Teknisk forundersøgelse marts 2015
Limfjordsrådet og Struer Kommune Projekt nr. 212102 Dokument nr. 1215078622 Version 5 Udarbejdet af ESB, NCL, JLA, PBP, FHM Kontrolleret af ESB Marts 2015 VÅDOMRÅDEPROJEKT Resenkær NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 8000 Aarhus C CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: 8732 3232 F: 8732 3200 E: [email protected] D: 2037 8828 E: [email protected] INDHOLD 1 Indledning ................................................................................................... 2 2 Metode og materialer ................................................................................. 3 3 Tekniske anlæg .......................................................................................... 5 3.1 3.2 Grøfter og dræn mv. ................................................................................... 5 Ledningsoplysninger ................................................................................... 7 3.3 Bygninger mv. ............................................................................................. 9 4 Lovmæssige bindinger og planlægningsmæssige forhold ................ 11 5 Naturmæssige værdier............................................................................ 16 6 Beskrivelse af Resenkær Vådområdeprojekt ....................................... 21 6.1 Nuværende tilstand og forhistorie ............................................................. 21 6.2 6.3 Beskrivelse af afvandingsmæssige konsekvenser ................................... 23 Nuværende afvandingstilstand ................................................................. 24 6.4 6.5 Forskellige løsningsmuligheder ................................................................ 25 Scenarie 1: Sø med fast vandspejl (kote 0,6) ........................................... 26 6.6 6.7 Scenarie 2: Tidevandspåvirket sø (variabelt vandspejl) ........................... 33 Ekstremsituationer .................................................................................... 35 6.8 Klimasikring af landbrugsarealer i forbindelse med projektet ................... 37 6.9 Pumpelagets arealer uden for projektområdet ......................................... 39 7 Fjernelse af næringsstoffer mm. ............................................................ 41 7.1 Kvælstof .................................................................................................... 41 7.2 Fosfor ........................................................................................................ 47 7.2.1 Vurdering af fosfortilbageholdelse og -frigivelse....................... 47 7.2.2 www.niras.dk Fjernelse af topjord for at reducere fosforfrigivelse .................. 52 8 Økonomisk overslag ............................................................................... 53 9 Tidsplan .................................................................................................... 54 10 Diskussion og konklusion ...................................................................... 55 11 Bilag .......................................................................................................... 58 12 Referencer ................................................................................................ 58 Resenkær Vådområdeprojekt 1 INDLEDNING Struer Kommune og Limfjordsrådet gennemfører en teknisk forundersøgelse af et vådområdeprojekt ved Resenkær. Formålet med projektet er at forbedre vandmiljøet og naturen ved en reduktion af kvælstofbelastningen. Samtidig skal det sikres, at naturforholdene i området samlet set forbedres, og at forringelser i værdifulde biotoper undgås. Placeringen af det mulige vådområdeprojekt kan ses på Figur 1. Projektområdet ligger i Struer og Lemvig Kommune. Figur 1 Placeringen af det mulige vådområde ved Resenkær. På kortet ses det oprindelige projektområde, samt det arronderede projektområde, som anvendes ved beskrivelsen af projektforslag. Projektet ligger indenfor de to offentlige pumpelag Resen Kær N.V og Resen Kær S.Ø. Projektområdet er ca. 92,2 ha, det direkte opland til projektområdet er ca. 255,5 ha og vandløbsoplandet er ca. 1.130 ha. Projektet indeholder elementer, der også indgår i mange andre vådområdeprojekter: sløjfning af dræn, så lavbundsarealer overrisles med drænvand, ophør af sænkning af vandstand ved pumpning og sødannelse. Struer Kommune står selv for, i samarbejde med Limfjordsrådet, at gennemføre den ejendomsmæssige del af forundersøgelsen og vurdere de naturmæssige www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 2 værdier i området. NIRAS har derfor primært udarbejdet et skitseforslag til projekttiltag og foretaget beregning af de hydrauliske og næringsstofmæssige konsekvenser af projektet. De afvandingsmæssige konsekvenser beskrives på en række konsekvenskort. NIRAS har desuden lavet en beskrivelse af de planmæssige forhold og tekniske anlæg i området og et overslag over anlægsudgifter i forbindelse med en realisering af det beskrevne skitseprojekt. Figur 2 Projektområdet består primært af dyrkede marker og græssede arealer. 2 METODE OG MATERIALER I dette afsnit beskrives de data med videre, der ligger til grund for denne forundersøgelse af et vådområde ved Resenkær. Besigtigelse NIRAS har foretaget besigtigelse og prøveudtagning i området 27. februar 2013, 22. maj 2013, 21. og 22. januar 2014, 21. marts 2014 og 24. februar 2015. Højdemodel Højdedata for projektområdet og områdets opland er anvendt. Højdedata er fra den digitale højdemodel (DDH), som er en terrænopmåling foretaget med flyscanning. De data, der er anvendt er DTM-data (Digital Terrain Model). Dette er en højdemodel, der gengiver det faktiske terræn, og altså ikke f.eks. toppen af træer og bygninger. Modellen har en vertikal nøjagtighed på ca. 10 cm. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 3 Der er i forbindelse med opgaven foretaget en række opmålinger af terrænet i projektområdet for at kontrollere højdemodellens nøjagtighed. Opmålingen er foretaget med Leica GPS-udstyr, der på veldefinerede punkter har en vertikal nøjagtighed på +/- 3-4 cm. Kontrollen viste, at forskellene mellem højdemodellen og opmålingen er små, selvom der er enkelte punkter, hvor forskellen mellem højdemodellen og GPS-opmålingen er op til 40 cm (Figur 3). Det vurderes, at det er forsvarligt at anvende højdemodellen som grundlag for projektet. Figur 3 Kontrol af højdemodellens nøjagtighed ved Resenkær i og omkring projektområdet. Kortgrundlag Som baggrundskort er anvendt sommerortofotos (SOP) fra 2013. Disse luftfotos er produceret af NIRAS og COWI og har en pixelstørrelse 25 cm. Enkelte steder er der anvendt ældre luftfotos. Desuden er anvendt baggrundskort fra Kort- og Matrikelstyrelsen. GIS I forbindelse med beskrivelserne af vådområdeprojektet er ArcGIS og MapInfo anvendt. En række temaer er brugt i rapporten. Temaerne er beskrevet i de afsnit, hvor de er brugt. For at kunne sammenligne de nuværende afvandingsmæssige forhold med forholdene efter projektets gennemførelse er der foretaget analyser i ArcGis. Pro- www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 4 grammet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller. Her er brugt den digitale højdemodel samt de formodede vandspejlsniveauer i de forskellige scenarier. Vandløbsopmåling Der er foretaget en vandløbsopmåling af 4,7 km vandløb i Resenkær Å, Dynd Å, Hedegårds Bæk og Humlum Bæk i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. Vandløbsopmålingen er udført af Viborg Landinspektørkontor (ved Nellemann og Bjørnkjær I/S). Opmåling af dræn Der er foretaget en opmåling af drændybden i en række samlebrønde og drængrøfter i projektområdet. Opmålingen er brugt til at beskrive den nuværende afvandingstilstand i projektområdet. Der er anvendt GPS-udstyr som ved opmåling til kontrol af højdemodellen. Beregning af kvælstof- og fosforfjernelse Ved beregning af projektets betydning for fjernelsen af næringsstoffer fra Limfjorden er DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet og Naturstyrelsens anbefalede metoder i forbindelse med P-ådale, infiltrering af vand, sødannelse, tidevandspåvirkede områder og ændret arealanvendelse anvendt. En række prøver er udtaget og analyseret for fosfor- og jernindhold. Prøverne er brugt til at beregne risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet. 3 TEKNISKE ANLÆG 3.1 Grøfter og dræn mv. I forbindelse med projektet er det omfattende drænsystem i projektområdet kortlagt. I forbindelse med besigtigelsen af området blev en række samlebrønde, grøfter, detaildræn mv. opmålt. Desuden er der indhentet en række kort over drænsystemer i området fra Orbicons drænarkiv. Disse dræn er blevet digitaliseret og fremgår af Figur 4 som kortlagte dræn. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 5 Figur 4 Dræn, grøfter, kanaler mv. i projektområdet. Længden af opmålte detaildræn koblet på de enkelte brønde kendes ikke med sikkerhed. De er derfor angivet med en tilfældig længde på figuren. Forekomsten af dræn og brønde i projektområdet, som ikke findes i Orbicons drænarkiv viser, at kendskabet til detaildræn i området ikke er fuldstændigt. I forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse vil det derfor være hensigtsmæssigt at indhente oplysninger fra lodsejerne om eventuelle yderligere dræn i projektområdet. På Figur 5 ses de kanaler, diger, rørledninger og brønde, som fremgår af vedtægterne for pumpelagene Resen Kær S.Ø. og Resen Kær N.V. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 6 Figur 5 Kanaler, diger, rørledninger og brønde i vedtægterne for pumpelagene Resen Kær S.Ø. og Resen Kær N.V. 3.2 Ledningsoplysninger Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsejerregistret LER. Resultatet af søgningen kan ses på Figur 6. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 7 Figur 6 Ledninger, kabler og optaget vej i projektområdet. Det fremgår af søgningen, at der findes følgende ledningsejere i området: NOE Net A/S, TDC A/S og Struer Forsyning. Følgende kabler løber langs projektafgrænsningen og gennem projektområdet. El Elselskabet NOE Net A/S har kabler langs projektafgrænsningen, et 0,4 kV kabel og en 10 kV luftledning gennem projektområdet. Telefon TDC A/S har telefonkabler langs projektafgrænsningen. Vand Struer Forsyning har stikledninger til vand langs projektafgrænsningen. Udover de kabler mv., der blev fundet ved søgningen i LER fremgår tema over optaget vej også af figuren. Optaget vej viser veje, hvor der kan være adgangsinteresse for andre ejendomme end dem, hvorover vejen fører. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 8 3.3 Bygninger mv. Der er ikke registreret bygninger inden for undersøgelsesområdet. Der er tilknyttet et pumpehus til hvert af de to pumpelag ved Resenkær. De to huse ligger dog så højt, at de ikke vil påvirkes af en vandstandshævning i området. Figur 7 Pumpehusene ligger hævet over markerne i pumpelagene, som ses i baggrunden af billedet. Det oprindelige projektområde krydser Bonnesigvej, som er en mindre asfalteret vej. Det arronderede projektområde, som der arbejdes med i forbindelse med projektforslagene, afgrænses mod vest af Bonnesigvej. Derudover er der ikke registreret broer og overkørsler i projektområdet. Der ligger en række ejendomme i umiddelbar nærhed af projektområdet. Ejendommene ligger så højt, at de ikke påvirkes, af den hævede vandstand i projektområdet. Nogle af ejendommene kommer dog af med deres spildevand ved nedsivning. Der er lavet en oversigt over de ejendomme, der ligger nærmest projektområdet og deres afløbsforhold i Tabel 1. Oplysningerne om afløbsforhold er hentet på www.ois.dk. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 9 Tabel 1 Ejendomme omkring projektområdet og deres spildevandsforhold Navn Adresse Kommune Placering Afløbsforhold Kote på gårdsplads Tangsgård Bonnesigvej 3 Lemvig Nord for projektområdet i den vestlige ende Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 9,1 Solvang Bonnesigvej 13 Struer Syd for projektområdet i den vestlige ende Mekanisk rensning 3,0 med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav Mosevang Bonnesigvej 15 Struer Syd for projektområdet i den vestlige ende Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet) 3,0 Lillelund Bonnesigvej 17 Struer Syd for projektområdet i den vestlige ende Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 3,4 - Dalgårdsvej 62 Struer Vest for projektområdet i den sydlige ende Mekanisk og biolo5,4 gisk rensning (ældre anlæg uden renseklasse) Moselund Dalgårdsvej 64 Struer Vest for projektområdet i den sydlige ende Mekanisk rensning 4,6 med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav Kjærgårdshus Dalgårdsvej 68 Struer Vest for projektområdet i den sydlige ende Mekanisk rensning 5,1 med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav Skjelleruphus Dalgårdsvej 70 Struer Vest for projektområdet i den sydlige ende Mekanisk rensning 4,3 med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav Åglimt Dalgårdsvej 72 Struer Vest for projektområdet i den sydlige ende Mekanisk rensning 3,5 med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav Kærgård Dalgårdsvej 74 Struer Vest for projektområdet i den sydlige ende Mekanisk rensning 11,8 med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav Mosegård Dalgårdsvej 82 Struer Vest for projektområdet i den sydlige ende Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg (tilladelse ikke påkrævet) 13,3 Af de ejendomme, der er medtaget i Tabel 1 ligger haveanlæg på Bonnesigvej 13, 15 og 17 og Dalgårdsvej 68 og 72 delvist inden for projektområdet. