VIRTUEL VEJLEDNING
VIRTUEL VEJLEDNING - ET SUPPLEMENT TIL PSYKIATRISK ERGOTERAPI? EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HVORDAN BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER OPLEVER VIRTUEL VEJLEDNING BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI - JANUAR 2015 VIA University College - Campus Aarhus N Ergoterapeutuddannelsen - Modul 14 UDARBEJDET AF: Anne Løvgren Bank Johanna Maria Rebecca Pettersson Kirstine Krogh Pelle Sanne Lillelund Paaske Jensen METODE VEJLEDER: Marianne Høllund Nielsen Ergoterapeut, MSI adjunkt FAGLIG KONSULENT: Nicolai Behrend Christensen Ergoterapeut, bostøtte i psykiatrien DATO FOR AFLEVERING: Torsdag den 8/1 - 2015 ANTAL ANSLAG: 74.167 (inkl. tabeller og figurer) BILLEDE PÅ FORSIDE: Rettigheder er købt på colourbox.dk Dette skriftlige produkt er udarbejdet af studerende ved VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Opgaven foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for forfatterens egne synspunkter. Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse, jævnfør cirkulære af 16. juli 1973 og bekendtgørelse af lov om ophavsret af 11. marts 1997. 2 Resumé Titel Virtuel vejledning – et supplement til psykiatrisk ergoterapi? Problembaggrund Den demografiske og økonomiske udvikling i Danmark medfører et øget pres på det danske velfærdssamfund samt krav om fleksibilitet, effektivitet og produktivitet til ansatte – herunder til ergoterapeuter. På samme tid ses et voksende antal borgere med psykiske lidelser, hvilket medfører en byrde for samfundsøkonomien. Som en del af løsningen ses teknologiske løsninger som for eksempel telemedicin, herunder telepsykiatri. Derfor tilbyder socialpsykiatrien flere steder i Danmark telepsykiatri blandt andet i form af virtuel vejledning. Generelt set savnes der forskning og videnskabelig litteratur på området – især inden for ergoterapi, men også ift. borgerens oplevelse af virtuel vejledning. Formål At undersøge oplevelsen af virtuel vejledning hos borgere med psykiske lidelser. Problemstilling Hvordan oplever borgere med psykiske lidelser, at virtuel vejledning påvirker handleevne i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? Design, materiale og metode Kvalitativ forskningsmetode med en fænomenologisk-hermeneutisk tilgang. Fire semistrukturerede interviews er foretaget med tre kvinder og én mand. Interviewene blev transskriberet og derefter bearbejdet ud fra Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering. Resultater Fire overordnede temaer blev udvalgt: tilgang til virtuel vejledning, fleksibilitet i virtuel vejledning, kommunikation samt indhold og udbytte af virtuel vejledning. Derefter blev flere subgrupper dannet til videre analyse. 3 Resultaterne diskuteres ift. Gary Kielhofners teori om Model of Human Occupation samt Aaron Antonovskys ide og teori om oplevelse af sammenhæng og Albert Banduras begreb om self-efficacy samt videnskabelig litteratur. Konklusion Resultaterne peger på, at borgerne er overvejende tilfredse og til dels sidestiller virtuel vejledning med ansigt-til-ansigt vejledning. Dog kan virtuel vejledning ikke erstatte ansigttil-ansigt vejledning, men bruges som supplement. Det opleves, at virtuel vejledning kan motivere til aktivitet og deltagelse i hverdagen, og vi konkluderer at virtuel vejledning kan påvirke følelsen af handleevne i positiv retning. Søgeord Telepsykiatri, virtuel vejledning, ergoterapi, telemedicin, psykiske lidelser. 4 Abstract Title Virtual guidance - a supplement to psychiatric occupational therapy? Background The demographic and economic development in Denmark has increased pressure on the Danish welfare state. It demands flexibility, efficiency and productivity for employees including occupational therapists. At the same time we see an increasing number of people with a mental disorder, which will be an economic challenge. As a part of the solution we see technological solutions such as telemedicine, including telepsychiatry. That is why several psychiatric health services in some parts of Denmark offer telepsychiatry through virtual guidance. In general there is insufficient scientific evidence and research literature in this field especially in research on occupational therapy and in the citizens experience of virtual guidance. Purpose The objective of this study is to examine the experience of virtual guidance from the perspective of people with a mental disorder. Problem How do citizens with a mental disorder experience the influence of virtual guidance on their capacity in activity and participation in their daily living? Method A qualitative research method with a phenomenological-hermeneutic approach. Four semistructured interviews were conducted with three women and one man. The interviews were transcribed and then processed from Kirsti Malterud systematic text condensation. 5 Results Four main themes were selected: Access to virtual guidance, flexibility of virtual guidance, communication, and content and benefits of virtual guidance. Then multiple sub-groups were designed for further analysis. The results are discussed in relation to Gary Kielhofners theory of Model of Human Occupation, Aaron Antonovsky's theory of sense of coherence and Albert Bandura's concept of self-efficacy, as well as research literature. Conclusion The results indicate that the citizens are fairly satisfied with virtual guidance and partly equate virtual guidance with face-to-face guidance. However, virtual guidance does not replace face-to-face guidance, but can be an useful alternative. The citizens experienced that virtual guidance can motivate activity and participation in daily living and we conclude that virtual guidance can affect the feeling of capacity in a positive direction. Words Telepsychiatry, virtual guidance, occupational therapy, telemedicine, mental disorders 6 Forord Vi vil gerne sige tak til alle dem, der har været behjælpelige ved udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. En særlig tak til vores informanter samt deres ergoterapeutiske vejledere og projektets leder, som gjorde det muligt at foretage vores undersøgelse i praksis. Også stor tak til vores eksterne konsulent, Nicolai Behrend Christensen, ergoterapeut ved CBH Centrum, som har været behjælpelig med inspiration og faglig sparring. Ligeledes skal lyde et stort tak til Marianne Høllund, metodevejleder på VIA University College, Campus Nord, for en god og inspirerende vejledning samt støtte under udarbejdelsen af projektet. 7 Læsevejledning I projektet anvender vi forkortelser jf. reglerne i Dansk Sprognævn, Retskrivningsordbogen 2012. Begreber og teorier er skrevet ud i sin fulde længde, den første gang de omtales, hvorefter de anvendes i forkortet form. For at lette læsningen og skabe en rød tråd i projektet har vi gennemgående valgt at anvende begrebet telepsykiatri som samlet betegnelse for de mange definitioner, der findes på området, herunder: mental health service, telecare, teleconsultation, telekommunikation, telehome, telemedical, telemedicine, telemental, televideo, videoconference og telemental health. Flere steder i projektet henviser vi til bilag. Disse fremgår bagerst i projektet. Som referencesystem anvender vi Zotero. Litteraturliste findes på side 55. Alle gruppens medlemmer er medansvarlige for hele opgavens udformning og indhold. God fornøjelse og læselyst! Anne Løvgren Bank Johanna Maria Rebecca Pettersson _______________________________ _____________________________ Kirstine Krogh Pelle Sanne Lillelund Paaske Jensen _______________________________ _____________________________ 8 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund .......................................................................................................... 11 1.2 Formål ............................................................................................................................ 14 2. Problemstilling ............................................................................................................... 14 2.2 Definition af nøgleord ................................................................................................... 14 3. Ergoterapifaglige perspektiver og teori ....................................................................... 15 3.1 Modellen for Menneskelig aktivitet .............................................................................. 15 3.2 Self-efficacy................................................................................................................... 16 3.3 Oplevelsen af sammenhæng .......................................................................................... 17 4. Design, materiale og metode ......................................................................................... 17 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang........................................................................................... 18 4.1.1 Den induktive og deduktive tilgang............................................................................ 18 4.1.2 Forforståelse ............................................................................................................... 19 4.2 Valg af dataindsamlingsmetode..................................................................................... 19 4.2.1 Udarbejdelse af interviewguide .................................................................................. 19 4.3 Dataindsamling .............................................................................................................. 20 4.3.1 Pilotinterview ............................................................................................................. 21 4.3.2 Selve interviewet ........................................................................................................ 21 4.3.3 Udvælgelse af informanter ......................................................................................... 22 4.3.4 Litteratursøgning ........................................................................................................ 23 4.3.5 Forskningsetik ............................................................................................................ 25 4.4 Bearbejdning af datamateriale ....................................................................................... 26 4.4.1 Transskription ............................................................................................................. 26 4.4.2 Analysemetode ........................................................................................................... 27 4.4.3 De 4 analysetrin .......................................................................................................... 28 4.4.5 Trin 1 – Helhedsindtryk .............................................................................................. 28 4.4.6 Trin 2 – Meningsbærende enheder ............................................................................. 28 4.4.7 Trin 3 – Kondensering ................................................................................................ 29 4.4.8 Trin 4 – Sammenfatning ............................................................................................. 30 5. Resultatafsnit ................................................................................................................. 31 5.1. Præsentation af informanter ......................................................................................... 31 5.2 Tilgang til virtuel vejledning ......................................................................................... 32 5.2.1 Mening om virtuel vejledning .................................................................................... 32 9 5.2.2 Betænkeligheder og forbehold ................................................................................... 33 5.2.3 Teknik ......................................................................................................................... 33 5.3. Fleksibilitet ved virtuel vejledning ............................................................................... 34 5.3.1 Mulighed for egen indflydelse .................................................................................... 34 5.3.2 Omgivelsernes betydning ........................................................................................... 34 5.3.3 Muligheder i brugen af virtuel vejledning .................................................................. 35 5.4 Kommunikation ............................................................................................................. 35 5.4.1 Relation....................................................................................................................... 35 5.4.2 At nå ind til det centrale ............................................................................................. 36 5.5 Indhold og udbytte af virtuel vejledning ....................................................................... 37 5.5.1 Aktivitet ...................................................................................................................... 37 5.5.2 Samtale ....................................................................................................................... 38 6. Diskussion ....................................................................................................................... 39 6.1. Resultatdiskussion ........................................................................................................ 39 6.1.2 Tilgang til virtuel vejledning ...................................................................................... 40 6.1.3 Fleksibilitet ved virtuel vejledning ............................................................................. 42 6.1.4 Kommunikation .......................................................................................................... 44 6.1.5 Indhold og udbytte af virtuel vejledning .................................................................... 45 6.2 Metodediskussion .......................................................................................................... 47 6.2.1 Induktiv og deduktiv tilgang ...................................................................................... 47 6.2.2 Undersøgelsesmetode ................................................................................................. 47 6.2.3 Udvælgelse af informanter ......................................................................................... 48 6.2.4 Litteratur ..................................................................................................................... 49 6.2.5 Teori ........................................................................................................................... 49 6.3 Overførbarhed ................................................................................................................ 50 7. Konklusion ..................................................................................................................... 51 8. Perspektivering .............................................................................................................. 53 9. Litteraturliste ................................................................................................................. 55 Bilagsfortegnelse ................................................................................................................ 60 10 1. Problembaggrund Den demografiske og økonomiske udvikling i Danmark over de seneste årtier indebærer, at det danske velfærdssamfund er under pres (1). Udviklingen medfører flere ældre og færre hænder, hvilket skaber krav om bedre tilrettelagte og billigere velfærdsydelser (1). Begrænsede økonomiske ressourcer i den offentlige sektor stiller samtidig nye krav om fleksibilitet, effektivitet og produktivitet til ansatte – herunder til ergoterapeuter (2). En af løsningerne på de demografiske og økonomiske udfordringer er øget brug af velfærdsteknologi. Blandt de velfærdsteknologiske satsningsområder, der allerede er en integreret del af social- og sundhedsområdet, er telemedicin (3). Telemedicin tilbyder digitale ydelser over afstand, og Danske Regioner peger på, at det potentielt kan øge kvaliteten af behandlingen, mindske udgifter og effektivisere behandlingsforløb (3). Begrebet telemedicin dækker over flere initiativer – herunder telepsykiatri, som dette projekt tager udgangspunkt i (4). Fremover anvendes begrebet telepsykiatri her som samlet betegnelse for teknologiske ydelser over afstand, jf. læsevejledning. Terminologien omkring telepsykiatri er varierende, hvilket bl.a. forklares med de mange nuancer i serviceydelserne (5). Telepsykiatri forstås som brugen af telemedicin i psykiatrien (6). Vi forholder os i dette projekt til definitionen fra The American Psychiatric Association, der definerer telepsykiatri som brugen af elektronisk kommunikations- og informationsteknologi til at yde psykiatrisk behandling eller supplere den allerede eksisterende psykiatriske behandling over afstand (7). Digitale løsninger og anvendelse af ny teknologi er for længst blevet en del af vores hverdag. Undersøgelser viser, at 90% af alle danskere mellem 16 og 89 år har internetforbindelse. En stor del af vores kommunikation foregår altså allerede elektronisk (8). En afsøgning af nye udviklingsmuligheder i teknologien er også relevant inden for psykiatrien. På landsplan udgør psykiske lidelser en stigende andel af den samlede sygdomsbelastning, hvorfor også psykiatriområdet rammes af udfordringerne (9) (10). Det er vanskeligt at give et nøjagtigt tal på, hvor mange danskere der har en psykisk lidelse (11). Estimater viser imidlertid, at ca. 20 % af befolkningen i løbet af et år vil blive ramt af en psykisk lidelse (12). Nye tal fra et forskningsstudie fra Aarhus Universitet peger desuden på, at op imod hver tredje dansker i løbet af livet vil rammes af en psykisk lidelse (13). Psykiske lidelser medfører dermed en stor byrde for samfundsøkonomien (11). 11 Anvendelsen af telepsykiatri i psykiatrisk rehabilitering rejser i vores øjne en række spørgsmål: Hvordan kan telepsykiatri bruges i socialpsykiatrien i Danmark? Hvilke fordele og ulemper kan der være? Hvordan påvirker behandlingsresultaterne effektivisering? Hvordan er tilfredsheden hos borger og praktiker? I hvilket omfang påvirkes den terapeutiske alliance, når man ikke er i samme rum? Påvirkes vilkårene for den ergoterapeutiske kerneydelse i relation til den enkeltes handleevne med henblik på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet? Flere telepsykiatriske løsninger er under afprøvning, både globalt og i Danmark (14). Lande som USA, Australien, Canada, Norge og Finland er blandt de førende inden for telepsykiatri (6). Resultater fra udlandet viser, at implementeringen bl.a. har afhjulpet udfordringerne ved store geografiske afstande, hvilket naturligt medfører reducering af omkostninger på transport og tid. I Danmark er vi ikke på samme vis præget af store geografiske afstande. Alligevel er afstand til nærmeste behandlingstilbud på dagsordenen i sundhedsdebatten (6). Således har udenlandske erfaringer inspireret socialpsykiatrien til at afprøve projekter med anvendelse af telepsykiatri (6). Kerneopgaven beskrives her overordnet som støtte til borgere med psykosociale funktionsnedsættelser med henblik på at genskabe kontrollen over eget liv og opnå en mere selvstændig tilværelse. Indsatsen gives primært i henhold til sundhedsloven (15). Konkret har fem kommuner i Jylland siden 2012 været tilknyttet et udviklingsprojekt med henblik på at afprøve, hvordan den traditionelle rehabilitering bedst suppleres med telepsykiatri (16). Ligeledes har en institution i en af landets større kommuner siden 2011 beskæftiget sig med det, de kalder virtuel vejledning (VV) (17). Denne institution tilbyder bl.a. hjemmevejledning og bostøtte i eget hjem efter servicelovens §85 (18) (19). I praksis fungerer VV her som et supplement til den almindelige ansigt-tilansigt (ATA) vejledning, hvor en eller flere af interventionerne i stedet består af en online kontakt mellem ergoterapeut og borger via en computerskærm. VV foregår som en Skypelignende kontakt via en lukket, sikker internetforbindelse og i et specialindrettet lokale med headset, så uvedkommende ikke kan overhøre samtalerne. VV kan således bruges til online hjælp, omsorg og støtte samt til optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (20). Samtidig giver skærmens kamera mulighed for at opnå visuel status på borgerens hjem (17). Institutionen ser allerede nu flere fordele ved VV. Eksempelvis har flere borgere givet udtryk for at opleve større selvstændighed i opgaver og aktiviteter, når ergoterapeuten ikke er fysisk til stede. Samtidig ses besparelser på både ATA-tid, kørselstid og udgifter (17) 12 Telepsykiatri synes således at være i en rivende udvikling. Nogle mener endda, at den teknologiske udvikling kan revolutionere sundhedsvæsenet ved i højere grad at inddrage borgeren i egen behandling. Visionen er bl.a. en fleksibilitet, der via teknologiske løsninger skal tillade borgeren at få kontakt til sundhedsfagligt personale, når der er behov for det – og dér, hvor der er behov for det (21). I tråd med udenlandske resultater peger nyere danske undersøgelser på, at der ikke er evidens for, at telepsykiatri er mindre effektivt eller giver dårligere behandlingsresultater end ansigt-til-ansigt-interventioner (22) (23). Samtidig synes der blandt borgerne at være tilfredshed med ydelsen (24). Omvendt er der blandt praktikere, især psykiatere, en opfattelse af, at metoden er ringere end ATA, og at den terapeutiske alliance kan forringes grundet den manglende fysiske kontakt. Generelt cementeres det i litteraturen, at der fortsat savnes forskning og viden på området (6) (25) (5). Ifølge Ergoterapeutforeningen (etf) behøver vi som ergoterapeuter ikke at frygte den teknologiske udvikling. Etf ser i stedet implementering og udvikling af velfærdsteknologi som en del af løsningen på velfærdssamfundets udfordringer (26). Ergoterapeutens arbejde er fortsat at identificere og behandle problemstillinger i relation til sundhedsfremmende tiltag, forebyggelse, aktivitet og deltagelse som en selvstændig del af en rehabiliteringsproces (27). I psykiatrien bidrager ergoterapeuter dermed til, at mennesker med psykiske lidelser støttes til at skabe et betydningsfuldt liv med en høj grad af autonomi, aktivitet og deltagelse (28). Ergoterapeuter arbejder desuden klientcentreret, hvilket betyder, at borgerens interesser, prioriteringer, valg og ønsker vægtes højt (27). Digitalisering og øget brug af velfærdsteknologi kan dermed umiddelbart blot føje yderligere fleksibilitet til den kerneydelse, vi leverer. Qua vores grunduddannelse er vi allerede bekendt med at tænke kompenserende og/eller udviklende ift. bl.a. kommunikation og hjælpemidler samt i et vist omfang teknologi (29). Den positive holdning understøttes af forskning fra udlandet. Her peger man bl.a. på, at teknologierne kan bidrage til at udvikle og udvide det ergoterapeutiske felt med nye muligheder for at tilbyde ergoterapi dér, hvor der er behov – uanset om det er i hjemmet, på arbejdet eller i fritiden (30). I og med at der ikke foreligger publicerede nationale undersøgelser ift. borgerens oplevelse af VV, finder vi det i vores projekt interessant at indhente viden om, hvordan den enkelte borger oplever brugen af det velfærdsteknologiske redskab virtuel vejledning. 