Anne Kirketerp CUDIM skubmetoden 12092013

Foretagsomhedsdidaktik og
skubmetoden
Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d.
Ekstern Lektor, Aarhus Universitet
Undervisningsudvikler og underviser på VIAUC
[email protected]
Cases
LG2
Du er på TV!
• Interviewer:
”Fortæl mig Dr. Klog:
Hvad vil det sige
at være
foretagsom ?”
• 2 min. to og to
Dias nummer 3
LG2
Dette slide forstår jeg ikke... og da det er BBC, siger han vel næppe Foretagsom? Og hvorfor er det med stort :-) Så hvad siger han?
Entrepreneur?
Du er på TV? hvem er?
Linda Greve; 30-05-2011
Lært hjælpeløshed
• Lært hjælpeløshed optræder når vi mister
troen på at vi kan påvirke vores omgivelser
Peterson &Seligman: (1993). Learned Helplessness: A Theory for the
Age of Personal Control. New York: Oxford University Press.
Skubmetoden
Kirketerp, 2011
Definition af foretagsomhed
Kompetencen til at iværksætte
forandrende handlinger, som
har positiv værdi for andre.
Anne Kirketerp 2010
Hvorledes foretagsom handling adskiller sig fra andre typer handling.
Foretagsom handling:
Handling som er en direkte
konsekvens af beslutninger og som
medfører materielle eller immaterielle
forandringer, der har positiv værdi for
Kognitiv (forestillet) handling: andre
Kommunikativ handling:
Tanker om at handle og beslutninger om
Ofte kommunikerer man om
at handle går ofte forud for
tanker og beslutninger forud for at
kommunikativ eller foretagsom
handle foretagsomt
handling
Basal handling:
Lysten til at leve skaber uafbrudt
lysten til at handle med henblik på
tilfredsstillelse af vitale behov
De enkelte skub
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Succesoplevelser
Udgangspunkt i midler
Selvindsigt og refleksion
Mod til at fejle
Ændring af vaner
Rollemodeller
Foretagsomhed som læringsmål
1
2
3
4
5
6
7
1. Succesoplevelser
At lykkes med noget nyt er
selvforstærkende og styrker handlekraften
Handlingstillid (self-efficacy)
”individets forventning om
egen kompetence til at
gennemføre en bestemt
handling”
(Bandura, 1993)
”… hvis folk ikke tror, de kan
skabe resultater, vil de ikke
forsøge at få ting til at ske”
(Bandura, 1997)
Implikationer for
undervisning/vejledning
Mennesker med højt self-efficacy:
Fejl= utilstrækkeligt indsats
Mennesker med lavt self-efficacy :
Fejl= dårlige evner
”Folk undgår aktiviteter og situationer, som
de mener, overskrider deres mestringsstrategier”
(Bandura 1994)
1
2
3
4
5
6
2. Udgangspunkt i midler
Det eneste vi har kontrol over er os selv!
Teorien om små skridt med fuld kontrol.
7
EFFECTUATION TEORI –
SARAS SARASVATHY
• Undersøgte 27 succesentreprenører
• Afdækkede to overordnede logikker:
Causation og effectuation
Målorienteret
Middelorienteret
Causal
Effectuel
Puslespil
Crazy quilts
Saras Sarasvathy: 2001, 2008
To logikker
Causation - målstyret
Effectuation - middelstyret
•
•
•
•
• Bygger på kontrol
• Starter med at se midler
og nære muligheder
• Udgangspunkt:
Bygger på forudsigelser
Starter med et klart mål
Arbejder hen mod målet
Udgangspunkt
– Forretningsplaner
• Grundantagelse:
Verden er forudsigelig
– Hvem er jeg – Hvem kender
jeg - Hvad kan jeg?
• Grundantagelse: Verden
skabes mens vi går
Pilot in the plane – et
effectuelt verdenssyn
• Teorien om de små skridts lov. Vi skaber
selv verden mens vi flyver i den.
1
2
3
4
5
6
3. Selvindsigt og refleksion
Hvis vi kender os selv, ved vi, hvordan vi
skal undgå, at vores fejl kommer til at
hæmme os.
Byg på styrker frem for at højne bunden
7
Top 10 styrkespotningstips
1. Barndomsminder: Hvad gjorde du som barn, som du stadig gør I dag – men formodentlig gør
bedre? Styrker har ofte dybe rødder fra vort tidlige liv.
