Spontan Intracerebral blødning (ICH) Strategidokument Senest revideret d. 11 01 2015 Forfattere: Agneta Snoer og Karsten Overgaard Referenter: Hanne Christensen og Claus Z. Simonsen Godkender: Claus Z. Simonsen, redaktionsgruppe C Forekomst og prognose: ICH er en spontant opstået akut blødning i hjernevævet. I Danmark behandles ca. 1.500 patienter med ICH om året, hvilket svarer til 10- 15 % af alle apopleksier. Behandlingen er først og fremmest akut monitorering og indlæggelse på afdeling der kan tilbyde tværfaglig apopleksi behandling. ICH er forbundet med den dårligste prognose af alle apopleksier med en mortalitet opgjort til op til 40 % efter en måned og 54 % efter et år. Størrelsen af hæmatomet er meget afgørende for prognosen, idet patienter med hæmatomstørrelse som en bortennisbold (25 ml) mest sandsynligt overlever, mens patienter med blødningsstørrelse som den kun lidt større golfbold (50 ml) mest sandsynligt dør. Inden for det første døgn vokser intracerebrale hæmatom hos op til 70 %, formentlig pga. pågående blødning, der er hyppigere og voldsommere ved stort hæmatomvolumen samt højt blodtryk og antikoagulansbehandling. Kun 25 % af overlevende er fuldt selvhjulpne efter 3 mdr. Mere end 20 % af ICH patienter falder ≥2 point i Glascow Coma Score (GCS) præhospitalt. Blandt patienter, der falder ≥6 point i GCS er mortaliteten >75 % i den akutte fase. Symptomer og kliniske fund: Akut indsættende fokale neurologiske symptomer. Det kliniske billede ved iskæmisk apopleksi og ICH kan ikke skelnes, men følgende yderligere fund ses typisk ved ICH eller svær iskæmisk apopleksi: • Svær arteriel hypertension (Systolisk BT> 220 mmHg) • Kvalme og opkastninger • Hovedpine • Bevidsthedspåvirkning • Progression over minutter til timer Patofysiologi og risikofaktorer: Primær ICH udgør ca. 85 % af tilfældene og er oftest associeret med hypertension (> 50 %) eller småkarssygdom (> 30 %). Med aftagende hyppighed er blødningerne oftest lokaliseret til putamen og capsula interna; den hvide substans i frontal-, parietal- og temporallapperne; thalamus; cerebellum og pons. Risikoen for primær ICH er svagt associeret med lavt cholesterolniveau for begge køn, specielt meget hos ældre. Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk s. 1/ 2 Sekundær ICH udgør ca. 15 % af tilfældene, og omfatter • hæmoragisk iskæmisk infarkt • Koagulopati – AK-behandling, trombocythæmmer behandling, medfødte eller erhvervede koagulationsdefekter. • Primær eller sekundær hjernetumor • Vaskulære malformationer – aneurismer, atreriovenøse malformationer, kavernøse angiomer, og moyamoya syndrom • Anden karsygdom; vaskulitis, dissektion, CADASIL. • Sinus venetrombose, oftest staseblødninger Udredning: CT skanning har visse fordele frem for MR i form af større tilgængelighed og færre kontraindikationer, hvilket er at foretrække i den akutte situation. Suppleres med CTangiografi kan der hos 30 - 40 % afsløres pågående blødning og blødningskilde med såkaldt ”spot-sign” eller post-kontrast ekstravasation ved en 3 minutters sekvens. MR sekvenser som T2* samt SWI er velegnede til at påvise hæmosiderin aflejringer samt underliggende vaskulær ætiologi som AVM, cerebral amyloid angiopati, kavernomer mm. SWI kan skelne blod fra kalk. Jo kortere tid, der går fra første symptom til første scanning, des større er sandsynligheden for at efterfølgende scanninger vil påvise vækst af hæmatomet. Størrelsen af hæmatomet kan beregnes med ABC/2 reglen (volumen for et episoid): A: diameter bredeste sted, B: diameter bredeste sted vinkelret på A, C: højden af hæmatomet (f.eks. 14 skiver á 0,5cm = 7cm). Ved uregelmæssige hæmatomer for eksempel ved VKA-blødninger anbefales ADC/3, da volumen ellers overestimeres. Der tages ved indlæggelsen akutte blodprøver, herunder INR, så eventuelt underliggende koagulopati påvises. Ved anvendelse af direkte AK (også kaldet NOAC) foreligger endnu ikke generelt tilgængelige og pålidelige analyser og man vil ofte være afhængig af anamnese samt viden om plasmahalveringstider og nyrefunktion. Sekundær årsag til ICH: Sekundær årsag til ICH skal mistænkes, hvis der forud for blødningen har været hovedpine eller fokale neurologiske symptomer. Derudover kan der radiologisk rejses mistanke ved • Tilstedeværelse af blødning i subarachnoidal rummet • Usædvanlig form af hæmatomet (ikke rund eller oval) • Ødem ude af proportion med det forventede jævnfør tispunkt for og størrelse af blødningen • Atypisk lokalisation af blødning • Tilstedeværelse af andre patologiske strukturer i hjernen. I de tilfælde tilrådes yderligere subakut udredning med primær CT/MRI, sekundært digital subtraktionsangiografi Udarbejdet af Dansk Neurologisk Selskab – www.neuro.dk s. 2/ 2
© Copyright 2024