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 10 Som det ses af Tabel 1 er ingen af ejendommene i nærheden af projektområdet koblet på det fælles kloaknet. De er derfor afhængige af at kunne bortskaffe deres spildevand på anden vis. Den præcise indretning af de enkelte ejendommes anlæg kendes ikke, men det må formodes, at der er tale om septiktanke eller lignende. Bunden af septiktanke, trixtanke mv. er oftest gravet ned til en dybde på ca. 2,5 m. Overløbet fra tankene er dog oftest placeret i ca. 0,5-1 m dybde. Baseret på koten på de enkelte ejendommes gårdsplads vil det derfor sandsynligvis være muligt fortsat at afvande til projektområdet, hvis der etableres en sø med vandspejl i kote 0,6 m. Dette er dog afhængigt af, hvor ejendommenes tanke er nedgravet, af hældningen på afløbet fra tankene, hvor udløbet til grøft eller lignende er placeret mv. Da der ikke på nuværende tidspunkt er noget detailkendskab til indretningen af spildevandstankene på de enkelte ejendomme kan det ikke fuldstændigt afvises, at en hævning af grundvandstanden vil påvirke spildevandsforholdene på de lavest liggende ejendomme langs projektområdet. Der er derfor behov for at afklare dette i forbindelse med detailprojekteringen. Man skal dog være opmærksom på, at de berørte havearealer og spildevandsanlæg allerede i dag er påvirkede af afvandingstilstanden i projektområdet. Den forventede afvandingstilstand i før og eftersituationerne kan ses ved at sammenligne konsekvenskortene i Afsnit 6.3, 6.5 og 6.6. På kortene i Afsnit 6.7 kan man desuden se, at de ejendomme, der ligger tættest på projektområdet (syd for projektområdet i den vestlige ende og vest for projektområdet i den sydlige ende) selv i ekstremsituationer ikke oversvømmes. Dette skyldes, at ejendommene alle er placeret, hvor lavbunden i projektområdet er afløst af dalskråninger. 4 LOVMÆSSIGE BINDINGER OG PLANLÆGNINGSMÆSSIGE FORHOLD I forbindelse med udarbejdelse af den tekniske forundersøgelse er planforhold og administrative bindinger i projektområdet undersøgt. Oplysningerne er blandt andet fundet på www.miljoeportal.dk og www.nst.dk. Undersøgelsen viste følgende: www.niras.dk Der er ikke registreret jordforurening i projektområdet. Der er ikke fredede arealer i projektområdet. Der er ingen beskyttede jord- og stendiger i projektområdet. Der er ikke drikkevandsinteresser i projektområdet. Området er udpeget som potentielt vådområde. Resenkær Vådområdeprojekt 11 Hele projektområdet ligger i landzone og der er ikke kommuneplanlagte rammeområder eller lokalplanlagte arealer inden for projektområdet. Projektområdet er udpeget som SFL-område (Særligt Følsomt Landbrugsområde). Det betyder, at lodsejerne kan søge om tilskud til at drive deres arealer miljøvenligt. Gennemførelse af projektet kræver behandling af sagen i forhold til en række lovgivninger, hvoraf de væsentligste er beskrevet nedenfor. Vandløbsloven Projektet vil indeholde tiltag, hvori der indgår regulering af vandløb. En gennemførelse af projektet kræver derfor godkendelse efter § 17 i vandløbsloven, idet der ikke må ændres på et vandløbs skikkelse eller vandføringsevne uden vandløbsmyndighedens godkendelse. Et reguleringsprojekt skal behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1436 af 11. december 2007 om vandløbsregulering og -restaurering m.v. Ændring af drænsystemer i landbrugsjord, der afvander mere end en lodsejer, kræver ligeledes godkendelse efter vandløbsloven. Struer Kommune er vandløbsmyndighed for så vidt angår drænsystemer og vandløbene og skal give godkendelsen. Der skal laves en ny partsfordeling i forhold til de to pumpelag jfr. § 40. Eller også skal det ene (Resenkær SØ) helt nedlægges og afvandingsforhold klarlægges jfr. § 44. Planloven Vådområdeprojektet ved Resenkær er omfattet af VVM-bekendtgørelsen (bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning nr. 1654 af 27. december 2013) idet regulering af vandløb, der indgår i projektet som et tiltag, er medtaget i bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11f: Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Det betyder, at der skal gennemføres en såkaldt VVM-screening af projektet. Screeningen skal afklare, om projektet medfører væsentlige miljøpåvirkninger. Screeningen skal gennemføres efter de kriterier, der er beskrevet i bilag 3 i VVM-bekendtgørelsen. International naturbeskyttelse Projektområdet er ikke beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde. Ca. 500 m nord for projektområdet, ved Resenkær Ås udløb i Limfjorden, starter Natura 2000 område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 12 Agerø. Området består af habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og en række fuglebeskyttelsesområder, hvoraf nr. 28 Nissum Bredning er det område, der ligger nærmest projektområdet. Områderne er udpeget i henhold til EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv. Det skal i forbindelse med gennemførelse af projektet sikres, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre projekter kan påvirke Natura 2000-området jf. habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 1/5/2007). Landbrugsloven Der er arealer i projektområdet, som er pålagt landbrugspligt. Som følge af projektet må landbrugsdriften ekstensiveres. På de områder, hvor der opstår permanent vandspejl må driften af arealerne helt opgives. Landbrugspligten skal derfor ophæves. Naturbeskyttelsesloven I projektområdet findes nogle arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig om tre mindre søer, tre områder, der er udpeget som mose og et område, der er udpeget som eng. For en vurdering af de naturmæssige værdier i projektområdet, se Afsnit 5. Resenkær Å, der ligger som en randkanal langs projektområdet, Dynd Å, der ligger i det vestlige pumpelag, og dele af hovedkanalen i det østlige pumpelag er ligeledes beskyttet efter § 3. En del af projektområdet er således omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Ifølge denne lovgivning må tilstanden ikke ændres uden, at der gives dispensation. Desuden skal der i forbindelse med projektet gives dispensation i forhold til åbeskyttelseslinjen omkring Resenkær Å. Der findes desuden to mindre § 3-områder omkring udløbet af Resenkær Å i Limfjorden. Det drejer sig om en strandeng vest for udløbet og overdrev på bakkeskråningen mod Limfjorden øst for vandløbet. Lemvig Kommune oplyser, at det vurderes, at disse område næppe påvirkes af projektet, men at der skal holdes øje med områderne i forbindelse med en eventuel gennemførelse. Kulturhistoriske forhold – museumsloven Ifølge museumslovgivningen skal museer inddrages, for at afgøre om fortidsminder vil blive berørt af et vådområdeprojekt som det ved Resenkær. Limfjordsrådet har anmodet Holstebro Museum om en udtalelse vedrørende et vådområdeprojekt ved Resenkær. Museet har givet en udtalelse den 18. september 2013. I udtalelsen er det beskrevet, at der inden for projektområdet er registreret fortidsminder seks forskellige steder. Det drejer sig om et kornsegl af flint, et ravsmykke, en flintsav og flintsegl, en boplads fra yngre stenalder med fund af flint- www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 13 redskaber og en tyknakket flintøkse. Desuden er der ved tørvegravning fundet adskillige stenredskaber på et større område. Museet skriver desuden i udtalelsen: ”Alle de fundne genstande kan dateres til yngre stenalder (3950-1700 f.Kr.). Hele området har i store dele af forhistorien ligget i mose eller våd eng. Holstebro Museum vurderer derfor, at der indenfor projektområdet ikke findes fortidsminder, som vil tage skade af oversvømmelse. I det tilfælde, at der skal foretages større jordarbejder i form af større grøftegravninger, pumpestationer mv., vil museet muligvis anbefale en forundersøgelse, eller at gravearbejdet bliver overvåget af museet. Uden præcise beskrivelser af jordarbejdet har Holstebro Museum ikke mulighed for at give en mere præcis udtalelse.” Det skal bemærkes, at det ud af de seks fund kun er den tyknakkede flintøkse, der er fundet i det arronderede projektområde, som anvendes ved beskrivelsen af projektforslag. De andre fund er enten gjort i det område vest for Bonnesigvej, som var med i det oprindelige projektområde, eller ligger, for bopladsens vedkommende, lige på grænsen af projektområdet. Der er ikke på www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder registreret fredede fortidsminder, men som beskrevet ovenfor har Holstebro museum kendskab til en række kulturarvsfund i og omkring projektområdet. Det anbefales, at Holstebro Museum orienteres inden projektet gennemføres, når omfang af jordarbejde mv. er fastlagt. Okkerloven Okkerloven (LBK nr. 934 af 24/09/2009) har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Såfremt et projekt i okkerpotentielle områder ønsker at sænke grundvandsstanden skal det behandles efter okkerloven. Lavbundsarealerne i projektområdet er klassificeret som klasse I - Stor risiko for okkerudledning ved afvanding. Resenkær Å løber på nuværende tidspunkt som en randkanal langs den østlige og nordlige del af projektområdet. Åen er på strækningen adskilt hydrologisk fra resten af ådalen. Det er altså ikke vandstanden i åen, som er afgørende for afvandingstilstanden i ådalen. I stedet er det det omfattende drænsystem og de to pumpestationer i området, der styrer afvandingstilstanden. Sløjfningen af drænsystemet og ophør af pumpning vil hæve vandspejlet i området generelt, hvilket må forventes at forsegle de eventuelle jernforekomster, der endnu ikke er iltede som følge af afvandingen af projektområdet. Dette vil reducere udvaskning af okker. I forbindelse med vurderingen af risikoen for fosforfrigivelse blev en række prøver fra projektområdet analyseret for jernindhold. Resultatet afrapporteres som et www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 14 selvstændigt dokument /Bilag 4/. Den gennemsnitlige koncentration var ca. 2.000 mg/kg bicarbonat-dithionit ekstraherbart jern. Dette ligger lavt til gennemsnitligt i forhold til tilsvarende undersøgelser gennemført af NIRAS. Vandløb – Administrative forhold og målsætninger Resenkær Å, der løber som en randkanal langs projektområdets nordlige og østlige grænse, og Dynd Å, der løber gennem et af pumpelagene i projektområdet, er offentlige vandløb med Struer og Lemvig Kommuner som vandløbsmyndighed. Ifølge regulativet for vandløbene har kommunerne vedligeholdelsespligten. Miljøkravet for Resenkær Å på den strækning, hvor den løber som en randkanal rundt om projektområdet er fastsat til god økologisk tilstand i statens vandplan for Limfjordsoplandet. Der er ikke fastsat krav til tilstanden i Dynd Å. Ifølge vandplanen er den nuværende tilstand i Resenkær Å god på strækningen, der afgrænser projektområdet mod øst. På den strækning, der afgrænser projektområdet mod nord, er den nuværende tilstand moderat. Det samme gør sig gældende i udkast til vandplan for anden planperiode (2015-2021). Her er den økologiske tilstand med hensyn til forekomsten af fisk dog høj på hele strækningen langs projektområdet. Der er ikke i vandplanen fastsat indsatskrav i første vandplanperiode for den strækning, hvor den nuværende tilstand er moderat, og altså ikke opfylder det fastsatte krav. Kommuneplanretningslinjer og –udpegninger Projektområdet indgår som en del af et større område, der i Kommuneplan 2013 for Struer Kommune er udpeget som ”Bevaringsværdigt landskab”, hvor landskabskarakteren imidlertid er vurderet som værende i dårlig tilstand. Der er tale om et lavtliggende område, der bør tydeliggøres i landskabsbilledet som et stort sammenhængende landskabsområde. Det aktuelle vådområdeprojekt vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for landskabsområdet og samtidigt fremmende for målopfyldelse i forhold til den ønskede landskabskarakter. Det nordligste hjørne af projektområdet er i Kommuneplan 2013 for Lemvig Kommune udpeget som en del af et større ”værdifuldt landskabsområde”, men det vurderes, at det værdifulde i landskabsområdet ikke generes ved at anlægge et vådområde inde bag bakkerne, som er dem området primært er udpeget for at tage hensyn til. Desuden er området udpeget som økologisk forbindelsesområde. Projektområdet ligger uden for områder, der i Kommuneplan 2013 for Struer Kommune er udpeget som ”Særligt værdifulde landbrugsområder” og genopretningsprojektet ses ikke at stride mod kommuneplanens retningslinjer vedrørende www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 15 jordbrug. Området lige nord for projektområdets nordvestlige ende er i Kommuneplan 2013 for Lemvig Kommune udpeget som værdifuldt landbrugsområde. 