Vægttab hos 20-30 årige kvinder med et BMI under 30
Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Vægttab hos 20-30 årige kvinder med et BMI under 30 med fokus på sundhed og varighed Set i forhold til slankediæten 5:2 kuren 05-01-2015 Ankerhus, UCSJ Sjælland Camilla Viager Side | 2 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Resumé Baggrund De samfundsskabte kropsidealer bliver dannet igennem de interaktioner, der sker mellem reklameindustrien og individet. I det senmoderne samfund er der for tiden særligt fokus på at opnå den slanke, veltrænede krop. Dette resulterer i brugen af forskellige slankediæter, heriblandt 5:2 kuren. Formål Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan jeg som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed kan kostvejlede 20-30 årige kvinder med et BMI under 30 til et vægttab med fokus på sundhed og varighed. Projektet har også til formål at gå i dybden med slankediæten 5:2 kuren ved at se på kostprincipperne, samt hvilke fysiologiske effekter faste har på kroppen. Hvordan kan jeg som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed kostvejlede kvinder i alderen 2030 år med fokus på vægttab set i forhold til slankediæter som 5:2 kuren? Metode og teori Der er i projektet indsamlet empiri via desk research i form af sekundære data, som er blevet genereret via gennemlæsning af reviews, fagbøger, artikler, undersøgelser og rapporter. Der er desuden blevet udført et kvalitativt dybdeinterview samt fokusgruppeinterview med kvinder som repræsentanter for målgruppen, hvorved der også bliver arbejdet med indsamling af primær data, også kaldet field research. Bondes degenerationsteori er i projektet brugt til at få en forståelse af samfundets opfattelse af individets krop. Goffman og Mead bliver brugt til at se på individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund, altså hvordan mennesket definerer sig selv i forhold til de sociale statusser, roller og relationer i samfundet. Herunder vil Blumers begreb symbolsk interaktionisme ligeledes blive inddraget. Motivationssamtalen vil blive brugt til redegørelse for relevante redskaber, som vejlederen kan bruge under kostvejledningssamtalen for at skabe de bedste rammer for klienten, så vedkommende kan blive afklaret med eventuel ambivalens og opnå motivation for forandring. Magtbegreberne bruges til at få et indblik i hvilke former for magt, der kan komme til udtryk mellem vejleder og klient med udgangspunkt i Foucault, Bourdieu og Elias’ teorier. Konklusion På baggrund af projektet kan det konkluderes, at én bestemt form for slankediæt ikke kan generaliseres til at være den mest optimale og bedst fungerende for alle. Studier antyder, at 5:2 kuren sammenlignet med den konventionelle tilgang til vægttab er lige effektive, samt begge resulterer i lige store sundhedsmæssige metaboliske effekter over seks måneder. Det kan ud fra projektet også konkluderes, at det i kostvejlederrollen er vigtigt være opmærksom på den individuelle klients ønsker og ikke mindst behov for vægttab, samt at vejlederen er kritisk over for diverse slankediæters retningslinjer, hvilket også gør, at dette projekt for nutiden har stor relevans. Side | 3 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Abstract Background Through interactions between the advertisement industry and individuals, society imposed body ideals are created. In late modern society, current focus appears to be on achieving the slim and well-toned body. This leads to various slimming diet plans, of which one is The Fast Diet. Purpose The purpose of this bachelor’s thesis is to analyze how I, as a Bachelor of Nutrition and Health, can guide the diet of 20-30 year old women of BMI 30 or below, for a healthy and continued weight loss. Furthermore, an investigation is made into the physiological effects which fasting imposes on the body, by delving into The Fast Diet as well as the diet principles. How can I, as a Bachelor of Nutrition and Health, guide 20-30 year old women in diet focused on weight loss, compared to diets such as The Fast Diet? Method and theory Through this project is gathered empirical data and knowledge through desk research and secondary data from read reviews, scientific books, articles, studies and reports. In addition to this, a qualitative in-depth interview, as well as a focus group interview, has been conducted with women who represent the target group, to also include collection of primary data through field research. Bondes degeneration theory is used in this project, in order to achieve an understanding of how society perceives the individual body. With the use of Goffman and Mead, is investigated the identity shaping of individuals in late modern society, e.g. how the human defines itself in relation to the social status, roles and relations in society. In this, Blumers symbolic interactionism will also be included. The motivational conversation will be utilized for statement of relevant tools which the counselor can use during the diet counselling, to ensure the best conditions for the client, as well as to clarify any ambivalence and achieve motivation for change. The concepts of power are included, in order to get an insight into the different kind of power which can be expressed between counselor and client, based on the theories of Foucault, Bourdieu and Elias. Conclusion Based on the outcome of this project, it is concluded that no single diet concept can be generalized as the optimal and best for everyone. Studies suggest that The Fast Diet is equally effective, when compared to the conventional approach to weight loss, and that both impose similar health based metabolic effects over a six months duration. Furthermore, it is possible to conclude on the importance of noticing individual clients’ wishes and needs for a weight loss, in the role as diet counselor, as well as similar importance of being critical towards various diet guidelines. With these conclusion points, the outcome of this project is of great relevance in current times. Side | 4 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Indholdsfortegnelse Projektdesign ............................................................................................................................................. 7 1. 1.1 Indledning .......................................................................................................................................... 7 1.2 Problemformulering .......................................................................................................................... 8 1.3 Begrebsdefinitioner ........................................................................................................................... 8 1.4 Afgrænsning og genstandsfelt ........................................................................................................... 8 1.5 Projektets formål og relevans ............................................................................................................ 9 1.6 Målgruppe.......................................................................................................................................... 9 1.7 Videnskabsteori ............................................................................................................................... 10 1.8 Metode ............................................................................................................................................. 10 1.9 Teoretisk ramme .............................................................................................................................. 12 2. Kropsidealerne i det senmoderne samfund .............................................................................................. 12 3. Kvalitative interviews med repræsentanter for målgruppen .................................................................... 17 4. Overvægt og vægttabsprogrammer ......................................................................................................... 19 4.1 BMI og klassifikation af overvægt .................................................................................................. 19 4.2 Konventionel tilgang til vægttab ..................................................................................................... 20 4.3 Appetitregulering og makronæringsstoffernes mæthedseffekt ........................................................ 21 5:2 kuren .................................................................................................................................................. 23 5. 5.1 5:2 kurens kostprincipper ................................................................................................................ 23 5.2 Til baggrund for kostprincipperne ................................................................................................... 23 5.3 Fysiologiske effekter ved faste ........................................................................................................ 25 Kostvejledning med fokus på motivation, sundhed og varighed ............................................................. 29 6. 6.1 Motivationssamtalen........................................................................................................................ 30 6.2 Det varige vægttab ........................................................................................................................... 34 7. Psykologiske aspekter ved 5:2 kuren....................................................................................................... 37 8. Diskussion ............................................................................................................................................... 39 9. Konklusion .............................................................................................................................................. 40 10. Litteraturliste ....................................................................................................................................... 42 Bilag 1 – Reklame for Vital Water .................................................................................................................. 46 Bilag 2 – Gantt kort ......................................................................................................................................... 47 Bilag 3 – Udregninger for optimal kostvejledning .......................................................................................... 48 Bilag 4 – Figur 27.3 ......................................................................................................................................... 49 Bilag 5 – Godkendelse fra informanter ........................................................................................................... 50 Bilag 6 – Transskribering af dybdeinterview .................................................................................................. 51 Side | 5 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 7 - Sammendrag af dybdeinterview – sendt til informant til godkendelse ............................................ 56 Bilag 8 – Billeder og interviewguide til fokusgruppeinterview ...................................................................... 59 Bilag 9 – Transskribering af fokusgruppeinterview ........................................................................................ 61 Bilag 10 - Sammendrag af fokusgruppeinterview – sendt til informanter til godkendelse ............................. 73 Bilag 12 – Samtykkeerklæringer ..................................................................................................................... 77 Side | 6 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 1. Projektdesign 1.1 Indledning Undersøgelser fra år 2013 viser, at 13,8 % af danske kvinder i alderen 16-24 år selv vurderer deres vægt som værende alt for høj, hvilket er en stigning sammenlignet med år 2010, hvor procentdelen var 11,9 %. I år 2013 vurderer 16,6 % af 25-34 årige kvinder ligeledes deres vægt som værende alt for høj.1 Udover denne stigning af selvvurderet overvægt er andelen af befolkningen, der dyrker sport og motion, steget med 11 % fra år 1993 til år 20042. Der er i det senmoderne samfund begyndt at komme mere fokus på den sunde livsstil og stræben efter den perfekte krop3. Medierne illustrerer dagligt de samfundsskabte kropsidealer, eksempelvis har der på busstoppesteder landet rundt været reklamer med Cultshakers ”Shake it, baby”, der viser veltrænede, nøgne mænd- og damekroppe smurt ind i olie med en Cultshaker i hånden. Eller Vital Water som har haft en meget veltrænet damenumse med ordet ”Jaloux?” skrevet hen over, som en reklame for en vitaminvand med protein i. Reklamerne tager i dag udgangspunkt i, at forbrug er blevet en måde for individet at iscenesætte sig selv. ”I shop, therefore I am”. Det er dette reklamerne appellerer til. Forbrugere køber produktet fordi forbrugerhandling er blevet en del af det senmoderne menneskes identitet.4 Sundhed og den veltrænede, slanke krop er blevet et ideal, som det senmoderne menneske i højere grad sigter efter5, og i takt med dette øgede fokus bliver udvalget af alternative slankediæter til det konventionelle vægttab også større og større. I Danskernes Sundhedsprofil 2013 blev svarpersonerne bedt om at vurdere deres egen vægt, hvilket viser, at ud af de normalvægtige kvinder med et BMI på 18,5-25, vurderer 40 % selv deres egen vægt som værende lidt for høj.6 Det kunne altså tyde på, at et relativt højt antal af kvinder ikke er tilfredse med deres egen krop, også selvom deres BMI kvalificerer dem som normalvægtige. Kan det være en samfundsskabt problematik, at kvinderne, selv når de er normalvægtige, føler, at de vejer for meget? Hvad får kvinderne til at starte på en slankekur som eksempelvis 5:2 kuren? Hvordan påvirker slankekuren kroppen? Hvilke overvejelser er relevante at gøre som kostvejleder i et samfund, hvor bestræbelsen på den slanke og veltrænede krop er kommet i øget fokus7? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg ønsker at besvare i dette bachelorprojekt. 1 Danskernessundhed.dk – Selvvurderet vægt Kirkegaard, 2007, s.11 3 Helweg-Larsen, Pedersen, Pedersen, 2000, s. 335 4 Saugstad, 2010, s. 27 5 Helweg-Larsen, Pedersen, Pedersen, 2000, s. 330 6 Christensen m.fl. 2014, s. 97 7 Helweg-Larsen, Pedersen, Pedersen, 2000, s. 335 2 Side | 7 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 1.2 Problemformulering Hvordan kan jeg som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed kostvejlede kvinder i alderen 2030 år med fokus på vægttab set i forhold til slankediæter som 5:2 kuren? Analysespørgsmål o Hvordan påvirker samfundet og medierne kvinders opfattelse af den perfekte krop? o Hvorfor vælger kvinderne at gå på slankekur? o Hvad er den konventionelle tilgang til vægttab? o Hvilke fysiologiske effekter har 5:2 kuren på kroppen? o Hvilke overvejelser skal jeg gøre mig som kostvejleder i en vejledningssituation med projektets målgruppe? o Hvilke psykologiske aspekter findes der ved 5:2 kuren? 1.3 Begrebsdefinitioner ”Sundhed” vil i bachelorprojektet tage udgangspunkt i WHO’s sundhedsbetegnelse: “Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity”.8 “Slankekure” vil i bachelorprojektet blive brugt som begrebsdefinition, til hvad der eventuelt også kunne kaldes: populære kosttyper, vægttabsprogrammer m.m. ”Faste” vil i opgaven blive defineret som en periode på minimum 24 timer, hvor der ikke spises.9 1.4 Afgrænsning og genstandsfelt Der vil i projektet blive fokuseret på slankekuren 5:2 kuren. Dette valg er gjort ud fra, at bogen om 5:2 kuren er blandt de mest omtalte og solgte i år 2014 10 . Min målgruppe er afgrænset til at omhandle 20-30 årige kvinder med et BMI under 30, der alle går i fitnesscenter og ønsker et vægttab. Derudover vil der i projektet blive taget udgangspunkt i BMI-metoden, når det vurderes, om kvinderne er under-, normal-, overvægtige eller kraftig overvægtige. Projektet vil desuden blive afgrænset i forhold til vægttab og fysisk aktivitets betydning for vægttab og vedligeholdelse af vægten. Jeg ser fysisk aktivitet som værende væsentlig i denne sammenhæng, men fysisk aktivitet vil i projektet ikke komme til at spille en fremtrædende rolle i min analyse i betydningen af vægttab. 8 WHO.dk – Sundhedsdefinition Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 567 10 Saxo.dk - Mad & gastronomi 9 Side | 8 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Projektet genstandsfelt er vejledning til målgruppen med fokus på vægttab. Aktører i forhold til projektets analyse er kvinder i alderen 20-30 år, der går i træningscenter og har fokus på livsstilsændringer og kure, samt forfatterne bag 5:2 kuren der ønsker at markedsføre slankekuren. Af institutioner er der i genstandsfeltet Sundhedsstyrelsen og Nordic Nutrition Recommendations samt Ankerhus, der som institution har været med til at give mig som kostvejleder nogle overordnede retningslinjer i forhold til kostvejledning i forhold til vægttab. 1.5 Projektets formål og relevans Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan jeg som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed kan kostvejlede 20-30 årige kvinder med et BMI under 30 til et vægttab med fokus på sundhed og varighed. Projektet har også til formål at gå i dybden med slankekuren 5:2 kuren ved at se på kostprincipperne, samt hvilke fysiologiske effekter faste har på kroppen. Jeg ser projektet som værende relevant, da samfundets normer og kultur løbende ændrer sig, og kropsidealet i det senmoderne samfund ikke længere er det samme, som det var for nogle årtier tilbage 11 . Jeg ser det som værende vigtigt at medtænke disse normer og tendenser i en kostvejledningssituation, hvor klienten sandsynligvis ikke har samme faglige viden om, hvorvidt vægttabet, konventionelt eller i form af diverse slankekure, kan anses som værende realistisk, sundt og varigt. 1.6 Målgruppe Målgruppen i bachelorprojektet er kvinder i alderen 20-30 år med et BMI under 30, der går i træningscenter, og alle har kendskab til en eller flere slankekure, da de tidligere har været på dem eller stadig er på dem. Valget af denne målgruppe er truffet på baggrund af, at jeg via min omgangskreds og bekendte har erfaret, at mange unge kvinder i ca. 20-30 år alderen ønsker at tabe sig, også selvom deres BMI ikke nødvendigvis indikerer, at de burde. Mange af mine bekendte har ønsket et hurtigt vægttab, og har derfor valgt at prøve forskellige slankekure frem for at følge anbefalingerne12, da holdningen ofte har været, at de alternative slankekure lover et hurtigere vægttab. Dette har gennem tiden vagt en del undren og interesse hos mig, især efter at jeg begyndte at studere ernæring og sundhed, som har givet mig bred faglig viden indenfor området. Jeg så derfor denne målgruppe som værende oplagt for mig at vælge og at gå i dybden med. 11 12 Helweg-Larsen, Pedersen, Pedersen, 2000, s. 337 NNR2012 s. 179 Side | 9 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 En anden grund til at jeg har valgt kvinder i alderen 20-30 år er, at jeg ser det som værende her, at de fleste kvinder har tiden til at dyrke slankekurene og vælger flere ture i fitnesscenteret, da statistikker fra år 2014 viser, at kvinder i gennemsnit bliver gift, når de er 32,2 år 13, samt at de er 29,1 år, når de får deres første barn 14, hvilket kan betyde, at tiden til kostomlægning, vægttab og træning nedprioriteres. 1.7 Videnskabsteori Jeg bevæger mig i bachelorprojektet under de to paradigmer; det emperisk-analytiske-, og det fortolkningsvidenskabelige paradigme. Det emperisk-analytiske paradigme bevæger jeg mig under, når jeg via den beskrivende og forklarende forskningstype undersøger og afklarer de fysiologiske effekter, som vægttabsdiæterne har på kroppen. Det fortolkningsvidenskabelige paradigme arbejder jeg under, når jeg via den forstående forskningstype forsøger at forstå, hvorfor kvinderne vælger at gå på en slankekur, samt hvorfor deres nuværende livsstil og madvaner er, som de er. Dette forsøger jeg at få et indblik i gennem kvalitative interviews. Kvinderne, min målgruppe, er, når jeg opererer under dette paradigme, derfor min primære datakilde15, dermed arbejder jeg også med indsamling af primær data, også kaldet field research. 1.8 Metode Metodetriangulering Der vil i projektet blive brugt metodetriangulering, hvor problemformuleringen vil blive underbygget og besvaret ud fra forskellige relevante metoder, blandt andet ved en kombination at forskellige kvalitative datakilder; analyse af videnskabsartikler og litteratur samt ved observation af interaktioner mellem kvinderne ved fokusgruppeinterview.16 Bachelorprojektet bygger således både på desk- og field research 17 . Desk research er gjort i form af sekundære data, som er blevet genereret via gennemlæsning af reviews, fagbøger, artikler, undersøgelser og rapporter. Derudover er der også blevet generet ny empiri i form af to forskellige interviewformer. Kvalitativ metode Kvalitativ metode giver de interviewede kvinder fra målgruppen mulighed for at kunne udtrykke sig og give længere og uddybende forklaringer på spørgsmålene. Denne metode er bevidst valgt, da jeg ønsker et indblik i kvindernes holdninger, erfaringer og meninger til diskussionsemnerne omkring 13 Dst.dk – gennemsnitsdanskeren Dst.dk – gennemsnitsdanskeren 15 Launsø, Olsen, Rieper, 2011, s.61 16 Launsø, Olsen, Rieper, O. 2011, s.188 17 Bruun, m.fl. 2002, s. 49 14 Side | 10 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 sundhed, vægttab, slankekure og mediernes indflydelse. I projektet vil der blive refereret til dybdeinterview 18 og fokusgruppeinterview 19 med kvinder fra målgruppen som informanter. Interviewguiden til begge interviewformer er kvalitative, og dette er valgt ud fra, at der ønskes uddybende og forklarende svar omkring interviewpersonens egne holdninger og erfaringer. Fokusgruppeinterviewene har i denne sammenhæng været med til at give et bedre indblik i kvindernes personlige holdninger til emnerne, men også til at se nærmere på de interaktioner, der foregår mellem kvinderne under samtalen. Dybdeinterviewet med kvinden fra målgruppen har været med til at give en bedre forståelse af kvindens tanker og holdninger omkring slankekure, sundhed, vægttab, mediernes indflydelse med mere. Den nye viden skal bruges til at få et indblik i kvindernes livsverden, og forstå hvorfor de vælger at starte på en slankekur. Motivationssamtale Motivationssamtalen20 vil blive brugt til redegørelse for relevante redskaber, som vejlederen kan bruge under kostvejledningssamtalen for at skabe de bedste rammer for klienten, så vedkommende kan blive afklaret med eventuel ambivalens og opnå motivation for forandring. I projektet vil redegørelsen herom blive benyttet i bearbejdningen af informanten fra dybdeinterviewets udsagn. Litteratursøgning Af databaser og studieværktøjer til litteratursøgning er følgende brugt: Bibliotek.dk, Slagelsebib.dk, Bibliotek.holbaek.dk, Danske Forskningsdatabase, DiVA, eBook Collection,DOAJ – Directory of Open Access Journals, UC Viden, Statistisk Årbog samt Infomedia. Af søgeord er der blandt andet blevet brugt: vægttab, slankekur, sundhed, kropskultur, kropsidealer, weight maintenance, weight loss, overweight, psychology, eating behaviour, protein, carbohydrate, fat, saturated fat, low-fat, low-carbohydrate, effect of high-protein intake, low energy intake, metaboolic syndrome, risk factors overwieght, short-term fasting, fasting, intermittent fasting, diets, obesity, alternate-day fasting, satiety, continuous energy restriction, long-term results weightloss. Litteratur, som ikke enten var på dansk eller engelsk, er fravalgt. 