Medlemsblad for Pharmadanmark · August 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Nye studerende skal dyrke fagligheden og sætte realistiske mål – side 4 Biotekfirmaet Saniona bygger videre på Neuro searchs forskning – side 10 Giver storsatsningen på Ph.d. mening? – side 26 Fra patent til patient: Tværfagligt samarbejde i patientbehandlingen Side 16 Leder Nye talenter til farmamedicoområdet C Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet 2 pharma august 2015 irka 800 nye studerende over hele landet går nu i gang med en lægemiddelfaglig akademisk uddannelse. De bevæger sig ind på et område, som bl.a. er karakteriseret ved global rækkevidde og konstant udvikling. Det er også et område, som får større og større betydning for Danmark. Lægemiddel-, medico- og biotekindustrien har nu over 40.000 medarbejdere og står for 11 procent af Danmarks samlede vareeksport. I alt bidrager dansk life science hvert år med 41,3 milliarder kroner til samfundsøkonomien. Det er også et område, som der er stort fokus på og debatlyst omkring, fx når det gælder omkostningerne til ny innovativ medicin, risikoen for bivirkninger, patienternes adgang til nye behandlinger og branchens arbejdsbetingelser, herunder dens behov for højtuddannet arbejdskraft. Området rummer mange spændende arbejdspladser, der byder på udfordrende jobs med gode ansættelsesvilkår, både i det private og i det offentlige. Novo Nordisk fylder af gode grunde meget i landskabet, men både nuværende og kommende medlemmer af Pharmadanmark kan med fordel også overveje en karrierevej inden for medicoindustrien. Den hurtige teknologiudvikling inden for fx implantater, sundhedsapps og diagnostica betyder, at meget ny innovation vil komme fra medicoområdet, og det vil give gode jobmuligheder. Samtidig vil der blive stillet flere og flere regulatoriske og kvalitetsmæssige krav til medicoområdet, som i høj grad vil udfordre branchen. Allerede i dag er der mangel på medarbejdere med disse kompetencer. Der er naturligvis meget glædeligt, at den danske lægemiddel-, medico- og biotekindustri efterspørger højtudannet arbejdskraft, og i Pharmadanmark er vi meget opmærksomme på, at industrien skal have adgang til tilstrækkelig højkompetent arbejdskraft for fortsat at kunne udvikle sig positivt – og dermed også fortsat at kunne skabe vidensjob i Danmark. Vi er derfor meget optaget af den uddannelsespolitik, som bliver ført, og vi ser med bekymring på Fremdriftsreformen fra 2013. Denne reform er ved at blive implementeret på landets universiteter og skal få de studerende til at afslutte deres studier hurtigere. Vi mener, der er risiko for, at reformen vil forringe de studerendes faglighed, bl.a. fordi den tvinger dem til at se på deres studier som én lang eksamensforberedelse, og de dermed mister den meget vigtige forståelse for sammenhængen i studiet. Den seneste problemstilling, som vi er blevet opmærksomme på, handler om reformens negative konsekvenser for forskningsår/skolarprojekter. Forskningstalenter har hidtil kunnet søge orlov for at lave et såkaldt skolarprojekt og på den måde dygtiggøre sig i videnskabelig metode og måske få en videnskabelig publikation med i bagagen. Dette kan være med til at bane vejen til et ph.d.-stipendium i de kompetetive forskningsområder. Skolarprojekter er dermed også en måde at styrke eliten på – noget som regeringen har meldt ud, at den ønsker. Problemet er, at universiteterne skal opfylde kravene om reducering af den gennemsnitlige studietid, og derfor kan man nu frygte, at de skruer deres orlovsregler sådan sammen, at muligheden for at holde orlov til et skolarprojekt fjernes. Men naturligvis bør orlov til at deltage i et forskningsprojekt eller til anden fagligt kvalificerende aktivitet ikke indgå i beregningen af studietiden. Grundlæggende bør det ikke være afgørende, om dimittenderne har været et år mere eller mindre om at gennemføre deres uddannelse. Derimod skal de, der kommer ud på arbejdsmarkedet, være velkvalificerede og internationalt kunne stå distancen i konkurrencen om de attraktive job inden for life science. Skolarprojek ter er også en måde at styr ke eliten på – noget som regeringen har meldt ud, at den ønsker. Antje Marquardsen Formand Indhold 4 Nye studerende skal droppe jagten på det perfekte 8 Pharmadanmark for studerende 10 Neurosearchs forskning har fået nyt liv i Saniona 13 Kort om 14 Løntilskud var vejen til fast job 16 Fra patent til patient: Klinisk farmaci 18 Farmaceutens rolle er ved at blive defineret i sundhedsgruppen 20 Samarbejde med hospitalsafdelinger 22 Klinisk farmaci når nye højder 26 Ph.d.-satsning deler vandene 29 Kort om 30 Hurtig hjælp til rationel brug af psykofarmaka 32 Forskerforsøg haler ind på kommercielle forsøg 35 Pharmadanmark hjælper i jagten på de klogeste hoveder 36 Av min feriehjerne! 38 Kort om Fra patent til patient: Klinisk farmaci 40 Pharma in English 42 Meddelelser s.16 s.14 s. 10 Medlemsblad for Pharmadanmark · August 2015 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) [email protected] www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 [email protected] Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet August 2015 Nye studerende skal dyrke fagligheden og sætte realistiske mål – side 4 Biotekfirmaet Saniona bygger videre på Neuro searchs forskning – side 10 Giver storsatsningen på Ph.d. mening? – side 26 Fra patent til patient: Tværfagligt samarbejde i patientbehandlingen Medlemsblad for Pharmadanmark August 2015 Side 16 Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) [email protected] Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist [email protected] Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent [email protected] Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, [email protected] Tlf. 3946 3600 s.36 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline September 16. 1. september Oktober 14. 29. september November 11. 27. oktober ISSN 1902-7966 Oplag: 7.352 stk. pharma august 2015 3 Studenterrådgivningens råd om at undgå stress Mirakelkur mod stress eksisterer ikke, men mange små konkrete skridt kan gøre en stor forskel. Studenterrådgivingen råder stress-truede studerende til: • At få overblik over den kommende dag, evt. uge og være realistisk ift., hvad du kan nå. • At øve dig i at sige nej og at lære at sige pyt. • At strukturere din hverdag. • At undgå katastrofetanker: Prøv at køre dem til ende – de vil vise sig at være urealistiske. • At sørge for at få god mad, søvn og motion. • At mærke efter, hvad der lader dine batterier op. Er det dans, løb, musik? Få mere af det. • At tale højt om, hvordan du har det. • At bede omgivelserne om hjælp. • At gøre en ting ad gangen. • At tænke i nuancer – ikke i ”enten-eller” og ”sort-hvidt”. • At lave afspændingsøvelser. 4 pharma august 2015 Studiestart Af Christian K. Thorsted Nye studerende skal give sig tid til at finde deres faglighed Alt skal være perfekt – karakterbogen, det studierelevante arbejde og det sociale liv. Sådan tænker mange nye studerende, men med det udgangspunkt risikerer de at knække nakken, lyder det fra eksperter. Giv dig tid til at finde din egen faglige profil, og find den måde at studere på, som fungerer for dig, lyder nogle af rådene til nye studerende. M ange nye universitetsstuderende har problemer med at leve op til deres egne ekstremt høje forventninger, og derfor kan de få det så svært på deres studie, at de helt mister overblikket og troen på sig selv. Det gode studieliv handler bl.a. om at acceptere, at man ikke kan det hele hele tiden. »Der er rigtig mange studerende, som laver urealistiske planer og tror, at de kan nå alt – få 12 i alle eksamener, læse 20 timer hver dag, have det rigtige studiejob og oveni alt det også få tid til fritidsinteresser. De jagter det perfekte, fordi de måske er bekymrede for, at intet mindre end det perfekte vil sikre dem et job, når de er færdige. Men de skal forstå, at det også er en kunst at kunne prioritere. Det kan godt være, at man ikke er lige god til alle fag, og det kan også godt være, at man i en periode ikke er den, der har overskuddet til at løbe et halvmaraton eller at have et studiejob,« siger farmaceut Marie Fog, lægemiddelfaglig konsulent og karrierevejleder i Pharmadanmark. Hun tilføjer, at netop det at kunne prioritere er en kompetence, som vægtes højt af kommende arbejdsgivere. Kan blive til studietvivl Marie Fog mener, at studerende på lægemiddelfaglige universitetsstudier måske netop er dem, som før de kom på universitetet faktisk formåede at nå alting, herunder få skyhøje karaktergennemsnit. »Men der er meget stor forskel på at være gymnasielev, hvor man har en struktureret hverdag, og hvor man har en forståelse for, hvad der skal til for at lykkes.På universitetet er der ikke nogen, der fortæller én, hvad man præcist skal, meget er valgfrit. Det tager tid at lære at navigere i denne nye verden,« siger Marie Fog og fortsætter: »Hvis man ikke synes, at man passer ind, så kan denne usikkerhed give stress, men det kan også udvikle sig til egentlig studietvivl. Man kommer i tvivl om, hvorvidt man overhovedet læser det rigtige. Det er ærgerligt og unødvendigt, hvis det faktisk mest handler om, at man skal finde sine ben i en ny verden. Studiefremdriftsreformen gør det ikke bedre, for den betyder jo netop, at man ikke må bruge tid til at lære at gå på universitetet.« Den rigtige opskrift Marie Fog møder tit studerende, som ønske at få opskriften på, hvordan man læser ”rigtigt”. »Naturvidenskabelige studerende har svært ved at forstå, at der ikke er en facitliste for, hvordan de bedst og mest effektivt tilegner sig den store viden, de skal på studiet. Men det er nu engang sådan, at vi alle læser forskelligt, og at der ikke er noget rigtigt eller forkert. En del af det at lære at gå på universitetet handler derfor om at finde ud af, hvordan man arbejder bedst,« siger hun. Hun anbefaler, at man prioriterer at finde svaret på dette spørgsmål. »Man kan bruge rigtig lang tid på at kigge på, hvad andre gør, og fx forsøge at følge med hende, som kan læse 10 timer om dagen. I stedet skal man sætte nogle rammer, der virker for én selv. Gør man det, bliver man en bedre studerende, men man vil også stå stærkere, når man senere skal ud og søge sit første rigtige job. Man vil så nemlig være afklaret og med overbevisning kunne fortælle en potentiel arbejdsgiver, hvad man er god til og mindre god til.« Marie Fog mener, at det bedste ved universitetet – og det, hun håber, at de studerende vil bruge deres tid til – er at finde deres faglighed. På universitetet kan man dyrke sin faglige profil og blive en del af et fagligt fællesskab. Senere skal man ud på arbejdsmarkedet, og der vil man skulle samarbejde med andre fagligheder. Man står stærkere i de samarbejder, når man har godt styr på sin egen faglighed. »Jeg synes, at de studerende skal nyde den tid, men at der er en tendens til, at de glemmer det i deres stræben efter at gøre alle de andre ting perfekt. Ved man, hvem man er fagligt, har man også lettere ved at finde ud af, hvad man skal satse på jobmæssigt, når man er færdiguddannet.« Ikke tiptop til alt Humanbiolog, ph.d. Laura Klitten, er Global Product Manager hos biotekvirksomheden Exiqon, og hun har holdt en række foredrag i Pharmadanmark, bl.a. til dimittender om karriereveje på lægemiddelområdet. Hun har på egen krop oplevet, at overgangen til et ambitiøst studie kan være en stor udfordring. pharma august 2015 5 Studiestart Nogle glemmer at prioritere sådan, og så bliver det ensomt og surt – det skal også være sjovt at studere. 6 pharma august 2015 Foto: Colourbox »Da jeg startede på humanbiologstudiet, som jeg vil betegne som et stræberstudie, blev jeg hurtigt stresset. En af mine medstuderende havde fx læst hele årets pensum i sommerferien inden studiestart, og jeg tænkte uvilkårligt, at jeg allerede var bagud fra dag ét. Det endte faktisk med, at jeg dumpede til en eksamen, fordi jeg fokuserede for meget på, hvad andre gjorde – hvor hurtig man skulle være, og hvor meget man skulle læse. Jeg glemte at koncentrere mig om stoffet,« fortæller Laura Klitten. Den dumpede eksamen fik hende til at indse, at hun ikke skulle forsøge at køre med på ræset om at læse flest mulige sider og at få topkarakterer i alle eksamener. Et enkelt firetal ville nok ikke være nogen katastrofe, ræsonnerede hun. »Jeg sagde til mig selv, at jeg var god nok, som jeg var, og at jeg måtte lære pensum på min egen måde og i mit eget tempo. Den erkendelse gjorde faktisk, at jeg forbedrede mine karakterer, samtidig med at jeg fik et mere afslappet forhold til det at studere. Det er en psykisk ting, og det er lettere sagt end gjort. Jeg var nødt til at dumpe til en eksamen, før jeg indså, at det ikke fungerede for mig at køre med på ultraræset.« Hun mener også, at man som studerende er nødt til at acceptere, at man vil blive konfronteret med ting, som er svære for én. »Man kan ikke være tiptop til alt, og man vil møde ting, som man er mindre forberedt på end andet. Men det er værd at huske, at arbejdsgiverne er fløjtende ligeglade med, om man har topkarakterer i alt. De ved, at karaktererne ikke nødvendigvis siger noget om, hvordan man vil fungere på en arbejdsplads, og om man vil kunne levere det, man skal, inden for en stram deadline på arbejdspladsen.« Husk at holde fri Hendes bedste råd til nye studerende er, at de skal se på deres studie som et arbejde. »Det indebærer bl.a., at man skal give sig selv tid til at holde fri. Selv læste jeg 9–15 og holdt så fri resten af dagen. Gør man det på den måde, tvinges man til at være fokuseret. Men man undgår også risikoen for at brænde ud. Pauser er vigtige,« siger Laura Klitten. Hun mener også, at man skal give sig tid og plads til at engagere sig socialt på studiet, så det ikke kun går op i at studere. Fredagsbar og sociale arrangementer giver et pusterum. Nogle gange kan det derfor være på sin plads at prioritere et studenterarrangement fremfor at læse 20 sider mere. »Nogle glemmer at prioritere sådan, og så bliver det ensomt og surt – det skal også være sjovt at studere.