Stud.Jur_2012#2 - Juridisk Diskussionsklub

Stud.Jur.
TEMA: Konkurrence og pres
Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på konkurrencen på jurastudiet og forsøger at skabe en
profil af den jurastuderende anno 2012
P
Nr. 2 • Maj 2012 • 67. årgang
studieliv
Fordomstest – hvordan
ser omverdenen på os?, s. 28
P
perspektiv
Når studielivet ikke er så sødt endda
– sådan håndterer du presset, s. 41
aktuelt
Interview med ordførende direktør
for Danske Bank, Eivind Kolding, s. 8
Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet
Udgiver
Juridisk Diskussionsklub
Studiestræde 34
DK-1455 København K
Telefon: (0045) 35 32 33 24
E-mail:[email protected]
Redaktion
Redaktør:
Redaktør:
Ditte Lundberg
Emil Spurr
Ekstern redaktion:
Camilla Fie Pedersen
Johan Kristian Tufte-Kristensen
Amalie Bang
Jesper Holm
Clara Cilius Rødgaard
Gustav Krohn Schaldemose
Frederikke Jensenius Reinhardt
Design
Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen
Tryk
Kolofon ApS
Oplag: 4400
Stud.Jur.
Om bladet
Citering mv.
Generelt
Tryk & papir
Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet
udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med
Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige
studerende og ansatte ved Fakultetet.
Citering og anden gengivelse
af uddrag fra Stud. Jur. må
gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse.
Materiale, kommentarer samt
ris og ros kan sendes til stud.
[email protected]
Stud.Jur er produceret under
miljøvenlige forhold og trykt
efter den internationale
standard for miljøledelse.
Stud.Jur er trykt på papir som
er PEFC certificeret.
Afmelding: Send en email
med navn og adresse til
[email protected]
Hvilke værktøjer mangler du?
Vi er et full-service-advokatfirma, der lægger vægt på meget mere end
juridiske kompetencer.
Deltag i konkurrencen om et gavekort på 1500 kr. til studiebøger ved at
svare på, hvilke kompetencer du gerne vil have styrket under studiet.
Scan QR-koden eller besøg os på www.lettkarriere.dk/konkurrencer.
Sidste frist er den 10. maj 2012.
København
Rådhuspladsen 4
DK-1550 København V
Tlf. +45 33 34 00 00
Fax +45 33 34 00 01
Kolding
Jernbanegade 31
DK-6000 Kolding
Tlf. +45 33 34 00 00
Fax +45 33 34 00 01
Aarhus - Rådhusgården
Vester Allé 4
DK-8000 Aarhus C
Tlf. +45 33 34 00 00
Fax +45 33 34 00 01
Lett Advokatfirma
lettkarriere.dk
indhold
stud. jur. • nr. 2 • MAJ 2012
faste sider
s. 05Leder
s. 07 Formandens meddelelser
s. 30 Stud.Jur. anbefaler
s. 36 Billeder fra studiet
s. 44 JD informerer
s. 45 Fakultetets sider
s. 60 JD noterer
s. 61Støttemedlemmer
s. 62Kalender
s. 63 JD’s bestyrelse
studieliv
s. 23 Klage og anke over eksamen
s. 28Fordomstest
s. 32Konsistorialgårdsfest
s. 33 5 myter om den
jurastuderende
s. 56 Askbo’s læsesalsguide
s. 58 Nyt fra FC Culpa
P
perspektiv
s. 14 Gorrissen Federspiels
mand i New York Interview med Jacob
David Hjortlund Allon
s. 25 Jurastuderende 2012
– af professor Ditlev Tamm
s. 38 Konkurrence – motivations­
faktor eller stressfaktor
s. 41 Når studielivet ikke
er så sødt endda
s. 51 Iværksætter og jurastuderende
aktuelt
s. 8 Interview med
Eivind Kolding
s. 17 Fusionen mellem Bech –
Bruun og Philip Advokatfirma
leder
When going
through hell ...
hæmmende, hvis den ikke håndteres
korrekt. Konkurrencen skal tæmmes.
skrevet af
Ditte Lundberg
og Emil Spurr
… keep going. Disse ord, oprindeligt
sagt af Winston Churchill, er for
nogen måske mere relevante lige nu
end nogensinde før. Midt i en eksamensperiode, hvor så mange andre
ting lokker – det gode vejr, venner og
veninder – kan det virke som et helvede
at sidde bundet til bøgerne. Det kræver
selvdisciplin at overholde læseplanen,
men ude på den anden side giver
anstrengelserne forhåbentlig pote. Så
kære medstuderende, hold fanen højt
og klø på; vi er alle i samme båd.
I denne udgave af Stud.Jur. har vi bl.a.
valgt at sætte fokus på konkurrencen
på studiet. Vi er nogle konkurrencedyr,
og jura er og bliver et kompetitivt
studium, hvilket først og fremmest
har sine fordele. Niveauet højnes, og
konkurrencen tvinger et eller andet
sted os alle til at holde os til ilden. Konkurrencen på vores studium kan være
Konkurrence kobles ofte sammen
med, at der er en vinder og en taber.
Men den konkurrence, som finder sted
på jurastudiet, er i langt højere grad
noget, som driver os alle mod et fælles
projekt.
Folk, der på karrierefronten er blevet
succesfulde, har det til fælles, at de
lever i symbiose med konkurrencen. Vi
bringer for eksempel et interview med
ordførende direktør i Danske Bank,
Eivind Kolding, som om nogen har formået at få det bedste ud af konkurrence
i det hele taget.
Hvem er den jurastuderende anno 2012
egentlig? Det forsøger vi at komme
nærmere i denne udgave. Vi har fået
hjælp fra bl.a. filosofi-, økonomi- og
retorikstuderende,
som
fortæller,
hvordan de opfatter den typiske jurastuderende. Det kan vel allerede nu
afsløres, at vi er genstand for megen
omtale på de andre studier, megen
negativ omtale. Folk har bestemt en
mening om os. Det har professor Ditlev
Tamm også. Han tegner i denne udgave
et billede af den jurastuderende og de
ændringer, vi har undergået de sidste
30 år.
Desuden bringer vi interviews med
studielederen, Rasmus Feldthusen,
psykolog i studenterrådgivningen,
Mehrak Salimi, og studenterpræst ved
Københavns Universitet, Stefan Hansen. De giver hver sit bud på, hvorfor
jurastudiet er så konkurrencepræget,
og hvordan den enkelte studerende
skal forholde sig til det.
Dette blad vil forhåbentlig repræsentere en dyb indånding for jer, kære
medstuderende. Om ikke så lang tid er
der en sommerferie, der venter.
God læselyst.
Hvis du har nye bidrag eller kommentarer til bladet, så skriv til os på stud.
[email protected] – din mening er meget
velkommen!
Stud. Jur. 2 – 7
‘‘
“Stipendiet har helt klart givet mig frihed -­ både økonomisk og tidsmæssigt -­ til at fordybe mig i specialet. Det har været guld værd”.
Magne Teglhus Ebbesen
1. års cand.merc.jur.
Skal du i gang med at skrive speciale?
Har du styr på teorien og fokus på faglige udfordringer og udvikling? Og har du lyst til at starte din karriere på et advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Så kom med i kapløbet om at blive stipendiat hos Horten. Ansøgningsfristen er 1. juni 2012.
Læs mere på horten.dk/stipendiat
Formandens meddelelser 2 - 2012
Kære medstuderende
og ansatte ved Det
Juridiske Fakultet...
Det er i skrivende stund den 16. april
2012. Solen har skinnet hele dagen,
det er dronningens fødselsdag, og retssagen mod den norske massemorder
Anders Behring Breivik begyndte i
morges. På trods af disse for pressen
antageligt meget interessante emner,
har mediebilledet i Danmark i dag været
domineret af det tab nationen har lidt i
form af Mærsk Mc-Kinney Møllers død.
Og det med rette, for på baggrund af
hans store personlighed, hans evner
som erhvervsmand og ikke mindst hans
støtte til og gavmildhed overfor det
danske samfund, var skibsrederen helt
til sine dages ende et stort forbillede
for alle mennesker med ambitioner for
sit liv. Derfor var han givetvis også et
forbillede for mange på jurastudiet,
for her findes en masse ambitiøse og
hårdtarbejdende unge mennesker. Det
vil man hurtigt opdage, hvis man tager
forbi de to jurahuse i indre by, hvor læsesale og grupperum stort set altid er fyldt
op, såvel på hverdage som i weekenden.
For mig er der er ikke nogen tvivl om,
at det er sundt at have høje ambitioner
i forhold til alle livets aspekter. En ambition fordrer en vedvarende indsats imod
at opnå den og driver dermed folk til at
blive klogere og dygtigere inden for et
givent område. Opnår man ambitionen,
er det fantastisk. Opnår man den ikke,
kan man vælge at lade sig slå ud af det,
der i situationen måske kun kan ses som
et nederlag. Modsat kan man vælge at
analysere sine fejl, tage ved lære af dem
og give det et skud til. Fejler man igen,
er der måske noget der tyder på, at man
bør justere sit ambitionsniveau.
På jurastudiet er ambitionsniveauet
generelt meget højt, hvilket som
udgangspunkt er glædeligt og sundt.
Det betyder jo alt andet lige, at de
studerende er motiverede til at dygtiggøre sig, hvilket kommer dem selv, deres
fremtidige arbejdsgivere og samfundet
til gode. Det er dog mit indtryk, at en
intensiv intern konkurrence blandt de
studerende i forhold til karakterer og
gennemsnit, som er noget, der længe
har været en del af studiet, er med til at
holde ambitionsniveuaet kunstigt højt.
Konkurrence er selvfølgelig et sundt
supplement til ambitioner, da det øger
motivationen for dygtiggørelse. Men
det må være ønskeligt, at den indsats,
man lægger for dagen, i overvejende
grad er motiveret af ens egne, personlige ambitioner, og at man ikke lader
sig påvirke uforholdsmæssigt af, hvad
andre mennesker ønsker at opnå.
I Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse
har vi også høje ambitioner, og de går
på at opretholde et spændende studiemiljø for de jurastuderende ved KU.
Indtil videre kan vi i år glæde os over
stor tilslutning til alle foreningens arrangementer, og det er dét, der giver os
drivkraften til hele tiden at sætte nye og
højere ambitioner for fremtiden, og til at
gøre alt hvad vi kan for at opnå dem.
Et af vores mest ambitiøse tiltag er vores
nyligt indgåede samarbejde med Plesner om velgørenhedsprojektet Student
Volunteers. Vi gik ind i projektet fordi
vi, i øvrigt lidt i den afdøde skibsreders
ånd, mener, at det er vigtigt at hjælpe,
hvor man kan. Som studerende har du
mulighed for at bruge dine juridiske
evner til at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig styrke dine egne
kompetencer. Læs mere om hvordan du
ansøger på www.jdku.dk.
Til sidst en servicemeddelelse:
JD serverer gratis kaffe til de eksamenslæsende jurastuderende hver torsdag i
maj måned i jurahusets gård. Vi håber,
at det kan give lidt motivation til at gøre
en ekstra indsats for at nå den ambition,
du har sat dig i forbindelse med sommerens eksaminer.
Rigtig god eksamenslæsning.
Sune Høyer
Formand
Juridisk Diskussionsklub
I denne udgave af Stud.Jur. har redaktionen kigget nærmere på konkurrencen
på jurastudiet. Det kan du bl.a. læse om
på side 38.
Stud. Jur. 2 – 9
A
Aktuelt
Interview med Eivind Kolding
Gør det du er bedst til,
det gør Eivind
Interview med Eivind Kolding
skrevet af
Emil Spurr
Stud.jur. har mødt ordførende direktør
for Danske Bank, Eivind Kolding, til en
samtale om en jurists vej til toppen af
dansk erhvervsliv. Derudover fortæller
Kolding os bl.a. om forskellen på jobbet
som advokat og jobbet som bankdirektør, om at stå inde for sine valg og om at
gå efter sine drømme.
På gåben langs med Kgs. Nytorv hen
imod Holmens Kanal er jeg spændt.
Spændt på at stå møde med direktøren
for Danmarks ubestridt største bank,
Danske Bank. Man har selvsagt en
række forestillinger om, hvordan der
ser ud på bankdirektørens kontor; hvad
der pryder væggene, hvilke bøger der
står i bogreolen. Jeg har ved forskellige
lejligheder besøgt Københavns største
advokatkontorer. Der er stilen meget
glas og stål. I Danske Bank, Holmens
Kanal 12, er stilen lidt mere … mahogni.
Inden jeg starter optageren på
min telefon forklarer Kolding lidt om
bygningens historie. Bl.a. at kontoret,
vi står i, alle dage har været bankdirektørens kontor, først beboet af Isak
Glückstadt efterfulgt af sønnen, Emil
Glückstadt.
Mens de flinke sekretærer kommer
ind med forsyninger snuser jeg lidt
rundt. Jeg får øje på Lov om finansiel
virksomhed. 1500 sider. Kolding piller
den ned fra bogreolen. ”Og så siger de,
at banksektoren ikke er reguleret nok.”
10 – Maj 2012
Vi sætter os og lader samtalen begynde.
Kan du fortælle lidt om, hvordan du
som cand.jur. er endt som ordførende
direktør for Danske Bank?
Jeg begyndte egentlig med at læse jura
med et andet sigte, end hvor jeg sidder
nu. Jeg ville gerne i udenrigstjenesten.
Jeg ville gerne være ambassadør. Men
efter et par år kunne jeg se, at det ikke
var det område, der trak mest i mig; jeg
fik indtrykket af, at advokatvejen var
det rigtige, nok fordi man har at gøre
med juraen på en mere direkte måde.
Jeg fik et studiejob som inkassostudent
hos Norsker & Jacoby. At komme ind på
et advokatkontor gjorde mig sikker i
min sag. Jeg ville være advokat.
Jeg fortsatte hos Norsker & Jacoby
og blev advokatfuldmægtig og kom
så senere ind i Bornstein & Grønborg,
som efter flere fusioner nu er Plesner,
hvor jeg blev advokat. Det var før
80’ernes store fusioner. Bornstein
& Grønborg, som vel bestod af 4-5
advokater dengang, blev betegnet som
et mellemstort advokatkontor.
Når advokatkontorerne ikke var
specielt store, så betød det, at jeg fik
lov til at arbejde med en lang række
retsområder: erhvervsret, konkursret,
strafferet, familie- og arveret – you
name it. Det var meget lærerigt og ikke
specielt usædvanligt dengang.
Dog ville jeg gerne gå lidt mere i den
erhvervsmæssige retning. Da jeg havde
fået min advokatbestalling og møderet
for Landsretten, var jeg stadigvæk
relativt ung – jeg blev cand.jur som 23årig – og jeg kunne mærke, at der var
noget nyt, som trak i mig. Jeg ville mere
ned i selve forretningerne, mere hands
on. Og mens jeg så advokatgerningen
lidt som konsulentarbejde, ville jeg
gerne ind i centrum af forretningerne
og være den, der trak hovedlinjerne, i
stedet for at være den, der f.eks. fik det
kontraktslige netværk til at passe.
Da jeg skiftede til A.P. Møller Maersk
var det ikke et fravalgt af det juridiske;
det var nok snarere et udtryk for, at der
var en del af mig, der ville ud og prøve
noget nyt. Og hvis det ikke lykkedes,
kunne jeg jo altid komme tilbage til
juraen.
På hvilken måde er Danske Bank en
juridisk virksomhed?
Danske Bank har mere end 200 jurister
ansat på koncernplan. Så vi er vel en af
landets største advokatkontorer, havde
jeg nær sagt. De er selvfølgelig ikke alle
sammen advokater, men de er jurister
specialiserede på en række forskellige
retsområder.
Men vi er simpelthen nødt til at
være dækket ind rent juridisk. Det er
vi som følge af det marked, vi bevæger
os på. Hele den finansielle sektor er jo
i meget stort omfang reguleret, helt
ned til den mindste detalje, så det er
yderst kompliceret at vurdere, hvordan
og hvornår vi overholder de regler, vi
er underlagt. Hvordan gør vi f.eks. for
at sikre, at vi overholder det meget
komplekse
hvidvaskningscirkulære
eller kapitalbestemmelsesreglerne.
Vi har også jurister til at tage sig
af rekonstruktioner. Det er ofte sådan,
når en virksomhed ligger på randen
af konkurs, at banken træder ind, og
finder en løsning på, hvordan man kan
få virksomheden til at køre videre, og
hvordan bankens interesser sikres
bedst muligt.
Man skal heller ikke glemme, at
der er rigtig meget EU-retligt arbejde.
Både på den regulative side og på den
proaktive side, altså lobbyarbejde. Faktisk bliver størstedelen af reguleringen
overfor bankerne foretaget i EU, så det
er bestemt en væsentlig del af juristernes arbejde.
Så man kan sige, at vi har jurister,
der tager sig af alt det regulative,
og jurister, der tager sig af bankens
formueretlige interesser, herunder
rekonstruktioner og sikring. Og så har
vi nogle specialister, det kunne f.eks.
være dem, som sidder med IT-ret.
Men vigtigst af alt er der rig mulighed
for at blive flyttet rundt mellem afdelingerne, og det er også en mulighed
at begynde som jurist, og ende som jeg
selv ovre i arbejdet med den bankmæssige drift.
Kan du uddybe, hvad lobbyarbejdet
indebærer?
Ja, det er jo i den boldgade, hvor man
holder god kontakt med politikere,
både i Danmark og i EU. Vi forsøger at
få indflydelse på lovgivningen. Nogle
gange har vi direkte indflydelse, og
andre gange er det mere indirekte, gennem bankernes interesseorganisation,
Finansrådet, som vi har en tæt dialog
med. Så det kører på forskellige planer.
Man er simpelthen nødt til at gardere sig ind på det her område. Ellers
ender vi med noget, der er helt ved
siden af. Det er utroligt vigtigt, at politikerne både nationalt og internationalt
forstår, hvad det betyder og har af
konsekvenser for den finansielle sektor,
hvis man gennemfører nogle af de ting,
de går og overvejer. Så vores jurister
er på den måde meget proaktive med
hensyn til at tale vores sag og søge
indflydelse.
Hvordan bruger man juraen i
sin hverdag som henholdsvis
koncernchef i A.P. Møller Maersk og
administrerende direktør for Danske
Bank?
I de første år i A.P. Møller Maersk arbejdede jeg i deres Direktionssekretariat,
som vel svarer til det, man i dag kalder
en legal-afdeling. Der arbejdede jeg
jo meget direkte med juraen. Jeg stod
bl.a. for generalforsamlingerne og
store kontraktsforhandlinger, og jeg
var da også involveret i nogle få, store
retssager.
Vi gjorde meget ud af – og det synes
jeg var med rette – at bruge eksterne
advokater. Når man bliver ansat i en
virksomhed, så er man jo ikke længere
uvildig. I stedet for at repræsentere
en part, så er du en part. Så vi brugte
mange ressourcer på advokater udefra.