18 Karpatschof, 2010, s. 423 Halkier, 2010, s. 121 20 Miller, Rollnick, 2004 19 Side | 11 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 1.9 Teoretisk ramme Magtbegreber Magtbegreber bruges i projektet til at få et indblik i hvilke former for magt, der kan komme til udtryk mellem vejleder og klient, med udgangspunkt i Michel Foucault, Pierre Bourdieu og Norbert Elias’ teorier. Interaktion og identitet Erving Goffman og George Herbert Mead er i projektet brugt til at se på individets identitetsdannelse i det senmoderne samfund, altså hvordan mennesket definerer sig selv i forhold til de sociale statusser, roller og relationer i samfundet.21 Herbert George Blumers begreb symbolsk interaktionisme vil blive brugt i sammenhæng med Goffman og Mead, da det samler op på Goffman og Meads arbejde om relationen mellem individ og samfund.22 Degeneration Hans Bondes degenerationsteori er i projektet brugt til at få en forståelse af samfundets opfattelse af individets krop.23 2. Kropsidealerne i det senmoderne samfund I det senmoderne samfund fylder medierne en stor del af manges dagligdag i form af aviser, magasiner, fjernsyn, reklameposters og så videre. Jeg vil i dette afsnit se nærmere på, hvordan medierne i interaktion med det senmoderne menneske påvirker til opfattelsen af idealkroppen for 20-30 årige kvinder, samt hvorfor nogle kvinder vælger at gå på en slankekur. Reklameindustrien er skabt ud fra, hvad forbrugerne efterspørger, og i takt med det fokus der er kommet på sundhed i det senmoderne samfund, er det især den slanke, veltrænede krop, som kunne tænkes at være den, som reklamerne sælger på. Reklameindustrien handler ud fra, at forbrugerhandling er en del af det senmoderne menneskets identitet, ”I shop, therefore I am”24, så når mennesket i det senmorderne samfund skal købe et produktet, vil individet gerne kunne identificere sig med det, som produktet kan give. Som eksempelvis når en reklame har et produkt, der signalerer sundhed og kontrol over egen krop, eller at man kommer tættere på, hvad der synes at 21 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 45 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 44 23 Bonde, 2003 24 Saugstad, 2010, s. 27 22 Side | 12 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 være det samfundsstemplede kropsideal ved brug af dette produkt. Et eksempel herpå kan være Vital Water, som har haft en reklame med en meget veltrænet damenumse med ”Jaloux?” skrevet hen over, som en reklame for en vitaminvand med protein i. Sloganet lød: ”30 g protein – god røv i sigte”.25 Via de interaktioner der sker mellem aktørerne i det senmoderne samfund, så som reklameindustrien, og individet, er det med tiden blevet anerkendt, at den slanke krop anses som et symbol på selvkontrol og velvære, og er derfor blevet kropsidealet, som mange i det senmoderne samfund stræber efter at opnå. Dette kommer også til udtryk i Bondes degeneration, hvor den sunde krop anses som et symbol. ”Den fede krop ses som udtryk for manglende selvkontrol over for bordets glæder og alle andre fristelser” 26 . Individet ønsker ikke at blive stigmatiseret som eksempelvis overvægtig, der mangler selvkontrol over egen krop. ”(…) det er også i dag stærkt stigmatiserende at tilhøre gruppen af fede >>overmålere<<, der lever med risiko for social udstødning, mobning og dårligere salgbarhed på arbejdsmarkedet.”27 Så appellerer en reklame til det modsatte, altså det at have selvkontrol, eller at den ønskede krop kan opnås med lige netop dette produkt, er individet mere forfaldent til at købe det. Omlægning af kostvaner er i det senmoderne samfund med til individets egen planlægning af, hvem personen vil være, og hvilken krop vedkommende gerne vil have28, og det er let for kvinderne at finde en slankekur at påbegynde. Der har årtier tilbage frem til i dag skiftevis været forskellige populære slankekure oppe i medierne, og står ens idol eller bekendte frem og taler godt for kuren, hvorfor skulle den så ikke også virke for én selv, og måske give én den krop, der altid har været drømmen? Kvinden fra dybdeinterviewet fortæller om, hvordan hendes bekendte blev påvirket af, at hun er på en kur, som for hende virker: ”(…) lige så stille og roligt, så begyndte hele mit netværk også at være på 5:2 kuren, da de kunne se, at det virkede for mig (…) Vi accepterede den ligesom alle sammen, fordi vi alle sammen var på den”29. Thomas Rode Andersen blev i første omgang kendt via fjernsynet, hvor han var TV kok. Han har nu udgivet flere bøger omhandlende kuren stenalderkost, og er blevet fortaler og ansigt udadtil for kuren, og var blandt andet med til at skabe den store interesse og modetrend for stenalderkost. Informanterne i det gennemførte fokusgruppeinterview diskuterede deres tiltro til forskellige slankekure, samt hvor de første gang 25 Bilag 1 Bonde, 2003, s. 150 27 Bonde, 2003, s. 150 28 Holm, 2008, s. 52 29 Bilag 6 26 Side | 13 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 havde hørt om dem, og her kom eksemplet med Thomas Rode som fortaler for Stenalderkost også på bane: ”Det også bare rigtig vigtigt, at man har lige præcis sådan en som Thomas Rode, der har lyst til at ligge ansigt til, fordi man har bare tiltro til ham. Man har set ham så mange steder.” 30 og ”(…) man ved, hvad han står for igennem hans programmer, og så synes man mere, nå, men så er det én, som jeg har tillid til, hvis man tror på det samme”.31 Informanterne giver i interviewet klart udtryk for, at det spiller en væsentlig rolle, at eksempelvis stenalderkost har en person, som man kan identificere sig med og har set før, til at ligger ansigt til og fx fremtræder på forsiden af bogen. ”Så kan man ligesom se et rigtigt menneske, som har prøvet det. Det virker meget mere overbevisende.”32 Det kunne tyde på, at hvis en slankekur har god omtale og lovende resultater, vil individet være mere tilbøjelig til at starte på den. Som Bonde beskriver: ”Den sundhedsguru eller det politiske system, der postulerer at kunne dæmme op for degenerationen og garantere sunde samfundsborgere med sunde kroppe, vil ofte kunne mønstre fanatisk opbakning”33. Og tager man fx udgangspunkt i Thomas Rode som fortaler for slankekuren, så er han selv en veltrænet mand, som mange nok enten gerne vil være eller være sammen med. Han sælger konceptet godt, og udstråler det som mange gerne selv vil. Reklameindustrien handler altså ud fra efterspørgslen. Og i takt med at sundhedstrenden er blevet så stor i det senmoderne samfund, stræber individet også i højere grad efter at opnå det slanke kropsideal. Dette bygger mange reklamer i dag på, hvilket også betyder at modeller, ginerne i tøjbutikker med mere alle er slanke og i stor grad lever op til det samfundsmæssige anerkendte kropsideal, da dette sælger bedst. Som informanten fra dybdeinterviewet beskriver det: ”(...) når jeg ser en slank pige, eller en pige der ser godt ud, så vil jeg gerne se ud som hende. Jeg vil gerne gøre rigtig meget for at se lige sådan ud, fordi at medierne fremstiller det sådan, at hvis man ser sådan her ud, så får man succes. Så derfor vil man jo gerne efterligne et eller andet sted, hvis man ser en slank pige i en pæn trøje, så tænker jeg næsten, at hvis jeg tager den trøje på, så bliver jeg også slank og pæn.”34 For at få en bedre forståelse af disse interaktioner og identitetsforhandlinger der dannes i det senmoderne samfund, og altså forsøge at få et billede af hvorfor kvinderne i første omgang 30 Bilag 9 Bilag 9 32 Bilag 9 33 Bonde, 2003, s. 150 34 Bilag 6 31 Side | 14 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 begynder på en slankekur og forsøger at styre det billede, som de giver af sig selv, vil jeg bruge Mead, Goffman og Blumers begreber og teorier herom. Mead (1863-1931), amerikansk filosof og socialpsykolog, arbejdede ud fra, at der altid foregår en ’rolleovertagelse’ mellem to kommunikerende parter. Han mente, at man automatisk vil forsøge at inkorporere de forventninger modparten fremstiller og gøre dem til sine egne, altså de normer og værdier som er gældende i samfundet. 35 Denne teori arbejdede Goffman (1922-1982), canadisk mikrosociolog, videre med og kom til den konklusion, at det i kommunikationen mellem parterne ikke kun handler om at gøre den andens forventninger til sine egne, men i lige så høj grad handler om at styre det billede, som gives af sig selv, heraf teorien impression management.36 For at holde dette op imod det analytiske spørgsmål i projektet om hvorfor det er, at kvinderne i første omgang vælger at gå på en slankekur, kan det siges, at der her er tale om en selvfremstilling af kvinderne, og hvordan de forsøger at påvirke opfattelsen af dem selv udadtil i samfundet. Altså hvordan deres selvpræsentation er i forhold til samfundets normer, som eksempelvis kropsidealerne. Goffman slår i sin teori fast, at rammen om den sociale interaktion er givet af samfundet, og at mennesket kun kan identificere sig selv i overensstemmelse med de statusser, roller og relationer, som er i overensstemmelse med den sociale orden.37 Informanten fra dybdeinterviewet fortæller, hvorfor hun i første omgang følte, at hun skulle starte på en slankekur: ”Jeg synes, at slankekure er noget, man gør, fordi man skal leve op til plakater ude i samfundet, der illustrerer, hvordan de synes, at man skal se ud, og hvordan ens krop skal være. Som også gør, at jeg så føler, jeg skal spise mindre.”38 Blumer (1900-1987), amerikansk sociolog, fremførte begrebet symbolsk interaktionisme, som samler op på bl.a. Meads og Goffmans arbejde omkring relationen mellem individ og samfund.39 Ifølge denne sociologiske tradition antages det, at selvet bliver skabt og genskabt i den sociale interaktion,40 hvilket eksempelvis vil sige, at kvinderne skaber deres identitet og jeg gennem det sociale sammenspil, der sker, når kvinderne påvirker hinanden gennem deres gensidige handlinger. Som kvinden omtaler det i dybdeinterviewet: ”(…) piger taler meget om, hvordan man ser ud, og man sammenligner sig med de andre piger.”41 Hvis normerne i samfundet siger, at man skal være slank og ens sociale relationer går op i kost og eventuelt benytter slankekure, kan det være med til at påvirke kvinderne til den opfattelse, at det er sådan, man bør være og se ud. En informant 35 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 47 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 47 37 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 45 38 Bilag 6 39 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 44 40 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 44 41 Bilag 6 36 Side | 15 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 beskriver også, at tendenserne i samfundet påvirker hende; ”Jeg spejler mig jo rigtig meget i andre” 42 , og i takt med at der i det senmoderne samfund er så stor fokus på sundhed og kropsidealer, vil der nok være større og mere udbredt tendens til brugen af slankekure som tilgang til vægttab. Kvindernes selvopfattelse af egen krop Samfundsskabte kropsidealerne tyder på at påvirke individet, og det kan blandt andet ud fra interviewene med informanterne tyde på, at det medfører, at unge kvinder i det senmoderne samfund føler, at de skal leve op til et konkret kropsideal. Dette kan indebære stor fokus på kost, træning og ikke mindst at skulle opnå en bestemt vægt. Det virker på de interviewede repræsentanter fra målgruppen som om, at decimalerne på badevægten til tider kan overskygge et realistisk billede af dem selv, hvor vægten ikke er altafgørende. En informant fra fokusgruppeinterviewet med et BMI på 26 beskriver, hvor meget det kan betyde for hende, hvad vægten viser: ”Jeg tror egentlig også, at jeg er mere utilfreds med min vægt, end jeg er utilfreds med, hvordan jeg ser ud. Og det er så mærkeligt ikke!, for nu er det jo sådan, at jeg har styrketrænet rigtig meget, og så har jeg taget på. Og så bliver jeg sådan helt; hvad fanden!? Altså. Og jeg ved jo godt, okay, det er jo nok bare muskler, men alligevel så bliver jeg bare sådan, nå okay, så bliver vi bare uvenner mig og vægten.”43 Kvinderne i fokusgruppeinterviewet blev bedt om at diskutere, om det betyder noget for dem, hvad andre mennesker tænker om deres udseende, og hvis ja, hvorfor. For to af informanterne var det tydeligt, at det betød meget, hvad andre tænkte om dem og deres udseende, det var blandt andet med til at påvirke deres selvopfattelse; ”Jeg går meget op i det. (...) jeg har da aldrig sådan været tyk eller noget. Men oppe i mit hoved, der er jeg tyk. Så jeg tror mere, at det er ens eget billede af, hvordan man ser ud. Oppe i mit hoved, der er jeg kæmpe stor! (…) Når man kigger sig selv i spejlet, så ser man bare det billede, som man har af sig selv, og ikke hvad der er virkelighed”44 Informanten, der sagde dette, har et BMI på 26. Kvinden i dybdeinterviewet kom også ind på, at det betyder meget for hende, om andre ser det samme som hende: ”Jeg bliver også rigtig påvirket af, at jeg skal tabe mig, fordi jeg tænker, om de ser det samme, som jeg ser, når jeg kigger mig i spejlet. 42 Bilag 6 Bilag 9 44 Bilag 9 43 Side | 16 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 (…) Jeg har måttet kæmpe meget med det her om at skulle acceptere min egen krop (…)” 45 Informanten har et BMI på 22. Undersøgelser fra Danskernes sundhedsprofil 2013 viser, at 40 % af de adspurgte normalvægtige kvinder med et BMI på 18,5-25 selv vurderer deres vægt som værende lidt for høj.46 Undersøgelser fra samme år viser, at 69,9 % kvinder i alderen 16-24 år er normalvægtige og det samme gælder 63,1 % af 25-34 årige kvinder. Det er kun 6,1 % (16-24 år) og 12, 1 % (25-34 år) af kvinderne, der rent faktisk er svært overvægtige, og dermed har en vægt, som kan anses som værende for høj ud fra deres selvrapporterede BMI og medføre øget risiko for udvikling af livsstilssygdomme 47. Det kunne tyde på, at en relativ stor bestanddel af danske unge kvinder ikke er tilfreds med deres egen vægt, også selvom de ud fra deres BMI er normalvægtige. Begrebsdefinitionen af sundhed tager i projektet udgangspunkt i WHO’s definition. 48 Dette er valgt ud fra, at denne definition også tager højde for, at sundhed indebærer en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, lige så vel som der i definitionen tages højde for fravær af sygdom. Det kunne tænkes, bl.a. ud fra de førnævnte statistikker samt udtalelser fra informanterne som repræsentanter for målgruppen, at nogle kvinder fra projektets målgruppe ikke oplever optimalt fysisk, psykisk og muligvis socialt velvære. Sundhedsdefinitionen er med til at give et perspektiv til kostvejledningssamtalen, der kan øge fokus på den fysiske, psykiske og sociale velvære hos kvinderne, såvel som den livsstilssygdomsomfattende del. 3. Kvalitative interviews med repræsentanter for målgruppen Jeg havde i første omgang fået en aftale i hus med et lokalt fitnesscenter, hvor jeg fik lov til at benytte deres faciliteter og søge informanter blandt deres medlemmer. Jeg havde et par uger før opstart på bachelorprojektet kontaktet dem og fået lavet aftalen. Desværre var det ikke muligt at gennemføre forløbet, da der ikke var nok tilmeldte, hvilket førte til, at jeg i stedet søgte informanter blandt mit netværk. Dette førte til et dybdeinterview med en bekendt samt et fokusgruppeinterview med tre deltagere, hvor jeg kendte den ene kvinde, mens de to andre kun kendte hinanden. Jeg har gjort mig nogle etiske overvejelser omkring dette, idet jeg kendte nogle af kvinderne, der deltog i interviewene. Det kan have påvirket de svar, kvinderne har givet, samt påvirket samtalen i den 45 Bilag 6 Christensen, m.fl. 2014, s. 97 47 Se afsnit 4.1 BMI og klassifikation af overvægt 48 Se afsnit 1.3 Begrebsdefinitioner 46 Side | 17 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 forstand, at visse ting kan have været indforstået mellem kvinderne og mig. Ligeledes kan det også have påvirket samtalen i fokusgruppeinterviewet, at to af kvinderne kendte hinanden. Der blev eksempelvis refereret til ting i den anden kvindes hverdag, som jeg og den tredje kvinde fra fokusgruppeinterviewet ikke kendte til på forhånd. ”Jeg tænker bare; det her, det er din dag. Det er dig, når du har travlt (...)”49, sagde en af kvinderne eksempelvis henvendt til den anden kvinde, da informanterne fra fokusgruppeinterviewet blev bedt om at diskutere et billede af junkfood. Jeg har også gjort mig særlige etiske overvejelser omkring kvindernes anonymitet i interviewene. De er på forhånd blevet oplyst om, at de vil fremstå 100 % anonyme i projektet, når der refereres til deres svar samt i bilagene. De er desuden blevet informeret om, hvad deres svar vil blive brugt til, og alle kvinderne har godkendt og underskrevet, at de gennemførte interviews må bruges i projektet 50 . Spejkriteriet51 - set i forhold til den forestående forskningstype, er forsøgt opfyldt ved, at samtlige interviewpersoner efterfølgende har fået tilsendt et sammendrag af transskriberingen af det interview, som de medvirkede i. De blev her bedt om at godkende, hvorvidt de i det gennemførte interview kunne genkende sig selv 52 . Overførbarheden af projektet på baggrund af de udførte interviews med kvinderne som repræsentanter for målgruppen er relativ god53. Kvinderne der deltog i interviewene passer - på nær én kvinde (BMI 32), alle på beskrivelsen af målgruppen. Skulle overførbarheden være endnu bedre, kunne interviewene med fordel blive udført med kvinder som repræsentanter for målgruppen, som der i forvejen ikke havde kendskab til hverken hinanden eller intervieweren. I det udførte fokusgruppeinterview blev der ud over repræsentanternes svar også lagt vægt på de interaktioner, der foregik indbyrdes imellem kvinderne. Jeg observerede bl.a., at kvinderne søgte en form for accept fra de andre i forhold til flere af de ting, de sagde. Når de sagde noget i forhold til billederne54, som de var blevet bedt om at diskutere, var det ofte med et blik rundt på de andre efterfølgende, som for at se deres reaktion på det, de sagde. Det virkede til at være en ubevidst handling. Eksempelvis da en af kvinderne kommenterede billede E, som viser to kvindekroppe i forskellige kropsstørrelser; ”Jeg tror, i virkeligheden handler det ikke så meget for mig om, hvorvidt jeg er tyk eller tynd, for mig handler det om, at det der er inden i, er det samme trods 49 Bilag 9 Bilag 12 51 Launsø, Olsen, Rieper, 2011, s. 30 52 Bilag 5 53 Launsø, Olsen, Rieper, 2011, s. 31 54 Bilag 8 50 Side | 18 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 indpakningen.”55 Dette blev sagt med et blik rundt på de andre, som alle nikkede tilkendegivende og efterfølgende kom med kommentarer, der gav udtryk for enighed i det, som kvinden sagde. Kvinderne var generelt gode til at kigge på hinanden, når de snakkede, som aflæste de i de andre, hvordan deres udsagn og holdninger påvirkede de andre. Særligt i starten af interviewet havde kvinderne meget lukket kropssprog med armene foran sig, og de sad lænet tilbage. Som samtalen skred frem var det som om, at kvinderne blev mere afslappede og i højere grad begyndte at efterligne kropssproget hos de andre. Der kom gradvist flere og flere armbevægelser og mere kropssprog i spil. Interviewet varede ca. 1½ time, og det er derfor begrænset, hvad der kan uddrages fra de observerede interaktioner, men det virkede som om, at kvinderne søgte en form for accept hos de andre, når de talte, samt at de spejlede sig i hinanden via kropssprog og så på den, der talte og smilede eller nikkede som udtryk for enighed. 4. Overvægt og vægttabsprogrammer 4.1 BMI og klassifikation af overvægt Body Mass Index, BMI, er et kropsmasseindeks, som beregnes via formlen , som angiver om en person ligger i kategorien undervægtig, BMI <18,5, normalvægtig, BMI 18,5-24,9, moderat overvægtig, BMI 25-29,9 eller svært overvægtig, BMI over 30. 56 Sundhedsstyrelsen har lavet klassifikationer af overvægt med udgangspunkt i WHO’s definitioner, hvoraf det også kan ses, at helbredsrisikoen hos en normalvægtig er middel, hvor den hos moderat overvægtig og opefter øges i højere og højere grad. 57 Nordic Nutrition Recommendation 2012 anslår de samme tal for BMI definitionerne58. Vidensråd For Forebyggelse har lavet en rapport omkring, hvorvidt overvægtige voksne skal tabe sig. På baggrund af en analyse i denne rapport slås det fast, at højere BMI medfører øget risiko for dødelighed.59 Omfattende undersøgelser udført af større befolkningsgrupper i længere tid har påvist, at sammenlignet med normalvægtige personer har overvægtige personer en forøget risiko for sygdomme og helbredsproblemer som eksempelvis type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar- 55 Bilag 9 Sundhedsstyrelsen.dk - BMI hos voksne 57 Sundhedsstyrelsen.dk - BMI hos voksne 58 NNR, 2012, s. 164 59 Sørensen, m.fl. 2013, s. 22 56 Side | 19 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 sygdomme med mere. 60 Ligeledes slås det fast i NNR2012, at mængden samt den anatomiske fordeling af kropsfedtet ved overvægt vil føre til øget risiko for de førnævnte livsstilssygdomme61. Overvægt og fedme skyldes positiv energibalance, der opstår, når energiindtagelse er højere end energiforbrændingen. Kroppens evne til at oplagre overskydende energi som fedt er en evolutionsmæssig betydningsfuld overlevelsesevne, men når fedtoplagringen bliver for høj, vil det kunne resultere i livsstilssygdommene som nævnt ovenfor.62 BMI vil som nævnt i afgrænsningen blive antaget som værende gældende for vurderingen af kvindernes behov for vægttab. Det skal dog nævnes som fejlkilde, at BMI ikke tager højde for kropssammensætningen63. 4.2 Konventionel tilgang til vægttab En livsstilsintervention bør igangsættes, når en person har et BMI over 25, og har en abdominal fedtfordeling, som øger risikoen for livsstilssygdomme64. Konventionelt set vil denne behandling omfatte, at energiindtagelsen skal ligge under energibehovet, uden at det medfører væsentlige sultgener, samt at underskuddet i energibalancen hovedsageligt bliver dækket af fedt fra fedtdepoterne.65 Vægttabet deles op i to faser, hvor første trin vil være et vægttab på 10-15 % som følge af en restriktiv affedningsdiæt. I anden fase planlægges kostomlægning, træningsplan, adfærdsterapi, ernæringsundervisning i grupper samt hyppig kontrol 66 . Den konventionelle diæt omhandler kalorietælling, og anbefaler at reducere energiindtaget med 600 kcal pr. dag, som over 8 uger giver et vægttabt på 8 %. Det anbefales ligeledes, at diætens fedtindhold er enten lav eller moderat67. Fødevarestyrelsen har offentliggjort 10 kostråd68, som skal gøre det lettere for den almene borger at få en sundere livsstil. Efterleves de 10 kostråd vil der være stor sandsynlighed for, at kosten vil indeholde de rette mængder af mikro- og makronæringsstoffer, som kroppen behøver. 60 Sørensen, m.fl. 2013, s. 28 NNR 2012, s. 164 62 Richelsen, 2012, s. 33 63 Astrup, 2011, s. 425 64 Astrup, 2011, s. 438 65 Astrup, 2011, s. 438 66 Astrup, 2011, s. 438 67 Astrup, 2011, s. 438 68 Altomkost.dk - De officielle kostråd 61 Side | 20 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 4.3 Appetitregulering og makronæringsstoffernes mæthedseffekt Ifølge anbefalingerne fra NNR2012 bør børn over to år og voksnes energiindtag bestå af 25-40 E % fedt, 10-20 E % protein og 45-60 E % kulhydrater. 69 Alkohol hører også under makronæringsstoffer, men bør for voksnes energiindtag ikke overskride 5 E %.70 Appetitregulering Fra det øjeblik der bliver tilført næring i mave-tarm-kanalen, vil der blive sendt mæthedssignaler til kontrolcentrene i hjernen. Følelsen af mæthed vil blive stimuleret af forskellige faktorer som eksempelvis strækreceptorerne i ventriklen og duodenum, samt via en række hormoner, der frigøres heraf 71 . Leptin er et af de hormoner, der over timer eller dage, er med til at regulere mæthedsfornemmelsen, hvilket der vil blive redegjort nærmere for i afsnit 5.3 Fysiologiske effekter ved faste. Cholecystokinin (CCK) og Glucagon-like peptide 1 (GLP-1) er derimod hormoner, der på kortere sigt påvirker kroppens mæthedsfornemmelse, og har en effekt på hjernens kontrolcentre som modtager mæthedssignaler 72 , ved at registrere hvor store mængder næring, der er blevet indtaget. CKK, som produceres i duodenum og udskilles i blodet ved hjælp af bl.a. celler i duodenum, er et peptidhormon, som giver mindre sultfornemmelse ved at sende signaler om øget mæthed, når hormonet registrerer, at der er føde i tarmen73. GLP-1 dannes i L cellerne i tarmen, og er ligesom CKK med til at fremme mæthedsfornemmelsen. GLP-1 har den effekt på pancreas, at pancreas bliver mere velegnet til at frigive insulin74. Udover hormonernes appetitregulerende effekt er strækreceptorer i mavetarm-kanalen også med til at havde indvirkning på mæthedsfornemmelsen. Strækreceptorerne aktiveres udover ved indtagelse af næring også ved eksempelvis et glas vand. På kortere sigt vil vandet give en mæthedsfremmende effekt tilsvarende et mindre måltid. Dog vil vand hurtigt blive absorberet af mave-tarmkanalen, og i og med at vand ikke indeholder nogle kalorier, vil sulten hurtigt vende tilbage75. Makronæringsstoffernes mæthedseffekt Makronæringsstoffernes mæthedseffekt er forskellig. Fedt har af de tre makronæringsstoffer den største energitæthed, idet fedts kaloriske værdi er 38 kJ/g (9 kcal/g) sammenlignet med protein og 69 NNR2012, s. 25 NNR2012, s. 28 71 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 588 72 Jørgensen, Holmquist, 2011, s. 138 73 Berg, Tymoczko, Stryer, 2012, s. 825 74 Berg, Tymoczko, Stryer, 2012, s. 825 75 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 598 70 Side | 21 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 kulhydrat, som begge har en kalorisk værdi på 17 kJ/g (4 kcal/g) 76. Fedt har dog ikke en særlig effektiv påvirkning på hverken mæthed og sult77. Når energiindtagelsen ligger over energibehovet, vil det resultere i øget dannelse af fedtvæv i kroppen. Fedtvævet i kroppen er med til at påvirke appetitreguleringen i sammenhæng med hormonet leptin 78 , og påvirker derved også mæthedsfornemmelsen. Protein omtales i flere fagbøger som værende det mest mættende makronæringsstof79, hvilket 5:2 kuren også vurderer protein til, og anbefaler af samme årsag at indtage protein på fastedage efter anbefalingerne80. Protein er opbygget af aminosyrer. Når aminosyrerne når ud i blodbanerne, er det med til at øge mæthedsfornemmelsen81. Som det står beskrevet i Menneskets Ernæring 2011, kan proteins mæthedseffekt skyldes: ”(…) ændringer i aminosyrekoncentrationen i plasma, idet et højt proteinindtag via øget tryptofan og øget fenylalanin/tyrosin i plasma fører til højere koncentrationer af serotonin og katekolaminer/dopamin i hjernens centre for appetitregulering”82. Serotonin dannes af tryptophan og fremkalder mæthed ved at binde sig til en receptor på hjernecellerne, som giver signal til hypothalamus’ centre for appetitregulering83. De såkaldte komplekse kulhydrater i form af eksempelvis grove grøntsager, gryn og groft brød, kendetegnes ved at have et højere indhold af fibre og øger mæthedsfornemmelsen langt bedre end de simple kulhydrater. Kostfibre giver en længerevarende mæthedsfornemmelse, idet de viskøse- og geldannende kostfibre er med til at forsinke tømningshastigheden i ventriklen og reducerer passagetiden gennem tyndtarmen 84 . Særligt de geldannende kostfibre nedsætter ventriklens tømningshastighed, og bidrager derved til en forlænget mæthedsfornemmelse. Kostfibre vil desuden øge mæthedsfornemmelsen ved at give kosten struktur og derved påvirke til øget spytsekretion, når maden tygges, samt kostfibres vandbindende egenskab gør, at kosten volumen vil forøges, hvilket også vil give øget mæthed85. På baggrund af den fremmende mæthedsfornemmelse som kostfibre i kosten giver, vil et højt dagligt indtag have positiv forebyggende effekt mod overvægt. Studier 76 Hessov, Jeppesen, 2011, s. 14 Hansen, 2012, s. 141 78 Se afsnit 5.3 Fysiologiske effekter ved faste 79 Astrup, 2011, s. 433 79 Hansen, 2012, s. 154 80 Mosley, Spencer, 2013, s. 75 81 Jørgensen, Holmquist, 2011, s. 139 82 Kondrup, 2011, s. 86 83 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 168 84 Tetens, 2011, s. 128 85 Tetens, 2011, s. 128 77 Side | 22 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 peger på, at 25 g kostfibre dagligt eller derover for voksne vil medføre vægttab eller varigt vægttab86. Kosten bør ikke indtages for hurtigt, idet kroppens hormoner og receptorer skal have mulighed for at nå at registrere, at der er kommet næring i mave-tarmkanalen og derefter sende signaler til hjernens appetitregulerende center. Det gælder særligt for overvægtige at spise i moderat tempo, idet det tyder på, at overvægtige i modsætning til normalvægtige har forsinkede mæthedssignaler til hjernen87. 