Fodermanagement
Fodring 2014
Fodermanagement
Daglig ledelse af fodringen
– Foderkurver og justering af fodertildeling
– Indikatorer for fejl ved foder
– Håndtering af fejl ved foder
– Hygiejnekontrol
– Vandforsyning og -kvalitet
– Gnaverkontrol og styring af salmonella
Indikatorer for fejl ved foder HOLD ØJE MED!
Hvad skal du gøre når der er fejl
ved foderet?
1. Stands ulykken
2. Tilkald hjælp
3. Aftal videre forløb
med din leder
Fodring i polte- og løbestald
Fodring af polte - restriktivt
Vægt, kg
30-65
65-105
105-løbning
Restriktivt/ad libitum
Restriktivt
Restriktiv
Enhedsblanding, st. f. lysin, g pr. FEsv/so
6,0
6,0
4,0 (5,0)*
Fasefodring, st. f. lysin, g pr. FEsv/so
6,6
5,0
4,0 (5,0)*
St. f. råprotein, g pr. FEso
110
95
90
Fodringsprincip
*Hvis lysinindholdet er 5 g reduceres foderstyrken med ca. 10 % i forhold til et lysinindhold på 4 g pr. FEso (se nedenstående tabel)
Fodring af polte - restriktivt
Dag fra 30 kg
0
14
28
42
56
70
84
98
112
126
140
154
Alder, dage
80
96
108
122
136
150
164
178
192
206
220
234
2,7
2,7
2,7
3,3*
3,0
3,0
3,0
3,3*
111
121
130,5
141
Kurve 1, FE pr. dag
1,4
1,65
1,9
2,1
2,3
2,5
2,6
2,7
Kurve 2, FE pr. dag
Vægt, kg
30
38
47,5 57,5
68
79
Kurve 1: Der anvendes en polteblanding med 5,0 g ford. lysin fra 105 kg til løbning.
Kurve 2: Der anvendes en polteblanding med 4,0 g ford. lysin fra 105 kg til løbning.
*3,3 FE pr. dag er i forbindelse med flushing inden løbning i 2. brunst
90
101
Fodring af polte - ad libitum
Anbefales ikke, men nogle gange eneste mulighed!
Vægt, kg
St. ford. lysin, g pr. FEsv/so
FEsv/so pr. kg foder
30-65
65-105
30-105
6,0
4,5
5,0
1,00-1,03
0,97-1,00
0,99-1,02
Anbefalet styrke i goldperioden
4,5-5,0 FEso pr. dag
– Overfodring anbefales ikke
– Spring ikke fodring over
Fysiologiske argumenter for ovenstående
– Vi ønsker LH og FSH-pulseringer (ægstimulerende hormon)
Skal dette opnås kræves høj insulin/IGF1
– Opnås bedst med 2-3 fodringer pr. dag i goldperioden
Fodring af drægtige søer
Anbefalede foderkurver
- til drægtige søer
Dag
Daglig foderstyrke (FEso pr. dag)
Fede
Normale
Magre
Gylte
1 – 28
29 – 84
2,5
2,0
3,0
2,5
4,0
3,7
2,2 - 2,4
2,5 - 2,7
85 – 114
3,5
3,5
4,0
3,3
115 - 116
3,0
3,0
3,0
3,0
Justering - søer
Huldvurdering - palpering eller scanning?
Rygspækscanning
Palpering
Huldstyring
- øjet / palpering /rygspækmåling
Øjet
– Nemt
– Usikkert, upræcist og utilstrækkeligt
Palpering
–
–
–
–
Tidskrævende
Forholdsvis præcist
Subjektivt
Hvad kan man skelne imellem?
Huldstyring
- øjet / palpering /rygspækmåling
Rygspækmåling
–
–
–
–
–
Tidskrævende
Skal måles i P2
Prævist hvis man måler i P2
Objektivt
Et specifikt mål for fedningsgraden
Sen drægtighed
Ingen effekt af mere end 3,5 FEso på vægten af de fødte grise
Søer
2,5 FEso
3,5 FEso
4,5 FEso
Levendefødte grise pr. kuld
16,2
16,3
16,4
Dødfødte grise pr. kuld
1,7
1,7
1,6
1,34a
1,36b
1,37b
Antal grise døde dag 0-7
1,6
1,6
1,7
Overlevelse dag 7 (%)
90,2
90,0
89,9
Vægt af levendefødte grise (kg)
Kilde: Meddelelse nr. 956
Fodring af diegivende søer
I diegivningsperioden
Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag)
12
Top: Maks.
10,5-11,0 FEso
10
Top: 9-9,5 FEso
pr. dag
8
6
4
Dag 6: Ca. 5,5
FEso
Top: Min. 8
FEso pr. dag
Dag 6: Ca. 5
FEso
Dag 6: Knap 5
FEso
2
0
Dage efter faring
Energi til grisene
Daglig mængde energi i mælken
Daglig mængde energi i mælk (FEsv)
10
9
8
Top: 8,8 FEsv
Top: 7,2 FEsv
7
6
5
Top: 5,9 FEsv
10 grise á 7,5 kg
12 grise á 7,5 kg
14 grise á 7,5 kg
4
3
2
1
0
Dage efter faring
Energi til grisene
Samlet mængde energi i mælken
Total mængde energi i mælk (FEsv)
225
200
I alt: 207 FEsv
175
150
125
100
75
I alt: 170 FEsv
I alt: 142 FEsv
10 grise á 7,5 kg
12 grise á 7,5 kg
14 grise á 7,5 kg
50
25
0
Dage efter faring
Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in
lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.
Lav foderstyrke i dieperioden
- kan straffe efterfølgende kuld
0-21 dage
Ad libitum
Ad libitum
21-28 dage
Ad libitum 50% af ad libitum
80% af ad libitum
Ad libitum
Vægttab, kg
11,0a
21,1b
24,8b
Ægløsninger, stk.
