1. No category

Bilag 2 – Transskriberede interviews
Transskriberede Interviews
Erhvervsperson 1.......................................................................................................................... (s. 2)
Erhvervsperson 2.........................................................................................................................(s. 17)
Byplanlæggeren fra Herlev kommune.........................................................................................(s. 33)
5
Beboer 1......................................................................................................................................(s. 48)
Beboer 2......................................................................................................................................(s. 61)
Beboer 3......................................................................................................................................(s. 84)
10
15
20
25
1
Bilag 2 – Transskriberede interviews
Erhvervsperson 1.
(Laurits informerer om projektet og fortæller hvad det er vi laver, og hvorfor vi laver interviewet)
X: Hvis du skal præsentere dig selv?
I: Firmaet tænker du?
30
X: Jae.. Hvad er dine funktioner?
I: Mine funktioner de er æh.. som direktør.
Det er et lille firma og vi har 8 montører som ligger og kører i Københavnsområdet primært så har
vi afstikkere til Holbæk, Næstved, Helsingør, så det er mængden vi er i. Æh.. det har så ikke noget
med området at gøre, og så har det alligevel noget med området at gøre. Øh.. vi er tæt på
35
København, hvor der sker en helt masse ting, og vi har nemt ved at komme væk fra København. Så
man kan sige hvad det angår, så ligger Herlev faktisk rimelig godt.
Man kan så sige området her, det er lidt et indeklemt området, indfaldsvejene, de er mere end
dårlige, så det kan man jo skrive lange historier om og hvordan det ellers kunne være. Men det er
jo et gammelt industriområde, lagt ud som et gammelt industriområde. Hvordan industrien har set
40
ud dengang, det var vel de små mellem specialiserede butikker der var. Altså vvs’en, er ikke særligt
specialiseret, men de skal jo også være der. Tømrermestre, snedkermestre... der ligger noget
gammelt Triumph et eller andet (auto- reperation) dernede. Så det er jo sådan en gammel... hvad
hedder det... mesterområde. Derfor som man kan se på husene, det er jo nogle private boliger
sammen med erhverv. Ja, øh.. Det blev så mindre og mindre øh, efter som det man kan se, at det
45
bliver ren erhverv. Også hvor ejeren flytter ud.. æhh, det bliver ikke, det er ikke
enkeltmandsfirmaer mere, det bliver et AS/ApS område, måtte være, så det er mere virksomhed i
området. Det kan området så ikke bære... i bund og grund, så skal der laves noget andet. Det sker
så aldrig, så det er her i et lille indelukket hul. Kommer du inde fra København, så har du lige en
omvej på 5 km for at kommer her ud, i stedet for at komme over fra den anden side motorvejen,
50
kunne have stukket igennem.
X: Det her kontor, eller det her lokale hvad har det af indhold til jer? Hvad foregår der her?
I: Det er her vi har vores møder, det er her hvor planlægning foregår. Vi har lejet os ind. Bygningen
ejes af et vvs firma som har 40 montører, tror jeg det er på, og så er der så det der syv
overmontører, og de bruger så lokalet meget som mødelokale. Jeg har kun et enkelt lille kontor, og
55
ellers så er montørerne jo ude at arbejde. Så det er kun mig der styrer, og så en bogholde
selvfølgelig. Ehm..
X: Så du har to kontorer i bygningen?
2
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Ja ja.
O: Så det vi kan se det er her, det er for eksempel ikke..
60
I: Det er ikke, det er ikke vores nej. Nej nej, jeg har det første kontor og så har jeg lejet... jeg har
lejet kontoret, og har lejet en del af bogholderiet. Så han kan få hans lager fyldt ud. Han kører tre
firmaer herfra, så det skal effektiviseres.
X: Er han selvstændig eller..
I: Nej nej, han er ansat...(?hos Vvs'en?). Vvs firmaet hvor vi så lejer, køber ham de timer vi har brug
65
for.
X: Og de gode ting ved det her område?
I: Det er som jeg startede med at sige, det ligger tæt på København. Vi ligger ikke inde i København,
vi ligger lige udenfor så skal vi den anden vej ud af København. Så har vi nemt ved at komme på
vejene, når vi først er kommet ud af hullet her. Så er det jo nemt at køre til Skelskør, Køge eller
70
Roskilde... hvor du skal hen.
X: Så det er et godt sted ud ad til?
I: Det er et godt sted ud ad til ja.
O: Har I nogle problemer med det der trafikale aspekt som I snakker om?
I: Det er jo, det er jo det største problem, der er at øh... Jeg møder selv ind kl. halv 6 for ikke at
75
hænge i en trafikkø. Montører prøver vi så vidt muligt, at de ikke skal møde her. Og de starter så
også tidligt, de her hovedmontører jeg har fået fat i, så de vil gerne starte der hvor.. kl. 6 om
morgenen, så vi kan undgå (trafikken). Men det er jo så i Københavnsområdet, det er ikke kun det
her. Det er jo så de kan komme ud på arbejdspladsen og være der, øh.. så tidligt som muligt på
parkeringspladserne. Altså der er rigtig mange ting at tage... tage højde for. Det giver så en god ting
80
ikk’, i den anden ende for montørerne: tidligt fri. Han kan køre lidt før, så han undgår at hænge i
den store prop, når det er lukketid.
X: Men det er sådan en generel hovedstads-problemstilling?
I: Men det er jo det samme for området her. Når klokken den er syv jamen så holder du jo halvvejs
ned af Kantatevej øh.. op til krydset ikk’ os. Det er jo fuldstændigt vanvittigt.
85
X: Hvad er udfordringerne for området?
I: Jamen udfordringerne det er jo at få planlagt sin dag, så den kan komme til og hænge sammen.
Møde ind tidligt. Skal man så et eller andet, så kører jeg så ud og kigger på jobs osv. Laver nogle
tilbud om morgenen og såe... så kører jeg hjemmefra når klokken er 10 for at komme ud æh... i
byen. Så det er, det er den udfordring som vi har. Den store udfordring med hvordan og hvorledes
90
området ser ud, jamen den har jeg ikke nogen holdning til... fordi tingene de er jo som de er. Og
3
Bilag 2 – Transskriberede interviews
det er jo også derfor at området det får lov til at ligge hen. Som du lagde ud med at der måske
ligger en plan, og den har så fået lov til at ligge. Og der er ikke nogen der gør noget ved det, fordi
tingene de fungerer jo. Det er jo så et generelt problem, at vi danskerne vi brokker os (mumlen).
(Latter)
95
X: Hvor længe har du været her i området?
I: Jeg har været her i tre år.
X: Hvor var du inden?
I: Der... æhh... firmaet æh... er kommet til firmaet fra Jylland. Så jeg har kun været her i området i
tre år, og æh.. firmaet har ligget her altid.
100
X: Så den er opstået i området?
I: Ja, ja den er så. I hvert fald i Københavnsområdet, og så bliver den så købt ind til vvs firmaet, hvor
den så er (mikrofonstøj) sidenhen.
X: Hvordan var det område vi var i før i forhold til.
I: Jamen det var jo øh.. det var jo øh.. et lige så godt område. Der var ikke noget trafik, nej. Der var
105
bare længere til arbejde. Sådan er det i det jyske, der har du lidt længere til tingene, men ellers så
er det jo primært det samme. Man kan sige her de... der ligger det... på hvert gadehjørne ligger
arbejdet, men der skal du jo bevæge dig noget længere kilometermæssigt i det jyske. Der sker
selvfølgelig også lidt, der sker ikke så meget som her, men der sker dog en del også.
X: Det var et andet isoleringsfirma?
110
I: Det var et andet isoleringsfirma ja.
X: Ved du hvorfor man lagde sig her sin tid?
I: Jamen det gjorde man jo i og med, at det var en mester... et mester-område hvor man både
kunne bo her i sin tid, ved siden af sin virksomhed. Så havde man altså et sted at bo og et lager,
virksomhed osv. Men det var jo mestrene som slog sig ned.
115
X: Og det var en mester simpelthen i sin tid?
I: Nej den er ikke så gammel, så den er kun 10 år gammel. Men det vidste vi..
X: (mumler)
I: Ja den ene boede her, den anden æh... det var to som slog sig sammen på den enes domicil ikk’
os, og så er det så bare udviklet der fra. Det er så... det har skiftet ejer 4 gange siden.
120
X: Det er også det du beskriver med, at før var det folk der boede her og ejede det her nu er det
mere firmaer...
I: Nu er det firmaer ja, som vi opfatter et firma. Man kan sige, at sammenlignet med i dag, så har
det været enkeltmandsfirmaer der har lagt lagt rundt omkring og er blevet bygget om.
4
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Bor du selv i området?
125
I: Nej jeg bor i Hillerød.. Ja.
X: Der kan jo godt være morgentrafik.
I: Ja ja, det kan der være. Jeg tror så også, at det er lige meget hvilken.. kommer du udefra så øh, så
er der noget ja.
X: Kendte du Herlev før du flyttede herover eller?
130
I: Ej, det gjorde jeg ikke... det gjorde jeg ikke. Navnet, men ikke ikke andet.
(Mumlen)
X: Prøv og beskriv det arbejde I foretager jer?
I: Vi laver ud i øhh... Vi laver isolering til industrien... vi laver jo isolering til vvs'erne (?bi?)renoveringer og så skal rør der skal isoleres efter, at der er blevet sat nye op. Det er
135
isolationsanlæg, det er varmeanlæg det kan være ovre på Vestforbrændingen. Så det er lige fra den
kolde del inde på Rigshospitalet, hvor der er nogle kølerør, og til Vestforbrændingen, hvor vi har de
høje temperaturer. Så det er det vi beskæftiger os med.
X: Og det er enkelt mænd der går der og gør det eller hvordan.. har de biler?
I: De har, de har biler, det bliver vi nødt til. Øh.. i gamle dage når man starter op på en plads, var
140
der også plads til at have materialer stående, det kan du jo ikke i dag øh.. for det første så går alting
så hurtigt, og så for det andet så kan du ikke lade materialerne ligge fordi så er de der ikke når du
kommer igen, så derfor bliver vi nødt til at køre. Vi kan ikke øh.. hvad hedder det lave ?(diponire)?.
Vi bliver nødt til at have tingene med os og gå ud og lave jobbet, og tage det resterende med
tilbage... selvom vi skal derud dagen efter. Tingene de går noget stærkere i dagens Danmark end
145
det har gjort før.
X: Vil det så sige at I også har lagerfaciliteter her eller hvordan?
I: Vi har, vi har ude lagerfaciliteter. Vi henter ude hos grossisten, så bliver bilerne fyldt op efter det
som... efter som deres arbejdsplan og så kører de. Så kører de ud hos grossisten, når det er ved at
være tomt. Det er så, det er det generelle at der er mindre og mindre virksomheder der har lager.
150
Alle køber køber hos grossisten. Så de er varelageret, varelageret er flyttet ud hos grossisten. Før i
tiden der havde vi jo et lager, der havde vi bufferlager. Der havde du lettere ved at lave (?spjæld?)arbejde altså ad hoc opgaver øh... du tog noget fra lageret. I dag der skal planlægges noget mere.
Vores grossist ligger i Ballerup, og skulle køre derud... det koster jo penge ikk’ os. Altså så det
kræver noget mere planlægning, samtidig med at tingene de går fantastisk hurtigt. Indtjeningen
155
der er… er ikke ret stor i dag, men det er så prisen øh.. rent faktisk så kører vi og det er generelt
over næsten hele linjen må jeg sige; fra murermanden til vvs'en... isolatøren. Så er vi faktisk tilbage
5
Bilag 2 – Transskriberede interviews
på 2006- priser. 2006 priser de passer i dag og det er skræmmende, når man tænker på den
udvikling der har været på lønninger og materialer osv. Det får jo et skub op ad hver dag, eller
hvert år. Så det er... det er voldsomt.
160
X: I 2006 gik det også godt ikke?
I: Jo jo, der er...
X: Der var den godt på vej op imod..
I: Man kan sige at den toppede jo, den sluttede i otte.
X: Så det er trods alt ikke nede på krise priser mere?
165
I: Der er stadigvæk krisepriser, det æh... det er der... og det bliver det nok ved med at være et par
år endnu.
L: De er ikke begyndt at stige endnu priserne?
I: Det går rigtig rigtig langsomt, fordi fra et projekt starter op... der går jo typisk et halvt år og med
et større projekt der kan der godt gå flere år, før at tingene de æh... de kommer afsted ikk’ os. Så
170
derfor et par år frem eftersom... så æh, så tror jeg på at vi kan få priserne løftet lidt.
X: Fordi I simpelthen ligger på de priser der er blevet indgået... I hænger bagud?
I: Ja og så igen... isolerings delen er sidste del af den fødekæde og alle er sultne og derfor spidser
man den lidt ekstra, fordi du skal jo... du skal jo holde livet lidt i gang. Men så er det generelt om
det er vvs, isolering... om det er mure mænd, så er priserne... de er nede. Før i tiden hvad du fik af
175
års rabatter, det var jo bare fløde du fik. Det findes ikke i dag. Der bruger du i din tilbuds-given...
der bruger du alt hvad du kan slæbe sammen, for ellers så kommer (Støj), det tager jobbet, så det
er lidt en øh...
X: Hård branche?
I: Det er ikke en god tid vi er i, med hensyn til indtjening, det er det ikke. Og så kan man sige vi vil
180
jo gerne fornye os, vi vil gerne gøre noget godt for montørerne. Vi vil gerne gøre lidt ekstra, men
det er bare svært at finde penge til altså, alt er... det er på (?øregrejler?) i dag. Det er slemt. Sådan
er det!
X: Du sagde du boede i Hillerød. Hvorfor Hillerød og ikke Herlev?
I: Det er fordi jeg også har familie hvor (mumlen) del af arbejde (mumlen). Kunne have boet et
185
andet sted, men Hillerød det er en god by; den er stille og rolig og den har ALT! Og det er et godt
område, så man kommer lidt væk fra den stærke del... og så er priserne vidst lidt billigere. Ikke
meget men æhh...
X: Bruger du Herlev til noget?
I: Ikke privat, det er kun rent erhverv.
6
Bilag 2 – Transskriberede interviews
190
X: Så du handler aldrig ind i Herlev eller?
I: Nej det gør jeg ikke. Jeg er gift så det øh... (LATTER) for hun så lov til.
O: Det lyder dejligt.
X: Det lyder dyrt.
(LATTER)
195
I: Bare hun har styr på det, så er det jo fint!
X: Sådan så... du bruger egentlig ikke nogen som helst faciliteter?
I: Nej nej, det gør jeg ikke.
X: Er den en fordel for jer at I ligger lige ved siden af stationen?
I: Det er en kæmpe fordel for... nu kommer I nok selv fra stationen, så hvis I ser på hvor lang tid det
200
tog jer at gå herom. Det er jo montørernes (?jolle?)... dem der møder ind. Der kunne man jo måske
have ønsket sig lidt mere, men der er igen det her område... det er pakket godt ind. Du skal langt
ud for at komme ind i området.
X: Men der er vel nogle af jeres montører der...
I: Vores lærling, som ikke har øh kørekort, han møder ind her på firmaet og han tager jo så toget.
205
Og det har han så vænnet sig til, han kommer inde fra byen af. Så det er fint for ham, at han lige
regner det ekstra gå tid med. (mumlen)
X: Men er det godt for at kunne have lærlinge og sådan noget?
I: Ellers så finder man ud af det. Montørerne de kører jo ude, så de kans sagtens samle ham op. Og
det gør de også en gang imellem, så det finder de ud af. Ellers så møder han ind her og det er hans
210
mødested.
X: Og så bliver han samlet op her?
I: Så kommer der en forbi og samler ham op her. Så jo, det er rart der er en S-togs station. Hernede
der betyder den ikke det helt store fordi at... hvor lang tid tog det? Ti minutter? Et kvarter?
O: Ja det er nok meget rigtigt.
215
I: Og det er faktisk langt at gå, det kan faktisk bedre betale sig at tage stationen før.
X: Kan det det?
(Mumlen)
I: Husum, fordi så øh.. så skal du lige fortsætte ned ad vejen, og så kommer du faktisk op på
stationen.
220
O: Nå okay.. det skulle du da have vidst (til X)
X: Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er enig men der er okay.
I: Du kan komme under motorvejen.
7
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Ja det ved jeg godt.
I: Så er du i Husum.
225
X: Ja ja, men...
I: Og stationen ligger lige ved siden af.
X: Jamen det ved jeg godt. (Latter)
(Støj)
O: Synes du der mangler noget i området?
230
I: Der mangler nogle bedre tilgangsveje, det gør der.
O: Men grunden til, at det er lidt kompliceret med de tilgangsveje, det er jo også fordi der er noget
almen bolig sådan rundt omkring ikk’?
I: Jo.
O: Er det noget I oplever, at I har problemer med? At I ligger sådan inden midt i det hele?
235
I: Det er ikke et problem for os. Jeg kunne forestille mig det er et problem for dem der bor der. Der
er jo rigtig meget trafik. Alle de service som kører... altså det må være til stor gene for dem, ville jeg
selv føle.
X: Du ville ikke bo...
I: Nej! Nej nej det vil jeg ikke, det ville jeg ikke. Selvfølgelig har vi også kigget på et eller andet da vi
240
flyttede herover, men æh.. det var for voldsomt. Nu er vi anden sidst, ej det er vi så ikke, men æh...
det er vvs'eren, han har et par og tyve biler. De er her ikke hver dag, men halvdelen af dem er her.
Og jeg har i hvert fald to biler som er her hver dag. Så det er jo bare til her, og så kan vi tage den
næste og den næste... og de har det jo på samme måde. Så de er jo... vejen dér er virkelig belastet.
Nu kan jeg se de har sat noget vejtælling op på Kantanevej, så det er spændende hvad de får ud af
245
det. Jeg tror de bliver lidt overrasket. Chikaneriet med alt deres bump osv. Det er jo fint for at
holde farten nede, men det giver bare mange flere ulemper. I stedet for at sætte et skilt op, der
siger, at man må køre x kilometer... eller sæt lige farten ned, eller hvad der måtte... ellers kunne
finde på. Alle de nedbremsninger og opstart igen. (mumlen). Der er rigtig mange ting i de vejbump
som vi har, og hernede fra har vi dem altså.
250
X: Prøv lige at sætte lidt flere ord på hvorfor du ikke vil bo i området.
I: Jamen det er jo, at det er et industriområde. Og det er trafikmæssigt er det... nu har vi børn, som
skal i skole. Og som trafikken den er her i området, ville jeg ikke turde at sende dem afsted om
morgenen.
X: Ved du om der sker ulykker her?
255
I: Ikke specielt ikke specielt... så de klarer den faktisk fint må man sige, men det er lige på lod og
8
Bilag 2 – Transskriberede interviews
trisser mange gange. Cykellister der kommer over fra Husum, jamen de er... det er med livet som
indsats at de kører ned igennem.
X: Fordi der er vel rimelig meget cykeltrafik ikke også?
I: Jo der er så.
260
X: Ville det være godt med en cykelsti?
I: Det er altid godt med en cykelsti, det vil det være og især med alle dem...
X: Men jeg tænker også for jer, ville det være rart hvis de var skilt væk fra jer.
I: Ja, men er altid rart... men det er jo, det er den generelle... det vil altid være smart med en
cykelsti, så du har noget afstand til de bløde trafikanter. Så en ekstra cykel lysregulering, så de lige
265
kan få lov til at starte før bilerne. Der er mange små ting som man kan få, som der kan få det til at
glide lidt bedre.
X: Har du planer om at blive her i området?
I: Næ, vi har planer om at flytte. Det er så fordi, at hvis vi finder et sted som kan bruge for vores
vedkommende, altså det er så kun isoleringen jeg taler om. Altså så flytter vi rigtig gerne... fordi vi
270
ligger godt tæt på København, dårlige veje... men sådan er det jo. Der er minusser ved det hele.
X: Det er så fordi I gerne vil have jeres eget?
I: Vi vil gerne have vores eget, vi vil gerne have et værksted... også gerne have et lager. Lidt tilbage
til den gamle model, sådan så montørerne, de har et udgangssted. I dag der har de udgangssted i
bilen. Så du taler med dine montører, men det er noget andet at drikke en kop kaffe ikk’ os. Lad os
275
komme lidt tilbage til den gamle, hvor vi er lidt tættere på hinanden. Det tror jeg på, at det giver et
eller andet i sidste ende. Så et eller andet med noget værksted og et lager. (?tions?)-forholdene de
kan være ganske små, så det er mere lager. Det er så svært at finde i det her område, da det er
mere kontorer det hele er bygget op på. Der er nogle enkelte der også har et værksted, det er
nogle palæer ikk’ os. Så vi er lidt for små til at kunne gå ind i.
280
X: Så bygninger der er her i området, de er for store?
I: De er alt for store, fordi der er masser af kontorer, så det har vi ikke brug for. Hvis jeg så tog
familien og flyttede herned, så kunne vi gøre det, men så er vi så tilbage til udgangspunktet. Fordi
så skulle familien fylde de to.
X: På toppen, toppen i hvert fald?
285
I: Jaer, ja ja.
X: Hvad forestiller I jer så? Hvad er det så for en størrelse i forestiller jer I mangler?
I: Vi mangler noget hvor der er noget værksted, noget lagerkapacitet, altså i dag er det jo, vi har et
9
Bilag 2 – Transskriberede interviews
nabohus herovre, hvor de udlejer 320 kvadratmeter og der er 100 kvadratmeter lager. Og så 220
290
kvadratmeter kontor. Det er fordelingen af kvadratmeterne, som er blevet forkert.
X: Så de er egentlig ikke længere (?tilsigende?) små produktion?
I: Nej nej.
X: Men mere er kontorer til administration til at køre rundt?
I: Ja ja.
295
X: Hvor forestiller i jer så at stille hen, for du sagde at I godt vil være i Herlev?
I: Jeg kunne godt tænke mig at blive i Herlev, men der har vi så ovre på den anden side af vejen,
over på Hørkær eller Mileparken.
X: Hvor det store industrikvarter er?
I: Ja ja. Men det er så igen for store til de små. Det er sådan lige i et... de er endnu større end det
300
her, men det er så et decideret byggeri, der er laver på.. Altså industribyggeri, kontorer arealer der
blev lavet af nogen. så der mangler noget til de små virksomheder, til de små
enkeltmandsvirksomheder, som skal lave noget egenproduktion, som skal have noget lager, og
service derfra.
X: Så det bliver ikke helt serviceret herfra og det her område.
305
I: Ej ej, det æh.. Det kan vi ikke.
X: Det er sjovt, jeg tror egentlig at det var det vi havde forestillet os også foregik i det her område,
men det er blevet for kontoragtigt?
I: Det er alt for kontoragtigt. Årh så kan man så sige at alt efter hvor du er hende i brancherne, f.eks
vvs'erne de laver heller ikke noget her, øøh.. derhjemme. Der er jo en blikkenslager et sted, men
310
det er meget meget lidt af den slags. Så har de jo grossisten og i dag kan man få alt det som du før
skulle bruge, du skulle bruge nogle bøjninger, det gør du ikke i dag, du får det hele og de laver hele
tiden nye tiltag så det bliver nemmere og nemmere pga. Bauhauss det vokser jo... for du kan jo
gøre det selv.
X: Så det er mere og mere Ikea sammensat?
315
I: Ja ja, så man kan jo sige at det er godt for du kan jo lave det billigere og billigere, men du mister
ligesom (?højingen?).
X: Hvad ville være, hvis du nu i sådan en fantasiverden skulle forestille dig hvad det bedste for
området skulle være, hvad ville det så være - fri fantasi?
I: Jamen fri fantasi, kunne vi bare få nogle køre forhold, så kan man jo godt leve her hvor vi er.
320
X: Hvordan forestiller du dig så, altså hvis vi tænker videre?
I: Hvad jeg forestiller mig? Det er æh.. Nu kan vi jo ikke køre den vej desværre, og så kan vi jo nok
10
Bilag 2 – Transskriberede interviews
alligevel.
X: Drømmescenariet?
I: Så åbner vi jo en motorvej, så vi kan komme... køre lige igennem, så Herlev bliver åbnet. Eller så
325
vores område bliver åbnet øh... så det er, det er drømmescenariet.
X: Så helt til Frederikssundsvej?
I: Ja, for så ville vi jo ligge, nej den hedder ikke Frederikssundsvej, den hedder øh..
X: ...Jo den hedder Fredrikssundsvej.
(Pause)
330
I: Ja ja, derovre.
X: Ja over Kantatevej og så ned at ramme Frederikssundsvej?
I: Ja ja, og så den der går fra øh..Slotsherrensvej, og så over til Frederikssundsvej. Det er den som
hvis du går under motorvejen, så kommer du over på vejen, hvad er det den hedder hvad?
O: Den troede jeg var Frederikssundsvej.
335
(Pause)
(Mumlen)
(kliklyde)
Der søges på vejen på mobilen.
(mumlen)
340
I: Så er der motorvejen..så går man ud..så er der en vej der går ud med her..
(mumlen)
(støj)
X: Så der hvor man kører lidt ind i Rødovre?
I: Ja det er der på Slotsherren.
345
X: Ja Slotsherrensvej ligger der i Rødovre, så I ville gerne kunne komme ned langs motorvejen?
I: Næ! Der er jo et hul under motorvejen.
X: Nå, ja det, ned i moseområdet der er en..
I: Ja, og så over på på til den vej, nu må jeg lige se hvad den hedder.
X: Islevhusvej.
350
I: Fordi så var det her område jo blevet åbnet.
X: Så I.. Det er trafikalt det der generer? Drømmescenariet ville være at kunne komme både indtil
Islevhusvej ved hjælp af tunnelen under ved (?Kasmosen?)og så hul igennem op til
Frederikssundsvej via Kantatevej.
I: Ej nej nej, når du først kommer derud, så er det fint nok altså..
11
Bilag 2 – Transskriberede interviews
355
X: Jamen jeg tænker Frederikssundsvej går ind og også?..
I: Æh.... du har også banen nu, nu kan jeg ikke ser hvor...
X: Det er den lille satan der... den er den vej.
I: Hvis der er åbent der, så ville det være mere end fint… fordi så har du mulighed for både at køre
ud på Slotsherren, du har mulighed for at køre ud på Frederikssundsvej. Og så er du jo (?stille?)
360
X: Den vej igennem der ville være endnu bedre faktisk?
I: Det ville være en billig løsning tror jeg. Der er hul igennem. Skal du den anden vej altså, jamen så
er det okay med Kantatevej. Du er jo inde i byen.
