Børn, natur og inklusion
VIA University College - Campus Holstebro, pædagoguddannelsen Børn, natur og inklusion Children, nature and inclusion Børn og natur Ina Aarup Bentzon, 175149 Bachelor gruppe 29 PHV12 10. juni 2015 Vejleder: Karen Møller Jensen Børn, natur og inklusion Denne skriftlige del af bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved VIA University College Campus Holstebro, pædagoguddannelsen. Den refererer således de studerendes synspunkter og kilder og repræsenterer derfor ikke nødvendigvis uddannelsesstedets synspunkter og holdninger. VIA University College – Campus Holstebro, pædagoguddannelsen Inge Gori uddannelsesleder Ina Aarup Bentzon Side 1 Børn, natur og inklusion Indhold Indledning ................................................................................................................................................ 3 Problemformulering ................................................................................................................................ 4 Afgrænsning af målgruppe og generelt afgrænsning af teori ................................................................. 4 Læsevejledning ........................................................................................................................................ 4 Metodeafsnit ........................................................................................................................................... 6 Videnskabsteoretisk tilgang. ............................................................................................................... 6 Dataindsamlingsmetode ......................................................................................................................... 7 Begrebet natur ........................................................................................................................................ 9 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 11 Den gode historie .................................................................................................................................. 12 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 13 Salamanca Erklæring ............................................................................................................................. 13 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 14 Begrebet inklusion................................................................................................................................. 14 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 15 Begrebet eksklusion .............................................................................................................................. 15 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 16 Pædagogens kompetencer og udfordringer ......................................................................................... 16 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 20 Natur og naturfænomener .................................................................................................................... 21 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 22 Sociale kompetencer ............................................................................................................................. 22 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 23 Dagtilbudsloven ..................................................................................................................................... 23 Konklusion ............................................................................................................................................. 24 Litteratur liste ........................................................................................................................................ 26 Ina Aarup Bentzon Side 2 Børn, natur og inklusion Indledning Gennem de senere år er ipad og andre teknologiske maskiner kommet til at fylde mere og mere i børn og voksnes dagligdag. Flere institutioner og i hjemmet er der kommet flere elektroniske apparater, som konsekvent er med til at påvirke, at børn og voksne bruger mindre tid i naturen, samt børn har mindre leg, hvilket kan have konsekvenser for barnet udvikling, både socialt men også i hvordan man kan opføre sig overfor andre. I min anden praktik kan jeg huske, at børnene tit kom og spurgte til, om de måtte spille ipad, computer eller på deres nintendo. Jeg syntes, der var nogle som fik lov til at spille for meget, hvor de i stedet har brug for at komme ud og bruge deres krop og fantasi. Nogle pædagoger mangler en viden og kompetence om, hvordan man kan bruge naturen som et pædagogisk redskab. Jeg har oplevet flere pædagoger som nærmest har været "ude" forskrækket, måske er ude forskrækket det forkerte ord at bruge. Pædagoger som helst vil være indenfor som ude. Det at komme ud i naturen og opleve de forskellige årstider både fysisk og sanselig, er en god måde at kunne inddrage de pædagogiske læreplaner på, og få et bedre kendskab til hvad det gør ved børnene, at komme ud og være i naturen. Brugen af naturen som et pædagogisk redskab kan være med til, at få børnene til at bruge deres fantasi og kreativitet, samt at være mere rummelige overfor de andre børn og også overfor pædagogerne. I juni 2013 kom Ringkøbing-Skjern kommune med en beslutning om, at inklusion er et tema og et indsatsområde i hele Danmark, dette skal implementeres i dagtilbud. Formålet er, at der skal udvikles en struktur, der gør, at det inkluderende læringsmiljø bliver understøttet. Dette skal være med til at støtte det enkelte barns udvikling og trivsel. Samtidig skal pædagogerne udvise en rummelighed som gør, at det enkelte barn får de udviklingsmuligheder det har behov for, samt at barnet kan have en positiv udvikling, så der er mulighed for læring og at barnet blive en det af det fællesskab, der er i institutionen. Når man skal have implementeret inklusion i daginstitutionen er det vigtigt, at det pædagogiske personale ved hvordan de skal arbejde med inklusion. Samtidig at lære børnene at være rummelig overfor hinanden selv om de ikke er ens og ser ens ud. På baggrund af dette kommer jeg frem til min problemformulering, som lyder således: Ina Aarup Bentzon Side 3 Børn, natur og inklusion Problemformulering Hvilke udfordringer møder den inkluderende pædagog i det pædagogiske arbejde med børnehavebørn i naturen? - Hvordan kan den inkluderende pædagog gemmen pædagogisk arbejde gennem naturen være med til at skabe gode relationer ? Afgrænsning af målgruppe og generelt afgrænsning af teori Jeg har i opgaven valgt at fokusere og begrænse min målgruppe til børnehavebørn i alderen tre til seks år. Dette har jeg blandt andet valgt, fordi børnehavebørn har min interesse, og at det for mig er en interessant aldersgruppe, fordi der sker meget for det enkelte barns udvikling i denne periode, men også fordi jeg mener, at børnene kan få en masse leg og læring ved at opleve i, med og af naturen - altså hvordan naturen kan bruges ud over bare at være på legepladsen. Jeg kunne have valgt at være gået mere i dybden med fantasi og Zone for nærmeste udvikling i min rapport, men jeg har i stedet valgt at gå mere i dybden indenfor natur, inklusion og pædagogens udvidede kompetencer, da jeg tænker det er et ret relevant emne i forhold til Ringkøbing Skjerns vision om inklusion i dagtilbuddet. Læsevejledning I metodeafsnittet beskriver jeg hvilken tilgang jeg har haft