation, da relationen bygger på et
gensidigt tillidsforhold, hvor det gælder om at blive hinandens tillid værdig (Ibid., s.152).
Vores informanter oplever en god tillidsrelation til sygeplejerskerne, hvor sygeplejersken
anvender sine kompetencer i udførelsen af plejen. Ifølge Öresland et al., mener
sygeplejerskerne, at det er vigtigt, at borgerne har tillid til dem og deres arbejde (2008, s.379).
Tilliden skal opbygges uden, at sygeplejerskerne kommer for tæt på borgerne i plejen, da
sygeplejerskerne mener, dette kan gå ud over professionalismen (Ibid., s.378).
Ifølge Öresland et al. mener sygeplejerskerne, at det er lettere at opnå en relation med
borgerne i hjemmesygeplejen, frem for patienterne på sygehuset, da involvering med
borgerne er lettere i hjemmet (2008, s.375). KM skriver, at det at indgå i en relation kræver, at
parterne udviser interesse overfor hinanden, og herved opstår tilliden (2006, s.153). Vores
informanter fortæller, at tilliden er vigtig for dem, og at den bør være der for, at relationen
kan fungere. Tillid er en ting, borgerne fremhæver igennem kontinuitet og sygeplejerskernes
kompetencer, både de sociale og de faglige (Holmberg, Valmari & Lundgren 2012, s.708-709).
Borgerne kunne fortælle, at tilliden opstod gennem ærlighed og at sygeplejersken kunne
Side 30 af 89
træffes ved behov, samt at sygeplejersken havde en faglig viden, som borgeren kunne drage
nytte af.
Tilliden leder borgerne hen på tryghed, der synes at bestå i, at borgerne ved, hvordan de
ønsker at tingene skal være i dagligdagen. Ifølge Antonovsky giver denne viden, borgerne en
høj OAS i forhold til hverdagen og dens mange aspekter (2000, s.34-35). Borgerne beskriver
sygeplejersken med gode kompetencer, som en ressource i hverdagen. Hjemmesygeplejen bør
være en ressource for borgeren, og dermed skabe en håndterbarhed for borgeren, gennem at
stå til rådighed for borgerne. Antonovsky skriver, at ressourcer bør være til rådighed for, at
personen ikke føler sig som offer for omstændighederne (Ibid.). Tryghed opnår borgerne også
igennem sygeplejerskens tilstedeværelse og kompetencer. For at kunne være til stede hos
borgeren, mener sygeplejerskerne, at det er vigtigt for dem, at kunne prioritere mellem
borgerne og dermed planlægge besøgene og opnå tid til, at kunne være længere tid hos visse
borgere med større behov for støtte (Öresland et al. 2008, s.377). Dette viser, at
sygeplejersken, for at kunne prioritere sin tid, må have opnået en viden om borgerne, og
kunne anvende sine kompetencer korrekt. Ifølge KM er det nødvendigt med en
autoritetsstruktur og svag paternalisme, fra sygeplejerskens side, for at kunne gøre dette
(2006, s.154). Öresland et al. skriver ligeledes, at sygeplejersken må opretholde en vis
autoritet, for at kunne bevare sin stilling som professionel, uden at blive autoritær, da dette vil
skabe et asymmetrisk forhold mellem borger og sygeplejerske (2008, s.380). Gennem at vælge
professionalismen vil sygeplejersken kunne inddrage sine kompetencer, til at hjælpe og støtte
borgeren ud fra dennes behov (Ibid., s.379).
Ifølge Öresland et al., mener sygeplejerskerne, at de har ret til at blive respekteret på grund af
deres merviden (2008, s.377). Dog mener de, at det er vigtigt at tage hensyn til borgernes
meninger og holdninger i udførslen af plejen. Som en del af sygeplejerskernes ansvar, mener
de selv, at de bør stå til rådighed med viden for borgerne (Ibid.). Gennem denne viden giver
borgerne udtryk for at have mulighed for, at opnå en forståelse for de handlinger, der sker i
hverdagen. Ved at sygeplejersken deler hendes faglige viden, giver borgerne udtryk for, at de
medinddraget i hverdagen. Medinddragelse af borgerens egne valg, kan være med til at give
borgerne mulighed, for at tage ansvar for egne mål, og derigennem skabe en motivation og
meningsfuldhed (Antonovsky 2000, s. 34-37).
Borgerne beskriver sygeplejerskerne, som professionelle der kommer for at udføre en ydelse i
hjemmet. For at kunne bevare, den professionelle rolle, skriver Öresland et al, at
Side 31 af 89
sygeplejersken må vælge mellem rollerne professionel og gæst hos borgerne (2008, s.381).
Ved at vælge rollen som gæst, mener sygeplejerskerne, at de har lettere ved at få en god
relation til borgeren (Ibid., s.376). Ved at vælge den professionelle rolle, kan sygeplejersken
ifølge Öresland et al., anvende sin faglige viden til fordel for borgeren (Ibid., s.379). KM
skriver, at man som sygeplejerske har en faglig viden med sig, og denne viden skal
sygeplejersken kunne anvende, sammen med opnået erfaring, for at kunne foretage et skøn i
situationen, før hun handler (2001, s.61-62). Herved kan borgerne drage nytte af det faglige
skøn, hvilket vores informanter fortæller, giver dem en form for tryghed.
Diskussion af metode
Vi vil i følgende afsnit diskutere vores valg af metode, samt forholde os kritiske overfor dette.
Vi er inspireret af Kvale og Brinkmanns begreber: Validitet og reliabilitet.
Undersøgelses metode
Vi valgte det kvalitative forskningsinterview som metode, da dette har givet os et indblik i
borgernes oplevelser med hjemmesygeplejen. Yderligere giver denne metode, os mulighed for
at komme tæt på borgeren, hvilket vi synes er interessant i forhold til at kunne opleve
borgernes livsverden. Igennem interviewene har vi fået en indsigt i borgernes meninger og
holdninger til det at modtage og indgå i et samspil med hjemmesygeplejersken. Ved at have
valgt andre undersøgelsesformer, som litteraturstudie eller spørgeskema, ville vi formentlig
have opnået andre brugbare svar på problemformuleringen.
Vi valgte, at interviewe borgerne enkeltvis, frem for fokusgruppeinterview, da fokusgrupper
muligvis kan påvirke hinandens fortællinger. Der kunne også være nogle udsagn, der vil gå
tabt, da det ikke er alle der ønsker, at diskutere i et åbent forum. Dog kunne
fokusgruppeinterview, bevirke at nogle af vores spørgsmål, kunne blive diskuteret mellem
informanterne. Det kunne sætte tanker i gang hos andre informanter, og nogle udsagn kunne
eventuelt be- eller afkræftes blandt informanterne.
Vi vurderede, at det var lettest for os, at overskue enkeltinterviews, og da vi er novicer i
interview, valgte vi at være to personer til interviewene. Vi kunne da støtte hinanden under
interviewene og supplere hinanden, for at sikre os, at vi fik tilstrækkelig information med.
Side 32 af 89
Fund af informanter
Vores informanter er fundet gennem telefonisk og skriftlig kontakt med hjemmesygeplejen i
Danmark og Norge, hvor vi præsenterede vores projekt, og hvilke kriterier vi havde til
informanterne. Informanterne blev derefter valgt ud af hjemmesygeplejen, hvorefter vi tog
telefonisk kontakt med informanterne. En bias kunne være, at det ikke var helt tilfældigt
hvilke informanter, der blev valgt ud, da det er hjemmesygeplejen der har stået for denne del.
Derved kan man stille spørgsmål til, om informanterne er valgt ud fra deres samarbejde med
borgerne.
Reliabilitet og validitet
Resultater fremkommet ved en kvalitativ undersøgelse, er ikke umiddelbart reproducerbare,
da det ikke er muligt, at udføre en identisk undersøgelse (Christensen, Schmidt & Dyhr 2007,
s.80). Reliabilitet henviser til hvorvidt vores metode har været udført præcist og pålideligt.
Interviewene er udført ud fra interviewguiden, samt diktafonen har været tændt under alle
interviews. Transskriberingerne er herefter udført i overensstemmelse med lydoptagelserne.
Vi vurderer derfor, at der er reliabilitet i vores opgave. Validiteten vurderer vi er til stede, da
vi mener, vi har anvendt en velegnet forskningsmetode, til besvarelse af undersøgelsen,
hvilket ifølge Christensen, Schmidt & Dyhr er kriterierne for validitet (2007, s.79). Gennem
vores projekt har vi forsøgt, at skabe en gennemsigtighed, så læseren kan følge vores proces.
Dette har vi blandt andet gjort ved, at inddrage en del af borgernes citater, for at vise
mangfoldigheden af deres udtalelser.
Konklusion
I dette afsnit vil vi, på baggrund af analysen og diskussionen, konkludere og besvare vores
problemformulering:
Hvordan oplever udvalgte borgere hjemmesygeplejen i Norge og Danmark? Og hvordan
støtter hjemmesygeplejersken borgeren bedst muligt i oplevelsen af sammenhæng, ud
fra borgerens perspektiv?
Vi er endt et andet sted, end det vi havde tænkt. I starten regnede vi med, at have fokus på at
sygeplejersken i Norge udfører helhedspleje og at det var dette vi skulle beskæftige os med.
Efter at have interviewet borgerne, bliver vi klar over at dette ikke er tilfældet. Borgerne
Side 33 af 89
kommer ikke ind omkring plejeformen, men fortæller om nogle mere generelle begreber som
er gennemgående i oplevelsen af plejen.
Adspurgt til hvordan borgerne oplever, at modtage hjemmesygepleje, svarer de alle sammen,
at det er de godt tilfredse med. Vores fund viser, at de fleste borgere har en positiv oplevelse
af hjemmesygeplejen, og borgerne kommer omkring emner, som tillidsrelation, tryghed,
kompetencer, fleksibilitet, medinddragelse og oplæring, der alle har indflydelse på oplevelsen
med hjemmesygeplejen.
Vi konkluderer, at hjemmesygeplejersken bør gøre brug af KM’s omsorgsteori, til at støtte
borgeren bedst muligt i hverdagen. Informanterne fremhæver tillidsrelationen mellem borger
og sygeplejerske, og der lægges vægt på den gensidige respekt i udførslen af plejen. Dette
bekræftes af KM’s omsorgsteori, hvor hun skriver, at tillid er det bærende element i omsorg.
Derudover opnår borgerne en tryghed gennem sygeplejerskens kompetencer, dette betegner
KM som sygeplejerskens faglige viden, hvilken sygeplejersken bør anvende, sammen med
opnået erfaring til at kunne give et fagligt skøn i situationen. Borgerne fremhæver yderligere
at de vil ses som individualister, og at deres synspunkter bør modtages med åbenhed, hvilket
ifølge KM, gør at borgerne føler sig respekteret, ligeværdig og hørt.
Det tyder yderligere på, at det er vigtigt for borgerne, at få en oplevelse af sammenhæng i
hverdagen. Gennem borgernes udtalelser, kommer der bud på, hvordan dette kan gøres, og
borgerne fremhæver fleksibilitet og medinddragelse som aspekter i en høj OAS. Borgerne vil
være med til at planlægge og gennemføre hverdagens program, i samarbejde med
hjemmesygeplejersken. Borgeren bør ud fra Antonovskys OAS, have mulighed for at give
udtryk for sine behov og have medbestemmelse i de opgaver, der skal udføres. Dette vil kunne
styrke borgerens selvbestemmelse, og dermed øge mulighederne for at kunne mestre
hverdagen. Derfor konkluderer vi, at hjemmesygeplejersken bør være opmærksom på at
inddrage Antonovskys teori om OAS i plejen, da elementerne begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed, har stor indflydelse på borgernes OAS i hverdagen.
Vi kan konkludere, at der overraskende nok ikke er stor forskel på oplevelsen af
hjemmesygeplejen i de to kommuner, vi har udført interviews i, i Danmark og Norge. Dette på
trods af, at plejen er lagt forskelligt op i de to lande, med helhedspleje kontra mindre ydelser.
Side 34 af 89
Der hvor borgernes oplevelser skiller sig ud fra hinanden, er hvor de norske borgere havde
fået tildelt en assistent, hvilket de havde en opnået en øget frihed igennem.
Perspektivering
Vi har gennem projektet opnået nogen forståelse for borgernes oplevelser i
hjemmesygeplejen, hvilket vi mener vi kan anvendes til, at tydeliggøre hvad borgerne finder
vigtigt i samspillet med hjemmesygeplejen.
Vi kunne tænke os at gå i dialog med hjemmesygeplejersker, ved fx at tilbyde dem et oplæg ud
fra vores fund i opgaven. Dette for at kunne øge sygeplejerskernes viden og kompetencer, så
der kan lægges vægt på at forbedre borgernes tillidsrelation, samt oplevelse af sammenhæng,
vil det være en mulighed, at tilbyde hjemmesygeplejen et oplæg ud fra vores projekt.
Vores konklusion er baseret på udtalelser fra borgere i én kommune i henholdsvis Danmark
og Norge, samt et studie, der er udført i én kommune i Sverige. Vi tænker det kunne være
interessant, at undersøge om det er de samme emner, der vil blive fremhævet hos borgere i
andre kommuner.
Igennem projektet har vi opnået viden omkring forskellen på den danske og norske
hjemmesygepleje og at der i Norge ligges mere vægt på, at sygeplejersken udfører
helhedspleje hos borgeren. Derfor mener vi det kunne være interessant, gennem kvantitative
og kvalitative undersøgelser, at se om borgerens OAS ændres ved, at der kommer en
sygeplejerske og udfører helhedspleje, frem for at plejen er delt ud på sygeplejerske og socialog sundhedshjælper. Dette tænker vi kunne uddybes yderligere, ved at inddrage tillidsrelation
fra vores fund. Og dermed nå frem til, om det er lettere, at få en tillidsrelation til en
sygeplejerske, der kommer og udfører helhedspleje, frem for en sygeplejerske som kommer
og udfører flere mindre ydelser?
Side 35 af 89
Referenceliste:
Antonovsky, A., 2000. Helbredets mysterium. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
Blom, A., Det kommunale sundhedsområde i et kommunalt perspektiv. I B.M. Pedersen & S.R.
Pedersen red. 2014. Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 27-56.
Birkeland, A. & Flovik, A.M., 2014. Sykepleie i hjemmet. 2. udgave. Oslo: Cappelen Damm
Akademisk.
Birkler, J., 2005. Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard.
Christensen, U., Schmidt, L. & Dyhr, L., Det kvalitative forskningsinterview. I S. Vallgårda & L. Koch
red. 2007. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3.udgave. Kbh.: Munksgaard, s.61-86.
Dansk Sygepleje Råd, 2011. Fremtidens hjemmesygepleje- statusrapport [online]. Kbh.: Dansk
Sygepleje Råd.
Tilgængelig fra: http://www.kl.dk/Social-service/Fremtidens-hjemmesygepleje---status-ogudfordringer-id85438/ [lokaliseret 28-10-2014]
Fjørtoft, A-K., 2012. Hjemmesykepleie – Ansvar, utfordringer og muligheter. 2. udgave. Bergen:
Fagbokforlaget.
Hansen, M., Sygepleje i spændingsfeltet mellem service og pleje. I M. Hansen & E. Weinreich.
2007. Sygepleje i primær sundhedssektor, s.45-60.
Hansen, P.E., Det nære sundhedsvæsen i et internationalt perspektiv. I B.M. Pedersen & S.R.
Pedersen red. 2014. Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 329-360.
Side 36 af 89
Holmberg, M., Valmari, G. & Lundgren, S. M., 2012. Patients’ experiences of homecare nursing:
balancing the dualty between obtianing care and to maintain dignity and self-determination,
Scandinavian Journal of Caring Sciences, årg. 26, nr. 4, s. 705-712.
Juridiske Retningslinjer, 2013 [online]. Aalborg: University College Nordjylland. Tilgængelig fra:
http://www.ucn.dk/Forside/StudieInfo/Selma_Lagerl%C3%B8fs_Vej/Praktiske_oplysninger/Juridis
ke_retningslinjer_for_indsamling_af_patientdata_til_brug_i_opgaver_og_projekter.aspx
[Lokaliseret 09-12-2014].
Kirkevold M., 2010. Sygeplejeteorier: Analyse og evaluering. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2007. Interview – introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans
Reitzels Forlag
Martinsen, K., 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag.
Martinsen, K., 2001. Øjet og kaldet. Kbh.: Munksgaard
Melberg, H.O., Bruker Norge lite eller mye på helsetjenester, og er mere penger løsningen? I
H.O.Melberg & L.E.Kjekshus red. 2014. Fremtidens helse-Norge. Oslo: Fagbokforlaget, s.259-269.
Nielsen, J.A. & Andersen, J.G., 2006. Hjemmehjælp – mellem myter og virkelighed. Odense:
Syddansk Universitetsforlag
Norges Handicapforbund, 2014. Brukerstyrt personlig assistanse (BPA) [online]. Oslo.
Tilgængelig fra: http://www.nhf.no/rettigheter/brukerstyrt-personlig-assistanse-bpa [lokaliseret
16-12-2014]
Raunkjær, M. & Holen, M. red., 2012. Primærsektor – Det nære sundhedsvæsen. Kbh.: Munksgaard
Side 37 af 89
Velfærdskommissionen, 2005. Fremtidens velfærd- sådan gør andre lande [online]. Kbh.: Schultz
Grafik.
Tilgængelig fra:
http://www.fm.dk/search?textSearch=Fremtidens%20velf%C3%A6rd%20s%C3%A5dan%20g%C3%
B8r%20andre%20lande [lokaliseret 28-10-2014]
Rokne, B., 2013. Sykepleierne bør forske på kommunalhelsetjenesten, Sykepleien forskning, nr. 02,
s.104-105.
Tjora, A. & Tøndel, G., Framtidens patient. I H.O.Melberg & L.E.Kjekshus red. 2014. Fremtidens
helse-Norge. Oslo: Fagbokforlaget, s.105-127.
Vinge, S., Kramhøft, K. & Bøgh, A., 2006. Hjemmesygeplejen i Danmark. Kbh.: Dansk
Sundhedsinstitut.