X: Og det er jo det der er det interessante ved det her område, altså Herlev, det er at man næsten
er inde i byen og så stadigvæk ikke er det. Hvordan er skatteforhold og sådan noget i Herlev, er det
365
anderledes end andre steder?
I: Nu spørger du om noget som jeg ikke kan svare på, men jeg tror, altså det som jeg har læst mig
til, det er at det er ligesom alle andre steder.
Jeg ser ikke, nu om jeg personligt bor i Hillerød eller bo her, der ville ikke have noget.
X: Jo det tror jeg der er en lille..
370
I: Det tror jeg ikke
O: Det tror jeg heller ikke.
I: Ikke i nævneværdig..
X: Det er ikke noget..æh det kunne godt være sådan noget, at der var nogle kommuner der var
mere erhvervsvenlige end andre eller?
375
I: Ja nu er vi oppe på at være erhvervsvenlige, men alle kommuner skal jo op på at være er
erhvervsvenlige indtil det koster et eller andet. Men jeg synes at Herlev de gør en del.
X: Okay, hvordan?
I: De indkalder, de laver arrangementer for de erhvervsdrivende, også for de små
erhvervsdrivende, så man kan få et større netværk.
380
X: Så de laver sådan noget netværksarrangementer?
I: Ja, ja.
X: Det er vel et plus.
I: Ja det er et plus ja.
X: Hvad får I ud af det?
385
I: Der får du jo et større netværk, især når du kommer udefra og ikke har noget netværk med dig.
Jamen så kan du så skabe dig et netværk derigennem.
X: Har I fået kontakter på det?
12
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Kontakter, ja.
X: Kontakter og ikke imellem..
390
I: Jo jo jamen det (støj) det går langsomt men æh..
X: Det er en god vej?
I: Det er en ganske udmærket vej. Man kan sige det handler om, og som jeg sagde jeg vil gerne
blive hernede for jeg føler at Herlev de gør et eller andet, de gør plads til os. At der så ikke er plads
til os, det er noget andet.
395
X: Hvis man så skulle forestille sig mareridts scenarie i modsætning til...(mumlen). Hvad ville der
værste være der kunne ske her?
I: Ja det værste det var jo, at det blev mere privat.
X: Hvorfor ville det være, hvad ville være det dumme ved det
I: Det ville jo være at du får flere private boliger ind på så... hvad hedder det... Jo flere private der
400
er... der kommer... jo svære er tingene. Der er andre ting der skal opfyldes når der er private. Der
må jeg jo så sige, at når folk flytter til et industriområde, der er jo så nogle andre regler når du er i
et privat område, som når du er i et industriområde. Nu er der jo så ikke så meget produktion, men
støj øh.. har du nogle andre kritirier når du er i et erhvervsområde, som når du er i et privat
område. Så det er..
405
O: Så du vil blive bange for at blive skubbet ud på en eller anden måde hvis det?
I: Jamen det er jo det der sker, altså for mit vedkommende ville det ikke være noget. Men det
generelle billede der er, at når der bliver private boligere i et er erhvervsområde jamen så skaber
det altid konflikter, fordi der er nogle andre normer. Øh.. og det er så støjmæssigt, det kan også
være trafikmæssigt at øh.. jo stærkere delen bliver, jamen så må man jo finde en anden vej. Det
410
kan være at de spærrer Kantatevej, jamen så må du jo køre ned gennem Sommerfuglevej. Så må
du jo bruge den. Det kan også være at de lukker Sommerfuglevej af, og siger så må I kun bruge
Kantatevej. Det er så det værste at adgangsforholdene bliver mindre.
X: Hvordan æh.. I har to veje ikk’? Den ene er Kantatevej og den går lige ud til ring tre og så har I
Sommerfuglevej... hvordan...
415
I: Den ryger så ud... op til Slotsherredvej.
X: Nede ved siden af Toys ‘r us?
I: Nej nej, så langt ude er vi ikke. Det er nede ved Islev torv.
X: Og det er også en.. den bliver ved at være en lidt stor villavej hele vejen ned?
I: Det er en pænt stor villavej hele vejen ned ja.
420
X: Så de er egentlig okay at køre på, eller?
13
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Jamen der er jo okay at køre på, der er bare langt at køre.
X: Så der er langt til at man kan komme i den rigtige retning.
I: Lige præcis ja… og derfor ville det jo som jeg sagde før skønt at få lavet en ny vej, så man kan
komme hurtigere ind til byen. Eller lettere, færre kilometer ind til byen. For du kører jo faktisk tre
425
kilometer ud for at køre tre kilometer tilbage igen.
X: Det koster?
I: Det koster ja, og især når du så bruger 20 minutter på komme forbi lysregulering også. Du har
nogle mellemtimer. Det er dyrt.
X: Hvad ville du.. kunne du overveje at anbefale det her område til andre?
430
I: Det kunne jeg sagtens.
X: Hvis du skulle anbefale, hvad ville du så fremhæve de ting der var grund til (?Ekspilator?)
I: Som starten på interviewet; det er let at komme ud af byen. Så det er jo de to væsentligste
grunde.
X: Det er hovedårsagen til, at det er godt?
435
I: Ja ja.
O: Vi er også ved at være der, men har du snakket meget med de omkringliggende firmaer her, der
ligger rundt om dig, altså her i området? Ved du hvad de sådan synes om at ligge her?
I: Jamen øh.. Mit indtryk er, at det er de samme to parametre, det er nemt ind og det er nemt at
komme væk fra byen.
440
X: Og det er det der gør at folk lægger sig?..
I: … ja ja. Men det er jo gamle firmaer der lægger sig her. Det er min oplevelse, at det er primært
gamle. Vores nabo herinde han flyttede hertil for 2 år siden tror jeg. Hvor han kommer fra det ved
jeg ikke, men han laver mere end skilte, så det er jo også inde i byen han skal være ikk’ os. Øh.. Så
han kunne jo så være interessant at tage fat i også. Det er jo hans firma der flyttede herud. Hvorfor
445
han flyttede herud...
X: Men ellers så er det ældre virksomheder?
I: Ja det er så.
X: Den der blanding af erhverv og bolig. Din nabo er det også en blanding af erhverv og bolig?
I: Nej, altså nej. Æh.. Så skal du noget længere ned før du ser det, ellers så er det blevet lavet til
450
erhverv.
X: De der ejendomme der er en blanding af erhverv og bolig ved du noget om dem? Eller snakker
du med nogen af dem, fordi jeg tænker det må også være lidt spøjst at opleve det der med at
området bliver mere og mere industri eller?
14
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Det har jeg ikke talt med mange om, øh.. men det med at have erhverv sammen med er privat
455
bolig, jamen det er jo som et enkeltmandsfirma, er det jo en kæmpe fordel, især i dag hvor ejeren
af de lidt forskellige virksomheder han nøjes jo ikke med 37 timer, men han er jo noget højere
oppe. Han har også noget familie så han skal jo have mix’et tingene, så der er det jo en fordel for
ham at bo på hans arbejdsplads. Når ungerne er lagt i seng, så kan han jo gå ned og lave det man
nu skal lave til dagen efter eller såe.. Det er så godt at være selvstændig som det har været. Det
460
kræver lidt tid og udbyttet det er jo.. altså mange af de der små firmaer øh.. jamen de bliver jo lagt
ned, og så bliver de almene lønmodtagere igen, fordi de savner den frihed. Alle de timer får de jo
ikke honoreret. Hvis de lagde de timer som lønmodtager, jamen så ville de jo tjene rigtig gode
penge. Og det er jo igen fordi der er ikke plads til noget som helst i dag. Priserne de er helt nede..
X: Men det er jo fordi det er krisetid, eller afkalket krise.
465
I: Ja ja, og så er der bare (?puket?) at få den op igen. Det er nemt at sænke en pris, men det er
uhyggeligt svært at hæve.
X: Ja og hvem tør at gå først på det.
I: Ja lige præcis. Og der må man jo så lave sit arbejde, og så skille sig ud på sit arbejde, og så bliver
det ringe i vandet, så målgruppen bliver lidt større. Man skal så også have en større volumen, for at
470
tjene nogle penge. Ellers så skal man være helt alene.
X: Så det er de to veje der er at gå?
I: Det er de to veje der er at gå. Det der med at have fire mænd, det kan du ikke leve af i dag.
Administrationsomkostningerne er for tunge. Så der skal man op og være minimum 8 montører...
skal der være.
475
O: Er du selv ude og lave arbejde?
I: Sjældent, det er mest kontoret og det administrative. Igen fordi at du giver jo et hav af tilbud,
men du får jo ikke alle tilbuddene. Hver gang er vi jo en fem seks firmaer omkring det samme, så
der skal laves virkelige mange tilbud for at holde gang i hjulene.
X: Og tilbud er ikke bare en pris, det er detail beskrivelse af hvad I laver eller?
480
I: Nej nej et tilbude er bare en pris, men du skal jo sætte dig ind i hver enkelt sag. Hvordan den
rådgivende havde tænkt sig at tingene skulle bygges op. Hvad skal have isolering, hvad skal ikke
have isolering. Hvordan vil du have sagen grebet an.
X: Så møder I op til sådan et tilbuds møde og går en runde?
I: Der er besigtigelsen. Du kommer ud og ser hvordan forholdene de er og hvad han havde tænkt
485
sig.
X: Så der kaster I tilbud derefter?
15
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Ja. Og igen det der, materialerne de er nede at forhandle i de små ører så øh.. hvis manden han
vælger at bruge en større rørtykkelse, jamen så har du jo et problem. Så der skal vi jo tegne og
alting, og vi bliver nødt til at kunne følge, og det er jo... det skal gå nøje op, også med de forskellige
490
rørstørrelser. Så det er ikke bare en pris. Det var der i gamle dage. Der var det let.
(Der små sludres videre om priser og der afrundes)
(slut)
495
500
505
510
16
Bilag 2 – Transskriberede interviews
Erhvervsperson 2
(Laurits informerer den interviewede om censurering, samt hvordan gruppen har tænkt sig at
515
bruge interviewet fagligt. Derefter begynder samtalen)
I: Man kan sige historien er jo, at vi er et Herlev-firma og vi har boet ude på (?Knaplund?) før i
tiden, og det er ikke så langt herfra. Når man går tilbage til, altså vi har boet i nogle lejede lokaler
ude i Brøndby, og har stadigvæk haft tilknytning til Herlev i stor grad og… har godt villet købe en
ejendom, og der er det her område helt unikt fordi der er små ejendomme som små mestre kan
520
købe. Det er ikke blevet redt ud og bygget store kontorbygninger og store lagerhaller. Det har fået
lov til at beholde sin unikke beliggenhed, og sine små parceller som en lille mester har råd til at
købe. Og det synes jeg er fedt ved det her område, der findes ikke så mange af de her områder
tilbage…
X: Nej.
525
I: … de er blevet (?redt?) ud i store lokalplaner og nu skal vi bygge i højder, og nu skal vi bare ha’
folk ind ikk’? Men man har glemt at tænke de små og mellemstore firmaer ind i det her…
X: Ja.
I: … og der mener jeg, at det her område er så unikt, at det fortjener sgu en eller anden pris for at
kunne rumme os.
530
X: Hvad æh... hvis du skal præsentere dig selv?
I: Jeg er direktør i firmaet. Vi er en virksomhed med, ja alt efter arbejde og hvad vi nu har af
mellem 15 og 20 medarbejdere…
L: Ja.
I: Vi har en 10-12 biler som sådan kører frem og tilbage og, der ligger det her jo faktisk os meget
535
fint må man sige æh… det tager jo selvfølgelig lidt tid at komme ned igennem alle de (vej)bump
men æh…
O: Ja hehe.
I: Men æh, selve tilkørsels (?___________ ?) Man kan sige, det der var på tale på et tidspunkt det
var man ville afkørsel her. I forbindelse med centerbyggeriet ville man lave en afkørsel i det her
540
område, den vej over, henover broen og så over i det område. Men der, det er åbenbart blevet
skrottet og det er vi faktisk rigtig kede af fordi, det kan godt være der ikke er parcelkørsel til det,
men afkørslen kunne være rigtig fin - at man kunne komme direkte ud på motorvejen herfra. Det
17
Bilag 2 – Transskriberede interviews
har jo ligget i lokalplanen, og der har været nogle høringsforslag omkring det.
X: Op og ramme den… (? ved afkørsel syd ?)
545
I: Men det krævede så, at der er nogle af de her, der bor derovre på den anden side som skulle
afgive noget vejbane ikke?
X: Ja.
I: Til lige præcis det her ikk’, og det er desværre blevet forkastet og det er vi rigtig kede af fordi, at
det mangler der - der mangler en afkørsel. Man kan komme til Rødovre jo…
550
X: Ja.
I: … af en kringlet vej ikk’, og der er jo også en milliard (? mål ?) den vej fordi man ikke vil ha’, at
man kører den vej. Og det er jo beboelse, jeg kan godt forstå det. Men hvis man bare kan komme
af der, så ville det være fint.
X: Altså man ville komme på det store system.?
555
I: Så ville man på det store system lidt hurtigere, og man skal ikke bruge fem minutter på at køre
rundt i Herlev for at komme på. Men selvfølgelig, hvis man skal den vej så kører man jo op på
ringvejen, og så bare derud af ikk’? Ballerup det er lige over, og så ellers bare ned til motorvejen og
det er jo… det ligger jo super centralt.
O: Ja.
560
X: Du sagde I havde købt det her for nylig?
I: Vi købte det, vi har faktisk købt det for et år siden...
X: Okay.
I: … og flyttede ind her den første i ellevte, så vi har ikke her så lang tid.
O: Nej.
565
X: Og lokalerne tiltaler jer hvordan eller hvad æh…
I: Det er billigt…
X: Det er billigt.
I: … og det er det der er dejligt jo.
O: Ja det er jo det.
570
I: Men man kan sige, at området er jo os, og hvorfor det nok også får lov til at bibeholde sin status
er, at det er meget forurenet. Der har ligget nogle virksomheder herude som har forurenet jorden,
og det forurenede ligger nede i 4,5 meters dybde. Det ved vi nemlig…
18
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Okay.
I: Og det er både den her grund, derinde og deroppe.
575
X: Hvad er det for noget der har forurenet?
I: Jeg ved det ikke, men der har ligget noget industri som har forurenet meget voldsomt.
X: Okay.
I: Det er med klorider og (?hexapan?)
O: Okay.
580
I: Men vi skal jo ikke dyrke gulerødder, vi skal jo lave elektriker arbejde, så vi er jo egentlig lidt i
gåseøjne “ligeglade”. Og vi vil heller aldrig komme til at stå for betaling af oprydningen, for det er
andre der står for det... eller regionen i reglen.
O: Ja.
I: Det er kun hvis det er vi bygger nyt, at man skal nogle (?paragraf 8 tilladelser?) for at gøre det.
585
X: Okay.
I: Og der skal vi udvide en lille smule men det, vi har faktisk fået boret herude for at få lov til det.
Og det er mere at kommer de om 50 år, og skal rydde op, så skal der helst ikke være bygget for
meget. De vil helst ikke ha’, at man bygger mere.
O: Nej.
590
X: Fordi så er der mere…
I: Så er der mere der skal (?reetableres?) for dem ikk’? Og det kommer de aldrig til vel, det
forsvinder jo under forholdene… måske haha.
O: Såe, så der er med trafikken herude?
I: Men hvad med trafikken?
595
O: Er det et problem når I skal ud? Nu tænker jeg på Kantatevej og…
I: Det kan være et problem hvis vi skal ud klokken otte, altså direkte klokken otte om morgenen.
Kommer de her og henter deres materialer klokken syv og kører igen, ingen problem. Men lige
omkring klokken otte og igen klokken 16, der kan godt være lidt kø.
O: Ja.
600
I: Og det er mere fordi om morgenen hvis det er, at der er nogle der kører ned og vender, for at
køre over (?Lilleparken?) eller derovre af ikk’?
O: Ja.
19
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Nå så I får ekstra belastning fordi, at det er nemmere og…
I: De skriver, at de ikke må lave u-vendinger dernede men det gør de jo alligevel.
605
X: Ja. Så I får lidt ekstra den vej?
I: Ja, men ikk’ herned.
X: Nej nej, men lige oppe i toppen af Kantatevej.
E: Ja, men det er jo ikk’ ret lang tid... altså man holder måske og venter fem minutter, så er man
ude.
610
X: Ja.
I: Men der bør laves nogle ekstra foranstaltninger i forbindelse med frakørsel fra det her område,
det kan være et problem engang imellem ikk’... hvis man rammer de forkerte tidspunkter.
O: Ja.
X: Hvis man så skulle sådan ridse det op, hvad er så de gode sider ved dette område?
615
I: Ja det er jo, det er jo… er jo nærmiljøet ikk’ og vi har rigtig mange kunder i det her område og
æh… i Herlev i det hele taget og Ballerup og Brøndby og så, det ligger super centralt for det vi skal.
X: Ja.
I: Og så er det billigt.
X: Hvordan er det fordi grunden ikke koster det helt vilde eller…
620
I: Altså ejendommen er måske heller ikke tip-top, men i og med at det er en forurenet grund, så er
prisen også derefter.
X: Okay. Hvad er udfordringerne ellers for området?
I: Jamen altså jeg ser kun den udfordring det er med tilkørsels- og afkørselsforhold, det er en
udfordring ved det her ikk’?. Det ligger jo dejlig tæt på stationen ikk’, så dem der er på gåben kan jo
625
sagtens komme herned.
X: Det er jo det. Er det noget I nyder godt af?
I: Ja der er mange af lærlingene der kører direkte herud. De kommer med toget, så det er de rigtig
glade for, at vi ikke bor så langt væk ikk’? Vi boede væsentligt længere væk, da vi boede ude på (?
Klaphøj?)
630
O: Ja, ja.
X: Såe så det er rart, at trafikken er er berørt på den måde?
I: Ja lige præcis, men vi har jo ikke besøg af kunder og sådan nogle ting som sådan hernede. Så vi
20
Bilag 2 – Transskriberede interviews
har jo ikke nogen udfordringer i den situation, at de ikk’ kan ramme os eller komme herned.
Overhovedet ikk’.
635
X: Ehm, hvor er det (?Klaphøj?) ligger?
I: Det ligger jo ovre på, ovre ved Marienlundvej. Ovre på den anden side af af ringvejen.
X: Okay.
I: Ovre mod øh, altså næsten lige på grænsen til Skovlunde.
X: Var det ovre i det store industrikvarter?
640
I: Ja, ovre i det store industrikvarter.
X: Men hvorfor flyttede I derfra i sin tid?
I: Jamen det var fordi vi fik af vide, at ejendommen skulle rives ned.
X+O: Nå.
I: Så kunne vi ikke bo dér... men det er den så aldrig blevet.
645
X: Der havde I lejet jer ind?
I: Ja, der havde vi lejet os ind.
O: Var I glade for at være dér?
I: Ja det var udmærk.., det var et okay område. Der var også forurening og tilkørsels- og
afkørselsforhold. Det er ved at løsne lidt op ovre på den side ved jeg, fordi jeg ved der bliver lavet
650
et kryds lige på grænsen til Rødovre, med afkørsel og tilkørsel.
X: Så der kommer en ekstra vej ind i området?
I: Ja, det gør der.
X: Det burde vel også løse lidt for jer her eller hvad?
I: Ja det vil jo nok løse lidt (larm)
655
X: At bilerne ikke (?vender?) her
I: Ja, forhåbentlig.
X: Og så var I i Brøndby en tur?
I: Ja der havde vi nogle lejede, altså vi havde stadig administrationen her i Herlev ikk’, men havde
mandskabsfaciliteter og lager derude.
660
X: Og hvordan var det i forhold til dette område?
I: Jamen det var egentlig lige så slemt med afkørsels- og tilkørselsforhold (latter). Det er jo altid
(mumlen) før det er et problem ikk’?
21
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Ja det er jo næsten lige meget hvor man er.
I: Det er ligegyldigt hvor du er henne ikk’, altså det skal virkelig være store veje før… der er
665
selvfølgelig større veje derude, fordi området er bygget op på en helt anden måde.
X: Helt klart.
I: Det er lidt større grunde og lidt større ejendomme der var derude, men også et lille område kan
man sige.
X: Okay, så det var et lignende, lille industriområde?
670
I: Ja, et lignende lille industriområde.
O: Okay.
I: Men jeg kalder det her klondike, fordi man sådan har fået lov til at bygge hvordan man ville.
Uden at tænke på om det er pænt eller ikke pænt (latter).
X: Og I kendte området før I…
675
I: Vi har altid boet i Herlev.
X: Ok, hvis du skal fortælle om områdets historie. Kan du prøve at gøre det?
I: Det kan jeg ikke.
X: Det kan du ikke?
I: Nej, for jeg har ikke… altså jeg flyttede hertil da jeg var 24, så det er begrænset hvor meget jeg
680
kender til det her område. Det er det.
O: Okay.
I: Jeg ved i hvert fald bare, at der har ligget industri som har svinet herude, rigtig meget ikk’. Det er
nok derfor det stadig har fået lov til at blive her.
O: Vores indtryk er også, at det på et tidspunkt har været sådan lidt en blanding af erhverv, og så
685
privatbolig.
I: Det er det stadigvæk, der bor stadigvæk private mennesker herude.
O: Det er det stadigvæk, rundt omkring i de forskellige…
I: Ja, jeg ved i hvert fald lige her bag os. Der er en familie der i et hus der ikk’. Og der er nogen der
bor lidt længere nede af vejen også. Så der er stadigvæk privatboliger tilknyttet til nogle af de her...
690
og det er jo klart hvis man var en lille mester, så kunne man få lov til at bygge en lille virksomhed
ved siden af og så bo der. Det er jo billigt, så er man fri for at have to grunde.
X: Hvorfor Herlev i sin tid?
22
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Jamen det er fordi vores største kunde er Herlev kommune.
X: Okay.
695
I: Så der er en vis status i at bo i kommunen.
X: Ja det giver mening, at man gerne vil bibeholde nogle arbejdspladser her i kommunen.
I: Det er jo ikke et krav.
X: Nej. Hvorfor flyttede du til Herlev i sin tid?
I: Det var kærlighed, ikke til byen men... (latter) jeg kommer fra Helsingør, der burde jeg nok være
700
blevet boende hvis det var kærlighed til en by, så har jeg stadigvæk det (latter).
X: Hvad er de gode ting ved Herlev?
I: Jeg synes det er centralt altså, og så er det sådan en lille matador-by… Korsbæk, og der er et lille
gadekær, og der er en kirke, og der er et samlingspunkt, og dem der bor i Herlev føler noget for
byen øhh… jeg tror ikke helt dem der bor i Ballerup føler det samme, eller Brøndby eller Hvidovre.
705
Men der er faktisk et lille bycenter, en lille kerne i Herlev og det… vi opfatter os i hvert fald som
noget specielt, dem der bor i Herlev.
X: Kan du prøve og…
I: Sådan (?selvbrugsejet?), altså det er der jo ikke ret mange andre kommuner der er det. Gladsaxe
Kommune var jo (? _____?) bymidte der ikk’, det er jo sådan en stor flydende klump ikk’?
710
O: Ja.
X: Hvis du skal sætte, det er egentlig meget sjovt. Hvad er en Herlever eller en Herlevborger…
(mumlen, støj) en Herlevit?
I: Jamen det er jo en beboer, som godt vil bo godt og centralt, og som godt en billig
børneinstitution fordi det er den billigste børneinstitution for hele vestegnen, og hele området…
715
København, der er det altså den suverænt billigste kommune at bo i. Og så kan man sige, at hvis du
går her over, i Rødovre, og du kigger på et hus der. Og så går du to skridt længere over, og kigger på
et hus der er magen til i Herlev… såe koster det 200.000 mere i Herlev. Så værdien på boligerne i
Herlev er større, end i de omkringliggende kommuner ikk’. Alene på grund af, at det er billigt og der
er gode muligheder for handel og så videre.
720
X: Så det er en sikker investering også i Herlev?
I: Ja (mumlen)
X: Cykler du så herhen?
23
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Jeg går.
X: Du går? Det lyder da behageligt.
725
I: Det tager 12 minutter.
X: Det var da rart.
I: Ja, det er rart.
X: Så kender du måske også noget til trafikforhold, i forhold til folk der bor her. Hvad synes de om
trafikken i området?
730
I: Jeg ved der i hvert fald er nogle der bor nede på Kantatevej, som er temmelig trætte af den
trafik. Det ved jeg, og jeg ved også, at der er nogle af dem der parkerer deres biler sådan, at de får
en langsommere trafik. Fordi jo hurtigere de kører, jo mere støj er der fra de der bump.
X: Ja.
I: Jeg bor selv på en vej, hvor der også er bump så jeg ved, at hvis det er man ikke parkerer bilerne
735
sådan så, at det er rigtig irriterende så bliver der kørt for hurtigt. Selv om der er bump, og det
larmer. Det er det der larmer.
X: Så det er faktisk et støjproblem der kommer af bumpene?
I: Ja det vil jeg sige, fordi du bremser op og gasser op igen plus, at det runger lidt ikk’.
X: Hvis man kører lidt for hurtigt?
740
I: Mmm, men det er nødvendigt. Altså trafikmæssigt er det nødvendigt, at du sætter farten ned.
O: Ja, men er bumpene en nødvendighed synes du?
I: Jeg synes det er en nødvendighed her i hvert fald. Det… jeg har ikke noget imod at køre stille og
roligt ned ad denne her vej, og jeg har også sagt til mine medarbejdere, at hvis de kører for hurtigt
så… bliver jeg sur (latter). Hvis jeg skal høre det fra nogle af de beboer der er her, fordi det er ikke
745
den måde man skal kigge på vores firma, som nogle motorbøller.
O: Nej.
X: I hvert fald ikke i jeres egen baggård.
I: Det ville ikke være godt nej.
O: Nej.
750
X: En almindelig arbejdsdag for dig, hvordan ser den ud?
I: Jamen jeg møder klokken syv og går klokken fire.
X: Det er her på matriklen eller…
24
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Ja, jeg kører ikke herfra. Det gør mine kollegaer ikk’? Installatørerne og montørerne de kører jo
rundt og til og fra, der er det jo nemt i løbet af dagen kan man sige.
755
X: Og komme til og fra her?
I: Ja.
X: Hvad laver du så? (latter)
I: Jamen jeg er jo direktøren her i firmaet, og laver alt administration. Fakturerer, ja kundepleje…
løn, alt hvad der har med økonomi at gøre, det er mit ansvarsområde.