til mit feltarbejde, og hvilken videnskabsteoretisk baggrund jeg arbejder ud fra. Min empiriindsamling har bygget på interview og observationer. Endvidere beskriver jeg min etiske overvejelser i forhold til dataindsamlingen. Derefter vil jeg begrebsafklare begrebet natur, Det har været svært at finde noget evidensbaseret teori om begrebet natur. Jeg har taget lidt udgangspunkt i de grønne spirer, frilufts rådet og Ole Wohlgemuth. Hvor der er viden om naturen og naturpædagogik. Afsnittet om den gode historie hvordan den narrative fortælling om naturen kan gøres spændende for børnene, hvor pædagogen kan gøre brug af sin fantasi og indlevelse evne. Ina Aarup Bentzon Side 4 Børn, natur og inklusion Salamanca Erklæring er en international erklæring der kom i 1994, at alle børn har ret til at få en uddannelse også de børn som har speciale behov. Det var også det som blev starten på at der skulle skabes nogle miljøer så samfundet kunne bygge et inkluderende samfund op. Derefter vil jeg begrebsafklare begrebet inklusion og eksklusion, her har brugt Bent Madsen og Rasmus Alenkær. I inklusion er at der er plads til alle i fællesskabet. Det at børn kan føle at de er værdifulde og udvikler positive selvbilleder: selvtillid, selvrespekt, selvværd. (Madsen, 19) betyder at de er inkluderet. Eksklusion når barnet ikke føler sig en del af fællesskabet. Det kan være børn med særlige behov som til tider skal skærmes fra de andre børn. I afsnittet om pædagogens udvidede kompetence vil jeg komme ind på, hvordan pædagogen ser på det enkelte barns udvikling og kan give det støtte til at komme ind i fællesskabet med de andre børn. Pædagogen skal også se på barnets habitus, om der er noget man skal have fokus på. Pædagogens faglighed er også vigtig, så de kan se børnene som har nogle vaskeligheder, der kunne have brug for noget støtte. Pædagogen skal være nærværende og lyttende i relationen med børnene, da det er med til at skabe trivsel. Hvordan pædagogernes fagforening Bupl, har haft fokus på, at inklusion udfordrer pædagogerne. I afsnittet om natur og naturfænomener, børnene får en indblik hvordan man er påklædt og oplever de forskellige årstider. Børn der oplever årstidernes forskelligheder det er med til at styrke børnenes mentale, følelsesmæssige og fysiske udvikling. Derigennem kan det give børnene en større forståelse af den naturen som vi lever i, og at vi har et ansvar overfor dette som mennesker. I afsnitte om de sociale kompetencer er det, hvordan børnene får muligheder til at kunne udfolde sig igennem leg. Lærer hvordan man i samarbejde med andre kan løse opgaver og derved realisere nogle drømme. Sociale kompetencer kan ses som en nøgle til fællesskabet. I Dagtilbudsloven er skrevet med hvad pædagogerne skal omkring i forhold til læreplanerne. Hvilke forskellige temaer man skal arbejde med igennem året. I afsnittet om empiri indsamling har jeg lavet deltagende observationer, hvor jeg var med til skov uge i Mariehønen. Derudover har jeg lyd optaget Mariehønens leder og en friluftsvejleder i hvordan de arbejde med børn, natur og inklusion. Ina Aarup Bentzon Side 5 Børn, natur og inklusion Min opgave er skabt på baggrund af både faglitteratur, lovgivning, kvantitative undersøgelser, rapporter samt diverse artikler. Metodeafsnit Videnskabsteoretisk tilgang. I min rapport tager jeg udgangspunkt i den humanvidenskabelige tilgang, herunder hører fænomenologien og hermeneutikken. Ifølge Dan Zahavi, er fænomenologiens grundlægger er den tyske filosof, Edmund Husserl(1859-1938). (Collin & Køppe, 2014, s. 189)Dan Zahavi skriver videre, at fænomenologi er et deskriptivt arbejdsfelt, der beskriver det observerede, som det er i observationsøjeblikket uden på forhånd, at tage noget for givet. Fænomenologien tager udgangspunkt i det at forstå individet og dets erfaringer både den direkte og den spontane erfaring i verden ud fra individet selv, samt at behandle de indsamlede data med retfærdighed, og altså gengive det observerede upartiske og ikke ændre i datamaterialet. (Collin & Køppe, 2014, s. 189-190) ( (Jacobsen, Tanggaard, & Brinkmann, 2010, s. 186). Ifølge mag. art., Mogens Pahuus er den hermeneutiske tilgang måden, man fortolker personlige eller menneskelige produktive aktiviteter. Humanvidenskaben ser mennesket som et tænkende og kommunikerende væsen, hvis handlinger er intentionelle. Det vil sige, i alle handlinger er der en rettighed mod noget, altså tager alle aktiviteter afsæt i en intention. Derfor er det ifølge hermeneutikken et spørgsmål om at gribe og begribe den andens intention i dennes aktive handlinger og eller ytringer. Ytringer som kommer fra indre meninger, følelser eller vilje, der kan udtrykkes sprogligt til en anden person, som griber og begriber denne ytring og intension (Collin & Køppe, 2014, s. 225-227) (Ifølge Mogens Pahuus udtrykker den tyske filosof Martin Heidegger(1889-1976), at forståelse af andres intentioner sker ud fra ens egen for forståelse i måden at se og opleve verden på (Collin & Køppe, 2014, s. 236-237). Når man analyserer feltarbejdet hermeneutisk, sker der en cirkelbevægelse, som kaldes den hermeneutiske cirkel. Cirkelbevægelsen opstår ved, at man bevæger sig frem og tilbage mellem forståelsen af enkeltdelene og forståelsen af helheden i feltarbejdets fokus, derved kan tekstens centralen elementer nemmere forstås. Empiri og teori deles op i enkelte dele, som derefter analyseres og samles til en ny helhed med en ny forståelses ramme (Collin & Køppe, 2014, s. 240-242) Ina Aarup Bentzon Side 6 Børn, natur og inklusion I de efterfølgende afsnit vil jeg beskrive, hvordan jeg har struktureret min empiriske undersøgelser og indsamling af data. Dataindsamlingsmetode Jeg har valgt den kvalitative metode til at gennemførelse af et semistruktureret interview, ved at bruge få, men åbne spørgsmål. Så man får modtageren til at tænke over hvad hun og han vil svare, og at det ikke er ja - nej spørgsmål. Derved har vi en dialog omkring spørgsmålene. Jeg følger ikke orden slavisk i spørgsmålene, men automatisk via snakken kommer vi ind på det jeg vil spørge om og mere til. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 36-37). Hvorimod ved den kvantitative metode er der opsat faste svarkategorier, og ingen mulighed for uddybelse. Før udarbejdelsen af spørgsmålene til interviewet, har jeg læst og samlet viden om natur, pædagogens udvidede kompetencer og inklusion, men også Ringkøbing - Skjerns mål for inklusion, det gjorde jeg fandt frem til de spørgsmål, som jeg mente havde mest relevans for mit emne. Dette giver god mening, for ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamar, forstår vi verden ud fra den viden, vi i forvejen har om verden. (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s. 37) Jeg har valgt ikke at sende spørgsmålene til informanterne på forhånd, da jeg ved aftalens fastsættelse havde uddybet hvad mit interview ville komme til at handle om. Jeg mener, at hvis spørgsmålene var givet på forhånd, ville det ikke nødvendigvis blive det faktiske billede jeg ville komme til at se. Informanterne kunne måske svare ud fra det hun og han tror jeg ville vide, frem for det reelle. Svarene ville derved ikke have samme validitetsværdi. Fordelen ved at have givet spørgsmålene inden, kunne være at hun og han havde, kunne finde endnu mere materiale og ideer til svar. Så der er fordele og ulemper ved begge dele, jeg gik dog ind i det med den holdning at jeg ville have det mest realistiske billede af hverdagen i Mariehønen. Da