Patienters oplevelser af nylig implementeret elektiv

Kandidatspeciale
Patienters oplevelser af nylig implementeret
elektiv modtagelse
En interviewundersøgelse
af
Mette Boulund Kristensen
________________________________________________________________________________________________
Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet
nr. 280/2015
KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE
Navn: Mette Boulund Kristensen
Speciale:
Kandidatspeciale
Måned og år:
Juni 2015
Vejleder:
Vibeke Lorentzen
Anslag:
119.399
Patienters oplevelser af nylig implementeret
elektiv modtagelse
En interviewundersøgelse
af
Mette Boulund Kristensen
Sektion for Sygepleje
Institut for Folkesundhed, Health
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 6A
Bygning 1633
8000 Aarhus C
Copyright © Mette Boulund Kristensen og Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Elektronisk udgivelse på http://www.folkesundhed.au.dk/kandidatspecialer
ISSN 1602-1541. ISBN 978-87-93117-14-3
Dette kandidatspeciale har i 2015 udgjort grundlaget for tildeling af kandidatgraden i sygepleje (cand.cur.) ved Aarhus
Universitet
Resume
Formål: At undersøge patienters oplevelse af ny modtageform ved elektiv indlæggelse samt
omorganiseringens betydning for oplevelsen af sammenhængende patientforløb.
Metode: Det empiriske grundlag er fem kvalitative interviews, inspireret af Kvale & Brinkmann,
med hæmatologiske patienter. Induktiv indholdsanalyse, inspireret af Graneheim & Lundman og
Elo & Kyngäs, er anvendt som analysemetode.
Fund: Seks hovedkategorier beskriver patienters oplevelser: Ventetid, Information, Relationer,
Sygeplejersken som ’ankerperson’, En god atmosfære og Praktiske aspekter samt et tværgående
tema: Ændringen af den elektive modtagelse.
Konklusion: Omorganiseringen af den elektive modtagelse medfører positive ændringer for
patienterne. Med afsæt i begreberne relationel -, informations - og organisatorisk kontinuitet,
inspireret af Waibel et al, konkluderes det endvidere, at omorganiseringen har positiv indflydelse
på patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb.
Det kvalitative forskningsinterview har været egnet til at besvare problemformuleringen. Med
baggrund i diskussionen vurderes specialets reliabilitet og validitet god, mens generaliserbarhed er
begrænset.
!
2!
The patients’ experience of the newly implemented elective admission
An interview study
Abstract
Purpose: To examine the patients’ experience in regards to the reorganisation of elective admission
and how the reorganisation has affected the continuity of care.
Method: Inspired by Kvale & Brinkmann the empirical foundation is five qualitative interviews
with haematological patients. As method of analysis an inductive content analysis has been chosen.
This is inspired by both Elo & Kyngäs and Graneheim & Lundman.
Finding: Six main categories describe the patients’ experience: Waiting time, Information,
Relations, The nurse as a ‘key person’, A good atmosphere and Practical aspects together with the
theme; Change of the elective admission.
Conclusion: The reorganisation of the elective admission entails positive changes for the patients.
Further, based on Waibel et al.’s relational -, informational - and management continuity it can be
concluded, that the reorganisation has positive influence on the patients’ experience of the
continuity of care.
The qualitative method has been very suitable. Based on the discussion the validity and reliability
of the thesis is considered good while the generalisability is more limited.
!
3!
Indholdsfortegnelse
Resume&.........................................................................................................................................................&2!
Abstract&........................................................................................................................................................&3!
1.!Indledning&...............................................................................................................................................&5!
1.2&Baggrund&..........................................................................................................................................................&6!
2.&Litteratursøgning&..................................................................................................................................&9!
2.1&Søgestrategi&....................................................................................................................................................&9!
2.2&Udvælgelsesproces&.....................................................................................................................................&11!
2.3&Litteraturgennemgang&..............................................................................................................................&13!
2.3.1 Relationel kontinuitet!...............................................................................................................................................!14!
2.3.2 Informations kontinuitet!.........................................................................................................................................!14!
2.3.3 Organisatorisk kontinuitet!......................................................................................................................................!15!
2.4&Afgrænsning&..................................................................................................................................................&15!
2.5&Problemformulering&..................................................................................................................................&16!
3.&Metode&....................................................................................................................................................&16!
3.1&Videnskabsteoretisk&tilgang&...................................................................................................................&17!
3.2&Forforståelse&.................................................................................................................................................&18!
3.3&Udvælgelse&af&informanter&......................................................................................................................&19!
3.4&Dataindsamling&............................................................................................................................................&21!
3.5&Transskribering&..........................................................................................................................................&22!
3.6&Analysemetode&............................................................................................................................................&23!
3.7&Etiske&overvejelser&.....................................................................................................................................&25!
4.&Analyse&...................................................................................................................................................&26!
4.1&Ventetid&..........................................................................................................................................................&27!
4.2&Information&...................................................................................................................................................&28!
4.3&Relationer&......................................................................................................................................................&30!
4.4&Sygeplejersken&som&’ankerperson’&.......................................................................................................&33!
4.5&En&god&atmosfære&.......................................................................................................................................&34!
4.6&Praktiske&aspekter&.....................................................................................................................................&35!
4.7&Ændringen&af&den&elektive&modtagelse&...............................................................................................&36!
5.&Analyse&og&diskussion&.......................................................................................................................&37!
5.1&Analyse&og&diskussion&af&fund&.................................................................................................................&37!
5.1.1 Relationel kontinuitet!...............................................................................................................................................!38!
5.1.2 Informations kontinuitet!.........................................................................................................................................!42!
5.1.3 Organisatorisk kontinuitet!......................................................................................................................................!43!
5.1.4 Sammenfatning mht. patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb!...............................!45!
5.2&Diskussion&af&metode&................................................................................................................................&46!
5.2.1 Reliabilitet!...................................................................................................................................................................!46!
5.2.2 Validitet!........................................................................................................................................................................!49!
5.2.3 Generalisering!............................................................................................................................................................!52!
6.&Konklusion&............................................................................................................................................&52!
7.&Perspektivering&...................................................................................................................................&54!
8.&Referenceliste&......................................................................................................................................&56!
9.&Bilagsfortegnelse&................................................................................................................................&61!
!
4!
1. Indledning
Dette speciale omhandler hæmatologiske patienters oplevelse af elektiv indlæggelse. Baggrunden
for dette fokus udspringer af mit arbejde på en hæmatologisk afdeling. Afdelingen er et
subspecialiseret hæmatologisk sengeafsnit, der primært modtager patienter med lymfekræft.
Patienterne indlægges enten elektivt eller akut, og afsnittet varetager diagnostik, pleje og
behandling (Aarhus Universitets Hospital). Hæmatologisk Afdeling har pr. 1. december 2014
indført en omorganisering af den elektive modtagelse af patienter, således at patienterne nu
modtages direkte i sengeafdelingen fremfor, som tidligere, gennem et modtagerafsnit1. Baggrunden
herfor er, at den lægelige beslutningskompetence ligger ved speciallægerne, som på daglig basis går
stuegang i sengeafdelingen, hvorfor det findes hensigtsmæssigt, at den elektive indlæggelse af
patienter også sker her. Formålet er således at sikre effektiv ressourceudnyttelse og et
sammenhængende patientforløb (Møller, Nørgaard 20142).
Beslutningen om denne ændring er sket på et organisatorisk niveau uden inddragelse af patienter.
Patienter er en vigtig kilde og inspiration til at forbedre kvaliteten af patientforløbet, da det er dem,
der gennemlever forløbet og har erfaringer med hele sundhedsvæsenet på tværs af sektorer,
sygehuse og afdelinger (Sandager et al. 2011). Ifølge sundhedsstyrelsen er der behov for at øge
patientinddragelse i relation til kræftområdet. Patienter bør fx inddrages i beslutningsprocesser af
betydning for organisering, udvikling og evaluering af sundhedsvæsenet, hvilket kan fremme
sammenhæng og kvalitet af patientforløbet (Sundhedsstyrelsen 2010, s. 44-45).
Det er derfor interessant at undersøge patienternes oplevelse af den nye modtageform ved elektiv
indlæggelse herunder deres oplevelse af sammenhæng i patientforløbet.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
1!Modtagelse af den elektive patient foregik tidligere i Hæmatologisk Modtagelse. Modtagelsen ligger rent fysisk væk
fra de hæmatologiske sengeafdelinger og er bemandet med lægesekretærer, en sygeplejerske og to læger. Lægeteamet
består af en seniorlæge samt en yngre læge. I Modtagelsen får patienten taget blodprøver (evt. på Klinisk-Biokemisk
Afdeling), målt vitale værdier samt vægt og evt. højde, foretaget lægeundersøgelse med journaloptag og får planlagt
den undersøgelse/behandling, som skal foregå under indlæggelsen. Efter modtagelsen følges patienten til
sengeafdelingen, hvor patienten modtages af personalet.
Pr. 1. december 2014 omorganiseres modtagelsen af den elektive patient til at foregå direkte via sengeafdelingen. I
sengeafdelingen er der oprettet en modetagestue, hvor modtagelsen foregår. Patienten modtages af en læge og en
sygeplejerske fra afdelingen. Modtagelsen i sengeafdelingen omfatter de sammen trin som modtagelsen i Hæmatologisk
Modtagelse.
!
2
!
Internt materiale. Er vedlagt, se bilag 1.
5!
1.2 Baggrund
Der konstateres årligt knap 35.000 nye tilfælde af kræft i Danmark, og der dør knap 16.000 årligt af
sygdommen (NORDCAN 2014). Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, hvilket, i sig selv,
gør kræftbehandlingen til en af de vigtigste udfordringer for det danske sundhedsvæsen (Østerbye,
Nyby 2009, s. 5).
Hæmatologisk kræftsygdom er én af de mindre hyppigt forekommende kræftformer i Danmark med
ca. 2400 nye tilfælde årligt (Statens Serum Institut 2013, s. 9). Det drejer sig om lymfekræft,
myelomatose, akut- og kronisk leukæmi, myeloproleferative - og myelodysplastiske syndromer.
Bortset fra den akutte leukæmi, som er den hyppigste kræftform hos børn, opstår de hæmatologiske
kræftsygdomme kun blandt voksne (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 14).
Lymfekræft er den hyppigst forekommende kræftform indenfor hæmatologisk kræftsygdom med
ca. 1600 nye tilfælde årligt (Statens Serum Institut 2013, s. 9). Lymfekræft optræder særdeles
forskelligartet og omfatter både tilstande med højaggressive undertyper, der kræver umiddelbar
indgriben og undertyper med et mildere og mere kronisk forløb (Sundhedsstyrelsen 2009, s. 23).
Hos 80 % af patienterne med nydiagnosticeret lymfekræft er der indikation for behandling.
Behandlingsformerne er kemoterapi, immunterapi og stråleterapi. Valg af behandling afhænger af
undertype, udbredelse af sygdommen, stadieinddelingen samt patientens symptomer, performance
status og komorbiditet (Ibid., s. 27).
I 2009 blev der indført pakkeforløb for hæmatologiske kræftformer med det formål at skabe et
veltilrettelagt fagligt forløb under udredning og behandling og herved forbedre prognosen og
livskvaliteten for patienterne. Pakkeforløbet involverer de specialer, afdelinger og enheder i
primær- og sekundær sektor, der varetager dele af patientforløbet (Ibid., s. 9). Indgangen til det
hæmatologiske pakkeforløb starter typisk ved den praktiserende læge, der fungerer som gatekeeper
til sygehusvæsenet. Ved begrundet mistanke om lymfekræft henviser praktiserende læge til et
pakkeforløb på en øre-næse-halsafdeling eller en kirurgisk afdeling med henblik på biopsitagning
fra den suspekte lymfeknude. Såfremt mistanken om lymfekræft bekræftes henvises patienten til
Hæmatologisk Afdeling. Herefter følger den videre udredning, behandling, efterbehandling og
slutteligt et kontrolforløb, hvor nye sundhedsprofessionelle varetager patientforløbet. Det drejer sig
hovedsageligt om hæmatologiske læger og sygeplejersker, men også andre specialer inddrages
såsom onkologi, stråleterapi og radiologi /nuklearmedicin. Patientforløbet foregår både i ambulant
regi og under indlæggelse (Ibid., s. 34-36).
!
6!
Det hæmatologiske patientforløb er således kendetegnet ved at være komplekst med involvering af
flere sundhedsprofessionelle i det enkelte patientforløb, hvilket stiller krav om koordinering og
samarbejde på tværs af sektorer, enheder og afdelinger. For at imødekomme disse udfordringer er
der i det danske sundhedsvæsen særligt fokus på at skabe sammenhængende patientforløb
(Thuesen, Præstgaard 2011, s. 147).
Tilsvarende er der også internationalt fokus på at skabe sammenhæng i patientløbet (Waibel et al.
2012), hvor sammenhængende patientforløb, som begreb bl.a. er undersøgt (Haggerty et al. 2003,
Thuesen, Præstgaard 2011)3. I den internationale forskningslitteratur findes der ingen entydig
definition af sammenhængende patientforløb, og forskellige termer er derfor anvendt (Haggerty et
al. 2003, Lafferty et al. 2011). På baggrund af den begrebslige forvirring udarbejdede Haggerty et
al. et review for at præcisere begrebet ’continuity’ og kommer frem til følgende definition:
“Continuity is the degree to which a series of discrete healthcare events is experienced as coherent
and connected and consistent with the patient’s medical needs and personal context” (Haggerty et
al. 2003). I studiet identificeres endvidere tre typer af kontinuitet; relationel -, informations - og
organisatorisk kontinuitet (Ibid.).
Relationel kontinuitet henviser til kontinuitet mellem de sundhedsprofessionelle, som patienten
møder (Ibid.).
Informations kontinuitet forbinder sundhedsprofessionelle samt sygdomsrelaterede begivenheder til
hinanden ved at videregive information om patientens helbredstilstand, behandlingspræferencer og
patientens personlige præferencer (Ibid.).
Organisatorisk kontinuitet refererer til koordineret, sammenhængende, komplementær og rettidig
levering af sundhedsydelser (Ibid.).
Tilsvarende findes der i Danmark også uklarhed om begrebet sammenhængende patientforløb, og
der foreligger ikke en egentlig dansk definition. Begrebet tillægges forskellig betydning afhængig
af, hvilket perspektiv det anskues fra (Thuesen, Præstgaard 2011, s. 147-148). I den danske
litteratur beskrives sammenhængende patientforløb ud fra tre optikker; organisatorisk og
samfundsmæssigt -, professionelt - og patientens optik (Ibid., s. 148).
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
3
I fagterminologien anvendes begrebet kontinuitet synonymt med begrebet sammenhængende patientforløb
(Lindegaard, Qvist 2012). Derfor oversættes sammenhængende patientforløb med ’Continuity of care’. De to begreber
anvendes synonymt specialet igennem.
!
!
7!
Set fra en organisatorisk og samfundsmæssig optik handler det om, hvordan behandlingssystemets
samlede ressourcer og indsatser organiseres og distribueres til størst mulig gavn for befolkningen.
Her er lovgivning, national regulering, politik, økonomi, logistik, ledelse og intra- og
interorganisatorisk koordination og samarbejde i fokus (Ibid., s. 148-149). Den professionelle optik
kan ses i tilknytning til Den Danske Kvalitets Models (DDKM) perspektiv på det sammenhængende
patientforløb. DDKM er et væsentligt omdrejningspunkt for kvaliteten i sundhedsvæsenet og
måden, hvorpå sammenhæng defineres i DDKM har derfor betydning for den måde, de
sundhedsprofessionelle forstår deres praksis på samt deres rolle i det enkelte patientforløb (Ibid., s.
150). DDKM har ikke defineret begrebet sammenhængende patientforløb, men der arbejdes i stedet
ud fra en sammensætning af begreberne: patientforløb, kontinuitet og koordination. Patientforløb
defineres som: ”Summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en
patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i forhold til den sundhedsfaglige ydelse”
(IKAS 2009). Kontinuitet defineres som: ”At patienten oplever et patientforløb, der forløber uden
fagligt ubegrundet ventetid” (Ibid.) og sluttelig defineres koordinering som: ”Midlet til kontinuitet;
proces med at få forskellige aktiviteter til at passe sammen” (Ibid.). Definitionerne afspejler en
lineær tilgang til sammenhængende patientforløb som summen af afgrænsede enkelt aktiviteter,
som tids- og indholdsmæssigt er koordineret. DDKM fremmer således ikke helhedstænkning i
sundhedsvæsenet, men peger i stedet i retning af specialisering i stedet for generelle kompetencer,
der kan bidrage til sammenhæng og helhed (Thuesen, Præstgaard 2011, s. 150-151).
Studier viser, at patienter kan opleve problemer i deres møde med sundhedsvæsenet, der er relateret
til mangel på sammenhæng i patientforløbet. Dette kan fx dreje sig om manglende samarbejde og
utilstrækkelig koordinering, ventetid, manglende information og mangel på personalekontinuitet
(Martin 2010, Sandager et al. 2011, Sandager et al. 2013, Østerbye, Nyby 2009, Lindegaard, Qvist
2012). I en interviewundersøgelse, med danske patienter, er hovedkonklusionen, at sammenhængen
findes i det nære møde med sundhedsprofessionelle, i samtalen, i hverdagen og de arbejdsgange,
der bidrager til at forme patientforløbet (Martin 2010, s. 7). Ifølge Helle Max Martin tænker
patienterne i episoder frem for lineære forløb. Fokus ligger på de episoder, der har vist sig at være
afgørende eller problematiske mht. udredning og behandling (Ibid., s. 7). For patienterne er det
væsentligt, at der er orden og sammenhæng i indlæggelsen. Ventetid, aflysninger, manglende
information om det videre forløb og usikkerhed om, hvornår aktiviteter finder sted skaber
usikkerhed hos patienterne og giver dem oplevelsen af, at der ikke er styr på tingene (Ibid., s. 7).
Kontakten med de sundhedsprofessionelle spiller en afgørende rolle i spørgsmålet om
!
8!
sammenhæng. Kontinuitet i kontakten til sundhedsprofessionelle giver oplevelsen af sammenhæng,
mens fx skiftende læger skaber uro i indlæggelsen (Ibid., s. 8). Patienterne handler aktivt for at
skabe sammenhæng ved at søge viden om deres sygdom og hospitalet. De fornemmer hverdagslivet
på afdelingen, og får en fornemmelse af om ’systemet’ fungerer som helhed (Ibid., s. 8).
I en anden undersøgelse af kontinuitets betydning for patienter udledes resultaterne ift. de
førnævnte begreber; relationel -, informations - og organisatorisk kontinuitet. Undersøgelsen viser,
at patienternes oplevelse af mangel på sammenhæng i patientforløbet i særlig grad kan relateres til
problemer af organisatorisk karakter (Lindegaard, Qvist 2012).
2. Litteratursøgning
Litteratursøgningen er indledt bredt for at få et overblik over problemstillingen. Der er søgt på
følgende hjemmesider: Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Patientforeningen for
Lymfekræft og Leukemi, Statens Serum Institut, Aarhus Universitetshospital samt suppleret med
søgninger i google.dk. Der er endvidere søgt i den danske database library.au.dk samt SveMed+.
Følgende søgeord er anvendt: hæmatologi, lymfekræft, kræft, patientoplevelser, sammenhængende
patientforløb, elektiv indlæggelse, indlæggelsesforløb samt tilsvarende engelske søgeord. Gennem
den indledende søgning fremkom bl.a. to rapporter udgivet af Kræftens Bekæmpelse vedrørende
patienter diagnosticeret med kræfts behov og oplevelser med patientforløbet (Sandager et al. 2011,
Sandager et al. 2013). Desuden fremkom to studier, der undersøger danske patienters oplevelse af
sammenhæng i patientforløbet (Lindegaard, Qvist 2012, Martin 2010). Endvidere er der fundet et
review over begrebet ’continuity of care’ (Haggerty et al. 2003). Den indledende litteratursøgning
danner grundlag for baggrundsafsnittet.
!
Den indledende søgning efterfølges af en struktureret litteratursøgning med henblik på afklaring,
problematisering og afgrænsning (Bjerrum 2005, s. 32). Søgestrategien er gennemgået med en
forskningsbiblioteker, hvilket er med til at sikre en stringent og udtømmende søgning i relevante
databaser (Polit, Beck 2014a, s. 118).
I det følgende beskrives søgestrategien, og den fremkomne litteratur vil derefter blive gennemgået.
Afsnittet afsluttes med en afgrænsning, som leder til specialets problemformulering.
2.1 Søgestrategi
Der er søgt efter evidensbaseret viden om oplevelsen af sammenhængende patientforløb primært fra
patientperspektivet.
!
9!
Trods specialets fokus på patienter med lymfekræft udvides søgefeltet til patienter diagnosticeret
med kræft, idet søgninger har vist, at der findes et begrænset antal videnskabelige studier, der
undersøger patienter med lymfekræfts perspektiver på sygdom, indlæggelses, patientforløb etc..
Dette kan ses som et kritikpunkt af søgningen, da kræft ikke kan regnes som én sygdom, men i
stedet er mange forskellige sygdomme, der kræver forskellige indsatser fra sundhedsvæsenet. Der
er dog samtidig fællestræk ved det at gennemgå et behandlingsforløb for kræft. Fx er
behandlingsforløb for patienter med en kræftdiagnose kendetegnet ved at være komplekst,
indeholdende en række specialiserede undersøgelser og behandlinger (Sandager et al. 2011).
Der er foretaget systematiske søgninger i følgende databaser med nævnte søgeord:
Databasser:!
CINAHL!
PubMed!
PsycINFO!
Scopus!
• Søgeord:&
• Neoplasms,!Hematologic!Neoplasms,!Cancer!Patient,!Oncologic!Care!
• Peception,!Life!Experiences,!experience*!
• Continuity!of!patient!care!!!
Figur 1: Databaser og søgeord
Søgningen indledes i CINAHL, da den betegnes som den vigtigste elektroniske database for
sygeplejeforskning (Buus et al. 2008). CINAHL indeholder mere end 1 million referencer dateret
tilbage til 1982 (Bjerrum 2005, s. 37, Polit, Beck 2014a, s 120). 65 % af de mere end 500
indekserede tidskrifter er sygeplejefaglige (Buus et al. 2008). I CHINAL er der søgt på
kontrollerede emneord, CINAHL Headings. Der er efterfølgende søgt i PubMed, som indeholder
mere en 3.3 millioner referencer dateret tilbage til 1960’erne (Bjerrum 2005, s. 38, PubMed
Central). PubMed dækker det medicinske felt samt sygepleje (Buus et al. 2008). I PubMed er der
også søgt på kontrollerede emneord, som her benævnes MeSH. Der er endvidere søgt i PsycINFO,
da databasen indeholder referencer fra sygepleje, særligt med fokus på psykologiske aspekter
(Ibid.). Slutteligt er der søgt i Scopus, som er den største abstract- og citationsdatabase og dækker
bl.a. sundhedsvidenskab (Elsevier). Scopus er dog kun anvendt til citationssøgning (Buus et al.