« Hun opfordrer også studerende til at være fagligt nysgerrige. »Man skal være et åben for de fag, man bliver præsenteret for – også selv om man måske ikke i nu’et kan se pointen i fagene. Det kan sagtens være, at nogle fag åbner ens øjne for nye områder, som man ikke troede var spænden- Humanbiolog, ph.d. Laura Klitten de. Det er svært at forudsige, hvilken viden man kommer til at bruge i et job bagefter, men bare det at have viden har værdi alligevel,« siger Laura Klitten. Studenterrådgivningen: Perfektionister Studenterrådgivningen har afdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og København og hjalp sidste år 5.500 studerende med at håndtere deres psykiske eller sociale udfordringer. Hver fjerde af dem ringede sidste år, fordi de have problemer med tristhed og depression, ligesom selvværdsproblemer og stress også optræder hyppigt på listen. »Også de studerende, vi kalder perfektionister, kommer ofte for at få rådgivning. Det er dem, der aldrig kan forberede sig nok, få gode nok karakterer eller et godt nok studiejob, og som konstant stræber efter at gøre det lidt bedre, hvilket kan føles uoverskueligt og stressende. Det kan give følelsen af, at det hele ramler,« fortæller direktør for Studenterrådgivningen i København Sten Kruse-Blinkenberg. Når de studerende ikke kan overskue tingene, skyldes det ofte deres egne høje krav til sig selv. Det kan meget nemt ramme de dygtige studerende, som har gode erfaringer med at klare sig godt. Men når de er på universitetet, stiller de så høje krav, at de ikke kan følge med. Og her be- f a c u lt y o f h e a lt h a n d m e d i c a l s c i e n c e s university of copenhagen gynder de at tvivle deres egne evner, forklarer Sten Kruse- Blinkenberg. »Nogle af de unge, vi taler med, stiller meget høje krav til sig selv og til, hvordan deres liv skal se ud. Det at præstere bliver det samme som at være god nok. Præstationspresset bliver så stort, at nogle faktisk kommer til at trives så dårligt, at det går ud over deres præstation,« siger Sten Kruse-Blinkenberg. Han fortæller, at der særligt op til studiestart er mange, som oplever et kulturchok af at begynde på universitetet, og at de hurtigt kommer til at tvivle på, om de har valgt den rigtige studieretning. »Det giver et sus at få lov at starte på et nyt studie, men så rammer man hverdagen, og så bliver det ikke helt så interessant. Derfor handler det om at få talt om, at det tager tid at falde til. Fordi man i tre måneder ikke synes, det er sjovt, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har valgt et forkert fag«, siger han. Husk det sociale Han råder nye studerende til at prioritere de sociale aktiviteter på studiet. »Springet fra gymnasiet er meget stort, fordi man havde et etableret socialt fællesskab. På universitetet er det meget mere diffust. Her skal man aktivt arbejde for at komme i læsegrupper og få nye venner. Men jo mere integreret du er som studerende, jo større er sandsynligheden for, at du kan fastholde motivationen på studiet«, siger han. Han råder også de studerende til ikke kun at gå til forelæsninger på studiet for at få faglige indspark, men også for at dyrke det sociale fællesskab, der gør studietiden nemmere. »Det er der brug for, når de studerende ikke bliver korrigeret i samme omfang som i gymnasiet. Hvis man får et fællesskab med sine medstuderende, bliver man også mere opmærksom på ens fags bredde og dybde«, siger Sten Kruse-Blinkenberg. Han mener også, at specielt de meget ambitiøse studerende skal huske, at der er andet i livet end deres studie. »De skal finde balancen mellem at være fuldtidsstuderende, og at have flere knager at hænge deres liv op på. Man skal også have fritidsinteresser og få nye venner.« Get insight in and overview of the entire drug development process from molecule to market access MASTER OF d e t s u n d h e d s v i d e n kø b e n h av n s u n i v e r s i t e INDUSTRIAL DRUG DEVELOPMENT Developed in close collaboration between Copenhagen University and the pharmaceutical industry Courses combine outstanding academic based researchers with and extensive contribution from leading experts from the pharmaceutical industry Enroll in the programme or take individual courses Courses study year 2015/16 Clinical Pharmacology and Biostatistics Chemical Process Development and Production of Active Pharmaceutical Ingredients (API) QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production Discovery and Development of Medicines Drug Discovery Non-clinical Safety and Toxicology Read more on www.mind.ku.dk Or contact [email protected] pharma august 2015 7 Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Pharmadanmark for studerende • Pharmadanmark er den faglige organisation i Danmark, som varetager interesserne for alle akademikere inden for farma, biotek og medico, bl.a. deres løn- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling. • Pharmadanmark har studenterambassadører på alle universiteter for bl.a. at sikre, at vores tilbud matcher de studerendes ønsker og behov. • Pharmadanmark optager alle akademikere, som har en lægemiddelorienteret uddannelse – og studerende på disse uddannelser. Andre universitetsuddannelser giver også adgang, hvis man er ansat inden for farma, biotek eller medicoområdet. • Cirka 20 lægemiddelorienterede uddannelser er repræsenteret i Pharmadanmark. Flertallet af medlemmerne er farmaceuter, men hver femte har en anden akademisk baggrund som fx. cand.scient. i humanbiologi, biomedicin, biologi, molekylær biomedicin, medicinalkemi, kemi og lægemiddelvidenskab. Dyrlæger, tandlæger og ingeniører er også repræsenteret. • Pharmadanmark har i alt ca. 7.500 medlemmer, heraf 4.750 erhvervsaktive medlemmer. Foreningen har også næsten 2.000 studerende som medlemmer. • 61 procent af Pharmadanmarks medlemmer er ansat i lægemiddel-, biotek- eller medicoindustrien, 26 procent i det offentlige (sygehuse, universiteter og offentlige myndigheder) og 13 procent på apotek. mark s n a d a m r a Ph ig tilbud til derende som stud 8 pharma august 2015 Pharma Fredag Formiddag PharmaStudent Fagbladet Pharma – med fokus på dit fremtidige arbejdsområde. Det elektroniske nyhedsbrev – med aktuelle nyheder om lægemiddelområdet. Det særlige elektroniske nyhedsbrev til studerende – med studierelevante nyheder og gode råd om, hvordan du kommer bedst gennem dit studie og om overgangen fra studerende til arbejdslivet. Mentorordning Forsikring Pharmadanmarks mentorordning giver færdige kandidater i job mulighed for personlig udvikling og karriereudvikling. Med Pharmadanmarks studenterforsikring får du både ulykkes- og indboforsikring til en meget lav pris! Når du skal i job Dimittendmøder med gode råd om løn- og ansættelsesforhold og meget mere Skræddersyet jobsøgningskursus, der er målrettet ansættelse på lægemiddelområdet Juridisk assistance, inden du skriver under på din første ansættelseskontrakt Mulighed for at tale med en af Pharmadanmarks karriererådgivere om dine muligheder efter endt uddannelse, og hvordan du kan bruge din uddannelse. Bank og lånemuligheder Pharmadanmark tilbyder sammen med Lån & Spar Danmarks bedste studiekonto, bl.a. med gratis Visa/ Dankort og MasterCard med samme pinkode. Kontante fordele Få rabat på aviser, bøger, fitness med mere. Kurser og arrangementer Gratis medlemskab det første år Deltag i gå hjem-møder og netværksmøder om bl.a. studieteknik og karriereveje på lægemiddelområdet. Kom også på spændende virksomhedsbesøg – deltagelsen kan gavne dig både under og efter dit studie. Studentermedlemskab af Pharmadanmark er gratis det første år, herefter koster det kun 25 kr. pr. måned. Som indmeldelsesgave kan du få en gratis kittel. pharma august 2015 9 Virksomhed Af Christian K. Thorsted / Foto Saniona Neurosearchs forskning har fået nyt liv i Saniona En af Danmarks ældste biotek virksomheder Neurosearch er under afvikling, men dens forskning inden for lægemidler til på virkning af specifikke ionkanaler er i den grad kommet i spil i en ny ambitiøs virksomhed. Et stærkt forskerteam, som rykkede med over fra Neurosearch til det nye firma, er rygraden i Saniona. G rundstammen i biotekvirksomheden Saniona er Neurosearchs 20 års forskning i ionkanaler og ikke mindst den gruppe af skarpe ionkanalforskere, som i 2011 gik med i det nyetablerede Saniona. 10 pharma august 2015 »Basis for vores forskning er, at der ved CNS-sygdomme helt ned på celleniveau er nogle ubalancer, som fører til signalforstyrrelser i hjernen. Man kan flytte balancen op og ned ved at regulere på ionkanalerne og de ioner, som strømmer ind og ud af cellerne. Der findes flere hundrede forskellige ionkanaler, som man kan regulere på, men det er vanskeligt at lave meget specifikke stoffer, der kun virker på én ionkanal. Det er der, vi har en særlig kompetence. Vi kan dels screene for stoffer, der virker helt specifikt på en enkelt ionkanal – og vi har en særlig teknologi, som gør det muligt at teste tusindvis af stoffer ad gangen. Dels kan vi optimere disse stoffer til at blive egentlige lægemiddelkandidater,« siger adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona. Han tilføjer: »Vi har et fasttømret verdensklasseteam af forskere, og vi mener, at vi inden for vores niche er blandt de bedste i verden.« Medarbejdere gik med Jørgen Drejer er tidligere mangeårig forskningsdirektør i Neurosearch, og han var for fire år siden blandt initiativtagerne til at etablere Aniona – senere omdøbt til Saniona. Det skete, da et strategiskifte betød, at Neurosearch ikke længere ville satse på forskningsdivisionen NsDiscovery. Det var denne forskningsgruppe, som gennem mere end 20 år leverede innovative lægemiddelkoncepter og lægemiddelkandidater i partnerskaber med en lang række lægemiddelvirksomheder. Saniona har rejst millioner på aktietorvet i Stockholm, og med disse penge kan firmaet videreudvikle på de mest lovende projekter fra Neurosearchs portefølje. Strategiskiftet åbnede op for, at Jørgen Drejer og hans samarbejdspartnere kunne erhverve sig rettighederne til de fleste af Neurosearchs tidlige forskningsprojekter og efterfølgende etablere en spin-out virksomhed på disse projekter. Rettighederne omfattede 400 patenter og et bibliotek med mere end 100.000 stoffer. Derudover investerede det nystartede firma i det nødvendige højteknologiske laboratorieudstyr. Men nok så vigtigt gik en gruppe Neurosearch-forskere med over i Saniona. »Den største værdi, vi kunne bringe med os over i det nye firma var Neurosearchs team af dygtige forskere. For mig var det helt essentielt, at vi skulle etablere os med et kerneteam af dygtige ionkanalforskere i Saniona,« forklarer Jørgen Drejer. Anderledes forretningsmodel Sanionas forretningsmodel adskiller sig markant fra langt de fleste andre nystartede biotekvirksomheders. Oftest er der tale om virtuelle firmaer med ganske få ansatte og benhårdt fokus på et enkelt udviklingsprojekt. Det er en forretningsmodel, som tiltaler de venturekapitalister, som investerer i biotek. »Men vi har en anden historie end andre nye biotekvirksomheder, og vi kan og vil noget andet end dem. Vi havde fra start en bredere kompetence og et bredere projektudvalg, og vi vurderede, at vi kunne skabe mere værdi ved gå en anden vej,« siger Jørgen Drejer. Saniona er derfor ikke finansieret af venturekapital, men er derimod noteret på aktietorvet i Stockholm. Her har virksom- heden rejst hhv. 17 og 24 millioner kroner. Disse penge har givet Saniona mulighed for på egen hånd at videreudvikle på de mest lovende projekter fra Neurosearchs portefølje. Men derudover indebærer Sanionas forretningsmodel, at firmaet har indgået partnerskabsaftaler med flere farmavirksomheder om udviklingsprojekter. Firmaet har således bl.a. et spændende, men hemmeligt projekt med Pfizer inden for neurologi. Og et projekt med Biogen om et lægemiddel til behandling af den svære neurologiske sygdom ataksi – begge med ionkanaler som target. AN363 imod neuropatisk smerte Det egenprojekt, som Saniona har de største forventninger til, er lægemiddelkandidaten AN363. Der er tale om en så- pharma august 2015 11 Virksomhed kaldt GABAA-receptormodulator, som retter sig imod neuropatisk smerte. »Det er et forskningsfelt, som har været aktivt i mange år, og ikke kun på Neurosearch. Men det har været vanskeligt at lave stoffer, som er tilstrækkeligt selektive og ikke påvirker alle GABAA- receptorer, men specifikt dem, vi er interesseret i at påvirke i rygmarven. Det tog os mange år at knække den nød, men nu kan vi altså lave stoffer, som er meget selektive, og som er meget effektive i smertemodeller,« siger Jørgen Drejer. Han siger, at AN363 ikke nødvendigvis blev valgt, fordi det er det bedste af Sanionas projekter. »Men det er der, hvor vi kunne se, at vi havde den bedste mulighed for hurtigt at komme frem til vores mål, og det er inden for et marked, som er meget interessant.« Det skønnes, at mindst 1–1,5 procent af befolkningen lider af neuropatisk smerte, men behandlingsmulighederne er i dag utilfredsstillende. Mange patienter reagerer ikke på behandlingen og får tilmed bivirkninger af den. Derfor vil der være stor kommerciel interesse fra farmavirksomheders side for et nyt lægemiddel. AN363 er i den prækliniske fase, og målet er at komme ind i klinikken i sidste kvartal. Den resterende prækliniske udvikling omfatter bl.a. forskellige toksikologiske undersøgelser. »Vi tror på, at vi kan føre AN363 frem til fase 2, hvorefter det forhåbentligt har en høj værdi og kan sælges til en farmavirksomhed,« siger Jørgen Drejer. Ikke blåøjet Saniona har i øjeblikket fem aktive lægemiddelprojekter. Det er tre egenprojekter (AN363, AN346 og AN470), og to som drives sammen med partnere. »Vi har fokuseret på en håndfuld projekter, som vi vurderer, at vi hurtigst kunne finde en parterer til eller komme i klinikken med. Men i virkeligheden mener vi, at vi har mere end 15 projekter, som fortjener en investering,« siger Jørgen Drejer. Han er klar over, at det kan virke overraskende, at Saniona med en medarbejderstab på 20 kan køre fem udviklingsprojekter. »Men det hænger sammen med, at vi selv koncentrerer os om vores kernekompetence, nemlig ionkanalforskning. Meget andet, fx den prækliniske udvikling, er outsourcet til firmaer i Indien,« forklarer Jørgen Drejer. Han erkender, at lægemiddeludvikling er ekstrem risikofuld og meget vanskelig, Adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona men han mener, at Saniona har gode chancer for at lykkes med sine projekter. »Det er jo en kendsgerning, at de fleste lægemiddelkoncepter fejler, f.eks. fordi de ikke virker i mennesker, selv om der har været god effekt i dyr, eller der kan være uforudsete toksikologiske effekter ved stoffet. Så vi har ikke en blåøjet tro på, at alt det, vi laver, går igennem. Men netop derfor har vi så valgt en lavere risikoprofil end andre biotekfirmaer ved at have samarbejdsprojekter ude hos eksterne partnere og ved at satse på mere end et projekt,« siger han. Serie i Pharma om unge biotekvirksomheder Pharma startede i maj måned en ny serie om lovende danske biotekvirksomheder. Baggrunden for artikelserien er, at Danmark har brug for små biotekvirksomheder, som bl.a. kan fungere som fødekæde til den farmaceutiske industri med innovative produkter og ideer. I serien er flg. virksomheder blevet portrætteret: • Minervax • Defensin Therapeutics • Avilex Pharma Læs alle artiklerne på www.pharmadanmark.dk 12 pharma august 2015 Kort om Forsker: Gennem sigtighed kan være et problem Ny lovgivning tvinger medicinalindustrien til at offentliggøre de fleste forsøgsdata, når de ansøger om godkendelse af ny medicin. Juraforsker ved Københavns Universitet Timo Minssen mener, at for meget gennemsigtighed i medicinalindustrien kan være problematisk. »Der er mange gode ting at sige om åbenhed i forbindelse med forsøgsdata. Det skaber større tryghed blandt forbrugerne, og det gør det samtidig lettere for forskere at dele deres viden og indgå forskningssamarbejder. Men der er negative konsekvenser, som bør begrænses. Bl.a. gør den ændrede lovgivning det i nogle tilfælde sværere at tage patent på nye anvendelser af eksisterende medicin, og man kan derfor risikere, at medicinalindustrien mister sit incitament til at videreudvikle disse nye anvendelsesmuligheder,« siger Timo Minssen. Han har sammen med den amerikanske juraforsker W. Nicholson Price II sammenholdt de seneste års europæiske og amerikanske lovændringer for offentliggørelse af medicinalindustriens forsøgsdata med lovgivningen om, hvornår man kan opnå patent. Timo Minssen uddyber: »I de kliniske forsøgsdata ser man ofte hidtil ukendte anvendelsesmuligheder, som firmaerne ifølge lovændringerne er tvunget til at offentliggøre i godkendelsesproceduren. Dermed bliver det meget svært på et senere tidspunkt at tage patent på en videreudvikling af medicinen, da en eventuel ny, gunstig virkning allerede er offentliggjort og altså ikke længere er ny eller innovativ. I værste tilfælde vil disse nye anvendelsesmuligheder ikke blive udviklet netop på grund af en manglende patenttilskyndelse.