1. No category

!
(Foto: Ernst Van Norde 2014)
KAN BEHANDLING OG VÆRDIG DØD FORENES?
- SYGEPLEJERSKEPERSPEKTIV PÅ EN ETISK PROBLEMSTILLING
IS IT POSSIBLE TO COMBINE TREATMENT AND A DIGNIFYING DEATH?
- NURSE PERSPECTIVE ON AN ETHICAL DILEMMA
PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL
Professionsbachelor i sygepleje – Bachelorprojekt - Modul 14 – 2015
UDARBEJDET AF:
Ida Tofte Jensen – 675408 – F2012 T2
Astrid Winther Hansen – 675289 – F2012 I
ANSLAG:
71.845 anslag
VEJLEDER:
Ida Lærke
DATO FOR AFLEVERING:
2. Juni 2015
I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr. 1016 af 24.
august 2010 -! § 19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er
udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Underskrift _____________________
Underskrift _______________________
Denne opgave må anvendes internt i uddannelsen
Resumé
Baggrund: Erfaringer og litteratur har vist, at den værdige død kan være svær at forene med
fortsat behandling af patienter.
Formål: At afdække sygeplejerskers oplevelse af at arbejde med patienter, hvor
sygeplejersken synes, at behandlingen er udsigtsløs.
Metode: Projektet blev udført som et kvalitativt studie gennem interviews med fire
sygeplejersker. Interviewene blev analyseret ud fra en hermeneutisk tilgang. Der blev anvendt
forskningsartikler, samt teori af Patricia Benner og Peter Kemp.
Resultat: Ifølge sygeplejerskerne er patienten unik og tiden er en vigtig faktor i
behandlingen.
Det er en lægelig beslutning, om behandlingen skal fortsætte eller ej, men sygeplejerskernes
observationer er vigtige.
Sygeplejerskerne fandt det frustrerende at pleje patienter, når de synes, at fortsat behandling
medførte, at patientens livskvalitet forringes.
Konklusion: Sygeplejersken skal kunne skelne mellem, hvad hun selv forbinder med
livskvalitet, og hvad der er patientens livskvalitet.
Summary
Background: Previous clinical experiences and literature indicates that a peaceful and
dignified death can be difficult to combine with continued treatment.
Objective: To explore the nurses’ experiences of treating patients where the nurses felt that
the treatment was futile.
Method: The project was conducted as a qualitative study. The data was collected through
four interviews. The results were analysed from a hermeneutic approach and research
literature was used along with theory by Patricia Benner and Peter Kemp.
Results: According to the nurses the patient is unique and time is an important factor in the
treatment. It is the doctor who decide whether the treatment should continue, but the nurses’
observations are important. The nurses found it frustrating when continued treatment affected
the patient's quality of life negatively.
Conclusion: The nurse must be able to distinguish between what she defines as quality of life
and what the patient defines as quality of life.
Indholdsfortegnelse
1. Klinisk Sygeplejefaglig Problemstilling!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#!
1.1 Indledning!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#!
1.2 Baggrund!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$!
1.3 Sygeplejersken i et etisk dilemma!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!%!
1.4 Patientens ønske og behandling til det sidste!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!&!
1.5 De etiske konflikter!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!'!
1.6 Litteratursøgningsproces!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!(!
2. Afgrænsning!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!)!
3. Problemformulering!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#*!
4. Metode og teori!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#*!
4.1 Videnskabsteoretisk position!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!##!
4.2 Metodevalg!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!##!
4.3 Det kvalitative forskningsinterview!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#$!
4.4 Det semistrukturerede interview!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#$!
4.5 Meningskondensering!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#+!
4.6 Teorivalg!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#%!
4.6.1 Patricia Benner!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#%!
4.6.2 Peter Kemp!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#&!
5. Analyse!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#&!
5.1 Sygeplejerskens indflydelse på lægens beslutning omkring fortsættelse af behandling!"""""!#&!
5.2 Tiden og den værdige død!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!#)!
5.3 Forenelighed mellem ro og behandling til det sidste!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$+!
6. Diskussion!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$,!
7. Konklusion!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!$)!
8. Perspektivering!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!+#!
9. Litteraturliste!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!++!
!
Bilagsfortegnelse
!
Bilag 1 – Søgeprotokol 1.1!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!+(!
Bilag 2 - Søgeprotokol 1.2!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!+)!
Bilag 3 - Flowdiagram over udvælgelse af informanter!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!%*!
Bilag 4 – Interviewguide!""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!%#!
Bilag 5 – Juridisk dokumentation!"""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""""!%$!
!
1. Klinisk Sygeplejefaglig Problemstilling
I problemstillingen vil det indledningsvist blive beskrevet, hvilke erfaringer og oplevelser der
har inspireret os, til at udføre dette studie. I baggrunden vil der efterfølgende præsenteres
statistisk materiale med relevant data, for det område der ønskes undersøgt. Slutteligt vil der
blive redegjort for tre perspektiver: et etisk perspektiv, patientperspektivet samt
sygeplejerskeperspektivet, hvormed problemstillingen kan anskues. Disse perspektiver
underbygges af artikler, fundet gennem en indledende litteratursøgning.
1.1 Indledning
Astrid Winther Hansen: Under mit klinikforløb på Neurokirurgisk operationsgang, oplevede
jeg et stort antal af patienter der skulle opereres, grundet kræft i hjernen. Patienterne var ofte
meget syge og var i forløb med kemoterapi, og nogle havde allerede tidligere fået foretaget
operative indgreb. Som professionel kendte jeg til prognosen og fremtidsudsigterne for de
forskellige typer af hjernetumorer, og vidste også hvordan overlevelses og helbredelses
udsigterne rent statistisk var.
Jeg oplevede hvordan patienterne ønskede at blive ved med at få foretaget indgreb og
fortsætte behandling, til trods for at deres overlevelseschance var lille når statistikken blev
betragtet. I den forbindelse begyndte jeg at tænke over, hvad et godt liv er og ikke mindst en
fredfyldt død. Er det at fortsætte behandling og gøre alt hvad der er muligt af operative
indgreb? Eller er det at se statistikken i øjnene og stoppe behandlingen hvis
overlevelseschancen er tilpas lille? Og hvad er tilpas lille så? Dette er op til lægerne at
vurdere, og sygeplejerskerne på operationsgangen har ikke indflydelse på denne beslutning.
Jeg oplevede det som svært at være med til fortsat at operere disse patienter, men dette var
ikke min beslutning. Jeg undrede mig i den forbindelse over, om det kun var mig som
studerende, der havde denne oplevelse eller om uddannede sygeplejerske også kunne have
disse etiske overvejelser og finde det svært at behandle patienter, hvis de syntes at det virkede
udsigtsløst.
Ida Tofte Jensen: Under min sidste praktik på Neurokirurgisk intensivafdeling oplevede jeg,
at der blev opereret og udført behandling til stort set alle patienter. Der blev ofte sagt mellem
personalet, at chancen for at patienten ville overleve, var utrolig lille, men alligevel blev der
Side 1 af 45
sat alt ind for at behandle patienten. Jeg undrede mig over, at når sygeplejerskerne snakkede
med de pårørende, blev det ofte sagt, at de pårørende ikke ønskede at se deres kære som en
grøntsag, og at de vidste, at patienten selv, heller ikke ønskede at vågne op som en grøntsag.
Her tænkte jeg ofte, hvorfor der blev sat alt ind for at behandle patienten, når det til tider
virkede som om, at personalet godt vidste, at udsigterne for patienten ikke var specielt gode.
Jeg undrede mig over hvorfor der ikke blev lyttet mere til de pårørende.
Når mennesket får foretaget en akut hjerneoperation, er der en stor risiko for, at livet efter
operationen bliver anderledes og udfordrende. Her har jeg ofte stillet spørgsmålet, om det var
det værd? Jeg mener selv, at man skal gøre så meget som muligt for patienten, men at der
også er en grænse. I min praktik sagde en sygeplejerske til mig, “I dag kan man holde en
patient i live i længere tid end hvad godt måske er, men vi skal jo også dø af et eller andet”.
Når en 80-årig mand kommer ind med en hjerneblødning, og udsigterne for overlevelse er
vurderet til at være utroligt dårlige, er det måske okay, at patienten dør af dette.
1.2 Baggrund
I Danmark har vi en gennemsnitslevetid for kvinder på 82,7 år og mænd på 78,5 år
(Danmarks Statistik 2014). Gennemsnitslevealderen er steget med over et år hos begge køn,
over de seneste fire år. Dette skyldes bl.a. at influenza epidemierne har været relativt milde de
forgangne år (Ibid.). Derudover er levevilkårene blevet bedre i Danmark, bl.a. grundet stor
udvikling og fremgang inden for den medicinske og tekniske verden (Danmarks Statistik
2000). Men det skyldes i høj grad også, at danskerne har taget andre behandlingsmuligheder
til sig, som f.eks. alternativ eller eksperimentel behandling (Sundhedsstyrelsen 2013).
Fra 2000 til 2010 er der sket en stigning på 35% af indlæggelsesforløb for patienter med
erhvervet hjerneskade (Sundhedsstyrelsen 2011a). Ifølge Sundhedsstyrelsen (2011a) skyldes
denne stigning flere faktorer, bl.a. bedre diagnostiske muligheder, samt effekten af tidlig
livreddende indsats.
En erhvervet hjerneskade defineres som:
“En hjerneskade, der er opstået 28 dage efter fødslen eller senere. Erhvervet
hjerneskade kan være forårsaget af apopleksi, blødninger i hjernen udover apopleksi,
traumer, tumores (benigne og maligne), infektioner, forgiftninger, iltmangel (fx ved
drukningsulykker og hjertestop) m.fl..” (Sundhedsstyrelsen 2014 s. 10)
Side 2 af 45
Nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen (2011b) viser, at der i 2010 på landsplan var 1.027
indlæggelsesforløb af patienter med subarachnoidal hæmorragi1 (forkortes herefter SAH).
I 2000 var mortalitetsraten indenfor de første 30 dage 22,8% for patienter indlagt med et
SAH, i 2010 var samme rate 19,9 %, altså døde flere af et SAH indenfor de første 30 dage i år
2000 (Ibid.).
Dette kan tyde på, at behandlingen der tilbydes nu er bedre og patienterne derfor overlever,
men det kan også pege på, at patienterne behandles mere aggressivt og behandlingen ophører
senere i forløbet. Der kan muligvis være tale om, at udsigtsløs behandling 2 vurderes
anderledes i dag end tidligere, og behandlingen derfor fortsættes i længere tid til svært syge
patienter.
I 2013 var incidensen af nye tilfælde af tumorer i hjerne, centralnervesystem og øje 1.525
personer (Statens Serum Institut 2013). Den relative overlevelse, 5 år efter at være blevet
diagnosticeret med hjernetumor, er for mænd 56% og kvinder 70% (Kræftens bekæmpelse
2015). Patienter, der opereres for kræft i hjernen, vil ofte få funktionsevnenedsættelse og have
et omfattende rehabiliteringsbehov (Sundhedsstyrelsen 2012).
I 2009 blev der i alt registreret 2.396 nye tilfælde af traumatiske hjerneskadede personer og
det blev fundet, at der årligt ville være i alt 4.300 personer med så langvarigt og kompliceret
sygdomsforløb, at der ville være et rehabiliteringsbehov (Danske Regioner 2012).
Rehabiliteringsbehovet for denne gruppe vil ofte være omfattende med flere samtidige
indsatser både på sundhedsområdet og på social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet
(Sundhedsstyrelsen 2014).