Vinge, S., Hjemmesygeplejen i udvikling: nye udfordringer til organisering og kompetencer. I B.M.
Pedersen & S.R. Pedersen red. 2014. Det kommunale sundhedsvæsen. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s.
151-176.
Wallin, J.A., 2011. Peer review [Internet]. Odense: Syddansk Universitet.
Tilgængelig fra:
http://www.sdu.dk/bibliotek/fag/medicin/vejledning/peer+review [lokaliseret 12-11-2014]
Willman A., Stoltz P. & Bathsevani C., 2007. Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og
den kliniske virksomhed, 2. udgave, Kbh., Gyldendals Bogklubber.
Öresland, S. et al., 2008. Nurses as guests or professionals in home health care, Nursing etichs. årg.
15, nr. 3, s.371-383.
Anvendt referencesystem: Harvard
Side 38 af 89
Bilagsliste
Bilag 1 – Interviewguide
Bilag 2 – Transskribering af Danmark 2
Bilag 3 – Transskribering af Norge 2
Bilag 4 – Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt på sygeplejerskeuddannelsen
Bilag 5 – Meningskondensering af Danmark 3
Bilag 6 – Meningskondensering af Norge 1
Bilag 7 – PubMed litteratursøgning
Bilag 8 – CINAHL litteratursøgning
Bilag 9 – Artikel: ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between
obtaining care and to miaintain dignity and self-determination”
Bilag 10 –Artikel: ”Nurses as guests or professionals in home health care”
Bilag 11 – CASP på ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the duality between
obtaining care and to miaintain dignity and self-determination”
Bilag 12 – SveMed+ litteratursøgning
Side 39 af 89
Bilag 1 – Interviewguide
Briefing
Præsentation af
interviewerne og projektets
formål
Rammerne for interviewet
Hvem er vi?
Gruppen består af Tanja og
Tina. Vi læser til
sygeplejerske på modul 13
på UCN i Aalborg.
Formålet med interviewet
Formålet med interviewet er
at høre: hvordan du oplever
at modtage hjælp fra
sygeplejerske og hvilke
ønsker, behov og ideer du
har til bedre
hjemmesygepleje?
Tidsramme
Interviewet kommer til at
tage cirka 60 minutter.
Gøre opmærksom på, at
interviewet optages på
diktafon.
Vi vil gøre dig opmærksom
på, at interviewet bliver
optaget på diktafon.
Optagelsen anvendes som
støtte til vores hukommelse
og vil indgå i vores
projektarbejde
Anonymisering
Interviewet vil blive behandlet
fortroligt. I opgaven vil dine
udsagn blive anonymiseret, så
det ikke kan ledes tilbage til
dig.
Rollefordeling
Min opgave er, at stille
spørgsmål og min
medstuderendes
(medinterviewerens) funktion
er, at tage notater undervejs,
styre diktafonen og evt. stille
opfølgende/uddybende
spørgsmål undervejs i
interviewet.
Side 40 af 89
Præsentation af informanten
Redegørelse
Du må endelig spørge, hvis der
er noget du er i tvivl om eller
ikke forstår undervejs i
interviewet. Vi vil gøre dig
opmærksom på, at du deltager
frivilligt i interviewet og at du
altid kan trække dit samtykke
tilbage. Du kan fravælge, at
besvare de enkelte spørgsmål.
Informanten præsenterer sig
selv
Vil du præsentere dig selv?
(Navn, alder, tidligere erhverv,
fritid)
Kan du fortælle om, hvorfor du
får hjemmesygepleje?
(Diagnose, nuværende og
tidligere historie, hvor lang tid
har du modtaget hjælp)
Forskningsspørgsmål
Social interaktion
(hvem er omkring borgeren, får borgeren
hjælp fra andre/mulighed for dette)
Interviewspørgsmål
Hvem er omkring dig? Fortæl om dig selv/dit
liv.
(Familie, venner, arbejdskollegaer, bekendte)
-
Hvilken hjælp modtager borgeren
(hvem kommer i hjemmet)
Hvad er borgerens oplevelser i forbindelse
med modtagelse af hjælp fra
hjemmepleje/hjemmesygepleje:
Har du tidligere haft en stor eller en lille
omgangskreds?
Hvis ja, hvorfor og på hvilken måde? (for
eks. fysisk samvær, telefonisk kontakt)
Hvis nej, hvorfor?
Hvordan er det for dig at have hjemmepleje,
hvordan oplever du det?
- Kan du beskrive din dag med
hjemmeplejen?
- Hvordan er din relation med disse
personer?
- Er du visiteret af kommunen?
- Er der noget af hjælpen du selv betaler
for?
Er du tryg ved dette/ har du tillid til i
hjemmeplejen?
- Har du en primær person som kommer
Side 41 af 89
-
og hjælper dig?
Kommer der flere forskellige i løbet af
en dag?
Hvordan har du det med at der kommer
flere forskellige personer og hjælper dig
i din hverdag?
Er der andet der hjælper dig i din hverdag?
- pårørende, naboer m.m.
Ønsker, behov og ideer i forhold til bedre
hjemmepleje/hjemmesygepleje:
Hvis du kunne vælge frit på alle hylder og
drømme, uden at tænke på begrænsninger og
om det kan lade sig gøre i virkeligheden, hvilke
ønsker har du for
hjemmepleje/hjemmesygepleje?
-
Du må meget gerne bruge din fantasi.
Kom gerne med eksempler.
Hvis du fuldstændig frit kunne vælge
hvad din dag skulle gå med – hvad skulle
der så ske?
Hvad tror du der skal til, for at dine
ønsker/behov kan opfyldes?
Afslutning
Har du andet, du gerne vil tilføje?
Debriefing
Afrunding
Så er vi ved, at være færdige med interviewet.
Praktisk
Hvis du har sagt ja til, at få oplysninger om
vores resultater, vil vi sende et brev eller en
mail med disse informationer, efter vores
projekt er afsluttet.
Opsummering
Tusind tak for din hjælp. Du er velkommen til,
at kontakte os, hvis du på et senere tidspunkt
har spørgsmål.
Side 42 af 89
Bilag 2 – Transskribering af Danmark 2
F1: Vi tager lige det formelle først, vi har jo sagt det meste af det, men det her er F2 og jeg
hedder F1. Det er hovedsageligt F1 der vil afholde interviewet og så byder F2 ind, hvis der er
noget hun gerne vil vide, så holder jeg mig til papirerne. Formålet er som sagt at opnå viden
om hvordan i oplever hjemmesygepleje…
I1: Ja
F1: …og om du har nogle ideer til hvordan man kan gøre hjemmesygeplejen bedre. Og…
I1: Det lyder som nogle gode spørgsmål… ja, det er det. Det er en fornøjelse, vi kan ikke klage,
nej, det kan vi ikke. Hvis der er noget, så får vi altid at vide, at vi skal bare ringe til dem. Så
kommer de indenfor en halv time.
F1: Ja, så er de her.
I1: Her den anden dag, i sidste uge, gik der ikke mere end tre minutter, så holdte der nogen
her. Det var ekspres.
F1: Ja, vi tænker at interviewet tager sådan cirka tre kvarter. Vi har som sagt gjort
opmærksom på at vi optager interviewet på diktafon, at det er anonymt, du må selvfølgelig
stille spørgsmål undervejs, det må i begge to, hvis der er et eller andet.
I1: Det er nok det her med at holde sig til et emne, det er I2 nok bedre til.
I2: Ja, det drejer sig jo om æ hjemmesygepleje…
I1: Nå, ikke andet, ikke om æ sygehus
F1: Nej, det er kun hjemmesygeplejen, ja. Vil du starte med at præsentere dig selv og fortælle
lidt om hvad du har lavet tidligere.
F2: Du må gerne fortælle lidt om din sygehistorie og hvorfor du får hjemmesygepleje
I1: Sygehistorie… Hu ha da (griner lidt)… ja, der er da noget at fortælle… Jeg har kørt taxi i 42
år, gennem 1968 som chauffør til 77, der søgte jeg en bevilling som vognmand. Jeg havde 25
års jubilæum, der var en masse folk til mit åbent hus… der var både medgang og modgang…
det er ikke altid gået lige godt, men det sidste stykke tid er det gået godt.
F1: Ja
I1: Længere tilbage har jeg været landmand… eller karl, hvis i altså vil have det med også, da
jeg var 14 år blev jeg sendt ud som karl. Der var ikke råd til at vi gik hjemme, vi skulle ud og
tjene penge.
F1: Ja, selvfølgelig, sådan var det jo dengang.
I1: Ja, men det kan i jo slet ikke snakke med om (griner)
F1 + F2: ler
F2: Nej, det kniber jo nok lidt.
I1: Ja, det var dengang.
F1: Hvad med i dag, der får du noget hjemmesygepleje. Hvad er grunden til det?
I1: Det er jo fordi jeg er blevet opereret, vil i se det? (begynder at trække op i blusen)
F1: Nej, det behøver vi ikke. Hvad blev du opereret for?
I1: En svulst…
F1: En svulst, okay.
I1: Ja, i tyktarmen… det ville jo springe op…
I2: Ja, det blev jo syet 2 gange. Det var inden han havde fået stomiposen i gang, der sprang
tyktarmen og han blev forgiftet i hele kroppen. Så var det at han fik stomiposen i gang. Han lå
på x-sygehus og blev overflyttet til intensiv på y-sygehus, hvor han blev lagt i respirator i 4
uger og i dialyse. De kunne næsten ikke få nyrerne i gang igen.
F1: Nå…
Side 43 af 89
I2: Han var jo blevet forgiftet i det hele, så var det at han fik stomiposen og den har han nu
gået med siden.
I1: Så der fra jeg kom op til y-sygehus torsdag nat… eller natten til fredag, der husker jeg
ingenting fra 4 uger jeg lå i respirator…
F2: Okay…
I2: Da han vågnede fra respiratoren, vidste han ikke at han lå på y-sygehus, han troede fortsat
han var på x-sygehus. Jeg kørte frem og tilbage hver eneste dag…
F2: Hold da op… så har du kørt i rutefart…
I2: Ja, hu ha.
F1: Det har da været noget af en oplevelse
I2: Ja, det var frygteligt, dengang han kom derop, der ringede jeg så derop, så sagde de at det
er meget kritisk. Jeg ved ikke hvor hurtigt jeg kom derop men jeg kørte meget hurtigt.
F1: Ja…
I2: Det var jo frygteligt at se.
F1: Ja, det kan jeg godt forstå.
F2: Ja, det kan godt virke meget voldsomt.
I2: Ja, det er det. Men så kom han jo så hjem og der fik han et bette tilbagefald…
F2: Nå…
I2: Ja, han kom hjem i marts og så blev han indlagt på x-sygehus i 8 dage, hvor ambulancen var
inde med ham. Og jeg sagde til personalet at nu skulle de ikke sende ham hjem før han var klar
til det, så sagde de til mig at de troede jeg havde behov for noget psykolog hjælp. Jeg skal ikke
have noget psykolog hjælp, jeg skulle have gjort æ mand rask.
F1: Ja…
I2: Så lå han deroppe i 8 dage og så ville de sende ham på plejehjem til genoptræning. Så sagde
jeg, at det har vi ikke råd til. Det skal vi jo selv betale. Det har vi ikke råd til, vi har kun vores
pension, men han skal hjem, for han trænger til at komme hjem. Så fik han da lov til at komme
hjem, med hjemmepleje på. I gang kom han så også, men det gik langsomt. Han kunne jo ikke
gå eller…
I1: Nej, det var skidt…
F1: Nå…
I1: Jeg havde tabt mig 2-23 pund
F1: Ja, hold da op
I1: Jeg vejede 106 da jeg blev indlagt og vejede knap 80, dengang – det kan i jo godt se – set er
et stort tab. Ja, i skulle have set min arme (smiler). Nu vejer jeg 86 kilo og nu vil jeg ikke veje
mere, det er fint. Jeg har det godt.
F2: Det var godt.
I2: Men vi har haft en god oplevelse med æ hjemmepleje…
I1: Ja, det kan vi ikke klage på
I2: Nej det kan vi ikke klage på… øhh…
I1: De er nu så sød og rar allesammen
I2: I starten så kom de jo også og tømte æ pose, så sagde jeg til dem at jeg det tror jeg godt jeg
selv kan, men jeg kan ikke skifte æ plade.
F1: Nej…
I2: Det sagde de (hjemmesygeplejen) også at det skulle jeg ikke, det skulle de nok komme og
gøre, jeg skal bare ringe…
F1: Ja…
Side 44 af 89
I2: men så når det bliver utæt, så skal vi jo have hjælp. Nogle gange er det jo op til 4 gange i
døgnet. Det kommer jo ud over det hele, vi skal jo have vasket sengetøj og dyne og det hele.
F2: Ja…
I1: Men så var der jo engang at vi skulle op til den her sår sygeplejerske og hun har skiftet
pladen, det her er det sidste nye jeg har fået på og det sidder bare…
F1: Ja…
I1: heldigvis…
I2: Ja, det er da sommetider den går af.
I1: Ja, sommetider, men det er ikke så ofte… (griner) der var engang var vi havde så mange
blommer som vi spiste, det satte gang i systemet (griner)…
I2: Ja, nu spiser du ikke flere af de blommer, nu har jeg gemt dem væk (smiler)
I1: Ja, det skal jeg nok passe på med nu. Her i oktober skal vi op og have set til det og have
taget stilling til om de kan ligge den tilbage. De har lovet mig det.
F2: Okay, og det er så oppe på sygehuset eller?
I1: Ja, det er det. Jeg lå jo længe oppe på sygehuset sidst og da jeg så kom hjem igen havde jeg
jo også det her vacuum på, ved ikke om i kender det…
F2: Jo, det gør vi.
I1: Ja, men det fungerede jo slet ikke, det gik ikke med sygeplejerskerne herhjemme, så det fik
jeg af igen og så har det sådan set fungeret siden.
F2: Okay, så da du blev udskrevet fra sygehuset, så kom du hjem med fuld pleje herhjemme.
I2: Ja, ja… det gjorde jeg, de okm vel en 3-4 gange pr. dag.
I2: Ja, han fik hjælp til at komme i bad og til at træne også… der kom jo æ fysioterapeut
I1: Ja, så plejen den kan vi dælme ikke klage over
I2: Ja, så kom der en oppe fra æ plejehjem, som ville bestemme over ham og det var han ikke
så glad for…
I1: Nej, der har kun været to sygeplejersker, som vi ikke er på talefod med.
I2: Ja, eller hjemmehjælpere…
I1: …nå ja, hjemmehjælpere, det har de også fået at vide… hvis nu det skulle ske…
F2: Ja, det er jo ikke alle man kan med…
F1: Du har altså både haft hjemmehjælpere og sygeplejersker…
I2: Ja og noget fys på til træning
I1: Ja ja…
F2: Kom sygeplejerskerne for at ordne sår + stomi eller?
I1: Ja ja.. det gjorde de da.
I2: Det er jo ikke alle hjemmehjælpere der kan skifte æ plade og så sender de bud efter æ
sygeplejerske – det fungerer faktisk rigtig fint.
F1: Hvad har hjemmehjælperen så været med til?
I1: Ja, de kommer jo hver aften… De kommer for at se om alt er som det skal være og tømme
den og for at hjælpe ham i bad, det gjorde de jo til at begynde med, men nu kommer hun bare
for at se og hjælpe med at tømme hvis der er behov for det – og så kommer de hver 3. dag for
at skifte pladen…
F2: og det er så sygeplejersken der gør det.
I1: ja, det er så sygeplejersken der gør det, hun kommer jo også og hælder medicinen op, ja.
I2: Ja, for alle de piller der, det er jo ikke til at hitte ud af, man kan jo nærmere blive forvirret
og nogen af dem er jo ens…
I1: Ja, det har de sgu styr på, det kan man da se... Jeg har jo de der blå æsker til at putte dem i.
F1: Ja, så du ved hvad du skal have morgen, middag og aften.
Side 45 af 89
I2: Ja, vi har altså ikke noget at klage over, vi har fået alt det hjælp vi har haft behov for
F1: Nej, men det er da dejligt.
F2: Ja, og det har fungeret som det skulle? I har kunnet ringe efter dem.
I2: Ja, det har fungeret fint. Vi havde en hjælper her som synes der var kommet lidt rødme og
så ringede hun til sygeplejersken med det samme… hvis nu det skulle være lidt betændelse
eller noget. Så det kan vi godt nok ikke klage over…
F2: Dejligt, det er jo sådan det skal være
I1: Ja, jeg synes vi hører så tit ældre folk der klager over hjælpen, men det kan vi ikke klage
over. Da jeg lå på sygehuset, var de der jo hvert 5. minut, ja…
F1: Hvad er din relation til dem der kommer i hjemmet – du fortæller at du er glad for dem.
I1: Ja, der kan jeg ikke sige andet, og lidt mere til.
I2: Ja, det bliver en sorgens dag, når de ikke skal komme her mere.
I1: Det er somme tider man kan komme til at give dem et bette knus. Ja, og vi er så uheldig
også, nu er der tre der er holdt (får tårer i øjnene).
F2: Nå, okay…
I1: To sygeplejersker og en hjælper, den ene var så en studerende – hun havde sagt farvel i
forrige uge at nu kom hun ikke mere, men så kom hun alligevel her i dag. Hun er altid
velkommen, hun er så omhyggelig.
F2: Jamen det var da dejligt at hun så kunne komme ind og afløse lidt.
I1: Hvornår hun kommer igen ved vi så ikke…
F1: Er det da mange forskellige der kommer?
I1: Er du vimmer mand, nu her i ferien er der da kommet mindst 50 styk, nej, jeg har ikke tal
på dem…
I2: Ja, der kom en som ikke anede det mindste om ham – hun vidste ikke noget om hvad der
skulle gøres ved ham, men hun fik det da gjort og så kommer der en anden en – jeg siger så,
men der har da lige været en anden en – ja, det kunne hun nu ikke forstå. Ja, det skulle vi nu
lige have fundet ud af, for det kunne jo godt være sådan nogle sort nogen. Eller ikke sort, men
sådan nogen der ikke er… men så viser det sig så at hun skulle slet ikke have været herinde,
det var en helt anden person hun skulle have været ved og han fik slet ingen hjælp den dag.