« Timo Minssen forklarer, at de seneste lovændringer i en vis grad tager højde for problemstillingen, men i en utilstrækkelig grad. Breve til nye ministre Pharmadanmark skrev efter den nye venstreregerings tiltrædelse breve direkte til henholdsvis sundheds-, erhvervs- og uddannelses- og forskningsministeren om Pharmadanmarks syn på de aktuelle problemstillinger på deres områder. Til sundhedsminister Sophie Løhde skrev formand Antje Marquardsen og direktør Niels Fugmann bl.a.: »Vi noterer os med tilfredshed, at der i regeringsgrundlaget specifikt står, at der skal gennemføres en målrettet indsats for ældre medicinske patienter. Det er også absolut positivt, at regeringen vil forbedre indsatsen over for kronikere. Vi mener, at indsatsen over for ældre og kronikere bør omfatte et tilbud om en årlig medicingennemgang foretaget af en farmaceut. På denne måde vil man dels få identificeret mange egentlige fejl i behandlingen, fx forkerte doseringer. Men man vil også kunne optimere lægemiddelbehandlingen og dermed øge borgernes livskvalitet, fx undgå faldulykker og andre ofte unødvendige bivirkninger. Dette er med stor succes blevet dagligdag på de fleste sygehuse, hvorfra man med fordel kan høste af deres erfaringer.« Pharmadanmark understreger i brevet, at medicingennemgange ikke nødvendigvis behøver at skulle finde sted i regi af de lokale apoteker. De kan også organiseres i kommunalt regi i tæt samarbejde med fx hjemmeplejen. I brevene til erhvervs- og uddannelses- og forskningsministeren fastslår Pharmadanmark, at der bør tages konkrete skridt til at sikre, at der er tilstrækkelig højtkvalificeret arbejdskraft til rådighed for dansk life science, da netop arbejdskraft er det måske vigtigste parameter for industriens fortsatte succes. pharma august 2015 13 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Harry Nielsen Løntilskud var vejen til fast job Hvad laver du i dit job? Jeg arbejder i Miljøstyrelsen i afdelingen for Pesticider og Genteknologi. Her bliver alle pesticidprodukter og brugen af dem vurderet. Miljøstyrelsen er ansvarlig for både miljø- og sundhedsvurderinger af pesticider. Jeg arbejder med den del af godkendelsesprocessen, der behandler det sundhedsfaglige aspekt af pesticidvurderingerne. Man kan søge om godkendelse af pesticidprodukter i flere lande i en zone på samme tid. Danmark er med i den nordlige zone sammen med Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og Norge. Det betyder, at jeg både vurderer produkter med henblik på en national godkendelse og i nogle tilfælde som zonerapporteur for hele zonen. Alle produkter skal dog godkendes 14 pharma august 2015 nationalt, så hvis et andet land i zonen har godkendt et produkt, skal jeg stadig lave en endelig national godkendelse. Det skyldes, at de forskellige lande har forskellige guidelines, som skal overholdes. Sagsbehandlingstiden for en zonerapporteur er cirka et til halvandet år, men nogle sager tager flere år. Jeg arbejder også med mindre sager som fx formuleringsændringer, hvis en producent ønsker at ændre hjælpe- eller fyldstoffer i et produkt. De sager tager oftest ikke så lang tid. Du begyndte i et job med løntilskud. Hvorfor det? Af personlige årsager var min første stilling hos Miljøstyrelsen et løntilskudsjob, som en del af løntilskudsordningen for nyuddannede. Det var 30 timer ugentligt i 6 måneder i første om- Blå bog: Ayse Dogan, 31 år 2015-: Miljøstyrelsen, AC medarbejder 2014-2015: Miljøstyrelsen, AC medarbejder med løntilskud 2013: Cand. pharm., Københavns Universitet Job siden sidst Ada Susanne Lagersted AlfaNordic ApS Lasse Mayland Kolstrup Novo Nordisk A/S Alireza Sadat Hossaini Khajoeei Novo Nordisk A/S, Måløv Laura Irwin Rossing William Cook Europe ApS Amra Dzajic Novo Nordisk A/S Anders Enevold Grønlund Enevold Writing Anna Guldvang Jensen ALK-Abelló A/S gang og maximalt et år. Jeg havde ikke erhvervserfaring fra tidligere, så det var en god måde at få erfaring og nye kompetencer på. Derudover var det for mig en god måde at komme i gang med mit arbejdsliv på. Jeg er født med nedsat syn, og jeg har kun ti procent af mit syn tilbage. Derudover er jeg farveblind. Det har betydet, at jeg flere gange er blevet frarådet at blive farmaceut. Men livet har lært mig, at hvis jeg virkelig vil, så får lysten mig igennem. Jeg ville virkelig gerne være farmaceut, efter at jeg var ”Studerende for en dag” på Danmarks Farmaceutiske Universitet. Du er gået fra et job med løntilskud til et fast job. Hvordan skete det? Da jeg havde arbejdet i Miljøstyrelsen i ti måneder, kom der flere ledige stillinger, som jeg søgte på lige fod med alle andre ansøgere. Miljøstyrelsen kendte mig og vidste, hvad jeg stod for, og de valgte at tilbyde mig stillingen. Jeg tror ikke, at jeg havde fået jobbet, hvis ikke de havde kendt mig i forvejen. Perioden med løntilskud var en rigtig god vej ind i Miljøstyrelsen. Jeg fik så at sige foden inden for. Jeg vil klart anbefale andre, der er i en lignende situation som mig, at få et løntilskudsjob. Det er min erfaring, at det, der virkelig betyder noget for arbejdsgiverne, er kendskab til, hvem man er. Selvfølgelig skal man fagligt kunne bestride stillingen, men derudover betyder ens personlighed meget. Det har man mulighed for at vise i et løntilskudsjob. Derudover kommer man nemmere til jobsamtaler, når man er i job. Er der nogen særlig udfordringer ved jobbet? Det er min opgave at fange svagheder ved ansøgninger, og jeg skal have fokus på de sundhedsmæssige aspekter ved pesticidprodukter. Ofte er det store, meget omfangsrige og komplekse ansøgninger, og det er vigtigt, at jeg bevarer overblikket. Stofferne skal klassificeres, og der skal udføres dækkende risikovurderinger. Jeg skal sikre, at ansøgningerne indeholder de rigtige studier og dokumentation, så vi kan træffe velbegrundede afgørelser. Jeg skal også være opmærksom på forbrugernes velfærd. Jeg skal altså være god til at samle trådene og have det store overblik. Derudover samarbejder jeg med den kollega fra afdelingen, som er ansvarlig for det miljømæssige aspekt af ansøgningen. Eksternt samarbejder vi med DTU Fødevareinstitut og Institut for Agroøkologi. Anne Hessellund Egtved Apotek Anne Marie Melchior Frederiksberg Smallegades Apotek Anne-Grete Raunstrup Aabybro Apotek Arafat Nasser KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Ayse Dogan Miljøstyrelsen Benina Kjeldbjerg Novo Nordisk A/S, Søborg Charlotte Meinicke Implementum Debbie Jørgensen Aalborg Universitet Hospital,Center of Mech-Sense, Department of Gastroenterology & Hepatology Lena Munk Sørensen Radiometer Medical Aps Linda Grøn Jensen Novo Nordisk A/S, Gentofte Magnus Edinger KU, Københavns Universitet Mette Skytte Harpsøe Novo Nordisk A/S Nicklas Nørgård Poulsen KU, Institut for Farmaci Peter Rassing Andersen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Rikke Kaufmann Hansen Slagelse Rådhus Apoteket Shahwalli Haqjoo Odense Albani Apotek Simon Birksø Larsen Novo Nordisk A/S Simon Bjørn Larsen Novo Nordisk A/S Sofie Lund Broholm Frederiksberg Godthåb Apotek Dorte Kepp Hvid Region Sjælland, Sygehusapoteket Sonja Paltoft Rødovre Apotek Helle Thougaard Kristensen Ferring Pharmaceuticals A/S Stine Larsen Novo Nordisk A/S Iben Aagaard Christensen Novo Nordisk A/S Tanja Mia Kaarill Amgen AB Ida Mosbech Smith ALK-Abelló A/S Inge Stengaard Villumsen Novo Nordisk A/S, Måløv Jakob Dahl Nissen KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Jakob Munk Plum KU, Institut for Farmaci Johan Vad-Nielsen CMC Biologics A/S Theodoros Papathanasiou KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Thomas Christesen Novo Nordisk A/S, Søborg Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen Hundige Apotek Thomas Mondrup LEO Pharma Josef Christensen McKinsey & Company Tine Thurison Sørensen University of California, San Francisco Kerly Maire S. R. Petersen Århus Vejlby Apotek Ulla Oxenbøll Lund Eurofins Danmark A/S pharma august 2015 15 Boksord fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 16 pharma august 2015 Begreber inden for klinisk farmaci I 2014 blev fire begreber inden for patientspecifik klinisk farmaci defineret gennem et tværfagligt samarbejde, arrangeret af SAFE (Sygehusapotekernes og Amgros' Forsknings- og udviklingsEnhed). Læs nærmere om dette samarbejde og resultaterne deraf i Pharma februar 2014. Definitionerne er: Af Anne Cathrine Schjøtt Klinisk farmaci Klinisk farmaci er meget mere end blot udlevering af medicin og samtale med patienter. Som det sidste led i medicinens bevægelseskæde frem til patienten omfatter den kliniske farmaci alle de aktiviteter, der knytter sig til medicineringen. Herunder regnes valg af medicin, dosering, korrekt anvendelse og vejledning/uddannelse af patienter. Klinisk farmaci er med til at sikre optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for både patienten, samfundet og arbejdsgangene i sundhedsvæsnet. Klinisk farmaci sker i et samarbejde mellem tre parter: farmaceuter, sundhedsprofessionelle og patienter. Medicinanamnese En proces, hvor der indhentes oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel medicinliste på baggrund af kildeafstemning. Medicinafstemning En struktureret proces, hvor medicinanamnesen og ændringer i lægemiddelordinationer ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytninger og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer. Medicingennemgang En systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en patientorienteret og rationel farmakoterapeutisk vurdering. Ordinationsgennemgang En teknisk gennemgang af de enkelte lægemiddelordinationer med henblik på ordination og dispensering inden for sortiment. pharma august 2015 17 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler Farmaceutens rolle er ved at blive defineret i sundhedsgruppen I at få det optimale ud af patientbehandling spiller farmaceuter en vigtig rolle. Flere hospitaler har projekter i gang, hvor læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale sparer tid på behandling og øger patientsikkerheden, fordi farmaceuter hjælper til at gøre arbejdsgangene mere flydende. Forskning er et vigtigt led heri. Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 18 pharma august 2015 D e sidste mange år har der været et støt stigende antal farmaceuter ansat i sygehusvæsnet med fokus på forskningsarbejde. Det er specielt tre forskellige områder, forskningen handler om: akutmodtagelser, medicingennemgange og samarbejde på tværs af faggrupper – altså multidisciplinære teams. Specielt de multidisciplinære områder vil fremadrettet være det største hovedfokus for klinisk farmaceutisk forskning i Danmark, lyder det fra ph.d. Trine Rune Høgh Nielsen, forsker og klinisk farmaceut hos Region Sjælland. 40 mio. sparker gang i forskning Et bredt flertal i folketinget blev i 2013 enige om at afsætte 40 mio. kr. i perioden 20142017 til forsøg med etablering af tværfaglige teams i alle regioner med fokus på medicinering. »Det er helt sikkert et af de områder, vi vil få en stor viden om over de næste år. På nuværende tidspunkt findes mindre projekter rundt omkring, som har vist, at systemet og patienterne har gavn af de multidisciplinære teams,« siger Trine Rune Høgh Nielsen. Farmaceuten skal defineres i gruppen De andre faggrupper er i højere grad vant til samarbejde, så farmaceuters tilstedeværelse har været en hel ny oplevelse for mange. »Der har været uenighed om, hvad farmaceutens rolle i denne sammenhæng er,« siger hun. De mindre projekter, der allerede har været på området, har mest været af beskrivende karakter. De har vist, hvordan man har fået teams op at stå, og beskrevet, hvordan de forskellige roller er, og hvordan rollerne interagerer med farmaceutens. Mindsker antal utilsigtede hændelser Trine Rune Høgh Nielsens eget ph.d.-projekt handlede om farmaceuter på akutafdelingerne i Region Sjælland. Hun ønskede at undersøge, om det vil gavne patientens medicinering, hvis en farmaceut først blev sat til at gennemgå medicinen, før den lægelige viderebehandling. SAFE Sygehusenes og Amgros’ forskningsenhed SAFE har til formål at forske og frembringe dokumentation om forholdene i den kliniske farmaci på sygehusapotekerne i Danmark. Enheden blev oprettet af sygehusapotekerne og Amgros i 2008. Forskningsenheden har primært tre områder som hovedfokus: Klinisk farmaci, patientsikkerhed og stabilitet af lægemidler. SAFE har siden oprettelsen været involveret i adskillige klinisk farmaceutiske opgaver i samarbejde med sygehusapotekerne. Enheden, der til dagligt administreres hos Amgros, har fungeret som sparringspartner på talrige forsknings- og udviklingsopgaver på sygehusapotekerne. Hyppige opgaver derudover er især kommentering på abstracts og postere om forskning på det farmaceutiske område til kongresser samt assistance til publicering af artikler. Ph.d. Trine Rune Høgh Nielsen, forsker og klinisk farmaceut hos Region Sjælland, forsker i det tværfaglige samarbejde på danske hospitaler. »Det viser sig, at patienten undgår nogle utilsigtede hændelser, når en farmaceut har sørget for, at lægen kan give patienten den rette medicinering fra start.« Omvendt har en tidligere dansk undersøgelse vist, at en gennemgang af medicineringen ved en klinisk farmaceut kun afkorter indlæggelseslængden med omkring en halv dag. Undersøgelsen konkluderede dog også, at patienternes bivirkninger og andre utilsigtede hændelser er mindre ved farmaceutisk medicingennemgang end uden. Sammenligning af 30 studier I en helt ny undersøgelse i Journal of Managed Care & Specialty Pharmacy har forskerne bag en artikel gennemtrevlet den videnskabeligt litteratur for at finde ud af, hvilke dele af den kliniske farmaceutiske ydelse, der kan afhjælpe lægemiddelrelaterede problemer i sektorovergange. Ved en gennemgang af 30 studier har forskerne kategoriseret farmaceutens rolle i hvert studie og sammenlignet effekterne heraf. »De konkluderer, at de bedste resultater fås i de tilfælde, hvor den kliniske farmaceut laver en bred farmaceutisk ydelse inklusive medicingennemgang i multidisciplinære teams,« forklarer Trine Rune Høgh Nielsen. pharma august 2015 19 fra patent til patient Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler Samarbejde med hospitalsafdelinger Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 20 pharma august 2015 I Nordsjælland har hospitalsapotekets farmaceuter i samarbejde med afdelingslæger mindsket antibiotikaforbruget og ændret lægernes adfærd, så de lettere kan følge RADS anbefalinger i hverdagen. P å Region Hovedstadens Apotek, Apoteksenhed Nord ved Nordsjællands Hospital har farmaceuterne i længere tid arbejdet med at forbedre lægernes muligheder for billigst muligt at udføre et godt og hurtigt stykke arbejde. Farmaceuterne arbejder med løbende forbedringer af arbejdsgangene og har hele tiden fokus på at identificere problemer og udvikle tiltag, der kan føre til forbedringer. Farmaceut Mette Bjeldbak-Olesen, er en del af teamet, som arbejder med forbedringsmodellen. ordinationsvaner. Det er en nødvendighed, at lægerne og sygeplejerskerne selv vil være med i et samarbejde, da det ellers er svært at overvåge en afdeling så tæt.