1. No category

Patienters oplevelse af ernæring i det
accelererede patientforløb
Patient’s experience of nutrion in a fast-track programme
Bacheloropgave 14. modul / 7. semester
Udarbejdet af Mathilde Sørensen og Anne Bruun
Afleveringsdato 02-01-2015
Vejleder: Merete Zesach Sørensen
University College Nordjylland, sygeplejerskeuddannelsen
Hold: S11S
Opgavens omfang: 71.855 tegn inklusiv mellemrum
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf.
Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Abstract
Introduction The aim of this assignment is to study how the patients experience the
nutritional care in a fast-track programme and from the patients experiences
assess how the nutritional care can be upgraded.
Method
Semi-structured interviews of three bypass surgery patients admitted to a
heart surgery ward. Kari Martinsen is used as a theoretical reference.
Results
The patients are satisfied with both the nursing care, the quality of the food
and the quantity of meals. Autonomy is a dominant factor at the ward; the
nutritional care is handled by the patients themselves when they were not at
nutritional risk at admission.
Discussion
It is discussed if the nurse meets the requirement when she does not
participate in the nutritional care of the patient, and if the society can be
satisfied with the fact that only some patients receive care and observation
during a meal. Finally it is discussed if the patients will be able to meet the
nutritional standards after discharge.
Key words
Fast-track programme, bypass surgery, nursing, nutritional care, patients
experience
Side 1 af 67
Resumé
Formål
At undersøge hvordan patienterne oplever ernæringsplejen i det accelererede
patientforløb, og ud fra patienternes oplevelser vurdere, hvordan
ernæringsplejen kan optimeres.
Metode
Der er lavet semistrukturerede interviews med tre bypassopererede patienter
på et hjertekirurgisk sengeafsnit. Kari Martinsen anvendes som teoretisk
referenceramme.
Resultater
Patienterne er tilfredse med både sygeplejen, madens kvalitet og mængden af
måltider. Autonomi er en dominerende faktor på afdelingen; ernæringsplejen
varetages af patienterne selv, når de ved indlæggelsen ikke var i
ernæringsmæssig risiko.
Diskussion
Det diskuteres, om sygeplejersken lever op til sit krav, når hun ikke deltager i
patientens ernæring, og om samfundet kan stille sig tilfreds med, at ikke alle
patienter modtager pleje og observation i forbindelse med måltidet. Endelig
diskuteres det, om patienterne vil være i stand til at opfylde standarderne for
ernæring efter udskrivelse.
Søgeord
Accelererede patientforløb, bypassoperation, sygepleje, ernæringspleje,
patientoplevelse
Side 2 af 67
Indhold
1.0.
Indledning .................................................................................................................. 5
2.0.
Redegørelse............................................................................................................... 5
2.1.
Samfundsperspektiv ................................................................................................ 6
2.2.
Patientperspektiv ..................................................................................................... 7
2.3.
Sygeplejeperspektiv................................................................................................. 8
2.4.
Afgrænsning .......................................................................................................... 10
3.0.
Problemformulering ................................................................................................ 11
4.0.
Metodologiske overvejelser ................................................................................... 11
4.1.
Videnskabsteoretisk tilgang ................................................................................... 11
4.1.1.
Hermeneutik ................................................................................................... 11
4.1.2.
Hypotetisk deduktiv metode ............................................................................ 12
4.2.
Interview ................................................................................................................ 13
4.2.1.
Etiske overvejelser.......................................................................................... 14
4.3.
Analyseredskab ..................................................................................................... 15
4.4.
Valg af teoretiker - Kari Martinsen .......................................................................... 16
4.5.
Litteratursøgning .................................................................................................... 17
4.5.1.
5.0.
Valg af videnskabelig artikel ........................................................................... 18
Analyse .................................................................................................................... 18
5.1.
Information om postoperativ ernæring ................................................................... 18
5.1.1.
Selvforståelse ................................................................................................. 18
5.1.2.
Kritisk common-sense-forståelse .................................................................... 19
5.1.3.
Teoretisk forståelse ........................................................................................ 19
5.2.
Måltidets æstetik .................................................................................................... 21
5.2.1.
Selvforståelse ................................................................................................. 21
5.2.2.
Kritisk common-sense-forståelse .................................................................... 22
Side 3 af 67
5.2.3.
5.3.
Teoretisk forståelse ........................................................................................ 23
Patienternes autonomi ........................................................................................... 25
5.3.1.
Selvforståelse ................................................................................................. 25
5.3.2.
Kritisk common-sense-forståelse .................................................................... 26
5.3.3.
Teoretisk forståelse ........................................................................................ 27
6.0.
Diskussion ............................................................................................................... 28
6.1.
Diskussion af analysens fund ................................................................................ 28
6.1.1.
Årsager til falsificering af opstillede hypoteser ................................................ 28
6.1.2.
Ernæringsproblematikken er ikke løst ............................................................. 29
6.1.3.
Det faglige skøn vs. politikker, retningslinjer og instrukser .............................. 30
6.1.4.
Økonomisk aspekt .......................................................................................... 30
6.1.5.
Omsorg ved og uden tilstedeværelse ............................................................. 31
6.1.6.
Ernæring efter udskrivelse .............................................................................. 32
6.2.
Diskussion af metode ............................................................................................ 33
6.2.1.
Valg af afdeling ............................................................................................... 33
6.2.2.
Valg af respondenter ...................................................................................... 34
6.2.3.
Interviews ....................................................................................................... 34
6.2.4.
Supplerende undersøgelser............................................................................ 35
6.2.5.
Datamætning .................................................................................................. 35
6.2.6.
Valg af teoretiker ............................................................................................ 36
7.0.
Konklusion .............................................................................................................. 36
8.0.
Perspektivering ....................................................................................................... 37
9.0.
Referenceliste.......................................................................................................... 39
10.0. Bilagsoversigt ......................................................................................................... 46
Side 4 af 67
1.0. Indledning
På sygeplejerskeuddannelsen er der stort fokus på ernæring og de gavnlige effekter ved en
korrekt kost. Noget af det første vi lærer på uddannelsen er, hvordan sygeplejersken kan
skabe optimale rammer for måltidsoplevelsen. Vi undervises i ernæring og diætetik med
henblik på anvendelse i klinisk praksis.
Dette bachelorprojekt er lavet på baggrund af ovenstående og det manglende fokus på
ernæringsplejen, vi oplever, der er i praksis. Det undrer os at opleve, hvordan
ernæringssygeplejen nedprioriteres i dagligdagspraksis til fordel for dokumentation og mere
instrumentelle sygeplejeopgaver, når vi under uddannelsen har lært, hvor vigtig en god
måltidsoplevelse er både for fysisk og psykisk velbefindende og rekonvalescens hos
patienten (1, s. 97). Vi har oplevet patienter takke nej til måltider eller spist sparsomt uden, at
der tages hånd om tilgrundliggende årsager og mulige løsningsforslag.
Litteratursøgningen har vist os, at der over de seneste år er iværksat adskillige projekter med
det formål at optimere kosten og måltidsoplevelsen for patienten (2, 3). Blandt andet er der
sket en intensivering af ernæringen med øgede krav til patienternes kostindtag, når de indgår
i et accelereret patientforløb efter et kirurgisk indgreb (4). Vi oplever dog et videnshul i
forhold til, hvordan patienten oplever denne intense ernæringspleje.
På baggrund af vores erfaringer og litteraturen finder vi det derfor interessant at undersøge,
hvordan den enkelte patient oplever ernæringsplejen og om der findes svar hos patienterne,
som kan være nyttige for at optimere sygeplejepraksis i forhold til ernæring. Projektet vil tage
udgangspunkt i ernæringsplejen til den bypassopererede patient, der indgår i et accelereret
patientforløb.
2.0. Redegørelse
Hvert år udføres der 2.100 bypassoperationer på danske hospitaler (5). Et kirurgisk indgreb
af den størrelse er et traume for kroppen og som en naturlig modreaktion herpå, igangsætter
den et kirurgisk stressrespons. De katabole processer, der starter herved, tærer på kroppens
eget depot af protein, kulhydrat og fedt, og optimering af ernæringen er derfor særdeles
vigtig til postkirurgiske patienter (6). Postoperativ kost bør indeholde meget protein, og det
Side 5 af 67
daglige proteinbehov stiger således fra 0,8 g pr. kg. kropsvægt til 1,5 g pr. kg. kropsvægt
under genopbygning efter sygdom (7, s. 158). Med en optimal ernæring kan man minimere
tab af cellemasse, mindske risikoen for postoperative komplikationer og fremme
rekonvalescensen (8, s. 21, 6, s. 217-9).
På trods af viden om de gavnlige effekter ved en god kost og de mange tiltag for at optimere
ernæringsplejen, er store dele af de indlagte patienter stadig underernærede. Således viser
danske studier, at 30-40 % af alle indlagte er underernæret, og at risikoen for underernæring
stiger under indlæggelsen (7, s. 159, 9). Studierne påpeger ligeledes, at underernærede
patienter i gennemsnit er indlagt mere end tre dage længere end standardforløbene
foreskriver (10).
I det følgende redegøres der for henholdsvis det samfunds-, patient- og sygeplejefaglige
perspektiv af ernæringsproblematikken.
2.1. Samfundsperspektiv
Som et led i arbejdet med at nedbringe indlæggelsestiden og dermed spare penge, har
regeringen indført de såkaldte accelererede patientforløb. Man har ved evidens fundet ud af,
at man ved en målrettet, tværfaglig og standardiseret indsats inden for blandt andet ernæring
kan opnå en gevinst i forhold til konventionelle forløb (6).
En undersøgelse fra 2011 viser, at de accelererede patientforløb har betydet en reducering
af indlæggelsesdage fra 3,9 døgn i 2007 til 3,1 døgn i 2011 (11). Det betyder overordnet set,
at besparelsen lyder på godt 13 millioner kroner årligt alene på bypassopererede1, og
resultaterne tyder på, at indlæggelsestiden vil være stadigt faldende i takt med, at man
udvider tilbuddene inden for accelererede forløb (11). Forløbene har, foruden en økonomisk
gevinst for samfundet, til formål at forbedre patientoplevelsen (4).
Bag udviklingen af de accelererede patientforløb ligger evidensbaseret viden. I et forsøg på
at gøre denne viden lettere tilgængelig for sundhedspersonalet i hverdagen, har Region
Nordjylland oprettet pri.rn.dk (12). På pri.rn.dk findes adskillige retningslinjer for god
1
0,8 dage af 8000 kroner sparet på 2100 bypassopererede (3,9-3,1) * 8000 * 2100 = 13.440.000
kroner
Side 6 af 67
ernæringspraksis, og som grundlag for denne opgave bruges instruksen Præ- og
postoperativ sygepleje til den hjerteopererede patient, der sætter som standard, at alle
patienter bør indtage tre hovedmåltider, tre mellemmåltider og tre proteindrikke dagligt (13).
På hjerte-/lungekirurgisk sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital har man arbejdet for at
optimere proteinindtaget i morgenmåltidet. Projektet Morgenstund med protein i mund kørte
som forsøg fra 1. september 2013 til 1. februar 2014, hvor alle patienter inden og efter
projektet blev kostregistreret i en uge. Kostregistreringen viste, at en optimering af
morgenmåltidet betød, at man gik fra at dække proteinbehovet ved morgenmåltidet hos godt
halvdelen af patienterne til tre fjerdedele (14).
2.2. Patientperspektiv
I sundhedsvæsenet er der en stadigt stigende opmærksomhed på patienternes ret og
medinddragelse. Værdier som selvbestemmelse, respekt for det enkelte menneske og ret til
information og til valg eller fravalg af behandling er nogle af de elementer, som har stor
betydning for det stigende patientfokus (15, s. 51-2). Det betyder, at patienterne får en stadig
større indflydelse på eget sygdomsforløb. Med retten til selvbestemmelse følger også et krav
til patienterne; kravet om at forstå og forholde sig. Det er blandt andet en medvirkende faktor
i den kliniske beslutningstagen, hvor patientens præferencer fremgår som ét af fire
parametre, sygeplejersken bør medtænke i sin handlen (16).
Et ofte overset aspekt i sygeplejeforskningen er patienternes oplevelse af den pleje, der
tilbydes på hospitalerne (17). Det kan undre, når vi af ovenstående ved, at patientens ønske
bør spille en lige så stor rolle i beslutningstagningen som eksempelvis evidensen. Artiklen
After colonic surgery: The lived experience of participating in a fast-track programme (18) fra
2009 er et af de få nyere studier, der beskæftiger sig med patienternes oplevelse af at indgå i
et accelereret patientforløb. Her konkluderes det, at patienterne ofte føler deres behov
oversete, og at der er et asymmetrisk magtforhold mellem patient og sundhedsfaglig. Det
kan få betydning for patientens oplevelse af behandlingen, og kan i sidste ende betyde en
forringelse af kvaliteten af den sygepleje, der ydes (ibid.).
Når man er indlagt, stimuleres man i høj grad af indtryk og oplevelser, der drejer sig om
sygdom, og når patienten i større grad bør medinddrages, øges hans fokus og forholden sig
Side 7 af 67
til sygdommen yderligere. Mange patienter finder derfor et frirum i måltidet, da det er
genkendeligt fra livet uden sygdom, og da der ofte ikke følger ubehag, blufærdighed eller
direkte sygdomserkendelse med måltidet (19). Som tidligere skitseret arbejdes der på at
forbedre forholdene omkring måltidet, men for patienten er måltidet således mere end
tilberedelse af maden og rammerne, den serveres i. Af studiet Forbedring af
måltidsoplevelsen fra Glostrup Hospital fremgår det, at faktorer såsom sociale rammer,
klargøring af spisemiljø og ikke mindst kommunikation kan medvirke til, at patienterne
oplever større velvære ved måltidet (20). Modsat påpeger den irske undersøgelse Nutrition
for patients in hospital fra 2008, at appetitten kan hæmmes af faktorer såsom larm fra
medpatienter, aktiviteter på stuen og dårlige lugte (19).
Når man er indlagt følger der ofte bivirkninger med til behandlingen. Således oplever 20-30%
af alle kirurgiske patienter komplikationer i form af smerter og postoperativ kvalme. Smerter
og kvalme har direkte indflydelse på patientens appetit, og det er derfor særligt vigtigt for
patienten, at sygeplejersken tager hånd om disse faktorer, hvis patienten skal dækkes
tilstrækkeligt ernæringsmæssigt (6).
Af undersøgelser fremgår det, at det at være indlagt påvirker patienten på adskillige
parametre; man har lettere ved at føle sig ensom, sygdomsopfattelsen forstærkes negativt
og som tidligere nævnt stiger risikoen for underernæring under indlæggelse (21). En hurtig
udskrivelse og kortere rekonvalescensperiode som resultat af et vellykket accelereret
patientforløb er derfor også at foretrække for patienten. Ligeledes er lang indlæggelse og
eventuelle genindlæggelser forbundet med forringelse af patientens livskvalitet, og det er
således også af patientmæssig interesse at undgå underernæring (ibid).
2.3. Sygeplejeperspektiv
Af Virginia Hendersons teori fra 1939 fremgår det, at sygeplejersken har til opgave at
varetage patientens grundlæggende behov, herunder at hjælpe patienten til at spise og
drikke tilstrækkeligt (22). Samtidig beskriver hun at “intet fag i sygeplejerskeuddannelsen er
vigtigere end ernæringslæren” (8, s. 17).
Modsat patienten, der ser måltidet som et frirum under indlæggelsen, bør sygeplejersken se
ernæringsplejen som en lige så vigtig del af behandlingen som den medicinske og kirurgiske.
Side 8 af 67
Helt tilbage fra Florence Nightingale i det 19. århundrede har det været klart, at det var
sygeplejerskens opgave at varetage omstændighederne omkring måltidet (21). Ernæringen
har gennem tiderne været tillagt forskellig betydning (23), men i dag hersker der dog ingen
tvivl om, at en operation kun tjener et ringe formål, hvis den ikke suppleres med korrekt
postoperativ ernæring.
Varetagelsen af patientens ernæringsbehov er for størstedelen en sygeplejefaglig opgave.