Alle ler
F2: Ja, det var da knap så godt.
I1: Ja, så det morede vi os over.
F2: Ja, men så var du da godt dækket ind den dag.
I1: Ja, det var jeg i hvert fald. Men vi fandt så ud af hvem hun var…
F1: Er du visiteret til hjælp fra kommunen? Og betaler i noget selv?
I1: Nej, vi betaler ikke noget selv, vi bliver jo visiteret til hjælpen.
F2: Hvordan har i det med at der har været så mange forskellige?
I1: Jamen hvad kan vi sige til det, det…
F2: Hvis bare det har fungeret fint
I1: Ja og det har det
I2: De er jo fleksible i forhold til at passe det ind, den dag jeg skal til bankospil, jamen så
passer vi det ind, så de kommer lidt før og så kan han så ringe til dem hvis det går galt.
F2: Det er meget fleksibelt så…
I1: Ja, det er det, må vi sige, ja vi er sgu så glad for dem der kommer, vi skal bare sige næsten
som vi vil have det (griner)
Side 46 af 89
I2: Jamen en dag jeg kom hjem og de havde været her, da der havde været et uheld med posen,
så havde de lagt æ tøj i vand, så kunne jeg bare lige lægge det i vaskemaskinen da jeg kom
hjem. Det er jo en god hjælp.
F2: Det var da dejligt.
F1: Det virker som om i har meget tillid til de personer som kommer her.
I1: Ja, det har vi. Der er ikke noget der.
F1: Har du en bestemt person som kommer og hjælper dig? Eller er der nogen som kommer
her mere end andre.
I1: Ja, af sygeplejerskerne, der er en der kommer fast og så er der en hjemmehjælper som
kommer oftere end andre. Ja, vi er nærmest dus med hinanden. Der er også andre som
kommer her flere gange…
F2: Ja, så der er nogen man bliver mere kendt med end andre.
I1: Ja, det gør der.
F1: Hvordan har du det med at der kommer så mange folk ind i huset?
I1: Jamen, det generer mig ikke det mindste, nej, det gør ikke noget.
I2: Ja, min taxa pung, jeg kører jo taxa nogen gange, den kan jeg lade ligge inde på æ skab og
den bliver ikke rørt og det synes jeg det er dejligt at det er sådan det er. Det kunne jo godt
være at der var nogen der… ja, at der var nogen…
F1: Som man ikke havde så meget tillid til…
I2: Ja, det kunne der jo godt være. Der er jo ofte låst op når de kommer, også der når jeg kører
taxa, så er der låst op kl 5-6 om morgenen.
I1: Men vi kan sgu ikke klage på noget.
I2: Nej, men der skal da være tillid til dem der kommer, det er vigtigt.
F2: Ja, det gør da tingene lidt lettere.
I1: De har også snakket om at de skulle have en nøgle til at låse op, men det har jeg sagt at det
er ikke nødvendigt. Så de banker bare på og kommer ind.
F1: Okay
I1: Ja, de kommer bare ind når de kommer, det har jeg også sagt til dem, bare kom ind. Jeg
sidder jo ofte og spiller computer når de kommer, for jeg kan ikke sidde og se fjernsyn så
falder jeg bare i søvn. Det går ikke, så kan jeg ikke falde i søvn til natten.
F1: Okay. Er der andre der hjælper dig? Jeg kan forstå at du (I2) hjælper ham med at tømme
posen og sådan.
I2: Ja.
F2: Hvis du nu kunne tænke og drømme lige som du havde lyst til, hvordan ville dit
drømmescenarie så se ud?
I1: Ja, det er dælme svært at svare på. Jeg vil da komme til at savne det. Altså min drømme
sygeplejerske…
I2: Ja, altså… Hvordan ville det være, hvis du nu selv skulle bestemme, skide være med æ
penge, for det har vi nok af.
I1: Det skal næsten fungere på samme måde som det gør nu. Det kan jeg ikke gøre for…
F2: Jamen hvis man er glad for det, så er det jo sådan det er.
I1: Ja, og det er vi. Det mangler da bare.
F2: Så er det jo sådan som det skal være.
I2: Jamen, det kunne jo godt være at hvis nu vi havde penge nok, så havde der været noget vi
ville ændre på…
I1: Ja, hvis vi ikke selv skulle betale det
Side 47 af 89
F1: Hvis kommunen kom og spurgte dig om forslag til ændringer, så ville du sige at det bare
skulle være sådan som det er nu?
I1: Ja, det ville jeg. Det er der ingen grund til at lave om på.
F2: Nej, ikke hvis man er glad for det som det er, det er der ikke.
I1: Nogen er jo mere utilfredse end andre og det vil de altid være.
F1: Ja, det er rigtigt.
I2: De er jo så fleksible – hvis vi vil ned i æ kolonihave så skal vi bare sige det og så kommer de
derned.
F1: De er meget fleksible på det punkt. Det er vel også vigtigt for at passe det ind i hverdagen.
I1: Ja. Nu skal vi jo snart til sjælland og så har vi ringet og aftalt med en visitator at hjælpen
bliver arrangeret. Så kan vi få hjælp mens vi er derovre.
F1: Alle materialer, dem får i eller hvordan?
I2: Ja, dem bestiller vi bare ved æ hjemmepleje, så har de det med. Selv handsker har de med
F1: Okay, men betyder det noget for jer at i selv har lært at skifte pose?
I2: Ja, det gør det, vi er ikke så afhængige af at de skal komme, vi kan nemmere tage af sted til
ting. Det er en god ting at vi selv kan.
I1: Ja men hun er også god til det…
I2: Ja, du tør vel heller ikke at sige andet (griner)
F2: Du siger at man bliver meget bunden af tidspunkterne.
I2: Ja, hu ha… til at begynde med kunne vi sidde der og vente og kigge på klokken… hvornår
mon hun kommer… kommer hun snart…
I1: Ja, men nu kører det jo bare…
F2: Ja, det er skønt, at i kan selv, så i ikke er så afhængige af dem og i kan jo altid ringe til dem.
I2: Ja, selv midt om natten, nu sover han jo inde i stuen og jeg sover i soveværelset. Så ringer
han ind til mig og siger at nu er der gået hul på posen og så ringer jeg til dem og så kommer
de. Det er uanset om det er nat eller dag.
I1: De sygeplejersker der kommer her de siger at vi må tage det som en oplevelse og det kan vi
jo også lige så godt.
F1: Jaa…
I1: Jo det er positivt det vi oplever. Har i oplevet andre steder hvor det fungerer så godt?
F2: Ja, det synes jeg. Der er mange der giver udtryk for at være glade for deres hjemmepleje.
I1: Ja, vi kan jo ofte bare ringe til dem og få hjælpen.
F2: Ja, det er vigtigt for jer at det er så fleksibelt. Dengang du havde både sygeplejerske til at
komme til sår og hjemmehjælper til at komme og hjælpe med bad, kunne du tænke dig at det
var en person som kom og hjalp dig med det hele?
I1: Ja, det er måske det rarest, det var sommetider sådan at der var en og som kom der en,
badedamen – som vi kalder hende - nærmest lige oveni i hinanden. Så de måtte stå og vente
på hinanden…
F2: Okay, ja så kunne det måske være lige så praktisk at det havde været en person der kunne
hjælpe med det hele.
I1: Ja, men vi skal ikke klage os, vi har taget det humoristisk og set på det på den måde. Men
det kunne nok være rigtigt…
F2: Ja, hvis man ser på hvordan arbejdsgangen er tilrettelagt.
I1: Ja, det er også rigtigt.
F1: Ja, hvis man nu kunne drømme, så kunne det måske være meget rart.
I2: Ja, det tror jeg.
I1: Ja, for ofte kommer de sgu da samtidigt (griner)
Side 48 af 89
F2: Ja, sådan kan det jo være (smiler), det har jo også noget meget koordinering at gøre.
I1: Ja, nogle gange står de jo og venter på hinanden bliver færdig. Vi har nu også haft nogle 3
unge mænd her til at hjælpe her i sommer og de var sgu lige så gode som de piger de var.
F2: Ja, men det kan være en god ting at få lidt flere mænd ind i de her fag.
I1: Ja, ham den ene mand, han hjalp mig med tv’et, da jeg ikke selv kunne finde ud af det og
han fik det sgu da til at virke – det er skønt når de kan hjælpe med alt muligt.
F2: Ja, det kan være skønt at kunne få hjælp til andre ting end lige bad. Der kan jo være andet
der er nødvendigt.
I2: Ja, og det er skønt når de ikke bare siger at det er ikke mit job, det må du få en anden til.
Men vi har nu aldrig oplevet at der er noget de ikke vil lave.
I1: Jo, der har da været nogen som ikke har villet skifte pladen.
I2: Ja, men det er da ikke fordi de ikke vil, det er fordi de mangler erfaring…
I1: Nååå… ja ja… men så ringer de jo bare efter hjælp og så kommer der nogen.
F1: Ja, men så tror jeg ikke vi har så meget mere… har i noget i vil tilføje?
I1: Nej, det tror jeg såmænd ikke lige. Som sagt så er vi så godt forvænt at der er ikke noget.
Man kan jo sige meget omkring alt det skat vi har betalt ind i den tid jeg har kørt taxi. Men vi
har da fået noget ud af vores skattepenge igen.
I2: Jo, med æ hjemmepleje, det skal også lige med. Når de har været i tvivl om noget, så har de
sagt at vi skal tage til lægen. Og det har vi jo da også gjort. Den aften vi skulle på æ sygehus,
var det da også dem (sygeplejerskerne) der sendte bud efter æ ambulance.
F1: Så sygeplejerskerne er meget opmærksomme på det?
I2: Ja, det er de og de sender gerne en sygeplejerske ud for at tjekke det, hvis der er en hjælper
som har nævnt det nede på kontoret.
I1: Den dag de ikke kommer her mere, det bliver et savn. Det bliver tomt gør det.
I2: Ja, men det bliver nu skønt at få den seng ud af stuen, selvom vi kommer til at savne dem.
I1: Ja, det bliver da skønt at komme ind i soveværelset igen.
I2: Ja, så må vi se om jeg kan sove for ham til den tid, nu er jeg jo vant til at ligge og flyde i hele
sengen (griner) jeg kan jo da altid skubbe ham ned.
I1: Jeg håber at det kunne blive en gang inden jul, at de kunne ligge den (stomien) tilbage. Jeg
kender en der har fået det lagt tilbage og hun har det så godt.
F1: Så har du jo nogle positive historier at se på, det er godt.
F2:Det bliver spændende… nu tror jeg ikke vi har så meget mere, så vi vil sige tak.
Side 49 af 89
Bilag 3 – Transskribering af Norge 2
F1: Vi begynder med interviewet, jeg hedder som sagt F1 og det her er F2 og formålet med
dette interview er at undersøge hvordan borgere oplever hjemmesygeplejen i Norge og
Danmark. Og om i har nogle ønsker eller ideer til hvordan man kan gøre det bedre.
F2: Vores baggrund for at lave den her opgave er at F1 har været i praktik i hjemmesygeplejen
i Norge og F2 har haft praktikken i hjemmesygeplejen i Danmark.
I1: Okay
F2: Ja, og her har vi oplevet lidt forskel på den måde plejen er tilrettelagt. Det er det der
danner baggrund for denne opgave.
I1: Okay
F1: Vi har gjort opmærksom på at vi optager det og at det er anonymt. Det er hovedsageligt
mig der stiller spørgsmålene og så vil F2 byde ind, hvis der er noget… øhh.. Du må endelig
spørge hvis der er noget du er i tvivl om.
I1: Ja
F1: Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv
I1: Jeg er 50 år, jeg har haft MS i 13 år, har fortsat arbejde, arbejder 50 % hos IBM og jeg er
blevet dårligere og dårligere, men MS er vældig forskellig og jeg behøver vel ikke at fortælle
om den… Nu får jeg hjælp til morgen pleje, jeg har ellers altid kunnet klare mig selv. Ellers bor
jeg herude som i kan se, et stort hus, og bor her med kone og søn. Har ikke noget mere
baggrund end det.
F1: Du får altså hjælp til morgen pleje
I1: Ja og så to gange om ugen kommer de op og hjælper mig med bad og så har jeg assistent
som kommer og hjælper mig med det her (massage/huslige pligter) og så har jeg
fysioterapeut som kommer og hjælper med træning.
F2:Ja, så der er flere inde omkring
F1: Ja, okay. Hvordan oplever du det at få hjemmepleje
I1: Vældig, vældig positivt. Første gangen jeg skulle have det, var jeg vældig usikker, vældig
skeptisk
F1: Ja
I1: alt var nyt, selvfølgelig og efter gang nummer 2 eller 3 så kommer der da en mand og det at
blive vasket neden til af en mand, det var vældig anderledes for mig, men han var omhyggelig
og vældig høj og mand, så jeg tænkte åh herre gud altså…
F1: Ja
I1: …men det gik vældig fint, han var vældig professionel og vældig sød og afslappet. Han er
rigtig dygtig og vi har haft en masse kontakt sidenhen. Han tog det naturligt og det var en af de
ting der gjorde at det gik så nemt, det at han tog det helt naturligt.
F2: Okay. Hvornår begyndte du at få hjælp fra hjemmetjenesten?
I1: For 3 år siden eller sådan noget…
F1: Okay
I1: Jeg er vældig vældig godt fornøjet med det de tilbyder, hvordan de gør og som det
fungerer. Stort set så kommer de når jeg siger eller beder om det, men der er en ting som jeg
vil godt vil klage mig lidt over, det er at de må være her så jeg er klar til job klokken halv ni.
Ellers er de vældig flinke, vældig opmærksomme og gode til at hjælpe mig.
F1: Ja, hvad kommer assistenten og laver?
I1: Assistenten hun… øhh… han… øhh… er massør i tillæg og kommer og masserer på ryg og
ben og sådan, men assistenten bidrager også til andre ting altså. Hjælp med at få til et job,
hjælp med at får gjort andre ting som jeg ikke får gjort fx visse ting som må laves ude eller ting
Side 50 af 89
som gør at jeg kan få hverdagen til at fungere bedre. Ting som at lave juice fx dette er ting som
jeg ikke får gjort og som de kan hjælpe med.
F1: Hvad er din relation til dem som kommer
I1: Jeg oplever det som vældig positivt blandt alle ansatte, jeg er måske heller ikke så positiv
som person heller, men hvis jeg kommer over til nogen som jeg mærker at de ikke har vilje af
sig selv eller ikke er positive, så dropper jeg det. Jeg giver ikke af mig selv hvis ikke de giver
noget igen men møder jeg personer som er åbne og hyggelige så giver jeg tilbage igen.
F1: Ja
I1: Men det kommer måske lidt an på om det er en man kender også, en man kan huske
navnet på og som bryder sig lidt mere.
F2: Ja, sådan at man får et lidt andet forhold til dem man kender.
I1: Ja helt rigtig og det er lidt en personlig ting også og en del er sådan nogle som man kommer
vældig tæt ind på og andre, men i stort set så kan man have meget forskellige personer i
tjenesten. Tænk på dem med store tatoveringer, hva…
Alle ler
F1: Betaler du noget for den hjælp du modtager
I1: Nej, det gør jeg ikke.
F1: Okay
I1: Men jeg vil også sige at der er vældig stor forskel på hjemmetjenesten her i kommunen og i
andre kommuner, øhm, det er ikke alle som får alle disse opgaverne. Jeg vil sige at vi her i
Oppegård kommune har nogle vældig gode tjenester, som jeg opfatter det. Det er dog
almindelig viden at vi ligger langt nede på listerne over kommunal tjeneste, men det ikke
noget med selv indholdet at gøre. Det har noget med at der er så og så mange ansatte per
hoved og per indbygger, at der er så og så mange rum per person på hjem. Men det bliver så
fejl, for hvis folk er dygtige, så er det muligt at bo hjemme og hvis ellers at hjælpen fungerer,
så har folk ikke behov for at flytte på ældrehjem eller sygehjem.
F1: Ja, det kan der jo være noget om
I1: Ja, ikke sandt, hvis ikke det havde fungeret hjemme, så måtte de flytte på hjem.
F2: Ja, det betyder da også noget i de undersøgelser der bliver gjort.
I1: Ja, ikke sandt, det tror jeg.
F1: Har du tillid til dem der kommer her
I1: Ja, absolut, absolut og de er øhh vældig øhh klare på at dette kan vi ikke snakke om overfor
andre, de siger ingenting hverken overfor kollegaer eller andre borgere. Jeg har jo mange
andre kollegaer her i kommunen som bruger samme tjeneste og har måtte prøve at høre ind
til disse andre borgere, men så får jeg svaret at nej det kan vi ikke snakke om.
F2: Det er jo fint, så ved man at det er gensidigt.
I1: Ja, helt rigtig. Det gør også at jeg kan slappe af og ved at de ikke snakker om mig til andre.
Det er en god tryghed at have og det er en god tillid og at den tillid må være gensidig.
F2: Ja, det er nemlig det.
I1: Ja, og den tilliden afhænger vel også af at jeg opfører mig ordentligt og at jeg er en hyggelig
person.
F1: Ja, har du en primærperson som kommer hos dig
I1: Nej, der kommer mange forskellige og på forskellig tid. Jeg aner ikke hvornår de kommer
eller hvem som kommer og hvordan…
F1: Så der kommer mange forskellige
Side 51 af 89
I1: Ja, vældig mange, men det er mange som man kender igen og som jeg er vældig vældig glad
i og hvis der kommer nogle nye, så er de altid med en som har været her før, så er de på
oplæring.
F2: Okay, så der kommer aldrig en ny ud alene som ikke har været her før
I1: Nej, det har jeg sjældent oplevet. Og det fungerer rimelig godt og det handler jo også om
tillid, jeg har fx en elektronisk lås på døren og den har de også koden til, så de kan komme ind
og ud. Og det her med at give nøglen til dem, det er også en tillidserklæring. De må jo have den
for at komme sig ind også.
