1. No category

19-06-2015
Supercykelstier, Projektgruppemøde
Dato
Sted
Deltagere
Referent
Dagsorden
Velkommen
Punkt 2 – Folkemødet
på Bornholm 2015
16-06-2015
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300
 Anders Keldorff, Albertslund
 Annemarie Arnvig Hansen, Ballerup
 Claus Gall, Vallensbæk
 Diana Skyum, Sekretariat for Supercykelstier
 Hans G. Hybschmann, Rødovre
 Helle Riis Henriksen, Rudersdal
 Jesus Molina, Brøndby
 Jytte Olander, Lyngby-Taarbæk
 Lasse Skou Andersen, Sekretariat for Supercykelstier
 Lise Fuhrmann Clausen, København
 Lone Aarøe, Herlev
 Maria Ulrikke Pedersen
 Peter Jantzen, Sekretariat for Supercykelstier
 Susanne Bislev Sonnenberg, Gladsaxe
 Thomas Gjerulff, Gentofte
 Thor Bjørneboe, København
 Tine Brandt-Nielsen, Sekretariat for Supercykelstier
 Ulrik Djupdræt, København
Diana Skyum, sekretariatet
1. Velkommen
2. Folkemødet på Bornholm 2015
3. Projektplan 2016-18
o 09.20-09.55 Præsentation og rammesætning
o 09.55-11.35 Gruppearbejde
o 11.35-11.45 Opsamling og videre proces
4. Drift af Supercykelstierne
5. Vinterkampagne
6. Afrunding og eventuelt
Tine Brandt-Nielsen bød velkommen. Der var flere nye ansigter, derfor var der
en kort præsentationsrunde.
Tine Brandt-Nielsen orienterede kort om udmøntningen af anden del af
Supercykelstipuljen. Der blev uddelt midler til tre nye urter og opgraderinger i
hovedstadsregionen med anlæg for i alt 60 mio. kr. (staten: 24 %). Se
vedhæftede for yderligere udspecificering. Tidshorisont: om 4-5 år er det
præsenterede net etableret
Lasse Skou Andersen orienterede om Supercykelstiernes deltagelse på
Folkemødet 2015.
Sammen med Movia og Gate 21 havde Supercykelstierne arrangementet ”Min
tur – Min tid”, der fik plads i Region Hovedstadens telt på Folkemødet. I
forbindelse med den officielle åbning af Folkemødet blev der arrangeret en
cykeludfordring til borgmestre og direktører i samarbejde med Morten Kabell
(Teknik- og Miljøborgmester Kbh. og Jens Mandrup (udvalgsformand Region H).
Formålet med turen var at vise cyklen som et seriøst transportmiddel og sætte
en ny cykelpulje på dagsordnen. Cykelturen startede i Rønne midtpunkt og
sluttede i Allinge-Sandvig, hvor karavanen blev modtaget af Folketingets
formand, Mogens Lykketoft. I alt deltog 5 borgmestre, 10 direktører og formand
for Region Hovedstaden. Lasse Skou Andersen præsenterede billederne fra
turen samt hvad vi fik ud af det: viden og dokumentation, forankring lokalt og
nationalt, kendskab og synlighed – alt sammen nogle af vores fokuspunkter.
Punkt 3 – Projektplan
2016-18
Helle Riis Henriksen kommenterede, at sådanne arrangementer er gode for
forankringen, da det fx har affødt at borgmesteren for Rudersdal Kommune har
fået fornyet fokus på området og overvejer et samarbejde med Gate 21. Det har
været meget positivt.
Tine Brandt-Nielsen fremlagde hovedpunkter fra Evalueringsrapporten 2014.
Evalueringen er baseret på input fra kommuner og interessenter. Overordnet
indfries målene. Se vedhæftede præsentation for detaljer.
Jytte Olander spurgte ind til, om vi kommer til kvaliteten af stierne senere, da
Lyngby-Taarbæk allerede overvejer, hvordan vi sikrer, at de, der skal grave
Supercykelstierne, ved det er Supercykelstier, de graver. Tine Brandt-Nielsen
informerede om, at vi vender tilbage til dette under punktet ’drift’.
