13q Kult-sam - VUC Skive
13Q KS Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold KS forår 15 Historie B, Samfundsfag C og Religion C Thorkild Andersen, Lene Mikkelsen, Sussi Hjorth, Line Horster 13Q Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 KS projekt 1; Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Titel 2 KS projekt 2; Globalisering og kulturmøde – Tyrkiet Titel 3 KS projekt 3; Det gode liv og det gode samfund Titel 4 KS projekt 4; Kina – globalisering Side 1 af 19 13Q KS Titel 1 Indhold Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Historie (Thorkild) LANDBOREFORMERNE 1788 Kernestof: Horstbøll mfl, Danmarkshistorie 2 fra 1750 til 1945. Gjellerup og Gad. 1989 s. 1719, 26-27, 33-38, Okkels og Faye Jacobsen, Familieliv. Systime 1986 s. 9-10, 12-16, 28-30, 79-82, 81 (3. Landsbyen Hejninge) og s. 82 (4. Grundplan over gård) Rostows faseteori fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/moderniseringsteori-i-udviklingspolitikken/ Bent Hansen m.fl., Danmark i tusinde år. Systime. 1986: Fællesskabets ophævelse 1776 s. 181 (170) Udskiftningen i Øster Stillinge s. 181 (171) Fæstegårdens til og fratrædelse 1787 s. 182 (172) Om stavnsbåndets ophævelse s. 182-183 (173) http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/landboreformer/ GLOBALISERINGENS ANDEN BØLGE: Industrialisering og imperialisme.Udarbejdelse af Historieopgave Kernestof: Borring Olesen mfl. Verdenshistorie 2. Gad 1989 s.93-101, 104-105, 150-153, 156157 Rostows faseteori fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/moderniseringsteoriP.C. Matthissen, Befolkning og samfund. Handelshøjskolen.1998.Fig. 7.3 Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie (H.C. Johansen) 1989 s. 45 Danmark i 1000 år. Hansen, Haue mfl. Systime. 1986 s. 200-01 (brev fra USA) Danmarks Historie 2 1750-1945 Horstbøll mfl. Gad 1989 s. 54-62 Frederiksen m.fl. Grundbog til historie, Systime.2010 s. 61-68 Mørch, Olsen og Olsen, Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal. 1984 s. 86-87 Kilder til Danmarkshistorien VII s. 14-15 (”maalet er fuldt”) Ebbe Kløvedal Reich, Snart dages det brødre. 1986 (DR) s. 20-21 Per Boje, Moderne tider. Odense Universitetsforlag 1988 ”arbejdsreglement” Olsen, Mentz mfl., Billeder og kilder. Gyldendal. S 55-57. Billeder: Adolph Menzel: Stålvalseværket,(1875) www-litteraturens veje.systime Fritz Syberg, Nadverbordet. Fåborg Museum Syberg: Niels Hansen – Fårevejle 1895 fra Søren Mørch den nye danmarkshistorie. Gyldendal 1982 s. 57 Dragon Niels Kjeldsens enekamp(Olsen, Mentz mfl., Billeder og kilder.) Da verden blev moderne og senmoderne. Kernestof: Niels Kayser Nielsen mfl., Verdenshistorie 3. Gjellerup&Gad. 1998 s. 35-40, 103125 Side 2 af 19 13Q KS Mørch, Okkels Olsen og Ryg Olsen, Danmarkshistorie. 1880-1960. Gyldendal.1984 s. 91-95, ”det stilfulde må præge klædedragten”s. 180 Amnesty International: antallet af henrettelser….(uddrag) Politiken d. 28/3-2011 Borring Olesen og Sørensen, Verdenshistorie bd.2 fra 1750 til 1945. Gjellerup og Gad. 1989 s. 150 (billede og billedtekst om suffragetter) Løkke og Faye, Familieliv i Danmark. Systime. 1997 s. 58, 213-214 Claus Friisberg, Kilder til det ny Danmark. Munksgaard. 1993. Arbejder 15 timer daglig med et smil. Kilde 41 Claus Friisberg, Kilder til det nye Danmark. Munksgard. Kbh. 1993 s. 125-127 (Vi vil ikke være mænd…) Anne Okkels, Når lyset bryder frem. Systime Herning 1981. S. 29 (blue suede..) og s. 18 Steppeulvene, Hip – Dunhammeraften (http://ibog.litteraturenshuse.systime.dk/) Sex Pistols, God save the Queen www.plyrics.com/lyrics/sexpistols) Kaj B. Sørensen, Da alt blev muligt s. 86 (immatrikulation 1961-1970) Anne Okkels, Når lyset bryder frem. Systime Herning 1981. s. 55-58 (Thylejren) E. Foged mfl., Danmark i opbrud. Gyldendal. Kbh. 1993 s. 73 Peter Bay – instruktion ASA 1996 ”Feder tider Rostows faseteori fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/moderniseringsteori-i-udviklingspolitikken/ Supplerende: Årsagsmodel udarbejdes til opslagstavlen. Religion (Lene) - - - Grundtankerne i kristendom 1. Mos. 2-3. Mk 1,2,3. Mt 521-26 & 43-44 Lk 1025-37 Mark 14-16 Trosbekendelsen Esben Andreasen Mfl. ’Religion og kultur’ s. 143-150, s. 160-161 og 168170. Lindhardt og Lund ’Da Gud slog i bordet’ s. 88-92 (Luther og Reformationen) Arbejdet