1. No category

Navn: Johannes Ellebjerg
Studienummer: ss11v235
Navn: Micki Jørgensen
Studienummer: ss11v201
Navn: Lajla Stockfleth
Studienummer: ss11v228
University College Sjælland
Sygeplejerskeuddannelsen
Ingemannsvej 17
4200 Slagelse
Navn: Maibritt Vadstrup
Studienummer: ss11v211
Hold ss2011seA
Modul 14, Bachelorprojekt
Vejleder: Susanne Jensen
Antal anslag:
74.214
Termin: 5/1 2015 kl. 12.00
Åndelig omsorg til den døende patient En interviewundersøgelse af sygeplejerskers oplevede barrierer,
I udøvelsen af åndelig omsorg til døende patienter.
Denne opgave er udarbejdet af fire sygeplejestuderende ved UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen.
Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsens side. Opgaven er
udtryk for den/de sygeplejestuderendes synspunkter og deles ikke nødvendigvis af UCSJ
Sygeplejerskeuddannelsen.
Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af opgaven er kun tilladt med forfatternes
tilladelse.
Campus Slagelse
Sygeplejerskeuddannelsen
Ingemannsvej 17
4200 Slagelse
Tlf. 7248 2600
Fax 5855 0401
www.ucsj.dk
[email protected]
BEKRÆFTELSE
Med henvisning til bekendtgørelse nr. 714 af 27/06/2012 § 18 stk. 6 i - Bekendtgørelse om prøver og
eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser;
Bekræfter jeg med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Johannes Gulbæk Ellebjerg
Dato 05.01.2015 Studienummer ss11v235
Lajla Stockfleth
Dato 05.01.2015 Studienummer ss11v228
Maibritt Vadstrup
Dato 05.01.2015 Studienummer ss11v211
Micki Guldbæk Jørgensen
Dato 05.01.2015 Studienummer ss11v201
Resume.
Formålet med projektet er at undersøge hvilke barrierer sygeplejersken møder, i forbindelse med
udøvelsen af åndelig omsorg til den døende patient. Der forsøges at skærpe opmærksomheden på,
at der er institutionelle faktorer som påvirker sygeplejersken. Dette afstedkommer følgende
problemformulering:
Hvilke barrierer møder sygeplejersken, i sin udøvelse af åndelig omsorg til den døende patient, på et
alment, somatisk hospitals afsnit, og hvilken betydning har disse barrierer, for sygeplejerskens
udøvelse af åndelig omsorg?
Der tages i opgaven udgangspunkt i en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang. Til indsamling af
empiri anvendes et semi-strukturerede kvalitativt forskningsinterview. Empirien består således af tre
gennemførte interviews. I den Dahlager og Fredslund-inspirerede analyse, inddrages Edgar Scheins
teori om organisation og kultur, samt Kari Martinsens omsorgs teorier.
Der blev fundet i alt 10 mulige barrierer, hvor af ”manglende tid”, ”menneskesyn” og
”effektivisering”, var de mest fremtrædende. Det konkluderes i opgaven, at ovenstående kan skabe
barriere i forhold til udøvelsen af den åndelige omsorg. Fremadrettet må innovation og nytænkning
være med til at forene effektivisering og individuel sygepleje.
Abstract.
The project aims to examine the barriers, that nurses meets, when granting spiritual care for dying
patients. It attemptes to raise awareness to the fact, that there’s several institutional factors, that
may affect the nurses perfomance. That leads to the following problem-statement:
What kind of barriers, does the nurse on a generel, somatic unit, meet, when granting spiritual care
for dying patients, and how does these barriers influence on the nurses ability to provide spiritual
care?
The assignment is based on a hermeneutic-phenomenological approach. The collection of empirical
data, is based on a semi-structured qualitative research interview. The empirical data consists of
three completed interviews of nurses. Through the Dahlager and Fredslund-inspired analysis, Edgar
Schein's theory of organization and culture, and Kari Martinsen caring theories, are involved.
The analysis revealed a total of ten possible barriers. Among these barriers, "lack of time", ”view of
humanity” and "effeciency", was the most prominent. The assignment concludes that abovementioned issues, can create barriers, for the nurse to practice spiritual care. In the future,
innovation and new-thinking must be used to unite effeciency and individualized nursing.
Indholdsfortegnelse
1.1.
Klinisk erfaring. ............................................................................................................................... 6
1.2.
Beskrivelse af problemstilling. ....................................................................................................... 7
1.3.
Afgrænsning. ................................................................................................................................ 12
1.4.
Problemformulering. .................................................................................................................... 12
1.5.
Formål. ......................................................................................................................................... 12
2.0.
Metode. ............................................................................................................................................ 12
2.1.
Litteratursøgning. ......................................................................................................................... 13
2.1.1.
Inklusionskriterier. ............................................................................................................... 13
2.1.2.
Eksklusionskriterier. ............................................................................................................. 14
2.2.
Videnskabsteoretisk position. ...................................................................................................... 14
2.2.1.
Fænomenologi. .................................................................................................................... 14
2.2.2.
Hermeneutik. ....................................................................................................................... 15
2.2.3.
Vores forforståelse............................................................................................................... 16
2.3.
Præsentation af valgte teorier. .................................................................................................... 17
2.3.1.
Edgar H. Schein. ................................................................................................................... 17
2.3.2.
Kari Martinsen. .................................................................................................................... 18
2.4.
Det kvalitative forskningsinterview.............................................................................................. 19
2.4.1.
Udvælgelses kriterier. .......................................................................................................... 19
2.4.2.
Antal informanter. ............................................................................................................... 19
2.4.3.
Valg af informanter. ............................................................................................................. 20
2.4.4.
Etiske og juridiske overvejelser............................................................................................ 20
2.4.5.
Roller. ................................................................................................................................... 21
2.4.6.
Transskribering. ................................................................................................................... 21
2.5.
Metode til analyse af empiri. ....................................................................................................... 22
2.5.1.
Helhedsindtryk. .................................................................................................................... 22
2.5.2.
Meningsbærende enheder. ................................................................................................. 23
2.5.3.
Operationalisering. .............................................................................................................. 23
2.5.4.
Rekontekstualisering............................................................................................................ 23
3.0.
Analyse og diskussion af fund. ......................................................................................................... 24
3.1.
Manglende tid. ............................................................................................................................. 24
3.2.
Menneskesyn. .............................................................................................................................. 27
3.3.
Effektivisering. .............................................................................................................................. 29
4.0.
Diskussion og kritik af metode. ........................................................................................................ 34
5.0.
Konklusion. ....................................................................................................................................... 35
6.0.
Perspektivering................................................................................................................................. 37
7.0.
Litteraturliste. ................................................................................................................................... 39
8.0.
Bilagsfortegnelse. ............................................................................................................................. 43
1.0. Indledning.
Der synes for tiden at være et øget fokus på det tidspres, som sygeplejersken og andre
sundhedsprofessionelle må leve med i disse tider. Særligt synes der at være fokus på, at den tid vi har
til rådighed, ikke bliver brugt hos patienten, men i højere grad bruges på dokumentation og andre
administrative arbejdsopgaver. Dette er ikke udsprunget fra fri fantasi – det er den virkelighed vi som
sundhedsprofessionelle møder på arbejdspladsen. Tjeklister, kliniske retningslinjer og rigeligt af
dobbeltdokumentering. Paradoksalt nok, befinder vi os også i en tid, hvor der stilles store krav til
sygeplejersken om individualiseret, patientcentreret sygepleje. Varmebølgen, bliver den kaldt. Som
glasuren på en lagkage, dækker det over den dominerende positivisme, og begreberne opfindes for
at få patienten til at føle sig som et individ, og ikke som et produkt. Vi opfatter det som værende
varm luft – til en vis grad. Igennem vores tidligere erfaringer, har vi observeret at sygeplejerskernes
muligheder for at yde åndelig omsorg er begrænset. Vi oplever at hverdagen på afdelingerne er
præget af travlhed på grund af de stigende krav fra samfundet side, om øget effektivisering. Vi
oplever at der en manglende forståelse og accept, for brugen af tiden hos den døende patient.
Patienterne ses som objekter, og den åndelige omsorg til den døende patient nedprioriteres. Vores
erfaring er at der er en uoverensstemmelse mellem hvad teorien siger om åndelig omsorg og
hvordan den praktiseres på de respektive afdelinger.
1.1. Klinisk erfaring.
Alle gruppens medlemmer har i deres faglige virke oplevet, at tilstedeværelse og synlighed, på kort
tid kan opbygge et samspil, en relation til den kritisk syge patient. Den opbyggede relation giver
mulighed for at udøve sygepleje på det subjektive plan. Det giver sygeplejen dybde, muligheden for
at komme helt ind i kernen af patienten og arbejde med det eksistentielle, som er en væsentlig del af
den åndelige omsorg. På grund af den opbyggede relation begynder der at opstå tillid og respekt for
hinanden. Tillid til at vi som fagprofessionelle kan varetage patientens behov. Respekt for at
patienten er unik og har værdi i sig selv.
Men vi er begyndt at mærke en stigende travlhed blandt vores kollegaer og os selv. Vores
kerneydelser bliver mere og mere overfladiske, når der i forbindelse med udøvelsen af åndelig
omsorg, er behov for at gå i dybden med vores fag. Prioritering af arbejdsopgaver gør det tiltagende
svært, at tage vare på patientens åndelig behov, da vi oplever at det er den instrumentelle del af
sygeplejen, der har højeste prioritet. Dette afspejles i flere af de oplevelser vi hver især har haft i
praksis, hvor kollegaer har irettesat os, når vi har prioriteret den menneskelige omsorg frem for den
instrumentelle sygepleje. Vi føler i bund og grund at denne kerneydelse er meget svær at praktisere,
da den naturvidenskabelige tankegang er dominerende i sygeplejerskens virksomhedsfelt.
6
1.2. Beskrivelse af problemstilling.
Ifølge sundhedsstyrelsen er målgruppen for den palliative indsats i Danmark, alle patienter med en
livstruende sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2011). Det er den basale palliative indsat vi vil beskæftige os
med i dette projekt. Den basale palliative indsats udføres på flere af landets sygehusafdelinger, hvor
hovedopgaven ikke er palliation, men hvor palliation er en del af plejen og omsorgen med
udgangspunkt i afdelingernes speciale. Af alle patienter som modtager en specialiseret palliativ
indsats, udgør kræftpatienter 96 %. Derfor er der ifølge sundhedsstyrelsen, ytret ønske fra
fagprofessionelle og politikere om, at gøre viden på området mere omfangsrig. Om nødvendigt
styrke indsatsen over for patienter med andre livstruende sygdomme (ibid).
For det essentielt mindre antal af patienter, skal kvaliteten af den basale palliative indsats være høj.
Det kræver blandt andet at de fagprofessionelle er velkvalificeret og har mulighed for at modtage
supervision og udvikle deres viden. Ligeledes kræver det at ledelsen praktiserer de palliative behov
og ikke blot nævner dem, men synliggøre dem som led i den almindelige pleje og omsorgs praksis
(ibid).
Der synes at være en grundlæggende enighed i samfundet om, at åndelige og eksistentielle
problematikker skal erkendes, og er af betydning for mennesket (Sundhedsstyrelsen 1999).
