Læs Stud.Jur.’s eksklusive interview med Maria Rørbye Rønn - ny generaldirektør for DR Stud.Jur. Stud.Jur.’s store Fremtidstema I dette nummer af Stud.Jur. vendes blikket mod fremtiden, både i og udenfor studiet. P Nr. 2 • Maj 2011 • 66. årgang studieliv Årets Underviser, s. 20 P perspektiv Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, s. 40 aktuelt Interview med Generaldirektør fra DR, Maria Rørbye Rønn, s. 9 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet – københavns universitet Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) 35 32 33 24 E-mail:[email protected] Redaktion Redaktør: Redaktør: Sarah Klaper Gustav Krohn Schaldemose Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen Amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard FORSIDEFOTO Agnete Schlichtkrull Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4500 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. [email protected] Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret. Afmelding: Send en email med navn og adresse til [email protected] MWBe educated in Corporate Law and Financing Mergers & Acquisitions Restructuring and Financing of Real Estate 25 - 27 August 2011 www.mwbe-educated.dk Advokatpartnerselskab indhold stud. jur. • nr. 2 • maJ 2011 Stud.Jur's store fremtidstema faste sIDER s. 05Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 32 Billeder fra studiet s. 36 Stud.Jur. anbefaler s. 39 JD informerer s. 45 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61Støttemedlemmer s. 62Kalender s. 63 JD’s bestyrelse studieliv s. 20 s. 26 s. 31 s. 35 s. 56 s. 59 Årets Underviser LETT Culpa Cup Karnov Bingo Debatarrangement om Lissabonsagen Jurist anno 2011 Debatindlæg P perspektiv s. 15 Henning Koch – En Røvet Datter? Selvbedraget om Danmark og EU-juraen! s. 30 Fremtidsquiz s. 40 Interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen s. 52 Juraens Fremtid – På Amager! s. 54 Stud.Jur.’s fremtidslinje aktuelt s. 9 Interview med DR’s Generaldirektør, Maria Rørbye Rønn s. 22Gadejuristen s. 27 Reportage fra Institut for Menneskerettigheders konference om grænser for ytrings og forsamlingsfriheden i et moderne demokrati s. 51 Den gode uddannelse leder Fra nutid til fremtid skrevet af Sarah Klaper og Gustav Krohn Schaldemose Redaktører, Stud.Jur. Da man altid befinder sig i nutiden, kan man ikke sige noget sikkert om fremtiden. At tænke, tale og skrive om fremtiden begrænses således til vores idé om det, der måske kommer. "Måske" optræder altid som den ubekendte i ligningen, når det handler om fremtiden. Det er netop dette, som gør fremtiden så spændende – og utryg. At vi ikke med sikkerhed ved, hvad der sker i morgen, gør, at vi bruger meget tid på at tænke over det. Det betyder også, at der er stærke følelser forbundet med at tænke på fremtiden. Bliver morgendagens eksamen en fest eller fiasko? Bliver jeg lykkelig eller livstræt? Går verden under i naturkatastrofer og endnu, endnu en krig, eller er fremtiden lys og fredelig? Fremtiden er forbundet med stærke følelser som forventningsfuldt håb. Men tanken om fremtiden skaber også en foruroligende frygt for det store ubekendte "måske". En måde, at imødegå denne usikkerhed og gøre det store måske mindre, er ved forberede sig. Man kan blandt andet forberede sig ved at ”lytte højere” og ”gå fra mere til bedre”, som den kendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen nævner i dette Stud.Jur. Vigtigt er det i hvert fald at få en uddannelse - og læse bøger, som Clement Kjærgaard en gang har angivet, som den bedste forberedelse til fremtidens konkurrencesamfund, hvor kloge og billige kineser kradser på dørene til vores arbejdspladser. Først og fremmest kan man dog forberede sig til fremtiden ved at læse dette nummer af Stud.Jur. I denne udgave har Stud.Jur. nemlig interviewet en kvinde, der ved noget om alt det, der venter. Læs interviewet med den kendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der giver gode råd om vejen til fremtidig succes. Juras egen professor Henning Koch har skrevet en slagkraftig kronik om en utrolig vigtig del af juristers nutid, men bestemt også fremtid – EU. Derudover er vi også meget stolte over at kunne giver jer et eksklusivt interview med jurist og DR’s nye generaldirektør Maria Rørbye Rønn. Hun besvarer blandt andet spørgsmålet om, hvor DR kommer til at bevæge sig hen under hendes ledelse. For at forstå fremtiden, må vi heller ikke glemme nutiden. Derfor bringer Stud.Jur. en reportage om Gadejuristens arbejde på Vesterbro. Her tager de sig af samfundets svageste og mest udsatte borgere og hjælper dem med juridiske råd og omsorg. At læse dette nummer af Stud.Jur. og høre kloge menneskers kloge ord om fremtiden er som sagt en af de mange måder, man kan forberede sig på. Men uanset hvor meget man forbereder sig, vil det ubekendte måske altid optræde i fremtidens ligning. Som den begavede hiphop-gruppe Outkast så rammende har sagt det: "You can plan a pretty picnic, but you can’t predict the weather." Så sandt, så spændende og så foruroligende! Tilbage er det derfor kun at sige: Rigtig god fornøjelse med semesterets sidste udgave af Stud.Jur., held og lykke med eksamenerne og godt vejr fremover! Stud. Jur. 2 – 5 formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Så er det endnu en gang blevet tid til at sætte sig ned og fundere lidt over livet, studiet og alt det andet. Selv efter 4 år på jura forekommer forårssemesteret mig uhyggeligt kort, og dets intensitet formår at komme bag på mig, gang på gang. Knap har man fået købt undervisningsmateriale, førend undervisningen er slut og eksamensperioden begynder. Regnen har lige vundet over sneen, solen er lige begyndt at varme, og nogle har måske begyndt at driste sig ud i shorts og bare ben. Og det er så lige præcis der eksamenslæsningen begynder. Lige der, når man har allermest lyst til at sidde ude i solen, drikke øl med vennerne og nyde København. Det uundgåelige spørgsmål bliver herefter: ”Hvorfor gør jeg det?”, ”Hvad er meningen med galskaben?”, som min far ville have sagt. Og det er så her, man skal finde på nogle rigtig gode argumenter, for ikke at komme til at lukke bøgerne hurtigt i igen, pakke tasken og tage ud i vejret. Nu tænker I måske ”Hun har dem! Hun har fundet argumenterne, der nagler hende fast til stolen i størstedelen af minimum 2 måneder”. Her må jeg dog skuffe og være jer svar skyldig. Jeg ved det ikke, og nogle gange forstår jeg det ikke. Imidlertid lykkes det for de fleste, hvilket formentlig skyldes en god portion viljestyrke, der dog nogle gange bliver gevaldigt udfordret og resulterer i time lange frokost pauser og efterfølgende dårlig samvittighed. Dog har jeg efterhånden lært, at dårlig samvittighed ikke bringer noget synderligt konstruktivt med sig, så det kan man ligeså godt søge at undgå. I stedet må man se lyset for enden af tunnelen. Sommerferien. Den lange, lange ferie, hvor man ikke kan have dårlig samvittighed, og hvor man, tro det eller ej, en gang i august begynder at glæde sig til at komme tilbage på studiet! Den sommerferie er måske det hele værd. De mistede solskinstimer, de afkortede, eller undladte, grillaftener med venner der læser på RUC, og den altid lidt kedelige fødselsdag midt i juni, hvor eksamenspresset forekommer at være størst. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg glæder mig til sommerferien. Selvom det måske er lidt for tidligt. Derfor vil jeg glæde mig over udbuddet af spændende JD Cases, der afholdes i løbet af foråret i samarbejde med JD’s støttemedlemmer. Ideen bag JD Cases er at give de studerende lidt inspiration fra erfarne advokater som et supplement til den viden man opnår via studiet. Jeg håber, at mange vil benytte JD Cases som en kærkommen mulighed for at komme lidt væk fra læsesalen, og få et par gode råd med på vejen. Inden sommerferien vil jeg også glæde mig over dejlig gratis kaffe, som JD deler ud til sine medlemmer i eksamensperioden. Så skal man da i hvert fald ikke bekymre sig om lange køer foran Risteriet, men blot fordybe sig i juraens forunderlige verden. For ja, den er faktisk forunderlig og alsidig. Og for de der nu snart har beskæftiget sig med den i blot et år, holder JD, traditionen tro, en uden tvivl legendarisk eksamensafslutningsfest for de førsteårsstuderende. De er jo også traditionen tro, færdige allerede i slutningen af maj og kan således se frem til næsten en måneds længere ferie end os andre. Vi andre har imidlertid ingen grund til at fortvivle. Vi når nemlig tids nok til det tidspunkt på året, som vi alle har glædet os til. Konsistorialgårdsfesten. Sommerfesten der er berømt og berygtet langt ud over fakultetets præmisser. Forhåbentlig sikrer datoen os lunt vejr, og vi er sikre på, at alle kan være med til at fejre, hvis ikke veloverståede , så i hvert fald bare overståede eksaminer, og en forestående sommerferie. Det er blot nogle af de ting, som jeg glæder mig til, og som kan gøre dagene på læsesalen lidt mindre ulidelige. Tjek derudover altid www.jdku.dk for information om arrangementer. Ha’ et dejligt forår, god arbejdslyst og held og lykke med eksaminerne. De bedste hilsner, Linnea Stud. Jur. 2 – 7 At home abroad Sommerfuldmægtige søges til vores kontorer i København og Århus. Læs mere om jobbet og firmaet på www.gorrissenfederspiel.com/karriere aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN Interview med DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen - ”Med generaldirektøren?”, sagde receptionisten forvirret, da jeg fortalte hende, at jeg havde en aftale med Maria Rørbye Rønn. - ”Ja. Med generaldirektøren”, svarede jeg med en seriøs mine og et lille smil på læben. Generaldirektøren er en populær kvinde. På Stud.Jur. er vi dygtige til at få selv meget store personligheder til at stille op til interviews, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at Maria Rørbye Rønn var svær. Som nytiltrådt generaldirektør for DR plages hun af en kø af journalister, der vil interviewe hende, og da hun ikke har mange ledige stunder i løbet af sin hverdag, har hun kun sjældent tid til aftaler og ærinder, der ikke er strengt nødvendige. Blandt jurister anses et interview til Stud.Jur. heldigvis i almindelighed som strengt nødvendigt, og efter hårde bestræbelser fik vi da også overbevist generaldirektøren om, at hun skulle stille op. En jurist i kulturens højborg - ”Hvordan trives en jurist i denne verden af journalister og kommunikatører?”, spørger jeg, mens jeg fra generaldirektørens kontor skuer fortvivlet rundt i bygningen. ”At komme til en virk somhed med kreative kræfter og kreative produkter, udvikler én som jurist.” - ”Jeg synes, det har været fantastisk at komme til DR som jurist. Jeg var tidligere i en verden, hvor juraen var det centrale produkt. At komme til en virksomhed med kreative kræfter og kreative produkter udvikler én som jurist. For det første bliver man tvunget ud i, og dermed meget dygtigere til, at gøre juraen løsningsorienteret. Man kan ikke nøjes med at svare ja eller nej til juridiske spørgsmål, men man bliver nødt til at bruge juraen til at finde løsninger for virksomheden. For det andet opbygger man kommunikative evner. I en virksomhed som denne skal folk kunne forstå baggrunden for den vurdering, man kommer med, og de skal kunne bruge den til noget, før den kan skabe merværdi. Her er det altså lige så vigtigt at kunne formidle juraen på en måde, som folk forstår og respekterer, som det er at være sikker i sine paragraffer. For det tredje skal man i takt med virksomhedens udvikling hele tiden udvikle sin egen forståelse af, hvad der juridisk set er vigtigt.” Maria Rørbye Rønn overtog posten som generaldirektør fra Kenneth Plummer efter Plummers afgang i oktober 2010. I første omgang var Maria Rørbye Rønn konstitueret generaldirektør, men i februar 2011 blev hun af en enig bestyrelse valgt som generaldirektør for mediekoncernen. Hun er ikke meget for at svare ”ja” til spørgsmålet om, hvorvidt DR havde brug for en jurist til at styre skuden. Stud. Jur. 2 – 9 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN - ”Jeg vil ikke forholde mig til min forgænger. Det, som er vigtigt i en virksomhed af denne størrelse, er, at der er en person øverst, som har fokus på at lede virksomheden. Det er min profil. Vi er en stor direktion med mange øvrige direktører, heriblandt en nyhedsdirektør, en kulturdirektør, en Danmarksdirektør og en oplysningsdirektør, der tegner de indholdsmæssige profiler. Det vigtige er altså, at generaldirektøren kan favne hele virksomheden.” Efter det ikke helt præcise svar forsøger jeg mig med den indirekte version af spørgsmålet. - ”Var der noget, der skulle rettes op på?” - ”Sådan ser jeg det ikke”, lyder svaret tørt. Desværre for os jurastuderende blev Maria Rørbye Rønn altså tilsyneladende ikke valgt som generaldirektør på 10 – Maj 2011 grund af sin uddannelse som jurist. Hun understreger dog, at hun på ingen måde har spildt sin tid ved at læse jura. Efter jurauddannelsen var hun dommerfuldmægtig i tre år, og netop uddannelsen som dommerfuldmægtig har givet Maria Rørbye Rønn nogle unikke ledelseskompetencer. - ”Set i bakspejlet lærer man mange ting som dommerfuldmægtig, som ligger ud over juraen. Flere af de ting, der interesserer mig omkring ledelse, har jeg fået smagsprøver på som dommerfuldmægtig, for der lærer man blandt andet at lede et møde, at skære problemstillinger til, at lytte til argumenter og at træffe beslutninger. Det er egenskaber, jeg har haft med mig fra dengang, og som jeg bruger i min ledelse i dag.” - ”Men bruger du nogensinde juraen i din stilling som generaldirektør?”, spørger