Tallene fra Danske Regioner (2012) tyder på, at den rehabiliterende indsats og behov er
stigende. Dette kan muligvis hænge sammen med, som beskrevet; flere og bedre
behandlingsmuligheder, at antallet af overlevende efter et SAH er stigende, samt
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
1
En spontan, arteriel blødning i det spinalvæskefyldte rum mellem den inderste og miderste hjernehinde, i det
subaraknoidalerum. Skyldes en spontan ruptur af et aneurisme i en af hjernens arterier. En livstruende tilstand der kan
medføre forøgelse af det interkranielletryk og død (Wyller 2011 s. 119)
2
Udsigtsløs behandling: Enhver behandling, der ikke med nogen væsentlig sandsynlighed giver udsigt til bedring,
helbredelse eller lindring for patienten (Etisk Råd 2002 s. 15)
Side 3 af 45
overlevelsesprocenten for personer med hjernetumorer er relativ høj. Grunden til at behovet
for rehabilitering er stigende, kan muligvis også skyldes, at svært syge patienter med
erhvervet hjerneskade behandles længere.
I finansaftalen fra 2010 blev der afsat 150 millioner kroner til implementering af
forløbsprogrammer til hjerneskaderehabilitering (Danske Regioner 2012). Ifølge Region
Hovedstadens Takstkatalog (2012) kostede en stor intrakraniel operation 52.001 kr og en
sengeplads på neurokirurgisk intensiv afdeling 14.290 kr pr. døgn. Sammenholdes disse tal
ses det, hvordan indsatsen til traumatisk hjerneskadede patienter er omkostningsrig og
ressourcekrævende for samfundet. Dette kan tyde på, at den nutidige øgede behandling og
genoptræning, vil medføre, at omkostninger vil stige for operationer og sengepladser.
1.3 Sygeplejersken i et etisk dilemma
I de sygeplejeetiske retningslinjer står der, at sygeplejersken skal ”bistå til en værdig død og
medvirke til, at udsigtsløs behandling afsluttes eller ikke iværksættes” (Sygeplejeetisk Råd
2014 s. 21). Det kan være en udfordring for sygeplejerskerne, når patienterne ønsker mere
behandling, selvom udsigterne for overlevelse er dårlige. Et andet punkt i retningslinjerne er,
at sygeplejersken skal “fremme og respektere patientens ret til selvbestemmelse, uanset
dennes individuelle værdier og livsmål, forudsat at det ikke krænker andres rettigheder og
livsmål” (Sygplejeetisk Råd 2014 s. 18). Her vil kunne opstå et etisk dilemma, idet
sygeplejersken på den ene side skal medvirke til en værdig død og på den anden side skal
respektere patientens ret til selvbestemmelse. Spørgsmålet bliver, hvordan en værdig død
defineres og hvornår behandlingen er udsigtsløs, hvilket kan opfattes forskelligt fra patient til
sygeplejerske.
I en amerikansk artikel Conflicts in Goals of Care at the End of Life (Koesel & Link 2014)
beskrives det, hvordan der ses et øget brug af intensive afdelinger til patienter, der betragtes
som terminalt syge og er ved afslutningen af livet. Afdelingerne anvendes i et forsøg på at
opretholde livet hos disse patienter. I artiklen vises det, gennem et kvalitativt casestudie,
hvordan brugen af fortsat livsforlængende interventioner kan skabe etiske konflikter og
moralsk lidelse hos sygeplejerskerne (Ibid.). Behandling på et intensivt afsnit kan skabe stor
usikkerhed for patienter med en dårlig eller terminal prognose, og deres pårørende. På
Side 4 af 45
intensive afdelinger er der fokus på at hjælpe patienten med at komme sig. Er dette ikke
muligt, er det de professionelles opgave, at hjælpe patienten og de pårørende med at acceptere
en fredfyldt oplevelse af livets afslutning. Disse to modsatrettede mål, kan medføre etiske
konflikter, når sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende ikke er enige om eller har
samme forventninger til plejens kurs (Ibid.).
Ifølge Koesel & Link (2014) kan behandling ved livets afslutning, medføre en intern kamp for
sygeplejersken som føler, at hun skader frem for at hjælpe patienten. Sygeplejerskerne er især
konfronteret med udfordringerne i at bibeholde behandling, og udføre ærlig kommunikation
og emotionel støtte til patienten og pårørende. Denne type konflikt er blevet påvist som
værende en af de hyppigste konflikter på intensive afdelinger. Det er blevet påvist, at
konflikter som denne, ultimativt fører til udbrænding af personalet og forringet kvalitet af
plejen (Ibid.).
En amerikansk artikel viser, via en kvantitativ tværsnitsundersøgelse, at sygeplejersker på en
semiintensiv afdeling har en øget følelse af magtesløshed og psykisk utilpashed, ved
behandling der er udsigtsløs (Mobley et. al. 2007). En af sygeplejerskens opgaver er, at
varetage plejen for patienten, også selvom patienten ikke får det bedre og udsigterne ikke er
positive. På en semiintensiv afdeling vil sygeplejersken stå i situationer, hvor behandlingen er
udsigtsløs. En udsigtsløs behandling er, når der blandt andet anvendes livsforlængende
behandling til døende patienter, hvor der er ikke er nogen udsigter for helbredelse (Ibid.).
Disse undersøgelser viser, at sygeplejerskerne kan blive påvirket negativt når behandlingen
fortsættes, selvom den er udsigtsløs. Det må formodes, at det også er noget danske
sygeplejersker oplever.
1.4 Patientens ønske og behandling til det sidste
I 2003 blev Ordningen vedrørende eksperimentel behandling etableret. Ordningen omhandler
rådgivning om mulighederne for eksperimentel behandling, for mennesker med livstruende
sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2015). I denne forbindelse skal livstruende forstås som, at
sygdommen indenfor en kortere periode vil føre til, at den enkelte patient vil dø af
sygdommen. Patienterne vil ofte have gennemgået flere forskellige behandlinger og betragter
eksperimentel behandling som en sidste mulighed. Eksperimentel behandling er defineret som
Side 5 af 45
behandling hvor “der ikke findes samme grad af videnskabelig dokumentation for effekten af
behandlingen som ved en etableret behandling og den ikke foregår i et forskningsmæssigt
regi” (Sundhedsstyrelsen 2015 s. 6).
I 2014 var der indsendt 404 nye patientsager til Ordning vedrørende eksperimentel behandling
(Ibid.). Dette kan pege på, at trods patienterne ved, at der ikke findes en anerkendt behandling
der kan helbrede dem, ønsker de at forsøge alternativer. Dette er f.eks. endnu ikke korrekt
afprøvet behandling, og hvor viden om bivirkninger er ukendte. Sundhedspersonalet kan
herved komme i en situation, hvor de må behandle til det sidste, på trods af at patienten er
kategoriseret som livstruende syg og inden for en kort periode måske vil dø. Det ser altså ud
til, at patienten ikke formår at finde ro i beslutningen om at afslutte behandling og få en
fredfyldt død.
I artiklen Vi behandler vores døende til allersidste suk af Line Vaaben (2015) fremhæves det,
hvordan døden og uhelbredelig sygdom er blevet et felt, hvor flere medicinske og
behandlende interventioner sættes i gang, i et forsøg på at udskyde døden. Dette medfører, at
døden ikke længere er et eksistentielt fænomen, som patienten kan forsone sig med, men er
blevet et medicinsk kapløb (Vaaben 2015). Behandling til det sidste, samt livsforlængende
behandling, kan gå hårdt ud over patientens livskvalitet. Patienter lever med deres sygdom og
symptomer i længere tid, hvilket kan betyde smertefulde følger af behandling og nedsat
livskvalitet (Ibid.).
Palliativt Videncenter (PAVI) gennemførte i 2012 en spørgeskemaundersøgelse om
danskernes viden og forestillinger om døden, samt ønsker til livet med livstruende sygdom og
afslutning af livet. Undersøgelsen viste bl.a. at 55% af deltagerne ønskede at dø i eget hjem,
mens kun 5% ønskede at dø på et hospital. Sundhedsstyrelsens tal fra samme år viste dog
modsatrettet at 21,9% rent faktisk døde i eget hjem, mens 48,5% døde på et hospital (PAVI
2013). Disse tal viser altså, at danskernes forventning om hvor de ønsker at dø, ikke stemmer
overens med i hvilke omgivelser de rent faktisk dør. Når en patient dør på et hospital, kan det
tyde på, at den døende patient har modtaget behandling i en eller anden grad, kort forinden
døden indtræffer.
Side 6 af 45
Tallene fra Sundhedsstyrelsens årsrapporter (2015) om Ordningen vedrørende eksperimentel
behandling, fundene fra PAVI (2013), omhandlende hvor danskerne ønsker at dø og rent
faktisk dør, samt fund fra nyere litteratur, Conflicts in Goals of Care at the End of
Life (Koesel & Link 2014), The relationship between moral distress and perception of futile
care in the critical care unit (Mobley et. al. 2007) og Vi behandler vores døende til allersidste
suk (Vaaben 2015), peger således på hvordan døden og uhelbredelig sygdom er blevet et felt,
hvor flere medicinske og behandlende interventioner sættes i gang. Dette kan medføre etiske
dilemmaer, der kan påvirke sygeplejerskerne individuelt, da der kan være forskellige
holdninger til, hvor længe behandlingen skal fortsættes og hvornår behandlingen er
udsigtsløs.
1.5 De etiske konflikter
Et etisk dilemma kan anskues ud fra en pligtetisk og en konsekvensetisk tilgang.
I pligtetikken betragtes mennesket som frit og autonomt og skal respekteres for dette. Fokus i
pligtetikken er på hvordan den enkelte handler, og ikke selve handlingens konsekvenser. Når
en handling skal bedømmes er konsekvenserne irrelevante, og det er selve handlingen der må
ses som enten god eller ond (Birkler 2013). Individet og handlingen er i fokus i pligtetikken,
og det enkelte individ kan handle frit mellem forskellige handlingsalternativer (Ibid.).
I konsekvensetikken stræbes der efter mest mulig lykke, for flest mulige mennesker i det
pågældende samfund, på samme tidspunkt. Etisk korrekte handlinger er dem der i forhold til
andre, skaber den størst mulige lyst og mindst mulige smerte eller ulyst. Der arbejdes ud fra et
lighedsprincip, hvor én persons lykke ikke kan overstige en andens, den enkeltes oplevede
lykke står i centrum (Ibid.). I konsekvensetikken er fokus altså rettet mod flere individer og
man ser på lykken i et samlet samfundsperspektiv.
Betragtes mennesket fra et pligtetisk synspunkt er individet unikt og derfor skal behandling af
den enkelte patient naturligvis finde sted. Betragtes mennesket i stedet konsekvensetisk, skal
lykken maksimeres og dermed må ressourcer i samfundet benyttes, til at opnå mest mulig
lykke for flest mulige og ikke kun det enkelte individ (Ibid.).
Side 7 af 45
Hvis dette sammenholdes med tallene fra Region H's takstkatalog (2012), er det en
forholdsvis lille gruppe der får glæde af denne indsats. På samfundsplan, med et
konsekvensetisk blik, kan der derfor stilles spørgsmålstegn ved, hvor længe behandling til
svært syge patienter skal fortsættes, og om den overhovedet skal iværksættes, hvis prognosen
for helbredelse er dårlig.
Det tyder altså på, at det er svært at afgøre, hvorvidt lykkemaksimering finder sted, idet det er
et spørgsmål om lykke skal måles for det enkelte individ eller for en samlet population.
Når et etisk dilemma betragtes, som det sygeplejerskerne oplever i forbindelse med fortsat
behandling, er det vigtigt at gøre sig klart, at der er ingen etiske principper der er vigtigere
end andre. Dilemmaet i dette projekt kan anskues fra både et pligtetiske og et
konsekvensetiske synspunkt. Det betyder, at der kan opstå et etisk dilemma hos bl.a.
sygeplejerskerne, da ingen af de etiske synspunkter er mere rigtige eller forkerte.
