1. No category

”Et billede siger mere end ord”
Billeddokumentation Forældresamarbejde Kommunikation
2015
Bachelor
Katrine Molin Ne12
Kenneth Sørensen Ne12
Frederikke Thiemke Ne12
Gruppe nr. 13
Vejleder: Bettina Holm
Afleveringsdato: 12.06.2015
Side antal: 65
Indholdsfortegnelse
Indledning(alle) ............................................................................................................................... 2
Problemformulering(alle) ............................................................................................................. 4
Metodiske overvejelser(alle) ....................................................................................................... 4
Empiriske undersøgelser(Kenneth)........................................................................................... 9
Teoretisk redegørelse ................................................................................................................ 13
Dokumentation ............................................................................................................................. 14
Historisk rids(Frederikke) ....................................................................................................... 14
Hvad er dokumentation(Kenneth) ........................................................................................ 17
Konsekvenser ved dokumentation - herunder billeddokumentation og upåagtet
faglighed(Katrine) ..................................................................................................................... 20
Billeddokumentation(Katrine) ................................................................................................... 21
Hvad er billeddokumentation ............................................................................................... 21
Forståelse af billeder .............................................................................................................. 24
Undersøgelser af billeddokumentation i praksis ............................................................ 25
Forældresamarbejde(Kenneth) ................................................................................................. 27
Vigtigheden af forældresamarbejde ................................................................................... 27
Konsekvenser for barnet ved manglende forældresamarbejde - herunder
dobbeltsocialisering ............................................................................................................... 28
Kommunikation(Frederikke) ...................................................................................................... 29
Det fælles tredje - herunder kommunikationstrekanten ............................................... 29
Analyse(alle).................................................................................................................................. 33
Billeddokumentation i pædagogisk praksis .................................................................... 33
Delkonklusion .......................................................................................................................... 44
Diskussion(alle)............................................................................................................................ 45
Fordele og ulemper ved brugen af billeddokumentation ............................................. 45
Delkonklusion .......................................................................................................................... 51
Fremadrettede pædagogiske handlemuligheder ............................................................ 51
Delkonklusion .......................................................................................................................... 55
Konklusion(alle) ........................................................................................................................... 55
Litteraturliste ................................................................................................................................ 58
Bilag ................................................................................................................................................ 61
Abstract.......................................................................................................................................... 65
1
Indledning(alle)
De pædagogiske læreplaner blev indført i 20041, da man fra politisk side dels ville
sikre kvaliteten af det pædagogiske arbejde, samt vide hvilken kvalitet der udføres
i pædagogisk praksis, ud fra det indhold og de former for resultater,
daginstitutioner leverer. Dette blev her begrebsliggjort gennem ordet “læring”, og
ud af det kom loven om pædagogiske læreplaner. Denne lov blev i 2007 en del af
Dagtilbudslovens afsnit 2,§82 og blev et nationalt krav, så alle daginstitutioner
skulle udarbejde en læreplan, hvori mål og aktiviteter blev opstillet inden for de
seks læreplanstemaer3. Med implementeringen af disse, er der kommet øget fokus
på dokumentation og målbare resultater. Dette har medført forandringer for
daginstitutionsområdet, i forhold til hvilke opgaver der skal varetages og måder de
bliver løst på i praksis.
I dag er der mange måder at dokumentere pædagogisk praksis, og siden
lovgivningen om de pædagogiske læreplaner4 trådte i kraft, er der også kommet et
lovkrav om at dokumentere og evaluere.
En af de mest brugte dokumentationsformer er billeddokumentation, da den er let
tilgængelig. Pædagoger kan hurtigt tage billeder, printe dem ud og hænge dem
op. Dermed kan dette anses som et bevis på, at der er foregået en pædagogisk
aktivitet.
Billeddokumentation er et redskab, der i mange år er blevet brugt i pædagogisk
praksis. Dette redskab har dog ændret sig med tiden, i det at lovgivningen er trådt
i kraft og der er blevet sat regler og rammer for, hvordan man gør brug af
billeddokumentation. Her kan man sige, at billeddokumentation er fulgt med i den
udvikling der har været indenfor det pædagogiske felt, herunder teknologien i det
1
2
3
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90313
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340
http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_la
ereplaner?opendocument
4
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90313
2
senmoderne samfund. De digitale medier er i dag et redskab til, at dokumentere
det pædagogiske arbejde og er derudover en integreret del af institutionerne.
Men hvordan bruger pædagogisk praksis denne billeddokumentation? Producerer
vi det såkaldte opstillede "glansbillede" som Kim Rasmussen5 benævner, “kan
dette blive for glansbilled-agtigt”? Det er der hvor alle er glade, ser op mod
kameraet og smiler til pædagogen. Dette glansbillede kan blive et billede af, hvad
der foregår i daginstitutionen. Vi oplever også i egen praksis, at der til tider kan
være en ukritisk tilgang til brugen af billeddokumentation. Der kan være en mangel
på pædagogisk refleksion, over den billeddokumentation der produceres på
baggrund af en aktivitet. Derfor illustreres dette som et bevis på dagligdagen
overfor forældre eller forvaltning, i stedet for at være genstand for læring, herunder
mål, middel og metode.
Hvem er det pædagoger dokumenterer til? Forældrene, forvaltningen, børnene
eller til det pædagogiske personale? Alt efter hvem der dokumenteres til, kan
billeddokumentation bruges som formidling, bevismateriale, evaluering og
udvikling af pædagogisk praksis.    
Bruges billeddokumentation til at fange specielle øjeblikke i børns hverdag, kan
det bruges således at man kan tage et splitsekund af børnenes virkelighed, som
man altid kan gå tilbage og se på. Et splitsekund eller et øjeblik som aldrig vil
forsvinde. Er “et billede siger mere end ord” en gammel kliché, eller giver det også
mening?
Kan billeddokumentation bruges som et redskab til at udvikle kommunikationen
med forældrene, og derved styrke samarbejdet og kan den generelle
kommunikation udvikles via billeddokumentation?
Dette kan eksempelvis være når et barn starter i institution, hvor det kan være
svært både for barnet og forældrene. Her kan billeddokumentation bruges som et
middel til at vise, at barnet er i trivsel og leger, mens det er i institutionen.  
5
Rasmussen, Kim (2013): Foto og dokumentation - i pædagogisk arbejde. I: Mark, Kirsten (RED.)
Pædagogernes arbejde med sprog og billeder. 1.udg., 1.oplag, Akademisk Forlag, (s.223)
3
Billeddokumentation kan også være med til, at gøre den svære samtale mindre
svær eller udfordrende, da kommunikationen bliver skabt via et fælles tredje, set
ud fra et splitsekund af barnets liv i institutionen.
På baggrund af at billeddokumentation er den mest brugte dokumentationsform 6,
finder vi det aktuelt at undersøge, hvilke fordele og ulemper brugen af dette
pædagogiske redskab har.
Denne undren og disse spørgsmål leder os videre til nedenstående
problemformulering.
Problemformulering(alle)
Hvordan arbejder pædagogisk personale med billeddokumentation i dagtilbud, og
hvilke problematikker og udfordringer medfører dette?
Hvordan kan billeddokumentation bruges som et pædagogisk redskab, til at styrke
forældresamarbejdet og udvikling af pædagogisk praksis?
Metodiske overvejelser(alle)
Med henblik på at besvare vores problemformulering, har vi indsamlet empiri
gennem spørgeskemaer til forældre og pædagoger, og via interview med
nærmeste ledelsespersoner. Afsnittet beskriver vores teoretiske valg, samt på
hvilke måder vi gør brug af denne teori. Opbygningen af afsnittet er udformet, så
det skaber overblik over måden, teorien er udfoldet på.
Igennem opgaven vil vi se på konsekvensen af samfundets udvikling, og
undersøger hvordan denne udvikling har påvirket pædagogisk praksis, både i
forhold til dokumentation, billeddokumentation og forældresamarbejde. Vi har valgt
at undersøge denne udvikling, for at se om den har haft indflydelse på hvordan
billeddokumentation ser ud i pædagogisk praksis i dag. Dette vil vi påpege
6
https://www.eva.dk/eva/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-af-arbejdet-med-paedagogiskelaereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.-daginstitutionernes-arbejde-medpaedagogiske-laereplaner (side 56)
4
gennem det historiske rids. Her benyttes Annegrethe Ahrenkiel7 da hun beskriver,
hvordan der fra politisk side er sket nye tiltag inden for daginstitutionsområdet.
Dette leder os videre til, at pædagoger gennem de sidste 10 år er blevet udsat for
et stigende arbejdspres pga. ovenstående politiske tiltag. Hertil benytter vi Maja
Plum8 og Peter Ø Andersen9. Vi ser det dermed også aktuelt, at forsøge at forklare
sammenhængen mellem den generelle samfundsudvikling og hvor det
pædagogiske felt står i dag. Derfor tager vi afsæt i to af Anthony Giddens´10 tre
tendenser omkring adskillelse af tid og rum, samt udlejring af sociale funktioner.
Disse tendenser kan bidrage til en bredere forståelse, af selve udviklingen af
forældresamarbejdet i pædagogisk praksis, herunder dokumentation,
billeddokumentation og kommunikation.
Til at indsamle empiri, har vi udarbejdet spørgeskemaer til forældre og
pædagoger. Her har vi taget Noona Jensen11 i brug, da hun tager udgangspunkt i
undersøgelser af pædagogisk praksis, og Jensen er desuden konkret i sin måde
at sætte rammerne for, hvordan et spørgeskema kan udformes. Jensen benyttes
desuden som teorivalg i forhold til interview, men vi tager også afsæt i Steinar
Kvales´12 materiale omkring det kvalitative interview, da han anses for en autoritet,
som nyder en stor offentlig respekt for sin forskning på området.
For at besvare vores problemformulering, ser vi det væsentligt at definere
begrebet dokumentation. Både hvad dokumentation er, hvad formålet med den er
og hvordan dette bruges i praksis. Vi vil beskrive de forskellige
dokumentationsformer, og vi tager i opgaven afsæt i billeddokumentation. For at
definere begrebet dokumentation, tager vi udgangspunkt i en rapport fra
7
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer, Finn & Warring,
Niels (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde – med daginstitutioner som
eksempel: Tidsskrift for arbejdsliv, 13.årg., nr.1
8
Plum, Maja (2014): Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder - Læreplaner,
dokumentation og styring på daginstitutionsområdet. Frederikshavn, Dafolo Forlag
9
Aabro, Christian (2014): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg: Andersen, Peter Ø:
Dokumentation og læring. Frederikshavn, Dafolo forlag, (del 3)
10
http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617
11
Jensen, Noona Elisabeth (2010): Metodebogen. 1.udg., 1.oplag. Hans Reitzels Forlag
12
Kvale, Steinar (1997): Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København, 4.oplag, Hans Reitzels Forlag, (kap.5)
5
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). I rapporten “Dokumentation i dagtilbud”13
bliver der bl.a. lagt vægt på, hvilke typer af aktivitet i et dagtilbud ordet
dokumentation dækker over, hvad kerneydelsen i et dagtilbud er, samt hvordan
positivt eller negativt dokumentationsarbejde er med til at forme dette.
Derudover bruges Jens Willer14 til at se på, hvordan dokumentation bruges i
praksis. Willer gør brug af SMTTE-modellen15, og ser desuden på metoder inden
for dokumentation i det pædagogiske felt.
Herefter vil vi se på hvad der rent faktisk dokumenteres i praksis, og hvilke
konsekvenser det har for den pædagogiske faglighed. Her benytter vi Annegrethe
Ahrenkiels16 teori omkring upåagtet faglighed.
Da vi gerne vil undersøge hvad billeddokumentation har af fordele og ulemper,
samt hvordan den bruges i praksis, tager vi Mette Hannibal17 i anvendelse. Vi
bruger Hannibals teori, da hun belyser hvordan brugen af billeder er et unikt
redskab til at dokumentere praksis, fordi der er mulighed for at gense et glimt af
hverdagen. Hannibal beskæftiger sig også med, hvordan pædagoger kan forholde
sig til billeddokumentation. Hannibals tilgang til denne form for dokumentation er
positiv, og hun ser flest muligheder i dette pædagogiske arbejde. Hannibal
refererer i sin afklaring af billeddokumentation til Roland Barthes18, til at beskrive
selve forståelsen af billeder.
Vi vil også undersøge en mere kritisk tilgang til billeddokumentation, og hvordan
dette redskab bliver benyttet i det pædagogiske felt. Derfor ser vi nærmere på Kim
13
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view
14
Willer, Jens (2008): Pædagogisk udviklingsarbejde og dokumentation. I: Høyer, Bodil & Hamre,
Bjørn (RED.): Pædagoguddannelsen på tværs - Dannelse i en verden af foranderlighed.
Frydenlund, (del 1)
15
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Vaerktoejer/SMTTE
16
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer, Finn & Warring,
Niels (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frederiksberg, Frydenlund
17
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag
18
Hannibal, Mette (2012): Billedkommunikation - med det fotografiske billede som eksempel. I:
Sørensen, Mogens; Dansk kultur og kommunikation - Et pædagogisk perspektiv. 3.udg., 3.oplag.
Akademisk Forlag
6
Rasmussens teori19 og undersøgelser af billeddokumentation i den pædagogiske
praksis. Vi mener Rasmussen er relevant, da han er mere kritisk i sin tilgang til
brugen af billeddokumentation. Desuden har han været ude i feltet og observere
og undersøge.
Lovgivningen omkring læreplanerne beskriver formålet med dokumentationen af
den læring, der foregår i daginstitutioner. Vi vil undersøge dette gennem to
undersøgelser, der er lavet af dokumentation og læreplaner i praksis. Disse er
udført af Danmarks Evalueringsinstitut. Som tidligere nævnt bliver der i den ene
rapport “Dokumentation i dagtilbud”20 bl.a. lagt vægt på, hvilke typer af aktivitet i et
dagtilbud ordet dokumentation dækker over, hvad kerneydelsen i et dagtilbud er,
samt hvordan positivt eller negativt dokumentationsarbejde er med til at forme
dette. Herunder tager vi udgangspunkt i dokumentationsdelen i forhold til
forældresamarbejde. Undersøgelsesmetoden er interview med forvaltningens
ansatte og pædagogisk personale på dagtilbudsområdet i fem danske kommuner.
I denne undersøgelse er der en definition af forskellige dokumentationsformer i
pædagogisk praksis, og denne definition vil vi gøre brug af gennem opgaven.
Den anden rapport ”Læreplaner i praksis”21 giver ny viden på nationalt plan, om
hvordan de pædagogiske læreplaner bliver brugt, og hvad deres betydning for det
pædagogiske arbejde er. Vi tager i denne rapport udgangspunkt i afsnittet om
dokumentation af læreplaner. Undersøgelserne fra rapporten er med til at sætte
fokus på, om pædagogisk personale i praksis arbejder med dokumentation ud fra
lovkravet om de pædagogiske læreplaner.
Evalueringsmetoder bygger på spørgeskemaer til pædagogiske konsulenter og
børnehaveklasseledere samt på casestudier fra fem kommuner.
19
Rasmussen, Kim (2013): Foto og dokumentation - i pædagogisk arbejde. I: Mark, Kirsten (RED.)
Pædagogernes arbejde med sprog og billeder. 1.udg., 1.oplag, Akademisk Forlag
20
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view
21
https://www.eva.dk/eva/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-af-arbejdet-med-
paedagogiske-laereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.-daginstitutionernesarbejde-med-paedagogiske-laereplaner
7
Vi vil forholde os til vigtigheden af forældresamarbejde, og hvordan brugen af
billeddokumentationen kan være med til, at styrke dette samarbejde. Vi ser også
på, hvad dette samarbejde har af betydning for det enkelte barn. Her vil vi også
redegøre for et historisk blik, og der ved udviklingen af forældresamarbejdet i det
pædagogiske felt. Til dette benytter vi Elsebeth Jensen & Helle Jensen22, da
begge ser på udviklingen af samfundet og på forældrenes, børnenes og
pædagogernes rolle set i et samfunds- og daginstitutions-perspektiv. De er begge
inde og afklare vigtigheden af forældresamarbejdet.