Følger patienten normen, er det således op til sygeplejersken at varetage dette behov (24).
Sygeplejeopgaver i forbindelse med patientens ernæring omfatter ikke kun dokumentation af
patientens indtag; også opgaver som måling af BMI, ernæringsscreening ved indlæggelse og
efter behov, information til patienten og at sikre, at patienten har adgang til tilstrækkelig mad
er sygeplejefaglige opgaver (ibid.).
De seneste års optimering af plejen i form af akkrediteringsstandarder og retningslinjer har
ensartet og sikret en lige behandling af høj faglig kvalitet (12). Det er dog vigtigt, at
sygeplejersken ser standarderne for ernæringsplejen som retningslinjer og ikke facitlister for
en optimal pleje. Det stiller krav om, at hun er i stand til at se og vurdere den enkelte patients
behov og tilpasse plejen, således at både patientens præferencer og den bedst tilgængelige
viden integreres i plejen. Derved undgår hun, at plejen elimineres til en mekaniseret og
forudbestemt standardhandling. Dette er i Lov om Autorisation §17 beskrevet som omhu og
samvittighedsfuldhed (25). Konsekvensen, hvis sygeplejersken ikke er i stand til at inddrage
patienten og tilpasse plejen den enkelte, kalder sygeplejeteoretiker Katie Eriksson for
plejelidelse. Begrebet skal forstås som det eventuelle ubehag, patienten måtte opleve i
relation til selve plejen (26, s. 80). Sygeplejersken bør til enhver tid forsøge at forhindre
plejelidelsen hos patienten, da det ellers kan gå ud over relationen mellem sygeplejerske og
patient og få konsekvenser for øvrige dele af behandlingen (ibid.).
Der er en problemstilling i, at det ifølge de accelererede patientforløb er blevet et mål for
succes, at patienten udskrives hurtigt. Det er en vanskelig opgave for sygeplejersken, der er
presset økonomisk og af nye standarder for hurtig hjemsendelse at vurdere, hvornår
patienten er i stand til at håndtere rekonvalescensen hjemme. Man risikerer således at sende
patienterne hjem, før de er klar til det, og det kan koste genindlæggelser (27). Derudover kan
en del af sygeplejen gå tabt; god sygepleje kræver nemlig tid, omsorg og tilstedeværelse (28,
s. 45-48). Vi risikerer i sidste ende, at patienten i et accelereret forløb kan føle sig overset og
tingstliggjort.
Side 9 af 67
2.4. Afgrænsning
I dette projekt vil vi undersøge patientens oplevelse af den intense ernæringspleje, de indgår
i som en del af det accelererede patientforløb. Vi vil undersøge, om en del af svaret på den
megen underernæring kan findes i patienternes oplevelse af den ernæringspleje, de tilbydes.
Projektets fokus bliver på den udøvende sygepleje, som patienten oplever den. Vi mener, at
patientens oplevelse af plejen er vigtig, da det accelererede patientforløb netop dels har til
formål at fremme patientoplevelsen (4).
Med viden om, at mange patienter, især af den ældre generation, ofte ser sundhedsvæsenet
som en autoritet og, fordi de er autoritetstro, ikke giver udtryk for reelle ønsker, behov og
tanker til sundhedspersonalet, finder vi det interessant som udenforstående at spørge ind til
deres oplevelser (29). Med den viden, vi vil få fra patienterne, ønsker vi at undersøge, om
der er noget, det daglige personale på afdelingen kan gøre bedre.
Vi arbejder ud fra en hypotese om, at det accelererede patientforløb stiller for store krav til
patienternes kostindtag, når vi ved, at de ofte er påvirket af adskillige appetithæmmende
faktorer såsom kvalme, smerter og utryghed over sygdom og fremmede fysiske rammer.
Hypotesen underbygges af den tidligere nævnte artikel After colonic surgery: The lived
experience of participating in a fast-track programme, der beskriver, hvordan patienterne
føler deres behov overset i det accelererede patientforløb (18), af egen klinisk erfaring, hvor
patienterne ofte har takket nej til måltider eller levnet store dele af måltidet og endelig
underbygges den af, at der trods de mange tiltag stadig er en stor andel af patienterne, der
lider af underernæring under indlæggelsen (7, s. 159, 9).
Vi finder det relevant at lave undersøgelsen på patienter, der indgår i accelererede
patientforløb, fordi det endnu er så nyt, at studier herom er sparsomme2, og samtidig
integreres forløbene i stadig større grad i sundhedsvæsenet og bliver således dominerende i
fremtidens sundhedstilbud til borgerne (4).
Dette leder os frem til følgende problemformulering:
2
Jf. 4.4.2. Litteratursøgning
Side 10 af 67
3.0. Problemformulering
Hvordan oplever patienten, der indgår i et accelereret patientforløb, ernæringsplejens sigten
imod opfyldelse af retningslinjerne for optimal ernæring, og hvordan kan sygeplejersken
bruge denne viden til at skabe kvalitet i ernæringsplejen til den enkelte?
4.0. Metodologiske overvejelser
I det følgende redegøres for projektets videnskabsteoretiske tilgang, indsamling af data i
form af interviews og etiske overvejelser i forbindelse hermed. Derefter redegøres for den
sekundære empiri, der danner teoretisk forståelsesramme i analysen og endelig beskrives
litteratursøgning samt valg af videnskabelig artikel.
4.1. Videnskabsteoretisk tilgang
4.1.1. Hermeneutik
Forståelsesrammen i dette projekt er hermeneutisk. Vi har benyttet Hans Georg Gadamers
(Gadamer) definition af hermeneutik og arbejder således fortolkende ud fra vores
forforståelse (30, s. 94-102). Forforståelsen er kompleks og foranderlig, og er opbygget
gennem hele livet via alle de oplevelser, meninger og erfaringer, vi som mennesker gør os.
Det kan derfor være vanskeligt at finde en fælles forforståelse at arbejde ud fra. I denne
sammenhæng, hvor projektet er et sygeplejefagligt studie, er vores forforståelse dog i høj
grad afgrænset til de erfaringer, vi har gjort os under uddannelsen. Disse elementer af
forforståelse skaber tilsammen det, Gadamer kalder horisonten. Vi vil arbejde hen imod at
sætte vores forforståelse i spil, således at vi opnår en horisontsammensmeltning med
respondenterne, dvs. en ny forståelse, som er en syntese af egen forforståelse og det nye, vi
lærer af modparten (ibid.). Med udgangspunkt i vores problemformulering finder vi således,
at hermeneutikken er relevant, idet vi ønsker at bruge patienternes oplevelse, deres
horisonter, til at opnå en ny og større forståelse af emnet.
Side 11 af 67
4.1.2. Hypotetisk deduktiv metode
Ovenstående definition af vores forståelsesramme lægger naturligt op til, at vi skal arbejde
hypotetisk deduktivt. Ved aktiv brug af sin forforståelse, vil man ofte ubevidst have nogle
hypoteser om, hvordan tingene hænger sammen. I dette projekt forsøger vi at øge vores
bevidsthed om disse hypoteser, og benytter således Carl Hempels hypotetisk deduktive
metode (30, s. 72-9).
Følgende hypoteser er opstillet:
-
Patienterne føler sig overvundet af kravet om tre hovedmåltider, tre mellemmåltider
og tre proteindrikke dagligt
-
Proteindrikkene er svære at få ned, når man har smerter og eventuel kvalme
-
Patienterne kender ikke til baggrunden for vigtigheden af det høje proteinindtag
-
Hospitalskosten motiverer ikke patienterne til at indtage det anbefalede
-
I et forsøg på at opnå akkreditering slækkes der på den individuelt tilpassede
ernæringspleje
For at gøre hypoteserne testbare, omformulerede vi dem til en interviewguide jf. 2.2.
Interview. Respondenternes svar bruges i analysen til at vurdere, om hypoteserne kan beeller afkræftes (ibid.).
I Jacob Birklers bog Videnskabsteori er metodens fremgangsmåde skitseret som figur 1
nedenfor.
Figur 1. Hypotetisk deduktiv metode
Side 12 af 67
4.2. Interview
Vores dataindsamling bygger på kvalitative interviews af patienter indlagt på hjerte/lungekirurgisk sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital efter bypassoperation. Vi har
valgt et kvalitativt studie, fordi vi derved opnår det nuancerede og beskrivende billede af
patienternes oplevelse, vi ønsker. Det kvalitative interview vil desuden give et deskriptivt
billede af respondentens subjektivt oplevede livsverden, som det kvantitative studie ikke ville
kunne give (31).
Vi har valgt et semistruktureret interview for at have en interviewguide at forholde os til, men
samtidig have mulighed for at stille uddybende spørgsmål til respondenternes svar (ibid.).
Derved mener vi, at vi får specificerede svar og sikrer os samtidig, at vi forstår det
tilgrundlæggende for svarene. Interviewguiden er vedlagt som bilag 1.
For at opnå stringens i dataindsamlingen foretog vi alle interviews den samme dag og under
samme forhold på afdelingen. Det var de samme hovedspørgsmål, der blev stillet og af
samme interviewer; dog blev de uddybende spørgsmål tilpasset respondenternes svar, og
var således individuelle. Interviewene med en længde mellem 9 og 13 minutter blev optaget
på iPhone 4 med programmet Memo. De tre interviews blev transskriberet ud fra
principperne i Dansk Standard for Udskrifter og Registrering af Talesprog (32). Vedlagt som
bilag 2-4 er transskriptionerne.
Vi havde et ønske om at vælge respondenterne ud fra maksimal variation i et forsøg på at
inkludere alle sociologisk bestemte udtalelser, og opstillede på den baggrund en række
ønsker (31). Respondenterne skulle repræsentere;
-
Begge køn
-
Forskellige aldre
-
Forskellig social status
-
Forskellig uddannelsesmæssig baggrund
-
Forskelligt stadie i rekonvalescens
Ved fremmøde på afdelingen viste dette sig ikke at være muligt, og interviewene er derfor
udført på de tilgængelige patienter, der opfyldte følgende inklusions- og eksklusionskriterier;
-
Indlagt på hjertekirurgisk sengeafsnit
-
CABG-opereret
Side 13 af 67
-
Fulgte afdelingens ernæringsstandard
-
I stand til at spise pr. os uden synkebesvær
-
Forstod og talte dansk
-
I stand til at kommunikere relevant
Ud fra disse kriterier og patienter indlagt i interviewperioden blev der udvalgt tre
respondenter. I figur 2 ses deres demografi.
Figur 2. Demografi over respondenter
4.2.1. Etiske overvejelser
Interviewpersonerne blev informeret om projektet af afdelingens faste personale forud for
samtykke om deltagelse. Ligeledes blev de umiddelbart før interviewet informeret om, at
deltagelsen ikke ville få konsekvenser for deres videre indlæggelse, ligesom de til enhver tid
fik mulighed for at trække sig fra forsøget. Alle personfølsomme data blev behandlet med
diskretion, og alt materiale bliver efterfølgende slettet. Respondenterne blev både mundtligt
og skriftligt informeret om projektet. Vedlagt som bilag 5 er den skriftlige information. De blev
også bedt om at skrive under på en samtykkeerklæring, hvorpå betingelserne for deltagelsen
var beskrevet. Samtykkeerklæringen er vedlagt som bilag 5. Vi ønskede, at de skulle kunne
tale frit uden tilskuere eller medlyttere i form af andre indlagte patienter, personale eller
Side 14 af 67
pårørende, hvorfor interviewene foregik i enerum. Desuden udvalgte vi kun patienter som
kunne udtale sig relevant, dvs. uden demensdiagnose, delir eller lignende. Der er således
gjort etiske overvejelser i henhold til bogen Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab
(31, 33).
Ligeledes er der gjort juridiske overvejelser i henhold til kravene i “Juridiske retningslinjer for
indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter” (34). Vedlagt som bilag 7 er
skabelonen for Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage
dataindsamling.
4.3. Analyseredskab
Vi har valgt at benytte Kvales interviewanalyse med fokus på mening som analyseredskab
for vores indsamlede empiri. Ifølge Kvale består en meningsanalyse i en hermeneutisk
tradition af meningskodning, -kondensering og -fortolkning (35). Vi strukturerer således det
transskriberede materiale med en meningskodning, hvor respondenternes udtalelser bliver
kategoriseret. Dernæst meningskondenseres materialet. I bilag 8 ses et uddrag fra
meningskodning og -kondensering af tema 2: Måltidets æstetik. Meningskondenseringen gav
os mulighed for at sammenfatte materialet i tre hovedtemaer (ibid), som er vist i figur 3.
Figur 3. Analysens hovedtemaer
Side 15 af 67
I den hermeneutiske meningsfortolkning bevæger vi os mellem delelementer og helhed for at
opnå ny forståelse. Der findes således frem til meningsstrukturer og betydningsrelationer,
der ikke umiddelbart fremtræder i den skrevne tekst.
Meningsfortolkningen og dermed analysen, struktureres ud fra de ovennævnte tre
hovedtemaer, og under hvert hovedtema gennemgås Kvales tre fortolkningsniveauer;
selvforståelse, kritisk common-sense forståelse og teoretisk forståelse for at opnå en viden,
der rækker ud over det sagte og bliver en faglig fortolkning (ibid.). I nedenstående figur ses
valideringsfællesskaberne for hvert niveau i fortolkningen.
Figur 4. Valideringsfællesskaber ifølge Steinar Kvale
4.4. Valg af teoretiker - Kari Martinsen
Som teoretisk grundlag i analysen har vi valgt Kari Martinsen (Martinsen). Vi mener, at hun
med sit fokus på omsorgsudartninger kan medvirke til at undersøge det, vi ønsker, og
dermed gøre analysen sygeplejefagligt relevant (36).
Martinsen er en norsk sygeplejeteoretiker, der er inspireret af den danske filosof Knud Ejler
Løgstrup. Hun ses i dag som én af de førende inden for omsorgstænkningen. Med omsorg
mener Martinsen ikke en fuldstændig opfyldelse af patientens ønsker og krav. Hun mener
således, at sygeplejen bliver sentimental, hvis sygeplejersken sætter sin faglighed til side i et
forsøg på at tilfredsstille patientens ønsker. Som modpol hertil taler hun om paternalisme,
når sygeplejersken handler ud fra faglig viden uden øje for patientens præferencer. Kun ved
korrekt brug af sygeplejerskens faglige skøn mener Martinsen, at sygeplejen kan lykkes –
det kalder hun svag paternalisme (28). Den gode og ønskelige sygepleje er i analysen derfor
defineret ved svag paternalisme.
Side 16 af 67
Ovenstående bør ses som en forenkling og et forsøg på at skabe en model for Martinsens
syn på sygeplejen. Hun fremsætter nemlig ikke selv en teori, der er direkte overførbar til
virkeligheden, idet hun mener, at der ikke findes en model for god sygepleje, men at
sygeplejersken sker i en sansning i den enkelte situation (36).
Martinsen tager derfor afstand til den teknisk-instrumentelle livsforståelse og mener, at
sygeplejersken i langt højere grad bør mærke det andet menneske og dets behov frem for at
følge retningslinjer og forudbestemte handlingsmønstre (ibid.).
Martinsen beskriver således, hvordan sygeplejersken bør handle for at tilgodese både
patientens ønsker og sin faglighed. Da vi netop vil undersøge, om sygeplejerskens
praktisering af fagligt høj sygepleje så også giver oplevelsen af kvalitet hos patienten, finder
vi derfor Martinsens relations- og omsorgsteori oplagt.
I analysen vil Martinsens teori suppleres med få andre studier.
4.5. Litteratursøgning
Vi benyttede Cinahl til at finde en videnskabelig artikel at belyse vores problemstilling med.
Cinahl indeholder indekserede artikler i form af referencer fra alle de engelsksprogede
sygeplejetidsskrifter. Litteraturen på Cinahl består især af videnskabelige artikler, der
vedrører sygepleje, tandpleje, ernæring og fysioterapi (37, s. 79)
I Cinahl brugte vi søgeordene “fast-track programme”, “nutrition”, “nursing” og “expectation”
som var udledt af vores problemformulering.
