NYHEDSbrev uge 17 / 24.04.2015

NYHEDSbrev
Hospitalsenhed Midt
uge 17 • den 24. april 2015
Flot indsats til Forskningens Døgn på HE Midt!
I går torsdag den 23. april summede det af liv på alle HE Midts fire hospitaler,
da der var åbent hus i forbindelse med den årlige begivenhed Forskningens
Døgn. Der var mange besøgende, og de kunne vælge imellem et imponerende
udbud af aktiviteter, som HE Midts dedikerede medarbejdere stod bag.
I Skive blev der sat fokus på digital sundhed, og i Hammel fortalte ansatte
om, hvordan man bruger terapihund og gangrobot i genoptræningen. Ansatte i
Silkeborg informerede om ny behandling af åreknuder, skannede hænder med
ultralyd og testede smertetærskler, og i Viborg byggede børn fremtidens akut-
Fra venstre lægefaglig direktør
hospital i lego, mens ansatte informerede om rygestop og målte lungefunktion,
Christian Møller-Nielsen, sygepleje-
hjerterytme og blodtryk. Og dette er blot et lille udpluk af alle de spændende
faglig direktør Tove Kristensen og
aktiviteter, der foregik.
hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen.
Der var oplevelser for alle og mulighed for at få et indblik i hospitalernes
hverdag – uden at det foregik som patient eller pårørende. Som den eneste hospitalsenhed i Region Midtjylland har vi
nu fire år i træk slået dørene op for offentligheden på denne måde. Det er en åbenhed, der øger informationsniveauet
til borgerne og afmystificerer vores fælles hospitalsverdenen.
Med så mange besøgende som i går fortæller det os, at der både er behov og interesse for, at vi slår dørene op på den
måde. Det lader sig ikke gøre uden engagementet fra alle jer, der var med til at sikre arrangementerne med stort og
småt. Derfor en særlig tak til alle, der gennem længere tid har knoklet for at give hospitalernes besøgende den bedst
mulige oplevelse til Forskningens Døgn.
Se fotogalleri fra Forskningens Døgn på de fire hospitaler.
side 1 / 5
Forskningens Dag 2015: ”Alle er vindere!”
- Vi synes per definition, at alle er vindere ved at komme her og præsentere
sin forskning for kolleger. Sådan sagde overlæge Ib Christian Klausen som
formand for et af to bedømmelsesudvalg til Forskningens Dag på HE Midt den
23. april.
Det bedste mundtlige oplæg stod den medicinstuderende Thor Haahr for, mente bedømmelsesudvalget, der fremhævede, at han kunne ”have en humoristisk
glød og samtidig præsentere et solidt datasæt”. Thor Haahr er studerende på
7. semester og har det seneste år forsket i vaginalflora i sammenhæng med
fertilitet med udgangspunkt i Fertilitetsklinikken på RH Skive.
Thor Haahr måtte også i rampelyset for at hente check og blomster for bedste
Thor Haahr fra Fertilitetsklinikken
poster, men blot i egenskab af stand-in for Fertilitetsklinikkens klinikchef Helle
på RH Skive vandt prisen for bedste
Olesen Elbæk, der var til konference i Alicante. Hun var førsteforfatter på en
mundtlige oplæg. Han tog også imod
poster, der blev fremhævet som ”fantastisk flot grafisk, klinisk relevant og
prisen for bedste poster på vegne af
med veldefineret indhold – kort, præcis og overskuelig”.
klinikkens chef Helle Olesen Elbæk.
Se flere billeder fra Forskningens Dag og læs mere på intranettet.
Orienteringsmøder om Region Midtjyllands spareplan den 27. april
Mandag den 27. april offentliggør Region Midtjylland sparekataloget, som med
øget intensitet i perioden 2015-2019 skal lede frem til varige besparelser på
driftsbudgetterne for i alt 699 millioner kroner om året. Sparemålet er øget i
forhold til de oprindeligt udmeldte 660 millioner kroner, fordi udgifterne til hospitalsmedicin, speciallægeuddannelsen, praksissektoren og tilskudsmedicin er
steget mere end forventet.
I forbindelse med offentliggørelsen vil hospitalsledelsen orientere om sparekataloget og særligt forslagenes mulige påvirkninger på HE Midt-hospitalerne i
Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive.
Når hospitalsledelsen om morgenen den 27. april har orienteret hovedMEDudvalget (HMU) og afdelings- og centerledelserne, drager den af sted til alle hospitaler efter følgende plan:
• Klokken 9.45-10.15 – orienteringsmøde på RH Skive, festsalen
• Klokken 11.30-12.00 – orienteringsmøde på RH Silkeborg, kantinen
• Klokken 13.00-13.30 – orienteringsmøde på RH Hammel Neurocenter, multisalen
• Klokken 14.30-15.00 – orienteringsmøde på RH Viborg, mødelokale 21-22.
Det er altså muligt at få en orientering på dagen for offentliggørelsen af sparekataloget, men skulle man ikke have
mulighed for komme til den mundtlige orientering, kan man holde sig opdateret via HE Midts intranet.
