Landzonetilladelse - Hørsholm & Omegns Jagtforening

Allerød Kommune
Forvaltningen
Plan og Byg
Danmarks Jægerforbund
Våben & Skydning
Molsvej 34, Kalø
8410 Rønde
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf: 48 100 100
[email protected]
www.alleroed.dk
Åbningstider:
Mandag og tirsdag 10-14
Onsdag lukket
Torsdag 10-18
Fredag 10-12
LANDZONETILLADELSE
Matr. nr. 1a og 4f Sandholm, Blovstrød, Høveltevej 117
Landzonetilladelse til etablering af 7 maskinhuse og 4 nye
skydehuse.
Vi har den 5. november 2014 modtaget ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af skyde- og maskinhuse på ovennævnte ejendom. Det ansøgte kræver
landzonetilladelse efter Planlovens 1 § 35 stk.1.
Dato: 22. juni 2015
Journalnr.: 2014-027644
Sagsbehandler:
Jakob Poulsen
Direkte telefon:
48100327
Afgørelse
Ansøgningen er behandlet af Allerød Kommunes Teknik- og Planudvalget den 2.
juni 2015.
I henhold til § 35 stk. 1 i Planloven giver Allerød Kommune hermed landzonetilladelse til etablering af 4 skydehuse og 7 maskinhuse på Hørsholm og Omegns
Jagtforening flugtskydebane.
Tilladelsen meddeles med vilkår om, at
• Skydehuse etableres samme sted som eksisterende standpladser og som
vist på Bilag 1 og 1a
• Skyde- og maskinhuse etableres i grønne/mørke afdæmpede farver
• Skyde- og maskinhuse fjernes hvis Forsvaret ikke længere ejer eller benytter
arealet
• Maskinhuse fjernes fra terrænet udenfor sæsonen
Begrundelsen for afgørelsen er, at der ikke sker en anvendelsesændring og at
maskin- og skydehuse ikke påvirker landskabet væsentligt. Flugtskydebanen er
desuden ikke i uoverensstemmelse med drift-og plejeplanen for HøvelteSandholm-Sjælsmark Øvelsesplads.
Tilladelsen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside d.24. juni 2015. Se i
øvrigt under bemærkninger.
Sagsredegørelse
Danmarks Jægerforbund har på vegne af Hørsholm- og Omegns Jagtforening
søgt om at opsætte nye maskin- og skydehuse på den eksisterende flugtskydebane. Flugtskydebanen ligger lige nord for Forsvarets skydebane ved Sjælsø (Se
bilag). Jagtforeningen har en landzonetilladelse til skydebanen, og der søges
derfor udelukkende om nye/flere bygninger – ikke ændret arealanvendelse.
Jagtforeningen ønsker, at fjerne den eksisterende støjdæmpning omkring standpladserne og udskifte dem med støjhuse (skydehuse). Antallet af standpladser
reduceres fra 5 til 4. Derudover ønsker jagtforeningen at opsætte 7 maskinhuse til
lerdue-maskiner.
Maskinhusene er mobile og er bygget på en dobbelt europalle af plast med finérsider (malet mørkegrønne) og svagt hældende metaltag (sort eller grøn). Maskinhusene er 2,5 m2 og 1,8 meter høje.
De støjdæmpende skydehusene bliver opført som sekskantede huse med træbeklædning på siderne og med tagpap tag. De bliver malet i mørke farver. Skydehusene bliver ca. 4,1 meter i diameter og 3,1 meter høje.
Kommuneplan
Området er i kommuneplan 2013 – 2015 udpeget som Værdifuldt Landskab og
Naturbeskyttelsesområde. Ifølge retningslinjerne for området, ”må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, eller inddrages
arealer til byudvikling.” Allerød Kommune vurderer dog, at maskinhusene ikke vil
påvirke natur og landskab negativet på grund af den beskedne størrelse og fordi
husene bliver malet i grønne og/eller mørke farver, så de syner af mindst muligt.