13 1.2 Formål Den danske psykiatri står over for en række udfordringer. Samtidig udvikles teknologien hastigt, bl.a. ved øget brug af telepsykiatri, f.eks. i form af VV. Dog mangler der viden og forskning på området, især set fra borgerperspektivet. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge borgernes oplevelse af brugen af VV som et supplement til den traditionelle ATA vejledning. 2. Problemstilling Hvordan oplever borgere med psykiske lidelser, at virtuel vejledning påvirker handleevne i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? 2.2 Definition af nøgleord Borgeren: Voksne med nedsat psykisk og/eller social funktionsevne, visiteret til bostøtte i eget hjem efter §85 i Lov om social service (SEL) (19). Psykiske lidelser: Refererer i dette tilfælde ikke til specifikke diagnoser, men til psykiske lidelser, der medfører særlige psykiske symptomer, som viser sig ved forstyrrelser i adfærd og tanke-, følelses-, stemnings- og fantasilivet. Psykisk sygdom påvirker således helbredstilstand, livskvalitet og social funktionsevne (31). Virtuel vejledning: Onlinekontakt over afstand mellem ergoterapeut og borger via en computerskærm. Virtuel vejledning foregår med headset via en lukket, sikker internetforbindelse i et specialindrettet lokale, så uvedkommende ikke kan overhøre samtalerne. Interventionen fungerer som et supplement til den almindelige ansigt-til-ansigtvejledning (17). 14 Handleevne: Opfattelse af at være bevidst om nuværende og potentielle evner samt viden om egen virkekraft (32). Aktivitet og deltagelse: Vedrører menneskets aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og betydningen heraf for sundhed og livskvalitet samt for samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser. Refererer til selve formålet med og de etiske grundværdier i faget ergoterapi (33). 3. Ergoterapifaglige perspektiver og teori I det følgende præsenteres teori, som vi finder relevant ift. vores problemstilling samt til dataindsamlingen og resultatopgørelsen. 3.1 Modellen for Menneskelig aktivitet Vi har valgt at anvende Modellen for Menneskelig aktivitet (MOHO), udarbejdet af Gary Kielhofner, som teoribaggrund med henblik på at opnå en begrebsmæssig forståelse af den enkelte borgers situation. MOHO er den mest almindeligt anvendte aktivitetsfokuserede model i international ergoterapeutisk praksis (32). MOHO har fokus på at inddrage individets perspektiv og ønsker, hvilket komplementerer vores fænomenologiskhermeneutiske tilgang (32). Samtidig er modellen evidensbaseret og praksisorienteret, hvorfor den passer godt til vores projekt, der tager udgangspunkt i ergoterapeutisk praksis (32). Ligeledes er det muligt at kombinere MOHO med andre ergoterapeutiske modeller og tværfaglige teorier, hvilket vi har valgt at gøre i dette projekt. De grundlæggende begreber i MOHO’s teori er menneske, aktivitet og omgivelser. Vi fokuserer her på mennesket samt omgivelserne. Omgivelserne I MOHO inddrages omgivelserne og deres betydning altid med henblik på at opnå en reel beskrivelse af og forståelse for det enkelte menneske. Påvirkning fra omgivelserne kan gøre en aktivitet mulig eller umulig. Der vil altid være muligheder, ressourcer, krav eller 15 begrænsninger i omgivelserne, som kan fremme eller hæmme menneskets handlinger. Hvordan det enkelte menneske oplever en påvirkning fra omgivelserne, afgøres bl.a. af følelsen af handleevne (32). Mennesket I MOHO ses mennesket som bestående af tre sammenhængende komponenter: Vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet (32). I dette projekt har vi fokus på komponenten vilje, da den indebærer motivation for aktivitet, herunder et fokus på følelse af handleevne, jævnfør vores problemstilling (32). Følelse af handleevne omhandler individets følelse af kompetence og effektivitet med henblik på at udføre en aktivitet. De to dimensioner, også kaldet følelse af personlig kapacitet og oplevelse af egen virkekraft, vil få betydning for, om borgeren føler sig dygtig og effektiv, hvorfor følelse af handleevne vil påvirke deres motivation (32). Følelse af handleevne relaterer sig derudover til andre teorier, eksempelvis Banduras self-efficacy. 3.2 Self-efficacy Den canadiske psykolog, Albert Bandura (Bandura), arbejder med indlæring af sundhedsadfærd (34). Dertil har han udviklet flere forskellige modeller, for eksempel Social Cognitive Theory, der omhandler 3 faktorer, som menneskets sociale indlæring er styret af. Disse faktorer består af adfærd, omgivelser og personlige faktorer (34). Sidstnævnte faktor er den, vi vil anvende i dele af vores projekt. De personlige faktorer omhandler kognitive og emotionelle aspekter. Det er gennem disse faktorer, at mennesket tilegner sig forståelse ift. egen adfærd. Dette skyldes, at mennesket kan reflektere og evaluere egen adfærd og herefter ændre denne. Bedømmelsen af egne evner til at mestre forskellige handlinger har stor indflydelse på menneskets adfærd (34). Under personlige faktorer indgår bl.a. begrebet self-efficacy. Ifølge Bandura påvirker selfefficacy vores tanker, følelser og handlinger ved at referere til troen på, at man er i stand til at gennemføre det, man har sat sig for. Omfanget af ens self-efficacy påvirker dermed både til- og fravalg, men også graden af motivation for en aktivitet. Jo mere man tror på, at det lykkes, jo større chance er der for succes. Succes er derfor en vigtig del af den 16 ergoterapeutiske intervention, hvor vi skal stille opgaver, der er realistiske og kan løses tilfredsstillende, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at self-efficacy skal øges (34). 3.3 Oplevelsen af sammenhæng Oplevelsen af sammenhæng (OAS) er ifølge den medicinske sociolog, Aaron Antonovsky (Antonovsky), afgørende for den enkeltes evne til at mestre livet. OAS skal her forstås som en individuel modstandskraft over for livets udfordringer (35). Med et fokus på mobilisering af ressourcer, handlekompetencer og mestringsstrategier vender Antonovsky opmærksomheden mod sundhed frem for sygdom (35). Det centrale er, hvordan man forstår og fortolker de ting, der er omkring en. Antonovskys OAS består af tre dialektiske komponenter: Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (35). Begribelighed omhandler, hvorvidt de stimuli, borgeren modtager, er forudsigelige og forståelige. Håndterbarhed er borgerens oplevelse af at have tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at møde de krav, han/hun udsættes for. Meningsfuldhed omhandler de udfordringer, man stilles, herunder hvorvidt det er værd at engagere sig i dem (35). De tre ovenstående komponenter hænger som sagt sammen og påvirker hinanden. Høj meningsfuldhed og begribelighed påvirker f.eks. den enkeltes motivation til at søge efter mestringsressourcer (35). Da VV kan være en måde at understøtte den enkelte borgers OAS i interventionen, finder vi det nærliggende at anvende Antonovskys teori. 4. Design, materiale og metode I det følgende præsenteres og begrundes projektets overordnede design, videnskabsteoretiske grundlag, valg af undersøgelsesmetode samt håndtering af forforståelse. Desuden beskrives metodevalg for dataindsamling, herunder opbygning af interviewguide, ligesom overvejelser ift. pilotinterview og de øvrige interviews gennemgås. Afslutningsvis redegøres for litteratursøgning, forskningsetik og metode til bearbejdning af datamateriale. 17 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang For at besvare problemstillingen benytter vi os af den kvalitative forskningsmetode som design (36). Den kvalitative metode udspringer fra den humanvidenskabelige tradition, hvor videnskabstilgangen, fænomenologi og hermeneutik har sine rødder (36). Fænomenologi Formålet med dette projekt er at forstå fænomener i informanternes livsverden. Vores problemstilling lægger dermed op til en fænomenologisk, beskrivende tilgang. Vi tilstræber indhentning af detaljerede, kvalitative beskrivelser af borgernes erfaringer og oplevelser med VV og er i den sammenhæng kontinuerligt opmærksomme på at holde beskrivelserne fri af egen forforståelse (36). Hermeneutik For at skabe mening i de erfarede fænomener trækker vi på den hermeneutiske fortolkningsvidenskab, der bygger på forståelse og tolkning af udsagn, her empiri fra vores fire interviews (36). Vi anvender den hermeneutiske tilgang i analysen til at belyse og fortolke den indsamlede empiri ud fra den tanke, at forståelse og fortolkning kommer før forklaring, hvilket igen fører til en ny forståelse (36). Ved at sammenholde tolkninger af informanternes udsagn, tydeliggøres den enkeltes mening om VV ift. vores problemstilling. Dermed forenes det beskrivende med det fortolkende (36). 4.1.1 Den induktive og deduktive tilgang Vi anvender overvejende en induktiv tilgang i projektet, da vi vurderer, at denne kan bidrage med indsigt i og forståelse af borgerens oplevelse, hvilket kan åbne op for nye fænomener i undersøgelsen. En induktiv tilgang kan ifølge Kirsti Malterud (Malterud) (37) tillade et udgangspunkt i det unikke, her borgerens individuelle oplevelser af og erfaringer med VV. For vores vedkommende betyder det, at vi tager udgangspunkt i empirien med henblik på at finde nye beskrivelser (37). 18 Vi er dog opmærksomme på, at en forskningsproces sjældent er strengt lineær (38). Således anvendes også den deduktive tilgang i perspektiveringen samt i diskussionsafsnittet, hvor vi holder empiri op imod teori. Ligeledes udfordres vores induktive tilgang i analysen, hvor vi skal være særligt opmærksomme på vores forforståelse. 4.1.2 Forforståelse Vores forforståelse var indledningsvist en vigtig motivationsfaktor for undersøgelsen af vores problemstilling. Omvendt er vi opmærksomme på, at netop forforståelsen kan bidrage til en begrænset udforskningshorisont, hvor vi ikke tillader os at være åbne for fænomener og dermed heller ikke er åbne for at lære af vores empiri (37). Gennem hele projektet er vi derfor kontinuerligt opmærksomme på at opretholde en loyalitet ift. borgerens oplevelser, udsagn og meninger ved at have en reflekteret tilgang til vores egen indflydelse på empiri qua vores forforståelse (37) (38). Vi har tidligt i processen defineret vores forforståelse, indeholdende individuelle erfaringer, hypoteser og faglig baggrund, således at den i mindst mulig grad påvirker resultaterne (36). 4.2 Valg af dataindsamlingsmetode Til dataindsamlingen benytter vi os af det semistrukturerede forskningsinterview ved at foretage fire individuelle interviews (39). Ved at gennemføre dem individuelt undgår vi, at informanterne præger hinandens svar. Derved tager vi samtidig hensyn til, at vi har med en sårbar målgruppe at gøre, som kan være private omkring deres psykiske lidelser (40). 4.2.1 Udarbejdelse af interviewguide Interviewguiden (Bilag 1) er udarbejdet med inspiration fra henholdsvis Steinar Kvale (Kvale), Svend Brinkmann (Brinkmann) og Jens Thisteds (Thisted) metodeanvisninger til indhentning af kvalitative data via interview (39) (36). Baggrunden herfor er, at vi i Kvale og Brinkmann samt Thisted finder konkrete anvisninger til den kvalitative metode. 19 Selve interviewguiden er udformet så induktivt som muligt, da vi ønsker at lade udviklingen af teori ske på baggrund af de data, vi indhenter (36). Guidens spørgsmål udspringer af vores problemstilling med henblik på at indhente et så nuanceret billede som muligt af den oplevelse, vores udvalgte informanter har af VV (39). Overordnet baseres interviewguiden på tematiske forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og uddybende spørgsmål (Bilag 1) (39). I formuleringen af spørgsmål har vi taget udgangspunkt i Kvale og Brinkmann, der opererer med forskellige typer af interviewspørgsmål (39). Desuden har vi overvejende anvendt åbne frem for lukkede spørgsmål, da de giver mulighed for flere og mere frie svaralternativer (36). 4.3 Dataindsamling Inden selve interviewet har vi indhentet mundtligt og skriftligt informeret samtykke fra informanterne. I den forbindelse har informanterne modtaget skriftlig information om formål, baggrund for undersøgelsen, fortrolighed, frivillighed og mulige konsekvenser ved deltagelse (36) (Bilag 2). Af respekt for informantens selvbestemmelse og eventuelle udfordringer qua deres psykiske lidelser lader vi efter aftale med institutionen hver enkelte borger selv vælge rammerne for interviewet. Det vil sige, at de selv vælger lokalitet, evt. deltagelse af vejleder samt antallet af studerende, der kan deltage i interviewet (41). Samtlige informanter valgte, at interviewet skulle foregå i eget hjem. En enkelt ønskede, at vejleder var tilstede, mens en anden ønskede kun at få besøg af én enkelt studerende. Dette er blevet respekteret. Tidsperspektivet for de enkelte interviews er efter aftale med institutionens vejledere berammet til en varighed på cirka 30 minutter. Varigheden afhænger bl.a. af den enkelte borger og dennes ressourcer på dagen samt af, hvor meget borgeren har at fortælle. Efter pilotinterviewet er gennemført og interviewguiden tilpasset, gennemføres samtlige interviews i samme uge. Da forskellige interviewere vil kunne drage forskellige udsagn fra de samme temaer i interviewguiden, foretages samtlige interviews af samme interviewer og samme suppleant. Herved opnås en større overførbarhed. Samtidig oplever interviewer 20 større fortrolighed med materialet fra interview til interview, hvorved hun opnår større frihed til at forfølge beskrivelser og fænomener (39). 4.3.1 Pilotinterview Da vi udfører interviewene ud fra en semistruktureret interviewguide og ikke på forhånd ved, hvordan spørgsmålene kommer til at fungere, og hvor lang tid interviewet vil tage, foretager vi et pilotinterview (37). Til dette vælger vi en informant, der opfylder vores in- og eksklusionskriterier for hermed at teste interviewguiden. Fordelen ved at interviewe en borger, der opfylder kriterierne, er, at vi her kommer nærmest de faktiske interviews og derved får et mere brugbart pilotinterview (39). Pilotinterviewet giver mulighed for at afklare, om spørgsmålene er forståelige, klare og relevante, både for informanten, men også for vores videre undersøgelse (37). Suppleantens funktion er at give intervieweren konstruktiv kritik og gode råd til videreudvikling af interviewteknikken, da der kan være aspekter, som intervieweren ikke selv er opmærksom på. 4.3.2 Selve interviewet Til selve interviewene er vi opmærksomme på at skabe en god kontakt til informanten lige fra starten. Intervieweren og suppleanten er begge høflige og åbne og viser interesse, forståelse og respekt for, at informanten har åbnet sit hjem for os og for informantens svar og holdninger (41) (36). Dette giver mulighed for, at informanten føler sig mere tryg ved at skulle fortælle om sine oplevelser og følelser i forbindelse med interviewet (39). Interviewet indledes med en kort briefing, hvor interviewer og suppleant præsenteres, og det afklares, hvad formålet med interviewet er, dets længde og gives information om tavshedspligt og samtykke (39). Derefter sættes diktafonen i gang med at optage, og informanten får mulighed for at stille spørgsmål, inden interviewet starter. Igennem hele interviewet lyttes aktivt, og der tages øjenkontakt til informanten (41). Interviewerens kropssprog er åbent og vender mod informanten, og der nikkes bekræftende, når informanten siger noget. Intervieweren benytter også pauser og stilhed til at give rum til 21 eftertænksomhed for derved at få informanten til at fortsætte sine refleksioner. For at nuancere informantens svar stilles der bl.a. sonderende spørgsmål (39). Efter interviewet debriefer intervieweren informanten som en slags afrunding eller opsamling. Her får informanten lov til at kommentere yderligere på interviewet eller stille eventuelle spørgsmål. På denne måde kan der komme uforudsete informationer frem, som informanten ikke blev spurgt ind til (39). Når der ikke er flere tilføjelser, slukkes diktafonen. 4.3.3 Udvælgelse af informanter Vi har kontaktet en institution i socialpsykiatrien i et af landets større kommuner, som benytter sig af og har erfaring med VV som et supplement til ATA vejledning. To ergoterapeuter fra denne institution har derefter hjulpet os med at finde og udvælge informanter til vores undersøgelse. I tabel 4.1. har vi opsat nogle inklusions- og eksklusionskriterier for udvælgelse af vores informanter. 