5. 5:2 kuren Formålet med afsnittet er at få en forståelse af 5:2 kurens opbygning, hvordan forfatterne selv argumenterer for principperne i kosten, samt hvilke fysiologisk effekter faste har på kroppen, og hvilken forskning der findes på området. 5.1 5:2 kurens kostprincipper Michael Mosley skrev i år 2013 bogen 5:2 kuren, The Fast Diet, sammen med Mimi Spencer. Mosley er uddannet læge og har i mange år været ansat hos BBC, hvor han arbejder som videnskabsjournalist, TV-producer og TV-vært. Spencer er uddannet journalist og forfatter.88 De to udviklede i samarbejde kuren, som i korte træk går ud på, at spise normalt i fem af ugens dage og faste to, hvor der for kvinders vedkommende må spises 500 kalorier og 600 kalorier, når det gælder mænd. Kuren har ingen anbefalinger om, hvordan energisammensætningen af makronæringsstoffer bør være på de dage, hvor der ikke fastes. Ikke andet end at der her kan spises ”normalt” og eventuelt bør undgås fødevarer med højt glykæmisk indeks 89 . På fastedagene anbefaler kuren ligeledes at gå efter fødevarer med lavt glykæmisk indeks, samt vælge fødevarer med et højt proteinindhold, da der i bogen beskrives, at protein giver den mest effektive mæthedsfornemmelse90. 5.2 Til baggrund for kostprincipperne Bogen har et afsnit om hvilken forskning, der findes omkring ”let faste”, samt et tilhørende kilderegister bagerst i bogen. Der refereres i bogen til forsøg lavet af bl.a. Dr. Valter Longo, Mark 86 Tetens, 2011, s. 128 Hansen, 2012, s. 143 88 Mosley, Spencer, 2013, s. 217 89 Mosley, Spencer, 2013, s. 72 90 Mosley, Spencer, 2013, s. 72 87 Side | 23 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Mattson, Krista Varady m.fl. Disse forsøg er brugt til at argumentere for de sundhedsmæssige fordele, der i bogen beskrives, at faste kan give. Eksempelvis: o Faste er med til at øge levetiden med op til det dobbelte hos forsøgsdyr, samt at forsøgsdyrene langt det meste af deres liv forbliver sunde og raske og ikke udvikler sygdomme som diabetes eller kræft.91 o Faste kan føre til en positiv sammenhæng mellem sænkning af IGF-1 niveauet i kroppen, og udviklingen af sygdomme som kræft. Hormonet er nødvendigt i voksealderen, men et højt niveau af IGF-1 i kroppen senere i livet vil føre til hurtigere ældning samt øge risikoen for at udvikle kræft.92 o Let faste kan have en positiv påvirkning af forebyggelse mod hukommelsestab, demens og Alzheimers.93 o Det tyder på, at faste hver anden dag er en brugbar diæt til at hjælpe overvægtige personer til at tabe sig.94 Langt de fleste af de omtalte forsøg i bogen ”5:2 kuren” er udført på forsøgsdyr. Som eksempelvis forsøget der bruges som kilde til udsagnet om, at faste kan medvirke til forlænget levetid. Denne kilde er fra The Journal of Nutrition og forsøget omfatter 137 rotter på intermitterende faste. Konklusionen på forsøget var, at den optimale faste er at faste en dag ud af tre, hvilket medførte, at rotterne øgede deres levetid med 15-20 %. I bogen bliver der imidlertid kun nævnt faste som faktor på den forlængede levetid, hvor der i kilden står, at rotternes præ-eksperimentelle tilstand viste sig at være en vigtig faktor på, hvor længe de levede95. ”The view that rats in small litters are likely to be in a superior condition is supported by the finding that two males that compose one of the two smallest litters not only lived longer than eight (all) other males on similar nutritional regimens but also lived longer than fourteen (all) females on similar nutritional regimens. In contrast to this, the average lifespan of thirteen rats that composed one of the three largest litters was the lowest of any of the seventeen litters”96 Rotter i små kuld var altså tilsyneladende i en bedre tilstand, end rotterne fra de større kuld og havde derved bedre forhold for at leve længere. Forskningsresultaterne er fra år 1945 og derved ca. 70 år gamle. 91 Mosley, Spencer, 2013, s. 27 Mosley, Spencer, 2013, s. 27 93 Mosley, Spencer, 2013, s. 42 94 Varady, Bhutani, Church, Klempel, 2009, s.1139 95 Carlson, Hoelzel, 1945, s. 374 96 Carlson, Hoelzel, 1945, s. 372 92 Side | 24 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Der refereres også i bogen om 5:2 kuren til forsøg udført på mennesker. Eksempelvis et forsøg som bruges til begrundelse for, at personer, der faster, ikke vil overspise på de dage, hvor de må spise, som de plejer. Forsøget omhandler 16 forsøgspersoner, som er overvægtige (BMI 30-39,9), 35-65 år og faster hver anden dag. Forsøget har til formål at undersøge virkningen af ”Short-term modified alternate-day fasting” (ADF).97 Det konkluderes, at resultaterne tyder på, at ADF er en brugbar diæt for at hjælpe overvægtige personer til at tabe sig98. Forsøget er et randomiseret klinisk studie, men generaliserbarheden af forsøget er ikke særlig høj, idet studiet kun omfatter 16 personer.99 Forfatterne bag ”5:2 kuren” har på baggrund af de nævnte videnskabelige studier ikke tilstrækkelig evidens for at kunne drage endelige konklusioner omkring let fastes sundhedsfremmende effekter. Dette kan der ikke, da de nævnte forskningsresultater ikke alle peger i samme retning. Det beskrives i bogen, hvordan kuren er vejen til en sund krop og et varigt vægttab 100, og man må gå ud fra, at de beskrevne studier skal underbygge dette. Afsnittet, hvori studierne om faste er samlet, hedder ”hvad videnskaben ved om let faste”101, men ingen af de omtalte studier har helt samme udgangspunkt som 5:2 kuren, altså en fordeling hvor fasteperioderne indebærer et indtag af 500 til 600 kalorier om dagen to tilfældige dage om ugen med en normal kost de resterende dage. Forskningsresultaterne for faste er undersøgt i forskellige sammenhænge, eksempelvis forskellig varighed af faste, forsøg udført på mennesker eller forsøgsdyr, osv., og er dermed ikke flere undersøgelser med samme udgangspunkt. På baggrund af den ellers lange referenceliste bagerst i bogen, kan der ikke konkluderes noget endeligt om 5:2 kurens fysiologiske påvirkning og sundhedsmæssige effekter, da der er utilstrækkelig evidens bag slankekuren102. Udsagnet om at 5:2 kuren er vejen til et varigt vægttab er ligeledes uholdbart, idet 5:2 kurens langtidssigtede effekter endnu ikke er dokumenteret. 5.3 Fysiologiske effekter ved faste Det er endnu begrænset, hvad der findes af forskning om let faste, blandt andet fordi der ikke synes at være nogen fast definition af let faste/short-term fasting. Der vil derfor i det kommende afsnit blive taget udgangspunkt i faste103, når nogle af de fysiologiske effekter ved faste gennemgås. 97 Varady, Bhutani, Church, Klempel, 2009, s. 1138 Varady, Bhutani, Church, Klempel, 2009, s.1139 99 Launsø, Olsen, Rieper, 2011, s. 15 100 Mosley, Spencer, 2013, s. 17 101 Mosley, Spencer, 2013, s. 19 102 Nielsen, Nørgaard, 2014, s. 9. 103 Afsnit 1.3 Begrebsdefinitioner 98 Side | 25 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 o Blodglukose og insulin under faste Energiunderskud og manglende næringsindtagelse vil resultere i et fald i blodglukoseniveauet. Hjernen registrerer, hvis der sker udsving i blodglukosen, hvilket vil udløse en række kompensatoriske systemer, der vil forsøge at opretholde blodglukosen så stabilt som mulig 104 . Udsving i blodglukosen kan føre til sult samt medføre, at pancreas insulinsekretion vil reduceres. Dette sker idet, at insulins plasmakoncentration øges under den absorberende tilstand, som er, når næringsstofferne bliver optaget fra fordøjelseskanalen, men falder i den postabsorptive tilstand, når næringsstofferne i fordøjelseskanalen er optaget i blodet, og kroppen skal genere energi fra egne depoter, som eksempelvis ved faste 105 . Insulin produceres i β-cellerne, og er et af de vigtigste hormoner i den organiske metabolisme 106 . Eksempelvis er insulin med til at fremme glukosedeponering i leveren, facilitere transport af glukose ind i cellerne samt nedsætte appetitten via hypothalamus.107 Når kroppen eksempelvis ved faste ikke får tilført næringsstoffer, vil det resultere i den føromtalte postabsorptive tilstand. Ved denne tilstand kan kroppen ikke absorbere den nødvendige glukose fra fordøjelseskanalen, hvilket er problematisk idet, at plasmaglukosekoncentrationen skal holdes stabil, og hjernen samtidig har behov for glukose, da det er dens primære energikilde 108 . Ved længerevarende faste vil en række fysiologiske overlevelsessystemer indtræffe, disse vil jeg dog afgrænse mig fra i dette projekt, da det ikke har relevans i forhold til 5:2 kuren. o Leptins appetitregulerende effekt ved faste Hormonet leptin produceres i adipocytterne og har en hæmmende effekt på appetitten og derved også en fremmende effekt på mæthedsfornemmelsen. Leptins effekt på appetitreguleringen sker ved, at binde sig til receptorer i hypothalamus som medfører mæthedsfornemmelse 109. Kroppens omfang af fedtlagre er bestemmende for hvor stor en leptin-produktion, organismen har110. Figur 27.3111 viser sammenhængen mellem en stigning- eller et fald af fedtcellemassen i organismen og den tilhørende stigning eller fald af kostenergiindtaget. 104 Larsen, 2012, s. 48 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 567 106 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 572 107 Larsen, 2012, s. 46 108 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 569 109 Jørgensen, Holmquist, 2011, s. 139 110 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 586 111 Bilag 4 105 Side | 26 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Leptin har den effekt, at hormonet vil hæmme frigivelsen af neuropeptiderne Neuropeptid Y (NPY) og Agouti-Relateret Peptid (AgRP), hvilket vil undertrykke lysten til at spise. Faste har dog den effekt på leptin, at det vil få leptin-niveauerne til at falde som effekt af det frafaldent fedtvæv ved faste. Dette vil stimulere produktionen af NPY og AgRP, og igen vil føre til øget sultfølelse112. Stimuleringen sker blandt andet via hormonet Ghrelin, der ligesom leptin anses som værende en vigtig faktorer på appetitreguleringen, men modsat leptin som har været forbundet med appetitregulering siden 1990’erne113, er ghrelin først opdaget inden for de seneste år 114. Ghrelin påvirker til aktiveringen af NPY i hypothalamus og dermed følelsen af sult.115 Opretholdelse af vægten Hvordan det leptin-appetitregulerende system påvirker til den så vidt mulige konstante opretholdelse af legemsvægten, kan ses i form af ”set point”.116 Figur 3.5 illustrerer set point ud fra et forsøg udført på forsøgsdyr. Den fuldt optrukne linje viser, når rotterne har haft fri adgang til føde. I-II illustrerer den periode, hvor rotterne har haft begrænset adgang til føden og altså tabt vægt. Da rotterne igen fik fri adgang til føden efter den begrænsede adgang, overspiste de i en periode, indtil deres vægt igen var, som den var før, at føden blev taget fra dem. Rotterne fik også mulighed i en periode for ’meget velsmagende’ og energirig føde, som illustreres af III-IV, hvilket resulterede i, at deres vægt steg til over set point; som det også kan ses på figuren. Når denne føde blev taget fra dem, røg deres legemsvægt igen ned omkring set point, som den havde været før.117 Figur 3.5 (Larsen, J.P. 2012, s. 42) 112 Berg, Tymoczko, Stryer, 2012, s. 826 Larsen, 2012, s. 43 114 Wildmaier, Raff, Strang, 2008, s. 587 115 Jørgensen, Holmquist, 2011, s. 139 116 Richelsen, 2012, s. 42 117 Larsen, J.P. 2012, s. 41 113 Side | 27 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Men hvad taler så for, at personer på 5:2 kuren ikke tager de kilo på igen, som de taber over fastedagene? Forfatterne bag 5:2 kuren beskriver selv i bogen via et foretaget forsøg, at personer, der indtager 500/600 kalorier to dage om ugen, ikke vil overspise de resterende dage. 118 I forsøget119 spiste forsøgspersonerne, hvad der svarede til ca. 110 % af deres normale energiindtag på de dage, hvor der ikke blev fastet. Selvom studiet tyder på, at overspisning ikke vil være et problem for opretholdelsen af vægten ved let faste, findes endnu ikke tilstrækkelig evidens for at kunne drage endelige konklusioner. I et konventionelt vægttab vil vægtkontrol med kostvejlederen være at anbefale - også efter at personens ønskede vægttab er opnået. Vægtkontrol anbefales, da der er en risiko for, at personen falder tilbage i gamle vaner eller af andre årsager begynder at tage overflødige kilo på igen120. o Vægttabsresultater ved konventionelt vægttab og ved 5:2 kuren Ud fra et regnestykke kan det estimeres, hvor stort et vægttab 5:2 kuren cirka burde kunne resultere i per uge med et energiindtag på 500 kalorier to gange om ugen. Forfatterne bag 5:2 kuren beskriver selv, at personer på kuren kan forvente at tabe sig cirka 3 kilo på seks uger. 121 Det estimerede vægttab per ugen via 5:2 kurens retningslinjer vil blive sammenlignet med den konventionelle vægttabstilgang, som den første måned vil give et vægttab på ca. 0,5 kg om ugen, ved at reducere energiindtaget med ca. 2,1 MJ (2100 kJ/500 kcal) om dagen.122 For at tage udgangspunkt i en person, der går under beskrivelsen af projektets målgruppe, tager jeg i det kommende regnestykke udgangspunkt i en fiktiv kvinde på 25 år som er 175 cm høj og vejer 65 kg. Kvinden har et dagligt aktivitetsniveau, som svarer til et physical activity level (PAL) på 1,8.123 Kvindens resting energy expenditure (REE) udregnes via formlen 0,0546*W+2,33, som svarer til kvindens køn og alder.124 Disse faktorer bruges til at udregne kvindens energibehov, altså hvor stort et eneriindtag kvinden dagligt skal indtage for at opretholde sin nuværende vægt. 0,0546 * 65 kg + 2,33 = 5,9 MJ 5,9 MJ * 1,8 = 10,6 MJ (10.600 kJ/ 2531 kcal) 118 Mosley, Spencer, 2013, s. 35 Nævnes i afsnit 5.2 Til baggrund for kostprincipperne 120 Müller, 2012, s. 272 121 Mosley, Spencer, 2013, s. 100 122 NNR2012, s. 179 123 NNR2012, s. 176 124 NNR2012, s. 171 119 Side | 28 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 For at opretholde sin nuværende vægt, vil kvinden skulle indtage, hvad der svarer til 74 MJ (74.177 kJ/17.717 kcal) om ugen fordelt med 10,6 MJ (10.600 kJ/ 2531 kcal) om dagen. En konventionel tilgang til vægttabet vil som sagt indfatte, at kvinden går 2,1 MJ (2100 kJ/500 kcal) ned i energiindtaget om dagen, da dette vil resultere i et vægttab på ca. 0,5 kg om ugen. På en uge, vil det betyde, at hun må indtage 60 MJ (59.524 kJ/14.217 kcal) og altså vil tabe ca. 0,5 kg. Fulgte kvinden i stedet 5:2 kurens retningslinjer, vil det betyde, at hun ugentligt må indtage, hvad der svarer til 58 MJ/ (57.170 kJ/13.655 kcal), i det hun to dage ugentligt skal indtage 500 kalorier, og de resterende dage kan spise som hun plejer. Antages det, at hun ikke spiser mere, end hun skal have for at opretholde sin nuværende vægt, vil denne ændring i energiindtaget betyde, at hun på en uge vil kunne tabe sig omtrent det samme som ved den konventionelle tilgang, idet kvindens energiunderskud ved både den konventionelle tilgang og ved 5:2 kuren er stort ens. Der er udført et forsøg i år 2011, hvor effektiviteten og gennemførligheden vurderes af to vægttabsprogrammer. På det ene vægttabsprogram, skulle forsøgspersonerne to gange om ugen spise, hvad der svarer til 25 % af deres normale indtag, hvilket sammenligneligt minder om 5:2 kurens kostprincipper. Den anden gruppe forsøgspersoner skulle følge et vægttabsprogram, der minder om den konventionelle tilgang til vægttab, hvor en kontinuerlig 25 % energirestriktion blev gennemført. Forsøget omfattede 107 overvægtige kvinder, som randomiseret var blevet valgt. Forsøget viste, at de to vægttabsprogrammer er lige effektive set i forhold til de målte parametre. De to grupper kvinder tabte sig det samme over de 6 måneder, som forsøget forløb. Ligeledes viste forsøget, at begge vægttabsprogrammer resulterede i samme sundhedsmæssige forbedringer125. 6. Kostvejledning med fokus på motivation, sundhed og varighed Kostvejledning kan være et vigtigt led i processen for at opnå et vægttab, som er realistisk, og som bliver sat ud fra den enkeltes behov126. Jeg vil i dette afsnit se på, hvordan jeg med min profession som Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed ville gribe en kostvejledningssituation an med en kvinde fra min målgruppe. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i repræsentanterne, som har medvirket i interviewene. Derudover vil der i afsnittet også blive redegjort for dele af den forskning, som der findes omkring, hvordan det varige vægttab kan opnås ved hjælp af forskellige midler. 125 126 Harvie, m.fl. 2011 Bilag 3 Side | 29 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 6.1 Motivationssamtalen Forskning peger på, at motivation kan være en vigtig faktor for at opnå et vægttab.127 Motiverende samtaler øger i højere grad en vægtreducerende adfærd sammenlignet med anden rådgivning 128. Motivation er dog ikke en stabil følelse, da der er flere faktorer, der kan have en demotiverende effekt i et vægttabsforløb. Dette kunne eksempelvis være, hvis målsætningen for vægttabet bliver sat urealistisk højt, og målet derfor ikke opnås129, eller hvis en slankekur har bestemte retningslinjer for hvad og hvor meget, der må indtages, som ligeledes kan være svære at overholde, og derved føre til negative oplevelser med kuren. Kvinden fra dybdeinterviewet forklarer, hvordan hun psykisk har følt, slankekure har påvirket hende: ”Når man også hele tiden psykisk kører sig selv ned og siger, at det er for dårligt, hvis du har spist chokolade, fordi at du egentlig skulle være på slankekur, og når man også konstant er på slankekur, falder man også lettere i, og kommer til at spise et eller andet” 130 . En hel modstridende erfaring fortalte en af kvinderne fra fokusgruppeinterviewet om: ”Hvis jeg har brudt en regel én dag, så er det ikke sådan noget med at sige; ”f*ck du er dum! Nu kan du simpelthen ikke finde ud af noget, og nu er det hele ødelagt og bla. bla. bla, det er mere: nå, det er sgu’ ærgerligt, vi begynder igen i morgen”131 Det gælder om at planlægge et vægttab, som personen, der påbegynder vægttabet, selv ser som værende realistisk og overskueligt. Kvinden fra dybdeinterviewet har i mange år været på en kur, hvor hun konstant har skullet indtage meget få kalorier. Hun fortæller, at den har været med til at give hende dårlig samvittighed, hver gang hun har spist noget sødt eller fedt. Det kunne tyde på, at kvinden har været for fokuseret på de kilo, hun har villet tabe, frem for hvor realistisk metoden, hun har valgt til at gøre det på, har været. En kostvejleder vil muligvis via for eksempel den konventionelle tilgang kunne hjælpe til en mere realistisk livsstilsændring, der over en eventuelt lidt længere periode vil føre til samme ønskede vægttab. Det vigtigste er, at kvinden kan se kuren eller livsstilsændringen som værende en permanent ændring. En kvinde fra dybdeinterviewet har eksempelvis opnået et vægttab på 20 kg. ved den konventionelle tilgang til vægttab, hvor hun har talt kalorier, været opmærksom på portionsstørrelsen med mere, men samtidig har hun lavet sine egne retningslinjer. Eksempelvis fortalte hun, at hun har valgt alt fjerne brød fra sin kost, men til gengæld tillader hun stadig sig selv at spise slik. Det en livsstilsændring, som hun på lang sigt kan se sig selv holde. Hun fortalte, at hun 127 Elfhag, Rössner, 2005, s. 72 Svendsen, 2012, s.131 129 Svendsen, 2012, s.130 130 Bilag 6 131 Bilag 9 128 Side | 30 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 godt viste, at hun ikke ville kunne holde sig helt fra sukker og slik og derfor var nød til at medtænke det i sin kostomlægning. En af de andre kvinder spurgte ind til hendes kostomlægning, og spurgte, om hun så spiste slik: ”Ja, det gør jeg. Det kan jeg ikke lade være med. Jeg har en sød tand, rigtig meget. Det er en ting, jeg virkelig har svært ved at sige nej til. Så jeg siger, okay, jeg har fravalgt brød, men slik, det kan jeg ikke. Jeg spiser det i mindre mængder, men jeg kan ikke fravælge det helt.”132 I en kostvejledningssamtale er der nogle bestemte metoder og fremgangmåder, som kostvejlederen med fordel kan inddrage. Metoderne vil der i afsnittet blive redegjort for med udgangspunkt i informanten fra dybdeinterviewet. Til en start vil jeg som kostvejleder i en vejledningssituation forventningsafstemme, hvilket er et vigtigt udgangspunkt for at få en vejledningssamtale, som klienten, i denne sammenhæng kvinden fra dybdeinterviewet, får mest muligt ud af133. Ud fra interviewet med kvinden virker det som om, at tyndere lår har været et stort ønske for hende: ”Især har jeg tænkt meget over, om folk ser det samme som jeg ser, om de også ser, at jeg har tykke lår”134. Hun har nogle fokusområder, hun ud fra mit syn som kostvejleder, ønsker at sætte ind på. Det er vigtigt at både klient og vejleder er afklaret med disse, så der ikke tales forbi hinanden i vejledningen. Det kunne eksempelvis være min antagelse om, at kvinden særligt ønsker fokus på vægttab og at opnå et resultat, hvor hun får tyndere lår. Dette er et fokusområde, som ikke nødvendigvis er det samme, som det ønske kvinden sidder med. For at undgå dette kunne vejledningen starte med et åbent spørgsmål til klienten, som for eksempel kunne være, hvad klienten ønsker at opnå med forløbet135. Derved kan der hurtigt blive forventningsafstemt, så både rådgiver og klient er på samme side, og kan komme bedst muligt fra start med vejledningen. Derudover er det også vigtigt at få vurderet klientens egen opfattelse af vigtighed og tro på forandring fra start136. En metode hertil kan være 10-trins-skalaen, som hurtigt kan give rådgiveren et indtryk af, hvor klienten ser sig selv i processen. Klienten skal ud fra en skala fra 0-10 angive, hvor vigtigt det er for vedkommende at eksempelvis opnå et vægttab. Derefter kan rådgiveren spørge ind til, hvor sikker klienten er på, at vedkommende kan gennemføre det, hvis han/hun 132 Bilag 9 Miller, Rollnick, 2004, s. 93 134 Bilag 6 135 Miller, Rollnick, 2004, s. 93 136 Miller, Rollnick, 2004, s. 80 133 Side | 31 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 beslutter sig for det.137 Ud fra disse to enkelte spørgsmål, vil rådgiveren have noget mere konkret at gå ud fra i den senere vejledning, og have en idé om hvilken klientprofil138 klienten passer bedst ind under. Klientprofilerne er inddelt efter klientens egen tro på vigtighed af vægttabet samt troen på forandringen, hvilket kan give et billede af, hvor i processen vedkommende ligger, samt om der skal arbejdes med enten vigtighed, troen på forandring eller begge dele. Kvinden fra dybdeinterviewet virker til at være meget fokuseret på at opnå en bestemt vægt. Hendes egen opfattelse af vigtighed er derfor et område, som der set i forhold til kvindens egen motivation ikke behøver at blive arbejdet meget med sammen med kostvejlederen. Dog kan det diskuteres, hvorvidt kvinden bør tabe sig yderligere, idet hendes BMI ligger på 22, og derfor går under kategorien normalvægtig. Skulle der i denne vejledningssituation arbejdes med vigtigheden, ville vejlederen snarere skulle have en samtale med kvinden om, hvorvidt hun, fysiologisk set, vil have behov for yderligere vægttab. Før kvinden startede på 5:2 kuren, som har vist sig at virke for hende og give hende det vægttab, som hun i mange år har drømt om, kunne troen på forandring have været et område, som vejlederen i samarbejde med kvinden kunne arbejde med, idet de forrige slankekure, som kvinden har været på, alle har omfattet kalorietælling ligesom den konventionelle tilgang til vægttab gør. Så hvis kvinden skulle kostvejledes ud fra den konventionelle tilgang indeholdende tiltag, som hun førhen har haft negative erfaringer med, ville hendes tro på forandring muligvis være et område, som vejlederen sammen med kvinden skulle tage fat på. Under selve vejledningssamtalen bør rådgiveren være opmærksom på de faldgrupper, der kan opstå i vejledningssituationer. I begyndelsen af samtalen ville en faldgruppe eksempelvis være mønsteret, hvor rådgiveren hele tiden stiller spørgsmål, og klienten giver korte svar.139 Dette vil have flere negative effekter for udbyttet af samtalen, eksempelvis vil klienten ikke have optimal mulighed for at udforske sin egen motivation og komme med forandringsudsagn, altså egne udsagn, der taler for en forandring. Dette kan undgås ved først at lade klienten udfylde et spørgeskema omkring de konkrete oplysninger, før rådgivningen begynder. Og dernæst ved at rådgiveren sørger for at stille åbne spørgsmål under hele samtalen og komme med reflekterende udsagn på klientens svar.140 Det kunne eksempelvis være, hvis jeg som vejleder før antog, at kvinden ønskede et vægttab med 137 Miller, Rollnick, 2004, s. 80 Miller, Rollnick, 2004, s. 81 139 Miller, Rollnick, 2004, s. 83 140 Miller, Rollnick, 2004, s. 84 138 Side | 32 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 særligt fokus på kropsidealer og at nå en bestemt vægt, men at hun selv var et helt andet sted, og eksempelvis ønskede at opbygge muskelmasse. Det er også vigtigt at den professionelle, rådgiveren, i vejledningssituationen forholder sig neutralt og derved undgår at vælge side141, er professionel i øjenhøjde, altså undgå at give udtryk for, at sidde inde med alle svarene eller at tale i et sprog, der går over hovedet på klienten 142, samt under hele vejledningen sørger for at tage hensyn til klientens behov og ønsker, og ikke ender med at fokusere på emner, som klienten ikke er klar til eller har lyst til143. Dette kan give modstand i samtalen. Det er også vigtigt, at vejlederen er kildekritisk overfor eventuelle diæter, som klienten kunne ønske at følge. Vejledningssamtalens formål er, at den skal være med til at afklare eventuel ambivalens samt opbygge motivation for forandring hos klienten. Det magtfulde møde mellem klient og vejleder Ifølge Foucault (1926-1984), fransk filosof og idéhistoriker, er magt ikke noget, individet kan besidde, men derimod noget der kommer sammen med en overordnet position, som i denne sammenhæng vil være den professionelle i vejledningssamtalen. Den moderne magtudøvelse handler om at påvirke det andet individs handlinger og selvopfattelse, og i en vejledningssituation ønsker rådgiveren at påvirke klienten på netop disse områder, da det gerne skulle føre til en optimeret livsstilsændring. Den professionelle, altså rådgiveren, vil kunne udøve den produktive magt, idet rådgiveren ønsker at tildele klienten nogle bestemte kapaciteter, og ønsker at sætte vedkommende i stand til at handle på bestemte måder, bearbejde deres selvforhold samt ønsker at afrette dem 144 , som eksempelvis i en kostvejledningssituation. Ifølge Foucaults tankegang underbygger alt dette, at rådgiveren har den udøvende magt overfor klienten, idet rådgiveren har magten til at påvirke og styre klienten til en vis grænse. Foucaults magtbegreb den individualiserende magt bygger på pastoral ledelse, og vil også være at finde i en vejledningssituation. Magtformen omfatter, at individet fortæller sandheden om, hvem personen er, og hvad vedkommende rummer, og efterfølgende fastholdes på det. 145 For som kostvejleder at kunne give den bedste vejledning, er det vigtigt at få et indblik i klientens egen selvopfattelse og om situationen, der eventuelt skal ændres. Som det står beskrevet i Foucaults teori, 141 Miller, Rollnick, 2004, s. 84 Miller, Rollnick, 2004, s. 89 143 Miller, Rollnick, 2004, s. 91 144 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 20 145 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 18 142 Side | 33 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 er det afgørende, at individet selv siger sandheden om, hvem de er, så vejlederen bedst muligt kan vejlede klienten.146 Bourdieu (1930-2002), fransk sociolog og antropolog, mener ligesom Foucault, at magt ikke er noget, som individet kan besidde eller tilegne sig, men skal ses som en virkning af bestemte sociale relationer. Men modsat Foucault der ikke mener, at fx uddannelse kan tillægges objektiv status, mener Bourdieu, at netop dette er væsentligt at medtænke, når det gælder, hvilket individ der i situationen har den udøvende magt, altså over- og underordningsforhold147. Ud fra Bourdieu vil det at rådgiveren har en uddannelse som eksempelvis Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed, og derved har en bredere viden om feltet, have en betydning i forhold til magtforholdet. Elias’ (1897-1990), tysk sociolog, teori om magtforhold bygger som Bourdieu og Foucault på, at magt ikke kan besiddes, men sker i relationer mellem mennesker. Men i modsætning til Foucault betragter Elias magtrelationer som et balanceforhold, der kan være mere eller mindre ligeligt fordelt.148 ”Magt er ikke en amulet, som ét mennesker har, og som et andet menneske må undvære; det er et strukturelt karakteristikon ved menneskelige relationer – ved alle menneskelige relationer.” 