Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Historie B Lærer(e) Maria Damgaard Andreasen Hold HiBz2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Europas historie og europæernes kulturmøder/kultursammenstød fra antikken til ca. 1800 Industrialiseringen Mellemkrigstiden – besættelsen af Danmark Den kolde krig med særligt fokus på Tyskland Kina efter 1949 Globaliseringen og dens konfliktområder Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Europas historie og europæernes kulturmøder/kultursammenstød fra antikken til ca. 1800 (Anvendt iagttagelserlitteratur/undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende iagttagelser stof) Kernestof: Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime, 2010 s. 15-19, 43-51, 75-81, 82-87, 111-127, 161-176, 217-224, 224,230. Supplerende stof: Herodot om balsamering i ”Grundbog til historie – Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime, 2010, s. 35-37. Scharling: ”Augustus, den første europæer?” Gyldendal, 1999, s. 9-12. Frederiksen mfl.: ”Vikingerne ved Volga”, ”Montecuzomas opfattelse af de fremmede” Grundbog til Danmarkshistorien, s. 45-47, 5-8. Danielsen m.fl.: ”Widukind om hvordan danskerne blev kristne” Fokus nr. 1, Gyldendal 2007 s. 82. Knudsen og Danielsen: ”Middelalderen” Systime, 2011, s. 53-59. Madsen og Nielsen: ”Opdagelserne” Munksgaard, 1996 s. 43-47. P.C. Willemoes Jørgensen: ”De store opdagelser” Gyldendal, 1974, s. 67-69. Thiedecke: ”Den amerikanske uafhængighedserklæring” ”Den store franske revolution” Magtens ansigter, Pantheon. Klip fra dokumentarfilmen ”Egyptens gåder” ”En kongelig affære” Film. ”Kingdom of Heaven” Omfang (Anvendt uddannelsestid) 48 timer Særlige fokuspunkter (Kompetencer, læreplanens mål, progression) Hovedlinjer i europæisk historie fra antikken til 1800-tallet med særlig vægt på styreformer og kulturmøder. Sammenhængen mellem europæisk historie og hovedlinjer i dansk historie og sammenhænge/modsætninger mellem nutidige og historiske samfund. Fortsat arbejde med opstilling af faglige problemstillinger og med analytisk/metodisk arbejde med forskellige materialetyper. Væsentligste arbejdsformer (Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, Klasseundervisning, klassesamtale, kortere gruppearbejder, redegørelsesskrivning i fælles dokument og mundtlige oplæg på grundlag deraf. Titel 2 Industrialiseringen Indhold (Anvendt litteratur/undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof) Kernestof: Grubb mfl.: ”Overblik” Gyldendal, 2008, s. 124-133 + 134-144 Carl-Joahn Bryld: ”Danmark fra oldtid til nutid” Gyldendal, 2002)s. 121122, 134-136, 159-165, 174-176 Brian Wiborg: ”Industribyen Horsens” www. Industrimuseet.dk Supplerende stof: Kilder: ”Bortforpagtning af et fattighus, Malthus om fattiglovene, En arbejderfamilies budget og fabriksregler” Else Christensen: ”6-årige endte på slavefabrikker” Historie nr. 11, 2011. Ole Hyldtoft mfl.: ”Det industrielle Danmark 1840” Systime, 1981 s. 47-53 + 84-87 + 198-203 + 160-163 + 144-147Caspar Jørgensen: ”Et glas mælk om dagen” Industri, Industri – 25 stk. kulturarv, Gads Forlag. Bryld og Haue: ”Det agrare Danmark” s. 139. Bønløkke og Vind: ”Industrialiseringen i Horsens” (Hestens Forlag 1983) s. 3. Brian Wiborg: ”Industribyen Horsens” på http://www.danmarksindustrimuseum.dk/app/doc/materiale_78901307.pdf Besøg på Horsens Industrimuseum DVD: Da andelen gik på aftægt – DR dokumentar Omfang Særlige fokuspunkter 27 timer Dette forløb har orienteret sig mod læreplanens mål: dansk historie og identitet samt natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv. Desuden er kursisterne blevet øvet i at anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet materiale. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde, skriftlige øvelser, besøg på museum. Titel 3 Mellemkrigstiden - besættelsen af Danmark Indhold (Anvendt iagttagelserlitteratur/undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof) Kernestof: Frederiksen: ”Grundbog til historie” s. 117-130 + 229-244, Systime, 2001. Frederiksen: ”Det tredje rige – fælleskab og forbrydelse” Systime, s. 98-111. Jacob Halvas Bjerre: ”Holocaust” s. 28-33, 110-112 Frydenlund. Frederiksen: ”Danmark besat og befriet” Systime, s.22-28, 100-110. Supplerende stof: Grev Brockdorff-Rantzau: ”Tysklands skyld?” Adolf Hitler: ”Om livsrum (lebensraum) ”Breve fra Stalingrad” i Frederiksen: ”Det tredje rige – fælleskab og forbrydelse” Systime, s. 213-214. Martin Burchart: ”Tyske kvinder betalte dyrt for nazismen” Information 28. november 2009. ”Regeringens erklæring d. 8. juli 1940” i C. Bundgaard Christensen mfl.: ”Danmark besat” 2009, s. 208-209. ”Den tyske rigsbefuldmægtigede Renthe-Fink i rapport til Berlin, 15. april 1940” i J. Barfoed og E. Kruchow: ”Danmark under 2. verdenskrig” bd.1, 1966, s. 47. ”Om samarbejdspolitikken” www.verdenidanskperspektiv.systime.dk Peter Øvig Knudsen: ”Efter drabet” (uddrag) i Frederiksen: ”Grundbog til Danmarkshistorien” Systime, s. 213-215. Anders Fogh Rasmussen: ”Tale i anledning af 60 året for 29. august” i Larsen og Smith: ”Introduktion til historie” Systime, 2006, s. 34-36 Interaktiv øvelse: Dilemmaspil ”Folkedrabet på Bantikka” http://folkedrab.dk/sw50065.asp DVD: ”Drengen i den stribede pyjamas”, ”Der Untergang” Biograf: ”9. april” Omfang (Anvendt uddannelsestid) 34 timer Særlige fokuspunkter (Kompetencer, læreplanens mål, progression) Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Dansk kultur og identitet samt hovedlinjer i Europas historie. Kildekritisk analyse af forskellige materialetyper. Opstilling af problemstillinger og udarbejdelse af fuld synopsis. Væsentligste (Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsform, arbejdsformer Klasseundervisning og – diskussion, kortere gruppearbejder, skrivning i forbindelse med synopsisarbejde, interaktiv historieøvelse. Titel 4 Den kolde krig med særligt fokus på Tyskland Indhold (Anvendt iagttagelserlitteratur/undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof) Kernestof: Bryld og Haue, den nye verden 1945 – 2000 (2. udg.,Systime 2005), s.9-31, 60-63, 64-69, 193-200, 244-45, 108-12, 267-71. Roslyng-Jensen, fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal 2003), s. 129137. Michael Boas Pedersen: ”Danmark under den kolde krig” Frydenlund 2007, s. 57-58. Supplerende stof: Kopieret materiale: ”Jalta-aftalen om Europa” (http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=645). ”Udenrigsminister Marshalls tale på Harvard University 1947” i Bryld og Haue: ”Kilder til den nye verden, Systime, 1997, s. 289-291. ”Bulganins brev til H.C. Hansen” www.his2rie” (kilder til den Danmark under den kolde krig) Lammers: ”Vesttyskland 1945-1989” Systime, s. 104-106 ”Arbejderopstanden i DDR 1953” Bender og Gade: ”Stormagtspolitikken 1945-1982” ”Hvorfor findes der ingen opposition i DDR?”, ”At blive en del af systemet” og ”Erich Honecker - DDR er en ren stat” tekster til Klos, DDR 1949-1989, Frydenlund 2006. Hans Henrik Fafner: ”STASI-Staten.” i Historie nr. 13, 2009. Bonne larsen og T. Smitt: ”Tolkninger af afslutningen på den kolde krig” http://nyestetid.systime.dk/11-fortolkninger-af-den-kolde-krig.html. Dokumentar: ”Jerntæppet” www.dr2.dk “Duck and Cover staring Bert the Turtle is a 1951 Civil Defense Film” https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60 Film: ”Goodbye Lenin” ”Videointerview med Uffe Ellaman- Jensen om den kolde krigs afslutning” verdenidanskperspektiv.systime.dk Omfang (Anvendt uddannelsestid) 29 timer Særlige fokuspunkter (Kompetencer, læreplanens mål, progression) Centrale udviklingslinjer i Verdens, Europas og Danmarks historie, betragtet synkront. Ideologiernes kamp i det 20. århundrede. Fokus på formulering af faglige problemstillinger. Diskussion af drivkræfter/årsagsforhold, kildekritisk analyse, formulering af problemstillinger. Væsentligste arbejdsformer (Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, projektarbejdsfor) Klasseundervisning, kortere gruppearbejder, klassediskussion. Titel 5 Indhold Kina efter 1949 Kernestof: Helmer Jørgensen: ”Det ny Kina” Gyldendal, 1989 Bryld og Haue: ”Den nye verden 1945 – 2000” Systime, 2005, s.30-32 Bonne Larsen og Smitt: ”Verden i nyeste tid” Systime, s. 127-146. Mette