Udfordringen ligger i at afdelingerne på hospitalerne ligger inde med en kernekompetencer på et
højt fagligt niveau, men inden for et relativt smalt speciale og samtidig skal levere en kompetent
palliativ indsats (Palliativt videncenter & Trygfonden, 2013).
Jacob Harder er en af mange som har lidt af en dødelig sygdom, og som i lang tid brugte dag ud og
dag ind, på de danske sygehuse. I dag er han død, men inden da skrev han i samarbejde med Rita
Nielsen, bogen Venteværelset. Han brugte de sidste måneder af sit liv på at reflektere over blandt
andet det behandlingsforløb han havde været igennem, og hvordan det havde påvirket ham (Nielsen
& Harder 2011). Bogen giver et klart indtryk af, at døende patienter har visse åndelige behov.
Jacob Harder tror ikke at det er muligt for mennesker at fortælle deres egen historie sandfærdigt,
men han er selv åben for udvalgte sandheder om sit eget liv. Han oplever i et af de første møder med
sundhedsvæsenet, at personalet virker overbebyrdet. Aftaler aflyses eller bliver udskudt, og på trods
af hans livstruende sygdom, bliver han bedt om at forholde sig afventende i forhold til undersøgelser
og behandling (ibid, s. 45).
Rita Nielsen beder i ”Venteværelset” Jacob om at reflektere over hvordan hospitalet fungerer. Dette
til vejebragte følgende tanker:
7
”Der er ingen fælles tankegang på hospitalet. Det er samlebåndsmentalitet. Jeg tror de
er gode til at effektiviserer produktionen, men der tages ikke hensyn til ”varen”. Der er
en økonomisk effektivitet. Jeg har et billede af, at det er på samme måde, man kører
svin til Polen for at få dem slagtet. Der er også en økonomisk effektivitet. En passende
sammenligning, synes jeg” (Nielsen & Harder 2011, s. 57).
Der kan ud fra citatet tolkes, at Jacob Harder sammenligner patienter med en vare. Altså en genstand
for en handel. Jacob Harder ønsker at blive behandlet anstændigt og som et menneske. Han
efterlyser at der er nogle, som sætter sig ned og giver sig tid til at tale med ham omkring hans
dødelige sygdom (ibid, s. 51).
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er den retningsgivende og koordinerende myndighed for
sundhed. Organisationen er ansvarlig for globale sundhedsspørgsmål og former dagsordenen i
sundhedsforskning, udfærdiger normer, standarder og definitioner (World Health Organization
2014a). Herunder ses deres definition af palliativ pleje:
“Palliative care is an approach that improves the quality of life of patients and their
families facing the problem associated with life-threatening illness, through the
prevention and relief of suffering by means of early identification and impeccable
assessment and treatment of pain and other problems, physical, psychosocial and
spiritual” (World Health Organization, 2014b).
Ifølge WHO, er palliativ pleje blandt andet, pleje og behandling af smerter og andre fysiske, psykiske,
psykosociale og spirituelle problemer. Dette understreger at den døende patients åndelig behov, må
tages i betragtning på lige fod med eksempelvis smerter, som er et fysisk symptom (ibid). Selv om det
er et ønske fra Jacob Harder, at blive behandlet anstændigt, og WHO understreger at åndelige behov
skal sidestilles med fysiske behov, så er det danske sundhedsvæsen ligeledes reguleret af love som
giver patienter aktindsigt, høringsmuligheder og muligheder for at klage. Professor i folkesundhed
Lone Scocozza problematisere at det er vanskeligt for patientrettighederne at slå igennem i
forvaltningsloven (Scocozza 2012, s. 299). Man kan med udgangspunkt i Jacob Harders fortællinger
ikke undgå at medtænke om hans patientrettigheder er blevet krænket. Ifølge Scocozza er
patienternes rettigheder begrænset i forhold til lovgivningen. I lov om patienters retsstilling har man
begrænset patienternes indflydelse på videregivelse af oplysninger i forhold til et aktuelt
behandlingsforløb. Hun mener at patienternes rettigheder er underlagt et lægeligt skøn (ibid, s. 300).
Velfærdsmodellen for det 21. århundrede har resulteret i en række strukturforandringer på
sundhedsområdet (Pedersen, Greve & Højlund 2011, s. 9). Kendetegnet ved en reform er, at der
bevidst sker forandringer i strukturer og processer med det formål, at få dem til at præstere bedre
(ibid, s. 11). Nogle områder kommer i fokus andre udfases eller nedprioriteres. Det faglige selvstyre
som indebærer at erhvervsgrupperne har indflydelse på uddannelse og struktur, er blandt de
nedprioriterede områder (ibid, s. 9).
8
Afdelingsledelsens prioriteringer er påvirket af strukturændringerne, hvilket kan gøre det vanskeligt
at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, vedrørende synliggørelse af den palliative indsats som led i
almindelige praksis (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Lone Scocozza påpeger at planlægning og prioritering er overladt til sundhedsfaglige professioner,
embedsmænd og politikerne (Scocozza 2012, s. 299).
I en britisk artikel fra 2011, diskuteres de udfordringer som intensivsygeplejersker står overfor, når
de skal yde omsorg til patienter, som ikke responderer på behandlingen eller hvor kurativ
behandling, ikke er en mulighed (Efstathiou & Clifford 2011, s. 116).
Almindeligvis indtræffer døden på kort tid når intensiv behandlingen ophører. Dette stiller store krav
til sygeplejerskens evne til at yde omsorg og fysisk pleje til patienten, samt følelsesmæssig støtte til
de pårørende. Et væsentligt element i den åndelige omsorg er, at skabe en fredelig død. At være
anerkendende over for patienten og de pårørendes behov i slutningen af livet. Dette giver ifølge
artiklen, en større tilfredshed hos de efterladte (ibid, s. 120). Når patienter bliver indlagt er de i en
tilstand som kræver undersøgelse, behandling og sygeplejefaglige observationer. Det kan være en
akut opstået sygdom eller en kronisk sygdom i forværring (Wichmann & Dich 2011, s. 391).
Patientens fysiologiske behov er således det mest iøjnefaldende, mens åndelige eller eksistentielle
behov kan være svære at få øje på (Steenfeldt 2006, s. 13).
Som led i udarbejdelsen af vores empiri, blev informanterne bedt om at forklare hvordan de forstår
begrebet åndelig omsorg. En informant udtaler følgende:
"Det læner sig lidt op ad psykisk omsorg synes jeg. Det er omsorg som man ikke kan se
som sådan. Det er noget som foregår i relationen. I det har tilfælde mellem
sygeplejersken og patienten".
Informanten er naturligvis godt klar over, at patienten har et grundlæggende fysiologisk behov, som
er nødvendige for at opretholde liv. Frie luftveje, respiration og et stabilt kredsløb. Men informanten
er også godt klar over, at patientens behov ikke kan tilgodeses af den instrumentelle sygepleje alene.
Endvidere udtaler samme informant:
"Det er alt det her du ved. Sympati og empati og alle de her dejlige begreber om at
være til stede og nærværende og være der for patienten".
Præmisserne for informantens forståelse af åndelig omsorg, styrkes af Merry Scheel påstand om, at
sygeplejerskens virksomhedsfelt indeholder begreber som værdi, skøn og holdning og ikke kun
naturvidenskabelige kendsgerninger (Scheel 2013, s. 49). Patienter med en akut opstået sygdom eller
en kronisk sygdom i forværring ligger inden for rammerne af sygeplejerskens virksomhed.
9
Sygeplejersken har et selvstændigt ansvar for at udføre sygepleje og drage omsorg for døende
patienter (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011).
Som person er sygeplejersken en vigtig ressource i forhold til kommunikationen med den døende
patient (Stokkebæk 2002, s. 239). Uden en kritisk vurdering og analyse af patientens behov for
åndelig omsorg, minimeres patientens mulighed for at opleve sammenhæng i tilværelsen (Strand
2010, s. 23). Patienter tæt på døden vil i særlig grad blive konfronteret med store eksistentielle
spørgsmål som kan have særligt betydning for den døende patient (Det Etiske Råd 2002).
I en artikel fra 2006 kan man læse at, Rita Nielsen har foretaget en undersøgelse som bygger på
interview af 12 alvorligt syge og døende patienter. Undersøgelsen havde til formål at forbedre
kvaliteten af åndelig omsorg til patienterne og tilføje sygeplejerskerne flere kompetencer, på det
pågældende område (Nielsen 2006, s. 51).
Rita Nielsen nævner at den fysiske pleje og den åndelige omsorg, skal ses som en helhed. Det særlige
kendetegn for den åndelige omsorg er, at den tilhører det eksistentielle og ikke de fysiske handlinger
i plejen. Ud over sygeplejeprocessen mener hun at rutine, erfaring og viden er væsentlige elementer i
plejen af de alvorligt syge og døende patienter (ibid, s. 53).
En anden informant mener i tråd Rita Nielsen, at åndelig omsorg skal ses som en del af
helhedsplejen. Begrebet åndelig omsorg definere informanten som:
"Meget bredt, tænker jeg. Det er noget som fylder mest for os her på afdeling,hos de
terminale patienter. Selvfølgelig fylder det hos alle patienter i et eller andet omfang".
Informanten adskiller som Rita Nielsen den fysisk pleje og den åndelig omsorg. Udgangspunktet for
informanten er den enkelte patients behov.
"Åndelig omsorg er nok mindre fysisk pleje og mere af den psykiske snakkepleje i
virkelighed. Selvfølgelig er det noget som man har fokus på hos alle patienter. Men
nogle mere end andre".
Rita Nielsen deler den åndelige dimension op i åndelige behov og åndelig omsorg. For hende er
ånden, at sammenligne med livskraften, det inderste i et menneske (Nielsen 2006, s. 54). Det
indbefatter således både det eksistentielle og det religiøse. Det eksistentielle tager udgangspunkt i
de grundlæggende vilkår for livet. Her tænker Rita Nielsen på meningen med livet og hvad døden er.
Det religiøse skal ses i forhold til gud eller de gudebilleder som patienterne måtte have med sig i
forhold til kultur og traditioner. Begge aspekter af åndelig omsorg kommer i spil når livet bliver
skrøbeligt (ibid).
10
I forbindelse med plejen at en kritisk syg patient, er tidsperspektivet ofte centralt for sygeplejerskens
prioritering af de sygeplejefaglige interventioner. Sygeplejersken skal derfor, i et vist tempo,
optimere patientens grundlæggende behov som er kompromitteret af sygdommen (Jastrup 2013, s.
21).
I et masterprojekt fra 2012 reflekterer Kirsten Vinther over standardiseringens betydning for
sygeplejefaget. Formålet med projektet er, at forholde sig kritisk til den aktuelle retning som
sundhedsvæsenet og hermed sygeplejefaget bevæger sig i (Vinther 2012).
I masterprojektet synligøre Kirsten Vinter, at det ikke altid er muligt at standardisering og god
sygepleje er foreneligt. Når det er lægevidenskaben som bestemmer behandlingsplanen,
undertrykker sygeplejersken ofte sin faglige vurderinger for at efterleve regionens standardiserede
retningslinjer (ibid).
Screeninger, checklister og scoreskemaer kan give anledning til følelse af rådvildhed, tvivl eller en
mistroisk holdning over for udviklingen (ibid). Tilgangen til patienten kan føles mere opgavecentreret
end patientcentreret. Kirsten Vinther påpeger at sygeplejersken altid, uanset grundlæggende
værdiantagelser, vil forsøge at efterkomme det som er bærende for sundhedsvæsenet.
Sygeplejersken bliver derfor udfordret på sine grundlæggende ønsker om, at udføre sygepleje, ud fra
den enkelte patients ønsker og behov (ibid).
20. maj 2014 vedtog Dansk sygeplejeråd de seneste sygeplejeetiske retningslinjer. Retningslinjer som
kan anvendes i sygeplejerskens daglige arbejde. De bygger på etiske grundværdier og principper
inden for sygeplejerskens virksomhedsområde (Sygeplejeetisk råd 2014, s. 3). Nedenfor stående citat
definerer omsorg:
”Omsorg udspiller sig i relationen mellem mennesker, mellem sygeplejersken og
patienten. I relationen møder sygeplejersken patienten, sanser mennesket og møder
ham eller hende i en forståelse båret af næstekærlighed. Heri ligger et moralsk princip
om at handle sådan, at alle får samme muligheder for at leve det bedst mulige liv”
(Sygeplejeetisk råd, 2014).
Ud over at de sygeplejeetiske retningslinjer er anvendelige i hverdagen, så bør retningslinjerne til
enhver tid afspejle samfundsudviklingen og den lovgivning som regulere sygeplejerskens
virksomhedsområde (Sygeplejeetisk råd 2014, s. 3) I bekendtgørelsen om uddannelsen til
professionsbachelor i sygepleje kan man læse at uddannelsen skal være i overensstemmelse med
befolkningens behov for sygepleje. Som sygeplejerske skal man, ifølge lovgivningen, formidle, lede og
udføre sygepleje af blandt andet lindrende karakter (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2008).
11
1.3. Afgrænsning.
Til legitimering af problemstillingen, er der anvendt danske såvel udenlandske artikler, hvor
forfatterne har reflekteret over nogle af de udfordringer som sygeplejersker står med i hverdagen. Så
som at varetage mange teknisk, medicinske og evidensbaserede opgaver i sygeplejen. Det er fagligt
begrundet ud fra forskellige forfattere som beskæftiger med teorier af sygeplejefaglig relevans.
Vi har med udgangspunkt i den nuværende sundhedspolitik og de beskrevne udfordringer, valgt at
beskæftige os med hvilke problematikker det skaber for sygeplejersken, i forhold til udøve den basale
palliative indsats, med fokus på den åndelige omsorg.
For at afgrænse projektets deltagere. Har vi valgt at undlade sygeplejersker fra hospice og palliative
enheder og fokuseret på sygeplejersker på somatiske afdelinger med en blandet variation af
behandlingsforløb og hvor den basale palliation er i spil.
1.4. Problemformulering.
Hvilke barriere møder sygeplejersken, i sin udøvelse af åndelig omsorg til den døende patient, på et
alment, somatisk hospitals afsnit, og hvilken betydning har disse barriere, for sygeplejerskens
udøvelse af åndelig omsorg?
1.5. Formål.
Projektets formål er at undersøge hvilke faktorer som påvirker sygeplejerskens muligheder for at yde
åndelig omsorg til den døende patient, og ønsker at opnå forståelse for hvorfor den åndelige omsorg
