4. kvt. 2013 Kvartalsrapport Villaer og rækkehuse, hele landet Boligpriser på stabilt niveau Den begyndende vending på boligmarkedet igennem 2013 blev yderligere stabiliseret i 4. kvartal, viser udviklingen i priserne og salget af villaer og rækkehuse hos Nyboligs godt 220 forretninger landet over. På landsplan steg prisen marginalt med 0,1 pct. fra 3. til 4. kvartal og ligger aktuelt 0,1 pct. højere end på samme tidspunkt året før. Stabiliseringen af kvadratmeterprisen betyder, at en gennemsnitlig villa på 140 kvm. nu koster 1.804.000 kr. Sammenlignet med 4. kvt. 2012 er prisen på en villa steget med 3.000 kr. Salget i 4. kvt. faldt en anelse i forhold til kvartalet før og stabiliserede sig på næsten samme niveau som i 4. kvt. 2012. Nykredits undersøgelse af danskernes tillid til huspriserne peger på, at stemnings- Nybolig, Åhave Parkvej 29, 8260 Viby J skiftet på boligmarkedet vil fortsætte i 2014 og vurderer, at det peger mod tiltagende prisstigninger fra 2. kvartal i år. Ved årsskiftet vurderede 45 pct. af danskerne således, at huspriserne vil stige henover de kommende 12 måneder. Den vedholdende optimisme samt tiltagende økonomisk vækst med stigende beskæftigelse og en fastholdelse af det aktuelle lave renteniveau bevirker, at prognosen for 2014 viser en prisstigning på godt 2 pct. for landet som helhed. Spørgsmål kan stilles til: pressechef Kim Pauli, Nybolig, tlf. 44 55 63 23 – mobil: 30 50 27 17 og cheføkonom John Madsen, Nykredit tlf: 44 55 11 33 – mobil: 40 32 82 50 Prisudvikling fra 3. kvt. 2013 til 4. kvartal 2013 Hele landet 0,1 pct. København 0,5 pct. Nordsjælland 4,7 pct. Østsjælland -3,2 pct. Vest- og Sydsjælland -3,9 pct. Fyn -1,0 pct. Sydjylland -1,0 pct. Østjylland - 0,7 pct. Vestjylland - 1,3 pct. Nordjylland - 1,1 pct. Prisudvikling fra 4. kvt. 2012 til 4. kvt. 2013 Hele landet 0,1 pct. København 5,6 pct. Nordsjælland - 0,6 pct. Østsjælland 7,2 pct. Vest- og Sydsjælland - 9,8 pct. Fyn - 2,3 pct. Sydjylland 0,7 pct. Østjylland - 1,4 pct. Vestjylland - 0,5 pct. Nordjylland - 0,7 pct. 16. januar 2014, side 1 af 3 4. kvt. 2013 Kvartalsrapport Villaer og rækkehuse, hele landet Prisudvikling Figur 1: m2-pris for villaer og rækkehuse Baseret på den gennemsnitlige, sæsonkorrigerede kvadratmeterpris på villaer og rækkehuse, der er solgt gennem Nyboligs godt 220 forretninger over hele landet, steg prisen på landsplan marginalt i 4. kvt. med 0,1 pct. Fra 12.872 kr. i 3. kvt. til 12.885 kr. i 4. kvt. Sammenlignet med 4. kvt. 2012 er prisen 0,1 pct. højere. (Figur 1) Lidt lavere salg Figur 2: Salgsindeks (jan 2005 = indeks 100) Salget af villaer og rækkehuse i 4. kvt. lå med et mindre fald på 3 pct. næsten på samme niveau som kvartalet før. Med et salgsindeks på 59 lå salget 2 pct. lavere end i 4. kvt. 2012. Figur 2) Fortsat stort udbud Figur 3: Ejendomme til salg Antallet af villaer og rækkehuse til salg på landsplan faldt marginalt med 1 pct. fra 3. kvt. til 4. kvt. Fra et månedligt gennemsnit på 42.778 villaer og rækkehuse til 42.230. I forhold til 4. kvt. 2012 var det samlede udbud 4 pct. højere. (Figur 3) Lidt længere salgstid Figur 4: Salgsdage Det gennemsnitlige antal dage det tager at sælge villaer og rækkehuse, steg med 11 dage fra 3. kvt. til 4. kvt. Fra 197 dage i 3. kvt. til 208 dage. I forhold til 