1. No category

Hvidbog
Høringssvar i forbindelse
med forslag til Lokalplan 154 og
tillæg 3 til Kommuneplan
2013-2025
01.12.2014 - 26.01.2015
Oversigt over indkomne høringssvar
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
AFSENDER
Borgere
Lilian Rothaus Rittermann,
Alsvej 55,
Hørsholm
Marie Louise Lyngsøe
Hovedgaden 39,
2970 Hørsholm
Ulla Hørding
Helleholm 27
2960 Rungsted Kyst
Mikkel Nielsen
Grønnevang 21
2970 Hørsholm
Kirsten Lundhof
Kammerrådensvej 17, kl tv,
2970 Hørsholm
Helmer Petersen
Kammerrådensvej 19, st
2970 Hørsholm
Anni Jørgensen
Kammerrådensvej 19, 2 tv,
2970 Hørsholm
Tina Mejlvang Schlicker,
Thyrasvej 5,
2960 Rungsted
Lars W. Dahlstrøm og Marianne W. Gudmundsson,
Gl. Hovedgade 26, 1.th.
Gl. Hovedgade 26, st.th.
Thorkild og Anne Gruelund,
Hovedgaden,
2970 Hørsholm
Annette Lindholm,
Hjortholm Have 2, 2th,
2970 Hørsholm
Greta Bruhn,
Kammerrådensvej 17, st th,
2970 Hørsholm
Kirsten Brodersen,
Gl.Hovedgade 20,
Hørsholm
Peder Egmose
Jullie Andersen, Ø-Butikken - Hørsholm Helsekost,
Hovedgaden 37 A,
2970 Hørsholm
Innovator,
Dronningens Tværgade 9B, 1.
1302 København K
Foreninger
Gågadeforeningen
v. Formand Jacob Schulze
E/F Krogen v. Formand Michael Idoff
EF Hørsholm Center v. Formand Michael Medom Hansen
Hørsholm Midtpunkt ved Datea
Centerforeningen Kongevejs-Centeret v. Formand K. Dalgaard
2

INDSIGELSE vedr. byggelinje ved Det Gamle Rådhus
fra Lilian Rothaus Rittermann, Alsvej 55, Hørsholm
9. januar 2015
Der er truffet en politisk flertalsbeslutning om at udvikle Hørsholm Kommune ved at ”FORTÆTTE
HØRSHOLM BYMIDTE”. Det en beslutning, jeg grundlæggende er dybt uenig i, og som jeg som aktivt
medlem af C-Hørsholm har forsøgt at vinde gehør for at få ændret eller modereret.
Den reelle mulighed for indsigelse mod Lokalplan 154 synes begrænset, når det drejer sig om projektet ved
siden af Det Gamle Rådhus, da grunden og byggeretten allerede er solgt til O. Adsbøll & Sønner A/S. Derfor
vil jeg i indsigelsen fokusere på byggelinjen og højden af byggeriet i forhold til Det Gamle Rådhus.
Det må respekteres, at beslutningen om fortætningen af Hørsholm Bymidte er truffet af et flertal af de
enkeltpersoner, som Hørsholms borgere har valgt ind i Kommunalbestyrelsen, og endvidere at Lokalplan
154, som nu er i høring, ligeledes er godkendt af et flertal af vore lokalpolitikere.
Men lokalpolitikere forgår. Lokalplaner og bygninger består.
Derfor har vore kommunalbestyrelsesmedlemmer et meget stort ansvar, så de ikke for altid sælger ud af,
ødelægger eller kvæler de værdier, som Hørsholms borgere er stolte af, herunder den luftige bymidte og
Det Gamle Rådhus, der i over 100 år har været Hørsholms vartegn, blikfang på turistbilleder,
signaturillustration i Hørsholm Kommunes egne tryksager og informationer til borgerne samt på
kommunens hjemmeside, et lokalpatriotisk signal på partiernes valgmaterialer og et yndet motiv, når der
fokuseres på Hørsholm i medierne.
Jeg vil appellere til, at der udvises
respekt for Det Gamle Rådhus og
oplevelsen ved indkørslen til Hørsholm
fra vest, således
at byggelinjen for byggeriet
Kammerrådensvej/Rungstedvej trækkes
tilbage til linjen, der var angivet på
plantegningen, udarbejdet af OPMA
v/arkitekt Henrik Bendz m.a.a. i 2010, og
som ses her til venstre.
3
Visualisering af vinderprojekt fra Dorte Mandrup
Arkitekter (kilde: Lokalplan, Hørsholm Kommune)
Viser, at byggeriet bliver højere end Det Gamle Rådhus,
at det er fremrykket i forhold til den tidligere
offentliggjorte plantegning fra OPMA, og at
de nuværende vinduer i gavlen af Det Gamle
Rådhus sløjfes.
Jeg vil betegne det således, at byggeriet
totalt kvæler Det Gamle Rådhus.
Foto fra Hørsholm Kommunes Masterplan 2007:
Endvidere berøves vi fra endnu flere vinkler det luftige indtryk og
den flotte oplevelse af Det Gamle Rådhus.
Visuelt, som Hørsholms fornemste symbol og vartegn, har Det Gamle Rådhus været med til at definere Hørsholm som en by og
kommune med en lang og stolt historie. Det frie vue blev dog allerede i første hug berøvet med opførelsen af Heiberggården.
Den fritliggende placering
ved indkørslen til
Hørsholm har været med
til at understrege
indtrykket af en
kommune med masser af
lys og luft – og en stolt
fortid.
Her fotograferet en grå
vinterdag i januar, hvor
samme billede med
forårets, sommerens og
efterårets løv på træerne
giver et meget smukt
helhedsindtryk og en varm
velkomst til Hørsholm.
Foto: Lilian Rothaus
4
Hvis Kommunalbestyrelsen og bygherre ikke vil trække byggelinjen tilbage til linjen, som er angivet på
planen fra 2010, vil jeg appellere til, at lokalplanen og byggeretten modereres således,
-
at byggeriet bliver væsentligt lavere end Det Gamle Rådhus
at byggeriet friholder så meget af gavlen på Det Gamle Rådhus som muligt
Det vindende arkitektprojekt fra Dorte Mandrup Arkitekter
er der åbenbart en række forskellige meninger om.
Projektets professionelle og kunstneriske arkitekturkvalitet
vil jeg ikke bestride, derimod placeringen.
Set ud fra den offentliggjorte visualisering finder jeg, at det
nye byggeri kvæler Det Gamle Rådhus og dermed den
glæde, det er, at ”komme hjem til Hørsholm” fra vest, fra
Holte og Birkerød og fra motorvejsafkørslerne Hørsholm
Syd og Hørsholm C.
Og med erfaringerne fra en lang række tilsvarende
arkitektvisualiseringer, bliver det endelige resultat næsten
altid til den negative side i forhold til den offentliggjorte
visualisering i lokalplanen.
Byggelinjen og højden på byggeriet betyder
naturligvis noget for de kvadratmeter, der kan
etableres, men der er andre hensyn at tage end
at få solgt en grund og en byggeret til så mange
kvadratmeter som muligt på den pågældende,
helt centrale og unikke plads i Hørsholm.
Som en Hørsholm-borger, Kirsten W. Hansen,
Skovlyvænget 46, beskrev det i et debatindlæg i
Ugebladet 13. april 2014, og som jeg kun kan
tilslutte mig:
(…) På Nørrebro rev de huse ned, så lys og træer kunne få plads. I Hørsholm gør de det omvendte. –( …)
og de smukke birketræer, som danner en smuk ramme om det nyrenoverede hus, skal fældes. (….) Det
smukke hus på Kammerrådensvej ryger også. Der skal stå et parkeringshus.
(Info: Huset på Kammerådensvej: Rødstensmuret
patriciervilla fra 1905, bygget samtidigt med det gamle
rådhus. Rummer p.t. Daghjemmet Kammerhuset, hvis
funktioner flyttes til Sophielund).
Foto: Lilian Rothaus
5
9. januar 2015
TILLÆG: GENEREL INDSIGELSE MOD FORTÆTNING AF BYMIDTEN
Af Lilian Rothaus Rittermann, Alsvej 55, Hørsholm
I Ugebladet den 19. december 2014 skrev jeg selv i et læserbrev:
” (…) Det er horribelt og uforståeligt, at der lægges op til en så grov overbebyggelse, at det markante, gamle rådhus, tegnet af
arkitekt Bernhard Ingemann i 1918, kvæles af en bygning, som blokerer for den fine velkomst, vi alle hidtil har fået af Det Gamle
Rådhus, når vi kom hjem til Hørsholm (…) Hvorfor vil Hørsholms kommunalpolitikere ikke bevare muligheden for, at vi alle også i
fremtiden med stolthed kan nyde synet af den fine, gamle arkitektur?” (…).
Jeg vil her også citere Stig Grenov, som 12. oktober 2009 skrev et indlæg i Ugebladet under overskriften
”Nej til storbydrømme”. Han skrev bl.a.:
”I den forgangne valgperiode er der fremkommet flere visioner for vores by, hvoraf nogle lægger op til yderligere udbygning af
detailhandelen. (…) Det er på tide, at vi forholder os til, hvilken type by, vi ønsker at bo i. Hørsholm er ikke attraktiv, fordi man kan
købe alt fra papirclips til brudekjoler. Hørsholm vælges pga de grønne områder, adgangen til vandet, et åbent bymiljø og en
vedligeholdt kommune. (...) ”.
Og Jerry Ritz, som i 2009 var kandidat for Borgerlisten, Peter Antonsens parti, skrev 30. oktober i Ugebladet bl.a.:
”Vi (Borgerlisten) er uenige i udviklingsplanens forudsætning om, at Hørsholm skal konkurrere (om detailhandelen) med byer som
Lyngby, Hillerød og Helsingør (…) Det er vigtigt for Borgerlisten, at der bygges med respekt for de områder, hvor man bygger”.