umiddelbart virker som et nedprioriteret område. Projektet er relevant fordi der er behov for at
styrke den basale palliative indsats for patienter med en anden livstruende sygdom end kræft.
Ligeledes er projektet brugbart når der skal opnås større viden og forståelse for barrierenes
betydning for udførelsen af den åndelige omsorg. Projektet vil være til gavn og inspiration for
kommende og færdiguddannede sygeplejersker, som kunne tænke sig en mere omfangsrig viden
omkring åndelig omsorg.
2.0. Metode.
I det følgende afsnit redegøres for vores metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser i
forbindelse med tilblivelsen af projektet, herunder litteratursøgnings processen. Ligeledes
præsenteres læseren for opgavens empiriske materiale, anvendte teorier og metode til bearbejdelse
af empirien.
12
2.1. Litteratursøgning.
Ved litteratursøgningens start anvendtes en bevidst tilfældig søgning. Vi søgte først og fremmest på
relevante hjemmesider og databaser, så som UCSJ’s biblioteksdatabase, blibliotek.dk,
Sygeplejersken.dk, Klinisksygepleje.dk og sst.dk. Ved denne søgning fandt vi brugbare artikler og
master projekter, som inspirerede til vores videre arbejde med problemstillingen.
Efter udvælgelsen af litteratur, foretoges der en kædesøgning. Udgangspunktet var artiklernes
referencer samt søgning efter relevant litteratur (Glasdam 2011, s. 38). Ved denne søgning skal man
være opmærksom på at litteraturen ofte er af ældre dato, jo længere ud i kæderne man kommer
(ibid).
Herefter gik vi i gang med en systematisk søgning. En systematisk søgning anvendes til og finde det
nyeste om det pågældende emne og anvendes ofte som hele emneord og i bibliografiske databaser
(ibid). Inden søgningen udvalgte vi de ord, som vi fandt anvendelige i en systematisk søgning.
Følgende ord blev udvalgt: Åndelig, omsorg, ”åndelig omsorg”, død, terminal, palliativ, sygepleje,
sygeplejerske, rolle. Vi søgte på databaserne Cinahl og PubMED, og i den forbindelse blev de
udvalgte søgeord, oversat til engelsk.
Ordene blev på forskelligvis kombineret med hinanden ved hjælp af boolske operatorer, så som
”AND” ”OR” og ”NOT”. Vi anvendte ligeledes trunkering efter hvert ord, for at sikre at forskellige
endelser og bøjninger af ordene, kom med i søgningen. Ved brug af operatorer er det vigtigt af have
viden om, hvilke betydning den enkelte operator har, så vigtige poster ikke går tabt (Glasdam 2011, s.
39).
I søgningen anvendtes simpelt søgning. Simpel søgning blev valgt da det var en søgning som var
kompleks. Ved denne form for søgning, bruges søgehistorien som den enkelte database generer,
hvorefter kombinationerne anvendes (ibid). Ved anvendelse af de generede kombinationer, opstod
der overskuelige og relevante hits. Efterfølgende blev abstracts gennemlæst, med relevans for
problemstillingen. Der er sideløbende udarbejdet en søgeprotokol, som kan give læseren et større
overblik over søgehistorikken, samt søgningsprocessen. Dette er vedlagt som bilag 1.
2.1.1. Inklusionskriterier.
Vi har valgt at medtage litteratur fra 2004, og frem til i dag. Dette for at undgå at litteraturen er
forældet. Litteraturen skal være nordisk og engelsksproget. Studier der ønskes undersøgt, omhandler
sygeplejerskens udøvelse af åndelig omsorg til den døende patient på en somatisk afdeling, og om
sygeplejerskerne oplever barriere i sin udførelse af åndelig omsorg.
13
2.1.2. Eksklusionskriterier.
I søgningen efter litteratur, blev litteratur omhandlende palliative enheder frasorteret. Dette da det
formodes at sygeplejersken på et specialiseret niveau, står over for andre barrierer. Ud over det
medtages litteratur omhandlende børn og unge ikke, da problemstillingen tager udgangspunkt i en
almen somatisk afdeling. Litteratur omhandlende ikke-vestlige lande er ekskluderet, da det vil være
svært og sammenligne.
De udvalgte artikler er fundet på troværdigvis og er vurderet anvendelige ud fra anvendelse af VAKSguiden. Guiden er udarbejdet til vurdering af videnskabelige kvalitative artikler (Glasdam 2011, s. 50).
Når VAKS- guiden anvendes skabes der et overblik over styrker og svagheder ved den enkelte artikel.
2.2. Videnskabsteoretisk position.
På baggrund af vores problemformulering, dannes projektet ud fra et humanvidenskabeligt
perspektiv, med udgangspunkt i en fænomenologisk-hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang.
Med det humanistiske menneskesyn som præger den humanvidenskabelige genre, opfattes
mennesker som bevidste individer, med tanker og følelser relateret til den virkelighed som de nu
engang er en del af (Birkler 2007, s. 93).
Med en fænomenologiske-hermeneutisk tilgang, bestræbes der på at opnå indsigt i, og forståelse af,
individers erfaringer ud fra deres livsverden, og nøglebegreberne er her forståelse og fortolkning
(ibid, s. 95-110). Da vores projekt netop søger at opnå indsigt i en gruppe menneskers livsverden og
deres erfaringer set i lyset af denne - her i relation til fænomenet åndelig omsorg - findes en
humanvidenskabelig og fænomenologisk-hermeneutisk tilgang netop anvendelig.
2.2.1. Fænomenologi.
Fænomenologien blev grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl i starten af 1900 tallet. Martin
Heidegger, som var Husserls elev, og Maurice Merleau-Ponty anses også som værende
forgangsmænd for fænomenologien, i kraft af deres videreudvikling af Husserls fænomenologi
(Kristensen 2007, s.182).
I fænomenologien er begreberne ”den levede erfaring” og ”livsverden” helt centrale. Den levede
erfaring er et udtryk for, hvordan et givent fænomen præsenterer sig for bevidstheden hos det
enkelte menneske, set i lyset af hans eller hendes livsverden (Kristensen 2007, s.183-184). Med
livsverden forstås den del af verdenen, vi som mennesker tager for givet med vores fornuft, og det er
ligeledes den sociale verden vi er en del af, sammen med andre mennesker (Friberg & Öhlén 2014, s.
335-336).
14
I fænomenologien er målet at lave en beskrivelse af et givent fænomen, som det ses fra den
udforskede persons livsverden, og sådan som den person opfatter fænomenet – altså en beskrivelse
af den udforskede persons levede erfaringer (Birkler 2007, s. 109). Disse levede erfaringer skal
forurenes så lidt som muligt, af forskerens meninger og holdninger.
Husserl anvender i forbindelse med dette begrebet Epoché. Epoché betyder ”holde tilbage”, hvilket
er en nødvendighed for at få en objektiv beskrivelse af en persons levede erfaringer. Man skal, som
Birkler siger det, forsøge at tage afstand fra sin egen livsverden, forforståelse, meninger og
holdninger (ibid, s. 109).
De fænomenologiske principper anvendes hovedsagligt i forbindelse med indsamling af empirien,
samt i første og anden del af analysen, hvor temaer og meningsbærende enheder skal fremfindes.
Analysemetoden er inspireret af Malterod, og udarbejdet af Dahlager og Fredslund. Ved at anvende
fænomenologiens principper, og særligt princippet om at sætte parentes om vores forforståelse,
undgår vi at ”forurene” og fortolke vores empiri, inden den egentlige fortolkningsproces går i gang, i
den sidste del af analysen (Dahlager og Fredslund 2012, s. 175).
2.2.2. Hermeneutik.
Hermeneutikken er en efterhånden gammel gren inden for den videnskabelige og filosofiske verden,
og opstod i 1500 tallet i et forsøg på at finde sandhedsindholdet i primært antikke og bibelske
tekster. Selvom hermeneutikken på mange områder ser ud i dag, som den gjorde i 1500 tallet, er den
flere gange blevet omskrevet. Senest af Hans-Georg Gadamer og hans forgænger Martin Heidegger
(Dahlager og Fredslund 2012, s. 157). Vi tager udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds hermeneutiske
udlægning, som er basere på Gadamers hermeneutiske tanker (ibid).
En vigtig del af hermeneutikken, som ses både i den moderne og tidligere tiders hermeneutik er, den
hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel er en betegnelse for hvordan meningen, og/eller
sandheden i en tekst skal findes. Den hermeneutiske cirkel beskrives således:
”At vi kun kan forstå meningen med de enkelte dele, ved at se dem i sammenhæng
med deres helhed, og kun kan forstå helheden ud fra de enkelte dele der skaber
helheden” (Dahlager og Fredslund 2012, s. 159).
Ud over dem hermeneutiske cirkel, kredser Gadamers hermeneutik om vores forforståelse, situation,
forståelseshorisont og horisontsammensmeltning (ibid, s. 157-158). Når Gadamer mener at vores
forforståelse har betydning i en forståelsessituation, hænger det sammen med hans opfattelse af
subjekt/objektforholdet. Han gør op med den klassiske hermeneutiks subjekt/objekt adskillelse, og
mener ikke at man som udforskende subjekt, kan forholde sig helt neutralt til det udforskede objekt.
15
Dermed bliver den udforskende altså integreret i den hermeneutiske cirkel, og skal forholde sig til sig
selv og til sin forforståelse (ibid, s. 160).
Det er med vores forforståelse, og ved bevidstliggørelsen af denne, at vi ved hvilke
forskningsspørgsmål vi ønsker at stille, og det er med forforståelsen at vi møder den/det andet, og
derigennem opnå en ny forståelse. Dermed er forforståelse og fordomme ikke blot en evigt
tilstedeværende faktor, men en nødvendighed i en forståelsesproces. Uden den ville vi ikke være i
stand til at forstå (ibid, s. 161-162) Vores forforståelse udspringer fra vores situation og
forståelseshorisont. Det er vores samlede erfaringer, viden, og hele vores personlige historie, der
udgøre denne horisont (ibid, s. 162). Det er i mødet med andre horisonter, og når vi sætter os i den
andens sted, at vores forståelseshorisont sættes i spil.
Derigennem kan vi opnå ny forståelse og udvide vores samlede forståelseshorisont. Dette kaldes af
Gadamer for horisontsammensmeltning (ibid, s. 165).
I opgaven sættes vores forforståelse i spil helt fra starten af opgaven. Vores problemformulering er
blevet til på baggrund af den viden vi på forhånd har om emnet.
Når denne viden, eller i denne kontekst forforståelse, udfordres igennem opgaven, er der tale om at
vi sætter vores forforståelse i spil. Mødet med den andens horisont, samt
horisontsammensmeltningen, sker under bearbejdningen og analysen af vores empiri. Empirien giver
os et indblik i et andet menneskes liv og situation, og udgøre i denne sammenhæng altså den andens
horisont. Ved aktivt at forholde os til vores egen forforståelse, og ved at anvende principperne i den
hermeneutiske cirkel når vi analyserer empirien, kan vi opnå horisontsammensmeltning med ”den
anden”, og dermed opnå en ny forståelse.
2.2.3. Vores forforståelse.
Som det ovenfor er beskrevet, har forforståelsen stor betydning for den forståelsesproces vi i
opgaven vil bevæge os igennem (Dahlager & Fredslund 2012, s. 161). Derfor skal læseren kort
præsenteres for vores baggrund, og vores forståelse af problematikken, som den ser ud nu, ved
projektets start. For at afdække vores forforståelse, afholdte vi ved projektets start et møde, med det
formål at diskutere meninger og holdninger med hinanden, og for at italesætte de oplevelser vi har,
og de erfaringer vi har gjort os.
Vi er alle fire social- og sundhedsassistenter, og har tilsammen en bred og alsidig erfaring fra både
den primære og sekundære sundhedssektor. I vores tid som social- og sundhedsassistenter, og ikke
mindst som sygeplejerskestuderende, har vi mødt mange døende patienter, og der igennem
opbygget vores forståelses horisont, i forhold til at yde åndelig omsorg til den døende patient.
16
I gruppen udtrykkes der en fælles holdning om, at der i bund og grund ikke er tid til den døende
patient, og de åndelige behov han eller hun måtte have. Særligt i hospitalsvæsenet oplever vi dette
problem. I forvejen er der for mange opgaver til for få hænder, og når en døende patient bliver en
del af disse opgaver, så bliver patientens psykiske behov ganske enkelt ”glemt”, bevidst som
ubevidst.
Et andet aspekt er prioriteringen af den tid, vi nu engang har. Det ene gruppe medlem har oplevet at
blive udskældt, fordi der blev brugt 20 minutter på at tale med en døende patient, og man derfor
nåede at måle et blodsukker på en anden patient, inden vedkommende spiste sin aftensmad.
Episoden er ikke enestående, og det sker jævnligt at vi irettesættes, hvis vi bruger for meget tid på at
tale med patienterne. Dette tyder altså på at der hersker en kultur, hvor den instrumentelle og
fysiske pleje bliver prioriteret langt højere end den psykiske pleje, og her i relation til en døende
patient.
Der blev ytret mange holdninger og meninger, men følgende er essensen af vores samtale: At vi
oplever at der rent opgavemæssigt ikke er meget tid til at udforske og opfylde den døende patients
åndelige behov, samt at den fysiske, instrumentelle pleje prioriteres højere end psykisk omsorg, og
tiden altså bruges på dette.
2.3. Præsentation af valgte teorier.
I dette afsnit præsenteres de teorier som anvendes til bearbejdningen af opgavens empiriske
materiale. Teoretikerne bag teorierne er Kari Martinsen samt Edgar Schein. De to teoretikeres teori
er gennemgående i opgavens analytiske del, og bliver derfor præsenteret i dette afsnit. Der nævnes
og anvendes andre teorier i analysen, men da de ikke i samme grad er en bærende del af analysen,
præsenteres de ikke nærmere.
2.3.1. Edgar H. Schein.
Professor Edgar Henry Schein, født 1928, er underviser, konsulent, forsker og forfatter. Schein har
tidligere været konsulent inden for virksomhedskultur- organisationskultur, samt været
organisationsudvikler og beskæftiget sig med ledelse. Ligeledes har han arbejdet med kulturanalyse
og udvikling af karrierer hos en række virksomheder i USA og andre lande.
Schein kombinerer i sit arbejde ofte, sociologi, socialpsykologi og antropologi. Schein anses for at
være en medvirkende grundlægger af organisationspsykologi (Schein 1994, s. 9).
17
I organisationskultur taler Schein om tre niveauer:

Artefaktor: Synlige organisatoriske kulturer og processor.

Skueværdier: Strategier, mål og filosofier.

Grundlæggende antagelser: ”Taget- for- givet” anskuelser, tanker, følelser, opfattelser
(ultimative kilde til værdier og handlinger) (ibid, s. 24).
De tre niveauer strækker sig fra at være håndgribelige, til at være tilkendegivelser som kan ses og
føles. Disse grundlæggende antagelser definerer Schein som en del af kulturens kerne.
Medlemmerne af kulturen har forskellige skueværdier, adfærdsregler og normer. Disse anvendes af
medlemmerne til at tydeliggøre kulturen for andre og sig selv (ibid, s. 24).
Kulturanalyse er ikke en forenklet proces, og vi tilkendegiver at Scheins model er anvendelig til at se
hvilke faktorer der spiller ind, i forhold til sygeplejerskernes mulige barrierer i udøvelsen af den
åndelige omsorg.
2.3.2. Kari Martinsen.
Kari Martinsen, født 1943, blev uddannet sygeplejerske i 1964. Martinsen anses for og være mere
filosof end en egentlig sygepleje teoretiker. Martinsen har et kritisk syn på sygeplejen og har med
hendes omsorgstænkning præget sygeplejen i Danmark, siden midt 70`erne. Martinsen forholdte sig
kritisk til videnskabelig professionstænkning, da patienterne ikke fik den omsorg som de havde behov
for. Kari Martinsen skriver ikke direkte om åndelig omsorg, men om forholdet mellem sygeplejerske
og patienten. Hvis sygeplejersken er sansende- åben og opmærksom på patientens behov samt
livssyn, så vil åndelig omsorg blive en del af sygeplejen. Derfor kan Martinsen teori anvendes på trods
af, at hun ikke beskriver den åndelige omsorg direkte (Overgaard 2003, s. 57).
Vi har valgt Kari Martinsen da hun ud fra sin omsorgstækning, har et kollektivistisk menneskesyn.
Hvor det grundlæggende er afhængighed og relationer mellem mennesker. I dette tilfælde, forholdet
mellem sygeplejerske og patient. Omsorg er forudsætning for alt liv og omsorg er menneskers
positive udfoldelser gennem det gode (Alvsvåg 2011, s. 192). Der vil blive analyseret ud fra
Martinsens kritiske syn på den teknisk-instrumentelle livsforståelse. Hun mener at der i dagens
sundhedsvæsen konstant vejes og registreres. Hun mener ligeledes at sygeplejeprocessen er blevet
den nye positivisme i sygeplejen. En positivisme hvor patienten bliver objekt og ikke medmenneske,
fordi sygepleje herved bliver reduceret til problemløsning, og følelser samt intuition må tilsidesættes,
da de ikke kan måles (Martinsen 1994, s. 46). Vi har valgt og tage udgangspunkt i Martinsens værker
” fra Max til Løgstrup, om etik og sanselighed i sygeplejen”, “Å se og Å innse”, “Øyet og Kallet” samt
”samtalen, skønnet og evidensen”.
18
2.4. Det kvalitative forskningsinterview.
Til indsamling af empiri anvendes det kvalitative, semistrukturerede forskningsinterview. Et
forskningsinterview giver os mulighed for at få indblik i en persons livsverden og erfaringer fra
forskellige situationer, med udgangspunkt i den interviewedes egne ord (Danielson 2012, s. 164).
Det semistrukturerede interview er en fleksibel form for interview, der kendetegnes ved at det styres
af en interviewguide med åbne spørgsmål, som intervieweren kan støtte sig op ad, i løbet af
interviewet. Det er meningen at den pågående samtale skal være styrende for hvornår, og i det hele
taget om, de enkelte spørgsmål skal stilles. De er derfor ikke underlagt nogen former for
spørgeorden (ibid, s. 165). I øvrigt er det essentielt at spørgeguiden er kort, og ikke fylder mere end
en hel A4 side. Dette for at skabe overblik, og undgå at det bliver en forstyrrelse (ibid, s. 165).
Interviewguiden kan i projektet ses som bilag 2.
I de følgende afsnit redegøres for de overvejelser vi har haft, og beslutninger vi har taget, i forhold til
planlægning og udførelse af interviewundersøgelsen.
2.4.1. Udvælgelses kriterier.
Først og fremmest måtte vores informanter være sygeplejersker med en stilling på et somatisk,
kirurgisk eller medicinsk, sengeafsnit. Informanterne måtte endvidere arbejde på afdelinger hvor der
blev udført sygepleje til kritisk syge patienter, og/eller til patienter hvis tilstand inden for kort tid
kunne udvikle sig i en kritisk retning. Da vi kontaktede de respektive afdelinger i søgen efter
informanter, gjorde vi det klart at vi kun ønskede at inkludere sygeplejersker der havde erfaring med
at yde omsorg til døende patienter. Vi har ekskluderet sygeplejersker, som arbejder på hospices og
palliative afsnit. Hospices og palliative afdelinger udskiller sig betydeligt fra andre afdelinger i
sundhedsvæsenet, ved udelukkende at have fokus på den terminale patient. Sygeplejerskerne på
disse specialiserede afdelinger og hospices, er særligt uddannede til at varetage den palliative del af
sygeplejen, herunder den åndelige omsorg, og afdelingerne er normeret dertil. Dette med henblik på
at sikre patienter og pårørende en værdig død (Spile 2011, s. 413, 414). Forudsætningerne for at yde
åndelig omsorg på disse afsnit, kan derfor ikke sammenlignes med de rammer der er på det
almindelige sengeafsnit, og derfor ekskluderes disse sygeplejersker.
2.4.2. Antal informanter.
Der findes intet klart svar på hvor mange informanter man skal bruge, men vi har valgt at tage
udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns bud på dette. De skriver at man skal interview så mange
personer som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug for at vide (2009, s. 133). Med det
mener han, at man skal interviewe indtil der forekommer ganske lidt ny viden.
19
Med andre ord, når der er opnået datamætning (ibid, s. 133). Med udgangspunkt i projektets
rammer blev det besluttet at interviewe tre sygeplejersker til at starte med, for herefter at vurdere
om datamætningen var opnået, eller om der var behov for at foretage yderligere interviews. Det
viste sig at det tredje interview bidrog med ganske lidt ny viden, der kunne bruges til at besvare vores
problemstilling, og vi vurderede derfor at der ikke var behov for at foretage yderligere interviews.
Ifølge Kvale og Brinkmann er transskribering en ofte krævende og trættende proces, der tager lang
tid. Et interview af en times varighed, tager en erfaren sekretær omkring 5 timer at transskribere, og
det giver et udskrift på op til 25 sider (2009, s. 202). Dette viser at det for os, som ikke har noget
nævneværdig erfaring med transskribering, bliver en lang og tidskrævende proces. Det er med
udgangspunkt i dette, at vi har brugt få informanter. Desuden nævner Kvale og Brinkmann, at en for
stor mængder informanter, kan resultere i manglende tid til at gå i dybden med analyse (ibid, s. 134).
2.4.3. Valg af informanter.
Sygehusvalget tog udgangspunkt i de sygehuse som vi havde gode erfaringer med, i forhold til
innovation og forskning. På de udvalgte sygehuses hjemmeside, kunne vi danne os et overblik over
de afdelinger som kunne være interessante, og hvilke vi på forhånd kunne ekskludere. Valget af
sygehusafdelinger blev styret af vores problemformulering. De afdelinger som kunne inkluderes
skulle således være somatiske sengeafsnit med forskellige patientforløb og hermed forskellige krav til
sygeplejerskens prioritering af opgaver og hensynet til patienten.
Afdelingssygeplejerskerne på de tre udvalgte sengeafsnittet blev kontaktet via e-mail, og blev bedt
om at udvælge en sygeplejerske, som frivilligt ville medvirker til et interview. De sygeplejersker som
gav tilsagn om at deltage, blev på denne måde tilfældigt udvalgt. Desværre valgte en
afdelingssygeplejerske at afbryde samarbejdet uden grund, og der blev udvalgt to sygeplejersker fra
en af de to resterende afdelinger, vi havde et samarbejde med. Efterfølgende blev de udvalgte
informanter kontaktet via e-mail, med henblik på at arrangere aftaler om tid og sted, samt at
informere deltagerne om samtykke, formål m.m. Dette uddybes i nedenstående afsnit.
På grund af et begrænset kendskab til afdelingernes faciliteter, bad vi informanterne om at finde
egnede lokaler på deres afdeling/hospital, hvor vi kunne afholde interviewene.
2.4.4. Etiske og juridiske overvejelser.
Inden projektets start, blev det undersøgt om projektet skulle anmeldes til datatilsynet eller andre
steder. På datatilsynets hjemmeside fremgår det tydeligt, at blandt andet bachelorprojekter ikke skal
anmeldes, men at den studerende dog skal følge persondataloven (datatilsynet, 2014).
20
Dette indebærer at der skal indhentes informeret samtykke fra alle deltagere, og at den indhentede
data skal være ”anonymiseret, opbevares utilgængeligt for uvedkommende, og destrueres senest tre
uger efter eksamination (ibid). Deltagere skal ligeledes informeres om følgende: De studerenes
navne, projektets formål, at deltagelse er frivillig, og at samtykke kan tilbagetrækkes til alle tider
(ibid). Vi har i gruppen sikret at indhentning af samtykke, information til deltagere og opbevaring af
fortroligt materiale, sker i overensstemmelse med persondataloven, og er dermed af den
overbevisning, at projektet er udført etisk og juridisk forsvarligt. Samtykke erklæringerne er vedlagt
som bilag 3. Det skal nævnes at der også er indhentet tilladelse fra afdelingssygeplejerskerne på de
enkelte afsnit, inden informanterne blev kontaktet og informeret. Dette jf. juridiske retningslinjer.
Et af gruppemedlemmerne arbejder på samme afdeling, som to af vores informanter. Vi har været
opmærksomme på at det potentielt set, kunne være problematisk hvis dette gruppemedlem deltog i
interviewet af disse informanter. Dette da nogle af vores spørgsmål omhandler afdelingens kultur og
andre mere eller mindre følsomme emner, som kan være svære at dele med en kollega. Af den grund
deltog gruppemedlemmet ikke ved disse interviews, med den forhåbning at undgå ubehag for
informanterne, og ikke mindst bias (Kvale & Brinkmann 2009, s. 93).
2.4.5. Roller.
Til alle tre interviews, var der mindst to personer tilstede. Inden interviewende blev afholdt, aftale vi
derfor hvilke roller vi hver især skulle påtage os. Fordelingen har været konstant. Én interviewperson
og en der sørgede for at vores diktafon/telefon optog under hele interviewet. Denne person tog også
noter. I de tilfælde hvor tredjemanden var med, tog to personer noter, og en af disse kontrollerede
samtidigt optagelsen. Rollefordelingen havde det formål, at alle kendte deres plads, og der herskede
ikke tvivl om hvorvidt andre end interviewer måtte tale, og så videre. Dette har bevirket at
interviewende er blevet gennemført uden afbrydelser fra de deltagende studerende, og uden
ventetid imellem ankomst, og interviewets start.
2.4.6. Transskribering.
Vi vidste på forhånd at det ville blive arbejdskrævende, at lave en detaljeret transskription af de
udførte interview. Derfor undersøgte vi markedet for transskriptionsprogrammer som var gratis og
let anvendelige. Vi fandt programmet ”Listen N Write”, som i alt sin enkelthed består af en
medieafspiller og et skriveprogram integreret med hinanden. I medieafspilleren kunne man bl.a.
reducere afspilningshastigheden. Vi havde i alt 80 minutters optaget interview, og efter
transskribering fyldte de udskrevne interviews cirka 27 sider, med en linjeafstand på halvanden.
21
Christensen, Nielsen & Schmidt skriver, at den valgte analyse metode er afgørende for udformningen
af transskriptionen (Christensen, Nielsen & Schmidt 2012, s. 77).
Med vores hermeneutisk tilgang til interviewet, havde vi brug for centrale begreber. Derfor valgte vi
at udskrive de færdige, afsluttede sætninger, og anvende disse i vores analyse. Som forskere har vi
selv transskriberet og udskrevet, og derfor er flere analyser, som Christensen, Nielsen & Schmidt
påpeger, allerede begyndt under transskriptionen (2012, s. 77).
2.5. Metode til analyse af empiri.
I dette afsnit præsenteres den analysemetode, som anvendes til bearbejdelse af opgavens empiri.
Metoden beskrives trin for trin, og for hvert trin præsenteres gruppens fremgangsmåde og de
eventuelle fund. Den anvendte analysemetode er udviklet af Dahlager og Fredslund, og er baseret på
en dekontekstualisering samt en rekontekstualisering af empirien.
Det vil sige, at der hives dele ud af teksten - helheden - for at betragte disse dele nærmere, hvorpå
delene sammensættes igen, men på en ny måde. Det er essensen af en de- og rekontekstualisering
(Dahlager & Fredslund 2012, s. 175). Analysen er opdelt i fire trin:

Helhedsindtryk.

Meningsbærende enheder identificeres.

Operationalisering.

Rekontekstualisering
De første tre trin, er fænomenologisk inspireret, og det sidste trin er hermeneutisk inspireret (ibid s.
176-177). I praksis har det haft den betydning, at vi har forsøgt at sætte vores forforståelse i
parentes, i de første tre faser, og først har tolket og aktivt anvendt vores forforståelse i den fjerde, og
sidste, fase. Vi er dog bevidste om at det aldrig helt kan lade sig gøre (ibid, s. 175).
2.5.1. Helhedsindtryk.
Første trin handler i sin enkelthed om at gennemlæse det materiale, som er genstand for analyse.
Dette giver os et helhedsindtryk af teksten (ibid, s. 176). Vi gennemlæste hver især de tre interviews
igennem, og fortale på skift hinanden hvad meningen med hvert interview var. Dette for at sikre at
forskellige nuancer i interviewende kom frem. Allerede i dette trin havde vi, bevidst som ubevidst,
fundet flere citater og temaer, som var relevante at medbringe i analysens 2. trin.
22
2.5.2. Meningsbærende enheder.
I dette trin skal materialet organiseres i meningsbærende enheder, bestående af citater fra teksten,
som har relevans for problemformuleringen (ibid, s. 176). Tekster kan være lange, og der vil ofte
være masser af materiale som ikke har relevans for netop det problem man har fokus på, og derfor
er det nødvendigt at fremfinde og isolere, det der giver mening. De meningsbærende enheder
tildeles hver et tema, og kategoriseres ud fra disse (ibid, s. 176). De temaer som enhederne blev
tildelt, valgte vi ikke på forhånd, men blev til ud fra det der blev sagt i interviewende. Vi fremfandt i
alt 10 temaer:

Rammer

Menneskesyn

Tid

Kompetencer

Digitalisering

Relation

Dokumentation

Kultur

Effektivisering

Organisation
De 10 temaer som her ses, er et bud på de barriere der opstår, i forbindelse med sygeplejerskens
udøvelse af åndelig omsorg, på en somatisk hospitals afdeling.
2.5.3. Operationalisering.
I dette trin, bliver kategorierne gennemgået igen, for at lave en operationalisering. Skal kategorierne
slås sammen, dækker de over andre egenskaber, og skal der laves subtemaer. Det er her den
endelige tematisering dannes (Dahlager & Fredslund 2012, s. 176). Efter nærmere gennemgang fandt
vi flere kategorier som med fordel kunne slås sammen. De dækkede bredt, og det var svært at
adskille dem. Efter operationalisering fremkom syv temaer, herunder tre subtemaer:

Organisation – subtemaer: Kultur og

Relationer
rammer

Dokumentation

Tid

Effektivisering – subtemaer:

Menneskesyn

Kompetencer
Digitalisering.
2.5.4. Rekontekstualisering.
I dette fjerde og sidste trin, sættes teksten igen sammen, men på en ny måde. Man fokusere på
hvordan man kan forstå teksten i relation til problemformuleringen, frem for at vise hvad teksten
siger. Dette gøres i opgavens næste del - analyse afsnittet. Der udvælges tre, fremtrædende temaer
til dybere analyse: ”Manglende tid”, ”menneskesyn” og ”effektivisering”, inklusiv subtema.
23
3.0. Analyse og diskussion af fund.
I følgende afsnit foretages en dybdegående analyse og fortolkning af koderne ”Manglende tid”,
”menneskesyn” og ”effektivisering”. Vi vil ligeledes diskutere empiriens fund, med de teorier vi
tidligere har præsenteret læseren for.
3.1. Manglende tid.
I empirien finder vi flere eksempler på, hvordan tiden, eller mere korrekt mangel på samme, opleves
af sygeplejersken som en barriere i udøvelsen af den åndelige omsorg. Følgende citat afspejler denne
gennemgående holdning:
”Mere tid, altså normeringen, skal jo bedre hvis man skal yde terminalpleje med
åndelig omsorg. Du kan ikke være tilstede på samme måde, hvis du skal passe 7 andre
patienter samtidig. Det kan ikke fysisk lade sig gøre. Så det er ikke fordi det ikke er
accepteret eller noget i kulturen på afdelingen. ”
I citatet giver sygeplejersken udtryk for, at tiden ikke er der til at yde åndelig omsorg. Hun mener at
der ikke er plads til at ”være til stede” hos den terminale patient, når man samtidig skal yde sygepleje
for de mange andre patienter, man som sygeplejerske har ansvaret for.
At yde åndelig omsorg kræver, ifølge Stiffos-Hansen og Kallenberg, opmærksomhed på patientens
eksistentielle spørgsmål og ressourcer, at lytte til hvilken mening disse eksistentielle forhold har i
patientens livshistorie og hjælpe patienten med at bearbejde disse spørgsmål, ud fra hans eller
hendes livssyn (Steenfeldt 2006, s. 12). At skulle yde åndelig omsorg ud fra denne definition, ville
angiveligt kræve både at være til stede hos patienten, og naturligvis tiden til at være til stede.
Dette synes også at være tilfældet når vi tager udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgstænkning.
Martinsen siger, at omsorg altid forudsætter to personer – den der lider, omsorgsmodtageren, og
den der bekymre sig for, og har omtanke for den lidende, omsorgsudøveren. En anden
forudsætningerne for at yde omsorg for et andet menneske, er at man forstår den andens situation
(Martinsen 2008, s. 68-69).
Set i lyset af Martinsens tanker, må det være ganske svært, om ikke umuligt, for sygeplejersken at
yde åndelig omsorg. Omsorgen, herunder den åndelige, kræver som nævnt to parter, og i citatet får
man opfattelsen af, et den ene af disse parter mangler, nemlig sygeplejersken eller
omsorgsudøveren. Selv om sygeplejersken skulle være tilstede, fysisk, i korte øjeblikke, så giver
citatets ordlyd indtryk af, at denne korte tilstedeværelse, ikke er nok for sygeplejersen til at forstå
patientens situation, hvilket er en af forudsætningerne for at kunne yde omsorg.
24
Forståelse er et vigtigt begreb i Martinsens teorier, men står dog ikke alene. Forståelse er flettet
sammen med begrebet sansning, hvor sansning er vejen til forståelse. Det er igennem åben sansning
at vi lever i en fælles verden, hvor vi udlevere os selv, og forholder os til hinanden. Dette samspil
imellem sansning og forståelse, kender vi som begrebet ”Skønnet”, og i en sygeplejefaglig
sammenhæng, ”Det faglige skøn” (Martinsen 2000, s. 22-24).
Det at sanse og forstå den anden via det faglige skøn, består af to komponenter:

At man igennem følsom åbenhed ser appellen om livsmod i den andens lidelse.