F2: Ja, men det handler også om tillid, det er jo fremmede mennesker man lukker ind i
hjemmet
F1: Hvordan har du det med at lukke andre mennesker ind i dit hjem
I1: Det går rimelig fint. Det er jo også sådan at når vi giver dem en kode, så hvis jeg er borte, så
ved jeg aldrig hvem som har koden og hvad de vil gøre med den kode, men alt opleves
positivt.
F1: Okay.
I1: Men ellers slår jeg jo på alarmen når jeg er ude, så der kommer ikke nogen andre herind.
F1: Nej, okay.
F1: Får du hjælp af andre ud over hjemmetjenesten, du sagde at der kom en fysioterapeut
også
I1: Ja, jeg har to fysioterapeuter, en her i kommunen og en anden her borte på et lægecenter.
Hende kommer jeg til en gang i ugen for at drænere lymfebanen.
F1: Okay
I1: Jeg vil gerne selv være lidt med på banen, have lidt viden om sygdommen.
F2: Ja, men det er da også vigtigt at man selv er opmærksom på det.
I1: Ja, og ikke bare lader sige styre. Jeg kan jo meget mere om sygdommen end neurologerne
de kan.
F2: Det er godt med en god baggrundsviden.
F1: Ja, hvis du kunne drømme helt frit, hvordan vil det bedste hjemmepleje eller
hjemmetjeneste så være
I1: Jeg tror at det må være sådan som det er, fordi det fungerer så fint. Jeg er kæmpe fornøjet
som det er.
F2: Okay, kan du ringe efter dem, hvis du har brug for hjælp
I1: Ja, og det er vigtigt og nu har jeg en knap, som jeg kan trykke på og så ringer den til dem.
Hvis jeg fx er på toilettet, og jeg får behov for hjælp, så trykker jeg og så sender alarmselskabet
en hjælper. Jeg kan også fx hvis konen og sønnen er borte så kan jeg ringe og aftale at de
kommer og hjælper mig lidt oftere.
F1: Okay, så de er meget fleksible
I1: Ja, jeg har sjældent oplevet noget problem og det samme med nattevagten, de kan komme
tidligt om morgenen hvis jeg har behov for at stå op.
F1: Ja
F2: Til hverdag, kommer hjælpen så på samme tid hver dag eller hvordan
I1: Ja, og det er som sagt det som er lidt af udfordringen også for dem om morgenen. Jeg må
komme op og være på laptoppen så tidligt som muligt, så jeg kan begynde at jobbe, men øhh...
det kan hænde at klokken bliver 11-12 og så skal der gå 8 timer og så kommer de igen
klokken halv ni, da skal jeg være i seng igen efter 8 og en halv time, så bliver jeg så træt i
ryggen og bliver det mere end det, så får jeg problem. Derfor må de være her, for jeg kommer
ikke ud af sengen selv.
Side 52 af 89
F2: Nej okay, men kan du selv vende dig
I1: Ja, jeg kan vende mig i sengen, jeg kommer ikke ud og over i stolen. Jeg må have hjælp til at
komme over i stolen.
F1: Ja
I1: så enten så er konen her og hjælper mig om morgenen og da går det fint, eller så må
hjemmepleierne komme og hjælpe mig over i stolen. Jeg kan ikke ligge og vente til klokken ti,
jeg kan ikke ligge i sengen så længe, det går ikke.
F2: Nej, det bliver for sent.
I1: Der er jo nogen som selv kan komme ud af sengen.
F2: Ja, det er meget forskelligt hvad man har behov for af hjælp.
I1: Ja, ikke sandt.
F1: Men du kan selv komme ind i sengen, men hjælp fra din kone
I1: Ja, fordi så kan jeg køre stolen helt ind til sengen og så rejser jeg mig op selv og drejer
rundt og så vælter jeg ned på sengen, så kan jeg komme mig over selv. Så jeg har ikke behov
for hjælp om aftenen, men om morgenen kommer jeg ikke ud, jeg rækker ikke at tage mig over
i stolen.
F2: okay, men så er du heller ikke så afhængig af dem når du selv kan komme over i sengen.
Det giver noget mere fleksibilitet for dig
I1: Så absolut, så absolut. Det er også meget sundere for mig.
F2: Ja, og så det at man ikke er så afhængig af at de skal komme, man har lidt mere frihed i at
kunne nogle ting selv.
I1: Helt sikkert, hvis jeg ser på en film fx så kan jeg se den filmen færdig, og ikke at
hjemmesygeplejeren kommer og så må jeg stoppe midt i det hele.
F2: Ja, for eller kan man nemt blive meget afhængig af hjælpen
I1: Ja, ikke sandt. Det giver lidt frihed.
F1: Har du ellers noget du vil tilføje.
I1: i forhold til hjemmetjenesten så er jeg vældig fornøjet, jeg har ikke oplevet… der har været
en der har været sur og på tværs, så har jeg ringet med det samme og sagt det sker ikke igen.
Og det har de fulgt op.
F2: Okay, så der er en god kommunikation mellem jer
I1: Ja, helt rigtigt, det går vældig fint. Nej, jeg har ikke noget negativt, de er vældig hyggelige og
alle som jobber der er positive og udadvendte og hyggelige og hjertet på rette sted.
F2: Okay, og det er også fint for dig at det er sygeplejersken der kommer og gør det hele
I1: Ja, det er helt fint at de gør alt og sådan, men det afhænger nok også at borgeren. Jeg har
ikke behov for hjælp til mad og sådan, jeg har behov for hjælp til bad og påklædning og sådan
og eller klarer vi jo mange ting selv. Jeg styrer selv medicin og sådan.
F2: Okay, det giver jo også en form for frihed at man selv har en viden og kan stå for det
område, at man kan sige at det her er mit område og det kan jeg.
I1: Ja, helt rigtigt. Friheden består i at jeg fikser det her selv.
F2: Okay, ellers har vi vist ikke så meget mere.
F1: Nej.
I1: Okay, men det var vældig gode spørgsmål, vældig fine. Jeg mærker helt klart at i klarer at
trække forskelle og ligheder, men husk på en ting da, i skulle også eventuelt have spurgt
nogen fra en anden kommune.
F1 + F2: Ja
I1: For da kunne det være at i havde fået lidt forskellige svar fra kommune til kommune.
Side 53 af 89
F2: Ja, vi kommer kun ud til en kommune i Danmark og en kommune i Norge. Skal man se
mere bredt på det, så skal man ud i flere kommuner og samle forskellige synspunkter.
I1: Ja, der kan være vældig stor forskel fra kommune til kommune. Man kan vel ligge ned i
slutningen på opgaven at det kunne være noget man skulle arbejde videre med. Jeg håber i får
et godt resultat, det er altid spændende hvad man kan lære og hvad man kan gøre anderledes.
F2: Ja, det er jo spændende, da man ofte sammenligner Danmark og Norge med hinanden.
I1: Ja, det er jo spændende med organiseringen, nu har de jo omorganiseret her i kommunen
for nyligt og det er ikke borgerne kan mærke endnu, men det kommer nok senere.
Side 54 af 89
Bilag 4 – Samtykkeerklæring i forbindelse med projekt på
sygeplejerskeuddannelsen
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter i
Uddannelse: _________________________________________________
Vedrørende opgave/projekt: _____________________________________
Udarbejdet af: ____________________________________________________
Formålet med opgaven/projektet: ______________________________
Opgavens/ projektets problemformulering: ___________________
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
•
At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
•
At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
•
At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.
•
At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
•
At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
Underskrift: Dato:
Side 55 af 89
Bilag 5 – Meningskondensering af Danmark 3
Citat
”I starten fyldte det meget hos mig,
det er jo 100 forskellige, ja det kan vel
ikke gøre det… og det er jo ind i ens
soveværelse. De kommer tæt på og
man føler jo også at der skal være lidt
orden inden de kommer… jo, det gør
man. Som tiden går, bliver det dog
bedre og bedre.”
Kondensering
DK3 fortæller, at der kommer mange
forskellige sygeplejersker i hjemmet.
Dette er svært at håndtere, da de ofte
kommer tæt ind på livet.
Nøgleord
Tryghed
Tillid
”Dengang jeg havde det mere skidt,
følte jeg egentlig også en vis tryghed i
at der kom en sygeplejerske, de kom
til mig”
DK3 føler en tryghed ved, at
sygeplejersken kommer til ham.
Tryghed
”Også det at man kan spørge ind til
forskellig medicin, så kan jeg spørge
om det virkelig kan passe at jeg får
ondt i maven af det her…”
DK3 synes det er godt, at
sygeplejersken besidder en
merviden i forhold til medicinen,
som han kan gøre brug af.
Merviden
Tryghed
”Jeg er tryg og har tillid til dem som
kommer, men der er nogen hvor jeg
holder øje med om det de laver er
rigtigt og så siger jeg det til dem. Det
er jo ikke fordi jeg skal være efter
dem, men det er da fuldkommen
tåbeligt, hvis de laver noget der er
forkert, så skal de jo bare komme
senere og lave det om igen.”
DK3 føler sig tryg og har tillid til
sygeplejersken, men føler dog, at han
bør observere, hvordan de udfører
opgaverne.
Tryghed
Tillid
”Vi tæller selv piller op, så sidder vi
her og hygger os en søndag. Vi kan jo
godt få sygeplejersken til at hjælpe os,
men det er nu så hyggeligt.”
DK3 og hans hustru står selv for
medicinadministration, hvilket giver
dem et frirum.
Frihed
”Der er tryghed i, at sygeplejersken
kommer og ved noget om medicinen,
så kan hun være med til at sige: hov…
det der skal vi lige have kigget
nærmere på og så tager vi det op med
lægen.”
Sygeplejerskens merviden om
medicinen giver en tryghed for DK3.
Merviden
Tryghed
”Når der står mellem ni og ti på
sedlen, så hjælper det ikke noget at de
kommer klokken otte, bare fordi de
lige har vejen forbi og ikke gider køre
Sygeplejerskerne bør være fleksible i
deres planlægning, så de kan tage
hensyn til DK3’s behov.
Fleksibilitet
Side 56 af 89
tilbage senere. Det kan jeg ikke bruge
til noget.”
”Som jeg nævnte tidligere, så er det jo
langt over 100 der er kommet her og
det kunne jo være skønt, hvis man
nogenlunde vidste, hvem der kom her.
Altså hvis der var tre, måske fire
forskellige sygeplejersker der
kommer og så måske fire forskellige
hjemmeplejere der kommer. Det er jo
noget man har bestræbt sig på, på
sygehuset – at man får et
tillidsforhold til dem som kommer.
Det kunne jeg godt tænke mig, at man
kom til, at kende dem som kommer
her, lidt mere end bare lige.”
DK3 ønsker, at blive informeret om
hvem der kommer i hjemmet, samt
at det kun er en lille gruppe af
sundhedspersoner, der kommer i
hjemmet. Da han mener, dette giver
et bedre tillidsforhold.
Tillid
”Sygeplejersker der kommer her, de
kommer ikke bare fordi de skal ind og
ordne de strømper eller kigge til et
sår. De spørger også ind til, hvordan
går det så med jer. Og så kommer det
der med trygheden jo. Men det
smuldrer jo så lidt, når man godt ved,
at om tre dage så er det en anden der
kommer og tre dage senere så
kommer der endnu en.”
Her fortæller DK3, at trygheden
opstår ved, at sygeplejersken
spørger ind til personerne, og ikke
kun kommer for at udføre en ydelse.
Denne tryghed forsvinder dog let
igen, da det ofte er mange forskellige
sygeplejersker, der kommer i
hjemmet.
Tryghed
Sammenhæng
”Vi havde en sygeplejerske som kom
her, som vi virkelig var glad for. Hun
var altid opdateret, hun vidste hvad
hun havde med at gøre. Og hvis vi
spurgte ind til noget om det var
medicin eller hvad det var, hvis ikke
lige hun vidste det, så fandt hun ud af
det. Hun var også en af dem der altid
havde tid, når hun kom ind. Hun
havde tid til lige at stoppe op og sige:
Hov, det kan da godt være jeg
kommer for at skifte og se til såret på
mandens ben, men hvad med hans
kone. Hvordan har hun det. Er der lige
noget omkring det der medicin vi skal
have tjekket op omkring, der
eventuelt skal tages op med lægen.
Hun gik ind og tog hånd om bare lige
Der kom en sygeplejerske i hjemmet,
som DK3 opfatter som kompetent, da
hun så helheden omkring borgeren
og ikke kun kom for at udføre en
opgave.
Tryghed
Tillid
Fleksibilitet
Sammenhæng
Side 57 af 89
det der stod på sedlen.
Hun var virkelig kompetent – hun er
begrebet på det, der er en kompetent
hjemmesygeplejerske.”
Side 58 af 89
Bilag 6 – Meningskondensering af Norge 1
Citat
”Jeg oplever en god relation til
hjemmetjenesten, jeg kan sige hvad
jeg vil, på både godt og ondt. Ifølge
det jeg har hørt, så er der respekt for
det jeg siger og det tror jeg går på at
jeg har fået den dialog med dem. Den
har jeg bygget op igennem mange år.
Skal du have et godt forhold til
hjemmetjenesten, så må du have en
god socialkompetence. Med det
mener jeg at man må kunne sige at
du er ikke god nok til det. Kan man
gøre det hos en person? I første
omgang fik jeg kritik for dette, fordi
det var forskelsbehandling og jeg
blandede mig i deres arbejde. Men
det er ikke det, det er jo fordi folk
skal have kompetence i det de laver.”
Kondensering
N1 oplever, at han kan sige hvad han
vil til hjemmesygeplejen, hvilket
skaber en god relation. Han mener, at
han har fået en dialog i gang med
sygeplejersken, denne er opbygget
gennem flere år.
En god dialog, mener N1, opstår ved,
at man har en god socialkompetence,
hvor man kan forholde sig kritisk til
den anden person. Han ligger vægt
på, at sygeplejersken skal have
kompetence i det hun laver.
Nøgleord
Relation
Dialog
Kompetence
Respekt
”Nogen gange har jeg ikke tillid til
dem der kommer, en tillid skal
bygges op. Er der nogen der bare
kommer ind og sig hej og går igen, så
har jeg ikke tillid. Men det betyder
ikke mistillid, jeg har i
udgangspunktet tillid til
sygeplejerskerne.”
N1 mener, at tillid skal bygges op, den Tillid
kommer ikke af sig selv. Dette
Mistillid
betyder ikke, at han føler mistillid, da
han i udgangspunktet har tillid til
sygeplejerskerne.
”Der må være en solidaritet mellem
borger og den som er på job. Der må
være en forståelse og der må også
være en feeling. Som jeg sagde, må
man ikke være lige åben overfor alle,
men der er også situationer, hvor
man må tillade at andre ser dig som
du er. Det må være nogen som du
ikke behøver at dække rollen for,
hvor det ikke er nødvendigt at gå ind
i en rolle. Det er en vigtig indsats.”
Forholdet mellem borger og
personale, mener N1, skal bestå af
solidaritet, forståelse og ”feeling”.
Han siger, at man ikke bør tillade alle
andre, at se hvordan man er. Nogle
situationer kræver dog, at man
tillader det, da man ikke altid
behøver, at være i en rolle.
Relation
Tillid
”En ting som jeg ser, hvor vigtigt er
humor, du må have humor. Jeg tror
nok at humor skal ikke misbruges,
men den skal være der. Det går an at
misbruge humor, men den er god at
N1 siger, at humor er vigtig i
relationen mellem mennesker.
Humor skal være der, men må ikke
misbruges.
Relation
Side 59 af 89
have. Det går ud på at få den ind i
samspillet.”
”Jeg synes det er vigtigt når
hjemmesygeplejersken er på job, at
jeg kommer først og ikke
sygdommen. Fx nu skal vi ud til en
mand som har xx og han hedder xx,
nej, det skal være nu skal vi ud til xx
og han har denne sygdommen.”
N1 synes, det skal være personen der
er i centrum og ikke sygdommen.
Relation
”Der er behov for fleksibilitet i
sykeplejen for at det skal fungere.”
Hjemmesygeplejen skal være
fleksibel, siger N1.
Fleksibilitet
”Der er forskel på begrænsninger og
grænser. Grænser er et begreb som
alle har, begrænsninger er ofte noget
som i ikke har i samme grad som for
eksempel jeg har. Derfor klarer i ikke
at sætte jer ind i min person. For at
kunne gøre et forsøg, må i sætte jer
ind i den i møder og derefter kommer
sygdommen. Jeg har mødt nogle
mennesker som har klaret det, men
ikke alle.”
N1 siger, at alle mennesker har
grænser, som de vil gå til. Nogle har
derudover også begrænsninger i, at
kunne udføre det de gerne vil. N1
mener, at begrænsninger hos
borgeren gør, at sygeplejersken ikke
altid kan sætte sig i borgerens sted.
Mødet mellem sygeplejerske og
borger kræver derfor, at
sygeplejersken har sat sig ind i
personen og derefter sygdommen.
Det er ikke alle sygeplejersker, som
kan dette.
N1 fortæller, at sygeplejersken skal
kunne se det hele menneske og ikke
kun øjeblikket.
Relation
N1 ønsker, at sygeplejerskerne er
mere fleksible. Hvilket dog afhænger
af mennesketyper og arbejdsopgaver,
for at være muligt.
Fleksibilitet
”De skal kunne forstå, at det her
kører ikke på autopilot, det her er et
levet liv. Det er det her jeg har og
overgangen fra det ene til det andet
kan gå veldig hurtigt.”
”Jeg kunne ønske at nogen
sygeplejersker var mere fleksible, det
er ikke alle som er dette. Det
afhænger af mennesketyper, men
også hvor meget arbejde de har i
løbet af dagen.”
”Jeg har ikke faste tider for hvornår
N1 kan ringe efter sygeplejerskerne,
de kommer igennem dagen, men jeg
når han har behov for hjælp.
kan ringe efter dem når jeg har behov
for det.”