Og det mener jeg også var et korrekt
valg, for ind i mellem bliver man nødt til
at spørge en person, som ser på sagen
fuldstændigt objektivt.
Efter nogle år blev jeg chef for
Maersk Hong Kong Ltd. Derfra var det
rent kommercielt arbejde. Og så kan
man jo spørge sig selv, hvorfor man vil
have en jurist, der ikke laver juridisk
arbejde. Men det, jeg har fået absolut
størst udbytte af ved at læse jura, er
en meget analytisk tilgang. At være i
stand til at dissekere en problemstilling meget nøje er noget, som man kan
bruge til meget andet end juraen, f.eks.
forretningsmæssige problemstillinger.
Det er det samme tankesæt.
En anden meget vigtig ting, jurister lærer, er at udtrykke sig meget
præcist. Det, at kunne udtrykke sig
præcist – det være sig til eksamen, i
korrespondancer eller når man skriver
processkrifter, er altafgørende; det skal
være præcist og entydigt, og det har
jeg stadig glæde af.
Hvis man ser bort fra, at jobbet som
advokat og jobbet som bankdirektør er
vidt forskellige stillinger, hvad er så den
mest afgørende forskel på det resultat,
man leverer som advokat, og det resultat, man leverer som bankdirektør?
Jeg husker tilbage på en domsforhandling, jeg havde i Bornstein &
Grønborg. Det var en svær sag, og
det var slet ikke sikkert, at den kunne
vindes. Men vi vandt den, og vi fik stort
set alle mellemregningerne med. En
forrygende sejr. Men klienten forstod
Stud. Jur. 2 – 11
Sådan nyder de frokosten i Danske Banks direktion.
Aktuelt
Interview med Eivind Kolding
det ikke. Han mente, at det jo var
derfor, han havde en advokat. Det var
for at vinde sagen. Så det eneste, jeg
hørte fra ham, var, at han var småsur
over regningens størrelse, og den var i
øvrigt ikke specielt urimelig.
Det, synes jeg, er lidt utilfredsstillende. Der er ofte en barriere mellem advokat og klient, som gør, at klienten ikke
kan forstå, hvilken ydelse de modtager.
Min oplevelse af at komme videre til
A.P. Møller Maersk og i Danske Bank er,
at jeg er med på et hold med et fælles
mål på en helt anden måde, end i min
tid på et advokatkontor. Det er som om,
at advokaten har lidt mere distance til
tingene og arbejder mere alene.
Hvilke ofringer indebærer stillingen
som ordførende direktør for Danske
Bank?
måske kunne have gjort anderledes.
Det vigtigste i denne sammenhæng er
måske at få sagt, at jeg altid har truffet
mine valg ud fra den holdning, at man
er herre over sit eget liv, og kan man
ikke stå inde for de valg, man træffer,
så må man lave dem om.
Det kan også være svært at dele
valg op i dem, man har fortrudt, og
dem, man ikke har fortrudt.
At være i stand til at
dissekere en problemstil­
ling meget nøje er noget,
som man kan bruge til
meget andet end juraen,
f.eks. forretningsmæssige
problemstillinger. Det er
det samme tankesæt.
Der er ingen tvivl om, at det kræver
rigtig meget tid at have en topstilling
i erhvervslivet. Det er valg, man træffer. Men når det er sagt, så tror jeg
egentlig ikke, at mit arbejde er mere
tidskrævende end f.eks. nogle advokaters. Forskellen mellem mit arbejde og
advokaters er lidt, at advokaterne har
den anspore til arbejdet, at meget af
det er timebaseret. Det er en måde at
generere mere indkomst på. Og det er
ikke på samme måde måleligt, når jeg
bruger en time mere i banken.
Man skal nok se i øjnene, at hvis du vil
nå langt inden for et hvilket som helst
fag, så ligger der en større arbejdsindsats i det. Og det må man indrette sig
efter, også på privatlivsfronten.
For eksempel var jeg et år i Kreditforeningen Danmark – som nu hedder
Realkredit Danmark – som advokat,
inden jeg kom til Maersk. Det var ikke
lige mig på det tidspunkt, men jeg
lærte dog utroligt meget af det. Vigtigst af alt var det måske, at det især var
stillingen i Kreditforeningen Danmark,
som gjorde, at jeg kvalificerede mig til
jobbet i A.P. Møller Maersk.
Så jeg har på ingen måde fortrudt, at
jeg arbejdede et år i Kreditforeningen
Danmark, selv om jeg kom hurtigt
videre derfra.
Hvis du tager et tilbageblik på din
karriere, er der så valg, som du har
fortrudt? Og er der modsat valg, som
du i særdeleshed ikke har fortrudt?
Jeg har jo kendt virksomheden godt i
en længere periode. Jeg har siddet i
bestyrelsen i 10 år. Jeg vidste, at det
var et utroligt spændende job.
Derfor gik mine overvejelser egentligt ikke så meget på, om jeg skulle
Jeg er meget glad for de valg, jeg har
truffet. Der er meget få ting, som jeg
Hvilke overvejelser gjorde du dig,
inden du sagde endeligt ja til at tage
over for Peter Straarup i Danske
Bank?
sige ja til Danske Bank. De gik mere på,
om jeg skulle sige farvel til A.P. Møller
Maersk. Jeg havde arbejdet der i 23 år
og virkeligt været Maersk-mand hele
vejen igennem. Så det var mere, om jeg
kunne kappe linen til Maersk.
Men når man ser på min alder, 52 år,
så kan man sige, at hvis jeg skulle nå
at lave én stor ting mere i mit erhvervsaktive liv, så kunne jeg nok ikke få en
bedre anledning.
Hvordan husker du tilbage på din
studietid?
Noget af det, jeg var mest begejstret
for, var, at vi befandt os midt inde i
byen i latinerkvarteret omkring Studiestræde og Frue Plads. Nu var jeg
nok – hvis jeg skal være ærlig – i hvert
fald for så vidt angår den senere del af
studiet – ikke den mest flittige student
målt på fremmøde. Jeg havde arbejde
og andre ting og fandt ud af, at jeg
sådan set godt kunne læse mange af
tingene op til eksamen.
Jeg husker også den kæmpe
betydning, det har, at man får en god
forelæser. Altså, der var nogen, f.eks.
Finn Thomsen i skatteret, som når de
forelæste, så mødte de studerende op,
og de havde interesse for det. På den
anden side var der nogle professorer,
som jeg ikke vil nævne ved navn, som
jo sikkert var fagligt dygtige, men totalt
uegnede til at formidle stoffet. Og hele
årgangen mistede interessen.
Jeg fornemmer lidt, at en stor
forskel på studiet dengang og studiet
i dag er mængden af undervisningstimer. Det er nærmest skandaløst, så få
undervisningstimer, I har. Med de få
undervisningstimer, der er i dag, kunne
man i virkeligheden gøre det til et 3-års
studium. Det er blevet et selvstudium.
Med hensyn til fagene syntes jeg
faktisk, at strafferet var utroligt spæn-
Stud. Jur. 2 – 13
Aktuelt
Interview med
Eivind Kolding
Det er utroligt vigtigt, at politikerne
både nationalt og internationalt
forstår, hvad det betyder og har
af konsekvenser for den finansielle
sektor, hvis man gennemfører nogle
af de ting, de går og overvejer
dende at have på studiet. Jeg må dog
indrømme, at da jeg kom ud og oplevede
det i virkeligheden på arbejdet, så – og
nu skal jeg passe på ikke at tale noget
ned – men der så jeg 9 ud af 10 sager
være ovre i boldgaden af misbrugere,
som havde begået 50 indbrud. Der var
der jo ikke meget jura i.
Noget, jeg ikke havde på studiet,
men som jeg stiftede bekendtskab med
første gang hos Bornstein & Grønborg,
var entrepriseret. Det var jeg meget begejstret for. Jeg blev involveret i nogle
store sager, som var yderst komplekse
med utroligt mange forhold. Havde jeg
vidst bedre, så havde jeg vel nok valgt
det fag på studiet. Og så er jeg en af
14 – Maj 2012
dem, der rent faktisk godt kunne lide
skatteret, griner Kolding.
På den modsatte side havde jeg det
nok lidt tungt med forvaltningsretten.
Jeg tror egentlig, at jeg først forstod
indholdet af faget lidt senere, men
dengang lå faget ret tidligt på studiet,
og på det tidspunkt var det lidt svært at
få det til at fænge.
Har du et godt råd til os
jurastuderende?
Der er et par råd, ja.
Desværre er det jo sådan, at jurastudiet vidst nok er det sidste universitetsstudium, hvor karaktergennemsnittet
stadig har betydning. Så arbejd på at få
et pænt gennemsnit.
Men dernæst er det vigtigste, at man
går efter det, man har lyst til. Man kan
altid lave sine beslutninger om. Hvis ens
drøm er at komme ind på et advokatkontor, eller til EU, eller ind i en bank, så gå
efter det. Tro på det. Hvis det så efter et
par år viser sig, at det alligevel er noget
andet, som trækker, så kan man altid
lave det om. Det vigtigste er, at man
starter med noget, hvor det er lysten,
der driver værket. Og det er jo nok et ret
generelt råd, men også meget basalt.
PLESNER CAMPUS
2012
Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk
Den 28.-31. august 2012 afholder vi PLESNER
CAMPUS – et tilbud til jurastuderende, der
gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive og interaktive
dage, der i et campuslignende miljø vil give
dig en enestående lejlighed til at agere som
erhvervsadvokat og teste dig selv af.
PLESNER CAMPUS vil – udover det stærke faglige indhold – give dig en unik mulighed for at
bo sammen med andre dygtige studerende
fra hele landet. Der er således indkvartering
for alle i hotellejligheder på Amerika Plads.
Du vil igennem forløbet være advokat for en
virksomhed i et case-orienteret teamwork
med personlige vejledere. Du vil møde en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant,
Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur,
Anders Stahlschmidt, General Counsel hos
Danfoss og Janus Beyer, retoriker.
Tilmeld dig på karriere.plesner.com.
Læs mere
P
Perspektiv
Gorrissen Federspiels mand i New York Interview med Jacob David Hjortlund Allon
Gorrissen Federspiels
mand
i
New
York
Interview med Jacob David Hjortlund Allon
Hvis man synes,
skrevet af
Ditte Lundberg
New York – byen der aldrig sover. Byen som er en stor smeltedigel af kulturer og som
altid har fascineret med sin størrelse og puls. New York huser derfor ikke overraskende
nogle af verdens største og mest anerkendte advokatkontorer. Stud.Jur. har talt med
Jacob David Hjortlund Allon, som er Gorrissen Federspiels mand i New York.
Jacob David Hjortlund Allon har siden
september 2011 været ansat hos det
prestigefyldte
advokatfirma
Paul,
Weiss i New York. Paul, Weiss, Rifkind,
Wharton & Garrison LLP blev etableret
i 1875 og beskæftiger i dag over 600
advokater. Udover hovedkontoret i
New York har firmaet kontorer i Beijing,
Hong Kong, London, Tokyo, Toronto,
Washington D.C. og Wilmington. Det
er gennem Gorrissen Federspiels internationale forbindelser, at kontakten
til det amerikanske advokatfirma er
blevet skabt, hvilket har været med
til at bane vejen for et arbejdsophold
hos et af markedets mest anerkendte
advokatfirmaer. Eftersom Jacob David
Hjortlund Allons nuværende residens
er lokaliseret i New York, og Stud.Jur.’s
rejsebudget p.t. er ikke-eksisterende,
foregik interviewet over telefon.
Fra København til New York
Jacob David Hjortlund Allon har siden
2009 været advokat hos Gorrissen
Federspiel tilknyttet proces. En partner hos Gorrissen Federspiel havde
en konktakt hos Paul, Weiss, hvilket
resulterede i, at Jacob David Hjortlund
16 – Maj 2012
Allon i 2011 fik muligheden for et
arbejdsophold på Paul, Weiss’ kontor i
New York. En mulighed som han greb.
”Det var i sommeren 2010, at jeg første
gang snakkede med vores kontakt hos
Paul, Weiss. De havde dog ikke plads
i efteråret 2010, hvorfor jeg blev bedt
om at genfremsende mit CV i starten af
2011, hvilket jeg så gjorde. Kort tid efter
hørte jeg fra dem, og det kom herefter
hurtigt i stand, at jeg kunne komme
til New York. Jeg fik muligheden for at
være her mellem 9 og 12 måneder, og
det er så her jeg befinder mig nu. Jeg
regner med at være her 12 måneder i
alt, hvor jeg så også har haft tid til at
holde ferie i begge ender”.
To paraplyer
Hos Paul, Weiss- er afdelingerne ikke
opdelt på samme vis som i de større
danske advokatvirksomheder. ”De
større advokatkontorer i Danmark er
typisk opdelt i mange afdelinger. Hos
Paul, Weiss er der færre afdelinger,
men de to suverænt største afdelinger,
Corporate og Litigation, er til gengæld
opdelt i en lang række underafdelinger.
Jeg tror, at min situation er lidt atypisk.
at rets­pleje­loven
derhjem­me er lang
og indviklet, så skulle
man se den ame­
ri­
kanske procesret –
den er helt vanvittig.
Vi er 7 udenlandske advokater, hvoraf
alle undtagen mig er placeret i Corporate. Det er usædvanligt at havne i
Litigation som udenlandsk advokat, og
Paul, Weiss har kun i relativt få tilfælde
haft udenlandske advokater tilknyttet
Litigation. Det skyldes blandt andet,
at virksomhedsoverdragelser ligger i
Corporate, og at mange af arbejdsopgaverne er af international karakter og
derfor egner sig bedre til udenlandske
advokater. Det står i kontrast til Litigation, hvor størstedelen af arbejdet
udføres under amerikansk procesret,
navnlig hvor der ikke er tale om internationale voldgiftsager.
Forskellene fra Danmark
Forskellene mellem det danske og amerikanske retssystem er talrige, hvilket
Jacob David Hjortlund Allon medgiver,
da jeg spørger ham, om at arbejde i Litigation: ”Hvis man synes, at retsplejeloven derhjemme er lang og indviklet, så
skulle man se den amerikanske procesret – den er helt vanvittig. I stedet for
edition, som i Danmark giver en relativt
snæver adgang til at få modparten til at
fremlægge materiale under en retssag,
har de en hel disciplin kaldet discovery.
Herunder hører e-discovery, hvor man
kan få modparten til at tømme deres
e-mail-servere fra flere år tilbage og
udlevere alt, der indeholder bestemte
ord, hvilket tit ender i en regnskov med
millioner af dokumenter. Materialet
gennemgås først af den udleverende
parts egne advokater, da de skal se,
om der er noget privilegeret materiale
– kommunikation mellem advokat og
klient – der kan tilbageholdes. Derefter
udleveres
materialet
modpartens
advokater, der ligeledes gennemgår alt
materialet. Det er meget tidskrævende!
En anden væsentlig forskel er, at de,
ligesom med mange andre ting i det
amerikanske samfund, har mange
flere funktioner. De er meget glade for
at dele ting op i kasser og give folk
forskellige titler. Der er i det hele taget
flere lag af medarbejdere, der samar-
Afhøringen af vidner og parter er ikke
som derhjemme. Herovre øver man
meget med vidnerne på forhånd. Det er
nærmest et teaterstykke
Udsigten fra Jacob Allons lejlighed i New York
Stud. Jur. 2 – 17
Perspektiv
Gorrissen Federspiels mand i New York Interview med Jacob David Hjortlund Allon
bejder. For eksempel er der på det hold,
jeg er på nu, 7-8 forskellige advokater
og 2 paralegals, som minder om en
form for Stud.jur., men de har bare
ikke nogen juridisk uddannelse – det
er tilstrækkeligt at have en collegeuddannelse. De fungerer som en form
for avanceret sekretærer. Herudover er
der sekretærer og staff attorneys. Staff
attorneys er advokater, men har ikke
lige så gode resultater som associates.
Deres ansættelse er typisk tidsbegrænset, og de har ikke mulighed for at
blive optaget som partnere. De bliver
ofte brugt som rugbrødsadvokater til
at foretage en første gennemgang af de
mange dokumenter, der kommer ud af
Discovery.
Arbejdsgang
Udover et væld af e-mails er det centrale i Jacob David Hjortlund Allons
arbejde afhøring af parter /vidner og
forberedelse heraf. Dette indebærer
dels at samle de relevante dokumenter,
dels at udarbejde afhøringstemaer.
”Afhøringen af vidner og parter er ikke
som derhjemme. Herovre øver man
meget med vidnerne på forhånd. Det
er nærmest et teaterstykke”, fortæller
Jacob David Hjortlund Allon.
”Jeg har de seneste måneder gennemført tyve timelange interviews med
et vidne for at forberede afhøringen
i retssalen. Derhjemme mødes man
med vidner, forbereder dem på, hvad
der skal ske i retten, beder dem om at
genopfriske deres hukommelse, og
man afdækker, hvad de ved, og hvad
de vil sige i retten. Herovre har de en
helt anden tilgang, hvor man lang tid
før retssagen opbygger en struktur for
afhøringen og derefter øver afhøringen
med vidnet om og om igen. I Danmark
foregår det på en mere tiltalende måde,
synes jeg. Jeg kan bedre lide tanken
om, at et vidne rent faktisk afgiver
18 – Maj 2012
forklaring i retten om bestemte begivenheder i stedet for at opremse mere
eller mindre indøvede svar.
Udbytte
Da jeg spørger indtil udbyttet af arbejdsopholdet, tøver Jacob David Hjortlund
Allon ikke med sit svar: ”Det har været
en fantastisk oplevelse at bo og arbejde
i New York. Jeg har virkelig fået lov til
at lave noget. Så jeg har reelt prøvet
arbejdslivet herovre og er ikke bare
blevet efterladt på mit kontor, så jeg
kunne stirre ud af vinduet. Det har været
interessant at opleve alle de formaliteter,
der præger retssystemet herovre. Pludselig føler man, at en dansk retssag er et
ganske gnidningsfrit stykke arbejde. Det
er sundt af få rusket op i ens egen referenceramme. Man får et nyt perspektiv
på det hele.”
Jacob David Hjortlund Allon har sidste
arbejdsdag hos Paul, Weiss d. 25. juli
2012. Han har set opholdet som værende
en unik mulighed, der skal gribes, hvis
den byder sig: ”Ligegyldigt hvor man
tager hen, så er det en fantastisk idé
at arbejde i udlandet, fordi det på alle
leder og kanter, sætter ens hverdag i
perspektiv – det er en virkelig anbefalelsesværdig ting at gøre”, slutter Jacob
David Hjortlund Allon.
Pludselig føler man, at en dansk
retssag er et ganske gnidningsfrit
stykke arbejde. Det er sundt af få
rusket op i ens egen referenceramme.