At man bruger faglighed til forstå den anden, og handler godt for ham/hende. (Martinsen
2002, s. 146).
Processen med at identificere en patients behov for åndelige omsorg (og behov for omsorg i det hele
taget), for der igennem at opfylde disse, sker igennem samtalen. Martinsen pointerer at samtalen
fordre til at vi som sygeplejersker er nærværende. Vi skal give patienten og os selv tid til at samtale,
og vi skal tage os tid (Martinsen 2007, s. 48).
At kunne forstå den andens situation, kræver altså mere end bare at identificere de umiddelbare
behov der måtte opstå hos den terminale patient. Fysiske som psykiske. Det kræver sansning og
følsomhed at forstå patientens livssituation, og dermed hans eller hendes behov. Dette kræver, som
Martinsen også siger, at man har tiden til at gå ind i disse samtaler. Så når sygeplejersken har en
oplevelse af at manglende tid er en barriere i udøvelsen den åndelige omsorg, kan det forstås som
om, at det er selve samtalen, nærværet og den sansende indstilling der ikke er tid eller plads til, i
løbet af sygeplejerskens arbejdsdag.
Kari Martinsen mener, i tråd med ovenstående, at nærværet og samtalen med patienten er i stor
fare. Til forskel fra de interviewede sygeplejersker, mener hun dog ikke at problemet skyldes
manglende tid. Det skyldes, ifølge hende, samfundets opfattelse og konstruktion af tiden – urværkets
tid. Denne tænkemåde er nu også blevet dominerende i syghusvæsenet (ibid, 47-48). Følgende citat
kan medvirke til at belyse denne problemstilling.
”Generelt, så nej. Det syntes jeg ikke der er tid til. Slet ikke som vi har det lige nu. Jeg
syntes at det er en ting der er blevet nedprioriteret. Nu skal vi have nogle tavler som vi
skal bruge, som vi skal stå inden ved. Så er der audit og så skal vi forholde os til nogle
andre systemer eller måder vi skal screene pt på. Så jeg syntes at der bliver taget mere
og mere tid fra os. ”
Sygeplejersken giver her udtryk for, at der skal nås flere og flere ting, på kortere tid, og det er på
bekostning af den åndelig omsorg og samtalen med patienten.
25
Sygeplejersken skal forholde sig til nye IT systemer, tænke over hvornår den næste audit mon
kommer, og har i det hele taget mange administrative opgaver. Denne tendens med at nå så meget
så muligt, på den korteste tid, kan relateres til et fænomen som er alt overskyggende i
sundhedsvæsenet i vores tid. Kari Martinsen kalder fænomenet ”kuldebølgen”.
Med kuldebølgen har samfundet, og nu også sygehusvæsenet, bevæget sig væk fra den humanistiske
tilgang til sygeplejen, og har mere fokus på produktivitet og effektivitet (Martinsen 2007, s. 46). En af
de faktorer der medvirker til at holde kuldebølgen i gang, er netop tiden og vores opfattelse af den.
Martinsen mener at vores samfunds konstruktion af tid – urværkets tid – har sat tydelige spor i
sygeplejen. Sygeplejen i hospitalsvæsenet er i dag præget af en tankegang, hvor kvalitet er lig med
hastighed og effektivitet. Hvert øjeblik skal anvendes så effektivt som muligt, og så hurtigt som
muligt, og vi må ikke bruge mere tid end det er nødvendigt. Vi skal nå så meget som det er muligt, på
den mest effektive måde, og på kortest tid. Det er en tankegang som fremmer idealet om præcision
og hurtighed, og et sådan et ideal efterlader meget lidt rum og tid til samtalen (ibid, s. 46-47).
Af ovenstående synes man at kunne udlede, at sygeplejerskens forudsætninger for at yde åndelig
omsorg, er betydeligt begrænset af vores, samfundets, konstruktion og opfattelse af tidsbegrebet.
Man anvender tiden instrumentelt, til at måle og udregne den mest effektive måde hvorpå, en
opgave løses, og dette sætter som nævnt samtalen med patienten, og dermed også den åndelige
omsorg, i fare.
I nedenstående citat fremkommer det at der er mange arbejdsopgaver der skal nås inden for samme
tid:
”Vi får hele tiden flere og flere opgaver vi skal udføre. Så er der nyt computersystem og
tavler der skal opdateres, alt dette skal ske inden for tidsrammen”
Schein beskriver at der ved forskellig oplevelse af tid i en gruppe, kan opstå kommunikations
problemer. Tid er en grundlæggende symbolsk inddeling som anvendes når der tales om samfundets
orden. I den moderne organisation og i samfundet, er tiden en faktor der er med til og strukturere
vores karrierer, arbejdsdage og livsforløbet. Tiden er en del af vores kultur som vi tillærer os og leve
med (Schein 1994, s. 106). Schein skriver om monokron tidsregning. Denne tidsregning er
hensigtsmæssig at anvende når man ønsker at styre den menneskelige adfærd, herunder ved
udførelse af koordinerende handlinger. Polykrone tidsregninger er anvendelige, når det ønskes at
opbygge relationer og løse problemer med en vis kompleksitet. Dette da informanterne ofte er langt
fra hinanden (Schein 1994, s. 108). Ledere som har viden om forretninger og økonomiske tiltag vil se
tiden som retlinet og monokront, her vil målet være i fokus. Tidshorisonten er vigtigt at få afstemt i
forhold til arbejdsopgaver.
26
Planlægningstiden er søgende for at få afsluttet projekter, hvor udviklingstiden strækker sig ind i
fremtiden. En leder der kan kombinere de to tidshorisonter, vil kunne samarbejde og vil kunne
indvirke på hinanden (Schein 1994, s. 109). En ledelses kompetence kan bedømmes ud fra hvordan
lederen fungerer i forhold til de tidshorisonter der er hensigtsmæssige i de givne situationer (Schein
1994, s. 111). Når en leder opererer med for en kort tidsramme vil der kunne ses overstyring (Schein
1994, s. 112). Sammenfattende skriver Schein at det er af en vis betydning at undersøge
kulturanalyse, og hvorledes tid opfattes og bruges i grupper og organisationer (Schein 1994, s. 113).
Sygeplejerskerne giver udtryk for at der er et stigende antal arbejdsopgaver som skal nås inden for
en given tidsramme. Schein skriver at monokron tidsregning er brugbar når man ønsker at styre
gruppens medlemmer og herunder koordineringen af opgavernes udførelse. Monokron tidsregning
arbejder mere for at være struktureret og systematisk orienteret (Shein 1994, s. 108).
Sygeplejerskerne er opmærksomme på det stigende antal arbejdsopgaver hvor tiden går fra
patienterne. Ifølge Schein er det vigtigt at få afstemt tidshorisonten i forhold til arbejdsopgaver.
Dette så den enkelte som arbejder med opgaven, ved om der er tale om planlægningstiden eller
udviklingstiden.
3.2. Menneskesyn.
I dette afsnit redegøres der for hvilken indflydelse evidensbaseret medicin og praksis har på
sygeplejerskens arbejde og tankegang. Selve analysen tager udgangspunkt i vores empiri.
Evidensbaseret medicin er ifølge Kari Martinsen, en systematisk og kritisk metode til at synliggøre
morbide tilstande i organer og væv, eller fænomener som har indflydelse på vigtige livsprocesser
(Martinsen 2007, s. 89). I det efterfølgende citat, syntes sygeplejersken heller ikke, at lægge skjul på
vigtigheden af denne praksis.
”Altid de dårligste først. Har du en akut syg patient som du bliver nød til at være inde
hos, for at rede et liv. Så gør du det. Det kan ikke diskuteres”.
Kari Martinsen ser i og for sig ikke noget forket i at anvende et videnskabsbaseret grundlag for
beslutninger i patientbehandlingen (Martinsen 2007, s. 89). Det er magtfordelingen i
sundhedsvæsenet som giver hende anledning til uro. Hun retter kritik imod, at der ikke tages hensyn
til, at der er to sider af samme sag. Hun mener ikke det bliver gjort af ond vilje. Men at det er
resultatet af et magtspil (Martinsen 2007, s. 92).
Katie Eriksson påpeger i tråd med Martinsen, at det er et spørgsmål om udgangspunktet i
virkelighedsopfattelsen. Plejen i dag, har et forvrænget billede af virkelighed (Eriksson 2010, s. 96).
27
”Altid de dårligste først”, retfærdiggøre Eriksson med, at sygeplejens grundlæggende opgave er, at
hjælpe mennesker med at leve uanset lidelse, sygdom og med alle midler. Men påpeger ligesom
Martinsen, at sygeplejevidenskaben drejer sig om at se mennesket som en komplet helhed (ibid).
I det kliniske arbejde kan forskellen på medicinens og sygeplejevidenskabens kundskabsområde ofte
forekommen hårfin. Det kan være svært at se forskel. Det er på forskningsinteresser, metoder og
teoridannelser, forskellen fremstår mest tydelig (ibid).
Kari Martinsen mener at den evidensbaseret sygepleje og praksis, er afledt af den evidensbaseret
medicin, men at de bygger på samme videnssystem (Martinsen 2007, s. 89).
For hende handler ikke om hvorvidt sygeplejen skal anbringes i et system under den evidensbaseret
medicin, men om at acceptere, at forskellige former for viden, med forskellige arbejdsmetoder og
tankegange, er ligeværdige og med gensidig indflydelse på hinanden (Martinsen 2007, s. 90). Det kan
bedst illustreres ved at blande farver. Blandes rød og grøn farve, bliver farven gul.
”Fordi jeg føler omsorg for hende, så vægter jeg også alt det her instrumentelle, som
der skal foregå inde hos hende. I og med hun er ny opereret operations patient. Det
skal det selvfølgelig med alle patienter”.
Ud over mod, så kan det ifølge Kari Martinsen have omkostninger, at bære ansvaret for patienten,
hvis sygeplejersken må sætte sig imod vedtagne kulturelle normer (Martinsen 2012, s. 159). ”Fordi
jeg føler omsorg for hende”, er et udsagn som viser at sygeplejersken forsøger på at skabe en åndelig
oplevelse for patienten. At forårsage sådan en oplevelse, kræver at sygeplejersken bruger sine egne
livserfaringer for at give det som patienten har brug for, for at lindre lidelse (ibid).
Lidelse berører hele menneskets livssituation, hvis man skal tro Katie Eriksson. Det som hun betegner
livslidelse, indebære alt fra trusler mod menneskets eksistensgrundlag, til tab af livskvalitet. Alt hvad
der indebærer at leve (Eriksson 2010, s. 88).
”Så vægter jeg også alt det her instrumentelle” leder opmærksomheden over på, at der i relation til
sygeplejersken og patientens solidariske forhold også eksisterer et magtforhold.
Spørgsmålet er om magten er knytte mod et bestemt mål. Den magt som sygeplejersken er i
besiddelse af, kan let løsrives fra opgaver som er tilknyttet patientens behov. Til fordel for de
instrumentelle gøremål i en hektisk hverdag. Her viser sygeplejersken snarere solidaritet med
sundhedsvæsenet end med patienten (Martinsen 2012, s. 169).
Magtudøvelse viser sig ifølge Eriksson, i forskellige situationer og af forskellig udstrækning. Den
kommer ofte til udtryk når de faste rutiner fastholdes af plejepersonalet. Rutiner som ikke efterlever
patienternes tankeverden (Eriksson 2010, s. 86).
28
3.3. Effektivisering.
I empirien udtrykker flere sygeplejersker at der et øget fokus på effektiviteten, herunder øget fokus
på standardisering. Det ses som en barriere i forhold til udøvelsen af åndelig omsorg. Følgende citat
afspejler sygeplejerskens gennemgående oplevelse af effektivitetens indgriben i hverdagen.
”Der er meget mere fokus på effektivitet. Alt skal standardiseres”
I følgende citat synes det at patienten er glemt og et øget fokus på hvad der kan måles og vejes.
Dette stemmer overens med hvad Kari Martinsen problematiserer.
Ifølge Kari Martinsens opfattelse af sundhedsvæsenet, har den naturvidenskabelige instrumentelle
del, en stor indflydelse på sygeplejen. De menneskelige værdier bliver til sidesat på grund af at vi i
øget grad fokusere på processens resultater og præsentationer. Sygeplejersken vil derfor få svært
ved at se de værdier som foregår imellem mennesker og hermed se hele mennesket (Martinsen
1994, s. 35). Relationerne bliver en målbar enhed. Følelser, intuition og omsorg forsvinder fra plejen,
da disse ikke er målbare (Martinsen 1994, s. 46).
I Helle Ploug Hansens artikel ”Dobbelt klik i sygeplejen” fra 2004, beskrives det at ethvert møde
mellem sygeplejerske og patient ses som en vekslen mellem den standardiserende og individuelle
sygepleje (Hansen 2004, s. 92-93). Hansen problematiserer, at sygeplejen har behov for øget fokus
på, at sygeplejersken skal kunne have situationsfornemmelse og afvige fra standarder, når dette
vurderes nødvendigt. Standarderne er det som vejer tungest og der ses sjældent afvigelser. Dette
kan som Hansen beskriver det, udfordrer den enkelte sygeplejerskes ønske om, udøvelsen af en
individuel tilpasses sygepleje (ibid).
I ovenstående citat fremhæves det, at standardisering er en af barriererne til manglende udøvelse af
åndelig omsorg. Som Martinsen og Hansen beskriver det, ses en lighed imellem det de
problematiserer. Martinsen beskriver at følelser, intuition og omsorg forsvinder fordi relationen
imellem sygeplejerske og patient går tabt. Hansen skriver at standarderne stjæler sygeplejerskens
fokus, fra at kunne handle i den enkelte situation og derved kunne udøve sygepleje til den enkelte,
med individuelle tilpassede behov.
I nedenstående beskrives hvorledes Martinsen ser evidensialismen som en del af sundhedsvæsnet
samt hvilke udfordringer det giver for sygeplejersken som er underlagt dette. Evidensialisme er,
ifølge Martinsen, bestående af sansningen som undertrykkes, og derved har den udøvende ikke tillid
til sansning og udøvelse, da det bliver subjektivt (Martinsen 2009, s. 27).
29
Evidensialismen ses fra Martinsens synspunkt af, som et belønningssystem og styringsinstrument,
som passer ind i nutidens sundhedsvæsen. Øget dokumentation, kvalitetssikring og effektivitet er det
der tilsigtes (Martinsen 2009, s. 88). Sygeplejerskens faglige skøn, vurderes ikke væsentligt. I
sundhedsvæsnet ønskes stort patient flow, øget produktivitet og effektivitet, for mindst mulige
økonomiske omkostninger (Martinsen 2005, s. 93).
Evidensialisme ser ikke det enkelte menneskes forskellighed og individualitet, men i stedet sker der
en standardisering af mennesket (Martinsen 2009, s. 26). Ligeledes giver Martinsen udtryk for at
styring i sundhedsvæsnet har til formål at give økonomisk afkast og vil for de fleste være nyttigt. Der
stræbes mod at ydelserne der udføres, skal være målbare, så ressourcerne ikke går til spilde (ibid, s.
90).
I ovenstående beskrives det hvordan evidensialismen er en barrierer for den enkelte sygeplejerske i
udøvelsen af åndelig omsorg. Martinsen er ikke modstander af at anvende evidens i sygeplejen. Hun
pointerer at, ved anvendelse bliver det sygeplejefaglige skøn ofte sat til side (ibid, s. 97). Det ville dog
jævnfør Martinsen være ønskværdig at kunne kombinere forskning og sygeplejerskens erfaring, med
det formål at yde den bedst mulige pleje - herunder at anvende det faglige skøn (ibid).
I nedenstående empiri ses det at sygeplejersken handler ud fra mål- og resultattænkning. Det
stemmer godt overens med hvad de politiske krav i forhold til behandlingsforløb for den enkelte
patient i sundhedsvæsnet foreskriver. Det stemmer ligeledes overens med Institut for Kvalitet og
Akkreditering i Sundhedsvæsenet. IKAS stiler imod at der er en konkurrencedygtighed og at der er en
synlighed i de målbare ydelser.
Det fremgår at målene skal være håndterbare og at den enkelte patients ressourcer ikke må
overskrides. De overordnede strategier for hospitalsorganisationer, er at der skal være en
overensstemmelse mellem patient inddragelse og effektivitet (IKAS, 2012).
”Der skal jo være penge på bundlinjen, så det er jo noget med at få de her patienter
igennem forløbet hurtigst muligt og bedst muligt. Det er det der er succeskriteriet”
I ovenstående empiri ses at dele af IKAS mål efterkommes af sygeplejersken - at den enkelte lever op
til at produktiviteten holdes oppe. Dog synes der at være et manglende fokus på patienten.
Sammenholdt med hvad Martinsen udtrykker, glemmes den enkelte patients individualitet i
effektiviseringen.
I empirien ses der flere eksempler på hvad årsagen er, til den manglende udøvelse af åndelig omsorg.
Der tegner sig et billede af at der er kulturmæssige forhold der indvirker på sygeplejerskernes
arbejde.
30
Ifølge Edgar Schein er organisationskultur et resultat af en gruppelærerproces, dette med sparsom
indflydelse af lederen. En kultur er svær at påvirke, og Schein pointerer at det er lederens ansvar at