2. Energi: Hvilke aktiviteter giver dig et energisk sus, når du udfører dem? Disse aktiviteter trækker
med stor sandsynlighed på dine styrker.
3. Autenticitet: Hvornår føler du dig mest som “virkelig dig”? Sandsynligheden er, at du vil bruge dine
styrker på den ene eller anden måde, når det sker.
4. Lethed: Tjek hvilke aktiviteter som falder dig naturlige at udføre, og som du hurtigt bliver god til at
udføre, uden at gøre dig særlig umage. Disse er sandsynligvis dine styrker.
5. Opmærksomhed: Tjek hvad du naturligt retter opmærksomheden imod. Du er mere tilbøjelig til at
rette opmærksomheden mod noget, som spiller på dine styrker.
6. Hurtig læring: Hvad er det, du har lært hurtigt, næsten uden at anstrenge dig. Stejl læringskurve
afspejler ofte en underliggende styrke.
7. Motivation: Hvad motiverer dig? Når du finder aktiviteter, som du udfører fordi du elsker at udføre
dem, er der typisk en styrke på spil.
8. Stemme: Læg mærke til din egen stemme. Når du bemærker et skift I passion, energi og
engagement, taler du formodentlig om en styrke.
9. Ord og sætninger: Læg mærke til de ord du bruger. Når du siger “jeg elsker at…” eller “det er
simpelthen skønt, når…”, er det sandsynligt, at du refererer til en styrke.
10.Huskelister: Bemærk de ting, som aldrig bliver skrevet på din huskeliste. Disse ting, som altid bliver
klaret, afspejler ofte en styrke som gør, at vi aldrig behøver at bliver spurgt to gange eller blive
rykket.
(Linley, 2010)
Inspiration til undervisning
• http://eship.au.dk/undervisning-ientreprenoerskab/pecha-kucha-konference/
• Brug af personprofiler i undervisningen
Teori uden handling er tom.
Handling uden teori er blind.
Høj grad
Tom
Kompleks
teori
kompetence
Simpel
Blind
kompetence
praksis
Teoretisk
forståelse
(dybde)
Lav grad
Lav grad
Praktisk gennemslagskraft
(overflade)
Høj grad
Hans Henrik Knoop, 2013
• Karakterstyrketest.
• http://www.viacharacter.org/Surveys/Survey
Center.aspx
• ”Positivity ratio” af Dr. Barbara Fredrickson:
• http://www.positivityratio.com
• Billede af en fuld i hånden
eller evt en illustration af
nogle personlighedstype
test??
1
2
3
4
5
6
7
4. Mod til at fejle
Learn to fail or you will fail to learn
(Professor William B. Gartner, University of Clemson)
Man skal kun være modig i 3 sekunder!
1
2
3
4
5
6
7
5. Ændring af vaner
Vi ændrer vaner ved at opleve det nye
som berigende og lettende. Og nye vaner
skal trænes og trænes og trænes!
SOMATISKE MARKØRER er betegnelsen for,
hvordan vi koder oplevelser som enten positive
(ledestjerner) eller negative (sorte huller)
Damasio 1999
1
2
3
4
5
6
7
6. Rollemodeller
Vi har brug for en eller flere nærværende
rollemodeller, som kan anvise de næste
trædesten.
1
2
3
4
5
6
7
7. Belønning for foretagsomhed
Man får hvad man måler!
WASHBACK - MAN FÅR HVAD MAN
MÅLER
Eksamensformens
indflydelse på elevernes
læring
Tal med sidemanden om og skriv et
læringsmål som beskriver:
• Hvordan viser foretagsomhed sig i jeres fag
(eller tværfaglige forløb)?
Eksempelvis: Evne til at igangsætte realisering af
ide/mulighed gennem forpligtende samarbejder
med aktører uden for gymnasiet
Skubmetoden
Kirketerp, 2011
Foretagsomhed og
skubmetoden
• Danskernes akademi foretagsomhedsdidaktik
Forskellige generiske typer af eksamen
1. Skriftlig eksamen med udgangspunkt i fagets
dilemmaer og teorier ud fra egen
problemformulering.
