Strategi for Den Fælles Dataenhed

27. marts 2015
Indhold
Indledning ....................................................................................................................................... 2
Baggrund ........................................................................................................................................ 2
Dataenhedens bidrag til kontrol ................................................................................................... 3
Dataenhedens organisering og opgaver ...................................................................................... 4
Drift og finansiering af dataenheden ........................................................................................ 4
Grundforudsætninger for kontrolindsatsen i dataenheden ........................................................... 5
Borgerens retssikkerhed .......................................................................................................... 5
Høj datasikkerhed .................................................................................................................... 5
Strategi for Den Fælles Dataenhed ................................................................................................. 6
Mål for dataenhedens arbejde ..................................................................................................... 7
Strategier for dataenhedens arbejde ........................................................................................... 9
1. Høj kvalitet i dataanalyse og leverancer ............................................................................... 9
2. Troværdig samarbejdspartner for myndigheders kontrolindsats ......................................... 10
3. Styrket samarbejde med udenlandske myndigheder .......................................................... 11
4. Igangsættelse af særlige indsatser og samarbejde på tværs af myndigheder .................... 12
Revision af strategi ....................................................................................................................... 12
Bilag: Milepæle og opgaver for dataenhedens arbejde i 2015 ....................................................... 13
1
Indledning
KL og regeringen har i juni 2014 i aftale vedrørende kommunernes økonomi for 2015 besluttet at styrke
kontrolindsatsen i kommunerne og Udbetaling Danmark. Det er besluttet at oprette en dataenhed, der
benævnes Den Fælles Dataenhed, og som skal bidrage til at styrke kontrollen med sociale ydelser og
tilskud, ved at løse følgende opgaver:
-
-
samkøre data fra registre i offentlige myndigheder og a-kasser vedr. modtagere af kommunale
ydelser og videregive prioriteringslister og relevante oplysninger til kontrolenhederne i kommunerne
etablere et systematisk samarbejde med relevante myndigheder, herunder i andre lande og in dhente oplysninger om borgernes forhold i udlandet
opgøre effekten af bedre datasamkøring og brug af data fra udenlandske myndighede r
Dataenheden er oprettet som en organisatorisk enhed i Udbetaling Danmark, der efter ændring af Udbetaling Danmark loven både kan levere ydelser til kommunerne, Udbetaling Danmarks egen drift, Styrel1
sen for Videregående Uddannelser og ATP’s sikringsordninger.
I strategien fastlægges retningen for de næste års indsatser i dataenheden. Der er tale om en samlet
strategi, på tværs af dataenhedens leverancer til forskellige myndigheder. I strategien udlægges mål og
vision for dataenheden på kort og langt sigt med henblik på at styrke kontrolindsatsen. Hertil knyttes en
række konkrete initiativer og indsatsområder, som vil være fokus for dataenhedens arbejde.
Strategien anvendes som styringsværktøj for dataenheden og henvender sig derudover til øvrige interesserede i arbejdet med kontrol, herunder medarbejdere i staten, kommunerne og Udbetaling Danmark,
som ønsker at vide mere om, hvilken retning arbejdet i dataenheden vil bevæge sig i de kommende år.
Baggrund
Med etableringen af Udbetaling Danmark i 2012 blev der skabt nye rammebetingelser for kontrolindsatsen, idet Udbetaling Danmark blandt andet fik øgede beføjelser til registersamkøring. Arbejdet med registersamkøring blev organiseret i en central enhed i Udbetaling DanRegistersamkøring
mark.
Efterfølgende har Deloitte i 2014, i regi af Den fællesoffentlige styregruppe for effektiv sagsbehandling og kontrol (ESK), gennemført en
analyse af mulighederne for konsolidering af kontrolindsatsen (’ESK
2
analysen’). Analysen indikerer, at der er et betydeligt økonomisk po-
Registersamkøring er en betegnelse for den proces, hvorved flere registre fra offentlige
myndigheder samles til ét register. Denne proces sker i en
database eller i et datavarehus.
tentiale ved at styrke kontrolindsatsen i forhold til sociale ydelser.
