Samlet bacheloropgave 2015, færdig

Københavns fødevarefællesskab – Værdier i kontrast til
markedsdominans
Bachelorprojekt i den samfundsvidenskabelige uddannelse.
Udarbejde af gruppe 64, Asta Christiansen og Nathan Campion
Vejleder Erling Jelsøe, maj 2015, Roskilde universitet
1
Resume
Formålet med dette bachelorprojekt er, at kunne give et konkret bud på Københavns
Fødevarefællesskabs (KBHFF) fremtid, taget detailhandlens stadig voksende fokus på
økologiske fødevare i betragtning. For at kunne udarbejde en grundig besvarelse, har vi
indsamlet både kvantitativt og kvalitativt empiri. Dette er gjort gennem en
spørgeskemaundersøgelse for medlemmerne af KBHFF, samt interviews med de relevante
parter; KBHFF, Coop og deres leverandører. Analysen af dette data viste, bl.a. at den øgede
fokus på økologi fra detailhandlens side, sandsynligvis ikke vil få medlemmerne i KBHFF til at
skifte deres indkøb til supermarkederne. Heller ikke de nuværende leverandører vil droppe
deres samarbejde, i begge tilfælde skyldes det, at de tillægger KBHFF nogle væsentlig andre
værdier de ikke vil slippe. Projektet belyser hvordan KBHFF i fremtiden, kan komme til at stå
med nogle markante udfordringer i forhold til et stigende medlemstal. Det vil både sætte
pres på de frivilliges arbejdsbyrde, men et større antal ugentlige poser vil også skabe
problemer for KBHFF’s små leverandøre, da visse af dem sandsynligvis ikke ville kunne følge
med den voksende efterspørgsel. Konklusionen er dog på nuværende tidspunkt at hverken
medlemmerne eller leverandørerne vil trække sig ud af deres samarbejde med KBHFF.
Abstract
The purpose of this bachelor project is to give concrete suggestions for the future of the
Copenhagen Food Community, having in mind, the growing attention on organic food in the
supermarkets. We have collected both quantitative and qualitative data, in order to give a
proper response to our problem. This has been done through a survey between the members
of the Copenhagen Food Community and through interviews with the person in charge of
purchasing for Copenhagen Food Community, the suppliers and Coop Denmark. The
analyzing of this data showed, among other things, that the increased focus on organic
products in supermarkets, not will have any effect on the members of Copenhagen Food
Community and they probably won’t leave KBHFF for shopping at Coop. Not even the
suppliers are willing to let go of the corporation with the Copenhagen Food Community, in
favor of the supermarkets. In both cases this is due to the values that the Copenhagen Food
Community represents, which is what the members and famers are seeking.
2
The project does, however, shows how the future may hold some complications for the
organization, if the number of members continues to rise. In that case, it could put pressure
the volunteers, considering working hours, but it could also challenge the small farmers and
their capabilities to supply, a bigger amount of bags on weekly basis, as most of them
properly will not be able to keep up with demand. The conclusion, at this time, is however,
that the members and farmers will not back out of the corporation with the Copenhagen
Food Community.
3
Indholdsfortegnelse
Indhold
Resume ................................................................................................................................................... 2
Abstract ................................................................................................................................................... 2
Indholdsfortegnelse .............................................................................................................................. 4
Problemfelt ............................................................................................................................................ 6
Brug af forkortelser og begreber ..................................................................................................... 9
Persongalleri ..................................................................................................................................... 10
Videnskabsteoretiske overvejelser .................................................................................................... 11
Projektdesign og analysestrategi .......................................................................................................... 13
Metode.................................................................................................................................................. 18
Interview .......................................................................................................................................... 18
Interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF): ........................................................ 20
Interview med Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon) ............................................... 21
Interview med Mar Van Der List (Svanholm) ........................................................................... 22
Interview/e-mail korrespondance med Coop........................................................................... 22
Kritik af interviewmetode .............................................................................................................. 23
Spørgeskema/SPSS ......................................................................................................................... 25
Redegørende afsnit ............................................................................................................................. 27
Københavns fødevarefællesskab   .................................................................................................. 27
Indkøb .......................................................................................................................................... 28
Coop  ................................................................................................................................................. 30
Sammenligning af KBHFF og Coop   ............................................................................................... 32
Teori ..................................................................................................................................................... 33
Analyse ................................................................................................................................................. 37
Analysedel 1 – KBHFF og Coop ...................................................................................................... 37
Delkonklusion .............................................................................................................................. 43
Analysedel 2: Medlem og Kunde .................................................................................................... 44
Delkonklusion .............................................................................................................................. 52
Analysedel 3: Leverandørerne ....................................................................................................... 53
Delkonklusion .............................................................................................................................. 57
Konklusion ........................................................................................................................................... 59
Perspektivering ................................................................................................................................... 61
Referanceliste ....................................................................................................................................... 63
Bilag ...................................................................................................................................................... 66
4
Bilag 1. KBHFF – Grundprincipper................................................................................................. 66
Bilag 2. Interviewramme til KBHFF-indkøber .............................................................................. 68
Bilag 3. Interviewramme til avlerne .............................................................................................. 69
Bilag 3.1 Interviewramme for Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon)...................... 69
Bilag 3.2 Interviewramme for Mar Van Der List (Svanholm) .................................................. 70
Bilag 4. Sammenfatning af interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF) ................. 71
Bilag 5. Interview med Kirsten Hansen (Forvalter hos Tvedmosegård Champignon) .............. 80
Bilag 6. Sammenfatning af interview med Mar Van Der List (Forvalter hos Svanholm) ........... 82
Bilag 7. Gengivelse af telefonsamtale med Heidi Jakobsen, uddeler hos Trekroner
Superbrugsen................................................................................................................................... 88
Bilag 8. E-mail korrespondance med Jens J. Nielsen – Informationsdirektør hos Coop ............ 89
Bilag 9. Spørgeskema frekvens data .............................................................................................. 90
Bilag 10. Uddybende svar på spørgsmål 8 fra respondenterne........................................................ 97
Bilag 11............................................................................................................................................. 99
Bilag 11.1 Lydfil med Kirsten Reinholdt 1.del........................................................................... 99
Bilag 11.2 Lydfil med Kirsten Reinhold 2. del .......................................................................... 99
Bilag 12............................................................................................................................................. 99
5
Problemfelt
Økologi og lokale råvarer er så småt ved at vinde frem i det danske samfund. Især ses
det hvordan salget af økologiske varer er steget i de senere år, hvor økologi i 2014 stod
for 8% af danskernes samledes fødevareindkøb. I 2014 blev der solgt for 5,8mia.kr
økologi på den danske marked, et tal der i 2006 lå på 2,7mia.kr (Danmarks
naturfredningsforening, 2014) Generelt kan der ses en tendens i samfundet der læner
imod en større bevidsthed omkring den mad der puttes i munden.
Dette kan blandt andet ses i Regeringen udspil i 2013, hvor de afsatte en pulje på 17mio
kr. til forskellige initiativer, der skal fremme den lokalt producerede mad, som ildsjæle
frem til 2016 kan søge tilskud i (Miljøministeriet/Miljøstyrelsen, mst.dk, d.26.05.15).
Også hos Coop-Danmark har man mærket efterspørgslen på økologi, så meget at de i
sommeren 2014 lancerede deres nye madmanifest, hvori de gennem en periode på 5år,
vil sænke priserne på økologi med 1 milliard. Dette sker sammen med flere andre
forskellige tiltag, der blandt andet skal fremme lokale fødevare i supermarkederne
(Coop.dk 1, d.26.05.15).
Denne generelle skift i madtendens gælder ikke bare for økologi, men kan også ses i
mange af de nye tiltag inden for fødevareforsyning, der er dukket frem; Her kan der
blandt andet peges på biodynamisk landbrug, som følger endnu strengere krav end
hvilke, økologien efterlever vedrørende miljøet. Hertil kommer permakultur, der er
baseret på at natur og produktion kan understøtte hinanden til gavn for alle. Urban
farming, hvor man satser på en fødevareproduktion der dyrkes vertikalt i byerne, i
stedet for at dyrke horisontalt uden for byen, på markerne. Lokale byhaver, hvor
lokalbefolkningen går sammen om at dyrke et landbrug i midten af byen. Madmarkeder,
hvor lokale landmænd mødes for at sælge deres varer til folk der kommer langvejsfra og
for til sidst at nævne Årstiderne og fødevarefællesskaberne. Årstiderne er en
organisation der udbyder forskellige kasser med frugt og grønt, samt andre varer såsom
kød, kornprodukter og fisk til deres kunder, hvor alt er økologisk og bliver leveret lige
til døren (Aarstiderne.dk, d.26.05.15). Denne form for fødevaredistribuering kan på
nogle måder sammenlignes med fødevarefællesskaberne.
6
Fødevarefællesskaberne er nemlig også baseret på kasser/poser med grøntsager, som
medlemmerne har mulighed for at kunne købe. Et fødevarefællesskab er dog ydermere,
et frivilligt baseret medlemskab/ejerskab, hvor medlemmer forpligter sig til at arbejde
frivilligt 3 timer om måneden, for til gengæld at have mulighed for, at kunne købe en
pose økologiske og ikke mindst lokalt producerede grøntsager for 100kr om ugen
(kbhff.dk 1, d.26.05.15). Fødevarefællesskaberne er inspireret af samme projekt i New
York, det såkaldte Park slope food coop, der opstod 1973 (foodcoop.com 2015,
d.26.05.15). Siden opstarten af det første fødevarefællesskab i Danmark på Nørrebro i
2009, har tendensen spredt sig som ringe i vandet og i dag, har næsten alle dele af
København deres eget fællesskab. Således er medlemstallet gået fra 500 i 2009 til 2400 i
2015 (kbhff.dk 2, d.26.05.15)(Bilag 4). Det er dog ikke kun inden for grænserne af
København at fødevarefællesskaberne har brudt igennem. Mange større og mindre
danske byer har nu også tilsluttet sig. I denne rapport vil vi dog udelukkende fokuserer
på fødevarefællesskaberne i
København, da det er her at
der klart er flest medlemmer.
Men hvordan tegner
fremtiden sig for
fødevarefællesskaberne, i en
tid hvor økologien i
supermarkederne, konstant
Figure 1 – Evalueringskorpset, 2014, d.26.05.15
bliver billigere og billigere? I
en undersøgelse, lavet af
KBHFF selv blandt sine medlemmer i 2014, bliver der spurgt om man primært ser sig
selv som kunde eller som medlem i fødevarefællesskabet. Hertil ses det at de fleste
respondenter ligger omkring midten og altså på ingen måde er afklaret om deres anpart
i fødevarefællesskaberne. Spørgsmålet er om dette kan få betydning for KBHFF’s
udvikling. For hvorfor ikke købe sine grøntsager i et almindeligt supermarked, hvis man
alligevel kan få billig økologi der og samtidig kun til dels ser dig selv som en kunde. En
anden problematik som vi støder på, er konkurrencen over markedet, af de begrænsede
mængder økologiske varer. Her har den stigende interesse for lokalt producerede
økologiske grønsager, muligvis skabt en konkurrence om leverandørerne. Dette er blot
7
nogle af de problematikker som denne rapport vil sætte fokus på. Rapporten har til
formål at ”spå” om KBHFF’s fremtid og komme med et kvalificeret bud på hvordan den
øgede økologiske interesse iblandt supermarkederne, kan komme til at påvirke
fødevarefællesskaberne og de principper som de står for. Enten til det bedre, det værre
eller vil det overhoved vil have nogen indvirkning? Igennem en kvantitativ
undersøgelse, i form af en spørgeundersøgelse, af medlemmerne i KBHFF, vil vi belyse
medlemssegmentet og se på deres behov og ønsker, i forhold til at være medlem. Dertil
vil vi bruge interview som en kilde til bedre forståelse for de komplekse overvejelser fra
alle parters side: KBHFF, Coop og deres leverandører.
Vores problemformulering lyder derfor således:
Hvordan vil KBHFF fungerer i et samfund med stadig stigende og billigere udvalg
af både lokale og økologiske varer i supermarkederne?
Igennem vores arbejdsspørgsmål vil vi svare på vores problemformulering:
1. Hvilke forskelle er der på KBHFF’s og Coop indkøb, set i forhold til;
Leverandører, distribution og salg?
2. Hvilke økonomiske begrænsninger/muligheder harKBHFF i forhold til Coop ved
at være en frivillig baseret organisation og kan dette have indflydelse på deres
fremtidige udvikling?
3. Hvordan kan medlemmernes forudsætninger for deltagelse i KBHFF udfordres af
Coops udbud af billige økologiske fødevarer?
4. Hvilken rolle vil KBHFFs leverandører spille i et fremtidsscenarie med større
efterspørgsel på økologiske grøntsager fra detailhandlen/Coop?
Motivationen for denne opgave, kommer fra vores egen deltagelse i
fødevarefællesskaberne. Det er en vigtig niche at undersøge da den er så markant
anderledes end de former for konsumering, vi som forbrugere er vant til. Vi er
selvfølgelig opmærksomme på ikke at lade vores egen begejstring for
fødevarefællesskaberne påvirke vores konklusioner.
8
Brug af forkortelser og begreber
I dette projekt er der især 3 temaer som er gennemgående. Disse kan dog variere en
smule i form af andre brugte begreber og derfor føler vi, at det nødvendigt at
ekspliciterer hvordan de skal forstås i opgaven.
KBHFF er en forkortelse for Københavns fødevarefællesskab og vil blive brugt som
forkortelse igennem hele opgaven.
Coop/supermarkederne/detailhandlen er alle tre begreber der bliver brugt til at
repræsenterer den nuværende detailhandel. Vi har valgt at bruge Coop som billede for
den detailhandel som er dominerende i samfundet i dag.
Landmænd/leverandører og avlere fungerer også som en fællesbetegnelse for de
landmænd der leverer grøntsager til Coop og KBHFF.
9
Persongalleri
Her følger en præsentation af de medvirkende aktører i dette projekt.
Kirsten Hansen
Kirsten Hansen ejer af Tvedmose Økologi & Enoki I/S. Har arbejdet sammen med
KBHFF siden efteråret 2011. Sammen med sin mand, bestyrer hun til dagligt på
Tvedmose Gård Champignon, hvor de blandt andet sælger 100kg champignon til KBHFF
hver anden uge.
Mar Van Der List
Mar Van Der List er forvalter og ansvarlig for grønsagsproduktion på Svanholm
Storkollektiv. Svanholm er en af Københavns Fødevarefællesskabets største
leverandøre, som levere til dem stort set hver uge.
Kirsten Reinholt
Kirsten Reinholt har været medlem af Københavns Fødevarefællesskab i 3 år. Lige p.t. er
hun en del af indkøbsgruppen, som står for indkøb af alle fødevare til KBHFF.
Jens Juul Nielsen
Jens Juul Nielsen er pressechef/informationsdirektør for Coop Danmark A/S.
Heidi Jakobsen
Uddeler i Superburgsen Trekroner
10
Videnskabsteoretiske overvejelser
Den videnskabsteoretiske retning for dette projekt går igennem en kritisk hermeneutik.
Dette er sket på baggrund af vores problemformulering der ønsker at klarlægge hvilke
konsekvenser, det har for en organisation som KBHFF, at flere supermarkeder sætter
fokus på billig økologi og lokale fødevarer. Således fungerer den kritiske hermeneutik
som et fundament for projektet, idet vi ikke kan se os fri for at arbejde ud fra
forforståelser, over for det gældende fødevaresystem og dermed ud fra et ideal, der
fordrer, at den nuværende handel med grønsager kan gøres anderledes. Denne
forforståelse har dog ændret sig igennem kontakten med den "virkelige" verden og
således er vores konklusion endt med at se helt anderledes ud, end hvad vi først havde
forventet.
Den kritiske hermeneutik er gren af den hermeneutiske tilgang, der tillægger et kritisk
perspektiv til de forforståelser man bringer med ind i sin hermeneutiske cirkel.
Udgangspunktet er det samme som for filosofisk hermeneutik, hvor man inddrager sine
forforståelser for et felt og lader disse indgå i arbejdet og fortolkningen af en
problematik. Kun ved at gøre dette, kan man fremstå som virkelighedstro for læseren.
Det er generelt for hermeneutikken, at man arbejder ud fra den hermeneutiske cirkel.
Denne beskriver hvorledes helhed og del(Metodehermeneutik), eller forholdet mellem
forsker og genstand (filosofisk hermeneutik), er en forudsætning for meningsdannelse.
Således er meningsskabelse, ifølge hermeneutikken, forudsat af en vekslen mellem egen
virkelighed og den virkelighed som genstanden befinder sig i (Juul. S. 2012, 110-112).
Kun herved kan der opnås en højere forståelse. Dog er denne forståelse ikke
nødvendigvis gældende da hermeneutikken ikke forfægter at nogen virkelighed er sand.
Enhver tilstand i hermeneutikken vil altid være usikker og til diskussion. Det gælder
dog at argumentation kan være en førende faktor for om èn fortolkning accepteres mere
end andre (Ibid, 107-112). Den kritiske hermeneutik følger også denne tilgang, men
med et kritisk perspektiv til helheden/genstanden, som man ønsker at forholde sig til.
Det gælder derfor om at være meget eksplicit omkring sine kritikpunkter, samt sine
idealer for hvordan det alternativt kunne se ud (Normen) (Ibid, 2012, 143-44).
I vores projekt kommer den kritiske indstilling til syne, igennem forholdet til det
gældende fødevaresystem, der beror på tendenser som uigennemskuelighed i systemet,
unfair business, der presser landmændene til det yderste af deres økonomiske kapacitet
11
og som fastholder dem i en produktion der sætter grænser for deres ønsker af afgrøder
og mængder. Normen for dette projekt ligger således i idéen om at KBHFF kan
fremstilles som et reelt og bedre fungerende alternativ til grønsagsmarkedet. Dette er
en forforståelse der i høj afspejler vores egen livshorisont, da vi begge dels går ind for
økologi, men som også er en del af organisationen. Vores problemformulering skal
således også ses på baggrund af en forforståelse om at fremtiden kan blive hård for
fødevarefællesskaberne, når flere supermarkeder fremmer deres sortiment af økologi.
Vores arbejdsspørgsmål er ligeledes baseret på forforståelser, som vi igennem vores
analyser forsøger at udfordre. Nogle af forforståelserne som vi arbejder ud fra lyder
således:

KBHFF, vil i fremtiden kunne komme til at konkurrer med detailhandlen og
dermed blive set som en reel modspiller på det økologiske grøntsagsmarkedet.

Medlemmerne vil vælge supermarkederne fremfor KBHFF, hvis de har mulighed
for at få de samme varer til en lige så billig pris som hos KBHFF