760
O: Så du er slet ikke selv ude og lave noget, det er administrativt?
I: Jeg er den eneste der ikke er elektriker.
O: Du er den eneste der ikke er elektriker? Okay. Men de kommer meget her?
I: Nej altså det gør de ikke, altså de møder ind hver mandag og så får de deres sedler for ugen, og
så er det kun hvis de har bestilt nogle materialer som bliver leveret hertil at de kommer og henter
765
dem. Ellers så møder de som regel direkte på pladserne.
O: Og I har ikke sådan et lager her?
I: Jo vi har et lager, men nogle gange så er det måske nogle specielle ting, og så kommer de fra
grossisten og så er det billigere, at få leveret her hos os. Og ellers hvis de skal have nye sager
kommer det selvfølgelig også i løbet af ugen, der kommer arbejde ind ikk’?
770
O: Så det er ad. hoc. resten af ugen?
I: Ja, men de er som regel planlagt hele ugen igennem. Selvfølgelig er der lidt luft.
X: Hvad mangler der i Herlev?
I: Jamen jeg synes der mangler det, at der kommer den letbane… den kommer så.
X: Hvor holder den i forhold til det her?
775
I: Den kommer til at holde… jeg tror faktisk lige hernede, og så kommer den til at holde oppe på
broen.
X: Når du siger lige hernede så er det ude…
I: Det er lige på grænsen mellem Rødovre og Herlev.
X: Nede ved Mileparken.
780
I: Der kommer fire stop faktisk. Der kommer hospitalet, så kommer der bymidten, så kommer der
broen og så kommer der Mileparken i gåseøjne. Som jo er det store industri i Herlev, kan man sige.
X: Vil det være godt for jer, eller er det lige meget?
25
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Jamen jeg synes da kun det er godt fordi jo mere infrastruktur der er… øh den eneste udfordring
jeg kan se i det er, at man skal sørge for at få alle de andre ting med også. Altså, et er at det bliver
785
mere attraktivt at bo i Herlev, og at der flytter flere firmaer til. Det er jo en meget populær
erhvervsby, og de har en meget god erhvervspolitik her i Herlev, og så har meget kort
sagsbehandlingstid på deres ansøgninger omkring noget med erhverv. Og det gør jo også, at det
tiltrækker mange flere virksomheder, og i og med at infrastrukturen jo også kommer med, at man
kan få transporteret folk lige ud til døren med noget letbane, det gør også at det er attraktivt at bo
790
her. Man kan komme væk hurtigt, man kan komme til hurtigt. Så mangler vi bare vejene (?____?)
at det også bliver lavet hurtigt.
X: Så når du siger det andet der skal med, så er det vejene…
I: Det er vejene der skal tilpasses det her nye letbane, at man ikke skærer ned på antallet af baner.
Det skal ikke være besværligt at komme rundt.
795
O: Gert som vi snakkede med han sagde, at mareridtet ville være hvis det sådan begyndte at blive
lidt mere bolig her i musikkvarteret… hvad ville mareridts scenariet være?
I: Jeg tror ikke det bliver tilfældet hernede fordi (støj) grundene hernede er i så dårlig forfatning, at
de er ulejlige til at bygge boliger på.
O: Okay.
800
I: Det tror jeg.
X: Men I har planer om at bliver boende her eller…
I: Ja det har vi, vi skal ikke flytte herfra. Vi er rigtig glade for det her.
X: Sjovt område, eller spøjst område hernede.
I: Ja det er det, og det er jo også derfor, at der er så mange forskellige firmaer ikk’... af forskellig
805
størrelse. Jeg synes I skulle kalde det klondike, for det er nogle steder hvor det virkelig ser klondikeagtigt ud. Hvor man måske ikke lige har tænkt på, at høre kommunen hvem der har opført den
bygning.
O: Ja (latter).
X: Er der noget specielt vi skal gå på opdagelse og se? (latter)
810
I: Nej jeg synes, I har jo været rundt i hele området ikk'?
X: Jo.
I: I har også været nede bagved her?
26
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Ja.
I: Over boligerne og kigge ned der... over parken.
815
O: Ja, ned over parken.
I: Der ligger faktisk også et lille beboelsesområde hvis du kommer under broen, det er også en del
af musikkvarteret... men der er jo ikke industri. Men det har jo sikkert nok ændret sig, lige præcis
det område, fordi at motorvejen kom.
X: Ja. Hvad ville bedste der kunne ske for området være?
820
I: Det ville være hvis du lavede den afkørsel dernede.
O: Det ville være det bedste...
X: Altså op til motorvejen direkte?
I: Ja, det ville være super godt og så ville det være noget mere attraktivt i hvert fald.
O: Og også for de private beboer?
825
I: Det ville også gøre for de private, sådan så den tunge trafik som skal væk herfra, at den ville køre
den vej ud. Man kunne forestille sig når den kommer sådan en fragtmand ind, så har han måske
også noget med til nogle beboer og sådan. Og så skal han væk herfra, så kører han den vej. Så
behøver han ikke køre den lige vej tilbage igennem systemet igen.
X: Nej. Så kunne man ensrette det lidt mere eller...
830
I: Ja man behøver ikke at lave det ensrettet, men man kan i hvert fald sige at...
X: Nej men trafikken ville i hvert fald have lidt mere...
I: Ja jeg tror cirka en fjerdedel af trafikken ville forsvinde den vej op ad.
X: Okay.
I: Og jeg tror også hvis det var der kom den tilkørsel, så ville dem ovre fra Rødovre måske også
835
benytte den.
X: Igennem... jeres industrikvarter her?
I: Ja.
X: Hvad ville det værste være, der kunne ske for området her?
I: Jamen det ville være hvis man nedlagde det som erhvervsområde, og lagde (?____?) om til
840
bolig... øh hvis kommunen havde planer om det ikk'?
O: Ja.
I: Jeg kan bare ikke se det ville være en fordel for kommunen at gøre det, det kan jeg ikke. Jeg tror
27
Bilag 2 – Transskriberede interviews
ikke, at deres skattegrundlag ville blive højere af den grund i hvert fald. Og så ville de være i ”bad
standing” i hvert fald rent erhvervsmæssigt, hvis det er at det var tilfældet.
845
X: Så hvis de lavede det til endnu mere boligområde, så ville...
I: Jeg synes det ville ødelægge lidt af den charme der er herude plus, at det ville ikke gavne Herlev
som erhvervskommune i hvert fald og gøre det. Der ligger mange kvadratmeter hernede, som er
beboet af rigtig mange firmaer... og hvor skulle de så bo henne?
O: Ja det er jo det. Der er mange firmaer når man slår op på adressen, der ligger typisk 3-4...
850
I: Ja så ligger der 3-4 firmaer ikk' og... det er det der mange steder er.
X: Ville du anbefale det her område til andre?
I: Ja, det ville jeg da gøre.
X: Hvad ville du fremhæve?
I: Jeg ville faktisk fremhæve, at der ikke er særlig meget støj herude. Altså nu kommer der lige en
855
lastbil...
O: Jo men man kan godt høre, at der næsten ikke er noget.
I: Der er ikke noget trafik som sådan, altså det er... du har motorvejen lige heroppe, den kan du
altså ikke høre.
O: Og s-toget...
860
I: S-toget det kører bare lige forbi, man mærker det ikke.
X: Er det når du er indenfor, eller tænker du også det når du er udenfor?
I: Altså udenfor er der nok højst sandsynligt mere støj ikk'? Men jeg synes ikke, at det er
voldsomt... det er det ikk'.
X: Og så snart man kommer ind, så ser det jo ret så stille ud.
865
I: Stille ud ikk'? Synes det er rart og være her.
O: Det må se sjovt ud når vi er kommet gående der, seks...
I: Ja men det, der plejer ikke lige at komme sådan en flok gående vel?
O: Nej.
I: De går som regel herude og så op over broen, hvis det er at de skal ud ikk'? Det er derfor det er
870
underligt (latter)... der kommer faktisk mange deroppe fra vi jeg sige. Og det er sjældent, at de
kommer herned.
O: Går derned og kigger.
28
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Nej, og så som regel kan man se når de kommer tilbage igen, fordi de ikke kan komme ud (latter).
X: Er der noget vi burde blive klogere på ved området... synes du? Du siger at kommunen måske
875
har svært ved at... du kunne ikke forestille dig, at kommunen gjorde det til boligområde?
I: Nej alene af den grund, at der er meget forurening hernede... og at det ville koste store, store
summer og rense det, for at kunne gøre det til beboelse.
X: Og så sagde du det der med at hvis det... hvordan tror du reaktionen ville blive, hvis det blev
lavet om?
880
I: Så tror jeg, at de ville få alle de her virksomheder hernede på nakken i hvert fald... det er jeg helt
sikker på, fordi de bor her af en grund. Det er, at de har fundet et lille hus der passer til deres
virksomhed... og hvor de kan drive det fra til en billig penge. Det er det der er sagen.
X: Så det er fordi de passer egentlig på størrelse, til noget der ikke er andre steder og der er ikke for
lidt rum i forhold til andre steder?
885
I: Ja, men du kan ikke bare bygge hernede... altså det må du ikk'. Alene af den grund, at det er
forurenet, så er det ikk' engang kommunen der har det sidste ord... det er (?amterne?) (mumlen).
Nej, det tror jeg egentlig ikke. Det er dem der har, altså hovedret over når (?_________?)
X: Men er det alle grundene hernede?
I: Nej det er det ikke...
890
X: Og der er ikke nogen der ved hvem, hvor der er forurenet og...
I: De ved godt hvor virksomhederne har ligget henne, der har forurenet i hvert fald... så de er også
godt klar over det ikke er os der gør det.
X: Jaja.
I: Altså som jeg siger, vi skal ikke dyrke gulerødder vi skal jo lave el-arbejde så...
895
O: Ja.
I: Det... vi har ingen, vi kan sagtens drive en virksomhed ovenpå en forurenet grund. Det... det er
sådan, jeg godt forstå hvis man har en familie og små børn der leger ude i haven og spiser jorden
ikk'? De graver nok ikke lige 4,5 meter ned...
O: Nej (latter)
900
I: Det er dernede forureningen er.
X: Hvordan kan det være det er så langt nede?
I: Jamen det er jo, det siver jo ned til grundvandet ikk'? Så bliver det transporteret med
29
Bilag 2 – Transskriberede interviews
grundvandet ikk', og det ligger nede...
X: Okay.
905
I: Og det er jo... der er jo ikke noget når du bruger oppefra er der jo ikke forurening. Kun når du
kommer derned, derfor så ved det at forureningen ikke starter herovre i hvert fald.
X: Fordi det er vasket ned i...
I: Ja, det er transporteret med grundvandet.
X: Det er ikke fordi, at området hæver sig på grund af alt muligt skrammel?
910
I: Nej nej.
X: Ligesom man så inde i det gamle København.
I: Det er det ikk' nej.
X: Og det her område, går jeg ud fra, har set sådan her ud stort set de sidste...
I: Jeg har en kammerat som er (?barneført?) Her I herlev, og han er nu lidt over 50. Han kan huske,
915
at der har ligget nogle virksomheder hernede, som ikke lugtede så godt.
O: Okay.
I: Det kan han decideret, hvor der var kar ude foran og... afrensningskar med opløsningsmidler og
trichlor, dit og dat ikk'?
O: Ja (latter)
920
X: Men udover det ligner det det gamle område?
I: Ja der er måske bygget nogle nye, jeg ved i hvert fald den grund der ligger bagved her... der er
opført en garage, og den købte han for en krone.
X: Med garagen?
I: Nej altså, så opførte han garagen senere.
925
X: Okay.
I: Fordi, at den var så forurenet så man egentlig ikke måtte bygge noget på den. Så det er nogle
garager der nemt kan pilles ned.
X: Okay.
I: Og jeg tror det er deroppe den virksomhed har ligget...
930
X: Okay, som har forurenet en stor del af området. Den der er vel også blevet bygget en etage
højere, har de ikke det?
I: Ja, men det er der ikke nogen der skal (? _____?) Det er mange år siden.
30
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Jaja. Har vi mere at spørge om?
O: Det tror jeg måske var det.
935
X: Vi bliver klogere dag for dag.
O: Nej, vi snakkede bare lige med ham slamsugeren og han fortalte der var også noget med lugte.
Han ligger så også lige på grænsen, til hvor det bliver boligkvarter, og der havde der været noget
med nogen der havde filmet ham. Det havde simpelthen lugtet så meget, så det er selvfølgelig en
ulempe ved, at han skal ligge lige der.
940
I: Ja men han må ikke læsse nogle af sine, det er ham Herlev kloak-service deroppe?
O: Ja, lige præcis.
I: Men han må ikke læsse noget af vandet af eller noget.
O: Nej det tror jeg heller ikke, jeg tror simpelthen bare det lugter.
X: De der biler lugter.
945
O: Ja.
I: Jeg tror også han er begyndt at stille dem lidt ind i garagen faktisk.
O: Ja.
I: Man skal jo helst være gode venner med sine naboer, det er jo ikke skide sjovt når der lugter af
lort og (?____?)
950
O: Nej, præcis (latter).
X: Men det er måske også svært at få...
I: Jamen det kan du jo ikk', han burde ligge lidt længere nede i mine øjne ikk’ altså… men det er jo
klart nu var den der grund der og…
O: Ja.
955
I: Og han har haft virksomheden der i mange år…
O: Ja.
I: Det kan du jo heller ikke ændre på.
X: Men der er godt naboskab hernede eller?
I: Ja vi snakker i hvert fald fint med næsten alle hernede, så går vi lige over og spørger om et eller
960
andet. Nu ligger der jo et elektriker-firma, eller faktisk fire så… det kan da godt være jeg lige går
derover og spørger om jeg må låne en stige, eller ved siden af og hør om de har et specielt
instrument ikk’ så.
31
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Okay.
I: Så jeg kan (?gå over til ham hvis jeg skal låne en skrue?) (mumlen) Så skruer jeg en lampe op for
965
ham og sådan er det.
X: Så der er på den måde er der også åbne døre her i området?
I: Jaja, vi snakker med tømrermesteren længere nede på gaden og murermesteren taler vi da også
med…
O: Det er jo rigtig Korsbæk-agtigt.
970
I: Det er lidt Korsbæk-agtigt, det er fint nok.
O: Så du har indtryk af at de omkringliggende firmaer de har også, de er også glade for at være her.
I: Ja det synes jeg da i hvert fald, at jeg har indtryk af. De er glade for området og at de kan bo
hernede ikk’. Spænende…
O: Nå men det var bare det, tusinde tak skal du ha’. (mumlen og larm)
975
(slut)
980
985
990
32
Bilag 2 – Transskriberede interviews
Byplanlæggeren fra Herlev kommune
(indledende informationer)
995
X: Jeg ved ikke om du har lyst til at præsentere dig selv?
I: Jo.
X: Ja.
I: Det kan jeg godt.
X: Fedt.
1000
I: Jeg hedder XXXX, og jeg er ansat som byplanlægger i Herlev kommune. Oprindeligt er jeg selv
RUC’er også, i geografi og offentlig administration. Det er min baggrund for at være ansat i Herlev
kommune lige knap fem år, og før det var jeg i Lejre kommune i en tilsvarende stilling. Også som
byplanlægger.
X: Også som byplanlægger, så det er næsten det samme du laver her?
1005
I: Ej det var sådan mere åben land planlægning, så det var lidt en anden… og jeg vil meget gerne
planlægge by, og ikke så meget hvad der foregår ude på landet.
X: Og opfylder Herlev de kriterier?
I: Jamen jeg synes egentlig det har været, det var det jeg gik efter og hvad jeg forventede. Så det er
jeg egentlig glad for.
1010
X: Ok. Kan du lidt mere specifikt sige, hvad det er du arbejder med?
I: Byplanlægning generelt det er… den primære opgave det er administration af planloven, altså
det er det vigtigste plan-redskab man har. Det vil sige helt overordnet, så har man planhierakiet
hvor man øverst har en kommuneplan, som udstikker de overordnede generelle rammer for
kommunens anvendelse… det vil sige laver en zonering af kommunen, på samme måde som det
1015
hedder på amerikansk “zoning” hvor man har opdelt i; områder til boliger, områder til erhverv. Det
vil sige traditionelt har været industriområder, men nu også er blevet bredere. Og områder som er
udlagt til detailhandel, og områder som er udlagt til blandede byfunktioner, eller offentlige formål.
Så det er den helt overordnede opdeling, og nedenunder det har man lokalplanerne som er den
som også har retsvirkning over for borgerne. Det betyder, det er den som i detaljen går ind og
1020
specificerer hvad må du i det her område, og hvad må du ikk’. Og det arbejde som byplanlægger,
det er både den helt overordnede udvikling af kommunen; hvor skal vi hen, hvilke områder skal
være til hvilke funktioner og den meget lavpraktiske del af det med administration af planerne, når
33
Bilag 2 – Transskriberede interviews
det er borgerne der ringer og spørger alt fra “må jeg have (?___?) i min egen bolig?”, “må jeg sætte
en hæk op?”, “er der noget der regulerer den hæk jeg skal ha’?” og andre typer konflikter. Meget af
1025
vores arbejde består i at facilitere nabokonflikter, hvor naboerne ikke kan finde ud af at snakke
sammen om træet må gå ind over. Altså det er sådan nogle konflikter man også sidder med,
samtidig med at man er med til at lægge de store linjer for; hvordan skal vi udvikle området, der
for eksempel kommer til at ligge lige i nærheden af en letbane. Hvilket giver potentiale for at
udvikle området ekstra meget. Så det er sådan hele spektret, af opgaver inden for byplanlægning
1030
jeg sidder med.
X: Okay. Kendte du sådan til Herlev, inden du begyndte herude?
I: Nej det gjorde jeg ikk’ altså… jeg havde engang for mange år siden haft et øvelokale herude,
sammen med nogle andre venner, hvor vi tog op med en bus og øvede oppe under et Hjortespring
bibliotek. Det var faktisk først da jeg startede i Herlev kommune, at jeg kunne begynde at sætte det
1035
geografisk sammen med resten af byen. Så det vil jeg bestemt ikke sige jeg gjorde.
X: Og du bor også inde i København?
I: Jeg bor i København.
X: Kunne du nogensinde lokkes til at flytte til Herlev?
I: Nej, det tror jeg ikke. Jeg har ikke lyst til at bo i forstæderne, eller sådan uden for København på
1040
nuværende tidspunkt.
X: Så det er ikke så meget med Herlev, det er mere…
I: Nej, det er generelt i det hele taget sådan at… på nuværende tidspunkt har jeg ikke lyst til at bo
et sted der, jeg er vokset op i en lille provinsby på sydfyn…
X: Okay, hvad er det for en by?
1045
I: Fåborg, så jeg har det godt i byen.
O: Du har trang til noget noget større bymiljø omkring dig.
I: Ja.
O: Du er ikke interesseret i at komme tilbage til den lille provins allerede.
I: Nej altså, nogen synes det er dejligt når vinden blæser i træerne og man kan mærke det åbne
1050
land. Altså jeg bliver sgu bange nærmest… ej, men jeg kan bedre lide mennesker og lys.
O: Okay. Liv omkring dig.
I: Ja altså det synes jeg.
34
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Hvordan ser sådan en almindelig arbejdsdag ud for dig herude?
I: Altså det er… vi har ikke nødvendigvis faste arbejdstider, der skal bare være nogen til at tage
1055
telefonen indenfor åbningstiden og derudover har vi flextid. Så det er sådan helt standard, at vi
som regel møder ind ved 8-9 tiden… sådan kommer dumpende der, og så går hjem engang midt på
eftermiddagen. Det er ikk’, vi sidder ikke… det er ikke sådan, at man bliver mobbet hvis man går
hjem kl. 16 og sådan siger “nå du går hjem til…” (latter) Andre steder steder har man jo sådan en
meget mere profe… altså entreprenør agtig tilgang sådan, at man skal sidde til kl. 18 om aftenen og
1060
den slags. Og det er det altså ikk’, det her er en meget familievenlig arbejdsplads og være i en
kommune. Så sådan arbejdstids-mæssigt der er det ret, der er der nogle gode forhold synes jeg. Og
sådan en traditionel arbejdsdag byder netop på... nogle gange når man er i sådan en mere projektintensiv fase, sådan som man også er som studerende nogle gange. Så er det, hvis man udarbejder
kommuneplaner og lokalplaner, man bruger alt sin tid på. Mens andre dage er der titusinde
1065
forstyrrelser og borgere der ringer, må jeg det ene må jeg det andet, og noget der lige kommer ind
fra højre. Så det er sådan en meget varierende hverdag vi har synes jeg.
X: Ja. Er der egentlig sådan noget med, at man skal jo kommunikere med borgerne. Er det noget I
er, er der kurser omkring det og sådan? Altså jeg tænker det også er et værktøj man skal have,
udover at kunne planlægge. Nu så jeg bare lige nogle nede i receptionen der stod og snakkede om
1070
en hæk, der var vokset ind i en anden have. Og de stod der og diskuterede frem og tilbage.
I: Ja. Så er jeg glad for, at jeg sidder her fordi det var typisk sådan en henvendelse, jeg ville blive
kaldt ned til.
X: Ja okay (latter) Der var så en anden der havde fået den.
I: Så mens receptionisten dernede, eller hvad de nu kalder sig, floor walkers tror jeg er noget vi
1075
har… det er den nye sådan trend, at vi skal have engelske titler.
X: Okay (latter)
O: Hvad kaldte du det?
I: Floor walkers, det er dem…
O: Floor walkers (latter)
1080
I: Ja det er simpelthen dem, når man træder ind i vores borgerservice dernede, er dem som skal
sige “Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?” Det er dem der hedder floor walkers.
X: Ej hvor interessant.
35
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Meget trendy.
X: Ja det må man sige.
1085
I: Ja og sådan IT support, den første der skal hjælpe med at lægge noget på hjemmesiden; first line
supporter (latter)
X: Så hvad er din titel så? Har du sådan en fancy…
I: Nej jeg, det er også en af de ting jeg ønsker mig. Jeg ønsker mig en engelsk titel.
X: Urban planner… city urban planner, ej det er måske ikke så fancy. Det ved jeg ikk’, men du kan
1090
godt li’ at arbejde her?
I: Ja jeg synes det er… altså jeg kan godt li’ det der med, at det er en relativ lille kommune så man
har, efter nogle år har man en relativt god fornemmelse af de fleste dele af kommunen. Sammen
med, at den os… det er udenfor København, så det er ikke der hvor jeg selv bor. Så man har ikke en
personlig relation i det, det gør at man et eller andet sted, kan bevare en professionel distance til
1095
det. Det synes jeg selv i hvert fald er vigtigt, fordi der er nogle sager der bliver meget personlige
hernede. Sådan hvis det er ens børn… forældrene til nogle af de børn man… på samme skole så
kan det godt blive et problem, hvis det er naboens børn der har opført en ulovlig garage. Så kan
det måske være sværere at bevare en distance til det. Selvfølgelig kan man godt gøre det, men…
X: Ja, helt klart. Okay. Hvad mangler du her på din arbejdsplads i Herlev? Er der nogle ting du føler
1100
du mangler, før du kan gøre dit arbejde bedre?
I: Herlev kommune er jo på nogle måder en minimal kommune, hvis man kan sige det. Den har
været kendt for en lav skat, og lave administrationsomkostninger. De ting hænger sammen med
måden man gør tingene på, så der er sådan meget fokus på drift. Altså det er ikk’ Herlev kommune
der kommer ud, med de nye projekter med Real Dania, og sådan nye spændende arkitektoniske
1105
pejlemærker. Så på den måde, der er det meget en bokommune. Det er et sted som er godt at bo,
du har fokus på skole, du har nogle gode idrætsfaciliteter. Det er det der er fokus på. Så altså hvis
man vil noget andet, så er det nok ikke så meget Herlev. Samtidig med at du har engagerede
borgere på mange måder. Så det er… en erhvervskommune, bo- og erhvervskommune. Den har et
stort erhvervsområde, som er relativt velfungerende. Det er ikke det værste i Storkøbenhavn i
1110
hvert fald, og det ligger godt i nærheden af motorvej. Så det er sådan, Herlev har en god
beliggenhed for nogle typer virksomheder. Men selvfølgelig, det er ikke IBM og Microsoft der søger
til Herlev. Det er en anden type virksomheder, og det er en anden type borger der vælger at
36
Bilag 2 – Transskriberede interviews
bosætte sig i Herlev... end på det indre Frederiksberg eller Nørrebro måske, så det er en lidt anden
type sted. Og det er jo også en af de ting at finde ud af, hvad er det egentlig sådan en
1115
forstadsidentitet er. Herlev betragter sig ikke som en forstad, det er min terminologi. Selvfølgelig er
man meget bevidst om, at man ligger tæt på København, men Herlev er også sin egen… i hvert fald
selvopfattelsen i Herlev, så er Herlev sådan den lille grønne kommune udenfor København. Det er i
hvert fald det, som man sådan politisk har slået på, at Herlev er.
X: Så det er en af Herlevs stærke sider, hvis du nu skulle nævne nogle af de ting Herlev kan.
1120
I: Altså beliggenheden er i hvert fald en af dem og… de andre forcer er netop det der, at… skatten
er ikke nødvendigvis det vigtigste parameter, men det er relativt højt serviceniveau på meget
offentlig service. Det er selvfølgelig ikke noget som byplanlægning går ind og regulerer, men det er
noget der har en sammenhængskraft med dem man tiltrækker og hvad det gør. Det har en
afsmittende effekt på dem der vælger at bosætte sig, og hvad det er for en type boliger og by-
1125
sammensætning man gerne vil ha’. Så på den måde har det en afsmittende effekt, selvom det ikke
er traditionel byplanlægning… men det er jo hele denne her helhedsplanlægning og måden… altså
vi har traditionelt været sektoropdelt med, at der er nogle der har siddet med… der har været
sådan en skole/fritidsforvaltning som har taget sig af en ting, og så har der været en teknisk
forvaltning, der tog sig af alle de tekniske spørgsmål. Såsom byplanlægning af veje, trafik og den
1130
slags, og så har der været en socialforvaltning for dem som havde brug for det. Altså det er den
traditionelle opdeling der har været, og den er stille og roligt under opblødning. Men den er jo
stadigvæk tilstedeværende.
X: Okay, hvor er Herlev udfordret vil du sige?