Der er planlagt en høringsfase frem til den 8. maj, inden spareforslagene efterfølgende skal behandles af regionsrådet.
HE Midts HMU mødes den 6. maj for at formulere høringssvar.
På www.spar1519.rm.dk er der mere information om spareprocessen.
Læs om spareforslagene på intranettet
Når Region Midtjyllands direktion mandag den 27. april har offentliggjort sit
katalog af spareforslag, kan du læse om spareforslagene på HE Midts intranet.
Med et klik på knappen på forsiden - se illustrationen til højre - kommer du
ind på de sider, der handler specifikt om HE Midt. Fra HE Midts spareside kan
du klikke dig videre til Region Midtjyllands spareside ”Spar1519”. Her finder du
overordnet information om spareforslagene, løbende nyhedsdækning af den
politiske proces og nyttige links til de personalepolitiske aftaler, MED-organisationen har indgået om eksempelvis omplacering og afskedigelse.
Sparekataloget er embedsmændenes forslag til politikerne.
- Der er intet, der er vedtaget endnu. Som medarbejder kan man bruge kataloget til at få et indblik i de overvejelser, sparegrupperne har gjort. Men det er
langt fra sikkert, at alle forslag bliver en realitet, fortæller Per Grønbech, der er
økonomidirektør i Region Midtjylland.
Regionsrådet ventes at tage endelig stilling til de enkelte forslag i sparekataloget 24. juni efter en høringsrunde blandt andet i hovedMED-udvalget og lokalMED-udvalgene.
Læs i øvrigt på regionens intranet om det nye ansættelsesstop for chefer og eksternt opslåede stillinger.
side 2 / 5
HE Midts patienter er blandt regionens mest tilfredse
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) offentliggjorde i
tirsdags de to rapporter ”LUP Somatik 2014” og ”LUP Fødende 2014”.
Blandt alle Region Midtjyllands hospitaler kommer HE Midt ud af LUP Somatik
2014 med flest resultater over gennemsnittet - og ingen under.
- Resultatet af LUP Somatik 2014 viser, at HE Midt står overbevisende godt i
sammenligningen med regionens øvrige hospitaler. Det fortæller os, at der er
god overensstemmelse mellem vores sundhedsydelser og patienternes ønsker
og forventninger. Det fortæller os også, at personalets systematiske og vedholdende arbejde med at sikre og udvikle kvalitet i behandling og pleje er det
hele værd, konkluderer hospitalsledelsen.
LUP Fødende 2014 vidner om fremgang på mange områder i forhold til 2013 - og om resultater, der alle ligger over
eller på landsgennemsnittet.
- I de landsdækkende kvalitetsdatabaser kan vi se, at vores kvalitet er i orden - set gennem sundhedsfaglige briller.
Men det er også vigtigt for os, at de fødende og deres partnere virkelig oplever, at kvaliteten i fødselshjælpen er høj.
Derfor er LUP et vigtigt redskab i vores kvalitetsarbejde. Resultaterne virker meget ansporende på personalet, siger
chefjordemoder Karen Marie Nielsen.
Både LUP Somatik 2014 og LUP Fødende 2014 giver inspiration til forbedringer, som hospitalsledelsens kvalitetsorganisation - overordnet og lokalt - arbejder videre med i den kommende tid.
Se pressemeddelelse fra HE Midt på hjemmesiden.
Tag med bag hegnet på RH Viborgs byggeplads
Byggeriet af fremtidens akuthospital i Viborg er godt i gang. I denne uge har
håndværkerne haft travlt med at sætte spuns på byggepladsen – altså store
metalplader, som vibreres lodret i jorden for at sikre stabilitet.
Arbejdet gik i gang mandag og har i perioder både kunnet ses, høres og
mærkes på hospitalet. Til gengæld har håndværkerne været hurtige til at få
den første spunsvæg i jorden.
Næste etape af spunsningen går i gang i uge 18, hvor der skal sættes metalplader langs Heibergs Allé – i den uge går håndværkerne samtidig i gang med
at gøre klar til p-plads og skurby til håndværkerne på den modsatte side af
Ll. Sct. Mikkels Gade/Gl. Aarhusvej.
Du kan få et kig ind bag hegnet og følge håndværkernes arbejde med at sætte spuns i en kort video, som du finder på
byggesiden.
Ved du nok om regionens hospitalsbyggerier?
Hvorfor bygger Region Midtjylland nye hospitaler og udvider de eksisterende
for flere milliarder kroner?
Det spørgsmål kan alt for få borgere – herunder også regionens egne medarbejdere – svare på, og derfor har Region Midtjylland nu indledt en mindre
kampagne for at øge kendskabet til byggeriernes mange fordele.
Borgerne skal blandt andet vide, at de nye hospitaler får langt mere fokus på
ambulant behandling, plads til at sætte patienten i fokus og langt flere
ensengsstuer end i dag.