Det kan blive svært for KBHFF at finde leverandører, da en større andel af
leverandørenes produktion vil blive overtaget af detailhandlen
Opgaven har således til formål dels at udfordre vore kritiske anlæg ved at holde vores
forforståelser over for den virkelighed som vi er ude og tale med, igennem vores
interviews. Således arbejder vi inden for den hermeneutiske cirkel, på baggrund af en
vekslen imellem egne kritiske fordomme og de genstande vi undersøger (Forskellige
fødevaresystemer) gennem interviews og spørgeskemaundersøgelse. For herigennem
at nå frem til erkendelser, der til dels kan udfordre vores kritiske anlæg og ikke mindst
vores egne fordomme.
12
Projektdesign og analysestrategi
I det følgende beskrives projektets design. Mere præcist hvordan kapitlerne er opbygget
og hvordan de besvarer vores arbejdsspørgsmål. Det er også herudfra at projektets
analysestrategi tager form.
Hvordan vil KBHFF fungerer i et samfund med stadig stigende og billigere
udvalg af både lokale og økologiske varer i supermarkederne?
Problemfelt
Her præsenteres baggrunden for vores problemfelt, vores
problem formulering og arbejdsspørgsmål.
Videnskabsteori
Her præsenteres vores videnskabsteoretiske retning; Kritisk
hermeneutik
Projektdesign og
Her præsenteres opgavens opbygning
analysestrategi
Metode
Her redegøres for de valgte metoder til projektet, hvordan
de bliver brugt og hvorfor netop disse er relevant i forhold
til vores projekt.
Redegørende afsnit
Her besvares arbejdsspørgsmål 1: Hvilke forskelle er der på
om KBHFF og Coop,
KBHFF’s og Coop indkøb, set i forhold til; Leverandører,
som enheder
distribution og salg? Ud fra redegørelse af de to aktører i
vores projekt vil vi være i stand til at belyse de helt klare
forskelle der er imellem dem, deres kunder/medlemmer,
indkøb og handel med grøntsager. Dette sker dels på
baggrund af materiale hentet fra deres respektive
hjemmesider, dels på baggrund af interviewet med Kirsten
Reinholt der er indkøbsansvarlig for KBHFF.
Teori
I dette kapitel vil vi præsenterer projektets teori, som tager
udgangspunkt i Jeff Pratt og Pete Leutchford’s bog ”Food for
change”. Her uddrager og ekspliciterer vi begreberne lukket
13
og åben økonomi, som der arbejdes med.
Analyse del 1. KBHFF
Her besvares arbejdsspørgsmål 2: Hvilke økonomiske
og Coop
begrænsninger/muligheder har KBHFF i forhold til Coop ved
at være en frivillig baseret organisation og kan dette have
indflydelse på deres fremtidige udvikling? Dette vil vi gøre ud
fra vores teori der beror på ”Food for Change”, der beskriver
den åbne og lukkede økonomi i relation til
fødevaresystemer. Vi vil således sætte KBHFF og Coop ind i
denne kontekst og herigennem opnå en forståelse omkring
de muligheder og udfordringer, som KBHFF står overfor i
sammenhold med Supermarkeder som Coop.
Analysedel 2.
Medlemmer og kunde
Her besvares arbejdsspørgsmål 3: Hvordan kan
medlemmernes forudsætninger for deltagelse i KBHFF
udfordres af Coops udbud af billige økologiske fødevarer?
Besvarelsen af dette arbejdsspørgsmål kommer til at tage
udgangspunkt i analysen af vores spørgeskema hos KBHFF’s
medlemmer. Herigennem vil vi udfordre vores egen fordom
om, at medlemmerne vil vælge supermarkederne fremfor
KBHFF, hvis de har mulighed for at få de samme varer til en
lige så billig pris som hos KBHFF.
Analysedel 3.
Leverandørene
Her besvares arbejdsspørgsmål 4: Hvilken rolle vil KBHFFs
leverandører spille i et fremtidsscenarie med større
efterspørgsel på økologiske grøntsager fra
detailhandlen/Coop? Dette Spørgsmål vil blive besvaret på
baggrund af vores interview med leverandørerne fra hhv.
Svanholm og Tvedmosegård Champignong, der begge
leverer til både KBHFF og detailhandlen, men med forskelig
14
tilknytning til KBHFF. Her vil vi udfordre vores forforståelse
om at det kan blive svært for KBHFF at finde leverandører,
da mere og mere af leverandørenes produktion vil blive
overtaget af detailhandlen. Igen vil ”Food for change” blive
inddraget til at bistå med en forståelse af de to leverandøres
valg og værdier. Dertil kommer at interviewet med Kirsten
Reinholt også inddrages for at give et mere detaljeret billede
af samarbejdet mellem KBHFF og leverandørerne på
nuværende tidspunkt.
Konklusion
I dette afsnit har vi til hensigt at konkluderer på vores
projekt ved at svare på vores problemformulering. Dette
gøres på baggrund af de foregående delkonklusioner i
projektet.
Perspektivering
Her vil vi afklare hvilke videre arbejdsmuligheder dette
projekt har. Hvor kunne man bringe dette projekt videre
hen i forhold til brug af en anden teori, metode og empiri?
Bilag
Vores analysestrategi og dermed skabelsen af genstandsfelt for projektet, er først og
fremmest baseret på en personlig interesse for alternative fødevaresystemer og
alternative landbrugsformer. Dette åbner op for et væld af mulige
problematikker/genstandsfelter, hvor det er vores opgave at ekspliciterer hvordan vi er
endt ud med at fokuserer på KBHFF og deres udvikling i relation med supermarkederne
(Knudsen, 2009).
Interessen for det alternative landbrug og fødevaresystemer skal igen nævnes, da det
ikke kan udelades at vores valg af KBHFF netop beror på et allerede eksisterende
kendskab hertil, igennem interesse og medlemskab. Vores interesse var derfor fra
starten af, fokuseret på dette område. Dertil kommer at vi ved vores valg af
videnskabsteori (Kritisk hermeneutik) havde nogle gennemgående forforståelser (Se
videnskabsteori) overfor KBHFF og især til det eksisterende marked, hvor især Coop
15
reklamerer med billig økologi og lokale varer. Således har vores forforståelser været
med til at indskærpe projektets genstandsfelt og problematik; for hvordan skal det gå
KBHFF hvis supermarkederne begynder at udbyde samme mængde af økologi til samme
billige penge. Dertil kommer at KBHFF har været en meget fremtræden organisation,
siden deres opstart i 2009, i København. De har været svære at komme udenom, når
samtalen faldt på alternative fødevaresystemer. Den store tilslutning af medlemmer har
dog medført nogle problematikker. En undersøgelse, som de selv har lavet blandt deres
medlemmer viser nemlig at medlemmerne ikke kunne komme med et entydigt svar på
hvorvidt de så sig som medlemmer eller kunder af KBHFF. Dette var overraskende, da
det er blandt KBHFF’s principper at der ligges vægt på medlemskabet og dettes
muligheder for udvikling (Bilag 1, princip 10). Dette sammenlagt med vores
forforståelser, blev endnu en indikator for vores genstandsfelt; At undersøge hvorvidt
Coop, med deres fokus på økologi og lokale fødevarer, kunne have en indflydelse på
medlemstallet hos KBHFF, da flere af medlemmerne betragtede dem selv som kunder.
Men at det kun skulle have en konsekvens for KBHFF’s medlemstal, forekom
usandsynligt og derfor indeholder projektet også et fokus på leverandørerne og deres
rolle, da vi havde en klar forforståelse om at disse handler med et økonomisk mål i
horisonten, uanset hvad KBHFF’s idealer måtte være. Dermed så vi det også som
uundgåeligt ikke at inddrage et økonomisk perspektiv til vores analyse, for herved at
kunne gennemskue hvilke mekanismer, der styre de to former for fødevaresystemer.
Således er vores analyse endt ud med en3 deling, hvor vi fokuserer på henholdsvis det
økonomiske aspekt igennem åbne og lukkede systemer, medlemmernes/kundernes
holdninger og leverandørernes rolle. Håbet er, at denne tredeling af analyse og vores
valg af teori i ”Food for change” vil give et fyldestgørende indblik i KBHFF’s situation,
som et alternativ, til det dominerende fødevaresystem. Hvordan de 3 analyse dele
udarbejdes kan ses i vores projektdesign.
Projekt arbejder ud fra en abduktiv tilgang, der tager udgangspunkt i forskerens egne
undrende spørgsmål/hypoteser til et felt, for her igennem at gå ud i den virkelige
verden og lade disse udfordre. Man kan således sige at abduktion er en blanding af den
induktive- og deduktive metode. Induktion betegner en fremgangsmåde hvor forskeren
igennem egne observationer og deltagelse i et genstandsfelt, kan danne sine egne
teorier. Deduktion tester allerede eksisterende videnskabelige hypoteser og ser om
disse kan be- eller afkræftes. I forhold til vores projekt, så møder vi feltet med vores
16
egne forforståelser, som vil blive præsenteret i afsnittet om videnskabsteori. Som
forsker vil man til hver en tid have forforståelser omkring et felt, men i og med at vi
arbejder ud fra en kritisk hermeneutisk videnskabsteori, så bliver disse ekspliciteret,
hvilket blot er til en fordel til den abduktive fremgangsmåde (Buch-Hansen & Nielsen
2012, 305). Således tester vi vores egne forståelser af ude i den virkelige verden, for
herved at udfordrer disse og se, om de er berettiget eller om de afvises og erstattes med
andre. Vores møde med den virkelige verden tager også udgangspunkt i en
forforståelser, der er hentet i vores teori ”Food for change”; At KBHFF symboliserer en
del af det lukkede økonomiske system, mens at Coop symboliserer det åbne system.
Således er projektets udgangspunkt (Egne hypoteser) baseret på egen overbevisning og
”Food for change”. Ved at teste disse igennem den virkelige verden (Spørgeskema og
interview), kan vi få vores forforståelser udfordret, afvist eller bekræftet. Dette vil blive
afklaret i vores konklusion.
17
Metode
I dette afsnit vil vi komme ind på vores metodiske valg i projektet. Først præsenteres
vores brug af interviews, både hvordan det blev udført og med hvem, samt grundlag for
valgte eksperter. Dernæst vil vi komme ind på vores spørgeskemaundersøgelse, med en
kort beskrivelse af denne, samt en beskrivelse af vores valg af analyseprogram.
Interview
Vi har valgt at inddrage interviews med avlere og indkøber i KBHFF, som en del af vores
empiri. Det var til at starte med meningen at vi også skulle have indhentet et interview
med en indkøbsansvarlig fra Coop, der stod for indkøb af økologiske varer. Dette lod sig
dog ikke gøre, hvormed andre metoder måtte tages i brug (Se interviewafsnit om
Coop). Valg af interview er taget på baggrund af et ønske om dels at få et detaljeret
kendskab til indkøbsmetoderne i henholdsvis KBHFF og Coop. Dels for at se på
hvorledes de er ens og hvor de skiller sig ud fra hinanden. Dertil kommer at vi har
interviewet to avlere, for at få et kendskab til deres samarbejde med de to parter
(Coop/supermarkederne og KBHFF) og deres værdier for at arbejde med økologi og
KBHFF generelt. Vi har indhentet en del viden omkring indkøbsforholdene hos både
COOP og KBHFF på deres respektive hjemmesider, men har alligevel valgt at foretage et
yderligere interview/e-mail korrespondance for at kunne stille mere uddybende
spørgsmål til begge parter. Valget af de to avlere, som vi ville tale med er baseret på to
krav:
1. At de skulle have hovedproduktion bestående af grønsager, da det er grønsager
som er den primære vare i KBHFF.
2. De skulle have et samarbejde med både KBHFF og COOP/supermarkeder, for at
vi på den måde kunne få indblik i forskellene, set fra avleren, på de forskellige
leverancer.
Interviewet skulle foretages som et såkaldt faktuelt interview, altså et interview der har
til formål at indhente faktuel information om et gældende område, igennem en samtale
(Kvale & Brinkmann 2009, 171). Her søger man ikke at få kendskab til respondentens
livsverden og følelser, men i stedet at få belyst fakta på et bestemt område. Det gælder
18
således om at udarbejde en interviewramme der er meget præcis og klar i mæglet,
således at man kan få de rette svar fra sine deltagere (Ibid, 171). Yderligere arbejde vi
ud fra en semistruktureret interview ramme, hvor deltagerne har mulighed for at ligge
vægt på netop de, for dem, vigtigste fokus punkter. Ved et semistruktureret interview,
fastlægges der nogle overordnede spørgsmål, som man gerne vil have besvaret, men
samtidig ønsker man at give respondenten plads til at ytre sig yderligere, hvis der er
behov for det. Fordelen ved dette er, at deltageren kan åbne op for nye problematikker
inden for feltet som man ikke umiddelbart, som interviewer, havde set. En ulempe, set i
forhold til et interview, kan være at interviewet hurtigt kan nå en vis form for flyvskhed,
der er svær at overskue, både for interviewer og deltager. Derfor er det altid godt
at have en observatør med, der kan søger for at intervieweren får besvaret de
spørgsmål man har sat sig for (Ibid, 143-144).
Vi startede ud med at sende en e-mail rundt til de ønskede deltagere, med en
forespørgsel om et interview. Heri forklarede vi kort om projektet og hensigten med
interviewet. Hvis de ikke svarede inden for et vist tidsrum, tillod vi os at ringe til dem,
hvilket de var blevet advaret om igennem vores mail. Vi lod det være op til dem at
bestemme hvor og hvornår interviewet skulle forgå. Vi var godt klar over, at vi ville i
kontakt med en travl sektor (Især avlerne og Coop) og gav dem derfor mulighed for at
kunne fortage interviewet over telefonen, over en mail eller ved et personligt
fremmøde, hvor de bestemte tid og sted.
De interviews som blev foretaget ved et personligt fremmøde, blev optaget på diktafon,
for på den måde at have mulighed for bedre at kunne huske interviewets forløb (Ibid,
201). Forinden havde vi aftalt hvem der skulle stå for selve interviewet og hvem der
skulle være observatør, dvs. tage noter og søger for at alle spørgsmål blev besvaret.
Efter interviewet er lydoptagelsen gået igennem og sammenfattet i en kronologisk
gengivelse. Dette skal mest ses som en hjælp til os selv, til det videre arbejde, men kan
også bruges af læseren til at give et hurtigt overblik over hvad der er blevet spurgt om
og hvad der er blevet svaret. Vi har tilladt os ikke at transskribere
hele interviewsceancen, da vi ikke har været på jagt efter en detaljeret og uddybende
fortælling om en persons livsverden, hvor ”øhm” og tavshed spiller en rolle. I stedet
fokuserer vi på at indhente faktuelle data og pointer fra vores interview, som vi finder
19
tilstrækkelig at sammenfatte i en gengivelse. For at kunne validerer vores interviews,
har vi vedlagt de tilsvarende lydfiler, således at eventuelle læsere har mulighed for selv
at gå interviewet igennem og vurderer om vores arbejde har været tilstrækkeligt.
De interviews der blev lavet på baggrund af en e-mail sekvens, har vi selvfølgelig ikke
kunne optage. I stedet har vi måtte omformulerer lidt på den interviewramme som vi
arbejdede ud fra, således at den var passende og forståelig nok til at deltagerne havde
nemt ved at svare på dem (Alle interviewrammer kan ses i bilag 2-3). Fordelene ved
denne form for interviews i forhold til vores projekt, er at det har taget forholdsvist kort
tid, da vi ikke har skullet fremmøde personligt, men bare har kunnet sende en mail.
Dette har også været en fordel for vores respondenter, der som nævnt tidligere, er
travle mennesker og på denne måde har kunnet svare på spørgsmålene, når de selv
havde tid. En udfordring som vi dog er stødt på ved denne interviewform har været, at
vi har fået meget korte svar. Dette kommer især til udtryk i interviewet med Kirsten
Hansen (Bilag 5), som på meget få ord formår at besvare vores spørgsmål, hvor vi
måske havde forestillet os nogle lidt mere uddybende svar.
Opgaven er således bygget op omkring hvad der er blevet sagt i vores interview. Vi
bruger således det sagte som gældende for hele organisationen KBHFF, da vi har haft at
gøre med ”eksperter” på området og vi dermed stoler på deres ekspertise. Mange af de
pointer og kommentarer som de interviewede har givet os, kunne derudover
understøtte hinanden og dette selvom at interviewene blev lavet uafhængigt af
hinanden.
Interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF):
Interviewet med Kirsten Reinholdt blev foretaget hjemme hos hende selv, efter hendes
ønske. Interviewrammen til dette interview, var dels baseret på en præsentation af
hende selv og hendes arbejde i KBHFF, dels for at få en uddybende beskrivelse af
fremgangsmåde hvormed KBHFF gør sine indkøb. Dertil kom spørgsmål til
problematikkerne omkring det stigende medlemstal og KBHFF’s mulighed for at forsyne
alle disse medlemmer med grønsager (Bilag 2).
Disse spørgsmål var dels baseret på vores egne forforståelse omkring en øget
efterspørgsel på økologiske grønsager, grundet supermarkedernes øgede fokus på
20
økologi. Samt en baggrundforståelse (om et stigende antal medlemmer) hentet fra
referater af tidligere møder i KBHFF (Kbhff.dk 3, d.26.05.15).
Vi havde sat en tidsgrænse på ½ time til tre kvarter til interviewet, men denne blev
langt overskredet, da Kirsten Reinholt var meget detaljeret i hendes besvarelser, samt at
en længere kage og kaffe pause blev medtaget. Interviewet gik således også ud over
vores interviewramme, hvilket bidrog til mange nye overvejelser til projektet. Det viste
sig blandt andet at KBHFF slet ikke har de store problemer med et stigende antal
medlemmer, som først antaget. Dette skyldes at der er mange, der på papiret er
medlemmer, men hverken er deltagende i de mange aktiviteter eller køber
grønsagsposer:
"Folk melder sig ind og ud og folk køber ikke altid poser....Aktive medlemmer det er jo dem
der tager vagter og hvis der kun kan være, i Vanløse, 11-12 vagter hver onsdag, det er jo
sådan set kun omkring 50 mennesker om måneden" (Bilag 11.2, 17:22-17:53).
Således var vi under interviewet nødt til at omformulerer en del af vores spørgsmål, da
mange af disse netop gik på problematikken omkring det stigende medlemstal (Hør
bilag 11.1-11.2). Samtalen er efterfølgende blevet lyttet igennem og gengivet, som
beskrevet ovenfor (Bilag 4).
Interview med Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon)
Interviewet med Kirsten Hansen blev foretaget over mail, da hun gav udtryk for, at hun
havde travlt og det derfor ville være den bedste løsning for begge parter. Således var vi
nødt til at ændre lidt på vores interviewramme, så den ikke var tiltænkt os som
interviewere, men hende som respondent (se bilag 3.1).
Spørgsmålene som vi ønskede at få besvaret var først og fremmest basseret på en
præsentation af Tvedmosegårds produktion. Derefter fulgte spørgsmål der skulle
afklare hvordan samarbejdet mellem dem og KBHFF fungerer. Dette spørgsmål gjaldt
ligeledes supermarkederne. Dette skulle være med til at belyse nogle af de forskelle der
måtte være mellem de to modtagere.
21
Til sidst spurgte vi ind til efterspørgslen på økologi. Dette gjorde vi for at få be afkræftet vores egen forforståelse om en stigende efterspørgsel på økologi i det danske
samfund. Spørgsmål og svar kan ses i bilaget 5.
Svarene som vi har fået tilbage har dog været meget sparsommelige, hvor vi ellers
havde udtænkt nogle længere og mere dybdegående svar. Dette kan endnu en gang
bunde i den travlhed som vi før har nævnt. Det har dog ikke haft nogen betydning for
om vi ville bruge svarene eller ej.
Interview med Mar Van Der List (Svanholm)
Interviewet med Mar Van Der List blev gennemført ved et personligt fremmøde på
Svanholm. Igen var den overordnede mening, som ved Kirsten Hansen, at interviewet
skulle belyse hvordan samarbejdet med KBHFF adskiller sig fra samarbejdet med
supermarkederne. Vi fandt Svanholm særlig interessant at interviewe, da de har været
med, som avler i KBHFF, lige fra start af og at de er en af de ”faste” leverandører til
KBHFF, som Kirsten Reinholt påpegede (Bilag 5). Derfor var formålet med interviewet
også at se på om denne position havde en effekt på deres leverance. Interviewet blev
optaget og en gengivelse af dette kan ses i bilag 6.
Interview/e-mail korrespondance med Coop
Det har fra starten af vores projekt været vores intention også at lave et interview med
Coops indkøbsansvarlig for deres økologiske leverancer. Dette viste sig dog at være så
godt som umuligt. Ved en e-mail korrespondance med Coops ledelse fandt vi frem til
den rette person at interviewe, Signe D. Frese (Coops Programchef). Det blev dog til en
aftale om en besvarelse af vores spørgsmål over e-mail, hvormed vi, lige som ved
Kirsten Hansen, ændrede vores ramme for interviewet, således at spørgsmålene ville
passe til hende. Efter adskillige uger og ingen respons, trods adskillige opringninger,
fandt vi at tiden blev for knap til at vente på hendes besvarelse. Vi har derfor brugt
nogle lidt alternative metoder til at få svar angående Coops forhold til deres lokale
principper, da det er disse der fremtræder mest uklare i forhold til deres madmanifest.
Interessen for deres lokale principper, beror dog også på egene iagttagelser i
Trekroner Superbrugsen, hvor man kunne finde varer fra Vest Jylland med mærkningen
lokal. Dette har vi medtaget i kort telefonsamtale med Heidi Jakobsen som er uddeler i
Trekroner Superbrugsen, hvor vi spørger ind til hvordan dette kan være. Denne samtale
22
er til dels blevet optaget, men gengivelsen af den beror primært på hvad vi har
kunnet huske efter samtalen og dermed det nedskrevne (Bilag 7). I og med at denne
samtale var meget kort, har det været muligt at nedfælde denne på baggrund af det
huskede, kort efter samtalens ophør.
Dertil kommer, at vi har benyttet os af Coops kundeservice til at få defineret begrebet
lokalt af den overordnede ledelse. Dette er blevet til en meget kort e-mailkorrespondance med Jens J. Nielsen, hvor han forklarer Coops begrebsafklaring af ordet
(Bilag 8).
Således bliver det disse udtalelser, sammenlagt med hvad producenterne har fortalt om
deres samarbejde med Coop og hvad de selv skriver på deres hjemmeside, der udgør
redegørelsen for Coop i denne rapport og til videre diskussion. Dette er langt fra
optimalt, men det er, hvad der har kunnet ladet sig gøre i dette projekt, givet den
bergænsede tidsramme.
Vi har ikke fundet det nødvendigt at informere de to respondenter fra Coop omkring
deres medvirken i dette projekt. Dette bunder i at vores kommunikation med disse
mennesker er offentlig tilgængelig og således, formoder vi, ville andre med samme
spørgsmål, få de samme svar.
Kritik af interviewmetode
Man kan kritisere vores brug af interview i forhold til de skriftelige besvarelser vi gør
brug af. Dette er langt fra den optimale vej til at indsamle empiri og især ikke, når
tanken til at starte med, var et interview. Lige så snart man vælger at få besvaret sine
spørgsmål skrifteligt af sine respondenter, da frigiver man også en vis kontrol, som man
ellers ville have haft, ved at føre interviewet face-to-face. Her ville begge parter nemlig
have mulighed for at stille kritiske og uddybende spørgsmål. Denne mulighed
forsvinder lige så snart respondenten/den interviewede selv skal svare på
spørgsmålene alene. Respondenten kan svare og fortolke på spørgsmålene som det
passer personen, hvilket gør at man risikere at få nogle svar, der ikke til at starte med
var hensigten med spørgsmålet (Brinkmann & Kvale 2009, 169). Dette gjorde sig f.eks.
gældende i vores interview med Kirsten Hansen (Tvedmose Champignon), hvor vi
spurgte ind til hvornår hun indgik samarbejde med KBHFF og hvorfor. Dette var med
23
hensigt i, at få et glimt i Tvedmose gårds værdigrundlag for at være med i KBHFF, men
dette var ikke hvad Kirsten Hansen forstod ved spørgsmålet, da hendes svar til hvorfor
var ”at de ringede og spurgte om hun ville være med”.
”Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor? Siden 2012. KBHFF
henvendte sig og spurgte om de kunne købe svampe.” (Bilag 5)
Processen med skriftlige svar, har gjort at vi er blevet opmærksomme på behovet for at
være langt mere præcise og uddybende spørgsmål, således at vi guider respondenten i
den retning som vi gerne vil have. Her gælder det dog også om ikke at være for
udpenslende, da ens spørgsmål kan fremstå som ledende (Brinkmann & Kvale 2009,
194-196). Det er således et spørgsmål om balance mellem på den ene side at gøre
spørgsmålet klart for respondenten, og på den anden side ikke at fremstå som alt for
søgende i sine spørgsmål. Det kan yderligere pointeres at denne fremgangsform kan
skabe en ubalance i vores empiri, forstået på den måde at Kirsten Reinholt og Mar Van
Der List har fået langt mere taletid end Kirsten Hansen. Derfor tenderer vi også til at
bruge flere pointer fra deres interviews, da de umiddelbart er kommet med flere. Dette
er vi opmærksomme på i vores opgave og forsøger derfor at give lige plads til begge
former for interviews i deres respektive sammenhæng. Alle respondenter har trods alt
svaret på de spørgsmål som vi bad dem om.
Når det er sagt, har det dog været nødvendigt for os at gøre brug af denne form for
empiriindsamling, da vi har erfaret at vi arbejder med et felt, der er super travlt. Dels
passer vores timing med bacheloren rigtig skidt i forhold til landmændenes
arbejdsform. Vi er stødt ind i deres nok travleste periode, hvor såning og klargøring til
årets afgrøder, vægter højere, end en samtale med to studerende (forståeligt nok). Dette
kunne vi mærke hos både Kirsten Hansen, som besvarede vores spørgsmål over mail og
Mar Van Der List, der gjorde det meget klart at hun kun havde max 1 time, til at svare på
vores spørgsmål. Mht. til vores samtale med Coop, som også blev igennem en
elektronisk besvarelse, kan vi blot gisne om at Coop er en stor instans, der har rigtig
travlt og dermed også FOR travlt, til at afsætte tid til to studerendes opgaver. I vores
søgen på interview personer startede vi fra oven af med Coops Direktør og blev herefter
ledt igennem til den person der var mest relevant for os at snakke med. Man kan
diskutere om vi havde haft lettere ved at få en snak med Coop, hvis vi havde startet et
24
andet sted i vores søgen og måske havde valgt at få et interview med personer i Coop,
der var lidt mindre højtstående.
Spørgeskema/SPSS
Vi har fundet det relevant at inddrage en spørgeskemaundersøgelse i dette projekt for
at undersøge medlemmernes rolle og intentioner nærmere. Det var således meningen at
spørgeskemaet skulle afspejle mange af de problematikker som vi fandt i KBHFF’s egen
undersøgelse. Her ville vi se på om disse problematikker kunne have betydning for
medlemmernes valg af fødevaresystemer.
Vi indså tidligt i vores projektforløb, at for at få at et godt overblik over KBHFF’s
medlemmers meninger og holdninger, ville vi blive nødt til at indsamle en enorm
mængde data, som ville være uoverskuelig at gøre med interviews og derfor ville en
spørgeskemaindsamling være det oplagte valg. Dette spørgeskema (Bilag 9), bestod af
10 spørgsmål og blev udarbejdet samt indsamlet gennem Surveymonkey
(Surveymonkey.com, d.26.05.15). Nogle af spørgsmålene var meget inspireret af
KBHFF’s egen spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført sidste år
(Evalueringskorpset 2014). Det var især spørgsmål 9 (Hvilke udfordringer oplever i ved
at købe posen) og spørgsmål 8 (på en skala fra 1 til 9, i hvor høj en grad føler i jer som
enten kunde eller medlem). Men ud af disse 10 spørgsmål, så er der faktisk kun tre vi
rigtigt bruger, de to ovennævnte samt spørgsmål 10 (Hvis du kunne få de samme varer i
supermarkedet, ville du så handle ind der i stedet for KBHFF?). Dette skyldes at det var
ved disse, at vi kunne se nogle klare tendenser. Dertil kommer at der ved de valgte
spørgsmål, var signifikante sammenhænge, som gennemgås i analyse del.2. De første
spørgsmål fungerede udelukkende som beskrivende statistik, således at vi kunne
identificerer hvilke mennesker vi havde med at gøre. Resultaterne af disse kan ses i
bilag 9.
Til at forarbejde og analysere vores indsamlet data fra de udsendte spørgeskemaer, har
vi valgt at bruge IBM SPSS (Statistical Package for the Social Sciences). I selve
forarbejdningen og analysen af den data vi bruger, har vi først brugt Frequency under
Descriptive Statistics (Bilag 9). Dette var for at skabe et godt overblik over hvad det
indsamlede data overfladisk kunne fortælle os. Derudover har vi efterfølgende brugt
25
krydstabuleringer for at analysere og kunne gå mere i dybden med vores analyse og se
hvilke interessante sammenhænge der muligvis kunne være i vores data.
De første tre tabeller som bliver brugt i analysedel 2, er korte oversigter over de tre
mest markante udfordringer som KBHFFs medlemmer mener de står overfor. De næste
fire tabeller, er dem der er signifikante efter en krydstabulering mellem ’hvilke
udfordringer medlemmerne oplever’ og ’om de ville skifte til at handle i
supermarkederne i stedet’. Den sidste tabel er også en krydstabulering mellem ’i hvor
høj en grad de føler sig som kunder eller medlemmer’ og ’om de ville skifte til
supermarkederne i stedet’, denne har vi med for at se om der er en sammenhæng
mellem disse to spørgsmål.
Vi er opmærksomme på at vores dataindsamling gennem spørgeskemaet til dels er
mangelfuld. Dette mener vi på grund af den relativt lille mængde respondenter. Over tre
uger fik vi 105 besvarelser af spørgeskemaet, dog havde kun 63 besvaret
spørgeskemaet fuldt ud, mens resten faldt fra på halvvejen. Hvorfor de gjorde dette
vides ikke, men et forsigtigt bud kunne være, at de har følt sig stødt over spørgsmålene,
i forhold til den værdi som de tillægger KBHFF. Således har vi fået flere irettesættelser
igennem deres kommentarer, der understreger mindre utilfredsheder med
spørgsmålenes udformninger, se bilag 10.
26
Redegørende afsnit 
 I dette kapitel vil vi redegøre for Københavns Fødevarefællesskab og Coop, for til sidst
at sammenligne disse i en tabel med relevante karaktertræk.  
Københavns fødevarefællesskab  
I følgende tekst vil vi kort redegøre for Københavns fødevarefællesskab (KBHFF) som
en enhed, hvad det indebære at være medlem og hvilke principper der bliver arbejdet
ud fra. Dette gør vi for at skabe en grundlæggende forståelse for hvad KBHFF er, som
kan tages med videre i rapporten. Ydermere beskrives indkøbsprocessen i KBHFF også i
detaljer, da denne proces er vigtig i forhold til forskellene mellem KBHFF og et alment
supermarked.
 