Rapporten anbefaler blandt andet, at sikre ensartede muligheder for
effektiv anvendelse af data fra registre, give adgang til yderligere registerdata til kontrolformål, sikre bedre samarbejde mellem myndigheder
mv. Ud fra disse anbefalinger blev det foreslået at etablere en dataenhed i regi af Udbetaling Danmark, som kan bidrage til at styrke myn-
Data
Med data menes både oplysninger fra registre fra offentlige
myndigheder samt oplysninger
om bestanden af aktive ydelsesmodtagere fra fx kommunerne.
1
I den reviderede lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love, fremsat af Socialministeriet, 12.
december 2014 foreslås det, at Udbetaling Danmark får hjemmel til at registersamkøre data for en række
kommunale ydelser og tilskud, for Styrelsen for Videregående Uddannelser og for ATP’s sikringsordninger.
2
Rapport: ’Analyse af muligheder for konsolidering af kontrolindsatsen vedrørende sociale ydelser’ fra april
2014, Deloitte.
2
digheders helhedsorienterede kontrol ved at udvide Udbetaling Danmarks beføjelser til registersamkøring.
På baggrund af udvalgsarbejdet om effektiv sagsbehandling og kontrol, blev det aftalt i aftale for kommunernes økonomi i 2015, at etablere en fælles dataenhed i Udbetaling Danmark, således at det eksisterende organisatoriske og tekniske set up kan nyttiggøres yderligere.
Dataenhedens bidrag til kontrol
Den Fælles Dataenhed skal arbejde for at forebygge og identificere fejludbetalinger og kontrol.
Dette skal dataenheden gøre ved at levere produkter, der gør andre myndigheder i stand til at effektivisere og målrette den helhedsorienterede kontrol. Dataenheden skal understøtte myndighedernes mulighed
for at gennemføre en struktureret og koordineret kontrolindsats, hvor en kombination af metoder, automatiserede processer og tilgængelige datakilder hurtigst muligt lokaliserer og korrigerer mulige fejludbetalinger i alle dele af sagsbehandlingen.
Dataenheden kan som udgangspunkt anvende de samme oplysninger om borgerne, som andre myndi gheder anvender i sagsbehandlingen i dag, ligesom andre myndigheder også i dag kan samkøre oplysninger i et vist omfang. Etableringen af dataenheden betyder imidlertid, at der skabes en central enhed med
specialiserede kompetencer, der på tværs af myndigheder og kommunegrænser kan analysere og arbe jde med større mængder af data struktureret og omkostningseffektivt. Herved styrkes kontrolinitiativer på
tværs af myndighederne og uafhængigt af den enkelte kommunes eller myndigheds mulighed for at investere i udviklingen af IT-værktøjer.
Disse muligheder gør dataenheden i stand til at bidrage til kontrolindsatsen på tværs af de tre kontroltrin,
som er illustreret i figuren nedenfor.
Kilde: Deloitte – ESK-rapporten.
Dataenhedens mulighed for systematisk anvendelse af data og indsamling af viden på tværs af myndigheder skal give værdi til kontrolindsatsen såvel som den løbende sagsbehandling på en række områder,
blandt andet ved at bidrage med:
- Værktøjer til effektiv og mere ensartet sagsoplysning ved tilkendelse, i den løbende sagsbehan dling og ved kontrolsager
- Værktøjer til bedre forebyggelse og identifikation af fejl og snyd
- Bedre data og viden om fejl og snyd på tværs af myndigheder
- Værktøjer til bedre datadrevet systematisering og prioritering af kontrolsager, herunder gennem
effektive udsøgninger og løbende identifikation af nye snydmønstre.
3
Dataenhedens organisering og opgaver
Som nævnt indledningsvist har Udbetaling Danmark i forbindelse med aftale om kommunernes økonomi
for 2015 fået en række opgaver i forhold til at styrke kommunernes kontrolindsats, indenfor en budge tramme på 16,7 mio. kr.
Ved etableringen i 2015 er det besluttet at fokusere på at videreudvikle værktøjer, der effektivt kan identificere og prioritere de sager, hvor risikoen for fejl og snyd er størst ud fra et databaseret grundlag. Fokus
er således først på borgere, som modtager ydelser med urette, fordi borger bevidst har undladt at afgive
væsentlige oplysninger eller mod bedre vidende har afgivet forkerte oplysninger (kontroltrin 3).