Vi mener det er relevant, både at have et indblik i forældrenes perspektiv, samtidig
med at have den professionelle vinkel i forhold til forældresamarbejde, og via dette
se fordele og ulemper ved samarbejdet. Vi vil benytte os af en teori, der er med til
at understøtte refleksioner i pædagogisk praksis og dermed i tale sætte denne
overfor forældre, så den bliver overskueliggjort og tydelig. Derfor har vi valgt at
trække på Charlotte Højholt23, da hun kommer ind på nogle centrale og meget
velkendte dilemmaer fra praksis. Hun anskuer også nogle af hverdagens
problematikker, set både fra et forældreperspektiv og fra den professionelles
vinkel. Denne dobbelt-vinkel Højholt inddrager, kan være med til at vi som
pædagoger reflekterer mere over egen praksis, og de rutiner vi i dagligdagen gør
os. Vi søger at koble Højholts teori om vigtigheden af forældresamarbejde til
billeddokumentation, som et redskab til at udvikle kommunikation og samarbejde
mellem pædagoger og forældre.
Da vi mener forældresamarbejde kan være med til, at styrke det enkelte barns
udvikling og trivsel, er det relevant at undersøge hvad et manglende
forældresamarbejde kan have af konsekvenser, for det enkeltes barn udvikling og
trivsel. Hertil vil vi knytte Lars Dencik24 og hans begreb om dobbeltsocialisering, og
derigennem benytte Denciks “sommerfuglemodel”25. Denne teori trækker vi på, da
22
Jensen, Elsebeth & Jensen, Helle (2007): Professionelt forældresamarbejde. Akademisk Forlag
23
Højholt, Charlotte & Larsen, Maja Røn & Stanek, Anja (2014): Børnefællesskaber - om de andre
børns betydning. Frederiksberg, Frydenlund (kap.6)
Dencik, Lars (1999): Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering. I: Dencik, Lars &
Jørgensen, Per Schultz (RED.) Børn og familier i det postmoderne samfund. København, Hans
Reitzels Forlag
24
25
http://paedagogik.systime.dk/index.php?id=423
8
han mener der skal skabes meningsfuld sammenhæng mellem hjemmet og
institutionen. Vi vil koble Denciks teori om dobbeltsocialisering og
sommerfuglemodellen til brugen af billeddokumentation og pædagogiske
handlemuligheder. Denciks teori er vigtig at have for øje i pædagogisk praksis, til
at skabe sammenhæng mellem hjemmet og institutionen. Vi vil via de
pædagogiske handlemuligheder beskrive, hvordan billeddokumentation kan skabe
denne sammenhæng.
Vi vil definere begrebet kommunikation via Benedicte Madsen26, da det er en
væsentlig del af et velfungerende forældresamarbejde. På denne baggrund vil vi
undersøge hvordan vi kommunikerer, og her kommer modellen
“kommunikationstrekanten”27 i spil, som Madsen opererer med. Vi har valgt at
bruge teorien, for at illustrere hvordan billeddokumentation kan anskues som “et
fælles tredje”28, og dermed bruges som en metode, til at fremme kommunikationen
mellem pædagoger og forældre og dermed selve samarbejdet.
Ovenstående teori vil vi benytte os af gennem opgaven i henholdsvis analysen og
diskussionen. Vi vil analysere vores tre tematikker billeddokumentation,
forældresamarbejde og kommunikation samt vores empiri. Dette vil vi gøre, for at
besvare første del af vores problemformulering. Anden del af
problemformuleringen vil vi forholde os til i diskussionen. Her diskuterer vi fordele
og ulemper ved brugen af billeddokumentation, både i forhold forældresamarbejde
og de fremadrettede pædagogiske handlemuligheder. I konklusionen vil vi
reflektere over analyse og diskussion, med henblik på at komme med et svar på
opgavens problemformulering.
Empiriske undersøgelser(Kenneth)
I det følgende afsnit vil vi præsentere det materiale vi har indsamlet, på baggrund
af spørgeskemaer til forældre og pædagoger i tre institutioner, samt via interview
26
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http
%3A%2F%2Fwww.emph.dk%2Fmedia%2F31937313%2Fb.madsenkommunikationstrekanten.pdf
&ei=MBt0VfjBEsm3swGql6WYAg&usg=AFQjCNGaWRwU8qmlMVTf8yhQS4kIwoH9WA&sig2=Ed
OUeePFilTkHRzZ3s7t1Q&bvm=bv.95039771,d.bGg
27
Ibid (s.154)
28
Ibid (s.154)
9
med to ledelsespersoner i egen praksis. Empirien er udformet, indsamlet og
behandlet ud fra opgavens tre overordnede tematikker.
Noona Jensen beskriver at “når man arbejder med empiri i en opgave, betyder det
at man inddrager erfaringsbaseret viden inden for et område”29. De indhentede
erfaringer skal dermed først bearbejdes og gøres til genstand for en dybdegående
analyse, der kræver refleksion og søgning efter målbare resultater. ”Empirien er
som begreb knyttet til en opgavemæssig sammenhæng”30. Der er flere
undersøgelsesmetoder at vælge imellem, men for os har det centrale været at få
informanternes beskrivelser og oplevelser, fordi det spørgeskemaet i denne
sammenhæng kan, er at vi let kan indhente en større mængde af viden omkring
forældresamarbejde og billeddokumentation. Desuden kommer informanternes
reelle holdninger om f.eks. problemer i den daglige praksis, lettere til udtryk i et
spørgeskema end gennem ansigt-til-ansigt kommunikation. I de berørte
daginstitutioner er børnene 0-10 år, men fokus er på målgruppen 3-7 år.
Desuden har vi, for at opnå en bedre vurdering og refleksion, valgt interview
foretaget med den daglige leder af to institutioner, fordi der her er mulighed for at
opnå en underbygning af de svar, vi har indhentet gennem spørgeskemaerne.
Den kvalitative viden har dog sin begrænsning i forhold til omfanget, men vi er
enige om at kunne nå rundt om de aktuelle tematikker, til at komme i dybden med
både analyse og vurdering af det indsamlede materiale. Evalueringen af vores
empiri søger vi at bruge gennem opgaven, som et medvirkende redskab til at
besvare vores problemformulering.
Spørgeskemaerne er formet ud fra en simpel spørgeteknik, hvor vi har ladet os
inspirere af Jensens31 teori, med udgangspunkt i afsnittet “Undersøgelser og
empiri - at skabe viden om pædagogisk praksis”. Inden udformningen af selve
spørgsmålene er det vigtigt at gøre sig klart, at have en objektiv vinkel på
materialet, så man ikke stiller vejledende spørgsmål. Ydermere skal spørgsmålene
ikke formuleres på en så fagligt funderet måde, at informanterne har svært ved at
29
Jensen, Noona Elisabeth (2010): Metodebogen. 1.udg., 1.oplag. Hans Reitzels Forlag, (s.107)
30
Ibid (s.107)
31
Jensen, Noona Elisabeth (2010): Metodebogen. 1.udg., 1.oplag. Hans Reitzels Forlag (kap.6)
10
gennemskue indholdet, da vi som producenter af spørgsmålene er så filtret ind i
materialet, at det emmer af indforståethed eller svært forståelige
sætningsopbygninger. I sidste ende resulterer det enten i skemaer der ikke
kommer retur, eller som bedst er mangelfuldt besvaret, hvilket går ud over
kvaliteten af materialet.
Når dette er under bearbejdning er det vigtigt at have for øje, at kunne distancere
sig fra egne erfaringer. At se sig selv og praksis udefra. Det indsamlede materiale
fra andre fagpersoner skal behandles, uden man lader sig farve til at tvivle på
egne meninger og holdninger. I selve arbejdet med empiri skal man “forholde sig
reflekterende til de konkrete betingelser, som har haft indflydelse på den viden,
der er skabt gennem undersøgelsen”32.
I selve arbejdsprocessen har vi omkring fordelingen af skemaerne været
opmærksomme på, både at informere om hvad spørgeskemaet skulle bruges til,
samt garanteret informanterne en anonymitet. Formålet ved disse spørgeskemaer
er, at vi gerne vil undersøge og have svar på, hvordan begge parter ser på
billeddokumentation og brugen af denne pædagogiske metode, og hvilke fordele
og ulemper de oplever i praksis.
Objektivt set ønsker vi at få nogle svar på, hvordan informanterne ser på måden
vores billeddokumentation er udformet, herunder hvad de kan bruge den til i
forhold til børnene, samarbejdet med pædagogerne, forældrene og
kommunikationen generelt. Skemaerne er udformet, så vi håber at kunne få nogle
fyldestgørende refleksioner på vores problemformulering.
Vi har haft spørgeskemaer ude til 20 pædagoger, hvoraf de 13 har svaret, hvilket
ikke er helt tilfredsstillende. Erfaringen hos de adspurgte pædagoger ligger mellem
5 - 30 år, fordelt med 16 kvinder og fire mænd. Svarene kan give os en
repræsentativ holdning i de aktuelle institutioner, uden det på nogen måde skal
forstås som en generel holdning. Undersøgelses-institutionerne ligger på
henholdsvis Nørrebro og i Herlev, da det er her gruppens medlemmer er ansat.
32
Ibid (s.108)
11
Vores baggrund vedrørende den del af empirien der omhandler interviewet, har vi
hentet i teori fra Steinar Kvale33. Det er ofte hans materiale der henvises til, når
teori skal blive til virkelighed i form af det gode interview. Kvale mener at for at
opnå en tilstrækkelig viden, “bør man interviewe så mange personer som det er
nødvendigt, for at finde ud af det, der er brug for at vide”34.
Hvordan interviewet skal forberedes, udføres og hvilke tanker man bagefter kan
gøre sig, i forhold til hvad man kunne have gjort anderledes, vil vise sig hvis
forarbejdet er gjort godt nok35. Vores fremgangsmåde i dette arbejde kan dog
belyses via en kritisk tilgang, hvis man samtidig forholder sig til Kvales ord, om at
man bør foretage så mange interview som muligt, for at opnå optimale resultater
at arbejde videre med. For os er tidsfaktoren i spil, med tanke på hvor uerfarne vi
er i arbejdet med analyse af spørgeskemaer og interview. Derfor har vi valgt kun
at interviewe to personer, på baggrund af det store arbejde med gennemgang og
analyse bagefter.
Det har været hensigten, at lave en så grundig forberedelse af spørgsmål til
samtalerne med vores to informanter med ledelsesbaggrund, at vi i højest mulig
grad kan føre en ligeværdig dialog, med personer vi kender godt i forvejen.
Vi mener, ved at benytte interview med nærmeste ledelse som empirisk
information, at vi samlet set vil få mulighed for en mere dybdegående redegørelse,
dels som illustration af svar på spørgeskemaer, og dels på egne refleksioner, sat
op imod hvad forskning og teori foreskriver. Det må forventes, at ledelsen har
ballasten til at komme med gode og velfunderede begrundelser som kan danne
rammerne, idet de har det institutionelle ansvar set i et overordnet perspektiv.
Vedrørende det empiriske arbejde med spørgeskemaer og interviews, behandler
Jensen tillige sådanne kvalitative undersøgelsesmetoder ud fra tre tematikker
omhandlende en empatisk, positionel og etisk tilgang til arbejdet. Som Jensen
Kvale, Steinar (1997): Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København, 4.oplag, Hans Reitzels Forlag (kap.5)
33
34
Ibid (s.108)
Kvale, Steinar (1997): Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København, 4.oplag, Hans Reitzels Forlag (kap.5)
35
12
påpeger det, “er det disse perspektiver, der kan bidrage til at beskrive og
analysere den sociale relation, som opstår i en undersøgelses-situation”36.
Har man ikke en empatisk tilgang, vil et interview eller f.eks. en observation blive
farvet, da man “næsten udelukkende reproducerer sin egen forforståelse og
perspektiv”37. Man bør med andre ord, udover at være forberedt på selve
opgaven, starte uden en forudindtagethed at analysere empirien ud fra.
Positioneringen centrerer sig om vores egne refleksioner forud for f.eks. et
interview; At skulle tage hensyn til et evt. asymmetrisk forhold mellem informant og
interviewer. Hvad det kan gøre ved ens egen tilgang, hvis man finder det mest
praktisk, at forholde sig ydmygt til den ledelsesperson man sidder overfor.
Omkring etikken som ideal, beskriver Jensen disse overvejelser som værende
“helt fundamentale”38. Idet vi ikke indsamler empiri fra børn og unge, som f.eks.
kan være i udsatte positioner, drejer det centrale element i den aktuelle situation
sig om, ikke at stille informanten i en situation, som vedkommende ikke kan se sig
ud af. Derfor bør man ikke tage emner op, “som informanten direkte eller indirekte
giver udtryk for, er ubehageligt eller vanskeligt at tale om”39.
Teoretisk redegørelse
I dette afsnit vil vi udfolde valgt teori, for senere at kunne anvende den i analyseog diskussionsafsnit. Vi vil søge at redegøre for teorien i forhold til opgavens tre
tematikker. Vi starter afsnittet med at tage udgangspunkt i et historisk rids.
Derefter kommer vi ind på hvad dokumentation er og dens formål, samt hvilke
konsekvenser der er ved at arbejde med billeddokumentation, herunder den
upåagtede faglighed.
36
Jensen, Noona Elisabeth (2010): Metodebogen. 1.udg., 1.oplag. Hans Reitzels Forlag (s.109110)
37
Ibid (s.109)
38
Ibid (s.110)
Ibid (s.110)
39
13
Dokumentation
Historisk rids(Frederikke)
I det følgende afsnit forholder vi os til, hvad der er sket på daginstitutionsområdet i
løbet af de sidste ca. 10 år. For at kunne belyse dette, kigger vi på de politiske
krav og samfundets udvikling, da disse har en effekt på pædagogisk praksis. Vi
forholder os til det historiske rids i analysen og diskussionen.
I løbet af denne periode er personalet i daginstitutioner blevet mødt med stigende
krav om, at dokumentere og evaluere deres arbejde. Dette er især blevet tydeligt
med implementeringen af pædagogiske læreplaner tilbage i 2004 samt sprog- og
børnemiljøvurderinger. Ifølge Peter Ø. Andersen40 er denne udvikling en del af
internationale tendenser, der vedrører styring og regulering af den offentlige
sektor. Daginstitutionens opgave er blevet redefineret gennem et øget politisk
fokus på skoleparathed, som en konsekvens af blandt andet PISA-målingerne.
Ved indskrivningen af læreplanerne i dagtilbudsloven i 2007 er der kommet fokus
på daginstitutionernes indhold, samt et ønske om at kvalitetssikre det
pædagogiske arbejde via dokumentation41.
Omdefineringen af vuggestuer og børnehaver fra daginstitutioner til dagtilbud, er
ifølge Ahrenkiel m.fl.42 ”symptomatisk for den øgede markedsservice- og kundetænkning, der præger velfærdsarbejdet”43. Der skal som et led i denne kundetænkning udføres sprogvurderinger, børnemiljøvurderinger og opstilles mål,
metoder og aktiviteter af de seks læreplanstemaer44. Ahrenkiel m.fl. beskriver
40
Aabro, Christian (2014): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg: Andersen, Peter Ø:
Dokumentation og læring. Frederikshavn, Dafolo forlag, del 3, (s.85)
41
Plum, Maja (2014): Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder - Læreplaner,
dokumentation og styring på daginstitutionsområdet. Frederikshavn, Dafolo forlag
42
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer, Finn & Warring,
Niels (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde – med daginstitutioner som
eksempel: Tidsskrift for arbejdsliv, 13.årg., nr.1
43
Ibid (s.33)
44
http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedagogiske_
laereplaner?opendocument
14
hvordan der stilles krav til daginstitutionerne og den kommunale forvaltning om, at
dokumentere indsatsen, målene og ressourceudnyttelsen i institutionen.
Udformningen af hverdagen føres med dette væk fra daginstitutionerne og mod
politiske organer45.
Pædagogens rolle har i det seneste årti været udsat for et forandringspres.
Pædagoger skal i højere grad vise resultater, evalueres og tydeliggøre at deres
arbejde er meningsfuldt. Ikke blot over for forældre, lærere og børn, men også
over for hinanden, andre faggrupper, forvaltninger og politikere. Dokumentation og
evaluering er nærmest uadskillige fænomener ifølge Andersen46. Maja Plum
beskriver hvordan det nye årtusinde har budt på flere forskellige kvalitetssikrings
modeller og former for kontraktstyring, hvor de enkelte daginstitutioner skal
beskrive deres ydelser i form af opsatte mål, metoder og resultater der kan
dokumenteres47.