I: At… der stadigvæk er mange i Herlev der ikke får, har… altså de borgere der bor i Herlev, der er
1135
en for stor gruppe der ikke har gode jobs. Eller som ikke har forudsætningerne for at kunne
varetage et normalt arbejde. Det er nogle af dem der ryger udenfor… altså ikke kun ud af
dagpengesystemet, kontanthjælpssystemet, men simpelthen ikke er… der er en lidt større gruppe
end andre steder, som har problemer udover arbejdsløshed. Så det er helt sikkert, at det er
arbejdsløshed som har en afsmittende effekt på de sociale… budgetter og det er en udfordring for
1140
Herlev.
X: Hvordan kan det være?
I: Jamen… det…
37
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Det er ikke sikkert du ved det?
I: Altså det er der mange forklaringer på, men det gør i hvert fald… det er en udfordring for en
1145
kommune. Meget eksplicit vil man meget gerne tiltrække børnefamilier, man vil gerne have
velfungerende, ressourcestærke familier der kan betale skat og bidrage til lokalsamfundet… mens
der er en udfordring med dem som ikke er velfungerende, og det er jo selvfølgelig en bred, social
indsats der kan løfte det. Byplanlægning kan selvfølgelig også være med til at gøre i den… og gøre
områder, så det i hvert fald ikk er uattraktive områder. Altså Herlev har som sådan ikke
1150
ghettoområder, og det er ikke en terminologi der bliver brugt her.
X: Er det noget I gør meget ved, det der sådan sociale… dem der falder lidt udenfor.
I: Jamen der er en kæmpestor indsats for jobcentre og socialforvaltning for, at få dem i arbejde.
X: Nå, det var det du snakkede om offentlig service.
I: Ja.
1155
O: Hvad er der af ambitioner for Herlev, altså her indenfor et planlægnings-synspunkt hvad er jeres
ambition?
I: Jamen altså nu… det er jo og få flere boliger. Det er den første ambition. Det er… for at kunne
opretholde det eksisterende serviceniveau, så skal der være flere borgere. Altså man har haft en
demografisk udfordring, at flere ældre blev boende i deres egen bolig… og det er sådan det, og de
1160
mange parcelhuskvarterer. Det der med, hvis man kan karikere det lidt, når man skal have de ældre
til at flytte over i nogle andre boliger, så man kan frigøre parcelhusene… og få børnefamilier ind,
fordi når der bor en eller to personer i dem, så optager man relativt meget plads. Så alle steder,
hvor man overhovedet kan klemme boliger ind i Herlev, der gør man det nu for at tiltrække nye
borgere. Så vi leder… alle steder hvor der er en lille plet, kan vi klemme boliger ind. Det er
1165
udfordringen, og den anden udfordring er, at vi selvfølgelig også vil have flere arbejdspladser til
kommunen. Og det er jo noget af det vi er i gang med, i forhold til byomdannelse. De områder hvor
der har været traditionelle industrivirksomheder, mange af dem er enten lukket eller flyttet ud. Så
det er det her med, at vi skal have nogle mere arbejdskrafts-intensive virksomheder ind. Det
betyder, at vi skal have kontorer og andre typer virksomheder. Selvfølgelig skal vi også have jobs, til
1170
nogle af dem der er i Herlev. Det er ikke nødvendigvis… altså kun, det er ikke kun IT konsulenter og
andre sådan højtuddannede. Det er også almindeligt produktionserhverv, håndværksvirksomheder
som der skal være plads til. At få arbejdspladser til kommunen, i alle mulige former, det er også en
38
Bilag 2 – Transskriberede interviews
anden udfordring.
X: Og der har I kigget på musikkvarteret blandt andet?
1175
I: Det er jo så et af de områder vi nu skal til at kigge på… hvor, hvad kan vi omdanne det til. Altså vi
har to store erhvervsområder i Herlev, eller sådan. Vi har hele Marienlundsvej og så har vi
musikkvarteret. Det har den udfordring, at det i mange år har været udlejet til
håndværksvirksomheder og det gør… det ligger sådan lidt mærkeligt, indeklemt mellem nogle
boligområder. Så det er en af de udfordringer vi står overfor; skal det bare blive ved med at være
1180
der, sådan til mindre håndværksvirksomheder, eller skal vi stille og roligt bevæge det i retning af…
at der kan være boliger i området. Det har nogle afsmittende effekter i forhold til de øvrige erhverv
der er dernede, eller skal vi satse på, at vi kan omdanne det til andre typer erhvervsvirksomheder
dernede… som måske mindre kontorvirksomheder eller andre typer. Altså det er en af de ting vi
kigger på.
1185
O: Hvordan vil du beskrive Herlev som erhvervskommune… det har du måske allerede været inde
på?
I: Herlev som erhvervskommune, altså vi har faktisk en erhvervsstrategi hvor vi har vedtaget… hvor
der er blevet sat nogle pejlemærker, som også indeholder en analyse af hvad er det for nogle
kvaliteter Herlev har. Det er blandt andet beliggenhed, det er den der bliver slået på rigtig godt.
1190
O: Det var det du sagde ja.
I: Øhmm… hvad er de øvrige punkter, nu skal jeg lige tænke mig om. Jo den anden er faktisk, i
forhold til for eksempel både Gladsaxe og andre steder, der er relativt lav kvadratmeterpris også…
selv for kontorvirksomheder. Det er i hvert fald også en af de muligheder der gør, at vi kan tiltrække
nogle typer virksomheder… og det er noget af det potentiale vi gerne vil udnytte selvfølgelig, at det
1195
er lidt billigere nogle gange at etablere sig i Herlev selvom det ligger godt. Altså det er i forhold til
resten af Nordsjælland, det er bare dyrere. Her der er vi, det er ikke vestegnen, altså det er sådan…
en anden type erhvervsvirksomheder der kan etablere sig her. En af de ting, som
erhvervskommune også er vigtig, det er selvom vi er en relativt lille byggesagsafdeling… og ikke er
specielt mange ansat, så er vi relativt hurtige til at sagsbehandle, fleksible. Det er noget af det som
1200
virksomhederne efterspørger, hvis der er noget som de gerne vil noget jamen så prøver vi og få det
til at ske. Altså det er… hvor andre kommuner, som for eksempel København kommune, de kan
godt være lidt mere…
39
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Der kan man godt vente på det lidt.
I: Ja altså der er i hvert fald nogen… vi har i hvert fald haft nogle udviklere som har sagt, at de
1205
overvejer simpelthen at sælge deres byggegrunde i København, for de gider ikke arbejde sammen
med Københavns kommune. Altså der går simpelthen for lang tid. Men Københavns kommune er
jo også i den heldige situation, jamen de kan skalle og valle mellem… næsten hvem de vil, det er os
det. I hvert fald i dag, det kunne man så ikke for 15-20 år siden… men det er i hvert fald sådan en af
de effekter der gør, at de kan være lidt mere kræsne.
1210
O: Ja, de har ikke problemer med at tiltrække folk til storbyen kan man sige.
I: Nej, altså så det er bare hvordan de…
X: Bare lige for at slutte af med at snakke om musikkvarteret, hvad har du indtryk af, at den
traditionelle opfattelse har været. Er det det med, at der har været en lokalplan på et tidspunkt…
I: Området har været lidt tænkt som sådan en rugekasse, at du kunne komme derned, starte en
1215
virksomhed dernede. Og efterhånden som din virksomhed voksede, så kunne du rykke over i det
store industrikvarter. Så det har nærmest været sådan en… lille fuge linje til det store
erhvervsområde… sådan en rugekasse, ikke nødvendigvis for iværksættere men for
håndværksvirksomheder som kunne vokse sig store. Så hvis du vokser dig store, skulle du flytte
andre steder hen.
1220
O: Det fik de af vide eller hvad, da de lejede sig ind?
I: Nej, for det har jo været private grunde. Altså jeg ved faktisk ikke engang, hvornår de er
udstykket dernede.
X: Okay
I: Det er jo ting som er klassisk traditionelt.. altså jeg tror at der er planlagt før banen, jeg tror man
1225
kan finde gamle byplanlægninger hvor s-banen slet ikke er tegnet ind. Så hvis man kigger på nogle
helt gamle byplaner om området omkring stationen, det hele er sådan et stort nord for, det var
ting som var et sammenhængende område, men så er banen så gået igennem.
O: Det er også sådan hvis man tænker på hvis det skal laves om til beboelse - altså at der ligger en
s-togsbane lige ved, der kører parallelt med.
1230
I: Ja
O: Og så en motorvej, altså ring 3 om der ligger...
I: Ja
40
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Om der kunne være en udfordring i det?
I: Det er altid en udfordring en stor trafikstøj, så det kræver at man får lyd isoleret, så der er mange
1235
typer af støj, og trafikstøj er en af dem. Altså det er en udfordring fordi tildels skal du støj isolere
boligerne og fordi du skal kunne ligge og sove med åbne vinduer og få ventilation og samtidigt
overholde støjkravene, altså det er jo sådan er at Danmark er jo et regulerende land, og på den
måde er der jo nogle bestemte krav til man må kunne tåle når man skal ligge og sove. Fordi
langvarigt udsættelse for støj gør folk syge. Så det er sådan at hele byplanlægningen og
1240
miljøplanlægningen… er at man skal afbryde konsekvenserne af omkring en. Pointen er at man har
snakket meget om det at sanitet og alle de her sundhed i byen, altså det usunde og hvor
byplanlægningen nærmest er som en læge der går ind og rydder op i alt det. Det er jo sådan at den
tanke man har haft omkring byerne at planlægningen traditionelt set har været en udvidelse af
sundheds… og det er jo også sådan at vi stadig går ind og kigger på det, netop med det ved støj. Vi
1245
prøver at søge for folk er i stand til at via planlægning og opretholde en fornuftig tilværelse uden
genere fra støj eller røg fra.. elle lugt fra…
X: Forurening ?
I: Ja… altså i det hele taget røg, støj og møg.
O: Ja.. for forurening… der er jo også noget med nogle af grundene dernede… ja i musikkvarter i
1250
industri delen.
I: Øh.. ja.. jeg er faktisk ikke klar over hvor mange af dem der er kortlagt som forurenede, for det er
jo en anden udfordring i sig selv… hvis man skal bygge der, kan selve grundene være forurenet.
Det.. det er en ting, andet er det der med at omdanne virksomheder der forurener, altså det er
efterhånden ikke særligt mange virksomheder der sådan forurener omkring sig, man har jo lovgivet
1255
rigtig meget omkring dette ved, at der kommer filtre på skorstene, hvis det er produktionserhverv,
og og du må mange steder ikke have sådan nogle produktionsvirksomheder ved mindre at de ligger
lang væk, så på den måde er det jo mest lugt og støj. Som er dvs. som er til gene for omkring og så
er det trafik, altså støj for både det omkringliggende vejring, men også når man når man kommer
og kører med varetransport - både enten væk fra det og transport af materialer til det - det gør jo
1260
at man skal tænke sig om, hvor man lægger sådan nogle områder.
O: Ja helt klart… der er også nogle trafikale udfordringen - kunne man tænkte, ihvertfald lige nu i
forhold til at… der kører mange … biler ind og ud af kvarteret, altså mange øh, altså har vi ham
41
Bilag 2 – Transskriberede interviews
slam manden - der har sine store slam biler der kører… og han lægger også så lige på hjørnet,
hvorefter at det bliver kun bolig.
1265
I: Ja
O: Er det sådan, for vi har jo snakket med nogen i området og de mener at trafikken og den måde
som vejene ligger er det største problem for dem. Så kunne man tilbyde dem, hvis man nu skulle
lave det om til boligområder - kan man tilbyde dem noget bedre? altså dem der har små industri
dernede også i forhold til trafik.
1270
I: Nææ
O: Det kunne man ikke?
I: Nej for så skulle man enten åbne veje i Rødovre kommune, og der er i forvejen en belastning jo...
ude på ringvejen - der er jo her, et eller andet sted at der også er et knudepunkt.
O: Ja
1275
I: Det er der jo når du kommer ud på ringvejen, som der i forvejen er belastet - så det.. der er en
flaskehals derude - så det, så du kan ikke lave nye veje retninger der til, det er ikke vejen ud - det,
det er, det er hvis man får etableret enten nogle nye typer boliger der gør at folk godt lige gider at
gå op til s-toget, det ligger jo relativt tæt på s-toget - eller får lavet en ordentlig stiforbindelse der
gør at folk enten vælger at cykle eller… altså det er nogle af de muligheder man har, at søge for at
1280
det bedre kan betale sig at komme til.
O: Helt klart
I: Og der er nogle håndværksvirksomheder, og der dem der nødvendigvis er dem der tager toget.
O: Nej… men det er jo også i forhold til kvaliteter for området, der nævner du selv den der
stationsnærhed fx.
1285
I: Det gør også at man kan lave store kontorer som man vil, det er jo sådan at den overordnede
fingerplan, at de steder hvor man må lave kontorer praksis over 15 hundrede km2, de eneste
steder hvor du må er indenfor de 600 meter der ligger inden for en station. - så der er sådan en
regulering på det, så det betyder faktisk at du kan udnytte det til dels intensiv kvarter hvis du vil.
O: Ja
1290
I: Og det er så spørgsmålet om det ville kunne bære det trafikalt, at hvis du pludseligt står og
banker kæmpe store kontorer op, for selvom det ligger stationsnært vil der komme biltrafik.
O: Helt klart.
42
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Er der andre fordele ved musikkvarter, hvis kunne tænke at man nu skulle sælge det privat til
bolig.
1295
I: Jeg ved faktisk… jeg har ikke lavet en undersøgelse af bygningernes stand dernede, men det
kunne også være at man gradvis omdannelse, nogle bygninger kunne måske godt have potentiale
til at blive en sådan New Yorker lejlighed, med loft - altså gamle omdannede erhvervsvirksomheder
til bolig, det er ikke umuligt at det ville kunne lade sig gøre.
O: Helt klart
1300
I: Altså hvis bygningerne er i stand til at… der er nogle af dem dernede der er sådan relativt… og
jeg er ikke klar over om det er noget gammelt lort der bedre kan betale sig og rive ned og gennem
opføre - de andre steder kræver det ikke nødvendigvis en særlig stor grund for at opføre en fx lille
gruppe af rækkehuse en fem - ti rækkehuse… og det er jo det vi har gjort senest herover, så har vi
opført fire rækkehuse… på en grund der ikke er sælig stor- og det er jo også en sådan meget god
1305
forretning i det at de går til 3 - 3,5 mil. kr.
O. Det er jo det.
X: Det må man sige.
I: Så… det… kan jo også være med ti i stedet for, sådan nogle små to etage rækkehuse.
O: Ja, det må vi jo kigge på.
1310
I: Altså det er nogle af mulighederne - der er ihvertfald et marked for det
X: Og de røg med det samme... de fire du snakkede om ?
I: Ja relativt hurtigt, de er alle sammen røget nu de der.
X: Okay
O: Du har egentlig sagt det , men hvorfor har kommunen valgt at arbejde med musikkvarteret lige
1315
nu, frem for, for fem år siden eller for 10 år siden ?
I: Altså for fem år siden der var finanskrisen stadig på sit højeste, så det, det går nu er at vi kan se
noget der er basis for at opføre boliger igen, men der er også stadigvæk også et behov for at
fokusere på virksomheder, så det vi håber på er at vi får lavet et godt beslutningsgrundlag der gør
at vi kan… og vi skal gå videre med omdannelse af det område og udpege det til et egentligt
1320
byomdannelsesområde, som egentlig har den betydning at man kan… i en begrænset periode…
hvis det er virksomhedsstøj der er et problem kan man tillade at der er højere støjniveauer, hvis
man ved at støjen vil ophøre.. det, der er nogle muligheder for det.
43
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Okay… jeg tænker tit på at af interesse, at hvad gør man egentlig hvis I beslutter jer for at det
skal være privat boliger der skal omdannes om det så er gradvist eller er det, det hele med det
1325
samme ? hvad gør man i forhold til dem der ligger dernede nu? og som der er glade for at ligge der
?
I: Det man vil gøre, det er at man… der er altid sådan en pasus der er sådan en eksisterende lov
som man anvender, så det betyder at du inden for tre år… inden for den periode… altså i det hele
taget, hvis du har en virksomhed kan den få lov til at ligge der.
1330
O: Okay
I: Lige så længe som det skulle være… øhm men til gengæld betyder det så også at du så skal
tilpasse, hvis der fx. bliver opført boliger ved siden af… hvis du anlægger det hele til bolig og ikke til
erhverv så pludselig vil miljølovgivningen gå ind og slå igennem der, så er det jo altid den svage
part der, dvs. boligen der vil have retten på sin side hvis du er i en lokal pentia, og du er hvor der
1335
godt må være bolig, så kan du bruge miljølovgivningen til at sænke støjen hvis det er det, fordi det
er den der skal tilpasse sig, så det er også derfor man som planlægger skal tænke sig om hvor man
lægger boliger, for ellers går det jo ud over virksomhederne - og det er jo god planlægning at tage
hensyn til begge parter - ved at der er mange gode og sunde der er ordentlige boliger, samtidigt
med at vi sikre gode vilkår for de erhvervsdrivende, det skal planlægningen også tage hånd om, så
1340
det man ville gøre rent praktisk - var at starte med at udlægge hele områder, nogle enkelte
områder til dele af boliger og så gradvis prøve at se om man kunne… så laver man måske ikke dem
der ligger tættest på banen men dem der ligger længst væk fra eller i tilknytning til de eksisterende
boligområder eller hvis der er nogle grunde der bliver ledige og der kommer en udvikler så kan det
være at han opkøber nabo grunde og den slags eller gør det attraktivt og sammenhænge matrikler
1345
på en eller anden måde - altså det med at det ikke lige nu at de eksisterende matrikler der skal
gøres, men det er jo det med at hvis man kan opkøbe noget større områder også så starte på en
frisk så det bliver attraktivt.
O: Ja, så I skal virkelig i dialog… altså fordi der er jo mange folk der har arbejde dernede, og mange
der… altså jeg kunne godt forestille mig det kunne blive en hård proces, på en eller anden måde.
1350
Altså fordi man jo trods alt, over længere tid nærmest beder folk om at flytte.
I: Jaja, men det… det er jo markedsdrevet. Hvis det er en god forretning så… altså man beder jo
ikke folk om at flytte fra hus og hjem. Det er jo et eller andet sted... selvfølgelig kan der være små
44
Bilag 2 – Transskriberede interviews
familievirksomheder, der har et vidst… personlig affektion i området, men… altså det er jo ikke
nødvendigvis et hensyn, medmindre det er en meget velfungerende virksomhed. Så bør man tage
1355
det hensyn. Og det er sådan altså… det kan man godt planlægge sig ud af, sørge for at huske og
skrive ind i lokalplanen - eksisterer der lovlig anvendelse, hvad er det egentlig de forskellige er
udlagt til. Altså det er jo… og så samtidig med netop sige, jamen hvis det er udlejet til nogle
bestemte typer erhverv som f.eks. ikke støjer, så er der ikke noget problem i det nødvendigvis. Så
kan du godt have den her gradvise omdannelse. Så bare sørge for, at der ikke hele tiden kommer
1360
nye virksomheder ind som støjer og møg’er. Det er jo så det udfordringen består i, og det kan man
gøre i den efterfølgende sagsbehandling.
O: Men så, det skal der også noget regulering til.
I: Ja man skal lige tænke sig om, hvad man skriver i lokalplanen.
O: Ja, helt klart. Så hvordan ser musikkvarteret ud sådan om… fem år eller ti år, hvad er
1365
fremtidsscenariet?
I: Det er… altså enten ligner det sig selv på en prik, med nogle andre typer virksomheder. Ellers
også er der stille og roligt begyndt, at poppe boliger op hist og her.
O: Ja. Hvad tænker du, hvis du nu bare skulle give et bud?
I: Det tør jeg sgu ikk’…
1370
O: Det tør du ikk’? (latter) Okay, øhh…
X: Hvad ville være det bedste der kunne ske for området?
I: Altså… det bedste der kunne ske for området, det er jo, at det ikke får lov til at ligge og forfalde.
Altså at det er et attraktivt område, om det så er boligområde eller er som erhvervs
område. Det er sådan set... det er ikke så vigtigt i denne i denne sammenhæng faktisk. Altså fordi
1375
så længe der er efterspørgsel efter det, så er det jo noget af det der bidrager til at skabe vækst i
byen. Om det så er befolkningsvækst, eller sådan er mere økonomisk vækst i form af virksomheder
med, at det skaber arbejdspladser. Så er det begge positive ting, men det værste er hvis det hele
får lov til at forfalde, og tiltrækker typer man ikke har lyst til. Altså det… det tror jeg nok er de
fleste politikeres mareridt, det er det at man får sådan et rockerborgs-kvarter.
1380
X: Ja det har du nævnt (mumlen)
I: Ja altså fordi det skaber utryghed og er afsmittende.
O: Helt klart. Jamen jeg tror faktisk, at det…
45
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Det var måske det værste der kunne ske?
O: Ja det var det værste (latter)
1385
X: Det værste der kunne ske, var at få de værste typer ind.
I: Altså det er… altså det har vi jo set med rockere, der etablerer sig i erhvervskvarterer. Fordi det
kan være rigtig svært at håndtere.
X: Er det noget man sådan hører skærmydsler om før det sker, eller sker det bare sådan nærmest
fra den ene dag til den anden?
1390
I: Altså… der plejer lynhurtigt at være opmærksomhed omkring det.
O: Ja.
I: Så det… det er ikke altid noget der går stille af sig, fordi det skaber utryghed og så gør man noget.
Og det er noget af det, man må være opmærksom på, hvordan man kan forhindre.
O: Ja.
1395
I: Altså hvis det er det man vil forhindre. I sig selv er der jo ikke noget i vejen for, at man har
motorcykelværksted. Det kan man jo godt have nogle steder, hvis det er tilladt.
O: Selvfølgelig.
I: Men det er jo ikk’...
X: Det er jo ikke udelukkende det det drejer sig om, når det er rockere der flytter ind.
1400
I: Nej det er jo… altså det er jo det der med, at der lige pludselig er vilde fester og motorcykler der
larmer og… frygten for, at der kommer rockerkrig igen. Det er jo sådan nogle ting der gør, at folk
får… at de frygter at når der er fester, så kaster folk… smadrer ting omkring sig. Det er jo nogle af
de ting, der har været frygten andre steder.
O: Jeg tænkte på, er I egentlig sådan i dialog med bestyrelsen for musikkvarteret?
1405
I: Hvad bestyrelsen, hvem…
O: Der er sådan en, der er en forening dernede.
I: Erhvervskvarteret… (mumlen)
O: Nej, det er faktisk for beboerne.
I: Øhh... grundejerforeningen?
1410
O: Det er nemlig ikk’ grundejerforeningen, det er sådan en bestyrelse de har i musikkvarteret. Det
er sådan en uafhængig…
I: Ja det er rigtigt, der er et eller andet dernede.
46
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Ja, det var bare om I...
I: Øhh nej, det er jo… så er det netop beboerne og vi har fokus på erhvervsområdet. Men
1415
selvfølgelig i det område altså fordi… i det omfang vi vil gå ind og omdanne området, vil vi nok tage
en dialog med dem, og inddrage dem, og holde borgermøder og den slags. Det vil vi selvfølgelig
gøre.
O: Selvfølgelig, men ikke sådan mere kontakt med dem end det? Det er bare fordi vi skal ned og
snakke med nogle af dem.
1420
I: Ja.
O: Men æhh… super, jeg tror faktisk det var det. Medmindre du har et eller andet…
I: Neej.
O: … på dit hjerte? Nej? (latter) Fedt, tak skal du ha’.
(slut)
1425
1430
1435
1440
47
Bilag 2 – Transskriberede interviews
Beboer 1
(indledende information)
1445
X: okay, så snakker vi bare stille og roligt og så får vi noget rådata at arbejde med.
I: det lyder godt
X: jeg hedder Laurits… og det her bliver brugt til en rapport som skal bruge til et projekt området
der… stiller lidt fokus på, der er ikke rigtigt nogen lokalplan for det her område, og så længere
indad kan man sige i området, og så har i det her industrikvarter der har ligget der med en
1450
lokalplan tilbage i 52, så det er lidt, vi synes at det er et sjovt område i den forstand at det er… der
er jo tænkt nogle tanker for lang tid siden, og så har det bare sådan ligget lidt hen på en eller
anden måde.
I: det der er sjovt ved det er at vi også har brugt ejerforeninger til det, så vi har brugt to en der
hedder grundfos tror jeg ellers så ved Beboer 3, og så har vi vores egen over på Faggotvej til
1455
rækkehusene, for der er vi heller ikke samlet, så vi kan ikke engang stille os op som en , samlet
forening og sige, fordi til der en masse klausuler på vores huse, fordi det er faktisk en del af det
være i musikkvarteret rækkehuse det at de klausuler skal faktisk være ens, så den her
grundejerforeningen skal være ens og den over ved os skal også være ens, det er så det ikke løber
ud i sandet, med der er servitutter så når man køber sit hus, så er der servitutter på at vi ikke må
1460
lave noget om på det, så alle udestuer og sådan nogle ting det er faktisk ulovligt her, fordi det er de
gamle regler der gælder så det er 100 % enighed der skal være, for at vi kan tage dem op på de der
servitutter som skal tinglyse og..
X: kommunen skal sige god for det
I: ja fuldstændigt, om lokalplaner og sådan.. så vi har faktisk to foreninger som der sådan skal.. så
1465
derfor synes jeg det er en god ide med det der miljøforening fordi at det giver fællesskab.
X: ja
I: som man kan arbejde videre med
X: jeg kender godt selv det der med udestue, jeg bor selv over i Husum og der bor i noget
andelsrækkehus som vi har slået Københavns kommune om at kunne få en udestue, for de har
1470
været der i årevis, ikk'.
I: vores formand er i gang med at få de der udestuer og ting og sager, og det er altså tredje år han
kæmper med det, bare for at få os til at blive enige om hvordan det skal se ud for at han kan
48
Bilag 2 – Transskriberede interviews
komme en et forslag som han kan sende op og hele den der mullevit og det kører på tredje år og
jeg synes det er fantastisk at tålmodighed, for i bund og grund er der bare flere der har anket flere
1475
ting, for går den så går den.