22 4.3.4 Litteratursøgning For at indhente viden om vores emne har vi foretaget litteratursøgning på området, hvor vi har benyttet os af tre metoder til litteratursøgning: Systematisk søgning, kædesøgning og bevidst tilfældig søgning (42). For den systematiske søgning har vi opsat en række inklusions- og eksklusionskriterier ift. litteraturen for at kunne søge så specifikt som muligt efter relevant litteratur relateret til vores emne (42). Vi har valgt at inkludere litteratur fra 2004 og frem til 2014. Grunden til, at vi har valgt at medtage litteratur, der går så langt tilbage, skyldes, at litteraturen er relevant ift. vores emne og omhandler aspekter, som ikke bliver belyst i andre af de udvalgte artikler. Da vores fokus er voksne borgere i psykiatrien, er det et krav, at litteraturen beskæftiger sig med netop denne målgruppe, da det vil give os mulighed for at holde den fundne litteratur op imod egen empiri. Vi fandt litteratur fra USA, Holland, Danmark, Spanien og Canada relevant, da vi vurderer, at disse lande er kulturmæssigt sammenlignelige med danske forhold. Vi valgte at frasortere litteratur fra f.eks. Indien, da vi ikke vurderede, at vi i tilstrækkelig grad ville kunne sammenholde indisk litteratur med vores undersøgelse grundet stor kulturforskel. Vi har valgt at inkludere forskellige former for reviews, da de ligger højt i evidenshierarkiet. Derudover har vi valgt at inkludere relevante artikler fra amerikanske fagblade. Vi har frasorteret litteratur, der ikke opfylder kvalitetskriterierne ifølge guiden: Vurdering af kvalitative studier (VAKS) (43). Vi har valgt at søge i de databaser, der fremgår af nedenstående tabel 4.2: 23 I databaserne gennemførte vi en systematisk søgning i perioden november-december 2014. For at finde relevante søgeord lavede vi en brainstorm over danske og engelske søgeord. I Cinahl Plus benyttede vi os af headings, hvor vi ved at søge på et ord i emneordslisten fandt inspiration til andre relevante søgeord (45). Udover emneordssøgning brugte vi også fritekstsøgning, da vi ville sikre, at vi også fik de referencer med, som ikke har fået tildelt emneord (45). For at begrænse mængden af hits benyttede vi os af kombinationer af forskellige søgeord ved at bruge operatorerne OR og AND (42) (Bilag 3). Derudover brugte vi i enkelte tilfælde også operatoren NOT for at udelukke specifikke emner (42) (Bilag 3). På den måde blev vores hits så relevante som muligt. For at variere endelserne på vores søgeord anvendte vi i flere tilfælde højre trunkering på stammen af ordet, hvor vi ved at afkorte ordet, øgede vores søgningen til en bredere søgning (45) (Bilag 3). Gennem den systematiske søgning i databaserne fandt vi frem til nogle udenlandske videnskabelige artikler, som vi fandt relevante for videre gennemlæsning (42). Under gennemlæsningen af disse artikler foretog vi i visse af artiklerne en kædesøgning, hvor vi gennem referencerne fandt nogle artikler, som vi formodede, ville være brugbare i vores projekt (42). På den måde endte vi med at finde frem til en række artikler til videre brug i projektet. For at sikre kvaliteten af de udvalgte artikler har vi vurderet dem med inspiration i henholdsvis guiden for (VAKS) (43) og tjeklisterne for kritisk gennemgang af kvantitative studier (46). På den måde endte vi ud med seks udenlandske videnskabelige artikler (Bilag 4) til primær brug i projektet. Visse af de artikler, der ikke opfyldte kvalitetskravene, har vi valgt at bruge som sekundær litteratur. Sideløbende med vores litteratursøgning i databaserne foretog vi en bevidst tilfældig søgning (42). Her tog vi kontakt til fagpersoner, som vi vidste, beskæftigede sig med vores emne. for derigennem at søge relevant viden og litteratur (42). Her fik vi tilsendt en projektbeskrivelse for et udviklingsprojekt, som omhandler afprøvning af virtuel bostøtte i fem danske kommuner (16). Denne valgte vi at inddrage i problembaggrunden. Derudover anvendte vi også metoden bevidst tilfældig søgning på søgemaskinen google.dk, hvor vi foretog en bred søgning (42). Her fandt vi bl.a. brugbart materiale fra hjemmesider 24 som ergoterapeutforeningen og psykiatrifonden, som gav relevant viden ift. vores emne og problemstilling. På denne måde fandt vi også frem til den danske rapport ”Telepsykiatri i Danmark – hvad ved vi fra udlandet?” (6) samt det danske katalog ”Erfaringer med anvendelsen af ITløsninger i behandlingen af lettere angst og depression” (47). Disse blev kritisk vurderet jævnfør VAKS (43), hvorefter vi valgte at inddrage og anvende dem i projektet. Endvidere har vi også foretaget en håndsøgning i den anvendte faglitteratur fra vores uddannelsesforløb (42). Fra denne søgning har vi valgt at inddrage udvalgt teori fra MOHO, Banduras begreb om self-efficacy samt Antonovskys begreb om OAS. 4.3.5 Forskningsetik I det følgende beskrives de forskellige etiske og juridiske forhold, vi har været opmærksomme på i planlægningen og udførelsen af dette projekt. Vi tager udgangspunkt i udvalgte principper fra Datatilsynet og Helsinki-deklarationens retningslinjer. Helsinki-deklarationen består af en række anbefalinger i forbindelse med biomedicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson (48). The World Medical Association anbefaler dog, at alle personer, der er involveret i forskning med mennesker, overholder anbefalingerne. Vi vælger derfor at rette os efter sidstnævnte (48). Datatilsynet er den statslige myndighed, der fører tilsyn med persondataloven, hvorfor alle forskningsprojekter skal søge om tilladelse fra Datatilsynet (49). Da vores projekt er en studieopgave, er vi fritaget fra at søge tilladelse, men er dog stadig underlagt reglerne i persondataloven (50). Persondataloven sikrer, at personfølsomme oplysninger behandles på forsvarlig vis, herunder at man opbevarer data, så uvedkommende ikke får adgang til dem, samt at data udelukkende bruges til projektets gennemførsel. Personer anonymiseres, og data slettes efter brug (50). I dette projekt er vi opmærksomme på at respektere og beskytte informanterne og samtidig sikre, at deres velbefindende kommer før projektets interesser (48). Vi kontaktede således 25 tidligt institutionens vejledere for et møde, hvor vi kunne informere om projektets formål. I forbindelse med mødet hjalp vejlederne os med at finde og tage kontakt til fire egnede borgere, som alle takkede ja til at deltage. Borgerne deltager dermed frivilligt og er informerede om projektet (48). Via den Videnskabsetiske Komité, har vi fundet formularer til inspiration til udarbejdelse af et skriftligt samtykke samt til et informationsbrev (51). Det skriftlige samtykke indeholder både samtykke fra os og fra den enkelte borger. Således respekteres borgerens integritet samtidig med, at vedkommende har en sikkerhed for, at privatliv og fortrolige oplysninger beskyttes (48). For at sikre, at borgeren er velinformeret om projektets formål og indhold, har vi udsendt skriftlig information og samtykkeerklæring i god tid, således at borgerne har haft god tid til at læse og underskrive materialet inden gennemførelsen af interviewene (48). Efter hvert enkelt interview overføres empirien fra diktafon til en computer med et fortroligt password, hvilket sikrer, at data opbevares forsvarligt (50). Herefter slettes interviewene fra diktafonen. 4.4 Bearbejdning af datamateriale I følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan vi har bearbejdet vores indhentede data. 4.4.1 Transskription I analysen af vores empiri bearbejder og organiserer vi vores data i form af transskription. Formålet med at transskribere er at omforme interviewene fra mundtlig til skriftlig form med henblik på at gengive samtalen, så den bedst muligt repræsenterer dét, informanten havde til hensigt at fortælle (37). For at mindske forskellen i transskriptionerne har vi valgt, at kun to personer i gruppen hver især udfører to af de fire transskriptioner. Da transskribenterne ikke var til stede under selve interviewene, foretog vi en kontrol ved, at en interviewer eller suppleant lyttede optagelsen 26 af interviewene igennem, samtidig med at transskriptionen fulgtes. I og med at de var til stede under interviewet og derved har fået informantens kropssprog og mimik med, har dette med til at styrke validiteten af materialet, da kendskabet til det nonverbale kan have en betydning for forståelsen af det fortalte (37). På denne måde sikres også enighed om det transskriberede, hvilket samtidig øger reliabiliteten (39). For at styrke pålideligheden har vi valgt at opsætte nogle specifikke transskriptionsmetoder, så de fire transskriptioner kommer til at danne det bedst mulige grundlag for sammenligning og analyse (37). Da vi ville undgå, at meningen skulle gå tabt eller forvrænges undervejs, gjorde vi os nogle overvejelser omkring, hvordan transskriptionen skulle udføres, og hvad den skulle indeholde (Bilag 5). 4.4.2 Analysemetode I det følgende beskrives den anvendte metode for analyse af den indsamlede empiri samt fremgangsmåden for, hvordan vi konkret har benyttet metoden. Målet for vores analyse er udvikling af nye beskrivelser, da vores problemstilling retter sig mod at beskrive og forstå borgernes oplevelse af VV (37). Vi anvender systematisk tekstkondensering, jf. Malterud (37). Vi anser af flere grunde systematisk tekstkondensering som værende hensigtsmæssig for vores projekt. Bl.a. anvendes metoden til at beskrive fænomener samt til at udvikle nye beskrivelser ud fra borgernes livsverden, i dette tilfælde borgerens oplevelse af VV (37). Derudover har metoden fokus på tværgående analyse som metode til at sammenfatte information fra mange forskellige informanter (37). Dette er relevant for vores projekt, da vi netop søger indsigt i og forståelse af vores empiri. Systematisk tekstkondensering er desuden en analysemetode, der læner sig op ad den datastyrede analyse, hvor temaer dannes ud fra den indsamlede empiri (37). Dette går godt i spænd med vores ønske om lægge teorien og forforståelsen i baggrunden ved i stedet være så induktive som muligt. 27 Systematisk tekstkondensering gennemføres ved hjælp af fire trin, hvilket belyses nærmere i nedenstående afsnit (37). 4.4.3 De 4 analysetrin I det følgende beskrives vores analysearbejde, hvor vi har fundet inspiration i de fire analysetrin som beskrives af Malterud (37). 4.4.5 Trin 1 – Helhedsindtryk Vi startede med at foretage en langsgående analyse, hvor vi dannede os et helhedsindtryk af vores materiale (37). Dette gjorde vi via forskertriangulering, hvor vi hver især læste de fire transskriberede interviews (Bilag 6) igennem og noterede foreløbige temaer. Efterfølgende udvalgte vi i fællesskab syv gennemgående temaer for de fire interviews. Disse er illustreret i figur 4.1. 28 4.4.6 Trin 2 – Meningsbærende enheder For at organisere vores materiale foretog vi en systematisk gennemgang af transskriptionerne med henblik på at identificere de meningsbærende enheder. Dette indebærer en systematisk dekontekstualisering, hvor vi tog dele af teksten ud af sin oprindelige sammenhæng, for at den senere at kunne læses med beslægtede tekstelementer og den teoretiske referenceramme (37). Under systematiseringen valgte vi at kode de meningsbærende enheder med en farve for hvert af de ovenstående temaer. I denne proces viste det sig, at nogle af temaerne repræsenterede hinanden. Tema 6 blev bl.a. koblet sammen med tema 1, og tema 7 blev koblet sammen med tema 2. Ud fra vores systematik fandt vi frem til følgende temaer, som fremgår i figur 4.2. 4.4.7 Trin 3 – Kondensering For at trække meningen ud af de meningsbærende enheder, kondenserer vi indholdet for de enheder, der har den samme kode. Vi har derfor opsat et skema for systematik af de meningsbærende enheder samt kondensering af disse (Bilag 7). Vi valgte at arbejde med en enkelt temagruppe som enhed ad gangen. Her viste det sig under samtlige temagrupper, at materialet indeholdt flere forskellige nuancer, hvorfor vi sorterede materialet i tilsvarende subgrupper under hvert tema, som er illustreret i figur 4.3. Derudover frasorterede vi nogle af de meningsbærende enheder, da de viste sig ikke at være meningsbærende for de endelige temaer og dertilhørende subgrupper. Andre meningsbærende enheder endte med at få en anden farvekode, idet de efter udarbejdelsen af subgrupper hørte til andetsteds. 29 Under hver enkelt subgruppe lavede vi et eller flere konkrete kondensater, som genfortæller og sammenfatter indholdet af de meningsbærende enheder (Bilag 7) for videre brug i præsentationen af resultater. Undervejs viste det sig, at enkelte af de meningsbærende enheder faktisk ikke var meningsbærende, hvorfor vi slettede disse. I arbejdet med henholdsvis udvælgelse af subgrupper samt kondensering af de meningsbærende enheder har vi igen benyttet forskertriangulering. Formålet med dette var at sikre de mest relevante subgrupper, samt at intet skulle gå tabt under meningskondenseringen. 4.4.8 Trin 4 – Sammenfatning For at sammenfatte vores fund har vi i resultatafsnittet udarbejdet en analytisk tekst for hver af subgrupperne, som repræsenterer projektets resultater (37). Vi illustrerede nuancerne i vores resultater ved at udvælge en række citater, som fungerer som eksempler, der uddyber aspekter af det, den analytiske tekst fortæller (37). For at validere vores resultater har vi undervejs i denne proces rekontekstualiseret vores fund ved at holde dem op mod den sammenhæng i transskriptionerne, de oprindeligt blev hentet ud af (37). Til sidst vurderede vi i diskussionsafsnittet vores fund ved bl.a. at holde dem op imod relevant teori og tidligere forskning for at se, om modstridende, tilsvarende eller lignende 30 beskrivelser er præsenteret af andre, eller om vores resultater bidrager med nye beskrivelser og ny viden (37). 5. Resultatafsnit I følgende afsnit præsenteres de resultater, vi er kommet frem til under vores analysearbejde. Resultaterne er underbygget med udvalgte citater fra vores informanter. Under hvert tema præsenteres resultater af de dertilhørende subgrupper. 5.1. Præsentation af informanter Den ene informant repræsenteres fra vores pilotinterview, da udbyttet af dette interview vurderes til at være på niveau med de efterfølgende interviews. Som det fremgår af tabel 5.1 består vores informanter af tre kvinder og en mand i alderen 28-45 år. For at anonymisere den mandlige informant, har vi valgt at sløre data ved at referere til alle fire informanter som kvinder samt ikke at angive deres præcise alder (52). 31 5.2 Tilgang til virtuel vejledning 5.2.1 Mening om virtuel vejledning Informanter A og D fortalte, at de oplevede VV som en god og alternativ måde at få støtte på, samt at VV er både interessant og spændende på grund af teknologien. A udtrykte det således: ”det er sådan lidt mere blæret – jeg kan godt lide ny teknologi, og det var jo nyt for mig, og jeg synes, det var vildt spændende og interessant at se på det og se, hvad det gør i forhold til face-to-face-kommunikation” (A: L. 144-146) Informanterne A og B understregede, at VV ikke kunne erstatte ATA-vejledningen. A gav i stedet udtryk for, at VV var et godt supplement til ATA. Hun oplevede dog ikke, at effekten af VV var helt den samme. Informanten tilføjede, at hun godt kunne lide, at VV var ressourcebesparende: “Jeg kan godt lide, at virtuel vejledning er ressourcebesparende, og at der ryger mindre benzin og os ud i atmosfæren” (A: L. 106-109) Generelt set havde informanterne en meget forskellige holdning ift. tilgangen af VV. Informant B berettede, at hun ikke oplevede nogle minusser ved VV, men at VV dækkede præcist hendes behov. For hende var VV desuden et mellemstadie, men hvis hun kun havde VV, ville hun mangle udfordringen ved, at der kom nogle i hendes hjem. Overordnet set synes informant C, at VV var godt, når det virkede. Hun følte sig taget seriøst, fordi der var én, der interesserede sig for hende. Derudover oplevede hun VV som værende mere intens, da hun skulle have øjenkontakt med vejleder hele tiden. Samtidig var hun glad for at kunne se sig selv på skærmen, da det gav mening for hende at kunne se, om hun f.eks. så træt ud. Informant D’s holdning var, at hun godt kunne lide at snakke over computeren. På trods af afstanden følte hun næsten, at vejlederen alligevel var fysisk til stede under VV: 32 ”Jeg kan godt lide det, øh (.) det er lidt anderledes end, jeg er vant til, men jeg kan faktisk godt lide det, fordi at (.) som sagt, jeg føler det er ansigt til ansigt, at hun er her” (D: L. 170-171) 5.2.2 Betænkeligheder og forbehold Informant D fortalte, at hun ingen betænkeligheder havde ved at påbegynde VV. Øvrige informanter svarede, at de var spændte på, hvordan det ville komme til at fungere. For B’s vedkommende var hun usikker på, om det ville blive en kunstig samtale. For A handlede det om en bekymring, som gik på, om man stadig kunne komme ind til kernen i VV. B mente, at virtuel kommunikation var anderledes på flere måder end ATA vejledning, f.eks. ift. de krav og ressourcer, der kræves af hende. Hun forklarede bl.a. andet, at VV trak meget på hendes koncentrationsevne: ”Jeg tror netop det, der trækker ned på det, er det med koncentrationen, for man kan koncentrere sig på en lidt anden måde, når man har virtuel vejledning” (A: L: 235-236) 5.2.3 Teknik Samtlige informanter oplevede problemer med teknikken. B og C nævnte, at deres vejleder ringede dem op, hvis der gik for meget tid med tekniske problemer. A gav udtryk for at tage det som en udfordring, mens informant C af og til oplevede, at det var spild af tid, hvilket hun udtrykte således: ”Jamen altså – jeg har været lidt uheldig, hvor det ikke lige har virket hver gang – øh, hvor enten så har der været sort skærm, eller så ku’ vi ikke høre hinanden, eller et eller andet (.) så det, så, så jeg er sådan lidt utilfreds med det – faktisk” (C: L: 31-33) Informant B fandt det sjovt, når der opstod tekniske problemer. For informant D havde teknikken endnu ikke virket optimalt. Hun havde visuel kontakt med sin vejleder, men talte 33 over telefonen, da lyden ikke virkede på computeren. Hun ville gerne, at VV udelukkende foregik over computeren, da hun mente, at det ville være mere personligt. 5.3. Fleksibilitet ved virtuel vejledning 5.3.1 Mulighed for egen indflydelse Samtlige informanter fortalte, at varigheden af VV var fleksibel, samt at den varierede efter behov, hvilket understøttes af informant C’s udsagn: ”Jamen, det er bare indtil, vi ikke har noget at snakke om, eller hvis jeg bliver for træt, så stopper vi og så (.) øh” (C: L. 109-110) Ifølge informant B kunne fleksibiliteten være gensidig i og med, at vejleder også havde mulighed for at afkorte VV, hvis hun f.eks. havde travlt. Fleksibiliteten i tidsperspektivet havde også betydning, når det kom til muligheden for at kunne komme i kontakt med sin vejleder efter behov, hvilket især informant D satte stor pris på. Derfor mente hun ikke nødvendigvis, at den aftalte tidsramme havde den store betydning. Informanterne A og B nævnte fleksibiliteten i muligheden for selv at bestemme, hvor de ville sidde i deres hjem under VV. C og D fortalte, at de oplevede VV som afslappende, da de ikke skulle tænke over, hvordan de selv eller deres omgivelser præsenterede sig i forbindelse med vejledning. Afsluttende citat fortæller rammende, hvordan informant D oplevede netop dette som en fordel ved VV: ”Jamen, at øh, det er, at jeg ikke skal sidde og tænke på, ”åh, nu skal jeg til og i mit tøj”, og ”åh, der er så mange ting, der skal ordnes, inden hun kommer” (.) – ja, jeg slapper bare af” (D: L. 201-202) 5.3.2 Omgivelsernes betydning Ift. hvorvidt informanterne kunne forestille sig at benytte VV uden for hjemmet fortalte B, C og D, at de syntes, at VV hørte til i deres eget hjem. Holdningen understøttes med følgende citat fra informant D: 34 ”Jeg tror, at hvis det er sådan at jeg tog hende med, for eksempel, så ville jeg ikke få sagt så meget, øh fordi, øh (.) det at (.) det er et, et fremmed sted, det føler jeg lidt sådan, når det er andre steder, det er svært for mig” (D: L. 133135) Informant D begrundede holdningen med, at hun ikke troede, at vejledningen ville være ligeså personlig, hvis den foregik uden for hjemmet. Hun følte sig mest tryg i eget hjem. 5.3.3 Muligheder i brugen af virtuel vejledning Informanterne A og C havde benyttet sig af muligheden for at vise deres vejleder ting i hjemmet ved brug af kameraets funktion, eksempelvis: mobiltelefon, hunden og forsikringspapirer. Følgende uddrag eksemplificerer, hvordan kameraet bl.a. kunne benyttes under VV: ”Ja, helt sikkert, helt sikkert – også hvis jeg har øh, hvis jeg (.) Jamen øhm, altså jeg tror faktisk, jeg gjorde det med nogle papirer, jeg havde fået fra min forsikring, fordi jeg skulle have en forsikring på min hund, og der viste jeg hende (.) sådan op ad skærmen” (C: L. 131-133) Informanterne A og D forestillede sig, at de godt kunne bruge VV uden for hjemmet, f.eks. ved at bruge det hos deres forældre eller på arbejdet. De øvrige informanter havde ikke lyst til at bringe VV uden for hjemmets vægge. 5.4 Kommunikation 5.4.1 Relation Informanterne A, B og D fortalte, at relationen til deres vejleder var nogenlunde uændret, efter de var startet op med VV. Informant A gav dog udtryk for i følgende citat, at hun var i tvivl om, hvorvidt relationen havde ændret sig lidt: 35 ”Øhm (.) ja (.) jo (.) måske (.) jeg tænker måske, at der har været et lille skred i min opfattelse af hendes rolle et eller andet sted. Men jeg er ikke sikker på det (.) det er i hvert fald ikke negativt” (A: L. 181-182) Informant C gav udtryk for, at relationen var blevet lidt bedre, efter at hun var begyndt med VV, hvilket hun troede hang sammen med, at hun havde kendt sin vejleder i lang tid. Informant B syntes ikke, at relationen under VV var lige så personlig som ved ATA. Hun oplevede VV mere kunstigt. Samtidig gav hun udtryk for, at det kunstige nødvendigvis ikke skulle forstås som noget negativt, da det personlige element ikke var hendes behov i forbindelse med VV. Informant C oplevede relationen under VV som værende mere intens og personlig. Hun kan lide den vedholdende øjenkontakt med sin vejleder over skærmen. 5.4.2 At nå ind til det centrale Informanterne B og D fortalte, at de oplevede, at deres vejledere via VV var gode til at aflæse dem. De oplevede begge, at deres vejledere kunne aflæse, om de var kede af det – eller mere praktisk, om de f.eks. havde en opvask stående, som de burde have gjort noget ved. Dette støttes op af informant B’s udsagn: ”Ja, både aflæse mig, plus at hvis jeg har en dårlig dag eller har haft en dårlig uge, så ligner jeg sådan en gang ”udskidt æblegrød” med håret strittende ud til alle sider og nattøj på” (B: L. 120-121) B og D fortæller begge, at der måske godt kunne gå noget tabt i forbindelse med VV, fordi man var tvunget til at komme direkte ind til det centrale. Ved ATA kom man lidt mere løbende ind på centrale emner, hvilket nedenstående uddrag illustrerer: ”For man har det jo med at væve lidt ved siden af engang imellem, og på den måde kommer der flere ting ind – fordi det kommer man i tanke om efterhånden, når man sidder i en samtale, og det kommer så ikke på den virtuelle, fordi det er sådan lidt kort og præcist” (B: L. 167-169) 36 B tilføjede, at fordi hun både havde VV og ATA fast hver uge, så havde hun ikke behov for, at VV skulle være lige så koncentreret som ATA. Modtog hun udelukkende VV, ville hun dog mangle det personlige, uddybende og selve udfordringen ved, at hendes vejleder kom i hendes hjem. Samtidig beskrev hun det som værende positivt, at hun efter VV ikke var så udmattet, idet hun så kunne foretage sig mere. Informant A fortalte, at samtalen under VV kunne blive en smule overfladisk, hvorfor det kunne være svært at nå ind til kernen i vejledningen. Det var svært at aflæse vejlederens signaler og kropssprog over skærmen, hvilket hun udtrykte således: ”Netop det her med at samtalen kan blive lidt mere overfladisk, og kernen er lidt svær at nå ind til (.) jeg går ud fra, at det er, fordi at man ikke kan aflæse kropssproget, som man kan ved en face-to-face-samtale” (A: L. 158-160) 5.5 Indhold og udbytte af virtuel vejledning 5.5.1 Aktivitet Informant A brugte VV til at blive mindet om at opretholde sit sociale liv ved f.eks. at få aftalt besøg hos venner og familie. Opretholdelsen så hun som værende den største forandring ved VV. Til spørgsmålet om, hvad VV eksempelvis kunne bruges til, fortalte B, at for hende lossede VV den dårlige samvittighed i gang ved at give hende et prik på skulderen. På den måde fik hun tingene gjort ved f.eks. at blive mindet om at komme ud at gå, få vasket op eller vasket tøj. Hun formulerede det således: ”Jamen det er simpelthen det der med at få et ”los i røven” for at huske mine ting – eller ikke så meget at huske mine ting, men at få dem gjort” (B: L 7374) Samme informant udtrykte også, at VV støttede hende til at komme igennem weekenderne – alternativt ville hun gå i stå. I hendes øjne var VV mindre psykisk hårdt og trættende end ATA, hvorfor hun foretrak VV op til en weekend. 