4. kvt. 2012 er antallet af salgsdage faldet med 9 dage. (Figur 4) Nybolig, Åhave Parkvej 29, 8260 Viby J 16. januar 2014, side 2 af 3 Kvartalsrapport 4. kvt. 2013 Nykredit: 2014 starter med stor boligoptimisme Af cheføkonom John Madsen Danskernes boligoptimisme er intakt, og i december 2013 var huspristilliden tæt på rekordhøj. Nykredits månedlige undersøgelse af huspristilliden viser således, at 45 pct. af danskerne nu forventer, at huspriserne vil stige over de kommende 12 måneder. Blot 12 pct. forventer prisfald. Denne svarfordeling indebærer et indeks for huspristilliden på 16,4 i december. Stemningsskiftet på boligmarkedet 2013 bød på et sandt stemningsskifte på det danske boligmarked. Ved årets indgang forventede ca. 28 pct. af danskerne, at huspriserne ville stige i løbet af året, mens 22 pct. forventede prisfald. Huspristilliden lå derved i indeks 2 i december 2012. Hen over sommeren indtraf stemningsskiftet, og huspristilliden steg fra indeks 5 i maj til over 17 i august. Samtidig steg danskernes forventninger til både deres privatøkonomi og til dansk økonomi i det hele taget. I efteråret har optimismen holdt ved, og i november nåede huspristilliden med indeks 18,2 endda det højeste niveau siden den første måling fandt sted i midten af 2007. Der er derfor tale om et ganske beskedent fald i huspristilliden over den seneste måned. Stemningsskiftet ses også blandt sælgerne, som der er blevet betydeligt flere af i løbet af 2013. Det samlede antal boliger udbudt til salg er således steget fra 57.630 ved årsskiftet 2012-2013 til senest 59.432 ved udgangen af 2013, svarende til en stigning på godt 3 pct. Det indikerer, at betydeligt flere potentielle boligsælgere har fået mod på at forsøge et salg i takt med en generel bedring på boligmarkedet. Når det er sagt er hverken handelsaktiviteten eller priserne for alvor begyndt at stige, om end særligt ejerlejlighedsmarkedet i det centrale København er en undtagelse. Det vidner om, at boligmarkedet fortsat befinder sig i en skrøbelig udvikling. Optimismen varsler prisstigninger i år Danskernes forventninger til huspriserne er en væsentlig drivkraft bag de fremtidige huspriser, og tilliden fungerer normalt som en god retningspil for de faktiske huspriser. Vi kan da også konstatere, at huspriserne har udviklet sig forholdsvis positivt i 2013, om end der er store forskelle på tværs af regionerne. Den seneste handelsstatistik fra Danmarks Statistik viser således, at priserne på enfamiliehuse steg i 7 ud af årets første 10 måneder. I oktober 2013 var huspriserne derved steget med 3,3 pct. i sammenligning med oktober 2012, mens ejerlejlighedspriserne var steget med 10 pct. Forventningerne om prisstigninger vil i udgangspunktet bevirke, at aktiviteten på boligmarkedet tager til og priserne begynder at stige i større eller mindre grad. Boligoptimismen varsler derfor stigninger i de faktiske huspriser i det kommende år. Boligpriserne forklares dog af mange andre faktorer, som trækker i forskellige retninger. Aktiviteten i dansk økonomi stiger langsomt, og væksten i danskernes disponible indkomster har i flere år været beskeden til trods for lettelser af skatten på arbejde. Lav indkomstfremgang vil alt andet lige lægge en dæmper på boligprisstigninger. Omvendt vil en bedring