Stud.Jur_2012#2 - Juridisk Diskussionsklub
Stud.Jur. TEMA: Konkurrence og pres Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på konkurrencen på jurastudiet og forsøger at skabe en profil af den jurastuderende anno 2012 P Nr. 2 • Maj 2012 • 67. årgang studieliv Fordomstest – hvordan ser omverdenen på os?, s. 28 P perspektiv Når studielivet ikke er så sødt endda – sådan håndterer du presset, s. 41 aktuelt Interview med ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, s. 8 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:[email protected] Redaktion Redaktør: Redaktør: Ditte Lundberg Emil Spurr Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen Amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard Gustav Krohn Schaldemose Frederikke Jensenius Reinhardt Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. [email protected] Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en email med navn og adresse til [email protected] Hvilke værktøjer mangler du? Vi er et full-service-advokatfirma, der lægger vægt på meget mere end juridiske kompetencer. Deltag i konkurrencen om et gavekort på 1500 kr. til studiebøger ved at svare på, hvilke kompetencer du gerne vil have styrket under studiet. Scan QR-koden eller besøg os på www.lettkarriere.dk/konkurrencer. Sidste frist er den 10. maj 2012. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Lett Advokatfirma lettkarriere.dk indhold stud. jur. • nr. 2 • MAJ 2012 faste sider s. 05Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 30 Stud.Jur. anbefaler s. 36 Billeder fra studiet s. 44 JD informerer s. 45 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63 JD’s bestyrelse studieliv s. 23 Klage og anke over eksamen s. 28Fordomstest s. 32Konsistorialgårdsfest s. 33 5 myter om den jurastuderende s. 56 Askbo’s læsesalsguide s. 58 Nyt fra FC Culpa P perspektiv s. 14 Gorrissen Federspiels mand i New York Interview med Jacob David Hjortlund Allon s. 25 Jurastuderende 2012 – af professor Ditlev Tamm s. 38 Konkurrence – motivations faktor eller stressfaktor s. 41 Når studielivet ikke er så sødt endda s. 51 Iværksætter og jurastuderende aktuelt s. 8 Interview med Eivind Kolding s. 17 Fusionen mellem Bech – Bruun og Philip Advokatfirma leder When going through hell ... hæmmende, hvis den ikke håndteres korrekt. Konkurrencen skal tæmmes. skrevet af Ditte Lundberg og Emil Spurr … keep going. Disse ord, oprindeligt sagt af Winston Churchill, er for nogen måske mere relevante lige nu end nogensinde før. Midt i en eksamensperiode, hvor så mange andre ting lokker – det gode vejr, venner og veninder – kan det virke som et helvede at sidde bundet til bøgerne. Det kræver selvdisciplin at overholde læseplanen, men ude på den anden side giver anstrengelserne forhåbentlig pote. Så kære medstuderende, hold fanen højt og klø på; vi er alle i samme båd. I denne udgave af Stud.Jur. har vi bl.a. valgt at sætte fokus på konkurrencen på studiet. Vi er nogle konkurrencedyr, og jura er og bliver et kompetitivt studium, hvilket først og fremmest har sine fordele. Niveauet højnes, og konkurrencen tvinger et eller andet sted os alle til at holde os til ilden. Konkurrencen på vores studium kan være Konkurrence kobles ofte sammen med, at der er en vinder og en taber. Men den konkurrence, som finder sted på jurastudiet, er i langt højere grad noget, som driver os alle mod et fælles projekt. Folk, der på karrierefronten er blevet succesfulde, har det til fælles, at de lever i symbiose med konkurrencen. Vi bringer for eksempel et interview med ordførende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding, som om nogen har formået at få det bedste ud af konkurrence i det hele taget. Hvem er den jurastuderende anno 2012 egentlig? Det forsøger vi at komme nærmere i denne udgave. Vi har fået hjælp fra bl.a. filosofi-, økonomi- og retorikstuderende, som fortæller, hvordan de opfatter den typiske jurastuderende. Det kan vel allerede nu afsløres, at vi er genstand for megen omtale på de andre studier, megen negativ omtale. Folk har bestemt en mening om os. Det har professor Ditlev Tamm også. Han tegner i denne udgave et billede af den jurastuderende og de ændringer, vi har undergået de sidste 30 år. Desuden bringer vi interviews med studielederen, Rasmus Feldthusen, psykolog i studenterrådgivningen, Mehrak Salimi, og studenterpræst ved Københavns Universitet, Stefan Hansen. De giver hver sit bud på, hvorfor jurastudiet er så konkurrencepræget, og hvordan den enkelte studerende skal forholde sig til det. Dette blad vil forhåbentlig repræsentere en dyb indånding for jer, kære medstuderende. Om ikke så lang tid er der en sommerferie, der venter. God læselyst. Hvis du har nye bidrag eller kommentarer til bladet, så skriv til os på stud. [email protected] – din mening er meget velkommen! Stud. Jur. 2 – 7 ‘‘ “Stipendiet har helt klart givet mig frihed - både økonomisk og tidsmæssigt - til at fordybe mig i specialet. Det har været guld værd”. Magne Teglhus Ebbesen 1. års cand.merc.jur. Skal du i gang med at skrive speciale? Har du styr på teorien og fokus på faglige udfordringer og udvikling? Og har du lyst til at starte din karriere på et advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Så kom med i kapløbet om at blive stipendiat hos Horten. Ansøgningsfristen er 1. juni 2012. Læs mere på horten.dk/stipendiat Formandens meddelelser 2 - 2012 Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Det er i skrivende stund den 16. april 2012. Solen har skinnet hele dagen, det er dronningens fødselsdag, og retssagen mod den norske massemorder Anders Behring Breivik begyndte i morges. På trods af disse for pressen antageligt meget interessante emner, har mediebilledet i Danmark i dag været domineret af det tab nationen har lidt i form af Mærsk Mc-Kinney Møllers død. Og det med rette, for på baggrund af hans store personlighed, hans evner som erhvervsmand og ikke mindst hans støtte til og gavmildhed overfor det danske samfund, var skibsrederen helt til sine dages ende et stort forbillede for alle mennesker med ambitioner for sit liv. Derfor var han givetvis også et forbillede for mange på jurastudiet, for her findes en masse ambitiøse og hårdtarbejdende unge mennesker. Det vil man hurtigt opdage, hvis man tager forbi de to jurahuse i indre by, hvor læsesale og grupperum stort set altid er fyldt op, såvel på hverdage som i weekenden. For mig er der er ikke nogen tvivl om, at det er sundt at have høje ambitioner i forhold til alle livets aspekter. En ambition fordrer en vedvarende indsats imod at opnå den og driver dermed folk til at blive klogere og dygtigere inden for et givent område. Opnår man ambitionen, er det fantastisk. Opnår man den ikke, kan man vælge at lade sig slå ud af det, der i situationen måske kun kan ses som et nederlag. Modsat kan man vælge at analysere sine fejl, tage ved lære af dem og give det et skud til. Fejler man igen, er der måske noget der tyder på, at man bør justere sit ambitionsniveau. På jurastudiet er ambitionsniveauet generelt meget højt, hvilket som udgangspunkt er glædeligt og sundt. Det betyder jo alt andet lige, at de studerende er motiverede til at dygtiggøre sig, hvilket kommer dem selv, deres fremtidige arbejdsgivere og samfundet til gode. Det er dog mit indtryk, at en intensiv intern konkurrence blandt de studerende i forhold til karakterer og gennemsnit, som er noget, der længe har været en del af studiet, er med til at holde ambitionsniveuaet kunstigt højt. Konkurrence er selvfølgelig et sundt supplement til ambitioner, da det øger motivationen for dygtiggørelse. Men det må være ønskeligt, at den indsats, man lægger for dagen, i overvejende grad er motiveret af ens egne, personlige ambitioner, og at man ikke lader sig påvirke uforholdsmæssigt af, hvad andre mennesker ønsker at opnå. I Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse har vi også høje ambitioner, og de går på at opretholde et spændende studiemiljø for de jurastuderende ved KU. Indtil videre kan vi i år glæde os over stor tilslutning til alle foreningens arrangementer, og det er dét, der giver os drivkraften til hele tiden at sætte nye og højere ambitioner for fremtiden, og til at gøre alt hvad vi kan for at opnå dem. Et af vores mest ambitiøse tiltag er vores nyligt indgåede samarbejde med Plesner om velgørenhedsprojektet Student Volunteers. Vi gik ind i projektet fordi vi, i øvrigt lidt i den afdøde skibsreders ånd, mener, at det er vigtigt at hjælpe, hvor man kan. Som studerende har du mulighed for at bruge dine juridiske evner til at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig styrke dine egne kompetencer. Læs mere om hvordan du ansøger på www.jdku.dk. Til sidst en servicemeddelelse: JD serverer gratis kaffe til de eksamenslæsende jurastuderende hver torsdag i maj måned i jurahusets gård. Vi håber, at det kan give lidt motivation til at gøre en ekstra indsats for at nå den ambition, du har sat dig i forbindelse med sommerens eksaminer. Rigtig god eksamenslæsning. Sune Høyer Formand Juridisk Diskussionsklub I denne udgave af Stud.Jur. har redaktionen kigget nærmere på konkurrencen på jurastudiet. Det kan du bl.a. læse om på side 38. Stud. Jur. 2 – 9 A Aktuelt Interview med Eivind Kolding Gør det du er bedst til, det gør Eivind Interview med Eivind Kolding skrevet af Emil Spurr Stud.jur. har mødt ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, til en samtale om en jurists vej til toppen af dansk erhvervsliv. Derudover fortæller Kolding os bl.a. om forskellen på jobbet som advokat og jobbet som bankdirektør, om at stå inde for sine valg og om at gå efter sine drømme. På gåben langs med Kgs. Nytorv hen imod Holmens Kanal er jeg spændt. Spændt på at stå møde med direktøren for Danmarks ubestridt største bank, Danske Bank. Man har selvsagt en række forestillinger om, hvordan der ser ud på bankdirektørens kontor; hvad der pryder væggene, hvilke bøger der står i bogreolen. Jeg har ved forskellige lejligheder besøgt Københavns største advokatkontorer. Der er stilen meget glas og stål. I Danske Bank, Holmens Kanal 12, er stilen lidt mere … mahogni. Inden jeg starter optageren på min telefon forklarer Kolding lidt om bygningens historie. Bl.a. at kontoret, vi står i, alle dage har været bankdirektørens kontor, først beboet af Isak Glückstadt efterfulgt af sønnen, Emil Glückstadt. Mens de flinke sekretærer kommer ind med forsyninger snuser jeg lidt rundt. Jeg får øje på Lov om finansiel virksomhed. 1500 sider. Kolding piller den ned fra bogreolen. ”Og så siger de, at banksektoren ikke er reguleret nok.” 10 – Maj 2012 Vi sætter os og lader samtalen begynde. Kan du fortælle lidt om, hvordan du som cand.jur. er endt som ordførende direktør for Danske Bank? Jeg begyndte egentlig med at læse jura med et andet sigte, end hvor jeg sidder nu. Jeg ville gerne i udenrigstjenesten. Jeg ville gerne være ambassadør. Men efter et par år kunne jeg se, at det ikke var det område, der trak mest i mig; jeg fik indtrykket af, at advokatvejen var det rigtige, nok fordi man har at gøre med juraen på en mere direkte måde. Jeg fik et studiejob som inkassostudent hos Norsker & Jacoby. At komme ind på et advokatkontor gjorde mig sikker i min sag. Jeg ville være advokat. Jeg fortsatte hos Norsker & Jacoby og blev advokatfuldmægtig og kom så senere ind i Bornstein & Grønborg, som efter flere fusioner nu er Plesner, hvor jeg blev advokat. Det var før 80’ernes store fusioner. Bornstein & Grønborg, som vel bestod af 4-5 advokater dengang, blev betegnet som et mellemstort advokatkontor. Når advokatkontorerne ikke var specielt store, så betød det, at jeg fik lov til at arbejde med en lang række retsområder: erhvervsret, konkursret, strafferet, familie- og arveret – you name it. Det var meget lærerigt og ikke specielt usædvanligt dengang. Dog ville jeg gerne gå lidt mere i den erhvervsmæssige retning. Da jeg havde fået min advokatbestalling og møderet for Landsretten, var jeg stadigvæk relativt ung – jeg blev cand.jur som 23årig – og jeg kunne mærke, at der var noget nyt, som trak i mig. Jeg ville mere ned i selve forretningerne, mere hands on. Og mens jeg så advokatgerningen lidt som konsulentarbejde, ville jeg gerne ind i centrum af forretningerne og være den, der trak hovedlinjerne, i stedet for at være den, der f.eks. fik det kontraktslige netværk til at passe. Da jeg skiftede til A.P. Møller Maersk var det ikke et fravalgt af det juridiske; det var nok snarere et udtryk for, at der var en del af mig, der ville ud og prøve noget nyt. Og hvis det ikke lykkedes, kunne jeg jo altid komme tilbage til juraen. På hvilken måde er Danske Bank en juridisk virksomhed? Danske Bank har mere end 200 jurister ansat på koncernplan. Så vi er vel en af landets største advokatkontorer, havde jeg nær sagt. De er selvfølgelig ikke alle sammen advokater, men de er jurister specialiserede på en række forskellige retsområder. Men vi er simpelthen nødt til at være dækket ind rent juridisk. Det er vi som følge af det marked, vi bevæger os på. Hele den finansielle sektor er jo i meget stort omfang reguleret, helt ned til den mindste detalje, så det er yderst kompliceret at vurdere, hvordan og hvornår vi overholder de regler, vi er underlagt. Hvordan gør vi f.eks. for at sikre, at vi overholder det meget komplekse hvidvaskningscirkulære eller kapitalbestemmelsesreglerne. Vi har også jurister til at tage sig af rekonstruktioner. Det er ofte sådan, når en virksomhed ligger på randen af konkurs, at banken træder ind, og finder en løsning på, hvordan man kan få virksomheden til at køre videre, og hvordan bankens interesser sikres bedst muligt. Man skal heller ikke glemme, at der er rigtig meget EU-retligt arbejde. Både på den regulative side og på den proaktive side, altså lobbyarbejde. Faktisk bliver størstedelen af reguleringen overfor bankerne foretaget i EU, så det er bestemt en væsentlig del af juristernes arbejde. Så man kan sige, at vi har jurister, der tager sig af alt det regulative, og jurister, der tager sig af bankens formueretlige interesser, herunder rekonstruktioner og sikring. Og så har vi nogle specialister, det kunne f.eks. være dem, som sidder med IT-ret. Men vigtigst af alt er der rig mulighed for at blive flyttet rundt mellem afdelingerne, og det er også en mulighed at begynde som jurist, og ende som jeg selv ovre i arbejdet med den bankmæssige drift. Kan du uddybe, hvad lobbyarbejdet indebærer? Ja, det er jo i den boldgade, hvor man holder god kontakt med politikere, både i Danmark og i EU. Vi forsøger at få indflydelse på lovgivningen. Nogle gange har vi direkte indflydelse, og andre gange er det mere indirekte, gennem bankernes interesseorganisation, Finansrådet, som vi har en tæt dialog med. Så det kører på forskellige planer. Man er simpelthen nødt til at gardere sig ind på det her område. Ellers ender vi med noget, der er helt ved siden af. Det er utroligt vigtigt, at politikerne både nationalt og internationalt forstår, hvad det betyder og har af konsekvenser for den finansielle sektor, hvis man gennemfører nogle af de ting, de går og overvejer. Så vores jurister er på den måde meget proaktive med hensyn til at tale vores sag og søge indflydelse. Hvordan bruger man juraen i sin hverdag som henholdsvis koncernchef i A.P. Møller Maersk og administrerende direktør for Danske Bank? I de første år i A.P. Møller Maersk arbejdede jeg i deres Direktionssekretariat, som vel svarer til det, man i dag kalder en legal-afdeling. Der arbejdede jeg jo meget direkte med juraen. Jeg stod bl.a. for generalforsamlingerne og store kontraktsforhandlinger, og jeg var da også involveret i nogle få, store retssager. Vi gjorde meget ud af – og det synes jeg var med rette – at bruge eksterne advokater. Når man bliver ansat i en virksomhed, så er man jo ikke længere uvildig. I stedet for at repræsentere en part, så er du en part. Så vi brugte mange ressourcer på advokater udefra. Og det mener jeg også var et korrekt valg, for ind i mellem bliver man nødt til at spørge en person, som ser på sagen fuldstændigt objektivt. Efter nogle år blev jeg chef for Maersk Hong Kong Ltd. Derfra var det rent kommercielt arbejde. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor man vil have en jurist, der ikke laver juridisk arbejde. Men det, jeg har fået absolut størst udbytte af ved at læse jura, er en meget analytisk tilgang. At være i stand til at dissekere en problemstilling meget nøje er noget, som man kan bruge til meget andet end juraen, f.eks. forretningsmæssige problemstillinger. Det er det samme tankesæt. En anden meget vigtig ting, jurister lærer, er at udtrykke sig meget præcist. Det, at kunne udtrykke sig præcist – det være sig til eksamen, i korrespondancer eller når man skriver processkrifter, er altafgørende; det skal være præcist og entydigt, og det har jeg stadig glæde af. Hvis man ser bort fra, at jobbet som advokat og jobbet som bankdirektør er vidt forskellige stillinger, hvad er så den mest afgørende forskel på det resultat, man leverer som advokat, og det resultat, man leverer som bankdirektør? Jeg husker tilbage på en domsforhandling, jeg havde i Bornstein & Grønborg. Det var en svær sag, og det var slet ikke sikkert, at den kunne vindes. Men vi vandt den, og vi fik stort set alle mellemregningerne med. En forrygende sejr. Men klienten forstod Stud. Jur. 2 – 11 Sådan nyder de frokosten i Danske Banks direktion. Aktuelt Interview med Eivind Kolding det ikke. Han mente, at det jo var derfor, han havde en advokat. Det var for at vinde sagen. Så det eneste, jeg hørte fra ham, var, at han var småsur over regningens størrelse, og den var i øvrigt ikke specielt urimelig. Det, synes jeg, er lidt utilfredsstillende. Der er ofte en barriere mellem advokat og klient, som gør, at klienten ikke kan forstå, hvilken ydelse de modtager. Min oplevelse af at komme videre til A.P. Møller Maersk og i Danske Bank er, at jeg er med på et hold med et fælles mål på en helt anden måde, end i min tid på et advokatkontor. Det er som om, at advokaten har lidt mere distance til tingene og arbejder mere alene. Hvilke ofringer indebærer stillingen som ordførende direktør for Danske Bank? måske kunne have gjort anderledes. Det vigtigste i denne sammenhæng er måske at få sagt, at jeg altid har truffet mine valg ud fra den holdning, at man er herre over sit eget liv, og kan man ikke stå inde for de valg, man træffer, så må man lave dem om. Det kan også være svært at dele valg op i dem, man har fortrudt, og dem, man ikke har fortrudt. At være i stand til at dissekere en problemstil ling meget nøje er noget, som man kan bruge til meget andet end juraen, f.eks. forretningsmæssige problemstillinger. Det er det samme tankesæt. Der er ingen tvivl om, at det kræver rigtig meget tid at have en topstilling i erhvervslivet. Det er valg, man træffer. Men når det er sagt, så tror jeg egentlig ikke, at mit arbejde er mere tidskrævende end f.eks. nogle advokaters. Forskellen mellem mit arbejde og advokaters er lidt, at advokaterne har den anspore til arbejdet, at meget af det er timebaseret. Det er en måde at generere mere indkomst på. Og det er ikke på samme måde måleligt, når jeg bruger en time mere i banken. Man skal nok se i øjnene, at hvis du vil nå langt inden for et hvilket som helst fag, så ligger der en større arbejdsindsats i det. Og det må man indrette sig efter, også på privatlivsfronten. For eksempel var jeg et år i Kreditforeningen Danmark – som nu hedder Realkredit Danmark – som advokat, inden jeg kom til Maersk. Det var ikke lige mig på det tidspunkt, men jeg lærte dog utroligt meget af det. Vigtigst af alt var det måske, at det især var stillingen i Kreditforeningen Danmark, som gjorde, at jeg kvalificerede mig til jobbet i A.P. Møller Maersk. Så jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg arbejdede et år i Kreditforeningen Danmark, selv om jeg kom hurtigt videre derfra. Hvis du tager et tilbageblik på din karriere, er der så valg, som du har fortrudt? Og er der modsat valg, som du i særdeleshed ikke har fortrudt? Jeg har jo kendt virksomheden godt i en længere periode. Jeg har siddet i bestyrelsen i 10 år. Jeg vidste, at det var et utroligt spændende job. Derfor gik mine overvejelser egentligt ikke så meget på, om jeg skulle Jeg er meget glad for de valg, jeg har truffet. Der er meget få ting, som jeg Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du sagde endeligt ja til at tage over for Peter Straarup i Danske Bank? sige ja til Danske Bank. De gik mere på, om jeg skulle sige farvel til A.P. Møller Maersk. Jeg havde arbejdet der i 23 år og virkeligt været Maersk-mand hele vejen igennem. Så det var mere, om jeg kunne kappe linen til Maersk. Men når man ser på min alder, 52 år, så kan man sige, at hvis jeg skulle nå at lave én stor ting mere i mit erhvervsaktive liv, så kunne jeg nok ikke få en bedre anledning. Hvordan husker du tilbage på din studietid? Noget af det, jeg var mest begejstret for, var, at vi befandt os midt inde i byen i latinerkvarteret omkring Studiestræde og Frue Plads. Nu var jeg nok – hvis jeg skal være ærlig – i hvert fald for så vidt angår den senere del af studiet – ikke den mest flittige student målt på fremmøde. Jeg havde arbejde og andre ting og fandt ud af, at jeg sådan set godt kunne læse mange af tingene op til eksamen. Jeg husker også den kæmpe betydning, det har, at man får en god forelæser. Altså, der var nogen, f.eks. Finn Thomsen i skatteret, som når de forelæste, så mødte de studerende op, og de havde interesse for det. På den anden side var der nogle professorer, som jeg ikke vil nævne ved navn, som jo sikkert var fagligt dygtige, men totalt uegnede til at formidle stoffet. Og hele årgangen mistede interessen. Jeg fornemmer lidt, at en stor forskel på studiet dengang og studiet i dag er mængden af undervisningstimer. Det er nærmest skandaløst, så få undervisningstimer, I har. Med de få undervisningstimer, der er i dag, kunne man i virkeligheden gøre det til et 3-års studium. Det er blevet et selvstudium. Med hensyn til fagene syntes jeg faktisk, at strafferet var utroligt spæn- Stud. Jur. 2 – 13 Aktuelt Interview med Eivind Kolding Det er utroligt vigtigt, at politikerne både nationalt og internationalt forstår, hvad det betyder og har af konsekvenser for den finansielle sektor, hvis man gennemfører nogle af de ting, de går og overvejer dende at have på studiet. Jeg må dog indrømme, at da jeg kom ud og oplevede det i virkeligheden på arbejdet, så – og nu skal jeg passe på ikke at tale noget ned – men der så jeg 9 ud af 10 sager være ovre i boldgaden af misbrugere, som havde begået 50 indbrud. Der var der jo ikke meget jura i. Noget, jeg ikke havde på studiet, men som jeg stiftede bekendtskab med første gang hos Bornstein & Grønborg, var entrepriseret. Det var jeg meget begejstret for. Jeg blev involveret i nogle store sager, som var yderst komplekse med utroligt mange forhold. Havde jeg vidst bedre, så havde jeg vel nok valgt det fag på studiet. Og så er jeg en af 14 – Maj 2012 dem, der rent faktisk godt kunne lide skatteret, griner Kolding. På den modsatte side havde jeg det nok lidt tungt med forvaltningsretten. Jeg tror egentlig, at jeg først forstod indholdet af faget lidt senere, men dengang lå faget ret tidligt på studiet, og på det tidspunkt var det lidt svært at få det til at fænge. Har du et godt råd til os jurastuderende? Der er et par råd, ja. Desværre er det jo sådan, at jurastudiet vidst nok er det sidste universitetsstudium, hvor karaktergennemsnittet stadig har betydning. Så arbejd på at få et pænt gennemsnit. Men dernæst er det vigtigste, at man går efter det, man har lyst til. Man kan altid lave sine beslutninger om. Hvis ens drøm er at komme ind på et advokatkontor, eller til EU, eller ind i en bank, så gå efter det. Tro på det. Hvis det så efter et par år viser sig, at det alligevel er noget andet, som trækker, så kan man altid lave det om. Det vigtigste er, at man starter med noget, hvor det er lysten, der driver værket. Og det er jo nok et ret generelt råd, men også meget basalt. PLESNER CAMPUS 2012 Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Den 28.-31. august 2012 afholder vi PLESNER CAMPUS – et tilbud til jurastuderende, der gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive og interaktive dage, der i et campuslignende miljø vil give dig en enestående lejlighed til at agere som erhvervsadvokat og teste dig selv af. PLESNER CAMPUS vil – udover det stærke faglige indhold – give dig en unik mulighed for at bo sammen med andre dygtige studerende fra hele landet. Der er således indkvartering for alle i hotellejligheder på Amerika Plads. Du vil igennem forløbet være advokat for en virksomhed i et case-orienteret teamwork med personlige vejledere. Du vil møde en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant, Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur, Anders Stahlschmidt, General Counsel hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. Tilmeld dig på karriere.plesner.com. Læs mere P Perspektiv Gorrissen Federspiels mand i New York Interview med Jacob David Hjortlund Allon Gorrissen Federspiels mand i New York Interview med Jacob David Hjortlund Allon Hvis man synes, skrevet af Ditte Lundberg New York – byen der aldrig sover. Byen som er en stor smeltedigel af kulturer og som altid har fascineret med sin størrelse og puls. New York huser derfor ikke overraskende nogle af verdens største og mest anerkendte advokatkontorer. Stud.Jur. har talt med Jacob David Hjortlund Allon, som er Gorrissen Federspiels mand i New York. Jacob David Hjortlund Allon har siden september 2011 været ansat hos det prestigefyldte advokatfirma Paul, Weiss i New York. Paul, Weiss, Rifkind, Wharton & Garrison LLP blev etableret i 1875 og beskæftiger i dag over 600 advokater. Udover hovedkontoret i New York har firmaet kontorer i Beijing, Hong Kong, London, Tokyo, Toronto, Washington D.C. og Wilmington. Det er gennem Gorrissen Federspiels internationale forbindelser, at kontakten til det amerikanske advokatfirma er blevet skabt, hvilket har været med til at bane vejen for et arbejdsophold hos et af markedets mest anerkendte advokatfirmaer. Eftersom Jacob David Hjortlund Allons nuværende residens er lokaliseret i New York, og Stud.Jur.’s rejsebudget p.t. er ikke-eksisterende, foregik interviewet over telefon. Fra København til New York Jacob David Hjortlund Allon har siden 2009 været advokat hos Gorrissen Federspiel tilknyttet proces. En partner hos Gorrissen Federspiel havde en konktakt hos Paul, Weiss, hvilket resulterede i, at Jacob David Hjortlund 16 – Maj 2012 Allon i 2011 fik muligheden for et arbejdsophold på Paul, Weiss’ kontor i New York. En mulighed som han greb. ”Det var i sommeren 2010, at jeg første gang snakkede med vores kontakt hos Paul, Weiss. De havde dog ikke plads i efteråret 2010, hvorfor jeg blev bedt om at genfremsende mit CV i starten af 2011, hvilket jeg så gjorde. Kort tid efter hørte jeg fra dem, og det kom herefter hurtigt i stand, at jeg kunne komme til New York. Jeg fik muligheden for at være her mellem 9 og 12 måneder, og det er så her jeg befinder mig nu. Jeg regner med at være her 12 måneder i alt, hvor jeg så også har haft tid til at holde ferie i begge ender”. To paraplyer Hos Paul, Weiss- er afdelingerne ikke opdelt på samme vis som i de større danske advokatvirksomheder. ”De større advokatkontorer i Danmark er typisk opdelt i mange afdelinger. Hos Paul, Weiss er der færre afdelinger, men de to suverænt største afdelinger, Corporate og Litigation, er til gengæld opdelt i en lang række underafdelinger. Jeg tror, at min situation er lidt atypisk. at retsplejeloven derhjemme er lang og indviklet, så skulle man se den ame ri kanske procesret – den er helt vanvittig. Vi er 7 udenlandske advokater, hvoraf alle undtagen mig er placeret i Corporate. Det er usædvanligt at havne i Litigation som udenlandsk advokat, og Paul, Weiss har kun i relativt få tilfælde haft udenlandske advokater tilknyttet Litigation. Det skyldes blandt andet, at virksomhedsoverdragelser ligger i Corporate, og at mange af arbejdsopgaverne er af international karakter og derfor egner sig bedre til udenlandske advokater. Det står i kontrast til Litigation, hvor størstedelen af arbejdet udføres under amerikansk procesret, navnlig hvor der ikke er tale om internationale voldgiftsager. Forskellene fra Danmark Forskellene mellem det danske og amerikanske retssystem er talrige, hvilket Jacob David Hjortlund Allon medgiver, da jeg spørger ham, om at arbejde i Litigation: ”Hvis man synes, at retsplejeloven derhjemme er lang og indviklet, så skulle man se den amerikanske procesret – den er helt vanvittig. I stedet for edition, som i Danmark giver en relativt snæver adgang til at få modparten til at fremlægge materiale under en retssag, har de en hel disciplin kaldet discovery. Herunder hører e-discovery, hvor man kan få modparten til at tømme deres e-mail-servere fra flere år tilbage og udlevere alt, der indeholder bestemte ord, hvilket tit ender i en regnskov med millioner af dokumenter. Materialet gennemgås først af den udleverende parts egne advokater, da de skal se, om der er noget privilegeret materiale – kommunikation mellem advokat og klient – der kan tilbageholdes. Derefter udleveres materialet modpartens advokater, der ligeledes gennemgår alt materialet. Det er meget tidskrævende! En anden væsentlig forskel er, at de, ligesom med mange andre ting i det amerikanske samfund, har mange flere funktioner. De er meget glade for at dele ting op i kasser og give folk forskellige titler. Der er i det hele taget flere lag af medarbejdere, der samar- Afhøringen af vidner og parter er ikke som derhjemme. Herovre øver man meget med vidnerne på forhånd. Det er nærmest et teaterstykke Udsigten fra Jacob Allons lejlighed i New York Stud. Jur. 2 – 17 Perspektiv Gorrissen Federspiels mand i New York Interview med Jacob David Hjortlund Allon bejder. For eksempel er der på det hold, jeg er på nu, 7-8 forskellige advokater og 2 paralegals, som minder om en form for Stud.jur., men de har bare ikke nogen juridisk uddannelse – det er tilstrækkeligt at have en collegeuddannelse. De fungerer som en form for avanceret sekretærer. Herudover er der sekretærer og staff attorneys. Staff attorneys er advokater, men har ikke lige så gode resultater som associates. Deres ansættelse er typisk tidsbegrænset, og de har ikke mulighed for at blive optaget som partnere. De bliver ofte brugt som rugbrødsadvokater til at foretage en første gennemgang af de mange dokumenter, der kommer ud af Discovery. Arbejdsgang Udover et væld af e-mails er det centrale i Jacob David Hjortlund Allons arbejde afhøring af parter /vidner og forberedelse heraf. Dette indebærer dels at samle de relevante dokumenter, dels at udarbejde afhøringstemaer. ”Afhøringen af vidner og parter er ikke som derhjemme. Herovre øver man meget med vidnerne på forhånd. Det er nærmest et teaterstykke”, fortæller Jacob David Hjortlund Allon. ”Jeg har de seneste måneder gennemført tyve timelange interviews med et vidne for at forberede afhøringen i retssalen. Derhjemme mødes man med vidner, forbereder dem på, hvad der skal ske i retten, beder dem om at genopfriske deres hukommelse, og man afdækker, hvad de ved, og hvad de vil sige i retten. Herovre har de en helt anden tilgang, hvor man lang tid før retssagen opbygger en struktur for afhøringen og derefter øver afhøringen med vidnet om og om igen. I Danmark foregår det på en mere tiltalende måde, synes jeg. Jeg kan bedre lide tanken om, at et vidne rent faktisk afgiver 18 – Maj 2012 forklaring i retten om bestemte begivenheder i stedet for at opremse mere eller mindre indøvede svar. Udbytte Da jeg spørger indtil udbyttet af arbejdsopholdet, tøver Jacob David Hjortlund Allon ikke med sit svar: ”Det har været en fantastisk oplevelse at bo og arbejde i New York. Jeg har virkelig fået lov til at lave noget. Så jeg har reelt prøvet arbejdslivet herovre og er ikke bare blevet efterladt på mit kontor, så jeg kunne stirre ud af vinduet. Det har været interessant at opleve alle de formaliteter, der præger retssystemet herovre. Pludselig føler man, at en dansk retssag er et ganske gnidningsfrit stykke arbejde. Det er sundt af få rusket op i ens egen referenceramme. Man får et nyt perspektiv på det hele.” Jacob David Hjortlund Allon har sidste arbejdsdag hos Paul, Weiss d. 25. juli 2012. Han har set opholdet som værende en unik mulighed, der skal gribes, hvis den byder sig: ”Ligegyldigt hvor man tager hen, så er det en fantastisk idé at arbejde i udlandet, fordi det på alle leder og kanter, sætter ens hverdag i perspektiv – det er en virkelig anbefalelsesværdig ting at gøre”, slutter Jacob David Hjortlund Allon. Pludselig føler man, at en dansk retssag er et ganske gnidningsfrit stykke arbejde. Det er sundt af få rusket op i ens egen referenceramme. Man får et nyt perspektiv på det hele. A Aktuelt Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun skrevet af Emil Spurr To af Danmarks mest respekterede advokatvirksomheder fusionerede med virkning fra 1. januar 2012. Bech-Bruun er fortsat landets næststørste advokatvirksomhed og består nu af op mod 550 medarbejdere, hvoraf 275 er jurister. Stud.Jur. har mødt advokat og ekstern lektor i Formueret II på Københavns Universitet, Morten Munch, der ved fusionen kom over til Bech-Bruun fra Philip Advokatfirma. Morten Munch fortæller her om baggrunden for fusionen og den generelle tendens i advokatbranchen. Kan du fortælle lidt mere om baggrunden for fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun? Det er vigtigt at få med, at vi for godt to år siden – dengang hed vi Philip & Partnere – fusionerede med Sand & Partnere. Allerede på daværende tidspunkt var det ambitionen, at vi skulle op og være med blandt de store, nærmere sagt blandt de fem til ti største i Danmark. Man gennemførte fusionen for ligesom at tage skridtet højere op; man skulle op blandt topkontorerne. Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun er så et resultat af den ambition og ikke mindst det hårde arbejde, som var en forudsætning for dens opfyldelse. Der så vi da nogle ek sempler på i Philip, at vi simpelthen blev fravalgt, pga. at vi ikke lå i top ti eller måske endda top fem i Danmark Vi mente selvfølgelig, at vi var med rent fagligt og kompetencemæssigt, og vores klienter lå også i den rigtige klasse, men hvis vi skulle være i stand til at tiltrække nye, større klienter, var en fusion påkrævet. Så fusionen var simpelthen for at komme op og få størrelsen til, at man også – udover de klienter vi havde in house – kunne tiltrække klienter på det internationale marked. Det var især det, som var i fokus. Er det din opfattelse, at der vil komme flere fusioner? Det er bestemt ikke usandsynligt. Det, vi kunne opleve hos Philip Advokatfirma, var, at vi kunne få foden indenfor hos nogle gode internationale klienter og have et rigtig godt introduktionsforløb med dem. Men når disse klienter skulle beslutte, om de ville benytte os som faste advokater, så blev vi i nogle tilfælde fravalgt. Det skyldes, at store internationale klienter typisk har nogle legal departements, som sidder i hovedstæderne rundt omkring i Europa og verden. De har også ofte haft en strategi for, hvor deres samarbejdspartnere skal ligge rent størrelsesmæssigt. Der så vi da nogle eksempler på i Philip, at vi simpelthen blev fravalgt, pga. at vi ikke lå i top ti eller måske endda top fem i Danmark. Man skal forstå, at når internationale klienter sidder ude i den store verden og skal etablere sig på et nyt marked, så kan de have en strategi, der bestemmer, at de skal bruge en af de ti største spillere på markedet, når det kommer til f.eks. revision, levering af IT-ydelser og ligeså med advokatydelser. Når Stud. Jur. 2 – 19 Aktuelt Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun Danmark er så forholdsvist lille et land, så hedder det sjældent top ti største spillere, men top fem. blot det næst- eller tredjestørste, det betyder nok ikke det helt store i den sidste ende. Og der så vi nogle eksempler på, at vi blev fravalgt simpelthen alene på grund af størrelsen af Philip Advokatfirma. Så fusionen bunder jo netop i det hensyn, at man skal kunne tiltrække og beholde de store, internationale klienter – og ikke blive afvist, alene fordi der findes andre kontorer, som er større. Hvor stor en rolle spiller kvaliteten af selve advokatydelsen? Er det muligt at sige noget om, hvad der vil komme til at ske fremover med de advokatkontorer, som givetvis oplever den samme fravælgelse, som Philip Advokatfirma oplevede? Et andet afgørende aspekt her er jo specialiseringen. Hvis man skal servicere en stor virksomhed, så kræver det, at der kan leveres på hele pailletten. Især med alle de retsområder, som efterhånden opstår og løbende udvikler sig, er det vigtigt, at den juridiske samarbejdspartner kan levere på hvert af disse. Godt nok ser vi nogle af de små og mellemstore kontorer specialisere sig ret ekstremt for netop at skille sig ud, men pointen er, at de fem største kontorer i Danmark har muligheden for at levere på hele det juridiske spektrum, hvor de små og mellemstore kun kan levere i et begrænset omfang. Det kan jo, både mht. hvad der vil ske med de mellemstore kontorer, men også mht. i hvor stort et omfang, de oplever at blive fravalgt på grund af størrelse, være svært at spå om. Det er forståeligt, hvis det udefra kan opfattes som om, der foregår et kapløb mellem de fem største kontorer i Danmark. Et kapløb udelukkende på størrelse. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke er sådan, at kontorerne er villige til at ansætte et par advokater mere blot for at holde pladsen som nr. 1 eller nr. 2. Selvfølgelig er størrelsen et mål, men om man er dét største eller 20 – Maj 2012 Selvfølgelig skal man kunne levere den bedste ydelse, men i sidste ende stemmer det mest overens med de internationale klienters strategi, at de samarbejder med et af de største kontorer. Hos Philip Advokatfirma havde vi f.eks. nogle områder, hvor vi simpelthen var super skarpe, herunder bl.a. fondsret, landsbrugsret og energiret. På den måde var Philip Advokatfirma et rigtig godt match til Bech-Bruun, fordi disse områder kunne forstærkes. Derudover havde Philip jo på trods af det, jeg lige har fortalt, en i forvejen stærk international profil, hvilket Bech-Bruun også havde. Begge kontorer var vant til at arbejde med internationale klienter. Denne internationale profil er kun blevet styrket som følge af fusionen. Man kan godt forestille sig, at nogle af de mellemstore kontorer, som primært retter sig mod det danske marked, ikke havde passet så godt med Bech-Bruun, som Philip Advokatfirma gjorde det. Er det din opfattelse, at der er en generel tendens blandt de mellemstore advokatkontorer til at ville konsolidere sig ved at ekspandere på størrelsen? Ja, der er to muligheder, hvis man gerne vil op blandt de ti største for eksempel. Den ene mulighed er at ansætte flere og flere folk og på den måde skaffe flere sager ind. Det er dog en længerevarende proces; det er svært at lave et såkaldt turn-around på den måde i denne branche, fordi klienter typisk har den samme advokat i mange år. Det er vel nok hovedårsagen til, at det advokatkontorer er svært at vokse organisk. Den anden mulighed er, at man finder Man kan vel konstatere, at tanken om, at der på et tidspunkt kun vil være to eller tre advokatkontorer på det danske marked, er en utopi et andet kontor, som man matcher godt med på kompetenceområder, sager m.m. og simpelthen går ind den vej med en fusion og på den måde vokser sig mod toppen. godt ud på universiteterne. Det hjælper jo unægtelig til at opretholde en stor kundekreds og et godt tække på de studerende. Så rent brandingmæssigt er fusionen også en fordel. Man kan passende trække en parallel til revisionsbranchen, hvor den samme tendens begyndte for nogle år tilbage. Det er nok inden for de seneste år blevet endnu mere synligt. Der ser man jo nogle af de helt store, som fusionerer – senest PwC og Grant Thornton – og der taler vi altså oppe i toppen, at de rykker på det her område og vokser sig endnu større. Man skal heller ikke undervurdere de underliggende synergieffekter en fusion automatisk medfører. F.eks. gør det en pæn forskel, at man har ét samlet bibliotek, at man kun skal betale én husleje, at der er et godt produktionsrum, hvor man kan lave processkrifter og dokumenter i lange baner, osv. Selve denne effektivisering betaler sig både på den korte og den lange bane. Går det ud over nogen, når et mellemstort advokatkontor fusionerer det næststørste største? Er der grænser for, hvor stort et advokatfirma kan blive? Det er ikke min opfattelse. Der er da nogen, som ikke er kommet med over til Bech-Bruun. Men om det skyldes fusionen eller andre forhold, kan man ikke sige noget om. Der har ikke været nogen fyringer. Har prestige noget at skulle have sagt i spørgsmålet om, hvem der er størst? Det kan man vel ikke udelukke. Men på papiret er det jo kampen om de store klienter, der tæller. Desuden kan man konstatere, at det er de fem-seks største kontorer, man hører om i medierne, og som kommer Ja. Pga. interessekonflikter er der uden tvivl en naturlig begrænsning for, hvor stort et advokatfirma kan blive: der er jo altid en modpart, som står på den anden side, og hvis et advokatfirma selv sidder på for eksempel halvdelen af markedet, så vil man begynde at støde ind i rigtig mange problemer, hvor man ikke kan håndtere konflikten, fordi man har begge parter som klient. Så bliver man nødt til at smide håndklædet i ringen for så vidt angår i hvert fald den ene part, men somme tider også begge parter. Og det forekommer da ikke sjældent i den virkelige verden. Hvordan løses den type konflikter rent praktisk? Vi har screening proces og et konfliktudvalg, der påser, at vi til stadighed overholder de advokatetiske regler – og som i praksis hjælper med at løse konflikter. Det er vel en begrænsning, som er ret enestående for advokatbranchen … Ja. Man kan igen sammenligne med revisionsbranchen. Revisionskontorerne kan formentlig vokse sig endnu større end advokatkontorerne kan. I og med at et revisionskontor ikke er undergivet samme etiske regelsæt og driver en anden form for virksomhed. Man kan vel konstatere, at tanken om, at der på et tidspunkt kun vil være to eller tre advokatkontorer på det danske marked, er en utopi. Og det nyder de små og mellemstore kontorer naturligvis godt af. Og for at komme tilbage til fusionen mellem Philip Advokatfirma og BechBruun, så har vi oplevet meget få af disse interessekonflikter. Også af den grund, har det været et ret heldigt match. Stud. Jur. 2 – 21 En stor tak for støtten til Karnov Bingo til: Vibeke Vindeløv Peter Pagh Eva Smith Linda Nielsen Joseph Lookofsky Mads Bryde Andersen Morten Rosenmeier Jens Elo Rytter Flemming Balvig og Lars Holmberg Henrik Palmer Ulrik Rammeskow Jens Schovsbo Steen Treumer Peter Blume Peter Mortensen Jens Kristiansen Ditlev Tamm Hanne Petersen Kim Frost Amati Optic Accura Alpehytten Basement Bar Bjørgs Bech - Bruun Bruun Hjejle Café Rugbrød Copenhagen Bar Chilimili CC&M Distribution og Krølben Daniel Askbo Productions Drys Eversheds Fitness World, Lyngbyvejen Gorrissen Federspiel Greenskin Hannes Snellman Halifax, Larsbjørnstræde Henrik Madsen Horten Joe & the Juice Kaffekunsten Karnov Group Kromann Reumert Krølben La Galette LETT Les Deux Moalem Weitemeyer Bendtsen Paludan Ret & Råd Risteriet Skt. Peder Bageren Solar Plexus Soupanatural Smagsløget Theodor’s The Log Lady Viking City Cykler Styrk dit talent som sommerfuldmægtig Vi søger dygtige sommerfuldmægtige. Investér fire til seks uger af din sommerferie på udfordrende sager og få indblik i livet som www.gorrissenfederspiel.com/karriere advokatfuldmægtig i et førende advokatfirma med internationale relationer. Send din ansøgning via vores hjemmeside. S Studieliv Klage over eksamen? Klage over eksamen? skrevet af Jack Hurup Den nye eksamensbekendtgørelse er trådt i kraft for eksaminer, der afholdes efter den 1. september 2010. Men hvad betyder det egentlig for os studerende – og hvordan fungerer klagesystemet? Jack Hurup, repræsentant for de studerende i Ankenævnet for de formueretlige fag, giver en orientering omkring klagesystemet på Det Juridiske Fakultet. Mange ting kan gå galt til eksamen. Ét er, at man kan være mindre velforberedt til eksamen, end man burde være. Noget andet, at der simpelthen kan ske uforudsete ting under selve eksaminationen – og det kan der klages over. Der kan klages over eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), eksamensforløbet, retlige mangler og bedømmelsen. Det er ved alle typer af klager uden betydning, hvorvidt der er tale om en skriftlig eller mundtlig eksamination. Det betyder, kort fortalt, at hvis noget ikke er i overensstemmelse med regler for afholdelse af eksamen, eller andre omstændigheder gør sig gældende, kan der klages. Klagen skal indsendes til fakultetet senest to uger, efter at bedømmelsen er offentliggjort. Såfremt der foreligger usædvanlige omstændigheder, kan fakultetet dog undtagelsesvist dispensere fra denne frist. Klagen skal fremsendes via en elektronisk blanket på fakultetets hjemmeside og skal være uddybet og begrundet. Det er derfor vigtigt, at der redegøres for, hvad der egentlig klages over, og hvad formålet med klagen er. Den 1. September 2010 trådte den nye eksamensbekendtgørelse i kraft for de danske universiteter. Det betyder, at det nu - formelt set - er fakultetet, som træffer afgørelse i klagesagen. Før den 1. september 2010 blev sagen sendt til afgørelse hos de oprindelige bedømmere af den pågældende eksamen, og disse traf en afgørelse, som fakultetet videresendte til klageren. Efter den 1. september 2010 får de oprindelige bedømmere klagesagen forelagt og kommer med en udtalelse. Denne udtalelse skal foreligge inden 2 uger, idet juli måned dog ikke tæller med, og man har som klager herefter en frist på minimum én uge til at kommentere denne udtalelse. Når klagesagen er oplyst tilstrækkeligt, træffer fakultetet afgørelse i sagen. Denne afgørelse kan resultere i, at der gives tilbud om ny prøve (omprøve), der gives tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), hvilket dog ikke kan gives ved mundtlige prøver, eller der ikke gives medhold i klagen. Fakultetet giver herefter hurtigst muligt klageren og bedømmeren meddelelse om afgørelsen. Såfremt fakultetet har givet klageren medhold i klagen, skal klageren acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve senest 2 uger efter meddelelsen er modtaget. Både ombedømmelsen og omprøven skal finde sted Efter den nye eksamensbekendtgørelses ikrafttræden: › Ved sommereksamen i 2011 indkom der 191 klager, hvoraf 17 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse. › Ved vintereksamen 2010/2011 indkom der 98 klager, hvoraf 10 fik medhold eller tilbudt ombedømmelse. Før den nye eksamensbekendtgørelses ikrafttræden: › Ved sommereksamen i 2010 indkom der 274 klager, hvoraf 13 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse. › Ved vintereksamen 2009/2010 indkom der 159 klager, hvoraf 0 fik medhold eller tilbudt ombedømmelse. › Ved sommereksamen i 2009 indkom der 263 klager, hvoraf 0 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse. › Ved vintereksamen 2008/2009 indkom der 98 klager, hvoraf 6 fik medhold eller tilbudt ombedømmelse. › Ved sommereksamen i 2008 indkom der 219 klager, hvoraf 18 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse. Stud. Jur. 2 – 25 Studieliv Klage over eksamen? hurtigst muligt. Heraf fremgår implicit, at ændring til skade for klageren (såkaldt Reformatio in pejus) ikke kan ske, blot den studerende har indgivet klage, idet ændring til skade for klageren kun kan ske med klagerens samtykke i en vis forstand. Det er således kun hvis man tager imod tilbud om ombedømmelse eller omprøve, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Omprøve og ombedømmelse foretages ved ny eksaminator og censor, og ved en ombedømmelse skal de nye bedømmere have forelagt alle sagens akter, dog ikke alle dele af de oprindelige bedømmeres udtalelse i klagesagen. Ved ombedømmelsen vedlægger de nye bedømmerne en skriftlig begrundelse for den nye bedømmelse, og denne ombedømmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, og det samme gælder for en eventuel omprøve. Såfremt fakultetet ikke giver klageren medhold , kan fakultetets afgørelse indbringes for ankenævnet (-ne). Anken indgives skriftligt og begrundet til fakultetet, som udgangspunkt senest 2 uger efter fakultetets afgørelse af klagesagen i første instans. Dersom der foreligger usædvanlige omstændigheder, kan fakultetet dog undtagelsesvist dispensere fra denne frist. På Det Juridiske Fakultetet findes der to ankenævn; henholdsvis ankenævn A (privatretlige fag) og ankenævn B (offentligretlige fag). Begge ankenævn har fire medlemmer, to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende. I ankenævn A og B sidder Henrik Rothe, Retspræsident for Sø- og Handelsretten, som er formand i begge ankenævn, og Michael Elmer, Vicepræsident for Sø- og Handelsretten. Derudover sidder Peter Pagh, Professor, og 26 – Maj 2012 Jack Hurup, jurastuderende i ankenævn A, og Michael Gøtze, Professor, og Mikkel Wrang, jurastuderende, i ankenævn B. Sagens akter sendes med posten til ankenævnets medlemmer, og voteringen i ankesagen foregår typisk elektronisk. Ankenævnet træffer afgørelse på baggrund af det materiale, som ligger til grund for fakultetets afgørelse, og den begrundede anke. Hvert medlem af ankenævnet har én stemme. Er der stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende. Afgørelsen kan resultere i at ankenævnet forhøjer karakteren, eller at klageren får tilbud om, at ankenævnet bedømmer prøven, hvilket kan resultere i både en forhøjelse eller nedsættelse af karakteren, dog ikke ved mundtlige prøver. Endvidere kan afgørelsen resultere i, at der gives tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere, eller at klageren ikke får medhold i ankeklagesagen. Ankenævnet skal sende sin afgørelse skriftligt og begrundet til fakultetet, der videresender afgørelsen til klageren. Ankenævnet kan ikke ændre karakteren, hverken i opadgående eller nedadgående retning, uden at klageren forinden af ankenævnet er gjort bekendt med ankenævnets intention og har givet samtykke hertil. Afgørelsen skal foreligge senest 2 måneder efter at anken er indgivet til fakultetet. Juli måned indgår dog ikke i denne beregning. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. På baggrund af denne gennemgang af klagesystemet, og mine erfaringer fra flere års medlemskab af ankenævn A, er det min personlige holdning og min personlige forståelse af reglerne, at risikoen for, at karakteren bliver ned- På baggrund af denne gennemgang af klagesystemet, og mine erfar ingerfra flere års medlem skab af ankenævn A, er det min personlige hold ning og min personlige forståelse af reglerne, at risikoen for, at karakteren bliver nedsat, ikke bør afholde nogen studerende fra at klage sat, ikke bør afholde nogen studerende fra at klage. Karakteren vil ikke blive nedsat, uden at man er blevet gjort bekendt med denne mulige udvikling og har givet samtykke hertil. Det er dog langt fra alle som får medhold i deres klage eller anke, hvilket klart fremgår af klage-statistikken. Det er derfor vigtigt, at man som studerende også forholder sig kritisk til ens egen eksamenspræstation, idet det ud fra klage-statistikken kan ses, at de fleste klagesager efter fornyet prøvelse hos fakultetet og i ankenævnene fastholdes. Men hvis man helhjertet føler, at der er uretfærdige elementer i forbindelse med en eksamen, man har været oppe til, bør indgivelse af klage bestemt overvejes. Ankenævnet søger at anlægge samme målestok i alle fag, således at enkelte underviseres særlige entusiasme for sit eget fag ikke får særlig betydning. Man skal dog være opmærksom på, at såfremt man får medhold, kan dette kræve mange ekstra timers læsning, idet der kan gå tid, inden en eventuel omprøve kan afholdes. P Perspektiv Jurastuderende anno 2012 Jurastuderende anno 2012 skrevet af Professor Ditlev Tamm Jeg er blevet bedt om at tegne et billede af jurastuderende 2012. Mit perspektiv er naturligt historisk og måske også ind i mellem en anelse kritisk. Jeg tror nemlig ikke, at jurastuderende har ændret sig radikalt i årenes løb. De færreste kommer af interesse, men de fleste opdager under studiet, at jura, når det kommer til stykket, er mere interessant, end man skulle tro. De fleste opdager vist også, at det ikke er så svært at lære jura, men at det kræver en del at blive en god jurist. Jura er på den måde ikke et almindeligt studium, men en opdragelse til at tænke på en bestemt måde. Jurastudiet former den studerende i en bestemt retning. Jeg bruger gerne et billede fra Shakespeare’s Hamlet, der taler om ”the lawyer’s scull” – juristens kranium, der indeholder andet og mere end andre menneskers kranium, og studiets opgave er netop at udvikle et godt modtageapparat for dette andet og mere. Jurastuderende har nok altid været både misundt og lidt set på ned på af studerende fra andre fakulteter. Er jura nu også rigtig videnskab, vil mange mere nørdede studerende spørge. Er det ikke bare en masse udenadslæren af paragraffer og dødkedelige bøger? Er jurastuderende, når det kommer til stykket, overhoved rigtige studerende og ikke bare kommende advokater eller offentlig ansatte, som lige er en smut forbi universitetet, inden de begynder på det job, som skal blive meningen med tilværelsen. Og her er det mange lederstillinger går til personer med en anden samfundsviden skabelig uddannelse, og juristerne er på vej til at blive anset som speciali ster og ikke – som tidligere – som generalister. Det er lidt vores egen skyld så, at den lille misundelse undertiden kommer ind, for det er jo åbenbart, at det selv i trange tider er lettere at få job som jurist, end det er for så mange andre. Sådanne stereotyper er der jo nok af, og i et vist omfang skal der jo også nok være noget om snakken. Mon ikke de fleste, der har valgt at studere jura, og som har noget i hovedet og er udstyret med en vis følsomhed, indimellem har spurgt sig selv, om det nu også kunne være livets mening, at lige netop de sider om netop det juridiske emne skulle læses og læres her og nu. Sådan har det vist været til hver en tid. Jeg har arvet min farfars lærebøger fra 1890’erne, kigget på hans noter og undret mig over, hvordan man dog kunne holde ud at læse jura dengang efter sådanne bøger, der side op og side ned remsede regler op, uden at gøre meget ud af sammenhængen med livet i øvrigt eller det omgivende samfund. Min fars lærebøger, som jeg også har, var nok en tand bedre. Julius Lassen og Frederik Vinding Kruse, som var de store navne i formueretten skrev begge på hver sin måde bøger, som var intellektuelt udfordrende. Det gjaldt også mange af mine egne lærebøger, og det var med til at holde mig fast. Man havde en fornemmelse af at lære at tænke, når man søgte at tilegne sig Alf Ross’ fremstillinger af Stud. Jur. 2 – 27 Perspektiv Jurastuderende anno 2012 Jeg er hvert år med til at udtage jurastuderen de til Europa-kollegiet i Brügge, der formentlig tilbyder den bedste masteruddannelse i EUret, som findes på markedet. Ikke en eneste jurist søgte optagelse i år. Hvad sker der? statsforfatningsretten og folkeret, Poul Andersen om forvaltningsret, Ussing om obligationsret o.s.v. Det var svære bøger, langt sværere end de lærebøger, der anvendes i dag, og bøgerne var da heller ikke skrevet som lærebøger, men for færdige jurister, så der var noget at tage fat på. Linje for linje læste vi os gennem bøgerne og skrev til i margen, hvad det var, forfatteren egentlig ville sige. Jurister skal nu en gang lære at tænke juridisk, og der er kun én vej: læsning, læsning og atter læsning. Og har man først gjort sig det klart, så bliver det også meningsfuldt. Det bliver også let nok at svare dem, der tror, at jurister bare terper. Der er nemlig en grund til at det tager nogle år at blive jurist. Jura er et fagstudium, det er en profession. Anskuer vi juristerne som en profession, så er der store ligheder mellem generationerne. Vi har læst forskellige bøger, men fagene er såmænd grundlæggende de samme, og kravene til tænkning har heller ikke ændret sig radikalt. En jurastuderende årgang 2012 er et led i en kæde af jurister, der strækker sig tilbage til den første universitetsundervisning i jura begyndte omkring 1100 i Bologna i Norditalien, og det er der al mulig grund til at være stolt af. Dengang læste man romerret og kirkelig ret, kanonisk ret, i dag læser vi national ret, men metoderne og målene er såmænd ikke så forskellige. Den juridiske profession stiller store krav om viden og bevidsthed om, at man netop tilhører en profession, som har særlige forpligtelser i samfundet. 28 – Maj 2012 Da jeg læste i 1960erne var pensum stort, men heldigvis var der kun eksamen med lange mellemrum. Første eksamen var efter to års studier, og så skulle man op i fire store fag, som man havde læst. Næste eksamen fandt sted tre-fire år efter, når der bortses fra et par ”kursusfag”, det vi i dag kalder overbygningsfag. Der var god tid til at være student og nyde det. I dag forekommer selve studiet at spille en mindre rolle i mange studerendes dagligdag end dengang. De studerende skal til eksamen hvert semester, have studierelevant arbejde og deltage i mange andre aktiviteter. Studiet er blevet mere hektisk, det er en af mange beskæftigelser, og at være studerende er for mange mere en fortsættelse af skolegangen end et studium. Samtidig åbner sig nye muligheder for studier i udlandet, rejser og en helt anden åbenhed over for det omgivende samfund end den, som var karakteristisk for livet som studerende i 1960erne. Men målet er det samme, nemlig at blive en god jurist. Det er vigtigt, at der i samfundet er mennesker som tænker selvstændigt, tør tage et ansvar, sige fra over for ulovligheder og uretfærdigheder og dermed demonstrere, hvad et retssamfund er. Jeg håber, at det juridiske studium også i dag er med til at understrege disse vigtige menneskelige kvaliteter. En svaghed ved studiet har været og er det efter min mening stadig, at regler ikke i tilstrækkelig grad ses i deres samfundsmæssige og historiske sammenhæng. Man har talt om juraen som ”samfundets ingeniørkunst”, og jeg synes ind i mellem, at ingeniøren stikker sit hoved lidt for langt frem i den måde, vi lærer jura på. Det har ikke været en styrke for juristerne, der engang var alene om at besætte ledende poster i samfundet, ikke blot som advokater og dommere, men også i den offentlige administration. Der ansættes stadig mange jurister i ”det offentlige”, men mange lederstillinger går til personer med en anden samfundsvidenskabelig uddannelse, og juristerne er på vej til at blive anset som specialister og ikke – som tidligere – som generalister. Det er lidt vores egen skyld. Vi gør ikke ved fakultetet nok ud af den almene samfundsmæssige baggrund af sprogkundskaber eller kendskab til Europas eller den øvrige verdens historie og politik, sådan som man gør i andre fag. Heldigvis møder jeg mange studerende, der kan sprog, er dygtige og har stor viden, men forleden blev jeg oprigtigt bekymret. Jeg er hvert år med til at udtage jurastuderende til Europakollegiet i Brügge, der formentlig tilbyder den bedste masteruddannelse i EU-ret, som findes på markedet. Ikke en eneste jurist søgte optagelse i år. Hvad sker der? Er det ikke attraktivt for en dansk jurist at lære om og senere arbejde for et fælles Europa? Jeg synes, at juristerne i 2012 har al mulig grund til at glæde sig over, hvor stor en rolle juraen spiller i den almindelige internationale bevidsthed i dag. Til enhver tid er det imidlertid også vigtigt som jurist at gøre sig klart, at det kræver mere at blive jurist end blot at læse danske juridiske bøger og gå til eksamen. Læs andre bøger end juridiske, se at komme omkring i verden, og husk, at det er vigtigt at forstå juraen i en større sammenhæng, og som en disciplin i konstant udvikling. Det juridiske studium ved Københavns Universitet er blevet et massestudium. Personligt synes jeg, at der er for mange studerende, og jeg oplever det som en savn, at der ikke er mulighed for mere personlig kontakt med de studerende, når årgangene er så store. Derfor er det heller ikke helt let at tegne et dækkende billede af de jurastuderende 2012. Selvom vi ikke var helt få i 1960erne, synes jeg, at vi trods alt havde en anden form for kontakt. Det skyldes måske ikke mindst, at både ældre og yngre studerende gik til de samme forelæsninger. Vi kunne være mange, men for mig stod de store forelæsninger, hvor en professor eller lektor, der virkelig kunne sit stof, fortalte om sin jura eller udlagde lærebøgerne på sin måde, som noget af det mest givende. På den anden side har jeg personligt meget få erindringer om at have lært noget særligt vigtigt på de såkaldte manuduktionshold. Min oplevelse i dag er, at mange studerende knap nok møder eller kender nogen fast ansat lærer ved fakultetet. Hvad der måske især adskiller før og nu er de mange muligheder, der er i dag for studier i udlandet og international kontakt. Kontakt med andet end nordiske universiteter var der ikke mange, der havde i 1960erne. Men jura er stadig et meget nationalt studium, hvor der læses bøger på dansk og undervises på dansk, og hvor det i det store og hele er muligt at komme igennem studiet uden at stifte bekendtskab med andet end dansk ret. Fakultetet udbyder mange fag på engelsk på kandidatuddannelsen – jeg udbyder selv sådanne kurser – men jeg undrer mig hver gang over, at disse kurser næsten ikke tiltrækker danske studerende. Det er som om, at det hører med til at være jurastuderende 2012 at have travlt, og at Det er som om, at det hører med til at være jurastuderende 2012 at have travlt, og at ville koncentrere sig så vidt muligt om fag, der anses som erhvervsrelevante fag på dansk. Som om der ikke er tid nok til at tage chancer og prøve noget, der faktisk sætter juraen i perspektiv ville koncentrere sig så vidt muligt om fag, der anses som erhvervsrelevante fag på dansk. Som om der ikke er tid nok til at tage chancer og prøve noget, der faktisk sætter juraen i perspektiv. De studerende er blevet tidligere voksne i den forstand, at studiet tidligt bliver meget målrettet, og mange kan tidligt opvise imponerende CV med masser af aktiviteter. Det er også en god ting at have et mål, men vejen derhen er vigtig. Samfundet har brug for dygtige jurister, og har man valgt at studere jura, så har man også valgt at blive en del af en tradition, der strækker sig langt tilbage til tiden for uddannelse af mennesker, der tager et ansvar for løsning af samfundets konflikter. Man studerer ikke bare for sin gen skyld, men også for samfundets, og det er en god ide at stoppe op en gang i mellem og tænke over, hvordan man selv uddanner sig bedst muligt. Det sker ikke nødvendigvis ved kun at læse lærebøger. Dansk juridisk tradition er præget af, at vi læser meget konkret og målrettet og betragter den filosofiske ramme omkring studiet. Vi tænker om ret og retfærdighed som en art luksus, der ikke nødvendigvis kommer den praktiserende jurist ved. Husk, at jura er andet og mere end et studium, det er en ”habitus” – en måde at leve livet på, som begynder med at være jurastuderende, men som kan føre til næsten alt. Måske er de uanede fremtidsmuligheder trods truende skyer det allerbedste ved at være jurastuderende i 2012? Stud. Jur. 2 – 29 S Studieliv Stud.Snob Stud.Snob skrevet af Frederikke Jensenius Reinhardt "The first thing we do, let's kill all the lawyers" skrev William Shakespeare i Henry VI. Ikke meget anderledes fra det 16. århundrede er jurister i dag stadig til spot og spe. Du har formentlig i løbet af din studietid fået en kommentar med på vejen om, hvordan jurastuderende er humorforladte rigmandsbørn med spidse albuer. Og nok har både din mor og far højest sandsynligt minimum en mellemlang videregående uddannelse, men du er selv et tolerant menneske, der kan tale om andet end love! Man kan naturligvis ikke skære alle over én kam. Men fordomme kommer ikke ud af ingenting og indeholder som regel et gran af sandhed. Stud. Jur. har adspurgt studerende fra andre uddannelser om deres fordomme om jurastuderende – bedøm selv, om du kan nikke genkendende til noget af det. 30 – Maj 2012 Christian Brøns Schnohr, studerer økonomi på KU: ”Alle ved, at folk der læser jura er født med en sølvske i munden. Sjældent har jeg mødt en gruppe studerende, der er så lidt prisbevidste. De har ingen forståelse for, at der er nogen, som ikke kan se pointen i at kaste en plovmand efter bartenderen på Simons for 2 små mojitos, weekend efter weekend. I samfundet er der kun én profession, som er mere overbetalt end jurister, og det er læger. Men til forskel fra lægen, så har juristen ingen rigtige værktøjer, for som et gammelt ordsprog siger: ”Enhver idiot kan læse loven”... Det er et djævelsk godt bedrag I jurister har gang i - nyd det mens det varer!” Michael Benjamin Lambreth Polny, studerer Filosofi på KU: ”Lad os slå det banale og åbenlyse fast med det samme: Fælles for næste alle jurastuderende er, at de har valgt jura for at øge sandsynligheden for en acceptabel lønseddel i fremtiden – og for at opnå en acceptabel status inden for deres kredse – og ikke ud fra nogen ærlig passion for studiet. Dertil skal det bemærkes, at mange af deres forældre, som typisk residerer i Nordsjælland, forventede, at de førte arven videre. Filosofi og jura (i dens rene form) bygger på metoder og tilgange, som er meget ens. Hvor forskellen så ligger er, at jurastuderende læser tekster, der indeholder socialt konstruerede love for, hvordan samfundet fungerer – altså et rent og skær praktisk aspekt. Vi læser tekster til dels også indeholdende regler, om menneskeheden - hvad det i det hele taget vil sige at være menneske - herunder om hvorfor vi har et retssystem og hvorfor det skal udformes på den ene eller anden måde. Altså må det slås fast, at det er os, der sidder med den dybere forståelse og det akademiske overblik. En drastisk forskel på de to studier er desuden jurastudiets store mængde af udenadslære. Men udenadslære, helt ærligt sådan en omgang uakademisk pis. Alle kan lære noget udenad. Det kræver ingen specielle kvalifikationer, blot vilje – eller tvang…” Sebastian Lynggaard, studerer Retorik på KU: ”Jeg har egentlig ganske få fordomme om jurastuderende. Nogle er blevet afkræftet, andre er blevet bekræftet: Popmusikken, perleøreringene, de tilknappede skjorter. De smukke piger, de smukke drenge. Min mest væsentlige fordom om jurastuderende, og for mig også den mest skræmmende, handler om kommunikation. I er jo pisse søde alle sammen, men truslen ligger i tallene. I er jo vanvittigt mange. Når I er så mange, er der en vis risiko/chance for, at jeres veje krydser normale dødeliges, også