Aalborg Universitet Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1
Aalborg Universitet Limfjordens Kystlandskaber Mikkelsen, Jacob Bjerre Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Mikkelsen, J. B. (2015). Limfjordens Kystlandskaber: Årsrapport 1. (AD:MT , Vol. 87). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: December 30, 2015 limfjordens kystlandskaber Årsrapport 1 Titel: Institut: Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Institut for Arkitektur & Medieteknologi Forfatter: Ph.d. studerende Jacob Bjerre Mikkelsen Layout: Ph.d. studerende Jacob Bjerre Mikkelsen Skriftserie: ISSN nr.: Volumen nr.: Udgave: Finansieret af: Forside illustration: Andre illustrationer: Tak til: Arkitektur & Design (A&D Files) 1603-6204 87 1 (Årsrapport 1 dokumenterer første års arbejde i det treårige projekt ’Limfjordens Kystlandskaber’) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samtlige kommuner omkring Limfjorden og Institut for Arkitektur & Medieteknologi, Aalborg Universitet Janni Toft Hvor intet andet er angivet er illustrationerne forfatterens egne Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Deltagende kommuner omkring Limfjorden LIMFJORDENS KYSTLANDSKABER Årsrapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 6 INDLEDNING 8 PROJEKTETS BAGGRUND 14 STRATEGIER FOR HAVNEOMDANNELSE 24 ANALYSE AF LIMFJORDSHAVNENE 66 FORSKNINGSEKSPERIMENTET OM:FORM 74 DET VIDERE ARBEJDE 76REFERENCER INDLEDNING Denne årsrapport dokumenterer aktiviteter i første år af Ph.d. projektet ’Limfjordens Kystlandskaber’. Projektet er således opdelt i tre dele svarende til de tre år projektet varer, hvor der i første del fokuseres på Limfjordshavnenes fysiske omdannelse og havnenes indbyrdes relationer og heri afdækkes problemer og potentialer for brugen af fjorden i byen. Første del leder frem mod anden del, der i højere grad vil fokusere på designudvikling af de identificerede potentialer og afdække borgere og besøgendes brug af havnene. Sidste del samler op på projektets aktiviteter og teoretiske grundlag frem mod den endelige Ph.d. afhandling. Det har igennem opstartsfasen været vigtigt at få alle kommuner omkring Limfjorden engageret i projektet, da dette anses for at være en vigtig forudsætning for at udvikle hele Limfjordsområdet som destination. Årets arbejde har været centreret omkring målene i ansøgningsmaterialet, der blev udviklet i samarbejde med de deltagende kommuner. Dette har indebåret at danne overblik over eksisterende tiltag og netværk omkring Limfjorden, definere det teoretiske felt for projektet samt definere problemfelt og forskningsspørgsmål, metodeudvikle, planlægge og udføre registreringsopgaver på de 10 udvalgte havne og udføre de første eksperimenter i forskningseksperimentet. Denne rapport præsenterer resultater fra tre hovedaktiviteter i projektets første år: »» Workshop med aktører fra de deltagende kommuner afholdt 27. august 2014 »» Analyse af de 10 havne udvalgt af kommunerne i forhold til potentialer og sammenhæng på tværs af Limfjorden »» Første eksperiment med Kulturfærgen OM:FORM som ’Limfjordsambassade’ 6 Projekt resumé Limfjordsregionen er under forandring og Limfjordshavnene omdannes fra industrihavne til nye byområder ved vandet. Fra at være livskilde og udgangspunkt for fjordbyernes placering og udvikling ændrer Limfjordens havne nu funktion og betydning. De nye byområder på de centrale havnearealer bebygges nu flere steder med boliger, kontorer og rekreative områder, der i mange tilfælde i form og funktion minder om andre af byens områder og blot har fjorden som kulisse. Vandet i Limfjorden er ikke længere en vigtig transportårer for gods, men får ny betydning for byerne. Limfjordens vande samler og adskiller; det er en barriere man skal overvinde men også en samlet identitet, der bygger på en fælles historie. I diskussionen af Limfjordshavnenes omdannelse er mødet mellem dette vand og landet afgørende og i projektet udfoldes disse elementers kompleksitet. Fra vandsiden indebærer dette en kvalificering af vandet som et dynamisk og forskelligartet element med særegne potentialer i mødet med kystlandskabet. Fra landsiden udfoldes havnelandskaberne som et flerartet kludetæppe af komponenter med indlejrede karaktertræk og potentialer. Projektet har fokus på at undersøge strategierne for omdannelse af de industrielle kystlandskaber og hvordan disse omdannelser bruger vandets nærhed og miljø samt havnenes stedslige kvaliteter. Igennem forskningseksperimentet ’OM:FORM’ på den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’ udforskes vandets potentialer for byens borgere og besøgende. På baggrund af de tre hovedaktiviteter udforskes potentialer for koblinger imellem byen og fjorden igennem tre temaer: Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 »» Dyrk Fjorden – der konstrueres et flydende dyrkningslandskab, der skal formidle ’fjorden under overfladen’ og inspirere fjordbyernes beboere til dyrkning i fjorden »» Brug Fjorden – fjordens materialer, biologiske såvel som fysiske, kan finde nye anvendelser i byboernes hverdag; eksempelvis gastronomisk, men også som brugsobjekter og kulturarv, som gamle færger, kan danne rammer om nye kulturprojekter i byerne »» Mærk Fjorden – temaet undersøger flydende miljøer, der udfordrer kroppens forhold til vandet under og over overfladen i en undersøgelse af byboernes sanselige kontakt til fjorden Temaerne udfoldes igennem inddragende udstillinger og workshops på tværs af fjorden i forskellige fjordhavne og søger herved at udvikle stedernes indlejrede potentialer på nye måder. På denne måde afsøges potentialer for brug af vandet i transformationen af Limfjordshavnene som et mere aktivt og inddragende element for beboere og besøgende. Resultaterne af eksperimenterne informerer på denne måde diskussionen af nuværende strategier for omdannelse og hvordan disse i højere grad kan indarbejde vandet. I det følgende præsenteres baggrunden for projektet, herunder havnenes situation og en diskussion af hidtidige tiltag og netværk. Derefter dokumenteres de tre hovedaktiviteter og det videre arbejde i projektets andet år. Indledning 7 BAGGRUND FOR PROJEKTET Dette afsnit præsenterer baggrunden for projektet. I det følgende præsenteres motivation for projektet samt viden og erfaringer fra beslægtede projekter, som nærværende projekt inddrager og bygger videre på. I første del analyseres Limfjordshavnenes situation i forhold til funktion og omdannelse. Herefter argumenteres for bevæggrunde for projektets fokus på havneomdannelse og kystturisme. På de følgende sider præsenteres fem udvalgte projekter med fællestræk til nærværende projekt og der redegøres for, hvorledes nærværende projekt inddrager viden og erfaringer herfra. Limfjordens Erhvervshavne Limfjordens erhvervshavne har siden finanskrisen oplevet en større tilbagegang i godsomsætningen end øvrige nordjyske havne (DST 2014). Samtidig er havnene udfordrede af stadig større fragtskibe og dermed større krav til dybden af indsejlinger til fjorden og de enkelte havne. Sammenslutningen af de vestlige erhvervshavne udtaler, at hvis der ikke foretages store investeringer vil havnene lukke inden for en tiårig periode (DR 2012). Godsomsætningen er altså faldet GODSHAVNE I LIMFJORDEN THYBORØN markant på de større Limfjordshavne. Struer er gået fra 170.000 tons i 2008 til 110.000 tons i 2012, Lemvig fra 45.000 tons i 2008 til 15.000 tons i 2013, Thisted 90.000 tons i 2007 til 30.000 tons i 2013. Nykøbing er gået lidt op og ned, mens Skive faktisk er gået frem, særligt i 2012 (se bilag 1) Samlet ses en tilbagegang på 23 % og 32 % uden Skive i perioden 2008 - 2013. Finanskrisen er naturligvis en vigtig faktor i denne udvikling – men jf. Hirtshals og Fre- HIRTSHALS FREDERIKSHAVN derikshavn er Limfjorden særligt hårdt ramt. I perioden 2008 - 2013 er Hirtshals gået 20 % frem og Frederikshavn 13 % tilbage. Sammenholdes erhvervshavnene i dette projekts samlede areal med eksempelvis Frederikshavns erhvervshavn ses det, at antal kvadratmeter er ens men at godsomsætningen er syv gange højere i Frederikshavn (se figur 1). Limfjordshavnenes erhvervsområder er altså ’ineffektive kvadratmeter’ og kunne potentielt have større betydning for byerne, hvis de anvendes i turisme- og bosætningsstrategier. Erhvervshavne i Limfjorden optager betydelige dele af byernes kyststrækninger og spørgsmålet er, hvorvidt disse områder kan anvendes bedre til andre formål? Fremtiden for erhvervshavnene i Limfjorden er afhængige af uddybning ved indsejlinger, særligt ved Løgstør og Thyborøn men også ved lokale indsejlinger. Udviklingen indenfor godsskibe går imod større og større skibe der dermed også stikker dybere og dybere. Derfor frygter sammenslutningen af de vestlige erhvervshavne som sagt nedlukning inden for de næste 10 år, hvis der ikke gøres noget – hvilket som bekendt er ’i morgen’ i forhold til strategier og planlægning af disse områder. En uddybning vil kræve en investering på 215 mio., hvilket vil gøre sejlrender 1 meter dybere og derefter forventes 20 mio. årligt i vedligehold (DR 2012). Dette skaber store spørgsmål i forhold til finansiering og økonomisk bæredygtighed i årene frem. Nye muligheder på de gamle industrihavne 365.000 827.000 1.449.000 2.412.000 Figur 1: Udvalgte erhvervshavnes områdearealer og årlige godsomsætning i tons. Godshavnearealerne på Limfjordshavnene er optegnet og sammenstillet i samme målstok som de øvrige havne 8 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Der er altså to muligheder for Limfjordens Erhvervshavne; 1) HAVNE TILPASSES TIL STADIG STØRRE SKIBE (SEJLRENDER UDDYBES OG HAVNEANLÆG OPDATERES) 2) ERHVERVSHAVNE NEDLÆGGES OG OMDANNES TIL ANDEN ANVENDELSE Der vil i dette projekt blive taget udgangspunkt i scenarie 2 i et forsøg på at afsøge potentialet i transformationen af disse områder. Transformationen af bynære industriarealer har allerede fundet sted i flere havnebyer i Limfjordsområdet, men der er behov for et kritisk blik på disse omdannelser og en potentialeafsøgning af stedernes særegne kvaliteter, af vand som noget diverst og med unikke egenskaber og udviklingsmuligheder i hver havn, af en bedre kobling imellem vandet og byboernes hverdag og større sammenhæng imellem Limfjordshavnene og Limfjorden som destination. Projektet gennemføres i en tid, hvor flere emner omkring kystturisme og kulturarv i transformationsprojekter er til debat. Disse temaer er relevante i forhold til, hvad der skal træde i stedet for industrien på Limfjordshav- nene. Indenfor turismeudvikling er der på nuværende tidspunkt fokus på udvikling af kystområderne. I 2011 fremlagde ’Dialogforum om turismeplanlægning’ (nedsat af den daværende regering) sine anbefalinger omkring udvikling af kystturisme i Danmark. Konklusionerne var blandt andet, at flere kystnære turistområder behøver udvikling og kvalitetsforbedringer samt at kommunerne i højere grad skal være mere målrettede og strategiske i deres turismeudvikling – set i forhold til den enkelte kommune, men også i samarbejder med andre kommuner. Endvidere er der brug for udvikling af destinationer, hvor oplevelser, attraktioner, overnatningsmuligheder, spisesteder og transportmuligheder sammentænkes (Naturstyrelsen 2011). Dette peger ligeledes imod øget strategisk samarbejde og målrettethed imellem kommuner om udvikling af områder og destinationer, hvilket områdets fokus i Landsplanredegørelsen også understreger (se ’Forslag til Landsplanredegørelse’, Miljøministeriet 2013). OECD som det største, men også hurtigst voksende turistmarked globalt. I Danmark er dette potentiale langtfra udnyttet – i vore nabolande er turisternes kulturforbrug tre gange så stort som herhjemme (OECD 2013). Samtidig ser mere end 9 ud af 10 udenlandske turister naturen som den vigtigste faktor for at besøge Danmark (VisitDenmark 2012), hvilket peger på et øget fokus på kysterne og de mange naturpotentialer Limfjorden byder på. Der er altså fokus på Limfjorden og på vandets betydning for turisme og bosætning, men det er dette projekts tese, at nye havneomdannelsesprojekter kan udnytte fjordens potentialer på mere nuancerede måder end hidtidige havneomdannelser har gjort. Projektet OM:FORM på færgen Plagen ses her som eksperimentarium for brugen af vandet i byen og dermed mediator imellem det specifikke sted, dets beboere og vandet og skal igennem dette bringe ny viden til omdannelsesstrategierne. Havnene indeholder vigtig kulturarv samt direkte naturadgang i kystbyerne. Kulturarv har et stort udviklingspotentiale turismemæssigt. Kulturturismen er udpeget af Baggrund for projektet 9 Nuværende og tidligere netværkstiltag Der er indenfor udvikling af kystturisme i Limfjorden igangsat en række initiativer: Netværk Limfjorden var et samarbejde mellem repræsentanter fra flere Limfjords kommuner, turistforeninger og regioner i området og har siden 1995 igangsat flere turismefremmende initiativer. Netværket blev opløst i foråret 2014, men flere projekter er overleveret til Enjoy Limfjorden. Enjoy Limfjorden er et samarbejde mellem Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner, Region Midt og Grøn Vækst. Initiativet skal markedsføre Limfjordsområdet ved de fire kommuner. MARIFUS var et EU finansieret projekt, der arbejdede med turisme og kulturarv i en større skandinavisk kontekst dækkende Limfjorden, Skagerrak (dansk, norsk og svensk kystlinje) og området ved Vänern i Sverige (afsluttet i 2014). Limfjordsmuseernes samvirke er et samarbejde mellem lokale museer i den vestlige del af Limfjorden. Samarbejdet koncentreres om formidling af kulturarv i området. Limfjordsrådet er en sammenslutning af kommuner med interesse og forpligtigelse til at igangsætte projekter, der kan forbedre vandmiljøet i Limfjorden. Rådet oprettedes i 2007 og har primært fokus på lokal forankring af vandmiljøplaner, men har i de senere år også haft snitflade til turisme- og havneudviklingsprojekter, herunder et havørredprojekt og et fjordhaveprojekt. Netværk Limfjorden Projektperiode: 1995 - 2014 Aktører: Kommuner og regioner omkring Limfjorden Projektets formål: Netværk Limfjorden er et samarbejde mellem repræsentanter fra flere Limfjordskommuner, turistforeninger og regioner i området. Siden 1995 har netværket igangsat flere initiativer og formidlet turistattraktion er omkring Limfjorden. Formålet har været at fungere som initiativtager, konsulent og sparringspartner for ideer og initiativer til nye turismeprodukter (Netværk Limfjorden 2011). Netværket har haft skiftende tilslutning og har manglet tilslutning fra de større kommuner. Den 24. april holdte Jacob Bjerre oplæg for 25 aktører ved Netværk Limfjordens generalforsamling. På generalforsamling i Netværk Limfjorden i foråret 2014 nedlagde netværket sig selv, men der foregår en overlevering af viden og erfaringer fra netværket til Enjoy Limfjorden og nærværende projekt. Billede Netværk Limfjorden er blandt andet kendt for ’Snapseruten’ (foto: Enjoy Limfjorden) 10 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Udvalgte resultater: Ruter i og omkring Limfjorden, heriblandt Snapseruten, Limfjordsruten og andre temaruter, der samler attraktioner på tværs af kommune- og regionsgrænser (web 1 2014). Havneundersøgelsen ’Mellem land og vand’ af samtlige 43 Limfjordshavne. Undersøgelserne byggede på analyser på havnene under temaerne ’Havnene som service- og modtageapparat’, ’Havnene som udgangspunkt for formidling af Limfjordens historie og kulturhistorie’ og ’Havnene som attraktion i sig selv’. Undersøgelserne udførtes af Alice Bank Danielsen, Nanna Folke Olsen, Susanne Overgaard og Jørgen Hansen i 2011. Limfjordsfortællinger er 30 forskellige fortællerarrangementer, der foregår lokalt rundt i Limfjordsområdet. Fortællingerne gentages ugentligt i sommermånederne og i efterårsferien. Flere af fortællingerne er dramatiseret og kan findes som lydfiler (web 2 2014). Enjoy Limfjorden Projektperiode: April 2012 – oktober 2014, herefter ansøgt forlænget til juni 2015 Aktører: Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner, Region Midt og Grøn Vækst Projektets formål: Enjoy Limfjorden er et samarbejde mellem Holstebro, Skive, Struer og Lemvig kommuner, Region Midt og Grøn Vækst. Initiativet skal markedsføre Limfjordsområdet ved de fire kommuner og eksponere området for turister nationalt og internationalt (web 3 2014). Udvalgte resultater: Enjoy Limfjorden har igennem de seneste to år gennemført markedsføringstiltag i Tyskland og Norge, igennem messedeltagelse, udarbejdelse af markedsføringsmateriale og formidling af turistoplevelse med henblik på mersalg og vækst i turismeerhvervet i de fire deltagende kommuner. Det har i markedsføringen været målet at tiltrække nye, højtforbrugende målgrupper. Igennem projektet er der gennemført undersøgelser af målgrupper i Norge, Tyskland og Danmark. Enjoy Limfjorden har videreført initiativer fra det nu nedlagte Netværk Limfjorden, herunder netværkets hjemmeside (nu opdateret) samt konceptet Limfjordsfortællinger (Region Midt 2014). Man har ved inddragelse af nøgleaktører og ildsjæle i Limfjordsområdet udviklet en ’brandstory’ for Limfjorden samt grafisk materiale, der tilsammen kan bruges af turistvirksomheder og samle markedsføringen af Limfjordsområdet (web 4 2014). Enjoy Limfjorden har stort fokus på fødevarer fra Limfjordsområdet (foto: Sansefestival.dk) MARIFUS - ’Maritime Inlands - Past, Present and Future Strengths’ Projektperiode: August 2012 – december 2014 Aktører: Limfjordsområdet er repræsenteret ved Limfjordsmuseet, Interregionalt Center for Videns- og Dannelsesstudier (INCEVIDA), Aalborg Universitet Eksterne samarbejdspartnere: Tværnationalt samarbejde med kystområderne Vendsyssels Kattegatkyst, Trollhättan kanal og Vänern i Sverige. Projektets formål: MARIFUS er et EU finansieret projekt og står for ’Maritime Inlands - Past, Present and Future Strengths’. Projektet arbejder med turisme og kulturarv i en større skandinavisk kontekst dækkende Limfjorden, Vendsyssels Kattegatkyst og området ved Vänern i Sverige. MARIFUS projektets hovedformål er at fremme service og profilering af områderne overfor turister samt at øge udbuddet af aktiviteter og oplevelser. Som koordinator for indsatsen i Limfjordsområdet ønskede Limfjordsmuseet blandt andet at skabe større synlighed og herigennem at tiltrække flere turister til Limfjordsområdet. Herudover ønskede Limfjordsmuseet at forberede ansøgningsmateriale til åbning af Frederik den 7.’s kanal i Løgstør (web 5 2014). Projektet følges og dokumenteres af INCEVIDA ved Aalborg Universitet. Her fokuseres der på Limfjordsmuseets betydning for udvikling i Løgstør igennem museets engagementer med frivillige og det lokale erhvervsliv (web 6 2014). Udvalgte resultater: I regi af projektet er der blandt andet udviklet en ny app, der samler historisk materiale om steder omkring Limfjorden. App’en har som formål både at virke som et planlægningsværktøj og som indgang til information om kulturarvsmiljøer i Limfjordslandet, når turisten eller borgeren er i felten. Den henvender sig dermed både til landværts og sejlende gæster, men også borgere i området og app’en er således også temainddelt efter brugerens interesse. App’en er udviklet i samarbejde med DR, Redia og Kulturarv Nord (web 7 2014). Projektet har desuden frembragt viden om turismens omfang og målgrupper som udgangspunkt for nye produkter (MARIFUS 2013). Baggrund for projektet 11 Limfjordsmuseernes Samvirke Projektperiode: 2007 Aktører: Museet for Thy og Vester Hanherred, Limfjordsmuseet, Struer Museum, Morslands Historiske Museum, Museum Salling, Lemvig Museum Projektets formål: Limfjordsmuseernes Samvirke er en organisation for samarbejde mellem museer i den vestlige del af Limfjorden om projekter, der formidler kulturhistorie i området. Samarbejdet indbefatter også fælles undersøgelser af emner, der relaterer sig til fjorden og som overskrider de enkelte museers grænser. Museerne vil på denne måde opnå tværfaglige perspektiver på kulturarvsformidling i Limfjordsområdet. Undersøgelserne har resulteret i en række bogudgivelser fra 2006 og frem om emner som forurening af Limfjorden, skalddyrsindustriens udvikling og branding betydning, regulering af fjorden, sejllads på fjorden og Limfjordens kroer (web 8 2014). Udvalgte resultater: Den sejlende udstilling ’Din Fjord – Min Fjord’ foregik i sommeren 2013, hvor den lille bilfærge Venøsund fra 1931 sejlede en udstilling ud til 11 forskellige havne i Limfjorden. Visionen var at bringe museumsudstillingerne ud til borgerne og gå i dialog på de enkelte havne. Udstillingen satte fokus på kultur og adfærd på fjorden og forsøgte i denne sammenhæng også at indsamle genstande, billeder og historier fra lokale og gæster om deres rekreative brug af fjorden (Limfjordsmuseernes Samvirke 2013). Den lille bilfærge Venøsund indgik i udstillingen ’Din fjord - Min fjord’ (foto: venoe.dk) Limfjordsrådet Projektperiode: 2007 Aktører: Brønderslev, Herning, Hjørring, Holstebro, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Morsø, Rebild, Skive, Struer, Thisted, Vesthimmerland, Viborg, Randers, Mariagerfjord samt Aalborg og Frederikshavn kommuner Projektets formål: Rådet er opstået på baggrund af de tidligere Limfjordsamter (Ringkjøbing, Viborg, Århus og Nordjylland), der i 1973 startede miljøovervågning af Limfjordsområdet. Herunder evaluerede amterne effekten af amtslige regionsplaner samt de nationale vandmiljøplaner. Ved kommunalreformen blev denne myndighedsopgave delt ud, således at staten overtog overvågningsopgaven og kommunerne de lokale indsatsprojekter. Da Limfjordsområdet er grænseoverskridende i forhold til administrative og politiske grænser initieredes Limfjordsrådet som et tværkommunalt samarbejde, der skulle sikre fortsat fokus på vandkvalitet og naturbeskyttelse. 