1. No category

BILAG 9
Definition på 18.30 og 21.30-nyhederne hos Danmarks Radio
18.30 er dagens første større nyhedsudsendelse og har derfor en stor rolle for at
understøtte DR1´s ambition om at henvende sig til hele befolkningen. Derfor skal
emnerne være relevante for størstedelen af seerne og skal eksekveres, så de er bredt
tilgængelige. 18.30 Udsendelsen skal give overblik over dagen, mens 21.30 udsendelsen
mere skal gå i dybden med de væsentligste historier
21.30 indeholder dagens vigtigste historier, som der gås i dybden med. Giver også
overblik som 18.30’eren, men der er mere fokus på dybde, undersøgende og kritisk og
konstruktiv journalistik. 21.30 skal både være vigtig for den enkelte såvel som for
samfundet.
-
Johan Engbo, Chef for TV-Avisen, DR
1
BILAG 10
Interviewguide - Ulrik Haagerup
1. Hvilke udfordringer er der forbundet med, at være public service virksomhed,
som både skal leverer væsentlige nyheder, ramme bredt og tage hensyn til
seerinteresse.
2. Har i overvejelser omkring, hvorvidt i dækker alle hjørner af landet? Herunder
yderkommunerne (udkantsdanmark).
3. Hvilke kriterier er vigtigst for jer, når i udvælger en historie?
4. Opfylder sagen om de mange afskedigede landbetjente de kriterier?
5. Tænker i over, hvordan at udvalget af nyheder ender med at afspejle en by eller
regioner? f.eks kun kriminyheder fra Midtjylland? MANGLER TAL
6. Tænker i over, hvorvidt jeres nyhedsindslag bidrager til demokratisk deltagelse
hos borgerne? repræsentere i nok problemstillinger fra yderkommunerne?
(TAL)
7. Hvorfor har i valgt at oprette en ny redaktion i Aarhus, som skal have fokus på
regionale historier.
8. Hvad forventer du/i, at det vil ændre? Hvad er målet?
9. Har DR’s public service forpligtelser indflydelse på, hvordan i udvælger og
formidler nyhederne? også i forhold til at afspejle befolkningen herunder
yderkommunerne?
Generelle spørgsmål til redaktionen
● Spørg efter en definition på 18.30 og 21.30 TV-Avisen, som vi kan bruge i
opgaven.
● Hvad skal der til for at en lokal nyhed bliver national hos jer?
● Hvordan går i ind og bestemmer om en historie skal have et regionalt nedslag?
Og er udvælgelsen af byen vigtig?
● Hvad udgør en god historie for 21.30 Tv-Avisen?
● Har i selv data på, hvor jeres nyheder stammer fra eller har nedslag henne?
● I hvor høj grad er public service forpligtelser styrende for den journalistiske
arbejdsgang?
2
BILAG 11
Transskribering af interview med Ulrik Haagerup
Ulrik: Vi laver et emne. Meget få af vores indslag 21:30 bliver lavet ét sted. Der er et hold
omkring det. Nogen laver noget her, nogen laver noget der. Så er der en bemærkning fra
Christiansborg, og så er der nogen, der strikker det sammen. Der kan godt være case-personer
eller eksperter fra forskellige steder i landet eller udlandet. Og så bliver det strikket sammen.
Det er et spørgsmål om, hvordan man koder det.
Interviewer: Sådan, som vi har differentieret det, er, hvis der har været billeder – hvis journalist
og kamera reelt har været ude på det specifikke sted.
Ulrik: Nå men det er er jo fint.
Interviewer: Og regionsbestemt, så har det været, at vi kunne se at nyheden stammer fra en
region eller en by – og det er her, at nyheden er opstået.
Ulrik: Og det er ikke nok, hvis det handler om ældremad, og i stedet for at køre ud i Kokkedal, så
tager vi ud på et plejehjem i Provst?
Interviewer: Så ville det være regionalt nedslag.
Ulrik: Okay.
Interviewer: Ja altså en generel nyhed med nedslag. Og så har vi kodet 7 måneder. Fordi vi var
lige inde og læse, hvilket vi også gerne vil høre om, at der var en ny redaktion, som var blevet
åbnet i Århus, som skulle have fokus på det her med at slå ned i regionerne og brede det mere
ud. Så vi har kodet marts og april også.
Ulrik: Okay, men de er så lige startet, så de er først lige ved at komme op i gear. Men det er jo
blandt andet for at adressere noget af det, som I har kigget på. Men fire away! Så må jeg svare,
på det jeg kan.
Interviewer: Jamen jeg tror egentlig, vi kunne tænke og høre sådan lidt bredt, hvorfor public
service overhovedet er vigtigt?
Ulrik: Jamen det synes jeg jo, at det er for det første, fordi vi bliver bedt om det af alle partier i
Folketinget, som repræsenterer befolkningen. Man synes det er vigtigt, at der er sådan nogen
som os, der er uafhængige af interesser, partier, tilhørsforhold og uafhængig af at ville gøre
noget andet, end at gøre folk klogere på hinanden og på verden. Det er det, som er vores opgave.
Det er at oplyse, samle og udfordre Danmark. En af vores opgaver er, at vi skal fortælle
danskerne historier om verden. Så de kan se, hvad de er en del af. Både den store verden og den
lille verden. Når vi gør det rigtig godt, så er vi på en måde med til at binde Danmark sammen, da
vi fortæller danskerne historier om hinanden. Derfor er det, som I undersøger jo også vigtigt for
os. Vi kommer fra en situation, hvor vi ikke har løftet opgaven tilstrækkeligt godt. Mange af
3
vores historier tog udgangspunkt i, hvad der skete i København, eller hvad hovedstadspressen
skrev. Og det var her holdene var, det var her fokus var og ideerne blev genereret. Og så satte
man måske nogen til at lave dem andre steder i landet. Så man kan sige, at det var ligesom det
tankesæt, man havde i København, som kom til at præge. Og det forsøger vi så på forskellig vis
at se, om vi ikke kan gøre noget ved.
Interviewer: Nu spørger jeg sådan lidt firkantet i den forbindelse, har I så en procentfordeling af
fx?
Ulrik: Nej, det har vi faktisk ikke. Og det har vi ikke, da risikoen er, at man er mere optaget af at
nå målet end, at man løser den egentlig opgave. Jeg har heller ikke noget mål for, hvor mange
konstruktive historier, der skal være, eller Jyllandshistorier, der skal være. Det skal ligesom
være det, der er vigtigst ikk? I aften der kommer det britiske valg til at fylde rigtig meget. Det
kommer til at gå udover noget andet. Dansk politik og sikkert også noget regionalt dækning.
Tænkt hvis man sagde, vi skal have en regional historie i dag, så vi har altså ikke plads til
Cameron i aften. Men derfor skal vi jo have et fokus på det. Nogle af de ting vi har gjort, har
været, at vi har … Vi får nogle penge til at lave regional dækning for – Det købte vi så historier i
distrikterne for. Altså sådan var det for seks syv år siden. De tog først ud for at lave nogle
historier, hvis de vidste, at vi ville købe dem. Altså det blev sådan noget køb og salg, et eller
andet tosset. Det vil sige, at det blev meget på præmisserne af dem som sad herover. De skulle
først sige ja til, at man kørte ud og dækkede eksplosionen eller noget andet. Og ellers gjorde
man det ikke. Nu har vi sagt, nej det dur ikke. Vi har sagt, jamen ansvaret og kompetencen til at
lave det, det er – Altså vi ser de distrikter, som et fuldstændig andet indholdsområde. Og så har
vi arbejdet på forskellig vis i forhold til, hvordan vi kan få det her til at køre. De har fået pengene
altså, på forhånd. Så de kan ansætte nogle folk, så de kan have nogle redaktioner.
Interviewer: Så I er på en måde gået fra en mere topstyret tankegang til at…
Ulrik: Ja altså, det er både deres kompetencer og deres ansvar, men det er ikke deres område.
Nogle gange har det fungeret godt, nogle gange har det ikke fungeret helt fantastisk. Men de er
blevet meget mere integreret med de distrikter, vi har. Vi har jo 10 distrikter rundt omkring i
landet. Det fungerede ikke 100 procent. Og så omfordelte vi nogle af kræfterne, så vi har sagt, et
af de centrale områder i diskussionen af det Danske samfund i de kommende år, det bliver en
fast omlægning. De der borgernære områder, ældrepleje, børnehave, skoler og sundhed og
sådan noget, sygehuse især, det vi så kalder en velfærdsredaktion. Jamen så har vi sagt – i stedet
for at lægge den herover, så lægger vi den med vilje i Århus, og så fordeler vi nogle af de kræfter,
altså så sætter vi nogle dygtige folk på det. Og altså, meningen er, at de skal lave historier, som
tager udgangspunkt i et eller andet - både idémæssigt og billedmæssigt med noget, der foregår
uden for København. Men det skal jo gælde for hele Danmark. Vi arbejder med det, vi kalder
rullehistorier. Altså historier, der er så store, at vi kan starte den på et tidspunkt, og så kan vi
udvikle på dem i løbet af dagen og folde dem ud, så når vi er færdig, så ved vi, at danskerne får
noget herfra i løbet af 24 timer ikk? Sådan så de her historier bliver store nok. Det der er
udfordringen nogen gange – nu snakker jeg meget ikk? – Men det der har været vores og
distrikternes udfordring er, at hvis der nu har været en eller anden god historie fra Provst eller
fra Ringkøbing eller sådan noget, så kommer den lige pludselig i prioriteringen til at skulle
konkurrere med Cameron og Obama og fx, så har ISIS taget et nyt gidsel og så er Helle
Thorning… Altså… På væsentlighedsskalaen så er det rigtig svært, at få de her historier ind, fordi
4
hele tiden bliver vejet op mod noget som er rigtig stort og meget væsentlig og betyder noget for
rigtig mange. Det skal være nogle sindssygt gode historier og for at sikre os, at det bliver
tilstrækkeligt gode historier, så skal de hænges op på noget principielt og noget politik og noget,
der betyder noget. Og derfor har vi altså flyttet det her velfærdsområde.
Interviewer: Kan du komme med et eksempel på en sindssyg god historie? Der kunne gå ind og
’overrule’ noget andet?
Ulrik: Det er der heldigvis… Det er der jo mange af. En sindssygt god historier er eksempelvis en
diskussion om udkantsdanmark – hvordan kan man gøre tingene bedre? Historien om at nogle
borgere er gået sammen om at bekæmpe den myte om, at det er alt for dyrt at handle ind i den
lokale brugs, og at de i øvrigt ikke har nogle varer. Altså det er den myte der er i befolkningen,
og det får så en masse mennesker, der bor derude til handle ind i det store Bilka, og så har de
sagt, jamen hvad er facts – og de viser faktisk, at de havde faktisk mange af de varer, som folk
gerne ville have. Og så dyrt var det heller ikke. Og så nogle historier om, at det rent faktisk
kunne lykkes at beholde brugsen. Sådan nogle historier har de lavet. De har historier om
sygehusmad. De har lavet historier om beslutninger om at hive huse ned, som skimmer rundt
omkring. Og de historier er så vigtige for hele Danmark og for diskussionen i vores samfund. I
stedet for at det er en historie – en lille historie, der bare tager regionalt udgangspunkt. Det der
er svært ved regionale historier, det er, at de fleste der arbejder på en regional tv- eller
radiostation. Det de vænner sig til, det deres fokus er – de ser i virkeligheden det små i det store
– altså er der en diskussion om ældre mad, så siger de, jamen hvordan ser det ud i vores region?
Og så laver de historien. Når du skal lave nationale nyheder, så skal du gøre det omvendte. Der
skal du se det store i det små. Så skal du sige, okay hvis vi har et problem herude hos os,
hvordan ser det så ud på landsplan, så skal man løfte det op. Det er en anden måde at tænke på
som journalist. Og det har vi ’slåsset’ med. Vi er selvfølgelig blevet langt bedre til det. Det håber
jeg også, at jeres tal viser, at der rent faktisk kommer noget ind.
Interviewer: Det gør de.
Ulrik: Det er håbet i hvert fald. Men vi har ikke været tilfredse med, hvordan det har været der.
Det har de ikke været, og det har vi heller ikke nødvendigvis været.
Interviewer: Men I har ikke som sådan nogle mål, som du siger, og I går ikke ind og laver
statistik på det?
Ulrik: Nej..
Interviewer: Det vi så også sidder og kigger på er den kontrakt, der eksempelvis er, public
service kontrakten, og der har vi også haft lidt svært ved at vurdere, fordi meget af det er jo lidt
bredt formuleret, det er jo ikke helt konkret med, at I skal overholde visse ting. Hvordan går I så
ind og vurderer om, hvorvidt I faktisk opfylder nogle af de her forpligtelser med, at I netop skal
ud og dække regionerne, hvis det er, at I ikke måler. Er det så en fornemmelse, eller hvordan
vurderer du fx?..
Ulrik: (Afbryder) Jamen det bliver jo fornemmelser. Men det er meget sjovt, fordi lige inden i
kom, så sad jeg faktisk og havde en mailkonversation med vores medieforskning fordi, at meget
5
af de vi måler, er jo hvad danskerne synes om tv’et, og det er jo også meget vigtigt. Men meget af
vores interne prioriteringsdiskussion, netop hvor mange regionale historier har vi, eller hvor
mange konstruktive har vi, eller hvor mange kvindelige eksperter har vi – altså – hvis man nu
siger, ej der er sgu en tendens til, at vi altid bruger de samme eksperter, og nu kunne altså godt
tænke os – lad os nu lige tænke os om en ekstra gang, er der forhelvede ikke en, som vi ikke har
set i 20 år, altså… For man kan huske tre, og så kan man ikke huske flere. Så der skal regionalt
fokus på, det kunne sgu være fedt, hvis der var en kvinde eller en med anden etnisk baggrund,
eller en som rent faktisk vidste, hvad vedkommende snakkede om samtidig. Så skulle vi ikke lige
prøve at kigge på det først. Og så bliver det en diskussion, det bliver meget hurtigt ’synsninger’.
Og vi har aldrig sådan nogen, eller.. vi har alt for mange mænd eller, men vi ved det ikke. Så en
snak med medieforskningen om, kunne vi begynde at lave indholdsmålinger, ligesom i gør, altså
begynde at kode simpelthen, det er der mange, der gør. Og det har vi ikke gjort, og det kunne jeg
faktisk godt tænke mig, at vi gør. Det var også et af de områder, vi så kunne måle på. Vi måler i
øjeblikket på, altså nu vi vil gerne have nogle af de prioriterede historier. Vi laver færre
historier, men vi laver forhåbentlig bedre historier. De historier vi laver, kommer de så rundt på
de forskellige platforme og radioavisen og P3 nyhederne. Og det næste skridt bliver, at vi også
gerne vil begynde at måle lidt på indholdsdelen. Men vi har ikke gjort det.
Interviewer: Men i måler fx, hvad seerne de gerne vil se?
Ulrik: Jaaaa…. (trækker på det) Men ikke så specifikt, vi spørger dem ikke, hvor mange regionale
historier tror du, der er i TV-Avisen. Det spørger vi dem ikke om. Men vi spørger dem nogle
gange om, de synes, jeg kan ikke lige huske, hvordan det er formuleret. Men et eller som tydeligt
indikerer, har gjort det igennem årene. Det er blevet mindre problemfyldt, men det er stadig en
udfordring, at jo længere du kommer væk fra Kokkedal og København, jo mere er der en
tendens til, at du siger: De afspejler ikke helt vores område. Jo tættere du kommer på
København. jo bedre bliver det sådan set. Hovedparten af vores seere, de bor i storbyer, er
veluddannede, hvorimod TV2’s seere traditionelt har været mindre uddannede og bor uden for
de store byer.
Interviewer: Men DR er vel for alle?
Ulrik: Fuldstændig rigtigt. Vi rammer også alle. Tv-Avisen er jo ikke det eneste, som vi rammer
folk med. Man kan sige 2/3 af dem, som ser TV-Avisen, de er over 55.