med billeder Chr. d.3 bibel (forsiden) (individualiteten starter) Brud med den traditionelle kristendom: sekularisering og afsekularisering Jens Forman ’De kristnes religion’ Systime 2008 s. 17-21 (det traditionelle samfund og det moderne), Lise Ludvigsen og Poul Storgaard Mikkelsen ’Religion i det senmoderne samfund’ Systime 2007, tekst nr. 17 (individuel religion) + en tekst fra rel. dk , tekst nr. 12 (Pilgrimsvandring). Pilgrimsvandring.dk. Side 3 af 19 13Q KS - Jens Forman ’De kristnes religion’ s. 22 og 24-25 (fundamentalisme), Følner og Lund ’Fundamentalisme i kristendom og islam Systime 2008 tekst nr. 31 (indre mission). Samfundsfag (Line) Kernestof - Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Columbus, 2010, s. 14, 41-48, 5771, 74-81, 85-89, 94-99, figur 3.2, 3.3, 4.4 - Jakobsen og Outzen, Liv i Danmark, Columbus, 2010, s. 7-8, 15-19, 36- 41 - Jacobsen og Løkke, Familieliv i Danmark, s. 12-16 (uddrag) Supplerende stof - ” Er du mors lille dreng? ”, film, kan ses via CFU - ”Udvalg af dagligvarer fra forbrugsundersøgelsen”, http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2009/2009-12-01-Steg-og-kaal-imaven.aspx d. 5. marts 2014 - ”Pædagog ”, http://www.ug.dk/job/paedagogiskkirkeligtogsocialtarbejde/paedagogisk arb/paedagog.aspx#fold2 d. 5. marts 2014 - ”95-procent målsætning”, uvm.dk - ”833 Specielt om børn uden for ægteskabet”, https://www.familieadvokaten.dk/Emner/833.html, d. 22. januar 2014 - Lisby; Det er ikke fordi jeg er umulig…jeg er bare overtræt”, Aschenhoug Dansk Forlag, 2007, s. 20-21 Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid; 30* 50 minutter (samfundsfag) Anvendt uddannelsestid; 36* 50 minutter (religion) Anvendt uddannelsestid; 27*100 minuter (historie) Fælles tværfagligt projekt og oplæg Historie LANDBOREFORMERNE 1788 At opnå viden om livsvilkårene i landbrugssamfundet, familieforhold, lokalmiljø og produktionsforhold (gården, landsbyen og landsbyfællesskabet). At se forskellen mel-lem anonymisering, individualisering og markedsafhængighed som grundlæggende vilkår i det senmoderne samfund og grundvilkårene i ”gamle Danmark”. Gennemgå landboreformerne som undfangelsen af Danmark i dag. Frihedsstøttens ord diskuteres som et udtryk for årsagerne til reformer Globaliseringens anden bølge: Med udgangspunkt i centrale træk ved periode den demografiske transition udvandring andelsbevægelsen og gårdmandsfamilien industrialisering og arbejderbevægelse imperialismen nationalismen og dansk identitet præsenteres globaliseringens anden bølge som et centralt brud i dansk/europæisk /global historie. At gennemføre og formidle en selvstændig undersøgelse af selvvalgt historie emne indenfor dette tema. Side 4 af 19 13Q KS Da verden blev moderne og senmoderne. Målet med forløbet er at arbejde med overgangene til det moderne samfund og det senmoderne samfund. Overgangene identificeres kronologisk (omkring 1900 og omkring 1975) samt tematisere nogle emner der markerer overgangene, Kønsrolledebatten, straf og ungdommen. Desuden introduceres et årti, der opfattes som et brud og som peger frem mod vores tid. Der arbejdes med forskellige aspekter af ungdomsoprøret og med forskellige kildetyper (sange, reportager, taler osv.) for at fange forskelligheder og fællesnævnere. Efter at have etableret en viden om hvad der skete i 60´erne samles trådene i forsøget på at forklare baggrunden for ungdomsoprøret og overveje hvilke konsekvenser det fik. • Den første frisatte generation • Forandringer i kønsrollemønster, familie og arbejdsliv, boformer, urbanisering, ungdom. Progression: Opnå emne til at arbejde med tidsperspektiv og årsagsfaktorer. Religion - Arbejdet med pagtforståelsen, Messias, frelse, næstekærlighed, ’næsten’, syndebukforståelsen, de vigtigste forskelle mellem katolicismen og protestantismen. (Af)sekularisering: valg af egen religion og tilvalg til egen religion. Samfundsfag - Væsentligste arbejdsformer Karakteristik af samfundstyper og socialkarakterer identitetsdannelse med vægt på barndom og ungdom socialisation i det senmoderne samfund sociologernes (Giddens, Beck, Ziehe) forklaringer på hvad ændringerne i det senmoderne samfund er karakteriseret af og hvad de betyder for den enkelte. præsentation af begrebet kvalitativ og kvantitativ metode Gruppearbejde, tavleoplæg, oplæg fra kursisterne, synopsis Side 5 af 19 13Q KS Titel 2 Indhold Globalisering og Kulturmødet – Tyrkiet Historie (Thorkild) Kernestof: Peter Frederiksen, Grundbog til historie. Verden udenfor Europa. Systime. 