1. No category

NFU
2015
August
Hændt siden sidst
Beretning fra Pharmadanmark
Ændringer i Pharmadanmarks omverden
Pharmadanmark konstaterede sidste år, at der var tegn
på, at Danmark var på vej ud af den økonomiske recession, bl.a. var ledigheden faldende. Disse positive takter
er fortsat i det forløbne år, og begge politiske fløje i
Folketinget er nu enige om, at dansk økonomi er i klar
bedring.
For Pharmadanmarks vedkommende har ledigheden lagt
sig på et fast meget lavt niveau.
Apotekersektorens fremtid blev endelig afklaret – efter
næsten ti års spekulation og debat om, hvorvidt sektoren
i større eller mindre grad skulle liberaliseres. Det endte
med en cementering af sektorens tilknytning til sundhedssektoren og en overskuelig justering af den hidtidige lovgivning.
Og så fik Danmark ny regering, som i dens regeringsgrundlag nævnte konkrete indsatser, som skal understøtte den danske life science industris fortsatte
udvikling og på det sundhedspolitiske område forbedre
ældres og kronikeres medicinering.
Medlemsudviklingen i Pharmadanmark
Pharmadanmark fortsætter sin positive medlemsudvikling.
Pharmadanmark har nu 4.758 aktive medlemmer.
Væksten i antal medlemmer gør sig også gældende, hvis
man ser på antallet af studentermedlemmer. Foreningen
har nu 2.000 studentermedlemmer.
Blandt de erhvervsaktive medlemmer har mellem hver
fjerde og hver femte nu en anden uddannelse end farmaceutuddannelsen. De erhvervsaktive kommer både fra de
nye uddannelser, der retter sig mod lægemiddelområdet,
men i stort omfang også fra andre universitetsuddannelser, der ikke er rettet mod lægemiddelområdet, men
hvor de pågældende er beskæftiget her.
Aktiviteter til at øge medlemsrekruttering
Pharmadanmark har lige som sidste år været meget aktiv
i forbindelse med studiestart på flere forskellige lægemiddelfaglige studier.
Foreningen er til stede på de mest relevante studier og
tilbyder de
studerende
medlemskab af foreningen. Erfaringen er, at de studerende som hovedregel bliver i foreningen, når de er
færdiguddannet.
Indsatsen over for studerende omfatter også mange
arrangementer i løbet af året – i år har det særligt været
karrierearrangementer. Det lykkedes også at arrangere
et karrierearrangement i Aarhus, hvor bl.a. kommende
kandidater i molekylær medicin, molekylærbiologi eller
medicinalkemi kunne blive klogere på deres muligheder på lægemiddelområdet. Dertil kommer usædvanligt mange virksomhedsbesøg, bl.a. på Novo Nordisk og
ALK Abelló.
Pharmadanmark har også holdt arrangementer om
studieteknik og præsentationsteknik og støttet et
populært arrangement om hurtiglæsning på Aarhus
Universitet afholdt af Molekylærmedicinsk Forening
(MMF).
Arbejdsmarkedet generelt
Ledigheden har i adskillige år været en stor bekymring
for Pharmadanmark, idet den har ligget betydeligt
højere, end man har været vant til. Den generelle ledighed er dog nu meget lav – de seneste tal fra
Akademikerne viser en generel ledighed på 2,0 procent.
Særligt dimittendledigheden har de senere år bekymret
Pharmadanmark, men også dimittendledigheden har
nu en klar faldende tendens. Den ligger på 14,8 procent. Den har ellers i perioder ligget på mellem 35 og 45
procent.
Det er dog endnu for tidligt at erklære problemet med
ledighed blandt nyuddannede for løst, og
Pharmadanmark har fortsat fokus på udviklingen i denne
gruppes ledighed og har afholdt jobsøgningskurser
og karrierearrangementer for dimittender på dansk og
engelsk.
Den meget lave generelle ledighed blandt
Pharmadanmarks medlemmer betyder, at der nu er en
reel risiko for, at der opstår mangel på lægemiddelakademikere. Derfor er der også behov for at drøfte, hvordan
Danmark kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Især
1
indenfor QA/RA området har der det seneste halve år
været et stort antal ledige stillinger.
Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse PDA har i de
senere år udbetalt mere støtte end tidligere, hvilket både
skyldes højere ledighed og flere medlemmer. Pr. 30. juni
2015 er der 67 modtagere af støtten.
PDA udbetalte knapt 5,6 millioner kroner i støtte i 2014
og 5,2 millioner kroner i 2013.
Centralorganisationen Akademikerne gennemførte
tidligere på året en stor undersøgelse af det psykiske
arbejdsmiljø, og Pharmadanmark udsendte i den
forbindelse et spørgeskema til alle foreningens
erhvervsaktive medlemmer.
Rapporten ”Pharmadanmark-medlemmernes psykiske
arbejdsmiljø” viser, at 38 procent af medlemmerne
mener, at deres arbejdsmængde på jobbet er for stor.
Rapporten viser generelt, at der er plads til forbedring af
lægemiddelakademikernes psykiske arbejdsmiljø.
Undersøgelsen konkluderer, at det moderne arbejdsliv
har konsekvenser for Pharmadanmarks medlemmer
og for andre akademikere. Grænseløshed, selvledelse,
konkurrence- og præstationskultur og til tider dårlig
ledelse skaber mange udfordringer for den enkelte
ansattes psykiske arbejdsmiljø. Det kan bl.a. være stress
og manglende balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Samlet set oplever over halvdelen af alle medlemmer
(54 procent), at de i høj eller meget høj grad har et godt
psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads,
37 procent har i nogen grad et godt psykisk arbejdsmiljø,
mens 9 procent ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø på
deres arbejdsplads.
Undersøgelsen viser i den forbindelse i øvrigt, at de
privatansatte har et bedre arbejdsmiljø end de offentligt
ansatte, og at der kun er en lille forskel mellem kønnene,
idet over halvdelen af både mænd og kvinder giver
udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har et godt
psykisk arbejdsmiljø.
Apotek
Folketinget vedtog 28. april den nye apotekerlov (L 35,
Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed),
som bliver fundamentet for en modernisering af apotekssektoren. Alle Folketingets partier stemte for lovforslaget
undtagen Liberal Alliance.
Loven indebærer, at apotekernes eneret på at sælge
receptmedicin bevares. Farmaceutejerskabet til apotek
bevares også.
Målet med den nye lovgivning er bl.a. at øge konkurrencen imellem apotekerne. Dette sker ved, at apotekere
nemmere kan oprette nye apoteksenheder, bl.a. apteksfilialer og såkaldte shop-i-shop-enheder i andre
butikker. Omkring 10 nye apoteksfilialer er allerede
åbnet efter lovens ikrafttrædelse, typisk i indkøbscentre.
Dog vil der fremover kun blive ydet økonomisk tilskud
til apoteksfilialer i områder, hvor forsyningssikkerheden
ellers ikke kan sikres.
Loven indebærer også, at vagtordningen for apoteker
beskæres. Døgnvagt, der i dag findes på 11 apoteker
landet over, afskaffes. Og 16-18 byer
især i provinsen står umiddelbart
til at miste deres vagtapotek,
når loven reducerer antallet
af byer med vagtapotek
fra 50 til 34 i nærheden
af de regionale akutklinikker.
Pharmadanmark
glæder sig over,
at sektoren nu
med den nye lov
endelig får arbejdsro efter adskillige
års usikkerhed om
rammerne for dens
virke. Det er også positivt, at det er et så bredt
flertal i folketinget, som står
bag lovgivningen. Det styrker
dens holdbarhed, at der nu er så klar
politisk enighed om, hvilken apotekssektor man fra
politisk side ønsker, og hvad den skal kunne.
På positivsiden er også, at loven understreger apotekssektorens tilknytning til sundhedssektoren ved at give
apotekerne flere sundhedsfaglige opgaver. Fremover skal
apotekerne således tilbyde nydiagnosticerede kronikere
såkaldte medicinsamtaler, som skal udføres af farmaceuter. Kronikere behandles ofte med mange forskellige
slags medicin og kan miste overblikket over deres behandling. Derfor skal de nu kunne tale med en specialist
om deres medicin. Det vil givetvis både øge kvaliteten og
sikkerheden i deres behandling, mener Pharmadanmark.