Jeg har valgt at lyd optage interviewene, har jeg udarbejdet en samtykkeerklæring. Dette har jeg gjort både for at gøre mit besøg og det indsamlede data legitim. Samtykkeerklæringen giver tilladelse til at bruge det transskriberede interview i min rapport, til videre analyse og fortolkning. Denne er gennemlæst og underskrevet af friluftsvejlederen og lederen og kan forevises, hvis dette ønskes af censor og eksaminator. Den fænomenologiske handling i mit feltarbejde er at fastholde de data jeg har indsamlet. Det har jeg gjort ved at lyd optage, da jeg Ina Aarup Bentzon Side 7 Børn, natur og inklusion så har mulighed for at høre mit interviewes flere gange. Derved har jeg håndgribelige data at analysere ud fra, da jeg har de nøjagtige ord fra friluftsvejlederen og lederen. Hvor hvis jeg havde nedskrevet undervejs i interviewet, havde det været svært at forblive objektiv, da jeg allerede ville have fortolket det sagte, ved at udvælge hvad der var vigtigt at nedskrive. Min optagede interview har en samlet længde på 23 minutter og 08 sekunder. I analysen har jeg således bevæget mig frem og tilbage mellem de enkelte dele af empirien fra feltarbejdet og teorien. Jeg har valgt en bestemt institution i Ringkøbing - Skjern kommune, som jeg vil anonymiserer og kalde Mariehønen. Mariehønen en børnehave der har ca. 86 børn, der er tre stuer i Mariehønen. Børnene er aldersopdelt på stuerne i Mariehønen, da personalet mener det er nemmere når der tilrettelægges aktiviteter, at det kan tilpasses en bestemt målgruppe. Mariehønen har en ude gruppe, hvor det friluftsvejlederen der står for planlægning af aktiviteterne. Børnene er på skift i ude gruppen ca. hver tredje måned i 14 dage. Derudover har Mariehønen og en del dyrehold får, geder, kaniner og kanariefugle. Mariehønen arbejder ud fra en anerkendende menneskesyn, de gør brug Bente Lynges bog om anerkendende pædagogik . Mariehønen bruger SMTTE model i forhold til hver de seks læreplanstemaer. Læreplanen de lave SMTTE på bliver revideret hver andet år, men både evalueres og justeres løbende, især i de perioder hvor der bliver lavet nye tiltag og omstruktureringer der skal implementering. Der er en speciel fokus på evaluering og justering i forhold til overgangen til skole så der er en rød tråd i helheden. Jeg har lyd optaget lederen af Mariehønen og en friluftsvejleder om børn, natur og inklusion. Om de arbejder med de forskellige elementer og hvordan. Min indsamlede empiri går på at jeg har lavet deltagende observationer, hvor jeg både har observeret børnene og pædagogerne. Jeg havde på forhånd bestemt, jeg ikke skulle være deltagende. Det var alligevel svært for at kun stå og lave observationer. Ved den deltagende observation, der kunne jeg selv opleve det med min krop og mine sanser. Her skal jeg også lytte til hvad de siger til mig, samtidig med at jeg kan spørge ind til hvad de gør og hvorfor. (Hastrup, Rubow, & Tjørnhøj-Thomsen, 2012, s. 61-63) Det sværeste ved at være deltagende observatør er når observationen skal nedskrives, at huske alle detaljerne. Ina Aarup Bentzon Side 8 Børn, natur og inklusion Begrebet natur Jeg har spurgt flere af pædagogerne i Mariehønen, hvad de tænkte når jeg sagde begrebet natur. Der var et flertal, der mente det var at når man kom udenfor på legepladsen, en enkelt mente, at det var når man kom ud i skoven væk fra byen. Begrebet natur vil næppe lader sig afgrænse på en entydig og præcis måde. "Selve ordet kommer fra det latinske "nasci" som betyder at fødes, at opstå og vi genkender det i ordene "nativitet" (fødselsrate) og "nation". (Tordsson, 2014, s. 114) I tale kan man kommer over at ""Det ligger i nogens natur" at være sådan eller sådan" (Tordsson, 2014, s. 114) Vi bruger det så vi kan få betydning til at være så tæt på det oprindelige som muligt. "Natur = tingene, sådan som de er i sig selv" (Tordsson, 2014, s. 114) Tordsson mener, at i ordet natur, er der blevet lagt nogle forskellige betydninger i hvilke periode man er i. Sådan som det bruges i dag er at der er lag på lag i overført betydning. Tordsson mener, man kan lave en modsat begreb af natur, at vil kunne gøre det mere forståelig. "Natur - ånd, skaber". (Tordsson, 2014, s. 114)At man tilbage i kristendommen hvor "Apostelen Paulus advarer mod at dyrke det skabte frem for Skaberen. Naturen er det "blot skabte", i modsætning til den skabende og/eller ordnende kraft". (Tordsson, 2014, s. 114) Filosoffen Hans Fink (2003) slår til lyd for, at begrebet natur kan indkredses ud fra følgende syv stikord: Det urørte Det vilde Det landlige Det grønne Det fysiske Det jordiske Det hele (Edlev, 2008, s. 260) Det urørte: Det er naturen som den opfattes og ikke er menneskeskabt. Det vilde: Det er noget som ikke er opdyrket. Det kan eksempelvis være moser, oceaner og heder. Det landlige: Man forlader byen og kører af sted ud på landet, hvor landskabet begynder at varierer. Ina Aarup Bentzon Side 9 Børn, natur og inklusion Det grønne: Det er noget som i parker, folks haver samt i husene. Alt som er bæredygtig og ugiftigt. Det fysiske: kan beskrives som energier og partikler. Eksempelvis tågevejr betragtes som en del af naturen. Det jordiske: Det jordiske skaberværk kan omfattes som vores fysiske krop, hvor det guddommelige eller en universel kraftkilde er resultatet af. (Edlev, 2008, s. 260-263) Det hele: "Både mennesket - og alle andre levende væsner i naturen - bliver hermed aktører i et altomfattende udveksling og et ubegrænset samspil" (Edlev, 2008, s. 263) I Danmark har vi ikke ret meget natur som ikke er blevet kulturgjort, faktisk er det kun 2%, hvor der i Norge er ca. 98 % natur. For mange i Danmark er det natur at komme udenfor. I de forskellige institutioner er der legepladser, der ligger lige op af bygningerne, som i princippet ikke har noget med naturen at gøre. Mange af legepladserne har fliser/asfalt rundt om bygningerne, så børnene har mulighed for at cykle rundt. At muligheden for at kunne få motoriske udfordringer og sanselige oplevelser er ikke de samme, som hvis der lå eks. træstammer, jordbunker som små bakker til at køre op og ned af. (Hansen, 2003, s. 23) Mange har et natursyn om naturen, at det er noget æstetisk og romantisk noget i stilen med "Det lille hus på prærien", Hvor fader tjener pengene og moder gå hjemme og passer børnene, huset og laver mad. At der var man tæt på skov, grønne eng og vandløb. Der er en samhørighed mellem naturen og det ansvar som vi har til den. (Hansen, 2003, s. 24) En anden betydning af natur, er at være udenfor. Med sådanne en fortolkning kan betyde at det som er menneskeskabt ikke er naturligt og som er adskilt fra den. Hvilket gør den er unaturligt. (Louv, 2014, s. 14) Man ved at de børn, som er fokusbørn, de fysiske aktive særligt drenge eller de stille og tilbageholdende børn, fungerer anderledes når de er udenfor som hvis de var inde på stuen. At fokusbørnene trives og udfolder sig når de er ude i naturen, hvor forskellen på når de er på stuen til aktiviteter der, at der kan de være larmende og forstyrrer alle de andre. At naturen kan bruges til inklusion, samtidig med at der er fokus på læreplanerne, hvor natur og naturfænomener og sociale kompetencer, at dette kan ske igennem leg. Friluftsvejlederen i Mariehønen fortæller; "I ude gruppen er det et godt sted at være for børn med vanskeligheder, så der befinder de sig faktisk rigtig godt. Det er som om man tager noget Ina Aarup Bentzon Side 10 Børn, natur og inklusion fra deres skulder, man tager noget væk fra deres