Thomas Gjerulff kommenterede at bekymringen omkring løsninger er relevant.
Gentoftes løsninger opfylder standarden, men der er ikke nødvendigvis den
store forskel i forhold til andre stier. Vi må løfte det i forhold til drift, så der er et
højt serviceniveau. På udformningen kan det være svært at finde penge til de
forkromede løsninger.
Tine Brandt-Nielsen holdte oplæg om projektplanen på baggrund af
styregruppemødet og præsenterede visionen og målet for Supercykelstierne
som oplæg til workshop. Workshoppen skal give input til, hvad Sekretariatet og
samarbejdet i fællesskab skal levere i de kommende tre år. Dvs. leverancer i 16,
17 og 18. Alle input er vigtige og flettes bagefter sammen til et udkast til
projektplan 2016-18.
Workshop/præsentation De tre grupper præsenterede deres arbejde.
Gruppe 1:
Under overskriften Innovation og test:
- indsamling af internationale erfaringer
- innovationskatalog med afprøvede løsninger man kan adoptere (m.
priser, leverandører osv.)
- udfordre rammerne (ift. VD, skilte osv.)
- alternativ kommunikation (eks. Nudging) vi har brug for
adfærdsregulering bl.a. der hvor SCS krydser hinanden, når en SCS
møder en skole osv. Hvad gør man? Hvordan kommunikerer man ud at
der kommer en ny SCS?
Net i høj kvalitet:
- Kvalitet frem for kvantitet: Hvad er en SCS og hvad skal den kunne?
Tilbagevendende diskussion, vil vi have kvalitet frem for kvantitet – vil vi
gå på kompromis
- Drift og vedligehold, en kerneydelse for SCS
- Forskellige kvaliteter til forskellige behov: Hvad der gør en sti super kan
måske være forskellig  app med en rejseplan med mulighed for at
vælge den hurtigste rute eller den skønneste rute, SCS kan godt være
super uden at være den hurtigste vej fra a til b fx Albertslundruten der
er kringlet men godt skiltet og møder rekreative områder
Det der gør det super er til dels at SCS går på tværs af kommunerne,
den høje drift, den gode asfalt osv. Lad det være gennemgående men
hav plads til forskelligheder på ruterne
- Kan man tænke et alternativ ift. Kommuner som ikke er med? Hvordan
sikrer vi at en SCS eksisterer på begge sider af en ikke-involveret
kommune?
Gruppe 2:
Kendskab og synlighed:
- Fortsætte det strategiske arbejde på kommunikationsområdet:
information og kommunikation til brugerne giver mest værdi kr.
- Presse- og borgerhenvendelsesbistand til de rigtige/gode svar
- Anlægssynlighed, skilte, presse, små tiltag kan godt fortælle den store
historie
- Intern synlighed på borgmester- og udvalgsniveau: Politiker-workshop:
Informere dem om det unikke samarbejde, det kan give fodslag og vilje
på ruterne
Drift:
-
-
Få driftsafdeling i tale, gør dem til medejere af projektet, SCS kan
hjælpe med billeder og den store fortælling, roadshow til
driftenhederne i kommunerne, merchandise evt. driftsorienteret
Få viderebragt rosen til driftsfolkene
Fælles standarder for gravearbejde på SCS: Bud på hvordan man sikrer
et godt resultat ved gravearbejde + opfølgning på gravearbejder
Koordinering af drift, videndeling imellem driftsfolket, vejnetserfaring
Cykelpumper skal gøres endnu mere enkelt ift. Den enkelte kommune
Viden og dokumentation:
- Den interne hjemmeside kunne forbedres, der roder
- Fortsætte de gode evalueringer, vigtigt med fokus på brugernes input
- Kataloger (bus, ITS, sideveje) kunne være godt at følge op på dem med
de realiserede eksempler/kataloger med en lokal evaluering,
konstruktivt
- Dataformater: sikre at få bestilt tingene i de respektive formater, så de
kan overføres direkte
Anders Keldorff forslog at få priser/budgetter i katalogerne ud fra de realiserede
eksempler. Ulrik Djupdræt kommenterede, at det altid vil være svært at give
eksakte priser, da de kan variere af mange årsager. Tine Brandt-Nielsen
tilføjede, at man nok kan indgive et spænd.