Man får et nyt perspektiv på det hele.
A
Aktuelt
Fusionen mellem Philip
Advokatfirma og Bech-Bruun
Fusionen mellem
Philip Advokatfirma
og Bech-Bruun
skrevet af
Emil Spurr
To af Danmarks mest respekterede advokatvirksomheder fusionerede med virkning
fra 1. januar 2012. Bech-Bruun er fortsat landets næststørste advokatvirksomhed og
består nu af op mod 550 medarbejdere, hvoraf 275 er jurister. Stud.Jur. har mødt advokat og ekstern lektor i Formueret II på Københavns Universitet, Morten Munch, der ved
fusionen kom over til Bech-Bruun fra Philip Advokatfirma. Morten Munch fortæller her
om baggrunden for fusionen og den generelle tendens i advokatbranchen.
Kan du fortælle lidt mere om
baggrunden for fusionen mellem
Philip Advokatfirma og Bech-Bruun?
Det er vigtigt at få med, at vi for godt to
år siden – dengang hed vi Philip & Partnere – fusionerede med Sand & Partnere.
Allerede på daværende tidspunkt var
det ambitionen, at vi skulle op og være
med blandt de store, nærmere sagt
blandt de fem til ti største i Danmark.
Man gennemførte fusionen for ligesom
at tage skridtet højere op; man skulle op
blandt topkontorerne. Fusionen mellem
Philip Advokatfirma og Bech-Bruun er
så et resultat af den ambition og ikke
mindst det hårde arbejde, som var en
forudsætning for dens opfyldelse.
Der så vi da nogle ek­
sempler på i Philip, at vi
simpelthen blev fravalgt,
pga. at vi ikke lå i top ti
eller måske endda top fem
i Danmark
Vi mente selvfølgelig, at vi var med
rent fagligt og kompetencemæssigt,
og vores klienter lå også i den rigtige
klasse, men hvis vi skulle være i stand
til at tiltrække nye, større klienter,
var en fusion påkrævet. Så fusionen
var simpelthen for at komme op og få
størrelsen til, at man også – udover
de klienter vi havde in house – kunne
tiltrække klienter på det internationale marked. Det var især det, som var
i fokus.
Er det din opfattelse, at der vil komme
flere fusioner?
Det er bestemt ikke usandsynligt. Det,
vi kunne opleve hos Philip Advokatfirma, var, at vi kunne få foden indenfor
hos nogle gode internationale klienter
og have et rigtig godt introduktionsforløb med dem. Men når disse klienter
skulle beslutte, om de ville benytte os
som faste advokater, så blev vi i nogle
tilfælde fravalgt.
Det skyldes, at store internationale
klienter typisk har nogle legal departements, som sidder i hovedstæderne
rundt omkring i Europa og verden.
De har også ofte haft en strategi for,
hvor deres samarbejdspartnere skal
ligge rent størrelsesmæssigt. Der så
vi da nogle eksempler på i Philip, at vi
simpelthen blev fravalgt, pga. at vi ikke
lå i top ti eller måske endda top fem i
Danmark.
Man skal forstå, at når internationale
klienter sidder ude i den store verden
og skal etablere sig på et nyt marked,
så kan de have en strategi, der bestemmer, at de skal bruge en af de ti største
spillere på markedet, når det kommer
til f.eks. revision, levering af IT-ydelser
og ligeså med advokatydelser. Når
Stud. Jur. 2 – 19
Aktuelt
Fusionen mellem Philip
Advokatfirma og Bech-Bruun
Danmark er så forholdsvist lille et land,
så hedder det sjældent top ti største
spillere, men top fem.
blot det næst- eller tredjestørste, det
betyder nok ikke det helt store i den
sidste ende.
Og der så vi nogle eksempler på, at vi
blev fravalgt simpelthen alene på grund
af størrelsen af Philip Advokatfirma. Så
fusionen bunder jo netop i det hensyn,
at man skal kunne tiltrække og beholde
de store, internationale klienter – og
ikke blive afvist, alene fordi der findes
andre kontorer, som er større.
Hvor stor en rolle spiller kvaliteten af
selve advokatydelsen?
Er det muligt at sige noget om, hvad
der vil komme til at ske fremover med
de advokatkontorer, som givetvis
oplever den samme fravælgelse, som
Philip Advokatfirma oplevede?
Et andet afgørende aspekt her er jo
specialiseringen. Hvis man skal servicere en stor virksomhed, så kræver
det, at der kan leveres på hele pailletten. Især med alle de retsområder, som
efterhånden opstår og løbende udvikler sig, er det vigtigt, at den juridiske
samarbejdspartner kan levere på hvert
af disse. Godt nok ser vi nogle af de små
og mellemstore kontorer specialisere
sig ret ekstremt for netop at skille sig
ud, men pointen er, at de fem største
kontorer i Danmark har muligheden
for at levere på hele det juridiske spektrum, hvor de små og mellemstore kun
kan levere i et begrænset omfang.
Det kan jo, både mht. hvad der vil ske
med de mellemstore kontorer, men
også mht. i hvor stort et omfang, de
oplever at blive fravalgt på grund af
størrelse, være svært at spå om.
Det er forståeligt, hvis det udefra
kan opfattes som om, der foregår et
kapløb mellem de fem største kontorer
i Danmark. Et kapløb udelukkende på
størrelse. Men det er vigtigt at forstå,
at det ikke er sådan, at kontorerne er
villige til at ansætte et par advokater
mere blot for at holde pladsen som nr.
1 eller nr. 2. Selvfølgelig er størrelsen
et mål, men om man er dét største eller
20 – Maj 2012
Selvfølgelig skal man kunne levere
den bedste ydelse, men i sidste ende
stemmer det mest overens med de
internationale klienters strategi, at
de samarbejder med et af de største
kontorer.
Hos Philip Advokatfirma havde vi f.eks.
nogle områder, hvor vi simpelthen var
super skarpe, herunder bl.a. fondsret,
landsbrugsret og energiret. På den
måde var Philip Advokatfirma et rigtig
godt match til Bech-Bruun, fordi disse
områder kunne forstærkes. Derudover
havde Philip jo på trods af det, jeg
lige har fortalt, en i forvejen stærk
international profil, hvilket Bech-Bruun
også havde. Begge kontorer var vant til
at arbejde med internationale klienter.
Denne internationale profil er kun blevet styrket som følge af fusionen.
Man kan godt forestille sig, at nogle af
de mellemstore kontorer, som primært
retter sig mod det danske marked, ikke
havde passet så godt med Bech-Bruun,
som Philip Advokatfirma gjorde det.
Er det din opfattelse, at der er
en generel tendens blandt de
mellemstore advokatkontorer
til at ville konsolidere sig ved at
ekspandere på størrelsen?
Ja, der er to muligheder, hvis man gerne
vil op blandt de ti største for eksempel.
Den ene mulighed er at ansætte flere
og flere folk og på den måde skaffe
flere sager ind. Det er dog en længerevarende proces; det er svært at lave
et såkaldt turn-around på den måde i
denne branche, fordi klienter typisk har
den samme advokat i mange år. Det er
vel nok hovedårsagen til, at det advokatkontorer er svært at vokse organisk.
Den anden mulighed er, at man finder
Man kan vel konstatere, at tanken
om, at der på et tidspunkt kun vil
være to eller tre advokatkontorer på
det danske marked, er en utopi
et andet kontor, som man matcher godt
med på kompetenceområder, sager
m.m. og simpelthen går ind den vej med
en fusion og på den måde vokser sig
mod toppen.
godt ud på universiteterne. Det hjælper
jo unægtelig til at opretholde en stor
kundekreds og et godt tække på de
studerende. Så rent brandingmæssigt
er fusionen også en fordel.
Man kan passende trække en parallel
til revisionsbranchen, hvor den samme
tendens begyndte for nogle år tilbage.
Det er nok inden for de seneste år blevet endnu mere synligt. Der ser man jo
nogle af de helt store, som fusionerer
– senest PwC og Grant Thornton – og
der taler vi altså oppe i toppen, at de
rykker på det her område og vokser sig
endnu større.
Man skal heller ikke undervurdere
de underliggende synergieffekter en
fusion automatisk medfører. F.eks. gør
det en pæn forskel, at man har ét samlet bibliotek, at man kun skal betale én
husleje, at der er et godt produktionsrum, hvor man kan lave processkrifter
og dokumenter i lange baner, osv. Selve
denne effektivisering betaler sig både
på den korte og den lange bane.
Går det ud over nogen, når et
mellemstort advokatkontor fusionerer
det næststørste største?
Er der grænser for, hvor stort et
advokatfirma kan blive?
Det er ikke min opfattelse. Der er da
nogen, som ikke er kommet med over
til Bech-Bruun. Men om det skyldes
fusionen eller andre forhold, kan man
ikke sige noget om. Der har ikke været
nogen fyringer.
Har prestige noget at skulle have sagt
i spørgsmålet om, hvem der er størst?
Det kan man vel ikke udelukke. Men på
papiret er det jo kampen om de store
klienter, der tæller.
Desuden kan man konstatere, at det
er de fem-seks største kontorer, man
hører om i medierne, og som kommer
Ja. Pga. interessekonflikter er der uden
tvivl en naturlig begrænsning for, hvor
stort et advokatfirma kan blive: der er
jo altid en modpart, som står på den
anden side, og hvis et advokatfirma selv
sidder på for eksempel halvdelen af
markedet, så vil man begynde at støde
ind i rigtig mange problemer, hvor man
ikke kan håndtere konflikten, fordi man
har begge parter som klient. Så bliver
man nødt til at smide håndklædet i
ringen for så vidt angår i hvert fald den
ene part, men somme tider også begge
parter.
Og det forekommer da ikke sjældent i
den virkelige verden.
Hvordan løses den type konflikter rent
praktisk?
Vi har screening proces og et konfliktudvalg, der påser, at vi til stadighed
overholder de advokatetiske regler – og
som i praksis hjælper med at løse konflikter.
Det er vel en begrænsning, som er ret
enestående for advokatbranchen …
Ja. Man kan igen sammenligne med revisionsbranchen. Revisionskontorerne
kan formentlig vokse sig endnu større
end advokatkontorerne kan. I og med
at et revisionskontor ikke er undergivet
samme etiske regelsæt og driver en
anden form for virksomhed.
Man kan vel konstatere, at tanken om,
at der på et tidspunkt kun vil være to
eller tre advokatkontorer på det danske
marked, er en utopi. Og det nyder de
små og mellemstore kontorer naturligvis godt af.
Og for at komme tilbage til fusionen
mellem Philip Advokatfirma og BechBruun, så har vi oplevet meget få af
disse interessekonflikter. Også af den
grund, har det været et ret heldigt
match.
Stud. Jur. 2 – 21
En stor tak
for støtten til
Karnov Bingo til:
Vibeke Vindeløv
Peter Pagh
Eva Smith
Linda Nielsen
Joseph Lookofsky
Mads Bryde Andersen
Morten Rosenmeier
Jens Elo Rytter
Flemming Balvig og Lars Holmberg
Henrik Palmer
Ulrik Rammeskow
Jens Schovsbo
Steen Treumer
Peter Blume
Peter Mortensen
Jens Kristiansen
Ditlev Tamm
Hanne Petersen
Kim Frost
Amati Optic
Accura
Alpehytten
Basement Bar
Bjørgs
Bech - Bruun
Bruun Hjejle
Café Rugbrød
Copenhagen Bar
Chilimili
CC&M Distribution og Krølben
Daniel Askbo Productions
Drys
Eversheds
Fitness World, Lyngbyvejen
Gorrissen Federspiel
Greenskin
Hannes Snellman
Halifax, Larsbjørnstræde
Henrik Madsen
Horten
Joe & the Juice
Kaffekunsten
Karnov Group
Kromann Reumert
Krølben
La Galette
LETT
Les Deux
Moalem Weitemeyer Bendtsen
Paludan
Ret & Råd
Risteriet
Skt. Peder Bageren
Solar Plexus
Soupanatural
Smagsløget
Theodor’s
The Log Lady
Viking City Cykler
Styrk dit talent som sommerfuldmægtig
Vi søger dygtige sommerfuldmægtige. Investér fire til seks uger af din sommerferie på udfordrende sager og få indblik i livet som www.gorrissenfederspiel.com/karriere
advokatfuldmægtig i et førende advokatfirma med internationale relationer. Send din ansøgning via vores hjemmeside.
S
Studieliv
Klage over eksamen?
Klage over
eksamen?
skrevet af
Jack Hurup
Den nye eksamensbekendtgørelse er trådt i kraft for eksaminer, der afholdes efter
den 1. september 2010. Men hvad betyder det egentlig for os studerende – og
hvordan fungerer klagesystemet? Jack Hurup, repræsentant for de studerende i
Ankenævnet for de formueretlige fag, giver en orientering omkring klagesystemet
på Det Juridiske Fakultet.
Mange ting kan gå galt til eksamen. Ét
er, at man kan være mindre velforberedt til eksamen, end man burde være.
Noget andet, at der simpelthen kan ske
uforudsete ting under selve eksaminationen – og det kan der klages over. Der
kan klages over eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende),
eksamensforløbet, retlige mangler og
bedømmelsen. Det er ved alle typer af
klager uden betydning, hvorvidt der
er tale om en skriftlig eller mundtlig
eksamination.
Det betyder, kort fortalt, at hvis
noget ikke er i overensstemmelse
med regler for afholdelse af eksamen,
eller andre omstændigheder gør sig
gældende, kan der klages. Klagen skal
indsendes til fakultetet senest to uger,
efter at bedømmelsen er offentliggjort.
Såfremt der foreligger usædvanlige
omstændigheder, kan fakultetet dog
undtagelsesvist dispensere fra denne
frist.
Klagen skal fremsendes via en
elektronisk blanket på fakultetets
hjemmeside og skal være uddybet og
begrundet. Det er derfor vigtigt, at der
redegøres for, hvad der egentlig klages
over, og hvad formålet med klagen er.
Den 1. September 2010 trådte den
nye eksamensbekendtgørelse i kraft for
de danske universiteter. Det betyder, at
det nu - formelt set - er fakultetet, som
træffer afgørelse i klagesagen. Før den
1. september 2010 blev sagen sendt til
afgørelse hos de oprindelige bedømmere af den pågældende eksamen, og
disse traf en afgørelse, som fakultetet
videresendte til klageren. Efter den
1. september 2010 får de oprindelige
bedømmere klagesagen forelagt og
kommer med en udtalelse. Denne
udtalelse skal foreligge inden 2 uger,
idet juli måned dog ikke tæller med,
og man har som klager herefter en frist
på minimum én uge til at kommentere
denne udtalelse.
Når klagesagen er oplyst tilstrækkeligt, træffer fakultetet afgørelse i
sagen. Denne afgørelse kan resultere i,
at der gives tilbud om ny prøve (omprøve), der gives tilbud om ny bedømmelse
(ombedømmelse), hvilket dog ikke kan
gives ved mundtlige prøver, eller der
ikke gives medhold i klagen. Fakultetet
giver herefter hurtigst muligt klageren
og bedømmeren meddelelse om afgørelsen.
Såfremt fakultetet har givet klageren medhold i klagen, skal klageren
acceptere tilbud om ombedømmelse
eller omprøve senest 2 uger efter meddelelsen er modtaget. Både ombedømmelsen og omprøven skal finde sted
Efter den nye eksamensbekendtgørelses ikrafttræden:
› Ved sommereksamen i 2011 indkom der 191 klager, hvoraf 17 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse.
› Ved vintereksamen 2010/2011 indkom der 98 klager, hvoraf 10 fik medhold eller tilbudt ombedømmelse.
Før den nye eksamensbekendtgørelses ikrafttræden:
› Ved sommereksamen i 2010 indkom der 274 klager, hvoraf 13 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse.
› Ved vintereksamen 2009/2010 indkom der 159 klager, hvoraf 0 fik medhold eller tilbudt ombedømmelse.
› Ved sommereksamen i 2009 indkom der 263 klager, hvoraf 0 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse.
› Ved vintereksamen 2008/2009 indkom der 98 klager, hvoraf 6 fik medhold eller tilbudt ombedømmelse.
› Ved sommereksamen i 2008 indkom der 219 klager, hvoraf 18 fik medhold eller tilbud om ombedømmelse.
Stud. Jur. 2 – 25
Studieliv
Klage over eksamen?
hurtigst muligt. Heraf fremgår implicit,
at ændring til skade for klageren (såkaldt Reformatio in pejus) ikke kan ske,
blot den studerende har indgivet klage,
idet ændring til skade for klageren kun
kan ske med klagerens samtykke i en vis
forstand. Det er således kun hvis man
tager imod tilbud om ombedømmelse
eller omprøve, at ombedømmelse eller
omprøve kan resultere i en lavere
karakter. Omprøve og ombedømmelse
foretages ved ny eksaminator og censor, og ved en ombedømmelse skal
de nye bedømmere have forelagt alle
sagens akter, dog ikke alle dele af de
oprindelige bedømmeres udtalelse i
klagesagen. Ved ombedømmelsen vedlægger de nye bedømmerne en skriftlig
begrundelse for den nye bedømmelse,
og denne ombedømmelse kan ikke
indbringes for anden administrativ
myndighed, og det samme gælder for
en eventuel omprøve.
Såfremt fakultetet ikke giver klageren
medhold , kan fakultetets afgørelse
indbringes for ankenævnet (-ne). Anken
indgives skriftligt og begrundet til
fakultetet, som udgangspunkt senest 2
uger efter fakultetets afgørelse af klagesagen i første instans. Dersom der
foreligger usædvanlige omstændigheder, kan fakultetet dog undtagelsesvist
dispensere fra denne frist.
På Det Juridiske Fakultetet findes
der to ankenævn; henholdsvis ankenævn A (privatretlige fag) og ankenævn
B (offentligretlige fag).
Begge ankenævn har fire medlemmer, to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en
studerende. I ankenævn A og B sidder
Henrik Rothe, Retspræsident for Sø- og
Handelsretten, som er formand i begge
ankenævn, og Michael Elmer, Vicepræsident for Sø- og Handelsretten. Derudover sidder Peter Pagh, Professor, og
26 – Maj 2012
Jack Hurup, jurastuderende i ankenævn
A, og Michael Gøtze, Professor, og Mikkel
Wrang, jurastuderende, i ankenævn B.
Sagens akter sendes med posten til
ankenævnets medlemmer, og voteringen i ankesagen foregår typisk elektronisk. Ankenævnet træffer afgørelse på
baggrund af det materiale, som ligger
til grund for fakultetets afgørelse, og
den begrundede anke. Hvert medlem
af ankenævnet har én stemme. Er der
stemmelighed, er formandens stemme
udslagsgivende.