jeg Maria Rørbye Rønn. - ”Jeg vil ikke sige, at jeg bruger juraen særlig konkret. Men den metode, jeg har lært ved at arbejde med jura, og som går ud på at skære en sag til, løse konflikter, lytte til argumenter og træffe en afgørelse, er ekstremt brugbar i en ledelsesfunktion. Derfor er min erfaring med at arbejde med jura også meget brugbar i hverdagen med alle de problemstillinger og konflikter, jeg møder.” Da DR’s juridiske afdeling blev slået sammen med Direktionssekretariatet i 2007, blev Maria Rørbye Rønn underdirektør og dermed ansvarlig for både DR’s direktionssekretariat og det, der tidligere hed DR Jura. - ”Det, som jeg synes var utrolig spændende, var at få de juridiske kompetencer til at arbejde sammen med de ledelsesmæssige, strategiske og politiske kompetencer. Det har skabt en synergi og gjort mange af de øvrige ansattes kompetencer bredere.” DR anno 2021 Stud.Jur. nr. 2 2011 har tema om fremtiden. Fremtiden er et emne, som man kan tale længe med en nytiltrådt generaldirektør for DR om. Navnlig når det gælder fremtiden for DR. - ”Vi har lige fået godkendt strategier for de næste fire år”, svarer Maria Rørbye Rønn, da jeg spørger til hendes fremtidsvisioner for DR. ”Vores strategi, ”Et skarpere DR”, handler om, at vi i højere grad vil fokusere på indholdet, på kvaliteten og på selve public service-opgaven, som går ud på at understøtte det danske samfund og det danske demokrati. Det, der er vigtigt ved public service, er, at det skal være for alle. Vi laver programmer inden for mange forskellige genrer, og der er CV ”Den største udfordring, danske medier står over for, er konkurrencen fra internationale medier.” selvfølgelig forskel på at lave et underholdningsprogram og at lave nyheder, men alle programmerne skal inden for deres genre være væsentlige og relevante og have kant og substans.” DR har defineret fem indholdsmæssige satsninger, som koncernen vil fokusere på i de kommende fire år. En af disse satsninger går ud på, at der skal gøres en særlig indsats for unge. Ifølge Maria Rørbye Rønn har public service i hele Europa problemer med at levere 02/2011: Generaldirektør i DR 10/2010-02/2011: Konstitueret generaldirektør i DR 2009-2010: Direktør i DR Jura, Politik og Strategi 2007-2008:Underdirektør i DR Juridisk og Politisk Sekretariat 2001-2007: Chef for DR Jura 1999-2001: Souschef for DR Jura 1995-1999: Advokat i DR Ophavsret 1993-1995: Fuldmægtig i Kulturministeriets ophavsretskontor 1990-1993:Dommerfuldmægtig ved Retten i Odense (ansat ved Justitsministeriet) 1993:Advokatbestalling, Justitsministeriet 1990: Cand. Jur., Københavns Universitet indhold, der appellerer til unge. Denne udfordring vil Maria Rørbye Rønn tage op ved at levere et indhold, der er anderledes end det, der leveres på det nuværende marked. - ”Det skal både tage afsæt i nogle væsentlige samfundsrelevante temaer og handle om de personlige udfordringer, man har, når man er ung”, fortæller hun. Derudover vil der blive satset på DR HD, som er den af DR’s kanaler, der har bedst fat i de unge. Der vil desuden blive lanceret en ny DAB radio-kanal og arrangeret nogle aktiviteter på dr.dk. - ”Vi har allerede produceret noget i forbindelse med satsningen, og jeg synes, at det tegner godt.” - ”Hvordan ser fremtiden ud for danske medier generelt?” - ”Den største udfordring, danske medier står over for, er konkurrencen fra internationale medier. På nettet er det de store udenlandske aktører, der har fremgang, og som sidder på reklamemarkedet. I det samlede forbrug fylder danske netmedier utrolig lidt. På det punkt har hele den danske mediebranche en udfordring. På radio- og tv-markedet satser vi som sagt på en skarpere public service-profil og ønsker at bruge det som konkurrenceparameter. Stud. Jur. 2 – 11 aktuelt INTERVIEW, MARIA RØRBYE RØNN ” Jeg har brugt noget krudt på at finde ud af, hvad jeg egentlig trives med, og så har jeg ladet mig styre af det Tilbage til receptionen Man vader ikke bare ind i DR Byen og spørger, hvor chefens kontor ligger. For overhovedet at komme forbi receptionen og ind i kontorarealerne skal man igennem en aflåst låge, som først låses op, når receptionisterne har sikret sig, at man har et ærinde på den anden side af lågen. Efter at have gennemført denne første forhindring var jeg så heldig at blive hentet af en pressekoordinator, som førte mig gennem den store bygning via elevatorer og gange, indtil jeg pludselig stod foran generaldirektøren. Maria Rørbye Rønn udstråler lederskab og autoritet, men hun virker samtidig utrolig venlig. Hendes kontor er dekoreret med Montana-reoler og en elegant PH-lampe. Der er sørget for kaffe, te og vand til hendes gæst fra Stud.Jur., og hendes skrivebord er utrolig ryddeligt. Men i generaldirektørens stumtjener sidder den grønne frø Kaj. Jeg finder aldrig ud af, hvorfor han sidder der, men han ser ud til at have det godt. - ”Kom med et par gode råd til de jurastuderende, der går målrettet efter at blive generaldirektører i DR!” - ”Det er rigtig vigtigt, at man bliver bevidst om, hvad man interesserer sig 12 – Maj 2011 ” for, og hvad man trives med at lave. Hvis man bliver bevidst om det, er det nemmere at prioritere undervejs. Karrieren er én lang prioritering. Man skal hele tiden vælge noget til og dermed også vælge noget fra. Jo mere afklaret man bliver med, hvad man egentlig trives med, desto nemmere bliver det at træffe valgene. Mit andet råd er, at man aldrig skal lade en chance gå forbi. Man skal gribe chancerne, når de er der, og det synes jeg, at mit eget karriereforløb er et glimrende eksempel på.” Maria Rørbye Rønn har ikke selv haft svært ved at træffe valg og prioritere i løbet af sin karriere. - ”Jeg har brugt noget krudt på at finde ud af, hvad jeg egentlig trives med, og så har jeg ladet mig styre af det.” - ”Hvad vil du huskes for som generaldirektør?” - ”Det har jeg ikke siddet længe nok til at svare på”, griner Maria Rørbye Rønn. Hun er i dagens anledning iført sort spadseredragt og kondisko. Kondiskoene har hun taget på, fordi hun har ømme fødder efter at have løbet halvmaraton i Berlin. Sådan lyder i hvert fald generaldirektørens egen forklaring. FOTO: Olaf Eskil Runstedt EN GOD ADVOKAT KAN ANGRIBE EN PROBLEMSTILLING FRA FLERE VINKLER Vi lærer dig at forstå klienternes forretning og giver dig en fuldmægtiguddannelse, som også rummer det, der ligger ud over paragrafferne. Lige nu søger vi ambitiøse og talentfulde advokat fuldmægtige, der kan og vil være med først i feltet. Læs mere på horten.dk/fuldmægtig. Om Horten Horten rådgiver dansk og internationalt erhvervsliv og den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer. Med klart klient og forretningsfokus og et dybt engagement i vores rolle som betroede rådgivere løser vi juridiske problemstillinger i alle afskygninger. Vi tilbyder en af landets bedste lærepladser for advokater in spe og moderne omgivelser med gode rammer for samarbejde og videndeling. 220 kolleger, heraf 110 jurister, byder dig velkommen som del af et internationalt advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Kontakt Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. 3334 4000 [email protected] www.horten.dk INTELLIGENTE MENNESKER KEDER SIG ALTID. Vi ved det. Du har selvfølgelig regnet ud, at overskriften skal vække dit intellekt med den lille omskrivning af “aldrig”. Det er den kedelige pointe. Men når vi nu har din opmærksomhed, kunne du jo læse mere om vores knap så kedelige arbejdsområder på www.bruunhjejle.dk P perspektiv HENNING KOCK – EN RØVET DATTER? En røvet Datter? Selvbedraget om Danmark og EU-juraen! Skrevet af Professor, dr. jur. Henning Koch, leder ved CECS Danmark har snart været medlem af EU i 40 år – tæt på et halvt århundrede. Man skulle derfor kunne forvente, at den offentlige debat ville afsløre et meget højt og afbalanceret vidensniveau omkring den EU-retlige indvirkning som en del af dansk ret. Dette er efter min personlige opfattelse ikke tilfældet. Det kan skyldes, at området er meget kompliceret, fordi den tilpassende retsudvikling finder sted løbende, og ikke mindst gennem trinvis forøgelse af EU’s kompetencer grundet EU-domstolens omfattende og vanskeligt læsbare praksis. På den anden side gøres der dog status over udviklingen ved hver eneste udvidende traktatændring. Men det skyldes givetvis også, at befolkningen fortsat er delt med hensyn til selve opslutningen bag den europæiske konstruktion – hvilket klarest viser sig ved folkeafstemningerne, hvor forskellen mellem flertal og mindretal er ubetydelig. Der er derfor masser af tilskyndelser til at fiske i rørt vande – og bevidst (sådan er politik vel bare!), men desværre også ubevidst (sådan virker uvidenhed!) at ventilere fejlopfattelser angående EU-rettens karakter og dens forhold til forfatningsretten her i landet. Det Juridiske Fakultets center fra 2008: Centre for European Constitutionalization and Security (CECS) har bl.a. til opgave at bidrage til en nøgtern kortlægning af den europæiske ”forfatningsliggørelse” af Danmark. Centret studerer ikke blot de umiddelbare konsekvenser af traktatændringer, men også den daglige institutionelle harmonisering af retten baseret på EU’s forordninger, direktiver, afgørelser, praksis m.v., og ikke mindst retsakternes fortolkning ved Domstolen. Den politiske debat synes ofte og i stigende grad at antage en nærmest ynkelighedens karakter. Som om mørke horder syd for grænsen, en sammensværgelse af tyskere og franskmænd, har været på ranetogt i det uskyldsrene Danmark og bortført vores suverænitet i ly af mørket. Overraskende nok er sandheden den, at det danske folk af egen fri vilje og i fuldt dagslys gentagne gange har redet den selvsamme suverænitet, stykkevis og delt, til Bruxelles/Strasbourg/Luxembourg, hvor vore egne landsmænd i Ministerråd, Kommission, Parlament og Domstol er medaktører ved udfyldelsen af vores forpligtelser som led i plejningen af vores sammenfaldende interesser med de andre EU-medlemmer. Intet andet europæisk folk er blevet spurgt om ja eller nej så ofte som os, hvilket vi gerne bryster os af, når det passer i selvopfattelsen (de andre befolkninger betegnes derimod som hensunket i umælende passivitet på grund af manglende deltagelsesdemokrati). Men det er købmandsagtigt udspekuleret at forsøge at indkassere en mental sympati ved både at kalde sig oplyst og forført. At nyde rollen som gerningsmand og offer på én og samme tid er at spille dobbeltspil. Den samlede danske grundlov har det danske folk svaret ja til én eneste gang. I 1953. EF/EU-traktaterne har Folket godkendt 4 gange: i 1972, 1986, 1993 samt 1998 – og forkastet 2 gange: i 1992 og 2000. Unionsmedlemskabet og det retlige grundlag er med andre ord blevet bekræftet igen og igen efter Folketingets grundige vedtagelser – og har derfor en umådelig og sjælden grad af demokratisk legitimitet. Hvilket er en stor lykke. Udover Folkets røst, som er essensen i de såkaldte besluttende folkeafstemninger, der efter fast praksis netop er obligatoriske, når og hvis vi afgiver suverænitet, d.v.s. fralægger os juridisk ene-kompetence område for område, Stud. Jur. 2 – 15 perspektiv HENNING KOCK – EN RØVET DATTER? se nærmere nedenfor, har den historiske dom i Maastricht-sagen fra 1998 klart fastsat, at vores hjemlige Højesteret kontrollerer, at medlemsforpligtelserne ikke strækkes for vidt. Sammenkædningen af forfatningsretten og EU-retten har mange tilgange og irgange, men to problemstillinger skal særligt fremhæves her, fordi de aktiverer spændingen mellem det politiske niveau, herunder Folketinget og vælgerne, og det juridiske niveau, herunder EU-domstolen og Højesteret. Den ene problemstilling er princippet om tildelte kompetencer. Artikel 5 i Traktaten om Den Europæiske Union lyder: ”1. Afgrænsningen af Unionens beføjelser er underlagt princippet om kompetencetildeling. … 2. I medfør af princippet om kompetencetildeling handler Unionen kun inden for rammerne af de beføjelser, som medlemsstaterne har tildelt den i traktaterne, med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat heri. Beføjelser, der ikke er tildelt Unionen i traktaterne, forbliver hos medlemsstaterne”. Der er altså tale om en kompetencebegrænsning, som i forskellige formuleringer har været gældende siden EF’s oprettelse. EU-domstolen, der har eneret på tolkningen af EU-retten, kan ligesom de øvrige EU-institutioner kun handle inden for de traktatmæssige grænser, som er sat af de nationale regeringer og parlamenter (og undtagelsesvist vælgerne) gennem de enkelte tiltrædelseslove. Den anden problemstilling er princippet om lov og ret, som styrer dom- 16 – Maj 2011 stolens konkrete tolkninger. I samme traktats artikel 19 hedder det således: ”Den Europæiske Unions Domstol … sikrer overholdelsen af lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaterne”. Den omhandler princippet om retskildernes afgrænsning ved domstolen. Denne bestemmelse har også eksisteret siden begyndelsen af det europæiske projekt. Den fastslår, at domstolen kan og skal anvende uskreven ret for at udfinde indholdet af EUretten, ikke bare lov (skreven ret). Lov OG ret er med andre ord ikke synonyme, men kumulative retskilder. Når dette forhold kombineres med de i artikel 5 nævnte ”mål-kompetencer”, foreligger der et klart hjemmelsmæssigt grundlag for den formålsbestemte traktattolkning, som er et af de væsentligste kendetegn ved EU-domstolens dynamiske virke. Og som har været tydeligt manifesteret i hvert fald siden 1970’ernes slutning. Man kunne også sige, at der i selve den begrænsede kompetencetildeling er indbygget en vis potentiel kompetenceudvidelse netop gennem