på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse skabe et opadgående prispres. Et tredje eksempel er, at husholdningers høje gældsætning også vil lægge en dæmper på aktiviteten. Stigning i huspriserne – men store regionale forskelle Erfaringen siden 2007 er dog, at forventede og faktiske huspriser normalt udvikler sig i samme retning, men med lidt forsinkelse. Det peger i retning af, at de positive forventninger i 2013 vil blive fulgt af faktiske prisstigninger i 2014. Man skal dog holde sig for øje, at den aktuelle boligoptimisme ikke varsler markante prisstigninger. Der er således ikke tale om en overdreven optimisme, da blot 1 pct. forventer, at huspriserne i slutningen af 2014 vil være meget højere end i dag. Optimismen har dog vist sig at være vedholdende, hvilket er væsentlig for vores prognose om tiltagende prisstigninger på husmarkedet fra 2. kvartal 2014. Andre faktorer er, at vi forventer tiltagende økonomisk vækst med stigende beskæftigelse og flere jobåbninger, mens det aktuelle lavrentemiljø vil blive fastholdt. Vores prognose viser således en husprisstigning på godt 2 pct. i 2014 for landet som helhed – mest i og omkring København og i Østjylland. Vi forventer dog generelt, at flere landsdele vil opleve en vending til svagt stigende huspriser. Priserne forventes desuden fortsat at falde enkelte steder, herunder i Vest- og Sydsjælland. Vores prognose er på linje med Nationalbankens nationale prognose, der ligeledes peger på en husprisstigning på 2,3 pct. i 2014. Ifølge den seneste Økonomisk Redegørelse forventer regeringen, at huspriserne vil stige med 2,5 pct. i 2014. Prognose for de regionale boligpriser Figur 1: Stemningsskifte på boligmarkedet 60% 50% 40% Figur 2: Optimismen varsler prisstigninger i 2014 Andel 30% Dec. 2012 Jun. 2013 Dec. 2013 20% Prisændring (å/å) Huspristillid 0% 0% -5% -10% 20% -10% -20% 10% Faktiske huspriser, h.a. -30% Meget lavere Lavere På samme niveau Højere Meget højere -40% 10% 5% 10% 30% 0% Nettotal 2008 2009 2010 2011 2012 -15% 2013 -20% Anm.: Huspristilliden har i det mindste siden 2007 fungeret som en god retningspil for de faktiske huspriser. Den vedholdende optimisme i slutningen af 2013 indikerer i den forstand, at huspriserne vil stige i 2014. Kilde: Nykredits Huspristillid, Danmarks Statistik. Metode for nærværende rapport Nærværende rapport er baseret på indsamlede data fra de bolighandler, der er gennemført hos Nybolig-kædens 220 forretninger landet over. Statistikken dækker således ca. 20 pct. af boligmarkedet i Danmark. Nykredit Markets efterbehandler de månedsvise data fra Nybolig.Efterbehandlingen indebærer, at data sæsonkorrigeres Nybolig, Åhave Parkvej 29, 8260 Viby J ved brug af X11-metoden. Herefter beregnes et 3-mdr. glidende gennemsnit af de sæsonkorrigerede, månedsvise data. Ud fra disse beregnes indeks med januar 2005 som indeks 100. Data vedrørende antallet af boliger til salg og antallet af udbudsdage er hentet fra e-nettets data for det samlede boligmarked. Beholdningen viser, hvor mange boliger der var observeret til salg på internettet ved månedens udgang. Salgstiden udregnes ud fra den tid, som går fra 1. gang en ejendom sættes til salg på internettet og datoen for hvornår købsaftalen er underskrevet. 15. januar 2014, side 3 af 3
© Copyright 2024