hoveder som er på overarbejde, så der funger de fantastisk godt." (Spørgsmål om natur og inklusion, 2015) Pædagogerne har også andre forventninger, normer og handler anderledes. Da der er plads og rummelighed til børnene, at de kan få lov at udforske naturen og er der støj er det ikke det samme som når man er indenfor. De grønne spirer udgav i 2012 en ny bog, "150 gode grunde til at vi skal ud i dag - Ideer, tanker, og viden om naturpædagogik" (Friluftsrådet & spirer, 2012). Boge kan være til inspiration til de pædagoger og andre, som gerne vil lave flere gode oplevelser til børn i naturen. Selve bogen har beskrevet 150 lærerige aktiviteter i naturen, hvor det er suppleret med tankevækkende refleksioner, samt en relevant viden om børn og det at bruge ude livet. Det at børnene kommer til at undvære det legetøj som de normal har på legepladsen, hvor fantasien kommer til at spille en rolle, da børnene bruger træer, grene, sten og andre ting af naturen. (Grundahl & Larsen, 2010, s. 27 -36) Jeg spurgte, friluftsvejlederen ind om man skulle have meget viden om naturen for at kunne formidle om det til børnene, hun svarede: " Nej, man skal være rigtig glad for at være ude. Man skal være nysgerrig også sammen med børnene. Man vil gerne selv udforske naturen, formidlingen kan man læse sig til" Et godt svar, selv om jeg var overrasket over det til at starte med, med da jeg reflekterede over det. Kan jeg kun give hende et, børn er ligeglade med om man ved en masse om planter og dyr, hvis man ikke kan lide at være ude. Så lang tid at pædagogen er nysgerrig, undrende og syntes det sjovt at være ude behøver man ikke den store viden om naturen. Delkonklusion Begrebet natur er det urørte, som ikke er menneskeskabt. Hvilke også kan se da vi i Danmark kun har 2 % som ikke er blevet kulturgjort. Mange har den romantiske forestilling om naturen at det er hvor alt er fryd og gammen i hjemmet og i arealerne udenom. De grønne spirer Samtidig har flere oplevet at naturen har en positiv effekt på fokusbørnene, at der er plads til dem. Jeg har fundet ud af, at det er vigtigt at man snakker om de forskellige natursyn man har. Derved kan man få det forventningsafstemt i forhold til sit eget natursyn i forhold til de andres natursyn i børnehaven. Ina Aarup Bentzon Side 11 Børn, natur og inklusion Den gode historie Ole Wohlgemuth beskriver meget godt, hvordan pædagogen gennem de narrative fortællinger kan lære børnene om naturen på en måde som fanger dem, hvor det medvirke at børnene husker dem bedre. Børn elsker historier, når de fortælles af voksne som både er engageret og har kan leve sig ind i historien, som eksempelvis da pædagogen var barn og fangede frøer og se hvor langt de kunne hoppe. Børn kan godt lide at være med til at skabe nogle historier. Når børn oplevere at pædagogerne fortæller historier som kan være fra det virkelige liv, men også om den mystiske verden med de sjove fantasifulde væsner, er med til at gøre så børnene anspores selv til at fortælle og skabe historier om netop det de oplever i deres verden. (Wohlgemuth, 2006, s. 71-74) Pædagogen er ude og gå en tur med en gruppe børn, hvor de ser et pæretræ, der kan pædagogen få børnene til at fortælle deres egen erfaring og historie om pærer og pæretræet til hinanden. Det kan være, at en af børnene har fundet ud af at pæretræer er gode at klatre i, eller at et barn har været med til at lave pærejuice derhjemme. Når børn fortæller hinanden om der oplevelser, udveksler de erfaringer, børnene kan nemmere forholde sig til de historier, som kammeraterne på deres egen alder fortæller. Børn kan have det nemmere ved at huske tingenes navne eller egenskaber, hvis de får fortalt om det gennem en historie. Det krogede egetræ som står i skoven kan nemt blive til en fantasifuld fortælling om en trold, en trold som hed Eg. Hvorfor mister de bøgetræer ikke deres blad om vinteren, kan måske nemmest huskes på en fortælling om manden, der fik besøg af djævlen, som ville have manden med. Manden kiggede ud på bøgen og blev klar over at han ikke ville dø, manden indgik en aftale med djævlen. Djævlen skulle komme tilbage når bøgen havde tabt sine blade. Det blev vinter og djævlen kom tilbage, men manden pegede på de unge bøgetræ, hvor der stadigvæk var blade på. Derved undgik manden at komme med djævlen. Manden kunne blive i sin elskede skov og undgik døden. Fortællingen skal selvfølelig ændres afhængig af børnenes alder, da det ikke skal opleves skræmmende. Der kan fortælles andre historier om eksempelvis, at for enden af en regnbue er der guld. Når det er diset/tåget er det mosekonen som brygger. Det børnene kan lærer noget om, er hvad de forskellige ting i naturen hedder og hvad deres egenskaber er. Deres nysgerrighed øges og interesse overfor naturen, at de får lyst til at lære endnu mere. Dette medfører børnenes lyst til at opholde sig endnu mere i naturen. Ina Aarup Bentzon Side 12 Børn, natur og inklusion Delkonklusion En god måde at gøre brug af er, at lade børnene fortælle hinanden om de ting, de ved om naturens elementer. Dette kan fremme deres interesse for naturen og dens træer, planter og bloster osv., jo mere viden børnene har om naturens egenskaber jo større er lysten til at være ude. En god og gribende historie med fakta om naturens elementernes egenskaber, om det er fiktivt eller autentisk har ikke den store betydning. Salamanca Erklæring Salamanca Erklæring fra1994, hvor Danmark og 91 andre FN - lande var med da en erklæring som giver alle børn ret til en uddannelse. Erklæringen forpligter landene til at arbejde med inklusion både er i dagtilbud og i skoler. Allerede i 1983 var der startet en udvikling, hvor WHO har en ekspertgruppe kunne konkludere at handicappet også havde en ret til at få kombineret hjælp til sociale, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige tiltag. Der skulle medføre at den enkelte kunne træne så den kunne få den højst mulige funktionsniveau. "På trods af, at der således var generel enighed om vigtigheden af specialpædagogiske tilbud til børn og unge med særlige behov, blev der ved et møde i UNESCO i 1988 oplyst, at af de 51 lande, som havde givet oplysninger om specialpædagogiske tiltag, var der 34 lande, som kun havde sådanne tilbud for mindre end 1% af de personer, som havde behov for det, og de fleste tilbud var specialskoler" (Egelund, 2015) I 1990 blev det næste step taget til en verdenskonference "Education for All" i Thailand. Der skulle sikre at der var skolegang til alle børn, også dem med særlige behov og de som var fattigste. En vigtig løsning på en erklæring om at uddannelse til de fattige så der kunne komme en ligestilling mellem kvinder og mænd. I 1994 blev det internationalt anerkendt at børn med særlige behov også har ret til skolegang. Det var UNESCO og UNICEF, som afholdte det. Der blev vedtaget en principprogram, der senere blev kaldt Salamanca Erklæring. Hovedpunktet i denne erklæring er, "at alle børn også de som har særlige behov - har ret til uddannelse, fortrinsvis i det skolesystem og de skoler, der er etableret for hovedparten af børnene." (Egelund, 2015) Dette bevirker at skolerne skal tage hensyn til de forskellige forudsætninger og potentialer , der er blandt børnene i befolkningen. Ina Aarup Bentzon Side 13 Børn, natur og inklusion "Den danske folkeskolelov af 1993 bygger på intentionerne om den inklusive skole - eller som man hyppigere siger på dansk <<en skole for alle.