1. No category

24. april 2015, uge 17
FINANSUGEN
Erhvervstilliden i eurozonen løjer af
Redaktion
Økonomisk Sekretariat
Senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann
[email protected]
Direkte: 38 48 45 51
UGENS FINANSMARKED
Aktier
7 dage
Niveau
S&P500
+ 0,1%
2.108
Nikkei
+ 1,6%
20.188
C20cap
-0,3%
1.022
S30
-0,7%
1.698
FTSE
-1,3%
7.004
DAX
-4,1%
11.728
Euro 50
-3,3%
3.677
BRIC
+ 1,3%
306
VIX
-1,0%
13
Valuta
EUR/USD
EUR/DKK
USD/DKK
SEK/DKK
NOK/DKK
GBP/DKK
CHF/DKK
JPY/DKK
7 dage
+1,0%
- 0,1%
- 1,1%
- 0,6%
- 1,6%
+0,3%
- 0,7%
- 1,8%
Niveau
1,0729
7,4612
6,9545
0,7967
0,8771
10,4334
7,1955
5,7967
Renter
US 2Y
US 10Y
Tysk 10Y
Dansk 10Y
7 dage
+0,04
+0,07
+0,04
+0,05
Niveau
0,54%
1,96%
0,15%
0,25%
Råvarer
Guld
Olie (WTI)
Metaller
7 dage
- 1,2%
+3,3%
- 0,3%
Niveau
1.188
55
2.750
Den seneste salve af positive nøgletal for eurozonen blev brudt af faldende erhvervstillid i april. Erhvervstilliden ligger dog stadigvæk på et niveau forenelig
med fremgang i beskæftigelse og vækst. Meget tyder på, at væksten i 1. kvartal
for eurozonen var stærk. I det lys er det ikke overraskende, at erhvervstilliden i
starten af 2. kvartal tager lidt af. Opsvinget er dog svagt, og der er stadigvæk
store strukturelle udfordringer i store økonomier som Italien og Frankrig.
FINANSUGEN
I dag mødes eurozonelandenes finansministre, hvor forhandlinger om lån til
Grækenland atter er øverst på dagsordenen. Der er stor risiko for, at mødet ender resultatløst, idet parterne står langt fra hinanden. Dermed er en euroexit for
Grækenlands vedkommende stadig sandsynligt. Usikkerheden omkring Grækenland synes dog ikke længere at give de store rystelser på finansmarkedet.
Næste uge: Stemningsbarometre og BNP- tal for 1. kvartal i USA
For eurozonen kommer der i næste uge arbejdsløshedstal for marts, hvor vi
forventer en nedgang i arbejdsløsheden. Desuden kommer der forbrugerpriser
for eurozonen i april. I marts faldt forbrugerpriserne med 0,1 pct. målt årligt. Vi
forventer, at forbrugerpriserne er omtrent uændret. Sluttelig kommer der
økonomiske forventninger for april, vi forventer en lille tilbagegang her. Fra
Tyskland kommer der detailsalg for marts. Her forventer vi en mindre fremgang
i forhold til februar.
Et meget centralt tal for USA i næste uge er BNP-væksten i 1. kvartal. Tal for det
seneste kvartal viste en årlig fremgang på 2,2 pct. Vi forventer ikke, at væksten i
1. kvartal topper dette på grund af en hård vinter og strejker i øst-USA. Vores
forventning er en årlig BNP vækst i 1. kvartal på ca. 1 pct. Desuden kommer der
erhvervsbarometre fra USA i form af PMI-Markit og ISM april. Her forventer vi,
at se en mindre fremgang. Der kommer også tal for den amerikanske
forbrugertillid for april. Her forventer vi, at forbrugertilliden holder sit høje
niveau og endda stiger en smule. Endelig er der rentemøde i FED, hvor vi ikke
forventer nogen ændring i pengepolitikken.
Opdateret per: 23. april
Side 1 af 6
Indhold
Erhvervsbarometre for eurozonen skuffede - men fremgang i sigte ............................ 2
Måske sidste chance for Grækenland ........................................................................... 4
Det samlede PMIindeks for eurozonen
faldt i april
Aftagende fremgang
indenfor både industri
og service
Erhvervsbarometre for eurozonen skuffede - men fremgang i sigte
PMI-erhvervstillidsbarometer for euroområdet var i april lavere end forventet. Det
samlede PMI-indeks faldt til 53,5 fra 54,0 i marts. Forventningen var ellers en stigning
til 54,4. Tallet skuffede dermed. Indekset falder efter fire måneder med stigning.