2
Det fremgår af bemærkningerne til loven, at apotekerne
ikke kan opkræve betaling for ydelsen af borgeren.
Apotekerne modtager desuden ikke yderligere betaling for
levering af ydelsen via den samlede ramme for
apotekernes bruttoavance, idet sektoren skal levere
ydelsen inden for den fastsatte ramme.
Den nye lov indebærer også, at der skal startes et projekt
for at finde den rigtige model for at implementere egentlige
medicingennemgange bredt. Ved medicingennemgang
laver farmaceuten en systematisk og kritisk vurdering af
den enkeltes lægemiddelbehandling, fx en gang om året.
Der er betydelige problemer med fx plejehjemsbeboernes
medicinering, og medicingennemgange vil utvivlsomt gøre
en stor forskel. Pharmadanmark er derfor tilfreds med, at
man nu erkender behovet for medicingennemgange, og
foreningen har forståelse for, at man ønsker at få flere praktiske erfaringer, før man ruller ordningen ud på landsplan.
Pharmadanmark mener i øvrigt, at medicingennemgange
ikke nødvendigvis behøver at finde sted i regi af de lokale
apoteker – de kan også foretages i regi af kommunen.
Der ligger også i vedtagelsen af loven, at der skal ses på
muligheden for, at apoteker kan udlevere lægemidler, hvis
recepten mangler, og lægen ikke kan træffes.
Pharmadanmark mener, at der i den nye lov er nogle uhensigtsmæssigheder, ikke mindst at der fortsat ikke vil være
krav om farmaceuttilstedeværelse på apoteksfilialerne. Det
mangler der desværre politisk forståelse for værdien af.
Det er uheldigt, fordi fagligheden på disse apoteksenheder
vil være svagere end på moderapotekerne. Det er særligt
uheldigt, fordi loven vil betyde etablering af flere filialer.
Pharmadanmark har i forbindelse med den politiske
behandling af loven været i kontakt med flere af
folketingets sundhedsordførere og bl.a. fokuseret på
spørgsmålet om farmaceutbemanding på filialer.
Ved udgangen af december 2014 var der 221 apoteker, 17
supplerende enheder (Som ejes af eksisterende
apotekere), 74 apoteksfilialer, 116 apoteksudsalg, cirka 600
håndkøbsudsalg og cirka 250 medicinudleveringssteder,
der alle er tilknyttet et af apotekerne.
De senest tilgængelige tal viser, at der omregnet til fuldtidsansatte var ansat 513 farmaceuter på apotekerne. Til
sammenligning er der 2.408 farmakonomer.
Den nye apotekerlov trådte i kraft 1. juli.
Industri
Lægemiddel-, medico- og biotekindustriens samfundsøkonomiske betydning fortsætter med at stige i
Danmark. Life science industrien har nu 40.000
medarbejdere og ansvaret for 11 procent af Danmarks
samlede vareeksport.
Privatansatte i life science-branchen betaler hele 76
procent mere i skat end gennemsnittet. Via indkomstskatten henter den danske stat knap ni milliarder kroner
fra branchens ansatte, og gennem selskabsskatten bliver
hele 5,6 milliarder inddrevet til den danske statskasse.
Tager man de afledte effekter med i regnskabet, bidrager
dansk life science hvert år med 41,3 milliarder kroner til
den danske samfundsøkonomi.
Novo Nordisk er gået i gang med at opføre en ny fabrik
på 7.500 kvadratmeter til 1,5 milliarder kroner. Fabrikken
skal producere lægemidler til bløderbehandling.
Investeringen vurderes at ville skabe 100 nye produktions- og ingeniørjob i Kalundborg, hvor Novo Nordisk i
forvejen beskæftiger over 2.800 medarbejdere.
Også en anden stor dansk lægemiddelvirksomhed, Leo
Pharma, ansætter mange nye medarbejdere. Det sker i
forbindelse med virksomhedens ambitiøse vækststrategi
”Going for Gold”, der indebærer, at Leo Pharma i 2020
skal nå ud til 70 millioner patienter mod 48 millioner i
2014.