Jeg kan se, at nogle af de konsulentrapporter, der henvises til som basis for beslutningen om at fortætte
Hørsholm Bymidte, daterer sig tilbage til 2003 og 2004. Beslutningen bygger derfor på forudsætninger og
konklusioner, der for så vidt det angår etablering af yderligere m2 til detailhandel ikke længere er aktuelle
og holdbare. I analyserne, prognoserne og beregningerne har man blandt andet valgt
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
at se bort fra nethandel totalt, som i stigende grad belaster de fysiske detailhandelsbutikkers chance for at
overleve, specielt de såkaldte ”udvalgsvarebutikker”
at se bort fra, at det i analyserne forudsættes, at der ikke etableres store indkøbscentre (flere store
dagligvarebutikker) i nærheden af Hørsholm Bymidte
- det var før REMA 1000 på Usserød Kongevej, før endnu en dagligvareforretning, Irma, på Rungsted Bytorv i
tillæg til SuperBedst, som må lukke i Danmark og erstattes af norske MENY, og før at REMA 1000 og FØTEX
etablerede sig lige uden for bygrænsen, i Kokkedal.
at se bort fra, at der forudsættes en stigning i dagligvarehandelen på 1,8% pr. år (p.t. 0,5-1,0% i gnsn)
at se bort fra, at dagligvarebutikker og detailforretninger i dag er del af kæder og investeringsselskaber, som
ikke har domicil og ikke betaler skat i Hørsholm
at se bort fra, at de arbejdspladser, der kan skabes i dagligvarebutikkerne og detailforretningerne, med stor
sandsynlighed i overvejende grad vil blive besat af medarbejdere, som ikke bor i Hørsholm
at se bort fra den øgede trafikale belastning af den sårbare og allerede tætte bymidte, ikke mindst fra
leverandørernes stadigt større lastbiler
at se bort fra den øgede trafikale belastning på de veje, der fører til Hørsholms Bymidte
at se bort fra alle rimelige og fornuftige anbefalinger om i højere grad at placere dagligvarehandel uden for
bymidterne og beboelsesområder, således at bymidterne kan bevares som rekreative åndehuller for
borgerne, friholdt fra tung og tæt trafik fra de leverende, stadigt større lastbiler
6
9.
at se bort fra, at alle analyser peger på, at butiksarealet i Danmark allerede er større, end befolkningsantallet,
købekraften, omsætningen og indtjeningen kan bære
10. at se bort fra, at butiksarealet i Hørsholm inkl. Rema og Føtex lige uden for bygrænsen allerede ligger langt
over vurderingen af, hvor stort et butiksareal der vil være rentabelt, når man blot ser 10 år frem
11. at se bort fra rapporten fra Institut for Center-Planlægning, offentliggjort november 2012, som bl.a. vurderer,
at ”der i løbet af de næste 12-13 år vil blive overflødiggjort 3,7 millioner m2 ud af de ca. 11 millioner m2, der i
dag anvendes til butikker i Danmark. Inden for dagligvarer vil ca. 1,1 mio m2 forsvinde, svarende til 25%, og
inden for udvalgsvarer (tøjbutikker, skobutikker, isenkræmmere, optikere, guldsmede m.v.) vurderer
analysen, at 40% af det nuværende butiksareal vil forsvinde.
12. at se bort fra, at der iflg. kommunens egen trafikanalyse allerede i dag ”i spidstimerne er betydelige
kødannelser på Rungstedvej og Hørsholm Allé. Om eftermiddagen, hvor bolig-arbejdsstedstrafikken falder
sammen med indkøbstrafikken, er trafikken på kapacitetsgrænsen”
På Hørsholm Kommunes hjemmeside kan man læse, at Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2006 (citat): (…)
”traf en række beslutninger om udviklingen af Hørsholm Bymidte, der ligger til grund for udarbejdelsen af
en Masterplan for bymidten. Masterplanen, der den 29. januar 2007 blev godkendt i kommunalbestyrelsen,
indeholder forslag til nye byfunktioner, bebyggelsesprincipper, bygningsvolumener, arkitektur, bymiljø samt
trafik og parkering.”
Og der fortsættes: ”Masterplanen skal sikre,
-
at Hørsholm Kommune fastholder og udvikler sin position som attraktiv handelsby og samtidig sikre
en balanceret detailhandelstruktur (ss) i bymidten. Desuden skal Masterplanen sikre, at Hørsholm
Bymidte bliver i stand til at modstå konkurrencen fra nabokommunernes bydelscentre og gøre
bymidten til et sted, der er præget af kvalitet og dynamisk byliv for alle som lever, arbejder og
færdes her”.
Efter mit bedste skøn er det en begrundelse, der er præget af konstrueret retorik, og bortset fra en vision
om kvalitet, som må hilses velkommen, kan jeg ikke se, at begrundelsen og visionerne holder vand.
1. Skulle etableringen af endnu en dagligvarebutik, et fitnesscenter og endnu nogle indeklemte
boliger være det, der skal opfylde næste fase af denne vision?
2. Er etablering af en dagligvarebutik og et fitnesscenter med til at sikre ”en balanceret
detailhandelsstruktur”?
3. Vil ”hørsholmerne” ikke hellere ”fitte” i naturen i Hørsholm, på golfbanerne, på
Strandvejspromenaden og i og omkring vores renoverede idrætspark med ny skøjtehal, eller hvad?
4. Hvorfor nævnes Hørsholm Midtpunkt, Kongevejscentret og for den sags skyld også Rungsted
Bytorv, Pennehave og de øvrige butikker langs Usserød Kongevej ikke som eksisterende aktiver, der
gør Hørsholm i stand til ”at modstå konkurrencen fra nabokommunernes bydelscentre”?
5. Og hvorfor skal en udvidelse af butiksarealet i bymidten prioriteres i forhold til kommunens øvrige
butiksområder?
6. En fortætning af en bymidte og opførelse af boliger skaber ikke automatisk mere byliv. Se blot på
bylivet eller mangel på samme i området Tuborg Havn og mange andre steder, hvor der opføres
store, hvide kasser. Det er skræmmende!
7. En etablering af byggeri med m2-arealer udlagt til detailhandel skaber ikke automatisk butikker, der
kan tiltrække handel fra ”nabokommunernes bydelscentre”. Det kommer helt an på butikkernes
stil, kvalitet, udvalg og service. Og prissætning. Og hvad er formålet med at kannibalisere på
nabokommunernes butiksliv, og butikkerne på Usserød Kongevej for den sags skyld? Hvor meget
skal Hørsholm sælge ud af sine aktiver for at slås med nabokommunerne om borgernes
rådighedsbeløb? Hvad får Hørsholm ud af det ? Skal vi ikke hellere samarbejde med
nabokommunerne?
7
Har vi brug for mere trafik i Hørsholm? Har vi brug for flere store lastbiler, der dagligt, tidligt om morgenen,
skal levere varer til en ny dagligvarebutik ved Det Gamle Rådhus. Og hente affald, flasker, emballager etc.
Er det det, de nuværende og kommende naboer til Det Gamle Rådhus ønsker og drømmer om?
Hørsholms borgere vil, hvis Lokalplan 154 gennemføres som fremlagt, i mange generationer fremover stå
tilbage med et EN FORTÆTNING AF HØRSHOLM BYMIDTE, som det kan være vanskeligt at se nytten og
nødvendigheden af, samt med byplanmæssige masterplanbeslutninger, som går stik modsat
bestræbelserne i borgervenlige byområder og bykvarterer landet over, hvor man går efter at undgå
overbebyggelse og trafikproblemer og i stedet rydde op, og skabe åbne, frie byrum for alle.
Vent, til det er færdigt, vil Kommunalbestyrelsen måske sige. Jamen, så er det for sent, og de ansvarlige,
eller uansvarlige om man vil, er måske allerede et helt andet sted i verden, sådan som det er tilfældet med
de kommunalpolitikere, der startede PROJEKT FORTÆTNING.
Iflg. Lokalplan 124 har Projekt Fortætning været undervejs, siden Hørsholm Kommune i 1989 udskrev en
åben idékonkurrence om Hørsholm Bymidte, og det grønne areal inkl. parkeringsplads, der blev til
Heiberggården, lå iflg. lokalplanen ”uden for regionplanens beskyttelsesområder for natur, kulturhistorie og
landskaber”. Forstå det, hvem der kan. Til gengæld læser jeg det sådan, at området ligger INDEN FOR
kirkefredningslinjen, og at der af Frederiksborg Amt blev givet dispensation fra Naturbeskyttelseslovens
prgf. 19.
Iflg. Lokalplan 124 fra 2004 er området belastet af trafikstøj, og i henhold til Helhedsplan 2001-2002 ”må støjbelastede arealer i
byzone ikke udlægges til støjfølsom anvendelse (boliger), med mindre der i lokalplanen fastlægges bestemmelser om afskærmende
foranstaltninger”. Det kan derfor stadig undre, at Heiberggården overhovedet fik altaner og franske altaner mod trafikken og
dieselforureningen på Rungstedvej.
Efter min mening er Heiberggården med sin højde og drøjde på den pågældende plads allerede et stort tab
for Hørsholms før så frie, luftige og åbne byplanstruktur. Som jeg ser det, repræsenterer byggeriet første
etape af PROJEKT FORTÆTNING, herunder kvælning af Det Gamle Rådhus og indkørslen til Hørsholm.
I januar 2007 blev der ”til inspiration” fremlagt en Masterplan, som blandt andet skulle forberede Hørsholm-borgerne på, at de ikke
længere skal være forstads- og omegnskommuneborgere, men nu skal være BYBOERE, og at Hørsholm skal være en rigtig BY med
parkeringshus med moderne rullefortove à la IKEA og mange flere boliger, forretninger og kulturtilbud, herunder en biograf. Man
gik her let hen over, at der rent faktisk ikke er plads til det, med mindre man italesætter begrebet FORTÆTTE som noget godt og
samtidigt fjerner en fin gammel bygning, Kammergården, kvæler Det Gamle Rådhus og gør det problematisk at få leverancer frem
til den detailhandel, der findes i gågaden i dag. En rapport gav endda udtryk for, at Hørsholm burde forsøge at tiltrække butikker
som f.eks. ELGIGANTEN. Dette synspunkt er dog ikke med i senere planer.