12 Udvalgte resultater: Ud over initiativer for vandmiljø og Natura 2000 områder har Limfjordsrådet også igangsat initiativer med snitflade til turisme og byudvikling, hvilke er interessante for nærværende projekt. Heriblandt har rådet iværksat ’Havørred Limfjorden’ – et projekt om udsætning af havørreder i Limfjordsområdet som led i en turismestrategi for at tiltrække inden- og udenlandske lystfiskere. Rådet har desuden for nyligt modtaget midler fra Nordea fonden til et projekt omkring fjordhaver i fire Limfjordsbyer; Lemvig, Nykøbing, Løgstør og Aalborg (web 9 2015). Vandmiljø og fjordens fauna er i fokus for Limfjordsrådet (foto: ritzauinfo.dk) Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Opsamling De fem omtalte projekter indeholder viden og erfaringer, der bør bringes videre i dette projekt. I det følgende opsummeres de mest relevante resultater for dette projekt og hvordan disse kan videreføres. Netværk Limfjorden har i en lang årrække skabt bro mellem forskellige kommuner og regioner i arbejdet med turismeudvikling i området. Dette har som nævnt blandt andet resulteret i tematiserede ruter og formidling, blandt andet igennem Limfjordsfortællinger og relevante undersøgelser af blandt andet Limfjordshavnene. Det er vigtigt at bygge videre på den viden og de erfaringer, der ligger i Netværk Limfjorden, særligt i forhold til ideerne om at samle, tematisere og inddrage forskellige kommunale og private aktører. Netværkets havneundersøgelser dækkede samtlige lystbådehavne i forhold til blandt andet servicefunktioner og hvordan disse kunne opgraderes. Data herfra kan blandt andet bruges som udgangspunkt for undersøgelser af den sejlende turist og dennes brug af havnene. Marifus projektet har været medvirkende til historisk formidling af Limfjordslandet igen- nem en ny app. Hermed samles et overblik over information om historiske steder og denne sikres et nærvær, idet den besøgende har mulighed for at tilgå informationen digitalt i felten. Desuden har projektet frembragt viden om turismens omfang og målgrupper, der også kan videreføres i dette projekt. Enjoy Limfjorden er et markedsføringsprojekt uden turismeproduktudvikling. Projekt et inkluderer en mindre del af Limfjordsområdet, kysterne ved Skive, Holstebro, Struer og Lemvig kommuner. Projektet har de seneste to år gjort et stort arbejde for markedsføring af Limfjordens kvaliteter, særligt med fokus på fødevarer. Projektet her kan inspireres af den udviklede ’brandstory’ og bestræbelserne på at indfange og definere Limfjorden som destination. Endvidere har projektet frembragt viden om målgrupper og markedsføringsstrategier, der kan biddrage til vidensgrundlaget i nærværende projekt. Limfjordsmuseernes Samvirke arbejder med historiske emner og undersøger nutidige tendenser i et historisk perspektiv. Ideen om at bringe en udstilling rundt i Limfjorden på et stykke kulturhistorie kan inspirere dette pro- jekts inddragelse af færgen Plagen og være et eksempel på koncepter, der kan binde fjorden sammen. I forhold til Limfjordsrådet er særligt fjordhaveprojektet interessant. Der er igangværende etablering af samarbejde imellem Limfjordsrådet og OM:FORM omkring design af dyrkningsplatforme på vandet, hvor Limfjordsrådet kan bidrage med biologisk ekspertise og OM:FORM kan bidrage med designudvikling og formidling af projektet. Der findes som beskrevet ovenfor et udgangspunkt og erfaringer at bygge videre på i forhold til nærværende projekt. Projektet adskiller sig ved at have et arkitektonisk og byplanfagligt fokus på transformation forankret i en forskningsinstitution og har her muligheden for at trække på international forskning og cases, samt opbygge et teoretisk og analytisk fundament for projektet. Da projektet ikke er forankret i en myndighed og geografisk inkluderer hele Limfjordsområdet vil projektet således kunne bidrage til, at der skabes en sammenhængende vision og referenceramme for den fremtidige udvikling af Limfjorden med særligt fokus på havneomdannelser og brug af vandet i fjordbyerne. Billede Baggrund for projektet 13 STRATEGIER FOR OMDANNELSE - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER PÅ LIMFJORDSHAVNENE Dette afsnit dokumenterer første hovedaktivitet, en workshop med aktører fra de udvalgte Limfjordshavne. Workshoppens formål var at frembringe viden om igangværende og planlagte havneomdannelser, deres potentialer og udfordringer og hvordan disse projekter kan dele viden og erfaringer. Diskussionerne førte til formulering af visioner for hver havn og relationen imellem havnene som del af udviklingen af Limfjorden som destination. Diskussionerne er i det følgende kategoriseret efter definerede strategier og sammenkoblet med efterfølgende research på igangværende projekter på de udvalgte havne. Limfjordshavnene til debat Projektets første møde med de deltagende aktører blev afholdt 27. august. Formålet med dagen var at præsentere grundlaget for projektet og herefter at skabe ramme om vidensudveksling og idéudvikling om havneomdannelse i Limfjorden med fokus på turisme og bosætning. Dette indebar dels en afklaring omkring igangværende havneomdannelsesprojekter og erfaringsudveksling om dette og dels formulering af visioner for omdannelsen af de enkelte havne og udvikling af Limfjorden som destination. Inddragelse af aktører inden for havneomdannelse og turismeudvikling på de enkelte havne danner altså vidensgrundlag i projektet og resultater af dette udfoldes på de følgende sider. I den grå faktaboks på modstående side diskuteres organiseringen af destinationsudviklingen i dag. Der henvises heri til et behov for at skabe bro imellem forskning og praksis inden for området. Det konkluderes, at der er behov for rammer om tættere samarbejde imellem forskning og erhverv på området. Samtidig er der behov for at afsøge muligheder for at evaluere og innovere formidlingen af viden og i højere grad at relatere denne til branchens behov og ikke mindst arbejdsrytme. 14 Workshops som vidensforum I projektet anvendes workshops med forskellige aktører inden for turisme, erhvervsliv og politik derfor som et vidensforum. I projekt ets første workshop inviteredes de enkelte repræsentanter fra hver kommune og repræsentanterne blev bedt om at invitere 1-2 aktører med særlig viden og engagement i kommunens udvalgte havn i projektet. Dette kunne være erhvervsdrivende, museumsfolk, lokale ildsjæle eller andre med interesse i Limfjorden. Idéen var at sammensætte en mangfoldig gruppe i diskussionerne med en bred forankring på havnene. Således indeholdte første workshop afholdt 27. august på færgen ’Plagen’ i Aalborg et indledende oplæg om projektets mål og foreløbige arbejde, en workshop for de deltagende aktører og en efterfølgende diskussion. Således deltog 20 repræsentanter for Limfjordshavnene (herunder udviklingschefer, turistchefer, turisme- og udviklingskonsulenter, tekniske direktører, foreningsmedlemmer for lokale sejlklubber, stadsarkitekter, erhvervsdrivende) samt tre forskere fra AAU. Workshoppen blev inddelt i tre dele; en intern afklaring blandt aktører om den enkelte havns problemer og potentialer, en dialog Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 mellem havne to og to om hvordan disse problemer løses og potentialer udfoldes og til sidst en diskussion i plenum om havnenes udvikling og konkrete udfordringer. Workshoppen var altså opdelt i tre faser og havde til formål at danne grundlag for dannelsen af byroller og samlet strategisk udvikling af fjorden samt frembringe viden om igangværende havneomdannelsesprojekter og strategier. De enkelte faser var: »» Del I - Min havn: Aktører arbejdede hver for sig A: Brainstorm over egen havns styrker og svagheder B: Udfyldte et ’visionsark’ på baggrund af brainstorm »» Del II - Din og min havn: Aktører arbejdede to og to (Havne parredes to og to, blandet midtjyske og nordjyske kommuner) og stillede spørgsmål og gav kritik på hinandens visioner) »» Del III - Vores fjord: Diskussion i plenum (Hver havn præsenterede deres vision og Limfjorden som samlet destination diskuteredes) Aktørerne var placeret ved borde rundt i lokalet og deltagere fra Aalborg Universitet var placeret ved borde, hvor der var få aktører. En deltagerliste over aktører findes som bilag 2. Resultater og udsagn af diskussionerne findes på de følgende sider. Destinationsudviklingens vilkår Indtil slutningen af 1980’erne var turismeindsatsen i Danmark organiseret igennem en national markedsføringsorganisation, Danmarks Turistråd, og en række lokale, frivillige turistforeninger i de områder af landet, hvor turismeerhvervet er en vigtig indtægtskilde. Ifølge Halkier (2013) var denne organisering præget af et fokus på markedsføring af eksisterende attraktioner og meget lille interaktion mellem det nationale turistråd og de lokale initiativer, der af mangel på organisering og koordination konkurrerede mod hinanden på regionalt plan. Fra slutningen af 1980’erne begyndte en udfyldning af feltet imellem det nationale og lokale niveau, i høj grad initieret af lokale turistorganisationer og myndigheder (Kvistgaard 2006). Disse partnerskaber fokuserede ikke udelukkende på markedsføring, men også produktudvikling i form af kvalitetsløft af produkter og services. Partnerskaberne formaliseredes yderligere i midt-halvfemserne igennem et nationalt system af regionale turistråd finansieret af lokale og regionale midler, hvis ansvarsområder ikke kun galt markedsføring og promovering, men også udvikling og innovation af turismeprodukterne (Feerup, 2001). Rådene blev siden moderniseret i 2007 til deres nutidige form af ’Visit(region)’ råd finansieret af regionale vækstfora (Halkier, 2011). På trods af, at finansieringen fra 2007 formidles af de regionale vækstfora ligger ansvaret for strategisk udvikling og implementering stadig hos regionale turistorganisationer, der i store træk er modificerede udgaver af de regionale turistråd, der opstod i midt-halvfemserne (Halkier 2013). Dette har medført en geografisk lokalisme og mangel på langsigtede strategier i turismeplanlægningen (Halkier 2013). Ifølge Halkier har svage retningslinjer, mangel på kvalitetskrav og deltagelse fra private aktører haft konsekvenser for disse partnerskaber. Private aktører har herved haft mulighed for at dominerer beslutninger og dannelser af politiker med fokus på lokale interesser og kortsigtede marketingtiltag som beskrevet i punkt ét ovenfor. Disse mekanismer har været medvirkende til, at partnerskaberne til stadighed har fokuseret på markedsføring på bekostning af produktudvikling og innovation. Partnerskaberne har været præget af private aktørers vetoret i forbindelse med nye forslag, som kunne bringe innovation til branchen. Derfor peger Halkier på en ny tilgang, der stadig involverer private aktører, men hvor viden om nye tendenser og eksempler fra andre turistdestinationer inkorporeres og hvor fokus ligger på en kombination af innovation og marketing (Halkier 2013). Turismeerhvervets innovationsmæssige udfordringer I forhold til andre brancher beskrives turismebranchen ofte som mindre innovativ (Hjalager 2002, 2009; Tetzchner & Herlau, 2003). Ifølge Blichfeldt (2009) skyldes dette karakteren af turistvirksomhederne og deres arbejdsmønstre. Turismebranchen er præget af mindre virksomheder, typisk såkaldte ’mikro virksomheder’ med færre end fire ansatte. Mange af disse virksomheder er startet af såkaldte ’livsstils-iværksættere’, drevet af ønsket om selvstændig livsstil frem Strategier for omdannelse for økonomisk motivation, hvor innovation og vækst derfor tit fravælges bevidst. Dertil kommer virksomhedernes arbejdskultur som konsekvens af markedets sæsoner; det store arbejdspres i højsæsonen resulterer i fokus på service og vedligehold, hvorved strategiske overvejelser og innovation let udskydes (Blichfeldt 2009). Der er i forhold til dette også et stort behov for øget formidling og anvendelse af forskning og vidensproduktion i branchen. En erfaren forsker inden for feltet, Janne L. Liburd, formulerer det i sin artikel ’Forskningsreflektioner over dansk turismes mange udfordringer’ således: ”For indeværende bliver forskningen ikke i tilstrækkelig grad anvendt til at kvalificere diskussioner, nytænkning og politisk beslutningstagning. Afstanden mellem forskere, der producerer viden og beslutningstagere i erhvervet og den offentlige sektor, der bruger viden, er ofte stor, ligesom den tidshorisont og måden hvorpå forskningen kommunikeres ikke er i overensstemmelse med erhvervets og organisationernes behov.” (Liburd 2011, p. 8) Det kan altså konkluderes, at der er behov for rammer om samarbejde imellem forskning og erhverv. Det er samtidig nødvendigt at evaluere og innovere formidlingen af viden og i højere grad at relatere denne til branchens behov og ikke mindst arbejdsrytme. 15 Diskussion af strategier I Del III fremlagde aktørerne de diskuterede styrker, svagheder og visioner for fremtiden for deres havne fra Del I. Derudover fremhævede de vigtige pointer fra diskussionen med en af de andre havne fra Del II. Diskussionen gav et indblik i havnenes udfordringer og hvilke forskellige strategier der anvendes på havnene for at imødekomme udfordringer på de enkelte havne. Hvad skal vi med havnen? Anders Holm fra Lemvig Kommune anerkender udfordringer med at koble midtby og havn bedre sammen. Eksempelvis ligger gågaden i Lemvig kun 100 meter fra havnen, men man kan sagtens gå der uden at opdage, at havnen er lige i nærheden. Erhvervsfunktionerne på havnen er blevet færre og mulighederne for gods er også begrænsede på grund af omkostningerne i forbindelse med terrorsikring af godsterminaler. Det er dog vigtigt at bibeholde og give plads til de eksisterende erhverv og imødekomme dem, da de også genererer liv og miljø på havnen. Men fordi erhvervene er blevet mindre har der længe i kommunen været diskussioner i forhold til, om arealerne på havnen skulle anvendes til rekreative formål eller boligområder: ”Men ellers er vi kommet længere i den forstand at alt søerhverv er jo egentlig væk og vi har egentlig også opgivet at opbygge en godshavn, fordi det kræver terrorsikring og det er ret dyrt, så den er vi også af med. Og vi har også haft en lang kamp omkring, om havnen er et sted man kan bygge huse eller om havnen skal være rekreativ” Anders Holm forklarede videre om kommunens erfaringer med at placere boliger på havnen: ”…de erfaringer vi har med at lægge huse på havnen, de har faktisk ikke været ret gode. Dels så...jeg vil ikke sige det gav underskud men det var dælme tæt på, og dels så tror man at når man bygger attraktive boliger nede på havnen, så kommer der flyvende nogle rige tyskere eller københavnere ind og køber den her bolig og lægger nogle skattekroner - altså det er ikke sådan det foregår. Der sker en omflytning i de attraktive boliger inden for kommunegrænsen, det er det der typisk sker og så de mindre attraktive de bliver fraflyttet og dem river vi så ned efterhånden. Og det er det der er i det. Så hvis man vil lave noget som måske resten af kommunens indbyggere kan få glæde af, så skal det ikke kun være for dem der bor i husene men noget der er mere rekreativt” Anders Holm fortalte altså at erfaringerne med at lægge boliger på havnen er dårlige og at man fra start i projektet forventede tilflyttere udefra, men egentlig omflyttede folk in den for kommunegrænsen. Derfor blev projekterne ikke den gode forretning man havde regnet med og man vil nu satse på rekreative formål med turister og byens borgere. Det rekreative aspekt var især inspireret af, at en gruppe unge i byen vandt konkurrencen ’Byg det op’ på DR og fik bygget en skaterpark midt på den gamle industrihavn. Oplevelseshavnen er ikke kun tænkt til turister men også som et aktiv for byens borgere, blandt andet med fokus på sport og fritid: ”…vi løb jo ind i at vi fik foræret sådan en skaterbane i en arkitektkonkurrence og efter den så kunne alle se at det skulle være en oplevelseshavn. Og havnen skal egentlig kunne to ting, for det er egentlig ikke kun for turismen men en havn som er et aktiv for alle borgerne i byen, som kan bruge den her havn som et sted, hvor man kan dyrke alle former for sport og fritid og at andre også har lyst til at komme derned” Hidtil har der kun været lystbådepladser 2,5 km fra centrum, men stormen Bodil resulterede i at nyt moleanlæg var nødvendigt og derfor blev der plads til flere lystbådepladser. Men nu efterlyses viden om lystsejlerne og deres færden og behov. Anders Holm tilføj er, at erhverv på havnen på samme tid er en styrke og en svaghed – i forhold til sameksistensen med de rekreative områder. 16 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Højbanen, der adskiller by og havn i Struer Sammenhæng mellem by, landskab og havn Kim Høfler fra VisitStruer og Jørgen Jensen fra Struer Kommune arbejdede med visionen om den levende havn. I diskussionen med Thisted fandt de ud af, at begge havne havde udfordringer med at finde ud af, hvordan havnen gøres til et levende og imødekommende sted. Udfordringerne i Struer ligger i, at der både er en lystbådehavn og en industrihavn, der skal tilgodeses og så er havnen afskåret fra byen af en højbane. Et nyt Realdania projekt har åbnet deres øjne for, hvordan havn og by kunne forbindes bedre. Så opgaverne ligger i at møde gæster og borgere fra vandog landsiden og invitere dem ind i et levende miljø på havnen. Henrik Jensen fra Thisted Kommune bekræftede at udfordringerne i Thisted Havn ligner dem i Struer. Set fra luften har Thisted Havn mange tilbud til sejlende turister og så er der store industriområder og parkeringspladser. Men der er meget få kiler til ’Landkrabberne’, det vil sige bosættere og i nyere tid turister, som også gerne skulle besøge havnen. ”Og så har vi store industriområder og parkeringsarealer, men kun få kiler, der henvender sig til det jeg kalder landkrabberne – alle dem vi egentlig er interesserede i at tiltrække som bosættere og også den fællesmængde der er med turister, dem har vi måske ikke haft så meget fokus på, det er kun i nyere tid. Det er det med de her små kiler, hvordan forbinder man til landskabet og skaber nogle attraktive miljøer, som er en fællesmængde mellem dem vi gerne vil tiltrække som bosættere og dem vi gerne vil tiltrække som turister” Så opgaven her ligger i igennem kiler at forbinde til det omkringliggende landskab og skabe områder, som er attraktive for både borgere og turister. Områder som kan bidrage til en levende havn. Konkret i Skive handler det om en stærkere forbindelse mellem by og havnen, som ligger isoleret ud mod vandet. Det kunne gøres igennem et nyt stort digeanlæg, der bliver en nødvendighed i fremtiden med stadig højere vandstande. ”Og så talte vi også om at man kan udnytte klimasituationen således at, vi ved jo vandet stiger og det ved vi inde hos os for vi er i færd med at skulle forhøje digerne, der beskytter baglandet, så hvorfor ikke lægge et rigtigt dige og så lægge en ny havnepromenade, fra Viborgvej og så op til havnen. På den måde kan vi med et snuptag og 2-300 millioner kroner hurtigt lave en trafikløsning, der duer til noget plus at vi gør det mere attraktivt for havnen.” I Løgstør har man netop søgt at kombinere klima og byliv på den nye havnefront. Her er den nye oversvømmelsessikring kombineret med omdannelser af byrum langs vandet, der kan tiltrække borgere og turister og skabe en større sammenhæng med fjorden. Hvordan skabes de levende miljøer? Levende miljøer kan måske skabes omkring alt fra boliger til kulturhuse, men det er en udfordring at finde en økonomisk realisérbar vej dertil: “Det er igen en efterlysning af den levende havn. Lige en enkelt tilføjelse til det, så har vi diskuteret alt fra kulturhuse til lejligheder, men man skal jo finde et eller andet spor, som er økonomisk realisérbart Oversvømmelsessikring er sammentænkt med byudvikling og turismestrategier i Løgstør Strategier for omdannelse 17 Skaterområde på Lemvig Havn, opført i forbindelse med ’Byg det op’, 2013. (foto: Realdania) og som henvender sig til det folk efterspørger. Der kan vi se på de boliger der ligger herude ved Limfjordsbroen (i Aalborg, red.), det kan godt være det ikke skaber det liv der skal til. Det jeg gerne vil igennem projektet, det er at finde en eller anden vej man kan gå for at skabe de her miljøer” Der er også brug for et større vidensgrundlag om turisterne for at kvalificere visioner og forslag for havnene. Jørgen Jensen fra Struer Kommune tilføjede her, at en gruppe frivillige har lavet en undersøgelse af turisterne på Struer Havn denne sommer og at dette er dokumenteret i en logbog. En helhedsplan for Limfjorden Jan Ipland fra Skive Kommune fortalte om behovet for en helhedsplan for Limfjorden. Han tegnede billedet af Limfjorden som en perlekæde, hvor havnene ligger som perler på en snor. Tager man snoren ud falder det hele på gulvet. Men det bagvedliggende land er ligeså vigtigt for udvikling af Limfjordslandet: ”Så kan man så sige, jamen det er jo ikke bare vand det handler om, hvis ikke der var noget land, så var Limfjorden enten Vesterhav eller