den udtrykkelige anerkendelse af ”målstyret” juridisk tænkning, målene er uadskilleligt en del af kompetencebeskrivelsen, hvilket kun er en af mange modsigelsesfyldte forhold inden for EU-retten. om dens forenelighed med Traktaten har været prøvet af EF-domstolen, og at danske domstole i almindelighed kan lægge til grund, at EF-domstolens afgørelser herom ligger inden for suverænitetsafgivelsens grænser. Højesteret finder imidlertid, at det følger ”Som det ses er politik og jura tæt forbundne begreber, når det drejer sig om EU-retten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles – set med danske øjne.” Hvad siger nu den danske Højesteret til alt dette? I den med rette berømte Maastricht-sag (UfR 1998.800H) fastslår Højesteret entydigt, at den selv i sidste instans har det fulde herredømme over EU-traktaternes gyldighed på dansk jord, hvis EU-domstolen med sikkerhed må siges at have overtrådt sine beføjelser ved at indfortolke en kompetence, som EU’s institutioner ikke har fået leveret i henhold til traktaterne. Det hedder i Højesterets bemærkninger punkt 9.6 på s. 871: ”… Ved tiltrædelsesloven er det anerkendt, at kompetencen til at prøve lovligheden og gyldigheden af EF-retsakter tilkommer EF-domstolen. Dette indebærer, at danske domstole ikke kan anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, uden at spørgsmålet af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis”. EU-domstolen har med andre ord som helt afgørende udgangspunkt forrang i fortolkningen af EU-retten, men der er grænser, som er sat af selveste Grundloven. I form af en ultimativ stopklods. Men det antydes, at der vedrørende EU-rettens normalsituation gør sig nogle særlige forhold gældende. Det bragte citat, som leder frem til rettens konklusion, at EU-domstolens retsskabende virksomhed ikke er uforenelig med kriteriet ”i nærmere bestemt omfang” i § 20, kan derfor slet ikke forstås, uden kendskab til følgende ofte oversete citat, der også er en del af Højesterets ratio decidendi: ”… Det forhold, at den nærmere fastlæggelse af de beføjelser, der er indrømmet Fællesskabets institutioner, kan give anledning til tvivl, og at kompetencen til at afgøre sådanne fortolkningsspørgsmål er henlagt til EF-domstolen, kan ikke i sig selv anses for uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens § 20. At EF-domstolen ved fortolkning af Traktaten også lægger vægt på andre fortolkningsmomenter end bestemmelsernes ordlyd, herunder Traktatens formål, er ikke i strid med de forudsætninger, som er lagt til grund ved tiltrædelsesloven, og er heller ikke i sig selv uforeneligt med bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1. Det samme gælder om EF-domstolens retsskabende virksomhed inden for Traktatens rammer” (9.5, s. 871). Det er navnlig de to sidste sætninger, der er afgørende. Her blåstempler Stud. Jur. 2 – 17 perspektiv HENNING KOCK – EN RØVET DATTER? Højesteret, i fuld overensstemmelse med grundloven, tiltrædelseslovene og traktatgrundlagene, EF-domstolens anvendelse af lov og ret samt domstolens særlige fortolkningsstil/ –metode. Højesteret ville ikke retsgyldigt kunne anerkende udøvelsen af en sådan kompetence hos EU-domstolen, hvis den ikke selv havde en sådan kompetence i henhold til grundloven – d.v.s. til retsskabende virksomhed bl.a. gennem inddragelse af uskreven ret. Kun beføjelser, der tilkommer danske (doms) myndigheder kan overlades til mellemfolkelige myndigheder. Men vores egen øverste domstol naturligvis hverken kan eller vil afgive suveræniteten til at overprøve og til eventuelt at tilsidesætte konkrete EU-domme, hvis dette en dag måtte vise sig nødvendigt. Hvem er derfor suverænitetens vogter? Det er Højesteret. Den våger over den udlånte datters dyd. Men: At the End of the Day, som det hedder på nydansk. For hovedansvaret er regeringens og lovgivers – og ja rigtigt, navnlig vælgernes! Højesteret fortsætter (pkt. 9.8, s. 871): ”Det må anses for forudsat i grundloven, at der ikke kan ske overladelse af beføjelser i et sådant omfang, at Danmark ikke længere kan anses for en selvstændig stat. Fastlæggelsen af grænserne herfor må i helt overvejende grad bero på overvejelser af politisk karakter. …”. Som det ses er politik og jura tæt forbundne begreber, når det drejer sig om EU-retten og dens fremtid, herunder spørgsmålet om hvorvidt det europæiske projekt skal udvikles eller afvikles – set med danske øjne. 18 – Maj 2011 ”Forfatningsretligt kan vi nemlig slet ikke opgive suveræniteten, hverken helt eller delvist.” I den forbindelse er det vigtigt at erindre sig, at det ikke af § 20 selv, der netop anvender ordene: ”overladelse af beføjelser”, men kun af bemærkningerne til grundlovsbestemmelsen fra 1953 fremgår, at Danmark ”afgiver suverænitet”. Forfatningsretlig kan vi nemlig slet ikke opgive suveræniteten, hverken helt eller delvist. For den delegerede kompetence kan altid tages tilbage igen. Det følger direkte af bemærkningerne, hvor der uden blusel står, at de overladte beføjelser til hver en tid kan tilbagekaldes ved en lov vedtaget med simpelt flertal – d.v.s. uden efterfølgende folkeafstemning. I juridisk forstand er suveræniteten derfor ikke afgivet, men kun (midlertidigt) begrænset. (Den storpolitiske forklaring på det drastiske terminologivalg, der genkendes fra udlandet, fremgår af min artikel: ”Det Europæiske Statsfællesskab – et trojansk næbdyr” i Magtudredningens bind om ”Europa for Folket? – EU og det danske demokrati”, Aarhus Universitetsforlag 2002). Der er en åbenbar politisk interesse i at fastholde indtrykket af finalitet gennem det gængse begreb: suverænitetsafgivelse, som dog også kan give politisk bagslag som en skamridning af offerrollen. Men vi er nu engang et mangeårigt medlem af Den Europæiske Union, således som det danske folk har bestemt det. Og det må selvsagt være grundlaget for den juridiske uddannelse. CECS’ forskning tager derfor afsæt i, at Danmark er et ligeværdigt medlem af EU (med enkelte udtrykkelige forbehold) og at den danske offentlige ret, herunder ikke mindst forfatningsretten, juridisk set vil være uforståelig, og derfor indholdsmæssigt nødlidende, hvis den ikke tænkes og fortolkes i lyset af den europæiske forfatningsret, således som den udmøntes inden for unionsretten og nu i stigende grad menneskeretten. Der er ingen modsætning mellem dansk og europæisk ret (inden for de overladte kompetencer). Europæisk ret er en del af dansk ret (under Højesterets kontrol). Det betyder ikke, at CECS’ medarbejdere har deponeret deres kritiske sans uden for landets grænser, eller at de abonnerer på enhver fortolkning, som udtænkes ved domstolene i Luxembourg eller Strasbourg. Vi beskriver, analyserer og teoretiserer over den retsudvikling, som vælgerne for længst har bestemt, at Danmark skal være en del af. Det er vi sådan set fagligt forpligtede til. Hold godt øje med forskningen fra CECS! F O T O: J ENS LI NDH E 52 studerende for ef-domstolen Europarådet, Menneskerettighedsdomstolen, EF-domstolen, EuropaParlamentet, Kommissionen, Ministerrådet – de væsentligste europæiske institutioner står på programmet, når Juridisk Diskussionsklub tager på studietur i oktober. Turen er sponseret af Lassen Ricard – og af gode grunde. Det gælder om at få så veluddannede jurister som muligt – med et internationalt udsyn – så vi kan ansætte dem hos os bagefter. God tur! L A SSENR IC A R D. DK studieliv ÅRETS UNDERVISER Årets underviser Skrevet af Johan Kristian Tufte-Kristensen Hun har introduceret os for M og H og deres mange arvinger. Hun har lært os at dele boer på rekordtid. Hun har sørget for, at de af os, som kommer til at tjene kassen, aldrig indgår ægteskab uden først at oprette en sindrig særejeægtepagt – men hun har også sørget for, at de af os, som bliver ludfattige, overbeviser vores rige ægtefæller om, at særeje er kilden til alt ondt. Titlen som årets underviser 2010 er gået til Karin Kliem Dahlgaard. Karin Kliem Dahlgaard er ansat som specialkonsulent i Familiestyrelsen, og hun er tilknyttet universitetet som ekstern lektor i fagene Familie- og Arveret og Skilsmisseret. Det hedder sig, at faget Familie- og Arveret står over for større ændringer, når jurastudiet fra efteråret 2011 tilrettelægges efter den nye studiereform. Men hvad kommer der præcis til at ske? ”Faget bliver flyttet til andet semester. Faget kommer som alle de andre fag til at være meget mere gruppebaseret, men det er bestemt ikke sådan, at de studerende ikke skal lære familie- og arveret”, fortæller Karin Kliem Dahlgaard og bemærker, at ændringerne i faget og undervisningen endnu ikke er lagt fast. ”Du kommer vel fortsat til at undervise”, spørger jeg hende. ”Det håber jeg da meget”, lyder svaret. Mon ikke? Under sine studier arbejdede Karin Kliem Dahlgaard som student hos Retshjælpen i Silkeborg. Hun blev 20 – Maj 2011 cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1999. Efter uddannelsen arbejdede hun først to år i Sønderjyllands Statsamt og derpå yderligere to år i Københavns Statsamt. Derefter fik hun ansættelse i Civilretsdirektoratet, som siden er blevet til Familiestyrelsen, hvor hun er ansat i dag. De erfaringer, Karin Kliem Dahlgaard har tilegnet sig som rådgiver, Eksemplerne er gode at bruge i undervisningen”. Omvendt trækker hun som rådgiver på de erfaringer, hun har tilegnet sig som underviser. ”Nogle gange stiller de førsteårsstuderende nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom på, når man arbejder med reglerne til daglig”. ”Nogle gange stiller de førsteårsstuderende nogle spørgsmål, som gør mig opmærksom på problemer, som man ellers ikke bliver opmærksom på, når man arbejder med reglerne til daglig” er nyttige i hendes undervisning. ”Jeg har jo en masse konkrete eksempler fra den virkelige verden, som jeg har fået gennem min kontakt med de borgere, som rent faktisk skal gøre brug af den lovgivning, der undervises i. Nogle gange overgår eksemplerne fantasien. For at være årets underviser skal man ikke nødvendigvis være glad for at undervise, men for Karin Kliem Dahlgaard er der en sammenhæng mellem titlen som Årets underviser og interessen for at undervise. ”Jeg kan rigtig godt lide at undervise. Jeg har efterhånden un- 2010 dervist i otte år, først som manuduktør og siden som ekstern lektor.” Karin har været ekstern lektor i fem af de otte år. ”Det sjoveste ved at undervise er, når jeg kan se på de studerende, at de har forstået de ting, som jeg forsøger at formidle.” Og det sker tilsyneladende ofte for Karin Kliem Dahlgaard. Men hvordan bærer hun sig ad? ”Jeg gør meget ud af at bruge eksempler, som de studerende kan relatere sig til. Desuden regner jeg altid med, at mine studerende har forberedt sig til undervisningen, og derfor vil jeg ikke stå og læse op ad en lærebog for dem. Jeg beder ofte de studerende om selv at reflektere over en problemstilling og vende den med sidemanden. Det gør, at de sætter hjernen i sving og overvejer, hvordan problemstillingen skal løses.” Der er dog også tidspunkter, hvor hun ville ønske, at hun var blevet hjemme fra undervisningen. ”Når jeg er i gang med en arveretlig brøkudregning, kan det gå vældig galt. Og i den forbindelse vil jeg lige sige, at jeg er sproglig student.” Karin Kliem Dahlgaard nævner i øvrigt det tekniske udstyr som et tilbagevendende problem i hendes undervisning. Som en af Karin Kliem Dahlgaards tidligere studerende, der på egen person har oplevet, hvordan hun river de 2010/2011: Karin Kliem Dahlgaard. 2009/2010:Jesper Lau Hansen 2008/2009:Julie Arnth Jørgensen og Mikkel Mathias Steinø 2007/2008:Allan Kvist-Kristensen 2003/2004:Mette Klingsten 2000/2001: Claus Molbech Bendtsen 1999/2000:Nina Holst 1998/1999:Joseph Lookofsky 1997/1998: Peter Højlund 1 1996/1997: Peter Mortensen 1995/1996: Kasper Linkis 1994/1995:Søren Norringriis 1993/1994:Mogens Østergaard 1992/1993:Arne Gram kommende jurister rundt i M og H, er jeg naturligvis nysgerrig efter facts om hendes eget familieliv. Karin Kliem Dahlgaard hører ikke til blandt kernefamilierne. Hun har et B på halvandet år, men hun har ikke nogen M. Hun har ikke skrevet testamente, men da hun har ét B og ingen M, står B som udgangspunkt til at arve alt. Årets Underviser udpeges af Juridisk Diskussionsklub efter indstilling fra de studerende. Kåringen er en anerkendelse fra de studerende til en underviser der i det forløbne semester eller år har skilt sig særligt ud på positiv måde ved sit engagement i undervisningen. Karin Kliem Dahlgaard Stud. Jur. 2 – 21 AKTUELT GADEJURISTEN På gaden med Gadejuristen Skrevet af Clara Cilius Rødgaard Allerede i ’Juridisk metodelære’ på 1. år introduceres vi for den formelle retfærdighed – Justitia med bind for øjnene og lighed for loven. Men hvad hjælper det at leve i en retsstat, hvis man ikke har den fjerneste ide om hvilke rettigheder, man egentlig har? Hvordan kan man så være sikker på, at de bliver overholdt? Gadejuristen rækker armen ud til nogle af samfundets mest udsatte, og Stud.Jur har været med dem på gaden. Gadejuristen er en privat organisation der blandt andre ting yder udgående retshjælp i København, Århus og Odense. Deres primære målgruppe er hjemløse, stofafhængige og sexarbejdere på gadeplan. En gruppe borgere med en lang række problemer, men meget lidt kendskab til deres rettigheder og muligheder, herunder sociale ydelser, som behandlingstilbud og understøttelse. Målet med at skyde den udgående retshjælp i gang i 1999 var derfor at forsøge at bygge bro mellem denne isolerede samfundsklasse og systemet. De fleste sager drejer sig om socialret og sundhedsret, men der er selvfølgelig også andre typer af juridiske problemer. Eksempelvis