Den politiske udvikling i måder at styre daginstitutionsområdet omtales som New
Public Management (NPM), som i den vestlige del af verden har sat, hvad der ofte
betegnes som en neoliberal dagsorden48. NPM kan forstås som at politikerne via
markedsprincipper gør institutionerne til virksomheder, borgerne til forbrugere og
forvaltningen til konsulentfunktioner, som via dokumentation og evaluering styrer
individet gennem selvstyring49.  
Konkurrencen skærpes for at få mennesker til at gøre en ekstra indsats. Denne
grundtanke har konsekvenser for vores daginstitutioner, og her er der sket en
radikal ændring de senere år. Både Andersen og Plum har fokus på, at der er sket
en ændring og udvikling i samfundet. Her er der tale om at daginstitutioner er
blevet til virksomheder, og vi som pædagoger skal agere som serviceorgan, for at
bevare “kunderne i butikken”. Der er blevet indført centralt formulerede krav og
45
Ibid (s.34)
Aabro, Christian (2014): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg: Andersen, Peter Ø:
Dokumentation og læring. Frederikshavn, Dafolo forlag, del 3, (s.85)
46
47
Plum, Maja (2014): Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder - Læreplaner,
dokumentation og styring på daginstitutionsområdet. Frederikshavn, Dafolo forlag (s.12)
48
Ibid
49
Ibid
15
mål for institutionerne, og institutionerne skal i højere grad beskrive og
dokumentere deres aktiviteter og produktivitet i forhold til de fastsatte krav, så det
kan kontrolleres om de lever op til det de skal, både indholdsmæssigt og
økonomisk50.
Giddens kan forstås som værende enig med Andersen og Plum, blot ser han
tingene fra et sociologisk perspektiv, idet han påpeger at en af konsekvenserne i
udviklingen af det senmoderne samfund, er denne “shopping-tendens” der opleves
i dagtilbuddet. Forældrene tjekker institutioner og forventer et højt serviceniveau i
forhold til deres barn, da barnet ofte tilbringer mange timer i institutionen.
Daginstitutioner er i højere grad blevet et serviceorgan, i takt med at samfundet
har udviklet sig til en konkurrencestat, der skal sælge en vare og sørge for at få
nævnte “kunder i butikken”, udover at yde en generel høj service overfor familier
og forældre. For at forældre og forvaltningen kan se at denne service overholdes,
bruges dokumentation og især billeddokumentation som metode.
Mange af de opgaver der traditionelt har ligget i familien, som pasning af børn og
ældre og til dels også opdragelsen, er nu overtaget af velfærdsstaten 51. Her mener
vi, at før i tiden gik kvinderne hjemme og passede børnene og hjemmet. Dette
familiemønster ændrede sig, da kvinderne blev en del af arbejdsmarkedet. Lidt
provokerende kan man sige, at omsorg ikke længere gives af kærlighed men for
penge.
Størstedelen af den sociale interaktion der præger vores hverdagsliv, foregår ikke
længere på samme tid og samme sted. Adskillelse af tid og rum52 er blevet
relevant, da bl.a. børn og unge dagligt har adgang til digitale medier, også i
institutionelle sammenhænge. Derfor må pædagogisk praksis forholde sig til
behovet, for brugen af de digitale medier i institutioner. Giddens omtaler begrebet
globalisering som en konsekvens af den teknologiske udvikling53. Denne udvikling
gør det muligt for individer, at være uafhængige af tid og sted via de digitale
50
Ibid
51
http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617
52
Ibid
53
Kaspersen, Bo Lars (2013): Anthony Giddens. I: Andersen, Heine & Kaspersen, Bo Lars (RED.):
Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, (kap 22.)
16
medier, forstået på den måde at vi ikke lader os begrænse af afstande og
tidsforskelle. Den teknologiske udvikling gør det hurtigt og nemt for pædagogerne
at dokumentere via billeder, og forældrene får en mulighed for, at følge barnets
hverdag trods mange timers adskillelse.
Hvad er dokumentation(Kenneth)
Dokumentation er ikke noget nyt begreb i det pædagogiske felt, men da
læreplanerne i 2004 blev implementeret, fik dokumentation et andet fokus.
Formålet med dokumentation blev mere konkret og målbart. Efter dokumentation
er blevet et lovkrav, skal dokumentationen dokumentere læring og udvikling i
pædagogisk praksis. Det vil med andre ord sige, at der skal dokumenteres
hvordan man arbejder med at opfylde målene54.
I 2007 blev læreplanerne en del af Dagtilbudsloven som et lovkrav. I den
forbindelse blev det dermed også et krav, at dokumentere pædagogisk praksis.
Dette lovkrav har overordnet to formål55.

At skabe synlighed, og fungere som et slags bevis på pædagogisk praksis

Bruges som et pædagogisk redskab, til at reflektere over at udvikle på
pædagogisk praksis
Dokumentation er et meget bredt begreb, og dokumentation i pædagogisk praksis
har mange forskellige perspektiver. Man kan bredt definere dokumentation, som
en fastholdelse af informationer om dagtilbuddets pædagogiske arbejde, samt
driften i institutionen. Dette er til det pædagogiske personales eget brug, eller til
videreformidling til forældre og forvaltning56.
Begrebet dokumentation handler om at vise eller bevise noget. Dette gøres ved at
bruge særlige bevismidler, og ofte tilknyttes skrift til bevismidler. Ser man på en
dybere definition af dokumentation, bruges definitioner som skriftlig redegørelse.
54
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90313
55
Hannibal, Mette (2012): Billedkommunikation - med det fotografiske billede som eksempel. I:
Sørensen, Mogens; Dansk kultur og kommunikation - Et pædagogisk perspektiv. 3.udg., 3.oplag.
Akademisk Forlag, (s.103)
56
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view (s.7)
17
Det kan være alt der indeholder information og viden af værdi, såsom bøger,
rapporter, tidsskrifter, tegninger og film57.
Dokumentationsarbejde er ikke kun noget, der bliver bearbejdet væk fra børnene.
Det er noget der sker både med børn, hos børn og væk fra børnene. Som skrevet
tidligere er dokumentation delt i mange forskellige pædagogiske opgaver, så det
kan være svært præcis at beskrive, hvad dokumentation i pædagogisk praksis er.
Dokumentation indgår ikke kun i arbejdet med børnene og deres forældre. Det
handler også om at planlægge forskellige institutions-arrangementer, praktisk
arbejde, informationsmøder m.m.58
Den administrative dokumentation produceres med henblik på at styre
institutionens drift59. Denne form vil vi ikke komme nærmere ind på, da det er den
pædagogiske dokumentation60 vi vil beskæftige os med igennem opgaven,
herunder billeddokumentation som et pædagogisk redskab.
Hvis der tages udgangspunkt i rapporten ”Dokumentation i dagtilbud”, kan det
deles op i to emner; Pædagogisk dokumentation og administrativ dokumentation.
Den pædagogiske dokumentation er her delt op i to former, den beskrivende og
den reflekterende. Den beskrivende dokumentation ses som pædagogisk arbejde,
hvor målgruppen typisk er børn, forældre, pædagoger og til tider forvaltningen.
Denne form for dokumentation udføres primært med henblik på, at vise hvilke
aktiviteter og projekter, som børnene laver og for at give en fornemmelse af, hvad
der er sket i løbet af dagen, ugen eller året61. Den beskrivende dokumentation er
ifølge rapporten ofte knyttet til formidling.
Den reflekterende dokumentation laves primært til internt brug i institutionen. Den
kan ifølge rapporten bruges som pædagogisk metode62. Dokumentation kan
57
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/dld%C3%A5/dokumentere
58
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/dld%C3%A5/dokumentere (s.14)
59
Ibid (s.8)
60
Ibid (s.8)
61
Ibid (s.8)
62
Ibid (s.9)
18
produceres sammen med børn, eller i samtale med børn. Derefter kan det
producerede materiale fungere som grundlag for faglig refleksion og evaluering af
det pædagogiske arbejde. Målgruppen for denne form er primært pædagogerne
selv, børnene, forvaltningen og i mindre grad forældrene63.
Dette leder os videre til, hvordan denne pædagogiske dokumentation bruges, i og
med dokumentation kan bruges til formidling. Formidling af hvilken læring og
udvikling børnene er igennem, i forbindelse med forskellige aktiviteter og projekter,
formidling af hverdagen, formidling af pædagogisk praksis til pædagoger,
kollegaer og forvaltningen og formidling til at bevise læring og udvikling i praksis.
Denne formidling til ledelse og forvaltning, kan man også se som en form af
styring. Ifølge Willer kan dokumentation bruges som undersøgelsesmetoder af
praksis, til systematisk udviklingsarbejde og evaluering. Her er der dog nogle
generelle krav som skal opfyldes, før det kan bruges til dette64.
Willer mener at det er vigtigt, at pædagoger går aktivt ind i arbejdet med
dokumentation, for at skabe en relevant dokumentation, der kan bruges udadtil til
forvaltningen, men i det samme kan fungere som en betydningsfuld del af det
pædagogiske arbejde. Her er det en oplagt mulighed at knytte dokumentation til
det pædagogiske arbejde, fordi Willer siger at udviklingsarbejde forudsætter en
mere systematisk tilgang til det pædagogiske arbejde. Ifølge Willer vil dette kunne
leve op til forvaltningens krav om kvalitetssikring, og gøre dokumentation
meningsfuld for pædagoger, da man er mere målrettet i form af refleksion,
dokumentation og der ved opsamler systematisk erfaring65. Den dynamiske
udviklingsmodel SMTTE-modellen66 kan man gøre brug af, i et miljø hvor der sker
meget forandring, da det er muligt løbende at gå ind og justere i modellen. Netop
derfor bliver den betegnet som en dynamisk udviklingsmodel67.
63
Ibid (s.8)
64
Willer, Jens (2008): Pædagogisk udviklingsarbejde og dokumentation. I: Høyer, Bodil & Hamre,
Bjørn (RED.): Pædagoguddannelsen på tværs - Dannelse i en verden af foranderlighed.
Frydenlund (s.100)
65
Ibid (s.96)
66
Ibid (s.98)
67
Ibid (s.98)
19
De pædagogiske konsulenter i rapporten vurderer, at fotodokumentation er den
mest udbredte dokumentationsform. Spørgeskemaundersøgelsen viser at 21 % af
konsulenterne vurderer, at alle daginstitutioner i deres kommune dokumenterer
børnenes læring ved hjælp af fotodokumentation. 58 % mener at det drejer sig om
et sted mellem 75 % og 99 % af institutionerne. Dette giver et billede af, at
billeddokumentation er den mest brugte dokumentationsform68.
Tabel 169
Konsekvenser ved dokumentation - herunder
billeddokumentation og upåagtet faglighed(Katrine)
Vi har i dette afsnit fokus på den upåagtede faglighed, da det sjældent er disse
pædagogiske opgaver, der bliver dokumenteret i praksis.
68
https://www.eva.dk/eva/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-af-arbejdet-medpaedagogiske-laereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.-daginstitutionernesarbejde-med-paedagogiske-laereplaner (s.56)
69
Ibid
20
Ifølge Ahrenkiel70 er den upåagtede faglighed de typiske omsorgs- og
rutineopgaver. Det er de samme opgaver, som forældrene varetager i hjemmet.
Rutinemæssige opgaver samt omsorgsopgaver opfattes ikke som pædagogisk
målbare, og derfor vægtes de ikke som dokumenterbare. Pædagogen besidder en
faglig viden og arbejder systematisk med opgaverne i hverdagen, hvilket gør
dennes faglige tilgang til arbejdet implicit, og der ved sikkert i en rutinemæssig
forstand. Den faglige viden og erfaringerne er med til, at opgaver i institutionen
adskiller sig fra den måde de varetages på i hjemmet, og derfor kan de betragtes
som faglige.
Daginstitutioner er i dag blevet samfundsmæssige servicetilbud, der skal skabe
sammenhænge i børns liv og varetage socialisations-opgaver, hvilket ifølge
Ahrenkiel m.fl.71 betyder at pædagogfagligheden kommer til udtryk, når den sikrer
en kompetent udførelse af de ovennævnte socialisations-opgaver, og skaber en
personlig og socialt udviklende kvalitet. Dette adskiller sig fra det der foregår i
hjemmet, da det sker i et anderledes socialt rum end det hjemlige. De fagligt
upåagtede aktiviteter bliver ofte overladt til ufaglærte, mens pædagogerne så
tager sig af det "faglige", som at dokumentere og evaluere det der skal være med
til, at sikre institutionens profil ud ad til.
Ahrenkiel m.fl.72 har i deres interviews set en tendens til, at selv pædagogerne
anerkendes for de opgaver, der kaldes fagligt upåagtede. Men det er arbejdet med
læreplanerne og de aktiviteter der kan legitimeres i forhold til disse opgaver, der
kan ses som dokumenterbare, da de er “mere” faglige.
Billeddokumentation(Katrine)
Hvad er billeddokumentation
Hannibal mener et billede er en historiefortælling i sig selv, og at dette er en helt
unik måde at dokumentere på, da man ser et splitsekund af virkeligheden; “Vi kan
70
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer, Finn & Warring,
Niels (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frederiksberg, Frydenlund (s.130)
71
Ibid (s.131)
72
Ibid (s.135)
21
med andre ord fortælle rigtig meget bare med et billede, en nonverbal udtryksform
og kommunikation, som kan gribe og udtrykke det, som vi ikke har ord for”73.
Hannibal beskriver hvordan dette splitsekund fortæller en historie, som indeholder
langt flere informationer end det verbale sprog; ”Alle steder ser vi billeder: Luk
øjnene, og du ser et billede. Åbn øjnene, og du ser et billede”74.
Billeder er kommet for at blive. Vi lever i en mediekultur, i en hverdag fyldt af
billeder og deres historie, både vores egen og andres. Man skal i dag som
pædagog både forholde sig, favne og forstå hverdagens mediebrug og dens
betydning for det enkelte individ, som i vores tilfælde er målgruppen, børn i
alderen 3-7 år. Det er en nødvendighed at skabe et læringsmiljø, hvor man på
samme tid kan udfordre og undersøge børnenes medieerfaring.
Vi er som pædagoger selv et aktivt medie og “billede” for børnene. Dermed er det
også vigtigt, at kunne forstå og tilegne os viden om billedernes betydning, samt
om kommunikationen er en væsentlig kompetence, for at kunne reflektere og
kvalificere egen brug af billedkommunikation inden for den pædagogiske praksis
og profession.
Hannibal mener at en personalegruppe via et billede, kan arbejde med egne
forståelser af værdier og pædagogiske begreber75. Hun beskriver et eksempel,
hvor pædagogerne i samme institution skal billedliggøre begreberne
anerkendelse, nærhed eller f.eks. den gode leg. Disse billeder ville ifølge Hannibal
blive forskellige, da alle ser og opfatter forskelligt. “Pointen er, at man via
billedernes udtryk og kommunikation har mulighed for at åbne for nye forståelser
af pædagogiske begreber og praksisser, som ellers kun beskrives diskursivt”76.
Billeddokumentation kan altså ses som et redskab til, at opnå fælles faglig
forståelse af pædagogisk praksis i personalegruppen. Hannibal beskriver hvordan
73
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.46)
74
Hannibal, Mette (2012): Billedkommunikation - med det fotografiske billede som eksempel. I:
Sørensen, Mogens; Dansk kultur og kommunikation - Et pædagogisk perspektiv. 3.udg., 3.oplag.
Akademisk Forlag, (s.92)
75
Ibid (s.47)
76
Hannibal, Mette (2012): Billedkommunikation - med det fotografiske billede som eksempel. I:
Sørensen, Mogens; Dansk kultur og kommunikation - Et pædagogisk perspektiv. 3.udg., 3.oplag.
Akademisk Forlag, (s.49)
22
billedet udgør en stor del af det samlede dokumentationsmateriale, som
udarbejdes i daginstitutionerne.
Hannibal har med inspiration i Madsens kommunikationstrekant77 beskrevet,
hvordan der findes en afsender, en modtager og et tredje som er billedet. Hvad er
et billede, hvad har det af betydning og hvordan ser vi på et billede? Det kan være
meget svært at definere, da to individer kan se på samme billede, men
betydningen kan opleves som noget forskelligt, da billedet kan berøre og gribe den
ene, men være uden betydning for den anden. Så betydningen og
sammenhængen er helt op til den enkelte modtager. Hannibal mener at der her
skabes et tredje, grundet de signaler et billede udsender, og mødet med lige
præcis det individ, der ser på billedet. Det tredje er mellem billedet og det enkelte
individ. For at kunne afdække betydningen af et billede for modtageren, skal man
inddrage individets oplevelser, erfaring, sociale og kulturelle vilkår og den
sammenhæng, hvor billed-oplevelsen finder sted.