i professionelt øjemed. Her taler jeg om dem, der abonnerer på folkedansernes månedsblad, Trin & Toner, jeg taler om dem, der kun har sex når elregningen kommer, jeg taler om dem, der lever af Risifrutti og Ekstra Bladet. Jeg taler om dem, der måske kan blive sat af, når det offentliges eller det privates vej slår en bugt. Dem skal I kunne kommunikere klart og tydeligt med, når I sidder i Teknisk Forvaltning og skal instruere folk i, hvordan de skal klippe deres hæk i overensstemmelse med § 103 i lov om offentlige veje og levende hegn. I retorikken arbejder vi med et kontinuum mellem de to begreber perspecuitas og obscuritas. Det første af de to signalerer maksimal sproglig klarhed, mens sidstnævnte, ja det giver vist sig selv. Det handler om overudfyldte sætninger, vanvittige mængder af verbalsubstantiver og en mærkelig insisteren på, at sætningens betydningsbærende element absolut skal komme til sidst. Det er de færreste af jer, der skal udforme love, eller endda bare citere dem. Alligevel skriver I som om alle ord, jeres Mont Blanc pen udspyer, er lige netop det: Love. Men Risifrutti-folket fatter altså nihil af lovtekster. De forstår det mundrette, det ligefremme, det høflige. Tænk over det, når jeres smukke, unge hjerner skal udforme den første offentlige skrivelse til hr. og fru. Risifrutti. Ryk det vigtige frem og sæt endelig et ekstra punktum. Punktummer er ikke jeres fjender.” ”Jurafyren kører en meget klassisk, britisk gentleman-inspireret stil. Det simple dagligdags outfit er jeans med et læderbælte fra Tiger of Sweden og en stribet skjorte i hvid og lyseblå. Hans overtøj er en klassisk navy dobbeltradet uldjakke. Han har helt sikkert lædersko på og ikke sneaks. Skabet er fyldt med Ralph Lauren pullovers i klassiske grå toner, men han har flottet sig denne sæson og spontant købt en i pastelgul!” Alberte Laursen Rothenborg, studerer Beklædning på Danmarks Design Skole: ”Jurapigen har langt, glat, (farvet) blond hår og en tendens til lidt for meget make-up. Hun går meget op i, at alt hendes tøj er mærkevare: skinny jeans fra Acne med Repetto lakballarinaer eller Acne pistolstøvler. Hun ses altid i sin slimfit læderjakke fra Zara, sin Alexa Chung Mulberry taske over armen og smykker fra Pico eller Line & Jo. ”Jurafyren kører en meget klassisk, britisk gentleman-inspireret stil. Det simple dagligdags outfit er jeans med et læderbælte fra Tiger of Sweden og en stribet skjorte i hvid og lyseblå. Hans overtøj er en klassisk navy dobbeltradet uldjakke. Han har helt sikkert lædersko på og ikke sneaks. Skabet er fyldt med Ralph Lauren pullovers i klassiske grå toner, men han har flottet sig denne sæson og spontant købt en i pastelgul!” Illustration af Casper Olsen Stud. Jur. 2 – 31 Stud.Jur. anbefaler 02 Mortens Aften – Radio24syvpodcast: 01 APP: Draw Something Journalisten Morten Vammen, der er blandt de ihærdigste deltagere i det københavnske natteliv og bl.a. står bag dokumentarerne ’Øjet i natten’ og ’CPH:DOX’, er aktuel med radio-talkshowet Mortens Aften. Det kører hver aften mandag til fredag på Radio 24syv, men kan også hentes gratis som podcast. Morten Vammen har stort kendskab til alle sociale lag i København, helt fra bossen til bumsen; hør f.eks. vores alle sammens Remee tale om at blive mobbet og revet ned og om sin ZENklub… discobuddhisme eller boblebad? Draw Something hitter så meget for tiden, at det har slået Wordfeud af pinden som den mest hentede app. Hvis du er til Tegn & Gæt, så er du med sikkerhed også til Draw Something. Det gælder om at tegne så godt som muligt, så din medspiller gætter tegningen. 05 › Matt 18 – art design & litterature Vesterbro er blevet en tøj-, smykke-, musik-, kunst- og designbutik rigere. I Matthæusgade 18 er butikken Matt 18 nemlig åbnet. Bag butikken står designerne Louise Thomine Sørensen og Anne Mette Vestergaard Andersen og multikunstneren Rasmus Juul, som tidligere blandt andet har drevet GalArtery. Hos Matt 18 kan du købe tøj og smykker fra up-coming danske designere som I Am Lou og Nuit Comme Qui, lingeri fra Mors Perler og smykker fra Pii Cph. Priserne på tøjet ligger på cirka 400-2.000 kroner. 32 – Maj 2012 06 Album: Thom Yorke – The Eraser Thom Yorke er frontfiguren Radiohead, men han har også rodet lidt med nogle soloprojekter. The Eraser, som udkom i 2006, er et af dem, og det kan i dén grad anbefales. The Eraser er Thom Yorkes solodebut, det er kraftigt undervurderet, og det vokser for hver gennemlytning. Hovedingredienserne er tangenter, skæve computerbeats og tilbageholden rytmeguitar. Et glimrende musikalsk indspark. Tak, Thom Yorke. › › 03 Det Lille Apotek Her har vi en af Københavns små perler; Det Lille Apotek serverer traditionel, dansk mad i maleriske omgivelser, og så ligger det lige et stenkast fra Studiestræde. Hvis du har brug for en lang frokostpause, så kan deres frokostplatte anbefales på det varmeste. Hvis du så oven i købet er tørstig, kan Det Lille Apotek med sikkerhed også servere en kold øl og en dram som sidevogn til de højtbelagte lækkerier. 04 Into the Wild Denne film er ikke ny, men den bør til gengæld være fast inventar på dvd-hylden. Into the Wild er den enestående og rørende fortælling om en straight-A-student, som i et oprør mod forældre og samfund drager ud i vildmarken. Historien sætter livet i perspektiv, og det gør den med flotte naturscener og et fantastisk soundtrack leveret af Eddie Vedder, som i øvrigt er forsanger i Pearl Jam. Den skal ses! › 07 08 Funnyhaha Kokblog.dk Dette site er noget af det sjoveste, Stud. Jur. længe har set. Her kan du hoppe fra det ene morsomme klip til det andet. Særligt kan vi anbefale klippet om Restaurant Nordlys, kongerne fra Næstved og Den dag DF så lyset. Folkene bag funnyhaha.dk er en lang række af Danmarks bedste komikere. Kokblog.dk er, som navnet – udelukkende – angiver, en madblog. Den er startet af to unge drenge, hvor den ene, Christopher Hennings, studerer jura på andet år. Bloggen er om alt fra hverdagsretter til tømmermændsmad, og der er anmeldelser af bl.a. restauranter, pølsevogne og lækre madbutikker. Tjek det ud! Stud. Jur. 2 – 33 JD’S KONSISTORIALGÅRDSFEST FREDAG D. 29. JUNI Universitetets Konsistorialgård ved Frue Plads danner endnu en gang rammen om denne traditionsrige sommerfest, hvor vi markerer semesterets og eksamenernes afslutning og samtidig hilser sommerferien velkommen. SÆT KRYDS I KALENDEREN! S fEM fordomme Studieliv 5 myter om den jurastuderende omJurA skrevet af Clara Cilius Rødgaard og Gustav Krohn Schaldemose Vi jurastuderende bruger en stor del af vores studietid på at skematisere ting og finde hovedregler. Det er noget, der gør den faglige hverdag lettere og mere overkommelige, men når det ikke er i fagligt medfør, er der ikke langt fra hovedregel til fordom. De fleste mennesker har en klar mening om hvilken type, man nødvendigvis må være, når man løfter sløret for, at man er jurastuderende. Men hvad med os jurastuderende selv? Har vi for mange fordomme omkring vores fag, fremtid og det at være jurastuderende? Vi tester her fem fordomme om jura, som de fleste af os i hvert fald er støt på, men måske også selv har haft. 1. Alle jurastuderende drømmer om at blive højtlønnet advokat. 2. Jurastudiet har de flotteste piger i byen Det er der helt sikkert mange, der gør. Men mon ikke om der også er nogle, der drømmer om at blive ansat i det offentlige, som f.eks. departementschef, ombudsmand eller højesteretsdommer...? Utvivlsomt – ja. For de fleste kan mindre dog nok også gøre det, og hvis man spørger ind til det, finder man hurtigt ud af, at vi jurastuderende overhovedet ikke har de samme mål og ønsker, om hvad vi vil bruge vores uddannelse til. Og det skyldes nok, at titlen ”Cand.jur.” heldigvis er en, der åbner mange døre, og at vi studerende er ligeså forskellige som det, der gemmer sig bag os. 3. Jurastudiet er udelukkende tør udenadslære. Dette må klart afkræftes. Vi har ofte modvilligt været nødt til at lægge loven til side og begive os ind i en livlig diskussion om aktuelle, samfundsrelevante emner som forholdet mellem tinglysningslovens §§ 1 og 27, eller hvorvidt etablering af internetforbindelse er omfattet af kommunalfuldmagten. 5 Gudskelov for det, for hvis jura kun var udenadslære, og man altid kunne finde et klart svar i loven, ville vi jurister være overflødige. Vi ved jo, at jura handler om gråzonerne, og at der ofte er mindst to løsninger på et juridisk problem (dog ikke i rettevejledningerne). Det er også netop derfor, at advokater kan kræve astronomiske beløb for det juridiske arbejde, og at de i ministerierne kan bruge årevis på at fortolke endnu en mærkelig dom fra Luxembourg. Stud. Jur. 2 – 35 FEM fordomme Studieliv 5 myter om den jurastuderende omJURA 4.Du får aldrig et job, hvis du ikke har topkarakterer. Dette er nok en af de mere udbredte og tungtvejende fordomme blandt jurastuderende. Presset fra denne fordom får os til at forsømme vores forår, når vi lægger familie, fællesskab og FISK på hylden til fordel for læsesalen og de tunge bøger. Fremtiden ser dog ikke fuldstændig sort ud for os. For selvom ungdomsarbejdsløsheden efter finanskrisen er høj, ligger vi i den privilegerede ende af skalaen. I skrivende stund viser DJØF’s ledigstatistik 3,2 % for jurister, mens den gennemsnitlige arbejdsløshed blandt DJØF’ere er på 5,7%. Vender vi tallene om, viser det, at 96,8% af jurister har et job. Og de havde nok ikke alle sammen 12 i snit. 36 – Maj 2012 Man får let en forskruet forestilling om, at karakterer er den eneste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. En rundspørge offentliggjort i ”DJØF’s Karriereguide 2012/13”, der er foretaget blandt virksomheder, viser, at erhvervserfaring, udlandsophold og motivation, ofte vægter mindst lige så højt, når der skal ansættes kandidater. 5. Alle fyre på jurastudiet går i suit til daglig. Det er en fordom, som mange ikkejurister har om de mandlige jurastuderende. Stereotypen på en mandlig jurastuderende har slikhår, så han er aerodynamisk og hurtigt kan bevæge sig rundt mellem alle de ”vigtige ting” han skal, og han er iført suit og slips for at se vigtigere ud, end han egentlig er. Man møder dem da også på studiet, men i langt mindre omfang end rygtet siger. For selvom der er flere sejlersko end på de fleste andre studier, er det trods alt en minoritet, der føler sig så hurtige, at de ifører sig et suit på en almindelig tirsdag i Anneks A. De jurastuderende der går rundt i suit på Studiestræde, må fejlagtig tro, at de allerede er advokater, eller også er det nogle, der er gået forkert, og som i stedet skulle have været på Købmandsskolen på Frederiksberg. DIN KARRIERE I CENTRUM Betragt det som en chance. Opret en JobAgent på www.bruunhjejle.dk, og hold dig ajour. Billeder fra international middag Billeder fra Karnov Bingo 2012 Billeder fra fredagsbar P Perspektiv Konkurrence og press Konkurrence – motivationsfaktor eller stressfaktor? skrevet af Sofie Arreskov og Thomas Bento-Nystad Det at konkurrere stammer fra latin og betyder at ”løbe mod hinanden”, deraf enhver form for kappestrid. For mange mennesker associeres konkurrence med, at der i sidste ende skal være en vinder og en taber, og for den legendariske amerikanske NFL træner, Vince Lombardi, er det at vinde alfa omega, idet han har udtalt, ’Winning isn’t everything, it’s the only thing.’ Dette mantra er ikke helt ukendt for mange danskere, når hele nationen følger håndboldlandsholdet i en finale, hvor en 2. plads sjældent er acceptabel. Desuden tænder store dele af Danmarks befolkning for fjernsynet hver fredag for at se X-factor, og de fleste har en mening om deltagerne i konkurrencen. Vi elsker konkurrence, og det nytter ikke at benægte det. Når konkurrence er blevet en så integreret del i de flestes hverdag, kan man stille sig selv det spørgsmål, om der på et studie som jura, hvor karaktererne synes at være så meget i fokus, forekommer konkurrence og i givet fald, hvem der skaber den? 40 – Maj 2012 Hvis vi prøver at tænke tilbage på vores første uge på jurastudiet, hvor vi som nyudklækkede studenter fra gymnasiet eller efter et veloverstået sabbatår, var forventningsfulde og spændte på, hvilket liv der skulle møde os som studerende, blev vi dengang ført ind i den mondæne advokatverden, hvor vi var på besøg hos de store advokatkontorer. Det blev på dette tidspunkt gjort klart, at såfremt man som jurastuderende ønskede en karriere inden for advokatbranchen, skulle man helst have et karaktergennemsnit på minimum 7. Karakterræset var nu en integreret del af studiet, og selv om folk ikke bevidst konkurrerer om de højeste karakterer, så er de ofte adgangsbilletten til de mest eftertragtede studiejobs. Dette ses bl.a. på Studiestræde samt i Jurahuset, hvor det er uundgåeligt at spotte folk på lang afstand, som går med deres små muleposer med diverse advokatkontorers navne på, for at promovere dem selv og virksomhederne. De studerende fortæller derved indi- rekte andre, at de har klaret sig godt. Advokatkontorerne har således en helt central rolle i forhold til, at skabe konkurrence på studiet. Karakterræsset på studiet skabes ikke kun af advokatkontorerne, men også af underviserne samt af Det Juridiske Fakultet. For mange er det en drøm at komme til udlandet og studere et semester på et universitet i et andet land, men også her kan karaktererne sætte en stopper for drømmen. Det Juridiske Fakultet har nemlig gjort det klart, at pladserne på de udenlandske universiteter udelukkende uddeles på baggrund af folks karaktergennemsnit, noget udenfor studiet, kan nikke genkendende til, at tilstedeværelsen af en konkurrent kan hæve ens egen indsats og niveau til uanede højder. Dette gælder både atleten, Magickort spilleren og DJ’en. Ud fra dette synspunkt synes konkurrence som motivationsfaktor udelukkende at være en positiv ting. og der er da helt sikkert ikke nogen tvivl om, at pladsen på New York University gives til den studerende som har det højeste gennemsnit. Også dette element er med til at skabe en vis konkurrence på studiet, idet man jo konkurrerer med sine venner og veninder om at få en plads på et af de mest eftertragtede universiteter. Der lægges heller ikke fra undervisernes side skjul på, at det er utrolig vigtigt at klare sig godt især i de formueretlige fag, såfremt man ønsker ansættelse et prestigefyldt sted. Allerede på 1. år af studiet blev der skabt en panikstemning omkring faget Formueret II, som mange stressede over, inden man overhovedet havde taget hul på faget. I al sandhed er vi efterhånden mange, der overlevede den eksamen uden varige mén på krop og sjæl. Dette fører os videre til det faktum, at det også er de studerende selv, der skaber konkurrencen på studiet. Dette ses især i eksamensperioderne på jura, hvor de studerende selv er med til at piske en stemning op. Folk fortæller indbyrdes hinanden, hvordan de har klaret det til deres eksamener, hvor meget de læser, hvad de læser osv. Alle disse faktorer er med til at danne en grobund for, at konkurrence får lov til at figurere på jurastudiet, og det er både de studerende selv, advokatkontorerne og underviserne, der er med til at skabe den. Der hersker således ikke nogen tvivl om, at konkurrence er et element, som findes i stor stil på jurastudiet. Er det er godt eller dårligt? Al konkurrere er som oftest med til at få drivkraften frem i mennesker. At man i sidste ende kan kåres som vinderen af en konkurrence med den titel, at man er den bedste indenfor sit felt er utvivlsomt en motivationsfaktor, som medfører, at folk yder deres bedste i enhver situation. Inden for sportens verden kan intern konkurrence på et hold øge indsatsen hos de enkelte aktører, da ingen dermed hviler på laurbærrene. Enhver, der har været eller er passioneret omkring Konkurrence kan endvidere ruste én til det liv, der venter på den anden side. Vi skal ikke læse på universitetet hele vores liv. Vi skal ud på arbejdsmarkedet hvor, tro det eller ej, konkurrencen fortsætter. Den bliver højst sandsynligt skærpet. I disse tider kan det være vanskeligt at få ansættelse, når vi er færdige med vores gang i Studiestræde. Hvis man aktivt deltager i konkurrencen med sine medstuderende, med sig selv eller bare i det hele taget, så kan man bruge dette som en sund erfaring, der ruster én til bedre at kunne håndtere den kommende skærpede konkurrence på arbejdsmarkedet. Konkurrence kan dog desværre også gå hen og blive en pinsel for nogle jurastuderende. Den kan nemlig resultere i, at man går ned med stress, eller ikke kan håndtere det pres det kan være, at man konstant er underlagt andres og ens Stud. Jur. 2 – 41 Perspektiv Konkurrence og press egne ambitioner og forventninger. Det kan i sidste ende for nogen resultere i, at den studerende bliver nødt til at søge om hjælp hos