FAIF nyhedsservice Januar 2015 Fokus på ændringer i FAIF-loven I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de ændringer i FAIF-loven, der blev vedtaget af Folketinget den 18. december 2014, som en del af Lov nr. 73 (om ændring af en række forskellige finansielle love). De nedenfor beskrevne ændringer har alene betydning for forvaltere med tilladelse. Retsstillingen for registrerede forvaltere berøres således ikke. De vedtagne ændringer trådte alle i kraft den 1. januar 2015. Skærpelse af kravene til egnethed og hæderlighed (fit & proper) Den vedtagne ændring (skærpelsen) af ordlyden i FAIF-lovens § 13 er følgende: Tidligere Fra 1. januar 2015 Stk. 1. Et medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal have fyldestgørende erfaring til at udøve sit hverv eller varetage sin stilling. Et medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende forvalter. Stk. 2. Et medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investe-ringsfonde skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse. Der skal ikke ske fornyet godkendelse af ledelsesmedlemmer, der er godkendt inden den 1. januar 2015. Kravene om egnethed og hæderlighed i FAIF-lovens § 13 gælder imidlertid løbende (det er ikke nok at være fit & proper på ansøgningstidspunktet – man skal også blive ved med at være det), hvorfor såvel gamle som nye ledelsesmedlemmer fremadrettet skal leve op til den nye formulering. Det er ikke nærmere beskrevet i lovforarbejderne, hvad der konkret kræves i forhold til ”tilstrækkelig viden”, ”faglig kompetence og erfaring”, ”omdømme” eller kravet om at ”udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed”. Der vil altid være tale om en konkret vurdering, hvor Finanstilsynets praksis – i takt med at denne udvikles over tid – vil udgøre en væsentlig rettesnor Krav om at bestyrelsen skal have en ”Mangfoldighedspolitik” Det er fra den 1. januar 2015 et krav, at bestyrelsen i en forvalter skal have en mangfoldighedspolitik, der skal angive hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen. For så vidt angår det nærmere indhold af mangfoldighedspolitkken, er der anført følgende i forarbejderne til loven: ”En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan ledelsesorganet vil sikre mangfoldighed i ledelsesorganet, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer til ledelsesorganet. En mangfoldighedspolitik bør angive, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til ledelsesorganet. Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står ledelsesorganet frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende forvalter til at fremme mangfoldigheden i ledelsesorganet. Med det foreslåede krav om, at ledelsesorganet skal fastlægge en mangfoldighedspolitik, forpligtes ledelsesorganet til aktivt at fremme den for forvalteren relevante og nødvendige mangfoldighed i ledelsesorganet.” Hvis forvalteren har opstillet måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, kan man indarbejde dette dokument i en fælles politik for bestyrelsens sammensætning (man behøver således ikke have to dokumenter med hhv. måltal og mangfoldighedspolitik, men kan nøjes med ét dokument, så længe indholdet af dette dokument lever op til kravene om såvel måltal som mangfoldighed). Præcisering af oplysningspligt overfor Finanstilsynet Efter den nye affattelse af FAIF-lovens § 15, stk. 1 skal en forvalter underrette Finanstilsynet om planlagte, væsentlige ændringer i forhold, der er lagt til grund for meddelelsen af tilladelsen, herunder væsentlige ændringer af oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse ansøgningen. Underretningen skal ske, før ændringerne gennemføres. Uforudsete ændringer skal meddeles Finanstilsynet straks efter, at ændringen er sket. Ændringen i forhold til den tidligere bestemmelse er primært af sproglig karakter (før var det ”planlagte ændringer af væsentlige forhold…”, og nu er det ”planlagte, væsentlige ændringer i forhold…”), hvorfor det reelt er mere interessant at se på forarbejdernes omtale af, hvornår der skal gives meddelelse, hvilket f.eks. er i følgende tilfælde: • • • • Ændring af de personer, der har ansvaret for udførelsen af forvalterens opgaver (dvs. ændringer i bestyrelse og direktion, men formentlig også ændring af de personer, der er ansvarlige for forvalterens risikostyringsfunktion og compliancefunktion). Ændring af identiteten eller størrelsen af de kapitalejere i forvalteren, som besidder en kvalificeret andel (dvs. mere end 10 %) i forvalte-ren. Ændring af forvalterens aktivitetsplan. Ændring af forvalterens aflønningspolitik- og praksis. Ud over præciseringen af FAIF-lovens § 15, stk. 1, er der vedtaget en ny bestemmelse i § 15, stk. 4 om underretningspligt ved afvikling eller etablering af fonde. Efter bestemmelsen skal der ved afvikling/etablering af fonde med investeringsstrategier, der er omfattet af forvalterens tilladelse, gives underretning (orientering) til Finanstilsynet inden for 5 arbejdsdage. Hvis der derimod er tale om, at der etableres en fond med en investeringsstrategi, der ikke er omfattet af forvalterens tilladelse, vil dette altid anses for en væsentlig ændring, der efter § 15, stk. 1 skal gives meddelelse om, inden den gennemføres. En forvalter med tilladelse til at forvalte fonde baseret på fast ejendom kan således godt oprette en ny ejendomsfond uden forinden at underrette Finanstilsynet herom (men skal dog stadig gøre dette indenfor 5 arbejdsdage efter fonden er oprettet), men ønsker den samme forvalter at etablere en infrastrukturfond eller en private equity fond, skal dette forinden meddeles til Finanstilsynet. Underretningspligten efter FAIF-lovens § 15 er strafbelagt og bør også af denne årsag altid haves i baghovedet hos forvalterens ledelse og compliancefunktion. Præcisering af kapitalkrav ved forvaltning af ”ikke-AIF’er” Enkelte forvaltere har – ud over deres tilladelse til at forvalte AIF’er – også en tilladelse efter FAIF-lovens bilag 1, nr. 3, til at forvalte såkaldte ”ikke-AIF’er”. Dette kan f.eks. være forvaltere af fonde baseret på fast ejendom, der udover at forvalter AIF’er, også forvalter nogle ejendomsfonde, der (f.eks. fordi de er 100 % ejet af én pensionskasse) ikke opfylder betingelserne for at være en AIF omfattet af FAIF-loven. Den vedtagne præcisering af FAIF-lovens § 8, stk. 5 indebærer, at henvisningerne til § 10, stk. 4 og § 126a i lov om finansiel virksomhed nu er udgået, idet der i stedet henvises til FAIF-lovens § 16, stk. 1. Konsekvensen af præciseringen er, at der nu også efter lovens ordlyd kun gælder et forhøjet kapitalkrav på 730.000 euro, hvis der er tale om opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kollektiv investering efter bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii (dvs. forvaltning af noterede værdipapirer). Hvis tilladelsen til at udføre nr. 3 aktiviteter ikke omfatter dette, men f.eks. i stedet forvaltning af investeringsporteføljer og investeringsrådgivning efter bilag 1, nr. 3, litra a og litra b, nr. i, gælder der således de almindelige kapitalkrav. Præciseringen er udtryk for en kodificering af Finanstilsynets hidtidige praksis vedrørende FAIF-lovens § 8, stk. 5. Tilmelding til FAIF-nyhedsservice For nærmere info samt tilmelding til FAIF-nyhedsservice bedes du skrive til [email protected]. LETT Advokatpartnerselskab København • Aarhus • lett.dk CVR 35 20 93 52
© Copyright 2024