1.6 Litteratursøgningsproces
Ideen til projektet udsprang som en kombination af egne erfaringer fra klinikophold, samt
inspiration fra danske nyhedsmedier og debatter. Ved en bevidst tilfældig litteratursøgning,
hvor det der f.eks. høres eller læses i nyhedsmedier inspirerer (Hørmann 2013), blev artiklen
Vi behandler vores døende til sidste suk (Vaaben 2015) lokaliseret på avisen Informations
hjemmeside. Resultaterne af bevidst tilfældige søgninger, kan bruges som grundlag for
systematisk litteratursøgning, hvor fundene i artiklerne, omformes til søgeord der anvendes i
en specifik systematisk søgning (Hørmann 2013).
Med udgangspunkt i artiklen fra Information blev patientperspektivet belyst og fokus i den
videre systematiske litteratursøgning, var at afdække sygepleje perspektivet indenfor samme
område.
For at få viden om det valgte emne, er søgedatabaserne Cinahl og PubMed valgt. Baggrunden
for at vælge databaserne er, at de er internationale og bl.a. henvender sig til
sygeplejeprofessionen. Ved systematisk litteratursøgning, anvendes der søgeord som er
relevante i forhold til ens projekt, sammensat i en bestemt rækkefølge (Ibid.). Derudover er
søgningen blevet indskrænket, ved at ekskludere artikler der er fra før 2005. Dette
inklusionskriterier er sat op, for at få så ny viden som mulig.
Side 8 af 45
På PubMed er søgeordene “Nurses”, “futile”, “treatment” anvendt (Bilag 1). Der er anvendt
“AND” som boolsk operatør, for at få specificeret søgningen (Ibid.). Ved denne søgning
fremkom der 70 hits. Her havde artiklen The relationship between moral distress and
perception of futile care in the critical care unit, skrevet af Mobley et. al. relevans. Artiklen er
fra marts 2007. Artiklen beskriver et tværsnitsstudie omkring sammenhængen mellem
udbrændthed og udsigtsløs behandling.
Til en anden artikelsøgning blev databasen Cinahl benyttet. Cinahl er en database der især
egner sig godt til at finde kvalitativ forskning og artikler omhandlende patientoplevelser. På
databasen Cinahl bliver der stillet krav til artiklernes kvalitet, hvilket betyder at artiklerne er
peer-reviewed (Hørmann 2013). Søgeordene der blev anvendt var kombinationer af
synonymer for livsforlængelse, behandling og sygeplejerske. En af kombinationerne der blev
anvendt med AND som operator, var life prolonging, treatment og nurse (Bilag 2). Søgningen
blev afgrænset ved at vælge artikler der var maks 10 år gamle. Ved denne kombination af
søgeord og afgrænsning blev der fremsøgt 8 artikler, heraf blev artiklen Conflicts in goals of
care at the end of life af Koesel & Link fra 2014 udvalgt.
2. Afgrænsning
På baggrund af oplevelser i klinik og litteratursøgning er det fundet, at fortsat- og udsigtsløs
behandling og den værdige død er et felt med mange aspekter og kan anskues fra flere
perspektiver.
Set fra et samfundsmæssigt perspektiv bliver omkostninger til sengepladser, operationer og
rehabilitering bl.a. betragtet. Her ses eksempelvis at kravet om antallet af pladser til
rehabilitering er steget (Danske Regioner 2012; Sundhedsstyrelsen 2014). Dette kan altså tyde
på, at der bliver ydet mere og mere behandling.
Udsigtsløs behandling kan belyses ud fra et pligtetisk perspektiv, men også ud fra et
konsekvensetisk perspektiv. Som det nævnes tidligere, er der ingen af de etiske tilgange, der
er mere rigtige end andre. Derfor kan det være svært at give et endegyldigt svar, på spørgsmål
der er tilknyttet til udsigtsløs behandling og den værdige død.
Derudover er der patientens perspektiv. Som nævnt tidligere, viser en undersøgelse, at mange
danskere ønsker at dø hjemme, men at de fleste rent faktisk dør på hospitalet. Dette er
modsatrettet, hvilket kunne det tyde på, at der er mange danskere der får behandling til det
Side 9 af 45
sidste. Det kan være svært at se en problemstilling ud fra patientperspektivet. Men for
patientens pårørende kan det være svært, at der ikke bliver fundet ordentlig tid og ro til en
fredelig død, når fokusset er på fortsat behandling.
Sygeplejerskens og patientens problemstilling er grundlæggende den samme, men opleves
muligvis forskelligt. I dette projekt ønskes det dog, at betragte problemstillingen fra et
sygeplejerskeperspektiv.
Litteraturen viser at sygeplejerskerne kan stå i et etisk dilemma, i forhold til at skulle udføre
en behandling, som de måske finder udsigtsløs. Ifølge artiklen The relationship between
moral distress and perception of futile care in the critical care unit kan denne problemstilling
medføre, at sygeplejersken bliver udbrændt, og dermed ikke kan udføre sit arbejde optimalt
(Mobley et. al. 2007). I artiklen Conflicts in Goals of Care at the End of Life af Koesel &
Link fra 2014 påvises det hvordan fortsat behandling og modsatrettede mål, både mellem
sygeplejersker og læger, samt sygeplejersker og pårørende, kan medføre konflikter på
afdelinger.
Dette dilemma har altså ikke et endegyldigt svar, men det ønskes at belyse nogle af
aspekterne ud fra et sygeplejerskeperspektiv. Desuden er dette dilemma relevant at undersøge,
i det sygeplejerskerne ofte må stå i dette dilemma og sygeplejerskernes oplevelse af dette
aldrig er ens. Dette er en individuel oplevelse fra sygeplejerske til sygeplejerske. Derfor
ønskes der med projektet at belyse sygeplejerskernes oplevelse af dette, hvilket har ledt til
følgende problemformulering.
3. Problemformulering
Hvordan oplever sygeplejersken at arbejde med patienten, hvis sygeplejersken synes, at
behandlingen er udsigtsløs?
4. Metode og teori
For at indhente den ønskede viden anvendes der, i dette projekt, kvalitative eksplorative
forskningsinterviews som metode. Der arbejdes ud fra en humanvidenskabelig position. I
følgende afsnit vil videnskabsteorien og metodevalget beskrives.
Side 10 af 45
4.1 Videnskabsteoretisk position
I projektet er det sygeplejerskens oplevelse der er i fokus og der anvendes en
humanvidenskabelig tilgang. I humanvidenskab tages der udgangspunkt i subjektet. Dette
betyder, at der anvendes en kvalitativ metode. Når der tages udgangspunkt i subjektet, kan
resultaterne ikke generaliseres, men derimod vil resultaterne være ensidige og værdiladede
(Birkler 2011).
Projektets resultater vil analyseres ud fra en hermeneutisk tilgang. Hermeneutik betyder at
fortolke (Ibid.). Hans-Georg Gadamer er en af grundlæggerne af hermeneutikken. Gadamer
mener, at forståelse og forforståelse hænger sammen, når der arbejdes indenfor hermeneutik.
For at kunne forstå et givent emne, vil der bevidst eller ubevidst være en forforståelse af
emnet, inden projektet igangsættes (Ibid.). Når emnet undersøges, vil der opstå en ny
forforståelse, da der tilegnes ny viden omkring det undersøgte. Hermed skabes den
hermeneutiske cirkel, da forståelse og forforståelse fornyes (Dahlager & Fredslund 2013). Ny
viden skabes altså ved, at egen viden og anden viden, omkring et givent emne, mødes.
I dette projekt, vil der ubevidst være en forforståelse omkring emnet. Denne forforståelse
bygges på baggrund af oplevelser i bl.a. praktikken. Herefter vil forforståelsen af projektet
udvides og ændres, da der gennem litteratursøgning kommer ny viden til. På baggrund af
denne forforståelse vil interviewene blive udført. Forforståelsen vil spille ind i forhold til både
udformning og tolkning af interviewene. Efter interviewene vil der være en ny forforståelse
og forståelse omkring projektet, som efterfølgende vil blive analyseret. Efter analyse- og
fortolkning vil forforståelse og forståelse endnu engang ændres og vores viden vil udvides,
gennem en hermeneutisk cirkulær proces.
4.2 Metodevalg
Projektet udføres udfra en eksplorativt tilgang. I en eksplorativ undersøgelse er formålet, at få
viden om et område, endnu ukendt for forskeren, samt finde væsentlige sammenhænge
indenfor det undersøgte område. Gennem undersøgelsen dannes en udtømmende beskrivelse
af feltet (Thisted 2010). I det kvalitativt eksplorative design er forskningsmetoden typisk
interviews med personer med kendskab til området der ønskes belyst (Ibid.). Ifølge Kvale
Side 11 af 45
(1997) søger intervieweren at finde ny viden og nye vinkler på det undersøgte emnet. Det
eksplorative interview er derfor åbent og kun lidt struktureret.
4.3 Det kvalitative forskningsinterview
Kvale (1997) beskriver forskningsinterviewet som en samtale mellem to, ikke ligestillede
parter, idet intervieweren definerer situationen. For at interviewet bliver professionelt, kræves
en velovervejet spørgeteknik hos intervieweren. I det kvalitative interview er formålet at få
viden om den interviewedes livsverden, for senere hen at kunne fortolke de fænomener der
bliver beskrevet.
Det kvalitative forskningsinterview er anvendeligt, når det ønskes at belyse informanternes
oplevelser og erfaringer og få viden om forskelle og ligheder hos enkelte personer. Det
kvalitative interview kan yderligere anvendes når det ønskes at beskrive og analysere
processer som mennesker gennemgår (Christensen, Nielsen & Schmidt 2013).
4.4 Det semistrukturerede interview
Interviews kan være strukturerede, semistrukturerede og åbne, samt foregå som enkelt eller
fokusgruppeinterviews (Ibid.). Det semistrukturerede interview anvendes, når det ønskes, at
informanten skal være styrende, for hvordan interviewet forløber. I interviewets første
spørgsmål introduceres interviewets tema, og spørgsmålene tager herefter udgangspunkt i
informantens svar (Kvale 1997). Der arbejdes ud fra en interviewguide, hvilket udarbejdes
forinden
interviewet.
Interviewguiden
tager
udgangspunkt
i
problemformuleringen
(Christensen, Nielsen & Schmidt 2013).
Interviewguiden skal ikke være styrende for interviewet, men i stedet ses som de rammer der
sættes for interviewet og definerer de temaer der ønskes belyst (Ibid.).
Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) bærer det semistrukturerede interview præg af stor åbenhed
og nysgerrighed. Som interviewer ønskes det at forfølge de temaer informanten italesætter.
Spørgsmål fra interviewguiden kan derfor løbende omformuleres eller udelades under
interviewet (Ibid.).
Formålet med en interviewguide er, på samme tid at forsøge at frigøre sig fra denne, men
stadig holde fokus på temaerne (Glasdam 2013).
Side 12 af 45
Spørgsmålene i guiden skal lægge op til refleksion, og ikke være med til direkte be- eller
afkræfte problemformuleringen (Ibid.). Det er først i analysen af interviewmaterialitet, at
svaret på problemformuleringen skal findes.
Interviewene i projektet blev udført som enkeltpersonsinterviews, og informanterne var på
forhånd udvalgt ud fra fastsatte inklusionskriterier (Bilag 3). Der blev foretaget fire
interviews, ud fra en interviewguide med tre fastsatte temaer og spørgsmål knyttet til hvert
tema (Bilag 4). Inklusionskriterierne indebar, at to af informanterne var erfarne sygeplejerske
på afdelingen, defineret som sygeplejersker med en ansættelse på tre år eller derover. For de
to andre informanter var inklusionskriteriet, at de var enten nyuddannet eller med en
ansættelse på afdelingen på to år eller mindre. Interviewenes varighed var omkring 10
minutter pr. informant.