Jeg er naturligvis ikke imod, at en kommunalbestyrelse udarbejder lokalplaner, som giver rum og mulighed
for at renovere og opgradere for at gøre Hørsholm til en endnu mere attraktiv kommune.
Men hvad der reelt ligger bag den aktuelle, politiske beslutning om at fortætte Hørsholm Bymidte, kan jeg
ikke tyde eller få svar på ud fra de mange rapporter, der ligger til grund for beslutningen, og en holdbar
begrundelse kan jeg heller ikke finde i de helhedsplaner, masterplaner og lokalplaner, der er fremlagt.
Det virker som et tog, der blev fyret op under i 1989, og som ingen i den udskiftelige kommunalbestyrelse
for mig at se har gjort noget reelt for at stoppe, revurdere og moderere siden da på de væsentligste og
mest følsomme punkter. Det finder jeg uacceptabelt i forhold til de, efter min vurdering, mange protester
og anmodninger om mådehold i forhold til overbebyggelse af bymidten og bevarelse af lys, luft og grønt.
8
Med det foreliggende bud på mastodontbebyggelsen med høj hat lige op ad Det Gamle Rådhus med en
byggelinje, som respektløst er fremrykket i forhold til skitsen fra 2010, må jeg beklageligvis give udtryk for,
at det for mig er umuligt at have tiltro til det samlede projekt i Lokalplan 154.
EFTERSKRIFT
Masterplan 2007 skitserer generelt byggeriet i
bymidten og på Usserød Kongevej som store,
dominerende og upersonlige, firkantede kasser i glas
eller hvide, ensartede, præfabrikerede elementer.
Er det det, vi vil i Hørsholm?
Hvorfor må Hørsholm ikke fortsætte med at ”være sin
egen”?
Ikke nødvendigvis EN BY, men en KOMMUNE – et smørhul med en god, luftig, rolig, tungtrafiksvag,
trafikstøjsvag, trafikkforureningssvag og menneskevenlig kombination af forstad, indkøbsmuligheder og
natur med et unikt, betagende, historisk område omkring Hørsholm Kirke, Jagt- og Skovbrugsmuseet, de
historiske huse på Gl. Hovedgade, Møllen, Det Gamle Hotel langs Folehavevej … og med Det Gamle Rådhus
som et markant vartegn.
/ Lilian Rothaus Rittermann
Alsvej 55, Hørsholm
9
Teknik- og Miljøudvalget
Hørsholm Kommune
Vedr.; Indsigelse til forslag til Lokalplan 154
Jeg har med interesse læst lokalplansforslag 154, og der er flere steder jeg finder, at
lokalplanforslaget er uhensigtsmæssigt, og som jeg gerne ser ændret:
Indsigelse imod manglende etablering af nye parkeringspladser:
Udfordringer med nuværende parkeringsforhold:
Generelt er der store udfordringer med parkering i Hørsholm Bymidte. Det er ofte svært at finde
parkeringspladser, især i dagtimerne. Det er såvel vanskeligt som beboer i Hovedgaden, men ikke
mindst som forretningsdrivende af en møbelforretning. Vi har to varebiler, der anvendes til at levere
varer i, og det er ofte vanskeligt at finde parkeringspladser efter leveringer. Og kunderne har
ligeledes vanskeligheder, hvilket gør, at de måske kommer og handler sjældnere pga. den
vanskelige parkeringsmæssige situation.
Stor usikkerhed i antal af nye parkeringspladser:
Der nedlægges et større antal parkeringspladser – så vidt jeg har talte mig frem til – ca. 50, hvis
parkeringspladserne ved Thorkild Gruelunds ejendom, ved etableringen af det større byggeri i
hovedgadens sydende.
Samtidig bygges en større ejendom såvel med detailhandel som beboelse, og så vidt jeg kan se
etableres der slet ikke tilstrækkeligt med parkeringspladser.
De eneste nye parkeringspladser jeg kan se, der etableres, er nogle få på den østlige side af
Hovedgaden, hvor man blot ændrer et areal fra privat til offentlig vej ( hvad ikke medfører flere
parkeringspladser samlet set ) og så de ca. 36 der etableres på Kammerhusgrunden. Det er i øvrigt et
af de smukkeste huse i området, og meget kønnere end det der nu foreslås bygget.
Derudover ser det ud som om man har tænkt sig at få plads til et større antal parkeringspladser, end
de nuværende, men på et meget mindre areal, idet der nedlægges i størrelsesorden 50
parkeringspladser.
10
Det ser i lokalplanen ud som om der pt. er 400 parkeringspladser i lokalplanområdet, og der vil
fremover komme 298 på den vestlige side og 125 på den østlige side. Det er kun meget få
parkeringspladser end der er nu, og med samtidig bebyggelse af nyt stort dagligvarehus,
fitnesscenter og en masse nye boliger. Og vi kan i øvrigt ikke se, hvordan der vil kunne etableres
298 parkeringspladser i den vestlige side, når arealet de skal oprettes på er blevet en del mindre ved
frasalg – alene de pladser der etableres på den tidligere Kammerhusgrund er et nyt område.
Manglende opmåling:
Hvad der er bekymrende er, at der slet ikke er sket opmåling af arealet, hvorpå parkeringspladserne
skal anlægges. Det er alene matr. 46 a, 170 og dele af 44 og al, der er opmålt af landmåler – alle
sammen arealer i den sydlige ende, og i den nye bygnings nærområde.
Hvordan kan man planlægge et helt parkeringsområde uden at foretage opmåling ? Der er end ikke
taget højde for vejbredder, der kan gøre, at der bliver plads til en del mindre parkeringspladser.
Dvs. man fremlægger et lokalplanforslag, og beregner og indtegner parkeringspladser, hvor der ikke
er foretaget opmåling af arealet, og hvorfor alle mål udover f. eks. på vejbreddet er usikre. Det er
stærkt bekymrende. For det kan jo så være, at der på tegningen ser ud til at kunne være en del flere
parkeringspladser, end der reelt er plads til, fordi de reelle forhold er anderledes end forventet.
Det virker umiddelbart urealistisk, at man på et areal der er væsentligt mindre end i dag kan få plads
til væsentligt flere parkeringspladser, både henset til at der i dag er højere krav til størrelsen af hvor
stor en parkeringsplads skal være. Ligesom der skal etableres flere handikapparkeringspladser,
hvilket yderligere vil formindske antallet af parkeringspladser til rådighed.
Der skal være plads til store eksport lastbiler:
Derudover der der ikke taget højde for, at der skal der være plads til store lastbiler – vi modtager tit
varer fra store eksport lastbiler, der leverer varer til flere af vi forretningsdrivende i Hovedgaden.
Og i forvejen er mange af hjørnerne på parkeringspladsen kørt af, fordi der har været for lille
drejeplads.
Stor del af parkeringspladsen forberedes til salg:
Det fremgår også af forslaget, at en stor del af den nuværende parkeringsplads forberedes til salg,
og ny beboelse og detailhandel mv. hvorved såvel flere parkeringspladser nedlægges, og der
kommer yderligere pres på parkeringspladserne. Der er allerede meget stort pres på
parkeringspladserne som det er nu.
11
Krav til antal af parkeringspladser:
I lokalplanen § 8.6 angives det, at eksisterende p- pladser skal fastholdes, og at erstatningspladser
skal anvises indenfor lokalplanområdet. Jeg kan slet ikke se, at dette sker i lokalplanen. Jeg forstår
ikke, at man har krævet i hvert tilfælde en del underjordiske parkeringspladser ved bebyggelse i
byggefelt 1 – ligesom der var i et af de forlag, der ikke var vinderforslag.
Det fremgår af lokalplanforslaget, at der er sket justeringer i forhold til lokalplan 140, og man kan
læse mellem linjerne, at der dermed er tale om en nedjustering. Idet man nu har fundet ud af, at der
kan være mulighed for at dobbeltudnytte en andel af parkeringspladserne pga. blandede
byfunktioner. Men der er også blandede byfunktioner nu, og der er også nu for lidt
parkeringspladser – så det er et uholdbart argument.
Det angives i § 8.7 i lokalplanforslaget:.
8.7 Ved ny bebyggelse indenfor byggefelt 1,2,3 og 4 skal der
anlægges p-pladser i henhold til følgende norm:
• 1 p-plads pr. 40 m² etageareal til detailhandel
• 1 p-plads pr. 75 m² etageareal til privat og offentligt
serviceerhverv, restaurant og café, kulturelle aktiviteter
• 1 p-plads pr. bolig
Byggefelt kan maksimalt bebygges med 4.800 m2 heraf 1.400 m² bruttoetageareal til detailhandeldvs. 35 ekstra parkeringspladser alene til detailhandel, og derudover 12 boliger – så vidt jeg husker
18 tsk. med 1 parkeringsplads til hver bolig. Og resten af de 4.800 m2 såfremt feltet bebygges i
maksimalt omfang – i hvert tilfælde mere end 30 parkeringspladser hvis der skal være
serviceerhverv mv.
Jeg mener ikke, at der etableres de parkeringspladser, der er angivet i § 8.7, idet der ved bebyggelse
af byggefelt 1 hverken er planlagt nogle underjordiske parkeringspladser, eller parkeringshuse, eller
parkering i gård.
Argument i lokalplan om dobbeltudnyttelse af parkeringspladser:
Lokalplanen tager udgangspunkt i mulighed for at dobbeltudnytte parkeringspladser. Idet det
angives at der er muligt at opnå mellem på den ene side detailhandel og boliger og på den anden
side erhverv. Dette pga. ikke sammenfaldende åbningstider.
Det er muligt, at der kan være nogen form for synergi, idet arbejdende beboere måske vil anvende
en eventuel bil til job, men i dag med udvidede åbningstider – flere har åben til 19 og Netto til 22 –
så vil der stadig være behov for parkering.