en psykolog for at tackle det at være omgivet af en konkurrencepræget stemning. Det er sandsynligvis velbegrundet, at studievejledningen i Anneks har foldere med titler som 'Stress' og ' Perfektionisme: Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte – altid’. Enhver, der har været eller er passioneret omkring noget udenfor stu diet, kan nikke genkenden de til, at tilstedeværelsen af en konkurrent kan hæve ens egen indsats og niveau til uanede højder Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at der formentlig er nogen som læser denne artikel, der slet ikke kan nikke genkendende til det at konkurrere. For det at konkurrere er vel egentlig et valg, man træffer – eller er det? Der er helt sikkert nogen, der har valgt at melde sig ud af det og køre deres eget løb uden hensyntagen til andre. Problemet er dem som egentlig ikke ønsker at være en del af konkurrencen på studiet, men som har svært ved at abstrahere fra den, hvis man måske er havnet i en læsegruppe, hvor ambitionsniveauet er højt, eller man har en arbejdsgiver, som forventer, at man bliver ved med at klare sig godt. De fleste af os har hørt klassikeren – ”Hvis du ikke har minimum 7 i snit, bliver du ikke kaldt til jobsamtale nogen steder” og skrønen om, at HR- 42 – Maj 2012 afdelingerne, laver to bunker, hvor den ene indeholder ansøgere med snit over 7 og en med snit under 7. Hvor sandt runger dette i virkeligheden? Arbejdsgiverne kigger utvivlsomt på karakterer. Det kan der ikke herske tvivl om. Ud fra deres optik vil de gerne have de dygtigste og mest egnede ansatte, og kan vi i al sandhed kritisere dette? De driver en forretning, en virksomhed, der servicerer klienter og foretrækker at have de ’bedste’, de kan få. Men hvem er lige præcis de bedste? Hvordan defineres dette? Vi skal på ingen måde være herre over, hvordan den enkelte virksomhed kårer den ’bedste’, da dette er fuldstændig subjektivt. Ikke desto mindre synes det hensigtsmæssigt, at arbejdsgiverne lægger vægt på andre ting end karaktergennemsnittet. Sandheden er, at størstedelen af jurastuderende ikke har over 7 i gennemsnit, og det kan synes gammeldags at karaktererne bliver tillagt så stor vægt. En studerende som ikke har de efterspurgte karakterer kan sagtens være bedre til et specifikt job, en specifik stilling eller mere egnet for en bestemt virksomhed. Dette kan skyldes andre kvalifikationer, spidskompetencer eller erhvervserfaringer. I sidste ende lægger arbejdsgiverne dog stor vægt på karaktererne, og dette er de i deres fulde ret til at gøre. Men slå koldt vand i blodet - der også blevet givet jobs baseret på nedringede bluser og søde smil. Konkurrence er en del af hverdagen på jurastudiet – that’s a fact. Det er dog vigtigt, at man finder ud af med sig selv, hvor langt ens egne ambitioner rækker, uafhængigt af hvad ens medstuderende, ens arbejdsgiver eller ens familie synes. Det er ikke alle der behøver at stræbe efter at blive Højesteretsdommer, partner på et advokatkontor eller departementschef. Ved at sætte sig sine egne mål, kan man måske abstrahere fra den del af konkurrencen, som stresser en, og som man egentlig ikke ønsker at deltage i, og kun benytte den del af konkurrencen, som motiverer en. Konkurrence behøver nemlig ikke være en disciplin, som foregår mellem to eller flere personer. Konkurrence kan i lige så høj grad være tilstede med én selv, og det gælder derfor om at finde ud af, hvad der gør en lykkelig, sætte sine mål herefter og så konkurrere med sig selv om at nå disse mål. P Perspektiv Når studelivet ikke er så sødt endda Når studielivet ikke er så sødt endda skrevet af Camilla Fie Pedersen Alle ved det, men kun få taler om det: Ensomhed, angst og karakterpres trives stadig i bedste velgående på jura. Nogle jurastuderende vælger som konsekvens heraf at droppe ud af studiet, mens andre lider videre i stilhed – måske af frygt for, hvad deres studiekammerater ellers ville tænke om dem. Trods mange velmente tiltag, er jurastudiet stadig notorisk kendt for sin tilbedelse af perfektionisme og foragt for middelmå- Rasmus Kristian Feldthusen Professor og studieleder Jura er ikke et hukommelseskursus ”Vi oplever, at de studerende føler et stort pres i forhold til eksamener og karakter, og det er ærgerligt. Bare fordi det altid har været her, er det ikke ensbetydende med, at det er noget, som vi ikke kan – eller skal – gøre noget ved. Jeg tror, at et af problemerne herinde er, at der er en manglende åbenhed blandt de studerende. Oftest tror man, at ens sidekammerat har rigtig gode karakterer og et fedt studiejob, men den person ved siden af én kan tænke præcis det samme om én selv. Vi har med studiereformen forsøgt at adressere nogle af de her problemer ved at dighed. Men hvor går grænsen mellem at være ambitiøs og perfektionist? Og hvilken pris skal de studerende i sidste ende betale for at gennemføre drømmestudiet? Stud.Jur. har mødt tre personer, der på hver sin måde har til opgave at hjælpe jurastuderende med deres problemer, til en snak om, hvornår omverdenens ansvar ophører, og de studerendes eget ansvar begynder. indføre gruppearbejde, så man helt fra starten får opbygget relationer. Et andet nyt tiltag er, at alle fag nu kører max et semester. Jura skal ikke være et hukommelseskursus, og vi skal ikke terpe til få, store eksamener for at kunne afrapportere stoffet; vi skal forstå det, reflektere over det og anvende det på nye problemstillinger. Det er det, jura drejer sig om.” Måske vil vi gerne give et indtryk over for os selv og andre, at vi har styr på det hele og alt bare kører, men alle har jo deres problemer, stort og småt at slås med hver dag Kompleksiteten vokser ”Udviklingen går stærkere og stærkere. Den eneste ting, vi ved med sikkerhed, er, at det aldrig vil komme til at gå langsommere, end det gør nu. Samtidig stiger kompleksiteten i samfundet og det samme gør arbejdsløshedstallene, desværre. Det vil alt sammen påvirke de studerende og betyde, at man helst vil klare sig godt på studiet. En anden ting er naturligvis også, at de studerende – godt hjulpet af politikerne - føler et pres udefra til at blive hurtigere færdige.” Højt gennemsnit ikke længere nok ”Det er klart, at arbejdsgiverne kigger på karaktererne. Det kan vi jo se, at de gør, og det hænger nok sammen med, at jura er en professionsuddannelse. Men jeg oplever også, at de lægger vægt på mange andre ting: Studiejob, hobbyer, rejseaktivitet og foreningsarbejde. Vores aftagere er jo moderne organisationer, der i stigende grad arbejder i teams og har nogle mere fleksible strukturer og omskiftelige Stud. Jur. 2 – 43 Perspektiv Når studelivet ikke er så sødt endda opgaver, og her passer enspænderen – den dér ’lone wolf’-type, der bare kan sit stof udenad – bare ikke ind. Vi vil jo gerne have ’hele’ jurister, som har brugt sin studietid fornuftigt på andet, end bare at have næsen begravet i bøgerne. For når vi kommer ud, skal vi altså løse nogle ret vigtige problemer i samfundet og møde virkelige mennesker og virksomheder.” Vær ikke bange for at begå fejl ”Det er jo meget naturligt, at man undervejs i et femårigt universitetsstudie kommer igennem hårde faser, men lad være med at lukke i som en østers! Måske vil vi gerne give et indtryk overfor os selv og andre, at vi har styr på det hele og alt bare kører, men alle har jo deres problemer, stort og småt at slås med hver dag. Hvis jeg skulle give et godt råd, så vil jeg sige: Husk at nyde det. De her år kommer aldrig igen. Tag alle frugterne af det træ, som står herinde, i stedet for at fokusere på de negative ting. Man må ikke være bange for at fejle. Man skal begå fejl her i livet, og man skal turde at begå dem – og indimellem skal man også turde at gentage dem. Prøv også kræfter med andre fag, f.eks. et kursus i økonomi, forandringsledelse eller asienstudier. Husk at være ærlig over for dig selv. Erkend, at du ikke kan ændre på virkeligheden og forhold dig til den. Faktisk er det meget bedre at få en ærlig virkelighedserkendelse, frem for at gå og ønske, at ting var anderledes, for virkeligheden er jo det bedste, vi har.” 44 – Maj 2012 Mehrak Salimi Pyskolog i Studenter rådgivningen igennem de seneste 6 år Stressniveauet minder om gymnasietiden ”Jurastuderende skiller sig ikke så meget ud sammenlignet med alle andre studieretninger. Jura minder meget om de andre prestigefyldte uddannelser – medicin, statskundskab m.v. – fordi man skal have et meget højt gennemsnit for at komme ind på studiet. Så uddannelsen tiltrækker bestemte typer: Altså dem, der altid har været blandt de dygtigste. Når de så kommer ind på et studie, hvor alle andre er ligeså dygtige som dem, så bliver det svært at skille sig ud. Mange får en krisereaktion, når de får deres første ikke-tocifrede karakter nogensinde. Når det kræver et meget højt snit for at komme ind på jura, så kan man godt forstå, at de har måttet være stræberagtige, men på de fleste andre uddannelser spiller karaktererne ikke så stor en rolle, når man først er kommet ind på studiet. Det gør de på jura. Det betyder, at de jurastuderende har et stressniveau svarende til gymnasietiden, altså hvor karaktererne stadig definerer, hvad man kan blive til.” En generation af perfektionister ”Vi forsøger at hjælpe de studerende med at få et godt og sammenhængende studieliv med plads til fritid og en kæreste, og samtidig være dygtige og få høje karakterer. Der er forskel mellem at være ambitiøs og være perfektionist. Perfektionisterne lider under deres studier. De ambitiøse brænder for deres studie – uden at brænde ud. Det er meget de klassiske jurastuderende-problematikker. Rigtig mange studerende i jeres generation er perfektionister - ’high achievers’. Vi ser mange med stresssymptomer, fordi de knokler alt for hårdt med studier og samtidig føler, at de skal have et spændende studiejob og se godt ud. Mange har en facade: Man prøver at se ud, som om man har styr på det, af frygt for, hvad andre tænker om dem. Mange oplever, at når de åbner lidt op, så kommer der en afslappethed i gruppen.” Erkend dine begrænsninger ”Selvfølgelig er det vigtigt at have et ordentligt CV, men det kan også være rart at have bare ét frirum, hvor det ikke handler om jura. Rigtig mange på jura har en tendens til at idolisere alle andre og devaluere sig selv. De har en idé Jeg ser rigtig mange, som ikke mener, at de har tid til at have en kæreste, fordi de har så travlt om, at alle andre klarer sig bedre end sig selv. Nogle ville måske blive meget chokerede, hvis de vidste, at ’hende, der ser så godt ud og får gode karakterer’, også kan have det svært. Sådanne typer går her også fordi det har sin pris. Jeg synes, at man skal se på sin studieteknik: Er der overhovedet tid til at studere – eller læser du for meget? Jeg ser rigtig mange, som ikke mener, at de har tid til at have en kæreste, fordi de har så travlt. Sådanne behov kan man ikke udsætte i 5 år, uden at det går ud over noget andet, og desværre kan det komme til at gå ud over studiet. Mit råd er, at de studerende erkender, at jura ikke er gymnasiet. Erkend, at der ikke er tid nok til at læse hele pensummet to gange. Det er langt bedre at læse stoffet én gang, men grundigt.” Studenterrådgivningen Kompagnistræde 21, 1208 København K. www.studraadgiv.dk/ / tlf. 70 26 75 00 Stefan Lamhauge Hansen Studenterpræst ved Københavns Universitet siden 1999 Religiøs overbevisning ikke et krav ”Jeg er som studenterpræst tilknyttet teologi, samfundsvidenskab og jura. Det er ikke hver uge, jeg har en samtale med en ny jurastuderende, men de kommer sådan løbende. Vi gør som studenterpræster meget ud af at sige, at selvom man ikke har en afklaret religiøs holdning, så er man stadig velkommen hos os. Så den reli- giøse tydningsramme er ikke strengt nødvendig, og det er heller ikke sikkert, at en samtale kommer ind på religiøse spørgsmål. Som studenterpræst er jeg ansat af Folkekirken, ikke af universitetet, og det vil sige, at man kan opsøge studenterpræsten fuldstændigt anonymt. Jeg bliver af og til spurgt, hvorfor man skal vælge en samtale med en præst og ikke en psykolog, og svaret er, at det med at have samtaler er noget, som altid har været en del af præsters arbejde. Det er først for lidt over 100 år siden, at psykologien udvikler sig til en selvstændig videnskab om sjælelivet – læren om sjælen eller psyken.” Et tilbagevendende symptom, som folk giver udtryk for, er, at de er utroligt trætte og ud mattede, og at de ikke får udrettet noget som helst – for nogle bliver selv dag lige gøremål et problem.” Der er stadig en facade, man skal opretholde ”En del af de problemer, jeg møder, handler om ensomhed, tvivl om studievalg, og vanskeligheder ved at komme igennem en større opgave. Men også konkurrencen, kravet om perfektionisme og kontrol ser ud til at være fremherskende på jurastudiet. Jeg har indtryk af, at det er et studie med høje krav, og som også kan virke lidt strømlinet; der er en facade, man skal opretholde. En forandring, jeg har oplevet gennem de senere år, er, at de studerende er begyndt at reflektere over, hvad det betyder at komme fra en akademisk baggrund. Flere siger: ”Ja, nu er mine forældre jo ikke akademikere”. Det kan måske få dem til at tvivle på, om de kan gennemføre studiet. Det var ikke på samme måde et tema tidligere. Usikkerheden om alle de her ting kan jo få andre ting til at vakle i ens tilværelse. Et tilbagevendende symptom, som folk giver udtryk for, er, at de er utroligt trætte og udmattede, og at de ikke får udrettet noget som helst – for nogle bliver selv daglige gøremål et problem.” Bed eksamensangsten om at gå ad h… til ”Hvis man har svært ved at fokusere på situationen her og nu, kan det være en idé at øve sig i at dele sit arbejde, f.eks. de større opgaver, op i mindre etaper. Mange får svært ved at håndtere det nærværende – både i studiet og privatlivet – fordi ønsket om kontrol kommer til at brede sig ud over det hele, og det er handlingslammende. Det er en af de ting, en samtale kan komme ind på. Ønsket om kontrol kan få en til at leve med al sin opmærksomhed rettet mod fremtiden, i frygt for f.eks. den eksamen, der er i vente, men som jo endnu er et godt stykke væk. Den frygt kan nærmest blive en slags dæmonbesættelse, fordi den overtager styringen i ens liv. Frygten forstyrrer det, jeg skulle gøre nu. Den frygt kan man lære at kende, så den får mindre indflydelse, så den ikke tager hele ens sjæl med i købet. Men ind imellem, når den kommer snigende, må man bede den om at gå ad h… til, for at sige det pænt.” St. Kannikestræde 8, 2. [email protected] / tlf. 33 14 01 83 www.studenterpraesterne.ku.dk Stud. Jur. 2 – 45 JD informerer JD informerer skrevet af Kristina Klem – JD Case ansvarlig JD Cases Eksamenstiden er over os, og det er således blevet tid til endnu en omgang JD Cases. JD Cases er et tilbud til vores medlemmer og er tænkt som et fagligt supplement til de studerendes eksamenslæsning. Hold dig løbende opdateret om dato for afholdelse af JD Cases samt tilmelding på vores hjemmeside www.jdku.dk. 46 – Maj 2012 Gratis kaffe i kantinen JD giver gratis kaffe alle torsdage i maj fra kl. 10-12. Drengene fra Rolling Coffee vil stå i Gården ved Jurahus I. Husk studiekort. Student Volunteers Juridisk Diskussionsklub og Plesner har indledt et nyt samarbejde med fokus på Pro Bono-arbejde for danske hjælpeorganisationer. Som Student Volunteer bruger du din juridiske viden til at støtte hjælpeorganisationerne, og du styrker dine kompetencer med praktisk erhvervserfaring i et af Danmarks førende advokatkontorer. Læs mere om projektet samt ansøgningsprocessen på vores hjemmeside. Konsistorialgårdsfest Fredag den 29. juni afholder Juridisk Diskussionsklub den traditionsrige og berygtede sommerfest i hovedbygningens konsistorialgård. Der vil være livemusik og kolde drinks under den smukke juni-himmel. Tidligere har artister og bands som Medina, Morten Breum og Michael Learns to Rock været med til at gøre netop denne fest helt uforglemmelig. Sæt derfor kryds i kalenderen, for denne fest vil du ikke gå glip af. JD holder ferielukket JD’s kontor holder ferielukket fra d. 30. marts med undtagelse af de dage, hvor der sælges billetter til konsistorialgårdsfesten. fakultetets sider › Fakultetet tager temperaturen på studiereformen › Voxpop med Jens Møller - censor og direktør ved folketingets ombudsmand › Er du med på vognen? › Collegium Juris ansøgningsfrist 1. juni 2012 fakultetets sider Fakultetet tager temperaturen på studiereformen Interview med Søren Noringriis Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og semestret er ved at gå på hæld. Den nye studiereform kan nu snart fejre etårs fødselsdag, og i den forbindelse tager vi temperaturen på studiereformen. Vi har snakket med underviser i obligationsret, Søren Noringriis. Hvad gjorde du dig af tanke om den nye studiereform, før den trådte i kraft? ”I starten var jeg skeptisk. Jeg syntes det lød langhåret, og jeg var bekymret for, om underviserens rolle ville blive reduceret til at være facilitator for de studerende.” Hvad er dine erfaringer som underviser på den nye studiereform? ”Efter studiereformen er trådt i kraft, er jeg meget positiv. Mit indtryk er, at de studerende har taget godt imod den; de er aktive i undervisningen og møder velforberedte op, med et stykke gennemarbejdet materiale. Samtidig har vi haft de rigtige forudsætninger for at føre det ud i livet – bl.a. har fagets fagleder, Kim Frost, ydet et enestående stykke arbejde med undervisningsmaterialet.” 