Inden interviewene blev udført, blev retningslinjerne til indsamling af empiri sikret. Dette
blev gjort ved at indhente mundtligt samtykke til interviewet, og sikre deltagernes anonymitet
(Bilag 5). Derudover blev deltagerne informeret om, at de til hver en tid kunne forlade
interviewet (Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013).
Interviewene blev optaget og efterfølgende transskriberet. Ved transskription oversættes
talesprog til skriftsprog, og transskription udgører den første del af den analytiske proces
(Kvale & Brinkman 2009).
4.5 Meningskondensering
Meningskondensering er en analysestrategi, som anvendes til at sammenfatte indholdet af
empirisk interviewdata til kortere formuleringer (Ibid.). I analysen af et interview er der fem
trin. På første trin søges det at finde interviewets helhed og hele interviewet gennemlæses. I
trin to findes de naturlige meningsenheder som informanten udtrykker dem, og i trin tre
omformuleres enhederne til enkelte temaer, som intervieweren forstå dem. I trin fire
sammenlignes meningsenhederne med projektets formål, og i trin fem omformuleres de
væsentlige temaer i interview til et deskriptivt udsagn (Ibid.).
I dette projekt blev de transskriberede interviews grundigt gennemlæst, med fokus på et
interview af gangen. Herefter blev hvert enkelt interview meningskondenseret i temaer, og
Side 13 af 45
først herefter sammenlignet på tværs, for at undersøge ligheder og forskelle mellem
interviewene. Først udførtes en sammenligning af de to interviews med de erfarne
sygeplejersker, dernæst en sammenligning af de to interviews af de uerfarne sygeplejersker.
Slutteligt en sammenligning mellem de erfarne og uerfarne sygeplejerskers præsenterede
temaer. Udsagnene blev fortolket ud fra egen forforståelse og en hermeneutisk tilgang, hvor
vi forsøgte at opnå en ny forståelse ved at sætte vores allerede etableret forforståelse i spil.
4.6 Teorivalg
4.6.1 Patricia Benner
Patricia Benner er en amerikansk sygeplejeteoretiker, som i 1984 udgav bogen og teorien Fra
novice til ekspert. Teorien er inspireret at Dreyfus-brødrene og beskæftiger sig med
sygeplejerskens personlige såvel som faglige kompetencer. Teorien har skabt en ramme til at
forstå, hvordan sygeplejersken opnår klinisk excellence (Benner 2009). I Benners (2009) teori
bliver fem færdighedsniveauer hos sygeplejersken beskrevet. Benner mener at sygeplejersken
starter på niveauet novice og kan gennem tillærte kliniske kompetencer og erfaringer, bevæge
sig gennem niveauerne avanceret nybegynder, kompetent og kyndig, for til sidst at nå
ekspertniveauet. Novicen har ikke nogle erfaringer, hvilke er nødvendige for at tilegne
færdigheder og novicen må derfor handle ud fra forskrifter og regler. Jo mere erfaren
sygeplejersken bliver, jo flere aspekter udvikler sygeplejersken. Aspekter dannes ud fra
tidligere erfaringer med konkrete situationer. Den nyuddannede sygeplejerske bruger meget
tid på aspektgenkendelse, men jo mere erfaring sygeplejersken opnår, jo mere holistisk bliver
sygeplejersken i hendes beslutningstagning og opfatter situationer som helheder fremfor
opdelte aspekter. På ekspertniveau har sygeplejersken ikke brug for analytiske principper som
fx. retningslinjer for at handle, idet eksperten handler ud fra en enorm erfaringsbaggrund og
en forståelse for total situationen. Eksperten har en forståelse og fornemmelse for hvordan en
situation vil udvikle sig og baserer sin holistiske sygepleje på baggrund af egne dannede
erfaringer (Ibid.).
I dette projekt vil Patricia Benners teori blive anvendt, til at belyse hvorfor der kan være
forskel på udsagn og oplevelser hos de erfarne og uerfarne sygeplejersker i interviewene.
Side 14 af 45
4.6.2 Peter Kemp
Peter Kemp er født 1937 og er dr.theol. fra Københavns Universitet. Kemp har stor interesse
indenfor filosofi, og især den franske har været en stor inspirationskilde. Bl.a. Paul Ricoeur,
Jean-Paul Sartre og Maurice Merleau-Ponty har været inspirationskilder for Kemp (Kemp
1991). Peter Kemp beskæftiger sig bl.a. med de fire omsorgs principper. De fire
omsorgsprincipper omhandler, respekt for selvbestemmelse, agtelse for værdighed, hensyn til
integritet og ængstelse for det sårbare. Principperne skal ses som en hjælp til, hvordan man
yder den bedste omsorg for et andet menneske. De skal altså ikke ses som noget man skal
gøre, men som vejledende, for hvordan den bedste omsorg kan udøves for et andet menneske
(Kemp 2001). I forhold til dette projekt kan de fire omsorgsprincipper anvendes til at belyse
hvordan sygeplejersken kan yde den bedste sygepleje til hver enkelt patient.
5. Analyse
Analysen foretages ud fra en hermeneutisk tilgang, hvor vores forforståelse vil blive sat i spil.
Igennem meningskondensering er tre væsentlig temaer fremkommet; Sygeplejerskens
indflydelse på lægens beslutning omkring fortsættelse af behandling, Tiden og den værdige
død og Forenelighed mellem ro og behandling til det sidste. Disse temaer vil analyseres ud fra
forskningsartikler, juridisk vejledning, samt teori fra sygeplejeteoretiker Patricia Benner og
teolog og filosof Peter Kemp.
Informanterne vil i analysen benævnes E1 og E2 (svarende til erfaren 1 & 2) og UE1 og UE2
(svarende til uerfaren 1 & 2) (Bilag 3).
5.1 Sygeplejerskens indflydelse på lægens beslutning omkring fortsættelse af behandling
De interviewede sygeplejersker var enige om, at beslutningen omkring hvorvidt behandling til
de kritisk syge patienter skulle fortsættes, var en lægelig beslutning. Sygeplejerskerne mente,
at ansvaret var placeret hos lægerne, men at sygeplejerskernes observationer havde en vis
indflydelse på lægernes beslutning.
Sygeplejerskernes oplevelser af at være involveret i denne beslutning varierede, men de så det
som en vigtig del af deres arbejde. Samtidig frustrerede det sygeplejerskerne og gik ud over
deres selvvurderede faglighed, når de ikke synes at lægernes beslutning stemte overens med,
hvad de oplevede som mest værdigt for patienten.
Side 15 af 45
Sygeplejerske E2 udtrykte:
“Ja, jeg synes egentlig vores læger er gode til at høre om hvad vi synes. Om vi er
enige i de beslutninger der bliver taget, men det er jo en lægelig beslutning, så på den
måde synes jeg ikke at vi er med. Men jeg synes egentligt, at de er gode til at skabe en
dialog”.
Sygeplejersken giver her udtryk for, at hun synes det er en lægelig beslutning, om
behandlingen skal fortsætte eller ej, og at lægerne er gode til at skabe en dialog.
Sygeplejerske E1 udtrykker følgende:
“øhm, nej, ikke, selvfølgelig kan jeg sige min mening og den bliver måske også lyttet
til nogle gange, men i bund og grund er det en lægelig vurdering”.
Denne sygeplejerske siger ligeledes at det er lægen der har ansvaret, men føler sig ikke i lige
så høj grad involveret i beslutningen omkring behandlingen.
Sygeplejerskerne er altså enige i, at beslutningen er lægelig, men i hvor høj grad deres mening
spiller ind, i forhold til beslutningen omkring behandlingen, er forskellig.
Eftersom sygeplejerskerne har forskellige holdninger omkring deres indflydelse på
beslutningen omkring behandlingen, må det formodes, at sygeplejerskerne og lægerne også
har forskellige holdninger omkring behandlingen.
Ifølge casestudiet af Koesel & Links (2014), kan forskellige holdninger omkring
behandlingen, skabe konflikter mellem pårørende og plejepersonalet. Det må formodes, at det
samme kan gøre sig gældende, hvis der er uenighed, omkring behandlingen, i
personalegruppen.
I interviewene blev det fundet varierende, i hvor høj grad sygeplejerskerne følte sig involveret
i beslutningen, om behandlingen til patienterne skulle fortsættes. Sygeplejerskerne synes, at
det var med til at øge kvaliteten af deres arbejde og anerkende deres faglighed, når de havde
Side 16 af 45
en del i beslutningsprocessen. Samtidig synes sygeplejerskerne, at det var frustrerende når
deres mål for behandlingen ikke stemte overens med lægernes beslutning.
En uerfarne sygeplejersker UE2 beskrev det som:
“Det gør at man bliver mere faglig stolt af sit arbejde og man lægger mærke til nogle
flere ting i løbet af dagen, fordi man føler at det er vigtigt. ...jeg ved at jeg aldrig er
med i det endegyldige, øhm så derfor er ansvaret kun stort i forhold til hvordan
lægerne kigger på det ...så jeg føler ikke at jeg har et ansvar der, eller et pres.”
Sygeplejersken synes altså, at det at være involveret i beslutningen gjorde, at hendes
faglighed blev anerkendt og var glad for at kunne bidrage med sin viden. Samtidig sagde hun
dog, at ansvaret lå hos lægerne.
En erfarne sygeplejerske E1 udtrykte det som:
“Jamen det, sådan er det jo. Jaaaa. Men det er jo ikke altid nemt at passe en patient
så, hvis man ikke føler der er noget som helst, og de (lægerne) synes, ej vi kører
videre, weekenden over. Og så tænker man… hvorfor?”
Det tyder på, at denne sygeplejerske finder det frustrerende at behandle en patient, hvis
sygeplejersken ikke mener at patienten kan komme sig, men lægerne alligevel vælger at se
tiden an. Sygeplejersken undrer sig over hvorfor denne beslutning bliver truffet, og synes det
er svært at passe en patient, når sygeplejersken ikke mener at der er mere at gøre for
patienten.
Ifølge kapitel 5, paragraf §15 i Sundhedsloven, må behandling ikke udføres, uden patientens
samtykke (Retsinformation 2014a). I Peter Kemps (2001) fire etiske principper, omhandler
første princip respekt for selvbestemmelse. For at en patient kan give sit samtykke, vil det
indebære, at patienten er på lige fod med lægen. Dette er ofte ikke tilfældet, da lægen er den
professionelle (Kemp 2001). Derfor vil der altid være en form for paternalisme til stede, når
der skal gives samtykke til behandling og lægen skal mestre dette på bedst mulig vis, så
lægens ord ikke bliver manipulerende overfor patienten og går ud over patientens
selvbestemmelse (Ibid.). Sygeplejersken må i denne sammenhæng være patientens advokat og
udtrykke patientens ønsker, når beslutningen om behandling skal finde sted.
Side 17 af 45
I følge Koesel & Links’ (2014) casestudie oplever sygeplejersker det som frustrerende når
patienten og de pårørende ikke bliver korrekt informeret om prognosen og kan være givet et
falskt håb om overlevelse. Hvis sygeplejersken ikke er enig med lægens beslutning omkring
fortsættelse af behandling, kan sygeplejersken oplever dette uetisk, hvilket kan påvirke
hendes pleje til patienten og kommunikationen til pårørende (Ibid.).
Det kunne tyde på, at det er de samme frustrationer sygeplejerske E1 oplever, når hun ikke er
enig i eller ikke forstår lægens beslutning. Sygeplejersken kan opleve det, som om hun ikke er
i stand til at yde ærlig kommunikation til patienten og de pårørende om plejens kurs. Hvis
patienten ikke er i stand til at udtrykke sig og det er lægen, der beslutter hvordan den
fremtidige behandling skal være, kan sygeplejersken føle deres rolle som værende meget lille.