Relation
Fleksibilitet
Side 60 af 89
Bilag 7 – PubMed litteratursøgning
Side 61 af 89
Bilag 8 – CINAHL litteratursøgning
Side 62 af 89
Bilag 9 – Artikel: ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the
duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination”
ian Journal ofCaring Sciences EMPIRICAL STUDIES
doi: 10.1111/j.14716712.2012.00983.x
Patients' experiences of homecare nursing: balancing the duality between obtaining
care and to maintain dignity and self-determination
Marie Holmberg RN, BA, MA (Lecturer), Gudrun Valmari RN, BA, MA (Lecturer) and Solveig M.
Lundgren
RN, PhD (Associate Professor (senior lecturer))
Institute of Health and Care Sciences, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, Goteborg, Sweden
Scand J Caring Sci; 2012; 26; 705-712
Patients' experiences of homecare nursing: balancing the duality
between obtaining care and to maintain dignity and selfdetermination
The aim of this study was to describe patients' experiences and
perceptions of receiving nursing care in their private homes. A
home is a place of security, independence and an arena for one's
own routines. When nurses enter a patient's home, there are
expectations from both sides which affect the social interaction.
Maintaining patients' dignity demands that the nurse gets to
know the patients and shows respect for their autonomy and
integrity. A qualitative research method was chosen. Twenty-one
patients with homecare nursing were interviewed in open
interviews during 2008. Data were analysed according to the
principles of interpretive description. The results are described in
terms of three main themes: to be a person, to have trust and to
have self-esteem. Patients reported experiencing certain events
that could pose threats to their dignity, integrity and autonomy,
as well as to their trust in nursing care. Patients have to deal with
this ambiguity of accepting care while simultaneously
maintaining inde- pendence and privacy. The nurses were
perceived not as a guest but as professionals who would carry
out a task in the interest of the patient. For patients, there is a
duality in receiving homecare nursing and still exerting independence and self-determination in their homes. The patients
developed strategies to balance their own privacy and dignity,
despite the inconveniences the nursing treatment and procedures
involved. This empowered them in their relationship with the
professional caregivers.
Keywords: homecare nursing, qualitative interviews,
interpretative description, duality in receiving care, guest-host,
dignity, independence, self-determination.
Submitted 27 July 2011, Accepted 9 February 2012
Introduction
In many Western countries, care of the elderly is shifting from
hospital-based care towards home care (1, 2). The trend in
Sweden also moves towards frequent homecare nursing which
demands registered nursing skills to per¬form sophisticated
nursing and medical interventions (3). Homecare nursing
involves encounters between a profes¬sional nurse and patient in
his/her private sphere. It is thus of interest to examine what it
means to receive care in one's own home and what the meeting
between patient and nurse implies. Patients receiving homecare
nursing expect qualified nursing care and state their right to feel
secure in the caring situation (1).
Correspondence to:
Solveig Lundgren, Institute of Health and Care Sciences,
Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, PO Box 457,
SE-405 30 Gote- borg, Sweden.
E-mail: [email protected]
705
© 2012 The Authors
Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College
of Caring Science
self-determination, which denotes the ability to control one's
own life and perceived values, which may also mean to assign
another person to make some decisions. An important aspect of
respecting patients' autonomy is to determine the core values
patients prioritise (7, 8). The ideal value of the home is one that
gives the individual indisputable right to self-determination and
autonomy (9). For older people, being treated at home signifies
living a life of independence and the ability to make use of their
own existing resources, suggesting a sense of control over life
and a determination to remain active (10).
Background
A home is perceived as an intimate and positively charged
sphere, which means the right to be oneself, feel safe and create
one's own routines (3). Roush and Cox (4) asserted that the
meaning and function of home can be described in terms of three
dimensions across cultures: home as a familiar place for comfort,
home as a centre for everyday experience in space, time and
social life, and home as a protector of privacy, identity and
safety. As the notion of home is multidimensional, it may differ
from one family to the next. Home is also related to the concept
of community, intimacy and loving relationships, care and
security and can be seen as a holy place in a secular world. Hilly
(5) considers that the home is considered the best place for care
because the familiar surroundings support the maintenance of
daily activities, appear to raise self-esteem and preserve integrity.
A person's right to autonomy should be respected by other
people. Part of this autonomy means securing the person's ability
and opportunity for decision and action (6). To be autonomous
includes
However, the activity of the nurses can disrupt the family's
patterns of protection within the home. Their activities might
threaten the sense of a private refuge and identity that the home
affords. It is important that nurses recognise patients who may
find it difficult and inconve- nient to maintain control over their
own environment (4). Although space for nursing care in the
home is planned by the nurse in accordance with the specific
circumstances, ambivalence could occur concerning the ultimate
respon- sibility for the care (11).When the patient and the nurse
meet in the patient's home, a variety of expectations from both
sides govern the interaction. The nurse's role is the professional
Side 63 af 89
helper who is to meet the patient showing respect and dignity
(12). Every human being should be affirmed through being seen,
heard and taken seriously
(13) .
Dignity means to be respected and not to be
exposed
(14) .
An individual's dignity is attached to the fact
that he or she is a human being, which is related to the person's
identity and as such linked to the individual's body and mind and
can be changed by circumstances in life (15). The life skills
shape a foundation for wisdom, indicating that wisdom is not
developed equally in all. This does not mean that it is
appropriate to meet people differently in that every person has
the right to human dignity (16). If nurses violate the patient's
dignity, they are simulta- neously violating their own dignity
(13, 17). Maintaining patients' dignity requires that nurses get to
know and understand the patients and, accordingly, carry out
indi- vidualised treatment with respect to the patients' autonomy and integrity (18).
Patients can be seen as dependent when receiving health care,
although many reject the feeling of submission and the sense of
dependence. They maintain their self-image using different
strategies, that is by pointing out their personal strengths and
qualities and emphasising their active role in daily life and in
different social settings (19). Nurses feel they have the ability to
educate and inform the patients to enhance patient comfort and
sustain the patients' ability to live in their own homes. This
process may create a situation of power imbalance if nurses
believe they know what is best for the patient (20).
If nurses have difficulty accepting the patients' values and
lifestyles, or their decisions, the development of a trusting
relationship is greatly impeded (21). Further© 2012 The Authors
Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring
Science
706 M. Holmberg et al.
more, studies have shown that nurses working in home care
consider themselves guests in the patient's home (22, 23). At the
same time, they are also aware of their professional status which
occasionally dominates and, in turn, generates a demand to
handle the question of distance and closeness in the nursepatient relationship (22).
To be cared for at home implicates an advantage that many
patients accept, but it also means that professionals, often
strangers, must be given access to the homes according to
conditions created by the circumstances that may appear to be
beyond individual control. Many studies have reported on
experiences and conceptions about homecare nursing from a
professional perspective, whereas proportionally less interest has
been paid to how patients perceive and experience homecare
nursing.
Aim
The aim of this study was to describe patients' experiences and
perceptions of receiving nursing care in their private homes.
Design
The present researchers are well anchored in the field and have
in a previous observation study followed homecare nurses in
their work in this actual district (24). To understand patients'
experiences of receiving homecare nursing, a qualitative
approach was considered most suitable. The method of
interpretive description was chosen to achieve insight into the
phenomena in clinical situations (25). This approach is grounded
in, and appropriate for, generating nursing knowledge (26). To
gain knowledge of patients' previously unexplored experiences,
this method allows going beyond descriptions in that
interpretations are made to capture the patients' perspective (27).
Participants
The homecare nursing was carried out in a suburban dis- trict of
a large city in Sweden. The nurses performing the home care
were asked to contact a number of patients, able to talk and
understand Swedish, who were receiving homecare nursing.
Twenty-five patients declared willing- ness to take part in the
study and were contacted by phone a few days later by the
interviewers to confirm their participation. Each participant was
free to decide the time for the interviews. Four patients were too
sick or died before the interview tookplace. Thus, 21 patients
(11 women and 10 men) accepted and gave their informed
consent. These patients were depending on homecare nursing at
differ- ent levels - from a daily medical injection to advanced
nursing care. Participants' demographic data are presented in
Table 1.
Side 64 af 89
Participant
Table 1 Summary of participant demographics
characteristics
Gender
Age (years)
Residence
Living situation
Duration of
home care
Visit by the nurse
Specifics
Female
Male
Median
Range
Apartment
Terrace house/bungalow
Married/living together
Single/widower/widow
<6 months
6-12 months
1-2 years
8 years
One to three times
a day
Every other day three times a week
Less than once a week
Number of
Participants
11
10
82
52-99
19
2
6
15
6
4
10
1
10
8
3
Data collection
Open-ended interviews were conducted with the patients in
their homes between June and November 2008. The authors
interviewed seven patients each. The interviews lasted from 60
to 90 minutes. The patients were invited to share their personal
experiences of home care without fear of any influence on the
care received. The main question posed was as follows: What
experiences do you have from receiving homecare nursing? The
interviews were carried out as dialogue to reflect the
interviewer's genuine interests and to ensure the informants'
statements. The interviews were audio- recorded with the
participants' permission and tran- scribed verbatim.
Ethical considerations
The study was approved by the local ethics committee at the
University of Gothenburg (study code 251-08). Written and
verbal information about the study's purpose and approach was
provided. The patients were also informed that participation
was voluntary, that they could withdraw from the study at any
time without explanation, and that it would not influence their
care. Verbal consent was obtained from all participants. The
interview situations were characterised by openness and trust.
In addition, each patient was assured confidentiality and that the
interview material would be handled sensitively. Quotations in
the Finding section were carefully chosen in order not to reveal
the identity of any of the patients or risk breeching
confidentiality.
707 M. Holmberg et al.
Data analysis
A critical review of the present knowledge conducted in the area
formed the basis for the design and preliminary analytic
decisions. The data analysis, guided by general principals of
interpretative description outlined by Thorne et al. (25, 26), was
conducted in a systematic fashion through reflection, critical
examination and informed questioning. The analysis began with
reading and reread- ing the texts to grasp an overall meaning,
and active dis- cussions upon the transcript took part in our
research team meetings. The interpretation process was by this
initiated and underlying meanings revealed. Codes were then
cre- ated and reflected on, according to the thematic patterns that
emerged. Significance was identified, and variations in the
patterns became obvious and relevant from a clinical
perspective. The findings were conceptualised and reflected on
according to the emerging meanings in terms of similarities and
differences. These concepts manifested the patients' experiences
and were then organised into subthemes and themes (28).
Findings
Eight subthemes emerged describing experiences and
perceptions of homecare nursing. The subthemes were organised
into three themes: to be a person, to maintain self-esteem, and to
have trust. The subthemes are illus- trated with quotes of
patients' remarks from the interviews.
To be a person
© 2012 The Authors
Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring
Science
Being a person meant to be respected as a unique indi- vidual.
Patients wanted to feel that the visits were personal meetings
between them and the nurse. It was important that the nurse
valued the patients' private dwelling and right to participation
and decision-making. The patients expected to be treated with
Side 65 af 89
respect reasoning that the care was performed in their own
homes and that they disliked being treated as a sick person.
Instead, the patients wanted to be recognised as individuals, to
be paid interest to, to be talked to and listened to, and to discuss
their daily living in human-to-human communication.
expectations. Some patients reported that they had denied visits
from certain nurses who treated the patient in a humiliating
manner or otherwise behaved inappropriately. When I dared to
open the door the nurse rushed in and there I stood and couldn't
turn around or anything. I heard that he ran into
To defend one's privacy. The patients meant that they had the
right to have expectations on the nurse's behaviour and the right
to deny entrance to nurses who did not behave according to their
Side 66 af 89
the kitchen and called out, hurry, hurry. I tried to close the door
and get out into the kitchen. Then he said, - I'm in a hurry. Well, ifyou are in a hurry, you shouldn't come here, I said.
Neither did the patients want to have their home judged as to
whether it was in order or not. It's really hard - that they are
looking at what my home is like. I don't like that.... The nurses
frequently re- ceived mobile telephone calls during the visits,
calls that mostly came from colleagues or other patients. Some
patients perceived these calls as being discourteous.
When nurses complained about their stressful job situation,
the patients had rejected these dissuasions as they did not want
take on the role as the one causing the stress. One patient
expressed this view in the following way: I think it's wrong of
them to say that they are so busy and the job is so hectic.... I
can't help that they have a lot to do... they shouldn't come to me
and say it; they should go to their boss.
To make choices. To be offered and choose homecare nursing
can facilitate daily life, especially for those who find it
inconvenient or difficult to visit the health care centre. I used to
go to the health centre, but I can't do it right now. If I were
healthier, I would be able to go to the clinic but it's not really
possible these days. Another patient describes it this way: To
have homecare nursing is fine. I don't have to make trips to the
health care centre, it's possible, but it costs a lot of money. The
patients also felt relieved to be able to avert the nurse's visit on
a day when their strength was reduced and to be in a position to
make choices in connection with the nursing care given. It was
too much for me today, so he just dressed the wound - but I
ought to have had a shower and be washed before the visit.
There were opportunities to influ- ence the date or time of the
nurse's visit when special needs were declared. It happens of
course that I stay with my son. Then I say that tomorrow night
I'm not here. Can you prepare the drugs and I'll take care of
them myself?
Participating infellowship. The patients wanted to take part in
the nursing tasks. If they could manage, they prepared
themselves before the nurse's arrival, which could involve
having a shower, sitting in the chair where the treatment was to
take place or taking out the equipment needed. At five o'clock, I
sit in my chair. They don't have to waitfor me to get ready. I'm
ready when they come. The patients sometimes gave
instructions to nurses who had not previously carried out
specific tasks. Patients also appreciated that the nurses kept
them informed they take their time explaining and talking about
it and tell what it looks like right now. Some- times, the patients
are encouraged to participate in the nursing care I cooperate of
course, it cannot be avoided. I can help. Firstly, it is difficult to
dress the wound alone......................................................
Social benefit. Patients valued when the nurses were more
social, that is, that they interacted in an equal social conversation. For patients who lived alone, this could be a welcome
break in the loneliness. I havegot to know a number of nice
people. We're like a big family. With the time they have,
© 2012 The Authors
Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring
Science
708 M. Holmberg et al.
we talk a little about anything other than illness. It's also like
therapy. For many patients, it was nice to have just a brief chat,
sometimes about everyday events or to have a more serious
discussion concerning current affairs or global issues. Patients
appreciated when the nurses shared something about their
personal life and were especially pleased when nurses actually
sat down for a while. Some may of course stop and chat and
that'sfun. When you are sitting alone it's fun to have someone to
talk to.
To maintain self-esteem
Self-esteem refers to how we view and think about our- selves
or the extent to which we have self-respect, self- regard and
faith in ourselves. To have self-respect includes having control
over oneself and the situation and the necessary courage to set
boundaries, which implies that the patient is courageous enough
to express dissatisfaction when warranted. Good self-esteem is
to maintain the right to make decisions in your own home,
including the people you allow into your home and determining
the conditions for the visit.
Not to surrender. Most patients gave the impression of having
the strength to be sympathetic with the nurses' workload and
even to be tolerant up to a certain limit. However, they were also
able to express dissatisfaction when they felt they were treated
unfairly. Patients stated that they were not so seriously ill that
they needed immediate attention and thus could accept that
others were prioritised. They stay for only 10 or 15 minutes or
so. It depends on how much of a hurry they are in. I understand
them too; they have people waiting, sick people waiting, so I
don't want to stop them. On the other hand, patients expressed
an ambition to underscore their own needs and goals, as well as
to declare their strength to be respected as individuals. It takes a
very long timefor this old man to flare up. So it became a bit
animated. But then she softened in her tone. She realised that
you can't just say anything to an 86-year-old man even if he is
more or less sick.
The patients did not want to surrender nor resign in their
relationship with the nurse. They wanted as far as possible to
feel independent.
Not to be a host. The patients saw the nurse as a professional
practitioner who was in their home to perform nursing tasks and
who eventually had their own key to enter. . they have their own
key to get in and they can look for the prescriptions in the
folder. Although the nurses could come and go quite freely in
the patient's home, they were expected to respect the privacy of
the patient's home. They know where things are but they always
ask before if they have to get something in the linen cupboard.
The patients were aware that the primary purpose of the
homecare nurse is to give care in connection with an illness or
injury and not to act
Side 67 af 89
as a guest. They are all welcome because they do their job. They
come here to do ajob.... They also see it like that.
Because the encounter between the patients and the nurse
originated from a medical prescription that specified the
patients' needs for homecare nursing, they felt no responsibility
to act as a host or to treat nurses as guests, although they wished
to be properly dressed and have their homes in order when the
nurse arrived. On the nurse's arrival, the patients did not want to
be occupied with daily house activities, such as preparing dinner
or doing the dishes. We have time to finish eating, so I am doing
the dishes when the nurse comes .I would, of course, prefer to
have cleared the table too, but it doesn't really bother me.
To have trust
Trust as continuity was linked to both the visiting nurses and
how nursing care was performed. Trust required that the care
was based on honesty, was available when needed and was
skilfully applied so there was no risk of the patient being
harmed. It was appreciated when nurses showed commitment to
patients' well-being by making extra visits.
Need for continuity. The patients expressed a strong desire to
have the same nurses and that a change of nurses would not
occur too often. Patients who had wounds stressed the
importance of having only a few nurses responsible for the
dressings. Yes, they're doing their job, I've got no complaints
about the nurses as such, but the continuity is non-existent.
Nurses also made visits just to make sure that patients were
well. In addition to the usual medical task which the nurse
performs once a month, he'll come once a week and ask if
everything is ok. Although they often had to wait a long time for
the nurses to come, patients had confidence that they would
eventually come. Mostly the patients waited as long as possible
before contacting the nurse. Occasionally, the expected nurse
did not show up at all or a new, unknown nurse would come
instead. For the patients, this meant that they were obliged to
wait and other planned activities were postponed or cancelled.
On numerous occasions it has been terrible and they have not
come at all. They don't keep in touch. Everything becomes
haphazard. I sit here waiting and I can't do anything else.
Trust in the nurses' skills. Generally, patients had great
confidence in the knowledge and skills of the nurses. They take
good care of me in every way; they're talented, I think. Even if
the nurses did not know the patient and did not know in detail
how the nursing care should be conducted, the patient did not
feel exposed to any risk or danger. Some- times there are extra
nurses. They are skilled too and know ex- actly what to do... so I
know I willgetgood help. The patients felt that nurses requested
their knowledge and experience to make sure that nothing went
wrong when necessary. On occasion, patients felt that the nurses
were not performing the task with the desired competence. In
these
© 2012 The Authors
Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring
Science
709 M. Holmberg et al.
instances, the patients saw this as a consequence of shortage of
time rather than lack of skill.