Kattegat, så det er landet bagved, der skaber oplevelsen i Limfjorden, det er ikke kun vandet (…) Men en helhedsplan, hvor vi måske kigger på helheden og siger, hvis nu det var en by vi kiggede på og vi bare lagde nye belægninger i gaderne, så skete 18 der jo egentlig ikke noget ved det, det er jo i bygningerne, at det foregår, det er der livet er. Så hvis man sammenligner bygningerne med det land, der ligger op til Limfjorden, så er det altså også det vi skal beskæftige os med i høj grad. Det andet er jo bare et transportmiddel” Claus Lassen fra AAU samlede op på diskussionerne undervejs og lagde blandt andet vægt på det tværgående tema omkring, hvordan man finder ind i Limfjorden. Når man eksempelvis kommer til Hals, hvordan finder man så videre ind i fjorden til de andre havne? Næste trin er så at finde fra havnen ind i den pågældende by og derefter eventuelt videre ind i oplandet bagved. Her kunne man tænke videre i initiativer for bedre mobilitet på havnene, delebiler eventuelt via app, biludlejning eller bycykler på havnene. Derudover er der flere steder udtrykt ønske om bedre vidensgrundlag om lystsejlerne; hvad er det de konkret efterspørger, hvad er kommunernes forestilling om dette og stemmer det overens med virkeligheden? Porten til Limfjorden Pia Juul fra Aalborg Kommune lagde vægt på portene, hvor Hals er den ene. Her var en anerkendelse af, at man kan noget i Hals, men man kan også noget i resten af Limfjorden og hvordan kan det formidles i Hals, der jo ligger ved indsejlingen til fjorden? Desuden er det nødvendigt med en fælles front omkring Limfjorden, specielt i forhold til regeringens satsning på kystturisme, som Limfjordsområdet ikke er en del af. Ved at stå sammen omkring Limfjorden vil området i højere grad Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 også kunne komme i betragtning til midler til turismeudvikling, som alle kommunerne kunne få glæde af. Det er vigtigt at det ikke eksempelvist er Aalborg alene, men at man står sammen om en fælles Limfjord som turismemål, hvor man kan opleve en masse forskelligt. Pia Juul fortsatte og sagde at visionen for Hals kunne være ’Porten til Limfjorden’, som en branding- og formidlingsplatform for hele Limfjordsområdet. Således ligger der en opgave i at klæde turistforeningen i Hals på til arbejdet med at formidle, hvad der sker i resten af fjorden. Inge Krogh fra VisitAalborg i Hals bekræftede, at turister kommer ind og spørger hende om, hvad man kan opleve i resten af Limfjorden. Her er der brug for en portal, der er opdateret og favner hele Limfjorden. De kommer rent faktisk ind til mig som den første port og spørger, hvad er det egentlig jeg kan opleve og hvad er det jeg skal besøge inde i Limfjorden og hvad er der for nogle events og derfor efterlyser vi måske også noget samarbejde på kryds og tværs, så vi har en portal hvor vi rent faktisk kan finde informationerne og en portal, der ikke er to år gammel, så det ikke kun er min viden, der afgør, hvor jeg sender gæsterne hen. Alice Bank fra Skive Kommune supplerede og fortalte om den portal Netværk Limfjord en har bygget op, men som nu skal skifte ejer. Her har Enjoy Limfjorden (turismesamarbejde imellem de midtjyske kommuner) taget over, men hvordan kan vi så til stadighed opretholde fællesskabet imellem de 10 Limfjordskommuner? Claus Lassen opsummerede ved at sige, at det også andre steder er en overset pointe – turisterne ankommer ikke til at lufttomt rum, men skal ledes videre. Det ses også andre steder, blandt andet Aalborg Lufthavn eller Transportcentret i Hirtshals – knudepunkter, hvor turister kommer ind og møder landet. Så der er brug for et fysisk og virtuelt modtagerapparat – det er kobling af disse lag der tydeliggør, at noget leder videre til noget andet. Alice Bank foreslog, at man kunne have et stort, interaktivt Limfjordskort på Hals havn, med afstande og information. Desuden videreformidlede hun Netværk Limfjordens Havneguide, som med fordel kunne ligge hos turistbureauet i Hals. Jacob Bjerre understregede vigtigheden af at samle op på viden fra tidligere projekter og opfordrede flere til at sende rapporter og evalueringer fra tidligere Limfjordsprojekter. Det er vigtigt at kortlægge, hvor der allerede findes viden og hvor der er videnshuller, som bør udfyldes igennem projektet. Kulturarven i forhold til turisme Charlotte Kastbjerg fra VisitViborg fremhævede Hjarbæk havns kvaliteter som en af Jyllands dejligste steder, kåret til en af de ’fem glemte perler i Danmark’. Visionen er at forbinde vand og land og genskabe havnens historiske identitet – men i nutidige rammer. Udfordringerne drejer sig om, at havnen er meget lille og der er ventetid på bådpladser. Derudover ligger havnen i bunden af Limfjordsområdet og kan derfor blive overset eller være svær at komme til. Desuden er det vigtigt at finde ud af, hvorvidt borgerne i Hjarbæk har lyst til at modtage flere turister fra vand og land. ...vi vil gerne genskabe den historiske identitet som havnen egentlig har, men i nutidige rammer. Men stadig bevare havnens identitet i forhold til de gæster der bruger den nu. Udfordringen er, at den er meget lille, der er venteliste på bådpladserne og udfordringen er også at vi ligger helt dernede i bunden, hvor der så er nogen der ikke ved, at der ligger en havn der, som hører til Limfjorden. Og så er udfordringen også, og det er selvfølgelig også noget af det vi ser på, som er noget af det vigtigste at finde ud af, hvor meget vil man egentlig som borger i Hjarbæk gerne have at der kommer nogle gæster til, både fra land og vand? Ideer fra den nye marina Kristina Lehmann fra Holstebro Kommune fortalte, at processen i den nybyggede Handbjerg Marina er gået rigtigt stærkt og at der hurtigt er kommet restaurant, iskiosk og at der er meget aktivitet på havnen (åbnet forår 2014). I den proces har der måske manglet noget sammentænkning og nu hvor sæsonen er slut er der tid til at tænke visioner og ideer til nye tiltag. Det handler både om mindre initiativer på havnen og om at fortælle resten af kommunen om det nye tilbud og tilgængeligheden til fjorden. Initiativerne kunne blandt andet være pop-up-restauranter eller mulighed for at sejle på fjorden uden sejlererfaring, men dette er sværere, da der er meget vind i den vestlige del af fjorden. Der opleves en efterspørgsel på at komme ud og sejle og dette er jo muligt med blandt andet skibet Saga, men måske kunne turisterne også tilbydes mindre både de selv kunne sejle eller hvor der var en skipper. En anden idé er vinteropbevaring for lystbåde for tyske turister, der er en service marinaen allerede har succes med. Så der ligger både en udfordring i formidlingen af havnen og aktiviteterne, men også en fortsat udvikling af miljøet på havnen. Tommy Jensen fra Handbjerg Marina uddybede og fortalte, at første vision i det hele taget var at få bygget en marina og derfra er det gået rigtigt stærkt og udviklingen har overhalet gruppen indenom. Der er igangsat en masse aktiviteter og byggeri af faciliteter, blandt andet til vinterbadere og strandgæster. Lidt overraskende for gruppen bag Handbjerg Marina er havnen blevet et udflugtsmål for oplandet på grund af, at man her kan komme ud på fjorden og har udsigt over hele Venø bugt. I Marinaen er de bevidste om, at der kun er tre timers kørsel fra Hamborg og at opbevaring af tyske lystsejleres både kan sikre, at disse kommer igen året efter. I kommentarerne til Handbjerg Marina lå blandt andet ideer om at skabe miljø på havnen, da Handbjerg Marina er en ny havn. Man kunne jo tage nogle af de gamle fiskekuttere rundt på havnene og flytte dertil, men problemet er at det er nødvendigt at skabe ejerskab til miljøerne, så det ikke bare bliver tilført udefra og ikke kan genkendes lokalt. I stedet kunne man måske starte et garnfiskermiljø op på havnen, der kunne skabe aktivitet og liv på Marinaen. Limfjordssjægte på Hjarbæk havn Strategier for omdannelse 19 På Gjøl havn har naturen ligeledes været udgangspunktet for udvikling på havnen. I 2011 blev Natur- og Kulturcaféen indviet som ’et levende kulturelt samlings- og formidlingscenter for Limfjordens natur’ (Natur- og Kulturcafé 2015). Naturen formidles igennem udstillinger, foredrag, kurser, guidede turer og formidlingen sker igennem forskellige medier og teknologier. Området indeholder blandt andet et udendørs bassin, hvor lokale fiskere udsætter deres fangst og på den måde giver besøgende et blik på fjorden under overfladen. Det videre arbejde Skaldyrsfestival i Nykøbing Mors. Foto: Skaldyrsfestival.dk Fjordens natur som attraktion og udviklingsmulighed I Nykøbing Mors stod man i 2010 med en fastkørt skaldyrsbranche, presset af udenlandske producenter (fra blandt andet Chile), og manglende innovation i erhvervet. Alle produkter blev stort set eksporteret som ’private labeling’ for internationale supermarkedskæder, for der var stort set intet hjemmemarked. Branchen var ikke organiseret og der manglede en samlet brandingstrategi. Derfor formuleredes en samlet vision: Vi har Verdens bedste skaldyr – det kan ikke outsources fra Limfjorden. Branchen samledes og der blev ydet juridisk bistand i forhold til stigende EU lovgivning og forskning fra DTU som videninput i det nyoprettede Dansk Skaldyrcenter. »» Bæredygtig produktion, e.g. nye dyrkningsmetoder (blandt andet ’linedyrkning’) frem for muslingeskrab, der ødelægger bunden, samt nye produkter, herunder tang. Projektet involverede forsøgsopstillinger i Nykøbing havn. »» Konkurrencedygtig produktion, fokus på oplevelse, branding, kvalitet, anretning, blandt andet igennem udvikling af nye retter og nye events omkring skalddyr, blandt andet på havnen i Nykøbing, og på denne måde blev skalddyr koblet med oplevelse og branding (Dansk Skalddyrscenter 2015) I projektet var der fokus på to ting: Der pågår altså havneomdannelsesprojekter i havnebyerne med forskellige udfordringer og tilgange. Dels diskuteres spørgsmål omkring, hvad havnene skal kunne når industrierne flytter ud og vandet i mindre grad end før er en transportvej? Dels diskuteres strategier for sammenhængen mellem by og havn og et større fokus på at tiltrække havnens nutidige brugere; borgeren og den besøgende. I strategierne tales der også om ’det muliges kunst’ i forhold til det økonomiske og hvordan man kan skalere ideerne fra store havneomdannelsesprojekter til en mindre skala på Limfjordshavnene. I diskussioner fremkommer også stedets og fjordens ressourcer i omdannelsen. Kan kulturarven og det historiske eksempelvist forstærkes nogle steder og skabe en særegen identitet for havnen? Kan naturen og vandets ressource udnyttes i erhverv og oplevelser for borgere og besøgende? Kan vi fokusere mere på den sejlende turist og dennes behov i udviklingen af nye produkter og initiativer på havnene? Der tales også om behovet for en helhedsplan for Limfjorden som destination med ’porte’ ved indsejlingerne, der kan lede videre til andre havne i fjorden. Som udgangspunkt for dette blev deltagerne bedt om at formulere en umiddelbar vision for deres havn på baggrund af diskussioner under mødet uden nødvendigvis at inddrage allerede formulerede visioner fra deres respektive kommuner. Visionerne skulle konkretiseres i forhold til funktioner, vigtige fysiske forudsætninger, inddragelse af aktører og myndigheder og visionens forbindelse til andre havne i fjorden. Kortet på de næste sider giver et overblik over de producerede visionsark og giver på denne måde indblik i aktørernes umiddelbare ideer og tanker om deres havns udviklingsmuligheder. Natur- og Kulturcaféen på Gjøl Havn 20 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Workshopdeltagerne samlet på dækket af den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’ Strategier for omdannelse 21 1 2 KOMMENTARER, IDÉER OG SPØRGSMÅL FRA ‘OPPONENT-HAVN’ HAVN: THISTED VISION En levende havn - også fra landsiden! Kunne man skabe et levende kulturmiljø (der ikke er et dyrt kulturhus) men som vil skabe liv på havnen (gøre det mere attraktivt at bo i Thisted kommune) Minus lejligheder, minus kulturhus, andet? Havnen henvender sig primært til lystsejlere/erhverv. Det skaber liv en del af året. men fra landsiden er der begrændet miljøer/rammer/aktiviteter - og dermed også begrænset liv. Havnehuset samler liv/aktivitet, men derudover er der ikke meget. Nogle har talt om et kulturhus, men kunne andre modeller tænkes? HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE? Mulige aktiviteter: Superfaciliteter, legeplads/træningsfaciliteter osv.? (rekreativt) Andet “livgivende”: restaurant/cafémiljø/...? HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET? Anvendelige arealer? Sydhavn, hvor lejligheder påtænkes? (Pas på at lave en boligmæssig ørken!) Planlovens muligheder? HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES? LØGSTØ THISTED Havnebestyrelsen ejerskab? Kommunalbestyrelse Ideer/sammensætning? Planafdeling/øvrige myndigheder? AAU projekt med inspiration til en anvendelig model (Pege på nye muligheder! / Hvad efterspørger borgerne/brugerne?) HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE? 1 Tæt knyttet til Thisted by 1 HAVN: SKIVE 2 HAVN: LEMVIG VISION KOMMENTARER, IDÉER OG SPØRGSMÅL FRA ‘OPPONENT-HAVN’ Maritime Drømme - Kulturhavnen Borgernes havn/åndehul VISION Havn for alle NYKØBING Havnen skal kunne rumme blandede aktiviteter og mere fokus på den rekreative udnyttelse HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE? Nye servicebygninger til havnens brugere, skaterbane etableret Ny belægning med mere på havnearealer, markedsplads + legeplads (er etableret) Højvandssikring mod fremtidige høje vandstande (er næsten færdig) Svært at se/opdage gågaden fra havnen og omvendt (100 m fra hindanden) (kobling mellem by og havn er svær at få øje på/virker dårlig) Servicefaciliteter/koncepter er ikke rettet mod gæster Svært at overskue hvad der er, og hvor det er, på havnen HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE? Fjordbad, husbåde, fiskehandler med flere Langsigtet planlægning - Helhed Museum, idræt, kultur, handel, værksteder Svært at se/opdage gågaden fra havnen og omvendt (100 m fra hindanden) (kobling mellem by og havn er svær at få øje på/ virker dårlig) HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET? Servicefaciliteter/koncepter er ikke rettet mod gæster HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET? Autencitet - vi skaber autenciteten Dæmning/dige, Viborgvej forlænges til havnen “Lille Venedig” (boliger) på Dyrskuepladsen skaber sammenh. til by Havnebad, kajak”kaj”, DGI vandsportsanlæg, motionspavillion etc. HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES? Svært at overskue hvad der er, og hvor det er, på havnen Kommunen, Lejere/ejere, Investorer, Naboer, Naturstyrelsen, Kystdirektoratet HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES? HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE? Jollelaug (fritidsfiskere), Restauratører, erhverv på havnen, sports- og fritidsforeninger med aktiviteter relateret til havnemiljø, turistforening Udvikling af baglandet til byformål Sammenhæng med Å-byen HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE? Fødevarernetværk 1 1 LEMVIG HAVN: STRUER SKIVE HAVN: HANDBJERG 2 VISION KOMMENTARER, IDÉER OG SPØRGSMÅL FRA ‘OPPONENT-HAVN’ En levende havn med mange besøgende. Søsport generelt VISION Den levende havn! - Skabe liv og forbindelser STRUER HANDBJERG HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE? Skiltning, Klub og servicefaciliteter, Bådudlejning, Internet Bådpladser til joller HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE? Havnen ligger isoleret fra byen. I løbet af sommeren 2014 har en gruppe frivillige lavet aktivitet på havnen og dette skal (...) HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET? Lokaler, toiletforhold HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET? Bygges videre på. Opbygge liv og leben på havnen (udviklingspotentiale). Liv året rundt. HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES? Holstebro Kommune, fonde, erhvervslivet HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES? Forbindelse mellem by og havn så folk automatisk trækker ned på havnen. HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE? Sejlsport HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE? Forholdet mellem folk i byen og havnen er ikke velfungerende og skal arbejdes videre med. Stort slagteri lukker - ligger som ruin 22 2 KOMMENTARER, I Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 HJ GJØL 1 2 HALS HAVN: HALS ØR KOMMENTARER, IDÉER OG SPØRGSMÅL FRA ‘OP VISION Porten til Limfjorden HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE? Koordination Aalborg Kommune (Internt) Samlet oversigt over havne/events Limfjordskonference - Potentialer på tværs Organiseret samarbejde (Vand/by (land)) Politisk involvering (borgmesterniveau) Samlet oversigt over Limfjordens havne/events Limfjordskonference - Potentialer på tværs Organiseret samarbejde (Vand/by (land)) - Politisk involvering (borgmesternivea HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET? 1 HAVN: HJARBÆK 2 Aktivere oplevelsesrum HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES? KOMMENTARER, IDÉER OG SPØRGSMÅL FRA ‘OPPONENT-HAVN’ VISION Forbindelse mellem land og vand Aalborg Kommune VisitAalborg - Infocenter Hals Limfjordsrådet Samlet fokus fra ALLE kommuner Skabe en økonomi omkring et samarbejde HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE? Genskabe den historiske identitet Nordjyllands Historiske Museum - Skanse - projekt HVILKE FUNKTIONER ER NØDVENDIGE? Wifi Mobile Pay Online Markedsføring HVILKE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ER VIGTIGE PÅ STEDET? Dagligvarer, Kaj/Mole, Ophaleplads, Veje Skilte til lands og til vands, Dybde, Wifi, Opgraderet servicebygning HVILKE AKTØRER OG MYNDIGHEDER SKAL INDDRAGES? Viborg Kommune, Viborg Sejlklub, Hjarbæk Sjægtelaug Hjarbæk Borgerforening, Naturerhverv, Investorer/fonde Fiskeforeninger HAR VISIONEN FORBINDELSER TIL OPLAND OG ANDRE HAVNE? (Ingen) JARBÆK Kort over aktørernes visionsark produceret under mødet 27. august Strategier for omdannelse 23 ANALYSE AF LIMFJORDSHAVNENE - ET NETVÆRK AF KYSTTYPOLOGIER Følgende dokumenterer hovedaktivitet nummer to, registrering på de 10 udvalgte Limfjordshavne. Besøgende blev foretaget i løbet af august 2014 og indebar videoetnografier af ankomster fra land og vandsiden ved forskellige transportmidler, undersøgelser af kanten igennem snitskitser og panoramaer og identifikation og inddeling af havnetypologier på tværs af havnene. Analyserne præsenteres i 10 kort og panoramaer, der præsenterer havnetypologier, der går på tværs af havnene med fokus på sammenhænge og fælles grundlag for udvikling af Limfjordshavnene. For at afdække problemer og potentialer på de pågældende havne i forhold til byplanfaglige forhold søges det at udvikle en registreringsmetode, der både kan favne det menneskelige og det fysiske på havnene. Der søges samtidig en analysemetode, der tager afsæt i en forståelse af havnenes indbyrdes forbindelser og ’åbner’ stedets grænser mod forbindelser i en større kontekst omkring Lim- fjorden. Diskussionen forsøges her nuanceret af en designmæssig tilgang til stedets relationer til andre steder og byens kompleksitet. Metoden anvender en serie af bogstaver og tal-referencer til geografiske områder på kort og præciserer disse igennem små spillekort. De små kort indeholder i overskriften en titel, eksempelvis ’the Line’, ’the Forest Stage’ eller ’the Wave’ – en titel der søger at indfange es- Eksempel på kort efter Bunschotens metode. Hvert bogstav på kortet relateres til et spillekort (se modsatte side (Bunschoten et. al. 2001)) 24 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 sensen af stedet til et givent punkt på kortet. Herunder følger fire punkter for hvert sted; Description: en beskrivelse af ideen, Programme: hvilke programmer interventionen inkorporerer, Actors and Agents: hvilke myndigheder og aktører, der er nødvendige medspillere samt Connectivity: hvordan punktet relaterer sig til andre punkter på kortet. I faktaboksen på næste side kan du læse mere om Bunschotens metode. Metodens anvendelse i kontekst af Limfjorden Metoden vil i dette projekt blive anvendt i en registreringssammenhæng. Spillekortet vil i den forbindelse være en læsning af et givent delområde af en given havn ved Limfjorden og et forsøg på at konceptualisere og karakterisere dette delområde. De fire underliggende punkter vil i højere grad blive brugt som en analyse af det eksisterende og sammenstillingen af mobilitet, brugere og myndigheder, programmer og fysiske forhold. Det er netop sammenstillingen af disse elementer, der anvendes som repræsentation af stedernes kompleksitet og som produkt af fysiske og humane processer. Læs mere om teorierne bag steder som netværk på næste side. Delområder fra forskellige havne kan herefter sammenstilles og på denne måde søges det at skabe diskussionsgrundlag for at identificere regionale potentialer og fællestræk i Limfjordsområdet, sammenstille områder med fællestræk i udfordringer og muligheder med mere som vidensgrundlag for destinationsudvikling i Limfjordsområdet og de enkelte havnes rolle i den overordnede ramme. Mere om Bunschotens metode Raoul Bunschoten beskriver i bogen ’Urban Flotsam: Stirring the City’ hans forståelse af byer som floder af objekter, der flyder over jorden: ”Global trends affect cities and increase instability in local environments in much the same way as a rising river floods a house. The main structure may somehow remain intact, but anything loose is soon adrift in the currents: mattresses, pots, clothing. Emerging as ever changing clusters, the contents of the house appear and reappear in many forms, a fluid identity never fixed but always there as a concrete context.” (Bunschoten et. al. 2001, p. 8) Steder som netværk For at øge fokus på Limfjorden som en samlet destination er der brug for at forstå de enkelte steder, havnene, i relation til hinanden. Havnene er så at sige forbundet i et netværk. Dette netværk består blandt andet af de turister, der besøger flere steder omkring Limfjorden på deres ferie. I netværket indgår også strømme af varer og digitale netværk, der både forbinder havnene internt, men selvfølgelig også skaber forbindelser til andre steder i Danmark og i resten af verden igennem globaliseringen. Projektet udforsker derfor en netværksbaseret stedsforståelse. Denne tilgang til stedet Ifølge Bunshoten kræver denne mekanisme nye værktøjer og forståelser af byens kompleksitet med henblik på interventioner i arkitektur og landskab. Forståelsen har fællestræk med Massey’s forståelse af den relationelle geografi (se nedenfor). Raoul Bun schoten beskriver videre sin tilgang til stedet igennem hvad han kalder ’Urban Flotsam’ således: ”It is not only a sketch for a possible model of far greater complexity, which would demonstrate a hypothesis about architecture being an expression of features generated under local conditions in a field or matrix that spans the earth. The nedbryder stedets grænser i en søgen efter forbindelser til rum, steder og historiske lag uden for stedet umiddelbare fysiske afgrænsning (Burns and Kahn 2005). Stedets identitet defineres af relation og netværk til andre steder og dermed opløses stedernes afgrænsning (Foucault 1980). Doreen Massey understøtter også denne stedsforståelse idet hun søger en ekstrovert stedsforståelse, hvor steder forstås i en større geografisk kontekst og det lokale og globale herved integreres. Massey påpeger her, at relationer, oplevelser og forståelser altså produceres i en langt større skala end essential aspect of this model is the condition of flux innate in this field.” (Bunschoten et. al. 2001, p. 130) ‘Urban Flotsam’ er altså forståelsen af byen som et dynamisk, flydende felt af fysisk strukturer og humane aktører og Bunschoten forsøger her at konkretisere og repræsentere denne kompleksitet og introducerer en erkendelse af byens kompleksitet i designmetodikken. Her præsenteres en hypotese om, at arkitektur er skabt under lokale omstændigheder, men i et felt eller en matrix som er udspændt over hele jordklodens ’hud’, som er i konstant ’flux’ og forandring. det afgrænsede område stedet fysisk udgør (Massey 1994, p. 154). Diskussionen relateres igen til det stedbundne af Robertson med begrebet ’Glocalization’ – teorien om at det globale tilegnes det lokale således at stedet ikke ’forsvinder’ (Robertson i Ringgaard 2010, p. 90). Stederne produceres ikke blot af fysiske strukturer, men i allerhøjeste grad også af kulturgeografiske, sociale og politiske processer (Urry 2007). Hvert spillekort beskriver et område på kortet. Spillekortet indeholder en titel og fire kategorier: beskrivelse, program, aktører og myndigheder og forbindelser til andre områder (Bunschoten et. al. 2001) Analyse af Limfjordshavnene 25 Undersøgelserne på de 10 havne blev udført af Jacob Bjerre og en medhjælper i august 2014. Besøgene blev foretaget i bil med havkajak og cykel. Besøg på de 10 Limfjordshavne Jacob Bjerre besøgte sammen med en medhjælper alle 10 Limfjordhavne i løbet af august 2014. Undersøgelserne havde fokus på tre hovedområder: »» Ankomster til havnen fra land og vandsiden igennem videoetnografier i havkajak, på cykel, i bil og på gåben. Ruterne var udvalgt inden besøget ved hjælp af kort og billedmateriale »» Identifikation af havnens delområder med fokus på eksisterende funktioner, maritim kulturarv, vartegn, arkitektur og sammenhænge mellem delområder, by og havn og havnebyer på tværs af Limfjorden »» Undersøgelser af kystlandskaber på havnene igennem snitskitser af kanten samt panoramafotos fra udvalgte punkter Videoetnografierne har især bidraget til forståelse af ankomster og sammenhænge imellem områderne. Materiale herfra vil desuden blive inddraget i forbindelse med undersøgelser af havnens brugere i sommeren 2015. Undersøgelserne er opsamlet i 10 kort og panoramaer på de følgende sider. Som beskrevet på de foregående sider er havnene inddelt i typologier og herved opstår mellemrum; områder hvor der kan skabes kobling imellem delområder. Typologierne er ligeledes angivet på panoramaerne, således at der også formidles en rummelig afbildning af disse. På flere panoramaer er desuden angivet, hvordan landskabet omkring havnen er udformet og detaljer og karakteristika er noteret. Desuden er vandet kvalificeret i hver havn. Til hver kort er angivet en signaturforklaring, der angiver en samlet overordnet titel for områdetypologien. På de følgende sider efter de 10 kort og panoramaer sammenfattes områdetypologierne. Det er her målet at identificere fællestræk og sammenhænge på tværs af havnene som grundlag for diskussioner af havnenes fælles udfordringer og potentialer. Under analysen af forskellige ankomster og ruter på havne anvendtes en videoetnografisk metode. Her blev et GoPro kamera monteret på hovedet og anvendt fra havkajak, cykel, bil og på gåben 26 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Billedeksempler fra videoetnografier på havnene. Her er det fra havkajak i Struer havn, cykel på Løgstør Havn og bil til Handbjerg Marina. Analyse af Limfjordshavnene 27 C TITEL GJØL KRO C BESKRIVELSE SMUKT BELIGGENDE KRO VED INDGANGEN TIL HAVNEOMRÅDET MED UDSIGT TIL FJORDEN FUNKTIONER FUNGERER SOM RESTAURATION, OVERNATNINGSSTED OG SELSKABSLOKALER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI FRA 1901, OMBYGGET OG TILBYGGET, MED UDESERVERING TIL ÅBENT GRÆSAREAL MOD VANDET AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER SAMT LOKALE I FORBINDELSE MED KROENS RESTAURATION FORBINDELSER FORBINDELSE TIL GJØL MIDTBY SAMT OMRÅDE E VED CAFÉOMRÅDET E TITEL M B B M E VELKOMSTEN NATURCAFÉEN BESKRIVELSE CAFÉ MED UDSTILLING OG TILHØRENDE UDEAREALER, PROMENADE LANGS MOLE MOD INDSEJLING FUNKTIONER CAFÉ TIL KULTURARRANGEMENTER OG NATUR FORMIDLING, PARKERING, BÅDPLADSER, BEDDING, PICNICOMRÅDE, LEGEPLADS, FISKEBASSIN, BADEBRO VED FJORDEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRT CAFÉMILJØ, MINDRE INTIME UDEMILJØER (ÅBNE OG AFSKÆRMEDE), NÆR KONTAKT TIL VANDET, GENNEMGÅENDE RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNINGER AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE MØDES HER OMKRING ISKIOSK/CAFÉ OG KULTURARRANGEMENTER AF MERE LOKAL KARAKTÉR FORBINDELSER DIREKTE FORBINDELSE TIL HOVEDGADEN OG OMRÅDE C, SVAGERE FORBINDELSE TIL OMRÅDER A OG B CA FÉO MR Å DE GJØL OP BE VA RIN GS PL A DS E 28 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 B TITEL V KLUBHUSENE TITEL Vandet BESKRIVELSE SAMLING AF KLUBHUSE, OPBEVARINGSHALLER OG ANDRE FACILITETER TIL SØSPORTSFORENINGER BESKRIVELSE SEJLRENDEN PASSERER TÆT FORBI LØGSTØR HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. HAVNEN BESTÅR AF ÉT ENKELT BASSIN UDELUKKENDE FOR FRITIDSSEJLADS FUNKTIONER KLUBLOKALER, OPBEVARING, TOILET/BADFUNKTONER (OGSÅ TIL HAVNENS GÆSTESEJLERE) FUNKTIONER FRITIDSSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, LYSTFISKERI, BADEBROER FYSISKE FORUDSÆTNINGER VELHOLDTE TRÆHUSE I RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNINGER, PLACERING DANNER OPHOLDRUM OG NICHER FOR KLUBBENS MEDLEMMER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HAVNEN LIGGER PLACERET I ET YDERPUNKT I LANDSKABET OG HAR DERFOR VAND PÅ TRE SIDER MED UDSIGT OVER FJORDENS VIDDER AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT FORBEHOLDT KLUBMEDLEMMER, MEN ENKELTE FACILITETER TILGÆNGELIGE FOR GÆSTENDE SEJLERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE FORBINDELSER STÆRK FORBINDELSE TIL OMRÅDE A (BÅDEOPBEVARING), SVAGERE FORBINDELSE TIL OMRÅDE E FORBINDELSER PLACERET VED SEJLRENDEN IGENNEM LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL AALBORG I ØST OG DEN VESTLIGE LIMFJORD I VEST GENNEM AGGERSUND B A A TITEL BÅDELANDSKABET BESKRIVELSE ÅBENT GRÆSAREAL TIL BÅDEOPBEVARING FUNKTIONER OPBEVARING AF LYSTBÅDE OG ANDET MATERIEL. BADEBRO YDERST PÅ MOLEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER ÅBENT GRÆSAREAL AF UTRIMMET KARAKTÉR FLANKERET AF FJORDENS ÅBNE VIDDER PÅ ÉN SIDE OG HAVNENS AKTIVITETER PÅ DEN ANDEN SIDE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT BRUGSLANDSKAB TIL OPBEVARING, MEN BADEBROEN KAN ANVENDES AF BORGERE OG EVENTUELT TURISTER FORBINDELSER NÆR FORBINDELSE TIL OMRÅDE B SAMT HAVNEBASSINET V G RIN S EVA OP B DE A BÅ B KL UB HU RIN BE VA OP TO IL FAC ET/B ILIT AD ETE R LK C GJ Ø OP B EVA RO RIN G G SIGNATUR C A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 29 C TITEL SJÆGTEMILJØET BESKRIVELSE SAMLING AF TRÆBÅDE (LIMFJORDSSJÆGTE) MED TILHØRENDE FORMIDLING AF FARTØJERNES HISTORIE V FUNKTIONER KAJANLÆG HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL, OPHOLDSAREAL VED INDSEJLING MED UDSIGT OVER FJORDEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER KULTURSPOR I BYRUMMET, MARITIM KULTURHISTORIE OG FORMIDLING AF SJÆGTENE, KAMPESTENSBOLVÆRK. FLYDENDE OVERGANG TIL LYSTBÅDEPLADSER AKTØRER OG MYNDIGHEDER SJÆGTELAUGET VEDLIGEHOLDER OG SEJLER SJÆGTENE, FORMIDLINGEN INDRAGER BESØGENDE C FORBINDELSER OMRÅDET LIGGER I FORBINDELSE MED OMRÅDE B VED FORENINGSSKURENE. SJÆGTENE SEJLER MELLEM FLERE LIMFJORDSHAVNE OG HAR HISTORISK FORBINDELSE TIL FJORDEN B TITEL M FORENINGSKLYNGEN B BESKRIVELSE INTIM KLYNGE AF TRÆSKURER TIL FORENINGSBRUG OG OPBEVARING AF MATERIEL FUNKTIONER FORENINGSAKTIVITETER FOR HJARBÆK SJÆGTELAUG I FORBINDELSE TIL SJÆGTENE SAMT OPBEVARING AF MATERIEL FYSISKE FORUDSÆTNINGER ÅBEN OG INTIM KLYNGE AF SKURE MED GRØNTMALET TRÆBEKLÆDNING PLACERET I GRØNT MILJØ MED OPHOLD AKTØRER OG MYNDIGHEDER HJARBÆK SJÆGTELAUG TIL FORENINGSAKTIVITETER OG OPBEVARING AF MATERIEL, FORMIDLING HENVENDER SIG TIL HAVNENS GÆSTER FORBINDELSER SKURENE LIGGER VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA BYEN OG HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDER C OG D, HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL KAJ C TITEL KROEN M C BESKRIVELSE HISTORISK KRO DER TIDLIGERE HAR FUNGERET SOM TOLDBYGNING FOR VIBORG, INDTIL GODSBANERNE GJORDE FJORDTRAFIKEN OVERFLØDIG FUNKTIONER RESTAURATION, SELSKABSLOKALER, OVERNATNING FYSISKE FORUDSÆTNINGER TOLDSTED FRA 1847 SENERE OMDANNET TIL KRO OG TILBYGGET KROPAVILLON I 1912 AKTØRER OG MYNDIGHEDER KROEN ER PRIVATEJET OG DRIVES SOM RESTAURATION OG OVERNATNINGSSTED. BRUGERNE ER PRIMÆRT TURISTER I OMRÅDET 30 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 ER ET LA ET C KK G BA TE KN IS KE ND SK FA C AB ILIT G IN EV AR PB DE O A BÅ UB KL UB KL JL SE G OR VIB HJARBÆK HU S FORBINDELSER TILGÆNGELIG VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA BYEN OG I TÆT FORBINDELSE TIL PARKERINGSPLADS OG OMRÅDE B B SEJLERKLUBBEN BESKRIVELSE OMRÅDE FOR SEJLERE UNDER VIBORG SEJLKLUB MED ÅBEN OG UORGANISERET KARAKTÉR FUNKTIONER KLUBHUS FOR SEJLKLUB, KAJPLADSER TIL LYSTBÅDE, BÅDOPBEVARING, OPBEVARING AF MATERIEL, TOILETFUNKTIONER FYSISKE FORUDSÆTNINGER SPORADISKE OPBEVARINGSAREALER FORDELT PÅ ÅBEN GRUSPLADS, NEDSLIDTE FACILITETER UDENDØRS, KARAKTÉR AF ‘BRUGSLANDSKAB’ AKTØRER OG MYNDIGHEDER AREAL FOR SEJKLUBBENS MEDLEMMER GEMT VÆK BAGERST PÅ HAVNEAREALET TILÆNGELIG GENNEM SMAL GRUSVEJ A FORBINDELSER ISOLERET OMRÅDE MED VAG FORBINDELSE TIL BAGVEDLIGGENDE LANDSBY OG LANGS KAJEN TIL OMRÅDE C V TITEL Vandet BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER I HJARBÆK FJORD KOBLET IGENNEM FLERE SUND OG MINDRE BREDNINGER TIL LIMFJORDENS STORE BREDNINGER. VANDET ER DERFOR ROLIGT I FORHOLD TIL BØLGER OG STRØM E E TITEL FUNKTIONER LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, SEJLENDE KULTURARV (SJÆGTELAUGET), LYSTFISKERI INDGANGEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET AF BOLVÆRK AF KAMPESTEN OG HAVNEN OMSLUTTES AF SKOV OG ENGLANDSKABER. LANDSKABET DANNER EN KLØFT OMKRING VEJEN TIL HAVNEN AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, SJÆGTESEJLERE, NATURINTERESSEREDE BESKRIVELSE NEDADGÅENDE VEJFORLØB FRA HJARBÆK BY NED TIL SJÆGTELAUGET OG HAVNEN FORBINDELSER PLACERET I HJARBÆK FJORD MED FORBINDELSE TIL SKIVE FJORD IGENNEM LOVNS BREDNING. AFSIDES FRA LIMFJORDENS STORE BREDNINGER FUNKTIONER BOLIGER, MINDRE BUTIKKER OG SERVIERINGSTEDER FYSISKE FORUDSÆTNINGER ENETAGERS HUSE I DANSK BYGGESKIK OG BINDINGSVÆRK TÆT OP AD VEJENS FORLØB. HÆLDNING SKABER ORIENTERING IMOD HAVNEN OG FJORDEN AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BOLIGEJERE, LOKALE HANDLENDE OG TURISTER (SÆRLIGT SERVERINGSSTED OG KUNSTHÅNDVÆRKBUTIK) FORBINDELSER BYENS HOVEDGADE OG FORBINDELSE MELLEM BY OG HAVN, LEDER TIL OMRÅDE B OG C TB ÅD EH AV N SIGNATUR OL M D E LY S B A TITEL F A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 31 B TITEL E FRITIDSSKURERNE TITEL SEJLERPROMENADEN BESKRIVELSE RØD/HVID MALEDE LUKKEDE TRÆSKURER TIL OPBEVARING OG OPHOLD BESKRIVELSE KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG TURISTORIENTEREDE BUTIKKER, DER FUNGERER SOM MODTAGER MILJØ FOR LYSTSEJLERE FUNKTIONER OPBEVARING AF UDSTYR OG OPHOLD FUNKTIONER TURISTINFORMATION (SKILTNING), BADEFACILITETER, KLUBLOKALER, SELSKABSLOKALER, RESTAURANT, ISBOD, SØSPEJDERKLUBHUS FYSISKE FORUDSÆTNINGER HUSENE PÅ MOLEN ER ORIENTERET MOD VANDET MED EN OFFENTLIG PROMENADE IGENNEM. PÅ LAND DANNER SKURERNE INTIME OPHOLDSRUM FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENHÆNGENDE SADDELTAGSHUSE I SORTMALET TRÆBEKLÆDNING, STOR KONTAKT TIL LYSTBÅDEHAVN, BELIGGENDE I GRØNT OMRÅDE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE EJERE TIL OPBEVARING AF UDSTYR OG SOM SMÅ FRITIDSHUSE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT RETTET MOD LYSTSEJLERE, MEN ÅBENT FOR ALLE LANGS PROMENADEN LANGS VANDET FORBINDELSER I UMIDDELBAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E FORBINDELSER FORBINDELSE TIL OMRÅDER B OG F B B F F TITEL M BOLIGBYEN M E M F F BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN I VEST. NYOPFØRTE KONTORBYGGERIER I ØSTLIGE OMRÅDER FUNKTIONER PRIVATBOLIGER VED FJORDEN MED PRIVAT PARKERING OG PRIVATISEREDE KAJAREALER. KONTORBYGGERI FYSISKE FORUDSÆTNINGER ENSARTETEDE RÆKKEHUSBEBYGGELSE BEKLÆDT MED SORTMALET TRÆ, UDEOMRÅDER AF PRIVAT KARAKTÉR. ØSTLIGT BYGGERI HAR TRÆBRO MOD FJORDEN F B AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BEBOERE OG KONTORANSATTE, SAMT ENKELTE KUNDEHENVENDTE FUNKTIONER (EKS. TANDLÆGECENTER) 32 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 MU SE U MS UD ST IL HA VN DE B LYS E TB Å UB KL F SE JL F NT OR ER FORBINDELSER LIGGER ISOLERET I VESTLIG DEL AF HAVNEN, HAR SVAG FORBINDELSE TIL B OVER VANDET. ØSTLIGE OMRÅDER HAR KONTAKT TIL MIDTBY KO STRUER F D TITEL INDUSTRIMARKEN BESKRIVELSE STORT, ÅBENT AREAL MED SAMLEDE PRODUTIONSANLÆG OG SPREDTE PAKHUSE, SILOER OG LAGERBYGNINGER FUNKTIONER PRODUKTIONSVIRKSOMHED, OPBEVARING (LAGERHALLER OG SILOER), HAVNEKONTOR, MINDRE GALLERI/KUNSTVÆRKSTED, VINTEROPBEVARING AF LYSTBÅDE, SEJLERBUTIK V FYSISKE FORUDSÆTNINGER OMRÅDET HAR EN RÅ KARAKTÉR OG MARKANTE SKALASPRING VED DE HØJE SILOER, OMRÅDETS TÆTTE GADER PRÆSENTERER EN VARIERET BYGNINGSMASSE I FORM OG MATERIALER AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT FORBEHOLDT ARBEJDERE PÅ HAVNEOMRÅDET, MEN DET LILLE GALLERI, BÅDOPBEVARINGSOMRÅDET OG SEJLERBUTIKKEN TRÆKKER OGSÅ BORGERE UDEFRA FORBINDELSER FORBINDELSE TIL MIDTBYEN OG SVAGT TIL OMRÅDE F D V TITEL Vandet BESKRIVELSE HAVNEN INDEHOLDER LIMFJORDENS STØRSTE LYSTBÅDEHAVN OG ER DESUDEN KARAKTERISERET VED ET STORT INDUSTIOMRÅDE FOR STRUER OG HOLSTEBRO KOMMUNER FUNKTIONER GODSTRANSPORT, LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, SØSPEJDERE, SEJLENDE KULTURARV (SKONNERTEN MARILYN ANNE) FYSISKE FORUDSÆTNINGER KANTEN DOMINERES MOD ØST AF EN STOR INDUSTRIHAVN OG DÆMNING MELLEM STRUER BUGT OG KILEN, HVORPÅ DER GÅR EN VEJFORBINDELSE MELLEM STRUER OG BREMDAHL AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, SØSPEJDERE M N’ IO GV ER GA LL SK O MA NNE R RIL YN TEN AN N AJE TP ÅK NS ‘KU ST ED ÆR K ILO GS D DL IND SE JLIN G LLIN G FORBINDELSER HAVNEN ER PLACERET I BUNDEN AF VENØ BUGT TÆT VED ODDESUND DER DELER KÅS BREDNING OG NISSUM BREDNING I DEN VESTLIGSTE DEL AF LIMFJORDEN SIGNATUR A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 33 E TITEL M PROMENADEN E E BESKRIVELSE KONCENTRATION AF RESTAURANTER, KONTORERHVERV OG SMÅ BUTIKKER. I SYD BLANDEDE FUNKTIONER FUNKTIONER RESTAURANTER, BUTIKKER, TANKSTATIONER, KONTORLOKALER, PARKERING M FYSISKE FORUDSÆTNINGER I NORD NYOPFØRT BYGGERI OG PLADSER, SOM ADGANG TIL VANDET FRA GÅGADEN. I SYD MERE UORGANISERET STRUKTUR, DER DANNER KANT MELLEM BY OG VAND AKTØRER OG MYNDIGHEDER BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER SAMT DAGLIGDAGSBRUG FORBINDELSER I SYD OVERLAP MED B OG D, SVAG FORBINDELSE TIL F. I NORD LIGGER OMRÅDET ISOLERET D E B M B TITEL D SKURBYEN F BESKRIVELSE RØDMALEDE SELVBYGGER TRÆSKURER PLACERET AFSIDES LANGS VANDET FUNKTIONER PRIVATE FRITIDSHUSE A FYSISKE FORUDSÆTNINGER LILLE SKALA, INTIMT MILJØ SITUERET AFSIDES PÅ HAVNEN. OMGIVET AF UORGANISEREDE OPBEVARINGSAREALER OG UFORMELLE OPHOLDSZONER AKTØRER OG MYNDIGHEDER BORGERE TIL FRITIDSBRUG FORBINDELSER LIGGER PÅ BAGSIDEN AF OMRÅDE E OG D F TITEL BOLIGBYEN BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN I VEST FUNKTIONER DAGLIVARER, KONTORERHVERV, BEHANDLER HUS, RESTAURANT FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRTE BYGGERIER MED AFSÆT I KLASSISKE MARITIME PAKHUSE. PLACERET MARKANT VED INDGANGEN TIL BYEN AKTØRER OG MYNDIGHEDER KONTORANSATTE SAMT ALMENE BORGERE FORBINDELSER I FORBINDELSE MED OMRÅDE E OG A 34 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 SK UR ER UR STA E RE F AN T THISTED V TITEL Vandet BESKRIVELSE HAVNEN ER PLACERET MIDT FOR THISTED BREDNING OG OMSLUTTER TO STØRRE BASSINER MED ENKELT INDSEJLING MOD BREDNINGEN FUNKTIONER GODSTRANSPORT, LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, SEJLENDE KULTURARV (SKONNERTEN JYLLAND), KABELBANE ØST FOR HAVNEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE INDUSTRIKAJAREALER PRIMÆRT MOD ØST OG MIDT FOR HAVNEN. HAVNEN OMSLUTTER OMRÅDET, HVILKET SKABER ROLIGE BASSINER AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, WAKE BOARD SURFERE (ØST FOR HAVNEN) FORBINDELSER PLACERET VED THISTED BREDNING I DEN NORDVESTLIGE DEL AF LIMFJORDEN. BREDNINGEN ER AFGRÆNSET AF DEN NORLIGE DEL AF MORS D A TITEL SEJLERMILJØET BESKRIVELSE FORKELLIGE SEJLERRELATEREDE FUNKTIONER SAMLET I UDKANTEN AF HAVNEN. V D FUNKTIONER FABRIKSANLÆG, RENSNINGSANLÆG, LODSNINGSAREALER, PARKERING FYSISKE FORUDSÆTNINGER OMRÅDET ER SAMLET OMKRING OPBEVARINGSHALLERNE FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENHÆNGENDE BYGNINGSKROPPE I AFLANGE VOLUMINER I RØDE MURSTEN VED TICAN, ÅBNE PARKERINGSAREALER I VEST AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT MEDLEMMER AF SEJLKLUBBEN SAMT GÆSTESEJLERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER MEDARBEJDERE PÅ FABRIKSANLÆGGENE, OFFENTLIG PARKERINGSPLADS I VEST I TR US B FORBINDELSER OMRÅDE I VEST OVERLAPPER MED B OG E, OMRÅDET VED TICAN LIGGER ISOLERET IND LYS TB ÅD EH AV N FORBINDELSER LIGGER YDERST PÅ HAVNEN MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE F D INDUSTRIERNE BESKRIVELSE DE STORE PRODUKTIONSANLÆG VED TICAN I ØST OG ÅBNE LODSNINGSAREALER I VEST FUNKTIONER KLUBLOKALER, BADEFACILITETER, OPBEVARINGSHALLER, UDENDØRS OPBEVARINGSAREALER E TITEL D SIGNATUR A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 35 N V E TITEL M TURISTØEN BESKRIVELSE SAMLING AF RESTAURANT, HOTEL, UDLEJNINGSHUSE. ROKLUB D E FUNKTIONER RESTAURATION, HOTEL, UDLEJNINGSHUSE, FERIELEJLIGHEDER, KLUBFACILITETER, OPBEVARING FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYERE BYGGERI I SAMMENHÆNGENDE SORT/HVID MALET TRÆBEKLÆDNING, HAVNEPROMENADE MED OPHOLDSNICHER OG AFTRAPNING MOD VANDET C AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG LOKALE SEJLERE VED BÅDEPLADSERNE, SPORTSUDØVERE VED ROKLUBBEN FORBINDELSER LIGGER ISOLERET I DEN NORDLIGE DEL AF HAVNEN MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE C OG D C TITEL D HØJSKOLEN KRABBESHOLM TITEL INDUSTRIERNE BESKRIVELSE KREATIV HØJSKOLE PÅ GÅRD GRUNDLAGT I DEN SENE MIDDELALDER BESKRIVELSE STORE SILO OG LAGER VOLUMINER PLACERET LANGS DEN YDRE KAJKANT OG INDRE HAVNEBASSIN. VÆRFT I DEN SYDLIGE DEL FUNKTIONER HØJSKOLE FOR KREATIVE UNGE, PRIMÆRT RETTET SOM FORBEREDELSE MOD KREATIVE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FUNKTIONER FORSKELLIGE VIRKSOMHEDER INDENFOR FODERSTOF, TRÆVARER OG GRUS. VÆRFTET I SYD UDFØRER REPARATIONER, NYBYGGERI OG PRODUCERER SEJL, MINDRE BUTIK FYSISKE FORUDSÆTNINGER OPFØRT I DEN SENE MIDDELALDER SOM TO GÅRDE, SENERE SAMMENLAGT TIL ÉN GÅRD. OPFØRT I KVADDERSTEN OG MUNKESTEN MED LÆNGER I BINDINGSVÆRK FYSISKE FORUDSÆTNINGER VARIEREDE BYGNINGSVOLUMINER; HØJE SILOER (RUNDEDE OG KANTEDE), AFLANGE LAGERHALLER, MARITIMT UDSTYR VED VÆRFTET AKTØRER OG MYNDIGHEDER UNGE STUDERENDE ARRANGERER UDSTILLINGER, HVOR FERNISERINGER ER