Vi havde følgende inklusionskriterier:
-
Artiklen skal være skrevet på dansk, engelsk, norsk eller svensk for at være læselig
for os
-
Artiklen må tidligst være fra 2004 for at kunne give et reelt og nutidigt billede
Efter en søgning der indebar en kombination med “and” af alle vores søgeord, fik vi 0 artikler
frem. På grund af det meget begrænsede resultat af en søgning på “fast-track programme”
besluttede vi at gennemse alle 11 resultater herfra, hvorefter vi valgte artiklen After colonic
surgery: The lived experience of participating in a fast-track programme.
Side 17 af 67
4.5.1. Valg af videnskabelig artikel
Derefter foretog vi en kædesøgning på ovenstående artikel, der førte os frem til Ph.Dafhandlingen bag; En fænomenologisk undersøgelse af colonopererede patienters oplevelse
af at deltage i et accelereret operationsforløb. Ph.D-afhandlingen bruger vi i diskussionen til
at diskutere, hvad der kan udgøre den gode måltidsoplevelse for patienten. Ligeledes vil vi
bruge artiklens fund til at diskutere med vores egne.
5.0. Analyse
I det følgende analyseres de transskriberede interviews ud fra Kvales sidste analyseniveau meningsfortolkningen. De tre respondenter kaldes henholdsvis R1, R2 og R3 svarende til
vedlagte bilag 2-4 med transskriptioner.
5.1. Information om postoperativ ernæring
5.1.1. Selvforståelse
Ud fra viden om, at patienten kan være en medspiller for sygeplejersken, hvis han forstår
hvorfor behandlingen foregår, som den gør, fandt vi det interessant at spørge ind til
respondenternes viden om postoperativ ernæring.
På spørgsmålet om, om det var klart for respondenterne, hvorfor protein og kosten var
særligt vigtig lige nu, svarede R1: “Fuldstændig. Jeg kan sige, at det er jo for at kroppen skal
bygge. Ja, have nogle byggesten igen jo, fordi det er jo ligesom at få en damptromle ind i sig
og så bygge op igen.” R2 svarede ligeledes: “Ja det heler jo bedre. Man står bedre imod” og
endelig R3: “Jeg fik at vide, at jeg skulle spise alt det der deres proteindrikke og alt det der
proteiner”. R1 og R2’s selvforståelse tyder på, at de er klar over, at proteinerne skal til for at
fremme helingen efter det store indgreb. R3 har derimod lidt svært ved at sætte ord på,
hvorfor proteinerne er særligt vigtige, men er dog bevidst om, at det er dem, han skal spise
mange af. R1 kom under interviewet også med forslag til andre drikke, der kunne erstatte
proteindrikkene, hvis de blev for uappetitlige. Således udtalte han: “Selv kærnemælk. Det er
jo en fantastisk drik at få. Det er jo høje proteiner”. Derimod udtaler R3 sig om erstatning af
proteindrikke således: “Men så tager jeg et glas juice. Det er sådan et frisk pust, men det er
Side 18 af 67
måske ikke så godt. Men der da lidt vitaminer i”. Hans selvforståelse er, at han er lidt usikker
på, hvad der kan sammenlignes og er lige godt.
Vi spurgte under interviewet yderligere ind til, hvad de fik at vide om kosten, for at få
patienternes egne ord. R1 svarede: “Jeg fik at vide jo, at dengang man blev klar over, at man
skulle opereres, at jeg skulle jo.. Jeg skulle jo fedes op.” Og fortsætter: “Så jeg skulle bare
spise alt det, jeg kunne komme afsted med og ville blive nødet med proteindrik og hvad nu.
Tit”. R1’s selvforståelse vidner om, at han spiser med det formål at opfylde personalets krav
om “opfedning”.
5.1.2. Kritisk common-sense-forståelse
Ud fra kritisk common-sense-forståelse fremgår det af respondenternes svar, at de er blevet
informeret præoperativt om vigtigheden af protein og andre næringsstoffer. To ud af de tre
respondenter formår til fulde at omsætte den viden, de har fået til en hensigtsmæssig
handlen. R3 er mere usikker på hvilke gode næringsstoffer, han får fra hvilke kilder, men er
dog vidende om, at den proteintilblandede juice er gavnlig.
At respondenterne er i stand til at komme med forslag til, hvad proteindrikkene kan erstattes
med, fortæller os, at de er blevet informeret om, at der er andre alternativer for at få dækket
proteinbehovet, og at de formår at omsætte det til handling.
R1’s udtalelse om, at han fedes op under indlæggelsen vidner om, at han har forstået og
formået at håndtere den situation, han befinder sig i. Særligt for hjertepatienter kan det være
vanskeligt at forstå, hvorfor kosten skal være så energitæt, når de er vant til at høre om
hjertevenlig kost som noget helt andet. Men R1’s udtalelse vidner om, at han har forstået
vigtigheden af heling og fremme af rekonvalescensen.
5.1.3. Teoretisk forståelse
Ifølge Eide og Eide er en af sygeplejerskens vigtigste kommunikative opgaver at give
vejledning og information (38). Når man bliver syg, har man ofte et stort behov for
information omkring forløbet og forholdene på en afdeling; det kan være behandlingen,
medicin, psykiske reaktioner og praktiske forhold (ibid.). Ofte véd sygeplejersken mere om,
Side 19 af 67
hvad patienten mangler information omkring end han selv gør (ibid.). Det må derfor være
sygeplejerskens opgave at indtage den aktive rolle i den præoperative informationssamtale. I
Martinsens beskrivelse af sygeplejersken som mervidende, ligger der et sådan implicit krav
om, at hun bringer denne merviden i spil over for patienten og bliver den handlende part (28).
Gennem information, det være sig mundtlig eller skriftlig, styrker sygeplejersken patientens
viden og forståelse for sammenhængene i situationen. Når patienten har tilegnet sig denne
viden, er han blevet kompetent til at træffe konstruktive valg på et informeret grundlag (39).
Ud fra Martinsens teori om, at den gode sygepleje i form af svag paternalisme befinder sig et
sted mellem patientens præferencer og sygeplejerskens autoritet, kan patientens forståelse
af situationen ikke ses som ligegyldig (28). Jo bedre patienten forstår situationen, desto
mindre vil spændingsfeltet være og sygeplejen bliver derved lettere og mere tilfredsstillende
for begge parter. Omvendt ville det virke hæmmende på sygeplejen, hvis patienten traf
beslutninger på uinformeret grundlag, fordi sygeplejersken stadig måtte tage hensyn til disse
præferencer for ikke at handle paternalistisk. Det vil med andre ord også gøre den indlagte
patients oplevelse af sygeplejen bedre og mere tilfredsstillende, hvis han har information
omkring forløbet og sammenhængen mellem helingsproces, muskeltab og ernæringsindtag
(38). Dermed vil patienten være oplyst omkring vigtigheden af ernæring, så det er klart for
ham, hvorfor personalet vil nøde til at indtage den foreskrevne mængde protein. Alle
respondenterne i vores interviews var klar over, hvorfor proteinerne var særdeles vigtige lige
nu, og følte sig godt informeret af sundhedspersonalet. I situationer som den i dette projekt,
hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor meget sygeplejersken deltager i
ernæringsplejen til patienten, er det særligt vigtigt, at der gives god præoperativ information
(40). At patienterne selv hentede mad og var gode til at spise mellemmåltider og snacks
vidner om, at sygeplejerskerne har informeret dem så godt, at de selvstændigt kan varetage
ernæringsplejen godt. De tager ansvar for deres egen situation og handler ud fra, hvad de er
blevet anbefalet af sundhedspersonalet (ibid.).
Kompetence i forbindelse med autonomi er således evnen til at forstå, huske og vurdere
information (41). Respondenterne i vores interview huskede, at der var blevet talt om
ernæring, de forstod informationen og kunne fortælle, at det galte proteiner. På den
baggrund vurderede og besluttede de at spise godt og drikke proteinrigt dagligt. Martinsen
siger, at sygeplejersken skal passe på ikke at mistolke begrebet autonomi og
selvbestemmelsesret i en sådan grad, at hun unddrager sin forpligtelse til at drage omsorg
Side 20 af 67
for patienten. Sygeplejersken skal derimod tage patienten i hånden, og lede ham i retning af
velinformeret medbestemmelse (28).
5.2. Måltidets æstetik
5.2.1. Selvforståelse
Med viden om at æstetiske faktorer kan stimulere til øget appetit, fandt vi det interessant at
undersøge, hvad vores respondenter særligt lagde mærke til omkring ernæringen.
Til spørgsmålet om, hvorvidt patienterne følte sig motiveret af madens duft, udseende og
lignende til at indtage den ønskede mængde, svarede alle tre respondenter ja, og
uafhængigt af hinanden lagde de vægt på, at madens variation øgede deres motivation.
Således svarer R2: “Ja det synes jeg, det gør. Der er ikke noget jeg ikke har haft lyst til at
spise”, mens R1 siger “Og meget varieret. Jeg kan jo ikke spise det hele hver dag”.
Patienternes selvforståelse vidner om, at de kender til afdelingens kosttilbud og har lyst til at
spise det, de har set på madvognen. R1 fortæller dog også: “Men jeg har jo måske også lidt
en fornemmelse af, at det er en af de bedste afdelinger”. Her vidner patientens selvforståelse
om, at han havde en forudindtaget idé om, hvad hospitalskost er, men at maden på
afdelingen har haft en højere standard end det. R2 fortæller ligeledes “Jeg er positivt
overrasket over det mad, vi får. Men nu har jeg heller ikke det store kendskab til
hospitalsmad”.
På spørgsmålet om, hvad respondenterne finder særlig godt ved hospitalskosten svarer R3:
“Vi har lige snakket om, at morgenmaden er overdådig” og “Så var der hjemmebagt rugbrød.
Det er så lækkert”. Ligeledes svarer R2: “Såå, og dejligt friskbagt rugbrød hver dag” og “Så
har man lyst til at tage det. Det er ikke bare sådan nogle klap-sammen nogle”. Deres
selvforståelse vidner om, at det øger deres appetit, at maden er hjemmelavet, frisk og
varieret. R1 svarer “Så man bliver nødet og man bliver fristet, og det er da nok det, der skal
til”. Han oplever altså, at appetitten øges, når maden er tiltrækkende og der nødes til at spise
den.
Med viden om, at den sociale faktor er en stor del af et måltid, blev respondenterne spurgt
ind til i hvilke rammer, de indtog måltiderne. Til det svarer R2: “Ja ja, så snakker vi lidt. Og…
Side 21 af 67
Man kommer jo hurtigt til at kende hinanden så” og ligeledes R3: Jeg synes, det sociale det
kører ganske udemærket. Så sidder vi dér en fire mand og snakker over maden. Det er som
meget hyggeligt. Så sidder vi og bytter lidt løgn”. R1 svarer: “Ja, vi sidder jo inde på stuen.
Og så sidder man med den makker, man sidder med” og videre “Der er gang i den. Og det
har man godt af. Ikk. At hjælpes med humøret. Humøret det skal være godt. Og så spiser
man også bedre”. Han fortæller ligeledes, at han har hjulpet en medpatient med manglende
appetit til at få en større appetit ved at holde ham ved selskab under morgenmåltidet.
Respondenternes selvforståelse er, at jo hyggeligere der er på stuen og jo bedre snakken
går, jo bedre er appetitten. Hvis måltidet gøres til noget særligt, og ikke bare noget som skal
overstås, kan appetitten øges.
5.2.2. Kritisk common-sense-forståelse
Respondenternes udtalelser vidner om, at de er klar over afdelingens kosttilbud og har
forholdt sig hertil. At de benytter de forskellige tilbud på afdelingen viser yderligere, at maden
er tilgængelig for patienterne.
Respondenternes udtalelse om, at de tror, at hjerte-/lungekirurgisk sengeafsnit er bedre på
det ernæringsmæssige område end andre afdelinger, fortæller os, at de har haft negative
forventninger til kosten. Disse forventninger kan stamme fra tidligere erfaringer, mediers og
bekendtes omtale, manglende tillid til sundhedsvæsenet eller noget fjerde, men det er der
ikke blevet spurgt yderligere ind til.
Ud fra kritisk common-sense-forståelse betyder respondenternes udtalelser, at de lægger
vægt på kvaliteten af maden. De værdsætter og bemærker alle tre, at elementer af maden er
lavet fra bunden. R1 bemærker ydermere, at sygeplejerskerne gør en indsats for at friste
patienterne til et større fødeindtag. Han nævner det, at de nødes til at spise hele tiden, flere
gange under interviewet, men ingen af udtalelserne kan tolkes negativt, hvilket fortæller os,
at sygeplejerskerne må være dygtige til denne indsats.
Det må formodes, at respondenterne kan lide at være sociale og forbinder social aktivitet
under måltidet med velvære og stimulering af appetitten. Det fremgår, at respondenterne er
gode til at skabe et socialt rum på stuen, da de alle kommer med udtalelser om dette. Dog
har R1 også oplevet mindre sociale medpatienter og hvad det kan gøre ved appetitten. Hans
Side 22 af 67
udtalelse om medpatienten med manglende appetit vidner om en ansvarstagen i forhold til at
skabe et behageligt miljø på stuen. Med kritisk common-sense må vi også bemærke at det
ikke er på alle stuer, at det sociale fungerer så godt som det gjorde i dette tilfælde. På disse
stuer skal patienterne selvfølgelig også have lysten til at spise, hvorfor sygeplejersken på
anden vis må hjælpe til stimulering af appetitten.
5.2.3. Teoretisk forståelse
Holm og Kristensens bog “Mad, mennesker og måltider” fra 2012, beskriver den sociale
faktor ved indtagelse af et måltid (42). På sygehusafdelinger rundt omkring i landet, findes
folk af forskellig social status og oprindelse, og det er måske grænseoverskridende for
patienterne at samtale med medpatienterne. I en analyse af måltidets sociologi fra 1908,
fremhæver Georg Simmel (Simmel) det særlige ved at spise:
“Af alt det, der er fælles for mennesker, er følgende det, de er allermest fælles om: de
må spise og drikke [...] Men eftersom dette primitivt fysiologiske element er noget
absolut almenmenneskeligt, bliver det indhold i fælles handlinger, og derved opstår
måltidets sociologiske form, der [...] knytter sig til hyppigt samvær og en tilvænning til
et fællesskab. Personer, der ikke har særlige fælles interesser, kan finde hinanden
ved et fælles måltid” (ibid.)
Dermed sagt, at ligegyldigt hvor forskellige patienterne er, vil de som regel kunne finde det
fælles i at sidde sammen og nyde det samme måltid. Som R3 udtaler i interviewet, så synes
han, det er hyggeligt at sidde fire mand sammen på stuen og spise og fortælle historier.
Simmels udtalelse harmonerer dog ikke med R1’s oplevelse af, at sammensætninger af
patienter på stuen også kan gøre, at der ikke er nogen fælles social aktivitet. Det kan ganske
enkelt skyldes, som R1 selv har vurderet, at ikke alle mennesker har behov for og føler
velbehag ved social aktivitet med fremmede.
Flere undersøgelser viser, at måltider som spises alene, indeholder mindre energi end
måltider, som spises sammen med andre (42). I denne forbindelse er det især vigtigt at
understrege, at måltiderne som spises i fællesskab varer længere end individuelle måltider undersøgelser viser, at jo længere tid man spiser, jo mere spiser man (ibid.).
Side 23 af 67
En teknologivurdering lavet over medicinske patienters ernæringspleje i 2005 har
identificeret fremmende og hæmmende forhold for en optimal ernæringspleje. Eksempler på
fremmende forhold kunne være, at patienten modtager information om produktionskøkkenets
tilbud, eller at maden er kulinarisk attraktiv (43). Det har respondenterne i dette projekt
særligt bemærket, idet de alle sammen kommenterer det positive ved mad lavet fra bunden.
Ligeledes viser et studie på Gentofte Hospital, at patienterne spiser mere, når maden
præsenteres og serveres af køkkenpersonalet (44). Hæmmende forhold i ernæringsplejen
kan være, at patienten ikke tilbydes mellemmåltider og tilskudsdrikke i alle døgnets 24 timer,
eller at patienten ikke informeres om produktionskøkkenets tilbud (45). På hjerte/lungekirurgisk sengeafsnit får patienterne ved indlæggelsen udleveret en pjece omkring
morgenmadsprojektet, hvor der er information om køkkenet og morgenmåltidets udvalg.