12
Og desuden er der i forvejen et MEGET stort problem med parkering i bymidten, så yderligere
beboelse og detailhandel uden et tilsvarende meget større antal parkeringspladser er gift, for
handelslivet.
I det tilfælde at lejlighederne kommer til at bebos af beboere der ikke arbejder- dem har vi jo et
meget stort antal af i Hørsholm Kommune- og antallet er stigende, så det er ikke et helt urealistisk
scenarie - og dermed har bilen stående hjemme også i dagtimerne ? Det er der overhovedet ikke
taget højde for.
Jeg mener, at argumentet med at dobbeltudnytte parkeringspladser er et dårligt argument med
henblik på at spare bygherre for etablering af et tilstrækkeligt antal parkeringspladser, til skade for
såvel nuværende beboere som handelsdrivende i Hovedgaden.
Det er et meget stort problem, at der ikke bliver tilstrækkeligt med parkeringspladser, og hvis de
ikke etableres nu, så sker det ikke, og vi risikerer, at byens handelsliv dør, hvis det ikke er muligt at
finde parkering i bymidten.
Fremtidens parkering i bymidten:
For at have et godt handelsliv og for bymidtens beboere er det essentielt, at der er tilstrækkeligt med
parkeringspladser – ellers bliver det et problem på sigt at tiltrække både kunder og nye beboere.
Generelt stiger antallet af biler i Danmark, og man må regne med at der dermed også kører flere
biler rundt på vejene og skal bruge parkering når kunderne skal handle, og det kræver
parkeringspladser.
Særligt angående etablering af faste parkeringspladser foran port bag matr nr. 49
Møbelforretningen:
I dag har vi bag ejendommen selv bekostet asfaltering af den ellers dårlige belægning og optegning
af parkeringspladser, dog med særlig skiltning foran vores bagporte, idet det er hertil alle vores
varer bliver leveret og hvorfra vi selv skal kunne læsse varer på vores varebiler. Det vil udgøre et
meget stort problem, såfremt Hørsholm Kommune har tænkt jf. tegning på side 12 at etablere faste
parkringspladser lige ud for vores port til levering – så kan vi ingen varer modtage og heller ikke
levere.
Angående opretholdelse af direkte kørselsadgang til matr. Nr. 49 fra Kammerrådensvej :
13
Der er også uhyre vigtigt at der tages højde for i den generelle planlægning af trafikforholdene, at vi
får mange varer på store eksportlastbiler, og de skal have mulighed for at komme til butikken for at
læsse af og på – og det samme gælder pt. både Hørsholm Isenkram, der ligger ved siden af, og
Netto, der også får varer på store og lange lastbiler.
I dag er der fri passage fra Kammerrådensvej til vores port, og det er ret hensigtsmæssigt, i det vi
ofte får leveringer af møbler fra store eksportlastbiler, der er mange mtr. lange. Og det er også
vigtigt for os, at vi fremover kan modtage varer hensigtsmæssigt, og det er derfor meget vigtigt for
os at bibeholde denne passage hvor den pt. er placeret.
Indsigelse mod højde på byggeri:
Mht. byggefelt nr. 1 finder vi byggeriet helt ude af stil med det eksisterende rådhus, det skæmmer
simpelthen bymidten og ”omklamrer” det kønne gamle rådhus og vil virke alt for massivt i forhold
til byggeriet omkring. Det er så synd for det smukke rådhus at det skal påklistres sådan et stort og
massivt byggeri, der helt ødelægger en af de kønneste bygninger der er tilbage i bymidten.
Og så finder vi, at den højde man ved lokalplanen vil tillade i byggefelterne 2,3,4 i lokalplanen i
område C er alt for høj.
I lokalplanforslaget begrænses højderne for de nuværende ejendomme ud til parkeringspladsen mod
vest til 2 etager maksimalt 9 mtr. , mens byggefelterne i felt C kan antage 4 og 5 etager op til 15
mtr. hvilket er væsentligt højere.
Og derudover er der ikke taget højde for den betydelige niveauforskel der er mellem øst og vest –
hvor vest ligger meget højere, hvorfor de foreslåede højder vil virke endnu højere end 4 etager – og
set fra Trommen vil det ene byggeri fremstå som 5 etager.
Disse byggehøjder er meget højere end hvad der ellers er tilladt i bymidten, og vil virke utrolig
voldsomt i forhold til det eksisterende. På kortbilag 1 sammenholdt med byggefelt 2 fremgår det, at
der på matr. Nr. 49 alene mod grænsen til byggefelt 4 er mange meters forskel. Det vil helt skæmme
vores ejendom, hvis det tillades at bygge så voldsomt i højden, og så på en grund der oven i købet er
så højt beliggende i forhold til omgivelserne. Og så så tæt på ejendommen.
Vi er ikke interesserede i flere højhuse lige i baghaven- hvor det bliver muligt lige at kigge lige ned
i vores gårdmiljø og tagterasser.
I forhold til parkering har Hørsholm Kommune, i stedet for at kræve et tilstrækkeligt antal
underjordiske parkeringspladser i forbindelse med evt. frasalg af matr. 171 i midten af Hørsholm, at
tillade et meget højere byggeri, hvor det så kan tillades at der etableres parkering i stueplan og der
så bygges endnu højere i højden, til skade for de omkringliggende ejendomme.
14
Efter vores mening vil det komme til at skæmme området gevaldigt med så høje byggerier i et
område med ellers forholdsvis lav bebyggelse.
Det vil slet ikke passe ind i de nuværende bygninger med mindre gårdrum og baghuse. Man vil jo
netop gerne med lokalplanen fastholde bymidtens karakteristiske gårdrumsstruktur langs den
vestlige side af Hovedgaden. Men man vil med nyt byggeri tillade at denne helt ødelægges. Man vil
med lokalplanen tillade bebyggelse af en massiv ejendom på byggefelt 1 og på de tre andre
byggefelter højhuse i et område med ellers forholdsvis lav bebyggelse.
At tillade så høje etagebyggerier er også i modstrid med en helhedsplan man tidligere har lavet for
området – en helhedsplan som man allerede ønsker at ændre.
15
Tillige er byggefelterne placeret så tæt på den eksisterende bebyggelse ud mod parkeringspladsen
mod vest, at så høje bygninger vil for det første medføre utilfredsstillende lysforhold for de
eksisterende bygninger og ligeledes vil så høje byggehøjder medføre væsentlige indbliksgener på
vores matrikel.
Ligeledes vil den meget korte afstand mellem byggefelt 4 og matr. 49, Hovedgaden 39, hvor jeg
bor, medføre gener i forhold til driften af vores møbelforretning, idet vi ofte får varer på eksport
lastbiler, der har brug for ret meget plads til at vende.
Og hvorfor bygge midt på den største parkeringsplads i bymidten, når der er så mange andre grunde
Hørsholm Kommune kan tillade at bygge på, f.eks. tidligere Møllehuset, Gyngehesten, den tidligere
politistation, Sygehusgrunden for bare at nævne nogle få. Det giver ingen mening, især når der slet
slet ikke er det nødvendige antal parkeringspladser.
I byggeloven angives det:
Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 2.3.2-2.3.5 skal
kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen:
1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse.
2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området
eller til det, der tilstræbes i området.
3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for
ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til
anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.
Jeg mener ikke, at der er taget tilstrækkelig højde for ovennævnte forhold:
- Bebyggelsens samlede omfang kommer til at bliver meget større end det der er
sædvanligt i området
- Der sikres ikke tilfredsstillende lysforhold i nabobebyggelse
- Det sikres ikke, at nabobebyggelse sikres mod væsentlige indbliksgener .
Pkt. 8.4 Indsigelse om krav om passage opretholdelse:
Matr nr. 49, Hovedgaden 39 er ikke interesseret i at passagen, der er privat, gennem ejendommen
partout skal opretholdes. Det må være op til den til enhver tid værende ejer der vurderes hvorledes
og i hvilket omfang der skal være passage. Derfor gør vi indsigelse imod denne del af lokalplanen.
Regulering af hvad der må være af erhverv i bag- og sidehuse:
Af lokalplansforslaget fremgår, at man vil regulere det således, at t der ikke må være primær adgang
mod parkeringsarealet mod vest. I dag er der både dyrlæge, yogacenter, zumba undervisning,
negleklinik og en stor lægeklinik, hvor indgangen primært er fra vest. Ligeledes var der i vores
ejendom tidligere igennem mange mange år frisørsalon med primær indgang mod vest, og det vil vi
gerne stadig have mulighed for. Det er ikke muligt at have direkte adgang fra Gågaden, når lokalet
ligger mod vest, og ikke har facade ud mod Hovedgaden.
16
En vedtagelse af lokalplanen vil begrænse anvendelsen af alle baghusene mod vest, og medfører
reelt, at der hverken kan være dyrlæge, læge, neglesalon mv. ud mod vest.
Vi er ikke interesserede i at vi fratages mulighed for at særskilt leje lokaler ud, og gør derfor
indsigelse imod også denne del af lokalplanen.
Såfremt nogle af forholdende ovenfor ønskes uddybet står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Jens Lyngsøe, Erik og Marie Louise Lyngsøe
17
Kommunalbestyrelsen
Hørsholm Kommune
Rungsted, den 19. januar 2015
Hermed indsigelse mod Lokalplan 154.
Min protest handler om de planlagte ændringer i den sydligste del af Hørsholm Hovedgade (på de udgivne
kortbilag: Delområde C, Byggefelt 1).
I den nye lokalplan tillades 4 etager mod tidligere 3 + udnyttet loftsrum i en højde, der svarer til den totale
højde af det gamle rådhus. I det vindende arkitektforslag har dette resulteret i en stor firkantet bygning,
der mod nord og mod vest fuldstændig skjuler det gamle rådhus og set fra syd dominerer det, så man slet
ikke kan se, at det faktisk er et vigtigt hus i byen.