2013 s. 12-21 Kitir mfl, Tyrkiet. Historie samfund religion. Systime. 2012 s. 34-36, 41-49,5359, 90-95 Rostows faseteori fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/moderniseringsteori-iudviklingspolitikken/ table 3 og 11 om GDP per capita: http://dev3.cepr.org/meets/wkcn/1/1699/papers/Broadberry_Klein.pdf Bilag 2: Figur med GDP turkey: http://www.tradingeconomics.com/turkey/gdp Pia Kjærsgaards Ugebrev mandag den 9. juni 2008 http://www.danskfolkeparti.dk CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD? Huntington Artikel i Foreign Affairs, 1993, side 22-49.(uddr.) Historien er slut. Fukuyama. Politiken15. JUN. 2014 (uddrag) Lokalvalg i Tyrkiet: Erdoğan og AKP reddet af to tredjedels-reglen opinionen.dk31. marts 2014(uddrag) Erdogans trofaste støtter jubler efter tredje sejr i træk Kristeligt Dagblad 14. juni 2011 DIETRICH JUNG, TYRKIET: REISLAMISERING OG EUROPÆISERING? 01.01.2006http://www.his2rie.dk/index.php?id=5903 Supplerende materiale: Powerpoint om ”Tyrkiet under Kemal” - elevprodukter table 3 og 11 om GDP per capita: http://dev3.cepr.org/meets/wkcn/1/1699/papers/Broadberry_Klein.pdf Bilag 2: Figur med GDP turkey: http://www.tradingeconomics.com/turkey/gdp Branner, det ny Europa.Columbus 1993 s. 63 (hegemoniteorien) Religion (Sussi) - - - Kernestof: Steffensen, Jens, mfl.: Tyrkiet, s. 107-117. Ti ting om forholdet mellem stat og religion i Tyrkiet http://www.religion.dk/viden/ti-ting-om-forholdet-mellem-stat-ogreligion-i-tyrkiet ”Tyrkiske kvinder lider under frygten for islam” fra information. http://www.information.dk/96721 Ny alkohollovgivning bringer Tyrkiet endnu et skridt mod en islamisk stat http://denkorteavis.dk/2013/ny-alkohollovgivning-bringer-tyrkiet-endnuet-skridt-mod-en-islamisk-stat/ Ny udvikling i Tyrkiet: Flere islamiske tørklæder – mere magt til islam http://denkorteavis.dk/2013/ny-skridt-pa-tyrkiets-vej-til-en-islamisk-stat/ Miniprojekt om Alevisme og sufisme. Selvfundet materiale samt Side 6 af 19 13Q KS - - Steffensen, Jens, mfl.: Tyrkiet, s.118-128 + 129-137 (som opslag) Hvad er sufisme? http://www.religion.dk/viden/hvad-er-sufisme Alevierne i Tyrkiet http://www.dr.dk/Tro/Temaer/Himlen+over+Danmark++Alevierne/20061107132205.htm Supplerende materiale Billede af demokratiske muslimer i DK (Nazer Khader) Islamisk Stat http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/08/17/211807.htm Udseendelse i filmkartoteket ”Med slør og høje hæle – Istanbul”. Billeder af tørklæder. Samfundsfag (Line) Kernestof - ”Landefakta om Tyrkiet”, http://tyrkiet.um.dk/da/om-tyrkiet/tyrkietshistorie-og-politiske-situation/landefakta/, d. 30. april 2014 - Kort over Tyrkiet - Kitir m.fl., ”Tyrkiet- Historie, samfund, religion”, Systime, 2012, s. 65-75, 77-78, 92-95, faktaboks s. 97 - ”Den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet”, http://tyrkiet.um.dk/da/omtyrkiet/tyrkiets-historie-og-politiske-situation/indenrigspolitisk-situation/, d. 30. april 2014 - Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Columbus, 2010, s. 127-129 - ”Tyrkiske modsætninger”, information, d. 9. juni 2004 Supplerende stof - ”Ny alkohollovgivning bringer Tyrkiet endnu et skridt mod en islamisk stat”, http://denkorteavis.dk/2013/ny-alkohollovgivning-bringer-tyrkietendnu-et-skridt-mod-en-islamisk-stat/ d. 30. maj 2013 Omfang Anvendt uddannelsestid; 14*50 minutter og 6*50 minutter til fælles projekt Anvendt Uddannelsestid; 5 *150 minutter(historie) Særlige fokuspunkter Fælles tværfagligt projekt og oplæg Historie Faglige mål og kompetencer. Formålet er at skabe et overblik over Osmanner-riget historie og dets udvikling ved at relatere til hegemoniteorien samt diskutere forholdet og synet på Osmanner-riget set fra Europa. Hvorfor bliver osmannerne et fjendebillede? Kemals reformer ggenmgås og diskuteres set i forhold til Osmanner-riget og et moderne sekulært demokrati. Tyrkiets kriser siden 1945 diskuteres set i relation til Rostows faseteori. Begreberne planøkonomi og markedsøkonomi gennemgås og baggrunden for de mange militærkup diskuteres. Tyrkiet og EU introduceres gennem Københavnerkriterierne