Thomas Gjerulff tilføjede ift. Brugerhenvendelser, at vi hver især sidder med
erfaringer fra vores egne kommuner, mens sekretariatet sidder med sin
erfaring. Den erfarings- og informationsudveksling har vi ikke haft.
Tine Brandt-Nielsen kommenterede, at vi har gode erfaringer på de indviede
ruter med de involverede kommuner, men det handler måske om at få udbredt
den til alle kommuner, og få det systematiseret endnu mere.
Ulrik Djupdræt foreslog, at man kunne overveje at oprette mailgrupper til de
relevante emner, så hvis Thomas svarede noget til én fik Thor også mailen.
Tine Brandt-Nielsen påpegede, at sekretariatet har lavet
borgerhenvendelsesrapporter, men at vi måske skulle gå mere i dybden med
dem på et møde
Maria Ulrikke Pedersen tilføjede, at kommunikationen kommunerne imellem
også kunne forbedres, eks. via Vejnettet.dk, en hjemmeside for deling og
formidling af viden i vejsektoren (kun for ansatte i VD eller kommunernes
vejafdelinger).
Gruppe 3:
Bistand ift. Realisering:
- Fokus på det hele ift. Ansøgninger, fællesaktiviteter, lanceringer og
målinger 
Anlægskommunikation: der har vi brug for ekstra indsats, fordi der er
mange små projekter over lange strækninger. Fx et skilt med teksten
”Her bygger vi Allerødruten SCS”, som arbejderne selv har med og
sætter op hvor de stopper og arbejder, muligvis noget helt generelt
Lasse Skou Andersen fortæller at der er gang i overvejelser og test af
anlægskommunikation. Thomas Gjerulff forslår skilte med lidt tekst og
evt. en QR-kode, hvis man vil vide mere. Fortsat fokus på
anlægskommunikation
- Bistand til ansøgninger til opgradering af ruterne
Forankring nationalt og lokalt:
- Proaktiv, differentieret virksomhedsdialog fx DTU. Overvej om man skal
besøge dem eller bare sende materiale ud? DTU’ere vil fx være
naturlige at inddrage aktivt. De vil gerne ud i erhvervslivet og inddrages,
snakke cykling, sundhed, bæredygtighed, evt. elcykler
- Sikre forankring efter Sekretariatet og efter åbning af rute: Når der ikke
længere er et SCS-sekretariat, vil der stadig være fokus på SCS eller ville
de gå i glemmebogen? Få det tegnet i kommuneplaner og forankret
lokalt, sørge for der er fokus efter åbning af ruterne
Ulrik Djupdræt kommenterer at sekretariatet vil fortsætte.
- Udbrede kendskabet til social- og sundhedsforvaltninger, børne- og
kulturforvaltninger samt turisme. Hvem er det der bruger det, og hvilke
gevinster er der? Sundhed, bæredygtighed, miljø.
- Mere involvering fra VD
Workshop / Opsamling
og videre proces
Tine opsummerede, at workshoppen gav gode input, som også ligger i
forlængelse af det sekretariatet allerede arbejder med. Næste skridt bliver at
sekretariatet samler sammen og projektgruppens forslag bliver arbejdet ind i til
et udkast til næste projektplan. Udkastet bliver sendt til høring i projektgruppen
og styregruppen i den første periode efter sommerferien. Vejdirektoratet og
Region Hovedstaden får også udkastet. Der er styregruppemøde den 9.
september, hvor sekretariatet forventer at få et nik til den ny projektplan,
hvorefter den skal til politisk godkendelse i Region Hovedstaden. Den ny
projektplan er færdig i slutningen af september- starten af oktober, og den
kører de kommende tre år.