Fra 2016 og fremadrettet vil dataenheden også bidrage til at
effektivisere kontrollen på ansøgningstidspunktet (kontroltrin 1) via fx informationskampagner. Endelig skal dataenheden på sigt arbejde for løsninger, der kan sikre bedre
anvendelse af data i den løbende sagsbehandling (kontroltrin 2), således at uberettigede udbetalinger så vidt muligt undgås.
Løsninger
Business Intelligence (BI) løsninger er et
udtryk inden for softwareløsninger. Ordet
dækker et bredt spektrum af softwareløsninger, som typisk trækker data ud af et eller
flere kildesystemer, transformerer dem til
noget enklere, og indsætter dem i en ny
database eller struktur som er lettere for
slutbrugere at anvende til rapportering og
statistik.
Udbetaling Danmarks registersamkøring og
afrapporteringsværkstøj er BI løsninger.
Dataenhedens arbejde skal således ses i forlængelse af
ideen om, at kontrollen med sociale ydelser skal rykkes så
langt frem i sagsbehandlingen som muligt, således at fejl
undgås eller opdages så tidligt som muligt, jf. ESK-analysen
3
såvel som Udbetaling Danmarks strategi for helhedsorienteret kontrol .
Ud over disse opgaver fra kommunernes økonomiaftale får dataenheden i forslag til ændring af Udbet aling Danmark loven mulighed for også at registersamkøre data for ordninger administreret af ATP ko ncernen og Styrelsen for Videregående Uddannelser (SU). Dataenheden skal således bidrage til kontrolindsatsen for en række forskellige myndigheder og ordninger udover kommuner og Udbetaling Danmarks
egne. Herved bliver dataenheden en del af den løbende udvikling af kontrolindsatsen i Danmark, både
hvad angår de kortsigtede gevinster og de mere langsigtede initiativer.
Drift og finansiering af dataenheden
ATP varetager på vegne af Udbetaling Danmarks bestyrelse driften af Den Fælles Dataenhed. Dataenheden refererer til Udbetaling Danmarks bestyrelse, som blandt andet fastlægger dataenhedens strategi,
fastsætter mål og fører tilsyn med de fastsatte mål.
Udbetaling Danmarks koordinationsforum holdes løbende orienteret om dataenheden. I koordinationsf orum sidder repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold, Digitaliseringsstyrelsen, KL, sekretariatet for Udbetaling Danmarks bestyrelse og Udbetaling Danmarks administration (formand).
I tillæg til strategien udarbejdes forpligtende samarbejdsaftaler med alle myndigheder, der skal modtage
leverancer fra dataenheden. For kommunerne indgås aftalen med KL. I samarbejdsaftalerne fastlægges
parternes forpligtelser i samarbejdet, herunder fx antal af prioriteringslister, tidsfrister for tilbagemeldi nger, ansvarsfordeling i forhold til varetagelse af retssikkerhed og datasikkerhed mv.
3
Udarbejdet november 2011 i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark.
4
Der er for dataenhedens leverancer til kommunerne nedsat et samarbejdsforum med repræsentation fra
kommuner, KL, Udbetaling Danmark og sekretariatet for Udbetaling Danmarks bestyrelse. Samarbejdsforummet drives af dataenheden. Samarbejdsforum skal bidrage til
Prioriteringslister og kriterier
at sikre, at dataenhedens opgaver og operationelle prioriteringer
En prioriteringsliste er en elektrobliver indrettet, så det på bedst mulig vis styrker kontrolindsatsen i
nisk genereret liste over ydelseskommunerne.
modtagere, der opfylder et eller
flere udsøgningskriterier i registerDataenheden er oprettet som en selvstændig enhed i Udbetaling
samkøringen. Et kriterie består af
en særlig kombination af oplysninDanmark. Enheden virker som en fællesoffentlig komponent, der
ger, som kan indikere, at en ydelkan levere produkter til de myndigheder, som indgår i samarbejsesmodtager ikke er berettiget til
det, jf. den til enhver tid gældende lovgivning. På den måde udnyten given ydelse. Registersamkøtes synergien og de specialiserede kompetencer fuld ud.
ringen baseres 1. maj 2015 på
samme registre som kontrolmedarbejderne har adgang til på enkeltDataenheden drives som resten af ATP på omkostningsdækket
sagsniveau.
basis, og indsatsen tilrettelægges således, at den ikke overstiger
budgetrammen.