og der diskuteres for og imod optagelsen Side 7 af 19 13Q KS (Huntington og Fukuyama introduceres) Afslutningsvis er fokus på AKP og Erdogan – vad er baggrunden for AKP´s succes og er det begyndelsen til en islamisering af Tyrkiet? Progression Der arbejdes med begreber og teorier (økonomiske modeller, økonomisk vækst og Rostow) samt politologiske begreber og teorier (Hegemoni, Huntington og Fukuyma). Synopsiseksamen i kulturfag introduceres gennem en ”prøveeksamen” Religion - Forskellige typer af islam. - Traditionel Islam: Oprindelse, Muhammed, Gudsopfattelse, koranen, hadith, umma, Sunni/shia-islam, Kalifatet, Sharia, De 5 søjler, Hellig krig, Dommedag. - Islam i Tyrkiet: Religion og politik i Tyrkiet. Sekularisering, - Diskussion: kulturmøder, tørklæder, alkohol… - Sufisme og Alavier (kort) Samfundsfag Væsentligste arbejdsformer Demokratiformer Ideologier – er kemalisme en ideologi og præsentation af de klassiske ideologier Tyrkiets økonomi og mulighed for optagelse i EU Tavleoplæg, gruppearbejde, selvstændigt arbejde, kursistoplæg, synopsis træning. Side 8 af 19 13Q KS Titel 3 Indhold Det gode liv og det gode samfund Historie (Thorkild) Kernestof: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914. Systime. 2010. s. 81-85, 110-118, 223-242 (2.udgave 223-229, 238-252) ”Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt indeks for livskvalitet” 2/4- 2013 www.retsinformation.dk/ FATTIGDOM OG SOCIALPOLITIK fra danmarkshistorien.dk LOV OM ALDERDOMSUNDERSTØTTELSE 1891 danmarkshistorien.dk Benny Jacobsen, Levekår og livsformer. Samfundsfagsnyt. 1989 s. 62-63 Interview: Barske sandheder om underklassen Politiken | 03.10.2009 20 mia. kursfald paa New Yorks børs. Politiken d. 26/10-1929 Claus Friisberg, Kilder til det ny Danmark. Munksgaard. 1993 kilde 13 b, c, e,14, 15, 18 og 31 Danmarkshistorien 2 - 1750 til 1945. Gjellerup og Gad. 1989 s. 125-131 (uddrag) Haue, Olsen og Aarup-Kristensen, Det ny Danmark 1890 til 1980. Munksgaard. 1983. s. 150-153 VELFÆRDSSTATEN og JORDSKREDSVALGET fra danmarkshistorien.dk/perioder Bülow m.fl, Samfnu B- niveau. Systime 2011 s. 370 til 374 Debat: Kickstart Europa! Politiken | 19.04.2014 | | (uddrag) Fattigdom truer 120 millioner Politiken | 12.12.2012 | Her er det nye danske klassesamfund Politiken 20/10 2012 ”befolkningens alderssammensætning” fra www.dst/pukora/epub Rangvid: Krisen ikke finanssektorens skyld alene. Berlingske Tidende 18/92013 Finanskrisen fylder 5 år – sådan startede den http://finans.tv2.dk/nyheder Rostows faseteori fra http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/moderniseringsteori-iudviklingspolitikken/ Religion (Sussi) - Kernestof: Reimick m.fl., Kultur og samfund. En grundbog til kultur og samfundsfagsgruppen på HF, Systime, 2010, s. 127-131 + 152-156. ”Hvad betyder dåben?” (Herunder dåbens symboler og dåb i bibelen) http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/hvad-betyderdaaben/ ”Nadveren” http://www.folkekirken.dk/gudstjeneste/soendagsgudstjeneste/omnadveren/ ”Nadverritualet fra den danske salmebog” ”Velfærdsstaten udspringer af kristendommen” (06.10.2006) http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/velfærdsstaten-udspringer-afkristendommen Side 9 af 19 13Q KS - - - - - - ”Velfærdsstaten begyndte som kristen medfølelse” (02.06.2006) http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/velfærdsstaten-begyndte-somkristelig-medfølelse ”Strid om velfærdens kristne rodnet” (23.03.2007) http://www.kristeligt-dagblad.dk/velf%C3%A6rdsstat-ogkristendom/strid-om-velf%C3%A6rdens-kristne-rodnet ”Der er brug for kirken, hvis velfærden skal sikres” (30.12.2005) http://www.kristeligt-dagblad.dk/velfærd-og-værdier/der-er-brug-kirkenhvis-velfærden-skal-sikres ”Kristendommens omsorgshistorie” (26.04.2007) http://www.religion.dk/nyheder/2007-04-26/kristendommensomsorgshistorie http://www.religion.dk/undervisning/etik-i-kristendommen ”Politik og religion. Folkekirken skal ikke udtale sig om politiske tiltag” Kristelig dagblad 21/10-2014. Leder: ”Kristendom og politik i Danmark. Selvfølgelig må biskopperne udtale sig i politiske debatter” Kristelig dagblad 21/10-2014. ”Kristendom og politik må adskilles” Kristelig dagblad 21/10-2014. Supplerende stof: The Norden – Religion https://www.youtube.com/watch?v=W-kANR1vJkM Religion and