2008).
I søgningerne er der overvejende anvendt kontrollerede emneord. En søgning ud fra emneord er
ønskelig, da disse sikrer, at referencer om et emne indekseres ensartet (Bjerrum 2005, s. 35).
Supplerende er fritekstsøgning med trunkering anvendt, hvor emneord ikke var muligt. Søgeordene
er anvendt med få variationer i de forskellige databaser, da databaserne ikke anvender samme
tesaurus. Der er foretaget bloksøgninger med de booleske operatorer ”OR” og ”AND”. Ved at
!
10!
bruge den booleske operator OR udvides søgningen i den enkelte blok, mens AND anvendes til at
indsnævre søgningen mellem blokkene (Buus et al. 2008). En uddybende søgestrategi og
søgehistorie fremgår af bilag 2.
2.2 Udvælgelsesproces
Udvælgelsen af litteratur sker på baggrund af opstillede in- og eksklusionskriterier, som er skitseret
i figuren nedenfor:
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
• Patienter med en kræftdiagnose
• Patientperspektiv
• Oplevelser af patientforløbet
• Voksne patienter (+ 18 år)
• Udgivet 2004-2015
• Peer-reviewed artikler
• Sprog: dansk, norsk, svensk, engelsk
• Patienter i udelukkende kirurgiske behandlingsforløb
• Patienter i palliative forløb
• Rent sundhedsprofessionelt perspektiv
• Studier gennemført i ikke vestlige lande
Figur 2: In- og eksklusionskriterier
Problemstillingen ønskes belyst ud fra den voksne patients perspektiv. Perspektivet for patienter
under 18 år er fravalgt, da de i dansk sammenhæng behandles på børneafdelinger, og derfor ikke er
tilknyttet Hæmatologisk Afdeling, som er dette speciales kontekst. Studier som samtidig omhandler
både et patient-, pårørende- og sundhedsfagligt perspektiv er dog inddraget med henblik på kort at
dokumentere problematikken i forhold til de involverede parter.
Sundhedsvæsenet er i hastig udvikling med fx indføring af nye behandlinger, høj specialisering og
konvertering af pleje og behandling til primærsektor og ambulant regi (Waibel et al. 2012). Det er
derfor valgt at afgrænse søgningen til den nyeste videnskabelige litteratur, således at den
fremkomne litteratur i højere grad er overførbar til nutidige forhold i sundhedsvæsenet.
Peer-reviewed studier er desuden ønskelige for at sikre den videnskabelige kvalitet (Polit, Beck
2014b, s. 62).
!
11!
Studier der omhandler patienter med en kræftdiagnose, som udelukkende er i et kirurgisk
behandlingsforløb er fravalgt, da et kirurgiskforløb ikke er sammenlignelig med det hæmatologiske
behandlingsforløb (Sundhedsstyrelsen 2009). Desuden fravælges studier, der undersøger patienter
med en kræftdiagnose i palliative forløb, da disse ikke er fokus for dette speciale.
Slutteligt er studier fra ikke vestlige lande fravalgt på grund af kulturelle forskelle.
Nedenstående flowdiagram viser processen i udvælgelse af artikler til litteraturgennemgang.
!
PubMed:!93!hits!
CINAHL:!23!hits!
PsykInfo:!8!hits!!
I!alt:!124!hits!
!
!
!
!
!
Ekskluderet!på!baggrund!af!
titel:!107!hits!
!
!
!
Inkluderet!til!
gennemlæsning!af!abstract:!
17!hits!
!
!
!
!
!
Dubletter:!3!hits!!
!
!
!
!
Ekskluderet!på!baggrund!af!
abstract:!5!hits!!!
!
Inkluderet!til!
gennemlæsning!af!artikel:!
9!hits!
!
!
!
!
Ekskluderet!efter!
gennemlæsning!af!artikel:!!
6!hits!!
!
!
!
!
Inkluderet!til!litteratur!
gennemgang:!
4!hits!
!
Fremkommet!via!
kædesøgning:!1!hits!
!
!
!
!
!
Figur 3: Flowdiagram
Figur 3: Flowdiagram
!
!
!
!
12!
De videnskabelige artikler er kvalitetsvurderet, inden de endeligt er inkluderet til
litteraturgennemgang. Der er lavet en kritisk gennemgang og positiv vurdering af kvaliteten af de
inkluderende artikler i henhold til checklister anbefalet af Center for Kliniske Retningslinjer (Center
for Kliniske Retningslinjer a, Center for Kliniske Retningslinjer b). Se bilag 3 for en oversigt over
de inkluderede studier.
2.3 Litteraturgennemgang
På baggrund af den systematiske litteratursøgning er fire videnskabelige artikler fundet relevante at
inddrage i en litteraturgennemgang (Carradori et al. 2014, Lafferty et al. 2011, Nazareth et al. 2008,
Sandager et al. 2015). De opfylder alle inklusionskriterierne.
Studierne undersøger patienters perspektiv på sammenhængende patientforløb eller aspekter
relateret hertil. Patienter med forskellige kræftdiagnoser er repræsenteret i studierne: to studier hvor
patienterne har tarm- og brystkræft, et studie med patienter ramt af brystkræft og et studie der
inkluderer patienter med forskellige kræftdiagnoser. Patienter med brystkræft er dermed
overrepræsenteret i de inkluderede studier. Studierne er fra henholdsvis England, Irland, Italien og
Danmark. For yderligere information henvises til bilag 3.
I det følgende præsenteres fundene i den udvalgte litteratur. Præsentationen struktureres ud fra de
tre perspektiver på sammenhængende patientforløb; relationel -, informations -, og organisatorisk
kontinuitet udarbejdet af Haggerty et al. (Haggerty et al. 2003). Afsnittet indledes med en definition
af sammenhængende patientforløb ud fra et patientperspektiv.
Lafferty el al. præsenterer i sit studie en definition af sammenhængende patientforløb ud fra de
kræftramtes perspektiv:
”Continuity of Care’ is the continuous care over time; it involves the relationship between the
health care professionals and the patient. It is not just a follow- up review. The relationship is built
on trust, loyalty and constancy. The perception is that the providers of care know you, know your
case history and your future care is agreed on” (Lafferty et al. 2011).
Definitionen er i overensstemmelse med den, som er udarbejdet af Haggerty et al. (Haggerty et al.
2003). Patienternes version lægger dog større vægt på den relationelle del og behovet for at blive set
som ét individ. Dette understøttes af studiets kvalitative fund, der viser, at det relationelle aspekt i
!
13!
særlig grad værdsættes af patienterne, mens pårørende og sundhedsprofessionelle fandt
organisatorisk kontinuitet som det vigtigste (Lafferty et al. 2011).
2.3.1 Relationel kontinuitet
Patienters oplevelse af kontinuitet i relationen med sundhedsprofessionelle viser sig at være vigtig
for oplevelsen af sammenhængende patientforløb. Patienterne finder det vigtigt at modtage pleje og
behandling af de samme sundhedsprofessionelle, hvilket er med til at skabe fortrolighed i
relationen. For patienterne er det vigtigt at blive set som ét individ, hvilket indebærer, at
sundhedsprofessionelle foruden at have fokus på det sygdomsmæssige perspektiv også viser
interesse for patientens liv. Patienterne udtrykker endvidere behov for en kontaktperson, der kan
koordinere patientforløbet, og som de kan komme i kontakt med, når det er nødvendigt (Sandager et
al. 2015, Lafferty et al. 2011, Carradori et al. 2014).
Ifølge Sandager et al. har en fjerdedel af patienterne i studiet været i kontakt med for mange læger,
og tilsvarende mener en femtedel af patienterne, at de har været i kontakt med for mange
sygeplejersker. Over halvdelen af patienterne angiver, at de fik fortalt om deres diagnose af en
læge, som de ikke havde mødt før. Patienterne finder det særligt frustrerende at møde for mange
læger, da det giver usikkerhed om, hvorvidt alle læger er relevant informeret (Sandager et al. 2015).
Den praktiserende læge vurderes som nøgleperson i primærsektor mht. at facilitere
sammenhængende patientforløb (Nazareth et al. 2008). Nazareth et al. finder endvidere, at særligt
kliniske sygeplejerskespecialister i sekundær sektor er betydningsfulde mht. at skabe sammenhæng
i patientforløbet (Ibid.). Yderligere anses speciallæger, fx onkologer, også for vigtige
sundhedsprofessionelle til at skabe et sammenhængende forløb (Nazareth et al. 2008, Carradori et
al. 2014).
2.3.2 Informations kontinuitet
For at opnå et godt koordineret og sammenhængende forløb har patienter behov for at få relevant
information om fx deres behandling og prognose (Lafferty et al. 2011). I et dansk studie angiver
45,5 % af patienterne fx, at de fik utilstrækkelig eller delvis utilstrækkelig information om deres
sygdom og behandling (Sandager et al. 2015).
Patienter oplever særlig mangel på informationskontinuitet i overgange mellem enheder, afdelinger
og sektorer. Fx finder Carradori et al., at patienterne føler sig ansvarlige for at styre
informationsudvekslingen på tværs af de forskellige faser af patientforløbet (Carradori et al. 2014).
!
14!
2.3.3 Organisatorisk kontinuitet
Mht. organisatorisk kontinuitet er det væsentligt for patienterne at få sundhedsydelser, der leveres af
forskellige sundhedsprofessionelle rettidigt, komplementært og hensigtsmæssigt (Lafferty et al.
2011). Sammenhæng i patientforløbet kan hæmmes af patienter og sundhedsprofessionelles
forskellige perspektiver på, hvad der udgør acceptabel ventetid i fx udrednings- og
behandlingsforløbet (Nazareth et al. 2008).
De eksisterende administrative systemer, såsom digitale kommunikationssystemer, findes
utilstrækkelige. Systemerne har ført til forsinkelser i behandling og dårlig kontinuitet (Nazareth et
al. 2008, Carradori et al. 2014). En femtedel af patienterne i et studie følte, at de selv eller deres
pårørende i høj eller nogen grad var nødt til at sikre, at de var henvist til og indkaldt til undersøgelse
og behandling (Sandager et al. 2015). I forlængelse heraf finder Nazareth et al., at patienter der
proaktivt tog kontrol over deres pleje og behandling var bedre i stand til at påvirke kontinuiteten,
end de der ikke gjorde, og/eller de der afhang af sundhedsprofessionelles hjælp til at tage ansvaret
for deres sygdom.
2.4 Afgrænsning
Pleje og behandling af patienter, der er ramt af kræft, er en udfordring i det danske sundhedsvæsen.
Det hæmatologiske kræftforløb er, som mange andre kræftforløb, komplekst med involvering af
flere forskellige sundhedsprofessionelle, hvilket stiller krav om koordinering og samarbejde på
tværs af sektorer, enheder og afdelinger. For at imødekomme disse udfordringer er der i
sundhedsvæsenet særligt fokus på at skabe sammenhæng i patientforløbet.
Sammenhængende patientforløb anskues i litteraturen ud fra de tre aspekter; relationel -,
informations - og organisatorisk kontinuitet.
Det tyder på, at kontinuitet i relationen med sundhedsprofessionelle er særlig vigtig for patienternes
oplevelse af sammenhæng i patientforløbet. Fortrolighed i relationen med sundhedsprofessionelle er
vigtig for patienterne, og de vil gerne ses som enkeltindivider.
Det er desuden vigtigt, at patienterne får relevant information om fx deres behandling og prognose.
Problemer med kontinuitet i informationen opleves særligt i overgange mellem enheder, afdelinger
og sektorer, hvor patienterne kan føle sig ansvarlige for at styre informationsudvekslingen på tværs
af de forskellige faser i patientforløbet.
!
15!
Endvidere er organisatorisk kontinuitet væsentligt for, at patienterne oplever at få de forskellige
sundhedsydelser rettidigt, komplementært og hensigtsmæssigt. De administrative systemer findes
utilstrækkelige og har ført til forsinkelser i behandling og dårlig kontinuitet.
Litteraturgennemgangen viser, at relationel -, information - og organisatorisk kontinuitet alle er
aspekter, der har betydning for patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb.
Litteraturen tydeliggør endvidere de problemer patienterne oplever relateret hertil.
I litteraturgennemgangen har patienternes perspektiv på sammenhængende patientforløb været i
fokus. Sammenhængende patientforløb kan dog tillægges forskellig betydning afhængig af, hvilket
perspektiv det anskues fra. Ændringen i den elektive modtagelse af hæmatologiske patienter er sket
på et organisatorisk niveau, hvor målet er at sikre effektiv ressourceudnyttelse og et
sammenhængende patientforløb. Patienternes perspektiv på den elektive modtagelse er dog ikke
inddraget i beslutningen om denne organisatoriske ændring. Derfor er det interessant at undersøge
patienternes oplevelse af den nye modtageform ved elektiv indlæggelse samt deres oplevelse af
sammenhæng i patientforløbet.
Ovenstående leder frem til følgende problemformulering:
2.5 Problemformulering
En hæmatologisk afdeling har på organisatorisk niveau omorganiseret den elektive modtagelse af
patienter. Hvilke oplevelser har patienterne mht. den nye modtageform? Og hvilken betydning har
ændringen af den elektive modtagelse for patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløbet?
3. Metode
Der er valgt en kvalitativ metode til at undersøge patienternes oplevelser af den nye modtageform
samt modtagelsens betydning for oplevelsen af et sammenhængende patientforløb. Den kvalitative
forskningsmetode er anvendelig, da der anlægges et fortolkende perspektiv med henblik på, at opnå
forståelse for det fænomen, der undersøges (Thisted 2010a, s. 30). I det følgende beskrives
specialets videnskabsteoretiske tilgang samt forforståelse. Dernæst følger en beskrivelse af den
metodiske tilgang til dataindsamling og analyse. Sidst beskrives etiske overvejelser.
!
16!
3.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Specialet har videnskabsteoretisk afsæt i hermeneutikken og ud fra den tænkning, som indføres af
den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (Gadamer). Hermeneutik handler om fortolkning og
forståelse af tekst og mening, som opnås ved at veksle mellem del og helhed i den hermeneutiske
cirkel (Thisted 2010b, s 51). Tekstbegrebet skal i denne sammenhæng forstås bredt og rummer alle
typer empiriske fænomener, som vi forsøger at forstå (Dahlager, Fredslund 2012, s. 158). Specialets
formål er netop, gennem det kvalitative forskningsinterview, at fortolke og forstå hæmatologiske
patienters oplevelse af den nylig implementerede modtageform, samt modtagelsens betydning for
deres oplevelse af sammenhængende patientforløb, hvorfor et hermeneutisk afsæt er anvendeligt.
Forforståelse og forståelse er to centrale begreber i den filosofiske hermeneutik, som Gadamer
repræsenterer. Gadamer foretager et brud med tidligere tiders hermeneutik, idet han hævder at
objektiv og subjektiv er uadskillelige. Forforståelse, som er en forhåndsantagelse om et fænomen,
er altid tilstede og en nødvendig betingelse for at forstå fænomenet. Forforståelsen og forståelse
optræder altså i et gensidigt forhold (Ibid., s. 157-161).
Med Gadamer introduceres også begreberne situation og horisont. Situationen er udgangspunktet
for vores forståelse. Den er det ståsted, hvorfra vi ser og forstår fænomenet. I tilknytning hertil er
begrebet horisont, som er den rækkevidde udsynet har. Situation og forforståelse bestemmer vores
horisont, fx om den er snæver eller bred. Forståelse sker i mødet med andre horisonter. Her sættes
forforståelsen i spil og vores horisont kan rykkes. Forståelse forudsætter dog, at man sætter sig ind i
den andens horisont, hvorved en horisontsammensmeltning kan ske ved, at to horisonter tilsammen
skaber en ny horisont. Det handler ikke om at underordne sig den andens horisont ved at lægge sin
forforståelse bag sig og indtage den andens forståelse. I stedet skaber to horisonter tilsammen en ny
horisont, og en horisontsammensmeltning er sket (Ibid., s. 161-164). Fortolkeren gennemgår herved
en udvikling, hvor der sker en udvidelse af dennes horisont og opnår dermed en dybere forståelse af
emnet (Thisted 2010b, s. 59-60).
Viden om og erfaring med problemstillingen har bidraget til en forforståelse, der er bragt i spil
under udarbejdelsen af interviewguiden, udførelsen af interviewet og bearbejdning af data. Gennem
det kvalitative forskningsinterview er informanternes svar fortolket ud fra deres meningshorisont og
spørgsmål stilles på ny ud fra interviewers meningshorisont. Samtalen er i centrum, og viden
skabes. Tilsvarende sker der gennem analysen en fortolkning af datamaterialet. Der veksles mellem
tekstens del og helhed i målet om, at opnå en forståelse af informanternes oplevelser.
!
!
17!
3.2 Forforståelse
Med forforståelse som et vigtigt aspekt af hermeneutisk filosofi er det som forsker vigtigt at
bevidstgøre sin egen forforståelse. Forforståelse påvirker forskningsprocessen og tegner grænser for
forståelseshorisonten. Forforståelsen kan fx bidrage til en snæversynet tilgang til fænomenet,
hvilket kan forebygges ved, at forskeren aktivt og bevidst forholder sig til sin forforståelse
(Dahlager, Fredslund 2012, s. 166, Malterud 2003, s. 146-148). Forforståelse afgrænses i
forskningsmæssig sammenhæng til at rumme et fagligt perspektiv, antagelser, den metodiske
tilgang, teoretisk referenceramme samt forskerens erkendelsesinteresse (Dahlager, Fredslund 2012,
s. 165-166). I det følgende ekspliciteres forforståelsen ud fra disse elementer.
Det faglige perspektiv afspejler den uddannelsesmæssige baggrund (Ibid., s. 165). Min uddannelse
som sygeplejerske har bl.a. haft indvirkning på interessen for patienternes perspektiv. Med indsigt i
og forståelse for patienternes perspektiv er det muligt, at evaluere klinisk praksis, hvilket kan skabe
grundlag for at forbedre patienternes forløb i Hæmatologisk Afdeling.
Antagelser baserer sig på enten egne erfaringer, andre empiriske studier eller teori (Ibid., s. 165).
Med baggrund i klinisk praksis har jeg erfaring med at modtage de elektive hæmatologiske
patienter, som tidligere blev indlagt gennem Hæmatologisk Modtagelse. Jeg har endvidere gennem
læsning af de empiriske studier fået indblik i kræftramte patienters oplevelse af sammenhæng i
patientforløbet, herunder hvad de oplever som problematisk mht. deres oplevelse af et
sammenhængende patientforløb. Med baggrund i dette er det min antagelse at omorganisering af
den elektive modtagelse vil forbedre patientforløbet ved at nedbringe ventetiden, bedre
koordinering af og kommunikation i patientforløbet, reducere fejl i behandlingsforløbet og
medvirke til, at patienterne kommer i kontakt med færre sundhedsprofessionelle. Samlet set antages
det således, at patienterne vil opleve et mere sammenhængende patientforløb.
Ud fra én metode kan man se noget og med en anden metode noget andet. Den metodiske tilgang er
således bestemmende for, hvad man som forsker kan se (Ibid., s. 165- 166). I dette speciale er det
kvalitative forskningsinterview valgt som metode til indsamling af data, og induktiv
indholdsanalyse er valgt som analysemetode. Jeg er bekendt med begge metoder, idet jeg i tidligere
opgaver på kandidatstudiet har anvendt disse. Jeg vil dog stadig betegne mig som uerfaren i brugen
af disse metoder.
Den teoretiske referenceramme henviser til både den teoretiske referenceramme, der foreligger ved
undersøgelsens start samt de teorier, der vælges undervejs i forskningsprocessen og danner
baggrund for den empiriske analyse (Ibid., s. 165). Gennem litteratursøgningen blev jeg bekendt
!
18!
med et review over begrebet sammenhængende patientforløb (Haggerty et al. 2003). Perspektiver
fra dette review er anderkendt i forskningslitteraturen (Waibel et al. 2012) og anvendt som teoretisk
referenceramme i de videnskabelige studier, der er inkluderet i litteraturgennemgangen i dette
speciale. Min litteraturgennemgang og interviewguide er derfor struktureret med inspiration i de
perspektiver på sammenhængende patientforløb, der er udarbejdet af Haggerty et al. og danner altså
baggrund for min teoretiske forforståelse. Jeg har haft en induktiv tilgang til analysen, og
informanternes perspektiv har været i centrum. Der er ikke lagt en teoretisk forståelse ned over
empirien, da det kan give en rigere forståelse af fænomenet.
Erkendelsesinteresse er den personlige, sociale eller politiske drivkraft der gør, at man ønsker at
undersøge et fænomen (Dahlager, Fredslund 2012, s. 166). Kvalitetsudvikling er et aspekt af
sygeplejefaget, som jeg er optaget af, og derfor har det været mit interessefelt gennem
kandidatstudiet. Det danske sundhedsvæsens hastige udvikling udfordrer sygeplejepraksis og stiller
krav om udvikling. Sammenhængende patientforløb er fx aktuelt internt for sygeplejen, hvor
forskellige perspektiver problematiseres. Aarhus Universitets Hospital har netop afholdt
Sygeplejens Dag 2015, hvor dagens oplæg blev holdt ud fra spørgsmålet: Hvordan arbejder vi i
sygeplejen så patienten i overgang oplever sikkerhed, sammenhæng, meningsfuldhed og
sygeplejefaglig kvalitet? (Se bilag 4: Program for Sygeplejens Dag 2015). Perspektiver fremlagt på
denne dag er endvidere en del af min forforståelse.
Forforståelsen er under udvikling gennem hele forskningsprocessen (Ibid., s. 161).
3.3 Udvælgelse af informanter
Informanterne er patienter med lymfekræft, der indlægges elektivt i Hæmatologisk Afdeling.
Udvælgelse af informanter er foretaget af afdelingens ledende sygeplejerske ud fra følgende in- og
eksklusionskriterier:
Inklusionskriterier
Eksklusionskriterier
•  Patienter med lymfekræft
•  Patienter der indlægges elektivt
•  Patienter der er bekendt med den tidligere
elektive modtageform.
•  Terminale patienter
•  Patienter der ikke kan tale og forstå dansk
•  Patienter der er kongnitivt påvirkede
•  Psykisk ustabile patienter
Figur 4: Udvælgelse af informanter
!
19!
