Bachelorprojekt - Decubitus som utilsigtet hændelse
Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14. modul Opgaveløsere: Lisa Munch Christensen og Lise Thim Sørensen, hold SHF2012 Afleveret: 27-05-2015 Vejleder: Niels Ardal Antal tegn: 79.996 Decubitus som utilsigtet hændelse - Et curologisk perspektiv Privat billede Opgaven er udarbejdet som en del af Sygeplejerskeuddannelsen. De fremstillede synspunkter deles ikke nødvendigvis af Sygeplejerskeuddannelsen VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro Resume Vi har oplevet, at flere og flere borgere bliver udskrevet fra sygehus til eget hjem med et nyopstået eller forværret decubitus. Decubitus opstået på sygehus ses som værende en problematik i flere undersøgelser. Vi stiller os endvidere undrende overfor de få indberetninger, der har været om decubitus. Formålet i dette bachelorprojekt har derfor været at belyse følgende problemformulering; Hvordan oplever sygeplejersken utilsigtede hændelser og indberetning af decubitus og hvilken betydning har deres oplevelser i omsorgen til patienten? Vi har anvendt en kvalitativ metode i form af semi-strukturerede interviews af 4 sygeplejersker og vi har en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Vi har brugt meningskondensering og meningsfortolkning med Kari Martinsen som referenceramme. Konklusionen viser, at sygeplejerskerne ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse som ikke indberettes, hvilket har en betydning i omsorgen til patienten. Hertil er faktorer som tid og travlhed, skøn og skyld og skam af betydning. Abstract We have experienced that more and more people are being discharged from hospital to home with new or worsening decubitus. Decubitus occurrence in the hospital is seen as an issue in several studies. We need to then ask ourselves why there are few reports on decubitus. The purpose of this bachelor has been to elucidate the following problem statement: how do nurses adverse events and reporting of decubitus and the relevance of their experiences in caring for the patient? The author of this report has used a qualitative approach in the form of semi-structured interviews with four nurses and a phenomenological hermeneutic approach. The author has also used the condensation of the meaning and the meaning interpretation with Kari Martinsen as a reference. The conclusion shows that nurses do not consider decubitus an adverse event that consequently is not being reported, which has a meaning in the caring for the patient. In addition, factors such as time and bustle, estimates and guilt and shame are of importance. Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning .................................................................................................................................... 1 1.1 Problemafgrænsning ................................................................................................................ 4 2.0 Problemformulering ..................................................................................................................... 6 2.1 Begrebsafklaring....................................................................................................................... 6 3.0 Materiale og metodeafsnit ........................................................................................................... 7 3.1 Litteratursøgning ...................................................................................................................... 7 3.2 Interview som empiri ............................................................................................................... 8 3.2.1 Forløbet i interviewprocessen............................................................................................ 9 3.2.2 Etiske- og juridiske overvejelser ........................................................................................12 3.3 Videnskabsteoretisk tilgang .....................................................................................................13 3.3.1 Fænomenologisk-hermeneutisk tilgang ............................................................................13 3.4 Sygeplejeteoretisk referenceramme ........................................................................................14 3.4.1 Omsorgens tre dimensioner .............................................................................................15 3.4.2 Tid og travlhed..................................................................................................................16 3.4.3 Det sygeplejefaglige skøn..................................................................................................16 3.4.4 Skyld og skam ...................................................................................................................17 4.0 Analysestrategi............................................................................................................................17 5.0 Analyse .......................................................................................................................................19 5.1 Decubitus som utilsigtet hændelse ..........................................................................................19 5.2 Tiden og travlhedens betydning ..............................................................................................20 5.3 Sygeplejerskens vurdering .......................................................................................................23 5.4 Sygeplejerskens skyld og skam ................................................................................................25 5.5 Omsorgens betydning .............................................................................................................28 6.0 Diskussionsafsnit .........................................................................................................................31 6.1 Materiale og metodekritik .......................................................................................................33 7.0 Konklusion ..................................................................................................................................36 8.0 Perspektivering ...........................................................................................................................38 9.0 Litteraturliste ..............................................................................................................................40 9.1 Referenceliste .........................................................................................................................40 9.2 Bibliografiliste .........................................................................................................................44 Bilag 1 – Søgning i DPSD-databasen...................................................................................................46 Bilag 2 – Mail fra Risikomanager og kvalitetskonsulent for HEV .........................................................47 Bilag 3 – Skema over søgeord............................................................................................................48 Bilag 4 – Søgehistorie ........................................................................................................................49 Dokumentation for udvalgt materiale ...........................................................................................55 Bilag 5 – Kvales 7 faser i interviewprocessen .....................................................................................56 Bilag 6 - Projektbeskrivelse til Medicinsk Sengeafsnit ........................................................................57 Bilag 7 – Interviewguide ....................................................................................................................59 Bilag 8 – Eksempler på meningskondensering ...................................................................................62 Bilag 9 – Tilladelse til at foretage dataindsamling ..............................................................................64 Information om deltagelse i Bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen ..................................67 Samtykkeerklæring .......................................................................................................................69 Bilag 10 – Løsningsforslag .................................................................................................................70 Bilag 11 – Ordoptælling .....................................................................................................................72 Bilag 12 – Tro og loveerklæring .........................................................................................................73 1.0 Indledning Inspirationen til projektet er opstået i forbindelse med klinikophold i hjemmesygeplejen, hvor vi hver især har oplevet, at flere og flere borgere bliver udskrevet fra sygehus1 til eget hjem med et nyopstået eller forværret decubitus. Disse oplevelser har sat tanker i gang om, hvorvidt decubitus, som er opstået på sygehus, bliver indberettet som en utilsigtet hændelse. Decubitus er et problemområde, som sundhedsfagligt personale skal forholde sig til i stort set alle specialer, både på hospitaler, i patientens eget hjem og på plejehjem. Det er et emne, alle sundhedsprofessionelle har lært om på grunduddannelsen, og alligevel har decubitus ikke haft den prioritet, som det skal have. Det at udvikle et decubitus, er en meget stor belastning for patienten, men også en stor samfundsøkonomisk bekostning (Bermark & Melby, 2014, s. 11-13). En International undersøgelse viser, at sygeplejersker placerer forebyggelse af decubitus lavt på listen for at prioritere mere pressede opgaver (Bredesen, Bjøro, Gunningberg, & Hofoss, 2014, s. 154). Men kan den lave prioritering også skyldes, at sygeplejerskens grundviden om decubitus er gået tabt? Eller kan det være fordi decubitus ikke er prioriteret højt nok i en travl hverdag, fordi dokumentationen ofte i flere systemer fylder rigtig meget? I 2009 udkom der Internationale kliniske Retningslinjer til forebyggelse og behandling af decubitus, til brug af sundhedsfagligt personale over hele verden. I disse retningslinjer er der følgende definition af decubitus: ”A pressure ulcer is localized injury to the skin and/or underlying tissue usually over a bony prominence, as a result of pressure, or pressure in combination with shear” (European Pressure Ulcer Advisory Panel, 2009, s. 5). Danske prævalensundersøgelser har vist at 13-43 % af de indlagte patienter havde decubitus (Dorsche & Fremmelevholm, 2010, s. 603-605) (Bermark, et al., 2009, s. 205-206), og en international prævalensundersøgelse fandt at 15,2 % af patienterne havde decubitus, og heraf var halvdelen 7,3 % opstået under sygehusindlæggelse (Patientsikkert Sygehus, 2012, s. 3). 1 Sygehus er en generel benævnelse for sygehuse. Side 1 af 78 Langt de fleste decubitus, der opstår under indlæggelse, anses for at kunne forebygges. Hertil har projektet: ”Patientsikkert Sygehus”, de seneste år udviklet en række kliniske og organisatoriske pakker, som gennemføres i praksis, bl.a. tryksårspakken2. Indholdet i pakkerne er afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), således at der er mulighed for synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehuset (Patientsikkert Sygehus, 2012, s. 2). DDKM skal sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser, skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb, forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet (IKAS, 2014). Sammenholder vi ovenstående undersøgelser, ser vi at decubitus opstået på sygehus fortsat er et udbredt problem både nationalt og internationalt, på trods af det store fokus på forebyggelsen, der har været i mange år, med de mange kvalitetsforbedringer, megen forskning og udvikling på området og senest med projektet: ”Patientsikkert Sygehus”. Ovenstående sætter tanker i gang om, hvorvidt decubitus ikke er nok i fokus, når prævalensen forsat er høj? Er presset på sygeplejersken steget de sidste år, så fokus ligger andetsteds, blandt andet på de accelererede patientforløb, den øgede specialisering i sundhedsvæsenet samt øget tids-, arbejds- og dokumentationspres? Eller opfatter sygeplejersken ikke decubitus som en del af det at være syg, eller som et nødvendigt onde, der kan følge med, når man er syg og indlægges på sygehuset? I artiklen: ”Prævalensundersøgelse som evaluering af tryksårsprojekt”, bliver der sat spørgsmålstegn ved, om antallet af sygehuserhvervede decubitus er blevet mindre, idet de ikke registreres som utilsigtede hændelser. Der er stadig den holdning, at det er tegn på dårlig sygepleje og derfor ikke noget der synliggøres (Fremmelevholm, 2013, s. 11). Der påvises endvidere i artiklen: ”Motivational antecedents of incident reporting: evidence from a survey of nurses and physicians”, at der i vid udstrækning forekommer underrapportering af utilsigtede hændelser, og det anslås at der årligt er 50-90 % underrapportering (Pfeiffer, Briner, Wehner, & Manser, 2013, s. 1). 2 Tryksårspakken indeholder fire elementer vedr. forebyggelse af sygehuserhvervede decubitus. Side 2 af 78 Ud fra ovenstående undersøgelser, har vi fundet det interessant, at undersøge hvor mange utilsigtede hændelser om decubitus der har været indrapporteret i Hospitalsenheden Vest (HEV) i år 2014. I den forbindelse kontaktede vi Risikomanager og Kvalitetskonsulent for HEV, som ved søgning i DPSDdatabasen3 fandt i alt 3 indrapporterede utilsigtede hændelser om decubitus (bilag nr. 1). De få indberetninger i DPSD-databasen sammenholdt med vores egne oplevelser fra praksis samt ovenstående undersøgelser giver anledning til undren. Denne undren fremkommer, da vi ved, at alt sundhedspersonale efter Sundhedsloven har rapporterings – og handlepligt i forhold til utilsigtede hændelser, der forekommer i sundhedsvæsenet. Det vil sige, at sygeplejersken har pligt til at indrapportere decubitus som en utilsigtet hændelse, hvilket yderligere bekræftes i en dialog med Risikomanager og kvalitetskonsulent for HEV som udtaler: ”Tryksår skal principielt indrapporteres, MEN ikke alle utilsigtede hændelser indrapporteres. Sundhedsloven angiver man skal, men det sker ikke” (bilag nr. 2). I Sundhedslovens kap. 61, stk. 4 defineres en utilsigtet hændelse som; ”Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder” (Sundhedsloven, 2014). Formålet med rapporteringssystemet er at understøtte patientsikkerheden ved at indsamle, analysere og formidle viden om utilsigtede hændelser, at skabe en systematisk læring, at understøtte kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet og at understøtte udviklingen af et miljø, hvor det er muligt for personalet at håndtere utilsigtede hændelser og drage læring heraf (Region Midtjylland, 2014). Sygeplejersken kan ligeledes på e-Dok4 finde definitionen samt 3 Dansk Patient-Sikkerheds-Database, som er det nationale system til rapportering af utilsigtede hændelser. Elektronisk dokumentstyringssystem, hvor man kan finde alle gældende politikker, retningslinjer og instrukser. 