48 – Maj 2012 Søren Noringriis Arbejdet i studiegrupper er en central del af undervisningen. Hvad bidrager gruppearbejdet til? ”For det første oplever jeg, at de studerende er bedre forberedt. Det har ikke en egentlig konsekvens at møde uforberedt op til en forelæsning, men gruppearbejdet kræver, at man møder velforberedt op og kan sit stof. Det synes jeg er positivt. For det andet oplever jeg, at de studerende opfatter forberedelsen i grupperne som en fælles arbejdsopgave, de skal løfte. De studerende lærer simpelthen at samarbejde – noget som arbejdsmarkedet fordrer.” Hvad gør du for at sikre fagligheden i studenteroplæggene? ”Jeg håber for det første ikke, at der hersker tvivl om, at jeg som underviser er lige så godt forberedt til undervisningen på den nye reform, som jeg er til en forelæsning. Til en forelæsning kan man på den ene side opnå en anden detaljeringsgrad, men på den anden side er der risikoen for, at man taber de studerende. Jeg oplever, at den casebaserede undervisning giver et højere undervisningsudbytte, da de derigennem får en bedre forståelse for stoffet. Samtidig er jeg som underviser ikke bange for at bryde ind, hvis de studerende er helt ude i skoven.” Hvilke kompetencer afkaster den nye studiereform? ”I arbejdet med casene lærer de studerende for det første at præsentere en sag for en større forsamling. De lærer samtidig at anskue og procedere en sag fra flere vinkler og får derigennem styrket deres argumentationskompetencer. Derudover lærer de at koncipere, som er en af de vigtigste juridiske discipliner. Jeg oplever samtidig at de studerende er godt inde i deres stof, for når man skal forklare noget for andre, så skal man have forstået det selv.” Hvilke kompetencer fordrer arbejdsmarkedet af en færdiguddannet jurist? ”En hårdarbejdende jurist, som kan sit stof, og som ikke er bleg for at stille sig op og argumentere for en sag. Den nye reform fremmer disse kompetencer, og jeg ser det som en fordel, at de studerende allerede lærer det på studiet i stedet for på den hårde måde, når de først er færdiguddannede.” Søren Noringriis er partner i Bonde & Noringriis og har undervist som ekstern lektor i obligationsret siden 1991. Søren Noringriis er samtidig officer i reserven. VOXPOP Jens Møller - censor ved Det Juridiske Fakultet og direktør ved Folketingets Ombudsmand. Hvad er dine erfaringer med den nye studiereform? "Jeg var censor ved vintereksaminerne i det nye fag 'Erstatning og Kontrakt'. I den forbindelse læste jeg cirka 80 opgaver, og jeg var mildt sagt meget imponeret." Hvad var du så imponeret over? "Jeg var imponeret over det høje faglige niveau, som opgaverne tydeligt bar præg af. At unge mennesker, der kun har læst i ét semester, kan skrive så gode opgaver, med et så højt abstraktionsniveau, dét er jeg imponeret over. Tidligere var faget et kandidatfag og var ligeledes en del af 4.-årsprøven, og da jeg læste opgaverne, var det ikke mærkbart at de var skrevet af førsteårsstuderende." Jeg var imponeret over det høje faglige niveau, som opgaverne tydeligt bar præg af. At unge mennesker, der kun har læst i ét semester, kan skrive så gode opgaver, med et så højt abstraktionsniveau, dét er jeg imponeret over En af de største ændringer ved den nye studiereform er arbejdet i studiegrupper. Har det haft nogen indvirkning på opgaverne? "Jeg er ikke i tvivl om, at arbejdet i studiegrupperne har haft en positiv effekt på opgaverne. Tidligere kunne eksamensopgaver være præget af standardfraser, som de studerende havde tilegnet sig igennem et langt studieforløb, men det bar opgaverne fra i vinters ikke præg af. De var derimod velreflekterede, argumenterende og problematiserende - egenskaber som kommer af at diskutere og arbejde i grupper med andre." Jens Møller Jens Møller har været ansat på KU i over 20 år og sideløbende været censor ved samtlige fag på Jura. Stud. Jur. 2 – 49 fakultetets sider n Pride Parade d. 18.Pride august 2012 Copenhagen Parade d. 18. august 2012 ER PÅ DU VOGNEN? MED PÅ VOGNEN? U MED For andet år i træk deltager Det Juridiske Fakultet i Copenhagen Pride år i træk deltager Det Juridiske Fakultet i Copenhagen Pride Parade, lørdag d. 18. august. Vi kører i egen vogn, og håber at I vil køre rdag d.med 18. –august. Vi kører i egen vogn, og håber at I vil køre studerende såvel som ansatte. Hvis du vil være med på vognen, derende såvel somduansatte. du vil være Det med vognen, er det vigtigt tilmelder Hvis dig arrangementet. vil på fra d. 15. maj være igt du tilmelder dig arrangementet. Det vil fra d. 15. muligt at tilmelde sig via tilmeldingsblanket – hold dig maj i denvære forbindelse KUnet.dk og jura.ku.dk. tilmeldeopdateret sig via via tilmeldingsblanket – hold dig i den forbindelse via KUnet.dk og jura.ku.dk. Vi glæder os til at se jer. r os til at se jer. V TILIGHED O L ÆRL K TIL ED V LOÆRLIGH K i Nyt kollegium for jurastuderende – ansøg senest 1. juni 2012 Det Juridiske Fakultet er initiativtager til Collegium Juris. Et nyt og moderne kollegium tæt på Sankt Hans Torv. Collegium Juris er et internationalt kollegium med en vision om at styrke den internationale dimension af jurauddannelsen; både fagligt, sprogligt og kulturelt. Vil du være med til at opbygge et internationalt og fagligt stærkt kollegieliv? Ansøg om at blive blandt de første beboere på kollegiet. Ansøgningsfrist 1. juni. Læs mere på: www. collegiumjuris.dk/ Spørgsmål om ansøgning rettes til Ungesboligservice.dk I/S på tlf. 33 11 11 00 mellem kl. 10.00 og 15.00 eller per mail til [email protected]. i Hvilke kursusfag vælger du næste semester? Skal du vælge kursusfag på kandidatuddannelsen? Er du i tvivl om, hvilke fag du skal vælge? Eller hvilken profil du gerne vil have i forhold til din fremtidige karriere som jurist? Så er der hjælp at hente hos Studie- & Karrierevejledningen. På vores hjemmeside http://jura.ku.dk/valgafkursusfag/ finder du en række afklarende spørgsmål, som kan hjælpe dig i dit valg af kursusfag og dine overvejelser om din fremtidige karriere. Diskuter gerne spørgsmålene med dine med studerende. Du kan også altid vende dine overvejelser med en af fakultetets studie- & karrierevejledere. Du kan booke en tid ved at kontakte Studieinformationen på tlf: 35 32 35 10. Stud. Jur. 2 – 51 Værsgo! Hos ACCURA er vi gode til at gøre opmærksom på os selv. Det siger sig selv, når vi på kun 10 år er blevet en af de førende advokatvirksomheder i Danmark. En af grundstenene i vores succes er vores stud.jur.er. De er meget dedikerede, dygtige og blandt de førende på blive endnu bedre. Vi har højt til loftet, et lavt hierarki, mange spændende og udfordrende opgaver, og så har du mulighed for at dygtiggøre dig på vores interne uddannelsesforløb ACCURA Academy. Så værsgo! Gør opmærksom på dig selv og dine talenter. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Læs mere om ACCURA og send din ansøgning på www.accura.dk ACCURA er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi rådgiver en lang række danske og internationale virksomheder og offentlige institutioner. I vores domicil sidder vi 190 medarbejdere, heraf 110 jurister. P Perspektiv Iværksætter og jurastuderende Iværksætter og jurastuderende Stud.Jur har mødt 2. års jurastuderende, Andreas Von Der Heide, til en snak om, hvordan det krævende jurastudium kan kombineres med iværksætterdrømmen. I 2009 opstod ideen til tøjfirmaet Les Deux - en ide der nu er gjort til virkelighed. Kan du fortælle lidt om opstarten af Les Deux? Selve ideen opstod i december 2009, hvor jeg gennem min daværende kæreste mødte Virgil Nicholas – min kommende partner. Virgil havde en hjemmelavet T-shirt, hvor han havde syet gamle amerikanske patches på. Sådan en T-shirt ville jeg have. Virgil fik hurtigt lavet en lignende model til mig, og en aften over et godt glas vin blev vi hurtigt enige om, at vi kunne tjene nogle penge sammen. Tanken var at skabe en T-shirt som både den konservative jurastuderende og gadedrengen fra Nørrebro ville gå med. Inden for et par dage lykkedes det mig at få kontakt til en fabrik i Indien, hvorefter vores første vareprøver var bestilt. Vi havde ikke det store kendskab til branchen, men vi var overbeviste om, at hver butik minimum ville tage 20-30 T-shirts ind, så vi bestilte 500 stk. uden at have en eneste kunde. Da varerne landede i Danmark en smuk forårsdag i maj 2010, lånte vi en bil og kørte fra by til by. Ud af 30 butikker blev vi smidt ud af ca. 20, 8 butikker grinede af os og 2 butikker købte 10 T-shirts. Det fik os dog ikke til at tvivle mindre på, at vores værk ville blive det helt store. I løbet af den sommer solgte vi samtlige 500 T-shirts, vi fik råd til at fordoble vores kommende bestilling samt oprette et ApS, frem for at have en enkeltmandsvirksomhed. Historien tager dog først fart i 2011… Under hvilke omstændigheder startede I? Vores økonomi var som sådan ikke eksisterende, da vi kun lige havde råd til den første produktion. Vi kendte intet til denne branche, som er indrettet efter sæsoner og bestemte mark-up regler, og som generelt kan betegnes som et indspist fænomen, der ikke lukker ”nye folk” ind uden videre. Kort fortalt havde vi havde oddsene imod os. Vores styrke som personer og det der kendetegner vores virksomhed i dag er, at vi ikke lader os påvirke af folks meninger eller udefrakommende faktorer såsom f.eks. en finanskrise. Med ydmyghed, hårdt arbejde og en passion for projektet fik vi skabt en bund for Les Deux. Under opstarten var mange ting besværlige. Jeg tog toget rundt til butikkerne og præsenterede varerne. Men siden har forholdene forbedret sig. Sidste sommer indgik vi en aftale med Audi Hørsholm, som sponserer biler til os. Dette betyder, at jeg i eksamensperioderne kører til Nordjylland, hvor Hotel Thinggaard sørger for mad og spaophold, mens jeg så spreder ordet om hotellet. Folk tror, at det handler om penge, men penge kan ikke købe den følelse man som ivær ksætter får i kroppen, når noget lykkes Som person har jeg altid taget udfordringer op og aldrig fundet mig i noget, som jeg ikke mente, var retfærdigt. Jeg vælger mine kampe, men dem jeg vælger, går jeg også 100 % ind for. Dette har blandt andet kostet mig 4 Marathons, en halvironman og en kommende Ironman, der løbes den 12. august 2012 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Det er et kendetegnende drive, som er grundstenen i vores virksomhed. Stud. Jur. 2 – 53 Perspektiv Iværksætter og jurastuderende Jeg er 23 år, og hvis jeg om tre år står med en virksomhed, som giver mig en god løn sam tidig med, at jeg kalde mig cand.jur., vil jeg begynde at overveje dit overstående spørgs mål om, hvorvidt Les Deux er lykkedes Jeg husker en dag i januar 2011. Jeg var på JD-skitur og vågnede en morgen efter en vild bytur ved, at min tlf. ringer for 10. gang. Min storesøster i den anden ende fortæller, at Remee sidder på TV2 iført vores sweatshirt sammen med bl.a. Kaspar Basse (Joe & the Juice) og Christian Stadil (Hummel). Folk tror, at det handler om penge, men penge kan ikke gøre købe den følelse man som iværksætter får i kroppen, når noget lykkes. Vi solgte 200 sweatshirts den dag. indskud i virksomheden, som er den eneste kapital vi nogensinde har fået udefra. Indskuddet er i dag blevet tilbagebetalt. Hvilke udfordringer mødte I, f.eks. økonomiske udfordringer? Har du en god idé, så er penge aldrig et problem – det har jeg siden lært. Jeg tog 11.000 kr. fra en opsparing til at betale for den første halvdel af den første sending. Vi fik henstand til den resterende halvdel. Penge var i starten et kæmpe problem. Men lidt tid efter, at vi havde solgt de første T-shirts, havde jeg møde med en bekendt, Kristoffer Haapenen. Han går ind i projektet uden at kræve betaling. Han hjælper os, og knokler lige så hårdt som Virgil og jeg. Kristoffer er stærk til økonomi og har en medfødt gave som sælger. Med disse egenskaber får han overbevist sin mentor om projektet, hvilket betyder at vi får et 54 – Maj 2012 Hvilke udfordringer møder du som følge af at drive virksomhed sideløbende med jurastudiet? Jeg møder mange udfordringer. Jeg mistede min far til kræft da jeg var lille, hvorfor Les Deux støtter op omkring Kræftens Bekæmpelse. Vi donerer løbende til kampen mod kræft og inddrager også vores kunder i denne kamp. Folk kalder det CSR, men for Les Deux er det en kamp. Jeg stiller op til en ironman for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Les Deux for at skabe opmærksomhed. Derfor er det ikke kun jura og firma, jeg skal have passet ind i min hverdag. Min dag starter kl. 05.30 med to timers træning, ind til forelæsninger, tilbage på kontoret og afsluttende lyder aftenen på læsesal, inden jeg løber en aftentur. På de mest perfekte dage går alt efter planen, men det er en sjældenhed. Oftest kommer der møder, opkald og andre emner som jeg/vi skal tage stilling til med det samme, hvorfor jeg må gå fra undervisning og læse det resterende om natten. Det bliver sværere og sværere at få alt til at passe sammen. Det er også grunden til, at jeg begynder på aftenholdet på de sidste to semestre. At skulle optimere min tid har kostet mig et parforhold, og jeg har bevidst truffet nogle fravalg. Vennerne ved, at jeg ikke altid er der, og derfor har jeg en meget tæt vennekreds, som respekterer, at jeg ikke altid er disponibel. Hvis Les Deux ikke var lykkedes, havde du så fundet på noget andet? For mig er det langt fra muligt, at betegne Les Deux som opnået eller færdigt. Der er stadig mange faldgruber og der går længe før vi kommer i nærheden af, at betegne brandet som en succes. Vi knokler hårdt og gearer vores investeringer, fordi vi tror på projektet. Les Deux har fået en fin start, men er ikke lykkedes – endnu. Jeg er iværksætter og lever for idéen. Sammen med mit team vil vort fokus konstant være på at undgå stilstand og rettere rykke grænserne for hvordan man driver en tøjforretning i Danmark. Jeg er 23 år, og hvis jeg om tre år står med en virksomhed som giver mig en god løn samtidig med, at jeg kalde mig cand.jur., vil jeg begynde at overveje dit overstående spørgsmål om, hvorvidt Les Deux er lykkedes. Les Deux kunne have været mange ting, men kan i dag ikke være andet end Les Deux. Les Deux bygger på mere end én T-shirt. Jeg har fået nogle mennesker ind i mit liv, som jeg vil gøre alt for. Les Deux indadtil er blevet til Les 10. Hvis du kommer til et punkt, hvor du skal vælge mellem jurastudiet og virksomheden, hvad vælger du så? Og hvorfor? Der er ingen tvivl om, at mit hjertebarn er Les Deux, og hvis jeg blev stillet over for det ultimative valg, ville jeg til hver en tid vælge Les Deux. Dog har jeg lovet mig selv, at jeg skal være cand.jur., da dette giver en viden, som jeg bruger til daglig. Jeg er da blevet truet med stævninger et par gange, hvor jeg blot trækker på smilebåndet og sender dem en mail, hvor jeg ridser nogle få ting op inden de kontakter deres advokat. Jeg tror på at den juridiske verden giver mig format, almen viden og en respekt omkring min person. Jeg er så heldig at være født i et land som tilbyder gratis uddannelse, så jeg ville være dum ikke at tage mod dette tilbud. Det handler om konstant at optimere virksomheden, din tid og dig selv. Hvad er fremtidsplanerne med Les Deux? Hvor store bliver I? Jeg tvivler ikke på, at Les Deux i et af sine mange formater går world wide. Virgil, Kristoffer og jeg holder regelmæssigt foredrag på CBS og DIS (Danish Institute for Study Abroad) om entreprenørskab. Reaktionerne er de samme hver gang, og det kan forekomme næsten rørende, hvordan folk elsker vores historie, vores tøj og lader sig Jeg er så heldig at være født i et land som tilby der gratis uddannelse, så jeg ville være dum ikke at tage mod dette tilbud inspirere af vores idéer. Senest har det mundet ud i et snarligt besøg i London, hvor vi har et møde med Liam Gallagher fra Oasis omkring hans tøjlinje (Pretty Green) samt et muligt samarbejde omkring et velgørenhedsprojekt. Under Udenrigsministeriet hører det danske Eksportråd som i sommer skænkede os en eksportpakke til en værdi af kr. 35.000, fordi de ikke var i tvivl om vores potentiale. Dette har betydet, at vi i dag har et tæt samarbejde med en konsulent fra ministeriet, som har introduceret os til de nordiske markeder. Aktuelt har vi netop indgået en aftale med et agentur, som står for salg i hele Skandinavien. Vores første mål er at etablere os her, hvorefter vi gerne vil videre ind på det brede europæiske og dernæst ramme den vide Jord. Folk smiler af os, fordi vi sætter målene højt, men det er også gennem deres tilstedeværelse og ytringer, at vi i Les Deux konstant effektiviserer vores stræben efter at nå vores mål – så vi takker dem ydmygt. Vi havde ikke mere end én T-shirt, da den første avis bragte Virgil og jeg på forsiden med tilhørende headline: ”To unge iværksættere buldrer ind i dansk modebranche”, og siden da har vi enten som brand eller privatpersoner været i alt fra lokalsprøjter, businesstillæg og livsstilsmagasiner som Soundvenue og Euroman. I og med at interessen for Les Deux har vist sig stor – ikke kun hos de mange livsstilsbevidste mennesker landet over – men også hos store showbusiness-personer som Nik & Jay eller Medina, sportsstjerner og sågar tv-stationer, vil der gå længe før jeg lader mig kue af Janteloven. Stud. Jur. 2 – 55 LETT Culpa Cup 2012 LETT CULPA CUP 2012 skrevet af Johannes Malmvig Den 11. Marts afholdte Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Lett advokatfirma den traditionsrige og prestigefyldte fodboldturnering Lett Culpa Cup. I år var sjette gang turneringen løb af stablen og det samlede deltager antal var ligesom sidste år på 24 hold. Halvdelen af de tilmeldte hold var repræsenteret ved advokatfirmaer og den anden halvdel repræsenteret af jurastuderende. Efter en lang dag med mange spændende kampe kunne holdet ”Spændende Spillere” til sidst løbe af med titlen som vinder af Lett Culpa Cup. Holdet besejrede i finalen The Migthy Pandas og kunne for andet år i træk løfte pokalen. Vinderholdet bestod af Christian Kjærgaard, Morten Vibe, Mikkel Vibe, Mads Bøje og Kienn Jensen. Det skal på dette sted lyde en stor tak til alle deltagende hold for godt humør og godt fight dagen igennem. Herudover skal der lyde en ekstraordinær stor tak til Lett advokatfirma. Udover fodbolden havde Lett sørget for musik, frokost, forfriskninger, massage, konkurrence med flotte præmier og underholdning. Juridisk Diskussionsklub håber på at se jer igen næste år når Culpa Cup endnu engang løber af stablen. 