Leo Pharma meddelte tidligere i år, at den udvider
produktionen i Danmark. Frem for selskabets produktions faciliteter i Irland, Frankrig og Australien er valget
faldet på hovedkvarteret i Ballerup. Forklaringen er, at
Leo Pharma mener, at det er afgørende, at der er nærhed
mellem produktionen og forskning og udvikling. Konkret
drejer det sig om produktionen af et lægemiddel mod
akne, som selskabet sidste år købte rettighederne til at
producere og markedsføre fra en canadisk biotekvirksomhed.
Lægemiddelvirksomheden Actavis har gennemført
en større fyringsrunde i Danmark. Fyringerne skyldes
planlagte omstruktureringer i den globale koncern, som
Actavis Danmark er en del af.
Pharmadanmark bistod medarbejderne i forhandlingerne
om fratrædelsesvilkårene.
3
Myndigheder
Efter at have været en del af Sundhedsstyrelsen (SST)
i godt fire år bliver Lægemiddelstyrelsen nu igen en
selvstændig styrelse. Regeringen har nemlig besluttet at
udskille de afdelinger i den nuværende Sundhedsstyrelse, som bl.a. godkender kliniske lægemiddelforsøg
og markedsføring af ny medicin i Danmark.
Pharmadanmark er meget tilfreds med beslutningen,
fordi foreningen har kunnet konstatere, at lægemiddelområdet ikke har fået det nødvendige fokus i den
fusionerede styrelse. SST har nemlig mange andre vigtige
ansvarsområder end lægemidler. Problemerne har vist
sig ved, at styrelsens sagsbehandling ifølge lægemiddelvirksomhederne er blevet dårligere og langsommere,
og ved at styrelsens ellers stærke netværk i den fælles
europæiske lægemiddelmyndighed EMEA er blevet
svækket. Den danske indflydelse på beslutninger omkring retningen på lægemiddelområdet i Europa er derfor
blevet mindre, hvilket er uhensigtsmæssigt for et land
som Danmark med en så stor og vigtig lægmiddelindustri.
Pharmadanmark har derfor – senest i et brev til den nye
sundhedsminister før sommerferien – argumenteret
for, at lægemiddelområdet burde have en selvstændig
styrelse eller i det mindste være en selvstændig enhed i
SST.
Pharmadanmark sendte også tidligere på året en henvendelse sammen med Lægemiddelindustriforeningen
(Lif) til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på problemerne og på
behovet for organisatoriske ændringer i SST.
Pharmadanmark mener, at det nu er afgørende, at den
nye styrelse får de nødvendige økonomiske-,
personalemæssige og it-mæssige ressourcer til at løse
opgaverne.
Organisationsændringen i SST indebærer også, at der
etableres en styrelse for patientsikkerhed og en styrelse
med ansvar for sundhedsdata.
Den nye Lægemiddelstyrelse forventes at være en realitet
ved årsskiftet 2015/2016.
Sygehuse
Sygehusenes stærkt stigende udgifter til lægemidler har
været i centrum, fordi de ifølge Danske Regioner bl.a. vil
betyde personalenedskæringer.
Udgifterne til
sygehusmedicin
beløb sig
i 2007 til 4
mia. kroner,
men var sidste
år steget til 7,2
mia. kroner. Regionerne estimerer, at de
årlige medicinudgifter i 2020
vil været steget til 13,2 milliarder kroner – et tal som der
dog sættes spørgsmålstegn ved fra flere sider. Stigningen drives ikke mindst af nye dyre biologiske lægemidler. Regionerne ønsker mulighed for at prioritere i
lægemidlerne, men der er ikke noget, der tyder på, at de
får lov til at fravælge medicin pga. prisen.
Lande som England og Tyskland har taget konsekvensen
af de stigende medicinudgifter og indført prioriteringsinstitutter. Ens for dem alle er, at de må tage økonomi
med i overvejelserne, når de ser på nye lægemidler. I
Danmark har vi RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr
Sygehusmedicin) og KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin), som begge ikke inddrager
økonomi i deres vurderinger af, om et lægemiddel skal
tages i brug.