gribe ind i det tilfælde at kulturen er tilpasset dårligt i forhold til eksterne forandringer. I den forstand
hænger ledelse og kultur sammen (Schein 1994, s. 13). Ved at tage udgangspunkt i Scheins
kulturniveauer, ønskes der en bedre forståelse for, hvad der rører sig i en gruppekultur (Schein 1994,
s. 24). Ved uoverensstemmelser i en gruppe, kan det blandt andet skyldes at der sker ændringer i
udviklings og ændrings forhold. Dette rører ved gruppekulturens værdier og grundlæggende
antagelser. Hvis en enkelt person handler ud fra egen overbevisning, og dermed afviger fra
gruppekulturen, vil det for gruppen være uforståeligt (Schein 1994, s. 133).
I empirien ses det at sygeplejersken prioriter den instrumentelle sygepleje frem for udøvelsen af
åndelig omsorg. Dette da sygeplejersken er bevidst om, at det er produktiviteten der måles på. Den
enkelte sygeplejerske gør som kulturen foreskriver, handler ud fra regler som er givet af interne og
eksterne aktører. I tilfælde af at sygeplejersken valgte at yde åndelig omsorg fremfor at handle efter
kulturen, ville der kunne opstå udfordringer i gruppens grundlæggende antagelser. Lederen skal her
være sin rolle bevidst og træde til samt håndtere den tvivl som måtte opstå. Samtidig må lederen
nødvendigvis håndterer gruppens reaktioner (Schein 1994, s. 30). For at kulturen kan ændres, må
sygeplejersken være aktiv. Schein påpeger at en gruppekultur i sin eksistens vil lede efter stabilitet i
forhold til gruppens fællestræk, fællestræk som med tiden udvikler sig til gruppens kultur. Hvis
sygeplejerskerne trådte ud fra kulturen og havde den åndelige omsorg som en central del af
sygeplejen. Så ville gruppen med tiden inddrage antagelsen som på længere sigt vil blive en del af
gruppekulturen (ibid).
Kulturen i sundhedsvæsnet bærer præg af et stigende fokus på den teknologiske del af sygeplejen,
hvilket fremhæves i nedenstående citat.
”Nu er det jo blevet sådan, at vi i princippet skal have vores computer med rundt og så
skal vi skrive om de har pruttet og så videre, det er svært og være til stede hos
patienterne”.
Ovenstående viser at der kommer en distancering til patienten. Den humanistiske del af sygeplejen
vil blive tilsidesat på grund af den teknologiske fremdrift. Hermed vil den åndelige omsorg ligeledes
blive tilsidesat, på trods af bevidstheden om dette. Kari Martinsen tager kraftig afstand fra den
indstilling til tilværelsen. Den betegner hun som den teknisk-instrumentelle livsforståelse. Nemlig at
vi registrerer alt i vores omgivelser. Vi er optaget af os selv og vore resultater, i bevægelse mod den
anden, fordi det skal dokumenteres gennem sygeplejeprocessens mål-middel-tænkning (Martinsen,
1994, side 46).
31
Ifølge Martinsen kan sygeplejersken bruge både det sansende og registrerende øje (Martinsen 2000,
s. 25, 26). Det sansende øje er åbent for patienten, et subjekt og herigennem ser vi og er modtagelige
for og fornemmer behovene fra patienten. Det er sansningen, som er åbningen til at forstå
patienten(ibid). Digitalisering er en del af sygeplejerskens hverdag. Regeringen, KL og Regionerne
ønsker til fornyelse af den offentlige sektor, at anvende digitaliseringen (2011). Digitaliseringen er til
for at åbne nye muligheder i fremtidens velfærd. I digitaliseringen er der udarbejdet pejlemærker for
år 2015. Disse peger på at digitaliseringen skal integreres i sundhedsvæsnet for og smidiggøre og øge
effektiviseringen. Sygeplejersken får frigivet mere tid som kan anvendes hos patienten (ibid).
Tværsektorielt skal informationer om patienterne deles, hvilket vil medvirke til øget patientsikkerhed
og sikre overgangene imellem sektorerne. Øget fokus på telemedicin, er vejen frem. Denne form for
digitalisering vil være gavnligt, da patienten kan blive i eget hjem og være medvirkende til at
reducerer væksten i sundhedsudgifterne (ibid). Sundheds-it er kommet for at blive. Dette for at sikre
effektive arbejdsgange, en høj produktivitet, og kvalitet på sygehusene. Behovet er ifølge den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 stort, og de har særligt fokus på at der kommer
flere ældre og at der kommer nye behandlingsmetoder, som skal afvikles med de nuværende
ressourcer (ibid). Nutidens borger, har forventninger om at sundhedsvæsnet er åbent, at den enkelte
patient inddrages i egen sygdom og helbredelse og at der leveres behandling af højeste kvalitet
(ibid).
I ovenstående tegner sig et billede af hvad digitaliseringen i følge regeringen og Danske regioner kan
gøre for sundhedsvæsnet. Det er svært at se hvor sygeplejersken i sin dagligdag skal have plads til
udøvelsen af åndelig omsorg. Fokus ligger i højere grad på effektivitet i enhver arbejdsgang.
Martinsen kritiserer digitalisering da hun er af den overbevisning at patienten vil blive glemt. Ud fra
empirien stemmer sygeplejerskens bekymring godt overens med hvad Martinsen kritiserer. Nemlig at
sygeplejersken ikke kan observere hvad den enkelte patient måtte have af behov. Sygeplejersken
arbejder under de normer og regler som er bestemt fra organisationens side. Sygeplejersken er
bevidst om at hun ikke er tro mod den etiske forpligtigelse. De etiske overvejelser fordrer at
sygeplejersken skal være observerende og sansende i plejesituationerne (Stryhn 2004, s. 15).
Sygeplejersken problematiserer at der er stor fokus på digitalisering og at det er svært og være
tilstedet hos den enkelte patient. I nedenstående uddrag af empirien forklares hvorledes teknologien
stjæler opmærksomheden fra patienterne.
”Hvis jeg skal stå og kigge ind i sådan en skærm, så synes jeg ikke jeg kan være der for patienten”.
Når de mellemmenneskelige relationer i sygeplejen bliver tilsidesat, på grund af teknologiens
dominans, kan konsekvensen være, at den åndelige omsorg hermed bliver forstyrret af teknologien.
32
Dette skyldes at sygeplejersken ikke ser patienten med det sansende øje, men med det registrerende
øje. Hvis sygeplejersken ikke viser interesse for at se den enkelte patient, vil forståelsen for
patientens oplevelse blive baseret på at være en helhed. Det registrerende øje betragter patienten
objektivt, den enkeltes integritet udviskes og øjet finder sammenhænge ved at klassificere,
systematisere, og sætte alt i system (Martinsen 2000, s. 34, 35). Perspektivet vil blive beskuerens og
medfølelsen for patienten vil blive taget ud af situationen, hvis det registrerende blik bruges på en
snæversynet måde (Alvsvåg 2011, s. 195). Kari Martinsen understreger at åndelig omsorg kræver
viden og opmærksomhed, og hermed at sygeplejersken skal benytte sig af både det registrerende og
det sansende øje for at kunne forstå, samt at være åben for patientens livshistorie samt dennes
livssyn (Overgaard 2003, s. 57). Martinsen beskriver at når sygeplejersken udelukkende handler ud
fra det registrerende øje vil der være vigtige livshistorier og livssyn hos den enkelte som vil kunne gå
tabt. Dette da Martinsen mener at enhver sygeplejerske må handle ud fra den sansende og
registrerende øje, i udøvelsen af åndelig omsorg. Til opnåelse af en større forståelse for, hvad der
menes i empirien og hvad Martinsen giver udtryk for, ønskes det og se nærme på hvad ordet relation
betyder.
I sygeplejen tales ofte om ordet relation. Ofte betegnes det som et gensidigt forhold imellem
sygeplejerske og patient. Relationen ses ofte som asymmetrisk, hvor patienten har brug for pleje og
omsorg, og sygeplejersken er i besiddelse af viden og faglig kompetence. Modsat har vi den
komplimentærer relation, hvor patienten har viden om egen situation og sygeplejersken har brug for
denne viden til at kunne yde den rette individuelle sygepleje (Dørfler 2007, s. 281). Steenfeldt
beskriver i sin bog ”eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen” at det kan være svært
for patienten at tilkendegive åndelig behov, hvis øjenkontakt til sygeplejersken er svær at opnå.
Dette da øjenkontakt er en forudsætning for at fremkomme med ønske om behov (Steenfeldt 2006,
s. 88). En anden ting som Steenfeldt skriver om er og turde møde patienten i nuet. Sygeplejersken
skal turde og lade øjet se på patienten, så det som patienten ikke kan verbalisere også ses. Patienten
vil kunne tale om de følelser og tanker som måtte trænge sig på i nuet (Steenfeldt 2006, s. 97). I
empirien gives der udtryk for, at det er problematisk at være til stede hos den enkelte patient,
ligeledes beskriver Martinsen at udøvelsen af åndelig omsorg ikke kan ske udelukkende på baggrund
af det registrerende øje. Der synes og være en vis sammenligning i hvad Martinsen problematiserer
og hvad empirien beskriver. Nemlig at det er svært at være til stede i nuet hos patienten, når det er
det registrerende øje der kommer til at dominere sygeplejen. Ligeledes er det svært at se hvordan
åndelig omsorg skal kunne ydes, når sygeplejersken har fokus på computeren. Ifølge Steenfeldt
kræver det nemlig øjenkontakt.
33
4.0. Diskussion og kritik af metode.
I dette afsnit forholder vi os kritisk reflekterende til vores metode og fremgangsmåde i sammenhæng
med vores empiri. Vi giver konkrete eksempler på kritikpunkter og hvad vi har lært af en kritisk
vurdering af egen metode. Informanterne har gennem interviewet introduceret os til deres
subjektive tanker, så vi på denne måde har opnået et mere nuanceret kendskab til åndelig omsorg og
hvilke barrierer man som sygeplejerske kan møde på sygehusafdelingerne.
Vi har benyttet os af det kvalitative, semistrukturerede forskningsinterview, til at få svar på vores
problemformulering. Vi fandt at forskningsinterviewet var anvendeligt, da vi ønskede at opnå indsigt
i en gruppe menneskers erfaringer og oplevelser – her i forhold til begrebet åndelig omsorg og de
barriere der er i udførelsen af dette.
Et semistruktureret interview har netop til formål at indsamle denne viden – at få indsigt i den
enkelte persons oplevelser og livsverden (Christensen, Nielsen & Schmidt 2012, s. 61). Fundne fra
interviewene er subjektive og kan derfor ikke reproduceres. De kan ikke reproduceres af andre
forskere end sige os selv. Dette kan opfattes som en ulempe, men i forhold til Dahlager og Fredslund
hører reproducerbarhed ikke til i den hermeneutiske tankegang (Dahlager & Fredslund 2012, s.178).
Til gengæld er der tale om pålidelighed og gyldighed i form af bland anden åbenhed (ibid). Ud fra
denne opfattelse af reliabilitets og validitetsbegreberne har vi som forskere være åbne og bevidste
om påvirkningen fra vores forforståelse, og har igennem projekt synliggjort hvordan vi er kommet fra
punkt A til B. Vi opfatter således vores projekt som værende for pålideligt og gyldigt set i øjnene af
vores forudsætninger som forskere. Det er bland andet første gang vi gennemføre et
forskningsinterview og udarbejder en professionsbachelor.
En anden faktor som vi finder relevant at diskutere er generaliserbarheden af de fundne resultater. I
vores interviewundersøgelse bruges kun tre informanter. Kvale påpeger, at hvis antallet af
informanter er for lille, kan det være vanskeligt at teste hypoteser og at generalisere fund (2009, s.
133).
Interviewundersøgelsen har været nok til at besvare vores problemformulering, imens vi ikke mener
at de tre er repræsentative for alle sygeplejersker på somatiske hospitalsafsnit. Dermed er den viden
vi har produceret, umiddelbart ikke generalisebar, men brugbar i forhold til at diskuter deres
fortolkninger og omsætte dem til brug i komparative situationer.
Som nævnt er vores projekt baseret på tre forskningsinterview. Sådan har det i midlertidigt ikke
været fra starten af projektet.
34
Forholdsvis sent i forløbet skiftede vi fra at anvende eksisterende litteratur som empiri, til at designe
opgaven som et interviewstudie, med anvendelse af det semi-strukturerede interview. Dette skyldtes
problemer med litteratursøgning og mængden af brugbar data.
Skiftet fra en metode til en anden så sent i forløbet, efterladte os med relativt kort tid, til at
gennemføre projektet ud fra den nye metode. Tidspresset betød, at vi før gennemførelsen af første
interview, ikke fik foretaget et pilotinterview. Af samme årsag fik vi ikke afprøvet vores spørgeguide,
eller om den virkede efter hensigten samt havde den ønskede kvalitet.
Christensen, Nielsen & Schmidt påpeger at man bør foretage mindst et pilotinterview (2012, side 70).
Pilotinterviews er meget lærerige på flere punkter. Vi kunne have testet os selv som interviewer, og
kunne have afprøvet interviewguiden og set om vi fik de svar, vi havde forventet. Man kunne så
efterfølgende rette sine spørgsmål til, efter behov (ibid, s. 70).
Dette ville have været en stor hjælp for os, da vi aldrig før har udført interviews, og må betragte os
selv som novicer. En af de faktorer man kan afprøve og afdække ved et pilotprojekt, er hvor meget
man som interviewer taler (Christensen, Nielsen & Schmidt 2012, s. 70). At vi ikke formåede at lave
et pilotprojekt, kan bland andet ses på den store tidsmæssige forskel, interviewene har. Eksempelvis
har et af interviewene en varighed på 19,04 minutter og et andet en varighed på 37,48 minutter.
5.0. Konklusion.
Opgavens formål var, igennem tre semistrukturede interviews, at identificere de barrierer der måtte
opstå i udøvelsen af den åndelige omsorg, samt betydningen af disse. Problemformuleringen vi her
vil besvare, er:
”Hvilke barrierer møder sygeplejersken, i sin udøvelse af åndelig omsorg til den døende patient, på et
alment, somatisk hospitals afsnit, og hvilken betydning har disse barrierer, for sygeplejerskens
udøvelse af åndelig omsorg? ”
Gennem vores empiri blev vores forforståelse bekræftet da det i analysen blev tilvejebragt at
manglende tid, det generelle menneskesyn samt effektivisering er de mest fremtrædende barriere i
forhold til udøvelsen af den åndelige omsorg, ud af de i alt 10 fremfundne barriere.
Tid var en af de barrierer som blev fremhævet blandt sygeplejerskerne, som årsag til den manglende
udøvelse af åndelig omsorg. Sygeplejersken har svært ved at imødekomme patientens åndelige
behov, på grund af tidsbarrieren. Sygeplejersken oplever at hun ikke kan være sansende tilstede, vise
nærvær og kommunikere med patienten om de behov han eller hun har. Sygeplejersken
nedprioriterer ikke den åndelig omsorg, men arbejder under en organisation, hvor der er stigende
fokus på effektivisering og dette gør at den åndelige omsorg får lavere prioritet.
35
Effektivisering og standarderne er en af de barrierer som udledes af empirien. Standarter er kommet
for at blive i sundhedsvæsnet og de sundhedsprofessionelle må forholde sig til at det er en del af
hverdagen. Sygeplejerskerne føler at standarterne er med til at glemme patienten og plejen bliver
derfor ikke individuel. Den nedprioriterede humanistiske tankegang, hvor patienten er i centrum,
medfører at den enkelte patient samt de pårørende vil blive overset, og at der ikke er plads til det
faglige skøn. Følelserne og den åndelige omsorg vil hermed blive glemt, og forholdet mellem
sygeplejerske og patient vil gå tabt. Standarterne er gode at have som arbejdsredskaber, men kan
være problematiske at anvende i hverdagen, hvis ikke den enkelte sygeplejerske formår samtidig at
handle ud fra et fagligt skøn.
I empirien giver sygeplejerskerne ligeledes udtryk for at den øgede digitalisering fratager dem deres
øje fra patienten. Sygeplejerskerne gav udtryk for, at de oplevede den medbragte bærbare computer
på stuen, som værende en barriere imellem dem og patienten. Patienten skal ses som et helt
menneske, med følelser, individuelle behov og tanker. Sygeplejersken mener at de
mellemmenneskelige relationer i udøvelsen af sygepleje bliver tilsidesat. Dette på grund af den
teknologiens dominans, som syntes at have en indgriben i udøvelsen af den åndelige omsorg.
Årsagen til denne drejning er at sygeplejersken ser patienten med det registrerende øje frem for det
sansende øje.
For at sygeplejersken skal kunne udøve åndelig omsorg, vil det kræve en ændring af afdelingens