>>" (Egelund, 2015) Delkonklusion Salamanca Erklæring giver ret til at alle også de som har særlige behov kan komme i skole og få en uddannelse. Samt at der bliver en ligestilling imellem mænd og kvinder at alle har ret til en uddannelse. At der må gives den støtte som den enkelte har behov for, dette kan være både medicin men også hvis man har en anden funktionsnedsættelse. Begrebet inklusion Bent Madsen beskriver betydningen af inklusion således: "At medregne, at indbefatte, at omfatte det hele"(Madsen,2005, s.203) Når jeg i min problemformulering skriver den inkluderende pædagog, tænker jeg en tydelig voksen, der kan formå at skabe rum, hvor alle børnene oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et udviklende fællesskab. Alle børn kommer med hver deres forudsætninger. "At være inkluderet betyder, at man oplever sig som en naturlig og værdigfuld deltager af et fællesskab." (Alenkær, 2008, s. 21) Hvilket betydninger, at barnet føler sig en del af fællesskabet, hvor der er en relation til de andre jævnaldrende børn. Jeg mener, at målet med inklusionstanken er at alle skal føle sig som en del af en god relation og ikke bare være der. Jeg mener, at inklusion handler om at føle sig som en del af et fællesskab. Ved inklusion anerkender man for eksempel at nogle har emotionelle, sociale eller adfærdsmæssige profiler, der gør det mere indsatskrævende. Pædagogen skal udvikle det enkelte barn. Inklusion handle om at vikle barnet ind i den sociale verden. (Alenkær, 2008, s. 21-22) Bent Madsen mener, "Barnet er inkluderet når det har adgang til en almengruppe, deltager i børns egne fællesskaber i gensidige relationer, deltager i tilrettelagte aktiviteter - lever op til deltagelseskrav, har læringsudbytte af deltagelsen - anerkendte faglige præstationer, udvikler positive selvbilleder: selvtillid, selvrespekt, selvværd" (Madsen, 19) Eksempelvis, et barn har svært ved at holde koncentrationen i rundkreds. Forklare til de andre børn at barnet øver sig i at være med i rundkreds. At barnet ikke føler sig som et problem, men at det stadigvæk er en Ina Aarup Bentzon Side 14 Børn, natur og inklusion del af fællesskabet. Barnet vil lære at være med i de aktiviteter der er opstillet, derved kan pædagogen rose det enkelte barn for at det nu kan deltage i aktivitet på lige vilkår som de andre børn. Dette vil være med til at barnet vil få et positiv selvbillede. Lederen er ked af at det hedder inklusion som han sagde; "Vil gerne gå fra at tale om inklusion til fællesskaber. Når ordet inklusion bruges er der faktisk tale om, at man allerede har opfattelsen af at et barn er ekskluderet og derfor skal have dem inkluderet. Inklusion er det forkerte ord, men i stedet tale om fællesskaber at alle er velkommen og en del af det" (Spørgsmål om natur og inklusion, 2015). Lederen ville gerne at ordet inklusion blev lavet om til fællesskaber, da inklusion kan have en negativ opfattelse. Jeg kan følge ham i hans tankegang, Alenkær omtale også inklusion som fællesskaber (Alenkær, 2008, s. 21) "Hele inklusions visionen er et eksperiment, som man kan se hvordan det har gået, når nogle af de første der skal ud på arbejdsmarkedet, og stifte familier der kan man se om der er lykkes det hele med inklusionen tanken." (Madsen, 19) Delkonklusion Inklusion, det at barnet føler det er en del af et fællesskab, samtidig at børnene føler sig værdifulde. At arbejdet med at få det enkelte barn til at få noget selvtillid, selvværd og selvrespekt vil øge mulighederne får at få barnet inkluderet i fællesskabet med de andre børn. Begrebet eksklusion At være ekskluderet betyder, at man fratager nogen deres ret til at deltage (Alenkær, 2008, s. 14) Den, som ekskluderer er en som bestemmer, hvem man gerne vil have med til noget og hvem som ikke må være med. (Alenkær, 2008, s. 14) Ved eksklusion mener jeg, at det kan handle om et barn der føler sig udelukket af et fællesskab, derved kan det kan få svært ved at være en del af en god relation. Her fratager man nogen retten til at være en del af et fællesskab. "Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet - men ikke på det, de falde ud af" (Madsen, 19) Ina Aarup Bentzon Side 15 Børn, natur og inklusion Delkonklusion Barnet er blevet udelukket fra fællesskabet med de andre børn. Det er tankevækkende som Bent Madsen siger, " Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet - men ikke på det, de falder ud af." At der har været et fokus, som har haft en konsekvens for børnene, at de ikke er en del af fællesskabet. Det kan påvirke deres selvtillid, selvværd og selvrespekt. Pædagogens kompetencer og udfordringer Børnene på stuen er vidt forskellige steder socialt, så børnene mødes og støttes forskelligt af pædagogen, for at de kan hjælpes i deres videre udvikling. Der er mange forhold, der har betydning for, hvor socialt barnet er. Pædagogen vil komme på en stue, hvor der sidder mange forskellige børn med forskellige forudsætninger. Til at møde og støtte børnene kan jeg med fordel bruge Pierre Bourdieus teorier om kapitaler, hvor han snakker om den kulturelle kapital, den sociale kapital, den økonomiske kapital og symbolsk kapital.(Skolen i samfundet, værløse billesø og baltzer2002)s.262 Derudover snakker Bourdieu om habitus, som er en oplagring af samtlige af livets erfaringer. Mennesket handler og agerer ud fra dets habitus. Vi har alle noget med i bagagen, om vi kan lide det eller ej, det er en del af os som individ. Skolen i samfundet, værløse billesø og baltzer2002)s258 Denne teori kan pædagoger bruge som indfaldsvinkel til forståelse af børnenes handlemønstre. Pædagogernes fagforening Bupl har taget emnet op om "Inklusion udfordrer pædagoger". (Meinke, 2013) Da både pædagoger og institutionsledere skal tænke anderledes og handle på nye måde, hvis inklusionen skal lykkes. Pædagoger har altid arbejdet for fællesskabet, og det at man "kigger" hinanden over skulderne og sparre med hinanden så man kan lave evalueringer af deres arbejde. Det at fællesskabet skal bliver større, og flere børn med særlige behov skal inkluderes. Det er ikke kun de børn med diagnoser som skal inkluderes. Den pædagogiske konsulent Mai-Britt Skjøth fra Gentofte Kommune siger at" Salamanca erklæringen forpligter os til at sørge for, at alle børn har lige ret til velfærdsgoderne i for eksempel daginstitutioner, uanset om de har funktionsnedsættelser eller i en periode har det svært" (Meinke, 2013) Gentofte Kommune har ca. otte års erfaring med inklusion af børn, at der otte af de almene institutioner, der har plads til børn med handicaps og otte andre som har fået oprette kompetence til at have børn med særlige behov. Ina Aarup Bentzon Side 16 Børn, natur og inklusion Kritik om at inklusion er en spareøvelse, da specialpladser er dyre end pladser i en almindelig institution. Det handler om hvordan man vil se på det og vil arbejde ud fra det, men alt det kan ikke lade sig gøre, hvis der ikke er penge til at udbygge faglighed. Hvis fagligheden ikke er optimal, og man som pædagog kun vil arbejde med specialbørn, og ikke alle børn kan man ikke beholde sit arbejde da det er vigtig at man er omstillingsparat som pædagog. (Meinke, 2013) Pædagoger ved også at flere af børnene godt kan have gavn af de hjælpemidler som specialbørnene har eks. piktogrammer og en fast struktur. Da børnene tit søger en grænse for hvad er tilladt og hvad er ikke tilladt. Pædagoger skal være gode til at tolke barnets signaler. Pædagogens kompetence er en vigtig del i arbejdet med børn, pædagogen skal gerne kunne bruge kreativitet som en del af sin kompetenceelement. Lederen