2. Mundtlig eksamen i hele pensum, hvor der
trækkes et emne på dagen
3. Synopsis - kort skriftlig egen-valgt opgave, med
mundtligt forsvar
4. Synopsis - kort skriftlig opgave med udvalgt
tema og med mundtligt forsvar
5. Synopsis - 3 korte skriftlige egen-valgte opgaver,
hvor der trækkes et spørgsmål ved den
mundtlige eksamen
Eksamensformer - fortsat
6. Multiple Choice. Afkrydsningseksamen med
flere fortrykte valgmuligheder
7. X timers skriftlig eksamen med et givet emne
fra hele pensum
8. Videocase oplæg. Studerende vises et klip og
vælger selv vinkel og teorier som belyser og
begrunder
9. Portfolio-eksamen / reflektionsprocesser
Eksamensformer – de nye…
10. Camp som led i fag og hvor studerende selv
giver peer review af hinandens
deltagerpræstationer som tæller 20% (SDU
Torben Bager)
11. Autonomi eksamen.
Studerende vælger selv hvad de vil bedømmes
på (skriver selv læringsmål ud fra en bruttoliste).
Egne problemstillinger. Egne
karakterbeskrivelser (udfra en bruttoliste)
Den studerende bedømmes på følgende
læringsmål:
• Evnen til at beskrive og reflektere over egne og andres
personlige og faglige kompetencer
• Evnen til at oplukke disharmonier og kvalificere anomalier, samt
reflektere teoretisk over denne proces
• Evnen til at oplukke og kvalificere muligheder med
udgangspunkt i fagets teoretiske og metodiske udgangspunkt
• Evne til at beskrive og reflektere over forskellige
forretningsmodeller i forhold til de kvalificerede muligheder
• Evne til at igangsætte realisering af muligheden gennem
forpligtende samarbejder med interessenter uden for
universitetet
• Evnen til at præsentere muligheden for interessenter med
udgangspunkt i en analyse af konkrete behov.
Def. entreprenørskab
”Entreprenørskab er en dynamisk og social
proces. Hvor individer alene eller i samarbejde
identificerer muligheder og gør noget med dem,
for at omforme ideer til praktiske og målrettede
aktiviteter i sociale, kulturelle eller økonomiske
sammenhænge.”
Sveriges Tilväxtverk
Omformuleret til læringsmål
lyder dette således:
• evne til at identificere muligheder
• evne til at handle på ideer
• evne til at omforme ideer til målrettede
aktiviteter i en værdiskabende kontekst.
KARAKTERBESKRIVELSE AF LÆRINGSMÅL
I ENTREPRENØRIELLE FAG
12 (fremragende)
7 (god)
2 (tilstrækkeligt)
Den fremragende
besvarelse
Den gode besvarelse
Den tilstrækkelige
besvarelse
Læringsdelmål
1) kvalificering af
handlegrundlaget
/disharmonien
(relevans)
Eks: Den studerende behersker
væsentlige grundelementer i en
behovsanalyse. Har været i
stand til at anvende
behovsanalysen således at
resultatet fuldstændigt
afstemmer brugerens
behov/oplevelse
Eks: Den studerende har viden
om hvordan man foretager en
behovsanalyse men har ikke
været i stand til at
implementere den målrettet i
konteksten. Der er tvivl om
brugeres accept af opnået
tilfredshed.
2) Konkrete handlinger
og diskussion af
opståede
problemstillinger
Eks: Den studerende har
kontaktet flere relevante
brugere. Handlingen er
reflekteret og begrundet med
valg og fravalg. Opståede
problemstillinger er uddybende
begrundet
Eks: Den studerende har
kontaktet mindre relevant
bruger. Kan i begrænset
omfang begrunde valg og
fravalg. Opståede
problemstillinger er svagt
begrundet
3) Indsigt i løsnings
muligheder og
bæredygtighed
Den studerende har anvendt
divergent tænkning på et højt
niveau og fremkommet med
nye løsninger på baggrund af
en afsøgning i forskelligartede
fagområder. De etiske
implikationer er
velbegrundede.
Den studerende har i lav grad
anvendt divergent tænkning
men i høj grad anvendt
konvergent tænkning. Der er
fremkommet en løsning som
bygger på kendte metoder
indenfor et enkelt fagområde.
De etiske implikationer er svagt
begrundet.