Interviewer: Jo, det vi også har kigget lidt på, som vi så som værende lidt et - muligvis et
problem – lidt et dobbeltkrav. Det er jo netop det her med, at I har jo også en forpligtelse til at nå
bredt, nå mange seere som muligt, og det skal jo også være noget, som de gerne vil se. Men
hvordan hænger det sammen med, når i fx skal vælge en nyhed, som I kan mene er rigtig
væsentlig, og den kan komme ude fra en af regionerne, som måske ikke interesserer
størstedelen af jeres seere i hovedstaden. Hvordan fungerer det, når I vælger det? Det med
væsentlighed og seerinteresse i ét?
Ulrik: Altså, min påstand er jo, at man skal passe rigtig på, at man kommer til at sige, at det
væsentlige ikke interesserer. Det SKAL.. Opgaven er jo at lave væsentlige historier, punkt et.
Punkt to, den næste opgave er at lave væsentlige historier på sådan en måde, så folk gider at se
dem. Det kræver lidt mere. Men det kan jo lade sig gøre ved brug af grafik og brug af cases og
6
brug af konstruktive vinkler og brug af alt muligt for at gøre det væsentlige interessant. Og det
har vi jo - det tror jeg også jeg snakkede lidt om, da jeg var henne og snakke på RUC – Der har vi
jo haft en tendens til, for nogle år siden, at man havde en: aaaah men, vi taber jo seere, hvis vi
beskæftiger os med noget, som er for kompliceret, så derfor så, alt der handlede om EU og alt
sådan noget der, det røg så over på orientering til eliten ikk’. Hvorimod de brede programmer,
der skal vi passe på, at vi ikke kommer til at lave noget, der er for svært. Og hvis man har den
holdning, så risikerer man jo at medvirke til, at befolkningen bare bliver dummere. Vi SKAL, og
det er vores opgave at lave historier, som er væsentlige for det her land. Og nogen gange, så er
det emner, som ikke handler om din hund og dig selv, men det handler om os. Og det skal vi så
forsøge at formidle på en eller anden måde. Og det interessante er, at efter vi lavede den her
strategi, så er det faktisk gået bedre. Der er faktisk flere, der gider at kigge på det, fordi de synes,
at det giver mening, og det er vigtigt. Men det er så at gå en anden vej, end hvad man traditionelt
gør.
Interviewer: Jeg tænker.. Vi har siddet meget med teori og kigget på gennem public service
kontrakten – sådan DR som den her samfundsbevarende institution i det demokrati, vi har. Kan
det godt føles som et handicap, at være public service forpligtet under sådan et konkurrence
vilkår? Er der nogen ting, hvor I tænker, det ville vi sgu gerne have dækket, men det kan vi ikke
fordi, at vi er måske forpligtet i en anden retning?
Ulrik: Det kan godt være, at det lyder som om, at det er noget jeg får løn for at sidde at sige, men
jeg mener det faktisk ikke. Men hvis I også snakker med folk her, folk er så optagede af det her,
men altså.. vi er ikke lønførende, de folk der er her, vil enormt gerne være her. Hvis man er
journalist og gerne vil gøre noget godt, altså at fortælle vigtige historier – Der er ikke rigtig
meget andet, der giver mere mening end at arbejde sådan et sted her. Og lave historier, hvor du
ikke skal få folk til at købe nogle bestemte varer eller skabe interesse for nogle annoncører eller
pleje nogle særinteresser – så skal du kun pleje nogle interesser, som handler om, hvad fanden
er vigtigt for det her land. Du skal ikke påvirke folk til at mene noget bestemt. Tværtimod, det
må du ikke. Men du skal sørge for, at de bliver klogere, så de selv kan tage stilling. Og det synes
vi af hjertet er et enormt privilegium at kunne det. For så holder man fokus på bolden og skal
ikke fokusere på alt muligt andet. Og det er jo pga. Den finansieringsmodel, at vi har den opgave,
vi har. Ved I, hvad det koster en familie i Danmark licens at få 6 tv kanaler og 10 radiokanaler og
DR.dk og nyhedsapp og symfoniorkester – hvad tror I, at det koster om dagen i licens? Har I et
gæt på det?
Interviewer: Jeg kunne forestille mig sådan ca. 2000 om året? Er det helt galt? Er det ikke 1.200
pr. Kvartal pr. Husstand?
Ulrik: Ved I, hvad det er om dagen? Jeg nævner det fordi, at jeg blev helt rystet. 4 kroner og 51
øre. Det er kraftedeme da utroligt. Det er jo pga. Den finansieringsmodel vi har, hvor man
tvinger alle til at betale lidt i virkeligheden, sådan så alle kan få meget. Og det synes jeg ikke er
en begrænsning, jeg synes det er et enormt privilegium. Og jeg oplever ikke, at der er en
historie, hvor vi siger, ej det vil vi enormt gerne dække, men det kan vi ikke. Så dækker vi det
sgu, altså alle mulige steder. Der er alle mulige platforme, vi kan få historien ud på. Der er
masser historier, hvor vi siger, det vil vi ikke prioritere i TV-Avisen, men det kan godt være, at vi
laver den på nettet eller på P3 nyhederne og alt muligt.
7
Interviewer: Hvis man vender lidt tilbage til TV-Avisen, er der så en distinktion imellem,
hvordan I laver jeres hovedstadsnyheder, og hvordan I laver distriktsnyhederne eksempelvis i
kildevalg og sådan nogle ting?
Ulrik: Nej, det synes jeg ikke. Vi har haft en problem, og mange politikere vil stadigvæk synes, at
vi har det en lille smule med, at det var svært at få billeder på, fordi de fleste folk var herover.
Men nu kan man fandeme få folk igennem med sådan en her (viser sin smartphone), eller man
kan.. vi har oprettet studier i alle distrikter, så kan man bare køre derind med eksperter, så kan
de komme på TV-Avisen, hvis det er stort. Teknologien har jo gjort meget ikk’? Men den største
hindring, det er herinde hos os selv. At vi synes, at det er nemmere, at vi kan kontrollere det, og
at det er en af vores egne, vi kender.. Det er ikke engang os, altså de er ansat i en anden afdeling i
DR, men det er jo kraftedeme stadig DR, altså… come on! Det fungerer faktisk meget godt.
Interviewer: Så I har faktisk sluppet tøjlerne lidt, kan man sige?
Ulrik: Ja det har vi, med vilje.. Det er også det, jeg har selv boet i Jylland, ikk’? Man får bare et
andet blik på verden, hvis man bor et andet sted, og ens børn går i skole et andet sted, og man
køber ind et andet sted, end hvis vi alle sammen bor i Rødovre. Eller når det er chefs tilfælde i
Hellerup ikk’?
Interviewer: Det er i hvert fald tit det, man hører. Altså.. Mine forældre kommer selv fra Jylland,
og de føler sig en lille smule.. Hvad kan man sige.. De HAR følt, at nyhederne der kommer fra
både TV2 og også herfra, har ret meget hovedstadsfokus.
Ulrik: Man ser det over hele verden, at hovedstaden fylder meget i nyhedsbillede. Det er her
politikerne er, mange interesseorganisationer har hovedkvarter her, altså det er her stationerne
ligger. Det var jo derfor man i sin tid besluttede, at TV2 skulle ligge i Odense og ikke i
København. Det var netop det problem ikk’. Så at hovedparten af deres folk alligevel bor i
København, og så er der nogle enkelte værter, som tager toget frem og tilbage for at sidde i et
studie fordi, at det er politisk bestemt, mens hele ledelsen og stort set alle medarbejdere sidder i
København ikk’. Blandt andet også fordi, der er ikke så mange store dagsordener, som er lige
uden for døren i Odense vel? Jeg kan sagtens forstå ideen med, at man ville placere en alternativ
TV-station et andet sted, og det var jo blandt andet en direkte kritik af DR’s måde at se verden
på, det var jo meget fokuseret på København. Men hvad er jeres oplevelse? Nu er I jo nogle af
dem, som ved mest kvalificeret, hvordan det ser ud? Jeg er spændt på at høre, hvordan det ser
ud?
Interviewer: Jamen altså grundlæggende, så kan vi se, at ligegyldigt hvilken region, det er, så er
emnevalget meget det samme. Så der er ca. 10 procent politiske nyheder ud af dem, hvor I har
lavet nedslag de forskellige steder. Der er 40 procent nyheder fra Region Hovedstaden ud fra de
fem regioner, hvilket vel afspejler befolkning sådan meget godt, kan man sige. Så
grundlæggende, tror jeg faktisk, at vi er ret positivt overraskede over, hvor godt regionerne
faktisk er dækket.
Ulrik: Ville I sende mig noget materiale, når vi kom lidt tættere på, for så vil jeg gerne dele det
med mine kollegaer?
8
Interviewer: Jamen selvfølgelig. Vi undersøgte også to måneder efter, at jeres redaktion i Århus
er blevet oprettet, og sammenlignet det med fem måneder før det. Og det viste, at der faktisk
også var sket en positiv ændring. Dét, som det ligesom har vist, det er, at det vi har kaldt
generelle nyheder her, det er nyheder, hvor der hverken, altså hvor der ikke har været nævnt
byer – altså hvor der hverken har været nedslag eller, at der har været regionsbestemte
nyheder.
Ulrik: Kunne det være Obama siger noget, og Putin siger noget?
Interviewer: Det er kun indland. Så der kan vi også se, at både jeres brug af cases og direkte
regionsnedslag er næsten steget med 5 procent.
Ulrik: Så generelt betyder, at så er der ikke noget som helst…
Interviewer: Det er en folketingsnyhed fx
Ulrik: Sundhedsstyrelse.. Men hvis vi er ude og lave en historie om den hjerneskadede psykiater
på Mors, så er det en regionsbestemt?
Interviewer: Ja den havde vi faktisk. Og en nyhed, hvor I siger: Et af de steder i landet, hvor man
kan se det her, det er i Hillerød, så er det så med nedslag ikk’?
Ulrik: Det er da meget sjovt. Må jeg kigge videre (kigger i grafer)?
Interviewer: Ja, du kigger bare. Du må sige til, hvis der er uklarheder i titler osv.
Ulrik: Ulykker, trafik og krim osv. Det har vi måske ikke lavet så meget af ?
Interviewer: Nej det har I faktisk ikke.
Ulrik: Det er jo også en del af konceptet.
Interviewer: Og meget lidt sex.
Ulrik: Ja jeg kunne se, at det fylder ikke ret meget.
Interviewer: I havde noget om puberteten med sexundervisning og puberteten i februar måned.
Ulrik: Okay, det var godt. Vi havde en historie, som var virkelig interessant. Unge har ikke
tidligere sexdebut end for 50 år siden. Det er da en god historie. Er det ikke interessant?
Interviewer: Jo det er da en vildt god historie.
Ulrik: Det er lidt anderledes, end hvad man går og tror. De råbte bare ikke så højt om det
dengang.
Interviewer: Der blev ikke taget en selfie lige efter.
9
Ulrik: Haha, nej det er jo nok det. Det er da vildt interessant, det er da et godt arbejde, I har lavet
her.
Interviewer: Ja, det er vi faktisk også ret godt tilfredse med oven på 7 måneders kodning. Det
var meget datamateriale, vi sad tilbage med.
Ulrik: Men det er jo meget sjovt ikk’. For fx Region Sjælland ikk’? Vi har jo lige sagt. Vi har ikke
noget hold længere i Næstved. Af ressourcemæssige grunde er vi rykket til København, så vi har
i Odense, Århus og nogle enkelte hold i Holstebro og rundt om i landet.
Interviewer: Jeg tror faktisk godt, at man kan se det lidt på tallene. Fx er Region Sjælland den
region, som sådan er dårligt dækket af de fem ikk’? Så Region Sjælland er dækket i 5,5 procent
ca. Ikk’?
Ulrik: Ja det er interessant – Må jeg få den? Eller kan I sende den til mig?
Interviewer: Ja skal vi ikke sende den til dig, fordi så får vi lige skrevet de rigtige titler på og
sådan noget. En sidste ting vi diskuterede, var det her med de her udkantskommuner, og man
kan sige, at det er jo nogle bestemte definitioner.. Jamen vi var inde og kigge på yderkommuner,
som var 16 kommuner, og det havde noget at gøre både med pendlere ind og ud og med
beskæftigelse, og der kiggede vi også på, hvordan, de var repræsenterede – og det svarer til ca.
en halv million indbyggere – og ja ud fra dem, de er så kun repræsenteret 4,26 procent i alt. Men
igen, hvad skulle det havde været. 10 procent, hvis alt skulle have været opfyldt fuldstændigt
efter befolkningstal, så man kan sige, at det er jo nok også godkendt. Men ligesom vi også godt
ved, at de regionale nyheder, kan være rigtig svært at trække de sidste 5 procent ud af Mors og
Læsø og nogle af de der steder, hvis det er, at det skal skabe mening for resten af Danmark. Men
altså, det virkede sådan set til at være en meget rimelig fordeling. 16 ud af 98 kommuner.
Ulrik: Men det er faktisk blevet sværere for os at leve op til vores egen ambition, for vi har
skåret antallet af emner ned i en TV-Avis, altså hele konceptet med en TV-Avis har jo ændret sig.
Dengang man byggede DR-byen i 2007 flyttede vi ind. TV-Avisen blev sendt hernede fra. Og
idéen var, at nyheder skulle være sådan noget, hvor man filmede ud igennem - jeg ved ikke, om I
kan huske det – og så skulle der løbe folk rundt i baggrunden, man kunne se newsroom. For det
første var de fleste jo gået hjem på det tidspunkt, så der var jo ikke nogen, som løb rundt. For det
andet så var det fordi, at nyheder var jo noget, hvor der skulle være gang i den. Og det er meget
sjovt at tænke på, at i 2007 var det det år, hvor smartphonen blev opfundet ikk’? Så dengang
man planlagde det, der var nyheder noget, hvor man satte sig ned og trykkede på en knap, og så
kom der nyheder. Det var første gang, du fik noget af vide i løbet af en dag. Nu ved vi alle
sammen, hvordan vi bruger nyheder, så nyhedsformidling har ændret sig. Så hvis nogen vil vide,
hvad der er sket. Nu havde vi historien forleden om unge bruger nyheder helt vildt. Unge er
nyhedsjunkies – især drenge mellem 13 og 24 år, de tjekker nyheder hele tiden. Og så på DR. Så
da vi relancerede TV-Avisen, så sagde vi, jamen er der stadigvæk brug for en TV-Avis? Ja det
mente vi så, men opgaven er ikke at fortælle dig, hvad der er sket i dag. For det ved du sgu godt.
Men vi skal rydde op. Vi skal fortælle dig – hvad fanden handlede det egentlig om. Hvad var det
vigtigste, at det der skete i dag? Hvad betyder det så? 18:30’erne er stadig, hvad er det vigtigste i
dag – den er forholdsvis kort, og der sætter vi aldrig en ny historie på dagsordenen eller et stort
kritisk interview eller et eller andet. Det har vi 21:30 – det bliver perspektiv, og det bliver
10
overblik, og det bliver ro, og det bliver sådan her: Nu skal du høre, det her, dét var det vigtigste.
Vi har skåret antal af emner ned, det gør det endnu sværere at få en eller anden historie fra
Mors med. Med mindre den, igen skal konkurrere med et eller andet, nu er Ukraine.. Nu er det
sprunget op igen ikk’? Det gør det vanskeligt, men en klar ambition – det SKAL vi kunne, for det
er en del af opgaven. Det kommer an på, hvordan vi tænker det. Det ER sgu vigtigt, hvordan det
går med udkantsdanmark, eller det er sgu vigtigt, at Århus Universitet har solgt Kemi Novas og
nu har x antal milliarder til forskning eller et eller andet, det skal vi da fortælle.
Interviewer: Er der forskel på målgrupper fra 18:30 til 21:30 nyhederne?
Ulrik: Ja det er der en lille smule. Der er forskel i den situation, du ser den i. Altså 18:30 der er de
fleste mennesker lige kommet hjem. Så tænder man lige og så hu hej. Hvorimod 21:30, det er
derfor – det er faktisk også et meget godt tidspunkt at sende det på – der er du jo ved at være
flad ikk’? Altså der sætter du dig i sofaen og så puha, hvad var det så ikk’?