Det har været et inklusionskriterie, at patienterne tidligere har været indlagt via Hæmatologisk
Modtagelse (den tidligere organisering). Dette er valgt, da patienterne herved kan sammenholde de
to modtageformer for elektiv indlæggelse, og det antages, at de herved kan have et mere nuanceret
perspektiv mht. at evaluere den nye modtageform i Hæmatologisk Afdeling.
Terminale-, kognitivt påvirkede- og psykiske ustabile patienter er ekskluderet på baggrund af etiske
overvejelser. Patienter der ikke taler eller kan forstå dansk er ekskluderet af rent praktiske årsager.
Informanterne er først kontaktet af afdelingssygeplejersken, hvorefter skriftlig information er
udleveret til de informanter, der viste interesse for undersøgelsen. Den skriftlige information kan
ses i bilag 5. På dagen for interviewet gives mundtlig information om undersøgelsen og
samtykkeerklæring underskrives. Se bilag 6 for samtykkeerklæringen.
Interviewene er foretaget i forskellige settings. Udgangspunktet var at interviewe elektivt indlagte
patienter under den aktuelle indlæggelse. Det blev dog tydeligt i løbet af dataindsamlingsprocessen,
at det ikke var muligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal informanter på denne vis. Derfor har det
været nødvendig også at foretage interview privat hos patienterne.
Pilotinterview samt interview med Informant 1 og Informant 2 er foretaget i et lokale i
sengeafdelingen, mens interviewe med Informant 3, Informant 4 og Informant 5 er foretaget privat.
Det er overvejet, om én pårørende til hver af de inkluderede patientens skulle deltage i interviewet.
Baggrunden bag denne overvejelse er, at pårørende ofte er en vigtig støtte for patienter ved alvorlig
sygdom. De pårørendes ressourcer og behov er derfor en integreret del af patientens samlede forløb
(Sundhedsstyrelsen 2012, s. 12), hvorfor det ville være relevant også at inddrage
pårørendeperspektivet i undersøgelsen. De pårørendes perspektiv er dog fravalgt, da det ud fra et
klinisk skøn er vurderet, at der kun, i under halvdelen af de elektive indlæggelser, er en pårørende
med ved modtagelsen i Hæmatologisk Afdeling. Medvirken af pårørende i interviewene vil derfor
yderligere vanskeliggøre rekrutteringen af informanter samt ikke tegne et billede af den typiske
modtagelse i Hæmatologisk Afdeling.
Følgende figur viser en oversigt over informanterne:
!
20!
Informanter
Køn
Alder
Civilstatus Sygdomsvarighed Elektive ind-
Elektive ind-
læggelser via
læggelser via
Hæmatologisk
sengeafdelingen
Modtagelse
Informant 1
Mand
37 år
Gift
7 måneder
2
3
Informant 2
Kvinde
54 år
Gift
3 år
+ 10
2
Informant 3
Mand
66 år
Gift
11 måneder
6
4
Informant 4
Kvinde
56 år
Gift
6 måneder
2
3
Informant 5
Mand
43 år
Gift
1 år 5 måneder
3
4
!
Figur 5: Oversigt over informanterne
3.4 Dataindsamling
Det kvalitative forskningsinterview anvendes som dataindsamlingsmetode. Dette med
udgangspunkt i bogen Interview – Introduktion til et håndværk af Steinar Kvale (Kvale) og Svend
Brinkmann (Brinkmann) (Kvale, Brinkmann 2009). Gennem det kvalitative forskningsinterview
søges en forståelse af verden ud fra interviewpersonens synspunkter samt at udfolde den mening,
der knyttes til disse oplevelser (Ibid., s. 17). Formålet med specialet er netop at forstå
hæmatologiske patienters oplevelse af elektiv modtagelse samt oplevelsen af sammenhængende
patientforløb, hvorfor denne metode er velegnet.
En interviewundersøgelse består, ifølge Kvale og Brinkmann, af syv faser: tematisering, design,
interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Den lineære udvikling af
interviewundersøgelsen kan hjælpe en uerfaren forsker gennem forskningsprocessen og bidrage til,
at den oprindelige vision bevares (Ibid., s. 122-123). Arbejdsprocessen inspireres derfor af disse
faser.
Tematisering af interviewundersøgelsen henviser til formulering af forskningsspørgsmål samt en
teoretisk afklaring af det undersøgte emne (Ibid., s. 125). På baggrund af litteraturen og egen
erfaring er der skabt en begrebslig og teoretisk forståelse af fænomenet sammenhængende
patientforløb.
Design af interviewundersøgelsen omfatter planlægning af undersøgelsens procedurer og teknikker
(Ibid., s. 129). Det semistrukturererede interview er anvendt, da intervieweren her er synlig som
vidensproducerende deltager, og samtalen kan fokuseres i den retning, der er vigtig mht.
forskningsspørgsmålet (Brinkmann 2014, s. 155). Der er således udarbejdet en interviewguide på
baggrund af den begrebslige og teoretiske forståelse. Interviewguiden indeholder en række temaer,
!
21!
der skal afdækkes og forslag til spørgsmål er formuleret. Interviewet er tematiseret i fire temaer.
Det første tema ’Generel oplevelse af modtagelsen’ har til formål at afdække patienternes
umiddelbare oplevelse af modtagelsen i Hæmatologisk Afdeling. De tre efterfølgende temaer
relaterer sig til henholdsvis ’Relationel kontinuitet’, ’Informations kontinuitet’ og ’Organisatorisk
kontinuitet’ og har til formål at afdække, hvilken betydning disse tre aspekter har for patienternes
oplevelse af et sammenhængende patientforløb.
Forud for de egentlige interviews er der foretaget et pilotinterview for at afprøve interviewguiden
og foretage nødvendige rettelser. Yderligere har pilotinterviewet medvirket til at forfine min
interviewteknik (Christensen, Nielsen, Schmidt 2012, s. 70).
Interviewet er præget af åbenhed, hvad angår forandringer i rækkefølgen og spørgsmål.
Interviewspørgsmålene er stillet i et let forståeligt sprog (Kvale, Brinkmann 2009, s. 151-152).
Interviewene er indledt med en briefing omkring undersøgelsens baggrund og formål, at interviewet
optages som lydfil, anonymitet og underskrivelse af samtykkeerklæring. Interviewene er afrundet
med en debriefing, hvor informanten har haft mulighed for at komme med yderligere bemærkninger
(Ibid., s. 149). Efter interviewet er der taget noter omkring konteksten, tanker omkring kropssprog
og interviewteknik, samt hvad der evt. kan forbedres i de efterfølgende interviews (Ibid., s 150).
Interviewguiden er vedlagt, se bilag 7.
3.5 Transskribering
Interviewene er blevet optaget som lydfil og efterfølgende transskriberet. Transskription er
oversættelse fra tale- til skriftsprog. Gennem transskription sker der abstraktioner fra den
oprindelige samtale. Lydoptagelsen af interviewet indebærer den første abstraktion fra
informanternes direkte tilstedeværelse og medfører tab af kropssprog. Transskription af
lydoptagelsen til skriftlig form indebærer endnu en abstraktion, hvor bl.a. stemmelejet går tabt
(Kvale, Brinkmann 2009, s. 200).
Ifølge Kvale og Brinkmann er der ikke nogen universel form eller kode for transskription af et
interview, men i stedet bør der træffes en række standardvalg (Ibid., s. 203). Interviewene er
transskriberet i talesprog, dog undlades registrering af ”øh”, ”hmm” og lignende. Endvidere er korte
talepauser og ufuldstændige ord undladt for at skabe et mere flydende skriftsprog. Der er, med
inspiration fra Kvale og Brinkmann, opstillet instruktioner for transskribering. Dette er illustreret i
følgende figur:
!
22!
Tegn
Betydning
…
Længere talepauser
Ord
Understregning angiver en betoning af ordet
()
Tomme parenteser angiver, at det ikke var muligt at høre, hvad der blev sagt
(ord)
Følelsesmæssige aspekter, fx grin, angives i en parentes
!
Figur 6: Instruktioner for transskribering
For at øge efterrefleksion og kvaliteten af det efterfølgende interview samt påbegynde
meningsanalysen har jeg selv foretaget transskriptionen og dette umiddelbart efter hvert enkelt
interview (Ibid., s. 202). Transskriberingsprogrammet Express Scribe er anvendt for at lette
transskriberingsarbejdet ved at nedsætte talehastigheden i interviewene. Det transskriberede
materiale fylder 45 sider og udgør empirien for den efterfølgende analyse.
!
3.6 Analysemetode
Analyse af det kvalitative forskningsinterview er, ifølge Kvale og Brinkmann, en kontinuerlig
proces, der påbegyndes under selve interviewsituationen, forsættes under transskriberingen og
afsluttes i den endelige analyse af det empiriske materiale. Det fremhæves desuden, at der ikke
findes nogen standardmetode til analyse af det kvalitative forskningsinterview. Valg af
analysemetode bestemmes af forskeren og ud fra hvilken metode denne finder mest velegnet til at få
meningen i det sagte frem (Kvale, Brinkmann 2009, s. 212-214).
I specialet er kvalitativ indholdsanalyse valgt som analysemetode. Metoden præsenteres med
baggrund i to videnskabelige artikler, der begge har til formål at beskrive kvalitativ indholdsanalyse
som metode i sygeplejeforskning (Elo, Kyngäs 2008, Graneheim, Lundman 2004).
Kvale og Brinkmann beskriver tilsvarende en metode til analyse af det kvalitative
forskningsinterview, som de med reference til Giorgi4 betegner meningskondensering. Metoden
beskrives dog sparsomt af Kvale og Brinkmann (Kvale, Brinkmann 2009, s. 227-228). Som
uerfaren ’forsker’ finder jeg derfor kvalitativ indholdsanalyse mere anvendelig, da metoden
beskrives mere dybdegående (Elo, Kyngäs 2008, Graneheim, Lundman 2004).
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
4
Amedeo P. Giorgi er amerikansk professor i psykologi. Har udviklet den fænomenologiske metode;
Meningskondensering.
!
!
23!
Kvalitativ indholdsanalyse er en metode til at analysere skreven, verbal eller visuel kommunikation
med det formål at opnå en kondenseret og bred beskrivelse af et fænomen (Elo, Kyngäs 2008). Der
findes to tilgange inden for kvalitativ indholdsanalyse; induktiv og deduktiv. I dette speciale vælges
en induktiv tilgang, hvor empirien er udgangspunkt for kategorisering. Den induktive tilgang er
velegnet i denne sammenhæng, da der her er særlig fokus på beskrivelse, og tilgangen anvendes
typisk, når der er begrænset litteratur om fænomenet. Ved den induktive tilgang er informanternes
perspektiv i centrum. Der lægges ikke en teoretisk forståelse ned over empirien, hvilket kan give en
rigere forståelse af fænomenet (Ibid.). Med inspiration i induktiv indholdsanalyse er det således
muligt at analysere, hvilke oplevelser patienterne har af den elektive modtagelse samt modtagelsens
betydning for sammenhæng i patientforløbet.
Den induktive indholdsanalyse inddeles i tre faser; forberedelse, organisering og rapportering.
Forberedelsesfasen starter med udvælgelse af analysematerialet (Ibid.). Hele tekster, som er store
nok til at blive betragtet som en helhed og samtidig små nok til at have konteksten i tankerne
gennem analyseprocessen anses for at være det mest ideelle udgangspunkt for en indholdsanalyse
(Graneheim, Lundman 2004). I forberedelsesfasen er det transskriberede materiale læst gentagne
gange med det formål at opnå fortrolighed samt en helhedsforståelse af materialet (Elo, Kyngäs
2008).
Næste trin i processen er organiseringsfasen, hvor det transskriberede materiale først opdeles i
meningsenheder. Meningsenheder er ord eller sætninger, der har samme indhold (Graneheim,
Lundman 2004). Det er her vigtigt at have problemformuleringen for øje således, at der kun bliver
set på de dele, der er relevante herfor. Herefter følger en meningskondensering, hvor teksten gøres
mindre, men kernen i det sagte bevares. Endelig udføres en abstraktion, som indeholder kodning,
kategorier og udarbejdelse af tema (Ibid.).
De kondenserede meningsenheder tildeles hver især en kode, som gør, at materialet kan blive set
på, på en ny og anderledes måde. Koderne sammenlignes, og ud fra kodernes ligheder og forskelle
udarbejdes underkategorier og efterfølgende kategorier. En kategori indeholder data med samme
mening. Ingen data, som kan besvare problemformuleringen, skal mangle en kategori. Kategorier
refererer til et beskrivende niveau, hvor indholdet kan ses som et udtryk for det åbenbare indhold af
teksten. Sluttelig formuleres et tværgående tema, som skal knytte de underliggende meninger i
kategorierne sammen (Ibid.). Nedstående figur illustrerer organiseringsfasen:
!
24!
Meningsenheder
Menings-
kondensering
Underkategorier
Kodning
Kategoerier
Tværgåendetema
Figur 7: Illustration af organiseringsfasen
Organiseringsfasen er ikke en lineær proces, som her beskrevet, men er præget af en frem og
tilbagebevægelse mellem del og helhed (Ibid.).
Processens sidste trin er rapporteringsfasen, hvor analyseprocessen og fundene beskrives. Fundene
præsenteres med inddragelse af citater således, der skabes sammenhæng til datamaterialet (Elo,
Kyngäs 2008).
De tre faser i induktiv indholdsanalyse vil danne strukturen for analyseprocessen. Dette er
eksemplificeret i bilag 8.
3.7 Etiske overvejelser
Ifølge datatilsynet er specialet fritaget for anmeldelsespligt, men skal følge persondataloven
(Datatilsynet 2012). Specialet kræver endvidere ikke anmeldelse til videnskabsetisk komité (Den
Nationale Videnskabsetiske Komité).
Udover de formelle etiske regler bør etiske overvejelser medtænkes i forbindelse med kvalitative
undersøgelser (Kvale, Brinkmann 2009, s. 80).
Etiske problemer i interviewforskning opstår pga. de komplekse forhold, der er forbundet med at
udforske menneskers private liv og rapportering af dette. Der er en asymmetrisk magtrelation
mellem forsker og informant, hvor forskeren er positioneret som den stærkeste (Ibid., s. 80, 95).
Derfor har etiske overvejelser knyttet til informeret samtykke, fortrolighed, konsekvenser og
forskerens rolle været gennemgående for interviewundersøgelsen (Ibid., s. 86-87).
Afdelingsledelsen for Hæmatologisk Afdeling samt afdelingssygeplejersken på det pågældende
sengeafsnit er først og fremmest informeret om undersøgelsen og har givet deres tilladelse.
Informanternes informerede samtykke er indhentet, hvilket vil sige, at der er givet information om
undersøgelsens formål, hovedtræk i designet og mulige risici og fordele ved at deltage i
interviewundersøgelsen. En frivillig deltagelse er desuden sikret, og der er informeret om retten til
at trække sig fra undersøgelsen når som helst (Ibid., s. 89). Den skriftlige information om
undersøgelsen samt samtykkeerklæring kan ses i henholdsvis bilag 5 og 6.
!
25!
Informanternes fortrolighed er sikret ved anonymitet (Ibid., s. 91). Informanternes navne er skjult i
transskriptionen samt specialet igennem, og lydfilerene opbevares fortroligt og slettes efter endt
undersøgelse.
Det er vurderet, at deltagelse i interviewundersøgelsen ikke vil skade informanterne og ej heller den
større gruppe, de repræsenterer (Ibid., s. 92). Informanternes udtalelser er ved citering gengivet i en
flydende skriftlig form, hvor den oprindelige mening ikke ændres. Dette er gjort på baggrund af
etiske overvejelser, da talesprog der ordret er transskriberet, kan fremstå usammenhængende og få
informanterne til at fremstå på et lavere intellektuelt niveau (Ibid., s. 209-210).
Slutteligt er min egen rolle som interviewer overvejet, hvilket indebærer overvejelser om egen
integritet herunder viden, erfaring, ærlighed og retfærdighed samt overholdelse af den
videnskabelige kvalitet af den viden, der fremlægges (Ibid., s. 93).
4. Analyse
I dette afsnit analyseres patienternes oplevelser i relation til den nye modtageform. Det
transskriberede datamateriale er, med inspiration i induktiv indholdsanalyse, systematisk analyseret
ved at dele empirien i meningsenheder, meningskondensering og efterfølgende kode de enkelte
dele. Koderne er herefter samlet i underkategorier og til sidst i større kategorier. Det systematiske
analysearbejde er eksemplificeret i bilag 8. Gennem analysearbejdet er der fremkommet 16
underkategorier, som er samlet i seks kategorier og ét tværgående tema. Analysens fund fremstilles
i nedstående figur:
!
26!
Underkategorier
Kategorier
Ventetid føles afkortet
Aktiviteter minimerer ventetid
Forståelse for ventetid
Ventetid
God information
Rum for spørgsmål
Negative oplevelser mht.
information
Information
Relationens betydning
Relation til sygeplejersken
Relation til lægen
Relationer
Sygeplejerskens rolle
Sygeplejersken som
’ankerperson’
Tryghed
Positiv stemning
Travlhed
En god atmosfære
Færre led
Når kræfterne er små
At finde vej på hospitalet
!
Praktiske aspekter
Tværgående tema
Ændringen af den
elektive modtagelse.
Figur 8: Underkategorier, kategorier og tema
I de følgende afsnit præsenteres de seks kategorier. Afsnittet afsluttes med en sammenfatning af
analysens fund ud fra det tværgående tema Ændring af den elektive modtagelse.
4.1 Ventetid
Ventetid føles afkortet&
En gennemgående oplevelse hos patienterne er, at den nye modtageform har givet mindre ventetid.
Ved den tidligere organisering oplevede patienterne ventetid både i Hæmatologisk Modtagelse og
efterfølgende ved ankomsten til sengeafdelingen. Ved modtagelsen direkte i sengeafdelingen
opleves forløbet komprimeret, hvilket, ifølge patienterne, har givet mindre ventetid. En patient
fortæller:
”Et slag på tasken, så har det givet mindre ventetid. (…) Når man kom i den gamle modtagelse,
så skulle man sætte sig ind i et venteværelse sammen med andre mennesker, der sad og ventede
og kiggede på fjernsynet, der kværnede oppe på væggen, det var i øvrigt irriterende, kontra nu,
hvor man går op på afdelingen, og så er man jo ligesom midt i det hele allerede. Det kan godt
være, at man ikke lige med det samme kan komme til undersøgelse eller ind på stuen, men man
er midt i det, og man har kontaktet de mennesker, der er der (…)” (Informant 3).
!
27!
Patienterne har en oplevelse af at være ’midt i det hele’, når de kommer i sengeafdelingen i
modsætning til Hæmatologisk Modtagelse, hvor de tilbragte tid i et venteværelse. Patienterne
oplever således, at modtagelsen starter ved ankomsten i sengeafdelingen. Selvom de ikke bliver
undersøgt eller får anvist en stue med det samme, så får de kontakt til de mennesker, der skal
varetage den egentlige modtagelse og oplever dermed, at modtagelsen i sengeafdelingen er i gang.
Aktiviteter minimerer ventetid
Patienterne har på baggrund af gentagne indlæggelser et tilhørsforhold til sengeafdelingen og er
bekendt med afdelingens muligheder. En patient beskriver:
”Når man føler, det er på afdelingen man ligesom hører til, og det er her man ved, at man skal
være i de næste fem dage. Jamen så har man mulighed for, hvis man får en seng med det
samme at pakke sine ting ud. Altså bruge tiden på noget andet end bare sidde og vente, så føles
det ikke som ventetid. Der går sikkert lige så lang tid fra, at lægen kommer her og stiller
spørgsmålene og undersøger én, som der gjorde ovre i Modtagelsen forskellen er bare, at her
går man ud og tager en sodavand eller går ud og tænder for fjernsynet” (Informant 1).
Det tyder således på, at ventetiden i sengeafdelingen kan bruges aktivt, og at det derfor ikke opleves
som ventetid. Patienterne kan bruge (vente)tiden til, at finde sig tilrette i afdelingen, og fordi
patienterne er hjemmevant, tager de en sodavand eller tænder fjernsynet og på den måde bruger
ventetiden aktivt.
Forståelse for ventetid
Patienterne udtrykker forståelse for den ventetid, der kan forekomme ved modtagelsen. Informant 3
beskriver fx den ventetid, der naturligt forekommer fra blodprøvetagning til svaret på blodprøven
foreligger. En anden patient fortæller:
”Jeg har oplevet noget ventetid, da jeg skulle til knoglemarvsprøve. Der oplevede jeg lidt
ventetid, men ikke mere end, hvad man må forvente. Når det er et arbejde med mennesker, kan
der hurtigt komme et eller andet, der udskyder tingene. Selvom det kunne være dejligt, at
tingene gik som efter en snor” (Informant 4).
Citatet tydeliggør, patienternes forståelse for ventetiden. De har forståelse for, at et arbejde med
mennesker kan være uforudseende og derfor kan forskyde tiden.
4.2 Information
God information
At blive velinformeret om den forestående indlæggelse er af stor betydning for patienterne. På et
spørgsmål om, hvad der har stor betydning for modtagelsen, svarer en patient: ”At jeg får at vide,
hvad jeg skal. At jeg bliver orienteret ordentligt om det” (Informant 4). Patienterne oplever generelt
!
28!
et højt informationsniveau, hvilket ændringen af den elektive modtagelse ikke har haft nogen udtalt
indflydelse på. Informant 5 synes dog informationen bliver mere konkret, når den gives det sted,
hvor selve indlæggelsen skal finde sted. Patienterne oplever, at læge og sygeplejerske supplerer
hinanden godt mht. den information, der gives ved modtagelsen. En patient fortæller, at han først,
lidt kort, får fortalt om kemoterapiforløbet af en læge. Efterfølgende gennemgår en sygeplejerske,
med udgangspunkt i behandlingsskemaet, mere detaljeret kemoterapiforløbet. Patienten føler sig
herefter velinformeret om den forestående behandling og indlæggelsens forløb. En anden patient
fortæller: ”Informationen passer godt i det øjeblik, at jeg får noget helt præcist at vide. Fx i
forbindelse med højdosiskuren. Der fik jeg udleveret et skema, hvor jeg kunne følge kuren dag for
dag” (Informant 3). Patienterne oplever således god information som detaljeret og præcist, hvilket
kan opnås ved at gennemgå selve behandlingsskemaet.