Finansieringen af dataenheden kommer dels fra aftale om kommunernes økonomi for 2015 og dels fra de
øvrige myndigheder, der skal modtage leverancer fra dataenheden, herunder Udbetaling Danmarks egen
drift.
Grundforudsætninger for kontrolindsatsen i dataenheden
Udbetaling Danmark og dermed også dataenhedens opgavevaretagelse i forhold til kontrol sker ud fra to
grundforudsætninger. Den ene drejer sig om borgerens retssikkerhed og den anden om IT sikkerhed.
Borgerens retssikkerhed
Borgerens retssikkerhed er helt central for tilliden og troværdigheden i dataenhedens arbejde. Retssi kkerheden sikres gennem højest mulig datakvalitet i hele arbejdsgangen, det vil sige før, under og efter
selv registersamkøringen. Eksempelvis forbeholder dataenheden sig retten til at undlade at lave registe rsamkøring, hvis der er tvivl om kvalitet og pålideligheden af de data, der benyttes.
Et væsentligt aspekt af sikringen af borgerens retssikkerhed er det forhold, at dataenheden ikke foretager
sagsbehandling af kontrolsager. Sagsbehandlingen af borgerens sag sker fortsat i den relevante myndigheds fagcenter, ydelseskontor mv. Dataenhedens leverancer tilsigter at supplere og effektivisere det
kontrolarbejde og den sagsbehandling, der som hidtil skal foretages af sagsbehandlere.
Høj datasikkerhed
Dataenheden sikrer den nødvendige adgangskontrol til systemer og leverancer, således at gældende
lovgivning omkring adgang til data altid overholdes. Samtidigt sikres, at registersamkøring alene foretages på data, som der er lovhjemmel til at samkøre.
IT sikkerheden omkring dataenheden sikres ved at enhedens løsninger og systemer etableres og drives i
henhold til ATP’s samlede IT sikkerhedspolitik. Dette indbefatter sikring af brugeradgange, logning a f alle
forespørgsler i systemet og adskillelse af data. Dataenheden sikrer, at løsninger og behandling af data i
dataenhedens systemer og løsninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning i eksempelvis
persondataloven.
5
Det er ud fra og under hensyntagen til disse to grundforudsætninger, at dataenheden vil bidrage til ko ntrolindsatsen. I de kommende afsnit fastlægges de overordnede målsætninger for dataenhed ens bidrag
til kontrolindsatsen i kommunerne, Udbetaling Danmark, ATP og andre myndigheder.
Strategi for Den Fælles Dataenhed
Den fælles Dataenheds mission er at arbejde for at forebygge fejludbetalinger og identificere snyd. V isionen i forhold til dette arbejde er, at dataenheden leverer datagrundlag og ekspertise til brug for myndigheders kontrolindsats af sociale ydelser og tilskud samt koordinerer videndeling og samarbejde om ko ntrol på tværs af danske myndigheder.
Den overordnede målsætning for dataenheden er derfor at sikre grundlaget for, at myndigheder kan indrette kontrollen med sociale ydelser og tilskud på en struktureret og koordineret måde, så fejludbetalinger
og uberettigede udbetalinger hurtig lokaliseres og korrigeres ved at optimere metoder, systemer, proce sser og tilgængelige datakilder.
Nedenfor ses det samlede målbillede, som er styrende for dataenhedens arbejde og fremadrettede prioriteringer.
6
For at nå denne målsætning arbejder dataenheden med fire forskellige strategier. Til hver af disse strategier hører en række prioriterede indsatsområder, som skal sikre, at dataenheden indfrier den overordnede målsætning. Nedenfor beskrives først den overordnede målsætning, hvorefter de fire strategier b eskrives i større detalje.