Interviewer: Et sidste spørgsmål, som jeg tror vi vil stille på lidt forskellige niveauer. Vores
interesse for hele det her, stammer fra, at vi lavede en artikelserie om landbetjente i Jylland, lige
uden for Herning, hvor vi fandt ud af, at det viste sig af 11 ud af 12 stillinger ville blive nedlagt i
Nordjylland, og det viste sig, at være en større tendens som følge af politireformen. Og det så vi
som værende en ret væsentlig nyhed, der ramte store dele af Danmark og virkelig berørte
mange af de mennesker, der boede i de her områder, men vi synes ikke, af hvad vi har kunnet se,
at den har været dækket i nogle af de store nationale nyheder. Det har mest været de lokale
nyheder. Om du bare meget hurtigt kan fortælle, om det er noget du kan huske eller genkende
eller? Hvordan kan det være, at den ikke kom med?
Ulrik: Nej, det kan jeg ikke. Jamen man kunne sagtens lave den, men den falder fuldstændig ind i
diskussioner om sygehuse, kaserne, alle struktur reformer, det handler jo om en eller anden
form for rationalisering og effektivisering og centralisering. Og derfor, vi har faktisk lavet mange
historier af konsekvenserne af den her tankegang, som er sådan en DJØF tankegang ikk’? Altså
rationale – og så taber udkanten hver gang. Så det er jo en politisk beslutning, om man vil have
den. Skal der være job derude? Eller skal vi bare flytte det hele? Det er jo meget mere effektivt
for et samfund, at vi alle sammen bor et sted, hvor der er metro og hvor vi alle sammen bor på
802 kvadratmeter parcelhusgrund, eller en lejebolig i en storby. Det er da meget mere effektivt
med infrastruktur.. Men er det den måde, vi vil indrette vores samfund på? Det skal vi jo ikke
tage stilling til, men vi skal sætte fokus på det – der bor trods alt rigtig mange mennesker
derude.
Interviewer: Men netop den her tankegang med at se det store i det små, så ville den her historie
jo have været oplagt.
Ulrik: Klart, altså hvis vi havde været opmærksom på den. Men det er derfor, at vi også skal have
folk siddende derude. Som oplever det og som læser om det i lokalaviser og hører og kender
Bjarne, som er forælder til Vibeke henne i børnehaven, og hvis far er landbetjent og så fortæller
om det.
Interviewer: Er det det der er målet med den nye redaktion i Århus, blandt andet ?
11
Ulrik: Jamen det er jo målet, at man.. det betyder noget, hvor ens udkigstårn står.
Interviewer: Bare lige for at spørge sådan helt specifikt ind til det, hvad skal der så til for - når
de opsnapper en god historie – hvad skal der så til for, at de får lov til at bringe den i fx 21:30
nyhederne?
Ulrik: Jamen at den bliver meldt ind, og de har researchet den og kan sige, at det her er faktisk
en pisse god historie, fordi sådan og sådan ikk’? Og vi kan lave den på dén og dén måde.
Interviewer: Er der så nogen der konkret sidder og tager stilling til det her?
Ulrik: Ja ja, det fungerer som en del af vores indlandsredaktion ikk’? Og så bliver det vurderet..
Så fungerer det sådan, at så melder man ind. Udland har nu Puk Damsgaard på vej til Syrien og..
så er der britisk valg, og så er der valgrygter om det og det, med mindre vi selv har sat dem i
gang ikk’? Og så er der historier .. Denne her historie om landbetjente ikk’? Og så vurderer man,
hvordan passer det her ind i mikset, og hvad er væsentligt for det. Og så siger vi, jamen det kører
vi efter?
Interviewer: Men i den vurderingsproces, der er vel også rigtig mange historier fra udkanten,
der ryger?
Ulrik: Ja, det gør det jo nogen gange. De skal jo op og konkurrere. Men der synes jeg, at vores
redaktionssekretærer er blevet dygtigere til at se, at det er sgu vigtigt med den slags historier.
Og jeg synes, at vores folk på redaktionerne er blevet bedre til at kunne lave dem sådan så, at de
fortæller historien, så den ikke kun er interessant for folk i en lille by, hvor de mangler en
landbetjent, men for folk i hele landet.
Interviewer: Så det der skal til for, at man kan slippe igennem nåleøjet, det er simpelthen, at det
skal have relevans for hele Danmark?
Ulrik: Ja i princippet. Man skal også passe på ikk’. For historien om psykiateren, er den pludselig
kun interessant, hvis du er psykisk syg og bor på Mors? Nej det er den jo ikke vel.
Interviewer: Men der tænker jeg, måske også lidt i forlængelse af konstruktive nyheder, om I
tænker over, hvordan I så italesætter de emner, der så kommer fra distrikterne, at det har en vis
demokratisk virkning, hvis man altid taler om faldende huspriser i udkantsdanmark osv.?
Ulrik: Jamen det har det jo. Nu har der lige været diskussionen om Lolland på TV2. På røven i
Nakskov. Så selvfølgelig betyder det noget, hvordan vi italesætter. Det var det, der var
problemet ved vores dækning – det var københavneres fordomme om Jylland, som idégenerede
og dermed bestemte, hvad der skulle laves. Altså det var altid noget med fisk eller .. så kunne de
få lov at lave det. Og det er jo det billede, som folk får ind i hovedet, og det går jo ikke.
Interviewer: Og hvornår var det, at det blev ændret?
Ulrik: Det har vi arbejdet på, imens jeg har været her i hvert fald. Men der kan da stadigvæk godt
være en rind af huden af det, hvis vi ikke tænker os om.
12
Interviewer: Hvordan har I konkret arbejdet på det?
Ulrik: Jamen altså, gjort grint med os selv, når vi har lavet det der. Når der står en og snakker om
Rådhuspladsen altså, hvad for en rådhusplads snakker du om?
Interviewer: Men det er også sjovt, du bruger det her med, ’det billede man skaber, I folks
hoveder’, for det er rigtig meget det, som vi også er inde og kigge på. Hvad er det for et billede
medierne ligesom skaber i hovedet på seerne.
Ulrik: Og derfor, så skal vi også have rigtig dygtige journalister placeret ude og ikke bare nogen,
der kan lave historier ud fra billeder, der bygger på vores fordomme eller på, hvad Berlingske
har lavet. Det dur jo ikke for fanden. Det kræver virkelig et andet fokus, og jeg siger ikke, at vi er
der, men vi arbejder på det. Jeg synes, at de bliver dygtigere til det, og folk godt kan se det.
Interviewer: Tænker I så også over, hvor jeres journalister kommer fra?
Ulrik: Ja altså, vi tænker primært over, om de er dygtige. Men det gør sgu ikke noget, at vi ikke
alle sammen er opvokset i et parcelhuskvarter i Nordsjælland, som jeg er.
Interviewer: Et sidste spørgsmål jeg tænkte på - det her med, hvilke nyhedskriterier der er de
vigtigste for jer? Du snakker mest væsentlighed, er det rigtig forstået? Det skal være væsentligt
for befolkningen?
Ulrik: Det skal være vigtigt for debatten i Danmark, så det er det. Og så skal det være aktuelt
måske, eller der skal være en krog på, hvorfor vi skal fortælle den lige nu. Kan vi også lave
historier, som handler om i morgen. Eller skal det kun handle om, hvorfor gik det galt i går? Kan
vi også lave en debat om, hvordan kan dette samfund blive bedre i morgen, uden at vi krydser
linjen og går hen og bliver nogen, der skal fortælle, hvordan det skal blive bedre. Det skal vi ikke,
og det kræver også en kæmpe mentalitetsændring hos os alle sammen.
Interviewer: Det understøttes også ret meget af vores kodning, at de her ydrekommuner – nå
men hvilke typer nyheder er det så? Det var i høj grad også politiske. Vi havde lidt den her
fordom inden, nå men er det så bare en hyggenyhed til sidst for bare at tage til Fanø og se
hvalen, men det var det ikke.
13
BILAG 12
Transskribering af interview med Morten Tvegaard
Morten: Jeg er ligeglad med hvad vi skal snakke om, det er helt op til jer.
Interviewer: Så vil vi helst snakke om distriktshistorier.
Morten: Ja. Okay. Og hva…i skriver projekt…hvad undersøger i?
Interviewer: Vi undersøger jeres nyheder, der kommer ude fra yderområderne, hvor mange der
er regionsnedslag og hvor mange der er landsdækkende, og så har vi været inde og kigge på
emnebestemmelse, og ja, forskellige ting i det.
Interviewer: Og det er fra 21.30 TV-Avisen i 7 måneder.
Morten: Yes. Vi har jo, det er faktisk pinligt jeg ikke kan det i hovedet, men vi har 7 eller 9
distrikter, rigtig mange distrikter som melder historier ind til os hver morgen på mail primært
og så har vi også kontaktpladser. Udover det har vi 6 distriktshold, der er livehold, der laver live
for os som vi styrer i nyhedscenteret og sætter i gang. De har som regel nogle ideer til hvad vi
skal lave, men på den måde kan man sige en historie kan komme ind til os den vej og hvis de
ikke har det, har vi noget til dem. Men det er selvfølgelig med når vi snakker regional, at det er
med til at deres historier kan komme op og blive landsdækkende. Hvis man skal have en
folkeskolelærer, og det er ligemeget hvor det er, så kan det ligeså godt være én derfra når vi
netop har de her hold. Så det er nok den måde, vi gør det på.
Udover det har vi en velfærdsredaktion, jeg ved ikke hvor meget i har hørt om den….”
Interviewer: Jo, lidt.
Morten: Lidt, ja… Det er jo sådan et nyt projekt kan man sige, der er starter for et par måneder
siden. Jeg skal så lige sige, jeg har været væk på barsel så jeg er ikke helt klar på, hvornår vi
startede med det..
Interviewer: 1.Marts.
Morten: Okay… og de laver jo, altså vi kører med sådan nogle rullehistorier, vi starter om
morgenen og kører over hele dagen på platformen og slutter i 21.30-nyhederne, hvis den er god
nok til at være der. Og de rutehistorier begynder de nu også at levere. De havde én i mandags
omkring indvandrerdrenge, der ikke består folkeskoleeksamen. De har en på mandag, faktisk på
søndag i 21-søndag, men den ruller videre mandag omkring nogle læger på et sygehus. Jeg kan
ikke sige så meget om det lige nu, men det er noget omkring nogle læger der får lov at behandle
selvom de har lavet en del fejl og der er ret mange basale ting i det. Så på den måde, så er det, jeg
tror, jeg er ikke helt klar over, hvad deres målsætning er omkring et rul om ugen, det er klart det
gør også at de her historier, de her distrikshistorier, i hvert fald cases og sådan noget i
distrikterne kommer i de store nyheder.
14
Interviewer: Bliver de også brugt til, hvis i bare skal have én kort nyhed fra distriktet?
Morten: Ja. Altså vi laver noget der hedder Danmark i dag, i TV-avisen, som vi laver nede hos os i
nyhedscenteret, og det er jo sådan noget indsamling fra hele landet, og det er virkelig Danmark i
dag og altså der er det ret vigtigt, at det ikke er København for alt andet, eller… ikke alt andet
men mange historier er centreret omkring København, Christiansborg og andre ting, ikke. Så
derfor er det ret vigtigt, at vi sådan kommer rundt i landet i den blok, og der laver vi både til
18.30-eren og 21.30 og tit er der lidt variation i de to blokke så der er sådan 5 historier på en
dag, der er Danmark i dag historier, som er sådan helt korte.”
Interviewer: Når i eksempelvis laver Danmark i dag, går i så ind og hvad kan man sige, udvælger
efter hvor de kommer fra i landet eller går i mere ind bare og ser på den bedste historie, eller...
Morten: Vi vælger den bedste historie.
Interviewer: I tænker ikke så meget på repræsentivitet?
Morten: Nej. Det er klart, at hvis vi kan lave Danmark i dag, vi har haft vores egne livehold
hernede, hvis vi kan lave den på Amager eller i Herning, så vælger vi Herning. Altså hvis det er
lige gode historier. Men når vi vælger historien kigger vi først hvilke historier er bedst. Og så
dernæst hvor vi skal lave dem henne. Og der tænker vi så på at selvfølgelig have noget regional
repræsentation men det er ikke sådan vi siger, at hvis vi nu kan få noget der er lidt dårligere, så
vil vi hellere det, fordi det er Herning. Det skal være ligeså godt, som det vi kan få andre steder.
Mindst. Gerne bedre selvfølgelig. Så det er historien, der er kongen, kan man sige. Men i og med
vi har folk rundt omkring i landet på vagt så bliver de jo også brugt, så de ikke bare sidder og
kigger ud i luften. Det er en måde at presse sig selv til at tænke regionalt og på distrikterne”
Interviewer: Hvad med cases? Hvis nu i har en historie, i kan sætte på hvilken som helst
folkeskole eller boldklub i Danmark, hvordan udvælger i hvor det er, har i sådan at i tænker det
ville snart være fedt at få noget fra Sønderjylland eller hvordan gør i?
Morten: Nej, det gør vi egentlig ikke altså vi har ikke sådan et kort vi udfylder, vi tænker ikke
over det på den måde, vi fører ikke statistik over det, så det er ret tilfældigt tror jeg, men man
kan sige de distriktshold som vi har, de møder på skift hver morgen. I dag er det måske på Fyn vi
har et hold og vi har to hold hver morgen og 6 i løbet af en dag. Vi har faktisk to tidligt og to sene
morgen, så fire om morgenen, det kan være de er på Fyn og andre steder i dag og så i morgen er
det nogle andre steder. Så på den måde er der noget regional fordeling på det på en eller anden
måde, ikk. Så de historier der er i morgen som er lavet i hele landet, vil så blive lavet et andet
sted end i dag for de er til stede et andet sted, så det er en vagtplansmæssig ting, der oså gør det.
Jeg skal så også sige, nu ved jeg ikke, altså det lyder meget som om i kigger på 21.30-eren og
cases til 21.30 vil primært være lavet, det kan også godt være distriktsholdene der laver det,
men det vil være noget der bliver styret inde fra vores indlandsredaktion, som laver de historier
der er 21.30 og vores velfærdsredaktion. Så i nyhedscenteret har vi ikke så meget fokus på
21.30 udover Danmark i dag, som jeg fortalte om før. Og det kan godt være vi hjælper med nogle
ting eller sender et hold ud, fordi vi har mange ressourcer, men det er ikke så meget vores fokus.
Vores fokus er primært til 18.30-eren med og så lige Danmark i dag 21.30.
15
Interviewer: Vi har haft ret meget fokus på det man kalder yderkommuner i Danmark og i den
forbindelse tænkte jeg bare på, hvad er en rigtig god historie fra udkantsdanmark, hvis man kan
sige det sådan? Hvilke nyhedskriterier…?
Morten: Det er ikke anderledes end de generelle nyhedskriterier. Altså en historie der skal
bringes på en landsdækkende platform, som det er, alle dem vi har, den skal være lige god at
høre for en københavner som for en i Aarhus eller andre steder. Det skal den bare. Der er
masser af historier, der dør på, at de ikke er principielle nok eller store nok. Altså der er jo
masser af regionale og lokale nyheder, som er fine lokalhistorier men vi går så i gang med at
undersøge, hvordan det er på et større plan og på landsdækkende plan, og hvis den så falder
dér, så bliver den ikke bragt medmindre der er et eller andet helt vanvittigt i det. Men det
gælder så alle historier, hvis de er vilde nok så kan de jo godt blive fortalt, selvom det kun er
noget, der sker et lille sted i Danmark. Så på den måde tænker vi ikke over det. Det er stadig
historien som definerer hvad vi laver, og man kan sige, hvis vi har en historie der kan laves flere
steder, så kan man gå ind og tænke vi er hele Danmarks Radio, og vi skal ligesom være alle
steder, ikke.
Interviewer: Hvad med det billede som i måske kan ende ud med at give af især de små byer?
Jeg tænker fx hvis der er en af de her yderkommuner og alle de gange, de kommer på
landsdækkende TV, så har det været når det er en hval, der er strandet eller der er en ny havørn
eller et eller andet, tænker i over at i er med til at skabe og portrættere nogle byer og dele af
Danmark på en helt bestemt måde?
