Stillingsbeskrivelse for leder på Skibbyhøj

NOTAT
Stillingsbeskrivelse for leder på Skibbyhøj
Kort om Skibbyhøj:
Skibbyhøj er et socialpsykiatrisk tilbud med 23 pladser med døgndækning til
midlertidigt ophold til unge og en række værksteder, som tilbyder beskyttet
beskæftigelse til de 23 unge beboere og 18 borgere med bopæl andre steder. Skibbyhøj råder over en stor bygningsmasse og 12 tønder land og er
smukt beliggende i Skibby med udsigt over Roskilde Fjord.
Skibbyhøj er i gang med en udvikling fra et behandlingstilbud til et specialpædagogisk tilbud med en recovery-orienteret tilgang. Fremover skal de
unge under deres ophold tilbydes en indsats, der understøtter, at de kommer ud i ordinær uddannelse eller beskæftigelse i stedet for i beskyttet beskæftigelse, hvilket betyder en omlægning af beskæftigelsesindsatsen. Der
skal etableres en enhed med særforanstaltninger på Skibbyhøj, og der skal
på sigt arbejdes med udvikling af Skibbyhøj, så tilbuddet også kan bruges til
andre formål eller målgrupper.
Lederen refererer til socialchefen. Ledergruppen på Skibbyhøj består ud over
den øverste leder af en pædagogisk leder, en sygeplejefaglig leder og en
leder af særforanstaltningerne.
Yderligere information om omstilling af Skibbyhøj samt om den kommende
enhed for særforanstaltninger kan findes på kommunens hjemmeside
www.frederikssund.dk (se referat fra Sundhedsudvalgets møde 2. juni
2015).
Lederens kvalifikationer, ansvarsområder mv.:
Faglige kvalifikationer:






Viden om, kendskab til og erfaring med strategisk, økonomisk og
administrativ ledelse samt personaleledelse
Kendskab til socialområdet
Kendskab til relevant lovgivning i forhold til Skibbyhøjs ydelser
Kendskab til og erfaring med tværfagligt samarbejde i en kommunal
virkelighed.
Kompetent inden for mundtlig og skriftlig formidling og dokumentation.
Relevant uddannelse, evt. en master i ledelse, uddannelse på akademisk niveau, diplomuddannelse eller tilsvarende.
Personlige kompetencer:





Kan fungere i et ledelsesteam, hvor deltagerne (faglig leder, sygeplejefaglig leder og leder af særforanstaltningerne) har forskellige
funktioner, roller og perspektiver på ledelsesopgaven.
Kan fungere i en rammebaseret ledelsesstruktur.
Kan bidrage til fælles kultur på tværs af organisationen med borgeren i centrum ved at sætte retning og rammer for lederteamet og
medarbejdere i forhold til roller, kommunikationsveje og opgaveløsning.
Kan omsætte visioner til strategi og konkrete handlinger og motivere og fastholde lederteam og medarbejdere i processen mod målene.
Har overblik og kan håndtere pressede situationer.
Ansvarsområder og opgaver:










Forestår den overordnede strategiske, økonomiske, administrative
og personalerelaterede ledelse, inden for de overordnede rammer i
Frederikssund Kommune. Dette omsættes i en sikker og stabil daglig
drift og udvikling af Skibbyhøj.
Sætter de overordnede rammer for udviklingen af Skibbyhøjs ydelser, herunder kompetenceudvikling af medarbejdere og visitation af
ydelser.
Deltager i koordinationsudvalg der forbereder visitationssager.
Har den overordnede kontakt til og det overordnede samarbejde
med Skibbyhøjs interessenter, herunder andre kommuner og samarbejdspartnere.
Indgår i samarbejde med borgere og pårørende på tilbuddet og fungerer bl.a. som sekretær for Skibbyhøjs brugerråd.
Er ansvarlig for den overordnede økonomiske styring, herunder
budgetter og takster.
Er ansvarlig for udvikling og opdatering af overordnede politikker og
procedurer og af administrative rammer og arbejdsgange.
Er ansvarlig for den overordnede personaleledelse i relation til lønog ansættelsesforhold.
Har ansvaret for drift og vedligeholdelse af Skibbyhøjs bygningsmateriale.
Har ansvaret for opdatering af tilbudsportal, hjemmeside o. l.
Organisatorisk tilknytning:

Indgår i Social Service’s ledergruppe (Lederforum)
2/4


Indgår i et tæt samarbejde med socialchefen og med den øvrige ledergruppe på voksenområdet i Frederikssund Kommune om at løse
tværgående opgaver, udvikle området og bidrage til at betjene det
politiske niveau.
Deltagelse i Strategisk lederdag og ledernetværk – tilbud for ledere i
Frederikssund Kommune
Kort om kommunen
Frederikssund er en kommune med godt 44.000 indbyggere. Kommunen er
karakteriseret ved en høj erhvervsfrekvens, en lav ledighed og et varieret
erhvervsliv.
Arealmæssigt er Frederikssund Kommune den næststørste i Nordsjælland,
og giver med sine landskaber let adgang til kyst og natur. Den ligger midt i
naturen ved Roskilde fjord og Isefjorden, og har status som regionalt center.
Med en beliggenhed en times kørsel fra København er Frederikssund Kommune en attraktiv bosætningskommune.
Visionen er, at kommunen skal være en stærk, bæredygtig og udviklingsorienteret del af Hovedstadsregionen, og et centrum for udvikling af spændende boområder og erhvervsudvikling. Frederikssund Kommune har bl.a. det
største udviklingspotentiale i hele Hovedstadsområdet, idet kommunen ved
Store Rørbæk rummer det største samlede område for bolig- og erhvervsudvikling i regionen.
Overordnet set er det en veldrevet og velorganiseret kommune, der systematisk og målrettet i stigende grad forholder sig til de centrale økonomiske,
demografiske og velfærdspolitiske udfordringer, som kommunerne samlet
set står overfor. Man er i kommunen ikke bange for at gå nye veje i bestræbelserne på at finde holdbare løsninger på nogle af de væsentlige udfordringer.
Der er i kommunen fokus på at udvikle sammenhængende og helhedsorienterede løsninger til gavn for borgere og virksomheder i kommunen. Der er
en opmærksomhed på, at den interne organisering og samspil i kommunen
bør tage afsæt i den kommunale kerneopgave, nemlig at betjene borgerne
bedst muligt.
Der er en klar forståelse af, at indfrielsen af ovenstående ambitioner kræver
dygtige, veluddannede og fremsynede ledere og medarbejdere på alle niveauer. På ledelsessiden betyder dette bl.a., at man fra direktionens side har
igangsat en lang række initiativer, det skal bidrage til at støtte og udvikle
ledelsen og lederne på tværs af kommunen. Som leder vil man på den ene
side opleve, at der bliver stillet tydelige krav, men også på den anden side,
at man vil få støtte, sparring og rum til at indfri disse.
For mere detaljerede oplysninger om vision, budget, målsætninger, ledelsespolitik mv. henvises til kommunens hjemmeside: www.frederikssund.dk
Organisering af socialområdet
Socialafdelingen har ansvaret for de kommunale opgaver i forhold til voksne
borgere med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Området har i alt
ca. 350 medarbejdere og et budget på omkring 207 mio. kr.
3/4
Området er organiseret, som det fremgår af nedenstående organisationsdiagram:
Socialchef
Klaus Kolberg
Dag og døgn (vakant)
Pædagogiske konsulenter,
administration,
stabsmedarbejdere
Voksenafdeling
Tilsynsenhed
Mette Marie Juul Kristiansen
Hanne Ilona Sørensen
Tilbud efter §§ 85, 99, 103, 104, 107 og 108,
herunder flg. tilbud:
* Klintegården (botilbud for psykisk syge)
* Skibbyhøj (botilbud for psykisk syge)
* Højagergaard (beskyttet beskæftigelse)
* Ejegod (beskyttet beskæftigelse)
* Socialpsykiatrien Øst og Vest (aktivitets- og
samværstilbud og botilbud)
* Handicap Øst og Vest (botilbud og
samværstilbud)
* Rosenfeldthusene (botilbud for psykisk
udviklingshæmmede)
* Lunden og Gnisten (botilbud og dagtilbud for
psykisk udviklingshæmmede)
4/4