4) Forståelse af fagets
teorier og deres
indbyrdes relationer
Den studerende kan anvende
og sammenstille fagets teorier
og analysere og vurdere et
problem på baggrund af
teorier.
Den studerende kan redegøre
for teorier. Den studerende kan
i lav grad koble teori til praksis.
5)
Afgrænsning af område
samt litteratursøgning
Den studerende kan
argumentere og reflektere for
afgrænsningen af opgaven,
samt nuancere valg og fravalg
ift. litteratur
Den studerende kan beskrive
afgrænsningen samt
strukturere valg af litteratur
Dokumenteret effekt af styrkebrug
• Udløser de tanker, følelser og handlinger, der giver os
positiv energi og drivkraft (Linley 2008)
• Gladere, mere tilfredse og føler har mere energi (Govindji
& Linley, 2007)
• Når mål mere effektivt (Linley 2003 & 2008)
• Mere engagerede (Harter, Schmidt & Hayes 2002)
• Performer bedre på arbejde (Smedley 2007; Woolston &
Linley 2008)
• Ukuelighed og fri for stress (Fredrickson, 2010)
Øvelse: Hvordan man kan
identificere egne ”styrker”
Noget man er god til og som giver én energi) –
inspireret af Alex Linley (2010).
• Sid to og to og interview hinanden på skift.
Tag to omgange af 15 min. undgå at det
udvikler sig til en ”samtale” men fokuser på
at det er et interview. Efter interviewet giver
interviewer et kort resume af de ting
hun/han har skrevet ned max. 5. min. så
skiftes der roller.
• Interviewer spørger om det i kursiv og
noterer KORT svarene ned:
• Lethed: Tjek hvilke aktiviteter som falder dig naturlige at udføre, og som du
hurtigt bliver god til at udføre, uden at gøre dig særlig umage. (Disse er
sandsynligvis dine styrker.)
• Opmærksomhed: Tjek hvad du naturligt retter opmærksomheden imod.
Hvilke blade/artikler/bøger ville du automatisk tage ned fra hylden – hvad
ville de handle om? (Du er mere tilbøjelig til at rette opmærksomheden mod
noget, som spiller på dine styrker.)
• Hurtig læring: Hvad er det, du har lært hurtigt, næsten uden at anstrenge
dig. (Stejl læringskurve afspejler ofte en underliggende styrke.)
• Motivation: Hvad motiverer dig? Hvad får dig til at gå i gang med noget? Er
det når dine venner er sammen med dig om noget? Er det når du laver noget
med hænderne? Er det når du kan se et resultat? (Når du finder aktiviteter,
som du udfører fordi du elsker at udføre dem, er der typisk en styrke på spil).
• Barndomsminder: Hvad gjorde du som barn, som du
stadig gør I dag – men formodentlig gør bedre? Var
meget fysisk aktiv? Lavede systemer? Talte meget?
(Styrker har ofte dybe rødder fra vort tidlige liv.)
• Energi: Hvilke aktiviteter giver dig et energisk sus,
når du udfører dem? Altså noget du glæder dig til at
gøre.(Disse aktiviteter trækker med stor
sandsynlighed på dine styrker).
• Autenticitet: Hvornår føler du dig mest som “virkelig
dig”? Altså steder, områder, hvor du kan slappe af
og ikke behøver ”tage dig
sammen”(Sandsynligheden er, at du vil bruge dine
styrker på den ene eller anden måde, når det sker).
• Interviewer: vær opmærksom på følgende hos den
du interviewer og noter når du lægger mærke til
ændringer:
• Stemme: Læg mærke til stemmen. Når du bemærker
et skift I passion, energi og engagement, tales der
formodentlig om en styrke.
• Ord og sætninger: Læg mærke til de ord der bruges.
Når der siges “jeg elsker at…” eller “det er
simpelthen skønt, når…”, er det sandsynligt, at der
refereres til en styrke.
• Anne Kirketerp sep. 2012
Kilder til selfself-efficacy samt virkninger
Fuldførelsen af
opgaver/
SuccesoplevSuccesoplevelser
Rolle modeller/
Iagttagelse af
andre
Verbale
tilskyndelser/
omgivelsernes
overtalelse
Emotionelle
tilstande
Tør vi eller tør
vi ikke
Self-efficacy
Præstation
Udholdenhed