er mange forgældede eller kan være involverede i straffesager. Sommetider involveres Gadejuristen i sager, hvor gadefolket har haft problemer med politiet i for- 22 – Maj 2011 bindelse med anholdelser eller visitationer. I det store har Gadejuristen dog et godt samarbejde med politiet. som jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med, til trods for at jeg har boet her hele mit liv. Café Dugnad er – som de selv skriver – en café for stofbrugere og gadens folk. Her udenfor møder vi to gadejurister, der til trods for at det regner, og har gjort det hele dagen, er fuldt beskæftigede. Her er adskillige mennesker, og typerne spænder videre end jeg ”Deres primære målgruppe er hjemløse, stofafhængige og sex arbejdere på gadeplan” Café Dugnad Efter jeg har tilbragt en halv times tid i Gadejuristens lokaler på Værnedamsvej, hvor jeg har hørt om deres arbejde, ambitioner og målsætninger, er det på tide at komme ud og opleve arbejdet på gaden med mine egne øjne. Mens vi cykler ned mod Café Dugnad på Halmtorvet, er jeg forberedt på, at jeg nok vil komme til at se en side af København, i min fordomsfuldhed havde forestillet mig. Her er alt fra to skaldede fyre i Karl Kani bukser og en ældre herre i pæn frakke til en snaksaglig irer med hat og fuldskæg og en enkelt fyr, der er så påvirket, at han står på hoved op ad et hegn. Til trods for forskellighederne, er der dog den fællesnævner, at de alle er utroligt glade for at se gadejuristerne, der står og deler kaffe og kage ud fra Fakta om Gadejuristen Stiftet i 1999 Antal ansatte: 7 De ansattes baggrund: 5 med juridisk baggrund 1 social rådgiver 1 psykolog Antal frivillige: ca. 40 Hjemmeside: www.gadejuristen.dk Stud. Jur’er Gadejuristen har mange Stud.jur’er som frivillige. De er forfærdeligt glade for deres bidrag og engagement. De har stor brug for frivillige. deres kassecykel, mens de besvarer de juridiske spørgsmål, folk måtte have. De frivillige fortæller i øvrigt, at klientellet på Vesterbro har ændret sig over de sidste år. Der er kommet et stigende antal romaer og i modsætning til andre, der kontakter Gadejuristen, involverer kontakten med romaer ofte også deres børn. Mere end juridisk bistand Når Gadejuristen møder deres målgruppe på gaden, har de mere end bare deres juridiske kundskaber med sig. I kassecyklen gemmer der sig tre kasser, henholdsvis cafékassen, hygiejnekassen og værktøjskassen. Kassernes indhold er bestemt af folk fra gaden, der på Gadejuristens opfordring har ytret ønske om, at nogle bestemte ting kommer med ud. Cafékassen indeholder alt fra chokoladekiks og kanelgifler til kaffe, the og kakao. Hygiejnekassen er fuld af tandbørster, trusser, sokker og tamponer. Værktøjskassen indeholder ikke, hvad man almindelig vis ville forvente af en kasse med den titel. I den er der nemlig sprøjter, crackpiber og andre ting til at fixe med. Umiddelbart kan det måske virke underligt, at man som retshjælp, der forsøger at hjælpe stofmisbrugerne med deres problemer, ligefrem medbringer remedier til at indtage stoffer med. Men Gadejuristen arbejder ud fra en ambition om ikke at påtvinge nogen noget, men i første række at skadesreducere. Og det er jo alt andet lige med til at reducere skaderne ved stofmisbrug, at de indtages med rene instrumenter og ikke ved at sprøjten går på runde. På samme måde kan man opfatte de andre kasser. J_Key Cards Når gadejuristen udleverer en pose med sterilt injektionsudstyr, følger der et lille kort med – et såkaldt J_Key Card. J Key Card konceptet blev udviklet af organisationen i slutningen af 90’erne sammen med Københavns kommune, embedslægerne og sundhedsstyrelsen. Det er små kort med svar på spørgsmål, som stofmisbrugere har stillet. Kortene illustrerer i høj grad, hvor lidt den persongruppe, Gadejuristen arbejder med, ved om ting, som vi andre betragter som almen viden, men som har en meget større betydning for dem. Der er spørgsmål om både stoffer, psyken, smitterisiko og rettigheder. For eksempel lyder et kort: ”Jeg er sigtet i en straffesag. Har jeg ret til en forsvarer?”. På et andet står der: ”Skal jeg have et sted at bo, før jeg kan få kontanthjælp?” Spørgsmål som disse understreger, hvor langt der er imellem dem, der har mest brug for hjælp, og det system, der i og for sig er skabt for at hjælpe dem. For man er berettiget til kontanthjælp, selvom man er hjemløs, men hvordan skal kunne søge om det, hvis ingen kan fortælle en, at man har den ret? Heldigvis er det netop dette problem, J Key Cards’ne og Gadejuristen forsøger at rette op på. Undersøgelser har da også vist at efter kortene er kommet i cirkulation, ved brugerne rent faktisk mere end før. Relationen Da alle foran Dugnad efterhånden har fået, hvad de kom efter, er det tid til at bevæge os – og kassecyklen – videre. På en gadetur gør Gadejuristen normalt holdt ved Maria kirken, Café Dugnad og Skelbækgade, hvor der normalt er prostituerede. På det sidste sted erfarer Stud. Jur. 2 – 23 AKTUELT GADEJURISTEN jeg dog, at regnen har sin betydning for nogle, for bortset fra os og en forbipasserende cyklist er her ingen mennesker. Forholdet mellem brugerne af retshjælpen og gadejuristerne er bemærkelsesværdigt. Det er som regel de samme mennesker, de møder på deres ture rundt i Vesterbros gader, og det er tydeligt, at de kender dem, der henvender sig godt. De taler sammen som om, de har kendt hinanden altid. Jeg oplever et enormt stærkt tillidsbånd. Der bliver hilst og spurgt til, hvordan det går. Små og store oplevelser bliver delt over en kop kakao og en kiks. Relationen er en forudsætning for Gadejuristens arbejde. Tillidsforholdet udgør fundamentet for, at folkene på gaden overhovedet vil henvende sig, hvis de står med et problem - af enten juridisk eller anden karakter. Gadeju- 24 – Maj 2011 ”Gadejuristens arbejde muliggør, at en gruppe borgere , der ellers har ringe tillid til systemet og dårligt kendskab til, hvad samfundet egentlig kan tilbyde dem, alligevel får mulighed for hjælp” risten er jo på ingen måde den eneste retshjælp i København, men netop fordi de møder brugerne i deres egne omgivelser og skaber et forhold til dem, også allerede før der er brug for hjælp, har de en unik mulighed for at gøre en forskel i et område, hvor behovet for retshjælp er stort. Da jeg spørger til gode oplevelser, fortæller en af gadejuristerne, at hendes bedste oplevelse var engang, hun kom gående på Vesterbro, og en tidligere bruger af gadejuristen kom løbende op til hende og glad kunne fremvise en forlovelsesring. En historie der bekræfter betydningen af den tætte relation. Muligheder for hjælp Gadejuristens arbejde muliggør, at en gruppe borgere , der ellers har ringe tillid til systemet og dårligt kendskab til, hvad samfundet egentlig kan tilbyde dem, alligevel får mulighed for hjælp. Dog er det vigtigt at understrege, at Gadejuristens hjælp, er mulighed for gadens folk. Gadejuristen vil ikke tvinge nogen til noget, hverken når det kommer til behandling eller juridisk bistand. I stedet prøver de i første række at reducere skaderne ved den måde, brugerne lever deres liv, - og hvis og når der bliver brug for hjælp, så står de klar bag den store kassecykel eller på kontoret. Hvis du var ET af danMarks sTørsTE advokaTfirMaEr, viLLE du så ikkE også sigE dET TiL nogEn? LETT udvider igen med syv nye partnere og yderligere 15 nye medarbejdere. Med de nye partneroptagelser får LETT styrket og videreudviklet de faglige kompetencer på strategisk prioriterede områder. Hermed konsoliderer LETT sin position i den absolutte top af det danske advokatmarked. København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01 lettkarriere.dk studieliv LETT Culpa Cup LETT Culpa Cup 2011 Den 13. marts afholdte Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Lett advokatfirma den traditionsrige og prestigefyldte fodboldturnering Lett Culpa Cup. Turneringen, som i år var blevet udvidet til 24 deltagende hold, var en stor succes. Halvdelen af de tilmeldte hold var repræsenteret af advokatfirmaer og den anden halvdel repræsenteret af jurastuderende. Efter en lang dag med mange kampe kunne holdet ”Spændende spillere” til sidst løbe af med titlen som vinder af Lett Culpa Cup 2011. ”Spændende spillere” besejrede ”Dolus Eventualis” i en forrygende finalekamp. Vinderholdet bestod af Morten Vibe, Christian Kjærgaard, Mikkel Vibe, Mads Bøje og Kienn Jensen. Der skal på dette sted lyde en stor tak til Lett advokatfirma. Udover fodbolden havde Lett sørget for musik, bordfodbold, frokost, forfriskninger, kaffe, massage til udkørte fodboldspillere og konkurrencer med flotte præmier 26 – Maj 2011 REPORTAGE INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER Public Participation and Peaceful Protest Skrevet af Amalie Bang Stud.Jur.’s reporter Amalie Bang var til stede, da Institut for Menneskerettigheder i marts afholdt en international konference om grænser for ytrings- og forsamlingsfriheden i et moderne demokrati. Konferencen Temaet for konferencen var, hvordan et sundt demokrati balancerer mellem sikkerhedshensyn og hensyn til borgernes og civilsamfundets råderum for ikke-voldelige protester. Der blev taget udgangspunkt i den stigende bekymring hos civilsamfundsorganisationer for, at sikkerhedshensyn og ønsker om statslig kontrol og styring kommer til at stå over hensynet til forsamlingsfriheden og ytringsfrihed. Konferencen blev afholdt den 7.-9. marts 2011. Det spændende ved både taler- og deltagerlisten var, at en bred vifte af internationale eksperter var repræsenteret. Dels fra NGO’er og menneskerettighedsorganisationer, men også medarrangører af G8 og G20 topmøderne samt repræsentanter fra det danske politi var til stede for at diskutere, hvordan demokratiske rettigheder spiller sammen med demokratiets spilleregler. Arrangementet foregik under ”the Chatman House Rule”, et princip som indebærer at: “When a meeting, or part thereof, is held under the Chatham House Rule, participants are free to use the information received, but neither the identity nor the affiliation of the speaker(s), nor that of any other participant, may be revealed.” Ved man, at deltagelse i en fredelig demonstration kan få den følge, at man anholdes præventivt, vil dette med stor sandsynlighed afholde mange fra at deltage i offentlige demonstrationer Det er derfor ikke muligt at gengive, hvem der ytrede hvad, men derimod at referere hvilke holdninger der kom frem og hvilke konklusioner der blev draget. Problemstillinger Et af de emner, der gentagne gange blev bragt op, var diskussionen om, hvornår indskrænkninger af basale frihedsrettigheder lovligt kan begrundes i hensynet til den offentlige orden og national sikkerhed. Vi har her at gøre med et internationalt behov for en yderst streng proportionalitetsvurdering. Et emne, der også fik opmærksomhed på konferencen, var frygten for ”the chilling effect”. For læsere som ikke måtte være bekendt med udtrykket, gøres der for god ordens skyld opmærksom på, at der ikke er tale om et modstykke til ”global warming”. Idéen om ”the chilling effect” omhandler hvilke konsekvenser, indgreb i for eksempel forsamlingsfriheden vil få på længere sigt. Ved man, at deltagelse i en fredelig demonstration kan få den følge, at man anholdes præventivt, vil dette med stor Stud. Jur. 2 – 27 REPORTAGE INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER sandsynlighed afholde mange fra at deltage i offentlige demonstrationer. Frygten for sanktioner ved udøvelsen af en rettighed vil dermed afholde en stor persongruppe fra overhovedet at udøve deres civile rettigheder. Et eksempel på nyere lovgivning, der let kan skabe en ”chilling effect” er den såkaldte lømmelpakke indført i forbindelse med COP-15 topmødet i København, december 2009. Netop de præventive anholdelser ved COP-15 blev diskuteret heftigt på Institut for Menneskerettigheder i løbet af konferencen. En af oplægsholderne, professor ved University of Gent samt underviser på Københavns Universitet, Dirk Voorhoof, udtalte sig til Stud.Jur.’s udsendte reporter om situationen: ”The events of Saturday 12 December 2009, and more precisely the absolute unacceptable way the Danish police treated and arrested nearly 1000 demonstrators during the Climate demonstration, have shocked me. It is necessary and appreciated that the police isolates and arrests violent activists, but the intervention by the police forces and the arrest of hundreds of innocent demonstrators was out of proportion. The police action was in total disrespect of the principles in the European Convention of Human Rights”. Som læserne måske er bekendt med, fik de omkring 250 demonstranter, der klagede over forløbet ved COP- 28 – Maj 2011 15, medhold i byretten og blev tilkendt erstatning. Københavns Politi har dog anket afgørelsen til Landsretten. I den forbindelse udtaler Professor Voorhoof: “A society that leaves a too big gap between the theory and practice of human rights cannot uphold the perception of being truly committed to these values and principles.” Diskussionen om netop retten til “peaceful protest” blev diskuteret og nedenfor følger nogle af de givne spørgsmål og svar: Kan man konsekvent påkalde sig terrorlove og lømmelpakker og dermed afskære almindelige mennesker fra at deltage i fredelige demonstrationer af frygt for visitationszoner og præventive anholdelser? Sådanne indgreb må være nødvendige og proportionale. Hvornår kan en indskrænkning i de personlige frihedsrettigheder være nødvendig? Og hvornår er et indgreb proportionalt? Kravet om nødvendighed indebærer, at det ikke er muligt at opnå det ønskede resultat med mindre indgribende midler end det