Fingerplan 2013
Skydebanen er beliggende i Indre Grøn Kile som skal sikre, ”at der ikke placeres
støjende friluftsanlæg, medmindre der er tale om allerede støjbelastede arealer,
der ikke kan støjbeskyttes” og ”at områderne friholdes for yderligere etablering og
udvidelse af store areal- og bygningskrævende anlæg til fritidsformål, herunder
anlæg som har en lukket karakter i forhold til almen brug”
Idet arealet må formodes at være støjbelastet så længe forsvaret benytter arealet
og der ikke er tale om en udvidelse af arealet er en tilladelse til skyde- og maskinhuse ikke i uoverensstemmelse med Fingerplan 2013. Derimod giver skydebanen borgere adgang til arealet, der ellers er forholdsvis lukket som følge af
Forsvarets brug.
Skovbyggelinje
Skydebanen ligger inden for 300 m skovbyggelinjen og er dermed omfattet af
2
Naturbeskyttelseslovens § 17 stk. 1. Natur- og landskabsforhold som varetages
af skovbyggelinjen er varetaget med landzonetilladelsen.
Fredning
Allerød Kommune har videresendt ansøgningen til Fredningsnævnet for Nordsjælland.
Fredningsnævnte konkluderer at, fredningsbestemmelsernes § 9 om bebyggelse
og tekniske anlæg m.v. først træder i kraft den dag, forsvaret hverken ejer eller
anvender hele eller dele af området.
Fredningsnævnet har på det grundlag udtalt, at det ansøgte ikke aktuelt er omfattet af fredningsnævnets kompetence, hvorfor det ansøgte ikke kræver fredningsnævnets dispensationstilladelse.
Fredningsnævnet har dog hørt Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen
samt Forsvarets Ejendomsstyrelse der alle kunne acceptere det ansøgte.
Naboorientering
Der har været foretaget naboorientering af nærmeste naboer, samt boliger i
Landsbyen umiddelbart nord for Sjælsø.
Side 2
Der er indkommet to svar på naboorienteringen. Det ene er fra Forsvaret, som er
positivt indstillet.
Det andet høringssvar er fra en advokat der repræsenterer én borger indenfor
høringsområdet og én udenfor – Begge i Hørsholm Kommune. Advokaten gør
gældende, at der er tale om en ændret arealanvendelse og ikke kun opsætning af
nye bygninger, idet der ansøges om en ”Sportingbane”.
Endvidere pointeres, at ændringen er en udvidelse og ansøgningen bør suppleres
af en vurdering af den støjmæssige konsekvens af udvidelsen. Udvidelsen er en
geografisk udvidelse af banearealet og husene vil skæmme det naturskønne område. Derudover bemærkes, at det er en forudsætning at flugtskydebanen er i
overensstemmelse med den gældende drift og plejeplan for Høvelte- SandholmSjælsmark øvelsesplads.
Ifølge ansøger (Danmarks jægerforbund) er en ”Sportingbane” også en form for
jagtbane, som jagtforeningen har haft indtil nu. Arealet, hvor der sker nedfald af
duer, er det samme, og standpladserne bevares samme sted. At der søges om
en ”Sportingbane” er således alene et spørgsmål om at jagtbanen skal opfylde en
række krav, til en bestemt disciplin.
Det er Allerød Kommunes vurdering, at der ikke er tale om en ændret arealanvendelse. Det er ligeledes Allerød Kommunes vurdering, som anført ovenfor, at
husene ikke vil have en væsentlig landskabelig påvirkning. Det støjmæssige behandles i skydebanens miljøgodkendelse, som er udarbejdet sideløbende med
landzonetilladelsen.
Der er ikke egentlige retningslinjer for flugtskydebanen i drifts- og plejeplanen,
men banen fremgår af planens kort. Skydebanen har ligget det pågældende sted
siden 1976. Drift- og plejeplanen er fra 2008. Det er på den baggrund Allerød
Kommunes vurdering, at flugtskydebanen må betragtes som lovlig eksisterende
anvendelse og ikke i uoverensstemmelse med drifts- og plejeplanen for HøvelteSandholm-Sjælsmark Øvelsesplads.
Forsvaret har desuden oplyst, at drift- og plejeplanen er en bindende aftale mellem Forsvaret og Naturstyrelsen. Den er derimod ikke bindende for kommunen i
relation til behandling af landzonesager.