Københavns fødevarefællesskaber så dagens lys i 2009 på Nørrebro, med omkring 30
medlemmer. Det var Morten Dall der forud for åbningen, havde hentet inspiration
hentet fra Park Slope Food Coop i New York, med Joe Holtz som grundlægger (kbhff.dk
2, d.26.05.15). Park Slope Food Coop blev stiftet i 1973 og har i dag godt omkring
15.500 medlemmer, der alle arbejder frivilligt til fordel for billige økologiske, friske og
lokale grøntsager (foodcoop.com 2015, d.26.05.15). Siden opstarten i København med
30 medlemmer, er opmærksomheden på fællesskabet steget markant og således er
medlemstallet nu oppe på omkring 2400 medlemmer, fordelt på 11 afdelinger rundt om
i København (kbhff.dk 1, d.26.05.15 & Bilag 4).  
Københavns fødevarefællesskab er en frivillig og non-profit organisation, der er ejet af
medlemmerne. Man er både medejer og medarbejder, når man melder sig ind i et
fødevarefællesskab og har hermed mulighed for at påvirke organisationen i den retning
man ønsker (kbhff.dk 1, d.26.05.15). Ved at være baseret på frivillighed giver det
mulighed for fødevarefællesskaberne at holde prisen på 100kr/pr. grøntsagspose, da
der ikke er nogle mellemled der skal have løn. På den måde er der derfor også mulighed
for at give landmanden en mere fair pris for sine varer (Kbhff.dk 4 & Kbhff.dk 5,
d.26.05.15). Derudover gør KBHFF en dyd ud af at være så gennemsigtige som
overhovedet muligt, således at der ikke opstår spekulationer bland medlemmerne, om
man er blevet snydt eller ført bag lyset. Dette gøres bl.a. ved at have direkte kontakt til
avlerne, så medlemmerne aldrig er i tvivl om hvor deres grøntsager kommer fra. Dertil
27
kommer at KBHFF, igennem deres fælles medlemsside WIKI, ligger alt hvad der er og
har været, af møder, op. Således kan man derfra læse flere referater fra tidligere møder,
for på den måde at lade medlemmerne følge med i udviklingen af KBHFF (Kbhff.dk 4,
d.26.05.15)
Som medlem har man mulighed for at købe en økologisk og lokalt produceret pose hver
uge til 100kr. Dette køb er frivilligt og man bestemmer selv om man har behov herfor.
Dog er man som medlem, forpligtet til at ligge 3 timers arbejde pr. måned, til gengæld
for denne mulighed. Dette arbejde kan foretages efter eget valg i en af afdelingernes
arbejdsgrupper, så som: Smagsprøvevagt, løssalgsvagt, modtagervagt, pakkevagt,
kassevagt m.fl. (Kbhff.dk 1, d.26.05.15). 
Grøntsagerne, som er hovedfokus i KBHFF, skal efterleve nogle bestemte værdisæt, som
er nævnt i KBHFF’s grundprincipper. For det første skal grønsagerne være økologiske
og helst biodynamiske. Herefter følger et princip om at grønsagerne skal være lokalt
produceret, for dels at få friskere grønsager, men også for at spare miljøet for den
CO2 som mange grønsager udleder, når de kommer langvejs fra. Dette sikre man ved at
forsøge at holde indkøbene inden for en radius af 100km (Kbhff.dk 4 & kbhff.dk 6,
d.26.05.15) (Bilag 4). Det er KBHFFs ønske at støtte små landbrug i Danmark og derfor
har de hverken interesse i at importerer grøntsager fra Skåne, som er lige ovre på den
anden side af sundet, eller luksusvarer, som kaffe, oliven olie osv. fra fjerne lande (Bilag
4). Som det sidste er kravet til grønsagerne at de skal være sæsonbaseret (Bilag 1.).    
 
Indkøb 
Det er indkøbsgruppen i KBHFF der står for indkøbene til KBHFF og dens medlemmer.
De har ansvaret for kontakten og aftalerne med avlerne og dermed ansvaret fra det
øjeblik at de bestiller grøntsagerne til det kommer ud på fælleslagret (Bilag 4).
Indkøbsgruppen er en af de grupper i KBHFF hvor der kræves lidt mere end 3 timer, da
der ligger en masse administrativt arbejde inden for feltet.
Indkøbene foregår således, at der på forhånd er lavet en årsplan med avlerne, på det
årlige avlermøde. Her laves der aftaler med avlerne om hvad de kan leverer, hvor meget
og hvornår. På baggrund af denne information kan indkøbsgruppen fra uge til uge se
28
hvad der er til rådighed og hvor de kan finde det henne og på den måde samle en pose.
Indkøbsgruppen forsøger, så vidt at det er muligt, at være kreative i deres valg af
grøntsager. På den måde kommer KBHFFs medlemmerne tit til at prøve nye former for
grøntsager som man ikke finder supermarkederne. Dog skal der hver uge både være en
form for kartoffel, gulerødder og løg i posen, for at dække diverse basisbehov hos
kunderne. Hver pose svare til grøntsager for 92kr, de resterende 8kr går til transport
(Bilag 4). 
Udover at lave aftaler med avlerne om hvad de kan levere fra måned til måned, indgår
man også aftaler med avlerne omkring det såkaldte Hungry-gap. Dette Gap strækker sig
fra uge 2-18 og definerer den periode hvor der ikke længere kan hentes friske
grøntsager op fra jorden, men hvor man skal have reserver i brug. Derfor aftaler
indkøbsgruppen også med avlerne, hvad de skal gemme til denne periode og hvor
meget (Ibid). 
Indkøbsgruppen har forskellige relationer til dele af deres avlere. Således har de faste
aftaler med Birkemosegård, Svanholm og Kieselgården. Der er generelt forskel
på KBHFF leverandører. Nogle leverer både til KBHFF og til detailhandlen, disse vil vi
fremover benævne som de store landbrug. De små landbrug er således de leverandører
der udelukkende leverer til KBHFF og ellers forsøger at være selvforsynende (Bilag 1).
Dertil kommer, at indkøbsgruppen så vidt muligt prøver at holde deres indkøb på Fyn,
til højst en gang om måneden, hvor man tager en samlet tur rundt hos avlerne. Dette er
for at kunne spare på transporten og dermed udledning af CO2. Turene til Fyn grænser
derudover op til de lokale principper, da der er over 100km til mange af deres avleres
på Fyn (Bilag 4). 
Avlerne skal leve op til KBHFF principper, som beskrevet for oven, men skal også kunne
levere en vis mængde for at det kan betale sig for KBHFF at samarbejde med dem. Den
samlede mængde er beregnet ud fra et årligt gennemsnit og dette ligger lige på omkring
520 poser om ugen. Kan avlerne kun levere nok til løssalg (Ved-siden-af-salg af
grønsager) bliver det for dyrt for KBHFF at skulle hente grøntsager derfra. KBHFF og
indkøbsgruppen forsøger dog generelt at støtte op omkring små landbrug og også
meget gerne landbrug under omlægning (Ibid).    
29
Coop 
I dette afsnit vil vi kort redegøre for vores valg af Coop Danmark, deres baggrund, samt
deres nuværende og fremtidige planer for økologiske fødevare og lokalt produceret
fødevarer. Ud over dette vil vi også beskrive indkøbsprocessen af disse vare og deres vej
til grøntsagsdisken. Dette gør vi for at skabe et billede af det eksisterende mainstreamfødevarenet i Danmark og for at kunne drage paralleller med KBHFF som et alternativ.
   
Baggrunden for valget af Coop Danmark, og for kun at inddrage og fokusere på dem, til
at repræsentere Danmarks nuværende åbne fødevaresystem, ligger dels i deres
størrelse. Coop har den største markedsandel af detailhandlen i Danmark, da den står
for ca. 40% af markedet (Ramboll.dk, d.26.05.15), men også Coops store og stadig
stigende fokus på økologiske fødevare, har spillet en stor rolle i vores valg af netop
dem.  
Coop var blandt de første i verden til at føre økologi i deres supermarkeder og de første
i Danmark til at sælge økologiske grønsager. Dette skete for 32 år siden og siden hen er
deres andel af økologiske varer og salg, steget i takt med danskernes interesse for
økologiske fødevare er vokset (Danmarks Naturfredningsforening 2014). Den danske
markedsandel af økologiske fødevare er i dag blandt de højeste i verden, helt oppe på
8% hvilket også svare til 5,8 mia. kr. Coops andel af dette marked ligger på omkring de
50%, hvilket også viser deres engagement på området (Landbrug og fødevarer/lf.dk 1,
d.26.05.15).
For at skabe et større fokus på netop dette felt, lancerede Coop deres madmanifest i
sommeren 2014. Madmanifestet består af seks ’løfter’, som beskriver Coops fremtidige
indsatsområder. Disse seks løfter er; Mere Smag, Mad oplevelser, Økologi, Sundere at
leve Nemt, Vide Hvad Vi Spiser og Lokale Råvare, en mere detaljeret beskrivelse kan
findes i deres årsrapport (Coop Danmark A/S, 2014).    
De relevante punkter i Coops madmanifest, for denne rapport, er deres fokus på økologi
og lokale fødevare (Coop.dk 2, d.26.05.15). Da det er på denne front at deres
punkter kan sammenlignes med de grundprincipper man fører i KBHFF. Ifølge Coops
informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, har de to forskellige definitioner på hvad lokale
varer er for dem. For det første er det;  
30
”Varer ”her fra egnen”: varer der produceres i den region, hvor butikken er placeret. ”  
Men også; 
”Varer fra en veldefineret geografisk beliggenhed, som f.eks. Læsø Sydesalt, som kan
sælges over hele landet ”. (Bilag 8) 
Coops mål med de økologiske fødevarer er, som tidligere nævnt, at sænke priserne med
1 mia. kr. over en periode på 5 år (200 mio. kr. om året). Ifølge deres madmanifest, så
gør de dette fordi de mener at økologi skal være allemandseje. Ved at sænke priserne, så
mener de at alle nu vil kunne (også folk med en lav indkomst) købe, det normalt ellers
dyrere, økologi (coop.dk 1, d.26.05.15).
31
Sammenligning af KBHFF og Coop  
 