anvendte. Proportionalitetsprincippet indebærer, at målet helliger midlet. Det kan være nødvendigt at indskrænke visse frihedsrettigheder, men i sidste ende er det domstolene, som må tage stilling til, om et indgreb var nødvendigt, og om proportionalitetsprincippet er overholdt. Finder retten, at et indgreb på ingen måde er retfærdiggjort, er det et klart signal til både politi og politikere om, at noget bør laves om, enten i selve lovgivningen eller i forvaltningen af denne. Som én af deltagerne konkluderede: ”Hvis vi slår hårdt ned på alle, der gør brug af retten til fredelige demonstrationer, er der stor risiko for, at brugen af voldelige protester vil eskalere”. Med andre ord har myndighederne en klar interesse i at neddrosle konfliktniveauet ved at anvende fredelige metoder. Et andet emne der blev diskuteret ved konferencen var de situationer, hvor der begås lovbrud for at skabe opmærksomhed omkring en sag. Begrebet civil ulydighed er meget oppe i tiden, og netop for jurister er det interessant at stille sig selv spørgsmålet: Hvad skal et samfund med civil ulydighed? Er det ikke altid i samfundets interesse, at lovene overholdes, så vi kan leve fredeligt og fornøjeligt sammen? Hvilken værdi har en lov overhovedet, hvis det lægges til grund, at man ikke altid bør overholde den. Lige så vel, som myndighederne i særlige tilfælde kan begrunde indskrænkninger i frihedsrettigheder med hensynet til offentlig orden, forsøger forkæmpere for frihedsrettigheder ofte at påkalde sig retten til civil ulydighed i demokratiets navn. I hvilke situationer er det så, at det vil kunne retfærdiggøres at bryde loven i en højere sags tjeneste? Læserne er nok fra juraens verden be- kendt med begrebet vis major eller force majeure. Nødretten er et klassisk eksempel på, at et lovbrud kan være berettiget. Dog har force majeure en noget mere legitim klang end begrebet civil ulydighed. Forskellen er da også, at man ved at begå civil ulydighed med åbne øjne begår et lovbrud, uden at der nødvendigvis foreligger en klassisk force majeure situation. Hvordan skal vi så forholde os til den civile ulydighed i samfundet? Der må her foretages nøjagtig samme nødvendigheds- og proportionalitetsvurdering, som når myndighederne agerer over for borgerne. Et ganske nyt eksempel på en sådan situation er den såkaldte ”Red Carpet Case” som også opstod i forbindelse med klimatopmødet i december 2009. Sagen omhandler en lille gruppe aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace, der i klimatopmødets sidste dage besluttede sig for at bryde loven i en højere sags tjeneste. Verdens ledere var på vej ind i det sidste døgn af forhandlingerne, diverse NGO’er var udelukket fra forhandlingsområdet, og det stod mere og mere klart, at man ikke ville nå frem til noget beundringsværdigt resultat. Mens verdenslederne gjorde sig klar til aftenens festbanket på Amalienborg, gjorde aktivisterne sig klar til, hvad der skulle vise sig at blive et af årtiets mest spektakulære ”Olsen-bande-kup”. Forklædte som gallagæster i en lejet bil med et Greenpeace skilt i ruden og legetøjsblink på taget kørte aktivisterne ind på Amalienborg og gik upåagtet op ad den røde løber. Stående blandt festklædte gæster og pressefotografer rullede de to medbragte bannere ud, hvorpå der stod skrevet: ”Politicians talk, Leaders ACT”. På trods af, at hele den forudgående plan blev overgivet til politiet, at aktivisterne prompte indrømmede alt, og at aktionen var foregået i bedste ro og orden, blev ”de falske gallagæster” varetægtsfængslet over jul og nytår, er tiltalt efter blandt andet Straffelovens § 115 om forbrydelser mod Majestæten og risikerer høje fængselsstraffe. Er det proportionalitet i et moderne demokrati? Er fængselsstraf den rette sanktion for fredelige aktivister, der på en mørk decemberdag tænkte lidt hurtigere end politiet? Det vil kun tiden og domstolenes afgørelse vise. De allerfleste eksperter på konferencen var enige: Demokratiske samfund verden over har et behov for at beskytte retten til fredelig protest, idet et udtryk for accept af protester og dialog netop viser demokratiets ånd i sin reneste form. Resultat I slutningen af konferencen udarbejdedes af ekspertpaneler forslag til internationale menneskerettighedsorganer, heriblandt FN’s kommende ”Special Raporteur on Freedoms of Assembly and Association”. Målet med dette var at opfordre organisationer såvel som myndigheder til at finde en balance mellem offentlig orden og sikkerhed og retten til fredelige protester, for eksempel i forbindelse med internationale topmøder. Demokratiske samfund verden over har et behov for at beskytte retten til fredelig protest, idet et udtryk for accept af protester og dialog netop viser demokratiets ånd i sin reneste form. Stud. Jur. 2 – 29 P perspektiv FREMTIDSQUIZ Fremtidsquiz Hvor meget ved du egentlig om fremtiden? Tag Stud.Jur.’s fremtidsquiz og find ud af det. 1 3 a.London b. Rio de Janerio c.Chicago 4 a.2018 b.2020 c.2016 Hvilket land skal have EUformandskabet i 2012? a.Frankrig b.Danmark c.Rumænien Hvad hedder den skøre videnskabsmand, der har bygget bil om til en tidsmaskine i ”Tilbage til fremtiden” fra 1985? a. Professor Tournesol b. Professor, dr.jur., dr. phil., Ditlev Tamm c. Doc Brown Hvornår vil den nye Metro Cityring efter planen stå færdig? Hvilket fag vil ikke være førsteårspensum på den nye 2011 studiereform? 9 2 a. Til september b.2015 c. Forhåbentlig aldrig Hvilken by skal være vært for Sommer-OL i 2012? 5 7 Hvornår rykker Det Juridiske Fakultet til KUA? 6 Hvem bliver Danmarks næste Statsminister? a.Folkeret b. Strafferet og straffeprocesret c. Familie- og Arveret a. Helle Thorning-Schmidt b. Lars Løkke-Rasmussen c. Johanne Smith-Nielsen 8 Hvad er datoen for årets Konsistorialgårdsfest? a. D. 25. juni b. D. 24. juni c. D. 23. juni Hvilken verdenskendt rapper lægger vejen forbi Tivoli d. 11 august? a. Snoop Dog b. Kanye West c. Big Boi 10 Hvilken kendt tegnefilmsfigur er hovedpersonen i den nye Steven Spielberg film, der udkommer senere i år? a.Spiderman b.Superman c.Tintin 1 – b (men Stud.Jur. siger c), 2 – b, 3 – a, 4 – c, 5 – a, 6 – forhåbentlig ingen af dem, 7 – a, 8 – b, 9 – b, 10 – c. 30 – Maj 2011 En stor tak for støtten til Karnov Bingo til: Accura Bang + Ragnarsen Bruun Hjejle Café Skildpadden Deloitte Eva Smith Horten Joseph Lookofsky Moalem Weitemeyer Bendtsen Mads Bryde Andersen Pizza Time Peter Mortensen Philip & Partnere Thomson Billeder fra JD's KARRIEREDAG 2011 I FESTSALEN 32 – Maj 2011 JAZZAFTEN SEMESTERSTARTSFESTEN Stud. Jur. 2 – 33 VI TROR PÅ, AT STJERNER LYSER BEDST I FLOK… … DERFOR VIL VI GERNE HAVE FLERE MED PÅ HOLDET Norrbom Vinding går op i sammenhæng. Det betyder, at vi har musketerånd og kan lide hinanden. Vi sætter kvalitet i arbejdslivet højt og har respekt for, at det gode råd kan komme fra alle led i kæden. Nu søger vi nye kollegaer: Norrbom Vinding er Skandinaviens største og Danmarks førende advokatfirma inden for arbejds- og ansættelsesret. Vi har også et ekspertteam inden for IP og patenter. Fuldmægtige Vores fuldmægtige står i mesterlære. Du bliver anset for en værdig sparringspartner for de partnere, som du samarbejder med. Du møder topprofessionelle klienter, og du lærer at bruge juraen i helhedsorienterede løsninger. Vi rådgiver en lang række af landets mest interessante offentlige og private virksomheder. Har du et højt fagligt niveau og et stort engagement, er du meget velkommen til at kontakte Mariann Norrbom eller Inge Aas Lawaetz på 35 25 39 40 Amerikakaj Dampfærgevej 26 2100 København Ø Tel +45 35 25 39 40 [email protected] www.norrbomvinding.com studieliv DEBATARRANGEMENT OM LISSABONSAGEN Debatarrangement om Lissabonsagen Skrevet af Sarah Klaper Tirsdag d. 15. marts inviterede Juridisk Diskussionsklub til debat om Lissabonsagen. Det var en fyldt Alexandersal, der mødte de tre debattører, Kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen, professor, dr.jur. Ole Krarup samt advokat Karen Dyekjær. Ordstyrer for debatten var professor Helle Krunke, og omkring hundrede jurastuderende og interesserede var mødt op for at høre de prominente debattører diskutere den medieomtalte Lissabonsag, der særlig i den seneste tid har fået opmærksomhed på baggrund af en Højesteretsdom, der anerkender sagsøgernes søgsmålsret. Paneldeltagerne lagde ud med hver især, at fremlægge et kort oplæg om problemstillingen, hvorefter det var tid til spørgsmål fra salen. Dyekjær og Krarup argumenterede for, at det var grundlovsstridigt at tiltræde Lissabontraktaten uden en folkeafstemning, hvorefter Kammeradvokaten, som statens repræsentant, efterfølgende prøvede at mane denne påstand i jorden. De prominente debattører besvarede og diskuterede til tider heftigt spørgsmålene. Panelet livliggjorde debatten med små humoristiske og stikkende sidebemærkninger, der viste, at de alle kendte hinandens styrker og især svagheder ganske godt. Debatten tydeliggjorde også, at diskussionen om Lissabontraktaten er en yderst relevant og kompleks juridisk tvist, der i den nærmeste fremtid vil blive afgjort af domstolene. Efter ca. en times debat, var det tid til Kammeradvokatens årlige legat. Legaterne uddeles til to studerende, hvis bacheloropgaver er blevet bedømt som ekstraordinært gode inden for henholdsvis stats- og forvaltningsret samt EU- og folkeret, og der lægges derudover vægt på rapporternes faglige kvalitet, aktualitet og relevans for det praktiske retsliv. I år blev de to legatmodtagere Anne Louise B. Jespersen – for sin opgave ’Grundrettighedernes beskyttelse i EU’ - samt Sophie Noreng – for sin opgave ’Om retsanvendelse og skøn’. Efter legatudleveringen var det tid til champagne og kanapeer i tilstødende lokaler, og dette gav salens publikum mulighed for en snak med hinanden og de interessante debattører. Stud. Jur. 2 – 35 Stud.Jur. anbefaler 01 Distortion Endnu en gang forvandler Distortion hele København til en kæmpe fest, når gadefestivalen rammer byen d. 1. – 5. juni. Onsdag inviterer vor helt egen Studiestræde til fest, når indre by bliver forvandlet til et stort dansegulv. Festen forsætter på Jazzhouse, Huset i Magstræde og Diskotek IN. Torsdag gør Nørrebro kunsten efter og holder gadefest samt clubclash på Søpavilionen, Stengade, Rust og Drone. Fredag kan du tage turen til Vesterbro, hvor bydelen sikkert bliver pakket med mennesker, der kan rave videre i Den Brune Kødby og DGI-byen. Lørdag kan du hoppe i vandet til den store finalefest, der foregår i Den Brune Kødby, i DGIbyen og Vandkulturhuset. Stud.Jur. krydser fingre for ingen eksamener og masser af solskin. Distortion Indre By – Nørrebro – Vesterbro – Final Party – Sunday Chill 1. -5. juni 02 Skildpadden Café Skildpadden på Gråbrødre Torv lokker hver onsdag med studierabat på deres byg-selv-sandwich. Mod forvisning af studiekort kan du fra kl. 15 få sandwich for 35 kr. Der kan vælges mellem flere slags brød og et stort udvalg af fyld. SU-venligt og perfekt efter en lang dag på læsesal. Cafe Skildpadden Gråbrødretorv 9 1454 KBH K 36 – Maj 2011 03 TED Www.ted.com er en amerikansk hjemmeside, der videostreamer foredrag fra nogle af verdens klogeste mennesker. Missionen er at udbringe ideer, der kan forandre verden, og der er derfor udbudt en platform, der tilbyder gratis viden og inspiration fra nogle af verdens mest inspirerende tænkere. TED afholder årligt konferencer, og på www.ted.com er de bedste foredrag og optrædener tilgængelige for alle med en internetforbindelse. Siden kan meget vel komme til at konkurrere med Facebook for bedste overspringshandling, så for ikke at få for dårlig samvittighed, kan du søge på ordet “law” og blive klogere på alt fra juridisk jargon til youtubes copyrights! www.ted.com 05 04 StudieRabat København StudieRabat København tilbyder og viderebringer fede, eksklusive og lukrative studierabatter og studietilbud til byens studerende på erhvervs-uddannelserne, de gymnasiale uddannelser samt korte og længere videregående uddannelser. Alle studerende er velkomne, ordningen er gratis, nem og hurtig - eneste det kræver er, at du finder siden på Facebook og trykker "synes godt om". Derefter får du mulighed for at benytte dig af de mange studietilbud og rabatter. Husk dog at du skal have et gyldigt studiekort for at benytte dig af rabatterne. www.facebook.com/StudieRabatKBH Rolling Coffee Der findes intet som en rigtig god kop kaffe. De færreste havde vel overleveret jurastudiet, hvis vi ikke havde haft den velduftende sorte ”doping” at holde os kørende på. Der findes mange steder at få friske kaffeforsyninger fra, men det nye mobile kaffefirma Rolling Coffee er blandt Stud.Jur.