37 Informanterne C og D berettede, at de benyttede VV til at komme i gang med dagen. D fortalte om en episode, hvor hun via VV blev guidet til at komme i tøjet, ud af døren og ned på værestedet. Slutteligt fortæller informant B, at hendes vejleder via VV gav hende selvtillid til at prøve nye ting som f.eks. netdating: ”Øhm (.) hun giver mig så også en form for selvtillid til at prøve nogle ting – nu har jeg jo været alene i tyve år godt og vel og er lige nu begyndt at prøve at møde mænd på dating service (.) øhm, og det har taget mig meget lang tid at komme dertil (.) (B: L. 149-151) 5.5.2 Samtale Alle informanter nævnte, at de brugte VV til at modtage en form for støttende samtaler. Som det fremgår af citatet nedenfor, brugte informant A eksempelvis VV til at få ”mentaliseret” og snakket om de svære ting, hvilket lettede trykket fra hendes sygdom: ”Ja, altså det er jo en del af det der med at være stabil og få delt de svære ting og komme af med det (.) fordi ”mentaliseringen” som vi snakkede om før, er med til ligesom at lette trykket fra sygdommen i forhold til dét, der er svært (.) og øhm det er jo en fortløbende proces, så det er jo meget forskelligt, hvad vi snakker om” (A: L 95-98) Samme informant oplevede, at hun i VV hurtigt fik uddybet sine problematikker. Senere sagde hun endvidere, at VV kunne komme til at fokusere udelukkende på det positive, så hun glemte at forholde sig til det negative. Ifølge hende lå der derfor en ekstra opgave inden VV ift. at reflektere over de ting, som er svære, så vejledningen kunne blive specifik for at nå ind til kernen. Informant C gav udtryk for at, hun fik meget ud af VV, bl.a. fordi hverdagsproblemer og handleplan blev gennemgået: 38 ”Jamen altså – det er alt fra hund til børn til hverdagsproblemer, til at hun lige skal høre, hvordan det går, og hvordan den sidste uge er gået og sådan noget, ikke” (C: L. 80-81) Gennem den virtuelle samtale oplevede informant C også tryghed ved, at der var nogen, der tænkte på hende og var interesseret i hende. Informant B oplevede, at samtalerne over VV gav hende mere selvtillid. 6. Diskussion I det følgende diskuteres henholdsvis den eksterne og interne validitet for projektet. Ift. diskussionen af den eksterne validitet vil vi starte med kort at opsummere vores resultater for de områder, vi har fundet relevante for diskussionen. De dele af resultaterne, der er udvalgt til diskussion, er identificeret ved fælles gennemlæsning af resultatafsnittet med udgangspunkt i vores problemstilling og er under diskussion defineret ved en overskrift svarende til det tema, indholdet er hentet ud fra. Disse diskuteres i relation til udvalgte teorier, videnskabelig litteratur og egne refleksioner. Under diskussionen af den interne validitet behandles valg af den induktive tilgang frem for den deduktive tilgang, samt vores valg af undersøgelsesmetode og betydningen heraf. Derudover diskuteres udvælgelse af informanter samt dele af den udvalgte litteratur. Til sidst diskuteres valg af teori, og endelig diskuteres projektets overførbarhed. 6.1. Resultatdiskussion Hovedfund fra vores resultater viste, at informanterne generelt set var tilfredse med VV, hvis det tekniske virkede. De fleste af informanterne understregede dog, at VV ikke kunne erstatte ATA-vejledningen, men at det fungerede godt som et supplement. Samtlige informanter fandt også VV fleksibelt, da de f.eks. selv kunne bestemme varigheden af VV. Nogle fremhævede også, at VV var afslappende, fordi de ikke skulle tænke over deres 39 omgivelser, når de modtog VV. Andre informanter fandt det derimod fleksibelt, at de selv kunne bestemme, hvor de ville sidde henne i deres hjem under VV. Næsten alle informanter syntes, at relationen til deres vejleder var nogenlunde uændret, efter de var startet op med VV. En enkelt syntes dog, at VV kunne være kunstigt og knapt så personligt. Halvdelen af informanterne oplevede, at deres vejledere var gode til at aflæse dem under VV, hvorimod en anden informant var uenig i dette. Nogle informanter gav også udtryk for, at der kunne gå noget tabt i forbindelse med VV, fordi man var tvunget til at komme direkte ind til det centrale. Endelig viste vores resultater også, at det er meget forskelligt, hvilke aktiviteter VV bruges til. Gennemgående anvendte informanterne dog VV til støttende samtaler, f.eks. ift. at få en øget motivation, opretholde et socialt liv, få klaret praktiske gøremål m.m. 6.1.2 Tilgang til virtuel vejledning I det følgende afsnit behandler vi subgrupperne: “Mening om virtuel vejledning” og “Teknik”, der begge relaterer sig til det overordnede tema “Tilgang til virtuel vejledning”. Vores resultater viser en generel tilfredshed med VV, hvilket synes at være i overensstemmelse med store dele af den indhentede litteratur samt forskning. En rapport fra dansk sundhedsinstitut fra 2009 konkluderer med baggrund i udenlandske erfaringer og studier, at patienter er godt tilfredse med telepsykiatri, og at behandlingsresultaterne er gode (6). Dette stemmer godt overens med vores resultater, hvor flere af informanterne er begejstrede for VV, hvilket de oplever som en god og alternativ måde at få støtte på. Dog fandt vi, at der var utilfredshed, når det tekniske ikke fungerer. Ovenstående er i tråd med konklusioner fra tidligere forskning. Her har man ligeledes, trods udfordringer med det tekniske udstyr, fundet høj tilfredshed blandt borgere ift. bl.a.: reduceret ventetid, reduceret fravær fra arbejdet, reduceret rejsetid og større selvvalg og kontrol for borgeren (53). Relaterer vi disse faktorer til ergoterapeutisk og tværfaglig teori, finder vi det realistisk at antage, at VV, på lige fod med ATA vejledning, kan anvendes som metode til at strukturere 40 borgerens hverdag, så den bliver mere forudsigelig og forståelig (35). Ligeledes ser vi gode muligheder i at anvende telepsykiatriske løsninger til at fremme aktivitet og deltagelse hos mennesker med psykiske lidelser, så der opstår nye muligheder for en øget håndterbarhed og meningsfuldhed – og dermed en OAS samt øget følelse af handleevne (35) (32). Vi ser dermed mulighed for, at VV kan bidrage til træning i hverdagen med henblik på rehabilitering. Vores resultater understreger dog samtidig, at VV ikke kan erstatte ATA vejledning, men at det i stedet kan være et godt supplement. At telepsykiatri bør være en del af det samlede behandlingstilbud, bakkes op af en faglig artikel fra American Journal of Occupational Therapy (30). Også her understreges det, at telepsykiatri ikke kan erstatte ATA interventioner, men at det bør fungere som et supplement (30). I forlængelse af dette stiller vi dog spørgsmålstegn ved, om der kan opstå en særlig udfordring ift. at kunne overføre det nære interpersonelle fra traditionelle ATA interventioner til specialiserede og teknologiske løsninger, hvis disse bruges alene. Ligeledes finder vi, at der kan sås tvivl om, hvorvidt effektiviseringen påvirker behandlingskvaliteten. Blandt fordelene ved brug af telepsykiatri finder vi, at det kan bidrage til en øget og mere fleksibel mulighed for adgang til behandling. I nogle tilfælde som bedste mulighed, da alternativet grundet de demografiske og økonomiske besparelser kan være nedsat eller ingen behandling (1). Sidstnævnte alternativ behandles også i et review, der beskriver, at borgere er villige til at bruge telepsykiatri, hvis det giver adgang til ydelser, de ellers ikke ville få (5). I andre sammenhænge argumenteres der for, at telepsykiatri benyttes til at sikre specialisering og tværfagligt samarbejde med henblik på at øge behandlingskvaliteten og sikre nærhedsprincippet (6). Således ser vi divergerende holdninger ift. telepsykiatri. Som ergoterapeuter kan vi samtidig få den tanke, at vi med tiden risikerer at blive helt overflødige i borgerens hjem, hvis telepsykiatriske løsninger fuldt ud erstatter det fysiske samvær. Vi finder det derfor nærliggende at rette opmærksomheden mod dét, man risikerer at miste ved udelukkende brug af VV. Eksempelvis ift. betydningen af nærvær og relationen mellem borger og vejleder. Denne udfordring behandles senere i dette projekt. Mulige følger af en effektivisering af rehabiliteringsprocessen behandles også i et udenlandsk review (25). Her konkluderer man dog, at der ikke umiddelbart er forskel på 41 effekten ved telepsykiatri og traditionel behandling, ligesom de henviser til igangværende RCT-studier, der ligeledes fortsat synes at fremvise enslydende resultater (25). Trods øget opmærksomhed på udfordringerne, mangler der fortsat evidens ift. effekten af telepsykiatri. At der endnu ikke findes evidensbaseret forskning inden for området forklares bl.a. med, at forskningsfeltet endnu er meget nyt og kontinuerligt udvikles i takt med den hurtige specialisering af teknologien (22). Ikke mange studier inden for telepsykiatri siger noget om klientcentrering i telepsykiatri. Dog belyses det kort i en dansk rapport, der taler for, at telepsykiatri skal være valgfrit for den enkelte borger, og at det bør fungere som en integreret del af rehabiliteringen som én ud af flere løsninger i det samlede behandlingstilbud (6). Den klientcentrerede tilgang argumenteres der ligeledes for i MOHO, hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes værdier og ønsker med henblik på at bevare motivationen og derved opnå bedre behandlingsresultater (32). Betydningen af en øget klientcentreret tilgang behandles også i et udenlandsk litteraturreview. Her diskuteres, hvorvidt patienter, der er tilfredse med deres behandling, er mere tilbøjelige til at følge behandlingsprocedurer og dermed genvinde eller i det mindste opnå god behandling (16). 6.1.3 Fleksibilitet ved virtuel vejledning I det følgende afsnit behandles subgruppen: “Mulighed for egen indflydelse”, der relaterer sig til det overordnede tema “Fleksibilitet ved virtuel vejledning”. Fleksibilitet er en af de mange fordele, der nævnes i forbindelse med telepsykiatri. I Danmark beskriver et dansk pilotprojekt med fokus på bl.a. implementering af telepsykiatri, at telepsykiatri kan medføre øget fleksibilitet i behandlingerne (16). På baggrund af både denne betragtning og vores egen empiri, ser vi potentiale i f.eks. forbedret kontinuitet i behandlingen. Argumentet herfor henter vi bl.a. i vores informanters udtryk for fordelen i, at varigheden af VV er fleksibel og varierer efter kontekst og behov. 42 Baseret på et ønske om fleksibilitet og øget kontinuitet ser vi i VV en mulighed for at fremme aktivitet og deltagelse – bl.a. med henvisning til, at nogle af informanterne alternativt kan have tilbøjelighed til at aflyse fysiske besøg i hjemmet – alene fordi forberedelserne bliver for uoverskuelige. Antagelsen understøttes af lignende projekter, der har enslydende erfaringer fra praksis, hvor borgere ser en fordel i, at vejlederen modsat ved ATA vejledning ikke ser hele hjemmet, når VV anvendes (16). Samtidig ser vi et muligt etisk og fagligt dilemma i at tilbyde mennesker med psykiske lidelser samtaler via VV frem for ATA vejledning. Overvejelserne går på, hvorvidt det er forsvarligt at tilbyde VV til personer, som i forvejen primært bruger de elektroniske medier som livline til verden udenfor, da disse borgere måske i stedet kan have mere brug for, at der kommer en vejleder fysisk i hjemmet. Bare dét, at der kommer en person i hjemmet, kan for nogle fungere som motivation for, at man får handlet på opgaver og aftaler som eksempelvis oprydning, rengøring eller social eksponering. Med udgangspunkt i Banduras social kognitive teori, herunder betydningen af motivation for aktiviteter, kan man omvendt argumentere for fordelene i at tage udgangspunkt i aktiviteter, som borgeren er motiveret for. Ved at udnytte styrker og interesser kan praktikeren således bidrage til at styrke self-efficacy (34), ligesom høj grad af klientcentrering og medbestemmelse kan medføre øget compliance i rehabiliteringen (32). Konkret vil en sådan tilgang måske kunne medføre færre aflysninger fra borgerens side, da han/hun ikke i samme grad skal forholde sig til det sociale aspekt og omgivelsernes præsentation. Netop omgivelserne er også et særligt aspekt i MOHO. Her er man optaget af deres betydning for både mennesket og dets udførelse af aktiviteter (32). I vores undersøgelse ser vi netop betydningen af omgivelserne ved, at informanterne i varierende grad fremhæver netop fleksibiliteten i selv at kunne vælge kontekst i forbindelse med VV. Årsagen skal muligvis findes i, at det kan synes befriende ikke at skulle bruge energi på overvejelser omkring, hvordan man selv eller ens omgivelser præsenterer sig. At anvende VV frem for ATA kan således være en måde at tilpasse omgivelserne til, hvor aktiviteten (her vejledningen) foregår. Ved at imødekomme den enkelte på denne måde sikres en højere grad af klientcentrering, ligesom det kan understøtte en styrkelse af self-efficacy (32) (34). Et systematisk review, der undersøger betydningen af informationsteknologi, peger desuden 43 på, at fleksibiliteten i telepsykiatri kan understøtte borgerens mulighed for empowerment og egen indflydelse (22). De ovenfor beskrevne positive udbytter knytter sig også til MOHO’s begreb om følelsen af handleevne, der beskrives som borgerens oplevelse af at føle sig dygtig og effektiv, hvilket naturligt påvirker den samlede oplevelse af livskvalitet (32) (22). Man kan derudover overveje, om den øgede følelse af handleevne giver anledning til øget aktivitet og deltagelse hos borgeren. Derudover retter vi opmærksomheden på, om en øget følelse af handleevne samtidig kan give anledning til en øget aktivitet og deltagelse hos borgeren. I vores undersøgelse ser vi, at flere informanter giver udtryk for, at det hjælper dem til at få klaret flere ting i hverdagen. Det er dog ikke lykkedes os at finde nogen evidens, der understøtter denne betragtning. Under alle omstændigheder understøtter fleksibiliteten i vores øjne muligheden for at tage udgangspunkt i den enkeltes aktuelle behov. Det er muligt at tilrettelægge en individuelt målrettet intervention, hvilket er helt i tråd med klientcentrering efter MOHO-baseret praksis (32). 6.1.4 Kommunikation I det følgende afsnit behandles de to subgrupper: ”Relation” og ”At nå ind til det centrale”, der begge relaterer sig til det overordnede tema ”kommunikation”. Et omfattende litteraturreview påpegede allerede i 2004, at der savnes forskning vedrørende telepsykiatriens betydning for kommunikationen og relationen mellem borger og praktiker (53). Undersøgelserne konkluderede, at borgere kun sjældent giver udtryk for, at telepsykiatrisk intervention opleves direkte upersonligt, eller at den gensidige føling med hinanden er nedsat (53). Nyere forskning fra 2009 understøtter fortsat disse undersøgelser og viser desuden, at telepsykiatri tillader mulighed for nærvær trods afstand (5). Undersøgelserne støtter op omkring vores resultater, der viser, at relationen til praktikeren for de fleste er uændret trods indførelse af VV som en del af rehabiliteringen. En enkelt mener dog, at VV kan være kunstigt og knapt så personligt. I modstrid med dette mener en 44 anden, at kommunikationen over VV er mere intens og personlig, hvilket igen understreger divergensen i holdningerne til telepsykiatri. Andre undersøgelser peger på, at visse former for intervention, eksempelvis psykoterapi, kan være mere afhængige af den traditionelle ATA relation. Ligeledes rettes der opmærksomhed mod udfordringer i fortroligheden ift. relationen, når kommunikationen ikke i samme grad som ved ATA kan understøttes af det non-verbale (54). Samme problemstilling diskuteres i en rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (2009), hvori man konkluderer, at der kan tabes informationer og fortrolighed ved brug af telepsykiatri (6). Noget tyder altså på, at der i højere grad end ved ATA vejledning kan være risiko for misforståelser i instruktioner og aftaler, når en samtale foregår via en skærm (25). Forskningen bør således også fremadrettet være opmærksom på risikoen for, at den oplevede værdi af samspillet mellem borger og praktiker kan begrænses (25). Relaterer vi ambivalensen omkring fortroligheden til vores resultater, så finder vi også her blandede oplevelser af for eksempel muligheden for at nå ind til det centrale samt for at aflæse hinandens kropssprog. Omvendt fortæller nogle af vores informanter også, at de netop qua distancen finder det lettere at tale om svære emner og ligeledes lettere kan nå ind til det centrale. En enkelt informant giver dog udtryk for, at hun ville mangle det personlige, uddybende og ikke mindst selve udfordringen i, at vejlederen kom i hendes hjem, hvis hun udelukkende modtog VV. En rapport fra Dansk Sundhedsinstitut har også behandlet præcis denne bekymring, men ikke fundet evidens for, at telepsykiatri skulle påvirke behandlingsresultaterne i en negativ retning (6). 6.1.5 Indhold og udbytte af virtuel vejledning I det følgende afsnit behandles de to subgrupper: “Aktivitet” og “Samtale”, der begge relaterer sig til det overordnede tema ”Indhold og udbytte af virtuel vejledning”. Vores resultater fra de fire interviews viser, at det er meget forskelligt, hvilke aktiviteter VV bruges til. Dog bruges de gennemgående til støttende samtaler, hvilket også generelt 45 kendetegner en af kerneydelserne inden for socialpsykiatrien (55). Støttende samtaler i form af vejledning, undervisning, træning og evt. praktisk afprøvning ydes som en støtte til at håndtere livet med en psykisk lidelse med henblik på fuld eller delvis tilbagevenden til tidligere funktionsniveau (55). At komme sig helt eller delvist er i tråd med recovery-tilgangen, som også er central, når man taler rehabilitering. Til forskel fra rehabiliteringsindsatsen, der betegner den indsats praktikere leverer, henviser recovery til borgerens egen proces (56). Tanken er, at alle mennesker har ret til indflydelse på eget liv – herunder mulighed for at forbedre og ændre praktiske, fysiske, sociale og personlige forhold i tilværelsen (56). I vores undersøgelse brugte informanterne bl.a. de støttende samtaler som motivation til meningsfuld aktivitet og deltagelse, f.eks. som støtte til at opretholde et socialt liv, til at få klaret praktiske gøremål samt til at opnå øget selvtillid til at turde prøve nye ting. Denne måde at anskue borgerens proces på er samtidig i tråd med Antonovsky’s salutogenetiske idé om at flytte fokus fra sygdom til sundhed (35). Med inspiration fra Antonovsky finder vi det derfor nærliggende at tænke, om vi som ergoterapeuter måske i højere grad bør reflektere over, om vi i tilgangen til den enkelte borger skal fokusere mere på, hvad der holder ham/hende sund og rask, frem for hvad der gør ham/hende syg (35). Vores resultater viser, at man ved at tilpasse aktiviteterne, så de er motiverende og af passende sværhedsgrad, således at borgeren kan deltage og opleve succes, kan styrke troen på egne evner (34). Andre resultater i vores undersøgelse viser, at VV kan bruges til guidning i opstart af dagen samt til at komme ud af døren samt til at få struktureret weekenderne. Når vi som ergoterapeuter støtter mennesker i at udføre aktiviteter og opnå et meningsfuldt liv, finder vi det derfor vigtigt, at vi er i stand til at finde frem til netop det, der er meningsfuldt for det enkelte menneske – og hvorfor (32) (27). At informanterne kan bruge VV til at håndtere livet med en psykisk lidelse, understøtter vores resultater. Vi ser, at det faktisk er muligt at etablere rammer med telepsykiatrien, der ikke forstyrrer leveringen af vores ergoterapeutiske kerneydelserne ift. aktivitet og deltagelse i hverdagslivet – men i stedet styrker følelsen af handleevne (33). 46 6.2 Metodediskussion I dette afsnit vil vi diskutere projektets interne validitet. Her behandles følgende: Induktiv og deduktiv tilgang, undersøgelsesmetode, udvælgelse af informanter, litteratur, teori og overførbarhed. 