KBHFF 
Valg af vare 
KBHFF vælger deres vare på
baggrund af lokalitet og baseret på
hvordan de er blevet produceret.
Lokalt og Økologisk.
Coop 
Coop har et utroligt bredt udvalg af
vare, som ikke nødvendigvis skal
være økologisk produceret. Dog i
forbindelse med deres madmanifest
er de begyndt at fokusere mere på
økologi samt arbejdsvilkår for
deres underleverandører.
Definition på Lokale varer er produceret indenfor Coop har to definitioner på hvad
lokalt 
100km.
lokale varer er. Enten er det varer
der er produceret i lokalområdet,
eller er det vare fra et geografisk
lokalitet.
Indkøbsfacon  KBHFF bestiller poserne en uge i
Coop har stort set altid de samme
forvejen. Medlemmerne kender ikke varer at vælge imellem, et stort
til indholdet af næste uges pose når udvalg, lange åbningstider og åbent
den bliver bestilt og posen kan kun 7 dage om ugen.
hentes om onsdagen i et bestemt
tidsrum.
Leverandøre  KBHFF har mange leverandøre, de Coop handler typisk med store
fleste er ikke særligt store. De
landmænd, der har faste typer
handler ofte med små landmænd for afgrøder og som de har faste
at støtte dem i deres opstartsleverancer med. Disse leverandøre
periode. De har enkelte store
er af alle typer, ikke kun økologisk
leverandøre, hvorfra de kun aftager og lokale. Alting bliver købt i
en lille del af deres samlede produkt. enorme mængder.
Tre faste leverandøre, Svanholm,
Birkemosegård og Kieselgården.
Priser 
På grund af at den nuværende
Priserne på økologi er højere end
arbejdskraft er frivilligt i KBHFF, har hos normale varer, dog er Coop i
de mulighed for at holde priserne i gang med at sænke priserne
bund. Indholdet i deres poser er
gevaldigt, 1mia. over 5 år. De
billigere sammenlignet med Coop,
betaler mindre hos landmændene.
alligevel kan de give en højere pris Dette sker fordi de køber store
for varerne hos landmændene.
mængder ad gangen.
32
Teori
I dette afsnit vil vi præsentere den teori som vi gør brug af i denne rapport. Teorien er
funderet i bogen ”Food for change – The politics and values of social movements” af Jeff
Pratt og Pete Luetchford.
Bogen forholder sig til 4 case studies af små og økologiske landbrug i Spanien, Italien,
Frankrig og England, og fokuserer på hvorledes disse fungerer set i forhold til de
fødevaresystemer, traditioner og værdier der hersker i netop deres virkelighed. De
specifikke cases gør vi ikke brug af i denne opgave, men mere de forudsætninger som
bogen beskriver casene ud fra.
Både Jeff Pratt og Pete Luetchford er antropologer og går derfor, naturligt nok,
antropologisk frem i bogen. De får hjælp fra 2 andre forskere, til at belyse de forhold der
gør sig gældende for mindre landmænd rundt om i Europa. De arbejder således med
feltstudier af de 4 landbrug, hvor de bl.a. bruger interview til at få en forståelse for
hvordan landmændenes virkelighed ser ud. Meningen med bogen er, at den skal kunne
give læseren et mere detaljeret syn på hvordan det overordnede fødevaresystem
fungerer, ved at tage det med i deres cases. Som de beskriver det; ”Large issues in small
scale” (Pratt & Luetchford, 2014: vi-x)
Som sagt er det forudsætninger for deres studier, som vi i dette projekt vil tage
udgangspunkt i. Dette er bl.a. begreber som åbne og lukkede systemer relateret til
fødevareproduktionen og de værdier som ligger bag. Vi vil således bruge begreberne
åben og lukket økonomi i relation med de systemer som henholdsvis KBHFF og Coop
arbejder indenfor. Dette er for at belyse de problematikker som KBHFF og deres
leverandører står overfor og hvilke de kan komme til at møde i fremtiden. Vi
sammenholder KBHFF med den lukkede og alternative økonomi, der står i kontrast til
den åbne økonomi, som er dominerende i vores samfund og hvori Coop agerer.
Det lukkede system betegner et system, der så vidt muligt forsøger at holde ressourcer
indenfor egne grænser. Inden for fødevaresystemer gælder det derfor om primært, at
holde naturlige flows (Frugt, grøntsager, korn, animalske produkter) indenfor egen
husstand, naboer imellem eller til nød, i og omkring lokalmiljøet. Dette er for at kunne
sikre sig selv, med de nødvendige ressourcer, så som føde, men også for at kunne holde
essentielle næringsstoffer på eget land, således at en produktion kan vedligeholdes.
33
Mister man disse stoffer, i form af salg af grøntsager, vil man automatisk være nødsaget
til at kompenserer for dem på anden vis, ved f.eks. at købe dem. Et oprindeligt lukket
landbrugssystem, er typisk bestående af mange forskellige typer af produktioner, som
man så det i før i tiden, hvor hver landmand havde både dyr, korn og planter på jorden,
der kunne understøtte et cirkulært flow af næringsstoffer. Således er helt lukkede
systemer ikke profitsøgende, da man ønsker at være selvforsynende og dermed have
selvbestemmelse/autonomi over sin egen produktion (Ibid, 31). Idealet er således det
selvforsynende og lukkede landbrug. I dagens Danmark er dette dog så godt som
umuligt at indfri. Pratt og Luetchford argumenterer således for at lukkede systemer til
tider må indgå i interaktioner med andre systemer og dermed ikke kan frasige sig det
åbne system; markedet (Ibid: 32). Dette kan komme til syne ved at bytte sig til goder
hos naboen, men det skal understreges at det efterhånden er de færreste landbrug, der
kan klare sig med dette og da slet ikke hvis man samtidig efterstræber en levestandart
som alle andre. Derfor er de fleste landmænd, uanset størrelse, tvunget til at indgå i
økonomiske handelsaftaler for at få deres liv/økonomi til at hænge sammen (Ibid: 32).
Det kommer til udtryk i spændinger, da det ofte ikke er et ønske hos de lukkede
systemer at indgå i disse, da de derved mister deres autonomi; Andre kan nu stille krav
til både deres produktion og til prisen de kan tage for deres varer. Fra, at det er
landmanden selv der bestemmer over sin produktion, bliver det nu markedet. Det
gælder derfor for de lukkede systemer, så vidt muligt, at gører salgene så direkte som
muligt. Altså direkte fra gård til modtager og dermed undgå mellemled, der skal tjene på
handlen. Således må det i dag ses om den optimale løsning for de lukkede systemer at
handle internt på små madmarkeder eller direkte fra egen gårdbutik, hvor man kan stå
ansigt til ansigt med kunden og herigennem få en bedre pris for sine varer (Ibid: 35).
Dette er dog samtidig med til at belaste det lukkede system, da det kræver meget mere
af landmændene, da de hele tiden skal være til stede ved deres salg, så kunderne kan
blive bevidste om grøntsagernes ophav. Derved forhindres landmanden, i et åbent
system, iat have sin fulde opmærksomhed på sin profession; at producere grøntsager ud
fra egne værdier. Dette stiller således flere krav til landmanden i det åbne system, da
han/hun skal udfylde flere opgaver for at kunne få det hele til at hænge sammen. Det
åbne system, derimod, er baseret på uddelegerede roller igennem hele
produktionskæden (Produktion, transport, distribution, salg) (Ibid: 174). Det lukkede
landbrug må derfor siges at have ændret form, fra en husholdningsøkonomi, hvor alt af
34
værdi forbliver bag fire lukkede vægge, til en mere åben tilgang, hvor handel med
markedet ikke er helt udelukket.
De landmænd der tilstræber det lukkede system, er dog stadig ofte relative små
landmænd, der vil gøre op med det ellers etablerede fødevaresystem. Således ser man
typisk at de udover at være forholdsvist små, også arbejder med andre værdier såsom
økologi og biodynamik, da disse er med til at sætte et skel fra hvad der ellers er gængs i
det åbne system. Begreber som udbud, efterspørgsel og profit er stadig ikke noget man
ønsker at arbejde med, da man søger at arbejde med kreativitet i sin produktion. Dette
sætter den åbne økonomi en stopper for, da denne netop sætter krav til afgrøder
igennem efterspørgslen. De lukkede og alternative systemer skal derfor ses som en
slags revolutionær tilgang til det åbne system, et system, som landmændene på deres
egen måde, ønsker at gøre op med. Dog argumenteres der i bogen for at det er svært for
disse landmænd at komme til orde og udbrede deres utilfredshed, da de på sin vis har
meldt sig ud af systemet og dermed fremstår usynlige i debatten. På den måde sættes
der grænser for hvor revolutionære det lukkede system egentlig kan være (Ibid, 184).
Det åbne system er derimod, i høj grad bundet til kapitaliske værdier som fri handel,
ressourceudnyttelse og markedskræfterne generelt. Her bliver ressourcer og
næringsstoffer transporteret på tværs af kontinenter, hvis der kan tjenes penge på det. I
en åben økonomi er landmændene nød til konstant at spare mere og mere, sammentid
med at de producere mere og mere, hvis de vil være i stand til at kunne følge med
konkurrencemarkedet. Typisk ude på det globale marked, er det dog ikke ligefrem fair
konkurrence som de små landmænd møder, men derimod enorme globalomspændende
virksomheder med en nærmest monopolstatus, på de størst sælgende afgrøder rundt
omkring i verden (Ibid, 195). Dette åbne system har ofte en meget destabiliserende
effekt på små landmænd, da priserne bliver presset i bund og landmændene derfor er
nød til at agere efter markedsefterspørgslen og derigennem mister de deres autonomi
(Ibid, 186).
Den personlige kontakt mellem landmænd og forbruger forsvinder også lige så stille i
det åbne system. Følgerne af dette er blandt andet en mindre værdsættelse af
fødevarerene, stik imod hvad de små landmænd typisk ville foretrække. Kendskabet til
hvor, hvordan og af hvem fødevarerene er produceret, som der er i det lukkede system,
betyder utroligt meget når man taler om kvaliteten af fødevare. Dette står i stor
35
kontrast til det åbne system med masse produktion og fremstilling af varer (Ibid, 187).
Pratt og Leutchford ser godt nok også en forbindelse mellem værdiskabelsen af varer
blandt små landmænd i lukkede systemer og hvordan kapitalistiske virksomheder
prøver at efterligne denne værdiskabelse og skabe profit ud af den (Ibid, 193).
"If you live and shop in an open economy where the conditions of production are largely
invisible, then when they do become visible the food is seen as special and command a
price premium" (Ibid, 180)
Det åbne økonomiske system er ydermere med til at holde landmændene i det
økonomiske marked. Dette sker for landmanden lige så snart at han sælger sine
produkter til f.eks. supermarkederne og bliver afhængig af markedsprisen.
Landmændene kan således ikke undgå at sammenligne deres vares pris med den der er
på markedet og må derfor også dyrke efter dette prisniveau og ikke efter hvad de selv
finder bedst (Ibid, 171).
Valget for at tage udgangspunkt i netop denne teori til at understøtte vores eget arbejde,
er at deres systemiske overvejelser tager udgangspunkt i egne erfaringer fra de 4
diskuterede cases. Derved forholder Pratt og Luetchford, sig til den virkelighed, de vil
sige noget om, ligesom vi vil forsøge at gøre det i denne rapport. Vi kunne have taget
udgangspunkt i mange andre økonomiske modeller og overvejelser, end dem de tager
udgangspunkt i og som vi har præsenteret her. Men i og med at disse bliver sat i direkte
sammenhold med fødevaresystemer, som det vi forsøger, har vi fundet denne bog, til at
være den mest relevante på området.
36
Analyse
Her vil vi fremføre vores analyse på baggrund af vores empiri og teori. Analysen er delt
op i tre afsnit som fokuserer på henholdsvis: KBHFF og Coop, medlemmerne/kunderne
og til sidst leverandørerne. Det er således vores forhåbning af denne treenighed
tilsammen kan skabe et bredt billede af systemer, udfordringer og mulighederne som
KBHFF står overfor
Analysedel 1 – KBHFF og Coop
I denne delanalyse vil vi sætte KBHFF og Coop i sammenhold med lukkede og åbne
økonomiske systemer og argumentere herfor. Dette gøres for at udpensle hvilke
udfordringer/muligheder KBHFF står overfor som frivillig baseret organisation i et
samfund der er domineret af det åbne marked. Afsnittet forsøger at udfordre vores
fordom omkring hvorvidtKBHFF, nu eller med tiden, vil kunne komme til at kunne
konkurrere med detailhandlen og dermed blive set som en real modspiller på
grøntsagsmarkedet.
Som sagt er KBHFF en organisation der er baseret på frivillighed, hvor der ikke skal
generes profit i forhold til lønninger af medarbejdere. Allerede her kan der trækkes
tråde til et lukket system, der netop ikke ønsker at generere profit, men så vidt det er
muligt at holde ressourcer inden for landbrugets grænser. Når KBHFF ikke har til formål
at generer profit, betyder det at de har mulighed for at give landmanden en reel pris for
hans/hendes fødevarer, altså en pris der tilsvarer landmandens omkostninger ved at
dyrke grøntsagerne.
KBHFF samarbejder desuden helst med landmænd der kan levere alternative
grøntsager, i form af gamle danske sorter og som naturligvis, som minimum, skal være
økologiske. Med dette er det KBHFF’s formål at fremstå som et kritisk alternativ til det
gængse fødevaresystem. Alene konceptet om, at almindelige mennesker i storbyen kan
købe lokale og økologiske varer, gør op med den normale opfattelse af indkøb, da lokale
fødevarer ofte forbindes med gårdhandel eller markeder. Således kan KBHFF ses som
en kritik af de rammer som vores handel med fødevarer som regel foregår inden for.
Ydermere ønsker KBHFF, som sagt, at støtte spredningen af alternative sorter og
37
efterspørger således disse hos deres leverandører, dette understreger Kirtsen Reinholt
(Indkøber for KBHFF) i hendes interview;
”…det er det første grønne vi får i posen nu, det er de her ting her(Henvendt til rapsskud)
og sådan noget kan man jo ikke købe nogle andre steder..Det er derfor hun skriver noget
med gamle sorter.” (Bilag 11.2, 24:48-25:04).
Dette åbner op for at deres avlere/leverandører har mulighed for at være kreative med
deres produktion. Kreativitet er også et vigtigt element i den lukkede økonomi, da det er
formålet at landmanden selv skal være herre over sin produktion og lave det han/hun
syntes er sjovest. Kreativiteten hænger således sammen med en vis form for autonomi,
da det i det lukkede fødevare system er meningen at landmanden skal være herre over
egen jord. Dette lader sig i høj grad også ske, ved et samarbejde med KBHFF, da de har
meget få krav til deres leverandører. Det eneste krav som KBHFF stiller til grøntsagerne,
ud over den økologiske dyrkning og beliggenheden, er at landmanden, som minimum
skal kunne levere 500enheder1
"De skal kunne levere gennemsnitlig 500 af en enhed, for at vi kan aftage noget fra dem,
for hvis vi kun tager til løssalg.......Så kan det transportmæssigt ikke svare sig" (Bilag 11.1,
16:40-16:59).
Det er langt de fleste landmænd der har mulighed for at levere til dette behov og
kravene har da slet ikke betydning for de landmænd som vi har snakket med. Kirsten
Hansen og Mar Van Der List påpeger begge at KBHFF udgør en forholdsvis lille del af
deres produktion og at kravene ikke er svære at leve op til (Bilag 5 & 6). KBHFF kan
således ses som et brugbart led i en lukket økonomi, da de lave krav gør det muligt for
landmændene dels at have selvbestemmelse og kreativitet, med i deres produktion.
KBHFF kan dog ikke afhjælpe problemet med tabet af næringsstoffer, der uanset hvad
går tabt, når handlen med fødevarer går ud over landmandens egne grænser. Således vil
der altid være et tab af næringsstoffer for landmanden, uanset hvad. Dette gælder såvel
for lukkede som åbne systemer. Men der kan argumenteres for at de ved at støtte
leverandørerne i lukkede systemer, er med til at give støtte til en mere naturlig og
cirkulær omgang med nærringsstoffer, set i forhold til at dyrke økologisk,
1
Enheder beskriver den mængde grøntsager som en avler skal leverer. Dette kan være alt fra 1 kålhoved til
0,5kg kartofler, bare der kan leveres i gennemsnit 520 af disse.
38
perspektiveret til det konventionelle landbrugs brug af kunstgødning (Landbrug og
fødevarer/lf.dk 2, d.26.05.15).
Coop kan på alle måder sammenholdes med det åbne økonomiske system. Her handler
det om profit maksimering, udbud og efterspørgsel. I forhold til deres arbejde med
økologiske grøntsager, er der heller ikke nogen forskel, da det for dem handler om at
landmændene skal kunne leverer en vis mængde af bestemte grøntsager og at denne
produktion skal være pålidelig. Dette understøttes af interviewet med Mar Van Der List,
hvor hun siger
"Det som vi sender til Søris2 (detailhandlen), det er større mængder og det er lavere priser,
men det er også mere rationelt arbejde, det er maskinarbejde og det er.....5 tons rødbeder
på en gang" (Bilag 12, 05:30-05:53)
Coop holder således deres priser nede ved, netop at fører denne form for indkøb, da de
herved har mulighed for at købe efter stordriftsfordele. Supermarkederne og dermed
Coop er desuden stærkt præget af globale åbne marked, hvormed de i stor stil,
importerer varer hjem fra hele verden. Dette er med til at skabe en uigennemsigtig
produktionskæde, da man mister overblikket hvis man skal holde øje med hele verdens
fødevarer og deres ophav. Herved er der mange mellemled tilknyttet de
fødevarestrømme der er i de almindelige supermarkeder og dette kan gøre det svært
for kunderne at gennemskue effekterne af sine indkøb, så som arbejdsforhold,
bearbejdningsprocesser, transport tid mm.
Lokalt produceret
At noget er lokalt produceret, stemmer overens med tankerne bag en lukket økonomi.
Den lukkede økonomi arbejder som sagt med fødevarerflows der holder sig inden for
klare definerede grænser. Gerne så man at grøntsagerne forblev inden for landbrugets
egne grænser, men da dette som sagt (næsten) er umuligt i Danmark, er det til gengæld
essentielt at rammerne for fødevarerenes færden er klare. Dette skyldes udelukkende et
opgør med den åbne økonomis globale handel, der er højst forurenende, ødelæggende
og ikke særligt gennemsigtig (Pratt og Luetchford 2014, 169). Ved at holde varerne til
lokalsalg, giver det mulighed for dels at have et klart overblik over salget, men også at
2
Søris er en storproducent af økologiske grøntsager, der leverer til mange forskellige supermarkeder. Udover
dette videre distribuerer de også en land række grøntsager andre steder fra (Soeris.dk 1, d.26.05.15).
39
kunne fører et salg mere direkte ud til kunden. På den måde kan de fleste landmænd
selv klare salget, selv over korte afstande og dermed behøver han/hun ikke at indgå
aftaler med eventuelle mellemled.
Man kan dog diskutere begrebet lokalt og betydningen af dette. KBHFF arbejder med
ikke at udlede for meget CO2 gennem transport ved så vidt muligt at holde deres avlere
inden for et afgrænset område på 100km radius (Bilag 4). Dette lader sig dog ikke gøre,
når de henter grøntsager ind fra Fyn og omegn, hvor længden langt overskrider 100km.
KBHFF har dog også regler for hvor mange gange de må hente grøntsager fra Fyn og har
således begrænset det til en samlet tur en gang om måneden som Kirsten Reinholt
nævner;
”Vi bruger Fyn, men det er ikke ret meget vi bruger Fyn. Vi prøver at begrænse os til at lave
en Fynstur om måneden” (Bilag 11.1, 12:22-12:30)
Således er begrebet lokalt holdt inden for grænserne af Sjælland og Fyn. Men det kan
dog påpeges at det kan syntes mærkeligt at de ikke har overvejet muligheden i brugen
af f.eks. grøntsager fra Skåne, da det ligger umiddelbart tættere på København og
dermed understøtte KBHFF’s ønske om ikke at udlede for meget CO2 på transport.
Kirsten Reinholt påpeger dog at dette skyldes KBHFF’s vision om at støtte de danske
landmænd, hun fortæller;
"Vi syntes jo først og fremmest at det skal være de danske bønder som vi skal hjælpe ik"
(Bilag 11.1, 06:41-06:45).
Således påpeger hun yderligere at de tit afslår producenter fra udlandet, der gerne vil
afsætte varer til KBHFF (Bilag 4).
Coops syn på begrebet lokalt er af en hel anden karakter. Her arbejder man nemlig med
to former for lokal produceret; en der er afgrænset af regionen og en anden definition
der ligger vægt på lokalt, som et geografisk veldefineret område, som f.eks. Læsø eller
f.eks. Vest Jylland (Bilag 8). Således ser man f.eks. at man i Superbrugsen Trekroner bl.a.
sælger varer fra Vest Jylland, som er defineret som lokalt. Hertil kommer at Coop
normaltvist hverken mærker deres grøntsager eller frugt som lokalt og det selvom at de
kommer fra Danmark. Dette er med undtagelsen af f.eks. sommerens jordbær, som
Heidi Jakobsen (Uddeler hos Superbrugsen Trekroner) nævner, vil blive mærket som
40
lokalt, da de ligger inden for rammerne af region Sjælland (Bilag 7). Begrebet bruges
således typisk som et andet ord for delikatesse for Coops butikker.
Her er der en klar forskel på hvordan de to parter definerer begrebet og det kan således
diskuteres hvornår begrebet reelt kan anvendes som en del af den lukkede økonomi.
For hvordan skal kunder og landmænd forholde sig til lokale varer, vis det i princippet
kan komme fra hele Danmark? Dog kan der argumenteres for at Danmark pga. sin lille
størrelse, ikke gør den store CO2–forskel ved transporten. Alligevel kan det undres
hvorfor produkter fra Læsø kan defineres som lokale, når rødbeder fra Svanholm ikke
kan. Dette er igen et spørgsmål om profit og i denne sammenhæng et spørgsmål om at
kunne tage en merpris for noget der er markeret som noget specielt. Når salt kommer
fra Læsø, hvor havsalt har sydet i gryder i dagevis, kan man tage en højere pris for det
(Bilag 8). Dette står i skarp kontrast til KBHFF hvor man ikke ønsker at medlemmerne
skal betale en merpris, men udelukkende den reelle pris. Ved at være en frivillig
organisation, er der ikke nogen i organisationen der skal tjene et overskud og dermed
giver det ikke mening for KBHFF at skulle sælge specialiteter til overpris, bare fordi de
er lokale. KBHFFs principper for de lokale varer er derfor langt mere pålidelige og
gennemskuelige end dem man møder i supermarkederne, til trods for at der også
hentes varer fra Fyn.
Udvikling af KBHFF
Mar Van Der List påpeger i vores interview med hende, at hun gerne så at KBHFF blev
større, således at hendes grøntsags salg til dem, blev større. Dette stemmer overens med
KBHFF fremtidsudsigter til at kunne udbrede det økologiske og lokale budskab til
Danmarks borgere (Bilag 1). Men spørgsmålet er her, om det overhovedet skal være i
KBHFF interesse at blive større end de er på nuværende tidspunkt? Det vil uden tvivl
blive et mere komplekst arbejde i fremtiden, hvis der kommer flere medlemmer og
dette gælder især for KBHFF’s indkøbere. På den ene side vil et stigende medlemstal
give anledning til at kunne støtte endnu flere økologiske landmænd, da efterspørgslen
på grøntsager vil stige. Dette kan dog få konsekvenser hvis man samtidig ønsker at
støtte de små landbrug, for med flere medlemmer er det klart at der skal ligges et større
puslespil mht. indkøb, hvis flere poser skal fyldes fra mange små landbrug.
41
I forvejen er indkøbsgruppen presset i forhold til arbejdsbyrden, som Kirsten Reinholt
slår fast
”Så på den måde er arbejdsgrupperne også vigtige, fordi det er først ude i afdelingerne at
medlemmerne, som menigt medlem, der har de der 3 timer, arbejdsgrupperne arbejder
meget mer” (Bilag 11.1, 03:23-30:39).
Således kan det syntes som en unfair opgave i fremtiden, at skulle planlægge indkøb til
endnu flere medlemmer.
Hvis der på den anden side stilles krav til landmændenes produktionsmængde fra
KBHFF, forsvinder autonomien og kreativiteten som netop er med til at definerer
KBHFF som et led i et lukket økonomisk system. I forhold til de producenter som vi har
snakket med, ville et stigende medlemstal ikke være det store problem, da de i forvejen
arbejder med store leverancer. For de mindre landmænd, kan det dog blive en
udfordring, hvis der sættes højere krav til deres produktion.
I indeværende år har KBHFF planlagt at ansatte to nye medarbejdere til at
administrerer organisationens medlemmer og økonomi. Forestående taler dog for, at
der i fremtiden vil være efterspørgsel på flere ansættelser, da visse opgaver kan blive
uoverkommelige som et frivilligt stykke arbejde. Men som Kirsten Reinholt også
nævner, bliver det også de ansattes arbejde at skulle overflødiggøre deres eget arbejde
med tiden (Bilag 4).
På nuværende tidspunkt har ansættelserne ikke betydning for KBHFFs organisation
som ikke-profitsøgende, da man via en fond har fået støtte til ansættelse (Ibid). Således
kommer det ikke til at gå ud over posens størrelse, at der kommer ansættelser til. For
fremtiden kan det dog have konsekvenser for deres økonomi, hvis flere ansættelser skal
i spil, for at holde et organisatorisk overblik, eller hvis det ikke længere er muligt at få
støtte fra fonden. Således vil KBHFF være nødt til at generer en eller anden form for
profit i fremtiden. Igennem KBHFFS egne møder er der blevet snakket om at hæve
kontingentet hos deres medlemmer, for at efterkomme flere ansættelser eller bevarer
de eksisterende (Kbhff.dk 7, d.26.05.15).
Sammenlagt kan man sige at hvis fremtiden for KBHFF skulle bringe flere medlemmer
til sig, vil det bevirke en bevægelse imod det åbne økonomiske system. Ansættelser,
generering af overskud og krav til mængder af produktion kan alle sammenholdes som
42
led i en udvikling imod det åbne økonomiske system, hvori Coop befinder sig i dag. Om
dette er målet hos KBHFF er stærkt tvivlsomt, da det jo som sagt før, er en organisation
der har til formål at sætte spørgsmålstegn ved det nuværende fødevaresystem og i sin
form, være kritisk over for denne. Derfor kunne det udvikle sig problematisk hvis
fødevarefællesskabet voksede sig endnu større, som flere ellers har forhåbninger om.
Delkonklusion
KBHFF har ikke mulighed for at konkurrerer med Coop og opstille et reelt alternativ til
grønsagsleverancen. Dette skyldes primært deres position, som led i en lukket økonomi,
sammen med deres leverandører, der netop har til formål at udfordre og forkaste
fødevaresystemerne i den åbne økonomi. Dette gør de ved at skabe en direkte kontakt
mellem deres leverandører og medlemmer, samt udelukkende at satse på værdier som
økologi, biodynamik og lokalproduktion hos deres leverandører. Lokalitet er således
også den eneste måde hvorpå KBHFF har mulighed for at udfordre Coop, da deres
version er langt mere præcis og overvejet, end Coops, der udelukkende ser interesse i
lokalmiljøet, på baggrund af en mersalgs pris. Men at skulle konkurrerer med Coop og
være en reel konkurrence, skal måske heller ikke være målet. For at fremstå som en reel
konkurrent til supermarkedernes praksis, ville det kræve at de både går på kompromis
med deres egne principper (hvilket de har taget et skridt imod, ved ansættelsen af de to
medarbejdere), men det ville også indebærer større forventninger til deres
leverandører, i form af mængde og type af afgrøder, hvilket blot ville stille dem som
ligesindet med den åbne økonomi og Coop.
43
Analysedel 2: Medlem og Kunde
I denne analysedel vil vi sætte fokus på medlemmerne i KBHFF og deres overvejelser
for at være med. Vi vil således besvare vores arbejdsspørgsmål: Hvorledes kan
medlemmernes forudsætninger for deltagelse i KBHFF udfordres af supermarkedernes
udbud af billigere økologiske fødevarer? Dette vil vi gøre ved at arbejde med de vigtigste
pointer, der kom frem gennem vores spørgeskemaundersøgelse.
Medlemmerne som vi har spurgt, repræsenterer et bredt udsnit af KBHFF organisation,
dog kan det ses at der er en overvægt af unge kvinder som er studerende som har
svaret. Det overordnede data vil ikke blive præsenteret yderligere her, med mindre de
indgår i en af tabellerne. Resultaterne af de deskriptive data kan dog ses i bilag 9.
De essentielle pointer i forhold til de data som vi fik inddraget fra
spørgeskemaundersøgelsen, har været at finde ud af om medlemmerne kunne finde på
at droppe ud af KBHFF, til fordel for supermarkederne. Til det har vi blandt andet
spurgt ind til hvilke udfordringer medlemmer oplever i forhold til konceptet i KBHFF. I
denne sammenhæng er vi stødt på 3 udfordringer som medlemmer finder mere
væsentlige end andre, i forhold til at købe grøntsager hos KBHFF. Problematikken
bestod af disse tre punkter;
For det første skal posen bestilles en uge i forvejen, dette blev anset som den største
udfordring for medlemmerne, da hele 51% af spørgeskemadeltagerne svarede at de så
dette som en udfordring.
Svarede ikke 
At posen skal bestilles
en uge i forvejen
Total
Frequency
Percent
51
54
48.6
51.4
Valid
Percent
48.6
51.4
105
100.0
100.0
Cumulative
Percent
48.6
100.0
Som den anden udfordring mener medlemmerne, at det at posens indhold er
ukendt når man køber den, også er et stort minus, 22.9%.
Svarede ikke 
Posens indhold er
ukendt når man
Frequency
Percent
81
24
77.1
22.9
Valid
Percent
77.1
22.9
Cumulative
Percent
77.1
100.0
44
bestiller den
Total
105
100.0
100.0
Som den tredje store problematik, anså en relativ stor andel af deltagerne at
det, at posen kun kan hentes i et bestemt tidsrum, er et stort problem for dem,
28.6%.
Svarede ikke 
At posen kun kan
hentes om onsdagen i
et bestemt tidsrum
Total
Frequen
cy
75
30
Percen
t
71.4
28.6
Valid
Percent
71.4
28.6
105
100.0
100.0
Cumulative
Percent
71.4
100.0
Det at den ugentlige pose kun kan hentes i et bestemt tidsrum, på en speciel dag, bliver
anset som at være en af de større udfordringer som bliver oplevet. Men dette problem
er direkte affødt af det faktum at KBHFF netop er en frivillig organisation. En længere
åbningstid eller at have åbent en ekstra dag, vil sætte et større pres på medlemmerne,
da det er dem der skal arbejde længere, mere end de nuværende 3 timer månedligt. De
større afdelinger kan netop godt tillade sig at holde længere åbent, eller muligvis endda
holde åbent en ekstra dag. De har i hvert fald flere muligheder, da de har rigeligt med
medlemmer.
Også det at posen skal bestilles en uge i forvejen, samt at indholdet samtidigt er ukendt,
bliver også anset som at være nogle af de større udfordringer af medlemmerne. Dette er
dog, modsat til de andre punkter, ikke noget som man kan ændre på eller overhoved
undgå, på nuværende tidspunkt. Grunden til et ukendte indhold, er at landmændene
kun ved hvad de helt præcist kan sælge til KBHFF ca. en uge frem ad gangen. Mange
faktorer spiller ind på deres udvalg af afgrøder, f.eks. koldt vejr som Mar Van Der List
også nævner i sit interview;
”det kan godt være at vi har sagt at vi begynder at leverer asparges i den her uge, men når
det er så koldt, som nu, så kan vi jo ikke, de er der jo ikke” (Bilag 12, 12:29-12:36 ).
En anden grund til at posen skal bestilles en uge i forvejen, uden at man kender til
indholdet, er også for at beskytte leverandørerne, da de bliver betalt selv hvis
medlemmerne ikke er tilfredse med indholdet. Hvis medlemmerne kender til indholdet
45
af posen inden de har købt den, så kan det tænkes at de måske ikke vil have den
alligevel og vil vente med at købe posen indtil indholdet er mere ’spændende’. Dertil
kommer at den ugentlige bestilling også gør det nemmere for KBHFF’s indkøbsgruppe,
for hvis medlemmerne køber posen i forvejen, så ved de hvor meget de skal købe hos
leverandørerne.
Så det at posens indhold er ukendt og at den skal bestilles en uge i forvejen, er til gavn
for både leverandørerne og indkøbsgruppen hos KBHFF.
Blandt de uddybende kommentarer til spørgsmålet om udfordringer vedrørende køb af
den ugentlige pose, var der ret mange der udtrykte en utilfredshed vedrørende posens
indhold om vinteren, nogle af kommentarerne lyder:
"Lidt for montomt i vinterperioden"
"Det er mest i vinterhalvåret, at det kan være en udfordring at få rodfrugter og kål brugt"
"I vintermånederne er indholdet ikke ligeså varieret og kan derfor godt blive en smule
ensformigt, men så kræver det bare at man er lidt opfindsom :-)" (Bilag 10.).
Problematikken med de monotome grønsager fremstår således som en af de tydeligste
problematikker som medlemmer forbinder med køb af posen, hvilket blot understøttes
af, at der bliver solgt langt flere poser om sommeren end om vinteren som Kirsten
Reinholt også påpeger i hendes interview;
"Nu er vi nede 300-500 (poser), men det er også vinterperioden.....Men i sommerperioden
der er vi oppe på omkring 600-700, måske" (Bilag 11.2, 28:20-28:32).
Det er derfor nødvendigt med forbedringer i forhold til denne periode, hvis KBHFF skal
kunne efterleve de problematikker, som medlemmerne udtrykker. Dette lader sig dog
ikke gøre, da det danske klima kun tillader visse afgrøder at gro om vinteren. For ikke at
gå på kompromis med deres grundidé med lokale fødevare (Bilag 1.), så bliver KBHFF
nødt til at købe sæsonbaseret og derved kan medlemmernes efterspørgsel ikke
efterleves. I vinterperioden arbejder KBHFF efter en Hungry-Gap aftale med visse
landmænd. Dette påbyder dem til at lave aftaler med visse landmænd, om at gemme
afgrøder til dem over vinteren. Aftalerne indebærer typisk "kedelige" grøntsager som
rodfrugter og kål, da det er disse der holder sig bedst. På trods af at flere af deres
46
medlemmer beklager sig over udvalget om vinteren, så er de dog opmærksomme på at
det KBHFF køber sæsonafgrøder og andet ville stride imod deres principper:
"Om vinteren kan det være lidt hårdt at komme igennem al kålen og rodfrugterne, det
kræver ofte at man er meget kreativ for at man ikke ender med at spise det samme retter
igen og igen. Jeg savner frugt i vores poser. Men ved godt at det kan være svært med det
danske klima" (Bilag 10)
"Om vinteren/tidligt forår er det hovedsageligt bare kål og rodfrugter. Det bliver man
hurtigt træt af. Men på den anden side er det berigende at følge naturens sæson-betingelse
af fødevarerne" (Ibid).
Det nedtonede salg af poser om vinteren, kan således hænge sammen med
medlemmernes søgen efter mere interessante grøntsager, som der er rig mulighed for
at hente i supermarkederne. Derfor skal hovedårsagen til det mindre salg nok findes i at
flere af deres medlemmer vælger supermarkederne frem for KBHFF i vinterhalvåret.
Hvis KBHFF skal have en chance for at hente medlemmer tilbage i denne tidsperiode,
ville det kræve at de skulle overveje vækst og drivhuse. Dette stemmer dog langt fra
overens med KBHFF forsøg på at udlede så lidt CO2 som muligt, da dyrkning på denne
vis, typisk er meget energikrævende (Bilag 4).
De følgende tabeller viser sammenhæng mellem de udfordringer der er blevet
præsenteret ovenfor og spørgsmålet om hvorvidt man som medlem kunne være
interesseret i at skifte fra medlem i KBHFF og over til kunde i et supermarked:
Sammenhængen mellem ikke at opleve nogen udfordringer ved køb af posen hos KBHFF
og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos supermarkederne:
Total
Jeg oplever
ingen
udfordringer
Hvis du kunne få økologiske
og lokalt producerede frugt
og grønt til samme pris som i
fødevarefællesskaberne, i
almindelige supermarkeder,
ville du så foretrække at købe
din frugt og grønt i dit lokale
Svarede ikke