Pharmadanmark mener, at man bør sætte spørgsmålet
om et prioriteringsinstitut på den politiske dagsorden,
men at det er væsentligt, at det ikke ender med et institut, som har et ensidigt fokus på økonomien og ikke har
tilstrækkeligt fokus på faglighed og kvalitet i brugen af
lægemidler.
Lønudvikling, overenskomster m.v.
Pharmadanmarks lønstatistik for 2014 viste, at de
privatansatte medlemmer i gennemsnit opnåede en lønstigning på 3,2 procent i 2014. Det er mere end året før,
hvor den gennemsnitlige stigning var 2,8 procent, og det
er pænt over prisudviklingen.
Lønniveauet og lønudviklingen på privatområdet er fortsat blandt de førende sammenlignet med andre faggrupper. Det skyldes utvivlsomt bl.a., at ledigheden
blandt Pharmadanmarks medlemmer er meget lav.
Den gennemsnitlige løn for en privatansat ligger på
57.109 kroner, inkl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag
samt værdien af benefits, men ekskl. overtidsbetaling og
4
bonus.
Gennemsnitslønnen for privatansatte betyder, at denne
gruppe fortsat er lønførende blandt Pharmadanmarks
medlemmer, endda med en solid margin. Gennemsnitslønnen på apotek er således 49.615 kroner om måneden
og 46.943 kroner for offentligt ansatte. Stigningstaksten
er også lavere for de to andre områder. De apotesansatte
formåede i 2014 at hente en lønstigning på 2,2 procent
– året før var det 1,6 procent. De offentligt ansatte fik 1,6
procent – i 2013 1,1 procent.
Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening måtte i
Forligsinstitutionen, før det 2. juni lykkedes at nå frem til
en ny overenskomst for de cirka 600 farmaceuter ansat
på privat apotek.
Der blev tale om en vedligeholdelsesoverenskomst, hvor
lønnen bliver reguleret. Stigningerne over tre år svarer til
4,5 procent af lønsummen. Derudover bliver vagthonoreringen tilpasset den nye vagtordning, som forventes at blive gennemført i januar 2017 med den nye lov
om modernisering af apotekssektoren.
Overenskomsten fastholder vilkårene på en lang række
vigtige områder, bl.a.:
• Ingen ændringer i reglen om sygdomsbeskyttelse.
• Beskyttelsen mod at farmaceuter ansættes tidsbegrænset uden begrundelse består.
• Der sker ingen ændring af forskudttidstillægget
mellem kl. 19 og 20.
• Den betalte spisepause, som apoteksfarmaceuter
har ret til, når der arbejdes efter kl. 19, består.
• Der sker hverken forbedring eller skærpelse af
reglerne for barns sygedag.
I en urafstemning stemte Pharmadanmarks apoteksansatte medlemmer ja til den nye overenskomst.
Pharmadanmark forhandlede også ny overenskomst for
medlemmerne på Takeda Pharma.
Her var udfordringen, at Takeda ønskede en fælles overenskomst for alle virksomhedens ansatte.
Pharmadanmark skulle derfor mødes med de andre
faglige organisationer og nå til enighed om, hvilke krav
der skulle stilles.
Den nye overenskomst indeholder bl.a. en økonomisk
ramme på 4,2 procent over to år.
Overenskomsten indeholder også forbedringer på de
bløde områder, bl.a. er der skrevet mere tryghed ind i
overenskomsten. Det indebærer bl.a. godtgørelse og
outplacementforløb ved afskedigelse, hvis afskedigelsen
skyldes Takedas forhold.
Det er også skrevet ind i overenskomsten, at der fortsat
skal arbejdes med tiltag, som kan fremme et sundt
psykisk arbejdsmiljø på Takeda, herunder fokus på
medarbejdernes arbejdspres.
Medlemmerne på Takeda stemte ja til overenskomstresultatet i en urafstemning.
På det offentlige område blev der i år også forhandlet nye
overenskomster.
For de ansatte i regionerne og kommunerne indebærer
forliget:
• En tre-årig overenskomstperiode
• Videreførelse af reguleringsordningen
• Øremærket barselsorlov til mænd
• Generelle lønstigninger på 4,81 procent, som fordeler sig på 1,31 procent i 2015, 1,5 procent i 2016 og 2
procent i 2017.