ÅBNE FOR UDEFRAKOMMENDE. LAVER PROJEKTER I BYENS RUM AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE, VÆRFTET HAR EN LILLE BUTIK TILKNYTTET FORBINDELSER LIGGER AFSKÅRET FRA VANDET AF STRANDVEJEN, SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDER D OG E FORBINDELSER AFHÆNGIG AF TRANSPORT VED STRANDVEJEN, ÅBENT MOD OMRÅDE E, A OG B SKIVE D Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 RE S HO TEL TAU RA N T B LU ER ED IGH FER IEL EJL GO DS 36 B C RO K A KA J B B D B M A V TITEL A Vandet A D SKURBYEN BESKRIVELSE KLONDYKE-LIGNENDE MORFOLOGI AF PRIVATEJEDE FRITIDSHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD B TITEL B TITEL FUNKTIONER PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERIVIRKSOMHEDER OG TIL FRITIDSBRUG BÅDEPLADSEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENSTYKKEDE SELVBYGGER-HUSE AF GENBRUGSMATERIALE I VARIEREDE MATERIALER OG MED FORSKELLIGT VEDLIGEHOLD. INTERIMISTISKE UDEMILJØER BESKRIVELSE HAVNEN BESTÅR AF EN SØSPORTSHAVN MOD NORD, EN TRAFIKHAVN MIDTFOR OG EN FISKERIHAVN MED VÆRFT I SYD. TRAFIKHAVNEN ER AKTIV OG HAR HAFT FREMGANG SIDEN 2008. BESKRIVELSE ÅBENT GRÆSAREAL TIL OPBEVARING AF BÅDE OG MATERIEL FUNKTIONER GODSTRANSPORT, LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, LYSTFISKERI, NATUROMRÅDE VED KARUP Å, VÆRFT OG BÅDBYGGERI FUNKTIONER OPBEVARINGSPLADS FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN HAR KARAKTÉR AF STRAND NORD FOR HAVNEN OG ENGLANDSKAB MOD SYD VED KARUP Å, HVOR DER ER SÆRLIGT LAVVANDET OG ET RIGT FUGLELIV. SELVE HAVNEN BESTÅR AF TRE BASSINER FYSISKE FORUDSÆTNINGER VILD ENGBEVOKSNING OG MINDRE BUSKADSER, I FORLÆNGELSE AF ÅBEN OVERSKUDSAREAL MED FORBINDELSE TIL BOLIGOMRÅDE OG FJORD AKTØRER OG MYNDIGHEDER INDUSTRIARBEJDERE, LOKALE FRITIDSSEJLERE OG ROERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE, BÅDEBYGGERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER BÅDEEJERE FORBINDELSER HAVNEN BEFINDER SIG I BUNDEN AF SKIVE FJORD, DER IGENNEM HVALPSUND OG RISGÅRDE BREDNING ER FORBUNDET TIL DEN ÅBNE FJORD. FORBINDELSE TIL HJARBÆK IGENNEM LOVNS BREDNING FORBINDELSER TILKNYTTET OMRÅDER D OG B AKTØRER OG MYNDIGHEDER BORGERE TIL FRITIDSBRUG FORBINDELSER PLACERET BAGERST PÅ HAVNEAREALET MED FORBINDELSE TIL OMRÅDER A OG D SAMT TIL LANDSKABET VED KARUP Å SIGNATUR B F E US GS H NIN LEJ UD LYS TB ÅD EH AV N E A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 37 D TITEL INDUSTRIHAVNEN E A BESKRIVELSE SAMLING AF LAGERBYGNINGER OG MINDRE KONTORRUM OMGIVET AF STORE, ÅBNE KAJAREALER E FUNKTIONER LAGERHALLER, MARINEFORENINGENS LOKALER, PLADS TIL LODSNING AF SKIBE FYSISKE FORUDSÆTNINGER PAKHUSE I RØDE MURSTEN MED SADDELTAG, AFSKÆRMEDE OPBEVARINGSAREALER, ÅBNE KAJAREALER AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT PERSONER TILKNYTTET FISKERIERHVERV OG LODSNING AF SKIBE D FORBINDELSER LIGGER I FORLÆNGELSE AF OMRÅDE E I NORD OG SYD, FORBUNDET TIL BUSHOLDEPLADSEN E TITEL M FRITIDSHAVNENE E BESKRIVELSE FRITIDSHAVNE FORDELT PÅ TRE LOKATIONER; FOR ENDEN AF GÅGADEN VED HAVNEGADE, OMKRING ET GAMMELT PAKHUS OG OMKRING LYSTBÅDEHAVNEN FUNKTIONER RESTAURANTER, BUTIKKER, UDENDØRSSCENE, TUSITINFORMATION, UDSTILLINGSBYGNING, KLUBHUS OG FACILITETER VED SEJKLUB E M FYSISKE FORUDSÆTNINGER FLERE HISTORISKE BYGNINGER OMKRING DEN CENTRALE DEL, NYOPFØRT UDSTILLINGSHUS VED DEN MIDTERSTE DEL E A AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER FORBINDELSER OMRÅDERNE LIGGER ISOLERET FRA HINANDEN, DE TO SYDLIGE OMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER A E US RH KE FIS E DR IN M Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 TB Y ID E M ER VS E US RH KE FIS E DR IN M 38 HV ER JL KL D SE DE E BÅ A UB OP BE VA R IN HA VN G NYKØBING F F TITEL BOLIGØEN BESKRIVELSE ENKLAVE AF PRIVATBOLIGER MED PRIVATE GÅRDRUM OG PRIVATISEREDE KAJAREALER M FUNKTIONER PRIVATE BOLIGER FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRT ETAGEBYGGERI MED PRIVAT KARAKTÉR, AFSKÅRET FRA DE OMKRINGLIGGENDE BYER AKTØRER OG MYNDIGHEDER BEBOERE I OMRÅDET FORBINDELSER SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE A OG TILSTØDENDE GRØNT AREAL. STOR BERØRINGSFLADE MED FJORDEN A TITEL DE ÅBNE HAVNEAREALER V BESKRIVELSE SPREDT BEBYGGELSE HUSENDE KONTORER OG SMÅERHVERV V TITEL VANDET BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER PLACERET I BUNDEN AF EN BUGT HVOR BUGT OG DÆKMOLER BESKYTTER MOD STRØM OG BØLGER FRA FJORDEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER SPREDTE PUNKTHUSE I LANDSKAB AF BÅDOPBEVARING OG MARITIMT UDSTYR. ÅBNE GRUSAREALER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HAVNEN BESTÅR AF FLERE BASSINER TIL HENHOLDSVIST ERHVERVSFISKERE, TIDLIGERE GODSHAVN SAMT LYSTSEJLERE. DYBDEN VED NÆRLIGGENDE SALLINGSUND MULIGGØR DYKKERPARK AKTØRER OG MYNDIGHEDER I NORD FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ VIRKSOMHEDERNE, I SYD BORGERE (LYSTSEJLERE) AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, ERHVERVSFISKERE, FORSKERE (DYRKNINGSEKSPERIMENTER), DYKNING (SALLINGSUND) FORBINDELSER NORDLIG DEL ER KNYTTET TIL MIDTBYEN OG OMRÅDE F, A LIGGER I FORBINDELSE MED LYSTBÅDEPLADSERNE FORBINDELSER HAVNEN LIGGER ISOLERET FRA DEN ÅBNE FJORD VED MØDET MELLEM LIVØ BREDNING OG SALLINGSUND IG BO L IV AT E F PR VS ER HV ER A ER FUNKTIONER LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, MUSLINGEDYRKNING (VED DANSK SKALDYRSCENTER), ERHVERVSFISKERI HA VN FUNKTIONER VÆRKSTEDSHALLER, LAGERHUSE, MINDRE KONTORRUM. I SYD OPBEVARING AF BÅDE OG UDSTYR SIGNATUR A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 39 D TITEL V INDUSTRIERNE BESKRIVELSE INDUSTRIKLYNGER BESTÅENDE AF PRODUKTIONSANLÆG, LAGERBYGNINGER, ENKELTE KONTORBYGNINGER OG MARITIMT UDSTYR FUNKTIONER VÆRFT, FISKEHANDEL, MINDRE DETAILBUTIKKER, AUKTIONSHALLER, OPBEVARING FYSISKE FORUDSÆTNINGER BLANDING AF STORE VOLUMINER, PUNKTBEBYGGELSER, AUKTIONSHALLER OG VÆRKSTEDER. VARIEREDE MATERIALER, HERUNDER TRÆBKLÆDNING, BLIK, RØD TEGL. BÆRER PRÆG AF MISLIGHOLDELSE AKTØRER OG MYNDIGHEDER FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE MED TILKNYTNING TIL HAVNEN, ENKELTE VIRKSOMHEDER HAR DETAILBUTIKKER TILKNYTTET FORBINDELSER DELT I TO AF OMRÅDE E, OVERLAP MED OMRÅDE E FLERE STEDER. SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE B B TITEL E DE RØDE SKURER BESKRIVELSE SAMMENSATTE SKURER I RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNING TIL OPBEVARING AF FISKEUDSTYR B M D FUNKTIONER OPPBEVARING AF BÅDE OG MATERIEL TIL ERHVERVSOG LYSTFISKERE E FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENHÆNGENDE OMRÅDE I FARVER OG MATERIALER, GEMT BAGERST I UDKANTEN AF HAVNEOMRÅDET, KUN ADGANG TIL FJORD VIA STRAND/BRO AKTØRER OG MYNDIGHEDER PERSONER TILKNYTTET FISKEERHVERVET SAMT LYSTFISKERE FORBINDELSER SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE D, ELLERS AFSKÅRET FRA HAVN OG BY D LEMVIG Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 ÅD E ER V SB RF T OG OR NT KO 40 VÆ LAG PA R ER D ATE R SK BO LIG ER E ER HV F F F M E BOLIGBYEN BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN FUNKTIONER REN BOLIGFUNKTION, PARKERING M E TITEL FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRT BYGGERI ORIENTEREDE MOD SEMIÅBNE GÅRDRUM TÆT VED HAVNEPROMENADE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BEBOERE D E E TITEL FORBINDELSER LIGGER ISOLERET I DEN NORDLIGE DEL AF HAVNEN MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE E V OPLEVEVELSESHAVNENE TITEL Vandet BESKRIVELSE SPREDTE OMDANNELSER PÅ HAVNEN MED FOKUS PÅ LEISURE OG OPLEVELSE BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER I BUNDEN AF LEM VIG, HVOR LANDSKABET OMKRING HÆVER BYEN I EN TRAGTFORM MOD VANDET FUNKTIONER RESTAURANT, SKATERBANE, BUTIK, SEJLKLUB, PARKERING FUNKTIONER LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, LYSTFISKERI, ERHVERVSFISKERI, VÆRFT FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRTE BYGNINGER I SORTMALET TRÆ TIL SEJLKLUBFACILITETER, BUTIK OG RESTAURANT. LEGEREDSKABER OG OPHOLDSZONER PÅ UDEAREALER. NYANLAGT LANDSKABELIG SKATERPARK FYSISKE FORUDSÆTNINGER LANDSKABET OMKRING BYEN DANNER EN TRAGTFORM MOD VANDET, HAVNEN BUGTER SIG 180 GRADER, HVILKET GIVER KIG PÅ TVÆRS AF VANDET TIL FORSKELLIGE HAVNEOMRÅDER AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER SÅVEL SOM LOKALE I FLERE ALDERSGRUPPER AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, LYSTFISKERE, ERHVERVSFISKERE FORBINDELSER UDFØRT SOM NEDSLAG FLERE STEDER PÅ HAVNEN, CENTRALE DELE PLACERET MELLEM INDUSTRIAREALER (D) FORBINDELSER HAVNEN ER PLACERET I DEN VESTLIGSTE DEL AF LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL NISSUM BREDNING OG DE ØSTLIGE EGNE IGENNEM ODDESUND. TÆT VED INDSEJLING FRA NORDSØEN SIGNATUR B D ST Ø PR RRE O AN DUK LÆ TIO G NS LYS TB ÅD EH AV N E RØ D SK MAL UR ER EDE E A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 41 E E E 42 E RE S OG TAUR KIO AN SK T GB TO ILE TO KO MS TVE J Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 AN D OP LAN HANDBJERG AD M V E TITEL MODTAGELSEN V TITEL Vandet BESKRIVELSE NYOPFØRTE FACILITETER INDEHOLDENDE RESTAURANT/CAFÉ OG FACILITETER FOR LYSTSEJLERE. I NORD BADEFACILITETER FOR VINTERBADERE BESKRIVELSE HAVNEN ER PLACERET I DEN SYDLIGSTE DEL AF VENØ BUGT. HAVNEN ER UDFORMET SOM EN Ø-HAVN, DER ER FORBUNDET TIL FASTLAND VIA EN DÆMNING FUNKTIONER RESTAURANT/CAFÉ, ISKIOSK OG BADEFACILITETER TIL LYSTSEJLERE OG VINTERBADERE, PARKERING FUNKTIONER LYSTSEJLADS, VINTERBADEKLUB, BADESTRAND FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRTE BYGGERIER I GRÅ BEKLÆDNING MED TERRASSER OG KAJANLÆG I VEJRBESTANDIGT TRÆ. BELIGGENDE SOM Ø-HAVN UDE I FJORDEN MED VAND PÅ ALLE SIDER FYSISKE FORUDSÆTNINGER Ø-HAVNENS UDFORMNING GIVER KONTAKT TIL VANDET HELE VEJEN RUNDT OM HAVNEN SAMT UDSIGT OVER FJORDENS ÅBNE VIDDER. ØHAVNEN INDEHOLDER OGSÅ Ø MED BADESTRAND AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE MED LYSTBÅDE, MEN OGSÅ BESØGT I FORBINDELSE MED RESTAURANT/CA´FÉ OG NATUROPLEVELSER AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE, BADEGÆSTER FORBINDELSER HAVNEN LIGGER UD FOR KYSTEN SOM Ø-HAVN, DE TO DELOMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER FORBINDELSER HAVNEN ER PLACERET TÆT VED STRUER HAVN OG OG HAR FORBINDELSE TIL DEN ÅBNE FJORD IGENNEM VENØ BUGT DE FA BA TER VIN AU TO C AM PE CIL RP ITE TER LAD SE R SIGNATUR E A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 43 B TITEL DE SORTE HUSE BESKRIVELSE KLYNGE AF PRIVATEJEDE SORTE FISKERHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD, KLUBHUS OG UDSTYRSOPBEVARING FOR VANDSPORTSAKTIVITETER FUNKTIONER PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERMILJØER, KLUBHUS, OPBEVARING AF MATERIEL FYSISKE FORUDSÆTNINGER SORTMALEDE TRÆHUSE, DER DANNER MINDRE NICHER OG OPHOLDSRUM MOD OG VÆK FRA KANALEN. RØDSTENSHUS TIL KLUBHUS OG OPBEVARING D AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE BORGERE, (LYST)FISKERE, MEDLEMMER AF ROKLUBBEN E FORBINDELSER OVERLAP MED OMRÅDE E SAMT ADGANG TIL OMRÅDE C E D M E E TITEL B M C TURISTPROMENADEN BESKRIVELSE SERIE AF BYRUM LANGS VANDET KONCENTRERET OMKRING RESTAURANTER OG MINDRE UDSTILLINGER/GALLERIER FUNKTIONER RESTAURANTER, BODER, UDENDØRSSCENE, LEGELANDSKAB, TURISTINFORMATION, BÅDEPLADSER, AUTOCAMPERHOLDEPLADSER TITEL MUSEUMSLANDSKABET C FYSISKE FORUDSÆTNINGER OMRÅDE SAMMENBINDES AF RENOVEREDE KAJAREALER, VESTLIG ENDE I SORT/HVID MALEDE TRÆBYGNINGER, HISTORISKE BYGNINGER OG KONTAKTFLADE MED PRIVATE BYHUSE AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER BESKRIVELSE KULTURARVSMILJØ PÅ KANTEN MELLEM BY OG LANDSKAB KONCENTRERET OM DEN HISTORISKE FREDERIK DEN 7.’S KANAL FORBINDELSER OMRÅDE ER OPDELT I TO DELT AF MINDRE VÆRFTSOMRÅDE. OVERLAP MED OMRÅDE B, KOBLET TIL OMRÅDE C LÆNGERE NEDE AD KANALEN FUNKTIONER MUSEUMSBYGNING, UDSTILLINGSHAL, RESTAURANT, GUIDEDE SEJLTURER, BÅDULEJNING, BÅDBYGGERI FYSISKE FORUDSÆTNINGER HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI, NYOPFØRT UDSTILLINGSHAL OG BÅDBYGGERVÆRKSTED I SORT/HVID MALET TRÆ. OMSLUTTET AF KANAL OG LANDSKAB AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT HENVENDT TIL TURISTER, MEN MED ENGAGEMENT AF LOKALE FRIVILLIGE I FORBINDELSE MED MUSEETS AKTIVITER FORBINDELSER FORBINDELSE TIL B OG E VIA KANALEN OG STIERNE LANGS DENNE LØGSTØR E E D AD S ER N Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 ER KU R KE S FIS LU KA JA KK PE R AM OC AU T B PL RA NT AT IO RM FO RIS TIN TU 44 RE ST AU SE HU BY IN DS EJ LIN G D V D M E V TITEL Vandet BESKRIVELSE SEJLRENDEN PASSERER TÆT FORBI LØGSTØR HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. DEN 115 METER LANGE KANALHAVN ER POPULÆR BLANDT LYSTSEJLERE D TITEL FUNKTIONER GODSTRANSPORT (PASSERENDE), LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, TURBÅDSSEJLADS, ROBÅDSSEJLADS PÅ KANALEN, LYSTFISKERI, NATURFORMIDLING, VÆRFT, SEJLENDE KULTURARV INDUSTRIEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE INDUSTRIKAJAREALER MOD ØST, BÅDEBROER MIDT FOR BYEN OG LANDSKABELIGE KANTER VED KANALEN MOD VEST. STRAND OG BADEBRO ER NORD FOR KANAL AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE BESKRIVELSE INDUSTRIAREALER BESTÅENDE AF LAGER- OG PRODUKTIONSFACILITETER . MINDRE BÅDVÆRFT I MIDTBYEN FORBINDELSER PLACERET MED LØGSTØR BREDNING I DEN VESTLIGE DEL AF LIMFJORDEN OG AGGERSUND, DER MARKERER INDGANGEN TIL DEN ØSTLIGE LIMFJORD FUNKTIONER INDUSTRIFUNKTIONER, VÆRFT FYSISKE FORUDSÆTNINGER SPREDT BEBYGGELSE OMGIVET AF MARITIMT UDSTYR OG OPBEVARINGSAREALER AKTØRER OG MYNDIGHEDER FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ VIRKSOMHEDERNE, VÆRFTET LAVER BÅDBYGGERKURSER FOR INTERESSEREDE FORBINDELSER FRAGMENTERET I TO DELE UDEN FORBINDELSE, CENTRAL DEL HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E SIGNATUR B F MU BY SEUM GN ING SER OM KL Æ DN ING C A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 45 F TITEL BOLIGBYEN BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN I VEST FUNKTIONER BOLIG OG PARKERING SAMT BAGGÅRDE FOR RESTAURANTER OG BUTIKKER I E FYSISKE FORUDSÆTNINGER ARKITEKTUR MED EKSPLICITTE MARITIME REFERENCER, LILLE SKALA OG PRIVATISEREDE RUM F AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BEBOERE SAMT ANSATTE PÅ RESTAURANTERNE D FORBINDELSER OVERLAP MED E E V M E TITEL D TURISTSTRØGET TITEL B DET GAMLE VÆRFT TITEL SKU BESKRIVELSE KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG TURISTORIENTEREDE BUTIKKER BESKRIVELSE INDUSTRIELT OG RÅT UDTRYK VED VÆRFT. FINT KULTURMILJØ VED HALS MARINESTUE OG POTENTIALE I TERASSER OG ‘ARKADE’ MOD VANDET BESKRIVELSE KLONDYKE-LIGNENDE MOR RØDE FISKERHUSE TIL UDS OPHOLD FUNKTIONER RESTAURANTER, BUTIKKER, BODER, UDENDØRSSCENER, TURISTINFORMATIONER (PÅ SKRIFT) FUNKTIONER VÆRFTSARBEJDE, MARINESTUE, FISKEINDUSTRI, MINDRE RESTAURANTER FUNKTIONER PRIVATE SKURER OG MIND LODSBYGNING FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYERE BYGGERIER, STOR KONTAKT TIL LYSTBÅDEHAVN, GADEPLAN PRÆGET AF SKILTE OG UDSTILLINGER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HISTORISKE BYGNINGER (MARINESTUEN), KULTURSPOR I BYRUMMET, NÆRKONTAKT MED VANDET GENNEM TERASSER OG ‘ARKADER’ FYSISKE FORUDSÆTNING KARAKTERISTISK HAVNETY SAMMENSÆTNING. USTRU PLANLÆGNING MED ATMO AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER AKTØRER OG MYNDIGHEDER INDUSTRIARBEJDERE, SEJLERE, TURISTER OG LOKALE BORGERE AKTØRER OG MYNDIGHE HAVNEARBEJDERE SAMT P AMATØRFISKERE. STATSLIG NING FORBINDELSER DIREKTE FORBINDELSE TIL MIDTBYEN IGENNEM HAVNEGADE, OVERLAP MED F OG SVAG FORBINDELSE TIL D FORBINDELSER OVERLAP MED G, OVERLAP MED E OG FORBINDELSE IGENNEM INDRE STRØG, SVAG KONTAKT TIL A GENNEM B FORBINDELSER SVÆRT FREMKOMMELIGT NICHER OG MELLEMRUM. OG D. BERØRING MED VAN HALS A G VÆ - S RFT TØ RR E IND M US IN TR DR E IBY FIS GN KE R ING HU ER SE NIN YG IB SR DU IN FIS DR E IN M OP BE VA R KE IN GS RH U PL SE AD S B 46 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 C C TITEL FÆSTNINGEN ‘SKANSEN’ BESKRIVELSE KULTURMINDE MED RELATION TIL VANDET SKJULT BAG VOLD OG BEPLANTNING M FUNKTIONER KULTURARVSFORMIDLING OG HALS MUSEUM FYSISKE FORUDSÆTNINGER TRADITIONEL FÆSTNINGSANLÆG SOM PORT TIL LIMFJORDEN OG KØBSTADEN AALBORG. KULTURSPOR OG FORFALDEN MUSEUMSBYGNING AKTØRER OG MYNDIGHEDER KULTURARVSSTYRELSEN, BESØGENDE TURISTER, FRIVILLIGE D FORBINDELSER MEGET TILLUKKET I BEPLANTNING, SVAGE STIFORBINDELSER TIL HAVN OG LANDEVEJ 541 A B V URBYEN TITEL A Vandet TITEL DEN SKJULTE HAVN BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER VED INDSEJLINGEN FRA KATTEGAT OG PASSERES AF SEJLRENDEN FOR GODSTRANSPORT TIL BLANDT ANDET AALBORG HAVN BESKRIVELSE TIDLIGERE INDUSTRIHAVN GEMT BAG FISKERHUSE OG VÆRFT FUNKTIONER GODSTRANSPORT (PASSERENDE), LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, FÆRGEFART, LYSTFISKERI, VÆRFT FUNKTIONER LYSTBÅDEHAVN, SMÅ FISKERHUSE, STORE ÅBNE OPBEVARINGSPLADSER, SLÆBESTED GER YPOLOGI OG MATERIALEUKTURERET OG LØS OSFÆRE FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET VED ET MØDE MELLEM HAVKYSTEN VED KATTEGAT MOD ØST OG FJORDENS KYST MOD VEST. HAVNEN LIGGER TÆT VED EGENSE HAVN PÅ MODSATTE SIDE FYSISKE FORUDSÆTNINGER KARAKTERISTISKE FISKERHUSE, STORE VIDDER (UDSIGT TIL ÅBENT HAV) UAFSLUTTEDE KANTER (OPBEVARINGSPLADSER) EDER PROFESSIONELLE OG GT ANSATTE VED LOSBYG- AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, LYSTFISKERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER UDSTYRSOPBEVARING FOR LOKALE FISKERE/’HAVNEKOLONIHAVER’, BÅDEJERE, INDUSTRIVIRKSOMHEDER (OPBEVARING) OMRÅDE MED MANGE SVAG FORBINDELSE TIL A ND VED A OG D FORBINDELSER PLACERET VED INDSEJLINGEN TIL LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL DE VESTLIGTLIGGENDE DELE IGENNEM AALBORG OG AGGERSUND FORBINDELSER SVAG FORBINDELSE TIL BYEN, ÅBEN FORBINDELSE TIL FJORDEN (TO SIDER), SVAGE FORBINDELSER TIL C OG D OG E IGENNEM B RFOLOGI AF PRIVATEJEDE STYRSOPBEVARING OG DRE FISKERIVIRKSOMHEDER. NOTER: + SAMMENFATTENDE KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING PÅ FUNKTIONER, FYSIK, AKTØRER OG ISÆR FORBINDELSER NÅR DETTE ER LAVET FOR ALLE HAVNE KAN C FOR EKSEMPEL PARRES MED LIGNENDE OMRÅDER; OMRÅDET VED LIMFJORDSMUSEET, KROEN I HJARBÆK ELLER ANDET? DISKUSSION AF MELLEMRUM OG INTERVENTIONSRUM SIGNATUR D F E E EB YG GE LS GN ING ER OL C TB TÆ ER AG EL DR IGB BY KB RIS HIS TO MIN BE DD ING OG LYS TB ÅD E YG NIN G G A: UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER B: INTIME SKURMILJØER C: HAVNENES KULTURARVSMILJØER D: INDUSTRIERNE E: ANKOMSTOMRÅDERNE F: DE NYE BYOMRÅDER M: MELLEMRUM V: VANDET Analyse af Limfjordshavnene 47 A A UPLANLAGTE OVERSKUDSAREALER HALS A HJARBÆK BESKRIVELSE TIDLIGERE INDUSTRIHAVN GEMT BAG FISKERHUSE OG VÆRFT BESKRIVELSE OMRÅDE FOR SEJLERE UNDER VIBORG SEJLKLUB MED ÅBEN OG UORGANISERET KARAKTÉR FUNKTIONER LYSTBÅDEHAVN, SMÅ FISKERHUSE, STORE ÅBNE OPBEVARINGSPLADSER, SLÆBESTED FUNKTIONER KLUBHUS FOR SEJLKLUB, KAJPLADSER TIL LYSTBÅDE, BÅDOPBEVARING, OPBEVARING AF MATERIEL, TOILETFUNKTIONER FYSISKE FORUDSÆTNINGER KARAKTERISTISKE FISKERHUSE, STORE VIDDER (UDSIGT TIL ÅBENT HAV) UAFSLUTTEDE KANTER (OPBEVARINGSPLADSER) FYSISKE FORUDSÆTNINGER SPORADISKE OPBEVARINGSAREALER FORDELT PÅ ÅBEN GRUSPLADS, NEDSLIDTE FACILITETER UDENDØRS, KARAKTÉR AF ‘BRUGSLANDSKAB’ AKTØRER OG MYNDIGHEDER UDSTYRSOPBEVARING FOR LOKALE FISKERE/’HAVNEKOLONIHAVER’, BÅDEJERE, INDUSTRIVIRKSOMHEDER (OPBEVARING) AKTØRER OG MYNDIGHEDER AREAL FOR SEJKLUBBENS MEDLEMMER GEMT VÆK BAGERST PÅ HAVNEAREALET TILÆNGELIG GENNEM SMAL GRUSVEJ FORBINDELSER SVAG FORBINDELSE TIL BYEN, ÅBEN FORBINDELSE TIL FJORDEN (TO SIDER), SVAGE FORBINDELSER TIL C OG D OG E IGENNEM B FORBINDELSER ISOLERET OMRÅDE MED VAG FORBINDELSE TIL BAGVEDLIGGENDE LANDSBY OG LANGS KAJEN TIL OMRÅDE C A A Områderne består oftest af åbne grus- eller græsarealer og fungerer som opbevaringsarealer for lystbåde eller andet materiel. Områderne har karaktér af funktionslandskaber og indeholder ofte spredt bebyggelse som lagerhaller og fritstående skurer. Den uformelle karaktér lægger op til ureguleret brug af området på brugernes præmisser. Områderne ligger oftest afsides og afskærmet fra de mere offentlige dele af havnene, mod udkanten af havnearealerne. 