Mål for dataenhedens arbejde
Der er for 2015 sat følgende etableringsmål for dataenhedens arbejde:
- Udvikling af mindst 5 kriterier pr. kommunal ordning
- Udvikling af et kontrolark pr. kommunal ordning efter samme
model som kontrolarkene i forhold til Udbetaling Danmarks
ydelser
- Distribution af prioriteringslister på kommunale ordninger til
alle kommuner ved udgangen af året
- Implementering af brugergrænseflade til distribution af lister
samt øvrige dokumenter, herunder materiale vedrørende udland
- Metode for måling af afledte effekter
- Udvikling af afrapportering på dataenhedens leverancer
- Indlæsning af data fra kommunerne på aktive udbetalingssager
- Kundeservicefunktion for udlandsdelen er etableret, således
at dataenheden kan modtage bestilling af oplysninger fra udlandet på enkeltsagsniveau
- Ekspertviden om indhentning af oplysninger fra udlandet er
udstillet på brugergrænseflade
Kontrolark
Et kontrolark er en elektronisk visning af relevante nødvendige oplysninger om en ydelsesmodtager.
Oplysningerne har til formål at belyse, hvorvidt en person modtager
ydelser med urette eller på et ukorrekt grundlag.
Kontrolarket viser en række stamdata primært fra CPR, eIndkomst og
BBR om ydelsesmodtageren samt
relevante 3. personer (nuværende
og tidligere ægtefælle og hustandsmedlemmer samt børn). Kontrolarket
indeholder endvidere de oplysninger,
der er fremkommet ved registersamkøringen. Det bliver på den måde en
visning af registersamkøringens
resultat.
Kontrolarket understøtter kontrolmedarbejdernes manuelle opslag i
systemerne.
Dertil er der for hver af de fire strategier udvalgt en række elementer, hvorudfra dataenhedens succes vil
blive målt fremadrettet (KPI’er). Der er for udvalgte KPI’er fastlagt en række konkrete mål for 201 6 (’effektmål’), mens der for andre KPI’er først vil blive fastsat effektmål fra 2016 og fremadrettet på baggrund
af erfaringerne med dataenhedens arbejde i 2015.
7
Ud over effektmåling på de valgte KPI’ere følger dataenheden nedenstående nøgletal fordelt på kommuner, Udbetaling Danmark og øvrige myndigheder:
- Antal prioriteringslister, der trækkes ud til behandling
- Antal igangsatte sager, hvor der startes sagsoplysning op på baggrund af registersamkøringen
- Antal afsluttede sager med provenu
- Antal igangsatte indsatser og kampagner
- Antal sager, der er sendt til sagsoplysning i udlandet
- Kvalitative opgørelser over årsager til udfaldet af sagerne samt afledte effekter af registersamk øringen m.v.
Parallelt med leveringen af de første prioriteringslister til kommunerne, igangsættes den løbende afrapportering omkring leveringen og brugen af prioriteringslisterne. Afrapporteringen til kontrolenheden i U dbetaling Danmark forløber efter samme principper som ved idriftsættelse af Udbetaling Danmarks ko ntrolindsats.
Ud over at følge efterlevelsen af de fastsætte mål, vil dataenheden arbejde med løbende at udvikle br ugen af effektmåling. Effektmåling drejer sig således både om at dokumentere værdien af dataenhedens
arbejde, men også om at bruge effektmålingen effektiv til at udvikle og styrke kontrolindsatsen. Effektmålinger vil på den måde komme til at udgøre fundamentet for at vurdere og prioritere indsatserne under de
fire strategier.
Derfor igangsættes der ved udgangen af 2015 en opgave, der har til formål at udvikle metoder til at kun-
8
ne måle adfærdsændringer som følge af forebyggende indsatser. Det er nødvendigt at skabe synlighed
og viden om de forebyggende og præventive effekter som fx kampagner, eftersom disse er direkte med
til at understøtte dataenheden strategiske målsætninger, om end det typisk er sv ært at måle den direkte
effekt.
Strategier for dataenhedens arbejde
Dataenheden arbejder som nævnt ovenfor med fire forskellige strategier, der kan ses som værktøjer til at
nå den overordnede målsætning. I det følgende beskrives de fire strategier nærmere samt de allerede
fastlagte indsatser under hver strategi (se evt. bilag omkring milepæle og opgaver i 2015).
