DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk

DONG Energy A/S, Skærbækværket
Klippehagevej 22, Skærbæk
7000 Fredericia
Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: [email protected]
19-01-2015
Sags id.: 14/11848
Sagsbehandler:
Ellen Vibeke Olesen
KS: Henrik Jørgensen
Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 til etablering af mellemdepot for kartering af
jord fra etablering af kedelbygning hos DONG Energy, Klippehagevej 22, matrikel nr. 4d,
Skærbæk By, Taulov
I har ansøgt om tilladelse til etablering af et mellemdepot til kartering af jord fra anlægsarbejder i
forbindelse med etablering af ny kedelbygning mv. matrikel nr. 4d, Skærbæk By, Taulov, se
nedenfor.
Projektområde for etablering af kedelbygning og cirka-placering af mellemdepot.
Miljø
DK-7000 Fredericia
Tlf. 7210 7660
E-mail: [email protected]
www.fredericia.dk
Ejendommen er kortlagt på vidensniveau 1 og 2 efter Jordforureningsloven (lokalitetsnummer
607-00583). Det betyder, at jorden, der opgraves i projektområdet, kan være forurenet og der skal
derfor indhentes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til etablering af en karteringsplads.
Afgørelse
Der meddeles hermed tilladelse til etablering af et mellemdepot for kartering af jord fra bygge- og
anlægsarbejdet i forbindelse med etablering af ny kedelbygning på Skærbækværket på
nedennævnte vilkår.
Tilladelsen omfatter dele af matrikel 4d, Skærbæk By, Taulov som ansøgt, se den omtrentlige
placering på side 1 og nærmere placering, herunder tilhørende ledningsarbejder i bilag 1 og 2.
Vilkår for gennemførelse af projektet
1. Projektet skal gennemføres som ansøgt med mindre andet fremgår af nedenstående vilkår.
2. Der må maksimalt tilføres i alt 2.500 m3 opgravet overskudsjord fra projektområdet til
mellemdepotet med henblik på kartering.
3. Oplag af jord skal ske på en belægning bestående af mindst 15 cm komprimeret stabilgrus til
adskillelse af den underliggende jord og de tilførte materialer.
Ønskes en anden adskillelse mellem underliggende jord og de tilførte materialer, skal det
godkendes af kommunen.
4. Det skal sikres, at den opgravede karteringsjord ikke spredes/placeres udenfor det ansøgte
/etablerede oplagsareal.
5. Jord, der er forurenet ud over kategori 1 og 2, skal løbende bortskaffes fra oplagspladsen efter
forudgående anmeldelse på jordweb. Analyseprogram og -frekvens skal følge vilkårene i den
meddelte § 8 tilladelse af 19. januar 2015.
6. Jord, der ud fra en visuel og lugtmæssig bedømmelse bærer præg af at være forurenet, må ikke
mellemdeponeres på pladsen, men skal bortskaffes direkte til godkendt modtager.
Hvis det ikke er praktisk muligt at bortskaffe den forurenede jord samme dag, som den er
opgravet, kan jorden mellemdeponeres på ejendommen i tætte overdækkede containere.
7. Hvis der træffes slagge, flyveaske eller lignende restprodukter, skal kartering ske fra oplag i en
tæt container. Alternativt skal restprodukterne bortskaffes direkte til godkendt modtager.
8. Når projektet er gennemført, skal der udarbejdes en afrapportering til kommunen.
2
Afrapporteringen skal indeholde:
-
Et skema med oplysninger om de samlede genanvendte og bortkørte jordmængder og
–typer samt navne på jordmodtagerne. Skemaet skal vedlæges en kopi af
analyserapporterne og vejesedler.
-
En plan med en mere præcis angivelse af oplags-arealets udstrækning.
-
Oplysninger om arealets retablering, herunder analyse og bortskaffelse af udlagt
”gruspude” under mellemdepotet.
9. Projektet skal være afsluttet og pladsen ryddet senest 1. september 2015 og afrapportering jf.
vilkår 8 skal være indsendt senest en måned efter projektets afslutning.
Klagevejledning mv.
Denne tilladelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er onsdag den 25.
februar 2015 kl. 15.00.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk,
ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed,
der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager,
skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge
Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse
i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som
træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
De klageberettigede er ansøgeren, embedslægeinstitutionen, klageberettigede
foreninger/organisationer og enhver med en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen.
Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort i Budstikken onsdag den 28. januar 2015.
Hvis tilladelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske senest 6 måneder efter tilladelsen
er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen.