Morten: Øøøh…Nej. Det tror jeg egentlig ikke, vi gør, er det ærlige svar. Men det kan jeg da godt
følge, din tankegang, jeg ved ikke om det er 100% rigtigt, at det er sådan det er generelt
Interviewer: Det tror vi heller ikke..
Interviewer: Det er det ikke..
Interviewer: Det er også det, vi er kommet frem til, det ikke er. Det var bare mere om i tænkte
over det i jeres arbejdsproces.
Morten: Det gør vi ikke. Og der er vi sådan rimelig….selvfølgelig er det vigtigt at tænke over, vi
repræsenterer hele Danmark og vi skal vise hele Danmark, men først og fremmest er vi jo
journalister og skal lave den bedst mulige TV-Avis og radio-avis og så videre. Så det er de bedste
historier, og hvis den bedste historie er i København, så bliver den lavet der. Så er det jeg siger,
at man kan jo godt lave nogle elementer af historien der bliver lavet et andet sted, for at give et
regionalt, altså få noget regionalitet ind ikk. Men historien ER det vigtigste. Vi vil ikke lave en
historie, som er halv-god fordi den er regional. Det vil vi ikke.
Interviewer: Vi har også kigget en del på research, for det er jo DR, vi har også snakket med
Ulrik om det og noget af det vi også har tænkt på, det er hvor styrende er public service i de ting
der er i TV-Avisen og den journalistik i laver? Er det noget, der sådan påvirker jer, altså ser du
det anderledes som public-service journalist end hvis du var på et hvilket som helst andet medie
i forhold til udvælgelse og hvordan nyheder bliver bygget op og så videre?
16
Morten: Ja, det…nu har jeg været på TV2 førhen, så det kan jeg sige noget om. Jeg har været 7 år
på TV2, for 2 år siden skiftede jeg hertil…altså jeg vil sige at man tænker mere over sin rolle her
end man gør i hvert fald på TV2, altså vi er meget bevidste om at for det første det vi fortæller
skal være 100% rigtigt, og hvis vi er i tvivl om det er rigtigt, så vil vi hellere komme lidt senere,
vi vil hellere være nummer to, der kommer med historien og være sikker på, den er rigtig. Altså
vi vil selvfølgelig gerne være først, men vi vil ikke være først hvis vi ikke er sikre. Så det er for
eksempel et parameter, hvor vi nogengange kan man sige kommer bagefter eller mange gange
viser os, eller får trukket historien og den ikk bliver til noget, fordi vi opdager den ikke er rigtig
og lige trækker vejret. Og på samme måde så, altså vi er den pæne dreng i klassen på mange
måder i forhold til mange andre medier. Når vi har folk ude, så står TV2-news der og Ekstra
Bladet TV typisk, hvis det er TV vi taler om og de går bare ind over de afspærringer der er eller
sådan noget, hvis de føler, det er det, de skal, hvor at vi tænker altid lige over det og vi er hellere
på den pæne side end vi er på den frække side. Det er jo fordi, at vi har et særligt ansvar, vi er
licensfinansieret og er public service på den måde end de andre er. Og det er sådan set fint nok
tror jeg, at det er sådan. Der er en forskel.
Interviewer: Det er ikke hæmmende på nogen måde, altså nu siger du i er jo journalister?
Morten: Altså det er hæmmende på den måde, at vi vil jo gerne være først med historier, og
nogengange er vi ikke først fordi vi lige er en tand for forsigtige, set i bagklogskabens
ualmindeligt klare lys. Men det er vi så tilfredse med alligevel, fordi at vi ved så at der er rigtig
mange andre gange hvor vi når at få bremset historier, fordi det viser sig ikke at være rigtigt.
Altså det går jo rimelig stærkt når sådan nogle ting kommer ind, ikk, det er i løbet af et minut,
man skal ud med en historie i hvert fald på nettet, hvor vi også har nogen siddende ved os, og
der kan vi også bare se, at der også bare er mange gange hvor hvis man er i tvivl om det er
rigtigt og kilden ikke er sådan 100% klar, så kører vi ikke med det.
Interviewer: Så i tænker sådan egentlig meget over det samfundsansvar i har i ikke at
fejlinformere i den daglige arbejdsgang?
Morten: Ja og specielt forstået på den måde at vores troværdighed skal være der, det er derfor
det er rigtig uheldigt når man sender en sms ud om at der er valg, når der ikke er, nu ved jeg
godt det her er sjovt mange steder men hos os er det sgu ikke sjovt, fordi det er sådan noget der
ikke må ske hos os. Så hvad hedder det, så vi vil hellere være rigtige og så være langsommere
end de andre. For man skal kunne regne med det, når vi sender noget ud.
Interviewer: Hvilke problemstillinger er der sådan, nede på gulvet eller hvad skal man sige, når
man skal bære en historie op, det her Ulrik Haagerup snakkede om med at man skal kunne se
det store i det små, og så skal den bæres op, jeg tænker om der er nogle tests for at bygge den
op?
Morten: Ja, altså der er jo ikke en liste på den måde men altså jeg tænker jo det skal være, altså
alle historier skal jo have et principielt lag som udgangspunkt i hvert fald. Det kan godt være der
er nogle helt særlige billedhistorier eller fascinationshistorier som man bare har fordi de er
fascinerende eller har gode billeder, men generelle historier skal have et principielt lag som går
ud over den kommune eller det sted, det er sket som ligesom hæver det op på generel landsplan,
fordi ellers tror jeg det bliver uvedkommende for mange mennesker. Så man kan sige vi går altid
17
efter det principielle og ser om vi kan hive det derop og være lidt generel omkring for eksempel
når vi har den her ting vi har på søndag med lægerne, den ene læge som det er på et sygehus, så
siger vi ’kan vi så hæve den op’, er der en generelt tendens at der går læger rundt på måske
regionale sygehuse som måske ikke helt har den (?) som de skulle have fordi man ikke kan
skaffe læger eller hvad årsagen nu er, der kan jo være gode grunde til det ikk, men er det et
generelt udkantsproblem eller landsdækkende problem eller hvad det nu kan være, ikk, så det
vil altid være sådan en test af om vi kan få en historie bredt ud og så er det jeg siger nogengange
er historierne også bare så gode, at vi køre dem selvom det kun er et lille område og så tror vi at
hvis det er tilstrækkelig spændende, så vil alle interessere sig for dem, selvom den er lokal.
Farum for eksempel, Brixtofte…det rager jo ikke nogen andre, men det var så vildt så det
interesserede også resten af landet, ikk.
Interviewer: Når i får alle de her forskellige researchmails ind fra jeres distriktsredaktioner,
eller hvad man kan kalde dem, hvordan sidder i så og udvælger, hvor mange personer er i til at
sidde og udvælge hvad for nogen i gerne vil bringe?
Morten: Jamen altså det er primært én person, altså nyhedsredaktøren, som sidder nede i
newsroom og udvælger om der er noget der han har lyst til at køre. Men altså vi får også pitchet
historier ind på andre måder end med de mails der, det er ligesom deres dagsorden for en dag,
de møder ind om morgenen og siger ’vi kører de historier’ så vi har et overblik over det, ikk.
Men altså vi har også noget, der hedder 14.30-nyheder som kører dagen før, som kigger frem
mod morgendagen. Så i går havde vi 14.30-nyheder der kiggede på en sag, og der kan
distrikterne melde ind på telefonen hvis de har gode historier, dels historier de selv løfter men
også historier de har fået raget op under neglene så de ikke er nødt til at løfte og vi kan sætte
ressourcer af til at løfte i løbet af aftenen. Så der er mange muligheder, man kan også skrive til
mig bare personligt, det er der også nogen der gør og siger ’vil du have den her historier’ eller
’der er en sag på mandag, sådan en misbrugssag oppe i Frederikshavn Kommune som de har
spurgt om vi er interesserede i, som måske kan udvikle sig til at være sådan en lidt Tønderlignende sag, og det gør vi så ikk. Der er mange måder, man kan pitche historier ind på.
Interviewer: Men det er så en god historie, fordi du kan sammenligne den med Tønder-sagen?
Morten: Øøh nej. Det er i den anden kategori, det er en historie, der er så modbydelig så den er
vigtig så vi skal bringe den.
Interviewer: Får den historie brug for at få andre kilder på end dem som du snakker med på
selve stedet, altså er der brug for at løfte den op med en politiker eksempelvis?
Morten: Ja men altså det kommer an på, altså lige nu er det ikke en principiel historie, lige nu er
det kun en ulykkelig sag, men det er klart hvis det viser sig at kommunen har svigtet, eller nogen
myndigheder på et andet niveau, der har svigtet så kunne det være en principiel historie, og det
er så det vi går ind og leder efter nu, for vi vil gerne have den op på det niveau, men det er klart
at det er en historie omkring nogle forældre der har udlejet deres 9-årige datter til mænd, og det
er jo så modbydeligt så det på den måde er nok i sig selv ikk. Det er klart, at hvis der har været
svigt fra myndighederne som har kunne undgå det, så bliver det for os en vigtigere historie fordi
så er der noget principielt over den, som vi bliver nødt til at grave i, ikk.
18
Interviewer: Et spørgsmål som vi også har stillet før i dag, det er at vi har gennemgået mange af
de krav, og de ting der er i jeres kontrakt, jeres public service-kontrakt og oplevet lidt et
dobbeltkrav, som man måske kunne opleve kunne være lidt et problem fordi i har den
seerinteresse og den publikumsinteresse og skal tiltrække folk, der synes det er interessant at
læse men samtidig også et demokratisk ansvar at bringe ting, der kan være lidt tunge i sådan en
politik, og så tænker jeg altså sådan en kæmpe brand i Hellerup, det vil tiltrække mange folk og
give mange kliks, men samtidig hvis der er sådan en lille forsamlingsnyhed der demokratisk er
ret vigtig for en del i Jylland, hvordan vurderer i og så vægter hvad det er for en der er vigtigst,
for i har krav på begge dele, i skal ligesom opfylde den opgave?
Morten: Ja..jamen det er jo også svært. Altså jeg ved ikke rigtig om jeg kan give en formel for,
hvordan vi udvælger. Vi prøver jo at mærke efter i maven og hvad man skal sige, det er jo ikke
fordi vi har et sæt spilleregler vi følger på den måde, men vi går selvfølgelig op i, at folk gider se
det vi laver men vi laver ikke noget som kun er for at få seere, altså der skal være en historie i
det, ikk. Det der eksperimentariet det dækkede vi ikke ret massivt i forhold til mange andre
medier i hvert fald, og det var jo en vild klikbasker på ekstra bladet og mange andre steder ikk..
fordi det er jo bare, var jo bare en brand i Hellerup altså. Og hvis det havde været en brand i en
lade et eller andet sted i Jylland, så havde vi nok heller ikke dækket den særlig massivt. Men det
er klart at hvis der er noget andet, så….det kommer an på hvis det foregår på Rådhuspladsen, så
går det fra at være en brand til noget som millioner af mennesker eller i hvert fald tusinder af
mennesker har været udsat for eller er blevet stoppet af eller trafik der er gået fuldstændig i stå
så bliver det ligesom stort og større end bare en brand. Og så vil jeg da ikke afvise vi ville have
lavet den større men men der, altså det er mere den anden vej med en historie, altså den anden
kategori du nævnte med en historie der er så vigtig, at vi skal bringe den selvom de ikke er
særlig sexede, jamen så gør vi alt hvad vi kan for at sparke dem op. Det gør vi.
Interviewer: Det vil være forskellen på at være en public service journalist på DR end at være
det på et hvilket som helst andet medie?
Morten: Ja altså andre medier vil jo så droppe den fordi de ikke er nødt til at bringe den, altså
selvfølgelig er vi det, men det er mere en forståelse hos os selv, altså det skal vi altså vi tror
virkelig på det ikk, at vi har et ansvar for at gøre det, og så må vi jo bare finde de midler og de
måder man kan fortælle historien på, så det bliver interessant og det er jo fuldstændig klassisk
at jounalister prøver at få det nært og prøver at få det til at betyde noget for folk, altså alle de
der ting der kan få folk til at identificere sig i stedet for et eller andet lovforslag der svæver som
ingen interesserer sig for ikk.
Interviewer: Det var nemlig også noget af det vi sådan bed ret meget mærke til, altså vi har jo
siddet og kodet et halvt år af jeres 21.30-nyheder, og lod ret meget mærke til at i var gode til at
bruge cases rundt omkring. Men det er noget som i aktivt går ind og vælger for at gøre det
identificerbart?
Morten: Ja helt klart. Altså….altså man må meget gerne bruge hvad kan man sige underholdende
midler, men historien skal være vigtig. Altså man behøver ikke fortælle det kedeligt, bare fordi
det ER kedeligt. Og hvis det, omvendt hvis det er noget meget fascinerende og meget sådan
poppet, så gør det ikke noget man prøver at gøre det lidt mere principielt og prøver at hive det
op på lidt højere niveau. Så…så det får noget tyngde. Så det er den balance vi prøver på begge
typer historier.
19
Interviewer: Noget vi også har ledt efter, det er sådan lidt mere tørt, men det er vi virkelig
prøver også at finde en definition på 18.30 og 21.30, i har kørt de der to personer hvor det er
René og Birthe eller et eller andet, hvor vi har haft svært ved at finde en, der har været mere up
to date, hvordan i adskiller...
Morten: Det findes der ikke mere. Det gør der ikke. Men der findes jo koncepter på alt, også
21.30, jeg ved ikke om i må få dem, men hvis i må det..
Interviewer: Det ville være fedt, så vi ligesom kunne forklare hvorfor vi valgte 21.30, hvad
forskellen ligesom er, når vi skal argumentere for det.
Morten: Det kan jeg godt lige prøve at undersøge.
Interviewer: Det ville være super fedt.
Morten: Men altså bare…min egen lille analyse af dem uden at have nærstuderet i detaljer, så er
det jo 18.30-eren er dagens dagsorden, det er hvad er der sket i dag i Danmark, hvad er de
vigtigste historier i dag. Hvor 21.30-eren er mere sådan et flagskib, hvor man søsætter nye
historier, egen journalistik rigtig meget ikk, meget få historier fra i dag, altså der er den der
Danmark i dag blok og så er der én reel nyhed fra dagen og ellers så er det egengravede eller
egenopgravede historier, som bliver lanceret der og så tit kører dagen efter ikk, på andre
platforme. Eller noget der starter om morgenen og så bliver ekstra udbygget om aftenen i 21.30,
men altså der er noget solo over det, hvor 18.30-eren er mere ’jeg er kommet hjem fra arbejde,
jeg har ikke set fjernsyn hele dagen, jeg vil gerne vide hvad der er sket’. Det er der ikke i 21.30eren på samme måde. Det er en mini definition.
Interviewer: Det passer nok meget godt med det vi er bekendt med.
Interviewer: Det må man sige.
Interviewer: Det ligger tæt op ad Ulriks også.
Morten: Det var heldigt.
Interviewer: Spørgsmålet er om vi skulle tage den med landbetjentehistorier og så høre vinklen
på det?
Interviewer: Ja..
Interviewer: Det er fordi vores inspiration til hele det her med regionsnyheder og
udkantsdanmark kommer fra, at vi har lavet en artikelserie om at landbetjentstillinger bliver
nedlagt i store dele af landet, og så var vi ude i noget der hedder Kibæk, som ligger lidt udenfor
herning til et forsamlingsmøde hvor vi ligesom prøvede at fornemme om der var borgere der
ligesom blev ramt af, at de ikke havde denne her, noget nærpoliti og de gav udtryk for, at de følte
også det var en problemstilling som virkelig blev overhørt, den blev ikke taget seriøst, den blev
ikke hævet op fra de lokale medier til at blive et nationalt problem, og vi vurderede også at
nyheden faktisk udsprang fra nogle, altså den ramte nærmest store dele af landet og vi mente
den faktisk havde de politiske ting, politireformen og en masse borgere til at måske godt kunne,
20
og vi ikke rigtig forstod hvorfor den ikke gjorde det. Hvis du måske, jeg ved ikke om du er
bekendt med historien om landbetjent? Hvad det var, der måske kunne gøre at den netop ikke
nåede at kunne komme op på nationalt TV og blive en større nyhed?