i Mariehønen mener, at pædagogerne skal have nogle faglige kompetencer og kendskab til børn med vanskeligheder og med diagnoser og faglig viden, derudover skal der være noget relationskompetence. Relationskompetencen kan den være personlig eller en personlighed ved den enkelte pædagog, at pædagogen kan være nærværende og lyttende. Hvad er det for et menneskesyn den enkelte pædagog har betyder også noget for barnets trivsel. (Spørgsmål om natur og inklusion, 2015) I dag bliver kreativitet benyttet i sammenhæng med innovation og nytænkning. At pædagogen ikke er styret af nogle bestemte handlemuligheder, men at der udforskes i forskellige retninger og samtidig at resultatet ikke er noget man kender i forvejen. (Illeris, 2012, s. 55) Kreativiteten kan fremmes gennem læring, og læringsprocesser hvor man har fået noget modstand. Dette kan være med til at udvikle den måde man tænker kreative handlemuligheder ind. Berit Bae mener, at pædagogen skal forstå vigtigheden i hvad der sker i relationerne, at de kommunikationsmåder som bedst vil kunne bidrage til udvikle barnets selvrespekt, selvstændighed og selvtillid. Relationsarbejdet er at pædagogen hjælper med at barnet bliver bevidst på sig selv og at barnet bliver mere selvstændig hvis det bliver anerkendt af den voksne, dog skal der være noget ligeværdig ellers er det ikke en anerkendelse relation. Pædagogen må ikke se sig selv som mere værd end barnet. Hvis dette er tilfældet vil der ikke ske en udvikling. Barnet skal se sig som ligeværd med pædagogen, og omvendt skal den pædagogen acceptere at barnet er ligeværdig med sig. (Bae, 1996, s. 7) Ina Aarup Bentzon Side 17 Børn, natur og inklusion Begrebet "Definitionsmagt henviser til at voksne er i en overmægtig position i forhold til barnet, når det gælder dets oplevelse af sig selv" (Bae, 1996, s. 7) Det vil sige at børnene er afhængige af de reaktioner de får er deres omsorgspersoner, dette er med til at barnet kan opbygge et billede af hvem de er, som er med til at skabe hvordan de selv er. Den måde som pædagogen svarer barnet på i forhold til kommunikation, hvor der kan sættes ord på barnets oplevelser og handlinger, hvilke ting reagerer barnet på og hvad reagerer det ikke på i sådanne processer ligger deres definitionsmagt. (Bae, 1996, s. 7) Pædagogen der har et godt samarbejde med forældrene, dette vil være med til at styrke barnet trivsel. Forældrene vil også komme til pædagogen, hvis deres barn fortælle om ting der sker i mellem børnene, når/hvis der ikke er en pædagog tilstede eksempelvis i en lille rum. Pædagogen skal finde ud af hvor meget information forældrene gerne vil have om deres barn, samt hvad ved de, så forældrenes forventninger kan blive tilfredsstillet. Der nogle magtgrundlag i samarbejdet som skal undersøges: "Det normative og symbolske dimension" Hvorfor er det dette, vi samarbejder om, hvilke hensigter ligger bag, og hvem har defineret dem ? "Den strukturelle dimension" Hvordan er samarbejdet struktureret/organiseret, fastholder det en bestemt relation mellem forældre og pædagoger? "Den materielle dimension" Hvad handler samarbejdet om, hvem har sat dagsordenen ? (Mørch, 2010, s. 137) Pædagogen kan inden en samtale kan pædagogen lave en kort beskrivelse til forældrene, hvad samtalen gå ud på. Det kan være den samtale der bliver holdt ca. tre måneder efter barnet er begyndt i institutionen. Det er pædagogen som sætter dagsordnen, men giver forældrene lov til at byde ind hvis de har noget at sige. Ina Aarup Bentzon Side 18 Børn, natur og inklusion Jeg er i min anden praktik i 2013, og er med en flok på 7 af børnene i ude gruppe. Den ene barn sidder i kørestol. Det er de nyankommet til Mariehønen som er i ude gruppe. Dette er man 14 dage af gangen. Vi skal ud og gå en tur i nærområdet og samle nye skud fra brændenælder, vi skal bruge til brændenælde suppe dagen efter. Vi har fået plukket brændenælder og vil gå ned til åen og spise vores madpakker. Alle børnene sidder på græsset undtagen drengen i kørestolen, han spiser sin mad i kørestolen, hvorefter pædagogen løfter ham ned på græsset. Drengen falder bagover og kigger op på himlen og siger " se de fine skyer de flytter sig" pædagogen: "Ja det gør de, alle sammen prøv at lægge jer på ryggen og kig op på himlen, det er rigtig flot" VI er 10 mand som bare ligger og nyder synet af skyerne som flytter sig på himlen. (Bentzon, Logbog, 2013) Pædagogen anerkender drengen i at skyerne flytter sig og få alle de andre børn og personalet til at lægge sig ned og kigge op på himlen. Hun lytter til hvad drengen siger, og får ham til at føle sig en del af fællesskabet, ved at drengens forslag bliver til en aktivitet som alle er med til. (Madsen, 19) Pædagogen er også rollemodel overfor børnene, at pædagogen viser vejen. Pædagogen skal huske vigtigheden af den gode historie specialet overfor de børn som giver nogle udfordringer i hverdagen. At pædagogen har en vis rummelighed overfor børnene. I forhold til min observation får drengene lov at bruge fantasien og deres kreativitet, som kan være en afgørende fakta for børns læring og også deres trivsel. (Wohlgemuth, 2006) Berit Baes teori understøtter her, at pædagogen har forstået vigtigheden i hvad der sker i relationerne, at de kommunikationsmåder som bedst vil kunne bidrage til udvikle barnets selvrespekt, selvstændighed og selvtillid. Relationsarbejdet gør pædagogen ved hjælper med at barnet bliver bevidst på sig selv, og at barnet bliver mere selvstændig hvis det bliver anerkendt af den voksne, dog skal der være noget ligeværdig ellers er det ikke en anerkendelse relation. Pædagogen ser ikke sig selv som mere værd end barnet. Hvis pædagogen havde gjort det ville der ikke ske en udvikling. Barnet skal se sig som ligeværd med pædagogen, og omvendt skal den pædagogen acceptere at barnet er ligeværdig med sig. (Bae, 1996, s. 7) Ina Aarup Bentzon Side 19 Børn, natur og inklusion Da jeg var på feltarbejde, kom nogle af drengene med nogle pinde som de havde fundet, de blev brugt som pistoler/skyder og de ville skyde mig. Jeg fandt en lille gren som jeg så brugte og vi havde gang i en leg. Her får fantasien lov til at få frit løb er en afgørende fakta for at man viser børnene, at det er kun ens fantasi som sætter grænser. Til min observation har jeg en teori, som understøtter, at det er vigtigt med fantasi "Fantasi er en evne, vi har, til at forstille os noget, der ikke er - enten fordi det ikke er til stede, eller ikke eksisterer." (Ringsted & Jesper, 2008, s. 106) Den sovjetiske psykolog Leontjew mener, at fantasien hos børn tit er forbundet med leg, hvor leg er som om - handling. Jo mere inspiration pædagoger kan give børn til deres leg, jo mere vil deres fantasi udvikles. Fantasi er ikke der bare opstår i følge Leontjew, det er alle de tidligere erfaringer som barnet har gjort sig af sanseoplevelser. Det vil sige, at fantasi godt kan overrumple, men samtidig bestå af noget som er kendt og derved kan de blive til nogle nye sammenhæng og nye måder. (Ringsted & Jesper, 2008, s. 108) Delkonklusion Det er vigtigt at pædagogen har en faglig viden om inklusion, da pædagogernes fagforening har haft fokus på at pædagogerne er udfordret i deres arbejde med inklusion. Pædagogerne skal have en viden om diagnoser, hvordan de fysiske rammer skal være for de børn som skal skærmes. Derudover skal pædagogen har en viden om hvilke habitus det enkelte barn har, om der noget man skal tage hensyn til i forhold til den kultur som barnet kommer fra. Pædagogen