For ansatte i staten indeholder det tre-årige forlig en
generel lønstigning på 4,5 procent over perioden.
Også her videreføres reguleringsordningen, og der er
øremærket barselsorlov til mænd.
95 procent af de medlemmer, som deltog i urafstemningen, stemte ja til overenskomstresultatet.
Uddannelse/efteruddannelse
Pharmadanmark indledte sidste år et samarbejde med
tænketanken DEA og Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
med henblik på at undersøge kvaliteten af ph.d.-uddannelsen.
Baggrunden er det store antal ph.d.er, som i disse år
uddannes fra universiteterne. Pharmadanmark stillede i
den forbindelse en række spørgsmål til færdige ph.d.er
blandt foreningens medlemmer, fx hvordan de oplever,
at deres kompetencer matcher det, som arbejdsgiverne
efterspørger.
Ph.d.erne peger i undersøgelsen på, at publiceringspres
og arbejdspres er to af de væsentligste barrierer for at
øge kvaliteten af deres uddannelse. De nævner også for
meget tidsforbrug på andet end forskning, manglende
finansiering og uklare karriereperspektiver.
Til gengæld mener ph.d.erne, at de modtager kompetent
og god vejledning på universiteterne. Mangelfuld vejledning har de ældre ph.d.er ellers ment, var den største
5
udfordring.
Sammen med DEA og Lif arrangerede Pharmadanmark
i februar en såkaldt Vidensalon, hvor kvaliteten på
ph.d.-uddannelserne inden for sundhedsvidenskab,
naturvidenskab og teknisk videnskab blev diskuteret.
Hensigten med mødet var at komme med svar på, om
ph.d.er er i risiko for at blive udvandet, og om der reelt
set skabes værdi for aftagerne.
Nicolaj Strøyer Christophersen, medlem af
Pharmadanmarks Hovedbestyrelse, gav et oplæg på
vidensalonen.
Her fastslog han, at det er relevant at reflektere over
ph.d.-uddannelsens kvalitet og samfundsmæssige
merværdi, når eksempelvis hver fjerde universitetskandidat i naturvidenskab og sundhedsvidenskab
optages på ph.d.-studiet. Han understregede, at det er
de dygtigste med et særligt drive og talent for at forske,
der skal rekrutteres. Samtidig repræsenterer de ph.d.studerende en stor investering, og det er derfor vigtigt,
at de studerende og samfundet får det optimale ud af
uddannelsesforløbene.
Studiefremdriftsreformen fra 2013, som skal få de
studerende til at afslutte deres studier hurtigere, skaber
fortsat bekymring hos bl.a. de studerende. En stor
undersøgelse af konsekvenserne af studiefremdriftsreformen, som Pharmadanmark, Dansk Magisterforening, Djøf og IDA stod bag, viser, at de
universitetsstuderende forventer
mere stress, mindre glæde
ved studiet og dårligere
muligheder for at
arbejde ved siden af
studiet på grund af
fremdriftsreformen.
Pharmadanmark
er bekymret for, at
studiefremdriftsreformen vil forringe de studerendes faglighed.
Bl.a. mener foreningen, at de studerende tvinges til
at se på deres studie
som én lang eksamensforberedelse og dermed
mister den meget vigtige
forståelse for sammenhængen i deres studie.
En anden problemstilling ved reformen er, at den kan
have negative konsekvenser for forskningsår/skolarprojekter. Forskningstalenter har hidtil kunnet søge orlov for
at lave disse projekter og på den måde kunnet dygtiggøre
sig i videnskabelig metode og måske få en videnskabelig
publikation i bagagen. Dette kan være med til at bane
vejen til et ph.d.-stipendium i de kompetetive forskningsområder. Men da universiteterne skal opfylde kravene
om reducering af den gennemsnitlige studietid, kan man
nu frygte, at universiteterne skruer deres orlovsregler
sådan sammen, at muligheden for at holde orlov til et
skolarprojekt skrottes. Det finder Pharmadanmark meget
uheldigt og mener også, at dette direkte strider imod den
nye venstreregerings annoncerede målsætning om at
styrke eliten på universiteterne – en målsætning som
Pharmadanmark bakker op om, forudsat at det ikke
betyder, at bredden nedprioriteres.