irreligion in Denmark and the USA https://www.youtube.com/watch?v=9dUaqtT5vhU Udleveret ark om ”Overgangsritualer” (Arnold Van Gennep) Samfundsfag (Line) Kernestof - Reimick m.fl., Kultur og samfund. En grundbog til kultur og samfundsfagsgruppen på HF, Systime, 2010, s. 139-140 (uddrag), 147- 151 - ”Giv ansvaret tilbage til borgerne”, http://www.konservative.dk/Politik/Partiprogram, 30. september 2012 i Herning - ”Liberal Alliances vision & værdier”, https://www.liberalalliance.dk/vision d. 20. oktober 2014 - ”Enhedslistens principprogram”, http://enhedslisten.dk/principprogram, - ”Principprogram – Dansk Folkeparti” - Brøndum og Hansen, Luk samfundet op, Columbus, 2010, s. 172-197 Supplerende stof - ”Gaden hvor det offentlige forsvandt”, - ”ydelser i den danske model”, nyhederne.tv2 - ”Udviklingen i arbejdernes krav på ferie og arbejdstimer”, faktalink.dk, d. 24. oktober 2014 - ”Mange østeuropæere tager med glæde de job, danskerne ikke vil have – systemet fungerer ikke”, Den Korte Avis, d. 27. november 2014 - ”Sådan vidner de tørre tal om race-uligheden i USA”, Side 10 af 19 13Q KS http://www.b.dk/globalt/saadan-vidner-de-toerre-tal-om-race-ulighedeni-usa d. 18. August 2014 Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid; 14*50 minutter Anvendt uddannelsestid; 16*50 minutter (Religion) Anvendt Uddannelsestid; 8*150 minutter (Historie) Kompetencer, læreplanens mål, progression Fælles tværfagligt projekt og oplæg Historie Faglige mål og kompetencer. Målet er at etablere en faseinddeling omkring Velfærdsstatens etablering: reformerne fra begyndelsen af 1890´erne - indhold og baggrund, Verdenskrisen udbrud, årsager og betydning for velfærden (Kanslergade-forliget), Den universelle velfærdsmodel udbygningen fra 1950´erne og frem i sammenhæng med ”den lange højkonjunktur”, Jordskredsvalget og dets sammenhæng med væksten i den offentlige sektor. Finanskrisen afdækkes og dens betydning for reformerne af velfærden samt den stigende ulighed kombineret med globaliseringspres, den liberale kritik, det demografiske pres osv. Indholdet af ”et godt samfund” problematiseres. Progression: selvstændighed i kildeanalyse samt arbejde med ”modelskabelse” Religion - - Repetition af kristendommens hovedtanker med vægt på syndefald, pagtsforståelse, messiasforståelse, Jesus som jødisk ”oprører”, næstekærlighed og radikaliseringen af loven. Reformationen, Luther og to-regimentslæren. Dåb, nadver og ritualforståelse. Diskussion af folkekirken/kristendommens betydning for velfærdsstaten. Kristen etik. Biskoppernes rolle i henhold til politik. Religionens rolle i det gode samfund. (USA><Danmark) Samfundsfag Væsentligste arbejdsformer Velfærdsmodeller, universel, residuale, kooperative, deres kendetegn og hvor de er udbredt og hvordan det gode liv opfattes andre steder. Internt og eksternt pres på den danske velfærd og hvad det betyder for det gode liv når der skal prioriteres økonomisk mellem forskellige grupper. De danske Folketingspartier, deres ideologier og deres visioner for et godt samfund Gruppearbejde, tavleoplæg, oplæg fra kursisterne, Titel 4 Side 11 af 19 13Q KS Kina et områdestudie Indhold Historie Kernestof: Bryld, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 1. udgave 2010: s. 295-305. 2./3.udgave 2013: 305- 315 Tønnes Bekker-Nielsen mfl.,Verdenshistorien 1 Gjellerup&Gad. 1994 s 197-201, T.Borring Olesen mfl., Verdenshistorie 2 Gjellerup&gad.1989 s. 15-16, 139-140 Kejserligt dekret….(1793), Fra Andersen mfl., Kinesiske religioner og livsformer. s. 30-32. Kina massemedier. Fra www.denstoredanske.dk Peter Nedergaard, Kina. Systime. 2011 s. 93 og 95 (boks 6.1 ogfig. 6.1) Bryld og Haue, Kilder til den nye verden. Systime. 1997 tekst 121 s. 364-367 Verdens største parlament i arbejdstøjet 4/3 2013 WWW.DR.DK/NYHEDER Det kinesiske flag | Photowww.travelblog.org Delman og Thøgersen, kilde 5+6 Jung Chang, De vilde svaner. Gyldendal 1992 327-338(uddrag) Bonne Larsen og Smitt, Kina efter 1840. Systime. 2010. s. 113-118 Bryld og Haue, Kilder til den nye verden. Systime. 1997 tekst 81 s. 222-225 Frederiksen m.fl, Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2.verdenskrig. Systime. 