Autismepilot Autismepiloten er en kompetenceud viklende basisuddannelse om autisme, som er udviklet i et samarbejde mellem Specialområde Autisme, Region Midtjylland og Socialstyrelsen. Bred viden om autisme På uddannelsen bliver kursisterne præsenteret for en række teorier og metoder. Vi præsenterer ingen metoder eller redskaber som værende de ultimativt rigtige. Vi arbejder derimod målrettet med at undersøge de forskellige pædagogiske metoder og tilganges styrker og svagheder. Derfor udvider vi også løbende vores metoderedskabskasse og undervisning. Udover at formidle en bred teoretisk viden om autisme og relevante tilgange og metoder, giver uddannelsen et indblik i de overordnede rammer, som de pædagogiske medarbejdere er underlagt, herunder relevant lovgivning, dokumentationskrav mv. Autismepilotuddannelsen formidler et menneskesyn, der har fokus på den enkelte borgers ressourcer, motivation og forudsætninger. Under hele uddannelsen bliver det betonet, at en individuel tilgang til borgerne er vigtig. Baggrund Autismepiloten udspringer af et ønske om at skabe en uddannelse med særligt fokus på implementering målrettet til medarbejdere, som arbejder med voksne med autisme. Frøet til uddannelsen blev for alvor sået i 2008 under et besøg hos den amerikanske psykolog John Thomas, som via sin organisation, Autism Society, har udviklet en medarbejderuddannelse med fokus på netop implementering. Besøget resulterede i et tæt samarbejde omkring udviklingen af en dansk basisuddannelse. I 2010 bød vi de første kursister velkommen på Autismepilotuddannelsen. Fokus på det praktiske Som et led i det særlige praksisfokus udarbejder kursisterne praksisopgaver efter hvert undervisningsmodul. Formålet med praksisopgaverne er, at kursisterne afprøver og forankrer de autismespecifikke teorier og metoder, og at disse dermed får værdi i praksis allerede undervejs i uddannelsesforløbet. Autismepilotens undervisere understøtter praksisimplementeringen via kvalificeret, faglig feedback på alle opgaver. Opgavebesvarel sernes tematikker bliver også inddraget i undervisningsmodulerne og danner grundlag for fælles erfaringsudveksling. Undervisere med stor autismeerfaring Det er specialpædagogiske konsulenter og psykologer med flere års erfaring indenfor autismeområdet, der underviser på uddan nelsen. Alle undervisere arbejder derudover som konsulenter både internt på Specialområde Autismes 24 afdelinger og eksternt herunder som VISO-specialister. Undervisernes tætte tilknytning til praksis giver mulighed for at anvende praksiseksempler i undervisningen. Autismepiloten har der udover voksne med autisme som medundervisere på flere moduler. Uddannelse i hele landet Undervisningen foregår som udgangspunkt i Hinnerup, nord for Aar hus. Det er dog muligt at købe et helt hold, så undervisningen foregår i egen organisation lokalt. Vi underviser i hele Danmark og tilrette lægger gerne uddannelsen efter organisationens specifikke behov. “Så kom formanden på skolebænken. Kunne godt ønske mig, at et job på autismefeltet automatisk udløste en Autismepilotuddannelse. I dag har undervisningen fokuseret på at observere UDEN at tolke...” “Jeg har fået hjælp til at beskrive fagligt hvad jeg gør og hvorfor jeg gør det, når jeg sidder i pædagogiske sammenhænge. Det har givet mig mere selvtillid og pondus som fagperson.” Heidi Thamestrup, Formand for Landsforeningen Autisme Jette, pædagogisk konsulent, Holstebro “Vi har fået redskaber til at dokumentere vores arbejde på en mere præcis og fokuseret måde og så har vi fået et fælles fagligt sprog i medarbejdergruppen.” “Det bedste for mig, er opgaverne i praksis, fordi de hele tiden tvinger mig til at bruge det jeg lærer i undervisningen på Autismepiloten. Hvis jeg ikke skulle lave opgaverne, tror jeg ikke jeg ville bruge tid på at slå op i min autismepilotmappe og få genopfrisket det jeg har lært. – Også fordi, man får jo feedback på de opgaver man laver fra jer undervisere – og det forpligter!” Eva, Søttruphus i Års – har arbejdet som pædagog i 25 år Jens, pædagog i Specialområde Autisme Vil du vide mere? Du kan læse mere om autismepilotuddannelsen og tilmelde dig på: www.autismepilot.dk
© Copyright 2024