« Forbedringer kræver, at sundhedspersonalet er med på at få kigget deres arbejdsgange grundigt igennem. Derfor er samarbejdet op til den enkelte afdelings sundhedspersonale. Der er stor opbakning til apoteksenhedens arbejde fra hospitalets direktion, så Mette Bjeldbak-Olesen har endnu ikke oplevet, at afdelinger afviser et samarbejde – blot er ressourcerne hos farmaceuterne knappe. Afhjælper antibiotikaproblematik I løbet af 2014 er der blevet udviklet et lokalt koncept, som skal sikre implementeringen af en smal og konservativ antibiotikapolitik. Apotekets personale har dagligt fulgt ordinationerne og været i konstant dialog med afdelingens læge for at sikre, at der blev udviklet de rigtige værktøjer til at støtte lægen i korrekt ordination. »I januar kunne vi så søsætte en plan for at nedbringe antibiotikaforbruget på hele hospitalet. Her hjalp vi lægerne med at omlægge brugen fra de bredspektrede produkter til noget mere smalt, da de bredspektrede både er dyre, giver anledning til resistente bakterier og ofte er unødvendige, hvis et andet produkt kan dræbe bakterierne,« fortæller hun. Dengang blev alle afdelinger screenet for, hvad der stod i deres behandlingsplaner, og om lægernes ordinationer var i overensstemmelse med anbefalingerne for begrænsning af antibiotikaforbruget. »Det fandt vi så ud af, at de ikke altid var. Derefter hjalp vi afdelingerne med at finde årsagen og dermed strømline forbruget« Derudover arbejder apoteksenheden fortsat med at begrænse antibiotikaforbruget. Forbedrer efter RADS anbefalinger Sygehusapotekerne i Danmark har et stort logistisk arbejde med bestilling og levering af medicin til afdelingerne. Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) dikterer, hvilken medicin afdelingerne skal bruge til hvilke behandlinger. Men det er ikke altid, at retningslinjerne følges for alle behandlinger. Enkelte afvigelser er o.k., men når der er for mange, lyser advarselslamperne hos Mette Bjeldbak-Olesen. Hun har personligt det overordnede ansvar for dialogen med kardiologisk afdeling på Nordsjællands Hospital. Sammen med afdelingens farmakonomer sørger hun for at fylde afdelingens lagerbeholdning ud fra den aftale, som laves med den medicinansvarlige på afdelingen. Aftalen tager udgangspunkt i RADS anbefalinger. Men selvom den medicinansvarlige og Mette Bjeldbak-Olesen havde en meget konkret aftale om forbruget, viste det sig hurtigt, at lægerne udskrev Pradaxa frem for Xarelto, som ellers er RADS-anbefalingen. »Jeg fulgte en læge en dag og fandt ud af, at han ordinerede det lægemiddel, som det ellers var aftalt, de ikke skulle bruge,« fortæller hun. Det gjorde han også, selvom patienten ikke allerede var i behandling med Pradaxa – simpelthen af mangel på viden om aftalen, viste det sig. Op til sundhedspersonalet »Vi giver fortsat daglig feedback til dem, der ønsker at arbejde på at forbedre deres Fra én læge til alle behandlinger Derfor vil apoteksenheden igangsætte en undersøgelse, hvor Mette Bjeldbak-Olesen og hendes kollegaer i ti sammenhængende hverdage screener medicinsystemet og gennemgår de patienter, der er indlagt. Forsøget skal munde ud i en konklusion om, hvorvidt det generelt er et problem, at lægerne opstarter behandlinger med Pradaxa på ubehandlede patienter. »Dermed vil vi få data, som vi kan reagere på. Vi kan ikke ud fra en enkelt observation igangsætte rutineændringer hos lægerne. Vi skal vide og være sikre. Derfor er det vigtigt at lave denne slags undersøgelser.« Sparer personalet for 10 til 15 min Det er langt fra kun almindelig medicinering, farmaceuterne har for øje at forbedre. Eksempelvis har de hjulpet lægerne med at blive bedre til at vurdere nødvendigheden af intravenøse (IV) frem for orale behandlinger, som ofte er mere simple. »En IV-behandling er dyr og tidskrævende. Det tager mellem 10 og 17 min pr. gang, og patienten har ofte brug for medicineringen tre til fire gange om dagen,« forklarer Mette Bjeldbak-Olesen. Farmaceuterne har guidet lægerne og sygeplejerskerne på kirurgisk afdeling herom. Her har personalet hurtigt mærket en forbedring, som har frigivet tid og hænder til anden behandling. Specielt nattevagterne har meldt tilbage om, at det har sparet meget at give patienterne tabletter, så snart det var en mulighed. Samtidigt har det lettet generne for patienterne. pharma august 2015 21 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Det innovative apotek Klinisk farmaci når nye højder Sønderbro Apotek har i mange år sat en ære i at frembringe ny viden på det klinisk farmaceutiske område. Apoteket har gennem mange projekter forsøgt at øge patientsikkerheden og skabe et bedre samarbejde med andet sundhedspersonale i Københavns Kommune. D Fra patent til patient e fleste apoteker er langt fra kedelige og gammeldags. Flere danske apoteker sætter en ære i at bruge tid og ressourcer på at skabe innovation og forbedringer, som gør det lettere for patienter og sundhedspersonale og for farmaceuterne og farmakonomerne på apotekerne. Det er både med til at spare samfundet for penge og øge patientsikkerheden. På Sønderbro Apotek på Amager startede de for otte år siden en innovations- og udviklingsgruppe bestående af apoteker Susanne Bendixen, den daværende souschef og to udviklingsfarmaceuter. Siden hen har grup- Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Eksempler på projekter, som Sønderbro Apotek er involveret i: Formulering • Interventionsstudie Produktion • Onlinerådgivning via apoteket.dk Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 • Lettilgængelig vejledning til farmaceuter og farmakonomer over top-100 lægemidler på recept Registrering • Medicingennemgang i Københavns Kommune og Hjemmeplejen Lokalområdet Amager Pharmacovigilance Kvalitetssikring • Pakning og forsendelse af vacciner til hele landet, Færøerne og Grønland for Statens Serum Institut • Kommende dosisberegner til medicin.dk Markedsføring • Hjælp til antibiotikamedicinering af børn – et smiley-ark Distribution og salg • Femdages medicinhåndteringskursus og temadage om forskellige sygdomsgrupper til uddannelse af ansatte i Københavns Kommune Klinisk farmaci 22 pharma august 2015 Sønderbro Apotek har været med til at udvikle et antibiotika-smiley-ark til børn. Arket indeholder information til forældrene på bagsiden om antibiotikabehandling, og både børn og forældre kan let følge med i behandlingen ved at sætte smileys på arket, når barnet har taget medicinen hhv. morgen, evt. middag og igen aften. pen fået tilknyttet ph.d. Anton Pottegaard fra Syddansk Universitet og en farmakonom. Gruppen mødes hver tredje måned med innovationsfarmaceuterne, hvor de diskuterer udfordringer, som opleves i skranken og gennem samtaler med patienter. Farmaceuterne diskuterer idéer til, hvordan de udfordringer kan håndteres både internt på apoteket, men også på sektorplan. Gennem de sidste otte år er fokus på udvikling skærpet på Sønderbro Apotek. Pharma har mødt souschef Hassan Salmasi og udviklingsfarmaceut og faglige ansvarlig Lea Maria Hyllested fra apoteket til en snak om de projekter, de har gang i. Senest er Lea Maria Hyllested ansat som udviklingsfarmaceut, fordi apoteket i højere grad vil satse på udviklings- og forskningsprojekter. Udviklingsfokusset har ført til mange gode samarbejder ikke kun på tværs af sektorgrænser og regionsgrænser, men også på tværs af landegrænser. derende Anton Pottegaard lavede i samarbejde med apoteket tilbage i 2011. En intervention betyder, at en recept skal ændres hos lægen på grund af forkert dosis og/eller styrke, eller fordi et bedre lægemiddel kan gives til patienten. »Det viste sig, at der blev lavet bemærkelsesværdigt mange interventioner i recepter på antibiotika til børn. Vi fik i den forbindelse lavet en dosisberegner, hvormed sundhedspersonale kan regne ud, hvor stor en dosis barnet skal have ud fra standarderne,« forklarer Hassan Salmasi. I studiet fandt de også ud af, at forældrene kunne have store problemer med at få børnene til at tage antibiotika. Det er her, idéen til et smiley-ark er opstået. For Sønderbro Apotek handler det om at fange de små problemer og skabe en holdbar løsning på dem. Løsningerne ønsker de udviklingsansvarlige i høj grad at dele med alle apoteker og sundhedspersonale, så systemet forbedres og strømlines for alle parterne. Her kan nævnes noget så simpelt som et ark, der får børn engageret, når de skal have antibiotika. På arket kan barnet enten to eller tre gange daglig sætte et smiley-klistermærke, når antibiotikummet er taget, hvilket fremmer barnets lyst til at tage medicinen. Det giver også deleforældre mulighed for at følge med i, hvornår den seneste omgang medicin er givet til barnet.Samtidig får forældrene en simplificeret udgave af de forhold, man skal iagttage ved brug af medicinen. Arket er udviklet i samarbejde med Galten Apotek. De ekspederende på apotekerne rundt om i landet har oplevet det som en succes, for som Hassan Salmasi forklarer: »Jeg har oplevet, at kunderne har spurgt, om de kan få et skema med, som de fik det sidste gang. Så det viser, at vi har haft succes med smiley-opfindelsen, som i bund og grund er et simpelt papir med gode råd til forældrene, og som inkluderer barnet i medicinindtagelsen på en pædagogisk måde.« Specialestudie startede projekt Et af de større projekter var et interventionsstudie, som daværende specialestu- Fra et apotek til standard for apoteker Nogle af idéerne har apotekerforeningen taget til sig og bredt ud til alle apoteker. Medicingennemgang for borgerne Et andet område, som Sønderbro har haft i fokus, er medicingennemgang. I første pharma august 2015 23 fra patent til patient omgang igangsatte apoteket sammen med andre københavnske apoteker et samarbejde med Københavns Kommune, hvor farmaceuter på apotekerne skulle udføre medicingennemgang for beboere på københavnske plejehjem. Det har affødt over 2000 medicingennemgange, som apoteket efterfølgende i samarbejde med kommunen og Apotek Rosen har skrevet en rapport om. Samarbejdet med Københavns Kommune inkluderede bl.a. uddannelse af personale på bosteder og i institutioner. Et spin-off fra aftalen med Københavns Kommune er en lignende aftale med Hjemmeplejen Lokalområdet Amager. »Igennem aftalen med hjemmeplejen har vi lavet medicingennemgang, undervist sosu-assistenter, kommet med forslag til kvalitetsforbedrende handlinger i forhold til medicinhåndtering – altsammen for at øge patientsikkerheden og forbedre medicinkompetencerne hos hjemmeplejen. Dertil har aftalen også styrket det tværfaglige samarbejde med sygeplejerskerne og lægerne, som To videnskabelige artikler fra Sønder bro Apotek Nogle af projekterne er blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Bl.a. i International Journal of Pharmacy Practice (Chat-based telepharmacy in Denmark: design and early results) og i International Journal of Clinical Pharmacy (Information on risk of constipation for Danish users of opioids, and their laxative use) har kontakt til borgerne i lokalområdet,« forklarer Hassan Salmasi. Flere af apotekets afsluttede og implementerede projekter har været præsenteret på farmaceuternes verdenskongres FIP. Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 24 pharma august 2015 fra patent til patient Dette er sidste afsnit i lægemidlets vej fra den spæde forskning til den endelige patientbehandling. I serien Fra patent til patient kan du læse om højdepunkterne i et lægemiddels udvikling fra første fund af mulige molekyler til patientbehandling med det endelige lægemiddel - eksempelvis kan du læse om dyreforsøg, produktionsmetoder, kvalitetshåndtering og myndighedernes håndtering af lægemiddelgodkendelse. Pharma har samlet alle 12 afsnit på https://www.pharmadanmark.dk/aktuelt/nyheder/ Sider/Fra-patent-til-patient.aspx Hvorfor ikke få endnu mere ud af dine hårdt tjente penge? Som medlem af Pharmadanmark kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver eneste dag. Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver, der kan give klar besked. Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto FÅ DANMARKS HØJESTE RENTE PÅ DIN LØNKONTO Ring: Direkte til os på 3378 1956 Online: Gå ind på lsb.dk/pharma og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Du skal være medlem af Pharmadanmark – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015. pharma august 2015 25 Foto: Colourbox Uddannelse Af Christian K. Thorsted Ph.d.-satsning skiller vandene Danmark har i snart ti år satset markant på at uddanne flere ph.d.er, men meningerne er delte om, hvorvidt satsningen har virket efter hensigten, og om der er behov for at justere ph.d.ernes antal og profil. 26 pharma august 2015 G lobaliseringsstrategien fra 2006 betød bl.a. en massiv politisk satsning på uddannelse af flere ph.d.er. Strategien har virket, og allerede i 2010 var antallet af nyindskrevne ph.d.er fordoblet og har holdt sig på dette niveau siden. Især inden for områderne sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab er antallet eksploderet. »Det er relevant at reflektere over ph.d.-uddannelsens kvalitet og samfundsmæssige merværdi, når eksempelvis hver fjerde universitetskandidat i naturvidenskab og sundhedsvidenskab optages på ph.d.-studiet. Det er de dygtigste med et særligt drive og talent for at forske, der skal rekrutteres. Samtidig repræsenterer de ph.d.-studerende en stor investering, og spørgsmålet er, om de studerende og samfundet får det optimale ud af uddannelsesforløbene. En ph.d.-grad skal give de nødvendige kompetencer til de typer af jobs på arbejdsmarkedet, der kræver en ph.d.,« siger Nicolaj Strøyer Christophersen, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse og selv ph.d. Mere end 700 medlemmer af Pharmadanmark har en ph.d.-grad, og foreningen lavede sidste år en spørgeskemaundersøgelse blandt disse medlemmer. Den viste, at cirka 60 procent arbejder i et forskerjob og dermed gør brug af deres forskeruddannelse. På den anden side er to ud af fem nye ph.d.er i arbejde uden forskningsøjemed. »Dermed er der en risiko for, at den opnåede forskningsviden og forskningsmetodikkerne tillært under ph.d.-forløbet ikke udnyttes optimalt i samfundet,« påpeger Nicolaj Strøyer Christophersen. Pharmadanmarks undersøgelse viser dog, at den andel af de forskeruddannede, som ikke arbejder med forskning, er den samme for de yngre ph.d.er som for de ældre. Der er altså ikke blevet flere ”overflødige” forskerkompetencer, og arbejdsmarkedet har i høj grad været i stand til – for lægemiddelakademikernes vedkommende – at absorbere de mange flere forskeruddannede og gøre brug af deres forskningskompetencer. »Det er vigtigt at holde fast i, inden man eventuelt beslutter sig for at reducere optaget af ph.d.-studerende over en bred kam. Det er muligt, at der skal reduceres i optaget på nogle områder, men lægemiddelforskningen i Danmark har brug for mange dygtige ph.d.er,« understreger Nicolaj Strøyer Christophersen. DEA: Ingen effekt I den uafhængige tænketank DEA hæfter forskningschef Martin Junge sig ved, at ph.d.-øgningen synes at være blevet implementeret uden problemer. Gennemførselstiden er tilfredsstillende, og de nyudklækkede ph.d.er finder oven i købet et job. En analyse fra DEA viser således, at 94 procent allerede et år efter endt ph.d.-uddannelse har fået beskæftigelse. Men DEA har også påvist, at ph.d.er på de våde videnskaber, som finder job i den private sektor efter 2007, umiddelbart får en lavere løn end kandidater med tilsvarende erhvervserfaring. »Ph.d.erne har altså fået et lønefterslæb på deres uddannelse, som gør uddannelsen mindre attraktiv for nogle af de dygtigste kandidater,« konkluderer Martin Junge. DEA’s analyse viser derudover, at kun 30 procent af ph.d.erne finder beskæftigelse i det private erhvervsliv. »Det er ærgerligt, fordi den virksomhedsnære innovation i høj grad foregår i de private virksomheder, og ph.d.erne kunne netop have været med til at løfte Danmarks konkurrenceevne på dette område,« siger Martin Junge og fortsætter: »Noget kunne tyde på, at opkvalificeringen fra kandidat til ph.d. hverken gavner samfundet eller den enkelte studerende – altså ud over i den offentlige sektor. Hvis løftet skal have fuld effekt, bliver vi nødt til at sætte fokus på, hvordan ph.d.erne sømløst kan passe ind i det private erhvervsliv og bidrage til innovationen.« Øget ph.d. kvalitet Thomas Kongstad Petersen, Executive Director i LEO Pharma og formand for Erhvervsforskerudvalget under Innovati- onsfonden mener, at der skal mere fokus på ph.d.