Ernæringssygeplejersken på afdelingen fortalte, at der ligeledes er gjort en indsats for at få
maden til at se mere indbydende ud, hvilket er en fremmende faktor i teknologirapporten fra
2005. Mange af disse forhold ligger forud for sygeplejerskens arbejde, og hendes eneste
opgave i forbindelse hermed bliver således informationen til patienterne.
I tidligere nævnte rapport fra Glostrup Hospital beskrives hvilke appetitfremmende faktorer,
sygeplejersken kan arbejde med for at sikre optimale rammer for patienternes kostindtag
(20). Det fremgår ikke af respondenternes svar i vores interview, hvorvidt sygeplejersken har
ydet en indsats for at optimere forholdene for måltiderne. Med simple handlinger vil hun dog
kunne skabe de optimale rammer for indtagelse af måltidet på en flersengsstue;
-
Rulle gardinerne mellem sengene fra, så patienterne uhindret kan se hinanden
-
Lave fælles præsentation af måltidet, så patienterne på stuen føler, at måltidet er en
fælles aktivitet og ikke individuel som størstedelen af plejen ellers er
-
Forhindre unødig støj, der kan virke hæmmende på kommunikationen på stuen
-
Lave arrangementer i opholdsstuen, for eksempel ved en landskamp i fjernsynet at
samle de fodboldinteresserede og servere maden for dem foran ét fælles fjernsyn
(ibid.)
Disse simple handlingsforslag koster hverken meget tid eller penge og understøtter
rapportens fund. På den måde kan sygeplejersken uden omkostninger vise den omsorg for
patienten, som Martinsen efterlyser i den stadigt mere teknisk-instrumentelle
hospitalsverden, og derved opnå en større tillid fra patienten og således i sidste ende et
bedre samarbejde med ham (36).
Side 24 af 67
5.3. Patienternes autonomi
5.3.1. Selvforståelse
Vi var interesserede i at vide, om patienterne følte deres behov oversete i forbindelse med
den intense ernæringspleje. De blev derfor spurgt ind til, om de under indlæggelsen havde
følt sig presset til at spise et måltid, de ikke var sultne til. Til det svarede R2: “Nej det synes
jeg ikke. Jeg synes faktisk det fungerer rigtig godt. Og det er meget varieret det vi får. Alle de
der små ting som der er imellem de store måltider.” På samme spørgsmål svarer R3, der
lider af kostreguleret diabetes: “Der var hun meget hård og kontant med det, så siden den tid
der har jeg taget det. Det gider jeg ikke”. Deres selvforståelse er således forskellig i den
forstand, at R3 har prøvet at føle sig presset, mens det ikke har været tilfældet for R2. R1
fortæller, at han gennem hele forløbet har følt sig nødet af personalet til at spise
tilstrækkeligt.
Til spørgsmålet om, hvordan de oplever mængden af måltider på afdelingen, svarer R1:
“Jamen vi kan jo få alt det, vi overhovedet vil, og jeg synes jo også, varieret til at det er et
sygehus. Det er jo som et bedre hotel, kan man sige”.
R2 svarer til spørgsmålet, om han spiser til alle måltider: “Ja, og lidt til”. Vi spørger
uddybende om han når at føle sult inden næste måltid, hvortil han svarer: “Nej. Det kører
bare fra man vågner til man går i seng”. R1 svarer på samme spørgsmål: “Jae eej, ikke helt
hver gang. Det gør man ikke, nej. Fordi man er bespist. Fordi der står jo hele tiden, ud over
det, ude på bordene ... Det går vi jo og tager hele tiden“. R1 og R2’s selvforståelse er, at de
ofte spiser små måltider, og ikke føler sig sultne til hovedmåltiderne. De føler ikke mængden
af måltider overvældende, da de fortæller, at de spiser “lidt til” eller ofte er ude på gangen og
hente snacks.
Vi spurgte alle tre respondenter, om de havde indtaget det, der svarer til tre hovedmåltider,
tre mellemmåltider og tre proteindrikke dagligt, som pri.rn.dk foreskriver. R2 og R3 svarede
ja uden videre uddybning, mens R1 svarede: “Ja, det har jeg. Ej, det er ikke sikkert, jeg har
fået tre proteindrikke. Det tager man efter behov” . Selvforståelsen hos R2 og R3 er, at de er
overbeviste om, at de indtager det anbefalede, hvorimod R1 efter nærmere eftertanke nok
ikke helt får de tre proteindrikke.
Side 25 af 67
På spørgsmålet om portionerne er for store at overskue svarer R3: “Jeg har lært, at det man
tager, det spiser man op, når man selv tager”, hvilket også er budskabet i R1’s udtalelse.
Deres selvforståelse er, at de selvfølgelig spiser det, der er kommet på tallerkenen, når de
selv har bedt om det.
Vi var interesserede i at vide, om de tre daglige proteindrikke implementeredes i
ernæringsplejen, da det kan have indflydelse på appetitten. Til det svarer R1 og R2, at de
indtager dem efter maden: “Nej efter maden”, hvorimod R3 svarer, at han drikker den til
måltidet. Alle svar var uden videre uddybning.
5.3.2. Kritisk common-sense-forståelse
Set ud fra en kritisk common-sense-forståelse er patienterne generelt tilfredse med
mængden af måltider og oplever ikke, at sygeplejerskerne påvirker måltidsoplevelsen
negativt. Dog har R3 haft en oplevelse, hvor han ikke har følt sig hørt og derfor handler imod
eget ønske. Patienterne mener, at madens tilgængelighed er medvirkende til, at de spiser de
måltider, der forventes af dem, ligesom variation i kosttilbuddene er en medvirkende faktor
hertil. At de direkte eller indirekte tilbydes snacks og mellemmåltider igennem hele dagen,
kan give nedsat appetit til hovedmåltiderne, men heller ikke dette ser patienterne som noget
negativt.
Af R1’s lidt usikre svar på, om han indtager det anbefalede, må det imidlertid formodes, at
respondenterne ikke holder regnskab over, hvor mange måltider de indtager, og om de
faktisk opfylder kravet i PRI-instruksen om at have indtaget 75% af det daglige proteinindtag
på 3. postoperative dag (13) er derfor uvist.
Det kan tolkes af respondenternes selvforståelse, at de selv bestemmer hvad og hvor meget,
de vil have på tallerkenen. At man spiser op, når man selv har serveret, kan være grundet i,
at respondenterne tilhører den ældre generation, der har oplevet krig, rationering og
sparsommelighed, men det kan også være et udtryk for ydmyghed eller følelsen af at
indordne sig den autoritet, hospitalet er for patienten (29). Af respondenternes udtalelser må
det formodes at sygeplejersken, der har mange gøremål omkring frokost i form af
medicindosering, mobilisering og kostregistrering af ernæringstruede patienter, ikke
prioriterer tid til at observere indtaget hos de patienter, der er selvhjulpne.
Side 26 af 67
5.3.3. Teoretisk forståelse
Som tidligere nævnt mener Martinsen, at vi bør tilstræbe svag paternalisme i sygeplejen,
således at både patientens autonomi og behov respekteres uden, at det går ud over
fagligheden (28). R3’s udtalelse om, at en sygeplejerske havde været meget bestemt om, at
han skulle spise et stykke brød, han ikke følte for, vidner derimod om, at sygeplejersken i
dette tilfælde har handlet paternalistisk. Patientens oplevelse af, at hans behov og ønsker
blev ignoreret tyder på, at sygeplejersken har handlet alene ud fra sin faglige viden.
Sygeplejersken har en viden om, at patientens diabetessygdom på grund af operation og
ændrede kostvaner under indlæggelsen kan reagere anderledes end han er vant til, og
hindrer ved ikke at tilgodese patientens ønske således en potentielt farlig situation (46, 308).
Hendes handling kan derfor ikke ses som et overgreb, men en nødvendig handling. For at
undgå at virke paternalistisk over for patienten, kunne sygeplejersken have givet sig tid til at
forklare, hvorfor R3 ville have gavn af at spise inden sengetid. Derved ville hans viden være
styrket, og han ville måske have opnået følelsen af at være en aktiv medspiller i
behandlingen (47, s. 108-9).
I tilfældene, hvor R1 og R2 kan fortælle, at de selv administrerer hvor meget mad, de spiser
ved måltiderne, tangerer sygeplejen ved sit fravær sentimental omsorg (28). Patienterne
oplever således, at måltidet forløber efter deres ønske, men det kan være vanskeligt at få øje
på den medspillende sygeplejefaglige faktor, der er et krav for, at sygeplejen ifølge Martinsen
bliver vellykket (ibid.). Hun gentager K. E. Løgstrup, når hun siger, at “Den enkelte har aldrig
med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (48, s. 76-8).
Da sygeplejersken og patienten altid indgår i en relation med hinanden, hvor der er nogle
forventninger om sygeplejersken som mervidende (48, s. 95-100), ligger det altså som
tidligere nævnt implicit i relationen, at sygeplejersken bærer en del af patientens liv i sine
hænder. Ud fra den anskuelse må det ses som problematisk, at hun ikke tager dette ansvar
på sig og agerer synligt i patientens ernæringspleje. Her bør det dog bemærkes, at vi alene
ud fra patienternes oplevelse ikke kan konkludere på sygeplejerskens arbejde. Således
fortæller R1 eksempelvis, at han nødes til at spise hele tiden, hvilket kan tyde på, at
sygeplejersken er mere tilstede i behandlingen end det synes for ham, når han skal sætte
ord på.
Flere af respondenterne udtaler, at det er deres klare fornemmelse, at de ville blive tilbudt
noget andet, hvis de ikke brød sig om det serverede. Det vidner om en tillid fra patienterne,
Side 27 af 67
at de tør ytre deres ønsker. Sygeplejersken må således have værnet om den suveræne
livsytring, som tillid ifølge Martinsen er (28, 49).
6.0. Diskussion
I det følgende diskuteres først fundene i analysen med supplerende litteratur. Dernæst følger
en diskussion af metoden.
6.1. Diskussion af analysens fund
De hypoteser, der blev opstillet i metodeafsnittet, kan alle forkastes. Respondenterne var
således meget tilfredse med ernæringsplejen og oplevede den tæt på ideel. Samtidig var det
tydeligt, at Martinsens fokus på patienten som medspiller i behandlingen og Sundhedslovens
§15 om patienternes ret til selvbestemmelse blev praktiseret på afdelingen. En konsekvens
heraf var dog, at måltidet i så høj grad blev patientens egen sag, at sygeplejen næsten blev
usynlig. I det følgende vil vi ved hjælp af supplerende litteratur diskutere, hvad der kan ligge
til grund herfor, og hvilke konsekvenser det kan have.
6.1.1. Årsager til falsificering af opstillede hypoteser
Interessen for ernæring i det accelererede patientforløb fik vi fra artiklen After colonic
surgery: The lived experience of participating in a fast-track programme, der ganske kort
beskriver kolonopereredes oplevelse af den intense ernæringspleje (18). Resultaterne i
denne artikel sammenholdt med viden om, at mange faktorer kan påvirke appetitten og at
risikoen for underernæring stiger under indlæggelse, førte os frem til de opstillede hypoteser.
Vores resultat om, at patienterne er meget tilfredse med ernæringsplejen, harmonerer ikke
med det svar, der er fundet i After colonic surgery: The lived experience of participating in a
fast-track programme. Det kan skyldes flere aspekter:
At kolonpatienterne er opereret i direkte forbindelse med fordøjelseskanalen kan betyde
ændringer i kostindtag og defækation, hvilket kan hæmme appetitten (50). Vi ved fra praksis,
at bypassopererede derimod ofte oplever et forbedret velvære umiddelbart efter operationen,
fordi kroppen ikke længere er så belastet. Det øgede velvære kan give dem overskud til at
deltage aktivt og konstruktivt i rekonvalescensen, og dermed spise bedre.
Side 28 af 67
En anden årsag kan være de ydre faktorer, der påvirker appetitten. De nærmere forhold på
afdelingen i artiklen beskrives ikke, men adskiller sig meget sandsynligt fra dem på hjerte/lungekirurgisk. Af vores analyse ser vi, at de tiltag, der er gjort på hjerte-/lungekirurgisk
sengeafsnit, giver kvalitet for patienten.
Endelig kan de forskellige resultater ligge i den sygepleje, patienterne på de to afdelinger
tilbydes. Af artiklen fremgår det, at patienterne på kolonkirurgisk afdeling føler sig voldsomt
presset til at spise måltider og drikke proteindrikke, de ikke har lyst til (18). Det kan, modsat
vores fund på hjerte-/lungekirurgisk sengeafsnit, tyde på, at sygeplejen her er meget
paternalistisk. Af de to undersøgelser fremgår det, at begge patientgrupper har fået
nogenlunde sammenlignelig information om kostens betydning (ibid.), men hvor de på hjerte/lungekirurgisk har formået at formidle budskabet, så patienterne forstår mulighederne og
alternativerne, må det siges at være mislykkedes på kolonkirurgisk afdeling.
6.1.2. Ernæringsproblematikken er ikke løst
På hjerte-/lungekirurgisk sengeafsnit kørte de i vinteren 2013-2014 projektet Morgenstund
med protein i mund, der har resulteret i en omlægning af morgenmåltidet. Projektet
konkluderede, at andelen af patienter der får den fornødne mængde protein ved
morgenmåltidet, er steget fra 41% til 77% (51). Der argumenteres således for, at projektet
var en succes, og det stemmer godt overens med fundene i vores projekt, der viser, at alle
tre respondenter var tilfredse og ikke havde forslag til, hvad der yderligere kunne gøres for at
optimere ernæringsplejen. Vi mener dog, at det kan diskuteres, om man kan stille sig tilfreds
med, at næsten én ud af fire patienter på trods af optimering af maden og sygeplejersker, der
har til opgave at varetage de grundlæggende behov, stadig ikke får dækket sit energibehov
efter operationen. Det er ikke opgivet om de 23%, der efter indførelsen af den
proteinoptimerede morgenmad stadig ikke får dækket deres behov, er de patienter, der var i
ernæringsmæssig risiko og derfor kostregistreres, eller om de skal findes blandt de patienter,
der efter projektets afslutning igen ikke kostregistreres (ibid.).
Da vores analyse viser, at patienterne er stærkt tilfredse med ernæringsforholdene, men så
stor en andel af patienterne stadig er underernærede, må svaret findes et andet sted.
Side 29 af 67
6.1.3. Det faglige skøn vs. politikker, retningslinjer og instrukser
På hjerte-/lungekirurgisk sengeafsnit blev kun de patienter, som ved indlæggelsen blev
screenet til at være i ernæringsrisiko, kostregistreret efterfølgende (13). Der er således en
overensstemmelse mellem respondenternes oplevelser og de instrukser, afdelingens
sygeplejersker arbejder ud fra. Ud fra et rent evidensbaseret syn må sygeplejersken således
siges at opfylde de krav, der stilles til hende om ernæringsplejen (ibid.). Men ifølge Martinsen
er sygeplejen som tidligere nævnt meget mere end evidens, og den gode sygepleje bør i
højere grad defineres ud fra et samspil mellem patient og sygeplejerske frem for ud fra
forudbestemte modeller og procedurer (52, s. 55-61, 121-30). Hvis man sympatiserer med
Martinsens afstandstagen til den teknisk-instrumentelle verden, kan det derfor diskuteres,
hvor godt personalet varetager ernæringsbehovet, når de kun følger retningslinjerne. Man
kan altså ud fra forskellige syn diskutere, om den gode sygepleje findes gennem
retningslinjer eller gennem en sansning og subjektiv vurdering, og det kan derfor også
diskuteres, om sygeplejerskerne begår “fejl”, når de slavisk følger de arbejdsredskaber, der
er til rådighed. Her bør det bemærkes, at de retningslinjer, man kan finde på pri.rn.dk skal
ses som guidelines til en god sygepleje, men aldrig som et endegyldigt svar på den gode
sygepleje (12). Ud fra respondenternes positive tilkendegivelser må det konstateres, at
sygeplejerskernes praktisering af retningslinjer ikke virker krænkende på patientens
medbestemmelse. Modsat kan det så diskuteres, om hun forsømmer sin gerning ved at lade
patienternes medbestemmelse være dominerende, sådan som det fremgår af
respondenternes svar, at det er tilfældet på hjerte-/lungekirurgisk sengeafsnit.