Discussion
Study limitations
As all the patients lived in the same area and received homecare
nursing from the same community, the result cannot be
transferred to all forms of homecare nursing organisations. The
tendencies in the findings, however, are consistent with previous
research and in this respect help to further our knowledge about
patients' experiences of homecare nursing. The strength of this
study is that the patients were of varying age, sex and duration
of home care. The true value of the study is strengthened as it
describes phenomenon with relevance to nursing research in a
field where researchers conducting this study have experience
(25, 26). To establish credibility and depend- ability, the full text
of the interviews was read by all authors and all authors carried
out the first reading inde- pendently. The analysis proceeded
guided by discussions between the authors in the search for
interpretive descriptions of the phenomenon. The authors agreed
that the presented description was the most reliable, although
alternative descriptions were considered.
Patients' experiences of homecare nursing
The patients were keen to point out that they preferred homecare
nursing, largely because they found it conve- nient, noting it was
a better alternative than going to the clinic. However, since
being cared for at home also means to be in an intimate and
positively charged sphere, and it might lead to a positive attitude
towards homecare nursing as such. Being in one's own home
also means the right to be oneself and stick to one's own routines
(3). This can be a basis to not find themselves at the mercy of
others' dis- cretion.
Patients participated in their own care by being prepared for
the nurse's visit. Patients explained this preparation as a means
of saving time for the nurse, but could also be a way to avoid
feeling like a burden on the nurse. Although the patients sought
to be prepared before the nurse's visit, they admitted that they
had no obligation, either spoken or unspoken, to meet any
requirements. According to Lantz (8), within homecare nursing,
there are two roles in the home: the role as host and the role as
guest, with the former inviting the latter into his or her home.
Nurses tend to see themselves as guests in the patients' home,
and as such, they have the intention to accept and respect the
home and living conditions (21, 22). In this study, the patients
denied the relationship as similar to guest and host in the
encounter between nurse and patient. Rather, the patients
declared that the nurse came to fulfil a duty while
Side 68 af 89
the patients mostly felt free to comment on the nurse's behaviour
or how the work was performed.
Overall the patients were satisfied receiving homecare
nursing; however, there were a number of things they did not
feel entirely pleased with. They expressed their strong wish and
need for continuity. Some patients declared a preference for one
nurse over another, or they referred to the importance of
continuity in relation to a specific nursing activity (e.g. treatment
of a wound) and those wishes were met as far as possible.
Communication such as 'everyday chat' with the visiting nurse
made the patients feel that they were ordinary people. To be
treated as a person and not an object gives the patient a feeling
of being respected (29). Moreover, patients liked to know a little
about the personal side of the nurses. The patients were pleased
when the nurses shared some opinions or gave a little glimpse of
their private life. For many older people, the social network
merely consists of family, close friends and professional
caregivers (9).
Patients expressed a sense of self in that they clearly described
situations in which they did not allow themselves to be infringed
upon (e.g. to be badly treated or neglected). Even if the patients
are not able to act inde- pendently and carry out all decisions,
they can still expe- rience self-determination if their wishes and
decisions are fulfilled (6). Although the patients were aware of
their need for nursing care, they did not accept being looked
upon as weak and dependent. However, the patients knew that
they were reliant on the nurses' visits. They claimed that the
nurses had duties to fulfil, such as arriving within the agreed
time, treating the patients as worthy individuals and devoting
their full attention during the visit. Individ- uals have the right to
dignity, to be informed and to make decisions for themselves
(30).
The patients felt respected when the nurse arrived on time and
also felt secure and reassured when the nursing care was
performed with skill and with focus on the patient's needs.
Efraimsson et al. (31) found that patients experienced trust and
security when professional careers were punctual and skilled in
performing technical tasks, but they expressed disappointment,
uncertainty and grief when they received less help than was
agreed. Patients in the present study reported that they seldom
felt sure what time nurses would arrive. Yet, the patients were
often inclined to give rational explanations to why the nurses
could not arrive on time (e.g. nurses had much to do or there
were other patients who were sicker and therefore needed to be
prioritised). This way of thinking can be understood in the sense
that the patients were keen to demonstrate their ability to show
an understanding of other people's thoughts, feelings and
behaviour. By not taking it personally, the patients rejected to
feel humiliated or offended. On the other hand, it also caused
irritation and disappointment when the nurse was significantly
delayed. Öresland et al. (32) found that patients were
© 2012 The Authors
Scandinavian Journal of Caring Sciences © 2012 Nordic College of Caring
Science
710 M. Holmberg et al.
honouring their independence but felt it lost when nurses did not
keep to the timetable, the patients then felt that they were
inhibited to organise their day. In spite of the inconvenience of
waiting for the nurse's visit implied, the patients hesitated to
make a telephone call to obtain information. To protest against
the authority of the care- giver might lead to a perceived risk of
being subjected to poorer quality of care (33). The patient also
found it unsatisfactory when the nurses often stated very broad
timelines for the visits because this for the patient meant being
tied up and occupied bay waiting.
Patients were cognisant of their dependency on the nurses'
visits and therefore had to adapt their everyday life accordingly.
As there was little opportunity to influence the nurses' schedules,
patients had to acknowledge nurses power over the nursing
routines. Hewitt-Taylor (33) suggests that one way for nurses to
exercise power is being in possession of knowledge and
information and using these in setting the agenda. Despite this,
the patients still expressed a sense of independence and a
possibility to be involved and participate in the actual care. In
addition, the patients felt they had sufficient power to set limits
for what was acceptable as good treatment and care. Rundqvist
(34) describes empowerment in a nursing perspective as a
patient-nurse relationship that is based on the nurse's faith in the
patient's ability and allows the patient to take control and
responsibility of his or her own life.
In this study we found, despite the fact that the patients were
tied up waiting for the nurse's visits, they gave no signs of
feeling powerless in their relation to the nurses and the nursing
care given. Patients consider that when it comes to a critical
point, they can voice for need of change, but they mostly choose
to abstain as long as possible.
Conclusion
This study revealed a duality in the way patients perceived home
care. On the one hand, patients were aware that homecare
nursing was their choice and that they could maintain dignity and
self-determination as they were in their own homes. On the other
hand, the patients found it irritating to have to wait for the nurse's
visit, to accept calls from nurses they did not know. The patients
also found it degrading when they had to adapt their own
activities to the routines of the nurses. Patients balance this
duality by having rational explanations for alleged deficiencies in
the nursing care and admitted no feelings of powerlessness or
disclosure. Patients receiving care in their private homes
expressed independence, strength and self-esteem, which
empowered them in their relationship to the nurse although they
in practice where in a depending position. We consider that the
knowledge from this study can lead to improvements in clinical
practice by develop routines which supports continuity and time
planning. The nurses ought to have in mind that for many
patients, the visit
Side 69 af 89
often also means a social occasion which the patient is looking
forward to. Nurses should view the patients receiving homecare
nursing as individuals who have the capacity to maintain dignity
and self-determination.
Acknowledgement
We wish to thank all patients who participated in this study and
the coordinator for the homecare nursing who mediated the
contact with the patients.
Funding
711 M. Holmberg et al.
This research received no specific grant from any funding
agency in the public, commercial or not-for-profit sector.
Conflict of interest
No conflict of interest has been declared by the authors.
Side 70 af 89
References
1
Temmink D,
Francke A-L, Hutten JBF, Zee J, van
der Huijer Abu-Saad H. Innovations in
the nursing care of the chronically ill: a
literature review from an international
perspective. J Adv Nurs 2000;31(6):
1449-58.
2
Markel-Reid M,
Weir R, Browne G, Roberts G, Gafni
A, Henderson S. Health promotion for
frail older home care clients. J Adv
Nurs 2006;54(3): 381-95.
3
Silferberg G.
Ternerstedt B-M. Om vard av aldre i
livets slutskede (About the care of
elderly in the final stages of life), in
Hemmet och vardetiken (The home and
care ethics) (Silferberg G ed.), 2007,
Studentlitteratur, Lund, 17-29.
4
Roush CV, Cox JE.
The meaning of home: how it shapes
the practice of home and hospital care.
Home Health-care Nurse 2000;18(6):
388-94.
5
Hilli Y. Hemmet
som ethos: en idéé- historisk studie av
hur hemmet som ethos blev evident i
halsosysterns vardande under 1900talets forsta halft. (The Home as Ethos.
A History of Ideas Study of how the
Home as Ethos Became Evident in
Public Health Nurses' Caring during the
First Half of the 20th Century). 2007,
Dis¬sertation from the University of
Abo, Vasa, Finland.
6
Nordenfelt L.
Hemmets varden (The values of the
home). In Hemmets vardetik. Om vard
av aldre i livets slutskede (Home Health
Care Ethics. About the Care of Elderly
in the Final Stages of Life) (Silfverberg
G, ed.), 2007, Studentlit¬teratur, Lund,
119-34.
7
Sandman L. On the
autonomy turf. Assessing the value of
autonomy to patients. Med Health Care
Philos 2004;7: 261-8.
Final Stages of Life) (Silfverberg G,
ed.), 2007, Studentlitteratur, Lund, 3145.
10
Eloranta S,
Routasalo P, Arve S. Per- sonal
resources supporting living at home as
described by older home care clients.
Int JNurs Pract 2008;14: 308¬14.
11
Skott C, Lundgren
S. Complexity and contradiction: home
care in a multi- cultural area. Nurs
Inquiry 2009; 26(3): 223-32.
12
Gafvert A, Ek A-C.
Forvantningar och
patienttillfredsstanelse i hemsjukvard.
En kvalitativ studie. (Home nursing
patients' expectations and satisfac- tion.
A qualitative study). Nordic J Nurs Res
1996;16(2): 19-24.
13
Edlund M.
Manniskans vardighet. Ett
grundbegrepp inom vardvetenskap.
(Human Dignity - a Basic Caring
Science Concept). 2002, Dissertation
from the University of Abo, Vasa,
Finland.
14
Widang I, Fridlund
B. Self-respect, dignity and confidence:
conceptions of integrity among male
patients. J Adv Nurs 2003;42(1): 47-56.
15
Nordenfelt L. The
varieties of dignity. Health Care Anal
2004;12(2): 69-81.
16
Nordenfelt L.
Dignity and the care of the elderly. Med
Health Care Philos 2003;6: 103-10.
17
Haddock J. Toward
further clarifica- tion of the concept
'dignity'. J Adv Nur 1996;24: 924-31.
18
Randers I,
Mattiasson A-C. The Expe- riences of
Elderly People in Geriatric Care with
special reference to integ- rity.
NursEthics 2000;7(6): 503-19.
19
Ellefsen B.
Dependency as disadvan- tage patients' experiences. Scand J Caring
Sci 2002;16: 157-64.
elderly clients. J Adv Nurs 1993;18:
1903-10.
22
Oresland S, Maatta
S, Norberg A, Winther Jorgensen M,
Lutzen K. Nurses as guests or
professionals in Home Health Care.
Nurs Ethics 2008; 15(3): 373-85.
23
Spiers JA. The
interpersonal contexts of negotiating
care in home care. Nurse-patient
interactions. Qual Health Res
2002;12(8): 1033-57.
24
Lundgren SM,
Holmberg M, Valmari G, Skott C.
Home care encounters in a
multicultural context - a diverse space
for caring. Int J Hum Care 2011; 15(1):
23-30.
25
Thorne S, Kirkham
SR, O'Flynn- Magee K. The analytic
challenge in interpretive description. Int
J Qual Meth 2004;3(1): 1-11.
26
Thorne S, Kirkham
S, MacDonald- Emes J. Interpretive
description: a noncategorical qualitative
alternative for developing nursing
knowledge. Res Nurs Health
1997;20(2): 169-77.
27
Gillispie M. Issues
and innovations in nursing education.
Student-teacher connection in clinical
nursing educa- tion. J Adv Nurs
2002;19(6): 566-76.
28
Thorne S.
Interpretive Description. 2008, Left
Coast Press, Inc., Walnut Creek,
California.
29
Widang I, Fridlund
B, Martensson J. Women patients'
conceptions of integrity within health
care: a phe- nomenographic study. J
Adv Nurs 2008;61(5): 540-8.
30
Harre R. The
Singular Self: An Introduc- tion to the
Psychology of Personhood. 1998,
SAGE publication Ltd, London.
20
Henderson S. Power
imbalance between nurses and patients:
a potential inhibitor of partnership in
care. J Clin Nurs 2003;12: 501-8.
21
Trojan L, Yonge O.
Developing trust- ing, caring
relationships: home care nurses and
31
Efraimsson E,
Hoglund I, Sandman PO. The
everlasting trial of strength and
patience': transitions in home care
nursing as narrated by patients family
members. JClinNurs2001;10(6): 813-9.
© 2012 The Authors
Scandinavian Journal of Caring
Sciences © 2012 Nordic College of
Caring Science
8
Sandman L, Munthe
C. Shared deci- sion-making and
patient autonomy. Theor Med Bioeth
2009;30: 289-310.
9
Lantz G. Hemmets
betydelse (The home's significance). In
Hemmets vardetik: Om vard av aldre i
livets slutskede (Home Health Care
Ethics: About the Care of Elderly in the
Side 71 af 89
32
Oresland S, Maatta
S, Norberg A, Lutzen K. Patients as
'Safeguard' and nurses as 'Substitute' in
Home Health Care. Nurs Ethics
2009;16(2): 219-30.
33
Hewitt-Taylor J.
Challenging the bal¬ance of power:
patient empower- ment. Nurs Stand
2004;11(18): 33-37.
712 M. Holmberg et al.
34
Rundqvist E. Makt
som fullmakt. Ett vardvetenskapligt
perspektiv. (Power by Proxy. A
Healhcare Science Perspective). 2004,
Dissertation from the Univer¬sity of
Abo, Vasa, Finland.
Copyright of Scandinavian Journal of Caring Sciences is the property of Wiley-Blackwell and
its content may not be copied or emailed to multiple sites or posted to a listserv without the
copyright holder's express written permission. However, users may print, download, or email
articles for individual use.
Side 72 af 89
Bilag 10 –Artikel: ”Nurses as guests or professionals in home health care”
Nurses as Guests or Professionals in Home Health Care
Stina Öresland, Sylvia Määttä, Astrid Norberg, Marianne Winther Jörgensen and Kim Lützén
Key words:
discourse analysis; ethical appeal; guest or professional; home nursing care
The aim of this study was to explore and interpret the diverse subject of positions, or
roles, that nurses construct when caring for patients in their own home. Ten interviews
were analysed and interpreted using discourse analysis. The findings show that these
nurses working in home care constructed two positions: 'guest' and 'professional'. They
had to make a choice between these positions because it was impossible to be both at
the same time. An ethics of care and an ethics of justice were present in these positions,
both of which create diverse ethical appeals, that is, implicit demands to perform
according to a guest or to a professional norm.
Introduction
The treatment and care of patients in their own homes has become a more common model
for the organization of health care in the western world.1,2 The intention of this type of care is
mainly to prevent or delay the use of, or substitute for, long term and acute institution-based
services. The demand for home care services is expected to become more complex as the
population ages and more people are discharged from hospital earlier, with multiple health
problems and the need for advanced nursing care.3-5 Technological advances have allowed
for more medical treatments to be carried out, as well the use of monitoring devices, in
private homes.6 Such care, sometimes called 'hospital-at-home', is often put into practice by
teams of hospital nurses de- livering complex care.7 Whether hospital-at-home care is
cheaper than the same care provided in hospital is doubtful.7 In addition, there is an
increasing number of peo- ple who receive assistance with their general activities of daily
living owing to dis- abling conditions or the frailties of age.8
A focus on 'place' is becoming more common in the nursing literature. In a study comparing
nursing research and health geography, scholars have shown that there are different
categories of the concept of place identified in the nursing literature.9
Address for correspondence: Stina Öresland,
Department of Nursing, Umeå University, Umeå,
Sweden. Tel: +47 93643831; E-mail: [email protected]
Nursing Ethics 2008 15 (3) © 2008 SAGE Publications
10.1177/0969733007088361
Side 73 af 89
372 S Öresland et al.
One such category is that place for individuals is experienced as 'situatedness', 10-12 a sense of
belonging; that is, 'the meaning and significance people accord to a specific place' (p. 204). 9
Another category considers the construction of a social place in terms of interpersonal
relationships occurring between nurses and patients 13-17 and between nurses and relatives.1820
The power balance between patients and nurses in hospital has been the focus of much
research.21-23 Power asymmetry may, however, be different in home care. Home as a private
sphere can be perceived to have moral (normative) dimensions, mainly because 'ownership'
designates who has the power. At the same time the 'owner' is dependent on professional
care.10, 21, 24-26 This creates a power imbalance. Home as a place of care sometimes has to be
negotiated27 because receiving care at home impacts on the daily rhythm of all those in the
household.28 People may feel sad when they have to move from their homes to enable their
heath care needs to be met,29 and when, as an alternative, nurses enter patients' homes as
'outsiders', they may have different goals and interests to patients and a process of
negotiation may be needed.
Researchers have pointed out the need to study the diverse positions (or roles) nurses take
in their relationships with patients, as well as the ethical implications of these in home
care.30,31 For example, there may be conflict between the different positions that nurses take
up and patients' demands to influence their care. Sometimes the metaphor 'guest' is used to
describe a nurse practicing in patients' homes,32 although most studies have not explicitly
explored nurses' position as guests.33,34 How then, do nurses describe themselves and the
care given to patients at home?
Social constructionist epistemological framework and discourse analysis
The present study is based on a social constructionist epistemological framework 35-37
sometimes used by health care researchers.38 According to Burr35 and to Winther Jörgensen
and Phillips36 there are four key premises on which the idea of social con- struction are built.