Afgørelsen kan resultere i at ankenævnet forhøjer karakteren, eller at
klageren får tilbud om, at ankenævnet
bedømmer prøven, hvilket kan resultere
i både en forhøjelse eller nedsættelse
af karakteren, dog ikke ved mundtlige prøver. Endvidere kan afgørelsen
resultere i, at der gives tilbud om ny
bedømmelse (ombedømmelse) ved nye
bedømmere, dog ikke ved mundtlige
prøver, tilbud om ny prøve (omprøve)
ved nye bedømmere, eller at klageren
ikke får medhold i ankeklagesagen.
Ankenævnet skal sende sin afgørelse skriftligt og begrundet til fakultetet, der videresender afgørelsen til
klageren. Ankenævnet kan ikke ændre
karakteren, hverken i opadgående eller
nedadgående retning, uden at klageren
forinden af ankenævnet er gjort bekendt med ankenævnets intention og
har givet samtykke hertil.
Afgørelsen skal foreligge senest
2 måneder efter at anken er indgivet
til fakultetet. Juli måned indgår dog
ikke i denne beregning. Ankenævnets
afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
På baggrund af denne gennemgang
af klagesystemet, og mine erfaringer
fra flere års medlemskab af ankenævn
A, er det min personlige holdning og
min personlige forståelse af reglerne,
at risikoen for, at karakteren bliver ned-
På baggrund af denne
gennemgang af klagesystemet, og mine erfar­
inger­fra flere års medlem­
skab af ankenævn A, er
det min personlige hold­
ning og min personlige
forståelse af reglerne, at
risikoen for, at karakteren
bliver nedsat, ikke bør
afholde nogen studerende
fra at klage
sat, ikke bør afholde nogen studerende
fra at klage. Karakteren vil ikke blive
nedsat, uden at man er blevet gjort
bekendt med denne mulige udvikling
og har givet samtykke hertil. Det er
dog langt fra alle som får medhold i
deres klage eller anke, hvilket klart
fremgår af klage-statistikken. Det er
derfor vigtigt, at man som studerende
også forholder sig kritisk til ens egen
eksamenspræstation, idet det ud
fra klage-statistikken kan ses, at de
fleste klagesager efter fornyet prøvelse hos fakultetet og i ankenævnene
fastholdes. Men hvis man helhjertet
føler, at der er uretfærdige elementer i
forbindelse med en eksamen, man har
været oppe til, bør indgivelse af klage
bestemt overvejes. Ankenævnet søger
at anlægge samme målestok i alle
fag, således at enkelte underviseres
særlige entusiasme for sit eget fag
ikke får særlig betydning. Man skal dog
være opmærksom på, at såfremt man
får medhold, kan dette kræve mange
ekstra timers læsning, idet der kan gå
tid, inden en eventuel omprøve kan
afholdes.
P
Perspektiv
Jurastuderende anno 2012
Jurastuderende
anno 2012
skrevet af
Professor Ditlev Tamm
Jeg er blevet bedt om at tegne et billede
af jurastuderende 2012. Mit perspektiv
er naturligt historisk og måske også
ind i mellem en anelse kritisk. Jeg tror
nemlig ikke, at jurastuderende har ændret sig radikalt i årenes løb. De færreste kommer af interesse, men de fleste
opdager under studiet, at jura, når det
kommer til stykket, er mere interessant,
end man skulle tro. De fleste opdager
vist også, at det ikke er så svært at lære
jura, men at det kræver en del at blive
en god jurist. Jura er på den måde ikke
et almindeligt studium, men en opdragelse til at tænke på en bestemt måde.
Jurastudiet former den studerende i en
bestemt retning. Jeg bruger gerne et
billede fra Shakespeare’s Hamlet, der
taler om ”the lawyer’s scull” – juristens
kranium, der indeholder andet og mere
end andre menneskers kranium, og
studiets opgave er netop at udvikle et
godt modtageapparat for dette andet
og mere.
Jurastuderende har nok altid været
både misundt og lidt set på ned på af
studerende fra andre fakulteter. Er jura
nu også rigtig videnskab, vil mange
mere nørdede studerende spørge. Er
det ikke bare en masse udenadslæren
af paragraffer og dødkedelige bøger?
Er jurastuderende, når det kommer til
stykket, overhoved rigtige studerende
og ikke bare kommende advokater eller
offentlig ansatte, som lige er en smut
forbi universitetet, inden de begynder
på det job, som skal blive meningen
med tilværelsen. Og her er det
mange lederstillinger
går til personer med
en anden samfundsviden­
skabelig uddannelse, og
jur­isterne er på vej til at
blive anset som speciali­
ster og ikke – som tidligere
– som generalister. Det er
lidt vores egen skyld
så, at den lille misundelse undertiden
kommer ind, for det er jo åbenbart, at
det selv i trange tider er lettere at få
job som jurist, end det er for så mange
andre. Sådanne stereotyper er der jo
nok af, og i et vist omfang skal der jo
også nok være noget om snakken. Mon
ikke de fleste, der har valgt at studere
jura, og som har noget i hovedet og er
udstyret med en vis følsomhed, indimellem har spurgt sig selv, om det nu
også kunne være livets mening, at lige
netop de sider om netop det juridiske
emne skulle læses og læres her og nu.
Sådan har det vist været til hver en
tid. Jeg har arvet min farfars lærebøger
fra 1890’erne, kigget på hans noter
og undret mig over, hvordan man dog
kunne holde ud at læse jura dengang
efter sådanne bøger, der side op og
side ned remsede regler op, uden at
gøre meget ud af sammenhængen
med livet i øvrigt eller det omgivende
samfund. Min fars lærebøger, som jeg
også har, var nok en tand bedre. Julius
Lassen og Frederik Vinding Kruse, som
var de store navne i formueretten
skrev begge på hver sin måde bøger,
som var intellektuelt udfordrende.
Det gjaldt også mange af mine egne
lærebøger, og det var med til at holde
mig fast. Man havde en fornemmelse
af at lære at tænke, når man søgte at
tilegne sig Alf Ross’ fremstillinger af
Stud. Jur. 2 – 27
Perspektiv
Jurastuderende anno 2012
Jeg er hvert år med til at udtage jurastuderen­
de til Europa-kollegiet i Brügge, der formentlig
tilbyder den bedste masteruddannelse i EUret, som findes på markedet. Ikke en eneste
jurist søgte optagelse i år. Hvad sker der?
statsforfatningsretten og folkeret, Poul
Andersen om forvaltningsret, Ussing
om obligationsret o.s.v. Det var svære
bøger, langt sværere end de lærebøger,
der anvendes i dag, og bøgerne var da
heller ikke skrevet som lærebøger, men
for færdige jurister, så der var noget at
tage fat på. Linje for linje læste vi os
gennem bøgerne og skrev til i margen,
hvad det var, forfatteren egentlig ville
sige. Jurister skal nu en gang lære at
tænke juridisk, og der er kun én vej:
læsning, læsning og atter læsning. Og
har man først gjort sig det klart, så
bliver det også meningsfuldt. Det bliver
også let nok at svare dem, der tror, at
jurister bare terper. Der er nemlig en
grund til at det tager nogle år at blive
jurist. Jura er et fagstudium, det er en
profession.
Anskuer vi juristerne som en profession, så er der store ligheder mellem
generationerne. Vi har læst forskellige
bøger, men fagene er såmænd grundlæggende de samme, og kravene til
tænkning har heller ikke ændret sig
radikalt. En jurastuderende årgang
2012 er et led i en kæde af jurister, der
strækker sig tilbage til den første universitetsundervisning i jura begyndte
omkring 1100 i Bologna i Norditalien,
og det er der al mulig grund til at være
stolt af. Dengang læste man romerret
og kirkelig ret, kanonisk ret, i dag læser
vi national ret, men metoderne og
målene er såmænd ikke så forskellige.
Den juridiske profession stiller store
krav om viden og bevidsthed om, at
man netop tilhører en profession, som
har særlige forpligtelser i samfundet.
28 – Maj 2012
Da jeg læste i 1960erne var pensum
stort, men heldigvis var der kun eksamen med lange mellemrum. Første
eksamen var efter to års studier, og
så skulle man op i fire store fag, som
man havde læst. Næste eksamen fandt
sted tre-fire år efter, når der bortses
fra et par ”kursusfag”, det vi i dag
kalder overbygningsfag. Der var god
tid til at være student og nyde det. I
dag forekommer selve studiet at spille
en mindre rolle i mange studerendes
dagligdag end dengang. De studerende
skal til eksamen hvert semester, have
studierelevant arbejde og deltage i
mange andre aktiviteter. Studiet er
blevet mere hektisk, det er en af mange
beskæftigelser, og at være studerende
er for mange mere en fortsættelse af
skolegangen end et studium. Samtidig
åbner sig nye muligheder for studier i
udlandet, rejser og en helt anden åbenhed over for det omgivende samfund
end den, som var karakteristisk for livet
som studerende i 1960erne. Men målet
er det samme, nemlig at blive en god
jurist. Det er vigtigt, at der i samfundet
er mennesker som tænker selvstændigt, tør tage et ansvar, sige fra over
for ulovligheder og uretfærdigheder
og dermed demonstrere, hvad et retssamfund er. Jeg håber, at det juridiske
studium også i dag er med til at understrege disse vigtige menneskelige
kvaliteter.
En svaghed ved studiet har været
og er det efter min mening stadig, at
regler ikke i tilstrækkelig grad ses i
deres samfundsmæssige og historiske
sammenhæng. Man har talt om juraen
som ”samfundets ingeniørkunst”, og
jeg synes ind i mellem, at ingeniøren
stikker sit hoved lidt for langt frem i
den måde, vi lærer jura på. Det har ikke
været en styrke for juristerne, der engang var alene om at besætte ledende
poster i samfundet, ikke blot som advokater og dommere, men også i den offentlige administration. Der ansættes
stadig mange jurister i ”det offentlige”,
men mange lederstillinger går til personer med en anden samfundsvidenskabelig uddannelse, og juristerne er
på vej til at blive anset som specialister
og ikke – som tidligere – som generalister. Det er lidt vores egen skyld. Vi
gør ikke ved fakultetet nok ud af den
almene samfundsmæssige baggrund
af sprogkundskaber eller kendskab
til Europas eller den øvrige verdens
historie og politik, sådan som man gør i
andre fag. Heldigvis møder jeg mange
studerende, der kan sprog, er dygtige
og har stor viden, men forleden blev jeg
oprigtigt bekymret. Jeg er hvert år med
til at udtage jurastuderende til Europakollegiet i Brügge, der formentlig
tilbyder den bedste masteruddannelse
i EU-ret, som findes på markedet. Ikke
en eneste jurist søgte optagelse i år.
Hvad sker der? Er det ikke attraktivt for
en dansk jurist at lære om og senere
arbejde for et fælles Europa?
Jeg synes, at juristerne i 2012 har al
mulig grund til at glæde sig over, hvor
stor en rolle juraen spiller i den almindelige internationale bevidsthed i dag.
Til enhver tid er det imidlertid også
vigtigt som jurist at gøre sig klart, at
det kræver mere at blive jurist end blot
at læse danske juridiske bøger og gå til
eksamen. Læs andre bøger end juridiske, se at komme omkring i verden, og
husk, at det er vigtigt at forstå juraen
i en større sammenhæng, og som en
disciplin i konstant udvikling.
Det juridiske studium ved Københavns Universitet er blevet et
massestudium. Personligt synes jeg,
at der er for mange studerende, og jeg
oplever det som en savn, at der ikke er
mulighed for mere personlig kontakt
med de studerende, når årgangene er
så store. Derfor er det heller ikke helt
let at tegne et dækkende billede af de
jurastuderende 2012. Selvom vi ikke var
helt få i 1960erne, synes jeg, at vi trods
alt havde en anden form for kontakt.
Det skyldes måske ikke mindst, at både
ældre og yngre studerende gik til de
samme forelæsninger. Vi kunne være
mange, men for mig stod
de store forelæsninger, hvor en professor eller lektor, der virkelig kunne sit
stof, fortalte om sin jura eller udlagde
lærebøgerne på sin måde, som noget
af det mest givende. På den anden side
har jeg personligt meget få erindringer
om at have lært noget særligt vigtigt
på de såkaldte manuduktionshold. Min
oplevelse i dag er, at mange studerende
knap nok møder eller kender nogen fast
ansat lærer ved fakultetet.
Hvad der måske især adskiller før og
nu er de mange muligheder, der er i dag
for studier i udlandet og international
kontakt. Kontakt med andet end nordiske universiteter var der ikke mange,
der havde i 1960erne. Men jura er stadig
et meget nationalt studium, hvor der
læses bøger på dansk og undervises på
dansk, og hvor det i det store og hele
er muligt at komme igennem studiet
uden at stifte bekendtskab med andet
end dansk ret.
Fakultetet udbyder mange fag på
engelsk på kandidatuddannelsen
– jeg udbyder selv
sådanne kurser
– men jeg undrer
mig hver gang
over, at disse kurser næsten ikke
tiltrækker danske
studerende. Det
er som om, at
det hører med til
at være jurastuderende 2012 at
have travlt, og at
Det er som om, at det
hører med til at være
jurastuderende 2012 at have
travlt, og at ville koncentrere
sig så vidt muligt om fag, der
anses som erhvervsrelevante
fag på dansk. Som om der ikke
er tid nok til at tage chancer
og prøve noget, der faktisk
sætter juraen i perspektiv
ville koncentrere sig så vidt muligt om
fag, der anses som erhvervsrelevante
fag på dansk. Som om der ikke er tid
nok til at tage chancer og prøve noget,
der faktisk sætter juraen i perspektiv.
De studerende er blevet tidligere
voksne i den forstand, at studiet tidligt
bliver meget målrettet, og mange kan
tidligt opvise imponerende CV med
masser af aktiviteter. Det er også en
god ting at have et mål, men vejen
derhen er vigtig. Samfundet har brug
for dygtige jurister, og har man valgt
at studere jura, så har man også valgt
at blive en del af en tradition, der
strækker sig langt tilbage til tiden for
uddannelse af mennesker, der tager et
ansvar for løsning af samfundets konflikter. Man studerer ikke bare for sin
gen skyld, men også for samfundets, og
det er en god ide at stoppe op en gang
i mellem og tænke over, hvordan man
selv uddanner sig bedst muligt. Det
sker ikke nødvendigvis ved kun at læse
lærebøger. Dansk juridisk tradition er
præget af, at vi læser meget konkret og
målrettet og betragter den filosofiske
ramme omkring studiet. Vi tænker om
ret og retfærdighed som en art luksus,
der ikke nødvendigvis kommer den
praktiserende jurist ved. Husk, at jura
er andet og mere end et studium, det er
en ”habitus” – en måde at leve livet på,
som begynder med at være jurastuderende, men som kan føre til næsten alt.
Måske er de uanede fremtidsmuligheder trods truende skyer det allerbedste
ved at være jurastuderende i 2012?
Stud. Jur. 2 – 29
S
Studieliv
Stud.Snob
Stud.Snob
skrevet af
Frederikke Jensenius Reinhardt
"The first thing we do, let's kill all the
lawyers" skrev William Shakespeare i
Henry VI.
Ikke meget anderledes fra det 16.
århundrede er jurister i dag stadig til
spot og spe.
Du har formentlig i løbet af din
studietid fået en kommentar med på
vejen om, hvordan jurastuderende er
humorforladte rigmandsbørn med
spidse albuer. Og nok har både din mor
og far højest sandsynligt minimum en
mellemlang videregående uddannelse,
men du er selv et tolerant menneske,
der kan tale om andet end love!
Man kan naturligvis ikke skære alle
over én kam. Men fordomme kommer
ikke ud af ingenting og indeholder
som regel et gran af sandhed. Stud.
Jur. har adspurgt studerende fra andre
uddannelser om deres fordomme om
jurastuderende – bedøm selv, om du
kan nikke genkendende til noget af det.
30 – Maj 2012
Christian Brøns Schnohr,
studerer økonomi på KU:
”Alle ved, at folk der læser jura er født
med en sølvske i munden. Sjældent har
jeg mødt en gruppe studerende, der
er så lidt prisbevidste. De har ingen
forståelse for, at der er nogen, som ikke
kan se pointen i at kaste en plovmand
efter bartenderen på Simons for 2 små
mojitos, weekend efter weekend.
I samfundet er der kun én profession,
som er mere overbetalt end jurister, og
det er læger. Men til forskel fra lægen,
så har juristen ingen rigtige værktøjer,
for som et gammelt ordsprog siger:
”Enhver idiot kan læse loven”... Det er
et djævelsk godt bedrag I jurister har
gang i - nyd det mens det varer!”
Michael Benjamin Lambreth Polny,
studerer Filosofi på KU:
”Lad os slå det banale og åbenlyse
fast med det samme: Fælles for næste
alle jurastuderende er, at de har valgt
jura for at øge sandsynligheden for en
acceptabel lønseddel i fremtiden – og
for at opnå en acceptabel status inden
for deres kredse – og ikke ud fra nogen
ærlig passion for studiet. Dertil skal det
bemærkes, at mange af deres forældre,
som typisk residerer i Nordsjælland,
forventede, at de førte arven videre.
Filosofi og jura (i dens rene form)
bygger på metoder og tilgange, som
er meget ens. Hvor forskellen så ligger
er, at jurastuderende læser tekster, der
indeholder socialt konstruerede love for,
hvordan samfundet fungerer – altså et
rent og skær praktisk aspekt. Vi læser
tekster til dels også indeholdende regler,
om menneskeheden - hvad det i det hele
taget vil sige at være menneske - herunder om hvorfor vi har et retssystem og
hvorfor det skal udformes på den ene
eller anden måde. Altså må det slås fast,
at det er os, der sidder med den dybere
forståelse og det akademiske overblik.
En drastisk forskel på de to studier
er desuden jurastudiets store mængde
af udenadslære. Men udenadslære, helt
ærligt sådan en omgang uakademisk
pis. Alle kan lære noget udenad. Det
kræver ingen specielle kvalifikationer,
blot vilje – eller tvang…”
Sebastian Lynggaard,
studerer Retorik på KU:
”Jeg har egentlig ganske få fordomme
om jurastuderende. Nogle er blevet
afkræftet, andre er blevet bekræftet:
Popmusikken, perleøreringene, de
tilknappede skjorter. De smukke piger,
de smukke drenge.
Min mest væsentlige fordom om
jurastuderende, og for mig også den
mest skræmmende, handler om kommunikation.
I er jo pisse søde alle sammen,
men truslen ligger i tallene. I er jo
vanvittigt mange. Når I er så mange,
er der en vis risiko/chance for, at jeres
veje krydser normale dødeliges, også i
professionelt øjemed. Her taler jeg om
dem, der abonnerer på folkedansernes
månedsblad, Trin & Toner, jeg taler om
dem, der kun har sex når elregningen
kommer, jeg taler om dem, der lever af
Risifrutti og Ekstra Bladet. Jeg taler om
dem, der måske kan blive sat af, når det
offentliges eller det privates vej slår en
bugt. Dem skal I kunne kommunikere
klart og tydeligt med, når I sidder i Teknisk Forvaltning og skal instruere folk
i, hvordan de skal klippe deres hæk i
overensstemmelse med § 103 i lov om
offentlige veje og levende hegn.