5 NATURMÆSSIGE VÆRDIER Terrestrisk natur Struer Kommune har gennemgået projektområdet og foretaget en vurdering af de naturmæssige værdier. Struer Kommunes kortlægning, udarbejdet i forbindelse med naturvurderingen, kan ses nedenfor. Figur 8 Terrestrisk natur i projektområdet. Struer Kommunes kortlægning er foretaget i det oprindelige projektområde, som er større end det arronderede projektområde, der anvendes i denne rapport. I forbindelse med kortlægningen fandt man et naturområde vest for Bonnesigvej med en høj naturtilstand. Struer Kommune har vurderet, at dette område skal beskyttes mod ændrede afvandingsforhold. Området, hvor naturområdet ligger, er derfor ikke med i det arronderede projektområde. Det skal i forbindelse med gennemførelse af projektet sikres, at området vest for Bonnesigvej ikke påvirkes. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 16 Vandløb De fysiske forhold af Resenkær Å og Dynd Å blev vurderet i forbindelse med besigtigelserne af projektområdet. Begge vandløb er præget af manglende fald og bunden er derfor blød. Begge vandløb er desuden kanaliserede og mangler, udover sten, fysisk variation som f.eks. underskårne brinker. Resenkær Å er inddæmmet og ligger som en randkanal i udkanten af projektområdet. Figur 9 tv. Resenkær er kanaliseret langs projektområdet. th. Enkelte steder, for eksempel ved et gammelt bygværk, er der udlagt sten, der giver fysisk variation i vandløbet. Resenkær Å er i projektområdet et mellemstort vandløb. Dynd Å er i projektområdet en mindre bæk eller grøft. På dele af strækningen er vandløbet tilgroet i pilekrat. Figur 10 Dynd Å er nogle steder tilgroet i pilekrat. Desuden findes der en række grøfter og kanaler i projektområdet. Disse har dog ikke den store vandløbsmæssige værdi. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 17 På en station i Resenkær Å lige omkring projektområdets sydlige ende (opstrøms projektområdet) har Miljøcenter Ringkøbing foretaget en faunabedømmelse i 1999. DVFI værdien blev vurderet til 5, hvilket svarer til god biologisk kvalitet. Ca. 400 m nedstrøms projektområdet, lige inden Resenkær Ås udløb i Limfjorden, har Miljøcenter Ringkøbing i 2005 og 2011 og Lemvig Kommune i 2011 foretaget faunabedømmelser. DVFI værdien er i alle tilfælde vurderet til 4, hvilket svarer til noget forringet biologisk kvalitet. I Dynd Å ca. 70 m nedstrøms Bonnesigvej, og dermed inde i projektområdet, har Miljøcenter Ringkøbing i 2005 og Lemvig Kommune i 2009 foretaget faunabedømmelser. DVFI værdien er i begge tilfælde vurderet til 4, hvilket svarer til noget forringet biologisk kvalitet. Det vurderes på den baggrund, at den biologiske tilstand med hensyn til smådyr er god i Resenkær Å opstrøms projektområdet. Dette er dog kun baseret på en enkelt faunavurdering af ældre dato. Den biologiske tilstand med hensyn til smådyr nedstrøms projektområdet er der i mod ikke god. For begge strækninger svarer det til vandplanens vurdering af den nuværende tilstand. I Dynd Å er den biologiske tilstand med hensyn til smådyr ikke god. Ringe fald og dårlige fysiske forhold betyder, at det nok bliver svært, at opnå en god tilstand i vandløbet. I forhold til fiskefaunaen blev der i 2009 udført undersøgelser i forbindelse med DTU Aquas udsætningsplaner for vandløbet /DTU Aqua 2010/. I planen står der følgende om Resenkær Å: ”Lidt større vandløb, der især i den øverste del har godt fald og fine fysiske forhold, hvorimod den nederste del fremtræder reguleret og forholdsvis hårdhændet vedligeholdt. Vandløbet rummer en naturlig og antalsmæssigt stor ørredbestand. Fiskeriet viste forekomst af signalkrebs. Intet udsætningsbehov”. Om Dynd Å står der: ”Svagtstrømmende, blødbundet afvandingsgrøft. Ikke ørredvand”. Der blev i forbindelse med udsætningsplanen fisket på tre stationer i Resenkær 2 Å. Der blev fanget 7, 208 og 301 stk. yngel pr. 100 m og 16, 21 og 33 stk. ældre 2 ørred pr. 100 m , hvilket må siges at være relativt høje tætheder af ørred. Der blev fanget ål på alle tre stationer, og der blev desuden fanget bæklampret, skalle, skrubbe og trepigget hundestejle i vandløbet. Desuden er der i tidligere fiskeundersøgelser fundet flodlampret i Resenkær Å. Der blev ikke fisket i Dynd Å. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 18 Zoologiske forhold Der er ikke i forbindelse med forundersøgelsen foretaget feltundersøgelser af, hvilke dyr, der benytter projektområdet. I forbindelse med besigtigelsen af området blev der observeret rådyr og hare, samt en række almindeligt forekommende fuglearter. Projektområdets karakter med dyrkede marker, græssede arealer, mindre naturområder og grøfter og kanaler betyder, at en række almindeligt forekommende pattedyr, fugle, padder, krybdyr og insekter kan forekomme i området. I Dansk Ornitologisk Forenings database er der ved den nærliggende lokalitet Resenkær blandt andet observeret sildemåge. Det forventes, at en række måger og andefugle kan få gavn af en gennemførelse af et vådområdeprojekt i området. Udover de almindeligt forekommende arter kan det ikke udelukkes, at der findes beskyttede arter i området. Der kan for eksempel være tale om arter, som er optaget som truede på den danske rødliste. Det kan blandt andet dreje sig om ål, der muligvis kan gøre brug af grøfter og kanaler i området. Bestanden af ål i Danmark vurderes at være reduceret med 95-99 % fra 1970erne og til i dag /Jensen UJ 2009/. Nedgangen skyldes sandsynligvis en kombination af fiskeri, spærringer i vandløb og en høj infektionsrate af en parasit i svømmeblæren. Ålen er derfor optaget i kategorien kritisk truet på den danske rødliste /Wind P & Pihl S 2010/. Det kan heller ikke udelukkes, at arter optaget på habitatdirektivets bilag IV kan optræde i projektområdet. Det gælder for eksempel en række flagermus og padder. Det vurderes, at de arter, der med størst sandsynlighed findes i området er: odder, spidssnudet frø, sydflagermus, damflagermus, vandflagermus /Søgaard B & Asferg T 2007/. Hvis en art er optaget på bilag IV betyder det, at arten er beskyttet overalt, hvor den findes. Selvom det ikke kan udelukkes, at der findes beskyttede arter i projektområdet vurderes det, at det er usandsynligt, at der findes væsentlige populationer af beskyttede arter i området. Natura 2000 Projektområdet ligger ca. 350 m opstrøms Natura 2000-område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. På det sted, hvor Resenkær Å udløber i Limfjorden udgøres Natura 2000-området af habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø og fuglebeskyttelsesområde nr. 28 Nissum Bredning. Udpegningsgrundlaget for de to områder kan ses i tabellerne nedenfor. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 19 Tabel 2 Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø Kode Art/naturtype 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær En stjerne (*) angiver, at arten eller naturtypen er prioriteret, hvilket vil sige, at disse arter og naturtyper vurderes at være særligt truede i Europa. Tabel 3 Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde nr. 28 Nissum Bredning www.niras.dk Art Trækfugl/ynglefugl Hvinand Trækfugl Toppet skallesluger Trækfugl Resenkær Vådområdeprojekt 20 I forhold til udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 28 Nissum Bredning gælder for begge arter, at de er udpeget som trækfugle, fordi de er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at de i området forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten, og at arterne har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til arternes overlevelse i kritiske perioder af deres livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende. 6 BESKRIVELSE AF RESENKÆR VÅDOMRÅDEPROJEKT 6.1 Nuværende tilstand og forhistorie Projektområdet er et lavbundsareal, der ligger i et stærkt kuperet morænelandskab fra sidste istid. Stejle skråninger ligger omkring projektområdet mod syd, nord og øst. Mod nord og øst afgrænses projektområdet dog af dæmningen omkring Resenkær Å. Mod vest afgrænses området af den asfalterede vej Bonnesigvej. Vest for Bonnesigvej fortsætter lavbundsarealet hele vejen til vandløbssystemet Fald Å. Projektområdet består af dele af to pumpelag. Det vestlige pumpelag (Resen Kær N.V.) består mest af græssede arealer og er ikke drænet så hårdt som det østlige pumpelag (Resen Kær S.Ø), hvor en stor del af arealerne er i omdrift. Ifølge en lodsejer i området opstod der i forbindelse med etableringen af pumpelagene uenighed om økonomien, hvilket resulterede i, at det vestlige pumpelag valgte en billigere løsning, hvor der ikke er drænet helt så intenst. I dag løber Resenkær Å uden om projektområdet i en randkanal. I starten af 1800-tallet slyngede åen sig gennem projektområdet, nord om den landtange, der afgrænser projektområdet fra Limfjorden, og tilbage mod vest til omtrent der, hvor udløbet også er i dag. Senere blev udløbet flyttet til Aamøllen, som ligger nord for landtangen og vest for projektområdet. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 21 Figur 11 Original 1-kort fra starten af 1800-tallet viser, at Resenkær Å slyngede sig gennem projektområdet. Senere i 1800-tallet blev landtangen gennemgravet ved Tangsgaard. Resenkær Å blev rettet ud og der blev gravet kanaler i engene i området for at forbedre afvandingen. Den endelige afvanding af området blev dog først foretaget af Hedeselskabet i slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne. Figur 12 På dette historiske kort løber Resenkær Å gennem projektområdet. Åen er dog udrettet og der er gravet en række kanaler. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 22 I 1954 var den endelige afvanding ikke foretaget og Resenkær Å løb stadig gennem projektområdet. På luftfotoet kan man se, at der udover den almindelige afvanding af engene ved gravning af kanaler også blev foretaget en del tørvegravning i området. Tørvegravene ses som små søer i området. Figur 13 Luftfoto fra 1954 i projektområdet. 6.2 Beskrivelse af afvandingsmæssige konsekvenser For at kunne illustrere konsekvenserne ved at etablere et vådområde ved Resenkær er der lavet kort, som illustrerer afvandingstilstanden i området. Der er lavet kort for den nuværende situation og kort, der viser konsekvenserne af at ophøre med pumpning i pumpelagene og forskellige andre tiltag På kortene er der brugt forskellige farvekoder. Farverne adskiller arealer, som har forskellig afvandingstilstand. Farvernes betydning er forklaret i nedenstående tabel. Tabel 4 Forklaring af farvekoder på konsekvenskort Farvekode Drændybde Arealanvendelse <0m Frit vandspejl/sjapvand 0-0,25 m Sump 0,25-0,5 m Våd eng 0,5-0,75 m Fugtig eng 0,75-1 m Tør eng De forskellige mulige drændybder i Tabel 4 er oversat til mulig arealanvendelse i yderste højre kolonne. De våde enge (grøn) må forventes at være så våde, at de www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 23 ikke kan græsses. De brune arealer kan betegnes som ’tør eng’, hvor afgræsning vil kunne foretages, men hvor dyrkning og jordbearbejdning formentlig er vanskeligt. Egentlig jordbearbejdning kan lade sig gøre på arealer med drændybder på mere end 1 m, hvilket vil sige de ikke-farvede arealer. 6.3 Nuværende afvandingstilstand Selvom projektområdet afgrænses af Resenkær Å påvirkes den nuværende afvandingstilstand i ådalen ikke i større grad af åen. Åen er på nuværende tidspunkt forlagt så den løber som en randkanal langs kanten af ådalen. Åen ligger højere end store dele af projektområdet og er derfor inddiget. Det betyder, at der ikke er hydrologisk kontakt mellem åen og de vandløbsnære arealer. Den nuværende afvandingstilstand i projektområdet er i stedet styret af et omfattende drænsystem i de to pumpelag, se Afsnit 3.1. Den nuværende afvandingstilstand er vurderet ved at måle dybden på de dræn, der fører til og fra de enkelte brønde samt afvandingsdybden i drængrøfter. I de brønde, hvor drænene ikke var synlige blev den aktuelle drændybde (vandstanden i brønden) målt. De opmålte drændybder blev brugt til at ekstrapolere drændybder for resten af projektområdet. På den måde er det muligt at give et bud på den nuværende afvandingstilstand i projektområdet. Som det ses på Figur 14 er store dele af projektområdet i dag relativt veldrænede. Der findes dog også lavtliggende områder i området, som er svære at dræne effektivt med det eksisterende drænsystem. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 24 Figur 14 Nuværende afvandingstilstand i det oprindelige projektområde. Desuden er de særligt værdifulde naturområder vist. Man skal være opmærksom på, at en del af de oprindelige pumpelag og de tilhørende kanaler ikke ligger inden for projektgrænsen. Årsagerne til dette er beskrevet i Afsnit 6.9. 6.4 Forskellige løsningsmuligheder Dræningen af Resenkær ved hjælp af pumper har igennem årene ført til, at jorden i projektområdet har sat sig. Desuden har tørvegravning sænket terrænniveauet i området. Selvom den ”oprindelige” natur i området bestod af enge er det derfor ikke muligt at ophøre med pumpning af projektområdet uden, at der skabes en sø. De to scenarier, der er arbejdet med i denne forundersøgelse består derfor af følgende: En sø med fast vandspejl i kote 0,6 (60 cm over havets overflade). For dette scenarie er der lavet beregninger for fjernelse af næringsstof for tre situationer. En hvor vandet i Resenkær Å føres igennem søen, en hvor det ikke føres gennem søen, og en hvor 15 % af medianminimumsvandføringen (Qmm) i Resenkær Å tilføres søen. Der er dog ikke forskel på de afvandingsmæssige konsekvenser i de tre situationer. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 25 En tidevandspåvirket sø med varierende vandspejl. På Figur 17 er vandspejlet i kote 0,25 vist. Normalt siger man, at kote 0,0 svarer til havets overflade. I den del af Limfjorden som Resenkær Å løber ud i er vandstanden dog ofte lidt over kote 0. Kote 0,25 er derfor valgt til at illustrere vandstanden i vådområdet. Vandstanden vil dog ofte ligge højere. I Afsnit 6.5 og 6.6 vises de afvandingsmæssige konsekvenser ved gennemførelse af de to scenarier. Det foreslås i forbindelse med begge scenarier, at området fortsat afvandes ved det nuværende udløb til Limfjorden (Resenkær Å). Dette udløb er ikke naturligt. Åen løber i området gennem et markant højdedrag i en dyb kanal, der på et tidspunkt er gravet, formentligt for at forbedre afvandingen af området. Der har tidligere været udløb ved Aamøllen. Det er i forbindelse med dette projekt overvejet om det var hensigtsmæssigt at genetablere dette udløb. Denne løsning vil dog kræve en del jordarbejde. Ved Aamøllen findes der desuden to gamle teglstensunderføringer, hvoraf mindst den ene skal renoveres, hvis udløbet skal genetableres. Ved møllen er der desuden to nyere underføringer af Remmerstrandvej. Disse underføringer har ikke kapacitet til at føre hele vandføringen fra projektområdet. Mindst den ene af disse underføringer skal derfor udskiftes, hvis dette udløb skal genetableres. På den baggrund er det vurderet, at det vil blive en relativt dyr løsning at genetablere udløbet ved Aamøllen. Det har desuden vist sig, at der vest for Bonnesigvej ligger nogle værdifulde naturområder, der ikke umiddelbart kan tåle at blive vådere end de er i dag. Det kan ikke lade sig gøre at genetablere udløbet ved Aamøllen uden, at disse naturområder bliver vådere. 6.5 Scenarie 1: Sø med fast vandspejl (kote 0,6) Dette afsnit indeholder et skitseforslag til etablering af en sø i projektområdet med vandspejl i kote 0,6. Forslaget og konsekvenserne beskrives nedenfor. De afvandingsmæssige konsekvenser ved at etablere en sø med vandspejl i kote 0,6 kan ses på Figur 15. Kortet kan sammenlignes med den nuværende afvandingstilstand i området (Figur 14). www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 26 Figur 15 De afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet ved etablering af en sø med fast vandspejl i kote 0,6. Det ses på Figur 15, at der ved etablering af en sø i kote 0,6 vil opstå en sø med permanent frit vandspejl i langt størstedelen af projektområdet. Den lyserøde signatur på figuren er alle områder, hvor søen bliver dybere end 75 cm. Her vil der (og der er tale om en konservativ vurdering) være frit vandspejl også på længere sigt. Den ”brogede” blå signatur er en lidt mere subjektiv vurdering af, hvor der vil være frit vandspejl. Der er tale om vanddækkede områder, hvor der er en god sammenhæng med resten af søen. Her vil der helt sikkert være frit vandspejl på kort sigt, og formentligt også på mellemlangt sigt. Som det er tilfældet for alle lavvandede søer, vil der med tiden opstå mose, enge eller andre terrestriske naturtyper i området. På kortet er nogle mørkeblå arealer ikke medtaget som arealer med frit vandspejl. Det er afsnørede arealer eller arealer med så lavt vand, at det vurderes, at de vil gro til i siv eller tagrør i løbet af relativt kort tid. Gennemførelse af projektet kræver en række tiltag, som er beskrevet nedenfor. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 27 Etablering af overløb For at sikre en vandstand i projektområdet i kote 0,6 etableres et overløb ved udløbet fra søen. Overløbet, der leder vandet over en kant, møder Resenkær Å på det sted, hvor Resenkær Å slår et sving mod nord inden den løber ud i Limfjorden. Den regulativmæssige bundkote på stedet er 0,12 til 0,14 m, men en opmåling af vandløbet viser, at bunden ligger i ca. -0,4 til -0,5 m. I forbindelse med forundersøgelsen er der regnet på etablering af et 3 m bredt overløb. Overløbet skal som minimum kunne føre 200 l/s, og for at opnå dette, skal overløbskanten være 5-7 cm under den ønskede vandspejlskote i søen. Altså ved kote 0,53-0,55. Overløbskanten sikres ved udlægning af stenmaterialer i overløbet. For at sikre den fremtidige færdsel på diget langs Resenkær Å etableres en gangbro over overløbet. Prisen for etablering af overløb anslås til ca. 100.000 kr. Indløb til søen Hvis det vælges at føre Resenkær Å gennem søen i vådområdet skal der etableres et indløb fra åen til søen. Der skal graves ca. 250 m nyt vandløb og der vil i den forbindelse være en del 3 overskudsjord. Der skal derfor bortskaffes ca. 1.000 m jord. Det forudsættes, at jorden udplaneres i projektområdet eller på landbrugsjord i nærheden af projektområdet. Prisen for dette bliver ca. 40.000 kr. Desuden skal det eksisterende forløb af Resenkær Å lukkes med en lerdæmning. Åen kan kun lukkes på det sted, hvor det nye vandløb graves og føres ind i søen. Den resterende del af forløbet skal fortsat være åben for at sikre afvanding af dræn på strækningen og Humlum Bæk, der løber til strækningen fra nordøst. Det anslås at den samlede pris for gravning af nyt vandløb, lukning af Resenkær Å, udlægning af stenmaterialer mv. bliver ca. 70.000 kr. Hvis det vælges at føre 15 % af medianminimumsvandføringen (Q mm) i Resenkær Å ind i søen, kan det f.eks. gøres ved at indbygge et Ø160 mm rør med 4-5 ‰ fald i dæmningen mellem åen og søen. Med dette fald kan et rør på Ø160 mm føre 12-13 l/s, hvilket svarer ca. til 15 % af Qmm. Det anslås, at arbejdet med at indbygge røret mv. kan udføres for ca. 50.000 kr. Sikring af Bonnesigvej Ved gennemførelse af projektet vil den etablerede sø afgrænses af Bonnesigvej mod vest. I perioder vil der således stå vand op af vejdæmningen. Det vurderes, at dæmningen skal beklædes med en lermembran for at sikre mod gennemstrømning af vand gennem vejkassen og dermed ødelæggelse af vejkassen. Det vurderes, at der umiddelbart ikke er behov for stensikring. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 28 Strækningen der skal beklædes med en lermembran er ca. 270 m lang. Hvis der skal udlægges 30 cm lermembran og 10 cm muld, vurderes det at der skal leve3 3 res 165 m ler og 50 m muld til en pris på henholdsvis 70.000 kr. og 15.000 kr. Inklusive græssåning, arbejdsløn mv. bliver prisen for udlægning af membran ca. 150.000 kr. På den samme ca. 270 m lange strækning er der behov for at hæve Bonnesigvej med gennemsnitlig 60 cm for at sikre mod, at vandet i søen ved højvande løber over vejen og ind i området vest for vejen. Det laveste punkt på strækningen ligger ca. i kote 1,08 m. Hvis vejen overskylles vil det, udover at genere trafikken, også tilføre næringsrigt vand til naturområderne vest for vejen. Det kan ikke antages, at vejen ligger på en almindelig vejdæmning af sand, hvor der ikke er problemer med bæreevnen. Der er derfor valgt en løsning, hvor vejen hæves med en dobbelt armeringsnet-sandwich og der udvides til 1,5 m rabat i begge sider af vejen. Det vurderes, at der skal bortfræses asfalt, afrømmes til nye skuldre, udlægges bundsikring, stabilgrus, to lags armeringsnet og asfalt på et areal, der varierer fra 2 ca. 1.350 til 2.025 m . Prisen for disse seks tiltag er henholdsvis ca. 50.000, 25.000, 65.000, 146.000, 270.000 og 250.000 kr. 3 Med udlægning af ca. 800 m opfyld i rabatten, udlægning af muld, græssåning mv. bliver prisen for hævning af vejen ca. 1.000.000 kr. Pumpestation ved Bonnesigvej Dynd Å løber i dag som en grøft under Bonnesigvej. På grund af hensynet til værdifulde naturområder må vandspejlet ikke stige vest for vejen. Dette område er en del af det vestlige pumpelag. Når pumpeaktiviteten ved de to nuværende pumpehuse ophører skal der derfor indrettes en ny pumpestation ved Bonnesigvej. Underføringen ved Bonnesigvej er i så dårlig stand, at røret under vejen skal udskiftes. Arbejdet inkluderer fjernelse af asfalt og vejkasse over det eksisterende rør, fjernelse af røret, nedlægning af nyt rør og opbygning af vejkassen igen. Prisen for dette arbejde anslås til ca. 40.000 kr. Der monteres en pumpebrønd af beton på den nye underføring under Bonnesigvej. Brønden monteres øst for vejen (nedstrøms). Dimensionen på brønden bør være Ø1.250 * 2.000 mm. Bunden i brønden placeres ca. 1 m under bundkoten i røret under vejen. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 29 I brønden placeres en dykket frekvensstyret centrifugalpumpe. Der kan f.eks. anvendes en 0,9 kW spildevandspumpe. Denne type pumpe har en maksimal ydelse på 19 l/s med en løftehøjde på 1 m. Dette vil sikre, at pumpen kan afvande området vest for vejen selv ved større afstrømninger. Pumpen løfter vandet til terrænniveau, hvor det ledes til en stenkiste eller lignende (se beskrivelse nedenfor) og videre til nedsivningsarealerne og den etablerede sø. Prisen for pumpebrønd, pumpe, pumpestyring og terrænskab til pumpestyring og elinstallation bliver ca. 100.000 kr. Prisen er ekskl. montage. Prisen for jordarbejde, stenmaterialer, etablering af elforsyning og montage anslås til ca. 150.000 kr. Den samlede pris for etablering af pumpestation anslås til ca. 290.000 kr. Afbrydelse af dræn, grøfter og rør For at sikre, at nedsivningsarealerne overrisles med drænvand, og at vandet så vidt muligt infiltreres, afbrydes dræn og rør i de dele af projektområdet, som ikke får karakter af sø efter gennemførelse af projektet. Foruden dræn og rør sløjfes også samlebrønde. Både dræn, der kun afvander arealer i selve nedsivningsområdet og større dræn/hoveddræn, der også afvander arealer uden for nedsivningsområdet skal afbrydes. Afbrydelsen af hoveddræn skal så vidt muligt ske i kanten af dalen tæt på projektområdets grænse. For de sidstnævnte dræn udføres sløjfningerne på en måde, så afvandingsforholdende for arealerne uden for projektområdet ikke ændres. Dette kan ske på flere måder. Hoveddrænene overskæres inden for projektområde i kote 1 m eller højere for at sikre frit afløb fra drænet. Ved det nye udløb fra hoveddrænet kan der så etableres en stenkiste med håndsten. En stenkiste er en bunke sten, der nedgraves i jorden omkring drænudløbene, hvilket skal begrænse risikoen for erosion på grund af vandtilførslen. Overløbet fra stenkisten til terræn lægges ca. 10 cm under udløbet fra drænet. Fra overløbet siver drænvandet ud i nedsivningsarealerne. Alternativt kan der ved det nye drænudløb foretages en mindre kileformet terrænsænkning. Kilens spids ligger ved drænudløbet, hvorefter kilen bliver bredere indtil den ved overløb til terræn er ca. 10-20 m bred. Hvis overløbet af kilen lægges ca. 10 cm under udløbet fra drænet, og faldet i kilen er 2-3 ‰, svarer det til, at kilen skal være ca. 40 m lang. Den store dimension på kilen vil sikre en god fordeling af drænvandet i nedsivningsarealerne og dermed en høj kvælstofomsætning. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 30 Der er taget udgangspunkt i, at drænene inde i selve projektområdet punktknuses/gennemgraves. Jo flere steder drænene knuses, jo mindre vand vil løbe i drænene. Åbne afvandingsgrøfter i projektområdet opfyldes så vidt muligt med jord fra brinkerne langs grøfterne. Hvis der ikke er jord nok til en fuldstændig sløjfning af grøfterne lukkes de med jord punktvist. I forbindelse med detailprojekteringen skal det besluttes præcist, hvilke grøfter og dræn, der skal sløjfes. Der skal tages hensyn til, at afvandingsforholdene på arealer uden for projektområdet ikke må ændres, og at eksisterende muligheder for spildevandsafledning på ejendomme i nærheden af projektområdet ikke må forringes. Etablering af fugleøer vil forbedre den naturmæssige værdi af den etablerede sø væsentligt. I forbindelse med sløjfning af dræn mv. foregår der et ret omfattende jordarbejde i området. Det er derfor hensigtsmæssigt at anlægge 2-3 lave fugleøer i den fremtidige sø i den forbindelse. I denne post er desuden inkluderet udgifter til at sikre og evt. forbedre muligheden for udskiftning af vand mellem Resenkær Å og Limfjorden. Det anslås, at arbejdet med at sløjfe dræn og grøfter mv. vil koste ca. 350.000 kr. inklusive anvendt arbejdstid og materialer. Omlægning af luftledning Ved en etablering af en sø i projektområdet er det nødvendigt at omlægge det elkabel og den luftledning, der krydser området. For at gøre det muligt at fjerne både kabel og luftledning lægges et nyt 10 kV kabel langs projektområdets grænse og der medtages lavspænding. De to stationer som 10 kV kablet forbinder skal begge ombygges for det nye kabel. Det anslås, at etablering af nyt mellemspændingskabel, lavspændingskabel, ombygning af stationer samt fjernelse af skab til 0,4 kV kabel, selve kablet og 10 kV luftledningen tværs over området kan udføres for 1.200.000 kr. Brug af køreplader Udgiften til brug af køreplader afhænger i høj grad af vejrforholdene. Store dele af projektområdet er på nuværende tidspunkt så tørt om sommeren, at det kan pløjes. Derfor bør det meste af arbejdet også kunne udføres uden brug af køreplader. Det vurderes dog, at det nogle dele af projektområdet under de fleste vejrforhold vil være nødvendigt at anvende køreplader. Det kan være nødvendigt at køre i disse områder for at sløjfe dræn, rydde krat mv. Det er her anslået, at der skal udlægges ca. 500 m kørevej til en pris på 350 kr./m, hvilket svarer til 175.000 kr. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 31 Fjernelse af træer og buske Det meste af projektområdet er uden træbevoksning. Der er dog områder, hvor det kan være nødvendigt, at rydde og bortskaffe træer og pilekrat, hvis frit udsyn over søen skal sikres. Dette arbejde forventes at kunne foretages på ca. 10 dage. Arbejdet anslås at koste ca. 50.000 kr. Fjernelse af pumpehuse mv. Af æstetiske årsager bør de to gamle pumpehuse med tilhørende tekniske anlæg fjernes i forbindelse med projektets gennemførelse. Det er anslået, at de to huse kan nedrives og materialerne bortskaffes for ca. 60.000 kr. Anlæg af arbejdsplads Der skal etableres en midlertidig arbejdsplads til blandt andet stenlevering mv. Efter arbejdets udførelse skal området retableres. Prisen for dette er anslået til ca. 50.000 kr. Detailprojektering og udbudsmateriale På baggrund af forundersøgelsen og det godkendte, endelige projekt skal der laves en detailprojektering og udarbejdes udbudsmateriale til entreprenør. Dette skal have så omfattende en detaljegrad, at det kan benyttes direkte i udbud, entreprenøraftaler og udførelse af projektet. Det skal blandt andet sikres, at oplysninger fra lodsejere om dræn, der ikke er fundet i forbindelse med denne forundersøgelse inddrages, og det skal beskrives præcist, hvilke dræn og grøfter, der skal sløjfes og hvordan dette arbejde skal udføres. Der skal også foretages en detailprojektering af hævningen af Bonnesigvej og den nye pumpestation, indløb og udløb fra søen mv. Der skal foretages en kortlægning/indmåling af spildevandsforholdene på ejendommene Bonnesigvej 13, 15 og 17 og Dalgårdsvej 62, 64, 68, 70 og 72. Hvis det vælges at fjerne topjord for at reducere udledning af fosfor, skal der desuden produceres en 3D-model som arbejdet kan udføres efter (se Afsnit 7.2.2). Prisen for dette er anslået til ca. 310.000 kr. Udbudsforretning Overslaget omfatter liciteringen af anlægsarbejdet, hvilket skal ske efter tilbudslovens regler. Desuden omfatter overslaget besigtigelse af projektområdet med entreprenører, tilbudsvurdering og gennemgang af kontrakt og detailprojekt med den udførende entreprenør. Prisen for dette er anslået til ca. 50.000 kr. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 32 Fagtilsyn Overslaget forudsætter, at der gennemføres seks tilsyn i forbindelse med arbejdets udførelse og et tilsyn når arbejdet er gennemført. Desuden omfatter overslaget dokumentation af, at arbejdet er udført som forventet. I forbindelse med det afsluttende tilsyn foretages GPS opmåling for at sikre, at arbejdet er udført som beskrevet i udbudsmaterialet. Prisen for dette er anslået til ca. 35.000 kr. Figur 16 Anlægstiltag ved sø med fast vandspejl. Afbrydelse af dræn, grøfter mv. er ikke vist på figuren. Sløjfning af dræn, grøfter mv. er ikke vist på figuren. 6.6 Scenarie 2: Tidevandspåvirket sø (variabelt vandspejl) Dette afsnit indeholder et skitseforslag til etablering af en tidevandspåvirket sø i projektområdet med varierende vandspejl. Projektet går groft sagt ud på, at pumpeaktiviteten stoppes og der etableres en række overløb mellem pumpelagene og Resenkær Å. Til forskel for scenarie 1 etableres der altså ikke et overløb fra en sø med et fast vandspejl. I stedet etableres overløb, der sikrer, at tidevandets skiften vil få så stor effekt på udskiftningen af vand i søen som muligt. Ifølge Christian Stefansen fra Entreprenørfirmaet Otto Stefansen & Sønner A/S er der ikke er en højvandssluse ved Resenkær Ås udløb i Limfjorden. Dermed er der ikke noget, der forhindrer tidevandet i at sikre vandudskiftning i de nedlagte pumpelag. I forbindelse med detailprojektering og udførelsen af projektet bør www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 33 forholdene omkring udløbet til Limfjorden dog gennemgås nærmere for at sikre, at der ikke er forhold som f.eks. tilsanding, der betyder at udskiftningen af vand ikke kan foregå frit. De afvandingsmæssige konsekvenser ved at etablere en tidevandspåvirket sø i området kan ses på Figur 17. Kortet kan sammenlignes med den nuværende afvandingstilstand i området (Figur 14). Kote 0,25 er valgt som vandstand i vådområdet, da Limfjordens vandstand i området ofte ligger lidt over kote 0. Vandstanden i søen vil dog ofte være højere. Indretningen af overløbene vil sikre, at vandstanden ikke ligger lavere. Forslaget og konsekvenserne beskrives nedenfor. Figur 17 De afvandingsmæssige konsekvenser i projektområdet ved etablering af en tidevandspåvirket sø. Den lyserøde og ”brogede” lyseblå signatur er forklaret i Afsnit 6.5. Som det er tilfældet for en sø i kote 0,6 ses det på Figur 17, at der ved etablering af en tidevandspåvirket sø vil være permanent frit vandspejl (mere end 75 cm dybde) i den østlige del af projektområdet. I den vestlige del af projektområdet vil der også være større områder med vand over terræn. Vandstanden i disse områder vil dog variere med tidevandet, og de vil i perioder være lavvandede. Det vurderes, at disse områder sandsynligvis ikke kommer til at fremstå som sø, men www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 34 at de i stedet vil gro til i tagrør eller siv. Disse arealer er mere udbredte ved en tidevandspåvirket sø end ved en sø med fast vandspejl i kote 0,6. Gennemførelse af projektet kræver en række tiltag. Disse tiltag er langt hen af vejen identiske med de beskrevne for scenarie 1. Nedenfor er de afvigelser, der er i forhold til scenarie 1 beskrevet. Etablering af overløb For at sikre en så god udveksling af vand i søen etableres fire overløb mellem vådområdet og Resenkær Å. Overløbskanten fra overløbene ligges i ca. kote 0,2 m. Ved pumpehuset længst mod vest er bundkoten i vandløbet ifølge opmålingen af vandløbet ca. -0,4 til -0,5 m. Det er først ved station 1.600 (ca. hvor Resenkær Å slår et knæk mod syd), at bundkoten når op omkring 0,2 m. De fire overløb kan derfor placeres på strækningen fra det vestlige pumpehus og indtil vandløbet knækker mod syd. Overløbskanten sikres ved udlægning af stenmaterialer i overløbet. For at sikre den fremtidige færdsel på diget langs Resenkær Å etableres en gangbro over overløbene. Prisen for etablering af overløb anslås til ca. 300.000 kr. 6.7 Ekstremsituationer I dag står projektområdet, på grund af de beskyttede diger, ikke i direkte forbindelse med Limfjorden. Hvis der etableres en sø i projektområdet vil der også blive etableret forbindelse til Limfjorden. Ekstreme vandstande i Limfjorden vil derfor kunne påvirke vandstanden i området. Nedenfor vises kort for en 10-års og en 50-års ekstremvandstand i Limfjorden. Der er tale om såkaldte ”worst case scenarier”, hvor det forudsættes, at den ekstreme vandstand i Limfjorden varer ved i så lang tid, at vandstanden i søen når samme niveau som i Limfjorden. Det er derfor langt fra sikkert, at de på kortene viste vandstande vil optræde i søen, hver gang der er en ekstremvandstandshændelse i Limfjorden (se i øvrigt Afsnit 6.8). Vandstandene er bestemt med baggrund i anbefalinger fra www.klimatilpasning.dk. Disse anbefalinger siger, at den højeste vandstand for en given gentagelsesperiode fra en nærliggende målestation vælges. Der tages højde for øget vindbidrag samt højere vandstand som følge af klimaforandringer, og den resulterende vandstand fratrækkes den forventede landhævning i området. I dette tilfælde er der taget udgangspunkt i Kystdirektoratets højvandsstatistikker fra 2012 og målestationen i Lemvig Havn. I nedenstående tabel kan de udledte ekstremvandstande ses. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 35 Tabel 5 Bestemmelse af ekstremvandstande Gentagelsesperiode 10 år 50 år Vandstand 1,76 m 1,91 m Middelvandstandsstigning 0,4 m 0,4 m Øget vindbidrag 0,1 m 0,1 m Forventet landhævning 0,05 m 0,05 m Total vandstand 2,21 m 2,36 m Figur 18 Worst case vandstand i forbindelse med en 10-års ekstremvandstand i Limfjorden. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 36 Figur 19 Worst case vandstand i søen i forbindelse med en 50-års ekstremvandstand i Limfjorden. Det ses på Figur 18 og Figur 19, at der ikke er stor forskel på en 10-års og en 50-års hændelse. 6.8 Klimasikring af landbrugsarealer i forbindelse med projektet Som beskrevet i Afsnit 6.7 vil de vandstande, der ses på Figur 18 og Figur 19 formentlig ikke optræde i søen hver gang der er en ekstremvandstand i Limfjorden. Vandstanden i søen vil stige langsomt, og den vil kun nå samme niveau som i Limfjorden, hvis vandstanden her forbliver ekstrem i meget lang tid. På Figur 20 ses et eksempel på, hvordan vandstanden i søen kan udvikle sig i forbindelse med en ekstremvandstand i Limfjorden. I eksemplet er der taget udgangspunkt i en 50 års hændelse med en middelvandstand på 2,36 m, som i dette tilfælde er tillagt en bølgehøjde på 0,3 m. Hændelsen har i eksemplet en varighed på 24 timer, hvor vandstanden i Limfjorden stiger i 12 timer og aftager i 12 timer. 3 Den høje vandstand i Limfjorden presser når det er værst 22,6 m vand i sekundet ind igennem søens udløb til Resenkær Å. Det beregnede eksempel tager udgangspunkt i en situation, hvor Resenkær Å føres ind i søen. Der er i eksemplet regnet med, at der i forbindelse med ekstremhændelsen i Limfjorden samtidigt er en medianmaksimumsvandføring i Resenkær Å. Samlet set tilføres søen www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 37 fra Limfjorden og vandløbet i løbet af 24 timers hændelsen ca. 630.000 m vand. Dette giver et maksimalt vandspejl i søen på ca. kote 1,5 m. 3 Figur 20 Eksempel på, hvordan en hændelse med ekstremvandstand i Limfjorden kan påvirke vandstanden i en sø i projektområdet. På Figur 20 ses det, at den beregnede hændelse ikke vil resultere i, at Bonnesigvej overskylles (den angivne vejkote er efter en hævning af vejen). Hvis Bonnesigvej overskylles vil vandstanden i søen stige meget langsomt, da der så er et stort område, som vandet kan løbe ind i uden, at vandet i søen stiger yderligere. Den langsomme vandstandsstigning i en sø i projektområdet i forbindelse med en ekstremvandstand i Limfjorden betyder, at søen kommer til at virke som en buffer i forhold til, hvornår vandet løber ind på andre arealer med de skader som oversvømmelser giver til følge. Projektområdet er ikke omgivet af byer eller værdifulde tekniske anlæg og der er derfor ikke store økonomiske interesser på spil i forhold til klimasikring. På Figur 18 og Figur 19 kan det dog ses, at der er dyrkede arealer nord og vest for projektområdet, som er i fare for at blive oversvømmede i forbindelse med ekstremvandstande i Limfjorden. Det er derfor forsøgt at skitsere, hvordan projektet kan være med til at sikre disse arealer. På Figur 21 ses længdeprofilet for Resenkær Å langs projektområdet. Søen begynder ca. i station 2.400 og profilet stopper, hvor vandløbet drejer mod nord mod Limfjorden. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 38 På figuren ses højdekurverne på det indre og ydre dige langs Resenkær Å. Det indre dige vender ind mod projektområdet og det ydre dige vender væk fra projektområdet. Den regulativmæssige bundkote og bundkoten, som blev opmålt i forbindelse med vandløbsopmålingen er også vist. Desuden er der beregnet to vandstande i åen. Vandstanden er baseret på vandløbsopmålingen og altså ikke på den regulativmæssige indretning af vandløbet. Figur 21 Længdeprofil for Resenkær Å langs projektområdet. Figur 21 er ikke nødvendigvis retvisende for alle situationer. For eksempel kan vandstanden i Limfjorden være anderledes end forudsat i beregningen, hvilket vil ændre billedet af vandstanden i åen. Beregningen kan dog bruges til at udpege de områder, hvor der er risiko for, at vandet i vandløbet løber over det ydre dige (og ind på landbrugsjord) inden det løber over det indre dige (og ind i søen). Det ses på figuren, at det ydre dige mange steder ligger lavere end det indre dige. Hvis det indre dige sænkes på udvalgte steder, som f.eks. omkring station 1.150 og 2.000 kan det sikres, at vandet i vandløbet i stedet for at løbe ind på landbrugsjord løber ind i søen. En sænkning af det indre dige kan eventuelt kombineres med, at det opgravede materiale bruges til at hæve det ydre dige på det mest udsatte steder. Det anslås, at dette arbejde kan udføres i et omfang, der sikrer landbrugsarealerne uden for det ydre dige i tilstrækkelig grad for ca. 80.000 kr. 6.9 Pumpelagets arealer uden for projektområdet Som det ses på Figur 5 er der to steder, hvor nogle af pumpelagenes kanaler og rørledninger ligger uden for projektområdet. Det ene sted er vest for Bonnesigvej i pumpelaget Resen Kær N.V. Dette område er, som tidligere nævnt, holdt ude af projektområdet for at sikre nogle værdifulde naturområder vest for vejen. Det vil blive sikret med en mindre pumpestation ved Bonnesigvej, at arealet vest for www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 39 vejen efter gennemførelse af projektet vil have den samme afvandingstilstand som i dag. Det andet sted er i den sydlige ende af projektområdet. På dette sted er der foretaget en række opmålinger af bundkoterne i kanalen og terrænkoter på arealerne langs kanalen, se Figur 22. På figuren ses det, at bundkoten i kanalen allerede ved projektgrænsen er over kote 0,6 m, og at den stiger hurtigt når man bevæger sig væk fra området. Det ses også, at de opmålte terrænkoter udenfor projektområdet ligger mellem 2,1 og 3,9 m. Dette viser, at kanalen ved etablering af en sø med vandspejl i kote 0,6 m kan afvande til projektområdet ved ren gravitation. Afvandingen af kanalen og arealerne omkring kanalen er altså ikke afhængige af, at afvandingstilstanden i projektområdet bevares som den er i dag. Derfor er det ikke nødvendigt at inddrage kanalen og arealerne omkring kanalen i projektområdet. Figur 22 Opmåling af bundkoter i en kanal, der indgår i pumpelag Resenkær S.