Hannibal foreslår at institutionen implementerer en dokumentations-politik
formuleret af institutionen, diskuteret i forældrebestyrelsen og fremlagt på et
forældremøde, for at tydeliggøre formålet med billeddokumentation for
modtageren78.
Med billeddokumentation følger en lang række af etiske overvejelser omkring
selve fotografiet. Hvad kan vi tillade os at fotografere, for skal vi fotografere alt og
alle situationer fordi det er muligt, og hvornår udstiller vi børn og kollegaer, i stedet
for at dokumentere? Hannibal79 mener at lederen i den enkelte daginstitution er
forpligtiget til, at holde personalet ajour med, hvilke præcise regler der gælder
inden for kommunalt og forvaltningsmæssigt regi. De etiske overvejelser omkring
billeddokumentation handler ikke kun om hvad, hvornår og hvorfor billederne
tages. Det handler ifølge Hannibal80 også om hvordan den færdige
77
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.38)
78
Ibid (s.39)
79
Ibid (s.66)
80
Ibid (s.67)
23
billeddokumentation anvendes. Skal billederne hænges op i fælleslokaler, skal de
lægges på hjemmesiden eller skal de kun bruges til faglig refleksion?
Etiske overvejelser i forhold til billeddokumentation af børn handler om hvilke
situationer, der er okay at fotografere. Hvordan sikrer pædagogen sig, at barnet
føler sig anerkendt frem for udstillet? Kollegerne imellem er der også etiske
overvejelser at forholde sig til. Må man som pædagog nægte at blive fotograferet?
Alle disse overvejelser mener Hannibal81, at man som personalegruppe bør
diskutere, for at opnå enighed omkring regler og grænser, inden for det etiske
område af billeddokumentation i institutionen.
Forståelse af billeder
Barthes stiller tre spørgsmål82. Hvordan kommer meningen til billedet? Hvor ender
meningen? Hvis den ender, hvad kommer så bagefter?
Det samme billede kan give to vidt forskellige oplevelser. For det første fordi at
billeder kommunikerer til vores følelser. Når vi ser på et billede, reagerer vi meget
ofte med et følelsesmæssigt udbrud som grin, suk, væmmelse, gråd, glæde eller
lignende.
Når man bruger kommunikation af billederne i det pædagogiske rum, er der
mange aktører i denne proces. Først er der afsenderne, som her er børn og
pædagoger. I denne proces er der flere modtagere; Børn, forældre, pædagoger og
forvaltning. Der skal tages højde for, at man sender og modtager i forskellige
kontekster. Kommunikationen foregår inden for institutionens rum og kultur, i
hjemmet eller i forvaltningsregi. Her har diskursen en betydning for måden, vi i tale
sætter på og dermed en forståelse af praksis.
81
Ibid (s.66)
82
Hannibal, Mette (2012): Billedkommunikation - med det fotografiske billede som eksempel. I:
Sørensen, Mogens; Dansk kultur og kommunikation - Et pædagogisk perspektiv. 3.udg., 3.oplag.
Akademisk Forlag, (s.99)
24
Når pædagoger arbejder med billeddokumentation, er det nødvendigt at de i et
kommunikations- og formidlingsperspektiv, forholder sig til mange konkrete
spørgsmål som:

Hvad et billede skal bruges til, og hvilken hensigt pædagogen har med
billedet. Om det er informativt, forklarende, undersøgende, i pædagogisk
øjemed, vedr. udsmykningen eller noget helt andet

Hvem afsenderen er: Pædagogen, hvilken pædagog, barnet og hvilket barn

Hvem modtageren er: Pædagogen, barnet, forældre eller forvaltning

Hvilken kontekst billedet kommunikeres i: Det interne pædagogiske rum
eller i eksterne, offentlige rum

Hvordan billedet kommunikeres: På computer eller papir, med en bog, på
plancher, med tekst og hvilken tekst

Skal billedet fortælle hele historien, eller skal flere billeder bruges til at
formidle historien og hvordan
Hvilken diskurs har overordnet betragtet, betydning for afsenderens fortolkning af
virkeligheden i billedet, som for modtagerens fortolkning af virkeligheden i billedet?
Hvilke institutionelle rammer og betingelser der sætter grænser for afsenderens
udtryksmuligheder, etiske hensyn og politiske hensyn83.
Undersøgelser af billeddokumentation i praksis
Ifølge Kim Rasmussen som har observeret og undersøgt billeddokumentation i
praksis, ser de fleste pædagoger i dag dokumentation som små og store
hændelser af hverdagen84. Det er disse hændelser man tager billeder af og
beskriver, og det ser mange pædagoger som dokumentation.
I dag har mange institutioner udviklet deres egen fotografiske praksis, hvor man
tidligere tog billeder af særlige lejligheder, som f.eks. af en gruppe børn på tur,
fejring af fødselsdag eller lignende. Grundet den teknologiske udvikling er det nu
blevet nemmere og hurtigere, at arbejde med billeddokumentation.
83
Ibid (s.104)
84
Rasmussen, Kim (2013): Foto og dokumentation - i pædagogisk arbejde. I: Mark, Kirsten (RED.)
Pædagogernes arbejde med sprog og billeder. 1.udg., 1.oplag, Akademisk Forlag, (s.217)
25
Rasmussen har observeret, at der er tre forskellige måder at dokumentere på.
Den ene måde er hvor pædagogen henter kameraet, fordi man er i gang med en
pædagogisk aktivitet i situationen. Der blev bagt boller, og når børnene havde
dejen i hånden fandt man kameraet frem, og der blev sagt "smil"85.
En anden måde er en observation som foregik i en almindelig børnehave, hvor en
af stuerne var indrettet til børn med særlige behov86. Her brugte de dokumentation
som redskab til kommunikation med forældrene, da der ingen hverdags-kontakt
var med forældrene, fordi børnene kom fra forskellige steder i landet. Men via
billede- og foto-dokumentationen kunne man visuelt give udtryk for, hvad det
enkelte barn var optaget af, og hvad der skete i barnets hverdag i børnehaven 87.
Det skabte en kommunikation mellem institutionen og forældrene, mellem barnet
og familien, mellem pædagogen og barnet og mellem børnene. Selv de børn der
ikke havde noget verbalt sprog, kunne nu give udtryk for hvad de ville, og hvad de
var optagede af via foto og billede. Det vil sige ud fra en ytringsfrihed via
visualisering. Her var fokus dog ikke på dokumentation, men relationer via billeder,
børnenes indbyrdes relation og kommunikation, samt relation og kommunikation i
barnets omverden. Billederne styrker relationerne og kommunikationen, og det
visuelle er med til at skabe mening og betydning i barnets og familiens liv88.
Den tredje form for dokumentation, var den som en pædagog kaldte "glansbilleddokumentation". Om måden man tog et billede på, og selve motivet. “Man tager jo
ikke billede af et barn, der sidder og græder eller er ked af det. Man tager ikke
billede af to børn, der har en konflikt”89. I hvilke situationer tager man billeder og af
hvad? Hertil kommer der nogle etiske spørgsmål og refleksioner på banen.
85
Ibid (s.218)
86
Ibid (s.221)
87
Ibid (s.220)
88
Ibid (s.221)
89
Ibid (s.225)
26
Der er mange overvejelser og megen refleksion i at dokumentere via billeder, over
hvilket billede man tager, og hvad det skal bruges til. Igen skal man huske, at der
er mange former for dokumentation.
Forældresamarbejde(Kenneth)
Vigtigheden af forældresamarbejde
Elsebeth Jensen og Helle Jensen mener, at forældresamarbejde er en vigtig del af
den pædagogiske praksis, og har en stor betydning da børnene er vigtige for
forældrene, for os som pædagoger og for samfundet generelt. Børnene skal
udvikles, dannes, og opnå en forståelse for samfundets normer og værdier. Hertil
har vi brug for alle de ressourcer, der er til rådighed90.
Forældresamarbejde er ikke en pligt, eller noget der er sat regler og rammer for.
Det er ikke noget, der skal gennemføres eller overstås. Det er med til at skabe en
bedre mulighed for børnenes udvikling, trivsel, læring og dannelse. Samarbejdet
er en forudsætning for, at opnå det mest optimale udbytte for det enkelte barn, og
det er med til at højne kvaliteten af disse. Derfor prioriteres dette samarbejde højt i
dagtilbuddet91.
Charlotte Højholt argumenterer for, at hvis barnet skal have mulighed for, at kunne
forbinde sit hverdagsliv mellem hjem og institution, kræver det et samarbejde
mellem forældre og pædagoger. Dette kan være udfordrende, især for forældrene,
da børnene i mange tilfælde ikke fortæller, hvad der er sket i dagens løb.
Forældrene må derfor selv danne sig et indtryk af barnets hverdag, gennem de
informationer pædagogerne videregiver92.
90
Jensen, Elsebeth & Jensen, Helle (2007): Professionelt forældresamarbejde. Akademisk Forlag
(kap.2)
91
Jensen, Elsebeth & Jensen, Helle (2007): Professionelt forældresamarbejde. Akademisk Forlag
(kap.3)
92
Højholt, Charlotte & Larsen, Maja Røn & Stanek, Anja (2014): Børnefællesskaber - om de andre
børns betydning. Frederiksberg, Frydenlund (s.98)
27
Højholt siger også at “forældre og pædagoger har brug for hinanden93”.
Samarbejdet mellem forældre og pædagoger er med til at skabe mere indsigt i
barnets liv. Det er også med til, at skærpe opmærksomheden omkring barnets
handlinger og det gode børnehaveliv. “I barnets forskellige livssammenhænge har
det forskellige livsbetingelser”94.
Konsekvenser for barnet ved manglende forældresamarbejde herunder dobbeltsocialisering
Denciks begreb om “dobbeltsocialisering” vises visuelt som en sommerfugl, hvor
den ene vinge ses som barnets hjem, og den anden som institutionen95. Barnet
ligger centralt i midten. Det enkelte barn ”pendler” frem og tilbage, og må forholde
sig til begge disse verdener. Som Dencik udtrykker det; ”Hvis vingerne ikke
samvirker, kan barnet ikke blive flyvefærdigt”96, hvilket vi er meget enige i - både
teoretisk set og i praksis.
Dencik mener at barnet bærer erfaringer med sig fra det ene miljø til det andet, og
her skal barnet være i stand til, at viderekommunikere erfaringer og oplevelser,
hvis det skal indgå som et positivt element i sin dannelsesproces. Barnet er ifølge
Dencik i stand til, at pendle mellem de to miljøer, og samtidig opfange det positive
fra hvert miljø. Det vil sige, at oplevelserne i hvert miljø støtter op om hinanden, og
skaber sammenhæng og mening.
Men der er en risiko ved, at barnet skal pendle mellem disse to miljøer. Den risiko
der kan finde sted er, at miljøerne modvirker og destruerer hinanden. Dette kan
ændre barnets helhedsopfattelse.
Der er hele tiden krav om, at det enkelte barn skal tilpasse sig i forskellige miljøer.
Det kræver at barnet tidligt udvikler store sociale kompetencer, så det kan klare
sig bedst muligt.
93
Ibid (s.98)
94
Ibid (s.98)
95
Dencik, Lars (1999): Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering. I: Dencik, Lars &
Jørgensen, Per Schultz (RED.) Børn og familier i det postmoderne samfund. København, Hans
Reitzels Forlag, (s.245)
96
Ibid (s.26)
28
Forældres og pædagogers mulighed for at forstå og støtte barnets udtryk og
potentialer, er afhængigt af at de kan indfange centrale sider af barnets
socialisation, som de ikke selv er del af, men som har meget stor betydning for
barnet. Her understreges nødvendigheden af, “at vægte og bestræbe sig på at
skabe et åbent og respektfuldt samarbejde om barnet mellem dets forældre og
daginstitutionspersonale”97.
Ifølge Dencik er der en dobbelt-risiko for børn i socialt udsatte positioner. Dels kan
kravene om social smidighed og veludviklet kommunikativ kompetence, være
svære at leve op til, netop for et socialt udsat barn. Processen i at få hjem og
institution til at give mening og være sammenhængende, kan være en udfordring
for barnet, da det ikke formår at overføre sine erfaringer fra det ene miljø til det
andet, fordi koderne i dets sociale kontekster er for forskellige. Derfor bliver barnet
i nogen grad stillet skakmat. Erfaringerne risikerer at modvirke hinanden og barnet
hindres i, at kunne orientere sig og opfange det positive fra hvert miljø.
Med andre ord kan det være meget sværere og udfordrende for det socialt udsatte
barn, at navigere i nævnte miljøer, idet det er svært at skabe både mening og
sammenhæng mellem institution og hjem.
Kommunikation(Frederikke)
Det fælles tredje - herunder kommunikationstrekanten
Samarbejdet med forældrene kan f.eks. tage afsæt i en anerkendende tilgang,
med fokus på indholdsniveauet i kommunikationen – det fælles tredje, sagen eller
indholdet. Madsen udfolder denne forståelse i “kommunikationstrekanten”98, som
er en grundmodel for en samtale mellem to parter, der har en fælles sag anskuet
som et fælles tredje.
97
Ibid (5.del, 1.afsnit)
98
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http
%3A%2F%2Fwww.emph.dk%2Fmedia%2F31937313%2Fb.madsenkommunikationstrekanten.pdf
&ei=MBt0VfjBEsm3swGql6WYAg&usg=AFQjCNGaWRwU8qmlMVTf8yhQS4kIwoH9WA&sig2=Ed
OUeePFilTkHRzZ3s7t1Q&bvm=bv.95039771,d.bGg
29
Madsen behandler temaet kommunikation, hvoraf ovennævnte model er en central
del, idet de fælles arenaer som barnet dagligt færdes i, kædes sammen til et
fælles tredje som den kontekst barnet befinder sig i mellem hjemmet og
dagtilbuddet. Selve betydningen af kommunikationen er vital for samfund og
kultur, idet liv og hverdag er baseret på kommunikation på alle niveauer. Dels for
at kunne leve, opnå og udvikle i både små og store sociale fællesskaber.
Madsen opstiller 10 overordnede punkter99 hvoraf nogle delelementer som
information, tydelighed, adfærd, kropssprog, afkodning og empati er nogle af
nøglerne til hele fundamentet, for indbyrdes måder at kommunikere på. Sagen
eller indholdet af en samlet kontekst præciseres som værende det “fælles tredje”
benævnt som C, set ud fra den interaktion der foregår mellem to aktører, kaldet A
og B, der skal forholde sig til denne. Det fælles tredje skal ses som værende en
foranderlig størrelse100.
Herved er det nærliggende at anskue, at de forskellige former for
billeddokumentation, som ses i helt almindelige dagtilbud, fungerer som bindeled
eller fællesnævner mellem afsender og modtager, da en visuel udtryksform skaber
grobund for begge parter, til at forholde sig til dette fælles tredje. Madsen
fastholder dog, at for en meningsfuld udveksling kan finde sted, må man kunne
tage den andens perspektiv til sig101, selvom man kan være uenig i det udtrykte.
Og netop i daginstitutioner kan dette opleves som et dilemma, da yngre børn ofte
er styret af et ret egocentrisk syn hvor egne behov kommer i første række, ganske
enkelt fordi de endnu ikke er modne nok til at besidde den empatiske evne der
netop ligger i, at kunne anerkende andre menneskers former for meninger,
holdninger og udtryk.
I henhold til Madsens teori kan dette forstås med pædagogen som værende
afsenderen (A), forældrene som værende modtageren (B) og selve
dokumentationen som værende det fælles tredje (C). Herved fuldendes
99
Ibid (s.153)
100
Ibid (s.154)
101
Ibid (s.155)
30
kommunikations-ringen med afsæt i barnets hverdag i dets forskellige sociale
arenaer (jf. nedenstående figur).
Figur102
Med inspiration fra Madsens kommunikationstrekant har vi med
billeddokumentation i fokus opstillet vores egen kommunikationstrekant (jf.
nedenstående figur). I vores model har vi pædagogen som afsender og
forældrene som modtager, og det fælles tredje er billeddokumentation. I midten af
vores model har vi barnet, da det er udgangspunktet for billeddokumentation/det
fælles tredje. Det skal altså forstås som, at billeddokumentationen skaber det
fælles tredje og derigennem kommunikationen mellem pædagog og forældre.