Interviewer: Det fordi det reelt faktisk er samtlige af de landbetjentstillinger der er i danmark,
der er blevet halveret siden, hvad var det, at politireformen blev indført i 2007 og derfor er der
rigtig mange sådan borgere rundt omkring faktisk på landsplan som føler sig efterladte, især
ældre og føler igen den der udkantsdanmarkshistorie med at man føler at alting bliver
centraliseret.
Morten: Men altså for at sige det som det er, jeg aner det ikke men hvad hedder det, den har de
elementer der skulle til for at komme op i en stor nyhedsudsendelse, fordi den har det
principielle som vi siger, som man ellers kunne savne ikk. Så det er der ikke noget i, at den ikke
kunne. Og altså udkantsdiskussionen er jo også super interessant og den passer jo fint ned i det,
og der er jo super meget interesse for det og der er også mange TV-historier, og mange der har
holdninger til det. Så debatemner er også gode. Så den har ikke noget tror jeg, som gør at den
ikke kan komme i. Enten så har vi ikke opdaget det, eller også så har der været sådan nogle
kæmpe sager den dag, og man har jo kun de folk man har til rådighed, og de 10 bedste historier,
hvor mange det nu er, 20 bedste historier og så laver man dem. Og hvis den lige har været
udenfor det felt, så er det derfor.
Interviewer: Det er meget sjovt at høre fordi så har vores undren ikke sådan været ubegrundet,
fordi vi netop sådan tænkte det er da underligt at sådan en historie ikke…
Morten: Det synes jeg ikke. Det er klart, at hvis man får det præsenteret, at der er et problem
meget lokalt med det her, nogle lokale borgere der er utilfredse med det, så er det for småt.
Interviewer: Ja..
(25.10) Morten: Og hvis det så bliver (?) måske på et lokalt medie, så og ikke har haft ressourcer
til selv at researche sig frem til det større perspektiv i det, så kan det godt være vi har sagt, det
er en fin historie men den er for lokal. Men det er klart hvis man har set den store historie og
har vidst det som i ved, så tror jeg vi ville have valgt den. Altså sådan lyder det. Det synes jeg.
Men jeg kan ikke svare på det helt konkrete tilfælde. Men hvis i kan sige hvilken dag, så kan jeg
prøve at finde ud af, hvem der var redaktør den dag...
Interviewer: Altså nu koncentrerede vi os jo bare om en region, som er region Midtjylland, men
den, vi tog dertil fordi der var et lille lokalt møde, så det er sådan meget indkredset men udover
det, så var der i samme åndedrag var der i marts, der blev nedskåret 11 ud af 12 stillinger i
Nordjylland og det er bare sådan efter efterdønninger af politireformen, så der er løbende
blevet nedskæret, så man kunne løbende lave historien i dag også.
Interviewer: Det var 1.marts, at man begyndte at nedlægge 11 ud af 12 i Nordjylland og så ville
stortset alle landbetjente være væk, ikke..
Morten: Okay, så det var dér det startede..
21
Interviewer: I hvert fald for Nordjylland men det går længere tilbage. Det er løbende, at det er
sket.
Interviewer: Og der skal man ikke kunne vide, om der har været noget før, for et år siden for
eksempel.
Morten: Og det er jo, nogen gange ved vi det heller ikke jo. Vi har jo ikke overblik over alt hvad
vi laver, så når jeg står og husker det, er det svært ikk, men altså det er også svært nogen gange
at vide hvornår skal man hoppe på en historie, altså hvis det er noget, der har kørt i løbet af et
år, er det så NU, at én ekstrastilling er blevet nedlagt eller er det i morgen hvor 3 stillinger, altså
hvor fanden skal man hoppe på den, der er ikke rigtig den dér krog til at komme ind i historien..
Interviewer: Krogen for os var netop at 11 ud af 12, det synes vi var ret meget for en region.
Morten: Det er det jo også, men så er det jo spørgsmålet, hvor skal vi så op, ikk. Det kan så godt
være, det er der, man kommer ind i den ikk, men der er en masse mellemregninger inden dér,
hvor man måske ikke kan gå ind og på et tidspunkt er det måske også for sent, man skal ligesom
have noget til at starte med, det her interesserer mange, så kan man sige det er ligesom første
skridt på vejen…men hvis vi har overset den dag og den så kun kommer ind på nummer 3 eller 4
så kan det være at så er det lidt svært at komme ind i historien. Men det er jo ingen
undskyldning. Men det kræver forklaring i hvert fald.
Interviewer: Ja.. God forklaring.
22
BILAG 13
Transskribering af interview med Lasse Funder Andersen
Interviewer: Det vi skriver om er, vi havde en undre om hvorfor, vi lavede en artikelserie om en
række landbetjente der blev afskaffet, vi undrede os over hvorfor det faktisk ikke var noget, der
nåede de landsdækkende medier. Jyllands-Posten havde en lille smule om det, det var faktisk
det, så det vores projekt ligesom har omhandlet det er at undersøge hvor mange
regionsnyheder har i, der er regionsbestemte og når i slår ned på cases, hvor er det så i
Danmark i slår ned og så videre. Så også det der med, hvad det er i prioriterer, når der kommer
tusind nyheder ind, hvilke er det så i vælger rent faktisk at bringe.
Lasse: Godt. Jamen altså helt lavpraktisk den måde vi laver TV-Avisen på, det er at vi kører i to
tempi, kan man sige. Der er en række redaktioner, dem er der 4 af, som ligesom er vores inputredaktioner. Det er politik, erhverv og økonomi, så er det udland og så indland. De har sådan lidt
det lange lys på og laver ting som kræver noget forberedelse og research som ikke nødvendigvis
kan udkomme samme dag, man får ideen.
Og så er der det, vi kalder vores output-redaktion, som er radioavisen, og også DR.dk og TVAvisen. Og vores workflow: vi møder om morgenen, jeg møder klokken 9, og så er jeg her så til
den bitre ende til vi sender 21.30 til hverdag. Og vi mødes klokken 10, og jeg taler nu om lidt
forskelligt, men jeg taler om den sene udsendelse den 21.30, vi arbejder lidt forskelligt. Der
mødes vi klokken 10 med mig, lidt hvad der kan krybe og gå af chefer for de forskellige
stofområder og så mødes vi dér og aftaler hvordan avisen skal se ud i grove træk den dag.
Der kan være masser af dage hvor det ændrer sig undervejs, fordi der sker noget, det kan vi jo
godt lide, når der gør det, men der laver vi ligesom en planer over hvad vil vi prioritere. Heri
indgår jo nogle af de forberedte ting, som man kan sige jeg kan have lidt indflydelse på hvordan
vi sådan serverer dem og hvordan det er skruet sammen, men selve det at prioritere kræfter på
en historie, selv en uges kræfter, det er ikke en beslutning jeg træffer på dagen. Det er sket ude
på de forskellige fagredaktioner i forvejen.
Og det betyder jo også, som i kan regne ud, at vi også lægger mere vægt på netop at lave vores
egen journalistik end at bringe en historie som stod i et andet medie først. Der er dage, hvor der
er så gode historier i en avis, at vi også ruller videre med dem, hvis man laver analyser af hvor
meget det sker nu i forhold til hvor meget det skete for bare 5 år siden så er der kæmpe forskel,
det er faktisk sjældent vi har en avishistorie i TV-avisen om aftenen.
Men altså fra klokken 10 har vi ligesom en fælles forståelse af hvordan vi satser på TV-avisen
skal se ud om aftenen. Og i kan jo prøve at se, hvordan den skal se ud i aften, hvis i har lyst til
det..
Interviewer: Meget gerne..
Lasse: I dag er sådan.. Vi vidste jo i går med 99% sandsynlighed så er det valget i Storbritannien
der er den største historie i dag ikk. Så det betyder, jeg kan løbe jer igennem begge udsendelser i
virkeligheden, for i dag laver jeg dem begge to.
23
En stor pakke der starter med det britiske valg. VO betyder, det er voice-over. Det betyder, at
værten siger noget hen over de billeder der kører, det er typisk når vi skal fortælle noget
hurtigt, så er det det.
Så vi laver det hurtigt, en lille hurtig fortælling om, at det var Cameron der vandt, og så skal
Anna vores korrespondent i London på live, hun har fulgt den anden side, et enkelt spørgsmål til
hende. Så har vi en grafik der viser, hvordan var det egentlig stemmerne fordelte sig, så laver vi
igen en VO som det hedder, Voice-over, hvor vi ligesom får remset op, der er 3 tabere i dag som
alle sammen ser ud til at være fortid i deres partier, det er helt vildt. Forestil jer der var
folketingsvalg og der gik 3 partiledere dagen efter. Så det skal vi lige have forklaret.
Så skal vi høre fra en der beretter om hvorfor han er gået af, så stiller vi om til Steffen Kretz der
også er vores korrespondent i London de her dage på tabersiden. Og så har vores tredje mand,
vores Europa-korrespondent, været i Skotland og fulgt valget i aftes og i nat i Skotland. De har jo
fået en kæmpe sejr, men en sejr de ikke kan bruge til noget særligt. De ville have stemt på,
støttet, Labour, så Kvale har vi live deroppe fra.
Så det er de første 7 minutter, næ lidt mere, for vi skal også lige have med at Steven Kinnock var
blevet valgt, så det er en lidt større tophistorie end vi sædvanligvis har. Men der er simpelthen
bare så meget, vi skal fortælle i dag.
Så har vi historien om Corydon der får kritik og vi har en aftale om at Corydon stiller op til liveinterview. Så har vi en blok med korte nyheder, hvor vi har valgt, nu skal jeg tænke mig om, der
er blevet sat ild til 3 Movia-busser, det er jo det med at de har sagt nej til sådan en anti-israelsk
kampagne og tilsyneladende er der nogen, der er så sure over det, at de har brændt 3 busser af
her i København et sted hvor busserne holder.
Så har vi historien om at regeringen lige nu vil bruge penge på at erhvervsuddannelserne får
noget nyt udstyr så deres nedslidte grej og den sidste, hvad søren var nu det. Det kan jeg
simpelthen ikke huske.
Så har vi en historie om at vi betaler meget mere for den dyre sygehusmedicin, det er jo sådan
regningen for den medicin vi køber på apoteket og regning på hospitalet og for den dyre
kræftmedicin, den er ved at stikke helt af. Vi betaler bare meget mere end for eksempel
nordmændene gør for den samme medicin.
Det er en historie, der er blevet til over noget tid hos vores E og Ø-redaktion.
Man kan sige den her oppe med Corydon, der får kritik, gud der kom den, det har vi ikke været
forberedt på, der følger vi bare hvad der sker. Den kendte vi ikke klokken 10”
Interviewer: Var der noget andet der blev taget ud så til fordel?
Lasse: Ja, det kommer jeg nemlig til. Så har vi den sidste historie, det handler om, det er ikke en
så flatterende titel, det handler om, det er en konstruktiv nyhed, at det er usundt for gravide at
være alt for overvægtige men nu har de et projekt på Hvidovre hospital der har påvist at nu har
de faktisk succes med at gøre, at man taber sig under graviditeten så selvom der kommer et
barn, og alt muligt oveni vejer de lige lidt mindre end da de blev gravide.
OG det der så ikke blev plads til på grund af Corydon det får vi alligevel plads til her til allersidst
i en lidt mindre version, hvor vi slutter af med billeder af at ovre i Horsens åbner der Danmarks
største genbrugsbutik, som jeg egentlig havde tænkt den kunne vi lave lidt billede på, bare
24
sådan et støt og tilsyneladende en never ending stigning i hvor meget vi køber brugt. Det bliver
så lidt mindre, så det bliver så til når vi er færdige med vejrudsigten, at vi lige siger farvel til
billeder af åbningen af det her ovre i Horsens.
Interviewer: Er det den historie, hvor kommer den fra fra Horsens?
Lasse: Det er vores distrikt der har meldt den ind. Jeg kan ikke gennemskue hvor de har den fra
men formentlig er det bare en del fra blå kors, der har åbnet den.
Interviewer: Og hvad gjorde så, du tog den historie, det var så fordi at det i det store billede var
brug for det her med, der er bæredygtighed eller?”
Lasse: Det synes jeg, og grunden til jeg holder fast i den selvom der ikke blev plads til den
grundet den anden historie, det er at der er noget fed reportage i det. Og det er en begivenhed
derovre. Jeg kan forstå at både Rema 1000 og byens bager deler både frugt og kage ud og vores
fotografer har kunne fortælle der har været sådan stort liv derovre, der har faktisk været ret
sjovt.
Interviewer: Sådan en fest-dag i Horsens..?
Lasse: Ja. Så det vælger vi også ud fra og det handler om at når man ser ned over sådan en
rækkefølge her, skal det helst ramme et mix af…altså det vigtige, væsentlige….det er den store
nyhed og konceptet er her, det skal starte med det der bliver betragtet som den største fælles
historie derude. Vi åbner sjældent på vores egne afsløringer, hvis ikke det er noget der ligesom
er blevet en del af det fælles nyhedsbillede fordi vi har opnået en eller anden erkendelse af at
seerne synes simpelthen det var mærkeligt hvis TV-avisen ikke starter på det de allerede har
fået en opfattelse af er det vigtigste i dag. Der er dage hvor det er et kæmpe hovedbrud at afgøre,
når man cykler rundt på alle mediesider kan man se de har samme hovedbrud og putter alt
muligt mærkeligt op i toppen. Det er faktisk de hårdeste dage, det er ikke når vi ved hvad vi
gerne vil åbne på.
Men altså noget vigtigt. Noget væsentligt. Men hvor man tænker hvis man ikke går meget op i
storpolitik, så kan man sige hvorfor skal jeg eentlig interessere mig for Storbritannien og valget
derovre.
Så det skal man have noget af, der handler om noget andet. Så kan man sige dyr medicin, det er
noget der vedkommer os alle sammen, den her er noget man kan relatere til med de fede
gravide, den med Corydon er så vigtig en ting at den skal vi også have, det er jo en sag der har
splittet regeringen, en sag der så åbenbart ikke rigtig vil dø. Så det er valget.
Så i den sene udsendelse, som er lidt atypisk, det er fredag, så er den kortere end til daglig, som
gør at vi laver lidt om på konceptet men vi har også tophistorien. Det er jo den samme
tophistorie, men vi skal jo lave den anderledes, så her i 21-udsendelsen vinkler vi ind på at
rundt omkring i Europa har tænkt ÅH nej er det Cameron, for han har jo lovet briterne en
folkeafstemning inden 2017 om hvorvidt de skal forblive en del af EU. Så det er helt sikkert at i
Paris og Berlin og andre steder har tænkt det ville have været rart hvis det var Milibrand, der
havde vundet valget. Så vi laver en historie om det altså konsekvenserne for alle os andre uden
for Storbritannien, at i yderste konsekvens kan EU blive splittet til atomer. Det er jo det, der er
25
frygten, ikke. Så det gør vi dels med en reportage som Steffen Kretz laver i London, det passer så
fint at der er memorial day hvor de, altså 70 år fra befrielsen, det fejrer England i dag, som er et
meget sigende symbol for det var jo ligesom det der var starten på det europæiske integration
og så er det 70-året for det at han vinder storsejr, manden der har lovet dem et opgør med EU,
det er sådan noget, der er flotte ting i det ikk.
Og så satser vi på at få nogle reaktioner fra nogle af statslederne i Europa, når det ligger sådan at
Cameron har vundet, så plejer de at sige tillykke og der kan det være meget sjovt at se hvor
afmålt sådan en som Merkel siger tillykke, om hun glæder sig til at tage diskussionen med ham
eller hvad hun siger, og så vores udlandskorrespondent Niels Kvale har vi klar.
Udover det har vi Corydonhistorien, hvor vi bare har Corydon live og får en af vores folk til at
lave en analyse og hvad betyder det, skader det Corydon og regeringen i det hele taget.