6.2.1 Induktiv og deduktiv tilgang Vi har så vidt muligt forsøgt at have en induktiv tilgang i vores projekt. Ulempen ved den induktive tilgang kan være, at man ikke arbejder ud fra en teori og derfor kan komme til at bevæge sig væk fra problemstillingen i forsøget på at have en åben tilgang til projektet. Dette kan påvirke udarbejdelsen af bl.a. interviewguiden, interviewet og senere hen resultaterne (36). Som forsker kan det også være svært at tilsidesætte sin forforståelse helt, hvilket betyder, at en undersøgelse aldrig kan være fuldstændig induktiv (38). Havde vi derimod valgt at anvende en mere deduktiv tilgang til projektet, kunne vi have stillet mere præcise spørgsmål på baggrund af en allerede eksisterende teori til at belyse vores problemstilling. Derigennem kan der argumenteres for, at problemstillingen belyses tydeligere. En deduktiv tilgang kan dog også præge metoden og resultaterne, da forskeren leder efter bestemte svar (38). 6.2.2 Undersøgelsesmetode Vi reflekterede over, hvilket design der kunne skabe størst gyldighed for vores problemstilling og fandt det kvalitative design bedst til at kunne imødekomme dette, da designet giver åbne svarmuligheder (36). Havde vi valgt det kvantitative design, kunne det blive meget svært at udforme et spørgeskema, der var dækkende for svarmuligheder over oplevelser, da svarmulighederne her på forhånd er givet. Data ville derved hurtigt kunne komme til at vedrøre andre fænomener end dem, vi søgte, og derved ville validiteten være svækket (36). Da det kvalitative design tillader løbende tilpasning af metoden, har vi kontinuerligt reflekteret over tilgangen og ændret i undersøgelsen, så den blev så valid som muligt (36). 47 Kvalitative undersøgelser bliver ofte kritiseret for ikke at være en valid videnskabelig metode. Derfor kunne man argumentere for at lave en kvantitativ undersøgelse. I modsætning til dette argumenterer Brinkmann dog for, at kvalitativ forskning er en valid videnskabelig metode (57). Der findes et meget sparsomt antal kvalitative undersøgelser, der beskriver borgerens oplevelse, hvorfor vi bl.a. fandt denne metode relevant for studiet. For en mere præcis og alsidig beskrivelse af vores problemstilling, kunne vi have benyttet os af metodetriangulering. Til vores undersøgelse kunne observationsstudiet have været et godt valg til metodetriangulering for på den måde at få flere vinkler på samme sag (37). Vi forestiller os, at disse observationer kunne have givet os en dybere forståelse af borgerens oplevelse samt have underbygget deres udsagn under interviewet. 6.2.3 Udvælgelse af informanter Til vores undersøgelse har vi, som tidligere nævnt, prioriteret informanter fra kun én kommune frem for at sammenholde projekter på tværs af kommuner. Valget begrundes med et ønske om at nå mere i dybden med borgernes oplevelser fra ét projekt, der er baseret på ens rammer og vilkår. Alternativt kunne vi have valgt informanter fra en anden kommune, eller vi kunne have kombineret undersøgelsen med informanter fra flere forskellige kommuner. Dette kunne muligvis have afstedkommet andre resultater, da disse informanter sandsynligvis vil have nogle andre vilkår og rammer ift. oplevelsen af VV. Vores valg af informanter fra blot en enkelt kommune skyldes flere forskellige grunde. For det første er alle informanter tilknyttet den samme institution, og de modtager VV via den samme borgerplatform og udbyder. For det andet kan institutionens organisatoriske forhold også spille ind på borgerens oplevelse af VV, da for eksempel motivationen blandt vejledernes tilgang til VV kan variere fra institution til institution. I vores undersøgelse har vi udelukkende undersøgt oplevelsen af VV hos de informanter, som har en vejleder med en ergoterapeutisk baggrund. Dette har vi gjort, da vi ønsker at have en ergoterapeutisk vinkel i projektet samt et mere relevant sammenligningsgrundlag ift. den 48 faglige tilgang informanterne imellem. Dog kan dette være med til at udelukke nogle interessante vinkler ift., hvordan borgere med en vejleder af anden faglig baggrund oplever VV. 6.2.4 Litteratur Vi har til dette projekt valgt at medtage litteratur fra år 2004-2014, hvoraf et enkelt review refererer helt tilbage til 1965 (53). Vi er opmærksomme på, at der har været en stor udviklingen inden for det teknologiske område, hvorfor vi eventuelt kunne have forkastet denne artikel. Dog belyser den nogle vigtige aspekter af vores emne, såsom kommunikationen og relation, som nyere artikler ikke beskriver. Samtidig kan man sige, at kommunikation og relation ikke er noget, som forældes over tid på samme måde som eksempelvis teknologi. Vores udvalgte artikler ligger på et højt evidensniveau, da vi har valgt en del reviews. Vi har dog ingen RCT-studier, hvilket muligvis kan forklares med, at det kan være svært at undersøge borgerperspektivet gennem denne type af studie. Dertil er der foretaget peerreview på mange af artiklerne, hvorfor vi må gå ud fra, at kvaliteten højnes. Det skal det nævnes, at vi har haft svært ved at finde litteratur, som omhandler borgerens oplevelse af VV samt VV relateret til ergoterapi. Dog behøver dette ikke at indikere en lav ekstern validitet men derimod, at vi er blandt de første til at undersøge området. Derudover har det været svært at finde videnskabelig litteratur, der omhandler ergoterapi og VV på et højt nok evidensniveau. Man kan derfor overveje, hvorvidt der er relevant overførbarhed fra den valgte litteratur, da disse hovedsageligt undersøger andre praktikeres erfaringer med VV. Dog vurderede vi, at der er et vist sammenligningsgrundlag, da samme emner og målgruppe undersøges. 6.2.5 Teori I vores projekt har vi valgt at anvende MOHO som vores primære ergoterapeutiske teori. Dette valg foretog vi på baggrund af, at MOHO har personen som omdrejningspunkt, hvilket understøtter vores ønske om at undersøge borgerens oplevelse af VV (32). Denne teori er derfor valgt frem for den ergoterapeutiske teori, Menneskelig Aktivitet 2, som er udarbejdet 49 af Elisabeth A. Townsend og Helene J. Polatajko, hvor omdrejningspunktet derimod er aktivitet (58). På samme måde er Banduras teori om self-efficacy valgt, da den stemmer godt overens med MOHO’s begreb, følelse af handleevne jf. vores problemstilling. Da Banduras teori er en tværfaglig teori, kunne man argumentere for, at vi i stedet havde anvendt en ergoterapeutisk teori, som for eksempel Occupational Justice og de dertilhørende begreber (59), som på nogle punkter kan sidestilles med Banduras begreb self-efficacy. F.eks. kan begrebet Occupational Imbalance (59) sidestilles med Banduras holdning omkring kravet til opgaver, som skal være realistiske, og som skal kunne løses tilfredsstillende, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at self-efficacy skal øges (34). Man kan også stille spørgsmålstegn ved, om begreberne self-efficasy og følelsen af handleevne ligger for tæt op ad hinanden til rigtigt at kunne belyse resultaterne grundigt. På den anden side beskæftiger Occupational Justice sig mere med borgerrettigheder og retten til at udføre aktiviteter end selve personen og dens handleevne, hvorfor vi vælger at undlade teorien i vores projekt (59). Da meget af vores udvalgte videnskabelige litteratur undersøger VV i en tværfaglig sammenhæng, mener vi desuden også at kunne anvende Banduras teori. 6.3 Overførbarhed For at kunne bedømme, hvorvidt vores resultater mere bredt kan gøre sig gældende for praktikere samt borgere med lignende problemstillinger, forholder vi os i dette afsnit til projektets overførbarhed. Metoden i vores projekt er kvalitativ og omfatter med vores fire informanter fra kun én institution en forholdsvis snæver empiri. Det kvalitative design indebærer her bl.a., at vores fænomenologiske tilgang har bibragt unikke beskrivelser af personlige oplevelser med VV. Antallet af informanter og den begrænsede kontekst, undersøgelsen har koncentreret sig om, medfører ligeledes, at det ikke er muligt direkte at overføre resultaterne til en mere generel sammenhæng (37). For at imødekomme begrænsningerne i vores undersøgelse og dermed øge muligheden for overførbarhed, har vi forsøgt at skabe en større gennemsigtighed af bl.a. metoden ved at 50 beskrive borgernes diagnoser, alder og køn. Vi er opmærksomme på, at kendetegnene ved vores borgere ikke er ikke dækkende for variationen af psykiske lidelser. Alligevel mener vi, at det er muligt at overføre vores resultater til borgere, der falder uden for beskrivelserne af vores informanter. Argumentationen for dette henter vi bl.a. i videnskabelig litteratur, hvori det bekræftes, at der ikke umiddelbart synes at være forskel på effekten af telepsykiatri på tværs af diagnoser, alder og køn (54) (53). At vores undersøgelse kun omfatter fire informanter og tilmed fra samme institution kunne være et argument for, at resultaterne ikke kan overføres til andre institutioner og lignende projekter. I litteraturen finder vi dog adskillige indikationer på, at telepsykiatri kan tilbyde enslydende resultater ift. ATA vejledning, og at det er et brugbart supplement og/eller alternativ til ATA vejledning (24). Således synes vores resultater i nogen grad at være sammenlignelige med evidensbaserede resultater. Vi antager derfor, at det for andre er muligt at lade sig inspirere af dette projektet. 7. Konklusion I dette projekt har vi undersøgt fire borgeres oplevelse af VV i socialpsykiatrien i relation til handleevnen ud fra problemstillingen: Hvordan oplever borgere med psykiske lidelser, at virtuel vejledning påvirker handleevne i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? Som beskrevet i afsnittet ovenfor er vores projekt baseret på dels en kvalitativ tilgang, dels et begrænset antal deltagere. Vi kan således ikke med overbevisning konkludere, at resultater fra undersøgelsen her kan generaliseres. Dog henviser vi til, at de kan bruges som inspiration i praksis samt for videre undersøgelse og forskning på området. Med udgangspunkt i projektets resultater kan vi konkludere, at der er meget divergerende oplevelser af VV. Mens der overvejende synes at være tilfredshed med interventionsformen, også på trods af forskellige tekniske udfordringer, tilkendegiver enkelte utilfredshed. I rækken af positive resultater peger informanternes oplevelse af VV desuden på, at VV i de fleste tilfælde kan sidestilles med almindelig ATA vejledning. Vi kan dermed konkludere, 51 at det er muligt at anvende VV som et redskab til at skabe struktur i hverdagen hos borgere med psykiske lidelser. I forlængelse heraf kan vi dog samtidig konkludere, at der både i vores resultater og i litteraturen aktuelt er overensstemmelse omkring, at VV ikke kan erstatte den traditionelle ATA vejledning. I stedet er det fint som supplement. Ydermere vurderer vi, at især den øgede fleksibilitet i VV, både ift. tidspunkt, varighed, frekvens og omgivelser m.v. kan give nye og alternative muligheder for bl.a. ergoterapeuten ift. at øge graden af klientcentrering, empowerment og forhåbentlig compliance i samarbejdet med borgeren. Blandt de negative faktorer findes en uklarhed omkring, hvorvidt relationen mellem borger og praktiker svækkes, når man ikke fysisk befinder sig i samme rum. Uklarheden underbygges af vores undersøgelse, hvor også nogle af vores informanter beskriver relationen som anderledes end ved ATA vejledning. Samlet set kan vi konkludere, at der fortsat er mangel på både kvalitativ og kvantitativ forskning ift. telepsykiatriens betydning, herunder særligt i relation til ergoterapi og borgerens perspektiv. Samtidig må vi erkende, at et af de svageste punkter i vores undersøgelse netop er, at vores primære litteratur ikke direkte omhandler hverken ergoterapi eller borgerperspektivet, men som oftest relaterer sig til faggrupper som f.eks. psykiatere og praktiserende læger. Vi ser dog mange lighedstræk i deres interventioner og vores undersøgelse, hvorfor vi finder det realistisk at kunne overføre resultater og metoder til ergoterapeutisk praksis. Ligeledes er vi opmærksomme på, at det ikke er muligt at sammenligne vores undersøgelse med andre undersøgelser, da der endnu ikke foreligger nyere evidensbaseret forskning fra området, som behandler netop borgerens oplevelse af telepsykiatri. På baggrund af vores resultater mener vi at have opnået et indblik i borgernes oplevelse af VV som redskab i psykiatrien. Vi har fået afklaret, at den ergoterapeutiske kerneydelse om at fremme muligheder for deltagelse i meningsfulde aktiviteter ikke umiddelbart forstyrres. I stedet synes det muligt at anvende VV som supplerende redskab til at styrke følelsen af handleevne hos den enkelte borger, eksempelvis via den virtuelle, støttende samtale. 52 8. Perspektivering I det følgende behandler vi samfundsmæssig og ergoterapifaglig relevans for dette projekt samt behovet for videre forskning inden for telepsykiatri og ergoterapi. Vi mener, at vores projekt er yderst relevant for samfundet. Vi står dels over for krav ift. effektivisering af det danske sundhedsvæsen, dels en stor teknologisk udvikling, hvor bl.a. hastig vækst af avancerede kommunikationsteknologier kontinuerligt udvider mulighederne for at levere ydelser via stadig mere sofistikeret teknologi (8). Vi ser i den sammenhæng telepsykiatri som et redskab, der både kan imødekomme effektiviseringskrav og samtidig udnytte teknologiens muligheder ved f.eks. at gøre det muligt at nå flere borgere på mere fleksibel vis. Hermed bliver det også i højere grad muligt at varetage behandlingen af det stadigt stigende antal borgere med psykiske lidelser. Vi forestiller os, at anvendelsen af VV kan gøre det muligt at optimere eksisterende tilbud ved bl.a.: kortere, men hyppigere vejledninger, en minimering af udfordringer ved større geografiske afstande, herunder økonomiske omkostninger og tidsforbrug. Ligeledes kan telepsykiatri mindske oplevelsen af stigmatisering i omgivelserne, idet borgeren ikke skal have besøg af en sundhedsfaglig person eller selv bevæge sig hen på en institution (47). Vi forestiller vi os dermed, at VV vil kunne lette adgangen til behandling for en gruppe af borgere, som ellers enten ikke ville kunne tilbydes behandling eller ikke ville kunne tilbydes samme omfang af behandling. Med telepsykiatri kan der således være tale om et bredt sundhedsfagligt praksisfelt, som rummer et meget stort potentiale. Hvorvidt eller i hvilket omfang telepsykiatri vil ændre den ergoterapeutiske praksis, vides endnu ikke. Meget tyder dog på, at det ikke er de ergoterapeutiske kerneværdier, der ændres, men blot rammerne omkring, hvordan vi udfører disse (60). Tendensen er aktuelt, at VV kan anvendes af ergoterapeuter til bl.a. virtuel evaluering, intervention, monitorering og supervision i samarbejde med borgeren. Fremadrettet kan evt. positive erfaringer fra evidensbaserede undersøgelser af telepsykiatri måske ændre på ergoterapeuters holdning til anvendelsen af teknologiske løsninger i psykiatrien, så disse i højere grad inddrages. Som vi ser det, er det ikke nok, at teknologien er til rådighed. Det kræver også en investering af praktikere at få teknologiske løsninger indført som en naturlig del af de samlede tilbud. 53 På baggrund af resultater fra dette projekt anbefaler vi yderligere undersøgelser af muligheder, fordele og ulemper inden for telepsykiatri, herunder VV, med henblik på videreudvikling af evidens og guidelines, bl.a. ift. brug inden for det ergoterapeutiske felt. I særdeleshed mener vi, at det er vigtigt – både nationalt og internationalt - at undersøge borgernes oplevelser, erfaringer, tanker og forventninger nærmere med henblik på at opnå en styrket forståelse af den enkeltes holdning til VV. For at skabe generaliserbar og evidensbaseret viden kunne man alternativt eller som supplement foretage kvantitative undersøgelser af området. På den måde vil fund kunne valideres. Således vil det være muligt at undersøge hvorvidt, dette projekts resultater kun er dækkende for vores fire informanter, eller om der tale om en mere generel oplevelse. Samtidig kunne det være både interessant og relevant at undersøge ergoterapeuters holdning til og oplevelse af telepsykiatri og VV. 54 9. Litteraturliste 1. Mandag Morgen. Velfærdssamfundets næste fase. 2013 [citeret 10. November 2014]. Hentet fra: https://www.mm.dk/velf%C3%A6rdssamfundets-n%C3%A6ste-fase 2. Regeringen. Danmark i arbejde: udfordringer for dansk økonomi mod 2020. København: Regeringen; 2012. 3. Danske Regioner. Telemedicin. 2014 [citeret 10. November 2014]. Hentet fra: http://www.regioner.dk/sundhed/sundheds-it/telemedicin 4. Regeringen, KL, Danske Regioner. Digital velfærd: en lettere hverdag: fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020. København: Regeringen; 2013. 5. Richardson LK, Christopher Frueh B, Grubaugh AL, Egede L, Elhai JD. Current Directions in Videoconferencing Tele-Mental Health Research. Clin Psychol Sci Pract. September 2009;16(3):323–38. 6. Voss H. Telepsykiatri i Danmark - hvad ved vi fra udlandet? Udenlandske erfaringer med anvendelse af videokonference i psykiatrien. København: DSI; 2009. 7. The American Psychiatric Association. Telepsychiatry Via Videoconferencing. Washiongton: The American Psychiatric Association; 1998. 8. Regeringen, KL, Danske Regioner. Digital velfærd - nye muligheder for velfærdssamfundet: debatoplæg om den kommende fællesoffentlige strategi for digital velfærd. København: Regeringen; 2013. 9. Psykiatrifonden. Psykisk sundhed i Danmark. 2014 [citeret 10. November 2014]. Hentet fra: http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/fakta.aspx 10. Dansk Psykiatrisk Selskab. Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog 2012-2020. København: Dansk Psykiatrisk selskab; 2011. 11. Danmark, Udvalget om Psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser: rapport fra Regeringens Udvalg om Psykiatri; Albertslund: Regeringens Udvalg om Psykiatri; 2013. 12. Kjøller M, Juel K, Kamper-Jørgensen F, Statens Institut for Folkesundhed. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007: København: Statens Institut for Folkesundhed; 2007. 13. Psykiatrien Region Syddanmark. Ny banebrydende patientkommunikation skal hjælpe psykisk syge. 2014 [citeret 10. November 2014]. Hentet fra: http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm446000 14. Regeringen, KL, Danske Regioner. Telemedicin - en nøgle til fremtidens sundhedsydelser: national handlingsplan for udbredelse af telemedicin - kort fortalt: Regeringen/KL/Danske Regioner; 2012. 55 15. Socialstyrelsen. Om socialpsykiatri. [citeret 20. December 2014]. Hentet fra: http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/socialpsykiatri/om-socialpsykiatri 16. Center for Socialfaglig Udvikling. Projekt virtuel bostøtte – Socialpædagogisk støtte via net og mobil. Aarhus Kommune: Center for Socialfaglig Udvikling; 2012. 17. KMD. Virtuel Vejledning breder sig i Horsens. Horsens: KMD; 2014. 18. Horsens Kommune. Aktivitet, støtte og træning i hverdagen? [citeret 12. November 2014]. Hentet fra: http://www.horsens.dk/Institutioner/Specialvejledningen.aspx 19. Socialstyrelsen. Bostøtteanalyse. [citeret 12. November 2014]. Hentet fra: http://www.socialstyrelsen.dk/udsatte/sindslidende/styrket-indsats-for-sindslidendesats-10/bostotte 20. Roskilde Kommune. Hvad tilbyder vi til hvem? [citeret 12. November 2014]. Hentet fra: http://www.socialpsykiatri.roskilde.dk/hvadtilbydervitilhvem.asp 21. Jansbøl K. Telepsykiatrien finder nye veje. Balance. 2012;2(3):4–5. 22. Van der Krieke L, Wunderink L, Emerencia AC, de Jonge P, Sytema S. E–Mental Health Self-Management for Psychotic Disorders: State of the Art and Future Perspectives. Psychiatr Serv. 1. Januar 2014;65(1):33-49. 23. Rowe N, Gibson S, Morley S, Krupinski EA. Ten-Year Experience of a Private Nonprofit Telepsychiatry Service. Telemed E-Health. December 2008;14(10):1078– 86. 24. García-Lizana F, Muñoz-Mayorga I. What About Telepsychiatry?: A Systematic Review. Prim Care Companion J Clin Psychiatry. 25. Marts 2010;12(2). 25. Deslich S, Stec B, Tomblin S, Coustasse A. Telepsychiatry in the 21st Century: Transforming Healthcare with Technology. Perspect Health Inf Manag AHIMA Am Health Inf Manag Assoc. 1. Juli 2013;10(Summer). 26. Ergoterapeutforeningen. Hvad mener Ergoterapeutforeningen om velfærdsteknologi? København: Ergoterapeutforeningen; 2011. 27. Ergoterapeutforeningen. Professionsgrundlag for ergoterapi - en dokumentsamling om mission, visioner, værdier, faglig etik og samarbejde. København: Ergoterapeutforeningen; 2008. 28. Bruun M. Ser Frem Til Mere Kapac. Ergoterapeuten. 2014;75(7):23–5. 29. VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse. Aarhus: VIA University College; 2014. 30. Telerehabilitation. Am J Occup Ther. 1. November 2010;64(6):92–102. 31. Danske Regioner. Psykiatri. 2010 [citeret 22. December 2014]. Hentet fra: http://www.regioner.dk/psykiatri/psykiatriens+abc/ordbog/psykisk+sygdom 56 32. Kielhofner G. MOHO-modellen: modellen for menneskelig aktivitet: ergoterapi til uddannelse og praksis. København: Munksgaard Danmark; 2010. 33. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. BEK nr 832 af 13/08/2008. [Internet]. [citeret 16. December 2014]. Hentet fra: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=121015&exp=1 34. Bandura A. Self-efficacy: the exercise of control. New York: W.H. Freeman; 1997. 