skal være bevidst om sin definitionsmagt, og hvordan pædagogen svarer et barn når de er i kommunikation, når der skal sættes ord på i forhold til de handlinger og oplevelser barnet har, hvilke ting som barnet reagerer på og hvilke det ikke reagerer på disse processer ligger i definitionsmagten. Det at der blive bygget en god relation mellem barnet og pædagogen, og at pædagogen ser barnet som ligeværdig. Pædagogen samarbejde med forældre, samt at kommunikationen er god også når der er samtaler. Dette kan være med til at barnet trives i institutionen. Ina Aarup Bentzon Side 20 Børn, natur og inklusion Natur og naturfænomener Vi lever i en tid hvor man kan opleve naturen og naturfænomener er kommet mere på. Den globale opvarmning, samt nedbrydningen af ozonlaget har en betydning på, hvordan det påvirker vejret. De senere år har man kunne opleve at meteorologerne har været i vildlede om vejret. Der kan komme hagl og oversvømmelser i sommerperioden og vinteren er ikke så kold som den plejer. Det at børnene kan komme ud og opleve de forskellige årstider, og hvordan påklædningen har en betydning for om det er rart at være ude. Så længe man har tørt og varmt tøj på en kold dag og på en varm dag kan få noget af tøjet af. Denne rette påklædning til denne rette årstid. Det at børnene lære at der kan være en sammenhæng mellem påklædningen og vejret. Hvordan vejret er at det kan blæse op inden det begynder at regne. At når det er diset/tåget og solen kommer frem kan det blive varmt. Børnene kan få nogle sanselige oplevelser ved når det regner hvordan det føles i hovedet, solen når den for alvor har fat, sne og blæst. Børnene oplever årstiderne på er med til at styrke børnenes mentale, følelsesmæssige og fysiske udvikling. Det at give børnene en forståelse af naturen som vi lever i, at vi har et ansvar overfor dette som mennesker. Der skal være plads til at børnene undres og får lov til at afprøve, undersøge og være aktive om naturfænomener og de tekniske sammenhæng der er. At pædagogerne er nysgerrige og viser interesse for, at der kan eksperimenteres og at det er et legerum som giver børnene en grundlæggende interesse, respekt og ansvarlighed for naturen. At der kan snakkes om der erfaringer børnene gør, kan komme ud som et positiv oplevelse af situationen. At børnene bevidstgøres om årstidernes og vejrets forskeligheder. Bevidstgørelse i årets gang i naturen og i dyreverden. Børnene lærer glæden ved at være i naturen, men samtidig vise respekt og hensyn overfor naturen. Børnene lære om køkkenhaven, fra jord til bord. Naturvejlederen fortalte, at de i ude gruppen, har de blandt andet gået over isen fra Hvide Sande til Ringkøbing, som er noget der kun kan lade sig gøre engang hver 15 -20 år. De havde gået over med tre hold børn og det var sådan en oplevelse som virkelig sat sig i børnene. Her har børnene rigtig fået oplevet natur og naturfænomener, da Ringkøbing Fjord ikke er frossen til ret tit. (Spørgsmål om natur og inklusion, 2015) Ina Aarup Bentzon Side 21 Børn, natur og inklusion Endvidere fortæller friluftsvejlederen: "Børn der har fået naturen ind som hel små bliver til grønne børn og grønne børn giver grønne forældre, så det jo så fint". (Spørgsmål om natur og inklusion, 2015) Delkonklusion Børnene oplever naturs årstider, og hvad den rigtige påklædning er når man er og hvilken konsekvenser det kan have med overtøj som ikke passer til årstiden. Når børnene oplever de forskellige vejrforme der er bliver deres sanser stimuleret. At pædagogen er nysgerrig og har en god indlevelse evne og gerne vil undres over naturens mange spændende muligheder. Når børn får naturen ind som små bliver de til grønne børn og det vil smitte af på forældrene. Sociale kompetencer Sociale kompetencer bliver udviklet i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og i kultur. Det er vigtigt at i sociale kompetencer at have empati, at have evner til tilknytning og til sociale færdigheder. (Madsen, 19) Børnene får muligheder til at kunne udfolde sig igennem leg, hvordan man i samarbejde med andre kan løse opgaver og realisere drømme. Sociale kompetencer kan ses som en nøgle til fællesskabet. I sociale kompetencer er vigtigt at børnene støttes og vejledes i at danne venskaber, og samtidig lærer om hvordan man kommer i en gruppe og det at være en del af en gruppe. De fællesskaber som børnene har til andre er med til at styrke den betydning som barnet har til at opnå og give anerkendelse til andre. Her børene selv er med til at skabe de historier om fællesskaber, der fortælles hver dag, som gør at børnene bliver sociale kompetente. Børnene skal have lov til at udtrykke deres egne følelser og behov, men samtidig, skal børnene og lære at de andre børn også har brug for at udtrykke deres følelser og behov. Børnene skal lære at sætte grænser for hvad de vil være med til og hvad de ikke har lyst til at være en del af. De muligheder børnene har for at kunne udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker sker ved, at barnet får omsorg og respekt til at kunne udvikle dette. Ina Aarup Bentzon Side 22 Børn, natur og inklusion Børnene lære og accepter at der er forskelligheder, at selv om man eksempelvis kommer fra et andet land så er man god nok. At der kan blive bibeholdt en god takt og tone. Det er de voksne der skal være rollemodeller overfor børnene, ved at vise hvordan man gør det. Børnene lære det at vente på tur, og lytte til hvad de andre børn siger. Børnene skal have gode relationer hinanden imellem og også barn/voksen. (Bae, 1996, s. 7) Delkonklusion Børnenes sociale kompetencer bliver udviklet gennem fællesskaber med andre mennesker det kan være i venskaber, grupper og i kultur. Børnene kan gennem leg lære hvordan man skal samarbejde. Samtidig kan barnet lære om hvordan man er i de sociale fællesskaber, hvis barnet ikke helt formår at følge de spilleregler der i gruppen, kan pædagogen hjælpe med at guide barnet. Barnet skal lære at udtrykke sig, og at det er okay at sig fra. Dagtilbudsloven § 8 De pædagogiske læreplaner skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelse af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Kapitel 2 §8 stk. 2 er de pædagogiske læreplaner, som skal give en beskrivelse af de mål som er forudsætning for den læring børn skal have gennem de følgende temaer; 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier (Jappe, 2014, s. 139) Her vil jeg have fokus på sociale kompetencer og naturen og naturfænomener, da de har min fokus i forhold til opgaven. Ina Aarup Bentzon Side 23 Børn, natur og inklusion Konklusion Jeg har nu igennem arbejdet med min opgave fået svar på min problemformulering som lød: Hvilke udfordringer møder den inkluderende pædagog i det pædagogiske arbejde med børnehavebørn i naturen? Hvordan kan den inkluderende pædagog gemmen pædagogisk arbejde gennem naturen være med til at skabe gode relationer ? Først og fremmest fik jeg defineret hvad der overhovedet er tale om når vi snakker om natur, og jeg har fundet ud af at det er vigtigt, at man snakker om de forskellige natursyn man kan have og få forventningsafstemt i forhold sit eget natursyn i forhold til de andres natursyn i børnehaven. Derudover kan det konkluderes at Bupl pædagogernes fagforening, set/hørt det har været en udfordring for pædagogerne at skulle arbejde med inklusion. At udfordringen har været for stor for nogle pædagoger at de har fundet andet arbejde. En anden fakta i pædagogens roller er kompetence at pædagogen har en faglig viden om de