Nyborg Strand
Afstemt pædagogik
Metoder og effektmålingsværktøjer tilpasset
særforanstaltninger
Bo Ertmann
AP Metoden
1. December 2015
Side 1
Forandringsteori Projekt Særforanstaltning
Når den socialpædagogiske indsats og de organisatoriske rammer i særforanstaltninger for børn, unge og voksne med
problemskabende adfærd styrkes, vil det føre til en forbedret adfærdsprofil for målgruppen, kortere opholdstid i
særforanstaltninger og et reduceret forbrug af ressourcer på særforanstaltninger i kommunerne
Problem
Men hvorfor?
Strategi
Aktiviteter

I Danmark befinder
sig hvert år omkring
200 børn, unge og
voksne i
særforanstaltninger
med en normering på
1:1 og en årlig udgift
på mellem
gennemsnitligt 1,8 og
2,5 mio. kr.
Opholdstiden i
særforanstaltningen
og udgiften til den er
typisk omfattende,
vurderet i lyset af den
begrænsede viden,
der foreligger om
resultaterne af
indsatsen
Der mangler klare
socialpædagogiske
tilgange til arbejdet i
Særforanstaltninger
Styrkelse af den
socialpædagogiske indsats via 
implementering af en viden baseret intervention (Low

Arousal / Afstemt pædagogisk
tilgang –

AP metoden

Der arbejdes for lidt
med en optimering af
den organisatoriske
ramme omkring
Særforanstaltninger
Anvendelse af
evidensinformeret tilgang til
innovationsproces i
Særforanstaltninger

Ved projektslut

Ressourceanvendelsen
i Særforanstaltninger
monitoreres i for lille
omfang
AP Metoden
Udvikling og implementering
af dokumentations- og
resultatmålingsredskaber
I projekt Særforanstaltninger



På langt sigt
Udvikling af
metodekoncept
Udvikling af
uddannelseskoncept
Udvikling af
kvalitetskriterier
Uddannelse af
medarbejdere
Færre konflikter
Borgere, der
mellem borgere og
henvises til
medarbejdere i særforanstaltning
særforanstaltning
opholder sig i
dette tilbud i
Mindre omfang af
signifikant
problemskabende
kortere tid, og
adfærd blandt
kommunerne
borgere i Særfor.
anvender
Udvikling af
signifikant
færre
implementerings Større omfang af
penge og andre
anbefalinger
prosocial
adfærd
udgiftsdrivende
Opbygning af
ressourcer på
implementeringsteam til blandt borgere i
Særfor.
Særfor
coaching og
kvalitetssikring
Indsatsen i
særforanstaltninger
dokumenteres og måles
i for lille omfang
Resultat
Færre
sygemeldinger
blandt
medarbejderne i
Særfor
Sammenhæng mellem
VUM, FKO og
Særforanstaltninger
beskrives
Målepunkter fastlægges Tendens mod
faldende
for baseline og
ressourceforbrug i
opfølgningsmåling
Særfor
Baseline måling i
samtlige delprojekter
Opfølgningsmålinger
fastlægges
1. December 2015
Side 2
Hjørnesten i AP metoden
 Low Arousal ( Andrew McDonnell og Studio 3 )
 Affekt, affektsmitte og affektregulering (Silvan Tomkins og Poul Ekman)
 Stressfølsomhed (Bo Hejlskov Elven og Trine Uhrskov)
 Dokumentation
AP Metoden
1. December 2015
Side 3
Centrale antagelser bag low arousal tilgangen
• En grundantagelse bag Low arousal tilgangen er, at den aggressive adfærd
hos borgeren også påvirkes negativt af medarbejderes respons på og
holdninger til aggressionen, som derfor bør håndteres gennem
nedsættelse af krav, tilbagetog og en vedvarende refleksion over og
analyse af egen adfærd.
• Det er medarbejderen, der skal afstemme sig i forhold til borgeren, ikke
omvendt, og ansvaret for at minimere den udfordrende adfærd ligger hos
omgivelserne.
AP Metoden
1. December 2015
Side 4
Stressfølsomhed
AP Metoden
1. December 2015
Side 5
Praktiske kerneelementer
Før hændelsen
Under hændelsen
Efter hændelsen
Tegn
Talesprog
Reetablering af relationen
Respons
Kropssprog
Registrering
Rutiner
Fysisk kontakt
Dokumentation
Afledning
Udvikling
Undgå belastning
Organisering af miljø
Krav
AP Metoden
1. December 2015
Side 6
Stress
Grundlæggende stressfaktorer
Situationsbestemte stressfaktorer
Svag central kohærens
Svage eksekutive funktioner
Sociale vanskeligheder
Sansefølsomhed
Smerte
Søvnproblemer
Svag struktur
For høje eller for mange krav
Ensomhed
Familierelaterede vanskeligheder
Intense følelser i omgivelserne
Krav
Konflikter
Skæld ud
Pludselige lyde
Momenter smerte/ubehag
Pludselige ændringer
Mennesker man ikke kan lide
Kontroltab
Følelse af ikke at slå til
Mad
Uretfærdigheder
Højtider og fester
AP Metoden
1. December 2015
Side 7
Advarselstegn
Irritabilitet
Pessimisme
Humørsvingninger
Rastløshed
Modløshed
Angst/utryghed
Tvangsadfærd
Aggressivitet
AP Metoden
Nægte
Skældsord eller trusler
At skærme sig
Usynlige venner
Træthed og dovenskab
Særinteresser
1. December 2015
Side 8
AP processen skridt for skridt
AP Metoden
1. December 2015
Side 9
Dokumentation
AP Metoden
1. December 2015
Side
10
Udvikling af projekternes indsatsmål:
AP Metoden
1. December 2015
Side
11
AP Metoden
1. December 2015
Side
12
AP Metoden
1. December 2015
Side
13
Magtanvendelser i 2013 og 2014
AP Metoden
1. December 2015
Side
14
Brugerinddragelse
Brugerinddragelse er sket og er tydeligt sket med succes i 6 af projekterne
I de fleste tilfælde hvor det ikke sket, er der tale om en bias i forhold til
kognitivt svage borgere. Der er tilsyneladende ikke gjort forsøg på
at udvikle måder at inddrage de kognitivt svageste borgere på.
”Den unge har udtalt at hun profiterer af AP-metoden”
Forstander citeret fra logbogen
AP Metoden
1. December 2015
Side
15