56 – Maj 2012 Støt danske hjælpeorganisationer - og udvid dine juridiske kompetencer Bliv Student Volunteer Juridisk Diskussionsklub og Plesner har indledt et samarbejde, hvor vi pro bono tilbyder juridisk rådgivning til udvalgte danske hjælpeorganisationer. Rådgivningen varetages af en advokat fra Plesner i samarbejde med en eller flere jurastuderende. Som Student Volunteer bruger du din juridiske viden til at støtte danske hjælpeorganisationer, og du styrker dine kompetencer med praktisk erhvervserfaring fra et af Danmarks førende advokatkontorer. Læs mere om Student Volunteers på karriere.plesner.com. Læs mere S Studieliv Askbo’s læsesalsguide Forandring fryder… skrevet af Daniel Askbo Det er ingen hemmelighed - eksamenstiden nærmer sig! I de næste par måneder vil de fleste af os skulle svede over lærebøger, lovsamlinger og domsudskrifter. Ofte er denne tid præget af hyppige og lange besøg på læsesalene i Jurahus I og II. Efter et par uger i streg kan Studiestræde, trods de farverige mennesker, forekomme en smule ensformig. Så derfor kan det være en rigtig sund og inspirerende idé at tage på ekskursion til andre læsesale i løbet af eksamensforløbet. JD’s udsendte skribent har aflagt et læsebesøg på en række læsesale i og omkring København, som jurastuderende med gyldigt studiekort har lov til at benytte sig af. CBS – Handelshøjskolen på Solbjerg Plads 3, Frederiksberg Læs med de innovative købmænd på sælgerskolen… Biblioteket har over 300 læsepladser med strømstik og læselampe i bordene. Desværre er 1. og 2. sal forbeholdt CBSstuderende, men stuen og kælderen er for alle. Du kan risikere at blive smidt væk fra 1. og 2. sal, men i aftentimerne plejer der at være god plads. I samme bygning findes en fremragende kantine, hvor man kan købe bl.a. frisksmurte bagels, varme retter og salater til lave priser. I nærområdet findes Frederiksbergscenteret, Fitness DK og diverse spisesteder med studierabat. Man kan for 10 kr. købe et kopi/printkort ligesom man kan anvende Eduroam-netværket. Nyd eftermiddagspausen i det store grønne areal bag skolen og lyt til summen af ivrige CBS’ere, som taler om international branding og investment banking på alverdens sprog, dog mest på norsk. Gå ikke glip af den berømte Torsdagscafé Nexus, som ud på aftenen minder om en større københavnsk natklub med flotte fyre i kulørte polo-trøjer samt bedårende damer i designerstiletter. Bibliotekets åbningstider: Man - fre: 8-23, lør - søn: 8-22, helligdage: 10-22 Kantine åbningstider: Man – fre: 0715-20.00, lør: 07.15-17.15, søn og helligedage: 08.00 -17.00 Kom tidligt i eksamensperioderne. Kl. 08.05 er alle pladser, hvor ikke-CBS’ere må sidde, optaget. I tilknytning til skolen findes parkeringspladser i begrænset omfang. Parkeringsforholdene til cykel er gode, og skolen ligger meget tæt på Metro Stationen Solbjerg Plads. CBS – Handelshøjskolen på Solbjerg Plads 3, Frederiksberg 58 – Maj 2012 Bedømmelse: §§§§§ ud af 5 Den Sorte Diamant og Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh Læs med arkitekten, lægen og retorikeren i smukke omgivelser… Læsesal Nord er en flot gammel læsesal med grønne læselamper og læderpolstrede træmøbler ved hver læseplads. Næsten hver plads har strømstik. Lokalet rummer rigtig mange læsepladser, og med alverdens gamle opslagsværker stående side om side langs væggene føler man sig sendt 100 år tilbage i tiden for en stund. Læsesalen er for den absolut seriøse læser, og et enkelt bid af en gulerod kan medføre de ondeste øjne fra din sidedame, som kigger indgående på et kranium af plastik. Læsesal Øst er den moderne læsesal med glasvægge og udsigt over Københavns Havn. Stedet er for den kompromisløse studerende med hang til luksus. Ved hver plads er der designerlæselampe, strømstik, internetstik, en blød kontorstol og rigeligt med bordplads. På 1. salen er der et loungeområde med sofaer, tæpper og næsten nye tidsskrifter. Lyd-disciplinen er knap så stram som i Læsesal Nord, da folk ofte sidder med store høretelefoner og tygger knækbrød over bøgerne. Begge læsesale er forbundet af en gang med løbende udstillinger, og du kan efter behag skifte læsesal. Faciliteterne er helt unikke, og på de solrige dage kan du unde dig selv en læsepause i de opstillede liggestole ved kajen. På kajen møder du studerende fra alle læreanstalter samt andet godtfolk, som blot er på intellektuel københavnertur – men pas på tiden ikke løber fra dig i solen. Du finder pæne toiletter, Den Sorte Diamant og Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh boghandel, opbevaringsskabe (10 kr. i depositum) og kunstudstillinger i foyeren. få pladser til gruppearbejde, men de befinder sig i mellemgangen med de to læsesale. Diamanten har et rigt udbud af spisetilbud. Til den ekstravagante studerende findes den michelin-roste Søren K restaurant i stuen, og til den mere beskedne findes Café Øjeblikket med kaffe, kage, salater og sandwich til almindelige café priser. For den sultne og økonomisk bevidste findes personalekantinen på 1.sal, hvor man mellem kl. 13-16 kan spise sig mæt for tæt på 50 kr. - Husk studiekort. Kaffe og slikautomater findes uden for Læsesal Øst. Stedet har eduroam-netværk og sælger kopi/printkort for 25 kr. Der er ganske Åbningstider for Læsesal Øst og Nord: mandag-fredage: 9-21 lørdag: 10-17. I eksamensperioderne er alle pladser optaget kl. 10 på hverdage. Der er næsten umuligt at finde parkeringsplads til bil. Cykelparkerings forholdene er gode. Offentlig transport, herunder havnbus, stopper tæt på Diamanten. Bedømmelse: §§§§ ud af 5. Stud. Jur. 2 – 59 S Studieliv FC Culpa FC Culpas piger har brug for DIG! skrevet af Betina Knudsen Nyt hold, ny træner, ny start. FC Culpas pigehold er startet på en frisk og har brug for masser af piger – vi har også brug for dig! Alle piger kan spille fodbold, og alle kan være med uanset niveau. FC Culpas pigehold er startet på en frisk i KBU’s serie 2 og har derfor brug for en masse nye piger. Der er allerede kommet mange nye ansigter til klubben, og pigeholdet er igen i gang med turneringen. Det er aldrig for sent at melde sig til, så skynd dig at hoppe med på vognen. Efter fire år på sidelinjen som ansvarlig for FC Culpa Support, har jeg endelig besluttet mig for også selv at prøve kræfter med fodbolden. Jeg har stor interesse for sporten, men betænkningstiden var lang, da jeg aldrig før har gået til fodbold. Heldigvis er jeg hurtigt blevet meget glad for mit valg. Det har indtil nu været en ren fornøjelse at være en del af FC Culpas pigehold. Jeg har udelukkende mødt søde piger og efter bare kort tid er sammenholdet helt fantastisk. Der er flere nybegyndere på holdet, så det har været nemt at falde til blandt de andre. Selvom der er en stor blanding af niveau hos pigerne, er det min opfattelse, at alle føler sig velkomne. Ny træner Også på trænersiden er der sket nyt, idet Rasmus Rønne for nylig har overtaget trænerposten. Rasmus har tidligere trænet pigeholdet gennem en årrække og har ligeledes trænet herrernes førstehold, hvor han sideløbende stadig spiller. Der er masser af aktivitet i træningen, og det har været meget lærerigt for os nye. Samtidig har jeg fornemmelsen af, at de mere erfarne fodboldpiger også får et udbytte af træningen, som søges indrettet efter, at alle skal gå hjem med følelsen af, at de har udviklet sig. Pigeholdets træning foregår i Valby Idrætspark hver tirsdag omklædt fra kl. 18:00, hvor vi mødes under tribunen. FC Culpa NEWS Status på indsamling af brugt fodboldudstyr til børnehjem i Uganda Af Marc Walther Hansen FC Culpa deltog i efteråret 2011 i en indsamling af brugt sports- og fodboldudstyr blandt klubbens medlemmer. Indsamlingen gik til børnehjemmet Family Spirit Child Care Center (FSCCC) i Uganda. Indsamlingen var oprindeligt forestået af fodboldklubben Bramsnæs FB. FSCCC er et børnehjem og en folkeskole i det nordvestlige Masindi distrikt (Uganda). FSCCC blev startet i 2002 af frivillige, godhjertede HIV-positive Ugandere. FSCCC har at gøre med HIV-positive, voldsramte og krigsramte børn fra hele Uganda. Fælles for alle børnene er mangel på god ernæring, ringe boligforhold, pengenød og en 60 – Maj 2012 barsk fortid. Alle børn, lærere og medarbejdere på FSCCC kæmper sig ofte gennem dagen med små måltider, fattige omgivelser og ringe ressourcer. FC Culpa fik sendt sækkevis af fodboldtøj mod Uganda, hvilket forhåbentlig kan bringe stor glæde blandt børnehjemmets børn. Efter næsten 4 måneders transporttid er det en stor fornøjelse at kunne meddele, at udstyret nu er ankommet til børnehjemmet. De godt to paller med sportsudstyr bliver nu flittigt brugt af børnehjemmets børn, og de første forlydender lyder heldigvis på, at modtagelsen er udstyret har skabt en ”juleaftensstemning” på børnehjemmet. Hvis du er interesseret i at høre nærmere om projektet kan du besøge hjemmesiden www.familyspirit.dk Kunne du tænke dig at spille i FC Culpa? FC Culpa tager selvfølgelig imod nye spillere med åbne arme, idet vores transfervindue aldrig lukker. Det eneste der kræves af dig, er, at du har dit gode humør med. Træning foregår hver tirsdag og torsdag omklædt fra kl. 18.00. Pigeholdet træner hver tirsdag fra kl. 18.00. Hvis du har lyst til at være med, så kontakt Rasmus (træner) eller mød blot op til træning. Du kan også (uforpligtende) tilmelde dig på http://fcculpapige.igroups.dk, hvorfra du kan se og tilmelde dig træninger, kampe og arrangementer. Ny start Vi er mange engagerede piger på ”det nye pigehold”, og vi glæder os til at se endnu flere på banerne i Valby. Vores udgangspunkt er, at alle piger kan spille fodbold, og derfor har vi også brug for dig. Der er plads til alle niveauer på holdet, og der er selvfølgelig også fokus på at skabe udfordringer for de mere erfarne fodboldpiger. Selvom det kan virke uoverskueligt eller tidskrævende at tage til Valby én gang om ugen, så er det med garanti det værd. Jeg har selv mange ting i hverdagen, men jeg finder alligevel tiden til at komme til træning. Der er en kerne af piger, der møder op hver uge, og sammenholdet med dem bliver bedre for hver gang. Derudover kommer der løbende nye piger på holdet, og træningen er derfor ikke kun et par For nærmere info kan klubbens promoveringsansvarlige kontaktes: Alexander Bind: 21 12 78 92 Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes: 1.holdet:Mark Nakai: 60 15 61 23 2.holdet:Peter Olesen: 20 87 90 17 3.holdet:Peter Nielsen: 40 96 40 56 Pigeholdet: Rasmus Rønne: 60 21 99 21 www.fcculpa.dk ”Like” os på Facebook! timers god og effektiv motion men også et fællesskab og en god måde at møde andre medstuderende på. Alle er velkomne uanset niveau - Vi ses derude! Alder, fodboldniveau og studieanciennitet er meget spredt på holdet, så der er god mulighed for at lære folk at kende på tværs af årgangene, som man måske ellers ikke ville have mødt. Der er stor fokus på det sociale i klubben og ligeledes på pigeholdet. Udover træning og kampe forsøger vi at lave diverse sociale arrangementer, både internt og med klubbens herrehold, hvilket igen er en fantastisk mulighed for at møde nye mennesker. Stud. Jur. 2 – 61 vi noterer JD noterer At den jurastuderende er et konkurrencedyr, At konkurrencen skærpes i eksamenstiden, At eksamenstiden er den flittige studerendes fest, At Distortion er en anden slags fest, At Distortion komplicerer dét at læse til eksamen i Studiestræde, At dette skyldes at Studiestræde bliver forvandlet til hipsternes legeplads, At sommerferien betyder, at livet bliver en leg, At livet dog ikke altid er en dans på roser, At der skal danses for alle pengene til JD’s Konsistorialgårdsfest, At der er røget feriepenge ind på kontoen, At meget er røget i luften i Syrien, At problemerne i Syrien forhåbentlig snart har en ende, At eksamenerne trods tvivl også har en ende, At enden altid er god, At JD ønsker alle en god sommer, At sommervejret forhåbentlig fortsætter ind i næste semester, At Stud.Jur. selvfølgelig forsætter til næste semester, At næste semester først venter langt ude i fremtiden, At Stud.Jur. spår en lys fremtid. 62 – Maj 2012 støttemedlemmer Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab Untitled-2 1 14/11/08 13:51:09 kalender Sommer 2012 05 Maj 29. JD Case i Formueret III hos Bech – Bruun 29. JD Case i Grundlæggende Skatteret hos Plesner 06 Juni 07. JD Case i Konkurrence & markedsføringsret hos Moalem Weitemeyer Bendtsen 12. JD Case i Civilproces hos Kammeradvokaten 29. Konsistorialgårdsfest Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer. jds bestyrelse 2012 Formand Sune Høyer [email protected] Kasserer/ næstformand Støttemedlems ansvarlig Sofie Dreyer Mikkelsen PR-ansvarlig Sarah Klaper [email protected] [email protected] Kristina Klem Pro Bono ansvarlig Anne Cathrine Brorsen Klubmester Mikkel Vibe [email protected] [email protected] [email protected] Eventansvarlig Daniel Askbo Stud.Jur. Redaktør Emil Spurr [email protected] [email protected] Studiebesøgs ansvarlig Johannes Malmvig Jensen International ansvarlig Alessandro Traina [email protected] [email protected] Mathias Tronier [email protected] JD Case ansvarlig Stud.Jur.-redaktør Ditte Lundberg [email protected] Fredagsbaransvarlig Anders Lytzhøft Olsen [email protected] Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K VIL DU MED I retten? DU ER HOVEDPERSONEN, NÅR KAMMERADVOKATENS SOMMER- SKOLE 2012 HOLDER HOVEDFORHANDLING I EN RIGTIG RETSSAL Ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu og gejst procederer for en dommer? Har du lyst til at prøve at afhøre vidner? Eller er dit mål at blive en skarp juridisk forhandler? Så deltag i Kammeradvokatens sommerskole den 13.16. august 2012. Du får som deltager et grundigt og lærerigt indblik i rollen som advokat. Du kan læse mere om sommerskolen, og om hvordan du ansøger, på www.kammeradvokaten.dk. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Trine Hallund på 72 30 78 60 eller [email protected] Vi glæder os til at høre fra dig! Du vil undervejs blive vejledt af vores erfarne advokater, som vil udfordre dig på din faglighed og dine evner til at udfylde rollen som advokat. Har du mod på at løfte blikket fra bøgerne og prøve juraen af i praksis, så send din ansøgning inkl. bilag hurtigst muligt og inden fredag den 29. juni 2012. Vi sørger for overnatning under hele forløbet. Løft blikketTM www.kammeradvokaten.dk
© Copyright 2024