Svarede ikke
det sidste
spørgsmål 
Ja
Nej
7
0
7
0
1
1
16
39
2
15
18
54
47
supermarked, frem for hos
fødevarefællesskabet?
22
3
25
84
21
105
Ved ikke
Total
Signifikant ved 0.046.
Sammenhængen mellem at man som medlem syntes at KBHFF’s pose har varierende
kvalitet og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos supermarkederne:
Total
Hvis du kunne få økologiske
og lokalt producerede frugt
og grønt til samme pris som i
fødevarefællesskaberne, i
almindelige supermarkeder,
ville du så foretrække at købe
din frugt og grønt i dit lokale
supermarked, frem for hos
fødevarefællesskabet?
Total
Svarede ikke

Svarede ikke
det sidste
spørgsmål 
Ja
Nej
7
Varierende
kvalitet af
posens indhold
0
7
0
1
1
17
49
24
1
5
1
18
54
25
97
8
105
Ved ikke
Signifikant ved 0.009.
Sammenhængen mellem at man som medlem ser det som en udfordring at man ikke
kender posens indhold og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos
supermarkederne:
Total
Hvis du kunne få økologiske
og lokalt producerede frugt og
grønt til samme pris som i
fødevarefællesskaberne, i
almindelige supermarkeder,
ville du så foretrække at købe
din frugt og grønt i dit lokale
supermarked, frem for hos
fødevarefællesskabet?
Total
Svarede ikke

Svarede ikke
det sidste
spørgsmål 
Ja
Nej
Ved ikke
7
Posens indhold
er ukendt når
man bestiller
den
0
7
0
1
1
11
46
17
7
8
8
18
54
25
81
24
105
Signifikant ved 0.024.
48
Sammenhæng mellem at man som medlem ser det som en udfordring at posen skal
bestilles en uge I forvejen og ønsket om at skifte KBHFF ud med indkøb hos
supermarkederne:
Total
Hvis du kunne få økologiske
og lokalt producerede frugt
og grønt til samme pris som
i fødevarefællesskaberne, i
almindelige supermarkeder,
ville du så foretrække at
købe din frugt og grønt i dit
lokale supermarked, frem
for hos
fødevarefællesskabet?
Total
Svarede ikke