Der er gjort meget for Hørsholms forskønnelse de senere år – Usserød Kongevej er nu meget kønnere, efter
at der er blevet ryddet op i baghusenes facader og plantet træer langs vejen. Det hjalp også meget, da
Rådhuset for få år siden blev malet – det tabes nu helt på gulvet med den nye bebyggelsesplan.
Hørsholm har ikke så mange markante eller kønne bygninger. Jeg synes, vi skal passe på dem, vi har.
Den oprindelige plan med 3 etager + udnyttet tagetage giver mulighed for en bygning i bedre harmoni med
det eksisterende end de fire bastante etager i den nye lokalplan - og det var der måske nogen, der havde
tænkt over, da den oprindelige byplan blev til.
Som borger synes jeg, det er forkert, at man sælger et stykke jord, hvorefter køber udtrykker sit ønske om
hvad der skal bygges – naturligvis det, der udnytter grunden mest – og så laver kommunalbestyrelsen en ny
lokalplan, der passer til købers ønsker!
Det burde være sådan, at engageret og visionær kommunalbestyrelse lagde en plan, og så kunne sælger
byde ind under de givne vilkår.
Det ville ikke være noget tab for byen med den ringere udnyttelse af grunden i den oprindelige lokalplan.
De få – men meget skæmmende – kvadratmeter på toppen af den planlagte bebyggelse skal udnyttes til
boliger for ret få mennesker, der næppe vil kunne bidrage meget til det erklærede formål ’at skabe liv i
bymidten døgnet rundt’.
Derimod kan man forudse en forringelse af adgangen til de eksisterende butikker i gågaden. Mange
kæmper allerede for deres liv, og der er aktuelt ingen mangel på butikslejemål i den sydlige del af gågaden.
Nu skal det samme antal biler parkeres på en mindre plads. Selvom ’kammerhusgrunden’ inddrages til pplads (heller ikke nogen forskønnelse af Hørsholms bymidte) – bliver der meget tætte parkeringsforhold.
De fleste af os tager til Hovedgaden i bil. Hvis det er alt for besværligt at komme af med den, vil mange
foretrække at købe ind i et af centrene i den nordlige ende af byen – eller i Lyngby eller København, alt
efter om man nu går efter dagligvarer eller mere specielle anskaffelser. I planbeskrivelsen har man
fremskaffet et antal parkeringspladser, så der i alt er lige så mange, som før bebyggelsen i ’Byggefelt 1’. Der
er ikke taget stilling til, hvor folk skal sætte bilen, når der også bliver bygget i byggefelt 2, 3 og 4! Man
henholder sig til, at erhverv, butikker og beboere nok skal bruge parkeringsplads på forskellige tider. Min
erfaring som tidligere erhvervsdrivende i København er, at sådan fungerer det ikke i praksis. Parkering i et
blandet bolig- og erhvervsområde er et stort problem for både kunder og erhvervsdrivende.
18
Den rigtige løsning på p-problemet er et underjordisk parkeringsanlæg, som det også indgår i masterplanen
for området, men som der ikke aktuelt er økonomi til.
Jeg foreslår, man dropper den planlagte bebyggelse i byggefelt 1, hvis køber ikke kan acceptere den
allerede eksisterende byplan – i stedet for denne på enhver måde skrabede løsning, hvor man gør
bymidten grimmere, ødelægger udsigten til en bevaringsværdig og markant bygning og får en betydelig
forringelse af de eksisterende parkeringsforhold.
Jeg har et forslag til en tilføjelse til Lokalplan 154: Matr. nr. 13z er den kønne røde bygning i Hovedgaden,
lige overfor Rådhuset. Den kan aktuelt bebygges med 4 etager. Jeg foreslår, at dette ændres til ’3 etager +
udnyttet loftsetage’ – så vidt jeg kan se, er det sådan, huset aktuelt er indrettet, og sådan synes jeg, det bør
bevares. Hvis 4 fulde etager er tilladt, vil de komme før eller siden, og rådhuset blive klemt inde fra begge
sider.
Venlig hilsen
Ulla Hørding
Helleholm 27
2960 Rungsted Kyst
19
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Prioritet:
Mikkel Nielsen
Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post
Høringssvar, lokalplansforslag 154
21. januar 2015 10:33:30
Høj
Jeg har læst lokalplansforslag 154 og vil hermed protestere så kraftigt som muligt imod planen.
Mine argumenter for protesten er de samme gode, logiske punkter, som Ulla Hørding fremfører i
Ugebladet den 21. januar, hvorfor jeg vælger at citere hendes indlæg her:
"(Der står i planen at) den samlede højde skal være som rådhusets, men da det nye hus er planlagt
som en massiv firkant med næsten fladt tag, virker det meget voldsomt. Set fra Rungstedvej vil det
dominere rådhusbygningen totalt, og vest- og
nordsiden af rådhuset vil slet ikke være synlig. Den nye bebyggelse lægger beslag på en del
parkeringspladser. Ifølge masterplanen fra 2007 skulle der kompenseres med et underjordisk
parkeringsanlæg, men det er der ikke råd til. I stedet inddrages 'Kammerhusgrunden' - efter
nedrivning - og den eksisterende parkeringsplads omlægges til tættere parkering, hvorefter der
skulle være samme antal p-pladser som før. Men det nye hus skal rumme butikker i stueetage,
kontorer på 1. sal og resten skal være boliger. Det vil kræve endnu flere p-pladser. Hertil kommer
et planlagt byggeri på selve p-pladsen, hvor der skal opføres flere boliger og butikker når grundene
er blevet solgt. Her mistes igen p-pladser, og opstår yderligere behov. Der er ikke taget højde for
dette i planen. Lokalplanen angives at skulle udvikle bymidten med flere butikker, kontorer og
boliger. Men kig engang forbi Hovedgaden. Der er ingen mangel på ledige butikslejemål. Jeg er
bange for, at vi i stedet får endnu flere tomme butiksvinduer, ringere adgang til de eksisterende
butikker (hvis jeg skal kæmpe for at få en p plads, kører jeg måske hellere et andet sted hen) og i
tilgift får vi ødelagt udsigten til det kønne gamle rådhus, én af Hørsholms få markante bygninger."
Citat slut.
Således kan samtlige argumenter, som bringes i forsvar for forslag 154, let tilbagevises med
objektive kendsgerninger. Plan 154 hænger lige så lidt sammen som statens planer for et
udrejsecenter på Sjælsmark Kaserne, og i begge tilfælde er argumenterne i modstrid med både
kendsgerninger og sund fornuft. Hvis Hørsholm Kommunalbestyrelse godkender forslag 154 vil det
være en katastrofe ikke blot for Hørsholm Bymidte men også for borgernes tillid til Bestyrelsens
evne til at handle i borgernes interesser.
Jeg håber min indsigelse hjælper med at få afvist forslag 154, og at vi i stedet bruger vor energi på
at genoplive de tomme lejemål i gågaden, som jo ikke har set nogen opblomstring endnu på trods
af massive investeringer i nye belægninger og kunstinstallationer.
Med venlig hilsen,
Mikkel Nielsen
Grønnevang 21
2970 Hørsholm
20
21
22
23
24
Hørsholm kommune
Center for Teknik
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
[email protected]
24-01-2015
Indsigelse til forslag til Lokalplan 154
Hørsholm Bymidte, tillæg 3 til kommuneplan 2013-2025
Byens kerne er præget af en uens bebyggelse både hvad angår fremtoning og placering. Forskelligheden
kan have sin charme, men vigtigt er det, at der alligevel opretholdes /skabes en form for sammenhæng, så
vi undgår, at byen bliver rodet og usammenhængende i sit udtryk. Heiberggården er et godt eksempel på
hvordan et nutidigt byggeri kan indpasses i det eksisterende bymiljø og stramme byrummet op, på en
lempelig og naturlig måde. Det er nu, at politikerne skal vise at de forstår at værne om vores eksisterende
værdier og udvikle området på en forsigtig måde.
Indpasses i omgivelserne
Lokalplanen anfører, at den skal sikre, at udvidelsen sker med bygningernes bevaringsværdier for øje, og i
en høj arkitektonisk kvalitet. Lokalplanen modarbejder netop dette formål ved at tillade høje, dominerende
og påtrængende byggerier.
Ualmindelig hæslig er bygningen, som politikerne forestiller sig skal være Hørsholms nye vartegn og
indgang til bymidten på område 1. På en kvælende måde klistrer den enorme 4 etager høje bygning sig op
over en af de få bygninger der kan vække minder om byens historie, Hørsholm gamle rådhus. Det er
skræmmende, at politikerne har valgt et sådan miljøfremmed projekt i et område, hvor politikere før har
kæmpet bragt for at rette op på det usammenhængende.
Et byggeri på hjørnegrunden kan godt være nutidigt men der skal ufravigeligt underordne sig det gamle
bevaringsværdige rådhus, på en meget mere afdæmpet måde og ikke være højere en max 2 etager.
Kammerhuset
Af lokalplanes redegørelse fremgår det heldigvis, at 4 ejendomme er kategoriserede som bevaringsværdige.
Bymidtens ældre bygninger bevarer byens historie, og er med til at give byen karakter. Det er derfor
særdeles ubegribeligt, at politikerne har valgt at vægte parkeringspladser højere end Kammerhuset, som
lokalplanen lægger op til bliver nedrevet, for at give plads til det fornødne antal parkeringspladser, omkring
et butikscenter på byggefelt 1.
Vi skal stadig bevare vores gamle huse. Da Rungstedvej blev forbundet med Frederiksborgvej, tog driftige
borgere initiativ til at bevare Fuglsanghus som stod i vejen for vejgennemførelsen. Stykke for stykke pillede
de huset ned, for efterfølgende at rejse det igen, hvor det i dag ligger i Gl. Hovedgade.
Det er ufatteligt at politikere i 2015 overvejer at fjerne de få kulturværdier vi har tilbage, som netop skulle
25
være et trækplaster for nye tilflyttere og med til at gøre Hørsholm til noget andet og mere, end hvad man
kan se i enhver anden by.