1. Høj kvalitet i dataanalyse og leverancer
Dataenheden skal sikre øget og bedre dataanalyse, og herunder sikre øget samkøring af data til brug for
kontrollen med udbetalingen af sociale ydelser og tilskud. Dataenheden kan ved øget samkøring af data
bidrage til dels at skærpe kontrollen på ansøgningstidspunktet, så det fra starten af sikres, at ydelser
udbetales på et korrekte grundlag, og dels ved at målrette og supplere kontrollen af de løbende udbetalinger – både set i forhold til de situationer, hvor en borgers forhold ændrer sig og dels i de situationer,
hvor en borger bevidst afgiver urigtige oplysninger.
Prioriteringslisterne fra registersamkøringen, er grundstenen i dataenhedens leverancer og udgør et væsentligt bidrag til at effektivisere og målrette myndighedernes nuværende kontrolindsats. Dertil er samkøring af registerbaserede oplysninger en essentiel brik i at kunne udvikle viden om kontrolindsatsen.
Dataenheden kan endvidere bidrage til et effektivt og ensartet grundlag for sagsoplysning, idet data, der
indhentes i forbindelse med registersamkøringen, svarer til de oplysninger, som sagsbehandlerne i ko mmunerne og Udbetaling Danmark manuelt laver opslag på. Det betyder, at dataenheden kan levere oplysninger digitalt, dermed effektivisere sagsbehandlernes arbejdsprocesser betydeligt.
Registersamkøring kan endvidere på længere sigt automatisere dele af sagsbehandlingsprocesserne, og
derved rykke kontrolindsatsen frem til de indledende trin i sagsbehandlingen , således at fejl og snyd opdages tidligere.
Det er en væsentlig forudsætning for registersamkøringen, at dataenheden sikrer, at data fra leverand ører er brugbare eller kan omsættes til brugbar data gennem en struktureret dataindsamling , hvilket understreges af, at Udbetaling Danmark bliver dataansvarlig og ikke blot databehandler .
Initiativer i 2015
Fokus for dataenhedens registersamkøring er, at der gennem 2015 udvikles robuste erfaringsbaserede
kriterier, der kan bruges til at generere prioriteringslister, som bidrager væsentligt til kontrolindsatsen i
kommunerne og Udbetaling Danmark.
Prioriteringslisternes kriterier bygger i dag på erfaringsbaserede kriterier og kun i ringe grad på databaserede kriterier. Det betyder, at de i høj grad hviler på myndighedernes eksisterende erfaringer, og i mindre
grad på statistisk underbyggede datamønstre omkring snyd med sociale ydelser og tilskud. Det er derfor
ligeledes et centralt initiativ i 2015 at udvikle de databaserede kriterier gennem dataanalyser, så samspillet mellem databaserede og erfaringsbaserede kriterier bliver integreret og fleksibelt.
Der er samtidig i 2015 fokus på at udvide mængden af datakilder, som dataenhedens registersamkøring
baserer sig på, da adgangen til data er en afgørende forudsætning for værdien af prioriteringslisterne.
9
For at sikre et effektivt og smidigt samarbejde om kontrolarbejdet er der behov for en fælles kommunik ationsplatform. Der pågår en udvikling af en fælles brugergrænseflade, hvor kommunerne, Udbetaling
Danmark og andre myndigheder, der indgår aftaler med dataenheden, selv kan tilgå listerne og give den
afgørende feedback på sagsniveau til dataenheden til brug for videreudviklingen af kriterier og metoder,
samt til brug for effektmåling.
Den fælles brugergrænseflade skal derudover være med til at fremtidssikre udvekslingen af data mellem
myndighederne, således at der til enhver tid er en sikker måde at udvek sle information på.
Fremtidige prioriterede indsatser
For at registersamkøringen skal bidrage til effektiv kontrol, vil dataenheden på sigt prioritere to indsatser.
For det første prioriteres det at videreudvikle en fælles brugergrænseflade, der dels kan effektivisere
kontrollen ved at levere sagsspecifikke oplysninger til myndighederne og dels være en direkte kanal for
kommunerne og Udbetaling Danmark til viden. For at brugergrænsefladen får størst mulig effekt, har
dataenheden fokus på, at brugerne af løsningen inddrages mest muligt i udviklingsprocessen, og på den
måde løbende kvalitetssikrer udviklingen.