Det er standardprocedure, at sende projektplan i høring, til godkendelse hos
styregruppen og politisk godkendelse i Region Hovedstaden. Tine BrandtNielsen beder om en melding, hvis der er problemer med finansieringen, og det
skal på politisk niveau. Det er ikke sket før, og Tine Brandt-Nielsen har bedt
styregruppen kommentere det forud, hvis der skulle være problemer.
Punkt 4 – Drift af
Supercykelstierne
Thomas Gjerulff kommenterede, at hvis alle kommuner er enige om, at det er
det vi betaler, så står vi stærkt. Nu hedder det 3 mio. kr. fra Region
Hovedstaden og 1 mio. fra kommunerne, men hvis Region Hovedstaden på et
tidspunkt siger, nu klarer I den selv, er det pludselig en stor mundfuld.
Tine Brandt-Nielsen fastslår at der ikke er noget problem de næste tre år.
Region Hovedstaden har sikret de 3 mio. Ingen i Styregruppen har sagt, at de
har en udfordring i forbindelse med egenfinansiering.
Tine laver en NB- er der noget, så alle er obs på det.
Peter Jantzen orienterede om diskussionen på styregruppemødet og fortalte om
det forestående arbejde med forankring af driftskonceptet i kommunerne.
Drift er et fokus i Midtvejsevalueringen og i projektplanen.
Se vedhæftede præsentation for detaljer.
Jytte Olander forslog, om vi kan lave en fælles standard-ansøgning med ens
vilkår til de folk, der sidder med gravere/ansøgninger. Der er allerede nu en
standard, men kan man få SCS-nettet ind i mere? Så de der ansøger får af vide,
at det er en SCS de graver i, og der er nogle specielle vilkår de graver på. Så man
lige meget hvilken kommune, man søger i, ved det er en SCS. man graver i.
Helle Riis Henriksen kommenterede, at nu sætter man krav til, at de ved, hvor
ruten ligger.
Thomas Gjerulff kommenterede, at der er regler, der gælder. Dem der graver
gør alligevel, hvad der passer dem, der er ingen kontrol. Man skal måske prøve
at tale om en fase, hvor man sætter nogle penge til side og går ud og
kontrollerer arbejdet. Det kan have en pædagogisk virkning at gøre alvor ud af
at gøre kontrol.
Så er det måske en diskussion i styregruppen, hvad koster det at imødekomme?
Evt. som en ekstra driftsudgift. Det kommer til at handle om penge, som der er
få af.
Tine Brandt-Nielsen kommenterede, at tanken med at Peter fortæller om drift,
der er et ret stort emne, er for at projektgruppen får en status på, hvor er vi i
forhold til tidligere snakke og kommende udfordringer. Men det er vigtigt også
at tage det på ruteniveau.
Thomas Gjerulff kommenterede, at der er det flerkommunale samarbejder som
fx Allerødruten. Hvordan forholder man sig til det? Det kan være en god base at
starte på, hvis de 4 kommuner allerede er et par skridt foran
Helle Riis Henriksen tilføjede, at de er i gang med fælles ansøgninger.
Der blev nikket til, at det er en god idé at invitere drift med til rutemøderne.
På baggrund af input vil sekretariatet arbejde videre med ’graveetableringproblematikken’
Punkt 5 Vinterkampagne
Lasse Skou Andersen fortalte om erfaringerne og resultaterne af
Vinterkampagnen. Se vedhæftede præsentation for detaljer.
Ulrik Djupdræt kommenterede, at det er spændende og vigtige erfaringer at få
samlet ind – også selvom det lyder banalt.
Punkt 5
Lasse Skou Andersen informerede om, at der er et katalog over, hvordan man
kan lave både store og mindre events.
Tine Brandt-Nielsen rundede af og fortalte om punkter til det næste møde:
Hensynszoner
Afmærkning og identitet
Anlægskommunikation
Input er velkomne, send en mail til Tine. Tak for i dag.