X: ja, ja, og kommunen har jo svært ved at fjerne den hvis den først står der. så skulle de i hvert fald
have anmeldelser på det og
I: ja og så er der så mange andre ting der skal ændres på før man kan begynde på det, fordi at når
man går langs husene kan man se at… der kan man se at denne her forening er meget mere
1480
ensartede i forhold til over hos os
X: cool, kan du prøve lige at beskrive dig selv eller præsentere dig selv, lidt her, i denne her
musikkvarter sammenhæng eller hvad man nu skal sige.
I: ja, jeg hedder beboer 1 og jeg har boet har i 18 år, det er lidt af et tilfælde at jeg er kommet ud til
Herlev, for, for 18 år siden var der sådan et boligmarked, hvor man fór ind på matrikler og skreg jeg
1485
kom først, for så havde man forkøbsret - sådan var det jo dengang, det hedder også de gode gamle
dage, og vi havde faktisk to bud, for vi ville faktisk bor i Rødovre fordi min mand kommer fra
Rødovre, og når man kommer fra Rødovre så vil man bor i Rødovre - ligesom dem fra amager af.
Der havde vi givet to bud, men der havde vi ikke fået det, fordi at begge gange var der nogle der
have overbudt, og så, så således min mand at det her hus var til salg og vi er inde i huset i 20 min.
1490
og så beslutter vi os for at købe det - med de der fore behov man nu laver og det var jo lidt
spændende, og så var vi har ude og så kunne vi straks se at det var nærmest et tre generations
kvarter, så der er det med børn og dem der altså har fået børn- altså børnefamilier, ellers er der
sådan nogle midaldrende, sådan nogle der får børn der er fløjet hjemmefra, og så er der dem der
er blevet hængende og det synes vi giver en god dynamik, og det er noget ved charmen - så det er
1495
lidt af en tilfældighed, for i bund og grund kom jeg inde fra Frederiksberg af- jeg kommer langt ude
fra landet af, jeg kommer fra Slagelse af, så i bund og grund var jeg ikke interesse i at komme over
valby bakke- men vores lejlighed inden på Frederiksberg var for lille, og det her hus var både
prismæssigt og levede op til de ting vi gerne ville og også det der stille kvarter hvor folk kunne suse
rundt i haven.
1500
X: og du bor så over på Faggotvej ?
I: ja
X: i et rækkehus ?
49
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: ja
X: ved du hvornår det blev bygget ?
1505
I: det blev det i 58, så det er den sidste del af den række der blev bygget, det blev faktisk lavet som
udlejningslejligheder eller ejendomme - går der rygter om, men så det bare ejer - alm. huse til salg
- og så der bor vi så i en række på syv, så det i bund og grund at bo i en lejlighed for det er de
samme ting man skal tage hensyn til for at når man bor i en lejlighed.
X: der er bare ikke ligeså mange naboer
1510
I: nej, det har man ikke, men man har stadig (?værdig?) så man skal stadig det der opmærksom på,
så det der med at få nye naboer, det kan godt give lidt kriller i maven.
X: jeps- hvad er det de gode sider ved det her område?
I: De gode sider ved området er at der stadigvæk er, for mit vedkommende, er at der stadig er den
der lidt landsby agtighed over det, når man går ned af gaden, går man også og siger goddag til
1515
hinanden mere eller mindre, man har mere eller mindre et fællesskab i hvert fald i den her endejeg kan jo kun tale om den her ende - hvor man lige holder lidt øje med hinanden(s), når folk tager
på ferie, jamen så ved folk det også og så holder man lige øje med om der noget anderledes eller
et eller andet, så det er omsorg og nærhed - det er noget af det jeg sætter pris på her
X: okay
1520
I: og så ligger det centralt - altså det er 20 min. ind til rådhuspladsen også
X: ja
I: så man bor på landet, uden at bo på landet
X: så det er den der dualitet i den, der..
I: Ja
1525
X: hvad for nogle for nogle udfordringer har man her?
I: jeg synes at de største udfordringer vi har lige nu, har vi med trafikken - helt klart fordi at det er
en gene for os og også fordi at vi er bekymrede om den letbane der kommer i forhold til at hvad for
nogle problematikker den giver, både for støjmæssigt og der mangler noget information stadigvæk
- og hvad der helt konkret kommer til at berører os - det er meget svævende synes jeg stadigvæk,
1530
men det er nogle af de ting som jeg ser som sådan lidt problemer, men det er væsentligt, det er
trafikken
X: og når du siger trafikken så er det oppe i den her ende? jeg tænker også at, tænker i på om der
50
Bilag 2 – Transskriberede interviews
også er nogle problemer med trafikken til industrikvarteret nede bagved ?
I: der er jeg så slet ikke nærmest, men det er jo også fordi at nu er mine børn så store at de ikke at
1535
de ikke går i skole. men, men, men de der skolebørn der skal over de her veje i øjeblikket, hvor
man bare tænker hold da op, godt mine har fået kørekort nu- så de er en bilist, men de er godt nok
udsatte de der små hoveder der skal over morgentrafikken.
X: og i ser her oppe ved Kantatevej
I: ja ved Kantatevej - ja mine børn har aldrig fået lov til at, de var ret gamle før de fik lov til at kører
1540
op ad krydset og op ad ringvejen, fordi det simpelthen var for farligt- jeg mener ikke at man skal
være yngre end ti -tolv år for man ikke kan overskue det her, det er jo ikke alle der holder for grønt
eller for rødt, men kører over, også selvom at fodgængerovergangene har grønt - det er faktisk et
skide farligt kryds ik, og det der med at kommunen siger at der er ikke nogle der kommer til skadedet passer simpelthen bare ikke, det bliver bare ikke anmeldt, så de kommer ind i de der logi
1545
systemer - for der er rigtig mange ulykker hvor de kører ind i hinanden, så deres statistik passer
altså ikke
X: nej -okay, du havde boet her i 18 år, og du havde boet Frederiksberg inden?
I: ja
X: og det var en studielejlighed eller ?
1550
I: ja, det var en tre værelses - tre og et halvt værelses jeg havde, og så havde jeg fået to børn og så,
og det var sådan en af de der gamle lejligheder så selvom der var tre og halvt værelse så var der
ikke særlig meget plads, så tænkte vi at hvis ikke de mindste skulle sove i en kommode så var vi
nødt til at flytte - og som sagt var det lidt af en tilfældighed at vi endte i Herlev, altså min første
tanke da min mand sagde at vi skulle ud og se på Herlev, var at han var bindegal, jeg gad ikke at bo
1555
på landet.
X: nej, hvordan - mit næste spørgsmål er hvordan kendte du til Herlev før ?
I: intet, og jeg var noget så tøsesur over at vi skulle se på det her, men min sviger boede lige over
ved Islevsgade, så børnene havde en dag hvor de selv kunne cykle gennem mosen og så var de
hjemme hos min svigerforældre, så det var ikke en positiv kone der havde energi, da hun skulle ud
1560
og se på hus.
X: iselv det er i Rødovre kommune ik?
I: jo man kører lige op af frelsens og man kører lige op i det ved Haslev,
51
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: ja jeg kender det godt, jeg tror ikke at de andre gør…. (mærkelig snak ind over hinanden)
X: hvad arbejder du med ?
1565
I: jeg er pædagog
X: ja, hvor er det henne af ?
I: jamen jeg er i Ballerup, så det er jo bare ned og tage toget
X: så du er med toget hver dag ?
I:ja
1570
X: er det nemt ?
I: ja- altså det kan ikke være nemmere, det er jo helt perfekt, det tager jo max 20 min at komme på
arbejde, så det kan jo ikke være nemmere
X: nej
I: og det er jo fra når jeg går hjemmefra og til jeg er på min arbejdsplads, og så ligger min
1575
arbejdsplads også ved siden af Ballerup st. så det gør det jo nemmere
X: ja
X: hvad mangler Herlev?
I: Herlev mangler noget aktivitet for vores børn i den her ende, for som vi er i folkemunde det
glemte barn i perioder, vi har også de sidste der fik nedgravet vores el ledninger og sådan noget, så
1580
vi føler os i perioder som det glemte barn, det fremgår også i læserbreve at nu er asfalten dårlig,
eller vi har ikke…. så jeg synes at vi mangler noget for vores børn, for vi har kun en institution i den
her ende, ellers kan man under stationen, der ligger selvfølgelig nogle stykker, men det er bare
alligevel det med det er under stationen, og det er ikke altid bare lige fedt når man har mindre
børn som bliver store nok til at de kan gå hjem selv fra skolen, der ligger også noget omme på den
1585
anden side, så alt hvad der hedder aktiviteter for vores børn er på den anden side af stationen - og
jeg har oplevet at folk vælger at flytte fra den her bydel og flytte op i en anden bydel, fordi de har
nogle meget aktive børn på sportsgrene, der er svømmehaller og fodbold og sådan nogle ting
X: og de ligger længere væk ?
I: ja de ligger helt oppe ved Hjortspring og der oppe
1590
X: ja
I: ja så det er hele tiden oppe i den anden ende, også ungdomsskolen ligger der, så hvis du er barn
her, så er du lidt ligesom et barn på landet. så du skal ud og cykle eller gå eller hentes
52
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: ja, okay - skal du blive boende her eller skal I blive boende her
I: jamen det havde vi planer om i en årrække - jeg tænker på en ti år og så ville vi tilbage til
1595
lejlighed igen, fordi vi bor i rækkehuse, og ældre mennesker og rækkehuse og alle de der
mennesker og trapper det er ikke lige den bedste kombination, og hvis man skal sikre vores aldre
så nej, vi tænker på det - men det er også svært når man har boet her i så mange år og så lige
pludselig at skulle fjerne sig fra et kvarter, der har man jo i bund og grund rigtig mange venner og
når man flytter så ryger man jo ud af det der fællesskab
1600
X: er det så Herlev i så tænker på at det…
I: ja Herlev eller Frederiksberg - fordi jeg synes Frederiksberg er dejligt centralt og at det kunne
være et fedt sted at være senior
X: jeg skulle lige til at spørge hvad de to steder har tilfælles siden det er dem du fremhæver?
I: Altså Frederiksberg har jeg jo fordi jeg synes det er så centralt og har så nemt ved alting i forhold
1605
til at få et aktivt seniorliv og Herlev har jo det hvor vi har alle vennerne og det er jo det hvor vi har
drukket øllen over hækken i mange år og på kryds og på tværs komsammen, og det er jo svært at
vedligeholde når man først kommer væk på den måde
X: ja det må i hvert fald skifte karakter, ikk' ?
I: jo, jo men så er det jo ikke den der daglige, man oplever og den der fællesskab, så det er svært
1610
for det oplevede vi da jeg flyttede fra Frederiksberg af
X: hvorfor er det i tænker at i godt kan holde ud i de her år her ude endnu
I: ja det ved jeg sørme ikke, det er jo også noget vi har snakket om i forhold til vores bank og i
forhold til det der efterløn og alle de der ting så vi bliver her omkring til vi skal være senior.
X: hvad skulle være anderledes hvis i skulle blive i området?
1615
I: jamen det ved jeg sørme ikke rigtigt, fordi vi kan jo ikke rigtigt gøre så meget ved trafikken og
letbanen kan også komme og blive en en gave når den først bliver installeret, så det er i bund og
grund vores hus, så det kunne også være at man kunne finde et hus i vores kvarter, for de har jo
også andre villaer i et plans der kunne dække vores behov
X: hvad ville det bedste være der kunne ske for området ?
1620
I:At vi fik styr på vores trafik
X: kan du sætte lidt flere ord på det ?
I: ja, jeg tænker på at vi på en eller anden måde fik minimeret vores Kantatevej så, altså nu har vi
53
Bilag 2 – Transskriberede interviews
fået ny asfalt på og det har hjulpet i forhold - jeg bor jo..
X: i forhold til støjen ?
1625
I:ja, vi bor jo, har boet hvor der har været - indtil det næste krys ved Faggotvej og Kantatevej, der
har været sådan et dobbelt kryds med nogle brostene, og det larmede jo fuldstændigt vanvittigt og vi havde for nogle år tilbage et stillasfirma, så når han kørte forbi, så troede vi at det var
tordenvejr, så da vi havde det der lille jordskælv i Danmark- så havde vi det som nå ja det er jo bare
ham stillads manden der overlæssede igen - altså sådan en kommentar, ik - og sådan var det været
1630
meget, og så har de jo lavet det som en enkelt, og det er rigtig super men, vi har så problemer med
at der så kommer for meget fart på, hvor vi ikke er helt enige med kommunen om, de der målinger
der er
X: så det er fordi at det er blevet nemmere at krydse og passere, at så skruer folk lige op for
farten ?
1635
I: ja, det er min teori og det er ligesom det jeg oplever, men der er vi jo så ikke enige med
kommunen og det er så også hvor miljøforeningen går ind og siger prøv og hør her, vi oplever
noget andet også er det jo klart at de ikke kører så stærkt når de holde i kø, og det viser jo
statistikkerne at der er jo ikke ret mange der kører stærkt, nej, men tilgengel er der også noget
med at, der er 80 % var ude en dag hvor kommunen - det ved bebeoer 3 en masse om, at en 80%
1640
overholdt hastighedsbegrænsningen og det er så de sidste 20, og de der 80 det snakker vi grinende
om at det er der hvor morgentrafikken er, eller eftermiddagstrafikken, hvor de simpelt ikke kan
kører stærkt fordi at det er jo en stor kø hele vejen, hvor vi til gengæld har rigtig, rigtig mange store
problemer over i mileparken, hvor de har haft nat ræs, hvor de der plejer at bo på striben har hvor de unge mennesker dør - fuldstændigt bindegale, at det har vi haft rigtig mange problemer
1645
med
X: ja, er det noget I har oplevet her over fra også ?
I: ja, vores tidligere nabo havde jævnligt en dialog med politiet - og der er så blevet lavet nogle
restriktioner omkring det med gennemkørsel, men vi har stadig problemer med det, men nu hvor
politiet bare kommer forbi engang imellem, så sker det, men det er fordi at de kan kører hele vejen
1650
- så starter de her over på Faggotvej og, eller Kantatevej krydset, det store af dem, og så kører de
ræs hele vejen ud til skovvejen - der ved Ballerup, og den kører de bare direkte, så det faktisk
været et tilløbs mennesker der har måtte passere men der er også rigtig mange der har kørt galt,
54
Bilag 2 – Transskriberede interviews
så det er også noget hvor kommunen har været rigtig meget på, og borgmesteren har selvfølgelig
og selv været ude og lavet en masse kommentarer til det.
1655
X: ja, hvad er det værste der kunne ske for området ?
I:ja det værste ville jo være at man lukkede endnu mere op - at man altså, at man på en eller anden
måde lukkede op fra Frederikssundsvej, på en eller anden måde åbnede det op så man på en eller
anden måde kunne unde kører under den der bro, der har også været en masse ting omkring det altså så vi fik yderligere trafik igennem, jeg synes altså vi er rigeligt meget plaget, og det er jo også
1660
det der er når man bor i et kvarter, men det er det der med gennemgangs trafik der fylder, for
selvfølgelig kan vi være her alle sammen, og alle har mere eller mindre to biler, men det er det er
gennemgående hele tiden af den der støj
X: du siger støj ? er det et større problem at det støjer end at de er farlige eller hvad ?
I: altså i bund og grund så synes jeg det værste er at der er nogen der skal køres ned, men jeg synes
1665
støjen, men ikke fordi at kun det kun er trafikstøj, men det er jo alt det der dytterig og hele tiden
og folk bliver jo rasende fordi at de ikke kan blive enige om der systemer, og der nogle uskrevne
regler her, åbenbart om hvordan man kører ind i vores kvarter for at vende for at hurtigt at komme
over til mileparken, og det er ikke alle der har styr på det i hvert fald ikke i starten, også er det jo at
de der dytteriger fordi det jo, og især over ved netto for så er de på vej til at de skal ind og handle,
1670
eller de er på vej ud eller snyder for at komme ind, og så kan hornet ellers bare sættes i, så det er
sådan et eller andet hornmusik vi har i perioder her, fordi at folk ikke viser hensyn til hinanden
X: hvad med det der industrikvarter dernede genere det jer, hvordan er jeres forhold til det?
I:jamen, det er sådan set stille og roligt for, da jeg flyttede herud der havde vi rigtigt store
problemer med asfaltfabrikken der lugtede simpelthen ganske ganske afskyeligt
1675
X: som ligger over i..
I: Mileparken, og der var jo den gamle forening og der var en meget (?agstforhad?) - der var nogle
pensionister, hvor den ene af dem havde været noget ingeniør, så han vidste en hele masse om
det, så han var helt fantastisk, og han vidste også hvilke knapper han skulle gå på, så - dengang var
der noget der hed amtet, så vi er langt tilbage, så hver gang det lugtede så ringede han og skabte
1680
sig og så endte det med at de fik en dialog, så der blev lagt nogle ekstra filter på i foranledning af
alt det her og hvordan - og lugten kommer også især fra når de hælder det der varme asfalt ned i
lastbilerne, så kommer der noget lugt, men det har de også arbejde meget på, så der har været et
55
Bilag 2 – Transskriberede interviews
rigtigt konstruktiv samarbejde der, da de ellers fik den der dialog ind i de rigtige rammer
X: hvad med nede bagfra ?
1685
I: jamen der er ikke så meget, i bund og grund, nej det er efterhånden mere eller mindre ude i små
biler
X: har der været ?
I: ja, der har jo været Herlev stillads det var jo kæmpelastbiler der kom kørende og så der er jo
nogle få gange hvor de får fyldt varer op, men det er ikke ret meget vi har af det, så det eneste jeg
1690
tror vi har af det i bund og grund er en lokal gartner som der har en lidt større lad lastbil, men det
er jo ikke en af de der store som man ser ude på motorvejene, så det tænker jeg på at de kører
deres eget lille liv dernede - så det er ikke dem der er problemet sådan set, de er jo meget i dialog
med os hvis der er noget, også i forbindelse med de her bump har de jo været bange for at genere
deres kunders trafik, så på den måde så kører det jo meget stille og roligt her
1695
X: så da de blev etableret her, så har i haft en god dialog ?
I: ja, i bund og grund har de jo altid ligget her
X: ja
I: så det er vel, sådan er forholdet vel da vi købte det - det var ikke noget vi havde undersøgt da vi
købte det, da vi kiggede på hus i Rødovre der kiggede vi både på skole, om det var en god skole og
1700
det var fint hus, håndværker og sådanne nogle ting, men ved en tilfældighed lande vi jo her som
sagt i Herlev så, der havde vi ikke kigget på noget som helst
X: Og i havde ikke tænkt at det var en gene at de lå der ?
I: overhovedet ikke, nej,
21:20
1705
I: men vi kommer også indefra nordre fasanvej, så alting er jo relativt i forhold til trafikstøj og
sådan nogle ting, men nu er vi bare begyndt at blive gamle og sådan nogle halv sure mennesker, og
nu vil have noget at kunne brokke os over
X: ja, lægger an til pensionisttilværelsen
I: ja, nu skal vi til at klage over noget - men det skræmmer mig stadigvæk, men det er også tilbage
1710
til de første målinger, at man siger at bliver en nordjysk motorvej, og jeg synes at de snakker
omkring 5 tusinde biler i døgnet og det er sikkert steget fra dengang af..
X: ja, jeg ved ikke om det siger mest om nordjyske motorveje eller de sige…
56
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: ja eller bare de ikke siger Køge bugt motorvejene, men alligevel giver det, det er jo for at få folk
for det er jo et villa kvarter det er jo et stille kvarter, når man kommer der søndag eftermiddag, så
1715
sker der jo ikke noget andet end parkerings problemerne over ved netto, men når man kommer på
de der spidsbelastninger så er det ret voldsomt
X: ja og så står de bare i kø
I: men ellers er det jo et stille kvarter, vi har aldrig 7,9,13 været plaget af indbrud og sådan her,
men der har været lidt nede ved stationen, men det er der jo ved stationer jo mange gange, men
1720
ellers er vi faktisk et meget heldigt kvarter
X: du siger sådan lidt, du er bange for at hvad der sker med letbanen og sådan videre hvad, prøv at
uddyb det en lille smule?
I:Jamen det er jo lidt i forhold til os igen, med hvor lang tid kommer dette til tage, når man nu ved
at det er offentligt byggeri, så skrider det, og skal vi til at have natarbejde, ligesom man har inde
1725
ved metroen og sådan nogle ting, og vi bor jo ret centralt og ret tæt på det, så vi vil jo få nogle
gener, sådan vil det jo være, men hvad er det, det kommer til at betyde for den enkelte - er det
sådan noget med at vi skal til at låne et sommerhus engang imellem, fordi der er de der
skrækkelige historier om metrobyggeriet
X: ja, hvad tænker i om at den kommer i det hele taget ?
1730
I:Jamen, vi har jo vidst det helt tilbage fra da vi købte huset, der snakkede vi om at det ville komme
til at tage mange år, fordi det var noget med penge, og så tænkte jeg at det bliver ikke i vores tid,
men nu nærmer det sig, så på en eller anden måde har den jo været en del af vores historie, hvor
vi har snakket også sådan set med hvordan praktisk at den kommer til at fungere, men mere er det
ikke, men kommer det til at være nu hvor det begynder at nærme sig i forhold til hvad det kommer
1735
til at betyde for den enkelte, så kommer man til at tænke på sig selv og mig nærmest
X: ja det er da også fornuftigt nok - ville du anbefale området til andre ?
I: helt sikkert
X: hvad ville du fremhæve?
I: jeg ville fremhæve at vi er en tre generations kvarter og at der en tryghed her, du kan godt lade
1740
dine børn rende rundt ude i haven og du kan også godt have dem rendende rundt her, for der sker
ikke noget, det eneste vi har som farlige i øjeblikket det er vores trafik - så da mine børn var små,
jamen så var det som man høre i gamle dage at man sendte dem ud der søndag eftermiddag eller
57
Bilag 2 – Transskriberede interviews
på et andet tidspunkt søndag morgen, for de anpassede sig på hinanden, og man vidste at hvis ikke
at den var hos den ene så var de hos de andre, så der var der den der fællesskab fordi at hele
1745
kvarteret hører faktisk til den samme skole, så dem man gå i klasse med, har man faktisk også i
kvarteret.
X: ja helt klart, jeg synes at jeg har læst en artikel om at der havde været nogle rokker der har
været og ville købe en bolig herude og sådan bagved, men de forpurrede det inden for kommunen.
I: ja, vores borgmester Keld, skyndte sig lige pludseligt at sige - jeg har jo været med i ni år, og så
1750
det blev ikke til noget at det lå nede på Kantatevej, og det gav folk også lige pludselig - hold da op,
der kom også mange læserbreve men der var ikke den der fællesskab, for der var det den gamle
miljøforening der var, der var den gået i opløsning de var jo blevet demente mere eller mindre, og
så vi stod jo der ene mand stand og skulle rigtigt starte op og vi havde jo et par enkelte
medlemmer tilbage, men så gik vores gamle borgmester ind og fik lavet nogle ting - så han fik
1755
forpurrede i hvert fald handlen
X: okay, så alt løste sig - men ellers har i ikke sådan nogle scenarier der kører i tankerne?
I:Jamen, i vores kvarter har vi jo et det har jo alle kvarterer jo
X: det har jeg også sagt til de andre, men de sad og kiggede underligt på mig da jeg sagde det
I: ja og den har også ligget her i rigtig mange år - og der har også været tale om at vi har haft en for
1760
nyligt der er kommet frem, at vi har haft en hashklub som også er blevet lukket - hvor at naboerne
gik ned og fik lavet noget - men det med hashklubben det er på sladder
X: okay- hvad hedder det, sådan lige til sidst den der, du beskriver den der tre generationers
verden eller hvad man nu skal kalde det, har den skiftet sammensætning eller er det meget det
samme bliver der fodret nye ind hele tiden eller er der lidt for mange gamle eller…?
1765
I: Det skifter jo lidt ind imellem ikk', det kommer sådan lidt i bølger, og nu har vi været igennem en
hel stor krise så der er i hvert fald ikke nogen der skal sælge noget som helst, for hele vores
husstand, hele vores kvarter er gået rigtigt mange penge ned, men de begynder at komme nu igen
X: så i de sidste 5-7 år har det stået stille
I: ja helt klart, men de næste kommer ind nu og det er jo unge mennesker der kommer ind og så
1770
har vi jo selvfølgelig haft nogle salg for folk har boet har til de døde så, i mit hus hvor jeg bor der er
jeg tredje husejer i huset, så jeg bliver hængende længe
X: jeg tror det var det
58
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: jeg tror også at din telefon gik ud
X: nej, jeg tror den fik en mail, eller sådan noget
1775
(en masse støj)
I: jeg har kendt en masse mennesker fra da de blev gift her til de døde, så de startede med at købe
huset for 200 tusinde
X: ja ingen penge
I: ja ingen penge, hvor de så arvingerne har fået noget ud af det
1780
X:... passede oveni, jeg startede den igen, opfatter i jer selv som forstad ?
I: ja det gør vi, ja jeg synes vi er en forstad fordi, men det er jo fordi at jeg fra starten af boede inde
på Frederiksberg og så synes jeg at jeg flyttede på landet, og så synes jeg at Herlev er en forstadsby
på et eller andet plan - men jeg er ikke sikker på at min familie oplever det på den måde
X: … fra Slagelse eller hvor var det
1785
I: ja jeg er oprindeligt fra Slagelses egen, og havde det ret godt med at flytte til byen, jeg har ikke
synes at det var fedt at bo på landet
X: hvad med din nabo, opfatter Herlev sig selv som en forstad eller som noget andet eller som
hvordan?...
I:jeg tror at de opfatter det som en forstad, hvor man tager ind til city, hvor man af man på landet
1790
tager ind til byen, og det tror jeg at når man siger jeg tager ind til city og handler eller jeg tager på
strøget, jeg arbejder inde i city så tror, at det sådan lidt at så skal vi ind til byen, men det tager ikke
mere end som sagt 20 -25 min så er du der inde, men i vores optik så tror jeg helt sikkert at vi
opfatter os selv lidt som en land by, landsby
X: kan i godt lide København, eller kan i godt lide at have dem som nabo, eller er de mest til
1795
besvær?
I: det er fint nok, de har jo nogle andre aktiviteter og nogle andre tilbud så man kan jo tage ind og
ose og man kan jo tage ind og være turist og så kan man jo tage ud på landet igen hvor det alligevel
går i et andet tempo
X: ok, jeg har jo været inde og finde lidt af hvert på….
1800
(slut)
59
Bilag 2 – Transskriberede interviews
1805
1810
1815
1820
1825
1830
60
Bilag 2 – Transskriberede interviews
Beboer 2
Der bliver hældt kaffe op og rettet på telefonen (mikrofonen).