Holm og Mogens Lykketoft: ”Kina – Kapitalisme med særlige kinesiske kendetegn” Gyldendal, s. 32-33 + 36-39. Supplerende stof: ”Folkerepublikken Kinas grundlæggelse”, ”Hungersnød”, ”Spurvejagt” og ”En rødgardistsberetning” fra www.his2rie. (Kilder/tekster til Mette Holms bog) Reimick mfl:: ”Kultur og samfund en materialesamling” Systime, 2011, s. 221-223. Uddrag af ”Nøglerne”, en kinesisk tegneserieroman, 1973 fra ”Kina riget i midten” Nationalmuseet, 1975. Nis Olsen: ”Xi Jinping – verdens nye stærke mand” Politiken 7. november 2012 Martin Breum: ”Kinamokrati” i Weekendavisen 16 juni. 2007. Kim Rathcke: ”Dings mor keder sig lidt i sit luksusliv” Politiken 7. november 2012. Filmen ”China Blue”, 2005 (dokumentarfilm om unge fabriksarbejdersker i Kina, på www.filmstriben.dk, Horisont ”Når rigdom er en trussel” (forskellen på rig og fattig stiger i Kina) Filmen ”Why democracy – stem på mig” (demokratieksperiment i en kinesisk 3. klasse) på www.filmstriben.dk Billeder: ”Formand Mao giver os et lykkeligt liv” (1954)http://chineseposters.net/gallery/e16-269.php ”Vi er stolte af at deltage i grundlæggelsen af vores lands industrialisering” (1954) http://chineseposters.net/gallery/e16-17.php ”Et nyt syn i landsbyen” (1953) http://chineseposters.net/gallery/e12527.php ”Alle hjælper med at dræbe spurve” (1956) http://chineseposters.net/gallery/e-12-901.php ”Kommunens kantine er stærk, maden er lækker. Man spiser det, man har lyst til. Produktionsmålene stiger” (1959) http://chineseposters.net/gallery/e16-204.php Omfang (Anvendt uddannelsestid) 17. timer Særlige fokuspunkter Hovedmål: En forståelsesbaggrund for de informationer om Kina, medierne konstant bringer – altså sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund. Ideologiernes kamp i det 20. årh. indgår, såvel som myte og realitet i historien. Øget selvstændighed i arbejdet med tekster i en ofte induktiv form. Væsentligs arbejdsformer Klasseundervisning og individuelt arbejde under vejledning. Titel 6 Indhold Globaliseringen og dens konfliktområder Kernestof: Lene Møbjerg Stevnhoved, Globaliseringens historie, Jyllandsposten, 15. marts 2006. Torben Peter Andersen, Historiens kernestof, Columbus, 2006, s. 209-212, 221-223, 228-229. Birthe Hansen, Terrorisme på tværs, Frydenlund, 2002, s. 9-14, 21-22. Olsen og Sønderberg, Grundbog til historie, Fra kold krig til globalisering, Systime, 2010, s. 266-269, 286-288, 297-302. Palle Roslyng Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal 2005, s. 213-214, 217-219. Supplerende stof: Saddam Hussein: ”Alle kriges moder” fra www.His2rie.dk Jens Bostrup og Kåre Pedersen: ”Prisen for demokrati kan være for høj” Politiken 10. marts 2011. Francis Fukuyama, Et nyt USA, Politiken 27. september 2001. Anders Fogh Rasmussen, Pressemøde 18. marts 2003 vedr. Irak. Tobias Havmand, Al-Qaeda går efter hellig krig i Syrien (uddrag), Information 7. marts 2012. Anders Jerichow, USA`s militære interesser, Det moderne Mellemøsten, Gyldendal, 2005, s. 129-130. Tale af Hizbollahs generalsekretær Sayyed Hassan Nasrallah på den 10. dag af Ashoura, Det moderne Mellemøsten, Gyldendal, 2005, s. 89-91. Erklæring udsendt af regeringslederne i Danmark, Spanien, Portugal, Italien, Storbritannien, Ungarn, Polen og Tjekkiet i januar 2003, Jyllandsposten 31. januar 2003. Georg W. Bush, Krigserklæring, Politiken, 19. marts 2003. Bush erklærer Irak.krigen afsluttet (foto) Erling Bjøl, USA`s historie, Gyldendal 2005, s. 799. Film: ”Mit job flyttede til Indien” DR Dokumentar Omfang (Anvendt uddannelsestid) 19. timer Særlige fokuspunkter (Kompetencer, læreplanens mål, progression) Læreplanens mål: centrale kulturmøder i europæisk historie, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, nye grænser og konflikter. Kildekritisk analyse, herunder vurdering af journalistiske tekster. Særlig vægt på opstilling af faglige problemstillinger på grundlag af materialet og de aktuelle begivenheder – og på vurdering/diskussion. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/ skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning og individuelt arbejde under vejledning.