4 Side 3 af 78 indrapporteringens fremgangsmåde, i gældende kliniske retningslinje5: ”Rapportering og opfølgning på utilsigtede hændelser” (e-Dok, 2014). Definitionen på en utilsigtet hændelse sætter tanker i gang om, hvorledes definitionen kan misforstås, og om sygeplejersken derfor ikke opfatter decubitus som en utilsigtet hændelse, der skal indberettes? Når sygeplejersken ikke indrapporterer, kan der opstå tvivl om, hvorvidt sygeplejersken arbejder ud fra den kliniske retningslinje, eller om sygeplejersken kun anvender det sygeplejefaglige skøn til at vurdere, om decubitus skal indberettes. Når sygeplejersken vurderer, gennem hendes sygeplejefaglige skøn, er det ifølge Kari Martinsen ud fra bl.a. sanseindtryk, fagkundskab og erfaring (Martinsen, 2005, s. 146-147). Eller skyldes de manglende indberetninger helt andre ting? Er sygeplejersken bange for at fejle og blive hængt ud? Eller skyldes det en følelse af skyld og skam? Det sætter ligeledes tanker i gang om, om tid og travlhed spiller en rolle, da vi tænker at presset indenfor sygehusvæsenet er et velkendt fænomen. Kan sygeplejersken tænke, at tid til indberetning går fra patienter, og derfor ikke indberetter en utilsigtet hændelse? 1.1 Problemafgrænsning I det følgende afgrænses indledningen med henblik på at udforme projektets problemformulering. Gennem litteraturgennemgang har det vist sig, at der fortsat er en høj prævalens for decubitus opstået på sygehus. Dette på trods af det store fokus på forebyggelsen med de mange kvalitetsforbedringer, megen forskning og udvikling på området og senest med projektet: ”Patientsikkert Sygehus”. Vi undrer os over, de få indberetninger i DPSD-databasen, når vi ved, at sygeplejersken efter Sundhedsloven har pligt til at indberette decubitus som en utilsigtet hændelse. Desuden påvises det i en undersøgelse, at der forekommer underrapportering af utilsigtede hændelser, og i en dansk artikel bliver der sat 5 Et systematisk udarbejdet udsagn, som kan bruges af fagpersoner når der skal træffes beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer, som kan være baseret på evidens eller best practice på området. Side 4 af 78 spørgsmålstegn ved, om antallet af sygehuserhvervede decubitus er blevet mindre, eftersom de ikke registreres som utilsigtede hændelser. Vi undrer os over, at der ikke bliver indrapporteret flere utilsigtede hændelser om decubitus og dette ser vi som en aktuel og relevant sygeplejefaglig problemstilling at undersøge nærmere. Dette begrundes blandt andet i, at sygeplejersken skal medvirke til at sikre, at patienter og borgere tilbydes fagligt forsvarlige sundhedsydelser og ikke udsættes for unødvendige belastninger. Når sygeplejersken skal definere, hvad der er faglig forsvarlig sygepleje, kan hun blandt andet støtte sig til ”De Sygeplejeetiske Retningslinjer” (Dansk Sygeplejeråd, 2011, s. 5). Den sygeplejefaglige relevans og aktualitet kommer ydermere til udtryk, idet vi forestiller os, at sygeplejersken i omsorgen til patienten må have en viden om, hvad en utilsigtet hændelse er og vigtigheden i at indrapportere utilsigtede hændelser som decubitus. Således forestiller vi os, at sygeplejersken er med til at højne patientsikkerheden, og dermed kvalitetssikre og medvirke til, at der sker en udvikling på området, som igen er en del af sygeplejerskens virksomhedsområde (Retsinformation, 2008). Vi vil derfor i dette bachelorprojekt tage udgangspunkt i sygeplejerskens perspektiv, hvor vi vil undersøge sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser samt indberetning af decubitus. Hertil har vi endvidere fundet det aktuelt at undersøge, hvorledes det kan have en betydning i omsorgen til patienten, at en utilsigtet hændelse som decubitus opstår og ikke bliver indberettet. Side 5 af 78 2.0 Problemformulering Problemafgrænsningen har ført os frem til følgende problemformulering; Hvordan oplever sygeplejersken utilsigtede hændelser og indberetning af decubitus og hvilken betydning har deres oplevelser i omsorgen til patienten? 2.1 Begrebsafklaring Vi vil i dette afsnit redegøre kort for den overordnede mening af problemformuleringens hovedbegreber for dermed at præcisere den forståelse, der ligger til grund for projektet. Sygeplejersken I projektet vil sygeplejersken blive omtalt ”sygeplejersken”, ”hun”, ”hende” eller ”de”. Utilsigtede hændelser Når vi i projektet nævner utilsigtede hændelser, skal det forstås ud fra Sundhedslovens definition, der er beskrevet i indledningen. Decubitus Når vi i projektet nævner decubitus, skal det forstås ud fra de Internationale kliniske retningslinjers definition, der er beskrevet i indledningen. Oplevelser Vi vil ud fra Den Danske Ordbog definere ”oplevelser” som: ”Noget som man oplever, fx en særlig hændelse eller begivenhed som man er vidne til eller en samlet helhed af indtryk der møder en”. Omsorg Vi vil definere omsorg ud fra Kari Martinsens omsorgsteori, som uddybes yderligere i afsnittet ”Sygeplejeteoretisk referenceramme”. Patienten I projektet vil patienten blive omtalt ”patienten” eller ”han”. Side 6 af 78 3.0 Materiale og metodeafsnit Materiale og metodeafsnittet inddeles i følgende afsnit: Litteratursøgning, interview som empiri, forløbet i interviewprocessen, etiske- og juridiske overvejelser, videnskabsteoretisk tilgang, sygeplejeteoretisk referenceramme samt analysestrategi. 3.1 Litteratursøgning I dette afsnit redegøres der for vores søgehistorie og søgedatabaser, samt hvordan søgeprocessen er forløbet. For at afdække hvor meget og hvilken litteratur der er om vores emne, har vi startet med at udføre en indledende litteratursøgning, også kaldet en bevidst tilfældig søgning hvor vi også har ladet os inspirere (Hørmann, 2013, s. 36). I denne søgning har vi blandt andet ”græsset” på biblioteket samt i søgesitet ”Google”. ”Google” er et elektronisk søgested, hvor man ud fra et søgefelt søger bredt. Vi har brugt ”Google” for hurtigt at få et overblik over, om der skulle være noget interessant og samtidig har det givet adgang til materialerne: ”Pressure Ulcer Treatment Quick Reference Guide” og ”Tryksårpakken”, som ikke har været tilgængelige via andre databaser. Når vi ”googler”, har ingen foretaget en kvalitetsbedømmelse. Derfor har vi kvalitetsvurderet materialet ved at bruge vores kritiske sans og sikret os, at det har et troværdigt ophav, herunder hvor det har været publiceret samt hvem der er forfatteren bag (Hørmann, 2013, s. 43). Ved videre søgning i ”Google” erfarede vi, at der var undersøgt og skrevet meget om emnet decubitus opstået på sygehus. Derfor kontaktede vi risikomanager for henholdsvis Herning og Holstebro Kommune samt risikomanager for HEV, som har inspireret os til afgrænsning til emnet decubitus som utilsigtet hændelse. Ud over den indledende søgning benytter vi os af den systematiske søgning, hvor vi forinden har udarbejdet et skema med danske og engelske søgetermer til søgning i databaserne, hvilket vil fremgå af bilag nr. 3. Vi har igennem den systematiske søgning ved hjælp af bibliografiske databaser forsøgt at finde det nyeste, der er skrevet om emnet. Her finder vi alle relevante søgeord, kombinerer dem rigtigt og søger igen i de relevante databaser (Hørmann, 2013, s. 37). Vi har søgt i følgende databaser: Bibliotek.dk, Cinahl, PubMed, SveMed+, Side 7 af 78 e-Dok samt tidsskriftet Sygeplejersken, som vi har udvalgt på baggrund af deres funktioner. Vores redegørelse for databaserne, vores systematiske søgninger og de anvendte artikler til indledning og diskussionsafsnit vil fremgå af bilag nr. 4. De valgte artikler og forskningsartikler i litteratursøgningen er vurderet ud fra artiklernes overskrift, udgiver og abstract. For at afgrænse søgningen udformede vi nogle inklusion- og eksklusionskriterier og på baggrund heraf, har vi valgt eller fravalgt vores materiale (Hørmann, 2013, s. 44-45), hvilket vil fremgå af bilag nr. 4. 3.2 Interview som empiri I dette afsnit vil vi præsentere vores valg af metode til dataindsamling, som vil danne grundlag for belysningen af vores problemformulering. Igennem vores litteratursøgning har vi fundet få anvendelige artikler omhandlende emnet, og derfor finder vi det relevant og etisk korrekt at indsamle egen empiri ud fra en sygeplejefaglig vinkel til at belyse vores problemformulering. Da vi ønsker at undersøge sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser samt indberetning af decubitus, finder vi det relevant at tage udgangspunkt i den kvalitative metode. Hertil anvender vi det ”semi-strukturerede interview” som metode til dataindsamling, da det har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på efterfølgende at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 19). Ved at anvende denne metode får sygeplejersken derved mulighed for at beskrive sin oplevelse samt afklare og uddybe egne perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 41-43). Til udarbejdelsen af interviewene og systematikken heraf har vi valgt at anvende Steinar Kvales metode, da han i bogen ”Interview – Introduktion til et håndværk” beskriver metoder til både indsamling og analyse af data med udgangspunkt i det kvalitative forskningsinterview (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 15-16). Kvale er internationalt anerkendt som en autoritet inden for kvalitativ forskning og derfor anser vi ham for at være en af de førende teoretikere indenfor feltet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. omslaget). Kvales metoder anvendes ofte indenfor humanvidenskaberne, og han er inspireret af en fænomenologisk-hermeneutisk Side 8 af 78 tilgang (Glasdam, 2013, s. 95), hvilket yderligere underbygger relevansen af vores videnskabsteoretiske tilgang i projektet, som uddybes i afsnittet ”Videnskabsteoretisk tilgang”. 3.2.1 Forløbet i interviewprocessen I dette afsnit vil vi redegøre for vores valg og tanker gennem forløbet i interviewprocessen. I udarbejdelsen af interviewene tager vi udgangspunkt i Kvales syv faser i interviewprocessen, der er vedlagt som bilag nr. 5. Da vi er novicer som interviewere i denne kontekst, kan disse faser bidrage til at skabe struktur og give en vis lineær udvikling gennem processen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 123). Vi har under tematisering i interviewprocessen beskæftiget os med interviewets hvorfor, hvad og hvordan. Formålet med undersøgelsen er at belyse problemformuleringen ved at indhente empirisk viden gennem semistrukturerede interviews om sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser samt indberetning af decubitus. For at vi kan stille relevante spørgsmål, er det nødvendigt, at vi har kendskab og viden til det undersøgte emne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 127), hvilket vi har tilegnet os gennem fordybelse og læsning af for os relevant litteratur. Idet vi ønsker at fordybe os i sygeplejerskens udtalelser, stræber vi efter kvalitet frem for kvantitet. Derfor har vi i udarbejdelsen af interviewets design, valgt at interviewe 4 sygeplejersker på en Medicinsk sengeafdeling (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 107). Vores argumentation for at vælge at interviewe på Medicinsk sengeafdeling består i at flere utilsigtede hændelser om decubitus de seneste år er opstået på denne afdeling som hændelsessted, og derfor finder vi det relevant at interviewe sygeplejersker på netop denne afdeling (Bilag nr. 1). I forbindelse med udvælgelsen af sygeplejerskerne på afdelingen har vi udarbejdet en projektbeskrivelse til afdelingssygeplejersken, hvori formålet og information om undersøgelsen samt vores ønsker for udvælgelsen af sygeplejerskerne står beskrevet (Bilag nr. 6). Grundet travlhed henviste afdelingssygeplejersken os til koordinatoren, som efterfølgende stod for udvælgelsen. Vi ønskede at udvælgelsen skulle foregå tilfældigt, at de udvalgte sygeplejersker Side 9 af 78 ikke skulle tale sammen for at påvirke data samt at sygeplejerskerne ikke blev udvalgt på baggrund af andre kvalifikationer indenfor området. Koordinatoren planlagde tidspunkterne for interviewene, således der blev taget hensyn til afdelingens rutiner. Dette grundet vores forforståelse omkring travlheden på afdelingen og derfor valgte vi også at være fleksible omkring tidspunkter for afholdelsen af interviewene. Til hvert interview har vi afsat 20 minutter. Forud for interviewene har vi udarbejdet en interviewguide med en oversigt over temaer samt forslag til spørgsmål, som er vedlagt som bilag nr. 7. Ifølge Kvale er der forskellige typer af interviewspørgsmål, som bør tilpasses emnet og formålet med interviewundersøgelsen. Derfor består vores spørgsmål primært af åbne spørgsmål, således at sygeplejersken selv kan nuancere og fortælle åbent om sine oplevelser. Vi har udformet interviewspørgsmålene, således at de er korte, enkle og i et hverdagssprog, der gør det let forståeligt (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 154-158). Vi har introduceret interviewene med en briefing og fulgt op med en debriefing efter interviewene (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 149). Under briefing har vi informeret om formålet med undersøgelsen samt at samtalen bliver optaget med diktafon. Da tavshed beskrives som en teknik, der kan få interviewet til at udfolde sig, har vi lagt stor vægt på at fortælle sygeplejersken, at det er vigtigt at holde pauser og reflektere undervejs i interviewet (Bachelorbog, s. 106). Vi vil som interviewere derfor ikke afbryde og blive alt for styrende men give sygeplejersken plads til at tale færdig. I stedet har vi fokus på at spørge ind bagefter ved at stille opfølgende og sonderende spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 155-156). De første par minutter af et interview er ifølge Kvale afgørende for succes. Vi har derfor allerede fra starten god kontakt ved at lytte opmærksomt og vise interesse, forståelse og respekt for, hvad sygeplejersken siger, men uden at vi påvirker sygeplejerskens svar i en bestemt retning (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 149). Efter afholdelsen af interviewene har vi anvendt transskribering til bearbejdning af interviewmaterialet. Ved transskribering vil vi omdanne interviewet fra mundtlig til skriftlig form, hvor alt det sagte vil blive nedskrevet ordret og i fuld Side 10 af 78 længde. Hensigten er herved, at interviewene bliver en struktureret form og som derved egner sig til nærmere analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202). For at sikre sygeplejerskernes fortrolighed vil personfølsomme data ikke indgå i transskriberingen. Vi har i fællesskab transskriberet interviewmaterialet, hvor vi har nedskrevet alt verbal kommunikation samt pauser og ”øh”, for at sikre de detaljer, som er aktuelle for vores analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 202). Nonverbal kommunikation vil ikke indgå i vores transskribering, da vi ikke finder det relevant i forhold til projektets formål. Det optagne vil blive slettet efter transskribering og det transskriberede materiale vil blive makuleret efter endt eksamination. Efter transskriberingen af vores interviewmateriale vil vi anvende Kvales metode til meningsanalyse i en fænomenologisk-hermeneutisk tradition, hvor vi anvender meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning (Glasdam, 2013, s. 107). Meningskondensering indebærer at de meninger, sygeplejerskerne udtrykker, gives i en kortere formulering, hvor hovedbetydningen af det sagte omformuleres til få ord (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 227). I bilag nr. 8 ses eksempler på meningskondensering. Når vi meningskondenserer vores interviewtekst, vil det give os struktur og overblik over sygeplejerskens citater og dermed gøre dem lettere tilgængeligt at håndtere i