Parkeringspladser
Vi skal have flere grønne områder og færre synlige parkeringsarealer. Det er forkert at politikkerne vægter
byens kvalitative udvikling højere end hensynet til eventuelle bygherres økonomiske gevinst. Parkering er
vigtigt for aktiviteten i byen, men kravet om at de nødvendige P-pladser skal placeres som underjordiske Panlæg skal fastholdes.
På s 12 i Lokalplanen er der vist et muligt parkerings scenarie på område C.
I lokalplanforslaget er Kammerhuset nedrevet for at give plads til p-pladser og byggefelterne 2, 3 og 4 er
også udlagt til P-plads. Hvad hvis byggefelterne bliver udnyttet, så er der alligevel ikke nok P-pladser.
Arealerne skal i stedet bruges til attraktive grønne åndehuller imellem husene, i stedet for grimme
befæstede arealer. Byens kloakker bliver også unødvendigt belastet af at skulle aflede overfladevand fra de
store befæstede arealer, hvor nedsivning i grønne område ville være langt mere bæredygtigt.
Jeg håber inderligt at mine bemærkninger vil blive taget i betragtning, og politikerne i tide når at ændre
dele i denne lokalplan, så de undgår at lave fatale fejl i planlægningen omkring vores sårbare by.
Med venlig hilsen
Tina Mejlvang Schlicker
Thyrasvej 5
2960 Rungsted
26
25-01-2015
Til Center for Teknik / Hørsholm Kommune.
Att. Arkitekt Rikke Krogsgaard.
Vi; Lars W. Dahlstrøm og Marianne W. Gudmundsson gør indsigelse mod
kommunens forslag til lokalplan nr. 154. Det vil sige, vi appellerer til, at der i
forbindelse med kommunens ambitiøse planer for en udbygning af Hørsholms
bymidte skabes en løsning på de trafiksikkerhedsmæssige og miljømæssige problemer
i og omkring den smalle trafikkorridor, som udgøres af den øst- vestgående del af Gl.
Hovedgade, som forbinder Folehavevej med resten af Gl. Hovedgade.
Desværre er tidligere henvendelser fra borgere til kommunen om de, turde man mene,
åbenlyse problemer på stedet blevet afvist med forskellige begrundelser. Tiden må nu
være kommet, hvor kommunens dygtige og ansvarlige politikere viser handlekraft, og
værner om borgernes sikkerhed og trivsel.
En udbygning af bymidten vil uvægerligt forværre de i forvejen eksisterende
problemer på stedet. Der er ingen tvivl om, at GPSen for alvor har sat ruten ad
Folehavevej på trafikkortet for bilister, der skal til eller gennem Hørsholm; og dermed
også gennem det smalle og uoverskuelige stykke af Gl. Hovedgade. At også GPSer
indstillet til tungvognskørsel dirigerer chaufføren ad Folehavevej og gennem Gl.
Hovedgade synes rimeligt at antage, da ikke blot danske lastbiler men også mange
udenlandske, især østeuropæiske, lastbiler og vogntog kører gennem Gl. Hovedgade.
For personvognstrafikken gennem gaden gælder det, at mange bilister forsøger at
gennemkøre det korte vejstykke med størst mulig hastighed uden synderligt hensyn til
de særlige og uoverskuelige forhold i den lille gade, og det drejer sig ikke kun om
unge hedsporer. Både modne medborgere og sågar forældre med børn i bilen udviser
ofte en aggressiv og hensynsløs trafikadfærd, når de skal gennem det lille vejstykke.
Resultatet er et hav af voldsomme accelerationer på det korte stykke. Derudover
vælger mange bilister at ”skære hjørnet” når de kører ind i den lille gade. Ved hjørnet
mod Ridebanen betyder det, at modkørende bilister ofte instinktivt og pludseligt kaster
deres køretøj op på det smalle fortov ved hjørnet af det tidligere Hørsholm hotel. Med
al respekt i øvrigt kan det forekomme lidt ufrivilligt komisk, at vejarbejdere med
mellemrum sættes til at forny malingen af de dobbelte vejstriber i det skarpe hjørne
mod Ridebanen blot for at tydeliggøre, at alle større og store køretøjer konsekvent
overskrider disse striber; og alt efter køreretning også mange personvogne.
Tungvognstrafikken gennem den lille gade er et særligt problem. Har man blot én
gang set en chauffør manøvrere sit køretøj gennem Gl. Hovedgade, burde det stå klart,
at køretøjer over 3500 kg intet, absolut intet har at gøre i Gl. Hovedgade, medmindre
de har ærinde i gaden. Tungvognstrafikken gennem gaden giver anledning til særligt
27
bizarre og farlige episoder. Opkørte brosten og knækkede fortovsfliser vidner om, at
mange lastbil- og buschauffører trækker bagakslerne på deres køretøjer op over
fortovet for at runde hjørnet ved Hørsholm hotels gavlkant. Langs fortovet, der ligget
helt op til gavlen af bebyggelsen Heiberggården, har man valgt at bryde
kantstenslinien og erstatte den med en skrånende brostensbelægning. Her kan
tungvognschauffører bekvemt benytte fortovet til at manøvrere deres køretøj gennem
det skarpe vejsving. Helt bizarre og farlige situationer opstår, når lastbiler, busser eller
vogntog skal gennem Gl. Hovedgade til Folehavevej. Et tilbagevendende eksempel er
som følger. En lastbilchauffør drejer sit køretøj ind i gaden. På vej mod svinget ved
Ridebanen trækker han sit køretøj helt over i venstre side af vejen. Nogle gange
vælger han at aktivere vognens kompressorhorn for at advare eventuelle modkørende.
Mødes to tunge køretøjer i svinget må én af chaufførerne bakke sit køretøj. Er der tale
om modkørende personvogne, vælger bilisterne som regel at køre op på fortovet via
den skråt anlagte fortovskant og passere det tunge køretøj ved at fortsætte på fortovet.
Den stedkendte bilist véd, at hun kan foretage denne manøvre med ikke ubetydelig fart
uden risiko, for hendes køretøj vel at mærke, idet størstedelen af vejbanen gennem
gaden er hævet og lagt i niveau med fortovet. Børn iagttager disse episoder med
undren. Voksne, der måske har børn eller børnebørn, der færdes ved gaden, med en
blanding af undren og vrede. Vi foreslår at:
Al gennemkørsel af køretøjer over 3500 kg i Gl. Hovedgade forbydes.
Højest tilladte hastighed på det måske 80 meter lange vejstykke sættes ned til
f.eks. 15 eller 20 km/t, og der etableres fartdæmpende indsnævringer på
vejstykket, således som det bl.a. er etableret på Stampevej i Hørsholm.
Niveauforskellen på vejstykket udlignes, så lasten på køretøjer og anhængere
ikke larmer unødigt, når de accelereres over de eksisterende brostensramper, der
nu udligner niveauforskellen i vejbanen. Brosten bør i øvrigt ikke bruges. De
larmer!
Venligst bekræft modtagelsen af denne indsigelse.
Lars W. Dahlstrøm
Gl. Hovedgade 26, 1.th.
Marianne W. Gudmundsson
Gl. Hovedgade 26, st.th.
28
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Thorkild Gruelund
Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post
[email protected]
Indsigelse lokalplan 154
26. januar 2015 11:32:19
Kære Miljø- & Planudvalg
Jeres første sætning omkring formålet med lokalplan 154 siger:
"at understøtte en levende bymidte"
alligevel har man planlagt et nyt byggeri ud til Hovedgaden (nr.
31) med 21,50 meter "sort" facade.
Det er absolut ikke tilfredsstillende.
Det mest ønskværdige ville være at etablere en mindre butik i facaden
f.eks. en Emmerys bagerbutik. Den type butik med facadevinduer mod
gaden, gør indtrykket levende.
Supermarkedet har så hele området bagtil, samt indgang ud mod
Hovedgaden.
Det vil leve op til Jeres eget ønskede formål.
Der er plads til såvel port gennemgang, en mindre butik samt et pænt
indgangsparti til supermarkedet. Den skitserede flugtvej kunne
formentligt lige så godt etableres ud i gennemgangen.
Nødudgange, sorte tremmer med mere bør være bandlyst ud til en
aktiv handelsgade.
Med venlig hilsen
Anne & Thorkild Gruelund
29
30
31
32
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
KirstenLeideckerBrodersen
Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post
Lokalplan 140
27. januar 2015 15:07:02
Hej
Kan jeg denne vej protestere over lokalplan 140.
Det Gamle Rådhus vil blive skæmmet af en så stor bygningsklod tæt på.
Hold afstand og bevar det grønne bælte på Rungstedvej ved siden af det Gamle Rådhus.
mvh
KirstenLeideckerBrodersen
Gl.Hovedgade 20, 2970
33
Dato:
2015-01-22
Emne:
Lokalplan 154
Vedr.:
Kommentarer til normeringen af parkeringspladser
Indholdsfortegnelse
1
Resume: .................................................................................................................................................................................................. 1
2
Om kommunens Masterplan............................................................................................................................................................. 2
3
Om lokalplan 154................................................................................................................................................................................. 2
4
Beregningsgrundlaget for antallet af parkeringspladser år 2010 ...................................................................................... 2
5
Beregningsgrundlaget for antallet af parkeringspladser lokalplan 154 ............................................................................ 3
6
Difference i antallet parkeringspladser 2010/Lokalplan 154 .............................................................................................. 3
7
Anbefaling ............................................................................................................................................................................................ 3
1
Resume:
Parkeringskapaciteten omkring gågaden er udfordret! – derfor dette skriv.
Af Hørsholm Kommunes godkendte masterplan dateret 29. jan 2007 indgår følgende målsætning:
”Masterplanen skal sikre, at Hørsholm Bymidte bliver i stand til at modstå konkurrencen fra
nabokommunernes bydelscentre og gøre bymidten til et sted, der er præget af kvaliltet og dynamisk
byliv for alle som lever, arbejder og færdes her”
I Trafik- og Parkeringsanalysen udarbejdet af firmaet Rambøll Nyvig A/S for Hørsholm Bymidte i
marts måned 2004 og fremskrevet med en gennemsnitlig årlig stigning på 1,3 % frem til år 2010 har
Ramøll Nyvig sammen med Hørsholm kommune anvendt nedenstående normer for beregning af
parkeringsbehovet. (se år 2010).