Patienterne oplever informationsmængden passende. En patient fortæller: ”Jeg synes modtagelsen
er nøje afmålt. Jeg bliver undersøgt og får at vide, hvad der skal ske under den kommende
indlæggelse. Informationen er passende. Det er ikke sådan, at jeg tænker, hold nu op – lad os bare
komme i gang” (Informant 5). Patienterne oplever således informationen som brugbar, og det tyder
endvidere på, at informationsmængden er tilpasset hver enkelt patient. Patienterne får med tiden
opbygget mere og mere viden om fx behandlingsforløbet, hvilket gør, at de sundhedsprofessionelle
afstemmer informationsmængden ift. patienternes egen viden. Denne justering af
informationsmængden oplever patienterne som positiv.
Rum for spørgsmål
Patienterne oplever endvidere, at der ved modtagelsen er mulighed for at stille spørgsmål. En
patient fortæller:
”Det er et spørgsmål om at åbne munden, vil jeg sige. Jeg har aldrig oplevet at stille et
spørgsmål og så ikke få et svar. Det kan selvfølgelig være at vedkommende ikke ved det, men
så bliver det undersøgt, og så får jeg svaret senere. Det er jo som ofte en yngre læge, jeg
bliver modtaget af, og han ved naturligvis ikke alting. Altså han er ikke inde i mit forløb på
samme måde som min kontaktlæge eller de mere erfarende læger, men så undersøger han det
og kommer og fortæller svaret senere (…)” (Informant 1).
Patienterne oplever således at få besvaret deres spørgsmål. Hvis den modtagende læge ikke kan
besvare patienternes spørgsmål konfereres der med en mere erfaren læge, så patienterne kan få svar
på deres spørgsmål. Patienterne har forståelse for, at lægen ikke nødvendigvis har svaret med det
samme, og derfor må konferere med en mere erfaren læge.
!
29!
Negative oplevelser mht. information
Selvom patienterne generelt set er meget tilfredse med den information, der gives ved modtagelsen,
har flere af dem dog konkrete eksempler på episoder, hvor informationen har været
utilfredsstillende. En patient fortæller: ”Jeg vil sige, at der hvor informationen har været mest
forvirrende har være op til højdosiskuren. Fordi der har jeg jo fået information flere steder fra. Og
informationen har ikke altid været i takt med hinanden” (Informant 3). Patienten har således
oplevet, at få uensartet information fra forskellige sundhedsprofessionelle, hvilket har skabt
forvirring. En anden patient har oplevet at få uklar information om den forestående indlæggelse.
Hun fortæller:
”Da jeg så kommer herind, så skal jeg have en seng og faktisk indlægges. Det havde jeg ikke
fået noget at vide om. (…) Portøren havde næsten lige sluppet min seng, så siger de, at jeg
skal køres tilbage igen, fordi blodprøvesvarene ikke var kommet endnu. (…) jeg tror nok, det
er der hun så fortæller, at jeg skal have taget en biopsi. Og det havde jeg ikke hørt noget om.
Det der med at blive stukket i, hvad var det egentligt for noget. Jeg anede ikke, hvad det
indebar” (Informant 4).
Citatet tydeliggør denne uklarhed i informationen, som patienterne kan opleve ved modtagelsen.
Denne patient har ikke været informeret om, at hun evt. skal indlægges og ej heller, hvad der skal
foregå. Hun oplever først sent at blive informeret om, at hun faktisk skal have taget en biopsi. Det
tyder således på, at patientens oplevelse af uklar information kan skyldes, at informationen er
foregået i et sprog hun ikke har kunne forstå. Det at blive stukket i har patienten ikke kunne
forbinde med den biopsitagning, der egentlig skal foregå. Derfor har hun en oplevelse af, at
informationen har været dårlig. Ydermere oplever patienten også svigt i informationen mellem to
enheder. Da patienten ankommer til afdelingen, hvor indgrebet skal ske, viser det sig, at
blodprøvesvaret endnu ikke foreligger, hvorfor patienten må transporteres tilbage til
sengeafdelingen igen.
4.3 Relationer
Relationens betydning
Det er gennemgående for alle patienterne, at relationen til personalet har stor betydning for deres
oplevelse af modtagelsen. På et spørgsmål om, hvad der har størst betydning, relateret til det at
blive modtaget svarer en patient fx: ”At det er en jeg kender” (Informant 2).
Patienterne har en tættere relation til personalet i sengeafdelingen sammenlignet med personalet i
Hæmatologisk Modtagelse. Patienterne har på baggrund af deres sygdomsforløb tilbragt mange
!
30!
timer i sengeafdelingen og har derfor skabt tætte relationer til personalet i sengeafdelingen,
hvorimod forløbet i Hæmatologisk Modtagelse var kort og beskrives af patienterne som ’ind og ud’.
Denne tætte relation til personalet i sengeafdelingen er med til at give patienterne en følelse af
tryghed. Om relationens betydning fortæller én patient:
”Jamen det synes jeg da betyder temmelig meget. Det at man møder personer flere gange, så
har man jo kontakt med det samme. Så det gør jo, at tingene bliver nemmere og hurtigere, og
det gør jo også, at det er rarere at være her. Det er jo ikke det sjoveste at være indlagt, så det
er jo i hvert fald et stort plus, at der er en god relation til personalet. Og det er hele vejen
rundt. Det er alle, der kommer: læger, sygeplejersker og de der kommer med kaffevognen og
er i cafeen. Man snakker med dem alle sammen. Og jeg har hele vejen oplevet en god
stemning, hvor jeg har følt mig tryg” (Informant 3).
Citatet tydeliggør den tryghed, der kan opstå i relationen mellem personale og patient ved gentagne
møder. Relationen er etableret forud for det nuværende møde, og patienterne føler derfor, at de har
kontakt til personalet med det samme.
Relation til sygeplejersken
Patienterne oplever særlig tætte relationer til sygeplejerskerne. En patient fortæller:
”(…) sygeplejerskerne har bare mere tid. Vi kan grine, og vi kan græde samme. Vi kan
fortælle hinanden nogle historier, udover bare det at være syg. (…) Det bliver personligt på
en anden måde, end det gør med lægerne, og det kan jeg rigtig godt lide. Det gør, at man
føler sig tryg, i hvert fald i mit tilfælde. Og til lægerne er det lidt den samme historie jeg
fortæller, hver eneste gang, der kommer en ny læge” (Informant 1).
Patienterne udtrykker et personligt forhold til sygeplejersken. Patienternes og sygeplejerskernes
relation rækker ud over selve sygdomsforløbet, og de deler personlige historier med hinanden. En
anden patient beskriver relationen til en sygeplejerske som venskabelig: ”Det er sådan helt
venskabeligt. (…) På den gode måde, så man bare slapper af ” (Informant 5), men samtidig også
som professionelt: ”Men den måde man bliver talt til og behandlet på er nøje afmålt. Jeg synes det
er så professionelt. Man føler sig vigtig, men heller ikke så vigtig, at det er fordi, man er der de
sidste måneder af sit liv” (Informant 5).
Det tyder således på, at patienterne oplever en god balance mellem professionalisme og en mere
personlig eller venskabelig relation til sygeplejerskerne. Patienterne taler meget positivt om deres
relation til sygeplejerskerne, og én patient giver udtryk for, at pårørende også oplever en god
relation til sygeplejerskerne.
Patienterne oplever endvidere kontinuitet i deres kontakt til sygeplejerskerne i afdelingen, hvilket
opleves som positivt. En patient fortæller: ”Jeg synes det fungerer fint, fx med de der teams, så man
prøver at undgå at møde 100 mennesker. Ofte er det de samme sygeplejersker, jeg møder (…). Så
!
31!
man får den der personlige relation til hinanden” (Informant 1). Citatet illustrerer endnu en gang
patienternes ønske om at blive mødt af de sygeplejersker, de har mødt ved tidligere indlæggelser. Et
flertal af patienterne har et særlig tæt forhold til deres kontaktsygeplejersker, og møder også i
overvejende grad disse i forbindelse med en indlæggelse.
Relation til lægen
Patienternes tætte relation til sygeplejerskerne står i modsætning til deres relation til lægerne. En
patient fortæller:
”(…) jeg synes faktisk, at jeg har mødt for mange læger, hvis jeg sådan skal være helt ærlig.
Nogen gange har jeg sådan tænkt, at det er mig, der skal fortælle, hvad min sygdom er, hvad
jeg fejler og hvordan og hvorledes. Jeg er godt klar over, at min journal efterhånden er over
300 sider. Jeg er godt klar over, at lægen ikke kan læse fra ende til anden inden han skal
møde mig, men jeg har engang imellem tænkt, at lægen ikke engang ved, at jeg har haft kræft
i maven, jeg kunne bilde ham ind, at det havde siddet i albuen, og så ville han tro på det. Det
er lidt skræmmende, fordi man ligger hele ens liv i hænderne på lægerne, fordi det er dem der
skal træffe en beslutning om, hvad det er, der skal ske” (Informant 1).
Denne patient oplever således ingen kontinuitet mht., hvilke læger han modtages af. Han oplever, at
lægerne ikke har styr på hans sygdomsforløb, og han derfor selv må bidrage med vigtige
informationer. Patienterne oplever endvidere, at der ved hver indlæggelse bliver stillet mange
standard spørgsmål fx omkring livsstil. En patient fortæller: ”Ja jeg ryger, og det bliver jeg ved
med. Det forstår jeg ikke, hvorfor vi skal tale om hver gang, der kommer en ny læge. Det er lidt
trættende” (Informant 2). Den manglende kontinuitet af læger gør således også, at patienterne
stilles de samme spørgsmål ved hver indlæggelse. Patienterne undrer sig over, hvorfor lægen ikke i
stedet kan læse sig til de oplysninger i journalen.
Patienterne har dog forskellige oplevelser på dette punkt. En anden patient oplever fx modsat, at
ændringen af modtageformen har gjort, at der er kommet mere kontinuitet blandt lægerne, hvilket
har givet ham en mere tryg oplevelse. Han fortæller: (…) man behøver ikke at forklare en masse
ting. Det har de egentlig styr på. Igen noget med historikken, at jeg reagerer dårligt på nogle ting
osv.” (Informant 5). Disse to oplevelser står således i skarp kontrast til hinanden.
Kontaktlægen har generelt en betydningsfuld rolle i patienternes forløb, men patienterne møder dog
ikke deres kontaktlæge ved den elektive modtagelse. Patienterne har forståelse for, at de ikke
modtages af deres kontaktlæge. De finder det i stedet særlig vigtigt, at de møder deres kontaktlæge
ved statussamtaler, svar på scanning etc.
Generelt har patienterne et ønske om at møde de læger, de har mødt før. En patient fortæller:
”Selvfølgelig hvis det på en eller anden måde kan gøres bedre, så er der jo ingen tvivl om, at
det, for mig, vil være en klar fordel. Og det tror jeg egentligt også sådan rent
!
32!
patientsikkerhedsmæssigt. (…) Jo mere lægerne kommer til at lære patienten at kende. Eller
sådan jo flere gange lægerne er med i forløbet, jamen jo bedre flow og forløb vil det være.
Hvad er det, den her patient har været igennem, og hvad var det, vi gjorde sidst, der opstod
det her problem” (Informant 1).
Der tyder således på, at større kontinuitet blandt lægerne vil øge patienternes oplevelse af
sammenhæng i forløbet, fordi lægerne herved kan få et mere indgående kendskab til den enkelte
patient. Lægerne kan på den måde i højere grad trække på erfaringer fra patienternes hidtidige
forløb, hvilket, ifølge patienterne, vil øge patientsikkerheden.
4.4 Sygeplejersken som ’ankerperson’
Sygeplejerskens rolle&
Den tætte relation mellem sygeplejerske og patient har en positiv indflydelse på modtagelsen. En
patient fortæller:
”Min klare følelse er, at sygeplejerskerne kender mig 100 gange bedre end lægerne. Jeg er
godt klar over, at det er lægerne der stikker retningslinjerne ud for, hvad der skal ske, men på
det personlige plan og sådan, hvem der ligesom kan gennemskue mig. Hvis der fx er nogle
ting, man ikke lige får sagt, hvis man prøver at spille helt, så vil sygeplejerskerne lure det med
det samme. Det er jeg helt sikker på. Det vil lægerne ikke. De vil ikke vide hvad der er op og
ned” (Informant 1).
Sygeplejerskerne har således på baggrund af en tæt relation til patienterne en betydningsfuld rolle
ved den elektive modtagelse. Det tyder på, at sygeplejersken kan ’gennemskue’ patienternes
problemer og hjælpe dem med at forklare disse for lægen.
I modsætning til den tidligere organisering er sygeplejersken nu som oftest deltagende i den
egentlige indlæggelsessamtale med lægen. Om sygeplejerskens rolle fortæller en patient:
”Det er egentlig sygeplejersken, der har overblikket, til at samle trådene op. Altså, ’sidst du
var her’, og kan egentlig vejlede lægen. Hun kan bidrage med historikken. Der er mange
læger inde omkring, også her i anden omgang, der ikke kender mit forløb. Så kan
sygeplejersken bidrage med historikken, altså hvordan og hvorledes. Måske det også var
noget, jeg selv kunne gøre, men det er ikke altid jeg kan huske det hele. Det er rart, at man
har en kendt person med” (Informant 5).
Det tyder således på, at sygeplejersken fungerer som patienternes ’ankerperson’. Det er
sygeplejersken, der har overblikket over patientforløbet og kan bidrage med erfaringer fra tidligere
indlæggelser. Patienterne oplever, at en del læger ikke på samme måde kender sygdomsforløbet,
hvorfor sygeplejerskens deltagelse er værdifuld.
!
33!
Sygeplejerskens deltagelse i modtagelsessamtalen, giver endvidere god mening for patienterne mht.
det efterfølgende indlæggelsesforløb. En patient fortæller: ”For når vi er færdige med selve
modtagelsen, så er det jo sygeplejersken jeg skal forholde mig til, så er det rart, at sygeplejersken
har deltaget i samtalen” (Informant 3). Når patienterne er modtaget, er det således sygeplejersken,
der styrer patienternes videre forløb i afdelingen. Patienterne oplever det derfor hensigtsmæssigt, at
sygeplejersken har været deltagende i samtalen, så hun er bekendt med de aftaler, der er indgået og
kan give sin mening herom til kende.
4.5 En god atmosfære
Tryghed
Patienterne har på baggrund af flere tidligere indlæggelser et tilhørsforhold til sengeafdelingen. En
patient fortæller fx, at hun føler sig mere tryg i sengeafdelingen, fordi hun er vant til at have
afdelingen som base. En anden patient fortæller:
Jeg er jo egentligt rigtig glad for at være her, og jeg føler mig rigtig tryg, og det har jeg
egentligt gjort fra starten. Hele stemningen på afdelingen, den er meget positiv, hvor man kan
sige, at det jo er en alvorlig sygdom, som vi kan risikere at dø af i sidste ende, men jeg har
aldrig mødt en sygeplejerske, der har været sur indtil videre, og det må jeg indrømme, at det
har jeg dyb respekt for. (…) Det betyder jo også, at sådan én som mig, jeg kan ikke andet end,
jeg vil ikke sige være glad, men alligevel” (Informant 1).
Patienterne føler sig således trygge i afdelingen.
Positiv Stemning
Trods de alvorlig sygdomsforløb, der præger afdelingen, oplever patienterne en positiv stemning,
hvilket har en smittende effekt. En patient svarer følgende på et spørgsmål om, hvordan
modtagelsen i sengeafdelingen fungerer: ”Vildt godt. (…)Når jeg ankom, så var det jo bare
hjemme” (Informant 5). Patienterne oplever således en hjemlig stemning i afdelingen.
Travlhed
Gennemgående for patienterne er, at de oplever travlhed blandt personalet i sengeafdelingen. En
patient fortæller: ”Ja der er jo rigeligt at se til. Det er ikke sådan, at jeg har oplevet personalet som
stresset eller kort for hovedet, men hvis man har øjnene med sig, så kan man jo godt se, hvad der
foregår. Og der er altså nok at se til” (Informant 3). En anden patient beskriver travlheden som
følgende: ”Jeg kan godt mærke travlheden. Ikke når de er hos én på stuen, men hvis man er ude på
gangen, så er der tempo på” (Informant 4). Patienterne oplever således denne travlhed bl.a. ved høj
aktivitet på gangen. Trods travlheden opleves personalet ikke som stresset eller kort for hovedet.
!
34!
Patienterne oplever derimod, at der er den fornødne tid til dem hver især. Hvis de har haft nogle
spørgsmål eller har haft brug for at snakke, har tiden været der til det. Det tyder således på, at
travlheden ikke er altoverskyggende, men at patienterne oplever personalet som nærværende, når de
er hos dem.
4.6 Praktiske aspekter
Færre led
Patienterne oplever, at modtagelsen direkte i sengeafdelingen har gjort deres forløb mere enkelt. I
stedet for, som førhen, at være i kontakt med to forskellige enheder ved en elektiv indlæggelse skal
patienterne nu kun i kontakt med én enhed. En patient fortæller:
”Ja synes egentligt, at det er en logisk ting at lægge modtagelsen i sengeafdelingen. Så er det
jo på afdelingen man skal kommunikere. Fra den gamle modtagelse og over på afdelingen
osv. Jo flere led, jo større muligheder for fejl. Og som jeg siger, jo færre steder man skal hen
som patient, jo nemmere er det at finde ud af” (Informant 3).
Patienterne oplever således den nye modtageform som mere hensigtsmæssig. Jo færre enheder
patienterne skal i kontakt med, jo enklere opleves patientforløbet. Modtagelse direkte i
sengeafdelingen har medført, at de sundhedsprofessionelle, der modtager patienterne, også er dem,
der har med patienterne at gøre i det videre forløb i sengeafdelingen. Kommunikationen omkring
den elektive indlæggelse foregår således nu kun på én enhed.
Når kræfterne er små
Patienterne oplever også, at den nye modtageform i højere grad imødekommer deres til tider lave
energiniveau. En patient fortæller:
”(…) og hvis man så trænger til at få en seng eller et eller andet, så kan det gå lidt hurtigere
her end derovre, hvor man sidder og venter lidt, inden man sådan kommer til (…) Jeg synes,
det fungerer bedre her, hvis man ikke lige er så oplagt, så kan man få en seng og så gå ned på
stuen, og så kommer der en læge på stuen og kigger på én” (Informant 1).
Modtagelsen direkte i sengeafdelingen gør, at patienterne hurtigere kan komme ned at ligge i en
seng, hvis de føler behov for det. Patienterne kan så blive tilset på stuen, hvilket de oplever er rart,
når kræfterne er små.
Hospitalsafdelingernes fysiske placering i forhold til hinanden udfordrer også patienternes fysiske
formåen. En patient fortæller: ”Jeg synes det var frygtelig rodet, så skulle man det ene sted hen for
at blive registreret, og så gik man i afdelingen og så måske tilbage igen. Man rendte livet af sig selv
for at sige det på en pæn måde” (Informant 2). En anden patient fortæller: ”Jamen jeg synes bare,
!
35!
det er rarere, når man har sine ting med, så man ikke skal slæbe det frem og tilbage” (Informant 1).
Afstanden mellem Hæmatologisk Modtagelse og sengeafdelingen opleves således som fysisk
krævende, og det opleves derfor som positivt, at patienternes ’rejse’ rundt på hospitalet er afkortet
efter omorganiseringen af modtagelsen.
At finde vej på hospitalet
Patienterne skal dog stadig bevæge sig rundt på hospitalet, da de forud for modtagelsen får taget
blodprøver på Klinisk Biokemisk Afdeling, som ikke ligger i nærheden af sengeafdelingen. En
patient fortæller:
”Men hvis man tror, man skal udenfor fra blodprøven og op til sengeafdelingen, så er det
altså noget af en vandretur. Det kan være lidt forskelligt afhængig af, hvor man er i
sygdomsforløbet. Specielt i starten, hvor jeg var ret syg, så er det en lang vandretur. Så det er
måske en af de steder, man kunne være blevet hjulpet mere som patient. Når man er blevet
kørt rund på sygehuset i en stol eller en seng og har øjnene med sig, så kan man jo se, hov der
er en sidegang, hvor der stod 2B på og tilsvarende, ikke. Og så lige husker det til næste gang,
så hjælper man sig selv på den måde” (Informant 3).
Citatet illustrer patienternes udfordringer mht. at finde vej på hospitalet. Vejen rundt om
hospitalsbygningerne opleves lang, hvilket særligt er en udfordring for patienterne i de perioder af
sygdomsforløbet, hvor sygdommen opleves mest udtalt. Patienterne forsøger derfor at finde en
mere direkte vej mellem de to afdelinger. Patienterne oplever ikke at blive hjulpet til at finde den
direkte vej, men må selv kaste sig ud i at finde vej rundt på hospitalet.
Det tyder således på, at den nye modtageform har imødekommet nogle af de praktiske udfordringer,
som patienterne tidligere har oplevet. Patienterne oplever dog forsat unødvendige udfordringer mht.
at finde vej rundt på hospitalet.
4.7 Ændringen af den elektive modtagelse
Det tværgående tema: Ændringen af den elektive modtagelse repræsenterer patienternes oplevelser
af, hvilken betydning omorganiseringen har haft for modtagelsen i hæmatologisk sengeafdeling.
Ændringernes betydning kan sammenfattes i følgende punkter:
-
Ændringen har betydet, at ventetiden føles afkortet, idet tiden ikke tilbringes i et
venteværelse, men i stedet er der mulighed for at udfylde ventetiden med forskellige
gøremål.
-
Ændringen har ikke haft nogen udtalt betydning for den information, der gives ved
modtagelsen.
!
36!
-
Ændringen har imødekommet patienternes ønske om kontinuitet til de
sundhedsprofessionelle. Patienternes tætte relation særligt til sygeplejerskerne er
befordrende for modtagelsen.
-
Ændringen har betydet, at sygeplejersken har fået en værdifuld rolle ved den egentlige
indlæggelsessamtale, hvilket er gavnligt for det efterfølgende indlæggelsesforløb.
-
Ændringen har betydet at modtagelsen foregår i kendte og trygge rammer. Atmosfæren i
sengeafdelingen er god. Der opleves travlhed blandt de sundhedsprofessionelle, som dog
ikke påvirker modtagelsen.
-
Ændringen har betydet, at en række praktiske forhold er forbedret, hvilket i højere grad
imødekommer et lavt energiniveau.
Ændringen af den elektive modtagelse har således haft en positiv betydning for patienterne.
Problemformuleringens andet spørgsmål lyder: Og hvilken betydning har ændringen af den elektive
modtagelse for patienternes oplevelse af sammenhæng i patientforløbet? For at besvare dette vil
begrebet sammenhængende patientforløb være i fokus i den videre analyse og diskussion.
5. Analyse og diskussion
I dette afsnit analyseres og diskuteres, hvilken betydning ændringen af den elektive modtagelse har
for patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb.