6.1.4. Økonomisk aspekt
Af andre teorier, der sympatiserer med Martinsens syn, men som i højere grad er accepteret
i det naturvidenskabeligt dominerede sundhedsvæsen, er Alba DiCensos et al. (DiCenso)
teori om evidensbaseret sygeplejepraksis. Hendes definition lyder således (16): “A process
by which nurses make clinical decisions using the best available research evidence, their
clinical expertise and patient preferences in the context of available resources.” (16).
Nedenfor ses figur x over de fire elementer, DiCenso mener gør en god sygeplejefaglig
beslutningstagen:
Side 30 af 67
Figur 3. Evidensbaseret sygeplejepraksis
Af DiCensos model ses det, at hun ikke adskiller sig langt fra Martinsen. Ressourceaspektet
er det eneste, DiCenso lader dominere i sin teori, som tilnærmelsesvis ikke berøres i
Martinsens. Og dette ressourceaspekt er slet ikke uden betydning i nutidens
sundhedsvæsen.
Det ses for eksempel i en artikel skrevet af næstformand for Dansk Sygeplejeråd, Dorte
Steenberg, at aktivitetsvæksten på de danske sygehuse fra 2003-2013 næsten er fire gange
større end væksten i antallet af ansatte (53). Vi må derfor formode, at det er økonomiske
begrænsninger og øget travlhed og ikke manglende omsorg, der ligger til grund for
nedprioriteringen af ernæringspleje til de ikke-ernæringstruede patienter.
6.1.5. Omsorg ved og uden tilstedeværelse
Ph.D-afhandlingen “After colonic surgery - A phenomenological study of participating in a
fast-track programme” om accelererede patientforløb viste, at tilstedeværelsen af
sundhedspersonale samt samarbejdet mellem disse og patienten havde betydning for, hvor
vellykket behandlingen blev (54). De medvirkende i Ph.D-afhandlingen gav udtryk for, at når
sundhedspersonalet gav dem plads til medbestemmelse, opmuntrede det dem til at følge
anbefalinger i forbindelse med et postoperativt forløb; det kunne være anbefalinger om
Side 31 af 67
mobilisation eller indtagelse af ernæring (ibid.). Desuden gav tilstedeværelsen af
sundhedspersonalet dem en følelse af tryghed og af at blive set, hvilket også stimulerede til
en større appetit (ibid.). Af analysen erfarede vi, at patienterne på hjerte-/lungekirurgisk
sengeafsnit mere eller mindre var overladt til sig selv i måltidssituationerne, hvilket i henhold
til resultatet fra Ph.D-afhandlingen kan have en negativ indflydelse på deres kostindtag
postoperativt (ibid.). Af respondenternes svar må det dog konkluderes, at de ikke følte sig
negativt påvirket af sygeplejerskens manglende tilstedeværelse. Tværtimod kan man få
fornemmelsen af, at de følte en stolthed over at kunne tage aktivt del i behandlingen. Som
nævnt i redegørelsen, ser patienterne måltidet som et frirum under indlæggelsen, hvilket
sygeplejerskerne på hjerte-/lungekirurgisk sengeafsnit må formodes at respektere, da det er
frit om han ønsker at spise på stuen eller i opholdsstuen (1). Hvis sygeplejen var en større
del af måltidsoplevelsen, kunne patienten få følelsen af, at måltidet var en del af
behandlingen. Dermed ville patienten miste det frirum måltidet er, hvilket kunne resultere i en
oplevelse af plejelidelse (26).
6.1.6. Ernæring efter udskrivelse
Vi ved, at postoperativ ernæring er vigtig i 10 dage efter selve operationen, hvis risikoen for
postoperative komplikationer skal nedsættes (13). Med en forventet indlæggelsestid på fem
dage efter en bypassoperation (ibid.) er patienten således overladt til sig selv i halvdelen af
den periode, hvor ernæringen er særligt vigtig. Man kan diskutere om patienten, der stort set
har klaret ernæringen under indlæggelsen uden sygeplejerskens indblanden, er i stand til at
fortsætte med samme type ernæring hjemme efter udskrivelsen. Umiddelbart skulle det ligge
lige for, fordi han som en naturlig konsekvens af sygeplejerskens fravær selv må have været
ekstra bevidst om, hvad han har taget på tallerkenen. Omvendt er det ikke sikkert, han kan
omsætte det til handling derhjemme, hvor forholdene er nogle andre. Det må således være
sygeplejerskens opgave at sikre sig, at patienten udskrives med tilstrækkelig viden om den
rette postoperative kost, så det kan omsættes til handling (24). Socialmediciner Aaron
Antonovsky præsenterer i sin teori om oplevelsen af sammenhæng tre elementer,
forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, han mener, der udgør en væsentlig
ressource i forhold til at mestre sygdom og opretholde sundhed (47, s. 108). Vi forestiller os,
at sygeplejersken kan bruge disse tre begreber som en guideline for, om den patient, hun
sender hjem til videre rekonvalescens er i stand til at mestre sin situation. Patienter der
Side 32 af 67
gennemgår en bypassoperation er personer, der lider af åreforkalkning som forsnævrer
pulsårerne (55, s. 331), og som derfor bør spise lipidsænkende kost. Under indlæggelsen til
en bypassoperation er det nødvendigt at se bort fra almindelig, hjertevenlig levevis.
Budskabet om at skulle spise fedtholdig mad såsom piskefløde, sødmælk og smør kolliderer
ofte med patientens og de pårørendes opfattelse af, hvad der er fornuftigt (8, s. 133). Det er
derfor vigtigt, at sygeplejersken ved udskrivelsessamtalen giver patienten information om,
hvor længe han skal fortsætte med ernæring anbefalet til postoperative forløb, og hvornår
han igen skal indtage lipidsænkende kost og dermed tilbagefaldsforebyggende kost. Af
respondenternes svar fremgår det, at patienterne modtager skriftlig information om god
postoperativ ernæring. R3’s udtalelse om, at han har fået konkrete opskrifter at følge
derhjemme, hvilket letter hans håndterbarhed og øger oplevelsen af sammenhæng for
patienten.
6.2. Diskussion af metode
I dette afsnit vil vi diskutere metoden særligt i henhold til bias omkring indsamling af data.
6.2.1. Valg af afdeling
Valget af afdeling til indsamling af data blev gjort ud fra to overvejelser; patientgruppen med
særligt stor helingsproblematik, og afdelingens foreliggende instrukser for ernæringsplejen.
Antagelsen om, at afdelingen må arbejde intenst med postoperativ ernæring viste sig at
være sand. Patientgruppen viste sig dog at være uhensigtsmæssig i den forstand, at de
tidligt i det postoperative forløb blev forholdsvist selvhjulpne. Dermed blev den praktiske del
af ernæringsplejen, hvor sygeplejersken anretter og serverer maden, hurtigt overtaget af
patienterne selv, og det blev vanskeligt at se, hvori sygeplejen lå.
Af afdelingens PRI-instrukser fremgik det, at de arbejder særligt intenst med ernæringsplejen
ved at have som standard, at patienterne skulle indtage det der svarer til 3x3 måltider dagligt
(13). Vi fandt derfor denne afdeling særligt relevant. Af interviewene fremgik det, at
afdelingen ifølge patienterne i vidt omfang også overholdt instruksen. Det gør dog
undersøgelsen svært generaliserbar, da andre kirurgiske sengeafsnit ikke har samme høje
standarder for ernæringsplejen (56, 57).
Side 33 af 67
Ydermere blev det under besøget klart for os, at afdelingen er ernæringsmæssigt førende på
flere områder, blandt andet med projektet Morgenstund med protein i mund og besøg af en
indretningsarkitekt for at gøre opholdsstuen mere afslappet og venlig, hvilket bør medtænkes
som mulige positive faktorer i forhold til de svar, man kunne få på andre afdelinger.
6.2.2. Valg af respondenter
Respondenterne blev udelukkende valgt ud fra vores inklusions- og eksklusionskriterier og
ikke ud fra maksimal variation som ønsket. Hvis det havde været muligt med maksimal
variation havde vi fået et mere nuanceret billede med eventuelle køns-, alders- og
uddannelsesmæssigt forskellige udtalelser (31).
Det må også ses som en ensretning og forudbestemthed af respondenternes svar, at
personalet på afdelingen havde tildelt os “de bedste patienter”. Hvad der blev lagt i dette
begreb, blev der ikke spurgt ind til, men det var tydeligt, at alle tre respondenter var glade for
deres samlede hospitalsoplevelse, var samarbejdsvillige, selvhjulpne og med en normalt stor
appetit. Det kan have påvirket vores svar således, at vi kun har fået udtalelser fra de mest
tilfredse patienter og fra de patienter, der kunne overkomme den intense ernæringspleje.
Ingen af de tre respondenter var ernæringstruede og det betyder for projektet, at deres
udtalelser bygger på den generelle ernæringspleje på afdelingen og ikke på en individuelt
specificeret ernæring. Derved øges generaliserbarheden.
6.2.3. Interviews
At interviewene foregik på afdelingen forestiller vi os har været med til at gøre rammerne
trygge og velkendte for respondenterne. Det virkede optimalt med et interviewrum, hvor
respondenterne frit kunne tale, og hvor hele seancen foregik uforstyrret.
Præinformationen til respondenterne vurderer vi god, idet de blev godt informeret om, at vi
ikke havde tilknytning til afdelingen, og at deres udtalelser derfor ikke ville få konsekvenser
for indlæggelsen. Vi mener derved at have skabt optimale rammer for at få respondenternes
uforbeholdne meninger, hvilket øger validiteten af fundene.
Side 34 af 67
Under transskribering af interviewene blev det klart for os, at vi flere gange skulle have
spurgt mere ind til respondenternes svar, da enkelte udtalelser står uklart. Det gør
analysearbejdet vanskeligt og skrøbeligt, at vi er blevet nødt til at analysere på udtalelser, vi
ikke kender baggrunden for. Dette er problemet med semistrukturerede interviews, og det
kræver erfaring at kunne eliminere dette bias fuldstændigt.
6.2.4. Supplerende undersøgelser
Da ingen af vores tre respondenter var underernærerede, blev der i henhold til PRIinstruksen ikke ført regnskab over deres indtag (24). Derfor har vi kun patienternes udsagn
for, at de reelt har fået de 3x3 måltider dagligt. Det kunne derfor have gjort vores data mere
valide, hvis vi havde brugt ernæringstruede patienter som respondenter, fordi vi derved må
formode, at der havde ligget kostregistreringer over deres egentlige fødeindtag. Alternativt
kunne dataindsamlingen have omfattet yderligere studier for eksempel i form af
observationsstudier af respondenterne. Derved havde vi fået et nogenlunde billede af deres
daglige kostindtag, dog med det bias, at vores tilstedeværelse kunne påvirke patienternes
indtag (30, s. 60-3)
Konklusionerne er gjort udelukkende på baggrund af patienternes udtalelser, hvilket er en
svaghed for opgaven. Vi ved ikke, om sygeplejerskerne udfører en skjult sygepleje, hvor de
holder øje med patienternes kostindtag uden, at patienterne bemærker det. Vi formoder dog,
at dette ikke er tilfældet, da det af pri.rn.dk fremgår tydeligt, at der kun skal føres regnskab
med ernæringstruede patienter (24).
6.2.5. Datamætning
Vi har ikke opnået datamætning ved interview af de tre respondenter. For at øge validiteten
af fundene ville det derfor kræve et mere omfattende interviewstudie af flere patienter,
således at der ved det sidste interview ikke ville fremkomme ny viden.
Side 35 af 67
6.2.6. Valg af teoretiker
I analysearbejdet viste det sig vanskeligt at analysere alle dele af interviewene med
Martinsens teori. Det blev derfor nødvendigt at supplere analysen med yderligere sekundær
empiri. Da det igennem processen blev tydeligt, at sygeplejersken ikke var særlig synlig i
ernæringsplejen til respondenterne, viste Martinsens teori sig yderligere vanskeligt
anvendelig, idet den netop bygger på relationen mellem sygeplejerske og patient.
7.0. Konklusion
I analysen er det fundet, at patienterne, der indgik i dette projekt, ikke følte sig overvældet af
den megen ernæring de blev tilbudt i det accelererede patientforløb. Udtalelser såsom
“Jamen vi kan jo få alt det, vi overhovedet vil, og jeg synes jo også, varieret til, at det er et
sygehus. Det er jo som et bedre hotel, kan man sige” var således generelle for de tre
respondenters oplevelser uanset hvilken problemstilling, der blev spurgt ind til. Det så derfor
ud til, at ernæringsplejen på afdelingen var yderst vellykket og de hypoteser, der var opstillet
i metodeafsnittet, kunne således falsificeres. Det kan diskuteres, om årsagen til
falsificeringen af samtlige opstillede hypoteser skal findes i de mange bias i
metodefremgangen eller i forkert baggrund for opstillingen af hypoteserne. Konklusionen er
gjort på baggrund af projektets fund, men må således tages med forbehold på grund af den
store mængde bias.
Af analysens fund og diskussion af metode blev det imidlertid klart, at disse ensidigt positive
udtalelser fra patienterne, kan skyldes en bagvedliggende problemstilling; nemlig at
patienten, der ikke er i ernæringsmæssig risiko selv varetager behovet for ernæring under
indlæggelsen. Det blev dog klart for os, at de patienter vi talte med, ikke så det som et
problem selv at varetage ernæringen.
I diskussionen diskuteres eventuelle årsager og konsekvenser herved. Årsagen til den
manglende ernæringspleje til patienter, der ikke er i risiko, kan skyldes PRI-instruksen, der
kun foreskriver observation og registrering af patienter, der ved indlæggelsen er i
ernæringsmæssig risiko. Med viden om, at mange patienter vil opleve nedsat appetit under
indlæggelsen og derfor ikke indtage en sufficient kost, kan en konsekvens af det
Side 36 af 67
evidensbaserede hospitalsvæsen være, at vi overser ernæringsproblemer hos disse
patienter. Hospitalsvæsenet bør derfor i højere grad befinde sig et sted imellem
evidensbaseret praksis og Martinsens faglige skøn.
8.0. Perspektivering
Konklusionen på dette projekt har vist sig at åbne op for flere forskellige diskussioner i
forhold til patienternes oplevelse af ernæring under indlæggelse samt i forhold til
sygeplejerskens ernæringspleje. Set i lyset af hvem der kan udnytte projektets resultater, vil
vi bestræbe os på at perspektivere til, hvordan sygeplejersken kan optimere sin
ernæringspleje til patienten i et accelereret patientforløb.
Vi har i vores diskussion redegjort for, hvor vigtigt det er, at sygeplejersken ved udskrivelsen
af patienten gør det klart for ham, hvor længe han skal fortsætte med ernæringen tilegnet
postoperative patienter, og hvornår han igen skal spise hjertevenlig kost. Ifølge pri.rn.dk skal
sygeplejersken ved udskrivelse af den ernæringstruede patienten give mundtlig og skriftlig
information om sufficient ernæring (24). Vi vurderer at alle patienter vil have gavn af en
henvisning til en klinisk diætist, der hjælper ham med at forstå, hvilken kost han skal indtage i
det efterfølgende forløb. Diætisten kan ligeledes hjælpe patienten med at finde konkrete
opskrifter, for at gøre det mere håndterbart for ham. Nogle sygehuse tilbyder patienter med
hjerteproblemer at deltage i rehabiliteringskurser, hvor hjertevenlig mad og levevis er deres
fælles mål (8, s. 128). Aalborg Sygehus har et sådan kursus, og det vil være ideelt for
patienten at deltage i dette, hvis ikke han allerede er medlem af Hjerteforeningen, der har
lignende kurser. For at mindske risikoen for tilbagefald eller forværring af tilstand, er det
vigtigt at informere om lipidsænkende kost til patienten.