I retorikken arbejder vi med et kontinuum mellem de to begreber perspecuitas og obscuritas. Det første af de to
signalerer maksimal sproglig klarhed,
mens sidstnævnte, ja det giver vist sig
selv. Det handler om overudfyldte sætninger, vanvittige mængder af verbalsubstantiver og en mærkelig insisteren
på, at sætningens betydningsbærende
element absolut skal komme til sidst.
Det er de færreste af jer, der skal udforme love, eller endda bare citere dem.
Alligevel skriver I som om alle ord, jeres
Mont Blanc pen udspyer, er lige netop
det: Love. Men Risifrutti-folket fatter
altså nihil af lovtekster. De forstår det
mundrette, det ligefremme, det høflige.
Tænk over det, når jeres smukke,
unge hjerner skal udforme den første
offentlige skrivelse til hr. og fru.
Risifrutti. Ryk det vigtige frem og sæt
endelig et ekstra punktum. Punktummer er ikke jeres fjender.”
”Jurafyren kører en meget klassisk, britisk gentleman-inspireret stil. Det simple
dagligdags outfit er jeans med et læderbælte fra Tiger of Sweden og en stribet
skjorte i hvid og lyseblå. Hans overtøj er
en klassisk navy dobbeltradet uldjakke.
Han har helt sikkert lædersko på og ikke
sneaks. Skabet er fyldt med Ralph Lauren
pullovers i klassiske grå toner, men han
har flottet sig denne sæson og spontant
købt en i pastelgul!”
Alberte Laursen
Rothenborg, studerer
Beklædning på
Danmarks Design Skole:
”Jurapigen har langt, glat,
(farvet) blond hår og en
tendens til lidt for meget make-up.
Hun går meget op i, at alt hendes tøj
er mærkevare: skinny jeans fra Acne
med Repetto lakballarinaer eller Acne
pistolstøvler. Hun ses altid i sin slimfit
læderjakke fra Zara, sin Alexa Chung
Mulberry taske over armen og smykker
fra Pico eller Line & Jo.
”Jurafyren kører en meget klassisk,
britisk gentleman-inspireret stil. Det
simple dagligdags outfit er jeans med
et læderbælte fra Tiger of Sweden og
en stribet skjorte i hvid og lyseblå.
Hans overtøj er en klassisk navy dobbeltradet uldjakke. Han har helt sikkert
lædersko på og ikke sneaks. Skabet
er fyldt med Ralph Lauren pullovers i
klassiske grå toner, men han har flottet
sig denne sæson og spontant købt en i
pastelgul!”
Illustration af Casper Olsen
Stud. Jur. 2 – 31
Stud.Jur. anbefaler
02
Mortens Aften – Radio24syvpodcast:
01
APP: Draw Something
Journalisten Morten Vammen, der er blandt
de ihærdigste deltagere i det københavnske
natteliv og bl.a. står bag dokumentarerne
’Øjet i natten’ og ’CPH:DOX’, er aktuel med radio-talkshowet Mortens Aften. Det kører hver
aften mandag til fredag på Radio 24syv, men
kan også hentes gratis som podcast. Morten
Vammen har stort kendskab til alle sociale
lag i København, helt fra bossen til bumsen;
hør f.eks. vores alle sammens Remee tale om
at blive mobbet og revet ned og om sin ZENklub… discobuddhisme eller boblebad?
Draw Something hitter så meget for tiden, at
det har slået Wordfeud af pinden som den mest
hentede app. Hvis du er til Tegn & Gæt, så er du
med sikkerhed også til Draw Something. Det
gælder om at tegne så godt som muligt, så din
medspiller gætter tegningen.
05
› Matt 18 – art design & litterature
Vesterbro er blevet en tøj-, smykke-, musik-,
kunst- og designbutik rigere.
I Matthæusgade 18 er butikken Matt 18 nemlig åbnet. Bag butikken står designerne Louise Thomine Sørensen og Anne Mette Vestergaard Andersen og multikunstneren Rasmus
Juul, som tidligere blandt andet har drevet
GalArtery.
Hos Matt 18 kan du købe tøj og smykker fra
up-coming danske designere som I Am Lou
og Nuit Comme Qui, lingeri fra Mors Perler og
smykker fra Pii Cph. Priserne på tøjet ligger
på cirka 400-2.000 kroner.
32 – Maj 2012
06
Album: Thom Yorke – The Eraser
Thom Yorke er frontfiguren Radiohead,
men han har også rodet lidt med nogle
soloprojekter. The Eraser, som udkom i
2006, er et af dem, og det kan i dén grad
anbefales.
The Eraser er Thom Yorkes solodebut,
det er kraftigt undervurderet,
og det vokser for hver
gennemlytning.
Hovedingredienserne
er tangenter, skæve
computerbeats og
tilbageholden rytmeguitar. Et glimrende
musikalsk indspark. Tak,
Thom Yorke.
›
›
03
Det Lille Apotek
Her har vi en af Københavns små perler; Det
Lille Apotek serverer traditionel, dansk mad i
maleriske omgivelser, og så ligger det lige et
stenkast fra Studiestræde.
Hvis du har brug for en lang frokostpause, så
kan deres frokostplatte anbefales på det varmeste. Hvis du så oven i købet er tørstig, kan Det
Lille Apotek med sikkerhed også servere en kold
øl og en dram som sidevogn til de højtbelagte
lækkerier.
04
Into the Wild
Denne film er ikke ny, men den bør til gengæld være fast inventar på dvd-hylden. Into the Wild er den enestående og rørende
fortælling om en straight-A-student, som i et oprør mod forældre og samfund drager ud i vildmarken. Historien sætter livet i
perspektiv, og det gør den med flotte naturscener og et fantastisk soundtrack leveret af Eddie Vedder, som i øvrigt er forsanger i Pearl Jam. Den skal ses! ›
07
08
Funnyhaha
Kokblog.dk
Dette site er
noget af det
sjoveste, Stud.
Jur. længe har
set. Her kan du
hoppe fra det
ene morsomme
klip til det andet.
Særligt
kan vi anbefale
klippet om Restaurant Nordlys, kongerne
fra Næstved og Den dag DF så lyset. Folkene bag
funnyhaha.dk er en lang række af Danmarks bedste komikere.
Kokblog.dk er, som navnet – udelukkende – angiver, en madblog.
Den er startet af to unge drenge, hvor den ene, Christopher Hennings, studerer jura på andet år. Bloggen er om alt fra hverdagsretter til tømmermændsmad, og der er anmeldelser af bl.a. restauranter, pølsevogne og lækre madbutikker. Tjek det ud!
Stud. Jur. 2 – 33
JD’S KONSISTORIALGÅRDSFEST
FREDAG D. 29. JUNI
Universitetets Konsistorialgård ved Frue Plads danner
endnu en gang rammen om denne traditionsrige sommerfest,
hvor vi markerer semesterets og eksamenernes
afslutning og samtidig hilser sommerferien velkommen.
SÆT KRYDS I KALENDEREN!
S
fEM
fordomme
Studieliv
5 myter om den jurastuderende
omJurA
skrevet af
Clara Cilius
Rødgaard og
Gustav Krohn
Schaldemose
Vi jurastuderende bruger en stor del af vores studietid på at skematisere ting og
finde hovedregler. Det er noget, der gør den faglige hverdag lettere og mere overkommelige, men når det ikke er i fagligt medfør, er der ikke langt fra hovedregel til
fordom. De fleste mennesker har en klar mening om hvilken type, man nødvendigvis
må være, når man løfter sløret for, at man er jurastuderende. Men hvad med os
jurastuderende selv? Har vi for mange fordomme omkring vores fag, fremtid og det
at være jurastuderende? Vi tester her fem fordomme om jura, som de fleste af os i
hvert fald er støt på, men måske også selv har haft.
1. Alle jurastuderende drømmer om
at blive højtlønnet advokat.
2. Jurastudiet har de flotteste piger
i byen
Det er der helt sikkert mange, der gør.
Men mon ikke om der også er nogle,
der drømmer om at blive ansat i det offentlige, som f.eks. departementschef,
ombudsmand eller højesteretsdommer...?
Utvivlsomt – ja.
For de fleste kan mindre dog nok også
gøre det, og hvis man spørger ind
til det, finder man hurtigt ud af, at vi
jurastuderende overhovedet ikke har
de samme mål og ønsker, om hvad
vi vil bruge vores uddannelse til. Og
det skyldes nok, at titlen ”Cand.jur.”
heldigvis er en, der åbner mange døre,
og at vi studerende er ligeså forskellige
som det, der gemmer sig bag os.
3. Jurastudiet er udelukkende tør
udenadslære.
Dette må klart afkræftes. Vi har ofte
modvilligt været nødt til at lægge
loven til side og begive os ind i en livlig
diskussion om aktuelle, samfundsrelevante emner som forholdet mellem
tinglysningslovens §§ 1 og 27, eller
hvorvidt etablering af internetforbindelse er omfattet af kommunalfuldmagten.
5
Gudskelov for det, for hvis jura kun var
udenadslære, og man altid kunne finde
et klart svar i loven, ville vi jurister være
overflødige. Vi ved jo, at jura handler
om gråzonerne, og at der ofte er mindst
to løsninger på et juridisk problem (dog
ikke i rettevejledningerne). Det er også
netop derfor, at advokater kan kræve
astronomiske beløb for det juridiske
arbejde, og at de i ministerierne kan
bruge årevis på at fortolke endnu en
mærkelig dom fra Luxembourg.
Stud. Jur. 2 – 35
FEM
fordomme
Studieliv
5 myter om den jurastuderende
omJURA
4.Du får aldrig et job, hvis du ikke
har topkarakterer.
Dette er nok en af de mere udbredte og
tungtvejende fordomme blandt jurastuderende. Presset fra denne fordom
får os til at forsømme vores forår, når
vi lægger familie, fællesskab og FISK
på hylden til fordel for læsesalen og de
tunge bøger.
Fremtiden ser dog ikke fuldstændig
sort ud for os. For selvom ungdomsarbejdsløsheden efter finanskrisen er
høj, ligger vi i den privilegerede ende af
skalaen. I skrivende stund viser DJØF’s
ledigstatistik 3,2 % for jurister, mens
den gennemsnitlige arbejdsløshed
blandt DJØF’ere er på 5,7%. Vender
vi tallene om, viser det, at 96,8% af
jurister har et job. Og de havde nok ikke
alle sammen 12 i snit.
36 – Maj 2012
Man får let en forskruet forestilling om,
at karakterer er den eneste adgangsbillet til arbejdsmarkedet. En rundspørge
offentliggjort i ”DJØF’s Karriereguide
2012/13”, der er foretaget blandt virksomheder, viser, at erhvervserfaring,
udlandsophold og motivation, ofte
vægter mindst lige så højt, når der skal
ansættes kandidater.
5. Alle fyre på jurastudiet går i suit
til daglig.
Det er en fordom, som mange ikkejurister har om de mandlige jurastuderende. Stereotypen på en mandlig
jurastuderende har slikhår, så han er
aerodynamisk og hurtigt kan bevæge
sig rundt mellem alle de ”vigtige ting”
han skal, og han er iført suit og slips for
at se vigtigere ud, end han egentlig er.
Man møder dem da også på studiet,
men i langt mindre omfang end rygtet
siger. For selvom der er flere sejlersko
end på de fleste andre studier, er det
trods alt en minoritet, der føler sig
så hurtige, at de ifører sig et suit på
en almindelig tirsdag i Anneks A. De
jurastuderende der går rundt i suit
på Studiestræde, må fejlagtig tro, at
de allerede er advokater, eller også er
det nogle, der er gået forkert, og som i
stedet skulle have været på Købmandsskolen på Frederiksberg.
DIN KARRIERE
I CENTRUM
Betragt det som en chance.
Opret en JobAgent på www.bruunhjejle.dk, og hold dig ajour.
Billeder fra
international middag
Billeder fra
Karnov Bingo 2012
Billeder fra fredagsbar
P
Perspektiv
Konkurrence og press
Konkurrence –
motivationsfaktor
eller stressfaktor?
skrevet af
Sofie Arreskov
og Thomas
Bento-Nystad
Det at konkurrere stammer fra latin og
betyder at ”løbe mod hinanden”, deraf
enhver form for kappestrid. For mange
mennesker associeres konkurrence
med, at der i sidste ende skal være en
vinder og en taber, og for den legendariske amerikanske NFL træner, Vince
Lombardi, er det at vinde alfa omega,
idet han har udtalt, ’Winning isn’t everything, it’s the only thing.’ Dette mantra er
ikke helt ukendt for mange danskere, når
hele nationen følger håndboldlandsholdet i en finale, hvor en 2. plads sjældent
er acceptabel. Desuden tænder store
dele af Danmarks befolkning for fjernsynet hver fredag for at se X-factor, og
de fleste har en mening om deltagerne
i konkurrencen. Vi elsker konkurrence,
og det nytter ikke at benægte det. Når
konkurrence er blevet en så integreret
del i de flestes hverdag, kan man stille
sig selv det spørgsmål, om der på et studie som jura, hvor karaktererne synes
at være så meget i fokus, forekommer
konkurrence og i givet fald, hvem der
skaber den?
40 – Maj 2012
Hvis vi prøver at tænke tilbage på vores
første uge på jurastudiet, hvor vi som
nyudklækkede studenter fra gymnasiet
eller efter et veloverstået sabbatår, var
forventningsfulde og spændte på,
hvilket liv der skulle møde os som studerende, blev vi dengang ført ind i den
mondæne advokatverden, hvor vi var
på besøg hos de store advokatkontorer.
Det blev på dette tidspunkt gjort klart,
at såfremt man som jurastuderende
ønskede en karriere inden for advokatbranchen, skulle man helst have et
karaktergennemsnit på minimum 7.
Karakterræset var nu en integreret del
af studiet, og selv om folk ikke bevidst
konkurrerer om de højeste karakterer,
så er de ofte adgangsbilletten til de
mest eftertragtede studiejobs. Dette
ses bl.a. på Studiestræde samt i
Jurahuset, hvor det er uundgåeligt at
spotte folk på lang afstand, som går
med deres små muleposer med diverse
advokatkontorers navne på, for at promovere dem selv og virksomhederne.
De studerende fortæller derved indi-
rekte andre, at de har klaret sig godt.
Advokatkontorerne har således en
helt central rolle i forhold til, at skabe
konkurrence på studiet.
Karakterræsset på studiet skabes ikke
kun af advokatkontorerne, men også
af underviserne samt af Det Juridiske
Fakultet. For mange er det en drøm
at komme til udlandet og studere et
semester på et universitet i et andet
land, men også her kan karaktererne
sætte en stopper for drømmen. Det
Juridiske Fakultet har nemlig gjort det
klart, at pladserne på de udenlandske
universiteter udelukkende uddeles på
baggrund af folks karaktergennemsnit,
noget udenfor studiet,
kan nikke genkendende
til, at tilstedeværelsen
af en konkurrent kan
hæve ens egen indsats
og niveau til uanede
højder. Dette gælder
både atleten, Magickort spilleren og DJ’en.
Ud fra dette synspunkt
synes
konkurrence
som motivationsfaktor
udelukkende at være en
positiv ting.
og der er da helt sikkert
ikke nogen tvivl om, at
pladsen på New York
University gives til den
studerende som har det
højeste gennemsnit.
Også dette element
er med til at skabe en
vis konkurrence på
studiet, idet man jo
konkurrerer med sine
venner og veninder om
at få en plads på et af
de mest eftertragtede
universiteter.
Der lægges heller ikke
fra undervisernes side skjul på, at det er
utrolig vigtigt at klare sig godt især i de
formueretlige fag, såfremt man ønsker
ansættelse et prestigefyldt sted. Allerede på 1. år af studiet blev der skabt
en panikstemning omkring faget Formueret II, som mange stressede over,
inden man overhovedet havde taget hul
på faget. I al sandhed er vi efterhånden
mange, der overlevede den eksamen
uden varige mén på krop og sjæl. Dette
fører os videre til det faktum, at det
også er de studerende selv, der skaber
konkurrencen på studiet.
Dette ses især i eksamensperioderne
på jura, hvor de studerende selv er med
til at piske en stemning op. Folk fortæller indbyrdes hinanden, hvordan de har
klaret det til deres eksamener, hvor
meget de læser, hvad de læser osv. Alle
disse faktorer er med til at danne en
grobund for, at konkurrence får lov til at
figurere på jurastudiet, og det er både
de studerende selv, advokatkontorerne
og underviserne, der er med til at skabe
den.
Der hersker således ikke nogen tvivl
om, at konkurrence er et element, som
findes i stor stil på jurastudiet. Er det er
godt eller dårligt? Al konkurrere er som
oftest med til at få drivkraften frem i
mennesker. At man i sidste ende kan
kåres som vinderen af en konkurrence
med den titel, at man er den bedste
indenfor sit felt er utvivlsomt en motivationsfaktor, som medfører, at folk
yder deres bedste i enhver situation.
Inden for sportens verden kan intern
konkurrence på et hold øge indsatsen
hos de enkelte aktører, da ingen dermed hviler på laurbærrene. Enhver, der
har været eller er passioneret omkring
Konkurrence kan endvidere ruste én til det liv,
der venter på den anden side. Vi skal
ikke læse på universitetet hele vores liv.
Vi skal ud på arbejdsmarkedet hvor, tro
det eller ej, konkurrencen fortsætter.
Den bliver højst sandsynligt skærpet. I
disse tider kan det være vanskeligt at
få ansættelse, når vi er færdige med
vores gang i Studiestræde. Hvis man
aktivt deltager i konkurrencen med
sine medstuderende, med sig selv eller
bare i det hele taget, så kan man bruge
dette som en sund erfaring, der ruster
én til bedre at kunne håndtere den
kommende skærpede konkurrence på
arbejdsmarkedet.
Konkurrence kan dog desværre også gå
hen og blive en pinsel for nogle jurastuderende. Den kan nemlig resultere i, at
man går ned med stress, eller ikke kan
håndtere det pres det kan være, at man
konstant er underlagt andres og ens
Stud. Jur. 2 – 41
Perspektiv
Konkurrence og press
egne ambitioner og forventninger. Det
kan i sidste ende for nogen resultere i,
at den studerende bliver nødt til at søge
om hjælp hos en psykolog for at tackle
det at være omgivet af en konkurrencepræget stemning. Det er sandsynligvis
velbegrundet, at studievejledningen
i Anneks har foldere med titler som
'Stress' og ' Perfektionisme: Om at give
slip på kontrollen og ikke stræbe efter
det perfekte – altid’.