´s absolutte favoritter. Firmaet har fem kaffecykler, som du kan møde rundt omkring på gaden i København. Derudover har de bl.a. lavet kaffe til Zulu Awards, Nykredit og ikke mindst JD til LETT Culpa Cup. Det var en stor succes, og derfor har JD hyret kaffedrengene til at komme og dele gratis kaffe ud til os eksamensramte jurastuderende i løbet af maj måned. Her kan du få en god kaffeoplevelse skabt af de unge baristaer og brygget på deres velsmagende espressoblanding, som de har udviklet i samarbejdet med gourmetristeriet Kontra Kaffe. Der findes intet som en rigtig god kop kaffe fra Rolling Coffee! JD har hyret Rolling Coffee til at dele gratis kaffe ud alle torsdage i maj fra kl. 10-12 i Jurahus I’s kantine. Læs mere om Rolling Coffee på www.rollingcoffee.com Stud. Jur. 2 – 37 Stud.Jur. anbefaler 06 The Log Lady Studiestræde er fyldt med små listige steder, hvor du kan få stillet din sandwichsult, kaffetørst eller trang efter ”fisk-shots” under din fredagsbarbrandert. Det nyeste skud på stammen af små hyggelige steder hedder The Log Lady og er en kreativ café opkaldt efter en af de excentriske karakterer fra kultserien Twin Peaks. Stedet byder på alt fra øko-mad, sunde juices til øl og digtoplæsning samt musikquizzes med den kendte københavner-dj Djurna Barnes. Stud.Jur. anbefaler, at man besøger den hyggelige café – og bagefter skynder sig hjem og ser eller genser den geniale kultserie Twin Peaks, der har inspireret caféen. The Log Lady Café Studiestræde 27 1450 KBH K Mandag – torsdag, kl. 10-23, fredag – lørdag, kl. 10-24 07 En linedans fra idé til succes I dette Stud.Jur. kan du læse et interview med den anerkendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. I den forbindelse har Stud.Jur. redaktionen læst hendes nye bog ”En linedans fra idé til succes”, som hun har skrevet med sin partner Liselotte Lyngsø. Bogen er en rigtig god, provokerende og inspirerende læseoplevelse, som varmt kan anbefales. Den er fyldt med gode råd, om hvordan man opnår succes i fremtiden – om at gå fra ”stuck in fuck” til at blive en succesfuld ”fremtidsnavigatør”. Hvis du vil have en frisk vitaminindsprøjtning fra dem, som bl.a. har rådgivet IKEA, Volvo og Mærsk, så skynd dig at anskaf ”En linedans fra idé til succes”. ”En linedans fra idé til succes” af Liselotte Lyngsø og Anne Skare Nielsen, udgivet fra Nyt Nordisk Forlag 2011. 08 Flæskestegssandwich Stud.Jur. hylder Danmarks største kulinariske oplevelse, flæskestegssandwichen. Flæskesandwichen er den lykkelige parring mellem den amerikanske burger, den engelske sandwich og den danske flæskesteg, rødkål og agurkesalat – og nogle forfiner den også med en klat remo, uhmm. Den er god til enhver lejlighed, hvad enten du skal servere den for din date, dine forældre eller den skal hjælpe med at slå dine tømmermand ihjel dagen derpå. Denne herlige spise kan købes flere steder i Købehavn, men Stud.Jur. kan særlig anbefale Isted Grills version i en sen nattetime. Meyers version skulle eftersigende heller ikke være ringe. God appetit! Isted Grill Istedgade 92 1650 KBH V 38 – Maj 2011 Meyers Deli Gl. Kongevej 107 1850 FRB JD informerer JD informerer Skrevet af Anne Cathrine Brorsen, foreningsansvarlig i JD JD Cases Eksamensrelevante workshops har skiftet navn til JD Cases. JD Cases er tænkt som et fagligt supplement til de studerendes eksamenslæsning og vil typisk bestå af gennemgang af relevante problemstillinger, faglige inputs, tips til opgaver og lignende fra specialiserede advokater og eksterne undervisere inden for forskellige områder af juraen. Mere information og tilmelding via www.jdku.dk. Gratis kaffe i kantinen JD giver gratis kaffe alle torsdage i maj fra kl. 10-12. Drengene fra Rolling Coffee vil stå i Gården ved Jurahus I. Husk studiekort. Konsistorialgårdsfesten Fredag den 24. juni afholder Juridisk Diskussionsklub den traditionelle sommerfest i hovedbygningens konsistorialgård. Vi starter sommerferien med et brag af en fest, der byder på live musik og kulørte lamper i gården. Sæt kryds i kalenderen, for denne fest vil du ikke gå glip af. Førsteårsfesten JD holder eksamensfest for de førsteårsstuderende på Aporta d. 27. maj. Billetter kan købes på kontoret hver dag fra d. 13 maj Mellem kl. 11.30 og 13. JD holder ferielukket JD’s kontor holder ferielukket fra d. 15. april, bortset fra de dage hvor der sælges billetter. Stud. Jur. 2 – 39 P perspektiv INTERVIEW MED FREMTIDSFORSKER, ANNE SKARE NIELSEN Vejen til fremtidig succes Skrevet af Gustav Krohn Schaldemose Stud.Jur. har i anledning af fremtidstemaet interviewet den internationalt anerkendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen. Det blev til en spændende snak om at gå fra mere til bedre, om at lytte højere, om jura og sikker sex og om at finde meningen med det hele. ”Alle bør få ADHD”. Ordene kommer fra den anerkendte fremtidsforsker Anne Skare Nielsen under et foredrag til innovationsseminaret Matchmingler på CBS. Hun uddyber sin pointe ved at fortælle om en ansat med diagnosen ADHD (bedre kendt som DAMP syndrom), der ikke kan fungere uden at forstå meningen med de ting, hun skal. Hun spørger derfor altid ”hvorfor?” Anne Skares pointe er, at man i fremtiden er tvunget til at skulle finde meningen med det, man gør og vil. Man skal møde det nye med et ”hvorfor?”, i stedet for bare at se til og acceptere tingenes tilstand. Med andre metaforiske ord bør man altså få ”ADHD”. At finde meningen og spørge ”hvorfor” er det første skridt på fremtidens vej til succes. ”For hvis du ikke ved, hvad du egentlig vil og hvorfor, hvordan ved du så hvornår, du er kommet frem”, spørger Anne Skare retorisk. Stud.Jur. var inviteret med til Anne Skares inspirerende foredrag på CBS og fik efterfølgende lejlighed til at tale med hende på tomandshånd over en kop kaffe i Frederiksbergs spæde for- 40 – Maj 2011 årssol. Her fortalte fremtidsforskeren om fremtiden, og hvordan man opnår succes i den – både som menneske og jurist. Fremtidskvinden Anne Skare er selv en fremtidskvinde. Hun venter ikke passivt på, at fremtiden kommer. Hun løber den i møde med åbne arme. Dette oplevede jeg på vejen fra CBS til cafeen, hvor interviewet skulle foregå. Jeg stoppede op ved en kantsten og ventede velopdragent, idet en bus med høj fart skulle til at passere forbi os. Anne Skare grab straks fat i mig og sagde ”kom, den der gider vi sgu ikke at vente på” og hev mig i løb med over vejen, så vi lige akkurat – og jeg med hjertet i halsen – nåede over lige før bussen. For Anne Skare venter ikke på, at bussen er kørt. Det har hun aldrig gjort. Hun startede med at læse en bachelor i biologi, men ville så prøve noget nyt og tog noget atypisk en overbygning i statskundskab. Det var ikke en del af en stor plan, at hun skulle ende som fremtidsforsker: ”Efter uddannelsen snublede jeg over forskellige dørtrin og prøvede kræfter med forskellige Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen ” ” I fremtiden vil vi gå fra mere til bedre typer jobs. En dag landede jeg i Institut for fremtidsforskning”, fortæller hun. Hun blev på instituttet i nogle år, hvor hun mødte sin nuværende forretningspartner Liselotte Lyngsø. De to svingede godt sammen og syntes, at instituttet var for småt til deres store ideer og visioner. Derfor startede de virksomheden Future Navigator. Det blev en stor succes. Deres klientliste taler for sig selv med firmaer som Novo, IKEA og det engelske tv-selskab BBC. Derudover har Anne Skare også nået at være dommer i TV2 programmet ”Danmarks bedste idé” samt skrive en bog ”En linedans fra idé til succes”, der netop er udkommet. Oven i alt det er hun en meget anvendt og anerkendt foredragsholder, og som hun siger: ”hvis jeg ikke havde lært det vigtige ord ”nej”, så ville jeg ikke lave andet end at holde foredrag”. Ved siden af alt dette er Anne Skare mor til fire drenge og gift med deres far, og denne opgave er hendes vigtigste og kæreste. Det var lidt om Anne Skare. Nu skal vi tilbage til det, interviewet handler om. Vi skal tilbage til fremtiden. Mere til bedre ”I fremtiden vil vi gå fra mere til bedre”. Ifølge Anne Skare er dette et paradigmeskift, der vil ske af sig selv. I de sidste 100 års tid har vi befundet os i et mekanisk paradigme, hvor tandhjulet alene drejer for at skabe mere og mere. Men nu har vi alt, hvad vi skal bruge – og ofte mere til. Hvis man hele tiden fylder mere og mere i ballonen, springer den, som vi eksempelvis så det under finanskrisen. Derfor vil vi automatisk begynde at fokusere på det bedre. Vi er på vej over i det, som Anne Skare kalder det organiske paradigme. ”Organisk betyder det, der relaterer sig til det levende, for her handler det om mening, mennesker og muligheder”, som hun skriver i sin nye kogebog til succes ”En linedans fra idé til succes”. ”Vi skal ikke bare have mere ud af os selv, vores tid, hinanden og verdens ressourcer, vi skal have noget bedre ud af os selv, vores tid, hinanden og verdens ressourcer”. Vi har alt, hvad vi skal bruge for at opnå succes på dette høje velstandsniveau, hvor vi befinder os. Problemet er, at vi med denne hastighed får for meget. Anne Skare fortæller, om en bereg- ning, som IKEA har lavet, der viser, at de i 2020 har brug for to planeter - alene til deres produktion. ”Vi når et niveau, hvor mere, bliver til mere crap”, pointerer Anne Skare. I stedet skal vi altså få noget bedre ud af det, vi har. Vi skal gøre det med en innovativ, konstruktiv og positiv tilgang og skabe noget bedre i fællesskab. På den måde bliver vi mere lykkeligere, og det er det, der skaber økonomisk gevinst på lang sigt. Som Anne Skare formulerer det: ”I Danmark er vi dømt til fornyelse og mening”. Vi kan i øvrigt ikke producere lige så meget, lige så hurtigt og billigt som i Kina. Derfor skal vi producere noget bedre. Ikke flere produkter, men bedre produkter. Ikke mere TV, men bedre TV. Og vi skal ikke arbejde mere, men arbejde bedre, meningsfuldt og innovativt. Puha, tænker jeg og siger, at ”det hele giver mening, men hvordan sørger man så for at skabe noget bedre ud af det, vi har? Er det ikke svært?” ”Jo”, svarer Anne Skare, ”men sådan er det bare. I Danmark er vi dømt til fornyelse og innovation. Der er ingen vej uden om.” Stud. Jur. 2 – 41 perspektiv INTERVIEW MED FREMTIDSFORSKER, ANNE SKARE NIELSEN Lyt højere En af de ting, vi skal blive bedre til, er at lytte højere. Dette hænger sammen med Anne Skares grundantagelse om, at det, vi skal bruge for at opnå succes, allerede findes derude. Vi skal blot blive bedre til at lytte højere og derved finde frem til det, vi har brug for. Vi skal lytte højere til vores omgivelser. Mennesker skal blive bedre til at lytte højt og fordomsfrit til hinanden. Pointen er, at der er et kæmpe potentiale i andre folk, som vi ofte overhører. Vi lytter nemlig ud fra vores eget perspektiv og egne forudindtagede holdninger. Dermed hører vi sjældent meningen i det, den anden siger – eller prøver at sige. At lytte højt kræver, at man i stedet lytter efter meningen og forsøger at se den store sammenhæng. Man skal også selv holde op med at tale, for ”hvis man er den eneste, der sender ud, får man intet med hjem, man kan blive klogere på”, som Anne Skare påpeger. Derudover er det vigtigt, at man skaber tillid og er nærværende. Evnen til at lytte højt er enorm vigtig for blandt andre advokater. En dygtig advokat er en, der efter at have lyttet højt til klienten, finder dennes reelle behov. Som Anne Skare formulerer det, skal klienten bagefter kunne sige ”det vidste jeg ikke, at jeg ikke vidste, og hvor er jeg glad for, du kunne hjælpe mig med det”. 42 – Maj 2011 Få succes i det ”organiske paradigme”. Denne model viser, hvordan værdier og kompetencer ændres, når man går fra det nuværende ”mekaniske paradigme” til fremtidens ”organiske paradigme”. Denne transformation er ifølge Anne Skare opskriften på succes. Gør dig umage, og gør det sammen med andre ”Hårdt arbejde går aldrig af mode. Det er ikke sådan, at vi får et hippiesamfund, hvor vi kun skal sidde og tænke og føle.”, siger Anne Skare. Hun tilføjer, at det ”er skide hårdt arbejde hele tiden at skulle gå og tænke i mening og innovation. Så hvis man gør det alene, er det rigtig, rigtig svært. Derfor bliver vi nødt til at være bedre til at samarbejde”. Fordi konkurrencen er hård i fremtiden, må man gøre sig umage med det, man laver. Som den anerkendte amerikanske videnskabsjournalist Malcom Gladwell anfører i sin gennemresearchede bog om vejen til succes, ”Afvigerne”, kræver det 10.000 timer at blive ekspert. Det er altså hårdt arbejde - og man må gøre sig umage. Derfor kan man heller ikke det hele på en gang. I stedet må man indgå i teams og lære at samarbejde. ”Det er en grundpræmis, at vi simpelthen må blive bedre til at arbejde sammen – også på tværs af faggrænser”, understreger Anne Skare. ”Vi skal finde sammen med folk, vi synes er fede at arbejde sammen med, og så skal vi inden for gruppens rammer dyrke vores egen originalitet”. Hun fortæller, at man i Norge headhunter teams i stedet for enkeltpersoner, og sådan kommer det til at blive i fremtiden. Godt samarbejde kræver tolerance og behovsudsættelse. Ifølge Anne Skare har undersøgelser vist, at evnen til at kunne udsætte sit eget behov korrelerer tæt med succes. Den tidligere amerikanske præsident Harry S. Truman har formuleret det således: ”Der er ingen grænse for, hvad man kan opnå, hvis man er ligeglad med, hvem ”Jurister skal altså være en slags parringslegskoordinatorer eller fødselshjælpere” der får æren”. Hvis man samarbejder og sætter sit eget umiddelbare behov på standby, opnår man den langsigtede succes. Jura og sikker sex Hvad betyder alt dette konkret for jurister? Hvad er vores plads i fremtiden? Jeg starter med at spørge Anne Skare, der bl.a. har rådgivet Advokatsamfundet, hvad hun tænker, når jeg siger ”jura”: ”Jeg tænker konservativt. Og så tænker jeg sikker sex. En gennemgående faktor er sikker sex. Man vil godt parre sig med nogle andre, men man skal lige først have tjekket af, om alt nu er sikkert, og om man har de rigtige remedier. Man kan ikke bare kaste sig over hinanden og voldbolle løs, for så ved man ikke, hvad der kommer ud af det”, som hun så poetisk og malerisk formulerer det og smiler, mens hun siger: ”skriv det ned, så fanger vi læseren. Sex det sælger sgu”. Det har hun ret i. Hun har nok også ret i, at jurister lever af og skal leve af at sælge ”sikker sex” til kunderne. ”Når to kunder møder hinanden og skal indgå en aftale eller fusion, vil de gerne have sikker sex, når de skal parre sig”, siger Anne Skare og tilføjer, ”og derfor vil der altid være et marked for jurister. Jurister skal altså være en slags