Ernæringsscreeningsværktøjerne vi bruger i dag, er rettet mod patienterne i ernæringsrisiko.
Vi har fundet evidens for, at patienters appetit nedsættes under indlæggelse på sygehus, og
derfor kan de patienter der bliver screenet til ikke at være i risiko, blive “glemt” i fokusset på
de, som allerede ved indlæggelsen er ernæringstruet. Der er potentiale for at udvikle et
redskab, der favner alle patienter uden at være meget ressourcekrævende. Et tiltag uden
store økonomiske omkostninger kunne være et hæfte, hvori de ikke-ernæringstruede
Side 37 af 67
patienter selv redegør for, hvad de har spist i løbet af dagen. Ud fra dette kan sygeplejersken
fra dag til dag afgøre, om patienten skal observeres og hjælpes til at indtage den fornødne
ernæring. På den måde er patienten stadig selv herre over måltidet, og vil stadig se dette
som et frirum og ikke en del af behandlingen. Vi foreslår dog, at det undersøges, om
patienten ser det som en belastning eller plejelidelse, selv at skulle registrere sin kost.
På baggrund af diskussionen/analysen har vi gjort os nogle tanker om, om det vil kunne
optimere ernæringsplejen periodevis at kostregistrere alle patienter. Derved vil
sygeplejerskerne kunne afgøre, om patienterne lever op til retningslinjerne i PRI-instruksen,
og det vil give et indblik i de ikke-ernæringstruede patienters ernæringstilstand, man ellers
ikke får i dagligdagen.
Af projektets fund kan det komme til at lyde som om sygeplejersken slet ikke er til stede i
plejen af patienten. Det ved vi dog fra klinisk praksis og almindelig sund fornuft, ikke er
tilfældet. For at opnå en større forståelse af patienternes udtalelser og sygeplejerskernes
opfattelse af deres deltage i plejen til patienterne, kunne det være interessant at lave et
tilsvarende studie med sygeplejersker som respondenter. Et sådant studie kan bidrage til et
øget fokus på ernæringsplejen blandt sygeplejersker, og det mener vi er nødvendigt, hvis
ernæringen skal blive en integreret del af behandlingen.
Side 38 af 67
9.0. Referenceliste
References
1. Holm L. Patienters måltider på hospitalet. I: Holm L og ST Kristensen, editors. Mad,
mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2nd edition. Kbh.:
Munksgaard; 2012.
2. Nina Bruun. Herlevs Herligheder- et herligt diætistjob! [internet]. Herlev: Herlev
Hospital; 2014. [cited 30-12-2014]. Available from:
http://www.diaetist.dk/media/260767/herlevs_herligheder_af_nina_bruun.pdf
3. Rasmussen HH. Innovation i mad på sygehus - projektresultater fra Danmark
[internet]. Aalborg: Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Aalborg
Universitetshospital; 2011. [cited 30-12-2014] Available from:
http://files.portal.aau.dk/filesharing/download?filename=aau/i20/food/~/pub/NyNorMa/
Praesentationer/Henrik_H?jgaard_Rasmussen_Plenum_NNM.pdf
4. Sekretariatet for ministerudvalget. Fakta om accelereret patientforløb [internet]. Kbh;
Sekretariatet for ministerudvalget; 2007 [cited 30-12-2014]. Available from:
http://www.stm.dk/multimedia/Faktabilag_accelererede_patientforl_b.pdf
5. Gøtzsche O og Lühr Hansen BV. Bypassoperation. [internet]. Sundhed.dk. c2010.
[opdateret 10-09-1012]; [cited 30-12-2014]. Available from:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjertekar/fordypning/bypassoperation/
6. Skouenborg PB. Patienten i det præ- og postoperative forløb. I: Jastrup S, editor.
Akut Sygepleje. Kbh.: Munksgaard; 2012. S. 193-223
7. Ovesen L, Allingstrup L og Poulsen I. Ernæring og diætetik. 11th edition. Kbh.: Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck; 2011.
8. Glinvad J og Ravn AW. Ernæring og sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004.
9. Rasmussen HH, Kondrup J, Staun M, Ladefoged K, Kristensen H og Wengler A.
Prevalence of patients at nutritional risk in Danish hospitals. Clinical
Nutrition 2004;(23) 1009–15.
Side 39 af 67
10. Randers C. Underernærede patienter skal have hjælp. [internet] . Aalborg; Region
Nordjylland: 2014 [cited 30-12-2014]. Available from:
http://www.rn.dk/Service/Nyhedsliste-RN/Nyhed?id=102f82d7-0502-41fc-8016468bdd129330
11. Schmidt G. Fakta om sundhedsvæsenet - sundhedsvæsenet i tal [internet]. Kbh.:
Danske Regioner. c2011 [opdateret 25-03-2014]. Available from:
http://www.regioner.dk/aktuelt/temaer/fakta+om+regionernes+effektivitet+og+%C3%
B8konomi/kopi+af+fakta+om+sundhedsv%C3%A6senet
12. PRI-gruppen. Politik for styring og håndtering af retningsgivende dokumenter i
sygehusvæsenet i Region Nordjylland [internet] Aalborg: Region Nordjylland.
[opdateret 19-08-2014]. Available from:
https://pri.rn.dk/pri/Sider/a1a52466-36c1-4d56-9789-49ca404b32ee.aspx
13. Højland H, Grønlund J, Brocki BC og Thorup CB. Præ- og postoperativ sygepleje til
den hjerteopererede patient. [internet]. Aalborg: Aalborg Universitetshospital.
[opdateret 04-06-2014]. Available from:
https://pri.rn.dk/pri/AaS/NTC/TA/Sider/a19425c0-d3f7-4d0d-8e459a44516ccdee.aspx
14. Jensen M. Morgenstund har guld i mund. [internet]. Kbh.: Kost og
Ernæringsforbundet. [cited 30-12-2014]. Available from:
https://www.kost.dk/morgenstund-har-guld-i-mund
15. Madsen KH og Winther B. Patientologi. I: Suhr L og Winther B. Basisbog i sygepleje krop og velvære. 2nd edition. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011.
16. DiCenso A, Cullum N og Ciliska D. Implementing evidence-based nursing: some
misconceptions. Evidence-Based Nursing. 1998;1(2): 38-41.
Side 40 af 67
17. Madsen CB. Patienten skal i centrum. Sygeplejersken [internet]. 2014 [cited 30-122014]. Available from: http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/Patienten-skal-i-centrum.aspx
18. Norlyk A og Harder I. After colonic surgery: The lived experience of participating in a
fast-track programme. International Journal of Qualitative Studies on Health and Wellbeing. 2009;4:170-80
19. O’reagan P. Nutrition for patients in hospital. Nursing Standard. 2009;23(23):35-41
20. Glostrup Hospital og konsulentfirmaet living+food. Forbedring af måltidsoplevelsen
hos ældre småtspisende patienter. [internet] Glostrup: Glostrup Hospital; 2011 [cited
30-12-2014]. Available from:
http://www.maaltidsoplevelse.dk/Velkommen_files/maaltidspixi.pdf
21. Bjerregaard L og Winther B. Ernæring og væske. I: Suhr L og Winther B. Basisbog i
sygepleje - krop og velvære. 2nd edition. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. S. 215252
22. Henderson V. Sygeplejens grundlæggende principper. 6th edition. Kbh.: Dansk
Sygeplejeråd. 2009.
23. Bedholm K. Sygepleje og kropspleje - analytiske refleksioner over måder at beskrive
sygepleje på. I: Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid. Kbh.: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck; 2008, s. 159-80.
24. Hanemann HK. Ernæring: Screening, ernæringsplan, monitorering og opfølgning.
[internet]. Region Nordjylland. [cited 30-12-2014]. Available from:
https://pri.rn.dk/pri/AaS/NTC/TA/Sider/e44d0374-9c15-4fce-a2f5-abc866554aea.aspx
Side 41 af 67
25. Bekendtgørelse Af Lov Om Autorisation Af Sundhedspersoner Og Om
Sundhedsfaglig Virksomhed. Lov nr. 877 af 04/08/2011, kapitel 5 §17
26. Eriksson K. Det lidende menneske. 3rd edition. Kbh.: Munksgaard Danmark; 1995.
27. Christensen KB og Nielsen S. Ældre patienter sendes for hurtigt hjem.
Sygeplejersken. 2007;18:16-17.
28. Martinsen K. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag; 2006. S. 143-176
29. Hauberg A. Lægerollen og læge-patient-forholdet i det 21. århundrede. [internet].
Kbh.: Det Etiske Råd; 2003. [cited 30-12-2014]. Available from:
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/oevrige-udgivelser/laege-patientforholdet/kap05.htm
30. Birkler J. Videnskabsteori - en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2005
31. Christensen U, Nielsen A og Schmidt L. Det kvalitative forskningsinterview. i:
Vallgårda S og Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th edition.
Kbh.: Munksgaard Danmark; 2007. S. 61-89
32. Gregersen K. Dansk Standard for Udskrifter og Registrering af Talesprog, 2nd
edition. Institut for Sprog og Kommunikation. Odense Universitet. Odense; 1992.
33. Tjørnhøj-Thomsen T og Whyte SR. Feltarbejde og deltagerobservation. i: Vallgårda S
og Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4th edition. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2007. S. 90-118
Side 42 af 67
34. Schirmer A-M. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver
og projekter. Aalborg: UCN Studiekontor; 2013.
35. Kvale S og Brinkmann S. Interview - introduktion til et håndværk. 2nd edition. Kbh.:
Hans Reitzels Forlag; 2009. S. 223-42
36. Overgaard AE. Sanselig sygepleje. Sygeplejersken. 1997;(7):18-22
37. Willmann A og Stoltz P. Evidensbaseret sygepleje - en bro mellem forskning og
klinisk virksomhed. Kbh.: Gads Forlag; 2003.
38. Eide H og Eide T. Kommunikasjon i relasjoner - samhandling, konfliktløsning, etikk.
2nd edition. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag; 2007. S. 11-28, 291-308.
39. Bekendtgørelse Af Sundhedsloven. Lov nr. 1202 af 14/11/2014, kapitel 5 §15
40. Egerod I. Respiration. I: Surh L og Winther B. Basisbog i sygepleje - krop og velvære.
2nd edition. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2011. S. 153-184
41. Aveyard H. The patient who refuses nursing care. Med Ethics 2004;(30);346-50
42. Holm L. Måltidets sociale betydning. i: Holm L og Kristensen ST, editors. Mad,
mennesker og måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2nd edition. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 2012. S. 23-38
43. Lassen KØ, Olsen J Grinderslev E, Melchiorsen H, Kruse F og Bjerrum M.
Medicinske patienters ernæringspleje - en medicinsk teknologivurdering [internet.
Kbh.: Sundhedsstyrelsen, Center for evaluering og medicinsk teknologivurdering;
2005 [cited 30-12-2014]. Available from:
Side 43 af 67
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/CEMTV/ernaeringspleje/ernaeringspleje_fi
nal.pdf
44. Preisler M. Kulinarisk løft og viden om ernæring på hospitalsgangen. [internet]. Kbh.:
Kost og Ernæringsforbundet. [cited 30-12-2014]. Available from:
https://www.kost.dk/fagblad/kulinarisk-loeft-og-viden-om-ernaering-paahospitalsgangen
45. Grinderselv E og Lassen KØ. Hospitalsmåltider: medicinsk teknologivurdering og
institutionel forankring. I: Holm L og Kristensen ST, editors. Mad, mennesker og
måltider - samfundsvidenskabelige perspektiver. 2nd edition. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2012. S. 83-96
46. Christiansen JS og Christiansen P. Mamma- og endokrine sygdomme. I: Schulze S
og Schroeder TV, editors. Basisbog i sygdomslære. 2nd edition. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2010.
47. Albertsen K og Stokkebæk A. Mestring. I: Stokkebæk A, editor. Psykologi 2 Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2002.
48. Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup - om etik og sanselighed i sygeplejen. Kbh.:
Munksgaard Danmark; 1994.
49. Lomborg K. Livsytringer og sygepleje. Sygeplejersken. 1997;(46):32-39
50. Fagligt selskab for sygeplejersker i stomiplejen [internet]. Kbh.: Sygeplejersken: 2014.
[cited 30-12-2014]. Available from:
http://www.dsr.dk/fs/Sider/FS%20Aarsberetninger%202014/Fagligt-Selskab-forSygeplejersker-i-Stomiplejen.aspx
Side 44 af 67
51. Preisler M. Morgenstund med protein i mund. [internet] Kbh.: Kost og
Ernæringsforbundet. 2014. [cited 30-12-2014]. Available from:
https://www.kost.dk/fagblad/morgenstund-med-protein-i-mund
52. Martinsen K. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag; 2006.
53. Steenberg D. Debat: kvalitet frem for kvantitet. Læserbrev [internet]. Kbh.:
Sygeplejersken: 2013. [cited 30-12-2014]. Available from:
http://www.dsr.dk/Nyheder/Sider/Debat-Kvalitet-frem-for-kvantitet-.aspx
54. Norlyk A. After colonic surgery - A phenomenological study of participating in a fasttrack programme [afhandling]. Aarhus: Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet;
2009.
55. Siebek M, Torp-Pedersen C og Schroeder TV. Hjerte-kar-sygdomme. I: Schulze S og
Schroeder TV, editors. Basisbog i sygdomslære. 2nd edition. Kbh.: Munksgaard
Danmark; 2010.
56. Skadhauge LB. Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning.
[internet] Aalborg: Region Nordjylland. [opdateret 14-09-2014]. Available from:
https://pri.rn.dk/pri/AaS/Sider/83fe2063-f34e-4920-a04c-c5efb6a65b9c.aspx
57. Olsen IØ. Ernæring til kirurgiske patienter. [internet] Aalborg: Region Nordjylland.
[opdateret 22-01-2014]. Available from:
https://pri.rn.dk/pri/AaS/KC/FBEKS/Sider/49205c10-b0fa-461f-bce70ac061a97320.aspx
Anvendt referencesystem: Vancouver
Side 45 af 67
10.0.Bilagsoversigt
Bilag 1: Interviewguide
Bilag 2: Transskription af interview med R1
Bilag 3: Transskription af interview med R2
Bilag 4: Transskription af interview med R3
Bilag 5: Skriftlig information til respondenter
Bilag 6: Samtykkeerklæring
Bilag 7: Juridisk
Bilag 8: Uddrag af meningskodning og -kondensering af tema 2
Side 46 af 67
Bilag 1: Interviewguide, s. 1/2
Interviewguide
Køn:
Alder:
Uddannelse/job:
Status:
Ernæringsstatus:
Kontaktoplysning:
Status i sygdomsforløb:
Sted for interview:
Varighed af interview:
1. Da du var til indlæggelsessamtale, snakkede I da om kost?
 Hvis ja, hvad fik du at vide om kosten?
 Hvis nej, er du sidenhen blevet informeret om kosten?
2. Er det klart for dig, hvorfor ernæringen er særlig vigtig lige nu?
3. Hvordan oplever du mængden af måltider på afdelingen?
 Spiser du til alle måltider/mellemmåltider?
 Spiser du op?
4. Føler du sult inden næste måltid?
5. Føler du, at personalet lytter til, hvis ikke du er så sulten i forhold til mængden af mad
du får serveret?
6. Hvordan føler du personalets forholden til din ernæring?
7. Er du blevet præsenteret for proteindrikkene?
 Hvad synes du om dem?
8. Er der et tidspunkt på døgnet, hvor du foretrækker at drikke proteindrik?
 For eksempel før, under, efter måltider
Side 47 af 67
Interviewguide, s. 2/2
9. Prioriterer du din sult til måltiderne eller proteindrikkene?
10. Synes du maden motiverer dig til at indtage så meget, som du får at vide du skal?
 For eksempel duften, udseende, smagen
11. Hvad kan gøres bedre i forhold til måltiderne og maden, for at det er optimalt for
dig?