First, language has an important role in the social construction of identities, relationships and
systems of knowledge. Second, this includes a critical approach to knowledge; that is,
knowledge cannot immediately be seen as objective truth because we see the world through
our own concepts.35,36,39,40 When we talk about something, for example, about nursing, we use
concepts often associated with nursing, such as women, patients and care. These
preconceptions influence how we perceive and understand nursing.39 Third, the ways in
which we perceive and represent our view of the world are historical, culture specific and
contingent.35 No positions or roles are fixed; these are constructed by fusion between an
individual person's self-image and the situational norms about how one should be and act.40
This is sometimes called a 'subject position'.36,41 The fourth premise is that a connec- tion
exists between knowledge and social processes or actions. Our way to appre- hend the world
and create knowledge is constructed in social interactions by which we develop norms about
'mutual truth' and argue about right or wrong.39
Discourse analysis is thus guided by the social constructionist epistemological
framework.35,36 The term discourse can be explained as 'a certain way to talk about and
understand the world' (p. 7).36 Discourse analysis is widely used as a term for the inquiry into
discourses and is concerned with how an individual's experience is historically and socially
(contextually) constructed.40
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 74 af 89
Nurses as guests or professionals 373
Aim of the study
The aim of this study was to explore how nurses describe themselves (i.e. which subject
positions they say they take) while caring for patients in their own homes.
Ethical considerations
The Ethics Committee at the Medical Faculty, Gothenburg University, Sweden (Dnr.246-05)
approved the study. The nurse participants were informed about the purpose and content of
the study, and were guaranteed that neither they nor their place of work could be identified.
They were also informed that participation was voluntary, that all information would be
handled confidentially, and that they could withdraw if they were discontented in any way,
without giving any reason for their decision.
Method
Selection of respondents and settings
The participants were home care nurses working in two health sectors in Sweden, who
provided care to patients at home. Potential participants were selected by the nurse manager
and 10 (nine women and one man) agreed to participate. Purposive sampling was used and
selection was made on the basis of experience as a nurse in home care who could articulate
this experience.42 All were registered nurses aged from 42 to 59 years. Three specialized in
district nursing, one in intensive care, and the other six in medical and surgical care. They all
had experience of providing care to people in both institutional and community settings.
Their professional experience varied between 6 and 28 years.
Procedure
All the interviews took place in the nurses' office. The interviews lasted from 60 to 90
minutes, were audio-taped and then transcribed verbatim. Before the recording started, time
was set aside for a short open chat to get to know each other and to allow the respondents the
opportunity to ask questions. Then a few open-ended questions were put to the participants,
asking them to describe and reflect on their patient care, followed by requests for more
detailed explanations or questions focus- ing on significant statements in the interviews.
Data analysis
Discourse analysis is not a specific method for analysing empirical data, 38,40,43 but all
discourse analysis shares a commitment to the constructive nature of language.40 The content
of a text is not seen as information about the reality it refers to, but is analysed with the
purpose of understanding the structure, tendencies and discourses behind people's
expressions.44 Words in themselves are empty and given meaning only in relation to a specific
context and other words,40 for example, through binary
Nursing Ethics 2008 15 (3)
374 S Öresland et al.
Side 75 af 89
opposition to other words.45 According to some researchers those binary oppositions
establish 'chains of equivalence', that is, diverse concepts that knit together in relation to
what a subject position is and is not.46-48
In the present study, the analysis was conducted in three steps. Initially, the interviews
were read over and over again in order to obtain a broad picture of the whole. In this phase
the aim became more specific. An inductive approach was used and the analysis focused on
how the nurses described themselves according to which subject positions they said they
take when caring for patients in their own home.
Each interview was then re-read and compared with the other interviews in the light of the
whole. During this re-reading two subject positions emerged.
We then looked for patterns of similarities and differences between expressions relating to
the subject positions. We marked sequences, words and sentences that were associated with
each other as binary oppositions. These binary oppositions were elements that were either
manifest in the text or implicit at the discursive level. This step was guided by questions such
as: where, how and when do these subject positions perform, occur and continue? These
binary oppositions establish 'chains of equivalence', that is, diverse clusters in chains that
construct the subject positions.
Findings
The analysis of the interviews revealed two ways for the nurses to construct their subject
positions: as a 'guest' and as a 'professional'. These positions were spontan- eously expressed
by the participants and provided the opportunities for, and also the obstacles to, caring for
patients in their own home. This included the strategies used and activities performed.
Guest as a subject position
Almost all nurses used the term guest to characterize their position in their relation- ship
with patients. This position was constructed from the binary oppositions: we-them, patient's
world-nurse's world, subject-object, asking for permission- intruding, taking a low profileobtruding (Table 1).
We-them
All the respondents described their work in terms of comparison with hospital care and were
eager to point out home care as being qualitatively different. They regarded themselves as
more committed to patients in home care than in hospital care and believed that hospitals
socialized nurses to become authoritarian. They stressed the differences between 'them' (i.e.
the hospital personnel) and 'us/we' (i.e. the home care nurses).
In institutions one is almost automatically put in place as a patient. You [the nurse]
automatically become an authority. You have a given role; in a way you are different. You
show this with what you wear and your whole way of being. The whole environ- ment
shapes this.
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 76 af 89
Nurses as guests or professionals 375
Table 1
Examples of 'guest as subject position'
Subject
Position
Guest
Chain of equivalence
Patient's world  Nurse's world
Subject Object
Examples
Yes, that [the hospital] is our world. This [home] is the
patient's world.
I think it is easier to be engaged when you see the
person because, in the hospital,
I think they become anonymous.
The hospital nurses' way of behaving described here is representative of the image of nurses
generally. The home care nurses said they did not fit this norm because being in patients'
homes required them to behave as guests.
Patients' world-nurses' world
The nurses described the context of their care and characterized the homes as the patients'
world. This meant that the patients, not the nurses, were in command. They said that nurses
should adjust to patients' way of living in order to minimize the negative consequences of the
necessarily disturbing aspects of their work. They expressed an opinion that the patients
could decide more at home, and that their rela- tionship with the patients was more equal in
home care than in hospital care. The reason for this was that in home care they met patients
on their own terms.
You respect the patients' wishes much more in the home than in the hospital. Yes, that is
our world. This [home] is the patients' world. I intrude into the patients' world. We serve
the patients, that's it. I come into the patients' homes, [but] I am not in charge; the patient
is in command and I have to ask what I am allowed to do.
The patients' homes were places where patients, not nurses, set the daily routine. Nurses
therefore had to observe certain rules of guest behaviour, such as respect for the patients and
their homes.
Subject-object
In home care the relationships between nurses and patients were more symmetrical than in
hospital care. The nurses said that, in home care, the patients are subjects, have a history and
are known as individuals. They thought that in hospitals patients are almost automatically
oppressed and treated as objects. When patients are regarded as objects it is difficult for
nurses to be involved with them.
I think it is easier to be engaged when your see this person because in the hospital I think
they become anonymous.
It was important for the nurses to get to know the patients and to build up a close
relationship with them in their home. When relationships between the nurses and patients
deepened, the patients understood that the nurses were equals and were not
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 77 af 89
376 S Öresland et al.
threatening. According to the nurses, equal and close relationships were more difficult to
build up in hospital care, when nurses do not have time to get to know patients properly.
Asking for permission-intruding
The nurses often appeared to navigate between diverse strategies in home care, with
communication playing a vital part. They said that to 'barge into' a patient's home and allow
themselves 'to take charge' was to force their own values on the patients, which was
something they wanted to avoid. The nurses declared their main strategy was to become
acquainted with their patients. Another aspect of the communication strategy was always to
ask for permission to enter the house and to use the place and space.
I ask if I can use the toilet or have a glass of water. I don't just go into the kitchen and help
myself. I am a guest and therefore I ask.
According to the nurses, 'barging in' and 'taking charge' was not perceived to be compatible
with being a guest and not consistent with their personal values.
Taking a low profile-obtruding
Trust was described as a vital part in the nurses' relationships with patients. The nurses
claimed it was important that the patients felt at ease with them, having no fears when the
nurses entered their home. one way of not causing worry to patients was to allow them to
guide the conversation and for the nurses to imitate the patients' way of talking.
The nurses stated they behaved the same when they visited patients' homes as they
expected their own guests to behave when they were the hosts in their own home. For
example, guests should not set down rules and regulations for their hosts. To show respect
and not cross boundaries of any kind was a fundamental responsibility.
I don't go into the kitchen and make a sandwich if I am hungry or sit on the sofa and
watch TV as if it were my own home. You don't do that. Maybe I stand and look at the
bookshelves a little but I don't go into their desk or turn on the music, at least not that
actively; I am more passive.
The nurses also expressed feelings of unease about possibly not being accepted by the
patients. A strategy used to achieve acceptance was therefore to take a low profile, like a
guest, when they visited patients in their homes.
Professional as a subject position
Although the nurses preferred their subject position as guests in patients' homes, this was not
always possible, and occasionally they took the subject position of professional.
This position was constructed by a chain of equivalence that in turn was built up by the
binary oppositions of acting decisively-casually, not a personal friend-personal friend,
distance-closeness, matter-of-fact communication-confidence-building communication (Table
2.)
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 78 af 89
Examples of 'professional as subject position'
Subject
Chain of equivalence
Position
Professionals
Not a personal friende Personal friend
Nurses as guests or professionals 377
Table 2
Distancen  Closeness
Examples
I have boundaries because my job
is my job and my private life is my
private life. I don't mix the two.
Even if a relationship develops into a
friendship I'm not a personal friend.
Acting decisively-casually
Every nurse talked about the importance of changing from a casual approach to tak- ing a
more decisive stance when the situation demanded. They used diverse methods and routines
to achieve this. One was to take control of the care situations. Their routines helped them to
organize their care and not be irresponsible. Another way was to organize their day so as to
achieve control of the time used. Part of this planning was to prioritize between patients. The
nurses referred to this as being 'a patient- responsible nurse'. It was important for them to
plan their visits so they could spend a lot of time with certain patients in order to achieve
control over their care. They also used various communication methods, such as persuading
and negotiating. They expressed that, as an authority, they had the right to be respected
because of their nursing and medical knowledge. When differences of opinion occurred
between nurses and patients it was necessary to be sensitive to the patients' opinions,
although the nurses insisted that they were the experts in nursing and medical matters. They
also argued that it was necessary to have enough courage to stand by their own opinion and
have trust in their own experience.
As a part of their responsibility and decisive actions, the nurses referred to themselves as a
source of varied information for the patients and their relatives, for ex- ample, about
medication, nutrition and how to use technological equipment. They also gave advice, taught,
supported and made decisions for both the patients and the patients' relatives, and
sometimes even for patients' helpers. The nurses called attention to the fact that they were
alone with the patients and sometimes also with the relatives, and often had no one to ask for
advice.
You have a huge responsibility in home care. You have a responsibility everywhere but
here you are alone at home with the patients. You have to make many decisions and you
can't drag in your colleagues again and again but you have to make decisions when you
arrive. sometimes we work evenings and weekends and then you can be alone with
patients that you have never seen [before].
some factors could jeopardize the nurses' responsibility. This was a possibility if
patientsrefused medical care and the nurses' accountability was at stake. Another factor was
a constantly chaotic and dirty nursing environment that could jeopardize patients' care. In
both cases, the nurses said they had to call physicians and hand over the decisions to them.
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 79 af 89
378 S Öresland et al.
Not a personal friend-a personal friend
Some nurses characterized their relationship to the patients in home care as not being a
personal friend. A friend is someone who is a personal, private friend, which they did not
considered themselves to be. The strategy that made a difference was that they visited the
patients for a particular occupational purpose.
I am not a personal friend with the patients, in that way. Even if relationships develop
into a friendship I'm not a personal friend. I don't go in and look at the art on their wall;
I'm not there to look at art. I'm there to take care of the catheter or to dress a wound, or
to give an injection. If I had not got this referral I would never have called on that person.
That's how I look on being a professional.
The nurses were in patients' homes to help them, not to be a guest or for their own sake.
Distance-closeness
In their relationships with patients, the nurses expressed that it was necessary for them to
keep their distance. Despite being in patients' homes, they believed they should not become
too familiar with the patients. They expressed uneasiness at being too close to patients and
said that keeping their distance was related to professionalism and the demands of quality.
They said that a strategy to achieve distance was to differ clearly between being a private
person and being a person who is doing a job.
I have boundaries because my job is my job and my private life is my private life. I don't
mix the two.
Time and geographical distance were involved in building relationships with their patients.
It was difficult to visit more than a few patients a day. Travelling was time consuming and it
was therefore impossible simply to call in and have a chat, con- trary to the possibilities of
stopping by a patient's bed in hospital. However, they said that when they visited patients in
their home, they were really emotionally and intellectually with them.
Matter-of-fact communication-confidence-building communication
The nurses sometimes acted strategically when they temporarily set aside their own values in
order to achieve a specific purpose. This happened especially when med- ical issues were at
stake.
Negotiations between patients and nurses, nurses and relatives, and between nurses and
other personnel were described as a common activity. These negotiations were between
different opinions about (medical) facts and different opinions about values. One frequent
issue was when nurses gave advice and information to patients about their care viewed from
a medical and nursing point of view, but the patients did not agree. The professional position
included the skill of balancing between when to concede or not. According to the nurses, their
skills were grounded in professional experiences.
Yes but, it's giving a little and taking a little. To find a balance, it's difficult in the beginning, but when you have some experience of home care you learn how to handle people.
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 80 af 89
Nurses as guests or professionals 379
In contrast to matter-of-fact communication the nurses also emphasized communication used
to achieve confidence. They said that it was important that patients, relatives and patients'
helpers felt confident about them and their work. There were different ways to create this
confidence. For example, they said it was important to keep a low profile, to be quiet and
listen to the patients so that they felt secure with the nurses and the care received. They also
said it was pivotal to take things easy and to have a short chat before starting their
professional tasks.
Discussion
It is not unusual that nurses describe themselves as guests in patients' homes.32-34,49,50 Our
study confirms those of Brannstrom et al.34 and Schuster50 in which nurses acted as guests in
patients' homes; however, these authors do not discuss their findings in depth. The guest
position is sometimes also recognized in qualitative methods such as grounded theory and
ethnological methods,34,49 but they make visible only the position of guest, as if this were the
only position nurses hold in home care. The lack of research about the guest position is also
obvious when looking for 'guest' as a thesaurus term, and as major or minor headings in
database searches.
This study shows that the guest position may be understood as a ticket to enter patients'
homes, with nurses purposely allowing patients to be an authority in their own home and life.
In this case, nurses' relationship with patients is informal and personal; that is, the nurses get
to know the persons behind the illness, and patients' identities as persons appear. The guest
position can therefore be interpreted as a con- struction of 'equality'; that is, if nurses act
according to guest norms, patients and nurses seem to be equal. This position is taken for
granted and does not have to be argued, negotiated or legitimized because this position is
constructed to look like a private relationship. This interpretation can be supported by a
study about mutuality in the professional encounter between nurses and patients undergoing
home palliative care.50 The nurses' performance in the guest position was constructed by
norms of closeness, trust, receptivity and affiliation, and therefore an ethics of care discourse
was apparent.
Our study also shows that the nurses constructed the position of professional and the
process of movement between the two positions of guest and professional. They constructed
one or other in response to what they experienced as suitable in the circumstances.
To choose the professional position is a way of helping and supporting patients as
professional nurses when this is required. In the professional position, nurses have an explicit
nursing and/or medical purpose when visiting patients at home. They are eager to indicate
that they have the nursing and medical knowledge and, if they do not have the courage to be
firm, they jeopardize their nursing and medical responsibility.
It is obvious that the participant nurses often take a pragmatic stance in their communication when they are acting in this position, and this creates a choice where they have to
balance when to be authoritarian or not. To be an authority is to choose to use one's
professional knowledge properly without offending someone else. To be author- itarian is to
expect obedience in some way, sometimes with good consequences for either the nurses or
the patients. Depending on what the nurses want to achieve, they
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 81 af 89
380 S Öresland et al.
navigate between the two positions, which implies a moral choice between acting as if in
charge or acting casually, either claiming their authority or abdicating from the authority
position.
In relation to patients, nurses in the professional position move between keeping a distance
and being close to patients. Perhaps choosing the distance standpoint could be interpreted as
a psychological defence for not being overwhelmed and los- ing oneself in the patient-nurse
relationship, in case the relationship becomes too close.51 This choice is a moral act and needs
further consideration.
The professional position is different from the guest position, and it appears that the
professional position constructs differences between nurses and patients. These differences
may become evident when nurses emphasize their professional nursing knowledge. If nurses
in the professional position become an authority, the relation- ship between them and
patients becomes asymmetrical. This position is not taken for granted and has to be
negotiated and legitimized. The participant nurses' performance in the professional position
seemed to be constructed by ethical principles of responsibility and distance, thus an ethics of
justice discourse was also noticeable.
In contrast to the guest position, the nurses using the professional position constantly
explained and argued their transfer to that position. Why was this? One interpretation could
be that the nurses had difficulties in acknowledging their competence as nurses in other
contexts than the hospital. Maybe the hospital discourse is presented as the norm for nursing
care?25 This is something for consideration in education and research.
The findings of this study highlight that the home care nurses experienced that they have to
make a choice between the two positions of guest and professional because it is impossible to
be both at the same time. The situation constructs the subject positions. The two positions of
guest or professional create diverse ethical appeals or implicit demands to perform according
to either norm. Norms, however, are constructed through and by gendered organizational and
professional discourse.52,53 From a gender perspec- tive, a tension between discourses filled
with masculine concepts of professionalism and nursing discourses of the personal has been
identified.52,54 Each discourse causes differ- ent ethical appeals and encourages nurses to act
and perform in various ways.
Methodological consideration
Discourse analysis is generally considered as a qualitative research method and, as such,
findings cannot be generalized to other situations or texts. However, such methods can point
to issues that are of importance and could be subject to further investigation. A discourse
analysis must involve systematic investigation.55 one way to attain rigour is to specify the
extension of the analytical claims in relation to a given body of data. The findings are
dependent, among other things, on selection of respondents, the transcription, and the data
analysis.55 A closer examination of the accuracy of the interview transcriptions could have
revealed minor flaws.