analysen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 223). Ud fra vores meningskondensering vil vi knytte temaer til interviewene. Vi vil dog ikke på forhånd konstruere temaerne på baggrund af fx teori, men i stedet danne dem efter transskriberingen. Selv om vi ikke vil konstruere temaerne på forhånd, mener vi dog, at det ikke kan undgås, at nogle af temaerne vil blive inspireret af vores forforståelse til emnet (Birkler, Forståelse, 2013, s. 96). Slutteligt vil vi benytte os af hermeneutisk meningsfortolkning, hvor et af de hermeneutiske fortolkningsprincipper gælder den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, som er en følge af den hermeneutiske cirkel (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 233). For at vi kan tolke og analysere på vores interviewmateriale, inddrager vi Kari Martinsen som sygeplejeteoretisk referenceramme. Side 11 af 78 3.2.2 Etiske- og juridiske overvejelser I dette afsnit redegøres der for vores etiske- og juridiske tanker og overvejelser omkring det at indsamle vores egen empiri. Vi finder det etisk korrekt at indsamle vores egen empiri i form af semistrukturerede interviews, da vi igennem systematisk afdækning af litteraturen på området ikke har fundet relevant eller brugbart materiale, og dermed har vi sikret os, at emnet ikke allerede er undersøgt og gennemført. Derfor finder vi det etisk forsvarligt at interviewe sygeplejersker på Medicinsk sengeafdeling, da vi ikke belaster dem og bruger deres tid ved at undersøge noget, der allerede er undersøgt på netop denne afdeling (Glasdam, 2013, s. 30). Vi vil i forbindelse med indsamling af empirien beskæftige os med Kvales fire etiske retningslinjer for interviewforskning; informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser for de interviewede og forskerens rolle (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 86). Disse etiske retningslinjer præger hele forløbet i vores interviewundersøgelse og vil ikke kun være begrænset til selve interviewsituationen (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 79-81). Vi vil derfor i forbindelse med indsamling af empirien være opmærksomme på at tage hensyn til mulige etiske problemer og spørgsmål lige fra begyndelsen af vores undersøgelse til den endelige rapport. Når vi som studerende indsamler empiri, er vi forpligtet til at efterleve de gældende etiske retningslinjer og overholde de gældende juridiske love (Glasdam, 2013, s. 24). Dette omfatter blandt andet tilladelse til at foretage dataindsamling, som er indhentet hos vores vejleder og afdelingssygeplejersken (Bilag nr. 9). Inden afholdelsen af interviewene er sygeplejerskerne blevet informeret om deltagelse i projektet og vi har i den forbindelse forberedt sygeplejerskerne gennem briefing, således at de kender til emnet samt deres rettigheder i forhold til frivillighed, fortrolighed og anonymitet. Dertil har vi indhentet skriftligt informeret samtykke fra sygeplejerskerne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 89-95). Side 12 af 78 3.3 Videnskabsteoretisk tilgang I dette afsnit samt nedenstående underafsnit redegøres der for vores valg af videnskabsteoretisk tilgang til projektet. Videnskaben har en helt central plads i sundhedsvæsenet i dag. Det handler om at vide noget angående det, vi kan, skal og bør gøre. Videnskaben er en viden, der skaber indsigt og samtidig begrunder vores handlinger og kan klassificeres ud fra følgende hovedområder: naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab (Birkler, 2013, s. 9-11). Vi har i dette projekt valgt en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang, som tager afsæt i humanvidenskaben, idet projektets formål handler om at undersøge sygeplejerskens subjektive oplevelse. Dette perspektiv er relevant, idet humanvidenskaben vægter mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, som det er en del af (Birkler, 2013, s. 93). 3.3.1 Fænomenologisk-hermeneutisk tilgang Fænomenologi betyder videnskab om fænomener og blev grundlagt af Edmund Husserl i 1900-tallet. Fænomenologien tilhører en filosofisk tradition inden for humanvidenskaben og den søger at beskrive fænomener i menneskets livsverden, som det der fremtræder og opleves i det enkelte menneskes bevidsthed (Birkler, 2013, s. 103-105). Fænomenologien kommer i dette projekt til udtryk, da vi vil forsøge at forstå fænomener sådan som de fremtræder og opleves af sygeplejersken ud fra hendes livsverden. Derfor bruger vi ud fra sygeplejerskens citater, fænomenologien til at opnå indsigt i den enkelte sygeplejerskes livsverden ved at indfange de fænomener, som sygeplejersken oplever samt finde frem til det meningsindhold, som disse fænomener afspejler (Birkler, 2013, s. 108). I fænomenologien anses det for vigtigt at forholde sig til, at man ikke har nøjagtig samme oplevelse af verden som det menneske, man står overfor. Det er således helt afgørende, at det er sygeplejersken selv, der giver mening til den livsverden, som hun er en del af. For at dette kan lykkes, er det ifølge Husserl vigtigt, at man ved undersøgelsens start sætter parentes om teoretiske fordomme, hermed vores forforståelse (Birkler, 2013, s. 108-111). Vi har derfor under hele dataindsamlingsprocessen været bevidste om, at sætte vores Side 13 af 78 forforståelse i parentes for at kunne møde fænomenet med åbenhed ved at lade citaterne fortælle sygeplejerskens subjektive oplevelse. Hermeneutikken kommer til udtryk, når vi analyserer og fortolker på vores fund samt i måden, vi forholder os til vores forforståelse i projektet. Vi har valgt at arbejde ud fra bevidstheden om, at vores forforståelse er en uundgåelig del af os og derfor en uundgåelig del af projektet, dog forholder vi os til fænomenologien og er her bevidste om at sætte forforståelsen i parentes. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse, og her igennem vil man forsøge at fortolke og forstå fænomener (Birkler, 2013, s. 95). Gadamer videreudviklede Martin Heideggers teori, hvor Gadamers fokus blev rettet mod forforståelsen, forståelseshorisonten, den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltning (Birkler, 2013, s. 95-103). Forforståelsen vil altid være til stede og er en nødvendig betingelse for overhovedet at kunne forstå. Forforståelsen er her i modsætning til fænomenologien sat i spil. Når vi i analysen fortolker, gør vi det i lyset af vores forforståelse for at opleve en forståelse af helheden. Ifølge Gadamer er forforståelsen vores fordomme og er i projektet vores forståelseshorisont og det som vi tolker ud fra (Birkler, 2013, s. 96-98). Ud fra vores forståelseshorisont skaber vi ny forståelse, hvor vi ubevidst bruger den hermeneutiske cirkel som en kontinuerlig frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, hvor delene kun kan forstås hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. Hertil sker der en horisontsammensmeltning, hvor vores forforståelse sættes i spil, som vil betyde at vores horisonter udvides og derved opnår vi i projektet en ny forståelse (Birkler, 2013, s. 96-101). 3.4 Sygeplejeteoretisk referenceramme I dette afsnit argumenterer vi for valg af teoretiker samt præsenterer den valgte teori, som vi anvender i analysen. Vi har valgt Kari Martinsen som sygeplejeteoretisk referenceramme. Dette med baggrund i vores videnskabsteoretiske tilgang i projektet men også begrundet i at Martinsen beskæftiger sig med omsorgsbegrebet, som er en del af vores problemformulering. Derudover har vi ud fra meningskondensering og temaerne Side 14 af 78 udvalgt følgende begreber af Martinsens teori: dele af Martinsens omsorgstænkning, tid og travlhed, det sygeplejefaglige skøn samt skyld og skam. Martinsen (f. 1943) er sygeplejerske, magister i filosofi og dr. phil. Hun har desuden skrevet en række bøger og artikler inden for omsorgsfilosofi, historie og socialpolitik (Martinsen, 2007, s. omslaget). Oprindeligt var Martinsen inspireret af filosoffen Martin Heideggers omsorgstænkning, som førte Martinsen frem til en omsorgsfilosofi, hvor det bærende er det relationelle, det praktiske og situationsbestemte. Men da den moralske del i omsorgens betydning manglede i Heideggers teori, førte det Martinsen videre til Løgstrups omsorgstænkning, hvor moralen ikke er til at komme udenom. Ud fra Løgstrup definerer Martinsen derfor omsorg ud fra tre dimensioner: Relationelt, moralsk og praktisk omsorg (Martinsen, 2005, s. 15-20). Ifølge Martinsen er omsorg fundamentet for sygeplejen og hun har altid fastholdt, at omsorgen er og må være en forudsætning for udøvelsen af sygeplejefaget (Martinsen, 2005, s. 7). Martinsen fremhæver, at omsorg er et ontologisk fænomen. Det vil sige, at omsorg er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv (Martinsen, 2003, s. 69). 3.4.1 Omsorgens tre dimensioner Omsorg som relationelt begreb refererer ifølge Martinsen til et mellemmenneskeligt forhold mellem to personer baseret på en form for gensidighed, fællesskab og solidaritet. Omsorg udtrykkes ved, at omsorgsudøveren anerkender den anden med udgangspunkt i dennes situation. Dette indebærer en gensidighed udviklet gennem samhandling i en praktisk arbejdssituation. Forståelse af den andens situation er en forudsætning for at kunne handle omsorgsfuldt (Martinsen, 2003, s. 71). Omsorgens moralske dimension er grundlæggende i relationen og handler om, hvordan vi er i relationen gennem det praktiske arbejde. Ifølge Martinsen beror den moralske omsorg på, at forholdet mellem mennesker er præget af magt og afhængighed. Sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, som udøves i overensstemmelse med princippet om ansvar for Side 15 af 78 de svage (Martinsen, 2003, s. 47-48). Dette kalder Martinsen svag paternalisme. Martinsen forbinder omsorg med næstekærlighed og moral har sin grund i kærlighed – altså det at handle til den andens bedste (Kirkevold, 2000, s. 188). Martinsen understreger endvidere, at omsorg også er praktisk handling, som er baseret på en helhedsforståelse af situationen. Omsorg som konkret handling kræver begrundelse, som bygger på sygeplejerskens faglige og etiske vurdering af situationen (Martinsen, 2003, s. 76-77). Ifølge Martinsen må sygeplejersken tyde patientens behov for omsorg gennem sansning og dette forudsætter et sygeplejefagligt skøn (Martinsen, 2005, s. 162-165). 3.4.2 Tid og travlhed Martinsen fremhæver, at tiden dominerer i sundhedsvæsenet og tiden kan styre sygeplejersken hen imod gøremålstravlheden (Martinsen, 2012, s. 131-134). Ifølge Martinsen har travlhed med hurtighed at gøre, og netop hurtigheden kan forstås forskelligt. Travlhedens hurtighed kan være et ydre tempo, en hektisk virketrang, en udpræget gøremålstravlhed, hvor man ikke er nærværende, hverken overfor sig selv eller i den situation, der handles i. Travlhed er blevet en livsform styret af foretagsomhed. Den griber om sig, sætter sig på tanker og bevidsthed og kan let føre til, at man glemmer at mærke efter, hvordan travlheden overvælder kroppen. I denne travlhed hersker en ’sansetørke’, hvor man konstaterer uden at erfare (Martinsen, 2012, s. 23). 3.4.3 Det sygeplejefaglige skøn Ifølge Martinsen består det faglige skøn af to hovedkomponenter. For det første at man ud fra en følsom åbenhed ser appellen om livsmod i den andens lidelse eller hos den syge. For det andet at man bruger fagligheden til at forstå patienten og handle godt for ham og sammen med ham. Det er netop gennem den praktisk-moralske handlingsklogskab, at fageksperten får patientens fundamentale livssammenhæng frem – hans eller hendes lidelses- og livshistorie. Det er nødvendigt, for det er gennem den syges lidelses- og livshistorie, at vi får livsmodet frem hos ham eller hende. Når sygeplejersken vurderer en situation, gør hun det blandt andet ud fra sanseindtryk, fagkundskab og erfaringer (Martinsen, 2005, s. 146-150). Side 16 af 78 3.4.4 Skyld og skam Ifølge Martinsen er skyldfølelsen knyttet til, at man selv er skyld i, at en anden person har det dårligt, i og med at man har svigtet den anden eller har grebet ødelæggende ind i den andens liv. Man har optrådt overfor den anden med mangel på indlevelse og åbenhed. Skammen er tættere knyttet til ens person og identitet, og det er derfor sig selv, man forholder sig fordømmende til og ikke primært handlingen (Martinsen, 2012, s. 78-79). Ud fra Løgstrup kan skammen ifølge Martinsen bestå af en god og en ond skam. Den gode skam knyttes til tilbageholdenhed, og det er en skam, der holder sig tilbage fra at krænke det levende, og som værner og beskytter det. Den gode skam åbner for et tydende nærvær, for den dæmrende forståelse og for kunsten at være tilbageholden og varsom, når et fagligt skøn skal udøves. Den onde skam opstår ifølge Martinsen på grund af krænkelser, som kan påføres mennesket gennem magt- og beherskelsesteknikker, der er til stede i vores kultur og som de moralske regler og pligter kan være bærere af (Martinsen, 2012, s. 76-78). Den gode og den onde skam er opstået af afmagt, men med henvisning til den norske filosof, Arne Johan Vetlesen, kan skammen ifølge Martinsen også opstå af den nye samfundsskabte skam, som er opstået af magt (Martinsen, 2012, s. 9192). 4.0 Analysestrategi I dette afsnit vil vi redegøre for vores arbejdsgang i analysen samt præsentere opbygningen af analysen. Ud fra meningskondensering har vi udarbejdet følgende temaer: Decubitus som utilsigtet hændelse, tiden og travlhedens betydning, sygeplejerskens vurdering, sygeplejerskens skyld og skam og omsorgens betydning. Temaerne vil danne baggrund for analysen med henblik på at søge svar på problemformuleringen. Hertil inddrages Martinsen, således vi kan fortolke og analysere på vores fund. Vi vil starte med at belyse første del af problemformuleringen ud fra de fire første analyseafsnit, hvor Martinsen anvendes i forhold til begreberne tid og travlhed, det sygeplejefaglige skøn og skyld og skam. Anden del af Side 17 af 78 problemformuleringen belyses i det sidste analyseafsnit ud fra Martinsens omsorgstænkning. Side 18 af 78 5.0 Analyse Analysen er opbygget ud fra temaerne og vil derfor bestå i overskrifterne: decubitus som utilsigtet hændelse, tiden og travlhedens betydning, sygeplejerskens vurdering, sygeplejerskens skyld og skam og omsorgens betydning. Hvert tema vil tage udgangspunkt i et eller flere citater fra vores empiri med fortolkning af Martinsens teori. Martinsens teori vil ikke fremgå i første analyseafsnit. 