Billeddokumentationen er i denne sammenhæng udarbejdet med fokus på barnet.
102
https://www.google.dk/search?q=kommunikationstrekanten&biw=1320&bih=699&tbm=isch&tbo=u
&source=univ&sa=X&ei=k4Z0VeTLsmrsgHwqanoDw&ved=0CB4QsAQ#imgrc=E9_GzyKTjoR4BM%253A%3BnbZgEGFLcf3sEM%3
Bhttp%253A%252F%252Fcasperjespersen.files.wordpress.com%252F2010%252F03%252Funavn
givet.jpg%3Bhttps%253A%252F%252Fsunderedotorg.wordpress.com%252F2011%252F07%252F
%3B601%3B253
31
For at opnå en meningsfuld udveksling skal man være i stand til, at tage
hinandens perspektiv. Man skal gå væk fra sit eget egocentriske syn, ved “altercentrisk”103 at se sagen fra den andens vinkel. Dette er fuldt udviklet hos den
voksne, men man kan altid opleve den umodne egocentri hele livet igennem, som
en del af ens personlighed, eller når man føler sig presset, stresset eller er i en
konflikt.
I mennesket er der en iboende empati der er med til, at man kan se sagen fra en
anden side eller sagen fra en anden vinkel. Man kan se eller mærke empatien via
indføling, indlevelse, imitation, identifikation og symbiose. I empatien møder Den
ene, Den anden spontant og modstandsløst, og empatien kan spille ind i forhold til
“sagen-i-verden”; I momentet smelter vi sammen, grænserne forsvinder og
trekanten opløses104.
103
104
Ibid (s.155)
Ibid (s.155)
32
Der er mange ting der spiller ind i kommunikationen, også psykologiske
forsvarsmekanismer kommer på spil, og man kan fordreje meningsindholdet af sin
egen særlige grund. Desuden må man også anerkende, at en andel af al
menneskelig kommunikation foregår på det ubevidste plan105.
Inden for kommunikation er der mange måder at kommunikere på. Man kan i tale
sætte noget med ord, og samtidig handle en mening med kroppen. Ord og
handling er derfor ikke altid sammenhængende106.
Det er via en kommunikationsproces, at sociale relationer og social struktur
"konstrueres". Man kan sige at selve kommunikationen er en slags
“byggemateriale” i opbygningen af relationer, grupper, organisationer og
samfund107.
Analyse(alle)
Billeddokumentation i pædagogisk praksis
I afsnittet analyserer vi, med afsæt i vores teori og empiri, pædagogens brug af
billeddokumentation i praksis herunder forældresamarbejdet set i forhold til
billeddokumentationen. Desuden analyseres problematikker og udfordringer ved
brugen af billeddokumentation.
105
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http
%3A%2F%2Fwww.emph.dk%2Fmedia%2F31937313%2Fb.madsenkommunikationstrekanten.pdf
&ei=MBt0VfjBEsm3swGql6WYAg&usg=AFQjCNGaWRwU8qmlMVTf8yhQS4kIwoH9WA&sig2=Ed
OUeePFilTkHRzZ3s7t1Q&bvm=bv.95039771,d.bGg (s.158)
106
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http
%3A%2F%2Fwww.emph.dk%2Fmedia%2F31937313%2Fb.madsenkommunikationstrekanten.pdf
&ei=MBt0VfjBEsm3swGql6WYAg&usg=AFQjCNGaWRwU8qmlMVTf8yhQS4kIwoH9WA&sig2=Ed
OUeePFilTkHRzZ3s7t1Q&bvm=bv.95039771,d.bGg (s.155)
107
Ibid (s.164)
33
Den mest brugte dokumentationsform er ifølge rapporten108 og Hannibal109
billeddokumentation. De pædagogiske konsulenter i rapporten vurderer, at
fotodokumentation er den mest udbredte dokumentationsform.
Spørgeskemaundersøgelsen viser at 21 % af konsulenterne vurderer, at alle
daginstitutioner i deres kommune dokumenterer børnenes læring ved hjælp af
fotodokumentation. 58 % mener at det drejer sig om et sted mellem 75 % og 99 %
af institutionerne (jf. nedenstående tabel)110. Dette giver et billede af, at
billeddokumentation er den mest brugte dokumentationsform.
Men er billeddokumentation den bedste dokumentationsform og er der ikke både
fordele og ulemper ved brugen af den?
Tabel 1: Denne tabel illustrerer at billeddokumentation (fotodokumentation) er den
mest brugte dokumentationsform i pædagogisk praksis
108
https://www.eva.dk/eva/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-af-arbejdet-med-
paedagogiske-laereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.-daginstitutionernesarbejde-med-paedagogiske-laereplaner (s.56)
109
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.7)
110
https://www.eva.dk/eva/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-af-arbejdet-med-
paedagogiske-laereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.-daginstitutionernesarbejde-med-paedagogiske-laereplaner (s.56)
34
“Alle kan forstå billeder, børn uden sprog og forældre med andet modersmål end
dansk. Og så kan der ske en læring, når børnene på billedet kan bruge det til at
fortælle andre børn/voksne om det”111. Citatet fra en forælder kan tolkes, som et
billede siger mere end ord. Hvad er det netop et billede kan? Det kan f.eks. forstås
af alle individer uanset modersmål, og det kan fortælle en historie til børn uden
sprog m.m.
Men siger et billede mere end ord, eller er det bare en gammel kliche? Hannibal
mener at et billede er en historiefortælling i sig selv, og at dette er en helt unik
måde at dokumentere på, da man ser et splitsekund af virkeligheden. Hannibal er
enig med ovenstående citat fra en pædagog, som svarede på vores spørgeskema.
Her kan vi udlede at de er enige om, at et billede siger mere end ord. “Vi kan med
andre ord fortælle rigtig meget bare med et billede, en nonverbal udtryksform og
kommunikation, som kan gribe og udtrykke det, som vi ikke har ord for”112. Så det
at bruge billeddokumentation i praksis, er en særlig måde hvorpå man kan vise et
glimt af hverdagen på. Et billede kan ses som et redskab der har mange
funktioner. Vise stemninger som ikke kan beskrives, bruges til
kommunikationsredskab mellem barn og forældre, manipulere med virkeligheden,
bruges som et evigt minde af en oplevelse m.m. I denne sammenhæng ses det
som en unikt redskab, der er en fortælling i sig selv og skaber et billede af
virkeligheden i et splitsekund.
Rasmussen siger dog at billeder godt kan være “glansbilled-agtige”113, hvor
modtageren ikke ser et oprigtigt splitsekund af virkeligheden, som Hannibal
mener. Her opleves mere en opstillet “virkelighed”, som f.eks. en situation hvor en
gruppe børn bager boller, og pædagogen samler børnene for at vise, hvordan
mælken hældes i. Det er et opstillet billede og en planlagt situation, der mangler
111
112
Bilag, spørgeskema til pædagoger
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.46)
113
Rasmussen, Kim (2013): Foto og dokumentation - i pædagogisk arbejde. I: Mark, Kirsten (RED.)
Pædagogernes arbejde med sprog og billeder. 1.udg., 1.oplag, Akademisk Forlag, (s.223)
35
spontaniteten for, at det kan blive et troværdigt splitsekund af virkeligheden. Dette
er et andet eksempel på, hvordan man gør brug af billeddokumentation i praksis.
Ifølge Hannibal er billeder kommet for at blive. Vi lever i en mediekultur som er
afstedkommet af, hvad Giddens omtaler som adskillelse af tid og rum114. Børn og
unge har dagligt adgang til de digitale medier, også i institutionelle
sammenhænge. Hannibal mener at man i dag som pædagog skal forholde sig,
favne og forstå hverdagens mediebrug og dens betydning for det enkelte individ.
Her er det også vigtigt, at pædagoger forstår og tilegner sig viden om billedernes
betydning, samt at kommunikationen er en væsentlig kompetence, for at kunne
reflektere og kvalificere egen brug af billeddokumentation inden for den
pædagogiske praksis og profession. Yderligere mener Hannibal at det er en
nødvendighed at skabe et læringsmiljø, hvor man på samme tid kan udfordre og
undersøge børnenes medieerfaring. Det kan forstås som, at pædagoger i dag skal
kunne give det enkelte barn en viden om brugen af medier, som f.eks. computer,
Ipad og internet.
Som nævnt skal pædagoger tilegne sig viden om billeddokumentation og hvordan
billeder bruges. Barthes mener at det samme billede kan give to vidt forskellige
oplevelser. Det handler nemlig om, hvordan modtageren fortolker billedet. Barthes
siger at billeder kommunikerer til vores følelser. Dette er en viden man som
pædagog skal have for øje, når man gør brug billeddokumentation i pædagogisk
praksis. “Billeder siger ofte mere end ord. Billeder er gode til at vise stemninger.
De er gode til at tale ud fra med børnene om deres oplevelser”115. Citatet her viser
hvordan en forælder reagerer på billeder, der bliver brugt til billeddokumentation.
Udsagnet kan tolkes som, at billeder kommunikerer til individets følelser. Derfor
kan et billede være et godt redskab, da det kan være svært at skriftliggøre
stemninger og følelser.
Ifølge Rasmussen som har observeret og undersøgt billeddokumentation i praksis,
ser de fleste pædagoger i dag dokumentation som små og store hændelser af
114
115
http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617
Bilag, spørgeskema til forældre
36
hverdagen. Det er disse hændelser man tager billeder af og beskriver, og det ser
mange pædagoger som dokumentation. Ifølge rapporten om læreplaner i praksis
er formålet med lovkravet om dokumentation, at dokumentere læring og
udvikling116. I et interview med pædagogerne fra en af case kommunerne
beskrives det, at det der dokumenteres er daglige aktiviteter frem for børnenes
læring. Ifølge pædagogerne er de mere interesserede i at vise forældrene, at
deres børn har haft en spændende dag, og ikke en systematisk beskrivelse af
hvilke nye færdigheder børnene har opnået117. I rapportens beskrivelse af hvad
der bliver dokumenteret, kan det tolkes som at være muligt at skille daglige
aktiviteter fra børnenes læring. Men dette er svært at dele op, da daglige
aktiviteter samt børns læring er tæt forbundne.
Svaret fra pædagogen herunder er et godt eksempel på, hvad pædagoger i dag
dokumenterer. Der er der lagt vægt på, at det er de specielle ture og aktiviteter
som dokumenteres, og her er det svært at få øje på, at der bliver formidlet formål,
læring og udvikling hos børnene. “Vi dokumenterer meget via fotos. Både
hverdagen og specielle aktiviteter. Vi printer ofte billederne ud så forældrene kan
se dem, og ellers laver vi diasshow som vises på computeren. Dette gøres
specielt efter ture eller andre planlagte aktiviteter. Vi har en tavle som vi prøver at
skrive på, så forældrene har en fornemmelse af, hvad vi har lavet i løbet af dagen.
Ydermere taler vi med vores forældre ved afhentning, og fortæller små anekdoter
fra deres børns hverdag”118.
Citatet her understøtter hvilket formål billeddokumentation kan have i pædagogisk
praksis. Formålet ved billeddokumentation kan altså forstås som, at det primært
bliver brugt som formidling til forældrene.
Efter dokumentation er blevet et lovkrav, skal dokumentationen vise at der sker en
læring og udvikling i pædagogisk praksis. Formidling af hvilken læring og udvikling
børnene er igennem, i forbindelse med forskellige aktiviteter og projekter,
formidling af hverdagen, formidling af den pædagogiske praksis til pædagoger,
116
http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617
117
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view
118
Bilag, spørgeskema til pædagoger
37
kollegaer og forvaltningen og formidling til at bevise, hvad læring og udvikling er i
praksis. Dette viser hvordan dokumentation og billeddokumentation bør formidles i
pædagogisk praksis. Men ifølge vores empiri, Hannibal og Ahrenkiel er det ikke
det der bliver gjort, kun når det gælder planlagte pædagogiske aktiviteter.
Det ovenstående leder os videre til hvad der er dokumenterbart, hvilke
pædagogiske tiltag der kan og bør dokumenteres. Ahrenkiels teori om den
upåagtede faglighed, kan ses som værende ikke målbar, og bliver derfor ikke
dokumenteret. Ifølge Andersen119 er der i de sidste ca.10 år kommet et stigende
krav om, at pædagoger skal dokumentere og evaluere deres arbejde.
Læreplanerne har især været med til, at tydeliggøre kravet om dokumentation og
evaluering. Kan disse krav være med til, at gøre den upåagtede faglighed mindre
værd eller mindre dokumenterbar? Dette spørgsmål vil vi udfolde i diskussionen.
Som en pædagog siger i det nedenstående citat, er det via en gennemført og
dokumenteret aktivitet, at der skabes en følelse af anerkendelse. Hermed er dette
med til at understrege, at det som kan måles på er det der bliver dokumenteret.
“I forhold til synliggørelse for forældre, får de indsigt i barnets dagligdag og opnår
glæde herved. Pædagogen føler anerkendelse og opnår faglig anerkendelse ved
at have gennemført en aktivitet, dokumenteret, billeddokumenteret og fagligt
argumenteret, samt opfyldt forventning hos forældre”120. Dette kan forstås således
at pædagogen møder anerkendelse, i og med der er en aktivitet der er udført og
dokumenteret, så det lever op til forældrenes forventninger, og kan tolkes som
pædagogisk faglighed.
En af forældrene fra børnehaven sætter følgende ord på spørgsmålet om
fordelene ved brugen af billeddokumentation i dagtilbuddet; “Det er altid rart med
billeder. Det er bedre beskrivende end ord. Især når vores barns svar på, hvad de
har lavet i dag er, at det kan de ikke huske. Så kan man spørge ind til
billederne”121.
119
Aabro, Christian (2014): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg: Andersen, Peter Ø:
Dokumentation og læring. Frederikshavn, Dafolo forlag, (del 3), (s.85)
120
Bilag, spørgeskema til pædagoger
121
Bilag, spørgeskema til forældre
38
Som både Højholt122 og Dencik123 beskriver i deres teori, er samarbejdet mellem
barnets sociale arenaer vigtigt, for at det kan navigere mellem hjem og
institution, og på den måde skabe sammenhæng i sit hverdagsliv. I ovenstående
citat beskriver forældrene, hvordan billeddokumentationen kan være med til at
minde barnet om, hvad det har lavet i institutionen. Netop denne situation nævner
Højholt, som værende en udfordring for mange forældre.
“At der er billeddokumentation, gør jo også at man nemmere kan spørge ind til de
forskellige ting, som pædagogerne har arbejdet med”124. Jensen og Jensen siger
at samarbejdet mellem forældre og pædagoger er en forudsætning for, at opnå det
mest optimale udbytte for det enkelte barn125. “Samarbejdet er rigtig godt. Synes
at pædagogerne gør en stor indsats i at informere forældrene, samt bare tage en
snak hvis der er behov for det”126.
Vi beskriver i det historiske rids, at forældrene forventer et højt serviceniveau i
forhold til, at deres børn tilbringer flere og flere timer i daginstitutionen. En
pædagog fra en af case-kommunerne udtaler, at billeder kan være med til at give
forældrene en nødvendig “mæthed” oven på deres adskillelse fra barnet127. Dencik
understreger nødvendigheden af samarbejdet mellem daginstitution og hjem, ved
“at vægte og bestræbe sig på, at skabe et åbent og respektfuldt samarbejde om
barnet mellem dets forældre og daginstitutionspersonale”128. Dencik mener at
dette samarbejde har sin vigtighed, for at støtte barnet i at kunne navigere inden
for de opstillede rammer og normer, det færdes i. Med afsæt i dette får det os til at
122
Højholt, Charlotte & Larsen, Maja Røn & Stanek, Anja (2014): Børnefællesskaber - om de andre
børns betydning. Frederiksberg, Frydenlund (s.98)
123
Dencik, Lars (1999): Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering. I: Dencik, Lars
& Jørgensen, Per Schultz (RED.) Børn og familier i det postmoderne samfund. København, Hans
Reitzels Forlag, (5.del, 1.afsnit)
124
Bilag, spørgeskema til forældre
125
Jensen, Elsebeth & Jensen, Helle (2007): Professionelt forældresamarbejde. Akademisk Forlag,
(kap.3)
126
Bilag, spørgeskema til forældre
127
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view
128
Dencik, Lars (1999): Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering. I: Dencik, Lars
& Jørgensen, Per Schultz (RED.) Børn og familier i det postmoderne samfund. København, Hans
Reitzels Forlag, (5.del, 1.afsnit)
39
stille spørgsmålet, om det kun er forældrene vi dokumenterer til? Spørgsmålet her
vil vi behandle i diskussionen.