Sygeplejersken kan muligvis føle, at hendes observationer bliver tilsidesat og lægens
paternalisme bliver for stærk. Dette kan muligvis medføre, at sygeplejersken føler sig
utilstrækkelig, at hun ikke føler, at hun kan stå inde for behandlingen og sætter
spørgsmålstegn ved hvorfor behandlingen skal fortsættes.
Forskellen på den erfarne og den uerfarnes sygeplejerskes oplevelse af, hvordan det er at være
en del af beslutningen, kan belyse ud fra sygeplejeteoretikeren Patricia Benners teori
præsenteret i afsnit 4.6.1.
Ifølge Benner (2009) vil sygeplejerskernes erfaringsniveau præge tankegangen og forskellen
på sygeplejerskernes handlinger og derfor antageligvis også holdninger, knyttet til det at være
en del af beslutningen. Den uerfarne sygeplejerske UE2 beskrev, at hun handlede ud fra
lægens forskrifter og placerede ansvaret hos lægen, hvilket hun havde det fint med. Denne
sygeplejerske lod altså lægerne om at træffe beslutningen og virkede til at acceptere denne,
uafhængigt af hvilket udfald beslutningen havde. Dette viser hvordan sygeplejersken på
novice niveau arbejdede efter fastsatte forskrifter, og ikke har erfaring nok til at lade sig
påvirke af denne (Benner 2009).
Den erfarne sygeplejerske E1 var noget mere kritisk i sin holdning overfor lægen og den
beslutning der blev truffet. Den erfarne sygeplejerske var altså influeret af tidligere erfaringer
med lignende situationer og opfattede situationen i et holistisk perspektiv med mange aspekter
Side 18 af 45
(Ibid.). Den erfarne sygeplejersker har sandsynligvis erfaringer fra tidligere og lignende
patientsituationer og sætter derfor spørgsmål ved lægens beslutning, idet hun tidligere har
oplevet konsekvenserne af lignende beslutninger. Den uerfarne sygeplejerske har endnu ikke
haft disse oplevelser og erfaringer med lignende situationer og følger derfor retningslinjen
som lægen har fastlagt.
5.2 Tiden og den værdige død
I de fire interviews ses det, at alle sygeplejerskerne finder tiden som en afgørende faktor, i
forhold til behandlingen. Sygeplejerskerne mener, at kritisk syge patienter har brug for tid, før
der træffes en beslutning om fortsættelse af behandling skal finde sted eller ej.
Sygeplejerskerne mente desuden, at definitionen af udsigtsløs behandling var afhængig af,
hvilken livskvalitet patienterne ville opnå efterfølgende. Sygeplejerskerne oplevede at det var
frustrerende og de følte sig utilstrækkelige, når de havde stået i situationer, hvor de havde følt,
at behandlingen var fortsat for længe.
Sygeplejerske E2 udtrykker følgende:
“Jamen det er jo svært, for man har været her et stykke tid. Så kan man godt se, at i de
situationer, hvor man egentlig nogle gange tænker, at det er en patient vi egentlig ikke
kan redde, så kan det vende og, så bliver de faktisk rigtig gode.”
Her udtrykker sygeplejersken, hvordan patientens tilstand kan ændres over tid. Patientens
tilstand kan svinge fra at være utrolig kritisk, uden håb for overlevelse, til at patienten er i
bedring, og har en chance for at overleve. Dette er en erfaringsbaseret oplevelse, som
sygeplejerske E2 giver udtryk for.
Sygeplejerske E1 udtrykker:
“Tit skal de jo have tid kan man sige…så er det ikke så meget aktivt vi gør, andet end
de kan have et dræn eller et eller andet. Tit er det tiden der viser om de klare sig eller
om de ikke klare sig.”
I dette udsagn bliver der igen givet udtryk for, at tiden spiller en stor rolle i forhold til om
patienten vil overleve eller ej. Sygeplejersken siger, at hun ikke kan gøre andet end at lade
Side 19 af 45
tiden gå sin gang. Det ses i de ovenstående citater, at sygeplejerskerne er enige om, at tiden er
et vigtigt element i behandlingen af den kritisk syge patient.
Det kom frem i meningskondenseringen, at sygeplejerskerne var delvist enige i, at det var
frustrerende at stå i situationer, hvor de følte at behandlingen havde været fortsat for længe.
Her tolkes det som, at sygeplejerskerne refererede til situationer, hvor patienten ikke
overlevede.
Sygeplejerske UE1 udtrykker:
“Jamen man føler lidt man er utilstrækkelig, man føler ikke rigtigt der bliver hørt på
en øøhhmmm… og man føler lidt, at man ikke gør tingene for patienten.”
Dette tyder på at sygeplejersken ikke føler, at hun slår igennem med sin sygepleje og hendes
faglighed ikke bliver anerkendt, når sygeplejersken vurderer, at der ikke bliver taget højde for
hendes observationer. Sygeplejersken bliver frustreret, når hun føler, at den sygepleje hun
udøver ikke kommer patienten til gavn og det ikke er i patientens bedste, at der bliver handlet.
Det kan være svært for sygeplejerskerne at stå i situationer, hvor de føler, at behandlingen har
været fortsat for længe. Dette skyldes, at der er forskellige opfattelser og meninger omkring
hvornår behandlingen er udsigtsløs, og derfor burde stoppes. Dette kan resultere i, at
sygeplejerskerne oplever moralsk lidelse og følelsesmæssig udmattelse i situationer med
patienter, hvor behandlingen har været udsigtsløs (Mobley et. al. 2007).
Derudover viser tværsnitsundersøgelsen af Mobley et. al. (2007), at der en stigning i
sygeplejerskernes oplevelse af følelsesmæssig udmattelse, når de står i situationer, hvor de har
følt, at behandlingen har været fortsat for længe. Det kan altså tyde på, at sygeplejerskerne fra
interviewene er i risiko for at opleve den samme følelsesmæssige udmattelse. Dette vil kunne
ske, hvis de gentagne gange oplever at stå i situationer, hvor de føler, at behandlingen har
været fortsat for længe.
Side 20 af 45
Hvornår sygeplejerskerne mente at behandlingen havde været fortsat for længe, varierede fra
patient til patient og som nævnt mente sygeplejerskerne, at det var nødvendigt at give
patienterne tid til at komme sig og give dem alle chancer.
En sygeplejerske UE2 udtrykker:
“...for man kan aldrig give personer nok tid tror jeg. ...man kan godt nogle gange føle
at det kan være svært og fortsætte noget når man har en fornemmelse af, at det
måske ikke ender ud i noget godt. Men det er til gengæld også rart at man giver folk
den chance de skal have. ...der er er selvfølgelig grænser for hvor lang tid man kan
fortsætte”
Denne sygeplejerske viser nogle ambivalenser. På den ene side kan patienten ikke få tid nok,
på den anden side synes sygeplejersken også at der er grænser. Dette viser, at der ikke er
noget klart svar på området og det er meget individuelt fra sygeplejerske til sygeplejerske og
især fra patient til patient. Sygeplejerskerne nævnte dog alle, at de mente at den udsigtsløse
behandling hang sammen med hvilken livskvalitet patienterne endte med at have og
livskvalitet var endnu et gennemgående tema.
Dette illustreres i udsagnet fra sygeplejerske UE1:
“jamen øh, der snakker man nok også en hel del om livskvalitet ikk… øøøh…. fordi
udsigtsløs behandling det er jo meget forskelligt fra hvilken patientgruppe man
snakker om. oooog. øøøøh. altså hvor de har været tidligere og hvad de har kunnet.
oooog. øøøhm. ...og hvad de ønsker”
og sygeplejerske E1 udtaler:
“men selvfølgelig skal man ikke kun kigge på alderen. Det kommer an på
livskvaliteten, hvordan de var før de blev syge og…. der er jo den 60-årige der sidder
fuldstændigt forstenet derhjemme, også er der den 80-årige der danser fandango”
Sygeplejerskerne mener at patienterne aldrig kan få tid nok, og det hele i sidste ende afhænger
af livskvalitet hos det enkelte menneske, dette viser hvordan sygeplejersken betragter ethvert
menneske som unikt.
Side 21 af 45
I Helsinki-erklæringen II er det et krav, at ethvert menneske respekteres som selvstændig
person, og ikke kun som en genstand for medicinske manipulationer. Ifølge Immanuel Kant er
ethvert individ mål i sig selv. Disse tanker ligger til grund for det første princip for omsorg respekt for selvbestemmelse. Princippet udspringer af ideen om, at individet er frit og skal
have mulighed for at udvikle sig efter egne ønsker for det fremtidige liv (Kemp 2001).
Ved sygdom kan selvbestemmelse være svær at respektere, idet mennesket ikke magter at
beskytte sig selv. På baggrund heraf udspringer yderligere tre principper med fokus på
omsorg. I andet princip, agtelse for værdighed, beskriver Kemp (2001) hvordan værdigheden
kendetegnes som værende “det mest selvstændige og magtfulde hos mennesket” (Ibid.).
Agtelse for værdighed, er ikke kun agtelse for mennesket evne til fornuftig tænkning, men
agtelse for menneskets eksistens i det hele taget. På denne måde er det ikke kun det
fornuftshabile og raske menneske, der skal ses som værdigt og respekteres herfor, men også
det svært syge eller handikappede menneske (Ibid.).
Betragtes mennesket som et frit og unikt individ, må livskvalitet også være unik og skal
defineres ud fra individets egne ønsker. Er individet kritisk syg og ikke i stand til at give
udtryk for egne ønsker og opretholde selvbestemmelse, må andet omsorgsprincip træde i
kraft. Her skal patientens værdighed anerkendes, i kraft af patientens eksistens som menneske
(Kemp 2001). Dette betyder, at sygeplejersken må kende til, hvad livskvalitet er for denne
patient og ikke lade sig influere af hvad sygeplejersken selv mener livskvalitet er. Formår
sygeplejersken at afdække dette ved f.eks. hjælp fra pårørende og uden at sætte egne
holdninger i spil, anerkendes patientens værdighed og eksistens, idet livskvaliteten defineres
ud fra patientens egne udsagn.
I Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om
afbrydelse af behandling, uden for sygehuse (Retsinformation 2014b) er det beskrevet
hvordan beslutningen om livsforlængende behandling skal påbegyndes eller afsluttes. Det er
en komplekst beslutning og skal vurderes ud fra patientens syn eller skønnede syn
sammenholdt med en konkret lægefaglig vurdering. I vejledningen pointeres det også,
hvordan beslutningen om livsforlængende behandling samt fravalg heraf, skal udvise respekt
Side 22 af 45
for det enkelt menneskes integritet og selvbestemmelse. Desuden er det beskrevet, at vurderes
patienten som varigt inhabil skal nærmeste pårørende inddrages i beslutning (Ibid.).
Vejledning fastsætter altså nogle rammer for det sundhedsfaglige personale, når der skal
træffes en beslutning om, hvorvidt fortsat behandling skal finde sted. Det er i denne
vejledning også tydeligt, hvordan princippet om ret til selvbestemmelse og agtelse for
værdighed ligger til grund for udarbejdelse af rammerne. Når det beskrives hvordan
livsforlængende behandling kan stoppes grundet “konsekvenserne af sygdommen eller
behandlingen vurderes som at være meget alvorlige eller lidelsesfulde” (Retsinformation
2014b s. 5), er der fokus på hvilken livskvalitet patienten kan ende med at opnå, grundet
behandlingen, og det er en vigtig overvejelse for om behandlingen skal fortsættes.
Livskvalitet er altså i denne vejledning en medvirkende faktor, til en beslutning om
behandling skal fortsættes og det er patienten og evt. den inhabile patients pårørende der er
med til at definere livskvalitet.
5.3 Forenelighed mellem ro og behandling til det sidste
Der var enighed blandt sygeplejerskerne, der alle mente at den værdige død indebar, at
patienten var smertedækket, at der var ro omkring patienten og, at patienten ikke skulle være
alene idet de døde.