5.1 Decubitus som utilsigtet hændelse Det fremgår igennem interviewene, at sygeplejerskerne forstår en utilsigtet hændelse som en handling, der ikke skulle være sket. Det viser dog, at der opstår tvivl om, hvilke hændelser, der skal defineres og indberettes som en utilsigtet hændelse. Dette kommer til udtryk i citaterne: ”Men der er også somme tider, hvor jeg synes, man står i en situation, hvor man er i tvivl (…) kan man godt sådan..arh.. er det nu også (utilsigtet hændelse)”. (Sygeplejerske C) ”Men hvornår er noget så nok til, at man skal indberette det. Det er svært. (…) Øhm.. det har jeg sådan gået og grublet lidt over.. er det det, eller er det det ikke (utilsigtet hændelse)”. (Sygeplejerske A) Ud fra citaterne forstår vi, at der forekommer usikkerhed omkring, hvad en utilsigtet hændelse er, når sygeplejersken står i situationen. Det er svært for sygeplejerskerne at vurdere, hvornår noget er en utilsigtet hændelse og derfor skal indberettes. En sygeplejerske giver udtryk for, at det ikke er nemt at vurdere, og dette påpeger hun i citatet: ”Jeg synes, det er rigtig svært der, hvor jeg tænker, det er sådan nogle gråzone ting. (…) Altså jo mere klart og tydeligt at det er en konkret ting, der er sket, jo nemmere er det også at indberette det, tænker jeg. Og jo mere utydeligt det bliver, men hvor det er mere over tid, det går galt, jo sværere er det, synes jeg” (Sygeplejerske A). Sygeplejersken mener, at jo mere konkret en hændelse er, jo nemmere er den at definere som en utilsigtet hændelse og jo større sandsynlighed er der for, at den bliver indberettet og omvendt siger sygeplejersken, at jo mere utydeligt en Side 19 af 78 utilsigtet hændelse er, jo sværere er det at definere den og vurdere, om den skal indberettes. I interviewene kommer det endvidere til udtryk, at alle sygeplejersker ikke tror, at decubitus bliver indberettet som en utilsigtet hændelse og dette tydeliggør en sygeplejerske i citatet: ”Men jeg tror aldrig, at den (decubitus) bliver indberettet som en utilsigtet hændelse” (Sygeplejerske B). En anden sygeplejerske tilføjer: ”Nej, det får vi ikke gjort. Vi handler på det i stedet for og prøver at lave nogle mobiliseringer i sengen, nogle stillingsskifte og smører med noget barrierecreme, men indberette, det er ikke mit indtryk af, at vi får gjort så meget” (Sygeplejerske C). Det fremkommer endvidere, at tre ud af fire sygeplejersker ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse: ”Jeg tror ikke egentlig, at den (decubitus) bliver betragtet så meget som en utilsigtet hændelse.. kan jeg mærke på mig selv, at det gør jeg måske heller ikke helt selv”. (Sygeplejerske C) ”Årh.. det tror jeg da godt nok er mange, der ikke har fokus på at få indberettet (decubitus). Det tænker jeg.. det sjovt.. det har jeg slet heller ikke tænkt på sådan som en.. men det er jo rigtig.. det er det også. Men det jo meget almindelig og alligevel.. så tit er det jo heller ikke. Men altså, det ser vi da jævnligt”. (Sygeplejerske A) ”Ja, jeg tror ikke, at vi ser det som en utilsigtet hændelse, jeg tror, vi ser det som en komplikation af sengeleje frem for, at det faktisk er en fejl fra vores side af (…). Jeg synes egentlig, det er sjovt, at I nævner decubitus. Altså, jeg har faktisk ikke personligt selv tænkt det som en utilsigtet hændelse”. (Sygeplejerske B) Ud fra ovenstående ses det, at sygeplejerskerne ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse og dermed heller ikke indberetter det, på trods af at det jævnligt ses på afdelingen. Ud fra sidstnævnte citat kan det udledes, at sygeplejersken ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse, men mere som en komplikation af sengeleje, og at sygeplejersken finder decubitus som en utydelig hændelse, der er svær at præcisere og derfor definere og vurdere om den skal indberettes som en utilsigtet hændelse. 5.2 Tiden og travlhedens betydning Sygeplejerskerne påpeger alle igennem interviewene, at tid og travlhed kan medføre, at der opstår utilsigtede hændelser om decubitus samt at sygeplejerskerne ikke indberetter det. I forbindelse hermed nævner Side 20 af 78 sygeplejerskerne, at en presset og travl afdeling gør, at der opstår utilsigtede hændelser. En sygeplejerske fremhæver: ”Der har været meget meget travlt på den her afdeling, i den tid jeg har været her. Og travlhed giver fejl, så vi har faktisk haft rigtig mange” (Sygeplejerske C). Sygeplejerskerne nævner også, at selve indberetningen tager tid. Hertil pointerer en sygeplejerske: ”Øhm.. så jeg synes, det tager tid. Så derfor kan man nogle gange nedprioritere at få det gjort”. Hun tilføjer ligeledes: ”Jeg tænker egentlig mest, at det er tiden. Det der med at tage sig tid til det. Det der med at det ikke altid er så højt prioriteret.. øhm.. for jeg skal tage tiden fra noget andet” (Sygeplejerske B). I sammenhæng med ovenstående kan tiden, ifølge Martinsen, beskrives som den tid, der dominerer i sundhedsvæsenet og hvor uret, repræsentanten for den målelige og objektive tid, er blevet et overordnet styrings- og målingsinstrument (Martinsen, 2012, s. 124). Det er en tid, som personen står uden for, men som påvirker personen. Tiden har fået en regulerende magt i samfundet og den siger noget om, hvordan livet skal leves og arbejdet udføres. Tiden repræsenterer en påmindelse, et ideal om effektivitet og ligger pres på menneskers færdigheder. Opgaverne skal udføres hurtigt, man må ikke sløse med tiden eller bruge mere tid end højst nødvendigt. Urets tid sætter en standard for, hvad der betragtes som fornuftigt, og antager autoritet i samfundet. Handlinger og livsformer presses ind i den menneskeskabte dag, der er styret af den objektive tid. (Martinsen, 2012, s. 131-132). Ud fra sygeplejerskernes udtalelser, kan det forstås, ud fra Martinsens fremstilling af tiden, at tiden og uret er blevet et styringsinstrument i sygeplejerskens arbejde i forhold til at indberette utilsigtede hændelser. Tiden har fået magten, og sygeplejerskens handlinger bliver derfor styret af urets tid. Tiden skaber et pres på sygeplejersken i forhold til, at opgaverne skal udføres hurtigt og at sygeplejersken ikke må bruge mere tid end højst nødvendigt, samtidig med at sygeplejersken er underlagt sundhedsvæsenet og patientens forventninger til hende. Sygeplejerskens arbejdsopgaver presses ind i urets tidsskemaer- og rytmer i sundhedsvæsenet. Dette skaber travlhed for sygeplejersken, og som det kan udledes af sygeplejerskernes ovenstående citater, er travlheden med til, at der opstår utilsigtede hændelser og tiden er Side 21 af 78 afgørende for, at sygeplejersken ikke indberetter. Således viser det, at sygeplejersken bevidst ikke indberetter utilsigtede hændelser, da det tager tiden fra noget andet og derfor bliver det nedprioriteret i forhold til sygeplejerskens andre vigtige arbejdsopgaver. Når plejen styres af tiden og gøres op i tidsforbrug på denne måde, kan det forstås ud fra Martinsen som gøremålstravlheden, hvor man ikke er nærværende hverken over for sig selv eller i den situation, der handles i (Martinsen, 2012, s. 23). Her kan tempoet i sig selv hindre sygeplejersken i at se klart og bevirke, at hun ikke har tid nok til at tænke sine beslutninger igennem (Martinsen, 2012, s. 134). Her kan det udledes, at sygeplejersken i travlheden ikke er nærværende og tilstede og derfor kan overse tryksårsforebyggende pleje, hvilket kan medføre at decubitus opstår. Samtidig med travlheden kan decubitus endvidere være kompliceret at forebygge. Dette kommer til udtryk i citatet: ”(…) det der med at forebygge tryksår, det er sådan noget diffust noget (…)” (Sygeplejerske B). Martinsen påpeger desuden, at det kan være vanskeligt at stå op og gøre modstand og holde urets tid tilbage i det vi i situationen er i gang med. Styret af uret kan vi i det nuværende øjeblik ikke altid let få fri fra tiden for at være i hændelserne (Martinsen, 2012, s. 132). Ud fra dette kan det forstås, at det vil være en udfordring for sygeplejersken at gøre opstand imod urets tid og eventuelt trodse tiden. Interviewet viser, at sygeplejersken ofte føler sig presset af tiden og stiller spørgsmålstegn ved, om hun skal bruge tiden på patienten eller på indberetning. Dette understreges i citatet: ”Skal det gå ud over en patient mere, at jeg skal bruge tiden på det (indberetning)” (Sygeplejerske A). Heraf fremkommer det, at sygeplejersken er styret af uret og derfor har svært ved at trodse tiden. Når sygeplejersken har svært ved at trodse tiden, påpeger Martinsen, at tiden skal udnyttes (Martinsen, 2012, s. 132). En sygeplejerske udtaler: ”Både med opmærksom og tid og.. altså ja.. det er både med at huske det, også selvom man ikke har travlt og fokus på, ér det egentlig det” (Sygeplejerske A). Citatet skildrer, at både opmærksomhed og tid påvirker antallet af indberetninger. For det første at sygeplejersken ikke altid er opmærksom på, at hun bør få indberettet og for det andet, hvornår hun skal gøre det, da hun ikke Side 22 af 78 har tiden til at indberette utilsigtede hændelser. Men sygeplejersken gør i citatet opmærksom på, at det også er med at huske at indberette, når man så har tiden til det. Martinsen påpeger her, at man i sundhedsvæsenets rum skal være specialist i tid, i den forstand at tiden betragtes som en ressource, man disponerer over – tiden skal udnyttes. Dette syn på tiden fører til en instrumentel brug af tiden, der ikke har en særlig stor tolerance for omveje og forsinkelser. Brugen af tiden som middel har som regel effektivitet og acceleration som mål. I dag knyttes kvalitet i arbejdet netop til hastighed, effektivitet og ikke mindst til brug af målbar tid i forhold til hver enkelt handling (Martinsen, 2012, s. 132). Således kan det forstås, at sygeplejersken er underlagt sundhedsvæsenets udvikling og dertil bliver nødt til at udnytte brugen af tiden målbart og effektivt, da det vil medvirke til at skabe kvalitet i hendes arbejde. 5.3 Sygeplejerskens vurdering Martinsen påpeger, at en sygeplejerske i gøremålstravlheden kan have svært ved at vurdere en situation og dermed bliver hendes skøn sårbart (Martinsen, 2012, s. 134). Dette tydeliggør en sygeplejerske i citatet: ”Jeg tænker tit, at i en travl hverdag når man ikke længere end til overvejelsen, var det en eller var det ikke en (utilsigtet hændelse)” (Sygeplejerske A). Ud fra dette kan det forstås, at sygeplejersken i travlheden ikke når at stoppe op og vurdere og dermed skønne, om en hændelse er utilsigtet og skal indberettes. Når sygeplejersken vurderer en hændelse, fremstiller Martinsen det som det sygeplejefaglige skøn, som består af følsom åbenhed og sygeplejerskens faglighed (Martinsen, 2005, s. 146). Det faglige skøn betragtes som det praktiskmoralske handlingsklogskab, som siger noget om den opmærksomme og reflekterende sygeplejerske, hvor den gode sygepleje kommer til udtryk i handling. Det er en sygepleje, hvor der åbnes op for den naturlige sansning og erfaring gennem blikket, hørelsen, lugten og de følsomme ord. Disse ting er integreret i sygeplejerskens færdigheder, i hændernes følsomme håndelag. Skøn er en ubrydelig del af sygeplejerskens praksis (Martinsen, 2005, s. 146). Ud fra meningskondenseringen fremkommer det, at sygeplejersken i travlheden ikke når at skønne, at en hændelse er utilsigtet og skal indberettes. Ud fra sygeplejerskens udtalelse, kan det ud fra Martinsens fremstilling af det Side 23 af 78 sygeplejefaglige skøn forstås, at sygeplejersken ikke anvender følsom åbenhed samt faglighed i hendes vurdering. Dette fremkommer, når sygeplejersken i gøremålstravlheden agerer i så højt et tempo, at hun ikke formår at se klart og ikke har tiden til at tænke over konsekvenserne af sine beslutninger eller prioriteringer. Når tempoet dominerer, lukker det derfor af for indtryk fra patienten og fra situationens kompleksitet (Martinsen, 2012, s. 66-67). Dermed kan der i dette høje tempo ikke åbnes op for den naturlige sansning, når sygeplejersken ikke når at stoppe op, føle og mærke efter og dermed vurdere tilstanden fagligt. Ifølge Martinsen består sygeplejerskens faglighed i skønnet af erfaringer, teoretisk viden, forskningsbaseret viden og håndværksmæssig kunnen (Alvsvåg, 2011, s. 45-46). Det fremkommer i en udtalelse, at en utydelig hændelse er svær at skønne: ” (…) Altså jo mere klart og tydeligt at det er en konkret ting, der er sket, jo nemmere er det også at indberette det, tænker jeg. Og jo mere utydeligt det bliver, men hvor det er mere over tid det går galt, jo sværere er det, synes jeg” (Sygeplejerske A). Her kan det udledes, at sygeplejersken kan have svært ved at vurdere og dermed skønne i en situation, hvor en hændelse bliver utydelig, som ud fra sygeplejerskens oplevelse kan være et decubitus. Ud fra Martinsens fremstilling af fagligheden kan sygeplejersken have svært ved at skønne fordi hendes viden, om decubitus som en utilsigtet hændelse, ikke er tydeligt bevidstgjort. Denne utydelighed kan også fremkomme, hvis sygeplejersken i skønnet ikke inddrager den kliniske retningslinje: ”Rapportering og opfølgning af utilsigtede hændelser”. Eller at retningslinjen, i de daglige rutiner, ikke er beskrevet og præciseret godt nok, således det er tydeligt og dermed nemmere for sygeplejersken at skønne, hvornår en hændelse er utilsigtet og skal indberettes. Endvidere kan sygeplejerskens erfaring have betydning, når hun skal skønne en utydelig hændelse, da hendes erfaring er afgørende for den viden, hun har med sig. Dette tydeliggøres i citatet: ”Vi har jo rigtig mange nye sygeplejersker, jeg vil skyde på 50 % af vores afdeling har under to års erfaring.. Øh.. og den der sidemandsoplæring man har brug for herude, den er der bare ikke den tid til og plads til. Også fordi.. havde det været to nye sygeplejersker, så var det, hvad det var, men når 30 ud af 60 måske Side 24 af 78 har under to års erfaring, så er det mange. Altså.. også med at have tid til og opmærksom på tingene, jeg tænker, det har stor betydning for patienten. Det er i sidste ende der det hele ender, kan man sige” (Sygeplejerske A). Ifølge Martinsen skal eleven 6 lære at blive en fagligt dygtig sygeplejerske gennem et mester-elev-forhold, hvor sygeplejemesteren står som forbillede for eleven. At blive en fagligt dygtig sygeplejerske er at lære omsorg gennem mesterlære. Sammen med mesteren må eleven på det kliniske område lære gode holdninger og god dømmekraft, således hun bliver trænet i og får erfaring i at vurdere skønsmæssigt (Martinsen, 2007, s. 158-161). Ud fra Martinsens fremstilling af mester-elev-forholdet kan det ud fra citatet forstås, at der på afdelingen ikke er tid og plads til denne sidemandsoplæring. Således vil de mange nye sygeplejersker med mindre erfaring ikke blive trænet og få erfaring i at have en god dømmekraft, lært fra de mere erfarne sygeplejersker. Dette vil resultere i, at de mindre erfarne sygeplejersker skal have mere tid og opmærksomhed, når de skal skønne. Men i gøremålstravlheden vil skønnet derfor blive sårbart, da de ikke har tiden til at være mere opmærksomme i situationen. Derfor er sygeplejerskens erfaring medvirkende til, at hun kan skønne i en utydelig situation. 5.4 Sygeplejerskens skyld og skam Når man har optrådt på en måde, som man ikke burde, har krænket eller ødelagt noget for en anden, kan man føle både skyld og skam (Martinsen, 2012, s. 78). Dette fremhæver flere sygeplejersker igennem interviewene: 1) ”Afhængig af hvad det er. Altså at jeg ikke når at lægge en sonde, det har jeg det i princippet ikke dårligt med, fordi der har jeg prioriteret nogle andre ting. Hvis det er pga. travlhed, så tror jeg ikke, jeg personlig har det dårlig med det. Hvis det er noget, hvor jeg tænker, at her skulle jeg bare have koncentreret mig noget mere, så er jeg mega ærgerlig over det. Øh ja..”. (Sygeplejerske A) 2) ”Altså jeg, det er selvfølgelig sådan lidt.. øhh..