Svarede
ikke det
sidste
spørgsmål

Ja
Nej
Ved ikke
7
At posen skal
bestilles en uge
i forvejen
0
7
0
1
1
10
26
8
8
28
17
18
54
25
51
54
105
Signifikant ved 0.022.
De fire overstående tabeller er krydstabuleringer af de to sidste spørgsmål i
spørgeskemaet. Spørgsmålet om hvilke udfordringer medlemmerne oplever med at
købe posen og spørgsmålet om de ville handle ind i et supermarked i stedet, hvis man
kunne få økologiske og lokale vare der. Gennem denne krydstabulering er det muligt, at
se om man kan argumentere for hvad grunden er til at medlemmerne muligvis ville
’smutte’.
Det kan ses at to ud af de tre tidligere nævnte hovedproblemstillinger, i forhold til køb
af posen, med stor sikkerhed kan relateres til de personer som ville skifte til
supermarkederne i stedet. ’Posens indhold er ukendt når man bestiller den’ og ’At posen
skal bestilles en uge i forvejen’ er begge signifikante (0.024 og 0.022) vedrørende dette
spørgsmål, og kan derfor argumenteres til at være de to største problemer vedrørende
medlemstab, som KBHFF står overfor, i forhold til at miste medlemmer til
supermarkederne.
49
Ved køb hos detailhandlen i stedet, så forsvinder alle disse nævnte problemer. Her har
man som kunde, nemlig mulighed for at handle, når det passer en selv. Samtidig er man
som kunde i et supermarked heller ikke på samme måde forpligtet af sine valg af
grøntsager. Her kan man frit vælge hvad der passer til ens behov. Dette står i stærk
kontrast til KBHFF’s meget ”strenge” krav for køb af grøntsager, der kan være svær at
indordne sig og få til at passe ind i ens eget liv. Dette kommer også til udtryk blandt
respondenterne:
"Vi oplever alle tingene indimellem (henvendt til udfordringerne), men glæden er større
end besværlighederne. Dog er vi et kort øjeblik i ny og næ fristet af fx årstiderne, fordi vi
der slipper for at skulle tænke så meget selv - på den anden side er det jo også noget af det
fede ved at hente en pose blandet grønt i fødevarefællesskabet – altså at vi må ha
fantasien og opskrifter i spil :-)" (Bilag 10)
Til gengæld så må forbrugeren også gå på kompromis med fødevarerene, når de handler
i supermarkeder. De økologiske fødevarer er langt fra altid danske og sjældent lokalt
produceret efter sæsonen. Dertil kommer at de fødevarer som bliver kaldt lokale i
supermarkederne sagtens kan stamme fra den anden ende af Danmark, da Coop bl.a.
har en ret bred definition på hvad lokale fødevarer er (se kapitel om Coop).
Antallet af medlemmer er faldet drastisk siden starten af året, da man fra bestyrelsens
side besluttede at opkræve et kontingent fra medlemmerne på 50kr. Som Kirsten
Reinholt også nævner, har KBHFF’s medlemstal faldet drastisk, fra omkring 5600
medlemmer i år 2014, til 2400 her ved årsskiftet (Kbhff.dk 8, d.26.05.15)( Bilag 4.).
Dette fald kunne skyldes mange forskellige faktorer, men det introducerede symbolske
medlemsgebyr på 50kr, har uden tvivl spillet en rolle, dette understøttes af Kirsten
Reinholt der beskriver hvordan de i Vanløse gik fra 250-300 medlemmer til kun at være
70 betalende og aktive medlemmer, efter at kontingentet blev opkrævet (Bilag 4.). Dette
fald i medlemstal kan give et billede af hvor mange mennesker der sympatisere for
fødevarefællesskabet. Mange har et ønske om at støtte op om konceptet, men har ikke
fundet sig til rette og dermed blevet det, som Kirsten Reinholt kalder for passive
medlemmer, altså medlemmer der hverken køber grøntsags poser eller deltager i nogle
KBHFF aktiviteter (Ibid). Således har de heller ikke ønsket at betale kontingentet, da de
ikke bruger KBHFF som det er hensigten.
50
Som supermarkederne sænker priserne på økologiske fødevare, så skulle man tro at
medlemmer fra KBHFF ville foretrække at købe ind der i stedet for KBHFF. Dette kan
man antage, da de ikke oplever de samme udfordringer med indkøbstidspunkt,
forudgående bestillinger og gætterier ved ikke at vide hvad der vil være i næste uges
pose. Men spørgeskemaet viser også at selvom medlemmerne oplever forskellige
udfordringer, så svarer størstedelen alligevel ”nej og ved ikke” til spørgsmål 10 (Ville du
skifte til supermarkedet eller forblive i KBHFF). Hele 51.4% siger nej og 23.8% siger ved
ikke (Bilag 9). På baggrund af dette resultat, kan det sammenfattes at de medlemmer
der har følt det uoverskueligt at være med i KBHFF, er sprunget fra pga. kontingent
opkrævningen. Dermed er det kun de oprigtige aktive medlemmer tilbage, der
regelmæssigt køber deres poser og som deltager i KBHFF’s aktiviteter (Bilag 4). Disse
har ikke til hensigt at droppe KBHFF’s principper til fordel for supermarkedernes
udbud af økologi, da de netop søger at støtte op omkring disse og dermed gerne tager
det sure med det søde.
Nedestående tabel viser sammenhæng mellem i hvor høj grad man føler sig kunde eller
medlem af KBHFF (Hvor 1= Føler sig mest som kunde og 9= Føler sig mest som
medlem) og om man kunne have tendens til at skifte sine grøntsager fra KBHFF ud med
dem fra supermarkederne:
Spørgsmål 10:
Ville du skifte
til
supermarked.
Ja.
1.
Nej.
2.
VedIkke
3.
Total
På en skala fra 1 til 9, i hvor høj grad føler du dig som kunde eller
medlem i dit fødevarefællesskab?
2
3
4
6
7
8
Tota
l
2
1
2
1
2
2
2
4
3
16
2
9
13
33
1
1
1
4
6
4
17
4
4
5
10
25
15
63
Som man kan se i ovenstående krydstabulering, er der en hældning imod en højere
følelse af medlemskab blandt deltagerne som svarede nej til at købe grøntsager hos
detailhandlen i stedet. Selvom forholdet her, godt nok ikke er signifikant, er det tydeligt
at se en ’negativ’ hældning mod en mindre følelse af medlemsskab. Her skal det påpeges
at, som der kan ses på tabellen, ikke var nogle af respondenterne der valgte ’1’, ’5’ eller
51
’9’. Ingen føler sig helt som kunde, medlem eller midt imellem de to, hvilket er ret
overraskende, da man godt kunne tro at deltagerne som svarede ’ved ikke’, at i hvert
fald én nok ville have valgt ’5’.
Delkonklusion
Ud fra denne analyse er der flere ting man kan konkludere. Blandt andet at der findes
tre hovedproblemstillinger i forhold til medlemmernes køb af den ugentlige pose; det at
man ikke kender indholdet af den, det at den skal bestilles ugen før og det at den kun
kan hentes i et bestemt tidsrum hver onsdag. Ud af disse tre problemstillinger er der en
signifikant sammenhæng mellem to af dem og folk som ville skifte til supermarkederne
hvis det samme udvalg var tilgængeligt; det var posens indhold var ukendt, samt at den
skulle bestilles en uge i forvejen. Derfor ved vi, at det er disse to faktorer der poserer de
største udfordringer for KBHFF, i forhold til deres salg af poser.
Således må det konkluderes at detailhandlen kan imødekomme mange af de
problematikker som bliver nævnt, ved køb af posen (grundet det store udvalg i vare,
lange åbningstider og man behøver ikke bestille i forvejen) og således må det forventes
at supermarkederne kan fremstå som et reelt alternativ for nogle af KBHFFs
medlemmer, når deres udbud af økologiske grøntsager vokser. Dog bliver forbrugeren
nød til at gå på kompromis med fødevarerne, da økologien ikke nødvendigvis er fra
Danmark, men kan komme fra den anden side af verden! Også på baggrund af de
såkaldte lokale varer, hvor Coop også har en lidt speciel definition.
Faldet i medlemstal kan også argumenteres til at være på grund af
medlemsskabsgebyret. Det høje medlemstal før årsskiftet skyldes folk der sympatiserer
med fællesskabets værdier og holdninger, men som ikke havde tid til at engagerer sig.
Da gebyret derfor blev indført, så faldt de fra. Dette var passive medlemmer og kun de
aktive blev tilbage.
Sidst, men ikke mindst, viser vores undersøgelse at det er meget få medlemmer der
ønsker forlade KBHFF til trods for billigere økologiske grøntsager i Coops butikker.
Dermed ligger der en anden årsag bag medlemmernes deltagelse i KBHFF, som ikke kan
forklares rent økonomisk set. Der kan derfor tales om at KBHFF netop afspejler de
værdier som deres medlemmer går ind for og som de ønsker at støtte, koste hvad det
vil.
52
Analysedel 3: Leverandørerne
I denne del af vores analyse har vi til hensigt at stille skarpt på leverandørenes rolle i
forhold til at leverer til både Coop og KBHFF. Analysen skal således bidrage med en
forståelse af hvorfor de interviewede landmænd overhovedet har valgt at indgå i et
samarbejde med KBHFF, når de samtidig har et fungerende samarbejde med
detailhandlen, der i fremtiden har planer om at øge salget af økologiske fødevarer. Til
sidst vil analysen komme med et bud på hvilken effekt Coops satsning på økologi, vil
have på landmændenes fremtidige deltagelse i KBHFF.
I forhold til at samarbejde med KBHFF vil vi argumentere for at der ligger andre
værdier bag dette samarbejde, end blot økonomiske vindinger. Dette kommer først og
fremmest til udtryk igennem Kirsten Hansen og Mar Van Der Lists svar på hvor stor en
økonomisk betydning KBHFF har for dem. Her fastslår de begge at KBHFF udgør en
meget lille del af deres samlede afsæt. Kirsten Hansen besvarer således at KBHFF kun
står for 5% af deres afsæt (Bilag 5.), mens Mar påpeger at halvdelen af deres produktion
går til Søris og den resterende produktion går til eget forbrug (Selvforsyning af
Svanholm), gårdbutik og KBHFF (Bilag 6). Begge nævner dog at KBHFF har en
økonomisk effekt for deres produktion. Men det skal nævnes at denne produktion, langt
fra er tilsvarende den, som de har med detailhandlen, i og med at deres afsæt til KBHFF
fortsat er så lille. Mar Van Der List påpeger dog, at deres samarbejde med KBHFF gør at
deres samlede afsætning ikke længere er så sårbart, som det ellers ville være hvis de
udelukkende leverede til Søris. Jo flere til at aftage deres varer jo mere sikkerhed (Ibid).
Der er meget stor forskel på de to leverandører som vi har snakket med. Hvor Svanholm
er en af hoved leverandørerne til KBHFF, der stort set leverer hver uge og har været
med fra starten, er Tvedmose Champignon først kommet til i 2011 og leverer i
gennemsnit 1 gang hver anden uge (Bilag 5 & 6).
Således fremstår KBHFF også meget mere værdiladet igennem interviewet med Mar
Van Der List end i interviewet med Kirsten Hansen. Det skyldes i høj grad at KBHFF,
som Mar Van Der List også selv siger, har værdier der ligger tæt op af dem som
Svanholm arbejder ud fra, således siger hun:
53
"Det ligger meget inde i vores værdigrundlag..Fællesskab, vi er jo et kollektiv.....Det lokale
salg, der er god mening i at leverer direkte til kunder"(Bilag 12, 03:04 - 03:23)
Svanholm er derudover udelukkende en økologisk producent, mens Tvedmosegård
Champignon både producerer økologiske og konventionelle svampe. På den måde
stemmer KBHFFs værdier også bedre overens med dem som man finder hos Svanholm
end hos Tvedmosegård. Kirsten Hansen giver ikke direkte udtryk for at samarbejdet
med KBHFF skulle være baseret på andre værdier end det økonomiske, men vi vil
alligevel argumenterer for at dette er tilfælde. Det er nemlig svært at se hvilke andre
årsager der skulle ligge bag, når KBHFF kun aftager 5% af deres produktion? Desuden
udtrykker Kirsten Reinholt i hendes interview, at der er mange leverandører, i samme
situation som Kirtsen Hansen, rent økonomisk, men hvor det er intentionerne bag
KBHFF der gør at de fortsætter deres samarbejde. Dette bliver udtrykt således:
"Altså vi kan jo se på avlermødet....Sådan en som Skytte, han er en meget ærlig mand og
han kan jo sagtens få solgt sine varer til Coop, men han siger "Jeg kommer jo til jeres
avlermøder fordi, det initiativ i tager, jeg støtter det, jeg vil det så gerne" og det kan ikke
betale sig for ham at gøre det...Sådan er der mange af vores avlere der har det" (Bilag
11.2, 42:10-42:40)
Der er også forskel stor på hvilke landmænd der leverer til KBHFF og som nævnt
tidligere vil vi i dette projekt således dele leverandørerne op i to kategorier; De små
landbrug og de store landbrug. De små landbrug er, som tidligere beskrevet, en prioritet
for KBHFF at samarbejde med. Dette begrunder Kirsten Reinholt i at de gerne vil hjælpe
dem på vej og være med til at sprede økologien i Danmark
”Det er mere vigtigt for KBHFF at man får spredt økologien til så mange landmænd som
muligt i Danmark" (Bilag 11.1, 07:00-07:28).
”Det største problem det er at få fat i alle de små (landbrug)og få samlet dem op og få
hjulpet dem” (Bilag 11.2, 33:40-33:55)
54
Kirsten Reinholt definerer disse som nogle små økologiske landbrug som der ofte er i
opstartsfasen (Bilag 4.). De store landbrug er defineret som dem der både leverer
grøntsager til KBHFF og til detailhandlen (hvilket står for størstedelen af deres salg),
altså de landmænd som vi har snakket med. Set i forhold til disse to kategorier er det
derfor også nemt at slå fast at det kun er de store landbrug, der umiddelbart kan blive
påvirket af supermarkedernes efterspørgsel, da de små landbrug simpelthen ikke har
kapaciteten til dette. De små landmænd er dermed tættere forbundet med den lukkede
økonomi, da deres salg typisk, går igennem gårdsalg, markedssalg og
fødevarefællesskaber. Derimod er det de større landmænd, som er blevet afhængige af
den åbne økonomi. Dette sker igennem de priser som detailhandlen sætter på deres
produkter.
”They cannot escape the comparison with supermarket prices, which set the standard and
often end up as the reference point for farmers when pricing their own goods” (Pratt &
Luetchford 2014, 171).
Det at størstedelen af deres produkter ender ude i supermarkederne, gør at de bliver
afhængige af priserne som bliver taget for deres varer. Dertil kommer at de ved at være
en del af det åbne system, bliver nødt til at konkurrerer med internationale priser,
hvilket også presser deres egen salgspris i bund.
Da vi begyndte på projektet, havde vi også en formodning om at KBHFFs leverandører
ville skifte til kun at leverer til Coop i stedet, da efterspørgslen var større her og mere
stabil. Dette har dog vist sig ikke at skulle gælde, blandt andet på grund af
værdimæssige årsager som nævnt tidligere, men også fordi KBHFF rent faktisk også kan
betale mere for deres produkter. Da de ’sjove’ alternative grønsager også koster mere at
producere (Bilag 6).
KBHFF har yderligere en funktion i forhold til at gøre landmændene mere synlige. Pratt
og Luetchford (Pratt og Luetchford, p. 184) argumenterer for at landmænd der vælger
at arbejde inden for lukkede systemer, ikke formår at sprede deres budskab omkring en
mere bæredygtig fødevareproduktion. Dette skyldes at det lukkede system, i og med at
de er lukkede, ofte kan forekomme isolerede og dermed kan landmændenes budskaber
ikke trænge igennem det gængse åbne system. Her er der mulighed for at
55
fødevarefællesskaberne kan hjælpe disse landmænds ud til en bredere befolkning. Ved
at have værdier der er baseret i lokale produktion, er det KBHFF’s vision at udbrede
kendskabet til fødevarernes ophav. Således er det muligt via deres hjemmeside at se
hvor grøntsagerne kommer fra og hver uge bliver hver grøntsag i posen benævnt med
producentens navn (Kbhff.dk 9, d.26.05.15). Tilmed arrangerer KBHFF lueturer ud til
hos deres producenter. Her kan medlemmerne for en dag få jord under fingrene og
være med i produktionen. På denne baggrund, er der med KBHFF skabt en mulighed for
landmanden at nå ud til forbrugeren, trods sin isolerede position. Dette er ikke blot
gældende i de små landbrug, men kan også relateres til de store. Så snart at de indgår
aftaler med detailhandlen, som Svanholm gør med Søris, forsvinder deres navn på
produktet til fordel for Søris. Dette undgår de ved også at leverer til KBHFF, hvilket Mar
Van Der List også understreger er en vigtig del af deres produktion, at de når ud til
kunderne (Bilag 6). Dog er det vigtigt at have i mende at KBHFF stadig er en meget lille
organisation og der kan således stilles spørgsmålstegn ved om deres engagement
faktisk gør en stor forskel for landmanden.
Dermed får begge typer af landmænd, små som store, igennem KBHFF, afspejlet de
værdier som de mener hører til deres arbejde. KBHFF er således med til at støtte en
kreativ udvikling hos leverandørerne, der kommer med alternative grøntsager, samtidig
med at landmændene får den rigtige pris for disse, dette slår Mar Van Der List fast.
”Og det lokale salg der er jo god mening i at levere direkte til kunder, at skære nogle
mellemled væk. Det er ret vigtigt for os, fordi at når man som avler leverer til
supermarkedet....priserne de er ikke sjove, de bliver presset i bund. Det betyder noget for os
økonomisk set at der ikke er det mellemled, så kunderne, de private kunder for jo en bedre
pris og vi for også en bedre pris." (Bilag 12, 03:13-03:54)
”… vi leverer jo også New Zealands spinat og bladbede og sukkerærter, hvad som helst til
fødevarefællesskaberne, det er jo meget sjovere ”. (Ibid, 04:30-04:43)
Det koster mere at producerer grøntsager til fødevarefællesskaberne, da KBHFF gerne
vil have fat i alternative grøntsager i små mængder, men dette er blot med til at øge
værdien hos leverandørerne. Som det fremgår fra interviewet med Mar, vil hun meget
56
hellere levere til KBHFF og andre små fødevarefællesskaber, da det giver hende nogle
friheder i forhold til hvad hun ønsker at dyrke (Bilag 6.). Man kan således tale om at
KBHFF bevarer kreativiteten og til en vis grad autonomien til landmændene. KBHFF har
nemlig på ingen måde samme krav til mængderne eller grøntsagerne, som det
landmændene møder hos detailhandlen.
”Ja ja det er en bedre pris men man skal så også sige at… der er selvfølgelig også en del
arbejde i at lave specielle grønsager og mindre mængder, det må man så også sige. På den
måde så syntes jeg....det som vi sender til Søris, bare sig detailhandlen, det er større
mængder og det er lavere priser. Men det er jo også mere rationelt arbejde, det er maskine
arbejde” (Bilag 12, 05:10-05:46)
Kravene fra KBHFF til leverandørerne, er som beskrevet ret enkle, da mængden er
bestemt af gennemsnittet af poser solgt pr. uge. Som det ser ud nu svarer dette til
omkring 500 enheder (Bilag 4). Det kan også nævnes, at KBHFF ikke stiller de samme
krav til de grøntsager de modtager. Form og størrelse har ingen betydning for KBHFFs
aftag. Dermed gør KBHFF sig til en forholdsvis nem kunde i forhold til detailhandlen,
der stiller har store krav til grøntsagernes udseende og som herved skaber en masse
spild. Ved også at være leverandør til KBHFF kan landmændene få mulighed for at
afsætte restprodukter eller overskudsvarer, med meget kort varsel (Bilag 6.).
Delkonklusion
Ud fra denne analyse kan vi konkluderer at Coops øgede fokus på økologi ikke har den
store betydning for landmændenes deltagelse i KBHFF. De små landbrug som KBHFF
samarbejder med, kan på ingen måde leve op til supermarkedernes efterspørgsel og vil
derfor automatisk ikke have interesse for supermarkederne. Det kommer heller ikke til
at have den store betydning for de landmænd som vi har snakket med og det er selvom
at de har en dobbeltrolle som leverandør til både supermarkederne og KBHFF. Disse
landmænd har indgået et samarbejde med KBHFF på helt andre præmisser end dem de
indgår med supermarkederne. Således argumenteres der for at de landmænd som vi har
snakket med, søger de værdier som KBHFF kan give dem og står for. Derudover
synliggør de dem samtidigt i forhold til at skabe et direkte salg til forbrugerne.
Ydermere udgør landmændenes salg til KBHFF, kun en lille del af deres samlede
57
omsætning, hvilket på nuværende tidspunkt betyder at KBHFF ikke på nogen måde, kan
konkurrere og udgøre en reel ‘trussel’ mod supermarkedernes behov for økologiske
leverancer. De landmænd som vi har snakket med, kan godt mærke en stigende
efterspørgsel på økologi fra detailhandlen, men dette kommer ikke til udtryk som et
problem i forhold til at arbejde med KBHFF, da disse har muligheden og kapaciteten til
at omlægge til større landarealer, hvis nødvendigt.
58
Konklusion
KBHFF er en organisation der skiller sig ud fra de gængse supermarkeder ved at have
en række meget specifikke værdier som alle deres berørte parter skal leve op til. Og det
er da også gennem disse værdier at de kan holde på deres medlemmer, således at de
ikke går over til f.eks. Coop, når de sætter deres varer ned i pris. Trods at der er
sammenhæng mellem visse udfordringer med KBHFFs pose og medlemmer der kunne
finde på at overgå til almindelige supermarkeder, så er det de fleste der gerne vil
forblive i KBHFF.
Det samme gælder for de landmænd som vi har snakket med. Begge udtrykker at de, til
trods for et stort samarbejde med detailhandlen, gerne vil forsætte samarbejde med
KBHFF og det er selvom de begge oplever at efterspørgslen på økologi fra detailhandlen
stiger. Både Mar Van Der List og Kirsten Hansen søger således noget andet hos KBHFF,
som de ikke opnår igennem samarbejdet med Coop. Dette kommer igen til udtryk
igennem de værdier som KBHFF kan tilbyde deres leverandører; Direkte kontakt med
kunder, direkte handlen og fair pris. Således giver KBHFF dem muligheden for at
udtrykke det de i virkeligheden vil med deres produktion.
Vores problemformulering; Hvordan vil KBHFF fungerer i et samfund med stadig stigende
og billigere udvalg af de lokale og økologiske fødevarer i supermarkederne? Kan således
besvares ved at det ikke kommer til at have den store betydning for KBHFF, at
supermarkederne sætter prisen på økologiske varer ned og udvider udbuddet af
økologiske varer, da både medlemmer og avlere søger andre værdier, ved at indgå i et
samarbejde med KBHFF. Disse værdier kan sammenholdes med dem som man finder i
de lukkede økonomiske systemer, som f.eks. princippet om lokalt produceret fødevarer,
direkte kontakt med kunderne (medlemmerne) og kreativiteten i landbruget i form af
selvbestemmelse over hvilke grøntsager avlerne dyrker. Det er nemlig værdierne i
KBHFF som adskiller dem fra det store åbne marked, som Coop er en del af. Et
samarbejde med KBHFF er således også signalværdi om at tingene (landbruget og
distribution) kan foregå på andre måder.
Der hersker dog visse udfordringer for KBHFF i fremtiden. I og med at de nu har ansat
to personer til at holde styr på den administrative del af KBHFF og dermed lette
arbejdsbyrden hos de frivillige, er det blot et af skridtene mod en det åbne system. Skal
59
de samtidigt i fremtiden kunne tage flere medlemmer ind, argumenteres der således for,
at dette kommer til at kunne påvirke enten det frivillige arbejde, og især de
administrerende afdelinger (f.eks. indkøbsgruppen), der i forvejen trækker en stor del
af ansvaret. Principper om at støtte små landbrug vil også blive udfordret hvis der
kommer flere medlemmer til, for flere medlemmer er lig med en større efterspørgsel,
hvilket i sidste ende kan komme til at stille krav til landmændene, som de små landbrug
ikke kan klare. Således skal KBHFF overveje deres fremtidige udvikling meget, for ikke
at havne i tendenser og aftaler som skubber dem over i det åbne økonomiske system.
Ved at blive en større organisation følger også nogle dilemmaer, som større
efterspørgsel/større mængde, mere administrativt arbejde og økonomisk overblik. Alle
kan de være med til at sætte grænser for de værdier som KBHFF står for, hvormed alle
de principper som både deres leverandører og medlemmer går efter, forsvinder.
60
Perspektivering
Vi kunne have valgt at undersøge de små landbrug nærmere samt deres position, der
kunne understøtte den lukkede økonomi mere end hvad vi har fået ud af interviewene
med Mar Van Der List og Kirsten Hansen, som både leverer supermarkederne og
KBHFF. Kriteriet vi havde om at vores interviewede leverandører skulle levere til både
KBHFF og detailhandlen, er muligvis noget vi skulle have udeladt. Som sagt deler vi
KBHFF’s leverandører op i to; de små og de store leverandører/landbrug, hvor
definitionen på de mindre landbrug udelukkende er baseret på hvad Kirsten Reinholt
har fortalt os, blandt andet vedrørende deres kapacitet. Det kunne således være
interessant at arbejde videre med leverandørerne og selv spørge de mindre økologiske
landmænd hvordan deres situation er. Dette kunne bidrage med et mere nuanceret syn
på leverandørerne og KBHFFS betydning for dem.
Projektet giver også overvejelser til at arbejde med andre former for alternative
landbrug og distributionsmetoder. Således kunne der tages fat på andre former for
fødevaresystemer, som f.eks. lokale markedssalg og byhaver. Muligvis kunne vi endda
have undersøgt mulighederne ved en byhave specielt for medlemmerne af KBHFF,
hvilket man kunne passe som et alternativ til de andre vagter. Efterspørgslen efter
alternative landbrug og økologi er generelt en branche der er i fremgang, hvilket en
rapport fra Danmarks naturfredningsforening slår fast (Danmarks
Naturfredningsforening 2014). Vores projekt kunne således have taget en noget mere
sociologisk tilgang, med fokus på almindelige danskere og se på hvilke tendenser i
samfundet der gør at flere går mod den økologiske vej.
Det er oplagt at tage dette projekt videre mht. via andre former økonomiske modeller.
Således ville det være oplagt også at inddrage oplevelses økonomi, da der kan
argumenteres for at både Coop og KBHFF gør brug af denne i deres salg af lokale varer.
KBHFF sørger for at deres medlemmer, direkte kan komme ud hos landmanden og se
hvor deres grøntsager kommer fra, ofte gennem lugeture. Vesterbro afdelingen er
allerede inde på dette da de har ’lejet/købt’ en lille æbleplantage på Fejø(Kbhff.dk 10,
d.26.05.15). Coop på den anden side, sælger deres lokale varer som noget særligt og
tillægger således deres varer en særlig værdi på baggrund af den historik der ligger bag
dem; Sydesalt fra Læsø, der igennem sin produktion, er langt mere værdifuldt end
almindeligt Jozo køkkensalt.
61
Dertil kommer at det nyeste udspil fra Coop ville være utrolig interessant at undersøge
nærmere. De har netop indgået et partnerskab med Søris om lokale grøntsager. Dette er
først dukket op til sidst i opgaven, men er en yderst interessant for dette projekt.
Samarbejdet med Søris skal nemlig sørge for at også grøntsager, i Coops butikker, kan
sælges som lokale. Dette står i kontrast til hvad vi beskriver i dette projekt, hvor
grøntsagerne i Coops butikker, til trods for deres danske ophav, ikke markeres som
lokale. Samarbejdet med Søris indebærer desuden at Coops kunder også skal have
mulighed for at besøge Søris som led i Madmanifestet, for at kunderne skal kunne kende
fødevarernes ophav (Soeris.dk 2, d.26.05.15). Det kunne derfor være interessant at
undersøge om netop dette incitament kunne have betydning for KBHFF’s medlemmer,
da der kan argumenteres for at der med dette samarbejde kommer langt mere fokus på
det lokale, end hvad Coop tidligere før har gjort.
Havde projektet haft mere tid, kunne det have været interessant at gå i dybden med den
position som KBHFF befinder sig i lige nu. Ud fra deres nyeste generalforsamling, tyder
meget på at de befinder sig i en forandringstid, med megen omstrukturering og
organisering. Det bliver påpeget at gejst-niveauet ikke er så stort som det har været,
men at løsningen på dette, bør komme med ansættelserne af to fuldtidsmedarbejdere
(Kbhff.dk 7, d.26.05.15) KBHFF er således inde i en opbrudstid, hvor mange nye forsøg og
løsninger afprøves for at få organisationen tilbage på ret køl. At føre et decideret case
studie lige nu på KBHFF ville derfor være interessant, da det er af vores overbevisning,
at man ville kunne få indblik i de essentielle forudsætninger for hvordan at
frivilligheden kan eksisterer og hvordan disse skabes.
Vi mener nu også at den store mængde empiri som vi har fået indsamlet gennem dette
forløb, sagtens vil kunne bruges til at udforske andre områder af KBHFF. Dette kunne
potentielt lede til andre projekter, som eksempelvis ville fokusere mere på selve
medlemmerne og udforske de demografiske forhold, vedrørende hvilken uddannelse,
aldersgruppe osv. de forskellige afdelinger bestod af, eller om ens beskæftigelse måske
havde en indflydelse på i hvor høj en grad man følte sig som medlem eller kunde. Der er
mange flere retninger vores empiri kunne have ført ens den givne.
62
Referanceliste
Bøger:
-
Brinkmann & Kvale 2009, ”Interview – introduktion til et håndværk” 2. udgave,
København, Hans Reitzels forlag.
-
Buch-Hansen & Nielsen 2012, Hubert Buch-Hansen & Peter Nielsen ”Kritisk
realisme” i i Juul, S. og Pedersen, K. B. (red)’s ”Samfundsvidenskabernes
videnskabsteori. En indføring.”, 1. udgave, København K, Hans Reitzels Forlag
-
Juul. S. 2012, ”Hermeneutik” i Juul, S. og Pedersen, K. B. (red)’s
”Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring.”, 1. udgave, København
K, Hans Reitzels Forlag
-
Pratt & Luetchford 2014, med Myriem Naji & Sara Avanzino ”Food for change –
the politics and values of social movements”, 1.udgave, New York, Pluto Press.
Hjemmesider:
-
Aarstiderne.dk: http://www.aarstiderne.com/ d.26.05.15
-
Coop.dk:
o Coop.dk 1: https://om.coop.dk/sammen+om+bedre+mad/oekologi.aspx ,
d.26.05.15
o Coop.dk 2:
https://om.coop.dk/sammen+om+bedre+mad/Madmanifest.aspx
d.26.05.15
-
Foodcoop.com: http://www.foodcoop.com/go.php?id=32 d.26.05.15
-
Kbhff.dk:
o Kbhff.dk 1: http://kbhff.dk/om-kbhff/organisationen/ d.26.05.15
o Kbhff.dk 2: http://kbhff.dk/om-kbhff/tidslinie/ d.26.05.15
63
o Kbhff.dk 3: http://kbhff.wikispaces.com/storm%C3%B8de+2013
d.26.05.15
o Kbhff.dk 4: http://kbhff.dk/om-kbhff/10-grundprincipper/ d.26.05.15
o Kbhff.dk 5: http://kbhff.dk/for-medlemmer-2/handelsbetingelser/
d.26.05.15
o Kbhff.dk 6: http://kbhff.dk/author/admin/page/10/ d.26.05.15
o Kbhff.dk 7:
http://kbhff.wikispaces.com/Ordin%C3%A6r+generalforsamling+25.+ap
ril+2015 d.26.05.15
o Kbhff.dk 8: http://kbhff.dk/2013/10/referat-af-kbhffs-stormode2610/d.26.05.15
o Kbhff.dk 9: http://kbhff.dk/, d.26.06.15
o Kbhff.dk 10: http://kbhff.dk/afdelinger/vesterbro/ d.256.05.15
-
Landbrug og fødevarer/lf.dk 1:
http://www.lf.dk/viden_om/oekologi/markedet.aspx d.26.05.15
-
Landbrug og fødevarer/lf.dk 2:
http://www.lf.dk/viden_om/oekologi/om_okologi.aspx d.26.05.15
-
Miljøministeriet/Miljøstyrelsen, mst.dk: http://mst.dk/borger/baeredygtigudvikling/puljen-til-groenne-ildsjaele/ d.26.05.15
-
Ramboll.dk: http://www.ramboll.dk/projects/rm/dk-2012-coop d.26.05.15
-
Soeris.dk 1: http://www.soeris.dk/om-soeris.aspx d.26.05.15
-
Soeris.dk 2: http://www.soeris.dk/ d.26.05.15
-
Surveymonkey.com: https://da.surveymonkey.com/ d.26.05.15
Rapporter:
-
Coop Danmark A/S, 2014, Årsrapport 2014:
https://om.coop.dk/Upload/modul/coop/aarsrapporter/coopansvarlighedsrapport-2014.pdf d.26.05.15
-
Danmarks Naturfredningsforening 2014 ”Sådan ligger landet”:
http://ipaper.ipapercms.dk/DanmarksNaturfredningsforening/Sdanliggerlandet
/SaadanLiggerLandetLandbrug2014/ d.26.05.15
64
-
Evalueringskopset 2014, Motivation og udfordringer:
http://kbhff.wikispaces.com/file/view/Medlemsunders%C3%B8gelse%20vol%
202%20november%202014.pdf/530402214/Medlemsunders%C3%B8gelse%2
0vol%202%20november%202014.pdf d.26.05.15
-
Knudsen, 2009; Morten Knudsen ”En guide til litteratur om metode,
analysestrategi og videnskabsteori”, Ved institut for organisation, Copenhagen
Business School.
65
Bilag
Bilag 1. KBHFF – Grundprincipper
1 – Dyrket og produceret økologisk.
Vi definerer dette som fødevarer, der er dyrket efter økologiske, herunder
biodynamiske, principper. Det vil sige alle de dyrkningsformer, der ikke udpiner jorden
eller forøger mængden af kunstige kemikalier, kunstgødning, eller pesticider i vores
jord og miljø, og som i stedet bygger på sund og bæredygtig jordbrug, vandmiljø,
biodiversitet og dyrevelfærd.
2 – Dyrket så lokalt som praktisk muligt.
Afstanden fra jord til bord har afgørende betydning for fødevarernes friskhed, smag og
ernæringsmæssige værdi. Jo kortere afstand, der er mellem hvor friske grøntsager
dyrkes og hvor de spises, desto større er den miljømæssige gevinst.
Ved at reducere den afstand, som en fødevare rejser fra jord til bord, desto mere
reduceres den miljømæssige påvirkning, som transporten forårsager. Ved at støtte lokal
produktion af fødevarer støtter vi den fortsatte opretholdelse af de færdigheder og den
kultur, der er særegen for dyrkningen af fødevarer i vores lokale klima.
3 – Sæsonbaseret
Vores udbud skal afspejle årstiden. Det er muligt at udvide en afgrødes naturlige sæson
ved at dyrke dem i drivhus, og vi vil bestemt støtte dette, hvis det gør grøntsager mere
tilgængelige i løbet af året. Men ikke hvis det involverer kunstig opvarmning af
drivhusene, hvormed den miljømæssige gevinst tabes.
Vores fødevarer skal distribueres på en måde, der:
4 – Støtter fair og direkte handel
Mange landmænd og producenter bliver presset hårdt på prisen og dermed på deres
levebrød, hvilket medfører negative sociale og miljømæssige konsekvenser både lokalt
og globalt.
Vi sikrer, at der er færrest mulige led mellem os og producenterne ved at skabe direkte,
personlige kontakter hvor det er muligt. Vi er vores egen købekraft bevidst, og søger
derfor at sikre, at vi gør vores indflydelse gældende ved at støtte fair og direkte handel.
66
5 – Er miljøvenlig
Vi mindsker vores CO2-fodspor ved at bruge ressourcer med omtanke – bl.a. ved at
mindske spild, genbruge og genanvende og benytte miljøvenlige materialer hvor det er
muligt.
6 – Formidler og fremmer viden om fødevarer og økologi
Vi gør mennesker mere bevidste om, hvordan de fødevarer, de spiser, når frem til deres
indkøbskurv. Vi mener, at hvis mennesker får mere viden og mere føling med den jord,
der nærer dem, vil de ikke alene være mere villige til at støtte fødevarefællesskabet,
men de vil også være bedre stillet til at træffe bæredygtige fødevarevalg fremover. En
vigtig del heri er at dele vores viden om at opbygge og drive fødevarefællesskabet og
inspirere andre til at tage lignende initiativer i deres lokalområder.
7 – Er økonomisk bæredygtig og selvstændig
For at Københavns Fødevarefællesskab skal have de bedste muligheder for at vokse og
blive en del af en bæredygtig fremtid, må vi være i stand til at eksistere uafhængigt af
ekstern støtte, og dermed være mindre sårbar overfor skiftende prioriteringer fra
forskellige offentlige og private instanser. Dette betyder, at vi altid dækker vores
driftsomkostninger gennem egne indtægter og frivillig arbejdskraft.
8 – Er transparent og fremmer tillid i alle produktions- og distributionsled
Vi er åbne og ærlige omkring alle vores finansielle transaktioner og de valg vi træffer
omkring vores udbud. Både i forhold til de, der leverer vores fødevarer (vi forventer det
samme fra dem), og i forhold til hvordan vi bruger vores overskud.
9 – Er tæt på og tilgængelig
Vi arbejder for, at økologi ikke skal være en dyr gourmet-luksus, men en fast og naturlig
del af vores hverdag. Derfor skal fødevarefællesskabet være tæt på og tilgængeligt for
vores medlemmer – også prismæssigt. Vi vil gøre økologiske fødevarer tilgængelige til
fair pris og vi vil altid prioritere kvalitet og bæredygtighed over pris.
10 – Drives af et lokalt, arbejdende fællesskab
Fødevarefællesskabet skal rumme og opmuntre til mere end blot at levere billige og
gode fødevarer. Vi arbejder for, at fødevarefællesskabet skal være en platform,
hvorigennem medlemmerne sammen kan skabe positive tiltag med udgangspunkt i det
nærområde, hvor vi bor og arbejder. En sådan platform skal gøre det muligt for de
enkelte medlemmer at finde sammen og organisere sig omkring deres fælles behov, mål
og interesser og således få det lokale fællesskab til at blomstre.
67
Bilag 2. Interviewramme til KBHFF-indkøber
Spørgsmål til KBHFF-Indkøbsgruppe
Omkring indkøbene:
-
Hvilken udvikling har der været i forhold til centralindkøb af varer til KBHFF?
-
Hvordan fungerer/foregår indkøbene?
-
Hvem bestemmer hvad der skal handles ind?
-
Hvordan foregår jeres udvælgelse af producenter/kriterier for producenter.
-
Samarbejder i mere med nogle parter end med andre? I så fald, hvem er jeres
primære leverandør og hvorfor?
Problematikker omkring indkøb og stigende medlemstal:
-
Har i stødt på nogle udfordringer mht. indkøb, nu her og gennem tiden, taget det
stigende medlemstal i betragtning?
-
Oplever i at det er blevet sværere/lettere at købe ind, med det stigende
medlemstal?
-
Er det blevet mere problematisk at finde producenter/leverandøre
68
Bilag 3. Interviewramme til avlerne
Bilag 3.1 Interviewramme for Kirsten Hansen (Tvedmosegård Champignon)
Præsentation:
-
Navn og arbejde?
-
Hvor længe har du arbejdet med økologi og hvor længe har din produktion stået
på?
Samarbejde med kbhff:
-
Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor?
-
Hvordan fungerer jeres samarbejde? (Bestillinger, afhentning osv.)
-
Hvori består jeres leverance: Hvor meget og hvor tit leverer i til kbhff?
-
Har denne leverance en betydning for jeres økonomi?
Samarbejde med KBHFF og supermarkederne:
-
Hvor meget leverer i til supermarkederne ift. KBHFF (Procenttal, behøver ikke at
være meget detaljeret)?
-
På hvilken måde adskiller samarbejdet med KBHFF sig fra samarbejdet med
supermarkederne? – Er der forskel på de krav som kbhff stiller til produkterne
end dem som supermarkederne stiller?
-
Er samarbejdet med KBHFF lettere eller mere udfordrende end samarbejdet med
supermarkederne? –Eller er det, det samme?
-
Hvordan ville et optimalt samarbejde mellem jer og jeres modtagere se ud, hvis i
selv kunne have lov til at vælge?
-
Hvordan mener i at det fremtidige samarbejde med kbhff vs. Samarbejdet med
supermarkederne vil se ud? –Er det et samarbejde i vil fortsætte med?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Økologi:
-
Kan I mærke at der har været en større efterspørgsel på økologiske svampe fra
detailhandlen eller blandt befolkningen generelt?
69
Bilag 3.2 Interviewramme for Mar Van Der List (Svanholm)
Historie bag producenten.
-
Hvor længe har du arbejdet med økologi og hvor længe har din produktion stået
på?
-
Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor (Værdigrundlag)?
Lidt om leverandørens afsæt:
-
Hvori din består din leverance: Hvor meget og hvor tit leverer du?
-
Leverer I grønsager til andre end KBHFF? – Hvilke?
-
Hvordan fungerer jeres samarbejde med KBHFF (Helt praktisk)
Spørgsmål omkring jeres samarbejde:
-
På hvilken måde adskiller samarbejdet med KBHFF sig fra samarbejde med evt.
andre parter?
-
Hvilke udfordringer/fordele er der ved jeres samarbejde?
-
Er der sket en udvikling/forandring i jeres samarbejde gennem tiden? – Hvis ja,
hvilke?
-
Er der nogle punkter hvor I ville ønske at jeres samarbejde ar anderledes i
forhold til jeres produktion? Er der nogle punkter I tænker kunne ændres for at
forbedre et samarbejde med KBHFF?
-
Har jeres afsætning til KBHFF betydning for jeres økonomi?
-
Kan I mærke at der har været en større efterspørgsel på økologi, fra begyndelsen
til i dag?
70
Bilag 4. Sammenfatning af interview med Kirsten Reinholt (Indkøber hos KBHFF)
Kirsten Reinholt præsenterer sig selv; 66år og har været med i KBHFF i 3år. Fordi der
ikke var de fødevarer som hun søgte i de almindelige supermarkeder. Hun er med i
enhedslisten (01:23).
Kirsten forklare hvad KBHFF handler om: Det vigtigste er nok at arbejdsgrupperne er
nok bemandede, for hvis ikke de er det, så får medlemmerne ikke nogen grønsager. Især
lægger hun her vægt på indkøbsgruppens arbejde (01:52 – 02:05). Alle funktioner er
lige vigtige.
Der er dog nogle af arbejdsgrupperne der er lidt mere vigtige, for hvis ikke de fungerer,
så er der ikke nogle til at tage styringen og have det overordnede ansvar for KBHFF
(02:20 – 02:27).
(02:30) Der bliver spurgt ind til opbygningen af KBHFF. Kirsten forklarer:
Indkøbsgruppen tager sig af avlerne og indkøbene. De har ansvaret far det øjeblik at de
bestiller til det øjeblik det er kommet ud på fælleslagret (02:35-02:52).
Arbejdsgrupperne arbejder gerne en del mere end 3timer (03:28).
(03.51)Kirsten står nogle gange for indkøbene, men har ellers en mailvagt (03:53). Hun
forklarer hvordan det tidligere har været.
(04:15)Det plejer at være sådan at mailvagten går på skift fra de forskellige medlemmer
i indkøbsgruppen, men det er der på nuværende tidspunkt gået lidt kludder i, da nogle
glemmer at tage sig af vagten, således at der var masser af ubesvaret mails. Nu gør man
det sådan at der er to der har hovedansvaret for mailen (05:27).
(05:30)De modtager ofte mails fra udlandet. Polen har f.eks. lige skrevet, fordi at de
gerne ville sælge noget honning. Men dette afslår man, da man i KBHFF køber danske
varer og kun i en radius af 100km fra København. Der bliver slet ikke købt udenlandske
varer (06:10).
(06:20)Der bliver der spurgt ind til om der kunne tænkes at fokuserer på fødevarer fra
Skåne, da dette jo er lige ovre på den anden side af broen? Kirsten understreger at det