Ø., samt terrænkoter. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 40 7 FJERNELSE AF NÆRINGSSTOFFER MM. 7.1 Kvælstof Når der arbejdes med at etablere et vådområde skal tilførslen og fjernelsen af kvælstof beregnes. Beregningerne foretages i et regneark, der udarbejdes og opdateres på foranledning af Naturstyrelsen /Naturstyrelsen 2014/. For at kunne foretage beregningerne skal en række parametre i oplandet til projektområdet bestemmes. Det gælder både for det direkte opland til projektområdet og for hele vandløbsoplandet. På Figur 23 ses projektområdet, det direkte opland og vandløbsoplandet. Figur 23 Det direkte opland og vandløbsoplandet til projektområdet. For at vise, hvordan beregningerne laves er de gennemgået nedenfor. De fire delelementer, som har betydning for fjernelse af kvælstof ved Resenkær Vådområdeprojekt er: 1) fjernelse af kvælstof ved nedsivning af vand fra det direkte opland til vådområdet, 2) fjernelse af kvælstof i sø, 3) fjernelse af kvælstof i tidevandspåvirket område og 4) fjernelse af kvælstof ved ændret arealanvendelse. 1) Fjernelse af kvælstof ved nedsivning Det kan ikke undgås, at der opstår en sø, hvis der laves et vådområdeprojekt i Resenkær. Langs med søen vil der dog være en række arealer, der ikke er sø, men som indgår i projektområdet. Disse områder er i dag drænede. Ved at ned- www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 41 lægge drænsystemet kan drænvandet infiltreres. En del af kvælstoffet i drænvandet vil derved blive fjernet ved denitrifikation. Denne kvælstoffjernelse vil afhænge af, hvor stort et areal, der kan bruges til nedsivning. Beregningen nedenfor er lavet for en situation, hvor der etableres en sø med fast vandstand i kote 0,6. Der findes kun få målinger af kvælstofindholdet i det drænvand, der skal bruges til nedsivning i forbindelse med Resenkær Vådområdeprojektet. På den baggrund bruges en model til at beregne tilførslen af kvælstof til engene fra det direkte opland (NTAB). NTAB = 1.124*exp(-3.080 + 0,759*ln(A*0,7)-0.0030*S + 0.0249*D) Formlen er baseret på målinger og vil derfor ofte være ret nøjagtig, hvis den bruges med omtanke. De enkelte elementer i formlen er: NTAB = Det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar direkte opland A = Vandbalancen for oplandet (i mm) S = Andelen af sandjord i det direkte opland i % D = Andelen af dyrket (og drænet) areal i det direkte opland i % Det direkte opland til projektområdet er opmålt til ca. 255,5 ha. Andelen af dette areal, som er sandjord er vurderet ud fra kort over simplificerede jordbundstyper fra den landsomfattende jordklassificering, som blev foretaget i 1975-79 /Arealinformation 2014/. Ved klassificeringen blev der udtaget ca. 40.000 prøver i pløjelaget. Jordbunden blev opdelt i 8 typer, hvoraf grovsandet jord, finsandet jord og lerblandet sandjord indgår i det samlede areal med sandjord. Andelen af sandjord i det direkte opland er opmålt til ca. 187 ha eller 73 %. Det dyrkede areal i det direkte opland er opmålt ud fra Areal Informations Systemets arealanvendelseskort (kode 2112 Landbrug). Andelen af dyrket areal i det direkte opland er opmålt til ca. 229,8 ha eller 90 %. For at kunne beregne kvælstoftabet skal vandbalancen for det direkte opland kendes. Den gennemsnitlige nedbør for området er ca. 950 mm/år baseret på korrigerede nedbørsdata fra DMI for perioden 1989-2012. Den potentielle fordampning for samme periode er ca. 600 mm. Nettonedbøren er derfor mindst 350 mm/år og www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 42 måske op til 50-100 mm større afhængig af den aktuelle fordampning. I beregningerne er en nettonedbør på 350 mm/år brugt. I Naturstyrelsens formel bruges den forsimplede sammenhæng, at tilførslen af vand til nedsivningsarealerne udgør 70 % af nettonedbøren i det direkte opland. Med andre ord tilføres der ca. 245 mm/år. Det beregnede årlige kvælstoftab pr. ha i det direkte opland bliver så 25,2 kg N/ha. Da det direkte opland er opmålt til ca. 255,5 ha svarer det til, at der tilføres nedsivningsarealerne 6.434 kg N/år. Hvis der etableres en sø med en fast vandstand i kote 0,6 vil søen blive ca. 59,6 ha stor. Projektområdet er ca. 92,2 ha stort. Det vil sige, at ca. 32,6 ha kan anvendes som nedsivningsarealer. Det vil sige, at den årlige kvælstofbelastning på de arealer, der anvendes til nedsivning bliver ca. 197 kg N/ha. Målinger udført i forbindelse med dette projekt i Dynd Å (i pumpelaget Resen Kær N.V.) og i hovedkanalen (i pumpelaget Resen Kær S.Ø.) viste en ret høj kvælstofkoncentration på henholdsvis 4,6 og 5,7 mg/l. Det høje niveau indikerer, at den anvendte model muligvis underestimerer tilførslen af kvælstof til nedsivningsarealerne. Det betyder altså, at kvælstofbelastningen af nedsivningsarealerne muligvis er højere end angivet i denne rapport. Kvælstoffjernelsen i områder, hvor der sker nedsivning vil ifølge Naturstyrelsens regneark typisk være 50-75 %. For nedsivningsarealerne i Resenkær gælder, at det må forventes at sløjfningen af det meget omfattende system af grøfter, dræn mv. vil være med til at sikre en særdeles god infiltrering i området. Dette taler for, at kvælstoffjernelsen vil være relativt høj. Kvælstoffjernelsen afhænger dog også af den hydrauliske belastning af nedsivningsområderne. Den hydrauliske belastning beskriver forholdet mellem arealet af oplandet til nedsivningsområdet og det areal, der anvendes som nedsivningsområde. Forholdet er relativt lille for nedsivningsarealerne ved Resenkær (det er 8, hvor det helst ikke må være over 30). På den baggrund er fjernelsen af kvælstof i beregningerne fastsat til 65 %, hvilket er en relativ høj fjernelse. Det vurderes altså, at der fjernes ca. 4.182 kg N/år via nedsivning. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 43 Det skal bemærkes, at ovenstående beregning er foretaget med udgangspunkt i, at der etableres en sø med fast vandspejl i kote 0,6. Resultatet af en tilsvarende beregning for et projekt, hvor der etableres en tidevandspåvirket sø er vist i Tabel 9. 2) Fjernelse af kvælstof i sø I Naturstyrelsens regneark findes der en model, som kan beregne, hvor meget kvælstof, der fjernes, hvis der etableres en permanent sø som en del af et vådområde. Den beregning, der gennemgås her er lavet for en situation, hvor Resenkær Å føres gennem søen. Kvælstoffjernelsen i procent (Nret) beregnes på følgende måde: Nret (%) = 42,1 + 17,8 x log10(Tw) TW er vandets opholdstid pr. år. For at beregne denne skal søens rumfang og middelvandføringen til søen kendes. 3 Søens rumfang med et fast vandspejl i kote 0,6 er beregnet til 464.851 m . Tilførslen af vand er baseret på en målestation placeret inden Resenkær Ås udløb i Limfjorden. Stationen (RKB160136) blev drevet af Ringkjøbing Amt og var i drift fra 1989 til 2008. I den periode var døgnmiddelvandføringen ved stationen 283,4 l/s. Hvis der ekstrapoleres i forhold til den del af stationens opland, der vil lede vand fra Resenkær Å til søen bliver døgnmiddelvandføringen til søen ca. 188 l/s. På baggrund af dette beregnes Nret til 22 %. På samme måde som ved nedsivning baserer modellen sig desuden på, at man skal kende en række parametre i oplandet til søen (andel af sandjord, dyrket areal mv.) for at beregne tilførslen af kvælstof. Andelen af sandjord i oplandet er opmålt til 93,6 % og andelen af dyrket jord til 88,9 %. Baseret på dette beregner Naturstyrelsens regneark, at der tilføres 34.306 kg N/år til søen fra Resenkær Å. Det betyder, at der fjernes 7.691 kg N/år i søen. En måling udført i forbindelse med dette projekt i Resenkær Å viste en ret høj kvælstofkoncentration på 7,6 mg/l. Det høje niveau indikerer, at den anvendte model muligvis underestimerer tilførslen af kvælstof til søen. Det betyder altså, at kvælstofbelastningen af søen muligvis er højere end angivet i denne rapport. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 44 Det skal bemærkes, at ovenstående beregning er foretaget med udgangspunkt i, at Resenkær Å føres gennem søen. Resultatet af tilsvarende beregninger for projekter, hvor Resenkær Å forbliver som en randkanal rundt om projektområde, og hvor der ikke tilføres vand fra åen til søen, eller hvor der tilføres 15 % af medianminimumsvandføringen (80 l/s) fra åen til søen er vist er vist i Tabel 7 og Tabel 8. I disse situationer fjernes der ikke så meget kvælstof i søen. Det skyldes, at kvælstoftilførslen til søen fra Resenkær Å i disse tilfælde er lille eller ikke eksisterende. En del af kvælstoffet fra det direkte opland fjernes desuden via nedsivning, og er altså ikke tilgængeligt for kvælstoffjernelsen i søen. 3) Fjernelse af kvælstof i tidevandspåvirket område Naturstyrelsen skriver på deres hjemmeside følgende om tidevandspåvirkede vådområder: ”I de kystnære dele af vandløbssystemerne er der mulighed for at anlægge tidevandspåvirkede vådområder enten ved at nedlægge egentlige pumpelag eller fjerne højvandssluser. De tidevandspåvirkede vådområder adskiller sig fra andre vådområdeprojekter ved at have en god vandudskiftning, da vandmasserne bliver udskiftet to gange i døgnet i forbindelse med tidevandsbevægelsen. Det giver gode vilkår for kvælstoffjernelse i forbindelse med oversvømmelse, da der sikres en god tilførsel af nitratholdigt vand i hele vådområdet. Derudover giver arealerne specielle naturforhold, da vandstanden løbende varierer, og da der i enkelte lokaliteter kan blive saltvandspåvirkning.” Ifølge Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger /Naturstyrelsen 2013a/ skønnes tidevandspåvirkede vådområder at have en kvælstoffjernelse på maks. 200 kg N/ha/år. Det er svært at afgøre, hvor stort et areal, der bliver påvirket af de daglige udsving i vandstand i Limfjorden. Arealets størrelse vil svinge fra dag til dag. Baseret på højdemodellen for området er det vurderet, at det tidevandspåvirkede areal i projektområdet i gennemsnit bliver ca. 40,3 ha. Det svarer til en kvælstoffjernelse på 8.060 kg N/år. 4) Fjernelse af kvælstof ved ændret arealanvendelse Når der etableres et vådområde sker der en reduktion i udvaskningen ved, at arealanvendelsen i området ændrer sig. Beregningen af reduktionen foretages i Naturstyrelsens regneark. For at kunne foretage beregningen skal projektområdet opdeles i arealer i omdrift, arealer med vedvarende græs og naturarealer. Det er ved besigtigelse konstateret, at en relativt stor del af projektområdet er i egentlig omdrift. Arealet udgør ca. 39,6 ha af det ca. 92,2 ha store projektområde. I beregningerne er anvendt en reduktion på 50 kg N/ha for arealer i omdrift. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 45 En del af projektområdet er udpeget som § 3 beskyttet natur. En måde at opdele området i natur og områder med græs mv. kunne være at definere § 3 udpegninger som natur. Det blev dog ved besigtigelse konstateret, at en del af de områder, der er udpeget som § 3 natur afgræsses og formentlig gødes. Det er derfor besluttet at bruge resultatet af besigtigelsen som baggrund for opdelingen af projektområdet i natur og græs mv. På baggrund af besigtigelsen er det vurderet, at der er 47,9 ha med vedvarende græs og lignende i projektområdet. I beregningerne er anvendt en reduktion på 10 kg N/ha for arealer med vedvarende græs. Der er desuden i projektområdet et samlet areal på ca. 4,7 ha, der betragtes som natur. Alligevel er der i beregningerne anvendt en reduktion på 5 kg N/ha for arealet. Baggrunden er, at arealerne indgår i pumpelag, der er ret intensivt drænede. Efter etableringen af et vådområde vil arealerne fremstå som vådere naturtyper. Ved beregningerne skal man huske, at der fra naturarealerne efter projektets gennemførelse også udvaskes kvælstof, der skal modregnes den ovenfor beskrevne reduktion. Ved beregningerne er anvendt en udvaskning på 1 kg N/ha. Samlet betyder dette, at der fjernes ca. 2.390 kg N/år i vådområdet via ændret arealanvendelse. Samlet kvælstoffjernelse Den beregnede kvælstoffjernelse for de forskellige mulige indretninger af vådområdet er opsummeret i nedenstående tabeller: Tabel 6 Beregning af fjernelse af kvælstof ved sø i kote 0,6 med gennemløb af Resenkær Å /Bilag 1/ Nedsivning 4.182 kg N/år Fjernelse i sø 7.691 kg N/år Ændret arealanvendelse 2.390 kg N/år Samlet fjernelse for vådområdet pr. år 14.264 kg N/år Fjernelse pr. ha for det ca. 92,2 ha store vådområde 155 kg N/ha/år Tabel 7 Beregning af fjernelse af kvælstof ved sø i kote 0,6 uden gennemløb af Resenkær Å /Bilag 2/ www.niras.dk Nedsivning 4.182 kg N/år Fjernelse i sø 846 kg N/år Ændret arealanvendelse 2.390 kg N/år Samlet fjernelse for vådområdet pr. år 7.418 kg N/år Fjernelse pr. ha for det ca. 92,2 ha store vådområde 80 kg N/ha/år Resenkær Vådområdeprojekt 46 Tabel 8 Beregning af fjernelse af kvælstof ved sø i kote 0,6 med tilførsel af 15 % af Qmm fra Resenkær Å /Bilag 6/ Nedsivning 4.182 kg N/år Fjernelse i sø 957 kg N/år Ændret arealanvendelse 2.390 kg N/år Samlet fjernelse for vådområdet pr. år 7.529 kg N/år Fjernelse pr. ha for det ca. 92,2 ha store vådområde 82 kg N/ha/år Tabel 9 Beregning af fjernelse af kvælstof ved tidevandspåvirket sø /Bilag 3/ Nedsivning 4.182 kg N/år Fjernelse i sø (tidevandspåvirket) 8.060 kg N/år Ændret arealanvendelse 2.390 kg N/år Samlet fjernelse for vådområdet pr. år 14.632 kg N/år Fjernelse pr. ha for det ca. 92,2 ha store vådområde 159 kg N/ha/år 7.2 7.2.1 Fosfor Vurdering af fosfortilbageholdelse og -frigivelse Det beskrevne vådområde vil fjerne kvælstof, der ellers vil blive ledt ud i Limfjorden. Man skal dog være opmærksom på, at der også er en risiko for frigivelse af letopløseligt fosfor i forbindelse med vådområdeprojekter. Dette kan især forekomme på arealer, der tidligere har været dyrkede (og dermed gødede) og som bliver vandmættede som følge af en vandstandshævning. Desuden er der risiko for, at jernbundet fosfor frigives når der opstår iltfrie forhold i jorden som følge af vandmætning. Derfor skal der i forbindelse med vådområdeprojekter foretages en kvantificering af fosfortabet. Dette skal ske efter en vejledning som DCE har udarbejdet for Naturstyrelsen /DCE 2013, Naturstyrelsen 2013b/ For at kunne foretage beregningerne skal projektområdet inddeles i en række prøvefelter, der er 300 m lange og 50 m brede. I hvert felt skal der foretages en jordprofilbeskrivelse, der skal udtages en jordprøve til bestemmelse af volumenvægt, og der skal udtages en puljet jordprøve bestående af 16 delprøver til bestemmelse af jordens fosfor- og jernindhold. For at dække hele projektområdet er der ved Resenkær udlagt 59 prøvefelter. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 47 Figur 24 Punkter for udtagning af volumenprøve og jordbundsprofil. 1) Frigivelse af fosfor For at kunne beregne frigivelsen af fosfor fra de enkelte prøvefelter, hvor der er udtaget jordprøver mv. skal gennemstrømningen (mm/år) for prøvefeltet kendes. For at kunne finde gennemstrømningen skal en række faktorer kendes. Blandt andet skal der fastsættes en permabilitet og en dræningsintensitet for hvert prøvefelt. Desuden skal det vurderes om feltet efter gennemførelse af projektet er permanent vådt, delvist vådt, eller om det er tørt (grundvandsspejlet ligger altid dybere end 1 m). På den baggrund kan arealbelastningen (QOF_areal) beregnes for det enkelte prøvefelt. Ved Resenkær bliver arealbelastningen dog for alle prøvefelter lavere end nettonedbøren for området (350 mm/år), hvilket betyder, at nettonedbøren i de videre beregninger skal bruges som gennemstrømning. Ved hjælp af analyserne af jordprøverne kan man finde et forhold mellem jordens indhold af jern og fosfor (Fe:P-ratio) for det enkelte prøvefelt. Derefter kan en fosfor-tabsrate beregnes: Ptabsrate = 0,2384 * Fe:P-ratio www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt -0,878 48 På baggrund af fosfor-tabsraten, gennemstrømning og prøvefelternes størrelse kan man så beregne et fosfortab i kg pr. år for hvert prøvefelt. Ved hjælp af jordens indhold af fosfor (i mg/kg) og volumenvægten af jorden kan man ligeledes beregne den mobile pulje af fosfor i de enkelte prøvefelter. Under antagelse af, at det gennemsnitlige fosfortab er konstant kan man så lave en simpel overslagsberegning over antallet af år med fosfortab. Tallene for de enkelte prøvefelter kan ses i Bilag 4. Samlet er det beregnet, at der maksimalt frigives ca. 1.293 kg P/år fra projektområdet efter gennemførelse af projektet. Denne frigivelse vil aftage efterhånden som årene går efter, at projektet er gennemført. I alt er puljen af fosfor, der kan frigives på ca. 12.040 kg. Der vil gennemsnitligt ske frigivelse i 10 år fra det enkelte prøvefelt. Dette dækker dog over relativt store variationer fra 1 til 44 år. I en sø, der langt overvejende fødes af overfladevand, som for scenariet, hvor Resenkær Å føres gennem søen, vil der ikke ske frigivelse af hele det beregnede fosfortab. Det skyldes, at tabet af fosfor fra søbunden i dette tilfælde kan være begrænset af den diffusive udveksling af fosfor mellem søsediment og vandet i søen. I sådanne tilfælde er proceduren, at Naturstyrelsen på baggrund af forundersøgelsen fastsætter en reduktionsfaktor. Det betyder, at fosforfrigivelsen for scenariet, hvor Resenkær Å føres gennem søen, bliver mindre end 1.293 kg P/år. Der er ikke i vejledningen angivet om der er specielle forhold, der gælder for frigivelse af fosfor i en tidevandspåvirket sø. Det forventes, at det vand, der føres ind i den tidevandspåvirkede sø primært vil være ferskvand fra Resenkær Å, der stemmes op ved høj vandstand i Limfjorden. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være indløb af saltvand i søen. Det har ikke i denne forundersøgelse været muligt at afklare om dette forhold spiller en rolle for fosforfrigivelsen fra arealerne. Det antages i denne forundersøgelse, at frigivelsen vil være på niveau med frigivelsen i andre typer vådområder. 2) Tilbageholdelse af fosfor på nedsivningsarealer Drænsystemerne nedlægges i de dele af projektområdet, der ikke omdannes til sø. På disse arealer vil der ske nedsivning af drænvand for at fjerne kvælstof. Der tilføres dog også fosfor via det tilstrømmende vand. En del af dette fosfor vil være opløst og en del vil være partikelbundet. En stor del af den partikelbundne fosfor vil formentligt kunne fjernes ved infiltration gennem engjorden. En del af den opløste fosfor vil desuden kunne optages af planterne i engene, og hvis der sker afgræsning eller høst af græs, vil denne fosformængde fjernes permanent. Fjernelse af opløst fosfor medregnes dog ikke her. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 49 For at kunne foretage beregningen af, hvor meget fosfor, der fjernes på nedsivningsarealerne skal man kende det samlede drænede oplandsareal. Dette er opmålt til ca. 255,5 ha. Dette tal skal ganges med en gennemsnitlig fjernelse af partikelbundet fosfor i drænvand på 0,062 kg P/ha/år. Det svarer til, at der fjernes 15,8 kg P/år ved tilbageholdelse på nedsivningsarealerne. 3) Tilbageholdelse af fosfor i sø I en sø sker der tilbageholdelse af en vis del af den fosfor, der føres ind i søen med indløbsvandet. Tilbageholdelsen afhænger i høj grad af opholdstiden. Jo længere opholdstid desto større en andel af den tilførte fosfor vil tabes ved passage gennem en sø. I Naturstyrelsens vejledning bruges Vollenweiders model for sammenhængen mellem vandets opholdstid og tilbageholdelsen af fosfor: 0,5 Psø = Pindløb/(1+ Tw ) Psø er søkoncentrationen, Pindløb er indløbskoncentrationen, og Tw vandets opholdstid (år) i søen. Opholdstiden for en sø med og uden gennemløb af Resenkær Å findes som ved beregningerne af fjernelse af kvælstof. Målinger udført i forbindelse med dette projekt i Resenkær Å og Dynd Å bruges som indløbskoncentration i søen henholdsvis med og uden gennemløb af Resenkær Å. Målingerne viste en fosforkoncentration på henholdsvis 0,062 og 0,15 mg/l. På baggrund af forskellen i koncentration af fosfor i søen (udløbet) og indløbet kan det beregnes, at der ved en sø med og uden gennemløb af Resenkær Å fjernes henholdsvis 60,2 og 53,6 kg P/år ved tilbageholdelse i søen. For en sø, der udover vand fra det direkte opland modtager 15 % af medianminimumsvandføringen i Resenkær Å, vil fosfortilbageholdelsen ligge mellem disse to yderpunkter. Der er ikke angivet en metode i vejledningen til beregning af tilbageholdelse af fosfor i en tidevandspåvirket sø. Det antages her, at tilbageholdelsen vil være på niveau med tilbageholdelsen i søer, der ikke er tidevandspåvirkede. Samlet fosforbalance Den beregnede fosforbalance for vådområdet er opsummeret i nedenstående tabel: www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 50 Tabel 10 Beregning af fosforbalance /Bilag 4/ Frigivelse Maks. 1.293 kg P/år Tilbageholdelse på nedsivningsarealer 15,8 kg P/år Tilbageholdelse i sø 53,6-60,2 kg P/år Samlet fosforbalance (frigivelse) 1.217-1.224 kg P/år Varighed Gennemsnitligt frigivelse i ca. 10 år fra prøvefelter. Derefter tilbageholdelse af fosfor. Vurdering Ifølge Naturstyrelsens udsendte forvaltningsprocedure vedrørende kvantificering af fosfortab /Naturstyrelsen 2013b/ skal vurderingen af et muligt fosfortab i forhold til vandplanerne ske i tre trin: 1) Vurdering af vådområdets placering i forhold til sårbarheden for vandområdet i vandplanen. 2) Vurdering af, om det potentielle P-tab ligger over eller under de fastsatte afskæringskriterier defineret i forhold til den nuværende belastning af vandområdet i vandplanen. 3) Såfremt det potentielle P-tab ligger over afskæringskriteriet (”bagatelgrænse”) – skal der ske en konkret vurdering af projektet med inddragelse af mere specifik viden i forhold til vandområdet i vandplanen. Denne vurdering skal foretages af Naturstyrelsen. I forhold til det første punkt vurderes det, at der ikke findes recipienter nedstrøms Resenkær, som er særligt følsomme overfor en øget fosforbelastning. Ca. 500 m nedstrøms vådområdet løber Resenkær Å ud i en åben og eksponeret del af Limfjorden. Kvælstof er generelt det næringsstof, som begrænser væksten i marine områder. Der kan dog være undtagelser f.eks. i korte perioder om foråret. Man skal dog være opmærksom på, at Limfjorden ved udløbet af Resenkær Å er en del af Natura 2000 område nr. 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø. I den gældende Natura 2000 plan for området fremgår det blandt andet, at næringsstofbelastning og deraf følgende eutrofiering er en trussel mod de marine naturtyper i Nissum Bredning, Skibsted Fjord og farvandet omkring Agerø /Naturstyrelsen 2011/. Ifølge vandplan for Limfjorden tilføres fjorden ca. 332,8 tons fosfor om året. Frigivelsen af fosfor fra Resenkær udgør derfor kun en mindre del af den samlede belastning. I forhold til det andet punkt har Naturstyrelsen lag et Excel-ark dateret den 21. januar 2014 ud på www.vandprojekter.dk. Af dette ark fremgår der en kumulativ www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 51 afskæringsværdi for Limfjorden på 2.400 kg P/år. Denne værdi er en såkaldt bagatelgrænse for, hvor meget vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden må øge fosforudledningen. Limfjordsrådet skal vurdere om udledningen fra Resenkær Vådområdeprojektet kan holdes under denne bagatelgrænse, når den sammenholdes med udledningen fra andre vådområdeprojekter. Hvis ikke det er tilfældet skal Naturstyrelsen, jf. tredje punkt i forvaltningsproceduren, foretage en konkret vurdering af projektet. 7.2.2 Fjernelse af topjord for at reducere fosforfrigivelse Hvis det vurderes, at det er nødvendigt at reducere udledningen af fosfor i forbindelse med gennemførelse af Resenkær Vådområdeprojekt kan dette f.eks. ske ved at opgrave og bortkøre topjorden i en del af projektområdet. Det antages, at fjernelse af pløjelaget (0-30 cm) betyder, at der ikke vil ske frigivelse af fosfor fra de områder, hvor jorden fjernes. Nedenfor er der beskrevet en løsning, hvor frigivelsen af fosfor reduceres med 50 %. Da der er forskel på jordens indhold af fosfor er det ikke nødvendigt at fjerne topjorden i halvdelen af projektområdet. Man kan i stedet vælge at fjerne jorden i det området, hvor mængden af fosfor er størst. På Figur 25 er der vist et forslag til, hvilket område man kan fjerne topjorden i, hvis udledningen af fosfor skal reduceres med 50 %. Det viste område er ca. 26,5 ha stort og udgør dermed noget mindre end halvdelen af det ca. 92,2 ha store projektområde. Fjernelsen af topjorden i området vil reducere den samlede pulje af fosfor, der frigives fra projektområdet over tid fra ca. 12.040 kg til ca. 6.020 kg. Den maksimale årlige frigivelse falder fra 1.293 kg P/år til 842 kg P/år. Den gennemsnitlige periode, hvor der vil ske frigivelse fra prøvefelterne falder fra 10 til 9 år. Udover, at området er valgt på baggrund af, hvor jordbundsanalyserne viste, at fosforfrigivelsen ville være størst er der ved afgrænsningen af området af praktiske årsager også taget hensyn til, at fjernelsen af topjord sker i et sammenhængende område. Det er forudsat, at jorden er ren, og at den opgraves, bortkøres og udlægges på landbrugsjord i umiddelbar nærhed af projektområdet. Der skal opgraves og 3 bortkøres ca. 80.000 m jord. Der tages udgangspunkt i, at jorden kan dozes sammen i miler, med ca. 80-100 meter mellem milerne. Det vil sige, at man dozer ca. 40-50 meter jord sammen fra to sider. Jordmilerne læsses på dumper eller traktor med vogn med en 25 tons gravemaskine, og køres til nærliggende landbrugsjord, hvor den læsses af og udjævnes med bulldozer. Prisen for op3 gravning, bortkørsel og udlægning af topjorden anslås til ca. 65 kr./m , hvilket svarer til i alt ca. 5.200.000 kr. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 52 Derudover kommer en mindre udgift under detailprojekteringen til udarbejdelse af en 3D-model, som bulldozeren kan indlæse og udføre arbejdet efter. Figur 25 Området på ca. 26,5 ha, hvor topjorden skal fjernes for at reducere fosforudledningen med 50 %. Hvis det vælges at opgrave og bortkøre topjord i projektområdet for at reducere udledningen af fosfor skal man være opmærksom på, at dette vil få betydning for udledningen af drivhusgasser i forbindelse med projektet. Det vil selvfølgelig kræve en del maskinarbejde at opgrave og bortkøre den relativt store mængde jord som der er tale om. Derudover vil den jord, der bortkøres primært bestå af tørv. Hvis tørven får lov at blive liggende på bunden af en sø vil den formentlig ikke blive omsat. Hvis den derimod udbringes på landbrugsjord vil den blive iltet, gødet og bearbejdet, og dermed vil den blive omsat. Samlet vil dette betyde, at udledningen af drivhusgasser i forbindelse med projektet vil blive øget. 8 ØKONOMISK OVERSLAG I nedenstående tabel er angivet et overslag over udgifter i forbindelse med en realisering af det beskrevne skitseprojekt. Det arbejde, som er omfattet af de enkelte udgiftsposter er beskrevet i Afsnit 6 og 7. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 53 Tabel 11 Overslag over udgifter Udgiftspost Beløb i kr. ekskl. moms Etablering af overløb (sø med fast vandspejl) 100.000 Etablering af overløb (tidevandspåvirket sø) 300.000 Indløb til søen (sø med gennemløb af Resenkær Å) 70.000 Indløb til søen (sø med tilførsel af 15 % af Qmm fra Resenkær Å) 50.000 Sikring af Bonnesigvej 1.000.000 Pumpestation ved Bonnesigvej 290.000 Afbrydelse af dræn, grøfter og rør 350.000 Omlægning af luftledning 1.200.000 Brug af køreplader 175.000 Fjernelse af træer og buske 50.000 Fjernelse af pumpehuse mv. 60.000 Anlæg af arbejdsplads 50.000 Detailprojektering og udbudsmateriale 310.000 Udbudsforretning 50.000 Fagtilsyn 35.000 I alt (sø i kote 0,6 med gennemløb af Resenkær Å) 3.740.000 I alt (sø i kote 0,6 uden gennemløb af Resenkær Å) 3.670.000 I alt (sø i kote 0,6 med tilførsel af 15 % af Qmm i Resenkær Å) 3.720.000 I alt (tidevandspåvirket sø) 3.870.000 Yderligere mulige udgiftsposter Klimasikring af landbrugsarealer 80.000 Fosforreduktion på 50 % (fjernelse af topjord) 5.200.000 Tabel 11 indeholder forventede udgifter til detailprojektering, udbud og anlægsaktiviteter mv. Tabellen indeholder ikke udgifter til lodsejerkompensation, myndighedsbehandling, jordfordeling mv. 9 TIDSPLAN I tabellen nedenfor er skitseret et forslag til en tidsplan for projektets gennemførelse. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 54 Tabel 12 Skitseret tidsplan for projektet 10 Ansøgning om midler til projektrealisering Efteråret 2015 Bevilling af midler til projektering Primo 2016 Lodsejerforhandling Hele 2016 Myndighedsbehandling 2016 Detailprojektering og udbudsmateriale Forår 2017 Anlægsarbejde Sommer 2017 Aflevering og indvielse Efterår 2017 DISKUSSION OG KONKLUSION Hovedformålet med et vådområde ved Resenkær er at reducere udledningen af kvælstof til Limfjorden. Der er i denne forundersøgelse beregnet kvælstoffjernelse for fire mulige indretninger af vådområdet. 1. Ved en sø med fuldt gennemløb af Resenkær Å opnås relativt høj kvælstoffjernelse. 2. Ved en sø, der er tidevandspåvirket opnås relativt høj kvælstoffjernelse. 3. Ved en sø, der kun fødes af det direkte opland opnås en lav kvælstoffjernelse. Det skyldes primært, at søen ikke tilføres en tilstrækkelig stor pulje af kvælstof. 4. Ved en sø, der fødes af det direkte opland og desuden modtager 15 % af medianminimumsvandføringen i Resenkær Å opnås en højere kvælstoffjernelse end ved en sø, der kun fødes af det direkte opland, men en lavere kvælstoffjernelse end i de to førstnævnte scenarier. Der er dog også andre hensyn end kvælstoffjernelsen, der skal tilgodeses i forbindelse med et vådområdeprojekt. Ved mange vådområdeprojekter, hvor der etableres en permanent sø er det et ønske, at arealet med frit vandspejl bliver så stort som muligt. Der kan derfor argumenteres for, at man i de scenarier, hvor der etableres en sø med fast vandspejl i kote 0,6 vil opnå en høj herlighedsværdi. Ved en tidevandspåvirket sø vil der muligvis være større områder, der dækkes af rørskov og det frie vandspejl vil variere mere i udbredelse. Både en sø med et fast vandspejl og en tidevandspåvirket sø vil formentlig få stor værdi for en lang række fuglearter. Dette vil især være tilfældet, hvis der i forbindelse med projektet etableres fugleøer i søen. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 55 Da den etablerede sø i vådområdet, uanset hvilket scenarie, der vælges vil få tilført en stor mængde kvælstof og fosfor, er det ikke sandsynligt, at søen bliver klarvandet. Det må forventes, at søen får en række eutrofe træk. Langs søen kan de arealer, der bruges til nedsivning af drænvand opnå en vis naturmæssig værdi, især hvis der sikres afgræsning eller vegetationen slås. Naturområderne må dog forventes at blive ret næringsrige. For at sikre, at værdifulde naturområder ikke påvirkes er en del af det oprindelige projektområde, vest for Bonnesigvej, ikke medtaget i det endelige projektområde. Dermed sikres det, at disse naturområder ikke ødelægges af stigende vandstand eller øget tilførsel af næringsstoffer. Resenkær Å har en naturlig, stor ørredbestand. Der er store rekreative interesser forbundet med at sikre en stor ørredbestand i Limfjorden og de vandløb, der udløber i fjorden. Hvis Resenkær Å føres gennem en sø i vådområdet må det forventes, at det kan få store konsekvenser for ørredbestanden i vandløbet. I Årslev Engsø ved Aarhus blev der i 2004, da søen var nyetableret, fundet smolttab i søen på ca. 5 og 22 % fra de to vandløb, som løber gennem søen. I 2011 var disse tal steget til ca. 51 og 72 % /DTU Aqua 2013/. I Egå Engsø, der også ligger ved Aarhus, blev der fundet et gennemsnitligt smolttab på 83 % /DTU Aqua 2015/. DTU Aqua har kommenteret et udkast til forundersøgelsesrapport for Resenkær Vådområdeprojekt. DTU Aqua har kendskab til ét tidevandsstyret vådområdeprojekt, hvor der er lavet fiskeundersøgelser. Projektet ligger ved Kongens Kær i Vejle Kommune. Der blev ikke fundet smolttab i forbindelse med projektet /DTU Aqua 2015/. De projekter, der ligner et tidevandsstyret projekt ved Resenkær mest er Hornbæk Enge og Vorup Enge ved Randers, hvor ind- og udløb af vand i søerne styres af vandstanden i Gudenåen, som igen styres af tidevandet i Randers Fjord (og afstrømningen i åen). Der er dog ikke foretaget fiskeundersøgelser i forbindelse med disse projekter. Bevarelsen af Resenkær Å som en randkanal langs projektområdet må forventes at betyde, at nedtrækkende smolt og optrækkende fisk på gydevandring har en hovedstrøm i åen som de som hovedregel vil følge. Da der ved overløbene mellem åen og en tidevandspåvirket sø vil ske en relativt stor vandudskiftning er det dog rimeligt at antage, at nogle af fiskene i åen vil forvilde sig ind i søen. Det må desuden antages, at søen vil komme til at huse en geddebestand, der kan trække ud i åen for at jage. Det er ikke muligt på baggrund af den eksisterende viden at vurdere konsekvenserne for ørredbestanden i Resenkær Å ved etablering af en tidevandspåvirket www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 56 sø. Det må dog forventes, at konsekvenserne vil blive noget mindre dramatiske end, hvis Resenkær Å føres ind i gennem en sø i vådområdet. DTU Aqua foretrækker også en tidevandsstyret løsning frem for, at Resenkær Å føres gennem en sø. De skriver: ”Det må generelt formodes, at de fleste smolt, der evt. kommer ind i søen, ikke vil finde ud igen. Hvis der skal gennemføres en løsning, vil vi derfor anbefale det tidevandspåvirkede vådområde kombineret med en ”kamouflering” af vandindtagene til søen, så vandrefisk ikke ledes tæt forbi vandindtagene. Desuden vil vi anbefale, at der ledes så lidt vand ind i søen som muligt, da andelen af smolt på vandring ind i søen vil øges med øget indledning af vand, med mindre der etableres en egentlig afgitring. Dette kan evt. sikres med riste med 6 mm tremmeafstand i perioden marts-juni, hvor smoltene vandrer”. I en sø, der kun fødes af det direkte opland eller, hvor 15 % af medianminimumsvandføringen føres ind i søen f.eks. gennem et dykket rør må det forventes, at påvirkningen på ørredbestanden i Resenkær Å er meget lille. Udover påvirkningen af fisk i vandløbssystemet kan projektet også påvirke tilstanden af Resenkær Å på strækningen forbi projektområdet. Denne påvirkning vil selvfølgelig være dramatisk, hvis vandløbet føres gennem søen, hvorved alt vandet på strækningen fjernes. Ved de andre scenarier vil konsekvenserne være meget mindre dramatiske. Det kan dog have en indflydelse, at en del af vandløbets vand fjernes og tilføres søen. Det kan derfor overvejes om der kan gennemføres tiltag, som kan forbedre de fysiske forhold på strækningen og medvirke til målsætningsopfyldes i forhold til vandplanen. Desværre er mulighederne for at forbedre de fysiske forhold i randkanaler, som Resenkær Å på strækningen, med et meget begrænset fald, ingen sving af betydning, ingen plads til at lave svingene, stejle brinker mv. meget begrænsede. Det vurdereres derfor, at det er endog meget svært at skabe gode fysiske forhold i vandløbet på strækningen uanset om vådområdeprojektet gennemføres eller ej. På Figur 21 ses det dog, at der fra station 2.035-2.000 er er et stryg, hvor bundkoten falder med ca. 45 cm eller 12 ‰. Her kan man med fordel udlægge stenmaterialer, så stryget forlænges og faldet reduceres. Dette kan forbedre passagemulighederne og evt. gydemulighederne på stedet. Ved etablering af en sø i Resenkær er der risiko for, at vandet i søen får en anden temperatur og et andet iltindhold end vandet i Resenkær Å. Ved udledningen fra søen til åen kan temperaturen og iltindholdet i åen derfor ændres i forhold til, hvad det ville være, hvis der ikke etableres en sø. Der er nedenfor foretaget en relativ vurdering af, hvor store disse ændringer vil være ved de forskellige scenarier. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 57 1. Ved en sø med fuldt gennemløb af Resenkær Å må det forventes, at der kan være relativt store forskelle i temperatur og iltindhold sammenlignet med de nuværende forhold i Resenkær Å. Vandet vil være varmere i søen om sommeren end det er i vandløbet i den nuværende situation. Det vil formentligt også være koldere om vinteren. I en sø med mange vandplanter vil iltindholdet sandsynligvis også svinge mere over døgnet end det gør i et vandløb. Det må derfor forventes, at der vil være en målbar ændring på strækningen fra søens udløb i åen og til Limfjorden ved gennemførelse af dette scenarie. 2. Ved en sø, der er tidevandspåvirket må det også forventes, at vandets temperatur og iltindhold kan ændres mens det er i søen. Ændringerne vil formentlig være mindre dramatiske end for det scenarie, hvor Resenkær Å føres ind gennem søen. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvor stor en eventuel forskel mellem de to scenarier vil være. 5. Ved en sø, der kun fødes af det direkte opland eller som desuden modtager 15 % af medianminimumsvandføringen i Resenkær Å må det forventes, at der kun vil være små ændringer af temperatur og iltforhold ved udløbet fra søen til vandløbet. Vandføringen fra søen vil under stort set alle forhold være langt mindre end vandføringen i Resenkær Å. Der skal derfor være meget store forskelle mellem søen og vandløbet i f.eks. temperatur for, at det vil resultere i en stigning eller et fald på bare 1 grad i vandløbet. 11 BILAG Bilag 1: N_beregning_NST_december_2014 Sø med gennemløb – Excel-fil Bilag 2: N_beregning_NST_december_2014 Sø uden gennemløb – Excel-fil Bilag 3: N_beregning_NST_december_2014 Tidevandspåvirket Sø – Excel-fil Bilag 4: Fosforvurdering Resenkær – Excel-fil Bilag 5: Jordbundsprofilering - Vådområdeprojekt ved Resenkær Bilag 6: N_beregning_NST_december_2014 15 % af medianminimumsvandføringen – Excel-fil 12 REFERENCER Arealinformation 2014: http://kort.arealinfo.dk/ DCE 2013: Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder. Revideret 16. oktober 2013. www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 58 DMU 2005: Hoffmann, C.C., Nygaard, B., Jensen, J.P., Kronvang, B., Madsen, J., Madsen, A.B., Larsen, S.E., Pedersen, M.L., Jels, T., Baattrup-Pedersen, A., Riis, T., Blicher-Mathiesen, G., Iversen, T.M., Svendsen, L.M., Skriver, J. & Laubel, A.R. (2005): Overvågning af effekten af retablerede vådområder. 4. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 112 s. – Teknisk anvisning fra DMU nr. 19. DMU 2011: Kronvang, B., Søndergaard, M., Hoffmann, C.C., Thodsen, H., Ovesen, N.B., Stjernholm, M., Nielsen, C.B., Kjærgaard, C., Schønfeldt, B. & Levesen, B. 2011: Etablering af P-ådale. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 67 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 840. DTU Aqua 2010: Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden. Udsætningsplan: Distrikt 19, vandsystem 18-42, Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43, Distrikt 23, vandsystem 1-9 DTU Aqua 2013: Smolttabet i Årslev Engsø. En sammenligning af den nydannede engsø i 2004 og den etablerede engsø i 2011. DTU Aqua-rapport nr. 2602013. DTU Aqua 2015: Kommentarer til udkast til forundersøgelsesrapport for Resenkær Vådområdeprojekt. Jensen UJ 2009: Den gådefulde ål. MiljøDanmark nr. 3. Naturstyrelsen 2011: http://naturstyrelsen.dk/media/nst/68766/028Plan.pdf Naturstyrelsen 2014: http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Naturprojekter/Projekttyper/Vandp rojekter/ Naturstyrelsen 2013a: Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger. 16. december 2013. Naturstyrelsen 2013b: Forvaltningsprocedure til kommunerne om kvantificering af P-tab fra vådområdeprojekter - revideret 25. september 2013. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf Wind P & Pihl S 2010: Den danske rødliste. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligtinteresserede/redlistframe/ www.niras.dk Resenkær Vådområdeprojekt 59
© Copyright 2024