øhh.. ikke et nederlag, men jeg kan godt mærke, at jeg bliver sådan lidt flov faktisk, fordi at jeg har lavet en fejl. Men hele tiden bliver jeg nødt til at tænke på, at det er for, at jeg kan lære noget og for patienternes sikkerhed og det er for at holde min ryg fri, så der 6 Betragtes som en ny uerfaren sygeplejerske. Side 25 af 78 bliver jeg bare nødt til at lave den. Men jeg kan godt mærke, at det sådan skærer lidt sådan, at nu skal jeg faktisk sidde og dokumentere, at jeg har lavet en fejl.. øhh.. det er jo ikke lige sådan noget, man gør ude i ens liv, når man kommer uden for sygehuset. Det er også en anden måde at skulle erkende sine fejl på og lade andre vide det også”. (Sygeplejerske D) Ifølge Martinsen er skylden relateret til, hvad man har gjort altså til den enkelte handling og forholdet til den anden. Derfor er skyldfølelsen knyttet til det, man selv er skyld i. Skammen er derimod knyttet til ens person og derfor forholder man sig fordømmende til sig selv og ikke handlingen. Ud fra Løgstrup kan skammen ifølge Martinsen bestå af en god og en ond skam (Martinsen, 2012, s. 76-79). I sammenhæng med ovenstående førstnævnte udtalelse kan det ud fra Martinsens fremstilling af skam forstås, at magtstrukturerne i sundhedsvæsenet kan påføre sygeplejersken en ond skam, når den foretagsomme travlhed gør det vanskeligt for hende at leve op til sit ansvar om at drage omsorg for patienten, når der på grund af travlhed opstår utilsigtede hændelser. Ifølge Martinsen kan tidspresset og den foretagsomme travlhed i situationer fremme, at sygeplejersken gør sig selv kold (Martinsen, 2012, s. 90). Således vil tempoet hindre sygeplejersken i at se klart og dermed vil travlheden gøre hende kold og patienten til et objekt, hvor sygeplejersken ikke ser med sit sansende blik og som derfor kan medføre, at der opstår en følelse af skyld. Dette eksemplicerer en anden sygeplejerske i udtalelsen: ”Og så når man lige ind til skrivebordet også uhh.. og så ind og skynde sig at få den stoppet.. men.. og så tænker man bare puha, hvad kunne der være sket, set nu patienten ikke kunne tåle det her præparat eller.. Øh, hvor man faktisk føler, man er skyld i, at der kunne være sket noget grimt for patienten” (Sygeplejerske C). Således er det en skyld, der melder sig hos sygeplejersken i form af et ”jeg burde have handlet anderledes”. Det er en skyld, der synes at gå over i skam, nemlig at sygeplejersken føler skam over sin egen utilstrækkelighed i forhold til patienten. Dette kan ud fra Martinsen imidlertid være en god skam i den forstand, at sygeplejersken kan mærke sin skam og forsøger at sætte sig i den andens sted. Dette kommer til udtryk, når sygeplejersken udtaler: ” (…) og så Side 26 af 78 tænker man bare puha, hvad kunne der være sket, set nu patienten ikke kunne tåle det her præparat eller..(…)”. I anden nævnte udtalelse kommer det ligeledes til udtryk, at sygeplejersken føler skyld over sin handling over at have lavet en utilsigtet hændelse, hvor skylden ud fra Martinsen bliver knyttet til den enkelte handling. Denne skyld går over i skam, idet sygeplejersken forholder sig fordømmende til sig selv: ”jeg kan godt mærke, at jeg bliver sådan lidt flov faktisk, fordi at jeg har lavet en fejl (…) jeg kan godt mærke, det skærer lidt sådan” (Sygeplejerske D). Således påtager sygeplejersken sig skammen, idet hun føler, som hun gør og skammen kommer ydermere til udtryk idet, at hun føler: ”Det er også en anden måde (at indberette) at skulle erkende sine fejl på og lade andre vide det også” (Sygeplejerske D). Med henvisning til den norske filosof; Arne Johan Vetlesen kan skammen ifølge Martinsen også opstå af den nye samfundsskabte skam (Martinsen, 2012, s. 9192). En sygeplejerske fortæller: ”At de (nye sygeplejersker) måske sådan er lidt mere kede af og indrømme, at de har begået en fejl, det kræver måske lidt ryggrad og kan sige hov, den gjorde jeg forkert den her, det burde jeg have gjort bedre. Så har man lavet en fejl, så er det bedre at stå ved den, end at vende ryggen til”. (Sygeplejerske B) I citatet kan det udledes at de nye sygeplejersker kan føle skam, hvis det er en hændelse, de selv har indflydelse på og hvor de selv er ansvarlige for handlingen, i og med det omhandler deres egen person. Ud fra Martinsen kan det forstås, at sygeplejersken ikke føler skam i forhold til afmagt men af magt. Dette er ifølge Martinsen en ny samfundsskabt skam, hvor skam ændres fra at være en skam, som påføres, når normer overskrides i den kultur, vi tilhører og som sætter os i en afmagtsposition, til at være en skam vi selv påfører os, ved ikke at leve op til og efterleve de forventninger, der sættes til os (Martinsen, 2012, s. 91-92). Dette tydeliggøres ved at sygeplejersken siger: ”(…) hov, den gjorde jeg forkert den her (utilsigtet hændelse), det burde jeg have gjort bedre” (Sygeplejerske B). Hermed har skammen flyttet sig fra væren til gøren, fra at der er noget galt med mig, til at der både er noget galt med mig og at jeg er ansvarlig for mine egne valg og handlinger. Skammen bliver selvforskyldt og Side 27 af 78 individualiseret (Martinsen, 2012, s. 92). Det fremkommer ud fra citatet, at den skamfundsskabte skam specielt kommer til udtryk, idet de nye sygeplejersker føler, at ”det burde jeg have gjort bedre”. De føler ikke, de lever op til forventningerne og strækker til og her opstår skammen. 5.5 Omsorgens betydning Flere sygeplejersker påpeger i interviewene, at en utilsigtet hændelse har flere konsekvenser for den enkelte patient. Dette kommer til udtryk i citaterne: ”(…) jeg er slet ikke i tvivl om, at det sker (utilsigtede hændelser), altså fx hvis vi snakker travlhed, jeg er slet ikke i tvivl om, at det koster menneskeliv herude og at det koster flere indlæggelsesdage og flere infektioner og flere.. fordi, at der er for meget pres på og for lidt tid til..”. (Sygeplejerske A) ”(…) på grund af travlhed og så er der ting, vi ikke har nået og patienterne har ligget længe (…) fordi det har gået så stærkt”. (Sygeplejerske D) Ligeledes fremgår det af en anden sygeplejerske, at det også har konsekvenser for den enkelte patient, hvis utilsigtede hændelser ikke bliver indberettet: ”Øh.. i det lange løb synes jeg, det kan have nogle konsekvenser. Det kan have nogle konsekvenser for patienten..øhm.. det med, at vi ikke bliver opmærksomme på, hvad det egentlig er, vi gør forkert, så der måske et eller andet gang på gang, siden indlæggelsestiden bliver længere, eller nogle patienter får det forkerte medicin eller at der er flere og flere, der falder ud af sengen (…) hvis vi ikke får synliggjort et sted (…) så får vi måske bare nogle patienter, der skal igennem noget mere”. (Sygeplejerske B) Igennem meningskondenseringerne fremhæver sygeplejerskerne, at utilsigtede hændelser samt manglende indberetning har en betydning i omsorgen til patienten. Ifølge Martinsen bygger svag paternalisme på en autoritetsstruktur og princippet om patientens autonomi. En autoritetsstruktur forudsætter, at sygeplejersken har en faglig kunnen, som patienten ikke har og at hun i vanskelige situationer er fordret til at tage en afgørelse men kun ud fra et engagement og sensitivitet om at gavne den enkelte patient mest muligt. Sensitiviteten og interessen for den andens velbefindende fordrer skønsmæssig vurdering af situationen og hindrer paternalistisk magtudøvelse (Martinsen, 2007, s. 154-155). Side 28 af 78 Ud fra sygeplejerskernes udtalelser, kan det forstås ud fra Martinsen, at sygeplejerskerne på grund af travlhed ikke kan yde en svag paternalistisk magtanvendelse. Her kan det forstås, at travlheden opstår på grund af for meget pres og for lidt tid, som er medvirkende til, at der opstår utilsigtede hændelser som decubitus samt manglende indberetninger. Således hindrer travlheden sygeplejerskerne i at se klart og dette vil bevirke, at hun ikke har tid nok til at tænke sine beslutninger igennem og derved anvende det sygeplejefaglige skøn på baggrund af faglig kunnen. Således handler sygeplejerskerne ikke til patientens bedste, da hun på grund af travlhed er forhindret i at anvende det sygeplejefaglige skøn til indberetning af utilsigtede hændelser og dermed yder sygeplejersken en paternalistisk magtudøvelse overfor patienten. Når sygeplejerskerne yder en paternalistisk adfærd, er det ifølge Martinsen, når hun fratager patienten sin autonomi samt er begrænset til egne følelser og bedrevidenhed. Når sygeplejersken er begrænset til egne følelser, vil hun distancere sig i situationen og objektivere patienten, som fratager hans muligheder for at deltage i processen om sine egne livsmuligheder (Martinsen, 2007, s. 153-154). Ud fra sygeplejerskernes udtalelser, kan det forstås, at de yder en paternalistisk magtudøvelse på grund af travlhed, hvor hun distancerer sig i situationer, hvor der opstår utilsigtede hændelser og ikke bliver indberettet på trods af, at sygeplejerskerne ved, at det har nogle konsekvenser for patienten i form af flere indlæggelsesdage og flere infektioner ect. Således har sygeplejerskerne magten, idet de tror, de ved, hvad der er til patientens bedste. Dette kommer endvidere til udtryk i citatet: ”(…) Skal det gå ud over en patient mere, at jeg skal bruge tiden på det (indberetning)” (Sygeplejerske A). Her kan det udledes, at sygeplejersken tror, hun spilder tiden på indberetning og i stedet vægter tiden til patienten. Men i stedet misbruger hun magten i den forstand, at hun tror, hun handler til patientens bedste. Når sygeplejersken ikke indberetter, vil patienten blive gjort magtesløs, idet han ikke selv har indflydelse på handlingerne og dette går det i sidste ende ud over omsorgen til patienten. Ifølge Martinsen er tillid centralt og bærende i sygeplejerskens omsorg og omsorg har med engagement og indlevelse at gøre. Når sygeplejersken yder en paternalistisk magtudøvelse på grund af travlhed, kan omsorg ifølge Martinsen Side 29 af 78 let vippe over i sin modsætning, i ligegyldighed, i form af enten undladelsessynder eller formynderi. Dette forudsætter, at patienten bliver passiviseret. Undladelsessynderne kommer til udtryk gennem respekten for den andens selvstændighed. Formynderi er, hvor man gennem paternalisme overbeskytter og tager bestemmelsen fra den anden (Martinsen, 2007, s. 165170). Når sygeplejersken ikke indberetter utilsigtede hændelser om decubitus, udviser hun ligegyldighed, hvor hun ikke møder patientens udleverethed – altså patientens engagement, men i stedet forsøger at få herredømme over patienten. Ifølge Martinsen opstår ligegyldigheden på baggrund af strukturelle ændringer i samfundet (Martinsen, 2007, s. 169). Således kan sygeplejerskens ligegyldighed være opstået i sundhedsvæsenets tidspres og travlhed og der vil derfor på grund af travlheden ikke kunne gives rum for tilliden, hvorfor sygeplejersken ikke bliver patientens tillid værdig. Således møder sygeplejersken ikke patienten med tillid og omsorg og dette vil hindre hende i at udvikle en relation med patienten. Side 30 af 78 6.0 Diskussionsafsnit I det følgende afsnit vil vi belyse problemformuleringen ved at diskutere analysens fund, dog vil alle fund ikke være lige fremtrædende. Diskussionen vil tage udgangspunkt i DDKM samt artikler fundet gennem litteratursøgning. Det fremgår af analysen, at sygeplejerskerne oplever, at de ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse, da det fremtræder som en utydelig hændelse, hvorfor decubitus heller ikke bliver indberettet. Kan det tænkes, at det ikke er fordi hændelsen fremtræder utydelig, men at det reelt er fordi, at sygeplejerskerne har svært ved at tyde definitionen på, hvad en utilsigtet hændelse er? Har sygeplejerskerne svært ved at forstå definitionen eller misforstår de den? Er definitionen og retningslinjerne som sygeplejerskerne arbejder ud fra derfor ikke specifikke og tydelige nok? Eller har der på afdelingen ikke været nok fokus på, hvad utilsigtede hændelser er, fx decubitus? Sygeplejerskerne oplever endvidere, at de er presset af tiden og travlheden, som medfører, at der opstår utilsigtede hændelser, hvor sygeplejerskernes skøn bliver sårbart i situationen og derfor er travlhed medvirkende til, at decubitus ikke bliver indberettet. Dette kan medføre, at der opstår en følelse af skyld og skam hos sygeplejersken, når de ved at utilsigtede hændelser og manglende indberetning har nogle konsekvenser for patienten. Dette går ud over omsorgen til patienten, eftersom sygeplejerskerne ikke har handlet til patientens bedste. Presset og travlheden indenfor det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket et højaktuelt emne, som er i stor fokus i medierne, bl.a. i tidsskriftet: ”Sygeplejersken” hvor der er et tema om tidspres og patientsikkerhed. Herunder bliver der i artiklen: ”Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden”, påvist i en undersøgelse, at hver anden regionalt ansatte sygeplejerske mener, at arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patientsikkerheden og dermed bliver kvaliteten i plejen presset og patientsikkerheden er ligefrem i fare. Travlhed viser sig også i mange af de utilsigtede hændelser, som bliver indrapporteret, da ordet indgik i forklaringen om, hvad der gik galt (Kjeldsen, 2015, s. 24, 27). Ud fra vores analysefund bekræfter ovenstående artikel os yderligere i, at travlhed bevirker, at der opstår utilsigtede hændelser. I en anden artikel bekræftes det desuden, at travlhed er medvirkende til, at sygeplejersken får en Side 31 af 78 følelse af skyld og skam. Dette kommer til udtryk, hvor en sygeplejerske siger: ”Det var ikke en speciel dag, hvilket er det mest frustrerende. Vi oplever det for tit, selvom det heldigvis ikke er hver dag, og det slider på alle. Jeg gik grædende hjem fra arbejdet med dårlig samvittighed overfor patienter, pårørende og kollegaer” (Søgaard, 2015, s. 29). Dette sammenfald imellem vores analyseresultater og artiklerne kan lede til spørgsmålet om, hvorvidt det kan diskuteres, om denne travlhed kan nedbringes. I forsøget på at øge patientsikkerheden samt effektiviteten i sundhedsvæsenet har DDKM de senere år sat fokus på en stigende mængde dokumentation. I den seneste tid har TV2 bragt flere historier om unødig dokumentation i sundhedsvæsenet, som har været medvirkende til, at travlhed er opstået (Christensen, 2014). Landets hospitaler har været tvunget til at efterleve DDKM siden 2005 og den har bidraget til at løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet (Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2015). Men i en artikel fra Sygeplejersken påvises det, at kvalitetsarbejdet i dag er blevet langt mere systematiseret, ikke mindst i DDKM, som i dag skaber for meget bureaukrati på sygehusene, blandt andet med den megen dokumentation (Dansk Sygeplejeråd, 2013). Er disse dokumentationskrav nu blevet for omfattende og tidskrævende, så effektiviteten har nået et niveau, hvor det i stedet bliver ineffektivt og derved risikerer at skade patienternes sikkerhed. Fx når en utilsigtet hændelse om decubitus opstår og ikke bliver prioriteret at blive indberettet i travlheden? Kan sygeplejerskerne derfor ikke leve op til den omsorg, de gerne vil drage for patienterne, eftersom de ikke har tiden til det på grund af travlhed? Men på den anden side går det vel også ud over omsorgen til patienten, når sygeplejerskerne nedprioriterer at indberette? Kan dokumentationskravene derfor medføre, at sygeplejersken bliver fremmedgjort overfor sin kerneydelse: omsorg og pleje. DDKM har længe været under kritik, da den har skabt for meget bureaukrati på sygehusene og derfor har den netop været oppe til debat. Meldingen er, at DDKM skal udfases fra de offentlige sygehuse (Larsen, 2015). Vi forestiller os, at udfasningen vil reducere omfanget af registrering - og Side 32 af 78 dokumentationsarbejde og derfor vil være med til at nedbringe bureaukratiet. Men vil dette så nedbringe travlheden og medføre at utilsigtede hændelser som decubitus ikke opstår og at det fremover bliver indberettet? Eller vil sygeplejersken fortsat prioritere andre arbejdsopgaver højere og derved påføre patienten de konsekvenser, det har, når decubitus opstår og ikke bliver indberettet? Udfasningen af DDKM kan endvidere sætte tanker i gang om, hvorvidt der vil være det samme fokus på kvaliteten i forbindelse med patientsikkerhedsarbejdet. Det kunne tænkes, at arbejdet med DDKM har hjulpet sygeplejerskerne med at sætte fokus på sikkerheden og at det efterhånden er blevet en kultur, hvor det for den enkelte sygeplejerske og afdeling derfor giver mening at arbejde med kvalitet og fortsat have fokus på det, selvom DDKM bliver udfaset. Men vil dette ske i praksis? Vil sygeplejersker og afdelinger blive ved med at have det samme fokus på kvalitet og patientsikkerhed når DDKM udfases, eller vil tiden gå for meget til patienterne og at de derfor vil blive mere lempelige med deres fokus på kvaliteten, fordi DDKM ikke skaber det her bureaukrati længere? 