35. Antonovsky A. Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask. København: Hans Reitzel; 2000. 36. Thisted J. Forskningsmetode i praksis: projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; 2012. 37. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning: en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2011. 38. Priebe J, Landström, C. Den videnskabelige erkendelses muligheder og begrænsninger - grundlæggende videnskabsteori. I: Henricson H, red. Videnskabelig teori og metode - fra idé til eksamination. København: Munksgaard Danmark; 2014. s. 33-53. 39. Kvale S, Brinkmann S. Interview: introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzel; 2009. 40. World Health Organization. Mental health, poverty and development. [citeret 16. December 2014]. Hentet fra: http://www.who.int/mental_health/policy/development/en/ 41. Eide T, Eide H. Kommunikation i praksis: relationer, samspil og etik i socialfagligt arbejde. Århus: Klim; 2007. 42. Hørmann E. 3.1.1 Litteratursøgning. I: Glasdam S, red. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011. s. 36-46. 43. Frederiksen F, Beedholm K. 3.1.2 Litteraturreview. I: Glasdam S, red. K. Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011. s. 47-54. 44. VIA UC, Sygeplejerskeuddannelsen. Web of science. Århus: VIA University College; 2010. 45. Kilvik A, Lamøy LI. Litteratursøking i medisin og helsefag: en håndbok. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag; 2007. 46. Center for kliniske retningslinjer. Checklister til brug ved bedømmelse af artikler. [citeret 16. December 2014]. Hentet fra: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-og-skabeloner/checklister.aspx 57 47. Jansbøl K, Rahbek AE, Herbild L, Dansk Sundhedsinstitut. Erfaringer med anvendelsen af IT-løsninger i behandlingen af lettere angst og depression: Hvad er der gjort? Og hvordan virker det? København: Dansk Sundhedsinstitut; 2012. 48. The World Medical Association. WMA Declaration of Helsinki - Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. [citeret 16. December 2014]. Hentet fra: http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/ 49. Datatilsynet. Om Datatilsynet. [citeret 16. December 2014]. Hentet fra: http://www.datatilsynet.dk/ 50. Datatilsynet. Krav til studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. 2012 [citeret 16. December 2014]. Hentet fra: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendesspecialeopgaver-mv/krav-til-studerendes-specialeopgaver-mv/ 51. Den nationale videnskabsetiske komité. Vejledning om anmeldelse, indberetningspligt mv. (sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter). 2014 [citeret 12. November 2014]. Hentet fra: http://www.dnvk.dk/forskere/vejledning.aspx 52. M Lindahl, Juhl C. Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. København: Munksgaard Danmark; 2010. 53. Hilty DM, Marks SL, Urness D, Yellowlees PM, Nesbitt TS. Clinical and educational telepsychiatry applications: a review. Can J Psychiatry Rev Can Psychiatr. Januar 2004;49(1):12–23. 54. O’Reilly R, Bishop J, Maddox K, Hutchinson L, Fisman M, Takhar J. Is telepsychiatry equivalent to face-to-face psychiatry? Results from a randomized controlled equivalence trial. Psychiatr Serv Wash DC. Juni 2007;58(6):836–43. 55. Eplov LF, Eplov, L. Psykiatrien i dag. I: Nyboe L, Hvalsøe B, red. Lærebog i psykiatri for ergoterapeuter og fysioterapeuter. København: Munksgaard Danmark; 2009. s. 33-58. 56. Slade M, Videnscenter for Socialpsykiatri. 100 idéer til recovery-orienteret arbejde: et inspirationshæfte til medarbejdere i psykiatrien og socialpsykiatrien. Kbh.: Videnscenter for Socialpsykiatri; 2009. 57. Brinkmann S. Diskussion af kvalitativ interviewforskning. I: Brinkmann S, red. Det kvalitative interview. København: Hans Reitzels Forlag; 2014. s. 179-202. 58. Townsend EA, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II: en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed, muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. København: Munksgaard; 2008. 59. Christiansen C, Townsend EA. Introduction to occupation: the art and science of living: new multidisciplinary perspectives for understanding human occupation as a central feature of individual experience and social organization. 2. udgave. Upper Saddle River, N.J: Pearson; 2010. 58 60. Cason J, Jacobs K. Snapshot of Current Telehealth Applications in Occupational Therapy. OT Pract. 2014;19(14):7–12. 59 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Interviewguide Bilag 2: Informationsbrev med vedhæftet samtykke Bilag 3: Søgestrategi og søgehistorie Bilag 4: Matrice over udvalgte videnskabelige artikler Bilag 5: Regler i forbindelse med transskription Bilag 6: Transskriptioner Bilag 7: Systematisering af meningsbærende enheder og kondensering 60 BILAG 1: Interviewguide Briefing: Interviewer: Informant: Dato for interview: Øvrige relevante oplysninger: Problemstilling: Hvordan oplever borgere med psykiske lidelser, at virtuel vejledning påvirker handleevne i forhold til aktivitet og deltagelse i hverdagen? Præsentation af interviewer og observatør Ergoterapeutstuderende fra VIA University College/Sundhedsuddannelserne i Aarhus, 4 studerende i gruppen i alt Formål med undersøgelsen: - At sætte fokus på hvordan virtuel vejledning virker i psykiatrien - Vi er særligt interesserede i at høre om borgerens, dvs. din, oplevelse af virtuel vejledning - Interviewet er en del af en afsluttende eksamensopgave Interviewet vil tage ca. 30 min. Optagelse af interview på diktafon samt noter undervejs Anonymisering og tavshedspligt: Informant og evt. stedsbetegnelser vil blive anonymiseret i renskrivningen og efterfølgende slettet Okay at sige til, hvis spørgsmål går for tæt på Spørgsmål inden interviewet? 61 Interview intro: Køn: Alder: Diagnose: Grundlæggende informationer ift. virtuel vejledning: Hvor længe har du modtaget virtuel vejledning? Havde du vejledning i eget hjem inden? Af samme vejleder som nu? Hvor mange gange om ugen får du virtuel vejledning? Har det altid været sådan? Modtager du udelukkende virtuel vejledning eller i en kombination med ansigt-tilansigt vejledning, hvor vejleder kommer i dit hjem? 62 BEGREBSAFKLARENDE SPØRGSMÅL Forskningsspørgsmål Interview-spørgsmål Uddybende Spørgsmål Begrebsafklaring af begrebet Hvordan vil kort du Beskriv hvad virtuel vejledning virtuel vejledning beskrive virtuel er for dig? Noter fra interview vejledning? Når du siger… hvad betyder det så for dig/ for din behandling? Kan du sige noget mere om det? HOVEDSPØRGSMÅL Forskningsspørgsmål Interview-spørgsmål Uddybende Spørgsmål Hvordan blev virtuel Hvordan blev du tilbudt Hvordan nåede I frem til, at vejledning en del af virtuel vejledning? virtuel vejledning var noget for borgerens behandlingstilbud? Noter fra interview dig? 63 Hvilke overvejelser Vil du uddybe dine havde du ift. at sige ja tak overvejelser lidt? til virtuel vejledning? Hvordan foregår den virtuel Prøv at beskrive hvad du Prøv at give to til tre eksempler vejledning i netop denne bruger, virtuel vejledning på det. borgers hjem? til? Hvor lang tid er I på af gangen? Er det passende tid? Hvorfor? Har du brugt skærmens Kunne du forestille dig at gøre kamera til at vise det? Og i hvilke situationer? ting/rum i dit hjem? - Hvis ja, beskriv i hvilken sammenhæng? Har du prøvet virtuel vejledning uden for dit Hvilken betydning ville det hjem? (”på farten”) have for dig? Hvis ja, hvordan? 64 Oplever du at du får lavet flere ting, når du har fået Hvorfor tror du, at det er virtuel vejledning? sådan? Kan du give et par eksempler? Hvordan oplever borgeren Hvad synes du om at virtuel vejledning i eget bruge virtuel vejledning? hjem? Oplever du, at du kan bruge Hvilke forskelle oplever din vejleder til de samme ting, du, at der er på virtuel uanset om det er via virtuel vejledning og vejledning vejledning eller ansigt-til- ansigt-til-ansigt? ansigt? - Hvis ja, vil du prøve at - Hvis ja, uddyb kort forklare hvordan? Hvilke fordele ser du ved at bruge virtuel Hvad betyder fordelene for vejledning? dig? Hvilke ulemper ser du ved at bruge virtuel vejledning? 65 Hvad betyder ulemperne for dig? Hvor kan du se de største Kan du komme med et par forbedringer hos dig, eksempler? siden du er begyndt at få virtuel vejledning? I hvilket omfang påvirkes Prøv at beskriv relationen Oplever du, at der forskel på relationen mellem borger og imellem dig og din relationen? vejleder, når virtuel vejleder, når I anvender - Hvis ja, så prøv at beskrive vejledning anvendes i stedet virtuel vejledning. hvordan, det kommer til for ansigt-til-ansigt vejledning? udtryk? Prøv så at beskrive - Kan du sætte lidt flere ord relationen mellem dig og på? din vejleder når hun kommer i dit hjem. Har borgeren præferencer ift. Hvis du frit kan vælge Beskriv gerne hvorfor og interventionsform, når det imellem virtuel hvornår. kommer til virtuel vejledning vejledning eller ansigt- 66 over for ansigt-til-ansigt til-ansigt vejledning, vejledning? hvad foretrækker du så? Hvilke erfaringer har Fortæl om dine erfaringer Føler du dig tryg ved den borgeren med det tekniske med det tekniske udstyr teknik, du skal bruge? udstyr omkring virtuel omkring virtuel (tilstrækkelig oplæring og vejledning? vejledning. mulighed for hjælp?) Mister du noget vejledning? Mister du motivationen for vejledning? PERSPEKTIVERENDE SPØRGSMÅL Forskningsspørgsmål Interview-spørgsmål Uddybende Spørgsmål Hvilke forestillinger gør Hvis du frit kunne Er der noget, du kunne tænke borger sig om fremtidens sammensætte et virtuelt dig at bruge virtuel vejledning virtuel vejledning? vejlednings-tilbud, Noter fra interview 67 hvordan skulle det så til, men som endnu ikke er være? muligt? - Hvis ja, beskriv kort hvad, og hvordan det skulle fungere I hvilket omfang anser borger Vil du anbefale virtuel virtuel vejledning som vejledning til andre? anbefalelsesværdig ift. andre - Hvorfor? borgere med psykiske - Hvorfor ikke? lidelser? Debriefing Vi har ikke flere spørgsmål Er der noget du vil tilføje/noget, vi har glemt at spørge om? Var spørgsmålene til at forstå? Var spørgsmålene relevante? Tak for hjælpen 68 BILAG 2: Informationsbrev med vedhæftet samtykke Kære Informant Vi er fire ergoterapeutstuderende, der er i gang med at skrive vores afsluttende bachelorprojekt på Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Projektet skal afleveres i januar 2015. Formål: Projektet bygger på interviews med forskellige borgere, alle med psykiatriske lidelser. Til selve interviewet vil der være én eller to studerende tilstede, og interviewet vil blive optaget på en diktafon. Efter brug slettes samtalen, og du vil være anonym igennem hele opgaven. Dine anonyme svar vil indgå i vores bacheloropgave, som vi afleverer i forbindelse med vores afsluttende eksamen. Alle studerende og vejledere på opgaven er omfattet af loven om tavshedspligt. Selve interviewet vil tage ca. 30 min. Forskningsprojektets titel er: ”Virtuel vejledning – et supplement til psykiatrisk ergoterapi?” Vi vil derfor spørge ind til netop din oplevelse af virtuel vejledning. Det, vi gerne vil undersøge, er det stigende brug af virtuel vejledning i socialpsykiatrien i forhold til den almindelige ansigt-til-ansigt vejledning. For eksempel vil vi gerne vide noget om, hvordan du synes, det er at snakke foran en skærm, og hvilke gode og dårlige ting, du oplever ved at bruge virtuel vejledning frem for ansigt-til-ansigt vejledning. Vedlagt er en samtykkeerklæring, som du bedes læse og underskrive. På forhånd tak for din hjælp. 69 Med venlig hilsen Johanna, Sanne, Anne og Kirstine Ergoterapeut Studerende VIA Univercity College 70 Informeret samtykke til deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt Forskningsprojektets titel: ”Virtuel vejledning – et supplement til psykiatrisk ergoterapi?” Erklæring fra informant: Jeg har modtaget skriftlig og mundtlig information. Jeg ved nok om formål, metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage uden at miste mine nuværende eller fremtidige rettigheder til behandling. Jeg giver samtykke til at deltage i forskningsprojektet, og jeg har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af den skriftlige information af projektet til eget brug. Informantens navn:_____________________________________________________ Dato:________________________ Underskrift:_____________________________ Ønsker du at blive informeret om forskningsprojektets resultat?: Ja:___________(sæt x) Nej:__________(sæt x) 71 Erklæring fra den studerende, der interviewer: Jeg erklærer, at informanten har modtaget mundtlig og skriftlig information om forskningsprojektet. Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning om deltagelse i forskningsprojektet. Navnet på den studerende, der har afgivet information:________________________ Dato:__________________________ Underskrift:____________________________ 72 BILAG 3: Søgestrategi og søgehistorie Søgestrategi: Databaser Cinahl Plus, OT-Seeker, PubMed, Web of science og PsycINFO Inklusionskriterier Litteratur fra 2004-2014 Litteraturen omhandler psykiatri Litteratur fra Amerika, Holland, Danmark, Spanien og Canada Eksklusionskriterier Reviews Artikler fra internationalt anerkendte fagblade Børn (0-17 år) Litteratur fra ikke vestlige lande Litteratur der ikke opfylder kvalitetskriterierne ifølge guiden i Vurdering af kvalitative studier (VAKS) Boolske operatorer AND, OR, NOT, trunkering Søgemetode Systematisk søgning 73 Søgehistorie: Søgeord Alternativt Alternativt Alternativt Alternativt Alternativt Alternativt Alternativt søgeord søgeord søgeord søgeord søgeord søgeord søgeord A1 A2 A3 A4 A5 Telerehab* Virtual Vitual Communicati Online communiac guidens on intervention B4 B5 B6 B7 B8 E-health Psychiatry Psyc* Viral ation B1 B2 B3 Telehealth Telepsychia Telemedicin Telemental try e health Communica tion C1 C2 C3 C4 C5 Occupational Tele- Occupation Occupational Activity of therapy occupationa al therapists therap* daily living D3 D4 l therapy D1 D2 74 Mentall Mental Mental illness health disorder Mental* Eksempler på søgninger: Cinahl Plus OT-Seeker PubMed PsycINFO Web of science (C1) AND (B5) = 8 Hits (C1) AND (B2) #1: (D2) OR (D3) OR (D1) (C1) AND (B1) Er kun brugt i forbindelse med = O Hits AND (C1) = 5.816 Hits AND (B2) = 1 kædesøgning ud fra forfatter. #2: Hit, 1 brugbar (A1) = 171 Hits (A1) AND (D4) = 4 Hits (A1) AND (B7) = 13 Hits (B1) AND (D2) (#1) AND (B1) OR (B4) = 236 Hits, 2 OR (B2) OR (B5) OR (B8) brugbare = 4878 Søgeord: Doug Urness = 10 Hits, 2 brugbare #3: (#2) AND (C1) = 7 Hits (A1) AND (C4) = 18 Hits 75 BILAG 4: Matrice over udvalgte videnskabelige artikler Titel: Forfatter, Formål: Deltagere: Metode og Relevans for vores Eventuelle design: studie: svagheder: 28 studier, som Systematisk E-mental health Undersøgelsen Forfattere bag L, Wunderink L, hvilket omfang opfyldte review interventioner er omhandler artiklen tror ikke, at Emerencia AC, informationste inklusionskriteriern mindst lige så psykotiske alle studier er nok de Jonge P, knologi kan e, heraf 14 kliniske Personer med effektive som patienter videnskabelig Sytema S. understøtte forsøg hvoraf 11 er psykotiske traditionelle selvledelse RCT studier og 3 er lidelser blev blandt brugere non randomiserede. valgt til med en De sidste 14 forsøg undersøgelse psykotisk er 14 n lidelse gennemførlige og tidsskrift, land Fund: og år: Van der Krieke E–Mental Health Self-Management for Psychotic Disorders: State of the Art and Future Hollandsk Perspectives undersøgelse trykt i det Amerikanske tidsskrift: Psychiatric Services At undersøge i interventioner undersøgt, da man Frafald har mest fokus på, at varierede det skal være nemt Der forekommer mellem 32 til 65 og effektivt frem for mangel på evidens %. innovativt inden for området acceptable studier Det økonomiske Fleksibiliteten i aspekt skal telepsykiatri kan undersøges nærmere understøtte ift. om telepsykiatri 76 2014 borgerens mulighed er for empowerment omkostningseffektivt og egen indflydelse Recovery tilgang anbefales inden for telepsykiatri Richardson L, At undersøge Bygger Current Frueh C, de forskellige hovedsageligt på Directions in Grubaugh A, resultater af litteratur fra 2003- Videoconferencin Egede L, Elhai patient g Tele-Mental J. interventioner Review Et studie viser, at Bærer præg af Brugen af tele- borgere er villige til svag metode mental health i Uklar i at bruge klinisk praksis er 2008 (148 opsætning af telepsykiatri, hvis stigende. publikationer) metode det giver dem Omkostningerne ved via tele-mental adgang til ydelser, videokonference er Amerikansk health/videoco de ellers ikke ville faldende. undersøgelse nferencing få Kvaliteten er Health Research trykt i det stigende, og amerikanske Telepsykiatri giver patienterne lader til tidsskriftet mulighed for at være åbne overfor 77 Clinical nærvær trods at afprøve Psychology: behandlingen telepsykiatriske Science and foregår over løsninger Practice afstand 2009 Is telepsychiatry O’Reilly R., At undersøge, 495 ambulante Systematisk Undersøger om Lav Samtlige resultater Bishop J., om kliniske patienter i alderen review. telepsykiatri og gennemførselsra viser, at telepsykiatri resultater fra 18-65 år fra ATA er tilsvarende te. tilbyder tilsvarende Ontario, Canada effektive metoder Genrekruttering resultater ift. ATAbehandling equivalent to face- Maddox K., to-face Hutchinson L., telepsykiatri er psychiatry? Fisman M and tilsvarende gruppe og måtte finde sted. Results from a Takhar J gode ift. dem, kontrolgrupp Kun 58% af de der opnås via e oprindeligt Patienter rapporterer randomized Interventions controlled Psychiatric face-to-face sammenligne udvalgte om mindre equivalence trial Services, kontakt s. Patienter patienter bekymring/lidelse Washington, fordelt via gennemførte fra symptomer og D.C. plat og krone projektet forbedret mentalt 78 Amerika eller helbred efter den randomiseret kliniske intervention 2007 Francisca At evaluerer 620 artikler, 10 Systematisk Undersøger Der er få studier, Der er utilstrækkelig What about García-Lizana, effekten af RCT studier med i review effektiviteten af som belyser evidens for at telepsychiatry? A og Ingrid videokonferen alt 1.054 pt. med telepsykiatri og effektiviteten af videokonferencer ce i forskellige videokonference telepsykiatri lige så effektivt som telepsykiatrien diagnoser systematic review. munozMayorga. ATA, men Patienterne er Der er forfatteren mener, at Primary care tilfredse med variationer i de der evidens for, at companion to videokonference undersøgte det er lige så the Journal of studiers effektivt Clinical interventioner Psychiatry Telepsykiatri brugbart alternativ til 2010 ATA, når dette ikke er muligt Spanien, Madrid 79 Voss, H Telepsykiatri i Med baggrund Rapporten er Rapport, som Patienter er godt Rammerne for Der er ingen evidens i udenlandske baseret på 166 ligner et tilfredse med projektet har for, at telepsykiatri erfaringer at udenlandske review meget telepsykiatri, og ikke tilladt en er dårligere end artikler og behandlingsresultat systematisk ATA konsultationer hvordan rapporter, som er erne er gode søgning, og telepsykiatri fundet vha. Telepsykiatri skal relevant Der bør udarbejdes kan anvendes i litteratursøgning i være valgfrit for litteratur kan tekniske guidelines dansk videnskabelige den enkelte borger være gået tabt. for hvem der gør sammenhæng databaser. Danmark – hvad Dansk ved vi fra Sundhedsinstitut diskutere, udlandet? 