I forbindelse med høring af udkast til miljøgodkendelsen til flugtskydebanen, har
det vist sig, at det er nødvendigt at ændre indretningen af skydehusene. I stedet
for en sluse etableres en dør. Dermed kan skytten stå længere tilbage i skydehuset og den nødvendige støjdæmpning kan opnås uden at det ydre af skydehusene ændres. Allerød Kommunen vurderer, at dette ikke har betydning for de interesser der varetages med landzonebestemmelserne og der er derfor ikke foretaget ny naboorientering.
Konsekvensvurdering, Natura 2000 områder og bilag IV-arter
Nærmeste Natura 2000-område nr. 137- Kattehale Mose omfatter habitatområde
121, er beliggende i en afstand af ca. 3 km - syd vest for Sjælsø Skydebaner.
Natura 2000-området består af en mindre tørvemose med stedvis næringsfattige
og sure dele, der indgår i et større forløb af moser, gamle ler- og tørvegrave mm.
Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er 5 naturtyper og 2 arter:
3150 - næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks
3160 - brunvandede søer og vandhuller
7140 – hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand
9130 – bøgeskov på muldbund
91D0 – Skovbevoksede tørvemoser
Side 3
1042 – stor kærguldsmed
1166 – stor vandsalamander
Etablering af maskin- og skydehuse vurderes ikke at påvirke levesteder for særligt sårbare eller truede dyre og plantearter, der er strengt beskyttet iht. EU´s habitatdirektiv (bilag IV-arter), da der ikke er registreret sådanne arter i umiddelbar
nærhed af flugtskydebanen.
Allerød Kommune har på den baggrund vurderet at opførelse af skyde- og maskinhuse ikke påvirker Natura 2000-områder og bilag IV-arter i området hvorfor
der ikke skal foretages en konsekvensvurdering.
Bemærkninger
Du skal være opmærksom på, at der kan blive klaget over landzonetilladelsen, og
at tilladelsen ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet (22. juli 2015).
Hvis der klages over tilladelsen, får du straks besked herom. Tilladelsen kan ikke
udnyttes, mens klagen behandles, medmindre Naturklagenævnet bestemmer
andet.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt
jf. Lov om planlægning § 56, stk. 1.
Du anmodes om at fremsende målfaste skitser af maskinhusene til brug for byggesagsbehandlingen.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.
Venlig hilsen
Jakob Poulsen
landskabsplanlægger
Kopi til:
Hørsholm og Omegns Jagtforening, v/Kent Kongsdal Rasmussen
Forsvarskommandoen, Danneskiold-Samsøes Allé 1, 1434 København K
Forsvarets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej 55, 9800 Hjørring
PalmerLaw, Philip Palmer Jørgensen, Bredgade 58, 1, 1260 København K
1
2
Lov om planlægning, lovbek. nr. 587 af 27. maj 2013.
Lov om naturbeskyttelse, lovbek. nr. 933 af 24. september 2009.
Side 4
Allerød Kommune
Klagevejledning
Afgørelsen og vilkårene kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 58, stk.
1, nr. 1 i LBK nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. lovens § 60, stk.
1.
Klageberettiget er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens
udfald, landsdækkende organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af
natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige bruger interesser inde for arealanvendelsen på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller
love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, jf.
planlovens § 59, stk. 1 og 2.
En klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal indsendes via Klageportalen, som du
finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på
www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk,
ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til
den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klagen bliver afvist fordi
klagefristen er overskredet, klager ikke er klageberettiget eller Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen. Gebyret tilbagebetales også, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer
uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at
blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til
den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Der findes yderligere information om klageregler, gebyr og Klageportal på
www.nmkn.dk.
Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra
datoen for modtagelsen af afgørelsen, jf lovens § 62, stk. 1.
Forvaltningen
Plan og Byg
Skydehus
Bilag 1
Bilag 1 a
Flugtskydebanen
(grøn markering viser
hovedskud-retninger)
Sjælsø Skydebaner
(Forsvaret)
2 maskiner
Ellebæk
Kanin
Maskinhus
Bagduer
Maskinhus
Sideduer
Spidsdue
Kanin
Eksisterende due/skud retning (jagtbane)
Nye skydehuse
Eksisterende standpladser
Dueretning på sportingbane
Nye maskinhuse
Hegn ind mod militært skydeanlæg
Eksempel på maskinhus