1835
X: Først så vil vi egentlig bare gerne lade dig præsentere dig selv.
I: Ja, jeg hedder Beboer 2.
X: Ja.
I: Og vi … ja … vi bor her på Obovej. Og vi flyttede herud for 6 år siden, og det gjorde vi fordi vi
1840
boede på 4. sal på Østerbro I en 180 m² stor lejlighed, andel… Jamen det har jo været dejligt fordi
vi havde jo to piger og sådan noget, så det har været fint. 4. sal … ældre …
O: Mm.
I: Jeg bliver 68 lige om lidt. Mind mand bliver 70 lige om lidt og … vi ved, at man kan ikke gå op og
ned ad trapper, ehm, måske når man bliver 70 eller 75, hvor længe man nu lever. Der var flere der
1845
boede, ældre, og de havde ikke været på gaden I 10 år, og der var det ved det (griner) at når man
først kommer op I en vis alder så er ens børn også gamle. Så kan de altså heller ikke fragte én op og
ned ad trapperne, så der blev vi enige om (tager dyb indånding) Østerbro er et rigtig dejligt sted,
men der var også rigtig meget støj ... og så blev vi enige om vi kunne godt tænke os at have have, vi
havde kolonihave I 22 år, vi kunne tænke os at have have og, altså, have det hele ét sted. Så skulle
1850
det ogs' helst ha' ét plan.
X: Hm (mild latter).
I: Det fandt vi så her.
X: Ja.
I: Så … og det det så gik på ogs' det var … vi er Københavnere, og hvis nu vi var flyttet til Roskilde
1855
eller til Køge eller nogen af de steder, det ku' være fint, men vi har jo ikke noget netværk. Og når
man ikke har noget netværk så skal man tænke sige rigtig godt om. Jeg har hørt om flere, der
flyttede ud I landsbyer, det var så yndigt, og de bliver skide ensomme, ik'?
O: Ja (mumlen)
61
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Jaer. Øhm, og sådan er det. Så vi blev enige om vi var nødt til, at flytte et sted hen hvor vi
1860
stadigvæk ku' ha' det gamle netværk vi havde, og vores børn bor inde I Brønshøj, ik', og så den, det
var ligesom, og så er vi stadigvæk tæt på København. Og så en rigtig vigtig ting; herude er vi ikke et
nummer, her er vi personer. For det er en lille kommune. København, det er jo en gigantisk … der
er du ikke … der er du bare et nummer, der er du ikke en person. Det kan man ikke være I
hovedstaden efter min bedste overbevisning. Det er ik' fordi jeg har specielt meget imod
1865
København, men den er meget stor, ik'.
X: Okay. Øhm, så du bor i Musikkvarteret, men hvor bor du henne i Musikkvarteret?
I: Obovej nr. 34.
X: Okay, så det er lige...
I: Det er lige...
1870
X: … henne om hjørnet.
I: Det er henne ad vejen, ja.
X: Øhm, hvis du skulle fortælle lidt om nogle gode ting ved området,
I: Ja.
X: … de gode sider på Obovej?
1875
I: De gode sider ved at bo her, det er hvis du gider, at åbne munden når du møder nogen og snakke
med dem så får du faktisk en form f... ikke netværk i forhold til at komme sammen, men netværk i,
at du kender mennesker rundt om dig. Det er faktisk rigtig, rigtig rart (dyb indånding). Det er klart
hvis du er … hvis du er en type som ik' kan sige hej til folk eller noget, nu kan jeg jo godt lide hunde
ik'...
1880
X + O: (Griner højlydt)
I: Så det letter meget af det.. Jeg må ikke selv få en, jeg må ikke selv få en, det er så tarveligt
(griner). Sådan er det. Så kommer man hurtigt til, at snakke med mennesker ik', og så lige pludselig
så ser man, at man har fået en vis berøringsflade med rigtig mange herude ik', og så er der jo det
62
Bilag 2 – Transskriberede interviews
her med Musikkvarteret, der har vi så meldt os ind, vi er jo ... her på Obovej og Paukevej og på
1885
Faggotvej er der lavet grundejerforeninger, for det skulle der. Det fortaber sig lidt i min
hukommelse hvad der er årsagen, men sådan var det fordi det er nødvendigt når det er
rækkehuse, så skal det være. Men jeg vil gerne støtte det her fordi jeg bor her jo, og hvis ik' man
har noget øre oppe hos rådhuset, hvis ik' vi har et øre, så kan det jo ikke hjælpe noget, at man bare
taler hver for sig. Så er det nødvendigt man er sammen om noget, ik'? Så vi valgt at melde os ind
1890
selvom vi dybest bliver hørt i forhold til vores bestyrelse i grundejerforeningen.
X: Okay. Så...
I: Så det synes jeg er godt.
X: Ja. Hvis der så skulle være nogle udfordringer du skulle nævne ved området, hva' sku' det være?
X: … eller dårlige ting ved at bo her.
1895
I: Altså, det er dybest set ikke så rart det derovre, det der kontorbyggeri. Det blev bygget imens vi
lige var flyttet herud, vi vidste det faktisk ikke. Vi havde travlt med jordforurening, altså at der ikke
var det.
O: Mm.
X: Ja.
1900
I: ...og at der var sådan andre ting, det man sådan kunne huske man havde hørt eller læst om, det
skulle man huske og undersøge, ik'.
O: Jaer.
I: Og der var ikke noget, så der var der lige det der med lokalplanen, ik, og det der med de der høje
huse... Men altså omvendt har jeg det også sådan, i weekenden er der jo ingen mennesker, så det
1905
er faktisk ikke så generende. Der er støj på en anden måde end der var... Før var der ikke noget, nu
er der noget der siger 'dum-dum' (maskine-agtig lyd), alting siger 'dum-dum'. Øhm..
O: Det er sådan ekko...
I: Ekkoet ja, og ræsonans.
63
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Ræsonans, jaer.
1910
I: Ja, og hvad vi vil, hvad vi kan kalde det. Det kan måske godt være lidt irriterende, men man
vænner sig.. Husk vi boede på Østerbro, vi boede lige midt i Østerbrogade og svømmehallen. Der
var udrykning, der var knallerter, der var råben, der var skrigen, der var det hele. Så det herude er
altså en lyse...
O: Er det lige ved Østerbro Stadion eller hvad?
1915
I: Ja, jaer.
O: Okay.
I: Der er en lille bitte vej, der hedder Nøjsomhedsvej, der boede vi.
O: Okay.
I: Jaer. Så det er helt forrygende hvad der er af støj.
1920
O: Jaer.
I: Altså når man begynder at høre det. Øh, så herude er faktisk meget lidt støj.. jeg ved da godt at
der er meget støj, men det er ikke noget der generer.
X: Okay.
I: Så på den måde kan jeg ik' sige det er trist. Hvis jeg skal sige noget trist om kvarteret eller noget
1925
der måske generer, så er det trafikken, helt sikkert. Altså det der om morgenen og det her, det er
fuldstændig sindssygt, men det er på et bestemt tidspunkt. Det er en times tid eller halvanden,
øhm, hvor det er rigtig, rigtig slemt.
O: Mhm.
I: Hvis for eksempel man skal ud til noget her klokken 8, altså, det kan godt tage rigtig lang tid at få
1930
lov at komme ud fordi de er jo sådan set ligeglade. Alle sammen er vigtigere end hinanden, ik? De
har alle sammen mere travlt end hinanden. (griner) Jamen sådan er det. Og så synes jeg ikke det
der bordel, der ligge derinde er en god ting. Det vil jeg godt have med i jeres rapport.
X: Ja, okay. Der ligger simpelthen et bordel derinde?
64
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Der ligger et bordel
1935
X: Lige inde ved siden af..
I: Og det synes jeg ikke er i orden.
X: Okay.
I: Nej, og det synes jeg ikke er i orden...
O: Altså lige tilstødende hertil?
1940
I: Fuldstændig.
X: Det var vi ikke klar over.
I: Det var vi heller ikke da vi flyttede (griner).
X: Nej (griner)... Øhm.
I: Men det er min mening om det.
1945
X: Ja.
I: Og det kan godt være jeg står lidt alene med den fordi jeg synes bare, at sådan et sted skal ikke
ligge hvor der er børn. Jeg er sådan set ligeglad med hvordan og hvorledes i øvrigt, ik', det må folk
selvom, men så kunne de fise derover. Over i fabrikskvarteret eller hvad man skal kalde det,
småindustrien, der generer de ik' nogen vel?
1950
X: Okay. Nu ved jeg ikke om du nævnte – men hvis vi lige ku' få det igen – hvor længe det var du
havde boet herude?
I: Seks år.
X: Seks år?
I: Mhm.
1955
X: Okay.
I: Jo, vi valgte det ogs' på grund af trafik, ah nej... hvad hedder det... altså transport. Tæt til
transport. Når vi ik' har bil mere... altså vores alder gør jo vi er nødt til, synes jeg, til at tænke den
vej. Så det der var et krav det var, at der sku' være en bus eller tog eller begge dele og ikke i alt for
65
Bilag 2 – Transskriberede interviews
lang afstand, og det er jo perfekt det her.
1960
O: Jaer.
X: Mhm.
I: Og indkøb, det er ogs' perfekt, ik'? Altså, det er da fint det der.
X: Ja, nu nævnte du at i boede på Østerbro før, øhm... kan du komme lidt mere ind på hvordan det
var, at bo der i forhold til, at bo i Musikkvarteret?
1965
I: Altså de første år vi boede der var det jo dejligt fordi det her, tænk at få den her kæmpe lejlighed,
to piger der fik sit eget værelse, de var i virkeligheden kæmpestore, ik'? 5½ værelse, det er stort.
Altså når det er 180 m² og det var en andelsforening og den kører stadigvæk perfekt og det var
rigtig dejligt, men stille og roligt sneg det her støj sig i hvert fald lidt ind i mit hoved. Altså det blev
værre og værre synes jeg. Støjen. Jeg tror egentlig det var det der gjorde mest. Og så ogs' én anden
1970
ting jeg synes... dem, der overtog vores lejlighed, der købte den, de havde tre børn, og de elsker at
bo der. Og det er fint, det gjorde vi jo også. Så på den måde kan man sige, at ringen slutter. Og så
synes jeg måske, at to mennesker med så stort plads, hvad skal man med det?
O: Ja, det er en stor lejlighed.
I: Ja, det synes jeg. Dybest set, det er ik' fordi jeg skal være hellig eller noget, eller den der ryger
1975
ned og kvæler mig eller sådan noget, men min holdning er: store lejligheder til familier, ikke til
enlige og heller ik' til to gamle, selvfølgelig ikke. Ud fra en anden betragtning, det er svært at
vedligeholde alt det, ik'? Det er nemmere, at overskue her.
X: Mhm. Ja, så hvad kendte i til Herlev, området her, Musikkvarteret?
I: Ja, altså ikke andet end vi har venner der bor i Brønshøj og vi har kommet i området, Brønshøj,
1980
jamen altså nærmest siden vi var helt unge, ik'? Øhm, og vores piger bor som sagt, den ældste, hun
flyttede først til Brønshøj, hun fik barn. Og den yngste hun er også flyttet til Brønshøj. Så vi kender
godt området. Og stadigvæk så handlede det for os at se... vi sagde Rødovre, vi sagde Herlev,
Glostrup det havde vi ikke råd til, det skulle gå lige op med det vi fik for vores lejlighed, ik'? Fordi vi
66
Bilag 2 – Transskriberede interviews
er jo pensionister (griner).
1985
X + O: (Latter).
I: Så det var sådan lidt, at tage det der, hvad var der så råd til? Og der var mange rækkehuse
herude, og det var måske nok det, der med at have et hus til at gå rundt om, det blev nok lidt for
dyrt i virkeligheden, ik'?
X: Så det er et rækkehus i bor i?
1990
I: Det er et rækkehus vi bor i, ja. Alting er rækkehus på Obovej og Paulevej, yes.
X: Okay, ja. Nå men nu sagde du, at du var pensionist, så behøves jeg jo ikke spørge om hvor du
arbejder og hvad du arbejder med (latter)...
I: Ja, det er længe siden. Jeg arbejdede i Københavns Amt da det eksisterede
X: Okay!
1995
I: Det blev så nedlagt og så gik jeg på pension.
X: Ja okay. Kan du så prøve lidt at beskrive din hverdag som beboer herude? Også i forhold til hvis
du skal nogle steder om morgenen, altså, ja...
I: Altså vores dage det går med, at man ikke har travlt, det er rigtig rigtig dejligt (griner).
X: Det lyder rart!
2000
I: I årevis er jeg stået... Nu siger jeg altså noget rigtig grimt ik', men det beskriver det rigtig godt...
Vi stod op klokken lort og kom hjem ligeså sent, ik'? Det var mørkt når man stod op, det var mørkt
når man kom hjem, det var hæsligt. Og så er det så fedt nu, at man kan sådan set gå når man har
lyst ik', så man laver måske sine aftaler når hysteriet herude er overstået, ik'? Fordi der er ingen
grund til at vi os, altså, man kan ligeså godt prøve at lade være, altså, er der behov for at komme
2005
ud så kan vi gøre det lidt senere, ik'? Men vores dag den går jo egentlig med, at lave have og
selvfølgelig også indkøb og engang imellem passe barnebarn og jeg går til linedans og jeg skal
komme efter jer. Nej, men det er sådan, det er... Og så går vi ture. Vi går faktisk også ture nede i
haveforeningen hernede. Øh, fordi det er ganske dejligt. Nogen gange går vi så ad ringvejen og ind i
67
Bilag 2 – Transskriberede interviews
gennem haveforeningen den vej, der er en å dernede, så går man den vej rundt. Det er sådan en
2010
eller anden stor ting. Så kan man også gå en hel masse derovre rundt omkring Tvedvangen, altså
ovre mod den nordøstlige del – nordvestlige del... øst... syd (griner). Ja, det må være derovre
omkring, ik'? Der er også meget rigtig dejligt derovre, der er sådan noget Smørmosen og den slags
ting man kan gå i. Der er faktisk mange dejlige områder herude man kan gå tur i hvis man har lyst.
Det tager selvfølgelig lidt tid at gå til det og så gå rundt omkring derovre, det er klart, men der er
2015
meget dejligt. Der er mange gode rekreative området i Herlev.
X: Mhm ja, så jeg hører lidt du siger det her med, at du er pensionist og måske har lidt mere tid
end de fleste, så koordinerer du lidt din hverdag ud fra at komme ud når der ikke er så meget
trafik, er det rigtig forstået?
I: Jaer, helt sikkert. Ja. Også når vi skal noget; selvfølgelig kører vi også ud og handler, vi kører ogs' i
2020
byggevarehus, vi gør så meget ik', øh, kører på gartneri og alt sådan nogle hyggelige ting gør vi jo
også, men vi kører bare ikke når det er helt hysterisk, vel? Det skal lige være dæmpet lidt af, ik'?
O: Så I har stadig en bil eller hva'?
I: Ja, det har vi.
O: Okay.
2025
I: Men det som jeg startede med at sige var, at vi har ligesom indrettet det på, fordi man ikke ved
hvad der sker (i morgen?), så har vi indrettet det sådan, at vi kan gå hen og ta' bussen og vi kan gå
over og tage et tog, ik'?
X + O: Mhm.
I: Altså... Det er lidt det, der er smart, ik'?
2030
O: Ja.
X: Jamen du har snakket om mange gode ting (griner) og svaret på de fleste spørgsmål jeg sidder
med så det er rigtig godt. Øhm...
I: Jeg taler som regel sådan... lidt krøllet.
68
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Ja, men det er rigtig rart. Øhm... du har snakket om hvad du har synes om, at bo her og det lader
2035
til, at det er du rigtig begejstret for...
I: Ja, det er jeg.
X: Så det lyder jo rigtig godt. Vi snakkede lidt om hvad der var af udfordringer ved området, hvis nu
du skulle tænke på noget, der manglede her.. Du har snakket om offentligt transport og det er
rigtig godt...
2040
I: Her mangler godt nok noget... Altså, jeg vil jo godt gå til noget, et eller andet... Inde på Østerbro
gik jeg til sådan en klub. Skal man gå til noget her... Jeg bliver nødt til, at sige at jeg kan ikke cykle,
jeg er virkelig et af de mennesker der ikke kan finde ud af, at cykle.
O: Okay.
I: Og jeg er rigtig bange for trafikken når jeg cykler. Jeg kan godt finde ud af at køre, men jeg kan
2045
ikke lide det. Og jeg har aldrig kørt inde på Østerbro, eller nogle af de steder vi har boet, fordi jeg
er meget bange for trafikken. Pivskid....
O: Hahaha.
I: Så når jeg skal til noget her, sådan noget hvor man kan være medlem, jeg kan gå til gymnastik
eller svømning eller sådan noget, så skal man ret langt væk i den nordligste ende af Herlev.
2050
O: Det har vi hørt om.
I: Der ligger noget, der hedder Herlev-hallerne, der ligger... jeg kan ikke huske navnene... der ligger
de der... en svømmehal derovre. Lækre, lækre ting. Det tager en krig at komme derover når man
bor her. Hvad det angår er vi meget en blindtarm.
X: Okay.
2055
I: Det mangler lidt måske. Man kan altid diskutere, fordi andre mennesker de kører måske bare
derover i bil eller noget, ik'? Øh... Men man kan godt diskutere om ik' der kunne være brug for
noget, hvis også det er sådan man bygger det der store center dernede på Frederikssundsvej når
det åbner fordi (støj).. Ja, så skal El-Giganten væk og så skal der vidst nok, så vidt vi ved, bygges
69
Bilag 2 – Transskriberede interviews
flere boliger. Så bliver her jo faktisk ret mange mennesker. For jeg er godt klar over, at fordi der bor
2060
400 her så er det for lidt, at lave noget til os, ik', men det er langt at skal når man skal gå til noget.
Det er langt når man skal over på Hjortespringvej og Tvedvangen for at komme til noget fordi for
der er faktisk lidt... nogle kilometer imellem ik'?
X: Så I savner nogle flere muligheder for et eller andet socialt...
I: Ja, ja, altså det gør jeg, og nu spørger i jo mig (griner), det siger jeg.
2065
X: Hehe ja, du skal svare helt ud fra dig selv.
I: Ja, okay, jamen det gør jeg så. Det behøver sådan set ikke, at være så meget, bare sådan et sted
hvor man kunne gå til sådan lidt gymnastik og lidt sådan ik'? Det kunne være meget fedt. Nu er jeg
meldt til det der linedance, det er så også fint nok, det er så inde i Vanløse, hehe. Fordi der igen,
hvis man skal gå til noget, så er det er kvarter ekstra at gå i.
2070
X: Vi havde også snakket med en, der mente at der også godt kunne mangle et eller andet
udendørssted hvor... en legeplads eller et eller andet hvor beboerne kan mødes. Er det noget du...
I: Altså vi har jo legeplads liggende lige over for os faktisk.
X: Nå okay.
I: Altså når man kommer ned på Obovej, noget som hører med til vores grundejerforening. Og
2075
det... altså, den er lavet til små og det synes jeg er fint fordi store børn bruger ikke legeplads. Det
ved vi godt de ikke gør, de sidder på deres... ja...
(griner)
I: jamen det gør de altså. Men de små de synes det er så fedt, og det er en lækker, lækker legeplads
der er lavet. Og man kan godt gå over og møde nogen hvis det er, og man kan også godt snakke
2080
med nogen, det er ikke noget problem når man er her. Og der er også nogen der bruger den, det er
fint. Altså der er ikke noget der. Men hvis jeg var børnefamilie, ja, de fleste har vel noget i haverne i
virkeligheden, ikke ogs'? Så hvis jeg skal se, vores barnebarn han er 13, han er ligeglad, ik'... Han
sidder... Det gør han altså (griner).
70
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X + O: (griner)
2085
I: Sådan er det jo.
X: Jaer, okay. Nu er du tilbage til at komme tilbage til en hal deroppe...
I: Jaer.
X: Hvor lang tid vil du skyde på, at det er hvis du for eksempel skal forbi...
I: Altså hvis jeg nu skal derover og jeg så skal med det offentlige ik', så skal jeg gå ned til stationen
2090
og så skal jeg tage en bus, altså sådan en shuttle-bus ik', der kører derover. Det ved jeg ikke, det vil
vel tage en halv times tid fordi jeg skal jo først derned, så skal den komme, så skal jeg køre og så
skal jeg af. Den holder godt nok lige ud for ik', men det vil jeg tro nok i alt er en halv times tid ik'. I
hvert fald.
X: Og det vil være for langt at gå derned.
2095
I: Ja, der er godt langt derned til, ik'? Det er der. Altså, I skal ned til næste kryds, altså Herlev
Hovedgade, Frederikssundsvej om man vil ik', så går man ned mod rådhuset, og så kan man dreje
over mod Tvedvangen dernede og så skal du ellers et godt stykke derud af.
X: Så det er ikke ligefrem lokalt?
I: Nej, det kan man ikke sige det er. Altså vi prøvede at gå til Kildegårdskolen Øst tror jeg nok den
2100
hedder, øhm, som ligger ovre på Hjortespringvej, der har de noget linedance. Det er en klub, og
det er om aftenen. Og det er derfor jeg ikke bryder mig så meget om det. Det kan godt være sådan
lidt... Det er et kvarter, der måske godt kan være lidt urolig om aftenen.
O: Kan du uddybe det lidt?
I: Altså det kan jeg godt, men så kan jeg godt komme til at sige noget jeg ikke synes jeg måske helt
2105
kan stå ved.
O: Okay, jamen det...
I: Det vil jeg helst ikke.
O: Det er i orden.
71
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Det bliver der sagt nok om, det behøver jeg ikke at sige (griner tøvende).
2110
X: Det er bare helt i orden.
I: Vi ved godt hvem der bor derovre. Og der bor mange rigtig søde mennesker, og så bor der nogle
der ikke har styr på deres børn. Det er dem. Unge mennesker. Men det der sted, der gik vi over til
for at se hvor langt der var, altså vi er jo helt ovre i Gladsaxe. Det er næsten sådan helt nede hvor
Herlev slutter, altså nede ved Klausdalbrovej, det er tæt på. Nej, ved ?-vej, selvfølgelig. Men det er
2115
langt at gå, det er det altså. Men det her var ellers rigtig hyggeligt, og de har en god stemning når
de holder noget, så det var fint nok. Men jeg har så valgt det andet fordi det er jeg lidt utryg ved.
Men man bliver også utryg jo ældre man bliver ved at gå på gaden fordi man læser så meget og
man hører så meget. Jeg har det sådan oppe i mit hovedet hvad jeg vil gøre hvis jeg møder nogen,
og det gør man nok ikke vel? Fordi man bliver forvirret, man bliver alt mulig andet ik'? Ja.
2120
X: Okay.
O: Hvad for en er vi nået til? (Hentyder til liste med spørgsmål)
X: Jamen vi nåede hertil, men jeg sidder bare og tænker på om du sad og tænkte på nogle ting?
Men nej, så vil vi gerne spørge dig om – det har du også snakket lidt om – men om du har planer
om, at blive boende herude?
2125
I: Altså (rømmer sig) vi har jo fået lidt mere have end man måske umiddelbart får når man køber et
rækkehus, for det er faktisk 500 m². Det er altså stort. Det er sådan lidt den måde det ligger på i
forhold til ringvejen. Så øhm... Der er faktisk ret langt ned til bunden. Det gør selvfølgelig også at
ringvejs-trafikken ikke er så generende som sådan fordi der er faktisk langt derned. Selvfølgelig kan
vi godt høre når de banker sammen derude og noget ik', der er også udrykning, men der er intet
2130
udrykning i forhold til hvad der var inde på Østerbro, og vi har virkelig sammenligningsgrundlag.
Men hvis ikke vi kan holde det så har jeg ikke lyst til at bo for jeg har ikke lyst til... jeg har set mange
hvor de efterlader noget, hvor det er svært at få solgt. Og vi har to piger ogs' ik', så hvis vi skal
flytte så skal vi gøre det inden et eller andet. Det har vi talt om, men det er slet ikke noget der er
72
Bilag 2 – Transskriberede interviews
på tapetet nu overhovedet. Men man kan ikke vide hvornår der sker noget. Min mand blev ramt af
2135
en blodprop i kranspulsåren for nogle år siden, så tænkte man 'halløøøøøj, hvad skete der lige der'
ik'? Der var jeg lidt parat til at flytte, det var jeg lidt, fordi jeg tænkte 'åh nej, jeg kan ikke overskue
det der hus og alt det her' vel? Men indtil videre så bliver vi boende. Så det er ikke noget vi har
tænkt os at flytte fra, men vi anerkender at det ikke er sikkert, at vi kan holde det, og det er ikke
sikkert... Altså det skal ikke ligne et vildnis, vel? Det skal ikke ligne sådan noget skrammel, fordi så
2140
er det rigtig svært at sælge.
X: Har du gjort dig nogle tanker om hvis I skulle flytte, hvor i så kunne tænke jer at flytte hen?
I: Ja (griner)
O: Hehe.
I: Ej, det er lidt for sjov for vi ved slet ikke hvad man kan få for det, vel? Men altså Østerbro er et
2145
lækkert sted at bo og vi boede der i 32 år, så selvfølgelig ligger det lidt under huden på én, det gør
det jo. Og der er da altså også et eller andet i forhold til forretninger og den slags ting, hurtigt ind
til byen og operaen og den slags ting man godt kan lide at bruge. Hvis det er det man kan. Og vi har
så talt om, at i forhold til at bo på Østerbro, så vil jeg gerne derud, ved Blidahparken og de der
steder ik' for der tænkte jeg, at det kunne være fedt at bo derude, ik'? Og så lige gå over... og så går
2150
man lige ned til vandet, ik'.
X: Hvad sagde du den hed, du sagde...
I: Blidahparken. Og så kunne man gå lige over Strandvejen, det er så fint.
X: Det er din store drøm (griner).
I: Ja, det er det faktisk. Og det kan nok aldrig lade sig gøre vel, fordi vi er stadig pensionister og vi
2155
skal jo stadigvæk ha' det til at hænge sammen økonomisk også. Det koster en bondegård at flytte
derud.
X: Så du har snakket lidt om... men hvad ville så kunne få dig til at blive?
I: (Dyb indånding) Jamen vi talte også om det i starten, men hvis man kunne få en lejlighed og det
73
Bilag 2 – Transskriberede interviews
begyndte at knibe... der er jo nogen der flytter herfra fordi de så ikke kan holde tingene ik' ogs' så...