Så har vi en kort nyhedsblok, fordi det er en kort nyhedsudsendelse, hvor vi har lidt både fra
ind-og udland og så slutter vi af med en reportage, som bliver meget at se og også sende, men i
Gaza om en zoologisk have der har overlevet trods Gaza-striben. Og faktisk er det en mand der
har…fordi at zoo som ikke har råd til at have løverne mere, så er der så en privatperson der har
taget dem med hjem (viser billede).
Interviewer: Boede han på et tidspunkt derned?
Lasse: Ja..
Interviewer: Ja for det ser meget underligt ud.
Lasse: Så det er så sådan som det ser ud i dag.
Interviewer: Er det typisk at i prioriterer, at der kommer en reportage til sidst for at lave en
hyggelig afrunding eller hvad man kan sige?
Lasse: Ja, det er en fast del af konceptet for den sene udsendelse. Vi har det, der hedder en
slutter.
Jeg kan lige prøve at se…i onsdags…det var også mig der sad her da vi lavede den. Vi har ligesom
fire faste, eller i virkeligheden 6 faste elementer i en TV-avis. Vi har toppen, som er den store
fælleshistorie. Så har vi kroppen, som er historien midtvejs som vi sætter og giver lidt mere
plads, her vælger vi at bruge tid og ressourcer på at fortælle lidt mere end man kan i en
almindelig stram nyhed, så går vi altid efter at have en reportage, som er en nyhedsreportage
ude fra noget af det der ligesom er lidt oppe i tiden og så skal vi have en slutter, som skal være
en historie som har nogle vitaminer men som er det her overraskende eller underholdende eller
tankevækkende eller angriber en ting fra en skæv vinkel agtig. Det er der hvor Torben Skov er
vores faste mand på den, han har sit eget greb på det.
I onsdags gjorde vi det, der havde vi dagen hvor de afprøver sirenerne, det gør de jo én gang om
året, og der var der så nogle musikstuderende oppe i Esbjerg der havde samplet dem og opført
det musikalsk så det var bare sådan en kort ting.
26
Interviewer: Må man spørge, i forhold til regionale historier og resten af Danmark, hvor ofte
plejer det at ligge til slut sådan som lidt det skøre indslag som ikke lige kan bære at være i Krop,
altså reportager der ender der?
Lasse: Altså helt lavpraktisk så har vi faktisk, nu sejler det lige lidt fordi vores faste mand der
laver det er nede med hjernerystelse og sådan noget, men vi har faktisk opdelt vores faste
slutterkorps som ikke er i København, det er en i Århus og på Fyn. Og så samtidig gør vi også
brug af alt det andet materiale, der bliver samlet ind i løbet af dagen.
Interviewer: Tænker du over, når du for eksempel har været på vagt et par gange, at de sidste
tre dage eller fire dage der har det udelukkende været historier fra Hovedstaden der har været
der, nu kunne det måske være meget godt hvis vi lige så der skete et eller andet i Midtjylland
eller er det sådan, at hvis der ikke er en historie der popper ind derfra, gider jeg ikke engang
tænke over det?
Lasse: Jamen altså vi vil altid gerne have noget derudefra. Hvis det er sådan, det er meget
herovrefra er det typisk fordi, det går hen og bliver meget system. Det er herovre
sundhedsstyrelsen og alt det andet er, og derfor skal vi også være mandet mere op i København.
Men jeg kan godt lide når der er historie derudefra, vi gjorde faktisk i onsdags, historien fra
Langeskov det er faktisk en lokal historie om Langeskov der føler sig snydt for en Intercitystation.
Interviewer: Der havde i så transportministeren på for at hive den op på et lidt højere niveau
eller hvordan?
Lasse: Jaa han ville ikke. Vi ville gerne have haft ham med, men…
Interviewer: Nå han ville ikke? Nårh ja det står der faktisk også.
Lasse: Og det er faktisk også i Vendsyssel her med skifer-boringen..
Interviewer: Det er sådan helt bevidst at i vælger at i gerne vil have noget derfra?
Lasse: Det er jo ret mange ting der ligesom er, det er en afregning af mange ting. For det først
skal alle historierne være journalistisk relevante. Det skal være gode historier. Ofte er der bare
ikke nogen god derudefra som kan konkurrere med det nyhedsbillede, der ellers er. Så skal det
være, altså TV er jo noget af det mest besværlige medie at lave nyheder på, det er simpelthen
lavpraktisk logistisk pisse besværligt så der er også noget logistik der gør hvor vi er og hvad der
kan lade sig gøre, fordi vi har folk i Aarhus og Odense men de har måske ikke lige en historie de
selv byder ind med, så kan det være på en generel historie om boligpriser, så har de et udspring
eller en base omkring en case for eksempel i Aarhus eller Odense, det tror jeg faktisk i vil opleve
ret tit.
Interviewer: Vi har jo lavet sådan en 7 måneders kodning, og det er sådan at cases slår ned rigtig
mange forskellige steder og ikke bare i København.
27
Lasse: Det prøver vi. Også netop fordi der er, hvis vi kun dækkede udfra hvordan det hele gik i
København, så ville det blive helt skævt, ikke. Og så er der det her med, at mixet skal være godt
ikke. Vi kan jo heller ikke tåle, at det kun er system historier. Hvert år bliver der målt sådan på
vores brand og hvordan seerne tænker om os og der hvor vi historisk set altid har ligget meget
under TV2, det er at seerne synes TV-avisen er meget vigtig for samfundet. Men vigtig for dem
selv? Der har der traditionelt været sagt at TV2-nyhederne, de er mere vigtige for mig end TVavisen er, og nu ligger vi nogenlunde lige på den front.
Interviewer: Hvad har i gjort for det?
Lasse: Jamen altså vi har forsøgt at lave…altså for det første synes jeg vi er blevet dygtigere, det
er blevet bedre. Vi laver nogle bedre TV-aviser og vi prioriterer vores kræfter bedre så det
ligesom bliver et bedre produkt vi får lavet. Og så prøver vi at gå ned i de ting der betyder noget
altså… Jeg synes fx at lave denne her historie er meget fin (viser på skærm). Og det er sådan helt
overordnet fordi jeg tror for nogen i gamle dage, eller ikk gamle dage, for det er ikke så gamle,
kunne det godt have været lidt som at lave lektier at se TV-avisen. Og det er det vi ligesom
prøver at komme væk fra. Vi laver sådan noget som britisk valg, græsk krise og sådan noget
altså virkelig gør os umage for at forklare hvorfor er det, hvis ikke man har en særlig interesse i
britisk politik, hvorfor er det man skal interessere sig for det her, og det er netop fordi at
Camerons genvalg betyder noget for hele strukturen i EU.
Interviewer: Nu spørger jeg sådan lidt ledende men når i gør det, er det så også noget i gør for at
i synes det er vigtigt, at folk kommer til at debattere de emner ude offentligt i den offentlige
debat, at i gerne på en måde vil meningspåvirke hvad der bliver diskuteret?
Lasse: Altså vi siger jo selv vi er fascilitatorer. Vi vil gerne fascilitere den offentlige debat, vi vil
ligesom mene det er vores grundpille og det gør vi jo ved at vi giver vores bud på hvordan
verden ser ud og hvad der er vigtigt at vide og forstå.
Interviewer: Så har jeg også et spørgsmål, vi har jo nemlig også undersøgt lidt og vil også gøre
det med nogle af de historier der kommer ude fra yderkommunerne, hvordan de præsenterer
lidt det område. Tænker i fx over, at hvis i ofte også har historier fra Jylland, at det ofte bliver
lidt bære-elefant, hval-agtige historier, det kan være forkert eller tænker i, altså har i
overvejelser omkring det på et andet niveau?
Lasse: Ja altså om historier fra Lolland altid handler om alkohol og huse der ikke kan sælges?
Altså det kan man sige, der er jo et eller andet sted, den gode historie er jo altid når noget er lidt
anderledes end man gik og troede det var. Så derfor er den gode historie fra Mors også, vi lavede
faktisk en slutter på et tidspunkt netop for at modbevise, det kan jeg huske vi havde projekt om,
en slutter der handlede om hvordan de skulle prøve at få noget erhverv ud af de mange
muslinger de havde, som er sådan, den har jo sin bund i at på Mors er det meget svært at få et
arbejde, og virkelig få noget op at stå, få tilflyttere osv., så kan man lave en slutter der handler
om det modsatte eller forsøge at lave tingene om. Så det er jo ikke nogen speciel god historie at
husene ikke koster noget eller ikke kan sælges nede i Nakskov, men hvis der så er den der
omvendte historie derned, så får vi nok startet en TV-vogn og kører derned.
28
Interviewer: Så det er simpelthen noget i i jeres ideudvikling lægger vægt på, at i kan vende
fordommene om, så vil i gerne bruge lidt ekstra tid?
Lasse: Ja det ligger lidt i i virkeligheden, det er jo bare en bedre historie. Ikke at køre det brugte”
Interviewer: Jeg tror også det ligger også lidt i vores kodning, vi havde nok lidt en forventning
om, eller en antagelse eller vi ville i hvert fald gerne undersøge om det så bare var hyggehistorien til sidst, når vi kommer ud til udkantsdanmark, og det har så vist sig, det er ikke rigtigt.
Altså der er også politik og de vigtige ting når vi endelig kommer derud.
Interviewer: Det er ret spredt.
(Klikker på PC)
Lasse: Ja det var jo faktisk ret flot, det var jo i tirsdags, vi havde et bjerg, hvor der var en skole
der opførte en musical, hvor sidst den blev opført der var det af børn i en koncentrationslejr.
Så det må man sige, den havde nogle vitaminer, synes jeg..
Interviewer:Det var der i havde en eller anden case på som sad og græd mens han så en og
sådan noget. Ja det var meget rørende faktisk.
Lasse: Ja han deltog som 14-årig. Det var ret stærkt, ikk.
Det hér var lidt atypisk at vi sluttede med et par billeder af befrielsesdagen...
Interviewer: Det er jo meget godt for DR ligesom at modbevise lidt det vi i starten gik og troede.
Interviewer: Ja men DR har gjort det ret godt i vores undersøgelse.
Interviewer: Ja, det må man sige..
Lasse: Nå, det er godt. Hvad er konklusionen?
Interviewer: Nu har vi ikke skrevet den endnu, men..
Interviewer: Altså vi tester i hvert fald også hvordan de 16 kommuner, som er defineret som
udkantsdanmark, hvor repræsenterede de er i nyhederne og hvad emnerne er, og de svarer til
cirka en halv million indbyggere og det er 16 af 98 kommuner og de er repræsenteret i 4,5% ud
af de 100% af de samlede nyheder over 7 måneder. Og det passer egentlig udmærket og så tror
jeg politik ligger rimelig stabilt i alle regioner med 10-11 procent, så der er sådan okay ligelig
fordeling og også det her med regionalt nedslag eller hvad det er for en by i Haderslev eller om
det kun er hovedstaden, så virker det også som om det er okay fint fordelt og der er også sket en
udvikling siden i har fået en redaktion i Århus.
Interviewer: Og emnefordelingen er også sådan rimelig….
Interview: Ja at selvom det ikke er region hovedstaden, så er emnefordelingen stadig, altså de
ligger meget meget tæt på hinanden, med hvor mange nyheder der er politiske og så videre..
29
Interview: Det er ikke sådan så det kun er landbrug når det er Midtjylland og den slags..
Lasse: I kan jo prøve at se her, vores bemanding ser jo sådan her ud…at dem vi har af udfarende
folk i dag er der hvor mange reportere…1, 2 , 3 ,4…er det ikke det, det bliver. 4 reportere i
København. 1 på Fyn, 1 i Holstebro 1 i Nord plus 1 til vejret, 1 i syd...
Interviewer: Og i har fået fjernet Sjælland, det kunne vi også se på vores optælling, at der ikke
var så mange nyheder fra region sjælland..
Lasse: Der var det der, altså Lolland-Falster er vi dårligt kørende på logistisk fordi vi ikke har en
redaktion i Næstved mere.
Interviewer: Hvad laver ham i Holstebro for eksempel hvis der ikke sker noget der i dag?
Lasse: Nu er han mødt tidligt, hvad har mark været ude og lave..det kan jeg faktisk ikke huske.
Det er nyhedscenteret der styrer det meste med de her folk, sætter dem i gang, så jeg er ikke
helt klar på hvad han laver. Det kan godt være for eksempel det er ham der er taget op til en
erhvervsskole, spurgt om de skal have penge til nyt, der er jo masser af historier der kan laves
anywhere i Danmark, det er der hver dag historier der kan, og det bruger vi også. Det kan
Aarhus lave ligeså fint som København”.
Interviewer: Hvad med Bornholm, der så jeg, der var slet ikke nogen?
Lasse: Det har vi ikke. Vi har ikke fast folk på Bornholm. Vi har kun radiodækning på Bornholm,
vi har ikke fast TV-dækning...
Interviewer: Så det hvis der sker et eller andet, såå...
Lasse: Så sender vi nogen derover som nok nogengange godt lige kan finde knappen på et
kamera, men hvis der sker noget rigtigt derovre så sender vi en derover. Det kan være lidt svært
at sende derfra.. Jeg synes faktisk, vi er okay dækket ind, hvis det er. Vi kan ikke konkurrere med
TV2, der jo har sådan nogle sovende celler som de jo kan aktivere og bede om at lave en hel
masse. Der kan vi ikke være med, men jeg synes egentlig vi er okay dækket ind som det er nu.
Interviewer: Det er vi også kommet frem til.
Interviewer: Vi blev lidt overraskede over, at der var lidt mindre at komme efter..
Interviewer: Der er ikke så meget chok..
Interviewer: Vi har jo prøvet at sætte det lidt op imod de public service forpligtelser der ligesom
både hænger lidt over TV-avisen og nyhederne på DR og også forhørt os lidt om det er noget
man tænker meget over? Jeg ved ikke om du for eksempel gør? At der er nogle forpligtelser både
med demokrati og at man skal afspejle befolkningen, er det noget sådan der ligger dig på sinde
når du skal tilrettelægge TV-avisen?
30
Lasse: Altså meget af det er jo udtrykt ved måden vi organiserer os på. Det er der nogen, der har
tænkt før mig. Det ligger da, det er klart det ligger da.. man har jo når man arbejder her og laver
sådan noget som TV-avisen så har man ligesom den rolle vi har, den ligger der jo, efterhånden er
den kodet lidt ind i ens DNA, den har jo siddet der i nogle år efterhånden. Så det synes jeg
betyder meget. For eksempel var jeg glad for i onsdags da der kom den her terrorredegørelse at
vi prøvede at være lidt mere fair end de andre. Bare sådan i detaljer at vi fik sagt at hvis man
læser den rapport, så er det meste gået godt. Men der er så nogle kritikpunkter, som også er
gode historier og som er vigtige, man skal bare lige huske at meget gik godt. Bare lige få det sagt,
sådan nogle ting, der kan jeg godt lige mærke at vi skal være bedre end de andre, ikke bare på
den måde vi skal være dygtigere, men vi skal også være mere ordentlige end de andre. Sådan
nogle ting der, det betyder noget. Også hvis der er cases vi virkelig gerne vil have stiler op, så er
der, så tror jeg der er måske nogle medier der ville gå lidt længere for at presse dem, vi skal
opføre os ordentligt så sådan noget der.”
Interviewer: Hvad med for eksempel politiske nyheder, som ikke er sindssyg store men kan
være store for nogen dele af danmark? Tænker i også nogen gange, det er nogen i gerne vil
prøve at hive lidt op og gøre mere interessante hvor at andre medier måske ville tænke den er
simpekthen ikke værd at gå videre med?
Lasse: Jamen det vil vi gerne. Især hvis vi kan se, at her er der nogen der kæmper med et
problem, de kan komme til at stå med i 10-20 andre kommuner som det næste. Da region
Midtjylland præsenterede deres sparekatalog for noget tid siden, der kan man sige det var jo en
regional historie, men problematikken gælder jo hele Danmark, fordi de skal spare en fandens
masse penge, det gør at medicin bliver så dyr lige pludselig så tager vi udgangspunkt i hamen
okay…. Nu kan vi jo se der er en region, hvordan klarer man de her besparelser i regionen, så det
er jo en lokal historie der sagtens kan blive større ligesom historien om Langeskov der føler sig
snydt for en togstation er jo også et eller andet sted et udtryk for uden at sige det for højt hele
den her problematik omkring hvordan man får udkantsdanmark og det der ligger mellem
byerne og udkantsdanmark til at være med og hvordan man får folk til at synes, det er fedt at bo
der..