Afsnittet afsluttes med en diskussion af specialets metodiske elementer.
5.1 Analyse og diskussion af fund
Sammenhængende patientforløb kan, som indledningsvis beskrevet, forstås ud fra de tre begreber:
relationel -, informations - og organisatorisk kontinuitet. Waibel et al. finder en indbyrdes
sammenhæng mellem begreberne, hvilket nedenstående figur illustrerer:
!
37!
Waibel et al.
Figure 2 Cycle of interrelation between types of continuity of care. Source: Author’s own elaboration.
Figur 8: Sammenhængen mellem relationel -, informations - og organisatorisk kontinuitet (Waibel et al. 2012).
46
!
38!
Downloaded from by guest on February 10, 2015
literature suggests that perceived benefits outweigh negative inclusion of accessibility as a proper dimension should be
I det følgende
betydning
patienternes
consequences
[11, analyseres
34], e.g. the ændringens
risk of overfamiliarity
com- forfurther
discussed.oplevelse af sammenhængende
pared with the advantages of being attended by a physician
Interdependency of different types of continuity of care,
patientforløb i henhold til den indbyrdes sammenhæng mellem begreberne: relationel -,
on a regular basis. Therefore, disadvantages associated with particularly linking RC with IC and MC, became apparent
RC
should be understood
and mitigated,kontinuitet
and an ongoing,
during
the2012).
analysisFundene
and is presented
in a cycle
of interrelainformations
- og organisatorisk
(Waibel
et al.
diskuteres
endvidere
therapeutic relationship encouraged, as long as individuals’ tions (Fig. 2). In concordance with results, some authors
preferences
are respected
[11]. af relevant litteratur og teori.
suggest that consistent personnel promotes all attributes of
løbene med
inddragelse
Concerning IC, patients perceive that communication and continuity of care [1, 28], amongst others it reduces the cominteraction between providers, as well as transference of plexity of communication required [28] and supports
medical data across care levels foster IC; however, perceived the accumulation of medical and contextual knowledge about
scarce cross-boundary communication in some settings nega- the patient [28, 48]. In turn, patients prefer to see their GP
5.1.1influenced
Relationel
kontinuitet
tively
IC. Conversely,
it was discussed elsewhere since they dislike having to repeat their story to different clinthat some aspects of IC are less salient to patients [50], e.g. icians [11]. Those aspects improve care plans [48], support
Patienters
oplevelse
af relationel
har, ifølge
Waibel
et al., enand
helt
centralabetydning
for
low
awareness
of information
transferkontinuitet
[38]. Regarding
the mutual
understanding
encourage
sense of responsipatients’ understanding of accumulated knowledge, little bility towards the patient [1, 48]. Wierdsma et al. suggest that
deres oplevelse
af sammenhængende
Relationel
kontinuitet
både indflydelse
på is
information
was provided
in selected articles, patientforløb.
being solely better
understanding
of thehar
complex
interrelationship
linked with the gathering of holistic information by their GPs. needed in order to improve continuity of care [48].
informations
- og organisatorisk kontinuitet og påvirkes samtidig også af disse (Waibel et al. 2012).
Regarding MC, patients mention a smooth discharge management,
tailored care, easy
accessoplevelsen
to serLaffertyindividualized
et al. finderortilsvarende,
at netop
af relationel kontinuitet har størst betydning
vices in different care levels as well as immediate response to
Considerations and limitations
be
of MC.
Literature on MCi forløbet
mainly (Lafferty et al. 2011).
forinfluencing
patientersfactors
oplevelse
af sammenhæng
focuses on accessibility and patients’ preferences where rapid When targeting transferability of our findings, we should
access
or an immediate intervention
is balanced
with seeingkan
a de
consider
peculiarities of the included
articles:
Ved tilstedeværelsen
af relationel
kontinuitet
sundhedsprofessionelle
opnå
videnfirst,
ommore
og than
preferred provider [10, 27, 31, 36, 38], particularly in primary half of the studies were conducted in the UK; therefore feaindsigt
i patientens
præferencer.
De systems should be taken
care,
where
patients havesygdomshistorie
significant control og
overpatientens
appoint- personlige
tures of country-specific
healthcare
ment making [50]. Similarly, it became apparent in the meta- into account since patients’ experiences are influenced by
sundhedsprofessionelle
på den
baggrund
leverehow
information,
der er tilpasset
den and
enkelte
patients
synthesis
that a specific cluster kan
of patients
trades
quick access
healthcare services
are structured
administrated
against RC. Freeman et al. [50] propose that access should be [10]. However, including studies conducted in different conbehov og ønsker. Samtidig sparres patienten for at gentage dette ved hvert møde (Waibel et al.
studied together with continuity of care to highlight patients’ texts lead to a breadth of information that supports better
trade-off
2012). preferences, but concepts should be distinguished understanding of the phenomenon. Secondly, samples of
and not complemented. They consider access to be a key those studies that analysed chronic conditions (e.g. type two
facilitator, necessary to enable continuity [50]. However, diabetes) were often skewed to elderly people; hence, percepaccess may be a prerequisite for continuity of care in spon- tions of younger patients were underrepresented in the syntaneous visits by not showing a longitudinal nature—one thesis. Thirdly, the most analysed setting was primary care
core element of continuity of care, but not regarding access that could partially explain the high value set on the relationto the other care levels due to a referral. We suggest that the ship with the GP compared with the hospital staff.
Fundene viser, at patienterne på baggrund af deres sygdomsforløb har tilbragt mange timer i
sengeafdelingen, og derfor har skabt tætte relationer til personalet. Ændringen af den elektive
modtagelse har således haft en positiv indflydelse på patienternes oplevelse af relationel kontinuitet.
Undersøgelsen viser, at patienterne oplever en særlig tæt relation til sygeplejerskerne, som de
beskriver som en personlig og venskabelig relation, men samtidig også som professionel.
Netop balancen mellem at være personlig og professionel i relationen mellem sygeplejerske og
patient betegnes af Kari Martinsen (Martinsen) som en personorienteret professionalitet. At være
professionel står ikke i modsætning til at være personlig, involveret og vise følelser. Det er en
vekselvirkning mellem faglighed og menneskelighed, der sikrer at patienten ikke objektiveres.
Personorienteret professionalitet henviser til engagement – at investere noget af sig selv i mødet
med patienten. Martinsen skelner her mellem at have følelser for den anden og føleri. Den
professionelle præsenterer sig som en person med følelser, hvorimod patienten i føleriet begrænses
til at blive trukket ind i sygeplejerskens egen følelseshistorie. Følelserne giver sygeplejersken
adgang til at forstå, idet hun indbydes til at følge med i patientens verden (Martinsen 2010, s. 1214). Set i lyset af Martinsens tænkning er det muligt, at sygeplejerskerne har en personorienteret
professionalitet, som giver dem adgang til at forstå patienten. Patienterne kan derfor opleve, at
sygeplejersken har indsigt i sygdomsforløbet såvel som deres personlige forhold.
Med ændringen af den elektive modtagelse kan sygeplejersken indtage en rolle som patientens
ankerperson. Sygeplejersken får mulighed for overblik over patientens forløb og kan evt. bidrage
med erfaringer fra tidligere indlæggelser, hvilket opleves værdifuldt for patienten. Lafferty et al.
finder i tråd hermed, at sygeplejerskens tilstedeværelse fx ved en lægesamtale er en værdifuld støtte
for patienten mht. at sikre et sammenhængende forløb. Sygeplejerskens tilstedeværelse giver
patienten mulighed for at få yderligere forklaring og information (Lafferty et al. 2011).
Sygeplejersken har således med sin personorienteret professionalitet en tilgang til patienten, hvor
hun udover at have indsigt i sygdomsforløbet også har indsigt i patientens mere personlige forhold
samt forståelse herfor. Sygeplejersken har derfor mulighed for at levere information, der er tilpasset
den enkelte patient, hvilket er en styrke for patientens oplevelse af informations kontinuitet.
Ændringen af den elektive modtagelse har dog ikke i samme grad haft betydning for patienternes
relation til lægerne. Fundene viser, at de modtagende læger, sammenlignet med sygeplejerskerne,
ikke har det samme kenskab til patienterne. Nogle patienter oplever, at møde en ny læge hver gang
de indlægges elektivt, mens andre oplever, at ændringen af den elektive modtagelse har skabt større
kontinuitet blandt lægerne. Studier viser i overensstemmelse hermed, at et sted mellem hver tredje
!
39!
til hver fjerde danske patient med en kræftdiagnose oplever at være i kontakt med for mange læger,
mens patienter i mindre grad oplever at været i kontakt med for mange sygeplejersker (Sandager et
al. 2015, Lundstrøm et al. 20125). Sandager et al. finder endvidere, at sygeplejersker er mere
informeret om patienten og dennes sygdom ift. lægen (Sandager et al. 2015).
Den manglende kontinuitet blandt læger kan have negativ indflydelse på den information patienten
modtager (Waibel et al. 2012). Fundene viser, at patienterne til tider oplever informationen
mangelfuld og ufuldkommen. Patienterne må derfor selv bidrage med vigtig information om
sygdomsforløbet, samt besvare en række spørgsmål, som de også fik stillet ved tidligere
indlæggelser.
Et studie finder i relation hertil, at patienter i høj grad finder det vigtig, at de sundhedsprofessionelle
kender deres sygdomshistorie og personlige forhold i stedet for først at få indblik i disse
oplysninger gennem journalen i løbet af konsultationen (Lafferty et al. 2011).
Patienters oplevelse af relationel kontinuitet har, ifølge Waibel et al., også indflydelse på
organisatorisk kontinuitet ved, at behandlingen i højere grad kan tilpasses hver enkelt patient.
Patienterne er desuden mere villige til at tilpasse sig uhensigtsmæssige forhold i sundhedsvæsenet,
hvis de oplever relationel kontinuitet. Modsat gør manglen på relationel kontinuitet, at
behandlingsplanen kan blive planlagt på en mindre hensigtsmæssig måde (Waibel et al. 2012).
Fundene viser, at patienterne er splittede mht. ændringens betydning for oplevelsen af relationel
kontinuitet blandt lægerne. Patienterne oplever på den ene side, at ændringen har medført større
grad af kontinuitet, hvorved det opleves, at lægerne har styr på og overblik over
behandlingsforløbet. På den anden side oplever patienterne også, at ændringen ikke har skabt mere
kontinuitet blandt lægerne, og det opleves derfor modsat, at lægen ikke har styr på og overblik over
behandlingsforløbet. Nazareth et al. finder, at mangel på relationel kontinuitet medfører et større
antal fejl og dermed reduceret patientsikkerhed (Nazareth et al. 2008).
Fundene peger dog ikke i retningen af, at patienterne oplever fejl i behandlingsplanen eller
lignende. Patienterne er aktive i deres eget behandlingsforløb. En undersøgelse foretaget af Dansk
Selskab for Patientsikkerhed finder, at aktive patienter oftest kommer mere patientsikkert gennem
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
5!Referencen,
Lundstrøm et al. 2012, er en artikel, som indgår i ph.d. afhandlingen: ”The patient perspective on
contunuity of cancer care” af Louise Hyldborg Lundstrøm.
Ph.d. afhandlingen er forsvaret d. 9. november 2012 ved ’Faculty of health and medical sciences, University of
Copenhagen’.
Ph.d. afhandlingen er ikke tilgængelig via biblioteket, og artiklen er endnu ikke publiceret.
Jeg har derfor fået tilsendt et eksemplar af ph.d. afhandlingen af forfatteren.
!
40!
deres forløb, idet de fx kan bidrage til at afværge fejl (Dansk Selvskab for Patientsikkerhed 2010, s.
11). En litteraturgennemgang omkring patienters involvering i patientsikkerhed finder i tråd
hermed, at patienter kan give vigtig information om deres behandlings- og sygdomsforløb.
Patienten har været med i hele forløbet og kan derfor ajourføre de sundhedsprofessionelle med,
hvad der er sket tidligere i forløbet. Det fremhæves, at patienters input til behandlingsplanen, til
tilrettelæggelse af pleje og behandling samt til systemforbedringer er områder, hvor patienten kan
bidrage til at styrke sikkerheden (Andersen, Lipczak & Ammundsen 2011, s. 33). Patienternes
engagement i eget behandlings- og sygdomsforløb kan således være med til at øge
patientsikkerheden.
Fundene viser, at ventetiden opleves afkortet efter ændringen af den elektive modtagelse. I henhold
til Waibel et. al. kan denne oplevelse skyldes, at patienterne på baggrund af den tætte relation til
personalet i sengeafdelingen er mere villige til at tilpasse sig de gældende forhold. Om ventetiden
fortæller en patient fx: ”For mig fordi jeg kender det, så er det bare noget andet i forhold til at
sidde et sted man ikke kender” (Informant 1).
Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) 2014 viser, at 10 % af de elektivt
indlagte patienter oplever ’meget lang’ eller ’lang’ ventetid, mens 15 % oplever ’nogen’ ventetid
ved deres modtagelse i en afdeling (Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 2015, s. 15).
Tilsvarende resultater findes også i en undersøgelse om patienter med en kræftdiagnoses oplevelser
med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling (Sandager et al. 2011, s. 40). Hver fjerde
patient oplever således ventetid i forbindelse med den elektive indlæggelse. Med tanke på
nærværende undersøgelse kan den hyppigere oplevelse af ventetid blandt danske patienter i nogen
grad begrundes med mangel på relationel kontinuitet.
LUP 2014 finder i tråd hermed, at det har stor værdi for patienter at blive budt velkommen af
personalet i afdelingen, blive tilbudt noget at drikke og blive spurgt til, hvordan de har det (Enhed
for Evaluering og Brugerinddragelse 2015, s. 48). Det handler således om, at patienter bliver mødt,
set og hørt ved ankomsten til en afdeling og gerne af personale, som de kender på forhånd. Patienter
der modsat sidder længe i et venteværelse uden at blive budt velkommen føler sig utrygge og er
bange for, at de er blevet glemt og kan føle sig overset (Ibid., s. 48).
!
41!
5.1.2 Informations kontinuitet
Ifølge Waibel et al. har patienters oplevelse af informations kontinuitet indflydelse på den
relationelle kontinuitet, idet klar og relevant information fremmer relationel kontinuitet (Waibel et
al. 2012).
Ændringen af den elektive modtagelse har ikke haft nogen udtalt betydning for patienternes
oplevelse af informations kontinuitet. Fundene viser, at informationsniveauet generelt er højt og
leveres i en passende mængde.
Lafferty et al. finder i tråd hermed, at mangel på information i sig selv ikke var et væsentligt tema
for de adspurgte patienter (Lafferty et al. 2011). Tilsvarende finder Lindegaard og Qvist, at
forholdsvis få af patienters kritiske kommentarer fra LUP 2009 henviser til mangel på informations
kontinuitet (Lindegaard, Qvist 2012).
En undersøgelse af patienters oplevede barrierer i kommunikation med sundhedsprofessionelle
finder, at blandt andet mængden af skriftlig information er med til at afgøre, hvorvidt patienter føler
sig mødt og forstået af de sundhedsprofessionelle. Nogle patienter oplever at få for lidt skriftlig
information, som gør, at de ikke føler sig rustet til at stille spørgsmål. Andre oplever modsat at få
for meget irrelevant information, der kan være svært at navigere i. Patienterne i denne undersøgelse
føler sig ikke mødt og forstået, hvis de sundhedsprofessionelle ikke imødekommer deres
individuelle behov for information (Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse 2014, s. 15).
Fundene fra nærværende undersøgelse viser, at informationen er tilpasset hver enkelt patient,
hvilket i henhold til overstående undersøgelse er befordrende for kommunikationen mellem patient
og de sundhedsprofessionelle og således fremmende for patienters oplevelse af relationel
kontinuitet.
Modsat kan manglende eller modstridende information, ifølge Waibel et al., forårsage forsinkelser i
behandlingen, give grobund for stress og sårbarhed hos patienter og påvirke den organisatoriske
kontinuitet i negativ retning (Waibel et al. 2012).
Trods patienternes overordnede tilfredshed med den information de modtager har de dog alle
oplevet situationer, hvor informationen ikke har været vellykket. Disse oplevelser er dog
enkeltstående og ændrer ikke på deres samlede billede af, at informationen er vellykket.
En undersøgelse, om danske patienter med en kræftdiagnoses perspektiv på sundhedsvæsenet,
finder i modsætning hertil, at 45 % af de adspurgte oplever at have modtaget utilstrækkelig eller
delvis utilstrækkelig information om deres sygdom og behandling (Sandager et al. 2015). Lafferty
!
42!
et al. finder endvidere, at patienter oplever mangel på kontinuitet og overensstemmelse i
informationen, hvilket er særlig udtalt når patienter får information fra forskellige
sundhedsprofessionelle. Patientforløbet opleves derfor som fragmenteret (Lafferty et al. 2011). De
modsatrettede informationer gør, at patienter føler sig utrygge og der opstår tvivl om, hvorvidt de
kan stole på den information der gives (Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse 2014, s. 15).
Nærværende undersøgelse peger ikke i retningen af, at patienterne oplever utilstrækkelig
information i en sådan grad, som det fremlægges af Sandager et al. Fundene viser dog, at
patienterne har oplevet situationer, hvor informationen har været uensartet og uklar, hvilket i
henhold til Lafferty et al. er særligt udtalt når informationen gives fra forskellige
sundhedsprofessionelle både internt i sengeafdelingen og mellem forskellige enheder (Lafferty et al.
2011).
5.1.3 Organisatorisk kontinuitet
Organisatorisk kontinuitet har, ifølge Waibel et al., indflydelse på relationel kontinuitet, idet
tilgængelighed af sundhedsprofessionelle er afgørende for at opretholde relationel kontinuitet
(Waibel et al. 2012).
Fundene viser, at patienterne har en særlig tæt relation til deres kontaktsygeplejersker, som de også
og i overvejende grad møder i forbindelse med en indlæggelse. Patienterne oplever, at der i den
daglige planlægning tages højde for kontaktpersonsordningen, hvilket de værdsætter.
De danske sygehuse er ved lov forpligtet til at give patienter en kontaktperson. Formålet med
kontaktpersonsordningen er at skabe tryghed for patienter og pårørende. Kontaktpersonen kan være
med til at give information og sikre sammenhængende patientforløb (Sundhed.dk 2014). Det er dog
vanskeligt at finde belæg i litteraturen for, at tildeling af en kontaktperson er den rigtige løsning
mht. at sikre sammenhængende patientforløb (Lindegaard, Qvist 2010, Lindegaard, Qvist 2012). En
undersøgelse af kontinuitets betydning viser fx, at patienter oplever veltilrettende forløb uafhængigt
af, om de oplever at være tilknyttet en kontaktperson (Lindegaard, Qvist 2010). Tilsvarende er
Steen Werner Hansen, som er vicedirektør på Herlev Hospital, én ud fra mange
sundhedsprofessionelle, der er kritiske overfor lovkravet om kontaktpersonsordningen. Særligt ved
de akutte og korte patientforløb er en fast kontaktperson, ifølge Steen Werner Hansen, umuligt i
praksis og desuden betydningsløs. For at leve op til den gældende lovgivning angives der dog en
kontaktperson i patientens journal, og kontaktpersonsordningen praktiseres derfor kun af navn og
!
43!
ikke af gavn (Dagens Medicin 2009). Nærværende undersøgelse viser dog, i modsætning hertil, en
velfungerende kontaktpersonsordning, som værdsættes af patienterne. Kontaktpersonsordningen
øger således, i denne sammenhæng, patienternes oplevelse af relationel kontinuitet og dermed også
deres oplevelse af et sammenhængende forløb.
Ændringen har betydet, at modtagelsen foregår i kendte og trygge rammer, hvor der er en god
atmosfære. Der opleves dog travlhed blandt de sundhedsprofessionelle, som dog ikke påvirker den
elektive modtagelse negativt.
En undersøgelse, om patienters oplevede barrierer i kommunikationen med personalet, viser
tilsvarende, at kulturen på en afdeling har betydning for, om patienter føler sig mødt, set og hørt.
Patienter fornemmer på personalet, om det er et godt sted at arbejde, og denne stemning smitter af
på patienter og har betydning for, om de tør åbne sig for personalet (Enheden for Evaluering og
Brugerinddragelse 2014, s. 12). Det er endvidere betydningsfuldt, at personalet er til stede ved
patientens ankomst i afdelingen. Det giver specielt patienter en følelse af at blive mødt, set og hørt,
hvis de modtages af personale, som de har mødt tidligere (Enhed for Evaluering og
Brugerinddragelse 2015, s. 48).
Sundhedsvæsenet domineres, ifølge Martinsen, af den objektive, målelige tid – urets tid. Urets tid
repræsenterer en påmindelse, et ideal om effektivitet og lægger pres på menneskets færdigheder,
kræver større præcision, specialisering og standardisering (Martinsen 2012, s. 131). Urets tid
skaber, ifølge Martinsen, en udpræget gøremålstravlhed. I gøremålstravlheden tvinges
sygeplejersken ud af sin egen erfarede tid. Hun står overfor et dilemma mellem patientens
forventninger og de forventninger, som magtstrukturerne i plejens rum stiller hende. Patienten og
sygeplejersken mødes ved gøremålstravlhed ikke i en fælles tid, hvor de med deres forskellige
livserfaringer, færdigheder og tilstedeværelse i situationen kan dele det nuværende øjeblik (Ibid., s.
135-136). Et studie, omkring tidens betydning i en professionel omsorgspraksis, finder i tråd med
dette, at mangel på klokketid i en professionel omsorgspraksis betyder, at det kan være svært at få
tiden til at lykkes, fordi klokketiden dominerer over både sygeplejerskers og patienters tid. Manglen
på klokketid påvirker det konkrete omsorgsmøde samt sygeplejerskens mulighed for refleksion og
faglig udvikling på en uhensigtsmæssig måde (Dalgaard, Delmar 2009). Ifølge Martinsen bør
sygeplejersken forsøge at være til stede i rummet i forsøget på at møde patienten der, hvor denne er,
og lade patientens appel om at blive taget vare på bestemme travlheden (Martinsen 2012, s. 138). I
!
44!
mødet med patienten handler det således om at tage tiden, holde den i rummet og være nærværende.
Det beskrives som kunsten at være langsom i det korte møde (Lindskov, Martinsen 2003).
Patienterne oplever travlhed i sengeafdelingen. Af informant 4 beskrives det således: ”Jeg kan godt
mærke travlheden. Ikke når de er hos én på stuen, men hvis man er ude på gangen, så er der tempo
på” (Informant 4). Patienterne oplever sygeplejerskens nærvær, når hun er hos dem på stuen. Tiden
lykkes således for sygeplejersken (Dalgaard, Delmar 2009), idet hun formår at lade patientens behov
bestemme travlheden (Martinsen 2012, s 138).