Regeringen sagde ved dens tiltræden, at der er behov for
at lave fremdriftsreform om, fordi den har vist sig som en
spændetrøje for de unge og risikerer at gå ud over
kvaliteten af uddannelserne. Regeringen mener, at man
fortsat skal sikre, at unge kommer hurtigere igennem
studiet. Men reformen har bl.a. betydet, at de unge
tvangstilmeldes til fag og eksaminer, og det har betydet
en voldsom stigning i antallet af reeksamener og problemer for de studerende med at opnå tilstrækkelig med
erhvervserfaring. Det tvangselement vil Venstre fjerne.
Nyt fra foreningen
Pharmadanmarks bestyrelse igangsatte sidste år et
generationsskifte i foreningens ledelse. På den baggrund
tiltrådte Niels Fugmann 15. november som adm. direktør
for Pharmadanmark.
Han kom fra en stilling som ressourcecenterchef i trafikselskabet Movia, hvor han også var medlem af direktionen.
Niels Fugmann er 46 år, cand.polit., og har bred
erfaring fra centraladministrationen. Fra sin ansættelse
i Erhvervs- og Vækstministeriet havde han i en årrække
ansvaret for medicoområdet og var bl.a. involveret i
etableringen af Copenhagen Bio Science Park (COBIS).
Rikke Løvig Simonsen er ny næstformand for
Pharmadanmark. Hun afløste Christina Grønlund Jensen
på posten. Rikke Løvig Simonsen har meddelt, at hun er
6
kandidat til formandsposten. En ny formand
skal vælges i forbindelse
med Repræsentantskabsmødet 2015 i november,
idet Antje Marquardsen
ifølge vedtægterne ikke kan
genvælges.
På Repræsentantskabsmøde 2014
lagde Hovedbestyrelsen op til en diskussion af medlemmernes vurdering af foreningen og
dens service over for medlemmerne. Diskussionen tog
udgangspunkt i en gennemgang af den seneste medlemstilfredshedsundersøgelse (MSI). Pharmadanmark fik i
undersøgelsen topkarakterer på alle parametre, men der
var også resultater, der peger på områder, som foreningen skal være særligt opmærksomme på fremover.
Hovedbestyrelsen har således igangsat en stratgiproces,
som skal munde ud i en strategiplan 2016-2020.
Planen præsenteres på et udvidet repræsentantskabsmøde i november i år.
Pharmadanmark anmodede sidste år sundhedsministeren om, at farmaceuter underlægges samme
autorisationslovgivning som andre sundhedspersoner i
Danmark. Henvendelsen blev udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter for universiteterne og
Danmarks Farmaceutiske Selskab og med støtte fra EAHP
(European Association of Hospital Pharmacists). Men i
oktober 2014 afviste Sundhedsstyrelsen, at der er behov
for autorisation af farmaceuter.
Pharmadanmark var meget skuffet over holdningen, men
noterede sig dog, at styrelsen i svaret faktisk anerkender,
at der eksisterer et hul i lovgivningen, som resulterer i
manglende sanktionsmuligheder over for farmaceuter,
der ikke er ansat på apotek. Ligeledes skrev styrelsen, at
den jævnligt får henvendelser fra farmaceuter, som
ønsker at arbejde i udlandet og har brug for et certifikat.
Det er netop to af Pharmadanmarks argumenter for at
skulle indgå i autorisationsordningen, og af den grund
mener foreningen, at der er grund til at tro, at foreningen
vil kunne komme igennem med sit ønske på et senere
tidspunkt.
I forbindelse med regeringsskiftet henvendte
Pharmadanmark sig direkte til tre nye ministre, nemlig
sundhedsministeren, erhvervsministeren og uddan-
nelses- og forskningsministeren. I brevene redegjorde
Pharmadanmark for, hvor foreningen mener, at der på de
pågældende ministres ressortområder er særlige
problemstillinger, som skal løses.
For sundhedsministerens vedkommende er det bl.a. et
spørgsmål om at få løst problemerne med dårlig kvalitet i
ældres og kronikeres medicinering. Mens erhvervsministeren og uddannelses- og forskningsministeren bør
prioritere det højt, at den danske life science industri har
adgang til tilstrækkeligt mange højtuddannede.