Den anden prioriterede indsats drejer sig om at kunne levere fleksible og brugervenlige løsninger, der
udvikles i takt med at dataenheden opsamler erfaringer og viden. Det skal blandt andet være muligt at
lave ad hoc udsøgninger til kampagner på tværs af myndighederne, hvor dataenheden påtager sig a nsvaret for at tilrettelægge en kampagne, hvori der udover udsøgningen/prioriteringslisten indgår vejledninger, instrukser, brevtekster m.v.
Dataenheden vil i samarbejde med de relevante myndigheder sætte mål for, hvad data skal bidrage med
i det daglige arbejde, når der laves nye aftaler om at indkøre registre til samkøring m.v..
2. Troværdig samarbejdspartner for myndigheders kontrolindsats
Den løbende udvikling af dataenhedens arbejde og leverancer skal ske i tæt samarbejde med de my ndigheder, der skal modtage leverancer fra dataenheden, herunder særligt kommunerne og Udbetaling
Danmark. Samarbejdet er gensidigt, idet alle parterne tager del i og har ansvar for at udvikle dataenhedens bidrag til kontrolindsatsen bl.a. gennem dataleverancer og løbende feedback. Dertil er det tætte
samarbejde en forudsætning for dataenhedens øvrige strategier, og det er derfor en permanent og vedvarende prioritering for dataenheden.
Løbende prioriterede indsatser
Myndigheder der samarbejder med dataenheden skal kunne forvente, at leverancer fra dataenheden,
som fx prioriteringslister og konkrete sagsoplysninger har en høj kvalitet. Forudsætningen for at sikre
dette er, at dataenheden opbygger de rette specialiserede kompetencer inden for f.eks. databehandling,
dataanalyser og IT-værktøjer.
Leverancerne fra dataenheden afhænger også af kvaliteten af data fra andre myndigheder. Datakvaliteten er i vidt omfang afhængig af myndighedernes arbejdsprocesser, og dataenheden forpligter sig sål edes til at være i løbende dialog med fx kommunerne omkring deres arbejdsrutiner, således at der sikres
ensartet data fra alle kommuner.
10
En høj datakvalitet forudsætter generelt et tæt samarbejde imellem afgivende og modtagende myndi ghed, og dette gælder såvel samarbejdet mellem dataenheden og kommunerne som samarbejd et mellem
dataenheden og fx SKAT og andre myndigheder.
Dataenhed skal også sikre en høj grad af gennemsigtighed. Det betyder, at dataenhedens leverancer
skal være lette at forstå og anvende samt at dataenhedens metoder til at indhente og samkøre data skal
være gennemskuelige og veldefinerede, også når metoderne løbende videreudvikles.
Endelig er det væsentligt, at dataenhedens samarbejdsrelationer er præget af en gensidig lydhørhed og
åbenhed. Derfor skal dataenheden løbende afholde workshops med fx kommunerne og deltage i de rel evante kontrolnetværk. Den gensidige erfaringsudveksling er afgørende både for et godt samarbejde med
gensidig forståelse og for muligheden for at tilpasse løsningerne til samarbejdspartnernes behov.
3. Styrket samarbejde med udenlandske myndigheder
For at indhente data om ydelsesmodtagere, der har tilknytning til udlandet, er det nødvendigt at etablere
et målrettet samarbejde med udenlandske myndigheder. Internationale samarbejder og relationer kræver
et målrettet fokus, hvor de fornødne ressourcer og kompetencer til rådighed. Dataenheden har som en
central enhed mulighed for mere systematisk at lave samarbejdsaftaler med udenlandske myndigheder,
end det hidtil har været muligt for fx kommunerne.
Dertil kan dataenheden bruge samarbejdet med udenlandske myndigheder til at indhente erfaringer og
viden om kontrolindsatsen i andre lande.
Oplysninger fra udlandet vil være væsentlige oplysninger i den konkrete sagsbehandling, hvor der er
mistanke om, at en ydelsesmodtager, der har bevaret bopælsregistreringen i Danmark, reelt opholder sig
i udlandet. Oplysninger fra udlandet er således med til at sikre korrekt udbetaling på korrekt grundlag, og
det vil give kontrolindsatsen i Udbetaling Danmark og kommunerne et væsentligt bidrag at være i besi ddelse af oplysninger om ydelsesmodtagers aktiviteter i udlandet.