6.1 Materiale og metodekritik I dette afsnit vil vi forholde os kritisk til vores materiale og metode ved at se på fordele og ulemper ved anvendelsen af interview som metode samt Martinsen som sygeplejeteoretisk referenceramme. Dette er ikke for at underkende projektet, men derimod for at synliggøre, at vi har været opmærksomme på flere elementer undervejs. Ved anvendelsen af interview som metode, er det ifølge Kvale vigtigt at inddrage begreberne; Reliabilitet, validitet og generalisering, ved at se på projektets troværdighed, styrke og overførbarhed (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 267). Vi har valgt semi-strukturerede interviews for at afdække den enkelte sygeplejerskes oplevelse. Vi kunne med fordel have anvendt fokusgruppeinterview som metode, for at afdække en bredere vifte af flere sygeplejerskers synspunkter, meninger, perspektiver og erfaringer vedrørende vores emne (Præstegaard, 2013, s. 109). Dette kunne bidrage til en anden vinkel på projektet. Side 33 af 78 Vores overvejelser omkring antallet af interviewpersoner har været at have fokus på kvalitet frem for kvantitet, da vi ønskede at foretage en dybdegående analyse af interviewene. Med dette i fokus samt den relative korte tidsramme for projektet, valgte vi at interviewe 4 sygeplejersker. Vi har dog været opmærksomme på, ved at vælge et lille antal interviewpersoner, at det ifølge Kvale vil være vanskeligt at generalisere sygeplejerskens oplevelse og dermed overføre resultaterne til andre sammenhænge. Havde vi valgt at interviewe flere sygeplejersker, kunne validiteten af projektet have været øget (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 133-134). Ud fra den viden vi har tilegnet os, ønsker vi heller ikke at ulejlige afdelingen med unødvendig tidsforbrug af sygeplejersker og tiden til patienterne. Det mindre antal af interviewpersoner har også været begrundet i, at vi som interviewere er novicer og ingen erfaring har med interview som metode. Derfor har vi haft fokus på at bruge mere tid på at forberede og analysere vores interviews (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 136). Som novicer har vi været opmærksomme på og inddrage Kvales kvalifikationskriterier for interviewere og endvidere har vi forinden afholdelsen af interviewene, afprøvet vores interviewguide på en anden sundhedsfaglig person, som bidrog til rettelse af spørgsmål i interviewguiden samt vores spørgeteknik. Efter afholdelsen af interviewene har vi dog været opmærksomme på, at spørgsmålene i interviewguiden ikke kun har været baseret på decubitus som utilsigtet hændelse, hvilket vi har stillet os kritiske overfor under meningskondensering og analysering, da det har givet et mere generelt billede af utilsigtede hændelser, som kan have påvirket validiteten i projektet. På den anden side er det dog vigtigt at bruge generelle indledende spørgsmål for at opnå fortrolighed og intimitet med sygeplejersken, således at hun vil åbne op for et ømtåleligt emne. Endvidere er vi blevet bevidstgjort i vores bearbejdning af interviewmaterialet, at vi i vores interviewguide skulle have anvendt fagtermen decubitus i stedet for tryksår, da vi ved, at sygeplejersken kender til fagtermen. Selve analysen er baseret ud fra temaer, som vi har valgt på baggrund af meningskondensering af interviewene. Vi har derfor ikke kunnet undlade, at Side 34 af 78 vores egen forforståelse har været i spil, som både er gældende for temaerne samt meningskondensering men også hele analysen, hvor vi samskriver empiri med teori. Vi er her opmærksomme på, at vores forforståelse kan være risikabel, hvis vi glemmer at være åben over for sygeplejerskens egne udtalelser og sammenhænge og blot fortolker det, vi ser, i lyset af det vi ved i forvejen og forventer at se. Teorivalget til analysen har været et humanvidenskabeligt perspektiv med Martinsen som referenceramme. Martinsens omsorgstænkning har været relevant i forhold til at belyse vores problemformulering, da hun mener, at det bærende for sygeplejen er omsorg og at det er en forudsætning for udøvelsen af sygeplejefaget. Hendes teori har dog ikke kunnet give et konkret svar på problemformuleringen, da Martinsens sygeplejeopfattelse på ingen måde er en praktisk model, man kan lægge ned over sygeplejen, men hendes tanker om sygeplejen er dog meget praksisnære. Side 35 af 78 7.0 Konklusion I dette afsnit vil vi besvare problemformuleringen: Hvordan oplever sygeplejersken utilsigtede hændelser og indberetning af decubitus og hvilken betydning har deres oplevelser i omsorgen til patienten? Dette vil vi gøre ved at konkludere på vores analyse - og diskussionsfund. Til bearbejdning af problemformuleringen har vi anvendt semi-strukturerede interviews af 4 sygeplejersker på Medicinsk sengeafdeling. Efter transskribering af interviewene har vi anvendt meningskondensering, hvoraf temaerne fremkommer. Disse temaer danner baggrund for vores analyse, som fortolkes ud fra Kari Martinsen. Sygeplejerskerne oplever en utilsigtet hændelse som en handling, der ikke skulle være sket. Dog viser det igennem udvalgte citater, at sygeplejerskerne har svært ved i situationen at vurdere, hvornår noget er en utilsigtet hændelse og derfor opstår der tvivl om, hvilke hændelser der skal defineres og indberettes. Denne tvivl opstår, når en hændelse bliver utydelig og dermed ikke er konkret, hvilket ifølge sygeplejerskerne kan være et decubitus, som jævnligt opstår på afdelingen. Flere sygeplejersker oplever, at decubitus ikke bliver betragtet som en utilsigtet hændelse, hvilket også er deres egen oplevelse, da de mere anser decubitus som en komplikation af sengeleje der skal forebygges, frem for at decubitus er en utilsigtet hændelse, der skal indberettes. Ved bearbejdning af vores empiri, sammenfattet Martinsens teori omkring tid og travlhed, har tiden og travlheden vist sig, at være et element der har stor betydning, når det drejer sig om utilsigtede hændelser samt indberetning. Igennem flere citater tegner der sig et billede af, at sygeplejerskerne oplever at være presset af tiden og dermed travlheden, hvilket bevirker, at der opstår utilsigtede hændelser og at der i travlheden ikke bliver prioriteret at indberette, da det tager tiden fra noget andet. Hertil kan det konkluderes, at tiden har fået magten i sundhedsvæsenet og at uret er blevet et styringsinstrument i sygeplejerskernes arbejde. Endvidere har DDKM på grund af de mange kvalitetskrav den seneste tid skabt et bureaukrati på sygehusene, som medfører, at sygeplejerskerne har for mange opgaver, der skal udføres til for få hænder og for lidt tid, som medfører travlhed for sygeplejersken. I denne gøremålstravlhed bliver sygeplejerskernes faglige skøn sårbart. Dette kan konkluderes, da Side 36 af 78 sygeplejersken i travlheden oplever, at de ikke kan nå at stoppe op og vurdere og dermed skønne, om en hændelse er utilsigtet og skal indberettes. Ud fra ovenstående magtstrukturer i sundhedsvæsnet og flere af sygeplejerskernes citater kan det konkluderes, at de kan påføres en følelse af skyld og skam, når der i travlheden opstår utilsigtede hændelser. Sygeplejersken oplever, at hun føler skyld, når hun laver en utilsigtet hændelse og skammen kommer til udtryk, når sygeplejersken føler skyld over sin utilstrækkelighed og opstår af sygeplejerskens afmagt og magt. Alle sygeplejerskerne oplever, at travlhed har en stor betydning i forhold til, at der opstår utilsigtede hændelser samt manglende indberetning. Flere sygeplejersker påpeger i interviewene, at det har flere konsekvenser for den enkelte patient i form af flere indlæggelsesdage, flere infektioner etc. Det kan her konkluderes, at sygeplejersken i travlheden yder en paternalistisk magtudøvelse, hvor hun ikke handler til patientens bedste, når hun ved, det har nogle konsekvenser for patienten, at der opstår utilsigtede hændelser og disse ikke bliver indberettet. Når sygeplejersken ikke handler til patientens bedste, bliver omsorg til ligegyldighed, som opstår af sundhedsvæsenets tidspres og travlhed, hvor der ikke gives rum for tillid. Således møder sygeplejersken ikke patienten med tillid og omsorg og dette vil hindre hende i at udvikle en relation med patienten. Side 37 af 78 8.0 Perspektivering I følgende afsnit vil vi pege på konsekvenserne af projektets resultater ved at rette os mod, hvilken betydning vores undersøgelse har for klinisk praksis og hvordan vores undersøgelses resultater kan tænkes med i den fremtidige sygeplejeprofession og dele af sygeplejerskens virksomhedsområde. I ”Bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje” fremgår det at sygeplejerskens virksomhedsråde er at: Udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje (Retsinformation, 2008). Det fremgår af bachelorprojektets resultater, at sygeplejerskerne ikke betragter decubitus som en utilsigtet hændelse, hvorfor det heller ikke er blevet indberettet. Konsekvenserne heraf er, at det går ud over patientsikkerheden og kvaliteten i plejen, fordi der på afdelingen ikke er nok fokus på decubitus som en utilsigtet hændelse, idet sygeplejerskerne ikke betragter det som en. Dermed er sygeplejerskerne ikke med til at understøtte kvalitetsudviklingen omkring decubitus på afdelingen, når hun ikke indberetter. Et løsningsforslag kunne her være at man på afdelingen sætter fokus på utilsigtede hændelser. Hvad der definerer en utilsigtet hændelse? Hvorfor er det vigtigt at indberette? Vi forestiller os, ved at sætte fokus på emnet at det kan åbne op for snakke omkring tid, travlhed, skyld og skam i relation til utilsigtede hændelser og derigennem positivt påvirke sygeplejerskernes trivsel på afdelingen. Af bachelorprojektets resultater fremgår det endvidere, at utilsigtede hændelser i travlheden bliver nedprioriteret at blive indberettet. For at sygeplejersken i en presset og travl hverdag prioriterer at indberette kunne et løsningsforslag være en modernisering og udvikling af den elektroniske patientjournal (EPJ). Forslaget kunne være at tilføre en rubrik i ”opdateret status” med overskriften ”utilsigtede hændelser og indberetning”, hvortil der vil være en asterisks (*), således at sygeplejersken skal udfylde feltet, inden hun kan gemme sin dokumentation. Hvis sygeplejersken skriver decubitus op til en eller flere gange under indlæggelsen, skal systemet ligeledes kunne gøre hende opmærksom på om hændelsen skal indberettes. Dette kunne være via en pop-up meddelelse med teksten; ”Nu har du nævnt decubitus x antal gange – skal det indberettes?”. Side 38 af 78 Vi forestiller os, at ovenstående løsningsforslag vil medvirke til, at sygeplejersken i travlheden bliver gjort opmærksom på at få indberettet utilsigtede hændelser, således at hun kommer uden om prioriteringen af, hvad hun skal gøre, fordi EPJ automatisk sikrer det. Desuden vil forslagene bidrage til en øget patientsikkerhed på afdelingen samt kvalitetsudvikling på området, hvilket vil være medvirkende til, at sygeplejersken yder omsorg, da hun handler til patientens bedste. Til videre bearbejdning af projektet kunne det være relevant at undersøge, hvordan patienterne oplever det at være indlagt på en travl afdeling, hvor sygeplejerskerne er pressede på grund af bureaukratiet i sundhedsvæsenet samt nedskæringer, som medfører færre sygeplejersker til flere opgaver. Vil patienterne føle sig oversete og uinteressante samt opleve manglende medinddragelse? Vil patienterne føle sig objektiviseret? Med baggrund i projektets resultater kunne det endvidere være interessant at undersøge afdelingens arbejdsmiljø, herunder sygeplejerskernes trivsel. Side 39 af 78 9.0 Litteraturliste 9.1 Referenceliste Alvsvåg, H. (2011). Omsorg - med udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgstænkning. I B. K. Nielsen, Sygeplejebogen 3 - teori og metode (3. udg., s. 33-66). København: Gads Forlag. Antal sider: 33 Bermark, S., & Melby, B. (2014). Tryksår. København: Munksgaard. (Forord) Antal sider: 3 Bermark, S., Jensen, L., Krejberg, E., Norden, A., Trangbæk, R., Palmberg, J., & Ørskov, A. (2009). Seks prævalensundersøgelser for tryksår. Sår, s. 203-2010. Antal sider: 8 Birkler, J. (2013). Forståelse. I J. Birkler, Videnskabsteori - en grundbog (1. udg., s. 93-116). København: Munksgaard. Antal sider: 23 Birkler, J. (2013). Introduktion: Hvad er videnskabsteori? I J. Birkler, Videnskabsteori - en grundbog (1. udg., s. 9-14). København: Munksgaard. Antal sider: 6 Bredesen, I. M., Bjøro, K., Gunningberg, L., & Hofoss, D. (10. Juli 2014). The prevalence, prevention and multilevel variance of pressure ulcers in Norwegian hospitals: A cross-sectional study. International Journal of Nursing Studies(52), s. 149-156. Antal sider: 7 Christensen, M. K. (29. December 2014). Dansk Sygeplejeråd. Hentede 1. Maj 2015 fra DSR: http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/Un%C3%B8dig-dokumentation-stj%C3%A6ler-tid-frapatienterne-.aspx Antal sider: 1 Dansk Selskab for Patientsikkerhed. (20. April 2015). Patientsikkerhed. Hentede 11. Maj 2015 fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed: http://www.patientsikkerhed.dk/nyheder.aspx?logId=7669 Antal sider: 1 Dansk Sygeplejeråd. (2011). Faglig forsvarlighed. Hentede 6. April 2015 fra Dansk Sygeplejeråd: https://www.dsr.dk/Arbejdsmilj%C3%B8/Documents/Fag%20og%20arbejdsmilj%C3%B8/Fagl ig%20forsvarlig.pdf Side 40 af 78 Antal sider: 14 Dansk Sygeplejeråd. (12. November 2013). DSR. Hentede 15. Maj 2015 fra Dansk Sygeplejeråd: http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/ddkm.aspx Antal sider: 2 Dorsche, K., & Fremmelevholm, A. (22. Februar 2010). Forekomst af decubitus på hospital. Ugeskrift for læger, s. 601-606. Antal sider: 6 e-Dok. (9. August 2014). Region Midtjylland. Hentede 9. April 2015 fra e-Dok: http://edok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://edok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=X7A9282656AB3CC10C125743B 001E5894&level=HOVEME&dbpath=/edok/editor/HOVE.nsf/&windowwidth=1100&windowh eight=600&windowtitle=S%F8 Antal sider: 9 European Pressure Ulcer Advisory Panel. (2009). EPUAP - European Pressure Ulcer Advisory Panel. Hentede 26. Marts 2015 fra Pressure Ulcer Treatment Guidelines: www.epuap.org Antal sider: 42 Fremmelevholm, Å. (Juni 2013). Prævalensundersøgelse som evaluering af tryksårsprojekt. Sår(2), s. 10-12. Antal sider: 3 Glasdam, S. (2013). Jura og etik - ved studier af og på mennesker inden for sundhedsområdet. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1. udg., s. 24-33). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Antal sider: 10 Glasdam, S. (2013). Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1. udg., s. 95-109). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Antal sider: 14 Hørmann, E. (2013). Litteratursøgning. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (s. 36-46). København: Dansk sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Antal sider: 11 Side 41 af 78 IKAS. (28. Januar 2014). Den Danske Kvalitetsmodel. Hentede 6. April 2015 fra IKAS: http://www.ikas.dk/DDKM.aspx Antal sider: 1 Kirkevold, M. (2000). Kari Martinsens omsorgsteori. I M. Kirkevold, Sygeplejeteorier - analyse og evaluering (2. udg., s. 184-200). København: Munksgaard. Antal sider: 17 Kjeldsen, S. B. (11. Maj 2015). Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden. Sygeplejersken(6.), s. 24-27. Antal sider: 4 Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. (kap. 1, 2, 4, 5, 6, 7, 10, 12 og 15) Antal sider: 189 Larsen, K. (20. April 2015). Ugeskriftet. (U. f. læger, Red.) Hentede 11. Maj 2015 fra Ugeskriftet: http://ugeskriftet.dk/nyhed/den-danske-kvalitetsmodel-skrottes Antal sider: 2 Martinsen, K. (2003). Omsorg, sykepleie og medisin (1. udg.). Universitetsforlaget. (kap. 1 og 2) Antal sider: 40 Martinsen, K. (2005). Fra Marx til Løgstrup - om etik og sanselighed i sygeplejen (1. udg.). København: Munksgaard Danmark. (Forord, indledning og kap. 4) Antal sider: 43 Martinsen, K. (2007). Samtalen, skønnet og evidensen (1. udg.). Gads forlag. (Omslaget og kap. 4) Antal sider: 32 Martinsen, K. (2012). Løgstrup & sygeplejen (1. udg.). Aarhus: Forlaget Klim. (Indledning, kap 2 og 3) Antal sider: 95 Patientsikkert Sygehus. (12. Oktober 2012). Tryksårpakken. Hentede 27. Marts 2015 fra Patientsikkert Sygehus: http://www.patientsikkertsygehus.dk/pakker/allepakker/tryksaarpakken.aspx Antal sider: 9 Side 42 af 78 Pfeiffer, Y., Briner, M., Wehner, T., & Manser, T. (12. November 2013). Motivational antecedents of incident reporting: evidence from a survey of nurses og physicians. The European Journal Of Medical Science, s. 1-11. Antal sider: 11 Præstegaard, J. (2013). Fokusgruppeinterview. I S. Glasdam, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (1. udg., s. 109-119). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Antal sider: 21 Region Midtjylland. (7. Januar 2014). Sundhedsloven vedrørende patientsikkerhed. Hentede 30. Marts 2015 fra Region Midtjylland: http://www.rm.dk/sundhed/organisation/kvalitet+og+data/strategisk+kvalitet/hovedopgave r/patientsikkerhed/sundhedsloven+vedr-c8-+patientsikkerhed Antal sider: 2 Retsinformation. (29. Januar 2008). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. Hentede 6. April 2015 fra Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493 Antal sider: 30 Sundhedsloven. (14. November 2014). Retsinformation. Hentede 26. Marts 2015 fra Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/ (Kap. 61 stk. 4) Antal sider: 1 Søgaard, V. Y. (11. Maj 2015). Det er de små ting, der gør hverdagen travl. Sygeplejersken(6.), s. 2831. Antal sider: 14 I alt: 704 sider Side 43 af 78 9.2 Bibliografiliste Alvsvåg, H., & Gjengedal, E (2000). Omsorgstænkning – en indføring i Kari Martinsens forfatterskab (1. udg.). København: Gads Forlag.(7-206) Antal sider: 199 Bermark, S., & Melby, B (2014). Tryksår (1.udg.). København: Munksgaard.(s. 17-206) Antal sider: 189 Bjerrum, Merete (2005). Fra problem til færdig opgave (1. udg.): Akademisk Forlag. (s. 5-166) Antal sider: 162 Jørgensen, Birgit Bidstrup., & Steenfeldt, Vibeke Østergaard (2010). Med sygeplejeteori som referenceramme – i forskning og udvikling (1. udg.): Gads Forlag. (Kap. 5) Antal sider: 17 Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). Interview - Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. (Kap. 3, 8, 9, 11, 13, 14, 16 og 17) Antal sider: 136 Madsen, M., Østergaard, D., Andersen, H., Hermann, N., Schiøler, T., & Freil, M (2006). Lægers og sygeplejerskers holdninger til rapportering og håndtering af fejl og andre utilsigtede hændelser. Ugeskrift for læger, s. 95-100 Antal sider: 5 Martinsen, Kari (2004). Øjet og kaldet (1. udg.). København: Munksgaard Danmark.(s. 5-158) Antal sider: 153 Martinsen, Kari (2003). Omsorg, sykepleie og medisin (1. udg.): Universitetsforlaget. (86-139) Antal sider: 53 Martinsen, Kari (2007). Samtalen, skønnet og evidensen.(1.udg.): Gads Forlag. (Kap. 1, 2 og 3) Antal sider: 115 Martinsen, Kari (2012). Løgstrup og sygeplejen (1. udg.). Aarhus: Forlaget Klim. (Kap. 1 og 4) Antal sider: 31 Martinsen, Kari (2005). Fra Marx til Løgstrup (1. udg). København: Munksgaard Danmark. (Kap. 2, 3 og 5) Side 44 af 78 Antal sider: 81 Rabøl, L., Jensen, E., Hellebek, A., & Pedersen, B (2006). Håndtering af utilsigtede hændelser. Ugeskrift for læger, s. 1-4 Antal sider: 4 Rienecker, L., Jørgensen, P., & Skov, S (2012). Den gode opgave – håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (Kap. 1, 2, 4, 5, 7, 8, 9 og 11) Antal sider: 224 Tomey, A., & Alligood, M (2011). Sygeplejeteoretikere – bidrag og betydning for moderne sygepleje. København: Munksgaard Danmark. (Kap. 1 og 9) Antal sider: 42 I alt: 1411 Referenceliste: 704 sider Bibliografiliste: 1411 sider I alt læst: 2115 sider Side 45 af 78 Bilag 1 – Søgning i DPSD-databasen Side 46 af 78 Bilag 2 – Mail fra Risikomanager og kvalitetskonsulent for HEV I bilaget ses samtalen i mail mellem os og Risikomanager og Kvalitetskonsulent for HEV. Svarene til vores spørgsmål er markeret med rødt. Fra: Lisa Munch Christensen (173561 SIHB) [mailto:[email protected]] Sendt: 20. marts 2015 13:26 Til: Cc: Niels Ardal (NA) | VIA; Lise Thim Sørensen (173571 SIHB) Emne: Bachelorprojekt Hej Vi er nu på modul 14 og skal til at skrive bachelorprojekt, her vil vi arbejde videre med vores problemstilling fra modul 13, hvor vores fokus nu er på indberetninger af utilsigtede hændelser om tryksår opstået på sygehus. Vi er i tvivl om vi kan se det i årsrapporten. Alle utilsigtede hændelser som kommuner og almen praksis har indrapporteret i 2014, og som er opstået i sygehus regi, er at finde i rapporten. MEN ikke alle utilsigtede hændelser indrapporteres. Sundhedsloven angiver man skal, men det sker ikke. Vores undring går derfor på antallet af tryksår registreret som utilsigtede hændelser relateret til prævalensen af tryksår. Vi har derfor nogle spørgsmål vi gerne vil stille dig omkring utilsigtede hændelser og tryksår. 1. Hvor mange utilsigtede hændelser om tryksår, som er opstået på sygehus er indberettet i år 2014? Kun dem i ser i skemaet i rapporten, de to 2. Hvor er disse utilsigtede hændelser opstået henne, altså hvilke afdelinger og sygehuse? Det skal jeg have tid til at undersøge, kan ikke svare uden at skal lave en søgning databasen. 3. Skal tryksår indberettes som en utilsigtet hændelse? Som ovenfor skrevet skal man det principielt, men det sker ikke. 4. Skal både trykspor og tryksår altid indberettes som en utilsigtet hændelse eller er det et skøn fra sygeplejerskens side? Som ovenfor. Vi plejer at vende det lidt om og sige, ”det er ikke tilsigtet at give patienter trykmærker/sår under opholdet på sygehuse, så må det være en utilsigtet hændelse. I kunne måske spørge nogle sygeplejersker om de ville indberette trykmærker/sår 5. Vi ved at tidligere studerende har fået udtræk af data fra epj, ved du om der er mulighed for at få udtræk omkring tryksår opstået på sygehus og i såfald hvem kan man henvende sig til (evt om der er en procedure man skal følge ) Her er det I kan bruge min kollega som jeg præsenterede jer for. Med venlig hilsen Lisa Munch Christensen og Lise Thim Sørensen, Hold SHF2012 Side 47 af 78 Bilag 3 – Skema over søgeord I bilaget nedenfor ses eksempler på danske og engelske søgeord, som vi har brugt i vores litteratursøgning/søgehistorie Danske søgeord Engelske søgeord Sygeplejerske Nurse Sygepleje Nursing Indlæggelse Patient admission Tryksår Pressure ulcer Utilsigtet hændelse Health care errors Adverse events Errors Indberetning Reporting Underreporting Holdning Nurse attitudes Omsorg Care Oplevelser Experience Sygehus hospital Hospital Prævalens Prevalence Side 48 af 78 Bilag 4 – Søgehistorie Vi vil i vores søgehistorie komme med eksempler på søgninger i de forskellige databaser. Inklusionskriterier: Alle søgninger er foretaget med disse inklusionskriterier; Materialet skal være det nyeste indenfor emnet med en målestok fra år 2004-2015 og materialet skal enten være Skandinavisk eller engelsk, således det er forståeligt og dermed anvendeligt i projektet. Eksklusionskriterier: Alle søgninger er foretaget med disse eksklusionskriterier; Materiale skrevet før år 2004 og materiale i andre sprog end ovennævnte. Søgning i Bibliotek.dk/Artikelbasen Et andet inklusionskriterie hertil, er at vi kun søger på tidsskrifter. ”Bibliotek.dk” er en dansk database, hvor der findes artikler fra danske aviser og tidsskrifter. Databasen er ikke speciel sundhedsfaglig, men der kan dog findes artikler fra fx: Ugeskrift for læger, Sygeplejersken og Klinisk sygepleje. Vi har brugt databasen til at søge dansk materiale der kunne være relevant i forhold til problemfeltet. Dato 30.03.2015 Søgeord Tryksår Antal fund 54 Udvalgt materiale Intet udvalgt materiale Tryksår + hospitaler 6 1 udvalgt - Seks prævalensundersøgelser for tryksår: Øjebliksbilleder fra danske hospitaler Tryksår + prævalens 5 2 udvalgte - Prævalensundersøgelse som evaluering af tryksårsprojekt - Forekomst af decubitus på hospital: registrering Side 49 af 78 af aflastningstiltag samt dokumentation i journalerne Utilsigtede hændelser 82 Tryksår + utilsigtede hændelser 0 Utilsigtede hændelser + indberetning Utilsigtede hændelser + sygepleje Utilsigtede hændelser + holdninger 5 Intet udvalgt materiale 2 Intet udvalgt materiale 1 Intet udvalgt materiale Søgning i Cinahl ”Cinahl” er en international database, der er særlig god til kvalitativ forskning og artikler om erfaringer og oplevelser, og vi finder derfor denne relevant i forhold til projektet. Dato Søgeord Antal fund 23.03.2015 Health care errors 1.545 Scandinavia 46.718 Health care errors AND Scandinavia Pressure Ulcer 4 Pressure Ulcer AND Scandinavia 66 Intet udvalgt materiale Scandinavia AND pressure ulcer AND hospitals 2 1 udvalgt – The prevalence, prevention and multilevel variance of pressure ulcers in Norwegian hospitals: A cross- 23.03.2015 Udvalgt materiale Intet udvalgt materiale 7.342 Side 50 af 78 sectional study 23.03.2015 25.03.2015 25.03.2015 25.03.2015 25.03.2015 25.03.2015 25.03.2015 25.03.2015 Health care errors AND Scandinavia AND pressure ulcer Nurses 0 Intet udvalgt materiale 27.378 Nurses AND health care errors Nurses AND pressure ulcer Nurses AND health care errors AND pressure ulcer Nurse attitudes 21 Health care errors AND nurse attitudes Health care errors AND pressure ulcer AND nurse attitude Incident reports 23 Intet udvalgt materiale 0 Intet udvalgt materiale Health care errors AND incident reports Pressure ulcer AND incidents reports 30 Intet udvalgt materiale 0 Intet udvalgt materiale 0 0 Intet udvalgt materiale Intet udvalgt materiale Intet udvalgt materiale 11.116 986 Søgning i PubMed ”PubMed” er den største medicinske database i verden, og det er muligt at finde de nyeste artikler. Vores overvejelser var at fravælge denne database, da den overvejende omhandler medicinområdet, men da den også indeholder emnet sygepleje, valgte vi at benytte denne database. Dato Søgeord Antal fund 30.03.2015 Health care errors 18.661 Health care errors AND pressure ulcer 54 Udvalgt materiale Side 51 af 78 30.03.2015 30.03.2015 Health care errors AND pressure ulcer AND nursing 33 Health care errors AND pressure ulcer AND nursing AND hospital 24 Health care errors AND pressure ulcer AND nursing AND hospital AND care 24 Health care errors AND pressure ulcer AND nursing AND hospital AND care AND experience Underreporting 0 Underreporting AND adverse events 116 Underreporting AND adverse events AND nurse 8 Underreporting AND adverse events AND nurse AND pressure ulcer Incident reporting 0 Incident reporting AND nurses 198 Incident reporting AND nurses AND underreporting 12 Intet udvalgt materiale 2.465 Intet udvalgt materiale 2.045 1 udvalgt – Motivational antecedents of incident reporting: evidence from a survey of nurses and physicians Side 52 af 78 Søgning i SveMed+ ”SveMed+” er en fælles Scandinavisk database for det sundhedsvidenskabelige område. Denne er relevant idet vi kan finde overførbar materiale om emnet i flere lande i Scandinavien. Dato Søgeord Antal fund 30.03.2015 Utilsigtede hændelser 24 Tryksår 19 Utilsigtede hændelser AND tryksår Sygeplejersker 0 Sygeplejersker AND utilsigtede hændelser Holdning 1 Holdning AND utilsigtede hændelser Indberetning 1 Indberetning AND utilsigtede hændelser 0 Indberetning AND tryksår 0 30.03.2015 Udvalgt materiale Intet udvalgt materiale 110 Intet udvalgt materiale 6.607 Intet udvalgt materiale 4 Intet udvalgt materiale Søgning i e-Dok ”e-Dok” er et elektronisk dokumentstyringssystem hvor alle gældende politikker, retningslinjer og instrukser kan findes. Dato Søgeord Antal fund 17.04.2015 Hospitalsenheden Vest + medicinsk 66 Udvalgt materiale Side 53 af 78 afdeling + utilsigtede hændelser Hospitalsenheden Vest + medicinsk afdeling + rapportering af utilsigtede hændelser 21 1 udvalgt - 1.2.8.1. Rapportering og opfølgning på utilsigtede hændelser, HEV Søgning i det danske sundhedsfaglige tidsskrift: ”Sygeplejersken”. ”Sygeplejersken” er en sygeplejefaglige database med journalistiske og faglige artikler. Artikler kan vi bruge til at understøtte den faglige vinkel eller påstande inden for sygeplejeprofessionen. Dato 11.05.2015 11.05.2015 11.05.2015 Søgeord Utilsigtede hændelser Antal fund 113 Utilsigtede hændelser + indberetning 22 Utilsigtede hændelser + indberetning + oplevelser Tryksår 5 Tryksår + utilsigtede hændelser 7 Tryksår + utilsigtede hændelser + oplevelser Travlhed 2 Travlhed + patientsikkerhed Udvalgt materiale Intet udvalgt materiale 160 Intet udvalgt materiale 179 28 2 udvalgte - Det er de små ting, der gør hverdagen travl Side 54 af 78 11.05.2015 Tryksår + utilsigtede hændelser + omsorg 0 - Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden Intet udvalgt materiale Dokumentation for udvalgt materiale Nedenfor ses dokumentation for udvalgt materiale til indledning og diskussionsafsnit, ud fra vores indledende søgning samt ovenstående systematiske litteratursøgning. Udvalgt materiale til indledning: - The prevalence, prevention and multilevel varience of pressure ulcers in Norwegian hospitals: A cross-sectional study - Pressure Ulcer Treatment Quick Reference Guide - Forekomst af decubitus på hospital: registrering af aflastningstiltag samt dokumentation i journalerne - Seks prævalensundersøgelser for tryksår: Øjebliksbilleder fra danske hospitaler - Tryksårpakken - Prævalensundersøgelse som evaluering af tryksårsprojekt - Motivational antecedents of incident reporting: evidence from a survey of nurses and physicians Udvalgt materiale til diskussionsafsnit: - Tidspres er en trussel mod patientsikkerheden - Det er de små ting, der gør hverdagen travl - Andet udvalgt materiale fra nettet: o Unødig dokumentation stjæler tid fra patienterne (DSR) o Kravene til dokumentation skal ned (DSR) o Den Danske Kvalitetsmodel skrottes (Nyheder fra Ugeskift for læger) Side 55 af 78 Bilag 5 – Kvales 7 faser i interviewprocessen De syv faser af en interviewundersøgelse 1. Tematisering. Formuler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af det tema, der skal undersøges, før interviewene begynder. Undersøgelsens hvorfor og hvad bør være afklaret, før spørgsmålet om hvordan – metode – stilles. 2. Design. Planlæg undersøgelsens design og tag alle syv faser af undersøgelsen i betragtning, før interviewene påbegyndes. Undersøgelsen designes med henblik på at opnå den tilsigtede viden og under hensynstagen til undersøgelsens moralske implikationer. 