Vigtige / højt profilerede aktiviteter, som foreningen har arrangeret eller deltaget i
Pharmadanmark afholdt i november for femte gang
netværksarrangementet ”Pharma på Tværs”. Arrangementet fokuserede på udviklingen inden for stamcelleterapi, herunder hvad denne nye teknologi vil komme til
at betyde for sygdomsbehandling og brugen af medicin.
Megadata og forfalsket medicin var også på dagsordenen. Hovedbestyrelsen har evalueret årets arrangement
og deltagelse og har besluttet, at Pharma på Tværs
fremover kun afholdes hvert anden år. Næste Pharma på
Tværs afholdes altså i 2016.
Pharmadanmark deltog på årets folkemøde på
Bornholm, bl.a. med deltagelse af formand og næstformand samt direktør. Udover at tale med relevante
aktører og samarbejdspartnere deltog direktør Niels
Fugmann i en debat med bl.a. Simon Emil Ammitzbøll fra
Liberal Alliance.
Andre medlemsvendte initiativer fra
Pharmadanmark
Faglige netværk er fortsat en vigtig del af Pharmadanmarks strategi, og foreningen tilbyder derfor netværksaktiviteter inden for en bred vifte af faglige områder.
Pr. 1. juli er der 988 medlemmer, som er medlem af et
eller flere faglige netværk.
I efteråret 2014 er blevet afholdt 11 netværksmøder, i
foråret 2015 er der afholdt ni netværksmøder.
Ifølge evalueringer er de primære grunde til, at
Pharmadanmarks medlemmer deltager i et fagligt netværk, at de ønsker at holde sig fagligt opdateret og få
fagligt input/ny viden i forhold til deres nuværende job,
samt at styrke deres faglige netværk og møde nye samarbejdspartere.
7
Netværksmøderne vurderes altovervejende positivt af
medlemmerne, idet 96 procent af deltagerne er tilfredse
eller meget tilfredse med de møder, de har deltaget i.
Pharmadanmarks mentorordning kørte igen i år – denne
gang med 25 mentorpar.
Ordningen blev startet i 2009 og giver mulighed for
sparring mellem den erfarne mentor og den yngre
mentee, som har brug for input til, hvordan han eller hun
kommer videre i karrieren eller får bedre balance i sit
arbejds-/familieliv.
Udviklingen i foreningens medier
Pharmadanmark arbejder kontinuerligt med at udnytte
synergien mellem foreningens forskellige medier:
Pharma, Fredag Formiddag og hjemmesiden.
Fredag Formiddag har cirka 7.800 abonnenter.
Pharmadanmark lancerede sidste år et særligt
elektronisk nyhedsbrev, PharmadStudent, til foreningens
studerende medlemmer. Konceptet for dette nyhedsbrev
er ved at blive evalueret i sekretariatet.
En ny årgang starter til september.
8
Nøgletal
Indtægter
Kontingentindtægter Annonceindtægter Andet
Indtægter i alt Udgifter
Lønudgifter, excl. Pharma
Leje/driftsudgifter til domicil Andet Samlede udgifter 201220132014
18.771 19.819
21.028
1.608
2.056
1.717
734690823
21.113
22.565
23.568
9.440
428
9.409
19.277
9.544
465
10.247
20.256
12.724
509
11.097
24.330
4.333
4.529
4.758
4.873
2.179
0.099
4.449
49 %
2 %
4.982
2.107
0.103
4.478
47 %
2 %
4.953
2.674
0.107
5.114
52 %
2%
17
18
19
Kontingentindtægt pr. aktivt medlem 4.332
4.376
4.420
Egenkapital Egenkapital pr. medlem 14.135
3.262
15.362
3.392
15.466
3.251
Aktive medlemmer Øvrige nøgletal
Indtægter pr. aktivt medlem Lønninger pr. aktivt medlem Huslejeudgifter pr aktivt medlem Udgifter pr. aktivt medlem Løn i pct af udgifter Husleje i pct. af udgifter Antal ansatte * Alle tal er i tusinde kr.
9