primært er de danske bønder som KBHFF vil støtte og således har denne tanke ikke
været oppe og vende endnu (06:45).
71
Man har et motto eller grundtanke i KBHFF, der hedder at dem der får de gode idéer
også selv skal fører disse ud i livet (06:50).
Det er mere vigtigt for KBHFF at man får spredt økologien til så mange landmænd som
muligt i Dk (07:00-07:28)
KBHFF får mange henvendelser fra alle mulige, der gerne vil lave et samarbejde om bl.a.
økologisk kjolestof (07:50-08:20)
(08:20)Der bliver spurgt til hvordan indkøbene overordnet fungerer? Svanholm,
Kieselgården og Birkemose gård, er faste leverandører til KBHFF hver uge, dette skyldes
at deres chaufør hjælper med at køre rundt til to af afdelingerne. Fordi han gør det, så
køber KBHFF grønsager fra disse gårde hver uge(09:00-09:22) Noget for noget
princippet.
(09:28) Avlermøder: Der holdes avlermøde i november måned, hvos man samler
avlerne, for at diskuterer hvordan sæsonplanen skal være. Så diskuteres det hvilke
afgrøder landmændene skal sælge i hele 2015, igennem en årsplan (09:46). På
baggrund af dette bliver der lavet en sæson plan der kører på en månedsbasis, så
indkøberne kan gå ind og se hvilke aftaler de har med hvilke leverandører i de
forskellige måneder (10:05). Til maj starter en ny sæson, for så er de færdige med alle
de ”kedelige” grønsager (10:10). Herefter kan indkøberne gå ind og se hvilke grønsager
de forskellige avlere kan leverer. Skemaet er delt op i hvilke grønsager avlerne kan
leverer og hvor mange gange pr. måned avlerne som min. skal benyttes (10:25).
Herudfra sammensætter indkøbsgruppen en pose, baseret ud fra at den skal være
afvekslende og hvad avlerne lige har (10:38). Sådan kører sæsonplanen indtil der ikke
er flere friske grønsager. Herefter har man en død periode fra uge 2-18, også kaldet
hungry-gap. Det er de måneder hvor man aftaler med avlerne hvad de skal gemme til
KBHFF, for at der er noget at putte i poserne, så længe at der ikke er noget ude på
markerne (11:10). Bl.a. har de bedt Birkemosegård om at gemme 3-4 tons kartofler og
sådan lign (11:32).
(11:32) KBHFF leverer et sted imellem 400-500 poser om ugen. Så 3 eller 5 tons, det er
jo ingenting.
(11:45) Det er 1-2 personer der skal sidde og lave hungry-gap planen.
72
(11:55) Der bliver differentieret imellem forskellige poser og planer bl.a. frugtplaner og
aspagers planer.
(12:23) Fyn bliver også brugt som leverandør, men man prøver at afgrænse sig herfra,
ved kun at lave en Fynstur om måneden pga. Bæredygtighed (12:40). Kirsten giver et
eksempel med Skytte (Landmand på Fyn) der leverer til Coop, men der er nogle
problemer med hans transport og valg af emballage, som hiver problemer for KBHFF.
Dette har noget at gøre med nogle kasser der forsvinder og ikke bliver betalt tilbage.
Derfor er der blevet nedsat en emballagegruppe, der holder styr på hvilke kasser der
skal hvorhen osv. (13:20). Man prøver på at lave en aftale med avlerne på Fyn om at de
kører sammen og derved få samlet så meget som muligt (13:55).
(14:20) Aftalerne ligger nogenlunde fast hver uge.
(14:50) Der bliver spurgt ind til hvordan indkøbene tilpasses en evt. svingende
efterspørgelse? Kirsten forklarer at de kigger på gennemsnitte når de laver
sæsonplanerne. Lige nu har de et gennemsnit på 520 poser om ugen og således beder de
avlerne om at dyrke efter dem. (15:10) De er dog godt klar over at der ikke kun bliver
produceret grønsager til KBHFF, da ingen landmænd ville kunne leve af dette. De
samarbejder også med nogle omlæggere for at støtte dem, da det tager 3 år at omlægge
til økologi. Men når de er 1 ½ -2år inde i omlægningen, så plejer de at blive taget med i
poserne, man gør til gengæld medlemmer opmærksomme på at der er tale om
grønsager/frugt fra omlægning (15:57).
(16:00) Det er også KBHFF’s ambition at få nye avlere i gang. Der er rigtig mange
landmænd der er interesseret i at være med. Kirsten påpeger at alene ved sidste
indkøbsmøde (Bliver holdt en gang om måneden) var der 3-4 nye stykker der meldte sig
på banen.
(16:40) Kravet til nye avlere er at de skal kunne leverer 500 enheder af det ene eller det
andet, før at KBHFF kan aftage noget fra dem. For hvis der kun købes ind til løssalg, så
kan det transportmæssigt ikke svare sig, hvis der udelukkende bliver købt ind til løssalg.
Det er at kører for langt for meget små ting og omkostninger bliver for store.
(17:05) Medlemmerne betaler 100kr pr. pose og ud af denne går 8kr til transport,
hvilket vil sige at indkøbsgruppen har 92kr at snolde for. Så hvis de skulle gå længere
73
ned ville det komme til at have en betydning for indholdet i posen og dette er man ikke
interesseret i.
(17:27) Indkøbsgruppen skal derfor tænke kreativt mht. indkøbene, samtidig med at
der skal være basisting i poserne så som gulerødder, kartofler og løg. Det skal være i
poserne eller i løssalg hver uge, hvis man altså kan få fat på det (17:43). Udover dette
skal der være lidt nyt og spændende.
(18:00) Man snakker også om brugen af drivhusbaserede grøntsager og om hvorvidt
KBHFF skal godtage disse. Det kommer an på om det er opvarmede drivhuse eller om
det er solvarmede drivhuse.
(19:10) Basis grøntsagerne kan godt erstattes. Fx kan løg godt erstattes med porre, da
dette også er en løgtype.
(19:40) Der bliver spurgt ind til om der er sket en udvikling i indkøbsgruppen?
Udskiftning vil der altid være, det kan man ikke undgå. (20:45) Indkøbsgruppen skal
sørge for at der er min 2 mand på hver vagt og dette er svært (20:50), da folk har
forskellige opfattelser af hvordan noget skal gøres. (20:58) Når der holdes møde i
indkøbsgruppen, så SKAL der laves en vagtplan for hele april måned (21:01). Men der
kommer hel tiden nye til. Det man forsøger at lave om på således at folk ikke smutter
igen fra deres poster er ved at holde et helikoptermøde (21:49). Et helikoptermøde er
hvor man får to udefra til at se med andre øjne på hvad man kan gøre i indkøbsgruppen
for at den kan fungere bedre (22:09). Det blev således forslået at man skulle dele
opgaverne i indkøbsgruppen lidt mere op, så det blev overskueligt for folk at være med
(22:24).
(22:40) Om vinteren er det lettere at handle ind, for der ved man næsten altid hvad der
er til rådighed. Derfor tager bestillingerne heller ikke mere end 2 timer. Det bliver
sværere om sommeren hvor man skal ringe rundt til de forskellige avlere og hører om
de kan levere det ene og det andet og dette løber hurtigt op i mange timer (3 ½ timer)
og sammenlagt med mange af de andre opgaver som indkøbsgruppen besidder, så er
der mange der hopper fra. Det bliver for meget. Derfor er opgaverne nu blevet spredt
mere ud (23:35).
Kaffe og kage pause
74
(03:36) Der bliver spurgt ind til kriterierne for deres valgt af avlere? Kirsten forklare at
det er et krav, at de skal være økologiske eller biodynamiske (04:00). Kirsten kommer
med et eksempel på en forespørgsel fra en landmand. (06:00) Der stilles krav til
alternative grønsager til de nye avlere, da de allerede er godt dækket ind med
basisgrøntsager (06:23). De får en del henvendelser som de tager stilling til, på deres
møder.
(06:41) KBHFF kan mærke en stigning af avlere der gerne vil være med. Især påpeger
Kirsten at der er kommet flere og flere økologiske avlere på banen, der gerne vil ind i
varmen. De brænder for det og vil gerne sælge deres grøntsager. (07:05) Dette til svarer
nogenlunde de nye fødevarefællesskaber der er dukket op. Her nævner Kirsten:
Vallensbæk, Ballerup og Helsingør og Hillerød. Det kommer lige så stille og roligt.
(07:30) Der bliver nævnt at Andreas Lloyd er en af hovedpersonerne til at udvikle et
fællessystem for alle fødevarefællesskaber. Så de nye selskaber kan bruge de samme
systemer, som dem man bruger i KBHFF. Således behøver man ikke at opfinde den dybe
tallerken hver gang (08:16)
(09:50) Den store gennemstrømning af medlemmer sker i høj grad også fordi folk selv
starter bare nogle andre ting, der er mange ting der melder sig og de vil gerne det hele.
(10:20) Der er pres på økologien, da Coop sprøjter mange penge ind i økologien. Kirsten
påpeger her, at det nok er meget godt at vi ikke alle sammen spiser økologisk for der er
simpelthen ikke varer nok på markedet (10:38)
(10:50) Der er blevet snakket om at lave en stor grønsagscentral i Roskilde, hvor man
kunne samle alle grøntsagerne, således at man også kunne hjælpe de mindre afdelinger,
da de ikke har nær så mange poser som de har i KBHFF. Ved at lave en central i Roskilde
og køre store ture for at hente grøntsager ville de også have mulighed for at hjælpe de
afdelinger ved at sætte nogle af grøntsagerne af hos dem (11:30) på den måde kan man
også hjælpe de små landmænd, da de typisk kun leverer til de små
fødevarefællesskaber.
(11:40) Der bliver spurgt om hvor mange leverandører KBHFF deler med
supermarkederne? Det er der vist ikke lavet undersøgelser på, men Skytte gør.
(12:45-16:00) Hyggesnak
75
(16:00) Der stilles spørgsmål til forandringer i KBHFF grundet det stigende
medlemstal?(16:15) Kirsten stiller spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er kommet
flere medlemmer, det er et kildende spørgsmål. Medlemstallet er skiftet meget.
(16:30) Man er begyndt at betale kontingent, for at efterleve krav fra
fødevareministeriet (16:38), der ville vide om de drev forretning eller ej. Det
resulterede i nye vedtægter ved en generalforsamling, hvor man besluttede at
medlemmerne skulle betale et kontingent på 50kr/år. Ved at gøre dette kan KBHFF
officielt kalde sig for en forening.
(17:22) Man ved ikke rigtig hvor mange medlemmer der er i KBHFF (17:27), dette
skyldes at folk melder sig ind og ud hele tiden og tit ikke køber deres poser. (17:36) Der
er de aktive medlemmer, det er dem der tager vagter, men dem er der ikke særligt
mange af. (17:40) Kirsten refererer til Vanløse hvor der kun er 11-12 medlemmer pr.
vagt, hvilket giver omkring 50 aktive medlemmer om ugen. (17:55) De troede, inden
KBHFF begyndte at opkræve kontingens, at de ville være omkring 250-300 medlemmer.
(18:10) Efter kontingens opkrævningen har det vist sig de kun var 70 betalende
medlemmer derude.
(18:25) Det er derfor svært at sige noget om hvor mange medlemmer de er reelt.
Tidligere troede de at de ville være omkring 5000 medlemmer, men efter at
kontingensen er trådt i kraft har det vist sig at de kun er omkring 2400 betalende
medlemmer.
(18:50) Kirsten stiller spørgsmål tegn ved hvor folk så køber deres varer. Hun estimerer
at der sikkert er mange der køber varer der hvor de selv kan vælge. Her peger hun på
problematikken ved at folk ikke ved hvad der er i posen til ugen efter. Der er deadline
hver onsdag og det kan være en af grundene til at folk siger at det gider de ikke. Dertil
kommer at der især i februar og marts er det samme i poserne hele tiden (Pastinakker,
rødbeder, kartofler og kål), hvilket også kan være med til at folk takker nej.
(19:35) Folk kan jo købe mere nu i supermarkederne, da både prisen er faldende og
udbud stigende (19:45). Supermarkederne er begyndt at tage mere (økologi) ind.
(19:50) Kirsten mener dog stadig godt at KBHFF kan konkurrerer på de danske
leverancer, for dem finder man ikke mange af i supermarkederne.
76
(21:00) Der bliver spurgt om medlemstallet har lagt et pres på indkøbene? Dette mener
Kirsten ikke, man har godt kunne fylde poserne. Det er specielt ikke svært at fylde
poserne om sommeren. (21:35) Der er mange ting som indkøberne skal tage hensyn til:
De skal tage to ting fra hver avler der leverer til poserne, så de undgår at køre for meget
rundt. Dertil kommer at dette skal stemme med de basisgrønsager som man skal have
(21:46).
(22:30) Ved ikke om der er konkurrence. Der kan ikke sammenlignes med
supermarkederne, for de har ikke det samme udbud. Nogle gange kan KBHFF få nogle
andre og alternative grønsager som supermarkederne slet ikke fører, som f.eks.
rapsskud (22:55)
(22:55) Kirsten viser frem af sidste uge pose frem, rapsskud og ramsløg og vi får lov til
at smage.
(25:00) KBHFF søger efter alternative og gamle sorter af grøntsager. Kommer med et
eksempel fra Per Grube, som laver sølvgryn. (26:06) KBHFF er en form for prøvekanin
på avlernes grønsager og kornprodukter. Så hvis det går godt i KBHFF, så kan avlerne
opgraderer produktionen til hele Dks befolkning.
(27:40) Der bliver spurgt ind til de fremtidig indkøb i KBHFF? (28:00) For halvanden år
siden arbejdede KBHFF med omkring 700-800 poser om ugen. Nu er de nede på 3-500
poser. Kirsten påpeger dog at dette også har noget at gøre med at det er om vinteren.
(28:26) I sommerperioden, er de oppe på 600-700poser/uge. (28:35) De ved ikke
hvorfor, for de kan ikke spørge deres medlemmer når de har meldt sig ud. (28:45)
Kirsten tror ikke at de (De ansatte)nogensinde vil komme til at overflødiggøre sig selv,
da der hele tiden kommer nye til.
(28:55) Der bliver spurgt om det er generelt at de har så svingende et medlemstal? Man
ved ikke hvorfor. (29:38) Kirsten giver et bud på at hvis man er en børnefamilie, så
rækker posen i sig selv ikke særligt langt, med kun 1kg kartofler og gulerødder/uge,
skal der mere til og så er det lettere at gøre brug af supermarkederne.
(30:00) Der er nogle der snakker om, at man kan begynde at bestille hvad de har brug
for online. Men det er noget helt andet. (30:30) Hvis man skal til at bestille online, så går
ens principper jo væk.
77
(30:50) Man er sikker på at få sæsonens grøntsager og indkøberne tænker meget over
at varierer posen så meget som muligt.
(31:18)Der bliver spurgt om det er svært at spå om KBHFFs fremtid? Dette giver Kirsten
ret i.
(32:10) Så længe folk ikke tænker over at handle bæredygtigt ind, så vil der altid være
et behov for fødevarefællesskaberne.
(32:40) Fødevarefællesskabet kan prale af at folk de får mange ting for 100/92kr, det
kan man ikke købe andre steder. Samtidig er det friske varer, direkte fra landmanden.
Kirsten påpeger at det er her at KBHFF virkelig kan promoverer sig.
(33:40) Der bliver spurgt om det er blevet mere problematisk at finde leverandører?
(33:50) Kirsten nævner at det største problem er at få fat på alle de små landbrug; at få
samlet dem op og hjulpet dem på vej. (34:00) Det handler igen om at der er rigtig mange
gode idéer, men hvem sætter det i gang? Hvem gør noget ved det? (34:12) Kirsten
medholder at der også ligger en udfordring i at det hele kører på firvillig basis. (34:13)
Der er mange der gerne vil, når det er oppe og stå, men der er ikke så mange der selv
tager initiativ. Der er Andreas Lloyd er rigtig god til at få tingene op og stå.
(34:23) Der er kommet penge fra en fond til at kunne ansætte en der kan sidde og lave
en masse af rutine opgaverne, dette bliver diskuteret ved generalforsamlingen.
(35:00) Hende der bliver ansat skal så kunne overflødig gøre sit eget arbejde, så det
bliver nemmere for de andre.
(35:21) Der foregår hele tiden nytænkning, således at man sidder ikke fast i nogle fast
rammer; der bliver hele tænk nyt. Dette kan dog godt lede til nogle diskussioner.
(35:40) Der bliver spurgt om der bliver talt meget om at ansætte en lønmodtagere, som
hende/ham Kirsten selv nævnte? (35:50) Kisten sætter spørgsmålstegn ved om det er
dette som de virkelig vil, da hun påpeger at lidt af grundidéen også går væk, da det jo er
på den frivilligbasis at KBHFF eksisterer og for at undgå mellemleddene.
(37:05) Der bliver i KBHFF snakket om muligheden for at kunne betale med mobiler.
(37:20) Lige pt. kører KBHFF kun med kontant og dette er både godt og skidt. Dette
78
skyldes at det eneste sted hvor de kan afleverer deres penge er hos Danske Bank og dem
er de ikke særligt interesseret i at støtte.
(37:57) Ved at bruge Mobile-pay kommer de stadig til at skulle bruge Danske bank, men
det koster dem ikke noget. Spørgsmålet er bare om man kan gøre dette med elve
afdelinger, det tror Kirsten selv, kan blive lidt svært.
(41:00) Folk i København har svært ved at forholde sig til hvad der er lokalt og hvad der
ikke er. Det er nemmere i byer som Hillerød eller Helsingør, for der kan du nærmest se
markerne. I København er det primært byhaver og sådan, der blomstre frem.
(41:10) Der er erfaringer fra avlermøderne, at landmænd der også samarbejder med
f.eks. Coop ikke har noget problem med at få afsat sine varer, men de kommer alligevel
til avlermøderne fordi de gerne vil støtte initiativerne der ligger bag KBHFF. (42:30) Det
kan ikke betale sig for de store landmænd at være med, men de gør det alligevel pga. de
gode initiativer. (43:00) Kieselgården har også meldt ud at det de sælger til KBHFF kun
udgør 5 % af deres samlede omsætning.
(43:17) Kirsten medgiver at KBHFF stadig er meget små. Der bliver givet et eksempel
med at der bor 35.000 mennesker i Vanløse og så kan den afdeling kun afsætte 20
poser.
(47:33) Der er en del pensionister og studerende der er tilknyttet til indkøbsgruppen og
de arbejder meget intensivt hver torsdag. (47:46) Der gives et eksempel med Kristine
fra indkøbsgruppen, der er anlægsgartner. (47:54) Mange af dem der er med i
indkøbsgruppen har selv et arbejde der er relateret til bæredygtighed på en eller anden
måde. F.eks. som gartnere og bio (et-eller-andet).
49:30 Kirsten foreslår nogle gode interviewpersoner til vores projekt, hvor hun nævner
Andres Lloyd, der hygge snakkes og der siges farvel
79
Bilag 5. Interview med Kirsten Hansen (Forvalter hos Tvedmosegård Champignon)
OBS! Kirsten Hansens svar er angivet med rødt.
Præsentation:
-
Navn og arbejde? Kirsten Hansen. Ejer Tvedemose Økologi og Enoki I/S
-
Hvor længe har du arbejdet med økologi og hvor længe har din produktion stået
på? Startede efterår 2011
Samarbejde med kbhff:
-
Hvor længe har du haft et samarbejde med KBHFF og hvorfor? Siden 2012. Kbhff
henvendte sig og spurgte om de kunne købe svampe.
-
Hvordan fungerer jeres samarbejde? (Bestillinger, afhentning osv.)Kbhff bestiller
for 1 sæson ad gangen. (okt-maj) efter planlagt leveringsskema. Ugen før får vi
mængderne på den slags de skal ha.
-
Hvori består jeres leverance: Hvor meget og hvor tit leverer i til kbhff? Leverer
fast hver 2. uge. Ca 100 kg pr uge
-
Har denne leverance en betydning for jeres økonomi? Ja det har effekt ligesom de
mange andre kunder.
Samarbejde med kbhff og supermarkederne:
-
Hvor meget leverer i til supermarkederne ifht. kbhff (Procenttal, behøver ikke at
være meget detaljeret)? 95%
-
På hvilken måde adskiller samarbejdet med KBHFF sig fra samarbejdet med
supermarkederne? – Er der forskel på de krav som kbhff stiller til produkterne
end dem som supermarkederne stiller?Der er ingen kvalitetskrav. Forskellen er
tidsintervallet. Supermarkeder får 6-7 dage pr uge.
-
Er samarbejdet med KBHFF lettere eller mere udfordrende end samarbejdet med
supermarkederne? –Eller er det, det samme? Kbhff er mere enkelt, da det er 1
leverance hver 14. dag.
-
Hvordan ville et optimalt samarbejde mellem jer og jeres modtagere se ud, hvis i
selv kunne have lov til at vælge? Vi leverer stort set på vores betingelser til Kbhff.
Planen bliver lagt i fællesskab for kommende sæson før 1. maj samme år. Vi har
3-4 måneders produktionstid, så derfor skal planen være lagt tidligt.
80
-
Hvordan mener i at det fremtidige samarbejde med kbhff vs. Samarbejdet med
supermarkederne vil se ud? –Er det et samarbejde i vil fortsætte med?
Hvorfor/hvorfor ikke? Vi vil gerne fortsætte med Kbhff. Det kører i helt faste
rammer, så det er en forholdsvis nem kunde.
Økologi:
-
Kan I mærke at der har været en større efterspørgsel på økologiske svampe fra
detailhandlen eller blandt befolkningen generelt? Ja det kan vi godt. Vi er ved at
udvide for at kunne følge med produktionen.
81
Bilag 6. Sammenfatning af interview med Mar Van Der List (Forvalter hos Svanholm)
Interview med Mar Van Der List
(00-00:38) Præsentation af os selv.
(00:38) Præsentation af Mar; Hun står for grønsagsproduktionen på Svanholm. Hun er
ansvarlig for ca. 20 hektar grønsager og cirka halvdelen af omsætningen bliver leveret til
Søris. (01:09) De leverer så videre til grosister og Coop (01:16). (01:25) Den anden halvdel
går til lokalt salg; Deres egen gårdbutik, fødevarefællesskaber, både KBHFF og andre
fødevarefællesskaber i Nordsjælland (01:37), dem der ligger i Roskilde, Hilllerød og Lejre og
til hvem der nu ellers kunne have lyst til at købe (01:50). De kommer ud på nogle markeder
rundt omkring og de holder også selv nogle arrangementer i løbet af året (01:59) Det er
sådan en halv-halv fordeling.
02:00 Der bliver spurgt til hvor længe de har haft gang i den økologiske produktion? Der har
været en økologisk produktion på Svanholm siden 1979 (02:12). Siden kollektivet startet har
der været dyrket økologi (02:18). De første landmænd på Svanholm har været med til at
sætte gang i økologien og introduceret økologien til supermarkederne (02:29).
02:25 Der bliver spurgt ind til hvor længe de har haft et samarbejde med KBHFF? (02:39) Det
har de haft i 4-5år, næsten fra da de startede. (02:58)
02:57 Der bliver spurgt indtil hvorfor? (03:01) Fordi de ligger sig tæt op af Svanholm eget
værdigrundlag, hvor fællesskab bl.a.er en af dem, da Svanholm jo er et kollektiv (03:06). Der
er god mening i at levere direkte til kunder og derved skære nogle mellemled væk, det er
vigtigt for Svanholm, for når man som avler leverer til supermarkederne, så er priserne ikke
sjove, de bliver presset i bund. Det betyder noget økonomisk set for Svanholm, at der ikke er
det mellemled, så kan de private kunder få en bedre pris og Svanholm får også en bedre pris
(03:52). Men der er mere i det med fællesskab og det med at have kontakt til kunderne og
få noget feedback, da Svanholm meget gerne vil have kundernes vurdering af deres
grøntsager; Hvad syntes i? (04:10) De vil også meget gerne sælge nogle andre grøntsager for
mange grøntsager finder du jo slet ikke i supermarkederne (Hun påpeger at der er begyndt
lidt, at komme alternative grøntsager i Irma og sådan noget) (04:18). Men da de startede,
der hed det kun; Rødbeder, kartofler og gulerødder (04:23). Hun påpeger at man i Netto
ikke engang kunne få økologiske rødbeder. (04:30) Med KBHFF kan de få lov til at levere
82
New Zealands spinat og bladbede og sukkerærter, næsten hvad som helst (04:38) og det er
jo meget sjovere.(04:43) Samtidig betaler KBHFF også hvad det koster, for hvis de ønsker
mærkelige grøntsager, så kan Svanholm sige ”At det er okay, men det koster så også noget
at lave det” (04:55). Der er meget mere kontakt (05:01).
(05:02) Der bliver spurgt om Svanholm økonomisk set kan mærke om der er en forskel på at
leverer til KBHFF og til supermarkederne? (05:10) Ja det kan de godt, for det er en bedre
pris, men man kan så også sige, at der er en del arbejde i at lave specielle grøntsager samt at
de skal laves i mindre mængder, det må man tage med. (05:30) Det som de sender til Søris
er større mængder til lavere pris, men det er samtidig også mere rationelt arbejde. Det er
maskinarbejde og det er jo en stor mængde grøntsager (Mar nævner et eksempel med
5tons rødbeder på en gang) (05:52). Det som de sælger til alle fødevarefællesskaber, (06:00)
og de er jo ikke alle sammen så store, det er der mange krav til. Man vil have forskellige
grøntsager og deri ligger selvfølgelig også noget mere arbejde med at pakke det og sende
det afsted og der er også transport der skal medtænkes (06:20). Det kan godt hænge
sammen i denne sammenhæng, men Mar påpeger at det ikke ville kunne hænge sammen til
et supermarked (06:25), at lave julesalat osv, for så ville de ikke kunne få en ordentlig pris
(06:35).
(06:40) Der bliver spurgt ind til hvor stor en forskel der er i den mængde der bliver leveret til
supermarkederne ift. KBHFF? Mar fastslår at det er svært at sige, for hvad er en mængde
egentlig? (06:58) Der bliver taget udgangspunkt i rødbeder, hvor Svanholm leverer omkring
5000-10.000kg om året til Søris. Der er lidt forvirring med tallene, da Mar påpeger at hun
ikke plejer at tænke i mængder. Der bliver igen pointeret, at der er stor forskel på de to
leverandører, hvor der er mere håndarbejde forbundet med de varer der bliver leveret til
KBHFF (08:00).
(08:10) Mar kan således ikke sige at Svanholm score kassen på KBHFF, fordi de betaler en
god pris for deres grøntsager, men disse har nødvendigvis en højere omkostning (08:26).
Men de ville samtidig ikke kunne lave alle de her sjove grøntsager, hvis ikke der var nogle
der ville give prisen og det er det som KBHFF gør (08:40). ”Der er det som gør det til en sjov
ting ik” (08:44).
83
08:50 Der bliver spurgt ind til hvori deres leverance til KBHFF består i og hvor tit? Svanholm
leverer næsten hver uge til KBHFF (Næsten). Ud af de 52 uger, leverer de til omkring de 45
af dem (09:18). Der er tit noget fra Svanholm i poserne (09:27)
09:42 Der bliver spurgt ind til om Svanholm har aftaler med KBHFF omkring deres Hungry
Gap? (09:49) Det har de, og det er fordi KBHFF gerne vil leverer om vinteren. Svanholm vil
således vide hvor meget man skal gemme (09:57). (10:08) Aftalerne er vigtige da de
grøntsager der skal gemmes ikke bliver pænere af at stå på lager og derefter er svære at
sælge. (10:18) Men det er også for at hjælpe KBHFF, så de kan sikre sig at der er nogle
grøntsager, avlerne løber jo tør på et tidspunkt (10:31). Aftalerne fungerer dog meget godt
og der er blevet lagt en god plan (10:45).
10:50 Der bliver spurgt ind til hvordan deres samarbejde fungerer rent praksis, hvordan
kommer aftalerne på plads? (11:04) KBHFF laver et avlermøde hvert år i november, her
bliver der udvekslet nogle erfaringer og lagt en bund (11:26). Bagefter bliver der lavet en
plan efter hvad avlerne gerne vil leverer og KBHFF melder tilbage hvad de gerne vil have.
(11:40) Det er vigtig at dette er på plads, senest omkring nu her (april), for nu begynder
avlerne at så (11:42). De kan ikke komme i juni måned at sige, at nu vil de gerne have noget
andet, der er det ligesom forsent (11:48). (12:05) I forhold til leveringerne, så foregår det
over en mailkorrespondance hver uge, hvor Svanholm fortæller hvad de kan tilbyde for
næste uge (12:13). Dette er også for at holde dem i hanken. Der ligger nemlig ikke
deciderede aftaler på plads, da dette kommer meget an på vejret (12:30). Der gives et
eksempel med aspagers, som muligvis skulle have været leveret i næste uge, men pga.
vejret (Der er for koldt) kan det ikke lade sig gøre (12:40). (12:46) Svanholm har dog også
mulighed for at komme med noget overskud, hvis der er noget til overs. Så kan de altid
spørge KBHFF om de er interesseret og sådan fungerer det egentlig meget godt (12:54). Mar
syntes at KBHFF er gode til at få det hele til at fungerer (13:05). Så hvis der er noget, så vil de
altid prøve at se om de kan finde en løsning. (13:13) KBHFF bestiller hos Svanholm når Mar
har sendt en mail, hvor hun fortæller hvad de har og til hvilken pris og derudfra bestiller de
(13:26). (13:30) Mar påpeger at de altid gerne måtte bestille mere, det er der et ønske om.
13:40 Der bliver spurgt ind til hvordan det foregår med at levere grøntsagerne? (13:48) Til
KBHFF laver de en aftale med en vognmand, som Mar bestiller. Det plejer at være 2-3paller
fyldt med grøntsager som skal transporteres. Dette kommer vognmanden og henter og
84
kører det ned til fælleslagret (14:00). Til de små fødevarefællesskaber der kører de selv
rundt hver torsdag (14:14). (14:25) Mar påpeger at når der kommer flere til (understreger at
det gør der), så det ikke kan være i deres bil mere, så vil hun også her forsøge at lave en
aftale med en vognmand. (14:52) Svanholm har inden for den sidste måned blevet
kontaktet af flere nye fødevarefællesskaber. Mar nævner Vallensbæk, Høje Taastrup, Virum,
Helsingør og Frederikssund. (15:11) De leverer allerede og har gjort det et par år, til Lejre,
Roskilde, Hillerød, Tisvilde og Ramløse. Det bliver til nogle stykker (15:36). Der ligger en
masse arbejde i dette, for alle de mindre fødevarefællesskaber bestiller for sig, hvilket kan
give en masse forskellige grøntsager og som gør det svært at overskue (15:57). Der går ret
mange løntimer til dette, dette skal igen ses sammen med det faktum at det koster noget
mere at levere til fødevarefælleskaberne (16:11).
16:42 Der bliver spurgt ind til på hvilken måde samarbejdet med KBHFF adskiller sig fra
samarbejdet med Søris? (17:00) Det skal ses lidt sådan at Søris er sælgeren, hvilket gør at
der overhovedet ingen kontakt er til grossisterne (17:16). Der er meget mere kontakt til
fødevarefælleskaberne, de kommer også gerne på besøg, bl.a. har en repræsentant fra hver
af de mindre fødevarefællesskaber lige været på besøg til en rundvisning. (17:31) KBHFF har
også været der, over en weekend, hvor de laver en workshop for dem selv (17:54). Der er en
tættere kontakt (18:00)
18:01 Der bliver spurgt indtil fordele og ulemper ved deres samarbejde med KBHFF? (18:10)
For Svanholm er det en stor fordel at de kan dyrke og sælge det som de egentlig gerne ville
(18:15). At sælge kartofler og gulerødder til et supermarked er jo ikke det mest spændende i
hele verden også selv om det er økologisk(18:27). Det er sjovere at kunne lave nogle af de
sjove og gamle (Gamle sorter) grøntsager (18:37) og at de med KBHFF har mulighed for at
brede økologien ud til folket. Mar syntes at det er fedt, at der sidder 500mennesker onsdag
aften og spiser ”alternative” grøntsager fra Svanholm (18:49). Det er fedt at man kan brede
budskaber om økologi (18:55). En udfordring er mest i selve KBHFF, altså hvordan de skal
holde sig selv i gang. Der er mange medlemmer, men der er ikke så mange der køber en
pose (19:13). KBHFF har mange tusinde medlemmer, men der er kun 500 der køber en pose
(19:25). Mar ved godt at der kommet penge til nu denne problematik (det organisatoriske)
(19:40). Mar syntes at det er nødvendigt med en fastansættelse, en der skal sidde en
koordinere, ligesom man gør det i New York (19:55). I New York fandt man efter et år ud af
85
at man var nødt til at have en der kunne styre det og holde overblik (20:08). Ikke at
personen skal bestemme, men bare en der koordinerer (20:18). Mar mener at KBHFF vil gå
død i det, hvis ikke de gør noget. (20:25). Mar syntes at det ville være fedt, hvis de bare
kunne komme op på det dobbelte antal medlemme, så ville det virkelig begynde at rykke
noget for Svanholm, hvis de kunne leverer til 1000 poser (20:39). 300-500 poser har for
Svanholm ikke den store betydning i forhold til hvilken størrelsesorden de arbejder med.
Mar påpeger at det er fint, men at det kunne være fedt og give rigtig meget hvis det var det
dobbelte (20:56). Mar påpeger at folk der er nye og gerne vil lave noget (Det vil alle gerne,
for ellers var de ikke blevet medlemmer til at starte med), støder ind i en mur et sted
(21:14). For når man kommer et nyt sted, men der ikke er nogle der sætter en i gang, så går
man bare hjem igen og man ikke kan overskue det (Personlig holdning fra Mar) (21:39). Mar
ved at dette er noget som KBHFF også gør noget ved nu, fordi de har fået ret mange penge
til at få lavet nogle systemer og få ansat en person (21:51). Mar har selv været med til at
søge pengene (22:05)
22:07 Det bliver påpeget at KBHFF nu også er begyndt at betale kontingent. (22:14) Dette
syntes Mar er en god ide og vejen frem, men hun påpeger at der er mange indenfor
organisationen der ser det anderledes ”Vi er en frivillig organisation og vi skal ikke ansætte
nogle”. Mar påpeger dog, at hvis KBHFF skal være her de næste par år, så er man nødt til
det, for man er nødt til at have nogle der kan koordinere de mange hænder (22:40). For
ellers går det i sig selv, det er det samme på Svanholm, der skal hele tiden være en
torvholder (22:50). Hvis ikke der er en der har overblikket, så løber folk bare rundt uden at
vide hvad hinanden laver (23:04). Kommer med et eksempel med koordineringen af
arbejdsdagen på Svanholm og påpeger at det ikke nytter noget at skulle opfinde hjulet hver
gang (23:33). (23:41) For Svanholm er der ikke de store udfordringer ved samarbejdet,
andet end at de gerne vil leverer noget mere.(23:50) Udfordringerne kan dog være, at
Svanholm/ Mar nogle gange sidder og tænker over hvordan at de kan hjælpe med at få det
til at køre rundt. Mar ved at der er efterspørgsel hos andre avlere efter professionalisme hos
KBHFF (24:10).
24:45 Der bliver spurgt ind til udvikling i samarbejdet fra da det startede til hvor de er i dag?
(25:00) Mængden af poser er gået ned, den er steget i de første ca. 3 år, der har den været
oppe på 900-1000 poser(25:11), men så gik den ned og nu ligger den på 350-400poser om
86
vinteren og om sommeren 500 poser. De sidste 2-3år har den ligget ret stabilt på de
500poser (25:36). (25:50) Dette afspejler blot (Mener Mar) at der er et eller andet der ikke
fungerer. Der er så mange medlemmer og disse burde købe lidt mere, dette er der dog
blevet lavet undersøgelser på. (26:10) Der er forskellige årsager til den faldende omsætning
der kunne skyldes at folk syntes at posen er for stor…Der er mange grunde til det, men en af
grundene er helt klart det organisatoriske (26:26).
26:33 Der bliver spurgt ind til om deres afsætning til KBHFF har en betydning for deres
økonomi? (26:39) Det har det i den forstand at det er sårbart kun at have en enkelt kunde,
kun at leverer til detailhandlen, men der kommer også noget værdiladet ind, for man vil
også gerne lave det man synets er sjovt/værdifuldt. (27:08) Økonomisk set er det en
omsætning som alle andre, som giver grundlag til at ansætte nogle flere folk i markerne.
28:09 Der bliver spurgt ind til om de kan mærke at der er en stigende efterspørgsel på
økologi? (28:18) Mar mener at det er der og at de på Svanholm kan mærke det ift. Stigende
efterspørgsel. De kan mærker at der dukker flere og flere fødevarefællesskaber op rundt
omkring, alene i den sidste måned har der været flere henvendelser (28:38). Samtidig kan
det også mærkes at der ikke længere behøves at lave så meget reklame ”Folk kommer og vil
have og sådan” (28:52). Det kan også mærkes i detailhandlen hos grossisterne, dette
hænger dog sammen med noget politisk, da det er f.eks. er blevet besluttet at hele
Københavns kommune skal lægges om til økologi. (29:14) Dette har haft en stor betydning
for Svanholm, da København er nødt til at købe økologi. Stadigvæk skal der dog lægges vægt
på at det antal folk der reelt køber noget i KBHFF gerne måtte være højere, da det efter
Mars opfattelse ikke vokser med (29:50). Den generelle efterspørgsel vokser, men hvorfor
leverer de så stadig bare 500poser til KBHFF? (30:00).
30:09 Det bliver foreslået at der også er forskel på sæsonerne? (30:12) Dette giver Mar ret i,
men 500 poser er stadig højsæson. Der vil altid være mindre salg om vinteren hvor man ikke
har alle de spændende grøntsager (30:25). (30:30) Svanholms højsæson ligger fra juni til
oktober.
30:50 Vi takker af og Mar foreslår at vi skal tage kontakt til KBHFF og spørge ind til det
projekt som de har gang i, da dette kunne være relevant at have med. Andreas Lloyd er også
relevant at snakke med.
87
31:40 Det er økologi fonden der er blevet søgt.
Bilag 7. Gengivelse af telefonsamtale med Heidi Jakobsen, uddeler hos Trekroner
Superbrugsen
Der bliver spurgt indtil hvordan deres lokale råvarer stemmer overens med at nogle
kommer fra Vest Jylland?
Heidi forklarer at det lokale skilt primært skal forstås som varer der er hentet fra små
leverandører Danmark over. Dette er markeret ved at hele Danmark er vist sammen
med skiltningen af lokale delikatesser.
Heidi forklare at det er svært for dem at finde producenter der kan leverer lokalt, andet
end Herslev øl og deres æblemost og derfor har de været nødsaget til også at medtage
varer fra andre steder i landet. Dog medgiver hun at skiltningen kan forekomme
forvirrende.
88
Bilag 8. E-mail korrespondance med Jens J. Nielsen – Informationsdirektør hos Coop
Hej Coop
Jeg er interesseret i hvordan i definere begrebet lokale fødevarer? Syntes at det er godt
initiativ i fører i jeres mad-manifest, men er blevet i tvivl om hvordan begrebet lokalt
skal forstås?
Så mit spørgsmål er helt enkelt: Hvordan definerer Coop lokale fødevarer fremfor
nationale?
Håber at i kan hjælpe mig?
Mvh
Asta Christiansen
Hej Asta Christensen
Det er et godt spørgsmål.
Lokale varer er hos os to forskellige ting:
1. Varer ”her fra egnen”: varer der produceres i den region, hvor butikken er
placeret.
2. Varer fra en veldefineret geografisk beliggenhed, som f.eks. Læsø Sydesalt, som
kan sælges over hele landet.
Mvh
Jens Juul Nielsen
Informationsdirektør
Coop
89
Bilag 9. Spørgeskema frekvens data
Spørgeskema grunddata
Køn
Frequency
Besvarelse
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
1
1.0
1.0
1.0
Kvinde
74
70.5
70.5
71.4
Mand
30
28.6
28.6
100.0
Total
105
100.0
100.0
Alder
Frequency
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
18-30
57
54.3
54.3
54.3
30-40
38
36.2
36.2
90.5
40-65
7
6.7
6.7
97.1
65
2
1.9
1.9
99.0
Besvarelse
1
1.0
1.0
100.0
105
100.0
100.0
Total
90
Beskæftigelse
Frequency
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
Andet
2
1.9
1.9
1.9
Besvarelse
1
1.0
1.0
2.9
Ledig
8
7.6
7.6
10.5
24
22.9
22.9
33.3
1
1.0
1.0
34.3
20
19.0
19.0
53.3
Selvstændig
3
2.9
2.9
56.2
Studerende
46
43.8
43.8
100.0
105
100.0
100.0
Offentlig
Pensionist
Privat
Total
Hvilket fødevarefællesskab er du tilknyttet?
Frequency Percent Valid Percent
AmagerKBHFF
Cumulative Percent
15
14.3
14.3
14.3
1
1.0
1.0
15.2
Frederiksberg KBHFF
15
14.3
14.3
29.5
IslandsBryggeKBHFF
14
13.3
13.3
42.9
NordvestKBHFF
34
32.4
32.4
75.2
NørrebroKBHFF
13
12.4
12.4
87.6
ØsterbroKBHFF
1
1.0
1.0
88.6
VesterbroKBHFF
11
10.5
10.5
99.0
1
1.0
1.0
100.0
105
100.0
100.0
Besvarelse
YdreNørrebroKBHFF
Total
91
Hvor længe har du været medlem?
Frequency
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
1
1.0
1.0
1.0
1-2år
24
22.9
22.9
23.8
2-3år
20
19.0
19.0
42.9
3-4år
13
12.4
12.4
55.2
4-5år
8
7.6
7.6
62.9
5+år
4
3.8
3.8
66.7
Besvarelse
1
1.0
1.0
67.6
Underétår
34
32.4
32.4
100.0
105
100.0
100.0
Total
Hvor mange bliver posen købt til?
Frequency
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
3
2.9
2.9
2.9
1
1.0
1.0
3.8
Digogdin partner
48
45.7
45.7
49.5
Enkeltperson
23
21.9
21.9
71.4
Familie
22
21.0
21.0
92.4
8
7.6
7.6
100.0
105
100.0
100.0
Besvarelse
Husstand
Total
92
Hvor ofte køber du en pose?
Frequency
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
7
6.7
6.7
6.7
18
17.1
17.1
23.8
1
1.0
1.0
24.8
Hveruge
32
30.5
30.5
55.2
Hverandenuge
36
34.3
34.3
89.5
Sjældnere
11
10.5
10.5
100.0
105
100.0
100.0
1 gang ommåneden
Besvarelse
Total
På en skala fra 1 til 9, i hvor høj grad føler du dig som kunde eller medlem i dit
fødevarefællesskab?
Frequency
Total
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
42
40.0
40.0
40.0
2
4
3.8
3.8
43.8
3
4
3.8
3.8
47.6
4
5
4.8
4.8
52.4
6
10
9.5
9.5
61.9
7
25
23.8
23.8
85.7
8
15
14.3
14.3
100.0
105
100.0
100.0
93
Hvilke udfordringer oplever du ved at skulle købe posen? Sæt gerne flere
krydser.
At posen skal bestilles en uge i forvejen
Frequency
At posen skal
Percent
Valid
Cumulative
Percent
Percent
51
48.6
48.6
48.6
54
51.4
51.4
100.0
105
100.0
100.0
bestilles en uge i
forvejen
Total
At posen kun kan hentes om onsdagen i et bestemt tidsrum
Frequency Percent
Valid
Cumulative
Percent
Percent
75
71.4
71.4
71.4
30
28.6
28.6
100.0
105
100.0
100.0
At posen kun kan hentes om
onsdagen i et bestemt tidsrum
Total
Posen er for dyr
Frequency
Posen er for dyr
Total
Percent
Valid Percent
Cumulative Percent
102
97.1
97.1
97.1
3
2.9
2.9
100.0
105
100.0
100.0
94
Varierende kvalitet af posens indhold
Frequency Percent
Varierende kvalitet af posens
Valid
Cumulative
Percent
Percent
97
92.4
92.4
92.4
8
7.6
7.6
100.0
105
100.0
100.0
indhold
Total
Posens indhold er ukendt når man bestiller den
Frequency Percent
Posens indhold er ukendt når
Valid
Cumulative
Percent
Percent
81
77.1
77.1
77.1
24
22.9
22.9
100.0
105
100.0
100.0
man bestiller den
Total
Posens indhold passer ofte ikke til mine behov
Frequency Percent
Posens indhold passer ofte ikke
Valid
Cumulative
Percent
Percent
90
85.7
85.7
85.7
15
14.3
14.3
100.0
105
100.0
100.0
til mine behov
Total
95
Jeg oplever ingen udfordringer
Frequency Percent
Jeg oplever ingen
Valid
Cumulative
Percent
Percent
84
80.0
80.0
80.0
21
20.0
20.0
100.0
105
100.0
100.0
udfordringer
Total
Hvis du kunne få økologiske og lokalt producerede
frugt og grønt til samme pris som i
fødevarefællesskaberne, i almindelige
supermarkeder, ville du så foretrække at købe din
frugt og grønt i dit lokale supermarked, frem for
hos fødevarefællesskabet?
Frequency Percent
Valid Cumulative
Percent
Percent
7
6.7
6.7
6.7
1
1.0
1.0
7.6
Ja
18
17.1
17.1
24.8
Nej
54
51.4
51.4
76.2
Vedikke
25
23.8
23.8
100.0
105
100.0
100.0
Besvarelse
Total
96
Bilag 10. Uddybende svar på spørgsmål 8 fra respondenterne