Ligesom Dencik beskriver Højholt vigtigheden af forældresamarbejdet. “Forældre
og pædagoger har brug for hinanden”129. Samarbejdet mellem forældre og
pædagoger er med til at skabe mere indsigt i barnets liv. Det er også med til, at
skærpe opmærksomheden omkring barnets handlinger og det gode børnehaveliv.
“I barnets forskellige livssammenhænge har det forskellige livsbetingelser”130. Det
samarbejde der opstår mellem pædagoger og forældre, er også med til at skabe
sammenhæng mellem institution og hjem. Dette er ifølge Dencik med til gøre
barnet “flyvefærdigt”131, og medfører også at barnet bedre kan begå sig i
samfundet, da barnets forudsætninger via den proces og læring der sker i at blive
“flyvefærdig”132, forbedres i forhold til at mestre denne sociale kompetence. Kan
billeddokumentation bruges som pædagogisk redskab til at styrke
forældresamarbejdet? Svaret på dette udfolder vi i fremadrettede pædagogiske
handlemuligheder.
Samarbejdet med forældrene kan f.eks. tage afsæt i kommunikationen i det fælles
tredje. Madsen udfolder denne forståelse af kommunikationen i
“kommunikationstrekanten”, som er en grundmodel for en samtale mellem to
parter, der har en fælles sag, et fælles tredje133. Citatet her fra en pædagog
eksemplificerer hvor vigtig kommunikationen er, i forhold til den bedste måde at
modtage viden om barnets hverdag; “Via samtalen fordi man kan komme rundt om
forskellige emner, når man fortæller om barnets hverdag. Jeg har ikke indtryk af,
129
Højholt, Charlotte & Larsen, Maja Røn & Stanek, Anja (2014): Børnefællesskaber - om de andre
børns betydning. Frederiksberg, Frydenlund (s.98)
130
Ibid (s.98)
Dencik, Lars (1999): Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering. I: Dencik, Lars &
Jørgensen, Per Schultz (RED.) Børn og familier i det postmoderne samfund. København, Hans
Reitzels Forlag, (s.245)
131
132
Ibid (s.245)
133
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8QFjAA&url=http
%3A%2F%2Fwww.emph.dk%2Fmedia%2F31937313%2Fb.madsenkommunikationstrekanten.pdf
&ei=MBt0VfjBEsm3swGql6WYAg&usg=AFQjCNGaWRwU8qmlMVTf8yhQS4kIwoH9WA&sig2=Ed
OUeePFilTkHRzZ3s7t1Q&bvm=bv.95039771,d.bGg (s.154)
40
at vores forældre bruger vores dokumentation, men ellers mener jeg at den bedste
form er, en kombination eller billeder i garderoben”134. Ud fra citatet kan
billeddokumentationen ses som værende med til, at understøtte samtalen i
garderoben. Kommunikation ses her som værende alt afgørende i det godt
forældresamarbejde, men billeder kan være med til vise det, det der skal
kommunikeres ud. F.eks. en dreng der lige er startet i institution, der har svært ved
at tage afsked om morgenen og er ked af det. I løbet af dagen er han glad og
leger. Det formidlede ord fra pædagogen er i dette tilfælde acceptabelt, men et
billede af drengen der leger, kan give mere ro og tryghed til forældrene.
Hannibal har med inspiration i Madsens kommunikationstrekant135 beskrevet,
hvordan der findes en afsender, en modtager og et tredje som er billedet. Hannibal
mener at der skabes et tredje, grundet de signaler et billede udsender og mødet
med lige præcis det individ der ser på billedet. Madsen behandler temaet
kommunikation, hvoraf ovennævnte model er en central del, idet det fælles tredje
skal ses som den samlede kontekst, barnet befinder sig i mellem hjem og
dagtilbud. Hannibal og Madsen forholder sig altså begge til
kommunikationstrekanten og det fælles tredje. Det kan være nærliggende at
anskue, at billeddokumentation i daginstitutioner fungerer som bindeled eller
fællesnævner mellem afsender og modtager, da en visuel udtryksform skaber
grobund for begge parter, til at forholde sig til dette fælles tredje.
Citaterne her er fra tre forældre, som kan se at fordelene ved billeddokumentation
og brugen af den, er med til at styrke kommunikationen mellem barnets sociale
arenaer samt i forældresamarbejdet, og er med til at belyse at
billeddokumentationen kan ses som det fælles tredje.
“Ja, vi kan tale sammen som familie, hvad der er fokus på. Børnene kan vise
billeder af dem selv”136.
134
Bilag, spørgeskemaer til pædagoger
135
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.38)
136
Bilag, spørgeskema til forældre
41
“Det gør jo, at man bedre kan spørge ind til barnets hverdag, hvilke oplevelser de
har haft, og hvad de har arbejdet med”137.
“Er glad for kommunikation. Som sagt kan man som forældre hjælpe børnene med
dagens emner og selv spørge ind til dagen, når børnene “aldrig kan huske det”138.
Citaterne er med til at støtte op om vores mening, at billeddokumentation kan
være med til at styrke forældresamarbejdet, styrke at barnet og forældrene bedre
kan tale om, hvad der sker i barnets hverdag. Ifølge Madsens teori bindes
hjemmet og institutionen sammen via det fælles tredje.
Et svar fra en af lederne lyder, “forældresamarbejde vægtes altid højt i skoleregi,
specielt efter den nye reform. Forældrene har det overordnede ansvar for
børnene, men vi er her til at råde og vejlede. Det er skrevet ind i reformen, at der
skal være mere fokus på samarbejdet, at forældrene skal være mere inddragede.
Vi kan selvfølgelig ikke ´bestemme´, men man kan gøre et godt benarbejde i
arbejdet med dokumentation, så de ved hvad det er der foregår i institutionen”139.
Det er ikke alle pædagoger der finder billeddokumentation brugbart i praksis. Citat
her er fra en pædagog, som siger “Jeg bruger ikke dokumentation, da jeg synes
det er spild af tid og tid væk fra børnene. Forældrene ser ikke den dokumentation,
så hvorfor skal jeg bruge tiden på at dokumentere, når jeg kan bruge denne tid på
børnene”140. Dette citat understreger en problematik ved billeddokumentation i
pædagogisk praksis, da pædagogen her mener at det er spild af tid og forældrene
alligevel ikke ser dokumentationen. Modsat pædagogen, udtrykker en forælder at
hun har glæde af billeddokumentation; “Billeder kommunikerer mere enkelt og
skarpt end en masse ord, som langt de fleste forældre alligevel aldrig vil stille sig
op for at læse i SFO´en, når de henter børn”141. Det nedenstående citat er også fra
en forælder, som til dels giver pædagogen et i at forældre ikke rigtig gør brug af
eller se den billeddokumentation der laves i institutionen. “Jeg må tilstå, at jeg ikke
bemærker så meget visuel dokumentation på væggene. I hvert fald ikke i
137
Ibid
Ibid
139
Interview med ledelsesperson
140 Bilag, spørgeskema til pædagoger
141 Bilag, spørgeskema til forældre
138
42
garderobe-området, hvor jeg nok befinder mig mest i forbindelse med hente- og
afleverings-situationer”142.
Ahrenkiel siger at det ofte er de fagligt upåagtede aktiviteter der bliver overladt til
ufaglærte, mens pædagogerne tager sig af det "faglige", som at dokumentere og
evaluere det der skal være med til, at sikre institutionens profil ud ad til143. Citatet
her fra en leder, understreger at det er pædagogerne som varetager det “faglige”
arbejde med dokumentation og evaluering. “Jeg er af det indtryk, at det mest er
pædagogerne som dokumenterer”144. I rapporten “Dokumentation i dagtilbud”145
bliver det beskrevet at dokumentationsarbejde ikke kun er noget, der bliver
bearbejdet væk fra børnene. Det er noget der sker både med børn, hos børn og
væk fra børnene. Rapporten146 er i dette tilfælde modsigende i forhold til citatet, da
pædagogen bestemt ikke mener det er noget, der udarbejdes sammen med
børnene, men derimod væk fra børnene og spild af tid. Dette kan ses som, at der
skal ændres på synet af billeddokumentation og brugen af den, hvis altså det skal
stemme overens med rapporten.
Over halvdelen af de indsamlede spørgeskemaer fra forældre, peger på etiske
ulemper ved brugen af billeddokumentation, som f.eks. “alle kan jo ikke være
stjerner, og derfor er det ikke alle der kommer med på billederne, og det kan være
svært for ens eget barn, at det ikke bliver vist”147. Andre peger på at en stor
ulempe ved billeddokumentation er, hvis billederne “kompromitterer børn eller
pædagoger”148, men at man samtidig stoler på, “at pædagoger tænker sig om,
hvilke billeder der skal til offentligt skue”149. Hannibal siger, med
142
Ibid
143
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer, Finn & Warring,
Niels (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed. Frederiksberg, Frydenlund (s.135)
144
Interview med ledelsesperson
145
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view (s.14)
146
Ibid (s.14)
147
Bilag, spørgeskema til forældre
148
Ibid
149
Ibid
43
billeddokumentation følger en lang række af etiske overvejelser omkring selve
fotografiet. Etiske overvejelser i forhold til billeddokumentation af børn handler om,
hvilke situationer der er okay at fotografere. De etiske overvejelser omkring
billeddokumentation handler ikke kun om hvad, hvornår og hvorfor billederne
tages. Det handler ifølge Hannibal150 også om hvordan den færdige
billeddokumentation anvendes, om billederne skal hænges op i fælleslokaler,
lægges på hjemmesiden eller kun bruges til faglig refleksion.
Hannibal mener at lederen i den enkelte daginstitution er forpligtet til at holde
personalet ajour med, hvilke regler der præcis gælder inden for kommunalt og
forvaltningsmæssigt niveau151. Ifølge Barthes er der nogle overordnede ting man
skal have for øje, når man bruger billeder i pædagogisk praksis. Hvilken diskurs
har betydning for afsenderens fortolkning af virkeligheden i billedet, som får
modtagerens fortolkning af virkeligheden frem i billedet? Og hvilke institutionelle
rammer og betingelser sætter grænser for afsenderens udtryksmuligheder, etiske
hensyn og politiske hensyn152.
Delkonklusion
Vi har analyseret på, hvordan pædagoger gør brug af billeddokumentation i
praksis, samt hvilke fordele og ulemper der er ved denne dokumentationsform. Vi
er nået frem til følgende: Billeddokumentation er den mest brugte
dokumentationsform i praksis. En fordel ved brugen er, at det er et godt redskab til
at formidle et glimt af en hverdagssituation. Et billede kan visuelt "beskrive" en
stemning, som kan være svær at beskrive med ord. En af ulemperne er dog, at et
billede kan manipulere med virkeligheden, da det kan vise noget andet, end det
der er foregået.
150
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.67)
151
Ibid (s.66)
152
Hannibal, Mette (2012): Billedkommunikation - med det fotografiske billede som eksempel. I:
Sørensen, Mogens; Dansk kultur og kommunikation - Et pædagogisk perspektiv. 3.udg., 3.oplag.
Akademisk Forlag, (s.104)
44
Yderligere kan vi konkludere, at pædagogen bør følge med den teknologiske
udvikling, i forhold til forståelsen af billeder og videreformidlingen af disse i
pædagogisk praksis. Desuden er det en ulempe, at man i praksis kan være uenige
om hvad man dokumenterer, hvem der dokumenteres til og tiden der bruges på
det.
Her ses en tendens til, at der udarbejdes dokumentation af særlige aktiviteter, for
at opfylde forældrenes forventninger. Via dette opleves en følelse af faglig
anerkendelse, og dermed kan pædagogerne være med til at fastholde, hvad der er
dokumenterbart og hvem der dokumenterer.
Endnu en fordel ved billeddokumentation er, at det kan skabe forbindelse mellem
hjem og institution, fordi forældrene på denne baggrund får lejlighed til, at tale med
deres børn om dagens aktiviteter, hvis barnet ikke kan huske disse.
Diskussion(alle)
Fordele og ulemper ved brugen af billeddokumentation
I afsnittet vil vi ud fra opgavens tre tematikker billeddokumentation,
forældresamarbejde og kommunikation diskutere empiri, teori samt pointer fra
analysen. Vi vil i diskussionen komme ind på fordele og ulemper ved brugen af
billeddokumentation i praksis.
I analysen stiller vi spørgsmålet om billeddokumentation er den bedste
dokumentationsform, og om der både er fordele og ulemper ved den. Ifølge
Rasmussen er der den ulempe ved billeddokumentation, at en situation kan
opstilles og fremstå som værende glansbilled-agtig. Det vil med andre ord sige, at
billeddokumentation kan ses som en manipulation af virkeligheden. Citatet her kan
påpege den manipulation der kan ske af virkeligheden; ”Det kan være
tidskrævende at lave. Det er øjebliksbilleder og et billede fortæller ikke om en hel
45
dag eller sammenhænge. Hvis lille Peter ser lidt trist ud på et billede, kan det
efterlade forældrene med et forkert indtryk af hans dag. Billeder kan mistolkes”153.
Ud fra både citatet og Rasmussen kan det altså tolkes, at billeddokumentation har
den ulempe at den kan fremstå misvisende, og derved vække en bekymring hos
forældrene omkring deres barns hverdag.
Hannibal ser modsat Rasmussen billeddokumentation som værende en fordel, da
vi har muligheden for at tage et øjebliksbillede af virkeligheden. Et øjebliksbillede
er en fordel, da vi altid kan vende tilbage til dette givne øjeblik. Billedet kan ifølge
Hannibal bruges som et redskab i pædagogisk praksis, både med henblik på
barnet, forældresamarbejdet og udvikling af praksis. I forhold til
forældresamarbejdet kan billedet være med til at understøtte kommunikationen,
ved visuelt at støtte op om samtalen. Til udvikling af praksis kan øjebliksbilledet
ses som værende en mulighed for, at vende tilbage til en given situation og
dermed bruges som et redskab, til refleksion og evaluering i personalegruppen.
Som vi skriver i analysen er billeddokumentation den mest brugte
dokumentationsform, da den er let tilgængelig og vi hurtigt kan tage et billede og
sætte op, så forældrene kan se hvad der er sket i barnets hverdag. Ifølge
Rasmussen er det her pædagogerne siger “Smil” - og så er der taget et billede. En
af pædagogerne deler dog ikke Rasmussens vinkel. ”I min praksis oplever jeg, at
vi reflekterer over de billeder vi tager og bruger til billeddokumentation. Vi har en
del fokus på at vise virkeligheden af børnenes hverdag”154. Eksemplet belyser
forskellen på når den beskrivende og reflekterende dokumentationsform står
overfor hinanden. Den beskrivende dokumentation kan tolkes som værende
mindre betydningsfuld, og fremstå som en let løsning på kravet om dokumentation
i forhold til den reflekterende dokumentation, som er med til at opsætte rammer for
mål, middel og metode.
Ifølge Giddens m.fl. er en af konsekvenserne i det senmoderne samfund, at der
opleves en tendens til at forældrene tjekker institutionerne ud efter nogle
153
Bilag, spørgeskema til pædagoger
154
Bilag, spørgeskema til pædagoger
46
individuelle retningslinjer. Daginstitutioner er i højere grad blevet et serviceorgan, i
takt med at samfundet har udviklet sig. Der skal sælges en vare og pædagogerne
har til opgave at være med til, at få “kunder i butikken”. Udover at yde en generel
høj service, skal vi også dokumentere at denne service sker i hverdagen. Til dette
bliver dokumentation og især billeddokumentation brugt som metode. Citatet her
fra en leder giver indblik i, hvem vi dokumenterer til i praksis; “Jeg vil sige, at vi
dokumenterer til både forældre og forvaltning, men det er mest forældrene, da det
er den skriftlige del vi sender til forvaltningen”155. Dette udsagn er et eksempel på
en bekræftelse af ovenstående, i at billeddokumentation er henvendt til
forældrene. Ifølge rapporten er der en mulig faldgrube, “ved at forældrene står
stærkt i bevidstheden som målgruppe for dokumentation, hvis ønsket om at
formidle til forældrene kommer til at styre de aktiviteter man sætter i gang med
børnene, eller hvis produktorientering ud fra de voksnes standarder, kommer til at
styre en proces der skulle drives af børnenes perspektiv”156.