-studerendes forskningsfaglige kompetencer og samarbejdsevner. Han mener, at der desværre er en kløft imellem industriens forventninger til ph.d.ernes kompetencer, og de kompetencer, som nyuddannede ph.d.er reelt besidder. »Der er flere udfordringer, som må imødegås, hvis der skal uddannes ph.d.er af den kvalitet, som lægemiddelindustrien efterspørger. Skal Danmarks investering i uddannelse af ph.d.er skabe den tiltænkte værdi, så er en væsentligt bedre balance mellem aftagernes forventninger og ph.d.ernes kompetencer nødvendig. Der findes allerede flere gode eksempler på, hvordan disse udfordringer kan løses gennem et øget samarbejde mellem industri og forskningsinstitutioner,« siger han. Thomas Kongstad Petersen understreger, at det for lægemiddelindustrien først og fremmest er ph.d.ernes specifikke forskningsfaglige kompetencer, der er vigtige. Ph.d.erne skal fx have en god ”helhedsforståelse af lægemidlet som teknologi” og solide ”farmakologiske kompetencer”, og så skal de i højere grad kunne sætte deres teoretiske viden i spil i forhold til, hvad der er praktisk anvendeligt. Derudover efterspørger industrien bl.a. personlige kompetencer som selvledelse, netværksevner og samarbejdsevner. »Hvis kvaliteten af ph.d.erne skal højnes, skal der mere fokus på kerneopgaven for de ph.d.-studerende, nemlig forskning. Det er en væsentlig ledelsesmæssig opgave på universiteterne at sikre, at de ph.d.-studerende ikke bruges som billig arbejdskraft i laboratorierne og auditorierne. Tre år er kort tid til for et ph.d.-forskningsprojekt, når de ph.d.-studerende også skal bruge en væsentlig del af deres tid på undervisning og obligatoriske kurser,« mener Thomas Kongstad Petersen. Han foreslår i øvrigt en udvidelse af ErhvervsPhD-ordningen, fordi han anser den som et vigtigt virkemiddel i omsætning af forskning til innovation. ErhvervsPhD’er har også højere beskæfti- pharma august 2015 27 Uddannelse gelse og lønninger end almindelige ph.d.er. Ikke knækket koden Johnny Laursen, dekan på Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteters ph.d.-arbejdsgruppe, erkender, at Danmark endnu ikke har knækket koden til at få flere ph.d.er ud i den private sektor. »Det er rigtigt, at der er et stykke vej endnu med at indfri ambitionen om et tættere samspil mellem forskning og erhvervsliv, men forslagene om at drosle indsatsen ned er ganske forfejlede. At Danmark alene blandt de europæiske lande skulle falde tilbage i videnskapløbet ved bevidst at sænke ambitionsniveauet, er næppe en god vækststrategi. I stedet for kortsigtede beslutninger, der vil svække den danske konkurrenceevne, skal vi have modet til at blive ved med at tænke langsigtet,« siger Johnny Laursen. Han mener, at Danmarks rolle som international frontløber på ph.d.-området har haft store gavnlige effekter for både universiteterne og erhvervslivet. »Det har spillet en betydelig rolle for udviklingen af det, mange kalder "det danske forskningsmirakel”. Det skyldes ikke mindst, at væksten i antallet af ph.d.-studerende har bidraget til, at Danmark har nået målsætningerne for forskningsproduktion, og at man med den internationale dimension i ph.d.-uddannelsen har sikret danske forskningsinstitutioner og andre arbejdsgivere adgang til højtuddannet arbejdskraft med et stærkt internationalt vidensgrundlag.« Mere tid til kerneopgaven i ph.d.-uddannelsen Ph.d. René Holm, hovedbestyrelsesmedlem i Pharmadanmark og senior director hos Lundbeck, mener, at man i højere grad end i dag bør benytte sig af længerevarende ph.d.-forløb. »Tre år er ikke lang tid til at gennemføre et ph.d.-forløb, når det fx handler om tidskrævende laboratoriearbejde eller klinisk forskning. Er projektperioden for kort, er der også en risiko for, at man vælger det ”sikre” projekt frem for det risikable og potentielt banebrydende og innovative,« siger han. Der har i de senere år været øget fokus på at etablere de såkaldte 4+4 ordninger og 3+5 ordninger, hvor kan- 28 pharma august 2015 didatdelen af uddannelsesforløbet er indbygget i ph.d.-forløbet, men de har dog ikke for alvor vundet indpas, påpeger René Holm. Der startes således samlet set kun omkring 150 årlige forløb, og de ordinære treårige ph.d.-forløb udgør altså stadig mere end 90 procent. »Det er vores indtryk, at ph.d.-studerende inden for de naturog sundhedsvidenskabelige områder først begynder at producere tekst og publicere meget sent i ph.d.-forløbet, fordi resultaterne ikke kan produceres hurtigere. Det gør det svært for de ph.d.-studerende at nå at publicere deres resultater i high impact-tids- skrifter. Den problematik forventer vi, at et længere ph.d.-forløb ville kunne løse op for,« forklarer René Holm. Han mener, at et fire- eller femårigt ph.d.-forløb samtidig kunne være med til at understøtte muligheden for, at også ph.d.-studerende, som ikke er erhvervs-ph.d.-studerende, kunne få tid til at etablere et samarbejde med en ekstern partner og på den måde opbygge relationer til arbejdsmarkedet. »Dette ville give dem en dybere forståelse af, hvordan deres tilegnede kompetencer kan bringes i spil i for eksempel en kommerciel virksomhed,« slutter han. Kort om Danmark får igen en selvstændig lægemiddelstyrelse Efter at have været en del af Sundhedsstyrelsen (SST) i godt fire år bliver Lægemiddelstyrelsen nu igen en selvstændig styrelse. Regeringen har nemlig besluttet at udskille de afdelinger i den nuværende Sundhedsstyrelse, som bl.a. godkender kliniske lægemiddelforsøg og markedsføring af ny medicin i Danmark. Det glæder Pharmadanmark. »Vi har gentagne gange påpeget, at lægemiddelområdet ikke har fået det nødvendige fokus i SST, bl.a. fordi SST har mange andre vigtige ansvarsområder end lægemidler. Derfor har vi – senest før sommerferien i et brev til sundhedsminister Sophie Løhde – argumenteret for, at lægemiddelområdet burde have en selvstændig styrelse eller i det mindste være en selvstændig enhed i SST. Jeg vil gerne rose ministeren for, at hun tager skridtet fuldt ud og genetablerer Lægemiddelstyrelsen, og dermed lytter til kritikken. Vi er glade for hendes udmelding om, at den nye lægemiddelstyrelse alene skal koncentrere sig om arbejdet med lægemidler, og at lægemiddelområdet skal have et større ledelsesmæssigt fokus,« siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. Allerede i forbindelse med fusionen mellem Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen i 2012 udtrykte bl.a. Pharmadanmark bekymring for konsekvenserne for reguleringen og kontrollen af lægemiddelområdet. De følgende år viste desværre, at bekymringen var berettiget. Problemerne har vist sig ved, at styrelsens sagsbehandling ifølge lægemiddelvirksomhederne er blevet dårligere og langsommere, og ved at styrelsens ellers stærke netværk i den fælles europæiske lægemiddelmyndighed EMEA er blevet svækket. Den danske indflydelse på beslutninger omkring retningen på lægemiddelområdet i Europa er derfor blevet mindre. »Det er uhensigtsmæssigt for et land som Danmark med en så stor og vigtig lægmiddelindustri,« siger Antje Marquardsen. Behov for vidensdeling Pharmadanmark sendte derfor tidligere på året en henvendelse sammen med Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på problemerne og på behovet for organisatoriske ændringer i SST. »Nu handler det om at se fremad, men det er afgørende, at den nye lægemiddelstyrelse får de nødvendige økonomiske-, personalemæssige og it-mæssige ressourcer til at løse opgaverne,« fastslår Pharmadanmarks formand. Organisationsændringen i SST indebærer også, at der som noget nyt etableres en styrelse for patientsikkerhed og en styrelse for sundhedsdata. »Det bliver vigtigt at sikre, at der sker en god vidensdeling mellem de fire styrelser, og at man udnytter synergieffekterne. Det bliver Sundhedsministeriets opgave at sørge for, at det ikke udvikler sig til fire siloer, som arbejder helt uafhængigt af hinanden,« siger Antje Marquardsen. Søg jobbet Den nye Lægemiddelstyrelse forventes at være en realitet ved årsskiftet 2015/2016, og rekrutteringen af en direktør til Lægemiddelstyrelsen er allerede igangsat. »Jeg håber, at mange lægemiddelakademikere vil søge jobbet. Det er et unikt job, hvor man vil få stor indflydelse på retningen for en styrelse, som er kontrolmyndighed og sparringspartner for farma,medico- og biotekindustrien – industrier som har ekstremt stor samfundsmæssig betydning« slutter Antje Marquardsen. Ny Borreliaart i danske flåter En ny Borrelia-bakterie kaldet Borrelia miyamotoi er opdaget i danske flåter. Den inficerer mennesker uden at efterlade det karakteristiske røde udslæt på huden. Til gengæld giver den periodisk feber, og derfor kan læger blive snydt til at tro, at man fejler noget helt andet end borreliose. »Borrelia Miyamotoi tænder ikke de advarselslamper, som Borrelia normalt skal tænde. Det er ret sjældent, at man får et hududslæt, når man bliver inficeret med miyamotoi. Når man oven i købet siger, at man har feber, som kommer igen og igen, så tror jeg ikke, at der er ret mange praktiserende læger, der vil tænke, at det nok er en Borrelia-infektion. Så der er risiko for, at sådan en infektion overses hos lægen,« siger René Bødker til videnskab.dk. Han er epidemolog ved DTU Veterinærinstituttet og er en del af det internationale forskerhold bag opdagelsen. De anderledes symptomer gør Borrelia miyamotoi særligt problematisk, for ligesom de øvrige Borrelia-bakterier kan den give borreliose med alvorlige konsekvenser til følge, hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide. Den nye Borrelia er fundet på Sjælland, Fyn, Bornholm og i Jylland – på 15 ud af de 25 steder DTU har undersøgt. Men den er heldigvis mindre udbredt end den normale Borrelia. Der er endnu ikke bekræftede tilfælde af, at danskere er blevet smittet af Borrelia miyamotoi, men det er givetvist allerede sket. pharma august 2015 29 Farma Af Christian K. Thorsted Hurtig hjælp til rationel brug af psykofarmaka Region Syddanmark har etableret Psykiatriens Medicinrådgivning, som yder hurtig og uvildig information og rådgivning om rationel anvendelse af psykofarmaka til alle regionens sundhedspersoner. To farmaceuter bemander tjenesten. K orrekt dosering og håndtering af medicin, undervisning af personale på bosteder og rådgivning til praktiserende læger – det er nogle af de opgaver, som psykiatrisygehusets nyetablerede medicinrådgivning skal tage sig af. Målet er større sikkerhed og bedre kvalitet i behandlingen af patienterne. »Vi rådgiver om de fleste sider ved anvendelse af psykofarmaka, bl.a. effekt, bivirkninger, interaktioner og opfølgning på behandlingen. Vi rådgiver også om efterlevelse af behandlingsvejledninger og behandlingsalgoritmer inden for psykiatrisk medicinering. Og om behandlingsvalg for konkrete patienter,« siger farmaceut Mette Lundberg Frandsen, Telepsykiatrisk Center. Den eksterne medicinrådgivning til bl.a. bosteder og praktiserende læger startede op 1. februar i år, mens den har været i gang på afdelingerne i psykiatrisygehuset siden efteråret 2014. Udover Mette Lundberg Frandsen består rådgivningsteamet af farmaceut Merete Willemoes Nielsen, mens John Teilmann Larsen er specialeansvarlig overlæge i medicinrådgivningen. 30 pharma august 2015 Behov for indsats Mette Lundberg Frandsen fastslår på baggrund af de første måneders erfaringer med medicinrådgivningen, at der er et klart behov for en specialiseret indsats, når det handler om behandling med psykofarmaka. Bl.a. skal der kigges på den medicin, som beboerne på bosteder for psykiatriske patienter får. »Der vil være nogle borgere, hvor medicinlisten måske i flere år ikke har været gennemgået med samme grundighed, og derfor kan de risikere at blive behandlet med lægemidler, de ikke længere har brug for, eller der kan være uheldige interaktioner med andre lægemidler.« Ved medicingennemgangene på bostederne koncentrerer de to farmaceuter sig mest om beboernes psykofarmaka, men de vurderer også deres somatiske medicin. »Vi gennemgår deres medicinliste og har dermed et øjebliksbillede af deres medicinering. Er beboerne inde i en behandling, som fungerer, er det jo positivt, men under alle omstændigheder søger vi at strømline deres samlede medicinske behandling,« siger Mette Lundberg Frandsen. En af de vigtige ting, de fokuserer på, er, at behandlingsvejledningen siger, at patienterne helst kun skal behandles med ét antipsykotisk lægemiddel. »Men virkeligheden er, at rigtig mange får flere. Det kan give bivirkninger og er naturligvis også dyrt. Derfor går vi ind og ser på, om det er muligt at nedtrappe eller seponere et eller flere af lægemidlerne,« siger Mette Lundberg Frandsen. Medicinrådgivningens opgørelse viser, at de beboere, som fik deres medicin gennemgået, i gennemsnit havde 11 forskellige lægemidler på deres medicinliste, og endda i et enkelt tilfælde helt op til 22. I gennemsnit var 4,7 af lægemiderne psykofarmaka. Hjælp til praktiserende læger Som et led i den eksterne indsats er der også oprettet en telefonrådgivning, hvor sundhedsfagligt personale kan henvende sig og få råd og vejledning om medicinering af de psykiatriske patienter. Når patienterne afsluttes fra psykiatrisygehuset, er det de praktiserende læger, der ta- Foto: Colourbox ger over, og det er vigtigt, at de holder øje med medicinen og justerer den løbende, hvis patientens forhold ændrer sig. »Vi kan være med til at sikre opmærksomhed på, at det er nødvendigt, og vi kan støtte de praktiserende læger i at foretage de nødvendige justeringer. Det er nok et område, som de praktiserende læger kan have vis berøringsangst over for. De er forståeligt nok bekymrede for, om de risikerer at sidde med en dybt psykotisk patient, efter at de har reguleret på deres medicin. Derfor vil behandlingen ofte bare køre videre efter udskrivelsen fra hospitalet – selv om der altså kan være god grund til fx at foretage ændringer for et lægemiddel,« fortæller Mette Lundberg Frandsen. Hun oplever, at lægerne tager godt imod de gode råd om denne patientgruppes komplekse medicinering. »Vi havde fx en henvendelse om en dement mand, som var aggressiv, og lægen derfor ville høre, hvilken behandling som var bedst i dette tilfælde. Ved at gennemgå den dementes medicinliste kunne vi se, at han faktisk var i behand- »Psykiatriens Medicinrådgivning løser en vigtig opgave. Det handler om, at vi skal skabe endnu større sikkerhed og bedre kvalitet i behandlingen til gavn for vores patienter. De skal have maximal gavn af deres medicin med færrest mulige bivirkninger og til den laveste pris. I den forbindelse er vidensdeling og rådgivning om medicin af afgørende betydning,« siger lægefaglig direktør i Psykiatrisygehuset, Anders Meinert Pedersen. ling med et somatisk lægemiddel, som netop kunne have denne bivirkning. Der kunne vi så foreslå en udtrapning i brugen af det pågældende lægemiddel i stedet for en behandling med antipsykotika.