2009 Danmark hvad ifb. Der kan tabes Metode og informationer og design er ikke fortrolighed ved beskrevet Telepsykiatri er ikke brug af grundigt. mere udbredt telepsykiatri telepsykiatri grundet der er taget for let på Telepsykiatri sikrer organisatoriske specialisering og forhold tværfagligt samarbejde 80 Understøtte Shared Care mellem almen praksis og psykiatri Stacie Deslich, At gennemgå Litteratur Der er umiddelbart Svaghed vedr. Telepsykiatri er på Telepsychiatry in MS; Bruce Stec, kvaliteten af review/ ingen forskel på Søgestrategi: forkant med den the 21 st Century: MS; Shane pleje, Litteraturgen effekten ved Undersøgelser teknologiske Transforming Tomblin, PhD; patienternes nemgang med telepsykiatri og og publikationer udvikling inden for Healthcare with and Alberto adgang og resultater, traditionel kan have bias sundhedsområdet og Technology Coustasse, omkostningsbe som er behandling som kan forringe har potentiale til stor DrPH, MD, sparelser i offentliggjort MBA forbindelse inden for de Der kan være risiko denne udbydere. Yderligere med seneste 12 år. for misforståelser i undersøgelse. forskning vil Perspectives in udnyttelsen af 60 instruktioner og material medvirke til fortsat Health telemedicin i videnskabelig aftaler, når en . at måle fordele og Information psykiatrien og e kilder blev samtale foregår via begrænsninger på Management identificere anvendt til at telepsykiatri dette område fordele og vurdere begrænsninger anvendelsen Amerika kvaliteten af gavn patienter og 81 2013 af Man kan nå en telepsykiatri i bredere og større USA gruppe borgere, når man anvender telepsykiatri Jansbøl, K At få kortlagt Heterogen Systematisk Erfaringer med Rahbek, A E hvad der er af målgrupper anvendelsen af Herbild, L evidens inden IT-løsninger i Dansk for brugen af behandlingen af Sundhedsinstitut IT-baserede løsninger i lettere angst og depression Danmark 2012 telepsykiatrien Den har til dels Flertallet af Patienter kan benytte litteratursøgni borgerperspektiv studierne tilbuddet om IT- ng fra 2006 udføres helt eller tiltag når de har tid Beskriver noget om delvist af den og med mindre stigmatisering af institution, der risiko for borgere har udviklet og stigmatisering anvendt den evaluerede IT- Der er ikke løsning nævneværdig forskel i effekten af Omhandler kun internetbaseret angst og psykoterapi og ATA depression 82 psykoterapi for angst og depression Ift. telepsykiatri er der ikke sket afgørende ændringer siden rapporten fra 2009 (DSI) Donald M Hilty, Hvordan Litteratur review Clinican and Shayan L telepsykiatri fra januar 1965 til educational Marks, Dough bliver brugt og juli 2003 telepsychiatry Urness, Peter M dets effekt, application Yellowless reliabilitet og Review Omhandler Ingen angivelse Videokonference kommunikation, af antal artikler hæmmer nonverbale Uklar i relation og og art af artikler tegn fra patienten. metode empowerment i telepsykiatri resultater, Telepsykiatri er dog Studiet bedre behandling omhandler over telefon Can Journal of effekt på Praktikernes litteratur helt Psychiatry kommunikatio mening om tilbage til 1964, n, telepsykiatri hvilket muligvis 2004 interpersonelt 83 Canada samt kan være omkostninger forældet 84 BILAG 5: Regler i forbindelse med transskription Vi ønsker at gengive interviewene så nært det talte sprog som muligt. Samtidig vil vi tage højde for, at dialekt, ironi og talesprog kan give en anden forståelse, hvis det nedskrives direkte, og at det i visse tilfælde kan virke fordummende, usammenhængende og være præget af gentagelser (37). Derfor omformuleres disse passager således, at den udtrykte mening bevares bedst muligt i den skrevne tekst, eksempelvis ved, at ordstillingen byttes rundt og gentagelser udelades. Transformation af samtalen til den mere litterære stil kan på denne måde gøre det lettere at få kommunikeret meningen i informantens fortælling ud til læseren (39). Teksten i dette projekt skal ikke bruges til en detaljeret sproglig analyse. For at bevare indhold, der kan have betydning for forståelsen, vælger vi derfor i transskriptionen at anvende følgende detaljer fra dimensionerne i interviewet ud (39): Pauser/hul mellem ytringer ved brug af et punktum i parenteser (.) Når der lægges tryk på et ord noteres det ved at understrege ordet Citationstegn anvendes for at markere udtryk med overført betydning Komma bruges for at gøre betydning og ophold i sætningerne tydeligere samt for at gøre sætningen lettere læselig Bindestreg bruges ved sætninger som fortsættes fra en anden sætning Ordlyde som for eksempel ”Øh”, “Mh” og “Hm” noteres i teksten Ift. ordlydene vælger vi dog at tage interviewerens anerkendende ord og ordlyde fra de steder, hvor de kommer under informantens svar, da disse vil kunne give en meget op stykket og usammenhængende tekst, hvis de inddrages i selve transskriptionen. Disse anerkendende ord har ikke nogen direkte betydning for selve forståelsen af interviewet, men har under selve interviewet fungeret anerkendende og bidraget til dynamik i samtalen. For at beskytte informanter, vejledere og institutionen, sløres identitet og lokalitet igennem transskriptionen, således at de ikke kan genkendes (39). Derfor vælger vi i transskriptionen og den videre behandling af data at referere til de fire informanter som 85 henholdsvis informant A, B, C og D. I de passager hvor informanten omtaler sin vejleder ved navn ændres dette i stedet til “min vejleder”. I et enkelt interview deltager informantens vejleder. I denne transskription refereres der til vejlederen med “V” og når informanten henvender sig til hende noteres dette ved i parentes at skrive “henvendt til vejleder”. Omtale af specifikke byer og institutioner vil i transskriptionen benævnes som henholdsvis x-by og x-institution. 86 BILAG 6: Transskriptioner Transskriptioner for informant A, B, C og D er afleveret separat. 87 BILAG 7: Systematisering af meningsbærende enheder og kondensering Temaer og subgrupper Meningsbærende enheder Kondensering Tilgang til virtuel vejledning Mening om virtuel vejledning: Mening om virtuel vejledning: - - - Mening om virtuel vejledning Informant A: Betænkeligheder og (L. 19-21) ”det er jo også en alternativ måde at få støtte på (.) som A: Jeg synes, at virtuel vejledning forbehold jeg synes virker rigtig fint, øhm, selvom det selvfølgelig ikke helt kan er ret godt som supplement til Teknik erstatte almindelig face-to-face kommunikation, men det er ret godt ansigt-til-ansigt vejledning. og det virker fint” (L. 39)”Jamen øh, jeg er jo sådan lidt teknologinørdet, så jeg tænkte A, D: Jeg oplever virtuel vejledning ”yes fedt, det skal prøves” som en god, alternativ måde at få (L. 106-109) ”Jeg synes det er et ganske okay alternativ til face-to- støtte på. face vejledning (.) både fordi at vejlederen sparer noget tid ved ikke at skulle herud og så er det også noget med at, nu jeg er sådan lidt 88 øko-bevidst, så det er også noget at gøre med at der ryger mindre A, D: Jeg kan godt lide teknologi, benzin ud eller mindre os ud i atmosfæren” så jeg syntes, at virtuel vejledning (L. 112) ”Jeg synes det er rigtig rigtig fint og et godt alternativ til er interessant og spændende. face-to-face kommunikation” (L. 114-115) ”Det er meget positivt (.) altså det er en anden form end face-to-face – men effekten er næsten den samme” A, B: Virtuel vejledning kan ikke (L. 144-146) ”det er sådan lidt mere blæret – jeg kan godt lide ny erstatte den personlige ansigt-til- teknologi og det var jo nyt for mig og jeg synes det var vildt ansigt vejledning. spændende og interessant at se på det og se hvad det gør i forhold til face-to-face kommunikation” A: Jeg kan godt lide, at virtuel (L. 192-194) ” altså det er jo ikke helt 1:1 (.) forholdet er måske vejledning er ressourcebesparende, 1:0,75 (.) hvor den virtuelle vejledning er 0,75 og face-to-face og at der ryger mindre benzin og os vejledningen er 1” ud i atmosfæren. (L. 196) ”Ja, altså hvad jeg får ud af det (.) men det er tæt på at være 1:1, men ikke helt” A: Jeg syntes, at virtuel vejledning (L.243) ”Jeg vil sige at hvis man skal udfordres i forhold til er positivt og næsten det samme koncentration så er face-to-face den bedste” som ansigt-til-ansigt vejledning, (L. 248-251) ”Jeg siger “ja – go for it” (.) de folk der sidder derude alligevel er effekten ikke helt den og er lidt ensomme og måske synes at de ikke får nok vejledning, der samme. ville det være et godt supplement, netop fordi at du kan trække 89 transporten fra (.) og selvom det ikke er face-to-face kontakt så tænker jeg man skal prøve det for det virker altså ret godt” B: Det føles som den rigtige måde at komme videre på - for mig er det Informant B: et perfekt mellemstadie. (L. 55) ”Jamen, det føltes bare som den rigtige måde at komme videre på” B: Virtuel vejledning dækker (L. 179-180) ”Jamen for eksempel mine gåture (.) det at tvinge mig præcist mit behov. til at komme ud (.) jamen altså der vil jeg ikke have min computer med mig vel” B: Der er ikke nogle minusser ved (L. 193) ”Til det jeg bruger det til, synes jeg at det er perfekt – helt virtuel vejledning. sikkert” (L. 195-197) ”Jamen altså det dækker præcist de behov som jeg har B: Hvis jeg kun havde virtuel – der er ikke nogle minusser ved det i mine øjne, i forhold til det jeg vejledning ville jeg mangle, at der bruger det til – det synes jeg ikke der er, jeg synes det er præcis som kom nogen i mit hjem. det skal være” (L. 207-209) ”Jamen altså (.) ja for ellers skulle jeg mangle hende én gang om ugen og det ville jeg ikke kunne endnu (.) det er ligesom sådan en mellemstadie, for mig i hvert fald – dét er den største fordel for mig” 90 (L. 217-219) ”Jamen altså (.) ja det er dén her udfordring ved at der kommer nogen – det er nok den eneste ting jeg sådan mangler ved det, men det gør jo så at hun kommer en anden dag – lige for tiden kan jeg i hvert fald ikke undvære nogle af delene” (L. 311-312) ”Fordi det passer bare til mig lige nu (.) fordi jeg har brug for begge dele og at jeg får den tid jeg har brug for” (L. 326) ”Jo selvfølgelig kan man bruge det til noget, men man kan ikke erstatte” (L. 331-333) ”Ja hvis den skal erstatte én af de gange hun kommer, men hvis den bliver ført sammen med så tror jeg helt sikkert godt at man kan bruge den jo – den skal bare ikke erstatte noget af det personlige” Informant C: C: Jeg føler mig taget mere seriøst, (L. 65-68) ”Øhm (.) Joh, men altså det er som om, man bliver taget når jeg får virtuel vejledning. lidt mere seriøst, når det er sådan, at man sidder ansigt til ansigt over virtuel, altså når det virker - altså når det virker, så synes jeg, C: Virtuel vejledning er mere det er rigtig godt. Jeg har bare været meget uheldig med, at det ikke intenst, for jeg skal have har virket” øjenkontakt hele tiden. 91 (L. 70-71) ”Nej, det er sådan lidt mere intenst, synes jeg (.) – når det C: Når virtuel vejledning ikke er sådan, at man, man sidder foran en skærm” virker, synes jeg at det er noget lort. (L. 73-75) ”Ja, ja, for så kigger man på hinanden. Altså, øh (.) det er nogen gange, så hvis hun er her, så når jeg så, så (.) så kigger jeg C: Når jeg har virtuel vejledning ikke så meget – altså så har jeg lagt mærke til i forhold til, så skal kan jeg se på skærmen, om jeg ser man lige have øjenkontakt og så noget inde i (.) øh den der skærm træt ud. der, og det er meget rart” (L. 164-165) ” Jamen altså det der med at jeg føler mig taget seriøst D: Jeg føler at min vejleder er her, – altså én der er interesseret i, hvordan det går – dét synes jeg er når jeg har virtuel vejledning. meget dejligt - at der er en følger mig, så (.) det synes jeg er dejligt” (L. 168-169) ”Jo men altså sådan overordnet, så synes jeg at det er D: Jeg syntes, at det er fedt at godt, men det er bare det der med, når det ikke virker, så synes jeg snakke over computeren – det kan det er noget værre lort” jeg godt lide. (L. 178-180) ”Nej, men så føler jeg også altså, jeg føler heller ikke, altså så kan jeg se mig selv, om jeg ser træt ud, eller sådan om øh (.) altså fordi der er sådan et lille billede i hjørnet af mig selv, og der kan jeg sådan se, altså om jeg ser træt ud” (L. 266-267) ”Mmm – fordi jeg synes, det er rigtig godt, altså jeg synes det er rart at bruge (.) altså hvis det virker, så vil jeg gerne” 92 Informant D: (L. 170-171) ”Jeg kan godt lide det, øh (.) det er lidt anderledes end, jeg er vant til, men jeg kan faktisk godt lide det, fordi at (.) som sagt, jeg føler det er ansigt til ansigt, at hun er her” (L. 270) ”Men jeg kan også godt lide, når vi snakker virtuelt” (L. 294) ”Ja, men jeg kan godt lide det virtuelle, det må jeg indrømme” (L. 336) ” Nej, altså (.) altså, jeg, jeg kan godt lide sådan som det er over computeren, somme tider” (L. 357-358) ”Jeg synes, det er fedt på en eller anden måde, at sidde der og snakke over computeren og sådan noget, det kan jeg godt lide” (L. 370) ”Ja, jeg synes det er rigtig spændende” Betænkeligheder og forbehold: Betænkeligheder og forbehold: Informant A: A: Jeg var betænkelig ved om man (L. 43-44) ”det der med hvordan man sådan får fat i kernen i kan få fat i kernen, da virtuel samtalen (.) det kan godt være lidt anderledes med virtuel kommunikation er lidt anderledes. kommunikation som vi kalder det” 93 (L: 235-236) ”Jeg tror netop det der trækker ned på det, er det med A: Jeg syntes det trækker ned, at koncentrationen, for man kan koncentrere sig på en lidt anden måde man skal koncentrere sig mere, når når man har virtuel vejledning” man har virtuel vejledning. Informant B: B: (L. 62-63)”altså selvfølgelig var jeg nervøs første gang – eller Jeg var lidt spændt på, hvordan jeg nervøs det vil jeg ikke sige, men lidt spændt på hvordan det ville reagere, om den virtuelle fungerede” vejledning blev kunstig. (L. 65-66) ”Jamen det var sådan i forhold til hvordan jeg ville reagere ved at skulle snakke med min vejleder på den måde” (L. 68-69) ”Jamen jeg var lidt nervøs for om det måske blev kunstigt i forhold til når man sidder overfor personen (.) men det blev det heldigvis ikke” D: Jeg havde ingen betænkeligheder ved virtuel Informant D: vejledning. (L. 66) ”Nej, jeg sagde faktisk ja med det samme” Teknik: Teknik: Informant A: 94 (L. 58) ”der har været nogle problemer med at den er ”bombet” A: Jeg har oplevet at forbindelsen (L. 199.203) ”Ja altså, i forhold til udbyderen så har der været nogle er ”bombet” flere gange og lukker tekniske problemer i deres kontrolpanel – Man har fået det løst men ned. Jeg kan godt blive træt af det, det er sådan lidt bøvlet og på et tidspunkt der ”bombede” den og jeg men tager det som en udfordring. ved ikke om den gør det stadigvæk, men de sidste to gange jeg har haft virtuel vejledning der har den ”bombet” begge gange – Det betyder at den ikke kan finde min internet forbindelse og i stedet går på det trådløse netværk og så lukker programmet ned” (L. 207-208) ”Jeg bliver da træt af det, men jeg tænker at det kan løses og så ringer jeg til min vejleder hvis jeg ikke kan komme på og siger at vi er nød til at starte det op igen” (L. 212-213)”Nej, det gør jeg ikke, men jeg kan da godt synes at det er lidt træls at det ikke kører, men jeg tager det som en udfordring” Informant B: B: Jeg syntes det bliver lidt ”sjovt”, (L. 275-279) ”Jamen (.) efter vejlederen har flyttet lokaler har det når virtuel vejledning ikke været sådan lidt ”sjovt” – for indtil videre tror jeg ikke hun har fungerer. siddet i det samme lokale og snakket med mig to gange – nogle gange er det på en stationær og andre gange er det på en bærbar og det er ikke altid lige lyden fungerer og hvis det er den bærbare er det 95 ikke sikkert at skærmen lige vender rigtigt og tilder på den rigtige B, C: Hvis der går for meget tid måde og altså de der små ting der – fordi de ikke rigtigt er kommet i med de tekniske problemer, må min stand der hvor de er nu jo” vejleder ringe mig op i stedet. (L. 294-295) ”Nej – for hvis der ryger for meget tid så ringer hun mig op på telefonen i stedet for og så klarer vi det på den måde” Informant C: (L. 31-33) ”Jamen altså – jeg har været lidt uheldig, hvor det det C: Jeg har været uheldig med, at det ikke lige har virket hver gang - øh, hvor enten så har der været sort ikke altid virker. Så er det spild af skærm, eller så ku’ vi ikke høre hinanden, eller et eller andet (.) så tid, og jeg bliver utilfreds og det, så, så jeg er sådan lidt utilfreds med det – faktisk” irritabel. (L- 36-38) ” Jamen, det er bare irriterende, synes jeg – jeg bliver sådan lidt irritabel, åh nu virker lortet ikke, altså (.) det er sådan lidt (.) og så er det så endt med, at vi har snakket i telefon sammen, og det synes jeg også er meget rart” (L- 63) ”Jamen så tænkte jeg (.) hvis det nu ikke virker, så er det bare spild af tid” (L. 57-59) ”Jamen altså det er jo det der med, at så skal man alligevel ringe, altså sammen eller ses, eller et eller andet, ikke altså, sååh, sååh bliver man nødt til at lave noget andet i stedet, og 96 så kan man lige så godt aftale, at man bare snakker i telefon, synes jeg” (L. 198) ”Ja, når det ikke virker, når det viser sort skærm, eller der ikke er lyd, eller et eller andet” (L. 273-274) ”Altså det sådan, det er lidt forskelligt – altså øh nogle gange så går det i stykker, så det er lidt forskelligt, hvornår det virker” Informant D: (L. 41-43) ”Øh, beskrive at det, der foregår på computeren over D: Jeg kan ikke få teknikken til at internettet, øh (.) men det er sådan, at øh, jeg kan ikke rigtig få min fungere. Vi kan kun se hinanden og computer til at virke sådan, at vi snakker sammen, altså øh, vi kan bruger telefon med hørerbøffer i, kun se hinanden” men det fungerer godt. Hvis det (L. 45) ”Så lige for tiden, der bruger vi en telefon, hvor vi har hele foregik over computeren, ville hørebøffer i, og så ser hinanden” det være mere personligt. (L. 47-48) ”Så det er sådan lidt – ja, jeg kan ikke rigtig få det til at fungere på den måde, men det fungerer stadigvæk godt, øh (.) men ellers så – jaaa” (L. 312-314) ”Jo altså, jeg kunne godt have tænkt mig, at der var lyd på, øh, så jeg kunne sidde og snakke med hende over computeren, så 97 det hele foregik over computeren, øh (.) det ville jeg synes, det var rart, så er det mere personligt, synes jeg” Fleksibilitet ved virtuel Mulighed for egen indflydelse: Mulighed for egen indflydelse: Mulighed for egen Informant A: A, B, C, D: Varigheden af virtuel indflydelse (L. 61) ”Altså typisk vil jeg sidde herinde i min spisestue og så have vejledning er fleksibel og svinger Omgivelsernes min PC stående foran mig” efter mit behov. betydning (L. 67) ”Et kvarter og max tyve minutter, så det er ikke så længe” Muligheder i brug af (L. 69-70) ”det er begrænset hvor lang tid det kan tage, såh” A, B: Jeg bestemmer selv, hvor jeg kamerafunktionen (L. 223-224) ”Nej, jeg tænker at varigheden af det er okay fordi vi vil sidde, når jeg har virtuel når rundt omkring de ting der nu er” vejledning. Informant B: B: Nogle gange afkorter vi den (L. 40-41) ”Den er ikke helt så lang (.) altså den får jeg lov til stort virtuelle vejledning, hvis min set at gøre med hvad jeg vil inden for en halv time – eller en time, jeg vejleder har travlt. vejledning - kan ikke lige huske det” 98 (L. 86-90) ”Det svinger meget (.) øh det kommer simpelthen an på hvordan jeg har det og hvad jeg skal (.) i fredags eller sidste fredag der skulle jeg i byen, så dér havde jeg næsten tre kvarter, men ellers kan det svinge helt fra fem minutter til og så op til de der tre kvarter – det er så det længste jeg har haft (.) men nogle dage der kører tingene jo bare, så der har man jo ikke brug for at snakke – så er det simpelthen bare ”er du levende endnu?”, ikke” (L. 94) ”Jamen det er simpelthen mig der siger ”okay nu har jeg ikke mere”” (L. 96-97) ”Eller det er også hændt nogle få gange af min vejleder har haft travlt og så har vi jo så bare afkortet det” (L. 211-113) ”Jamen helt sikkert (.) du kan jo, hvis du havde lyst til det, sidde ude på toilettet og snakke med hende – altså det kan du jo gøre som du har lyst og det er helt sikkert en fordel, det er det da – fordi jeg har ikke tænkt mig når hun kommer selv og tage hende med derud” (L. 319-321) ”Ikke andet end det jeg bruger den til i dag – og min vejleder har også spurgt om der er nogle ting, så jeg har selv en indflydelse på hvad jeg kan bruge det til (.) såh, men det er præcis det jeg bruger det til i dag (.) det passer meget fint” 99 Informant C: C, D: Virtuel vejledning er (L. 106-107) ”Åh, det er alt fra 5 minutter til øh 20 minutter, og alt afslappende, da jeg ikke skal tænkte sådan noget, tror jeg, kvarter - tyve minutter” på, hvordan jeg eller mine (L. 109-110) ”Jamen, der er bare indtil vi ikke har noget at snakke, omgivelser ser ud. om eller hvis jeg bliver for træt, så stopper vi og så (.) øh” (L. 114-116) ”Nej, jeg har det fint med, at det kun er en gang om ugen – men ellers har jeg det der med, at jeg lige kan sende en sms til hende, det har jeg gjort nogle gange, eller en gang, hvor jeg skrev, om vi ikke lige kunne øh snakke sammen” (L.175-176) ”Altså, man skal jo være lidt mere på, når hun er her, altså (.) så er man lidt mere på - skal lige styre hunden - altså så er det bedre, man kan sidde med skærmen, og så (.)” (L. 194) ”Altså man behøver ikke lige at rydde op i køkkenet, inden” (L.203-204) ”Jamen altså, det der med, at man kan ringe og så sige ”kan vi ikke lige mødes på skærmen” – det synes jeg er meget godt” Informant D: D: Jeg synes at det er rart at kunne (L. 22-25) ”Jamen altså øh vi (.) kører det sådan at, hvis det er komme i kontakt med min vejleder sådan, at vejleder, eller jeg ikke lige har (.) været der, altså været ved behov. 100 sammen eller hun har været syg eller skulle noget andet eller (.) jeg har meldt afbud eller sovet for længe, så øh har vi aftalt over sms eller telefon, at så øh vi lige skal snakke sammen (.) - og så snakker vi sammen” (L. 79-80) ”Øh (.) og så når det er sådan, at det har stået på længe nok, så kontakter vi hinanden på den måde, snakker og det der virtuelt” (L. 96) ”Jeg vil sige, at jeg vil tage det efter behov” (L.102) ”Ja, hvis vi begge to føler, at vi har fået sagt det, vi skulle have sagt, så gør vi” (L. 197) ”Ja – Man kan sidde i sit nattøj” (L. 201-202) ”Jamen at øh, det er, at jeg ikke skal sidde og tænke på, ”åh, nu skal jeg til og i mit tøj”, og ”åh, der er så mange ting, der skal ordnes, inden hun kommer” (.) – ja, jeg slapper bare af” (L. 384-387) ”Nok fordi at øh, det er spændende, og øh (.) - det er rart at kunne komme i kontakt med sin vejleder, hvis det var sådan, at man enten ikke havde tid eller overskud, eller man var ked af det eller deprimeret eller et eller andet en dag, og man havde behov for at snakke med en, så at de kunne komme i kontakt med deres vejleder på den måde” 101 Omgivelsernes betydning: Omgivelsernes betydning: Informant B: B, C, D: Jeg synes, at den virtuelle (L. 135) ”min vejleder hører til herinde, både virtuelt og i levende vejledning hører til i mit hjem. live” Informant C: D: Jeg føler mig mest tryg ved at (L. 143) ”Nej, det tror jeg ikke (.)” have virtuel vejledning i mit eget (L. 145-146) ”Ja, det ved jeg egentlig ikke sådan helt, altså jeg har hjem. det bare fint med, at det bare er herhjemme (.) – ja, har jeg det fint med” D: Virtuel vejledning er ikke personligt, hvis jeg har det et Informant D: fremmed sted. (L.125) ”Det ville ikke blive så personligt, hvis det er sådan, at jeg var et andet sted” (L. 127) ”Fordi så føler jeg mig ikke tryg” (L. 133-135) ”Jeg tror, at hvis det er sådan at jeg tog hende med, for eksempel, så ville jeg ikke få sagt så meget, øh fordi, øh (.) det at (.) 