12. Er der noget du har at sige ellers til ernæringen?
Side 48 af 67
Bilag 2: Transskription af interview med R1, s. 1/6
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Da du var til indlæggelsessamtalen snakkede I om kosten dér
Ja
Ja. Hvad fik du at vide
Jeg fik at vide jo at dengang man blev klar over at man skulle opereres at jeg
skulle jo ”P” Jeg skulle jo fedes op
Mm
Virkelig
Ja
Med noget ”T” proteiner og noget power
Ja
Så jeg skulle bare spise alt det jeg kunne komme afsted med og ville blive
nødet med proteindrik og hvad nu. Tit
Ja
Og jeg er jo ikke så fint spillende med alt sådan noget derhjemme jo. Selv
kærnemælk. Det er jo en fantastisk drik at få
Ja
Det er jo høje proteiner
Ja. Ja. Det drikker du derhjemme så
Nej. Nej det gør jeg ikke
Slet ikke
Det gør jeg så nu ha ha
Okay
Jeg kan godt lide det
Ja
Men sådan er vi jo nødet også og ”P”
Så du er klar over hvorfor det er særligt vigtigt lige at få det efter operation
noget protein
Fuldstændig. Jeg kan sige at det er jo for at kroppen skal bygge
Ja nemlig
Ja have nogle byggesten igen jo fordi det er jo ligesom at få en damptromle
ind i sig og så bygge op igen
Mm
Det er en stor operation
Ja det er det nemlig. ”T” hvordan oplever du mængden af måltider her på
afdelingen
Jamen vi kan jo få alt det vi overhovedet vil
Ja
Og jeg synes jo også varieret til at det er et sygehus. Det er jo som et bedre
hotel kan man sige
Mm
Man får godt mad og ”T” rigelig mad og ”T” varieret mad.
Side 49 af 67
Transskription af interview med R1, s. 2/6
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Så du spiser til alle måltider
Jeg spiser til alle måltiderne ja
Ja. Og du spiser også op
Og jeg spiser også op ja
Ja. Er du selv ude og hente maden ude på gangen
Ja
Ja
Det er man ikke lige den første dag måske efter sådan en bypass
Nej
Men næste dag så går man ud ja
Så har du været oppe ja ”T”. Når du at føle at du er sulten inden der er mad
igen
Jae eej ikke helt hver gang. Det gør man ikke nej
Nej
Fordi man er bespist
Ja
Fordi der står jo hele tiden ud over det ude på bordene. Bare man kigger
derop så står der jo små bananstumper og små kager og ”T”
Mm
Og små sandwich og ”T” og kaffe og drikke og drinks en masse. Det går vi jo
og tager hele tiden
Ja
Kaffe og. Og hvad vi vil
Mm
Så man bliver nødet og man bliver fristet og det er da nok det der skal til
Det er det helt sikkert ja
Jeg havde en opgave også ud over det nu her. Det var min stuekammerat i en
fire dage inden jeg gik til operation
Ja
En ældre mand oppe fra Thy. Ham og konen. Konen hun boede her også.
Hun boede ovre i et eller andet værelse her og han kunne ikke rigtig spise
Nej
Nej. For han han havde ikke den der appetit. Det var en stor operation han
skulle til at have. Dejlig frisk mand af samme alder som mig og ”T”. Og der så
satte jeg mig hver morgen med ham og spiste morgenmad fordi det ville
konen gerne
Mm
Og så spiste han
Ja
Den der. Fordi vi fik vi kom til at snakke rigtig godt. Det er jo så vigtigt at det er
lidt selskabeligt
Side 50 af 67
Transskription af interview med R1, s. 3/6
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Ja det tror du det var selskabet der gjorde at han fik spist så
Det var selskabet og så spiste han
Ja. Ja
Så det var ”T” det var da sådan en lille solstråle
Ja. Spiser du alene nu så. Eller sidder I inde på stuen
Ja vi sidder jo inde på stuen
Ja
Og så sidder man med den makker man sidder med
Ja
Og der er vi jo utroooolig forskellige som mennesker ikke
Mmm
Altså jeg jeg kan jo skabe en stue hvor vi snakker sammen alle sammen
Ja
Fordi det vil jeg gerne. Det er sjovt at snakke men du kan også komme ind til
nogen hvor du kan fandeme ikke hugge igennem dem. Og så er det ikke så
sjovt.
Nej
Men man kan løfte sådan en stue det kan man og det kan sygeplejerskerne
de kan ?ikke? se det. Hvis der sidder en humørbombe derinde eller en god
fyr.
Ja der er gang i den så
Ja der er gang i den. Og det har man godt af. Ikke. At hjælpes med humøret.
Humøret det skal være godt. Og så spiser man også bedre.
Det tror jeg du har ret i. Synes du at personalet de lytter til hvis du ikke er så
sulten i forhold til den mad der bliver serveret
Jae det har jeg som ikke fået spurgt til. Fordi om de lytter til om jeg ikke er
sulten. Nej fordi jeg har jo spist
Ja. Så hvis du siger jeg er ikke så sulten. Jeg har spist. Så får du lov til at lade
være
Altså nu er jeg nok også svær at analysere på fordi jeg roser jo deres mad og
alt det Fordi jeg føler at de gør det godt. Også det er så køkkendamen der
står heroppe. Hold kæft det smager godt i dag
Ja
Og hun er jo så glad når jeg siger det ha ha. Om jeg så ikke spiser fuldt ud.
Men jeg spiser den portion jeg får. Det gør jeg
Ja
Og det. Jeg tror da også at hvis jeg begynder at beklage mig så lytter de. Men
altså jeg har ikke haft grund til klager. Overhovedet. Det har jeg sgu ikke.
Så du føler ikke du bliver presset til at spise et måltid du ikke er sulten til
Neej nej. Altså de siger jeg skal spise og vi skal spise men øh. Jeg føler mig
ikke presset da det gør jeg ikke for jeg spiser jo godt. Ganske udmærket.
Side 51 af 67
Transskription af interview med R1, s. 4/6
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Har du ”P” Du har så ikke prøvet at takke nej til et måltid
Nej
Nej. Så du har fået tre hovedmåltider tre mellemmåltider og tre proteindrikke
om dagen
Ja. Ja. Ja det har jeg
Ja
Ej det er ikke sikkert jeg har fået tre proteindrikke
Nej
Det tager man efter behov
Ja
Det er ”P” Men jeg har tit fået en proteindrik eller kærnemælk eller sådan
noget
Ja
Ja. Det har jeg. De nøder os og de kæler for os. Det gør de. Bestemt
Vi har nogle flere spørgsmål til de proteindrikke der
Ja
”T” hvad synes du om dem
Jamen dem skal man jo lige prøve
Ja
Fordi. Og så fordi. Nå ja nu anbefaler jeg så skovbær ha ha
Mmm. Den er god
Ja de er gode nok. Dem går jeg ikke uden om endnu fordi jeg bliver nok træt
af dem på et tidspunkt og så er jeg jo blevet sendt hjem for længe siden så ”T”
Der er mange forskellige også
Ja der er mange. Og Arla har da også masser af ”T” proteindrikke
Ja. Ja
Men den der den er jo fantastisk ikke. Kærnemælk. Det er jo ikke en. Det er
kunstkærnemælk. Syrnet mælk
Mm ja
Og der er lige så mange proteiner i som i ”T” proteindrikkene
Ja
Og den smager (laver fingertegn)
Den er bare god
Den er mere enkel jo. Den er ikke sådan ?sofistikeret sødet?. Banan eller
hvad fanden der nu er i den. Den er helt enkel og den smager godt
Drikker du dem så til din mad eller
Nej. Nej efter maden
Efter maden. Som en snack
Som en snack jo ja. Ja ja. Fordi jeg drikker masser af vand og mælk
Ja
Saft
Side 52 af 67
Transskription af interview med R1, s. 5/6
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
R1:
Interviewer:
Ja
Æbler og hvad nu. Tranebær og ”P”
Ja
Jamen der er masser at tage af
Prioriterer du din sult til måltiderne eller prioriterer du proteindrikken. Vil du
hellere have et måltid mad eller vil du hellere have en proteindrik
Jeg vil hellere have et måltid mad
Ja
Ja. Det er nok også en vane kan man sige igennem et længere liv
Mm. Synes du at maden motiverer dig til at indtage så meget som du har fået
at vide du skal. For eksempel udseende og duften på gangen og ”T”
Jae. Det gør den
Ja
Som nogle af de forudsætninger de har og til at gøre med. Jeg synes man
kommer op om morgenen og får skiftevis scrambled egg eller cocktail eller.
Eller. Almindelig pålæg. Du kan få alle typer ”T”. Havregrød og havregryn. Og
du kan få øllebrød og en masse forskellige morgenretter. Der er ost og der er
rigeligt
Ja
Og meget varieret. Jeg kan jo ikke spise det hele hver dag
Så er der noget nyt næste dag. Mmm
Ja. Jeg elsker jo lidt syltetøj på osten og honning. Det er mit helt store
nummer. Der er jo også alt
Åh det er dejligt ja
Til rundstykket så tager man det. Og du kan ikke spise al tingene på én dag.
Du varierer igennem ugen ikke
Så er det godt du har været her så længe. Du har smagt det hele
Ja. Jeg har været rundt. Det kan jeg sige jeg har været rundt
Så der er ikke noget du synes der kan gøres bedre i forhold til måltiderne for
at det er optimalt lige for dig
Jeg synes det er flot alt det vi får her på den her afdeling. Men jeg har jo
måske også lidt en fornemmelse af at det er en af de bedste afdelinger. Ja.
Det er jo sarte patienter der er her
Mm
Men jeg. Vi bliver feteret lidt
Ja
Ja. Der er ikke noget at klage over
Du har ikke noget at klage over
Nej
Så du har ikke yderligere at tilføje
Side 53 af 67
Transskription af interview med R1, s. 6/6
R1:
Interviewer:
R1:
Nej. Du kan godt komme til en sur gammel mand som har en helt anden
holdning til det. Det kan jeg godt mærke omkring sådan hvor jeg sidder
Ja
Men mental tilstand det er jo ikke noget med smag at gøre. Det kan jeg godt
gennemskue
Side 54 af 67
Bilag 3: Transskription af interview med R2, s. 1/3
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Jamen så vil vi starte med spørgsmålene. Til din indlæggelsessamtale var i da
inde på kost. Fik du altså hvad fik du at vide om kosten
Øøh nu blev jeg jo indlagt i Hjørring
Ja
Der lå jeg de første tre dage og der var det jo der var det jo slankemad. Meget
let mad
Ja
Vi fik deroppe men altså der var jo hele tiden mange småmåltider. Men det
var jo så altså slankemad. Og så lå jeg oppe på S de første to dage jeg var
her og det var jo også let mad så kom jeg herned så så vendte bøtten
Hvad mener du med det
Jamen altså så skal du jo bare pumpes. Godt med proteiner ”T”
Er det blevet forklaret for dig hvorfor proteiner er så vigtigt lige nu
Ja det heler jo bedre. Man står bedre imod
Ja så det er jo helt med på
Ja ja og ja vi lever godt. Jeg har stødt taget på siden jeg kom
Hvordan oplever du mængden af måltider her på afdelingen. Spiser du til alle
måltider
Ja og lidt til
Og lidt til. Så du spiser også op hver gang
Ja det gør jeg
Når du at føle sult inde næste måltid
Nej
Nej. Det er bare ”P” Så der er snacks hele tiden når der ikke er et hovedmåltid
Ja det kører bare fra man vågner til man går i seng
Ja. Så du har ikke oplevet at føle dig presset til at måltid som du egentlig ikke
er sulten til
Nej
Nej
Nej det synes jeg ikke. Jeg synes faktisk det fungerer rigtig godt. Og det er
meget varieret det vi får. Alle de der små ting som der er imellem de store
måltider
Ja
Det synes jeg de gør meget ud af
Og at det ser lækkert ud
Ja så man har lyst til at tage det. Det er ikke bare sådan nogle klapsammen
nogle
Nej så de er gode til at lave mellemmåltider
Ja
Og du har ikke prøvet at takke nej til et måltid
Nej
Side 55 af 67
Transskription af interview med R2, s. 2/3
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
Så du har i princippet fået tre hovedmåltider tre mellemmåltider og tre
proteindrikke om dagen mens du har været her
Ja
Når du så spiser de større måltider foregår det så inde ved sengen eller kan
du finde på at gå ned i opholdsstuen
Ja det er inde på stuen. Så sidder vi i stolen og spiser
Ja. Gør de andre på stuen så også det
Ja ja så snakker vi lidt. Og ”P” Man kommer jo hurtigt til at kende hinanden så
Ja. Så er det lidt ligesom derhjemme
Ja
Og så er der de her proteindrikke. Er du blevet præsenteret for dem
Ja
Hvad synes du om dem
Åårh der er meget forskel på dem. Hvis jeg skal foretrække en så er det Arlas
Ja
Altså den der er lavet på mælkeprodukt. Nogle af de der syntetiske. Dem er
jeg godt nok ikke pjattet med
Nej dem i de små bøtter
Nej de er altså ikke lige gode allesammen. Der er nogle af dem de er sådan
lige syntetiske nok. Efter min smag. Så må man jo lade være med at smage
på dem
Ja
Men er der Arlas så tager jeg altså den
Så tager du den
Ja de andre er sådan lige syntetiske nok
Ja. ”T” Er der et tidspunkt hvor de foretrækker at drikke de proteindrikke der.
Er det til din mad eller efter maden
Det har jeg gjort efter maden
Efter maden
Ja efter hovedmåltiderne har jeg taget et par mundfulde af det
Ja eller som mellemmåltid måske
Ja også indimellem men jeg har drukket mere end tre glas om dagen
Det har du godt nok
Ja
Okay. Prioriterer du din sult til måltiderne er proteindrikkene. Vil du hellere
have et måltid mad eller er det nemmere at overskue en proteindrik
Så vil jeg hellere have et måltid mad. Det andet det er bare oveni.
Det er bare ekstra bonus
Ja
Motiverer maden her dig til at indtage alt det du har fået at vide du skal. På
udseende og duft på gangen
Side 56 af 67
Transskription af interview med R2, s. 3/3
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
R2:
Interviewer:
Ja det synes jeg det gør. Der er ikke noget jeg ikke har haft lyst til at spise
Nej. Heller ikke på grund af smerte eller kvalme at du har tænkt at nu kan jeg
ikke lige få noget ned
Nej det har jeg ikke haft problemer med. Men det er der selvfølgelig nok nogle
der har problemer med at spise de første par dage
Ja
Det har jeg aldrig haft problemer med
Det har du ikke. Er der noget du synes der kan gøres bedre i forhold til
måltiderne eller maden for at det er optimalt for dig
Nej jeg synes faktisk det er super
Det kører bare
Det synes jeg. Det synes jeg
Du har ikke noget at tilføje
Nej faktisk ikke
Nej
Jeg er positivt overrasket over det mad vi får. Men nu har jeg heller ikke det
store kendskab til hospitalsmad
Nej men der er blevet gjort ekstra på den her afdeling har vi fået at vide med
morgenmad. I stedet for det bare er yoghurt i bøtter og havregrød og så
videre så er det blevet lidt mere ”P” æg og jeg ved ikke hvad I får. Hvornår er
du mest sulten på dagen
Det er om morgenen
Det er til måltidet om morgenen. Så er det super dejligt ”T”
Det har det altid været. Mit hovedmåltid
Ja
Og det bliver jo ikke anderledes fordi man kommer herind
Nej hvorfor skulle det da det
Såå og dejligt friskbagt rugbrød hver dag
Ja. Det er sådan noget du sætter pris på. At det ikke er bare ud fra en
plastikpose
Ja så det er rigtig godt det rugbrød de har
Det ved jeg faktisk ikke om de bager selv. De laver jo bare marmelade selv nu
og bager boller
Ja det er altid lunt rugbrød
Dejligt
Det er skønt
Ja. Det var lige det vi havde
Side 57 af 67
Bilag 4: Transskription af interview med R3, s. 1/5
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Da du var til indlæggelsessamtale her på afdelingen snakkede I da om kost
Den første dag hvor jeg blev indlagt
Ja
Det tror jeg ikke
Fik du noget at vide om hvor meget mad du skal spise og protein
Nå jamen jeg fik at vide at jeg skulle spise alt det der deres proteindrikke og
alt det der proteiner
Ja
Og rigtig mad. Det synes jeg vi er oplyst fint om. Jeg vil godt altså maden er
jeg udemærket tilfreds med
Ja
Og det hører jeg også andre altså af dem der er her på afdelingen. I snakkede
med (R2) i går og han ligger jo inde ved mig og vi havde lige snakket om at
morgenmaden er overdådig
Hvad var der da på menuen
Jamen der var for det første var der æg du ved og så var der hjemmebagt
rugbrød. Det er så lækkert. Og hjemmebagt sådan nogle grove franskbrød og
så er der ost og hvad du vil have af forskellige ting. Og så var der sådan et
glas juice eller det er ikke juice sådan noget andet vitamindrik
De der proteindrikke
Ja eller nej. Det var ikke rigtig proteindrikke. De kaldte den shoti
Sådan noget smoothie måske
Ja den var virkelig god
Så du sætter pris på at det er hjemmebagt ting der kommer her
Ja
Ja
Det gør jeg det er jo lækkert. Som sagt er det een gang jeg har fået noget jeg
ikke har brudt mig om. Det sendte jeg ud igen. Fordi for det første så var det
halvkoldt jeg ved ikke om jeg var kommet for sent jeg kan ikke lige huske
hvilken dag det var og frikadellen var en kanonkugle. Det der rodfrugt jeg vil
ellers gerne have rodfrugt det var så tørt
Ja
Så siger jeg det stopper vi med. Så fik jeg noget godt jeg tror det var noget
æblekage nej det var et eller andet ”P” Nej jeg kan ikke huske det
Nej men det er klart for dig hvorfor det er særlig vigtigt med proteiner nu
Ja min kone har også den opskrift i sender med ud når man kommer hjem her
som man skal tage i fjorten dage
Ja
Nu har jeg diabetes så hun har hun har.. Den laver hun og den smager godt.