« Rådgivningen har indtil nu haft 50 henvendelser fra praktiserende læger. »Vores oplevelse har været, at lægerne både i forbindelse med telefonrådgivningen og medicingennemgangene på bostederne tager godt imod vores rådgivning, og at de lytter til vores ændringsforslag. Den dialog og det samarbejde er vi selvfølgelig glade for, og det er helt sikkert til gavn for patienterne,« slutter Mette Lundberg Frandsen. Projektet er finansieret af satsmidler og kører frem til 31. december 2017. Region Syddanmark sætter til efteråret fokus på psykiatriske patienters øgede risiko for hjertekarsygdomme. pharma august 2015 31 Kliniske forsøg Af Anne Cathrine Schjøtt Forskerforsøg haler ind på kommercielle forsøg S undhedsstyrelsen modtog i 2014 284 ansøgninger. Der blev givet 278 tilladelser. Fire ansøgninger blev afslået og to blev trukket tilbage. Siden 2005 har antallet af ansøgninger om tilladelse til kliniske forsøg generelt været i omegnen af 260 til 300 ansøgninger, viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens rapport om kliniske forsøg. Det bemærkelsesværdige er dog forskellene på, hvorfra ansøgningerne kom- mer. Antallet af kommercielle sponsorer som private virksomheder har stort set været faldende, mens det for non-kommercielle sponsorer som universiteterne overordnet har været stigende. Stabil anvendelse af Voluntary Harmonized Procedure (VHP) Siden 2009 har det været muligt for forskere og virksomheder at få en koordineret videnskabelig vurdering af et planlagt forsøg, som skal gennemføres i mere end tre europæiske lande. Det sker gennem Voluntary Harmonized Procedure (VHP). Antallet af sager, der bliver behandlet gennem denne frivillige procedure, er sammenlignelige med 2013, hvor Danmark deltog i 45 sager. Knap hver fjerde af tilladelserne til gennemførsel af multinationale kliniske forsøg i Danmark er blevet koordineret med øvrige berørte lægemiddel myndigheder i EU. Danmarks andel i det samlede antal af europæiske VHP-sager er 26 procent. Antal kliniske forsøg anmeldt til Sundhedsstyrelsen 350 300 250 200 150 100 50 2005 2006 Kommerciel sponsor 2007 2008 Non-kommerciel sponsor Kilde: Sundhedsstyrelsens årsrapport 2014 om kliniske forsøg 32 pharma august 2015 2009 2010 2011 Samlet antal kliniske forsøg 2012 2013 2014 Antallet af kliniske forsøg i Danmark ligger ret så stabilt omkring 250til 300. Dog er udviklingen inden for de sidste ti år, at non-kommercielle sponsorer er halet ind på de kommercielleforsøgssponsorer. Danmark er dog sjældent referenceland for VHP-forsøgene, og har været det i en sag i 2011, to sager i 2012, fem sager i 2013 og en sag i 2014. Proceduren tilbydes af den europæiske arbejdsgruppe CTFG (Clinical Trials Facilitation Group). Gruppen er formet af Heads of Medicines Agencies i 2004 med formålet at koordinere og tilstræbe harmonisering af beslutninger og administrative procedurer relateret til GCP-direktivet 2001/20/EF, som trådte i kraft i 2004. Flere forsøg går på tværs af lande Samlet antal kliniske forsøg gennem VHP (Voluntary Harmonized Procedure) 200 150 100 50 0 2009 2010 2011 2012 Antal sager uden DK som deltager 2013 2014 Optimist trods fald i forsøgsantal Der har i længere tid været stor fokus på at tiltrække udenlandske kliniske forsøg til Danmark. Bl.a. er Danske Regioners "Én indgang" og "Det offentlige-private partnerskab NEXT" mellem hospitaler, universiteter, regioner og industrien et par af eksemplerne på forsøg. Poul Jaszczak, overlæge på Herlev Hospital og formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, er fortrøstningsfuld på trods af et mindre fald i de kliniske forsøg i Danmark i 2014, udtrykker han over for Medwatch. »Simpel statistik tilsiger, at det her er svingninger omkring et basisniveau. Man kan diskutere, om det er et mål i sig selv. Ambitionen var og er, at kliniske forsøg skal stige i antal,« siger han til Medwatch og tilføjer: »NEXT-initiativet er relativt nyt, og det er måske her, at man på sigt kommer til at se frugterne blive høstet af de initiativer, man ellers har snakket om på området for kliniske forsøg. Det er nok først i indeværende år, at vi kommer til at se effekten af NEXT i statistikkerne, som først bliver offentliggjort næste år. Måske er den i gang, vi kan bare ikke se det endnu. Jeg håber og tror, at vi næste år kan se effekten.« NEXT-initiativet blev i gangsat 1. november 2014 som et Inno+ partnerskab, hvor Innovationsfonden investerer 50 mio. kr. i partnerskabet over en femårig periode og partnerne bidrager med 74 mio. kr. Baggrunden for én indgang er økonomiaftalen for 2012 mellem den daværende regering og Danske Regioner, hvor det er aftalt, at alle regioner etablerer en enkel og effektiv indgang for industrien til at indgå aftaler om kliniske forsøg. Én indgang er for alvor kommet i gang i løbet af 2014. Antal sager med DK som deltager Kilde: Sundhedsstyrelsens årsrapport 2014 om kliniske forsøg pharma august 2015 33 Kliniske forsøg Flere har ansøgt om kliniske forsøg i 2015 Sundhedsstyrelsen har i første halvår af 2015 oplevet et stigende antal ansøgninger om kliniske forsøg, øget produktion og produktivitet i sagsbehandlingen, men samtidigt også forlængede sagsbehandlingstider. I første halvår af 2015 har Sundhedsstyrelsen modtaget 178 ansøgninger om kliniske forsøg. Det er en stigning på 37 forsøg, hvilket svarer til 20 procent i forhold til 2014. I perioden er der behandlet 146 ansøgninger om kliniske forsøg, hvilket er 12 forsøg flere end i 2014. Så selvom produktionen og produktiviteten er øget, stiger sagsbehandlingstiden noget. Antallet af forsøg, som har modtaget første svar fra Sundhedsstyrelsen før 42 dage, er 82 procent. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger på 36 dage, oplyser styrelsen. Virksomheder sjusker med ansøgninger Sundhedsstyrelsen oplever, at virksomheder afleverer ansøgninger, som ikke lever op til de krav, som en ansøgning til kliniske undersøgelse er underlagt. Faktisk er lidt over hver tredje ansøgning ukomplet ved anmeldelse, viser tal for de første seks måneder af 2015 fra styrelsen. Når en ansøgning bliver modtaget af Sundhedsstyrelsen, gennemgår styrelsen først, om ansøgningen indeholder den nødvendige information. Hvis der er bemærkninger, anses ansøgningen for at være ukomplet, og sagbehandlingen påbegyndes ikke, før ansøger har rettet op på sagen. Samlet set har Sundhedsstyrelsen i 2014 modtaget 178 ansøgninger, hvoraf 62 var ukomplette på ansøgningstidspunktet. Når virksomheden har rettet op på manglerne, påbegynder styrelsen sagsbehandlingen. 34 pharma august 2015 Sagsbehandlingstid Sundhedsstyrelsen har fastsat en maksimaltid på 60 kalenderdage for sagsbehandling af ansøgninger om kliniske forsøg på mennesker. Den tid overholder styrelsen ikke helt. I under 1 ud af 100 ansøgninger overskred styrelsen deadlinen, men har formået i over ni ud af ti behandlinger at give ansøgeren svar inden for 42 dage. De sidste knap en ud af ti ansøgninger er besvaret inden for maksimaltiden på 60 dage. De 42 dage er et mål i sig selv, da ansøgeren skal have mulighed for at ændre i sin ansøgning inden for de 60 dage, hvis Sundhedsstyrelsen finder mindre fejl eller mangler. I tilfælde af at styrelsen gør indsigelse, har ansøgeren mulighed for at ændre ansøgningen én gang. For at sikre, at ansøgeren har tid til at ændre ansøgningen, er det aftalt med lægemiddelindustrien, at første svar skal være sponsor i hænde senest 42 kalenderdage efter modtagelse af en behørigt udformet ansøgning. Sundhedsstyrelsen kalder behandlingstiderne tilfredsstillende. »Set i lyset af de allokerede ressourcer vurderes sagsbehandlingstiderne tilfredsstillende,« står der i den nyeste rapport om kliniske forsøg i Danmark. Kliniske forsøg anmeldt i 2015 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Januar Februar Komplette sager Marts April Maj Inkomplette sager Kilde: Sundhedsstyrelsen. Note: Hvis en ansøgning ikke lever op til informationskravene ved anmeldelse hos Sundhedsstyrelsen, bliver de i første omgang set som inkomplette. Juni Pharmadanmark hjælper i jagten på de klogeste hoveder Annoncering i Pharmadanmarks medier efter højkompetent lægemiddelfaglig arbejdskraft er en oplagt og attraktiv mulighed. Pharmadanmark har nemlig hele 5.000 erhvervsaktive medlemmer, som er ansat inden for farma, biotek eller medico – både inden for den private og den offentlige sektor. Faktisk er to ud af tre ansatte på lægemiddelområdet med en naturvidenskabelig baggrund medlem hos os. De ledige stillinger i Fredag Formiddag er samtidig populære blandt læserne af nyhedsbrevet. Det er da også stedet, hvor mange medlemmer først ser deres næste karriereskridt. For fortsat at være et populært medie for virksomhederne, når ledige stillinger skal annonceres, tilbyder Pharmadanmark nu flere muligheder i forbindelse med annoncering af ledige stillinger. Med ændringerne bliver det muligt at differentiere sig tydeligt og få en øget synlighed over for potentielle kandidater De nye muligheder er: Genindrykning: Genindrykning af en stillingsannonce gør en stor forskel. 72 procent af dem, der klikker på en genindrykket annonce, har ikke klikket på annoncen tidligere. Dertil kommer, at næsten 50 procent af de læsere, der blev interesseret ved at se stillingen første gang, klikker igen ved en genindrykning. Topplacering: De første fem stillinger i Fredag Formiddag får signifikant flere klik end den sidst placerede annonce. Derfor bliver det nu muligt selv at bestemme, om en annonce skal placeres øverst i nyhedsbrevet. For yderligere at sikre synlighed for en annonce med topplacering bliver annoncen grafisk fremhævet. Forsidehenvisning: Pharmadanmarks hjemmeside har mange besøgende, der er interesserede i vores annoncer med ledige stillinger. Med en henvisning til en annonce direkte fra forsiden af pharmadanmark.dk er man sikker på, at annoncen bliver set. De nye muligheder i forbindelse med annoncering i Fredag Formiddag er samlet i tre overskuelige pakker: Basis 1 indrykning Kr. 10.000 Plus 2 indrykninger Kr. 12.500 Premium 2 indrykninger Topplacering Forsidehenvisning Kr. 15.000 Herudover kan man tilkøbe et banner for kr. 2.500. De nye muligheder lanceres i denne måned. Banner: Som noget nyt bliver det muligt at tilkøbe en bannerannonce, som placeres i Fredag Formiddags nyhedsspalte og giver stor synlighed. Med et banner kan man vælge at fremhæve stillingsannoncen eller brande virksomheden. pharma august 2015 35 Selvledelse & Trivsel Af Malene Gude, cand.pharm, karriererådgiver og aktiv i GudeCoaching siden 2006. Av min feriehjerne! Hvor kan jeg købe en skarp hjerne, når jeg synes, det er svært at komme i omdrejninger efter ferien? Læs med her, og kom godt i gang. Enøjet fokus eller diversitet – hvad er skarpest? »Det er faktisk min største angst at ende sådan.« Sådan kom det prompte fra min veninde, da vi som et af mange emner over et glas Spätlese kom omkring sygdommen demens. Av ja, den svier. Tanken om ikke selv at være herre over sin hjerne. Og eftersom vi lever af vores viden og hver dag udfordres af krav om, at input til hjernen skal generere output og resultatet derefter faktureres i en rivende fart, så fik vi ivrigt diskuteret metoder til at holde hjernen skarp. Der var nærmest tale om et rotteræs ud fra devisen »Jo mere jeg ved, desto mere ved jeg, at jeg ingenting ved.« Herfra var der ikke langt til at diskutere uddannelsessystemets stigende fokus på målrettethed, der nu starter allerede i de første leveår. Vel er det godt at være dygtig, men giver enøjet fokusering mening i det lange løb, hvis det sker på bekostning af diversitet? Her var det, at jeg fandt mig selv ivrigt argumentere for vigtigheden af ikke bare at lære nyt, men også lære bredt – for netop at vedligeholde sin skarphed. Og heldigvis for det, for hvor ville det være en kedelig verden for mig, hvis jeg kun måtte have fokus på et eneste mål – og tænk sig, hvis det allerede var fastsat i børnehavealderen. Den, der allerede som femårig har en drøm at gå efter, skal endelig have lov at gå efter den. Men der er sørme ikke så få, som ikke lige ved, hvad de vil, tør eller er bedst til i så tidlig en alder. For nogle sker det måske aldrig. For mig er målrettethed mere nuanceret end som så og ikke nødvendigvis lig med en skarp hjerne. Du kan for eksempel udrydde skvalderkål meget målrettet helt uden at tænke en tanke. Omvendt kan du få helt nye tanker mens du gør kål på skvalderkålene. Så mon ikke vi har brug for en vekselvirkning for at holde os skarpe? Nysgerrighed og nye impulser Nu skal denne klumme ikke handle om forebyggelse af demens, men hvis man kigger på de gængse råd, så falder man ud over motion, sunde kost-, ryge- og drikkevaner over det med at udfordre hjernen. Vel at mærke uden at blive uhensigtsmæssigt stresset. Hvordan gør man så det? Vi skal udfordre hjernen ad de forskellige sanser – og her kommer vi til nogle gode råd, der er så attraktive, at det burde være svært for enhver at lade være: Vi 36 pharma august 2015 skal nemlig være nysgerrige ☺. Når vi er nysgerrige, skaber det fornyelse, og vi får tilført energi. Så vi skal blande os med andre. Både dem vi kan lide, og dem vi ikke er enige med. Vi skal forene os, samarbejde og lege. Opleve, at det er berigende at se tingene fra et nyt perspektiv. Vi skal læse, synge, spille musik, tegne og skrive. Vi skal debattere, diskutere – og lytte! Det lyder da sjovt, ikke? Hjerneskarp på drømmesengen Men nu sidder du måske og er lidt post-ferie træt og tænker bare på, hvornår du igen kan ligge på en drømmeseng. Med det samme kan du glæde dig over, at det rent hjernemæssigt er vigtigt at holde weekend. Og det er især vigtigt at lave noget andet end dit hverdagsarbejde. Så kom bare ud af busken, eller klip hækken for din nabo. Start en forening for tosset tomatdyrkning eller gående hosestrikkere. Eller gør noget ved det velgørenhedsarbejde, du altid har drømt om, men hidtil kun har bidraget med klingende mønt til. Ud over at forsøge at holde en god balance med nogle sociale aktiviteter har vi heldigvis mulighed for også at stimulere hjernen ved at læse gode bøger. Og her mener jeg altså andet end krimier! Boghandlere og biblioteker er et overflødighedshorn af muligheder for at lade dig udfordre i dine vante tankebaner. Så kig med her, hvis du vil underholdes på den hjerneskarpe måde, ligge på en drømmeseng og samtidig komme op i omdrejninger i samme hug. What’s not to like? Her kommer et par skarpe nye titler, og hvorfor du bør læse dem: ”Eske Willerslev – han gør det døde levende” af Kristoffer Frøkjær Bogen om evulotionsbiologen, professoren og dna-forskeren Eske Willerslev, som er på alles læber. En mand, der iført polarforskerkostume og blæst op på reklamesøjler landet rundt iscenesætter sig selv, så Knud Rasmussen ville blive grøn af misundelse. Hvordan kan han få noget så tudsegammelt som mammut-dna, en 4.500 år gammel eskimo hårtot og et læs aboriginalknogler til at blive så hot, at diverse medier hiver og flår i ham, mens forskermidlerne ka- Foto: Colourbox stes efter ham? Og hvordan gik han fra at være begyndende småkriminel til at blive en stjerneforsker? Ja, hans hjerne gad jeg godt se indefra, og hans briller gad jeg godt kigge ud af. Og det er vel netop et af formålene med en biografi. Så ud over at lure et par af hans tricks kunne jeg nok blive inspireret til at se arbejdslivet og måske endda verden med et par nye vinkler. ”Hver morgen kryber jeg op fra havet” af Frøydis Sollid Simonsen Kan man som seriøs farmamedarbejder læse kortprosa af en ung, norsk debutant, der er uddannet tegneserietegner i Malmø og bor i København? Kan man blande håndfast naturvidenskab med diffuse og uhåndterbare følelser? Kan man blande humor, vid og (ulykkelig) kærlighed? Kan man overhovedet forstå det? Svaret er JA. Prøv det og elsk det! Ud over nye vinkler på livet og videnskaben, så er den korte skriveform supersmart og hurtigt læst. Du kan læse et afsnit, mens du venter på bussen, eller teen trækker. Hvis du da ellers kan slippe den finurlige bog. Astrid Lindgren – biografien ”Denne dag, et liv” af Jens Andersen Du ved måske allerede, at jeg er pænt glad for Pippis tilgang til verden, men hendes mor ved jeg kun en smule om. Historien bag historierne. Jeg ved godt, at stor kunst som oftest kommer af stor smerte, og at Pippis mor ikke er en undtagelse. Så det er med en vis ærefrygt, at jeg vender siderne her. Sæt nu mine illusioner braser. Jeg vover pelsen og sætter bogen på listen af princip. På godt eller ondt, lad det være en hjerneskærper. Hellere dét end ligegyldighed! pharma august 2015 37 Kort om 12,1 i karakter til Molekylær biomedicin på KU Molekylær biomedicin på Københavns Universitet (KU) kræver i år et karaktergennemsnit på 12,1 for at komme ind via Kvote 1 og overgås kun af International Business på Copenhagen Business School med 12,3. Molekylær biomedicin har dermed et højere adgangskrav end fx medicinstudiet på KU. Her kræves der 11,2 for optagelse. 