2160
og hvad kommune angår, det var lidt det jeg startede med at sige, her er man en person, der er
man ikke et nummer. Går man op og siger... et eller andet... Dem vi købte af skulle skilles. Og de fik
ret hurtigt lejlighed begge to... Altså alting er relativt, men var det inde i København så havde de
ikke fået noget som helst at bo i, det skulle de selv skaffe sig ik' ogs'? Så på den måde bliver der lidt
taget hånd om ik', som de kan. Selvfølgelig så kan det godt være, at hvis jeg kommer derover i det
2165
nordlige Herlev hvor jeg dybest set ikke ville synes det er så rart at bo, ikke fordi... men stadigvæk
kan man sagtens komme til at bo der, og det er rart at bo der også, der bor mange mennesker
derovre der er rigtig glade for det. Og det er bare nogle fordomme jeg har, ik'? (griner) Ej, vi fik
også stjålet vores nummerplade derovre. Min datter boede derovre på et tidspunkt. Og så skulle vi
over at se ørne oppe ved noget der hedder... det er sådan et friluftscenter der ligger... jeg kan ikke
2170
huske hvad det hedder nu, det har jeg glemt. Noget med Kilde... Og der skulle vi over og se nogle
ørne, der var et eller andet for børn. Så parkeret vi henne hos min datter, det var så lige ved
Birkholm. Så havde vi ingen nummerplade da vi kom ned, den var væk!
X: Nå!
I: Jeg var skruptosset! (griner højlydt)
2175
X: Men altså du ku' godt forestille dig, at blive boende i Herlev, måske bare i et andet område?
I: Det ku' jeg sagtens. Alting afhænger af hvordan situationen ser ud. Altså hvad er det, er man
alene eller hvad er det der sker i ens liv. Man er nødt til, at gøre sig nogle forestillinger når man er
nået den her alder.
X: Ja.
2180
I: Det bliver man sgu nødt til. Det kan godt være, at der er nogle der siger 'jamen det går nok' og
det gør det måske også. Man er bare nødt til, at have et eller andet i hovedet hvad man gør, så
man har en eller anden form for plan, ik'? Men vi har talt om, at hvis ik' vi kan klare det, det har
vi... Tænk hvis man nu bliver død-dement, ik, så går det jo slet ikke, vel?
74
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X + O: Nej.
2185
I: (Griner)
X: Nu snakker du om, du er selv lidt inde på forestillinger, øhm... Hvis du skulle forestille dig det
værste, der kunne ske herude i området...?
I: Det værste der kunne ske...
X: Ja, eller bare noget slemt...?
2190
I: Altså hvis man skal forestille sig noget værste der kan ske... så er det vel egentlig et eller andet
med... ja, det tror jeg måske – det værste der kunne ske på vores område, for det har været ved at
ske, det var at rockerne flyttede ind, fordi her i det her kvarter er der jo det der småindustri
dernede. Og det bliver jo ledigt af og til, og det står jo ledigt rigtig, rigtig længe.
O: Mm.
2195
I: Og der var faktisk, øh, noget, det var sådan noget kloakker og nogle andre ting, sådan et firma
der lå dernede og det har så stået tomt rigtig længe. Og jeg tænkte 'åh, de der Satudarah' eller
hvad de nu hedder, nej det hedder de ikke, de der nede fra Holland. De boede jo derude i det der
hus, så måske skulle de derud i Gladsaxe, ik', så jeg tænkte 'åååh, tænk hvis de flytter ind her'. Så
det ku' godt være det værste, jeg lige kunne forestille mig, fordi jeg mener de har bygget det der
2200
derovre. Det var det værste jeg kunne forestille mig (griner). Så man fjerner fokus efterhånden som
noget sker ik' ogs', men altså det' der der kommer letbane og det tror jeg egentlig er godt, så det
er ikke det værste jeg kan forestille mig. Det kunne måske kun blive... gode i virkeligheden.
X: Okay.
I: Det er svært at vide, ik'?
2205
O: Ja.
I: Og selvfølge bor vi stadigvæk derned til og da vi købte, der vidste... altså da vi åbnede døren ud
til haven, selvfølgelig kunne du høre trafikken, selvfølgelig ku' du det. Men vi kom stadigvæk fra
enormt meget støj. Jeg ved godt, at unge mennesker de vil godt have noget meget mere roligt og
75
Bilag 2 – Transskriberede interviews
alle mulige andre ting, men det er faktisk okay selvom du har en ringvej nede i baghaven – for det
2210
har vi jo bogstavelig talt.
X: Ja.
I: Men det er ikke slemt altså. Weekenderne, der er... Altså det der måske irriterer, det ved jeg det
irriterer Mette rigtig meget – det irriterer egentlig også os – det er, at derovre har de pit-stop ovre
på McDonalds for de har åbent til klokken lort om natten. Undskyld...
2215
X + O: (griner).
I: Og der kører de så op og ned ad ringvejen for fuld hammer, på motorcykler eller kører... det der
med at brænde dæk af og sådan noget.
O: Okay.
I: Ikke på ringvejen, men der kører de så ned i...
2220
O: Industrikvarteret og sådan...
I: I parken, mhm. Og så kommer politiet og så stopper de og så gentager det sig igen. Jo bedre vejr
det er, jo mere er de her og det kan godt være... fredag aftener sent og lørdag aftener sent og det
er godt nok irriterende!
O: Ja.
2225
I: Men jeg kan godt forstå... Ej, jeg godtager det ikke vel, men jeg kan godt forstå de synes det er
spændende og køre op og ned, for det er jo en lige vej og den kan bare få hammer, ik'?
X + O: (Griner).
I: Altså det kan jeg godt forstå (griner). Men jeg godtager det ikke, vel?
X: Nej.
2230
I: Og jeg tænker 'åh nej, bare de ikke kommer ind over vores hegn ik, altså fordi vi kommer til skade
eller skrider ud eller et eller andet. Man kunne lige forestille sig den der... det kan jeg næsten ikke.
O: En bil i baghaven?
X: (griner).
76
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Ja, eller en motorcykel ik'?
2235
X: Man hører dig lidt sige, at hvis man sammenligner med da i boede på Østerbro og selve
støjniveauet, så er det ikke noget der generer jer.
I: Nej, det er det ikke. Men det der med at de laver det der ræs om aftnerne, det... fordi så er her
jo stille!
O: Ja.
2240
X: Det er klart.
I: Og så hører du det rigtig, rigtig meget. Ja, og så er det endnu værre fordi her er endnu mere
stille, og så er der jo igen med de der huse derovre, de eksponerer eller hvad det hedder... Nej
altså, resonansen gør jo at vi får det dobbelte igen nærmest. Nytårsaften er det morsomt at være
her, der er mange bang – dobbelte (griner). Og det kan du ikke gøre så meget, vi kan ikke bygge
2245
højt nok til og forhindre lyden i, at komme tilbage til os. Det kan man ikke.
X: Mhm. Jeg kunne godt tænke mig, at komme tilbage til da du snakkede om, at det værste
scenarie er, at der flytter rockere ind. Øhm, ville det være noget, der kunne få jer til at overveje at
flytte hvis det skete?
I: Det kommer søreme an på... Det kommer an på. Det kan jeg ikke sige. Der ligger nede på
2250
Husumvej et hus hvor der bor rockere i. De har i hvert fald købt det, og politiet runderer tit. Nu når
vi kører den vej af og til ser vi tit de holder der, men det virker ikke som det generer naboerne
specielt meget, det gør det faktisk ikke. Så skyderier og den slags ting er ikke noget, der måske har
været der. Jeg ved ikke helt hvorfor de har det, for det er ikke sådan et hvor de har bygget hen op
og det her vel, det er bare et hus hvor de har lukkede vinduerne. Så har de malet vinduer på huset.
2255
Malet dem.
X: (griner).
I: Ja, de er så muret til. Så måske kan så måske ikke skyde ind i deres stuer hvis det var det der
skulle ske, øh... Men altså det er sådan noget jeg vil være urolig ved. Og hvis ikke det sker, så ved
77
Bilag 2 – Transskriberede interviews
jeg ikke... Altså jeg ved godt det der med, at det trækker ned og alt det her, men det er jo lige
2260
meget hvad. Så trækker alting ned, ik'? Jeg ved ikke om i så fjernsyn forleden. Der var nogen, der
skulle sælge et hus, det havde de ikke kunnet i tre år. Så var det fordi man kunne kigge ind ovre fra
det der nabohus der var lige overfor deres hus, og så kunne de kigge ind på deres terrasse hvor jeg
tænkte 'okay, hvad vil han så sige derovre?'. Så jeg tænker sådan lidt, at der er mange ting der gør
sig gældende. Men dybest set så tænker jeg jo altid, at det også er et spørgsmål om pris, hvor man
2265
bor henne ik' ogs'? Men altså... Jo, jeg tror det er det jeg ville være mest nervøs ved i
virkeligheden. Det tror jeg virkelig jeg ville være. Det ville jeg ikke bryde mig om.
O: Det med rockerborgen?
I: Jaer. Fordi vi har det der småindustri som i virkeligheden kunne være vældig indbydende. Det
eneste jeg tror der gør at de ikke er så interesseret i det... Efter det vi har hørt har kommunen
2270
været inde og købe et hus, der var ved at blive solgt til noget rocker-værk, øh, fordi de ikke ville ha'
det. Men kan sige deres adgang... deres til- og frakørsel her, det er jo ikke så godt hernede vel,
fordi man har kun én vej, og det er gennem Rødovre eller heroppe. Der er ikke mange flugtveje
hvis man skal se det fra deres synspunkt.
X: (latter).
2275
I: Nå nej, men man prøver lidt at overbevise sig selv om, at det nok er derfor de ikke vil flytte hertil.
(griner).
X: (latter) Det er meget relevant for jer... Jamen nu har vi snakket lidt om alt det værste der kunne
ske, så nu kunne vi godt tænke os at høre dig om, hvad der kunne være det bedste der kunne ske
herude hvis du skulle drømme lidt.
2280
I: Det var stadigvæk hvis der var sådan et sted hvor man kunne gå til noget. Tættere på, ik'? Det
ville være rigtig fedt. Altså om det var Rødovre der lavede det hvor vi så kunne bruge.. fordi man
bruger hinandens måske... det er sådan set o.k. med det. Bare et sted tættere på, ik'? Det er nok
det der ville være det bedste set fra vores synspunkt. Noget man måske skulle sige noget om, det
78
Bilag 2 – Transskriberede interviews
var måske skoleveje i forhold til børnefamilier herude. Nu har jeg ingen... det er jo ikke os der er
2285
kommet og har det...
O: Nej...
I: Men jeg har hørt nogen af dem og der ville jeg nok ikke bosætte mig her. Der ville jeg være
meget nervøs for at sende mit barn afsted fordi de skal altså... forholdsvis over nogle møggader.
Jeg at der er undergange, men det er noget med tryghed og vi bruger undergangene meget men...
2290
gør børn det? Det ved jeg ikke. Det er jo det der med banen, den skiller jo ligesom ad. Det er jo
derfor vi er lidt en appendix her fordi den skiller hele Herlev midtover! Arg, måske ikke så meget,
men altså... vi er jo lidt afskåret. Du har broen selvfølgelig og så kan du gå under, men stadigvæk
når du skal i skole, det er ovre på den anden side, ik'?
X: Ja.
2295
I: Alt sammen ovre på den anden side.
X: Så du forestiller dig lidt, at børnefamilier for nogen...
I: ...altså de ville nok flytte derover fordi der er så lidt bedre at komme til skole, ik'? Fordi så kan de
køre den anden vej rundt om, altså ned til Engskolen og de der, der ligger dernede.
Men jeg ved, at der er nogle der bor hernede med skolebørn... Der bor også nogle med skolebørn
2300
på Obovej, selvfølgelig gør der det, der kører på cykel osv. Men jeg tænker mere de små. Og jeg
ved der er et ungt par, der flytter nu. Det gør de dels fordi de er i et rækkehus i flere etager, der er
lidt forskel i dem... Og det gør de så ud fra en betragtning der hedder, at så kan de også skrive
deres barn op til en skole lige klods op ad, næsten, hvor de bor,
X: Mhm.
2305
I: Det kan jeg godt se idéen i. Det bragte mig nemlig til, at tænke lidt over det. Men det bruges
også, tror jeg, som første huskøb her. Det tror jeg faktisk det gør. Og så overvejer man, medmindre
man så skal køre på arbejde, at køre sit barn i skole selv. Det er der jo rigtig mange der gør. Det har
man jo set mange steder, også ude i de små landsbyer, ik'? Der ligger skolen jo ligesom ikke rundt
79
Bilag 2 – Transskriberede interviews
om hjørnet, vel?
2310
O: Nej.
I: Så ud fra den betragtning tænker jeg, at så kan man bruge det som første... Og så kan man bruge
det som springbræt til næste hus, ik'?
O: Men det kan så måske være et problem, at få barnet i skolen om morgen så, hvis der er helt
pakket...
2315
I: Ja, hvis det hele falder sammen? Ja, det er faktisk rigtig, ja. Og det er jo lidt derfor, at
borgmesteren også har været herude og kigge på hvor forfærdeligt det i grunden så ud på det
tidspunkt i ikke har været her. For det er helt kaotisk altså! Og det er alles kamp mod alle – helt
bogstaveligt.
X: Kan du sætte nogle tidspunkter på, altså på dagen hvornår det er så kaotisk?
2320
I: Altså, jeg tror cirka det er fra kvart over syv og så til klokken den er cirka halv ni. Deromkring vil
jeg tro. Og det er forskelligt fra dag til dag, I ved også godt selv når det brænder sammen på
motorvejen, det er egentlig ikke hver dag, men fredagene er måske egentlig lidt fredelige,
mandagene er helt forfærdelige. Regner det, så går det hele fuldstændig i kage (griner).
X + O: (griner).
2325
I: Det er sådan det er i Danmark. Altså vi har nogen gange skulle taget til lægen og have taget
blodprøver, og vi har læge lige ovre på den anden side af banen derovre, altså lige på
banegårdspladsen. Og vi skal prise os lykkelige over, at vi kan gå over men vi spæner over (griner)
for vi skal ikke bruge bilen der, der går vi jo selvfølgelig op til. Og det er det samme når vi skal til
Herlev (hospital) til undersøgelse, så har vi også gået dertil. Så hellere tage sig den ekstra tid frem
2330
for, at skulle... det der fuldstændigt kaotiske. Og nu har de bygget op, så nu ved man slet ikke hvor
man skal holde, men altså... i det store hele så synes jeg vi er meget tilfredse med at bo her. Det er
vi faktisk.
X: Så du ville også kunne anbefale området til andre?
80
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Ja, det ville jeg helt sikkert. Helt sikkert.
2335
X: Hvad ville du fremhæve?
I: Egentlig tror jeg, at jeg vil fremhæve – det her lyder måske lidt søgt – at man kan se så meget
himmel.
X: (griner).
I: Jamen når nu man har boet inde i byen... det er jo ikke fordi vi ikke kunne se himlen, vi boede på
2340
fjerde sal så selvfølgelig kunne vi det. Men du kan ikke se så meget som her.
X: Nej...
I: Og taler vi meget om forurening inde i byen, men tag bare toget ind til byen og stå af... Om det er
Østerport eller Nørreport eller hvor det end er, der stinker. Det gør der altså ikke her. Der kører
rigtig mange biler og de holder også stille for rødt lys og alt mulig, der lugter bare aldrig. Jo, det
2345
værste det er derovre fra den der fabrik, det der blå hvor der står 'ETC'. De laver asfalt. Når de laver
asfalt... det stinker!
X + O: (griner).
I: Men der stinker faktisk ikke fra bilerne, for der er ikke noget... der er luft til at tage det.
O: Ja.
2350
I: Så jeg tror ikke mere jeg vil fremhæve... man kan se himmel når man flytter herud.
X: Det var da en dejlig ting.
I: Ej, der er en ting mere der er vigtig synes jeg, at tage med... for prisen at eje herude... altså i
Københavns Kommune – vi har nogle venner der bor inde på Højstrupvej, de betaler 45.000 (kr.) i
ejendomsskat for at have 700 eller 800 eller hvor meget det nu er man har af m², det er sådan et
2355
hus man kan gå rundt om... det er godt nok meget! Vi har så (…et fradrag?) fra ringvejen, men vi
betaler 17 (tusinde kroner). Der er altså væsentlig forskel ik' ogs'?
X: Det må man sige.
I: Og det var også et af de punkter, der gjorde at vi ikke havde råd til at købe noget inde i
81
Bilag 2 – Transskriberede interviews
København. Det havde vi altså ikke.
2360
O: Nej...
I: Hvor i alverden skulle man skaffe de penge fra når man ikke tjener nogen mere? Det er godt nok
mange penge!
O: Det lyder også som et stort hus.
I: Jamen det er det ikke.
2365
O: Det er det ikke?
I: Nej, det er prisen, det er godt nok prisen. Det er fuldstændig... de er uden (?) der i Københavns
Kommune. Det er helt vildt. Så det er i hvert fald også et meget stort anbefalingspunkt, at sige hvis
man ikke skal betale så meget i ejendomsskat, så er det her. Rødovre det er også okay, der er bare
rigtig mange rækkehuse der, der har flere etager. Og når de har flere etager så er de måske ikke så
2370
velegnet til når man bliver ældre.
X: Nej...
O: Altså op og ned ligesom det var på Østerbro?
I: Jaer... men selvom det kun er to trapper... eksempelvis har du første sal og så har du dit toilet og
bad liggende der eller også ligger det nede. Og når man kommer i en vis alder så skal man jo op om
2375
natten, ik'?
X + O: (griner)
I: Og der er det ikke så godt, vel? Så enten så skal du høvle op ad trapperne eller også så skal du
ned ad dem, så er det ikke så sjovt, vel?
O: Nej.
2380
I: Så der kan være noget i det, ik' ogs'? Det kan der sagtens.
X: Så pris og masser af himmel...
I: Ja, det sætter vi pris på. Vi taler jo lidt om vejret herude, så bliver det sådan lidt kedeligt, men
det er godt altså. Det er hyggeligt man kan se himlen. Man kan også se rovfugle. Det ser man
82
Bilag 2 – Transskriberede interviews
søreme ikke så tit inde i København, vel?
2385
X + O: Nej…
X: Men øhm... Det var faktisk alt det vi havde at stille dig af spørgsmål. Det var nogle rigtig gode
ting du fik sagt. Og så stopper vi egentlig bare her.
(slut)
2390
2395
2400
2405
83
Bilag 2 – Transskriberede interviews
Beboer 3
2410
(Indledende information)
X: Godt, det kan være du lige hurtigt vil præsentere dig selv for mikrofonen?
I: Ja. Jeg er Beboer 3, jeg er formand for foreningen “Musikkvarteret i Herlev” og så bor jeg også i
musikkvarteret. Så er jeg mor til en søn på snart fire… ja. Vil du have jobbeskrivelse og sådan noget
med eller...
2415
X: Det… så meget du kan fylde på.
I: Ja, altså jeg studerer International Hospitality Management og… lige nu er jeg i praktik inde på
Horesta inde på Frederiksberg.
X: (mumlen) Er det ikke lidt et dumt spørgsmål? (rettet til O)
O: Jo… ja vi, du bor her ikk’? Altså ovenpå, det har du sagt ikk’? Det er bare mere fordi det er ikke…
2420
I: Ja jeg bor her på Obovej nr. 2, her i musikkvarteret.
O: Er det en lejlighed?
I: Det er en lejlighed, til leje ja så jeg ejer.
O: Hvilket er lidt atypisk…
I: Hvilket er… det er kun tre lejligheder og, eller tre bebyggelser og alligevel ikke. Der er nogen der
2425
lejer, nogen ud.... altså der kan være flere etager i hvert hus her på Kantatevej hvor der… men kan
man sige, sådan basic så er der kun lige nu tre... rækkehuse og tre huse, som er lejet ud hvor det er
de gamle… de her tre, de her fire rækkehuse og så er det så overetagen der bliver lejet ud… og så
er der butik nedenunder. Og det sidste rækkehus herhenne, ud mod ringvejen, er blevet købt så…
det er også ejet.
2430
X: Okay. Hvilke sider er gode ved det her område… synes du?
I: Æh… det er det fællesskab vi har herude, og at man snakker med hinanden… og så er der mange
grønne områder… og æh ja, jeg kommer inde fra byen af. Jeg er tilflyttet fra byen, og herud til som
beboer… men oprindeligt kommer jeg fra Jylland, så da jeg havde boet inde i byen i mange år, så
84
Bilag 2 – Transskriberede interviews
savnede jeg faktisk noget mere luft omkring og nogle grønne områder. Og så savnede jeg også, at
2435
der var noget fællesskab hvor man snakkede med hinanden, det gør man ikke så meget i
lejligheder… i opgangen, men det savnede jeg rigtig meget. Og så ved en tilfældighed, fordi jeg
boede til fremleje, så var der nogle der boede herude… nogle betjente som gerne ville tættere på
deres stationer… politistationer, og så de simpelthen… jeg søgte nogen hvor man kunne bytte
lejligheder, og de henvendte sig så. Og så kan jeg bare huske, at det var en sommerdag, og stå af
2440
oppe ved stationen og så gå gennem villakvarteret: solen skinnede og fuglene fløjtede, og der var
en dejlig duft af blomster fra træerne (latter)
X: Så du var solgt dér?
O: Var det industriferie?
I: Øh, hvornår flyttede jeg ind… en hverdag i august. Ja.
2445
O: Det kunne godt betyde noget, for sanseindtrykkene herude… tænker jeg.
I: Ja, nej men sådan er her faktisk om sommeren… ja det er kun når man sidder her og kan høre
ringvejen derude, men når man går rundt i kvarteret er der helt stille… når vi ikke har de der
spidsbelastninger i myldretiden. Så er det faktisk helt fantastisk at gå her, og man kan dufte grille
og sådan noget i haverne. Så der vidste jeg bare allerede det her skulle jeg… og plus det er så
2450
centralt til alting
X: Hvilke udfordringer er der i området? Altså nu har vi været inde på det gode, men der er
tydeligvis nogle udfordringer… har vi været inde på tidligere.
I: Ja øhm… som beboer af er der de udfordringer omkring trafikale problemer. Rigtig meget farlig
trafik, det er farligt for min søn at færdes her. Vi har problemer med et bordel, som er nabo til
2455
mig… der har vi haft nogle rockere der også er kommet, vi har haft… den måde man så udlejer på
kan man sige, den altså tiltrækker måske nogle forkerte lejere der gerne vil, der bor ovenpå et
bordel. Så vi har haft narkorazzia’er og politi, og så er der enormt meget… hvad hedder sådan
noget, ræs på ringvejen med motorcykler og biler. Da jeg flyttede ind så var det faktisk… der brugte
85
Bilag 2 – Transskriberede interviews
man Mileparken. Det gør man ikke mere, de har lavet nogle foranstaltninger ovre i Mileparken,
2460
som gør at de ikke længere bruger det sæt til ræs. Men de kom simpelthen fra Kantatevej og kørte
direkte over for rødt, og så havde man et optagelses(?scenarie?) med at køre over for rødt. Nu er
det så den anden vej, ringvejen, og så bruger de så McDonald’s som mødested… fordi de er åben til
kl. to, og så kører de simpelthen ræs den vej. Såe… og det er tiltagende, så det er også en
udfordring. Efter jeg har boet her i ni år, det skal jeg lige huske at sige. Til september har jeg boet
2465
her i ni år, og der havde de jo ikke bygget ovre ved Mileparken… de her store kvarterer. Der lå kun
Iko-pal, i gamle bygninger, og det var ikke så højt. Og så var der jo en masse træer og frodigt her, så
lige nu har jeg så direkte udsigt til ringvejen. Det havde jeg ikke før, der havde jeg træer som også
skærmede for trafikken… men at de har bygget alle de her bygninger herovre, gør så at vi får slået
lyden tilbage. Ude i min have har man aldrig kunnet høre ringvejen, så det har altid sådan helt
2470
stille,og folk har sagt: “Gud man kan slet ikke høre vejen.” Der var helt stille og aldrig særlig meget
vind i haven. Nu bliver lyden simpelthen slået tilbage, så udrykning det får vi jo simpelthen så
mange gange tilbage… dytten men også den der trafik der er der.
O: Hvor er det du siger der er blevet bygget?
X: Ovre i Mileparken…
2475
I: Ja, det er her fra den bygning… har de bygget højde på, og så er det hele vejen ud forbi det der
“racing center”.
O: Det er samme effekt som vi oplever nede i hjørnet… nede i modsatte ende.
I: Ja og så har de prøvet at gøre det med lyddæmpende asfalt på ringvejen. Og der ligger... udover
at vi har “Musikkvarteret i Herlev” som er en interesseforening, som jeg er formand for, så har vi
2480
også to grundejerforeninger på Obovej og Paukevej. Jeg kunne høre I snakkede om, at der var to
veje. Der er den der hedder Toftegården, fordi det er et rækkehusområde, og så ovre på den anden
side, Fagotvej hvor Beboer 1 også bor, der er der også en grundejerforening. De… den ovre på
Fagotvej er ikke særlig aktiv, men det har så været sådan, fordi der kommer mange klager fra
86
Bilag 2 – Transskriberede interviews
Toftegårdens bestyrelse og forening… har de så lavet lyddæmpende asfalt på ringvejen mod
2485
Glostrup, og så fordi Glødelampen er blevet bygget derovre med en masse beboelse… som er af de
her forskellige boligselskaber, så har de betalt… kommunen har betalt herude mod Glostrup, men
de har så betalt det lyddæmpende asfalt mod Herlev. Det man så ikke lige har tænkt over, det er, at
selve krydset ikke er blevet inddraget hen til… Elgiganten, så faktisk, trafikken er blevet værre for
os der bor her… og Fagotvej, og så faktisk den vej over mod Rødovre. Så bliver lyden kastet tilbage,
2490
fordi lydforskellen gør en større gene, end konstant larm. Så den der lydforskel man kan høre, når
folk kører… det giver en stor gene for os. Så det (mumlen)...
O: Interessant.
X: Hvad med sådan noget som støj, røg og møg? Altså bliver I generet af det småindustri der ligger
nede bagved, er det noget i kan lugte når det blæser en sommerdag eller?
2495
I: Overhovedet ikk’.