En erfaren sygeplejerske E1 udtrykte:
“Jamen det er, at man… er smertefri, angstfri og omgivet af sine pårørende… (pause)
og har ro.”
En anden erfaren sygeplejerske E2 udtalte:
“At der er øøh, ro omkring patienten, og det vigtigste for mig det er at vores patienter
ikke er alene, når de dør … Ja. For det er sådan at jeg tænker, jeg gerne vil herfra.”
I denne udtalelse blev det tydeligt, hvordan sygeplejersken blev influeret af egne ønsker og
forventninger. Dette underbygger hvordan den værdige død er individuel og ikke så nemt
lader sig definere.
Side 23 af 45
Mennesket bliver påvirket af spirituelle og kulturelle værdier, i forhold til hvordan de ønsker
at dø. Hverken patienter, pårørende eller sygeplejersker har den samme definition på, hvordan
de synes deres liv skal afsluttes (Koesel & Link 2014). Den individualitet der er omkring
døden, ses i tekstuddraget fra den erfarne sygeplejerske E2. Det er altså vigtigt, at
sygeplejersken gør sig klart, at hendes definition på hvordan livet skal afsluttes, nødvendigvis
ikke er den samme som patientens.
Som det beskrives i vejledningen Etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse af
eller ophør med livsforlængende behandling (DASAIM 2008), kan patienternes ønsker
omkring livsforlængende behandling variere meget. Det vil kunne betyde, at en patient der
tidligere har givet udtryk for, at han ikke vil leve med en halvsidig lammelse og være
afhængig af andre, kan ændre sin mening til, at være taknemmelig over at være i live, på trods
af halvsidig lammelse og afhængighed af andre. For sygeplejerskerne er det derfor endnu
vigtigere, at de kan skelne mellem deres egen opfattelse af livskvalitet, og patientens
opfattelse af livskvalitet. Døden og den værdige død er et komplekst spørgsmål og de
sygeplejeetiske retningslinjer (Sygeplejeetisk Råd 2014) kan derfor med rette inddrages, når
det ønskes at belyse kompleksiteten og nogle af de overvejelser, der skal gøres i forbindelse
med hver enkelt patienttilfælde.
De sygeplejeetiske retningslinjer giver ikke noget svar på de dilemmaer der kan opstå, men
kan benyttes som model til at overveje de mange facetter, der er i større eksistentielle
problemstillinger, som døden. I de sygeplejeetiske retningslinjer (Ibid.) står der, at
sygeplejersken skal bistå til den værdige død, men også at sygeplejersken skal respektere
patientens ret til selvbestemmelse. Derfor er det altså vigtigt at sygeplejersken er bevidst om
hvad hun selv opfatter som en værdig død, men i endnu højere grad hvad hver enkelt patient
opfatter som en værdig død. På den måde bliver det patientens ønske der definerer plejen ved
livets afslutning og herved respekteres patientens ret til selvbestemmelse.
Den ene uerfarne sygeplejerske UE1 udtrykte følgende:
“øhm det er jo også lidt hvad det er for en patient der ligger i sengen… altså sådan op
til, at man ligesom dør, der synes jeg at det er vigtigt, at øhm, de er trygge, ikke har
Side 24 af 45
smerter...”
Den anden uerfarne sygeplejerske UE2 udtrykte:
“At man giver de folk en chance, det er uværdigt hvis man på den anden side ikke
giver folk en chance. øøøøhm… Selvfølgelig skal man ikke blive ved, hvis man ved
der ikke er noget i det … så den værdige død er at man giver patienterne den chance
de skal have. Uanset funktionsniveau før eller efter eller hvad man nu bedømmer”
Derudover udtrykte den uerfarne sygeplejerske UE2 følgende omkring den værdige død:
“Det er kun hvis man ikke sørger for at smertedække patienterne, og sørger for at de
har det godt. Hvis de ikke har det godt undervejs i behandlingen, hvis de har ondt og
de ligger og grimasserer og sådan nogle ting, så er det ikke værdigt. Det skal være
sådan, at man ikke har ondt, så det er nok en stor ting af det”.
De to uerfarne sygeplejersker er begge enige i, at patienten skal være smertedækket ved livets
afslutning. Men som sygeplejerske UE2 nævner, er det essentielle for hende, i forhold til den
værdige død, at patienten altid får en chance, hvilket ikke blev forklaret nærmere. Dette kan
være modsigende, da behandling ofte kan medføre en påføring af smerte hos patienten.
Sygeplejerske E1 udtrykker følgende:
“Ja, altså vi påfører jo patienterne smerte mange gange, ved forskellige tiltag og
scanninger”.
Dette uddrag fra den erfarne sygeplejerske bekræfter, at undersøgelse og behandling kan
medføre smerte. Det kan være svært for sygeplejerskerne at stå i situationer, hvor
behandlingen kan forudsætte, at der bliver påført smerte hos patienten.
Sygeplejerskerne der er indgået i interviewene, er alle ansat på en Neurokirurgisk intensiv
afdeling, hvilket betyder, at det ofte kan gå meget hurtigt, fra patienten bliver indlagt, til
døden indtræffer. Sygeplejerskerne kan komme til at stå i situationer, hvor det går så hurtigt,
at det endnu ikke er blevet bestemt, om behandlingen skal fortsættes, eller om palliativ pleje
skal sættes ind, inden patienten dør. Dette kommer blandt andet til udtryk i følgende citat af
sygeplejerske E2:
Side 25 af 45
“Ja, men engang imellem så går det så stærkt. Og så en gang imellem er der kaos på
stuen. Og en gang imellem er der rigtig mange mennesker og rigtig mange hænder på
patienten, lige idet de faktisk dør, øhm. Og det er desværre bare en del af det der med,
at de er kritisk syge og det går rigtig stærkt. Og en gang imellem kan man ikke opfylde
det med at familien skal være hos dem og sådan noget”.
Det tyder på, at det kan være svært at forene den rolige død med behandling, når det er
situationer der er akutte, og fokusset derfor er på behandlingen.
6. Diskussion
I det følgende afsnit vil projektets validitet diskuteres. Herunder vil projektets metode- og
teorivalg diskuteres.
I analysen blev der fundet frem til tre hovedtemaer som gik igen hos informanterne:
Sygeplejerskens indflydelse på lægens beslutning omkring fortsættelse af behandling, Tiden
og den værdige død, og Forenelighed mellem ro og behandling til det sidste. Det blev fundet,
at sygeplejerskerne mente, at ansvaret og beslutningen om hvordan behandlingen skulle
forløbe lå hos lægerne, mens sygeplejerskernes observationer blev inddraget i varierende
grad. Sygeplejerskerne mente, at dette var en vigtig del af deres arbejde og blev frustrerede
når lægernes beslutning ikke stemte overens, med hvad de mente var mest værdigt for
patienterne. Derudover mente sygeplejerskerne at det var vigtigt, at give patienterne tid, før
beslutningen omkring behandlingens kurs blev truffet. Desuden havde patienternes
livskvalitet indflydelse på, i hvilken retning plejen og behandlingen skulle gå. Livskvaliteten
var individuel og gjorde patienten unik og kunne derfor ikke defineres ud fra hvad
sygeplejersken mente var værdigt. Slutteligt mente sygeplejerskerne, at den værdige død
indtraf når patienterne var smertedækkede og der var ro omkring patienten. Ønsket om
smertefrihed kunne dog være svært at forene med fortsatte undersøgelser og behandling.
Desuden kunne den rolige død være svær at forene med specialet, hvor situationer ofte kunne
være akutte og kaotiske.
I dette projekt, blev det kvalitative semistrukturerede interview anvendt som metode til
indsamling af empiri. Fordelen ved denne metode er, at informanterne får lov at præsentere
deres livsverden og synspunkter, hvilket kan medføre ny viden. Ydermere er denne metode
Side 26 af 45
fleksibel og sikre at problemformuleringen hele tiden er i fokus (Thisted 2010).
Ulempen ved denne metode er, at når et interview udføres, vil der være en vis ulighed i
forholdet mellem interviewer og informant. Intervieweren har i forvejen fastsat dagsordenen,
etableret viden og holdning omkring det emne der undersøges og dette kan indvirke på,
hvordan
spørgsmålene
formuleres
(Kvale
&
Brinkman
2009).
I dette projekt, blev det erfaret, hvordan på forhånd egne dannede holdninger, havde
betydning for interviewet undervejs. Som novicer inden for udførelse af interview, blev
interviewene præget af, hvad vi selv gerne ville finde frem til og den baggrundsviden vi havde
på forhånd. Dette resulterede i, at interviewene blev fastlåste af interviewguiden og vores
forforståelse, fremfor at lytte til informanternes udsagn og forfølge disse.
Til belysning af empirien blev der er udvalgt to forskningsartikler. Forskningsartiklerne
adskiller sig fra hinanden gennem bl.a. metoden, hvor artiklen The relationship between
moral distress and perception of futile care in the critical care unit (Mobley et. Al. 2007) er en
kvantitativ artikel, og artiklen Conflicts in Goals of Care at the End of Life (Koesel & Link 20
14) er kvalitativ. Disse to artikler er benyttet for at opnå forskellige tilgange til undersøgelsen
af emnet.
Metodetriangulering er en måde hvorpå kombinationen af flere metoder, kan medvirke til at
give et mere fuldstændigt billede af et fænomen. Ved metodetriangulering inddrages flere
perspektiver og tilgange. Dette er med til at reducere bias og validere det undersøgte.
Metodetriangulering kan eksempelvis være anvendelse af et kvalitativt interview samt en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, til at udforske samme emne (Denzin 1978). Ud over
metodetriangulering, kan kildetriangulering benyttes med samme formål. Her er det dog ikke
kombinationen af forskellige metoder der anvendes, men inddragelse af flere forskellige
kilder, f.eks. både patienter og pårørende, eller journaler og dagbøger (Ibid.).
For at øge validiteten af dette projekt, benyttede vi baggrundslitteratur med forskellige
metodiske tilgange, og kildetriangulerede derved. At artiklerne havde to forskellige tilgange
betød at det var kilderne der blev trianguleret og ikke metoden. Skulle vi metodetriangulere
projektet, kunne dette være gjort ved, enten at lave et kvalitativt fokusgruppeinterview, denne
type triangulering betegnes som within-methods, eller udføre en kvantitativ undersøgelse som
et spørgeskema eller en journalaudit, og triangulere between-methods (Ibid.). Dette ville
Side 27 af 45
kunne validere projektet yderligere og få flere aspekter frem omkring problemstillingen og
dermed gøre projektet mere ekstern validt.
En svaghed ved projektets teori er, at den på trods af kildetrianguleringen er ret ensidig og vi
forinden projektets udførelse havde skabt en holdning til hvilke oplevelser, sygeplejerskerne
ville have haft og hvad vi derfor kunne forvente af svar.
Ved en bredere søgning havde vi muligvis kunne finde artikler, der også belyste andre
aspekter og oplevelser sygeplejerskerne havde haft i forbindelse med den anvendte
problemstilling. Desuden kunne en kildetriangulering, med anvendelse af patient- og
pårørendeperspektivet, have gjort projektet bredere og belyst andre oplevelser.
I forbindelse med diskussionen af projektets validitet, må både den interne og eksterne
validitet overvejes. I den interne validitet udforskes det, i hvor høj grad undersøgelsens
resultater er gyldige, for den gruppe projektet omhandler (Thisted 2010). Når den eksterne
validitet diskuteres, er det et spørgsmål om, hvorvidt resultaterne fra undersøgelsen er
generaliserbare til andre populationer (Ibid.). I dette projekt blev der udført fire interviews,
kriterierne til informanterne var på forhånd fastsat og var, at to af sygeplejerskerne var erfarne
og to var uerfarne. Hensigten var at undersøge, om perspektiverne på problemformuleringen
var forskellige, alt efter erfaringsniveau. Dette var dog også et forsøg på at underbygge
projektets interne validitet, i det populationen på den givne afdeling, generelt var
erfaringsmæssigt spredt. Ved at inddrage synspunkter fra begge grupper, ønskedes det at gøre
resultaterne mere generaliserbare for hele projektets population og hele den undersøgte
afdelings personale, og dermed forsøge at gøre projektet intern valid.