Enhver, der har været
eller er passioneret
omkring noget udenfor stu­
diet, kan nikke genkenden­
de til, at tilstedeværelsen
af en konkurrent kan hæve
ens egen indsats og niveau
til uanede højder
Det er i den forbindelse vigtigt at
påpege, at der formentlig er nogen som
læser denne artikel, der slet ikke kan
nikke genkendende til det at konkurrere. For det at konkurrere er vel egentlig
et valg, man træffer – eller er det? Der
er helt sikkert nogen, der har valgt at
melde sig ud af det og køre deres eget
løb uden hensyntagen til andre. Problemet er dem som egentlig ikke ønsker at
være en del af konkurrencen på studiet,
men som har svært ved at abstrahere
fra den, hvis man måske er havnet i en
læsegruppe, hvor ambitionsniveauet
er højt, eller man har en arbejdsgiver,
som forventer, at man bliver ved med at
klare sig godt.
De fleste af os har hørt klassikeren
– ”Hvis du ikke har minimum 7 i snit,
bliver du ikke kaldt til jobsamtale
nogen steder” og skrønen om, at HR-
42 – Maj 2012
afdelingerne, laver to bunker, hvor
den ene indeholder ansøgere med snit
over 7 og en med snit under 7. Hvor
sandt runger dette i virkeligheden?
Arbejdsgiverne kigger utvivlsomt på
karakterer. Det kan der ikke herske
tvivl om. Ud fra deres optik vil de
gerne have de dygtigste og mest
egnede ansatte, og kan vi i al sandhed
kritisere dette? De driver en forretning,
en virksomhed, der servicerer klienter
og foretrækker at have de ’bedste’, de
kan få. Men hvem er lige præcis de
bedste? Hvordan defineres dette? Vi
skal på ingen måde være herre over,
hvordan den enkelte virksomhed kårer
den ’bedste’, da dette er fuldstændig
subjektivt. Ikke desto mindre synes det
hensigtsmæssigt, at arbejdsgiverne
lægger vægt på andre ting end karaktergennemsnittet. Sandheden er, at
størstedelen af jurastuderende ikke har
over 7 i gennemsnit, og det kan synes
gammeldags at karaktererne bliver
tillagt så stor vægt. En studerende som
ikke har de efterspurgte karakterer kan
sagtens være bedre til et specifikt
job, en specifik stilling eller
mere egnet for en bestemt
virksomhed. Dette kan
skyldes andre kvalifikationer, spidskompetencer
eller erhvervserfaringer.
I sidste ende lægger
arbejdsgiverne dog stor
vægt på karaktererne,
og dette er de i deres
fulde ret til at gøre.
Men slå koldt
vand i blodet
- der også
blevet
givet jobs baseret på nedringede bluser og søde smil.
Konkurrence er en del af hverdagen på
jurastudiet – that’s a fact. Det er dog
vigtigt, at man finder ud af med sig selv,
hvor langt ens egne ambitioner rækker,
uafhængigt af hvad ens medstuderende, ens arbejdsgiver eller ens familie
synes. Det er ikke alle der behøver at
stræbe efter at blive Højesteretsdommer, partner på et advokatkontor eller
departementschef. Ved at sætte sig
sine egne mål, kan man måske abstrahere fra den del af konkurrencen, som
stresser en, og som man egentlig ikke
ønsker at deltage i, og kun benytte den
del af konkurrencen, som motiverer en.
Konkurrence behøver nemlig ikke være
en disciplin, som foregår mellem to
eller flere personer. Konkurrence kan i
lige så høj grad være tilstede med én
selv, og det gælder derfor om at finde
ud af, hvad der gør en lykkelig, sætte
sine mål herefter og så konkurrere med
sig selv om at nå disse mål.
P
Perspektiv
Når studelivet ikke
er så sødt endda
Når studielivet ikke
er så sødt endda
skrevet af
Camilla Fie Pedersen
Alle ved det, men kun få taler om det: Ensomhed, angst og
karakterpres trives stadig i bedste velgående på jura. Nogle
jurastuderende vælger som konsekvens heraf at droppe ud af
studiet, mens andre lider videre i stilhed – måske af frygt for,
hvad deres studiekammerater ellers ville tænke om dem. Trods
mange velmente tiltag, er jurastudiet stadig notorisk kendt
for sin tilbedelse af perfektionisme og foragt for middelmå-
Rasmus Kristian
Feldthusen
Professor
og studieleder
Jura er ikke et hukommelseskursus
”Vi oplever, at de studerende føler et
stort pres i forhold til eksamener og
karakter, og det er ærgerligt. Bare fordi
det altid har været her, er det ikke ensbetydende med, at det er noget, som vi
ikke kan – eller skal – gøre noget ved.
Jeg tror, at et af problemerne herinde
er, at der er en manglende åbenhed
blandt de studerende. Oftest tror man,
at ens sidekammerat har rigtig gode
karakterer og et fedt studiejob, men
den person ved siden af én kan tænke
præcis det samme om én selv. Vi har
med studiereformen forsøgt at adressere nogle af de her problemer ved at
dighed. Men hvor går grænsen mellem at være ambitiøs og
perfektionist? Og hvilken pris skal de studerende i sidste ende
betale for at gennemføre drømmestudiet? Stud.Jur. har mødt
tre personer, der på hver sin måde har til opgave at hjælpe
jurastuderende med deres problemer, til en snak om, hvornår
omverdenens ansvar ophører, og de studerendes eget ansvar
begynder.
indføre gruppearbejde, så man helt
fra starten får opbygget relationer. Et
andet nyt tiltag er, at alle fag nu kører
max et semester. Jura skal ikke være
et hukommelseskursus, og vi skal ikke
terpe til få, store eksamener for at
kunne afrapportere stoffet; vi skal forstå det, reflektere over det og anvende
det på nye problemstillinger. Det er det,
jura drejer sig om.”
Måske vil vi gerne
give et indtryk over­
for os selv og andre, at vi
har styr på det hele og alt
bare kører, men alle har jo
deres problemer, stort og
småt at slås med hver dag
Kompleksiteten vokser
”Udviklingen går stærkere og stærkere.
Den eneste ting, vi ved med sikkerhed,
er, at det aldrig vil komme til at gå
langsommere, end det gør nu. Samtidig
stiger kompleksiteten i samfundet og
det samme gør arbejdsløshedstallene,
desværre. Det vil alt sammen påvirke de
studerende og betyde, at man helst vil
klare sig godt på studiet. En anden ting
er naturligvis også, at de studerende –
godt hjulpet af politikerne - føler et pres
udefra til at blive hurtigere færdige.”
Højt gennemsnit ikke længere nok
”Det er klart, at arbejdsgiverne kigger
på karaktererne. Det kan vi jo se, at de
gør, og det hænger nok sammen med,
at jura er en professionsuddannelse.
Men jeg oplever også, at de lægger
vægt på mange andre ting: Studiejob,
hobbyer, rejseaktivitet og foreningsarbejde. Vores aftagere er jo moderne
organisationer, der i stigende grad
arbejder i teams og har nogle mere
fleksible strukturer og omskiftelige
Stud. Jur. 2 – 43
Perspektiv
Når studelivet ikke
er så sødt endda
opgaver, og her passer enspænderen
– den dér ’lone wolf’-type, der bare kan
sit stof udenad – bare ikke ind. Vi vil jo
gerne have ’hele’ jurister, som har brugt
sin studietid fornuftigt på andet, end
bare at have næsen begravet i bøgerne.
For når vi kommer ud, skal vi altså løse
nogle ret vigtige problemer i samfundet og møde virkelige mennesker og
virksomheder.”
Vær ikke bange for at begå fejl
”Det er jo meget naturligt, at man undervejs i et femårigt universitetsstudie
kommer igennem hårde faser, men lad
være med at lukke i som en østers!
Måske vil vi gerne give et indtryk overfor os selv og andre, at vi har styr på det
hele og alt bare kører, men alle har jo
deres problemer, stort og småt at slås
med hver dag.
Hvis jeg skulle give et godt råd, så
vil jeg sige: Husk at nyde det. De her år
kommer aldrig igen. Tag alle frugterne
af det træ, som står herinde, i stedet for
at fokusere på de negative ting. Man må
ikke være bange for at fejle. Man skal
begå fejl her i livet, og man skal turde at
begå dem – og indimellem skal man også
turde at gentage dem. Prøv også kræfter
med andre fag, f.eks. et kursus i økonomi,
forandringsledelse eller asienstudier.
Husk at være ærlig over for dig selv.
Erkend, at du ikke kan ændre på virkeligheden og forhold dig til den. Faktisk
er det meget bedre at få en ærlig
virkelighedserkendelse, frem for at gå
og ønske, at ting var anderledes, for
virkeligheden er jo det bedste, vi har.”
44 – Maj 2012
Mehrak Salimi
Pyskolog i
Studenter­
rådgivningen
igennem de
seneste 6 år
Stressniveauet minder om
gymnasietiden
”Jurastuderende skiller sig ikke så
meget ud sammenlignet med alle andre
studieretninger. Jura minder meget om
de andre prestigefyldte uddannelser
– medicin, statskundskab m.v. – fordi
man skal have et meget højt gennemsnit for at komme ind på studiet. Så uddannelsen tiltrækker bestemte typer:
Altså dem, der altid har været blandt de
dygtigste. Når de så kommer ind på et
studie, hvor alle andre er ligeså dygtige
som dem, så bliver det svært at skille
sig ud. Mange får en krisereaktion,
når de får deres første ikke-tocifrede
karakter nogensinde. Når det kræver
et meget højt snit for at komme ind
på jura, så kan man godt forstå, at de
har måttet være stræberagtige, men
på de fleste andre uddannelser spiller
karaktererne ikke så stor en rolle, når
man først er kommet ind på studiet.
Det gør de på jura. Det betyder, at de
jurastuderende har et stressniveau
svarende til gymnasietiden, altså hvor
karaktererne stadig definerer, hvad
man kan blive til.”
En generation af perfektionister
”Vi forsøger at hjælpe de studerende
med at få et godt og sammenhængende studieliv med plads til fritid og
en kæreste, og samtidig være dygtige
og få høje karakterer. Der er forskel
mellem at være ambitiøs og være
perfektionist. Perfektionisterne lider
under deres studier. De ambitiøse
brænder for deres studie – uden at
brænde ud. Det er meget de klassiske
jurastuderende-problematikker. Rigtig
mange studerende i jeres generation
er perfektionister - ’high achievers’. Vi
ser mange med stresssymptomer, fordi
de knokler alt for hårdt med studier
og samtidig føler, at de skal have et
spændende studiejob og se godt ud.
Mange har en facade: Man prøver at se
ud, som om man har styr på det, af frygt
for, hvad andre tænker om dem. Mange
oplever, at når de åbner lidt op, så kommer der en afslappethed i gruppen.”
Erkend dine begrænsninger
”Selvfølgelig er det vigtigt at have et
ordentligt CV, men det kan også være
rart at have bare ét frirum, hvor det ikke
handler om jura. Rigtig mange på jura
har en tendens til at idolisere alle andre
og devaluere sig selv. De har en idé
Jeg ser rigtig mange, som
ikke mener, at de har tid til
at have en kæreste, fordi de
har så travlt
om, at alle andre klarer sig bedre end
sig selv. Nogle ville måske blive meget
chokerede, hvis de vidste, at ’hende,
der ser så godt ud og får gode karakterer’, også kan have det svært. Sådanne
typer går her også fordi det har sin pris.
Jeg synes, at man skal se på sin studieteknik: Er der overhovedet tid til at
studere – eller læser du for meget? Jeg
ser rigtig mange, som ikke mener, at de
har tid til at have en kæreste, fordi de
har så travlt. Sådanne behov kan man
ikke udsætte i 5 år, uden at det går ud
over noget andet, og desværre kan det
komme til at gå ud over studiet. Mit råd
er, at de studerende erkender, at jura
ikke er gymnasiet. Erkend, at der ikke
er tid nok til at læse hele pensummet
to gange. Det er langt bedre at læse
stoffet én gang, men grundigt.”
Studenterrådgivningen
Kompagnistræde 21, 1208 København K.
www.studraadgiv.dk/ / tlf. 70 26 75 00
Stefan
Lamhauge
Hansen
Studenterpræst
ved Københavns
Universitet siden
1999
Religiøs overbevisning ikke et krav
”Jeg er som studenterpræst tilknyttet teologi, samfundsvidenskab og
jura. Det er ikke hver uge, jeg har en
samtale med en ny jurastuderende,
men de kommer sådan løbende. Vi
gør som studenterpræster meget ud
af at sige, at selvom man ikke har en
afklaret religiøs holdning, så er man
stadig velkommen hos os. Så den reli-
giøse tydningsramme er ikke strengt
nødvendig, og det er heller ikke sikkert,
at en samtale kommer ind på religiøse
spørgsmål. Som studenterpræst er jeg
ansat af Folkekirken, ikke af universitetet, og det vil sige, at man kan opsøge
studenterpræsten fuldstændigt anonymt. Jeg bliver af og til spurgt, hvorfor
man skal vælge en samtale med en
præst og ikke en psykolog, og svaret er,
at det med at have samtaler er noget,
som altid har været en del af præsters
arbejde. Det er først for lidt over 100 år
siden, at psykologien udvikler sig til en
selvstændig videnskab om sjælelivet –
læren om sjælen eller psyken.”
Et tilbagevendende
symptom, som folk
giver udtryk for, er, at de
er utroligt trætte og ud­
mattede, og at de ikke får
udrettet noget som helst
– for nogle bliver selv dag­
lige gøremål et problem.”
Der er stadig en facade,
man skal opretholde
”En del af de problemer, jeg møder,
handler om ensomhed, tvivl om
studievalg, og vanskeligheder ved at
komme igennem en større opgave.
Men også konkurrencen, kravet om
perfektionisme og kontrol ser ud til at
være fremherskende på jurastudiet.
Jeg har indtryk af, at det er et studie
med høje krav, og som også kan virke
lidt strømlinet; der er en facade, man
skal opretholde. En forandring, jeg har
oplevet gennem de senere år, er, at de
studerende er begyndt at reflektere
over, hvad det betyder at komme fra en
akademisk baggrund. Flere siger: ”Ja, nu
er mine forældre jo ikke akademikere”.
Det kan måske få dem til at tvivle på,
om de kan gennemføre studiet. Det var
ikke på samme måde et tema tidligere.
Usikkerheden om alle de her ting kan jo
få andre ting til at vakle i ens tilværelse.
Et tilbagevendende symptom, som folk
giver udtryk for, er, at de er utroligt
trætte og udmattede, og at de ikke får
udrettet noget som helst – for nogle
bliver selv daglige gøremål et problem.”
Bed eksamensangsten
om at gå ad h… til
”Hvis man har svært ved at fokusere på
situationen her og nu, kan det være en
idé at øve sig i at dele sit arbejde, f.eks.
de større opgaver, op i mindre etaper.
Mange får svært ved at håndtere det
nærværende – både i studiet og privatlivet – fordi ønsket om kontrol kommer
til at brede sig ud over det hele, og det
er handlingslammende. Det er en af de
ting, en samtale kan komme ind på. Ønsket om kontrol kan få en til at leve med
al sin opmærksomhed rettet mod fremtiden, i frygt for f.eks. den eksamen, der
er i vente, men som jo endnu er et godt
stykke væk. Den frygt kan nærmest
blive en slags dæmonbesættelse,
fordi den overtager styringen i ens liv.
Frygten forstyrrer det, jeg skulle gøre
nu. Den frygt kan man lære at kende, så
den får mindre indflydelse, så den ikke
tager hele ens sjæl med i købet. Men
ind imellem, når den kommer snigende,
må man bede den om at gå ad h… til,
for at sige det pænt.”
St. Kannikestræde 8, 2.
[email protected] / tlf. 33 14 01 83
www.studenterpraesterne.ku.dk
Stud. Jur. 2 – 45
JD informerer
JD informerer
skrevet af
Kristina Klem
– JD Case ansvarlig
JD Cases
Eksamenstiden er over os, og det er
således blevet tid til endnu en omgang
JD Cases. JD Cases er et tilbud til
vores medlemmer og er tænkt som et
fagligt supplement til de studerendes
eksamenslæsning. Hold dig løbende
opdateret om dato for afholdelse af JD
Cases samt tilmelding på vores hjemmeside www.jdku.dk.
46 – Maj 2012
Gratis kaffe i kantinen
JD giver gratis kaffe alle torsdage i maj
fra kl. 10-12. Drengene fra Rolling Coffee vil stå i Gården ved Jurahus I. Husk
studiekort.
Student Volunteers
Juridisk Diskussionsklub og Plesner
har indledt et nyt samarbejde med
fokus på Pro Bono-arbejde for danske
hjælpeorganisationer. Som Student
Volunteer bruger du din juridiske viden
til at støtte hjælpeorganisationerne, og
du styrker dine kompetencer med praktisk erhvervserfaring i et af Danmarks
førende advokatkontorer. Læs mere om
projektet samt ansøgningsprocessen
på vores hjemmeside.
Konsistorialgårdsfest
Fredag den 29. juni afholder Juridisk
Diskussionsklub den traditionsrige
og berygtede sommerfest i hovedbygningens konsistorialgård. Der vil være
livemusik og kolde drinks under den
smukke juni-himmel. Tidligere har
artister og bands som Medina, Morten
Breum og Michael Learns to Rock
været med til at gøre netop denne fest
helt uforglemmelig. Sæt derfor kryds
i kalenderen, for denne fest vil du ikke
gå glip af.
JD holder ferielukket
JD’s kontor holder ferielukket fra d. 30.
marts med undtagelse af de dage, hvor
der sælges billetter til konsistorialgårdsfesten.
fakultetets sider
› Fakultetet tager
temperaturen
på studiereformen
› Voxpop med Jens Møller
- censor og direktør ved
folketingets ombudsmand
› Er du med på vognen?
› Collegium Juris
ansøgningsfrist
1. juni 2012
fakultetets sider
Fakultetet tager
temperaturen på
studiereformen
Interview med Søren Noringriis
Sommeren nærmer sig med hastige
skridt, og semestret er ved at gå på hæld.
Den nye studiereform kan nu snart fejre
etårs fødselsdag, og i den forbindelse
tager vi temperaturen på studiereformen. Vi har snakket med underviser i
obligationsret, Søren Noringriis.
Hvad gjorde du dig af tanke
om den nye studiereform, før
den trådte i kraft?
”I starten var jeg skeptisk. Jeg syntes
det lød langhåret, og jeg var bekymret
for, om underviserens rolle ville blive
reduceret til at være facilitator for de
studerende.”
Hvad er dine erfaringer som
underviser på den nye studiereform?