149 Begge aktører vil altså altid udøve en form for magt overfor den anden, men fordelingen af magten vil ikke nødvendigvis være homogent fordelt, der vil være tale om ”skiftende spændingsbalancer” 150 . I en vejledningssituation vil klienten ud fra Elias teori også have magtindflydelse på rådgiveren. Fordelingen af magten vil vægte tungest hos vejlederen, idet vejlederen har størst indflydelse på klienten, da vejlederen kommer med de afgørende tiltag til klientens livsstilsændring, men noget af magten vil også ligge hos klienten, idet vejledningssituationen ikke ville kunne forløbe uden ham eller hende. 6.2 Det varige vægttab Der er flere elementer, der spiller ind, hvis et vægttab skal blive til et varigt vægttab. Det er, hvad jeg har fået bekræftet gennem flere forskellige studier, heriblandt reviews. Ud fra de gennemgåede studier, har jeg kunnet opstille en række punkter, som har potentiel vigtighed for vedligeholdelse af vægten. 146 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 18 Mik-Meyer, Villadsen, 2007, s. 69 148 Krieken, 2002, s. 69 149 Krieken, 2002, s. 68 150 Krieken, 2002, s. 68 147 Side | 34 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Realistiske mål En god start for at opnå et varigt vægttab er at have et realistisk mål for hvor mange kilo, der skal tabes. Det tyder på, at der er en almen tendens til, at personer, der ønsker at tabe sig, sætter målet for deres vægttab alt for højt, dette gælder især kvinder.151 Sættes målet for vægttabet urealistisk højt, tyder undersøgelser på, at det kan medføre, at troen på egene evner til at kontrollere vægttabet mistes, når målet ikke nås, hvilket vil resultere i, at der ikke kan opretholdes en stabil vægt.152 Sættes der i stedet et realistisk mål for vægttabet, vil personerne på vægttabet kunne opnå følelsen af succes, når målene lykkes. Delmål kan blandt andet derfor være en god metode at opretholde motivationen på under et vægttabsforløb. Stresset hverdag og sociale relationer En stresset hverdag kan være en udfordring, hvis der ønskes et vægttab, hvor kiloene efterfølgende ikke tages på igen. Undersøgelser omkring stress’ påvirkning af vægtforøgelse efter vægttab påviser, at personer, der selv vurderer at have et stressfuldt liv, vurderes til at være i risiko for at tage ekstra kilo på igen som følge af denne stress.153 Derfor er det vigtigt, hvis man ønsker et varigt vægttab, at se nærmere på ens hverdag, og måske få coaching af en professionel til hvordan ens hverdag kan blive mere overskuelig og mindre stresset. Derudover tyder forskning også på, at sociale relationer ligeledes er vigtige i forbindelse med vægtvedligeholdelse. Dette kunne være supportgrupper, hvor andre i samme eller lignende situationer kan bakke hinanden op og dele erfaringer.154 Familie og venners opbakning er ligeledes bevist at have en gavnlig effekt i forbindelse med vedligeholdelse af vægt.155 To informanter fra fokusgruppeinterviewet beskriver også, at de føler, at netop dette er et vigtigt punkt, hvis man skal opnå et varigt vægttab: ”Skal man vedvare en livsstilsændring, så tror jeg også, at det er vigtigt, at man ikke gør det alene.”, ”Ja, man skal have nogen, der støtter op om en, som tror på det”.156 Regulær indtagelse af morgenmad Der er lavet en undersøgelse om, hvorvidt regulær indtagelse af morgenmad kan have en sammenhæng med vægtvedligeholdelse. Denne undersøgelse er lavet på baggrund af testpersoner og resultater fra the National Weight Control Registry (NWCR). 157 Der kan på baggrund af 151 Elfhag, Rössner, 2005 s. 68 Elfhag, Rössner, 2005 s. 68 153 Elfhag, Rössner, 2005 s. 71 154 Elfhag, Rössner, 2005 s. 71 155 Elfhag, Rössner, 2005 s. 71 156 Bilag 9 157 Elfhag, Rössner, 2005 s. 78 152 Side | 35 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 undersøgelsen ikke laves nogen endelige konklusioner, men den ligger op til, at regulær indtagelse af morgenmad har en positiv indflydelse på vedligeholdelse af vægten, hvilket argumenteres med, at morgenmad for det første kan være med til reducere den sult, som kan komme senere på dagen og medføre eventuel overspisning. For det andet vil personer, der spiser morgenmad, muligvis vælge mindre energitæt mad resten af dagen, og endeligt foreslås det, at personer, der spiser morgenmad, er bedre stillet til at udøve fysisk aktivitet 158. Det påpeges også i studiet, at nogle måske vil være fristet til at skippe morgenmaden, hvis de forsøger at opnå et vægttab, da det vil betyde et lavere energiindtag. Resultaterne tyder dog ikke på dette, da studiet i stedet påpeger, at det er meget ualmindeligt, at personer der undlader at spise morgenmad er blandt dem, der formår at opretholde et vægttab.159 Evidensen bag at regulær indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på vægtvedligeholdelsen er altså ikke særlig stor, men morgenmad kan anslås til at have en mulig gavnlig effekt for nogen personer i forbindelse med vægtvedligeholdelse. Motivation Som nævnt i afsnit 6.1 Motivationssamtalen er motivation en vigtig faktor, hvis man skal opnå et vægttab samt efterfølgende opretholde det. Motivation kan være svær at vedligeholde, hvilket det også uddybes i det nævnte afsnit, men flere studier har også påvist, at personer, der har arbejdet med deres motivation inden vægttabet, er forbundet med større vægttab end ellers.160 Dog har visse andre studier ikke vist nogen sammenhæng 161 , så intet endeligt kan konkluderes, men det kan anslås, at motivation for nogle personer er en vigtig faktor i forbindelse med vægttab og vedligeholdelse. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet er ifølge flere studier forbundet med en langsigtet vedligeholdelse af vægttabet.162 Vægttab såvel som senere vedligeholdelse af vægten er forbundet med fysisk aktivitet. Det anbefales at få en aktiv livsstil, hvor øget gang, som at tage trapperne, stå af bussen et stoppested for tidligt osv. bliver en naturlig del af ens hverdag.163 Yderligere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at voksne personer dyrker 30 minutter fysisk aktivitet med moderat eller højere intensitet om dagen164. 158 Wyatt, 2002, s. 81 Wyatt, 2002, s. 81 160 Elfhag, Rössner, 2005, s. 72 161 Elfhag, Rössner, 2005, s. 72 162 Elfhag, Rössner, 2005, s. 69 163 Wing, Hill, 2001, s. 329 164 Sundhedsstyrelsen.dk – Anbefalinger om fysisk aktivitet 159 Side | 36 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Kilderne til kapitlet er fra henholdsvis Annual Review of Nutrition, Obesity Reviews samt et Obesity Research. Det er bevidst, at empirien er forsøgt fundet fra reviews, da det giver den største validitet, selvom der på baggrund af den omtalte litteratur ikke kan konkluderes noget endeligt, da evidensen ikke kan siges at være tilstrækkelig til dette. 7. Psykologiske aspekter ved 5:2 kuren Kan 5:2 kuren resultere i et varigt vægttab, og hvad kan den psykologiske forklaring være på, at 5:2 kuren psykisk for nogen kan virke tiltalende og give resultater? Det ønsker jeg at se nærmere på i dette afsnit. På baggrund af de interviewede repræsentanter fra målgruppen, tyder det på, at slankekurene i det senmoderne samfund ikke længere blot skal kunne føre til et vægttab, men i næsten lige så høj grad bliver valgt ud fra, om deres retningslinjer anses som værende håndgribelige og overskuelige, så det kan passe ind i det senmoderne individs travle hverdagsmønster; ”Det skal ikke virke for uoverskueligt, det skal være sådan rimeligt til at gå til (…)” 165 , sagde en informant. Har en slankekur for mange regler eller forbud, kan det resultere i det stik modsatte end et vægttab, idet for mange regler og restriktioner i stedet kan føre til overspisning. Dette beskrives i en psykologisk artikel om vægttab, hvori der står, at en række forsøg fra 1980’erne viser, at restriktioner og forbud mod at spise vil lede til overspisning og mangel på kontrol.166 Som tidligere nævnt i projektet167 kan dette også ses i forhold til kvinderne fra interviewene, hvor især kvinden fra dybdeinterviewet kan mærke, at det påvirker hende psykisk, hvis hun en dag kommer til at gå uden om de kostanbefalinger, som den pågældende slankekur har. En mulig forklaring på, hvorfor 5:2 kuren får god omtale blandt kvinderne i fokusgruppeinterviewet, samt ser ud til at fungere for kvinden fra dybdeinterviewet kan være, at retningslinjerne for kuren er meget enkle og kan opsummeres til: ”Spis godt i 5 dage - spar på kalorierne i 2”, som der står på forsiden af bogen168. Kvinderne i fokusgruppeinterviewet talte om, at overskuelighed og enkelthed er vigtige faktorer for, at en slankekur virker tiltalende: ”Altså for mig der er 5:2 kuren bare let tilgængelig, fordi det handler om at spise normalt i fem dage, og faste 165 Bilag 9 Wiingaard, 2011, s. 6 167 Afsnit 6.1 Motivationssamtalen 168 Mosley, Spencer, 2013 166 Side | 37 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 i to dage. Og det er rimelig overskueligt, ikke?”169. Ligeledes siger kvinden fra dybdeinterviewet om 5:2 kuren; ”Det er den første slankekur som sagt, som har givet et resultat, så jeg var faktisk rigtig begejstret for, at jeg endelig har fundet en slankekur, hvor det var, at jeg kunne tabe mig af den (…), det gav mig en følelse af at have opnået et mål.”170 Det at kuren ikke har samme restriktioner i forhold til, hvad der må spises sammenlignet med visse andre slankediæter, kan som sagt have en væsentlig betydning for, om kuren bliver valgt eller fravalgt. 5:2 kuren indebærer, at individets kostvaner ikke skal omlægges, og at yndlingsfødevarer, der i eventuelt andre diæter helt frarådes at indtage, stadig kan indtages på de dage, hvor der ikke fastes, uden at det medfører samme ”dårlige samvittighed”, som informanterne tidligere beskrev det. Informanten fra dybdeinterviewet fortæller, hvordan hun netop ikke føler, at 5:2 kuren er en slankekur. ”Jeg føler ikke, at jeg er på kur, jeg er ikke på slankekur, jeg er kun på slankekur to dage om ugen, og de andre dage på ugen, der tænker jeg faktisk slet ikke over, at jeg er på slankekur. Og det fungerer for mig fordi jeg et eller andet sted, øhm, jeg bruger ikke så meget energi på at tænke på det her med slankekure. (…) De andre dage kan jeg jo spise, som jeg vil.”171 Det kan have meget at sige, hvorvidt en diæts retningslinjer anbefaler kostomlægning og ændring af vaner. Spisevaner kan være meget svære at ændre, idet individets præferencer for smag, lugt og konsistens ligger til grund for spisevanerne, og det at skulle ændre og vedvare en spiseadfærd kan være en krævende proces, som ikke falder individet naturligt172. Mennesket fremstilles i en række teorier som naturligt at ville søge nydelse, eksempelvis i form af at spise lækker mad, og det vil være en anstrengelse at holde sig tilbage173. I takt med den kulturelle udvikling, hvor individet nu har den konstante mulighed for indtagelse af mad, samt muligheden for at kunne vælge den lækre mad174, vil det betyde, at det såkaldte lystsystem konstant vil være aktiveret. Lystsystemet styres af det ydre, eksempelvis tilstedeværelsen af tilgængelig mad, og er kontrast til det homeostatiske system, som reguleres af de indre forhold som sult175. Udover lystsystemet er madkulturen også med til at påvirke smagspræferencer og indgroede madvaner176. Madvaner udspringer af den 169 Bilag 9 Bilag 6 171 Bilag 6 172 Wiingaard, 2011, s. 9 173 Wiingaard, 2011, s. 8 174 Wiingaard, 2011, s. 8 175 Wiingaard, 2011, s. 8 176 Holm, L. 2008, s. 66 170 Side | 38 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 individuelle madkultur som kan variere fra samfund til samfund, og som vil være med til at give individet viden om nogle normer, som gør vedkommende i stand til at vurderer et måltid. Det, at de indgroede madvaner og smagspræferencer kan være så svære at ændre, kan være en forklaring på, hvorfor 5:2 kuren for nogle personer fungerer godt. Hvorvidt 5:2 kuren er vejen til et varigt vægttab eller ej kan diskuteres. Som nævnt i afsnit 5.2 Til baggrund for kostprincipperne, beskrives 5:2 kuren af forfatterne som værende vejen til et varigt vægttab. Et varigt vægttab omfatter en stabil vægt uden de store udsving177, hvilket ikke er, hvad kvinden fra dybdeinterviewet fortæller, at hun opnår med 5:2 kuren. Hun fortæller om sine erfaringer med 5:2 kuren som varig livsstilsændring: ”Jeg bruger den sådan, så når jeg fx har været på sommerferie og taget 4 kg på, så går jeg på 5:2 kuren i en måned, og så har jeg tabt de kilo, og det betyder så også, at jeg ikke behøver være på denne slankekur konstant, fordi jeg bruger den til at tabe det, som jeg har taget på, og så bruger jeg den ikke, når jeg har den vægt, som jeg gerne vil have.”178 Selv giver kvinden udtryk for, at dette fungerer optimalt for hende, og hun sagtens kan se det som værende en varig livsstilsændring. For kvinden er kuren let, enkel og overskuelig, også selvom den tilsyneladende ikke giver hende et stabilt og varigt vægttab. Det anbefales i 5:2 kuren, at faste en dag hver ottende eller tiende dag for at opretholde vægten, selvom der ikke er udført forsøg med denne tilgang.179 Generelt er det endnu begrænset, hvad der findes af forskning omkring let faste, hvilket også gør, at evidensgrundlaget for kuren ikke er særlig højt. Der er endnu ikke lavet reviews over let faste, bl.a. fordi det er en relativ ny diætform. Det, at 5:2 kuren er så relativ ny, medfører også, at der endnu ikke er forsket i de langsigtede resultater. Så hvorvidt kuren kan give et varigt vægttab, kan ikke konkluderes. 8. Diskussion Om et vægttab altid er optimalt kan diskuteres. Eksempelvis som hos nogle af mine informanter, som har et BMI der betegner, at de er normalvægtige, men alligevel fortsat ønsker at tabe sig eller oplever at have svært ved at stoppe vægttabet; ”Jeg har det også sådan, at min mor siger, du skal ikke tabe dig mere, nu er det nok! – Ja, ja, det er nok! Helt sikkert (…). Men ja, det er en ret ambivalent følelse, for ja, jeg ved jo godt, at inde i mit hoved, så ville det være etisk rigtigt bare at – 177 Hansen, 2012, s. 145 Bilag 6 179 Mosley, Spencer, 2013 s. 121 178 Side | 39 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 have det godt med sig selv.” 180 Derudover tyder den nyeste forskning på, at det heller ikke er entydigt godt for voksne overvægtige personer at tabe sig. Selvom dette projekt omhandler kvinder med et BMI under 30, ser jeg det alligevel som værende relevant diskutere, bl.a. fordi denne viden er væsentlig at have kendskab til som kostvejleder. Vidensråd for Forebyggelse har i år 2013 udgivet en rapport, hvori de kigger på denne problemstilling. Ny forskning tyder på, at dødeligheden blandt overvægtige voksne uden helbredsproblemer øges, hvis de taber sig.181 Der er i rapporten taget udgangspunkt i overvægtige med tilsigtet vægttab. Der er endnu kun lavet få studier omkring øget dødelighed ved vægttab hos overvægtige, hvilket også betyder, at evidensen for udsagnet på nuværende tidspunkt ikke kan siges at være særlig høj. Rapporten bygger på undersøgelser udført i befolkningsgrupper, hvor deltagerne er blevet testet mindst to gange. 182 Rapporten bygger på en ikke systematisk litteraturgennemgang. 9. Konklusion Sundhed omfatter i projektet fysisk og psykisk velvære såvel som fravær af sygdom. Dette er relevant at medtænke, når det diskuteres hvilken slankekur, der kan anses som værende den mest optimale i forhold til sundhed og varighed. På baggrund af projektet kan det konkluderes, at én bestemt form for slankediæt ikke kan generaliseres til at være den mest optimale og bedst fungerende for alle. Kvinderne fra interviewene som repræsentanter for målgruppen har meget forskellige tilgange til, hvordan et vægttab bedst muligt opnås. Den konventionelle tilgang med få justeringer af retningslinjerne, har været med til at give en af kvinderne en livsstilsændring, som har resulteret i et vægttab på 20 kg, og har givet kvinden en livsstilsændring, hun selv kan se som værende varig. En anden kvinde har gode erfaringer med 5:2 kuren, som har været med til at give hende sit ønskede vægttab, hvilket andre diæter ikke har kunnet medføre, og har gjort, at hun i løbet af et par uger kan tabe de overskydende kilo fedt, som hun eventuelt har taget på igen efter en ferie. Dette antyder dog, at 5:2 kuren muligvis ikke er ideel at bruge til at opnå et varigt vægttab. Det er begrænset, hvad der findes af forskning omkring 5:2 kurens retningslinjer, hvilket er med til at gøre evidensgrundlaget bag kuren usikkert, og særligt de langsigtede effekter ved kuren er uklare. Dog tyder visse studier på, at tilgangen ved 5:2 kuren sammenlignet med den konventionelle tilgang til vægttab er lige effektive, samt at begge resulterer i lige store sundhedsmæssige metaboliske effekter over seks måneder. 5:2 kurens retningslinjer kan også anslås til at have en psykologisk positiv 180 Bilag 9 Sørensen, m.fl. 2013, s. 7 182 Sørensen, m.fl. 2013, s. 13 181 Side | 40 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 effekt i forhold til andre vægttabsdiæter, idet at kuren ikke indebærer, at individet skal arbejde med de indgroede madvaner og smagspræferencer på samme måde som ved eksempelvis den konventionelle tilgang. Det kan ud fra projektet også konkluderes, at det i kostvejlederrollen er vigtigt at se på den individuelle klients ønsker og ikke mindst behov for vægttab. Det er vigtigt, at vejlederen er kritisk over for diverse slankediæters retningslinjer og evidensgrundlag. Det er også vigtigt som kostvejleder at kunne opbygge motivation for forandring samt at kunne skabe de optimale rammer for, at klienten kan få eventuel ambivalens afklaret. Desuden er det relevant, at vejlederen har en vis faglig viden omkring makronæringsstoffernes effekt på mæthedsfornemmelsen, de appetitregulerende hormoner, samt hvordan kropssammensætningen har effekt på mæthedsfornemmelsen. Side | 41 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 10.Litteraturliste Altomkost.dk - De officielle kostråd. Tilgængelig: http://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/ [2014, 11-12-2014] Astrup, A., 2011, ”32. Kost og overvægt” i Menneskets ernæring, red. Astrup. A., Bügel, S. Dyerberg, J., Stender. S., 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, pp 425. ISBN-nr. 978-87-6280884-3 Astrup, A. & Hermansen, K. 2011, ”9. Kulhydrater” i Menneskets ernæring, red. Astrup. A., Bügel, S. Dyerberg, J., Stender. S., 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, pp. 111. ISBN-nr. 978-87628-0884-3 Bonde, H. 2003, Degeneration - den sunde krop som symbol, Dansk Idrætshistorisk Forening Krop og Kultur, Syddansk Universitetsforlag. ISBN-nr. 87-7838-888-0 Berg, M.J., Tymoczko, L.J. & Stryer, L., 2012, Biochemistry, 7th edition, W.H. Freeman and Company. ISBN-nr. 978-1-4292-7635-1 Bremer, J. 2005, Biokemi og molekylærbiologi, 2. udgave, 3. oplag, Nucleus Forlag ApS, Århus. ISBN-nr. 87-90363-11-6 Bruun, P. m.fl. 2002, Generel afsætning, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk forlag A/S. ISBN-nr. 87-02-01402-5 Carlson, J.A & Hoelzel, F., 1945, “Apparent prolongation of the life span of rats by intermittent fasting”, The Journal of Nutrition, pp. 363-375. Christensen, I.A., m.fl. 2014, Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013, Sundhedsstyrelsen Dst.dk – Gennemsnitsdanskeren. Tilgængelig: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/gennemsnitsdanskeren.aspx [2014, 30-10-2014] Danskernessundhed.dk – Selvvurderet vægt. Tilgængelig: http://proxy.danskernessundhed.dk/SASVisualAnalyticsViewer/VisualAnalyticsViewer_guest.jsp?r eportName=Selvvurderet%20vaegt&reportPath=/Danskernes_sundhed/ [2014, 29-10-2014] Side | 42 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Elfhag, K. & Rössner, S. 2005, ”Who succeeds in maintaining weight loss? A conceptual review of factors associated with weight loss maintenance and weight regain”, The international association for the Study of Obesity. Obesity reviews 6. pp. 67-85 Halkier, B. 2010, ”5. Fokusgrupper” i Kvalitative metoder, red. Brinkmann, S., Tanggaard, L., 1. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels Forlag, pp. 121. ISBN-nr. 978-87-412-5255-1 Hansen, S.G. 2012, ”8. Kostbehandling” i Adipositas, Svendsen, O.L., red. Astrup. A, Hansen, S.G, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, pp. 137. ISBN-nr. 978-87-628-0966-6 Harvie N.M, m.fl. 2011,”The effects of intermittent or continuous energy restriction on weight loss and metabolic disease risk markers: a randomised trial in young overweight women”, International Journal of Obesity Helweg-Larsen, K., Pedersen L.B., Pedersen T.A. (red.) 2000, Kvinder – køn, krop og kultur, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København. ISBN-nr. 87-0038314-7 Hessov, I., Jeppesen, B.P. (red.) 2011, Klinisk ernæring, 5. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København. ISBN-nr. 978-87-628-0984-0 Holm, L. 2008, Mad, Mennesker og Måltider – samfundsvidenskabelige perspektiver, 1. udgave, 4. oplag, Munksgaard Danmark, Købehavn. ISBN-nr. 978-87-628-0322-0 Jørgensen, M.I. & Holmquist, N., 2011, Ernæringsfysiologi – en grundbog, 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard Danmark, København. ISBN-nr. 978-87-628-1048-8 Karpatschof, B. 2010, ”19. Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter” i Kvalitative metoder, red. Brinkmann, S., Tanggaard, L., 1. udgave, 4. oplag, Hans Reitzels Forlag, pp. 409. ISBN-nr. 978-87-412-5255-1 Kirkegaard, K., 2007, ”Overblik over den danske fitness-sektor – en undersøgelse af danske fitnesscentre”, fra Sved for Millioner, 1. udgave, København. ISBN-nr. 978-87-92120-03-8 Kondrup, J. 2011, ”7. Proteiner” i Menneskets ernæring, red. Astrup. A., Bügel, S. Dyerberg, J., Stender. S., 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, pp. 81. ISBN-nr. 978-87-628-0884-3 Krieken, V.R. 2002, Norbers Elias, Hans Reitzels Forlag A/S, Købenahvn. ISBN-nr. 87-412-26283 Side | 43 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Larsen, J.P. 2012, ”Appetitregulering” i 3. Anatomi, fysiologi og regulering, Richelsen, B., i Adipositas, Svendsen, O.L., red. Astrup. A, Hansen, S.G, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, pp. 41. ISBN-nr. 978-87-628-0966-6 Launsø, L., Olsen, L. & Rieper, O. 2011, Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, 6. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. ISBN-nr. 978-87-17-04200-1 Mik-Meyer, N. & Villadsen, K. 2007, Magtens former – Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren, Hans Reitzels Forlag, København. ISBN-nr. 978-87-412-5133-2 Miller, R.W. & Rollnick, S., 2004, Motivationssamtalen, red. Thiesen Henriette, Hans Reitzel Forlag, København. ISBN-nr. 87-412-2384-5 Mosley, M. & Spencer, M. 2013, 5:2 kuren – gør let faste til en del af din hverdag, 1. udgave, 2. oplag, Politikens Forlag. ISBN-nr. 978-87-400-1057-2 Müller, P. 2012, ”12. Almen praksis” i Adipositas, Svendsen, O.L., red. Astrup. A, Hansen, S.G, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, pp. 269. ISBN-nr. 978-87-628-0966-6 Nielsen, M.S. & Nørgaard, O. 2014, Håndbog i sund formidling – et indblik i forskningens verden, 1. udgave, Vidensråd for Forebyggelse. ISBN-nr. 978-87-997519-0-7 Nordic Nutrition Recommendations 2012 – integrating nutrition and physical activity, 2012, 5th edition Richelsen, B. 2012, ”3. Anatomi, fysiologi og regulering” i Adipositas, Svendsen, O.L., red. Astrup. A, Hansen, S.G, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, pp. 33. ISBN-nr. 978-87-628-09666 Saugstad, T. 2010 Sundhedspædagogik for praktikere, Mach-Zagal, R, red. Lind Charlotte 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, København. ISBN.nr. 978-87-628-0898-0 Saxo.dk - Mad & gastronomi. Tilgængelig: http://www.saxo.com/dk/boeger/danske-boeger/mad-gastronomi [2014, 05-11-2014] Sundhedsstyrelsen.dk – Anbefalinger om fysisk aktivitet. Tilgængelig: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/fysisk-aktivitet/anbefalinger/voksne [2014, 29-12-2014] Side | 44 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Sundhedsstyrelsen.dk - BMI hos voksne. Tilgængelig: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/overvaegt/bmi.aspx [2014, 26-11-2014] Sundhedsstyrelsen.dk – Fysisk Aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling. Tilgængelig: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf [2014, 29-10-2014] Svendsen L.O. 2012, ”7. Overordnede retningslinjer for udredning og behandling” i Adipositas, Svendsen, O.L., red. Astrup. A, Hansen, S.G, 1. udgave, 2. oplag, Munksgaard, København, pp. 125. ISBN-nr. 978-87-628-0966-6 Sørensen I.A.T, m.fl. 2013, Skal overvægtige voksne tabe sig? Vidensråd for Forebyggelse Stender, S. Dyerberg, J. Hansen, S.H. & Stender, S., 2011, ”8. Fedtstoffer” i Menneskets ernæring, red.Astrup. A., Bügel, S. Dyerberg, J., Stender. S., 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, pp. 93. ISBN-nr. 978-87-628-0884-3 Tetens, I., 2011, ”10. Kostfibre” i Menneskets ernæring, red. Astrup. A., Bügel, S. Dyerberg, J., Stender. S., 3. udgave, 2. oplag, Munksgaard Danmark, pp. 124. ISBN-nr. 978-87-628-0884-3 Varady, A.K, Bhutani, S., Church, C.C. & Klempel C.M., 2009, “Short-term modified alternate-day fasting: a novel dietary strategy for weight loss and cardioprotection in obese adults”, The American Journal of Clinical Nutrition, pp. 1138-1143 WHO.dk – Sundhedsdefinition. Tilgængelig: http://www.who.int/about/definition/en/print.html [2014, 09-10-2014] Wiingaard, U.S., 2011, ”Når kiloene sidder fast”, Psykologi Nyt, nr. 4, 2011, pp. 6-10. Wildmaier, P.E, Raff, H. & Strang, T.K, 2008, Vander’s Human Physiology – the mechanisms of body function, 11th edition. ISBN-nr. 978-0-07-128366-3 Wing, R.R, Hill, O.J. 2001, “Successful Weight Loss Maintenance”, Annual Review of Nutrition, pp. 323-341 Wyatt, R.H., 2002, “Long-Term Weight Loss and Breakfast in Subjects in the National Weight Control Registry”, Obesity Research, vol. 10. no. 2. pp. 78-82 Side | 45 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 1 – Reklame for Vital Water Side | 46 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 2 – Gantt kort Side | 47 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 3 – Udregninger for optimal kostvejledning For som professionel at kunne give den bedst mulige vejledning, er det vigtigt at kunne sætte realistiske mål og delmål for klienten. Dette sker ud fra en estimering af vedkommendes nuværende fysiske aktivitetsniveau og kostvaner, samt fakta om højde, alder og vægt via en kostanamnese, som med fordel kan udfyldes ved den første kostvejledningssamtale. Kostvejlederen vil herved få et indblik i klientens tidligere kost- og motionsmønstre, og ud fra dette estimere hvordan disse vaner bedst optimeres. Ud fra de faktuelle oplysninger om køn, højde og vægt kan BMI udregnes 183, som bruges til at fastlægge, hvor på BMI-skalaen klienten ligger i. Ud fra dette kan den professionelle vurdere, hvor stort et vægttab, der er realistisk og sundt for vedkommende at opnå. Ligger klientens BMI eksempelvis på 22, som informanten fra dybdeinterviewet, kan der argumenteres for, at et yderligere vægttab for vedkommende ikke vil være optimalt. Ligger BMI’et derimod på eksempelvis 32, som hos en af informanterne fra fokusgruppeinterviewet kan der ligeledes argumenteres for, at et vægttab på et par kilo vil være ideelt for vedkommende, da et BMI over 30 betegnes som svært overvægtig og kan resultere i en øget risiko for livsstilssygdomme184. Hvis udgangspunktet fortsat tages i informanten fra fokusgruppeinterviewet, som havde et BMI på 32, og som med fordel kan gå ned i vægt, kan der ud fra formlerne herunder estimeres vedkommendes energibehov, og ud fra dette findes ud af hvor mange kJ/kcal vedkommende bør indtage pr. dag for at tabe enten 1 eller ½ kg om ugen. Udregning af energiniveau (udgangspunkt i informant fra fokusgruppeinterview): Fakta: kvinde, 25 år, 174 cm høj og vejer 97 kg. REE: 0,0546*97+2,33 = 7,6 MJ PAL: 1,8 EB: 7,6*1,8 = 13,7 MJ ( 13700 kJ/ 3274 kcal) For at tabe 0,5 kg om ugen, med 2,1 MJ (2100 kJ/500 kcal) om dagen. 13,7 – 2,1 = 11,6 MJ (11600 kJ/2772 kcal) For at tabe 1 kg om ugen mindskes med 4,2 MJ (4200 kJ/1000 kcal) om dagen. 13,7 – 4,2 = 9,5 MJ ( 9500 kJ/2271 kcal) Jeg vurderer PAL185 hos informanten til at ligge på 1.8, da beskrivelsen hertil er: ”Work including both standing and moving around (e.g. housework, shop assistant) OR seated work with some requirement to move around with regular, almost daily, leisure activity.”186 Informanten arbejder som pædagog og er meldt ind i et træningscenter, jeg ser derfor denne definition som dækkende for hendes aktivitetsniveau. 183 Se afsnit 4.1 BMI og klassifikation af overvægt Se afsnit 4.1 BMI og klassifikation af overvægt 185 NNR2012, s. 176 186 NNR2012, s. 176 184 Side | 48 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 REE formlen 0,0546*W+2,33 er for denne kvinde gældende, da den passer til hendes køn og alder 187. REE er en ligning til beregning af det hvilende gennemsnitlige energiforbrug (REE, MJ / d) baseret på kropsvægt (W, kg)188. EB står for energiberegning, og er den beregnede energi, som vedkommende skal indtage dagligt for at opretholde sin nuværende vægt. Bilag 4 – Figur 27.3 Fra Berg, M.J., Tymoczko, L.J. & Stryer, L., 2012, Biochemistry, 7th edition, W.H. Freeman and Company. S. 826 187 188 NNR2012, s.171 NNR2012, s.171 Side | 49 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 5 – Godkendelse fra informanter Jeg lavede et sammendrag af transskriberingerne og sendte det til mine tre informanter fra fokusgruppeinterviewet samt kvinden fra dybdeinterviewet. I en e-mail blev de bedt om at læse sammendraget igennem og sende en e-mail retur, hvor de skulle angive, og eventuelt godkende, om de i sammendraget kan genkende dem selv, samt det der blev talt om i interviewene. Informant I: Informant II: Informant III: Informant IV Side | 50 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 6 – Transskribering af dybdeinterview Transskribering af interview med interviewperson, kvinde, 23 år, 172 cm, 65 kg. BMI: 21,97 – normalvægtig. I – interviewer K – Kvinde I: først sådan lidt hvordan dine madvaner har været sådan gennem årene, gerne sådan helt tilbage til barndommen, hvis du bare sådan kan beskrive det lidt kort. K: Ja… hele barndommen? I: Jae, bare sådan et par år tilbage, hvad du sådan lige kan huske K: Okay, da jeg var lille, der spiste vi meget færdiglavet mad, eller mad der bare skulle opvarmes, øhm, og der var ikke så meget fokus på, om det var specielt sundt, det skulle bare være nemt. Og det, øh, hvad hedder det, det var meget sådan, ja, fryseposemad som godt kunne finde på at være det nemmeste valg. Da jeg blev lidt ældre og flyttede hjemmefra, der har jeg fået meget sådan fokus på, at det godt må være sundt, øhm, det skulle helst ikke være for dyrt, men det skulle bare være lækkert og sundt. Øhm, fordi jeg fik meget fokus på, at det ikke måtte fede for meget. Det var især i gymnasietiden, at jeg fik fokus på, at det skulle ikke være usundt, så jeg blev tyk af det. Da jeg er flyttet sammen med min kæreste, har jeg fået meget fokus på, at det godt må være sundt, men det må også godt være lækkert, og prisen må også godt være derefter, eftersom at det er dyrere, så er det stadigvæk bedre fordi, at oftest så har pris og kvalitet også noget med hinanden at gøre ... Og så, ja. Men efter, at jeg har prøvet min 5:2 kur, der har jeg, *griner* der svinger, der svinger mine vaner lidt fordi, at man faster nogen dage og så spiser lidt mere usundt nogen dage fordi, at man stadigvæk taber sig af det. Fordi at jeg jo faktisk er rigtig glad for usund mad. Jeg synes det smager godt, men jeg gør det jo ikke, fordi at jeg et eller andet sted ved, at man tager på af det, og det har jeg ikke lyst til. Så bliver jeg i dårligt humør af det. Øhm. Så derfor har jeg ligesom prøvet at bruge den her 5:2 kur for at opveje, at jeg måske har spist lidt usundt i perioder så. I: Okay, så sådan lidt mere overordnet, hvad er din sådan generelle mening omkring slankekure? K: Øhm, generelt så har jeg jo været sådan en som stort set altid har været på en slankekur, jeg har – ofte været på de slankekure hvor det er at man prøver at spise meget lidt. Men min mening om det er også at, jeg synes det virker, fordi jeg har fundet af, at jeg ikke kan holde det med ikke at skulle spise så meget, så jeg synes at slankekure er noget man gør, fordi man skal leve op til plakater ude i samfundet der illustrerer hvordan de synes, man skal se ud, og hvordan ens krop skal være. Som også gør at jeg så føler, jeg skal spise mindre. Men et eller andet sted, så har jeg jo ikke lyst til det, jeg har lyst til at spise det, som jeg har lyst til… Men jeg synes at slankekure er fjollede et eller andet sted … Jeg synes selvfølgelig heller ikke, at det er optimalt altid at være på en slankekur fordi, at det skulle være sådan et eller andet sted, at man ikke behøver være på en slankekur konstant, og det tror jeg virkelig, at det er man fordi at man bliver påvirket udefra. I: Ja, jamen du kommer næsten til at svare på nogen af mine andre spørgsmål, men nu stiller jeg dig dem alligevel. Du nævnte, at du har været på 5:2 kuren, har du prøvet andre kure? K: Ja, altså jeg har prøvet, øhm, nu skal jeg lige tænke mig om, jeg har prøvet en kur, hvor at man prøver at spise meget lidt i løbet af hele dagen, hvor man er meget fokuseret på at spise meget og tæller kalorier kontant, altid, alle dage hele døgnet… Så har jeg været på 5:2 kuren, hvor man nogen dage spiser almindeligt Side | 51 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 og andre dage kun må spise 500 kcal om dagen, og så har jeg været på … årh, hvad har jeg mere været på? Nu skal du tænke dig om! Jeg har også prøvet South beach kuren, og det gik ikke særlig godt, og jeg var heller ikke særlig lang tid på den fordi at den kræver, at man spiser efter en bestemt madplan konstant, og det betyder at man skal handle den mad. Og det er alt for besværligt, det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af. Så, south beach kuren blev ret hurtigt lagt hen. I: Hvordan kan det så være, at du lige netop har valgt 5:2 kuren? Hvorfor fungerer den for dig? K: Det gør den fordi at jeg, øhm, jeg føler ikke, at jeg er på kur, jeg er ikke på slankekur, jeg er kun på slankekur to dage om ugen, og de andre dage på ugen, der tænker jeg faktisk slet ikke over, at jeg er på slankekur. Og det fungerer for mig fordi jeg et eller andet sted, øhm, jeg bruger ikke så meget energi på at tænke på det her med slankekurer, og jeg et eller andet sted også synes er fjollet at man, ehm, at man bruger så meget tid på at skulle leve op til samfundsidealer. De andre dage kan jeg jo spise, som jeg vil. Øhm, så derfor fungerer den et eller andet sted fordi at man ikke konstant er på slankekur hele ugen, 24/7. I: Hvordan kan det så være, at ud i første omgang valgte at gå på en slankekur? Hvad var det der ligesom fik dig til at vælge valget, at du skulle gå på en slankekur? K: Ehm, … Det har, et eller andet sted har jeg altid lidt været på en slankekur, og det er jo blevet … der er jo kommet mere og mere fokus på slankekure jo ældre man bliver. Hvad hedder det, da jeg var yngre, omkring 10-12 år, der tænkte jeg ikke på slankekure, og der var jeg også det tykkere. Lidt buttet. Måske halvbuttet. *griner*. Der spise jeg jo også bare, som jeg havde lyst til. Men jo ældre, især i teenageårene så begynder man at ære meget fokuseret på at have en pæn krop, og piger taler meget om, hvordan man ser ud, og man sammenligner sig med de andre piger, og der er en masse medier, som viser at sådan her skal piger se ud, for at man får opmærksomhed fra drengene og blive anerkendt, musikvideoer fremstiller slanke unge piger, og det er der fokus på hele tiden og det er det, som dit hoved bliver proppet med. Så derfor så kommer slankekure lige så naturligt ind i dit liv, når du bliver teenager. Så derefter, når man er teenager, så har jeg nok været på slankekur, tror jeg. Og det, ja, det er jo derfor, at jeg kom til at være på en slankekur. Det er jo bare et eller andet sted, fordi at man bliver påvirket af sine omgivelser. I: Hvordan synes du så, at denne her slankekur fungerer for dig og for din krop? På hvilken måde? K: Altså… I: Jeg tænker sådan både fysisk og psykisk. K: 5:2 eller alle tre slankekure? I: Det lyder som om, det nok er 5:2 kuren, du mest har brugt, men det må du selv om. K: Jeg har jo både brugt, øhm, altså jeg har mest brugt den, hvor jeg har spist meget lidt konstant, og jeg har brugt 5:2 kuren på det sidste, fordi at den er helt ny. Men den hvor jeg ikke spiste så meget altid, den fungerer ikke særlig godt for mig fordi, at jeg et eller andet sted bliver rigtig deprimeret af at skulle være så fokuseret på den, og når jeg på et eller andet tidspunkt er kommet til at spise for meget, så har jeg fået dårlig samvittighed og følt, at i morgen der går jeg på slankekur igen! Så man bliver ved med at være i denne her onde cirkel. Så når man kommer til at spise et eller andet lækkert, så får man dårlig samvittighed, og så minder man sig selv om, at nu skal du altså på slankekur igen i morgen. Så den fungerer rigtig dårligt, fordi man bliver rigtig, rigtig påvirket af det psykisk, og man får det psykisk dårligt af det faktisk. Side | 52 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 I: Okay, det er meget psykisk altså, at den har påvirket dig? K: Mmh, det er det. Ja. Når man også hele tiden psykisk kører sig selv ned og siger at, det er for dårligt, hvis du har spist chokolade fordi, at du egentlig skulle være på slankekur, og når man også konstant er på slankekur, falder man også lettere i, og kommer til at spise et eller andet. I: Mmh. K: Øhm, og, 5:2 kuren den har virket lidt bedre, synes jeg, fordi at jeg som sagt ikke konstant er på slankekur, det er kun de to gange om ugen, hvor jeg skal fokusere på det, og øhm… 5:2 kuren den har været bedre for mig fordi den ikke påvirker en på samme måde psykisk, fordi man som sagt ikke er på slankekur 7 dage om ugen, men jeg fokuserer kun på at være på slankekur 2 dage om ugen, og det betyder, at jeg ikke kører mig psykisk ned de andre dage, hvor jeg et eller andet sted kan fokusere på dage, og så kan jeg slappe af og ikke have dårlig samvittighed, når jeg spiser et eller andet, som jeg synes er lækkert de andre dage. I: Ja. K: Så psykisk synes jeg ikke, at den påvirker mig så meget, for jeg bliver ikke deprimeret af at være på 5:2 kuren. I: Mmh. Hvordan føles det så, når du sådan kan se og mærke, at du taber dig? K: Hmm, jamen, det er faktisk først med 5:2 kuren, hvor jeg har kunnet se nogle resultater, hvor jeg har tabt mig. Den anden kur er en evig slankekur, og man taber sig ikke, for det bliver ved med at være en evig slankekur, fordi man ikke rigtig rykker nogen steder. Hvor 5:2 kuren der har jeg jo kunne se resultater efter en måned, der tabte jeg mig en cm på kroppen i alt, og det gjorde mig – lykkelig! I: Mmh. K: Det er også den første slankekur som sagt, som har givet et resultat, så jeg var faktisk rigtig begejstret for, at jeg endelig har fundet en slankekur, hvor det var, at jeg kunne tabe mig af den. I: Mmh. K: det gav mig en følelse af, øhm, at have opnået et mål. I: Ja. K: Og så gav det mig også en tilfredshed fordi jeg jo eksempelvis kunne se, at jeg har fået tyndere lår, og det var jo det, som jeg rigtig gerne ville have, så det gjorde mig jo glad, og jeg følte mig mere tilpas i mit tøj, og, jeg, øhm, følte mig ikke ligeså ulækker, som man nogen gange kan have nogle dage hvor, når man er på denne her slankekur så tænkte man, at man gjorde alligevel noget ved det. I: Mmh. K: Og, der skete noget. Og det gjorde også, at jeg havde lyst til at fortsætte med den, og jeg fortsætter glad på den kur. I: Ja, det er lidt mit næste spørgsmål, om du kunne se denne her 5:2 kur – eller en anden slankekur – som værende en varig livsstil? Side | 53 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 K: 5:2 kuren? I: Ja… K: Øhm, ja. Det kan jeg sagtens. Jeg bruger den nu, jeg bruger den ikke fast 5:2 kuren, hvor jeg er på den konstant, jeg bruger den sådan, så når jeg fx har været på min sommerferie og taget 4 kg på, så går jeg på 5:2 kuren i en måned, og så har jeg tabt de kg, og det betyder så også, at jeg ikke behøver være på denne slankekur konstant, fordi jeg bruger den til at tabe det, som jeg har taget på, og så bruger jeg den ikke, når jeg har den vægt, som jeg gerne vil have. I: Okay. K: Så det gør, at jeg i sommerferier, øhm, kan hygge mig, som jeg har lyst til, fordi jeg ved, at jeg kan bruge 5:2 kuren til efterfølgende at tabe mig det, som jeg har taget på. I: Okay, ja. Hvordan er det så at være på denne her kur, når du er blandt andre, hvis du nu skal ud til selskaber og være sammen med andre mennesker generelt? K: øhm, jeg synes det er svært, hvis jeg skal være sammen med andre mennesker, og jeg så skal have en fastedag, hvor jeg ikke kan spise noget lækkert. Så generelt har jeg brugt den sådan, at jeg har placeret mine fastedage på dage, hvor jeg ved, at jeg er alene. Øhm. Det betyder også, at jeg nogle gange har måtte tage to fastedage i træk, for at jeg ikke skulle ramme en fastedag på en selskabsdag. I: Okay, har det været hårdt så? K: Det har været hårdt de gange, hvor jeg har måtte tage to fastedage i træk, fordi at jeg hvis jeg skulle have to, og det har også at skulle faste så længe af gangen… Men samtidig synes jeg også, at jeg har været meget mentalt indstillet på det her, og efter at jeg har kunne se, at jeg har tabt mig af den, så har jeg også været mere motiveret for at skulle holde mine fastedage. I: Mhmm. Hvordan opfatter du sådan at andre opfatter det, at du er på en slankekur? Sådan, hvordan de tager det? K: Hmm, ja. I starten der synes folk, at det var mærkeligt at man fastede, det var noget som folk forbandt med, at man gjorde i forbindelse med ramadan, tror jeg det hedder, og det, folk synes ikke at man burde faste, og de tænkte at når man fastede, så bliver man syg, og man ikke fik nok kalorier. Ja, øhm. Men lige så stille og roligt, så begyndte hele mit netværk også at være på 5:2 kuren, da de kunne se, at det virkede for mig. Så på den måde så støtter vi os lidt til hinanden i, … vi accepterede den ligesom alle sammen, fordi vi alle sammen var på den. Og kunne mærke, at det gav noget. Men i starten der var folk afvisende for den og synes ikke rigtigt, at det var en god ide at faste, det synes det var forbundet med at man skadede sig selv at man ikke fik noget mad i løbet af dagen, og det tror jeg handlede om uvidenhed omkring fastekuren. For lige så snart, man har været inde og læse om undersøgelser og forskning bag 5:2 kuren, så har folk ligesom haft nemmere ved at acceptere, når jeg har fastet. I: Ja, okay. Så er der lidt spørgsmål sådan mere rettet mod hvordan medierne i samfundet påvirker individet. Fx tænker du over, hvad andre tænker om dig, når de ser dig, og hvorfor – hvis ja? K: Øhm, ja. Det tænker jeg meget over. Især har jeg tænkt meget over, om folk ser det samme som jeg ser, om de også ser, at jeg har tykke lår, eller jeg har ”mormor-arme”, eller jeg har en stor røv. Øhm, det tænker jeg da meget over, om andre de ligesom ser det samme. Jeg bliver også rigtig påvirket af, at jeg skal tabe Side | 54 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 mig, fordi jeg tænker, om de ser det samme, som jeg ser, når jeg kigger mig i spejlet. Øhm. Og jeg har måtte kæmpe meget med det her om at skulle acceptere min egen krop, fordi da jeg var yngre, der var jeg rigtig påvirket af, endnu mere påvirket af hvad andre tænkte, end jeg er nu. I: Mmh. K: Nu er jeg også lidt blevet sådan et eller andet sted, at man er som man er, og man må acceptere, hvem man er. Men jeg kan ikke… Jeg kan ikke lade være med at indrømme, at jeg også når jeg ser en musikvideo eller en film i biografen, hvor pigen hun er mega slank, at jeg så ikke tænker, at jeg gerne ville have de samme ben som hende.. I: Mmh, hvorfor tror du at det er, at du tænker over, hvad andre tænker om dig? Hvorfor bliver du påvirket af det? K: Hmm… I: Om det ikke i princippet kunne være lidt lige meget hvad folk tænker om dig, og hvordan det egentlig kan være, at det påvirker dig? K: Det er jo fordi, at jeg har meget behov for at blive bekræftet, og har behov for at blive, fordi jeg et eller andet sted, har behov for at blive bekræftet i, at jeg er en pæn pige. I: Mmh. K: Jeg spejler mig jo rigtig meget i andre, og hvad de tænker om mig. Jo, selvfølgelig kunne det være lige meget, jeg kunne jo stadig være et godt menneske, men jeg har et eller andet sted behov for, at de også viser mig, at de synes, at jeg er det. Og et godt menneske behøver ikke at have noget med udseendet at gøre, men, åh, så føler jeg også bare at, at… At folk bliver anerkendt på en anden måde, end folk der ikke ser godt ud altså, *griner*. I: Tror du det er en generel tendens i samfundet, det her med at vi godt vil accepteres af andre? Som jeg lidt hører, at du lidt udtrykker det, at man skal godkendes, eller man skal leve op til noget. K: Det er en generel tendens, at et menneske har behov for at… at blive anerkendt for af andre mennesker. Alle mennesker har behov for at, et eller andet sted, så være rollemodeller – og… Og jeg, hvad hedder det, da jeg begyndte at tabe mig, der begyndte folk da også at se helt vildt meget op til mig, derfor begyndte min vennekreds også at være på 5:2 kuren, og det gav mig da også et eller andet sted en bekræftelse af, at de synes, at det jeg gjorde var flot, og derfor ville de gøre det samme. Så. Jeg tænker helt sikkert, at det er en tendens i samfundet. Det er jo noget, der spreder sig rigtig meget, og jeg tænker, at det er også aldersbestemt, at jo ældre du bliver, jo mindre påvirker andres meninger dig. Ja, det påvirker dig mindre, men jeg tror aldrig, at der er nogen, der.. Ja, det vil altid påvirke dig i en eller anden forstand. I: Ja. Hvordan synes du at medierne er med til at fremstille skønhedsidealerne eller kropsidealerne i vores samfund? K: Før og hen for ikke særlig mange år siden, der var, der.. Der var størstedelen af alle mannequiner ude i butikkerne, de er tynde og slanke. Og pigerne i modemagasinerne de har pæn hud og de har ikke rynker og de har ikke uren hud. I: Mmh. Side | 55 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 K: Og pigerne i damebladende har pæne kroppe og medierne. Altså, medierne er spækket med mennesker, som har en pæn krop. Ser du en reklame i fitnesscenteret, så sender de pumpede fyre og veltrænede piger, så øhm, så de fremstiller personer som vel et eller andet sted er skønhedsidealet i samfundet, som netop er mennesker der er slanke og pæne, og som har en pæn hud. Hvad hedder det, der er begyndt at komme lidt fokus på, at det ikke kun skal være sådan. Der er nogle enkelte steder, hvor at de er begyndt at lege med, at sætte modeller ind af almindelige kvinder, øhm, i stedet for at man forvrænger det her billede af hvordan det er, at kvinderne skal se ud. Men, jeg tror, at det falder lidt til jorden igen fordi at folk, eller reklame bureauerne, vender tilbage til at bruge de her slanke modeller, fordi at det sælger bare bedre. Folk vil gerne leve op til det, som de ser i reklamen. I: Ja. Hvordan påvirker medierne dig? Og den måde som de fremstiller kroppen? K: Jamen øhm, de påvirker mig jo sådan at, når jeg ser en slank pige, eller en pige der ser godt ud, så vil jeg gerne se ud som hende. Jeg vil gerne gøre rigtig meget for at se lige sådan ud, fordi at medierne fremstiller det sådan, at hvis man ser sådan her ud, så får man succes. Så derfor vil man jo gerne efterligne et eller andet sted, hvis man ser en slank pige i en pæn trøje, så tænker jeg næsten, at hvis jeg tager den trøje på, så bliver jeg også slank og pæn. Så man efterligner det. Man gør rigtig meget for at leve op til de skønhedsidealer, som samfundet har opstillet. I: Hvorfor har du valgt at starte i et træningscenter? K: Jeg valgte at starte i et træningscenter, fordi min kæreste lokkede mig til det. Han synes, at man skal røre sig og træne sin krop, og derfor ville jeg gerne leve op til hans forventninger. Samtidig ville jeg gerne have en smuk og slank krop, som gør mig glad, og som jeg er stolt af at vise frem til ham. Da jeg begyndte i træningscenter, var mine veninder også begyndt. Det inspirerede mig til at starte, fordi der var prestige i at gå i fitness center. Det var også i den periode, hvor det var rigtig hedt at gå til træning. Så jeg var lidt in og med på moden, når jeg kunne fortælle mine veninder, at jeg også gik til fitness center. Samtidig fandt jeg også ud af, at det var rigtig rart at træne og at det gav mig noget godt både fysisk og psykisk. Fysisk fik jeg mere energi, og jeg følte, at jeg havde brugt min krop. Det gav mig en følelse af velvære psykisk, og det piftede min selvtillid, så jeg fik det bedre med mig selv. I: Okay. Ja, jeg har faktisk ikke rigtig flere spørgsmål, jeg ved ikke, har du noget afrundende, som du vil sige til emnet? K: Jo, jeg vil sige, at jeg synes, at det er ærgerligt, at medier skal have så stor betydning for hvordan vi opfatter os selv som mennesker fordi et eller andet sted så, om pigen er tyk, eller om hun er … Ja, så opstiller det nogle idealer som for mange mennesker er umulige at opnå. Det er synd, at mange piger helt ned til 13 års alderen føler, at de skal være på slankekur hele deres liv. Og at det påvirker så meget, at vi påvirker hinanden på den måde… Ja. Bilag 7 - Sammendrag af dybdeinterview – sendt til informant til godkendelse Kvinden fortalte først om kosten, hun fik som lille, som oftest bestod af færdigretter, da fokus dengang mest var på, at det skulle være nemt. Efter hun flyttede sammen med sin kæreste, tænkte hun ikke længere over prisen på madvarerne i samme grad som før, da hun var mere opmærksom på, at det skulle være lækkert og sundt, men samtidig ikke for dyrt. Og hun begyndte samtidig at få meget fokus på, at det ikke måtte fede for meget. Efter hun flyttede sammen med sin kæreste, Side | 56 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 begyndte hun ikke at tænkte over prisen i samme grad, da hun erfarede, at prisen ofte hang sammen med kvaliteten. Efter hun begyndte på 5:2 kuren, begyndte hendes madvaner også at svinge mere, da hun nogle dage fastede og andre dage spiste lidt mere usundt, da hun har erfaret, at hun stadig taber sig af det. Hun fortæller, at hun stort set altid har været på en slankekur, og ofte en kur som gik ud på, at hun dagligt kun måtte indtage meget få kalorier. Hun giver udtryk for, at hun ikke synes, at det er optimalt altid at være på en slankekure, og mener det burde være sådan, at man ikke behøvede at føle, man konstant burde være på én, men at man bliver påvirket ’udefra’. Af slankekure har hun prøvet én hvor man spiser meget få kalorier hele dagen, og går meget op i hvad og hvor meget man spiser, og skal tælle kalorier hele dagen. Hun har også prøvet South Beach kuren, hvor hun skulle spise efter en bestemt madplan, men det fungerede ikke, og den droppede hun ret hurtigt. Derudover har hun været – og er stadig til dels – på 5:2 kuren, hvor hun nogle dage spiser ’almindeligt’, og andre dage spiser 500 kalorier. 