kultur. Til ændring af kulturen kræver det at ledelsen skaber rum, tid og accept så sygeplejersken kan
håndtere de barrierer der måtte opstå. Lederens rolle består i at ændre kulturen så der er ligevægt
imellem de grundlæggende antagelser og skueværdierne. Sygeplejersken må kunne prioritere
udøvelsen af åndelig omsorg, på lige fod med varetagelsen af helbredelse og lindring.
Det teknisk-instrumentelle livssyn synes også at dominere sygeplejerskernes verden, og udgøre en
betydelig barriere i udøvelsen af den åndelige omsorg. Der fokuseres på apparat-fejls modellen, og
der tages udgangspunkt i den naturvidenskabelige tankegang. Dette anses ikke for at være gavnligt
for hverken sygeplejen eller udøvelsen af den åndelige omsorg. En kombination af de forskellige
livssyn virker i midlertidigt til at være den rette vej frem, hvis man skal kunne se det hele menneske.
Hvis denne udvikling fortsætter vil der være risiko for at der vil ske en umenneskeliggørelse af
sygeplejen. Tendensen vil være at sygeplejersken ønsker sig opfattet som en ekspert frem for en
sygeplejerske der udøver omsorg. Sygeplejerskerne vil hermed stille sig kritisk over for nærhed og
følelser, og derved vil den åndelige omsorg gå tabt og der vil ske en generalisering af plejen.
36
6.0. Perspektivering.
På baggrund af konklusionen i opgaven mener vi at der er flere interessante perspektiver som er
værd at reflekterer over, i forbindelse med udøvelsen af åndelig omsorg. Disse perspektiver kan i
praksis medtænkes at have indflydelse på det fremadrettede arbejde med åndelig omsorg.
Digitalisering er en del af sygeplejerskernes hverdag og stadig i implementeringsfasen på mange
sygehus afdelinger. Sygeplejerskerne skal kunne se mulighederne frem for begrænsningerne hvis de
fundne barriere skal kunne nedbrydes.
Horsens sygehus er et levende eksempel på at tænke anderledes i anvendelsen af digitalisering, som
de har afbureaukratiseret. Horsens sygehus valgte at lave mobile stuegange så alt dokumentation og
journal føring foregik hos patienterne. Den valgte ændring skete da man ønskede og reducerer de
overflødige procedurer, regler og unødige krav om dokumentation. Ved denne effektivisering skabes
der mere sundhed for pengene, dette ved at reducere udvalgte procedurer. Ændringen har medført
at de sundsprofessionelle bruger mere tid ude hos den enkelte patient, og at registreringen ikke er
en hindring for den mellemmenneskelige kontakt. Ligeledes er patienten mere inddraget i eget
patientforløb. Den mobile stuegang reducerer fejl og er medvirkende til en højere patientsikkerhed
(Udviklingspolitisk forum 2014, s. 8).
Horsens sygehus har valgt og se mulighederne frem for begrænsningerne, og det ville være
interessant fremadrettet at se implementering af ovenstående på andre somatiske afdelinger i
regionerne. Dette for at se om samme effekt kunne opnås.
Tv stationen Tv2 sætter med dokumentarserien ”Holder Danmark i live” fokus på hvad vi danskere
egentlig får, for de skattekroner som hvert år tilføres sundhedssystemet. Dokumentarserien ønsker
og gøre den enkelte dansker klogere på det omstridte sundhedsvæsen. Tv2 ønsker at skabe debat
om sundhedsvæsnet herunder de prioriteringer og investeringer der gøres i fremtiden.
Om dokumentarserien på Tv2 omhandlende det danske sundhedssystem vil frembringe så meget
debat så det har indflydelse på vores kommende virke som sygeplejersker, kan vi kun gisne om. En
ting er dog sikkert - at fremtiden vil indeholde fornyet debat og fokus på sundhedsvæsnet, som
ligeledes vil have indflydelse på vores kommende virke som sygeplejersker. Dette vil give en
mulighed for at sætte fokus på afdelingerne og arbejdet på sygehusene og sygeplejerskerne kan
hermed være med til at påvirke udviklingen af sygeplejefaget. I den forlængelse kan sygeplejerskerne
på afdelingerne være forgangsmænd i forhold til at bygge bro mellem klinisk praksis, teoretisk
forskning og klinisk forskning.
37
Et andet perspektiv kan være at udnytte den viden som er opstået under udveksling af informationer
hen over kontinenterne, og den gensidige solidaritet sygeplejersker imellem.
I forbindelse med sygeplejerske uddannelsen, har vi etableret en række internationale forbindelser,
med blandt andet California Nurses Foundation (CNF). Et af deres fokusområder er, at støtte og
styrke sygeplejerskens virksomhedsfelt, og derved forbedre kvaliteten af sygepleje til alle.
Et af deres kendemærker er ”sygeplejerske til patient forhold”. CNF har i lovgivningen fået indført et
mindstekrav til antal af sygeplejersker, i forhold til patienternes tilstand. Overstiger patienternes
behov afdelingens kapacitet, skal hospitalet øge antallet af sygeplejersker.
Eksempel vis skal sygeplejerske-patient forholdet være 1:1 hvis patienten er en kritisk traumepatient.
Ligger patienten i telemetri på et kardiologisk afsnit, så skal sygeplejerske-patient forholdet være 1:4
eller færre patienter. Den grundlæggende tanke med lovgivningen er at definere et minimum af
bemanding (California Nurses Foundation).
Inspireret af CNF, ville det være essentielt for patientsikkerheden og arbejdsmiljøet, hvis
sygeplejersker var mere politisk aktive. Gennem politisk arbejde ville være muligt at påvirke
folketinget og Europa parlamentet. Således kunne det blive muligt at underlægge alle sygehuse
lovmæssige krav om sygeplejerske -patientforholdet. Dette ville angivelig fremme mulighederne for
at kunne yde åndelig omsorg.
38
7.0. Litteraturliste.
Alvsvåg, H. (2011) Kari Martinsen: Omsorgsfilosofi. I:Tomey, AM. & Alligood, MR. (red.)
Sygeplejeteoretikere: Bidrag og betydning for moderne sygepleje. København: Munksgaard Danmark,
side 181-205.
Birkler, J. (2007) Videnskabsteori. København: Munksgaard Danmark, side 93-116.
California Nurses Foundation. Ratio Regs 22 CCR 70217. Set den 10. november 2014. kl.23:17 på:
http://codes.lp.findlaw.com/cacode/HSC/1/d2/2/3/s1276.3
Christensen, U. Nielsen, A. Schmidt, L. (2012) Det kvalitative interview. I: Vallgårda, s. & Koch, L.
(red.) Forsknings metoder i folkesundhedsvidenskab. 4.udg. København: Munksgaard, Side 61-89.
Dahlager, L. & Fredslund, H. (2012) Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I: Vallgårda, S.
& Koch, L. (red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. København: Munksgaard, side
157-181.
Danielson, E. (2014) Kvalitativt forskningsinterview. I: Henricson, M. (red.) Videnskabelig teori og
metode – fra idé til eksamination. København: Munksgaard, side 161-172.
Datatilsynet (2014) Studerendes specialopgaver m.m. Lokaliseret d. 28/12 2014 på:
http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/krav-til-studerendesspecialeopgaver-mv/
Det Etiske Råd (2002) Åndelig omsorg for døende - Udtalelse fra Det Etiske Råd. Lokaliseret d. 1/12
2014 på: http://www.etiskraad.dk/upload/publikationer/aktiv-doedshjaelp-og-doendesforhold/aandelig-omsorg-for-doende/aandelig.pdf
Dørfler, L. (2007) Relation. I: Lyngaa, J & Jørgensen, BB (red.) Sygepleje leksikon. Munksgaard,
København, side 280-281.
Efstathiou, N. and Clifford, C. (2011) The critical care nurse’s role in End-of-Life care: Issues and
challenges. I: British Association of Critical Care Nurses. Vol 16. No 3. Side 116 - 120.
Eriksson, K. (2010) Det lidende menneske. 2.udg. København: Munksgaard Danmark , side 76-93, 9499.
Friberg, F. & Öhlén, J. (2014) Fænomenologi og hermeneutik. I: Henricson, M. (red.) Videnskabelig
teori og metode – fra idé til eksamination. København: Munksgaard Danmark, side 333-359.
Glasdam, S. (2011) Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område. København: Nyt Nordisk
Forlag, Side 36-46, 47-55.
39
Hansen HP. (2004) Positioner i sygeplejen. I: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Årg. 1, nr.
1. Afd. for Antropologi og Etnografi, Århus Universitet. Lokaliseret d. 29/12 2014 på:
http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sygdomogsamfund/article/view/457 side 85-101
Henricson, M. (red.) Videnskabelig teori og metode – fra idé til eksamination. København:
Munksgaard, side
Høstrup, H. et al. (2009) Vurdering af kvalitative studier –VAKS. Lokaliseret d. 1/12 2014 på:
http://dasys.dk/images//VAKSdanskversion.pdf
IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (2012) Akkrediteringsstandarder for
sygehuse. 2. version.
Jastrup, S. (2013) Den akut og kritisk syge patient. I: Jastrup, S. (red.) Akut sygepleje. København:
Munksgaard Danmark, side 17 – 28.
Kristensen, B. (2012) Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: Vallgårda, S. & Koch, L.
(red.) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udg. København: Munksgaard, side 182-204
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009) Interview – introduktion til et håndværk. 2. udg. København: Hans
Reitzels Forlag, side 79-95, 119-137, 199-206
Madsen, I. & Nielsen, PH. (2011) It-systemer til støtte for kvalitetsudvikling. I: Erdmann, LW. (red.)
Sundhedsinformatik i klinisk praksis. København: Gads forlag, side 41-72.
Martinsen, K. (1994) Fra Marx til Løgstrup, om etik og sanselighed i sygeplejen. Oslo: Tano
Aschehoug, side 35-71.
Martinsen K. (2000) Øyet og kallet. Bergen: Fakboglaget Vigmostad og Bjørke AS, side 5-161.
Martinsen, K. (2002) Fra Marx til Løgstrup – om etik og sanselighed i sygeplejen. København:
Munksgaard Danmark, side 7-186.
Martinsen, K. (2007) Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads Forlag, side 9-172
Martinsen, K. (2008) Omsorg, sykepleie og medisin. 2. udg. Oslo: Universitetsforlaget, side 67-79.
Martinsen K. (2009) Å se og å innse - om ulike former for evidens. Ukendt sted: AIT Otta A/S, side 932, 81-156.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (2008) Bekendtgørelse om uddannelsen til
professionsbachelor i sygepleje. Lokaliseret d. 17/12 2014 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=114493
40
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. (2011) Bekendtgørelse af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Lokaliseret d. 22/11 2014 på:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178
Nielsen, R. (2006) Døende patienter har brug for åndelig omsorg. I: Sygeplejersken. 5/2006, side 50 –
54.
Nielsen, R. & Harder, J. (2011) Venteværelset – en døendes fortælling om livet. Frederiksberg: Unitas
Forlag, side 7-154.
Overgaard, AE. (2003) Åndelig omsorg – en lærebog. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk,
side 36-47, 48-57.
Palliativt videncenter & Trygfonden. (2013) Danskerne om livet med sygdom og død. Lokaliseret d.
1/12 2014, på:
http://www.pavi.dk/Libraries/Borgersite/Danskerne_om_livet_med_sygdom_og_d%C3%B8d_web_j
anuar_2013_1.sflb.ashx
Pedersen, D. Greve, C. og Højlund, H. (2011) Genopfindelse af den offentlige sektor ledelsesudfordringer i reformens tegn. København: L&R Business, side 9 - 21.
Regeringen, KL & Danske Regioner (2011) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.
Lokaliseret d. 29/12 2014 på: http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2011/pressemeddelelser2011/19-08-11-digitaliseringsstrategi/den-digitale-vej-til-fremtidens-velfaerd.ashx
Scheel, M. E. (2013) Interaktionel sygeplejepraksis. 4. udg. København: Munksgaard, side 44 - 54
Schein, EH. (1994) Organisationskultur og ledelse. 2 udg. København: Forlaget Valmuen, side 1-9, 1035, 54-139.
Scocozza, L. (2012) Det danske sundhedsvæsen og medicinsk etik – historisk og aktuelt. I: Niklasson,
G. (red.) Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. København: Bogforlaget Frydenlund, side 291-309.
Spile, M. (2011) Palliativ sygepleje. I:Nielsen, BK. (red.) Sygeplejebogen 3 – teori og metode. 3.udg.
København: Gads forlag, side 411-442.
Steenfeldt, VØ. (2006) Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen - om åndelig omsorg.
København: Gads forlag, side 11-25, 83-110.
Stokkebæk, A. (2002) Psykologi 2 – sundhedspsykologi. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck,
Side 218-234.
41
Strand, L. (2010) Fra kaos mod samling, mestring og helhed. København: Munksgaard Danmark, side
14-23.
Stryhn, H. (2004) Etik og sygepleje. København: Gyldendal, side 13-31, 58-63.
Sundhedsstyrelsen (1999) Faglige retningslinjer for den palliative indsats - omsorg for alvorligt syge
og døende. Lokaliseret d. 10/11 2014 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ1999/palliativ_indsats/palliativ.pdf
Sundhedsstyrelsen. (2011) Anbefalinger for den palliative indsats. Lokaliseret d. 22/12 2014 på:
https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/SYB/Palliation/PalliativeIndsats_anbef.pdf
Sygeplejeetisk Råd. 2014. Baggrund. 2.udgave. Dansk Sygeplejeråd, side 3 – 11.
Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk (2013) Juridiske retningslinjer for indsamling af
patientdata til brug i opgaver og projekter. Lokaliseret d. 10/12 2014 på:
http://www.fronter.com/cvusj/links/files.phtml/2055344416$704980407$/Arkiv/Pr_prcent_F8ver_E
ksamen/Juridiske+retningslinjer+for+indsamling+af+patientdata+til+brug+i+opgaver+og+projekter.p
df
Udviklingspolitisk Forum (2014) Hvor enkelt kan det gøres. EKSEMPLER PÅ AFBUREAUKRATISERING
PÅ REGIONALE ARBEJDSPLADSER. Lokaliseret d. 30/12 2014 på:
http://www.ac.dk/media/446161/14090420casesamling20tryk_dra.pdf
Vinther, K. (2012) Vi registrerer mere end vi plejer- men sygepleje er langt mere end kryds og bolle.
Masterprojekt, Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed. Aarhus Universitet, nr. 53/2012.
Lokaliseret d. 29/12 2014 på:
http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Masterprojekter/53KirstenVinther2012ver2.p
df
Wichmann, L. og Dich, B. (2011) Sygepleje til den akut syge patient. I: Nielsen, BK. (red.)
Sygeplejebogen 3 – teori og metode. 3.udg. København: Gads Forlag, side 389 - 409.
World Health Organization (2014a) About WHO. Lokaliseret d. 19/11 2014 på:
http://www.who.int/about/en/
World Health Organization (2014b) WHO Definition of Palliative Care. Lokaliseret d. 19/11 på:
http://www.who.int/cancer/palliative/definition/en/
42
8.0. Bilagsfortegnelse.
Bilag 1: Søgeprotokol
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 3: Samtykkeerklæringer
43
Bilag 1 – Søgeprotokol.
Database/
kilde
Bibliotek.dk
Søgeord
Afgrænsnin
g
Anta
l hits
In/eksklusionskriterie
r
Dato
for
søgnin
g
22-10-14
Åndelig,
omsorg,
ӌndelig
omsorg”,
død,
terminal,
palliativ,
sygepleje,
sygeplejerske
, rolle
samme
2004-
39
Posterne blev skimmet
igennem for relevans
ud fra titel, abstract eller
emneord og derved
blev 10 udvalgt
2004-
21
Samme, 4 udvalgt
15-11-14
samme
2004-
20
Samme, 1 udvalgt
22-10-14
11
Samme, 1 udvalgt
23-10-14
5
Samme og herved blev 4
udvalg
22-10-14
Sygeplejerske
n
Klinisk
Sygepleje
Samme
Sektion for
Sygepleje,
Århus
Universitet
Cinahl
Dying
AND
”Spiritual
care”
AND
”Nursing
role”
OR
“role of the
nurse”
OR
“nurses role”
NOT
2004-
44
Palliative
OR
Hospice
OR
Death
OR
Terminal
PubMed
Samme
2004-
12
Samme, 0 udvalgte
22-10-14
45
Bilag 2 – interviewguide
Hvordan forstår du begrebet åndelig omsorg?

Hvordan kommer den åndelig omsorg til udtryk i det daglige?

Hvilke forudsætninger har du for at yde åndelig omsorg?

Hvilke patienter oplever du, som har brug for åndelig omsorg?
Hvordan oplever du det, at yde åndelig omsorg for døende patienter?

Hvilke åndelig behov oplever du at patienterne har?

Hvordan genkender du behovet for åndelig omsorg hos patienterne?

Hvem tager initiativ til den åndelig omsorg, og hvordan?

Hvor meget vægter du selv den åndelige omsorg i dagligdagen?
Hvilke muligheder og rammer oplever du der er, i forhold til at yde åndelig omsorg til døende
patienter, på din afdeling?

Hvad er din oplevelse af afdelingens kultur, i forhold til udøvelsen af åndelig omsorg?

Oplever du at der på afdelingen, er tid og rum til åndelig omsorg?
Hvordan forener du vore tids krav om standardisering og den pågående effektivisering, med
patienternes behov for åndelig omsorg?

Kan man standardisere åndelig omsorg, og hvorfor?

Hvilken del af sygeplejen, mener du, prioriteres højest i dagligdagen?
46
47
48
49