”Efter studiereformen er trådt i kraft,
er jeg meget positiv. Mit indtryk er, at
de studerende har taget godt imod den;
de er aktive i undervisningen og møder
velforberedte op, med et stykke gennemarbejdet materiale. Samtidig har vi haft
de rigtige forudsætninger for at føre det
ud i livet – bl.a. har fagets fagleder, Kim
Frost, ydet et enestående stykke arbejde
med undervisningsmaterialet.”
48 – Maj 2012
Søren Noringriis
Arbejdet i studiegrupper er en
central del af undervisningen.
Hvad bidrager gruppearbejdet til?
”For det første oplever jeg, at de
studerende er bedre forberedt. Det har
ikke en egentlig konsekvens at møde
uforberedt op til en forelæsning, men
gruppearbejdet kræver, at man møder
velforberedt op og kan sit stof. Det synes
jeg er positivt. For det andet oplever jeg,
at de studerende opfatter forberedelsen
i grupperne som en fælles arbejdsopgave, de skal løfte. De studerende lærer
simpelthen at samarbejde – noget som
arbejdsmarkedet fordrer.”
Hvad gør du for at sikre
fagligheden i studenteroplæggene?
”Jeg håber for det første ikke, at der
hersker tvivl om, at jeg som underviser
er lige så godt forberedt til undervisningen på den nye reform, som jeg er
til en forelæsning. Til en forelæsning
kan man på den ene side opnå en anden
detaljeringsgrad, men på den anden
side er der risikoen for, at man taber de
studerende. Jeg oplever, at den casebaserede undervisning giver et højere
undervisningsudbytte, da de derigennem får en bedre forståelse for stoffet.
Samtidig er jeg som underviser ikke
bange for at bryde ind, hvis de studerende er helt ude i skoven.”
Hvilke kompetencer afkaster
den nye studiereform?
”I arbejdet med casene lærer de studerende for det første at præsentere en
sag for en større forsamling. De lærer
samtidig at anskue og procedere en sag
fra flere vinkler og får derigennem styrket deres argumentationskompetencer.
Derudover lærer de at koncipere, som er
en af de vigtigste juridiske discipliner.
Jeg oplever samtidig at de studerende er
godt inde i deres stof, for når man skal
forklare noget for andre, så skal man
have forstået det selv.”
Hvilke kompetencer
fordrer arbejdsmarkedet af
en færdiguddannet jurist?
”En hårdarbejdende jurist, som kan
sit stof, og som ikke er bleg for at stille
sig op og argumentere for en sag. Den
nye reform fremmer disse kompetencer,
og jeg ser det som en fordel, at de
studerende allerede lærer det på studiet
i stedet for på den hårde måde, når de
først er færdiguddannede.”
Søren Noringriis er partner
i Bonde & Noringriis og har
undervist som ekstern lektor i
obligationsret siden 1991. Søren
Noringriis er samtidig officer i
reserven.
VOXPOP
Jens Møller - censor ved
Det Juridiske Fakultet og
direktør ved Folketingets
Ombudsmand.
Hvad er dine erfaringer med den nye
studiereform?
"Jeg var censor ved vintereksaminerne
i det nye fag 'Erstatning og Kontrakt'.
I den forbindelse læste jeg cirka 80
opgaver, og jeg var mildt sagt meget
imponeret."
Hvad var du så imponeret over?
"Jeg var imponeret over det høje faglige niveau, som opgaverne tydeligt bar
præg af. At unge mennesker, der kun har
læst i ét semester, kan skrive så gode
opgaver, med et så højt abstraktionsniveau, dét er jeg imponeret over. Tidligere
var faget et kandidatfag og var ligeledes
en del af 4.-årsprøven, og da jeg læste
opgaverne, var det ikke mærkbart at de
var skrevet af førsteårsstuderende."
Jeg var imponeret over det høje faglige
niveau, som opgaverne tydeligt bar
præg af. At unge mennesker, der kun
har læst i ét semester, kan skrive så gode
opgaver, med et så højt abstraktionsniveau,
dét er jeg imponeret over
En af de største ændringer ved
den nye studiereform er arbejdet i
studiegrupper. Har det haft nogen
indvirkning på opgaverne?
"Jeg er ikke i tvivl om, at arbejdet i
studiegrupperne har haft en positiv
effekt på opgaverne. Tidligere kunne
eksamensopgaver være præget af standardfraser, som de studerende havde tilegnet sig igennem et langt studieforløb,
men det bar opgaverne fra i vinters ikke
præg af. De var derimod velreflekterede,
argumenterende og problematiserende
- egenskaber som kommer af at diskutere og arbejde i grupper med andre."
Jens Møller
Jens Møller har været ansat på
KU i over 20 år og sideløbende
været censor ved samtlige fag
på Jura.
Stud. Jur. 2 – 49
fakultetets sider
n Pride Parade
d. 18.Pride
august
2012
Copenhagen
Parade
d. 18. august 2012
ER PÅ
DU VOGNEN?
MED PÅ VOGNEN?
U MED
For andet år i træk deltager Det Juridiske Fakultet i Copenhagen Pride
år i træk
deltager Det Juridiske Fakultet i Copenhagen Pride
Parade, lørdag d. 18. august. Vi kører i egen vogn, og håber at I vil køre
rdag d.med
18. –august.
Vi kører i egen vogn, og håber at I vil køre
studerende såvel som ansatte. Hvis du vil være med på vognen,
derende
såvel
somduansatte.
du vil være Det
med
vognen,
er det
vigtigt
tilmelder Hvis
dig arrangementet.
vil på
fra d.
15. maj være
igt du tilmelder
dig arrangementet.
Det vil fra
d. 15.
muligt at tilmelde
sig via tilmeldingsblanket
– hold
dig maj
i denvære
forbindelse
KUnet.dk og jura.ku.dk.
tilmeldeopdateret
sig via via
tilmeldingsblanket
– hold dig i den forbindelse
via KUnet.dk og jura.ku.dk.
Vi glæder os til at se jer.
r os til at se jer.
V TILIGHED
O
L ÆRL
K
TIL ED
V
LOÆRLIGH
K
i
Nyt kollegium for jurastuderende
– ansøg senest 1. juni 2012
Det Juridiske Fakultet er initiativtager til Collegium Juris. Et nyt og
moderne kollegium tæt på Sankt
Hans Torv.
Collegium Juris er et internationalt
kollegium med en vision om at
styrke den internationale dimension
af jurauddannelsen; både fagligt,
sprogligt og kulturelt.
Vil du være med til at opbygge et
internationalt og fagligt stærkt kollegieliv? Ansøg om at blive blandt de
første beboere på kollegiet. Ansøgningsfrist 1. juni. Læs mere på: www.
collegiumjuris.dk/
Spørgsmål om ansøgning rettes til
Unges­boligservice.dk I/S på tlf. 33 11
11 00 mellem kl. 10.00 og 15.00 eller
per mail til [email protected].
i
Hvilke kursusfag vælger
du næste semester?
Skal du vælge kursusfag på kandidatuddannelsen? Er du i tvivl om, hvilke fag du skal
vælge? Eller hvilken profil du gerne vil have i
forhold til din fremtidige karriere som jurist?
Så er der hjælp at hente hos Studie- & Karrierevejledningen. På vores hjemmeside
http://jura.ku.dk/valgafkursusfag/ finder du
en række afklarende spørgsmål, som kan
hjælpe dig i dit valg af kursusfag og dine
overvejelser om din fremtidige karriere.
Diskuter gerne spørgsmålene med dine
med­
studerende. Du kan også altid vende
dine over­vejelser med en af fakultetets studie- & karrierevejledere. Du kan booke en tid
ved at kontakte Studieinformationen på tlf:
35 32 35 10.
Stud. Jur. 2 – 51
Værsgo!
Hos ACCURA er vi gode til at gøre opmærksom på os selv. Det siger sig selv, når vi på kun 10 år er blevet en af de førende advokatvirksomheder i Danmark. En af grundstenene i vores succes er vores stud.jur.er. De er meget dedikerede, dygtige og blandt de førende på blive endnu bedre. Vi har højt til loftet, et lavt hierarki, mange spændende og udfordrende opgaver, og så har du mulighed for at dygtiggøre dig på vores interne uddannelsesforløb ACCURA Academy.
Så værsgo! Gør opmærksom på dig selv og dine talenter. Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Læs mere om ACCURA og send din ansøgning på www.accura.dk
ACCURA er en af Danmarks førende advokatvirksomheder. Vi rådgiver en lang række danske og internationale virksomheder og offentlige institutioner. I vores domicil sidder vi 190 medarbejdere, heraf 110 jurister. P
Perspektiv
Iværksætter og
jurastuderende
Iværksætter og
jurastuderende
Stud.Jur har mødt 2. års jurastuderende,
Andreas Von Der Heide, til en snak om,
hvordan det krævende jurastudium kan
kombineres med iværksætterdrømmen. I
2009 opstod ideen til tøjfirmaet Les Deux
- en ide der nu er gjort til virkelighed.
Kan du fortælle lidt om
opstarten af Les Deux?
Selve ideen opstod i december 2009,
hvor jeg gennem min daværende
kæreste mødte Virgil Nicholas – min
kommende partner. Virgil havde en
hjemmelavet T-shirt, hvor han havde
syet gamle amerikanske patches på.
Sådan en T-shirt ville jeg have. Virgil fik
hurtigt lavet en lignende model til mig,
og en aften over et godt glas vin blev
vi hurtigt enige om, at vi kunne tjene
nogle penge sammen. Tanken var at
skabe en T-shirt som både den konservative jurastuderende og gadedrengen
fra Nørrebro ville gå med. Inden for et
par dage lykkedes det mig at få kontakt
til en fabrik i Indien, hvorefter vores
første vareprøver var bestilt.
Vi havde ikke det store kendskab til
branchen, men vi var overbeviste om,
at hver butik minimum ville tage 20-30
T-shirts ind, så vi bestilte 500 stk. uden
at have en eneste kunde. Da varerne
landede i Danmark en smuk forårsdag i
maj 2010, lånte vi en bil og kørte fra by
til by. Ud af 30 butikker blev vi smidt ud
af ca. 20, 8 butikker grinede af os og 2
butikker købte 10 T-shirts. Det fik os dog
ikke til at tvivle mindre på, at vores værk
ville blive det helt store. I løbet af den
sommer solgte vi samtlige 500 T-shirts,
vi fik råd til at fordoble vores kommende
bestilling samt oprette et ApS, frem for
at have en enkeltmandsvirksomhed.
Historien tager dog først fart i 2011…
Under hvilke
omstændigheder startede I?
Vores økonomi var som sådan ikke eksisterende, da vi kun lige havde råd til
den første produktion. Vi kendte intet
til denne branche, som er indrettet efter
sæsoner og bestemte mark-up regler,
og som generelt kan betegnes som et
indspist fænomen, der ikke lukker ”nye
folk” ind uden videre. Kort fortalt havde
vi havde oddsene imod os. Vores styrke
som personer og det der kendetegner
vores virksomhed i dag er, at vi ikke
lader os påvirke af folks meninger eller
udefrakommende faktorer såsom f.eks.
en finanskrise. Med ydmyghed, hårdt
arbejde og en passion for projektet fik
vi skabt en bund for Les Deux.
Under opstarten var mange ting
besværlige. Jeg tog toget rundt til
butikkerne og præsenterede varerne.
Men siden har forholdene forbedret sig.
Sidste sommer indgik vi en aftale med
Audi Hørsholm, som sponserer biler til
os. Dette betyder, at jeg i eksamensperioderne kører til Nordjylland, hvor
Hotel Thinggaard sørger for mad og
spaophold, mens jeg så spreder ordet
om hotellet.
Folk tror, at det
hand­ler om penge,
men penge kan ikke købe
den følelse man som ivær­
ksætter får i kroppen, når
noget lykkes
Som person har jeg altid taget udfordringer op og aldrig fundet mig i noget,
som jeg ikke mente, var retfærdigt. Jeg
vælger mine kampe, men dem jeg vælger, går jeg også 100 % ind for. Dette har
blandt andet kostet mig 4 Marathons, en
halvironman og en kommende Ironman,
der løbes den 12. august 2012 i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Det er et kendetegnende drive, som er
grundstenen i vores virksomhed.
Stud. Jur. 2 – 53
Perspektiv
Iværksætter og
jurastuderende
Jeg er 23 år, og hvis jeg om tre år står med en
virksomhed, som giver mig en god løn sam­
tidig med, at jeg kalde mig cand.jur., vil jeg
begynde at overveje dit overstående spørgs­
mål om, hvorvidt Les Deux er lykkedes
Jeg husker en dag i januar 2011. Jeg
var på JD-skitur og vågnede en morgen efter en vild bytur ved, at min tlf.
ringer for 10. gang. Min storesøster
i den anden ende fortæller,
at Remee sidder på TV2 iført
vores sweatshirt sammen
med bl.a. Kaspar Basse (Joe &
the Juice) og Christian Stadil
(Hummel). Folk tror, at det
handler om penge, men penge
kan ikke gøre købe den følelse
man som iværksætter får i
kroppen, når noget lykkes. Vi
solgte 200 sweatshirts den
dag.
indskud i virksomheden, som er den
eneste kapital vi nogensinde har fået
udefra. Indskuddet er i dag blevet
tilbagebetalt.
Hvilke udfordringer
mødte I, f.eks.
økonomiske
udfordringer?
Har du en god idé, så er penge
aldrig et problem – det har
jeg siden lært. Jeg tog 11.000
kr. fra en opsparing til at
betale for den første halvdel af den
første sending. Vi fik henstand til den
resterende halvdel. Penge var i starten
et kæmpe problem. Men lidt tid efter,
at vi havde solgt de første T-shirts,
havde jeg møde med en bekendt,
Kristoffer Haapenen. Han går ind i
projektet uden at kræve betaling. Han
hjælper os, og knokler lige så hårdt
som Virgil og jeg. Kristoffer er stærk
til økonomi og har en medfødt gave
som sælger. Med disse egenskaber
får han overbevist sin mentor om
projektet, hvilket betyder at vi får et
54 – Maj 2012
Hvilke udfordringer møder du
som følge af at drive virksomhed
sideløbende med jurastudiet?
Jeg møder mange udfordringer. Jeg
mistede min far til kræft da jeg var lille,
hvorfor Les Deux støtter op omkring
Kræftens Bekæmpelse. Vi donerer
løbende til kampen mod kræft og
inddrager også vores kunder i denne
kamp. Folk kalder det CSR, men for Les
Deux er det en kamp. Jeg stiller op til
en ironman for Kræftens Bekæmpelse i
samarbejde med Les Deux for at skabe
opmærksomhed. Derfor er det ikke
kun jura og firma, jeg skal have passet
ind i min hverdag. Min dag starter kl.
05.30 med to timers træning, ind til
forelæsninger, tilbage på kontoret og
afsluttende lyder aftenen på
læsesal, inden jeg løber en
aftentur.
På de mest perfekte dage
går alt efter planen, men det
er en sjældenhed. Oftest
kommer der møder, opkald
og andre emner som jeg/vi
skal tage stilling til med det
samme, hvorfor jeg må gå fra
undervisning og læse det resterende om natten. Det bliver
sværere og sværere at få alt til
at passe sammen. Det er også
grunden til, at jeg begynder
på aftenholdet på de sidste to
semestre.
At skulle optimere min tid
har kostet mig et parforhold,
og jeg har bevidst truffet
nogle fravalg. Vennerne ved,
at jeg ikke altid er der, og derfor har jeg
en meget tæt vennekreds, som respekterer, at jeg ikke altid er disponibel.
Hvis Les Deux ikke var
lykkedes, havde du så
fundet på noget andet?
For mig er det langt fra muligt, at
betegne Les Deux som opnået eller færdigt. Der er stadig mange faldgruber og
der går længe før vi kommer i nærheden
af, at betegne brandet som en succes. Vi
knokler hårdt og gearer vores investeringer, fordi vi tror på projektet.
Les Deux har fået en fin start, men er
ikke lykkedes – endnu. Jeg er iværksætter og lever for idéen. Sammen med
mit team vil vort fokus konstant være
på at undgå stilstand og rettere rykke
grænserne for hvordan man driver en
tøjforretning i Danmark.
Jeg er 23 år, og hvis jeg om tre år står
med en virksomhed som giver mig en
god løn samtidig med, at jeg kalde mig
cand.jur., vil jeg begynde at overveje dit
overstående spørgsmål om, hvorvidt
Les Deux er lykkedes.
Les Deux kunne have været mange
ting, men kan i dag ikke være andet end
Les Deux. Les Deux bygger på mere end
én T-shirt. Jeg har fået nogle mennesker ind i mit liv, som jeg vil gøre alt for.
Les Deux indadtil er blevet til Les 10.
Hvis du kommer til et punkt,
hvor du skal vælge mellem
jurastudiet og virksomheden,
hvad vælger du så? Og hvorfor?
Der er ingen tvivl om, at mit hjertebarn
er Les Deux, og hvis jeg blev stillet over
for det ultimative valg, ville jeg til hver
en tid vælge Les Deux. Dog har jeg lovet
mig selv, at jeg skal være cand.jur., da
dette giver en viden, som jeg bruger
til daglig. Jeg er da blevet truet med
stævninger et par gange, hvor jeg blot
trækker på smilebåndet og sender dem
en mail, hvor jeg ridser nogle få ting op
inden de kontakter deres advokat.
Jeg tror på at den juridiske verden
giver mig format, almen viden og en
respekt omkring min person. Jeg er
så heldig at være født i et land som
tilbyder gratis uddannelse, så jeg ville
være dum ikke at tage mod dette tilbud.
Det handler om konstant at optimere
virksomheden, din tid og dig selv.
Hvad er fremtidsplanerne med
Les Deux? Hvor store bliver I?
Jeg tvivler ikke på, at Les Deux i et
af sine mange formater går world
wide. Virgil, Kristoffer og jeg holder
regelmæssigt foredrag på CBS og DIS
(Danish Institute for Study Abroad) om
entreprenørskab. Reaktionerne er de
samme hver gang, og det kan forekomme næsten rørende, hvordan folk elsker
vores historie, vores tøj og lader sig
Jeg er så heldig at være
født i et land som tilby­
der gratis uddannelse, så
jeg ville være dum ikke at
tage mod dette tilbud
inspirere af vores idéer. Senest har det
mundet ud i et snarligt besøg i London,
hvor vi har et møde med Liam Gallagher
fra Oasis omkring hans tøjlinje (Pretty
Green) samt et muligt samarbejde
omkring et velgørenhedsprojekt. Under
Udenrigsministeriet hører det danske
Eksportråd som i sommer skænkede
os en eksportpakke til en værdi af kr.
35.000, fordi de ikke var i tvivl om
vores potentiale. Dette har betydet, at
vi i dag har et tæt samarbejde med en
konsulent fra ministeriet, som har introduceret os til de nordiske markeder.