48 SKIVE GJØL BESKRIVELSE ÅBENT GRÆSAREAL TIL OPBEVARING AF BÅDE OG MATERIEL BESKRIVELSE ÅBENT GRÆSAREAL TIL BÅDEOPBEVARING FUNKTIONER OPBEVARINGSPLADS FUNKTIONER OPBEVARING AF LYSTBÅDE OG ANDET MATERIEL. BADEBRO YDERST PÅ MOLEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER VILD ENGBEVOKSNING OG MINDRE BUSKADSER, I FORLÆNGELSE AF ÅBEN OVERSKUDSAREAL MED FORBINDELSE TIL BOLIGOMRÅDE OG FJORD FYSISKE FORUDSÆTNINGER ÅBENT GRÆSAREAL AF UTRIMMET KARAKTÉR FLANKERET AF FJORDENS ÅBNE VIDDER PÅ ÉN SIDE OG HAVNENS AKTIVITETER PÅ DEN ANDEN SIDE AKTØRER OG MYNDIGHEDER BÅDEEJERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT BRUGSLANDSKAB TIL OPBEVARING, MEN BADEBROEN KAN ANVENDES AF BORGERE OG EVENTUELT TURISTER FORBINDELSER TILKNYTTET OMRÅDER D OG B FORBINDELSER NÆR FORBINDELSE TIL OMRÅDE B SAMT HAVNEBASSINET Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 A NYKØBING BESKRIVELSE SPREDT BEBYGGELSE HUSENDE KONTORER OG SMÅERHVERV FUNKTIONER VÆRKSTEDSHALLER, LAGERHUSE, MINDRE KONTORRUM. I SYD OPBEVARING AF BÅDE OG UDSTYR FYSISKE FORUDSÆTNINGER SPREDTE PUNKTHUSE I LANDSKAB AF BÅDOPBEVARING OG MARITIMT UDSTYR. ÅBNE GRUSAREALER AKTØRER OG MYNDIGHEDER I NORD FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ VIRKSOMHEDERNE, I SYD BORGERE (LYSTSEJLERE) FORBINDELSER NORDLIG DEL ER KNYTTET TIL MIDTBYEN OG OMRÅDE F, A LIGGER I FORBINDELSE MED LYSTBÅDEPLADSERNE A THISTED BESKRIVELSE FORKELLIGE SEJLERRELATEREDE FUNKTIONER SAMLET I UDKANTEN AF HAVNEN. FUNKTIONER KLUBLOKALER, BADEFACILITETER, OPBEVARINGSHALLER, UDENDØRS OPBEVARINGSAREALER FYSISKE FORUDSÆTNINGER OMRÅDET ER SAMLET OMKRING OPBEVARINGSHALLERNE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT MEDLEMMER AF SEJLKLUBBEN SAMT GÆSTESEJLERE FORBINDELSER LIGGER YDERST PÅ HAVNEN MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE F Analyse af Limfjordshavnene 49 B B INTIME SKURMILJØER Områderne består af privatejede skurer til opbevaring af fiskeriudstyr, bådeudstyr og vandsportsudstyr. Skurerne er flere steder placeret i små enklaver og omslutter mindre miljøer, der også muliggør semiprivat udendørsophold. Nogle steder er miljøerne koncentreret omkring foreninger og bestemte funktioner, andre steder fungerer husene som små kolonihaver. Områderne har en menneskelig, intim skala og byggestilen spænder mellem selvbyggerhuse af genbrugsmaterialer til mere formaliserede, sammenhængende bebyggelser. Ligeledes er udearealerne nogle steder ustrukturerede og bærer et anarkistisk præg, hvor de i andre områder reguleres efter mere strikse bestemmelser. På flere havne huser husene også fiskeriudstyr og enkelte steder er fiskerbåde og småerhverv inden for fiskeriet stadig tilknyttet skurerne. Områderne ligger som oftest i tilknytning til erhvervsområder og opbevaringspladser. 50 LØGSTØR B HJARBÆK BESKRIVELSE KLYNGE AF PRIVATEJEDE SORTE FISKERHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD, KLUBHUS OG UDSTYRSOPBEVARING FOR VANDSPORTSAKTIVITETER BESKRIVELSE INTIM KLYNGE AF TRÆSKURER TIL FORENINGSBRUG OG OPBEVARING AF MATERIEL FUNKTIONER PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERMILJØ, KLUBHUS, OPBEVARING AF MATERIEL FUNKTIONER FORENINGSAKTIVITETER FOR HJARBÆK SJÆGTELAUG I FORBINDELSE TIL SJÆGTENE SAMT OPBEVARING AF MATERIEL FYSISKE FORUDSÆTNINGER SORTMALEDE TRÆHUSE, DER DANNER MINDRE NICHER OG OPHOLDSRUM MOD OG VÆK FRA KANALEN. RØDSTENSHUS TIL KLUBHUS OG OPBEVARING FYSISKE FORUDSÆTNINGER ÅBEN OG INTIM KLYNGE AF SKURE MED GRØNTMALET TRÆBEKLÆDNING PLACERET I GRØNT MILJØ MED OPHOLD AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE BORGERE, (LYST)FISKERE, MEDLEMMER AF ROKLUBBEN AKTØRER OG MYNDIGHEDER HJARBÆK SJÆGTELAUG TIL FORENINGSAKTIVITETER OG OPBEVARING AF MATERIEL, FORMIDLING HENVENDER SIG TIL HAVNENS GÆSTER FORBINDELSER OVERLAP MED OMRÅDE E SAMT ADGANG TIL OMRÅDE C FORBINDELSER SKURENE LIGGER VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA BYEN OG HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDER C OG D, HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL KAJ B B SKIVE THISTED BESKRIVELSE KLONDYKE-LIGNENDE MORFOLOGI AF PRIVATEJEDE FRITIDSHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD BESKRIVELSE RØDMALEDE SELVBYGGER TRÆSKURER PLACERET AFSIDES LANGS VANDET FUNKTIONER PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERIVIRKSOMHEDER OG TIL FRITIDSBRUG FUNKTIONER PRIVATE FRITIDSHUSE FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENSTYKKEDE SELVBYGGER-HUSE AF GENBRUGSMATERIALE I VARIEREDE MATERIALER OG MED FORSKELLIGT VEDLIGEHOLD. INTERIMISTISKE UDEMILJØER FYSISKE FORUDSÆTNINGER LILLE SKALA, INTIMT MILJØ SITUERET AFSIDES PÅ HAVNEN. OMGIVET AF UORGANISEREDE OPBEVARINGSAREALER OG UFORMELLE OPHOLDSZONER AKTØRER OG MYNDIGHEDER BORGERE TIL FRITIDSBRUG AKTØRER OG MYNDIGHEDER BORGERE TIL FRITIDSBRUG FORBINDELSER PLACERET BAGERST PÅ HAVNEAREALET MED FORBINDELSE TIL OMRÅDER A OG D SAMT TIL LANDSKABET VED KARUP Å FORBINDELSER LIGGER PÅ BAGSIDEN AF OMRÅDE E OG D Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 B STRUER B LEMVIG BESKRIVELSE RØD/HVID MALEDE LUKKEDE TRÆSKURER TIL OPBEVARING OG OPHOLD BESKRIVELSE SAMMENSATTE SKURER I RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNING TIL OPBEVARING AF FISKEUDSTYR FUNKTIONER OPBEVARING AF UDSTYR OG OPHOLD FUNKTIONER OPPBEVARING AF BÅDE OG MATERIEL TIL ERHVERVSOG LYSTFISKERE FYSISKE FORUDSÆTNINGER HUSENE PÅ MOLEN ER ORIENTERET MOD VANDET MED EN OFFENTLIG PROMENADE IGENNEM. PÅ LAND DANNER SKURERNE INTIME OPHOLDSRUM FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENHÆNGENDE OMRÅDE I FARVER OG MATERIALER, GEMT BAGERST I UDKANTEN AF HAVNEOMRÅDET, KUN ADGANG TIL FJORD VIA STRAND/BRO AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE EJERE TIL OPBEVARING AF UDSTYR OG SOM SMÅ FRITIDSHUSE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PERSONER TILKNYTTET FISKEERHVERVET SAMT LYSTFISKERE FORBINDELSER I UMIDDELBAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E FORBINDELSER SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE D, ELLERS AFSKÅRET FRA HAVN OG BY B B HALS GJØL BESKRIVELSE KLONDYKE-LIGNENDE MORFOLOGI AF PRIVATEJEDE RØDE FISKERHUSE TIL UDSTYRSOPBEVARING OG OPHOLD BESKRIVELSE SAMLING AF KLUBHUSE, OPBEVARINGSHALLER OG ANDRE FACILITETER TIL SØSPORTSFORENINGER FUNKTIONER PRIVATE SKURER OG MINDRE FISKERIVIRKSOMHEDER. LODSBYGNING FUNKTIONER KLUBLOKALER, OPBEVARING, TOILET/BADFUNKTONER (OGSÅ TIL HAVNENS GÆSTESEJLERE) FYSISKE FORUDSÆTNINGER KARAKTERISTISK HAVNETYPOLOGI OG MATERIALESAMMENSÆTNING. USTRUKTURERET OG LØS PLANLÆGNING MED ATMOSFÆRE FYSISKE FORUDSÆTNINGER VELHOLDTE TRÆHUSE I RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNINGER, PLACERING DANNER OPHOLDRUM OG NICHER FOR KLUBBENS MEDLEMMER AKTØRER OG MYNDIGHEDER HAVNEARBEJDERE SAMT PROFESSIONELLE OG AMATØRFISKERE. STATSLIGE ANSÆTTE VED LOSBYGNING AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT FORBEHOLDT KLUBMEDLEMMER, MEN ENKELTE FACILITETER TILGÆNGELIGE FOR GÆSTENDE SEJLERE FORBINDELSER SVÆRT FREMKOMMELIGT OMRÅDE MED MANGE NIECER OG MELLEMRUM. SVAG FORBINDELSE TIL A OG D. BERØRING MED VAND VED A OG D FORBINDELSER STÆRK FORBINDELSE TIL OMRÅDE A (BÅDEOPBEVARING), SVAGERE FORBINDELSE TIL OMRÅDE E Analyse af Limfjordshavnene 51 C HAVNENES KULTURARVSMILJØER Miljøerne er karakteriseret ved historiske bygninger i nogle tilfælde maritim kulturarv. Områderne har skiftende relation til vandet historisk og fysisk, idet nogle har fungeret som toldboder og fæstningsanlæg og andre er trukket væk fra havnen og har haft andre funktioner som eksempelvist landbrug. Flere er indrettet som museer, som i Løgstør, hvor temaet er Limfjordens historie og kulturarvsmiljøet breder sig ud til også at inkludere bevaringsværdige skibe og bådebyggeri. Bygningerne har oftest markante placeringer i havnelandskabet og fungerer her som landemærker. Museumsområderne såvel de bygninger, der fungerer som kroer, henvender sig primært til besøgende på havnene, men enkelte steder er miljøerne mere lukkede og kun delvist åbne for offentligheden, herunder højskolen Krabbesholm i Skive og Sjægtelaugets både i Hjarbæk. Områderne er indbyrdes forbundet igennem fælles historie i Limfjorden indenfor blandt andet handel og fiskeri. 52 C LØGSTØR C SKIVE BESKRIVELSE KULTURARVSMILJØ PÅ KANTEN MELLEM BY OG LANDSKAB KONCENTRERET OM DEN HISTORISKE FREDERIK DEN 7.’S KANAL BESKRIVELSE KREATIV HØJSKOLE PÅ GÅRD GRUNDLAGT I DEN SENE MIDDELALDER FUNKTIONER MUSEUMSBYGNING, UDSTILLINGSHAL, RESTAURANT, GUIDEDE SEJLTURER, BÅDULEJNING, BÅDBYGGERI FUNKTIONER HØJSKOLE FOR KREATIVE UNGE, PRIMÆRT RETTET SOM FORBEREDELSE MOD KREATIVE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI, NYOPFØRT UDSTILLINGSHAL OG BÅDBYGGERVÆRKSTED I SORT/HVID MALET TRÆ. OMSLUTTET AF KANAL OG LANDSKAB FYSISKE FORUDSÆTNINGER OPFØRT I DEN SENE MIDDELALDER SOM TO GÅRDE, SENERE SAMMENLAGT TIL ÉN GÅRD. OPFØRT I KVADDERSTEN OG MUNKESTEN MED LÆNGER I BINDINGSVÆRK AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT HENVENDT TIL TURISTER, MEN MED ENGAGEMENT AF LOKALE FRIVILLIGE I FORBINDELSE MED MUSEETS AKTIVITER AKTØRER OG MYNDIGHEDER UNGE STUDERENDE, ARRANGERER UDSTILLINGER, HVOR FERNISERINGER ER ÅBNE FOR UDEFRAKOMMENDE. LAVER PROJEKTER I BYENS RUM FORBINDELSER FORBINDELSE TIL B OG E VIA KANALEN OG STIERNE LANGS DENNE FORBINDELSER LIGGER AFSKÅRET FRA VANDET AF STRANDVEJEN, SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDER D OG E C C HJARBÆK HJARBÆK BESKRIVELSE SAMLING AF TRÆBÅDE (LIMFJORDSSJÆGTE) MED TILHØRENDE FORMIDLING AF FARTØJERNES HISTORIE BESKRIVELSE HISTORISK KRO DER TIDLIGERE HAR FUNGERET SOM TOLDBYGNING FOR VIBORG, INDTIL GODSBANERNE GJORDE FJORDTRAFIKEN OVERFLØDIG FUNKTIONER KAJANLÆG HVOR SJÆGTENE LIGGER TIL, OPHOLDSAREAL VED INDSEJLING MED UDSIGT OVER FJORDEN FUNKTIONER RESTAURATION, SELSKABSLOKALER, OVERNATNING FYSISKE FORUDSÆTNINGER KULTURSPOR I BYRUMMET, MARITIM KULTURHISTORIE OG FORMIDLING AF SJÆGTENE, KAMPESTENSBOLVÆRK. FLYDENDE OVERGANG TIL LYSTBÅDEPLADSER FYSISKE FORUDSÆTNINGER TOLDSTED FRA 1847 SENERE OMDANNET TIL KRO OG TILBYGGET KROPAVILLON I 1912 AKTØRER OG MYNDIGHEDER SJÆGTELAUGET VEDLIGEHOLDER OG SEJLER SJÆGTENE, FORMIDLINGEN INDRAGER BESØGENDE AKTØRER OG MYNDIGHEDER KROEN ER PRIVATEJET OG DRIVES SOM RESTAURATION OG OVERNATNINGSSTED. BRUGERNE ER PRIMÆRT TURISTER I OMRÅDET FORBINDELSER OMRÅDET LIGGER I FORBINDELSE MED OMRÅDE B VED FORENINGSSKURENE. SJÆGTENE SEJLER MELLEM FLERE LIMFJORDSHAVNE OG HAR HISTORISK FORBINDELSE TIL FJORDEN FORBINDELSER TILGÆNGELIG VED INDGANGEN TIL HAVNEN FRA BYEN OG I TÆT FORBINDELSE TIL PARKERINGSPLADS OG OMRÅDE B Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 C HALS BESKRIVELSE KULTURMINDE MED RELATION TIL VANDET SKJULT BAG VOLD OG BEPLANTNING FUNKTIONER KULTURARVSFORMIDLING OG HALS MUSEUM FYSISKE FORUDSÆTNINGER TRADITIONEL FÆSTNINGSANLÆG SOM PORT TIL LIMFJORDEN OG KØBSTADEN AALBORG. KULTURSPOR OG FORFALDEN MUSEUMSBYGNING AKTØRER OG MYNDIGHEDER KULTURARVSSTYRELSEN, BESØGENDE TURISTER, FRIVILLIGE FORBINDELSER MEGET TILLUKKET I BEPLANTNING, SVAGE STIFORBINDELSER TIL HAVN OG LANDEVEJ 541 C GJØL BESKRIVELSE SMUKT BELIGGENDE KRO VED INDGANGEN TIL HAVNEOMRÅDET MED UDSIGT TIL FJORDEN FUNKTIONER FUNGERER SOM RESTAURATION, OVERNATNINGSSTED OG SELSKABSLOKALER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HVIDKALKET MURSTENSBYGGERI FRA 1901, OMBYGGET OG TILBYGGET, MED UDESERVERING TIL ÅBENT GRÆSAREAL MOD VANDET AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER SAMT LOKALE I FORBINDELSE MED KROENS RESTAURATION FORBINDELSER FORBINDELSE TIL GJØL MIDTBY SAMT OMRÅDE E VED CAFÉOMRÅDET Analyse af Limfjordshavnene 53 D INDUSTRIERNE Områderne er i de fleste tilfælde inaktive og består nu af store industrivoluminer uden indhold. Industrihavnene har været anvendt til forskellige erhvervsformål, herunder erhvervsfiskeri, værftsvirksomhed, korn- og foderstofhandel og stykgods trafik. Disse funktioner efterlader markante spor, blandt andet de høje kornsiloer, der findes på flere havne og beddinger og andet materiel relateret til værftsvirksomhederne. Byggerierne er præget af beton, stålpladebeklædninger og i enkelte tilfælde bevaringsværdige byggerier i tegl. Områderne er, eller har været, aflukkede for offentligheden grundet sikkerhed. Aktørerne er derfor primært industriarbejdere, men enkelte steder er små butikker med eller uden maritim tilknytning tilstede. Områderne er flere steder under nedrivning og omdannelser, hvor områdernes arkitektur og historie i større eller mindre grad integreres i omdannelsesplanerne. Områderne optager i flere tilfælde store dele af byernes kajarealer og danner hermed barriere imod vandet. Områderne er forbundet igennem godstraffiken i Limfjorden. 54 D LØGSTØR D SKIVE BESKRIVELSE INDUSTRIAREALER BESTÅENDE AF LAGER- OG PRODUKTIONSFACILITETER . MINDRE BÅDVÆRFT I MIDTBYEN BESKRIVELSE STORE SILO OG LAGER VOLUMINER PLACERET LANGS DEN YDRE KAJKANT OG INDRE HAVNEBASSIN. VÆRFT I DEN SYDLIGE DEL FUNKTIONER INDUSTRIFUNKTIONER, VÆRFT FUNKTIONER FORSKELLIGE VIRKSOMHEDER INDENFOR FODERSTOF, TRÆVARER OG GRUS. VÆRFTET I SYD UDFØRER REPARATIONER, NYBYGGERI OG PRODUCERER SEJL, MINDRE BUTIK FYSISKE FORUDSÆTNINGER SPREDT BEBYGGELSE OMGIVET AF MARITIMT UDSTYR OG OPBEVARINGSAREALER FYSISKE FORUDSÆTNINGER VARIEREDE BYGNINGSVOLUMINER; HØJE SILOER (RUNDEDE OG KANTEDE), AFLANGE LAGERHALLER, MARITIMT UDSTYR VED VÆRFTET AKTØRER OG MYNDIGHEDER FORBEHOLDT MEDARBEJDERE PÅ VIRKSOMHEDERNE, VÆRFTET LAVER BÅDBYGGERKURSER FOR INTERESSEREDE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE, VÆRFTET HAR EN LILLE BUTIK TILKNYTTET FORBINDELSER FRAGMENTERET I TO DELE UDEN FORBINDELSE, CENTRAL DEL HAR FORBINDELSE TIL OMRÅDE E FORBINDELSER AFHÆNGIG AF TRANSPORT VED STRANDVEJEN, ÅBENT MOD OMRÅDE E, A OG B D D THISTED NYKØBING BESKRIVELSE DE STORE PRODUKTIONSANLÆG VED TICAN I ØST OG ÅBNE LODSNINGSAREALER I VEST BESKRIVELSE SAMLING AF LAGERBYGNINGER OG MINDRE KONTORRUM OMGIVET AF STORE, ÅBNE KAJAREALER FUNKTIONER FABRIKSANLÆG, RENSNINGSANLÆG, LODSNINGSAREALER, PARKERING FUNKTIONER LAGERHALLER, MARINEFORENINGENS LOKALER, PLADS TIL LODSNING AF SKIBE FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENHÆNGENDE BYGNINGSKROPPE I AFLANGE VOLUMINER I RØDE MURSTEN VED TICAN, ÅBNE PARKERINGSAREALER I VEST FYSISKE FORUDSÆTNINGER PAKHUSE I RØDE MURSTEN MED SADDELTAG, AFSKÆRMEDE OPBEVARINGSAREALER, ÅBNE KAJAREALER AKTØRER OG MYNDIGHEDER MEDARBEJDERE PÅ FABRIKSANLÆGGENE, OFFENTLIG PARKERINGSPLADS I VEST AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT PERSONER TILKNYTTET FISKERIERHVERV OG LODSNING AF SKIBE FORBINDELSER OMRÅDE I VEST OVERLAPPER MED B OG E, OMRÅDET VED TICAN LIGGER ISOLERET FORBINDELSER LIGGER I FORLÆNGELSE AF OMRÅDE E I NORD OG SYD, FORBUNDET TIL BUSHOLDEPLADSEN Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 D STRUER D HALS BESKRIVELSE STORT, ÅBENT AREAL MED SAMLEDE PRODUTIONSANLÆG OG SPREDTE PAKHUSE, SILOER OG LAGERBYGNINGER BESKRIVELSE INDUSTRIELT OG RÅT UDTRYK VED VÆRFT. FINT KULTURMILJØ VED HALS MARINESTUE OG POTENTIALE I TERASSER OG ‘ARKADE’ MOD VANDET FUNKTIONER PRODUKTIONSVIRKSOMHED, OPBEVARING (LAGERHALLER OG SILOER), HAVNEKONTOR, MINDRE GALLERI/KUNSTVÆRKSTED, VINTEROPBEVARING AF LYSTBÅDE, SEJLERBUTIK FUNKTIONER VÆRFTSARBEJDE, MARINESTUE, FISKEINDUSTRI, MINDRE RESTAURANTER FYSISKE FORUDSÆTNINGER OMRÅDET HAR EN RÅ KARAKTÉR OG MARKANTE SKALASPRING VED DE HØJE SILOER, OMRÅDETS TÆTTE GADER PRÆSENTERER EN VARIERET BYGNINGSMASSE I FORM OG MATERIALER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HISTORISKE BYGNINGER (MARINESTUEN), KULTURSPOR I BYRUMMET, NÆRKONTAKT MED VANDET GENNEM TERASSER OG ‘ARKADER’ AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT FORBEHOLDT ARBEJDERE PÅ HAVNEOMRÅDET, MEN DET LILLE GALLERI, BÅDOPBEVARINGSOMRÅDET OG SEJLERBUTIKKEN TRÆKKER OGSÅ BORGERE UDEFRA AKTØRER OG MYNDIGHEDER INDUSTRIARBEJDERE, SEJLERE, TURISTER OG LOKALE BORGERE FORBINDELSER OVERLAP MED G, OVERLAP MED E OG FORBINDELSE IGENNEM INDRE STRØG, SVAG KONTAKT TIL A GENNEM B D LEMVIG BESKRIVELSE INDUSTRIKLYNGER BESTÅENDE AF PRODUKTIONSANLÆG, LAGERBYGNINGER, ENKELTE KONTORBYGNINGER OG MARITIMT UDSTYR FUNKTIONER VÆRFT, FISKEHANDEL, MINDRE DETAILBUTIKKER, AUKTIONSHALLER, OPBEVARING FYSISKE FORUDSÆTNINGER BLANDING AF STORE VOLUMINER, PUNKTBEBYGGELSER, AUKTIONSHALLER OG VÆRKSTEDER. VARIEREDE MATERIALER, HERUNDER TRÆBKLÆDNING, BLIK, RØD TEGL. BÆRER PRÆG AF MISLIGHOLDELSE AKTØRER OG MYNDIGHEDER FORBEHOLDT INDUSTRIARBEJDERE MED TILKNYTNING TIL HAVNEN, ENKELTE VIRKSOMHEDER HAR DETAILBUTIKKER TILKNYTTET FORBINDELSER DELT I TO AF OMRÅDE E, OVERLAP MED OMRÅDE E FLERE STEDER. SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE B Analyse af Limfjordshavnene 55 E E ANKOMSTOMRÅDERNE Områderne fungerer som ankomst til havnen fra bysiden. Typisk er områderne koncentreret omkring et strøg, der går fra en hovedåre i byen til vandet eller en havnepromenade, der går langs med vandet. Områderne er oftest præsentable i forhold til arkitektur, bygningsstandard og gadeinventar og har stor kontaktflade til vandet ved bådebroer og opholdsmuligheder ved vandet. Områderne huser ekstroverte funktioner som restauranter og butikker og ligger ofte i forbindelse med lystbådehavnen, så de på denne måde også fungerer som ankomstpunkt for lystsejlere fra vandsiden. Ankomstområderne henvender sig til borgere og besøgende, der søger leisure-funktioner, herunder restaurantbesøg, samt lystsejlere (lokale og gæstesejlere). Områderne er indbyrdes forbundet igennem trafikken af lystbåde i Limfjorden. 56 LØGSTØR E HJARBÆK BESKRIVELSE SERIE AF BYRUM LANGS VANDET KONCENTRERET OMKRING RESTAURANTER OG MINDRE UDSTILLINGER/GALLERIER BESKRIVELSE NEDADGÅENDE VEJFORLØB FRA HJARBÆK BY NED TIL SJÆGTELAUGET OG HAVNEN FUNKTIONER RESTAURANTER, BODER, UDENDØRSSCENE, LEGELANDSKAB, TURISTINFORMATION, BÅDEPLADSER, AUTOCAMPERHOLDEPLADSER FUNKTIONER BOLIGER, MINDRE BUTIKKER OG SERVIERINGSTEDER FYSISKE FORUDSÆTNINGER OMRÅDE SAMMENBINDES AF RENOVEREDE KAJAREALER, VESTLIG ENDE I SORT/HVID MALEDE TRÆBYGNINGER, HISTORISKE BYGNINGER OG KONTAKTFLADE MED PRIVATE BYHUSE FYSISKE FORUDSÆTNINGER ENETAGERS HUSE I DANSK BYGGESKIK OG BINDINGSVÆRK TÆT OP AD VEJENS FORLØB. HÆLDNING SKABER ORIENTERING IMOD HAVNEN OG FJORDEN AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BOLIGEJERE, LOKALE HANDLENDE OG TURISTER (SÆRLIGT SERVERINGSSTED OG KUNSTHÅNDVÆRKBUTIK) FORBINDELSER OMRÅDE ER OPDELT I TO DELT AF MINDRE VÆRFTSOMRÅDE. OVERLAP MED OMRÅDE B, KOBLET TIL OMRÅDE C LÆNGERE NEDE AD KANALEN FORBINDELSER BYENS HOVEDGADE OG FORBINDELSE MELLEM BY OG HAVN, LEDER TIL OMRÅDE B OG C E E THISTED NYKØBING BESKRIVELSE KONCENTRATION AF RESTAURANTER, KONTORERHVERV OG SMÅ BUTIKKER. I SYD BLANDEDE FUNKTIONER BESKRIVELSE FRITIDSHAVNE FORDELT PÅ TRE LOKATIONER; FOR ENDEN AF GÅGADEN VED HAVNEGADE, OMKRING ET GAMMELT PAKHUS OG OMKRING LYSTBÅDEHAVNEN FUNKTIONER RESTAURANTER, BUTIKKER, TANKSTATIONER, KONTORLOKALER, PARKERING FUNKTIONER RESTAURANTER, BUTIKKER, UDENDØRSSCENE, TUSITINFORMATION, UDSTILLINGSBYGNING, KLUBHUS OG FACILITETER VED SEJKLUB FYSISKE FORUDSÆTNINGER I NORD NYOPFØRT BYGGERI OG PLADSER, SOM ADGANG TIL VANDET FRA GÅGADEN. I SYD MERE UORGANISERET STRUKTUR, DER DANNER KANT MELLEM BY OG VAND FYSISKE FORUDSÆTNINGER FLERE HISTORISKE BYGNINGER OMKRING DEN CENTRALE DEL, NYOPFØRT UDSTILLINGSHUS VED DEN MIDTERSTE DEL AKTØRER OG MYNDIGHEDER BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER SAMT DAGLIGDAGSBRUG AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER FORBINDELSER I SYD OVERLAP MED B OG D, SVAG FORBINDELSE TIL F. I NORD LIGGER OMRÅDET ISOLERET FORBINDELSER OMRÅDERNE LIGGER ISOLERET FRA HINANDEN, DE TO SYDLIGE OMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 E STRUER E HALS E GJØL BESKRIVELSE KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG TURISTORIENTEREDE BUTIKKER, DER FUNGERER SOM MODTAGER MILJØ FOR LYSTSEJLERE BESKRIVELSE KONCENTRATION AF RESTAURANTER OG TURISTORIENTEREDE BUTIKKER BESKRIVELSE CAFÉ MED UDSTILLING OG TILHØRENDE UDEAREALER, PROMENADE LANGS MOLE MOD INDSEJLING FUNKTIONER TURISTINFORMATION (SKILTNING), BADEFACILITETER, KLUBLOKALER, SELSKABSLOKALER, RESTAURANT, ISBOD, SØSPEJDERKLUBHUS FUNKTIONER RESTAURANTER, BUTIKKER, BODER, UDENDØRSSCENER, TUSITINFORMATIONER (PÅ SKRIFT) FUNKTIONER CAFÉ TIL KULTURARRANGEMENTER OG NATUR FORMIDLING, PARKERING, BÅDPLADSER, BEDDING, PICNICOMRÅDE, LEGEPLADS, FISKEBASSIN, BADEBRO VED FJORDEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER SAMMENHÆNGENDE SADDELTAGSHUSE I SORTMALET TRÆBEKLÆDNING, STOR KONTAKT TIL LYSTBÅDEHAVN, BELIGGENDE I GRØNT OMRÅDE FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYERE BYGGERIER, STOR KONTAKT TIL LYSTBÅDEHAVN, GADEPLAN PRÆGET AF SKILTE OG UDSTILLINGER FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRT CAFÉMILJØ, MINDRE INTIME UDEMILJØER (ÅBNE OG AFSKÆRMEDE), NÆR KONTAKT TIL VANDET, GENNEMGÅENDE RØD/HVID MALEDE TRÆBEKLÆDNINGER AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIMÆRT RETTET MOD LYSTSEJLERE, MEN ÅBENT FOR ALLE LANGS PROMENADEN LANGS VANDET AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE DER SØGER LEISURE FUNKTIONER AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE MØDES HER OMKRING ISKIOSK/CAFÉ OG KULTURARRANGEMENTER AF MERE LOKAL KARAKTÉR FORBINDELSER FORBINDELSE TIL OMRÅDER B OG F FORBINDELSER DIREKTE FORBINDELSE TIL MIDTBYEN IGENNEM HAVNEGADE, OVERLAP MED F OG SVAG FORBINDELSE TIL D FORBINDELSER DIREKTE FORBINDELSE TIL HOVEDGADEN OG OMRÅDE C, SVAGERE FORBINDELSE TIL OMRÅDER A OG B E HANDBJERG E LEMVIG BESKRIVELSE NYOPFØRTE FACILITETER INDEHOLDENDE RESTAURANT/CAFÉ OG FACILITER FOR LYSTSEJLERE. I NORD BADEFACILITETER FOR VINTERBADERE BESKRIVELSE SPREDTE OMDANNELSER PÅ HAVNEN MED FOKUS PÅ LEISURE OG OPLEVELSE FUNKTIONER RESTAURANT/CAFÉ, ISKIOSK OG BADEFACILITETER TIL LYSTSEJLERE OG VINTERBADERE, PARKERING FUNKTIONER RESTAURANT, SKATERBANE, BUTIK, SEJLKLUB, PARKERING FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRTE BYGGERIER I GRÅ BEKLÆDNING MED TERRASSER OG KAJANLÆG I VEJRBESTANDIGT TRÆ. BELIGGENDE SOM Ø-HAVN UDE I FJORDEN MED VAND PÅ ALLE SIDER FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRTE BYGNINGER I SORTMALET TRÆ TIL SEJLKLUBFACILITETER, BUTIK OG RESTAURANT. LEGEREDSKABER OG OPHOLDSZONER PÅ UDEAREALER. NYANLAGT LANDSKABELIG SKATERPARK AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER OG BORGERE MED LYSTBÅDE, MEN OGSÅ BESØGT I FORBINDELSE MED RESTAURANT/CA´FÉ OG NATUROPLEVELSER AKTØRER OG MYNDIGHEDER TURISTER SÅVEL SOM LOKALE I FLERE ALDERSGRUPPER FORBINDELSER HAVNEN LIGGER UD FOR KYSTEN SOM Ø-HAVN, DE TO DELOMRÅDER FORBINDES AF LYSTBÅDEPLADSER FORBINDELSER UDFØRT SOM NEDSLAG FLERE STEDER PÅ HAVNEN, CENTRALE DELE PLACERET MELLEM INDUSTRIAREALER (D) Analyse af Limfjordshavnene 57 F F THISTED F NYKØBING BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN I VEST BESKRIVELSE ENKLAVE AF PRIVATBOLIGER MED PRIVATE GÅRDRUM OG PRIVATISEREDE KAJAREALER FUNKTIONER DAGLIVARER, KONTORERHVERV, BEHANDLER HUS, RESTAURANT FUNKTIONER PRIVATE BOLIGER FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRTE BYGGERIER MED AFSÆT I KLASSISKE MARITIME PAKHUSE. PLACERET MARKANT VED INDGANGEN TIL BYEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRT ETAGEBYGGERI MED PRIVAT KARAKTÉR, AFSKÅRET FRA DE OMKRINGLIGGENDE BYER AKTØRER OG MYNDIGHEDER KONTORANSATTE SAMT ALMENE BORGERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER BEBOERE I OMRÅDET FORBINDELSER I FORBINDELSE MED OMRÅDE E OG A FORBINDELSER SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE A OG TILSTØDENDE GRØNT AREAL. STOR BERØRINGSFLADE MED FJORDEN F F DE NYE BYOMRÅDER Områderne er opstået på tidligere industrihavne (område D), primært som boliger og kontorerhverv. Områderne opføres i stil med andre nye bolig- og kontorområder i byerne med større eller mindre relation til det maritime i funktion og udtryk. De nye byggerier placeres bynært og orienteres mod vandet med fjorden som kulisse. Områderne relaterer sig således til byernes eksisterende strukturer af bolig- og kontorbyggerier. Områderne har ingen eller lille forbindelse på tværs af fjorden. 