327 havde søgt om optagelse på Molekylær biomedicin, 58 blev optaget. Farmaceutuddannelsen på KU har i år oplevet en rekordstor søgning på i alt 649 ansøgere. Det er en stigning på 12,1 procent i forhold til sidste år. Uddannelsen har optaget 230 studerende, og adgangsbilletten hed her et karaktergennemsnit på 7,8. På farmaceutuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU) er der i år optaget 96 studerende. Der var 426 ansøgere, og optagelsen krævede et gennemsnit på 6,8. Lundbeck i samarbejde med giganter Lundbeck slår sig nu sammen med en række af verdens allerstørste medicinalselskaber i kampen mod demenssygdommen alzheimer. Sammen med amerikanske topvirksomheder som Roche, Eli Lilly og Pfizer træder Lundbeck ind i et ambitiøst samarbejde, der skal skabe et fælles netværk med egnede patienter og en forsøgsklar global platform. Det skal øge chancerne for at finde en kur mod den frygtede folkesygdom. Det banebrydende medicinalsamarbejde er en direkte udløber af et G8-topmøde om demens fra 2013, hvor verdens sundhedsministre opfordrede medicinalselskaberne til at gå sammen om at jagte et forskningsmæssigt gennembrud. Der mangler stadig effektiv medicin til at bremse eller kurere Alzheimers sygdom. 38 pharma august 2015 Udvikling af medicin mod alzheimer er et kerneområde for Lundbeck, som har tre stoffer i klinisk udvikling – herunder to kandidater i fase tre. I Danmark lever 70.000-90.000 mennesker med en demenssygdom – heraf har cirka 45.000 alzheimer. 400.000 danskere lever i dag med en dement i familien. Herhjemme vil hver tredje person over 65 år dø af en demenssygdom. De totale omkostninger ved demens i Danmark ligger på omkring 24 milliarder kroner om året. Nyt dyrt lægemiddel ryster sygehusene Et nyt lægemiddel, Orkambi fra Vertex Pharmaceuticals, som endnu ikke er godkendt i Danmark, kan forbedre og forlænge livet for patienter med cystisk fibrose, men den vil koste to millioner kroner for hver patient om året. »Alle regionerne er i øjeblikket i gang med store sparerunder og effektiviseringsrunder for at håndtere den dyre medicin, som vi har fået allerede i 2015,« siger Torben Mogensen, vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospitaler. Ifølge ham, kan den nye medicin til patienter med cystisk fibrose betyde en samlet årlig udgift til sundhedsvæsenet på mellem 400 og 700 millioner kroner. »Det betyder, at vi er nødt til at reducere i vores personale tilsvarende, og det er ret mange stillinger, vi i så fald skal skære væk,« forklarer Torben Mogensen. I Pharmadanmark er formand Antje Marquardsen forbløffet over den forventede skyhøje pris på Orkambi. »Det er jo altid positivt, når der introduceres nye, innovative lægemidler, som kan gøre en forskel i behandlingen af alvorligt syge mennesker. Men her er prisen så uhørt høj, at man må forlange, at producenten forklarer og retfærdiggør, hvorfor lægemidlet skal være så dyrt. Alle parter har et ønske om, at der kan findes en løsning, og jeg kan kun opfordre til, at prisforhandlinger vil foregå i samarbejde med andre europæiske lande for at opnå den nødvendige forhandlingsstyrke,« siger hun. Antje Marquardsen bemærker, at Orkambi har orphan drug status, hvilket betyder, at det er godkendt efter et mere lempeligt regelsæt end lægemidler til behandling af større indikationer. De kliniske forsøg blev gennemført med beskedne 1.108 patienter. »Umiddelbart er det altså svært at se, at firmaets udgifter til at få lægemidlet på markedet har været så høje, at den aggressive prissætning giver mening for andre end dets aktionærer,« siger hun. Få danskere har beskyttende gen mod alzheimer En genetisk variant, der beskytter mod Alzheimers sygdom, findes langt sjældnere i den danske befolkning end i de øvrige nordiske befolkninger. Det viser et nyt studie, der som det første har undersøgt forekomsten af genvarianten i Danmark og sammenlignet den med forekomsten i Island, Norge, Sverige og Finland. Genvarianten beskytter mod ophobning af proteinet beta-amyloid i hjernen, der er en væsentlig årsag til alzheimer og resulterer i svigtende hjernefunktion og demens. Ud af 3.487 danskere – især ældre – viste kun 1 sig at have genvarianten. I de øvrige nordiske lande forekommer genvarianten i gennemsnit hos omkring 1 ud af 125. »Det er temmeligt overraskende, for vi plejer at sige, at vi som sådan ligner vores nordiske nabolande. Spørgsmålet er så, hvorfor vi adskiller os fra dem på det her punkt? Det ved vi endnu ikke,« siger Jonas Mengel-From, lektor i molekylær epidemiologi ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen. Selvom danskerne på netop dette punkt lader til at være dårligere stillet, kan man ikke overordnet sige, at danskerne dermed er dårligere beskyttet mod Alzheimers sygdom, understreger Jonas Mengel-From. For andre faktorer, eksempelvis motion og kognitiv træning, menes også at have en beskyttende effekt mod alzheimer. Resultatet bliver offentliggjort i tidsskriftet Neurobiology of Aging. pharma august 2015 39 pharma in english The August edition of Pharma focuses on how new students on pharmaceutical courses can avoid culture shock when starting their university career. We also look at Denmark’s big push to produce PhD graduates – and the long-running series From Patent to Patient concludes with an article on clinical pharmacy. From patent to patient: Clinical pharmacy Clinical pharmacy involves much more than simply issuing pharmaceutical drugs and talking to patients. As the final link in the chain through which a pharmaceutical drug moves, clinical pharmacy incorporates all the activities associated with medication, including the choice of drug, dosage, use and patient guidance/training. Clinical pharmacy contributes to ensuring the best possible and rational use of pharmaceutical drugs for the benefit of the patient, society and health service workflows. Clinical pharmacy is a partnership between three parties: pharmacists, health professionals and patients. Neurosearch research has been given new life in Saniona Neurosearch, one of Denmark’s oldest biotech companies, is being wound up, but its research in the field of drugs regulating specific ion channels has very much come into play in a new and ambitious company. A strong research team, which moved from Neurosearch to the new company, is the backbone of Saniona. “The basis of our research is that imbalances exist right down to cell level in CNS disorders which lead to nerve signal disruptions in the brain. The balance can be regulated by the ion channels and the ions that run in and out of the cells. Several hundred different ion channels can be adjusted, but it is difficult to produce drugs that are so specific that they only affect a single ion channel. That is where our expertise lies. We are able to screen for substances that work very specifically on a single ion channel – and we possess special technology that enables us to test thousands of substances at a time. We are also able to optimise these substances to become new candidate medications,” explains Managing Director Jørgen Drejer from Saniona. He adds: “We have a long-standing world-class team of researchers – and we believe that we are among the best in the world in our tiny niche.” The project for which Saniona has the highest expectations is the AN363 drug candidate which is used for neuropathic pain. A s a regular azine, part of the mag cludes pages Pharma now in h re readers wit in English whe ay m nd ou l backgr an internationa t os m s it mar y of get a brief sum s w ne t – both relevant conten anmark and d a m from Phar maceutical from the phar l. field in genera 40 pharma august 2015 New students need to let go of their quest for perfection PhD initiative divides opinion The globalisation strategy implemented in 2006 incorporated an extensive political initiative to produce more PhD graduates. The strategy worked. Already by 2010 the number of PhD students had doubled. This level has been maintained ever since – and numbers in the fields of health science, natural science and technical science have exploded. Pharmadanmark believes that it is now appropriate to reflect on the quality and societal value of PhD courses when one in four students with a Master’s degree in natural science or health science is accepted for a PhD. It should be the most talented with a particular drive and talent for research who are recruited. PhD students are also required to make a considerable investment – so the question is whether both students and society are getting the best they can out of these degrees. A PhD must provide the required skills for the types of job available in the marketplace. More than 700 members of Pharmadanmark have a PhD. A few years ago, the association conducted a survey among these members. It showed that approximately 60% work in research jobs and make use of their research degree. On the other hand, two out of five new PhD graduates work in non-research jobs. This means that there is a risk that the research knowledge and methodologies that they acquired during their doctoral studies are not being used to benefit society in the best possible way. The Pharmadanmark survey showed, however, that the percentage of research graduates who do not work in research is the same for young PhD graduates as it is for older ones. This means that a problem of ‘superfluous’ research skills has not arisen and that the job market has very much been able – in the case of PhD graduates in the field of pharmacy – to absorb the many more graduates with research training and make use of their skills. This is important to remember before any decisions are made to reduce the number of students across the board. Think tank DEA is, however, more critical about the value of the PhD initiative. Many first-year university students have problems living up to their own extremely high expectations. They may therefore find their course so difficult that they fail to keep their eye on the big picture and lose belief in themselves. A productive student life is all about accepting that you cannot do everything all the time. “There are a great many students who make unrealistic plans and believe that they can achieve everything – get a mark of 12 in all their exams, study 20 hours a day, hold down a good student job as well as have time for extracurricular activities. They are chasing perfection because they believe that nothing less than perfection will land them a job when they graduate. But they need to understand that prioritising is also an art form. They have to accept that no one is equally good at all subjects or that they may not always have the energy to run a half-marathon or hold down a job for a while,” says pharmacist Marie Fog, who works as a pharmaceutical consultant and career advisor at Pharmadanmark. She believes that students on university-level pharmacy courses are perhaps the kind of people who actually did manage to do everything before they went to university, including achieve a sky-high average mark. “But there is a very big difference between being a secondary school student where you have a structured timetable and where you understand what it takes to succeed. At university, no one tells you precisely what to do. Many things are optional. It takes time to navigate your way around this new world.” The student advice service advises new students to prioritise social activities because the more integrated you are as a student, the greater the likelihood that you will be able to maintain motivation for your course. pharma august 2015 41 INFO netværksmøder Økonomisk støtte Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende. Uddannelsesfonden Pharmadanmark – Hospital Næste frist for ansøgninger til Uddannelsesfonden Pharmadanmark – Hospital er den 1. september 2015. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater Experiences with preparation of PBRERs Wednesday 9th of September from 17:00-19:00 at Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Become familiar with the use of Periodic Benefit-Risk Evaluation Reports (PBRER) at this event. Organized by: Pharmacovigilancenetværket Kampen mod forfalskede lægemidler Tirsdag den 15. september 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Bliv klogere på arbejdet med at undgå forfalskede lægemidler. Du kan også benyt muligheden for at netværke med andre fra det regulatoriske netværk. Arrangør: Regulatorisk netværk Do's and don'ts i PV-agreements Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 17.30-19.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Kom og bliv klogere på PV-agreements og netværk med andre, der arbejder med pharmacovigilance. Arrangør: Pharmacovigilancenetværket Arrangementer for studerende Kandidatfest 2015 Fredag den 25. september 2015 kl. 18.00, First Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K Eksklusiv middag, fest og DJ. Pharmadanmark inviterer til den årlige kandidatfest, hvor vi fejrer de nye kandidater på pharma-medicoområdet. Arrangør: Pharmadanmark Virksomhedsbesøg hos Genau & More Tirsdag den 6. oktober kl. 16.00-17.30, Genau & More, Incuba Science Park, Katrinebjerg, Aabogade 15, 8200 Aarhus N Genau & More inviterer studentermedlemmer på besøg til en snak om Life Science branchen, samt Genau & Mores rolle i samarbejdet på tværs af branchen og karrieremuligheder i virksomheden Arrangør: Pharma Student re prkå.dk e m Se anma mad phar 42 pharma august 2015 Uddannelses- og udviklingsfonden U2F Næste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden U2F er den 1. oktober 2015. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater KUrSER I LEDELSE Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA en række kurser i ledelse med medlemsrabat. Distanceledelse Mandag den 14. september 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Mandag den 23. november 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Sådan leder du succesfuldt på tværs af tid, sted og kultur. Bliv klædt på som ny leder Mandag den 28. september 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Mandag den 9. november 2015 Kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Kom godt fra start som ny leder med grundlæggende personlige og faglige ledelseskompetencer. Du får både en indføring i grundlæggende teori og konkrete værktøjer inden for ledelse. PRINCE2® Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Få en internationalt anerkendt projektledercertificering med PRINCE2®. Leder af medarbejdere Mandag den 12. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Mandag den 19. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C På denne lederuddannelse styrkes dine lederkompetencer gennem et dynamisk forløb, der indeholder både træning i relevante lederværktøjer, indsigt i den nye virkelighed og personlig udvikling. Agil projektledelse Mandag den 26. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V Langsigtet planlægning og estimater er en saga blot, når man taler om agil projektledelse. Lær at bruge agil værktøjerne. Arrangementer Faglig aften med Anton Pottegård Onsdag den 2. september 2015 kl. 19.00-21.30, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Hør Anton Pottegård fortælle om medicingennemgangsprojektet i København og få selv hands on-erfaring. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – København Seniornetværket – Sjælland Onsdag den 9. september kl. 10.50, Assistens Kirkegård, Kapelvej 4, 2200 København N. Der venter os en interessant kulturhistorisk omvisning på Assistens Kirkegård med efterfølgende frokost på Nordskovsspisestue, Nørrebrogade 59. Pris ialt: 160 kr. kontant. Tilmelding med navn og tlf. nr. senest 1. september til 4585 0734. Arrangør: Seniornetværket – Sjælland Forskning på apotekerne Torsdag den 10. september 2015 kl. 19.00-21.00, Ringsted Apotek, Sct. Hansgade 23, 4100 Ringsted Kom og hør et fagligt oplæg af Anton Pottegård omkring forskning på apotekerne. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - Sjælland Repræsentantskabsmøde 2015 Lørdag den 7. november, kl. 10.30-21.00, Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København Alle foreningens medlemmer er velkomne til repræsentantskabets årlige møde. I år præsenterer hovedbestyrelsen ny strategi for foreningen. Kom og vær med til at præge fremtidens forening. Arrangør: Pharmadanmark Børneseminar - ørebørn, smerter og ADHD Onsdag den 11. november 2015 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia, Torvegade 24, 6700 Esbjerg Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland inviterer til børneseminar i Esbjerg. Anden del sætter fokus på ørebørn, smerte og ADHD. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland Børneseminar - astma, allergi og eksem Onsdag den 27. januar 2016 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia, Torvegade 24, 6700 Esbjerg Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland inviterer til børneseminar i Esbjerg. Tredje del sætter fokus på astma, allergi og eksem. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland Koldkrigsmuseum Stevnsfort Lørdag den 12. september 2015 kl. 11.00 / kl. 12.00, Stevnsfort, Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig Stevns Kom til et spændende arrangement om Stevnsfortet, der er Danmarks eneste klippefæstning og som blev landets sidste operative fort. Arrangør: Pharmadanmark – Privat Retskemi – et spørgsmål om liv eller død Torsdag den 17. september 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmaschool, Benzon Auditoriet, Universitetsparken 2, København Ø Foredrag ved virkelighedens CSI, farmaceut og retskemiker Sys Stybe Johansen. Arrangør: Pharmadanmark - Stat De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet Torsdag den 24. september 2015 kl. 18.30-21.00, DGI Huset Vejle, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette to timers arrangement. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek Horsens-Vejle Børneseminar - børn og sygdom generelt Onsdag den 30. september 2015 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia, Torvegade 24, 6700 Esbjerg Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland inviterer til børneseminar i Esbjerg. Første del sætter fokus på børn og sygdom generelt. Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet Mandag den 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette to timers arrangement. Arrangør: Pharmadanmark – Privat Kandidatfest 2015 Fredag den 25. september 2015 kl. 18.00 First Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22, 1172 København K Der er blevet tid til at invitere til den årlige kandidatfest, hvor Pharmadanmark fejrer de nye kandidater på lægemiddelområdet med en eksklusiv middag, fest og DJ. Festen foregår igen i år på Skt. Petri Hotel, og vi håber at se alle kandidater, der har afsluttet deres studium i perioden fra 1. september 2014 til 30. september 2015. Du skal være medlem af Pharmadanmark for at deltage. Tilmelding på www.pharmadanmark.dk senest den 14. september. Spørgsmål og afbud til Pharmadanmark på tlf. 3946 3600 eller [email protected] pharma august 2015 43 INFO Repræsentant skabsmøde 2015 Lørdag den 7. november, kl. 10.30-21 Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København Pharmadanmark holder ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 7. november. Alle foreningens medlemmer er velkomne til at deltage i mødet. I år præsenterer hovedbestyrelsen ny strategi for foreningen. Kom og vær med til at præge fremtidens forening! Forslag fra foreningens medlemmer – herunder de enkelte repræsentanter – som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal ifølge lovene være sekretariatet i hænde senest tirsdag den 15. september 2015. Samme frist gælder for forslag fra kredse, sektioner og udvalg. Bemærk, at fristen også gælder for forslag til ændring af repræsentantskabets forretningsorden. Forslag, som fremsættes med henblik på vedtagelse (fx vedrørende ændringer af love, retningslinjer, handlingsplaner eller udtalelser), skal være klart formuleret og ledsaget af en uddybende tekst, som oplyser om konsekvenser, ressourceforbrug etc. Forslag til politiske udtalelser kan redigeres under repræsentantskabsmødet. NB I henhold til foreningens love skal nye hovedbestyrelsesmedlemmer være valgt inden den 15. oktober. For opstilling til hovedbestyrelsen gælder, at navnene på medlemmer, som ønskes opstillet, skal indgives skriftligt til sekretariatet af mindst seks stillere fra kandidatens egen sektion. Stillerlisterne skal være sekretariatet i hænde senest den 15. september 2015. 44 pharma august 2015 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i pensions kassen for apotekere og farmaceuter Herved indkaldes til ekstraordinær general forsamling i Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter, cvr. nr. 77641017 ("Pensionskassen") torsdag den 3. septem ber 2015 kl. 16, hos PFA Pension, Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2.Fremlæggelse af den af bestyrelsen, direktionen og revisionen underskrevne delårsrapport for perioden 1. januar - 31.marts 2015. 3.Forslag til ændring af Pensionskassens lønpolitik Bestyrelsen foreslår, at aflønningspolitikken ændres, således at der kan udbetales en bonus på indtil kr. 75.000 til bestyrelsesmedlemmer, der har ydet en hel særlig indsats. 4.Konstatering vedrørende Pensionskassens opløsning. Indkaldelsen med nærmere redegørelse vedrørende den ekstraordinære generalforsamling og de enkelte punkter på dagsordenen, herunder om generalforsamlingens begrænsede betydning efter gennemførelse af porteføljeoverdragelsen til PFA Pension, livsforsikringsaktieselskab pr. 1. april 2015, og med oplysning om afstemningsregler, er tilgængelig på Pensionskassens hjemmeside www. apotek.mitpfa.dk. Her findes endvidere en fuldmagtsblanket, som kan downloades. Fuldmagtsblanket kan tillige rekvireres hos Pensionskassen for Apotekere of Farmaceuter c/o PFA Pension, Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø. Fuldmagter skal være Pensionskassen i hænde senest den 2. september 2015 eller medbringes af fuldmægtigen på generalforsamlingen. København, den 17.7. 2015 Pensionskassen for Apotekere og Farmaceuter p.b.v Jesper Gulev Larsen Vinterlodtrækning Beitostølen - Norge Pharmadanmarks medlemmer vil i vinterperioden fra lørdag den 19. december 2015 til lørdag den 23. april 2016 kunne leje foreningens feriehytte DRYAS I Norge. Dryas ligger i Beitostølen, 200 km. nord for Oslo – et garanteret sneområde i vintersæsonen. Beitostølen er et meget yndet skiområde med løjper for både nybegyndere, øvede og rutinerede skiløbere. Hytten er på ca. 75 m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs/brændeovn, et stort soveværelse med dobbeltseng, et værelse med køjeseng, hvor underkøjen er meget bred, samt et værelse med almindelig køjeseng. Der er tremmeseng/barneseng samt en Trip-Trap stol. Åbent køkken med bl.a. køleskab, fryser, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der findes tv med danske kanaler, dvd og radio/cd-afspiller. Der er et opvarmet tørrerum + sauna. Priser pr. uge (lørdag-lørdag) Ugerne 52-4 Ugerne 5-17 Kr. 2.800,- pr. uge Kr. 3.800,- pr. uge Hytten kan også lejes i perioden 12.09. – 19.12. uden lodtrækning. Pris kr. 2.800,Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse I lodtrækningen kan ske ved at sende ansøgningsblanketten via Pharmadanmarks hjemmeside www.pharmadanmark.dk/medlemskab/sommerhuse. Ansøgningen skal være Pharmadanmark i hænde senest fredag den 4. september 2015. Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge 37/38. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge 39/40. De øvrige sommerhuse: Verbascum i Rågeleje, Erica i Femmøller og Soldug i Tversted kan i vinterperioden lejes uden lodtrækning ved at sende en ansøgning via hjemmesiden. Pris kr. 2.800,- pr. uge. Se billeder og orientering om husene på hjemmesiden. Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen, e-mail [email protected] eller tlf. 3946 3613. pharma august 2015 45 pharma januar 2014 Ferieboliger Pharmaforsikring Forsikringsforeningen for medlemmer af Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening Se billeder af boligerne på Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk. Er du Tryg familie kunde, d.v.s. er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger. Opfylder du ikke disse krav, vil din ansøgning ikke blive behandlet. Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri og husdyr må ikke medbringes. Hovden, Norge Hytten ligger 290 km. fra Oslo og 215 km. fra Kristianssand. Det er områdets største skisportscenter med både alpint og langrend. I byen er der et stort badeland med både indendørs og udendørs opvarmet pool og en meget lækker spaafdeling. Hytten er på 88m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs og 4 soveværelser. Der er plads til 8-10 personer. Køkkenet er forsynet med elkomfur/ovn, mikroovn, køleskab, stor fryser og opvaskemaskine. Der er badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Der findes TV med danske kanaler, DVD og radio med CD-afspiller. Priser pr. uge (lørdag-lørdag) Ugerne 40-51 og 2-5 kr. 2.700,- pr. uge + slutrengøring Ugerne 52-1 og 6-17 kr. 3.400,- pr. uge + slutrengøring Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen kan ske ved at sende en ansøgning via Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk under booking. Vores nye bookingsystem kræver login hos Pharmadanmark. Opret først din bruger hos www.pharmadanmark.dk. Hvis du er apoteker, skal du kontakte Pharmadanmark for at få adgang til systemet. Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest fredag den 4. september 2015. Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge 37/38. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge 39/40. Uden lodtrækning kan nedennævnte huse lejes: Terrassehuse i Le Broc, Nice Le Broc er en lille sydfransk landsby, som ligger ca. 25 km. fra Nice, 35 minutters kørsel fra Italien og ca. 1 times kørsel fra ISOLA 2000, som er et meget kendt og brugt skisportscenter. Terrassehusene er bygget af danske håndværkere og helårsisoleret. Terrassehus nr. 17 Huset er på ca. 76m2 i 2 plan med en stue og køkken nederst. Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab med fryser og opvaskemaskine. Der er fladskærms TV med danske kanaler og stereoradio med CD-afspiller. På 1.sal er der 2 soveværelser med fransk altan. Badeværelse med bruser og vaskemaskine. Separat toilet. 46 pharma august 2015 Barneseng og høj stol. Mulighed for ekstra opredning på weekendsenge. Der må maksimalt være 6 personer. Udenfor er der en stor terrasse med markise og havemøbler. Terrassehus nr. 23 er i 1 plan med stue og 2 soveværelser. Ellers er alt det samme som i hus nr. 1. Priser pr. uge (lørdag-lørdag) Ugerne 43-21 kr. 2.500,- pr. uge + slutrengøring Er du interesseret i at leje ovennævnte terrassehuse, kan dette ske ved at sende en ansøgning som ovenstående. Fra uge 22 (2016) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af år 2016. Villa Capella, Lucca, Toscana Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat og ligger i en pragtfuld natur omgivet af olivenlunde. Lejligheden er på 128 m2 i 2 etager med plads til 6 personer. 2 badeværelser, 3 soveværelser og integreret køkken/stue. Huset er helårsisoleret og med klimaanlæg. Der forefindes TV, stereoradio med CD-afspiller, børneudstyr. Komfur med ovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine og vaskemaskine. Priser pr. uge (lørdag-lørdag): Ugerne 43-21 kr. 3.500,- pr. uge + slutrengøring Er du interesseret i at leje ovennævnte lejlighed, kan dette ske som ovenstående. Fra uge 22 (2016) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af 2016. Bornholm Huset ligger i Svaneke med en enestående udsigt over byen og Østersøen. Der er gåafstand til Svaneke by og klippebadestrand. Huset er i 2 plan, i alt ca. 105 m2 med 4 soveværelser til i alt 9 personer. I stueetagen er der alrum med brændeovn (åbent køkken og spise/opholdsstue) med 2 udgange til terrassen, 2 soveværelser og badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. På 1. sal er der 2 værelser, opholdsstue med sovesofa og toilet. Priser pr. uge (lørdag-lørdag): Ugerne 43-21 kr. 3.000,- pr. uge + slutrengøring Fra uge 22 (2016) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af år 2016. Henvendelse se ovenstående. Se billeder af alle ferieboligerne på vores hjemmeside www.pharmaforsikring.dk Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen på e-mail: [email protected] eller telefonisk 3946 3613. Fagligt stærk farmaceut til Esbjerg Jerne Apotek Esbjerg Jerne Apotek sætter fagligheden i højsædet. Vi ønsker fortsat at udvikle og styrke apoteket som den foretrukne samarbejdspartner i det lokale sundhedsvæsen, når det drejer sig om medicin. Så er du fagligt stærk – og kan du bruge din faglighed, dit engagement og måske din erfaring når Esbjerg Jerne Apotek skal gribe mulighederne i den nye apotekerlov, er du måske den, vi søger! Om stillingen • • • Du vil være ansvarlig for faglig udvikling i skranken Du vil indgå i apotekets farmaceutteam. Farmaceutteamet varetager information, intern undervisning og faglig træning af alle medarbejdere samt udvikling og implementering af sundhedsydelser Du vil tage del i apotekets eksterne undervisning, f.eks. af kommunens sundhedspersonale indenfor farmakologi og medicinhåndtering Vi forventer • • • • • Du Du Du Du Du er er er er er nyuddannet farmaceut eller har flere års erfaring fagligt stærk og brænder for at arbejde i apotekssektoren forretnings- og serviceorienteret positiv og udviklingsorienteret udadvendt og har gode samarbejdsevner Vi tilbyder • • • • Fuldtid eller deltid (min. 130 timer pr. måned) Ansættelse fra d. 1. november eller efter aftale En organisation i konstant bevægelse, men med en sund fælles kultur og med et inspirerende arbejdsmiljø præget af engagement og initiativ Gode muligheder for faglig og personlig udvikling Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte apoteker Anne H. Kahns på tlf. 75 12 21 77 eller 20 97 75 80. Ansøgning Skriftlig ansøgning bedes sendt senest d. 18. september 2015 til apoteker Anne H. Kahns på [email protected] eller Esbjerg Jerne Apotek, Strandby Kirkevej 80, 6705 Esbjerg Ø. Esbjerg Jerne Apotek er et mellemstort, moderne byapotek med filialen Fanø Apotek. Apoteket er akkrediteret i henhold til DDKM. Apoteket er medlem af A-Apoteket. Apoteket har 3 farmaceuter, 15 farmakonomer, 4 farmakonomelever og 3 servicemedarbejdere. Du kan læse mere om apoteket på www.esbjergjerneapotek.dk. pharma august 2015 47 ID-nr 42222 Få en af landets billigste studenter forsikringer Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark kan du få en af landets billigste forsikringer for studerende. Forsikringen indeholder både en indboforsikring og en kollektiv heltidsulykkesforsikring. Prisen er kun 260 kr. i kvartalet. Læs mere her Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: [email protected] Telefon: 3946 3600 Sorteret Magasinpost (SMP)
© Copyright 2024