Interviewer: Tænker i egentlig over når i laver sådan et indslag omkring udkantsdanmark,
hvordan i italesætter altså hvordan i snakker om det?
Lasse: Ja altså vi skal passe på med at sige udkantsdanmark.
Interviewer: Ja for vi fandt faktisk kun ét indslag hvor i siger det på 7 måneder..
Lasse: Det er jeg som sådan meget glad for, for det er sådan irriterende. Det hedder
landdistrikter, det hedder yderkommuner. Vandkantsdanmark har vi måske lavet noget om. Det
kalder de sig selv.
(...)
Interviewer: Hvor meget betyder sådan noget som seertal og publikumsinteresse i forhold til
det med i skal lave en virkelig væsentlig og god TV-Avis, især 21.30 hvor man har nogle af de lidt
tungere emner, som i mener folk faktisk bør vide noget om?
31
Lasse: Altså for mig så fylder det på den måde, at jeg tror jo bedre TV-Avis jeg laver, jo flere
seere har jeg. Så det er bare det, jeg har øje på. Det er ikke noget med, at jeg tænker ‘denne her
historie vil trække seere’, det vil den her, det tænker jeg faktisk ikke på.
Interviewer: Så væsentlighed ligger højere end det?
Lasse: Ja, men jeg tror også vi er så heldige, der er vi så heldige i Danmark, at det ser ud som om
væsentlighed og seertal faktisk kan følges ad fordi vi kan jo se hvad der sker af store ting ude i
verden når der er terrorangreb i København eller Paris, jamen så er der flere der tænder for
fjernsynet.
Interviewer: Vi har også noteret jer som de mest troværdige, TV-Avisen..
Lasse: Ja, det er også det målingerne siger. Det er vi jo glade for. Og det vil vi ikke sætte over
styr, og vi vil også gerne tabe et par hundrede tusind seere hvis det er det, det koster. Men vi vil
jo helst have så mange som muligt der ser, det vi laver.
Interviewer: Det synes jeg faktisk, er meget sympatisk.
Interviewer: Ja. Det flugter meget godt med hvad vi ellers læser og har hørt.
Lasse: Der har vi jo den luksus, at vi skal bare være gode jo, hvor de andre skal tjene penge.
Interviewer: Ja, det er også det, det gør en kæmpe forskel.
32
BILAG 14
Oversigt over de 20 historier, der laves framing-analyse på
Vi har 20 nyheder, der tager afsæt i landets yderkommuner. Igennem disse 20 nyheder,
har vi kunnet identificeret to overordnede måder, som DR formidler 21.30 disse
nyheder fra yderområderne på:
-
Det ydre Danmark som ressourcestærkt
Det ydre Danmark som ressourcesvagt
Ved hjælp af disse to meget klare forgreninger i formidlingen har vi kunnet identificere
en række frames, der knytter sig herunder. Markeret med rødt er de nyheder der er
brugt som eksempel i projektet:
- Det ydre Danmark som et naturskønt skattekammer - Vesterhavsrute indviet i dag,
Ny feriepark på vej, Laksefiskeri, Ka’ dde li østers, På jagt i den Ærøske muld, Heden sat i
brand = 6 nyheder
- Det ydre Danmark som offer for vejr – og klimaforandringer - Blåmuslinger dør,
Kraftig blæst rammer Bornholm = 2 nyheder
- Borgere i det ydre Danmark er hverdagens helte - Sygehuse: Systematisk måling
redder liv, På kursus i at opdage overgreb, Naboer hurtigere end ambulance = 3 nyheder
- Det ydre Danmark i forfald - Kommune springer fra aftale, Borgmestre efterlyser
hjælp = 2 nyheder
- Det ydre Danmark i vækst - Flere vil på søen, Gråt guldt til vandkantsdanmark,
Asylansøgere efterlyses, Tysk i børnehaveklassen = 4 nyheder
- Andet (laves der ikke analyse på) - 12 ansatte frifundet for vold, Anklaget for
millionsvindel, Jorden er stadig giftig = 3 nyheder
33
BILAG 15
Interview med bagermester i Kibæk - Kent Hvid
TRANSKSRIPTION/CITATER fra interviewet:
Hvordan mener Kent Hvid, at hverdagen har været?
“Der har da været nogle problemer. Ikke i selve forretningen som sådan”
“Jeg kører nogle runder om natten. Vi bor lige ved siden af et hus, jeg vil kalde et svar på
Christiania. Vi kan sidde og kigge lige ud af vinduet og se, hvad der sker”
“Det er nogen, der både tager stoffer og sådan. Det er nogen, der lejer det”
“For tre uger siden kunne vi sidde og kigge ud af vinduet, hvor vi kunne se en der stod
lige ude foran og talte en masse penge. Han havde lagt noget i nogle cigaretpakker og
lagt under en flise. Der sker noget derinde, der ikke skal ske. Hvis Dalby havde været
der, havde vi taget kontakt til ham”
“Jeg ved ikke, hvem jeg skal kontakte. Jeg kan ikke sætte et ansigt på, hvem det er. Jeg
har ikke fået nogen præsentation. Jeg kunne godt tænke mig, de lige kom ind og hilste
på”.
“Vi i butikkerne ved godt, hvem der står for skud når bankerne er så sikre, som de er”.
“Trygheden hænger sammen med, at man kan sætte ansigt på”.
“Jeg ved godt, der skal spares i politiverdenen, det skal der alle steder. Jeg kan godt se,
det er den vej, det går. Jeg synes bare, det er en sjov måde de gør det på. De har ikke vist
sig i halvandet år”.
(Episode med video-overvågning)
“Det var lige før vi åbnede. Pigerne gjorde klar og satte stole ud foran. Der kom en der
var påvirket, og han har så taget en af stolene og banket op ad vinduet. De blev utrygge
og åbnede for ham for at høre, hvad han ville. Han skulle så bare have nogle
tændstikker, som hun så skyndte sig at give ham. Vi skulle bare have ham ud igen.”
“Det var også en ovre fra Christiania-huset”.
(Kontekst vedrørende Jens Kaasgard, som proklamerer, at ’vi har aldrig været tættere på
hinanden ift. smartphones og apps - man skal ikke være bange for at bruge 114’)
34
“Dalby var dagligt herinde ved mig for at høre, om der var noget”
“Jeg aner jo ikke noget om de apps. Jeg vidste heller ikke, jeg skulle ringe 114. Hvor
skulle jeg vide det fra? 114 tænker jeg jo er med udrykning og det hele.”
“Jeg ved ikke noget om det. Jeg synes ikke, de er tættere på. Jeg tror heller ikke, det er
noget, jeg ville bruge”.
(Så i savner nærvær?)
“Ja, det synes jeg”
“Jeg kan godt se, det er den vej frem. Jeg tror også, de nemt ville kunne gøre det. Jeg
synes bare, de skal vise sig.”
(Eksempel på andre tidspunkter, hvor det havde været rart, at den gamle landbetjent var
der)
“Der kom fire påvirkede unge kørende hertil. Vi stod i bageriet, hvor jeg havde fire
kagemænd ved porten. Mine arbejdsdrenge handlede med dem og da de var gået ud,
siger den ene af dem til mig, at de har skåret i kagemændene. Jeg fløj op til dem og råbte,
hvem der havde gjort det. De sagde, det ikke var nogen af dem, men de var jo de eneste
kunder, der havde været der. Da jeg lukkede døren ramte jeg den enes arm, så han fløj
op og vi var nærmest ved at komme halvt i tumult. Vi havde så en kunde, der tog
nummeret på bilen”.
“Der manglede jeg Dalby”
“Han mangler til de små ting, hvor vi ikke ved, hvad vi skal gøre. At ringe 114 virker helt
vildt til det her”.
(Hvad med tryghedsambassadøren?)
“Jeg forstod ikke helt, hvad det handlede om”
“Jeg tror ikke, man føler sig tryggere ved, at der er en tryghedsambassadør. Det er jo
ikke en politimand og ikke en, der kan holde ro og orden”.
“Jeg kunne godt tænke mig at vide mere om det hele. Det er en ny måde at gøre det på”.
(Facebook-sider osv)
“Jeg er med på facebook. Lokalrådet har også en side. Hvis der sker forskellige ting,
skriver vi det derinde”.
35
“Jeg synes, der mangler nærhed. Det er ikke det samme mere, selvom de siger det. Og
med de statistikker kan man jo bare se, at min situation fx ikke er blevet meldt”.
“Det hjælper på trygheden med de helt store ting (faldende kriminalitet). Med de store
ting ved jeg også godt, at jeg skal ringe til politiet med det samme. Der er ingenting. Det
er de små ting, hvor man kan føle sig som en last ved at ringe 114”
“De burde vise ansigt. Det er vi meget interesserede i. Jeg føler lidt, det bare bliver fejet
af vejen”
Kent Hvid tilkendegiver, at Udkantsdanmark er blevet endnu mere ‘udkant’.
(Kent Hvids eksempel med et bankrøveri)
“Det tog mere end ni minutter, tror jeg. Røveren skulle både kortslutte bil og alt muligt.
På det tidspunkt sad Keld Dalby meget på kontor inde i Herning, det må de også have
vidst”
“Jeg sagde til dem, at det var amatøragtigt, at man ikke kunne komme hurtigere af sted
(Kent Hvid fortæller, at han har en smartphone, men at han ikke kunne finde på at hente
den omtalte app.)
“Så skal de komme og sætte mig ind i det. Jeg er ikke inde i det nye og moderne”.
36
Antal tegn: 19.925
NYHEDSARTIKEL:
Landbetjentens farvel efterlader ældre i utryghed
Antallet af landbetjente er halveret i Danmark. Det har efterladt ældre borgere
utrygge. Nu forsvinder yderligere 11 ud af 12 stillinger i Nordjylland. Politiet
svigter, mener næstformand i Politiforbundet.
Mange ældre føler sig efterladte af ordensmagten, efter landbetjentene er blevet afskediget i adskillige kommuner. (Foto:
Kasper Baatrup)
Af Amalie Tagmose, Nadia Welch, Kasper Baatrup, Sari Vegendal, Oliver Uldall
Bøttner og Mathias Tuxen
Anekdoter om den lokale landbetjent hører snart de gode, gamle dage til. I hvert fald
hvis udviklingen fortsætter som nu.
Siden politireformens indførsel i 2007 er antallet af landbetjente skåret ned fra 116 til
57 i november sidste år, og fra marts 2015 skal yderligere 11 stillinger i Region
Antal tegn: 19.925
Nordjylland nedlægges. Det påvirker de ældre borgere i landdistrikterne, som føler sig
afskåret fra omverden.
- Vi svigter i yderområderne. Fornemmelsen af at politiet er tilstede, der hvor folk
bor, er gået tabt. Det er vi kede af, erkender Politiforbundets næstformand Claus
Hartmann.
Fysisk afstand skaber kølig distance
Lejre Kommune er et af de steder, hvor man har taget afsked med landbetjenten. Her
hersker der stor utryghed, fortæller Keld Mortensen, som er formand for Ældrerådet i
kommunen. Han peger især på, at afstanden til politiet er et problem.
- Distancen mellem borgere og politi er ikke blevet mindre af, at politiet trapper ned i
mandskabet og prioriterer anderledes. Det skal være temmelig alvorligt, før de rykker
ud, siger han.
I byen Kibæk i Herning Kommune mistede lokalbefolkningen deres landbetjent for
halvandet år siden. Her mærker man også den kølige distance.
- Politiet er ikke involveret eller engageret i lokale aktiviteter i foreningslivet eller
idrætsklubber. Det begrænser lokalkendskabet, siger Poul Bech, der var initiativtager
til et borgermøde i Kibæk den 17. februar, hvor problematikken blev diskuteret.
Ringere indsigt i de små samfund
Det er især tabet af nærhed og kontakt, som resulterer i utryghed. Noget,
landbetjenten bidrog med gennem sin særlige funktion i samfundet, forklarer
professor i landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, Gunnar Lind Haase
Svendsen.
- Den største konsekvens ved landbetjentens forsvinden er manglen på tryghed for
især de ældre. Det er svært med et tæt samarbejde, når politiet har ringere indsigt i,
hvad der sker i de små samfund, siger han.
I byerne uden en landbetjent har lokal- og nærpolitiet taget over. Men hvor
landbetjenten før boede i samme by, som han patruljerede i, varetager hans afløsere
Antal tegn: 19.925
nu et større område inden for samme politikreds. Betjentene er derfor ikke tilstede,
medmindre der er en god grund til det.
Digitalisering efterlader ældre i et »vakuum«
Flere politikredse har forsøgt at kompensere for manglen på nærkontakt ved hjælp af
Twitter-opdateringer og en politi-app, der skal hjælpe borgere med at sende tips til
politiet.
Næstformand for Politiforbundet Claus Hartmann mener dog ikke, at det er en
holdbar løsning, når trygheden skal sikres blandt ældre.
- Det er ikke digitalt, vi kan hente tryghed. Måske kan de skarpeste ældre lave en
anmeldelse, men vi taber en masse. De efterlades i et vakuum, siger han.
Nedtur i Nordjylland
Digital politi-kontakt er dog en realitet, man i Nordjylland snart må forlige sig med.
Det bekymrer flere borgmestre i regionen.
- Når politiet siger, at det er nemmere med Iphones, internet og app’s, så er det ikke
sandt, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune Knud Kristensen (K).
Som det eneste sted i Danmark vil man i Region Midtjylland komme problemet til
livs ved at lade lokale tryghedsambassadører udfylde det hul, landbetjenten har
efterladt. Ordningen er først lige trådt i kraft, og der foreligger endnu ingen
evalueringer over initiativets effekt.
Antal tegn: 19.925
BAGGRUNDSARTIKEL:
Tal og tweets er en ringe trøst for utrygge ældre
Som en direkte konsekvens af, at landbetjenten i flere byer er forsvundet fra
bybilledet, føler ældre borgere sig efterladte og utrygge. Det på trods af, at
kriminaliteten er faldende. Men for de ældre er tal ikke lig med tryghed.
Med politireformen i 2007 er antallet af landbetjente i Danmark halveret. Det har gjort afstanden mellem politi og borgere
større. I Midt- og Vestjyllands politikreds dækker to betjente Åskov og Brande Kommune alene. (Foto: Kasper Baatrup)
Af Amalie Tagmose, Nadia Welch, Kasper Baatrup, Sari Vegendal, Oliver Uldall
Bøttner og Mathias Tuxen
- Hvis du tager Kibæk og Texas – det er overhovedet ikke at sammenligne – og så
alligevel. Derovre har man jo behov for at forsvare sig, for man bor tre kilometer fra den
nærmeste nabo. Så kan jeg godt forstå, at det er rart at have en pumpgun, for det hjælper
ikke at ringe til politiet. De kommer først dagen efter. Jeg tror, det er sådan, de tænker i
Kibæk, siger politibetjent Kristian Sommer, der sammen med sin kollega Lars Lyhne til
dagligt har ansvaret for Åskov og Brande kommune i Midt- og Vestjyllands politikreds.
Antal tegn: 19.925
De to betjente var fornylig skydeskiver, da 50 fremmødte på et borgermøde i Kibæk
luftede deres frustrationer. Efter landbetjenten Keld Dalby stoppede i 2013 føler de ældre
borgere sig ængstelige. Det på trods af, at kriminaliteten i området er faldende.
- De har jo ikke så meget at have det i, for det viser sig, at der godt nok ikke er stor
risiko for at blive udsat for noget derude. Der har jo ingen overfald været de sidste
fire år overhovedet, konstaterer Lars Lyhne og ser over på sin kollega, der nikkende
giver ham ret.
Men for de ældre rokker nøgne tal ikke ved følelsen af utryghed.