År 2010 viser normeringen, som den fremgår af den godkendte masterplan 2007
År 2015 viser normeringen, som den fremgår af forslag til lokalplan 154
År 2010:
År 2015
Forringelse
Butik: 1 p-plads pr.25 m2
Butik: 1 p-plads pr.40 m2
15 kvm
- 37,5%
Liberalt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m2
Liberalt erhverv: 1 p-plads pr.75 m2
25 kvm
-33,3 %
Bolig: 1,5 p-plads pr. bolig
Bolig: 1,5 p-plads pr. bolig
0,5 p-plads
-33,3 %
Tallene stammer fra tilgængelige tal på kommunens hjemmeside, så der tages forbehold for,
manglende oplysninger, som det ikke har været muligt at finde.
Normeringen af P-pladser kan blive den faktor, der er bestemmende for Hørsholm Bymidtes succes
eller fiasko.
Anbefaling: hvis reduktionen i normeringen fra 2010 til 2015 er nogenlunde rigtig, så anbefales det, at
normeringen af P-pladsen/lokalplan 154 omvurderes. således, at der bliver overensstemmelse mellem
2007 Masterplanes målsætning og normeringen af P-pladser.
Til støtte for dette dokument klik da gerne på nedenstående link og se Masterplanens målsætning.
http://www.horsholm.dk/Borgerservice/By-bolig-byggeri/Oevrig-planlaegning/Hoersholm-Bymidte
I nedenstående punkter fra 2 til 7er situationen uddybet yderligere.
Side 1 af 3
34
2
Om kommunens Masterplan.
(Ref. Hørsholm Kommunes hjemmeside)
”Den 29. maj 2006 traf kommunalbestyrelsen en række beslutninger om udviklingen af
Hørsholm Bymidte, der ligger til grund for udarbejdelsen af en Masterplan for bymidten.
Masterplanen, der den 29. januar 2007 blev godkendt i kommunalbestyrelsen, indeholder
forslag til nye byfunktioner, bebyggelses-principper, bygningsvolumener, arkitektur, bymiljø
samt trafik og parkering”.
2.1
Masterplanens mål er defineret således:
1) Masterplanen skal sikre, at Hørsholm Kommune fastholder og udvikler sin position som
attraktiv handelsby og samtidig sikre en balanceret detailhandelsstruktur i bymidten.
2) Desuden skal Masterplanen sikre, at Hørsholm Bymidte bliver i stand til at modstå
konkurrencen fra nabokommunernes bydelscentre og gøre bymidten til et sted, der
er præget af kvaliltet og dynamisk byliv for alle som lever, arbejder og færdes her.
3
Om lokalplan 154
3.1
Lokalplanens formål
Af lokalplan 154 fremgår, at formålet bl.a. er at understøtte udviklingen af en levende bymidte
ved at muliggøre en anvendelse til:
Center-, service- og boligformål (herunder detailhandel med dagligvarer, udvalgsvarer og
møbelbutikker, privat og offentligt serviceerhverv, kulturelle aktiviteter, café og restaurant,
mindre håndværksvirksomheder med tilhørende lokaler)
og i tilknytning dertil sikre hensigtsmæssige parkeringsforhold
3.2
Konkurrenceaspektet er udeladt i målsætningen
I Lokalplanens formålsafsnit er der intet nævnt om planens understøttelse af Bymidtens
konkurrenceevne ud over etableringen af en sydlig storbutik.
Masterplanen beskriver vision og potentielle udbygningsmuligheder for bymidten, og sigter mod
en planlægning, der kan fastholde og udvikle bymidtens position som en attraktiv og levende
bymidte.
Altså et formål, der handler om miljø og således ikke berører hvorledes lokalplanen skal tjene
til at stimulere bymidtens evne til at stå imod konkurrencen fra nabokommunernes storcentre
udover at give plads til en storbutik.
4
Beregningsgrundlaget for antallet af parkeringspladser år 2010
I Trafik- og parkeringsanalysen udarbejdet af firmaet Rambøll Nyvig A/S for Hørsholm
Bymidte i marts måned 2004 og fremskrevet med en gennemsnitlig årlig stigning på 1,3 % frem
til år 2010 har Ramøll Nyvig sammen med Hørsholm kommune anvendt nedenstående normer for
beregning af parkeringsbehovet:
4.1
Butik: 1 p-plads pr. 25 m2
4.2
Liberalt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m2
4.3
Bolig: 1,5 p-plads pr. bolig
Side 2 af 3
35
5
Beregningsgrundlaget for antallet af parkeringspladser lokalplan 154
5.1
Butik: 1 p-plads pr. 40 m2
5.2
Liberalt erhverv: 1 p-plads pr. 75 m2
5.3
Bolig: 1 p-plads pr. bolig
6
Difference i antallet parkeringspladser 2010/Lokalplan 154
År 2010 viser normeringen, som den fremgår af den godkendte masterplan 2007
År 2015 viser normeringen, som den fremgår af forslag til lokalplan 154
År 2010:
År 2015
Forringelse
6.1
Butik: 1 p-plads pr.25 m2
Butik: 1 p-plads pr.40 m2
15 kvm
- 37,5%
Liberalt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m2
Liberalt erhverv: 1 p-plads pr.75 m2
25 kvm
-33,3 %
Bolig: 1,5 p-plads pr. bolig
Bolig: 1,5 p-plads pr. bolig
0,5 p-plads
-33,3 %
Af skemaet fremgår det, at normen for parkeringspladser er reduceret med ca. 33 % i forhold
til beregninger gjort af Rambøll Nyvig A/S i år 2010.
Hertil kan vi lægge nedenstående konstatering for NU-situationen:
1.
At væksten af minibiler (læs indkøbsbiler) vokser betydeligt år for år
2.
At der bliver mindre og mindre tid for kunderne at handle i, og dermed bliver en ledig
parkeringsplads afgørende for valg af indkøbssted.
3.
At store indkøbscentre med rigelige parkeringspladser kommer tættere og tættere på
Hørsholm
4.
At en stor del af 1. sals virksomhederne er såkaldte behandlingsklinikker, der er helt
afhængige af, at deres daglige kunder kan parkere, fordi de som specialister må hente
kunder fra oplandet for at overleve. Som eksempler kan nævnes: tandlæger, læger,
rådgivningsfirmaer, advokater etc.
5.
At førstesalsvirksomhederne har relativt mange faste medarbejdere
6.
At mange af gågadens specialbutikker ligeledes er helt afhængige af kunder fra oplandet
7.
At det forventes, at flere og flere virksomheder flytter ind i de ledige 1. sals lejemål i
gågaden og i Codanhus
7
Anbefaling
Med baggrund i ovennævnte kommentarer, anbefales det, at lokalplan 154 bliver genstand for en
ekstra granskning i samarbejde med gågadeforeningen for så vidt angår normeringen af P-pladser,
således at normeringen i lokalplan 154 også afspejler den oprindelige målsætning, der udtrykker
nødvendigheden af:
At Hørsholm Bymidte bliver i stand til at modstå konkurrencen fra nabokommunernes bydelscentre og
gøre bymidten til et sted, der er præget af kvaliltet og dynamisk byliv.
Peder Egmose
Side 3 af 3
36
Hej Morten.
Tak for sidst 👍👍
Det er altid super interessant at høre hvad der er jeres/dine intentioner for vores lille kommune�😉😉
I den forbindelse og i forbindelse m. Tegninger af byggetiltag på p.pladsen - er jeg MEGET
bekymret, for om der er nok p. Pladser.
Som det er NU, er der IKKE nok!!
Hvis man går en tur her mandag formiddag, ser det rimeligt ud.
Men så snart kl. Er efter 15 - alle hverdage - er det en kunst at finde en plads.
Jeg har MANGE kunder fra Fredensborg, Humlebæk, Nivå og Kokkedal - sågar fra Espergærde.
Derudover kommer de også fra Vedbæk og skodsborg.
Ca 1/4 kommer ikke fra Hørsholm.
Der er ingen Heksekost i de byer jeg har nævnt, så de kører indenom vores by👍👍
Men de klynker mere og mere - siger det er svært at finde en plads.
Medmindre de kommer om formiddagen.
De lægger PT. deres indkøb i vores gade, om det er blomster - FOTO - briller - netto - frisør - tøj
fristelser mm. Mm
� Jeg ved det her, fordi jeg har undersøgt det og spurgt mine kunder løbende over et år.
Jeg håber virkelig at jeres plan er gennemtænkt.
Ellers har vi en Tom gågade om
2 - 3 år.
Jeg Ser frem til at se en masse nye
p. Pladser.
Evt. 10 af de helt små p. Pladser.
Flere og flere kører i mini.
- de handler og er væk på en el. To time.
Det kunne der godt tænkes i.
EKS, 10-20 små pladser.
Max 2 timers parkering.
Med Venlig Hilsen
Jullie W. Andersen
Ø-Butikken - Hørsholm Helsekost
Hovedgaden 37 A
2970 Hørsholm
Tlf. 45 88 66 55
37
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Peter Søgaard
Center for Teknik/Hørsholm Kommune/E-Post
[email protected]; "Hans-Jørgen Bøgesø"; "Noel Wibrand"; Anna Thun
Bemærkninger til LP-forslag 154
26. januar 2015 21:13:30
Til Hørsholm kommune vedr. lokalplanforslag 154
Hermed fremsender vi som bygherre i samarbejde med O. Adsbøll & Sønner vores få justeringsog præciseringsønsker til de foreliggende lokalplanforslag.
Med henvisning til lokalplanforslagets punkter er de følgende:
3.14: Der står ”etager over første sal mod Rungstedvej og Kammerrådensvej må kun
anvendes til privat og offentlig serviceerhvev samt helårsboliger”. Det må rettelig være
”etager over stueetagen”, da første sal ikke er omtalt andetsteds.
