1. No category

B304200F - JO
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
DOM
Afsagt den 9. april 2015 af Østre Landsrets 4. afdeling
(landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Dorthe Wiisbye og Bo Bjerregaard (kst.)).
4. afd. nr. B-3042-13:
Erik Bang Christensen
(advokat Anders Hedetoft)
mod
Natur- og Miljøklagenævnet
(advokat Stig Grønbæk Jensen).
Lyngby Rets dom af 16. september 2013 (BS 151-579/2012) er anket af Erik Bang Christensen med endelig principal påstand om, at indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, skal
anerkende, at den af appellanten i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for København ansøgte anvendelse af overflødiggjort landbrugsbygning til lager ikke kræver dispensation fra Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970, som ændret ved Overfredningsnævnets kendelse af 7. juni 1991.
Subsidiært har appellanten nedlagt påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at den af appellanten i brev af 25. februar 2010 til Fredningsnævnet for København
ansøgte anvendelse af overflødiggjort landbrugsbygning til lager skal tillades på vilkår
indeholdt i afgørelse af 27. juli 2010 afsagt af Fredningsnævnet for København (j.nr. FRS
nr. 15/2010 BH).
-2-
Mere subsidiært har appellanten påstået Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 19.
september 2011 ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling i nævnet.
En tidligere mere subsidiær påstand angående udstedelse af tilladelse på nærmere anførte,
yderligere vilkår er frafaldet af appellanten under hovedforhandlingen.
Indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, har i det hele påstået frifindelse.
Supplerende om sagens omstændigheder
Den 7. juni 1991 stadfæstede Overfredningsnævnet en afgørelse truffet af Fredningsnævnet
for Københavns Amt den 26. november 1990 om ændring af Overfredningsnævnets tidligere kendelse af 22. juni 1970 om fredningen af blandt andet Langkærgård. I afgørelsen fra
1991 hedder det blandt andet:
“… Fredningsnævnet for Københavns Amt [har] ved en afgørelse af 26.
november 1990 besluttet at ændre Overfredningsnævnets kendelse af 22. juni
1970…Ændringen vedrører fredningsbestemmelserne for ejendommen Langkærgård … og går ud på, at en ret for ejeren til på et nærmere angivet areal at
opføre et kulturelt center under Overfredningsnævnets censur erstattes af en ret
til at opføre bygninger til hestestutteri/ridecenter efter fredningsnævnets
godkendelse af et konkret projekt.
Fredningsnævnets afgørelse er påklaget til Overfredningsnævnet af ejendommens ejer, direktør Erik Bang Christensen.
…
Ved en afgørelse af 22. november 1989 meddelte Overfredningsnævnet tilladelse … til, at der må opføres et ca. 4.000 m2 stort hestestutteri/ridecenter med
bolig “inden for træerne”. Tilladelsen er endnu ikke udnyttet.
…
Overfredningsnævnets beslutning
…
Overfredningsnævnet har i flere afgørelser givet udtryk for, at der må foreligge
tungtvejende samfundsmæssige hensyn, for at en tidligere gennemført fredning
kan ændres i strid med det oprindelige fredningsformål. Den ændring af Over-
-3-
fredningsnævnets kendelse af 22. juni 1970, som fredningsnævnet har besluttet,
er ikke i strid med det oprindelige fredningsformål.
Overfredningsnævnets tilladelse af 22. november 1989 til opførelse af et hestestutteri/ridecenter med bolig “inden for træerne” på Langkærgård har baggrund
i, at ejendommen er noteret som landbrugsejendom, og at hesteavl har en vis
tilknytning til landbrugserhvervet.
Den oprindelige tilladelse til opførelse af et kulturelt center “inden for træerne”
på Langkærgård tog sigte på et mindre byggeri i tilknytning til Søllerød Naturpark, men denne begrænsning fandt ikke udtryk i fredningsbestemmelsen
herom. Bestemmelsen giver efter en sproglig forståelse mulighed for et større
byggeri og til videregående kulturelle formål end tilsigtet.
Et sådant mere omfattende byggeri til andet end landbrugsformål vil imidlertid
være i strid med den regionale og kommunale planlægning. Fredningsbestemmelserne bør ikke tilkendegive en urealistisk mulighed for at opføre et kulturelt
center i den anførte videregående betydning.
Overfredningsnævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse.”
Den 25. januar 2012 afslog Natur- og Miljøklagenævnet en henvendelse fra Erik Bang
Christensen om at genoptage nævnets afgørelse af 19. september 2011. Afslaget indeholdt
bl.a. følgende bemærkninger:
”…
Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i genoptagelsesbegæringen foreligger væsentlige nye oplysninger, som kan danne grundlag for en genoptagelse af sagen.