Ud fra rapporten og Giddens m.fl. kan det altså ses som værende en ulempe, når
billeddokumentationen bliver et redskab til forældre tilfredsstillelse, og ikke som
redskab til udvikling af praksis med barnets udvikling og trivsel i mente.
Er billeddokumentation kun et redskab til at få kunder i butikken, eller kan det også
give tryghed? I det historiske rids beskriver vi ud fra Giddens m.fl. hvordan børn
tilbringer flere og flere timer i daginstitutionen. Her kan billeddokumentation til
forældrene ses som en fordel, fordi forældrene og deres børn er adskilte i mange
timer. En pædagog bruger udtrykket, at man som pædagog er ”vidne til barnets
liv”157. At man formidler en del af barnets liv, som forældrene ikke har mulighed for
at deltage i, videre til dem. Det kan være med en billedreportage, der afspejler
hvilke aktiviteter der har været i gang, eller med et sjovt citat fra barnet.
Det følgende citat er meget sigende i forhold til ovenstående, at
billeddokumentation kan være udformet så det kun er henvendt til
forældregruppen; “Når billederne kommer til at fylde for meget. Eksempelvis
155
Interview med ledelsesperson
156
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view
157
Bilag, spørgeskema til pædagoger
47
oplevede vi sidste år fra feriekoloni, at der konstant blev sendt billeder fra kolonien
på Facebook. Jeg oplevede at billederne og Facebook kom til at fylde for meget.
Nogle forældre skrev indirekte, om de kunne se billeder af deres børn. Andre af os
fik dårlig samvittighed, da vi så hvor store gaver andre forældre sendte til deres
børn. Billederne gjorde også, at vi forældre vidste alt hvad børnene havde
foretaget sig og måske ikke var lige så opmærksomme på, hvad vores barn havde
at fortælle”158. Tilfældet her er en af de konsekvenser der kan være ved at
billeddokumentation, trods de bedste intentioner, kun er henvendt til forældrene.
Ud fra det pædagogen beskriver, kan det tolkes at der kan være en ulempe ved en
primært forældre-rettet dokumentation. Forældrene fik så mange billeder og
oplevede derfor, at blive mindre optagede af hvad barnet selv havde at fortælle.
Begge rapporterne viser at det er lederen der har hovedansvaret for, hvordan man
gør brug af billeddokumentation i praksis159. Den beskrivende forældre-rettede
dokumentation har en tendens til at erobre betydningen af dokumentation,
medmindre man som leder, eksplicit definerer formål og målgruppe for en
dokumentations-aktivitet som noget andet, og organiserer dokumentationsarbejdet
efter det. Citaterne fra lederne er med til at støtte op om, at det er et leder-ansvar.
Den ene leder påpeger samtidig at det pædagogiske personale har et medansvar.
“Jeg har det overordnede ansvar for dokumentationen og for at sætte rammerne
omkring den. Men pædagogerne har selvfølgelig et medansvar for hvordan det
udføres”160.
Lederen af den anden institution beskriver således, at “selvom
billeddokumentation ikke er noget vi decideret går og snakker om, har jeg som
ledelsesperson et overordnet ansvar, fordi det er noget vi har en aftale om, skal
være implementeret i vores praksis. Det ligger som en del af vores
institutionskultur, at vi har givet håndslag på at varetage opgaverne”161.
158
Bilag, spørgeskemaer til forældre
159
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view &
https://www.eva.dk/eva/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-af-arbejdet-med-paedagogiskelaereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.-daginstitutionernes-arbejde-medpaedagogiske-laereplaner
160
Interview med ledelsesperson
161
Ibid
48
Dagtilbudsloven §9, stk. 2162 siger hvem der har ansvaret for dokumentation og
evaluering. Dette understøtter både Hannibal og det ene leder-svar. Hannibal
foreslår at institutionen implementerer en dokumentations-politik formuleret af
institutionen163. På baggrund af ovenstående leder-svar og den givne lovgivning
kan det diskuteres om dokumentation i forhold til lovgivningen udføres i praksis.
Svaret fra en pædagog mener vi kan ses som værende med til, at understrege en
mangel på viden om lovkravet, samt et fravær af ledelsesmæssig ansvar; ”Jeg kan
huske da læreplaner og krav om dokumentation blev indført, at jeg tænkte: Jeg er
blevet mere bevidst om det, men her år efter kan jeg ikke huske, hvad der egentlig
står i loven. Og jeg kan heller ikke mindes, at jeg har følt mig presset over at skulle
leve op til lovkrav. Har mere dokumenteret i forhold til, hvad jeg synes der
pædagogisk gav mening omkring børn og forældre”164.
I praksis skal der reflekteres over eksempelvis de førnævnte “glansbilleder”, samt
de etiske overvejelser man som pædagog skal have fokus på i forhold til brugen af
billeddokumentation, både som et redskab til at styrke forældresamarbejdet og til
udvikling af praksis. Hvad kan vi tillade os at fotografere, skal vi fotografere alt og
alle situationer fordi det er muligt, hvornår udstiller vi børn og kollegaer i stedet for
at dokumentere? Hannibal mener at lederen i den enkelte daginstitution, er
forpligtet til at holde personalet ajour med, hvilke regler der præcis er gældende
inden for kommunalt og forvaltningsmæssigt regi165. De etiske overvejelser
omkring billeddokumentation handler ikke kun om hvad, hvornår og hvorfor
billederne tages. Det handler ifølge Hannibal også om hvordan den færdige
billeddokumentation anvendes, om billederne skal hænges op i fælleslokaler,
lægges på hjemmesiden eller kun bruges internt til faglig refleksion166.
162
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340
163
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.39)
164
Bilag, spørgeskema til pædagoger
165
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.66)
166
Ibid (s.67)
49
Kan kravene om læreplaner i forhold til dokumentation være med til, at gøre den
upåagtede faglighed mindre værd og mindre dokumenterbar? Svaret fra
pædagogen kan være med til at besvare spørgsmålet, da hun flere gange nævner
at det er specielle ture og aktiviteter der bliver dokumenteret. Her bliver
dokumentationen også udarbejdet med henblik på at tilfredsstille forældrene; “Vi
dokumenterer meget via fotos. Både hverdagen og specielle aktiviteter. Vi printer
ofte billederne ud, så forældrene kan se dem og ellers laver vi diasshow som vises
på computeren, dette gøres specielt efter ture eller andre planlagte aktiviteter. Vi
har en tavle som vi prøver at skrive på, så forældrene har en fornemmelse af hvad
vi har lavet i løbet af dagen. Ydermere taler vi med vores forældre ved afhentning,
og fortæller små anekdoter fra deres børns hverdag”167. Her kan det diskuteres,
om det ikke er alt der sker i hverdagen der er dokumenterbart, som i en spiseeller afleveringssituation.
Derudover kan citatet også vække en undren omkring pædagogens rolle i
fastholdelsen af den upåagtede faglighed, som mindre dokumenterbar. Her
understøtter Ahrenkiel hvad der er dokumenterbart, samt hvad den upåagtede
faglighed er. Ahrenkiel siger at den upåagtede faglighed er de typiske omsorgs- og
rutineopgaver168. Det er de samme opgaver, som forældrene varetager i hjemmet.
Rutinemæssige opgaver samt omsorgsopgaver opfattes ikke som pædagogisk
målbare, og derfor vægtes de ikke som dokumenterbare.
“Det kan være svært at vise fagligheden i billeder. Alle synes det er dejligt at se et
billede af børn i leg, men det fortæller ikke hvorfor det er vigtigt børn leger”169.
Pædagogen beskriver her, at fagligheden kan være svær at vise via billeder. Vi
finder det interessant at pædagogen selv er med til at italesætte hvad pædagogisk
faglighed kan være, men i dette tilfælde er der mangel på at dokumentere
fagligheden, da pædagogen nævner den beskrivende dokumentationsform og ikke
den reflekterende dokumentationsform.
167
Bilag, spørgeskema til pædagoger
168
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer, Finn & Warring,
Niels (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde – med daginstitutioner som
eksempel: Tidsskrift for arbejdsliv, 13.årg., nr.1 (s.130)
169
Bilag, spørgeskema til pædagoger
50
Vi kan diskutere, om et billede siger mere end ord. Barthes mener at når
modtageren ser på et billede, tolkes det med følelser. Dette vil med andre ord
sige, at det er individuelt hvad man oplever ved et givent billede. Derfor kan man
ifølge Barthes ikke generalisere, om modtageren oplever at et billede siger mere
end ord.
Delkonklusion
Med afsæt i vores diskussion omkring fordele og ulemper ved
billeddokumentation, konkluderer vi at den beskrivende dokumentationsform har
en tendens til at blive brugt mest, hvilket ses som en ulempe, i og med den
reflekterende dokumentationsform bør bruges mere.
Billeddokumentation kan ud fra en menneskelig vinkel ses som en fordel, da
forældrene kan opnå en følelse af tryghed, ved at have mulighed for at følge med i
deres barns hverdag, på trods af mange timers adskillelse. Ved at have denne
tryghed styrkes forældresamarbejdet.
Fremadrettede pædagogiske handlemuligheder
På baggrund af vores undersøgelser om fordele og ulemper ved
billeddokumentation, finder vi det interessant i dette afsnit, at diskutere hvordan
pædagoger bør arbejde med billeddokumentation i praksis.
I følgende afsnit synes vi det er interessant at diskutere, hvordan
billeddokumentation kan bruges som fremadrettede pædagogiske muligheder i
forhold til opgavens øvrige to tematikker, samt udvikling af pædagogisk praksis.
Ifølge Hannibal bør billeddokumentation bruges som et internt redskab, til at
udvikle praksis og samtidigt opnå en fælles faglig forståelse.
Hannibal mener at en personalegruppe via et billede, kan arbejde med egne
forståelser af værdier og pædagogiske begreber. Hun beskriver et eksempel, hvor
pædagogerne i samme institution skal billedliggøre begrebet anerkendelse eller
51
nærhed eller f.eks. den gode leg. Disse billeder ville ifølge Hannibal blive
forskellige, da alle ser og opfatter forskelligt; “Pointen er, at man via billedernes
udtryk og kommunikation har mulighed for at åbne for nye forståelser af
pædagogiske begreber og praksisser, som ellers kun beskrives diskursivt”170.
Billeddokumentation kan altså ses som et redskab til, at opnå fælles faglig
forståelse af pædagogisk praksis i personalegruppen. Det kan tolkes ud fra vores
empiri, at der er forskel på hvad man bør, og hvad man gør. Altså kan det ses
som, at der i praksis er mangel på det Hannibal siger omkring udvikling af praksis.
Med inspiration fra kommunikationstrekanten af Madsen har vi med
billeddokumentation i fokus udformet vores egen kommunikationstrekant. I
Madsens kommunikationstrekant er pædagogen afsender, forældrene modtager
og barnet det fælles tredje. I vores model har vi pædagogen som afsender og
forældrene som modtager, og det fælles tredje er selve billeddokumentationen. I
midten af vores model har vi barnet, da det er udgangspunktet for
billeddokumentation/det fælles tredje. Det skal altså forstås som, at
billeddokumentationen skaber det fælles tredje og derigennem kommunikationen
mellem pædagog og forældre. Billeddokumentationen er i altså i vores model
udarbejdet, med et fokus på at støtte barnets udvikling og trivsel. Modellen ser vi
som værende med til at udvikle pædagogisk praksis, til at styrke
forældresamarbejdet og støtte pædagogerne i at bruge mere af den reflekterende
dokumentation. Et billede kan andet end ord, og kan derfor ses som værende et
godt redskab, til at understøtte pointer i den fysiske kommunikation i forhold til
forældrene. Forældrene får udover en samtale med pædagogen, også et visuelt
indblik i barnets hverdag med billeddokumentationen.
170
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.49)
52
Nedenstående citat fra en pædagog underbygger den videreudviklede
kommunikationstrekant, som inddrager alle tre elementer med barnet som
omdrejningspunkt i midten. Modellen kan desuden ses som et redskab i forhold til
internt brug, via pædagoger som afsender og modtager, og det fælles tredje som
værende billeddokumentationen. Pædagogerne kan reflektere over billedet, og via
denne refleksion opnå en fælles faglig forståelse af f.eks. barnet eller situationen,
og dermed styrke kommunikation samt en udvikling af praksis.
“Jeg ser i virkeligheden os selv som det bedste redskab i forhold til
forældresamarbejdet. Det er vigtigt med den daglige kontakt, og vigtigt at vi kan
fortælle gode historier om deres børn ved afhentning eller aflevering. Og også
vigtigt at forældrene fortæller historier fra deres hverdagsliv med ungerne. Billeder
er en rigtig god indgangsvinkel til forældrene, også for børnene. Det giver dem
mulighed for at fortælle om deres oplevelser, hvor billederne kan understøtte
deres fortællinger”171.
171
Bilag, spørgeskema til pædagoger
53
Det er vigtigt for os at understrege, at vi ikke ser billeddokumentation som en
erstatning for den fysiske kommunikation. Derimod ser vi det som et pædagogisk
redskab, til at styrke den fysiske kommunikation både i forhold til
forældresamarbejdet samt udvikling af praksis. Et ledelses svar understøtter dette
synspunkt idet hun siger at, “fysisk kommunikation kan ikke erstattes af noget,
men billeddokumentation er vigtig i forhold til at synliggøre vores egen indsats.
Men det er os som ledelse der sidder med ansvaret for, at dialog og samarbejde
fungerer”172.
Hannibal foreslår, at institutionen implementerer en dokumentations-politik
formuleret af institutionen, diskuteret i forældrebestyrelsen og fremlagt på et
forældremøde, for at tydeliggøre formålet med billeddokumentation for
modtageren173.Her er det vigtigt, at man har en faglig reflekteret diskussion i
personalegruppen om billeddokumentation generelt, samt om måden man bruger
den i praksis. I denne diskussion er det væsentligt at huske, at have den
teknologiske udvikling for øje, så billeddokumentation ikke kun bruges i det
visuelle rum, men også bruges i det digitale univers.
Vi ser dokumentations-politikken som værende en fremadrettet handlemulighed,
både i forhold til udvikling af praksis, og med henblik på hvordan
billeddokumentation kan bruges som et pædagogisk redskab. Denne politik kan
være en mulighed for at tilrettelægge billeddokumentationen, med det formål at
styrke forældresamarbejdet samt udvikle praksis.
I forlængelse af implementeringen af en dokumentations-politik, er det relevant at
diskutere hvad der skal dokumenteres. Pædagogerne er med denne politik selv
med til at definere, hvad der er fagligt dokumenterbart og hvad der ikke er. Her
mener vi det er vigtigt, at pædagoger har fokus på den upåagtede faglighed, da
der ligger mange læringsaspekter og udviklingsaspekter i disse såkaldte
172
173
Interview med ledelsesperson
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis. Frederikshavn.
Dafolo Forlag (s.39)
54
omsorgs- og rutinemæssige opgaver i praksis. Derfor et lille opråb til det
pædagogiske felt om, at der skal genskabes et fokus på dokumentation og hvad
der dokumenteres.
Delkonklusion
Vi har i anden del af diskussionen undersøgt, hvordan der bør arbejdes med
billeddokumentation i praksis. Altså fremadrettede pædagogiske
handlemuligheder. Vi er på baggrund af dette nået frem til følgende: At
billeddokumentation bør bruges som redskab, til at udvikle pædagogisk praksis
ved implementering af en dokumentationspolitik. Denne for at opnå en fælles
faglig forståelse og gennemsigtighed omkring lovgivning, og for at skabe et fokus
på den upåagtede faglighed.
Derudover konkluderer vi, at vores videreudvikling af kommunikationstrekanten
kan bruges som udviklingsredskab i pædagogisk praksis, til at styrke
kommunikationen men ikke erstatte den fysiske kommunikation.
Konklusion(alle)
Vi har gennem opgaven søgt at svare på vores problemformulering; “Hvordan
arbejder pædagogisk personale med billeddokumentation i dagtilbud, og hvilke
problematikker og udfordringer medfører dette?” og “Hvordan kan
billeddokumentation bruges som et pædagogisk redskab, til at styrke
forældresamarbejdet og udvikling af pædagogisk praksis?” Vi er på denne
baggrund nået frem til følgende.