58 STRUER HALS BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN I VEST. NYOPFØRTE KONTORBYGGERIER I ØSTLIGE OMRÅDER BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN I VEST FUNKTIONER PRIVATBOLIGER VED FJORDEN MED PRIVAT PARKERING OG PRIVATISEREDE KAJAREALER. KONTORBYGGERI FUNKTIONER BOLIG OG PARKERING SAMT BAGGÅRDE FOR RESTAURANTER OG BUTIKKER I E FYSISKE FORUDSÆTNINGER ENSARTETEDE RÆKKEHUSBEBYGGELSE BEKLÆDT MED SORTMALET TRÆ, UDEOMRÅDER AF PRIVAT KARAKTÉR. ØSTLIGT BYGGERI HAR TRÆBRO MOD FJORDEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER ARKITEKTUR MED EKSPLICITTE MARITIME REFERENCER, LILLE SKALA OG PRIVATISEREDE RUM AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BEBOERE OG KONTORANSATTE, SAMT ENKELTE KUNDEHENVENDTE FUNKTIONER (EKS. TANDLÆGECENTER) AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BEBOERE SAMT ANSATTE PÅ RESTAURANTERNE FORBINDELSER LIGGER ISOLERET I VESTLIG DEL AF HAVNEN, HAR SVAG FORBINDELSE TIL B OVER VANDET. ØSTLIGE OMRÅDER HAR KONTAKT TIL MIDTBY FORBINDELSER OVERLAP MED E Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 F LEMVIG BESKRIVELSE BOLIGOMRÅDE MED PRIVAT KARAKTÉR ORIENTERET MOD FJORDEN FUNKTIONER REN BOLIGFUNKTION, PARKERING FYSISKE FORUDSÆTNINGER NYOPFØRT BYGGERI ORIENTEREDE MOD SEMIÅBNE GÅRDRUM TÆT VED HAVNEPROMENADE AKTØRER OG MYNDIGHEDER PRIVATE BEBOERE FORBINDELSER LIGGER ISOLERET I DEN NORDLIGE DEL AF HAVNEN MED SVAG FORBINDELSE TIL OMRÅDE E Analyse af Limfjordshavnene 59 V V VANDET Vandet opfattes i dette projekt som et varieret og komplekst system, med særegne kvaliteter og potentialer i de enkelte havne, hvilket derfor også får betydning for omdannelsesprojekter og brug af vandet i byerne. Havnens geografiske placering har derfor betydning for vind og strømforhold og dermed også mulighederne for blandt andet vandsportsaktiviteter. Dyrkning af muslinger, tang, hummere og østers kræver andre betingelser i forhold til strøm og vanddybde. Også andre dele af naturen som fuglelivet er betinget af dette. Lave vanddybder kan altså i nogle tilfælde være en fordel for naturen omkring havnene, men en begrænsning for vandsport og godstransport. Havnens placering har flere steder betydning for oplevelsen af vandet. Havne placeret på landskabelige yderpunkter, som Gjøl, har vand på tre sider og er dermed også mere udsatte for vind, strøm og passerende skibstrafik men kan dermed også fordre en større kontakt til fjorden. Havne placeret i vige, som Lemvig, giver større fokus på kysten og det omkringliggende landskab. De mere beskyttede forhold giver muligheder for eksempelvis vandsportsaktiviteter. 60 HJARBÆK V SKIVE BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER I HJARBÆK FJORD KOBLET IGENNEM FLERE SUND OG MINDRE BREDNINGER TIL LIMFJORDENS STORE BREDNINGER. VANDET ER DERFOR ROLIGT I FORHOLD TIL BØLGER OG STRØM BESKRIVELSE HAVNEN BESTÅR AF EN SØSPORTSHAVN MOD NORD, EN TRAFIKHAVN MIDTFOR OG EN FISKERIHAVN MED VÆRFT I SYD. TRAFIKHAVNEN ER AKTIV OG HAR HAFT FREMGANG SIDEN 2008. FUNKTIONER LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, SEJLENDE KULTURARV (SJÆGTELAUGET), LYSTFISKERI FUNKTIONER GODSTRANSPORT, LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, LYSTFISKERI, NATUROMRÅDE VED KARUP Å, VÆRFT OG BÅDBYGGERI FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET AF BOLVÆRK AF KAMPESTEN OG HAVNEN OMSLUTTES AF SKOV OG ENGLANDSKABER. LANDSKABET DANNER EN KLØFT OMKRING VEJEN TIL HAVNEN FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN HAR KARAKTÉR AF STRAND NORD FOR HAVNEN OG ENGLANDSKAB MOD SYD VED KARUP Å, HVOR DER ER SÆRLIGT LAVVANDET OG ET RIGT FUGLELIV. SELVE HAVNEN BESTÅR AF TRE BASSINER AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, SJÆGTESEJLERE, NATURINTERESSEREDE AKTØRER OG MYNDIGHEDER INDUSTRIARBEJDERE, LOKALE FRITIDSSEJLERE OG ROERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE, BÅDEBYGGERE FORBINDELSER PLACERET I HJARBÆK FJORD MED FORBINDELSE TIL SKIVE FJORD IGENNEM LOVNS BREDNING. AFSIDES FRA LIMFJORDENS STORE BREDNINGER FORBINDELSER HAVNEN BEFINDER SIG I BUNDEN AF SKIVE FJORD, DER IGENNEM HVALPSUND OG RISGÅRDE BREDNING ER FORBUNDET TIL DEN ÅBNE FJORD. FORBINDELSE TIL HJARBÆK IGENNEM LOVNS BREDNING V V NYKØBING GJØL BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER PLACERET I BUNDEN AF EN BUGT HVOR BUGT OG DÆKMOLER BESKYTTER MOD STRØM OG BØLGER FRA FJORDEN BESKRIVELSE SEJLRENDEN PASSERER TÆT FORBI LØGSTØR HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. HAVNEN BESTÅR AF ÉT ENKELT BASSIN UDELUKKENDE FOR FRITIDSSEJLADS FUNKTIONER LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, MUSLINGEDYRKNING (VED DANSK SKALDYRSCENTER), ERHVERVSFISKERI FUNKTIONER FRITIDSSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, LYSTFISKERI, BADEBROER FYSISKE FORUDSÆTNINGER HAVNEN BESTÅR AF FLERE BASSINER TIL HENHOLDSVIST ERHVERVSFISKERE, TIDLIGERE GODSHAVN SAMT LYSTSEJLERE. DYBDEN VED NÆRLIGGENDE SALLINGSUND MULIGGØR DYKKERPARK FYSISKE FORUDSÆTNINGER HAVNEN LIGGER PLACERET I ET YDERPUNKT I LANDSKABET OG HAR DERFOR VAND PÅ TRE SIDER MED UDSIGT OVER FJORDENS VIDDER AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, ERHVERVSFISKERE, FORSKERE (DYRKNINGSEKSPERIMENTER), DYKNING (SALLINGSUND) AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE FORBINDELSER HAVNEN LIGGER ISOLERET FRA DEN ÅBNE FJORD VED MØDET MELLEM LIVØ BREDNING OG SALLINGSUND FORBINDELSER PLACERET VED SEJLRENDEN IGENNEM LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL AALBORG I ØST OG DEN VESTLIGE LIMFJORD I VEST GENNEM AGGERSUND Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 V THISTED V HALS V LEMVIG BESKRIVELSE HAVNEN ER PLACERET MIDT FOR THISTED BREDNING OG OMSLUTTER TO STØRRE BASSINER MED ENKELT INDSEJLING MOD BREDNINGEN BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER VED INDSEJLINGEN FRA KATTEGAT OG PASSERES AF SEJLRENDEN FOR GODSTRANSPORT TIL BLANDT ANDET AALBORG HAVN BESKRIVELSE HAVNEN LIGGER I BUNDEN AF LEM VIG, HVOR LANDSKABET OMKRING HÆVER BYEN I EN TRAGT-FORM MOD VANDET FUNKTIONER GODSTRANSPORT, LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, SEJLENDE KULTURARV (SKONNERTEN JYLLAND), KABELBANE ØST FOR HAVNEN FUNKTIONER GODSTRANSPORT (PASSERENDE), LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, FÆRGEFART, LYSTFISKERI, VÆRFT FUNKTIONER LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, LYSTFISKERI, ERHVERVSFISKERI, VÆRFT FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE INDUSTRIKAJAREALER PRIMÆRT MOD ØST OG MIDT FOR HAVNEN. HAVNEN OMSLUTTER OMRÅDET, HVILKET SKABER ROLIGE BASSINER FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET VED ET MØDE MELLEM HAVKYSTEN VED KATTEGAT MOD ØST OG FJORDENS KYST MOD VEST. HAVNEN LIGGER TÆT VED EGENSE HAVN PÅ MODSATTE SIDE FYSISKE FORUDSÆTNINGER LANDSKABET OMKRING BYEN DANNER EN TRAGTFORM MOD VANDET, HAVNEN BUGTER SIG 180 GRADER, HVILKET GIVER KIG PÅ TVÆRS AF VANDET TIL FORSKELLIGE HAVNEOMRÅDER AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, WAKE BOARD SURFERE (ØST FOR HAVNEN) AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, LYSTFISKERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, LYSTFISKERE, ERHVERVSFISKERE FORBINDELSER PLACERET VED THISTED BREDNING I DEN NORD-VESTLIGE DEL AF LIMFJORDEN. BREDNINGEN ER AFGRÆNSET AF DEN NORLIGE DEL AF MORS FORBINDELSER PLACERET VED INDSEJLINGEN TIL LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL DE VESTLIGTLIGGENDE DELE IGENNEM AALBORG OG AGGERSUND FORBINDELSER HAVNEN ER PLACERET I DEN VESTLIGSTE DEL AF LIMFJORDEN MED FORBINDELSE TIL NISSUM BREDNING OG DE ØSTLIGE EGNE IGENNEM ODDESUND. TÆT VED INDSEJLING FRA NORDSØEN V V V STRUER HANDBJERG LØGSTØR BESKRIVELSE HAVNEN INDEHOLDER LIMFJORDENS STØRSTE LYSTBÅDEHAVN OG ER DESUDEN KARAKTERISERET VED ET STORT INDUSTIOMRÅDE FOR STRUER OG HOLSTEBRO KOMMUNER BESKRIVELSE HAVNEN ER PLACERET I DEN SYDLIGSTE DEL AF VENØ BUGT. HAVNEN ER UDFORMET SOM EN Ø-HAVN, DER ER FORBUNDET TIL FASTLAND VIA EN DÆMNING BESKRIVELSE SEJLRENDEN PASSERER TÆT FORBI LØGSTØR HVILKET MEDFØRER EN DEL GODSTRAFIK. DEN 115 METER LANGE KANALHAVN ER POPULÆR BLANDT LYSTSEJLERE FUNKTIONER GODSTRANSPORT, LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS OG RONING, SØSPEJDERE, SEJLENDE KULTURARV (SKONNERTEN MARILYN ANNE) FUNKTIONER LYSTSEJLADS, VINTERBADEKLUB, BADESTRAND FUNKTIONER GODSTRANSPORT (PASSERENDE), LYSTSEJLADS, KAJAKSEJLADS, TURBÅDSSEJLADS, ROBÅDSSEJLADS PÅ KANALEN, LYSTFISKERI, NATURFORMIDLING, VÆRFT, SEJLENDE KULTURARV FYSISKE FORUDSÆTNINGER KANTEN DOMINERES MOD ØST AF EN STOR INDUSTRIHAVN OG DÆMNING MELLEM STRUER BUGT OG KILEN, HVORPÅ DER GÅR EN VEJFORBINDELSE MELLEM STRUER OG BREMDAHL FYSISKE FORUDSÆTNINGER Ø-HAVNENS UDFORMNING GIVER KONTAKT TIL VANDET HELE VEJEN RUNDT OM HAVNEN SAMT UDSIGT OVER FJORDENS ÅBNE VIDDER. ØHAVNEN INDEHOLDER OGSÅ Ø MED BADESTRAND FYSISKE FORUDSÆTNINGER KYSTEN ER KARAKTERISERET VED HÅRDE INDUSTRIKAJAREALER MOD ØST, BÅDEBROER MIDT FOR BYEN OG LANDSKABELIGE KANTER VED KANALEN MOD VEST. STRAND OG BADEBRO ER NORD FOR KANAL AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, SØSPEJDERE AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE, BADEGÆSTER AKTØRER OG MYNDIGHEDER LOKALE FRITIDSSEJLERE, GÆSTESEJLERE, BADEGÆSTER, NATURINTERESSEREDE FORBINDELSER HAVNEN ER PLACERET I BUNDEN AF VENØ BUGT TÆT VED ODDESUND DER DELER KÅS BREDNING OG NISSUM BREDNING I DEN VESTLIGSTE DEL AF LIMFJORDEN FORBINDELSER HAVNEN ER PLACERET TÆT VED STRUER HAVN OG OG HAR FORBINDELSE TIL DEN ÅBNE FJORD IGENNEM VENØ BUGT FORBINDELSER PLACERET MED LØGSTØR BREDNING I DEN VESTLIGE DEL AF LIMFJORDEN OG AGGERSUND, DER MARKERER INDGANGEN TIL DEN ØSTLIGE LIMFJORD Analyse af Limfjordshavnene 61 M MELLEMRUM Mellemrum er områder imellem de øvrige definerede områder. Mellemrummene har karaktér af overskudslandskaber uden egentlig funktion og planlægning. Områderne kan i nogle tilfælde danne barriere imellem by og vand eller imellem enkelte delområder på havnene. Mellemrummene kan også ses som interventionsrum, der hvor der er mulighed for at skabe nye rum og forbindelser på havnene eller i nogle tilfælde også bygningskroppe. Arealerne bærer præg af ikke at være vedligeholdt i forhold til belægning, beplantning og gadeinventar. Arealerne er karakteriseret ved mangel på ejerskab og tilknytning til havnenes brugere. Områderne benyttes i nogle tilfælde til mere eller mindre organiseret parkering og opbevaring af materiel. 62 GJØL HJARBÆK STRUER THISTED Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 SKIVE HANDBJERG LEMVIG LØGSTØR HALS NYKØBING Analyse af Limfjordshavnene 63 Opsamling Analyserne ovenfor er baseret på Bunschotens metode, men er videreudviklet og tilpasset til Limfjorden. Den nye metode er anvendt på de 10 udvalgte havne, men vil kunne bruges til analyse af alle havne i Limfjorden og på denne måde vil hver enkelt områdetypologi blive kvalificeret yderligere. Metoden skal ses som en sammenfatning af forskellige undersøgelser og analyser foretaget på havne, heriblandt videoetnografiske undersøgelser, kartografiske analyser, fænomenologiske analyser på stedet og andre byplanfaglige analysemetoder. Formidlingsmæssigt kan metoden dermed sammenstille både fysiske og brugerorienterede analyser. Anvendt på de 10 udvalgte havne, har metoden vist, at havnene med en hvis præcision kan underinddeles i komponenter, eller gennemgående havnetypologier på tværs af Limfjordshavnene. Dermed er det ikke sagt, at disse havneområder er nøjagtig ens, men at de bærer fællestræk i form og funktion. Dette kan danne forbindelse og udgangspunkt for fælles designopgaver på tværs af kommuner i Limfjordsområdet. Samtidig kan det skabe en kategorisering og overblik i et videre samarbejde omkring omdannelse og udvikling af Limfjordshavnene i en fælles forståelse af havnenes bestanddele. Kortene kan også være med til at lokalisere og kvalificere det, der kaldes ’Mellemrum’ på kortene. Mellemrummene er altså zoner, der opstår imellem typologierne og på den måde træder frem som potentielle sammenbindende rum imellem områder på havnen. Rummene kan have forskellige potentialer alt efter hvilke områdetypologier de møder og kan opstå på tværs af havnen, imellem to eller flere områder eller imellem havn og by. Områderne er således i disse analyser opdelt i syv områdetypologier foruden de omtalte mellemrum. Følgende stiller korte spørgsmål til det videre arbejde med områderne, herunder deres form, funktion og sammenhæng på tværs af Limfjorden. De Uplanlagte Overskudslandskaber (A) er funktionslandskaber og tjener et særligt formål på havnen som opbevaringsarealer for bådudstyr og andet materiel. Denne funktion er dog primært nødvendig i vinterhalvåret, når bådene er på land. Kunne disse områder tjene andre, mere midlertidige formål i sommerhalvåret, når der er mange besøgende på havnene? Kan disse ofte afsidesliggende og isolerede områder kobles tættere til ruter på havnene? De Intime Skurmiljøer (B) indeholder i mange tilfælde et særegent liv og en særlig atmo- 64 sfære. Samtidig har skurmiljøerne et selvbyggerpræg og ligger som autentiske miljøer på havnene. Kan områdernes lille skala og nære miljøer videreføres i nye bebyggelser? Er det muligt at bevare brugernes privathed og samtidig åbne områderne mere? Havnenes Kulturarvsmiljøer (C) består af både bebyggelser og historiske både og skibe. Disse områder har forskellige betydninger for havnene alt efter hvilken geografisk placering de har og hvilke funktioner de opfylder. Kan disse områder forbindes på tværs af Limfjorden i tematiserede ruter? Vil en videre kvalificering af kategorien på de resterende Limfjordshavne styrke sådanne ruter? Kan flere sammenhænge identificeres igennem historiske analyser af områdernes samhørighed? Industrierne (D) er de tidligere industriområder, der allerede er under omdannelse flere steder. Nedlukninger af de resterende industrihavne kan være nært forestående hvis ikke der investeres massivt i uddybninger og andre tekniske forudsætninger for modtagelse af stadig større skibe. Områderne danner mange steder stadig barriere mellem byen og vandet og optager store dele af byernes kystlinjer. I fald at der ikke findes finansiering til industrihavnenes videre drift: Hvilken værdi repræsenterer områderne for byerne, hvis de anvendes til andre formål? Hvordan gentænkes og videreføres industrihavnenes skala (blandt andet de høje siloer) og områdernes materialitet i nye fortællinger på havnene? Hvordan bibeholdes områdernes tilknytning til vandet? Ankomstområderne (E) fungerer som modtagelsesområder fra både land- og vandsiden. Områdetypologien findes på alle havene og besøges blandt andet af lystsejlere, der vil besøge flere af disse områder på gennemrejse igennem Limfjorden. Er det muligt at skabe fælles udtryk for disse ankomstområder? Hvordan kan områderne i højere grad fungere som ’byport’ for sejlere fra vandsiden og for havnens muligheder for besøgende fra landsiden? Hvordan kobles disse områder i den forbindelse til de omkringliggende havnetypologier, byernes centrum og mulighederne i oplandet? De Nye Byområder (F) indeholder typisk boligfunktioner og kontorerhverv. Områderne bygger videre på andre områder i byen i form og funktion. Dermed er fjordens vande for disse områder i høj grad en kulisse og områderne erstatter tidligere industriområder, der havde en mere klar relation til vandet og for disse var den geografiske placering en nød- Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 vendighed. Hvordan designes disse nye områder med en stærkere kobling til Limfjorden og udnyttelse af vandets potentialer? Hvilke funktioner kan indtænkes i områderne, der kan medvirke til denne kobling til fjorden? En vigtig pointe i denne analyse er også at identificere vandet som noget forskelligartet, med særegne potentialer i mødet med kysten i hver havn. Vandet (V) har indlejrede potentialer i udviklingen af havnene og er i hver havn betinget af naturlige og menneskeskabte forhold som vind, strøm, vanddybder og biologiske forhold. Hvordan kan vandets ressourcer i højere grad blive indtænkt i planer for havneomdannelser og hvordan kan disse tiltag bygge på vandets specifikke egenskaber i hver havn? Hvordan kan fjord ens liv og materialer formidles til besøgende på havnene samt blive en mere integreret del af byboernes hverdagsliv? Metoden har altså identificeret havnetypologier i forhold til problemer og potentialer, fysiske og brugerorienterede forhold. Samtidig fremhæver denne typologisering mellemrummene på havnene - der hvor der kan skabes nye koblinger og sammenhænge på havnene. Typologierne kan desuden danne grundlag for tematiserede ruter og andre tiltag for sammenhæng i Limfjorden som destination. Havnetypologierne vil i det kommende arbejde desuden danne baggrund for designforslag og eksperimenter, der skal undersøge havneområdernes designmæssige potentialer i fremtidige projekter. Metoden har derudover diskuteret vandet som noget diverst og særegent i mødet med kysten. Vand er ikke bare vand men har et væld af forskellige kvaliteter og potentialer, hvilket ligeledes vil blive udforsket i omtalte design eksperimenter. Analyse af Limfjordshavnene 65 FORSKNINGSEKSPERIMENTET OM:FORM - FØRSTE EKSPERIMENTER MED KULTURFÆRGEN OM:FORM Dette afsnit præsenterer tredje hovedaktivitet, første eksperiment med Kulturfærgen OM:FORM. Projektet holder til på den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’ og drives af en frivillig forening. Første eksperiment foregik i juni 2015 og undersøgte skibets potentiale som ’ambassade’ for Limfjordsområdet placeret centralt på Aalborg havnefront. Projektet sammenbragte brugere og aktører på tværs af geografi, generation og kunstformer og på denne måde undersøgte projektet færgens potentiale som sammenbindende element. Projektet ’OM:FORM’ tager udgangspunkt i den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’, fra den legendariske overfart ’Pinen-Plagen’ mellem Salling og Mors. Færgen ’Plagen’ er en klassisk dansk ø- og genvejsfærge. Som så mange andre af de gamle limfjordsfærger er den bygget af træ på Søren Larsen og Sønners Skibsværft i Nykøbing Mors. ’Plagen’ blev indsat på den legendariske overfart mellem ’Pinen’ og ’Plagen’ på Sallingsund i 1958. ’Pinen og Plagen’ er taget efter stednavnene på områderne omkring færgelejerne på henholdsvis Salling og Mors og var næst efter Storebæltsforbindelsen Danmarks mest kendte færgeoverfart. Efter Sallingsundbroen etablerede en fast forbindelse mellem Mors og Salling i 1978, blev de daværende fem aktive færger overflødige og blev forflyttet til andre overfarter. ’Plagen’ blev reservefærge i Limfjorden indtil den i 1980 blev indsat i fast rutefart på Feggesund-overfarten, mellem nordspidsen af Mors og Thy, her under navnet ”M/F Sallingsund”. Indtil november 2012 sejlede færgen på Feggesund, hvor den blev afløst af en ny stålfærge. Efter færgens sidste sejltur den 18. november 2012 blev den ombygget og renoveret på Agger Værft i Vestjylland. Den gamle motor, der efter et langt liv på fjorden var udtjent, blev afmonteret, og skroget blev renoveret. Derudover blev der bygget ny konstruktion på 66 dækket inden færgen blev sejlet til Aalborg 25. maj 2013. Foreningen ’Kulturfærgen OM:FORM’s sigte er at transformere den tidligere Limfjordsfærge ’Plagen’ til mobil ramme om Limfjords kultur og brugen af vandet i fjordbyerne. Igennem forskningseksperimentet afsøges rammens potentialer for udveksling imellem havnene byggende på et tidligere transportmiddels egenskab som sammenbindende element imellem steder. OM:FORM vil på hvert enkelt sted fungere som mediator imellem stedet og vandet, og her inddrage stedets potentialer igennem eksperimenter under temaerne ’Dyrk fjorden’, ’Brug fjorden’ og ’Mærk fjorden’. Temaerne udforsker, hvordan vandet igen kan få betydning i byboernes dagligdag og på den måde blive en vigtig komponent i stedsudviklingen omkring Limfjorden. Det stedsspecifikke ses eksempelvis i temaet ’Brug fjorden’, hvor lokale fjord- og havnematerialer fra hvert sted anvendes i workshops, der frembringer produkter og kunstinstallationer sammen med stedets beboere og besøgende. Det producerede inkorporeres