Conclusion
The intention of this discourse analysis was to explore the subject positions nurses construct
in home health care. The analysis has suggested that these nurses should
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 82 af 89
Nurses as guests or professionals 381
consider that they can perform according to the position of guest or professional. It seems
that it is impossible to be both at the same time. Nurses should be receptive to the demands of
the situation and act according to the ethical appeal that is con- nected to the two positions.
It is notable that none of the nurses expressed the logical opposite to 'guest', namely 'host'.
Apparently they did not see patients as hosts. They always described the inhabitants of the
home as 'patients'. One may wonder how it is possible to pro- claim oneself as a guest
without the counterpart of host. This may point to a one- sided way of describing nurses'
relationship to patients receiving care at home that also camouflages the fact that they are
not invited as patients' guests: they received notification of referrals and visited patients as
part of their job. With this in mind, it would be interesting to investigate patients'
descriptions of their experiences of care provided by home care nurses.
Stina Öresland, Umeå University, Umeå, Sweden.
Sylvia Määttä, University College of Borås, Borås, Sweden.
Astrid Norberg, Professor Emerita, Umeå University, Umeå, Sweden.
Marianne Winther Jörgensen, University of Linköping, Linköping, Sweden.
Kim Lützén, Dalarna University, Falun, Sweden.
References
1
Duke M, Street A. Hospital in the home: constructions of the nursing role - a literature
review. J Clin Nurs 2003; 12: 852-59.
2
Magnusson AB, Severinsson E, Lutzén K. Reconstructing mental health nursing in home
care. J Adv Nurs 2003; 43: 351-59.
3
Kerkstra A, Hutten JBF. Organization and financing of home nursing in the European Union.
J Adv Nurs 1996; 24: 1023-32.
4
Thomé B, Dykes AK, Hallberg IR. Home care with regard to definition, care recipients, content and outcomes: systematic literature review. J Clin Nurs 2003; 12: 860-72.
5
Modin S, Furhoff AK. The medical care of patients with primary care home nursing is complex and influenced by non-medical factors: a comprehensive retrospective study from a
suburban area in Sweden. BMC Health Serv Res 2004; 4: 22. Retrieved 21 January, 2007, from:
http://www.biomedcentral.com/1472-6963/4/22
Ward-Griffin C, McKeever P. Relationships between nurses and family caregivers: partners
in care? ANS Adv Nurs Sci 2000; 22(3): 89-103.
7
Temmink D, Francke AL, Hutten JBF, van der Zee J, Huijer Abu-Saad H. Innovation in the
nursing care of the chronically ill: a literature review from an international perspective. J
Adv Nurs 2000; 31: 1449-58.
8
Brush BL, Vasupuram R. Nurses, nannies and caring work: importation, visibility and marketability. Nurs Inquiry 2006; 13: 181-85.
9
Carolan M, Andrews GJ, Hodnett E. Writing place: a comparison of nursing research and
health geography. Nurs Inquiry 2005; 13: 203-19.
10
Peter E. The history of nursing in the home revealing the significance of place in the expression of moral agency. Nurs Inquiry 2002; 9: 65-72.
11
Ekman I, Skott C, Norberg A. A place of ones' own. The meaning of lived experience as
narrated by an elderly woman with severe chronic heart failure. A case-study. Scand J Caring Sci
2001; 15: 60-65.
12
AB, Lutzén K. Nurses' views on situations related to privacy in providing home care for
persons with long-term mental illness: an exploratory study. Issues Ment Health Nurs 2002; 23: 6175.
6
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 83 af 89
382 S Öresland et al.
13
‘Purkins M. Nursing in quality space: technologies governing experiences of care. Nurs Inquiry
1996; 3: 101-11.
14
Olsson E, Ingvad B. The emotional climate of care-giving in home-care services. Health Soc Care
Community 2001; 9: 454-63.
15
de Raeve L. The modification of emotional responses: a problem for trust in nurse-patient
relationships? Nurs Ethics 2002; 9: 465-71.
16
Spiers JA. The interpersonal contexts of negotiating care in home care nurse-patient interactions. Qualit Health Res 2002; 12: 1033-57.
17
Coeling HV, Biordi DL, Theis SL. Negotiating dyadic identity between caregivers and care
receivers. J Nurs Scholarsh 2003; 35: 21-25.
18
Hunt M. Being friendly and informal: reflected in nurses' terminally ill patients' and relatives' conversations at home. J Adv Nurs 1991; 16: 929-38.
19
Ekman Ladd R, Pasquerella L, Smith S. What to do when the end is near: ethical issues in
home health care nursing. Public Health Nurs 2000; 17: 103-10.
20
Ward-Griffin C. Negotiating care of frail elders: relationships between community nurses
and family caregivers. Can J Nurs Res 2001; 33: 63-81.
21
Liaschenko J. The moral geography of home care. ANS Adv Nurs Sci 1994; 17(2): 16-26.
22
Halford S, Leonard P. Space and place in the construction and performance of gendered
nursing identities. J Adv Nurs 2003; 42: 201-208.
23
Palviainen P, Hietala M, Routasalo P, Suominen T, Hulpi M. Do nurses exercise power in
basic care situations? Nurs Ethics 2003; 10: 269-80.
24
Douglas M. The idea of a home: a kind of space. Soc Res 1991; 58: 287-307.
25
Liaschenko J. Ethics and the geography of the nurse-patient relationship: spatial vulnerabilities and gendered space. Sch Inq Nurs Pract 1997; 11: 45-49.
26
Peter E, Liaschenko J. Perils of proximity: a spatiotemporal analysis of moral distress and
moral ambiguity. Nurs Inquiry 2004; 11: 65-72.
27
Keatinge D. Negotiated care - fundamental to nursing practice. Collegian 1998; 5: 36-42.
28
Efraimsson E, Rasmussen BH, Gilje F, Sandman P. Expression of power and powerlessness
in discharge planning: a case study of an older women on her way home. J Clin Nurs 2003 12:
707-16.
29
Wiles J. Conceptualizing place in the care of older people: the contribution of geographical
gerontology. J Clin Nurs 2005; 14(8B): 100-108.
30
Scott J. Experience. In: Butler J, Scott J editors. Woman, theorise the political. New York: Routledge,
1990: 22-40.
31
Peter E, Lunardi VL, Macfarlane A. Nursing resistance as ethical action: literature review. J
Adv Nurs 2004; 46: 403-16.
32
Milton CL. The metaphor of nurse as guest with ethical implications for nursing and healthcare. Nurs Sci Q 2005; 18: 301-303.
33
Gremmen I. Visiting nurses' situated ethics: beyond 'care versus justice'. Nurs Ethics 1999; 6:
515-27.
34
Brannstrom M, Brulin C, Norberg A, Boman K, Strandberg G. Being a palliative nurse for
persons with severe congestive heart failure in advanced home care. Eur J Cardiovasc Nurs 2005; 4:
314-23.
35
Burr V. An introduction to social constructionism. London: Routledge, 1995.
36
Winther Jorgensen M, Phillips L. Diskursanalys som teori och metod. (Discourse theory and analysis.) Lund:
Studentlitteratur, 2000 (in Swedish).
37
Harper DJ. Discourse analysis and 'mental health'. J Ment Health 1995; 4: 347-57.
38
Buus N. Nursing scholars appropriating new methods: the use of discourse analysis in
scholarly nursing journals 1996-2003. Nurs Inquiry 2004; 12: 27-33.
39
Crowe M. The power of the word: some post-structural considerations of the qualitative
approach in nursing research. J Adv Nurs 1998; 28: 339-44.
40
Crowe M. Discourse analysis: towards an understanding of its place in nursing. J Adv Nurs
2005; 51: 55-63.
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 84 af 89
Nurses as guests or professionals 383
Edley N. Analysing masculinity: interpretative repertoires, ideological dilemmas and subject positions. In: Wetherell M, Taylor S, Yates SJ eds. Discourse as data: a guide for analysis. London:
SAGE, 2001: 189-228.
42
Sandelowski M. Rigor or rigor mortis: the problem of rigor in qualitative research
revisited. ANS Adv Nurs Sci 1993; 16(2): 1-8.
43
Potter J, Wetherell M. Discourse and social psychology: beyond attitudes and behaviour. London:
41
SAGE, 1987.
Redwood R. Caring control: methodological issues in a discourse analysis of waterbirth
texts. J Adv Nurs 1999; 29: 914-21.
45
Eriksson C, Eriksson Baaz M, Thorn H eds. Globaliseringens kulturer. Den postkoloniala para- doxen,
rasismen och det mångkulturella samhållet. (The culture of globalization. The post-colonial
paradox, racism and the multi-cultural society.) Falun: Nya Doxa, 1999 (in Swedish).
46
Morkenstam U. Om 'Lapparnas privilegier': forestållningar om samiskhet i svensk samepolitik
1883-1997. (About 'The priviligies of the Sami': notions about Sami in Swedish politics
1883-1997.) Stockholm: Stockholm University, 1999 (in Swedish).
47
Bergstrom G. Textens mening och makt. Metodbok i samhållsvetenskaplig textanalys. (The
mean- ing and the power of the text. A book of text analytic methods in social science.) Lund:
44
Studentlitteratur, 2000 (in Swedish).
48
Laclau E, Mouffe C. Hegemony
Redhill: PRG Graphics, 1998.
and socialist strategy. Towards a radical democratic politics.
Bowers L. Ethnomethodology II: a study of the community psychiatric nurse in the
patient's home. Int J Nurs Stud 1992; 29: 69-79.
50
Schuster M. Profession och existens. En hermeneutisk studie av assymetri och omsesidighet i
sjuk- skoterskors moten med svårt sjuka patienter. (Profession and existence. A
hermeneutical study of asymmetry and reciprocity in nurses' encounters with severely ill
patients [Thesis].) Stockholm: Bokforlaget Daidalos AB, 2006 (in Swedish).
51
Maatta S. Closeness and distance in the nurse-patient relation. The relevance of Edith
Stein's concept of empathy. Nurs Philos 2006; 7: 3-10.
52
Aranda K. Community nurses talk of equality and discursive constitution of selves. J Adv Nurs
2005; 51: 131-39.
53
Halford S, Leonard P. Gender, power and organisations. Basingstoke: Palgrave, 2001.
54
Davies C. Gender and the professional predicament in nursing. Milton Keynes: Open University Press, 1995.
55
Taylor S. Locating and conducting discourse analytic research. In: Wetherell M, Taylor S,
Yates SJ eds. Discourse as data: a guide for analysis. London: SAGE (in association with the Open
University), 2001: 311-30.
49
Copyright of Nursing Ethics is the property of Sage Publications, Ltd. and its contcnt may
not be copied or emailed to multiple sites or posted to a listserv without the copyright
holder's express written permission. However, users may print, download, or email
articles for individual use.
Nursing Ethics 2008 15 (3)
Side 85 af 89
Bilag 11 – CASP på ”Patient’s experiances of homecare nursing: balancing the
duality between obtaining care and to miaintain dignity and self-determination”
Vurdering af kvalitativ videnskabelig artikel
Afsnit i en kvalitativ videnskabelig artikel
 Resumé
 Introduktion eller baggrund (indledning)
 Metode
 Analyse, fortolkning og diskussion
 Konklusion
 Referencer
En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en
række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering.
Indledende overvejelser
Hvad er artiklens titel?
Patient’s experiences of homecare nursing: balancing the dualty between obtaining care and
to maintain dignity and self-determination.
Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted)
Marie Holmberg, RN, BA, MA (Lecturer), Gudrun Valmari RN, BA, MA (Lecturer) og Solveig M.
Lundgren RN, PhD (Associate Professor (Senior lecturer))
Institute of Health and Care Sciences, Sahlgrenska Academy. University of Gothenburg,
Göteborg, Sweden
Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift?
Artiklen er udgivet i 2012 i tidsskriftet Scandinavian Journal of Caring Sciences.
Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen?
Artiklen er tidssvarende.
Scandinavian Journal of Caring Sciences er et etableret kvartalsvis, peer reviewed tidsskrift
med et internationalt ry. Hvilket har til formål, at bidrage til udvikling og fremme af
videnskabelig viden om sundhed, trivsel, omsorg og lindring af menneskelige lidelser. Der
lægges vægt på forskning, der har patient, familie og fællesskab, som fokus og som fremmer
en tværfaglig tilgang.
Af særlig interesse er videnskabelige artikler, som kan starte en dialog om teoretiske,
empiriske og metodiske problemer i forbindelse med kritiske spørgsmål. Alle artikler
forventes, at vise respekt for den menneskelige værdighed og ansvarlighed over for
samfundet. Tidsskriftet udgiver også anmeldelser og meta-studier. Tidsskriftet udgives af
Wiley-Blackwell.
Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen?
homecare nursing, qualitative interviews, interpretative description, dualty in recieving care,
guest-host, dignity, independence, self-determination
Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)?
Ja.
Side 86 af 89
Introduktion
Hvordan begrundes undersøgelsens relevans?
Hvad er formålet med undersøgelsen?
Formålet med denne undersøgelse var, at beskrive patienters erfaringer og opfattelser af at
modtage hjemmesygepleje i deres private hjem.
Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål?
Artiklen er relevant, da vi vil undersøge borgerens oplevelse af samarbejdet i
hjemmesygeplejen, og den kan derfor hjælpe os til at se problemstillingen fra borgerens
side, og på denne måde finde ud af, om vores fund stemmer overens med denne artikels
fund.
Hvilke forskningsspørgsmål stilles?
Hovedspørgsmålet var: Hvilke oplevelser har du som modtager hjemmesygepleje?
Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen)
Forfatternes forforståelse (baggrund) er fremkommet på baggrund af gennemgang af tidligere
studier/artikler.
Metode og datakilder
Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder)
Semistruktureret interview - fortolkende beskrivelser fra borgerne.
Hvordan blev datakilderne udvalgt?
Der blev udvalgt 25 borgere, af hjemmesygeplejen i området.
Ved interview/ deltagerobservation: Hvem deltager? (Udvælgelse)
Borgerne blev kontaktet per telefon, 4 kunne ikke deltage pga sygdom eller dødsfald inden
interview blev foretaget. Der blev udvalgt 21 borgere (11 kvinder og 10 mænd), som var i
stand til at kunne tale og forstå svensk og som modtog hjemmesygepleje.
Disse borgere var afhængige af hjemmesygepleje på forskellige niveauer, alt fra daglig
injektion til avanceret sygepleje.
Hvor finder datagenereringen sted?
Interviews blev udført i borgernes hjem, i perioden juni-november 2008. Forskerne
interviewede 7 borgeren per mand af en varighed på 60-90 minutter.
Hvordan er data fastholdt? (feltnoter, video, diktafon, transkribering)
Interviewene blev optaget på diktafon og transskriberet.
Hvordan og af hvem er data organiseret? (evt computerprogram)
Transskribering af interviews og analyse ud fra Thorne et al., hvilket giver en systematisk gennemgang.
Der er derefter lavet meningskondensering og kondensering, for at få borgernes oplevelser sat ind i temaer og
undertemaer.
Hvilken etiske overvejelser er beskrevet i artiklen?
Studiet blev godkendt af den lokale etiske komite på Universitet i Gøteborg. Der blev givet
skriftligt og mundtligt information omkring studiets formål og fremgang.
Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data?
Side 87 af 89
Transskriberingen blev undersøgt vha. kodning. Det var en åben kodning der blev brugt. Efter kodning blev der
inddelt i kategorier.
Her ud fra blev der valgt nogle hovedtemaer og undertemaer.
Analyse, fortolkning og diskussion
Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater)
De resultater, der præsenteres i denne undersøgelse er delt ind i tre hovedtemaer: to be a person, to have trust og
to have self-esteem.
Sygeplejerskerne blev ikke set som gæster i hjemmet, men som professionelle, der arbejder for borgerens bedste.
Borgerne udviklede strategier, for at kunne deres privatliv og værdighed, på trods af sygeplejerskerne indblanding og
opgaver der skulle udføres.
Hvordan er analyse og fortolkning struktureret?
Der blev lavet interviews med 21 borgere, hvoraf forfatterne udførte 7 interviews hver.
Interviews blev udført i borgernes hjem i Sverige i 2008. Hjemmesygeplejerskerne i distriktet har udvalgt borgerne,
in-/exklusion kriterier var borgerne skulle være i stand til at tale og forstå svensk, samt modtage hjemmesygepleje.
Hvordan er diskussionen struktureret?
Delt ind under to temaer: studiets begrænsninger og patienternes oplevelser af
hjemmesygepleje.
Anvender forfatter/ne andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion?
Ja, i dataanalysen – Thorne et al.
Konklusion
Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen?
Denne undersøgelse belyste faktorer, som har indflydelse på borgernes oplevelse af
hjemmesygeplejen. På den ene side var borgerne klar over at hjemmesygepleje var et valg og
at de kunne opretholde værdighed og selvbestemmelse, da de opholder sig i eget hjem. På den
anden side, synes borgerne at det er irriterende at vente på sygeplejerskens besøg, samt at
acceptere opkald fra sygeplejersker de ikke kender. Borgerne følte det var nedværdigende
mår de var nødt til at indpasse deres aktiviteter til sygeplejerskens rutiner.
Borgerne fremhæver selvstændighed, styrke og selvværd, som empowerment i relationen til
sygeplejersken, selvom de i praksis er i en situation, hvor de er afhængige af sygeplejersken.
Forskerne overvejer om dette resultat kan føre til forbedringer i klinisk praksis, ved at udvikle
rutiner der støtter kontinuitet og planlægning af tid. Sygeplejersker bør tænke over, at for
mange borgere er besøgene ofte en mulighed for at få noget socialt, hvilket mange borgere ser
frem til. Sygeplejersker bør se borgerne som individuelle, med evnen til at opretholde
værdighed og selv-bestemmelse.
Referencer
Bjerrum, M., 2005. Fra problem til færdig opgave. Gylling: Akademisk Forlag .
Jensen, LB., 1997. Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag.
Kvale, S., 2006. Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København:
Hans Reitzels Forlag.
Malterud, K., 2003. Kvalitative metoder I medisinsk forskning - en innføring. 2. utgave,
Universitetsforlaget.
Vallgårda, S. & Koch, L., red. 2007. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg., Kbh.:
Munksgaard Danmark
Side 88 af 89
Bilag 12 – SveMed+ litteratursøgning
Side 89 af 89