19,9a
15,4b
15,4b
Fosteroverlevelse, %
87,5a
64,4b
86,5a
Fravæn. til løb, dage
3,7
5,1
5,6
Kilde: Zak et al. (1997)
Foderoptag farestald
Æder FEso
- IKKE liter, kg eller streger
på doseringskassen
Vil søerne ikke æde nok?
Mavesår som begrænsning?
Kun toppen af problemet ses
Under overfladen
For højt foderoptag??
”Vores søer kan æde 13 FEso/dag den sidste uge,
så vi kan ikke gøre det bedre!”
– Se på den enkelte
sos ydelse (antal grise)
– Slutniveau på 10 vs 12 FEso
• ~34 FEso pr. årsso
• ~1,14 FE pr. gris
Fodring af dyr i vækst
Foderkurve - smågrise
FEsv pr
smågris pr dag
Foderkurver - slagtesvin
Foderjustering - rørfodring
Korrekt indstillede automater
For meget foder i automater
For lidt foder i automater
Foderjustering - dyr i vækst
Vådfodring
Hvis krybben er tom
efter 10-15 minutter er
foderstyrken for lav
Her er nedregulering
nødvendig f.eks. 20 %
og tilbage over 2 dage
Fasefodring
Foderhygiejne
Symptomer på dårlig foderhygiejne
Symptomer på dårlig foderhygiejne
eller - foderkvalitet
Styr på foderhygiejnen før der
ofres penge på toksinjagt
• Øget dødelighed
• Vær opmærksom på utilgængelige
steder i transportveje
• Reduceret ædelyst /ædevægring
• Flere gaspustere
• Flere endetarmsprolaps
• Yverbetændelse / flåd
• Kastninger
• Diarré / opkast
• Strøelse af dårlig kvalitet kan
indeholde toksiner
Mistanke om dårlig foderkvalitet
Råvarekvalitet
Opbevaring af råvarer
Transport af råvarer
Formaling (kondensdannelse)
Opbevaring af formalede varer
Foderblander (kondens + kagedannelse)
Færdigvaresiloer
Foderstrenge (kagedannelse i hjørner)
Nedfaldsrør/trug (kagedannelser)
Rengøring
Hold rent!


Brug din logiske sans!
Silorengøring
Silorengøring
Kager af gammelt foder
Nedfaldsrør fra silo
Trækstation
Råvaretilgang til blander
Låg til vådfoderblander
Rengøring af vådfodertank
og tilførselsrør
Rengøring af vådfodertank:
Dato for rengøring
Rengøring af tilførselsrør:
Initialer
Dato for rengøring
Initialer
Tørfoderblander
Nedløb fra foderkasser
Rengøringsplan - stald
Hvor
Hvordan
Tørfoderanlæg
Hvor ofte
Hver 3. måned*
Foderautomat og
volumenkasser
Børst nedfaldsrør og
Før indsættelse af
foderkasser/rørfoderautomater dyr
Hjørner på foderstreng
Skilles og rengøres
Hvert 6. måned
Buffersiloer
Rengøres – specielt v/ meget
fedt i blanding (>2,5%) eller
vådt korn
Hver 14. dag*
Transportvogne og
udstyr
Vogn fejes ren
Tjek færdigvaresilo
Inden nyt foder
Hver 14. dag*
* Interval for inspektion. Rengøres efter behov.
Eksempel
Vand
Vand
Betydning for foderoptagelse?
Vand
Dyregruppe
Vandbehov l/dag
Pattegrise (inkl. somælk)
1–2
Smågrise
1–5
Ungsvin, 15-45 kg
4–8
Slagtesvin, 45-100 kg
6 – 10
Drægtige søer
12 – 20
Diegivende søer
35 – 50
Orner
8 – 10
Vandtank
Rengøring af vandrør
Sikrer korrekt dosering
af desinfektionsmiddel
Undgå blinde
ender på vandrør
Husk at skylle efter
med rent vand
Vandhygiejne
Coliforme bakterier
Højt kimtal
Antibiotika i drikkevand
= belægninger
Gnaverkontrol og salmonella
Gnaverkontrol
• Pligt til at kontakte kommunen
• Ret til kommunal rottebekæmpelse
• Bekæmpelse af mus er eget ansvar
Salmonella
Salmonella Choleraesuis
Bæres ikke i samme grad af gnavere
Smitte: indkøb af dyr + gødning
Vigtigt for reduktion af Salmonella
Smittebeskyttelse
• Indkøbte dyr
• Gnaverbekæmpelse
• Konsekvent holddrift
• Rengøring og desinfektion
• Undgå overbelægning
• Fodringsmæssige tiltag
• Reduceret protein
• Evt. syretilsætning
Foder
Foderudnyttelse
Salmonella
Foderudnyttelse
Salmonella
Piller
Mel
Færdigfoder
Foderudnyttelse
Salmonella
Korn-uden-om
Foderudnyttelse
Salmonella
Expandat
Tilsæt organiske syrer
Syre øger foderprisen,
men forbedrer også produktiviteten
Ikke fyldte maver
Konklusion
Reduktion af Salmonella
Bemærkning
Melfoder
Pas på foderudnyttelsen
”Korn-uden om” og
Ekspanderet foder
Pas på foderudnyttelsen
Tilsætning af organisk syre
Øget produktivitet dækker noget af
omkostningen
Vådfoder
Tjek pH (tilsæt syre / opvarmet vand)
Fiberrige råvarer
Foderprisen øges
Foderændringer medfører oftest ekstra omkostninger.
Derfor ALTID samtidig fokus på smittebeskyttelse i besætningen