I forbindelse med en diskussion af resultaterne og teorien, om sygeplejerskernes udsagn og
temaet om livskvalitet, kan artiklen Etisk dilemma uden facit (Søndergaard 2009) fra
fagbladet Sygeplejersken inddrages. Her kondenseres svarene fra 36 patienter over 75 år. Alle
havde været indlagt på en intensiv afdeling, og de fleste i koma på et tidspunkt i forløbet. Et
år efter levede de et liv med forskellige fysiske begrænsninger, men alle udtalte, at de var
glade for at have overlevet. I artiklen fremgik det, at det udelukkende er patienten selv der kan
udtale sig om livskvalitet og, at pårørende kan være tilbøjelige til at dømme situationerne
mere negativ end patienten, der i sidste ende er taknemmelig over at være i live. Dette er på
Side 28 af 45
trods af, at deres livskvalitet kan være væsentligt forringet fra tidligere. I artiklen fremgår det
hvordan patientens ønske ændres over tid, og hvordan meget kan tolereres hos patienten, så
længe patienten i sidste ende får mere tid (Ibid.). Dette er altså et andet aspekt på
problemstillingen, end den teori der var bærende i indledningen.
I artiklen af Søndergaard (2009) er der fokus på patientperspektivet hvorimod i dette projekt,
er det sygeplejerskernes oplevelser, der er i fokus. I artiklen udtaler en sygeplejerske, at hun
ikke mener at de intensive afdelinger går for langt i forsøget på at forlænge livet hos kritisk
syge patienter, og patienterne selv er taknemmelig over at have overlevet, til trods for at de
har skulle leve et liv med fysiske begrænsninger. Dette er altså modsat af artiklen Vi
behandler vores døende til sidste suk (Vaaben 2015).
Dog påpeger artiklen også, at idet sygeplejersken er omkring patienten hele døgnet, vil
sygeplejersken opleve lidelsen meget stærkere end lægen, og en konflikt vil kunne udspille
sig, idet lægen også har et lægeløfte at skulle forholde sig til. Artiklen påpeger derfor, at det
tværprofessionelle samarbejde er vigtigt og etiske drøftelser, med udgangspunkt i patientens
bedste, er essentielle (Søndergaard 2009).
Dette viser altså, at sygeplejerskers oplevelser, lægers arbejde og patienternes præferencer
kan være forskellige. Det er derfor vigtigt at have teori med der belyser alle aspekter. Dette
ville være med til at validere projektet yderligere.
7. Konklusion
I følgende afsnit vil der konkluderes på resultaterne og analysen fra de semistrukturerede
interviews i forbindelse med følgende problemformuleringen:
-
Hvordan oplever sygeplejersken at arbejde med patienten, hvis sygeplejersken synes,
at behandlingen er udsigtsløs?
Igennem analyseprocessen blev der fundet frem til tre temaer, som de interviewede
sygeplejersker oplevede, i deres arbejde med den svært syge patient. Disse tre temaer var:
Sygeplejerskens indflydelse på lægens beslutning omkring fortsættelse af behandling, Tiden
og den værdige død, og Forenelighed mellem ro og behandling til det sidste.
Side 29 af 45
Med afsæt i disse temaer kan det konkluderes, at sygeplejerskerne er glade for at have del i
beslutningen omkring behandlingens kurs, men oplever det som frustrerende når de mener, at
plejens kurs fører til nedsat livskvalitet hos patienten. Derfor er der brug for en tværfaglig og
åben kultur på afdelingen, hvor sygeplejersker og læger kan udveksle synspunkter. Desuden
mener sygeplejerskerne, at det er vigtigt at give patienterne tid, inden kursen af behandlingen
træffes. Her er det patientens livskvalitet der er styrende for i hvilken retning dette skal gå.
I forbindelse hermed blev det gjort klart hvor svært livskvalitet er at definere og hvordan
sygeplejersken og de pårørendes egne holdninger herom, let kan blive pålagt patienten. Det
nævnes i diskussionen, at de pårørende kan have en tendens til at se mere negativt på
situationen. Det kan betyde, at ligesom sygeplejerskerne kan komme til at se livskvaliteten ud
fra deres eget synspunkt, kan de pårørende komme til det samme. Hertil kan det konkluderes,
at sygeplejerskerne skal kunne gøre det klart overfor de pårørende, at det skal være patientens
opfattelse af livskvalitet de tænker på, og ikke deres egen opfattelse. I den forbindelse er det
altså vigtigt at sygeplejersken lærer at skelne hvad der er hendes egne ønsker, hvad der er de
pårørendes ønsker og vigtigst af alt, er patientens ønske. Slutteligt konkluderes det, at
sygeplejerskerne synes det vigtigste er, at patienterne er rolige og smertedækkede i det de dør.
Her kan der dog opstå en konflikt, idet nogle undersøgelser og behandlinger kan medføre
smerte og at patienterne ofte er kritisk dårlig og der derfor kan være meget uro omkring dem,
i det de dør.
Det vigtigste aspekt, der er kommet frem under dette projekt er, at sygeplejerskerne ofte
bliver influeret af deres egen opfattelse af hvad der er en værdig død for dem, og hvordan de
ønsker deres sidste tid skal være. Men den værdige død, den sidste tid og livskvaliteten er
individuel fra person til person. Derfor er det helt essentielt at sygeplejerskerne lærer at skelne
mellem deres egen opfattelse af livskvalitet og patientens livskvalitet. Hvis sygeplejerskerne
lærer at definere dette, vil de bedre kunne håndtere situationer, hvor de synes, at behandlingen
er udsigtsløs. Dette vil kunne mindske deres følelse af at være utilstrækkelige og frustrerede.
Side 30 af 45
8. Perspektivering
Det er konkluderet, at sygeplejerskerne skal kunne skelne mellem deres egen opfattelse af
livskvalitet og patientens livskvalitet. Denne individualitet der er i livskvaliteten,
perspektiveres til sygeplejerskens virksomhedsområder, at udøve, at lede, at formidle og at
udvikle sygepleje (Rath 2009).
Ifølge sygeplejerskens virksomhedsområde skal “sygeplejersken kunne formidle viden og
forskellige problemstillinger inden for sygepleje til patienter, pårørende, personale m.m.”
(Rath 2009 s. 84). I forhold til dette projekt, skal sygeplejersken bl.a. formidle svære beskeder
til pårørende. Her er det vigtigt, at sygeplejersken ikke bliver påvirket af egen opfattelse, da
det kan påvirke de pårørende. Derudover skal sygeplejerskerne kunne formidle deres
opfattelse og erfaring, omkring livskvalitet, videre til andre fagpersoner. Dette gøres, for at få
italesat den individualitet der er i livskvaliteten og medvirke til, at plejens kurs træffes som en
tværfaglig beslutning, med inddragelse af flere individuelle synspunkter.
For at sygeplejersken kan formidle eventuelle svære beskeder videre til pårørende, er det
essentielt, at sygeplejersken kan skelne mellem egen livskvalitet og patientens livskvalitet,
hvilket også belyses i analysen. Det samme gør sig gældende i forhold til formidlingen til
andet fagpersonale.
Når sygeplejerskerne lærer at skelne mellem deres egen opfattelse af livskvalitet og
patienternes livskvalitet, vil det kunne udvikle deres sygepleje. At udvikle sygepleje, er det
andet af de fire virksomhedsområder, som belyses her. Sygeplejersken skal blandt andet
kunne “identificere problemområder, igangsætte og gennemføre forbedringer i sygeplejen,
der er baseret på dokumenteret viden” (Rath 2009 s. 84). Eftersom sygeplejerskerne lærer at
definere livskvalitet, bliver de bevidste om forskellen på deres egen opfattelse af livskvalitet
og patienternes opfattelse af livskvalitet. Dette vil medføre, at der sker en udvikling i deres
sygepleje. Sygeplejerskerne vil blive mere bevidste omkring hvordan de kan udføre den
bedste sygepleje til patienten, men i høj grad også til de pårørende.
Når sygeplejersken udvikler egne kompetencer, vil der også ske en udvikling i den måde
hvorpå udøvelsen af sygeplejen sker. At udøve sygepleje er endnu et af sygeplejerskens
virksomhedsområder, og skal udføres med respekt for det enkelte menneskes ønsker. At
Side 31 af 45
udøve sygepleje indebærer bl.a. at “yde en professionel omsorg, der tager udgangspunkt i
patientens opfattelse af sin situation og en sygeplejefaglig vurdering heraf” (Rath 2009 s. 83).
Gennem dette projekt kan sygeplejerskerne tilegne sig ny viden, hvilket kan medføre en
ændring af praksis, og dermed vil udførelsen af sygeplejen udvikles.
Når sygeplejersken får ny viden, som dette projekt kan medvirke til, kan en ændring af
praksis muligvis finde sted og udførelsen af sygeplejen udvikles.
Denne udvikling i sygeplejen vil ikke kun komme de nuværende sygeplejersker til gavn, men
på længere sigt, vil det også kunne komme nyuddannede sygeplejersker til gavn. Hvis
nyuddannede sygeplejersker fra start lærer at definere livskvalitet, og blive bevidste omkring
individualiteten, vil det forbedre sygeplejerskernes måde at håndtere situationer, hvor de
nødvendigvis ikke er enige i behandlingen.
At lede sygepleje er endnu et af sygeplejerskens virksomhedsområder og indebærer at “lede
og
prioritere
arbejdsopgaver
arbejdet
og
i
plejegrupper,
samarbejde
med
superviserer
repræsentanter
gruppemedlemmer,
fra
andre
delegere
faggrupper
og
interessegrupper” (Rath 2009 s. 84). For at kunne opfylde dette område, skal sygeplejersken
altså være i stand til at samarbejde tværprofessionelt.
I dette projekt er fokusset på hver enkelt sygeplejerskes opfattelse. Men på trods af dette, er
det ligeså vigtigt, at samarbejdet mellem forskellige professioner fungerer, og at der er en
respekt og anerkendelse mellem dem. Som det belyses tidligere i perspektiveringen, skal
sygeplejersken dele sin opfattelse og erfaringer med andre fagpersoner, for at opnå en
udvikling af sygeplejen og måden hvorpå den udøves.
Her er det vigtigt, at det tværprofessionelle samarbejde fungerer, og at der er en gensidig
respekt. Dette belyses i Jody Gittell’s (2012) studier, som blandt andet har vist, at når en
arbejdsplads deler viden, har et fælles mål, og en gensidig respekt for hinanden, vil det være
med til at reducere følelsen af udbrændthed og udmattelse hos de ansatte (Gittell 2012).
Fokusset på det tværfaglige samarbejde, vil betyde, at det vil kunne mindske følelsen af at
være utilstrækkelig. Dette er blandt andet det, sygeplejerskerne fra interviewet oplever, i
situationer, hvor de synes behandlingen er udsigtsløs.
Side 32 af 45
9. Litteraturliste
-
Christensen, U., Nielsen, A. & Schmidt L. 2013 Det kvalitative forskningsinterview I:
Vallgårda, S. & Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab.
Munksgaard, 4. udgave, 3 oplag s. 61-89
-
Benner, P. 2009 Fra novice til ekspert - mesterlighed og styrke i klinisk
sygeplejepraksis Munksgaard, 1. udgave, 5. oplag s. 29-49, 106-115
-
Birkler, J. 2013 Filosofi og sygepleje. Munksgaard 1. udgave 7. oplag s. 40-48, 101110, 153-160
-
Birkler, J. 2011 Videnskabsteori. Munksgaard. 1. udgave 8. oplag s. 33-65
-
Dahlager L. & Fredslund H. 2013 Hermeneutisk analyse - forståelse og forforståelse I:
Vallgårda, S. & Koch. L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab.