3. Interview. Gennemfør interviewene på grundlag af en interviewguide og med en reflekteret tilgang til den søgte viden og interviewsituationens interpersonelle relation. 4. Transskription. Klargør interviewmaterialet til analyse, hvilket almindeligvis omfatter en transskription fra talesprog til skreven tekst. 5. Analyse. Afgør på basis af undersøgelsens formål og emne om interviewmaterialets karakter, hvilke analysemetoder der passer til interviewene. 6. Verifikation. Fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewresultaterne. Reliabiliteten henviser til, hvor konsistente resultaterne er, og validitet vil sige, om en interviewundersøgelse undersøger det, den har til formål at undersøge. 7. Rapportering. Kommuniker undersøgelsens resultater og de anvendte metoder i en form, der lever op til videnskabelige kriterier, tager hensyn til undersøgelsens etiske aspekter og resulterer i et læsefærdigt produkt. Side 56 af 78 Bilag 6 - Projektbeskrivelse til Medicinsk Sengeafsnit Vi er to studerende på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Holstebro, som er i gang med at skrive det afsluttende bachelorprojekt. Projektet omhandler sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser og indberetning heraf. Interessen for dette emne er opstået på baggrund af tidligere klinikophold hvor undringen opstod om, hvorledes tryksår bliver indberettet som en utilsigtet hændelse. Derfor ønsker vi at interviewe 4 sygeplejersker på jeres afdeling, med henblik på at undersøge ovenstående problemstilling nærmere. Vi ønsker at de udvalgte sygeplejersker udvælges tilfældigt og ikke på baggrund af andre kvalifikationer indenfor området. Derudover har vi et ønske om at de udvalgte sygeplejersker ikke snakker sammen om emnet, da det vil kunne påvirke data. Vi er meget fleksible i forhold til om interviewene skal foregå samme dag eller over flere dage. Interviewene vil tage ca. 20 min. for hver sygeplejerske og vil primært bestå af åbne spørgsmål, således sygeplejersken selv kan nuancere og fortælle åbent om hendes oplevelser. Interviewene vil undervejs blive optaget med diktafon, hvorefter de vil blive nedskrevet til tekst og til sidst anvendes i bachelorprojektet. Vi er som studerende forpligtet til at overholde de gældende etiske og juridiske retningslinjer når vi skal indsamle data til bachelorprojektet. Dette indebærer at vi inden interviewet skal have underskrevet dokumentet ”Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med opgaver og projekter” af afdelingssygeplejersken og vores vejleder til projektet. De skal samtidig have haft mulighed for at gennemlæse projektbeskrivelsen. Disse sendes til klinikstedet inden interviewet finder sted, så de ved, hvad undersøgelsen handler om. Sygeplejerskerne vil forud for interviewene blive informeret omkring projektets formål, samt omkring frivillighed og anonymitet. Hertil skal de give informeret Side 57 af 78 samtykke, således vi har lov til at anvende data fra interviewene i anonymiseret form i bachelorprojektet. Vi håber meget på at interviewene kan finde sted hos jer, og vi håber på et godt samarbejde. Vi ser frem til at høre fra dig. Med venlig hilsen Lisa og Lise, sygeplejestuderende Kontaktoplysninger Lisa Munch Christensen E-mail: [email protected] Tlf: _____________ Lise Thim Sørensen E-mail: [email protected] Tlf: _____________ Side 58 af 78 Bilag 7 – Interviewguide Briefing inden interviewet Tak fordi du har lyst til at deltage i dette interview og være med til at bidrage til vores undersøgelse. Vi vil starte med at præsentere os selv samt fortælle om bachelorprojektet. Præsentation af os selv: - Vi hedder Lisa og Lise, og er studerende på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Holstebro. - Vi er i gang med at udarbejde et Bachelorprojekt som afsluttes med en afsluttende eksamen i juni 2015 Præsentation af Bachelorprojekt: - Formålet med vores bachelorprojekt er at undersøge sygeplejerskens oplevelse af utilsigtede hændelser og indberetning heraf. - Vi vil anvende diktafon under interviewet til at optage samtalen. - Interviewets varighed vil ca. være 20 min. - Du skal vide, at det er okay at holde pauser og at der er tavshed under interviewet, da det er okay at give dig god tid til at tænke over dine svar - Inden vi starter interviewet skal vi have indhentet informeret samtykke og have din underskrift - Har du spørgsmål inden vi starter interviewet? Har sygeplejersken ingen spørgsmål, tændes diktafonen og interviewet starter. Side 59 af 78 Vi har inddelt vores interviewguide i emnerne; Individuel, organisatorisk og rapporteringssystemet. Under hvert emne har vi udarbejdet forslag til interviewspørgsmål. Individuel 1. Hvor mange års erfaring har du som sygeplejerske? 0-2 år 2-5 år 5-10 år >10 år 2. Prøv at fortæl hvad du forstår ved en utilsigtet hændelse? o Hvad tænker du skal indberettes som en utilsigtet hændelse? o Hvad er dine erfaringer ift. at indberette utilsigtede hændelser? 3. Prøv at fortæl om en oplevelse hvor du har indberettet en utilsigtet hændelse? o Fortæl om hvad der skete i den situation? 4. Har du eller dine kolleger oplevet en utilsigtet hændelse, som du ikke indberettede, men burde have gjort? o Kan du fortælle hvad der skete i den situation? o Hvilke overvejelser havde du hvor du burde have indberettet? o Hvordan havde du/i det med at lave en utilsigtet hændelse, og kan de undgås? 5. Hvordan vurderer du om en hændelse skal indberettes som en utilsigtet hændelse? 6. Tænker du, at det har nogle konsekvenser hvis en utilsigtet hændelse ikke bliver indberettet? Rapporteringssystemet 1. Prøv at fortæl hvor en utilsigtet hændelse skal indberettes? o Prøv at fortæl om din oplevelse omkring at indberette en utilsigtet hændelse i rapporteringssystemet? 2. Hvad er dine erfaringer omkring rapporteringssystemet? 3. Påvirker det antallet af indberetninger? (tidsforbrug etc.) Side 60 af 78 Organisatorisk 1. Hvad er din oplevelse af kulturen på afdelingen, omkring utilsigtede hændelser? (både ift. personalet og ledelsen) 2. Prøv at fortæl hvad dine erfaringer er hvis sygeplejersker ikke indberetter utilsigtede hændelser? 3. Hvilke eksempler på utilsigtede hændelser opstår på afdelingen? 4. Er tryksår utilsigtede hændelser - altid? 5. Hvad bruges afdelingens indberettede utilsigtede hændelser til? Interviewet afsluttes med en debriefing - Så er vi igennem vores spørgsmål. Har du ellers noget du vil tilføje eller nogle spørgsmål her til sidst? - Endnu engang tak for din deltagelse. Du skal vide at du til enhver tid kan trække dine udtalelser tilbage - Kommer du i tvivl om noget, eller har yderligere spørgsmål kan du altid kontakte os på mail eller telefon Side 61 af 78 Bilag 8 – Eksempler på meningskondensering Meningskondensering af sygeplejerske A Interviewtekst ”Årh.. DET tror jeg da godt nok er mange der ikke har fokus på at få indberettet. Det tænker jeg… Det sjovt.. det har jeg slet heller ikke tænkt på sådan som en.. Men det er jo rigtig.. det er det os. Men det jo meget almindelig, og alligevel.. så tit er det jo heller ikke. Men altså, det ser vi da jævnligt”. Meningskondensering Tryksår bliver ikke indberettet og sygeplejersken har ikke tænkt på tryksår som en utilsigtet hændelse, på trods af det jævnligt ses. Meningskondensering af sygeplejerske B Interviewtekst Meningskondensering ”Øhh.. I det lange løb syntes jeg det kan det have nogle konsekvenser. Det kan have nogle konsekvenser for patienten.. Øhm.. Det med at vi ikke bliver opmærksomme på, hvad er det egentlig er vi gør forkert, så der måske sker et eller andet gang på gang, siden indlæggelsestiden bliver længere, eller nogle patienter får det forkerte medicin eller at der er flere og flere der falder ud af sengen, men det er måske fordi portørerne ikke køre dem ned. Hvis vi ikke får synliggjort et sted, at det er noget portørerne måske glemmer eller måske slet ikke er blevet oplært til. Så får vi måske bare nogle patienter der skal igennem noget mere”. Sygeplejersken mener det har nogle konsekvenser for patienten at der ikke bliver indberettet utilsigtede hændelser, blandt andet at indlæggelsestiden bliver længere eller at patienterne skal igennem noget mere. Side 62 af 78 Meningskondensering af sygeplejerske C Interviewtekst ”Der har været meget meget travlt på den her afdeling i den tid jeg har været her. Og travlhed giver fejl, så vi har faktisk haft rigtig mange, og jeg har selv indberettet en del. Så. Ja”. Meningskondensering Travlhed giver fejl. Meningskondensering af sygeplejerske D Interviewtekst Meningskondensering ”Altså jeg, det er selvfølgelig sådan lidt.. øhh.. øhh.. ikke et nederlag, men jeg kan godt mærke at jeg bliver sådan lidt flov faktisk, fordi at jeg har lavet en fejl. Men hele tiden bliver jeg nødt til at tænke på, at det er for at jeg kan lære noget og for patienternes sikkerhed og det er for at holde min ryg fri, så der bliver jeg bare nødt til at lave den. Men jeg kan godt mærke at det sådan skærer lidt sådan, at nu skal jeg faktisk sidde og dokumentere, at jeg har lavet en fejl. Øhh.. Det er jo ikke lige sådan noget man gør ude i ens liv, når man kommer uden for sygehuset. Det er også en anden måde at skulle erkende sine fejl på, og lade andre vide det også”. Sygeplejersken ser det ikke som et nederlag at lave en UTH, men bliver flov over at have lavet en fejl og synes det gør ondt på hende som sygeplejerske at lave en fejl, samtidig med at andre skal vide det. Men samtidig bliver hun også nødt til det, for at sikre patientens sikkerhed og holde sin egen ryg fri. Side 63 af 78 Bilag 9 – Tilladelse til at foretage dataindsamling Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse med projekter I perioden: 16. marts – 27. maj 2015 Opgave/projekt: Bachelorprojekt Formål: At undersøge sygeplejerskens oplevelse til utilsigtede hændelser og indberetning af decubitus Dataindsamlingsmetode: Interview af enkelt personer: X Gruppeinterview: Spørgeskema: Observation: Andet: Deltagere: Fagpersonale Hvilken gruppe? Hvor mange? X (Sygeplejersker) 4 sygeplejersker Patienter i et bestemt afsnit eller med en bestemt diagnose Andre Side 64 af 78 Information til deltagerne: Hvornår? Hvem informerer? Der gives mundtlig Der gives mundtlig Lisa og Lise information information før interviewstart Hvornår udleveres det? Hvem udleverer det? Der gives skriftlig Skriftlig information vil Lisa og Lise information sendes til den pågældende afdeling senest 4 dage før interviewet skal finde sted Med venlig hilsen Navn og Studienummer: Lise Thim Sørensen (173571) Lisa Munch Christensen (173561) Uddannelsessted: Sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College, Holstebro E-mail, adresse og telefon: Lise Thim Sørensen, tlf: __________ E-mail: _________________ Lisa Munch Christensen, tlf: _____________ E-mail: ___________________ Side 65 af 78 Ovenstående er godkendt af Vejleder (underviser): Niels Ardal Uddannelsessted: VIA University College E-mail adresse og telefon: E-mail: ____________ Tlf.: _______________ Vejleders underskrift: ____________________________________ Den ansvarlige kliniske leder: Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning: Dato:_______ Navn:___________________________ Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning Dato: _______ Navn:___________________________ VIA, SFH Sygeplejerskeuddannelsen Side 66 af 78 Information om deltagelse i Bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen Information om deltagelse i projekter på sygeplejerskeuddannelsen Dato:___________ Vi er to studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. I forbindelse med vores studie er vi i gang med at udarbejde et Bachelorprojekt, der omhandler sygeplejerskens oplevelse til utilsigtede hændelser og indberetning heraf. Derfor vil vi gerne have lov til at interviewe dig, for at undersøge hvad din oplevelse er. Jeg vil spørge om du vil deltage i opgaven/projektet på følgende betingelser: Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt. Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger. Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet. Såfremt du vil deltage bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive opbevaret på afdelingen. Såfremt du har spørgsmål i forbindelse med din deltagelse, kan du kontakte enten: Lise Thim Sørensen, tlf: ____________ E-mail: _____________________ Lisa Munch Christensen, tlf: _____________ E-mail: ______________________ Med venlig hilsen Lisa og Lise, sygeplejestuderende Side 67 af 78 Vejleder til projektet: Navn: Niels Ardal Underskrift: _________________________ Arbejdstelefonnummer: ______________________ Arbejds- E-mail: ____________________________ Side 68 af 78 Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring i forbindelse med projekter på sygeplejerskeuddannelsen Vedrørende projekt: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Lise Thim Sørensen og Lisa Munch Christensen Formålet med projektet: At undersøge sygeplejerskens oplevelse til utilsigtede hændelser og indberetning Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående projekt. I den forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af de studerende, der udarbejder projektet. Jeg er blevet informeret om: 1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse. 2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse. 3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes. 4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet. 5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet. Navn: ____________________________ Underskrift: __________________________ Dato: ______________________ Side 69 af 78 Bilag 10 – Løsningsforslag I bilaget nedenfor ses eksemplet på vores løsningsforslag i EPJ under opdateret status. Opdateret status Funktion og færdigheder, status Status: Ernæring, status Status: Hud og slimhinder, status Status: Kommunikation, status Status: Psykosocialt, status Status: Respiration, status Status: Cirkulation, status Status: Seksualitet, status Status: Smerte og sanseindtryk, status Status: Søvn og hvile, status Status: Viden og udvikling, status Side 70 af 78 Status: Udskillelser, status Status: *Utilsigtede hændelser og indberetning, status Nej, der er ikke sket en UTH Ja, der er sket en UTH Hvis ja, har du indberettet Link til indberetning: http://www.dpsd.dk/ Status: Side 71 af 78 Bilag 11 – Ordoptælling Vi dokumenterer hermed i overensstemmelse med modulbeskrivelsen for modul 14, at projektet ikke overskrider de maksimale 80.000 tegn. Der er i boksen taget udgangspunkt i ”tegn (med mellemrum)”, hvor bilagene ikke er medregnet. Side 72 af 78 Bilag 12 – Tro og loveerklæring Fra BEK nr 714 af 27/06/2012 - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser § 18. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelses institutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven. Stk. 3. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1 - 3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1 - 3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt en prøveindstilling, jf. § 6, stk. 3. Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Modul 14 Undertegnede bekræfter hermed at projektet: Titel: Decubitus som utilsigtet hændelse er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 27-05-2015 Dato - Studerendes underskrift – hold 27-05-2015 Dato - Studerendes underskrift – hold Side 73 af 78
© Copyright 2024