Faldet skyldes primært lavere forventninger både indenfor service- og fremstillingssektoren. PMI-indekset for service faldt til 53,7 fra 54,2 i marts, hvor forventningen
var en stigning til 54,5. Og PMI-indekset for industri faldt til 51,9 fra 52,2 i marts, hvor
forventningen var en stigning til 52,6.
Det er især skuffende PMI-tal for eurozonens to største økonomier Frankrig og Tyskland, som trækker det samlede PMI-indeks for hele eurozonen ned.
Selvom erhvervstilliden falder tilbage for eurozonen under et, sker det efter fire måneder med stigende tillid blandt indkøbscheferne i eurozonen. Derudover ligger tilliden over 50, som er tærskelværdien mellem økonomisk fremgang og tilbagegang. Så
fremgangen fortsætter.
Uden Tyskland og
Frankrig er fremgangen
på det højeste i eurozonen
Tyskland og Frankrig dækker over stigende fremgang i resten af eurozonen
Ser vi bort fra Tyskland og Frankrig ligger det samlede PMI-indeks for eurozonen faktisk på det højeste niveau siden 2007. Så mens det stilner af i Tyskland og Frankrig,
accelererer det yderligere op i resten af eurozonen. Her er det især nye ordrer og
fremgang i beskæftigelsen, som trækker op.
Tallene bekræfter dermed, at arbejdsmarkedet er begyndt at oppe sig i de af eurozonens økonomier, som er og har været hårdest ramt. Det vil formentlig være med til at
udjævne styrkeforholdet mellem de stærkeste og svageste økonomier i eurozonen,
hvilket betyder, at det vækstpotentiale, der er i eurozonen, udnyttes bedre.
Side 2 af 6
Beskæftigelsen går
frem, mens fremgangen i nye ordrer tager
af
Fremgang i beskæftigelsen
Underindeksene for hele eurozonen viser, at der ansættes flere til trods for vigende
ordrer. Det er især nye ordrer som trækker det samlede PMI-indeks for hele eurozonen ned i april. Niveauet er dog stadigvæk højt nok til, at det tilskynder virksomhederne til at ansætte flere. Det bekræfter underindekset for beskæftigelsen, som går
frem i april. Her skal vi tilbage til august 2011 for at finde et højere underindeks. Et
andet underindeks, som vidner om at det går bedre, er underindekset for salgspriser
på varer og tjenester, som falder med mindre fart end tidligere.
Væksten løjer af
Der er på det seneste kommet en savle af stærke nøgletal for eurozonen. Det gælder
tal for forbruget og beskæftigelsen. Men også tal for bankernes kreditgivning, som er
begyndt at røre på sig, er tegn på opsving og bedring.
Denne generelle bedring for eurozonens økonomi skal ses i lyset af stærke stimuli i
form af den meget lave rente, lave olipriser og en svag euro. Derudover er arbejdsmarkedet og boligmarkedet kommet sig, og de europæiske husholdninger og virksomheder har undergået forandringer, som stiller dem bedre.
Væksten i eurozonen
løjer formentlig af i 2.
kvartal ovenpå stærk
vækst i 1. kvartal
Alt tyder på, at væksten i 1. kvartal for eurozonen var stærk. I det lys er det ikke overraskende, at erhvervstilliden i starten af 2. kvartal tager lidt af. Det går støt fremad
for europæisk økonomi. Opsvinget er dog svagt, og der er stadigvæk store strukturelle udfordringer i visse europæiske lande bl.a. store økonomier som Italien og Frankrig.
Side 3 af 6
Måske sidste chance for Grækenland
Dagens møde i EU kan Dagens møde i eurogruppen bestående af EU’s finansministre er afgørende og kan vivære afgørende for se sig som sidste chance for Grækenland. På mødet forhandles der om en ny samGrækenland mensætning af reformpakken for Grækenland.