At der er for mange grøntsager til én person.

At det er meget de samme grøntsager, der går igen.

At jeg glemmer at bestille den.

At man ikke kan betale medMastercardover nettet. Da jeg er teamkoordinator
(administrativ vagt) kommer jeg ikke så tit i Karens Hus og får derved ikke bestilt
posen så ofte som jeg ønsker.Detvilleværeletterepånettet.

At min kæreste gør det før jeg kan nå det :( Da man ikke kan nøjes med at
udfylde andet, har jeg sat et mere eller mindre tilfældig kryds :)

Da jeg i min kost forsøger at undgå gå mange kulhydrater som muligt, så er det
svært at bruge alle grøntsagerne man får om vinteren, da de netop indeholder
mange kulhydrater. Det er intet problem om sommeren.

De tre timers arbejde kan godt være svære for mig og min samlever at få passet
ind i hverdagen. Vi er på lukkeholdet, da det trods alt er det hold der passer os bedst,
men det kan stadig være besværligt, da vi er to meget travle mennesker. Det er
faktisk en af hovedårsagerne til, at vi efter mit udlandsophold sluttede for 2
måneder siden, stadig ikke er blevet meldt aktive igen (vi tog en pause mens jeg var
væk, da min kæreste ikke gad når det bare var ham - ellers har vi gennem et par år
købt en pose to gange om måneden)

Der er for meget i posen til, at jeg kan nå at spise det på en uge. I øvrigt køber
jeg ikke præmissen om, at der er "mulighed for at være kunde, eller medlem". Man er
BÅDE kunde, medlem og medejer. Der er ikke valgmulighed - selvom nogle nok
forsøger at slippe mest afsted som kunde.

Det er ikke det at posen skal bestilles en uge i forvejen, men at man kan komme til
at glemme at bestille den eller bestille for sent. Som en kommentar til spørgsmål 8:
97
Jeg vil ikke mene at man kan kalde det at være kunde i fødevarefællesskabet. Man er
altid et medlem, som har et ansvar for fællesskabet. Som medlem kan man blot
vælge at deltage på forskelligt niveau/tid, med minimum 3 timer pr måned,
afhængig af interesse og engagement.

Det er kun et problem fordi jeg glemmer at tænke over det.dethandler for mig om
vane.

Det er mest i vinterhalvåret, at det kan være en udfordring at få rodfrugter og kål
brugt.

Det er udfordrende at undgå madspild, når man kun er én i husstanden.

For mange rodfrugter om vinteren (de samme varer flere uger i træk, lidt
ensformigt)

I vintermånederne er indholdet ikke ligeså varieret og kan derfor godt blive en
smule ensformigt, men så kræver det bare at man er lidt opfindsom :-)

Jeg bor i et hus uden køkken ogvend

Jeg kan ikke bestille fr medlemssiden.

Jeg ser de nuværende forhold som nødvendige omstændigheder

Lidt for montomt i vinterperioden.

Mange rodfrugter

Næsten altid kartofler. Træt af kartofler.

Om vinteren kan det være lidt hårdt at komme igennem al kålen og rodfrugterne,
det kræver ofte at man er meget kreativ for at man ikke ender med at spise det
samme retter igen og igen. Jeg savner frugt i vores poser.menved godt at det kan
være svært med det danske klima.

Om vinteren/tidligt forår er det hovedsageligt bare kål og rodfrugter. Det bliver
98
man hurtigt træt af. Men på den anden side er det berigende at følge
naturenssæcon-betingelse af fødevarerne.

Posen kan kun bestilles med Dankort, når man bestiller over nettet.

Posens indhold passer sommetider ikke til mit behov ;)

Vi oplever alle tingene indimellem, men glæden er større end besværlighederne.
Dog er vi et kort øjeblik i ny og næ fristet af fx årstiderne, fordi vi der slipper for at
skulle tænke så meget selv - på den anden side er det jo også noget af det fede ved at
hente en pose blandet grønt i fødevarefællesskabet - altså at vi må ha fantasien og
opskrifter i spil :-)
Bilag 11
Bilag 11.1 Lydfil med Kirsten Reinholdt 1.del
Bilag 11.2 Lydfil med Kirsten Reinhold 2. del
Bilag 12
Lydfil med Mar Van Der List
99