Min datter så den hun var lige hjemme lørdag søndag og se til mig. Og der så
Side 58 af 67
Transskription af interview med R3, s. 2/5
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
har
Interviewer:
R3:
Interviewer:
hun den så sagde hun også at hun kunne godt forstå jeg godt kunne lide den
for der var mange proteiner i
Ja
Og den skal vi også lave nu når jeg kommer hjem jeg skal jo hjem nu her
klokken to
Ja det er i dag du skal hjem. Hvordan har du oplevet mængden af måltider her
på afdelingen
Jamen der kan du få hvad du vil have. Det bestemmer du jo selv
Så du spiser til alle måltider
Ja ja da
Og du spiser også op
Ja ja jeg tager jeg har lært at det man tager det spiser man op når man selv
tager. Men der har været dage hvor det var en dag vi fik tarteletter så satte
hun store to store på du ved og så spurgte hun efter om jeg ville have en
snitte så viser det sig at de snitter det var et helt halvt stykke rugbrød. Jeg
troede en snitte det var det halve af et halvt rugbrød det var det ikke der måtte
jeg lade et stykke ligge det kunne jeg sgu ikke spise. Der er også bund i
fattige folk du
Så du når ikke at føle du er sulten inden næste måltid når man kan gå ud og
tage hele tiden
Jamen jeg går ikke ud og tager. Jeg tager noget frugt og sådan noget
Ja så du når ikke at føle den der sult at nu kunne jeg godt ”T”
Nej om aftenen inden jeg går i seng der får jeg sådan en ostemad af hensyn
til min diabetes
Ja
Det var det har jeg aldrig taget hjemme for jeg synes ikke det har hjulpet mig
men herinde insisterer de på at jeg skulle have det og så tog jeg det. For jeg
mener jo når man spiser ”T” Når man spiser jeg har været på to diabetes
kurser og der siger de også det er sundt med det der stykke rugbrød om
aftenen men det er det aldrig rigtig blevet til
Nej
Men nu er jeg så begyndt med det
Er det noget du vil fortsætte med
Jeg ved det ikke
Nej
Det kommer helt an på om jeg har forhøjet diabetes tal her alt for høje. Jeg
aldrig nogensinde fået insulin men det har de givet mig her
Okay
Men de siger det er omgivelserne og så videre. Jeg ved det ikke og så
operation
Ja
Side 59 af 67
Transskription af interview med R3, s. 3/5
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
Det vil tiden vise når nu jeg kommer hjem i hjemlige omgivelser
Ja. Synes du det er et meget fremmed miljø at sidde og spise i her på
sygehuset
Ja det er det da. Ja
Ja. Hvad er det der gør det anderledes
Jamen sådan et langt liv så har man jo nogle vaner. Så bliver det lige vendt
op og ned når man bliver indlagt
Ja. Er det i forhold til den mad du plejer at spise derhjemme
Ja ”T”
Eller er det det sociale der er anderledes
Jeg synes det sociale det kører ganske udemærket
Ja
Så sidder vi der en fire mand og snakker over maden. Det er som meget
hyggeligt
Ja
Så sidder vi og bytter lidt løgn
Ja så du kommer hjem med en masse god sladder
Ja ja. Så det er godt nok
Ja. Nå. Føler du at personalet lytter til hvis du ikke er så sulten ”T” i forhold til
mængden af den mad du får serveret
Det ved jeg såmænd ikke. Det har vi ikke snakket om
Nej
Det har jeg ingen problem med så det kan jeg ikke svare på
Så du har aldrig følt dig presset til at spise et måltid du egentlig ikke var sulten
til
Næ ikke udover det der om aftenen. Det stykke jeg tager der for det diabetes.
Det føler jeg ”P” Det var en sygeplejerske der snakkede om det i begyndelsen
og så fik jeg en. I er jo ikke alle ens sygeplejersker og det bliver I nok heller
ikke. Der var hun meget hård og kontant med det så siden den tid der har jeg
taget det. Det gider jeg ikke
Du gider ikke det brok
Nej det gider jeg sgu ikke diskutere
Så ellers har du ikke prøvet at takke nej til et måltid
Nej
Nej. Så du har fået det der svarer til tre hovedmåltider tre mellemmåltider og
tre proteindrikke om dagen
Ja og så til kaffen ikke der har jeg også taget et eller andet. Om aftenen der
har de gerne haft sådan en god æblekage så har jeg taget lidt af det jo. Og så
hen midt på dagen har jeg taget en banan og så videre
Føler du personalet forholder sig til din ernæring eller styrer du selv det når du
går ud og henter
Side 60 af 67
Transskription af interview med R3, s. 4/5
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
Ej det styrer jeg selv
Det styrer du selv
Ja de har vist nok at lave
Er du blevet præsenteret for proteindrikkene
Ja ja da dem får jeg masser af. Dem er de gode til at give
Ja. Hvad synes du om dem
Det kommer an på hvad for nogle det er. Der er nogle af dem de er fandeme
så søde. De er direkte vamle. Jeg har fundet nogle af den der tyske ?Krabi?
eller hvad den hedder den der appelsindrik. Den er sådan lidt frisk. Dem der
fra Arla dem synes jeg de er lidt vamle. Men så tager jeg et glas juice. Det er
sådan et frisk pust men det er måske ikke så godt. Men der da lidt vitaminer i
Ja det er der. Hvornår foretrækker du at drikke de proteindrikke. Er det før
måltidet under eller efter
Dem får jeg sammen med måltiderne
Dem drikker du til måltidet
Ja
Vil du hellere spise et måltid mad eller have en proteindrik
Hvad for noget
Vil du hellere spise et måltid mad eller vil du hellere have en proteindrik
Jeg får jo begge dele
Ja du tager begge dele på en gang
Ja
Motiverer maden dig til at indtage så meget som du har fået at vide du skal.
Duften og udseende og smagen
Ja det synes jeg. Jeg er godt tilfreds med maden
Ja
Hvis vi skal klage over et eller andet så skulle vi ikke have noget
Er der noget du synes der kan gøre bedre i forhold til maden. Ikke om den
skal være mere salt eller sådan
Med salt det er jo ingen problem for man skal ikke lave maden så salt. Det
kan man jo selv regulere ikke. Nu min kone er tysk. Der bruger man jo ikke
salt. Der bruger man krydderier. Det gør hun også hjemme. Det er meget lidt
salt der bliver brugt der hvor vi bor
Ja
Det siger man jo også at kokke og så videre. Jeg ser meget om
eftermiddagen der er der sådan et kokkeprogram i Tyskland. Der er faktisk to.
De bruger ikke ”T” Det er krydderier. Der er man i Danmark nok lidt for glad
for salt. Hvorfor tror I Hjerteforeningen de hele tiden advarer
Ja det er der nok noget om. Er der ellers noget du har at sige til ernæringen
Nej jeg er godt tilfreds
Du er tilfreds. Har du døjet med kvalme eller smerter imens du har været her
Side 61 af 67
Transskription af interview med R3, s. 5/5
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
R3:
Interviewer:
Ja smerter ja. Men det er fordi de har givet mig det. Jeg har fået mindre
smertestillende her end hjemme. Fordi jeg har otte skruer i ryggen. Jeg blev
opereret i februar sidste år og fik sådan et stykke der var stiv og ”T” så sker
der det at to af skruerne de går løs så får jeg en reoperation i år den ellevte
marts og det er noget skidt
Ja
Så derfor jeg var ”T” jeg fik jo tre gange nej fire gange to panodiler
derhjemme. Og det det har de ikke rigtig levet op til. Så derfor har jeg
indimellem døjet noget med smerter og så har jeg også døjet noget med
luften. Men det kommer sig nok lidt af forkertinstruktion fra fysioterapeuten
Men ikke så store smerter at du ikke har kunnet spise
Nej nej
Jamen så har vi sådan set ikke flere spørgsmål
Side 62 af 67
Bilag 5: Skriftlig information til patienter
Skriftlig information til patienter
Dato __________
Vi er studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg.
I forbindelse med vores studium er vi i gang med at udarbejde et projekt, der omhandler
patienters oplevelse af ernæring i tiden efter en operation.
Ud fra patienternes oplevelse sammenholdt med noget teori vil vi komme med et bud på,
hvordan ernæringssygepleje i fremtiden kan blive en bedre oplevelse for patienten.
Vi har til dette formål brug for at få kontakt med 4 patienter, som vi vil interviewe
enkeltvis.
Vi vil spørge, om du vil deltage i opgaven på følgende betingelser:




Din deltagelse er frivillig, og du kan til enhver tid trække dig fra deltagelse. Hvis
du trækker dig, vil ingen af de informationer, du har bidraget med, blive anvendt.
Dine oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt.
Oplysninger der indgår i opgaven vil blive opbevaret forsvarligt indtil opgaven er
afleveret. Herefter makuleres/slettes alle oplysninger.
Der er ingen risici forbundet ved deltagelse i opgaven.
Såfremt du har spørgsmål og/eller problemer i forbindelse med din deltagelse, kan du
kontakte: Mathilde Sørensen, tlf. 41 16 89 00
Anne Bruun, tlf. 30 23 57 87
Såfremt du vil deltage, bedes du underskrive en samtykkeerklæring. Denne vil blive
opbevaret i din journal på afdelingen.
Med venlig hilsen
_________________________ og ______________________
Mathilde Sørensen
Anne Bruun
Vejleder er:
Merete Zesach Sørensen, tlf. 72691076. E-mail: [email protected]
Side 63 af 67
Bilag 6: Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring
Denne gælder interview af _________________________ foretaget d. ____________.
Undertegnede bekræfter hermed at være mundtligt informeret om formålet med dette
interview samt at interviewet foretages i forbindelse med et bachelorprojekt.
Opgavens foreløbige problemformulering: Hvordan kan viden om korrekt ernæring og om
patienternes oplevelse af det, der forventes af dem ernæringsmæssigt, forenes til en god
sygepleje hos den bypassopererede patient, der indgår i et accelereret patientforløb?

Jeg giver hermed tilladelse til, at oplysningerne fra interviewet kan anvendes i
bachelorprojektet, og i forbindelse med eventuel efterfølgende publicering af
projektets resultater.

Deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.

Interviewet optages på diktafon, men vil efter eksamination blive slettet.

Alle personlige data vil i bachelorprojektet blive anonymiseret.

Informanten kan til enhver tid trække sig ud af projektet uden konsekvenser.

Der er ingen risici ved at deltage i projektet.
Jeg giver hermed samtykke til at deltage i et interview på ovenstående betingelser.
_______________________________
Underskrift informant
Nedenstående studerende sikrer, at ovenstående betingelser overholdes
____________________________
Mathilde Sørensen, stud.
Mobil 41 16 89 00
Mail [email protected]
____________________________
Anne Bruun, stud.
Mobil 30 23 57 87
Mail [email protected]
Side 64 af 67
Bilag 7: Ansøgning til klinisk uddannelsessted om
tilladelse til at foretage dataindsamling, s. 1/2
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i
forbindelse med opgaver og projekter i/på:
I periode: Efterår 2014
Opgave/projekt: Bachelorprojekt på sygeplejerskeuddannelsen
Formål: At opnå viden om patienters oplevelse af ernæring i det accelererede patientforløb
Problemformulering: Hvordan oplever patienten, der indgår i et accelereret patientforløb,
ernæringsplejens sigten imod opfyldelse af retningslinjerne for optimal ernæring, og hvordan
kan sygeplejersken bruge denne viden til at skabe kvalitet i ernæringsplejen til den enkelte?
Dataindsamlingsmetode:
Interview af enkeltpersoner:
x
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere:
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
x
3
Fagpersonale
Patienter i et bestemt afsnit eller med en bestemt
diagnose
Andre
Side 65 af 67
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at
foretage dataindsamling, s. 2/2
Information til deltagere
Der gives mundtlig
information
Der gives skriftlig information
Hvornår?
Hvem informerer?
Dagen inden interview
Afdelingens personale
Umiddelbart før interview
Interviewer
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer det?
Umiddelbart før interview
Interviewer
Med venlig hilsen
Navn og studienummer: Anne Bruun, stud. 1012357 og Mathilde Sørensen, stud. 1012385
Uddannelsessted: Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Nordjylland i Aalborg
E-mailadresse og telefon: Anne Bruun:[email protected], tlf. 30 23 57 87 og Mathilde
Sørensen: [email protected], tlf. 41 16 89 00
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: Merete Zesach Sørensen
Uddannelsessted: Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Nordjylland i Aalborg
E-mailadresse og telefon: [email protected], tlf. 72 69 10 76
Vejleders underskrift ________________________
Side 66 af 67
Bilag 8: Uddrag fra meningskodning og -kondensering af
tema 2: Måltidets æstetik
Det transskriberede materiale er struktureret med en meningskodning, hvor teksten
kategoriseres. Herefter meningskondenseres materialet og de fundne deltemaer
sammenfattes og kortes ned til tre hovedtemaer, som sætter strukturen i analysen.
Nedenfor vises et eksempel på meningskodning og -kondensering i forbindelse med tema 3,
som har fået titlen Måltidets æstetik.
Naturlig enhed
Meningskodning
Meningskondensering
”For han, han havde ikke
den der appetit. Det var en
stor operation, han skulle til
at have. Dejlig frisk mand af
samme alder som mig og
øh. Og der, så satte jeg mig
hver morgen med ham og
spiste morgenmad, fordi det
ville konen gerne”
Selskab og social aktivitet
øger appetitten
Social faktor
”Og det har man godt af.
Ikke. At hjælpes med
humøret. Humøret, det skal
være godt. Og så spiser
man også bedre”
Psykisk velbefindende har
betydning for appetitten
Social faktor
”Jeg vil hellere have et
måltid mad. Det er nok også
en vane, kan man sige,
igennem et længere liv”
Måltid frem for proteindrikke
Måltidet som en behagelig
aktivitet
”Og du kan ikke spise al
tingene på én dag. Du
varierer igennem ugen, ikke”
Udvalget af mad er varieret
Kvaliteten af maden
”Jeg synes, det er flot, alt
det, vi får her på den her
afdeling. Men jeg har jo
måske også lidt en
fornemmelse af, at det er en
af de bedste afdelinger”
Denne afdeling er god
ernæringsmæssigt
Kvaliteten af maden
Side 67 af 67
Side 68 af 67