parringslegskoordinatorer eller fødselshjælpere, der kan alt det omkring, når nogle mødes med nogle andre og bliver gjort klar til at parre sig. Og det synes jeg, at jurister skal være endnu bedre til.” Anne Skare udbygger sin pointe med endnu en bramfri metafor: ”Der er engang en engelsk komiker, der har sagt, at ”accountants are people looking at other people’s poop trying to figure out, what they ate”. Og det samme synes jeg lidt jurister gør. Men som kunde er jeg mere interesseret i, hvad jeg skal putte i munden, så jeg bliver bedre til at parre mig og mere attraktiv at parre sig med.” ”I Danmark er vi dømt til fornyelse og innovation. Der er ingen vej uden om.” Pointen er, at jurister udfylder en vigtig rolle ved at lave ”damage control” og hjælpe klienterne, når det går galt, og at denne rolle også er vigtig i fremtiden. Der, hvor juristerne ifølge Anne Skare kan udvikle sig, er ved at være med tidligere i forløbet og rådgive klienten på forhånd. Dette gør man blandt andet ved at lytte højt til klientens be- hov og formulere gode, sikre, men også visionære løsninger til, hvordan klienten kan opnå succes uden at komme galt afsted. Forandring og fest Ifølge Anne Skare er det tid til forandring, og hun tilføjer: ”Jeg kunne godt tænke mig at se mere ulydighed, rebelskhed og oprør i jeres generation. For I kan ikke leve af ”mere” og bare gøre som de ”voksne” selv har gjort og siger, at I skal.” Vi skal gå fra mere til bedre, vi skal lytte højere, og vi skal skabe vores eget meningsfulde liv og definere vores egen succes – og det hele med et god portion rebelskhed og innovation. Men forandring er svær. Anne Skare henviser til en undersøgelse, der viser, at når en læge siger til sine patienter, at de dør inden for et år, hvis de ikke lægger deres livsstil om, er det kun ti procent, som følger lægens råd. Forandring er ikke let, men det kan lade sig gøre. Man kan starte med at følge Anne Skares gode råd. Efter at være blevet spurgt om et sidste godt råd, svarer Anne Skare med glimt i øjet og som et punktum i al den abstrakte snak om fremtiden: ”Man huske at rejse og feste!” Stud. Jur. 2 – 43 VI SØGER STUDENTER, DER KAN FINDE VEJ ACCURA søger stud.jur.er, der kan assistere vores jurister, når de guider klienter gennem det juridiske landskab. Du kommer bl.a. til at foretage dybdegående litteratursøgninger, indsamle og systematisere dokumenter og udarbejde kortere juridiske notater Så sørger vi til gengæld for at skubbe din karriere ud i overhalingsbanen med et kompetencegivende job i et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer. ACCURA har godt 185 medarbejdere, heraf mere end 110 jurister, og du bliver en del af et unikt sammenhold og et ungt miljø. Du tilknyttes et fast team af jurister, men kommer også til at samarbejde meget med de andre stud.jur.er hos ACCURA. Søg en af de ledige stillinger på www.accura.dk Vi glæder os til at høre fra dig. Læs mere om os på www.accura.dk fakultetets sider Finalister i INC Det Juridiske Fakultets hold repræsenterer Danmark i International Negotiation Competition. De indledende runder til forhandlingsspillet International Negotiation Competition (INC) er afsluttet. Det danske vinderhold er fra København Universitet og består af de to jurastuderende Badar Shah og Alan Calderwood. De vil fra den 27. juni til 1. juli 2011 repræsentere Danmark i finalerunderne af INC 2011. Her vil de konkurrere mod 15 hold fra hele verden. Alle hold i finalen er vindere af indledende nationale forhandlingsrunder. INC er et internationalt forhandlingsspil for jurastuderende, hvor de studerende i hold forhandler på vegne af en klient. I 2011 er det Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet, der er vært for den internationale finale. Det Juridiske Fakultet er vært for den internationale finale af INC 2011 27. juni til 1. juli 2011 Læs mere på: www.jura.ku.dk/inc2011 fakultetets sider Fra SG til GV Med studiereform 2011 bliver alle nye studerende indplaceret i studiegrupper. Studiegrupperne får en central rolle for de studerendes læring. I den forbindelse tilknyttes alle 1. års hold en gruppevejleder (GV). Gruppevejlederens rolle bliver både at facilitere og understøtte studiegruppernes arbejde, men også at guide og vejlede i forhold til studietekniske spørgsmål, opgaver og faglige udfordringer. Gruppevejlederne tilknyttes det nye fag Studieteknik & læringsproces og får en bred faglig rolle på tværs af 1. års fagene. Det betyder samtidig, at den nuværende SG-ordning udfases. Fakultet ansætter gruppevejledere i løbet af foråret. Stillingsopslaget bliver offentliggjort på www.jobbank.ku.dk. Fakultetet håber, at rigtig mange vil søge. Studie- og karrierevejledningen Mange studerende får i løbet af deres studietid behov for at tale med en studievejleder. Måske er du: • Usikker på, hvad eksamen indebærer • Nysgerrig efter at høre om overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelsen • Interesseret i udlandsophold • I tvivl om jura er det rette valg I studie- og karrierevejledningen er vi klar til at lytte. Læs mere om de mange vejledningstilbud på: www.jura.ku.dk/studerende/studievejledning/ Besøg Studie& Karrierevejledningen Annekset i Studiegården Studiestræde 6 Tlf.: 35 32 35 10 Personlige/telefoniske henvendelser: Hverdage kl. 10-13 46 – Maj 2011 JURA bliver en del af Søndre Campus Det Juridiske Fakultet flytter i 2015 til Amager og bliver dermed en del af Søndre Campus. KUA 3, der er navnet på den bygningsstruktur, som i fremtiden skal huse fakultetet, er under planlægning. Derfor er der i øjeblikket en spændende og omfattende byggeog planlægningsproces i gang, hvor både studerende og medarbejdere får mulighed for at præge arbejdsog studiemiljøet i de nye bygninger. Det sker i tre nedsatte brugergrupper. Brugergruppen med repræsentanter for de studerende har fokus på undervisningslokaler og studiemiljø. Læs mere om de nedsatte brugergrupper og deres repræsentanter på. www.jura.ku.dk/brugergrupper-kua3 Stud. Jur. 2 – 47 fakultetets sider 48 – Maj 2011 120 studiepladser på Bispetorvet I Bispetorv Annekset har du adgang til en stor læsesal og en lang række grupperum. Med et gyldigt studiekort har du adgang til alle faciliteter hele døgnet alle ugens syv dage. Har du brug for at booke et lokale: www.jurbib.dk/booking Stud. Jur. 2 – 49 BLIV udfordret — DELTAG I Kammeradvokatens SOMMERSKOLE SOMMERSKOLE 2011 Ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu og gejst procederer for en dommer? Eller er dit mål at blive en skarp juridisk forhandler? På Kammeradvokatens sommerskole 2011 kan du udleve disse roller – og mere til. Kammeradvokaten slår dørene op for årets sommerskole den 15.–18. august 2011. Her vil du som deltager få et grundigt og lærerigt indblik i rollen som advokat for det offentlige Danmark. Du vil undervejs blive vejledt af vores erfarne advokater, som vil udfordre dig på din faglighed og dine evner til at udfylde rollen som advokat. Har du mod på at prøve juraen af i praksis, så send din ansøgning inkl. bilag hurtigst muligt og inden fredag den 1. juli 2011 til [email protected]. Vi sørger for overnatning under hele forløbet. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Sanne Falkeborg på telefon 3315 2010. Du kan læse mere om sommerskolen, og om hvordan du ansøger, på vores hjemmeside www.kammeradvokaten.dk aktuelt Den gode uddannelse Den gode uddannelse Den 1. februar blev tre spændende projekter sat i gang på Det Juridiske Fakultet. Det gjorde de under universitetsledelsens højt prioriterede projekt ”Den gode uddannelse”. Med ”Den gode uddannelse” sætter KU som samlet universitet fokus på uddannelse. Projektet afholdt i efteråret 2010 tre idéudviklingscamps, og alle studerende og medarbejdere på KU var inviteret til at være med. Nogle af de udviklede idéer blev grundlag for de forsøgsprojekter, der nu overalt på universitetet er i gang. I alt er 66 projekter udviklet af studerende og ansatte i starten af året blevet støttet med midler fra den pulje på små 10 millioner kroner, ”Den gode uddannelse” har haft til rådighed. På Jura har følgende projekter fået støtte: "Vejledermanual til studiegrupper", der sætter fokus på gruppekontrakter og facilitering via forskellige øvelser og redskaber. "Kvalitetsstyring af læringsprocesser ved masseundervisning" serverer kvalitetssikrende undervisningsskabeloner, samt "Studiestartsaktiviteter", som skaber mere studieunderstøttende og fagligt integrerede studiestartsaktiviteter i introforløbet 2011. Baggrunden for projekterne er at udvikle, forbedre og tilpasse uddannelserne på Københavns Universitet. Gennem to store udviklingsdage - en innovationscamp og en projektcamp - er de bedste idéer blevet indsamlet: idéer til forsøgsprojekter, som skal gøre det endnu bedre at være studerende og underviser på KU. Følg projekterne på http://uddannelsessatsning.ku.dk/. Stud. Jur. 2 – 51 P perspektiv JURAS FREMTID - PÅ AMAGER! Juras fremtid Skrevet af Sarah Klaper PLUS - på Amager! Det Juridiske Fakultets fremtid er ikke indre by. Dette er i hvert fald Københavns Universitets plan. I år 2015 skal vi sige farvel til Studiestræde, Bispetorv, Linnésgade og Fiolstræde, og sige goddag til Islands Brygge, Ørestaden og Amager. En flytning der for nogle synes kærkommen og andre tårefremkaldende. Stud.Jur. giver dig her de vigtigste fordele og ulemper ved fremtidens liv på Jura. Kantine Jura vil højst sandsynligt få sin egen kantine, noget der virkelig mangler i Jurahus I. Derved er det også slut med at bruge alle sine hårdtjente penge på Studiestrædes lækre, men dyre caféer. Omgivelserne Desværre er det gamle KUA faktisk er lidt af en øjenbæ! Forlader vi indre by, forlader vi også de historiske bygninger, den smukke arkitektur og den brillante beliggenhed. Derudover fordobles lændetatoveringerne og hængerøvene jo mere syd for Rådhuspladsen, man bevæger sig. Bedre faciliteter Slut med håbløst langsomme pc’er, og alenlange køer til printerne. KUA skulle åbenbart være godt udstyret med diverse tekniske remedier. Stud.Jur. krydser fingre for en remake af Apple butikken og iPads til alle studerende. Større Lokaler Nu behøves du (u)heldigvis ikke længere gå forgæves, når du endnu engang er kommet for sent til din forelæsning i Anneks A, der som altid er fyldt til bristepunktet. KUA lover nemlig store auditorier med plads til alle, god akustik og behageligt møblement. Lækre humanister En flytning til KUA vil give jurastuderende en kærkommen mulighed for at smide Ralph Lauren skjorten og mingle med humanisterne i Ørestaden. KUA er Amar’s Hipster Heaven, og er du vild med Vibskov-looket og fix-cykler er din lykke snart gjort. Slipsedrenge og hipsters i en stor frydelig forening. Diversiteten længe leve. 52 – Maj 2011 MINUS Amager Amager er og bliver lorteøen. Ikke engang en Riccos eller lækre øko caféer kan gøre bod på det faktum, at cykelturen for de fleste lige bliver forlænget med et kvarter, og at dele af øen blev brugt som Københavns første affaldsstation. Fredagsbaren Selvom vi får bedre og større faciliteter til vor fredagsbar, findes der ikke noget så legendarisk som en fredag i Jurahusets ramponerede kantine. Derudover mister du hurtigere din fredagsbarsbuzz i en cykeltur over Knippelsbro til indre bys beværtninger end ved en gåtur fra Studiestræde. I fremtiden skal du nemlig lige lægge 10 minutter til din rute fra Amar’, hver gang du skal boltre dig i det københavnske. Det ”gamle” Universitet Med flytningen af Jura mister indre by det sidste af den gamle universitetsby og affolker derved København for studerende. Det Juridiske Fakultet mister sine historiske omgivelser, der ellers afspejler juraens gamle traditioner og værdier. Stud.Jur.’s fremtidslinje Er du også spændt på, hvad der kommer til at ske i fremtiden? Efter grundig research kommer her Stud.Jur.’s bud på, hvad der kommer til at ske de næste 100 år. 2049: 2035: 2030: 2027: 2026: 2024: 2020: 2020: Intelligente robotter er en almindelig del af husholdninger og arbejdsmarkedet Kamprobotter - ifølge US Department of Defense vil USA benytte de første kamprobotter i militæroperationer Aids og cancer kan nu kureres BRIC landene overgår G7 – de store ”emerging markets”, Brasilien, Rusland, Indien og Kina, også kendt som BRIC-landene, overgår økonomisk G7-landene (USA, Frankrig, Japan, Tyskland, UK, Italien og Canada) Trådløs elektricitet – de fleste hjem bruger nu trådløs elektricitet Verdens hidtil største flygtningene krise – mere end 10 millioner mennesker må flygte fra deres hjem pga. store naturkatastrofer i Asien SMS med tankens kraft – I 2020 kan man købe mobiltelefoner, der skriver sms’er alene med tankens kraft 5 milliarder mennesker bruger nu internettet - sammenlignet med 1,7 milliard i 2010 og kun 300 millioner i 2000 2090: 2079: 2067: 2065: 2059: Gud er død - Religion er nu et uddøende fænomen i den europæiske kultur Flyvende biler er et normalt syn i gadebilledet Ligestilling af løn bliver endelig en realitet, og kvinder får nu den samme løn som deres mandlige kollegaer! Usynlighedsdragter anvendes i militæret Der bor nu permanent mennesker på Mars Kilde: http://www.futuretimeline.net og altid troværdige Wikipedia studieliv jurist anno 2011 Jurist anno 2011 Skrevet af Céleste Nshimiyimana ”Jurister er pengegriske, højreorienterede, forældrestyrede personer, uden en større passion for deres fag.” Ovenstående sætning er direkte citeret fra en samtale med en god kammerat, der til dagligt studerer filosofi (fremtidig arbejdsløs) på KUA en råkold november aften, hvor jeg endnu engang havde forvildet mig ud til en af deres sociale begivenheder. Lettere chokeret over