5:2 kuren har vist sig at virke godt for hende, da hun ikke føler, at hun er på kur. Hun udtrykker, at hun kun er på slankekur to dage om ugen, hvor hun de andre dage slet ikke tænker over det. Hvilket også gør, at hun ikke behøver bruge så meget energi på det. Hun fortæller, at hun som 10-12 årig ikke tænkte på slankekure, men jo ældre hun blev, jo mere begyndte at fokusere mere på ”at have en pæn krop”, og fortalte at hun erfarede, at pigerne meget sammenlignede sig med hinanden, samt sammenlignede sig med de kvinder og idealer, der blev vist i medierne. Hun fortæller at slankekure den vej ”kom naturligt ind i hendes liv”, da hun blev teenager. Hun føler, at 5:2 kuren virker godt for hende, idet at hun ikke konstant skal tænke over, at hun er på den, og den ikke gør hende deprimeret på samme måde som nogle af de tidligere kure, hun har prøvet, da hun ikke får samme dårlige samvittighed, hvis hun spiser noget fedt eller sødt. Hun har set resultater med 5:2 kuren og tabt sig af den, og fortæller, at 5:2 kuren ikke er en ”evig slankekur” som eksempelvis den hun var på, hvor hun dagligt kun måtte indtage få kalorier, fordi hun ikke tabte sig af den. Med 5:2 kuren har hun på en måned kunne se resultater og i alt tabt sig en cm på kroppen, hvilket har gjort hende meget lykkelig, da hun følte, at hun opnåede et mål herved. Kvinden fortæller, at hun føler sig mere tilpas i sit tøj, og ikke lige så ”ulækker”, som hun nogle dage gjorde, inden hun startede på kuren. Det at hun kan se, at kuren virker, har også gjort at hun har haft lyst til at fortsætte. Hun kan sagtens se 5:2 kuren som værende en varig livsstilsændring, og fortæller, at hvis hun eksempelvis har været på ferie og taget nogle kilo på, går hun efterfølgende på kuren igen i en måned og taber de overflødige kilo. Hvilket også betyder, at hun kun bruger kuren, når hun har taget nogle ekstra kilo på, som hun ønsker at tabe, og altså ikke er på kuren ”fast”. Side | 57 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Hun fortæller, at det godt kan være lidt svært at være sammen med andre, når hun er på kuren, og derfor forsøger at faste de dage, hvor hun ikke skal være sammen med andre. Hvilket også har betydet, at hun visse dage har måttet faste to dage i træk. At faste i to dage beskriver hun som værende hårdt, da det har været længe at skulle faste af gangen. Men det har hjulpet, at hun har været mentalt indstillet på det, og har kunnet se resultater efter fastedagene, hvilket også har været med til at holde hendes motivation oppe. Kvinden fortæller at hendes omgangskreds i starten synes, at det var lidt underligt, at hun fastede. Men efterhånden begyndte hendes netværk også at være på kuren, da de kunne se, at det virkede på hende. De accepterede det ligesom alle sammen, fordi de alle sammen var på den. Hun fortæller også, at det hjælper på folks opfattelse af kuren, så snart de har været inde og læse om videnskaben bag kuren. Kvinden udtrykker, at hun tænker meget over, hvad andre tænker om hende. Hun tænker bl.a. meget over, om de ser det samme, som hun ser. Hun har haft arbejdet med at skulle acceptere sin krop, og især da hun var yngre, var hun meget påvirket af, hvad andre tænkte om hende. Hun fortæller, at hun spejler sig meget i andre og i hvad de tænker om hende. Hun tror også, at det er en generel tendens, at mennesker har behov for at blive anerkendt af andre mennesker, og at alle et eller andet sted har behov for at være en form for rollemodeller. Da hun begyndte på 5:2 kuren erfarede hun selv, at hendes vennekreds begyndte at se meget op til hende, og også begyndte på kuren, hvilket gav hende en form for bekræftelse af, de anerkendte det, som hun gjorde. Hun mener også, at medierne er fyldt med mennesker med pæne kroppe. Om det er reklamer fra fitnesscentre med veltrænede mænd og kvinder eller dameblade, film, tøjbutikkerne osv., fremstilles personer med slanke kroppe og ren hud. Hun tror også, at de slanke mannequindukker er med til at sælge tøjet bedre, end hvis de blev byttet ud med kraftigere modeller, som hun har set, at de et sted har haft afprøvet. Hvis hun så en slank pige i en pæn trøje, har hun næsten selv haft tænkt, at hun tog den trøje på, så ville hun også blive ”slank og pæn”. Hun startede i et træningscenter fordi hendes kæreste lokkede hende til det, så det var en blanding af, at hun gerne ville leve op til hans forventninger, men samtidig også, at hun gerne ville have en ”slank og smuk krop”, som hun selv var glad for og stolt af at kunne vise frem til ham. Det hjalp hende i starten, at hendes veninder også var startet i fitnesscentre. Hun mærkede fysisk, at hun fik mere energi af det, og psykisk gav det hende en følelse af velvære. I alt var træningen med til at give hendes selvtillid et ekstra boost. Hun synes, at det er ærgerligt, at medierne skal have så stor indflydelse på, hvordan mennesket opfatter sig selv. Hun synes også, at det er synd, at piger helt ned til 13 års alderen føler, at de skal være på slankekure hele deres liv. Side | 58 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 8 – Billeder og interviewguide til fokusgruppeinterview Interviewguide Introduktion 1. Præsentation af deltagerne. 2. Hovedemne og formål: formålet med i dag er at få jeres synspunkter omkring hovedemnet, som vil være slankekure og kropsidealer. 3. I skal forestille jer, at I sidder hjemme hos én af jer til daglig og snakker henover kaffebordet. 4. Deltagerne, jer, kører selv diskussionen. 5. Alle har ret til at tale, ikke afbryde, alle synspunkter er lige værdifulde, lyt til hinanden. 6. Alle skal få så mange pointer frem som muligt. 7. Moderator (jeg) er først og fremmest interesseret i det, som I gør – altså jeres erfaringer og oplevelser, ikke kun jeres holdninger. 8. Oplysning omkring deltagernes anonymitet. 9. Bed alle om at sige fx forbogstavet i deres navn, inden de taler, så jeg efterfølgende på båndet lettere kan skelne stemmerne fra hinanden. 1) Billeder (ca. 18 stk.) - Nogle af billederne vil blive lagt på bordet til debat samtidig. - Kom med tanker/holdninger/meninger til det pågældende billedet. 2) Emner til diskussion 1. EMNE Hvordan synes I, at den perfekte krop ser ud? I skal diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvad I synes, at den perfekte krop er. 2. EMNE Hvordan synes I, at medierne påvirker til idealbilledet af kvindekroppen? I skal diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvordan I synes, at medierne påvirker til kropsidealet samt fremstiller det. 3. EMNE Hvordan er det at opstarte- og vedvare en kur/livsstilsændring? I skal diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvilken form for kostomlægning I synes, der fungerer bedst for at opnå et vægttab. 4. EMNE Hvorfor går I op i, hvordan I ser ud? I skal diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvilken påvirkning det har på jer, hvad andre mennesker tænker om jer. Side | 59 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Billede A Januar 2015 Billede B Billede D Billede C Billede A Billede F Billede G Billede E Billede K Billede J Billede H Billede M Billede N Billede Q Billede I Billede L Billede O Side | 60 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Bilag 9 – Transskribering af fokusgruppeinterview Transskribering af interview med interviewpersonerne: kvinde 1: 173 cm, 69 kg og 24 år (BMI 23,05), kvinde 2: 174 cm, 97 kg og 25 år (BMI 32,04), kvinde 3: 170 cm, 75 kg, 25 år (BMI 25,95). A - Kvinde 1 B - Kvinde 2 C - kvinde 3 I - interviewer (Efter introduktion) I: Først der har jeg lidt billeder, (…) som I gerne må give jeres meninger om, og hvad I tænker, når I ser billederne. (Billede A, B og C). B: jeg tænker kostpyramide, faktisk. Lidt. Når man ser dem alle tre sammen. A: Ja, jeg kan jo hurtigt sige, protein, kulhydrat, frugt og grønt. C: Jeg ved ikke, hvad jeg tænker, jeg tænker – adder, rødt kød! B: Ja, haha, det tænker jeg slet ikke, jeg tænker mmh! C: Altså, jeg tænker protein det er, hvis vi snakker om vægttab og sådan noget, så er det en af de vigtige kilder, der skal bruges. Og den giver nogle rigtig gode næringsstoffer med sig. A: jeg tænker også bare stivelse, når jeg ser det der (billede B af pasta, brød, m.m.). C: ja, det er noget lidt mere fy-fy. A: ja, det tænker jeg også, hvor det andet, det er lidt mere okay at spise. B: Men umiddelbart der tænker jeg faktisk også at, billede B er sådan ret kedeligt at kigge på. Hvor billede A og C med det røde kød og med grøntsagerne, det ser bare meget mere lækkert og indbydende ud. Mine øjne bliver mere tilfredsstillet, når jeg kigger på de her to billeder, end når jeg kigger på billede B. B: jeg tænker også, at skal man sådan tænke retter, så kan man lettere se retter her, ved billede A og C, ja, frugt og grønt og kød kan man bedre se ideer med, og ja, det er bare lidt kedeligt det der (billede B), ris, pasta og brød. C: ja, og alligevel er det det, som folk de spiser mest af. B: Og i virkeligheden så er det jo nok fordi, at det bare er det nemmeste, ikke? Hvor meget kræver det lige at koge en gang pasta? Hvor grøntsager de skal skrælles, og de skal skæres ud og… C: Ja, og de skal også tilberedes nogen af dem, ikke? Eller, det skal pasta jo også, men det er bare op i en gryde, og så passer det sig selv. B: Altså laver jeg spagetti kødsovs derhjemme, så bruger jeg ikke lige så meget tid på at koge pastaen, som jeg gør på at skære de grøntsager ud, som der skal i. Altså. C: jeg tænker også, okay, hvis jeg nu bare lige er sulten, så er det let at tage et stykke brød og putte et eller andet på, - altså så slut prut. A: det jo det. Så billede B symboliserer måske bare lidt mere dovenskab og usundt. C: Ja, ja det synes jeg også. A: hvorimod billede A og C, det er mere sådan kvalitet. B: og så tænker i virkeligheden min dag i dag igennem ikke også? *griner*, jeg startede dagen med at køre i Bilka og købe de der te-boller og chokolade, og pølsehorn. Det har i virkeligheden ikke meget med billede A og C at gøre. A: ja, det kan godt være, det ikke ser særlig appetitligt ud, men.. B: ja, det er bare fordi at det er det nemmeste, ikke også? A/C: Ja. C: ja, det er også bare, hvis man går ind hos bageren og ser det der, så ser det bare godt og fristende ud. (…) C: jeg tænker også, når jeg ser de her billeder, altså, jeg spiser bare overhovedet ikke noget kød, - altså, det er virkelig meget. B: Altså, min kæreste driller faktisk mig lidt med, at jeg skal have kød, jeg gider ikke spise suppe. Nej, jeg skal have kød, jeg skal have noget, jeg sådan føler, at jeg skal tykke på, jeg skal smage det. Og jo, jeg kan godt lide suppe, men. Det er sundt, men så kunne jeg bare lige så godt drikke en yoghurt, altså. *griner*. A: så noget med konsistens. B: ja. C: jeg kan også godt lide sprøde grøntsager. Kogte grøntsager, det hader jeg bare. B: Ja, jeg er ikke fan. (…) I: Ja, så skrifter vi til næste billede. (billede D) Side | 61 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 B: Puha… C: Jeg tænker bare, (henvendt til B), det her, det er din dag. Det er dig, når du har travlt fra arbejde, fra den ene til den anden og.. B: ja, det er rigtigt. A: Ja, det er så sådan noget, som jeg holder mig fra. C: Spiser du slet ikke sådan noget der? Aldrig!? A: Kun hvis jeg laver det selv. Jeg køber det ikke. C: ingen ting? A: nej, det er meget sjældent. B: Det gør du da heller ikke (henvendt mod C), lad være med at lyde så overrasket. *griner*. A: neej, det er jo en af de ting, som jeg har valgt at tage fra. Brød og friturestegt mad og … det har jeg valgt at sige nej til. C: ja, … spiser du slik? A: Ja, ja det gør jeg. Det kan jeg ikke lade være med. Jeg har en sød tand, rigtig meget. Det er en ting jeg virkelig har svært ved at sige nej til. Så jeg siger, okay, jeg har fravalgt brød, men slik, det kan jeg ikke. Jeg spiser det i mindre mængder, men jeg kan ikke fravælge det helt. Det.. C: Nej.. A: *griner* så surt vil jeg ikke gøre mit liv. C: nej. B: Men det behøver man jo heller ikke. A: nej, det er jo det. Jeg vil sige, jeg kan spise det meste, så længe jeg gør det moderat – altså, i små portioner. Tænke over hvad det er, hvor meget jeg spiser og hvor meget skal jeg så spise igen næste dag. Om morgenen hvis jeg ikke spiser så meget der, så kan jeg måske spise lidt mere aftensmad. Men ja, brød stort set, det har jeg fravalgt. Men det har heller ikke været et problem for mig. C: Ej, det ville det være for mig, tror jeg. B: Altså, jeg har også bildt mig selv ind, at jeg vil komme til at savne rugbrød, men jeg spiser sjældent rugbrød. A: jeg spiser altid rester fra aftenen før. (…) B: ja hvad spiser jeg egentlig. *griner*, nej altså billede D er ikke min frokost hver dag. *griner*. C: Men jeg ville heller ikke tage McDonalds. Vi var til sådan et foredrag, sidste tirsdag, med Henrik Duur nede på Syddansk. Og der snakkede han faktisk om en Big Mac menu, hvor mange kalorier der er i sådan en, og så blev man bare sådan helt. Ej okay, det er bare virkelig mange! B: Ja man blev overrasket over hvor mange der er i sådan en burger og fritter. C: Ja, og også i milkshake. B: Det er bare sådan en heldags på det ene måltid. C: Ja, og det er jo ikke særlig meget mad man får. Man er jo sulten en time efter. A: Ja, når man først har fået den der viden, så ligger det bare i baghovedet, så tænker man; aargh, det skal jeg ikke!. B: også når jeg cykler, så tænker jeg, så kan jeg spise lidt mere, for så forbrænder jeg nogle kalorier.. I: Så skifter vi til billede E. A: jeg tænker idealer. B/C: ja… C: jeg tænker alligevel, der burde være et billede imellem, sådan en top trænet en, jeg tænker, det er altså meget det, som der er nu. A: ja. C: men også en der er fuldstændig totalt trænet, der bare går i fitness, sådan en bodybuildertype. Ja, det synes jeg sådan, at der er meget af. At man skal være meget trænet. A: Det ved jeg ikke, hvad er jeres holdning til det? C: at være meget trænet? A: Ja, hvad synes I er for meget, hvad synes I er for lidt? C: hmm, altså jeg tror, at jeg har det sådan meget, at jeg skal sådan virkelig passe på hvor meget jeg træner, for det tager hurtigt overhånd. Øhm. Jeg træner måske 6 gange om ugen eller sådan noget. Og så hvis jeg ikke får trænet, så bliver jeg virkelig utilpas, hvor jeg tænker over, okay, nu skal jeg lade være at gå ned i fitness. Og det er ikke fordi, at jeg sådan tænker at jeg skal være totalt markeret, det er bare oppe i mit hoved, at jeg har virkelig brug for at træne. Jeg bliver helt skør i hovedet! B: Det er sjovt ikke fordi, jeg havde en fitnessaftale med en af mine unge i dag, og da hun aflyste, der tænkte jeg bare: feeedt man! *griner*. Så bliver jeg lige en time længere til det der teammøde i stedet for bare selv at køre ned og træne, altså. A: Ja, altså jeg vil sige, jeg træner 2-3 gange om ugen, men hvis ikke at der er nogen andre med, så kan jeg simpelthen ikke. Altså, jeg er så afhængig af, at der er nogen, der går med mig. B: Der er jeg sådan, at jeg kan sgu begge dele. Fordi, jeg træner normalt ikke sammen med nogen. Det er meget fint, at man er der sammen og man har hinandens tilstedeværelse, men det der med at hyggesnakke imens man træner, det bruger jeg ikke så meget. A: det bruger jeg heller ikke. C: jeg tænker også, A, det er nok mere bare det med at komme ud af døren, når man har en aftale. A: ja, når der er en, der står og venter på en. Så derfor bliver jeg nød til at tage af sted, ellers så bliver jeg ved med at rykke det. B: Det er en motivationsfaktor, helt sikkert, at der er en der tænker, så er du edder ma’me også irriterende, hvis du ikke kommer! A: Ja, det er det. B: ja, altså hvis du aflyser, ikke? (…) C: ej, sådan har jeg det slet ikke, jeg Side | 62 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 kan godt forstå, hvad I siger, men sådan har jeg det overhovedet ikke. B: Altså jeg har også en blanding af det. Jeg kan sagtens tage derned alene. A: Ja. B: altså, det gjorde jeg ikke lige i dag, men det ville jeg godt kunne. *griner*. A: jeg tror, når man først har fundet rytmen, så er det ikke så svært. B/C: nej. A: Det er bare, træning for mig har aldrig været en interesse. Men jeg ved bare, at det har været nødvendigt. Altså, det kan man jo mærke. Men jeg synes ikke det er sjovt, overhovedet. C: ej jeg meldte mig ind i Fitness World sidste år, tror jeg det var, og det var bare, første gang jeg skulle derned, det var bare frygteligt, fordi jeg tænkte; jeg gider bare ikke gå der ned alene. Jeg må have nogen med. Okay, første gang var det sådan lidt, jaaeh, kan I se jeg er ny? Jeg ved ikke hvor tingene er.. Og.. Men så, nu er det bare sådan, ja, nu kender jeg det. (…) B: men altså umiddelbart, når jeg ser på billedet så tænker jeg, jo, jeg ville da hellere ligne den tynde, men jeg synes ikke at den tykke er klam. A: nej, nej altså jeg tænkte, jeg vil ikke være totalt tynd. Det, det.. Det er heller ikke sundt for mig. Men jeg vil også gerne have sådan, så jeg føler mig tilpas blandt andre. C: ja. A: Og det er lige med at finde den der balance, hvornår er man det? Det synes jeg er svært. B: men jeg tror, i virkeligheden handler det ikke så meget for mig om, hvorvidt jeg er tyk eller tynd, for mig handler det om, at det der er inden i, er det samme trods indpakningen. Det kan være, jeg har lært mig selv at være ligeglad, øhm, på det område at jeg tænker, ved du hvad, hvis folk ikke kan lide mig, fordi at jeg har en større røv end dem, så er det nok i virkeligheden ikke folk, som jeg har lyst til at bruge tid på. Vel? C: nej, overhovedet ikke. B: Så finder jeg bare nogle andre, der gider snakke med mig. Altså så, og jeg, et eller andet sted så tænker jeg også, gudskelov at der er nogen der tør være dem der ikke går i fitness, eller ikke… Ikke matcher. A: ja, altså for mig, der skal det bare ikke tage overhånd. Jeg vil stadigvæk gerne være mig. C: Ej det tænker jeg altså også meget på, også bare på sociale medier. Man er bare nærmest ikke god nok, hvis man ikke går i fitness. Og det er jo noget pjat, altså. B: ja, det er det jo. B: Jeg synes også i virkeligheden, at det er så skræmmende det der med facebook, og de der markedsanalyser, fordi man skal bare lige have tænkt på at klikke på noget der minder om mirakelkuren, eller fitness, så bliver man bare bombarderet med de der skide reklamer, og man tænker bare – hvorfor var det også lige, at jeg synes det var spændende? *griner*. A: Medierne sætter et ideal, sådan skal du bare se ud, og derfor skal du bare gøre det og det. Det er jo egentlig bare fordi, at de gerne vil tjene penge. B: Det er virkeligheden også bare rigtig skræmmende, hvis du. Øøh. Hvis du tager en H&M reklame, det er sådan rimelig let tilgængeligt for alle uafhængigt af hvilken økonomisk situation, man er i, men alle de modeller, der har tøjet på, ikke? Børnemodellerne og voksenmodellerne, der er jo ikke noget, hvor det ikke er, som det skal være, vel? Og det er jo næppe medium størrelserne de der dukker har på, vel. Det er small plus at de har de der nåle i ryggen så de lige præcis skal sidde, så man ser talje og. Ja. C: var det ikke også Kelvin Klein der havde lanceret en eller anden undertøjsreklame med nogen modeller, der skulle være plus-size eller sådan noget? Men de var bare overhovedet ikke store! Altså, det var bare, det var de overhovedet ikke! A: deres version af plus-størrelse, det var ikke lige helt vores. C: Nej, altså, det var virkelig. Jeg var grande størrelse i forhold til det der altså. Ar’men det var helt, det var helt galt. I: Så tror jeg, at vi går videre til de næste billeder. Det er billede F og billede G. A: Ja, der har vi den totalt trænede. C: Ja, der var hun! Jeg tænker det her, det var mere sådan før i tiden (billede af Marilyn Monroe, F) og der her, det er sådan mere nu (billede af meget trænet kvinde, G). B: Jeg kan personligt bedst lide billede F. A: Billede G, det, det kan også bare blive for meget. C: jeg synes også, jeg synes egentlig, at hun er pæn, men jeg synes, at det bliver for meget trænet. A: Ja, jeg er bare ikke så vild med, at man kan se stort set alle muskler, det… B: altså, jeg synes, …, det bliver faktisk vulgært på en eller anden måde, ikke? C: Jo. B: Jeg synes, det er pænt at være trænet, og jeg må også indrømme, at jeg har luret en ude i Fitness DK, som hun er trænet, og hun er sgu lidt lækker... A: ja, det har ændret sig gennem tiden til hvad opfattelsen af en sexet person er. B: Det er nærmest forkert at se ud som billede F nu, altså, der er man Side | 63 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 tyk. Det er jo helt absurd. B: Og det er faktisk lidt mærkeligt ikke? For lige præcis Marilyn Monroe, hun var jo kvinde idealet på det tidspunkt, ikke. A: ja, hun var jo indbegrebet af sex. Den rigtige kvinde. B: jae, og, mænd ville have den kvinde, og kvinder vil have den kvinde. Øhm. Sådan har jeg det sgu ikke med hende thai-pigen (billede G). A: Ja, hun har mere personlighed (rettet mod billede F). B: Ja, det har hun faktisk! Helt sikkert. For hvor mange reklamer har man ikke efterhånden set? Det bliver sgu bare sådan lidt… øhm. Mainstream. Ikke? C: Jo, det er det. Lige så snart du går ned i fitness, så er det bare sådan noget, du bliver bombarderet med – alle vegne. Det er bare sådan det er (…) A: ja. C: Og, også nu bare de der små shorts der fx, det er også sådan noget, de har på nede i Fitness. Så står de og squatter i de bitte-bitte-bitte-små short. Ej.. A: ja, det er jo sådan en livsstil, som de kører. I: Så tager vi de næste, som er billede H og billede I og billede J. C: ej, det er faktisk meget sjovt, at alle tre reklamer, det er sådan noget med bar hud! Og det er bare forskellige ting, de reklamerer for. Og ja, trænet-trænet-trænet (henvist til alle billederne på bordet), god røv og flot krop, og.. Ja, det er bare sjovt, ikke? A: mmh. C: Drikker man en Cult Shaker, så får man sådan en lækker krop der. *griner*. B: I doubt it. A: ja, det tror jeg næppe heller. B: jamen, jeg får ikke engang lyst til at drikke en Cult Shaker. A: Ikke efter det der billede! C: Billede J, det er også lidt sjovt. Altså, intet at skjule – ingen bindinger. Det er sjovt, at man så sætter en nøgen kvinde. Der er ikke noget at skjule der, så bare meld dig ind i Fitness World. Det er lidt sjovt. Er det ikke en lidt mærkelig reklame? A: det er de færreste, der kan gøre sådan i hvert fald *griner*. Jeg vil sige, det er ikke lige nogen reklamer, der tiltrækker mig… C: nej, overhovedet ikke. Jeg ville heller ikke hoppe på det der.. Ville du? (Henvendt mod B). B: Øøhmm… altså den reklame, som jeg bedst kan lide, det er H, som er for det der Vital Proteindrik. Og der er fordi, jeg synes hun har en stor røv i virkeligheden. *griner*. C: hun laver meget squat. A: jae, men hvis man drikker proteindrik, får man så en stor røv? Det tvivler jeg lidt på. B: 30 g protein, god røv i sigte… Arh, narh, ikke rigtig, vel? C: Altså, det er jo ikke energidrikken der gør, at man kommer til at se sådan ud, vel? B: Og så synes jeg faktisk, jeg ved ikke, om jeg skal trække det lidt igen, at det var den reklame, som jeg bedst kan lide, fordi nu får jeg øje på den pige der (hentyder til lille pige på billedet ved siden af reklameposteren), og jeg tænker bare – stakkels den pige! At hun skal have spoleret … C: egen selvopfattelse. B: ja! C: Fuldstændig forvrænget allerede. B: Det er simpelthen skrækkeligt. C: Lige noget lidt andet, min families barns veninde på 10 år, hun spiser slet ikke slik mere, ikke noget sukker. Hun er 10 år! Nej, det er usundt, nej det vil hun ikke have. Og så tænker jeg bare… Hende og hendes veninde der, de skulle have en müslibar, og så sagde jeg, det må I gerne tage. ”Armen er der noget sukker i?” Ja der var jo nok noget sukker i. Jamen så skulle hun ikke have den! 10 år! Jeg tænker det er hende den lille pige, der bliver skør oven i hovedet af sådan et billede der! (henvendt mod billede H.) A: det synes jeg ikke, de i den alder burde have. (…) her er udtaget et stykke, hvor samtalen drejer sig meget ind på børns sundhed og sundhed i børneinstitutionerne. Dette er valgt udtaget, da det ikke har relevant i forhold til min målgruppe. En refleksion vil være, at jeg i situationen burde have stoppet samtalen og drejet den tilbage på rette spor. Dette forsøger jeg efter 2-3 minutters samtale: I: Hvilke signaler synes i, at sådan nogen reklamer sender? (henvendt mod billederne på bordet) A: Hmm, jeg synes de er forkerte, fordi at de reklamerer for noget, som nok egentlig ikke er rigtigt. Altså, bare fordi at man spiser protein, så får man da ikke en stor røv. C: jeg synes bare at det er sådan lidt sex på en eller anden måde. Ja, jeg tænker bare sådan, sex. B: jeg lader mig overbevise lidt om, at formålet med at lave en reklame hvor man viser mennesker, så betyder det, at hvis du drikker denne her Cultshaker, så får kommer du til at ligne den her dame eller mand. Hvis du drikke det her Vital protein drik, så kommer du til Side | 64 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 at ligne denne her dame med den super lækre squat-røv. Og så det her Fitness World, der tænker jeg … Intet at skjule, og så er hun nøgen. Det giver i virkeligheden rimelig god sammenhæng, den spotter man rimelig hurtigt. Ikke? Men så tænker man også, jamen hvis jeg kommer til at gå i Fitness World, hvilket egentlig også er meget rigtigt, for ser man på segmentet af dem der går i Fitness World, så er det sådan nogle fitnessbabes. C: jeg går altså også i Fitness World, A: det gør jeg også. *griner*. B: men, men. Jeg tænker bare… A: Altså, jeg tænker, at dem der er bare lidt store i det, de vil sige ”der tør jeg ikke tage hen, for det er kun de super tynde, der går der!” B: altså, det kan godt være, det bare er min egen fordom, jeg åbner for her. Men der tænker jeg bare, Fitness World det er bare det center hvor man kommer, når man allerede ser godt ud. Nu er jeg tilmeldt i Fitness DK, og der ser folk ikke nødvendigvis sådan der ud. Eller i Aktiv Velvære. A: Var det ikke også fitness DK, nej Fresh Fitness, det der med at alle folk forventer at man skal se sådan her ud – og så viser de så en ’rigtig’ person. B: arh, rigtig og rigtig. C: Han ser mere normal ud i hvert fald, ikke? B: Altså han ligner ikke, øhm, mr. Og miss Cultshaker, vel. A: Det kan godt være, de ikke viser at der også er nogle større end dem, men jeg synes, de har fat i noget af det rigtige. Det behøves ikke være top trænede, der tager i fitness center. C: ej, det er nu rigtigt nok. Dernede i Fitness World, der er det mere sådan nogle bimbos, der står der altså. A: jeg synes, de spiller mere på, at man skal være trænet i Fitness World. B: Der er det endda også okay at have makeup på, når man træner dernede. C: det er da ikke okay ikke og have det. A: nej, nej, når man går til træning, så skal man se lækker ud! B: det er nok i virkeligheden nok også det jeg mener, det er ikke okay ikke at have makeup på. C: mmh. Den ene dag da jeg var nede i fitness (fitness world) der var min mascara, jeg ved ikke, jeg var kommet lige fra arbejde af, så min mascara den var sådan tværet ud. Så hende der, der så ejer det der center, hun var sådan ’ej, ja. Rigtige kvinder de har jo vandfast mascara på, når de går i fitness.’ – jeg tænkte luk røven, altså. Jamen, jeg tænkte bare – jamen er du fuldstændig tabt af bag en vogn, eller et eller andet? Det var bare rimelig frækt. B: og i virkeligheden ved de bare ikke hvor skadeligt det er for ens hud at man har makeup på, når man træner. I: Så er der næste billede, som er billede H. B: er det Victorian Secret? C: Nåå, det er for forskellige reklamer. Jeg kan bedst lide denne her nede (hentyder til DOVE reklamen.) De ser meget mere glade ud. Prøv at se hvordan de ser ud i ansigtet og sådan noget. De ser meget mere glade ud. B: Ja, de ser glade ud. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, at de ser mere normale ud – altså de fx ikke ligner anoreksiofret heroppe, som du pegede på. A: ja. B: Men, men havde de smilet heroppe, så havde det også bare sendt et helt andet signal. A/C: ja. B: og man kan sige, når det er en undertøjsreklame, så skal de måske i virkeligheden se sexy ud. B: men det behøvede de jo ikke, de kunne jo godt sælge det andet. B: altså, jeg tror, øh, der er nok større chance for, at mænd går ind og køber undertøj … *der grines*. Hvor DOVE, altså, det rammer sgu ikke nogle mænd alligevel, vel? C: nej *griner*. A: jeg ved ikke om det betyder noget, at de er så mange flere kvinder her (DOVE reklamen), end der (Victoria Secret), der står de ligesom lidt mere hver for sig. Det påvirker stemningen i reklamerne i hvert fald. C: Det er som om, at der er det bare sådan nogle små pinde, der bare lige er sat. B: Man kan også se, at de ikke rør hinanden. C: ja, det gør de her (Dove). A: Det er bare som om, at her er det mere socialt, B: det er bare sådan et for sjov billede, så har de bare tilfældigvis taget et billede. Jaeh. Hvis vi skal passe tiden, så går vi nu videre til næste. Det er billede M og billede L. A: Billede M ser lidt gladere ud. C: jeg har bare sådan et eller andet forskruet billede oppe i mit hoved, jeg kan virkelig godt lide sådan nogle meget, meget tynde piger. Som hende på billede L. Jeg synes, at hun er pæn. B: Det synes jeg ikke. Jeg synes heller ikke M er pæn. A: Hun ser mere sådan livsglad ud (henvendt mod billede M). B: Jeg synes faktisk, at M ser ud som om, at hun er – øhm, hendes kropsholdning, ikke? Hun står med benene over kors, hvilket gør, at hun forsøger at se en lille bitte smule smallere ud. Så har hun Side | 65 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 hænderne foran sig, armen sådan ligger indover, det er bare sådan et klassisk … ja, ikke. Og så har hun også det der hår der, som liige skjuler en del af hendes ansigt. C: mmh. B: altså. Jeg ser generthed og ubekvemt, forlegen, noget … ja. C: ja, og det gør hende herovre ikke. (billede L). B: jeg synes hun ser en lille smule syg ud (billede L), altså hvor mange kvinder er det lige, der har de der skuldre? Altså, hun har jo intet fedt heroppe omkring. Den hofte her! Altså normalt har man lige et ben, eller en muskel, som man ser. Hun har jo kræft edme .. øhm.. Hun har jo både lidt her på den nederste side, hvor den normalt burde sidde, ligesom den gør på mænd. Og så også lige oppe omkring maven, ikke også? C: hun ser jo ikke engang ud som om, at hun er trænet, på grund af at skulderen ser jo ikke trænet ud. B: Hvis ikke det var for, at hun havde bikini på, så skulle man jo tro, at det var en mand. *der grines*. B: jo. A: men altså, jeg er med på, at hun ser genert ud (henvendt til billede M), men jeg tror stadigvæk, at hun har mere livsglæde end hende der. På en eller anden måde. B: det ved jeg sgu ikke. C: nej, gør jeg heller ikke. B: Altså, jeg tror faktisk at L, hun hviler mere i sig selv. C: Det tror jeg også. B: Det fornemmer jeg ud fra hendes kropsholdning. C: Det er som om, at ”eej, det er faktisk slet ikke rigtigt mig, det her.”. B: der er også et eller andet, sådan. Den der mørke makeup, den er kikset.. A: nej den er ikke lige hende. B: nej vel? A: hun skulle have noget mere naturligt. B: det emmer ikke af selvtillid, synes jeg. C: Det gør hun (billede L), B: Det gør L en lille bitte smule mere. I: Mh. Så tager vi de sidste billeder inden spørgsmålene. Det er så billede O, N og Q. B: jeg har faktisk personligt overvejet den 5:2 kur der, ikke, som er på billede N? A: den skulle vist også have vist sig at være rigtig god. B: jamen også fordi, en af mine laster, tror jeg, er at jeg ikke er så god til at huske det der med morgenmaden. Fx også derfor jeg lige smutter ind forbi Bilka og køber de der te-boller med chokolade, ikke. Dumt beslutning, ikke. Det ville bare være nemt for mig, med den 5:2 kur, kun at få de 500 kalorier på en dag. Hmm. Palæo… C: jeg har ikke prøvet noget af det, jeg har faktisk ikke engang sådan rigtig sat mig ind i noget af det. A: jeg vil sige, jeg har ikke prøvet nogen af dem, fordi jeg har levet lidt efter mine egne regler. 5:2 kuren den har været, der var et program på et tidspunkt for forskellige kure, og der vandt 5:2 kuren, fordi det har åbenbart vist sig, at det er godt at faste engang imellem. B: det gør dyr jo også. C: Puha, det ville jeg ikke kunne. A: så. Og, Low Carb High Fat, den er jeg heller ikke lige så meget for. Min krop den kan ikke have så meget fedt. Jeg får ondt i maven, hvis jeg spiser noget rigtig fedtet. B: ligesom kinesisk mad, er du sindssyg, det sætter bare et eller andet i gang. Det er ikke fordi, at det er stærkt, men altså, der er bare fyldt med olie i det! C: jeg synes bare sådan generelt slankekure, det er bare ikke sådan rigtig, er jeg ikke rigtig tilhænger af, jeg synes lidt, at det er noget pjat. A: jeg synes, at det er svært at følge. C: kan bedre sådan lide at, ja, hvordan jeg selv synes, at det fungerer for mig, jamen. Meget af det det er jo bare sund fornuft, og så kan det godt være, at ens sunde fornuft, hvis den svigter, så.. Ja.. Men ja, det er sådan en anden retningslinje, jeg synes, ja, jeg kan ikke gøre det. A: jeg ville heller ikke kunne, hvis jeg havde sat mig for en af dem, så var det ikke gået. Fordi, jeg har ikke motivationen til at skulle følge noget bestemt. Jeg vil gerne have lov til at spise, slik, for eksempel. Det skal jeg have lov til. Altså. B: men det er også, altså. De tre der er vist her, ikke. LCHF, 5:2 og palæo, er som jeg har forstået det ikke slankekure, men nærmere en måde, som man vælger at leve på. Altså en livsstilsændring. A: Arh, der er nogen, som der taber sig af det. B: ja, ja, helt sikkert, men så er det jo hvis de stopper… Hvor mange gange har man ikke hørt at slankekure, der er jo ikke noget, der hedder slankekure. A: Det er jo det, og det er jo ikke noget, som man kan leve på for evigt det her (henvist til slankekurene generelt), ikke i min mening. B: det tror jeg godt, at man kan. Altså, det handler om motivation og arrangement, viljestyrke… A: jeg ville aldrig kunne vælge en og sige ’dén lever jeg på resten af mit liv!´. C: ej det ville jeg heller ikke kunne, jeg ville føle, at jeg blev frataget alt for meget ved at det er så ensporet, det er kun sådan, at det må være. Ej. B: men det er også fordi at, hvis man nu valgte at gøre det, og man så ikke kunne gøre det helhjertet, så er det bare heller ikke noget der… altså, så ligger det dig bare heller ikke naturligt. Og så er det jo klart, at det ikke fungerer. A: Jeg tror Side | 66 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 kun, at det er få mennesker, der kan gøre det helhjertet. B: Det ved jeg sgu ikke, om jeg tror på. A: Ifølge min erfaring, så falder man altid af et eller andet sted… Men altså, der er nogen, der kan. Det er jeg helt med på. Men det er ikke særlig mange, fordi det kræver virkelig noget helt specielt for at gøre det og vedligeholde en sådan slankekur. B: Men jeg tror heller ikke på slankekure, det er slet heller ikke det, som jeg siger. Hvis man laver en livsstilsændring, og man ”committer” sig til den. Og så er det jo ikke, altså, der er jo ikke nogen der siger ”okay, øh, Thomas Rodes bog om Stenalderkost, det er min bibel.” Altså, så er det jo heller ikke dig. Man skal jo gøre det til sit eget. Det tænker jeg. Det gør man jo. Og især i det samfund, hvor vi lever nu. Altså hvor mange kristne møder du på gaden? Er du ikke medlem af folkekirken (henvendt mod A). A: jooe. B: ja, så er du kristen! Ikke? Men du er det på din egen måde. Det kommer vel an på hvordan man vælger at anskue det i virkeligheden, ikke? I: Hvad tror I får folk til at starte på de her slankekure i første omgang? – eller livsstilsændringer. C: Det er et lidt svært spørgsmål. B: altså for mig, der er 5:2 kuren bare let tilgængelig, fordi det handler om at spise normalt i 5 dage, og faste i to dage. Og det er sgu rimelig overskueligt, ikke? Og man kunne jo i virkeligheden godt kalde den 6:1 eller 4:3, eller… Øhm. Stenalderkosten synes jeg faktisk også, altså det snakkede vi jo om på allerede det første billede. Kød og grøntsager – hvor meget mere lækkert det er. Og kød og grøntsager, det er jo bare all about Palæo, ikke? A: ja, det er det. B: Så den er jo tiltalende. Og det er også nemt. Altså det er jo ikke svært at lave mad. Det behøver det ikke være. C: nej, A: det behøves det ikke være. B: og øhm, den er sgu. Den vil være rimelig let tilgængelig, hvis man valgte at gøre det. C: ja, også råvare. De vil også være lettere tilgængelige. B: man skal ikke tænke så meget over det – og det skal du heller ikke med 5:2. der er lige to dage, hvor du skal tælle kalorier, ikke også, hvis jeg kommer til at starte på det der, så bliver det også til en udfordring, indtil man lige får gjort det til en vane. Øhm. Og så er man jo så heldig i dag, du skal jo åbne app-store, og så er der jo bare… C: ja, kalorietæller. B: og så er der nogen, der laver arbejdet for dig. Den der Low Carb High Fat, hmm, det er vel egentlig heller ikke så svært, er det? A: neej, ud fra mine synspunkter, så synes jeg bare, at det er – jeg gad ikke spise så fed mad hele tiden. Men der jo selvfølgelig nogen der gør det, men jeg er ikke helt sikker på, at man får de rigtig e vitaminer, mineraler og sådan. C: jeg kender den ikke rigtig. A: Det er at spise fløde, bacon og æg og alle de der. Og så ikke særlig meget grønt. C: nej, det ville jeg ikke kunne! B: ikke særlig meget grønt? A: Lidt. Altså de grønne grøntsager, men ikke sådan agurk og tomater, og… B: nå. C: nej, jeg elsker grøntsager, det ville heller ikke fungerer for mig. A: Jeg ville ikke kunne det. I: Hvis I har hørt om kurrerne, hvorfra har I så kendskab til dem? C: jeg har set det på sådan noget Instagram, sociale medier tror jeg. A: Ja, det tænker jeg også. Altså nu har jeg en uddannelse, hvor vi har beskæftiget os med dem, men ellers – så er det medierne, hvis jeg skulle have opdaget dem nogle andre steder. C: og Bilka! Det er sådan bøgerne, hvis man lige har været ude og handle. A: De er gode til at lave reklamer for deres kurer. B: Altså, jeg kender to der er, nej jeg kender faktisk ret mange, nu jeg lige får tænkt mig om, som er på 5:2 kuren, og det fungerer for dem altså. Og det betyder meget mere for mig end reklamer. Men jeg har kendskab fra medierne. A: hvis jeg skulle vælge, så ville jeg helt klart også vælge 5:2 kuren. Den ville jeg kunne forholde mig til. B: men jeg vil sige, lige præcis de tre her. Der er jo ikke noget unaturligt i det. Den der LCHF, den kan jeg ikke rigtig finde ud af, hvad jeg skal sige om. Men de to andre, det er jo ikke, vi er jo ikke ude i sådan noget Nupo, altså de der forskellige erstatningsting, som man kan købe. Så det virker jo ret naturligt og ret let tilgængeligt. C: mmh. A: Det tror jeg også er det vigtigste ved kure, lige for tiden. At det er nemt. C: ja. A: for ellers så får du altså ikke særlig mange mennesker med på den. C: Ja ellers kører man træt i det, inden man overhovedet kommer i gang. B: og så er det også bare rigtig vigtigt, at man har lige præcis sådan en som Thomas Rode, der har lyst til at Side | 67 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 ligge ansigt til, fordi man har bare tiltro til ham. Man har set ham så mange steder, ikke. C: Jo det er god reklame. I: Betyder det noget, at der er et kendt ansigt? AC: Ja! B: Det tror jeg bestemt! C: Det tror jeg også. Så kan man ligesom se et rigtigt menneske, som har prøvet det. Det virker meget mere overbevisende så. A: det er også bare fordi, at man ved, hvad han står for igennem hans programmer, og så synes man mere, ”nå, men så er det en, som jeg har tillid til”, hvis man tror på det samme, ikke også? I: Mh, så går vi videre til emner. Der er fire emner. Jeg kan lige læse det højt (inden papiret bliver lagt på bordet foran deltagerne). Det er et spørgsmål. Hvordan synes I, at den perfekte krop ser ud? Og så vil jeg gerne have jer til at diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvad I synes, at den perfekte krop er. B: Er det sådan visuelt, at vi skal beskrive det, eller er det følelsen omkring det at have den perfekte krop eller hvad er det, du leder efter? I: Det er sådan lidt op til jer. Umiddelbart er det visuelt, hvad I tænker at den perfekte krop er, men hvis I har andre aspekter, er I meget velkomne til at komme frem med dem. A: Altså jeg har sådan i hovedet, sådan logisk set så tænker jeg, at den perfekte krop, det er en som man selv er glad for. Altså en som man kan være i og synes, at jeg ser godt ud – lige meget om det er stort eller lille eller hvad det er. Men jeg ved da også af erfaring altså, årh, jeg kunne da godt tænke mig at have den flade mave, altså! Så alligevel bliver jeg lidt draget af, hvad andres idealer af den perfekte krop. C: Ja A: så jeg er sådan lidt ambivalent over for det… B: Jeg tænker alligevel, at når du siger det der med, at den rigtige krop ”føles rigtig”… Når man nogen sinde dertil? A: Det er jo det, gør man det? B: For, øh. Jeg har da, altså udgangspunktet er, at jeg har det da på samme måde. Jamen øh, den perfekte krop altså, jeg skal kunne være i tøj i virkeligheden altså. A: ja. B: Bliver det for stort, så køber jeg noget nyt, bliver det for småt – så køber jeg noget nyt *griner*. Øhm. For jeg kan da godt nogen gange tænke, årh, det kunne da være rart, hvis min røv lige var lidt mindre, ikke? A: Det er jo det, man kan altid finde fejl ved sig selv. B: jaeh, men i virkeligheden, jeg må bare sige det der med, at hvis folk ikke.. Ja… Altså, jeg tror, hvis folk ikke kan lide mig, fordi jeg har en stor røv, så er det ikke folk, som jeg har lyst til at være sammen med! Så leder jeg efter noget andet. Øhm. Og så kan jeg alligevel trøste mig lidt ved, alle de sange der er kommet omkring røve. C: jaeh, *der grines*. Nej, men altså, jeg bliver sgu sådan lidt fortrøstningsfuld. Jeg bliver sådan lidt, arh, fedt at der er nogen, der ligger mærke til os andre. A: ja. B: Og er det med til at gøre det okay. For det er jo sange, som der hitter. Altså. *Der grines*. C: Nej, men jeg synes til gengæld, jeg kunne godt have lyst til at tænke sådan, at ’armen hvis bare jeg havde det godt i min krop, så ville det være fint… Men sådan har jeg det bare ikke. Jeg har virkelig sådan en idé om, at man skal være slank og – og alligevel så går jeg bare og tænker, at man skal bare se ud som om, at man er ved at knække. Og det ved jeg jo godt er fuldstændig absurd billede, jeg har oppe i mit hovedet.. Men sådan har jeg det bare! A: Det er jo det, jeg har det også sådan, at min mor siger, du skal ikke tabe dig mere, nu er det nok! – Ja, ja, det er nok! Helt sikkert… Men jeg skal lige… *der grines lidt*. Men ja, det er en ret ambivalent følelse, for ja, jeg ved jo godt, at inde i mit hoved, så ville det være etisk rigtigt bare at – have det godt med sig selv. C: ja. A: Meen… Jeg kunne godt tænkte mig! B: Altså, jeg kunne da helt ærligt godt, tror jeg, … jeg har det også lidt ambivalent med det, ikke? For jeg kunne da godt tænke mig at veje mindre, jeg kunne også godt tænke mig, at min røv var mindre. Men … jeg har det stadig sådan at… Hmm… Gider jeg gøre det der hårde arbejde for det? A: ja. B: for i virkeligheden kræver det jo ikke ret meget af mig, vel? Men, jeg har det sgu også meget godt, som jeg har det altså. (…) tænk, så gider… min motivation er ikke stor nok altså! Jeg synes ikke, jeg er nok ikke tyk nok, eller, jeg er sgu nok Side | 68 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 ikke ked af det nok, altså, et eller andet. Jeg har det sgu egentlig meget godt, som jeg har det. *grines lidt*. Altså. (…) jamen og i virkeligheden, hvor mange er det, der kommer hen til mig og siger; du er edder’ mame’ ulækker! Altså, det er der jo ikke nogen, der gør. Man skaber det bare oven i sit eget hoved, ikke? A: jo. C: jeg tror egentlig også, at jeg er mere utilfreds med min vægt, end jeg er utilfreds med, hvordan jeg ser ud. Og det er så mærkeligt ikke, for nu er det jo sådan, at jeg har styrketrænet rigtig meget, og så har jeg taget på. Og så bliver jeg sådan helt; hvad fanden!? Altså. Og jeg ved jo godt, okay, det er jo nok bare muskler, men alligevel så bliver jeg bare sådan, nå okay, så bliver vi bare uvenner mig og vægten. Altså, det er jo latterligt, at man kan gå så meget op i det. B: ja. C: vægten den er bare dum. (…) A: det er jo med at finde ud af, hvad der er vigtigt for en selv. B: Men jeg tror i virkeligheden, så vil jeg nok helst have en krop, som der minder om (rømmer sig) Marilyn Monroe. Hvis jeg skal sige noget sådan, altså, sætte et billede på… forklare noget visuelt. Så synes jeg faktisk, at det tiltaler mig meget mere, også en kvinde med former, end hende solbrilledamen på billede L, tror jeg… C: ej, jeg vil helst være nummer L. A: Jeg ved sådan set ikke helt, hvad jeg helst vil være. *griner*. Et eller andet sted midt imellem, vi må se, hvor jeg ender. Altså, så længe det ikke bliver sygeligt, så er jeg… C: Det er jo bare ikke sikkert, at man selv kan se det. A: Nej, det er jo det. B: Det kan man jo netop ikke, vel? For så gjorde man det jo ikke. Man ønsker jo ikke at gøre sig selv ondt, vel? A: nej… Jeg synes, at det er svært at vurdere, sådan. C: ja. A: Det er forskelligt fra person til person. Og det synes jeg bare, at man burde respektere. B: ja. Det er i hvert fald synd, at små 10 årige piger, der står ved siden af, øh, big booty med Vital energidrikken der, at hun skal tænkte, det – det er sådan, jeg skal se ud, når jeg bliver stor. A: Ja. B: for det er jo ikke sådan nødvendigvis det, som hun rigtigt gerne vil være. Altså, det hun bliver manipuleret til at være i hvert fald, ikke? I: Hvor tror I det kommer fra, når I (henvendt mest mod A og C) siger, at egentlig så ville I jo gerne være så tynde, at I næsten knækker, som du i hvert fald udtrykker det (henvendt mod C), hvordan kan det så være, at I har denne opfattelse, tror I? At I har fået dette som jeres kropsideal-billede? A: Der er bare et eller andet, der drager mig derhen. C: Ja, jeg ved egentlig heller ikke hvad det er, jeg synes bare, at det er flot. A: Det er flot. Jeg ved ikke hvorfor, men når jeg står og kigger på min delle, så tænker jeg; arh, den kunne godt komme væk måske, ikke også? C: ja, jeg har bare altid haft det sådan… A: jeg ved ikke hvorfor. Det er bare… Det er bare noget, som man gerne vil. C: ja og endda sådan, jeg var… Min kæreste som ud for en ulykke sidste år, og jeg blev syg af det og spiste næsten overhovedet ikke, jeg spiste måske en pære på et helt døgn, og jeg var altså virkelig, virkelig syg på det tidspunkt. Men jeg tænkte egentlig ikke over det. Og når jeg så nu ser billeder af det, så tænker jeg; gud, hvor var jeg egentlig tynd. Og så bliver jeg sådan helt – hvad fanden er der gået galt, altså? *griner*. Og det er jo latterligt, for jeg ved jo godt, at jeg var syg på det tidspunkt, og at jeg virkelig ikke havde det godt. Men jeg tænkte bare, ej hvor tynd. *griner* ej hvor er det latterligt. B: ja, det er lidt fjollet. C: Det er fucking sociale medier, der bare mindfucker en fuldstændig! I: Hvordan - synes I, at medierne påvirker til idealbilledet af kvindekroppen? C: Ja! De mindfucker en! *griner* I: Hvordan synes I, at medierne påvirker til idealbilledet af kvindekroppen? I skal diskutere emnet, indtil det står klart for jer, hvordan I synes, at medierne påvirker til kropsidealet samt fremstiller det. C: Man bliver fuldstændig hjernevasket oppe i hovedet af det, det synes jeg virkelig, altså. Jeg synes faktisk også, at der er sådan ret meget fokus på, at den tendens der er, det er usundt. Altså fx der kommer mange af de der programmer med, fx når sundt bliver usundt, hvor der var en vejrdame, der havde haft bulimi, tror jeg, Side | 69 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 at det var, hvor der kommer hun ligesom frem og siger, at hun endte med at besvime i et eller andet supermarked, og hun havde også sin lille datter med. Og jeg synes også sådan, at de prøver og – se hvor galt, det kan gå. A: Der begynder så småt at komme mere fokus på C: ja A: heldigvis da… Men jeg synes stadigvæk, at der er mange medier, der kører på det. C: ja A: Så man får sådan lidt, to sider af sagen. C: Ja, også fordi at jeg tænker, at der er seertal i det. Så, folk ser det jo. A: Ja C: jeg tænker, der er måske flere der ser det, end det andet? Det jeg så var på Dr K eller en eller anden åndssvag kanal, alt det andet det kommer måske på tv3 eller sådan nogen steder, så altså, det ser man jo mere. Men jeg synes altså, at der er betydeligt mere fokus på, at det kan gå galt også nu, end det har været. A: ja. Lidt mere fokus på det. C: ja. B: jeg tror det er svært at sige, om det overhovedet vil have nogen effekt, fordi folk vil blive fyldt op af det. C: ja, og ellers så gør de det bare andre steder fra. Altså fra sociale medier eller … altså, det behøver ikke nødvendigvis være fra aviser eller sådan noget, altså, det kan jo også være noget, som man selv opsøger. A: mmh. B: og jeg tror i virkeligheden, at hvis folk gerne vil være tynde, så søger de – det. Hvis folk har det okay med at være ”anderledes”, enten L eller XL, så er det bare det, som de søger… Altså, jeg ved sgu ikke helt hvad jeg skal sige til det, for det er lidt ambivalent. For selvfølgelig påvirker medierne, og det synes jeg også, at de skal, men der er selvfølgelig også en grænse, for der kan også komme for meget fokus på det. Ikke? A: Ja. B: øøh.. Og det kan også blive tvistet, eller.. C: jeg tænker også alle de skræmme kampagner med, at så er det usundt, og så må du ikke spise det og så må du ikke spise det. Og man bliver jo fuldstændig forvirret i hovedet, hvor man tænker; hvad må man, altså? Hvor man også tænker at bare for måske 20 år siden, der skulle man bare tænke over, hvor meget rødvin, man drak. Og nu altså, nu er det bare alting man skal tænke over altså. B: og lige præcis det med rødvin, som du nævner, hvornår har man sidst set noget fra sundhedsstyrelsen? C: ja, de er væk B: de er forsvundet… og da jeg så det der program, der sagde de, at det er jo næsten, altså, der er mange der bare lever efter de der regler fra sundhedsstyrelsen, men alligevel så er det bare som om, at det ikke er tilstrækkeligt alligevel, altså. B: Det er jo ikke in. I virkeligheden. C: nej, det er det ikke *griner*. B: det er jo næsten for kedeligt. A: så det er ligesom det, der er oppe i tiden, som der ligesom påvirker mest. C: ja. Det er det. B: Det er altså også helt naturligt, synes jeg. C: ja. B: Det er jo ligesom, hvis jeg opdager en eller anden pæn trøje, så er det dér, at jeg finder ud af, at det er den trøje, som jeg mangler. A/C: ja. *grines*. B: Så, det tænker jeg bare er lidt det samme. Når medierne viser, hvordan det er, at jeg skal se ud. Det forestiller jeg mig bare må være en naturlig tankegang. Og det kan man også forestille sig, når man ser Marilyn Monroe, ikke? Fra den tid, så var det sådan, at man skulle se ud, ikke? Nu ser man den der koreanske fitness-pige, så er det sådan, at man skal se ud. Man bliver bare bombarderet med det, ikke? A: Det får befolkningen til at have dårlig samvittighed over sig selv. B: Og jeg synes faktisk, øhm, hvis vi skal snakke om det der med hvordan det er, at medierne fremstiller det, altså, for mig virker det bare vulgært – jeg bliver sgu mere sur og såret over det, end jeg bliver tiltrukket af det. Altså. A: men alligevel er der mange, der bliver tiltrukket af det. B: ja, ja, det er jo