Det kan omvendt tænkes, at patienter tilpasser sig den travlhed de møder på afdelingen.
Den lydige patientrolle er, ifølge Erik Riiskjær, en slags ”arke-rolle” for mange patienter i deres
møde med sundhedsvæsenet uanset om deres situation passer i gældende forestillinger om sygdom
og behandling eller ej (Riiskjær 2014, s. 61). Patienter møder en række usynlige normer eller krav,
som de må leve op til for at blive opfattet som ”den gode patient”. Mari Holen finder tilsvarende, at
patienten bl.a. skal tilpasse sig de glædende vilkår ved at være smidig og tilgængelig (Holen 2012).
I et antropologisk studie behandler Helle Ploug Hansen bl.a. travlheden i en Onkologisk afdeling.
Hun finder, at sygeplejepersonalets gangart er et vigtigt betydningsbærende tegn indenfor
kommunikationen om travlhed (Hansen 2009, s. 68). Sygeplejepersonalets hurtige gangart samt
deres mimik indikerer travlhed. Sygeplejepersonalet er smilende, i deres hurtige gangart, men
undgår at have øjenkontakt med patienterne. Sygeplejepersonalet afbrydes derfor sjældent af
patienterne, når de signalerer travlhed. Hvis patienter eller pårørende alligevel henvender sig til
sygeplejepersonalet er det med en undskyldende tone, der anderkender sygeplejepersonalets
travlhed (Ibid., s. 61). I henhold til disse studier kan det således tænkes, at patienterne
imødekommer kravet om at være ”den gode patient” ved at tilpasse sig den travlhed de oplever i
afdelingen.
5.1.4 Sammenfatning mht. patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb
Gennem analysen og diskussionen står det klart, at ændringen af den elektive modtagelse på
forskellig vis har haft indflydelse på patienternes oplevelse af relationel -, informations - og
organisatorisk kontinuitet og dermed oplevelsen af sammenhængende patientforløb. Nedenstående
figur, inspireret af Waibel et al. (Waibel et al. 2012) sammenfatter ændringens betydning for
oplevelsen af sammenhængende patientforløb.
!
45!
Figur 9: Ændringens betydning for oplevelsen af sammenhængende patientforløb
Overordnet set har ændring af den elektive modtagelse således haft en positiv indflydelse på
patienternes oplevelse af sammenhængende patientforløb.
5.2 Diskussion af metode
Metodediskussionen tager udgangspunkt i begreberne reliabilitet, validitet og generalisering, som er
vurderingsparametre for systematisk og kritisk refleksion (Malterud 2003, s. 21, Christensen,
Nielsen, Schmidt 2012, s. 82). Begreberne anvendes i en form, der respekterer kvalitativ forskning
(Brinkmann 2014, s. 187, Kvale, Brinkmann 2009, s. 271).
!
5.2.1 Reliabilitet
Reliabilitet omhandler konsistens og troværdighed af forskningsresultater og relateres ofte til, om
forskningsresultater kan reproduceres på et andet tidspunkt og af en anden forsker (Kvale,
Brinkmann 2009, s. 271).
!
46!
Specialets videnskabsteoretiske afsæt i hermeneutikken, hvor forforståelse er en forudsætning for
erkendelse, kan have indflydelse på reliabiliteten. Forforståelse er skabt gennem flere års erfaring i
en hæmatologisk afdeling, hvor jeg i henhold til den tidligere organisering har modtaget elektive
patienter i sengeafdelingen. Jeg har modsat ikke gjort mig egne praksiserfaringer omkring at
modtage patienter i henhold til den nuværende organisering af den elektive modtagelse. Jeg har dog
fulgt omorganiseringen fra sidelinjen og været vidne til sygeplejerskers og lægers holdning til
denne ændring. Arbejdsprocessen igennem er der reflekteret over forforståelsen, og det er forsøgt at
være åben i forhold til andre forståelser af fænomenet. Forforståelsen er bragt spil i udarbejdelsen af
såvel interviewguiden som i selve interviewsituationen, hvor viden om og interesse for emnet er
afgørende for de valg, der træffes (Ibid., s. 127, 151). Interviewspørgsmålene er stillet med
baggrund i forforståelsen, og der er en risiko for, at der stilles ledende spørgsmål, som kan påvirke
informantens svar (Ibid., s. 194). Ledende spørgsmål kan dog være en styrke, idet interviewer
løbene kan kontrollere reliabiliteten af de svar, der gives samt verificere fortolkningen. Ledende
spørgsmål behøver således ikke at reducere interviewets reliabilitet, men kan ligefrem øge den
(Ibid., s. 195). Endvidere har forforståelsen øget muligheden for at stille kvalificerede opfølgende
spørgsmål på baggrund af et bredt kendskab til emnet. Det har således været muligt at udvide
informanternes svar ved at anlægge en nysgerrig, vedholdende og kritisk holdning i
interviewsituationen (Ibid., s. 155).
I analyse og fortolkning af data kan forforståelsen ligeledes have påvirket resultatet. Det kan ikke
udelukkes, at forforståelsen har medført, at der er lagt specielt mærke til særlige forhold i
beskrivelserne. Reliabiliteten kan dog styrkes ved, at flere deltager i kodningen (Ibid., s. 226, 269),
hvilket er fravalgt pga. specialets tidsramme. Reliabiliteten er dog forsøgt styrket ved at være åben i
alle faser af undersøgelsen og udfordre forforståelsen, hvilket, ifølge Kvale og Brinkmann,
indebærer en refleksiv objektivitet (Ibid., s. 268-269). Endvidere er reliabiliteten forsøgt styrket
gennem en dialogisk validering, hvor min egen opfattelse af informantens svar løbene er sikret ved
at spørge informanten herom (Malterud 2003, s. 179).
Reliabiliteten kan desuden diskuteres mht. transskriberingen. Under transskription sker en
fortolkningsproces, hvor der træffes en række valg fx omkring tegnsætning, bestemmelse af pauser
og emotionelle aspekter, hvilket kan ændre på meningen af det sagte. Transskription rummer
således også en grad af subjektivitet og kan være forskellig afhængig af den enkelte transkribent
(Kvale, Brinkmann 2009, s. 206-207). For at imødekomme denne subjektivitet kan transskriptionen
!
47!
foretages af yderligere én transkribent, og det transskriberede materiale kan sammenlignes for
forskelligheder. De transskriberede interviews kunne desuden være tilsendt informanterne med
henblik på kommentarer, der kunne bidrage til at verificere svarene (Ibid., s. 206, 210). Disse
muligheder er dog fravalgt pga. specialets tidsramme.
I opgaven undersøges en problemstilling i egen klinisk praksis, hvilket også kan have indflydelse på
reliabiliteten. Jeg har forud for interviewene ikke haft kendskab til informanterne. Det kan dog ikke
udelukkes, at de har set mig i mit virke som sygeplejerske fx på gangen, hos andre patienter etc.
Endvidere bør det medtænkes, at informanterne kan se mig, som en repræsentant for
sygeplejerskerne i sengeafdelingen generelt set og på den vis opleve at have en relation til mig.
Under interviewene har jeg dog optrådt i privat påklædning i et forsøg på at træde ud af min rolle
som sygeplejerske i sengeafdelingen. Ifølge Kvale og Brinkmann kan forskerens tilknytning til
informanter gøre, at der ses bort fra visse resultater og lægges vægt på andre, og der gives derfor
ikke en fuldstændig og neutral undersøgelse af fænomenet (Ibid., s. 93). På den anden side
argumenters for, at det er vigtig at have kendskab til konteksten fx ved at opholde sig i det miljø,
hvor interviewene skal foretages (Ibid., s. 128). Endvidere anføres det, at tillid mellem informant og
interviewer er afgørende for, om informanten kan tale frit og fremlægge sine oplevelser og følelser
(Ibid., s. 148).
Relationen mellem informanterne og jeg, som interviewer, kan således dreje resultatet i forskellige
retninger, hvorved reliabiliteten påvirkes. Relationen til informanterne kan have indflydelse på de
valg der træffes, og informanternes svar kan påvirkes af deres relation til mig. De kan fx give lange
levende beskrivelser, undlade at fortælle sandheden eller der kan opstå en indforståethed, hvor ting
kan forblive usagte.
Ifølge Kvale og Brinkmann er det ønskeligt at øge reliabiliteten af resultaterne for at modvirke en
vilkårlig subjektivitet (Ibid., s. 272). Dette er forsøgt imødekommet ved at følge de syv faser i
interviewundersøgelsen, da vilkårlig subjektivitet har bedre betingelser når intervieweren følger
egen interviewstil, improviserer undervejs og følger nye fornemmelser (Ibid., s. 272).
Modsat Kvale og Brinkmanns brug af reliabilitetsbegrebet i kvalitativ forskning argumenteres der i
bogen ’Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab’ for, at reliabilitet ikke er et anvendelig mål i
kvalitativ forskning. Vilkårene for en interviewundersøgelse er, at interviewforløbet samt
spørgsmålene ikke er fastlagt på forhånd, hvorfor en anden interviewer ikke ville kunne lave
!
48!
identiske interviews. Ydermere er målet i det kvalitative forskningsinterview ikke at give én
definitiv konklusion, men i stedet at vise én fortolkning af flere mulige. Et anvendeligt mål er i
stedet kommunikativ validitet (Christensen, Nielsen, Schmidt 2012, s. 82-83). Kommunikativ
validitet henviser til formidlingen af forskningsprocessen. Det handler om, hvorvidt de valgte
citater er logiske og illustrative for den analytiske proces. Læseren bør kunne følge
forskningsprocessen hele vejen fra forskningsspørgsmålene gennem interviewene og analyse frem
til resultaterne. Målet er ikke enighed, men indsigt og forståelse (Christensen, Nielsen, Schmidt
2012, s. 83, Malterud 2003, s 183). I afsnit 3. Metode fremstilles en uddybende beskrivelse samt
argumentation for metodevalg. Der vises gennemsigtighed i analyseprocessen eksemplificeret ved
bilag 8, og fundene fremstilles med citater, der findes logiske og illustrative. Det vurderes derfor, at
formidlingen kan give læseren indsigt i specialeprocessen.
5.2.2 Validitet
Validitet henviser til en undersøgelses styrke og gyldighed. Det handler om, hvorvidt den valgte
metode og referenceramme er egnet til at give gyldige svar på det, der ønskes undersøgt (Kvale,
Brinkmann 2009, s. 272).
Det kvalitative forskningsinterview har som metode været egnet til at indfange patienternes
oplevelser. Det er dog relevant at overveje, om andre metodiske tilgange kunne have været
anvendelige i denne sammenhæng. Pierre Bourdieu (Bourdieu) har, som Kvale og Brinkmann,
udviklet metodologiske overvejelser i forbindelse med at udføre interview. Bourdieus intention med
interview er, som Kvale og Brinkmann, at frembringe viden om et fænomen, således det forstås af
informanten (Glasdam 2005). I modsætning til Kvale og Brinkmann er Bourdieus metodologiske
overvejelser ikke et regelsæt, som skal følges under udførelse af interviewet, men det handler i
stedet om at efter-reflektere over, hvad der skete under interviewet. For Bourdieu er den
habituerede beherskelse af interviewsituationen styrende for processen, og metodebeskrivelsen
skrives derfor efter, interviewet er udført (Ibid.). På dette punkt adskiller Bourdieu sig således fra
Kvale og Brinkmann. Som uerfaren interviewer har det dog været ideelt at hente inspiration i Kvale
og Brinkmanns metodebeskrivelse, da deres eksplicitte beskrivelse af en interviewundersøgelses
forskellige faser kan støtte en uerfaren interviewer gennem processen (Kvale, Brinkmann 2009, s.
123). Kvale og Brinkmann præsenterer retningslinjer for interviewhåndværket på begynderniveau,
!
49!
hvilket for en uerfaren interviewer vil øge kvaliteten af den fremkommende viden (Ibid., s. 119,
125) og dermed også validiteten.
Endvidere bør det overvejes, om andre interviewvariationer kunne være anvendelige til at
undersøge problemstillingen, fx fokusgruppeinterview. Ved fokusgruppeinterview produceres data
på gruppeniveau, hvor både interaktionen mellem deltagerne og indholdet er genstand for analyse.
Fokusgruppeinterview er særlig egnet til at få indblik i gruppens erfaringer, holdninger og
synspunkter om et aktuelt emne (Malterud 2003, s. 134), hvorfor denne interviewvariation også
kunne være anvendelig. En fokusgruppe består som regel af seks til ti personer (Kvale, Brinkmann
2009, s. 170) og giver således mulighed for, at flere informanter vil få fremlagt deres perspektiv,
end hvad tilfældet er i dette speciale. På den ene side kan gruppen være befordrende for samtalen,
hvor deltagerne kan blive inspireret af hinanden og komme vidt omkring et emne. På den anden
side er der også risiko for, at den enkelte siger mindre. Praktiske forhold har dog gjort at
fokusgruppeinterview er fravalgt. Informanterne bor rent geografisk væk fra hinanden, og det er
derfor vurderet, at det vil være til større gene for patienterne, hvis de skulle samles til et
fokusgruppeinterview ift. enkeltinterview, som er foretaget privat hos patienterne eller i forbindelse
med en indlæggelse.
Informanterne er strategisk udvalgt med henblik på at finde informanter, som har potentiale til at
belyse problemstillingen. Målet med en informantorienteret udvælgelse er at maksimere
nytteværdien af information fra en mindre ’stikprøve’ (Brinkmann 2014, s. 82). Informanterne har
alle bidraget med beskrivelser af deres oplevelse af den elektive modtagelse, hvorfor det vurderes,
at informanterne er hensigtsmæssigt udvalgt. Det er samtidig en styrke, at der er variation mht.
alder, køn og sygdomsvarighed, da det kan have indflydelse på oplevelsen af den elektive
modtagelse.
Forud for de egentlige interviews er der foretaget et pilotinterview. Ifølge Kvale og Brinkmann
stiller interviewets åbenhed og de mange beslutninger, der skal træffes i interviewsituationen store
krav til forudgående forberedelse og interviewerens kompetencer (Kvale, Brinkmann 2009, s. 120).
Pilotinterviewet er derfor foretaget med henblik på at afprøve den umiddelbare interviewguide samt
interviewteknik, og kan dermed medvirke til at øge interviewenes validitet. Kvale og Brinkmann
foreslår endvidere, at interviewhåndværket læres i et fællesskab af interviewforskere bl.a. ved at få
feedback på et pilotinterview fra mere erfarende interviewere (Ibid., s. 112). Pga. specialets
!
50!
tidsramme og ressourcer er en sådan form for feedback ikke praktiseret. Pilotinterview er i stedet
evalueret med en medstuderende.
Kirsti Malterud argumenterer modsat for ikke at udføre pilotinterview, idet alle data bør regnes som
en del af projektet. Data indhentet på forskellige tidspunkter vil give forskellig viden både mht.
mængde og tyngde. Der er, ifølge Kirsti Malterud, ikke noget forkert eller forkasteligt ved data fra
et pilotinterview, selvom det giver et andet bidrag til analysefasen (Malterud 2003, s. 65).
Det vurderes dog, at pilotinterviewet pga. manglende kvalitet ikke har kunne medtages som data
(Christensen, Nielsen, Schmidt 2012, s. 70). Pilotinterviewet har været en styrke for de
efterfølgende interviews med henblik på at præcisere interviewteknikken samt interviewguiden.
Særligt én informant havde lidt vanskeligt ved at skelne den akutte og elektive indlæggelse fra
hinanden, men generelt virkede det til, at informanterne forstod spørgsmålene og svarede relevant,
hvilket styrker validiteten.
Interviewguiden strukturerede interviewene og bidrog til at komme omkring de ønskede emner. Der
er foretaget få justeringer af interviewguiden løbene i dataindsamlingsprocessen. Netop det at ændre
interviewguiden løbene er, ifølge Brinkmann, en mulighed i den fleksible og induktiv styrede
kvalitative forskningslogik og vil styrke validiteten (Brinkmann 2014, s. 69).
Validitet afhænger af interviewers dygtighed (Kvale, Brinkmann 2009, s. 274). Mine
håndværksmæssige færdigheder som interviewer forbedres gennem udførelse af interviewene. Jeg
er således løbene blevet bedre til fx at gøre brug af de forskellige typer af interviewspørgsmål bl.a.
opfølgende spørgsmål, hvilket styrker validiteten.
Induktiv indholdsanalyse, som dataanalysemetode, er desuden vurderet anvendelig. Troværdighed
og pålidelighed styrkes ved en detaljeret beskrivelse af processen, så sammenhæng mellem data og
fund bliver tydelig (Elo, Kyngäs 2008). Fundene vurderes troværdige og pålidelige, fordi der vises
gennemsigtighed mellem meningsenheder, kodning, kategorisering og tematisering, som
eksemplificeret i bilag 8. Fundene fremstilles med underbyggende citater, hvilket også er med til at
sikre gennemsigtighed. Metoden har givet analysen systematik, og giver læser mulighed for at følge
processen fra datamaterialet til analyse og fund.
Samlet set vurderes specialets validitet god dog med ovenstående betragtninger for øje.
Dernæst må det vurderes, om fundene kan overføres til andre kontekster end den empirien rummer.
!
51!
5.2.3 Generalisering
At generalisere er at hæve sig over konteksten og udsige noget generelt eller universelt om et
fænomen (Dahlager, Fredslund 2012, s. 179).
Med henvisning til hermeneutisk forståelse, hvor et fænomen ikke kan forstås uafhængig af dets
kontekst, tager generaliseringen udgangspunkt i en diskussion af fortolkningers omsættelighed til
andre situationer (Ibid., s. 179). Gennem en analytisk generalisering, som er en analyse af ligheder
og forskelligheder mellem to situationer, kan det således vurderes, om resultaterne kan være
vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation (Kvale, Brinkmann 2009, s. 289). Spørgsmålet
handler således først og fremmest om, om de fem interviewede hæmatologiske patienter er
repræsentative for hæmatologiske patienter generelt. I kvalitative undersøgelser afhænger antallet af
informanter af undersøgelsens formål, og Kvale og Brinkmann argumenterer for, at gennemføre
interviews indtil et mætningspunkt, hvor yderligere interview ikke tilføjer mere nyt (Ibid., s. 134).
Et sådan mætningspunkt er ikke opnået i dette speciale, hvorfor der kan stilles spørgsmål ved
generaliserbarheden. Kvale og Brinkmann påpeger dog samtidig, at et mindre antal interviews i en
undersøgelse i højere grad giver mulighed for en dybdegående analyse (Ibid., s. 134).
Undersøgelsens fund kan derfor give et billede af, hvilke oplevelser hæmatologiske patienter kan
have i forbindelse den elektive modtagelse og inspirere til udvikling på området.
6. Konklusion
Det sammenhængende patientforløb er et centralt begreb i arbejdet med at forbedre og udvikle det
danske sundhedsvæsen. Med målet om at skabe et mere sammenhængende patientforløb har en
hæmatologisk afdeling på organisatorisk niveau omorganiseret den elektive modtagelse af patienter.
Patienters perspektiv på det elektive indlæggelsesforløb er dog ikke inddraget forud for den
organisatoriske ændring. Specialets formål var derfor at undersøge patienternes oplevelser af den
nye modtageform samt omorganiseringens betydning for deres oplevelse af sammenhængende
patientforløb.
Det kvalitative forskningsinterview, inspireret af Kvale og Brinkmann, er anvendt som
dataindsamlingsmetode. Det empiriske grundlag for opgaven var fem semistrukturerede interviews
med hæmatologiske patienter. Med inspiration fra induktiv indholdsanalyse, blev disse analyseret.
!
52!
Specialet viser, at patienternes oplevelser af den nye modtageform kan fremstilles i de seks
hovedkategorier; Ventetid, Information, Relationer, Sygeplejersken som ’ankerperson’, Atmosfæren
og Praktiske aspekter samt det tværgående tema; Ændringen af den elektive modtagelse.
Det står klart, at den nye modtageform har betydet, at ventetiden føles afkortet, idet ventetiden ikke
tilbringes i et venteværelse, men i stedet har patienterne mulighed for at udfylde ventetiden med
forskellige gøremål.
Patienterne oplever generelt et høj informationsniveau, med rum for spørgsmål. Patienterne har dog
også oplevet situationer, hvor informationen fx har været uklar og uensartet.
Relationen til personalet har stor betydning for patienternes oplevelse af modtagelsen, hvorfor
kontaktpersonsordningen fremhæves som betydningsfuld. Patienterne har tilbragt mange timer i
sengeafdelingen og har derfor skabt tætte relationer til personalet, hvor særligt relationen og
kontinuiteten til sygeplejerskerne fremhæves. Ændringen har betydet, at sygeplejersken har fået en
værdifuld rolle i den egentlige indlæggelsessamtale, hvor hun med overblik over patientens forløb
samt erfaringer fra tidligere indlæggelser kan fungere som patientens ’ankerperson’. Patienterne
oplever ikke i samme grad kontinuitet mht. hvilke læger de modtages af. Lægen har derfor i mindre
grad overblik over sygdomsforløb, hvorfor patienterne selv må bidrage med vigtig information.
Patienterne føler et tilhørsforhold til sengeafdelingen, hvor de oplever, der er en tryg og positiv
atmosfære. Afdelingen er præget af travlhed, som dog ikke påvirker den elektive modtagelse
negativt. Patienterne oplever at modtagelsen direkte i sengeafdelingen har imødekommet nogle
praktiske udfordringer. Den elektive modtagelse er samlet på én enhed, hvilket opleves mere
hensigtsmæssigt og imødekommer patienternes lave energiniveau.
Det konkluderes således, at omorganiseringen af den elektive modtagelse har medført en række
positive ændringer for patienterne. Specialets videre analyse og diskussion tager udgangspunkt i en
metasyntese omkring patienters oplevelser af sammenhængende patientforløb udarbejdet af Waibel
et al. samt andet national - og international forskningslitteratur, rapporter udgivet af Enheden for
Evaluering og Brugerinddragelse og sygeplejeteori af Kari Martinsen. Med afsæt i begreberne
relationel -, informations - og organisatorisk kontinuitet samt deres indbyrdes sammenhæng
konkluderes det endvidere, at ændringen af den elektive modtagelse overordnet set har haft positiv
indflydelse på patienternes oplevelse af et sammenhængende patientforløb.
Sluttelig konkluderes det, at det kvalitative forskningsinterview som metode har være egnet til at
besvare problemformuleringen. Med baggrund i diskussionen vurderes specialets reliabilitet og
validitet god mens generaliserbarheden er begrænset. Undersøgelsens fund kan i stedet give et
!