2008 s. 88 Kinas korruptionskamp skifter gear i JP d. 26/6-14 Kinas hær får flere penge Politiken | 06.03.2014 | Kinesiske millionærer flygter til Vesten Politiken | 24.04.2014 | Supplerende stof: Gini-koeffecienten for Kina: fra http://www.worldbank.org/en BNP tal fra http://www.tradingeconomics.com/china/gdp-per-capita Televison set per capita http://www.nationmaster.com/ Life expectancy http://www.nationmaster.com/country-info/stats/Media/ Top 500 billionaires. Hhtp://www.forbes.com/billionaires/list/#tab:overall http://www.statista.com/topics/1540/migrant-workers-in-china/ Religion (Sussi) - Kernestof: Kultur og samfund: s. 37-43 + 186-190 Esben Andreasen o,a.: Mennesket og magterne, s. 159-163 + 167-172 + 178-179. Religion og kultur: s. 59 – 68, 86-90. Lene Madsen o.a.: Grundbog til Religion C, s. 156-162. Buddha-legenden. Livshjulet. ”Buddhismens tre hovedretninger” (kopi) Mao Zedong: Fredelig sameksistens mellem kommunister og troende. (1927) (Fra Andreasen: Buddhisme i Kina) Holmes Welch: Bekæmpelse af de ældre munke (1972) (fra Andreasen: Buddhismen i Kina) Side 12 af 19 13Q KS - - Ninian Smart: Religion og ideologi (1974) (Fra Andreasen: Buddhisme i Kina) Maoisme (uddrag) http://religion.systime.dk/index.php?id=654 Religion og politik i Kina (uddrag) http://religion.systime.dk/index.php?id=638 Falun Dafa (uddrag) http://religion.systime.dk/index.php?id=656 Supplerende stof: Buddhism Taoism and Confucianism in China https://www.youtube.com/watch?v=-gZY4i4Kg3s Confucianism https://www.youtube.com/watch?v=OT4uvY5K17k An Introduction to Falun Gong https://www.youtube.com/watch?v=aJ-A6xY47jc Samfundsfag (Line) Kernestof - ”Kinas eksperimenter; reformer og stormagtsstatus”, s. 16-17, 29, 28-31, 34-36, 31-32, 52-55, 112-114 - Liv i Danmark, s. 126-136 - Luk samfundet op s. 142 143 - ”Tigermødre er bare bedre",http://www.b.dk/verden/tigermoedre-erbare-bedre# d. 20 januar 2011 - ”Et-barns-politikken giver sure børn”, dr.dk, d. 13. januar 2013 - ”I Kina er et barn ikke længere nok”, b.dk, 26. december 2004 - ”Kinesere medicinerer sig til tvillinger”, Politiken, d. 26. maj 2007 - ”Kejser-syndromet har ramt de kinesiske familier”, http://www.b.dk/nationalt/kejser-syndromet-har-ramt-de-kinesiskefamilier d. 2. juli 2014 - ”De fede kinesere”, dk.gbtimes.com, d. 11. januar 2012 - ”Forsker om den kinesiske skole: Det er et frygteligt system at være barn i”, dr.dk d. 21. marts 2013 - ”Den store partibegivenhed ingen taler om”, Information d. 12. oktober 2012 - ”Kinas unge kan ikke tage deres politiske ledere alvorligt” Information, d. 24. november 2012 - ”Kinesisk arbejdsmarkedsforsker: Lav løn 30 år endnu”, lo.dk, d. 18. februar 2013 - Gigantisk kanalprojekt i Kina løser ikke vandkrisen - Er Kina en supermagt på niveau med USA?” http://videnskab.dk/videnskabdk/er-kina-en-supermagt-pa-niveau-medusa, d. 13. december 2013 Side 13 af 19 13Q KS Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid; 20*50 minutter Anvendt uddannelsestid; 20*50 minutter (Religion) Anvendt Uddannelsestid; 7*150 minutter (Historie) Kompetencer, læreplanens mål, progression Fælles tværfagligt projekt og oplæg Historie Faglige mål og kompetencer. Et områdestudie af kinesisk historie og kultur med fokus på nyere tid. Kejserriget gennemgås kort. (dynastier, Himlens mandat, mandariner, Riget i Midten, Konfucius og lydighed samt en diskussion af ”hvorfor opdagede kineserne ikke Europa og hvorfor optræder Quin Long så nedladende overfor den engelske gesandt. Kejserrigets fald og borgerkrigen berøres kort (hvorfor distanceres Kina af Europa (Melonen). Mao og KKP introduceres gennem begreberne et-partistat, Folkedemokrati, Porletariatets diktatur og ”demokratisk socialisme” Maos udviklingsvej eksemplificeres gennem Det Store Spring og Kulturrevolutionen. Dengs udviklingsvej beskrives gennem sovjetisk planøkonomi og senere grundigt gennem Dengs markedsøkonomiske reformer. Disses vurderes med hensyn til: effekt? Og ”er Kina et socialistisk samfund”? Opstanden på den himmelske Freds plads gennemgås og diskuteres: hvorfor mislykkedes det i Kina, når det lykkedes i Østeuropa. Begreberne Vertikal og Horisontal kriseophobning gennemgås og ”alle revolutiones moders- model” gennemgås. Der diskuteres: Prognose: hvornår bliver Kina et demokrati? Samt det vurderes om Kina kan udfordre USA som hegemon? Religion - Forskellige religiøse retninger i Kina Kinas religionspolitik. (Religionsfrihed/religionslighed) Det