3
Tilladelsen kan udnyttes, selvom der er klaget over den, med mindre klagemyndigheden
bestemmer andet. Klagemyndigheden kan til enhver tid ændre eller ophæve en påklaget tilladelse.
I vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen.
Tilladelsen kan til enhver tid og uden erstatning tilbagekaldes.
Lovgrundlag
Tilladelsen meddeles efter § 19 i Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse med senere
ændringer (Miljøbeskyttelsesloven).
Retten til at klage over kommunens afgørelse inden 4 uger følger af Miljøbeskyttelseslovens § 91
og § 93. De klageberettigede fremgår af lovens §§ 98 - 100.
Retten til at få prøvet afgørelsen hos domstolene inden 6 måneder fremgår af
Miljøbeskyttelseslovens § 101.
Retten til uden erstatning at tilbagekalde tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19 følger af
Miljøbeskyttelseslovens § 20.
Pligten til at orientere kommunen om ny forurening følger af Miljøbeskyttelseslovens § 21.
Pligten til at orientere regionen om ny forurening følger af § 71 i Lov nr. 282 af 22/03 2007 om
forurenet jord (Jordforureningsloven).
Reglerne om anmeldelse og flytning af jord væk fra ejendommen følger af Bekendtgørelse nr.
1479 af 12/12 2007 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte
arealer og offentligt vejareal (jordflytningsbekendtgørelsen).
Andre oplysninger
Alle jordflytninger fra oplagspladsen og ud af ejendommen skal anmeldes til kommunen jf.
gældende regler i Jordflytningsbekendtgørelsen. Kommunen har stillet krav til dokumentation af
jordens forureningsgrad i den meddelte § 8 tilladelse af 19. januar 2015. Til orientering kan det
oplyses, at eventuelt modtageanlæg kan stille andre krav om analyser for andre parametre og antal
af prøver end nævnt i denne tilladelse.
Hvis der i forbindelse med projektet observeres forurening med anden sammensætning, fordeling
eller koncentration end det fremgår af kortlægningen for ejendommen, skal vi straks orienteres.
Kortlægning efter Jordforureningsloven
Fredericia Kommune vil sende det afsluttende notat jf. vilkår 8 til Region Syddanmark. Regionen
vil tage stilling til, om, det skal have betydning for kortlægning af oplagsarealerne efter
Jordforureningsloven.
4
Sagens baggrund
På ejendommen Klippehagevej 22 har der fra omkring 1950´erne været kraftvarmeværk / elværk.
Begrundelse for ejendommens kortlægning er disse aktiviteter, herunder mindst 15 mindre
nedgravede olie- og brændstoftanke og mindst 9 store overjordiske olietanke. På grunden har der
desuden været kuloplag og der er deponeret flyveaske, slagge og asbest. Se de kortlagte arealer
nedenfor.

Ejendommens kortlægning. Blå markering – kortlagt på V1 (mulig forurening),
Rød markering – kortlagt på V2 (kendt forurening).
I forbindelse med omlægning til fyring med biomasse skal der ske en række bygge- og
anlægsarbejder på Skærbækværket.
Denne tilladelse omfatter mellemdeponering af jord fra et delprojekt, der udelukkende omfatter
arbejder på etablering af areal for ny kedelbygning og en række ledningsarbejder.
Sagsakter
5
Følgende dokumenter har ligget til grund for sagens behandling:
1.
Ansøgning om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, dateret 6. november 2014
2.
Supplerende oplysninger fremsendt af Grontmij ved mail af 12. november 2014.
3.
Supplerende oplysninger fremsendt af Grontmij ved mail af 13. november 2014.
4.
Grontmij´s mail af 2. december 2014 vedr. mulighed for igangsætning af arbejder udenfor
kulgraven.
5.
DONG´s mail af 15. december 2014 med bemærkninger til kommunens udkast til afgørelse.
Projektbeskrivelse
I forbindelse med de bygge- og anlægsarbejder, der skal gennemføres ved etablering af et nyt
flisfyret anlæg på Skærbækværket skal der etableres en ny kedelbygning syd for eksisterende blok
1 og 2. Kedelbygningen vil have et areal på cirka 5.000 m2 og blive cirka 40 m høj.
Overskudsjord fra udgravning til kedelbygning mellemdeponeres på en karteringsplads, hvor der
udtages blandeprøver á 5 stik svarende til en analyse pr. 120 tons. Rene og let forurenede
materialer ønskes genanvendt i forbindelse med en terrænregulering i området for det kommende
flislager (område 5), mens forurenede materialer bortkøres til godkendt modtager. Bortskaffelse af
forurenet overskudsjord mv. vil blive anmeldt til Fredericia Kommune.