X: Så det er mest det trafikale og på den måde…
I: Ja, altså det småindustri der ligger i musikkvarteret det æh… det har vi ikk’, altså det man kan
sige der er udfordringen… der ligger en kloakservice, Herlev kloakservice. De kan nogle gange køre
lidt for stærkt, også fordi det er store biler. Derfor mærker man det ekstra meget, men der er det jo
2500
sådan… jeg er så kendt med mit område, så er det jo at tage en dialog med dem. Og så kan det
være, hvis der kommer fragtbiler der skal ned til industrikvarteret så… de kører ret hurtigt, fordi for
det første så er man ikke så loyal over for en bil der ikke er ens egen og… æh ens firmabil. Men
lugtgener og støj er der intet af nede fra småindustrien… ned mod…
X: Ned mod banen og…
2505
I: Ja og motorring 3 ja.
X: Du har svaret hvor længe du har boet i det her område, det har du gjort i ni år.
I: Ja.
X: Ja, hvor boede du inden du flyttede hertil?
87
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Der boede jeg inde på Østerbro, hvor jeg boede fire år. Ja, og før det har jeg boet 18 år i
2510
Midtjylland.
(mumlen)
X: Hvorfor flyttede du fra København?
I: Jamen æh… som jeg sagde tidligere, så var det fordi jeg boede mange år i Jylland. Faktisk det
hvor jeg tænkte, det kan ikke være rigtigt, at vinteren i København er sort og ikke hvid… på grund af
2515
at man rydder det, så alt det der smog og alt det fra bilerne. Så bliver det mørkt, og sand så… og
meget sjappet, så det er egentlig meget gråt synes jeg, inde i byen, i forhold til naturens
forskelligheder længere ude. Og så var det bare en tilfældighed, at der var nogen herude i Herlev…
jeg kendte intet til Herlev overhovedet faktisk æhm… og så var det bare, at jeg stod af og tænkte:
“Det er jo lidt ligesom at være i Jylland, fuglene kvidrer og der er… solen skinner. Man kan dufte de
2520
forskellige blomster og… grill og sådan.”
X: Så det vil sige… hvorfor kom du så til musikkvarteret i sin tid? Altså det var på grund af den
oplevelse, den aha-oplevelse du fik da du stod af toget. Var det det der solgte dig lige dér?
I: Fuldstændig, det var det… og så kom jeg ind og kunne se, at det var en lejet lejlighed med have.
Det ser man ikke så mange steder og så var huslejen enormt billig… og så lå det bare så centralt.
2525
Altså at komme fra en delelejlighed inde på Østerbro, til en treværelses lejlighed på 90
kvadratmeter med have… meget centralt og hurtigt ind til byen.
O: Altså den der aha-oplevelse er det noget der sådan… det fortryder du ikke, at det var det der
gjorde. Du hænger stadig ved?
I: Den kan jeg stadigvæk ha’ om sommeren, hvor jeg arbejder inde i byen og kan tænke: “Ej hvor er
2530
det dejligt at kunne komme herud.” Så kan jeg så dreje om hjørnet ved Obovej, og bliver irriteret
over al den her trafik om morgenen og larmen. Men det er jo så derfor, jeg har gjort noget ved det
kan man sige. Vi tog initiativet til at stifte foreningen. Så i stedet for at flytte herfra, så prøve at
gøre noget ved det imens man er her.
88
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Så det var et rent lykketræf, at du lige fandt de der betjente som ville… et andet sted hen, og så
2535
fandt du den connection til at komme herud.
I: Ja.
X: Hvad arbejder du med?
I: Jamen jeg studerer International Hospitality Management inde på Nørrebro, så jeg bliver også
glad for at komme tilbage til Herlev når jeg har været derinde…
2540
O: Hvor er det henne, eller hvem er det?
I: Cph Business… inde på Blågårdsgade og så lige nu er jeg i praktik på Horesta inde på
Frederiksberg. Og så bliver jeg glad for byen igen fordi det er et andet sted og så… ja jeg elsker
byen. Altså det er jo også derfor det er dejligt med Herlev, det tager jo ingen tid at komme ind til
byen. Vi har fået metro’en ude i Vanløse også, så man kan være derinde på et kvarter.
2545
X: Og du får den der balance med noget storby, og så kan du trække dig tilbage til…
I: Ja det ligger jo lige op ad Nørrebro, eller Brønshøj og Husum ikk’ så… det tager kun fem minutter
på cykel, så er man der.
X: Prøv at beskrive din hverdag som beboer i musikkvarteret. Nu ved jeg… det kan være du både
skal beskrive en arbejdsdag, hvor du tager bilen ud gennem det trafikale kaos. Men også weekend,
2550
hvordan den er i forhold til.
O: Jeg tænkte, måske også berøre det der småbørnsforældre her.
I: Ja, det gør vi. Altså kan man sige, en hverdag når vi står op om morgenen. Det er helt fra inden
jeg går ud af døren, og det kan også være fordi jeg er farvet/påvirket af… nu er jeg formand i
foreningen så lidt ekstra irritation. Men det er faktisk at stå i mit køkkenvindue, og så se det der
2555
kæmpe kaos der er herude med farlig trafik, og u-vendinger og køren op på… fortovet, og alle de
der farlige ting… og cyklister. Der var sågar en morgen hvor en cyklist blev kørt ned i indkørslen til
Netto altså… og cyklisterne zigzagger og kører på fortovet fordi der ikke er plads til dem. Og
grunden til, jeg skal nok beskrive den der hverdag… men det siger bare lidt om den der hverdag,
89
Bilag 2 – Transskriberede interviews
fordi jeg kommer ned en morgen med min søn. Vi skulle over til bilen, og så går jeg ud af
2560
havelågen. Og i det har jeg ham i hånden, på en side… mig i hånden, så kommer der en bil og skal
lave en u-vending op af vores ind… vi har sådan en lille indkørsel, fordi vi er det eneste rækkehus
med carport.
X: Carport ja.
I: Og der var han faktisk ved at ramme ham, og der tænkte jeg bare: “Nu er det nok, nu skal vi have
2565
gjort noget ved det!” Men det er os det, når man for eksempel… min søns børnehave er ovre ved
stationen. Jeg tør bl.a. ikke og cykle med ham hjem fra børnehaven. Men for at tage den: står op
om morgenen, går ud af døren og skal afsted. Så er det enormt farligt at køre på cykel, fordi
bilisterne de ser ikke én. De kører hurtigt, de kører farligt. Det handler for dem, om at komme først
frem. Ellers, hvis du kommer i bil så kan man på Obovej risikere at holde op til et kvarter, bare for
2570
at komme ud. Simpelthen fordi der er så meget kø, og så plus man kan holde efter nogle andre
biler på Obovej, eller dem som bruger til vendeplads for at komme ud. Og så op mod stationen
altså… det har ændret min vane til, før i tiden kunne man godt cykle rundt med musik i ørerne. Det
tør jeg ikke mere. Nogle gange om morgenen, hvis min søn gerne vil vinke farvel til mig i vinduet,
så kan jeg ikke gøre det fordi jeg skal koncentrere mig om trafikken. Der er så farligt om morgenen
2575
her, og så om eftermiddagen når man kommer hjem… og der er enormt meget trafik oppe omkring
stationen, og der kører folk også bare på kryds og på tværs. Der skal man også lige holde ekstra
godt øje med det. I weekenden har jeg også meget trafik på Obovej, fordi Netto har åbent alle
dage til 22. Så der er også meget trafik, men der er ikke den der meget farlige trafik med dem der
kører med hovedet under armen. Men så kører de ret stærkt også på Kantatevej, og før vi fik lavet
2580
asfalten der var det farligt at køre på cykel… fordi at der var sådan nogle store huller, specielt når
det var mørkt. Så kunne man ikke hullerne, men der er blevet lavet asfalt efter vi har stiftet
foreningen og gjort opmærksom på det.
X: Hvad med bump’ene op og ned ad Kantatevej? Gør de nogen forskel eller de hjælper ikke med?
90
Bilag 2 – Transskriberede interviews
I: Som beboer kan man køre hurtigt på cykel op og ned af de her bump, og det kan man altså også
2585
som bilist. Nu svarer jeg som formand, at det er noget vi gør noget ved… fordi vi synes intet det har
hjulpet med de tiltag. Vi har et møde her med kommunen d. 28 maj omkring æh… nu har de jo
gjort rigtig meget hernede omkring, og det er blevet meget pænere hernede. Også fået ny
belysning, asfalt og fortove der er blevet lavet… men trafikken er stadigvæk den samme, det er
stadig farligt. De har så også lavet nogle trafikmålinger vi får svar på, det kan I måske, jeg ved ikke
2590
om det har noget med jer at gøre… men der ligger i hvert fald nogle svar. Vi får svar på om der har
været en ændring ved det.
X: Ja du har lidt svaret på hvad du synes om at bo her. Du kan godt lide det, bortset fra det trafikale
kaos. Altså du kan godt lide at kunne trække dig væk fra storbyen, og få noget natur og noget luft
herude.
2595
I: Ja, altså hvis nu jeg skulle købe… nu er jeg jo lejer, så hvis der blev stillet et spørgsmål om… nu
stiller jeg mig selv spørgsmålet. Hvis jeg skulle købe det, ejendommen her, så kunne det godt være
at jeg ikke gjorde det på grund af trafikken. Det ville få mig til ikke at købe ejendommen her. Havde
I spurgt mig for seks år siden eller syv år siden, så ville jeg helt 100 på, at jeg skulle købe
ejendommen.
2600
O: Så de trafikale problemer er blevet større det sidste år eller?
I: Det er blevet større de sidste fem år.
O: Hvordan kan det være, har du nogen…
I: Jamen der er kommet flere arbejdspladser herovre i Mileparken, så det er simpelthen det der
har tiltrukket flere bilister.
2605
O: Så det er simpelthen et stigende problem, at der er mere trafik her som nu?
I: Ja og så er der jo mange der kører ned, og holder ved stationen. Så der er mange der bruger det
som… vores borgmester stemte jo ikke for denne her betalingsring, og han ville ikke have, at Herlev
skulle bruges som parkeringsplads for pendlere. Men der er rigtig mange der parkerer dernede,
91
Bilag 2 – Transskriberede interviews
fordi der er fri parkering. Og det er også til stor gene for vores medlemmer der bor nede omkring
2610
stationen, for de kan ikke komme ind og ud af deres indkørsler. Så der er også trafik den vej om
morgenen ikk’, folk der skal sættes af og sådan noget.
X: Du siger der er gratis parkering dernede, altså holder de bare op ad kantstenen dernede eller…
I: Ja
X: For der er jo ikke særlig mange parkeringspladser dernede.
2615
I: Nej det er kun en lille station, ved cykelstativerne er der noget parkering, og så er der foran nogle
husstande. I rundkørslen er der syv-otte parkeringer. Ellers så holder de på sidevejene på
kantstenen hele banden.
X: Som også gør det sværere for cyklister, og den generelle trafik at komme rundt egentligt… har vi
lagt mærke til. Vejbanen er ret snæver så…
2620
I: Ja ja, man skal zigzagge som… og det gør det også ekstra farligt, også med os der skal cykle med
vores børn… at vi ikke har den her sikre skolevej, så der er ret mange der ikke tør gå ude på
Kantatevej med deres børn. Vi har også nogle dagplejer, de går sådan bagom fordi de ikke tør at gå
herude. En ting er, at man har sine børn i hånden… det kommer også an på hvor gamle de er, men
man ved aldrig…
2625
O: Ja okay…
X: Hvad synes du musikkvarteret det mangler?
I: Øh der mangler… vi kunne godt bruge et forsamlingshus, der mangler sådan et sted. Så mangler
der at man er sikker, altså mere tryghed… helt klart mangler der tryghed her. Og så prøver vi som
forening, har vi arbejdet på, at måske få lavet en legeplads her i området. Vi har en på Obovej, ejet
2630
af en institution, men man må godt bruge den i weekenden. Der er sådan et lille område når man
går fra Fagotvej ud mod stationen, der er der faktisk sådan et lille grønt område man også kan
cykle igennem. Og æh… der har vi fået lov af kommunen, til at lægge en legeplads eller en
motionslegeplads. Og så nede for enden af Kantatevej, inden det går op ad bakken, der kommer
92
Bilag 2 – Transskriberede interviews
nyt asfalt på og også noget grønt. Der har vi også, i det grønne, fået lov til at lave en legeplads
2635
nedad. Der ligger sådan en containerplads, og den har de sagt, at hvis vi har lyst kan vi få lov at
købe den.
O: Hvor siger du den container… nårh omme på den anden side…
I: Op af bakken faktisk, og så bare til højre. Altså lige inden man må køre ind, der ligger der sådan
en container…
2640
O: Men det er mellem s-banen og motorvejen?
I: Altså den ligger på Kantatevej, nede i enden af Kantate…
O: Jaja.
I: Lige nede for enden af Kantatevej, og så lige når du kommer op, inden du går igennem
tunnelen…
2645
O: Ja, men så er det imellem s-banen og motorvejen?
I: Ja.
O: Du er lige gået over s-banen så kommer det på højre hånd før motorvejen…
I: Ja, på cykel.
O: Ja ja. Nu snakkede du om, hvis der var noget der manglede, så var det tryghed. Hvad ville gøre,
2650
at du følte større tryghed?
I: Som beboer, at Kantatevej blev lukket, ville gøre, at der ikke var denne gennemkørende trafik…
og at der blev etableret, at hastighederne blev sat ned fra 40 til 30... og at der blev lavet nogle
chikaner på en eller anden måde, så man ikke kunne køre hurtigt igennem. Så man skulle stoppe,
fordi bump’ene tager ikke den hurtige trafik.
2655
(støj)
O: Så igen, det der gør at man bliver utryg ved at bo her… det er simpelthen de trafikale
udfordringer?
I: Ja, ja. Og som beboer, at bordellet blev lukket.
93
Bilag 2 – Transskriberede interviews
X: Vi har også hørt fra flere, at de forespørger nogle fritidsaktiviteter. Hvis du har en lille dreng, så
2660
kan det være han måske vil til fodbold eller spille noget andet. Vi har hørt, at så skal man helt over
på den anden side af…
I: Ja men det er fordi, at sport i musikkvarteret… jeg ved, at der ikke er plads til en hal i
musikkvarteret.
X: Okay, der er ikke plads til at man…
2665
I: Så skal man nedlægge noget af det småindustri der ligger hernede… på den måde, og så sige så
er det der der skal være en hal. Men så kommer man meget i udkanten af resten af Herlev, men nu
spurgte I bare om musikkvarteret… men hvis jeg kunne, der har været snak om at… Elgiganten
herovre, den bliver lukket og rykker over i det der Big Center, der bliver bygget ovre ved stationen.
Så har der været snak om, ved siden af Glødelampen, der hvor Elgiganten er… og så kan I se det
2670
lave der med røde, firkantede vinduer… at der ville man bygge en stor hal. En sportshal… øh vi ved
egentlig ikke så meget, om det bliver en sportshal eller det bliver bolig. Hvis man tænker vores
borgmester, så vil det højst sandsynligt blive bolig. (mumlen)
X: Okay. Ja, et fremtidsaspekt... har du planer om at blive boende her?
I: Øhm... de trafikale udfordringer vi har, har været med til at gøre, at jeg gerne vil flytte væk
2675
herfra. Men nu er jeg formand I foreningen, og det gør til, at jeg er passioneret I at få det ændret.
Og hvis det skal være, så skal det være et andet sted I musikkvarteret, hvor jeg kommer længere
væk fra knudepunktet.
X: Så hvis du skulle flytte, så ville du bare rykke dig lidt længere væk fra de trafikale knudepunkter...
lidt ind bagved eller?
2680
I: Ja, og det er mere pga det sammenhold vi har hernede... de venskaber vi har. Og så kan man
sige, min søns venskaber som han også har. Så det er det sociale, det gør faktisk at sådan hvis man
tænker... vi har jo super mange grønne områder, lækre steder I Herlev man kan bo. Men det er
bare det sociale vi har hernede, som gør til at man kan tænke 'kunne man løse problemet på en
94
Bilag 2 – Transskriberede interviews
anden måde, eller kunne man måske bo et andet sted'. (mumlen)
2685
O: Er det fordi du har fået børn, at du ser trafikken anderledes eller er det fordi det er blevet
værre?
I: Nej det er fordi det er blevet værre. Da jeg... det startede faktisk før de begyndte at bygge det
her, og lyden blev slået tilbage... og trafikken herude så. Og jeg tror, havde jeg ikke fået barn så var
jeg flyttet herfra... pga de trafikale problemer, så det er egentlig ret meget ham der gør, at vi er
2690
blevet boende.
X: (mumlen) Hvad ville være det bedste der kunne ske for området?
I: Altså som beboer at få lukket Kantatevej, og simpelthen på den måde få løst de trafikale
problemer. Nu er det musikkvarteret, men det kunne også være dejligt... vi begyndte at snakke om
den der hal, så kunne det være helt fantastisk hvis der kom en hal ovre, fordi som du har hørt fra
2695
andre... så er det I den helt anden ende af Herlev. På cykel tager det en halv time måske, ellers skal
man med bus. Man kan ikke bare gå derhen, og det der med at cykle med børn der er trætte og
tilbage igen... altså vores svømmehal ligger jo også helt henne I den anden ende, ud mod (?
Klaustrupsbovej?)
O: Hvad så med fra formanden for foreningen, hvad med hendes synspunkt?
2700
I: Det vil være at vi... at alle beboer her blev medlemmer af foreningen, og at vi så sammen fik et
større socialt engagement her. Og at vi på den måde, gennem foreningen, kunne dæmpe den her
trafikale udfordring. For det ville helt klart styrke musikkvarteret, og mere øget opmærksomhed...
vi har kun eksisteret et år, men vi er meget kendte faktisk pga det lille år vi kun har været her. Så
det siger rigtig meget om fællesskabet. Formanden kunne også godt tænke sig, at Kantatevej blev
2705
lukket.
O: Har du en fornemmelse af hvor mange af beboerne der er medlemmer af foreningen?
I: Ja der er nogen af 70 husstande ud af 400. Ja, 400 det er så også industri der er talt med i... og vi
havde en målsætning, at efter det første år skulle det være en fjerdedel der var medlemmer.
95
Bilag 2 – Transskriberede interviews
O: Er der nogle af industrien der er medlem?
2710
I: Hmm... nej ikke endnu, ikke så vidt jeg ved nej. Det er fordi, grunden til at jeg væver lidt, er fordi
at hver år skal vi jo indbetale. Og så er det sådan noget med om folk får det gjort, og sådan noget.
Nu taler jeg om betalende medlemmer, man kan melde sig ind og så skal man betale
efterfølgende... det er sådan lidt et sjovt system, for at få gjort det billigere så man ikke sender
girokort ud til de 100 kr om året de betaler.
2715
X: Hvad ville så være det værste der kunne ske i området?
I: Det værste ville være, at de åbnede Kantatevej ned til BIG centeret... og på den måde ville man,
gennem vores kvarter, kunne komme til det store shopping center der bliver bygget. Den anden
ting vil være, at de udvider endnu mere Mileparken... gør det højere, et eller andet højt, grimt, 18
etagers byggeri herovre. Altså den måde de gør det hele endnu større, og måske at småindustrien
2720
bliver gjort til storindustri.
O: Så I kan godt lide småindustrien i jeres baghave eller?
I: Det generer os ikke så, altså det er ikke sådan at vi vil have det lukket... det er på ingen måde,
altså småindustrien er på ingen måde generende. Det der kan være er dem der kommer og skal
aflevere noget ned til dem, men det er ikke noget problem.
2725
O: Så det er ikke de trafikale nede fra industrien der er problemet, det er mere andre der bruger
det som gennemkørsel fra Rødovre...
I: Gennemkørsel fra Rødovre og så medarbejderne til hele industrien, i og omkring Mileparken.
(mumlen)
X: Men det trækker vel noget tung transport til dernede nogle gange. Altså vi har været herude, og
2730
vi har observeret nogle lange lastvognstog der skal ned og aflevere. Nede ved Neon Sign eller... det
er ikke noget?
I: Nej og det er meget sjældent og hvis det er, kan det være de store lastbiler kører igennem til
Rødovre for på den måde at spare tid... man kan sige når man flytter hertil, så ved man jo at der er
96
Bilag 2 – Transskriberede interviews
småindustri... så på den måde kan man jo ikke (mumlen) men det har ikke været generende. Men
2735
når man flytter hertil, og først efterfølgende finder ud af at der ligger et bordel... altså det er sådan
noget med, nu snakker jeg som beboer. (mumlen) Det er jo de typer der kommer her, og det er jo
ikke alle der ser det og bliver generet af det. Men så ligger der jo askebægre der bliver tømt,
ølflasker og kondompakker... viagrapakker og alt muligt mærkeligt affald...
X: Og flyder hvorhenne, altså ude...
2740
I: Ja herude omkring, hvor hun bor ud til... så det er mange gange de, foran deres, er nødt til også
at fjerne forskellige ting også. Eller de står sådan og tisser af herude inden de går ind... det er
sådan lidt...
X: Ja okay (latter) Hvis du skulle anbefale området til andre, ville du gøre det? Altså hvis nogle af
dine venner ledte efter bolig for eksempel...
2745
I: Helt klart, vi har en fantastisk forening her (latter) det synes jeg. Altså som beboer ville jeg helt
klart anbefale det, måske ikke et rækkehus ned til ringvejen, men området her ville jeg helt klart
anbefale. Og som formand selvfølgelig...
X: Kom til?
I: Ja.
2750
X: Hvad ville du fremhæve så, når det var du skulle sælge området til dem?
I: Det ville være, hvorfor jeg... altså samme argumenter for hvorfor jeg flyttede hertil, og så det
sammenhold vi har. Altså helt ned bagved, det der med at man møder hinanden og siger hej. Man
snakker sådan på kryds og på tværs uden at det bliver sådan... man får meget hurtigt venner her
hvor man mødes og hvor man griller sammen. Det er ikke sikkert man mødes så meget om
2755
vinteren, men man mødes meget sådan til grill om sommeren. Så det ville være... også fordi det
ligger så centralt. Altså vi er jo så heldige med to ringveje og to motorveje, stationen. Så kommer
letbanen også, altså det bliver jo helt fantastisk, skal det være... som beboer, fordi man kan komme
mere rundt på kryds og på tværs. Det er sværere at komme på tværs fra Lyngby til Glostrup for
97
Bilag 2 – Transskriberede interviews
eksempel, men som formand bliver det lidt en udfordring med den letbane der.
2760
X: Jeg ved ikke, har du noget mere at tilføje?
O: Det som I ser som en udfordring med hensyn til den der letbane... øh hvad er det for nogle
udfordringer I ser der?
I: Det er fordi, kan man sige, kommunen er oplyst... kan man sige vi bliver oplyst på sådan den
gode måde, og så bliver vi oplyst for sent om det. Der kommer til at være nogle forskellige stops.
2765
Allerførst vidste man jo ikke, skal det være til højre eller venstre, skal den køre I midten og sådan
noget. Og det var enormt, det er enormt vigtigt for dem der har have ned til ringvejen. Den
kommer til at være I midten, men man ved jo også lige så snart der er noget... når man siger
“sådan skal det være”, så kan det hurtigt blive lavet om. Men der kommer nogle forskellige stop. Vi
kan være nervøse for, at de bruger musikkvarteret som parkeringsplads rundt omkring. Fordi man
2770
kan jo komme ret hurtigt frem og tilbage, så det er sådan nogle ting vi kan være urolige for. Også
det der med placeringen og hvor meget... de siger det ikke kommer til at larme så meget – vil det
komme til at larme meget, fordi det er jo ikke et s-tog... det er jo en anden form for trafik, og
hvordan vil det påvirke når man skal ind og ud fra kvarteret, at der lige pludselig kommer en bane I
midten med biler rundt omkring. Så det er den der lidt uklare... usikkerhed og helt klare, fordi man
2775
ikke kan sige “jamen det er ligesom de har i Nordjylland” eller “det er ligesom de har...” Det bliver
den første etablerede letbane I Danmark.
X: Bliver den hævet eller kommer den til at køre på jorden?
I: Ligesom sporvogne på jorden... bliver sådan sporvogns-lignende.
X: Lidt ligesom I Berlin...
2780
O: Og andre byer (latter)
I: Ja, uden at være sporvogn (mumlen)
O: Betyder det ikke bare, at de har deres helt eget hvor der ikke er asfalteret (latter)
I: Oppe I Norge har de jo også... det fungerer jo fint med de der sporvogne igennem og sådan...
98
Bilag 2 – Transskriberede interviews
oppe I Oslo.
2785
O: Er det ikke ligesom en sporvogn, man kalder det bare et fancy navn... som jeg forstår det I hvert
fald.
I: Jo, men jeg ved ikke lige... om der kommer en masse ledninger op eller hvordan det er med
sporvegne. Så jeg ved ikke helt hvad det er de har tænkt sig (mumlen) Vi ved det ikke.
O: Ved du hvornår de kommer, eller der er planer om det?
2790
I: 2025, var det det... eller 2020 var det sådan. 2020, jeg tror det er 20. (støj) Altså det er kun BIG
centeret der virkelig er fremdrift I, det kommer til tiden. Det har de været hurtige til, men det
bliver vi også glade for hernede jo... kan man sige på den måde at der kommer sådan et stort
center.
O: Tror I det?
2795
I: Om vi bliver glade for det?
O: Ja.
I: Som beboer, ja det gør vi. Så skal vi ikke til Rødovre eller Lyngby, eller til Fisketorvet eller Fields.
O: Hvad så med den frygt om at blive til parkeringsplads?
I: Nå men som beboer, altså det der med at der kommer et sted hvor man kan handle. Så kan det
2800
godt være det der med, at det kan være til gene for (mumlen). Men som mig der skal ud I et center,
så bliver det fantastisk at det kommer så tæt på. Jeg kan bare være nervøs for, at vi i
musikkvarteret bliver brugt som parkeringsplads når det kommer. Men de siger der kommer store
parkeringsområder… nej jeg sagde ikke at, men det kunne være de lavede en gennemkørsel. Det
har de jo snakket om, at der skulle være en gennemkørsel…
2805
O: Jamen det ved jeg godt…
I: Men fordi broen ikke kan holde, så er det simpelthen for dyrt at stabilisere den.
O: Okay, jeg tror vi er pretty much… omkring det hele, vores spørgsmål så… tror vi siger tak for det.
I: Det var så lidt.
99
Bilag 2 – Transskriberede interviews
(slut)
2810
100