- De mange enestuer er en af de helt store fordele ved de nye hospitaler. Det
betyder jo, at hver eneste patient er i fokus og får ro omkring sig under sin indlæggelse, siger regionsrådsformand
Bent Hansen blandt andet i regionens pressemeddelelse.
Indsatsen skal samtidig gøre op med myterne om eksempelvis overflødige byggerier, løbsk økonomi og for få sengepladser på de nye hospitaler.
Du kan læse mere i regionens pressemeddelelse og i den seneste udgave af Midtnyt.
På HE Midts byggeside kan du desuden finde en artikel om hospitalets kommende kølelofter, som blandt andet skal
sikre større komfort for patienterne og et mere miljøvenligt og effektivt køle- og varmeanlæg.
side 3 / 5
NYHEDSbrev Hospitalsenhed Midt • uge 17 • den 24. april 2015
Professionelle idrætsfolk vælger offentlig klinik
Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg oplever, at flere og flere
professionelle idrætsudøvere vælger at blive behandlet på klinikken, når de får
en skade.
Idrætsklinikken på Regionshospitalet Silkeborg har lagt en ny strategi og
mener, at klinikken dermed er med til at udfylde et vakuum i det offentlige
sundhedsvæsens tilbud til idrætsudøvere, som tidligere oftest har brugt privathospitalerne.
- Vi oplever, at vi er blevet et naturligt førstevalg i både de lokale sportsklubber
og idrætsforeninger, men det gælder også regionalt og nationalt, hvor flere af
På billedet ses personalet fra
de store anerkendte idrætsorganisationer søger os. Derfor er vi da også stolte
Idrætsklinikken på RH Silkeborg.
af, at den verdenskendte håndboldspiller Kristian Kjelling fra Norge for nylig
valgte at blive behandlet hos os, da han fik en skade, siger Kaspar Saxtrup, specialeansvarlig overlæge i Idrætsklinikken, og understreger:
- Vi tilbyder de professionelle idrætsudøvere den samme behandling som de almindelige idrætsudøvere. Vi forskelsbehandler ikke, og man kan ikke komme foran i køen hos os, fordi man tilhører eliten. For alle patienter gælder det
dog, at vi kan tilbyde hurtig behandling, da vi har kort ventetid og overholder ventegarantien 100 %. Og vi er da glade
for, at de professionelle mener, at vi gør vores arbejde så godt, at de ønsker at blive behandlet hos os.
Læs mere i pressemeddelelse.
Læringscenter Midt inspirerer til simulations- og færdighedstræning
Uddannelsesansvarlig Tina Margrethe Hansen, HR Uddannelse, fortæller i en
artikel på intranettet om nogle studiebesøg, HR Uddannelse har arrangeret i
Læringscenter Midt for de samarbejdende social- og sundhedsskoler i Region
Midtjylland og for kommunale praktikvejledere for SSA-elever i somatisk
praktik.
Formålet med besøgene fra SOSU-skolerne var blandt andet at dele viden og
udveksle erfaringer om simulations- og færdighedstræning, som udbredes
meget i uddannelserne disse år. Gæsterne fik mulighed for at overvære en
undervisningsseance for SSA-elever.
De kommunale praktikvejlederes studiebesøg havde blandt andet til formål at skabe større gensidig forståelse på tværs
af sektorerne - og sammenhæng og helhed i uddannelsen. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der aktuelt afprøves
delt somatisk praktik for SSA-elever, hvor elevernes praktik deles mellem kommune og HE Midt.
OBS: NYHEDSbrev holder bededagsferie fredag den 1. maj
Nyhedsbrevet udgives af hospitalsledelsen på Hospitalsenhed Midt I Deadline for indlæg til nyhedsbrevet er tirsdag kl. 15
Tekst og layout: Kommunikation I Foto: Klinisk Foto og Kommunikation
Kontakt: [email protected] I telefon: 7844 1113 - 7844 1118 - 7844 1121 - 7844 1111
side 4 / 5
Lad RH Viborgs revyhold
arrangere din afdelings
SOMMERFEST!
Tid: fredag den 19. juni kl. 18.00
Sted: Løgstrup Hallen, Vordevej 1, 8831 Løgstrup
Pris: 280 kroner
Alle nuværende og tidligere ansatte fra HE Midt kan
deltage. Alle kan desuden invitere en gæst med.
• Vi starter med at spise lækker buffet-mad fra den lokale,
velestimerede Hjarbæk Kro
• Når alle er mætte og i godt
humør, går revyholdet på
scenen for at tage pulsen på
vores lille hospital
• Og hvis I stadig er i godt
humør efter revyen, fortsætter festen med en dans til et
alsidigt musikudvalg fra vort
kendte diskotek.
Tilmelding foregår ved at indbetale
kr. 280 pr deltager på konto:
reg.nr. 9255, konto nr. 6875 434118.
Senest den 1. juni.
Oplys navn og afdeling som man vil
sidde sammen med.
kl. 18
5
1
0
2
i
n
19. ju
.
d
g
a
d
e
fr
side 5 / 5