Jord fra udgravning til vand- og spildevandsledninger tilbagefyldes i ledningsgraven uden
forudgående mellemdeponering og kartering.
Hvis der i forbindelse med gravearbejdet i projektområdet konstateres forurening i form af lugt
eller misfarvning af jord, vil det forurenede jordparti ikke blive kørt til mellemdeponering eller
blive genindbygget, men vil blive bortkørt direkte til ekstern godkendt modtager. Kommunen vil
blive orienteret herom.
Der er den 19. januar 2015 meddelt særskilt tilladelse efter Jordforureningslovens § 8 til
genindbygning af ikke synligt forurenede materialer i ledningsgrave og oplag og kartering af ikke
synligt forurenet jord på kateringsplads jf. ihændeværende tilladelse. Se vilkår for opgravning,
analyseprogram og analysefrekvens i denne. Der er ikke med denne tilladelse givet accept af
genanvendelse af jord, der karteres på pladsen. Der søges særskilt herom.
Opgravningsarealer
Der er tale om følgende gravearbejder:
-
Fjernelse af asfalt i projektområde – cirka 500 m3.
Jord fra udgravning til kedelbygning ca. 0,45 mut.– cirka 2.500 m3 (område 3)
Udgravning til nedlægning af regn og spildevandsledninger i tilknytning til kedelbygningen –
440 m3 (se bilag 2)
6
Den del af projektområdet, der genererer jord til kartering ses i bilag 1. Se nærmere beskrivelse af
de enkelte gravearbejder i bilag 2. Der er tale om gravearbejder i en del af et kajanlæg, der er
etableret i to omgange. Den østlige del af kajen på cirka 162 m er påbegyndt i 1948-49 og er taget
i brug i 1951. Den vestlige del af kajen er påbegyndt i 1956-57 og er taget i brug i 1964. Den
vestlige del af kajen er modificeret i 1970´erne og senere i 1997. Der er med andre ord tale om et
inddæmmet område, der antages at være opfyldt med sand og grus. Der er dog stor sandsynlighed
for, at der ligeledes er sket opfyld med restprodukter i form af slagge og flyveaske.
Kajen har været anvendt til losning af kul. Losning af olie har foregået via en pier.
På en del af kaj-anlægget har der være en kulgrav, se luftfoto nedenfor. Graven blev anvendt frem
til 2000, hvorefter den blev tømt for kul og opfyldt med slagge og flyveaske. Vejle Amt har
meddelt miljøgodkendelse til restproduktdepotet den 16. juni 1999. I dag er Miljøstyrelsen
myndighed på godkendelsen.
Der er ikke kendskab til andre potentielle punktkilder for forurening på eller i nærhed af
projektområdet.
Arealer for mellemdeponering
7
Området for det midlertidige mellemdepot ligger på et ubefæstet areal, hvor der tidligere har været
kuloplag. Belægningen på mellemdepotet består af i dag af græsdækket jord/grus.
Kommunens bemærkninger til projektet
Da mellemdepotet etableres i på et kortlagt areal, hvor der tidligere har været kuloplag, kan det
ikke udelukkes, at jorden er forurenet. Der stilles derfor vilkår om etablering af gruspude til
adskillelse af den tilførte overskudsjord og det eksisterende terræn.
Analyseprogrammet (analyseparametre og frekvens) for den jord der tilføres er fastsat i henhold til
den beskrevne historik og fremgår af den meddelte §8 tilladelse af 19. januar 2015.
Når vilkårene i denne tilladelse og §8 tilladelse af 19. januar 2015 overholdes, vurderer vi, at
opgravet jord fra projektområdet kan mellemdeponeres på den planlagte grusplads uden risiko for
forurening af jord og grundvand.
Med venlig hilsen
Ellen V. Olesen
Kopi til:
Region Syddanmark, Jordforurening, Damhaven 12, 7100 Vejle, e-post: [email protected] og
[email protected]
Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syd, e-post: [email protected]
Miljøstyrelsen, Att. Heidi Clausen, e-post:[email protected]
Team Erhverv & Byggeri, Att. Dorte Falk, e-post: [email protected]
Grontmij A/S, Att. Christina Kittner, e-post: [email protected]
8
Bilag 1. Projektområde
Projektområde for etablering af kedelbygning inkl. mellemdepot for kartering af jord.
9
Bilag 2. Projektområde – nærmere beskrivelse af arbejderne
Projektområde for etablering af kedelbygning mv.
10