53!
billede af, hvilke oplevelser hæmatologiske patienter kan have i forbindelse den elektive
modtagelse og inspirere til udvikling på området.
7. Perspektivering
Specialet har givet indsigt i og forståelse for, hæmatologiske patienters oplevelser af den elektive
modtagelse samt omorganiseringens betydning for patienternes oplevelse af sammenhængende
patientforløb. I følgende afsnit vil der blive set på, undersøgelsens implikationer for klinisk praksis
samt overvejelser omkring behovet for videre forskning på området.
Med undersøgelsens begrænsninger i betragtning forventes fundene at kunne bidrage til et øget
fokus på problemstillingen i egen klinisk praksis og herved arbejde mod en fortsat optimering af
den elektive modtagelse.
Hæmatologisk Afdeling står desuden forud for udflytning til Det nye Universitetshospital i Aarhus
(DNU), hvor målsætningen bl.a. er at skabe bedre sammenhængende patientforløb med samling af
alle specialer på ét samlet hospital (Region Midtjylland). Aarhus Universitetshospital arbejder
derfor imod at udvikle organisationen i retningen mod DNU og skabe øget fokus på at udvikle og
afprøve nye organisationsformer baseret på DNU-relaterede problemstillinger (Aarhus Universitets
Hospital, Center for Ledelse & Region Midtjylland 2012). Der arbejdes fx med optimering af
sengeafsnittets funktion, hvor en arbejdsgruppe, bl.a. med en repræsentant fra Hæmatologisk
Afdeling, gør sig overvejelser omkring, hvordan sengeafdelinger skal organisere sig, så patienten
møder et kompetent personale og en fleksibel hospitalsafdeling. Den traditionelle opfattelse af et
sengeafsnit må derfor udfordres (Ibid.). Nærværende undersøgelse kan netop bidrage med
perspektiver på den fremtidige organisering af den elektive modtagelse på DNU set fra patienternes
perspektiv. Patienterne har, som eksperter på egen sygdom, erfaringer, som bør inddrages i
udvikling af klinisk praksis. I forbindelse med DNU projektet er der oprettet et panel, hvor
patientforeninger, repræsentanter for det Regionale Sundhedsbrugerråd samt patienter og pårørende
løbende inddrages (Region Midtjylland 2011, s. 7). Det gode patientforløb er et tema, der har stor
fokus for panelet, og som de har store forventninger og krav til. Panelet fremhæver bl.a. en
personlig kontaktperson til patienten igennem hele forløbet (Ibid., s. 20). Med tanke på dette
speciales fund af kontaktpersonsordningens betydning for patienterne oplevelse af
sammenhængende patientforløb bør perspektiver omkring kontaktpersonsordningen derfor
medtænkes i fremtidig kliniskpraksis. Med henvisning til afsnit 5.1.3 Organisatorisk kontinuitet er
!
54!
det dog i litteraturen vanskeligt at finde belæg for, at tildeling af en kontaktperson er den rigtige
løsning mht. at sikre sammenhængende patientforløb. Der er derfor behov for yderligere forskning
herom.
Patienters perspektiv som udgangspunkt for forskning er, ifølge Videns Center for
Patientinddragelse, helt essentielt i udviklingen af sundhedsvæsenet (Videnscenter for
Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet). Patienter bør, ligesom i dette speciale, inddrages i
organiseringen sundhedsvæsenet, hvorfor fremtidig forskning med fokus på patientperspektivet er
relevant for øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
!
55!
8. Referenceliste
Aarhus Universitets Hospital, Afsnit R70. Tilgængelig på:
http://www.auh.dk/om+auh/afdelinger/hæmatologisk+afdeling+r/enheder++afsnit/patientafsnit/afsnit+r70 [27.05.2015].
Aarhus Universitets Hospital, Center for Ledelse & Region Midtjylland 2012, "DNU TiL Talentudvikling i Ledelse".
Andersen, V., Lipczak, H. & Ammundsen, I.N. 2011, "Involvering af patienter i patientsikkerhed litteraturgennemgang 2005-2010", Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med
TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed.
Bjerrum, M. 2005, "Litteratursøgning" I: Fra problem til færdig opgave, 1. udgave, 2. oplag,
Akademisk Forlag, København, s. 31-49
Brinkmann, S. 2014, "Det kvalitative interview", 1. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels Forlag,
København.
Buus, N., Tingleff, E.B., Rossen, C.B. & Kristiansen, H.M. 2008, "Litteratursøgning i praksis :
begreber, strategier og modeller", Sygeplejersken, årg. 108, nr. 10, s. 2-8.
Carradori, T., Bravi, F., Foglino, S., Altini, M. & Marcon, A. 2014, "Exploring Continuity og Care:
The Patient Voice", Journal of Community Medicine & Health Education, vol. 4, nr. 3.
Center for Kliniske Retningslinjer a, CASP INSTRUMENTET. Tilgængelig på:
http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-og-skabeloner/casp-instrumentet.aspx
[27.05.2015].
Center for Kliniske Retningslinjer b, CHECKLISTER TIL BRUG VED BEDØMMELSE AF
ARTIKLER. Tilgængelig på: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-ogskabeloner/checklister.aspx [27.05.2015].
Christensen, U., Nielsen, A., Schmidt, L. 2012, "Det kvalitative forskningsinterview" I:
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, redaktører: S. Vallgårda & L. Koch, 4. udgave,
Munksgaard Danmark, Kbh., s. 61-89.
Dagens Medicin 2009, "Sundhedspersonale: Krav om fast kontaktperson er rent bureaukrati".
Tilgængelig på: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/sundhedspersonale-krav-om-fastkontaktperson-er-rent-bureaukrati-/ [27.05.2015]
Dahlager, L. & Fredslund, H. 2012, “Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse” I:
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, redaktører: S. Vallgårda & L. Koch, 4. udgave,
Munksgaard Danmark, Kbh., s. 157-182.
!
56!
Dalgaard, K.M. & Delmar, C. 2009, "Tidens betydning i en professionel omsorgspraksis for
uhelbredeligt syge", Tidsskrift for sygeplejeforskning, årg. 25, nr. 1, s. 3-8.
Dansk Selvskab for Patientsikkerhed 2010, "Partnerskab for patientsikkerhed - en kvalitativ
undersøgelse", NIRAS.
Datatilsynet 2015, Studerendes specialeopgaver mv. Tilgængelig på:
http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/ [27.05.2015].
Den Nationale Videnskabsetiske Komité , Hvad skal anmeldes? Tilgængelig på:
http://www.cvk.sum.dk/forskere/vejledning%20modul/kapitel%202_0/kapitel%202_8.aspx
[27.05.2015].
Elo, S. & Kyngäs, H. 2008, "The qualitative content analysis process", Journal of advanced
nursing, vol. 62, nr. 1, s. 107-115.
Elsevier, Scopus. Tilgængelig på: http://www.elsevier.com/online-tools/scopus [27.05.2015].
Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse 2015, "Den Landsdækkende Undersøgelse af
Patientoplevelser, LUP 2014", Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region
Hovedstaden.
Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse 2014, "Patienters oplevede barrierer i
kommunikationen med personale - En kvalitativ analyse blandt patienter, pårørende og
sygeplejersker", Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse.
Glasdam, S. 2005, "Interview: En diskussion af ligheder og forskelle i Pierre Bourdieus og Steinar
Kvales metodeovervejelser", Vård i Norden, vol. 25, nr. 2, s. 36-41.
Graneheim, U.H. & Lundman, B. 2004, "Qualitative content analysis in nursing research:
concepts, procedures and measures to achieve trustworthiness", Nurse Education Today, vol.
24, nr. 2, s. 105-112.
Haggerty, J.L., Reid, R.J., Freeman, G.K., Starfield, B.H. & Adair, C.E. 2003, "Continuity of care:
a multidisciplinary review", British Medical Journal, vol. 327, s. 1219-1221.
Hansen, H.P. 2009, "Det travle sygeplejepersonale" I: I grænsefladen mellem liv og død : en
kulturanalyse af sygeplejen på en onkologisk afdeling, 1. udgave, 4. oplag, Munksgaard
Danmark, København, s. 55-76.
Holen, M. 2012, "Medinddragelse - en god idé?", Sygeplejersken, nr. 7, s. 58-59.
IKAS 2009, Bilag 5. Begrebsliste. Tilgængelig på:
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/Arkiv/1.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse-(2009-2012)/Bilag-5.-Begrebsliste.aspx [27.05.2015].
Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, Interview : introduktion til et håndværk, 2. udgave, 6. oplag,
Hans Reitzel, København.
!
57!
Lafferty, J., Rankin, F., Duffy, C., Kearney, P., Doherty, E., McMenamin, M. & Coates, V. 2011,
"Continuity of care for women whit breast cancer: A survey of the views and experiences of
patients, carers and health care professionald", European Journal of Oncology Nursing, vol.
15, s. 419-427.
Lindegaard, B.R. & Qvist, P. 2012, "Hvor meget betyder kontinuitet for patienterne? - En
undersøgelse af fagpersoners tolkning af patientkommentarer fra LUP 2009", Nordisk
Sygeplejeforskning, vol. 2, nr. 4, s. 307-313.
Lindegaard, B.R. & Qvist, P. 2010, "Kontaktpersonordningen - fra navn til gavn?", Ugeskrift for
læger, årg. 172, nr. 16, s. 1197-1200.
Lindskov, A. & Martinsen, K. 2003, "Kunsten at være langsom i det korte møde", Asterisk, vol. nr.
12, s. 26-27.
Lundstrøm, L.H., Johnsen, A.T., Ross, L., Petersen, M.A. & Groenvold, M. 2012, "Cancer patients'
perspectives on continuity of hospital care", Unpublished manuscript.
Malterud, K. 2003, "Kvalitative metoder i medisinsk forskning : en innføring", 2. utgave,
Universitetsforlaget, Oslo.
Martin, H.M. 2010, "Er der styr på mig? : sammenhængende patientforløb fra patientens
perspektiv", Dansk Sundhedsinstitut.
Martinsen, K. 2010, "At se med hjertes øje" I: Øjet og kaldet, 2. udgave, Munksgaard Danmark,
København, s. 11-49.
Martinsen, K. 2012, "Tid, rum og travlhed" I: Løgstrup & sygeplejen, 1. udgave, Klim, Aarhus, s.
124-149.
Møller, M. & Nørgaard, J.M. 2014, Information - Omorganisering af elektiv modtagelse af
patienter i Hæmatologisk Afdeling R, Hæmatologisk Afdeling R.
Nazareth, I., Jones, L., Irving, A., Aslett, H., Ramsay, A., Richardson, A., Tookman, A., Mason, C.
& King, M. 2008, "Perceived concepts of continuity of care in people with colorectal and
breast cancer – a qualitative case study analysis", European Journal of Cancer Care, vol. 17,
nr. 6, s. 569-577.
NORDCAN 2014, NORDCAN projektet. Tilgængelig på: http://wwwdep.iarc.fr/NORDCAN/DK/frame.asp [27.05.2015].
Polit, D.F. & Beck, C.T. 2014a, "Finding and Reviewing Research Evidence in the Literature" I:
Essentials of Nursing Research: Appraising Evidence for Nursing Practice, 8. udgave, Wolters
Kluwer Health /Lippincott Williams & Wilkins, Philadelphia, s. 116-131.
Polit, D.F. & Beck, C.T. 2014b, "Readind and Critiquing Research Articles" I: Essentials of
Nursing Research: Appraising Evidence for Nursing Practice, 8. udgave, Wolters Kluwer
Health /Lippincott Williams & Wilkins, Philadelphia, s. 61-79.
!
58!
PubMed Central , PMC. Tilgængelig på: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/ [27.05.2015].
Region Midtjylland 2011, "Dialog med patienter og pårørende - en inddragelses historie om
fremtidens universitetshospital i Aarhus - DNU", Region Midtjylland.
Region Midtjylland, "Hvorfor ønsker Region Midtjylland at bygge et helt nyt hospital". Tilgængelig
på: http://www.dnu.rm.dk/bygherre/fakta/faq-om-dnu/spm-1/ [27.05.2015].
Riiskjær, E. 2014, "Institutionelle patientroller" I: Patienten som partner : en nødvendig idé med
ringe plads, Syddansk Universitetsforlag, Odense, s. 59-82.
Sandager, M.T., Sperling, C., Vinter, M.M., Dahllöf, L.S., Bæksted, C., Knudsen,J. L. & Jensen, H.
2013, "Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet. Kræftens
Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2013", Kræftens Bekæmpelse.
Sandager, M., Sperling, C., Jensen, H., Vinter, M.M. & Knudsen, J.L. 2015, "Danish cancer
patients’ perspective on health care: results from a national survey", Cognition, Technology &
Work, vol. 17, nr. 1, s. 35-44.
Sandager, M., Sperling, C., Vinter, M.M., Knudsen, J.L. & Jensen, H. 2011, "Kræftpatienters
oplevelser med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling : Kræftens Bekæmpelses
Barometerundersøgelse, 2011", Kræftens Bekæmpelse.
Statens Serum Institut 2013, "Cancerregisteret - Tal og analyse".
Sundhed.dk 2014, "Kontaktpersonordningen på sygehuse". Tilgængelig på:
https://www.sundhed.dk/borger/behandling-og
rettigheder/sygehusvalg/kontaktpersonordningen/ [27.05.2015].
Sundhedsstyrelsen 2012, "Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til
alvorligt syge", Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen 2010, "STYRKET INDSATS PÅ KRÆFTOMRÅDET - et sundhedsfagligt oplæg",
Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen 2009, "Pakkeforløb for hæmatologiske kræftformer", Sundhedsstyrelsen.
Thisted, J. 2010a, "Den naturvidenskabelige tradition" I: Forskningsmetode i praksis :
projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave, Munksgaard Danmark,
København, s. 31-47.
Thisted, J. 2010b, "Den humanvidenskabelige tradition" I: Forskningsmetode i praksis :
projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, 1. udgave, Munksgaard Danmark,
København, s. 48-64.
Thuesen, J. & Præstgaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patientens forløb" I:
Kliniske metoder i sygeplejepraksis - perspektiver og positioner Munksgaard Danmark,
København, s. 145-170.
!
59!
Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet , "Om brugerinddragelse". Tilgængelig på:
http://vibis.dk/viden/om-brugerinddragelse [27.05.2015].
Waibel, S., Henao, D., Aller, M., Vargas, I. & Vázquez, M. 2012, "What do we know about
patients' perceptions of continuity of care? A meta-synthesis of qualitative studies",
International Journal for Quality in Health Care, vol. 24, nr. 1, s. 39-48.
Østerbye, T. & Nyby, T.K. 2009, "Landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters oplevelser",
Enheden for Brugerundersøgelser.
!
60!
9. Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Dokument fra afdelingsledelsen på Hæmatologisk Afdeling
Bilag 2: Beskrivelse af litteratursøgning i de videnskabelige databaser
Bilag 3: Oversigt over inkluderede artikler
Bilag 4: Program for Sygeplejens Dag 2015
Bilag 5: Skriftlig information til informanter
Bilag 6: Samtykkeerklæring
Bilag 7: Interviewguide
Bilag 8: Eksempel på induktiv indholdsanalyse
!
61!
Bilag 1: Dokument fra afdelingsledelsen på Hæmatologisk Afdeling
INFORMATION
Omorganisering af elektiv modtagelse af patienter i
Hæmatologisk Afdeling R
Formål
At sikre sammenhængende patientforløb og at sikre effektiv ressourceudnyttelse.
Baggrund
Godt og vel halvdelen af daglig indlæggelsesaktivitet i Hæmatologisk Afdeling R vedrører
elektive indlæggelser af patienter til planlagt kemoterapi, svar på knoglemarvsundersøgelser, statusundersøgelser m.v. Det drejer sig om ca. 6 indlæggelser på hverdage.
Af hensyn til patientforløbenes overordnede sammenhæng og kvalitet bør patienterne ved
modtagelse vurderes af læge på et tilstrækkeligt specialiseringsniveau. Lægen træffer
beslutninger om det videre forløb. Der gås på daglig basis stuegang ved speciallæge i
sengeafsnittene, hvor beslutningskompetencen først og fremmest ligger.
Principbeslutning
Det besluttes derfor, at en for patienterne hensigtsmæssig tilrettelæggelse af indlæggelsen
indebærer indlæggelse via sengeafsnittene. Elektive indlæggelser af patienter til de
ovennævnte formål skal fremover og på sigt ikke finde sted i regi af hæmatologisk
modtagelse. Derimod skal disse patienter modtages til svar på undersøgelser, planlægning
af behandling og start af kemoterapi direkte i sengeafsnit.
Ved udflytning under fælles tag på AUH overvejes denne elektive modtagefunktion
integreret i Hæmatologisk Ambulatorium. Det pointeres, at Hæmatologisk Ambulatorium i
sin nuværende form og i sine nuværende rammer på THG, ikke rummer mulighed for at
varetage opgaven.
Konsekvenser af principbeslutningen (september 2014)
•
Elektive indlæggelser i afsnit 7 sker pr. 01.09.2014 via afsnit 7.
•
Elektive indlæggelser i afsnit 170 sker pr. 01.09.2014 via afsnit 170.
•
Elektive indlæggelser i afsnit 70 sker pr. 01.12.2014 via afsnit 70.
•
Som en overgangsordning (01.09.2014 – 01.12.2014) sker elektive indlæggelser i
afsnit 70 via modtagelsen.
Side 1
Hæmatologisk Afdeling
Tage-Hansens Gade
Afdelingsledelsen
Rev. Juni 2014
!
62!
•
Akutte patienter modtages indtil videre og fortsat via Hæmatologisk Modtagelse i
dagtiden.
•
Lægebemanding omorganiseres pr. 01.09.2014 sådan, at ”seniorlæge” i Modtagelsen
omplaceres til at være 3. læge til stuegang i afsnit 70. I overgangsperioden har
denne 3. stuegangslæge i afsnit 70 til opgave at afvikle indlæggelserne til afsnit 70
fysisk i Modtagelsen.
•
I samarbejde med funktionsledelserne i afsnittene 7, 70 og 170 tilvejebringes fysiske
rammer for patientmodtagelse i de 3 sengeafsnit.
•
Sekretærer og sygeplejersker i sengeafsnittene oplæres – efter aftale med og i
samarbejde med relevante parter og funktionsledelserne i afsnittene – i bookning af
patienter til indlæggelse, CVK-anlæggelse, knoglemarvsundersøgelser,
statusundersøgelser m.m.
•
Afdelingsledelsen sikrer, at der i forløbet af omstillingen sker effektiv udnyttelse af
personaleressourcer i alle faggrupper.
Proces
De ovennævnte omstillinger sker i tæt samarbejde imellem de involverede
funktionsledelser og afdelingsledelsen. Omstillingerne evalueres løbende og senest ved
ledermøde i Afdelingen 01.01.2015.
Afdelingsledelsen
Marie Møller
Jan M. Nørgaard
Side 2
Hæmatologisk Afdeling
Tage-Hansens Gade
Afdelingsledelsen
Rev. Juni 2014
!
63!
Bilag 2: Beskrivelse af litteratursøgning i de videnskabelige databaser
PubMed
#
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Søgeord
Neoplasms [Mesh]
Cancer Care Facilities [Mesh]
Hematologic Neoplasms [Mesh]
Oncology Service, Hospital [Mesh]
Oncology Nursing [Mesh]
#1 OR #2 OR #3 OR #4 OR #5
Perception [Mesh]
Life Change Events [Mesh]
Experience*
#7 OR #8 OR #9
Continuity of Patient Care [Mesh]
#6 AND #10 AND #11
Filters: Published in the last 10 years, Adult 19 + years
CINAHL
#
Søgeord
1
(MH) Cancer Patients
2
(MH) Oncologic Care
3
(MH) Hematologic Neoplasms+
4
(MH )Hematologic Diseases+
5
#1 OR #2 OR #3 OR #4
6
(MH) Perception+
7
(MH) Life Experiences+
8
Experience*
9
#6 OR #7 OR #8
10
(MH) Continuity of Patient Care+
11
#5 AND #9 AND #10
12 Limiters: Published Date: 2004-2014,
Age: all adult
!
Hits
2634919
3954
9912
1179
6517
2638969
334663
19447
738366
1075892
15305
194
93
Hits
16957
6965
781
781
49382
33748
17105
169412
198550
10117
50
23
64!
PsykInfo
#
Søgeord
1
Neoplasms (Exact)
2
Oncology (Exact)
3
Hematologic*
4
(Cancer Patient*)
5
#1 OR #2 OR 3# OR #4
6
Perception (Exact)
7
Life Experiences (Exact)
8
Experience*
9
#6 OR #7 OR #8
10
”Continuity of care”
11
#5 AND #9 AND #10
!
Hits
25511
2333
244
10328
29290
21526
20007
118742
139117
3379
8
65!
Bilag 3: Oversigt over inkluderede artikler
Forfattere Årstal
Titel
Nazareth
L. et al.
Land
2008
England
Perceived
concepts
of
continuity
of care in
people
with
colorectal
and breast
cancer – a
qualitative
care study
analysis
Formål
Dataindsamlings
metode
At udvikle ideer
Interview
om sammenhæng i
kræftforløbet ud fra
patient, pårørendes
og sundhedsprofessionelles
perspektiv.
Analysemetode
Deltagere
Tematisk
analyse ved
brug af N-Vivo.
4 patienter med
tarmkræft og 3
patienter med
brystkræft samt
de 7 patienters
udvalgte
pårørende og
sundhedsprofessionelle.
Centrale fund relateret til oplevelsen af
sammmenhængende patientforløb fra et patient
perspektiv
Fundene præsenteres ud fra seks temaer;
Patienternes handlinger; Patienter der proaktivt
tog kontrol over deres pleje og behandling var
bedre i stand til at påvirke kontinuiteten, end de
der ikke gjorde og/eller de, der afhang af
sundhedsprofessionelles hjælp til at tage ansvaret
for deres sygdom.
Den pårørendes rolle; De pårørende kan deltage
aktivt i pleje og behandlingen og herved fremme
kontinuitet, men når patienterne ikke betroede sig
til de pårørende, var der ingen muligheder for et
sådant engagement.
Bestemmelser omkring behandlingen delt
mellem sundhedsprofessionelle og patienter;
Sammenhæng i patientens forløb hæmmes af
patienter og sundhedsprofessionelles forskellige
perspektiver på, hvad der udgør acceptabel
ventetid mellem: aftaler, igangværende udredning,
modtage resultater og behandling.
Kommunikation mellem primær- og sekunder
sektor; Kommunikationen blev hæmmet af
mistede henvisningsbreve og forsinkelse i
informationsoverførsel fra sekundær til primær
sektor. Dette resulterede i behandlings forsinkelser
og mangler i kommunikationen mellem sektorerne.