Baggrunden for mødet er, at den nye græske regering i februar lavede en aftale med
Eurogruppen om, at landets hjælpeprogram blev forlænget med fire måneder, frem
til udgangen af juni. Grækenland har derfor stadigvæk en mulighed for at få udbetalt
de sidste 7,2 mia. euro af hjælpelånet på i alt 240 mia. euro. Pengene blev tilbageholdt, da Grækenland ikke havde gennemført alle de aftalte reformer.
På den ene side vil EU, at Grækenland overholder aftalerne om økonomiske reformer
Ingen af parterne øn- til gengæld for økonomisk støtte. På den anden side vil den Syriza-ledede koalition
sker, at Grækenland fra Grækenland have lempet reformkravene og eftergivet gæld. Hvis Grækenland fortræder ud af EU lader eurozonen, vil det skabe stor ustabilitet i Grækenland og Europa. Det er derfor
både i Grækenlands og eurozonens umiddelbare interesse at undgå dette. Derfor
forventer vi heller ikke, at Grækenland forlader euroen.
EU vil af politiske grunde højst sandsynligt ikke eftergive mere gæld til Grækenland.
Derimod kan EU imødekomme Grækenland ved at slække på reformkravene. De
igangsatte reformer har trods alt ført til budgetforbedringer på det statslige budget.
Grækenland kan stadigvæk vælge at forlade euroen. Det vil dog med stor sandsynlighed føre til et stort negativ tilbageslag for den græske økonomi, som i forvejen lige
holder hovedet over vandet.
Tiden arbejder mod Grækenland
Grækenland har brug Grækenland har ikke tiden med sig. For hver dag, der går, får landet sværere og svæfor en løsning, idet kas- rere ved at leve op til kreditorernes krav for at få forlænget en potentiel lånepakke til
sen er tom sommer. Der er månedlige tilbagebetalinger på gælden, og der mangler at blive indført reformer - som lovet.
Side 4 af 6
Et konkret eksempel på Grækenlands økonomiske tilstand og mangel på penge er, at
den græske regering i starten af ugen anmodede de lokale græske myndigheder og
Grækenland ser i fonde om at sende deres beholdninger af kontanter og andre likvider til den græske
krogene efter penge centralbank. Årsagen var at få penge nok til, at Grækenland stadig kan opfylde sine
finansielle forpligtelser.
Desuden har forhandlingerne mellem Grækenland og det øvrige EU medført en stigende forventning om, at Grækenland forlader Eurozonen. Dette har afholdt mange
fra at investere i Grækenland, og dermed forværre situationen til fordel for, at landet
forlader eurosamarbejdet.
Bankerne får hjælpende hånd
ECB tilfører de græ- Den Europæiske Centralbank (ECB) har efter forlydender forhøjet de græske bankers
ske banker flere nødlån. Bankerne får tilført 1,5 milliarder euro, og har dermed vundet lidt tid, mens
penge politikkerne forhandler om nye nødlån til den græske statskasse.
Udover den tomme statskasse i Grækenland er situationen for de græske banker meget kritisk. Hvis ECB stopper med at låne til de græske banker, vil den græske regering være nødsaget til at indgå en politisk aftale, så den græske stat kan låne penge af
de andre eurolande eller alternativt forlade euroen.
ECB har stillet i udsigt, at de græske banker kan få forlænget nødlånene, så længe
bankerne er solvente og kan stille sikkerhed for lånene. Bankernes nødlån beløber sig
i dag til 75,5 mia. euro.
Side 5 af 6
Nøgletal og begivenheder i perioden 27.04.15 til 01.05.15
La nd
A rt o g o f f e nt liggø re ls e s t ids punk t
P e rio de
E nhe d
F o rv e nt e t i
m a rk e de t
F o rrige
pe rio de
M andag
DEU
detailo msætning (en af dagene, 08.00)
marts
% m/m o g år/år
27-04-2015
USD
M arkit service P M I (15.45)
april
indeks
59,2
USD
M arkit Co mpo site P M I (15.45)
april
indeks
59,2
Tirsdag
FRA
Fo rbrugertillid (08.45)
april
indeks
28-04-2015
UK
B NP (10:30)
1.kvt.2015
% kvt/kvt o g år/år
0,6 / 3,0
ITA
Sælger skatkammerbeviser (11:00)
USD
huspriser (Case/Shiller, 15.00)
februar
% m/m o g år/år
0,9 / 4,6
USD
Fo rbrugertillid Co nf. B o ard (16.00)
april
indeks
SP A
månedstal fo r statsfinanserne (19.00)
jan-marts
mia.EUR
Onsdag
DEU
CP I (09:00)
april
% m/m år/år
29-04-2015
SP A
Detailsalg (09:00)
marts
% år/år
SEK
Rentemøde i Riksbanken (09.30)
april
repo renten, %
EUR
pengemængdetal (M 3, 10.00)
marts
% år/år
4,0
EUR
eco no mic sentiment indicato r (11:00)
april
indeks
103,9
EUR
business and co nsumer survey (11.00)
april
netto tal
DEU
fo reløbig inflatio n (14.00)
april
%m/m o g år/år
USD
GDP (Fo reløbige 14.30)
1.kvt.2015
% kvt/kvt ann.