Nævnet skal bemærke, at planlovens § 37 også finder anvendelse i fredede områder, idet retten til uden landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, at anvende overflødiggjorte landbrugsbygninger til andre formål, dog kun kan udnyttes i det omfang det er foreneligt med fredningens bestemmelser.
Natur- og Miljøklagenævnet ses ikke at have behandlet en sag om indretning af
erhverv i en tidligere driftsbygning på Attemosegård, beliggende Attemosevej
63.”
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Erik Bang Christensen. Han har
blandt andet forklaret, at hans virksomhed Alsiano A/S fortsat er en succesrig virksomhed
med en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr. Virksomheden sælger råvarer, som er derivater
af landsbrugsprodukter, såsom majs, hvede og planteekstrakter. Salg sker bl.a. til farma-
-4-
ceutiske virksomheder, herunder Novo. En vigtig del af handelen sker til det kinesiske
marked, og virksomheden indgår også i handel mellem Kina, EU-lande og Sydafrika. Han
ejer aktierne i Alsiano.
Han købte Langkærgård på tvangsauktion i april 1989. Senere tilbød han borgmesteren i
Søllerød Kommune, at kommunen kunne købe ejendommen til kostpris, men dette blev
ikke til noget. Erstatningsbeløbet for fredningen, ca. 1,2 mio. kr., blev betalt til Fonden for
Bygnings- og Landskabskultur, som er omtalt i fredningskendelsen af 22. juni 1970.
Han kom aldrig i gang med en frøforædlingsproduktion, fordi han manglede faciliteter
dertil, herunder lagerplads. Han kan ikke med mening outsource lageropgaven til andre.
Landbrugsdriften har givet overskud samtlige år. Han drev landbrug på ejendommen, først
med produktion af raps, byg, maltbyg mv. Senere, i 2003, omlagdes driften til specialgræs
for heste. Under landbrugsdriften på ejendommen blev landbrugsmaskiner og afgrøder
opbevaret i laden. Siden 2008 har laden imidlertid reelt stået tom. Efter 2008 har der også
været drevet landbrug på ejendommen, men nu som bortforpagtet.
Hvis laden skal anvendes til opbevaring af frøprodukter, vil de lastvogne, som skal komme
til ejendomme i forbindelse med læsning, være lastvogne, der er mindre end f.eks. kommunens renovationsvogne.
Attemosegaard anvendes til bl.a. liberalt erhverv, vistnok psykolog- eller psykiater-konsultation. På den gård er der også kontor for en virksomhed for reservedele til biler, ligesom der er lagervirksomhed og et omfattende hestehold. Han har et godt forhold til ejeren
af Attemosegaard.
Han har fortsat ikke fået solgt Langkærgård. Der er ingen sammenhæng mellem salgssituationen og hans ønske om anvendelse af laden til lagerplads.
Procedure
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i
overensstemmelse hermed.
-5-
Herunder har Erik Bang Christensen i relation til sit anbringende om, at en anvendelse af
laden i overensstemmelse med ansøgningen ikke medfører ydre bygningsmæssige ændringer eller påvirkning af det landskabelige billede, anført, at Natur- og Miljøklagenævnet
ikke har opfyldt hans provokation 2 herom i replikken for byretten. Derfor må landsretten
lægge til grund som ubestridt, at den ønskede anvendelse af laden hverken medfører ydre
bygningsmæssige ændringer eller på anden måde påvirker det landskabelige billede.
Endvidere har Erik Bang Christensen i tilknytning til sit anbringende om, at Natur- og
Miljøklagenævnet har tilsidesat officialprincippet og dermed sin pligt til at oplyse sagen
forud for nævnets afgørelse af 19. september 2011, uddybende anført, at nævnet i kraft af
sin senere forespørgsel om, hvad der påtænkes opbevaret i laden, netop har anerkendt, at
de efterspurgte oplysninger er væsentlige.
Mere generelt har Erik Bang Christensen anført, at den omtvistede bygning – i strid med
planlovgivningens formål – vil komme til at henstå ubenyttet, hvis den ikke må benyttes
som ønsket. Ud fra et naturbeskyttelseshensyn og rent landskabsmæssigt er det uden betydning, om bygningen henstår ubenyttet, eller om den anvendes til lager. I almindelighed
kan det ikke være i samfundets interesse, at der henstår ubenyttede, lovligt opførte landbrugsbygninger, og der foreligger ikke fredningsmæssigt relevante og mere tungtvejende
hensyn, der tilsiger, at bygningen skal stå tom.