børn, som skal inkluderes. I Ringkøbing - Skjern Kommune, som er den kommune, som jeg har brugt. Der er dog mange fordele ved at benytte sig af naturen i en børnehave. Børn der leger meget ude er mere hensynsfulde over for hinanden, de er mindre stressede, har en bedre koncentrationsevne, kommer i knap så mange konflikter med hinanden, de har en større rummelighed overfor hinanden og er desuden mindre syge. Både for børnene og personalet er det også et bedre miljø at bevæge sig i udenfor, da støjniveauet er væsentligt lavere uden for end det er indenfor. Til tider kan støjniveauet være meget høj, selv om det er leg der er i gang på stuen. Desuden har jeg også fundet ud af at det rent faktisk ikke er alle børn der kan finde ud af at være ude i naturen og derfor skal man som pædagog gå ind og hjælpe disse børn til at lære at bruge naturen som legeplads. Gennem legen bliver der også gjort brug af deres fantasi og de får udviklet deres fantasi endnu mere ved at man som pædagog kan fortælle historier for børnene om naturen. Hvis man i disse historier indfletter fakta om naturen og dens egenskaber, husker børnene bedre disse fakta. Ved at lære børnene disse ting om naturen, Ina Aarup Bentzon Side 24 Børn, natur og inklusion øges børnenes interesser for naturen og de får derfor endnu mere lyst til at være udenfor og udforske og lege i naturen. Når man som pædagog er ude med børnene i en børnehave er det vigtigt at gøre sig bevidst om at man har en vis definitionsmagt i forhold til børnene, ved hjælp af denne definitionsmagt kan man sikre at der er balance mellem det børnene kan og den udfordring de stilles overfor, så der er et flow, som sikre at børnene tilegner sig endnu flere færdigheder og derved kan overkomme endnu større udfordringer. Pædagogens arbejde med at skabe gode relationer i mellem børnene, men også barn pædagog. Har en stor betydning for barnets trivsel i institutionen, Ligesom pædagogens arbejde med forældresamarbejdet har en effekt på hvordan barnet har det. Som det kan ses i afsnittet om de pædagogiske læreplaner, så er naturen et nemt element at benytte sig af til at få opfyldt alle de seks læreplanstemaer, for udover at lære noget om naturen og naturfænomenerne, så får børnene også udviklet deres sproglige færdigheder, de bliver udviklet rent personligt, de får nogle sociale kompetencer, lærer noget om kulturen og kulturelle udtryksformer og de får bevæget sig og brugt deres kroppe. Afslutningsvis kan jeg konkluderer, at bruge naturen som et redskab til inklusionen er en god ide´. Da børnene er mere rummelige overfor hinanden, nogle af børnene udviser nogle kompetencer man ikke viste de var i besiddelse af. Ina Aarup Bentzon Side 25 Børn, natur og inklusion Litteratur liste Alenkær, R. (2008). Den inkluderende skole. København: Frydenlund. Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social Kritik(47), s. 6-21. Bentzon, I. A. (07. 05 2013). Logbog. Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. København K: Hans Reitzels Forlag. brostrøm, s., jensen, k., & løntoft, j. (2012). Dialogisk læsning i teori og prakis. Fredrikshavn: dafolo forlag. Collin, F., & Køppe, S. (2014). Humanistisk videnskabsteori. København : Lindhardt og Ringhof. Edlev, L. T. (2008). Natur og miljø i det pædagogiske arbejde . København: Munksgaard Danmark. Egelund, N. (05. 06 2015). www.leksikon.org. Hentet fra www.leksikon.org/salamancaerklæring Ejbye - Ernst, N. (2011). Pædagogens formidling af naturen i naturbørnehaver. Aarhus universitet: VIAUC og Friluftsrådet. Friluftsrådet, & spirer, d. g. (29. 03 2012). De grønne spirer. Hentet fra www.degroennespirer.dk: http://www.groennespirer.dk/indhold/materiale-og-inspiration/download-og-bestilmateriale.aspx Grundahl, T. H., & Larsen, J. P. (2010). Helt ude i skoven. Viborg: VIA SYSTIME. Hansen, M. (2003). Koldbøtter, kundskaber og magi. I Børn og natur - om naturfaglig dannelse for børn og unge (s. 17-25). Videnscenter for naturfaglig dannelse. Hastrup, k., Rubow, C., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2012). Kulturanalyse kort fortalt. Frederiksberg C: Samfunds litteratur. Illeris, K. (2012). Det udvidede kompetencebegreb. I K. Illeris, Kompetence hvad hvorfor hvordan (2 udg., s. 53 - 67). Frederiksberg C: Samfunds Litteratur. Jappe, E. (2014). Pædagogisk lovsamling. Frederiksberg C: Frydenlund. Louv, R. (2014). Dt sidste barn i skoven. Ebeltoft : Profic. Madsen, B. (Tirsdag. maj 19). Inklusion - forskellighed og fællesskab i liv og læring. Holstebro. Meinke, M. (29. oktober 2013). Inklusion udfordrer pædagoger. Odense: Bupl.dk/fyn. Mørch, S. I. (2010). Kommunikationskultur - samtaler i pædagogisk arbejde. København K: Hans Reitzels Forlag. Ringsted, S., & Jesper, F. (2008). plant et værksted. København K: Hans Reitzels Forlag. Ina Aarup Bentzon Side 26 Børn, natur og inklusion (08. Juni 2015). Spørgsmål om natur og inklusion. (I. A. Bentzon, Interviewer) Tordsson, B. (2014). Perspektiv på fritidslivets pædagogik. København: Demand GmbH. Wohlgemuth, O. (2006). Håndbog i naturpædagogik. København K: Forlaget politisk revy. Alenkær, R. (2008). Den inkluderende skole. København: Frydenlund. Bae, B. (1996). Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social Kritik(47), s. 6-21. Bentzon, I. A. (07. 05 2013). Logbog. Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. København K: Hans Reitzels Forlag. brostrøm, s., jensen, k., & løntoft, j. (2012). Dialogisk læsning i teori og prakis. Fredrikshavn: dafolo forlag. Collin, F., & Køppe, S. (2014). Humanistisk videnskabsteori. København : Lindhardt og Ringhof. Edlev, L. T. (2008). Natur og miljø i det pædagogiske arbejde . København: Munksgaard Danmark. Egelund, N. (05. 06 2015). www.leksikon.org. Hentet fra www.leksikon.org/salamancaerklæring Ejbye - Ernst, N. (2011). Pædagogens formidling af naturen i naturbørnehaver. Aarhus universitet: VIAUC og Friluftsrådet. Friluftsrådet, & spirer, d. g. (29. 03 2012). De grønne spirer. Hentet fra www.degroennespirer.dk: http://www.groennespirer.dk/indhold/materiale-og-inspiration/download-og-bestilmateriale.aspx Grundahl, T. H., & Larsen, J. P. (2010). Helt ude i skoven. Viborg: VIA SYSTIME. Hansen, M. (2003). Koldbøtter, kundskaber og magi. I Børn og natur - om naturfaglig dannelse for børn og unge (s. 17-25). Videnscenter for naturfaglig dannelse. Hastrup, k., Rubow, C., & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2012). Kulturanalyse kort fortalt. Frederiksberg C: Samfunds litteratur. Illeris, K. (2012). Det udvidede kompetencebegreb. I K. Illeris, Kompetence hvad hvorfor hvordan (2 udg., s. 53 - 67). Frederiksberg C: Samfunds Litteratur. Jappe, E. (2014). Pædagogisk lovsamling. Frederiksberg C: Frydenlund. Louv, R. (2014). Dt sidste barn i skoven. Ebeltoft : Profic. Madsen, B. (Tirsdag. maj 19). Inklusion - forskellighed og fællesskab i liv og læring. Holstebro. Meinke, M. (29. oktober 2013). Inklusion udfordrer pædagoger. Odense: Bupl.dk/fyn. Mørch, S. I. (2010). Kommunikationskultur - samtaler i pædagogisk arbejde. København K: Hans Reitzels Forlag. Ina Aarup Bentzon Side 27 Børn, natur og inklusion Ringsted, S., & Jesper, F. (2008). plant et værksted. København K: Hans Reitzels Forlag. (08. Juni 2015). Spørgsmål om natur og inklusion. (I. A. Bentzon, Interviewer) Tordsson, B. (2014). Perspektiv på fritidslivets pædagogik. København: Demand GmbH. Wohlgemuth, O. (2006). Håndbog i naturpædagogik. København K: Forlaget politisk revy. Ina Aarup Bentzon Side 28
© Copyright 2024