Aktuelt har vi netop indgået en aftale
med et agentur, som står for salg i hele
Skandinavien. Vores første mål er at
etablere os her, hvorefter vi gerne vil
videre ind på det brede europæiske
og dernæst ramme den vide Jord. Folk
smiler af os, fordi vi sætter målene højt,
men det er også gennem deres tilstedeværelse og ytringer, at vi i Les Deux
konstant effektiviserer vores stræben
efter at nå vores mål – så vi takker dem
ydmygt.
Vi havde ikke mere end én T-shirt, da
den første avis bragte Virgil og jeg på
forsiden med tilhørende headline: ”To
unge iværksættere buldrer ind i dansk
modebranche”, og siden da har vi enten
som brand eller privatpersoner været i
alt fra lokalsprøjter, businesstillæg og
livsstilsmagasiner som Soundvenue og
Euroman.
I og med at interessen for Les
Deux har vist sig stor – ikke kun hos
de mange livsstilsbevidste mennesker
landet over – men også hos store
showbusiness-personer som Nik & Jay
eller Medina, sportsstjerner og sågar
tv-stationer, vil der gå længe før jeg
lader mig kue af Janteloven.
Stud. Jur. 2 – 55
LETT Culpa Cup 2012
LETT
CULPA
CUP
2012
skrevet af
Johannes Malmvig
Den 11. Marts afholdte Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Lett
advokatfirma den traditionsrige og
prestigefyldte fodboldturnering Lett
Culpa Cup. I år var sjette gang turneringen løb af stablen og det samlede
deltager antal var ligesom sidste år på
24 hold. Halvdelen af de tilmeldte hold
var repræsenteret ved advokatfirmaer
og den anden halvdel repræsenteret af
jurastuderende.
Efter en lang dag med mange spændende kampe kunne holdet ”Spændende Spillere” til sidst løbe af med
titlen som vinder af Lett Culpa Cup.
Holdet besejrede i finalen The Migthy
Pandas og kunne for andet år i træk
løfte pokalen. Vinderholdet bestod af
Christian Kjærgaard, Morten Vibe, Mikkel Vibe, Mads Bøje og Kienn Jensen.
Det skal på dette sted lyde en stor tak til
alle deltagende hold for godt humør og
godt fight dagen igennem. Herudover
skal der lyde en ekstraordinær stor tak
til Lett advokatfirma. Udover fodbolden
havde Lett sørget for musik, frokost,
forfriskninger, massage, konkurrence
med flotte præmier og underholdning.
Juridisk Diskussionsklub håber på at se
jer igen næste år når Culpa Cup endnu
engang løber af stablen.
56 – Maj 2012
Støt danske hjælpeorganisationer
- og udvid dine juridiske kompetencer
Bliv Student Volunteer
Juridisk Diskussionsklub og Plesner har
indledt et samarbejde, hvor vi pro bono
tilbyder juridisk rådgivning til udvalgte
danske hjælpeorganisationer. Rådgivningen varetages af en advokat fra
Plesner i samarbejde med en eller flere
jurastuderende. Som Student Volunteer bruger du din juridiske viden til at
støtte danske hjælpeorganisationer, og
du styrker dine kompetencer med praktisk erhvervserfaring fra et af Danmarks
førende advokatkontorer.
Læs mere om Student Volunteers på karriere.plesner.com.
Læs mere
S
Studieliv
Askbo’s læsesalsguide
Forandring fryder…
skrevet af
Daniel Askbo
Det er ingen hemmelighed - eksamenstiden nærmer sig!
I de næste par måneder vil de fleste af
os skulle svede over lærebøger, lovsamlinger og domsudskrifter. Ofte er denne
tid præget af hyppige og lange besøg
på læsesalene i Jurahus I og II. Efter et
par uger i streg kan Studiestræde, trods
de farverige mennesker, forekomme en
smule ensformig. Så derfor kan det være
en rigtig sund og inspirerende idé at
tage på ekskursion til andre læsesale i
løbet af eksamensforløbet.
JD’s udsendte skribent har aflagt et
læsebesøg på en række læsesale i og
omkring København, som jurastuderende med gyldigt studiekort har lov til
at benytte sig af.
CBS – Handelshøjskolen på
Solbjerg Plads 3, Frederiksberg
Læs med de innovative købmænd på
sælgerskolen…
Biblioteket har over 300 læsepladser
med strømstik og læselampe i bordene.
Desværre er 1. og 2. sal forbeholdt CBSstuderende, men stuen og kælderen er
for alle. Du kan risikere at blive smidt
væk fra 1. og 2. sal, men i aftentimerne
plejer der at være god plads. I samme
bygning findes en fremragende kantine,
hvor man kan købe bl.a. frisksmurte
bagels, varme retter og salater til lave
priser. I nærområdet findes Frederiksbergscenteret, Fitness DK og diverse
spisesteder med studierabat. Man kan
for 10 kr. købe et kopi/printkort ligesom
man kan anvende Eduroam-netværket.
Nyd eftermiddagspausen i det store
grønne areal bag skolen og lyt til summen
af ivrige CBS’ere, som taler om international branding og investment banking på
alverdens sprog, dog mest på norsk.
Gå ikke glip af den berømte Torsdagscafé Nexus, som ud på aftenen
minder om en større københavnsk
natklub med flotte fyre i kulørte
polo-trøjer samt bedårende damer i
designerstiletter.
Bibliotekets åbningstider: Man - fre:
8-23, lør - søn: 8-22, helligdage: 10-22
Kantine åbningstider: Man – fre: 0715-20.00, lør: 07.15-17.15, søn og
helligedage: 08.00 -17.00
Kom tidligt i eksamensperioderne. Kl.
08.05 er alle pladser, hvor ikke-CBS’ere
må sidde, optaget.
I tilknytning til skolen findes parkeringspladser i begrænset omfang.
Parkeringsforholdene til cykel er gode,
og skolen ligger meget tæt på Metro
Stationen Solbjerg Plads.
CBS – Handelshøjskolen på
Solbjerg Plads 3, Frederiksberg
58 – Maj 2012
Bedømmelse: §§§§§ ud af 5
Den Sorte Diamant og
Det Kongelige Bibliotek,
Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh
Læs med arkitekten, lægen og retorikeren i smukke omgivelser…
Læsesal Nord er en flot gammel
læsesal med grønne læselamper og
læderpolstrede træmøbler ved hver
læseplads. Næsten hver plads har
strømstik. Lokalet rummer rigtig
mange læsepladser, og med alverdens
gamle opslagsværker stående side om
side langs væggene føler man sig sendt
100 år tilbage i tiden for en stund.
Læsesalen er for den absolut seriøse
læser, og et enkelt bid af en gulerod
kan medføre de ondeste øjne fra din
sidedame, som kigger indgående på et
kranium af plastik.
Læsesal Øst er den moderne læsesal med glasvægge og udsigt over
Københavns Havn. Stedet er for den
kompromisløse studerende med hang
til luksus. Ved hver plads er der designerlæselampe, strømstik, internetstik,
en blød kontorstol og rigeligt med
bordplads. På 1. salen er der et loungeområde med sofaer, tæpper og næsten
nye tidsskrifter. Lyd-disciplinen er knap
så stram som i Læsesal Nord, da folk
ofte sidder med store høretelefoner og
tygger knækbrød over bøgerne.
Begge læsesale er forbundet af en
gang med løbende udstillinger, og du
kan efter behag skifte læsesal. Faciliteterne er helt unikke, og på de solrige
dage kan du unde dig selv en læsepause
i de opstillede liggestole ved kajen. På
kajen møder du studerende fra alle
læreanstalter samt andet godtfolk,
som blot er på intellektuel københavnertur – men pas på tiden ikke løber
fra dig i solen. Du finder pæne toiletter,
Den Sorte Diamant og
Det Kongelige Bibliotek,
Søren Kierkegaards Plads 1, Kbh
boghandel, opbevaringsskabe (10 kr.
i depositum) og kunstudstillinger i
foyeren.
få pladser til gruppearbejde, men de
befinder sig i mellemgangen med de to
læsesale.
Diamanten har et rigt udbud af spisetilbud. Til den ekstravagante studerende
findes den michelin-roste Søren K
restaurant i stuen, og til den mere
beskedne findes Café Øjeblikket med
kaffe, kage, salater og sandwich til
almindelige café priser. For den sultne
og økonomisk bevidste findes personalekantinen på 1.sal, hvor man mellem
kl. 13-16 kan spise sig mæt for tæt på
50 kr. - Husk studiekort. Kaffe og slikautomater findes uden for Læsesal Øst.
Stedet har eduroam-netværk og sælger
kopi/printkort for 25 kr. Der er ganske
Åbningstider for Læsesal Øst og
Nord: mandag-fredage: 9-21 lørdag:
10-17.
I eksamensperioderne er alle pladser
optaget kl. 10 på hverdage.
Der er næsten umuligt at finde parkeringsplads til bil. Cykelparkerings
forholdene er gode. Offentlig transport, herunder havnbus, stopper tæt på
Diamanten.
Bedømmelse: §§§§ ud af 5.
Stud. Jur. 2 – 59
S
Studieliv
FC Culpa
FC Culpas piger
har brug for DIG!
skrevet af
Betina Knudsen
Nyt hold, ny træner, ny start. FC Culpas
pigehold er startet på en frisk og har brug
for masser af piger – vi har også brug for
dig! Alle piger kan spille fodbold, og alle
kan være med uanset niveau.
FC Culpas pigehold er startet på en frisk
i KBU’s serie 2 og har derfor brug for en
masse nye piger. Der er allerede kommet
mange nye ansigter til klubben, og pigeholdet er igen i gang med turneringen.
Det er aldrig for sent at melde sig til, så
skynd dig at hoppe med på vognen.
Efter fire år på sidelinjen som ansvarlig
for FC Culpa Support, har jeg endelig besluttet mig for også selv at prøve kræfter
med fodbolden. Jeg har stor interesse
for sporten, men betænkningstiden var
lang, da jeg aldrig før har gået til fodbold.
Heldigvis er jeg hurtigt blevet meget
glad for mit valg. Det har indtil nu været
en ren fornøjelse at være en del af FC
Culpas pigehold. Jeg har udelukkende
mødt søde piger og efter bare kort tid er
sammenholdet helt fantastisk.
Der er flere nybegyndere på holdet, så
det har været nemt at falde til blandt de
andre. Selvom der er en stor blanding
af niveau hos pigerne, er det min opfattelse, at alle føler sig velkomne.
Ny træner
Også på trænersiden er der sket nyt, idet
Rasmus Rønne for nylig har overtaget
trænerposten. Rasmus har tidligere
trænet pigeholdet gennem en årrække
og har ligeledes trænet herrernes førstehold, hvor han sideløbende stadig spiller.
Der er masser af aktivitet i træningen,
og det har været meget lærerigt for os
nye. Samtidig har jeg fornemmelsen af,
at de mere erfarne fodboldpiger også
får et udbytte af træningen, som søges
indrettet efter, at alle skal gå hjem med
følelsen af, at de har udviklet sig.
Pigeholdets træning foregår i Valby
Idrætspark hver tirsdag omklædt fra kl.
18:00, hvor vi mødes under tribunen.
FC Culpa NEWS
Status på indsamling af brugt
fodboldudstyr til børnehjem i Uganda
Af Marc Walther Hansen
FC Culpa deltog i efteråret 2011 i en indsamling
af brugt sports- og fodboldudstyr blandt klubbens medlemmer. Indsamlingen gik til børnehjemmet Family Spirit Child Care Center (FSCCC) i Uganda. Indsamlingen
var oprindeligt forestået af fodboldklubben Bramsnæs FB.
FSCCC er et børnehjem og en folkeskole i det nordvestlige Masindi distrikt (Uganda). FSCCC blev startet i 2002
af frivillige, godhjertede HIV-positive Ugandere. FSCCC
har at gøre med HIV-positive, voldsramte og krigsramte
børn fra hele Uganda. Fælles for alle børnene er mangel
på god ernæring, ringe boligforhold, pengenød og en
60 – Maj 2012
barsk fortid. Alle børn, lærere og medarbejdere på FSCCC
kæmper sig ofte gennem dagen med små måltider, fattige
omgivelser og ringe ressourcer.
FC Culpa fik sendt sækkevis af fodboldtøj mod Uganda,
hvilket forhåbentlig kan bringe stor glæde blandt børnehjemmets børn. Efter næsten 4 måneders transporttid er
det en stor fornøjelse at kunne meddele, at udstyret nu
er ankommet til børnehjemmet. De godt to paller med
sportsudstyr bliver nu flittigt brugt af børnehjemmets
børn, og de første forlydender lyder heldigvis på, at modtagelsen er udstyret har skabt en ”juleaftensstemning”
på børnehjemmet.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om projektet
kan du besøge hjemmesiden www.familyspirit.dk
Kunne du tænke dig
at spille i FC Culpa?
FC Culpa tager selvfølgelig imod nye spillere med åbne arme, idet
vores transfervindue aldrig lukker.
Det eneste der kræves af dig, er, at du har dit gode humør med.
Træning foregår hver tirsdag og torsdag omklædt fra kl. 18.00.
Pigeholdet træner hver tirsdag fra kl. 18.00.
Hvis du har lyst til at være med, så
kontakt Rasmus (træner) eller mød blot
op til træning.
Du kan også (uforpligtende) tilmelde
dig på http://fcculpapige.igroups.dk,
hvorfra du kan se og tilmelde dig træninger, kampe og arrangementer.
Ny start
Vi er mange engagerede piger på ”det
nye pigehold”, og vi glæder os til at se
endnu flere på banerne i Valby. Vores
udgangspunkt er, at alle piger kan
spille fodbold, og derfor har vi også
brug for dig. Der er plads til alle niveauer på holdet, og der er selvfølgelig
også fokus på at skabe udfordringer for
de mere erfarne fodboldpiger.
Selvom det kan virke uoverskueligt
eller tidskrævende at tage til Valby
én gang om ugen, så er det med garanti det værd. Jeg har selv mange ting
i hverdagen, men jeg finder alligevel
tiden til at komme til træning. Der er
en kerne af piger, der møder op hver
uge, og sammenholdet med dem bliver
bedre for hver gang. Derudover kommer der løbende nye piger på holdet,
og træningen er derfor ikke kun et par
For nærmere info kan klubbens promoveringsansvarlige kontaktes:
Alexander Bind: 21 12 78 92
Derudover kan de enkelte holds trænere kontaktes:
1.holdet:Mark Nakai: 60 15 61 23
2.holdet:Peter Olesen: 20 87 90 17
3.holdet:Peter Nielsen: 40 96 40 56
Pigeholdet: Rasmus Rønne: 60 21 99 21
www.fcculpa.dk
”Like” os på Facebook!
timers god og effektiv motion men
også et fællesskab og en god måde at
møde andre medstuderende på.
Alle er velkomne uanset niveau - Vi ses
derude!
Alder, fodboldniveau og studieanciennitet er meget spredt på holdet, så
der er god mulighed for at lære folk at
kende på tværs af årgangene, som man
måske ellers ikke ville have mødt.
Der er stor fokus på det sociale i klubben og ligeledes på pigeholdet. Udover
træning og kampe forsøger vi at lave
diverse sociale arrangementer, både
internt og med klubbens herrehold,
hvilket igen er en fantastisk mulighed
for at møde nye mennesker.
Stud. Jur. 2 – 61
vi noterer
JD noterer
At den jurastuderende er et konkurrencedyr,
At konkurrencen skærpes i eksamenstiden,
At eksamenstiden er den flittige studerendes fest,
At Distortion er en anden slags fest,
At Distortion komplicerer dét at læse til eksamen i Studiestræde,
At dette skyldes at Studiestræde bliver forvandlet til hipsternes legeplads,
At sommerferien betyder, at livet bliver en leg,
At livet dog ikke altid er en dans på roser,
At der skal danses for alle pengene til JD’s Konsistorialgårdsfest,
At der er røget feriepenge ind på kontoen,
At meget er røget i luften i Syrien,
At problemerne i Syrien forhåbentlig snart har en ende,
At eksamenerne trods tvivl også har en ende,
At enden altid er god,
At JD ønsker alle en god sommer,
At sommervejret forhåbentlig fortsætter ind i næste semester,
At Stud.Jur. selvfølgelig forsætter til næste semester,
At næste semester først venter langt ude i fremtiden,
At Stud.Jur. spår en lys fremtid.
62 – Maj 2012
støttemedlemmer
Eksklusive støttemedlemmer
Advokatpartnerselskab
Untitled-2 1
14/11/08 13:51:09
kalender
Sommer 2012
05
Maj
29. JD Case i Formueret III
hos Bech – Bruun
29. JD Case i Grundlæggende
Skatteret hos Plesner
06
Juni
07. JD Case i Konkurrence &
markedsføringsret hos
Moalem Weitemeyer Bendtsen
12. JD Case i Civilproces hos
Kammeradvokaten
29. Konsistorialgårdsfest
Bemærk:
Kalenderen er udarbejdet med forbehold for
ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt.
ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer.
jds bestyrelse 2012
Formand
Sune Høyer
[email protected]
Kasserer/
næstformand
Støttemedlems­
ansvarlig
Sofie Dreyer
Mikkelsen
PR-ansvarlig
Sarah Klaper
[email protected]
[email protected]
Kristina Klem
Pro Bono ansvarlig
Anne Cathrine
Brorsen
Klubmester
Mikkel Vibe
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Eventansvarlig
Daniel Askbo
Stud.Jur. Redaktør
Emil Spurr
[email protected]
[email protected]
Studiebesøgs­
ansvarlig
Johannes Malmvig
Jensen
International
ansvarlig
Alessandro Traina
[email protected]
[email protected]
Mathias Tronier
[email protected]
JD Case ansvarlig
Stud.Jur.-redaktør
Ditte Lundberg
[email protected]
Fredagsbaransvarlig
Anders Lytzhøft
Olsen
[email protected]
Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K
VIL DU MED I
retten?
DU ER HOVEDPERSONEN, NÅR KAMMERADVOKATENS SOMMER-­
SKOLE 2012 HOLDER HOVEDFORHANDLING I EN RIGTIG RETSSAL
Ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu og gejst
procederer for en dommer? Har du lyst til at prøve at
afhøre vidner? Eller er dit mål at blive en skarp juridisk forhandler?
Så deltag i Kammeradvokatens sommerskole den 13.16. august 2012. Du får som deltager et grundigt og
lærerigt indblik i rollen som advokat.
Du kan læse mere om sommerskolen, og om hvordan
du ansøger, på www.kammeradvokaten.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Trine Hallund på 72 30 78 60 eller
[email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du vil undervejs blive vejledt af vores erfarne advokater, som vil udfordre dig på din faglighed og dine evner til at udfylde rollen som advokat.
Har du mod på at løfte blikket fra bøgerne og prøve juraen af i praksis, så send din ansøgning inkl. bilag hurtigst muligt og inden fredag den 29. juni 2012. Vi sørger for overnatning under hele forløbet.
Løft blikketTM
www.kammeradvokaten.dk