noget i det… A: men, jeg forstår den heller ikke. Altså, jeg tænker også bare. Hold da op. B: Skal vi prøve at opsummere, hvad det var, at vi sagde? I: Ja, det må I meget gerne. B: Øhm, jeg tror, at jeg synes, at medierne skal være med til at påvirke det, fordi det bare er en naturlig udvikling, ikke? Og så er det alligevel sådan lidt klamt, hvor meget der egentlig er fokus på, fordi det bliver unaturligt. Ja. C: Det B sagde! A: ja. I: Okay. Så går vi til 3. emne, det er: Hvordan er det at opstarte- og vedvare en kur/livsstilsændring? I må meget gerne diskutere det, indtil det står klart for jer, hvilken form for kostomlægning I synes, der fungerer bedst for at opnå et vægttab. Side | 70 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 B: Det er svært at starte, ikke? Det er edder mame’ også svært at blive ved. A: ja. B: indtil det bliver en vane. A: Det er det, det skal lige blive til en vane, så kører det jo meget fint. C: ja. A: Det er lige så snart, at man kommer til at lave en fejl, smutte uden om, så kan man starte forfra. C: jeg synes det var svært det der med, hvis man skulle tælle kalorier og veje sin mad, og sådan noget. B. det kræver meget. C: Det har jeg bare slet ikke lyst til, at sådan synes jeg er for fanatisk på en eller anden måde. Selvfølgelig hvis man skal i gang med et større vægttab, så skal man jo nok starte et sted, men til sidst ved man jo også at, okay, så meget er 100 gram. Altså indtil man er inde i det. A: Det er jo det, altså jeg talte kalorier, men jeg vejede ikke min mad, nå ja, der måtte være så og så meget, ikke? Så meget gik jeg ikke ind i det. Og det blev jeg ved med i et halvt år måske, lidt over. Indtil jeg fandt ud af portionsstørrelser, har man styr på dem, så kører det egentlig meget fint. C: ja. Jeg tænker også, jeg ville ikke kunne være på en decideret kur, men at jeg bare kunne tænke over, hvad fungerer for mig? Altså, jeg er virkelig slemt til det med bland selv slik. *griner lidt*. Det var sådan, havde jeg lyst til det, så gik jeg bare ned og blandede for 80 kr. elle sådan noget, ej, det kunne virkelig være mange penge, og så var jeg nød til at sige okay, én dag om ugen, der må jeg gå ned og blande slik. Jeg har virkelig været nød til at begrænse det, for ellers så tog det overhånd. Og det fungerer meget godt, altså, det er ikke sådan så jeg føler, at jeg bliver snydt, det er – jeg får stadigvæk nok, altså nogen gange er det også sådan, har jeg overhovedet behov for 80 kr. slik? Nej jeg har ej! A: Altså, jeg har det sådan med brød, at jeg spiser ikke særlig meget brød, men jeg elsker brød! Så når jeg først er kommet til at spise brød, så tager det liiige en uges tid, før jeg kan, før jeg ikke har den der trang til det igen, hvor jeg ligesom er ude af det igen. C: Ja, man skal ligesom tage en kold tyrker eller noget. Ligesom sodavand. B: er du klar over (henvendt mod C) hvor svært det var for mig at undvære sodavand? A: øh, ja, det var også grunden til, at jeg sagde, at jeg skal ikke undvære slik! Jeg har haft veninder, som er gået ”nul sukker” i en måned, hold da kæft, det ville jeg aldrig kunne tage. C: ej, nej. Heller ikke mig. Og så ville jeg blive sådan helt. Okay, jeg må ikke? Jeg skal bare have det! A: Tankerne ville bare køre om det hele tiden. Det handler lidt om og lave små ændringer. C: ja, en ting af gangen. B: og i virkeligheden, så virker det også bare så åndssvagt, at man laver det der kold tyrker og 100 % forbud agtigt. Ved man en lille bitte smule om hvordan hjernen er indrettet, så ved man da også godt, at man vil have det, som der ikke er tilgængeligt. A/C: ja. B: det ved man jo også fra små børn. Siger man ”du skal ikke hoppe i sofaen!”, så… A: ja, så vil man! B: ja, ikke også? Jeg tror, at det der har fungeret for mig, da jeg skulle prøve og droppe sodavand i en måned, det var, at jeg måtte godt drikke sodavand én gang om ugen. Er du sindssyg jeg glædede mig til den ene dag om ugen! Man skal have noget at se frem til, og det skal ikke virke for uoverskueligt, det skal være sådan rimelig til at gå til. For, det var egentlig ikke noget problem at lade sodavanden stå i køleskabet og ikke åbne den, når jeg ved, okay, i dag er der 4 dage til, i morgen er der 3. Jeg kommer dertil – jeg dør ikke inden lørdag, vel? A: Det skal heller ikke bare være surt. C: nej. Så kører man død i det, så er det bare slet ikke sjovt, og så kan man lige så godt – så dropper man det. B: Og så tror jeg også, skal man vedvare en livsstilsændring, så tror jeg også, at det er vigtigt, at man ikke gør det alene. C: ja, man skal have nogen, der støtter op om en, som tror på det. B: man skal også være parat på at vide, skal man lave en livsstilsændring, så er det ikke noget der sker fra dag til dag, altså, så er det to skridt frem og et tilbage, ikke også? A: jo. B: og sådan vil det være i rigtig lang tid for nogen, for nogen kan det jo være tre år eller what-ever, ikke? C: jeg tænker også på det der Henrik Duer sagde, med okay kan du se dig se selv leve sådan her resten af livet eller mange år endnu? Og kan man ikke det, så er man nød til at justere på det og finde en anden måde. For det er jo en ændring, så man er nød til at kunne være i det, det skal ikke bare være for en periode. Så det er altså vigtigt at huske på det! For ellers så er det jo lige meget, hvis man tænker; okay, det er bare tre måneder og så kan jeg bare gå amok igen i slikskålen *griner lidt*. A: Ja, så har man bare ødelagt det fra begyndelsen. C: ja lige præcis. B: men jeg tror for mig, så er det der virker overskuelighed, og at man har et mål – eller delmål, men også forudsigeligheden i det, for altså, jeg tror at man har lettere ved at eliminere fristelserne, hvis man sådan … det der igen med, Side | 71 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 okay, der er fire dage til, ikke? Det kan jeg sgu godt lige. Nu strammer jeg sgu lige op. Og er det ikke noget med at man siger, at en 3-4 måneder tager det at opbygge en vane, eller sådan noget, ikke? I: Så lige for at opsummere. Hvad jeg hører jer sige er, at der ikke må være for mange faste regler eller for mange regelsæt, der bliver presset ned over hovedet. Det er mere sådan hvad der fungerer for én selv? C: Ja. B: Det synes jeg. A: jeg fungerer ikke til regler. Så bryder jeg dem. Altså, det er mere hvad jeg tror på, at jeg kan opnå. Og hvis jeg har brudt en regel én dag, så er det ikke sådan noget med at sige; ”f*ck du er dum. Nu kan du simpelthen ikke finde ud af noget, og nu er det hele ødelagt og bla. bla. bla, det er mere, nå, det er sgu ærgerligt, vi begynder igen i morgen. C: ja, man skal ikke dunke sig selv i hovedet. A: nej. B: nej fordi, når du falder i én dag, så har du jo stadig haft seks gode dage. Altså. A: det tror jeg at der er mange, som laver den fejl at de får det dårligt med sig selv hver gang de får gjort noget, der er ”uden for reglerne”, altså. C: ja. B: Så tror jeg stadig, jeg ville sige, at hvis jeg skulle lave en kostomlægning, så tror jeg, at jeg ville hoppe på 5:2 kuren… Jeg skal bare lige ture og komme i gang. *der grines*. A: motivationen skal også være der! B. jaerh. Altså, den værste undskyldning er bare, at jeg har ikke tid til det, men – shit jeg har bare ikke tid til det. A: Altså, jeg vil sige, de dage jeg har prøvet at faste, der har jeg heller ikke skulle have så meget andet, for det har jeg ikke haft energi til. Så det har ikke skulle være de travle dage, hvor jeg har skulle lave alt muligt og kunne tænke ordentligt. Det plejer at skulle være en af de dage hvor man siger, okay, nu tager vi en hjemmedag, der skal gøres rent og dit og dat. Men ikke hvor jeg har skulle præstere noget vigtigt. Der har min hjerne ikke kunne fungere. C: Så du har ikke tid til at faste? (henvendt om B). B: Jo, jeg tror faktisk, at jeg har masser af tid til at faste, jeg tror bare, at jeg er i gang hele tiden – uanset om jeg får mad eller ej. *griner lidt*. A: det er jo også forskelligt fra person til person hvordan man reagere på det. B: jaeh. Altså, jeg ved da godt, at jeg er nemmere at have med at gøre, når jeg har spist. *grines*. C: B, hun er ligesom de der ”eat a sneakers”. *grines igen*. B: ja, det er jeg. I: Vi har overskredet tiden en lille smule, nu er det sidste emne, som er her. Og det lyder på… Den skulle måske omformuleres lidt, man kan sige går I op i, hvad andre tænker om, hvordan at I ser ud? Og hvis ja, hvorfor? Den er blevet formuleret lidt som en antagelse om, at I går op i, hvad andre tænker om jeres udseende… Og så gerne diskutere det til det står klart for jer, hvilken påvirkning det har på jer, hvad andre tænker om jer. A: For mig har det gjort meget, hvad andre har tænkt om mig. Da jeg var aller størst, der var der en mand, der kom hen til mig og tog mig på maven og sagde: ”er det en dreng eller en pige”? B: Det har folk gjort to gange ved mig, og jeg griner bare! A: For mig, der var det bare dråben. Det var det, der fik mig i gang, for det kunne jeg simpelthen ikke have… Så, for mig, der går jeg meget op i det. Men jeg går selvfølgelig også med op i, når folk siger, at nu begynder det at se sygeligt ud. Det er lidt svære at stoppe, men man tager det vel til sig på et eller andet led, ikke også? B: Tager du det til dig, C? C: *griner* ja, det gør jeg. Ej, jeg er virkelig slem med det. Jeg går meget op i det. Og øhm, ja, det er jo noget pjat, for jeg kan godt sådan stå derhjemme og tænke, aaah, jeg er måske ikke så tyk, som jeg går og tror. Og er der så bare én der siger, altså bare et eller andet i sjov, så tager jeg det bare sådan – ÅH! Han synes, jeg er tyk. Altså, jeg kan slet ikke sådan skelne det. Det er bare – personligt. Altså sammen. Jeg har aldrig sådan været… Jeg har jo ikke tabt 20 kg eller sådan noget, vel? Men inden jeg blev syg sidste år, der var jeg da større end jeg er nu, men det er da ikke sådan. Jeg har da aldrig sådan været tyk eller noget. Men oppe i mit hoved, der er jeg tyk. Så jeg tror mere, at det er ens eget billede af, hvordan man ser ud. Oppe i mit hoved, der er jeg kæmpe stor! Altså. A: Det er jo det, folk behøves ikke engang sige noget. Det er bare et eller andet blik som man tolker på og tænker ”ÅH!” C: ja, det er det. Så tænker jeg også, at sådan et spejlbillede der, det kan også bare… har man Side | 72 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 sådan et billede af, hvordan det er, at man ser ud, så ser man jo reelt ikke, hvordan det faktisk er, at man ser ud. Så når man kigger sig selv i spejlet, så ser man bare det billede, som man har af sig selv og ikke hvad der er virkelighed. B: Har I set den der reklame med to mennesker, der står og kigger sig selv i spejlet? Og kvinden, hun er bare sådan en rigtig tynd en og spejlbillede, det er bare pæreformet big time, ikke? Og manden, det er en rimelig tyk mand med en kæmpe kuffert, og i spejlbilledet, der er han bare totalt fitt! – og altså, det tror jeg faktisk er ret klassisk. C: Det tror jeg også, kvinder går meget op i det. A: ja. B: og mest har jeg lyst til at sige, at jeg går sgu egentlig ikke – så meget op i det. I hvert fald ikke på det niveau, som I snakkede om. Men selvfølgelig går jeg op i det. Altså. Jeg har jo ikke ved, jeg vil jo ikke føle mig tryg ved at være meget anderledes, tror jeg. Og i virkeligheden, så, øh, jeg bilder mig ind, at jeg er sådan ret afslappet omkring det. C: Det er du også. B: jeg kan godt huske, da jeg har været yngre, at jeg har været sådan meget, ”ej nu skal jeg tage mig tøj af og gå i bad sammen med de andre”, men det synes jeg faktisk, at jeg har fået lettere ved at acceptere – det naturlige i, at vi er forskellige, når jeg er blevet ældre. A: Den tankegang ville jeg virkelig ønske, at jeg også havde! C: mmh. A: Jeg ville ønske, at jeg kunne sige ”ja, men det er bare mig”. B: helt ærligt, så føles det også meget befriende at sige det! Altså. Øh. A: desværre er det bare ikke lige sådan hos mig. C: nej heller ikke mig. A: jeg ved ikke rigtig lige, hvordan jeg får lavet det om… B: Prøv at hør’, uanset hvad de andre tænker om dig, så er det jo ikke dem der gør dig hverken tykkere eller tyndere. A: det er jo det.. Ja.. Det er nogle tanker heroppe, der skal arbejdes med. Jeg skal bare få det ind i hovedet. C: Ja. B: Men det er også et stort arbejde at stå med selv, ikke? Altså, man skal have at vide, at det er okay bare den man er. A: Ja, der er nogen, der skal fortælle det til en. Gentagende gange fortælle en det og… B: ja, jo flere gange, man får det gentaget, jo mere tror man også på det selv. Altså sådan går det jo bare begge veje ikke? A: jo! …. I: Ja. Er der nogen af jer, som der har nogen afsluttende kommentarer? Noget? … For ellers så – tror jeg, at det var det. Bilag 10 - Sammendrag af fokusgruppeinterview – sendt til informanter til godkendelse Fokusgruppeinterviewet omfattede tre kvinder i alderen 24-25 år. Billede A, B, C Kvinderne talte om de forskellige makronæringsstoffer, kulhydraterne i form af pasta, brød m.m. blev omtalt som stivelse, og det som man bør spise mindst af. Frugt, grønt og kød blev anset som mere indbydende og lækkert. Også selvom at der var enighed om, at brød, pasta og ris er noget af det, som der spises mest af. Blandt andet fordi der var enighed om, at dette er let at lave og hurtigt at spise, hvis man er på farten. Grøntsagerne virkede bl.a. indbydende, fordi der også var enighed om, at det var forholdsvis let, og at det var lækkert, når grøntsagerne er sprøde, og der er lidt tekstur i maden. Det samme mente i hvert fald en af informanterne, at kød også kunne tilføre til retter som eksempelvis suppe, så der var noget at tygge på. Billede D Der virkede til at være enighed om, at det var et usundt måltid, men samtidig også lidt lækkert og let at spise, når man fx har travlt. Dog var kvinderne klar over hvor mange kalorier, der er i et ca. tilsvarende måltid, hvilket har resulteret i, at de sjældnere spiser det. En af kvinderne har helt valgt Side | 73 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 at skære den slags mad fra hendes måltider, og spiser kun den slags, når hun selv har lavet det. Slik synes der at være enighed om, at være en ting, som er svær at undvære. Også under et vægttab. Nogle af kvinderne havde lavet ”regler” for sig selv om, hvorvidt de måtte spise slikket og i hvor store mængder. De ville føle, at deres liv blev for surt, hvis de helt fravalgte slikket. Til gengæld har en af kvinderne helt fravalgt brød fra sin kost, men slikket kan hun ikke undvære. Det blev også diskuteret, hvorvidt brød ville blive savnet, hvis det skulle undværes til dagligt. Ikke alle kvinderne mente, at de helt ville kunne skære brødet helt væk fra deres daglige kost. Billede E Ved billede E blev der straks nævnt ’idealer’. Der var også enighed om, at der burde være en kvindekrop der repræsenterede en mellemting af de to viste, altså en trænet kvinde. Kvinderne var enige om, at der for tiden er meget fokus på, at man skal se trænet ud. En af kvinderne gav udtryk for, at hun følte, at hun til tider skulle passe på ikke at lade sig rive med at træningen, og simpelthen træne for meget. Alle kvinderne er meldt ind i et fitnesscenter. En anden kvinde fortalte, at hun samme dag havde haft en træningsaftale, men fordi modparten aflyste, valgte hun også selv at skippe den. Der var lidt delte meninger om, hvor vigtigt det er, at have en træningspartner med. En af kvinderne fortalte, at hun har utrolig svært ved at tage af sted til træning, hvis hun ikke har en eller nogle at følges med. Det havde de andre kvinder ikke samme behov for. Dog var der enighed om, at det at have en aftale med andre, kunne være en motivationsfaktor for at komme af sted til træning. Der blev også diskuteret hvilken af de to kvindekroppe, kvinderne selv helst ville have. Kvinderne virkede rimelig enige om, at de helst ville ligne den tynde, men det blev også pointeret, at den kraftigere kvindekrop ikke var klam. En kvinde sagde, at det vigtigste for hende var at have det godt med sig selv, så var hun egentlig lidt ligeglad med hvilken kvinde på billedet, hun mest lignede. Kvinderne kom også ind på de sociale medier, en kvinde nævnte, at hun synes, at medierne er med til at gøre, at man nærmest ikke føler, at man er god nok, hvis ikke man går i fitness og træner. Kvinderne var enige om, at dette var noget pjat. Samtalen blev drejet ind på mediernes indflydelse på kropsidealer, og der blev snakket om reklamer og mannequindukker i butiksvinduer, som alle er tynde. Der blev snakket om det forskruede billede af en ”normal vægtig” kvinde, som medierne er med til at skabe. Og eksempelvis Calvin Kleins reklame for ”plus-size” modeller, som kvinderne snakkede om, langt fra var plus size, men bare normalvægtige kvinder. Billede F, G Der var enighed om, at billede G næsten blev for meget af det gode, og at kvinden på billede F virkede meget mere personlig og sexet. Det blev diskuteret, at kvinder før i tiden, som billede F, netop var indbegrebet af sex, men har man den størrelse nu, er det næsten forkert, og man anses for værende tyk, hvilket er helt absurd ifølge kvinden, der sagde det. Billede G blev anset for at være mere ’mainstream’, ekstremt og ikke særlig pænt eller feminint. Det er ifølge kvinderne blevet en livsstil, og personer som billede G er ofte at se i fitnesscentre. Side | 74 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Billede H, I, J Det blev straks spottet, at alle reklamerne var med personer, der viste bar hud. Også selvom det er meget forskellige ting, de reklamerer for. Samt at alle billederne var med trænede personer der havde ’flotte kroppe’. Kvinderne var skeptiske omkring reklamerne, og påpegede eksempelvis, at man næppe får en krop som dem på billederne, hvis man drikker en Cult Shaker. Det blev også diskuteret, hvilken indflydelse den slags reklamer har for mindre børn og unge, som ikke kan undgå at se dem i det offentlige rum. Kvinderne mente, at det kunne påvirke børnenes egen selvopfattelse, og give et forvrænget billede af kropsidealer. En kvinde gav et eksempel med et barn på 10 år, som havde takket nej til en müsli-bar, fordi den indeholdte sukker. Der blev snakket en del videre om børn, kost og forældrenes rolle herom. Dette er udtaget fra transskriberingen, da det ikke havde relevans for projektets fokus. Kvinderne var enige om, at signalerne reklamerne sender er forkerte, og ikke særlig overbevisende. Blandt andet fordi man nok ikke kommer til at ligne personerne på reklamen, hvis man fx drikker en Cult Shaker eller en Vital Water. Det blev også diskuteret, hvilke typer der oftest kommer i træningscentre, og at personer der træner i Fitness World ofte har makeup på og er mere pumpede typer, end i visse andre træningscentre. Billede H Der var klar enighed hos kvinderne om, at DOVE reklamen af de to viste var den bedste, og den hvor kvinderne i billedet virkede til at have det bedst med sig selv. Men samtidig blev det også påpeget, at kvinderne i undertøjsreklamen nok bør være lidt sexede, som på billedet, for at kunne sælge til især den mandlige del af befolkningen. Billede M, L Der var delte meninger om hvem af kvinderne, der giver indtryk af at have det bedst samt så bedst ud. En kvinde synes, at billede M så mest livsglad ud, hvilket især en af de andre kvinder argumenterede for, at hun ikke synes. Billede L blev af en kvinde anset for at være næsten sygelig tynd, mens en anden kvinde gav udtryk for, at hun synes billede L var pæn. Hun udtrykte selv dette som et ’forskruet billede oppe i sit hoved’. Det endte med flere af kvinderne anså billede L for at hvile mest i sig selv. Billede O, N, Q En af kvinderne fortalte, at hun selv har overvejet at prøve 5:2 kuren, bl.a. fordi hun er dårlig til at huske morgenmaden. En anden kvinde fortalte, at hun engang havde set et program om, at netop 5:2 kuren skulle være en af de bedste slankekure, der findes for tiden, bl.a. fordi, at den skulle have visse sundhedsfremmende effekter på kroppen. En kvinde fortalte, at hun aldrig ville kunne være på nogle af de kure, hun havde lavet ’sine egne regler’, hvilket havde haft positiv effekt for hende. Hun kendte til alle kurene, og især LCHF ville hun aldrig kunne være på, da hun aldrig ville kunne spise så store mængder fedt. En af de andre kvinder erkendte, at hun ikke rigtig kendte den, og mente Side | 75 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 bestemt heller ikke, at hun ville kunne leve sådan, efter hun fandt ud af, hvad den omfattede. Bl.a. fordi hun ikke ville kunne undvære det grønne. En kvinde påpegede også, at slankekurene der var vist på billederne, ifølge hvad hun havde hørt, mere skulle være en form for livsstil end kur. Nogle af kvinder gav klart udtryk for, at de aldrig ville kunne leve hele deres liv på sådan en kur. Og derved aldrig ville kunne få det til at blive en livsstil. Kvinderne diskuterede også, hvad de troede, der kunne få folk til at starte på de omtalte slankekure. Der blev snakket om, at især overskueligheden, at den virkede let at få ind i hverdagen, kunne virke tiltalende. Kvinderne havde kendskab til kurene på forskellig vis, en af kvinderne kendte til dem gennem sin udannelse – og ellers gennem medierne. Medierne var også der, hvor de andre kvinder kendte til dem fra. Der blev bl.a. nævnt Instagram. Derudover kendte nogle af kvinderne også andre, som er på fx 5:2 kuren. Der var stor enighed om, at en kendt person som står frem og er fortaler for en kur har stor indflydelse på troværdigheden og kendskabet til kuren. Emne 1 En kvinde mente, at den perfekte krop er, når man har det godt med sig selv. Men sagde også, at hun af erfaringer vidste, at det kunne være svært at være helt tilfreds med sig selv, da der ofte er en mindre ting, man ville ønske var lidt anderledes. En kvinde påpegede også, om man nogensinde når dertil, hvor man kan sige, at ens krop ’føles rigtig’. En kvinde sagde, at hun er glad for, at mere og mere musik begynder at omhandle ’store røve’, og synes at det er fedt. En anden kvinde fortalte, at hun ville ønske, at hun bare kunne være tilfreds med sin krop, men at hun har en idé om, at man skal være slank, gerne meget slank. Det var en af de andre kvinder enige i, og arbejder selv med ikke at tabe sig for meget. To af kvinderne giver udtryk for, at de synes det er flot, når kvinder er tynde. En af kvinderne siger også, at hun tror, det er medierne der ’mindfucker’ en. Emne 2 En kvinde siger, at hun synes, de sociale medier fuldstædig hjernevasker en, men påpeger også, at hun har lagt mærke til, at der er begyndt at komme en del fokus på, hvor usundt det kan være, hvis man går for meget op i sundhed. Hun giver et eksempel med en kendt person, en vejrdame, som var med i et program, hvor hun fortalte om sin bulimi. Dog påpeger hun, at programmet blev sendt på DR K, og at flere nok ser de udsendelser, der vises på fx TV3, som i højere grad viser de slanke personer. En af kvinder siger, at hun tænker, at de som søger at være tynde opsøger det, og det samme vil de folk gøre, som har det okay med at være en L eller XL. Kvinderne snakker også om, at det kan være svært at følge med i, hvad der er sundt/usundt, fx rødvin. Emne 3 Der blev snakket om, at det kan være svært at starte en kur/livsstilsændring samt svært at vedligeholde den. Indtil det bliver en vane. Her kommer kvinderne også til at snakke om, hvornår man kan risikere at falde i og fx spise noget, som kuren, man er på, ellers ikke inkluderer og måske endda tager afstand fra. En kvinde siger også, at hun ser det som besværligt, hvis man skal på en kur, hvor man skal til at tælle kalorier. En af de andre kvinder har selv lagt sin livsstil om, og det var ved i en periode at tælle kalorier, være opmærksom på portionsstørrelse m.m., hvilket fungerede Side | 76 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 godt for hende, og resultere i hendes vægttab på ca. 20 kg. Det blev diskuteret hvorvidt en ”kold tyrker” fra noget kan være en fordel. En kvinde siger, at ens hjerne i langt højere grad vil fokusere på lige netop dét, som man så ikke må få, hvis man tager sådan en ”kold tyrker”. Igen påpeges det, at en livsstilsændring/kur skal være nem og overskuelig. Delmål bliver omtalt. Det skal ikke blive surt at være på den, og en af kvinderne siger, at hun tror, det er vigtigt, at man gør det sammen med andre, hvis man skal være på en kur/lave en livsstilsændring. Emne 4 To af kvinderne er enige om, at det betyder meget for dem, hvad andre tænker, når de ser dem. En af kvinderne havde været ude for at blive anset for at være gravid, hvilket for hende var dråben til, at hun begyndte et vægttab. En af de andre kvinder har også oplevet, at nogle har spurgt, om hun er gravid, hvilket hun har haft grinet af det og ikke taget så tungt. De to af kvinderne er også enige om, at der ikke skal meget mere end et forkert blik eller en bemærkning, som ellers kan være ment i ren sjov, til at påvirke dem og til at de tager det meget personligt. En af kvinderne siger også, at hun synes, det kan være svært at stoppe med vægttabet, men tænker over, når hendes omgangskreds siger, at det begynder at se sygeligt ud. En kvinde fortæller også om en tegning hun har set af en mand og en kvinde, der står og kigger sig i spejlet, hvor kvinden er meget tynd, men i spejlbilledet er hun meget overvægtig. Manden er derimod overvægtig i virkeligheden, men i billedet har han sixpack, og det hele sidder, hvor det skal. Med den historie siger kvinden, at hun tror, at det i langt højere grad er kvinder, der går op i, hvad andre tænker om dem end mænd, og i højere grad lader sig påvirke. Bilag 12 – Samtykkeerklæringer Samtykkeerklæringerne er valgt at anonymiseres, så informanterne forbliver anonyme i projektet. Samtykkeerklæringer hvor informanternes navne ikke er anonymiseret er afleveret til uddannelsesinstitutionen som påkrævet. Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på fejlen, at der i tre af samtykkeerklæringerne står ”dybdeinterview”, hvor der brude havde stået ”fokusgruppeinterview”. Kvinderne er via e-mail blevet informeret om dette. Side | 77 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Side | 78 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Side | 79 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Side | 80 Camilla Viager aa11s037 Ankerhus Januar 2015 Side | 81
© Copyright 2024