Politireform skulle skabe bedre kontakt
Situationen i Kibæk er langt fra enestående. Siden 2008 er antallet af
landbetjentstillinger faldet fra 116 til 57, og til marts i år er det borgerne i Region
Nordjylland, der står til at miste nærkontakten til ordensmagten. Her bliver yderligere
11 ud af 12 landbetjentstillinger skåret væk.
Nedlæggelsen af landbetjentens erhverv er dønninger fra en Politireform, som, med et
bredt flertal i Folketinget, trådte i kraft i 2007. Et af hovedformålene med reformen
var at reducere skellet mellem ordensmagten og borgerne. Det betød bl.a., at de
forhenværende 54 politikredse blev indskrænket til 12. Det er i dag op til hver enkelt
politikreds at frigøre de fornødne ressourcer, som gør, at betjentene kommer op af
kontorstolene, væk fra skrivebordene og ud blandt befolkningen.
- Det skal være let for borgerne at komme i kontakt med politiet, politiet skal rykke
ud, når borgerne har brug for det, straffesager skal forelægges for retten uden
unødvendige forsinkelser, og politiet skal have beslutningskraft både centralt og
lokalt, står der om reformen på Finansministeriets hjemmeside.
Men ude i landdistrikterne er der langt fra Finansministeriets gode intentioner og så til
den virkelighed, der møder borgerne. Politireformen har resulteret i, at det nye lokalog nærpoliti i de nye storkredse ikke har mulighed for at udføre det tryghedsskabende
og forebyggende politiarbejde, som før var en af landbetjentens væsentligste opgaver.
Antal tegn: 19.925
Det rammer især de ældre, som, i takt med politiets stigende brug af sociale medier,
føler sig yderligere distanceret fra ordensmagten.
- Det er et problem på den måde, at du hurtigt kan risikere at blive meget isoleret. Og
du er også nervøs for, at hjælpen kommer for sent, siger Gunnar Lind, der er
professor i landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.
Alle har vel en smartphone?
Løsningen på den problemstillingen er ifølge politidirektør i Midt- og Vestjyllands
politikreds, Jens Kaasgaard, enkel: Smartphones. Han er til stede på borgermødet i
Kibæk, hvor de bekymrede borgere diskuterer situationen i byen med ham.
- Jeg går ud fra, at I alle har en smartphone på jer… næsten alle. Det er guld værd,
hvis i opdager noget. Tag et billede. Send det til os. Vi har en politi-app. I kan tippe
os og skrive med det samme, siger Jens Kaasgaard.
Problemet i den stiltiende forsamling, hvor gennemsnitsalderen ligger omkring de 60,
er, at langt fra alle ved, hvad en app er. Noget, der gør sig gældende blandt mange
ældre.
Rapporten ”It-anvendelse i befolkningen 2014”, som er udarbejdet af Danmarks
Statistik, viser, at kun 16 procent af mobilbrugere over 65 år har downloadet en app.
Dertil kommer, at kun 22 procent af befolkningen i samme aldersgruppe er vant til at
bruge sociale medier som twitter, hvor politiet i stigende grad informerer om op- og
nedture, stoffer og svedeture.
Landbetjenten, der før var den direkte kanal til ordensmagten, efterlader altså et hul,
som den moderne teknologi har svært ved at udfylde. Ellen Jensen, formand for
Ældrerådet i Ålborg kommune, er bekymret over de teknologiske udfordringer.
- Inden for ældreomsorg har vi så travlt med at være bange for, at vi erstatter
mennesker med elektroniske hjælpemidler. Men det gør man jo også ved at fjerne
politiet fra nærområderne, siger hun.
Antal tegn: 19.925
I Vesthimmerlands Kommune deler borgmester Knud Kristensen (K) Ældrerådets
bekymringer.
- På den konto har man jo fuldstændig afskåret delen af den danske befolkning, som
ikke er med på de sociale medier, fra at kommunikere med politiet. For politiet sidder
inde i Ålborg eller Århus, siger han.
Tryghedskorps skal være bindeled
Som et forsøg på at forhindre, at kontakten til samfundets ældre sander helt til, har
politiet i Midt- og Vestjylland ansat sociologen Ane Friis. Hun skal som projektleder
hjælpe med at udpege en lokal tryghedsambassadør, der gennem sit tilstedevær i
lokalsamfundet udgør bindeledet mellem politiet og de lokale.
- Vi
finder borgere, som vi knytter op på betjente. De skal have et stort netværk og
videreformidle relevant information, der kan hjælpe politiet i deres arbejde, forklarer
hun.
Flere af Region Midtjyllands kommuner har allerede udpeget en frivillig
tryghedsambassadør, og ifølge Ane Friis er tilbagemeldingerne positive. Hun
medgiver dog, at ordningen ikke kan kompensere fuldstændig for det nærvær,
landbetjenten gav.
- Det her er ikke nødvendigvis ideelt. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, som vil
have mere. Men vi kan ikke få landbetjenten tilbage, det kommer ikke til at ske. Det er
en sorg, men den handler måske mere om nostalgi. Der er jo også noget, som hedder
at samfundet forandrer sig. Det ville være fedt, hvis alle betjentene kunne blive og
hyggesnakke, men det kan ikke lade sig gøre. Så hvad er næstbedst? Spørger hun.
Region Midtjylland er indtil nu det første sted i landet, som sætter ansigt på de ældres
utryghed gennem et decideret Tryghedskorps.
Antal tegn: 19.925
REPORTAGE:
I landbetjentens skygge
For knap to år siden stoppede landbetjenten i den lille midtjyske by Kibæk. På
det seneste borgermøde måtte politidirektøren for Midt- og Vestjyllands
politikreds lægge øre til utilfredse borgeres bekymringer.
Betjentene Lars Lyhne og Kristian Sommer hilser på de fremmødte i Alhuset. (Foto: Kasper Baatrup)
Af Amalie Tagmose, Nadia Welch, Kasper Baatrup, Sari Vegendal, Oliver Uldall
Bøttner og Mathias Tuxen
Fastelavnspynten hænger stadig på væggene i Alhuset i Kibæk, selvom det
efterhånden er en uge siden, katten blev slået af tønden i den lille midtjyske by.
Samtidig er børn i udklædningstøj skiftet ud med 50 skeptiske seniorborgere.
Antal tegn: 19.925
- Overtrædelserne af straffeloven fra 2011 til 2014 er faldet fra 26.000 til 20.000. Det
er faktisk meget på få år. Og så kan I sige: Ja, hvad betyder det så for jer i Videbæk?
Spørger politidirektøren for Midt- og Vestjylland Politi, Jens Kaasgaard, ud i
forsamlingen.
- Kibæk! Påpeger en gråhåret mand på første række, men bliver overhørt.
- Det er altså Kibæk! Råber en ældre dame endnu højere.
- Jamen, jeg er så mange steder. Jeg siger det altid forkert, undskylder
politidirektøren til stor morskab for de fremmødte i forsamlingshuset. Selvom den
uhøjtidelige tone og de skarpe jokes holder de utilfredse borgere i skak for en stund,
ulmer utilfredsheden under overfladen.
Da byens tidligere landbetjent Keld Dalby i 2013 gik på pension, valgte Jens
Kaasgaard ikke at ansætte en ny mand på posten. Opgaverne blev i stedet overdraget
til to betjente med kontor i Brande - 22 km. væk fra Kibæk. På denne aften, godt to år
efter landbetjentens afsked, er politiet og lokalrådet i Kibæk samlet for at følge op på
beslutningen.
Fem indbrud på to måneder
En af de borgere, som deltog i mødet er 77-årige Villy Christiansen. Dagen efter
sidder han hjemme i stuen hos sin samlever Erna Laursen. Omringet af slyngplanter
og billeder med broderede blomstermotiver fortæller Villy Christiansen entusiastisk
om sin hobby for veteranbiler, mens han stolt peger på et grumset fotografi.
- Den har en form for nappasæder, som det hed dengang. Det var noget forbandet
noget det nappa, for hvis man ikke havde tæpper på sæderne, og bilen stod ude i
solskinsvejr, så brændte man røven, når man satte sig ind på det, siger han glad, mens
han rykker frem på kanten af stolen.
Efter han får skænket endnu en kop sort kaffe, falder han dog langsomt tilbage i
stolen igen og skifter over i et mere alvorligt toneleje.
Antal tegn: 19.925
Efter flere indbrud har Villy Christiansen forladt gården udenfor Kibæk. (Foto: Kasper Baatrup)
- Efter Dalby stoppede i maj måned, så kunne man fornemme, at der var frit spil for
de kriminelle, forklarer han modløst.
På blot to måneder efter Keld Dalby stoppede som landbetjent i Kibæk, havde Villy
Christiansen allerede haft fem indbrud på sin gård. Her blev der blandt andet stjålet et
antikt ur, reservedele til de højtelskede biler og såmænd også en veterantraktor.
Villy Christiansen fortæller, at han efter landbetjentens afsked flere gange har opsøgt
politiet efter et indbrud, men han har aldrig fået en tilbagemelding på sine mange
uopklarede sager. Det efterlader ham med følelsen af, at politiet ikke tager ham
seriøst, fordi de er for langt væk.
- Sådan én som Dalby tog det alvorligt, når jeg kom ind, og vi fik en snak om det,
påpeger han sørgmodigt.
Borgerne savner nærhed, synlighed og tryghed
Tilbage i forsamlingshuset betyder politidirektørens kriminalstatistikker ikke meget
for byens borgere. De er mere optagede af, at nærheden og den personlige kontakt til
Antal tegn: 19.925
politiet, som de har været vant til i den lille jyske flække, forsvandt sammen med
landbetjenten.
Poul Bech, initiativtager til borgermødet, rejser sig og går målrettet op til talerstolen.
Han kigger ud over flokken af fremmødte med et stålsat blik
- Kibæk er blevet et politimæssigt udkantsområde efter Dalby. Hvad er det, borgerne
efterspørger? Det er nærhed, det er synlighed og det er tryghed. Giver statistik mere
tryghed? Spørger Poul Bech retorisk forsamlingen og fortsætter:
- Dette er ikke en kritik af betjentene fra Brande. I gør sikkert jeres arbejde på bedste
måde, men I er ikke en del af lokalbefolkningen. Bare det at skulle kontakte politiet er
for nogen en uoverstigelig hindring – det er nok især de ældre, der har det sådan,
siger han.
Alt tyder på, at borgerne i det fyldte forsamlingshus langt fra har vænnet sig til tanken
om, at de ikke længere kommer til at møde en landbetjent på gaden. Politidirektør
Jens Kaasgaard forsøger derfor at berolige dem med, at de altid kan bruge deres
smartphones til at indsende anmeldelser.
En kommentar, som flere rynker på næsen af. Smartphones er noget, børnebørnene
bruger.
Computere og skidt og lort
Hjemme i stuen morer Villy Christiansen og hans samlever, Erna Laursen, sig også
over gårsdagens digitale løsningsforslag.
- Ej nej nej nej, siger de i kor og ryster på hovederne.
De to pensionister har svært ved at følge politidirektørens logik, da de hverken ejer
mobiltelefon eller computer. Politiets iver efter at introducere flere digitale løsninger,
er ifølge det ældre par en udvikling, som er skudt i gang alt for tidligt.
- Det kan sammenlignes lidt med det her e-post. Det er kommet for tidligt. Vi er blevet
fritaget for det, for vi har slet ikke det der, siger Villy Christiansen.
Antal tegn: 19.925
- Ja, computere og skidt og lort! Indskyder Erna Laursen ivrigt.
Villy Christiansen er derfor også skuffet over, at Jens Kaasgaard ikke viser mere
forståelse for sagen. Han føler, at han møder en uigennemtrængelig mur, hver gang
han forsøger at komme igennem med sin sag til politiet.
- Jeg havde håbet på, at Jens Kaasgaard kunne se, at det ikke stod så godt til, efter
Keld Dalby stoppede. Men det var, som om de statistikker talte mere for ham, end
hvad der var sket for den enkelte mand, siger han opgivende.
Bølgen af indbrud og en kold skulder fra politiet har gjort, at Villy Christiansen føler
sig mere utryg nu, hvor den gamle landbetjent er væk. Gennem en lang årrække har
han brugt sin gamle gård til at istandsætte sine biler, mens han har boet hos Erna
Laursen. Men det er nu slut. Han tør ikke længere have noget af værdi stående på
gården, og veteranbilen står derfor parkeret et hemmeligt sted.
- Jeg føler ikke rigtig, at det er min ejendom mere, når jeg skal dele den med de
kriminelle. Det er utryghed, fastslår han.
Den tunge arv
Den betjent, der nu patruljerer i Kibæk, hedder Kristian Sommer. Han er mødt op til
aftenens møde for at give borgerne mulighed for igen at sætte ansigt på lovens lange
arm.
Han går rundt og trykker hænder med de ældre, der sidder snorlige ved de opstillede
borde. De hilser høfligt på ham, men nostalgien fra landbetjent Dalbys tid hænger
tungt i det lille forsamlingshus.
- Kan du komme forbi? Griner politidirektør, Jens Kaasgaard, efter han har
introduceret Kristian Sommer.
- Ja, det kan jeg godt – jeg fylder jo ikke så meget som Dalby. Hans skuldre er nok
lidt bredere end mine, men jeg kan alligevel bære en hel del, siger Kristian Sommer
med et smil.
Antal tegn: 19.925
Fra venstre mod højre: Poul Bech, Kristian Sommer og Jens Kaasgaard. (Foto: Kasper Baatrup)
Men det lader til, at det er en tung arv, han skal løfte. Borgerne i Kibæk har været
vant til, at Keld Dalby kiggede forbi de lokale forretninger en gang om dagen og
havde en føler ude i alle byens afkroge. Sådan kan det ikke være længere, forklarer
Kristian Sommer, der dækker et langt større område, end den tidligere landbetjent
gjorde. Det er dog ikke en konstatering, man stiller sig tilfreds med i det lille
forsamlingshus, hvor spørgsmålene hober sig op.
- Har I kontakt til de ufine folk i området, på samme måde som Dalby havde? Han
vidste jo lige præcis, hvem han skulle kontakte, når der var sket det ene eller det
andet, spørger en mand på forreste række.
- Nej, det har vi ikke, siger Kristian Sommer resolut og fortsætter:
- Dalby deltog i livet i byen her. Det kan man sgu ikke ved at køre fra Brande til
Kibæk tre timer om dagen. Så skal man leve her i rigtig mange år.
Mens borgerne tygger på det svar, beklager flere sig over, at de aldrig ser politiet i
bybilledet mere.
Antal tegn: 19.925
- Jeg kunne bare godt tænke mig, at i havde vist jer lidt. Så vi ved hvem, vi skal
kontakte, hvis der er noget. Førhen så kom Dalby ind – så kunne man tage en snak
med ham, siger byens bager højt for at skære igennem pensionisternes mumlen.
Flere og flere borgere rækker utilfredse hånden i vejret, mens Kristian Sommer gang
på gang må forklare, at han kan kontaktes på nummer 114.
Når latteren har lagt sig
Indtil videre har Villy Christiansen ikke sagt et ord på borgermødet, men han har
længe lignet en tikkende bombe. Nu rejser han sig bestemt fra sin stol i hjørnet.
Hænderne er knuget om en tyk mappe fyldt med notater og avisudklip. Han
fremstammer lavmælt:
- Dalby holdt for snart to år siden. Resten af sommeren havde jeg fem indbrud. Tre af
dem var i juli måned, og det første var den dag, mens vi var her til det første møde,
Kaasgaard, siger han og peger hen på politidirektøren.
- Det tror jeg vi tager en snak om ved en anden lejlighed, svarer Kristian Sommer og
kommer sin chef til undsætning. Han tilføjer herefter lidt humoristisk:
- Det er derude, vi har alle indbruddene fra.
Villy Christiansen sætter sig ned igen. Kort efter slutter mødet. Beboerne i Kibæk må
vænne sig til et liv uden en landbetjent - også Villy Christiansen. Han må væbne sig
med tålmodighed, mens han venter på at få den snak med politiet, han længe er blevet
lovet.