Om anbringendet om, at planlovens § 37 også finder anvendelse i fredede områder, har
Natur- og Miljøklagenævnet uddybende anført, at Langkærgård utvivlsomt er undergivet
begrænsninger i anvendelsen, som er skrappere end bl.a. landzonereglerne. Imidlertid er
det netop formålet med fredningsinstituttet, at der – mod erstatning – kan fastsættes rådighedsindskrænkninger, som ikke allerede følger af den almindelige og erstatningsfri regulering.
Endvidere har nævnet anført, at det ved vurderingen af, om en ændret anvendelse af laden
skal tillades, ikke er afgørende, om anvendelsen af ejendommen ud fra kvantitative betragtninger bliver mere eller mindre intens. Afgørende er, om anvendelsen får en anden
karakter end den anvendelse, der blev forudsat ved fredningen.
-6-
Landsrettens begrundelse og resultat
Erik Bang Christensen ønsker at anvende en overflødiggjort landbrugsbygning til lager for
Alsiano A/S. I overensstemmelse med Erik Bang Christensens forklaring lægger landsretten ligesom byretten til grund, at Alsiano er en handels- og agenturvirksomhed, der leverer
råvarer til industrien, herunder til helsekostproduktion, i Danmark og udlandet. Den omtvistede lade ønskes anvendt til opbevaring af derivater af landsbrugsafgrøder og opbevaring
af emballage.
Efter bevisførelsen for landsretten, herunder Erik Bang Christensens forklaring, lægges det
til grund, at laden indtil 2008 til dels har været brugt til oplagring af blandt andet raps og
opbevaring af landbrugsmaskiner og siden 2008 i det væsentlige har stået tom.
Det fremgår af fredningskendelsen afsagt af Overfredningsnævnet i 1970 som ændret ved
kendelse fra 1990, som stadfæstedes af Overfredningsnævnet i 1991, at formålet med fredningen er at gøre arealerne tilgængelige for offentlighedens adgang i den udstrækning, det
er foreneligt med driften af arealerne, samt at bevare det nuværende landskabsbillede.
Endvidere fremgår det, at det herved er forudsat, at arealerne fremdeles som hidtil benyttes
til almindelig landbrugs- og skovdrift, og det er forbudt at bebygge arealerne, bortset fra
det ca. 1 ha. store areal inden for træerne omkring ejendommens bygninger, hvor der kan
opføres bygninger til hestestutteri/ridecenter.
På grundlag af disse formålsbestemmelser tiltræder landsretten, at den påtænkte anvendelse af laden med opbevaring af derivater af landbrugsafgrøder og emballage ikke kan anses
som “almindelig landbrugs- og skovbrugsdrift”. Den omstændighed, at fredningsbestemmelsen oprindelig ikke var til hinder for opførelse af bygninger til et kulturelt center og
siden ændredes således, at den nu giver mulighed for bygning af hestestutteri med bolig,
findes på baggrund af formålsbestemmelserne ikke at gøre nogen forskel heri.
Landsretten tiltræder derfor, at den ændrede anvendelse kræver dispensation fra fredningen, jf. naturfredningslovens § 50, stk. 1. Erik Bang Christensens principale påstand kan
således ikke tages til følge.
Natur- og Miljøklagenævnet har i medfør af naturbeskyttelseslovens § 50 foretaget en
vurdering af, om der burde meddeles dispensation til det ansøgte.
-7-
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at der – uanset fraværet af ydre
bygningsmæssige ændringer i tilknytning til det ansøgte – ikke er grundlag for at tilsidesætte Natur- og Miljøklagenævnets skønsmæssige afgørelse om ikke at meddele dispensation.
Spørgsmålet om, hvorvidt andre regelsæt, herunder planloven, ikke er til hinder for at give
tilladelse til det af Erik Bang Christensen ansøgte, kan ikke føre til et andet resultat i
nærværende sag, som er afgjort ud fra naturbeskyttelseslovens regler.
Efter bevisførelsen finder landsretten ikke grundlag for - som påberåbt af Erik Bang
Christensen - at anse lighedsgrundsætningen for tilsidesat eller i øvrigt at anse Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse for ugyldig.
Erik Bang Christensens subsidiære og mere subsidiære påstande kan derfor heller ikke tages til følge.
På denne baggrund tager landsretten i det hele Natur- og Miljøklagenævnets frifindelsespåstand til følge.
Efter sagens karakter, forløb og udfald skal Erik Bang Christensen i sagsomkostninger for
landsretten betale 30.000 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Erik Bang Christensen betale 30.000 kr. til Naturog Miljøklagenævnet.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
-8-
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 09-04-2015
Maj-Britt Sørup Olesen
Studentermedhjælper