Som vi beskriver i de metodiske overvejelser, er vores fremgangsmåde således at
vi har valgt at besvare første del af problemformuleringen i analysen og anden del
i diskussionen.
I analysen kommer vi ind på, hvordan man gør brug af billeddokumentation i
pædagogisk praksis. På baggrund af anvendt teori og empiri, kan vi konkludere at
55
billeddokumentation er den mest brugte dokumentationsform. Der er dog mange
forskellige måder at bruge dette redskab på. Det er i den forbindelse blevet tydeligt
for os, at der både er fordele og ulemper ved billeddokumentation. Hermed synes
vi det er vigtigt, at vi reflekterer over hvordan vi arbejder med dette redskab, så det
bedst muligt støtter op om og styrker forældresamarbejdet, samt i udviklingen af
pædagogisk praksis.
Vi konkluderer at der er en central pointe i forhold til billeddokumentationen.
Nemlig at pædagoger har en tendens til, at bruge billeddokumentation som et
beskrivende redskab til særlige aktiviteter som ture, pædagogisk planlagte forløb
m.m., primært til at tilfredsstille forældrene.
Desuden konkluderer vi, at den reflekterende dokumentationsform ikke er den der
lægges størst vægt på, idet pædagogerne ikke har øje for læring og udvikling. Vi
oplever dette som et mindre vigtigt aspekt for mange forældre, da der typisk er
masser af positiv respons på beskrivende dokumentation som formidling, fordi
forældrene ser deres eget barn i samspil med andre børn, i aktiviteter der er
alsidige fra hverdagen.
Som pædagog med respekt for egen profession, bør man ikke lægge vægten på
denne form, ud fra nævnte baggrund, da vi både har en upåagtet faglighed og
nogle pædagogiske læreplaner og dermed nogle specifikke retningslinjer, at
dokumentere praksis ud fra. Så ud fra dette, er vi kommet frem til at
billeddokumentation ikke kun skal være forældre-rettet, men bør have en bred vifte
af modtagere. Disse er børnene, kollegerne, forældrene, ledelsen og
forvaltningen. Vi mener at vi skal have fokus på denne brede vifte af modtagere,
så vi både møder mere anerkendelse og gør mere brug af den reflekterende
dokumentationsform.
Ydermere har vi diskuteret om billeddokumentation er den bedste
dokumentationsform, herunder fordele og ulemper. Vi konkluderer at
billeddokumentation er et godt redskab, og det kan bruges til at styrke
forældresamarbejdet og udvikle pædagogisk praksis, fordi at den er med til at
støtte op om den fysiske kommunikation. Vi mener at det fremstår tydeligt i vores
56
videreudviklede kommunikationstrekant, hvor pædagogen er afsender, forældrene
er modtager og billeddokumentationen det fælles tredje.
Vi har gennem opgaven belyst konsekvenserne af kravene om dokumentation,
dette har medført en fokus på den upåagtede faglighed og vores opmærksomhed
er blevet skærpet, i forhold til hvor vigtig det er at reflektere og dokumentere den
læring og udvikling, der er i den upåagtet faglighed. Derfor konkluderer vi, at vi i
det pædagogiske felt skal genoprette fokus på billeddokumentation og hvad vi
dokumenterer i pædagogisk praksis.
Disse ulemper leder os videre til, at vi finder det vigtigt at man i institutionerne
implementerer en dokumentations-politik. Her skal personalegruppen have en
fagligt reflekterende diskussion omkring brugen af billeddokumentation. Sådan en
politik skal indeholde lovkravene der omhandler dokumentation, hvilke
dokumentationsformer der skal bruges, formålet med dokumentationen, nogle
etiske overvejelser, et fokus på målgruppen og den upåagtede faglighed. Alt
sammen for at højne fagligheden.
Gennem opgaven er det blevet klart for os, at der skal være en mulighed for at
bruge både den beskrivende og den reflekterende dokumentationsform. Den
reflekterende form bør være den mest brugte form, da pædagoger via refleksionen
kan leve op til nogle af de krav, der ligger i formålet med brugen af
billeddokumentation.
Er det en gammel kliché, at et billede siger mere end ord, eller formår det at sige
noget andet end bare ord? Ja, vi mener at et billede siger mere end ord, fordi alle
kan forstå et billede, både børn uden sprog og på tværs af nationaliteter. Dog kan
man ikke generalisere tolkningen af et billede, da billeder kommunikerer til
individets følelser, da alle individer påvirkes forskelligt.
57
Litteraturliste
Bøger
Kaspersen, Bo Lars (2013): Anthony Giddens. I: Andersen, Heine & Kaspersen,
Bo Lars (RED.): Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels Forlag, (kap
22.)
Plum, Maja (2014): Den pædagogiske faglighed i dokumentationens tidsalder Læreplaner, dokumentation og styring på daginstitutionsområdet. Frederikshavn,
Dafolo forlag
Aabro, Christian (2014): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg: Andersen,
Peter Ø: Dokumentation og læring. Frederikshavn, Dafolo forlag, (del 3)
Jensen, Noona Elisabeth (2010): Metodebogen. 1.udg.,1.oplag. Hans Reitzels
Forlag
Kvale, Steinar (1997): Interview – En introduktion til det kvalitative
forskningsinterview. København, 4.oplag, Hans Reitzels Forlag, (kap.5)
Madsen, Benedicte (2002): Kommunikationstrekanten, I Løw og Sveigaard:
Psykologiske grundtemaer, Forlaget Kvan
Hannibal, Mette (2012): Billedkommunikation - med det fotografiske billede som
eksempel. I: Sørensen, Mogens; Dansk kultur og kommunikation - Et pædagogisk
perspektiv. 3.udg., 3.oplag. Akademisk Forlag, (kap.4)
Hannibal, Mette (2009): Fotografi som dokumentation - i pædagogisk praksis.
Frederikshavn. Dafolo Forlag
58
Rasmussen, Kim (2013): Foto og dokumentation - i pædagogisk arbejde. I: Mark,
Kirsten (RED.) Pædagogernes arbejde med sprog og billeder. 1.udg.,1.oplag,
Akademisk Forlag, (kap.8)
Dencik, Lars (1999): Fremtidens børn – om postmodernisering og socialisering. I:
Dencik, Lars & Jørgensen, Per Schultz (RED.) Børn og familier i det postmoderne
samfund. København, Hans Reitzels Forlag, (s.19-45)
Højholt, Charlotte & Larsen, Maja Røn & Stanek, Anja (2014): Børnefællesskaber om de andre børns betydning. Frederiksberg, Frydenlund (kap.6)
Willer, Jens (2008): Pædagogisk udviklingsarbejde og dokumentation. I: Høyer,
Bodil & Hamre, Bjørn (RED.): Pædagoguddannelsen på tværs - Dannelse i en
verden af foranderlighed. Frydenlund, (del 1)
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer,
Finn & Warring, Niels (2012): Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed.
Frederiksberg, Frydenlund
Jensen, Elsebeth & Jensen, Helle (2007): Professionelt forældresamarbejde.
Akademisk Forlag
Tidsskrifter & magasiner
Ahrenkiel, Annegrethe & Steen Nielsen, Birger & Schmidt, Camilla & Sommer,
Finn & Warring, Niels (2011): Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde
– med daginstitutioner som eksempel: Tidsskrift for arbejdsliv, 13.årg., nr.1
Links
Dagtilbudsloven (7/4 kl.19.00)
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340
Dagtilbudsloven (Forslag til lov om læreplaner) (1/4 kl.12.15)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90313
59
Læreplanstemaer (20/3 kl.14.30)
http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_
paedagogiske_laereplaner?opendocument
Implementering af lovkrav (20/3 kl.15.00)
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90313
Læreplaner i praksis (20/3 kl.15.30)
https://www.eva.dk/eva/projekter/2011/evaluering-af-betydningen-af-arbejdet-medpaedagogiske-laereplaner-i-dagtilbud/projekprodukt/laereplaner-i-praksis.daginstitutionernes-arbejde-med-paedagogiske-laereplaner
Det senmoderne samfund (5/5 kl.13.45)
http://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=617
Dokumentation i dagtilbud (16/3 kl.11.00)
https://www.eva.dk/udgivelser/2007/Dokumentation-i-dagtilbud.pdf/view
SMTTE-model (10/5 kl.16.00)
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-ogevaluering/Evaluering/Vaerktoejer/SMTTE
Sommerfuglemodel (12/5 kl.16.00)
http://paedagogik.systime.dk/index.php?id=423
Kommunikationstrekanten (18/5 kl.20.30)
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CB8Q
FjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.emph.dk%2Fmedia%2F31937313%2Fb.madsen
kommunikationstrekanten.pdf&ei=MBt0VfjBEsm3swGql6WYAg&usg=AFQjCNGa
WRwU8qmlMVTf8yhQS4kIwoH9WA&sig2=EdOUeePFilTkHRzZ3s7t1Q&bvm=bv.
95039771,d.bGg
60
Bilag
Spørgeskema til forældre
vedr. billeddokumentation og forældresamarbejde
Vi er tre studerende fra UCC Sydhavn, der er ved at skrive afsluttende bachelor,
og vi er nysgerrige på at undersøge, hvad I tænker om institutionens
billeddokumentation og forældresamarbejde.
1: Hvilke tanker sættes i gang hos jer, ud fra billeder og øvrige former for
dokumentation, som I dagligt ser på væggene rundt om i jeres barns institution?
2: Giver dokumentationen jer noget som I kan tage med hjem som forældre, og
hvordan oplever I den bliver udarbejdet i jeres barns hverdag?
3: Hvilke fordele ser I ved brugen af billeder, og kan det være en medvirkende
årsag til, at opnå viden fra institutionens pædagoger?
4: Hvilke ulemper ser I ved brugen af billeder?
5: Hvordan vil I helst modtage viden om jeres barns hverdag og hvorfor?
6: Hvordan er jeres samarbejde som forældre med dagtilbuddet? Her tænkes
f.eks. på muligheden for at have en daglig kommunikation med pædagogerne,
samt om I anser denne kontakt som værende tilstrækkelig i et dagligt pædagogisk
arbejde.
7: Hvilke muligheder og udfordringer ser I ved forældreintra, f.eks. i forhold til
billeddokumentation og samarbejdet med pædagogerne?
8: Hvordan oplever I samarbejdet med dagtilbuddet via Intra? Savner I noget ved
den nuværende kommunikationsform, og hvad er godt ved denne, i forhold til
måden vi tidligere har gjort det på (før vi fik Intra)?
9: Hvordan kan den generelle kommunikation mellem dagtilbud og hjemmet
forbedres, til styrkelse af forældresamarbejdet?
61
Spørgeskema til pædagoger vedr. billeddokumentation og
forældresamarbejde
Vi er tre studerende fra UCC Sydhavn, der er ved at skrive afsluttende bachelor,
og vi er nysgerrige på at undersøge, hvad du tænker om institutionens
billeddokumentation og forældresamarbejde.
1: Hvordan bruger du billeder, foto og anden dokumentation i din daglige praksis?
2: Hvordan arbejder du med denne dokumentation, og hvordan foregår selve dette
arbejde?
3: Hvilke fordele ser du ved brugen af billeddokumentation i din institution?
4: Hvilke ulemper ser du ved brugen af dette?
5: Hvilke redskaber ser du som dem, der virker bedst i forhold til
forældresamarbejdet? Hvorfor?
6: Hvordan er forældresamarbejdet i din praksis? Her tænkes om du har en daglig
kontakt med forældrene, og om denne kontakt kan anses som værende
tilstrækkelig, i et pædagogisk arbejde med børnefamilier.
7: Hvilke muligheder og udfordringer ser du ved forældreintra, i forhold til
dokumentation/billeddokumentation og forældresamarbejde?
8: Hvordan kan forældresamarbejdet i dagligdagen styrkes, med afsæt i en
hverdag der i forvejen indeholder andre kerneopgaver?
9: Hvordan oplever du forældresamarbejdet gennem Intra? Savner du noget ved
den nuværende kommunikationsform, og hvad er godt ved denne, i forhold til
tidligere lavpraktiske dialogformer?
10: Hvordan arbejder du med dokumentation, når der skal tages afsæt i
lovkravene der handler om læreplanerne?
62
Spørgsmål til interview med ledelsesperson på baggrund af
problemformulering
Spørgsmål 1-6: Tema, billeddokumentation i dagtilbuddet
1:
Hvordan arbejdes der med billeddokumentation, i din institution som du ser
det?
Tillægsspørgsmål: Er det en opgave der deles mellem professionerne, og hvad
kan pædagogerne særligt byde ind med i dette arbejde?
2:
Har billeddokumentation et stort fokus, og hvis ja - hvorfor bør det have det?
3:
Har du erfaring fra tidligere arbejdsforhold, eller oplever du man har andre
tilgange til arbejdet i andre dagtilbud?
Tillægsspørgsmål: Er det en nærliggende tanke, at “låne” gode ideer fra andre
institutioner, eller hersker der en kultur hvor der i fællesskab er besluttet nogle
retningslinjer for, “at sådan gør vi her”?
4:
Vægtes dokumentation i samme omfang som det altid har gjort, og hvorfor
mener du, at udviklingen inden for denne form for dokumentation, er hvor
den er i dag?
5:
Den digitale indflydelse på det daglige arbejde, berører efterhånden alle
former for tilgange til den pædagogiske profession. Oplever du der er
udfordringer i forhold til dette, set fra et pædagogisk synspunkt?
Tillægsspørgsmål: Hvad tænker du om, hvordan forældrene ser lige netop på
dette aspekt - at det måske kan opleves som en udfordring?
6:
Hvordan arbejdes der med dokumentation, når der skal tages afsæt i
lovkravene der handler om læreplanerne?
Spørgsmål 7-9: Tema, forældresamarbejde og kommunikation i dagtilbuddet
7:
Hvordan vil du beskrive institutionens fokus på forældresamarbejdet?
63
Tillægsspørgsmål: Med antagelse i en sparring, både tværprofessionelt, med
ledelsesteam og i forældrerådet etc., kan man så komme med en antagelse, der
handler om at dette samarbejde vægtes højt, samtidig med at det måske altid kan
blive bedre?
8:
Ud fra hvilke tilgange og med hvilke redskaber, ser du et optimalt
forældresamarbejde? Altså hvilke faktorer bør være i spil, for at kunne nå
dertil?
Tillægsspørgsmål: Hvordan opleves forældresamarbejdet i din praksis, hvis du
også medtænker pædagogernes opfattelse af det?
9:
Kan en kvalitativ billeddokumentation i dagtilbuddet anses som en så stærk
pædagogisk proces, at det i virkeligheden er det stærkeste tiltag i forhold til
styrkelse af et forældresamarbejde?
Tillægsspørgsmål: Hvilke andre af pædagogens kerneopgaver, kan betragtes som
de væsentligste når vi taler forældresamarbejde?
64
Abstract
Titel: Et billede siger mere end ord
Dette bachelorprojekt indeholder tre tematikker: Billeddokumentation,
forældresamarbejde og kommunikation. Igennem opgaven bliver der beskrevet
brugen af billeddokumentation i pædagogisk praksis, samt hvilke fordele og
ulemper der ved brugen af dette redskab. Igennem opgaven belyses også
vigtigheden af forældresamarbejde og hvordan billeddokumentation er med til, at
styrke dette samarbejde og udvikle pædagogisk praksis.
Der ses fordele og ulemper ved redskabet, men dog flest fordele. Ulemperne skal
vi have for øje, når vi bruger billeddokumentationen. Fordelene er at det er med til
at styrke forældresamarbejdet og udvikle pædagogisk praksis. Dette understreger
vi via en videreudvikling af kommunikationstrekanten. Her er billeddokumentation
med til at støtte op om den fysiske kommunikation. Hvor pædagogen er afsender,
forældrene er modtager og billeddokumentationen det fælles tredje.
Hvad er dokumenterbart i pædagogisk praksis? Er det zoologisk-have turen eller
er det smør-selv-dag på blå stue?
Hvem er modtagerne af billeddokumentation der bliver udarbejdet i praksis? Er
dokumentation primært forældre-rettet, eller kan det også bruges til udvikling af
pædagogisk praksis?
“Et billede siger mere end ord”. Er det en gammel kliché, eller giver det mening?
Ja, vi mener at et billede siger mere end ord, fordi alle kan forstå et billede, både
børn uden sprog og på tværs af nationaliteter. Dog kan man ikke generalisere
tolkningen af et billede, da billeder kommunikerer til individets følelser, da alle
individer påvirkes forskelligt.
65