gamle Kinas verdensbillede Konfucianisme – de centrale tanker. Traditionel buddhisme + Buddhisme i Kina. Maoismen – forstået som civilreligion. Definition af religion og civilreligion. Kan man tale om en kinesisk religion eller er det en livsstil? Falun Gong. Samfundsfag - Væsentligste arbejdsformer Spændingerne mellem land og by og brud mellem generationerne Udfordringerne ved at vælge politisk socialisme og kapitalistisk økonomi Et barns politikken Globaliserings former og hvad de betyder for Kina Gruppearbejde, tavleoplæg, oplæg fra kursisterne, Retur til forside Side 14 af 19 13Q KS Forløb 5 Indhold Vikingetid, Middelalder, Renæssance og Reformation Kernestof: Jesper Carlsen, Romerriget. Systime. 2001, tekst 14, 15, 16 s. 52-54 (om den romerske familie) Kühle, Danmark-Historie-Samfund. S. 24-30, 45-46 Harding Sørensen, Danmark i Vikingetiden. Gyldendal 1979 S. 54-55 (Gulatingsloven kap 179,180 Carstensen og Olsen, Middelalderliv. Gyldendal 1992 Tekst 34 (Bodsbog) s. 93, tekst 37 s. 108-109 (Jyske Lov), og tekst 40 (kap. 9 og 16) samt tekst 41 (kap.16, 86, 87, 89) Horstbøll m.fl., Danmarkshistorie 1 Fra Oldtid til 1750. Gad . 1988 s. 49-58, 84-86,og 117-121 Åbykorset fra http://www.religionsfaget.dk/temaer/ Jellingestenen fra Google. Rosens Navn, Jean-Jacques Annaud. 1986 Henrik Jensen, den sorte død. Gyldendal. 1991 s. fig. 20 og fig. 21 s. 40-41 Knud Helles, Store linjer i Verdenshistorien Gyldendal 2005. S. 92-97 Lars Bisgaard, Arven fra Middelalderen. Gad 2002 (Gavebrev) tekst 7 s. 63 Hansen, Haue m.fl., Danmark i tusinde år. Systime. 1986 kilde 55 s. 77-78 (Rigsdagen 1536) Supplerende stof: Omfang Særlige fokuspunkter 7 blokke á 100 minutter Faglige mål og kompetencer. – Få overblik over kronologi. Få indblik i landbrugssamfundet, den romerske familie, Vikingetidens samfund og hvorfor ”danerne blev kristne”, renæssancebegrebet og reformationen (hvorfor blev danskerne protestanter ?) Tematisere: Styreform og demokrati, straf og ret, hygiejne og tro/religion Progression og kompetencer. Opnå viden om fagets begreber og metode: Kilder og fremstillinger, kildeanalyser og udvikle evne til at undre sig: ”hvad skete og hvorfor ” Fokus på forberedelse, notatteknik og deltagelse i undervisningen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, småopgaver og fælles opsamling Side 15 af 19 13Q KS Retur til forside Forløb 6 Globaliseringens første bølge: Opdagelser og kulturmøde Indhold Kernestof: Willemoes, De store opdagelser. Gyldendal 1974 s. 82-84, 86-91 (uddrag), 37-38, 41-42, 43-44, 46-48 Kiilsgaard Madsen og Skovgaard Nielsen, Opdagelsernes. Munksgaard. 1996. s. 15-16 (Kina), kilde 38, 40 Niels Steensgaard, i Menneske-samfund-historie.Gyldendal 1989 s.190-193, 193-194 Bekker Nielsen mfl. Verdenshistorie 1. Oldtid til 1750 Gad 2000 bd. 1 s. 160-164 og s. 181-203 Helles m.fl., Store linjer i verdenshistorien. Gyldendal. 2005 s. 283-285 Supplerende stof: Kursistoplæg: ”turen går til….” Omfang 5 lektioner á 100 minutter Særlige fokuspunkter Faglige mål. Introducere faget gennem et centralt emne i Verdenshistorie nemlig opdagelserne som globaliseringens første trin samt præsentere kulturudvekslingen og kulturmøder. Der arbejdes også med begrebet civilisationer. Fagets analytiske og metodiske tilgang introduceres: fremstillinger, kilder, kildeanalyse og synopsis. Personlige kompetencer. At opnå ansvarlighed i undervisningen og vise initiativ Faglige kompetencer. At kunne arbejde med kildekritik , ophavssituation, tendens og historiske overvejelser om hvad der skete og hvorfor det skete, at kunne undre sig: dvs. stille spørgsmål til teksten Social kompetence. At opnå indsigt i klasserumskultur Almen kompetence. Kendskab til de taksonomiske niveauer – redegøre, diskutere og vurdere Introducere fronter (intranet) Arbejdsformer Blanding af klasseundervisning, diskussion og småopgaver. Afsluttende med miniprojekt: ”præsenter en civilisation”: Aztekere, Inkaer, Japan, Kina, Stormogulens rige Side 16 af 19 13Q KS Retur til forside Forløb 7 Den franske Revolution. Indhold Kernestof: Carl-Johan Bryld, Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2011. s. 205, 211-225 Borring Olesen, mfl.Verdenshistorie 2 fra 1750 til 1945. Gad. 1989 20-23, s. 48 Frederiksen m.fl. Verdenshistorie 2 fra 1750 til 1914. Systime 2008 kilde 4 