Munksgaard, 4. udgave, 3. oplag s. 157-181
-
Danmarks Statistik 2014 Stor stigning i levetiden, Danmarks Statistik 2014
København. Lokaliseret d. 31.03.15 på http://danmarksstatistik.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=19038 s. 1-2
-
Danmarks Statistik 2000 Befolkningen i 150 år. Danmarks Statistiks trykkeri.
København. s. 7-63
-
DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin) 2008 Vejledning
vedrørende Etiske og andre overvejelser i forbindelse med undladelse af eller ophør
med livsforlængende behandling lokaliseret d. 20.05.2015 på:
http://www.dsit.dk/nationaleguidelines/vejledn_etik_undlad_livsforlaeng_behandl_pixi.pdf s. 1-6
Side 33 af 45
-
Danske Regioner 2012 Hjerneskade rehabilitering - kvalitet og økonomi i indsatsen
Lokaliseret d. 05.04.2015 på
http://www.regioner.dk/~/media/Mediebibliotek_2011/SOCIAL/Publikationer%20og
%20h%C3%B8ringssvar/2013/Hjerneskaderehabilitering%20%20kvalitet%20og%20%C3%B8konomi%20i%20indsatsen.ashx s. 1-36
-
Denzin, N. K. 1978 The research act: A theoretical orientation to sociological
methods. 2. edition, McGraw Hill, New York.
-
Etisk Råd 2002 Behandling af døende De svære beslutninger Etisk Råd. Lokaliseret
d. 05.04.15 på http://www.etiskraad.dk/upload/publikationer/aktiv-doedshjaelp-ogdoendes-forhold/behandling-af-doende/behandling_af_doeende.pdf s. 15-19
-
Gittell, J. H. 2012 Effektivitet i sundhedsvæsenet: samarbejde, fleksibilitet og kvalitet.
Munksgaard 1. udgave s. 19-59, 101-112, 123-135, 145-166
-
Glasdam, S. 2013. Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner I: Glasdam S. (red.)
Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige
metoder. Nyt Nordisk Forlag, 1. udgave, 3. oplag s. 95-107
-
Hørmann, E. 2013 Litteratursøgning. I: Glasdam S (red.) Bachelorprojekter inden for
det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag, 1.
udgave, 3. oplag s. 36-46
-
Kemp, P. 1991 Det uerstattelige - en teknologi-etik. Spektrum s. 13-120, 34-40, 55-61
-
Kemp, P. 2001 Principper for omsorg. I: Bjerrum, M. & Christiansen, K. L. (red.)
Filosfi, Etik, Videnskabsteori. Akademisk Forlag s. 1-18
-
Koesel, N. & Link, M. 2014, Conflicts in Goals of Care at the End of Life, Journal Of
Hospice & Palliative Nursing, 16, 6, CINAHL Plus with Full Text, EBSCOhost,
viewed 15 March 2015. s. 330-337
Side 34 af 45
-
Kræftens bekæmpelse 2015 Statistik om hjernetumorer. Lokaliseret d. 24.04.15 på
http://www.cancer.dk/hjernetumorer-hjernesvulst/statistik-hjernesvulster/
-
Kvale, S. 1997 Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans
Reitzel Forlag, 1. udgave, 14. oplag s. 17-60, 91-147
-
Kvale, S. & Brinkmann, S., 2009. Interview introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag København. 2. Udgave. s.
79-98, 119-142, 199-210, 223-242
-
Mobley, M. J., Rady, M. Y., Verheijde, J. L., Patel, B. & Larsona, J. S. 2007. The
relationship between moral distress and perception of futile care in the critical care
unit. Intensive and Critical Care Nursing (2007) 23 s. 256-263
-
Palliativt Videncenter (PAVI) 2013 Danskerne om livet med sygdom og død baggrundsrapport Palliativt Videncenter. København. lokaliseret d. 04.05.15 på:
http://www.pavi.dk/Libraries/Borgersite/Danskernes_viden_om_og_%C3%B8nsker_t
il_den_sidste_del_af_livet_-_Baggrundsrapport.sflb.ashx. s. 1-49
-
Rath, U. 2009 Virksomhed som sygeplejerske. I: Pedersen S. (red.) Sygeplejebogen 1
Patientologi. Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt Gads Forlag 3. udgave 2. oplag
s. 77-94
-
Region Hovedstaden 2012 Takstkatalog, opdateret 25. oktober 2012, Lokaliseret d.
31.03.15 på: https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/oekonomi/Regionensoekonomi-og-finansiering/PublishingImages/Sider/Regionens-budget-ogoekonomi/Takstkatalog%202012.pdf s. 1-16
-
Retsinformation 2014a. Lov om patienters medinddragelse i beslutninger.
Sundhedsloven nr. 1202 d. 14.11.2014 Lokaliseret d. 10.05.15 på
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710#Kap5
Side 35 af 45
-
Retsinformation 2014b Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling,
herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, uden for sygehuse
VEJ 9025, gældende fra 17.01.2014, lokaliseret d. 20. maj 2015 på:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161404 s. 1-16
-
Statens Serum Institut 2013 Cancerregisteret tal og analyse 2013 København
lokaliseret d. 15.04.15 på: http://www.ssi.dk/~/media/Indhold/DK%20%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre%20og%20kliniske%20databaser/
Registre/Cancerregisteret/Cancerregisteret%202013.ashx s. 1-51
-
Sundhedsstyrelsen 2013 Alternativ Behandling, sidst opdateret d. 12. dec. 2013
Sundhedsstyrelsen. København. Lokaliseret d. 31.03.15. på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/behandling-og-rettigheder/alternativbehandling
-
Sundhedsstyrelsen 2015 Rådgivning vedrørende eksperimentel behandling for
mennesker med livstruende sygdom - Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen.
København. Lokaliseret d. 31.03.15 på:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/A7F9BB2DDB114FC18B5
DBBF5B51BC4AA.ashx s. 1-17
-
Sundhedsstyrelsen 2012 Pakkeforløb for kræft i hjernen version 3.0,
Sundhedsstyrelsen. København. lokaliseret d. 31.03.15 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/KraeftPkforl/Hjernen3udg.pdf s. 149
-
Sundhedsstyrelsen 2011a Forløbsprogram for rehabilitering version 1.0,
Sundhedsstyrelsen. København. Lokaliseret d. 31.03.15 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/BOS/Hjernetraume/ForloebsprogramVoks
neHjernetraume.pdf s. 1-98
Side 36 af 45
-
Sundhedsstyrelsen 2011b Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med
erhvervet hjerneskade – traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og
encephalopati Sundhedsstyrelsen. København. Lokaliseret d. 31.03.15 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/behandling-og-rettigheder/genoptraening-ogrehabilitering/rehabilitering/~/media/0E79CA383EF84524B92AC687A4D3F9F7.ashx
-
Sundhedsstyrelsen 2014 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet
hjerneskade - en faglig visitationsretningslinje Version 1.0 Sundhedsstyrelsen.
København. Lokaliseret d. 31.03.15 på:
https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/~/media/23B4A64E97C747838382790
9E44D417C.ashx s. 1-61
-
Sygeplejeetisk Råd 2014 Sygeplejeetiske retningslinjer. Dansk Sygeplejeråd. 2.
udgave s. 1-24
-
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013. Lokaliseret d. 01.04.15 på
https://lms.intrapol.phmetropol.dk/cnnet/filesharing/SADownload.aspx?FileId=86744
2&FolderId=222582&ElementId=54109 s. 1-12
-
Søndergaard, B. 2009. Etisk dilemma uden facit. Sygeplejersken nr. 14 s. 18-19
-
Thisted, J. 2010 Forskningsmetoder i praksis: projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. Munksgaard, 1. udgave s. 48-64, 79-102, 167-202
-
Vaaben, L. 2015. Vi behandler vores døende til allersidste suk. 31. januar 2015.
Lokaliseret d. 16.03.15 på http://www.information.dk/523073 s. 1-3
-
Wyller, V. B. 2011 Det syge menneske II Gads forlag, 2. udgave, 1. oplag s. 119-120
Side 37 af 45
Bilag 1 – Søgeprotokol 1.1
Søgningens
fokusområde
Sygeplejerskers oplevelse og erfaringer af at fortsætte livsforlængende
behandling til kritisk syge patienter.
Søgebase
Cinahl
Søgeord
1.
Life prolonging
And
AND
2.
Treatment
And
AND
3.
Nurse
Antal hits
8
Udvalgt
artikel/artikler
Koesel, N. & Link, M. 2014 Conflicts in Goals of Care at the End of
Life, Journal Of Hospice & Palliative Nursing, 16, 6, pp. 330-337,
CINAHL Plus with Full Text, EBSCOhost, viewed 15 March 2015.
Evt. begrundelse Artiklen er et kvalitativt casestudie hvilket er praksisnært og beskriver
for valg
sygeplejerskers oplevelser i en specifik situation, hvor livsforlængende
behandling blev oplevet som udsigtsløs. Det var dette område der var
ønsket viden om ved projektets start.
Side 38 af 45
Bilag 2 - Søgeprotokol 1.2
Søgningens
fokusområde
Sygeplejerskers oplevelse og erfaringer af at fortsætte livsforlængende
behandling til kritisk syge patienter.
søgebase
PubMed
Søgeord
1.
Nurses
And
AND
2.
Futile
And
AND
3.
Treatment
Antal hits
70
Udvalgt
artikel/artikler
Melinda J. Mobley, Mohamed Y. Rady, Joseph L. Verheijde, Bhavesh
Patel, Joel S. Larson, “The relationship between moral distress and
perception of futile care in the critical care unit” Intensive and Critical
Care Nursing (2007) 23, 256—263
Evt. begrundelse Artiklen beskriver en tværsnitsundersøgelse. Undersøgelsen fandt frem
for valg
til, at sygeplejerskerne kunne føle sig følelsesmæssige udmattede, når de
stod i situationer, hvor de følte, at behandlingen var udsigtsløs.
Begrundelse for at vælge denne var, at den beskrev det vi ønskede at
undersøge i dette projekt.
Side 39 af 45
Bilag 3 - Flowdiagram over udvælgelse af informanter
Side 40 af 45
Bilag 4 – Interviewguide
Vilkår:
•
•
•
•
Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis du
trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med blive anvendt.
Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
Oplysninger der indgår i opgaven/projektet vil blive opbevaret forsvarligt indtil
opgaven/projektet er afsluttet. Herefter slettes/makuleres alle oplysninger.
Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven/projektet.
Problemformulering:
Hvordan oplever sygeplejersken at arbejde med patienten, hvis sygeplejersken synes/vurderer
at behandlingen er udsigtsløs?
Indledende spørgsmål:
•
•
•
Hvor længe har du været uddannet sygeplejerske?
Hvor har du tidligere været ansat?
Hvor længe har du været ansat her?
Tema:
1. Beslutningen
•
Oplever du, at du er involveret i beslutningen om behandlingen til den kritisk syge
patient skal fortsættes? ...og hvordan oplever du det?
2. Behandling til kritisk syge patienter
•
•
•
Hvad forbinder du med udsigtsløs behandling?
Har du stået i situationer, hvor du har følt, at I har fortsat behandlingen for længe?
Hvordan har det været for dig som sygeplejerske, at stå i denne situation?
3. Værdighed og døden
•
•
Hvad forbinder du med en værdig død?
Har du stået i situationer, hvor du har følt, at fortsat behandling ikke kan forenes med
en værdig død? Hvis ja, hvordan havde du det med den situation?
Side 41 af 45