til dels i en sejlende udstilling, der tages med videre mens andre dele efterlades på kajen som aftryk fra besøget. ’Plagen’ indlejres således i en stedsforståelse, der tager udgangspunkt i, at steder produceres af fysiske såvel som humane aktører og udgøres af Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 statiske såvel som mobile fysiske rammer (se Cresswell 2004). Projektet tager udgangspunkt i færgens potentiale som sammenbindende og genkendeligt element i Limfjorden. I projektet omformes færgen til ramme om mødet med Limfjorden som sammenbindende kraft i Limfjordsregionen. Limfjordsambassade Et konkret eksempel er det toårige projekt ’OM:FORM Limfjorden’, der udføres i regi af foreningen Kulturfærgen OM:FORM, men med videngrundlag og efterfølgende analyse og vidensdokumentation i nærværende Ph.d. projekt. I dette toårige projekt fungerede færgen i sommeren 2014 som kulturel ambassade for hele regionen ved havnefronten i Aalborg igennem en række kulturelle events, der samler aktører fra hele Limfjordsområdet. Arrangementerne foregik under Aalborg Regatta, en årlig havnefest på havnefronten i Aalborg. Her indgik Kulturfærgen OM:FORM som ’lille scene’, som et nyt forsøg på at introducere en intim, alternativ ramme om events på havnen. Arrangementerne løb i perioden 17. - 22. juni og formålet var her, at samle kulturaktører fra hele regionen på skibet og på denne måde præsentere fjordens mangfoldighed og muligheder på et centralt, urbant område ved fjorden, hvor flere tusinde mennesker kunne få indtryk af, hvad fjord en byder på og herved inspirere borgere i den østlige del af Limfjorden til at besøge steder i den vestlige del og på denne måde være med til at skabe større mobilitet i regionen. På de følgende sider er konceptet udfoldet på et kort, hvor aktør og geografisk lokation Historien og Pinen og Plagen Det er ikke muligt at bestemme, hvor gammelt færgestedet ved Pinen og Plagen er, men i mange hundrede år har færgestedet udgjort en vigtig forbindelse mellem Viborg i syd og Thy i nord. Overfarten blev placeret på et smalt sted med meget strøm, så is ikke voldte store problemer om vinteren. Her kunne kvægavlere på Sydmors komme sydpå til de store markeder omkring Viborg (Andersen 1974). Overfarten foregik først i primitive både af udhuggede træstammer og senere i rofærger, hvor folk måtte sidde tæt sammen på en farefuld tur over fjorden – en tur, der må have været en pine og en plage. Hver side havde en kro og krofatter var stærkt involveret i overfarten. Derfor indstillede han tit og ofte færgefarten, så passagerer måtte udholde den pine og plage det var at overnatte på de dårlige kroer. I 1873 fik overfarten en dampfærge, der var mere moderne og komfortabel. Samtidig flyttede man overfarten fra det historiske overfartssted til en forbindelse mellem Glyngøre og Nykøbing øst for Sallingsund. Her kom snart efter en jernbane, så datidens foretrukne transportmiddel kunne fragtes over sundet. Dog fik de Danske Statsbaner (DSB), der drev færgerne, problemer med den stigende bilisme – her kunne bilister let vente i timevis, da passagertog og godstog havde fortrinsret. Oven i det skulle man dengang betale ikke mindre end 23,50 kr. for at komme over. ’Pinen og Plagen’-overfarten lå øde hen indtil 1923, da Motorfolkets Færge genoptog færgedriften på dette sted – her med bilfærger som konkurrent til DSB. Selskabet blev startet af lokale ildsjæle, hvis utilfredshed med den lange ventetid for bilister ved DSB’s færger havde fået dem til at starte deres eget færgeselskab. Næstefter Storebælt forbindelsen var overfarten den mest brugte i Danmark og helt sikkert den mest legendariske (Skive Kommune 2012). Initiativet blev en kæmpe succes, og frem til 1978, da Sallingsundbroen blev indviet og bilister fik fast forbindelse til Mors, sejlede de fem søstre Pinen, Plagen, Sallingsund, Gammelør og Legind Bjerge i fast rutefart. Plagen blev, ligesom sine søstre, bygget på Søren Larsen og Sønners skibsværft i Nykøbing Mors i 1958. Fortællingerne om disse transportmidler har haft stor betydning, ikke blot for den legendariske rute Pinen og Plagen, men også for stedet omkring denne overfart, eksempelvis Pinenhus, mindemonumentet for Pinen og Plagen og løbeklubben Pinen og Plagen. Færgefarten har desuden også givet afsmitning på dansk kultur, blandt andet i Steen Steensen Blichers digt ”Kjærlighed i Pinen” og er inkluderet i Gyldendals leksikon (Gyldendal 2012). Øverst: Søsterfærger på stribe ved ’Plagen’ Midt: Færgerne sejler i pendulfart mens Sallingsundbroen er under opførelse (foto øverst og midt: Morsø Lokalarkiv) Nederst: Mindesten over Pinen og Plagen ved færgelejet i dag er angivet. Som det ses var arrangementerne særligt fokuseret omkring kystlandskabet igennem fotoudstillinger, installationskunst, workshops, billedkunst og i de musiske indslag. Der var desuden flere tiltag under temaet ’Smag på fjorden’, der gav smagsprøver på lokale råvarer og restaurationer. I år to skal færgen ud i fjorden; til Aalborg havnefront, Løgstør og afslutningsvist Nykøbing. På turen udforskes fjordens betydning for byerne og igennem workshops, seminarer og udstillinger inddrages borgere i muligheder for at dyrke i fjorden, for at bruge fjordens materialer som næring og redskaber i hverdagen og i udvikling af nye flydende opholdslandskabet på vandet. På denne måde søges det at koble byernes borgere tættere til Limfjorden. Forskningseksperimentet OM:FORM 67 En samlet Limfjord Kortet viser konceptet om at samle Limfjorden i en ’ambassade’ tankegang. Konceptet er udfoldet på et kort, hvor aktører og deres geografiske lokation er angivet. Arrangementerne var som beskrevet særligt fokuseret omkring kystlandskabet igennem fotoudstillinger, installationskunst, workshops, billedkunst og i de musiske indslag. Desuden var fjordens råvarer præsenteret igennem temaet ’Smag på fjorden’, der gav smagsprøver på lokale råvarer og restaurationer. EGHOLM FESTIVAL FESTIVALFORENING PÅ LIMFJORDSØEN EGHOLM WORKSHOP MED PRODUKTION AF TING TIL FESTIVALEN OG AFHOLDELSE AF KONCERTER MIKAEL K OG KLONDYK BAND SANGE OM PERSONER OG STEDER I LIMFJORD LAND-SHAPE REGIONALT LAND ART PROJEKT KICK-OFF MØDE FOR PROJEKTET, PECHA-KUCHA PRÆSENTATION OG UDSTILLING AF MATERIALEPRØVER FRA KYSTLANDSKABER VED LIMFJORDEN S M S GUNN W JENSEN SØ BILLEDKUNSTER UDSTILLING AF KYSTLANDSKABER OMKRING THY VED VESTERHAVET OG LIMFJORDEN, BLANDT ANDET SURFERKULTURER F M HE HANS HENRIKSEN FOTOGRAF FOTOUDSTILLING AF LIMFJORDENS KYSTLANDSKABER 68 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 BUNKERLOVE KUNSTNERGRUPPE LANDARTINSTALLATIONER, WORKSHOPS OG FOTOUDSTILLING FRA BUNKERLOVE FESTIVAL KE DSOMRÅDET ‘PLAGEN’ SOM LIMFJORDSAMBASSADE RASMUS KLUMP RESTAURANT PANDEKAGESMAGNING OG SKATTEJAGT FOR BØRN VED RASMUS KLUMP RESTAURANTEN I HALS SMAG PÅ FJORDEN MUSLINGEKOGESKOLE VED ‘BRANDING LØGSTØR SANGE FRA FJORDEN ØMANDSVISER FRA LIMFJORDSMUSEETS 20 MANDS STORE SHANTYKOR FJORDKUNST MALERWORKSHOP OG UDSTILLING AF KUNST MED AFSÆT I LIMFJORDEN, ERUNDER MUSLINGER VED KUNSTNER BIRTHE KJÆRSGAARD Forskningseksperimentet OM:FORM 69 Opsamling Som billeder fra arrangementerne på de følgende sider viser, demonstrerede projektet blandt andet følgende: »» Skibet har bred appel og kan drage flere forskellige aldersgrupper og kulturbrugere - fra børnene, der vil op og ’styre’ skibet, til unge, der bruger tagterrasser og kroge på dækket som hænge ud steder til den ældre generation, der har sejlet med færgerne »» ’Plagen’ kan danne ramme for synergier mellem aktører på tværs af fag og kunstgrene fra mange dele af Limfjordsområdet og på denne måde skabe et samlingspunkt, der dermed også inspirere den besøgende til rejser ud i fjordlandet »» Den maritime kulturarv kan bruges som inviterende og dragende element, idet mange, særligt i den nordlige del af Jylland, har et særligt forhold til færgerne og der dermed knytter sig særlige for tællinger og fjordkultur til skibende der dermed vækker nysgerrighed. Kulturarven formidles, men nytænkes og mangfoldiggøres i ombygningen og et varieret indhold. »» Eksperimentet skabte en atmosfære af Limfjordsessenser og sanseindtryk skabt af sammenstilling af blandt andet fotoudstillinger af Limfjordens kystlandskaber, landskabsinstallationer, Limfjords-Shantikor og Muslingekogeskole i rammen af en vuggende Limfjordsfærge »» Eksperimentet afprøvede skibet som ’Plug-in’ element, et pludseligt opstået miljø, der forbinder kajarealer og vandflade og som vækker interesse i kraft af besøgets tidsbegrænsning 70 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Egholm Festival Forskningseksperimentet OM:FORM 71 72 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Forskningseksperimentet OM:FORM 73 DET VIDERE ARBEJDE - FORELØBIGE KONKLUSIONER De tre hovedaktiviteter i første år af projektet har henholdsvist debatteret og idéudviklet på nuværende strategier for havneomdannelser, analyseret og kategoriseret de udvalgte Limfjordshavne og derved udviklet et nyt værktøj til brug i havneomdannelsesprojekter og destinationsudvikling og sidst men ikke mindst eksperimenteret med ’Plagen’ som eksempel på en sammenbindende ramme om kultur i Limfjorden. Den første aktivitet gav indblik i de havneomdannelsesprojekter der allerede foregår eller er på vej i havnebyerne. Det blev blandt andet diskuteret, hvad havnene skal kunne når industrierne flytter ud og vandet i mindre grad end før er en transportvej? Der blev også drøftet og idéudviklet på strategier for sammenhængen mellem by og havn og et større fokus på at tiltrække havnens nutidige brugere; borgeren og den besøgende. Et andet tema omhandlede valg af strategier og hvordan de store byers strategier og erfaringer kan bruges i kontekst af de mindre Limfjordshavne. Desuden var det fremtrædende, at stedets og fjordens ressourcer er vigtige i omdannelsen. Dette indebar for eksempel styrkelse af kulturarven på havnene og en bedre udnyttelse af de naturlige ressourcer på stedet. Desuden skal der i højere grad tages hensyn til de sejlende turister, viden om disses brug af havnene og hvordan havnene i højere grad kan tilgodese de sejlendes behov. Ideer for større sammenhæng imellem Limfjordshavnene og i Limfjorden som destination blev også vendt. Heriblandt blev en helhedsplan for Limfjorden med ’porte’ ved indsejlingerne diskuteret. I denne sammenhæng udfyldte deltagerne et kort, med deres på mødet formulerede visioner, ud- 74 specificeret med underpunkter, der kan sikre visionernes opfyldelse. Dette kort kan bruges i en videre udvikling af byroller og sammenhængskraft i Limfjorden. Den anden hovedaktivitet indebar analyser på alle 10 udvalgte Limfjordshavne. Det udviklede analyseværktøj blev anvendt til at identificere havnetypologier i forhold til problemer og potentialer, fysiske og brugerorienterede forhold. Samtidig fremhævede denne typologisering mellemrummene på havnene. Typologierne vil i det videre arbejde danne grundlag for tematiserede ruter og andre tiltag for sammenhæng i Limfjorden som destination. Desuden vil typologierne i det kommende arbejde danne baggrund for designforslag og eksperimenter, der skal undersøge havneområdernes designmæssige potentialer i fremtidige projekter. I analysen blev vandets rolle for udviklingen af havnene også identificeret - vand er ikke bare vand men har et væld af forskellige kvaliteter og potentialer, hvilket ligeledes vil blive udforsket i omtalte designeksperimenter. De første eksperimenter med Kulturfærgen OM:FORM viste, at skibet har en bred appel og skaber nysgerrighed, særligt hos de der har sejlet med færgen. Dette demonstrerer også, at den maritime kulturarv kan gentænkes og på ny skabe sammenhæng i Limfjordsområdet. Eksperimentet skabte synergier imellem aktører omkring Limfjorden på tværs af geografi og kunstgrene. Aktiviteternes omdrejningspunkt var kystlandskaberne omkring Limfjorden og dermed kunne disse også inspirere besøgende til turer ud i Limfjordsområdet. Sammenstillingen af forskellige sanseindtryk af ’Limfjordsessenser’ som dampede muslinger, sømandsviser, Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 landskabsinstallationer og udstillinger om Limfjordens kystlandskaber skabte en særlig atmosfære ombord. Sidst men ikke mindst afprøvede eksperimentet idéen om et ’PlugIn’ kulturhus, der vækker nysgerrighed i kraft af sit kortvarige besøg og pludselige opståede miljø omkring skibet, der på flere niveauer forbandt vand og land. I projektets andet år skal skibet besøget de tre havnebyer Nykøbing, Løgstør og Aalborg. Her udforskes sammenhængen mellem havnens besøgende og vandet. Besøgene kobles så vidt muligt på eksisterende tiltag lokalt, herunder Tall Ships Races i Aalborg (1. - 4. august), Kunst ved Kanalen i Løgstør (7. - 9. august) og Kulturmødet i Nykøbing på Mors (20. - 22. august). På baggrund af de tre hovedaktiviteter åbnes muligheden for at udforske koblinger imellem byen og fjorden i omdannelsesprojekterne. Med afsæt i aktiviteterne og allerede igangsatte Limfjordsprojekter undersøges dette inden for tre temaer: »» Dyrk Fjorden – der konstrueres et flydende dyrkningslandskab, der skal formidle ’fjorden under overfladen’ og inspirere fjordbyernes beboere til dyrkning i fjorden »» Brug Fjorden – fjordens materialer, biologiske såvel som fysiske, kan finde nye anvendelser i byboernes hverdag; eksempelvis gastronomisk, men også som brugsobjekter og kulturarv, som gamle færger, kan danne rammer om nye kulturprojekter i byerne »» Mærk Fjorden – temaet undersøger flydende miljøer, der udfordrer krop- pens forhold til vandet under og over overfladen i en undersøgelse af byboernes sanselige kontakt til fjorden Temaerne udforskes igennem forskningseksperimentet OM:FORM i sommerhalvåret 2015, særligt under omtalte tur i august. I projektets andet år analyseres desuden havnens brugere, med fokus på turister og borgeres brug af vandet og der vil som nævnt blive udforsket nærmere omkring deres brug af fjorden, blandt andet i forbindelse med Kulturfærgen OM:FORM. Derudover plan- lægges undersøgelser med app af turistens brug af Limfjordshavnene i løbet af sommeren 2015. Der påbegyndes desuden udvikling af scenarier, bydesign og strategier for de udvalgte havne og deres havnetypologier og sammenhænge imellem disse. Dette arbejde udføres i samarbejde med idégruppen og studerende ved Aalborg Universitets kreative uddannelser. Der vil således i foråret og starten af sommeren pågå en analyse af turister og havnenes øvrige brugere. I sensommeren og starten af efteråret udføres urbane eksperimenter på Limfjordshavnene med Kulturfær- Det videre arbejde gen OM:FORM med efterfølgende evaluering og erfaringsopsamling. I forbindelse med denne rundtur i Limfjorden inviteres idégruppens medlemmer ombord og kan her opleve og komme med input og kommentarer til turens temaer, udstillinger og aktiviteter i relation til omdannelsen af Limfjordshavnene og udvikling af Limfjorden som samlet fortælling og destination. Resultaterne af aktiviteterne i år 2 opsamles i løbet af vinterperioden i årsrapport 2, der vil blive præsenteret i foråret 2016. 75 Referencer Andersen, Georg Holch (1974) Rofærge og dampdrift – Færgefart på Sallingsund, Nykøbing Mors: Morsø Bogtrykkeri Blichfeldt, BS 2009, ’ Innovation and Entrepreneurship in Tourism: The Case of a Danish Caravan Site’ Pasos. Journal of Tourism and Cultural Heritage, vol 7, nr. 3, s. 36. Bunschoten, R., Hoshino, T & Binet, H. (2001) Urban Flotsam: Stirring the City, Rotterdam: 010 Publishers Burns, C. J. and Kahn, A. (2005) Site Matters, Oxon: Routledge Dansk Skaldyrscenter (2015) De Lokale Dyder, link http://forskning.skaldyrcenter.dk/projekter/skaldyrsprojekter/de-lokale-dyder-2010-2012/, tilgået 25. november 2014 DR (2012) Limfjordshavne truet på eksistensen, tilgået 10.11.2014, link: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/09/123152.htm DST (2014) SKIB101: Trafikhavnenes skibsanløb, passagerer og godsomsætning efter havn og enhed, link: www.statistikbanken.dk/SKIB101, tilgået 21.11.14 Feerup, N. (2001) Bredt Samarbejde i Dansk Turisme: En Præsentation of de Regionale Turismeselskaber (Rønne: Destination Bornholm). Foucault, Michel (1980) Questions of Geography, Power, Knowledge: Selected Interviews and other Writings (1972-77). New York: Pantheon Gyldendal (2012) Den store danske – Gyldendals åbne encyklopædi, link: http://www.denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fly_m.m./ S%C3%B8fart/F%C3%A6rgefart_og_s%C3%B8fart_generelt/Pinen_og_Plagen Halkier, H. (2011) Erhvervspolitik mellem det lokale og det globale? Dansk turismepolitik under forandringspres, Økonomi & Politik, 84(4), pp. 11–24. Halkier (2013) Innovation and Destination Governance in Denmark: Tourism, Policy Networks and Spatial Development, European Planning Studies, 22(8), pp. 1659–1670. Hjalager, Anne-Mette 2002 “Repairing Innovation Defectiveness in Tourism”. Tourism Management, 23: 465-474 Hjalager, Anne-Mette 2009 “A Review of Innovation Research in Tourism”. Forthcoming in Tourism Management Kvistgaard, P. (2006) Problemer og Magt i Regional Turismepolicy (Aalborg: Aalborg Universitetsforlag). Liburd, J. L. (2011) Forskningsreflektioner over dansk turismes mange udfordringer, artikel i Økonomi og Politik, 84. årgang nr 4. December 2011, p. 3 - 9 Limfjordsmuseernes samvirke (2013) Din Fjord – Min Fjord: Afsluttende projektrapport, Lemvig: Limfjordsmuseernes Samvirke MARIFUS (2013) Signalement af turismen i Limfjordsområdet, Statusrapport, Løgstør: MARIFUS Massey, D. (1994) A Global Sense of Place in Space, Place and Gender, Cambridge: Polity Press Miljøministeriet (2013) Forslag til Landsplanredegørelse, København: Miljøministeriet, hyperlink: http://www2.nst.dk/Download/Planlaegning/ Forslag-Til-Landsplanredegoerelse-PRINT.pdf Natur- og Kulturcafé (2015), link: http://naturcafeen.dk/, tilgået 10. februar 2015 Naturstyrelsen (2011) Afrapportering fra dialogforum om turismeplanlægning, København: Naturstyrelsen Netværk Limfjorden (2011) Mellem land og vand, arbejdsrapport, Hvalpsund: Netværk Limfjorden OECD Rural Policy Reviews: The New Rural Paradigm. Policies and Governance. OECD 2006. 76 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Region Midt (2014) Evalueringsrapport Grøn Vækst Limfjorden, Viborg: Region Midt Ringgaard (2010) Stedssans, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Skive Kommune (2012) VAND – til (efter-) tanken, ved monumentet for Pinen og Plagen, Skive: Skive Kommune Tetzschner, Helge & Herlau, Henrik (2003) Innovation and Social Entrepreneurship in Tourism – A Potential for Local Business Development? IME Working Paper 49/03. Esbjerg: University of Southern Denmark Urry (2007) Mobilities, Cambridge: Polity Press VisitDenmark (2012) Turismens økonomiske betydning i Danmark 2010. Marts 2012. Web 1 (2014) Turismeudvikling, link: http://www.struer.dk/webtop/site.aspx?p=18030, tilgået: 9.12.14 Web 2 (2014) Hvad er Limfjordsfortællinger. Link: http://www.enjoy-limfjorden.dk/north-jutland/events/hvad-er-limfjordsfortaellinger, tilgået: 9.12.14 Web 3 (2014) Enjoy Limfjordens webside, link: http://www.enjoy-limfjorden.dk, tilgået: 10.12.14 Web 4 (2014) Vores Brandstory – Et Fælles Budskab, link: http://www.enjoy-limfjorden.dk/turisterhverv/brandstory, tilgået: 10.12.14 Web 5 (2014) MARIFUS, link: http://www.limfjordsmuseet.dk/skoletjenesten/2-uncategorised/213-marifus, tilgået: 9.12.14 Web 6 (2014) Aalborg Universitet udvikler tursimen I nordjyske yderområder, link: http://livogland.dk/vidensbase/projekter/aalborg-universitetudvikler-turismen-nordjyske-yderomraader, tilgået: 9.12.14 Web 7 (2014) Limfjorden samlet i en app, link: http://www.limfjordsmuseet.dk/259-limfjorden-samlet-i-en-app, tilgået: 9.12.14 Web 8 (2014) Limfjordsmuseernes Samvirkes webside, link: http://www.limfjordsmuseernessamvirke.dk/ , tilgået: 10.12.14 Web 9 (2015) Limfjordsrådets webside, link: http://www.limfjordsraadet.dk/Limfjordsr%C3%A5det.aspx?ID=53, tilgået: 09.02.15 Illustrationsliste Side 10: Snapseruten, link: http://www.enjoy-limfjorden.dk/sites/default/files/asp/visitlimfjorden/snaps_og_blomsterbinderi_13.jpg Side 11 øverst: Enjoy Limfjorden, Sansefestival i Struer, link: http://sansefestival.dk/wp-content/uploads/2014/01/DSC_0638.jpg Side 12 øverst: Limfjordsmuseernes Samvirke, link: http://venoe.dk/wp-content/uploads/Venosund2_venoe.jpg Side 12 nederst: Limfjordsrådet, link: https://www.ritzauinfo.dk/data/images/00122/c8ce4bff-5865-4a1d-8cab-f9912e55e9af.JPG Side 18: Byg det op, Realdania, link: http://www.dac.dk/Images/img/1920x1200M/(43570)/43570/Byg-det-op-mads-krabbe_005.jpg Side 20 øverst: Skaldyrsfestival i Nykøbing, link: http://www.skaldyrsfestival.dk/uf/100000_109999/105909/9d38a66bc75fcb0db956cd6e 4f683861.JPG Side 67 øverst og midt: Morsø Lokalarkiv Referencer 77 Bilag 1: Godstransport på udvalgte Limfjordshavne sammenlignet med større nordjyske havne (Kilde: DST (2014)) 18/11/2014 Diagram GODSTRANSPORT I LIMFJORDEN Indstillinger Vend/drej Udskriv Luk GODSOMSÆTNING I ALT I 1000 TONS Struer Skive Nykøbing Thisted Lemvig Godsomsætning Vestlige Limfjordshavne Thyborøn Aalborg Hirtshals Frederikshavn 2008 Tons p.a. 473.000 1.299.000 3.167.000 1.205.000 2.783.000 2013 Tons p.a. 365.000 827.000 2.341.000 1.449.000 2.412.000 - 26 % 20 % -13 % 2008 - 2013 -23 % Uden Skive -32 % -36 % 2 3 78 Limfjordens Kystlandskaber - Årsrapport 1 Bilag 2: Deltagerliste ved opstartsmøde Bilag 79
© Copyright 2024