Lafferty J.
et al.
2010
Irland
Continuity
of care for
women
whit breast
cancer: A
survey of
the views
and
experiences of
patients,
carers and
health care
profes!
Studiets formål er
todelt.
1) At undersøge
begrebet
sammenhængende
patientforløb ud fra
kvinder med
brystkræft samt
deres pårørende og
de sundhedsprofessionelles
perspektiv.
2) Aktuelle
erfaringer relateret
til
sammenhængende
patientforløb fra
Fokusgruppe
interview med
patienterne.
Spørgeskema til
pårørende og
læger.
Kvalitativ
analyse af de
transskriberede
fokusgruppe
interview.
Spørgeskemaerne er
analyseret ved
brug af
’Statistical
Package for the
Social Sciences
(SPSS) version
14.
67!
47 kvinder med
brystkræft.
33 pårørende.
44 sundhedsprofessionelle.
specialist sygeplejerske og vurderer denne som en
nøgleperson i sekundær praksis. De resterende tre
patienter vurderer speciallægen som deres
nøgleperson.
Et langsigtet forhold med de samme
sundhedsprofessionelle faciliterer kontinuitet i
behandlingen. Særligt praktiserende læger og
kliniske sygeplejerske specialister var
betydningsfulde i forhold til at skabe sammenhæng
i patientforløbet. Modsat har skiftende
sundhedspersonale, specielt blandt yngre læger, en
dårlig indflydelse på et sammenhængende
patientforløb.
Hospitalets administrative system; De
eksisterende administrative systemer findes
utilstrækkelige. Systemerne har ført til forsinkelser
i behandling og dårlig kontinuitet.
Kvindernes definition af sammenhængende
patientforløb: ”Continuity of Care’ is the
continuous care over time; it involves the
relationship between the HCP and the patient. It is
not just a follow- up review. The relationship is
built on trust, loyalty and constancy. The
perception is that the providers of care know you,
know your case history and your future care is
agreed on.”
Relationel kontinuitet: For kvinderne er det vigtigt
at blive set som ét individ, og at pleje og
behandling gøres patientcenteret. Kvinderne finder
det vigtigt at modtage pleje og behandling af det
samme team. Der bør være en fortrolighed med de
sundhedsprofessionelle gennem hele
patientforløbet. Kvinderne har behov for en
sionals
disse tre grupper.
Carradori
T. et al.
2014
Italien
Exploring
Continuity
of Care:
The
Patient
Voice
!
Studiets formål er
todelt.
1): At undersøge
patienter med
bryst- og
tarmkræfts
oplevelse af
sammenhængende
patientforløb.
2): At udarbejde et
review, der giver et
så fuldstændigt
billede som muligt
af de teoretiske
modeller, der er
anvendt med
henblik på at
identificere
dimensioner af
sammenhængende
patientforløb inden
for en onkologisk
kontekst.
1): Interview
2): Afsøge feltet i
databasen PubMed
op til november
2013 ved brug af
en systematisk
søgning med PICO
metoden.
1): Tematisk
analyse af det
transskriberede
materiale.
2): Udvalgte
artikler blev
analyseret af to
forskere
uafhængigt af
hinanden med
det formål kun
at inkluderer de
studier, der
måler patienter
med en kræft
diagnoses
opfattelse af
sammenhængende
patientforløb
ved brug af
spørgeskema
og/eller
strukturerede
68!
kontaktperson, som de kan komme i kontakt når
det er nødvendig.
Informations kontinuitet: For kvinderne er det
vigtigt at være informeret om deres behandling og
prognose. Kvinderne har stor værdi af ’kræft
sygeplejersker’ som informationskilde.
Organisatorisk kontinuitet:
Organisatoriskkontinuitet handler for kvinderne
om rettidig og hensigtsmæssig pleje og behandling
gennem deres forløb.
1): 5 patienter
1): 80 % af patienterne med tramkræft har oplevet
med tramkræft, sammenhæng i patientforløbet mod kun 28 % af
25 patienter med patienterne med brystkræft.
brystkræft.
Der findes seks temaer, der har indflydelse på
Patienterne har
oplevelsen af sammenhængende patientforløb.
tidligere
- Fleksibilitet i forløbet
gennemgået
- Relationel kvalitet
kirurgi og er nu i - Hensigtsmæssig information
opfølgende
- Kontaktlæge
behandling i
- Den praktiserendes læges rolle
onkologisk regi. - At føle at forløbet håndteres korrekt
2): Der
identificeres 886 Relationel kontinuitet: Et langsigtet forhold med
artikler fra
den samme sundhedsprofessionelle faciliterer
1987-2013. 20
kontinuitet i behandlingen. Patienter understreger
artikler
vigtigheden af at blive set og behandlet af det
inkluderes i
samme team, som individ snarere end som tal.
henhold til
Patienterne betragter deres onkologer som de
inklusionsvigtigste professionelle i at sikre sammenhæng.
kriterierne.
Informations kontinuitet: Patienter føler sig
ansvarlige for at styre informationsudvekslingen
på tværs af de forskellige faser af patientforløbet,
fordi de administrative systemer var
utilstrækkelige og ikke tillod effektiv
skemaer.
Sandager
M. et al.
2014
Danmark
Danish
cancer
patients’
perspective on
health
care:
results
from a
national
survey
!
At undersøge
danske patienter
med kræfts
oplevelse af den
pleje og behandling
de har modtaget
relateret til
diagnostik,
involvering af
patient og
pårørende,
koordinering/
kontinuitet og
information/
kommunikation.
Valideret
Spørgeskema som
er udviklet på
baggrund af en
litteraturgennemgang og
flere fokusgruppeinterview.
kommunikation.
Kvantitativ
analyse vha.
SAS version 9.2
De kvalitative
kommentarer er
analyseret ud fra
Kvale og
Brinkmanns
Ved udvalgte
meningsemner samt til slut i kondensering.
spørgeskemaet var
der mulighed for at
skrive en
kommentar.
69!
2): De forskellige måleinstrumenter afslører
forskellige aspekter af kontinuitet i behandlingen,
som kan henføres til de tre dimensioner af
sammenhængende patientforløb; Information -,
relations - og organisatorisk kontinuitet.
Udover findes der også nogle elementer, der kan
relateres til empowerment begrebet.
Patienter med
De fleste patienter har en positiv oplevelse med
kræft (+ 18 år).
den pleje og behandling de har modtaget. Dog er
Gennemsnitsder identificeret nogle kritiske elementer:
alder er 65 år.
25, 7 % af patienterne angiver, at de har være i
Lige fordeling af kontakt med for mange læger og 20,9 % angiver,
mænd og
at de har været i kontakt med for mange
kvinder.
sygeplejersker.
Registreret
57 % angiver, at de fik fortalt om deres diagnose af
kræftdiagnose i en læge de ikke havde mødt før.
perioden maj
19,9 % af patienterne føler, at de selv eller deres
2010 til august
pårørende i høj eller nogen grad var nødt til at
2010.
sikre, at de var henvist til og indkaldt til
6720 patienter
undersøgelser og behandling.
får tilsendt
45,5 angiver, at de fik utilstrækkelig eller delvis
spørgeskemaet, utilstrækkelig information om deres sygdom og
4346 besvarer
behandling.
spørgeskemaet
Patienterne finder det frustrerende at møde for
(svarprocent på mange læger. Det giver usikkerhed om, hvorvidt
64,7)
alle læger er relevante informeret om patienten.
Nogle patienter udtrykker et behov for en
kontaktperson til at koordinere forløbet og som
patienten kan kontakte, hvis nødvendigt.
Patienterne beskriver ’gode’
sundhedsprofessionelle som venlige,
imødekommende og med en omsorgsfuld karakter.
Den sundhedsprofessionelle skal være støttende og
i stand til at lytte til patienten
Det er vigtigt for patienterne at blive anerkendt
som et individ. Det kræver fokus på alle aspekter
af patientens liv og ikke bare sygdommen.
Patientens følelsesmæssige reaktion på
sygdommen, familie og arbejde er alle aspekter,
som sundhedsprofessionelle bør vise interesse for.
!
70!
Bilag 4: Program for Sygeplejens Dag 2015
!
71!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
72!
Bilag 5: Skriftlig information til informanter
Skriftlig information om deltagelse i interviewundersøgelse vedr. patienters oplevelse af den
planlagte indlæggelse på Hæmatologisk Afdeling.
Du modtager denne skriftlige information, da du har udtrykt et ønske om at få mere information om
undersøgelsen.
Jeg vil først sige mange tak, fordi du har vist interesse for undersøgelsen.
Jeg er sygeplejerske på Hæmatologisk Afdeling og i gang med mit afsluttende speciale på kandidat
uddannelsen i sygepleje ved Aarhus Universitet. Specialet er en undersøgelse af patienters oplevelse
af den planlagte indlæggelse i Hæmatologisk Afdeling.
Jeg ønsker at lave et interview med dig, hvor du fortæller mig om dine erfaringer med at blive
indlagt til en planlagt behandling eller undersøgelse. Baggrunden for undersøgelsen er, at den
planlagte indlæggelse af patienter er rykket fra Hæmatologisk Modtagelse til sengeafdelingen. Det
ønskes derfor undersøgt, hvordan du, som patient, oplever denne ændring med henblik på at gøre
modtagelsen så god som mulig.
Interviewet vil vare ca. ½ - 1 time og vil blive optaget som lydfil. Det vil foregå under din
nuværende indlæggelse, og jeg vil kontakte dig telefonisk med henblik på nærmere aftale om
tidspunkt, hvis du ønsker at deltage.
Deltagelse er frivillig, og det har ingen konsekvenser, hvis ikke du ønsker at deltage. Hvis du gerne
vil deltage, kan du desuden altid trække dig fra undersøgelsen, også selvom du har underskrevet
samtykkeerklæringen. Dette har heller ingen konsekvenser for din videre behandling på afdelingen.
I mit færdige speciale vil du være anonym. Fortrolige oplysninger vil blive slettet, og lydfilen af det
optagne interview vil ligeledes blive slettet efter specialets afslutning. Der er ingen risici forbundet
med deltagelsen.
Jeg håber, at du med dette har fået brugbar information om, hvad det vil sige at deltage i
undersøgelsen. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Mette Boulund Kristensen
Sygeplejerske og Cand. Cur. studerende
E-mail: [email protected], Mobil: 27205944
!
!
73!
Bilag 6: Samtykkeerklæring
SAMTYKKEERKLÆRING til deltager
Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i en interviewundersøgelse af patienters oplevelse af
den planlagte indlæggelse i Hæmatologisk Afdeling.
Jeg er informeret om og indforstået med:
• at deltagelse er frivillig, og at det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse
• at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage og udgå af undersøgelsen uden konsekvenser
• at personlige informationer behandles anonymt og fortroligt i specialet
• at fortrolige oplysninger slettes efter specialets afslutning, også hvis jeg trækker mig fra
undersøgelsen
Jeg bekræfter, at jeg har modtaget både skriftlig og mundtlig information om undersøgelsen, samt at
jeg indvilliger i at deltage i interviewet.
Dato/underskrift for deltager: ___________________________________________________
Dato/underskrift for interviewer:_________________________________________________
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------SAMTYKKEERKLÆRING til Mette Boulund Kristensen
Jeg giver hermed mit samtykke til at deltage i en interviewundersøgelse af patienters oplevelse af
den planlagte indlæggelse i Hæmatologisk Afdeling.
Jeg er informeret om og indforstået med:
• at deltagelse er frivillig, og at det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse
• at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage og udgå af undersøgelsen uden konsekvenser
• at personlige informationer behandles anonymt og fortroligt i specialet
• at fortrolige oplysninger slettes efter specialets afslutning, også hvis jeg trækker mig fra
undersøgelsen
Jeg bekræfter, at jeg har modtaget både skriftlig og mundtlig information om undersøgelsen, samt at
jeg indvilliger i at deltage i interviewet.
Dato/underskrift for deltager: ___________________________________________________
Dato/underskrift for interviewer:_________________________________________________
!
!
74!
Bilag 7: Interviewguide
!
Interviewguide,
Tak fordi du vil deltage i interviewet.
Præsentation af mig selv:
•
•
•
Mit navn er Mette
Jeg er sygeplejerske og har arbejdet på Hæmatologisk Afdeling i ca. fire år.
Jeg læser til Kandidat i Sygepleje ved Aarhus Universitet og er efter planen færdig til sommer
Introduktion: Interviewet handler om dine oplevelser af den planlagte indlæggelse på Hæmatologisk Afdeling.
Baggrund: Modtagelsen af patienter der indlægges til en planlagt undersøgelse/behandling er ændret, så den nu foregår
direkte i sengeafsnittet i stedet for, som tidligere, via Hæmatologisk Modtagelse.
Formål: At undersøge hvordan du, som patient, oplever ændringen af modtagelsen ved den planlagte indlæggelse.
Optagelse: Interviewet vil blive optaget som lydfil og efterfølgende blive transskriberet.
Anonymitet: Du vil optræde anonymt i specialet. Fortrolige oplysninger vil blive slettet og lydfilen vil ligeledes blive slettet
efter specialets afslutning. Der er ingen risici forbundet med deltagelsen.
Tid: Interviewet vil tage ca. ½ - 1 time
Indledende spørgsmål:
•
•
Hvor gammel er du?
Hvad er din civil status?
Tematikker
Generel oplevelse af
modtagelsen
Forskningsspørgsmål
Hvad er hæmatologiske
patienter umiddelbart optaget af
når de modtages til elektiv
indlæggelse?
Interviewspørgsmål
Hvordan oplevede du
modtagelsen via Hæmatologisk
Modtagelse?
Hvordan oplever du
modtagelsen via
sengeafdelingen?
Hvad har betydning for dig når
du skal indlægges til en planlagt
behandling eller undersøgelse?
Uddybende spørgsmål
Er der noget, du synes, der er
bedre nu?
Er der noget, du kunne tænke
dig anderledes?
Hvad har størst betydning?
Hvad er mindre vigtigt?
Har du forslag til, hvordan
modtagelsen bliver bedre?
Relationel kontinuitet
Hvilken betydning har relationel
kontinuitet for de
hæmatologiske patienters
oplevelse af et
sammenhængende
patientforløb?
Hvordan er din relation til
personalet i Hæmatologisk
Afdeling?
Hvordan er din relation til
personalet i sengeafdelingen?
Hvilken betydning har
relationen til personalet i
afdelingen for dit forløb?
Har ændringen af
modtageformen haft nogen
betydning for relationen til
personalet i afdelingen?
!
Hvordan er din relation til
personalet i Hæmatologisk
Modtagelse?
76!
Er du i kontakt med et passende
antal sundhedsprofessionelle?
Hvordan er din relation til dine
kontaktpersoner?
Har dine kontaktpersoner en
særlig funktion for dig?
Positiv betydning?
Negativ betydning?
Informations kontinuitet
Hvilken betydning har
informations kontinuitet for de
hæmatologiske patienters
oplevelse af et
sammenhængende
patientforløb?
Hvordan er
informationsniveauet, når du
bliver modtaget?
Får du nok at vide om, hvad der
skal ske?
Har du eksempler på en
modtagelse, hvor informationen
fungerede godt?
Og tilsvarende eksempler på
hvor det fungerede mindre godt?
Har ændringen af
modtageformen haft nogen
betydning for den information
du modtager?
Synes du, der er forskel på,
hvordan det var tidligere i
forhold til, hvordan det er nu?
Har ændringen i modtageformen
haft indflydelse på
informationen?
Organisatorisk kontinuitet
Hvilken betydning har
organisatorisk kontinuitet for de
hæmatologiske patienters
oplevelse af et
sammenhængende
patientforløb?
Positiv/negativ indflydelse?
Hvad er dine tanker omkring den Har du forståelse for, den måde
måde Hæmatologisk Afdeling er indlæggelsen forløber?
organiseret på?
Er der sammenhæng i det, der
sker?
Virker det hensigtsmæssigt?
Oplever du ventetid?
Hvordan oplever du de
forskellige faggruppers
samarbejde omkring det
planlagte indlæggelsesforløb?
!
77!
Hvordan synes du
arbejdsfordelingen er her?
Er der forskel på læger og
sygeplejersker?
!
Hvilke krav stiller organisering
til dig som patient?
Er du selv en aktiv del af dit
patientforløb?
Har ændringen af
modtageformen haft nogen
betydning rent organisatorisk for
dit forløb ved den planlagte
indlæggelse?
Oplever du sammenhæng i
indlæggelsesforløbet?
78!
Har det ændret på din oplevelse
af sammenhæng i forløbet?
Bilag 8: Eksempel på induktiv indholdsanalyse
Meningsenheder!
”Jeg synes måske godt, der
kunne være lidt mere ventetid
ovre i Modtagelsen, hvor jeg
egentlig synes, at det går
rimelig hurtigt her (…) Så
sådan rent tidsmæssigt, så
kan man sige, at det er bedre
komprimeret herovre. (1)!
”Et slag på tasken, så har det
givet mindre ventetid. (…)
Når man kom i den gamle
modtagelse, så skulle man
sætte sig ind i et venteværelse
sammen med andre
mennesker, der sad og
ventede og kiggede på
fjernsynet, der kværnede
oppe på væggen, det var i
øvrigt irriterende, kontra nu,
hvor man går op på
afdelingen, og så er man jo
ligesom midt i det hele
allerede. Det kan godt være,
at man ikke lige med det
samme kan komme til
undersøgelse eller ind på
stuen, men man er midt i det,
og man har kontaktet de
mennesker, der er der (…).”
(3)!
”Der var rimelig meget
ventetid i den gamle
modtagelse. Ca. En halv
time. Når jeg bliver modtaget
i sengeafdelingen, er der
altid én, der står parat til at
modtage mig. Der går
allerhøjest 5-10 minutter og
så er det i gang.”(5)!
”Ja selvfølgelig kunne man
komme til at sidde og vente
lidt, men det var ikke mere
end et kvarters tid, som jeg
synes er forventeligt. Så
præcist kan man ikke ramme
det (…) der er jo altid noget
!
Meningskondensering!
Modtagelsen i
sengeafdelingen
er bedre
komprimeret,
hvilket giver
mindre ventetid.!
Koder
Ved modtagelsen
i sengeafdelingen
tilbringer
patienten ikke
ventetid i et
venteværelse.
Patienten er
allerede midt i
modtagelsen ved
ankomsten i
sengeafdelingen. !
Modtagelsen
starter ved
ankomst i
sengeafdelingen.!
Modtagelsen
påbegyndes
hurtigt af en
sygeplejerske i
sengeafdelingen,
hvilket minimerer
ventetiden.!
Sygeplejerske
igangsætter
modtagelsen.!
Modtagelsessamtalen kan
nemt overskride
den afsatte tid,
hvilket giver
ventetid. Har
forståelse herfor
Samtalen ved
modtagelsen er
vigtig.!
79!
Forløbet er
komprimeret.!
Underkategorier!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Ventetiden
føles
afkortet!
!
!
!
!
!
!
Kategori!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
V!
E!
N!
T!
E!
T!
I!
D!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
at snakke om, og så kommer
der jo nemt til at gå lidt
ekstra tid. Det tror jeg alle
har forståelse for, det har jeg
hvert fald.” (3)!
”Jeg har oplevet noget
ventetid, da jeg skulle til
knoglemarvsprøve. Der
oplevede jeg lidt ventetid,
men ikke mere end, hvad man
må forvente. Når det er et
arbejde med mennesker, kan
der hurtigt komme et eller
andet, der udskyder tingene.
Selvom det kunne være
dejligt, at tingene gik som
efter en snor” (4)!
”Så kan man sidde derovre i
ventesalen og vente, men der
er jo ikke så meget at gøre
ved det. Der skal jo være tid
til at få svar på
blodprøverne, for det er jo en
vigtig del af hele
modtagesituationen. Det ved
jeg udmærket godt.” (3)!
”Når man føler, det er på
afdelingen man ligesom
hører til, og det er her man
ved, at man skal være i de
næste fem dage. Jamen så
har man mulighed for, hvis
man får en seng med det
samme at pakke sine ting ud.
Altså bruge tiden på noget
andet end bare sidde og
vente, så føles det ikke som
ventetid. Der går sikkert lige
så lang tid fra, at lægen
kommer her og stiller
spørgsmålene og undersøger
én, som der gjorde ovre i
Modtagelsen. Forskellen er
bare, at her går man ud og
tager en sodavand eller går
ud og tænder for fjernsynet.”
(1)
!
!
!
Har oplevet
Arbejdet med
ventetid, men
mennesker er
ikke mere end
uforudseende.!
hvad der er
forventeligt, når
det er et arbejde
med mennesker. !
Blodprøvekontrol er en
vigtig del af
modtagelsen. Det
tager dog tid
inden
blodprøvesvaret
foreligger.!
Ventetid på
blodprøvesvaret
Ved modtagelse i
sengeafdelingen
bruges ventetiden
til at pakke sine
ting ud, se tv eller
drikke en
sodavand. Det
føles derfor ikke
som ventetid.
Ventetiden
bruges aktivt.
80!
!
!
!
!
!
!
!
!
Forståelse
for
ventetiden!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
V!
E!
N!
T!
E!
T!
I!
D!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
”(…) men fordi jeg har været
her så meget, så går jeg ud
og tænder fjernsynet, tager
en sodavand eller noget
juice, hvis jeg ikke har fået
en seng til at starte med. For
mig fordi jeg kender det, så
er det bare noget andet i
forhold til at sidde et sted
man ikke kender. ” (1)!
(…) man kommer fra
blodprøver en god halv time
førend, man egentligt har tid.
Jeg går altså bare op i
afdelingen i stedet for at stå
og vente på
parkeringspladsen
vedvidende, at jeg kommer
før forventet. Og det har jeg
sådan set oplevet, at det
bliver håndteret godt. (…) Så
kommer min sygeplejerske
kort tid efter og siger; ’Jeg
har ikke lige sengen klar til
dig endnu, men jeg er i gang,
så kan du ikke tage dig en
kop kaffe ude i cafeen’. Men
man er modtaget.” (3)
Patienten har et
godt kendskab til
sengeafdelingens
muligheder på
baggrund af
tidligere
indlæggelser.
Sengeafdelingens
muligheder
Det bliver
håndteret godt at
patienter møder i
sengeafdelingen
før end forventet.
Sygeplejersken er
i gang med at
forberede
modtagelsen og
patienten tilbydes
kaffe.
Patienten
opfordres til
aktivitet.
Aktiviteter
minimerer
ventetiden
!
!
!
81!
!
!
!
!
!
!
!
V!
E!
N!
T!
E!
T!
I!
D!
!
!
!
!