6.8: Første sætning ønskes udbygget med ”alternativt hvide betonelementer med afsyret
glat overflade eller elementer med hvid pudset overflade.” som også anmodet ifm.
udarbejdelsen af planforlsaget. Det samme fsva. 6.10. og 6.11.
Argumentet herfor er bl.a., at facadeophæng i hårdtræslameller og tombakprofiler
risikerer at lave grønne og brune løbere på en hvidpudset facade, mens det er langt
nemmere at holde et hvidt betonelement hvidt. Endvidere er vægten som skal påføres
facaderne via lameller mv. opsat på beslag der med mindre pudsen er en integreret del
af bygningskroppen risikerer at revne grundet laster og fra vind og vejr samt og
egenvægt. Samlinger vil nemt kunne skjules med trælameller og tombak som allerede er
påtænkt at bryde facaden.
6.13: Omkring solceller ønsker vi ikke at være låst på at skulle integrere solcellerne, da
traditionelle anlæg leverer en bedre ydelse og dermed sikrer det mindst mulige omfang
på taget. Solcellerne placeres så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til synlighed fra
gadeniveau.
7.1: Belægningstyper ønskes udvidet med coloc- og SF-sten suppleret med
græsarmeringssten af hensyn til nedsivning og ønsket om grønt præg.
Vi mener, at ovenstående er hensigtsmæssigt at indarbejde af hensyn til planens fleksibilitet
såvel administrativt for jer som for projekteringsmæssigt for os, når/hvis der i forbindelse med
den nært forestående egentlige byggesagsbehandling skal drøftes nærmere detaljer.
Er der spørgsmål til det fremsendte, er I naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Peter Søgaard
Udviklingsdirektør
Dronningens Tværgade 9B, 1.
1302 København K
Mobil: +45 60135390
Mail: [email protected] Web: www.innovater.dk
Tilmeld dig Innovaters nyhedsbrev: https://confirmsubscription.com/h/r/03050C58B7FF6EE5
38
39
40
41
Hørsholm den 19. januar 2015
Hørsholm Kommune
Center for Teknik
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Vedrørende Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan 154 for Hørsholm Bymidte
og Tillæg 3 til Kommuneplan 2013-2025
Ejerforeningen Krogen, Kammerrådensvej 17-31, har følgende bemærkninger til ovenstående:
1. Konstruktion under jorden: Af side 12 i lokalplanforslaget fremgår det, at ”parkering kan anlægges i terræn eller i
konstruktion under jorden”. Eftersom piloteringen under Kammerrådensvej 17-31 er af egetræ, skal projekterende
firmaer af kommunen gøres opmærksom på, at ændringer i grundvandsstanden kan få konsekvenser for vores
ejendom. Hvis det skulle blive aktuelt med konstruktion under jorden, skal ejerforeningen orienteres, så vi sammen
med vores forsikringsselskab kan vurdere konsekvenserne.
2. Trafikale forhold: Kammerrådensvej ender som bekendt blindt i dag, og det glæder os, at man på side 10 i
lokalplanforslaget kan konstatere, at ”eksisterende veje og vejadgange til lokalplanområdet opretholdes”. Men
udkørslerne fra parkeringspladserne er vi bekymrede for. Som forholdene er nu, med beplantning og hajtænder, som
ikke respekteres, kræver det ikke blot agtpågivenhed, men også håb om overlevelse at passere udkørslerne. Den
øgning af trafikken, som må forventes, vil øge denne problematik. Et forslag om lys/bump eller andet for at forhindre
bilister med fuld mobilsnak og fart i at drøne hensynsløst ud på Kammerrådensvej vil være livsforlængende for os.
Ifølge §7.4 skal der langs parkeringsarealet mod Kammerrådensvej skærmes med grøn beplantning. Der vil vi opfordre
til, at dette sker i god afstand fra udkørslerne, og at beplantningen bliver lav.
Med venlig hilsen
Michael Idoff, formand for E/F Krogen
Kammerrådensvej 31, 2.th
2970 Hørsholm
42
Ejerforeningen Hørsholm Center
Hørsholm Kommune
Center for Teknik
Ådalsparkvej 2
2970 Hørsholm
Hørsholm d. 26. januar 2015
Høringssvar fra Ejerforeningen Hørsholm Center vedr. lokalplanforslag 154 for Hørsholm
Bymidte og Tillæg 3 til Kommuneplan 2013-2025
Indledning
Ejerforeningen Hørsholm Center (Kammerrådensvej 7-13) beliggende matrikel nr. 40g har
modtaget lokalplanforslag 154 i høring. Ejerforeningen består af 32 ejerlejligheder. Ejerforeningen
bliver væsentligt påvirket af lokalplanforslaget, og skal hermed overfor Hørsholm
Kommunalbestyrelse gøre følgende bemærkninger og indsigelser.
Indledningsvist bemærker Ejerforeningen, at det er positivt, at kommunalbestyrelsen ønsker at
forskønne parkeringsarealet beliggende mellem Kammerrådensvej og Hovedgaden. Ejerforeningen
må imidlertid påpege en række problemer og bekymringer i det udsendte lokalplanforslag.
Trafikale forhold
Med en realisering af lokalplanforslaget ændres de trafikale forhold for Hørsholm bymidte markant,
hvor der i forvejen er mangel på parkeringspladser. Ejerforeningen er positiv overfor
tilvejebringelsen af yderligere parkeringspladser, men havde håbet, at dette fortsat kunne ske under
terræn. Planerne om dobbeltudnyttelse af parkeringspladser kan muligvis fungere i dagtimerne på
hverdage, men i weekenden, når både beboere, ansatte i butikker og handlende skal finde parkering,
vil det medføre decideret kaos. Parkeringspladsen mellem Hovedgaden og Kammerrådensvej er
allerede tidligt på formiddagen fyldt helt om lørdagen.
Med det nuværende lave renteniveau burde rentabiliteten for private investorer ved underjordisk
parkering være mærkbart forbedret i forhold til tiden efter vedtagelsen af lokalplan 140.
Ejerforeningen opfordrer kommunalbestyrelsen til at genoverveje muligheden for etablering af
parkering under terræn. Alternativt kunne der findes kommunale anlægsmidler hertil ved
eksempelvis at aflyse eller udskyde byggeriet af ishal nr. to i Hørsholm Kommune.
Ejerforeningen er fortsat stærkt bekymret for trafikafviklingen i bymidten. Dette gælder ikke mindst
i forhold til Ejerforeningens ind- og udkørselsforhold til matrikel nr. 40g Kammerrådensvej, som
der ikke i lokalplanforslaget er taget højde for.
Ejerforeningen har i forvejen vanskelige betingelser for ind- og udkørsel, idet der kun skal holde
fire biler i kø mod syd i lyskrydset Rungstedvej/Kammerrådensvej, før biler fra Ejerforeningens
matrikel ikke kan komme ind og ud. Det sker således dagligt, at der er problemer med at komme ind
43
og ud fra matrikel nr. 40g. Med en så voldsom forøgelse af trafikken, som lokalplanforslaget lægger
op til, samt en koncentrering af denne trafiks ind- og udkørsel på Kammerrådensvej, vil
Ejerforeningens ind- og udkørselsforhold forringes i meget høj grad.
Kammerhuset og Det Gamle Rådhus
Ejerforeningen betragter Kammerhuset og Det Gamle Rådhus som en væsentlig del af det nærmiljø,
der gør Kammerrådensvej 7-13 til en attraktiv beliggenhed. De røde farver på begge bygninger
fremstår markant i området og repræsenterer et unikt lokalhistorisk miljø, som Ejerforeningen
meget gerne havde set bevaret. De røde farver vil med gennemførelsen af lokalplanen være
fuldstændig væk. I stedet vil der være p-plads og nybyggeri i 3-4 etager. Vores nærmiljø ændres
helt fundamentalt.
Af samme grund skal vi hermed gøre kraftig indsigelse overfor muligheden for at rive
Kammerhuset ned. Vi bemærker, at kommunen gennem de seneste par år har investeret betydelige
beløb i både indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygningen, således at denne i dag fremstår i
meget flot. Der skal dog samtidig kvitteres for, at overvejelserne om at etablere p-hus i flere etager
på Kammerhusgrunden er droppet.
Samtidig finder Ejerforeningen det stærkt beklageligt, at der bygges så højt og tæt op mod Det
Gamle Rådhus, så alle spor af det historiske miljø mod nord og vest forsvinder.
Anlægsperiode og pilotering
Ejerforeningen deler skel med Kammerhusgrunden mod vest og mod syd. Ejerforeningen har
adskillige gange forgæves forsøgt at få kommunen til at videreformidle kontakt til bygherre med
henblik på at aftale den nærmere udformning af anlægget på matrikel 40f og mod skellet til matrikel
40g. Kommunen har tidligere i samarbejde med DONG Energy forespurgt Ejerforeningen, om den
eksisterende transformerstation kan placeres på matrikel 40g. Ejerforeningen har haft møde med
Kommunen og DONG Energy herom og afventer også i denne sammenhæng kontakt med bygherre.
Belært af erfaringerne fra byggeriet af Heiberggården kan Ejerforeningen ikke kraftigt nok opfordre
Kommunalbestyrelsen til at være opmærksom på konsekvenserne af de rystelser pilotering
medfører og opfordrer til at pilotering, såfremt det er nødvendigt, foregår så skånsomt som muligt
og i tæt dialog med de omkringliggende ejere og ejerforeninger, så skader kan forhindres. Dette
gælder også i forhold til Det Gamle Rådhus, som er restaureret for ganske nyligt.
Ejerforeningen stiller sig til rådighed for videre dialog.
Med venlig hilsen
Ejerforeningen Hørsholm Center
v./formand
Michael Medom Hansen
Kammerrådensvej 13, 3.tv
2970 Hørsholm
Mob. 25275648
[email protected]
44
45
46