Initiativer i 2015
Dataenheden arbejder i 2015 på at udbygge samarbejder med udenlandske myndigheder omkring indhentning af data til kontrol af ydelsesmodtagere, der har formodet aktivitet i udlandet. Sideløbende med
dette arbejde pågår en analyse om at etablere samarbejder omkring udveksling af data for vandrende
arbejdstagere med EU- og EØS-lande.
I forbindelse med dette arbejde udarbejdes i samarbejde med KL, STAR og Udbetaling Danmark et ove rblik over hvilke lande, ydelser og oplysninger, der er mest essentielle for kontrolindsatsen og dermed
også hvilke samarbejdsaftaler, som dataenheden skal stræbe efter at etablere først.
Fremtidige prioriterede indsatser
I forlængelse af de igangsatte initiativer skal dataenheden prioritere to indsatser, der kan understøtte
myndighederne kontrolindsats i ’udlandssager’ bedst muligt.
For det første skal det fortsat prioriteres, at arbejde på at etablere samarbejder med udenlandske myndigheder med henblik på øget dataudveksling. Dataenheden vil fokusere på at etablere samarbejder med
udenlandske myndigheder, hvor der kan skaffes data af anvendelig kvalitet. Der vil ved prioriteringen af
11
indsatsen være fokus på at vælge lande, hvor der er en forventning om, at potentialet for et udbytterigt
samarbejde er størst.
Den anden prioriterede indsats bliver at opbygge viden om indhentning af informationer fra udlandet.
Dette skal dataenheden gøre ved proaktivt at skabe og deltage i erfaringsgrupper . Erfaringsgrupperne
skal fungere som løftestang for at blive klogere på muligheder for et mere struktureret samarbejde med
udenlandske myndigheder samt inspiration til indsamlingsmetoder i udenlandske myndigheder. Datae nheden vil således løbende opbygge en solid viden om indhentning af informationer fra udlandet.
4. Igangsættelse af særlige indsatser og samarbejde på tværs af myndigheder
Dataenhedens samarbejde med andre myndigheder omkring særlige indsatser skal være med til at styrke den samlede kontrolindsats. Samarbejdet kan fx dreje sig om implementering af datakilder, udveksling
af oplysninger, informationskampagner og fælles kontrolaktioner.
Alle fokusområder for samarbejdet med andre myndigheder udvælges med henblik på at styrke den helhedsorienterede kontrolindsats og vurderes dermed ud fra konkrete behov og praktiske muligheder.
Initiativer i 2015
Dataenheden arbejder gennem 2015 på at indgå samarbejder med andre myndigheder, som kan styrke
udviklingen og resultaterne af registersamkøringen. Der vil således blive igangsat indledende drøftelse
med regionerne, SKAT og politiet omkring levering af data.
Dertil arbejdes der i 2015 på at udvikle en handleplan for 2016. Det er centralt at handleplanen er forankret hos de relevante myndigheder herunder kommunerne samt drøftet med deltagerne i den fællesoffentlige styregruppe for fejludbetalinger og kontrol (SFK) med henblik på at få input fra de deltagende
ministerier. Hvilke myndigheder, der etableres samarbejde med for 2016, afhænger af indholdet i køreplanen.
Fremtidige prioriterede indsatser
Dataenheden skal fortsat prioritere at samarbejde med relevante myndigheder omkring indsatser, der
kan styrke den helhedsorienterede kontrol med afsæt i data. Dertil vil dataenheden fra 2016 igangsætte
informationskampagner og kontrolaktioner på baggrund af de i handleplanen fastlagte initiativer.
Revision af strategi
Strategien er udarbejdet som en version 1.0 i forbindelse med idriftsættelse af Den Fælles Dataenhed.
Strategien vil blive revideret ultimo 2016, på baggrund af dataenhedens erfaringer i forhold til at arbejde
på tværs af myndigheder og kontroltrin.
12
Bilag: Milepæle og opgaver for dataenhedens arbejde i 2015
13