B elgien B NP -tal (15.00)
1.kvt.2015
% kvt/kvt o g år/år
USD
pending ho me sales (16.00)
marts
% m/m o g år/år
USD
pengepo litisk møde - rentebeslutning (20.15)
To rsdag
UK
GfK fo rbrugertillid (01.01)
april
indeks
30-04-2015
JP Y
Industripro duktio n (01:50)
marts
% m/m o g år/år
Taiwan
B NP -tal (02.30)
1.kvt.2015
% år/år
JP Y
Rentemøde (05.00)
FRA
P P I (08.45)
marts
% m/m o g år/år
0,7 / -2,6
FRA
P rivatfo rbrug (08.45)
marts
% m/m o g år/år
0,1/ 3,0
DKK
A rbejdsløshed-netto (9.00)
marts
% / ændring 1000
DKK
A rbejdsløshed-brutto (9.00)
marts
% / ændring 1000
SP A
B NP -tal (09.00)
1.kvt.2015
% kvt/kvt o g år/år
SP A
inflatio n (09.00)
april
% år/år
DEU
arbejdsløshed (10.00)
april
% / ændring 1000
ITA
arbejdsløshed (10.00)
marts
%
12,7
SP A
betalingsbalance (11.00)
februar
mia.EUR
-0,4
EUR
inflatio n (flash estimate, 11.00)
april
% år/år
EUR
arbejdsløshed (11.00)
marts
%
11,3
GRE
detailo msætning (11:00)
februar
% år/år
-2,6
OECD
OECD Glo bal Eco no mic Outlo o k (11.00)
en af dagene
ITA
inflatio n (11.00)
april
% m/m o g år/år
ITA
P P I (12.00)
marts
% m/m o g år/år
USD
emplo yment co st index (14.30)
1.kvt.2015
% kvt/kvt
USD
perso nal inco me and spending (14.30)
marts
% m/m
0,4 / 0,1
USD
P CE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30)
marts
% m/m
0,2 / 0,1
USD
o psparingskvo te (14.30)
marts
%
USD
Chicago P M I (15.45)
april
indeks
46,3
Fredag
JP Y
inflatio n (i alt/kerne, 01.30)
marts
% år/år
2,2 / 2,0
01-05-2015
Kina
P M I-industri (03.00)
april
indeks
50,1
JP Y
P M I-industri (endelige tal, 03.35)
april
indeks
prelim:
USD
M arkit P M I (endelige tal, 15.45)
april
indeks
prelim:
USD
Fo rbrugertillid (M ichigan, 15.55)
april
indeks
USD
co nstructio n spending (16.00)
marts
% m/m
-0,1
USD
ISM -industri (16.00)
april
indeks
51,5
USD
bilsalget (23.00)
april
mill. annualiseret
ledende rente, %
-0,5 / 3,6
93
101,3
0,5 / 0,5
2,7
-0,25
-2,9 / -3,7
0,5 / 0,3
2,2
0,2 / 1,0
3,1/ 12,0
0,00-0,25
ledende rente, %
0,00-0,25
4
-3,1/ -2,0
3,4
0,10
4,9
0,7 / 2,0
0,6
6,4 / -15k
0,5 / -3,3
0,6
17,05
Udarbejdet af senioranalytiker Thomas Lynggaard Germann, Økonomisk Sekretariat. Tlf. 38 48 45 51. E-mail: [email protected].
Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken
tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets
nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen
ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer,
som er omtalt.
Side 6 af 6