102 det er et, et fremmed sted, det føler jeg lidt sådan, når det er andre steder, det er svært for mig” Muligheder i brugen af virtuel vejledning: Muligheder i brugen af virtuel Informant A: vejledning: (L. 73) ”Øhm ja – altså det har været til nogle små ting” (L. 75-76) ”Det har for eksempel været mine iPhone, når jeg har A, C: Jeg har brugt installeret noget nyt eller et eller andet på den” kamerafunktionen til at vise min (L. 84-86) ”Ja det kan jeg godt, men det gør jeg ikke (.) det der med vejleder nogle ting. rengøring og sådan nogle ting det er ikke noget problem for mig (.) altså jeg har ikke brug for at vise det til hende (.) det er mere hvis jeg A, D: Jeg kan godt forestille mig at får en skør idé eller et eller andet” bruge virtuel vejledning uden for (L.88-92) ”Øh nej, det har jeg ikke, men vi har diskuteret det og talt hjemmet. om det (.) fordi jeg arbejder tre gange om ugen nu her og jeg skal muligvis op i tid så jeg kommer til at arbejde mandag, tirsdag, B, C: Jeg kunne ikke forestille mig torsdag og fredag (.) og i den forbindelse har vi været inde omkring at benytte mig af virtuel vejledning det (.) jeg skal sådan lige finde en stille plads, eventuelt ude på mit uden for mit hjem arbejde, hvor jeg kan sidde med min iPhone og så have virtuel vejledning der” 103 Informant B: (L. 132) ”Nej, det ville jeg ikke” Informant C: (L. 125) ”Jo, jeg har filmet hunden” (L. 131-133) ”Ja, helt sikkert, helt sikkert – også hvis jeg har øh, hvis jeg (.) Jamen øhm, altså jeg tror faktisk, jeg gjorde det med nogle papirer, jeg havde fået fra min forsikring, fordi jeg skulle have en forsikring på min hund, og der viste jeg hende (.) sådan op ad skærmen” Informant D: (L. 119-120) ”Jamen, det kunne jeg da sikkert – helt klart, hvis det var sådan, at jeg sov oppe ved mine forældre og vi skulle snakke, så ville jeg da helt klart tage min bærbare med” (L. 288-289) ”Ja, det kunne hun sikkert godt (.) - det ved jeg ikke? jeg har ikke prøvet det sådan rigtig endnu” 104 Kommunikation Relation: Relation: - Relation - At nå ind til det Informant A: A: Jeg er i tvivl om, om virtuel centrale (L. 181-182) ”Øhm (.) ja (.) jo (.) måske (.) jeg tænker måske at der vejledning har ændret relationen har været et lille skred i min opfattelse af hendes rolle et eller andet mellem min vejleder og jeg. sted. Men jeg er ikke sikker på det (.) det er i hvert fald ikke negativt” (L. 184-185) ”Ja det synes jeg (.) altså det er jo som med så mange A, B, D: Jeg synes relationen til andre relationer lidt op og ned (.) nogle gange er jeg da også skide min vejleder er nogenlunde den træt af hende” samme efter jeg er begyndt at få (L. 187) ”Jeg tror den er den samme, ærligt talt” virtuel vejledning. Informant B: C: Relationen til min vejleder er (L. 180-182) ”men altså ellers vil jeg sige, at så ville jeg kunne måske blevet lidt bedre efter jeg er bruge begge dele hvis bare tiden var længere på den virtuelle, men begyndt at få virtuel vejledning den vil ikke føles så personligt som når hun er her” (L. 184-185) ”Ja, men jeg vil nok mangle den her personlige kontakt B: Jeg synes ikke den virtuelle så (.) det bliver for teknisk, eller ikke teknisk – det lyder forkert, men vejledning er ligeså personlig som jeg håber du ved hvad jeg mener?” ansigt-til-ansigt vejledning. (L. 215) ”Ikke udover at man mangler det personlige. Det synes jeg, der er den eneste ting, der sådan lige” 105 (L. 245) ”Den er stort set som når hun er her – jeg synes ikke at der B: Jeg synes, at virtuel vejledning er den store forskel” er mere kunstig, og det personlige (L. 249-254) ”Den er ikke helt så personlig som når hun er her bliver bremset, men dette passer selvfølgelig (.) Den er mere kunstig fordi den foregår igennem et fint til mit behov i forhold til virtuel medie - men det er sådan lidt mærkeligt fordi det vi snakker om når vejledning. hun er her, det tager vi sådan set med derover, men den foregår selvfølgelig på en anden måde fordi det foregår igennem et medie (.) jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sætte ord på det, for det er stort set det samme, der er bare den der skærm imellem der sådan ligesom bremser nogle af de personlige ting som jeg egentlig heller ikke har brug for i den situation” Informant C: C: Jeg synes, at vejledning via (L. 209-210) ”Nok at det er lidt mere intenst, når man (.) altså det skærm er lidt mere personligt. der med, at man skal kigge på hinanden og sådan noget” (L. 214-215) ”Jamen altså sådan, at hun kan se på mig, hvis jeg er C: Jeg synes, at relationen imellem træt for eksempel, og så kan jeg sige til hende at øh (.) øh, eller min vejleder og jeg er mere intens sådan jeg kan godt lide at have øjenkontakt når vi snakker, så det” ved virtuel vejledning, fordi vi har (L. 218-221) ”Nej, det er nok blevet lidt bedre - jeg føler, at jeg kan øjenkontakt snakke lidt mere med hende, men det ved jeg ikke lige helt, om det er 106 skærmen, der gør det – jeg synes vi har nogle gode snakke, det kan selvfølgelig også være fordi, at jeg (.) nu har jeg har kendt hende i lang tid, men jeg synes vi har nogle gode snakke” (L. 226) ”Jeg synes jo, det der med skærmen der,(.) det er sådan lidt mere, sådan lidt mere personligt” (L. 230-231) ”Jamen, det ved jeg ikke, det er nok fordi at jeg øh, jeg sådan, jeg skal lige sådan se, hvordan jeg selv ser ud, og øhm (.) have øjenkontakt med hende og sådan noget” Informant D: (L. 237) ”Ja, det vil jeg sige” At nå ind til det centrale: At nå ind til det centrale: Informant A: A: Jeg synes, det svært at nå ind til (L. 21-25) ”altså det eneste negative jeg har omkring det, det er at kernen af samtalen, fordi det er øhm det kan være svært at nå ind til kernen af det man snakker om svært at aflæse kropssprog og fordi (.) altså når man har en person ansigt-til-ansigt så aflæser man signaler over skærmen. signaler og kropssprog og det er begrænset i og med at du har en 107 lille skærm at kigge på og at du ikke kan se personens hænder for A: Jeg synes, at samtalen kan blive eksempel – eller hvor du kun ser fra skulderen og op efter” mere overfladisk ved virtuel (L. 48-52) ”Jamen det er jo sådan at normalvis når man skal til en vejledning. samtale, så forbereder man sig (.) altså sådan mentalt til det (.) og øhm der tænkte jeg at det ville blive anderledes med virtuel kommunikation, og det synes jeg faktisk at det har været (.) øhm at samtalen måske bliver en lille smule mere overfladisk, jeg tror det er en måde man kan beskrive det på (.) eller kan blive mere overfladisk” (L. 117-120) ”det her med kropssproget (.) at man opfatter personen lidt anderledes og det er en anden måde man kommunikerer på når man sidder foran en skærm fordi det er svære at aflæse (.) også fordi du skal kigge ind i kameraet og når du så lytter til hvad hun siger så får du ikke set hendes kropssprog” (L. 123-124) ”Hm, altså jeg ved ikke om hun har sværere ved at aflæse mig, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg har da nogle gange lidt svært ved at aflæse hende og mig selv faktisk” (L. 126-128) ”Jamen det er det vi snakkede om før, det der med at nå ind til kernen kan man sige (.) at samtalen kan blive lidt mere 108 overfladisk under den virtuelle vejledning (.) fordi man når ikke helt så dybt som når man sidder foran en person og snakker” (L. 135) ”og så bliver det jo lidt anderledes netop fordi det er sværere at aflæse kropssproget og så videre” (L. 158-160) ”netop det her med at samtalen kan blive lidt mere overfladisk og kernen er lidt svær at nå ind til (.) jeg går ud fra at det er fordi at man ikke kan aflæse kropssproget som man kan ved en face-to-face samtale” (L. 171-172) ”Ja helt sikkert (.) når vi er face-to-face er det som sagt nemmere at nå ind til den her dybere del af det” (L. 174) ”Jamen det er aflæsningen af kropssproget” Informant B: (L. 112-114) ”Måske fordi at vi har snakket om, om onsdagen, at jeg B, D: Jeg synes, at min vejleder er har haft en dum uge eller hun spørger eller kan se det på mig – fordi rimelig god til at aflæse mig over det er hun faktisk rimelig god til – jeg ved ikke om de andre er det, skærmen. men hun er i hvert fald” (L. 118) ”Nej, det gør jeg ikke – det kan hun næsten se på mig” B, D: Jeg tror måske godt, at der kan gå lidt tabt fordi det hele skal 109 (L. 120-121) ”Ja, både aflæse mig, plus at hvis jeg har en dårlig dag ud på én gang, når jeg har virtuel eller har haft en dårlig uge, så ligner jeg sådan en gang ”udskidt vejledning æblegrød” med håret strittende ud til alle sider og nattøj på” (L. 160-162) ”Det er nok noget mere uddybende når hun sidder her B: Jeg synes, vi når mere i dybden, (.) men fordi det er indenfor den samme uge og at det ikke er hver når vi mødes ansigt-til-ansigt, men anden uge eller noget i den retning, så er det ikke nødvendigt at det omvendt er det ikke altid, at jeg har er så uddybende fredag, som det er den dag hvor hun er her” behov for at nå i dybden. (L. 167-169) ”for man har det jo med at væve lidt ved siden af engang imellem og på den måde kommer der flere ting ind - fordi det B: Jeg synes, at den virtuelle kommer man i tanke om efterhånden når man sidder i en samtale og vejledning er mindre udmattende det kommer så ikke på den virtuelle, fordi det er sådan lidt kort og fordi den ikke når så dybt, men det præcist” er heller ikke altid, jeg har behov (L. 172-173) ”Ja, helt sikkert – det gør hun (.) jeg kunne ikke for at nå i dybden med virtuel undvære ansigt-til-ansigt vejledningen – det kan jeg ikke” vejledning. (L. 175-176) ”øh så man kommer lidt mere rundt om alt muligt og en helt masse ingenting og så videre” B: Hvis jeg kun fik virtuel (L. 231-234) ”Jamen når hun er her så kommer vi jo rundt om en hel vejledning ville jeg mangle det masse ting og også de ting der gør ondt og som ikke er spor sjove at uddybende, personlige og snakke om – og det udmatter altså rigtig meget øhm og det kommer udfordringen ved at hun kommer. 110 jeg ikke helt ind på dér, for det er ikke helt den måde vi bruger den på – så det er i hvert fald en rigtig god ting for mig” (L. 259-260) ”Fordi ellers så ville jeg komme til at mangle det uddybende og det personlige og udfordringen ved at hun kommer” Informant D: (L. 187-189) ”Ja, det er der nok, fordi at øh, at når det er sådan at, øh, hun er her som person i mit hjem, så øh, kan der godt være pauser ind imellem før vi snakker og sådan (.) for eksempel med det virtuelle, det er sådan, så skal det hele frem på én gang, så det kan måske godt være svært der” (L. 251) ”Nej, jeg tror godt at hun vil opdage, hvis jeg er ked af det” (L. 254-255) ”Altså, der kan måske godt gå lidt tabt, fordi at man, som sagt - det hele skal ud på en gang, men øh, men jeg tror det ikke, sådan” Indhold og udbytte af den Aktivitet: Aktivitet: virtuelle vejledning - Aktivitet Informant A: 111 - Samtale (L. 98-102) ”men jeg har opprioriteret mit sociale liv rigtig meget A: Jeg bruger virtuel vejledning til her i løbet af det sidste halve år (.) og det er jo en ting vi snakker om at opretholde mit sociale liv, så jeg også når min vejleder spørger ind til hvordan det går i fritiden, så får besøgt venner og familie. Det er tænker jeg okay, det kunne måske være fint nok lige at få kigget på den største forandring. om jeg bruger min fritid ordentligt og får lavet nogle gode ting og får besøgt mine venner og familie og sådan nogle ting (.) og så er det nok der jeg ser den største forandring i det der har været” Informant B: B: Jeg bruger virtuel vejledning til (L. 32-33) ”samtidig bruger jeg det også til at få et ”prik på at få ”losset min dårlige skulderen” eller et ”los i røven” for simpelthen at huske de ting jeg samvittighed i gang”, til ”et prik på skal huske - få tingene gjort og så videre” skulderen”. Så får jeg tingene gjort. (L. 73-74) ”Jamen det er simpelthen dét der med at få et ”los i røven” for at huske mine ting – eller ikke så meget at huske mine B: I virtuel vedledning bliver jeg ting, men at få dem gjort” mindet om at komme ud at gå, (L. 76-82) ” Jamen altså nu har jeg jo en depression og jeg har vaske op og vaske tøj. social angst – og det gør så at jeg for eksempel skal huske at komme ud og gå en tur (.) det minder hun mig om – ”har du nu gjort?(.)” B: Jeg bruger virtuel vejledning eller hvis min depression er for strid i en periode – ”har du fået som en støtte til at kunne komme vasket op?” og ”har du fået vasket noget tøj?” og i den dur (.) og 112 altså hvis der er kommet noget nyt siden sidst eller hvis jeg skal igennem weekenderne. Ellers går noget i weekenden – nu har jeg så været så heldig at få vejledning jeg i stå. om fredagen - så hvis jeg skal noget i weekenderne, hvor jeg lige har brug for et par ekstra ord eller idéer til, hvordan jeg kommer B: Igennem virtuel vejledning laver igennem det, det er så der jeg bruger det” vi nogle aftaler, som jeg overholder (L. 108-110) ”Øh, jamen (.) det er nok mere det der med at få (.) min indtil næste ansigt-til-ansigt- dårlige samvittighed losset i gang også (.) fordi når man bare går vejledning. herhjemme, så er det meget det der med at ”det kan vente” (.) øh og så det at der er en der så siger ”tror du ikke snart at det er på B: Virtuel vejledning giver mig tide?”.” selvtillid til at prøve nye ting, som (L. 142-143) ”Ja, jeg får lavet de ting vi snakker om og jeg får det for eksempel netdating. opretholdt indtil onsdag, hvor jeg så får snakket med hende igen” (L. 149-153) ”Øhm (.) hun giver mig så også en form for selvtillid til B: Virtuel vejledning er ikke så at prøve nogle ting – nu har jeg jo været alene i tyve år godt og vel psykisk hårdt, som ansigt-til-ansigt, og er lige nu begyndt at prøve at møde mænd på dating service (.) hvilket er bedre for mig. Så jeg ikke øhm og det har taget mig meget lang tid at komme dertil (.) og det er bliver så træt op til weekenden. simpelthen noget hun har hjulpet mig i gang med og som hun gør både onsdag og fredag – altså både virtuelt og face-to-face – sådan nogle ting bruger jeg hende også rigtig meget til” 113 (L. 221-222) ”Mine weekender er blevet mere aktive – eller jeg vil ikke kalde dem aktive, men jeg laver mere i weekenden end jeg gjorde før” (L. 224-229) ”Jamen det er det der med at hun giver mig det ”spark i røven” og hun giver mig den dårlige samvittighed over at ”åh, nu har jeg ikke fået dét gjort og dét havde jeg lovet hende” og så får man det gjort (.) fordi inden jeg fik den virtuelle vejledning, der kom hun også om fredagen og der var jeg simpelthen så psykisk (.) øh træt efter at hun var gået – så der fik jeg ikke lavet noget i weekenden (.) så for mig er det i hvert fald bedre at få ”sparket i røven” på den måde der fordi ellers så (.) kommer man for meget rundt om de ting der ikke er sjove” (L. 239-242) ”Selvfølgelig ville det dét, men det ville ikke være på samme måde fordi, øhm så ville jeg stadigvæk gå i stå i weekenden (.) også fordi i weekenderne der sker jo ikke lige så meget rundt omkring som der gør i hverdagene, så det er lidt svært for mig at opretholde det i weekenden specielt” 114 Informant C: C: De dage jeg får virtuel (L. 149-151) ”Ja, jeg kommer op om morgenen – det er mit øhm, mit vejledning kommer jeg op om store problem (.) - mine negative symptomer på min skizofreni gør, at morgenen og kommer i gang. jeg er meget træt om morgenen, jeg har svært ved at komme op” (L. 153-154) ”Jamen fordi så øh, aftaler vi klokken halv ni (.) om mandagen, og så (.) jo, så skal jeg være stået op og sådan noget, så” (L. 182) ”Det er fordi, jeg vil jo gerne op om morgenen, så (.) for at komme i gang” Informant D: D: Ved en episode brugte jeg (L. 140-142) ”ja, fordi der var – øh (.) lige frem fik lavet? – men der virtuel vejledning til ”at have med var en episode, hvor jeg havde svært ved at komme i mit tøj og rundt”, så jeg kunne komme i mit komme op og øh – dér gik jeg rundt ”med hende”” tøj og ned til værestedet. (L. 146-147) ”Ja, sådan at jeg kunne komme i mit tøj og øh, og sådan at hun simpelthen fik mig jaget ned i huset hernede, værestedet” 115 Samtale: Samtale: Informant A: A: Jeg bruger virtuel vejledning til (L. 63-65) ”Jo altså, det er jo en del af den støtte jeg har eller får – støttende samtaler, hvor jeg får Og det er meget den der med sådan at få ”mentaliseret” kan man ”mentaliseret” og drøftet de svære sige (.) hvis der er nogle ting som har været svære så drøfter jeg det ting. Jeg får lettet trykket fra med min vejleder og så snakker vi lidt om løst og fast også, for lige at sygdommen. høre hvordan det går og så videre” (L. 95-98) ”Ja, altså det er jo en del af det der med at være stabil og A: Virtuel vejledning er en ekstra få delt de svære ting og komme af med det (.) fordi opgave, der tvinger mig til at ”mentaliseringen” som vi snakkede om før, er med til ligesom at lette reflektere over de ting, der er svære trykket fra sygdommen i forhold til dét der er svært (.) og øhm det er for mig, til at komme ind til kernen. jo en fortløbende proces så det er jo meget forskelligt hvad vi snakker om” A: Når jeg har virtuel vejledning får (L. 138) ”Ja det er det (.) det er samtale” jeg hurtigt uddybet mine (L. 153-156) ”overordnet set har det, sammen med face-to-face problematikker og de gode ting. vejledningen givet mig at jeg er blevet bedre til at reflektere og nå Men man kan glemme det negative. ind til den kerne, som er vigtig for mig at få snakket om i forhold til hvad der er problematisk og hvad der er godt og så videre og hvad 116 jeg skal fokusere på (.) og den proces lever virtuel vejledning virkelig godt op til” (L. 163-168) ”Ja, men det er egentlig mere i forhold til at det giver mig en ekstra opgave til at søge kernen når jeg har virtuel vejledning og finde ud af, om vi nu har snakket om det vigtige? – Og hvad der rører sig lige nu og hvad der er godt og hvad der er skidt (.) for man kan måske godt nogle gange under den virtuelle vejledning komme til at fokusere udelukkende på det positive og glemme det negative. Og der oplever jeg i face-to-face kommunikationen, der er det nemmere at få fat i de ting som er negative og få snakket om dem også” (L. 216-219) ”Lige nu får jeg jo støtte to gange om ugen, udover besøg hos psykologen én gang om måneden (.) og (.) indimellem kunne jeg godt tænke at det gerne måtte være lidt oftere, men samtidig så tænker jeg at når vi så snakker sammen så får vi faktisk hurtigt uddybet problematikkerne og de gode ting og så videre (.) så mikset af det som det ser ud lige nu det er ret optimalt vil jeg sige” Informant B: B: Igennem virtuel vejledning giver (L. 156-158) ”Jamen simpelthen ved at fortælle mig at jeg godt kan min vejleder mig selvtillid og (.) det lyder så latterligt, men for mig er det ikke latterligt, fordi jeg modet til at prøve nogle ting. 117 har ikke selv noget selvtillid (.) så det hun giver mig det er simpelthen modet på at prøve nogle ting” (L. 162-163) ”øh for det er ikke det jeg har brug for på det tidspunkt – det er simpelthen bare lige at få at vide at ”det går fint” og ”du kan godt”.” Informant C: C: Jeg får meget ud af virtuel (L. 62-63) ”Jamen altså, jeg synes jo det er meget og rart at snakke vejledning. Vi snakker for altså sådan, en gang om ugen med en, der lige skal høre, hvordan det eksempel om hverdagsproblemer går og sådan noget, det synes jeg, jeg får meget ud af” og opdaterer min handleplan. (L. 80-81) ”Jamen altså – det er alt fra hund til børn til hverdagsproblemer, til at hun lige skal høre, hvordan det går, og C: Virtuel vejledning giver mig hvordan den sidste uge er gået og sådan noget, ikke” tryghed, fordi der er én der tænker (L. 83-84) ”Ja, altså vi har jo de der handle, hvad hedder sådan på mig og er interesseret i, hvordan noget, den der handleplan, vi har lavet, og den skal vi så have det går med mig. opdateret nogle gange, (.) jeg tror det er hver halve år eller sådan noget” (L. 97) ”Jamen, tryghed vil jeg sige” (L. 99-100) ”Jamen det med at der er – at man ved at der er én, der tænker på, eller altså er interesseret i, hvordan det går” 118 (L. 206) ”Jamen, det er dejligt, altså det (.), det giver en tryghed” Informant D: D: Jeg bruger virtuel vejledning til (L. 72-73) ”Øh (.), nå ja, til at snakke, hvis jeg sådan har problemer at snakke om mine problemer og eller sådan (.) enten løst eller fast, det kan være om alt muligt – både faktisk alt muligt - som for psykisk og (.) – ja, alt muligt faktisk” eksempel min angst og min familie. (L. 82-83) ”Snakker som sagt (.) om min angst, som jeg lider utroligt meget af, som jeg har brugt for at få vendt og sådan noget, øh, min familie og (.) øh” (L. 85) ”Det er samtaler, ja” 119 120
© Copyright 2024