den eksplicitte og hånende betegnelse på en jurist, som min kammerat havde fremsat, begyndte jeg jævnligt at spørge andre studerende, store som små, grimme som smukke, hvad de egentlig synes om os jurister. Selvom ordvalget ikke helt matchede den kære filosofistuderendes, synes et betydeligt flertal nogenlunde det samme som filosoffen om alle os jurister. Hverken enig eller uenig med båsen juristen var sat i, besluttede jeg mig for at undersøge nærmere, hvorledes en jurist egentlig er i vor herrens år 2011. Traditionen tro lægger vi ud med damerne. Du kan læse om de mandlige jurister i næste udgave af Stud.Jur. 56 – Maj 2011 Marie Louise Høgh: Manuduktør Start med at fortælle kort om dig selv: ”Jeg kommer oprindeligt fra Sydfyn, jeg er 29 år og jeg har gået på Handelsskolen i Svendborg. Nu arbejder jeg ved Horten i deres afdeling for offentligt ret, hvor jeg har været i 3 år”. er blevet meget vant til at tingene skal være korte og kontante. Nogle gang kan jeg godt miste tålmodigheden, hvis folk skal fortælle en lang historie. Så er der nogle små åndssvage, penible ting, som når min mor fortæller, at hun har været i Brugsen, og jeg udbryder ”nej, du har været i Kvickly”. Studenterlivet: Bedste minde fra studiet? ”De bedste minder er nok socialt relaterede. De rigtig gode venner og veninder man har fået, og så når eksamener er gået rigtig godt. Følelsen om sommeren når man har været til skriftlig eksamen, og man sætter sig ned med alle dem, man læser med og nyder en god øl, når det hele er overstået. Det savner jeg, den der følelse af at du er helt fri. Man har altid dårlig samvittighed, når man læser, fordi man ikke helt når det man skal, men når alt er veloverstået får man en dejlig frihedsfølelse”. Hvorfor blev du jurist? ”Jeg har altid haft en stor retfærdighedstrang. I starten havde jeg en drøm om at være anklager, men så var jeg domsmand i Østre Landsret i 4 år og fandt ud af, at jeg ikke havde lyst til at være anklager. Det der med at anklage folk for ting, kunne jeg ikke forene mig med, hovedsageligt fordi jeg har den holdning, at det ikke altid hjælper at smide folk i fængsel. Jeg tror faktisk, at man i mange tilfælde gør problemerne værre, så jeg ville ikke arbejde med noget, jeg ikke altid troede på.” Jura: Hvad betyder Jura for dig? ”Generelt betyder Jura for mig en retfærdighedsfølelse, men også hvordan et land fungerer. Hvilke love vi i lige præcis vores land har valgt, og dermed hvordan vi vil have vores samfund skal være. Det betyder også noget for mit sprog, at man Hvor stor en indflydelse havde den stabile økonomi og dine forældre på dit valg? ”Min mor synes, at det var noget af det værste, jeg kunne læse. Hun synes det var så tørt, og hun havde elsket, hvis jeg havde gået på Kunstakademiet eller sådan noget i stedet. Min far synes, at det ”Generelt betyder Jura for mig en retfærdighedsfølelse, men også hvordan et land fungerer” var okay, men der var ikke noget skub fra nogen af dem. Det økonomiske tænkte jeg ikke så meget over. Da jeg startede var det ikke særlig let at få job, men da jeg så sluttede, var det ret let. Da jeg gik i gang med studiet, tænkte jeg mere på, at jura var noget jeg gerne ville læse frem for på økonomien. Selvom min mor var lettere imod, at jeg startede, er hun selvfølgelig meget stolt i dag, og hver gang hun har et juridisk problem, synes hun, at det er meget rart at have en datter, der er jurist.” Sibel Ajrulovska: Student Start med at fortælle kort om dig selv: ”Jeg er 21 år gammel og går på tredje år. Inden jeg begyndte her, gik jeg på Frederiksberg Gymnasium”. Største skuffelse so far? ”Faciliteterne er nok den allerstørste skuffelse. Jeg synes, at det er vildt ærgerligt, at vi ikke har en kæmpe skole med en ordentlig kantine og masser af plads til de studerende, computere der virker osv. Det er under al kritik. Jeg har intet imod, at studiet bliver flyttet ud til de nye faciliteter på KUA, selvom jeg ikke selv kommer til at opleve den tid som studerende. Der er også rigtig mange fag, som man ikke helt kan se, hvad man skal bruge til, men det vidste jeg godt inden. Et fag som retsfilosofi kan jeg ikke rigtig se, hvad jeg personligt skal bruge til, men det er et eller andet sted en god baggrundsviden at have.” Reaktioner fra omverdenen. ”Jeg bliver hele tiden spurgt, om det ikke er hårdt, og det er det da også, men det er ikke noget, man ikke kan klare. Det er ikke umuligt for mennesket, man skal bare have viljen. Jeg hører også snobrygtet, hvilket passer, da der er nogle snobbede typer herude. Folk der allerede tror, at de er advokater og bedre end andre. Kan man de mennesker, så kan man, ellers finder man bare nogle andre.” Jura: Mærker du forskel ved at læse Jura med det efternavn og de rødder, du nu engang har? ”Ikke på jurastudiet. Vores eksamensopgaver er jo nummeret, så på den måde er det ligegyldigt, om du har et efternavn på 30 bogstaver eller hedder Andersen. Jeg synes heller ikke, at jeg har følt noget til timerne, eller når folk hører, hvor man kommer fra. Der vil dog nok altid være en forskel på interesser og sådan nogle ting. Jeg kunne for eksempel aldrig drømme om at se Klovn, som resten af befolkningen ellers sidder og synes er fantastisk. Det har dog nok mere at gøre, med de folk jeg er opvokset med frem for min baggrund.” Hvor stor en del af beslutningen er baseret på økonomiske fordele og forældres pres? ”Mine forældre har altid haft den tankegang, at man enten skulle være læge, ingeniør eller jurist, fordi der er god økonomi og prestige i det. Personligt har jeg da også tænkt, at det er fedt med gode penge, så man kan forsørge sig selv og i fremtiden sin familie, når man får sådan en, men det har ikke været det afgørende for mig. Hvis jeg vælger at arbejde for det offentlige, kommer jeg jo ikke til at tjene kassen. Som jeg også var inde på før, er det først og fremmest interessen, der er vigtig. Jeg føler heller ikke, at jeg har noget pres hjemmefra. De har set, hvor stresset det hele nogle gange bliver, og mine forældre har også nogle gange spurgt, om jeg var sikker på, at det var dét, jeg ville læse, når det nu stressede mig så meget omkring eksamenstiden. Der siger jeg altid til dem, at jura er lige præcis dét jeg gerne vil. Jeg har dog nogle veninder som har et stort pres hjemmefra, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved.” Stud. Jur. 2 – 57 studieliv jurist anno 2011 Fordomstesten: Marie Louise Offentlig transport vs. Mercedes Jeg har ikke nogen bil, så helt sikkert offentlig transport også udefra et miljømæssigt synspunkt. Café Victor vs. Vega Jeg kommer ikke på Victor. Vega, der plejede jeg at komme engang. Så Vega. Sibel: Hip-hop vs. Klassiske musik? Hip-hop, klassisk siger mig intet. John Locke vs. Karl Marx? Hvorfor snakker vi retsfilosofi lige nu? Hmm.. Karl Marx, fordi jeg hælder mere til socialisme. Nadia Plesner vs. Louis Vuitton? Nadia Plesner helt sikkert. Jeg synes ikke kunstnere skal indskrænkes på den måde. Rødvin vs. øl? Ingen af delene. Jeg synes ikke at alkohol smager godt, øl smager direkte ad helvedes til. Berlinske vs. Information? Berlingske Offentlig transport vs. Mercedes ? Jeg er en bilfreak, så jeg vil sige Mercedes. Jeg er på offentlig transport lige nu, men Mercedes’en kommer. Golf vs. fodbold? Golf, jeg er jo en pige. Café Victor vs. Vega fredag aften? Vega, fordi der skal være lidt mere gang i den fredag aften. CBS vs. RUC? CBS Christiania vs. Frederiksberg (som væresteder) Frederiksberg Hip-hop vs. klassisk musik? Klassisk musik Berlinske vs. Information? Berlingske, udelukkende fordi jeg synes den er mere synlig i bybilledet. Generelt bruger jeg mest tv2.dk. John Locke vs. Karl Marx? John Locke Golf vs. fodbold? Fodbold, fordi det er så verdenskendt, og fordi jeg synes golf er kedeligt. Nadia Plesner vs. Louis Vuitton? Nadia Plesner CBS vs. RUC? CBS Rødvin vs. øl? Det kan man ikke helt sige, det kommer jo an på, hvor man er. Rødvin hvis det er om aften, øl hvis det er en varm sommerdag i Kongens Have. Christiania vs. Frederiksberg (som væresteder) Helt sikkert Frederiksberg. Jeg har gået i skole på Frederiksberg og kender området godt, og jeg synes, det er hyggeligst. 58 – Maj 2011 Første omgang af ”Jurist anno 2011” efterlader skribenten med et blandet syn på, hvordan vi jurister egentlig er. Den i nogles øjne kække fordomstest, viser os juristen som en figur, man ikke helt kan placere. Juristen er ikke altid enig og har nogle gange direkte modsatte meninger. Er de to tilfældigt udvalgte, MarieLouise og Sibel, et billede på den kvindelige jurist anno 2011, eller er de blot få dråber i søen, der ikke helt matcher dommedagsprofetien fra vores kære ven, filosoffen? Læs med i næste nummer af Stud.Jur og få svaret. studieliv debatindlæg "Hvad fanden er Studienævnet?!" Skrevet af Andreas Teckemeier Studienævnet er stedet, hvor de studerende har mulighed for at få indflydelse på alle elementer af vores studie. Desværre ved skræmmende få studerende, at Studienævnet overhovedet eksisterer. Alle afgørelser der tages på Det Juridiske Fakultet kan forelægges Studienævnet, og som udgangspunkt skal Studienævnet godkende al ny administrativ praksis. Som studerende fristes man til at spørge, ”hvad fanden er Studienævnet?!”. Valget af studenterrepræsentanter har direkte effekt på den indflydelse og retssikkerhed, vi får som studerende på Det Juridiske Fakultet. På trods af, at Studienævnet er den vigtigste måde, de studerende kan sikre sig indflydelse på det juridiske fakultet, har de studerende i mange år vidst alt for lidt om, hvilke rettigheder dette giver dem. Allermest relevant er Studienævnets kompetence til at fastlægge praksis for administrationen og efterprøve fakultetets beslutninger. Studienævnet er dermed en garant for jeres retssikkerhed. Konservative Jurister (KJ) har i år bl.a. kæmpet for, at den skandaløse holdopdeling, der skete for 2.års studerende sidste efterår, ikke kommer til at gentage sig. Fakultetet har givet os en garanti for, at holdfordelingen for fremtiden kommer til at ske sådan, at så mange som muligt bliver på deres gamle hold. Fremadrettet vil vi sætte et stærkt fokus på den nye eksamensklageordning, og sørge for at fakultetet ikke udnytter deres nye mulighed for at give lavere karakterer ved eksamensklager til at ”statuere et eksempel” overfor studerende, der klager. Studienævnsmedlemmerne er til for at repræsentere de studerende og forøge deres indflydelse ved fakultetet. Hvis du mener, at du er blevet uretfærdigt behandlet, eller har forslag til hvordan vi kan forbedre studiet (fagligt eller socialt), vil jeg opfordre dig til at skrive en mail til os på: [email protected]. Så tager vi hurtigst muligt fat på sagen. Hos KJ håber vi meget, at de studerende i fremtiden i højere grad vil benytte sig af Studienævnet, og at flere studerende også vil vælge at stemme til næste studienævns-valg i efteråret 2011. - Andreas Teckemeier Studienævnsmedlem Konservative Jurister FAKTABOKS: - Studienævnet fastsætter rammerne for studiet; bl.a. fagudbud, studiereformer, merit, dispensationer, administrativ praksis og eksamensklager. - Studienævnet er sammensat af 4 repræsentanter for fakultetets undervisere, og 4 repræsentanter for de studerende. - Der er valg til Studienævnet hvert år. Sidste år var valgprocenten 8.6%. Stud. Jur. 2 – 59 vi noterer JD noterer At fremtiden kalder At JD svarer: ”kom an” At foråret er ankommet At den næste fremtid derfor er eksamenstid At dette kræver læseflid At læsning og sol ikke hænger sammen At varme grader fører til overspringshandlinger At dette nr. af Stud.Jur. er en kærkommen en af slagsen At facebook-aktiviteten i april er skræmmende At foråret spenderes på læsesalen At dette forår virkelig bliver forsømt At øllerne til fredagsbaren dog stadig bliver tømt At Studiestræde snart bliver forvandlet til en kæmpe fest At vi krydser alle fingre for ingen eksamener under Distortion At eksamenerne trods tvivl har en ende At sommer og fest heldigvis venter At årets sommerfest som altid holdes i Konsistorialgården At lydniveauet selvfølgelig holder standarden At festen forsætter på Roskilde At Stud.Jur. selvfølgelig forsætter til næste semester At næste semester er langt ud i fremtiden At vi glæder os til at se, hvad der sker! 60 – Maj 2011 støttemedlemmer Eksklusive støttemedlemmer Advokatpartnerselskab Standardstøttemedlemmer kalender SOMMER 2011 05 MaJ 06 JUNI 17. JD Case i Selskabsret - 15. JD Case i Arbejdsret - 25. JD Case i Konkursret - 24. Konsistorialgårdsfest Moalem Weitemeyer Bendtsen Bruun & Hjejle Horten 27. Førsteårsfest på Aporta 31. JD Case i Grundlæggende arbejdsret - Plesner Bemærk: Kalenderen er udarbejdet med forbehold for ændringer. Hold øje med www.jdku.dk for evt. ændringer. Her finder du også yderligere information om de enkelte arrangementer. jds bestyrelse 2011 Formand Linnea Clara Klingberg-Jensen [email protected] Kasserer/ næstformand Sune Høyer Foreningsansvarlig Anne Cathrine Brorsen Klubmester Mikkel Vibe [email protected] [email protected] Stud.Jur. redaktør Gustav Krohn Schaldemose Fredagsbaransvarlig Mathias Tronier [email protected] [email protected] Frederik Kielland Stud.Jur. redaktør Sarah Klaper Studiebesøgs ansvarlig Kristina Klem [email protected] [email protected] [email protected] Workshopansvarlig Rasmus Hvid Niemann Eventansvarlig Sarah Josefine Maagensen International ansvarlig Sofie Dreyer Mikkelsen [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Støttemedlemsansvarlig Nikoline HallingOvergaard [email protected] PR-ansvarlig Juridisk Diskussionsklub • Bispetorv 1-3 • DK-1455 København K Stud.Jur. – nr. 2 • maj 2011