s. 40-41 Høffding, Den store Revolution. Gyldendal 1989, s. 51-57 (uddrag). Tekst 6: Urmager Humberts beretning… Grimbergs, ”Verdenshistorie” 1926 bd. 12 s. 225-229 Den franske erklæring om menneskerettigheder (1789) fra www.menneskeret.dk Supplerende stof: Omfang Særlige fokuspunkte r 4 blokke á 100 minutter Faglige mål. Præsentere en central begivenhed i globalt, europæisk og dansk perspektiv samt diskutere forholdet mellem årsager, samfundsudvikling og klima/natur. Der arbejdes med at opstille modeller. Der opnås kendskab til revolutionens forløb og dens idegrundlag (menneskerettighedserklæringen), konsekvenserne af revolutionen og perspektiverne heraf. Diskussionen om styreformer og menneskerettigheder diskuteres i lyset af de aktuelle begivenheder i Tunesien og Egypten. Faglige kompetencer. Årsager/kausalitet (hvorfor noget skete) er omdrejningspunktet for dette forløb. Der arbejdet både med synspunktsmateriale (Grimberg) og begreberne ”idealistisk” og ”materialistisk” historiesyn Progression og kompetencer. Deltagelse i undervisningen og mundtlighed (præcision) terpes. Forskellige kilder af stigende sværhedsgrad introduceres. (menneskerettighedserklæringen) Stof af stigende sværhedsgrad introduceres og der arbejdes med at relatere til tidligere stof. Selvstændighed øves i opgaven: lav overskrifter/breaking news til begivenhederne i 178889. Væsentligste Klasseundervisning med selvstændige småopgaver:Udfyld selv… motivskema, påklæd arbejdsforme Louis XVI og Benjamin Franklin,…. r Retur til forside Side 17 af 19 13Q KS NAZISMEN I TYSKLAND. Forløb 8 Indhold Kernestof: Carl-Johan Bryld, Verden efter 1914. Systime 2010 s.89-99, 100-104 Nazistisk partiprogram ”25 punkt-programmet” www.historiensverden.dk/kilder/ W. Hofer, Nationalsocialismen. Gyldendal 1957 kilde 4, 12,13b,17b,18 Borring Olesen mfl., Verdenshistorie 2 1750 til 1945. Gjellerup&Gad 1989 s. 228,229, 230, 232 (biller og grafik) Partidag i Nürnberg 1934: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/97/Bundesarchiv_Bild_10216196,_N%C3%BCrnberg,_Reichsparteitag,_SA-_und_SS-Appell.jpg Atawolf I- Program fra DR 1997 baseret på Stig Hornshøj Møllers Atawolf Omfang Særlige fokuspunkter 5 blokke á 150 minutter Faglige mål og kompetencer. Meningen med forløbet er at indfange kampen mellem demokrati og diktatur i mellemkrigstiden for at kunne parallelisere med i dag. Nazismens ideologiske og politiske baggrund skitseres og Hitlers vej til kanslerposten præsenteres og diskuteres. En analyse af Nazistaten gennemgås og baggrunden for Nazismens gennemslagskraft overvejes. Det nazistiske ”gode” samfund diskuteres. Progression og kompetencer. Der arbejdes med kildekritik og særlig fokus på billeder som historiske kilder. Der arbejdes med at nutidiggøre historien ved at lave overskrifter til dagen 30/1-1933 Væsentligste arbejdsformer Et ret lærerstyret forløb og og en del klasseundervisning Side 18 af 19 13Q KS Forløb 9 Indhold Murens fald Kernestof: Bryld, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 1. udgave 2010: s. 274-294. 2./3.udgave 2013: 284-304 Bryld og Haue, Kilder til den nye verden. Systime. 1997 kilde 114 C.J. Bryld, den russiske revolution og Sovjetunionen. Systime 2004. tekst 54 Jerntæppetalen – 1948 https://www.youtube.com/watch?v=S2PUIQpAEAQ Muren blev opført 13/8- 1961 http://www.dr.dk/skole/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:545a0dfba11f9d0c8056ade 7 Omfang Særlige fokuspunkter 2 blokke á 150 minutter Faglige mål og kompetencer. Væsentligste arbejdsforme r .tavleundervisning, individuelle kildeanalyser I 25 året for Murens fald arbejdes med dette brud i 20. århundredes historie. Den kolde krig sluttede og det korte århundrede (1914-1989) sluttede. Forskellene mellem de to samfundstyper etableres (planøkonomi og et –partistat contra markedsøkonomi og pluralisme), opstandene i Østblokken fremlægges (1953, 1956, 1961, 1968), Solidaritet og strejkerne i Gdansk behandles grundigt, Gorbatjovs reformer analysers, hvorefter Miraklernes år fremlægges i elev-producerede powerpoints. Afslutningsvis arbejdes med årsagsfaktorer og en model for ”Murens fald” opstilles. Brug af begreberne ”vertikal” og ”horisontal” kriseophobning. Progression Sikkerhed i kildeanalyse, fremlæggelse og selvstændighed øves. Side 19 af 19
© Copyright 2024