Orientering om skolereformen Holsted Skole - Gør en god skole bedre Efter sommerferien træder regeringens nye folkeskolereform i kraft, men hvad går den egentlig ud på? Og hvad betyder den for elever og forældre? Det kan du få mere at vide om her. Nyhedsbrevet handler om baggrunden for reformen og om alle de forberedelser, der er i gang Læs om: Ny skolereform – hvad er meningen? Tanker på Holsted Skole – kursen er sat. En ultrakort introduktion Skolereformen handler om "at gøre en god skole bedre". Den fokuserer på elevernes læring og trivsel. Udgangspunktet er, at for mange elever ikke lærer nok, og det kniber med at fastholde børnenes motivation for og glæde ved at gå i skole. Desuden oplever mange klasser uro og larm, som forstyrrer undervisningen. Reformen skal hæve det faglige niveau. Skolens ledere og medarbejdere skal eftereller videreuddannes, og der skal være klare mål for den enkelte elev. Eleverne skal have flere timer, og undervisningen skal være mere varieret. Desuden skal understøttende undervisning give mere tid til bl.a. bevægelse, fordybelse, praktiske forløb og lektiehjælp. Digitale læringsformer, inklusion og nye samarbejder med bl.a. erhvervsliv og lokalsamfund skal også være med til at styrke folkeskolen. Overordnede mål med skolereformen # 1: Det skal være sjovere og mere spændende at gå i skole. Børnenes trivsel skal styrkes, og alle elever – både de stærke og de svage – skal udfordres, så de bliver så dygtige som muligt. # 2: De sociale vilkår derhjemme skal spille en mindre rolle for læring. Skolen skal gøre en større indsats for at mindske betydningen af den sociale baggrunds betydning for elevernes faglige resultater. # 3: Respekten for og tilliden til folkeskolen skal styrkes. Elever og forældre skal bakke op om, at lærere, pædagoger og skoleledere er professionelle i deres arbejde. 1 De væsentligste ændringer punkt for punkt En længere og mere varieret skoledag Skoledagen bliver udvidet, så eleverne ugentligt i gennemsnit får: 30 timer i indskolingen (0.-3. klasse) 33 timer for mellemtrinnet (4. til 6. klasse) 35 timer for udskolingen (7. til 9. klasse) Alle elever får flere timer i de forskellige fag, fx: 1 time mere i dansk og matematik i 4.9. klasse 1 time engelsk fra 1. klasse 1 time tysk i 5. klasse. Lærerne skal også bruge mere it i undervisningen. Som fast del af elevernes skema vil der dagligt være: Fordybelsesbånd. Fagtimer. Emnebånd i 1. – 6. klasse. Indlagt bevægelse. Understøttende undervisning I den understøttende undervisning skal eleverne afprøve, træne og udvikle det, de lærer. Undervisningen skal være praktisk og inddrage elevernes hverdag. Det kan fx være læsetræning, matematik-øvelser eller projektarbejde. Undervisningen skal også styrke elevernes sociale evner, motivation og trivsel. Fx kan de arbejde med klassens fællesskab eller besøge ungdomsuddannelser. Det kan både være lærere, pædagoger eller andre med viden på området, som står for den understøttende undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse Eleverne får 2-3 timers lektiehjælp eller faglig fordybelse om ugen. Tilbuddet skal tilpasses den enkelte elevs behov og niveau. I det første år af reformen vil lektiehjælp og faglig fordybelse ligge om eftermiddagen, og man kan som forældre vælge det fra, så eleverne får en kortere dag. I så fald ser skoleugen sådan ud: 28 timer i indskolingen (0.-3. klasse) 30 timer for mellemtrinnet (4. til 6. klasse) 33 timer for udskolingen (7. til 9. klasse) På Holsted Skole arbejdes der lige nu med, hvordan lektiehjælp og faglig fordybelse skal tilrettelægges, og hvem der skal stå for den. Senest den 15. september 2015 bliver lektiehjælp og faglig fordybelse obligatorisk for alle elever. Mere bevægelse Alle elever skal bevæge sig 45 minutter i gennemsnit i løbet af en skoledag. Motion og bevægelse kan indgå i undervisningen i fagene. Fx kan eleverne hoppe tabeller i matematik eller lave løbediktat i dansk. Bevægelse kan også indgå i den understøttende undervisning. Det kan være løb, dans, en gåtur eller boldspil - eventuelt i samarbejde med lokale idrætsforeninger. På Holsted Skole vi vil fokusere på motion og bevægelse såvel i fag som i et bånd hver eneste dag i ca. 20 - 25 minutter. 2 Mere inddragelse af eleverne Lærerne skal i større grad inddrage eleverne i planlægningen og evalueringen af undervisningen. Undersøgelser viser, at elever lærer mere, trives bedre og bliver mere engagerede i samfundet, når de får indflydelse på, hvordan de skal arbejde. God elevinddragelse er med til at udvikle elevernes evne til at reflektere og formulere idéer og input. Eleverne kan fx inddrages i, hvilke emner de skal arbejde med, om de skal arbejde i grupper eller individuelt, og om de skal skrive en stil, lave en video eller en mundtlig fremlæggelse. På Holsted Skole vil vi i højere grad sætte mål for den enkelte elev, styrke feedbacken og dermed sætte retningen for undervisningen. Dette vil resultere i øget vejledning til den enkelte elev i forhold til mål og indsats. Den åbne skole Skolerne skal bruge idrætsforeninger, musikskolen, museer, virksomheder, ungdomsuddannelser, ungdomsskolen og andre i undervisningen. Samarbejdet skal være med til at styrke elevernes motivation og give dem mere viden om foreningerne, virksomhederne, ungdomsuddannelserne mv. Særligt for 7.-9. klasse Skolerne skal imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger og øge deres motivation for at gå i skole. Det skal blandt andet ske ved: Obligatoriske valgfag fra 7. klasse. Mulighed for nye valgfag. Bedre brobygning og overgang til ungdomsuddannelser. På Holsted Skole vil der være ekstra fokus til valgfag, og der arbejder lige nu med at skabe og beskrive nye valgfag, som skal være med til at øge elevernes motivation for læring og hæve det faglige niveau. VIL DU VIDE MERE? Se Undervisningsministeriets hjemmeside: uvm.dk/den-nye-folkeskole Kommunernes Landsforenings hjemmeside: kl.dk/folkeskolereformen Trivsel og undervisningsmiljø Gode kammerater og et godt skolemiljø er vigtigt for elevernes lyst til og mulighed for at lære. Derfor skal skoleledere, lærere og pædagoger udvikle skolens undervisningsmiljø og elevernes trivsel. Fx skal elevernes sociale evner udvikles. På Holsted Skole vil der årligt blive foretaget en elev-trivselsmåling ved hjælp af et spørgeskema til alle elever. 3
© Copyright 2024